<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<< MARIOLOGISK ORDLISTE <<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<

Transkript

1 <<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<< MARIOLOGISK ORDLISTE <<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<< Aflad Ældre teologisk begreb for det, at en synder, som har fortrudt sin synd, stadig mangler at give en relevant erstatning til den eller dem synden gik ud over. Arv og miljø I den traditionelle psykologi og sociologi regnes arv og miljø for at være de dominerende årsager til menneskets tanker og adfærd. Begrebet "fri vilje" anvendes derfor sjældent eller mest metaforisk og som betegnelse for individets subjektive (men falske) oplevelse af sin egen adfærd. Askese Betegnelse for forskellige former for øvelse i selvkontrol. Det kan dreje sig om at faste, at undlade at ryge eller at undlade at tilfredsstille andre af sine behov og lyster. Formålet med askese kan være helbredsmæssigt, men det kan også være at optræne en højere grad af selvdisciplin. Barok Betegnelse for en kunstretning, som opstod i 1500-tallet i Italien og hvis formål var at imødegå det lineære og deterministiske menneskesyn, som havde sin rod i det reformatoriske opgør og i den lutherske teologi. Barokkens æstetiske idealer var baseret på det uforudsigelige, hvilket i kunsten blev illustreret med ikke-lige linjer og ikke-runde cirkler. Formålet var at illustrere den frie vilje og mennesker, som føler og handler både godt og ondt. Barokkens idealer er senere ført videre i den såkaldte neo-barokke stil, som stadig udøves mange steder. Bevidsthed Den kognitive evne, som karakteriserer alt levende, og som hos mennesket er årsag til, at vi kan tænke, tale og styre os selv. Biologisme Troen på at menneskers liv og adfærd er styret af deres gener. Tilhængerne af biologismen afviser eksistensen af en fri vilje og mener sædvanligvis at kriminalitet, fattigdom, dårligt humør, arbejdsløshed og politiske holdninger har deres årsag i generne. Derfor kan man forudsige et menneskes skæbne ved at undersøge dets gener. Det følger heraf, at forestillingen om en "fri vilje" er en illusion og at denne illusion i sig selv har sin rod i de menneskelige gener. Bod Betegnelse for den tilstand, at man mener at skulle give en form for erstatning for noget, som man - efter egen opfattelse - har gjort forkert. Bøn Henvendelse til en højere åndelig instans med et ønske.

2 Calvinisme Ekstrem form for lutheranisme udviklet af den franske jurist Jean Calvin ( ), som hævdede at menneskets skæbne er forudbestemt, og at Gud har bestemt allerede fra fødslen, hvem der skal frelses, og hvem som skal gå fortabt. Guds forudbestemmelse af menneskets skæbne ses i den grad af succes, som mennesket har i denne verden. Er du rig, sund og glad er det et tegn på, at Gud har udvalgt dig til frelse. Ellers går du til fortabelse. Calvinismen hylder den lineære æstetik, og den er endnu mere farve- og billedfjendsk end lutheranismen. Determinisme Samlet betegnelse for den type menneskesyn, som hævder, at menneskets tænkning og adfærd er bestemt af dets gener og/eller af dets sociale miljø. Menneskets adfærd er derfor underlagt naturlovene og kan derfor ikke være styret af en fri vilje. Dramamodellen Analytisk model, som også kan anvendes i mariologien. Modellen generaliserer menneskers adfærd til enten at være i rollen som Forfølger, Offer eller Redder. Interaktionen mellem disse rollemodeller giver i nogen grad forudsigelige resultater, og modellen bruges derfor ofte til manipulation eller som drejebog for film og gode historier. Dynamikker Mariologien ser mennesket som værende bestemt af 4 dynamikker (Viden, Vilje, Etik, Spiritualitet). Disse egenskaber havde Maria i ypperste grad, da hun levede og ved at se os selv i det samme lys kan vi forædle vore egne egenskaber og derved få et bedre liv. Det gælder ikke om at have "mest" af disse egenskaber, men om at få dem til at fungere godt i forhold til den plan, vi har med vores liv. Dæmonisme Betegnelse for teologiske og psykologiske teorier, som beskriver mennesker i almindelighed som værende falske, onde, egoistiske og - som konsekvens af dette - til fare for sine medmennesker. Eksistentiale Livsområde, forståelsesform. Mariologien beskriver et menneskes eksistentialer forstået på den måde, at den giver en systematiseret beskrivelse af den form for individuel selvforståelse, som styrer et menneskes livssyn og generelle adfærd. Etik Læren om godt og ondt. I alle kulturer har man forestillinger om godt og ondt, og dette gælder også i den mariologisk prægede kristne kultur. Den universelle etiske hovedregel er man skal "være mod andre, som man ønsker at disse skal være mod en selv". Folkekirke, den danske Statslig religiøs institution i Danmark, som driver kirker og søger at udbrede den evangelisk-lutherske tro. Folkekirken har mange forskellige interne retninger, hvoraf den - 2 -

3 grundtvigianske er den største. Den rene lutheranisme spiller en begrænset rolle og findes mest i miljøer omkring Indre Mission. Frelse Betyder frigørelse. Fri vilje Den fantastiske egenskab ved det menneskelige sind, at det kan træffe frie beslutninger, som ikke er determineret af dets arv og miljø. Den frie vilje er et mysterium, som ingen psykologi eller videnskab kan forklare, men ikke desto mindre er den et centralt omdrejningspunkt i hele den europæiske kulturudvikling inden for kunst, filosofi og statsvidenskab. Fundamentalisme Troen på at sandheden findes ved at læse en bestemt bog. Sædvanligvis anbefaler fundamentalister af kristen eller islamisk oprindelse, at man finder sandheden i bibelen eller i Koranen. Fækaliekultur I den reformatoriske kulturkamp lavede Lucas Cranach ( ) og andre reformatoriske kunstnere en del tegninger, som viste paven og forskellige munke, som spredte deres fækalier det ene og andet sted. Denne fokusering på fækalierne (urenheden) er gået videre i luthersk inspireret kultur og findes stadig i dansk sprog, hvor det fækale har opnået flere forskellige betydninger, som f.eks. når der tales om "bonderøven", "op i røven", "det er noget lort" og "det vil jeg skide på". Gud Betegnelse for den kraft eller den person, som regnes som værende verdens ultimative skaber og universets herre. Forskellige religioner har forskellige syn på Guds væsen og intentioner, men generelt identificeres han med begreber som kærlighed, retfærdighed og evigt liv. Hedonisme Troen på at et menneske kan opnå lykken gennem uhæmmet forbrug og forfølgelse af egne driftsmål. Hermeneutik Lære om fortolkning. Mariologien er en form for hermeneutik og den hermeneutiske metode går ud på at se mennesket i sin helhed, både som det fremtræder for omgivelserne og sådan som det ser og forstår sig selv. Intention Betegnelse for det viljesmæssige ønske om at udføre en bestemt handling

4 Ikon En ikon er et billede. I kirkelig sammenhæng er der tale om afbildning af scener fra bibelen. I forbindelse med mariologien anvendes ofte Maria-ikoner, som bruges til dekoration og som hjælp til bøn og meditation. Johari-vinduet Psykologisk model, som viser menneskets egenskaber i 4 dele, efter om vi selv kan se dem eller ikke kan se dem, og efter om andre kan se dem eller ikke kan se dem. Modellen er meget vigtig for at forstå, hvordan testning virker, og for at udpege de eksistentialer (se dette), som et menneske kan få gevinst af at arbejde med. Katolicisme Betegnelse for den kristendom, som anerkender kirkens historiske udvikling og beslutningerne på de første konciler. Katolikker findes i flere udgaver: Romerske katolikker, ortodokse katolikker og kaldæiske katolikker. Den romersk-katolske kirke er verdens største og ledes af paven i Rom. Kristendom Betegnelse for den religion, som blev stiftet af Jesus, og som har hans korsfæstelse og dens frelsende virkning som sit udgangspunkt. Kærlighed Menneskets tiltrækning til og positive ønske om have samvær med og at gøre godt for et andet menneske, et dyr eller en genstand. Kærlighedsbud, Det dobbelte Kristendommen og de fleste andre religioner baserer deres etik på den gyldne regel, at man skal "være mod sin næste, som man ønsker at denne skal være mod en selv", og at man skal "elske sin næste som sig selv" (Matt 22,37-40). Lighed I robotinspirerede kulturer er den lige linje, den lige række og den sociale lighed et ideal. Dette ideal fremføres som politisk mål, og mennesker og firmaer, som adskiller sig væsentligt fra andre, vil kunne risikere sanktioner, da de ikke følger ligheden. Ligheden søges altså realiseret ved, at borgerne i nogen grad forventes at leve og tænke ens. Lutheranisme Det menneskesyn, som Martin Luther ( ) beskrev i sin - efter egen mening - vigtigste bog, som handlede om "Den trælbundne vilje" (udgivet på Aros Forlag). Iflg. dette menneskesyn har mennesket ikke en fri vilje og handler altid ondt. Lutheranisme bliver derfor ofte identificeret med dæmonisme. Mariologi Menneskesyn og livsfilosofi, som bygger på det marianske ideal, og som bruger dette ideal som model for en analytisk og spirituel praksis

5 Mariologisk Analyse Dialogisk udviklingsproces, som laves af to eller flere mennesker på grundlag af den mariologisk profil. Mariansk Communion (MC) Communio er latin og betyder fællesskab. MC er et struktureret, intensivt gruppesamvær, hvor et antal mennesker fortæller om dem selv ud fra en liste med spørgsmål udarbejdet og struktureret efter mariologiens 4 dynamikker. Mariologisk model Analysemodel med 8 felter, som viser mariologiens fire dynamikker, som disse ser ud når de ses af personen selv sammenlignet med de samme dynamikker, som de ses af omgivelserne. Modellen kan også anvendes til analyse af organisationer, og formålet er i alle tilfælde at finde de forskelle, der er mellem egen oplevelse og omgivelsernes oplevelse. Generelt gælder det, at jo større forskel der er mellem disse perspektiver, jo flere problemer er der. Til gengæld er udviklingsmulighederne også større hos mennesker og i organisationer, hvor forskellen er stor mellem det indre og det ydre syn på dynamikkerne. Mariologisk Profil Et søjlediagram, som fremkommer, når et menneske har udfyldt en mariologisk test, og når de derved fremkomne testdata sættes i relation til et statistisk gennemsnit af andre menneskers score på de samme spørgsmål. Derved viser profilen på hvilke dynamikker, den pågældende person ligger over eller under gennemsnittet. Mariologisk æstetik Betegnelse for den form for æstetik, som - inspireret af barokken - hylder den skæve linje, den ikke-runde cirkel, mange farver, mennesket og forskelligheden som æstetiske idealer. Mariologisk æstetik er en del af den kulturkamp, som mariologien indgår i og adskiller sig derfor fra den monokrome og lineære æstetik, som har sin oprindelse i robotpsykologien og billedet af det trælbundne og syndefulde menneske. Meditation Betegnelse for målrettet mental aktivitet, som søger at rense bevidstheden for dårlige tanker for derved at skabe plads for freden og den positive energi. Menneskesyn Den generelle opfattelse, som en bestemt form for psykologi eller teologi har af det at være menneske. Model Et forenklet billede af virkeligheden. Naturlig etik Den almene etiske indstilling, som mennesker altid og overalt har haft. Offer Det at et menneske lider nød og tab på grund af andres handlinger

6 Offerholdning Det at se sig selv som altid værende offer for andres handlinger og dermed ude af stand til at ændre og forbedre sin egen situation. Offerholdninger trives især i miljøer, hvor den deterministiske psykologi er dominerende. Papisme Den opfattelse at paven i Rom er ufejlbarlig, og at al søgen efter sandheden derfor må tage sit udgangspunkt i, hvad den til enhver tid regerende pave måtte mene om det aktuelle spørgsmål. Protestantisme Fælles betegnelse for de religiøse retninger, hvis lære er baseret på ønsket om at protestere imod paven og den romersk-katolske kirke, som man er uenig med. Der findes over forskellige sekter af protestantisk art, og de fleste har - historisk set - deres udgangspunkt i de reformatoriske stridigheder i 1500-tallet. Psykologi Læren om menneskers tænkning og adfærd. Der findes mange typer af psykologi, og flere af dem bygger på et menneskesyn, som er i modstrid med mariologien. Det gælder f.eks. for freudianismen og behaviorismen, som tror, at menneskets adfærd er determineret af dets indre drifter (Freud) eller ydre miljø (Skinner). Racisme Betegnelse for den lære, at en menneskelig "race" (etnicitet) er bedre end de andre, og at denne race dermed har moralske rettigheder, som andre ikke har. Retfærdighed Betegnelse for den tilstand, hvor to eller flere individer modtager de samme goder, eller hvor godernes fordeling er bestemt af gensidigt accepterede forudsætninger. Mennesker søger som regel retfærdighed, men livet som sådant er ikke retfærdigt. Robotkultur De kulturer hvor det forudsigelige, det lineære og det socialt tilpassede anses for at være bedre end det uforudsigelige, det ikke-lineære og det socialt utilpassede. Robotkulturer karakteriseres ved en negativ indstilling til den frie vilje, som anses for at være en illusion eller et propagandistisk begreb. Robotpsykologi Betegnelse for den form for psykologi, som hævder, at mennesket ikke har en fri vilje, fordi dets tænkning og adfærd er bestemt af dets gener, behov, drifter, miljø, sprog eller kultur. Sakramente Teologisk begreb for en hellig handling. I den kristne religion regnes dåb og nadver som værende sakramenter, men da Gud er for alle, er sakramenter også for alle. Derfor kan alle - 6 -

7 ritualiserede handlinger, som er til gavn og glæde for mennesker, i en vis forstand regnes som værende sakramenter. Samvittighed Den instans, som fortæller ethvert menneske hvad, der er rigtigt og hvad der er forkert i moralsk henseende. Et menneskes samvittighed kan godt tilsige dette menneske at gøre noget, som andre mener er forkert, eller som det pågældende individ på et senere tidspunkt fortryder. Samvittigheden er ikke perfekt, men i den aktuelle situation er den altid den bedste vejleder. Sjæl Den egenskab, der adskiller det levende menneske fra det døde. Sjælen kan ikke måles og vejes med alment anerkendte videnskabelige metoder. Det hævdes i de fleste religioner, at sjælen forlader kroppen efter døden og går videre til livet i en anden verden. Sygdom Man skelner mellem fysiske og psykiske sygdomme, og de sidstnævnte er karakteriseret ved, at det pågældende menneske har en unormal og afvigende adfærd. Hvad der er unormalt og afvigende afhænger dog af, hvad normen er, og i lineært prægede kulturer giver det væsentligt mere mening at tale om at være "afviger", end det gør i ikke-lineære kulturer. Derfor er diagnosen "psykisk syg" mere udbredt i de skandinaviske lineære (effektive) kulturer end i de sydeuropæiske ikke-lineære (ikke-effektive) kulturer. Synd, religiøs Det at overtræde en bestemt religions forskrifter for adfærd. Kristne må f.eks. kun have én ægtefælle, og muslimer må ikke spise svinekød. Overtrædelse af disse påbud er en synd set ud fra den pågældende religions synsvinkel, men ikke set ud fra andre religioners synsvinkel. Synd, universel Det at gøre uagtsom eller intentionel skade på sig selv eller andre. Den form for adfærd, som kan regnes for at være en universel syndig, er den, som alle mennesker er enige om fører til noget dårligt og som derfor er forbudt i alle kulturer. Typisk kan det dreje sig om drab, tyveri eller legemsbeskadigelse. Social kapital Rigdom er ikke kun materiel, men også social og spirituel. At have megen social kapital vil sige at have flere gode relationer til andre mennesker, som man kan drage nytte af, når man har brug for det. Det gælder for social kapital på samme måde som for økonomisk kapital, at den skabes gennem arbejde og investering. Det, man skal investere for at opbygge sin sociale kapital, er især tid. Spiritualitet Et menneskes tro på eksistensen af en større og højere virkelighed end den, naturvidenskaben beskæftiger sig med, hvilket sædvanligvis indbefatter troen på en form for liv efter døden

8 Synd Det at handle bevidst eller uagtsomt til skade for sig selv eller andre. Transformation Det at et menneske forandrer sig. Mariologien er et redskab til målrettet transformation. Trosfrelse Religiøst baseret teori om, at man bliver "frelst" (frisat) hos Gud, hvis man tror på et eller andet. I kristne sekter drejer det sig sædvanligvis om, at man skal "tro på Jesus" eller på bibelen, og i den klassiske lutheranisme ses denne tro (ikke den praktiske adfærd) som værende det eneste kriterium for, at et menneske kommer i Himmelen. Trælbunden vilje Det af Luther brugte udtryk til at illustrere menneskets manglende vilje og evne til at gøre godt i en ond verden. Universalisme Troen på at sandheden er universel. Hvis Gud eksisterer, er han Gud for alle mennesker, ikke kun for tilhængerne af en bestemt bog, eller en bestemt teolog eller profet. Der er mange veje til det gode liv, og hver enkelt må søge efter den, som passer ham bedst. Men selv om man har fundet denne vej, betyder det ikke, at alle andre, som følger andre veje, tager fejl. Der er mange veje til sandheden og mange veje til Gud. Vilje Et menneskes evne til at styre sig selv gennem målrettet handling. Viljen som funktion Karakteristisk for mariologien er troen på den frie vilje, som - set som billede - udelukker en livsbane, som bare går ligeud. Maskiner går ligeud, men levende mennesker går til siden og i krumme og uforudsigelige baner. Robotpsykologien - mariologiens modsætning - er karakteriseret ved troen på, at mennesket ikke har en fri vilje, og at dets handlinger derfor kan forudsiges. Den universelle beskrivelse af menneskers adfærd som et produkt af arv og miljø, men under kontrol af den frie vilje: adfærd = arv miljø fri-vilje Forskellen mellem robotpsykologi og mariologi er at værdien af den sidste faktor (fri-vilje) i den deterministiske psykologi regnes for at være nul, medens den i mariologien regnes for at være en vilkårligt positiv størrelse. Visse former for calvinisme og robotpsykologi søger at beskrive menneskers adfærd gennem lineære funktioner (adfærd = arv miljø), hvor miljøet hævdes at være den eneste variable, og dermed den eneste mulighed et menneske har for at ændre sin skæbne. Vinder og taber Psykologiske og magtsociologiske begreber til betegnelse af de to yderpoler for målrettet adfærd. Vinder er den, som når sine mål. Taber er den, som intet opnår

9 Ånd Den egenskab, der adskiller det levende væsen (dyr eller menneske) fra det døde. <<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<< Jakob Munck 23/2-2013//1.2k - 9 -