MAGASINET MARTS Beluftning i recirkulerede ørreddambrug. Lyksvad Fiskefarm: Gourmetfisk som hobby og levevej. Opdræt i Chile: Krise tur retur

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "MAGASINET MARTS 2012. Beluftning i recirkulerede ørreddambrug. Lyksvad Fiskefarm: Gourmetfisk som hobby og levevej. Opdræt i Chile: Krise tur retur"

Transkript

1 BioMar MAGASINET MARTS 2012 Lyksvad Fiskefarm: Gourmetfisk som hobby og levevej Opdræt i Chile: Krise tur retur Beluftning i recirkulerede ørreddambrug

2 MARTS 2012 BioMar Magasinet udgives af: BioMar runder et skarpt hjørne BioMar A/S Mylius Erichsensvej 35 DK-7330 Brande Telefon Ansvarshavende redaktør: Henrik Aarestrup Redaktionsgruppen: Irmgard Lorenzen Peter Bell Jessen Mikkel D. Jensen Lay-out: Anne Mette Rasmussen Forsidefoto: Irmgard Lorenzen Eftertryk tillades ved tydelig angivelse af kilde. Det er i år 50 år siden, at Dansk Ørredfoder og dermed BioMar blev grundlagt af en gruppe opdrættere, der så muligheden i at gå sammen og indføre ny teknologi til at producere foder og dermed nye og mere effektive fodertyper. Siden er der sket meget. Dansk opdræt er blevet til en effektiv og miljøvenlig industri, som producerer sunde og bæredygtige fødevarer, som eksporteres til nær og fjern. Vi er på forkant teknologisk. Dansk recirkuleringsteknologi spredes som en steppebrand til hele verden, og vi er beredt på nye udfordringer og muligheder. Øget sporbarhed er et af de krav, som detailhandlen skærper. Det skal kunne dokumenteres, at fiskemelet stammer fra bæredygtigt fiskeri. Nogle detailkæder kræver endda at vide, hvilke arter, der indgår i fodret, og med hvilken andel, eller de kræver at få CO2 regnskabet. Det kan vi håndtere i modsætning til opdrætsindustrien i lande som Tyrkiet og Vietnam. Det skal vi udnytte. BioMar er i de sidste 50 år selv gået fra at være en lille fabrik i Brande til i dag at producere tæt ved tons foder fordelt på fabrikker spredt fra Nordnorge til det Sydlige Chile. Om få måneder starter produktionen på endnu en ny fabrik denne gang i Costa Rica. Dansk Ørredfoder har vokset sig stor, men udgangspunktet er det samme: En forståelse af behovet hos opdrætterne og en vilje til at kigge fremad. I slutningen af 2011 gennemførte vi endnu en kundetilfredshedsanalyse. Det var en fornøjelse at se tilbagemeldingen. Der er bred tilfredshed med BioMar, og særligt var det godt se, at vurderingen af vores foders ydelse er helt i top. Generelt vurderes vi mere positivt end for et år siden, og det er vigtigt. Vi havde i kundetilfredshedsanalysen i 2010 et par hængepartier, og der er på tværs af BioMar blevet knoklet på at rette op på disse, og det er godt at se, at det giver resultat. Der var selvfølgelig også et par ting denne gang, som vi skal kigge på noget kan vi gøre noget ved, i mens andet er sværere. En kommentar gik på tekststørrelsen på vores etiketter og ja, vi bør efterhånden uddele forstørrelsesglas. Problemet er, at myndighederne i alle eksportmarkeder kræver lokalt sprog på etiketten, og vi har en fysisk begrænsning på etiketstørrelsen. Etiketten skal kunne sidde synligt på siden af sækken uden at krølle og falde af. Skal vi lave en speciel eksportversion skal vi fordoble lageret og dermed risikoen for at brænde inde med usolgte produkter. Det vil koste, så derfor har vi indtil videre valgt at reducere tekststørrelsen. Jeg vil gerne takke alle de kunder, der tog sig tid til at besvare spørgeskemaet. Det er et vigtigt redskab i at fastholde og forbedre kvaliteten af vores produkter og service, og vi vil også denne gang bruge tilbagemeldingen til at skabe yderligere forbedringer. Lars Rahbæk, Adm. direktør BioMar A/S I de kommende måneder vil BioMar s fodersække som led i fejringen af 50 års jubilæet komme i et farverigt design. Det er børn fra Dalgasskolen i Brande, der står bag designet. Igennem et år har de skullet arbejde med entreprenørskab som led i undervisningen, og det kulminere med at de har givet ideer til og er med til at fejre vores 50 års jubilæum. På den måde forsøger vi at skabe kontakt og en ånd, som kan give den næste generation af iværksættere til gavn for Danmark og os alle. Af Peter Jessen, Produktchef, BioMar A/S Bæredygtighed er også effektivitet Bæredygtighed er et af tidens modeord. Bæredygtighed forbindes oftest med et minimeret forbrug af ressourcer, f.eks. industrifisk og energi og med en minimal påvirkning af miljøet. Den officielle definition af bæredygtighed har tre grundpiller: miljøhensyn, sociale hensyn og økonomi. I denne artikel ser vi på den økonomiske bæredygtighed. I akvakulturens barndom var økonomisk bæredygtighed defineret som forholdet mellem foderudgift og fiskepris, altså: fiskepris - foderpris x foderkvotient = fortjeneste. Succeskriteriet var at producere billigt og sælge dyrt. I 1980 erne kom der restriktioner på udledningen af næringsstoffer, og der blev indført foderkvoter. Hermed blev foderudgiften pr. kilo produceret fisk og dermed foderprisen mindre væsentlig. Fokus blev på at producere mest muligt indenfor de givne rammer. Med den igangværende udvikling mod regulering af opdrætserhvervet baseret på udledning og udviklingen indenfor anlægsteknologien, er der igen et fokusskifte. Nu er erstattes foderkvoter i stigende omfang af tid, som den faktor, der begrænser produktionen. Omsætningshastigheden bliver succeskriteriet. Den aktuelle økonomiske krise har yderligere understreget behovet for at maksimere produktionen i forhold til bindingen af kapital i anlæg og besætning. Værdi af vækst En hurtigere vækst har mange effekter, som alle trækker i retning af større økonomisk bæredygtighed. Et moderne opdrætsanlæg repræsenterer en stor investering, ligesom basisomkostningerne til arbejdsløn, administration og til en vis grad også energi stort set er uafhængige af produktionen. Samlet set er der tale om store faste omkostninger, som det gælder om at fordele på så stor en produktion som muligt. Regnestykket er enkelt og er her illustreret i tabel 1 ved et eksempel med to resultater over en periode på to måneder. For overskuelighedens skyld er der anvendt samme foderkvotient og foderpris for de to situationer. Eksemplet i tabel 1 viser, at selv i en mindre produktionsenhed skaber en hurtigere vækst en merværdi på små kr. i løbet af to måneder, hvilket svarer til en stigning i bruttofortjenesten på næsten 20 %. Beregningen i tabel 1 forudsætter, at mervæksten resulterer i en højere Tabel 1: Værdi af høj daglig tilvækst Startvægt kg, foderkvotient 0,87, fiskepris kr./kg 18,00 og foderpris kr./kg 9,00 Daglig vækst Høj vækst Lav vækst Forskel 1,25 % / dag 1,10 % / dag Biomasse efter 60 dage kg kg Tilvækst kg 935 kg 182 kg Foderforbrug 972 kg 813 kg Bruttofortjeneste (værdi af tilvækst - foderudgift) Kr Kr Kr Nettoværdi af merproduktion pr. kg høj vækst foder Kr. 1,90 2 BioMar Magasin Marts

3 Ifølge Peter Jessen, BioMar, kan hurtigere vækst skabe en betydelig merværdi og dermed en anselig stigning i bruttofortjenesten. slutvægt på fisken. Hvis det ikke er acceptabelt, f.eks. hvis der er tegnet kontrakt om salg af fisk på en given størrelse, skal der naturligvis indregnes en mindre merudgift til flere sættefisk. Herved bliver effekten af den højere vækst i stedet for større fisk, at der kan køres flere fisk igennem anlægget. Dette er illustreret i figur 1. Uanset, om der produceres større eller flere fisk, er resultatet af en højere vækst, at der skabes en større mængde indenfor en tidsenhed, f.eks. et år. Herved kan de faste omkostninger fordeles på flere kilo fisk med lavere produktionsomkostninger pr. kg fisk og bedre økonomi til følge. Hurtigere vækst giver lavere foderkvotient At hurtigere vækst giver en lavere foderkvotient lyder umiddelbart naturstridigt, men er ikke desto mindre tilfældet Figur 1: Effekt af højere vækst i stedet for større fisk Fisk, gram og i øvrigt også logisk. Der er hver dag en vis basisudgift ved at holde en fisk i live. Fiskens liv, bevægelse og fysiologiske processer, kræver energi. Man kan sammenligne dette med en fast omkostning, der skal afholdes uanset om fisken vokser eller ej. I eksemplet i figur 1 tager det fisken med en daglig vækstrate på 1,10 % 68 dage at nå 330 gram i forhold til fisken med en vækstrate på 1,25 %, der nøjes med 60 dage. Forskellen er reelt 8 dages vedligeholdelsesfodring, og ingen opdrætter er i tvivl om, at dette indebærer betydelige omkostninger. Forbedret likviditet Et er at maksimere produktionen i forhold til anlæggets faste omkostninger. Likviditet er imidlertid en anden yderst vigtig parameter, der skal tages i betragtning, idet langt den største andel af driftskapitalen i akvakultur er bundet i besætningen. Det er derfor væsentligt at få omsætningen op i forhold til besætningen. På basis af eksemplet fra tabel 1 kan der med en daglig vækst på 1,25 % produceres % flere fisk i forhold til en daglig vækst på 1,10 % ved samme biomasse i anlægget, altså med samme likviditetsbinding. Alternativt kan man fastholde produktionen med en 12 % mindre besætning og dermed mindre kapitalbinding. Forholdene omkring omsætningen i forhold til størrelsen af den stående besætning kan også vendes om. Hvis situationen er, at anlægget har en besætningstæthed, der overstiger den, anlægget er designet til, kan situationen let være den, at en reduceret besætning kan forbedre opdrætsforholdene så meget, at den daglige vækstrate stiger og herigennem kompenserer for den Dag Indsatsområder for maksimering af vækst Foderkvalitet Fodertildeling Udfodringsmetode Besætningstæthed Vandkvalitet og -flow Vandtemperatur Fiskens genetik Sundhedstilstand mindre biomasse. Resultatet kan blive en fastholdelse af produktionen. En behagelig sideeffekt af den lavere tæthed kan endda blive en bedre foderudnyttelse og færre problemer med sygdomme. Sikring af høj vækst Det er indlysende, at et højtfordøjeligt foder, som fisken gerne æder, og som resulterer i en minimal belastning af et evt. biologisk filter, er en at forudsætningerne for maksimal vækst. Lige så åbenbart er det, at vandkvaliteten skal give fisken optimale forhold, og at fiskene skal være sunde og fri for parasitter. Yderligere et parameter, der kan optimeres, er fiskens genetiske vækstpotentiale. Det er bl.a. i forbindelse med projektet Avlsstation for Regnbueørreder (Arbejdsgrupperapport, maj 1998) vist, at der er et meget stort potentiale for at avle på hurtig vækst; den hurtigst voksende familie voksede 50 % hurtigere end gennemsnittet. Der er således også god økonomi i at vælge det bedste avlsmateriale. En overordnet forudsætning for succes med optimal vækst er en langsigtet produktionsplanlægning, hvor det tilstræbes at undgå og/eller minimere tomgangsperioder. Det er ikke en enkel sag i forbindelse med opdræt af regnbueørreder, men det bør ikke afholde den effektive opdrætter fra at forsøge. Måske skal det overvejes at lægge anlægget under tag, hvor en mere stabil og styret produktion måske kunne gøre dette rentabelt? Daglig vækst 1,25 % Daglig vækst 1,10 % Fra luft til liv Beluftning i recirkulerede ørreddambrug Af Christina Monrad Andersen, Lokalenergi og Anders Andreasen, BioMar. Luft spiller en central rolle til iltning, afgasning og flytning af vand i et dambrug. Energiforbruget til beluftning udgør % af de samlede energiomkostninger og er på top-3 listen over de årlige omkostninger. Dette understreger vigtigheden af omtanke ved valg af beluftningsstrategi og -teknik. I denne artikel sættes fokus på valg af blæsere og energimæssige forhold forbundet med beluftning. Artiklen er udarbejdet på baggrund af undersøgelser foretaget i projektet Energieffektivitet i akvakulturanlæg, hvor BioMar, Lokalenergi, Dansk Akvakultur, DTU Aqua, Nielsen Consult og Teknologisk Institut har deltaget. Projektet er støttet af Ministeriet for Fødevarer. Blæsere til ethvert formål Man kan finde blæsere til ethvert formål, men det rigtige valg afhænger af to forhold: 1. Luftbehovet hvor mange m3 luft der er brug for pr. time. 2. Trykket hvor stort et modtryk i form af vanddybde, diffusorer, rør og bøjninger blæseren skal overvinde? I praksis står valget mellem tre blæsertyper: Kapselblæsere, der virker efter fortrængningsprincippet. Det vil sige, at luften presses igennem blæserhuset næsten uafhængigt af modtrykket og den mængde luft blæseren leverer, er stort set kun afhængigt af omdrejningstallet. Ringkammerblæsere, der virker efter et princip, hvor luften flyttes af et lamelhjul og med centrifugalkraft presses ud i ventilatorhuset. Via sidekanalen føres luften tilbage i lamelhjulet igen for at opnå højere kompression. Kapaciteten af denne blæsertype er i væsentlig grad afhængig af modtrykket. Radialhjulsblæsere, som er blæsernes svar på centrifugalpumpen. Her opstår blæseeffekten ved at luften slynges af sted af sin egen vægt. Radialhjulsblæserens kapacitet er meget afhængig af modtrykket. Figur 1 viser, hvilke typer blæsere, der egner sig til forskellige anvendelsesbehov. I det følgende vil tryk blive angivet som millibar (mbar). 1 mbar svarer til ca. 1 cm vandsøjle. Figur 1: Kapacitetsområder for tre typer blæsere (Kilde: KLEE og Ventur) Tryk, (mbar) Ringkammerblæsere (sidekanalsblæsere) Kapselblæsere Radialhjulsblæsere ( Kongskilde-blæser ) Luftflow, (m 3 /min) Af figur 1 fremgår f.eks., at i en 4 m dyb belufterbrønd, hvor vanddybden alene giver et modtryk på 400 mbar, hvortil kommer modstand i installation og diffusorer, er det således kun kapselblæsere, der kan levere det nødvendige tryk. Skal luften derimod leveres på dybder mellem 80 og 200 cm ( mbar plus modtryk i installationen) kan en ringkammerblæser være relevant afhængigt af luftbehovet. Radialhjulsblæsere er kun relevante ved tryk svarende til under 100 cm. vanddybde. Hvor meget energi bruger blæseren? Blæserleverandørens oplysninger om den optagne effekt kan, som for pumper, let være vildledende. Den reelt optagne effekt er meget afhængig af belastningen. Man kan ikke vurdere blæserens energiforbrug ud fra mærkeplade-effekten. En elinstallatør kan måle det aktuelle effektoptag på en blæser i drift. For at finde ud af om en blæser er økonomisk i drift, skal effektmålingen sammenlignes med den luftmængde blæseren leverer. Med andre ord, hvor mange m 3 luft leverer blæseren pr. forbrugt kwh ved det givne modtryk. Effekt og energi: Effektoptag måles i Watt og er et udtryk for hvor meget energi der aktuelt optages. Energiforbrug måles i kwh. (1.000 Watt pr. time) Målinger på radialhjulsblæser På Kærhede Dambrug er der foretaget målinger på en radialhjulsblæser af mærket Ventur, HPB-260D. Blæseren leverer luft til dyser, som sidder i en dybde på ca. 69 cm. Dyserne består af rør med borede huller. Luftmængden blev reguleret med et spjæld efter blæseren. Samtidig blev effektoptaget på motoren og det statiske tryk efter blæseren målt. Resultaterne fremgår af tabel 1. 4 BioMar Magasin Marts

4 Tabel 1: Måleresultater med radialhjulsblæser på Kærhede Dambrug. Flow Tryk Effekt Virkningsgrad Luft pr. kwh Ilt pr. kwh (m 3 /h) (mbar) (kw) (-) (m 3 /kwh) (kg O 2 /kw) ,96 0, , ,5 0, , ,0 0, , ,4 0, , ,5 2,7 0, , ,3 0, , ,1 0, ,10 Resultaterne viser f.eks. at ved at sænke luftmængden fra m 3 /t til 720 m 3 /t, svarende til knap 40 %, faldt effektoptaget 20 %, fra 5kW til 4 kw. Af tabellen fremgår desuden hvor mange m 3 luft og ilt blæseren leverer pr. kwh. Virkningsgraden angiver, hvor stor en del af den energi motoren optager der udnyttes til at levere luft. Forsøget på Kærhede Dambrug viser, at det både er muligt og økonomisk hensigtsmæssigt at drosle en radialhjulsblæser ned, hvis behovet for luft er reduceret i en periode. Forsøget viser imidlertid også, at luftmængden falder mere end energiforbruget. Derfor vil det energimæssigt være mere optimalt at regulere på blæserens omdrejningstal. Modtrykket i forsøgsopstillingen var lidt højere end forventet. Da dyserne sidder i 69 cm dybde og dyserne i sig selv giver et modtryk på 2-3 mbar forventedes et modtryk på ca. 72 mbar. I praksis viste målingerne et modtryk på 88 mbar ved fuldt åbent spjæld. Mere om dette sidst i artiklen. Regulering af blæsere En kapselblæser kan ikke reguleres med et spjæld alene. Blæseren vil blot arbejde hårdere for at presse luften igennem en større modstand og vil dermed bruge mere energi. Den eneste måde at regulere den enkelte kapselblæser på, er ved regulering af omdrejningstallet. Ofte anvender man flere parallelt forbundne kapselblæsere, hvorfor en anden mulighed er at stoppe en eller flere blæsere. Ligeledes skal ringkammerblæseren reguleres på omdrejningstal. Forsøger man at drosle en ringkammerblæser med et spjæld, kan man ganske vist reducere mængden af luft, men trykket vil stige og blæseren vil forbruge mere energi, der omsættes i varme. Radialhjulsblæsere kan reguleres med spjæld, men, som forsøget på Kærhede Dambrug viste, er det en mindre energieffektiv løsning. Også ved radialhjulsblæseren er den mest energieffektive måde en regulering af omdrejningstallet. Figur 2 viser, at hvis man halverer luftmængden ved hjælp af spjæld, kan man forvente en energibesparelse på ca. 20 %, hvilket stemmer nogenlunde med målingerne i tabel 1. Hvis man derimod regulerer luftmængden ned ved hjælp af omdrejningstallet, ville effektoptaget blive 70 % mindre. Det svarer i eksemplet fra Kærhede Dambrug til en besparelse på ca kr. årligt. Tabel 2: Sammenligning af energiforbrug ved to blæserløsninger. Eksempel 1 Eksempel 2 Luftmængde m 3 /h Tryk mbar Effektoptag på kapselblæser kw 8 - Effektoptag på ringkammerblæser kw - 3 Effektoptag på radialhjulsblæser kw 6 2 Ydelse, kapselblæser m 3 /kwh Ydelse, radialhjulsblæser m 3 /kwh Årlig besparelse kr./år Investeringsbeløb, radialhjulsblæser kr Tilbagebetalingstid år 1,7 3,3 Regulering af radialhjulsblæsere vha. omdrejningstal har effekt på det tryk blæseren er i stand til at levere. Figur 3 viser forskellen i trykket mellem en spjældog en omdrejningsreguleret blæser. I eksemplet er luftmængden reduceret fra ca til 600 m 3 /t vha. en frekvensomformer. Ved spjældregulering følger blæseren den blå kurve. Ved omdrejningsregulering til 45 Hz følger blæseren den røde kurve. Kurverne for andre frekvenser fremkommer ved at parallelforskyde den røde kurve. Det betyder, at ved regulering med spjæld fra 1500 m 3 /h ned til 600 m 3 /h vil blæseren kunne overvinde et modtryk på ca. 98 mbar. Ved tilsvarende frekvensregulering til 45 Hz vil den kunne overvinde ca. 70 mbar. Hvilken type blæser er mest rentabel? Vi har regnet på to eksempler, hvor situationen er en sammenligning af energiforbruget ved to blæserløsninger (se tabel 2). Sammenligningerne er foretaget ved lave modtryk. Lavtryksbeluftning giver meget luft for pengene, men de opnåelige iltmætninger er lavere end ved beluftning på dybere vand, eksempelvis i 4 m brønd med en kapselblæser. Eksempel 1 Et anlæg har behov for m 3 /t til at forsyne lavtryksdiffusorer placeret i 70 cm. dybde. Der regnes med et samlet modtryk 80 mbar. Da luftmængden er forholdsvis høj ligger opgaven udenfor ringkammerblæserens område. Derfor sammenlignes en radialhjulsblæser og en kapselblæser. Kapselblæseren er en PAM Roots blower Omega 52 og radialhjulsblæseren er en Ventur HPB-260D. Effektoptaget på kapselblæseren er opgjort under forudsætning af, at kapselblæseren er reguleret til et omdrejningstal, som svarer til den ydelse og det tryk, som blæseren skal levere. Der er regnet med en motorvirkningsgrad på 88 % for begge motorer. Eksempel 2 Luftbehovet er 400 m 3 /t ved et modtryk på 100 mbar. Her sammenlignes en ringkammerblæser af typen SKV- NS med en Ventur HPB 200 blæser. Kapselblæser: Ringkammerblæser: Sammenfatning Blæserens energiforbrug skal vurderes ved at foretage en måling af optaget effekt og sammenholde det med den leverede luftmængde. Så længe modtrykket er forholdsvis lavt, under 100 mbar, har radialhjulsblæseren et godt forhold mellem energi og luft. Ved at regulere radialhjulsblæseren via omdrejningstal er der mulighed for større besparelser end ved regulering med spjæld. I eksemplet med regulering ned til 50 % luftflow spares ca. 20 % energi ved at regulere med spjæld, men ca. 70% ved at regulere med omdrejningstal. På andre typer blæsere viser effekten af modtrykket sig ikke direkte i form af reduceret flow af luft, derimod i form af et højere energiforbrug. Renholdelse af diffusorer / dyser, vedligeholdelse af installationen samt god udformning af rør har stor betydning for modtrykket i anlægget. Måling af modtryk Radialhjulsblæseren er følsom overfor ændret modtryk. I forsøgsopstillingen på Kærhede Dambrug forventedes et modtryk på 72 mbar mod et målt tryk på 88 mbar, en stigning på 16 mbar, svarende til 22 %. Ved modtrykket på 88 mbar måltes et flow på 1185 m 3 /t, hvor blæseren ifølge specifikationer skulle levere m3/t ved 72 mbar. Altså reducerede det uventede modtryk luftmængden med ca. 35 %. Årsagen til det forhøjede tryk var vand i rørsystemet, hvilket har samme effekt som en mindre rørdimension. En anden typisk kilde til forøget modtryk er delvist tilstoppede diffusorer / luftdyser. Det er enkelt at lave en pålidelig måling af modtrykket i systemet. Trykmåleren laves ved hjælp af en klar slange, der danner et U. Der kommes vand i slangen og den ene ende monteres på en studs på trykrøret medens den anden er åben, se figur 4. Modtrykket måles ganske enkelt ved at måle afstanden mellem væskeoverfladen i U-slangens to grene, en cm = 1 mbar. Figur 2: Sammenhængen mellem effekt og luftmængder ved spjældregulering og regulering af omdrejningstal på en radialhjulsblæser. Figur 3: Sammenhæng mellem tryk og flow ved omdrejnings-/ frekvensregulering af radialhjulsblæser. Figur 4 - Trykmåler til måling af modtryk Radialhjulsblæser: Effekt (%) Spjældregulering Omdrejningstalregulering Luftmængde (%) Tryk (mbar) Spjældregulering Frekvensregulering 45 Hz 50 Hz Flow (m 3 /h) Blæser M Slange til trykmåling 72 cm Luft ind Ventil til diffusor Tre typer blæsere - tre forskellige virkemåder. Anders Andreasen måler blæsereffekt på Kærhede Dambrug. 6 BioMar Magasin Marts

5 Lyksvad Fiskefarm Gourmetfisk som hobby og levevej Hvor galt kan det gå, når omfanget af ens hobby vokser stødt? Det kan gå så galt - eller snarere godt - at man ender ud med at blive den første danske producent af en af de mest luksuriøse spise overhovedet: kaviar. Mogens Højkær Larsen er uddannet landmand. Han har altid haft interesse for fisk og for ål, og det vakte hans opmærksomhed, da de første åleopdræt startede i 1980 erne i Danmark: - Opdræt af ål stillede ikke store krav til f.eks. areal, og åleproducenterne havde allerede dengang både en forening med rundt regnet 100 medlemmer og en konsulent, så der var hjælp at hente. Så hvorfor ikke satse på denne gren, sideløbende med landbruget, forklarer Mogens. I starten var der ål 1991 startede Mogens således sit eget åleopdræt. Han byggede et nyt anlæg fra bunden og udvidede det lidt efter lidt gennem 90 erne. I dag kan der produceres 300 tons ål om året på Lyksvad, som er et lukket recirkuleringsanlæg, hvor produktionsvandet til stadighed holdes 25 grader varmt. Lyksvad Fiskefarm har kun tilladelse til at sælge levende fisk, så Mogens røger ikke selv ål. Derimod laver han ål til udsætning, især til Danmark, Tyskland og Polen, og han sælger levende ål til konsum til Holland og Italien (mest grams fisk). Mogens fortæller: - I Italien, f.eks. i Napoli området, sælges ålene levende i detailhandelen de ligger i kurve, husmoderen udpeger, hvilke ål hun vil købe og tager denne meget friske råvare med hjem og tilbereder den. I Holland bliver ålene mest solgt som røget ål. Fra en specialitet til en anden Produktionscyklusen i en ålebesætning starter med, at der tages glasål ind. - I år ligger prisen for glasål omkring kroner per kg, imod omkring 800 kroner per kg, da jeg startede med åleopdræt. Foderprisen er også mere end tredoblet til omkring 14 kroner per kg i dag, fortæller Mogens og fortsætter: - Fisketætheden på åleanlæggene er blevet tættere siden 1990 erne for at sikre rentabiliteten, og der er kommet et større sygdomspres. Men foderkvotienten har ikke forandret sig væsentligt, og Caviar, røget ål, røget sandart og to slags røget stør, af fisk opdrættet på Lyksvad Fiskefarm. der er heller ikke sket nogen genetisk fremgang gennem avl, som jo ellers har været gavnligt i f.eks. ørredopdræt, men da det endnu ikke er muligt at få ålene til at reproducere i fangenskab er genetisk udvælgelse fortsat udelukket. Et forskningsprojekt til fordel for kunstig reproduktion af Europæisk ål (Anguilla anguilla) har faktisk til huse på Lyksvad, på et særskilt forsøgsanlæg. Projektet, der blev startet af Dansk Åleproducentforening, kører nu under DTU og har også BioMar som deltager, og sigter netop på muliggøre reproduktion hos ål i fangenskab. Gennem 1990 erne besluttede mange åleopdrættere at lukke ned for produktionen udbuddet på markedet var blevet for stort i forhold til efterspørgselen. For at have et alternativ til åleopdrættet på hånden besluttede Mogens midt i 1990 erne igen at prøve noget nyt og tog stør ind på Lyksvad Fiskefarm. - Det var en steril stør-krydsning, som kom fra Rusland, fortæller Mogens. - Størene voksede fint, men da salgsprisen for størkød var for lav i forhold til omkostningerne, var der dengang ingen fidus i at fortsætte ad denne vej. To aflivede og rengjorte russiske stør. Sandart er den tredje fiskeart på Lyksvad. Mogens Larsen og Irmgard Lorenzen, BioMar I 2002 besluttede Mogens så at forsøge at producere caviar. Han købte et parti russisk stør fra et klækkeri i Ungarn. - Lyksvad Fiskefarm er Danmarks eneste størfarm, og vi har nu 3 kar med russisk stør fra dette parti gående på anlægget, beretter Mogens. Mogens henter nu støræg i Tyskland og klækker dem selv, så den fremtidige produktion sikres. - Det er nemt nok, bare æggene er i orden, fortæller Mogens. - Ca. 50 % af æggene klækkes og overlevelsesraten er meget høj. Først fodrer vi larverne med levende foder, Artemia. Så går vi over på tørfoder, LARVIVA Wean-Ex 100 og 300. Og der er heldigvis ro yngelkarrene, for stør er ikke kannibaler. Støropdræt kræver tålmodighed De stør som kom fra Ungarn blev skannet i 3-4 års alderen, for at konstatere, hvilke fisk der er hunner og dermed kan producere caviar. Hannerne er i mellemtiden enten blevet slagtet og spist eller blevet solgt til udsætning i havedamme eller put and take søer, men hunnerne har fået lov at vokse og modne. Der skal en god timing til, for at høste caviaren. Det hænder at fisken starter med at producere æg flere år før selve caviarhøsten finder sted. I opdrættet kan støren ikke gyde de modne æg. Såfremt æggene ikke høstes, absorberes de af fisken, og nye æg vil da være klar igen efter ca måneder. Jo længere man venter med at høste, desto bedre bliver æggene. Via vandtemperaturen i karrene synkroniseres ægproduktionen af de stør, der svømmer sammen. Det gøres, fordi det ville være besværligt at høste kaviar på enkelte fisk spredt hen over året efterhånden som æggene udvikler sig. Når hunnerne begynder at producere æg, tages der biopsi for at fastslå, hvor modne æggene er. I efteråret 2011 lød startskuddet for første høst. Knap et årti efter at Mogens havde fået sine stør til Danmark havde æggene den rette størrelse. Nu kunne den første caviar høstes på Lyksvad-størene. Så Mogens satte en lille fisketank med 3 af hunnerne bag i bilen og tog afsted til et firma i Hamborg, som er specialiseret i udvinding, bedømmelse, videre forarbejdning og pakning af caviar. Så vidt Mogens ved, var dette den første ægte caviar, der nogensinde er produceret i opdræt i Danmark. Fra Hamborg kommer caviaren retur til Danmark, pakket i dåser. Her markedsføres caviaren af firmaet Larsen & Wiggers (www.larsen-wiggers.dk), et ungt firma, der satser på førsteklasses råvarer af dansk oprindelse, som for tiden er meget eftertragtede af gourmeterne. Salg af denne eksklusive, eneste ægte caviar af dansk oprindelse foregår primært i hovedstadsområdet: til danske top-gourmet-restauranter, til den meget velassorterede detailhandel, til krydstogtsskibe og til privatpersoner. Snart skal der leveres flere russiske stør til caviarhøst i Hamborg. Og Mogens regner med at der over de næste 4 år bliver høstet ca. 50 kg Osietra caviar om året. Mogens fortæller, at både caviarens og størkøddets smag påvirkes af vandkvaliteten og af foderet, men han tilføjer med et smil, at smagen næppe påvirkes af den motion, størene får i opdrætsbassinerne. 8 BioMar Magasin Marts

6 Lyksvad Fiskefarm Et gourmetprodukt Larsen & Wiggers startede markedsføringen af Osietre-caviaren fra Lyksvad i efteråret Produktpaletten bliver løbende udvidet til at også at omfatte andre opdrætsprodukter fra Danmark. I første omgang kom der fersk størkød til, som aftagerne selv har videreforarbejdet. Fremover kommer der f.eks. røget stør samt opdrættet sandart, ål og flodkrebs ligeledes fra opdræt i sortimentet. - Vores ål er godt på vej ind i danske gourmetkredse, fortæller Mogens. - Vi har leveret ål til Restaurant Noma i København - udnævnt til verdens bedste restaurant i både 2010 og På Noma var vi i konkurrence med vild ål. Noma foretrak opdrætsål fra Lyksvad. Så mon ikke dette omsider afliver den mere end 30-årige diskussion om, hvad der er bedst, vildål eller opdrætsål? For et års tid siden købte Mogens Larsen et parti Beluga stør, der nu har deres hjem i et af opdrætskarrene på Lyksvad. Så man har vel lov til at gætte, hvad Larsen & Wiggers på sigt håber på at kunne tilbyde deres eksklusive og kræsne kundekreds? Sandarten, den tredje fisk For fem år siden tog Mogens en tredje Hver enkelt stør håndfanges til transport, når caviaren skal udtages. BioMar s udsendte fik her afprøvet sine evner som fiskefanger. fiskeart ind på Lyksvad, nemlig sandarten (Sander lucioperca). Sandart er en yndet spisefisk, ikke kun i Danmark. Også for denne art gælder det, som for ål og for caviar-støren, at de vilde bestande er på tilbagetog og ikke kan dække efterspørgselen. - Der er tegn på, at der er mange, der er ved at starte opdræt af sandart. Jeg har oplevet stor efterspørgsel efter sættefisk, især fra Østeuropa. Sættefiskene leveres typisk i efteråret. Sandarten er også en eftertragtet vare til udsætning i put and take søer, f.eks. i Tyskland. For sandarten gider gerne bide på krogen om sommeren, når ørrederne er blevet for dovne pga. varmen. Mogens fik leveret moderfisk fra Mossø, strygning og klækning stod han selv for, og nu er det blevet til 3 opdrætskar med sandart. Og ifølge Mogens kommer der flere til, for han får fortsat moderfisk leveret til strygning. - Det er dog stadig noget besværligt at holde sandart. De vilde fisk vil ikke spise tørfoder, så de må fodres med levende fisk. Men når larverne vænnes til tørfoder fra starten går det fint. Sandarten er stadig en hobby for mig. I det mindste indtil videre, smiler Mogens. - Lad os nu se, hvordan det går. Caviar er ikke lig med Kaviar Støren er et ældgammelt dyr, der nu er truet af udryddelse. Derfor er handel med æg fra vildtlevende stør blevet underlagt meget store begrænsninger. Dette har i mange lande medført en forstærket - og efterhånden endog meget vellykket - satsning på opdræt af stør til caviarproduktion. Ægte caviar kommer fra forskellige arter af stør, f.eks. beluga stør eller russisk stør, og staves med c, mens kaviar af andre fisk iflg. en EU-bestemmelse skal staves med k. Caviar er ganske enkelt størens æg, der sorteres gennem en sigte og saltes. Caviar er meget letfordærvelig og bør nydes kold. Når der kun er anvendt et minimum af salt til konservering af æggene betegnes caviaren malossol. I handelen Caviaren, det sorte guld ligger som to store hinder i fisken og løftes forsigtigt ud. Caviaren vaskes og oprenses af flere omgange. Til sidst hældes den over i en sigte, så vand kan afdryppe. forekommer også pasteuriseret caviar, som er holdbar i længere tid. Caviar karakteriseres ved dens farve (sort, sølvgrå, lysegrå, gulbrun), smag, duft og konsistens (hård el. blød æggeskal ). Caviar høstes ved slagte fisken (Korncaviar). En anden metode, der ikke behøver at medføre fiskens død, er at presse de modne æg ud af fisken (Pressecaviar). Jo ældre støren er, des bedre caviarkvalitet kan der høstes. Belgua stør (Huso huso) er den største størart. Med Beluga må man regne med, at caviar først kan høstes efter 15 år. Til gengæld giver Belugaen de største og bedste æg, og beluga caviaren er dermed også den dyreste caviarart. Russisk stør (Acipenser gueldenstaedtii) er klar til caviarhøst efter ca. 10 år. Når æggene fra russisk stør sælges som caviar, kaldes den Osietra eller Oscietre. Osietra regnes som den smukkeste caviar, da den har et meget bredt spekter af farvevariationer, med ofte olivengrøn, gullige og brunlige nuancer. Osietra er en let smagende caviar med nøddeagtig eftersmag. Da russisk stør er kendt for at give et godt og velsmagende kød, foruden caviar, bliver der i opdræt af russisk stør hen ad vejen også en pæn portion størkød til salg. Russisk stør er meget flot i farvningen og aftegningerne og anvendes derfor også gerne i havedamme, hvor den ofte omtales som Diamantstør. Caviaren kommer på presse-dåser, hvor den presses let, så overflødig væske fjernes. BioMar sponserer AQUA 2012 AQUA 2012 er blandt de mest fremtrædende videnskabelige konferencer indenfor akvakulturen. I år afholdes Aqua 2012 i den tjekkiske hovedstad Prag fra den 1. til den 5. september. Konferencen organiseres i samarbejde imellem World Aquaculture Society (WAS) og European Aquaculture Society (EAS) og forventes at samle forskere og fagfolk fra opdrætsindustrien fra hele verden. Under Aqua 2012 konferencen bliver der sideløbende afholdt en fagmesse, hvor BioMar vil være at finde med en stand. - Vi havde stor succes med vores deltagelse i EAS 2011 konferencen på Rhodos, hvor det lykkedes os at samle hovedparten af de største opdrættere fra Middelhavsområdet til nogle gode diskussioner om fremtiden for europæisk opdræt. Derfor er det naturligt at forsætte med et sponsorat for 2012 konferencen, som får et mere globalt fokus, siger Henrik Aarestrup, International Marketingchef for BioMar. Du kan finde mere om AQUA 2012 på Flavobacterium En platform for videndeling BioMar sponserer den tredje Flavobacterium konference som afholdes fra den juni 2012 i byen Turku i Finland. Bakterien Flavobacterium psychrophilum forårsager både Yngeldødelighedssyndromet (YDS) og Vintersår. På grund af denne bakterie opstår der hvert år alvorlige tab i produktion af regnbueørred i mange lande i Europa. Formålet med konferencen Flavobacterium 2012 er at samle studerende, forskere og eksperter fra akademiske institutioner, a kvakultursektoren og medicinalindustrien, der arbejder med projekter, der er relaterede til Flavobacterium psychrophilum. Du kan finde et link til Flavobacterium 2012 på vores hjemmeside Vi takker for tilbagemeldingen I november 2011 udsendte vi et spørgeskema til fiskeopdrættere landet over. Vi vil hermed udtale en stor tak for, at så mange tog sig tid til besvarelsen, der i høj grad er med til at vise, hvad vej vi skal gå. Vinderne af de vinpræmier, der blev udloddet i denne forbindelse, var: Brejnholm Dambrug Aps Ole Borbjerggaard Blåhøj Fiskeri Funderholme Dambrug A/S Ny Mølle Dambrug v/ Rasmus Tang Henry Bertelsen Jørgen Jøker Trachsel, Ravning Fiskeri Henrik Eg Gunner Jensen Kaj Jensen, Ejstrupholm Dambrug Lars Stigaard, Vester Isen Dambrug Karsten Winther, Vidkær Dambrug Voldbjerg Mølle Fiskeri v/ Erik Andersen Midtjydsk Aqua Høghøj Dambrug Hørup Mølle Dambrug v/ Kim Laursen Hvilested Dambrug Graunbjerg Fiskeri Aps Kim Andersen Kærhede Dambrug Aps Kjeld Jensen, Harrildgård Dambrug Nymølle Dambrug Mosbjerg Dambrug Bonderup Dambrug v/ Thomas Larsen Per Busted, Fruerlund Dambrug. Udtrækningen af vinderne foregik på julestuen hos Midtjysk Aqua. Kjeld Jensen fra Harrildgård Dambrug. var en af de heldige og fik straks overrakt præmien af Svend Nielsen, BioMar. PRO-EEL Workshop i Valencia Reproduktion af ål i fangenskab er blevet et vigtigt forskningsområde på grund af tilbagegangen for de naturlige bestande af ål. BioMar er partner i PRO-EEL-projektet, der sigter mod at lukke hullet i den reproduktive cyklus for den europæiske ål. Projektet er finansieret af Europa- Kommissionen og ledes af DTU Aqua. PRO-EEL-projektet og det Polytekniske Universitet i Valencia er vært for en workshop i Valencia fra den 27. til 30. marts Mødet omfatter bl.a. et åbent hus for PRO-EEL-netværk deltagere samt åleforskere og interessenter i almindelighed. BioMar er medsponsor af begivenheden. 10 BioMar Magasin Marts

7 Sygdomme i ørredopdræt Opdagelse og kontrol af parasitter hos ørreder Miguel Sotelo, Doktor i Veterinærmedicin, BioFarm Team Vådpræparat af en skinafskrabning, som viser en I. mulitifiliis trophont. Foto: Miguel Sotelo. Vådpræparat af en skinafskrabning, som viser en typisk trichodina parasit. Foto: Miguel Sotelo. Vådpræparat af en skinafskrabning, som viser I. multifiliis trophonter. Foto: Miguel Sotelo. Nærbillede af en fisk inficeret med fiskedræber, der forårsages af Ich (Ichthyophthirius multifiliis), når parasiten er i dens trofont stadie. Foto: K. Buchmann, R. Heinecke og L. von G. Jørgensen - Københavns Universitet. Regnbueørredyngel inficeret med Ichthyobodo parasiter. Foto: Miguel Sotelo. Regnueørreder med bakteriel gællesyge og Ich infektion. Når Ich parasiten er trængt igennem fiskens gæller og skin er der forhøjet risiko for, at mikrober forårsager sekundære infektioner. Foto: Miguel Sotelo. En fiskeopdrætter bør kunne opdage, om hans ørreder er angrebet af f.eks. parasitter. Det første skridt til at begrænse omfanget, eller om muligt at forhindre de økonomiske konsekvenser, som sygdommene har for fiskeopdrættet, beror på at være opmærksom på risikoen, og på at handle i tide. Fiskeopdrætteren bør altid have forebyggelse i tankerne. En ørred kan blive udsat for smitte med parasitter i alle stadier af dens livscyklus. Et udbrud af parasitsygdomme i ørredopdræt kan både have en stor synlig effekt på dødeligheden, og en måske mindre synlig, men lige så vigtig, indvirkning på væksten. Parasitter i regnbueørred ses for det meste enten på hudens ydre eller i gællerne, eller indvendigt i f.eks. nyrer eller tarme. Sommetider kan parasitterne ses med det blotte øje. I mange tilfælde kan opdrætteren eller en dyrlæge på opdrætsanlægget se de mest almindelige parasitter ved hjælp af et mikroskop. I andre tilfælde kan tilstedeværelsen af parasitter kun ses ved en undersøgelse af fisken på et laboratorium, der er specialiseret i fiskesygdomme. God styring af opdrættet er nøglen Fiskeparasitter er en naturlig del af økosystemerne i vandet. Deres forekomst er almindelig i vilde fiskebestande og blandt opdrættede fisk, men kun relativt få af dem forårsager sygdomsproblemer hos opdrættet ørred. Under naturlige forhold etableres der et ligevægtsforhold mellem parasitten og dens vært. Derfor gør størstedelen af parasitterne ikke alvorlig skade på deres vært. Under opdrætsforhold kan dette ligevægtsforhold ændre sig, f.eks. på grund af stor tæthed i fiskebestanden. Adskillige stressfaktorer påvirker fiskens evne til at beskytte sig selv imod parasitinfektioner. Opdrætterens opgave er, altid at sørge for gode opdrætsforhold og at sørge for at afbalancere forholdene, således at de falder ud til fiskens fordel. Tilstedeværelsen af parasitter på opdrættet medfører ikke nødvendigvis sygdomsudbrud. Men hvis fiskens helbred og forholdende på opdrættet tillader, at parasitterne kan formere sig hurtigt, kan parasitterne for alvor inficere en stor del af fiskene på anlægget. Og det kan have store økonomiske konsekvenser. Tegn på infektion med parasitter Der er to forskellige grupper parasitter, som kan inficere en regnbueørred: Protozoer og metazoer. Protozoer er ret små encellede organismer, og det er ofte nødvendigt at bruge et mikroskop for se organismerne. Åndedrætsbesvær, urolig svømmeadfærd, en overproduktion af slim i gællerne og på huden, samt små huller i huden kan være tegn på en infektion med protozoparasitter, som f.eks. parasitarterne Ichthyophthirius, Chilodonella, Trichodina og Ichthyobodo. Protozoer kan også give tarmproblemer. Metazoerne er flercellede organismer, og de udgør en mere forskelligartet gruppe: fra små parasitter til meget større, ormeagtige organismer. Ikte - eller gyrodactylider - kan være skyld i betændte bidsår i huden, som danner en ideel indgang for sekundære infektioner med bakterier, virus eller svamp. Skeletmisdannelser (drejesyge) og nyrebetændelse (Proliferativ Nyresyge - PKD) forårsages også af myxozoa er, som tilhører metazoer gruppen af parasitter. Forebyggelse af infektioner og udbrud Den generelle tilgangsvinkel på alle opdrætsanlæg bør være at forebygge sygdomme, hvadenten det er parasitter eller andre. Lider anlægget først af et udbrud, bør man kontakte en dyrlæge for at få lagt en strategi for, hvordan sygdommen kan bekæmpes. Forebyggelse indebærer, at man tager visse forholdsregler som f.eks. overvågning og konstante undersøgelser af den generelle fiskesundhed. Smitte og mange parasitters reproduktionsevne øges væsentligt ved stress og høj tæthed i bestanden. Opdrætteren bør derfor stræbe efter at undgå eller begrænse den indvirkning, de to parametre har. Man bør overveje at gennemføre fysiske forandringer i opdrætssystemerne, baseret på viden om smitteveje og biologi. Man bør endvidere overveje rutinemæssig desinfektion, filtrering, vaccination og andre redskaber. Og sidst, men ikke mindst, bør opdrætteren overveje at forberede fisken mod parasitangreb og andre sygdomsudbrud. Dette gøres ved at styrke fiskens immunsystem på det rette tidspunkt ved at stille de rette foderløsninger til rådighed. Når først fiskeopdrættet er smittet med en parasit, er opdrætterens første spørgsmål til dyrlægen ofte: Hvordan kan jeg kontrollere parasitterne? For nogle opdrættere er behandling med kemikalier synonym med kontrol. Men behandling med kemikalier bør ses som den sidste udvej: Det kan være dyrt, det er ikke altid effektivt og nogen gange er én behandling ikke tilstrækkelig. Det er også muligt, at der endnu ikke er nogen effektiv behandling med kemikalier til rådighed og samtidig er flere tidligere anvendte kemikalier blevet forbudt på grund af en negativ påvirkning på miljøet. Endvidere kan visse kemikalier have en uheldig påvirkning på både fiskens og opdrætterens helbred. Kontrolstrategierne skal svare til parasittens livscyklus Temperaturer høje eller lave spiller en vigtig rolle i nogle udbrud. Tag for eksempel Ich parasitten (Ichthyophthirius multifiliis), Fiskedræberen, som forårsager hvide pletter på fisken: Ved 20 ºC gennemfører den sin livscyklus på ca. syv dage, ved 15 ºC på ti dage og ved 10 ºC på en måned eller mere. Fiskedræberen kan overvintre i fisken i ca. tre til fire måneder ved 3 ºC. Så når temperaturen stiger, skal man være forberedt på risiko for udbrud. Parasitter er små dyr, som har brug for en vært (f.eks. en regnbueørred) for at få mad. Nogle har komplekse livscykler med mere end en vært. En grundlæggende viden om smitteveje og biologi kan hjælpe opdrætteren med at vælge effektive fremgangsmåder for kontrol af sygdomme. Fiskedræberen har et cyklisk livsforløb. I de tidlige stadier svømmer fiskedræberen frit omkring og kaldes en theront (eller en tomit eller sværmer). Theronter har behov for en vært. De svømmer hen til en fisk, og borer sig ind i det øverste lag af fiskens hud, epithelet. Når de befinder sig i fiskens hud kaldes de for trofonter, og viser sig i form af hvide pletter på huden. Trofonten ernærer sig på fisken, alt imens den er beskyttet i huden eller gællerne. Når fiskedræberen har nået en vis størrelse trænger den ud af fiskens hud og svømmer rundt i vandet - den kaldes nu en tomont. Den forsøger at klæbe sig fast til underlaget af kar eller bunden på vandløb. Når den begynder at klæbe sig fast kaldes den en tomocyst. Tomocysten deler sig mange gange, og danner op til 1000 smitsomme theronter fra én enkelt trofont! Så indenfor kort tid kan antallet af parasitter eksplodere til et meget højt antal. Og cyklus starter forfra igen, alle theronter sværmer ud for at finde en vært. Fiskemesteren kan benytte sig af denne viden til at definere, hvor og på hvilket stadie der skal handles, så indsatsen bliver mest effektiv. Mens fiskedræberen befinder sig inde i fisken (trofontstadiet), og mens den er i sit reproduktive stadie (tomocysten), påvirkes den ikke af vandopløselige kemikalier. Tomonten påvirkes kun lidt af kemikalier, men kan med fordel søges fjernet fra produktionsvandet via filtrering. Kemikalierne dræber kun theronten, dvs. den frit svømmende fiskedræber i dens tidlige stadie af livscyklus. Det betyder, at de inficerede tanke skal behandles med kemikalier gengange gange, blot for at holde infektionsniveauerne nede. Opdrætteren bør derfor foretage kontrolundersøgelser før risikoperioden for fiskedræber (især juni til september) starter. På den måde kan han opdage et udbrud allerede i de tidlige stadier, og iværksætte en forhåbentlig succesfuld behandling med kemikalier. Mellemrummet mellem de enkelte behandlinger med kemikalier mod fiskedræber afhænger af vandtemperaturen. Hver tredje dag ved 15 ºC eller mindst hver anden dag ved 20 ºC kunne være en mulighed, men det er altid fordelagtigt at rådføre sig med en dyrlæge. Man kan også formindske smitte med fiskedræber ved at reducere tætheden i bestanden, og ved at øge vandgennemstrømningen i kanaler, så produktionsvandet renses for de smitsomme theronter. Kontrol af miljøet Ovenstående viser, at det kan være effektivt at holde parasitterne nede ved at hindre gennemførelse af parasittens livscyklus. Denne metode anvendes også til at bekæmpe udbredelse af drejesyge, som forårsages af myxosporen Myxobolus cerebralis. Fiskens alder på tidspunktet for smitte spiller ind på, hvor voldsom drejesygen påvirker fisken i små yngel kan den forårsage en dødelighed på op til 100%. Myxosporerne har en oligochaet (børsteorm) som vært. Drejesygen spredes til fisken, når disse myxosporer frigives. Det er ret almindeligt, at der findes oligochaeter i bundfald, som er forurenet med organisk materiale. Det betyder, at jorddamme giver ideelle forhold til at gennemføre livscyklus, hvorimod fiskeopdræt i betonkanaler har den fordel, at man undgår udsættelse for mudder og, som konsekvens, undgår risikoen for et udbrud af drejesyge. Ovenstående er eksempler på nogle af de faktorer, som kunne være en del af forholdsreglerne for forebyggelse og kontrol af parasitter i akvakultur. Det er vigtigt, at man finder den optimale strategi for forebyggelse og behandling, der passer til de specifikke forhold på et givent anlæg. 12 BioMar Magasin Marts

8 Vattenfall - meget mere end elproduktion Den 350 meter lange fisketrappe på Norrfors Laxodling er Sveriges længste. Svenske Vattenfall AB er kendt for at være leverandør af elektricitet. Men vidste du, at Vattenfall er en af Sveriges største fiskeopdrættere? Hvert år udsætter Vattenfall ca. 1,9 millioner fisk - især laks, havørred og helt - i de svenske elve. Læs her, hvorfor og hvordan Vattenfall driver fiskeopdræt. Vattenfall AB er blandt Europas førende el-producenter. Selskabet blev grundlagt i Siden sidst i 1990 erne har Vattenfall også etableret sig udenfor Sverige, og nu foregår en stor del af Vattenfalls el-produktion i f.eks. Polen, Tyskland og Finland. Da vandkraften blev udbygget i de svenske elve blev det klart, at vandrende fiskearter som f. eks. laks, ørred og ål blev forhindret i at nå de vande, de søger til for at lege, gyde eller vokse. Ejerne af svenske vandkraftværker er derfor blevet pålagt at kompensere for dette, f.eks. ved at sørge for udsætning af yngel i de pågældende elve. Før et kraftværk bygges, bliver de berørte elve inventeret for at fastslå, hvor stor påvirkningen vil blive. Vattenfall og fiskeopdræt Vattenfall besluttede selv at tage ansvaret for yngelproduktionen for derved at sikre, at man rådede over den rette mængde yngel til kompensationsudsætningen. Vandkraften blev kraftig udvidet i 1950 erne, og det var i denne sammenhæng, at mange af Vattenfalls opdræt blev etableret i elvene ovenfor kraftværkerne. I dag driver Vattenfall 5 fiskeopdræt, fordelt rundt om i Sverige: Hedens Laxodling i Luleälven, Norrfors Laxodling i Umeälven, Forsmo Laxodling i Ångermanälven, Västanå Laxodling i Dalälven samt Bergefors Laxodling i Indalsälven. Det primære formål med disse opdræt er at kunne efterkomme kravet om kompensationsudsætning. Men det hører også med til opdrættenes arbejdsområder at tage sig af pleje af fisketrapper, forskellige gøremål i forbindelse med fiskenes vandring og mærkning af fisk. BioMar har talt med to af driftslederne på Vattenfalls opdræt for at tegne et billede af disse mangeartede aktiviteter. VATTENFALL Bergeforsens Laxodling Fisken vokser bedre og bedre Bergeforsens Laxodling arbejder med avlsfisk, notdragning og opdræt af laks, havørred og helt til udsætning. Lars Hedman er driftsleder på Bergeforsen. Han har arbejdet her siden 1975 og kan berette om en markant udvikling på anlægget. - Da opdrættet startede i 1955, var der 35 ansatte på stedet. Nu er vi 3 heltidsansatte. Så alene på personalefronten er der sket store forandringer, konstaterer Lars Hedman. - Men dengang var smoltopdræt i sin vorden. Der er sket mange tiltag som har forbedret opdrætsteknikken, f.eks. bakketyper, besætningstæthed, gennemstrømningshastighed m.v. Lars husker det vådfoder, man sin tid fremstillede på anlægget. Det var blandet op med lever, milt, fiskeaffald, rejer osv. - Det var en lettelse, da tørfoderet kom til. Og siden 1980 erne er det gået støt fremad med foderets ydelse. Dengang brugte vi kg om året, mod nu cirka kg, og vi producerer lige meget fisk før og nu, både i vægt og i antal. Vi producerer laks, havørreder og helt. Desuden udsætter vi ål, som vi køber til. Smoltopdræt under forandring - I starten havde man fiskene udenfor om sommeren og tog dem ind i efteråret. Der var meget arbejde i dette, og håndteringen påførte fiskene ret megen stress. Efterhånden som foderet blev bedre og fiskene voksede hurtigere, så er overvintringen ikke længere noget problem, forklarer Lars. - Til gengæld blev besætningstætheden efterhånden for stor, så vi måtte døje med finneskader og siden også med et højere sygdomspres. Så i 2000 byggede vi en ny smolthal, og opdrætsbetingelserne og dyrevelfærdet blev væsentligt forbedrede, og vi rører stort set aldrig fiskene mere. Det er da en utrolig udvikling! Avlsfiskeriet På Bergeforsen fanges avlsfiskene stadig med notdragning - det klarer de ansatte selv. Førhen var her ansat 4 personer kun til denne opgave. - Tanken med vor virksomhed er, at den menneskelige påvirkning skal være så lille som mulig, forklarer Lars. - Derfor foregår der ikke nogen egentligt udvælgelse af avlsfisk, bortset fra, at alle vægtklasser skal være repræsenteret. Og selvfølgelig tager vi ikke skadede dyr ind. Lystfiskeri Indalsälven er i følge Lars et fantastisk vandløb for lystfiskere: - Her er en fantastisk tilgang af fisk. Her i elven fanges der hvert år masser af laks og havørreder. Den største laks, der blev fanget i 2011, vejede 29,2 kg. Lars startede på Bergeforsen for knap 37 I Bergeforsen fanges avlsfisken stadig med notdragning og med eget personale år siden: - Som barn drømte jeg om at blive enten dyrlæge eller fiskeopdrætter. Dyrlægestudiet fik jeg aldrig taget hul på. Det gode ved dette job er, at det efter alle disse år fortsat er inspirerende og udviklende. Nu har jeg snart været her i hele mit arbejdsliv og kan vel sige, at det var et godt valg, slutter Lars. VATTENFALL Norrfors Laxodling Sveriges længste fisketrappe I sommeren 2010 blev den nye fisketrappe ved Storrnorrfors kraftværket indviet. Den er 350 m lang og dermed en af de længste i Europa. Her ligger også Norrfors Laxodling, der hvert år udsætter lakseyngel, havørredyngel og etårige stallinger. Åke Forssen er driftsleder på stedet. - På Norrfors har vi haft en fisketrappe siden 1932, og den nye fra 2010 er den tredje på stedet. Trappen er ca. 350 m lang og løfter fiskene ca. 18 m op, forbi kraftværkets overløbsbassin. Fisketrappen er Sveriges længste og tilmed en af de længste i Europa, beretter Åke Forssen stolt. Vandrende fisk på internettet Anlægget har også et minikraftværk, som udnytter lokkevandet til trappen det er vandet, der skal lokke den vandringsfisk, der søger tilbage mod havet, hen mod og ned gennem fisketrappen. Der er endvidere et opsamlingsbassin med en fiskehejs, der løfter fisken ca.5 m op, til et udhus, hvor der udtages avlsfisk og der tages prøver. Alt efter årstiden går der mellem 10 og 23 m 3 vand per sekund gennem anlægget. Vandføringen gennem trappen er på ca. 1,2 m 3 /sekundet, og resten af vandet tilføres minikraftværket via en rende, som forhindrer, at fiskene følger med. - Vi har en Vaki-fisketæller, der registrer, hvor mange fisk der passerer, beretter Åke. Langs trappen er der endvidere anbragt 12 antenner med læsere, så fisk med pit-tags kan registreres. - Fisketrappen er åben fra 20. maj, og de første fisk, der passerer, er ørreder. Laksene kommer fra midsommertid, og toppen nås typisk i starten af august, hvor der oftest passerer over fisk i døgnet, fortæller Åke. Der er også installeret et webkamera, som er tilsluttet i disse måneder, og alle er velkomne at se fiskene passere på fisktrappan.htm. - Alle fisk, der passerer, filmes fra to vinkler og analyseres på art, køn, længde, skader og om den er opdrættet eller af den vilde bestand. Det er hovedsageligt laks og havørred, som passerer, helt op mod fisk om året, beretter Åke og tilføjer: - Og fiskene kan være ret så store, vi har f.eks. registreret en laks på over 20 kg. Opdræt af yngel til udsætning 1947 blev første klækkeri taget i brug på Norrfors. Det kunne klække 2,3 millioner æg. Yngelen blev fodret op i trætrug. Det nuværende anlæg blev bygget i 1959 og er siden blevet ombygget i flere omgange. - Da vi fik installeret et ny centralt udfodringssystem fik vi store problemer med, at det granulerede foder, vi brugte, satte sig i slangerne. Så vi skiftede til BioMar s ekstruderede foderpiller og problemet løste sig, fortæller Åke. - Fiskene slippes direkte ud i elven gennem opdrættets udløbssystem: omkring 20. maj udsættes 2-årig smolt og ved midsommer udsætter vi ofte også et-årig smolt, slutter Åke sin beretning. 14 BioMar Magasin Marts

9 Opdræt i Chile: Krise tur-retur Chilensk opdræt af Atlantisk laks udgjorde i 2008 omkring 27 % af verdensproduktionen. I 2010 var det kun 9 %, men nu er de i lyntempo på vej tilbage igen. Udbuddet af laksefisk fra Chile er afgørende for verdensmarkedspriserne på laks og i lidt mindre grad også for store ørreder, så hvor er chilensk opdræt om få år? Da Chile var midt i ISA-krisen, forudså mange, at der ville gå mere end 5 eller måske 10 år, før Chilensk akvakultur ville komme sig over virussen og være tilbage igen. Den chilenske produktion af Atlantisk laks dykkede i med omkring % som følge af ISA-krisen, men næsten lige så hurtigt, som det gik ned ad bakke, er Chile nu på vej op igen. I 2011 var smolt produktionen allerede nået op på 60 % af niveauet fra før krisen, og i 2012 forventes den at nå op på omkring 75 %. Med den fart kan chilensk opdræt allerede i 2014 nå op på en produktion omkring niveauet fra før krisen. Men der er barrierer, som skal overvindes for at øge produktionen yderligere. Figur 1: Produktion af laksefisk i Chile i tons infrastruktur i bygderne. Det er en proces, som er i gang, men den har skabt både konflikter og flaskehalse, men muligheden for en produktionsudvidelse er absolut til stede. - Når det sker, siger Mauricio Toirkens, som ikke tvivler på, at det vil ske, så vil produktionen kunne øges meget væsentligt. De naturlige forhold for opdræt af laks og ørreder er til stede i fjordene både i forhold til vandkvalitet og temperatur - også selvom produktionen rykkere længere mod syd Ørred Coho Atlantisk laks Total laksefisk Produktionen af ørreder og Coho klarede sig næsten uberørt igennem ISA-krisen, men kunne slet ikke kompensere for det enorme fald i produktionen af Atlantisk laks - Chilensk akvakultur fik en brat opvågning med ISA-krisen. I et land hvor akvakulturprodukter er i top 5 over eksportvarer, var det klart, at der måtte handles, fortæller Mauricio Toirkens, som er salgsdirektør i BioMar Americas. Han konstaterer dog også, at selv om akvakultur nyder en enorm politisk bevågenhed i Chile, så skulle det alligevel nå til en meget tilspidset situation før, der blevet taget de nødvendige skarpe forholdsregler. I dag er der indført et helt katalog af foranstaltninger for at undgå, at et tilsvarende udbrud sker igen. Hygiejnereglerne i forbindelse med besøg og færdsel til og fra opdrætsanlæg er blandt de strammeste i verden. Moderfisk skal opbevares i ferskvand for at minimere smitterisikoen. Og som det mest omfattende tiltag er der indført et zonesystem, der opdeler fjordene i underområder, hvor alle producenter skal følge den samme produktionscyklus på maksimum 24 måneder efterfulgt af 3 måneders tvungen braklægning. - I modsætning til Norge er den chilenske opdrætsindustri koncentreret i et relativt begrænset geografisk område. Det betyder, at produktionen stadig er sårbar, fordi zonerne er små og ligger tæt. Der er reelt ikke plads til at udvide produktionen i de eksisterende områder, siger Mauricio Toirkens. For virkelig at øge produktionen i Chile, skal den udvides længere mod syd. Mauricio Toirkens forklarer, at det imidlertid giver store logistiske udfordringer, da der hverken er ordentlige veje eller nævneværdige beboelser i disse uvejsomme bjergområder med til tider meget aktive vulkaner. For at kunne producere i fjordene længere imod syd, så skal de slagteklare fisk enten transporteres i brøndbåde til forarbejdningsanlæg kilometer længere mod nord, eller der skal etableres nye forarbejdningsanlæg i de afsidesliggende bygder. Det kræver så, at der skal flyttes arbejdskraft og etableres yderligere Der bygges foderplatforme med beboelse for mandskabet på stribe i Puerto Montt. De kan være med til at imødegå de logistiske udfordringer, som skabes med udvidelsen af produktionen i de afsidesliggende fjorde. Alt er større i Chilensk akvakultur. Billund Aquakultur Service ApS har leveret flere kæmpe recirkuleringsanlæg til smoltproduktionen i Chile. Stigende investeringer i recirkulering og teknologi Den chilenske produktion af laksefisk er blandt de prismæssigt mest konkurrencedygtige, men selv om lønniveauet er lavt, er der investeret massivt i ny teknologi. Smoltproduktionen sker nu primært i enorme recirkuleringsanlæg, og den sidste smoltproduktion i søerne forventes at blive overflyttet til landbaserede anlæg i den nærmeste fremtid. Det giver også bedre mulighed for at styre fiskehelsen, og samtidig gøre produktionen mindre sæsonbetonet. - Når vi sammenligner danske recirkuleringsanlæg til ørreder 16 BioMar Magasin Marts

10 med de chilenske, så er størrelsen det første, som springer i øjnene. Alt er større i Chile, men når man ser lidt nærmere, så kan man også konstatere, at på trods af udstyret, så er driften langt mindre intensiv. Der er generelt langt færre fisk i recirkuleringsanlæggene, end hvad de reelt kunne klare uden at overbelaste filtre eller ødelægge vandparametrene, fortæller Mikkel Detz fra BioFarm teamet, som for nylig var i Chile for at udveksle erfaringer om recirkulering med chilenske kollegaer. Men han vurderer, at dette også betyder, at der hurtigt kan skrues op for produktionen, såfremt at der bliver mulighed for at etablere flere netbure længere mod syd. Fodringstid på et chilensk fiskeopdræt. Fisk til USA, Japan og nu Brasilien USA og Japan er i dag de vigtigske eksportmarkeder for chilensk laks. Renset fersk fisk er det vigtigske produkt til det amerikanske marked, hvorimod det er frosne produkter, der dominerer eksporten til Japan. Til det japanske marked sælges i højere grad forarbejdede produkter. Den japanske tradition for at spise sushi skaber et stort marked for forarbejdede produkter som f.eks. laksemørbrad, som er toppen af fileten uden skind, og andre kundespecifikke produkter. Den billige arbejdskraft i Chile gør det rentabelt at forarbejde produkterne, og dette arbejde foregår typisk efter indfrysning af fileten. Der er ingen tvivl om at chilenernes hurtige retur til verdensmarkedet har været med til at udløse faldet i laksepriserne i 2011, men chilenerne er i gang med at åbne nye markeder som f.eks. Argentina og Brasilien. Brasilien, som har 200 millioner indbyggere og en økonomi i stærk vækst, er allerede ved at udvikle sig til et eksporteventyr for chilenerne, og måske kan det være med til at opsuge noget af det stigende udbud af laksefisk. Den store eksport har generelt gjort, at forædlingsindustrien og hele opdrætssektoren er blevet en motor for udviklingen i det sydlige Chile, selv om der også er en voksende krydstogtsindustri i de smukke fjorde. For tyve år siden var Puerto Montt en stille flække langt fra alt. I dag ligger de tre største foderproducenters fabrikker side om side lidt uden for Puerto Montt, og landevejene præges af lastbiler med levende fisk, foder og fiskeprodukter. Alle, som ikke selv arbejder i industrien, kender Lønniveauet er stadig relativt lavt i Chile, og forædlingsindustrien har stor betydning for den lokale beskæftigelse nogle som arbejder med akvakultur, eller lever af at servicere dem, der arbejder i opdrætsindustrien. Samfundet går op og ned med akvakulturen. Et tidligere fattigt område langt fra alt er i dag blevet velhavende, men ISA-krisen slog dybe skår. ISA krisen påvirkede alle, der lever af opdræt i Chile og i området omkring Puerto Montt vil det i dag sige næsten hele befolkningen, fortæller Mauricio Toirkens. Arbejdsløsheden eksploderede, og hele områdets økonomi krakkelerede under krisen, og derfor er alle sejl også sat for at få industrien på sporet igen. BioMar i Chile BioMar har i dag tre fabrikker i Chile, hvoraf en er et jointventure med det Chilenske firma AquaChile, som også er partner i BioMar s nye fabrik i Costa Rica. BioMar sidder på en solid position som markedsleder specielt på foder til ferskvandsopdræt. Samlet har BioMar rundt regnet en trediedel af markedet i Chile. - BioMar startede i Chile i Det var dog først med overtagelsen af Provimi Aqua i 2008, at BioMar virkelig fik en afgørende position på det chilenske marked. Sidste år voksede vi betydeligt i Chile fodermarkedet voksede generelt med hele 45 % - og vi har en forventning om yderligere vækst i de kommende år, siger Mauricio Toirkens. Det skal blandt andet ske igennem introduktion af foderkonceptet ORBIT i chilensk recirkulering, men han forventer også at den chilenske opdrætsproduktion generelt vil forsætte sin vækst, og dermed ganske snart vil være tilbage, hvor man slap for tre år siden. En af BioMar s 3 fabrikker i Chile, beliggende lige ud til fjorden. BioMar partner i stort EU forskningsprojekt EU-projektet ARRAINA (Advanced Research Initiatives for Nutrition & Aquaculture) blev officielt lanceret på et møde i Paris i februar med BioMar som fiskefoder partner. ARRAINA vil fokusere på at bane vej for udvikling af mere effektive skræddersyede og bæredygtige fodertyper til europæisk akvakultur. Budgettet for forskningsprojektet er 8 millioner euro, hvoraf det 5-årige projekt vil modtage et bidrag fra EU Kommissionen på 6 millioner euro. Projektet koordineres af Bordeaux-Aquitaine afdelingen under forskningsinstituttet INRA, og det involverer 21 europæiske partnere. Dette omfatter 10 forskningsinstitutter, 8 mindre virksomheder, en specialist i vidensdeling og som eneste fiskefoder producent BioMar koncernen. ARRAINA har til formål at definere og levere komplette informationer om de kvantitative næringsstofbehov i de fem vigtigste fiskearter i europæisk akvakultur samt udvikle bæredygtige alternative fodertyper skræddersyet til kravene i disse fem arter med reducerede niveauer af fiskemel og fiskeolie. Ved at udvikle innovative måder til at måle og levere bestemte næringsstoffer, vil ARRAINA sigte på at forbedre ydeevnen på alle fysiologiske stadier i fiskens livscyklus og dermed forbedre den samlede effektivitet i produktionen af fisk. 18 BioMar Magasin Marts

11 BioMar A/S Mylius Erichsensvej 35 DK-7330 Brande Telefon: Fiskefoder i verdensklasse siden 1962 Elever fra Dalgasskolen i Brande har designet en ny særlig farverig BioMar-fodersæk. Alt det foder, der er produceret på BioMar fabrikkerne i Danmark, Frankrig og Spanien og som er pakket i 20 og 25 kg fodersække, vil fra foråret 2012 og hele sommeren igennem være forsynet med illustrationer fremstillet af børnene, som vidnesbyrd om BioMar s 50 års tilstedeværelse på markedet. arbejde, for BioMar som for alle andre. Jo tidligere vores børn lærer, at iværksættervirksomhed er højt værdsat af innovative brancher, som for eksempel akvakulturen, jo mere effektivt kan de bidrage til udviklingen af vores verden, når de er færdige med skolen. Set i dette perspektiv besluttede administrerende direktør i BioMar A/S i Brande, Lars Rahbæk, at samarbejde med to klasser af årige elever på den lokale folkeskole: - Vi bad eleverne om at præsentere ideer til, hvordan vi kunne fejre vores 50 års jubilæum. Derefter valgte vi de bedst egnede ideer og bad skolebørnene foretage videreudvikling. I dette forløb oplevede vi stor entusiasme og livligt engagement fra børnenes side. De spørger, de tænker fordomsfrit, og de tager ansvar for at gennemføre de opgaver, de er tildelt. I starten af 1960 erne oplevede de første europæiske fiskeopdrættere fordelene ved at skifte fra hjemmelavet vådfoder til fabriksfremstillet tørfoder importeret fra USA. I 1962 besluttede en håndfuld initiativrige danske fiskeopdrættere at starte en fiskefoderfabrik i Brande. Dette udgjorde starten på BioMar s historie. Siden da er der gået 50 år, og BioMarkoncernen er blevet en af de førende leverandører af højtydende fiskefoder til den voksende akvakulturbranche. På verdensplan leverer BioMar-koncernen foder til omkring 60 lande og til mere end 25 fiskearter. BioMar s fabrik i Brande er stadig i fuldt sving. En af specialiteterne er produktion af BioMar s førende yngelfoder, INICIO Plus, der leveres til yngelopdrættere i hele Europa, og lige fra de østlige yderområder i Rusland til Nordafrika og endnu længere væk. Et 50-årsjubilæum lægger op til et kik ind i fremtiden. Hvem skal være ansvarlig for udviklingen af det foder, der er nødvendig til dækning af den stigende efterspørgsel efter sunde fiskeprodukter? Det kræver fantasi, mod, et åbent sind og engagement for den kommende generation at gøre et godt stykke En af ideerne, der blev foreslået af eleverne, pegede på fodersækkene som et ideelt medie til at udbrede en meddelelse til alle de fiskeopdræt, der anvender foder fra fabrikken i Brande. Eleverne skabte en farverig illustration inden for de begrænsninger, der fastsættes af hensyn til produktions- og emballeringsprocesserne. Nu er de meget stolte over at vide, at alt det foder, der produceres på fabrikkerne i Danmark, Frankrig og Spanien og som pakkes i sække på 20 og 25 kg, fra foråret 2012 og hele sommeren igennem forsynes med denne illustration, som derved når ud til fiskeopdrætterne i de fleste af de over 60 lande, hvor der sælges BioMar foder.

Erfaringer fra projektet Energioptimalt design af dambrug Christina Monrad Andersen, Lokalenergi

Erfaringer fra projektet Energioptimalt design af dambrug Christina Monrad Andersen, Lokalenergi Energioptimering på dambrug Erfaringer fra projektet Energioptimalt design af dambrug Christina Monrad Andersen, Lokalenergi Deltagere i projektet Dansk Akvakultur Teknologisk Institut Lokalenergi Dambrug:

Læs mere

Dansk Akvakulturs politik til sikring af bæredygtig åleopdræt

Dansk Akvakulturs politik til sikring af bæredygtig åleopdræt Dansk Akvakulturs politik til sikring af bæredygtig åleopdræt Politik Dansk Akvakultur arbejder proaktivt for at sikre et bæredygtigt Dansk opdræt af ål. Det kræver tiltag på en række centrale områder,

Læs mere

Dambrug. Handlingsplan for Limfjorden

Dambrug. Handlingsplan for Limfjorden Dambrug Handlingsplan for Limfjorden Rapporten er lavet i et samarbejde mellem Nordjyllands Amt, Ringkøbing Amt, Viborg Amt og Århus Amt 2006 Dambrug i oplandet til Limfjorden Teknisk notat lavet af dambrugsarbejdsgruppen

Læs mere

VHS udryddelse i DK. Kan man drage erfaringer til plasmacytose? Niels Henrik Henriksen Dyrlæge, Dansk Akvakultur

VHS udryddelse i DK. Kan man drage erfaringer til plasmacytose? Niels Henrik Henriksen Dyrlæge, Dansk Akvakultur VHS udryddelse i DK Kan man drage erfaringer til plasmacytose? Niels Henrik Henriksen Dyrlæge, Dansk Akvakultur Dansk Akvakultur Brancheorganisation for Fiskeopdrættere Skaldyrsopdrættere Tang / alger

Læs mere

Bilag Dansk Akvakultur Nyhedsbrev. Sammenligning af tre dypvacciner mod rødmundsyge

Bilag Dansk Akvakultur Nyhedsbrev. Sammenligning af tre dypvacciner mod rødmundsyge BILAG 3: RØDMUNDSYGE BILAG 3A Bilag Dansk Akvakultur Nyhedsbrev Sammenligning af tre dypvacciner mod rødmundsyge Sidhartha Desmukh*, Inger Dalsgaard**, Martin K. Raida*, Kurt Buchmann* *Fakultet for Biovidenskab,

Læs mere

Side 1 af 5 Denne tekst er printet fra www.aqua.dtu.dk 18.12.09 Ål på dagsordenen DTU Aqua tilhører eliten, når det gælder forskning for at sikre den truede europæiske ål. På en temadag den 4. november

Læs mere

EUROPA-PARLAMENTET. Udvalget om Miljø- og Sundhedsanliggender og Forbrugerpolitik

EUROPA-PARLAMENTET. Udvalget om Miljø- og Sundhedsanliggender og Forbrugerpolitik EUROPA-PARLAMENTET 1999 2004 Udvalget om Miljø- og Sundhedsanliggender og Forbrugerpolitik 12. november 2002 PE 319.376/1-17 ÆNDRINGSFORSLAG 1-17 Udkast til udtalelse (PE 319.376) Patricia McKenna Akvakultur

Læs mere

Probiotika og foders indflydelse på sundheden hos økologisk regnbueørred OPTIFISH

Probiotika og foders indflydelse på sundheden hos økologisk regnbueørred OPTIFISH Probiotika og foders indflydelse på sundheden hos økologisk regnbueørred OPTIFISH www.fiskehuset.com Lone Madsen DTU Veterinærinstituttet OPTIFISH problemstilling Regnbueørred = dominerende opdrætsfisk

Læs mere

Blåmuslingen. Muslingelarver I modsætning til mennesker og andre pattedyr starter muslingen ikke sit liv som et foster inde i moderens krop.

Blåmuslingen. Muslingelarver I modsætning til mennesker og andre pattedyr starter muslingen ikke sit liv som et foster inde i moderens krop. Blåmuslingen Under jeres besøg på Bølgemarken vil I stifte bekendtskab med én af havnens mest talrige indbyggere: blåmuslingen som der findes millioner af alene i Københavns Havn. I vil lære den at kende

Læs mere

Miljøpåvirkningen reduceret næsten 80 %

Miljøpåvirkningen reduceret næsten 80 % Succes med ny type fiskefarm: Miljøpåvirkningen reduceret næsten 80 % Et af Dansk Akvakulturs centrale strategiske mål er at afkoble produktion fra miljøpåvirkning. Vi vil leve op til vores egne og regeringens

Læs mere

I dette nyhedsbrev forsætter vi hvor vi slap i det forgående, hvor vi havde følgende spørgsmål

I dette nyhedsbrev forsætter vi hvor vi slap i det forgående, hvor vi havde følgende spørgsmål Nyhedsbrev d. 29. maj 2015 I dette nyhedsbrev forsætter vi hvor vi slap i det forgående, hvor vi havde følgende spørgsmål Hej Koi Team Enghavegaard Jeg har en bakki shower med en sieve foran, som jeg ikke

Læs mere

Vækst og Forretningsudvikling

Vækst og Forretningsudvikling Vækst og Forretningsudvikling Uddrag af artikel trykt i Vækst og Forretningsudvikling. Gengivelse af denne artikel eller dele heraf er ikke tilladt ifølge dansk lov om ophavsret. Børsen Ledelseshåndbøger

Læs mere

Laksen i Danmark Udvikling og strategi for genopbygning af danske laksebestande!

Laksen i Danmark Udvikling og strategi for genopbygning af danske laksebestande! Laksen i Danmark Udvikling og strategi for genopbygning af danske laksebestande! Søren Larsen, Danmarks Center for Vildlaks, (Arbejde) Skjern Å Sammenslutningen og Dansk Laksefond, (Fritid) Laksefangster!

Læs mere

Ventilation giver et godt indeklima & den bedste livskvalitet i dit hjem

Ventilation giver et godt indeklima & den bedste livskvalitet i dit hjem Ventilation giver et godt indeklima & den bedste livskvalitet i dit hjem Ventilation giver et godt indeklima & den bedste livskvalitet i dit hjem Et ud af hver 10 ende hus har problemer med fugt og i de

Læs mere

Gudenåens Ørredfond Formandsberetning 2006

Gudenåens Ørredfond Formandsberetning 2006 Gudenåens Ørredfond Formandsberetning 2006 2006 har været endnu et godt år for Gudenåens Ørredfond. Vi har opfyldt udsætningsplanen for vores område leveret fisk til Tangeværkets pligtudsætning, leveret

Læs mere

Arternes kamp i Skjern Å!

Arternes kamp i Skjern Å! Arternes kamp i Skjern Å Foto: Scanpix. Området omkring Ringkøbing Fjord og Skjern Å ligger centralt på skarvens rute, når fuglene trækker nord og syd på om for- og efteråret. Skarven har tidligere været

Læs mere

Udkast til Bekendtgørelse om overvågning og bekæmpelse af Infektiøs pankreasnekrose (IPN) og Bakteriel nyresyge (BKD)

Udkast til Bekendtgørelse om overvågning og bekæmpelse af Infektiøs pankreasnekrose (IPN) og Bakteriel nyresyge (BKD) Udkast til Bekendtgørelse om overvågning og bekæmpelse af Infektiøs pankreasnekrose (IPN) og Bakteriel nyresyge (BKD) I medfør af 4, stk. 1, 5, 9, 29-30, 33, 34, 35, 37, 44, stk. 1, 45, stk. 2, 47, 53,

Læs mere

Besøg på Fischzucht Kemnitz, 16. april 2016

Besøg på Fischzucht Kemnitz, 16. april 2016 Besøg på Fischzucht Kemnitz, 16. april 2016 Fiskeriet er et karpeanlæg, anlagt omkring 1910 (foto fra 2014) En lørdag i april var jeg i lidt praktik på et noget anderledes dambrug end jeg er vant til og

Læs mere

Krafttak for Laksen i. Danmark

Krafttak for Laksen i. Danmark Krafttak for Laksen i Historie. Tiltag. Udfordringer. Forvaltning. Målsætninger. Danmark Danmarks Center for Vildlaks Hvem arbejder med laksen i Danmark? Naturstyrelsen Overordnet ansvar laksen i Danmark!

Læs mere

Brugervenlig betjening

Brugervenlig betjening Træpiller er nemt Påfyldning af piller skal kun foretages 2 3 gange om ugen for en familie på fire med et almindeligt forbrug af varmt vand. Ønsker du kun at fylde træpiller på en enkelt gang om ugen,

Læs mere

Smoltundersøgelse. på Fyns Laksefisk 2014

Smoltundersøgelse. på Fyns Laksefisk 2014 Smoltundersøgelse på Fyns Laksefisk 2014 Rapport skrevet af Karsten Bangsgaard, Fyns Laksefisk Elsesminde Odense Produktions-Højskole, september 2014. 1 Indholdsfortegnelse Side 3-5: Indledning Side 5-6:

Læs mere

Tema. Brug værktøjerne

Tema. Brug værktøjerne Brug værktøjerne Det væsentlige for enhver svinebesætning er, at indsatsfaktorerne passer sammen. F.eks. bør man ikke investere i automatiserede produktionsanlæg, hvis man ikke har evner eller interesse

Læs mere

Fra gennemstrøms-teknologi via genbrug af vand til anvendelse af recirkuleringsteknologi. Bjarne Hald Olsen, Adm. Direktør i Billund Aquaculture

Fra gennemstrøms-teknologi via genbrug af vand til anvendelse af recirkuleringsteknologi. Bjarne Hald Olsen, Adm. Direktør i Billund Aquaculture Fra gennemstrøms-teknologi via genbrug af vand til anvendelse af recirkuleringsteknologi Bjarne Hald Olsen, Adm. Direktør i Billund Aquaculture Billund Aquaculture Laksesmolt anlæg: 4 x 6.000.000 stk.

Læs mere

Screening af etablering af et omløbsstryg ved Rakkeby Dambrug

Screening af etablering af et omløbsstryg ved Rakkeby Dambrug Screening af etablering af et omløbsstryg ved Rakkeby Dambrug Jernbanevej 7 7900 Nykøbing Mors Telefon 9970 7000 e-mail: naturogmiljo@morsoe.dk 2 1. Formål....s.3 2. Eksisterende forhold s.4 3. Beskrivelse

Læs mere

Parasitter og sygdomme i fisk

Parasitter og sygdomme i fisk Kapitel 11 side 93 Parasitter og sygdomme i fisk En stor del af vores fiskebestande huser en række forskellige parasitter, som ofte er uskadelige for fisken selv. Fisk kan også leve med forskellige sygdomme.

Læs mere

Naturgenopretning i Gudenåen. - Standpladser til laks og havørreder ved Ulstrup i Favrskov Kommune -

Naturgenopretning i Gudenåen. - Standpladser til laks og havørreder ved Ulstrup i Favrskov Kommune - Naturgenopretning i Gudenåen - Standpladser til laks og havørreder ved Ulstrup i Favrskov Kommune - Naturgenopretning i Gudenåen - Standpladser til laks og havørreder ved Ulstrup i Favrskov Kommune 2011,

Læs mere

Fiskevelfærd - Smerte/stress

Fiskevelfærd - Smerte/stress Fiskevelfærd - Smerte/stress Seniorrådgiver Alfred Jokumsen Danmarks Tekniske Universitet (DTU) Institut for Akvatiske Ressourcer (DTU Aqua) Nordsøen Forskerpark, 9850 Hirtshals 1 DTU Aqua, Danmarks Tekniske

Læs mere

C & J Sebbelov præsenterer: Økologisk Kaviar

C & J Sebbelov præsenterer: Økologisk Kaviar C & J Sebbelov præsenterer: Økologisk Kaviar Så er den her fremtidens kaviar Bæredygtigt opdræt med respekt for naturen, miljøet, størens behov og livsvilkår RioFrio Kaviar På alle måder en unik kaviar

Læs mere

Oceaner af klasse og stil

Oceaner af klasse og stil Oceaner af klasse og stil 80 cm MOVE Kom godt igang Når du får lyst til at udsmykke dit hjem med et dekorativt akvarium, bør du starte med at vælge den bedst egnede plads. Placeringen skal være der, hvor

Læs mere

Produktion. Motor og generator. Forbrugsfoskelle

Produktion. Motor og generator. Forbrugsfoskelle Motor og generator Der er indlysende fordele ved at producere decentral kraftvarme. Hvis vi kun producerede varme eller hvis vi kun producerede elektricitet ville virkningsgraden hver især ligge på ca.:

Læs mere

Fremtidens landbrug er mindre landbrug

Fremtidens landbrug er mindre landbrug Fremtidens landbrug er mindre landbrug Af Sine Riis Lund 17. februar 2015 kl. 5:55 FORUDSIGELSER: Markant færre ansatte og en betydelig nedgang i landbrugsarealet er det realistiske scenarie for fremtidens

Læs mere

Høringssvar: Udkast til strategi for bæredygtig udvikling af akvakultursektoren i Danmark 2014 20.

Høringssvar: Udkast til strategi for bæredygtig udvikling af akvakultursektoren i Danmark 2014 20. Center for Fiskeri (e post: fiskeri@naturerhverv.dk) Den 24. marts 2014 J. nr. 12 7133 000001 Høringssvar: Udkast til strategi for bæredygtig udvikling af akvakultursektoren i Danmark 2014 20. Vi kvitterer

Læs mere

Havørredbestanden giver hvert år anledning til mange diskussioner blandt medlemmerne af Vejle Sportsfiskerforening (VSF):

Havørredbestanden giver hvert år anledning til mange diskussioner blandt medlemmerne af Vejle Sportsfiskerforening (VSF): Vejle Sportsfiskerforening Buldalen 13 7100 Vejle Vejle, d. 13. april 2013 Havørredbestanden i Vejle Å. 1 Indledning Havørredbestanden giver hvert år anledning til mange diskussioner blandt medlemmerne

Læs mere

Fiskevelfærd - Smerte/stress

Fiskevelfærd - Smerte/stress Fiskevelfærd - Smerte/stress Seniorrådgiver Alfred Jokumsen Danmarks Tekniske Universitet (DTU) Institut for Akvatiske Ressourcer (DTU Aqua) Nordsøen Forskerpark, 9850 Hirtshals 1 DTU Aqua, Danmarks Tekniske

Læs mere

Beretning 2009/2010 for Løgstrup Varmeværk

Beretning 2009/2010 for Løgstrup Varmeværk Beretning 2009/2010 for Løgstrup Varmeværk Gas- og varmeprisen Vi har haft et varmesalg på i alt 11.843 MW mod 10.470 MW i det foregående år. Altså har varmesalget været noget større. Året har også haft

Læs mere

Lavtemperaturfjernvarme. Christian Kepser, 19. marts 2013 Energi teknolog studerende. SFO Højkær

Lavtemperaturfjernvarme. Christian Kepser, 19. marts 2013 Energi teknolog studerende. SFO Højkær SFO Højkær Lavtemperaturfjernvarme Christian Kepser, 19. marts 213 Energi teknolog studerende Indledning Lavtemperatur fjernvarme er som nævnet antyder, fjernvarme med en lavere fremløbstemperatur. Fremløbstemperaturen

Læs mere

Cykelhandler projekt KOM / IT

Cykelhandler projekt KOM / IT 2015 Cykelhandler projekt KOM / IT Indhold Indledning... 2 Tidsplan... 2 Fase 1 - Problemanalyse... 3 Informations problem... 3 Markedsundersøgelse... 3 Analyse af deres eksisterende medieprodukter...

Læs mere

Bimøde hos Knud Hvam, Aulumgård Lørdag d. 30. september 2006 kl. 13.

Bimøde hos Knud Hvam, Aulumgård Lørdag d. 30. september 2006 kl. 13. Bimøde hos Knud Hvam, Aulumgård Lørdag d. 30. september 2006 kl. 13. Omkring 30 biavlere var mødt frem til SDE s indtil videre sidste møde i 2006, og de fik en spændende tur gennem virksomheden hos Knud

Læs mere

SOLVARME MM. VEDDUM SKELUND VISBORG KRAFTVARMEVÆRK

SOLVARME MM. VEDDUM SKELUND VISBORG KRAFTVARMEVÆRK SOLVARME MM. VEDDUM SKELUND VISBORG KRAFTVARMEVÆRK Sydlangeland Fjernvarme Forslag til solvarme Informationsmøde 1 FREMTIDENS OPVARMNING I VEDDUM SKELUND OG VISBORG UDGANGSPUNKT: I ejer Veddum Skelund

Læs mere

DCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER OG JORDBRUG AARHUS UNIVERSITET

DCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER OG JORDBRUG AARHUS UNIVERSITET Vedrørende notat om Klimaændringers betydning for udviklingen i arealet til vinproduktion i Danmark Susanne Elmholt Koordinator for myndighedsrådgivning Dato: 21. februar 212 Direkte tlf.: 8715 7685 E-mail:

Læs mere

Fiskevelfærd - Smerte/stress

Fiskevelfærd - Smerte/stress Fiskevelfærd - Smerte/stress Seniorrådgiver Alfred Jokumsen Danmarks Tekniske Universitet (DTU) Institut for Akvatiske Ressourcer (DTU Aqua) Nordsøen Forskerpark, 9850 Hirtshals 1 DTU Aqua, Danmarks Tekniske

Læs mere

VækstIndeks. VækstAnalyse. Center for. En del af Væksthus Sjælland

VækstIndeks. VækstAnalyse. Center for. En del af Væksthus Sjælland VækstIndeks 2014 Center for VækstAnalyse En del af Væksthus Sjælland FORORD VækstIndeks 2014 giver et indblik i, hvilke forventninger virksomhederne i Region Sjælland har til de kommende år. Indeksmålingen

Læs mere

Gudenåens Ørredfond Beretning 2010/2011

Gudenåens Ørredfond Beretning 2010/2011 Gudenåens Ørredfond Beretning 2010/2011 2010 har været et år mærket af sygdomsproblemerne tilbage i 2009. I 2010 har vi således ikke været i stand til at opfylde udsætningsplanen mht. 1-års, smolt og type

Læs mere

9. Januar 2017 Niels Lundgaard Commercial Director - Africa

9. Januar 2017 Niels Lundgaard Commercial Director - Africa Danish Farmers Abroad Aller Aqua har på få år skabt en global virksomhed med eksport til 70 lande kloden rundt samt produktion i bl.a. DK, Ægypten og Kina Hvordan gør man det? 9. Januar 2017 Niels Lundgaard

Læs mere

Jeg har fundet ud af, at det er helt normalt

Jeg har fundet ud af, at det er helt normalt Følg Rikkes kamp for at tabe 30 kilo Jeg har fundet ud af, at det er helt normalt at sige nej til mad På trods af alle gode intentioner og et solidt team af eksperter i ryggen, har tallet på vægten ikke

Læs mere

Bedre vandmiljø i Knolden's sø

Bedre vandmiljø i Knolden's sø Bedre vandmiljø i Knolden's sø Søens tilstand Søen er 15 x 25 meter. Dybeste sted er måske 1½-2 meter. Søer er vokset til med vandplanten hornblad. Der er også et 20-40 centimeter tykt lag næringsrigt

Læs mere

DANSK AKVAKULTUR - AUGUST 2011 ÅLEN - EN SAND VERDENSBORGER ÅLEOPDRÆT I NATURENS TJENESTE DANSK ÅLEFORSKNING HELT I TOP

DANSK AKVAKULTUR - AUGUST 2011 ÅLEN - EN SAND VERDENSBORGER ÅLEOPDRÆT I NATURENS TJENESTE DANSK ÅLEFORSKNING HELT I TOP AKKURAT DANSK AKVAKULTUR - AUGUST 2011 ÅLEN - EN SAND VERDENSBORGER ÅLEOPDRÆT I NATURENS TJENESTE DANSK ÅLEFORSKNING HELT I TOP ÅLEN en sand verdensborger Ålen er i den grad et barn af verdenshavene. Den

Læs mere

BLIV SUND OG UNDGÅ OVERVÆGT HVAD MENER EKSPERTERNE?

BLIV SUND OG UNDGÅ OVERVÆGT HVAD MENER EKSPERTERNE? FYSISK SUNDHED JANUAR 2010 BLIV SUND OG UNDGÅ OVERVÆGT HVAD MENER EKSPERTERNE? Selv blandt danske forskere inden for folkesundhed kan der være forskellige holdninger til sundhed. Denne artikel er fremkommet

Læs mere

DET TALTE ORD GÆLDER

DET TALTE ORD GÆLDER Konference om et bedre psykisk arbejdsmiljø Velkomst ved: Jens Jensen Direktør for Arbejdstilsynet DET TALTE ORD GÆLDER Jeg vil gerne fra Arbejdstilsynets side byde velkommen til denne konference, hvor

Læs mere

LUFTPUMPER & LUFTTILBEHØR

LUFTPUMPER & LUFTTILBEHØR LUFTPUMPER & LUFTTILBEHØR Side Afsnit 8 2 ECO-Oxy 3 ECO-Oxy 4 Luftsten 5 AIR-Set 6 Lufttilbehør 7 Diffusere 8 Spindrifter 9 OXY-Light 10 Spindrifter dræn og hætte Afsnit 8 side 1 Mere luft - med mindre

Læs mere

VORES BIDRAG. Fødevareklyngen skabte beskæftigelse til ca. 169.000 personer i 2013. Landbrug & Fødevarer Axelborg, Axeltorv 3 1609 København V

VORES BIDRAG. Fødevareklyngen skabte beskæftigelse til ca. 169.000 personer i 2013. Landbrug & Fødevarer Axelborg, Axeltorv 3 1609 København V Fødevareklyngen skabte beskæftigelse til ca. 169.000 personer i 2013 VORES BIDRAG Landbrug & Fødevarer Axelborg, Axeltorv 3 1609 København V T +45 3339 4000 F +45 3339 4141 E info@lf.dk W www.lf.dk Hvem

Læs mere

CHECKLISTE. Checkliste over mulige energibesparelser. Januar 2013

CHECKLISTE. Checkliste over mulige energibesparelser. Januar 2013 CHECKLISTE Checkliste over mulige energibesparelser Januar 2013 Vand og Teknik A/S Michael Drewsens vej 23 8270 Højbjerg Tlf.: 8744 1055 mail@vandogteknik.dk www.vandogteknik.dk SKITSERING & RÅDGIVNING

Læs mere

Nordisk innovation Porduktkatalog

Nordisk innovation Porduktkatalog Nordisk innovation Porduktkatalog ROTTESPÆR TX11 STOPPER ROTTErne FØR DE GØR SKADE VA-godkendt på Teknologisk Institut Fra Ø100 til Ø200mm, også til strømpeforet rør i ovenstående dimensioner Udført i

Læs mere

FAKTA RAPPORT OM MORGENMAD OG SUNDHED. (Forfatter: Selvstændig Herbalife forhandler og wellness Coach Peter Netz Lassen) RAPPORT #1 af 3

FAKTA RAPPORT OM MORGENMAD OG SUNDHED. (Forfatter: Selvstændig Herbalife forhandler og wellness Coach Peter Netz Lassen) RAPPORT #1 af 3 FAKTA RAPPORT OM MORGENMAD OG SUNDHED (Forfatter: Selvstændig Herbalife forhandler og wellness Coach Peter Netz Lassen) RAPPORT #1 af 3 Spørgsmål: Hvorfor er din krop (form, vægt, udseende, almen sundhed

Læs mere

291005_Brochure.indd 1 08/01/10 10:24:07

291005_Brochure.indd 1 08/01/10 10:24:07 291005_Brochure.indd 1 08/01/10 10:24:07 291005_Brochure.indd 2 08/01/10 10:24:08 VI SKABER RAMMERNE 291005_Brochure.indd 3 08/01/10 10:24:09 DEN FLOTTESTE RÅVARE Fisk som råvare i et køkken giver et kick,

Læs mere

Dansk Jobindex Endnu ingen tegn på fremgang

Dansk Jobindex Endnu ingen tegn på fremgang Investment Research General Market Conditions 5. oktober Dansk Jobindex Endnu ingen tegn på fremgang Dansk Jobindex er stabiliseret. Efter en lang periode med et faldende antal jobannoncer er der nu en

Læs mere

Miljøministerens besvarelse af spørgsmål K og L stillet af Folketingets miljø- og planlægningsudvalg

Miljøministerens besvarelse af spørgsmål K og L stillet af Folketingets miljø- og planlægningsudvalg Miljø- og Planlægningsudvalget MPU alm. del - Bilag 213 Offentligt Notat J.nr. MST-600-00008 Ref. Miljøministerens besvarelse af spørgsmål K og L stillet af Folketingets miljø- og planlægningsudvalg Spørgsmål

Læs mere

Halmfyr er mest økonomisk ved stort varmebehov

Halmfyr er mest økonomisk ved stort varmebehov Halmfyr er mest økonomisk ved stort varmebehov Køb af et halmfyringsanlæg er en stor og langsigtet investering, og det er derfor vigtigt, at man på forhånd gør sig nogle overvejelser om størrelse og type

Læs mere

Kapitel 1 side 2 528.480

Kapitel 1 side 2 528.480 Kapitel 1 side 2 9.035 641.751 528.480 567.350 666.295 653.709 Fiskeri i tal De fleste fiskere ved, hvordan deres eget fiskeri ser ud, og hvordan det har udviklet sig i de seneste år. Modsat har de færreste

Læs mere

Miljøudvalget 2013-14 L 44 Bilag 1 Offentligt

Miljøudvalget 2013-14 L 44 Bilag 1 Offentligt Miljøudvalget 2013-14 L 44 Bilag 1 Offentligt Notat - Vurdering af den socioøkonomiske værdi af havørred- og laksefiskeriet i Gudenåen under forudsætning af gennemførelse af Model 4 C og Model 7, Miljøministeriet

Læs mere

Effektundersøgelse i øvre Holtum Å

Effektundersøgelse i øvre Holtum Å 2016 Effektundersøgelse i øvre Holtum Å Kim Iversen Danmarks Center for Vildlaks 05-12-2016 For Ikast-Brande Kommune Indhold Indledning... 2 Formål... 2 Fiskeundersøgelsen... 2 Effektvurdering... 5 Kommentarer...

Læs mere

VARMEPLAN. DANMARK2010 vejen til en CO 2. -neutral varmesektor

VARMEPLAN. DANMARK2010 vejen til en CO 2. -neutral varmesektor VARMEPLAN DANMARK2010 vejen til en CO 2 -neutral varmesektor CO 2 -udslippet fra opvarmningssektoren kan halveres inden 2020, og opvarmningssektoren kan blive stort set CO 2 -neutral allerede omkring 2030

Læs mere

LAD STEMMEN GØRE ARBEJDET!

LAD STEMMEN GØRE ARBEJDET! WHITE PAPER LAD STEMMEN GØRE ARBEJDET! Fem områder, hvor fri-tale-teknologi kan effektivisere jeres kontaktcenter juni2016_17009 Effektiv styring af henvendelser og bedre kundeoplevelse med fri tale Det

Læs mere

RAPPORT Karakteristik af tangtag nedbrydelighed og kemisk sammensætning

RAPPORT Karakteristik af tangtag nedbrydelighed og kemisk sammensætning RAPPORT Karakteristik af tangtag nedbrydelighed og kemisk sammensætning Forfattere: Lektor Erik Kristensen og Professor Marianne Holmer, Biologisk Institut, Syddansk Universitet, Campusvej 55, 523 Odense

Læs mere

Ren luft til danskerne

Ren luft til danskerne Ren luft til danskerne Hvert år dør 3.400 danskere for tidligt på grund af luftforurening. Selvom luftforureningen er faldende, har luftforurening fortsat alvorlige konsekvenser for danskernes sundhed,

Læs mere

Stop unødvendige dyreforsøg. 2 April 2006

Stop unødvendige dyreforsøg. 2 April 2006 Stop unødvendige dyreforsøg 2 April 2006 Tekst: Tom Bengtsen og Helene Kemp DYRENES BESKYTTELSE MENER 340 forsø Astronomisk mange dyr bliver brugt til Sæt penge af til alternative test Arne Stevns, 10

Læs mere

Tema. Benchmarking i svineproduktionen. Analyse af Business Check tal fra 2005 til 2009

Tema. Benchmarking i svineproduktionen. Analyse af Business Check tal fra 2005 til 2009 Benchmarking i svineproduktionen > > Anders B. Hummelmose, Agri Nord Med benchmarking kan svineproducenterne se, hvordan de andre gør, tage ved lære af hinanden og dermed selv forbedre systemer og produktion.

Læs mere

DEN ENKLE VEJ TIL LAVE ENERGI- OMKOSTNINGER 10 GODE RÅD TIL AT FINDE DEN BEDSTE ENERGILØSNING

DEN ENKLE VEJ TIL LAVE ENERGI- OMKOSTNINGER 10 GODE RÅD TIL AT FINDE DEN BEDSTE ENERGILØSNING DEN ENKLE VEJ TIL LAVE ENERGI- OMKOSTNINGER 10 GODE RÅD TIL AT FINDE DEN BEDSTE ENERGILØSNING www.sonnenkraft.dk 1 DE 10 TRIN TIL ET LAVT ENERGIFORBRUG FOKUSER PÅ DE STØRSTE ENERGIUDGIFTER Jo større energiudgifter

Læs mere

VEJEN FRA TOBAKS- PLANTE TIL FÆRDIGE CIGARETTER

VEJEN FRA TOBAKS- PLANTE TIL FÆRDIGE CIGARETTER KAPITEL 1: VEJEN FRA TOBAKS- PLANTE TIL FÆRDIGE CIGARETTER Der er lang vej fra dyrkning af tobaksplanter, til der står cigaretpakker på hylderne i de danske forretninger. Tobakken skal dyrkes, høstes og

Læs mere

Tyskland trækker væksten i SMV-eksporten 1 : SMV-eksportstatistikken opdateret med 2014-tal.

Tyskland trækker væksten i SMV-eksporten 1 : SMV-eksportstatistikken opdateret med 2014-tal. Tyskland trækker væksten i SMV-eksporten 1 : SMV-eksportstatistikken opdateret med 2014-tal. Eksportrådets statistik over SMV-eksporten er nu opdateret med 2014-tal. Eksportstatistikken, der er udviklet

Læs mere

Dansk Jobindex Vending på det private arbejdsmarked

Dansk Jobindex Vending på det private arbejdsmarked Investment Research General Market Conditions 28. april 1 Dansk Jobindex Vending på det private arbejdsmarked Dansk Jobindex er svagt stigende fra det meget lave niveau, som antallet af nye jobannoncer

Læs mere

Dansk Vand Konference 2010

Dansk Vand Konference 2010 Dansk Vand Konference 2010 DANVA, Århus 12-13. oktober 2010 Kalkudfældning i PE ledninger De problemer det kan medføre Og løsninger Henrik Aktor Lad os lige få det på plads! Hvad er problemet Kalkudfældninger

Læs mere

Fiskesygdomme. Fróðskapasetur Føroya. Peter Østergård Aquamed.fo

Fiskesygdomme. Fróðskapasetur Føroya. Peter Østergård Aquamed.fo Fiskesygdomme Fróðskapasetur Føroya Peter Østergård Aquamed.fo Specifikke fiskesygdomme BKD Bacterial Kidney Disease Renibacterium salmoninarum Kosmopolit findes stort set hvor der er laksefisk, med Australien

Læs mere

Af Heidi Friis Hansen, cand. brom, udviklingskonsulent i VIFFOS og underviser på procesteknologuddannelsen Erhvervsakademi Roskilde.

Af Heidi Friis Hansen, cand. brom, udviklingskonsulent i VIFFOS og underviser på procesteknologuddannelsen Erhvervsakademi Roskilde. 1 Test af laks Af Heidi Friis Hansen, cand. brom, udviklingskonsulent i VIFFOS og underviser på procesteknologuddannelsen Erhvervsakademi Roskilde. Danskerne spiser for lidt fisk selv om vi er omgivet

Læs mere

KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER BIND I BERETNING FRA KOMMISSIONEN TIL RÅDET OG EUROPA-PARLAMENTET

KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER BIND I BERETNING FRA KOMMISSIONEN TIL RÅDET OG EUROPA-PARLAMENTET KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER Bruxelles, den 09.04.2001 KOM(2001)197 endelig BIND I BERETNING FRA KOMMISSIONEN TIL RÅDET OG EUROPA-PARLAMENTET om anvendelse af forskellige ventilationssystemer

Læs mere

Havets grønne guld skal blive til bioenergi og fiskefoder

Havets grønne guld skal blive til bioenergi og fiskefoder Havets grønne guld skal blive til bioenergi og fiskefoder Teknologisk Institut har med seniorforsker, ph.d. Anne-Belinda Bjerre i spidsen fået lidt over 20 millioner kroner til at omdanne de to algearter

Læs mere

Grøn økonomi, grøn omstilling og grøn vækst Kært barn, mange navne

Grøn økonomi, grøn omstilling og grøn vækst Kært barn, mange navne Grøn økonomi, grøn omstilling og grøn vækst Kært barn, mange navne Henrik Zobbe, Institutleder Institut for Fødevare- og Ressourceøkonomi Det Natur- og Biovidenskabelige Fakultet Københavns Universitet

Læs mere

HAVORRED i STRATEGI 2015-2020 FYN FYN <

HAVORRED i STRATEGI 2015-2020 FYN FYN < D E i R R I O G AV E N Y F YN H T 0 A 2 R 0 T S 15-2 20 < erhvervsprojekt ET ERHVERVSPROJEKT MED MILJØPROFIL OG MED DOKUMENTERET STORT ØKONOMISK AFKAST. Siden 1990 har Havørred Fyn været en innovativ businesscase,

Læs mere

NOTAT: LIVSKVALITET ER SOCIALT

NOTAT: LIVSKVALITET ER SOCIALT HAPPINESS NOTAT: LIVSKVALITET ER SOCIALT Publiceret: 29. september 2014 Den 16. september afholdt tænketanken, Institut for, deres workshop om fællesskaber og sociale relationer. Her diskuterede deltagerne

Læs mere

Klassisk Teak Siden 1996

Klassisk Teak Siden 1996 Klassisk Teak Siden 1996 2014 Teaktræets naturlige olier gør det meget anvendeligt på udsatte steder, samt resistent overfor mug og skadedyr. Teak er holdbart, selv når det ikke behandles med olie eller

Læs mere

Grønsted kommune. Frederik & Mathias Friis 15-05-2015

Grønsted kommune. Frederik & Mathias Friis 15-05-2015 2015 Grønsted kommune Frederik & Mathias Friis 15-05-2015 Indhold Indledning... 2 Metode... 2 Kommunikation... 3 Hvem er målgruppen?... 3 Hvad er mediet?... 3 Hvilken effekt skal produktet have hos afsenderen?...

Læs mere

Hvad kan forklare danmarks eksport mønster?

Hvad kan forklare danmarks eksport mønster? Organisation for erhvervslivet Januar 2010 Hvad kan forklare danmarks eksport mønster? AF CHEFKONSULENT MORTEN GRANZAU NIELSEN, MOGR@DI.DK en nyudviklet eksportmodel fra DI kan forklare 90 pct. af Danmarks

Læs mere

Danske eksportvarer når 2.200 km ud i verden

Danske eksportvarer når 2.200 km ud i verden Organisation for erhvervslivet Januar 2010 Danske eksportvarer når 2.200 km ud i verden AF ØKONOMISK KONSULENT ALLAN SØRENSEN, ALS@DI.DK Dansk eksport når ikke så langt ud i verden som eksporten fra mange

Læs mere

Afsluttende rapport. Landbrugsmaskiner/-udstyr Salatvogn til satellitdyrkning

Afsluttende rapport. Landbrugsmaskiner/-udstyr Salatvogn til satellitdyrkning Afsluttende rapport Landbrugsmaskiner/-udstyr Salatvogn til satellitdyrkning Et projekt med tilskud fra puljen for græsrodsforskning inden for økologisk jordbrug J.nr. 93S-2462-Å02-01123 Projektperioden:

Læs mere

Krise og arbejdsmiljø. Ledernes syn på finanskrisen og dens betydning for det psykiske arbejdsmiljø

Krise og arbejdsmiljø. Ledernes syn på finanskrisen og dens betydning for det psykiske arbejdsmiljø Krise og arbejdsmiljø Ledernes syn på finanskrisen og dens for det psykiske arbejdsmiljø Ledernes Hovedorganisation juli 2009 1 Indledning Den nuværende finanskrise har på kort tid og med stort kraft ramt

Læs mere

RENS-TEK - Andre Renseteknologier

RENS-TEK - Andre Renseteknologier RENS-TEK - Andre Renseteknologier Ozon og Avancerede Oxidations Teknologier - Muligheder for fremtidens recirkulerede anlæg? Civilingeniør, M.Sc. Morten Møller Klausen, DHI Rens-Tek Temadag, Ferskvandscenteret

Læs mere

Mellemdistancemester Sport / Åbent - Sektion 11. Lisbeth og Kim 0147 Yrsa

Mellemdistancemester Sport / Åbent - Sektion 11. Lisbeth og Kim 0147 Yrsa Mellemdistancemester Sport / Åbent - Sektion 11 Lisbeth og Kim 0147 Yrsa Efter en særdeles flot sæson på mellemdistancen lykkedes det for Lisbeth og Kim i 0147, at hjemføre dobbelt mesterskabet i landets

Læs mere

Ta hånd om varmeforbruget - spar 55%

Ta hånd om varmeforbruget - spar 55% MAKING MODERN LIVING POSSIBLE Ta hånd om varmeforbruget - spar 55% Investeringen i en Danfoss varmepumpe er typisk tilbagebetalt på kun 4-8 år Fordele ved at købe en jordvarmepumpe: Dækker dit totale varmebehov

Læs mere

CpLy ApS. Rugevejledning - Flade rugemaskiner. Opdateret - Sommer 2014 RUGEVEJLEDNING - CPLY APS 1

CpLy ApS. Rugevejledning - Flade rugemaskiner. Opdateret - Sommer 2014 RUGEVEJLEDNING - CPLY APS 1 CpLy ApS Rugevejledning - Flade rugemaskiner Opdateret - Sommer 2014 RUGEVEJLEDNING - CPLY APS 1 Vigtigt Alle temperaturer er beregnet til en flad rugemaskine som ikke har ventilator. Hvis din rugemaskine

Læs mere

Danske vækstmuligheder i rusland

Danske vækstmuligheder i rusland Organisation for erhvervslivet April 2010 Danske vækstmuligheder i rusland Trods et større tilbageslag i 2009 har de gennemsnitlige årlige vækstrater i Rusland været på imponerende 5,5 pct. de seneste

Læs mere

Tlf.: +45 7440 7025 www.bopil.dk

Tlf.: +45 7440 7025 www.bopil.dk SpotFish fra Bopil Aqua er et fodringsanlæg til dambrugere, som ønsker at optimere dambruget i forhold til arbejdskraft, effektivitet og tilvækst m.m. Foder: - Bedre foderudnyttelse bedre tilvækst - Registrering

Læs mere

Beer Machine Q/A. minutter. Herefter er monteringen nemmere Pensel evt. lidt madolie på indersiden af holderne

Beer Machine Q/A. minutter. Herefter er monteringen nemmere Pensel evt. lidt madolie på indersiden af holderne Beer Machine Q/A Samling og test Problem Den store firkantede pakning hopper op i hjørnerne Holderne kan være svære at montere efter pakningen er monteret Beer Machine holder ikke trykket Beer Machine

Læs mere

Nyt SEEPEX Logo. Reservedele. Forsendelser

Nyt SEEPEX Logo. Reservedele. Forsendelser Nyt SEEPEX Logo SEEPEX skifter ansigt udadtil. Efter mere end 10 år med vores tidligere logo har vi per 3. november 2014 skiftet logo og udtryk. Besøg os på vores nye hjemmeside: www.seepex.com Reservedele

Læs mere

Hvad er minikraftvarme?

Hvad er minikraftvarme? Hvad er minikraftvarme? Forestil dig, at du har et lækkert, saftigt æble foran dig. Du bider en gang i det og smider resten væk. Det er da et spild, ikke? Forestil dig så, at du spiser æblet helt op til

Læs mere

ENERGI RENOVERING UD OVER ALLE GRÆNSER

ENERGI RENOVERING UD OVER ALLE GRÆNSER ENERGI RENOVERING UD OVER ALLE GRÆNSER Overblik og helhedsløsninger for private boligejere Dette projekt har modtaget støtte fra EUs Horizon 2020 forsknings og innovations program No 649865 Forfatterne

Læs mere

Sapro bekæmper sygdomme, som forårsages af skimmelinfektioner. Sapro helbreder finne-råd, mundskimmel og hudsløring hurtigt og effektivt.

Sapro bekæmper sygdomme, som forårsages af skimmelinfektioner. Sapro helbreder finne-råd, mundskimmel og hudsløring hurtigt og effektivt. FISKEPLEJE VELDA plejemidler kurerer hurtigt og effektivt fiskesygdomme, hvis behandlingen foretages rettidigt. Bactimon bekæmper sygdomme, som er forårsaget af bakterielle infektioner. Bactimon helbreder

Læs mere

Klima-, Energi- og Bygningsudvalget 2011-12 KEB alm. del Bilag 336 Offentligt

Klima-, Energi- og Bygningsudvalget 2011-12 KEB alm. del Bilag 336 Offentligt Klima-, Energi- og Bygningsudvalget 2011-12 KEB alm. del Bilag 336 Offentligt Til Klima-, Energi- og Bygningsudvalget Den økonomiske konsulent Til: Dato: Udvalgets medlemmer og stedfortrædere 3. august

Læs mere

Sikkerhed af el-installationer og alarmer på fiskeopdræt Færre strømsvigt, færre driftsforstyrrelser, færre alarmer... mere ro i sindet.

Sikkerhed af el-installationer og alarmer på fiskeopdræt Færre strømsvigt, færre driftsforstyrrelser, færre alarmer... mere ro i sindet. Artikel fra BioMar magasinet, efteråret 2010 Sikkerhed af el-installationer og alarmer på fiskeopdræt Færre strømsvigt, færre driftsforstyrrelser, færre alarmer... mere ro i sindet. Siden 1960'erne har

Læs mere

Udvalget for Landdistrikter og Øer ULØ alm. del Bilag 158 Offentligt

Udvalget for Landdistrikter og Øer ULØ alm. del Bilag 158 Offentligt Udvalget for Landdistrikter og Øer 2011-12 ULØ alm. del Bilag 158 Offentligt Bilag til notat om fortolkning af marginal, lokal og begrænset aktivitet Fødevarestyrelsen, j.nr. 2011-20-261-01803 Belgien

Læs mere