Trivsel. Med fokus på mælkedannelse.

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Trivsel. Med fokus på mælkedannelse."

Transkript

1 Trivsel Med fokus på mælkedannelse. Århus 2013 Opgave udarbejdet i forbindelse med deltagelse på tværfaglig kursus i amning af: Birthe Westergaard Nissen Iben Fugleberg Løhndorf Birgitte Hovedskou Vejleder Bente Dalsgaard

2 CASE : Vores case omhandler en familie, som har fået deres andet barn. Pigen bliver født ved elektivt sectio i uge Hun vejer 3400 gram og er 52 cm. lang ved fødslen. Mor har et blodtab på ca. 600 ml. ifm. sectio. Familien er på barseslgangen i 2 døgn og udskrives derefter. Sundhedsplejersken ringer til familien på 5. dagen for at aftale besøg. Da moren føler sig trist, aftaler de besøg samme dag. Normalt tilbud ville være en kontakt mellem 5-7 dag. I besøget oplyser forældrene, at pigen ikke har haft afføring de sidste 2 dage og sidste afføring var mørk. Ved vejning har pigen tabt sig i vægt til 3100 g., hvilket svarer til 8,8 %. Forældrene oplever, at pigen er rolig og tilpas. Hun melder sig selv til amning og spiser ca. 6 gange i døgnet. Mor oplevede ikke at kunne amme eksklusivt ved første barn og supplerede efter et par uger. Hun har et stort ønske om at kunne amme denne gang. Teorifremstilling For at kunne forstå og identificere udfordringer/problemer i amme-etableringen, er det vigtigt at kende mælkedannelsens normale forløb. Derfor er valget af teori til denne opgave faldet på mælkedannelsens 4 stadier, med hovedvægt på laktogenesen. Mælkedannelsens stadier er: Mammogenese. Laktogenese, der opdeles i en fase 1 og 2. Galaktopoiese. Involution. MAMMOGENESE Brystets udvikling starter allerede omkring 4. graviditetsuge hos fosteret. Der dannes mælkelinier gående fra armhulen, som strækker sig hele vejen ned gennem kroppen til lysken. Fra uge specialiserer cellerne sig og vokser ind i brystvævet. Frem til uge 32 udvikler vævet omkring brystet sig pga. placentas kønshormon. Fra uge begynder brystvorten at vokse og areola bliver pigmenteret og der dannes colostrum (heksemælk). Frem til års alderen sker der ikke meget, men derefter begynder dannelsen af brystkirtelvævet at tage form. Ved hjælp af forskellige vækst hormoner østrogen, luteiniserende hormon LH, follikelstimulerende hormon FSH, prolaktin og væksthormon udvikles der primær og sekundær kanaler, som senere skal bruges til at transportere mælken fra alveolerne gennem brystet. Ved graviditetens begyndelse sker der yderligere en udvikling af brystet. Her vokser brystkirtelvævet og samtidig aftager mængden af fedtvæv. Der sker en yderligere forgrening af mælkekirtelgangene og forstadier til alveolerne dannes. Denne brystudvikling sker pga. hormonerne østrogen og progesteron fra placenta. I denne periode forandres også areola, der vokser og bliver mere pigmenteret. Selve brystvorten bliver mere elastisk og derved nemmere for barnet at få ordentlig fat på. Omkring areola findes Montgomerys kirtler, disse vokser og udskiller dufte og sekret, så barnet muligvis nemmere kan finde brystvorten. 1

3 LAKTOGENESE 1 Laktogenese 1 starter midt i graviditeten og fortsætter til 2 dage efter fødslen. Dette er mælkedannelsens igangsættelsesfase. Denne er endokrin reguleret og vil finde sted uanset om brystet stimuleres eller ej. I takt med at blodets indhold af østrogen og progesteron falder efter fødsel af barn og moderkage, er der mulighed for, at prolaktin indholdet kan stige og få lov at virke. Og da prolaktin ikke længere skal konkurrere med Humant Placenta Lactogent om receptorer i alveolerne kan der dannes mere mælk. Prolaktin er et meget vigtigt hormon for mælkedannelsen, men også for opretholdelsen af mælkeproduktionen. Figur 1 Hormon niveauer Amning eller anden stimulation er dog ikke uvæsentligt, da man mener, der de første dage efter fødslen dannes prolaktin receptorer i alveolerne og disse har stor betydning for på sigt at kunne opretholde sufficient mælkeproduktion. De almindelige epithelceller i alveolerne omdannes i denne fase til mælkedannende laktocytter og råmælken kan dannes. I denne fase er der mellemrum mellem laktocytterne, dette har betydning for råmælkens sammensætning. Vigtige stoffer som f.eks. proteinet IgA smutter nemt gennem disse paracellulære pathways, derfor indeholder råmælken langt flere af disse end den modne modermælk. Også medikamenter og HIV overføres på denne måde til mælken i denne periode. En anden måde kroppen overfører stoffer fra blodet til mælken er, fra blodbanen til lactocyttens indre og videre gennem cellemembranen til hulrummet. Denne vej kaldes den transcellulære pathway og benyttes hele mælkedannelsesperioden. LAKTOGENESE 2 3. dag efter fødslen igangsættes laktogenese 2 (etableringsfasen). Denne fase varer til ca. 8 dage efter fødslen. I disse dage lukkes de tidligere omtalte paracellulære pathways og det betyder en ændring af indholdet i mælken. Proteinindholdet falder og indholdet af fedt og laktose stiger. Denne ændring i mælkens indhold, karakteriserer laktogenese 2. Kvinden vil i denne fase kunne opleve brystspænding, som skyldes ødem. Stasen indtræder ofte omk. 3 dagen og der er tale om en øget blodgennemstrøming af brystet og venøs eller lymfatisk 2

4 stase. Dette er en ganske normal og forbigående tilstand. Det kan kortvarrig besværliggøre amning, da brysterne er ømme og meget spændte hvorfor barnet kan have svært ved at få ordentligt fat om brystvorten. Prolaktins tilstedeværelse er vigtig i forhold til den sidste differentiering af laktocytterne, men ville ikke finde sted, hvis ikke cortisol også havde været til stede. Cortisol er med til at regulere vandtransporten gennem cellemembranen i ammeperioden. TSH niveauet stiger også i disse dage og er medvirkende til udviklingen af brystet. Det er således en kaskade af hormonelle forandringer der i fællesskab muliggør etableringen og vedligeholdelsen af mælkedannelsen. Oxytocin er et meget vigtigt hormon for vedligeholdelsen af mælkeproduktionen. Det dannes i hypothalamus og udskilles fra hypofyse baglappen. Det udskilles ligesom prolaktin i pulserende doser, når brystet stimuleres. Oxytocin løber via blodet til brystvævet, her interagerer det med receptorer, der får den glatte muskulatur omkring alveolerne til at kontrahere sig og derved presse den dannede mælk ud i mælkegangene. Dette mærkes af nogle kvinder som en varm og prikkende fornemmelse i brystet og kaldes nedløbsrefleksen. Mælkedannelsen er i laktogenese 2 ikke længere kun endokrin reguleret, men er nu også afhængig af at brystet stimuleres og tømmes effektivt (autokrin regulering). Tidlig, hyppig og effektiv stimulering af brystet ser ud til at være den vigtigste faktor i forhold til etableringen og vedligeholdelsen af amningen. Det ene autokrine system hedder PIF (prolaktin inhibiting factor). Her er det en hypothalamus substans der udskiller dopamin, der er en antagonist til prolaktin. Hypothalamus reagerer når brystet stimuleres og tømmes ved at nedsætte udskillelsen af stoffet dopamin hvorved prolaktin indholdet i blodet igen stiger og stimulerer til ny mælkedannelse. Kroppens anden autokrine mekanisme hedder FIL (feedback inhibitor of lactation). Her er det et protein i mælken der hæmmer mælkedannelsen når der er meget mælk i brystet. Når brystet så tømmes for mælk incl. proteinet, dannes der igen mere mælk. PIF Prolaktin Stimulation og udtømning Mælkeproduktion FIL Figur 2 Autokrin regulering GALAKTOPOISE Galaktopoise stadiet løber fra ca. 9 dage efter fødslen til amme ophør. Det er her mælkeproduktionen skal vedligeholdes og det sker udelukkende ved hjælp af PIF og FIL. Det er nu bare udbud og efterspørgsel. INVOLUTION Involution er det sidste stadie, og finder sted når stimuleringen af brystet ophører. HUD MOD HUD En anden vigtig faktor i forhold til vellykket af amning er den nære fysiske kontakt mellem mor og barn. Det kaldes i teori og praksis hud mod hud. Fordelene for amningen er bla. at barnet bliver hurtigere parat til at sutte og mor er mere opmærksom på barnets små signaler, hvorved hyppigheden af amninger og mælkeproduktionen øges. Oxytocin niveauet stiger ved hud mod hud. 3

5 Mor-barn tilknytningen stimuleres samtidig med at der sker et fald i stressniveauet hos mor og barn. ( = mindre cortisol niveau og lavere blodtryk). FORSINKET LAKTOGENESE Laktogenesen defineres som forsinket ved > 72 timer. Forsinket laktogenese øger risikoen for tidlig ammeophør. Forsinkelse kan skyldes forhold hos moderen, det kan eks.være fastsiddende placenta, PCO, overvægt, type 1 diabetes, sectio, epidural, stress og brystreduktion. Forsinkelsen kan også skyldes forhold hos barnet. Det kan eksempelvis være stramt tungebånd, hård fødsel eller lav gestationsalder. Analyseafsnit Vi ser følgende 3 problemstillinger i vores case i forhold til laktogenesen: Elektivt sectio, Blodtab over 500 ml. Trist mor med tidligere dårlig ammeerfaring. Litteraturen siger at elektivt sectio kan påvirke laktogenesen. Oxytocin er et vigtigt hormon for en vellykket amning. Vi ved ud fra teorien at der ved sectio ikke kommer så hyppige oxytocin pulsationerne under amning som ved vaginal fødsel. Elektiv sectio er ofte 10 dage før termin. Så udgangsniveauet af serum-koncentrationen for oxytocin er lavere end ved vaginal fødsel. Desuden kan der være risiko for stigning i streshormonet cotisol pga sectio. Desuden ved vi fra teorien at det er vigtigt for den videre amning med tidlig og hyppig stimulation af brystet de første 2 dage i forhold til dannelsen af prolaktinreceptorer. Rent praktisk er moderen ved sectio mere immobil, kan være smertepåvirket og kan have sværere ved at lægge barnet til og får derfor ikke ammet så hyppigt. Moderen i vores case har fået lavet elektivt sectio, så hun er derved i risiko gruppen og har hermed også risiko for forsinket laktogenese. Vores mor havde et blodtab på 600 ml, det er 100 ml. over, hvad der betragtes som normalt. Der er ikke beskrevet meget i teorien omkring dette emne, men man mener at selv blodtab på denne størrelse kan medføre en kortvarig iskæmisk tilstand i hypofysen, så denne har svært ved at producere sufficient prolaktin, hvorfor laktogenesen forsinkes. En lav blodprocent kan medføre træthed, men i vores praksis oplever vi ikke at mødrene er specielt mere trætte ved et blodttab på 600 ml. Dette er moderens andet barn. Hun har dårlige ammeerfaringer og har derfor ikke som andre andengangs ammende, så mange prolaktinreceptorer fra begyndelsen. Prolaktinreceptorer er vigtige for opretholdelsen af mælkemængden. Det er vigtigt, at moderen er motiveret og tror på, at hun kan amme. Moren i casen har ikke erfaringer med, hvordan en velfungerende amning føles. Vores erfaringer er, at mødre med dårlige ammeerfaringer bliver hurtigere usikre på egen formåen i forhold til at mætte deres barn og kan derfor oftere opgive amning eller tidligt starte med at supplere med erstatning. Moderens motivation kan også være påvirket af, at hun føler sig trist. Hvis hun er trist, kan det måske føles uoverskueligt at ligge barnet ofte til brystet. Sundhedsplejersken kommer på besøg på 5. dagen. På 5. dagen er amningen delvis autokrin reguleret via PIF og FIL. Her er det yderst vigtigt, at barnet sutter hyppigt og effektivt for at opretholde og i vores case også øge mælkeproduktionen. I vores case ammes barnet 6 gange i døgnet. Teorien anbefaler hyppig og effektiv tømning af brystet for at vedligeholde amning. Det vil være en fordel at amme min x 8, herved falder niveauet af 4

6 prolaktin ikke i blodet. Da barnet i casen ikke har haft afføring de sidste 2 dage og sidste afføring var mørk samt har et vægttab på 8,8 % tyder det på, at de 6 amninger ikke er nok for hverken mor eller barn. Diskussion Gennem analysen er det tydeligt at der er mange faktorer der kan påvirke laktogenesen. Analysen viser også at moderen i casen skal have ekstra opmærksomhed i forhold til sin anamnese. Sectio-patienter får deres barn senere hud mod hud end vaginalt fødende, dette har stor betydning for mælkedannelsen. Hvor kan vi gøre en forskel i forhold til dette? Vi må sikre at barnet kommer HMH så hurtigt som muligt og at dette gøres i stort omfang specielt de første timer og dage. Ud fra teorien ved vi, at det er vigtigt at mødrene ammer mindst 8 og gerne 12 gange i døgnet. I praksis oplever vi, at deres immobilitet er en stor gene i forhold til dette. De behøver ofte hjælp til at får barnet lagt til og ligger ikke specielt godt for at amme. De kan have svært ved at se egne bryster og have overblik over amningen. Man bør tilbyde vejledning i alternative ammestillinger. Nogle af dem får en del smertestillende, der kan sløre moderens opmærksomhed på barnets reflekser og signaler. I forbindelse med sectio har moderen haft et moderat blodtab, dette er vigtigt at have fokus på, i forhold til det videre forløb. Vi skal være opmærksom på, at et blodtab kan påvirke prolaktin niveauet. Hvis moderen har for lav en blodprocent og føler sig meget træt, kan det også have indvirkning på hendes lyst og motivation i forhold til at ligge barnet hyppigt til brystet. Det er vigtigt allerede i graviditeten at have fokus på, at mor er trist og har dårlige ammeerfaringer. Vi ved ud fra teorien, at mammogenesen allerede er i gang i graviditeten. Det er derfor relevant for os at vide om kvinden har bemærket ændringer i brystet. Derfor kunne en mulighed være, at spørge ind til om der har været noget råmælk eller brystspændinger i graviditeten og om brystet har forandret sig. Moren i vores case føler sig trist. Dette er også vigtigt at få afklaret og belyst, inden næste ammeetablering, da motivation og overskud er en forudsætning for en god ammeetablering. Morens tristhed kan også gå ud over hendes relation til barnet. I forhold til at understøtte laktogenesen vil vi opfordre moderen til at have barnet meget hos sig, så hun lærer barnet at kende. Vi vil anbefale mor og barn, at være mest mulig hud mod hud i løbet af de kommende døgn. Det anbefales at barnet ikke bruger sut, da amme-etableringen er i en kritisk fase. Barnet skal tilbydes brystet mindst 8 gange i døgnet og mor skal efterstimulere med brystpumpe og/eller håndudmalkning, Barnet skal tilbydes det udmalkede mælk og evt. modermælkserstatning på bæger, såfremt moderen ikke har nok mælk. Det er vigtigt at moderen hviler, når der er mulighed for dette og at inddrage faderen. Familien kontaktes igen dagen efter af sundhedsplejersken for at tjekke at barnet har haft afføring og sikre sig, at optimering af amningen fungerer. Tæt opfølgning i forhold til vejning af barnet. 5

7 Anbefalinger/konklusion Med baggrund i den teori og analyse vi har præsenteret samt egne faglige erfaringer, kan vi se nogle områder der kræver øget fokus i vores arbejde. Allerede i graviditeten ville det være relevant med en samtale med en IBCLC uddannet fagperson for mødre med dårlige ammeerfaringer, for grundigt at få belyst problematikken og der kunne udarbejdes en handlingsplan. Hvis moren har det skidt psykisk er det vigtigt at få drøftet dette og have fokus på hendes psykiske tilstand. Ved elektiv sectio er det vigtigt, at barnet ligges hud mod hud hos moderen, så snart det er muligt, gerne på OP-stuen. Personalet skal tydeliggøre vigtigheden af hud mod hud og forklare, hvordan det påvirker mor og barn konkret. Det er også vigtigt at faderen bliver medinddraget og føler sig værdifuld. Forældrene vejledes i vigtigheden af hans støtte til mor og barn i amme-etableringsfasen samt hans støtte og deltagelse fremover. Da laktogenesen kan være en sårbar proces tænker vi, at en tæt follow-up vil være relevant for alle ammende mødre efter udskrivelse ift. at mor og barn trives. Der kan være forskellige muligheder ift. dette. En mulighed kunne være tlf.kontakt med en fagperson på 5. dagen for at sikre at mælkeproduktionen er godt i gang. En anden mulighed kunne være at udlevere en amme checkliste til forældrene, hvor de instrueres i hvornår de skal kontakte en fagperson, hvis kriterierne ikke er opfyldt. Hvis forældrene kan vurdere amning og trivsel ud fra amme-checkliste, vil det være relevant med vejning ved sundhedsplejersken i hjemmebesøget. 6

8 LITTERATUR LISTE: Breastfeeding and Human Lactation, Jan Riordan og Karen Wambach, s 79 95,s , s

Brystets anatomi Ammekursus 2012/13 Ingrid Nilsson

Brystets anatomi Ammekursus 2012/13 Ingrid Nilsson Brystets anatomi Ammekursus 2012/13 Ingrid Nilsson Alveole Diameter: 0,12 mm Lactocyt Kilde: Lawrence R. Breastfeeding a guide for the medical profession Mælkegange 9-10 mælkegange udmunder på papillen

Læs mere

Dårlig trivsel hos det ammede barn - en kompleks problemstilling

Dårlig trivsel hos det ammede barn - en kompleks problemstilling Dårlig trivsel hos det ammede barn - en kompleks problemstilling Brystbetændelse Indlæggelse Infektion Hypoplasi? Implantater Stramt tungebånd Uroligt barn Stress Tilskud af MME IBCLC opgave udarbejdet

Læs mere

Hud mod hud/samsovning. Anette Stougaard Anita Højbak Grethe Vestergaard Anne-Marie Lund Pedersen Jette Toft Hyldgaard

Hud mod hud/samsovning. Anette Stougaard Anita Højbak Grethe Vestergaard Anne-Marie Lund Pedersen Jette Toft Hyldgaard Navn: Anette Stougaard Anita Højbak Grethe Vestergaard Anne-Marie Lund Pedersen Jette Toft Hyldgaard Vejleder: Joan Ramskov Institutionens navn Komiteen for sundhedsoplysning Opgavens art Gruppearbejde

Læs mere

BØRNESUNDHED AMMEPOLITIK

BØRNESUNDHED AMMEPOLITIK BØRNESUNDHED AMMEPOLITIK INDLEDNING Børnesundhed besluttede i 2012, at sætte særlig fokus på amning i Odsherreds kommune. Ammevejledning i praksis har i efteråret 2013 været det gennemgående tema for et

Læs mere

Amning. af det for tidligt fødte barn. Regionshospitalet Randers Neonatalafsnittet

Amning. af det for tidligt fødte barn. Regionshospitalet Randers Neonatalafsnittet Amning af det for tidligt fødte barn Regionshospitalet Randers Neonatalafsnittet Amning af det for tidligt fødte barn Når man har født sit barn for tidligt, er mange i tvivl om, hvordan og hvornår man

Læs mere

Amning efter brystoperation

Amning efter brystoperation Amning efter brystoperation Ingrid Nilsson, september 2012 The critical information for a future mother, however, is not whether she will be able to lactate at all, but rather how much she will be able

Læs mere

Alkohol og rygning i ammeperioden

Alkohol og rygning i ammeperioden Alkohol og rygning i ammeperioden Mette Aaskov Ammekursus 2012-13 Komiteen for Sundhedsoplysning www.kompetencecenterforamning.dk Alkohol og amning Den nedre grænse for påvirkning af det nyfødte barn kendes

Læs mere

Information til patienten. Velkommen til verden. - til forældre med for tidligt fødte børn. Børneafdeling C1 Hospitalsenheden Vest

Information til patienten. Velkommen til verden. - til forældre med for tidligt fødte børn. Børneafdeling C1 Hospitalsenheden Vest Information til patienten Velkommen til verden - til forældre med for tidligt fødte børn Børneafdeling C1 Hospitalsenheden Vest Kære forældre Hjertelig tillykke med jeres lille for tidligt fødte barn.

Læs mere

AMNING. - en tryg start

AMNING. - en tryg start AMNING - en tryg start Indhold Tillykke med jeres barn 3 Hjælp hinanden 4 Lær barnet at kende 4 Barnets omstilling 5 Depoter med til de første dage 5 Mælken dannes allerede i graviditeten 6 Råmælken 7

Læs mere

UDKAST version 2, efter høring på sygehuse og kommuner i RSYD 29-05-2012

UDKAST version 2, efter høring på sygehuse og kommuner i RSYD 29-05-2012 Område: Sundhedsområdet Afdeling: Sundhedssamarbejde og Kvalitet Journal nr.: 12/838 Dato: 29. maj 2012 Udarbejdet af: Anne Uller E-mail: Anne.Uller@regionsyddanmark.dk Telefon: 7663 1318/ 2920 1318 UDKAST

Læs mere

Information vedrørende graviditetsbetinget sukkersyge

Information vedrørende graviditetsbetinget sukkersyge Information vedrørende graviditetsbetinget sukkersyge Regionshospitalet Randers Gynækologisk/Obstetrisk afdeling 2 Definition Graviditetsbetinget sukkersyge er en form for sukkersyge, der opstår under

Læs mere

Håndbog i VELLYKKET AMNING. anbefalinger til sundhedspersonale

Håndbog i VELLYKKET AMNING. anbefalinger til sundhedspersonale Håndbog i VELLYKKET AMNING anbefalinger til sundhedspersonale 2006 Håndbog i VELLYKKET AMNING anbefalinger til sundhedspersonale 2006 Håndbog i vellykket amning anbefalinger til sundhedspersonale Sundhedsstyrelsen

Læs mere

MAM s amningsinformationer

MAM s amningsinformationer MAM s amningsinformationer Amning et samspil Når du ammer dit barn, handler det ikke kun om mad. Det handler også om nærhed, kærlighed, tillid, men somme tider også om uro, smerter og sorg. For nogle bliver

Læs mere

Håndbog i VELLYKKET AMNING. en vejledning til sundhedspersonale

Håndbog i VELLYKKET AMNING. en vejledning til sundhedspersonale Håndbog i VELLYKKET AMNING en vejledning til sundhedspersonale Håndbog i VELLYKKET AMNING en vejledning til sundhedspersonale Håndbog i vellykket amning en vejledning til sundhedspersonale Sundhedsstyrelsen

Læs mere

TYPE 2 DIABETES OG GRAVIDITET

TYPE 2 DIABETES OG GRAVIDITET TYPE 2 DIABETES OG GRAVIDITET Type 2 diabetes og graviditet Type 2 diabetes er en permanent sygdom, der påvirker den måde, kroppen omdanner mad til energi. Når du spiser, omdanner kroppen maden til et

Læs mere

Når 2 bliver til 3. hvad så med sexlivet? Denne pjece henvender sig især til par der venter, eller lige har fået, deres første barn

Når 2 bliver til 3. hvad så med sexlivet? Denne pjece henvender sig især til par der venter, eller lige har fået, deres første barn Når 2 bliver til 3 hvad så med sexlivet? Denne pjece henvender sig især til par der venter, eller lige har fået, deres første barn Det er naturligt og normalt at være gravid Men under graviditeten sker

Læs mere

Spørgeskema om graviditet, fødsel og barsel_kvinder_2015

Spørgeskema om graviditet, fødsel og barsel_kvinder_2015 Spørgeskema om graviditet, fødsel og barsel_kvinder_2015 Bemærk at kvinderne besvarer spørgeskemaet i en elektronisk opsat udgave. De vil derfor kun se de, som er relevante i forhold til deres forudgående

Læs mere

Ammestrategi på Nordsjællands Hospital

Ammestrategi på Nordsjællands Hospital Ammestrategi på Nordsjællands Hospital Udarbejdet af: Klinisk sygeplejespecialist: Lene Bro Ohlsson, Tine Nysted Pedersen, Tine Bergenhagen Jordemoder: Malene Gustafsen, Charlotte Krebs Social og sundheds

Læs mere

Tjek bleen. den viser, hvordan jeres barn har det

Tjek bleen. den viser, hvordan jeres barn har det Tjek bleen den viser, hvordan jeres barn har det Har jeres barn det godt? Får det nok at spise? I de første dage efter fødslen kommer man let i tvivl. I kan på en meget enkel måde tjekke, at jeres barn

Læs mere

Information om brystløft

Information om brystløft Information om brystløft Hvem henvender et brystløft sig til? Der findes 3 væsentlige årsager til slaphed af brysterne: Graviditet Ved graviditet stimuleres brystkirtlerne til produktion af mælk. Brystkirtlerne

Læs mere

Information om brystreduktion

Information om brystreduktion Information om brystreduktion Hvem henvender en brystreduktion til? I Danmark skelnes imellem medicinsk og kosmetisk brystreduktion. Medicinsk brystreduktion I det offentlige sundhedsvæsen, tilbydes brystreduktion

Læs mere

neurosalg Hvordan tager du beslutninger når du skal sælge? Eller købe? Commercial Development ApS www.b-n-r.dk - www.jobvejen.dk Neurosalg - NJAM

neurosalg Hvordan tager du beslutninger når du skal sælge? Eller købe? Commercial Development ApS www.b-n-r.dk - www.jobvejen.dk Neurosalg - NJAM neurosalg Hvordan tager du beslutninger når du skal sælge? Eller købe? 1 Hvordan kan man få kunden til at købe noget? Når kunden ikke selv er herre over sine egne beslutninger? Når vi træffer beslutninger

Læs mere

Appetitregulering. Af Anette Due og Ulla Skovbæch Pedersen

Appetitregulering. Af Anette Due og Ulla Skovbæch Pedersen Appetitregulering Af Anette Due og Ulla Skovbæch Pedersen Appetitreguleringen, det vil sige, hvor meget man spiser, hvornår man holder op med at spise, og hvornår man begynder at spise igen, er styret

Læs mere

Patientinformation. Undersøgelse af børn. med for tidlig pubertetsudvikling. Børneambulatoriet 643

Patientinformation. Undersøgelse af børn. med for tidlig pubertetsudvikling. Børneambulatoriet 643 Patientinformation Undersøgelse af børn med for tidlig pubertetsudvikling Børneambulatoriet 643 Hvad er pubertet? Puberteten er den periode, hvor piger udvikler sig til kvinder og drenge til mænd. Den

Læs mere

Barnets og familiens trivsel i centrum

Barnets og familiens trivsel i centrum Barnets og familiens trivsel i centrum - den sammenhængende kommunale og regionale indsats fra graviditeten til barnets første to uger Udviklet i samarbejde mellem Fødestederne Herning og Holstebro samt

Læs mere

FORLAGET ILDDRAGEN & VANDROTTEN

FORLAGET ILDDRAGEN & VANDROTTEN JEAN VENNESTRØM TRÆNING & GRAVIDITET et spørgsmål om tryghed FORLAGET ILDDRAGEN & VANDROTTEN FØRSTE TRIMESTER (uge 1-12) Første trimester begynder fra befrugtningstidspunktet dvs. to uger efter sidste

Læs mere

Din guide til amning.

Din guide til amning. AmmeGuiden Din guide til amning. I denne bog finder du svar på mange af de spørgsmål, som kan opstå i forbindelse med amning af dit lille nye barn. Modermælken er en vigtig ernæringskilde for barnet, og

Læs mere

Fødselsreaktioner. Vores sårbarhed som nybagte forældre er forskellige

Fødselsreaktioner. Vores sårbarhed som nybagte forældre er forskellige Fødselsreaktioner Vores sårbarhed som nybagte forældre er forskellige Hvad er en fødselsreaktion * Efter en fødsel gennemlever mange forældre både en psykisk og legemlig forandring. * Stiller store krav

Læs mere

Spørgsmål 1: Nævn (1) de forskellige kartyper i kredsløbet og beskriv kort deres funktion (2).

Spørgsmål 1: Nævn (1) de forskellige kartyper i kredsløbet og beskriv kort deres funktion (2). Spørgsmål 1: Nævn (1) de forskellige kartyper i kredsløbet og beskriv kort deres funktion (2). 1) Aorta store arterier arterioler kapillærer venoler vener De forskellige kar Elastiske kar: aorta og store

Læs mere

Graviditet, fødsel og barsel

Graviditet, fødsel og barsel Graviditet, fødsel og barsel Tillykke med din graviditet I denne pjece kan du læse om det vi i Region Sjælland tilbyder i løbet af din graviditet, fødsel og barsel. Vi ønsker, at du får en god og sammenhængende

Læs mere

Far til et ammebarn. Ammenet.dk

Far til et ammebarn. Ammenet.dk 12 Far kan ikke amme men hvad kan han så? Han kan alt det samme som mor - undtagen at amme. Vi håber, at denne folder har givet fædre grund til at støtte op om amning og mod på at finde andre måder at

Læs mere

Far til et ammebarn. Ammenet.dk. Indhold Hvorfor er det bedst at amme?... 3. Informationsfolder udarbejdet af ammenet.dk, 2008. Det første møde...

Far til et ammebarn. Ammenet.dk. Indhold Hvorfor er det bedst at amme?... 3. Informationsfolder udarbejdet af ammenet.dk, 2008. Det første møde... 2 Far til et ammebarn Informationsfolder udarbejdet af ammenet.dk, 2008 Fordi modermælk giver den bedste start på livet, er det vigtigt at bakke op om amningen. Det kan dog være svært, hvis man som far

Læs mere

DANSK SYGEPLEJERÅDS ANBEFALINGER TIL SVANGREOMSORGEN

DANSK SYGEPLEJERÅDS ANBEFALINGER TIL SVANGREOMSORGEN DANSK SYGEPLEJERÅDS ANBEFALINGER TIL SVANGREOMSORGEN Svangreomsorgen er under hastig forandring. Indlæggelsestiden efter fødsel er faldet markant. Det er blevet normen, at nybagte mødre og nyfødte børn

Læs mere

Patientinformation. Genoptræning efter fødsel. Fysioterapien

Patientinformation. Genoptræning efter fødsel. Fysioterapien Patientinformation Genoptræning efter fødsel Fysioterapien Indhold Efter fødslen... side 4 Bækkenbunden... side 5 Knibeøvelser... side 6 Knib inden belastninger... side 7 Målet med bækkenbundstræningen...

Læs mere

Syv transmembrane receptorer

Syv transmembrane receptorer Syv transmembrane receptorer Receptoren som kommunikationscentral Cellemembranen definerer grænsen mellem en celles indre og ydre miljø, der er meget forskelligt. Det er essentielt for cellens funktion

Læs mere

Afslutning af graviditet efter 12. uge

Afslutning af graviditet efter 12. uge Sept. 2011 Gynækologisk-Obstetrisk Afdeling Hillerød Hospital Hillerød Hospital Gynækologisk-Obstetrisk Afdeling Afslutning af graviditet efter 12. uge med levende foster 2 Afslutning af graviditet efter

Læs mere

Amning og rygning. - til dig der ryger og ønsker at amme dit barn eller har en partner, som ryger. Børneafdelingafdeling C1 Hospitalsenheden Vest

Amning og rygning. - til dig der ryger og ønsker at amme dit barn eller har en partner, som ryger. Børneafdelingafdeling C1 Hospitalsenheden Vest Information til patienten Amning og rygning - til dig der ryger og ønsker at amme dit barn eller har en partner, som ryger. Børneafdelingafdeling C1 Hospitalsenheden Vest Amning og Rygning Amning er godt

Læs mere

Graviditet, fødsel og barsel

Graviditet, fødsel og barsel Pjece til gravide i Region Syddanmark Graviditet, fødsel og barsel Tillykke med graviditeten Graviditeten Tillykke med graviditeten Region Syddanmark ønsker med denne pjece at beskrive de tilbud, regionen

Læs mere

TYPE 2-DIABETES FAKTA OG FOREBYGGELSE

TYPE 2-DIABETES FAKTA OG FOREBYGGELSE TYPE 2-DIABETES FAKTA OG FOREBYGGELSE Type 2-diabetes - en folkesygdom 200.000-300.000 danskere har type 2- diabetes. Derudover får 10.000-20.000 hvert år sygdommen, der også kaldes type 2-sukkersyge.

Læs mere

15 år F O R E T R U K N E. GraVitamin FÅS KUN PÅ APOTEKET. Til dig der er gravid eller ammer

15 år F O R E T R U K N E. GraVitamin FÅS KUN PÅ APOTEKET. Til dig der er gravid eller ammer GRAVIDES 15 år F O R E T R U K N E GraVitamin FÅS KUN PÅ APOTEKET Til dig der er gravid eller ammer På vej til at blive mor Et nyt, lille menneske er ved at blive skabt. Du er gravid, din krop ændrer sig,

Læs mere

Ren luft til ungerne

Ren luft til ungerne Side 1 af 8 Ren luft Beskyt børn mod passiv rygning Februar 2005. Sundhedsstyrelsen og Kræftens Bekæmpelse / Design og grafisk tilrettelægning: Alette Bertelsen, Imperiet / Illustrationer: Tove Krebs Lange

Læs mere

NYT NYT NYT. Sundhedsprofil

NYT NYT NYT. Sundhedsprofil NYT NYT NYT Kom og få lavet en Sundhedsprofil - en udvidet bodyage Tilmelding på kontoret eller ring på tlf. 86 34 38 88 Testning foregår på hold med max. 20 personer pr. gang; det varer ca. tre timer.

Læs mere

Opgave. 1. Hvad er kendetegnende for chaufførjobbet?

Opgave. 1. Hvad er kendetegnende for chaufførjobbet? Opgave 1. Hvad er kendetegnende for chaufførjobbet? 1. man bliver meget sund af jobbet 2. man spiser ofte meget usundt og er i risiko for stress 3. man taber sig hurtigt i vægt 4. man lever lige så sundt

Læs mere

De livsvigtige vitaminer og mineraler af John Buhl www.nomedica.dk

De livsvigtige vitaminer og mineraler af John Buhl www.nomedica.dk 5 Indholdsfortegnelse Forord 6 Indledninig 7 Lidt grundlæggende om vitaminer og mineraler 8 De enkelte vitaminer og mineraler 15 De fedtopløselige vitaminer (A, D, E og K) 16 A-vitamin 16 D-vitamin 19

Læs mere

Klar, parat, gravid. om graviditet, fødsel og amning. Komiteen for Sundhedsoplysning

Klar, parat, gravid. om graviditet, fødsel og amning. Komiteen for Sundhedsoplysning Klar, parat, gravid om graviditet, fødsel og amning Komiteen for Sundhedsoplysning Klar, parat, gravid om graviditet, fødsel og amning Komiteen for Sundhedsoplysning 1. udgave, 1. oplag, 2006 Manuskript:

Læs mere

Underkrops fødsler vaginalt - er pendulet ved at svinge tilbage?

Underkrops fødsler vaginalt - er pendulet ved at svinge tilbage? Underkrops fødsler vaginalt - er pendulet ved at svinge tilbage? TVÆRFAGLIGT OBSTETRISK FORUM 12. NOVEMBER 2010 Hanne Wielandt Sygehus Lillebælt, Kolding 4-5% AF FØDSLER I DANMARK ER MED FOSTER I UNDERKROPSPRÆSENTATION

Læs mere

Ren luft til ungerne. Beskyt børn mod tobaksrøg

Ren luft til ungerne. Beskyt børn mod tobaksrøg Ren luft til ungerne Beskyt børn mod tobaksrøg Børn og tobaksrøg I tobaksrøg er der over 4000 kemiske stoffer i form af gasser og ultrafine partikler. Lige efter der er blevet røget, kan man se og lugte

Læs mere

Tab dig 20-25 kg uden kirurgi

Tab dig 20-25 kg uden kirurgi Tab dig 20-25 kg uden kirurgi På Privathospitalet Møn samarbejder den bariatriske speciallæge med dedikerede diætister fra Frk. Skrump om et vægttabsprogram, der sikrer optimalt udbytte af et intensivt

Læs mere

PSYKOTERAPEUTISK BEHANDLING AF KRÆFT af Hanne Røschke & Claus Bülow

PSYKOTERAPEUTISK BEHANDLING AF KRÆFT af Hanne Røschke & Claus Bülow I kapitlet beskrives et program for alvorligt syge og deres pårørende. Sammenhængen mellem hvordan vi har det psykisk, og hvordan vort immunforsvar fungerer, beskrives - samt effekten af at ændre begrænsende

Læs mere

LÆGEMIDDELLÆRE 17-08-2014. Mål for Medicinadministration. Hvad er medicin? Maj 2014

LÆGEMIDDELLÆRE 17-08-2014. Mål for Medicinadministration. Hvad er medicin? Maj 2014 Vibeke Rønnebech maj 2014 Skift farvedesign Gå til Design i Topmenuen Vælg dit farvedesign fra de seks SOPU-designs Vil du have flere farver, højreklik på farvedesignet og vælg Applicér på valgte slides

Læs mere

Stress - definition og behandling

Stress - definition og behandling Stress - definition og behandling fra en psykologs vindue Af Aida Hougaard Andersen Stress er blevet et af vor tids mest anvendte begreber. Vi bruger det i hverdagssproget, når vi siger: vi er stressede

Læs mere

MUNDTØRHED MUNDTØRHED. Når man har mundtørhed, har man fornemmelsen af ikke at have tilstrækkeligt

MUNDTØRHED MUNDTØRHED. Når man har mundtørhed, har man fornemmelsen af ikke at have tilstrækkeligt Mundtørhed MUNDTØRHED Alle mennesker oplever at have mundtørhed af og til. Det kan skyldes flere forskellige ting, fx nervøsitet, stress eller angst. Hvis du oplever mundtørhed af disse årsager, forsvinder

Læs mere

6 Hvordan kommer mælkeproduktionen i gang? 9 Hvordan ved jeg, at babyen er sulten? 11 Hvordan foregår amningen rent praktisk?

6 Hvordan kommer mælkeproduktionen i gang? 9 Hvordan ved jeg, at babyen er sulten? 11 Hvordan foregår amningen rent praktisk? Råd om amning At lære tager tid Starten kan være lidt besværlig, men efter nogle uger indfinder der sig oftest en fungerende rutine og døgnrytme. Giv ikke op for tidligt. Giv dig selv og din baby denne

Læs mere

Hvis du er gravid eller ammer

Hvis du er gravid eller ammer Hvis du er gravid eller ammer Der er ikke tvivl om at en vegansk ernæring fuldt ud kan dække dine behov, også selv om du er gravid eller ammer. Der er dog visse vitaminer og mineraler man skal være ekstra

Læs mere

Patientinformation. Barselsklinikken. Et tilbud til dig, der har født

Patientinformation. Barselsklinikken. Et tilbud til dig, der har født Patientinformation Barselsklinikken Et tilbud til dig, der har født Kvalitet Døgnet Rundt Familiecentret Barselsklinikken Barselsklinikken er et ambulant tilbud til dig der har født. Barselsklinikken kan

Læs mere

Polycystiske æggestokke PCOS. Rechnitzer.dk UDK-04-307

Polycystiske æggestokke PCOS. Rechnitzer.dk UDK-04-307 Polycystiske æggestokke PCOS Rechnitzer.dk UDK-04-307 6314_01_PCO folder_2#b8f2f.indd 2 27/01/05 11:04:02 Hvad er PCOS? Forfattet af Overlæge Ditte Trolle, Skejby Sygehus PCOS betyder PolyCystisk OvarieSyndrom.

Læs mere

15. Mandag Endokrine kirtler del 3

15. Mandag Endokrine kirtler del 3 15. Mandag Endokrine kirtler del 3 Fokus er især på: forskelle og ligheder mellem pensumhormoner: Insulin, glukagon, adrenalin og cortisol. Bogens beskrivelse er udmærket, dog meget kvantitativ og en smule

Læs mere

Spidsen af penis kaldes for glans. Dens funktion er som klitoris hos kvinden at stimulere til seksuel ophidselse og nydelse. sædleder blærehalskirtel

Spidsen af penis kaldes for glans. Dens funktion er som klitoris hos kvinden at stimulere til seksuel ophidselse og nydelse. sædleder blærehalskirtel 12 FORPLANTNING Det var nogle af de overskrifter, der prægede i aviserne i 1992, da professor Erik Skakkebæk fra Rigshospitalet i København første gang offentliggjorde sin undersøgelse om mænds faldende

Læs mere

SLIDGIGT GIGT. samt udtalt hypermobilitet kan også være medvirkende årsager til, at du får slidgigt.

SLIDGIGT GIGT. samt udtalt hypermobilitet kan også være medvirkende årsager til, at du får slidgigt. Gigt SLIDGIGT Slidgigt er den hyppigste form for gigt. Omkring halvdelen af den voksne befolkning over 40 år har tegn på slidgigt i et eller flere led og alle får det, hvis de lever længe nok. Slidgigt

Læs mere

Status for regionernes og kommunernes tilbud til gravide og fødende med fokus på ambulante fødsler og tidlige udskrivelser

Status for regionernes og kommunernes tilbud til gravide og fødende med fokus på ambulante fødsler og tidlige udskrivelser Til Indenrigs- og Sundhedsministeriet Status for regionernes og kommunernes tilbud til gravide og fødende med fokus på ambulante fødsler og tidlige udskrivelser Indenrigs- og Sundhedsministeriet har d.

Læs mere

Hvor meget ved du egentlig?

Hvor meget ved du egentlig? quiz til piger Hvor meget ved du egentlig? 1. Hvor dannes kønshormonerne? m I livmoderen m I æggestokkene m I leveren 2. Hvad er menstruation? m Æg og slim fra skeden m Blod fra blæren m Slimhinde fra

Læs mere

Små ændringer kan forbedre udviklingen hos for tidligt fødte

Små ændringer kan forbedre udviklingen hos for tidligt fødte Pressetekst Små ændringer kan forbedre udviklingen hos for tidligt fødte Ny svensk praksis og tankegang kan forbedre udviklingen for tusinder af for tidligt fødte børn i Danmark hvert år. På Uppsala Universitets

Læs mere

Information om planlagt kejsersnit Indsæt titel - Verdana 26

Information om planlagt kejsersnit Indsæt titel - Verdana 26 Information om planlagt kejsersnit Indsæt titel - Verdana 26 Dato for kejsersnit: Side 16 Juni 2015 Hospitalsenheden Vest Svangre-barsel og studieafsnittet, Herning Indhold Planlagt kejsersnit 3 Hvis fødslen

Læs mere

GRAVID...hvad nu? Med ganske få undtagelser kan du frit vælge, hvor i landet du vil føde. De fleste vælger dog et fødested tæt på deres bopæl.

GRAVID...hvad nu? Med ganske få undtagelser kan du frit vælge, hvor i landet du vil føde. De fleste vælger dog et fødested tæt på deres bopæl. GRAVID...hvad nu? Med ganske få undtagelser kan du frit vælge, hvor i landet du vil føde. De fleste vælger dog et fødested tæt på deres bopæl. Som borger i Københavns Amt er de nærmeste fødesteder Amtssygehuset

Læs mere

Mangel på binyrebarkhormon

Mangel på binyrebarkhormon Patientinformation Mangel på binyrebarkhormon Binyrebarkinsufficiens Hypofyseklinikken Endokrinologisk Afdeling M MANGEL PÅ BINYREBARKHORMON, KORTISOL BINYRERNE Binyrerne er to små hormondannende kirtler,

Læs mere

ADHD - (damp) Kilde : ADHD-Foreningen

ADHD - (damp) Kilde : ADHD-Foreningen ADHD - (damp) Kilde : ADHD-Foreningen Hvad er ADHD? Bogstaverne ADHD står for Attention Deficit/Hyperactivity Disorder - det vil sige forstyrrelser af opmærksomhed, aktivitet og impulsivitet. ADHD er en

Læs mere

Styrk dit immunforsvar. - med kost og træning

Styrk dit immunforsvar. - med kost og træning Styrk dit immunforsvar - med kost og træning Immunforsvaret Immunforsvarets vigtigste opgave er at beskytte mod infektioner og fremmede stoffer som f.eks.: Bakterier Svampe Parasitter Virus Cancerceller

Læs mere

Familieambulatoriets tilbud til gravide med stof- og alkoholmisbrug Forebyggelse af medfødte skader, fejludvikling og omsorgssvigt

Familieambulatoriets tilbud til gravide med stof- og alkoholmisbrug Forebyggelse af medfødte skader, fejludvikling og omsorgssvigt Familieambulatoriets tilbud til gravide med stof- og alkoholmisbrug Forebyggelse af medfødte skader, fejludvikling og omsorgssvigt Sundheds- og Forebyggelsesudvalget 2014-15 SUU Alm.del Bilag 67 Offentligt

Læs mere

RISICI VED AT FÅ INDSAT BRYSTIMPLANTAT

RISICI VED AT FÅ INDSAT BRYSTIMPLANTAT RISICI VED AT FÅ INDSAT BRYSTIMPLANTAT - til kvinder, der overvejer brystforstørrende operation 2013 Hvis du overvejer at få lavet kunstige bryster (indsat brystimplantater), skal du vide, at den læge,

Læs mere

Pepticate information og gode råd om mælkeallergi hos de mindste

Pepticate information og gode råd om mælkeallergi hos de mindste Pepticate information og gode råd om mælkeallergi hos de mindste Brystmælk er den bedste ernæring til spædbørn. Pepticate er en fødevare til særlige medicinske formål, som anvendes i samråd med læge eller

Læs mere

Lederskab Modstand mod forandringer. LAB 4 - formål. Hvilke former for modstand oplever I?

Lederskab Modstand mod forandringer. LAB 4 - formål. Hvilke former for modstand oplever I? LAB 4 - formål At få forståelse for både den klassisk styrings tankegang til forandringsledelse (Kotter) og en mere dynamisk, procesorienteret og flertydig tilgang til at håndtere kaos, forandringer og

Læs mere

Vejledning om stimulation af kvindens ægmodning i form af daglige hormonindsprøjtninger og insemination i livmoderen.

Vejledning om stimulation af kvindens ægmodning i form af daglige hormonindsprøjtninger og insemination i livmoderen. Side 1 af 6 Vejledning om stimulation af kvindens ægmodning i form af daglige hormonindsprøjtninger og insemination i livmoderen. Hvilke behandlinger dækker denne patientvejledning? Denne vejledning dækker

Læs mere

Bipolar affektiv sindslidelse Patienter og pårørende. Session 9 KRAM: Kost Rygning Alkohol Motion

Bipolar affektiv sindslidelse Patienter og pårørende. Session 9 KRAM: Kost Rygning Alkohol Motion Bipolar affektiv sindslidelse Patienter og pårørende Session 9 KRAM: Kost Rygning Alkohol Motion Hvordan hænger kost og psyke sammen? 2 3 Sammenhænge imellem livsstil og livskvalitet Livsstil Sund mad

Læs mere

Thyreadeasygdomme ved graviditet

Thyreadeasygdomme ved graviditet Thyreadeasygdomme ved graviditet Myxoedem Påvirker den føtale cerebrale udvikling Tidlige spontane aborter Gestationel hyperthyreose ( ) Thyreotoxicose Neonatal hyperthyreose Føtal struma Thyroideabiokemi

Læs mere

Fysioterapi mod stress

Fysioterapi mod stress Fysioterapi mod stress Behandling til den Treenige hjerne Annette Sigshøj www.stress-ellertraumer Fysiske symptomer Hovedpine Muskelsmerter Rygsmerter Træthed Forstoppelse Diarre Smerter i brystet Forhøjet

Læs mere

Rygning, graviditet og fødsel

Rygning, graviditet og fødsel Rygning, graviditet og fødsel 1 Rygning, graviditet og fødsel Sundhedsstyrelsen, 2009 2. udgave, 1. oplag, 2009 Manuskript: Projektleder Ulla Skovgaard Danielsen, Sundhedsstyrelsen Sparring: Jordemoder

Læs mere

Patientvejledning. For højt stofskifte

Patientvejledning. For højt stofskifte Patientvejledning For højt stofskifte For højt stofskifte kaldes også hypertyreose, thyreotoksikose eller hyperthyreoidisme. Når kroppen danner for mange stofskiftehormoner, får man ofte for højt stofskifte.

Læs mere

Til forældre. der mister et spædbarn. på Rigshospitalet

Til forældre. der mister et spædbarn. på Rigshospitalet Til forældre der mister et spædbarn på Rigshospitalet Indholdsfortegnelse Opfølgende samtale 2 Svangreafdelingen 2 Neonatalklinikken 2 Socialrådgiver 3 Psykolog 3 Præst 3 Sundhedsplejerske 3 Fysiske forhold

Læs mere

FLAD MAVE. HVORFOR, HVORDAN og HVOR HURTIGT? Mad, sukker, alkohol, fordøjelse. Fedt på maven, stress, fordøjelse, immunforsvar, lykke

FLAD MAVE. HVORFOR, HVORDAN og HVOR HURTIGT? Mad, sukker, alkohol, fordøjelse. Fedt på maven, stress, fordøjelse, immunforsvar, lykke Birgitte Nymann 2011 02-11-2011 FLAD MAVE HVORFOR, HVORDAN og HVOR HURTIGT? Spis maven flad Mad, sukker, alkohol, fordøjelse Sov maven flad Fedt på maven, stress, fordøjelse, immunforsvar, lykke Afspænd

Læs mere

Flaskeernæring til børn - en pjece til forældre

Flaskeernæring til børn - en pjece til forældre Flaskeernæring til børn - en pjece til forældre Regionshospitalet Randers 2 Flaskegivning er mere end mad! Pjecen er til dig, der både ammer og giver flaske og til dig, som kun giver flaske. Det er vigtigt,

Læs mere

Fødevarer er mere end mad

Fødevarer er mere end mad 10 A k t u e l N a t u r v i d e n s k a b 2 2 0 0 5 E R N Æ R I N G S B I O L O G I Fødevarer er mere end mad Fødevarer kan indeholde stoffer, der virker forebyggende på f.eks. kræft. Jagten på sådanne

Læs mere

Information om strålebehandling efter operation for brystkræft

Information om strålebehandling efter operation for brystkræft Information om strålebehandling efter operation for brystkræft Denne information er et supplement til vores mundtlige information om behandlingen. I pjecen har vi samlet de vigtigste informationer om strålebehandling

Læs mere

15. Barselsperioden. 15.1 Barselsperiodens vigtigste elementer

15. Barselsperioden. 15.1 Barselsperiodens vigtigste elementer 15. Barselsperioden Sundhedsstyrelsens anbefalinger for svangreomsorgen Gældende fra 1. oktober 2013 I barselsperioden fortsætter det forebyggende og sundhedsfremmende arbejde med henblik på at styrke

Læs mere

Efterfødselssamtaler for gruppe 3 og 4 gravide

Efterfødselssamtaler for gruppe 3 og 4 gravide Nordsjællands Hospital Efterfødselssamtaler for gruppe 3 og 4 gravide Afslutningsrapport Conny Kuhlman Jordemoder 01-10-2014 B1 - evaluering - HIH Afslutningsrapport Projekt Efterfødselssamtaler til gruppe

Læs mere

Velkommen og tillykke!

Velkommen og tillykke! Indholdsfortegnelse Velkommen og tillykke!... 2 Babybad... 3 Den daglige babypleje... 3 Det nyfødte barns navle... 5 Trivselstegn hos det nyfødte barn... 8 Gulsot... 9 Grædende, uroligt barn... 20 Stramt

Læs mere

Værd at vide om væskeoptagelse

Værd at vide om væskeoptagelse Værd at vide om væskeoptagelse Af: Astrid Bertelsen og Karina Berthelsen, PB i Ernæring & Sundhed Din krop har brug for væske for at kunne give dig et træningspas med velvære og præstationsevne i top.

Læs mere

Opgavekort til Stjerneløb

Opgavekort til Stjerneløb Opgavekort til Stjerneløb Her finder du otte opgavekort, som kan bruges til et stjerneløb enten i forløbet Fit for fight eller Træk vejret. Til en klasse på 25-30 elever er det en god ide at lave et løb

Læs mere

Optræning. Af bækkenbunden. Regionshospitalet Silkeborg. Center for Planlagt Kirurgi Fysioterapien

Optræning. Af bækkenbunden. Regionshospitalet Silkeborg. Center for Planlagt Kirurgi Fysioterapien Optræning Af bækkenbunden Regionshospitalet Silkeborg Center for Planlagt Kirurgi Fysioterapien Indhold Bækkenbunden...3 Bughulen...4 Venepumpeøvelser...5 Træning af bækkenbunden...7 Knibeøvelser...9 Lette

Læs mere

Igangsættelse af fødslen

Igangsættelse af fødslen Februar 2012 Gynækologisk-Obstetrisk Afdeling Hillerød Hospital Hillerød Hospital Gynækologisk-Obstetrisk Afdeling Igangsættelse af fødslen 2 Igangsættelse af fødslen Beslutningen om at sætte fødslen i

Læs mere

Epilepsi. før, under og efter. graviditet

Epilepsi. før, under og efter. graviditet Epilepsi før, under og efter graviditet Epilepsi før, under og efter graviditet er forfattet af overlæge Anne Sabers, Epilepsiklinikken, Rigshospitalet, overlæge Helle Zingenberg, afsnit for føtalmedicin,

Læs mere

Ernæringsmæssig tilgang. Juni. 2011. Diana Høtoft. Jordemoder og ernæringsterapeut.

Ernæringsmæssig tilgang. Juni. 2011. Diana Høtoft. Jordemoder og ernæringsterapeut. + Natarbejde Ernæringsmæssig tilgang. Juni. 2011. Diana Høtoft. Jordemoder og ernæringsterapeut. + Natarbejde n Da kvinder ikke kun føder om dagen, tvinges de fleste jordemødre til at arbejde om natten.

Læs mere

Evaluering af projekt Mor i bevægelse. Hanne Kristine Hegaard Jordemoder, ph.d Forskningsenheden for Mor og Barns Sundhed, Rigshospitalet

Evaluering af projekt Mor i bevægelse. Hanne Kristine Hegaard Jordemoder, ph.d Forskningsenheden for Mor og Barns Sundhed, Rigshospitalet Evaluering af projekt Mor i bevægelse Hanne Kristine Hegaard Jordemoder, ph.d Forskningsenheden for Mor og Barns Sundhed, Rigshospitalet 1 Evaluering Interventionsgruppe (n=65) Matchet kontrolgruppe (n=89)

Læs mere

Lær mere om prostatacancer

Lær mere om prostatacancer Lær mere om prostatacancer Denne brochure indeholder information om prostatacancer rettet mod patienter, familiemedlemmer eller venner og personer, som er interesserede i at lære mere om sygdommen. Det

Læs mere

Porfyriforeningen i Danmark

Porfyriforeningen i Danmark Porfyriforeningen i Danmark På foreningens hjemmeside, www.porfyriforeningen.dk kan du tilmelde dig, læse mere om foreningen og få adgang til porfyriforum. Denne pjece indeholder information om de mest

Læs mere

Sundhedsstyrelsens anbefalinger for svangreomsorgen revideret kapitel 15 Høringsudkast, maj 2012

Sundhedsstyrelsens anbefalinger for svangreomsorgen revideret kapitel 15 Høringsudkast, maj 2012 15. Barselsperioden Dette kapitel dækker de første to uger efter fødslen. Undersøgelsen af mor hos den praktiserende læge 8 uger efter fødslen er beskrevet i afsnit 4.6. Den forebyggende børneundersøgelse

Læs mere

Sundhed og sygdom hos mennesker med udviklingshæmning

Sundhed og sygdom hos mennesker med udviklingshæmning Sundhed og sygdom hos mennesker med udviklingshæmning EN TVÆRFAGLIG INDSATS - TIL GAVN FOR ALLE - KAN GODT BETALE SIG! Tidlig Opsporing af Kritisk Sygdom (TOKS) kan forebygge indlæggelser og stoppe skaden.

Læs mere

Mad, motion og blodsukker

Mad, motion og blodsukker Mad, motion og blodsukker Opgaven I skal have idrætsdag på skolen, og der er forskellige formiddags-aktiviteter, I kan vælge mellem: 1. I skal løbe 8 km i moderat tempo. Efter en kort pause skal I sprinte

Læs mere

Information om planlagt kejsersnit Indsæt titel - Verdana 26

Information om planlagt kejsersnit Indsæt titel - Verdana 26 Regionshospitalet Herning Gl. Landevej 61 7400 Herning Side 16 Marts 2015 Information om planlagt kejsersnit Indsæt titel - Verdana 26 Dato for kejsersnit: Hospitalsenheden Vest Svangre-barsel og studieafsnittet,

Læs mere