Kvalitetssikring af trombocytpools mht. AB0-systemets kliniske betydning

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Kvalitetssikring af trombocytpools mht. AB0-systemets kliniske betydning"

Transkript

1 Kvalitetssikring af trombocytpools mht. AB0-systemets kliniske betydning Professionsbachelorprojekt 2012 Bioanalytikeruddannelsen VIA university college Produceret af Nanna Haahr Vorsaa (99906) I perioden 8/10 19/ K-vejleder: Margrethe Emilie Nielsen I-vejleder: Karen Koed Antal tegn:

2 Indhold 1. Forord Resume Introduktion Baggrund og formål Problemformulering Målformulering Teori Trombocytter Fremstilling af trombocytpool og udlevering Aferese trombocytter Kvalitetssikring af trombocytter ABO-systemet Transfusionskomplikationer Børn og blodvolume Antistof titer og graduering Glas- og gelmetoden Materialer og metoder Apperatur/utensilier Reagenser Fremgangsmåde ved fremstilling af A 1 testerytrocytter 1 % og 5 % Fremgangsmåde ved 1:50 fortyndingen i gelkort Fremgangsmåde ved titreringsrækken i gelkort Fremgangsmåde ved titreringsrække i glas Data behandling Resultater Klinisk immunologisk afdeling, Aarhus universitetshospital, Skejby Side 1 af 33

3 6.1. Rådata kontroller Fortyndingen 1: Titreringsrækken ved gel og glas teknikken Diskussion Kvalitetssikring og overholdes af Europarådets vejledning Forskellen mellem de to teknikker og metoder Fordele og ulemper ved de 2 metoder Transfusionskomplikationer og børn Aferese trombocytter vs. TRPs Kontroller Fejlkilder Konklusion Perspektivering Reference Klinisk immunologisk afdeling, Aarhus universitetshospital, Skejby Side 2 af 33

4 1. Forord Dette projekt er opstået efter interessen for titerværdierne for anti-a i trombocytpools og disses indflydelse på komplikationer ved transfusioner til børn under 6 år. Projektet er produceret på kliniks immunologisk afdeling, Aarhus universitets hospital, Skejby. Personalet i fraktionering skal have en stor tak for at ville tage prøvemateriale fra til os i perioden og Mikkel S. Petersen skal have stor tak for at finde statistikken omkring transfusion af trombocytpools til børn under 6 år til os. Også en stor tak til vejlederne, de har været en rigtig stor hjælp under hele projektet og rapportskrivningen. Det har været en stor hjælp at kunne snakke med jer om tanker og ideer. Klinisk immunologisk afdeling, Aarhus universitetshospital, Skejby Side 3 af 33

5 2. Resume Ifølge Europarådets anbefalinger, må der maksimalt være en titer på 1:50 for anti-a og anti-b i plasma. Dette er også gældende for trombocytpools (TRP) da disse er plasmaholdigte produkter. På nuværende tidspunkt undersøges der ikke for anti-a eller anti-b i TRPs, på klinisk immunologisk afdeling, Aarhus universitetshospital, Skejby. Der udleveres 0-TRPs til både børn og voksne med blodtype A eller B, selvom hovedreglen for børn er, at der skal udleveres TRPs efter barnet blodtype, hvis dette er muligt. Ved undersøgelse af titerværdier på klinisk immunologisk afdeling, Aarhus universitetshospital, Skejby, anvendes der på nuværende tidspunkt gelkort med coombs anti-igg, hvor der tidligere blev anvendt glasmetoden, både med og uden anti-igg. I dette forsøg analyseres der på 60 TRPs, disse analyseres ved fortyndingen 1:50 og opdeles i positive og negative. Der analyseres yderligere på de positive prøver ved, at fremstille en titreringsrække, så der kan bestemmes en endelig titerværdi. Denne titreringsrække analyseres med gelkort med indirekte agglutinationsteknik (IAT) og med glasmetoden med direkte agglutinationsteknik (DAT). Dette gøres for at bedømme om begge metoder er anvendelige og giver ens resultater. I første del af forsøget blev der fundet 53 positive og 7 negative ud af de 60 TRPs, hvilket svare til, at der er 88,33 positive prøver ved fortyndingen 1:50. Andet del af forsøget vidste at titerværdierne analyseret med DAT ved glasmetoden gav værdier mellem 1:4 og 1:64, og titerværdiente analyseret med IAT ved gelkort gav værdier mellem 1:32 og 1:2048. Der ses, at der er en meget signifikant forskel på værdierne fundet ved de to teknikker og metoder. Ved DAT (glas) er der 98,11 % der har en titerværdie under de 1:50 og ved IAT (gelkort) er der 11,32 % der har en titerværdi under de 1:50. Hvis der anvendes gelkort med coombs anti-igg, vil det ikke være muligt at overholde Europarådets anbefalinger med en max titerværdi på 1:50, dette vil kun være muligt, hvis der anvendes glasmetoden med DAT. Sensitiviteten tegner dog til at være bedre på gelkortene og disse vil derfor give de bedste resultater og de bedste kvalitets produkter til patienterne. Klinisk immunologisk afdeling, Aarhus universitetshospital, Skejby Side 4 af 33

6 3. Introduktion 3.1. Baggrund og formål Der findes flere forskellige blodtypesystemer, og AB0-systemet er et af de klinisk mest betydningsfulde i forbindelse med blodtransfusion. Indenfor AB0-blodtypesystemet findes fire forskellige blodtyper; A, B, 0 og AB. Blodtypen er bestemt ud fra A- og B-antigener repræsenteret på organismens celler. Hvis der kun findes A-antigener på erytrocytternes overflade er man blodtype A. Blodtypen nedarves fra ens forældre, hvor A- og B- egenskaberne nedarves kodominat. For at have blodtypen 0, skal man have arvet 0- genotypen fra begge forældre. Man har antistoffer rettet mod de antigener, man ikke selv har repræsenteret på overfladen af erytrocytterne. Antistofferne er naturligt forekommende (regulære) og derfor ikke dannet ved immunisering (1). Blodprodukter udleveres som hovedregel typespecifikt, men der kan opstå akutte situationer, hvor recipientens blodtype ikke er kendt, og man derfor skal udleverer universalprodukter. 0-Erytrocytter, 0-TRC og AB-plasma anses som universalprodukter, da de enten ikke har AB-antigener repræsenteret på celleoverfladen eller anti-a og anti-b i plasma (1). Trombocytpools (TRPs) fremstilles ud fra fire buffy-coats af samme AB0-type og 300 ml SSP+ (se bilag 1 for indhold). En buffy-coat indeholder leukocytterne, trombocytter (TRC) samt erytrocytter og plasma. Den færdige TRP er leukocytdepleteret, der er dog stadig op til 80 ml plasma (evt. indeholdende anti-a og anti-b afhængig af blodtype) i TRPen. På grund af det tilbageværende plasma, vil der i universal-trps altid forekomme anti-a og anti-b. Hvis en 0-TRP transfunderes til en recipient med blodtype A, vil anti-a kunne reagere med recipientens erytrocytter, hvorved disse destrueres vha. komplement-aktivering (1). Europarådet har opstillet en anbefaling vedrørende titerværdien for anti-a og anti-b i plasma/serum. Titerværdien angiver den højeste fortynding, hvor der stadig ses agglutination. Anbefalingen lyder, at titerværdien maksimalt må ligge på 1:50. Hvis titerværdien ligger over 1:50 anses type 0 plasma/serum at have høj risiko for at medfører akut hæmolytisk transfusionsreaktion (AHTR) ved recipienter med blodtypen A, B og AB (2). Titerværdien udtrykker ikke direkte styrken af et anti-a, så derfor kan der udregnes en score, hvor de enkelte gradueringer får tildelt en specifik værdi, der til sidst summeres til den endelige score. Klinisk immunologisk afdeling, Aarhus universitetshospital, Skejby Side 5 af 33

7 Grunden til at Europarådets anbefalinger har betydning for dette projekt skyldes som før nævnt, at der findes plasma i alle TRPs, og at der derfor altid findes anti-a og anti-b i 0- TRPs, der anses for at være universal-trps. Af anti-a og anti-b er det typisk anti-a, der forårsager AHTR (3). På nuværende tidspunkt undersøges der ikke for titerværdien i 0- TRPs på Klinisk Immunologisk Afdeling, Aarhus Universitetshospital, Skejby. På afdelingen udleveres TRP til børn under 6 år typespecifikt i henhold til de nuværende retningslinjer. Dog kan der opstå situationer, hvor typen ikke kan matches enten på grund af manglende lagerbeholdning eller manglende blodtypeinformationer. I disse tilfælde er retningslinjerne, at der transfunderes 0-TRPs (4). I 2010 rapporterede Josephson et al. (3) om et dødsfald på et 8 måneder gammel spædbarn, med blodtypen A, efter en transfusion med 0-TRP. Ydermere rapporteres der om en transfusionskomplikation ved et 3 måneder gammel spædbarn med blodtypen A, som har fået transfunderet 0-TRP med en titerværdi mindre end 1:20. Denne viden indikerer vigtigheden af en lavere titerværdi i 0-TRP til spædbørn med anden blodtype. Cooling et al. (5) har i 2008 udarbejdet et studie, der undersøger titerværdierne ud fra to forskellige analyseteknikker (direkte agglutinationsteknik i glas og i gelkort). Studiet viste, at gelmetoden var mere sensitiv og påviste højere titerværdier end glasmetoden. Formålet med projektet er at højne kvaliteten af proceduren for fremstilling og udlevering af TRPs til børn og på den måde højne kvaliteten af TRPen. Derudover finde ud af, om retningslinjerne for brug af 0-TRPs til børn med anden blodtype skal revideres. Endvidere forsøger projektet at belyse, om det er muligt at overholde Europarådets anbefalinger og finde ud af om anbefalingerne er for kritiske i forhold til de nuværende analysemetoder Problemformulering Hvordan overholdes Europarådets anbefalinger for udlevering af 0-trombocytpools til børn under 6 år og i forhold til den analytiske sensitivitet af laboratoriets to anvendte metoder; direkte agglutinations teknik i glas og indirekte agglutinations teknik udført i gelkort? Klinisk immunologisk afdeling, Aarhus universitetshospital, Skejby Side 6 af 33

8 3.3. Målformulering - Indsamlingen af prøvematerialet (0-trombocytpools) sker løbende under fremstillingen i den daglige rutine på Klinisk Immunologisk Afdeling, Aarhus Universitetshospital, Skejby. - Vi vil undersøge, om titerværdien for anti-a er afhængig af, om der anvendes indirekte agglutinations teknik (IAT) i gelkort tilsat Coombs anti-igg eller direkte agglutinationsteknik (DAT) i glas uden hjælpeantistof. - Vi vil analysere ca trombocytpools ved at fremstille en 1:50 fortynding og undersøge om de er positive eller negative for anti-a vha. IAT i Coombs anti-igg gelkort - Vi vil videreanalysere på de positive prøver ved at fremstille en titreringsrække og foretage DAT og IAT for at bestemme titerværdien af anti-a i de enkelte trombocytpools. - Vi vil ud fra resultaterne beregne den procentvise andel af positive prøver ved fortyndingen 1:50 og derudfra vurdere, om Europarådets anbefaling bliver overholdt. - Vi vil sammenligne resultaterne for DAT og IAT og derved undersøge, om der er en signifikant forskel på de to teknikker i forhold til scoreværdierne. - For at få viden omkring hvor mange trombocytpools, der udleveres til børn under 6 år samt hvor mange 0-trombocytpools der udleveres til børn under 6 år med anden blodtype, vil vi forsøge, at få udtrukket statistik fra blodcenter midt i perioden 2011 og Klinisk immunologisk afdeling, Aarhus universitetshospital, Skejby Side 7 af 33

9 4. Teori 4.1. Trombocytter Trombocytter, også kaldet blodplader, er små kerneløse partikler. Trombocytter dannes i knoglemarven fra megakaryocytter, som afsnører små pakker af deres cytoplasma. En megakaryocyt kan danne ca trombocytter. Trombocytternes overflademembran bugter sig mange gange ind i cytoplasmaet, så der dannes mange kanaler heri, ved beskadigelse af karvæggen, hvor trombocytterne binder sig til det beskadiget område, bruges disse kanaler til at transportere trombocytternes vesikler ud i omgivelserne. Vesiklerne indeholder et stort antal vigtige biologiske stoffer. Vesiklerne indeholde bla. Adenosindifoafat (ADP), dette påvirker trombocytternes overflade så denne bliver klæbrig og de nemmere klumper sammen og danner proppen der stoppe hullet i karvæggen og dermed blødningen. Figur 1: hul i karvæggen med dannelse af trombocytprop (1). Trombocytter har en levetid på ca. 10 dage, herefter destrueres de af makrofager, dette sker først og fremmest i milten og leveren. Leveren udsender en peptidhormon kaldet trombopoietin (TPO), dette hormon styre dannelsen af trombocytter, ved at accelerere dannelsen af megakarycytter fra stamcellerne(6). Klinisk immunologisk afdeling, Aarhus universitetshospital, Skejby Side 8 af 33

10 Trombocytter er vigtige i forbindelse med hæmostasen. De er også aktive i bekæmpelse af infektioner. Behandlingen med trombocytter sker for at nedsætte risikoen for blødning eller at standse en igangværende blødning, begge tilfælde forsaget af trombocytmangel (6). Trombocytopeni er et sygdoms tilfælde hvor der ikke er nok trombocytter tilstede i patientens blod til at klare de små karskader der dagligt finder sted. Grunden til denne sygdomstilstand er ofte en nedsat produktion af trombocytter pga. behandling med cellegift eller leukæmi og andre knoglemarvsygdomme(6) Fremstilling af trombocytpool og udlevering En portion blod opdeles i tre blodkomponenter. Erytrocytter, plasma og buffy-coats (koncentrat af leukocytter, plasma og trombocytter (1). Figur 2: opdeling af blodet i 3 poser (1). TRPs fremstilles af 4 buffy-coats. Disse har alle den samme blodtype inden for AB0- og rehsus-sytemet. De 4 buffy-coats samles ved hjælp af et suspensionsmedie SSP+ og centrifugeres herefter og leukocytdepleteres. Dette betyder at der fjernes ca % af alle leukocyt typer. Dette nedsætter risikoen for transfusionskomplikationer, grundet antigener på leukocytter. TRPs opbevares ved o c. Alle TRPs tjekkes for bakterier og er derfor i karantæne i et døgn efter fremstillingen. TRPs er holdbare i op til 7 dage. Derfor produceres der kun TRPs af blodtypen A og 0 på kliniks immunologisk afdeling, Aarhus universitets hospital, Skejby. Dette er fordi at der ville være et for stort spild af TRPs af blodtyperne B og AB, da der kun er 15 % af befolkningen der har denne blodtype. (7) Klinisk immunologisk afdeling, Aarhus universitetshospital, Skejby Side 9 af 33

11 Udlevering af TRPs til børn sker som hovedregel efter deres egen blodtype. Ved tilfælde hvor dette ikke er muligt udleveres der i henhold til reglerne for normalt typeskift og her gives der som hovedregel TRP af blodtypen 0. Ved blodtypen AB, kan der dog også udleveres A eller B (4,8) Aferese trombocytter Denne metode til høstning af trombocytter benyttes hyppigst når der ønskes trombocytter med en speciel vævstype eller trombocyt typer. Her bliver der udtrukket trombocytter, udelukkende fra en donor og man opnår et produkt der indeholder op til otte gange så mange trombocytter som i en TRP. Trombocytter tappet på ved denne metode opbevares i donors plasma. (1) 4.3. Kvalitetssikring af trombocytter Alle blodkomponenter på kliniks immunologisk afdeling, Aarhus universitetshospital, Skejby, kvalitetssikres. TRPs vejes og skal ligge mellem g, for at kunne være sikre på at der findes den ønskede mængde trombocytter til patienten. inden udleveringen bliver alle TRPs visuelt tjekket for følgende ting: Swirling, her skal den være positiv, aggregater, her skal den være negativ og farve, her må den ikke være rød. Bakteriekontrollen er også en del af kvalitetssikringen, her skal der være en negativ prøve før TRPen må udleveres(9) 4.4. ABO-systemet AB0-systemet er et af mange blodtype systemer, der findes 30 anerkendte systemer. Der findes derfor stor variation indenfor befolkningen i sammensætningen af blodtypeantigener på organismens celler. AB0-systemet er det mest betydningsfulde i forbindelse med blodtransfusioner. Kun i sjældne tilfælde kan man være tvunget til at hensyn til nogle af de andre systemer. AB0-systemet er antigener lokaliseret i glykoproteiner, som er fastgjort til proteiner i cellemembranden. Indenfor alle blodtyperne findes der glykoproteiner på trombocytoverfladen, men ved blodtypen A, sidder der et N-acetylgalaktosamin på glykoproteinet og ved blodtypen B, sidder der et D-galaktose på glykoproteinet. Ved blodtypen 0, findes der ikke noget ekstra kulhydrat på glykoproteinet. Klinisk immunologisk afdeling, Aarhus universitetshospital, Skejby Side 10 af 33

12 Figur 3: de forskellige antigener inden for AB0-Systemet (1). Blodtypen er arvelig, A- og B- fænotypen er kodominate og der findes derved 4 forskellige blodtyper i AB0-systemet(A, B, AB og 0). Indenfor AB0-systemet findes der som det eneste blodtype-system også A- og B- antistoffer, disse findes i plasmaet. Disse kaldes regulære antistoffer, fordi de fremkommer naturligt uden foregående immunisering. Anti-A og Anti-B, forekommer både som IgG og IgM antistoffer. Disse fremkommer ved 6 måneders alderen og individet har antistoffer rette med de antigener som individet ikke selv har. Det vil sige at er man blodtypen A, har man A-antigener og B-antistoffer (1). Figur 4: billede af de forskellige immunglobulin klasser (1) Klinisk immunologisk afdeling, Aarhus universitetshospital, Skejby Side 11 af 33

13 4.5. Transfusionskomplikationer Hæmolytisk transfusionskomplikationer opstår typisk ved major-uforlig, men kan også opstå ved minor-uforlig, f.eks. ved transfusion med universaltrombocytter, med plasma indeholdende anti-a og anti-b. Ved transfusion med Trombocytter kan dette opstå ved, at man giver en patient med blodtypen A, trombocytter af blodtype 0 (universal trombocytter). Da der ikke findes antigener på 0 trombocytter, kan patientens antistoffer ikke bekæmpe de transfunderet trombocytter, så der opstår ikke major-uforlig, men plasmaet i TRPen indeholder anti-a som kan gå ind og bekæmpe patientens erytrocytter og dermed opstår der minor-uforlig. Dette sker heldigvis yderst sjældent, da TRPs er opbevaret i SSP+ og derfor kun indeholder minimale mængder af plasma, ca. 80 ml. Hæmolytisk transfusionskomplikationer kan forekomme på to forskellige måder. Intravaskulær eller ekstravaskulær. Intravaskulær hæmolytisk tranfusionskomplikationer betyder at erytrocytterne ødelægges i karbanen og erytrcytfragmenterne kan medfører livsfarlige nyreskader. I tilfælde med transfusion af TRPs findes der komplementbindende antistoffer rettet mod patientens erytrocytter. Komplementaktiveringen medfører en ødelæggelse at patientens erytrocytter. Patienter der rammes af intravaskulære hæmolytisk transfusionskomplikationer vil oftest opleve trykken for brystet, kulderystelser, feber, kvalme, hovedpine, rødme af huden, dyspnø, blodtryks fald og evt. hæmolytisk shock (1). Ekstravaskulær hæmolytisk transfusionskomplikationer skyldes de irregulære antistoffer fundet i plasmaet i TRP, rettede mod patientens erytrocytter. De fleste irregulære antistoffer er kun svagt eller ikke komplementaktiverende og derfor sker hæmolysen i makrofagsystemet ved fagrocytose. Derfor ses der ikke frit hæmoglobin i patientens plasma. symptomerne ved denne type af transfusionskomplikationer er kulderystelser, hæmoglobinfald, hæmoglobinuri og efterfølgende icterus (1). Transfusionsrelateret akut lungeskade (TRALS). Denne komplikation er forholdsvis hyppig og ses efter transfusioner af blodkomponenter der indeholder plasma. Denne tilstand er yderst alvorlig og kan have dødelig konsekvenser. Tilstanden skyldes ofte leukocytantistoffer (1). Klinisk immunologisk afdeling, Aarhus universitetshospital, Skejby Side 12 af 33

14 4.6. Børn og blodvolume Børn har en højere procentvis blodvolume i forhold til deres vægt, i forhold til voksne. Nedstående tabel 1 viser hvordan blodvolume i ml/kg er faldende i hele barndommen og så ligger forholdsvis stabilt ved voksne. Der er dog en lille forskel mellem mænd og kvinder som ikke er vidst i skema da forskellen er på 1 ml/kg (10). Alder Blodvolume (ml/kg krops vægt) nyfødt 83,3 1 år 80 6 år år år 71 Voksen 70 Tabel 1: blodvolumen i ml/kg (10) Nedstående tabel 2 viser den gennemsnitlige vægt for drenge, drenge vejer i gennemsnittet lige lidt mere end piger. Alder Vægt i kg (gennemsnitlig) Nyfødt 3,5 1 år 11,8 2 år 13,3 3 år 15,4 4 år 17,3 5 år 19,0 Tabel 2: viser gennemsnitsvægten for drenge på 0-5 år (11) 4.7. Antistof titer og graduering Titeren er et udtryk for antistoffet styrke, denne findes ved at lave flere fortyndinger af plasma eller andet plasmaholdigt blodkomponent, dette kaldes en titrering. Oftest anvendes en almindelig tofolds fortynding, hvor fortyndingen hele tiden fordobles: 1:2, 1:4, 1:8 osv. Titeren angives herefter som den højeste fortynding hvor der anses en positiv reaktion. Titeren kan udbygges med en score værdi, hvor man alt efter gradueringen af den enkelte fortynding giver hver positiv fortynding en værdi. Dette kan f.eks. være at en fortynding vurderes til gradueringen 4, denne får så værdien 8 og til sidste kan man lægge værdierne sammen. Dette kan gøre da to prøver godt kan have samme titerværdi, men ikke være helt lige stærke, som så ses ved scoreværdien (1). Klinisk immunologisk afdeling, Aarhus universitetshospital, Skejby Side 13 af 33

15 Graduering af antistofferne sker forskelligt afhængig af om der bruges gelkort metoden eller glasmetoden. Graduering er en bestemmelse af hvor kraftig den positive reaktion er. Graduering er en værdi fra 0-4, hvor 0 er negativ og 4 er den kraftigste reaktion. Figur 2: gradueringsprincippet for gelkort af BioRad Figur 3: gradueringsprincippet for gladmetoden 4.8. Glas- og gelmetoden Gelmetoden er den metode der bliver anvendt på kliniks immunologisk afdeling, Aarhus universitetshospital, Skejby, til bestemmelse af antistoffer, blodtypebestemmelser og titerværdier. Dette gør den til et oplagt valg i forbindelse med bestemmelse af anti-a i TRPs. Til gelkortene kan der både bruges IAT eller DAT, men da de på afdelingen bruger IAT til bestemmelse af titerværdier, virker denne oplagt som undersøgelses teknik. Glas metoden er den metode der blev brugt inden gelmetoden blev indført. Til glasmetoden bruges der DAT teknik, dette skyldes sammen begrundelse som ved IAT, at det er denne som de har brugt i forbindelse med titreringer. Disse metoder bestå af en antistof/antigen binding. denne sker ved at der findes antistoffer i plasmaet i TRP og antigener på testerytrocytterne. Glasmetoden er en direkte agglutinations teknik (DAT). Dette betyder at der sker en direkte agglutination mellem antistoffet og antigenet, uden hjælp fra eventuelle hjælpemidler. Klinisk immunologisk afdeling, Aarhus universitetshospital, Skejby Side 14 af 33

16 Ved denne teknik detekteres antistoffer af klassen IgM bedst, da de er pentamer og har dermed 5 antistoffer bundet sammen som et, dermed er de store nok til at danne en bro imellem erytrocytterne og danne den ønskede agglutination. Disse antistoffer kaldes komplette antistoffer. IgG-antistoffer er derimod monomer og er for små til at danne bro mellem erytrocytterne og kan derfor ikke skabe en agglutination. Disse antistoffer kaldes inkomplette antistoffer. Gelmetoden er en indirekte agglutinations teknik (IAT). For at have en indirekte agglutination, skal man have et hjælpe middel, der kan binde til antistoffets konstante del. I dette tilfælde er det anti-igg der binder sig til IgG antistoffer og derved gør at der skabes en agglutination, ved at kunne binde flere sammen, så der dannes en bro mellem erytrocytterne (1). Figur 4: billeder viser en agglutination med i gel kort med Coombs reagens (12). Billedet viser en reaktion mellem erytrocytter med D-antigener og patient prøve med anti- D, hvor man kan se hvordan coombs reagenset går ind og hjælper til en agglutination. Det kunne også have været erytrocytter med A-antigener og en patientprøve med anti-a. Coombs reagenset består af Anti-IgG, som kan finde til antistoffer at typen IgG, de er her illustreret som gule og man ser her hvordan de kan hjælpe med at lave et netværk, så der opstår en synlig agglutination. Klinisk immunologisk afdeling, Aarhus universitetshospital, Skejby Side 15 af 33

17 5. Materialer og metoder Prøvematerialet er 0-trombocytpools, produceret på klinisk immunologisk afdeling, Aarhus universitets hospital, Skejby Apperatur/utensilier Pipetter inkl. Spidser Stativer Analyseglas Gelkortcentrifuge Inkubator Vaskeglas 5.2. Reagenser PBS 0-trombocytpools Cellstab (se bilag 2) Testerytrocytter A 1 1 % (suspenderet i cellstab) Testerytrocytter A 1 5 % (suspenderet i cellstab) Coombs anti-igg gelkort Titreringsstandard 5.3. Fremgangsmåde ved fremstilling af A 1 testerytrocytter 1 % og 5 % Pakning af erytrocytter. Der påfyldes PBS i flere vaskeglas. Derefter tilsættes der ca. 1 ml fyldblod til hvert vaskeglas og de centrifugeres herefter i 2 minutter ved 1500 RCF. Væsken suges herefter væk, så der kun er erytrocytter tilbage i glasset. Herefter tilsættes der igen PBS og centrifugeres og suges, dette gøres i alt tre gange. Alle erytrocytterne samles nu i et glas og centrifugeres en sidste gang og det overskydende væske suges væk. Nu suspenderes erytrocytterne i cellstab. Mængden at de cellstab og erytrocytter er afhængig af suspensionens koncentration. 1 % suspension: µl cellstab og 2µl pakkede erytrocytter Klinisk immunologisk afdeling, Aarhus universitetshospital, Skejby Side 16 af 33

18 5 % suspension: µl cellstab og 10µl pakkede erytrocytter De færdige test erytrocytter, skal opbevares ved 2-6 o c og kan bruges i 4 uger efter fremstilling Fremgangsmåde ved 1:50 fortyndingen i gelkort Der udprintes 6 labels med batch nummeret for hver TRP, disse påføres prøveglasset, titreringsrækken, glasteknik rækken og de forskellige gelkort. Prøvematerialet overføres til et plastik glas. Derefter tilsættes der 196 µl cellstab til 10 glas som bruges til fortyndingen, der tilsættes så 4µl prøvemateriale til glassene og fortyndingerne blandes godt med en vortexmixer. Der fremstilles samtidig en positiv og negativ kontrol. Den positive kontrol er en 1:50 fortynding af titreringsstandarden og den negative kontrol er bare cellstab. Der skal bruges 1 brønd i gelkortet pr. prøve. Der tilsættes 50 µl A 1 1 % testerytrocytter til hver enkelt brønd i gelkortet. Herefter tilsættes der 25 µl prøvemateriale eller kontrol materiale til de enkeltbrønde i gelkortet som er mærket med prøvenummeret. Gelkortene centrifugeres herefter i 30 minuttet ved 37 o c og centrifugeres efterfølgende i 10 minutter ved 910 rpm (125 RCF). Til slut aflæses kortene for positiv eller negativ reaktion. Ved positivt resultat, laves der en titreringsrække på de gældende TRPs, ved brug af gelkort teknik og glasteknik Fremgangsmåde ved titreringsrækken i gelkort Der opstilles en titreringsrække med 10 glas (1:1, 1:2, 1:4, 1:8, 1:16, 1:32, 1:64, 1:128, 1:256, 1:512) første glas mærkes med TRPs batchnummer. 200 µl cellstab til sættes alle glas, på nær glas nr. 1 i alle titreringsrækker. Herefter tilsættes der 200 µl prøvemateriale i glas 2, som blandes ved hjælp af vortexmixeren. Der udtages derefter 200 µl fra glas 2, som tilsættes i glas 3, som så blandes med vortexmixeren. Sådan fortsættes til sidste glas i titreringsrækken. Der laves også en titreringsrække med titreringsstandarden. Klinisk immunologisk afdeling, Aarhus universitetshospital, Skejby Side 17 af 33

19 Der bruges her ca. 2 gelkort pr. prøve, som mærkes med TRPs batch nummer. Der tilsættes 50 µl A 1 1 % testerytrocytter til de enkelte brønde i gelkortet og derefter 25 µl fra titreringsrækken til hver enkelt brønd i gelkortet, som er mærket efter titreringsrækken. Gelkortene inkubere herefter ved 37 o c i 30 minutter og centrifugeres efterfølgende i 10 minutter ved 910 rpm (125 RCF). Kortene aflæses og der bestemmes den endelige titerværdi Fremgangsmåde ved titreringsrække i glas Der bruges titreringsrækken som er fremstilt ved gelkort teknikken. Der udtages 100 µl fra titreringsrækken til 10 nye glas som er mærket med batch nummeret fra TRP og den pågældende fortynding. Der tilsættes 50 µl cellstab til hvert glas og herefter 50 µl A 1 5 % testerytrocytter. Glassene oprystes og inkuberes ved 37 o c i 30 minutter. Prøverne aflæses og der findes den gældende titerværdi Data behandling Alt data behandling foregår i Excel. Der er en tabel for resultaterne ved fortyndingen 1:50 og lavet en procentvis udregn af positive og negative prøver. Der er fremstillet tabel til indsættelse gradueringerne og scoreværdierne, samt de endelige resultater for titerværdierne og samlet scoreværdi. Der er lavet et samlet søjlediagram over de endelig titerværdier for de 2 anvendte metoder, dette er gjort ved at anvende formlen Tæl.hvis i Excel som tæller antallet af en given værdi. Der er produceret tabeller til indsættelse af de daglige kontrol værdier. Der er yderligere fremstillet et differenceplot ved hjælp af Excels punkt diagram. Klinisk immunologisk afdeling, Aarhus universitetshospital, Skejby Side 18 af 33

20 6. Resultater 6.1. Rådata Bilag 3: fortyndingen 1:50 Bilag 4: titreringsrækken Bilag 5: kontroller Bilag 6: transfusions data af TRP 6.2. kontroller Der er dagligt analyseret på positive og negative kontroller i forbindelse med fortyndingen 1:50, dette for at sikre sig at metoden virker og resultaterne er brugbar. Den positive kontrol gav dagligt 3 og den negative kontrol blev altid negativ. Der er dagligt analyseret en kontrol titreringsrække for hver metode og denne har givet titerværdien 1:32 for glas teknikken og titerværdien 1:512 for gel teknikken Fortyndingen 1:50 antal positive 53 negative 7 samlet 60 Tabel 3: antal prøver analyseret ved fortyndingen 1:50 i Coombs anti-igg gelkort, fordelt i positive og negative. procent positive 88,33 procent negative 11,67 Tabel 4: procentvis fordeling af de positive og negative prøver ved fortyndingen 1:50 Klinisk immunologisk afdeling, Aarhus universitetshospital, Skejby Side 19 af 33

21 Gelmetoden - glasmetoden hyppighed Nanna Haahr Vorsaa 19. December Titreringsrækken ved gel og glas teknikken 25 titerværdier med cut-off gel teknik glas teknik titerværdi Figur 5: samlet graf over titreringsværdierne ved de 2 metoder. Den røde streg indikerer titerværdien 1:50. Gel teknikken procent over fortyndingen 1:50 88,68 procent under fortyndingen 1:50 11,32 Tabel 5: viser den procentvise fordelingen med titerværdierne over og under fortyndingen 1:50 Glas teknikken procent over fortyndingen 1:50 1,89 procent under fortyndingen 1:50 98,11 Tabel 6: viser den procentvise fordelingen med titerværdierne over og under fortyndingen 1: Differensplot over scoreværdierne Middelværdi Figur 6: differensplot, der viser forskellen mellem de opnået scoreværdien, ved de 2 metoder. Klinisk immunologisk afdeling, Aarhus universitetshospital, Skejby Side 20 af 33

Bachelorprojekt Andelen af højtitret trombocytportioner ved anvendelsen af EU - Rådets anbefaling. Indledning... 3. Formål... 3. Mål...

Bachelorprojekt Andelen af højtitret trombocytportioner ved anvendelsen af EU - Rådets anbefaling. Indledning... 3. Formål... 3. Mål... Indholdsfortegnelse Indledning... 3 Formål... 3 Mål... 4 Problemformulering:... 4 Begrebsdefinitioner... 4 Teori... 5 HTR... 5 Trombocytter... 6 AB0 antistoffer... 7 Saltvands teknik... 8 Glas- /Mikrotiterpladermetoden...

Læs mere

Patientinformation. Blodtransfusion. Velkommen til Sygehus Lillebælt

Patientinformation. Blodtransfusion. Velkommen til Sygehus Lillebælt Patientinformation Blodtransfusion Velkommen til Sygehus Lillebælt Til patienten: Informationen på de følgende sider bør læses, inden man som patient giver sit samtykke til transfusionsbehandling. Det

Læs mere

Comparison of homozygous and heterozygous erythrocytes suspensions on titration of irregular antibodies and during storage at 4 degrees for 4 weeks.

Comparison of homozygous and heterozygous erythrocytes suspensions on titration of irregular antibodies and during storage at 4 degrees for 4 weeks. Sammenligning af homozygote og heterozygote erytrocytrocytsuspensioner ved titrering af irregulære antistoffer og ved opbevaring ved 4 grader i 4 uger. Comparison of homozygous and heterozygous erythrocytes

Læs mere

Patientinformation. Blodtransfusion. - råd og vejledning før og efter blodtransfusion. Afdeling/Blodbanken

Patientinformation. Blodtransfusion. - råd og vejledning før og efter blodtransfusion. Afdeling/Blodbanken Patientinformation Blodtransfusion - råd og vejledning før og efter blodtransfusion Kvalitet Døgnet Rundt Klinisk Immunologisk Afdeling/Blodbanken Til egne notater 2 Blodtransfusion Hvorfor gives der Blod

Læs mere

Validering af A 1, Lu a og Lu b fænotypebestemmelse på NEO (Immucor) ved metodesammenligning og holdbarhedsforsøg

Validering af A 1, Lu a og Lu b fænotypebestemmelse på NEO (Immucor) ved metodesammenligning og holdbarhedsforsøg 2014 Validering af A 1, Lu a og Lu b fænotypebestemmelse på NEO (Immucor) ved metodesammenligning og holdbarhedsforsøg Validation of A 1, Lu a and Lu b phenotyping on NEO (Immucor) by method comparison

Læs mere

Patientinformation. Blodtransfusion. - råd og vejledning før og efter blodtransfusion

Patientinformation. Blodtransfusion. - råd og vejledning før og efter blodtransfusion Patientinformation Blodtransfusion - råd og vejledning før og efter blodtransfusion Kvalitet Døgnet Rundt Immunologisk Klinik, Blodbanken Til egne notater 2 Blodtransfusion Hvorfor gives der Blod består

Læs mere

ScanGel Monoclonal ABO/RH1/K 86495 48 kort 86485 288 kort

ScanGel Monoclonal ABO/RH1/K 86495 48 kort 86485 288 kort ScanGel Monoclonal ABO/RH1/K 86495 48 kort 86485 288 kort GELER INDEHOLDENDE MONOKLONALE REAGENSER AF MURIN ELLER HUMAN OPRINDELSE ABO1, ABO2, RH1, KEL1 Ag BESTEMMELSE IVD Alle de af Bio-Rad producerede

Læs mere

Hvad er Myelodysplastisk syndrom (MDS)?

Hvad er Myelodysplastisk syndrom (MDS)? Hvad er Myelodysplastisk syndrom (MDS)? En information til patienter og pårørende Denne folder støttes af: Patientforeningen for Lymfekræft, Leukæmi og MDS Velkommen Dette hæfte er udviklet for at give

Læs mere

A-plasma som det nye universalplasma - Antistoftitreringer af plasma fra A-donorer Professionsbachelorprojekt- modul 14

A-plasma som det nye universalplasma - Antistoftitreringer af plasma fra A-donorer Professionsbachelorprojekt- modul 14 A-plasma som det nye universalplasma - Antistoftitreringer af plasma fra A-donorer Professionsbachelorprojekt- modul 14 Udarbejdet af Bachelorstuderende: Anne-Marie Thommerup Kaasing Kristensen Forsøg

Læs mere

akut myeloid leukæmi Børnecancerfonden informerer

akut myeloid leukæmi Børnecancerfonden informerer akut myeloid leukæmi i AML (akut myeloid leukæmi) 3 Biologi Ved leukæmi fortrænges den normale knoglemarv af de syge celler, som vokser uhæmmet, og som følge heraf kommer der tegn på knoglemarvssvigt.

Læs mere

JULI 2015 REDEGØRELSE FOR BLODPRODUKTOMRÅDET 2014

JULI 2015 REDEGØRELSE FOR BLODPRODUKTOMRÅDET 2014 JULI 2015 REDEGØRELSE FOR BLODPRODUKTOMRÅDET 2014 REDEGØRELSE FOR BLODPRODUKTOMRÅDET 2014 Sundhedsstyrelsen, 2015 Du kan frit referere teksten i publikationen, hvis du tydeligt gør opmærksom på, at teksten

Læs mere

Sommereksamen 2012 Med korte, vejledende svar

Sommereksamen 2012 Med korte, vejledende svar 1 Sommereksamen 2012 Med korte, vejledende svar Titel på kursus: Uddannelse: Semester: ksamensdato: Tid: Bedømmelsesform Det hæmatologiske system og immunsystemet Bacheloruddannelsen i Medicin/Medicin

Læs mere

myelodysplastisk syndrom (MDS) Børnecancerfonden informerer

myelodysplastisk syndrom (MDS) Børnecancerfonden informerer myelodysplastisk syndrom (MDS) i myelodysplastisk syndrom (MDS) 3 Fra de danske børnekræftafdelinger i Aalborg, Århus, Odense og København, oktober 2011. Definition Der findes ikke noget dansk navn for

Læs mere

Analyser i Blodbanken

Analyser i Blodbanken Analyser i Blodbanken Version 5 INDHOLDSFORTEGNELSE Blod Info 2 Allohæmagglutininer 2 Antistofscreentest 2 Antistoftitrering 2 BAS-test 3 BF-test (forligelighedsprøve) 3 Blodtypebestemmelse 4 DAT (Direkte-Antihumanglobulin-Test)

Læs mere

Immunisering i svangerskabet

Immunisering i svangerskabet Modul k8 Immunisering i svangerskabet Torben Barington, KIA Fosteret er et allotransplantat! Fosteret som allotransplantat Syncytiotrofoblast CT) Cytotrofoblast T) Interstitiel trofoblast E) Endovaskulær

Læs mere

HVAD BESTÅR BLODET AF?

HVAD BESTÅR BLODET AF? i Danmark HVAD BESTÅR BLODET AF? HVAD BESTÅR BLODET AF? Blodet er et spændende univers med forskellige bittesmå levende bestanddele med hver deres specifikke funktion. Nogle gør rent, andre er skraldemænd

Læs mere

Eksamen i Modul 2.2, Det hæmatologiske system og immunforsvaret MEDIS, AAU, 2. semester, juni 2010

Eksamen i Modul 2.2, Det hæmatologiske system og immunforsvaret MEDIS, AAU, 2. semester, juni 2010 MedIS, AAU. Det hæmatologiske system og immunforsvaret, 7. Juni 2010 1 Navn: Studienummer: Eksamen i Modul 2.2, Det hæmatologiske system og immunforsvaret MEDIS, AAU, 2. semester, juni 2010 Dette eksamenssæt

Læs mere

REDEGØRELSE FOR BLODPRODUKTOMRÅDET 2004. Lægemiddelstyrelsen

REDEGØRELSE FOR BLODPRODUKTOMRÅDET 2004. Lægemiddelstyrelsen REDEGØRELSE FOR BLODPRODUKTOMRÅDET 2004 Lægemiddelstyrelsen 2 Redegørelse for blodproduktområdet 2004 ISSN 1396-1071 Udgivet oktober 2005 af Lægemiddelstyrelsen 3 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Indledning...4

Læs mere

Studiespørgsmål til blod og lymfe

Studiespørgsmål til blod og lymfe Studiespørgsmål til blod og lymfe 1. Hvor meget blod har du i kroppen (ca.)? 2. Hvad forstås ved plasma og hvad består plasma af? 3. Giv eksempler på vigtige plasmaproteiner og redegør for deres funktioner

Læs mere

Bilag til Statistik i løb : Statistik og Microsoft Excel tastevejledning / af Lars Bo Kristensen

Bilag til Statistik i løb : Statistik og Microsoft Excel tastevejledning / af Lars Bo Kristensen Bilag til Statistik i løb : Statistik og Microsoft Excel tastevejledning / af Lars Bo Kristensen Microsoft Excel har en del standard anvendelsesmuligheder i forhold til den beskrivende statistik og statistisk

Læs mere

Den blodige historie. Blodets kraft og symbolik. At årelade med levende igler

Den blodige historie. Blodets kraft og symbolik. At årelade med levende igler Den blodige historie Blod er gennem tiderne blevet tillagt mange forskellige betydninger, og der er blevet eksperimenteret med åreladninger og blodtransfusioner på et utal af måder og med mange forskellige

Læs mere

Projekt 1 Spørgeskemaanalyse af Bedst på Nettet

Projekt 1 Spørgeskemaanalyse af Bedst på Nettet Projekt 1 Spørgeskemaanalyse af Bedst på Nettet D.29/2 2012 Udarbejdet af: Katrine Ahle Warming Nielsen Jannie Jeppesen Schmøde Sara Lorenzen A) Kritik af spørgeskema Set ud fra en kritisk vinkel af spørgeskemaet

Læs mere

Undersøgelse af forskellige probiotiske stammer

Undersøgelse af forskellige probiotiske stammer Undersøgelse af forskellige probiotiske stammer Formål Formålet med denne øvelse er: 1. At undersøge om varer med probiotika indeholder et tilstrækkeligt antal probiotiske bakterier, dvs. om antallet svarer

Læs mere

BLOD - oplysning til bloddonorer om blodtapning og blodtransfusion

BLOD - oplysning til bloddonorer om blodtapning og blodtransfusion BLOD - oplysning til bloddonorer om blodtapning og blodtransfusion 2005 Denne pjece kan bestilles hos Schultz Information på tlf. 7026 2636, samt downloades fra Sundhedsstyrelsens hjemmeside Tapning af

Læs mere

Antistofidentifikation på AutoVue Innova

Antistofidentifikation på AutoVue Innova 2015 Antistofidentifikation på AutoVue Innova - Med anvendelse af tre forskellige panel-testerytrocytter Antibodyidentification with AutoVue Innova - Using three different panel-testerythrocytes Kilde:

Læs mere

Øvelse med tarmkræftceller i kultur.

Øvelse med tarmkræftceller i kultur. Øvelse med tarmkræftceller i kultur. Baggrund Hver 3. dansker bliver ramt af kræft, inden de er blevet 75 år. Tyktarmskræft er den 3. hyppigste kræftform hos både mænd og kvinder, hvor henholdsvis 7.3

Læs mere

Mælkesyrebakterier og holdbarhed

Mælkesyrebakterier og holdbarhed Mælkesyrebakterier og holdbarhed Formål Formålet med denne øvelse er at undersøge mælkesyrebakteriers og probiotikas evne til at øge holdbarheden af kød ved at: 1. Undersøge forskellen på bakterieantal

Læs mere

Vestsjællands Amtssygehus Klinisk Biokemisk Afdeling Centralsygehuset i Slagelse

Vestsjællands Amtssygehus Klinisk Biokemisk Afdeling Centralsygehuset i Slagelse Bilag D Vestsjællands Amtssygehus Klinisk Biokemisk Afdeling Centralsygehuset i Slagelse INTERN RAPPORT Afprøvning af Immunofixation af M-komponenter (Bestemmelse af immunoglobulin-klasse og -type) på

Læs mere

Validering af A1, Lu a og Lu b fænotypebestemmelse på NEO (Immucor) ved metodesammenligning og holdbarhedsforsøg

Validering af A1, Lu a og Lu b fænotypebestemmelse på NEO (Immucor) ved metodesammenligning og holdbarhedsforsøg Professionsbachelorprojekt, University College Lillebælt Efteråret 2014 Validering af A1, Lu a og Lu b fænotypebestemmelse på NEO (Immucor) ved metodesammenligning og holdbarhedsforsøg Udført af: Sandra

Læs mere

Mikro-kursus i statistik 1. del. 24-11-2002 Mikrokursus i biostatistik 1

Mikro-kursus i statistik 1. del. 24-11-2002 Mikrokursus i biostatistik 1 Mikro-kursus i statistik 1. del 24-11-2002 Mikrokursus i biostatistik 1 Hvad er statistik? Det systematiske studium af tilfældighedernes spil!dyrkes af biostatistikere Anvendes som redskab til vurdering

Læs mere

ScanGel ReverScan A1, B 86790 2 x 5 ml ReverScan A1, A2, B, O 86795 4 x 5 ml

ScanGel ReverScan A1, B 86790 2 x 5 ml ReverScan A1, A2, B, O 86795 4 x 5 ml ScanGel ReverScan A1, B 86790 2 x 5 ml ReverScan A1, A2, B, O 86795 4 x 5 ml HUMANE TESTERYTHROCYTER TIL ABO-SERUMKONTROL IVD Alle de af Bio-Rad producerede og markedsførte produkter gennemgår fra modtagelse

Læs mere

Transfusionsmedicin. Københavns Universitet, forår 2010. Af Asma Bashir, stud med.

Transfusionsmedicin. Københavns Universitet, forår 2010. Af Asma Bashir, stud med. Transfusionsmedicin Københavns Universitet, forår 2010 Af Asma Bashir, stud med. Medicinsk Kompendium Kapitel 46: Transfusionsmedicin Kompendium til transfusionsmedicin og graviditetens immunologi Basisbog

Læs mere

Der foretages en opgørelse af udviklingen i behovet for donorblod med henblik på at sikre en tilstrækkelig selvforsyning i regionen.

Der foretages en opgørelse af udviklingen i behovet for donorblod med henblik på at sikre en tilstrækkelig selvforsyning i regionen. NOTAT Regionshuset Viborg Hospitalsplanlægning Sundhedsplanlægning Skottenborg 26 8800 Viborg www.regionmidtjylland.dk Opgørelse af udviklingen i behovet for donorblod i Region Midtjylland Indledning I

Læs mere

NeuroBloc Botulismetoksin type B injektionsvæske, opløsning 5.000 E/ml

NeuroBloc Botulismetoksin type B injektionsvæske, opløsning 5.000 E/ml NeuroBloc Botulismetoksin type B injektionsvæske, opløsning 5.000 E/ml Vigtig sikkerhedsinformation til læger Formålet med denne vejledning er at informere læger, der er godkendt til at ordinere og administrere

Læs mere

KvægKongres 24. feb. 2014 Den bedste start med den bedste råmælk

KvægKongres 24. feb. 2014 Den bedste start med den bedste råmælk KvægKongres 24. feb. 2014 Den bedste start med den bedste råmælk Mette Marie Løkke, Postdoc, Institut for Fødevarer, Aarhus Universitet Rikke Engelbrecht, Kalveekspert, Vestjysk Landboforening Mere fokus

Læs mere

Blodprøvetagning - Venepunktur

Blodprøvetagning - Venepunktur Blodprøvetagning - Venepunktur Klargøring til venepunktur Følgende genstande skal være tilgængelige inden prøvetagning: Prøvetagningsblanket (PTB) (Manuel rekvisitionsblanket benyttes kun ved nedbrud af

Læs mere

VONWILLEBRANDSSYGDOM,

VONWILLEBRANDSSYGDOM, VONWILLEBRANDSSYGDOM, VON WILLEBRAND-FAKTOR OG P-PILLER Julie Brogaard Larsen, lægestuderende Center for Hæmofili og Trombose Aarhus Universitetshospital DAGENS PROGRAM Lidt von Willebrand-historie von

Læs mere

BLODTRANSFUSION til beboere på Hospice Søndergård

BLODTRANSFUSION til beboere på Hospice Søndergård Udarbejdet af:vst dato: Marts 2011 dato: Revideret af:vst dato: Febr. 2014 Godkendt af:lan,san dato: Febr. 2014 dato:okt.2012 Revideres igen: om max 2 år BLODTRANSFUSION til beboere på Hospice Søndergård

Læs mere

Mikrobølgeovnen bør benyttes til opvarmning af råmælk til nyfødte kalve

Mikrobølgeovnen bør benyttes til opvarmning af råmælk til nyfødte kalve Nyt forsøg med blandt andet denne type mikrobølgeovn har vist, at det er muligt at opvarme mælken, Uden at ødelægge vigtige antistoffer. Foto Edwin Linde. Mikrobølgeovnen bør benyttes til opvarmning af

Læs mere

Emneord: bloddonor, blodkomponenter, erytrocyt, trombocyt, plasma, smittemarkører, tilbagekaldelse,

Emneord: bloddonor, blodkomponenter, erytrocyt, trombocyt, plasma, smittemarkører, tilbagekaldelse, REDEGØRELSE FOR BLODPRODUKTOMRÅDET 2011 2012 Redegørelse for blodproduktområdet 2011 Sundhedsstyrelsen, 2012 Sundhedsstyrelsen Axel Heides Gade 1 2300 København S URL: http://www.sst.dk Emneord: bloddonor,

Læs mere

Sundhedsstyrelsen, Publikationen kan frit refereres med tydelig kildeangivelse.

Sundhedsstyrelsen, Publikationen kan frit refereres med tydelig kildeangivelse. Redegørelse for blodproduktområdet 2013 2014 Redegørelse for blodproduktområdet 2013 Sundhedsstyrelsen, 2014. Publikationen kan frit refereres med tydelig kildeangivelse. Sundhedsstyrelsen Axel Heides

Læs mere

1 Problemformulering CYKELHJELM

1 Problemformulering CYKELHJELM 1 Problemformulering I skal undersøge hvor mange cyklister, der kommer til skade og hvor alvorlige, deres skader er. I skal finde ud af, om cykelhjelm gør nogen forskel, hvis man kommer ud for en ulykke.

Læs mere

Blodbankens InterInfo

Blodbankens InterInfo Blodbankens InterInfo Blodbankens InterInfo Hvad er det? InterInfo er en internetbaseret adgang til at få oplysninger fra Blodbankens edb-system. Hvordan kommer man ind på InterInfo? Der er to måder man

Læs mere

Immunisering. Rikke Bek Helmig

Immunisering. Rikke Bek Helmig Immunisering Rikke Bek Helmig Alloimmunisering Allo: græsk allos en anden fra samme art = isoimmunisering = immunisering imod fremmede celler (blod eller organer) Erytrocyt alloimmunisering Trombocyt alloimmunisering

Læs mere

Videnskabsetisk komite og biobanker. Dansk Selskab for Good Clinical Practice 3. november 2014 Lone Gundelach

Videnskabsetisk komite og biobanker. Dansk Selskab for Good Clinical Practice 3. november 2014 Lone Gundelach Videnskabsetisk komite og biobanker Dansk Selskab for Good Clinical Practice Forskningsbiobank Samling af personhenførbart biologisk materiale Indgår som integreret del af konkret forskningsprojekt Opbevares

Læs mere

Re- eksamen 2014. Det hæmatologiske system og immunsystemet Bacheloruddannelsen i Medicin/Medicin med industriel specialisering. kl. 09.00-11.

Re- eksamen 2014. Det hæmatologiske system og immunsystemet Bacheloruddannelsen i Medicin/Medicin med industriel specialisering. kl. 09.00-11. 1/10 Re- eksamen 2014 Titel på kursus: Uddannelse: Semester: Eksamensdato: Tid: Bedømmelsesform Det hæmatologiske system og immunsystemet Bacheloruddannelsen i Medicin/Medicin med industriel specialisering

Læs mere

11. juli 2005 PRODUKTRESUMÉ. for. Gammanorm, injektionsvæske, opløsning 0. D.SP.NR. 9322. 1. LÆGEMIDLETS NAVN Gammanorm

11. juli 2005 PRODUKTRESUMÉ. for. Gammanorm, injektionsvæske, opløsning 0. D.SP.NR. 9322. 1. LÆGEMIDLETS NAVN Gammanorm 11. juli 2005 PRODUKTRESUMÉ for Gammanorm, injektionsvæske, opløsning 0. D.SP.NR. 9322 1. LÆGEMIDLETS NAVN Gammanorm 2. KVALITATIV OG KVANTITATIV SAMMENSÆTNING Normalt immunglobulin, humant 165 mg/ml Hjælpestoffer

Læs mere

http://medlem.apoteket.dk/pjecer/html/direkte/2008-direkte-01.htm

http://medlem.apoteket.dk/pjecer/html/direkte/2008-direkte-01.htm Side 1 af 5 Nr. 1 \ 2008 Behandling af forhøjet kolesterol Af farmaceut Hanne Fischer Forhøjet kolesterol er en meget almindelig lidelse i Danmark, og mange er i behandling for det. Forhøjet kolesterol

Læs mere

Sundhedsstyrelsen, Publikationen kan frit refereres med tydelig kildeangivelse.

Sundhedsstyrelsen, Publikationen kan frit refereres med tydelig kildeangivelse. REDEGØRELSE FOR BLODPRODUKTOMRÅDET 2012 2013 Redegørelse for blodproduktområdet 2012 Sundhedsstyrelsen, 2013. Publikationen kan frit refereres med tydelig kildeangivelse. Sundhedsstyrelsen Axel Heides

Læs mere

Information om ørekorrektion

Information om ørekorrektion Information om ørekorrektion Stritører Udstående ører er medfødt. Der kan ikke sættes en bestemt grænse for, hvornår ører betragtes som udstående, men jeg fraråder generelt korrektion, hvis ørets frie

Læs mere

Bestemmelse af kroppens fysiske tilstand

Bestemmelse af kroppens fysiske tilstand Bestemmelse af kroppens fysiske tilstand Forsøg udført af Nicolaj Seistrup, Christian Starcke, Kim, mark og Henrik Breddam Rapport skrevet af Henrik Breddam den 2006-10-25 Rapport længde 7 sider Side 1

Læs mere

Sammenligning af paneler til antistofidentifikation ved brug af AutoVue Innova. Comparison of Panels for Antibody Identification using AutoVue Innova

Sammenligning af paneler til antistofidentifikation ved brug af AutoVue Innova. Comparison of Panels for Antibody Identification using AutoVue Innova Kapitel: Forord 15-12-2015 UNIVERSITY COLLEGE SYDDANMARK SAMMENLIGNING AF PANELER TIL ANTISTOFIDENTIFIKATION VED BRUG AF AUTOVUE INNOVA Comparison of Panels for Antibody Identification using AutoVue Innova

Læs mere

PRODUKTRESUMÉ. for. Human Albumin CSL Behring 20%, infusionsvæske, opløsning 200 g/l

PRODUKTRESUMÉ. for. Human Albumin CSL Behring 20%, infusionsvæske, opløsning 200 g/l PRODUKTRESUMÉ for Human Albumin CSL Behring 20%, infusionsvæske, opløsning 200 g/l 1. LÆGEMIDLETS NAVN Human Albumin CSL Behring 20 % 2. KVALITATIV OG KVANTITATIV SAMMENSÆTNING Human Albumin CSL Behring

Læs mere

Giv marv. og stamceller. Red et liv! Aarhus Universitetshospital

Giv marv. og stamceller. Red et liv! Aarhus Universitetshospital Giv marv og stamceller Red et liv! Aarhus Universitetshospital Knoglemarv eller stamceller? Tidligere kunne man kun få stamceller fra knoglemarven og derfor brugte man ordet knoglemarvstransplantation.

Læs mere

ELISA Immuno Explorer TM Kit

ELISA Immuno Explorer TM Kit - 1 - ELISA Immuno Explorer TM Kit Katalog nummer 166-2400EDU Til læreren Dette kit er lavet for at lette og illustrere immunologiundervisningen og kan give en øget forståelse af antigen-antistof interaktionen,

Læs mere

Analyser/metoder til undersøgelse af immundefekter

Analyser/metoder til undersøgelse af immundefekter Analyser/metoder til undersøgelse af immundefekter Læge J. Magnus Bernth Jensen Klinisk Immunologisk afdeling Hvilke analyser til hvilke patienter??? Hvilke patienter bør undersøges? Infektioner er almindelige

Læs mere

Information om MEDICIN MOD ADHD Til børn og unge

Information om MEDICIN MOD ADHD Til børn og unge Til forældre og unge Information om MEDICIN MOD ADHD Til børn og unge Psykiatri og Social psykinfomidt.dk INDHOLD 03 Hvad er ADHD? 04 Hvordan behandler man ADHD? 05 Medicin mod ADHD 06 Opstart af medicin

Læs mere

Resultatet af den kommunale test i matematik

Resultatet af den kommunale test i matematik Resultatet af den kommunale test i matematik Egedal Kommune 2012 Udarbejdet af Merete Hersløv Brodersen Pædagogisk medarbejder i matematik Indholdsfortegnelse: Indledning... 3 Resultaterne for hele Egedal

Læs mere

Test dit eget DNA med PCR

Test dit eget DNA med PCR Test dit eget DNA med PCR Navn: Forsøgsvejledning Formål med forsøget Formålet med dette forsøg er at undersøge jeres arvemateriale (DNA) for et transposon kaldet Alu. Et transposon er en DNA sekvens,

Læs mere

Statistik viden eller tilfældighed

Statistik viden eller tilfældighed MATEMATIK i perspektiv Side 1 af 9 DNA-analyser 1 Sandsynligheden for at en uskyldig anklages Følgende histogram viser, hvordan fragmentlængden for et DNA-område varierer inden for befolkningen. Der indgår

Læs mere

Eksperimentelt kit de Luxe med kunstigt blod med Rhesusfaktor og simulerede blodlegemer.

Eksperimentelt kit de Luxe med kunstigt blod med Rhesusfaktor og simulerede blodlegemer. Blodtypebestemmelse med Rhesus faktoren, varenr. 3b1005072 Eksperimentelt kit de Luxe med kunstigt blod med Rhesusfaktor og simulerede blodlegemer. Lang holdbarhed uden opbevaring på køl! Indhold: 4 kunstige

Læs mere

Blodtrk. Her i denne rapport, vil jeg skrive lidt om de røde blodlegmer og om ilttilførsel.

Blodtrk. Her i denne rapport, vil jeg skrive lidt om de røde blodlegmer og om ilttilførsel. Blodtrk Her i denne rapport, vil jeg skrive lidt om de røde blodlegmer og om ilttilførsel. Emad Osman 29-10-2007 Indledning I de sidste par uger har vi på skolen haft temaet krop og sundhed, og på grund

Læs mere

Følgende tabel (fra Fisher) giver forøgelsen af sovetiden i timer fra et eksperiment med 10 patienter vedrørende 2 sovemidler A og B.

Følgende tabel (fra Fisher) giver forøgelsen af sovetiden i timer fra et eksperiment med 10 patienter vedrørende 2 sovemidler A og B. Modul 7: Exercises 7.1 Sovemidler......................... 1 7.2 Egetræer.......................... 2 7.3 Stofs trækstyrke..................... 3 7.4 Laboranters titreringsusikkerhed............ 5 7.5

Læs mere

Bliv klogere på din sundhed. Medarbejderens egen sundhedsmappe

Bliv klogere på din sundhed. Medarbejderens egen sundhedsmappe Projekt Sund Medarbejder Bliv klogere på din sundhed Medarbejderens egen sundhedsmappe I samarbejde med Bliv klogere på din sundhed Navn: Dato: Du har nu mulighed for at komme igennem forskellige målinger,

Læs mere

Hæmofili A Hæmofili B Von Willebrands sygdom

Hæmofili A Hæmofili B Von Willebrands sygdom Koagulationsforstyrrelser Pensum fra bogen Hæmatologi af H. Karle og analyseforskrifterne Arvelige Koagulopatier Erhvervede Koagulopatier Hyperfibrinolyse DICsyndrom Øget Trombose beredskab Analyser Arvelige

Læs mere

Patientinformation Pladsgørende kikkertoperation (artroskopisk dekompression) for indeklemningssygdom i skulderen (impingement syndrom)

Patientinformation Pladsgørende kikkertoperation (artroskopisk dekompression) for indeklemningssygdom i skulderen (impingement syndrom) Patientinformation Pladsgørende kikkertoperation (artroskopisk dekompression) for indeklemningssygdom i skulderen (impingement syndrom) Patientinformation, Artroskopisk dekompression Side 2 Du er blevet

Læs mere

Behandling med bendamustin

Behandling med bendamustin Vi anbefaler dig behandling med indholdsstoffet bendamustin mod din kræftsygdom. Denne pjece kan være en hjælp til at få overblik over den behandling, vi anbefaler. Dine pårørende kan også have glæde af

Læs mere

Vesikoureteral refluks (VUR) hos børn

Vesikoureteral refluks (VUR) hos børn TM Vesikoureteral refluks (VUR) hos børn Brochure til patienter/forældre V2-1663-DK-Foraeldre pjece-oceana11.indd 1 23-09-2011 12:50:03 Forstå VUR Dit barn har en lidelse som kaldes Vesikoureteral refluks

Læs mere

2014 Professionshøjskolen Metropol

2014 Professionshøjskolen Metropol 2014 Professionshøjskolen Metropol Udarbejdet af: Diana Maarouf 020388-2920 Studienr: 60080560 Bachelorperioden : 17/03/14-20/06/14 Vejledere: Henriette Lorenzen Lektor Bioanaltikeruddannelsen København

Læs mere

Mælkesyrebakterier og holdbarhed

Mælkesyrebakterier og holdbarhed Mælkesyrebakterier og holdbarhed Navn: Forsøgsvejledning Mælkesyrebakterier og holdbarhed Formål med forsøget Formålet med denne øvelse er at undersøge mælkesyrebakteriers og probiotikas evne til at øge

Læs mere

BIOTEKNOLOGI HØJT NIVEAU

BIOTEKNOLOGI HØJT NIVEAU STUDETEREKSAME 2006 2006-BT-2 BIOTEKOLOGI HØJT IVEAU Onsdag den 16. august 2006 kl. 9.00 14.00 Sættet består af 1 stor og 2 små opgaver. Alle hjælpemidler tilladt. STOR OPGAVE 1. Myoglobin A. Den røde

Læs mere

Polycytæmia Vera og Sekundær Polycytæmi

Polycytæmia Vera og Sekundær Polycytæmi Polycytæmia Vera og Sekundær Polycytæmi Patientinformation Regionshospitalet Silkeborg Diagnostisk Center Hæmatologisk Ambulatorium Polycytæmia Vera og Sekundær Polycytæmi Polycytæmia betyder mange celler

Læs mere

Information til patienten. Infektioner. - hos nyfødte og for tidligt fødte børn. Børneafdeling C1 Hospitalsenheden Vest

Information til patienten. Infektioner. - hos nyfødte og for tidligt fødte børn. Børneafdeling C1 Hospitalsenheden Vest Information til patienten Infektioner - hos nyfødte og for tidligt fødte børn Børneafdeling C1 Hospitalsenheden Vest Infektioner hos nyfødte og for tidligt fødte Nyfødte børn kan få mange forskellige

Læs mere

Videnskabsetisk komite og biobanker. Dansk Selskab for Good Clinical Practice 28. januar 2015 Lone Gundelach

Videnskabsetisk komite og biobanker. Dansk Selskab for Good Clinical Practice 28. januar 2015 Lone Gundelach Videnskabsetisk komite og biobanker Dansk Selskab for Good Clinical Practice 28. januar 2015 De videnskabsetiske komiteer Anmeldelsespligtigt: Forsøg hvor man ønsker at opnå viden om menneskets biologi

Læs mere

Analyse af proteiner Øvelsesvejledning

Analyse af proteiner Øvelsesvejledning Center for Undervisningsmidler, afdeling København Analyse af proteiner Øvelsesvejledning Formål At separere og analysere proteiner i almindelige fødevarer ved brug af gelelektroforese. Teori Alle dele

Læs mere

Troels Mørk Hansen Medicinsk afdeling Q Universitetssygehuset Herlev

Troels Mørk Hansen Medicinsk afdeling Q Universitetssygehuset Herlev Troels Mørk Hansen Medicinsk afdeling Q Universitetssygehuset Herlev SLE 1.500-2.000 har sygdommen i Danmark 10 x hyppigere hos kvinder end hos mænd Debuterer ofte i 20-30 års alderen Forløb Meget forskelligt

Læs mere

Sundhedskonsulenterne

Sundhedskonsulenterne Sundhedskonsulenterne Opgaven I Faaborg kommune sidder et udvalg af lokalpolitikere og embedsmænd og arbejder på at finde sund og billig skolemad til alle elever i den nye Faaborg-Midtfyns kommune. Projektet

Læs mere

02402 Løsning til testquiz02402f (Test VI)

02402 Løsning til testquiz02402f (Test VI) 02402 Løsning til testquiz02402f (Test VI) Spørgsmål 4. En ejendomsmægler ønsker at undersøge om hans kunder får mindre end hvad de har forlangt, når de sælger deres bolig. Han har regisreret følgende:

Læs mere

INDLÆGSSEDDEL. NAVIREL 10 MG/ML KONCENTRAT TIL INFUSIONSVÆSKE, OPLØSNING (Vinorelbin)

INDLÆGSSEDDEL. NAVIREL 10 MG/ML KONCENTRAT TIL INFUSIONSVÆSKE, OPLØSNING (Vinorelbin) INDLÆGSSEDDEL NAVIREL 10 MG/ML KONCENTRAT TIL INFUSIONSVÆSKE, OPLØSNING (Vinorelbin) Læs denne indlægsseddel grundigt, før du begynder at bruge medicinen. - Gem denne indlægsseddel. Du kan få brug for

Læs mere

Skriftlig tværfaglig mappe-eksamen. onsdag den 25. aug. 2010 kl. 10.00 torsdag den 26. aug. kl. 10.00

Skriftlig tværfaglig mappe-eksamen. onsdag den 25. aug. 2010 kl. 10.00 torsdag den 26. aug. kl. 10.00 Skriftlig tværfaglig mappe-eksamen S5 onsdag den 25. aug. 2010 kl. 10.00 torsdag den 26. aug. kl. 10.00 Væsentligste hjælpemidler: Mappen, Dansk Laboratoriemedicin, Databog i fysik og kemi og lommeregner.

Læs mere

Information til forældre. Modermælkserstatning. Om flaskeernæring til spædbørn

Information til forældre. Modermælkserstatning. Om flaskeernæring til spædbørn Information til forældre Modermælkserstatning Om flaskeernæring til spædbørn Kvalitet Døgnet Rundt Gynækologisk/obstetrisk afdeling At give mad på flaske Hvorfor flaske? At skulle give sit barn modermælkserstatning

Læs mere

CML kronisk myeloid leukæmi. i Børnecancerfonden informerer

CML kronisk myeloid leukæmi. i Børnecancerfonden informerer CML kronisk myeloid leukæmi i kronisk myeloid leukæmi 3 Fra de danske børnekræftafdelinger i Aalborg, Aarhus, Odense og Rigshospi talet. Forår 2015 FOREKOMST Akut leukæmi (blodkræft) er den mest almindelige

Læs mere

Region Hovedstadens Blodbank sikrer patiententbehandling på højt internationalt niveau

Region Hovedstadens Blodbank sikrer patiententbehandling på højt internationalt niveau Region Hovedstadens Blodbank Region Hovedstaden Region Hovedstadens Blodbank sikrer patiententbehandling på højt internationalt niveau Fokus på patientforløb Samarbejde på tværs Ny forskning omsat til

Læs mere

The Bloody Test Students handbook

The Bloody Test Students handbook The Bloody Test Students handbook Kilder: Bloddonere i Danmark www.bloddoner.dk www.redcrossblood.org www.videnskab.dk Et undervisnings værktøj udviklet i samarbejde med Velkommen til The Bloody Test The

Læs mere

Giv marv. og stamceller. Red et liv! Aarhus Universitetshospital

Giv marv. og stamceller. Red et liv! Aarhus Universitetshospital Giv marv og stamceller Red et liv! Aarhus Universitetshospital Knoglemarv eller stamceller? Tidligere kunne man kun få stamceller fra knoglemarven og derfor brugte man ordet knoglemarvstransplantation.

Læs mere

Studiespørgsmål til blod og lymfe

Studiespørgsmål til blod og lymfe Studiespørgsmål til blod og lymfe 1. Beskriv de kræfter, der regulerer stofudveksling i kapillærerne 2. Hvad er det, der gør at kapillærer, men ikke arterier og vener, tillader stofudveksling? 3. Hvad

Læs mere

Anlæggelse af Hickman-kateter

Anlæggelse af Hickman-kateter Aarhus Universitetshospital Hæmatologisk afdeling R Tage-Hansens Gade DK-8000 Aarhus C www.auh.dk Anlæggelse af Hickman-kateter Side 1 af 6 Udarbejdet af:nøgleperson R7, klinisk sygeplejespecialist, CVK-gruppen

Læs mere

Screening af thrombocytter for HPA-1a antigener

Screening af thrombocytter for HPA-1a antigener Resume 1.0 På klinisk immunologisk afdeling, Hillerød Hospital, ønskes der at opsætte en screening af donorer for HPA-1 antigener. Til dette formål, er der ved et tidligere 6. Semester projekt, afprøvet

Læs mere

Biotechnology Explorer ELISA Immuno Explorer Kit. Instruktionsmanual

Biotechnology Explorer ELISA Immuno Explorer Kit. Instruktionsmanual Biotechnology Explorer ELISA Immuno Explorer Kit Instruktionsmanual Katalognummer 166-2400EDU explorer.bio-rad.com Delene i dette kit er sendt i separate æsker. Opbevar posen med reagenser i køleskab indefor

Læs mere

Kromosomforandringer. Information til patienter og familier

Kromosomforandringer. Information til patienter og familier Kromosomforandringer Information til patienter og familier 2 Kromosomforandringer Den følgende information er en beskrivelse af kromosomforandringer, hvorledes de nedarves og hvornår dette kan medføre

Læs mere

Jernindhold i fødevarer bestemt ved spektrofotometri

Jernindhold i fødevarer bestemt ved spektrofotometri Bioteknologi 4, Tema 8 Forsøg www.nucleus.dk Linkadresserne fungerer pr. 1.7.2011. Forlaget tager forbehold for evt. ændringer i adresserne. Jernindhold i fødevarer bestemt ved spektrofotometri Formål

Læs mere

Er det allergi? Information om allergi og priktest

Er det allergi? Information om allergi og priktest Er det allergi? Information om allergi og priktest Bi-og hvepseallergi Bier og hvepse reagerer på uventede bevægelser, og de bliver aggressive, når deres bo angribes. De er mere aggressive, når vejret

Læs mere

UNDERSØGELSE AF JORDRESPIRATION

UNDERSØGELSE AF JORDRESPIRATION UNDERSØGELSE AF JORDRESPIRATION Formål 1. At bestemme omsætningen af organisk stof i jordbunden ved at måle respirationen med en kvantitative metode. 2. At undersøge respirationsstørrelsen på forskellige

Læs mere

2.0 Indledning til registerstudie af forbrug af sundhedsydelser

2.0 Indledning til registerstudie af forbrug af sundhedsydelser 2. Indledning til registerstudie af forbrug af sundhedsydelser I det følgende beskrives sygdomsforløbet i de sidste tre leveår for -patienter på baggrund af de tildelte sundhedsydelser. Endvidere beskrives

Læs mere

Oliver Marco van Komen Afsluttende opgave 02-05-2014. Kost ved slidgigt. Case 2. Personlig fysisk hjælp

Oliver Marco van Komen Afsluttende opgave 02-05-2014. Kost ved slidgigt. Case 2. Personlig fysisk hjælp Kost ved slidgigt Case 2. Personlig fysisk hjælp Problemobservering Sygdommen slidgigt også kaldes artrose er den mest udbredte led sygdom overhovedet, det kan medføre voldsomme smerter. Sygdommen påvirker

Læs mere

Dansk Sportsdykker Forbund

Dansk Sportsdykker Forbund Dansk Sportsdykker Forbund Teknisk Udvalg Sid Dykketabellen Copyright Dansk Sportsdykker Forbund Indholdsfortegnelse: 1 FORORD... 2 2 INDLEDNING... 3 3 DEFINITION AF GRUNDBEGREBER... 4 4 FORUDSÆTNINGER...

Læs mere

BLODTRANSFUSION til beboere på Hospice

BLODTRANSFUSION til beboere på Hospice Udarbejdet af:vst dato:marts 2011 dato: Revideret af:vst dato:febr. 2015 Godkendt af:lan, SAn dato:febr. 2015 dato:okt.2012 Revideres igen: om max 2 år BLODTRANSFUSION til beboere på Hospice Formål med

Læs mere

PRODUKTRESUMÉ. for. Rhesonativ, injektionsvæske, opløsning

PRODUKTRESUMÉ. for. Rhesonativ, injektionsvæske, opløsning 28. marts 2007 PRODUKTRESUMÉ for Rhesonativ, injektionsvæske, opløsning 0. D.SP.NR. 23170 1. LÆGEMIDLETS NAVN Rhesonativ 2. KVALITATIV OG KVANTITATIV SAMMENSÆTNING Humant anti-d immunglobulin 1 ml indeholder:

Læs mere

BILAG I PRODUKTRESUME

BILAG I PRODUKTRESUME BILAG I PRODUKTRESUME 1 1. VETERINÆRLÆGEMIDLETS NAVN Porcilis PCV ID injektionsvæske, emulsion, til svin 2. KVALITATIV OG KVANTITATIV SAMMENSÆTNING Én dosis på 0,2 ml indeholder: Aktivt stof: Porcint circovirus

Læs mere

Hvad sker der, når plasmabehovet stiger? Bloddonorerne i Danmark Landsmøde 3. oktober 2015 Jørgen Georgsen

Hvad sker der, når plasmabehovet stiger? Bloddonorerne i Danmark Landsmøde 3. oktober 2015 Jørgen Georgsen Hvad sker der, når plasmabehovet stiger? Bloddonorerne i Danmark Landsmøde 3. oktober 2015 Jørgen Georgsen 1 Hvad kommer der nu? En baggrund meget teknisk Nogle økonomi meget kedelig Nogle opgaver til

Læs mere