Titelblad. Synopsis. Aalborg Universitet Arkitektur og Design, 4. semester

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Titelblad. Synopsis. Aalborg Universitet Arkitektur og Design, 4. semester"

Transkript

1

2

3 Titelblad Aalborg Universitet Arkitektur og Design, 4. semester Titel: Universitetsparken - Kollegium og Campus Tema: Bygnings- og bebyggelsesdesign Projektperiode: 22. februar maj 2006 Projektgruppe: Gruppe 2 Vejleder: Peter Mandal Hansen Teknisk bivejleder: Jesper Winther Larsen Oplagstal: 10 Sidetal: 52 Synopsis I dette P4-projekt udformes kollegium og campusområde på den nuværende slagterigrund ved Østre Anlæg parken i Aalborg. Projektet præsenteres under Arkitektur, Byrum og Byplan. Kollegieboligen udformes fra et simpelt ortogonalt system, og boligerne arrangeres i et kollegium omkring et socialt fællesrum. Kollegiets nærområder i form af en vold og en central plads for campusområdet behandles og udformes i Byrum-delen af rapporten. Et konceptuelt bebyggelsesdesign for hele området udformes, hvor en graduerende overgang mellem parkområdet og campus udføres ved hjælp af definerede elementer. Til sidst konkluderes og vurderes der på processen som helhed. Allan Bjerre Andreas Hammershøj Olesen Christoffer Mørch Sørensen Gitte Gylling Sørensen Line Fogedgaard Jønsson 3

4 Læsevejledning I rapporten er der benyttet kildehenvisninger efter Harvard metoden ved henvisning til litteratur, websider og artikler. Henvisninger til illustrationer er angivet som, eksempelvis: (ill ), hvilket henviser til 1. illustration i 1. del af rapporten, afsnit 2. For henvisninger til appendix og bilag anvendes samme model. Appendix, bilag samt rapporten som.pdf forefindes på den medfølgende cd. CD en indeholder desuden uddrag af formgivningsprocessens skitser, mockup-billeder, modelbilleder med videre. Rapporten er inddelt i tre hoveddele, der beskriver henholdsvis arkitektur, byrum og byplan. Rapporten er opbygget af en række kapitler, der tilsammen skal underbygge, forklare og præsentere Universitetsparken - Kollegium og Campus. 4

5 Indholdsfortegnelse Titelblad 3 Synopsis 3 Læsevejledning 4 Metodebeskrivelse 6 Arkitektur 8 Værdigrundlag 9 Værelserne 10 Kollegiet 12 Løsningspræsentation 14 Træ 18 Konstruktion 19 Dimensionering 22 Delkonklusion 29 Byrum 31 Placering af kollegiet 32 Næromgivelser 34 Pladsen 36 Byplan 39 Projektområdet 40 Koncept 43 Løsningspræsentation 46 Delkonklusion 48 Konklusion 50 Perspektivering 51 Kildefortegnelse 52 5

6 Metodebeskrivelse I afsnittet gennemgås kort de metoder, der er blevet anvendt gennem projektforløbet. Der vil i kommende afsnit indgå eksempler, hvori de enkelte metoder er anvendt. Workshop 1: Rum og Struktur Workshoppen har til formål at undersøge rum og struktur og er opdelt i tre faser. Første fase inkluderer individuelt arbejde med pinde (struktur) og pap (rumskabende flader) (ill og 0.5.2). Modellerne kombineres parvis (pinde med pap), og der udvikles et konceptet af et søjlebjælkesystem af pinde med bjælkerne som bærere af fladerne. Tredje fase har til formål at skabe et konceptuelt kollegium (ill ), hvor der eksperimenteres med brugen af en frame til iscenesættelse af et centralt rum (ill ). Arbejdet med Workshop 1 giver blandt andet idéer til konstruktionsprincipper samt formmæssige og funktionelle idéer i formgivningen af kollegierne. Yderligere fotos fra workshoppen er vedlagt på cd. (appendix 0.5.1) Workshop 2: Bebyggelsesplan Workshop 2, som er opdelt i tre faser, har til formål at øve parametrisk formgivning i bebyggelsesplanskala. Første og anden fase omhandler rumlige relationer omkring og imellem volumener. Gennem undersøgelser med blåt skum inspireres til nye måder at anvende former på og rum herimellem. I tredje fase laves modeller over grunden i målestoksforhold 1:500, hvorefter der placeres forskellige volumener, for herigennem at opnå en forståelse for størrelsesforhold og rumligheder mellem volumener (ill ). Arbejdet i Workshop 2 inspirerer til den planmæssige organisering af campusområdet og giver anledning til brug af oversigtsmodeller med bygningsvolumener i målestok, for dermed at opnå en fornemmelse for bygningernes arealer og indbyrdes relationer. (ill ) Kollegiebesøg Kollegierne Brandevejens kollegie, C.W. Obels kollegie, Det internationale kollegie, Langagervejens kollegie, Aalborg kollegiet, som alle ligger i Aalborgområdet, samt Tietgen kollegiet i Ørestaden, er besøgt for at undersøge rumlige kvaliteter, rumorganisering og deslige. Kollegierne er analyseret kort (appendix med analyseskema og resultater), hvilket senere er anvendt som referenceramme i den videre formgivning af kollegierne og den nære kontekst. (ill 0.5.7) ill , pindemodel ill 0.5.3, Konceptuelt kollegium ill Rumlig planmodel ill , flademodel ill 0.5.4, Frame ill , Rumlig planmodel 6

7 ill , Analyseplanche (semi)large / Medium Kollegiet er delt op i 6 blokke i to etager, hvor 3 blokke ligger i forlængelse af hinanden overfor endnu en række af 3. Grunden skråner ned fra indgangen mod slutningen af kollegiet og skiftene i niveau udføres med en mindre væg af sten. Hver blok er tildelt et cykelskur og et antal parkeringspladser. Vaskeriet er fælles for hele kollegiet og er i øvrigt det eneste samlingspunkt, da der ellers ikke er nogen fælles faciliteter. Studietur Der er i projektets forløb indlagt en studietur til Holland med besøg til byerne Rotterdam, Amsterdam og Haag. Den hollandske arkitektur og Urban design, er derfor gennem projektets forløb anvendt som referenceramme og inspiration i diskussioner og formgivningsproces. Blandt andet var besøget på universitetscampus i Utrecht en særlig inspirationskilde til formgivningen af den samlede campusbebyggelse (ill 0.5.8). Inspirationsplancher Inspirationsplancher er anvendt til undersøgelse af eksempelvis rumligheder (ill ), trækonstruktioner, organisering, modulbyggeri og facadebeklædning. Se vedlagte cd med resten af plancherne (appendix 0.5.3). Plancherne er lavet som små casestudier, der inspirerer og fungerer som referencer i projektets videre forløb. Mockup model For at opnå en fornemmelse for skala og arealanvendelse i kollegieværelserne opbygges en 1:1 model af en tidlig idé til et kollegieværelse. Rumdelere er anvendt som skillevægge og trods manglende væghøjde og loft, giver modellen en rumlig fornemmelse af boligens dimensioner. (ill ) Skitseværktøjer Der er anvendt skitser gennem hele formgivningsforløbet i projektet. 2D håndtegninger og tegninger i Illustrator er særligt anvendt til plantegninger eller som hurtig skitsering af ideer (ill ). Rumlige 3D modelleringer fremstilles i SketschUp ud fra hurtige 2D skitser. SketchUp er anvendt både som skitseværktøj og til senere detaljering af elementer. Herigennem skabes en hurtig, realistisk og rumlig fornemmelse af skitseidéerne (ill ). INDRE RUM Kollegiebygningerne er placeret i et forholdsvist bart område og står som en samlet enhed. Indadtil er de beklædt med forskalningsbrædder og udadtil af plader af en eller anden form for kompositmateriale (nærmest betongrå). Selvom bygningerne er vendt indad mod den langsgående vej er de skrå tage vendt, så de åbner op udadtil. Da der er et større bart område udenfor kollegiet, virker det på en måde monumentalt set fra ydersiden. Der er enkelte træer på areaet mellem bygningerne. Belægningen består af fliser og fremstår sammen med stenvæggene hård og kold uden noget særligt spil i overfladen. ill , Universitetscampus i Utrecht ill , Inspirationsplanche ill , Plan skitse ill , Sketchup-skitse ill , Mockup -modelbillede 7

8 Arkitektur I arkitekturfasen holdes fokus på det arkitektoniske arbejde med de indre rumligheder i såvel kollegieboligen som i kollegieboliggruppen. Der udarbejdes et- og toværelseskollegieboliger, hvor der tages udgangspunkt i opstillede krav og ønsker for beboelse og konstruktion. Kollegieværelserne sammensættes og danner derved kollegiet. Værelserne definerer det indre rum, der opstår mellem dem, hvorved disse bliver en integreret del af rumligheden i fællesområdet. Som byggeelement anvendes træ. Målet med dette valg er at udforske træets arkitektoniske og konstruktive potentialer. Indledning Begrebet kollegieværelse har ændret sigt gennem tiden. Dette afsnit forsøger at belyse, hvad et kollegium er, for senere at kunne bestemme de nye kollegieværelsers udformning. Kollegium betyder forsamling eller fællesskab, og det at bo på kollegium er baseret på disse værdier. Foruden at løse et praktisk boligformål er kollegiet også ramme for menneskelig kontakt, aktivitet og studier. Traditionelle kollegier er typisk anlagt som gangkollegier med små værelser, fælleskøkken, -bad og -toilet (ill ). Denne opbygning bevirker, at beboerne i et kollegium er tvunget til at omgås, hvilket styrker det sociale sammenhold beboerne imellem. Den typiske kollegieform har udviklet sig gennem årene, efterhånden som studerende kræver mere og mere plads. Standardværelsesarealet er blevet forøget, så der nu ofte er eget køkken, toilet og bad i selve værelset. De enkelte kollegieværelser minder efterhånden om almindelige lejligheder. Byggeherrerne har taget konsekvensen af efterspørgslen på store værelser, så nye kollegier bygges med meget få fællesfaciliteter. Ofte er der kun en vaskekælder og et festlokale placeret separat fra boligerne (ill ). De nye kollegier er reduceret til almindelige lejlighedskomplekser. (Christensen 2006) ill Det typiske gangkollegium med små værelser, men et stor fokus på fællesskab. ill Nye kollegier er ofte opbygget som almindelige lejlighedskomplekser 8

9 Værdigrundlag Værdigrundlaget, som defineres i dette afsnit, vil blive anvendt som bestemmende parameter i forbindelse med beslutninger og formgivning af såvel kollegieværelset som kollegiet. Det er gennem studier af kollegier erfaret, at nyere kollegier nedtoner eller helt fravælger det arkitektonisk definerbare sociale aspekt. Udviklingen går gradvist mod deciderede lejlighedskomplekser frem for et gangkollegium. Denne observation understøttes af Peter Boe Christensens artikel i Weekendenavisen 6. januar 2006 (bilag 1.1.1). I artiklen problematiseres udviklingen, men samtidig diskuteres et stigende ønske om individualitet: Udviklingen skyldes selvfølgelig det evindelige dyr i åbenbaringen, vi kalder individualisering. Folk gider ikke bo sammen. De vil selv vælge, hvem de skal være sammen med. Det er det, der er problemet, for det betyder, at man kun kommer sammen med nogen, man selv har valgt. Og i sidste ende er det et demokratisk problem, at man på denne måde kan undgå at møde nogen, der har andre værdier. (Christensen 2006) Konceptet for opbygningen af kollegiet går imod denne udvikling og tidens individualisering og tager derfor udgangspunkt i Arno Victor Nielsens holdning til det sociale liv i kollegiet: Det fine ved kollegiet er, du kommer ind som enkeltindivid og er nødt til at danne et fællesskab med andre individer. Du kan ikke bestemme, hvem der skal bo i de andre værelser i modsætning til kollektivet, der ofte er en eksklusiv gruppe, hvor man kan udelukke andre Kollegiet, derimod, er en læreplads, hvor du skal lære at omgås mennesker, du næppe ville omgås, hvis du selv skulle vælge. Se, dét giver sociale kompetencer! (Christensen 2006) Det ønskes, på trods af større krav til individualisering, at skabe et kollegium, der gennem den arkitektoniske udformning giver gode muligheder for socialt samvær blandt beboerne. Ønsket om privatlivets vigtighed skal ikke negligeres, men det ønskes samtidig at styrke det sociale aspekt i kollegiebyggeriet og således opstille et alternativ til den individualiserende udvikling indenfor boligbyggeri. Det skal samtidig være muligt at fravælge dette fællesskab, idet denne mulighed anses for at være af stor betydning for de fleste mennesker og en del af værdien i at have sit eget sted at bo. Det er valgt, ikke at lave en decideret målgruppespecifikation, da kollegiets natur ikke henvender sig til nogen specifik målgruppe. Brugerne vil dog hovedsageligt bestå af universitetsstuderende grundet kollegiets placering på campus. Desuden er det forventeligt, at brugerne vil bestå af mennesker, der som grundregel ikke afviser fællesskabet. 9

10 Værelserne Afsnittet afdækker, hvorledes kollegieværelsernes endelige planløsninger er fremkommet. Specifikation af krav Der er på baggrund af besøg på kollegier samt undersøgelser og diskussion fremkommet en konkret række krav og ønsker, der er blevet fokuseret på gennem arbejdet med kollegieboligerne. Der skal udformes henholdsvis en et- og toværelsesbolig. På alle værelser skal der være toilet og bad samt tekøkken. Dermed opnås mulighed for boligstøtte. Jævnfør værdigrundlaget i afsnit 1.1 er der et stigende ønske om, at boligens udformning giver mulighed for at kunne opholde sig privat i boligen for en stund. Dette krav er stillet op imod ønsket om, at fællesarealet skal have nogle ekstra funktioner, der trækker beboerne ud i fællesrummet. Modulbyggeri Udformningen af kollegieværelserne er kun første fase i formgivningen af det samlede kollegium. Derfor betragtes de enkelte kollegieværelser som byggeklodser, der bruges til at skabe det samlede kollegium. Disse volumener og deres bærende strukturer er formgivet i eksempelvis pinde, pap og blåt skum (ill , 1.5.2). Idéplancher er generet på baggrund af de rumlige undersøgelser. Med inspiration i disse plancher er det besluttet at arbejde bevidst med et modulært koncept i formgivningen (ill ). Udarbejdelsen af et fast grundmodul har givet flere muligheder for justering. For at tilgodese rumlige nichekvaliteter samt mulighed for varierende lysindfald, er der skabt rektangulære planer, som efterfølgende er blevet forskudt fra hinanden. (ill ) Hvert plans areal er ca. 10m 2. De ydre mål på værelsesmodulet er holdt konstant, mens vægtykkelserne varierer afhængig af om, det er en skille- eller ydervæg. ill Rumlig formgivning i pinde, pap og blåt skum Modulbyggeri - Espansiva Træskellettet er det bærende element. Facaderne Facaderne kan udskiftes efter behov skaber rum. De enkelte moduler kan varieres på millioner af måder ill Ideplancher, som har inspireret til at arbejde med moduler 600mm Akademie Mont-Cenis Building Bygningens konstruktion er bygget i træ og derefter beklædt med glas. Konstruktionen er fuldstændig blottet og synlig i hele bygningen. Dette sammen med de tranperente glas giver et spil i lysindfaldene i bygningen. Alle samlinger er synlige og formede således de passer til resten af bygningens udtryk 4956mm 378mm 147mm 3172mm ill Forskydning af de rektangulære grundmoduler skaber nicher og varierende lysindfald ill Grundplanens dimensioner er konstante, mens vægtykkelserne varierer, afhængig af vægtypen. 10

11 Etværelsesbolig Etværelsesboligen (ill ) består af en samlet plan på ca. 20m 2, hvor de to rektangulære planer er forskudt 600mm fra hinanden (ill ). I spalterne, der opstår ved forskydningen mellem planerne, er der placeret smalle vinduer, som løser problemerne med forskydninger, der opstår pga. forskellige vægtykkelser. Søjlerne er synlige i hjørnerne ved forskydningerne. I udformningen af boligen er der fokuseret på at skabe et rumforløb, der formår at adskille køkken og sovefunktionerne. I det ene modul er badeværelse og indgang placeret, således at der ved indgangen er skabt en fornemmelse af en entré. Badeværelset er desuden dimensioneret, så der er plads til en seng i den niche, der opstår bag skillevæggen. I det andet modul er tekøkkenet og opholdspladsen placeret. Fra køkkenet er der mulighed for at følge aktiviteterne i fællesarealerne gennem et vindue. ill ,, plan over etværelsesboligen i 1:100 Toværelsesbolig Toværelsesboligen (ill ) af sammensat af tre forskudte rektangulære grundplaner, så arealet bliver ca. 30m 2. Det ekstra værelse kan anvendes som sove- og arbejdsværelse. Resten af boligen er udformet på samme måde som etværelsesboligen. ill , plan over toværelsesboligen i 1:100 ill , perspektivisk afbildning af toværelsesboligen 11

12 Kollegiet I dette afsnit beskrives kollegiet som en helhed, herudover beskrives det overordnede koncept og følgerne heraf. Herudover beskrives fællesrum og funktioner i kollegiet. Kollegieboligernes organisering danner rammen for et socialt orienteret fællesrum. For at skabe denne ramme er der foretaget en række analyser og vurderinger af forskellige kollegier, hvilke har resulteret i en række krav og ønsker til udformningen af fællesrummet. Endvidere er der udformet et diagram over de ønskede fællesfaciliteter i kollegiet samt placeringen af disse i forhold til hinanden. (ill ) Fællesareal Afstanden og herunder transitarealet mellem de forskellige rum og zoner i kollegiet skal holdes på et minimum. Løsningen fremkommer ved at flette fælles opholdsrum sammen med transitarealet og endvidere placere indgangene til de private rum, så disse grænser helt op til fællesarealerne. Herved mindskes afstanden mellem de forskellige rum. Overgangen mellem kollegieværelset og fællesrummet bliver herved konsekvent. Tomme transitzoner er undgået, idet disse er blevet en del af både det fælles og de private rum. (ill.1.3.1) Fællesfaciliteterne er delt op, og placeret i tre forskellige niveauer i bygningen, for at mindske afstanden mellem de øverstliggende værelser og fællesfaciliteterne (ill og 1.3.3). Herved bliver der skabt liv flere steder i kollegieboligen, idet beboerne på grund af arkitekturen vil opholde sig flere forskellige steder i bygningen. Endvidere er der udarbejdet et gangforløbsdiagram (1.3.4), hvor adgangen fra foyer til spisesal/køkken og op igennem bygningen til stuen, videre op til flere værelser og til sidst terrassen er illustreret. Kollegieboliger Kollegieboliger Kollegieboliger Kollegieboliger Transit Samtaleområde Spiseplads Fælleskøkken Stuen Terrassen ill , Diagram over fællesfaciliteter Cykelparkering Hovedindgang Vaskerum Postkasser Kælderindgang Opbevaring Betjenende rum Sociale rum Individuelle rum Tertiære rum ill 1.3.2, Diagram over rumfordeling 12 ill , Diagram over rumfordeling ill , Diagram over gangforløb

13 Stuen Stuen er placeret centralt i kollegiet i framen. Fra dette rum er der overblik over det indre kollegium, og denne visuelle sammenhæng giver mulighed for interaktion mellem personer på flere niveauer. Stuen er tænkt som det primære rekreative opholdsrum i kollegiet og er baseret på centrale observationsværdier, såsom åbenhed og overblik over den sociale sfære. Rummet kan programmeres til forskellige aktiviteter efter behov som fx brætspil, pool eller tv/video-spil, hvilket understreger at rummets funktioner primært er rekreative. ill , Perspektiv af stuen ill , Perspektiv af spisesalen ill , Perspektiv af køkkenet Spisesalen Spisesalen er det centrale rum. Salen fungerer som fordelende rum til de andre planer og de tilstødende kollegieværelser. Spisesalen bliver derved et samlende element og tjener værelserne og de øvrige fællesarealer. Rummet er åbent og regulært og er defineret af værelsernes placering. Dette bevirker, at der dannes nicher, som indrettes til siddekroge, der kan udnyttes til eksempelvis samtale eller studie. Spisesalen kan endvidere anvendes som festlokale Køkkenet Køkkenet grænser op til spisesalen, da disse funktioner er rent naturligt tæt forbundet. Køkkenets åbenhed i fællesrummet bidrager til den fælles orientering af kollegiet. Køkkenet er overdækket af den overliggende stue. Køkkenet er en del af kollegiets ekstra funktioner og bliver derved et af de fællesskabsfremmende elementer. Det forsøges at gøre fælleskøkkenet mere attraktivt end de enkelte værelsers lille køkken, ved at det tilbyder socialt samvær og i kombination med spisesalen giver mulighed for madtilberedelse og indtagelse i et stort og lyst rum. Livet omkring i kollegiet kan betragtes og opleves. Fælleskøkkenet betragtes derfor som det primært anvendte køkken, hvortil køkkenet på værelserne er et supplement. 13

14 Løsningspræsentation Inspiration Der er hentet inspiration til kollegiets ydre udtryk i både inspirationsplancher (ill ) og Workshop 1. Desuden er der i udformningen lagt vægt på, at facaden visuelt skal forbinde kollegiet med dets omgivelser. Facademoduler Facadebeklædningen er udformet som moduler sammensat af tre komponenter, hvilke der findes typer to slags af et bestående af forskallingsbrædder og et som vindue (ill og ill ). Grundkomponenterne er koordineret, så der kan dannes moduler, som kan tilpasses de individuelle boliger og facader. Materialer Forskallingsbrædderne er af ubehandlet lærketræ og søjlerne samt de tværgående bjælker er af merbau. Vinduesrammerne er af eg. Lærketræ (ill ) er lyst og får en mørkere brun farve efter tørring og lyseksponering. Kerneved af lærketræ har et højt indhold af naturlige olier og dermed en levetid på ca. 50 år. (Teknologisk Institut 2005) Merbau (ill ) er en brun til rødbrun træsort og er blandt de mest rådresistente træarter samtidig med at det er modstandsdygtigt overfor de fleste insekter. Dette gør Merbau optimalt eksempelvis ved afslutningen af søjlerne tæt på vandoverfladen. Merbau har desuden høje styrkeegenskaber, høj varighed og lavt volumensvind ved tørring. (Teknologisk Institut 2003) Egetræ (ill ) er særdeles holdbart ( år) og vejrgrånes ligesom lærketræ pga. solens fotokemiske nedbrydning. Eg beskrives som havende gode styrkeegenskaber, moderat svind og god holdbarhed. (Teknologisk Institut 2002C) ill , facadebillede fra inspirationsplanche ill , facaderne kan opbygges efter behov ill ill , lærketræ ill , merbau ill , egetræ 14

15 Vestfacade Vestfacaden (ill ) er kollegiets ansigt, som indeholder framen, hvis formål er at indramme og udstille det sociale liv i kollegiet. Framen benyttes indvendig som stue. Under Framen er fælleskøkkenet placeret. Framen er af den mørke træsort Merbau og får således en dominerende rolle i kontrast til den lyse omgivende Lærk. ill , Opstalt vestfacade Sydfacade Sydfacaden (ill ) består af en etværelses bolig og en toværelses bolig, placeret ovenpå hinanden. Oprindeligt var der her placeret to toværelses boliger, men dette er modificeret for at skabe foyeren, som indeholder postkasser og informationstavler, og er kollegiets hovedindgang. Facaden er beklædt med komponenter med få vinduer, hvorved lysindfaldet kan begrænses. Desuden er rummet over boligerne udnyttet som tagterrasse. ill , Opstalt sydfacade Østfacade Østfacaden (ill ) består af to etværelses boliger og to toværelsesboliger i to etager, hvor vinduesareal og antal er øget i forhold til sydfacadens. ill , Østfacade Nordfacade Nordfacaden (ill ) indeholder ligeledes boliger, her er det seks etværelsesboliger placeret i tre etager. Vinduesarealet er ligeledes øget, for at lukke så meget dagslys som muligt ind i boligerne. ill , Opstalt Nordfacade 15

16 Tag Taget på kollegiet er benyttet til at (Ill ) føre lys ind i kollegiets fællesrum. Taget skal simulere låg på kollegieboliggruppen, således det sammen med terrænfladen danner bund og låg om kollegiet. Hver facade har sit eget tag, hvor henholdsvis vestfacadens tag fungerer som hovedtag, der dækker den centrale del af kollegiet og sydfacadens tag fungerer som dæk for tagterrassen. ill , Perspektivtegning Terrasse Terrassen (ill ) er placeret øverst på den sydvendte facade for yderligere at placere sociale funktioner rundt omkring i bygningen. Terrassen er en indbydelse til socialt samvær ude i det fri, men alligevel indenfor kollegiets rammer. Der skabes herfra mulighed for at observere kollegiets omgivelser yderligere. Terrassen defineres ortogonalt af de vestvendte lejligheder. Kælder ill , Perspektivtegning Kollegiets dagligdagsindgang er i kælderen. Fra kælderen er der via en trappe adgang til spisesalen og derfra til resten af kollegiet. Kælderen indeholder vaskerum, cykelparkering og et mindre opbevaringsareal. Kælderen præsenteres og uddybes yderligere i et senere afsnit. ill , konceptuel plan over kælderen 16

17 Snit gennem kollegiet ill , Snit B 1:200 ill , Snit A 1:200 N B A ill ,Oversigtsplan over snit 17

18 Træ Dette afsnit belyser de forskellige muligheder og udfordringer, der opstår, når træ anvendes som konstruktionsmateriale. Brand Risikoen for brand har ofte været hæmmende for at skabe byggeri i træ. Træ har dog den egenskab, at indbrændingshastigheden (den mængde træ, der brænder bort pr. minut) er tilnærmelsesvis konstant. Det vil sige, at det er nemt at bestemme kravene til træets dimensioner ud fra hvor lang tid, konstruktionen skal holde i en eventuel brandsituation. Selve densiteten af de enkelte træarter bestemmer, hvor hurtigt træet brænder væk. En langsom indbrændingshastighed forekommer, når træet har en høj densitet, hvilket konstruktionselementer oftest har. Konstruktionselementerne kan derfor blive stående i lang tid, så personer inde i konstruktionen kan nå at komme ud. De tynde facader brænder dog hurtigere væk pga. deres lave densitet. (Teknologisk Institut 2002A) Ældning Træ viser hurtigt tegn på ældning, da det er et naturmateriale. Efter et stykke tid bliver træet brunt og derefter gråt. Denne proces er en kombination af solens nedbrydning af træet samt svampevækst. Pga. svampevæksten, udskiller træet bindemidlet ligning, som viser sig som brune partikler. Disse partikler vaskes væk de steder, hvor beklædningen er udsat for regn. Dette bevirker, at træet får en ujævn patinering, som bestemmes af konstruktionens evne til at beskytte mod regn (ill ). Der kan arbejdes med at undgå denne patinering eller denne kan anvendes som en aktiv del af facadeudtrykket. I tidens løb vil ubehandlede og ubeskyttede træoverflader nedbrydes af vejr og vind. Dog vil denne nedbrydning gå meget langsomt, hvis der ved hjælp af konstruktive principper sørges for, at træet kan slippe af med fugten. I det danske klima vil træet gennemsnitligt svinde 1-10 mm for hver hundrede år. (Teknologisk Institut 2006) (Teknologisk Institut 2000) Lyd Træ er ikke er specielt lydisolerende. Især er det gulve, der skaber problemer med lyd. Dette problem er bl.a. opstået i det helt nye byggeri Tietgenkollegiet, hvor alle terrændæk skal udskiftes, fordi trinlydniveauet er for højt (Tietgen Kollegiet 2005). Derfor skal det sikres, at gulve er konstrueret, så lydisoleringskravene bliver overholdt. Produktion Der er en del problemer med opførelsen af et træbyggeri sammenlignet med byggeri af andre materialer. Varierende fugtforhold gør, at træet skiftevis udvider og trækker sig sammen, hvilket skaber sprækker og skævheder i konstruktionen. Endvidere er det dyrt at have håndværkere til at lave konstruktionen på stedet. Løsningen på disse problemer findes med inspiration i møbelindustrien, hvor de enkelte elementer i trækonstruktionen præfabrikeres i en hal med konstante fugtforhold. Producenten Hjem A/S (Hjem A/S 2006) er et eksempel på denne nye produktionsmetode, hvor dyre mellemled er sprunget over, og arbejdsprocessen er industrialiseret. (Teknologisk Institut 2004) ill , træet patineres, når det ældes 18

19 Konstruktion Formålet med afsnittet er at beskrive de mest interessante konstruktionselementer i kollegiet ved hjælp af illustrationer og beskrivelser. Konstruktionerne i kollegiet er dimensioneret ud fra lyd-, brand- og isoleringskrav. Eftersom hver enkelt kollegiebolig defineres som en brandcelle, skal alle omkringliggende konstruktioner overholde kravene til BD60. Gennem teksten anvendes betegnelsen BD, der i det nuværende europæiske system betegnes R(EI). Frem for at udføre en komplet beregning af energirammen for kollegieboligen anvendes minimumsværdierne for isoleringsevne og energirammen anses derfor som overholdt. (Rockwool 2005) ill Etageadskillelse Etageadskillelsen bæres af bjælker, hvori loftet er ophængt (loftpanelerne behandles med brandhæmmer). Det massive plankegulv ligger på strøer, som er placeret på bjælkerne ved hjælp af lyddæmpende klodser. Mellem bjælkerne er 150mm isolering placeret (BD60 godkendt). Isoleringen er brandteknisk fastholdt (2 mm ståltråd c/c 300 mm). (Rockwool 2005) Rockwool stenuld bidrager ikke til brand, men har stor brandmodstandsevne. Stenulden beskytter dermed konstruktionen. (Rockwool 2006A) Ydervæg Der anvendes profilbrædder af lærketræ som klimaskærm. Brædderne er fæstnet i lister ovenpå vindtæt afdækning (asfaltfiberplade) i vandrette bjælker. Listerne på den vindtætte afdækning sørger for at klimaskærmen bliver ventileret. Mellem bjælkerne er 200 mm isolering placeret og herefter dampspærre. Dampspærren er dermed stadig placeret varmt, og bliver ikke perforeret ved ophængning af ting i væggen eller af elinstallationer eller lignende, hvilke kan placeres indenfor dampspærren. Herefter er reglar placeret med 100 mm isolering imellem og til sidst gipsplader. (Rockwool 2005) 21 mm gulvbrædder 13 mm gips 100 mm isolering Dampspærre 150 mm bjælker (c/c 600 mm) 45 mm strøer 100 mm reglar Afstandslister Vindtæt afdækning 200 mm bjælker 150 mm isolering 300 mm loftsbeklædning 200 mm isolering Profilbrædder, Lærk ill ill

20 Konstruktionsprincip Inspireret af Workshop 1 (ill ) er der udarbejdet et søjle/bjælke-system. Systemet er et simpelt grid, hvor bjælker bærer etageadskillelserne, vægkonstruktion og lignende, og søjlerne bærer bjælkerne (ill ). Eftersom samlingen mellem bjælker og søjler ikke er momentstiv, skal der anvendes metalbånd i væggene for at optage sidevers kræfter fra vinden (ill ). Egenlast Nyttelast Vindlast Reaktion Reaktion ill , metalbåndene stabiliserer stukturen Reaktion ill , søjlerne optager de vertikale laster Skillevæg mellem lejligheder Skillevægge mellem brandceller skal overholde kravene for BD60 samt dæmpe lyden med minimum 52 db. Dette overholdes ved at anvende dobbeltgips og lade stålreglarne være placeret forskudt, således gipspladerne fra den ene side ikke fæstnes i samme reglar som dem fra modsatte side. Isoleringen er ydermere BD60 godkendt. (Rockwool 2006B) Terræn dæk Dækket til fri luft konstrueres som en ydervæg, men med krydsfiner som klimaskærm. Der anvendes krydsende 150 mm bjælker (c/c 600 mm) med 150mm isolering imellem. Herefter dampspærre og til sidst strøer og gulvbrædder. (Rockwool 2005) Gulvbrædder 2 * 13 mm gipsplade Forskudte stålreglar Dampspærre 150 mm isolering 2 * 45mm isolering 150 mm isolering Krydsfiner 20 ill , skillevæggen mellem lejligheder ill , terrændækket

Laster. A.1 Brohuset. Nyttelast (N) Snelast (S) Bilag A. 18. marts 2004 Gr.A-104 A. Laster

Laster. A.1 Brohuset. Nyttelast (N) Snelast (S) Bilag A. 18. marts 2004 Gr.A-104 A. Laster Bilag A Laster Følgende er en gennemgang af de laster, som konstruktionen påvirkes af. Disse bestemmes i henhold til DS 410: Norm for last på konstruktioner, hvor de konkrete laster er: Nyttelast (N) Snelast

Læs mere

Urban 4. Arkitektur 6. Konstruktion 10 Brand- og flugtveje 10. Brand og akustik 12 Stabilisering 13 Søjle og bjælke dimensionering 14

Urban 4. Arkitektur 6. Konstruktion 10 Brand- og flugtveje 10. Brand og akustik 12 Stabilisering 13 Søjle og bjælke dimensionering 14 Urban 4 Bebyggelsesprocent 4 Arkitektur 6 Plan 6 Snit 7 Facade 8 Foreslag på udnyttelse af udearealet 9 Konstruktion 10 Brand- og flugtveje 10 Brand og akustik 12 Stabilisering 13 Søjle og bjælke dimensionering

Læs mere

B. Bestemmelse af laster

B. Bestemmelse af laster Besteelse af laster B. Besteelse af laster I dette afsnit fastlægges de laster, der forudsættes at virke på konstruktionen. Lasterne opdeles i egenlast, nyttelast, snelast, vindlast, vandret asselast og

Læs mere

Funktionsanalyser Bygningsdele ETAGEBOLIGER BORGERGADE

Funktionsanalyser Bygningsdele ETAGEBOLIGER BORGERGADE sanalyser Bygningsdele Indhold YDER FUNDAMENTER... 8 SKITSER... 8 UDSEENDE... 8 FUNKTION... 8 STYRKE / STIVHED... 8 BRAND... 8 ISOLERING... 8 LYD... 8 FUGT... 8 ØVRIGE KRAV... 9 INDER FUNDAMENTER... 10

Læs mere

Statikrapport. Projektnavn: Kildeagervænget 182 Klasse: 13BK1C Gruppe nr. 2 Dato: 11.10.2013

Statikrapport. Projektnavn: Kildeagervænget 182 Klasse: 13BK1C Gruppe nr. 2 Dato: 11.10.2013 Statikrapport Projektnavn: Kildeagervænget 182 Klasse: 13BK1C Gruppe nr. 2 Dato: 11.10.2013 Simon Hansen, Mikkel Busk, Esben Hansen & Simon Enevoldsen Udarbejdet af: Kontrolleret af: Godkendt af: Indholdsfortegnelse

Læs mere

UDVALGTE STATISKE BEREGNINGER IFM. GYVELVEJ 7 - NORDBORG

UDVALGTE STATISKE BEREGNINGER IFM. GYVELVEJ 7 - NORDBORG UDVALGTE STATISKE BEREGNINGER IFM. GYVELVEJ 7 - NORDBORG UDARBEJDET AF: SINE VILLEMOS DATO: 29. OKTOBER 2008 Sag: 888 Gyvelvej 7, Nordborg Emne: Udvalgte beregninger, enfamiliehus Sign: SV Dato: 29.0.08

Læs mere

Beregningsopgave 2 om bærende konstruktioner

Beregningsopgave 2 om bærende konstruktioner OPGAVEEKSEMPEL Beregningsopgave 2 om bærende konstruktioner Indledning: Familien Jensen har netop købt nyt hus. Huset skal moderniseres, og familien ønsker i den forbindelse at ændre på nogle af de bærende

Læs mere

Syd facade. Nord facade

Syd facade. Nord facade Syd facade Nord facade Facade Nord og Syd Stud. nr.: s123261 og s123844 Tegningsnr. 1+2 1:100 Dato: 23-04-2013 Opstalt, Øst Jonathan Dahl Jørgensen Tegningsnr. 3 Målforhold: 1:100 Stud. nr.: s123163 Dato:

Læs mere

Høiriisgård bakker. - en ny grøn bydel. Volumenanalyse af d. 16.08.2011

Høiriisgård bakker. - en ny grøn bydel. Volumenanalyse af d. 16.08.2011 Høiriisgård bakker - en ny grøn bydel Volumenanalyse af d. 16.08.2011 Parcelhuskvarter Motorvej Jernbane Byggegrund Århus Midtby Indfaldsvej Rekreativt naturområde Situation Byggegrunden er karakteriseret

Læs mere

Redegørelse for den statiske dokumentation

Redegørelse for den statiske dokumentation KART Rådgivende Ingeniører ApS Korskildelund 6 2670 Greve Redegørelse for den statiske dokumentation Privatejendom Dybbølsgade 27. 4th. 1760 København V Matr. nr. 1211 Side 2 INDHOLD Contents A1 Projektgrundlag...

Læs mere

Sofie Mandrup Andreassen Portfolio

Sofie Mandrup Andreassen Portfolio Sofie Mandrup Andreassen Portfolio Navn Sofie Mandrup Andreassen Adresse Hasserisgade 1, 2.th 9000 Aalborg, Denmark E-mail sman07@student.aau.dk Mobil +45 27 33 07 24 Fødselsdag 1. sep. 1986, 24 år PEDESTRIAN

Læs mere

P L E J E C E N T E R B A N E B O

P L E J E C E N T E R B A N E B O PROJEKT OG STED BAGGRUND Boligselskabet Skt. Jørgen og Viborg Kommune har taget initiativ til at opføre Plejecenter Banebo, som en del af Viborgs nye bydel Banebyen. Viborg Baneby er et ældre bynært erhvervsområde,

Læs mere

Statisk analyse ETAGEBOLIGER BORGERGADE

Statisk analyse ETAGEBOLIGER BORGERGADE Indhold BESKRIVELSE AF BYGGERIET... 2 BESKRIVELSE AF DET STATISKE SYSTEM... 2 LODRETTE LASTER:... 2 VANDRETTE LASTER:... 2 OMFANG AF STATISKE BEREGNINGER:... 2 KRÆFTERNES GENNEMGANG IGENNEM BYGGERIET...

Læs mere

HAVEJE-ATELLIERNE 27681

HAVEJE-ATELLIERNE 27681 HAVEJE-ATELLIERNE 27681 BESKRIVELSE HAVEJE-ATELLIERNE INTENTION En spændende udviklings proces er i gang( ) Variation, kreativitet og liv på gaden. Et sted der er rart at være for dem der bor der, og tiltrækker

Læs mere

Eftervisning af bygningens stabilitet

Eftervisning af bygningens stabilitet Bilag A Eftervisning af bygningens stabilitet I det følgende afsnit eftervises, hvorvidt bygningens bærende konstruktioner har tilstrækkelig stabilitet til at optage de laster, der påvirker bygningen.

Læs mere

Bærende konstruktion Vejledning i beregning af søjle i træ. Fremgangsmåde efter gennemført undervisning med PowerPoint.

Bærende konstruktion Vejledning i beregning af søjle i træ. Fremgangsmåde efter gennemført undervisning med PowerPoint. Bærende konstruktion Fremgangsmåde efter gennemført undervisning med PowerPoint. Jens Sørensen 21-05-2010 Indholdsfortegnelse INDHOLDSFORTEGNELSE... 2 FORORD... 3 BAGGRUND... 4 DET GENNEMGÅENDE EKSEMPEL...

Læs mere

Projektering af ny fabrikationshal i Kjersing

Projektering af ny fabrikationshal i Kjersing Projektering af ny fabrikationshal i Kjersing Dokumentationsrapport Lastfastsættelse B4-2-F12-H130 Christian Rompf, Mikkel Schmidt, Sonni Drangå og Maria Larsen Aalborg Universitet Esbjerg Lastfastsættelse

Læs mere

DTU-Compute. Institut for Matematik & Computer Science. Danmarks Teknisk Universitet

DTU-Compute. Institut for Matematik & Computer Science. Danmarks Teknisk Universitet DTU-Compute Institut for Matematik & Computer Science Danmarks Teknisk Universitet Danmarks Teknisk Universitet (DTU) Lyngby Campus På DTU nord for København har Christensen & Co arkitekter skabt en ny

Læs mere

Statiske beregninger. Børnehaven Troldebo

Statiske beregninger. Børnehaven Troldebo Statiske beregninger Børnehaven Troldebo Juni 2011 Bygherre: Byggeplads: Projekterende: Byggesag: Silkeborg kommune, Søvej 3, 8600 Silkeborg Engesvangvej 38, Kragelund, 8600 Silkeborg KLH Architects, Valdemar

Læs mere

Det Maritime Museum AQUARIUS. Tungevågen AQUARIUS MARITIMT VITENSENTER I TUNGEVÅGEN

Det Maritime Museum AQUARIUS. Tungevågen AQUARIUS MARITIMT VITENSENTER I TUNGEVÅGEN 1 Det Maritime Museum AQUARIUS Tungevågen INDHOLDSFORTEGNELSE 3 4. ARKITEKTONISK, URBANT OG LANDSKABELIGT KONCEPT 5-7. CONCEPTUELLE DIAGRAMMER 8. MASTERPLAN OG TVÆRSNIT 9. PLAN -1, +1 10. ARKITEKTUR OG

Læs mere

SKOVBRYNET 120 BOLIGER I NATURSKØNT OMRÅDE VED HØJE KEJLSTRUP. dato: sagsnr.: revision:

SKOVBRYNET 120 BOLIGER I NATURSKØNT OMRÅDE VED HØJE KEJLSTRUP. dato: sagsnr.: revision: SKOVBRYNET 120 BOLIGER I NATURSKØNT OMRÅDE VED HØJE KEJLSTRUP dato: 18.03.2014 sagsnr.: 1723-300 revision: A GRUNDEN Høje Kejlstrup hører til de nordligst beliggende boligområder i Silkeborg inden det

Læs mere

Sommerhus i Kandestederne for fam. Mogens B Larsen

Sommerhus i Kandestederne for fam. Mogens B Larsen Sommerhus i Kandestederne for fam. Mogens B Larsen Dødningebakken 33, 9990 Skagen, Ejerlav Starholm, Matrikel 3n - Ejendom 178705 Februar 2011 1 Disponering og arkitektoniske ideer Huset har to udtryk

Læs mere

Bilag A: Beregning af lodret last

Bilag A: Beregning af lodret last Bilag : Beregning af lodret last dette bilag vil de lodrette laster, der virker på de respektive etagers bærende vægge, blive bestemt. De lodrette laster hidrører fra etagedækkernes egenvægt, de bærende

Læs mere

Beregningstabel - juni 2009. - en verden af limtræ

Beregningstabel - juni 2009. - en verden af limtræ Beregningstabel - juni 2009 - en verden af limtræ Facadebjælke for gitterspær / fladt tag Facadebjælke for hanebåndspær Facadebjælke for hanebåndspær side 4 u/ midterbjælke, side 6 m/ midterbjælke, side

Læs mere

HØJHUS I NØRRESUNDBY HAVNELIV VED BROERNE 30.03.2007

HØJHUS I NØRRESUNDBY HAVNELIV VED BROERNE 30.03.2007 HØJHUS I NØRRESUNDBY 30.03.2007 1 Innovativt højhusbyggeri ved havnefronten Det nye havneprojekt med marinefaciliteter ved brolandingen i Nørresundby fremtræder som et markant landmark for området nord

Læs mere

Redegørelse for den statiske dokumentation Nedrivning af bærende væg - Lysbrovej 13

Redegørelse for den statiske dokumentation Nedrivning af bærende væg - Lysbrovej 13 Redegørelse for den statiske dokumentation Nedrivning af bærende væg - Lysbrovej 13 Dato: 22. Januar 2015 Byggepladsens adresse: Lysbrovej 13 Matr. nr. 6af AB Clausen A/S STATISK DUMENTATION Adresse: Lysbrovej

Læs mere

TUNGE SKILLEVÆGGE PÅ TRYKFAST ISOLERING BEREGNINGSMODELLER

TUNGE SKILLEVÆGGE PÅ TRYKFAST ISOLERING BEREGNINGSMODELLER pdc/sol TUNGE SKILLEVÆGGE PÅ TRYKFAST ISOLERING BEREGNINGSMODELLER Indledning Teknologisk Institut, byggeri har for EPS sektionen under Plastindustrien udført dette projekt vedrørende anvendelse af trykfast

Læs mere

Studiebolighuset Gammel Køge Landevej

Studiebolighuset Gammel Køge Landevej Studiebolighuset Projektbeskrivelse Indholdsfortegnelse 2 Visionen Projektet skal virkeliggøre ønsket om at skabe en attraktivt, klimavenlig, og energieffektiv bebyggelse, som med god arkitektur og et

Læs mere

ANALYSE OG GENTEGNING

ANALYSE OG GENTEGNING ANALYSE OG GENTEGNING 17-12-2014 Det arkitektoniske værk Schröder House blev bygget i 1924 i Utrecht af den hollandske arkitekt Gerrit Rietveld til Fru- Schröder-Schräder og hendes 3 børn. Efter hendes

Læs mere

STATISKE BEREGNINGER. A164 - Ørkildskolen Øst - Statik solceller Dato: 15.05.2014 20140513#1_A164_Ørkildskolen Øst_Statik

STATISKE BEREGNINGER. A164 - Ørkildskolen Øst - Statik solceller Dato: 15.05.2014 20140513#1_A164_Ørkildskolen Øst_Statik STATISKE BEREGNINGER Sag: A164 - Ørkildskolen Øst - Statik solceller Dato: 15.05.2014 Filnavn: 20140513#1_A164_Ørkildskolen Øst_Statik Status: UDGIVET Sag: A164 - Ørkildskolen Øst - Statik solceller Side:

Læs mere

Syrengården. inspireret af Henning Larsen Architects. 18 ejerboliger i ét plan på 100-115 m² i naturskønt område i Holbæk.

Syrengården. inspireret af Henning Larsen Architects. 18 ejerboliger i ét plan på 100-115 m² i naturskønt område i Holbæk. Syrengården inspireret af Henning Larsen Architects 18 ejerboliger i ét plan på 100-115 m² i naturskønt område i Holbæk Kom tæt på boligerne med de markante karnapper De eksklusive boliger fremstår lyse

Læs mere

TUNGE SKILLEVÆGGE PÅ FLERE LAG TRYKFAST ISOLERING. Input Betondæk Her angives tykkelsen på dækket samt den aktuelle karakteristiske trykstyrke.

TUNGE SKILLEVÆGGE PÅ FLERE LAG TRYKFAST ISOLERING. Input Betondæk Her angives tykkelsen på dækket samt den aktuelle karakteristiske trykstyrke. pdc/jnk/sol TUNGE SKILLEVÆGGE PÅ FLERE LAG TRYKFAST ISOLERING Indledning Teknologisk Institut, byggeri har for Plastindustrien i Danmark udført dette projekt vedrørende bestemmelse af bæreevne for tunge

Læs mere

arkitekter a/s FORSLAG TIL UDVIDELSE OG OMBYGNING AF LINDEGÅRDEN - SEPTEMBER 2010

arkitekter a/s FORSLAG TIL UDVIDELSE OG OMBYGNING AF LINDEGÅRDEN - SEPTEMBER 2010 arkitekter a/s FORSLAG TIL UDVIDELSE OG OMBYGNING AF LINDEGÅRDEN - SEPTEMBER 2010 Lindelyvej Hovedindgang Overdækket atrium Ny afdeling Mulighed for terapibad/ svømmehal Situationsplan, 1:500 Ny - og ombygning

Læs mere

SØKVARTERET INSPIRATIONSKATALOG

SØKVARTERET INSPIRATIONSKATALOG SØKVARTERET INSPIRATIONSKATALOG Søkvarteret Forord Inspirationskataloget har til formål at vise en pallet af de elementer, der skal indtænkes i den kommende planlægning for Søkvarteret i Vinge. Søkvarteret

Læs mere

A1 Projektgrundlag. Projekt: Tilbygning til Randers Lilleskole Sag: 15.05.111. Dato: 16.03.2016

A1 Projektgrundlag. Projekt: Tilbygning til Randers Lilleskole Sag: 15.05.111. Dato: 16.03.2016 A1 Projektgrundlag Projekt: Tilbygning til Randers Lilleskole Sag: 15.05.111 Dato: 16.03.2016 Indholdsfortegnelse A1 Projektgrundlag... 3 A1.1 Bygværket... 3 A1.1.1 Bygværkets art og anvendelse... 3 A1.1.2

Læs mere

Vi forestiller os at bygge en kombination af almene familieboliger og almene senior-egnede boliger i en størrelse som aftales

Vi forestiller os at bygge en kombination af almene familieboliger og almene senior-egnede boliger i en størrelse som aftales 1 2 3 Vi forestiller os at bygge en kombination af almene familieboliger og almene senior-egnede boliger i en størrelse som aftales nærmere i tæt samarbejde mellem Domea og kommunen. Ved denne fordeling,

Læs mere

I dette kapitel behandles udvalgte dele af bygningens bærende konstruktioner. Følgende emner behandles

I dette kapitel behandles udvalgte dele af bygningens bærende konstruktioner. Følgende emner behandles 2. Skitseprojektering af bygningens statiske system KONSTRUKTION I dette kapitel behandles udvalgte dele af bygningens bærende konstruktioner. Følgende emner behandles : Totalstabilitet af bygningen i

Læs mere

Tema om lovliggørelser af sommerhusbyggeri

Tema om lovliggørelser af sommerhusbyggeri Tema om lovliggørelser af sommerhusbyggeri Indledning: Afdeling Byg oplever ofte i kontakten med sommerhusejere, der i en eller anden anledning har et ærinde hos bygningsmyndigheden, at der findes vidt

Læs mere

Nyt markant byggeri i Randers midtby

Nyt markant byggeri i Randers midtby Situationsplan Den eksisterende ejendom nedbrydes til fordel for en ny og mere markant bygning. Bygning I forbindelse med opførelsen af bygningen udføres den nye vej til det bagvedliggende område i henhold

Læs mere

PRODUCED BY AN AUTODESK STUDENT PRODUCT PRODUCED BY AN AUTODESK STUDENT PRODUCT

PRODUCED BY AN AUTODESK STUDENT PRODUCT PRODUCED BY AN AUTODESK STUDENT PRODUCT DTU Byg Opstalt nord Project group Date Drawn by 10 27.06.2013 Camilla Enghoff Mikkelsen A101 Study number s110141 Scale DTU Byg Opstalt øst Scale Project group Date Drawn by 10 27.06.2013 Camilla Enghoff

Læs mere

Sandergraven. Vejle Bygning 10

Sandergraven. Vejle Bygning 10 Sandergraven. Vejle Bygning 10 Side : 1 af 52 Indhold Indhold for tabeller 2 Indhold for figur 3 A2.1 Statiske beregninger bygværk Længe 1 4 1. Beregning af kvasistatisk vindlast. 4 1.1 Forudsætninger:

Læs mere

STUDIEBOLIGER LINDE ALLÉ 5-9, NÆRUM 4. APRIL 2016

STUDIEBOLIGER LINDE ALLÉ 5-9, NÆRUM 4. APRIL 2016 STUDIEBOLIGER LINDE ALLÉ 5-9, NÆRUM 4. APRIL 2016 LINDE ALLÉ 5-9 / BELIGGENHED Lokalbanen LINDE ALLÉ Kystbanen 3,5 km / 5 min. med bus God infrastruktur og gode transportmuligheder med tog og bus. Tæt

Læs mere

Bilag K-Indholdsfortegnelse

Bilag K-Indholdsfortegnelse 0 Bilag K-Indholdsfortegnelse Bilag K-Indholdsfortegnelse BILAG K-1 LASTER K- 1.1 Elementer i byggeriet K- 1. Forudsætninger for lastoptagelse K-7 1.3 Egenlast K-9 1.4 Vindlast K-15 1.5 Snelast K-5 1.6

Læs mere

BEREGNING AF O-TVÆRSNIT SOM ET KOMPLEKST TVÆRSNIT

BEREGNING AF O-TVÆRSNIT SOM ET KOMPLEKST TVÆRSNIT Indledning BEREGNING AF O-TVÆRSNIT SOM ET KOMPLEKST TVÆRSNIT Teknologiparken Kongsvang Allé 29 8000 Aarhus C 72 20 20 00 info@teknologisk.dk www.teknologisk.dk I dette notat gennemregnes som eksempel et

Læs mere

Ny boligbebyggelse på Dalgas Avenue

Ny boligbebyggelse på Dalgas Avenue Planafdelingen Kalkværksvej 10, 8100 Aarhus C 12. januar 2017 Ny boligbebyggelse på Dalgas Avenue Dette materiale omhandler et område nær dig. Området er beliggende på den tidligere ingeniørhøjskoles arealer

Læs mere

KONTORHUS OLOF PALMES ALLÉ 39

KONTORHUS OLOF PALMES ALLÉ 39 KONTORHUS OLOF PALMES ALLÉ 39 Infrastruktur Fundamentet for Skejby s erhvervsmæssige vækst fi ndes i områdets gode infrastruktur samt den umiddelbare kontakt til Århus midtby (6 km til Århus Hovebanegård)

Læs mere

Litteraturliste. Litteratur:

Litteraturliste. Litteratur: 88 Konklusion Dette projekt tager sit udgangspunkt i det nye motorvejsprojekt i og omkring Silkeborg. Den kommende motorvej i Silkeborg får store konsekvenser for byen, både negative og positive. Silkeborg

Læs mere

Tegninger. Indholdsfortegnelse

Tegninger. Indholdsfortegnelse Tegninger Dette er præsentationsmappen til projektet PULSEN. Den indeholder først en kort oversigt over designprocessen og herefter planer, opstalter og snit samt rumlige afbildninger og stemningsbilleder

Læs mere

A1. Projektgrundlag A2.2 Statiske beregninger -konstruktionsafsnit

A1. Projektgrundlag A2.2 Statiske beregninger -konstruktionsafsnit A1. Projektgrundlag A2.2 Statiske beregninger -konstruktionsafsnit Erhvervsakademiet, Århus Bygningskonstruktøruddannelsen, 2. semester Projektnavn: Statik rapport Klasse: 12bk1d Gruppe nr.: 2 Dato:09/10/12

Læs mere

KYSTPARKEN - 19 FAMILIEBOLIGER BOLIGFORENINGEN DOMEA STEVNS AFD. 14002 13.05.2015 ILLUSTRATION AF FACADE MOD STEVNSVEJ

KYSTPARKEN - 19 FAMILIEBOLIGER BOLIGFORENINGEN DOMEA STEVNS AFD. 14002 13.05.2015 ILLUSTRATION AF FACADE MOD STEVNSVEJ KYSTARKEN - 19 FAMILIEBOLIGER BOLIGFORENINGEN DOMEA STEVNS AFD. 14002 13.05.2015 ILLUSTRATION AF FACADE MOD STEVNSVEJ INDHOLDFORTEGNELSE INTRO INTRO / rojekt beskrivelse side 02 / lacering side 03 SITUATIONSLAN

Læs mere

Redegørelse for den statiske dokumentation Nedrivning af bærende væg - Tullinsgade 6 3.th

Redegørelse for den statiske dokumentation Nedrivning af bærende væg - Tullinsgade 6 3.th Redegørelse for den statiske dokumentation Nedrivning af bærende væg - Tullinsgade 6 3.th Dato: 10. april 2014 Byggepladsens adresse: Tullinsgade 6, 3.th 1618 København V. Matr. nr. 667 AB Clausen A/S

Læs mere

A1. Projektgrundlag A2.2 Statiske beregninger -konstruktionsafsnit

A1. Projektgrundlag A2.2 Statiske beregninger -konstruktionsafsnit A1. Projektgrundlag A2.2 Statiske beregninger -konstruktionsafsnit Erhvervsakademiet, Århus Bygningskonstruktøruddannelsen, 3. semester Projektnavn: Multihal Trige Klasse: 13bk2d Gruppe nr.: Gruppe 25

Læs mere

Solcelle overdækning - Hvidovre hovedbibliotek og medborgerhus

Solcelle overdækning - Hvidovre hovedbibliotek og medborgerhus Solcelle overdækning - Hvidovre hovedbibliotek og medborgerhus Huset fremstår som et solitært, skarpt afgrænset volume, der elegant nærmest svæver over landskabet. 2 Tiltag skal have respekt for bygningens

Læs mere

PROGRAM. Contextual Conditions. Spree MIKKEL LANG MIKKELSEN. Park. Site E. Köpenicker Str. M A P P I N G

PROGRAM. Contextual Conditions. Spree MIKKEL LANG MIKKELSEN. Park. Site E. Köpenicker Str. M A P P I N G SITE 1 Contextual Conditions MIKKEL LANG MIKKELSEN PROGRAM Park Spree M A P P I N G Site E er et industrielt område der er lokaliseret mellem Köpenicker str. og Spree. Området er præget af lave industrielle

Læs mere

NYOPFØRTE BOLIGER MED UDSIGT OG KOMFORT

NYOPFØRTE BOLIGER MED UDSIGT OG KOMFORT M a r g r e t h e h ø j p a r k e n 3 0 a r k i t e k t t e g n e d e l e j l i g h e d e r i u n i k t m i l j ø Læs mere på www.margrethehoejparken.dk NYOPFØRTE BOLIGER MED UDSIGT OG KOMFORT Til dig,

Læs mere

Betonkonstruktioner, 1 (Formgivning af trykpåvirkede betonkonstruktioner) Hvad er beton?, kemiske og mekaniske egenskaber

Betonkonstruktioner, 1 (Formgivning af trykpåvirkede betonkonstruktioner) Hvad er beton?, kemiske og mekaniske egenskaber Betonkonstruktioner, 1 (Formgivning af trykpåvirkede betonkonstruktioner) Hvad er beton?, kemiske og mekaniske egenskaber Materialeparametre ved dimensionering Lidt historie Jernbeton (kort introduktion)

Læs mere

arkitekturkoncepter eksempler fra et afgangsprojekt INTRODUKTION - projektet - koncept - planløsning

arkitekturkoncepter eksempler fra et afgangsprojekt INTRODUKTION - projektet - koncept - planløsning INTRODUKTION - projektet - koncept - planløsning STRUKTUR [teori] - organisering - æstetik & teknik lag på lag - proces - en evaluering EKSEMPLER [praksis] - organisering & koncept - trin i processen -

Læs mere

Sognegård i Ringe ARKITEKT JAN SKOVSENDE HANSEN CAND ARCH, MAA PAR LUNDEGAARDSVEJ 6, 5672 BROBY TLF. 62 68 18 00 FAX 62 68 16 49

Sognegård i Ringe ARKITEKT JAN SKOVSENDE HANSEN CAND ARCH, MAA PAR LUNDEGAARDSVEJ 6, 5672 BROBY TLF. 62 68 18 00 FAX 62 68 16 49 Sognegård i Ringe BESKRIVELSE AF DEN NYE SOGNE- GAARD I RINGE. BELIGGENHED Den nye sognegård placeres på samme sted som den nuværende administrationsbygning for sognet, ca.175 meter nordvest for Ringe

Læs mere

NIELS JUELSVEJ SÆBY - i by, tæt på det grønne. 15 moderne lejligheder i det attraktive Sæby med beboervenlig afstand til byens faciliteter

NIELS JUELSVEJ SÆBY - i by, tæt på det grønne. 15 moderne lejligheder i det attraktive Sæby med beboervenlig afstand til byens faciliteter NIELS JUELSVEJ SÆBY - i by, tæt på det grønne 15 moderne lejligheder i det attraktive Sæby med beboervenlig afstand til byens faciliteter sæby OVERSIGT,,,,, en central beliggenhed, der henvender sig til

Læs mere

Tingene er ikke, som vi plejer!

Tingene er ikke, som vi plejer! Tingene er ikke, som vi plejer! Dimensionering del af bærende konstruktion Mandag den 11. november 2013, Byggecentrum Middelfart Lars G. H. Jørgensen mobil 4045 3799 LGJ@ogjoergensen.dk Hvorfor dimensionering?

Læs mere

Utzon Center Auditoriebygningen: Stedet Spidsgatterhallen og værksted: Udstillingsbygningen og værkstedshallen:

Utzon Center Auditoriebygningen: Stedet Spidsgatterhallen og værksted: Udstillingsbygningen og værkstedshallen: Utzon Center Utzon Associates - 17.09.2007 Utzon Center Auditoriebygningen: Auditoriebygningens stueetage er organiseret med en ryg af servicefunktioner, og café med udsigt til vandet. Den tilstødende

Læs mere

VIL DU SE DIT DRØMMEHUS, FØR DU BYGGER?

VIL DU SE DIT DRØMMEHUS, FØR DU BYGGER? ? VIL DU SE DIT DRØMMEHUS, FØR DU BYGGER? HVAM ARKITEKTER & INGENIØRER Tegnestue med 30 års erfaring Ungt team af arkitekter, ingeniører og konstruktører samlet under ét tag Arbejder med den nyeste teknologi

Læs mere

bebyggelsen set fra hjørnet Provstevej og Theklavej Provstevej 5 ungdomsboliger forside

bebyggelsen set fra hjørnet Provstevej og Theklavej Provstevej 5 ungdomsboliger forside bebyggelsen set fra hjørnet Provstevej og Theklavej side 0 forside Arkitektur og bygningsbeskrivelse Byggeriet fremstår som en række bygninger, der tilsammen danner en vinkelbygning på hjørnet af Provstevej

Læs mere

På baggrund af høringen foreslår forvaltningen nedenstående ændret i lokalplanen

På baggrund af høringen foreslår forvaltningen nedenstående ændret i lokalplanen KØBENHAVNS KOMMUNE Teknik- og Miljøforvaltningen Byens Udvikling NOTAT Bilag 9 Forslag til ændringer På baggrund af høringen foreslår forvaltningen nedenstående ændret i lokalplanen 5 præcisering af fordeling

Læs mere

Indretningsdesign højhus

Indretningsdesign højhus Indretningsdesign højhus Anchelika V. Skjødt Og Lasse B. Troelsen Design C 1/8 Indhold Introduktion... 3 Planlægning... 3 Produktet... 4 Kvaliteter... 5 Fordele og ulemper... 5 Andre designs... 6 Overvejelser...

Læs mere

STUDIEBOLIGER. Teglholmsgade, København. Københavns Kommune COWI, Kort og data er vejledende.

STUDIEBOLIGER. Teglholmsgade, København. Københavns Kommune COWI, Kort og data er vejledende. STUDIEBOLIGER Teglholmsgade, København Københavns Kommune COWI, Kort og data er vejledende. BESKRIVELSE Projektet omfatter 100 studieboliger som udbydes som ejerboliger. Bygningen placeres i det udlagte

Læs mere

Fasanparken. Lækre familieboliger i Ishøj. Afdeling 950-0 Lejerbo Køge Bugt Udlejningsteam Syd Gammel Køge Landevej 26 2500 Valby Telefon 7012 1310

Fasanparken. Lækre familieboliger i Ishøj. Afdeling 950-0 Lejerbo Køge Bugt Udlejningsteam Syd Gammel Køge Landevej 26 2500 Valby Telefon 7012 1310 Fasanparken Lækre familieboliger i Ishøj 62 boliger med gode udearealer, parkeringsmuligheder og fælleshus Afdeling 950-0 Lejerbo Køge Bugt Udlejningsteam Syd Gammel Køge Landevej 26 2500 Valby Telefon

Læs mere

Jeg påtænker mig som sagt at købe et bindingsværkshus fra 1862 med nyere eternittag, som trænger til gennemgribende renovering. "

Jeg påtænker mig som sagt at købe et bindingsværkshus fra 1862 med nyere eternittag, som trænger til gennemgribende renovering. Hej Claus Jeg påtænker mig som sagt at købe et bindingsværkshus fra 1862 med nyere eternittag, som trænger til gennemgribende renovering. Jeg beskriver her projektet, oppefra og ned (ca.): Huset er på

Læs mere

.,, ) 25,.,,, 2 2 ) -, ).,,,!11%)6,!$$, 5,78, 5, )459,,)6!11", 5. 5 #,,)9 )8 2, 5, 2 ' ) 8 2 5.,, 5,5

.,, ) 25,.,,, 2 2 ) -, ).,,,!11%)6,!$$, 5,78, 5, )459,,)6!11, 5. 5 #,,)9 )8 2, 5, 2 ' ) 8 2 5.,, 5,5 =1'0>9 4 2?? )??#%!'??1'0.!# $(&$0&#$!%!"#$!%&!'$(!#()$)$)! * +,-.,,/!0$'"(1( ##!'(#0# 2,3 ) 42 2.,, ) 25,.,,, 2 2 ) -, ).,,,!11%)6,!$$, 5,78, 5, )459,,)6!11", 5. 5 #,,)9 )8 2, 5, 2 ' ) 8 2 5.,, 5,5 ):2,

Læs mere

En række mulige opbygninger af enfamiliehuse, der vil kunne opfylde de overordnede funktionskrav i kapitel 5 BR 08

En række mulige opbygninger af enfamiliehuse, der vil kunne opfylde de overordnede funktionskrav i kapitel 5 BR 08 Bilag 5 En række mulige opbygninger af enfamiliehuse, der vil kunne opfylde de overordnede funktionskrav i kapitel 5 BR 08 Vedrørende 5.1 Generelt I bilaget er angivet en række mulige opbygninger af enfamiliehuse,

Læs mere

Bygningskonstruktion og arkitektur

Bygningskonstruktion og arkitektur Bygningskonstruktion og arkitektur Program lektion 1 8.30-9.15 Rep. Partialkoefficientmetoden, Sikkerhedsklasser. Laster og lastkombinationer. Stålmateriale. 9.15 9.30 Pause 9.30 10.15 Tværsnitsklasser.

Læs mere

Nyt kulturhus i Tingbjerg

Nyt kulturhus i Tingbjerg Nyt kulturhus i Tingbjerg Tingbjerg og Utterlevshuse skal have et nyt kulturhus og bibliotek. Huset er for alle beboere i Tingbjerg og Utterslevhuse. Her kan du læse mere om, hvordan huset kommer til at

Læs mere

Enestuer er vigtige for relationen mellem patient og pårørende. Enestuer forebygger at patienten bliver stresset og bange

Enestuer er vigtige for relationen mellem patient og pårørende. Enestuer forebygger at patienten bliver stresset og bange PRIVATLIV RELATIONER Enestuer er vigtige for relationen mellem patient og pårørende. Enestuer forebygger at patienten bliver stresset og bange Patienter, pårørende og personale i de palliative enheder

Læs mere

Bærende konstruktion Vejledning i beregning af søjle i stål. Fremgangsmåde efter gennemført undervisning med PowerPoint.

Bærende konstruktion Vejledning i beregning af søjle i stål. Fremgangsmåde efter gennemført undervisning med PowerPoint. Bærende konstruktion Fremgangsmåde efter gennemført undervisning med PowerPoint. Jens Sørensen 28-05-2010 Indholdsfortegnelse INDHOLDSFORTEGNELSE... 2 FORORD... 3 BAGGRUND... 4 DET GENNEMGÅENDE EKSEMPEL...

Læs mere

POLYFORM ARKITEKTER ApS Kigkurren 8M, 1. sal DK-2300 København S. info@polyformarkitekter.dk Tlf 33 32 08 74

POLYFORM ARKITEKTER ApS Kigkurren 8M, 1. sal DK-2300 København S. info@polyformarkitekter.dk Tlf 33 32 08 74 Skyen POLYFORM ARKITEKTER ApS Kigkurren 8M, 1. sal DK-2300 København S info@polyformarkitekter.dk Tlf 33 32 08 74 2 Skitseforslag byggefelt 1C// Aalborg Godsbaneareal // 21.12.212 // POLYFORM Arkitekter

Læs mere

LIDL, MUNKETORVET Matrikel 22P VANGEDE

LIDL, MUNKETORVET Matrikel 22P VANGEDE Jimmies kiosk Grillbar Vangede Slagteren Munkekonditoriet LIDL, MUNKETORVET Matrikel 22P VANGEDE 20110405 2 BESKRIVELSE Det samlede bygningskompleks går over to etager plus kælder. Ved ankomstsiden mod

Læs mere

Nærværende anvisning er pr 28. august foreløbig, idet afsnittet om varsling er under bearbejdning

Nærværende anvisning er pr 28. august foreløbig, idet afsnittet om varsling er under bearbejdning Nærværende anvisning er pr 28. august foreløbig, idet afsnittet om varsling er under bearbejdning AUGUST 2008 Anvisning for montageafstivning af lodretstående betonelementer alene for vindlast. BEMÆRK:

Læs mere

22.08.2011 Domicil på Skanderborgvej

22.08.2011 Domicil på Skanderborgvej 22.08.2011 Domicil på Skanderborgvej 22.08.2011 Domicil på Skanderborgvej Projektudvikling entreprenør arkitekt Domicil på Skanderborgvej 2 Domicil på Skanderborgvej 3 ÅRHUS CENTRUM ÅRHUS H RINGVEJEN O2

Læs mere

Myndigheds dokumentation Brand og statik forhold ETAGEBOLIGER BORGERGADE

Myndigheds dokumentation Brand og statik forhold ETAGEBOLIGER BORGERGADE Myndigheds dokumentation Brand og statik forhold Indhold INDLEDNING... 2 BYGNINGSBESKRIVELSE... 2 BRANDSEKTIONER... 4 BRANDCELLEVÆGGE... 4 BYGNINGENS INDRETNING... 4 BYGNINGSDEL KLASSER... 4 BYGNINGENS

Læs mere

HAVELEJLIGHEDER. - en ny boligtype. version 3.2

HAVELEJLIGHEDER. - en ny boligtype. version 3.2 HAVELEJLIGHEDER - en ny boligtype version 3.2 UiD 2004 Hvilke boligtyper imødekommer nutidens krav? Parcelhuset kan indrettes individuelt, adgangsforholdene er private og haven er ens egen... men det er

Læs mere

SkanDek tagelementer. - nye normer for fremtidens byggeri, når det gælder tid, pris og kvalitet

SkanDek tagelementer. - nye normer for fremtidens byggeri, når det gælder tid, pris og kvalitet SkanDek tagelementer - nye normer for fremtidens byggeri, når det gælder tid, pris og kvalitet SkanDek tagelementer det er størrelsen, der gør det Det er de store ting, man først lægger mærke til, men

Læs mere

BÆREEVNE UNDER UDFØRELSE

BÆREEVNE UNDER UDFØRELSE 2015-03-09 2002051 EUDP. Efterisolering af murede huse pdc/aek/sol ver 5 BÆREEVNE UNDER UDFØRELSE 1. Indledning Teknologisk Institut, Murværk har i forbindelse med EUDP-projektet Efterisolering af murede

Læs mere

10/9/2003. Kendt materiale - ny teknologi. Nyt konstruktivt træelement. Arkitektonik og husbygning. Program lektion 7

10/9/2003. Kendt materiale - ny teknologi. Nyt konstruktivt træelement. Arkitektonik og husbygning. Program lektion 7 Arkitektonik og husbygning Program lektion 7 8.30-10.00 H+H Fiboment/ Lars Nøbbe 10.00 10.30 Pause 10.30 12.00 Træ som byggelement Kursusholder Poul Henning Kirkegaard, institut 5, Aalborg Universitet

Læs mere

Reberbanen. Plads og Passage

Reberbanen. Plads og Passage Plads og Passage Reberbanen Projektet tager udgangspunkt i Reberbansgade, Aalborg, som ligger i Vestbyen. Der er blevet foretaget registreringer af stedet, for at få et indtryk af den nuværende stemning

Læs mere

Forslag til nyt byområde ved Havkærvej, Tilst. 24. marts 2015

Forslag til nyt byområde ved Havkærvej, Tilst. 24. marts 2015 Forslag til nyt byområde ved Havkærvej, Tilst 24. marts 2015 Vision for bydelen Ønsket er at skabe en ny levende bydel i Tilst. En bydel med et mangfoldigt boligudbud og attraktive byrum. Den 8,7 ha. store

Læs mere

GODSBANEGADE 4, 6 & 8. Eksklusive lejligheder i Horsens centrum

GODSBANEGADE 4, 6 & 8. Eksklusive lejligheder i Horsens centrum GOSBNEGE 4, 6 & 8 Eksklusive lejligheder i Horsens centrum Boligselskabet omea Horsens fdeling 60.09 Boligselskabet Godsbanegade 4, 6 og omea 8 i Horsens Horsens Boligselskabet fdeling 60.09 omea opfører

Læs mere

Betonsøjle. Laster: Materiale : Dimension : Bæreevne: VURDERING af dimension side 1. Normalkraft (Nd) i alt : Længde :

Betonsøjle. Laster: Materiale : Dimension : Bæreevne: VURDERING af dimension side 1. Normalkraft (Nd) i alt : Længde : BETONSØJLE VURDERING af dimension 1 Betonsøjle Laster: på søjletop egenlast Normalkraft (Nd) i alt : 213,2 kn 15,4 kn 228,6 kn Længde : søjlelængde 2,20 m indspændingsfak. 1,00 knæklængde 2,20 m h Sikkerhedsklasse

Læs mere

DS/EN 15512 DK NA:2011

DS/EN 15512 DK NA:2011 DS/EN 15512 DK NA:2011 Nationalt anneks til Stationære opbevaringssystemer af stål Justerbare pallereolsystemer Principper for dimensionering. Forord Dette nationale anneks (NA) er det første danske NA

Læs mere

HEIMDALSPARKEN

HEIMDALSPARKEN FOLKESKOLE HANDELSSKOLE HHX HTX TEKNISKSKOLE HEIMDALSPARKEN 151-171 KØBMAND BØRNEHAVE MV. GYMNASIUM STX FOLKESKOLE PELJEHJEM MV. HOLSTEBO CENTRUM KIRKE OVERSIGTSKORT - Heimdalsparken er centralt beliggende

Læs mere

Studielejligheder i Holbæk

Studielejligheder i Holbæk Lundestrædet 55, Studielejligheder i Holbæk Perfekt ramme for dig der studerer i Holbæk Klar til indflytning M. Goldschmidt Ejendomme Logo/bomærke på hvid Mand: Pantone Cool Gray 8 Tekst: Pantone 389 M.

Læs mere

MURVÆRKSPROJEKTERING VER. 4.0 SBI - MUC 01.10.06 DOKUMENTATION Side 1

MURVÆRKSPROJEKTERING VER. 4.0 SBI - MUC 01.10.06 DOKUMENTATION Side 1 DOKUMENTATION Side 1 Lastberegning Forudsætninger Generelt En beregning med modulet dækker én væg i alle etager. I modsætning til version 1 og 2 beregner programmodulet også vind- og snelast på taget.

Læs mere

Af Erik Busch, Dansk Beton - Blokgruppen

Af Erik Busch, Dansk Beton - Blokgruppen 12.4.1 Letklinkerblokke Af Erik Busch, Dansk Beton - Blokgruppen Letklinkerblokke er lette byggeblokke, der på samme måde som Lego klodser - dog i større format - ud fra standardstørrelser opbygges til

Læs mere

TRYLLESKOV STRAND - 70 LAVENERGIBOLIGER I SOLRØD STRAND DOMEA SOLRØD - AFD. 10306 DATO: 28.01.2013 REV. A

TRYLLESKOV STRAND - 70 LAVENERGIBOLIGER I SOLRØD STRAND DOMEA SOLRØD - AFD. 10306 DATO: 28.01.2013 REV. A TRYLLESKOV STRAND - 70 LAVENERGIBOLIGER I SOLRØD STRAND DOMEA SOLRØD - AFD. 10306 DATO: 28.01.2013 REV. A TRYLLESKOV STRAND Trylleskov Strand er en ny bydel med op til 700 boliger, samt arealer til detailhandel,

Læs mere

3.2.2. Projektering / Specialvægge / Gyproc Brandsektionsvægge. Gyproc Brandsektionsvægge. Lovgivning

3.2.2. Projektering / Specialvægge / Gyproc Brandsektionsvægge. Gyproc Brandsektionsvægge. Lovgivning Projektering / Specialvægge / Lovgivning Det fremgår af BR 200, kapitel 5.. at en bygning skal opdeles i enheder, så områder med forskellig personrisiko og/eller brandrisiko udgør selvstændige brandmæssige

Læs mere

COLUMNA. Registrering

COLUMNA. Registrering COLUMNA Grebet Lys blikfang visdom Intelligence is like a light. The more intelligent someone is, the brighter the light Der ønskes en bro over Anker Engelundsvej I den østlige ende, som kan lukke det

Læs mere

GRUNDEJERFORENINGEN BAKKETOPPEN BESTYRELSEN

GRUNDEJERFORENINGEN BAKKETOPPEN BESTYRELSEN Kommunalbestyrelsen 14. marts 2013 Høringssvar vedrørende forslag til lokalplan 242 for Bakketoppen Grundejerforeningen Bakketoppen holdt den 7. marts 2013 ekstraordinær generalforsamling for at drøfte

Læs mere

Allégade 18 stuen og kælder

Allégade 18 stuen og kælder Allégade 18 stuen og kælder Skitseprojekt for udstykning af 3 lejligheder 11.03.2015 Allegade 18 Matr. nr. 30a Allegade 18 Allégade 18 stuen og kælder Ejendommen Beliggenhed: Allégade 18 stuen og kælder,

Læs mere

NYE BOLIGER I TEGLVÆRKSGADE DATO: 01.03.2013 SAG NR.:13.4759

NYE BOLIGER I TEGLVÆRKSGADE DATO: 01.03.2013 SAG NR.:13.4759 NYE BOLIGER I TEGLVÆRKSGADE DATO: 01.03.2013 SAG NR.:13.4759 - 2 - INDHOLDSFORTEGNELSE ARKITEKTURBESKRIVELSE 5 PRINCIPSNIT A-A, 1:500 6 OPGØRELSE 7 - Parkering - Bebyggelsesprocent SITUATIONSPLAN, 1:500

Læs mere

med andre, er man på 1. sal, kan man være privat.

med andre, er man på 1. sal, kan man være privat. 02 Generelt Velkommen til et nyt og innovativt boligprojekt, hvor begreberne tid, rum og sjæl er gennemgående. Vi opholder os alle meget i vores bolig, derfor er der i City grund projektet lagt stor vægt

Læs mere

EVANGELIEKIRKEN - WORSAAESVEJ FORSLAG TIL NYT KIRKECENTER OG KOLLEGIE WORSAAESVEJ 5, 1972 FRB. MARTS 2015

EVANGELIEKIRKEN - WORSAAESVEJ FORSLAG TIL NYT KIRKECENTER OG KOLLEGIE WORSAAESVEJ 5, 1972 FRB. MARTS 2015 EVANGELIEKIRKEN - WORSAAESVEJ FORSLAG TIL NYT KIRKECENTER OG KOLLEGIE WORSAAESVEJ 5, 1972 FRB. MARTS 2015 + Projektforslag udarbejdet af: H+ARKITEKTER Sankt Kjelds Plads 12 2100 København Ø EVANGELIEKIRKEN

Læs mere