<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<< MARIOLOGISK ORDLISTE <<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<< MARIOLOGISK ORDLISTE <<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<"

Transkript

1 <<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<< MARIOLOGISK ORDLISTE <<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<< Aflad Ældre teologisk begreb for det, at en synder, som har fortrudt sin synd, stadig mangler at give en relevant erstatning til den eller dem synden gik ud over. Arv og miljø I den traditionelle psykologi og sociologi regnes arv og miljø for at være de dominerende årsager til menneskets tanker og adfærd. Begrebet "fri vilje" anvendes derfor sjældent eller mest metaforisk og som betegnelse for individets subjektive (men falske) oplevelse af sin egen adfærd. Askese Betegnelse for forskellige former for øvelse i selvkontrol. Det kan dreje sig om at faste, at undlade at ryge eller at undlade at tilfredsstille andre af sine behov og lyster. Formålet med askese kan være helbredsmæssigt, men det kan også være at optræne en højere grad af selvdisciplin. Barok Betegnelse for en kunstretning, som opstod i 1500-tallet i Italien og hvis formål var at imødegå det lineære og deterministiske menneskesyn, som havde sin rod i det reformatoriske opgør og i den lutherske teologi. Barokkens æstetiske idealer var baseret på det uforudsigelige, hvilket i kunsten blev illustreret med ikke-lige linjer og ikke-runde cirkler. Formålet var at illustrere den frie vilje og mennesker, som føler og handler både godt og ondt. Barokkens idealer er senere ført videre i den såkaldte neo-barokke stil, som stadig udøves mange steder. Bevidsthed Den kognitive evne, som karakteriserer alt levende, og som hos mennesket er årsag til, at vi kan tænke, tale og styre os selv. Biologisme Troen på at menneskers liv og adfærd er styret af deres gener. Tilhængerne af biologismen afviser eksistensen af en fri vilje og mener sædvanligvis at kriminalitet, fattigdom, dårligt humør, arbejdsløshed og politiske holdninger har deres årsag i generne. Derfor kan man forudsige et menneskes skæbne ved at undersøge dets gener. Det følger heraf, at forestillingen om en "fri vilje" er en illusion og at denne illusion i sig selv har sin rod i de menneskelige gener. Bod Betegnelse for den tilstand, at man mener at skulle give en form for erstatning for noget, som man - efter egen opfattelse - har gjort forkert. Bøn Henvendelse til en højere åndelig instans med et ønske.

2 Calvinisme Ekstrem form for lutheranisme udviklet af den franske jurist Jean Calvin ( ), som hævdede at menneskets skæbne er forudbestemt, og at Gud har bestemt allerede fra fødslen, hvem der skal frelses, og hvem som skal gå fortabt. Guds forudbestemmelse af menneskets skæbne ses i den grad af succes, som mennesket har i denne verden. Er du rig, sund og glad er det et tegn på, at Gud har udvalgt dig til frelse. Ellers går du til fortabelse. Calvinismen hylder den lineære æstetik, og den er endnu mere farve- og billedfjendsk end lutheranismen. Determinisme Samlet betegnelse for den type menneskesyn, som hævder, at menneskets tænkning og adfærd er bestemt af dets gener og/eller af dets sociale miljø. Menneskets adfærd er derfor underlagt naturlovene og kan derfor ikke være styret af en fri vilje. Dramamodellen Analytisk model, som også kan anvendes i mariologien. Modellen generaliserer menneskers adfærd til enten at være i rollen som Forfølger, Offer eller Redder. Interaktionen mellem disse rollemodeller giver i nogen grad forudsigelige resultater, og modellen bruges derfor ofte til manipulation eller som drejebog for film og gode historier. Dynamikker Mariologien ser mennesket som værende bestemt af 4 dynamikker (Viden, Vilje, Etik, Spiritualitet). Disse egenskaber havde Maria i ypperste grad, da hun levede og ved at se os selv i det samme lys kan vi forædle vore egne egenskaber og derved få et bedre liv. Det gælder ikke om at have "mest" af disse egenskaber, men om at få dem til at fungere godt i forhold til den plan, vi har med vores liv. Dæmonisme Betegnelse for teologiske og psykologiske teorier, som beskriver mennesker i almindelighed som værende falske, onde, egoistiske og - som konsekvens af dette - til fare for sine medmennesker. Eksistentiale Livsområde, forståelsesform. Mariologien beskriver et menneskes eksistentialer forstået på den måde, at den giver en systematiseret beskrivelse af den form for individuel selvforståelse, som styrer et menneskes livssyn og generelle adfærd. Etik Læren om godt og ondt. I alle kulturer har man forestillinger om godt og ondt, og dette gælder også i den mariologisk prægede kristne kultur. Den universelle etiske hovedregel er man skal "være mod andre, som man ønsker at disse skal være mod en selv". Folkekirke, den danske Statslig religiøs institution i Danmark, som driver kirker og søger at udbrede den evangelisk-lutherske tro. Folkekirken har mange forskellige interne retninger, hvoraf den - 2 -

3 grundtvigianske er den største. Den rene lutheranisme spiller en begrænset rolle og findes mest i miljøer omkring Indre Mission. Frelse Betyder frigørelse. Fri vilje Den fantastiske egenskab ved det menneskelige sind, at det kan træffe frie beslutninger, som ikke er determineret af dets arv og miljø. Den frie vilje er et mysterium, som ingen psykologi eller videnskab kan forklare, men ikke desto mindre er den et centralt omdrejningspunkt i hele den europæiske kulturudvikling inden for kunst, filosofi og statsvidenskab. Fundamentalisme Troen på at sandheden findes ved at læse en bestemt bog. Sædvanligvis anbefaler fundamentalister af kristen eller islamisk oprindelse, at man finder sandheden i bibelen eller i Koranen. Fækaliekultur I den reformatoriske kulturkamp lavede Lucas Cranach ( ) og andre reformatoriske kunstnere en del tegninger, som viste paven og forskellige munke, som spredte deres fækalier det ene og andet sted. Denne fokusering på fækalierne (urenheden) er gået videre i luthersk inspireret kultur og findes stadig i dansk sprog, hvor det fækale har opnået flere forskellige betydninger, som f.eks. når der tales om "bonderøven", "op i røven", "det er noget lort" og "det vil jeg skide på". Gud Betegnelse for den kraft eller den person, som regnes som værende verdens ultimative skaber og universets herre. Forskellige religioner har forskellige syn på Guds væsen og intentioner, men generelt identificeres han med begreber som kærlighed, retfærdighed og evigt liv. Hedonisme Troen på at et menneske kan opnå lykken gennem uhæmmet forbrug og forfølgelse af egne driftsmål. Hermeneutik Lære om fortolkning. Mariologien er en form for hermeneutik og den hermeneutiske metode går ud på at se mennesket i sin helhed, både som det fremtræder for omgivelserne og sådan som det ser og forstår sig selv. Intention Betegnelse for det viljesmæssige ønske om at udføre en bestemt handling

4 Ikon En ikon er et billede. I kirkelig sammenhæng er der tale om afbildning af scener fra bibelen. I forbindelse med mariologien anvendes ofte Maria-ikoner, som bruges til dekoration og som hjælp til bøn og meditation. Johari-vinduet Psykologisk model, som viser menneskets egenskaber i 4 dele, efter om vi selv kan se dem eller ikke kan se dem, og efter om andre kan se dem eller ikke kan se dem. Modellen er meget vigtig for at forstå, hvordan testning virker, og for at udpege de eksistentialer (se dette), som et menneske kan få gevinst af at arbejde med. Katolicisme Betegnelse for den kristendom, som anerkender kirkens historiske udvikling og beslutningerne på de første konciler. Katolikker findes i flere udgaver: Romerske katolikker, ortodokse katolikker og kaldæiske katolikker. Den romersk-katolske kirke er verdens største og ledes af paven i Rom. Kristendom Betegnelse for den religion, som blev stiftet af Jesus, og som har hans korsfæstelse og dens frelsende virkning som sit udgangspunkt. Kærlighed Menneskets tiltrækning til og positive ønske om have samvær med og at gøre godt for et andet menneske, et dyr eller en genstand. Kærlighedsbud, Det dobbelte Kristendommen og de fleste andre religioner baserer deres etik på den gyldne regel, at man skal "være mod sin næste, som man ønsker at denne skal være mod en selv", og at man skal "elske sin næste som sig selv" (Matt 22,37-40). Lighed I robotinspirerede kulturer er den lige linje, den lige række og den sociale lighed et ideal. Dette ideal fremføres som politisk mål, og mennesker og firmaer, som adskiller sig væsentligt fra andre, vil kunne risikere sanktioner, da de ikke følger ligheden. Ligheden søges altså realiseret ved, at borgerne i nogen grad forventes at leve og tænke ens. Lutheranisme Det menneskesyn, som Martin Luther ( ) beskrev i sin - efter egen mening - vigtigste bog, som handlede om "Den trælbundne vilje" (udgivet på Aros Forlag). Iflg. dette menneskesyn har mennesket ikke en fri vilje og handler altid ondt. Lutheranisme bliver derfor ofte identificeret med dæmonisme. Mariologi Menneskesyn og livsfilosofi, som bygger på det marianske ideal, og som bruger dette ideal som model for en analytisk og spirituel praksis

5 Mariologisk Analyse Dialogisk udviklingsproces, som laves af to eller flere mennesker på grundlag af den mariologisk profil. Mariansk Communion (MC) Communio er latin og betyder fællesskab. MC er et struktureret, intensivt gruppesamvær, hvor et antal mennesker fortæller om dem selv ud fra en liste med spørgsmål udarbejdet og struktureret efter mariologiens 4 dynamikker. Mariologisk model Analysemodel med 8 felter, som viser mariologiens fire dynamikker, som disse ser ud når de ses af personen selv sammenlignet med de samme dynamikker, som de ses af omgivelserne. Modellen kan også anvendes til analyse af organisationer, og formålet er i alle tilfælde at finde de forskelle, der er mellem egen oplevelse og omgivelsernes oplevelse. Generelt gælder det, at jo større forskel der er mellem disse perspektiver, jo flere problemer er der. Til gengæld er udviklingsmulighederne også større hos mennesker og i organisationer, hvor forskellen er stor mellem det indre og det ydre syn på dynamikkerne. Mariologisk Profil Et søjlediagram, som fremkommer, når et menneske har udfyldt en mariologisk test, og når de derved fremkomne testdata sættes i relation til et statistisk gennemsnit af andre menneskers score på de samme spørgsmål. Derved viser profilen på hvilke dynamikker, den pågældende person ligger over eller under gennemsnittet. Mariologisk æstetik Betegnelse for den form for æstetik, som - inspireret af barokken - hylder den skæve linje, den ikke-runde cirkel, mange farver, mennesket og forskelligheden som æstetiske idealer. Mariologisk æstetik er en del af den kulturkamp, som mariologien indgår i og adskiller sig derfor fra den monokrome og lineære æstetik, som har sin oprindelse i robotpsykologien og billedet af det trælbundne og syndefulde menneske. Meditation Betegnelse for målrettet mental aktivitet, som søger at rense bevidstheden for dårlige tanker for derved at skabe plads for freden og den positive energi. Menneskesyn Den generelle opfattelse, som en bestemt form for psykologi eller teologi har af det at være menneske. Model Et forenklet billede af virkeligheden. Naturlig etik Den almene etiske indstilling, som mennesker altid og overalt har haft. Offer Det at et menneske lider nød og tab på grund af andres handlinger

6 Offerholdning Det at se sig selv som altid værende offer for andres handlinger og dermed ude af stand til at ændre og forbedre sin egen situation. Offerholdninger trives især i miljøer, hvor den deterministiske psykologi er dominerende. Papisme Den opfattelse at paven i Rom er ufejlbarlig, og at al søgen efter sandheden derfor må tage sit udgangspunkt i, hvad den til enhver tid regerende pave måtte mene om det aktuelle spørgsmål. Protestantisme Fælles betegnelse for de religiøse retninger, hvis lære er baseret på ønsket om at protestere imod paven og den romersk-katolske kirke, som man er uenig med. Der findes over forskellige sekter af protestantisk art, og de fleste har - historisk set - deres udgangspunkt i de reformatoriske stridigheder i 1500-tallet. Psykologi Læren om menneskers tænkning og adfærd. Der findes mange typer af psykologi, og flere af dem bygger på et menneskesyn, som er i modstrid med mariologien. Det gælder f.eks. for freudianismen og behaviorismen, som tror, at menneskets adfærd er determineret af dets indre drifter (Freud) eller ydre miljø (Skinner). Racisme Betegnelse for den lære, at en menneskelig "race" (etnicitet) er bedre end de andre, og at denne race dermed har moralske rettigheder, som andre ikke har. Retfærdighed Betegnelse for den tilstand, hvor to eller flere individer modtager de samme goder, eller hvor godernes fordeling er bestemt af gensidigt accepterede forudsætninger. Mennesker søger som regel retfærdighed, men livet som sådant er ikke retfærdigt. Robotkultur De kulturer hvor det forudsigelige, det lineære og det socialt tilpassede anses for at være bedre end det uforudsigelige, det ikke-lineære og det socialt utilpassede. Robotkulturer karakteriseres ved en negativ indstilling til den frie vilje, som anses for at være en illusion eller et propagandistisk begreb. Robotpsykologi Betegnelse for den form for psykologi, som hævder, at mennesket ikke har en fri vilje, fordi dets tænkning og adfærd er bestemt af dets gener, behov, drifter, miljø, sprog eller kultur. Sakramente Teologisk begreb for en hellig handling. I den kristne religion regnes dåb og nadver som værende sakramenter, men da Gud er for alle, er sakramenter også for alle. Derfor kan alle - 6 -

7 ritualiserede handlinger, som er til gavn og glæde for mennesker, i en vis forstand regnes som værende sakramenter. Samvittighed Den instans, som fortæller ethvert menneske hvad, der er rigtigt og hvad der er forkert i moralsk henseende. Et menneskes samvittighed kan godt tilsige dette menneske at gøre noget, som andre mener er forkert, eller som det pågældende individ på et senere tidspunkt fortryder. Samvittigheden er ikke perfekt, men i den aktuelle situation er den altid den bedste vejleder. Sjæl Den egenskab, der adskiller det levende menneske fra det døde. Sjælen kan ikke måles og vejes med alment anerkendte videnskabelige metoder. Det hævdes i de fleste religioner, at sjælen forlader kroppen efter døden og går videre til livet i en anden verden. Sygdom Man skelner mellem fysiske og psykiske sygdomme, og de sidstnævnte er karakteriseret ved, at det pågældende menneske har en unormal og afvigende adfærd. Hvad der er unormalt og afvigende afhænger dog af, hvad normen er, og i lineært prægede kulturer giver det væsentligt mere mening at tale om at være "afviger", end det gør i ikke-lineære kulturer. Derfor er diagnosen "psykisk syg" mere udbredt i de skandinaviske lineære (effektive) kulturer end i de sydeuropæiske ikke-lineære (ikke-effektive) kulturer. Synd, religiøs Det at overtræde en bestemt religions forskrifter for adfærd. Kristne må f.eks. kun have én ægtefælle, og muslimer må ikke spise svinekød. Overtrædelse af disse påbud er en synd set ud fra den pågældende religions synsvinkel, men ikke set ud fra andre religioners synsvinkel. Synd, universel Det at gøre uagtsom eller intentionel skade på sig selv eller andre. Den form for adfærd, som kan regnes for at være en universel syndig, er den, som alle mennesker er enige om fører til noget dårligt og som derfor er forbudt i alle kulturer. Typisk kan det dreje sig om drab, tyveri eller legemsbeskadigelse. Social kapital Rigdom er ikke kun materiel, men også social og spirituel. At have megen social kapital vil sige at have flere gode relationer til andre mennesker, som man kan drage nytte af, når man har brug for det. Det gælder for social kapital på samme måde som for økonomisk kapital, at den skabes gennem arbejde og investering. Det, man skal investere for at opbygge sin sociale kapital, er især tid. Spiritualitet Et menneskes tro på eksistensen af en større og højere virkelighed end den, naturvidenskaben beskæftiger sig med, hvilket sædvanligvis indbefatter troen på en form for liv efter døden

8 Synd Det at handle bevidst eller uagtsomt til skade for sig selv eller andre. Transformation Det at et menneske forandrer sig. Mariologien er et redskab til målrettet transformation. Trosfrelse Religiøst baseret teori om, at man bliver "frelst" (frisat) hos Gud, hvis man tror på et eller andet. I kristne sekter drejer det sig sædvanligvis om, at man skal "tro på Jesus" eller på bibelen, og i den klassiske lutheranisme ses denne tro (ikke den praktiske adfærd) som værende det eneste kriterium for, at et menneske kommer i Himmelen. Trælbunden vilje Det af Luther brugte udtryk til at illustrere menneskets manglende vilje og evne til at gøre godt i en ond verden. Universalisme Troen på at sandheden er universel. Hvis Gud eksisterer, er han Gud for alle mennesker, ikke kun for tilhængerne af en bestemt bog, eller en bestemt teolog eller profet. Der er mange veje til det gode liv, og hver enkelt må søge efter den, som passer ham bedst. Men selv om man har fundet denne vej, betyder det ikke, at alle andre, som følger andre veje, tager fejl. Der er mange veje til sandheden og mange veje til Gud. Vilje Et menneskes evne til at styre sig selv gennem målrettet handling. Viljen som funktion Karakteristisk for mariologien er troen på den frie vilje, som - set som billede - udelukker en livsbane, som bare går ligeud. Maskiner går ligeud, men levende mennesker går til siden og i krumme og uforudsigelige baner. Robotpsykologien - mariologiens modsætning - er karakteriseret ved troen på, at mennesket ikke har en fri vilje, og at dets handlinger derfor kan forudsiges. Den universelle beskrivelse af menneskers adfærd som et produkt af arv og miljø, men under kontrol af den frie vilje: adfærd = arv miljø fri-vilje Forskellen mellem robotpsykologi og mariologi er at værdien af den sidste faktor (fri-vilje) i den deterministiske psykologi regnes for at være nul, medens den i mariologien regnes for at være en vilkårligt positiv størrelse. Visse former for calvinisme og robotpsykologi søger at beskrive menneskers adfærd gennem lineære funktioner (adfærd = arv miljø), hvor miljøet hævdes at være den eneste variable, og dermed den eneste mulighed et menneske har for at ændre sin skæbne. Vinder og taber Psykologiske og magtsociologiske begreber til betegnelse af de to yderpoler for målrettet adfærd. Vinder er den, som når sine mål. Taber er den, som intet opnår

9 Ånd Den egenskab, der adskiller det levende væsen (dyr eller menneske) fra det døde. <<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<< Jakob Munck 23/2-2013//1.2k - 9 -

Protestantisme og katolicisme

Protestantisme og katolicisme Protestantisme og katolicisme Protestantisme og katolicisme er begge en del af kristendommen. Men hvad er egentlig forskellen på de to kirkeretninger? Bliv klogere på det i denne guide, som giver dig et

Læs mere

DE TRE HOVEDRETNINGER I KRISTENDOM

DE TRE HOVEDRETNINGER I KRISTENDOM SIDE 1 AF SOFIE HYLDIG REIMICK LEKTOR I HISTORIE OG RELIGION, AARHUS KATEDRALSKOLE DE TRE HOVEDRETNINGER I KRISTENDOM ÉN KRISTENDOM ELLER FLERE KRISTENDOMME? Kristendom opstod og udviklede sig til en selvstændig

Læs mere

Nutid: Teksten i dag Hvad bruger religiøse mennesker teksten til i dag?

Nutid: Teksten i dag Hvad bruger religiøse mennesker teksten til i dag? Kopiside 3 A Fortællinger Kopiside 3 B Fortællinger Hvad handler teksten om? Opstil de vigtigste punkter. Hvordan præsenterer teksten modsætninger såsom godt-ondt, mand-kvinde, Gud-menneske? Modsætninger

Læs mere

ETIK I TEORI OG PRAKSIS

ETIK I TEORI OG PRAKSIS ETIK I TEORI OG PRAKSIS - Hvad gør vi?! Etik og Kristen etik i en bioetisk sammenhæng Ved Anne Mette Fruelund Andersen Bioetik Definition: Overvejelser over etiske problemer i tilknytning til udvikling

Læs mere

Læseplan for Religion

Læseplan for Religion Formål Læseplan for Religion Formålet med religionsundervisningen er At styrke elevernes identitet og deres syn på fremtiden. At eleverne skal opnå en viden om deres egen religion og have kendskab til

Læs mere

Arbejdsform: Klasseundervisning og samtale, gruppearbejde og individuelle øvelser.

Arbejdsform: Klasseundervisning og samtale, gruppearbejde og individuelle øvelser. Årsplan 6-7. klasse 2016/2017 Eleverne har 2 lektioner om ugen i skoleåret. I faget religion vil der i løbet af året bliver arbejdet med nedenstående temaer. Undervisningen er bygget op omkring clio online

Læs mere

Hvad er mariologi? Jakob Munck

Hvad er mariologi? Jakob Munck Hvad er mariologi? Jakob Munck - 2 - HVAD ER MARIOLOGI? *** INDLEDNING... - 4 - *** HVAD ER MARIOLOGI?... - 6 - *** MARIA OG DE STORE RELIGIONER... - 15 - *** HVIS MARIA VAR STATSMINISTER!... - 21 - ***

Læs mere

Prædiken til 4.s.e.påske, 2016, Vor Frue kirke. Tekst: Johannes 8,28-36. Salmer: 10, 434, 339, 613 / 492, 242, 233, 58. Af domprovst Anders Gadegaard

Prædiken til 4.s.e.påske, 2016, Vor Frue kirke. Tekst: Johannes 8,28-36. Salmer: 10, 434, 339, 613 / 492, 242, 233, 58. Af domprovst Anders Gadegaard Prædiken til 4.s.e.påske, 2016, Vor Frue kirke. Tekst: Johannes 8,28-36. Salmer: 10, 434, 339, 613 / 492, 242, 233, 58. Af domprovst Anders Gadegaard Hvad er frihed? Vi taler mest om den ydre frihed: Et

Læs mere

MARIOLOGI OG LEDELSE ---------------------------------------------------------------------------------------------------

MARIOLOGI OG LEDELSE --------------------------------------------------------------------------------------------------- MARIOLOGI OG LEDELSE --------------------------------------------------------------------------------------------------- Jeg er klar over, at titlen på denne artikel vil virke mystisk på mange mennesker.

Læs mere

Lindvig Osmundsen. Prædiken til sidste s.e.helligtrekonger 2015.docx 25-01-2015 side 1

Lindvig Osmundsen. Prædiken til sidste s.e.helligtrekonger 2015.docx 25-01-2015 side 1 25-01-2015 side 1 Prædiken til sidste s. e. Hellig 3 Konger 2015. Tekst: Matt. 17,1-9 Hvem skal vi tro på? Moses, Muhammed eller Jesus? I 1968 holdt Kirkernes Verdensråd konference i Uppsala i Sverige,

Læs mere

Undervisningsmateriale til indskoling med digitalt værktøj: Puppet Pals

Undervisningsmateriale til indskoling med digitalt værktøj: Puppet Pals Undervisningsmateriale til indskoling med digitalt værktøj: Puppet Pals Kristendomskundskab (1.-3. klasse) Færdighedsmål: Livsfilosofi og etik: Eleven kan udtrykke sig om den religiøse dimension ud fra

Læs mere

Kristendom på 7 x 2 minutter

Kristendom på 7 x 2 minutter Kristendom på 7 x 2 minutter Der er skrevet tusindvis af tykke bøger om kristendommen. Men her har jeg skrevet kort og enkelt, hvad den kristne tro går ud på. Det har jeg samlet i syv punkter, som hver

Læs mere

Maria ikon og spiritualitet

Maria ikon og spiritualitet Maria ikon og spiritualitet Jakob Munck Indhold *** Indledning... - 4 - *** Hvad er mariologi?... - 5 - *** Maria... - 6 - ** Hvem er Maria?... - 6 - ** Det horisontale og det vertikale Mariabillede...

Læs mere

KRISTENT PÆDAGOGISK INSTITUT Materiale knyttet til Katekismus Updated Hentet fra www.katekismusprojekt.dk

KRISTENT PÆDAGOGISK INSTITUT Materiale knyttet til Katekismus Updated Hentet fra www.katekismusprojekt.dk Hvordan forstå Trosbekendelsen? Af Carsten Hjorth Pedersen Som en hjælp til at forstå, hvad der menes med teksten i Katekismus Updated, gives her nogle forklaringer. I hvert afsnit citeres først teksten

Læs mere

Lindvig Osmundsen. Prædiken til 12.s.e.trinitatis side 1. Prædiken til 12. søndag efter trinitatis 2016 Tekst. Matt. 12,31-42.

Lindvig Osmundsen. Prædiken til 12.s.e.trinitatis side 1. Prædiken til 12. søndag efter trinitatis 2016 Tekst. Matt. 12,31-42. side 1 Prædiken til 12. søndag efter trinitatis 2016 Tekst. Matt. 12,31-42. Hvor er det dejligt at man kan bruge ord, til at tale med. Hvor er det dejligt at man har ører så man kan høre hvad der bliver

Læs mere

Maria ikon og spiritualitet

Maria ikon og spiritualitet Maria ikon og spiritualitet Jakob Munck Indhold *** Indledning...- 4 - *** Hvad er mariologi?...- 5 - *** Maria...- 6 - ** Hvem er Maria?...- 6 - ** Det horisontale og det vertikale Mariabillede...- 10

Læs mere

I 4.-6.-klaser arbejdes der hen mod, at eleverne får et mere bevidst forhold til at anvende faglige begreber og det religiøse sprogs virkemidler.

I 4.-6.-klaser arbejdes der hen mod, at eleverne får et mere bevidst forhold til at anvende faglige begreber og det religiøse sprogs virkemidler. I 4.-6.-klaser arbejdes der hen mod, at eleverne får et mere bevidst forhold til at anvende faglige begreber og det religiøse sprogs virkemidler. Det skal medvirke til, at eleverne bliver i stand til at

Læs mere

menneske- OG DIAKOnISYn blaakors.dk

menneske- OG DIAKOnISYn blaakors.dk menneske- OG DIAKOnISYn blaakors.dk 1 Forord Blå Kors Danmark er en diakonal organisation, som arbejder på samme grundlag som folkekirken: Bibelen og de evangelisk-lutherske bekendelsesskrifter. I Blå

Læs mere

Kristne Kerneværdier 2012 2013

Kristne Kerneværdier 2012 2013 Troen kommer altså af det, der høres, og det, der høres, kommer i kraft af Kristi ord Rom 10,17 Se i dette program om der skulle være kursustilbud, du har lyst til at deltage i! En kursusaftens forløb:

Læs mere

19. s. Trin. 2011. Højmesse 3 289 675 // 319 492 14. Kan man se troen?

19. s. Trin. 2011. Højmesse 3 289 675 // 319 492 14. Kan man se troen? 1 19. s. Trin. 2011. Højmesse 3 289 675 // 319 492 14 Kan man se troen? 1. Vi synger to Martin Luther salmer i dag. Og det har sin anledning, som nok ingen umiddelbart tænker på. Og jeg havde måske også

Læs mere

Konsekvenspædagogikkens forståelse for sociale normer

Konsekvenspædagogikkens forståelse for sociale normer 2 sp. kronik til magasinet Konsekvenspædagogikkens forståelse for sociale normer Det sociale er et menneskeligt grundvilkår og derfor udgør forståelsen for og fastholdelsen af de sociale normer et bærende

Læs mere

Begravelse. I. Længere form Vejledende ordning

Begravelse. I. Længere form Vejledende ordning Begravelse Der anføres i det følgende to begravelsesordninger: en længere og en kortere. Begge kan anvendes ved jordfæstelse og ved bisættelse (brænding). Ordningerne er vejledende, men jordpåkastelsen

Læs mere

Sidste søndag i kirkeåret I Salmer: 732, 332, 695, 365, 217, 431

Sidste søndag i kirkeåret I Salmer: 732, 332, 695, 365, 217, 431 Sidste søndag i kirkeåret I Salmer: 732, 332, 695, 365, 217, 431 Det er sidste søndag i kirkeåret og teksten om verdensdommen kan næsten lyde som en dør der bliver smækket hårdt i. Vi farer sammen, vender

Læs mere

Tro og ritualer i Folkekirken

Tro og ritualer i Folkekirken Tro og ritualer i Folkekirken 1) Kristendommen har været den største religion i Danmark i mere end tusind år. I løbet af de sidste 30 år er der sket en forandring med religion i det danske samfund, fordi

Læs mere

Vi har ganske givet vore egne eksempler, som vi bærer rundt på af store og små brud, der er sket. Nogle af os har brud, der endnu gør ondt.

Vi har ganske givet vore egne eksempler, som vi bærer rundt på af store og små brud, der er sket. Nogle af os har brud, der endnu gør ondt. 1. søndag efter påske Brændkjær 408-300 - 54-249 -236, v. 5-6 218 Vi ved som regel, når vi har dummet os, når vi har begået en fejl. Vi har vel prøvet det alle sammen. Har prøvet at sige det, der ikke

Læs mere

Fold Kristendomsprofilen ud... på gulvet og i udvalgsarbejdet

Fold Kristendomsprofilen ud... på gulvet og i udvalgsarbejdet Kristendomsprofilen skal være en levende og dynamisk profil. En profil der også i fremtiden vil blive justeret, reformuleret og udviklet. Ligesom KFUM og KFUK er en levende og dynamisk bevægelse, skal

Læs mere

Som allerede nævnt og oplevet i gudstjenesten, så har dagens gudstjeneste også lidt farve af bededag.

Som allerede nævnt og oplevet i gudstjenesten, så har dagens gudstjeneste også lidt farve af bededag. Gudstjeneste i Skævinge & Lille Lyngby Kirke den 18. maj 2014 Kirkedag: 4.s.e.påske/B Tekst: Joh 8,28-36 Salmer: SK: 588 * 583 * 492 * 233,2 * 339 LL: 588 * 338 * 583 * 492 * 233,2 * 339 Som allerede nævnt

Læs mere

Gudstjeneste i Skævinge Kirke den 25. maj 2015 Kirkedag: 2. pinsedag/a Tekst: Joh 3,16-21 Salmer: SK: 289 * 331 * 490 * 491 * 298,3 * 287

Gudstjeneste i Skævinge Kirke den 25. maj 2015 Kirkedag: 2. pinsedag/a Tekst: Joh 3,16-21 Salmer: SK: 289 * 331 * 490 * 491 * 298,3 * 287 Gudstjeneste i Skævinge Kirke den 25. maj 2015 Kirkedag: 2. pinsedag/a Tekst: Joh 3,16-21 Salmer: SK: 289 * 331 * 490 * 491 * 298,3 * 287 Begyndelsen af evangeliet: Således elskede Gud verden, at han gav

Læs mere

endegyldige billede af, hvad kristen tro er, er siger nogen svindende. Det skal jeg ikke gøre mig til dommer over.

endegyldige billede af, hvad kristen tro er, er siger nogen svindende. Det skal jeg ikke gøre mig til dommer over. Mariæ Bebudelsesdag, den 25. marts 2007. Frederiksborg slotskirke kl. 10. Tekster: Es. 7,10-14: Lukas 1,26-38. Salmer: 71 434-201-450-385/108-441 - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - -

Læs mere

teentro Oversigt over temaer 1. Lær hinanden at kende 2. En Gud derude 3. Gud hernede 4. Hvorfor kom Jesus? frikirkelig konfirmation

teentro Oversigt over temaer 1. Lær hinanden at kende 2. En Gud derude 3. Gud hernede 4. Hvorfor kom Jesus? frikirkelig konfirmation teentro frikirkelig konfirmation Oversigt over temaer 1. Lær hinanden at kende Målet med denne samling er at have det sjovt og lære hinanden at kende. For at både du og teenagerne skal få mest muligt ud

Læs mere

Artikler om mariologi

Artikler om mariologi Artikler om mariologi Jakob Munck - 2 - ARTIKLER OM MARIOLOGI *** HVAD ER MARIOLOGI?... - 4 - *** HVIS MARIA VAR STATSMINISTER!... - 13 - *** MARIOLOGI OG ROBOTPSYKOLOGI... - 22 - *** KATOLICISME, PROTESTANTISME

Læs mere

Religion på Rygaards skole

Religion på Rygaards skole Religion på Rygaards skole FAGFORMÅL: Formålet med undervisningen i religion er: At eleven opnår forståelse for den religiøse dimensions betydning for livsopfattelsen hos det enkelte menneske og dets forhold

Læs mere

SAML SELV EN LUTHERROSE DU KAN FÅ MED HJEM KREATIV

SAML SELV EN LUTHERROSE DU KAN FÅ MED HJEM KREATIV SAML SELV EN LUTHERROSE DU KAN FÅ MED HJEM KREATIV Hvordan opstod rosen, og hvad betyder de forskellige elementer i tegningen? Martin Luther kaldte selv lutherrosen for et teologisk kendetegn. Hvis man

Læs mere

Retfærdighed: at Jesus går til Faderen. Det retfærdige er, at noget sker som Gud vil, altså efter Guds vilje. Det retfærdige

Retfærdighed: at Jesus går til Faderen. Det retfærdige er, at noget sker som Gud vil, altså efter Guds vilje. Det retfærdige Gudstjeneste i Skævinge & Lille Lyngby Kirke den 3. maj 2015 Kirkedag: 4.s.e.påske/A Tekst: Joh 6,5-15 Salmer: SK: 722 * 393 * 600* 310,2 * 297 LL: 722 * 396 * 393 * 600* 310,2 * 297 Kristne menneskers

Læs mere

Årsplan Skoleåret 2012/13 Kristendom. Skolens del og slutmål i kristendom kan læses på skolen hjemmeside.

Årsplan Skoleåret 2012/13 Kristendom. Skolens del og slutmål i kristendom kan læses på skolen hjemmeside. Årsplan Skoleåret 2012/13 Kristendom Skolens del og slutmål i kristendom kan læses på skolen hjemmeside. Årsplan Kristendomskundskab 1. årgang 2012/2013 Periode og emne Materialer Metode/arbejdsform Mål

Læs mere

Prædiken til 5. søndag efter påske.

Prædiken til 5. søndag efter påske. Prædiken til 5. søndag efter påske. Salmer: Indgangssalme: DDS 743: Nu rinder solen op af østerlide Salme mellem læsninger: DDS 636: Midt i alt det meningsløse Salme før prædikenen: DDS 367: Vi rækker

Læs mere

Men, når vi så har fundet troen på, at det med Gud og Jesus er sandt og meningsfuldt, hvad så?

Men, når vi så har fundet troen på, at det med Gud og Jesus er sandt og meningsfuldt, hvad så? Gudstjeneste i Skævinge & Lille Lyngby Kirke den 9. oktober 2016 Kirkedag: 20.s.e.Trin/B Tekst: Es 5,1-7; Rom 11,25-32; Matt 21,28-44 Salmer: SK: 9 * 347 * 352 * 369 * 477 * 361 LL: 192 * 447 * 449 * 369

Læs mere

Årsplan for kristendom i 2.a

Årsplan for kristendom i 2.a Årsplan for kristendom i 2.a Fællesmål: Formålet med undervisningen i kristendomskundskab er, at eleverne opnår kundskaber til at forstå den religiøse dimensions betydning for livsopfattelsen hos det enkelte

Læs mere

til vores medmennesker, og vi kan ændre på vores egen adfærd, og leve efter De ti Bud i forhold til Gud og næsten.

til vores medmennesker, og vi kan ændre på vores egen adfærd, og leve efter De ti Bud i forhold til Gud og næsten. Gudstjeneste i Gørløse & Lille Lyngby Kirke den 27. juli 2014 Kirkedag: 6.s.e.Trin/B Tekst: Matt 19,16-26 Salmer: Gørløse: 402 * 356 * 414 * 192 * 516 LL: 402 * 447 * 449 *414 * 192 * 512,2 * 516 I De

Læs mere

Bededag 1. maj 2015. Tema: Omvendelse. Salmer: 496, 598, 313; 508, 512. Evangelium: Matt. 3,1-10

Bededag 1. maj 2015. Tema: Omvendelse. Salmer: 496, 598, 313; 508, 512. Evangelium: Matt. 3,1-10 Kl. 10.00 Burkal Kirke Tema: Omvendelse Salmer: 496, 598, 313; 508, 512 Evangelium: Matt. 3,1-10 Store Bededag blev indført i 1686 for at slå mange forskellige bods- og bededage sammen til én dag. Meningen

Læs mere

Prædiken til seksagesima søndag d. 31/1 2016. Lemvig Bykirke kl. 10.30, Herning Bykirke 15.30 v/ Brian Christensen

Prædiken til seksagesima søndag d. 31/1 2016. Lemvig Bykirke kl. 10.30, Herning Bykirke 15.30 v/ Brian Christensen Prædiken til seksagesima søndag d. 31/1 2016. Lemvig Bykirke kl. 10.30, Herning Bykirke 15.30 v/ Brian Christensen Tekst: Es 45,5-12;1. kor 1,18-25; Mark 4,26-32 Og Jesus sagde:»med Guds rige er det ligesom

Læs mere

Fra årsplan til emneudtrækning

Fra årsplan til emneudtrækning Fra årsplan til emneudtrækning Tema Problemstilling Tekster/andre udtryksformer Udvalgte Færdighedsog vidensmål Bibelske fortællinger/lig- nelser Hvad er lignelser og hvad kendetegner denne udtryksform?

Læs mere

Årsplan Skoleåret 2014/2015 Kristendom Nedenfor følger i rækkefølge undervisningsplaner for skoleåret 14/15. Skolens del og slutmål følger

Årsplan Skoleåret 2014/2015 Kristendom Nedenfor følger i rækkefølge undervisningsplaner for skoleåret 14/15. Skolens del og slutmål følger Årsplan Skoleåret 204/205 Kristendom Nedenfor følger i rækkefølge undervisningsplaner for skoleåret 4/5. Skolens del og slutmål følger folkeskolens fællesmål slut 2009. Årsplan for kristendom FAG: Kristendom

Læs mere

FRI VILJE. eller frie valg? Erik Ansvang.

FRI VILJE. eller frie valg? Erik Ansvang. 1 FRI VILJE eller frie valg? Erik Ansvang www.visdomsnettet.dk 2 FRI VILJE eller frie valg? Af Erik Ansvang Fri vilje determinisme? I Matthæusevangeliet (kap. 26, 42) kan man læse, at Jesus i Getsemane

Læs mere

2. søndag efter påske

2. søndag efter påske 2. søndag efter påske Salmevalg 408: Nu ringer alle klokker mod sky 664: Frelseren er mig en hyrde god 217: Min Jesus, lad mit hjerte få 227: Som den gyldne sol frembryder 42: I underværkers land jeg bor

Læs mere

Det er det kristne opstandelseshåb, at der i døden er opstandelse og liv i evigheden hos Gud i Himlen.

Det er det kristne opstandelseshåb, at der i døden er opstandelse og liv i evigheden hos Gud i Himlen. Gudstjeneste i Skævinge & Lille Lyngby Kirker den 3. november 2013 Kirkedag: Allehelgensdag/A Tekst: Matt 5,1-12 Salmer: SK & LL: 402 * 566 * 571 * 787 * 569 Langt de fleste af os, vil der en dag blive

Læs mere

Trænger evangeliet til en opgradering?

Trænger evangeliet til en opgradering? Trænger evangeliet til en opgradering? Holdningen til evangeliet Træk, man gerne vil acceptere: Kirkens ritualer (Dåb, vielser, begravelser) Kirkens sociale engagement Kirkens omsorg for børn og ældre

Læs mere

Prædiken til sidste søndag i kirkeåret, Matt 25,31-46. 1. tekstrække. Urup Kirke. Søndag d. 24. november 2013 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal.

Prædiken til sidste søndag i kirkeåret, Matt 25,31-46. 1. tekstrække. Urup Kirke. Søndag d. 24. november 2013 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal. 1 Urup Kirke. Søndag d. 24. november 2013 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til sidste søndag i kirkeåret, Matt 25,31-46. 1. tekstrække Salmer DDS 732: Dybt hælder året i sin gang DDS 569: Ja, engang

Læs mere

Kristendommens Udvikling

Kristendommens Udvikling Obligatorisk projektopgave 9. klasse Kristendommens Udvikling 9. klasse, Ejby Skole Vejledere: Linda Seslef og Steffen Petersen Obligatorisk projektopgave 9. klasse Indholdsfortegnelse Forord.. Metodeafsnit

Læs mere

Selam Friskole. Religion. Målsætning og læseplan

Selam Friskole. Religion. Målsætning og læseplan Selam Friskole Religion Målsætning og læseplan September 2009 Religionsundervisning Formål for faget Formålet med undervisningen i kundskab til islam er, at eleverne erkender og forstår, at den religiøse

Læs mere

Det er en konflikt som rigtigt mange mennesker vil kende til.

Det er en konflikt som rigtigt mange mennesker vil kende til. Tekster: Sl 84, Rom 12,1-5, Luk 2,41-52 Salmer: Evangeliet, vi lige har hørt åbner i flere retninger. Det har en dobbelttydighed, som er rigtigt vigtig ikke bare for at forstå dagens evangelium, men det

Læs mere

Havde Luther en teologi om Guds rige?

Havde Luther en teologi om Guds rige? Havde Luther en teologi om Guds rige? Nej Guds rige er ikke et centralt begreb i luthersk teologi, (TRE 15,221) Paul Althaus Oswald Bayer C.F. Wisløff Fadervor i Luthers store katekismus, 2. bøn Men som

Læs mere

ÅR A, B og C LANGFREDAG

ÅR A, B og C LANGFREDAG ÅR A, B og C LANGFREDAG 1. For Kirken: Kære kristne, lad os bede for Guds hellige Kirke, at vor Gud og Herre vil skænke den fred, enhed og beskyttelse over hele jorden, så vi i vort liv kan herliggøre

Læs mere

365 Guds kærlighed ej grænse ved, 723 Naturen holder pinsefest

365 Guds kærlighed ej grænse ved, 723 Naturen holder pinsefest Joel 3,1-5, Rom 8,31b-39, Joh 17,20-26 Salmer: Lihme 9.00 749 I Østen, 292 Kærligheds og sandheds Ånd!, 365 Guds kærlighed ej grænse ved, 723 Naturen holder pinsefest Lem 10.30 749 I Østen, Dåb: 448, 292

Læs mere

Lindvig Osmundsen. Prædiken til 1. søndag i fasten side 1. Prædiken til 1. søndag i fasten 201. Tekst. Luk. 22,

Lindvig Osmundsen. Prædiken til 1. søndag i fasten side 1. Prædiken til 1. søndag i fasten 201. Tekst. Luk. 22, side 1 Prædiken til 1. søndag i fasten 201. Tekst. Luk. 22, 24-32. I en tid hvor religion nærmest anses for at være roden til alt ondt, er det 3 vigtige tekster vi har fået at lytte til. Fastetiden i kirkeåret

Læs mere

risikerer ikke at blive snydt, fordi GPS troede, jeg mente Rom oppe ved Lemvig i Jylland. Jeg må nødvendigvis være mere opmærksom på ruten undervejs.

risikerer ikke at blive snydt, fordi GPS troede, jeg mente Rom oppe ved Lemvig i Jylland. Jeg må nødvendigvis være mere opmærksom på ruten undervejs. Gudstjeneste i Skævinge & Lille Lyngby Kirke den 15. februar 2015 Kirkedag: Fastelavns søndag/a Tekst: Matt 3,13-17 Salmer: SK: 192 * 441 * 141 * 388,5 * 172 LL: 192 * 450 * 388,3 * 441 * 141 * 388,5 *

Læs mere

Prædiken til 1. søndag i fasten, Matt. 4,1-11. 1. tekstrække.

Prædiken til 1. søndag i fasten, Matt. 4,1-11. 1. tekstrække. 1 Grindsted Kirke. Søndag d. 17. februar 2013 kl. 10.00 Bodil Raakjær Jensen Prædiken til 1. søndag i fasten, Matt. 4,1-11. 1. tekstrække. Salmer. DDS 336 Vor Gud han er så fast en borg Dåb: DDS 450 Du

Læs mere

5 TIP FRA EN TVIVLER

5 TIP FRA EN TVIVLER 5 TIP FRA EN TVIVLER 5 TIP FRA EN TVIVLER MANUEL VIGILIUS Credo Forlag København 2007 5 TIP FRA EN TVIVLER 1. udgave, 1. oplag Copyright Credo Forlag 2007 Forfatter: Manuel Vigilius Omslag: Jacob Friis

Læs mere

Omkring døbefonten. Svar på nogle meget relevante spørgsmål.

Omkring døbefonten. Svar på nogle meget relevante spørgsmål. Omkring døbefonten Svar på nogle meget relevante spørgsmål. *** Og de bar nogle små børn til Jesus, for at han skulle røre ved dem; disciplene truede ad dem, men da Jesus så det, blev han vred og sagde

Læs mere

Indhold. Forord Indledning... 17

Indhold. Forord Indledning... 17 Indhold Forord... 14 Indledning... 17 I. Forståelsen af sandhed (virkelighed og erkendelse) i den postmoderne kultur... 28 1. De store fortællingers fallit... 29 2. Afvisning af den rationelle sandhedsforståelse...

Læs mere

HVOR BLEV RETFÆRDIGHEDEN AF?

HVOR BLEV RETFÆRDIGHEDEN AF? Prædiken af Morten Munch 21. s. e. trinitatis, 2. tekstrække, 16/10-2016 Tekst: Luk 13,1-9 Luk 13,1-9 s.1 HVOR BLEV RETFÆRDIGHEDEN AF? Forklaringer på det onde Det ondes tilstedeværelse i vores verden

Læs mere

1. samling Hvorfor luthersk? Er det ikke nok at være kristen?

1. samling Hvorfor luthersk? Er det ikke nok at være kristen? 1. samling Hvorfor luthersk? Er det ikke nok at være kristen?»først og fremmest beder jeg om, at man vil tie med mit navn og ikke kalde sig lutherske, men kristne. Hvad er Luther? Læren er dog ikke min

Læs mere

8.s.e.trin.A. 2015 Matt 7,15-21 Salmer: 402-300-336 390-398-666 Vogt jer for de falske profeter, siger Jesus. Så sidder I måske en forventning om, at

8.s.e.trin.A. 2015 Matt 7,15-21 Salmer: 402-300-336 390-398-666 Vogt jer for de falske profeter, siger Jesus. Så sidder I måske en forventning om, at 8.s.e.trin.A. 2015 Matt 7,15-21 Salmer: 402-300-336 390-398-666 Vogt jer for de falske profeter, siger Jesus. Så sidder I måske en forventning om, at jeg skal udpege den og den som falsk profet. Dér må

Læs mere

Retten til et liv før døden

Retten til et liv før døden Retten til et liv før døden Gudstjeneste ideer Mennesker verden rundt oplever at deres grundlæggende rettigheder fratages dem og dermed deres ret til et værdigt liv før døden. Ret til mad og vand, sundhed

Læs mere

17. søndag efter trinitatis 18. september 2016

17. søndag efter trinitatis 18. september 2016 Kl. 10.00 Burkal Kirke Tema: Synderes ven Salmer: 385, 32, 266; 511, 375 Evangelium: Mark. 2,14-22 Hvis ikke vi havde hørt den historie så tit, ville vi have hoppet i stolene af forbløffelse. Har man da

Læs mere

Du skal elske Herren.. (TILBEDELSE)

Du skal elske Herren.. (TILBEDELSE) Menighedsvision 2002 ark 1 Odder Frimenigheds vision er bygget op over to bibelsteder nemlig Mt. 22,37-40 og Mt 28,18-20. Menighedsvision 2002 Det dobbelte Kærlighedsbud Mat 22, 37-40. Du skal elske Herren..

Læs mere

HVAD ER FRIMURERI. Det Danske Frimurerlaug af G. F. og A. M. Tilsluttet Den Danske Frimurerorden. Udgivet af Rådet for Generelle Anliggender

HVAD ER FRIMURERI. Det Danske Frimurerlaug af G. F. og A. M. Tilsluttet Den Danske Frimurerorden. Udgivet af Rådet for Generelle Anliggender HVAD ER FRIMURERI Det Danske Frimurerlaug af G. F. og A. M. Tilsluttet Den Danske Frimurerorden Udgivet af Rådet for Generelle Anliggender Laugssekretærens Kontor Silkeborg Plads 8 2100 København Ø Telefon

Læs mere

SKABT AF TREFOLDIGHED, IKKE AF TILFÆLDIGHED

SKABT AF TREFOLDIGHED, IKKE AF TILFÆLDIGHED Matt 28,16-20, s.1 Prædiken af Morten Munch Trinitatis søndag / 15. juni 2014 Tekst: Matt 28,16-20 SKABT AF TREFOLDIGHED, IKKE AF TILFÆLDIGHED Trinitatis/trefoldighed Det er trinitatis søndag. Søndagen

Læs mere

Kristendom delmål 3. kl.

Kristendom delmål 3. kl. Kristendom delmål 3. kl. Livsfilosofi og etik tale med om almene tilværelsesspørgsmål med brug af enkle faglige begreber og med en begyndende bevidsthed om det religiøse sprog samtale om og forholde sig

Læs mere

ÅNDEN SOM MENTOR 24/7

ÅNDEN SOM MENTOR 24/7 Joh 16,5-15, s.1 Prædiken af Morten Munch 4 s e påske / 28. april 2013 Tekst: Joh 16,5-15 ÅNDEN SOM MENTOR 24/7 Fordel eller ulempe Det er det bedste for jer, at jeg går bort, sådan siger Jesus til disciplene.

Læs mere

3. søndag efter påske

3. søndag efter påske 3. søndag efter påske Salmevalg 402: Den signede dag 318: Stiftet Guds søn har på jorden et åndeligt rige 379: Der er en vej som verden ikke kender 245: Opstandne Herre, du vil gå 752: Morgenstund har

Læs mere

Kristendommen i nutid (til læreren burger måske uddrag, men i så fald bliver det skrevet om til 4. kl. niveau)

Kristendommen i nutid (til læreren burger måske uddrag, men i så fald bliver det skrevet om til 4. kl. niveau) Årsplan for kristendom i 4. klasse 2011/2012 Formål Formålet med undervisningen i kristendomskundskab er, at eleverne opnår kundskaber til at forstå den religiøse dimensions betydning for livsopfattelsen

Læs mere

Måden du tænker på baner vejen for din personlige vækst

Måden du tænker på baner vejen for din personlige vækst SELVVÆRD & MENTAL MODSTANDSKRAFT Den 27. september, Jakobskirken, Roskilde Irene Oestrich, Psykolog., Ph.D., Adj. professor SKOLEN FOR EVIDENSBASERET PSYKOTERAPI REGION HOVEDSTADENS PSYKIATRI Måden du

Læs mere

Lindvig Osmundsen. Prædiken til seksagesima søndag side 1. Prædiken til seksagesima søndag Tekst: Mark. 4,26-32.

Lindvig Osmundsen. Prædiken til seksagesima søndag side 1. Prædiken til seksagesima søndag Tekst: Mark. 4,26-32. Prædiken til seksagesima søndag 2016 31-01-2016 side 1 Prædiken til seksagesima søndag 2012. Tekst: Mark. 4,26-32. Det er da nemt at være bonde. Put nogle korn i jorden, så kommer det hele af sig selv.

Læs mere

19.s.e.trin. II 2016, Ølgod 9.00, Bejsnap

19.s.e.trin. II 2016, Ølgod 9.00, Bejsnap Kom og se! Det bliver sagt flere gange i dagens evangelium. Kom og se! Der er gået vilde rygter om Jesus, og rygterne får folk til at ville se, om der er noget om snakken. Man kan sige, at vi i dag hører

Læs mere

Min kulturelle rygsæk

Min kulturelle rygsæk 5a - Drejebog - Min kulturelle rygsæk - s1 Hvad KAN en aktiv medborger i fællesskaber Min kulturelle rygsæk Indhold Fælles Mål Denne øvelsesrække består af fire øvelser, der beskæftiger sig med kultur

Læs mere

Lektion 4: Indføring i etik. Diplom i Ledelse modul 7. Center for Diakoni og Ledelse. Tommy Kjær Lassen Tirsdag d.20.

Lektion 4: Indføring i etik. Diplom i Ledelse modul 7. Center for Diakoni og Ledelse. Tommy Kjær Lassen Tirsdag d.20. Lektion 4: Indføring i etik Diplom i Ledelse modul 7. Center for Diakoni og Ledelse Tommy Kjær Lassen Tirsdag d.20.august 10:00-12:30 Litteratur og tematikker Emne: Indføring i etik Litteratur Husted,

Læs mere

Årsplan for kristendom i 6. klasse 14/15

Årsplan for kristendom i 6. klasse 14/15 Årsplan for kristendom i 6. klasse 14/15 Formål: Formålet med undervisningen i kristendom er, at eleverne erkender og forstår, at den religiøse dimension har betydning for livsopfattelsen hos det enkelte

Læs mere

Tidsskriftet Replique udkommer hver måned med undtagelse af januar og august.

Tidsskriftet Replique udkommer hver måned med undtagelse af januar og august. R E P L I Q U E Replique, 4. årgang 2014 Redaktion: Rasmus Pedersen (ansvh.), Anders Orris, Christian E. Skov. Tidsskriftet Replique udkommer hver måned med undtagelse af januar og august. Skriftet er

Læs mere

Kundskab vs. Kendskab

Kundskab vs. Kendskab Kundskab vs. Kendskab JESUS ACADEMY TEMA: KUNDSKAB VS. KENDSKAB For os kristne er det at kende Gud selve grundlaget for vores tro, men vi tænker måske ikke altid over hvilken enorm påstand dette er.! At

Læs mere

Nadver. Af Julie Sløk, hjælpepræst

Nadver. Af Julie Sløk, hjælpepræst Nadver Af Julie Sløk, hjælpepræst Julie@dankirkeny.org Til de fleste højmesser (søndagsgudstjenester) er der nadver. I dag skal du lære om det. Det er vigtigt, at du læser teksterne og laver opgaverne.

Læs mere

Lyngby Kirke. Sommerhøjskole 2009 Betragtninger ved 3. morgensang af Jørgen Demant. www.lyngby kirke.dk 1

Lyngby Kirke. Sommerhøjskole 2009 Betragtninger ved 3. morgensang af Jørgen Demant. www.lyngby kirke.dk 1 Lyngby Kirke Sommerhøjskole 2009 Betragtninger ved 3. morgensang af Jørgen Demant Grænseløsheden www.lyngby kirke.dk 1 Jeg har i de to foregående dage talt om grænsen. At menneskets liv forstået i lyset

Læs mere

Indledning til 17 20 åringers stævne i Thisted søndag d. 25. maj 1941

Indledning til 17 20 åringers stævne i Thisted søndag d. 25. maj 1941 1 Tale ved KFUM stævne i Thisted 1941 Af Aage Rosendal Nielsen Indledning til 17 20 åringers stævne i Thisted søndag d. 25. maj 1941 Emnet: Hvad får jeg ud af min Bibel? Bøn! Vi takker dig Gud vor Far,

Læs mere

TIR NAN OG DØDEN SOM EN OVERGANG

TIR NAN OG DØDEN SOM EN OVERGANG Når døden er en overgang Et menneskes liv består af mange overgange, hvor vi går fra én tilstand til en anden. Overgangene markerer, at en person har bevæget sig fra ét sted i livet til et andet: Vi bliver

Læs mere

Eleven kan udtrykke sig nuanceret om den religiøse dimensions indhold og betydning ud fra grundlæggende tilværelsesspørgsmål og etiske principper

Eleven kan udtrykke sig nuanceret om den religiøse dimensions indhold og betydning ud fra grundlæggende tilværelsesspørgsmål og etiske principper Kompetencemål Kompetenceområde Efter klassetrin Efter 6. klassetrin Efter 9. klassetrin Livsfilosofi og etik om den religiøse dimension ud fra og etiske principper nuanceret om den religiøse dimensions

Læs mere

8. s. e. trin. 2012. Lyngby Mika 3,5-7; 1. Johs. 4,1-6; Matt. 7,22-29. 392 373 352 // 332 292 401

8. s. e. trin. 2012. Lyngby Mika 3,5-7; 1. Johs. 4,1-6; Matt. 7,22-29. 392 373 352 // 332 292 401 1 8. s. e. trin. 2012. Lyngby Mika 3,5-7; 1. Johs. 4,1-6; Matt. 7,22-29. 392 373 352 // 332 292 401 1. Til et familieselskab fornylig udspandt sig en samtale om folkekirken. Den er næsten obligatorisk,

Læs mere

At forsage er at sige nej eller at afvise noget. Når vi forsager djævelen, siger vi dermed nej til alt det onde vi siger fra over for verdens

At forsage er at sige nej eller at afvise noget. Når vi forsager djævelen, siger vi dermed nej til alt det onde vi siger fra over for verdens At forsage er at sige nej eller at afvise noget. Når vi forsager djævelen, siger vi dermed nej til alt det onde vi siger fra over for verdens ondskab, selvom vi godt ved, at den findes. Djævelen er Guds

Læs mere

Salmer: 743 Nu rinder Himlene På Guds nåde Du Herre Du skal elske 487 Nu fryde sig v. 4-5 Ja, du gør alting 726 Gak ud 518

Salmer: 743 Nu rinder Himlene På Guds nåde Du Herre Du skal elske 487 Nu fryde sig v. 4-5 Ja, du gør alting 726 Gak ud 518 6. trin. II 3. juli 2016 Toreby 9, Sundkirken 10 Salmer: 743 Nu rinder Himlene 392 518 På Guds nåde Du Herre 52 889 Du skal elske 487 Nu fryde sig 487 725 v. 4-5 Ja, du gør alting 726 Gak ud 518 Bøn: Vor

Læs mere

Årsplan for kristendom 2011/2012

Årsplan for kristendom 2011/2012 33-41 Kort introforløb om faget kristendom og prøven i faget Eleverne gøres bekendte med trinmålene for faget samt vejledningen til den mundtlige prøve i kristendom Livsfilosofi og etik Sokres, Plon og

Læs mere

Sociallæren og den katolske kirkens engagement i politik og sociale spørgsmål

Sociallæren og den katolske kirkens engagement i politik og sociale spørgsmål Sociallæren og den katolske kirkens engagement i politik og sociale spørgsmål Katolsk sociallære Kirkens institutioner for fred og retfærdighed Pave Frans og fremtiden for sociallæren Danmark Debat Udvikling

Læs mere

6. s. e. Trin juli 2014 Haderslev Hertug Hans Kirke 8.30 & Domkirken / Christian de Fine Licht Dette hellige

6. s. e. Trin juli 2014 Haderslev Hertug Hans Kirke 8.30 & Domkirken / Christian de Fine Licht Dette hellige 6. s. e. Trin. - 27. juli 2014 Haderslev Hertug Hans Kirke 8.30 & Domkirken 10.00 754 691 392 / 385 472 655 Christian de Fine Licht Dette hellige evangelium skriver evangelisten Matthæus (19, 16 26): Og

Læs mere

Tema 1: Hvad vil det sige at være et menneske?

Tema 1: Hvad vil det sige at være et menneske? Tema 1: Hvad vil det sige at være et menneske? Du skal kunne svare på, hvad det vil sige at være et menneske. Ikke så meget om det ydre menneske, kroppen og dens anatomi og fysiologi, men mest om det indre

Læs mere

2 Mos 20,3-17 DIN NÆSTE ER DINE MEDMENNESKER, DET VIL SIGE ANDRE MENNESKER, SOM DU MØDER.

2 Mos 20,3-17 DIN NÆSTE ER DINE MEDMENNESKER, DET VIL SIGE ANDRE MENNESKER, SOM DU MØDER. 2 Mos 20,3-17 De ti bud blev givet af Gud til hans udvalgte folk, det jødiske folk, mere end 1200 år, før Jesus blev født. Men de er også en rettesnor for kristne. Budene hjælper os ikke til at blive frelst.

Læs mere

Lindvig Osmundsen. Prædiken til 10.s.e.trinitatis side 1. Prædiken til 10.s.e.trinitatis 2016 Matt. 11,

Lindvig Osmundsen. Prædiken til 10.s.e.trinitatis side 1. Prædiken til 10.s.e.trinitatis 2016 Matt. 11, 31-07-2016 side 1 Prædiken til 10.s.e.trinitatis 2016 Matt. 11, 16-24. Skal vi spille matador? Sådan kan mit barnebarn ofte spørge mig. Eller skal vi lege gemme? Tid sammen i legens verden. Næsten alt

Læs mere