Trivsel. Med fokus på mælkedannelse.

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Trivsel. Med fokus på mælkedannelse."

Transkript

1 Trivsel Med fokus på mælkedannelse. Århus 2013 Opgave udarbejdet i forbindelse med deltagelse på tværfaglig kursus i amning af: Birthe Westergaard Nissen Iben Fugleberg Løhndorf Birgitte Hovedskou Vejleder Bente Dalsgaard

2 CASE : Vores case omhandler en familie, som har fået deres andet barn. Pigen bliver født ved elektivt sectio i uge Hun vejer 3400 gram og er 52 cm. lang ved fødslen. Mor har et blodtab på ca. 600 ml. ifm. sectio. Familien er på barseslgangen i 2 døgn og udskrives derefter. Sundhedsplejersken ringer til familien på 5. dagen for at aftale besøg. Da moren føler sig trist, aftaler de besøg samme dag. Normalt tilbud ville være en kontakt mellem 5-7 dag. I besøget oplyser forældrene, at pigen ikke har haft afføring de sidste 2 dage og sidste afføring var mørk. Ved vejning har pigen tabt sig i vægt til 3100 g., hvilket svarer til 8,8 %. Forældrene oplever, at pigen er rolig og tilpas. Hun melder sig selv til amning og spiser ca. 6 gange i døgnet. Mor oplevede ikke at kunne amme eksklusivt ved første barn og supplerede efter et par uger. Hun har et stort ønske om at kunne amme denne gang. Teorifremstilling For at kunne forstå og identificere udfordringer/problemer i amme-etableringen, er det vigtigt at kende mælkedannelsens normale forløb. Derfor er valget af teori til denne opgave faldet på mælkedannelsens 4 stadier, med hovedvægt på laktogenesen. Mælkedannelsens stadier er: Mammogenese. Laktogenese, der opdeles i en fase 1 og 2. Galaktopoiese. Involution. MAMMOGENESE Brystets udvikling starter allerede omkring 4. graviditetsuge hos fosteret. Der dannes mælkelinier gående fra armhulen, som strækker sig hele vejen ned gennem kroppen til lysken. Fra uge specialiserer cellerne sig og vokser ind i brystvævet. Frem til uge 32 udvikler vævet omkring brystet sig pga. placentas kønshormon. Fra uge begynder brystvorten at vokse og areola bliver pigmenteret og der dannes colostrum (heksemælk). Frem til års alderen sker der ikke meget, men derefter begynder dannelsen af brystkirtelvævet at tage form. Ved hjælp af forskellige vækst hormoner østrogen, luteiniserende hormon LH, follikelstimulerende hormon FSH, prolaktin og væksthormon udvikles der primær og sekundær kanaler, som senere skal bruges til at transportere mælken fra alveolerne gennem brystet. Ved graviditetens begyndelse sker der yderligere en udvikling af brystet. Her vokser brystkirtelvævet og samtidig aftager mængden af fedtvæv. Der sker en yderligere forgrening af mælkekirtelgangene og forstadier til alveolerne dannes. Denne brystudvikling sker pga. hormonerne østrogen og progesteron fra placenta. I denne periode forandres også areola, der vokser og bliver mere pigmenteret. Selve brystvorten bliver mere elastisk og derved nemmere for barnet at få ordentlig fat på. Omkring areola findes Montgomerys kirtler, disse vokser og udskiller dufte og sekret, så barnet muligvis nemmere kan finde brystvorten. 1

3 LAKTOGENESE 1 Laktogenese 1 starter midt i graviditeten og fortsætter til 2 dage efter fødslen. Dette er mælkedannelsens igangsættelsesfase. Denne er endokrin reguleret og vil finde sted uanset om brystet stimuleres eller ej. I takt med at blodets indhold af østrogen og progesteron falder efter fødsel af barn og moderkage, er der mulighed for, at prolaktin indholdet kan stige og få lov at virke. Og da prolaktin ikke længere skal konkurrere med Humant Placenta Lactogent om receptorer i alveolerne kan der dannes mere mælk. Prolaktin er et meget vigtigt hormon for mælkedannelsen, men også for opretholdelsen af mælkeproduktionen. Figur 1 Hormon niveauer Amning eller anden stimulation er dog ikke uvæsentligt, da man mener, der de første dage efter fødslen dannes prolaktin receptorer i alveolerne og disse har stor betydning for på sigt at kunne opretholde sufficient mælkeproduktion. De almindelige epithelceller i alveolerne omdannes i denne fase til mælkedannende laktocytter og råmælken kan dannes. I denne fase er der mellemrum mellem laktocytterne, dette har betydning for råmælkens sammensætning. Vigtige stoffer som f.eks. proteinet IgA smutter nemt gennem disse paracellulære pathways, derfor indeholder råmælken langt flere af disse end den modne modermælk. Også medikamenter og HIV overføres på denne måde til mælken i denne periode. En anden måde kroppen overfører stoffer fra blodet til mælken er, fra blodbanen til lactocyttens indre og videre gennem cellemembranen til hulrummet. Denne vej kaldes den transcellulære pathway og benyttes hele mælkedannelsesperioden. LAKTOGENESE 2 3. dag efter fødslen igangsættes laktogenese 2 (etableringsfasen). Denne fase varer til ca. 8 dage efter fødslen. I disse dage lukkes de tidligere omtalte paracellulære pathways og det betyder en ændring af indholdet i mælken. Proteinindholdet falder og indholdet af fedt og laktose stiger. Denne ændring i mælkens indhold, karakteriserer laktogenese 2. Kvinden vil i denne fase kunne opleve brystspænding, som skyldes ødem. Stasen indtræder ofte omk. 3 dagen og der er tale om en øget blodgennemstrøming af brystet og venøs eller lymfatisk 2

4 stase. Dette er en ganske normal og forbigående tilstand. Det kan kortvarrig besværliggøre amning, da brysterne er ømme og meget spændte hvorfor barnet kan have svært ved at få ordentligt fat om brystvorten. Prolaktins tilstedeværelse er vigtig i forhold til den sidste differentiering af laktocytterne, men ville ikke finde sted, hvis ikke cortisol også havde været til stede. Cortisol er med til at regulere vandtransporten gennem cellemembranen i ammeperioden. TSH niveauet stiger også i disse dage og er medvirkende til udviklingen af brystet. Det er således en kaskade af hormonelle forandringer der i fællesskab muliggør etableringen og vedligeholdelsen af mælkedannelsen. Oxytocin er et meget vigtigt hormon for vedligeholdelsen af mælkeproduktionen. Det dannes i hypothalamus og udskilles fra hypofyse baglappen. Det udskilles ligesom prolaktin i pulserende doser, når brystet stimuleres. Oxytocin løber via blodet til brystvævet, her interagerer det med receptorer, der får den glatte muskulatur omkring alveolerne til at kontrahere sig og derved presse den dannede mælk ud i mælkegangene. Dette mærkes af nogle kvinder som en varm og prikkende fornemmelse i brystet og kaldes nedløbsrefleksen. Mælkedannelsen er i laktogenese 2 ikke længere kun endokrin reguleret, men er nu også afhængig af at brystet stimuleres og tømmes effektivt (autokrin regulering). Tidlig, hyppig og effektiv stimulering af brystet ser ud til at være den vigtigste faktor i forhold til etableringen og vedligeholdelsen af amningen. Det ene autokrine system hedder PIF (prolaktin inhibiting factor). Her er det en hypothalamus substans der udskiller dopamin, der er en antagonist til prolaktin. Hypothalamus reagerer når brystet stimuleres og tømmes ved at nedsætte udskillelsen af stoffet dopamin hvorved prolaktin indholdet i blodet igen stiger og stimulerer til ny mælkedannelse. Kroppens anden autokrine mekanisme hedder FIL (feedback inhibitor of lactation). Her er det et protein i mælken der hæmmer mælkedannelsen når der er meget mælk i brystet. Når brystet så tømmes for mælk incl. proteinet, dannes der igen mere mælk. PIF Prolaktin Stimulation og udtømning Mælkeproduktion FIL Figur 2 Autokrin regulering GALAKTOPOISE Galaktopoise stadiet løber fra ca. 9 dage efter fødslen til amme ophør. Det er her mælkeproduktionen skal vedligeholdes og det sker udelukkende ved hjælp af PIF og FIL. Det er nu bare udbud og efterspørgsel. INVOLUTION Involution er det sidste stadie, og finder sted når stimuleringen af brystet ophører. HUD MOD HUD En anden vigtig faktor i forhold til vellykket af amning er den nære fysiske kontakt mellem mor og barn. Det kaldes i teori og praksis hud mod hud. Fordelene for amningen er bla. at barnet bliver hurtigere parat til at sutte og mor er mere opmærksom på barnets små signaler, hvorved hyppigheden af amninger og mælkeproduktionen øges. Oxytocin niveauet stiger ved hud mod hud. 3

5 Mor-barn tilknytningen stimuleres samtidig med at der sker et fald i stressniveauet hos mor og barn. ( = mindre cortisol niveau og lavere blodtryk). FORSINKET LAKTOGENESE Laktogenesen defineres som forsinket ved > 72 timer. Forsinket laktogenese øger risikoen for tidlig ammeophør. Forsinkelse kan skyldes forhold hos moderen, det kan eks.være fastsiddende placenta, PCO, overvægt, type 1 diabetes, sectio, epidural, stress og brystreduktion. Forsinkelsen kan også skyldes forhold hos barnet. Det kan eksempelvis være stramt tungebånd, hård fødsel eller lav gestationsalder. Analyseafsnit Vi ser følgende 3 problemstillinger i vores case i forhold til laktogenesen: Elektivt sectio, Blodtab over 500 ml. Trist mor med tidligere dårlig ammeerfaring. Litteraturen siger at elektivt sectio kan påvirke laktogenesen. Oxytocin er et vigtigt hormon for en vellykket amning. Vi ved ud fra teorien at der ved sectio ikke kommer så hyppige oxytocin pulsationerne under amning som ved vaginal fødsel. Elektiv sectio er ofte 10 dage før termin. Så udgangsniveauet af serum-koncentrationen for oxytocin er lavere end ved vaginal fødsel. Desuden kan der være risiko for stigning i streshormonet cotisol pga sectio. Desuden ved vi fra teorien at det er vigtigt for den videre amning med tidlig og hyppig stimulation af brystet de første 2 dage i forhold til dannelsen af prolaktinreceptorer. Rent praktisk er moderen ved sectio mere immobil, kan være smertepåvirket og kan have sværere ved at lægge barnet til og får derfor ikke ammet så hyppigt. Moderen i vores case har fået lavet elektivt sectio, så hun er derved i risiko gruppen og har hermed også risiko for forsinket laktogenese. Vores mor havde et blodtab på 600 ml, det er 100 ml. over, hvad der betragtes som normalt. Der er ikke beskrevet meget i teorien omkring dette emne, men man mener at selv blodtab på denne størrelse kan medføre en kortvarig iskæmisk tilstand i hypofysen, så denne har svært ved at producere sufficient prolaktin, hvorfor laktogenesen forsinkes. En lav blodprocent kan medføre træthed, men i vores praksis oplever vi ikke at mødrene er specielt mere trætte ved et blodttab på 600 ml. Dette er moderens andet barn. Hun har dårlige ammeerfaringer og har derfor ikke som andre andengangs ammende, så mange prolaktinreceptorer fra begyndelsen. Prolaktinreceptorer er vigtige for opretholdelsen af mælkemængden. Det er vigtigt, at moderen er motiveret og tror på, at hun kan amme. Moren i casen har ikke erfaringer med, hvordan en velfungerende amning føles. Vores erfaringer er, at mødre med dårlige ammeerfaringer bliver hurtigere usikre på egen formåen i forhold til at mætte deres barn og kan derfor oftere opgive amning eller tidligt starte med at supplere med erstatning. Moderens motivation kan også være påvirket af, at hun føler sig trist. Hvis hun er trist, kan det måske føles uoverskueligt at ligge barnet ofte til brystet. Sundhedsplejersken kommer på besøg på 5. dagen. På 5. dagen er amningen delvis autokrin reguleret via PIF og FIL. Her er det yderst vigtigt, at barnet sutter hyppigt og effektivt for at opretholde og i vores case også øge mælkeproduktionen. I vores case ammes barnet 6 gange i døgnet. Teorien anbefaler hyppig og effektiv tømning af brystet for at vedligeholde amning. Det vil være en fordel at amme min x 8, herved falder niveauet af 4

6 prolaktin ikke i blodet. Da barnet i casen ikke har haft afføring de sidste 2 dage og sidste afføring var mørk samt har et vægttab på 8,8 % tyder det på, at de 6 amninger ikke er nok for hverken mor eller barn. Diskussion Gennem analysen er det tydeligt at der er mange faktorer der kan påvirke laktogenesen. Analysen viser også at moderen i casen skal have ekstra opmærksomhed i forhold til sin anamnese. Sectio-patienter får deres barn senere hud mod hud end vaginalt fødende, dette har stor betydning for mælkedannelsen. Hvor kan vi gøre en forskel i forhold til dette? Vi må sikre at barnet kommer HMH så hurtigt som muligt og at dette gøres i stort omfang specielt de første timer og dage. Ud fra teorien ved vi, at det er vigtigt at mødrene ammer mindst 8 og gerne 12 gange i døgnet. I praksis oplever vi, at deres immobilitet er en stor gene i forhold til dette. De behøver ofte hjælp til at får barnet lagt til og ligger ikke specielt godt for at amme. De kan have svært ved at se egne bryster og have overblik over amningen. Man bør tilbyde vejledning i alternative ammestillinger. Nogle af dem får en del smertestillende, der kan sløre moderens opmærksomhed på barnets reflekser og signaler. I forbindelse med sectio har moderen haft et moderat blodtab, dette er vigtigt at have fokus på, i forhold til det videre forløb. Vi skal være opmærksom på, at et blodtab kan påvirke prolaktin niveauet. Hvis moderen har for lav en blodprocent og føler sig meget træt, kan det også have indvirkning på hendes lyst og motivation i forhold til at ligge barnet hyppigt til brystet. Det er vigtigt allerede i graviditeten at have fokus på, at mor er trist og har dårlige ammeerfaringer. Vi ved ud fra teorien, at mammogenesen allerede er i gang i graviditeten. Det er derfor relevant for os at vide om kvinden har bemærket ændringer i brystet. Derfor kunne en mulighed være, at spørge ind til om der har været noget råmælk eller brystspændinger i graviditeten og om brystet har forandret sig. Moren i vores case føler sig trist. Dette er også vigtigt at få afklaret og belyst, inden næste ammeetablering, da motivation og overskud er en forudsætning for en god ammeetablering. Morens tristhed kan også gå ud over hendes relation til barnet. I forhold til at understøtte laktogenesen vil vi opfordre moderen til at have barnet meget hos sig, så hun lærer barnet at kende. Vi vil anbefale mor og barn, at være mest mulig hud mod hud i løbet af de kommende døgn. Det anbefales at barnet ikke bruger sut, da amme-etableringen er i en kritisk fase. Barnet skal tilbydes brystet mindst 8 gange i døgnet og mor skal efterstimulere med brystpumpe og/eller håndudmalkning, Barnet skal tilbydes det udmalkede mælk og evt. modermælkserstatning på bæger, såfremt moderen ikke har nok mælk. Det er vigtigt at moderen hviler, når der er mulighed for dette og at inddrage faderen. Familien kontaktes igen dagen efter af sundhedsplejersken for at tjekke at barnet har haft afføring og sikre sig, at optimering af amningen fungerer. Tæt opfølgning i forhold til vejning af barnet. 5

7 Anbefalinger/konklusion Med baggrund i den teori og analyse vi har præsenteret samt egne faglige erfaringer, kan vi se nogle områder der kræver øget fokus i vores arbejde. Allerede i graviditeten ville det være relevant med en samtale med en IBCLC uddannet fagperson for mødre med dårlige ammeerfaringer, for grundigt at få belyst problematikken og der kunne udarbejdes en handlingsplan. Hvis moren har det skidt psykisk er det vigtigt at få drøftet dette og have fokus på hendes psykiske tilstand. Ved elektiv sectio er det vigtigt, at barnet ligges hud mod hud hos moderen, så snart det er muligt, gerne på OP-stuen. Personalet skal tydeliggøre vigtigheden af hud mod hud og forklare, hvordan det påvirker mor og barn konkret. Det er også vigtigt at faderen bliver medinddraget og føler sig værdifuld. Forældrene vejledes i vigtigheden af hans støtte til mor og barn i amme-etableringsfasen samt hans støtte og deltagelse fremover. Da laktogenesen kan være en sårbar proces tænker vi, at en tæt follow-up vil være relevant for alle ammende mødre efter udskrivelse ift. at mor og barn trives. Der kan være forskellige muligheder ift. dette. En mulighed kunne være tlf.kontakt med en fagperson på 5. dagen for at sikre at mælkeproduktionen er godt i gang. En anden mulighed kunne være at udlevere en amme checkliste til forældrene, hvor de instrueres i hvornår de skal kontakte en fagperson, hvis kriterierne ikke er opfyldt. Hvis forældrene kan vurdere amning og trivsel ud fra amme-checkliste, vil det være relevant med vejning ved sundhedsplejersken i hjemmebesøget. 6

8 LITTERATUR LISTE: Breastfeeding and Human Lactation, Jan Riordan og Karen Wambach, s 79 95,s , s

For Lidt Mælk. Heidi Wolter Hansen Dorthe Schmidt Andersen Lene Ohlsson Charlotte Krebs

For Lidt Mælk. Heidi Wolter Hansen Dorthe Schmidt Andersen Lene Ohlsson Charlotte Krebs For Lidt Mælk Heidi Wolter Hansen Dorthe Schmidt Andersen Lene Ohlsson Charlotte Krebs 14. januar 2013 Indhold Indledning... 3 Case... 3 Problemafgrænsning... 3 Opgaveformulering... 4 Teori... 4 Laktogenese

Læs mere

Brystets anatomi Ammekursus 2012/13 Ingrid Nilsson

Brystets anatomi Ammekursus 2012/13 Ingrid Nilsson Brystets anatomi Ammekursus 2012/13 Ingrid Nilsson Alveole Diameter: 0,12 mm Lactocyt Kilde: Lawrence R. Breastfeeding a guide for the medical profession Mælkegange 9-10 mælkegange udmunder på papillen

Læs mere

Dårlig trivsel hos det ammede barn - en kompleks problemstilling

Dårlig trivsel hos det ammede barn - en kompleks problemstilling Dårlig trivsel hos det ammede barn - en kompleks problemstilling Brystbetændelse Indlæggelse Infektion Hypoplasi? Implantater Stramt tungebånd Uroligt barn Stress Tilskud af MME IBCLC opgave udarbejdet

Læs mere

Amning af det sent præmature barn

Amning af det sent præmature barn Amning af det sent præmature barn Udarbejdet af sundhedsplejerske Gitte Sørensen, jordemoder Rikke Bloch og jordemoder Susanne Grandahl Januar 2013 INDHOLDSFORTEGNELSE INDHOLDSFORTEGNELSE... 2 1. CASE...

Læs mere

Velkommen. Mødegang 5 Dagens program. Velkommen og siden sidst. Det ny fødte barn Tilknytning og tidlig kontakt Amning Evaluering.

Velkommen. Mødegang 5 Dagens program. Velkommen og siden sidst. Det ny fødte barn Tilknytning og tidlig kontakt Amning Evaluering. Velkommen Dagens program Velkommen og siden sidst Det ny fødte barn Tilknytning og tidlig kontakt Amning Evaluering DAGENS PROGRAM At blive familie - det nyfødte barn og amning BARNETS VEJ TIL BRYSTET

Læs mere

Hud mod hud/samsovning. Anette Stougaard Anita Højbak Grethe Vestergaard Anne-Marie Lund Pedersen Jette Toft Hyldgaard

Hud mod hud/samsovning. Anette Stougaard Anita Højbak Grethe Vestergaard Anne-Marie Lund Pedersen Jette Toft Hyldgaard Navn: Anette Stougaard Anita Højbak Grethe Vestergaard Anne-Marie Lund Pedersen Jette Toft Hyldgaard Vejleder: Joan Ramskov Institutionens navn Komiteen for sundhedsoplysning Opgavens art Gruppearbejde

Læs mere

AMNINGENS FYSIOLOGI. Kursus i Amning 2012/13 Modul 1. Mette Aaskov Komiteen for Sundhedsoplysning www.kompetencecenterforamning.dk

AMNINGENS FYSIOLOGI. Kursus i Amning 2012/13 Modul 1. Mette Aaskov Komiteen for Sundhedsoplysning www.kompetencecenterforamning.dk AMNINGENS FYSIOLOGI Kursus i Amning 2012/13 Modul 1 Mette Aaskov Komiteen for Sundhedsoplysning www.kompetencecenterforamning.dk 1 Historisk tilbageblik I oldtidens Grækenland troede man, at brystmælken

Læs mere

BØRNESUNDHED AMMEPOLITIK

BØRNESUNDHED AMMEPOLITIK BØRNESUNDHED AMMEPOLITIK INDLEDNING Børnesundhed besluttede i 2012, at sætte særlig fokus på amning i Odsherreds kommune. Ammevejledning i praksis har i efteråret 2013 været det gennemgående tema for et

Læs mere

Ammepolitik for Regionshospitalet Randers

Ammepolitik for Regionshospitalet Randers Ammepolitik for Regionshospitalet Randers Information til forældre Regionshospitalet Randers/Grenaa Patienthotellet Ammepolitik Regionshospitalet Randers har en ammepolitik, der tager udgangspunkt i De

Læs mere

Mælkedannelse, hud mod hud og biological nurturing

Mælkedannelse, hud mod hud og biological nurturing Tværfagligt kursus i amning 2012 2013 Mælkedannelse, hud mod hud og biological nurturing Opgave udarbejdet af: Lisbeth Eriksen, Linda Larsen og Susan Due Jensen Januar 2013 Vejleder: Tinne Thomsen Indholdsfortegnelse

Læs mere

FOR LIDT OG FOR MEGET MÆLK

FOR LIDT OG FOR MEGET MÆLK FOR LIDT OG FOR MEGET MÆLK Mette Aaskov Sundhedsplejerske, IBCLC FOR MEGET MÆLK En del kvinder producerer i starten mere mælk, end barnet har brug for Efter 4-6 uger er produktionen hos de fleste tilpasset

Læs mere

UDMALKNING. Udmalkning

UDMALKNING. Udmalkning UDMALKNING 13-12-2012 Udmalkning Normalt er det ikke nødvendigt at malke ud, men mor kan få brug for det kortvarigt: Hvis brystvorterne er meget ømme Hvis brysterne er meget spændte Hvis hun ønsker at

Læs mere

Amning af sent præmature børn

Amning af sent præmature børn Amning af sent præmature børn Ammekursus november/december 2012 Ingrid Nilsson, sygeplejerske, MSA, IBCLC Definition Sent præmature: Børn født mellem 34 0 og 36 6 Kilde: National Institute of Child Health

Læs mere

Brystbetændelse. Skriftlig opgave udarbejdet i forbindelse med deltagelse på Tværfagligt Kursus i Amning 2012-13

Brystbetændelse. Skriftlig opgave udarbejdet i forbindelse med deltagelse på Tværfagligt Kursus i Amning 2012-13 Brystbetændelse Skriftlig opgave udarbejdet i forbindelse med deltagelse på Tværfagligt Kursus i Amning 2012-13 Udarbejdet af: Neonatal Sygeplejerske Lene Hedegaard Obstetrisk Sygeplejerske Ina Wive Obstetrisk

Læs mere

Information til patienten. Udmalkning. Hospitalsenheden Vest Obstetrisk afdeling Herning og Holstebro

Information til patienten. Udmalkning. Hospitalsenheden Vest Obstetrisk afdeling Herning og Holstebro Information til patienten Udmalkning Hospitalsenheden Vest Obstetrisk afdeling Herning og Holstebro Udmalkning - hvornår og hvor ofte? Hvis dit barn ikke har suttet, indenfor de første 6 timer efter fødslen,

Læs mere

Amning. af det for tidligt fødte barn. Regionshospitalet Randers Neonatalafsnittet

Amning. af det for tidligt fødte barn. Regionshospitalet Randers Neonatalafsnittet Amning af det for tidligt fødte barn Regionshospitalet Randers Neonatalafsnittet Amning af det for tidligt fødte barn Når man har født sit barn for tidligt, er mange i tvivl om, hvordan og hvornår man

Læs mere

For tidligt fødte - børn på Barselsafsnittet

For tidligt fødte - børn på Barselsafsnittet For tidligt fødte - børn på Barselsafsnittet Patientinformation Side 12 Revideret Juli 2015 Svangre-barselsafsnittet, Herning Hospitalsenheden Vest Side 11 Kære forældre, hjertelig tillykke med jeres barn/børn.

Læs mere

For tidligt fødte - børn på Barselsafsnittet

For tidligt fødte - børn på Barselsafsnittet For tidligt fødte - børn på Barselsafsnittet Patientinformation Svangre-barselsafsnittet, Herning Hospitalsenheden Vest Kære forældre, hjertelig tillykke med jeres barn/børn. Denne vejledning er henvendt

Læs mere

Vækstspurt. Væksthormon (begge køn) Østrogen (pige (dreng)) Binyre androgen (pige) Testosteron (dreng) Proteinsyntese. Ce ledeling.

Vækstspurt. Væksthormon (begge køn) Østrogen (pige (dreng)) Binyre androgen (pige) Testosteron (dreng) Proteinsyntese. Ce ledeling. Vækstspurt Væksthormon (begge køn) Østrogen (pige (dreng)) Binyre androgen (pige) Testosteron (dreng) Lav konc. Høj konc. Proteinsyntese Hjæ lpehormon (Somatomedin) Ce ledeling - Forbening VÆKST VÆKSTSTANDSNING

Læs mere

For tidligt fødte - børn på Barselsafsnittet

For tidligt fødte - børn på Barselsafsnittet For tidligt fødte - børn på Barselsafsnittet Patientinformation Revideret Marts 2013 Side 12 Svangre-barselsafsnittet, Herning Hospitalsenheden Vest Kære forældre, hjertelig tillykke med jeres barn/børn.

Læs mere

Information til patienten. Velkommen til verden. - til forældre med for tidligt fødte børn. Børneafdeling C1 Hospitalsenheden Vest

Information til patienten. Velkommen til verden. - til forældre med for tidligt fødte børn. Børneafdeling C1 Hospitalsenheden Vest Information til patienten Velkommen til verden - til forældre med for tidligt fødte børn Børneafdeling C1 Hospitalsenheden Vest Kære forældre Hjertelig tillykke med jeres lille for tidligt fødte barn.

Læs mere

Ammepolitik i Region Syddanmark. Temamøde om Amning 8. oktober 2012

Ammepolitik i Region Syddanmark. Temamøde om Amning 8. oktober 2012 Ammepolitik i Region Syddanmark Temamøde om Amning 8. oktober 2012 Fødeplanen i Region Syddanmark Udarbejdet på baggrund af Sundhedsstyrelsens Anbefalinger for Svangreomsorgen af 2009 og seneste specialeplan.

Læs mere

Alkohol og rygning i ammeperioden

Alkohol og rygning i ammeperioden Alkohol og rygning i ammeperioden Mette Aaskov Ammekursus 2012-13 Komiteen for Sundhedsoplysning www.kompetencecenterforamning.dk Alkohol og amning Den nedre grænse for påvirkning af det nyfødte barn kendes

Læs mere

Amning når barnet har svært ved at lave vakuum

Amning når barnet har svært ved at lave vakuum Egne noter: Amning når barnet har svært ved at lave vakuum Videnscenter for amning af børn med specielle behov Neonatal- og børnafdelingerne samt føde- og barselsafdelingerne Juliane Marie Centret Rigshospitalet

Læs mere

Neonatal dehydrering

Neonatal dehydrering Neonatal dehydrering Disposition Væske status hos nyfødte Dehydrering Symptomer og tegn på neonatal dehydrering Intervention på hospital i Dublin mhp forebyggelse af dehydrering Sygehistorier 1 Væske status

Læs mere

Ammepolitik for. Regionshospitalet. Randers

Ammepolitik for. Regionshospitalet. Randers Ammepolitik for Regionshospitalet Randers Regionshospitalet Randers/Grenaa Patienthotellet Forord Ammepolitikken som gælder for Regionshospitalet Randers er resultatet af et samarbejde mellem Fødegangen

Læs mere

Kop versus flaske. Ammekursus Modul 3 KOP, FLASKE, LACT-AID METTE AASKOV

Kop versus flaske. Ammekursus Modul 3 KOP, FLASKE, LACT-AID METTE AASKOV Ammekursus 2012-13 Modul 3 KOP, FLASKE, LACT-AID METTE AASKOV www.kompetencecenterforamning.dk Amerikansk RCT med 700 ammede børn Formål: At undersøge sutteflaske og narresuts indvirkning på amning Inklusionskriterier:

Læs mere

Gulsot set i et tværfagligt perspektiv

Gulsot set i et tværfagligt perspektiv Gulsot set i et tværfagligt perspektiv Skriftlig opgave på Tværfagligt Kursus i Amning Udarbejdet af : Sundhedsplejerske Hanne Elung Fjordvang, Sundhedsplejerske Kirsten Føns Diemer, Sygeplejerske Marianne

Læs mere

Amning efter brystoperation

Amning efter brystoperation Amning efter brystoperation Ingrid Nilsson, september 2012 The critical information for a future mother, however, is not whether she will be able to lactate at all, but rather how much she will be able

Læs mere

AMNING. - en tryg start

AMNING. - en tryg start AMNING - en tryg start Indhold Tillykke med jeres barn 3 Hjælp hinanden 4 Lær barnet at kende 4 Barnets omstilling 5 Depoter med til de første dage 5 Mælken dannes allerede i graviditeten 6 Råmælken 7

Læs mere

Amning efter brystoperation

Amning efter brystoperation Amning efter brystoperation Ingrid Nilsson, september 2010 The critical information for a future mother, however, is not whether she will be able to lactate at all, but rather how much she will be able

Læs mere

Ammeplan for børn født før uge 34

Ammeplan for børn født før uge 34 Patientinformation Ammeplan for børn født før uge 34 Børneafdeling H6 Kære Tillykke med dit barn/børn. Du har født for tidligt, men det betyder ikke at du ikke kan komme til at amme dit barn. At få amningen

Læs mere

Undgå adskillelse af mor og barn. Regionshospitalet Viborg

Undgå adskillelse af mor og barn. Regionshospitalet Viborg Undgå adskillelse af mor og barn Vores erfaringer fra udviklingsprojektet Undgå adskillelse af mor og barn Ved neonatalsygeplejersker Janika Vijayam, Stine Rahr og Natasha Olsen Medicinsk videnskab Lokal

Læs mere

Information vedrørende graviditetsbetinget sukkersyge

Information vedrørende graviditetsbetinget sukkersyge Information vedrørende graviditetsbetinget sukkersyge Regionshospitalet Randers Gynækologisk/Obstetrisk afdeling 2 Definition Graviditetsbetinget sukkersyge er en form for sukkersyge, der opstår under

Læs mere

TYPE 2 DIABETES OG GRAVIDITET

TYPE 2 DIABETES OG GRAVIDITET TYPE 2 DIABETES OG GRAVIDITET Type 2 diabetes og graviditet Type 2 diabetes er en permanent sygdom, der påvirker den måde, kroppen omdanner mad til energi. Når du spiser, omdanner kroppen maden til et

Læs mere

14. Mandag Endokrine kirtler del 2

14. Mandag Endokrine kirtler del 2 14. Mandag Endokrine kirtler del 2 Midt i dette nye spændende emne om endokrine kirtler kan det være nyttigt med lidt baggrundsdiskussion omkring især glukoses (sukkerstof) forskellige veje i kroppen.

Læs mere

Studiespørgsmål til kønsorganer

Studiespørgsmål til kønsorganer Studiespørgsmål til kønsorganer Genitalia feminina 1. Beskriv de kvindelige kønsorganers hovedfunktioner 2. Giv en oversigt over kvindens indre og ydre kønsorganer, gerne med en figur af genitalia interna

Læs mere

Amning og farmakologi

Amning og farmakologi Ammekursus 2012/13 Modul 4 Mette Aaskov Komiteen for Sundhedsoplysning www.kompetencecenterforamning.dk 1 Studier fra vestlige lande viser at 90-99% af alle kvinder får mindst en slags medicin i løbet

Læs mere

Til patienter og pårørende. Suttebrik. Information. Vælg billede. Vælg farve. Indtast forside teaser. Familiecenteret

Til patienter og pårørende. Suttebrik. Information. Vælg billede. Vælg farve. Indtast forside teaser. Familiecenteret Til patienter og pårørende Suttebrik Information Vælg billede Vælg farve Indtast forside teaser Familiecenteret Til dig der skal amme med suttebrik Lidt historie Siden midten af 1600-tallet har mødre brugt

Læs mere

Multipel Endokrin Neoplasi 1 (MEN1) Patientinformation

Multipel Endokrin Neoplasi 1 (MEN1) Patientinformation Multipel Endokrin Neoplasi 1 (MEN1) Patientinformation MEN1 er en arvelig sygdom, hvor der påvises en eller flere knuder (tumorer) i hormonproducerende kirtler. MEN1 er en sjælden lidelse, som rammer mænd

Læs mere

Påvirker lysten og evnen til sex. Det kan også godt være, du mener, at du får større selvtillid i takt med at musklerne vokser.

Påvirker lysten og evnen til sex. Det kan også godt være, du mener, at du får større selvtillid i takt med at musklerne vokser. Anabolske steroider Af Fitnews.dk - fredag 02. november, 2012 http://www.fitnews.dk/artikler/anabolske-steroider/ Påvirker lysten og evnen til sex Det kan godt være, du synes, at din krop bliver større

Læs mere

Glandula thyroideas funktion

Glandula thyroideas funktion www.manan.dk - Side 1 af 7 - Glandula thyroideas funktion 1) Fordelingsrummet for proteinbundet jod svarer til volumen af plasmaproteinerne i legemet. Hvilket er ca. 4% af kropsvægten. 2) Jod kan findes

Læs mere

Værd at vide om amning

Værd at vide om amning Informationspjece Værd at vide om amning "10 skridt mod vellykket amning" Kvalitet Døgnet Rundt Gynækologisk-Obstetrisk Afdeling Jordemodercentrene Kære forældre... Med denne pjece henvender vi os til

Læs mere

Informationspjece. Suttebrik. Neonatal- og barselsklinikken

Informationspjece. Suttebrik. Neonatal- og barselsklinikken Informationspjece Suttebrik Kvalitet Døgnet Rundt Familiecentret Neonatal- og barselsklinikken Til dig, der skal amme med suttebrik Lidt historie Siden midten af 1600-tallet har mødre brugt suttebrik.

Læs mere

UDKAST version 2, efter høring på sygehuse og kommuner i RSYD 29-05-2012

UDKAST version 2, efter høring på sygehuse og kommuner i RSYD 29-05-2012 Område: Sundhedsområdet Afdeling: Sundhedssamarbejde og Kvalitet Journal nr.: 12/838 Dato: 29. maj 2012 Udarbejdet af: Anne Uller E-mail: Anne.Uller@regionsyddanmark.dk Telefon: 7663 1318/ 2920 1318 UDKAST

Læs mere

Ekstern teoretisk prøve Modul 3 Dato: kl

Ekstern teoretisk prøve Modul 3 Dato: kl Ekstern teoretisk prøve - Modul 3 Somatisk sygdom og lidelse Fagområder: Sygepleje, Anatomi og fysiologi herunder genetik, Sygdomslære herunder patologi og Ernæringslære og diætetik. Professionshøjskolen

Læs mere

Vejledning i udmalkning

Vejledning i udmalkning Information Vejledning i udmalkning Ammegruppen H5 og H6 OUH Odense Universitetshospital FORORD Denne pjece om udmalkning er tænkt som en vejledning til dig. Din egen mælk er det allerbedste, du kan give

Læs mere

IBCLC Ammekursus 2012/ 2013. Det suttesvage barn. Forfattere: Durita Restorff Ida Clemmensen Janni Ammitzbøll Signe Bujok. Vejleder: Stine Roldgaard

IBCLC Ammekursus 2012/ 2013. Det suttesvage barn. Forfattere: Durita Restorff Ida Clemmensen Janni Ammitzbøll Signe Bujok. Vejleder: Stine Roldgaard IBCLC Ammekursus 2012/ 2013 Det suttesvage barn Forfattere: Durita Restorff Ida Clemmensen Janni Ammitzbøll Signe Bujok Vejleder: Stine Roldgaard 1 Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 3 2. Case... 3 3.

Læs mere

Sommereksamen Eksamensdato: Tid: kl Vigtige oplysninger:

Sommereksamen Eksamensdato: Tid: kl Vigtige oplysninger: Sommereksamen 2016 Titel på kursus: Uddannelse: Semester: Barnets vækst Medicin/Medis bachelor 4. semester Eksamensdato: 14. 06. 2016 Tid: kl. 9.00-12.00 Bedømmelsesform bestået/ikke bestået Vigtige oplysninger:

Læs mere

Epiduralanalgesi under fødslen og ammeetablering

Epiduralanalgesi under fødslen og ammeetablering Epiduralanalgesi under fødslen og ammeetablering Case Susanne har netop født parrets andet barn til termin på hospitalet. Fødslen forløb ukompliceret, men Susanne havde undervejs brug for en epiduralblokade.

Læs mere

Ammekursus 2012/13, modul 1 Mette Aaskov

Ammekursus 2012/13, modul 1 Mette Aaskov Hyppighed og varighed af amningen Ammekursus 2012/13, modul 1 Mette Aaskov www.kompetencecenterforamning.dk Historisk og kulturelt Kung San folket (Kalahari ørkenen, Botzwana) ammer 4 gange i timen. I

Læs mere

Håndbog i VELLYKKET AMNING. anbefalinger til sundhedspersonale

Håndbog i VELLYKKET AMNING. anbefalinger til sundhedspersonale Håndbog i VELLYKKET AMNING anbefalinger til sundhedspersonale 2006 Håndbog i VELLYKKET AMNING anbefalinger til sundhedspersonale 2006 Håndbog i vellykket amning anbefalinger til sundhedspersonale Sundhedsstyrelsen

Læs mere

Etablering af amning ved tungebåndsproblemer

Etablering af amning ved tungebåndsproblemer Tværfagligt kursus i amning Komiteen for Sundhedsoplysning Etablering af amning ved tungebåndsproblemer Udarbejdet af: Vejleder: Dato: Maria Teresa Mateos Olesen, Sundhedsplejerske område Amager, Stine

Læs mere

Når 2 bliver til 3. hvad så med sexlivet? Denne pjece henvender sig især til par der venter, eller lige har fået, deres første barn

Når 2 bliver til 3. hvad så med sexlivet? Denne pjece henvender sig især til par der venter, eller lige har fået, deres første barn Når 2 bliver til 3 hvad så med sexlivet? Denne pjece henvender sig især til par der venter, eller lige har fået, deres første barn Det er naturligt og normalt at være gravid Men under graviditeten sker

Læs mere

MAM s amningsinformationer

MAM s amningsinformationer MAM s amningsinformationer Amning et samspil Når du ammer dit barn, handler det ikke kun om mad. Det handler også om nærhed, kærlighed, tillid, men somme tider også om uro, smerter og sorg. For nogle bliver

Læs mere

Amning og gulsot. Mette Aaskov Ammekursus, modul 1, 2012/13. Komiteen for Sundhedsoplysning www.kompetencecenterforamning.dk

Amning og gulsot. Mette Aaskov Ammekursus, modul 1, 2012/13. Komiteen for Sundhedsoplysning www.kompetencecenterforamning.dk Amning og gulsot Mette Aaskov Ammekursus, modul 1, 2012/13 Komiteen for Sundhedsoplysning www.kompetencecenterforamning.dk Indhold Gulsot i tal Fysiologi Fysiologisk gulsot Brystmælk og gulsot Patologisk

Læs mere

Patientinformation. Undersøgelse af børn. med for tidlig pubertetsudvikling. Børneambulatoriet 643

Patientinformation. Undersøgelse af børn. med for tidlig pubertetsudvikling. Børneambulatoriet 643 Patientinformation Undersøgelse af børn med for tidlig pubertetsudvikling Børneambulatoriet 643 Hvad er pubertet? Puberteten er den periode, hvor piger udvikler sig til kvinder og drenge til mænd. Den

Læs mere

Ambulant fødsel den første tid hjemme

Ambulant fødsel den første tid hjemme I er blevet udskrevet fra Fødegangen efter ambulant fødsel. Med denne pjece vil vi give jer relevante informationer og vejledning til den første tid hjemme. KONTAKT I DE FØRSTE DAGE Dagen efter fødslen

Læs mere

Ammeplan for børn født mellem uge 34 og 37

Ammeplan for børn født mellem uge 34 og 37 Patientinformation Ammeplan for børn født mellem uge 34 og 37 Børneafdeling H6 Kære Tillykke med dit barn/børn. Du har født for tidligt, men det betyder ikke at du ikke kan komme til at amme dit barn.

Læs mere

Håndbog i VELLYKKET AMNING. en vejledning til sundhedspersonale

Håndbog i VELLYKKET AMNING. en vejledning til sundhedspersonale Håndbog i VELLYKKET AMNING en vejledning til sundhedspersonale Håndbog i VELLYKKET AMNING en vejledning til sundhedspersonale Håndbog i vellykket amning en vejledning til sundhedspersonale Sundhedsstyrelsen

Læs mere

Underviser cand.scient Karen Hulgaard

Underviser cand.scient Karen Hulgaard Velkommen til en præsentation i anatomi og fysiologi i forplantningssystemet, med vægt på mandens forplantningssystem. Præsentationen bruges i forbindelse med undervisningen på femte semester. 1 Start

Læs mere

Sundhedsstyrelsen Ny i Danmark graviditet og fødsel. Anbefalinger til kommende forældre. Tillykke med graviditeten.

Sundhedsstyrelsen Ny i Danmark graviditet og fødsel. Anbefalinger til kommende forældre. Tillykke med graviditeten. Sundhedsstyrelsen 16. 11.2016 Ny i Danmark graviditet og fødsel Anbefalinger til kommende forældre Tillykke med graviditeten. Denne pjece er skrevet til dig, der er gravid og til din mand for at fortælle

Læs mere

Tjek bleen. den viser, hvordan jeres barn har det

Tjek bleen. den viser, hvordan jeres barn har det Tjek bleen den viser, hvordan jeres barn har det Har jeres barn det godt? Får det nok at spise? I de første dage efter fødslen kommer man let i tvivl. I kan på en meget enkel måde tjekke, at jeres barn

Læs mere

Appetitregulering. Af Anette Due og Ulla Skovbæch Pedersen

Appetitregulering. Af Anette Due og Ulla Skovbæch Pedersen Appetitregulering Af Anette Due og Ulla Skovbæch Pedersen Appetitreguleringen, det vil sige, hvor meget man spiser, hvornår man holder op med at spise, og hvornår man begynder at spise igen, er styret

Læs mere

Fødselsreaktioner. Vores sårbarhed som nybagte forældre er forskellige

Fødselsreaktioner. Vores sårbarhed som nybagte forældre er forskellige Fødselsreaktioner Vores sårbarhed som nybagte forældre er forskellige Hvad er en fødselsreaktion * Efter en fødsel gennemlever mange forældre både en psykisk og legemlig forandring. * Stiller store krav

Læs mere

neurosalg Hvordan tager du beslutninger når du skal sælge? Eller købe? Commercial Development ApS www.b-n-r.dk - www.jobvejen.dk Neurosalg - NJAM

neurosalg Hvordan tager du beslutninger når du skal sælge? Eller købe? Commercial Development ApS www.b-n-r.dk - www.jobvejen.dk Neurosalg - NJAM neurosalg Hvordan tager du beslutninger når du skal sælge? Eller købe? 1 Hvordan kan man få kunden til at købe noget? Når kunden ikke selv er herre over sine egne beslutninger? Når vi træffer beslutninger

Læs mere

Stress er ikke i sig selv en sygdom, men langvarig stress kan føre til sygdomme.

Stress er ikke i sig selv en sygdom, men langvarig stress kan føre til sygdomme. Stressens fysiologi En artikel om stress - hvad der fysiologisk sker i kroppen under stresspåvirkning samt symptomer på stress. Der er ingen tvivl om, at emnet kan uddybes meget, men artiklen er begrænset

Læs mere

Spørgeskema om graviditet, fødsel og barsel_kvinder_2015

Spørgeskema om graviditet, fødsel og barsel_kvinder_2015 Spørgeskema om graviditet, fødsel og barsel_kvinder_2015 Bemærk at kvinderne besvarer spørgeskemaet i en elektronisk opsat udgave. De vil derfor kun se de, som er relevante i forhold til deres forudgående

Læs mere

Hud mod hud. Ingrid Nilsson Sygeplejerske, MSA, IBCLC Senior projektkoordinator

Hud mod hud. Ingrid Nilsson Sygeplejerske, MSA, IBCLC Senior projektkoordinator Hud mod hud Ingrid Nilsson Sygeplejerske, MSA, IBCLC Senior projektkoordinator Kangaroo mother care Introduceret i Colombia sidst i 70 erne Siden da undersøgt og introduceret mange andre steder i verden

Læs mere

Information om Testosteronbrist

Information om Testosteronbrist Information om Testosteronbrist Information om testosteronmangel Indledning Hvis du er over 40 år, har du måske oplevet forandringer i din krop og i din almene sundhedstilstand, som for eksempel vægtforøgelse,

Læs mere

DIABETES OG SVANGERSKAB

DIABETES OG SVANGERSKAB DIABETES OG SVANGERSKAB Hvad er diabetes? Diabetes påvirker den måde, hvorpå kroppen omdanner mad til energi. Når du spiser, omdanner kroppen maden til et sukkerstof kaldet glukose. Glukose er det brændstof,

Læs mere

Stress en udfordring i parforholdet

Stress en udfordring i parforholdet Stress en udfordring i parforholdet Psykolog Ole Rabjerg Vinderup Y s Mens Club, 2014 Dagens ordsprog Lev livet hurtigere - så er det hurtigere overstået! Hvorfor er stress blevet et så stort problem?

Læs mere

Information om brystløft

Information om brystløft Information om brystløft Hvem henvender et brystløft sig til? Der findes 3 væsentlige årsager til slaphed af brysterne: Graviditet Ved graviditet stimuleres brystkirtlerne til produktion af mælk. Brystkirtlerne

Læs mere

Barnets og familiens trivsel i centrum

Barnets og familiens trivsel i centrum Barnets og familiens trivsel i centrum - den sammenhængende kommunale og regionale indsats fra graviditeten til barnets første to uger Udviklet i samarbejde mellem Fødestederne Herning og Holstebro samt

Læs mere

TRIVSEL HOS DET RASKE BARN

TRIVSEL HOS DET RASKE BARN Obligatorisk opgave i Tværfagligt Kursus i Amning 2012 2013 Udarbejdet af: Anette H. Carstens. Kirsten Hebsgaard. Lene Marie Grønbæk Sally Anne Green. Sabine Heiberg. TRIVSEL HOS DET RASKE BARN Indledning:

Læs mere

Høringssvar til Region Syddanmarks fremtidige Fødeplan.

Høringssvar til Region Syddanmarks fremtidige Fødeplan. Høringssvar til Region Syddanmarks fremtidige Fødeplan. Overordnet set er udkastet til fødeplanen et flot og gennembearbejdet materiale. Intentionerne med fødeplanen er at give et ens tilbud til alle gravide

Læs mere

Sp 1:Fosterbevægelser

Sp 1:Fosterbevægelser Sp 1:Fosterbevægelser A. De fleste gravide vil have registreret fosterbevægelser fra: Uge 16 uge 20 uge 24 uge 28 B. Antallet af fosterbevægelser aftager normalt efter 34 uge Sp 2: Episiotomi Hvilke(t)

Læs mere

TJEK BLEEN. den viser, hvordan jeres barn har det

TJEK BLEEN. den viser, hvordan jeres barn har det TJEK BLEEN den viser, hvordan jeres barn har det Har jeres barn det godt? Får det nok at spise? I de første dage efter fødslen kommer man let i tvivl. I kan på en meget enkel måde tjekke, at jeres barn

Læs mere

Ammepolitik i Region Syddanmark

Ammepolitik i Region Syddanmark Ammepolitik i Region Syddanmark regionsyddanmark.dk August 2012 Region Syddanmark og de 22 kommuner Ammepolitik for Region Syddanmark Denne ammepolitik er udarbejdet af en tværfaglig og tværsektoriel

Læs mere

Spørgeskema om graviditet, fødsel og barsel. på <>

Spørgeskema om graviditet, fødsel og barsel. på <<Sygehus>> Spørgeskema om graviditet, fødsel og barsel Baggrundsspørgsmål Har du født tidligere? på GRAVIDITETEN Hvis ja, bedes du besvare spørgsmålene i spørgeskemaet ud fra dine oplevelser med din seneste

Læs mere

Bogen om barnets signaler

Bogen om barnets signaler Bogen om barnets signaler Præsenteret af Landsforeningen Præmatures Vilkår præmatures vilkår...født for tidligt Landsforeningen Præmatures Vilkår er stiftet af forældre og fagpersoner i 2009 med følgende

Læs mere

Audit på genindlæggelser af nyfødte. Tværsektorielt samarbejde mellem Aarhus Kommune og Aarhus Universitetshospital

Audit på genindlæggelser af nyfødte. Tværsektorielt samarbejde mellem Aarhus Kommune og Aarhus Universitetshospital Abstract Antallet af nyfødte børn som genindlægges inden for den første måned, har været stigende i takt med at barselopholdet er blevet stadig kortere. Der er begrænset viden om årsager til genindlæggelser

Læs mere

Eksamen modul 4.2. 3. juli 2015, kl. 9.00 12.00

Eksamen modul 4.2. 3. juli 2015, kl. 9.00 12.00 Eksamen modul 4.2 3. juli 2015, kl. 9.00 12.00 3 timers skriftlig eksamen uden bøger, undervisningsnoter eller andre hjælpemidler. Skriv dit studienummer på alle sider af din besvarelse, ikke navn eller

Læs mere

Ammestrategi på Nordsjællands Hospital

Ammestrategi på Nordsjællands Hospital Ammestrategi på Nordsjællands Hospital Udarbejdet af: Klinisk sygeplejespecialist: Lene Bro Ohlsson, Tine Nysted Pedersen, Tine Bergenhagen Jordemoder: Malene Gustafsen, Charlotte Krebs Social og sundheds

Læs mere

Graviditet, fødsel og barsel

Graviditet, fødsel og barsel Pjece til gravide i Region Syddanmark Graviditet, fødsel og barsel Tillykke med graviditeten Graviditeten Tillykke med graviditeten Region Syddanmark ønsker med denne pjece at beskrive de tilbud, regionen

Læs mere

Eksamen modul 4.2. 17. august 2015, kl. 9.00 12.00. 3 timers skriftlig eksamen uden bøger, undervisningsnoter eller andre hjælpemidler.

Eksamen modul 4.2. 17. august 2015, kl. 9.00 12.00. 3 timers skriftlig eksamen uden bøger, undervisningsnoter eller andre hjælpemidler. Eksamen modul 4.2 17. august 2015, kl. 9.00 12.00 3 timers skriftlig eksamen uden bøger, undervisningsnoter eller andre hjælpemidler. Skriv dit studienummer på alle sider af din besvarelse, ikke navn eller

Læs mere

Spørgeskema om graviditet, fødsel og barsel_kvinder_2016

Spørgeskema om graviditet, fødsel og barsel_kvinder_2016 Spørgeskema om graviditet, fødsel og barsel_kvinder_2016 Bemærk at kvinderne besvarer spørgeskemaet i en elektronisk opsat udgave. De vil derfor kun se de, som er relevante i forhold til deres forudgående

Læs mere

Værd at vide om amning

Værd at vide om amning Informationspjece Værd at vide om amning Kvalitet Døgnet Rundt Familiecentret Graviditets- og fødselsklinikken Neonatal- og barselsklinikken Kære forældre... Forord I Sygehus Sønderjylland arbejder vi

Læs mere

Information til patienten Flaskeernæring til børn

Information til patienten Flaskeernæring til børn Information til patienten Flaskeernæring til børn Børneafdelingen Hospitalsenheden Vest Flaskeernæring At skulle give sit barn modermælkserstatning på sutteflaske er for nogle det oplagte valg, for andre

Læs mere

Din guide til amning.

Din guide til amning. AmmeGuiden Din guide til amning. I denne bog finder du svar på mange af de spørgsmål, som kan opstå i forbindelse med amning af dit lille nye barn. Modermælken er en vigtig ernæringskilde for barnet, og

Læs mere

Tidlig Pubertet hos børn. Adoption og Samfund d. 15/ Afdelingslæge Ann-Margrethe Rønholt

Tidlig Pubertet hos børn. Adoption og Samfund d. 15/ Afdelingslæge Ann-Margrethe Rønholt Tidlig Pubertet hos børn Adoption og Samfund d. 15/3-2017 Afdelingslæge Ann-Margrethe Rønholt Program Introduktion Den almindelig pubertet Den for tidlige pubertet Undersøgelser Behandling Hvad gør man

Læs mere

Information om brystreduktion

Information om brystreduktion Information om brystreduktion Hvem henvender en brystreduktion til? I Danmark skelnes imellem medicinsk og kosmetisk brystreduktion. Medicinsk brystreduktion I det offentlige sundhedsvæsen, tilbydes brystreduktion

Læs mere

Sådan fungerer den moderne ko indvendig

Sådan fungerer den moderne ko indvendig Sådan fungerer den moderne ko indvendig Kristen Sejrsen Afdelingen for Husdyrernæring og Fysiologi KO + GRÆS = MÆLK K. Sejrsen, DJF 1 Disposition 1.Faktorer af betydning for koens ydelseskapacitet 2. Regulering

Læs mere

Vending af foster i sædestilling

Vending af foster i sædestilling Information til gravide Vending af foster i sædestilling Vælg farve Kvalitet Døgnet Rundt Familiecentret Graviditets- og fødselsklinikken Vending - hvorfor og hvordan? I denne folder får du/i information

Læs mere

Spørgsmål 1: Nævn (1) de forskellige kartyper i kredsløbet og beskriv kort deres funktion (2).

Spørgsmål 1: Nævn (1) de forskellige kartyper i kredsløbet og beskriv kort deres funktion (2). Spørgsmål 1: Nævn (1) de forskellige kartyper i kredsløbet og beskriv kort deres funktion (2). 1) Aorta store arterier arterioler kapillærer venoler vener De forskellige kar Elastiske kar: aorta og store

Læs mere

Information til patienten Flaskeernæring til børn

Information til patienten Flaskeernæring til børn Information til patienten Flaskeernæring til børn Børneafdelingen Hospitalsenheden Vest Flaskeernæring At skulle give sit barn udmalket modermælk, og/eller modermælkserstatning på sutteflaske er for nogle

Læs mere

Babys Søvn en guide. Sover min baby nok? Hvad er normalt? Hvordan får jeg min baby til at falde i søvn?

Babys Søvn en guide. Sover min baby nok? Hvad er normalt? Hvordan får jeg min baby til at falde i søvn? Babys Søvn en guide Sover min baby nok? Hvad er normalt? Hvordan får jeg min baby til at falde i søvn? Små børn har behov for meget søvn, men det er bestemt ikke alle, der har lige let ved at overgive

Læs mere

Vending af foster i sædestilling

Vending af foster i sædestilling Patientinformation Vending af foster i sædestilling Kvalitet Døgnet Rundt Familiecentret Graviditets- og fødselsklinikken Vending - hvorfor og hvordan? I denne folder får du/i information om, hvordan vending

Læs mere

Kromosomforandringer. Information til patienter og familier

Kromosomforandringer. Information til patienter og familier 12 Odense: Odense Universitetshospital Sdr.Boulevard 29 5000 Odense C Tlf: 65 41 17 25 Kromosomforandringer Vejle: Sygehus Lillebælt, Vejle Klinisk Genetik Kabbeltoft 25 7100 Vejle Tlf: 79 40 65 55 Århus:

Læs mere