Hud mod hud/samsovning. Anette Stougaard Anita Højbak Grethe Vestergaard Anne-Marie Lund Pedersen Jette Toft Hyldgaard
|
|
- Lone Krog
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Navn: Anette Stougaard Anita Højbak Grethe Vestergaard Anne-Marie Lund Pedersen Jette Toft Hyldgaard Vejleder: Joan Ramskov Institutionens navn Komiteen for sundhedsoplysning Opgavens art Gruppearbejde ifm. IBCLC udd. Afleveringsdato: Hud mod hud/samsovning Denne opgave eller dele heraf må kun offentliggøres med forfatterens tilladelse jf. bekendtgørelse af lov om ophavsret nr. 763 af
2 Indholdsfortegnelse: 1. Indledning Case Problemformulering Afgrænsning Teori Mælkestimulerende hormoner Hud mod hud Samsovning - forebyggelse af vuggedød Analyse: Diskussion Konklusion Perspektivering Referencer
3 1. Indledning Som en del af tværfagligt kursus i amning udarbejdes en gruppeopgave. Vi er 5 sygeplejersker, der arbejder på barselsgange og neonatal afdeling. Vi anvender i vores daglige arbejde med ammevejledning begrebet hud mod hud med alle dets fortræffeligheder. Vi oplever dog ofte, at vores viden og erfaring med hud mod hud teorien kolliderer med Sundhedsstyrelsens anbefalinger for forebyggelse af vuggedød. Her tænker vi specielt på anbefalingerne ang. samsovning. Vi oplever, at det blandt os og vore kollegaer giver anledning til megen frustration, da vi dagligt står i dilemmaet med anvendelsen af hud mod hud teorien i forhold til sundhedsstyrelsens anbefalinger for samsovning. Vi er bekymrede for, hvilke konsekvenser dilemmaet får for ammeetableringen og ammeperiodens varighed. 2. Case Vibeke der er 1. gangsfødende, gravid i uge 39 +3, har haft veer i godt et døgn. Får lagt epidural med god effekt, men pga. manglende progression og påvirket hjertelyd, bliver der ordineret akut sectio. Sidst på eftermiddagen bliver Vibeke og Martins lille pige forløst. Hun får apgar 7/1 med fratræk for farve og tonus, men retter sig dog hurtigt og får apgar 10/5. Hun vejer 3750 g. Vibeke bløder 750 ml under indgrebet. Pigen bliver lagt hud mod hud med mor på opvågningen. Finder efter kort tid vej til brystet og sutter fint men kortvarigt ved begge bryster, bliver hurtig træt og falder i søvn. Vibeke er træt, men godt smertedækket da familien ankommer i barselsafdelingen sidst på aftenen. Vibeke ligger hud mod hud med sin pige. Grundet træthed, fraråder sygeplejersken ud fra Sundhedsstyrelsens anbefalinger, Vibeke at ligge hud mod hud med sit barn, da der er risiko for at hun falder i søvn. Sygeplejersken opfordrer Martin til at tage over og ligge hud mod hud med barnet, men da han er utrolig træt efter stort set ikke at have sovet i to døgn, er også han nervøs for at falde i søvn med sin datter hos sig. Pigen får tøj på og bliver puttet i vuggen. Pigen bliver dog hurtigt urolig og grædende, og Martin fortæller, at han i flere timer har siddet/gået rundt på stuen med sin datter i armene for at give Vibeke mulighed for at sove. Udfra casen har vi valgt følgende problemformulering. 3
4 3. Problemformulering Hvordan kan vi i den tidlige ammeetablering bruge /udnytte fordelene ved hud mod hud kontakten mellem mor og barn og ikke samtidig gå imod Sundhedsstyrelsens anbefalinger for samsovning. 4. Afgrænsning Hud mod hud har mange fordele, men vi har valgt at se på hud mod huds betydning for den tidlige ammeetablering. Ud fra den valgte case er der mange faktorer, der kan påvirke ammeetableringen og mælkedannelsen. Vi har valgt relevant teori om hormonerne prolaktin og oxytocins betydning for den tidlige ammeetablering og at sætte fokus på hud mod hud fordelene i forhold til Sundhedsstyrelsens anbefalinger ang. samsovning. Mht. anbefalingerne om samsovning har vi valgt at se bort fra faktorerne overvægt, medicin, alkohol og rygning. (1 s68-69, 2) 5. Teori Mælkestimulerende hormoner. Det mælkeproducerende hormon prolaktin, er et hypofyseforlapshormon, som under graviditeten er hæmmet af placentahormonerne progesteron og humant placenta laktogen. Laktogenese 1 er 2. fase i udviklingen af brystet og produktionen af mælk, og starter fra midt i graviditeten og indtil ca. 2 dage efter fødslen. De første dage efter fødslen falder produktionen af placentahormonerne, hæmningen af prolaktin ophører, hvorved prolactin stimulerer til dannelsen af prolaktinreceptorer i lactocytterne og hermed til mælkedannelsen. (1 s33, 2 s86-89) Oxytocin udskilles fra hypofysebaglappen. Det styrer nedløbsrefleksen. Oxytocin udskilles i bølger til blodbanen, det får muskelcellerne omkring mælkekirtlerne til at trække sig sammen, hvilket bevirker, at mælken løber ud i mælkegangene og ned mod brystvorten. Oxytocin udskilles ved berøring og giver ro og afslappethed og får desuden uterus til at trække sig sammen. (3 s90-92, 1 s34-35) På forsiden af kroppen findes mange sensoriske nervetråde, der skal derfor en mindre stimulation f.eks. berøring til her for at udløse oxytocin, som i samarbejde med prolaktin er afgørende for mælkeproduktionen. (4 s113). Massage af brystet øger kvindens oxytocin plasmaniveau. (3 s91) 4
5 Der er mange faktorer, der kan forsinke laktogenesen, f.eks. retineret placentavæv, stress, medicinsk smertelindring (epidural), sectio, blødning og et langt og hård fødselsforløb. (3 s86-87) 5.2. Hud mod hud Ved hud mod hud forstås, at det nøgne barn ligger på maven på mors nøgne bryst. Barnet kan, af praktiske grunde, have ble på og evt. en bomuldshue. (1 s57-58) I de første timer efter fødslen er hud mod hud kontakten vigtig for ammeetableringen, idet både mor og barns sanser er skærpede for paratheden til at starte amningen.(3 s217) Hud mod hud gør det lettere for mor at registrere og mærke barnets signaler og dermed understøtte barnets evne til at finde brystet. Det betyder, at der dels er større sandsynlighed for en korrekt sutteteknik, og dels at barnet ved at være hud mod hud hyppigere kommer til brystet. (1 s56-58) Stimulationen af brystet de første dage er vigtig, fordi det har stor betydning for dannelsen af prolaktinreceptorer og antallet af receptorer er vigtigere for mælkeproduktionen end mængden af prolaktin (1 s33) Prolaktin niveauet er højere om natten end om dagen, derfor bliver mælkeproduktionen ekstra stimuleret ved nat-amning. Hvis barnet ikke ligger hud mod hud, men puttes i egen vugge risikerer man, at mor overser de tidlige tegn på suttelyst, og barnet enten sover videre, eller at barnet når at blive meget uroligt.(3 s127) Når barnet ligger hud mod hud hos mor, befinder det sig i længere tid i bevidststadier, hvor det er mere parat til at tage brystet, fordi det sover let. (1 s58) Ved hud mod hud kontakt udløses oxytocin, som er styrende for nedløbsrefleksen, og giver ro og afslappethed, hos mor og barn Samsovning - forebyggelse af vuggedød. I begyndelsen af 1990 erne blev der påvist en markant sammenhæng mellem at sove på maven og vuggedød. Det medførte, at Sundhedsstyrelsen udsendte anbefalinger om, at spædbørn skulle sove enten på ryggen eller på siden. Senere blev det dokumenteret, at sideleje udgør en risiko, hvorfor Sundhedsstyrelsen løbende har revideret anbefalingerne for forebyggelse af vuggedød. Årsagerne til vuggedød er ukendte, men der er 3 risikofaktorer: At sove på maven eller på siden At være udsat for tobaksrøg både under graviditeten og efter fødslen At blive overophedet under søvnen. 5
6 Senest i 2011 er der udkommet nye anbefalinger specifikt med opstramning af anbefalingerne for samsovning. Disse er udgivet i 2 pjecer én til forældre og én til sundhedspersonale. Nu beskriver man, at det sikreste sted for et barn at sove, er i egen seng i samme rum som forældrene. Hvis man, mod anbefalingerne, vælger at lade barnet sove sammen med forældrene, skal barnet sove under egen dyne, sikres mod at trille ud, og der skal være god plads (sengen skal være min. 140 cm bred) Forældrene skal før udskrivelsen vejledes i anbefalingerne. På sygehuset må barnet ligge hud mod hud med vågne forældre. Når forældrene sover, skal barnet være i egen vugge. Antallet af tilfælde af vuggedød i DK er siden 1991 faldet fra ca. 120 årligt til 4-13 årligt. (2+5) 6. Analyse: I casen findes mange risikofaktorer for forsinket laktogenese; moderens første barn, langt og udmattende fødselsforløb med manglende progression og påvirket hjertelyd, som medfører et akut sectio og et stort blodtab. Samlet set har disse faktorer været stressfyldte for både mor og barn. Barnet når kun at sutte kortvarigt lige efter fødslen, inden dets første hvileperiode indtræffer. Da forældrene er så trætte efter fødselsforløbet, at de er bange for at falde i søvn med pigen, betyder det, at sygeplejersken er nødt til at vejlede ud fra Sundhedsstyrelsens anbefalinger for samsovning i henhold til forebyggelse af vuggedød. Derfor klædes pigen på, og lægges i egen vugge. Herved bliver moderen frataget muligheden for at have sit barn hud mod hud i de første vigtige timer i forhold til ammeetableringen. Denne adskillelse bevirker, at mor og barn mister de gode fordele ved hud mod hud. Når barnet ligger hud mod hud frigives oxytocin hos mor pga. stimulering af nerveimpulser på brystet, som dels udløser nedløbsrefleksen og driver colostrum til brystvorten. Der frigives også prolaktin, som er nødvendig for mælkeproduktionen. Hud mod hud og dermed oxytocin frigivelsen vil give mor en større ro, mindske stress ovenpå det udmattende fødselsforløb og bedre tilknytningen mellem mor og barn. Når barnet lægges i egen vugge, mister mor også muligheden for at aflæse barnets tidlige signaler om, at det er parat til at sutte. Det øger risikoen for, at barnet ikke kommer så hyppigt til brystet, hvilket betyder at der dannes færre prolaktionreceptorer. Dette får betydning for mælkeproduktionen. Forældrene ankommer trætte i afdelingen sidst på aftenen, hvilket er en stor udfordring i forhold til ammeetableringen. Parret har brug for at sove, mens barnet har brug for at mærke 6
7 mor hud mod hud og/eller sutte. Det mest optimale i forhold til amningen vil være, at barnet forbliver hud mod hud hos mor, og at brystet stimuleres, da prolaktin niveauet er højere om natten end om dagen. Dette er ikke muligt pga. anbefalingerne for samsovning. Sygeplejersken forsøger i sin vejledning at inddrage far og lade ham ligge hud mod hud med pigen. Dette vil også kunne udløse oxytocin hos far og barn, give mere ro og være befordrende for tilknytningen. Men også denne mulighed fratages familien pga. anbefalingerne om samsovning. I vores case er pigen urolig og grædende, og er derved kommet i en fase, hvor det kan være besværligt at lægge hende korrekt til brystet, og hun bruger energi på gråd og uro. En situation der er stressende for mor og barn, og som i ammeetableringsfasen, kan virke hæmmende på mors oxytocin og dermed på nedløbsrefleksen samt have negativ indvirkning på tilknytningen på mor og barn / forældre og barn. Det, at far forsøger at aflaste mor og går rundt med pigen, bevirker, at barnet ikke kommer til brystet misforstået hensyn fra far. Pigen har kun suttet 1 gang i løbet af de første 15 timer. 7. Diskussion. Vi mener, at hud mod hud metoden er et vigtigt og væsentligt redskab i den tidlige ammeetablering. Vi ser, at Sundhedsstyrelsens anbefalinger om samsovning kolliderer med hud mod hud, som et naturligt redskab til at fremme amningen. Vi mener, at hud mod hud med stor fordel kan bygge bro mellem mor og barns forskellige behov døgnet rundt. Stramningerne i forhold til samsovning har frataget plejepersonalet et vigtigt handleredskab i ammeetableringen, specielt i forhold til natamningen og den deraf fordelagtige prolaktinproduktion. Det medfører store udfordringer for vores vejledning af de nybagte forældre. Sundhedsstyrelsen anbefaler fuld amning af spædbørn indtil 6 måneder og delvis amning indtil barnet er 12 måneder. Dette besværliggøres af anbefalingerne for samsovning. Vi er helt enige i, at vi selvfølgelig skal gøre alt, hvad vi kan for at forebygge vuggedød. Vi mener ikke, at undersøgelserne i tilstrækkelig grad har dokumenteret, om det er samsovning, der alene er den tilgrundliggende årsag til vuggedød, eller om der kan være andre årsager. Da anbefalingerne har så vidt rækkende konsekvenser for så mange nybagte familier, mener vi, at Sundhedsstyrelsen er forpligtede til undersøge de faktiske omstændigheder i hvert enkelt tilfælde af vuggedød, for at sikre at anbefalingerne er truffet på det rigtige grundlag. 7
8 8. Konklusion. Som sundhedspersonale har vi pligt til at overholde og informere om Sundhedsstyrelsens anbefalinger for samsovning. Vi mener at hud mod hud er et vigtigt og væsentligt redskab i den tidlige ammeetablering. Vi skal derfor være mere specifikke og målrettede i vores vejledning for at udnytte fordelene ved hud mod hud, og således sikre at mor og barn ligger hud mod hud mest muligt i de vågne timer døgnet rundt. Vi kan se at familierne kan have brug for hjælp til at skabe struktur på døgnet, så hud mod hud kan realiseres. 9. Perspektivering. Det undrer os, at Sundhedsstyrelsen har lavet nye anbefalinger for samsovning, som efter vores mening har vidt rækkende konsekvenser for bl.a. ammeetableringen. Vi har indtryk af, at anbefalingerne er funderet på et spinkelt og mangelfuldt grundlag. I vores hverdag oplever vi, at de nye anbefalinger er årsag til, at der i de respektive afdelinger gives mere tilskud om natten på indikationen uroligt barn eller træt mor. Hermed er vi som sundhedspersonale med til at vise vejen at tilskud giver ro om natten. Vi kan derfor være bekymret for, hvordan det influerer på ammeetableringen og på ammeperiodens længde. Undersøgelser peger på, at brugen af narresut kan reducere risikoen for vuggedød. Kan man forestille sig, at det er bedre for amningen, at barnet får en narresut frem for tilskud, eller kan man forstille sig, at barnet må lægge hud mod hud med sut hos en sovende mor? Når barnet lægges i vuggen, er det nødvendigt at klæde barnet på for at undgå afkøling. Det er vores erfaring, at det er en stor barriere for hud mod hud, både hos forældrene og hos barnet. Forældrene har svært ved at klæde barnet af igen, og barnet bliver uroligt ved af- og påklædning. Hud mod hud teorien er også oppe imod en kultur med mange andre aktiviteter, hvor det handler om hele tiden af være på og være on-line. Vi finder det naturstridigt at skille mor og barn ad, og der er INGEN påviste negative effekter af hud mod hud. 8
9 Referencer 1. Amning en håndbog for sundhedspersonale. Sundhedsstyrelsen 2009 S 68-69, 33, 34-35, 57-58, 58, 56-58, 33, Forebyg Vuggedød og undgå skæv hovedfacon og fladt baghoved. Til sundhedspersonale: Sundhedsstyrelsen 1. udgave, 1. oplag J. Riordan. Breastfeeding and Human Lactation, Jones and Bartlett Publishers, 4. Edition, 2010 s , 90-92, 91, 86-87, 217, 4. K. Moberg, Afspænding ro og berøring, Akademisk Forlag, 1. Udgave, 5. oplag, 2012 s SIDS and other Sleep-Related Infant Deaths: Expansion of Recommendations for a Safe Infant Sleeping Environment. TASK FORCE ON SUDDEN INFANT DEATH SYNDROME, Pediatrics, October 17,
For Lidt Mælk. Heidi Wolter Hansen Dorthe Schmidt Andersen Lene Ohlsson Charlotte Krebs
For Lidt Mælk Heidi Wolter Hansen Dorthe Schmidt Andersen Lene Ohlsson Charlotte Krebs 14. januar 2013 Indhold Indledning... 3 Case... 3 Problemafgrænsning... 3 Opgaveformulering... 4 Teori... 4 Laktogenese
Læs mereAmmepolitik for Regionshospitalet Randers
Ammepolitik for Regionshospitalet Randers Information til forældre Regionshospitalet Randers/Grenaa Patienthotellet Ammepolitik Regionshospitalet Randers har en ammepolitik, der tager udgangspunkt i De
Læs mereFOREBYG VUGGEDØD og undgå skæv hovedfacon og fladt baghoved. Til forældre
FOREBYG VUGGEDØD og undgå skæv hovedfacon og fladt baghoved Til forældre 2011 Sundhedsstyrelsen Island Brygge 67 2300 København S Telefon 72 22 74 00 sst@sst.dk www.sst.dk Pjecen kan bestilles hos: Rosendahls
Læs mereTrivsel. Med fokus på mælkedannelse.
Trivsel Med fokus på mælkedannelse. Århus 2013 Opgave udarbejdet i forbindelse med deltagelse på tværfaglig kursus i amning af: Birthe Westergaard Nissen Iben Fugleberg Løhndorf Birgitte Hovedskou Vejleder
Læs mereAlkohol og rygning i ammeperioden
Alkohol og rygning i ammeperioden Mette Aaskov Ammekursus 2012-13 Komiteen for Sundhedsoplysning www.kompetencecenterforamning.dk Alkohol og amning Den nedre grænse for påvirkning af det nyfødte barn kendes
Læs mereFOR LIDT OG FOR MEGET MÆLK
FOR LIDT OG FOR MEGET MÆLK Mette Aaskov Sundhedsplejerske, IBCLC FOR MEGET MÆLK En del kvinder producerer i starten mere mælk, end barnet har brug for Efter 4-6 uger er produktionen hos de fleste tilpasset
Læs mereAmning af det sent præmature barn
Amning af det sent præmature barn Udarbejdet af sundhedsplejerske Gitte Sørensen, jordemoder Rikke Bloch og jordemoder Susanne Grandahl Januar 2013 INDHOLDSFORTEGNELSE INDHOLDSFORTEGNELSE... 2 1. CASE...
Læs mereAmning af sent præmature børn
Amning af sent præmature børn Ammekursus november/december 2012 Ingrid Nilsson, sygeplejerske, MSA, IBCLC Definition Sent præmature: Børn født mellem 34 0 og 36 6 Kilde: National Institute of Child Health
Læs mereBØRNESUNDHED AMMEPOLITIK
BØRNESUNDHED AMMEPOLITIK INDLEDNING Børnesundhed besluttede i 2012, at sætte særlig fokus på amning i Odsherreds kommune. Ammevejledning i praksis har i efteråret 2013 været det gennemgående tema for et
Læs mereVærd at vide om amning
Informationspjece Værd at vide om amning "10 skridt mod vellykket amning" Kvalitet Døgnet Rundt Gynækologisk-Obstetrisk Afdeling Jordemodercentrene Kære forældre... Med denne pjece henvender vi os til
Læs mereAmmepolitik for. Regionshospitalet. Randers
Ammepolitik for Regionshospitalet Randers Regionshospitalet Randers/Grenaa Patienthotellet Forord Ammepolitikken som gælder for Regionshospitalet Randers er resultatet af et samarbejde mellem Fødegangen
Læs mereAmmepolitik i Region Syddanmark. Temamøde om Amning 8. oktober 2012
Ammepolitik i Region Syddanmark Temamøde om Amning 8. oktober 2012 Fødeplanen i Region Syddanmark Udarbejdet på baggrund af Sundhedsstyrelsens Anbefalinger for Svangreomsorgen af 2009 og seneste specialeplan.
Læs mereAmning når barnet har svært ved at lave vakuum
Egne noter: Amning når barnet har svært ved at lave vakuum Videnscenter for amning af børn med specielle behov Neonatal- og børnafdelingerne samt føde- og barselsafdelingerne Juliane Marie Centret Rigshospitalet
Læs mereVelkommen. Mødegang 5
Velkommen Timerne lige efter fødslen, og den første amning Det nyfødte barns sanser og signaler. Samspil med barnet og amning den første tid derhjemme Trivsel hos hele familien Tilbud fra regionen og sundhedspleje
Læs mereUDMALKNING. Udmalkning
UDMALKNING 13-12-2012 Udmalkning Normalt er det ikke nødvendigt at malke ud, men mor kan få brug for det kortvarigt: Hvis brystvorterne er meget ømme Hvis brysterne er meget spændte Hvis hun ønsker at
Læs mereDårlig trivsel hos det ammede barn - en kompleks problemstilling
Dårlig trivsel hos det ammede barn - en kompleks problemstilling Brystbetændelse Indlæggelse Infektion Hypoplasi? Implantater Stramt tungebånd Uroligt barn Stress Tilskud af MME IBCLC opgave udarbejdet
Læs mereAmmeplan for børn født før uge 34
Patientinformation Ammeplan for børn født før uge 34 Børneafdeling H6 Kære Tillykke med dit barn/børn. Du har født for tidligt, men det betyder ikke at du ikke kan komme til at amme dit barn. At få amningen
Læs mereBabys Søvn en guide. Sover min baby nok? Hvad er normalt? Hvordan får jeg min baby til at falde i søvn?
Babys Søvn en guide Sover min baby nok? Hvad er normalt? Hvordan får jeg min baby til at falde i søvn? Små børn har behov for meget søvn, men det er bestemt ikke alle, der har lige let ved at overgive
Læs mereVærd at vide om amning
Informationspjece Værd at vide om amning Kvalitet Døgnet Rundt Familiecentret Graviditets- og fødselsklinikken Neonatal- og barselsklinikken Kære forældre... Forord I Sygehus Sønderjylland arbejder vi
Læs mereSØDE DRØMME TIL DIG OG DIN BABY. En hjælp til at sikre en tryg søvn. ergobaby.eu
SØDE DRØMME TIL DIG OG DIN BABY En hjælp til at sikre en tryg søvn. ergobaby.eu Vigtigheden af søvn for din baby Fra 2 års alderen begynder dit barn at have flere vågne end sovende timer i døgnet. Det
Læs mereBrystbetændelse. Skriftlig opgave udarbejdet i forbindelse med deltagelse på Tværfagligt Kursus i Amning 2012-13
Brystbetændelse Skriftlig opgave udarbejdet i forbindelse med deltagelse på Tværfagligt Kursus i Amning 2012-13 Udarbejdet af: Neonatal Sygeplejerske Lene Hedegaard Obstetrisk Sygeplejerske Ina Wive Obstetrisk
Læs mereAmmepolitik i Region Syddanmark
Ammepolitik i Region Syddanmark regionsyddanmark.dk August 2012 Region Syddanmark og de 22 kommuner Ammepolitik for Region Syddanmark Denne ammepolitik er udarbejdet af en tværfaglig og tværsektoriel
Læs mereVelkommen. Mødegang /GP/DHH
Velkommen Mødegang 3 Dagens program Velkomst og siden sidst Forestillinger om barnet, tilknytning Efterfødselsreaktioner Pause kl. ca. 17.15 17.30 Opsamling på netværksdannelse Amning Tak for i dag Knytte
Læs mereUndgå adskillelse af mor og barn. Regionshospitalet Viborg
Undgå adskillelse af mor og barn Vores erfaringer fra udviklingsprojektet Undgå adskillelse af mor og barn Ved neonatalsygeplejersker Janika Vijayam, Stine Rahr og Natasha Olsen Medicinsk videnskab Lokal
Læs mereAMNINGENS FYSIOLOGI. Kursus i Amning 2012/13 Modul 1. Mette Aaskov Komiteen for Sundhedsoplysning www.kompetencecenterforamning.dk
AMNINGENS FYSIOLOGI Kursus i Amning 2012/13 Modul 1 Mette Aaskov Komiteen for Sundhedsoplysning www.kompetencecenterforamning.dk 1 Historisk tilbageblik I oldtidens Grækenland troede man, at brystmælken
Læs mereBrystets anatomi Ammekursus 2012/13 Ingrid Nilsson
Brystets anatomi Ammekursus 2012/13 Ingrid Nilsson Alveole Diameter: 0,12 mm Lactocyt Kilde: Lawrence R. Breastfeeding a guide for the medical profession Mælkegange 9-10 mælkegange udmunder på papillen
Læs mereFor tidligt fødte - børn på Barselsafsnittet
For tidligt fødte - børn på Barselsafsnittet Patientinformation Revideret Marts 2013 Side 12 Svangre-barselsafsnittet, Herning Hospitalsenheden Vest Kære forældre, hjertelig tillykke med jeres barn/børn.
Læs mereFor tidligt fødte - børn på Barselsafsnittet
For tidligt fødte - børn på Barselsafsnittet Patientinformation Side 12 Revideret Juli 2015 Svangre-barselsafsnittet, Herning Hospitalsenheden Vest Side 11 Kære forældre, hjertelig tillykke med jeres barn/børn.
Læs mereFor tidligt fødte - børn på Barselsafsnittet
For tidligt fødte - børn på Barselsafsnittet Patientinformation Svangre-barselsafsnittet, Herning Hospitalsenheden Vest Kære forældre, hjertelig tillykke med jeres barn/børn. Denne vejledning er henvendt
Læs mereInformation til patienten. Velkommen til verden. - til forældre med for tidligt fødte børn. Børneafdeling C1 Hospitalsenheden Vest
Information til patienten Velkommen til verden - til forældre med for tidligt fødte børn Børneafdeling C1 Hospitalsenheden Vest Kære forældre Hjertelig tillykke med jeres lille for tidligt fødte barn.
Læs mereAmning og rygning. - til dig der ryger og ønsker at amme dit barn eller har en partner, som ryger. Børneafdelingafdeling C1 Hospitalsenheden Vest
Information til patienten Amning og rygning - til dig der ryger og ønsker at amme dit barn eller har en partner, som ryger. Børneafdelingafdeling C1 Hospitalsenheden Vest Amning og Rygning Amning er godt
Læs mereInformation til patienten. Udmalkning. Hospitalsenheden Vest Obstetrisk afdeling Herning og Holstebro
Information til patienten Udmalkning Hospitalsenheden Vest Obstetrisk afdeling Herning og Holstebro Udmalkning - hvornår og hvor ofte? Hvis dit barn ikke har suttet, indenfor de første 6 timer efter fødslen,
Læs mereTidlig fødsel tidlig kontakt. Til forældre, der føder før tiden
Tidlig fødsel tidlig kontakt Til forældre, der føder før tiden Barnet bliver roligt, når du holder om det. Hvert 15. barn fødes for tidligt. Det er naturligt både at føle glæde og angst, vrede og afmagt,
Læs mereAmning. af det for tidligt fødte barn. Regionshospitalet Randers Neonatalafsnittet
Amning af det for tidligt fødte barn Regionshospitalet Randers Neonatalafsnittet Amning af det for tidligt fødte barn Når man har født sit barn for tidligt, er mange i tvivl om, hvordan og hvornår man
Læs mereBABY PÅ VEJ. sexlivet før og efter fødsel
BABY PÅ VEJ sexlivet før og efter fødsel INDHOLD: FORANDRINGER UNDER GRAVIDITETEN 4 Sex under og efter graviditeten 5 SEX OG GRAVIDITET 6 Hvis lysten forsvinder 6 Tålmodighed og forståelse 8 Det ufødte
Læs mereMælkedannelse, hud mod hud og biological nurturing
Tværfagligt kursus i amning 2012 2013 Mælkedannelse, hud mod hud og biological nurturing Opgave udarbejdet af: Lisbeth Eriksen, Linda Larsen og Susan Due Jensen Januar 2013 Vejleder: Tinne Thomsen Indholdsfortegnelse
Læs mereHud mod hud. Ingrid Nilsson Sygeplejerske, MSA, IBCLC Senior projektkoordinator
Hud mod hud Ingrid Nilsson Sygeplejerske, MSA, IBCLC Senior projektkoordinator Kangaroo mother care Introduceret i Colombia sidst i 70 erne Siden da undersøgt og introduceret mange andre steder i verden
Læs mereEt lykkeligt liv - efter min fødselsdepression!
Et lykkeligt liv - efter min fødselsdepression! Vores datter Emma blev født i okt. 2003. Vi havde været gravide før men jeg aborterede i 7. uge af graviditeten. Graviditeten med Emma var præget af angst
Læs mereAMNING. - en tryg start
AMNING - en tryg start Indhold Tillykke med jeres barn 3 Hjælp hinanden 4 Lær barnet at kende 4 Barnets omstilling 5 Depoter med til de første dage 5 Mælken dannes allerede i graviditeten 6 Råmælken 7
Læs mereUDKAST version 2, efter høring på sygehuse og kommuner i RSYD 29-05-2012
Område: Sundhedsområdet Afdeling: Sundhedssamarbejde og Kvalitet Journal nr.: 12/838 Dato: 29. maj 2012 Udarbejdet af: Anne Uller E-mail: Anne.Uller@regionsyddanmark.dk Telefon: 7663 1318/ 2920 1318 UDKAST
Læs mereTil forældre med et barn på Neonatalafdelingen.
Patientinformation Til forældre med et barn på Neonatalafdelingen. Børneafdeling H6 Udviklingstilpasset omsorg (NIDCAP) Kære forældre Tillykke med den lille ny. Vi håber, at opholdet her på afdelingen
Læs mereForældreinformation. Regionshospitalet Randers/Grenaa Børneafdelingen Neonatalafsnittet
Forældreinformation - om hvad du kan gøre for dit lille barn, når det er født for tidligt. Regionshospitalet Randers/Grenaa Børneafdelingen Neonatalafsnittet Den vigtigste person i dit barns liv er dig
Læs mereVil du øge det nyfødte barns muligheder for trivsel?
2018 Vil du øge det nyfødte barns muligheder for trivsel? Forebyg trivselsproblemer og derved genindlæggelse af det nyfødte barn Læs denne rapport, der kort beskriver opmærksomhedspunkter i forbindelse
Læs mereNår 2 bliver til 3. hvad så med sexlivet? Denne pjece henvender sig især til par der venter, eller lige har fået, deres første barn
Når 2 bliver til 3 hvad så med sexlivet? Denne pjece henvender sig især til par der venter, eller lige har fået, deres første barn Det er naturligt og normalt at være gravid Men under graviditeten sker
Læs mereSundhedsplejersketelefonen
Sundhedsplejersketelefonen Årsberetning 2017 Kommunerne i Region Sjælland & Bornholm 15. april 2018 Udarbejdet af: Gitte W. Lund koordinator for Sundhedsplejersketelefonen Mail: SUNDHEDSPLEJERSKETELEFONEN
Læs mereIgangsættelse af fødslen
Februar 2012 Gynækologisk-Obstetrisk Afdeling Hillerød Hospital Hillerød Hospital Gynækologisk-Obstetrisk Afdeling Igangsættelse af fødslen 2 Igangsættelse af fødslen Beslutningen om at sætte fødslen i
Læs mereSundhedsstyrelsen Ny i Danmark graviditet og fødsel. Anbefalinger til kommende forældre. Tillykke med graviditeten.
Sundhedsstyrelsen 16. 11.2016 Ny i Danmark graviditet og fødsel Anbefalinger til kommende forældre Tillykke med graviditeten. Denne pjece er skrevet til dig, der er gravid og til din mand for at fortælle
Læs mereAmmeplan for børn født mellem uge 34 og 37
Patientinformation Ammeplan for børn født mellem uge 34 og 37 Børneafdeling H6 Kære Tillykke med dit barn/børn. Du har født for tidligt, men det betyder ikke at du ikke kan komme til at amme dit barn.
Læs mereKop versus flaske. Ammekursus Modul 3 KOP, FLASKE, LACT-AID METTE AASKOV
Ammekursus 2012-13 Modul 3 KOP, FLASKE, LACT-AID METTE AASKOV www.kompetencecenterforamning.dk Amerikansk RCT med 700 ammede børn Formål: At undersøge sutteflaske og narresuts indvirkning på amning Inklusionskriterier:
Læs mereAmning og farmakologi
Ammekursus 2012/13 Modul 4 Mette Aaskov Komiteen for Sundhedsoplysning www.kompetencecenterforamning.dk 1 Studier fra vestlige lande viser at 90-99% af alle kvinder får mindst en slags medicin i løbet
Læs mereAmmekursus 2012/13, modul 1 Mette Aaskov
Hyppighed og varighed af amningen Ammekursus 2012/13, modul 1 Mette Aaskov www.kompetencecenterforamning.dk Historisk og kulturelt Kung San folket (Kalahari ørkenen, Botzwana) ammer 4 gange i timen. I
Læs mereEksamen modul 4.2. 17. august 2015, kl. 9.00 12.00. 3 timers skriftlig eksamen uden bøger, undervisningsnoter eller andre hjælpemidler.
Eksamen modul 4.2 17. august 2015, kl. 9.00 12.00 3 timers skriftlig eksamen uden bøger, undervisningsnoter eller andre hjælpemidler. Skriv dit studienummer på alle sider af din besvarelse, ikke navn eller
Læs mereMAM s amningsinformationer
MAM s amningsinformationer Amning et samspil Når du ammer dit barn, handler det ikke kun om mad. Det handler også om nærhed, kærlighed, tillid, men somme tider også om uro, smerter og sorg. For nogle bliver
Læs mereAmning, når dit barn skal opereres
Egne noter: Amning, når dit barn skal opereres Videnscenter for amning af børn med specielle behov Børneafdelingerne Blegdamsvej 9 2100 København Ø Telefon Børneklinikken 3082: 35 45 30 82 Børnekirurgisk
Læs mereSmertehåndtering og smertelindring under fødslen
Pjece til gravide i Region Syddanmark Smertehåndtering og smertelindring under fødslen regionsyddanmark.dk Smertehåndtering og smertelindring under fødslen Måske har du allerede gjort dig nogle overvejelser
Læs mereSe på mig jeg taler til dig
TINGENE OMKRING MIG Rundt om mig er der en masse teknisk udstyr, som du skal vide noget om. Når du kender lidt til det, kan det hjælpe dig til, at du føler dig mere rolig og tryg de første dage, når du
Læs mereGulsot set i et tværfagligt perspektiv
Gulsot set i et tværfagligt perspektiv Skriftlig opgave på Tværfagligt Kursus i Amning Udarbejdet af : Sundhedsplejerske Hanne Elung Fjordvang, Sundhedsplejerske Kirsten Føns Diemer, Sygeplejerske Marianne
Læs mereAmbulant fødsel den første tid hjemme
I er blevet udskrevet fra Fødegangen efter ambulant fødsel. Med denne pjece vil vi give jer relevante informationer og vejledning til den første tid hjemme. KONTAKT I DE FØRSTE DAGE Dagen efter fødslen
Læs mereInformation til patienten Udskrivning fra C1
Information til patienten Udskrivning fra C1 Børneafdeling C1 Hospitalsenheden Vest Indledning Det er en stor omvæltning at komme hjem og blive en familie igen. Det tager meget tid og mange kræfter at
Læs mereBrystløft. Forundersøgelsen: Din tryghed er vores største prioritet:
Brystløft Forundersøgelsen: Ved forundersøgelsen anbefaler vi, at du lader et familiemedlem eller en god veninde deltage, da der er meget information, som efterfølgende kan være svær at huske på. Det er
Læs mereUDMALKNING KAN VÆRE HÅRDT AR- BEJDE I STARTEN
I mange situationer er det en god idé, at du malker ud. Det gælder både lige efter fødslen og senere i ammeperioden. For eksempel hvis: du er adskilt fra dit barn dit barn har brug for ekstra ernæring
Læs mereRUL DIT BARN OM PÅ MAVEN. - og forebyg skæve kranier
RUL DIT BARN OM PÅ MAVEN - og forebyg skæve kranier Når dit barn er vågent, skal det om på maven Væn dit barn til at ligge på maven så meget som muligt, når det er vågent allerede fra første dag efter
Læs mereIndholdsfortegnelse Formålet med pjecen s. 3 Betydningen af at gå i vuggestue/dagpleje s. 3 Pladsanvisningen s. 4 Hvad I kan gøre for jeres barn
Indholdsfortegnelse Formålet med pjecen s. 3 Betydningen af at gå i vuggestue/dagpleje s. 3 Pladsanvisningen s. 4 Hvad I kan gøre for jeres barn s. 4 - Amning og mad s. 5 - Hjælp til at passe jeres barn
Læs mereRen luft til ungerne. Beskyt børn mod tobaksrøg
Ren luft til ungerne Beskyt børn mod tobaksrøg Børn og tobaksrøg I tobaksrøg er der over 4000 kemiske stoffer i form af gasser og ultrafine partikler. Lige efter der er blevet røget, kan man se og lugte
Læs mereFødslen HVORNÅR ER FØDSLEN I GANG? HVORNÅR ER DU I FØDSEL?
I denne pjece kan du få svar på dine spørgsmål om fødslen. Informationen i pjecen gælder for alle fødesteder i Region Nordjylland (Fødegangen på Aalborg Universitetshospital Nord og fødegangene på Sygehus
Læs mereErfaringer er ikke det du oplever. -erfaring er det, du gør ved det, du oplever. (Shirley Maclain) Benthe Dandanell 2010
Erfaringer er ikke det du oplever -erfaring er det, du gør ved det, du oplever. (Shirley Maclain) Temaeftermiddag Fødsler og Traumer 26.10. Arrangeret af Metropols Sundhedsfaglig Efter- og Videreuddannelser
Læs mereCopyright 2019 by Marianne Geoffroy
Copyright 2019 by Marianne Geoffroy All rights reserved. This book or any portion thereofmay not be reproduced or used in any manner whatsoever without the express written permission of the publisher except
Læs mereVelkommen til forældre på neonatalafsnit B56. Regionshospitalet Viborg. Neonatalafsnit B56
Velkommen til forældre på neonatalafsnit B56 Regionshospitalet Viborg Neonatalafsnit B56 Kære forældre Velkommen til neonatalafsnit B56. Vi er en af Region Midtjyllands fire specialafdelinger, der plejer
Læs mereVejledning i udmalkning
Information Vejledning i udmalkning Ammegruppen H5 og H6 OUH Odense Universitetshospital FORORD Denne pjece om udmalkning er tænkt som en vejledning til dig. Din egen mælk er det allerbedste, du kan give
Læs merePRAKTISKE RÅD TIL AMMEHULEN 14 TING DU SKAL VIDE INDEN DIN AMMESTART. Annemaia Doula og Ammespecialist
PRAKTISKE RÅD TIL AMMEHULEN 14 TING DU SKAL VIDE INDEN DIN AMMESTART Annemaia Doula og Ammespecialist PRAKTISKE RÅD TIL AMMEHULEN 14 TING DU SKAL VIDE INDEN DIN AMMESTART PRAKTISK AMMEFORBEREDELSE I slutningen
Læs mereTil patienter og pårørende. Flaskeernæring. Forældreinformation. Vælg farve. Vælg billede. Neonatalafdelingen
Til patienter og pårørende Flaskeernæring Forældreinformation Vælg billede Vælg farve Neonatalafdelingen At give sit barn modermælkserstatning på flaske er for nogen det rigtige valg. For andre kan det
Læs mereInformation til gravide. Planlagt kejsersnit. Elektivt sectio. Vælg farve. Kvalitet Døgnet Rundt. Familiecentret Graviditets- og fødselsklinikken
Information til gravide Planlagt kejsersnit Elektivt sectio Vælg farve Kvalitet Døgnet Rundt Familiecentret Graviditets- og fødselsklinikken Planlagt kejsersnit Aftenen før kejsersnittet Har du, i ambulatoriet,
Læs mereTjek bleen. den viser, hvordan jeres barn har det
Tjek bleen den viser, hvordan jeres barn har det Har jeres barn det godt? Får det nok at spise? I de første dage efter fødslen kommer man let i tvivl. I kan på en meget enkel måde tjekke, at jeres barn
Læs mere19 Fødsels og forældreforberedelse
Område: Sundhedsområdet Afdeling: Afdelingen for Kommunesamarbejde Journal nr.: 08/17804 Dato: 22. marts 2010 Udarbejdet af: Grethe Hylleberg E-mail: Grethe.Hylleberg@regionsyddanmark.dk Telefon: 76631313
Læs mereBOLDMASSAGE STORE BOLDE
BOLDMASSAGE STORE BOLDE Bagsiden af kroppen Stor bold Skumgummi hård massagebold blød massagebold Fitness bold Badebolde Bolden skal på jordomrejse på kroppens yderside samlende Kroppens grænser 1 KROPSSTATUS
Læs mereFødselsreaktioner. Vores sårbarhed som nybagte forældre er forskellige
Fødselsreaktioner Vores sårbarhed som nybagte forældre er forskellige Hvad er en fødselsreaktion * Efter en fødsel gennemlever mange forældre både en psykisk og legemlig forandring. * Stiller store krav
Læs mereFar til et ammebarn. Ammenet.dk. Indhold Hvorfor er det bedst at amme?... 3. Informationsfolder udarbejdet af ammenet.dk, 2008. Det første møde...
2 Far til et ammebarn Informationsfolder udarbejdet af ammenet.dk, 2008 Fordi modermælk giver den bedste start på livet, er det vigtigt at bakke op om amningen. Det kan dog være svært, hvis man som far
Læs mereFar til et ammebarn. Ammenet.dk
12 Far kan ikke amme men hvad kan han så? Han kan alt det samme som mor - undtagen at amme. Vi håber, at denne folder har givet fædre grund til at støtte op om amning og mod på at finde andre måder at
Læs mereRebozo under fødslen Rebozo under fødslen, OUH. November 2012
Rebozo under fødslen Baggrund Rebozo har sin oprindelse i Mellemamerika, hvor metoden er et arbejdsredskab for fødselshjælpere og jordemødre. Brugen af rebozo bredte sig til USA for 20-30 år siden, hvor
Læs mereFødselssmerter kan lindres...
Fødselssmerter kan lindres... Indhold Vand 3 Massage 3 Morfin 4 Lattergas 5 Steriltvandspapler 6 Akupunktur 7 Epidural 8 Pudendus 10 Fødselssmerter kan lindres Der er ikke to fødsler, der er ens. Ligesom
Læs mereBrystformindskende operation
Brystformindskende operation Forundersøgelsen: Ved forundersøgelsen anbefaler vi, at du lader et familiemedlem eller en god veninde deltage, da der er meget information, som efterfølgende kan være svær
Læs mereIgangsættelse af fødslen
Information til gravide Igangsættelse af fødslen Vælg farve Kvalitet Døgnet Rundt Familiecentret Graviditets- og fødselsklinikken Information om igangsættelse af fødslen gsættelse af fødslen sker efter
Læs mereInformationspjece. Suttebrik. Neonatal- og barselsklinikken
Informationspjece Suttebrik Kvalitet Døgnet Rundt Familiecentret Neonatal- og barselsklinikken Til dig, der skal amme med suttebrik Lidt historie Siden midten af 1600-tallet har mødre brugt suttebrik.
Læs mereHøringsvar vedrørende anbefalinger til regionernes organisering af fødeområdet en løbende fødselsforberedelse.
Høringsvar vedrørende anbefalinger til regionernes organisering af fødeområdet. Kære Maria Tølbøll Glavind, Jeg har studeret de 45 sider Krav og faglige anbefalinger til organisering af fødeområdet, som
Læs mereSOV GODT Inspiration til en bedre nats søvn
SOV GODT Inspiration til en bedre nats søvn HVORFOR SOVER VI? Vi sover for at få energi til at være vågne. Søvn giver hvile, mens krop og hjerne bearbejder dagens indtryk og genopbygger kroppen. Søvn er
Læs mereIBCLC Ammekursus 2012/ 2013. Det suttesvage barn. Forfattere: Durita Restorff Ida Clemmensen Janni Ammitzbøll Signe Bujok. Vejleder: Stine Roldgaard
IBCLC Ammekursus 2012/ 2013 Det suttesvage barn Forfattere: Durita Restorff Ida Clemmensen Janni Ammitzbøll Signe Bujok Vejleder: Stine Roldgaard 1 Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 3 2. Case... 3 3.
Læs mereInformation til gravide. Planlagt kejsersnit. Elektivt sectio. Vælg farve. Kvalitet Døgnet Rundt. Familiecentret Graviditets- og fødselsklinikken
Information til gravide Planlagt kejsersnit Elektivt sectio Vælg farve Kvalitet Døgnet Rundt Familiecentret Graviditets- og fødselsklinikken Planlagt kejsersnit Det er besluttet, at din fødsel skal foregå
Læs mereBABYMASSAGE PÅ MAVE OG OVERKROP
BABYMASSAGE PÅ MAVE OG OVERKROP Fælles for alle maveteknikkerne er, at de er effektive til et barn der har ondt i maven, er forstoppet, ikke vil sove eller er uroligt. Hormonet oxytocin frigives ved berøring
Læs mereReeksamen August 2016
Reeksamen August 2016 Titel på kursus: Uddannelse: Semester: Barnets vækst Medicin/Medis bachelor 4. semester Eksamensdato: 12. 08. 2016 Tid: kl. 9.00-12.00 Bedømmelsesform bestået/ikke bestået Vigtige
Læs mereSøvn og. Søvndagbog. Formål med brochuren. Forord. ADHD og. trivsel. Behandling. Søvnproblemer
ADHD og søvn Forord 04 Formål med brochuren 05 ADHD og Søvnproblemer 07 Søvn og trivsel 09 Behandling 12 Søvndagbog 18 Forord ADHD er en såkaldt neuropsykiatrisk forstyrrelse, der oftest præsenterer sig
Læs mereHvilke problemer kan opstå, hvis det trykkede hoved ikke løsnes helt op? En introduktion til Osteopati for spædbørn og større børn
En introduktion til Osteopati for spædbørn og større børn Det er en almindelig opfattelse at spædbørn og børn ikke bør have nogen strukturel stress eller spænding i sin krop, fordi de er så unge. Virkeligheden
Læs mereSe på mig jeg taler til dig
TINGENE OMKRING MIG Rundt om mig er der en masse teknisk udstyr, som du skal vide noget om. Når du kender lidt til det, kan det hjælpe dig til, at du føler dig mere rolig og tryg de første dage, når du
Læs meresov godt Inspiration til en bedre nats søvn
sov godt Inspiration til en bedre nats søvn hvorfor sover vi? Vi sover for at få energi til at være vågne. Søvn giver hvile, mens krop og hjerne bearbejder dagens indtryk og genopbygger kroppen. Søvn er
Læs mereGynækologisk-obstetrisk afd. Y Fødselsregistrering
1 Gynækologisk-obstetrisk afd. Y Fødselsregistrering Alle fødsler Periode start 01.jan 2008 Periode slut 31.dec 2008 Fødsler/døgn 13,3 11 Veerne begyndte Copyright 2002 Perinatal epidemiologisk forskningsenhed,
Læs mereFOREBYG VUGGEDØD og undgå skæv hovedfacon og fladt baghoved. Til sundhedspersonale
FOREBYG VUGGEDØD og undgå skæv hovedfacon og fladt baghoved Til sundhedspersonale 2011 Sundhedsstyrelsen Island Brygge 67 2300 København S Telefon 72 22 74 00 sst@sst.dk www.sst.dk Pjecen kan bestilles
Læs mereFødt for tidligt. Til forældre ved udskrivelse fra hospitalet. www.praematur.dk
Født for tidligt Til forældre ved udskrivelse fra hospitalet Dansk præmatur Forening www.praematur.dk Denne pjece er forfattet og udgivet af: Dansk Præmatur Forening 1. oplag 2007 Oplag: 5.000 eksemplarer
Læs mereForældreinformation. Mor/barn afsnit H6. Børneafdeling H6
Forældreinformation Mor/barn afsnit H6 Børneafdeling H6 Velkommen til afsnit H6 Tillykke med jeres barn! H6 er et mor/barn-afsnit med plads til 12-14 syge, nyfødte børn og deres mødre samt 6 halvintensive
Læs mereHofteskred ustabile hofter
Hofteskred ustabile hofter Du har fået at vide, at dit barn har hofteskred på grund af ustabile hofter. Ved hofteskred forstås, at ledhovedet ikke holdes stabilt på plads i ledskålen, men let kan gå af
Læs mereEpiduralanalgesi under fødslen og ammeetablering
Epiduralanalgesi under fødslen og ammeetablering Case Susanne har netop født parrets andet barn til termin på hospitalet. Fødslen forløb ukompliceret, men Susanne havde undervejs brug for en epiduralblokade.
Læs mere