Autoimmun hæmolytisk anæmi en kort oversigt
|
|
- Johanne Brøgger
- 7 år siden
- Visninger:
Transkript
1 KLINISK IMMUNOLOGI 1235 Autoimmun hæmolytisk anæmi en kort oversigt Ulrik Sprogøe & Henrik Birgens I artiklen gives en gennemgang af de autoimmune hæmolytiske anæmier, herunder hvilke blodtypeserologiske analyser der anvendes i udredningen, og hvordan svarene på disse analyser skal tolkes. Selvom autoimmune hæmolytiske anæmier er relativt sjældne, udgør de dog samlet den hyppigste form for hæmolysesygdom i Danmark. De fleste læger har formentligt i deres hospitalskarriere prøvet at skulle tyde et kryptisk antistofsvar fra en klinisk immunologisk afdeling/ blodbank eller har prøvet sammesteds at skulle bestille relevante prøver med henblik på at afklare, om en patient har immunbetinget hæmolytisk anæmi. BIOGRAFI: Ulrik Sprogøe er overlæge, ph.d. på Klinisk Immunologisk Afdeling, Odense Universitetshospital. Henrik Birgens er overlæge, dr.med. på Hæmatologisk Afdeling L, Herlev Hospital. ULRIK SPROGØES ADRESSE: Klinisk Immunologisk Afdeling, Odense Universitetshospital, 5000 Odense. usj@dadlnet.dk Definitioner og inddeling Hæmolyse kan kort defineres som en tilstand, hvor patientens erytrocytlevetid er nedsat til under 120 dage. En række klinisk biokemiske markører (Tabel 1) kan anvendes til at fastslå, om patienten har hæmolyse. Såfremt hæmolysen bliver så udtalt (erytrocytlevetid under 20 dage), at organismen ikke længere kan kompensere, har patienten hæmolytisk anæmi. De hæmolytiske anæmier opdeles traditionelt i intraerytrocytære og ekstraerytrocytære (1). De intraerytrocytære anæmier er for Markør Typisk ændring B-reticulocytter Øget P-haptoglobin Nedsat eller 0 B-hæmoglobin Nedsat P-laktatdehydrogenase Øget P-bilirubin Øget Tabel 1. Ændringer i biokemiske markører ved hæmolyse.
2 1236 KLINISK IMMUNOLOGI langt størstedelens vedkommende arvelige sygdomme. Typisk drejer det sig om genetisk betingede forandringer i hæmoglobinmolekylet, i erytrocytmembranen eller i enzymsystemer, som er nødvendige for erytrocyttens stofskifte. De fleste af disse tilstande diagnosticeres allerede i barnealderen, men undertiden fremkommer de først i voksenlivet. Ved de ekstraerytrocytære anæmier er hæmolysen typisk forårsaget af infektion, anomalier i karbanen eller immundestruktion som følge af antistoffer rettet mod erytrocytantigener. Denne sidste kategori udgør de immunhæmolytiske anæmier. Immundestruktion Binding af antistoffer til overfladen har ikke i sig selv betydning for erytrocyttens overlevelse eller funktion. Ved immunhæmolytisk anæmi er erytrocytdestruktionen forårsaget af en af de bundne antistofmolekyler tilvejebragt aktivering af komplement (klassisk aktiveringsvej) og/eller det mononukleære fagocytsystem (2). Intravaskulær hæmolyse Intravaskulær hæmolyse er udtryk for umiddelbar ødelæggelse af erytrocytten, således at hæmoglobin frigøres intravaskulært. Eksempler på sygdomme, hvor intravaskulær hæmolyse forekommer, er malaria, mikroangiopatier (fx trombotisk trombocytopenisk purpura/hæmolytisk uræmisk syndrom) og paroksystisk nokturn hæmoglobinuri. Ved immunhæmolytisk anæmi kan intravaskulær hæmolyse udløses ved en antistofmedieret komplet aktivering af komplementsystemet. Dette fører til perforering af erytrocytmembranen via komplement-c9-komplekser og dermed lyse af erytrocytten. Immunbetinget intravaskulær hæmolyse er sjældent udtalt, men kan være klinisk alvorlig. Den kan fx ses i forbindelse med transfusionskomplikation som følge af transfusion med AB0-uforligeligt blod eller ved aktivering af kuldeautoantistoffer (2). Ekstravaskulær hæmolyse Langt hyppigere destrueres de sensibiliserede erytrocytter af det mononukleære fagocytsystem, hvis celler (monocytter, makrofager og naturlige dræberceller) i lever og milt via immunglobulin- og komplementreceptorer binder sig til den sensibiliserede erytrocyt. Derefter ødelægges erytrocytten ved fagocytose og/eller frisætning af enzymer (fx perforin). Man taler i denne sammenhæng om ekstravaskulær hæmolyse (2). Immunhæmolytisk anæmi Når immunhæmolyse er forårsaget af patientens egne antistoffer rettet mod egne erytrocytter, er der tale om autoimmun hæmolytisk anæmi. De øvrige kombinationer af antigen og antistof betegnes som alloimmun hæmolytisk anæmi. Sidstnævnte findes i to manifestationsformer: hæmolytisk transfusionskomplikation og hæmolytisk sygdom hos et foster/en nyfødt (erytroblastose). De omtales nærmere i to andre artikler i denne serie. Opdelingen og den relative hyppigheder af de forskellige undertyper af autoimmun hæmolytisk anæmi fremgår af Tabel 2. Varmeantistofbetinget autoimmun hæmolytisk anæmi Dette er den hyppigste form for autoimmun hæmolytisk anæmi med en årlig
3 KLINISK IMMUNOLOGI 1237 Tabel 2. Opdeling og relativ forekomst af de autoimmune hæmolytiske anæmier. Sygdomsenhed (alm. benævnelse i engelsksproget litteratur) Relativ hyppighed (%) Varm autoimmun hæmolytisk anæmi (WAIHA) 70 Kuldeagglutinin syndrom (CAS) 15 Medikamentelt udløst autoimmun hæmolytisk anæmi 10 Paroksystisk kuldehæmoglobinuri (PCH) 1 incidens på ca. 1: Den omfatter hæmolytisk anæmi, som er udløst af antistoffer, der har optimal aktivitet ved 37 C. Cirka halvdelen af patienterne har en hæmatologisk (lymfom, leukæmi, mb. Waldenström) eller en autoimmun (systemisk lupus erytematosus, reumatoid artritis) sygdom som bagvedliggende årsag. Direkte antiglobulintest (DAT) vil typisk være positiv med IgG og/eller komplement C3. Enkelte (få procent) vil tillige eller kun have en DAT, som er positiv for IgM eller IgA. Kuldeagglutinsyndrom Hvor den varmeantistofbetingede autoimmune hæmolytiske anæmi forekommer i alle aldersgrupper, er det primære kuldeagglutininsyndrom, som er kronisk, kendetegnet ved overvejende at ramme midaldrende og ældre (alder > 50 år). Tilstanden er oftest idiopatisk, men kan også være associeret til en lymfoproliferativ sygdom som fx Waldenströms sygdom eller malignt lymfom. Der er her tale om en monoklonal sygdom, og patienterne har undertiden en IgM;κ M- komponent. Ikke sjældent påvises kuldeagglutininer i forbindelse med infektionssygdomme som atypisk pneumoni og mononukleose. Disse infektiøst udløste kuldeagglutininsyndromer ses hos personer i alle aldre og er forbigående. Symptomerne på kuldeagglutininsyndrom er typisk kendetegnet ved anæmi og i en del tllfælde tillige af kuldeudløst akrocyanose, Raynaudfænomener og/eller hæmoglobinuri. DAT vil typisk være positiv med C3, i enkelte tilfælde også med IgM, men aldrig med IgG. Undersøgelse for kuldeagglutininer vil være positiv (3). Paroksystisk kuldehæmoglobinuri Paroksystisk kuldehæmoglobinuri er en sjælden tilstand, som i Danmark hyppigst ses hos børn. Tilstanden er typisk udløst af en virussygdom, som efterfølges af intravaskulær hæmolyse. Hæmolysen viser sig i form af kulderystelser, lændesmerter, hæmoglobinuri og anæmi. Trods navnet er der ikke altid sikker association med eksponering for kulde. Selvom sygdomsstarten kan være dramatisk, har paroksystisk kuldehæmoglobinuri oftest et godartet forløb. DAT er typisk positiv med C3 eller negativ. Donath-Landsteiners test er diagnostisk for tilstanden (2). Medikamentelt udløst autoimmun hæmolytisk anæmi Ved grundig undersøgelse kan det vise sig, at medikamina er årsag til ca. 10% af tilfældene af autoimmun hæmolytisk anæmi. Desværre er det yderst vanskeligt at opsætte standardiserede analyser til påvisning af medikamentelt udløst hæ-
4 1238 KLINISK IMMUNOLOGI Fig. 1. Serologiske teknikker til påvisning er erytrocytsensibilisering: IAT og DAT (indirekte og direkte antiglobullintest, tidligere benævnt Coombs test). Ved IAT undersøges patientens plasma over for kendte donorerytrocytter. Ved DAT er det patientens egne erytrocytter (markeret som»sensibiliserede«), som undersøges ved tilsætning af Coombs reagens. På figuren er størrelsesforholdet mellem antistofmolekyler og erytrocytter reduceret betydeligt (normalt: 1:750). molyse, hvorfor der forfatterne bekendt heller ikke er danske laboratorier, der udfører sådanne analyser som rutine. Serologisk minder tilstanden om autoimmun hæmolytisk anæmi. Et klassisk eksempel på medikamentelt udløste erytrocytautoantistoffer (selvom den evt. ledsagende hæmolyse sjældent bliver alvorlig) er behandling med methyldopa. Hos 10-20% af de patienter, der får den behandling, udvikles der erytrocytautoantistoffer efter få måneder (4). Coombs test Den grundlæggende undersøgelse af patienter med immunhæmolytisk anæmi er Coombs test. Testen er opkaldt efter den engelske dyrlæge Robin Royston Amos Coombs som i 1945 og 1946 (5) beskrev, hvorledes kanin-anti-immunglobulinantistof kan anvendes til påvisning af inkomplette erytrocytantistoffer (Fig. 1). Undersøgelsen benævnes i dag i de fleste laboratorier DAT og udføres oftest i gelkortteknik (Fig. 2). Denne teknik er både mere følsom og mere specifik end DAT udført i reagensglas (6). En komplet DAT bør indeholde både anti-igg, -IgA, -IgM og anti-c3. Mængden af antistof og komplement-c3 på erytrocytterne formidles ved at angive reaktionsstyrken med de anvendte antisera gradueret fra» «til»++++«. Der er en nogenlunde overordnet sammenhæng mellem styrken
5 KLINISK IMMUNOLOGI 1239 Fig. 2. DiaMed ID-gelkort til specifik DAT. Kun brønden med anti-igg i illustrationen giver positivt resultat. De øvrige brønde viser negativ reaktion. af reaktivitet i DAT og sværhedsgraden af patientens hæmolyse (7). På de fleste klinisk immunologiske afdelinger ledsages et fund af positiv DAT af en screening for/identifikation af frie autoantistoffer i plasma vha. indirekte Coombs teknik (IAT). Dette har primært betydning i forbindelse med en evt. senere blodtransfusion til patienten. Specificiteten af autoantistofferne findes oftest inden for Rh (tidligere Rhesus)- eller Diego-blodtypesystemerne. En eventuelt påvist specificitet på autoantistofferne har ikke prognostisk betydning, men kan gøre det lettere at finde det optimale blod ved transfusion. Undersøgelse for kuldeantistoffer Ved mistanke om kuldeudløst hæmolyse udføres der screening og titrering for kuldeantistoffer. Kuldeantistofferne er komplette (IgM) antistoffer, som kan agglutinere erytrocytter ved lave temperaturer. Ved specificitetsundersøgelse har disse antistoffer oftest specificitet for blodtypeantigenet I, som findes på erytrocytter fra alle voksne personer. Som led i en fuld undersøgelse for kuldeagglutininer bør der udføres undersøgelse for termisk amplitude, dvs. sammenlignende fortyndinger af patientserum ved 4 C, 20 C, 30 C og 37 C. Kan kuldeantistofferne agglutinere donorerytrocytter ved temperaturer over 20 C, er dette ofte udtryk for en klinisk betydning hos patienten, fx i form af kuldeprovokeret hæmolyse. Prøver udtaget til kuldeagglutinintitrering skal opbevares ved 37 C, indtil adskillelse i plasma og blodlegemer. Kan denne separation ikke udføres i praksis, bør prøven udtages i ambulatorium tæt på den klinisk immunologiske afdeling (2). Donath-Landsteiners test Donath-Landsteiners test er en undersøgelse for bifasiske hæmolysiner, og den er indiceret ved mistanke om paroksystisk kuldehæmoglobinuri. Bifasiske hæmolysiner er IgG-antistoffer, som er rettet mod
6 1240 KLINISK IMMUNOLOGI blodtypeantigenet P. De er yderst karakteristiske, idet de binder sig til og fikserer de tidlige komplementfaktorer ved lave temperaturer og forårsager efterfølgende hæmolyse ved 37 C, når resten af komplementkaskaden aktiveres. Testen tolkes som positiv, hvis der ses hæmolyse af de blodlegemer, der forud var inkuberet koldt med patientens serum. Som ved undersøgelse for kuldeagglutininer er det væsentligt, at patientprøven opbevares varmt til den kan separeres (2). Eluering Eluering er betegnelsen for en blodtypeserologisk teknik, hvorved der foretages afsprængning af antistofmolekyler bundet til erytrocytter. Dette kan bl.a. gøres ved opvarming eller sænkning af ph. Eluatet (de afsprængte antistofmolekyler) undersøges efterfølgende ved IAT. Da der ved elueringen og den efterfølgende IAT sker en øgning af ratio mellem antistof og erytrocytter, kan formålet med eluering være: at undersøge, om en DAT har været falsk negativ, at undersøge, om det ved DAT påviste antistof er et alloantistof (relevant når patienten har modtaget blodtransfusion), eller at undersøge, om patientes immunhæmolyse er medikamentelt udløst (eluatet reagerer kun med patientens erytrocytter). Betydning af en positiv direkte Coombs test Det er væsentligt at være opmærksom på, at en positiv DAT ikke er ensbetydende med hæmolyse eller immunhæmolytisk anæmi. Nogle praktiserende læger vil opleve at få henvist en i øvrigt rask person, der som bloddonor tilfældigt har fået påvist en positiv DAT. Hos disse personer vil der meget sjældent udvikles egentlig autoimmun hæmolytisk anæmi, og det vil ofte være tilstrækkeligt at følge dem med årlig undersøgelse af hæmolyseparametre (Tabel 1) og DAT (8). Selvom vi stort set alle har et lavt niveau af immunglobulin (30-50 IgG-molekyler) og komplement på vore erytrocytoverflader, må det fastholdes, at en positiv DAT er et unormalt fund; afhængigt af den anvendte teknik ligger hyppigheden af positiv DAT fra ca. 1 af til ca. 1 af blandt raske bloddonorer. Om det forhøjede niveau af immunglobulin og komplement hos en given person kan mediere hæmolyse, afhænger bl.a. af immunsystemets funktion hos den enkelte Således bør et fund af en positiv DAT i fravær af tegn på hæmolyse foranledige lægen til en overvejelse af, om der kan foreligge en form for immunologisk eller hæmatologisk sygdom. En sammenhæng hvis relevans understreges af, at positiv DAT uden hæmolyse ses ved en række sygdomme med abnormiteter i immunsystemet, fx systemisk lupus erytematosus, reumatioid artritis, colitis ulcerosa, hivinfektion og tilstande med forhøjet plasma-immunglobulin-niveau. Behandling af immunhæmolytisk anæmi Behandlingen af immunhæmolytisk anæmi vil afhænge af, om det drejer sig om en varmeantistofbetinget hæmolyse eller et kuldeagglutininsyndrom. Det vil også være bestemt af hæmolyseintensiteten og af, om der er tilgrundliggende sygdom. Er der tale om en kompenseret hæmolyse, dvs. stabil hæmoglobin, vil man oftest være afventende.
7 KLINISK IMMUNOLOGI 1241 Hovedbehandlingen af varmeantistofbetinget hæmolyse er prednisolon i doser på 1-2 mg/kg, som gives gennem nogle uger, til hæmolysen er sikkert aftagende. Derefter aftrappes prednisolon gradvist over nogle måneder. De fleste vil få recidiv, og her vil man hos yngre patienter overveje splenektomi. Herefter vil ca. 60% være uden hæmolyseaktivitet. Hvis splenektomi ikke løser problemet, eller hvis milten ikke kan fjernes pga. risiko ved operation, kan anden immunsupressiv behandling forsøges, eksempelvis med azathioprin eller cyklofosfamid. Nyere undersøgelser tyder på, at behandling med det anti-cd 20 kimære antistof (rituximab), som er et genetisk fremstillet anti-b-lymfocyt-antistof, er effektivt i en del tilfælde, og denne behandlingsmodalitet vil muligvis få stigende betydning i fremtiden. Kuldeagglutininsyndrom er vanskeligere at behandle, og en behandling skal kun iværksættes, hvis der er betydende kliniske gener, først og fremmest anæmi. Generelt skal man beskytte ydre hudområder, som ansigt og hænder mod kulde. Prednisolon har sædvanligvis kun ringe effekt og splenektomi er ofte virkningsløs. Tidligere anvendte man alkylerende kemoterapi med leukeran eller cyklofosfamid. Flere undersøgelser tyder på, at rituximab er den mest effektive behandling i dag (9). De infektiøst betingede kuldeantistoffer er selvbegrænsende og behandles symptomatisk med blodtransfusion. Det samme gælder for paroksystisk kuldehæmoglobinuri. Der har i mange år været knyttet en frygt for at give transfusion til patienter med autoimmun hæmolytisk anæmi, specielt ved varmeantistofbetinget hæmolyse. Denne frygt er helt ubegrundet. Disse patienter skal have blod på samme indikation som andre, dvs. hvis de har betydende symptomer, som tyder på kompromitteret ilttransport (10). Der er nogle særlige problemer i den klinisk immunologiske afdeling vedrørende påvisning af alloantistoffer, men det kan løses serologisk (2). Henvisning fra praktiserende læge Enhver patient med anæmi, hvor der er mistanke om hæmolyse som årsag, bør henvises til en hæmatologisk afdeling for udredning. I den sammenhæng skal man være opmærksom på, at det kliniske billede ved hæmolytisk anæmi spænder fra stilfærdige kroniske hæmolyser til tilstande, hvor livstruende anæmi kan udvikles inden for få dage. I forbindelse med rekvisition af blodtypeserologiske undersøgelser er det en stor hjælp for den klinisk immunologiske afdeling, hvis den henvisende læge, karakteristisk en hospitalslæge, anfører væsentlige kliniske oplysninger bl.a. om, hvorvidt patienten har tegn på hæmolyse, har fået blodtransfusion (fx ved udlandsrejse), har abnormiteter i immunsystemet (fx forhøjede serumimmunglobuliner) eller er i medicinsk behandling. Økonomiske interessekonflikter: ingen angivet. LITTERATUR 1. Birgens H. Hæmolytiske anæmier. I: Hansen NE, Haunsøe S, Schaffalitzky De Muckadell O, red. Medicinsk Kompendium 16. udgave. København: Nyt Nordisk Forlag Arnold Busck 2004:
8 Petz LD, Garratty G. Acquired immune hemolytic anemias. New York: Churchill Livingstone, Frank MM, Atkinson JP, Gadek J. Cold agglutinins and cold-agglutinin disease. Ann Rev Med 1977;28: Murphy WG, Kelton JG. Methyldopa induced autoantibodies against red cells. Blood Rev 1988;2: Mourant AE. The discovery of the antiglobulin test. Vox Sang 1983;45: Sprogøe-Jakobsen U. Andersen HO. Direct Coombs test performed in gelcard 15 months and 1,005 samples experience. Vox Sang 1998;74 (suppl. 1): Van der Meulen FW, de Bruin HG, Goosen PC et al. Quantitative aspects of the destruction of red cells sensitized with IgG1 autoantibodies: an application of flow cytofluorometry. Br J Haematol 1980;46: Bareford D, Longster G, Gilks L et al. Followup of normal individuals with a positive antiglobulin test. Scand J Haematol 1985;35: Schöllkopf C, Kjeldsen L, Bjerrum OW et al. Rituximab in chronic cold agglutinin disease: a prospective study of 20 patients. Leuk Lymphom 2006;47: Petz LD. A physician s guide to transfusion in autoimmune haemolytic anaemia. Br J Haematol 2004;124:712 6.
Analyser i Blodbanken
Analyser i Blodbanken Version 5 INDHOLDSFORTEGNELSE Blod Info 2 Allohæmagglutininer 2 Antistofscreentest 2 Antistoftitrering 2 BAS-test 3 BF-test (forligelighedsprøve) 3 Blodtypebestemmelse 4 DAT (Direkte-Antihumanglobulin-Test)
Læs mereLaboratorieinformation Klinisk Immunologisk Afdeling
Laboratorieinformation Klinisk Immunologisk Afdeling Møde for praktiserende læger d. 24. nov, 2015 Ulrik Sprogøe analyseansvarlig overlæge Emner KIAs funktioner Informationer om analysr Informationer om
Læs mereHæmolyse 274 H ÆMATOLOGI. Mette Borg Clausen & Lisbeth Enggaard
274 H ÆMATOLOGI Hæmolyse Mette Borg Clausen & Lisbeth Enggaard Hæmolytisk anæmi skal overvejes hos en patient med anæmisymptomer og ikterus eller hæmoglobinuri. De hyppigste årsager er autoimmun hæmolytisk
Læs mereAnalyser/metoder til undersøgelse af immundefekter
Analyser/metoder til undersøgelse af immundefekter Læge J. Magnus Bernth Jensen Klinisk Immunologisk afdeling Hvilke analyser til hvilke patienter??? Hvilke patienter bør undersøges? Infektioner er almindelige
Læs mereBachelorprojekt Andelen af højtitret trombocytportioner ved anvendelsen af EU - Rådets anbefaling. Indledning... 3. Formål... 3. Mål...
Indholdsfortegnelse Indledning... 3 Formål... 3 Mål... 4 Problemformulering:... 4 Begrebsdefinitioner... 4 Teori... 5 HTR... 5 Trombocytter... 6 AB0 antistoffer... 7 Saltvands teknik... 8 Glas- /Mikrotiterpladermetoden...
Læs mereBehandling. Rituximab (Mabthera ) med. Aarhus Universitetshospital. Indledning. Palle Juul-Jensens Boulevard Aarhus N Tlf.
Behandling med Rituximab (Mabthera ) Indledning Sidst revideret: 28.08.2019 Side 1 af 6 Palle Juul-Jensens Boulevard 99 8200 Aarhus N Tlf. 7845 5810 Blodsygdomme Denne vejledning skal give dig og dine
Læs mereEksamen i Modul 2.2, Det hæmatologiske system og immunforsvaret MEDIS, AAU, 2. semester, juni 2010
MedIS, AAU. Det hæmatologiske system og immunforsvaret, 7. Juni 2010 1 Navn: Studienummer: Eksamen i Modul 2.2, Det hæmatologiske system og immunforsvaret MEDIS, AAU, 2. semester, juni 2010 Dette eksamenssæt
Læs mereTil patienter og pårørende. Rituximab (MabThera) Information om behandling med antistof. Hæmatologisk Afdeling
Til patienter og pårørende Rituximab (MabThera) Information om behandling med antistof Hæmatologisk Afdeling Indledning Denne vejledning skal give dig og dine pårørende viden om den medicinske kræftbehandling
Læs mereBørnecancerfonden informerer HLH. Hæmofagocytisk lymfohistiocytose _HLH_Informationsbrochure.indd 1 16/05/
HLH Hæmofagocytisk lymfohistiocytose 31429_HLH_Informationsbrochure.indd 1 16/05/2017 14.46 HLH Hæmofagocytisk lymfohistiocytose 31429_HLH_Informationsbrochure.indd 2 16/05/2017 14.46 3 Fra de danske børnekræftafdelinger
Læs mereLeucocyt-forstyrrelser
Leucocyt-forstyrrelser Udarbejdet af KLM med inspiration fra Kako S4 pensum fra bogen Hæmatologi af H. Karle Granulocytsygdomme Lymfocytsygdomme Leukæmier M-proteinæmi Analyser Referenceområde [LKC]: 3.0
Læs mereakut myeloid leukæmi Børnecancerfonden informerer
akut myeloid leukæmi i AML (akut myeloid leukæmi) 3 Biologi Ved leukæmi fortrænges den normale knoglemarv af de syge celler, som vokser uhæmmet, og som følge heraf kommer der tegn på knoglemarvssvigt.
Læs mereHvad er Myelodysplastisk syndrom (MDS)?
Hvad er Myelodysplastisk syndrom (MDS)? En information til patienter og pårørende Denne folder støttes af: Patientforeningen for Lymfekræft, Leukæmi og MDS Velkommen Dette hæfte er udviklet for at give
Læs mereCLL CLL. Chronisk lymfatisk leukæmi CLL CLL CLL. Birgitte Preiss Afd. for Klinisk Patologi OUH
Chronisk lymfatisk leukæmi Monoklonale B-lymfocytter Immunfænotype CD19 +, CD5 +, CD23 + CD20 s/-, CD79b s/-, sig s/- Birgitte Preiss Afd. for Klinisk Patologi OUH Monoklonale B-lymfocytter Immunfænotype
Læs mereSænkningsreaktion i almen praksis. LKO-dag 9/ Anne-Sofie Faarvang Reservelæge, hov.udd. i klinisk biokemi
Sænkningsreaktion i almen praksis LKO-dag 9/2-2016 Anne-Sofie Faarvang Reservelæge, hov.udd. i klinisk biokemi Sænkningsreaktion Hvad bruger vi denne prøve til? Er den fortsat relevant? Giver den nyttig
Læs mereSundhedsstyrelsen skal gøre opmærksom på følgende ændringer i beskrivelsen af specialfunktionerne:
TIL REGION MIDTJYLLAND BILAG TIL GENERELT GODKENDELSESBREV Ansøgning om varetagelse af specialfunktioner i intern medicin: hæmatologi Hermed følger s afgørelse vedr. ansøgning om varetagelse af specialfunktioner
Læs mereReeksamen 2013. Det hæmatologiske system og immunsystemet. Bacheloruddannelsen i Medicin/Medicin med industriel specialisering. kl. 09.00-11.
1/10 Reeksamen 2013 Titel på kursus: Uddannelse: Semester: Eksamensdato: Tid: Bedømmelsesform Det hæmatologiske system og immunsystemet Bacheloruddannelsen i Medicin/Medicin med industriel specialisering
Læs meremyelodysplastisk syndrom (MDS) Børnecancerfonden informerer
myelodysplastisk syndrom (MDS) i myelodysplastisk syndrom (MDS) 3 Fra de danske børnekræftafdelinger i Aalborg, Århus, Odense og København, oktober 2011. Definition Der findes ikke noget dansk navn for
Læs mereAutoimmun hæmolytisk anæmi - AIHA
Titel: Forfattergruppe: Niels Clausen, Steen Rosthøj, Henrik Hasle, Pernille Wendtland, Malgorzata Pulczynska Wason, Peder Skov Wehner, Mimi Kjærsgaard. Fagligt ansvarlige DPS-udvalg: Hæmatologisk onkologisk
Læs mereStudiespørgsmål til blod og lymfe
Studiespørgsmål til blod og lymfe 1. Hvor meget blod har du i kroppen (ca.)? 2. Hvad forstås ved plasma og hvad består plasma af? 3. Giv eksempler på vigtige plasmaproteiner og redegør for deres funktioner
Læs mereImmunisering. Rikke Bek Helmig
Immunisering Rikke Bek Helmig Alloimmunisering Allo: græsk allos en anden fra samme art = isoimmunisering = immunisering imod fremmede celler (blod eller organer) Erytrocyt alloimmunisering Trombocyt alloimmunisering
Læs mereDen udvidede profylakse mod rhesus D-immunisering af gravide i Danmark
Den udvidede profylakse mod rhesus D-immunisering af gravide i Danmark Af Merete Berthu Damkjær, Anette Perslev og Finn Stener Jørgensen Biografi Merete Berthu Damkjær er cand.med. fra Københavns Universitet
Læs mereTroels Mørk Hansen Medicinsk afdeling Q Universitetssygehuset Herlev
Troels Mørk Hansen Medicinsk afdeling Q Universitetssygehuset Herlev SLE 1.500-2.000 har sygdommen i Danmark 10 x hyppigere hos kvinder end hos mænd Debuterer ofte i 20-30 års alderen Forløb Meget forskelligt
Læs mereHenoch-Schönlein s Purpura
www.printo.it/pediatric-rheumatology/dk/intro Henoch-Schönlein s Purpura Version af 2016 1. HVAD ER HENOCH- SCHÖNLEIN S PURPURA? 1.1. Hvad er det? Henoch-Schönleins purpura (HSP) er en tilstand med inflammation
Læs merewww.printo.it/pediatric-rheumatology/dk/intro
www.printo.it/pediatric-rheumatology/dk/intro Blau syndrom Version af 2016 1. HVAD ER BLAU SYNDROM/JUVENIL SARKOIDOSE 1.1 Hvad er det? Blau syndrom er en genetisk sygdom. Som patient lider man af en kombination
Læs mereReeksamen Det hæmatologiske system og immunsystemet. Bacheloruddannelsen i Medicin/Medicin med industriel specialisering
Studienummer: 1/10 Reeksamen 2013 Titel på kursus: Uddannelse: Semester: Det hæmatologiske system og immunsystemet Bacheloruddannelsen i Medicin/Medicin med industriel specialisering 2. semester Eksamensdato:
Læs mereDiagnostik af pneumonier - og hvad med den kolde
Diagnostik af pneumonier og hvad med den kolde Klinisk Mikrobiologisk Afdeling Odense Universitetshospital Pneumoni Diagnosen: HOSPITAL: Stilles på klinik og bekræftes af røntgenundersøgelse af thorax
Læs mere2018 DSMG. Policy paper: Klinisk anvendelse af omfattende genomisk sekventering. Dansk Selskab for Medicinsk Genetik
Policy paper: Klinisk anvendelse af omfattende genomisk sekventering 2018 DSMG Dansk Selskab for Medicinsk Genetik Arbejdsgruppens medlemmer: Allan Højland, reservelæge, Klinisk Genetisk Afdeling, Aalborg
Læs mereBiologien bag epidemien
Biologien bag epidemien Af Niels Kristiansen, biologilærer, Grindsted Gymnasium Sygdomme kan smitte på mange måder. Enten via virus, bakterier eller parasitter. I det følgende vil vi koncentrere os om
Læs merePandoras æske eller vejen til forebyggelse af sygdomme?
Genetisk hornhindediagnostik: Pandoras æske eller vejen til forebyggelse af sygdomme? Genteknologi et vigtigt værktøj til forebyggelse af hornhindesygdomme? Genetisk diagnostik og dets anvendelsesmuligheder
Læs merewww.printo.it/pediatric-rheumatology/dk/intro
www.printo.it/pediatric-rheumatology/dk/intro Majeed Version af 2016 1. HVAD ER MAJEED 1.1 Hvad er det? Majeed er en sjælden genetisk sygdom. Børn med denne sygdom lider af CRMO (kronisk rekurrent multifokal
Læs mereBloddonorer oplysninger om blodtapning og blodtransfusion
Bloddonorer oplysninger om blodtapning og blodtransfusion Styrelsen for Patientsikkerhed Oktober 2017 Kolofon Titel på udgivelsen: Bloddonorer oplysninger om blodtapning og blodtransfusion Udgivet af:
Læs mereDen hæmatologiske fællesdatabase
Den hæmatologiske fællesdatabase Hvilke personer skal registreres?: Registreringsvejledning: CLL Alle patienter som diagnosticeres med CLL, og som har haft et forløb på en hæmatologisk afdeling, der varetager
Læs mereReeksamen Det hæmatologiske system og immunsystemet Bacheloruddannelsen i Medicin/Medicin med industriel specialisering
1 Reeksamen 2015 Titel på kursus: Uddannelse: Semester: Det hæmatologiske system og immunsystemet Bacheloruddannelsen i Medicin/Medicin med industriel specialisering 2. semester Eksamensdato: 10. august
Læs mereRe- eksamen 2014. Det hæmatologiske system og immunsystemet Bacheloruddannelsen i Medicin/Medicin med industriel specialisering. kl. 09.00-11.
1/10 Re- eksamen 2014 Titel på kursus: Uddannelse: Semester: Eksamensdato: Tid: Bedømmelsesform Det hæmatologiske system og immunsystemet Bacheloruddannelsen i Medicin/Medicin med industriel specialisering
Læs mere7. semester Efterår 2009/10 Modul K4 - Sygdomme i blod- og bloddannende organer uge 1 Hold A og Hold B 2 grupper Revideret:
7. semester Efterår 2009/10 Modul K4 - Sygdomme i blod- og bloddannende organer uge 1 Hold A og Hold B 2 grupper Revideret: 29.10.09 1. udgave 8.15-9.00 9.15-10.00 10.15-11.00 11.15-12.00 MANDAG d. 4/1
Læs merePatientinformation. Blodtransfusion. - råd og vejledning før og efter blodtransfusion. Afdeling/Blodbanken
Patientinformation Blodtransfusion - råd og vejledning før og efter blodtransfusion Kvalitet Døgnet Rundt Klinisk Immunologisk Afdeling/Blodbanken Til egne notater 2 Blodtransfusion Hvorfor gives der Blod
Læs mereCLL CLL. Chronisk lymfatisk leukæmi CLL CLL. Birgitte Preiss Afd. for Klinisk Patologi OUH
Chronisk lymfatisk leukæmi Birgitte Preiss Afd. for Klinisk Patologi OUH Monoklonale B-lymfocytter Immunfænotype CD19 +, CD5 +, CD23 + CD20 s/-, CD79b s/-, sig s/- De monoklonale lymfocytter skal udgøre
Læs mereAlloimmunisering Erytrocyt og trombocyt. Erytrocyt immunisering. Erytrocyt immunisering. Allo: græsk allos en anden fra samme art
Alloimmunisering Erytrocyt og trombocyt Allo: græsk allos en anden fra samme art Isoimmunisering imod fremmede celler (blod eller organer) Alloimmunisering 1 Alloimmunisering 4 Erytrocyt immunisering Hydrops
Læs mereTitle Mevalonat Kinase Defekt (MKD) (eller HYper IgD syndrome)
www.printo.it/pediatric-rheumatology/dk/intro Title Mevalonat Kinase Defekt (MKD) (eller HYper IgD syndrome) Version af 2016 1. HVAD ER MKD 1.1 Hvad er det? Mevalonat kinase mangel er en genetisk sygdom.
Læs mereNeonatal screeningsalgoritme for cystisk fibrose
Neonatal screeningsalgoritme for cystisk fibrose Forslag til dansk screeningsalgoritme for CF 1. First tier: Alle nyfødte får målt immunoreaktiv trypsinogen (IRT) i den etablerede filterpapirblodprøve,
Læs mereImmunisering i svangerskabet
Modul k8 Immunisering i svangerskabet Torben Barington, KIA Fosteret er et allotransplantat! Fosteret som allotransplantat Syncytiotrofoblast CT) Cytotrofoblast T) Interstitiel trofoblast E) Endovaskulær
Læs mereLaboratoriemedicin KLINISK BIOKEMI
N Y H E D S B R E V NYT VEJLE AMT Laboratoriemedicin KLINISK BIOKEMI Nr. 8A August 2004 Revideret marts 2006 Til alle brugere Biokemisk diagnostik og kontrol af thyreoideasygdom Vejle Amts specialister
Læs mereForstå dine laboratorieundersøgelser. myelomatose
Forstå dine laboratorieundersøgelser ved myelomatose Denne vejledning giver indblik i de målinger og undersøgelser, der udføres hos patienter med myelomatose. Resultaterne af disse målinger og undersøgelser
Læs mereSpecialet varetager desuden forskning, udvikling og uddannelse inden for specialets
Specialevejledning for klinisk immunologi Specialevejledningen indeholder en kort beskrivelse af hovedopgaverne i specialet samt den faglige og organisatoriske tilrettelæggelse af specialet. Dernæst følger
Læs mereSkriftlig eksamen april 2017
Studienummer: 1/10 Skriftlig eksamen april 2017 Titel på kursus: Uddannelse: Semester: Det hæmatologiske system og immunsystemet Medicin og medicin med industriel specialisering 2. semester Eksamensdato:
Læs mereTil patienter og pårørende. Blodtransfusion. Vælg billede. Vælg farve. Syddansk Transfusionsvæsen
Til patienter og pårørende Blodtransfusion Vælg billede Vælg farve Syddansk Transfusionsvæsen Samtykke til blodtransfusion Sygehuset er forpligtet til at give dig den nødvendige information og indhente
Læs mereRe- eksamen Det hæmatologiske system og immunsystemet. Bacheloruddannelsen i Medicin/Medicin med industriel specialisering
Studienummer: 1 Re- eksamen 2012 Titel på kursus: Uddannelse: Semester: Det hæmatologiske system og immunsystemet Bacheloruddannelsen i Medicin/Medicin med industriel specialisering 2. semester Eksamensdato:
Læs merePolycytæmia Vera og Sekundær Polycytæmi
Polycytæmia Vera og Sekundær Polycytæmi Patientinformation Regionshospitalet Silkeborg Diagnostisk Center Hæmatologisk Ambulatorium Polycytæmia Vera og Sekundær Polycytæmi Polycytæmia betyder mange celler
Læs mereNordjysk Praksisdag 2014
Nordjysk Praksisdag 2014 - Skæve laboratorieværdier Case En 55 årig kvinde som er træt, kommer i klinikken til en screening Lidt kataralsk, lidt hoste, føler sig lidt varm men har ikke haft feber Får ingen
Læs mereAdrenogenitalt syndrom AGS
Adrenogenitalt syndrom AGS Information til børn/voksne med adrenogenitalt syndrom og deres pårørende August 2014 Vækst og Reproduktion Afsnit 5064 Opgang 5, 6. sal Rigshospitalet Juliane Marie Centret
Læs merePatientinformation. Blodtransfusion. - råd og vejledning før og efter blodtransfusion
Patientinformation Blodtransfusion - råd og vejledning før og efter blodtransfusion Kvalitet Døgnet Rundt Immunologisk Klinik, Blodbanken Til egne notater 2 Blodtransfusion Hvorfor gives der Blod består
Læs mereOptimeret diagnostik af kolorektalkræft - immunochemical faecal occult blood tests (ifobt) i almen praksis.
Optimeret diagnostik af kolorektalkræft - immunochemical faecal occult blood tests (ifobt) i almen praksis. Case Peter Jensen, 48 år. Anlægsgartner. Tidligere rask. Ryger. Gennem den sidste måned haft
Læs mereLyme Artrit (Borrelia Gigt)
www.printo.it/pediatric-rheumatology/dk/intro Lyme Artrit (Borrelia Gigt) Version af 2016 1. HVAD ER LYME ARTRIT (BORRELIA GIGT) 1.1 Hvad er det? Borrelia gigt (Lyme borreliosis) er en af de sygdomme,
Læs mereComparison of homozygous and heterozygous erythrocytes suspensions on titration of irregular antibodies and during storage at 4 degrees for 4 weeks.
Sammenligning af homozygote og heterozygote erytrocytrocytsuspensioner ved titrering af irregulære antistoffer og ved opbevaring ved 4 grader i 4 uger. Comparison of homozygous and heterozygous erythrocytes
Læs mereHelle Laila Kristiansen. Studienr Anslag: Vejledere: Klinisk vejleder Grethe Bischke. UC-vejleder Anja Dalsgaard Jørgensen.
2016 Helle Laila Kristiansen. Studienr. 3006202 Anslag: 89.841 Vejledere: Klinisk vejleder Grethe Bischke. UC-vejleder Anja Dalsgaard Jørgensen. Klinisk Uddannelsessted: Laboratoriecentret, Sygehus Sønderjylland,
Læs mereFørste trimester screening for svangerskabsforgiftning
Første trimester screening for svangerskabsforgiftning Kan vi tidligt i graviditeten finde de kvinder, der har øget risiko for udvikling af svangerskabsforgiftning senere i graviditeten? Tillykke med din
Læs mereStudieplan Biomedicin og humanbiologi Semester 5
OMRÅDET FOR SUNDHEDSUDDANNELSER Studieplan Biomedicin og humanbiologi Semester 5 Bioanalytikeruddannelsen i Odense Efterår 2017 Semester 5 Indhold 1. Fagets fokus og emner... 3 2. Lektionsplan... 4 3.
Læs mereStudiespørgsmål til blod og lymfe
Studiespørgsmål til blod og lymfe 1. Beskriv de kræfter, der regulerer stofudveksling i kapillærerne 2. Hvad er det, der gør at kapillærer, men ikke arterier og vener, tillader stofudveksling? 3. Hvad
Læs mereKvalitetssikring af trombocytpools mht. AB0-systemets kliniske betydning
Kvalitetssikring af trombocytpools mht. AB0-systemets kliniske betydning Professionsbachelorprojekt 2012 Bioanalytikeruddannelsen VIA university college Produceret af Nanna Haahr Vorsaa (99906) I perioden
Læs mereElitecenter AgeCare og igangværende nationale initiativer indenfor Ældre og Kræft Henrik Ditzel. Forskningsleder, professor, overlæge, dr.med.
Elitecenter AgeCare og igangværende nationale initiativer indenfor Ældre og Kræft Henrik Ditzel Forskningsleder, professor, overlæge, dr.med. OUH 2014-2018, 2019-2023 Elitecentret AgeCare Academy of Geriatric
Læs mereBIOKEMIEN (DEN LETTE DEL ) OG VURDERINGEN AF SVARET?!
ANTIFOSFOLIPID ANTISTOFSYNDROM BIOKEMIEN (DEN LETTE DEL ) OG VURDERINGEN AF SVARET?! Mads Nybo Afd. for Klinisk Biokemi og Farmakologi Odense Universitetshospital APS :: initial statement In general, apl
Læs mereDen forebyggende undersøgelse for livmoderhalskræft
Den forebyggende undersøgelse for livmoderhalskræft Alle danske kvinder mellem 23 og 65 år bliver tilbudt at deltage i forebyggende folkeundersøgelse (screening) for livmoderhalskræft. Man bliver automatisk
Læs mereSkriftlig reeksamen august 2017
Studienummer: 1/10 Skriftlig reeksamen august 2017 Titel på kursus: Uddannelse: Semester: Det hæmatologiske system og immunsystemet Medicin og medicin med industriel specialisering 2. semester Eksamensdato:
Læs mereRecessiv (vigende) arvegang
10 Recessiv (vigende) arvegang Anja Lisbeth Frederiksen, reservelæge, ph.d., Aalborg Sygehus, Århus Universitetshospital, Danmark Tilrettet brochure udformet af Guy s and St Thomas Hospital, London, Storbritanien;
Læs merePas på dig selv, mand!
Pas på dig selv, mand! Prostatas funktion og sygdomme Prostatas funktion Du skal passe på dig selv, når det gælder din prostata. Den kan blive angrebet af kræft i mere eller mindre alvorlig grad. Teksten
Læs mereGUIDELINE: CØLIAKI DIAGNOSTIK, BEHANDLING OG KONTROL
GUIDELINE: CØLIAKI DIAGNOSTIK, BEHANDLING OG KONTROL Signe Wildt Overlæge, Ph.d Køge Sygehus DSKE 17. marts 2015 Dansk Selskab for Gastroenterologi og Hepatologi - DSGH Christian Lodberg Hvas Michael Dam
Læs mereMANDAG d. 19/12 TIRSDAG d. 20/12 ONSDAG d.21/12 TORSDAG d. 22/12 Juleferie. Andre anæmisygdomme, herunder hæmoglobinopatier. Immunthrombocytopeni
7. semester Efterår 2011 Sygdomme i blod- og bloddannende organer uge 51, december 2011 Hold A og Hold B 2 hold MANDAG d. 19/12 TIRSDAG d. 20/12 ONSDAG d.21/12 TORSDAG d. 22/12 Juleferie FREDAG d. 23/12
Læs mereRe- eksamen 2014. Med korte, vejledende svar
1/10 Re- eksamen 2014 Med korte, vejledende svar (Heri angives de facts, der skal nævnes i besvarelserne, men ikke de uddybende forklaringer, tegninger etc., der i nogle af opgaverne også forventes, for
Læs mereRe- eksamen 2012 Med korte, vejledende svar
Studienummer: 1 Re- eksamen 2012 Med korte, vejledende svar Titel på kursus: Uddannelse: Semester: Det hæmatologiske system og immunsystemet Bacheloruddannelsen i Medicin/Medicin med industriel specialisering
Læs mereBIOLOGI HØJT NIVEAU. Mandag den 13. august 2001 kl
STUDENTEREKSAMEN AUGUST 2001 2001-6-2 BIOLOGI HØJT NIVEAU Mandag den 13. august 2001 kl. 9.00-14.00 Af de store opgaver 1 og 2 må kun den ene besvares. Af de små opgaver 3, 4, 5 og 6 må kun to besvares.
Læs mereVitamin D rekvisitionsmønster
Vitamin D rekvisitionsmønster 1 2 3 Figuren viser at fald i antal vitamin D fra 1.kvt. 2016 til 1.kvt. 2017 ses både hos læger der bestiller vitamin D ofte og læger der bestiller vitamin D sjældnere. 4
Læs mereScanGel COOMBS Anti-IgG,-C 3 d 86431 48 Kort 86432 1080 Kort
ScanGel COOMBS Anti-IgG,-C 3 d 86431 48 Kort 86432 1080 Kort GEL, DER ER FREMSTILLET AF ET POLYSPECIFIKT ANTI-HUMANT GLOBULIN (POLYKLONALE OG MONOKLONALE MURINFRAKTIONER) Irregulær Ab-screening, forligelighed,
Læs mereEmil Aarestrup. Anæmier, generel inddeling og udredning. De hyppigste anæmisygdomme - mangelanæmier - hæmolytiske anæmier - aplastisk.
7. semester Forår 2012 Modul K4 - Sygdomme i blod- og bloddannende organer uge 22 Hold A og 2 grupper MANDAG d. 28/5 2. pinsedag TIRSDAG d. 29/5 ONSDAG d 30/5 TORSDAG d 31/5 FREDAG d. 1/6 Introduktion
Læs mereX bundet arvegang. Information til patienter og familier. 12 Sygehus Lillebælt, Vejle Klinisk Genetik Kabbeltoft 25 7100 Vejle Tlf: 79 40 65 55
12 Sygehus Lillebælt, Vejle Klinisk Genetik Kabbeltoft 25 7100 Vejle Tlf: 79 40 65 55 X bundet arvegang Århus Sygehus, Bygn. 12 Århus Universitetshospital Nørrebrogade 44 8000 Århus C Tlf: 89 49 43 63
Læs mereGODE RÅD OG NYTTIG INFORMATION TIL DIG SOM HAR KRONISK TARMBETÆNDELSE OG SKAL BEHANDLES MED BIOLOGISKE LÆGEMIDLER
GODE RÅD OG NYTTIG INFORMATION TIL DIG SOM HAR KRONISK TARMBETÆNDELSE OG SKAL BEHANDLES MED BIOLOGISKE LÆGEMIDLER Hvad betyder IBD? Og hvad er kronisk tarmbetændelse? IBD er en forkortelse af den engelske
Læs mereGigtfeber og post-streptokok reaktiv artritis
www.printo.it/pediatric-rheumatology/dk/intro Gigtfeber og post-streptokok reaktiv artritis Version af 2016 1. HVAD ER GIGTFEBER 1.1 Hvad er det? Gigtfeber er en sygdom forårsaget af bakterien Streptokokker
Læs merePatientinformation. Blodtransfusion. Velkommen til Sygehus Lillebælt
Patientinformation Blodtransfusion Velkommen til Sygehus Lillebælt Til patienten: Informationen på de følgende sider bør læses, inden man som patient giver sit samtykke til transfusionsbehandling. Det
Læs mereLandslægeembedet. Vejledning vedrørende CTD (Carnitin Transporter Defekt) blandt færinger bosat i Grønland.
Landslægeembedet Vejledning vedrørende CTD (Carnitin Transporter Defekt) blandt færinger bosat i Grønland. Den 1. juli 2010 Baggrund CTD (Carnitin Transporter Defekt) er en recessivt arvelig sygdom, der
Læs mere7. semester Efterår 2012 Modul K4 - Sygdomme i blod- og bloddannende organer uge 51 Hold A og Hold B 2 grupper Eksamen 18/1-2013
7. semester Efterår 2012 Modul K4 - Sygdomme i blod- og bloddannende organer uge 51 Hold A og Hold B 2 grupper Eksamen 18/1-2013 MANDAG d. 17/12 TIRSDAG d. 18/12 ONSDAG d 19/12 TORSDAG d 20/12 FREDAG d.
Læs mereSommereksamen 2012 Med korte, vejledende svar
1 Sommereksamen 2012 Med korte, vejledende svar Titel på kursus: Uddannelse: Semester: ksamensdato: Tid: Bedømmelsesform Det hæmatologiske system og immunsystemet Bacheloruddannelsen i Medicin/Medicin
Læs mereved malignt lymfomt Karin Hjorthaug, Nuklearmedicinsk afd & PET center AArhus Universitets Hospital
18 F-FDG-PET/CT ved malignt lymfomt Karin Hjorthaug, Nuklearmedicinsk afd & PET center AArhus Universitets Hospital DRS årsmøde jan 2012 18F-Fluoro Fluoro-Deoxy-Glukose (18F-FDG) FDG) K Hjorthaug 2 18
Læs mereImmunologi- det store overblik. Dyrlæge Rikke Søgaard Teknisk rådgiver, Merial Norden A/S
Immunologi- det store overblik Dyrlæge Rikke Søgaard Teknisk rådgiver, Merial Norden A/S Hvem er jeg Rikke Søgaard Uddannet dyrlæge i 1998 Ansat 5 år i praksis både blandet og svinepraksis Ansat 5 år på
Læs mereSpørgsmål og svar om tilbud om screening for brystkræft
Spørgsmål og svar om tilbud om screening for brystkræft Hvad er brystkræft? Brystkræft er en alvorlig sygdom, men jo tidligere brystkræft bliver opdaget og behandlet, desto større er mulighederne for at
Læs mereSerøse væsker. Serøse væsker. Serøse væsker. Fra. pleura perikardium Peritoneum, inkl. tunica vaginalis testis. Ekssudat.
Serøse væsker Serøse væsker Fra pleura perikardium Peritoneum, inkl. tunica vaginalis testis Serøse væsker Ekssudat højt protein indhold cellerig ofte fibrin kan være hæmoragisk Inflammationer Malignitet
Læs mereDirekt Antihumanglobulin Test i forbindelse med hæmolyseparametre i diagnostikken af Autoimmun Hæmolytisk Anæmi
Direkt Antihumanglobulin Test i forbindelse med hæmolyseparametre i diagnostikken af Autoimmun Hæmolytisk Anæmi Direct Antihumanglobulin Test together with hemolytic parameters for the diagnosis of Autoimmun
Læs mereBLOD - oplysning til bloddonorer om blodtapning og blodtransfusion
BLOD - oplysning til bloddonorer om blodtapning og blodtransfusion 2005 Denne pjece kan bestilles hos Schultz Information på tlf. 7026 2636, samt downloades fra Sundhedsstyrelsens hjemmeside Tapning af
Læs mereX bundet arvegang. Information til patienter og familier
X bundet arvegang Information til patienter og familier 2 X bundet arvegang Følgende er en beskrivelse af, hvad X bundet arvegang betyder og hvorledes X bundne sygdomme nedarves. For at forstå den X bundne
Læs mereDeltager information
READ, Bilag 10 Fortroligt Side 1 af 7 Deltager information Protokol DBCG 07-READ, dateret 15. oktober 2009. Et videnskabeligt forsøg med to forskellige kombinationer af kemoterapi til patienter med brystkræft.
Læs mereBloddonorer, aids og leverbetændelse. Vigtig meddelelse til alle bloddonorer om virussmitte med blod
Bloddonorer, aids og leverbetændelse 2014 Vigtig meddelelse til alle bloddonorer om virussmitte med blod læs dette før du giver blod (se erklæring til underskrift) Du må ikke give blod, hvis du inden for
Læs mereCML kronisk myeloid leukæmi. i Børnecancerfonden informerer
CML kronisk myeloid leukæmi i kronisk myeloid leukæmi 3 Fra de danske børnekræftafdelinger i Aalborg, Aarhus, Odense og Rigshospi talet. Forår 2015 FOREKOMST Akut leukæmi (blodkræft) er den mest almindelige
Læs mereBehandling af Crohn s sygdom med lægemidlet Methotrexat
Hillerød Hospital Kirurgisk Afdeling Behandling af Crohn s sygdom med lægemidlet Methotrexat Patientinformation April 2011 Forfatter: Gastro-medicinsk ambulatorium Hillerød Hospital Kirurgisk Afdeling
Læs merePatientinformation DBCG 04-b
information DBCG 04-b Behandling af brystkræft efter operation De har nu overstået operationen for brystkræft. Selvom hele svulsten er fjernet ved operationen, er der alligevel i nogle tilfælde en risiko
Læs mere7. semester Efterår 2013 Modul K4 - Sygdomme i blod- og bloddannende organer uge 51 Hold A og Hold B 2 grupper )
7. semester Efterår 2013 Modul K4 - Sygdomme i blod- og bloddannende organer uge 51 og 2 grupper 3513601) Mandag d. 16/12 Tirsdag d. 17/12 Onsdag d. 18/12 Torsdag d. 19/12 Fredag d. 20/12 8.15-9.00 15.st
Læs mereGigtfeber og post-streptokok reaktiv artritis
www.printo.it/pediatric-rheumatology/dk/intro Gigtfeber og post-streptokok reaktiv artritis Version af 2016 2. DIAGNOSE OG BEHANDLING 2.1 Hvordan diagnosticeres sygdommen? Der findes ikke nogen specifik
Læs mere7. semester Forår 2015, Modul K4 - Sygdomme i blod- og bloddannende organer uge 22 ( )
7. semester Forår 2015, Modul K4 - Sygdomme i blod- og bloddannende organer uge 22 (3513601) 8.15-9.00 Mandag d. 25/5 2. pinsedag Tirsdag d. 26/5 Onsdag d. 27/5 MMI Torsdag d. 28/5 Fredag d. 29/5 9.15-10.00
Læs mereMyelodysplastisk syndrom
Myelodysplastisk syndrom Forskning og fremtidig MDS Foundation & LyLe København, d. 11. maj 2019 Stine Ulrik Mikkelsen Læge, ph.d.-studerende Hæmatologisk Klinik / Epigenom Laboratoriet Rigshospitalet
Læs mereINFORMATIONSBROCHURE Arvelig hørenedsættelse - Nye undersøgelsesmuligheder for døve og hørehæmmede
INFORMATIONSBROCHURE Arvelig hørenedsættelse - Nye undersøgelsesmuligheder for døve og hørehæmmede Siden 1. januar 2006 har Hovedstadens Sygehusfælleskab tilbudt genetisk udredning af hørenedsættelse.
Læs mereRetningslinjer til sundhedsprofessionelle vedr. håndtering af infektion med Zikavirus pr. 22. november 2016
Retningslinjer til sundhedsprofessionelle vedr. håndtering af infektion med Zikavirus pr. 22. november 2016 Denne retningslinje erstatter den tidligere version dateret d. 2. august 2016. Væsentligste ændringer
Læs mereRÅDGIVNING VEDRØRENDE EKSPERIMENTEL BEHANDLING FOR MENNESKER MED LIVSTRUENDE SYGDOMME
FEBRUAR 2015 RÅDGIVNING VEDRØRENDE EKSPERIMENTEL BEHANDLING FOR MENNESKER MED LIVSTRUENDE SYGDOMME Årsrapport 2014 RÅDGIVNING VEDRØRENDE EKSPERIMENTEL BEHAND- LING FOR MENNESKER MED LIVSTRUENDE SYGDOMME
Læs mereSommereksamen 2013 Med korte, vejledende svar
1/10 Sommereksamen 2013 Med korte, vejledende svar Titel på kursus: Uddannelse: Semester: Eksamensdato: Tid: Bedømmelsesform Det hæmatologiske system og immunsystemet Bacheloruddannelsen i Medicin/Medicin
Læs mere