nr september

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "nr 9 2009 17. september"

Transkript

1 nr september kost & ernæringsforbundet Langtidsholdbar kur mod dårlig trivsel Trivslen skal måles mindst hvert tredje år. Men tre år er lang tid, hvis der er problemer. Så det gælder om at bruge målingerne til at lave en langtidsholdbar kur og finde ud af, hvordan man tager problemerne i opløbet og får snakket sammen i det daglige. Tema: Trivsel på arbejdspladsen, side 4-15 Mad tager alt for lang tid Kolding har afprøvet fire måder at servere mad i børnehaverne på. Men uanset hvordan, har det overrasket pædagogerne, hvor lang tid det fælles måltid tager. Tid, der går fra børnene, mener de. Forsøg med børnemaden i Kolding, side 23

2 Spis i fællesskab Børn skal have dejlig og nærende mad, og den skal spises i fællesskab. For at inspirere dem, der skal lave maden til og måske med børnene, hvad enten det foregår i institutionen eller udenfor, i et privat eller et offentligt køkken, har fødevarestyrelsen udgivet et større og et mindre materiale med anbefalinger og inspiration til sund mad. Materialet Det fælles frokostmåltid indeholder menuplaner og næringsberegnede opskrifter til både vuggestuebørn og børnehavebørn, men også inspiration til at trække maden med ind i det pædagogiske arbejde. Madforslagene tager udgangspunkt i de otte kostråd og vejleder om mængden af mad. Samtidig med at materialet lægger vægt på at vurdere behovet for mad hos det enkelte barn. Du finder også gode råd om hygiejne i institutionen. I pjece Mad, måltider og bevægelse ses mad i forhold til krop og bevægelse og en række spørgsmål i pjecen giver anledning til at debattere mad og motion i institutionen og med forældrene. 1 Du kan læse mere på Fødevarestyrelsens hjemmeside og bestille pjecerne hos Komiteen for Sundhedsoplysning. Citroner og læring Ny forskning viser, at vi har brug for C-vitamin for at holde hjernecellerne ved lige. Forsøgene er lavet med marsvin, men på det felt, virker vi ligesom dem, siger forsker Jens Lykkesfeldt. Han vurderer, at mangel på c-vitamin hos gravide og ammende kan føre til udviklingsforstyrrelser hos fostre og nyfødte. De mangler som Jens Lykkesfeldt har set hos marsvinene ligner dem, vi ser hos for tidligt fødte. Og det er mangler, der viser sig senere at føre til indlæringsvanskeligheder, siger han. Jens Lykkesfeldt vurderer at 5-10 procent gravide mangler c-vitamin. Og det er da ikke til at bære, siger han, når det er så let af afhjælpe med en vitaminpille Tekst: Mette Jensen

3 køkken liv siden hen Godt gået. Trivsel på arbejdet er helt afhængig af, at vi har mulighed for at gøre vores arbejde godt. Og trives vi, bliver vi ikke så let stressede og udbrændte, siger Liv Starheim. forsidefoto: kissen møller hansen Anbefalinger for den danske institutionskost Anbefalingerne kommer i en ny revideret udgave midt i september. Og er uundværlig som håndbog for alle, der arbejder med mad i institutioner. Bogen er forsynet med de nye nordiske næringsstofanbefalinger og de nye kostråd. Der står mere end tidligere kvalitetssikring, screening og diætbehandling. Om børnemad og om måltidets betydning. 1 Bogen fås hos Komiteen for Sundhedsoplysning. tegning: bob katzenelson Hvad vil vi med brugernes mening Borgernes tilfredshed med offentlige ydelser måles som aldrig før. Og mere er på vej, skriver FTF. I forbindelse med kvalitetsreformen blev der nemlig afsat penge til sammenlignende brugerundersøgelser af alt fra børnepasning til ældremad. Pengene risikerer at være spildte, hvis ikke de offentlige myndigheder overvejer, hvad undersøgelserne skal bruges til, mener professor Hanne Foss Hansen, der har lavet en analyse af brugertilfredshedsundersøgelser for FTF. - De er ofte så generelle, at de ikke kan bruges til at udvikle kvaliteten, siger hun. Desuden er kvalitet, som brugerne oplever den, langfra altid den samme som den faglige kvalitet, medarbejderne forholder sig til. Et andet problem er, at undersøgelserne er for standardiserede. De skulle i stedet tilpasses lokale forhold og behov for viden, mener hun. FTF foreslår, målingerne indstilles, til man ved om de kan udvikle kvaliteten. Og i stedet arbejde på at aftale ordentlige rammer for medarbejderne, så de kan inddrage brugerne på en tættere facon. 1 3

4 Find balancen. Trivsel er det enkelte menneskes oplevelse af balance og følelsen af at have overskud både fysisk og mentalt. Kampagnen fra stress til trivsel, Videnscenter for Arbejdsmiljø 4

5 Kuren skal følges Som noget nyt skal alle offentlige arbejdspladser lave trivselsmålinger hvert tredje år. Det vigtigste er dog ikke selve må - lingen, men den rette diagnose og den efterfølgende kur. Fremover kan alle offentligt ansatte se frem til at få undersøgt trivsel og medarbejdertilfredshed på arbejdspladsen mindst hvert tredje år. Det blev aftalt mellem regeringen, kommuner, regioner og arbejdsmarkedets parter i 2007 med virkning fra 2008 og første gang er senest i Det vil sige, at der nu jævnligt skal ske både en vurdering af arbejdspladsen (APV) og af trivslen. Alt sammen for at øge fokus på det psykiske arbejdsmiljø og holde sygefraværet i skak. Der skal aftales en kur Øget trivsel kræver imidlertid andet og mere end en spørgeskemaundersøgelse, lyder advarslen. Det er positivt, at trivselsmålingerne giver mulighed for, at arbejdspladserne forholder sig til, hvordan medarbejderne har det, om de trives, så alle målinger på arbejdspladsen ikke kun handler om kvalitet og lignende, siger Hans Hvenegaard, der er forsker og specialist i arbejds- og organisationspsykologi i konsulentvirksomheden Team Arbejdsliv. Men han frygter, at det bliver ved selve målingen. Og det er selvfølgelig ikke nok. Der er stor sandsynlighed for, at der er noget, der skal gøres, noget der skal sættes tid og penge af til. Og her ved jeg fra mange arbejdspladser, at det er et problem at få startet en proces, hvor der arbejdes med de problemstillinger, som kommer frem under trivselsmålingen. Enten bliver der brugt så megen energi på selve målingen, at der ikke er overskud til mere. Eller også opfattes målingen som et resultat i sig selv. fortsættes næste side t foto: kissen møller hansen Fakta om trivselsmålinger Alle offentlige arbejdspladser skal fra 2008 lave trivselsmålinger mindst hvert tredje år. Trivselsmålingerne kan evt. ske i tilknytning til APV. På regionernes arbejdspladser skulle de første trivselsmålinger være gennemført inden 1. april I kommunerne senest ved næste APV og inden Det øverste MED-udvalg har ansvaret for at udarbejde trivselsmålingernes retningslinjer og opfølgning. Det er op til den enkelte arbejdsplads, hvordan man vil lave trivselsmåling. APV og trivsel I en APV er der fokus på, at arbejdspladsen skal være sund og sikker for medarbejderne og dermed på teknisk forebyggelse og udpegning af risikofaktorer i både det fysiske og det psykiske arbejdsmiljø. I en trivselsmåling er der fokus på medarbejdernse motivation og følelsen af at være i balance. Og det er medarbejdernes arbejdsglæde og tivsel, der skal forbedres. APV og trivselsmålinger kan gennemføres samtidig eller adskildt. Tekst: Karen Kjærgaard køkkenliv

6 t Så tror man, at man er færdig. Men en trivselsmåling er som at få stillet en diagnose: hvis ikke der kobles en kur eller behandling til, nytter det ikke. Så risikerer man, at målingen kun vil skabe frustration, advarer han. Og kuren skal følges Det er ikke nemt at fortolke resultaterne af en trivselsmåling. Og hvis man får lavet en forkert analyse eller drager en forkert konklusion, så får man også givet en forkert kur. Derfor er det vigtigt at hente professionel hjælp til analysen f.eks. i personaleafdelingen. For at få fuldt udbytte af en trivselsmåling er det også meget vigtigt at opfange de ideer og ytringer, der kommer frem i den efterfølgende fælles dialog og debat om målingens resul - tater. Og så skal trivselsmålingen ikke bare munde ud i en handleplan, som bliver stillet op på en hylde sammen med alle de andre handleplaner. Det, man aftaler at gøre, skal indarbejdes i de daglige rutiner eller i arbejdets organisering, anbefaler Hans Hvenegaard. 1 Ansvar for trivsel Der findes ingen officiel definition af trivsel, men trivsel på arbejdspladsen kan defineres som det enkelte menneskes oplevelse af balance og følelsen af at have overskud både fysisk og mentalt. Arbejdsgiveren har det formelle ansvar for medarbejdernes trivsel og det psykiske arbejdsmiljø. Et godt psykisk arbejdsmiljø opnås i praksis bedst gennem samarbejde mellem medarbejdere og ledelse. 6 Tekst: Karen Kjærgaard

7 Trivselsmålinger tager temperaturen Trivselsmålinger egner sig bedst til at tage pulsen på arbejdspladsen her og nu. Derfor bør de følges op med det samme og gennemføres løbende, mener medarbejderne i Guldborgsund Madservice og i Det Danske Madhus i Silkeborg, der begge har lavet deres første trivselsundersøgelse, da kravet blev indført i Begge steder har ledelse og medarbejdere desuden aftalt at gennemføre trivselsmålinger en gang om året. Trivselsmålinger er en god ting, for så kan man se, hvor man skal sætte ind, hvis der er problemer. Man kan næsten ikke undvære det, siger Finn Søni, der er tillidsrepræsentant og kok og ansat som ernæringsassistent i Fjordkøkkenet i Nykøbing Falster under Guldborgsund Madservice. Hanne Høj er ernæringsassistent og tillidsrepræsentant i Det Danske Madhus i Silkeborg. Hun mener også, at trivselsmålingerne er et godt redskab. Men vi var enige om, at de er lidt her-og-nu-agtige. De skal ikke ligge i to måneder, for så er de forældet for længst, og man kan ikke genkende problemstillingerne, siger hun. Trivsel giver gevinst Den skaber arbejdsglæde. Den enkelte medarbejder oplever større livskvalitet. Trivsel fremmer arbejdets kvalitet. Høj trivsel giver generelt lavere sygefravær. Trivsel er et væsentligt aktiv, når virksomheden skal fastholde og rekruttere arbejdskraft. Alle parter vinder ved god trivsel medarbejdere, ledelse, kunder, brugere eller patienter. foto: kissen møller hansen Alle kan komme til orde det danske madhus I Det Danske ansatte, som dagligt laver mad til ca. Madhus blev trivselsmålingen gennemført i forbindelse med et Leanmune pensionister i Silkeborg Komprojekt, hvor der skulle effektiviseres, Ved målingen blev hver enkelt medarbejder stillet en række spørgsmål i og det gjorde det vanskeligt at få fulgt op på målingerne. et spørgeskema om, hvor tilfreds man Arbejdsgangene er siden ændret var i forhold til otte områder, og hvor og gjort nemmere. Derfor vil det være vigtigt hvert område var for én. Det en god ide, at lave en måling igen. Den drejede sig f.eks. om køkkenets værdier, samarbejdet med kolleger og første var lidt svær at følge op på, da den blev lavet samtidig med effektivisering og nye arbejdsgange. Jeg tror, at ledelsen lytter til ens ideer, indfly- ledelse, informationsniveauet, om en ny måling vil give et bedre billede, delse på arbejdstidsplanlægning, tid fordi vi ikke vil være midt i et forandringsprojekt, siger Hanne Høj og fordering af, om arbejdspladsen er god. til arbejdsopgaverne og en samlet vurtæller, at den første måling ikke viste Hanne Høj mener, at trivselsmålinfortsættes næste side t udpræget tilfredshed blandt de 12 køkkenliv

8 Det er en hjælp. Man skal kunne skrive, hvad man tænker. Og det er vigtigt at vide, at trivselsmålingerne ikke skal bruges imod en, men til at hjælpe en, siger Hanne Høj. t ger især er gode for dem, der ikke kommer så meget til orde, fordi målingen er baseret på individuelle spørgeskemaer. I forhold til trivselsmålinger er ar - bejdspladsvurderinger (APV) nemlig mere generelle. Derfor har der blandt hendes kolleger heller ikke været brok over at skulle deltage i en ny type måling. Folk har accepteret, at trivselsmålinger er til for at tage pulsen på ar - bejdspladsen, siger Hanne Høj. Hun gør dog opmærksom på, at det er vigtigt at udforme både spørgsmålene og den måde, man svarer på godt, så man kan bruge dem godt. Det er f.eks. vigtigt at give mulighed for, at man kan skrive, hvad man tænker, når man besvarer spørgsmålene, som man gør. Det er også vigtigt at give god information om, at trivselsmålingen ikke skal bruges imod én, men til at hjælpe én, lyder et godt råd fra Hanne Høj. 1 Målingerne førte til nye politikker i køkkenet guldborgsund Også i Guldborgsund Madservice er trivselsmålingen udformet som et spørgeskema, her med ti spørgsmål og fem svarmuligheder på hvert spørgsmål: f.eks. at man trivedes godt, meget godt, ikke godt osv. Der var også et åbent kommentarfelt. Målingen viste, at 89 procent af medarbejderne trivedes særdeles godt, glimrende eller godt nok. 10 procent trivedes ikke godt nok, og én procent var helt utilfredse, fortæller Finn Søni. Efterfølgende havde de resultaterne oppe at vende på et stort fælles personalemøde. Og målingen resulterede i, at der er blevet udarbejdet henholdsvis en stresspolitik, en sygefraværs - politik og en sikkerhedspolitik. Så trivselsmålingen har haft en positiv effekt, og den er blevet fulgt op med forskellige former for nye tiltag: En af de ting, der haltede, var informationen mellem lederne og medarbejderne. Den er blevet forbedret. Man kan også mærke, at folk er blevet bedre til at lukke op og tale om tingene, fremfor at gemme dem væk, fortæller han. Det er selvfølgelig svært at vide, om alle er 100 procent tilfredse eller ej, men vi har da ikke de store sammenstød eller folk, der går grædende hjem. Man kan også se på sygefraværsstatistikken, at der er styr på det. Så alt i alt har målingen helt bestemt haft en positiv effekt, lyder det fra Finn Søni. 1 Bedre snak. En af de ting, der haltede var informationen mellem ledere og medarbejdere. Den er forbedret. Og folk er blevet bedre til at lukke op og tale om tingene, fortæller Finn Søni. 8

9 Alle trives ved at gøre et godt stykke arbejde Hvis man kan udføre sine arbejdsopgaver, så man kan se sig selv i øjnene, vil alle mennesker føle en grundlæggende trivsel på jobbet. Det kræver, at en række afgørende faktorer på arbejdspladsen er til stede og i balance, siger Liv Starheim. Grundlaget for god trivsel på arbejdspladsen er, at man har mulighed for at udføre sit job så godt som muligt. Og når man trives, har man mere overskud og et godt liv generelt uden stress, udbrændthed eller frustrationer over ikke at kunne klare sit arbejde. At få lov til at lave et godt stykke arbejde er vigtigt for alle mennesker, uanset hvilken type job man har. Derfor er det helt afgørende for trivsel på arbejdspladsen. Det lyder nemt, men det kræver selvfølgelig en hel masse ting, forklarer forsker på Center for Arbejdsmiljø og Arbejdsliv på RUC, Liv Starheim, der blandt andet har været med til at skrive håndbogen Stop stress skab trivsel i fællesskab. For det første skal der være balance mellem, hvad man skal lave, og hvad man magter. Det handler om et rimeligt forhold mellem krav og indflydelse. Kravene skal være realistiske i forhold til, hvad man skal kunne, arbejdsmængden og den tid, der er afsat til det. Men det er ikke kun ens egne konkrete arbejdsopgaver, det er vigtigt at have indflydelse på, påpeger hun: For at trives er det vigtigt at have indflydelse på både arbejdsmængden og de overordnede aftaler for arbejdspladsen, så det ikke bare er nogle mennesker, der sidder langt væk og træffer beslutninger hen over hovedet på én. Det skaber enorm frustration, hvis nogen beslutter, at der f.eks. skal slækkes på den faglige kvalitet, eller at mængden af arbejdsopgaver skal øges. Brug for både sukker og rugbrød Anerkendelse af det arbejde, man laver, er en anden vigtig faktor for trivsel. Og her er der både brug for sukker og rugbrød. Sukker skal til i form af ros for noget, som man har gjort ekstra godt, men det holder ikke så længe. Rugbrødet får man i form af at blive taget alvorligt af kolleger og ledere gennem respekt, dialog og interesse i dagligdagen. Trivsel hænger også sammen med tillid f.eks. til, at de problemer, man påpeger, bliver taget op af ledelsen. Her er det vigtigt som leder både at tage fat i problemer med f.eks. sygefravær eller mobning og generel brok. Folk er i virkeligheden ekstremt konstruktive og problemløsende på det danske arbejdsmarked. Derfor er det så frustrerende, hvis det ikke bliver taget alvorligt, når man går til ledelsen med problemer, siger Liv Starheim. Også godt under forandringer Folk tror generelt på, at der altid vil komme bedre tider med ro på arbejdspladsen, f.eks. ovenpå en række forandringer. Men det er helt urealistisk i 2009, mener Liv Starheim. Nu om dage arbejder man hele fortsættes næste side t Tekst: Karen Kjærgaard køkkenliv

10 Trivsel i farten. Det nytter ikke noget at tro, at god trivsel kun kan forekomme i rolige perioder. For i dag er forandring hverdag. Og man er nødt til at skabe trivsel undervejs i processen, siger Liv Starheim. t tiden i et forandringsmiljø. Derfor nytter det ikke at tro, at god trivsel kun kan forekomme i rolige perioder på den anden side af en forandringsproces. Forandringer er hverdag, og man er nødt til at skabe god trivsel under processen, påpeger hun og henviser blandt andet til det norske Arbejdstilsyn, der har opstillet fem betingelser for at skabe grundlag for god trivsel under forandring (se boks). God trivsel står i loven Helt overordnet er det vigtigt at huske, at god trivsel rent faktisk er et krav på danske arbejdspladser, og det kontrolleres løbende af myndighederne i form af Arbejdstilsynets regulering og de lovpligtige arbejdspladsvurderinger. Men man kan også selv gøre en række ting, selv om man nok ikke er lige så meget herre over sit arbejdsliv som over sit privatliv, påpeger Liv Starheim. På jobbet er det meget mere kompliceret end i familien at ændre ting, man ikke trives med. Hovedansvaret for trivsel på ar - bejdspladsen skal ligge i de organer, der er sat i verden til at tage sig af den slags, dvs. samarbejds- og sikkerhedudvalgene. Men helt overordnet set, er det er vigtigt at tage snakken på flere niveauer, afhængig af hvilken form for trivsel, der er tale om: personlige problemer eller mere brede og generelle problemstillinger på arbejdspladsen (se boks). 1 Trivsel under forandring En undersøgelse fra det norske Arbejdstilsyn opstiller fem betingelser for god trivsel under forandring: 1. Der skal være viden fra centralt hold om, hvad forandringer betyder for lokale forhold på arbejdspladsen og det lokale arbejde. 2.Man er nødt til at anerkende, at medarbejderne kan have forskellige opfattelser og behov i en forandringsproces. Ellers står folk af. 3.Medarbejderne har brug for tidlig afklaring af ændrede roller og funktioner. Dette betyder meget for de sociale bånd og relationer på arbejdspladsen, og det bruges der uendelig megen tid på blandt medarbejderne. F.eks. er det vigtigt for folk at vide, hvem de skal arbejde sammen med fremover. 4.Tilgængelig ledelse til løbende problemløsning. Ikke noget med som leder at være konstant til møder og ikke til at få fat på. 5.Opfat konflikter som konstruktive og dynamoer i en forandringsproces. De kan være en kilde til at anvende medarbejdernes værdifulde erfaringer og viden. Tag snakken hvor den hører hjemme: Fra kollega til kollega eller mellem medarbejder og nærmeste leder, når det gælder noget personligt eller enkeltepisoder. Mellem medarbejderrepræsentanterne og lederen, når det gælder gentagne episoder eller problemstillinger, der gælder flere. Mellem medarbejderrepræsentanter og ledere i formelle organer som SU og MED, når det gælder generelle problematikker eller retningslinjer, f.eks. sygefravær eller dårlig trivsel. kilde: liv starheim 10

11 køkkenliv foto: kissen møller hansen

12 Nærvær skaber trivsel Når der er brug for at skabe mere trivsel på arbejdspladsen, er der ikke den store forskel på, om man er 80 eller syv ansatte i et køkken. Alle har nemlig brug for, at man kan tale om problemerne, at blive hørt, at der er et godt samarbejde imellem alle faggrupperne og at føle sig godt informeret. Det fortæller de ansatte i køkkenerne ved Århus Sygehus og på plejecentret Rosenborgcentret i København. Begge steder har de arbejdet målrettet for at skabe mere trivsel og mindre sygefravær Snak sammen, det hjælper århus sygehus I køkkenet ved Århus Sygehus er de 80 ansatte fordelt på to matrikler. Sammen med de ufaglærte i sygehusets servicecenter har de sat fokus på øget trivsel i forbindelse med et to-årigt projekt om Den gode og udviklende arbejdsplads. De har især arbejdet med at forbedre kommunikationen og finde frem til nogle fælles værdier i arbejdet. Og det har de gjort på en række temadage. Kommunikation er enormt vigtig både på gulvplan og med ledelsen. Temadagene har givet medarbejderne redskaber til at tale sammen. Det lyder frygtelig banalt, men det er nogle gange noget, der skal ruskes op i, siger Lone Johannsen, der er ernæringsassistent og procesagent for projektet. Andre trives meget dårligt med forandringer. Her har vi lagt en strategi for at tage tiden til at informere bedre om, hvilken vej vi skal. F.eks. informerer ledelsen om de kommende besparelser i mindre grupper af medarbejdere for at give tryghed og bedre mulighed for at blive lyttet til, hvis man er lidt trykket, fortæller Lone Johannsen. Trivselsprojektet har nemlig også vist, at de skal lære at være mere opmærksomme på, hvordan kollegerne har det. Værdierne er fælles Samtidig har i Århus i fællesskab defineret fire grundlæggende værdier for deres arbejdsplads: Udvikling, Engagement, Faglighed, Anerkendelse med forkortelsen UEFA at det er den samme som for Den Europæiske Fodbold Union, er en tilfældighed, men gør det nemmere at huske de fire grundværdier. Her er det gode, at alle har været med til at definere værdierne, så de ikke bare er besluttet i en lille arbejdsgruppe. Det håber vi vil give engagement og anerkendelse på længere sigt, og at man kan genkende sig selv. Mange siger, at de trænger til at blive snakket med og det handler også om anerkendelse, mener hun. Flere møder, mere åbenhed I køkkenet har de indført briefing to gange om dagen morgen og middag hvor der også bliver spurgt til, hvordan det går i hver afdeling. Her kan folk f.eks. sige, hvis der mangler perfortsættes næste side t 12 Tekst: Karen Kjærgaard

13 Alle vil gerne gøre det godt t sonale, så man kan omfordele ressourcerne. Det er folk virkelig begyndt at tage til sig, og der er skabt rum for, at flere bliver hørt. Det gælder også tirsdags- og torsdagsmøderne, hvor de gennemgår, hvad der mere overordnet sker på arbejdspladsen. Og i øvrigt en gang om ugen har et fast punkt på dagsordenen, at fortælle en positiv historie fra ugens løb. Vores motto er, at vi hellere vil have nærvær end fravær, selv om vi selvfølgelig aldrig helt kan undgå sygefravær. Jeg synes, at vi har fået en arbejdsplads, der er mere attraktiv, konkluderer Lone Johannsen. 1 rosenborgcentret På Rosenborgcentret i det indre København er de kun syv ansatte i køkkenet. Sammen med de ni plejemedhjælpere i vaskeriog rengøringsgruppen har de iværksat et projekt for Et godt arbejdsmiljø gennem god kommunikation. Også her har de betjent sig af en bred vifte af tiltag. Målet var at forbedre det psykiske arbejdsmiljø gennem bedre kommunikation og gensidig forståelse og at udvikle personalegruppen i forhold til en række forandringer på arbejdspladsen. De var blandt andet begyndt at lave varm mad til beboerne om aftenen. Og plejemedhjælperne havde overtaget opvasken fra køkkenets medarbejdere. Vi skulle blive bedre til at lytte til hinanden, til at samarbejde og til at tage ansvar. Og så skulle vi blomstre, fortæller Inge Iversen, køkkenassistent og sikkerhedsrepræsentant for plejecentrets køkkenansatte. Støtte udefra Til at støtte sig i processen har køkkenet haft en fast, ekstern konsulent tilknyttet, som har givet supervision, hvis en situation havde låst sig fast. Og desuden holdt ca. 10 kursusdage for alle 16 i de to medarbejdergrupper. Et af kurserne handlede om konflikter og konfliktløsning. Her har vi lært, at der bag en konflikt altid ligger et ønske om, at tingene kan være anderledes. Vi har fået værktøjer til at håndtere konflikter og til at se frem i stedet for tilbage, fortæller Inge Iversen, og peger på, at også kurserne i kommunikation har handlet om at kunne lytte og se. Det er vigtigt at sikre sig, at man bliver hørt og forstået, siger hun. Alle vil helst gøre det godt I Rosenborgcentret briefer de hinanden om, hvad der skal ske i løbet af dagen. Og om fredagen, hvor mødet er for hele gruppen, samler de op på ugen. Det giver dem mulighed for at lære af hinanden, og bringer dem nærmere sammen, mener de. På en af de mere utraditionelle temadage drog de ud i byen til et kreativt værksted, hvor de sammen skulle male et billede af deres drømme foto: kissen møller hansen Mere åbenhed. Mange siger, at de trænger til at blive snakket med og det handler også om anerkendelse, mener Lone Johannsen. 14

14 Bare gladere. Vi er blevet bedre til at lytte til hinanden og til at tage ansvar. Og er gladere. Desuden er sygefraværet lavere, siger Inge Iversen. og visioner for et godt arbejdsliv. Det krævede, at vi kunne samarbejde og lytte til hinanden, forklarer Inge Iversen. Hele projektet har gjort dem bedre til at løse situationer, inden de bliver til problemer, bedre til at tage ansvar og de har også fået mere ansvar de er blevet gladere og bedre til at give sig tid til at lytte. Ja, de har slet og ret lært hinanden bedre at kende. Desuden er sygefraværet lavere. Alle vil jo gerne have det godt og gøre det godt for de ældre. Det har bare været kanon godt og lærerigt for os, slår Inge Iversen fast. 1 Begge projekter har fået økonomisk støtte fra Forebyggelsesfonden. Læs mere om trivsel og trivselsmålinger søg trivselsundersøgelser Tips og værktøjer til trivselsundersøgelser på offentlige arbejdspladser søg trivselmeter Den nationale kampagne Fra stress til trivsel på de offentlige arbejdspladser: Håndbogen Stop stress skab trivsel i fællesskab : kilder: videncenter for arbejdsmiljø, arbejdsmiljoviden.dk, personaleweb.dk og personalestyrelsen. FTF-A er a-kasse for KOST & ERNÆRINGS- FORBUNDET INSPIRATIONSDAG De gastronomiske udfordringer i storkøkkenet Torsdag den 12. november i Århus Kantinen Vestas Technology i Skejby har modtaget Kantineprisen Derfor starter vi dagen med at besøge denne succesfulde kantine for bl.a. at høre om, hvilke initiativer der har ført til prisen. Herefter fortsættes dagen med andre inspirerende oplægsholdere og dialog om de gastronomiske udfordringer i storkøkkenet. TEMADAG Den nyeste viden om de vanskelige diæter Torsdag den 26. november i Fredericia På denne temadag formidles den nyeste viden og udvikling inden for: Glutenfri diæt Laktosereduceret diæt Fedtreduceret diæt Purinfattig diæt Underviser: Mette Borre, uddannet klinisk diætist og autorisret af sundhedsstyrelsen Læs mere på: LEDERFORUM - eller kontakt LEDERFORUM på tlf: Meld dig ind på køkkenliv

15 ghita:visse vasse Der siges og skrives så meget. Også her i Køkkenliv. Køkkenliv vil gøre det til en vane at stille skrappe spørgsmål til teksten. Og forbundets formand, Ghita Parry, giver svar på tiltale. Trivsel kommer? Alle offentlige arbejdspladser skal måle trivslen mindst hvert tredje år. Og nogen tænker måske: endnu en måling. Kan vi ikke bare snakke om det i dagligdagen? Der bliver talt en masse i hverdagen om arbejdsmiljø og trivsel. Men derfra den daglige snakken til at sætte dialogen i system i forhold til efterfølgende permanent at kunne gøre noget godt for trivslen på arbejdspladsen, der er der for langt. Jeg ser gang på gang, hvordan medarbejdere og ledere i deres iver for at udøve deres profession på bedste vis, glemmer at stille sig selv og hinanden spørgsmålet: hvordan har vi det? Hvordan har jeg det? Kan vi få det bedre? Hvornår skal dét ske? Hvordan og hvem skal gøre noget her? Udfordringen bliver at målingerne skal kunne bruges til noget for arbejdspladsens ansatte. De skal kunne identificere problemfelterne og ændre på tingenes tilstand. Ellers ender de jo bare som så mange andre dokumentationsprojekter; i en mappe på en hylde. Og dér gør de ingen gavn. ikke af sig selv? Hvordan kommer vi fra måling til trivsel? Rom blev ikke bygget på én dag, men for mig er det afgørende, at der er en fremsynet og dynamisk ledelse der i samarbejde med tillidsrepræsentanter og sikkerhedsrepræsentanter går forrest og inspirerer arbejdspladsen til at iværksætte en udvikling hvor trivsel og ikke mistrivsel er i fokus. Der skal holdes fast og insisteres på, at hvor der er mistrivsel skal det ændres til trivsel. Det kræver dialog, styrke og mod og det er jeg er sikker på, at vores medlemmer besidder i stor stil.? Hvad nu, hvis det er noget personligt, en kollega eller en leder, der er med til at sprede dårlig trivsel? Hvordan får vi så hul på problemerne. Uanset hvad der er årsag til mistrivsel, er ledelse, dialog, samarbejde, retning og mål vejen frem til arbejdsglæde og trivsel om man bliver mobbet og derfor ikke trives, eller om man oplever ikke at blive hørt eller bliver stresset af at få for mange informa - tioner i sin pause eller hvad, det nu handler om. Det er ikke væsentligt. Det er derimod beslutningen om aktivt at sikre trivsel for alle på arbejdspladsen og derfra fastholde og insistere på et godt arbejdsliv. Alle har faktisk et ansvar for at sætte trivsel og arbejdsglæde ind på den menneskelige konto. Så er der nemlig lidt at tage af, når krisen kradser Tekst: Mette Jensen køkkenliv

16 Håndsrækning til selvtilliden De har hård hud på sjælen i Kolding efter mange års nedskæringer. Men et fælles kursus for - løb for alle kostfaglige formår alligevel at skabe fornyet arbejdsglæde og selvrespekt. Jeg har aldrig før været på et mere nærværende og brugbart kursus. Køkkenleder Anne-Marie Schneider frådser ikke med ordene. Når hun taler, bliver der lyttet ved bordet, hvor fem kostfaglige fra Kolding Kommune er samlet for at fortælle om det kursusforløb, der var en åbenlys nødvendighed efter den seneste beskæring på køkkenområdet i Kolding. I halen på strukturreformen forsvandt 19 stillinger. Størsteparten af produktionen blev udliciteret til Fælleskøkkenet Elbo I/S i nabokommunen, og alle Koldings produktionskøkkener blev forvandlet til modtageenheder, der får sovs, kød og desserter fra Fælleskøkkenet. Tilbage stod omkring 50 medarbejdere, der skulle prøve at finde fagligt fodfæste efter at maden var blevet taget fra dem, som ernæringsassistent Tine Poulsen formulerer det. Udvikling er et must Det var tydeligt for alle, at der skulle ske noget. Vi var nødt til at gøre noget for at fastholde gode medarbejdere efter omlægningen. Hvordan skulle medarbejderne fremover kunne stå og smile ved disken, når de trak filmen af den mad, de ikke selv havde lavet? Vi skulle jo faktisk lære at miste vores håndværk og vores faglighed og så alligevel beholde selvrespekten, forklarer Susanne Jensen, der er cheføkonoma i Kolding Kommune. Der var samtidig brug for, at med - arbejderne lærte hinanden godt at kende, for omlægningen betød sam - 18 Tekst: Sanne Hansen

17 foto: kissen møller hansen arbejde på kryds og tværs af køkkenerne f.eks. i ferier, weekender og ved kursusforløb. Ligesom sikkerheds- og tillidsrepræsentanter idag også dækker flere køkkener. Svaret fra Kolding Kommune blev en efteruddannelsesplan fordelt på et kalenderår. En plan der, vel at mærke, fortsættes næste side t Der skulle ske noget. Hvordan kunne medarbejderne ellers stå og smile ved disken, når de trak filmen af den mad, de ikke selv havde lavet.? Vi skulle faktisk lære at miste vores håndværk og vores faglighed og så alligevel beholde selvrespekten, siger Susanne Jensen (nr.to fra venstre) 19

18 håndsrækning til selvtilliden t involverer alle medarbejdere. Tilbageblik viste nemlig, at de kostfaglige i Kolding var den faggruppe, der i de foregående år havde været mindst på kursus og at det altid foregik drypvist med et par enkelte medarbejdere. Nu skulle alle af huse. Hvis man har valgt at blive efter omlægningen, så er man nødt til både at yde og at modtage uanset om man selv har lavet sovsen! Man har det kun så godt, som man selv vil. Altså var udgangspunktet, at man skulle udvikle sig også selvom der nogle steder var medarbejdere, der aldrig havde været på kursus før. Det betød, at jeg måtte ud at markere et par steder, at det her kunne man altså ikke sige nej til, fortæller Susanne Jensen. Meldingen gav en del modstand, men i dag mener de fire medarbejdere omkring bordet, at alle er omvendt. Nogle har ændret sig meget. De er blevet nogle helt andre mennesker. Hvem skal igennem det øverste hul? I takt med, at snakken omkring bordet går mod det konkrete kursusindhold, bliver stemningen munter. Der er mange glade minder fra kursusdagene og ideer, der har vundet fodfæste i køkkenerne. Vi har fået en masse redskaber. Og vi er blevet opmærksomme på, at der er mange måder at komme omkring tingene på. Der er jo altid flere løsningsmuligheder, siger husassistent Grethe Poulsen. Vi er blevet opmærksomme på, at vi skal åbne op og snakke sammen. Høre hinanden, før vi går i gang. Så når vi har et problem i hverdagen, så er der nogle teknikker fra kurset, vi kan bruge, siger Anne-Marie Schneider. Alle nikker indforstået og refererer til en konkret øvelse, der på smukkefortsættes næste side t Ny arbejdsglæde. Vi har fået en masse redskaber og fundet ud af, at der er mange måder at komme omkring tingene på. Vi arbejder lidt hurtigere, så der bliver plads til det sjove: at lave vuggestuemad, bage kager, mødemad mv. foto: kissen møller hansen 20

19 Det er så godt med fokus på os, siger medarbejderne i Kolding. Kurset har lært dem at bruge hinandens ressourcer. De har ændret sig. Og fået nogle helt andre arbejdspladser, siger Lisbeth Jensen. t ste vis demonstrerede handlevilligheden, men også, at det nogle gange er klogere at tænke, før der handles. Et edderkoppespind af tov var spændt op i et træ. Hele gruppen af medarbejdere stod samlet på den ene side af spindet og skulle igennem hullerne, men hvert hul måtte kun bruges af én medarbejder. Lynhurtigt gik de første i aktion og kravlede igennem de mest oplagte huller. Men hurtigt blev det tydeligt, at der var brug for planlægning, for hvem skulle for eksempel i gennem de øverste huller, hvor der var brug for at blive løftet? Det er jo lige til at overføre til køkkenet. Vi skal bruge hinandens ressourcer. Spørge, hvem der nu er bedst til den konkrete opgave og hjælpe hinanden, forklarer Lisbeth Jensen. Det talte og det hørte I en anden øvelse skulle en medarbejder male et bestemt maleri udfra de andres beskrivelse. Så fandt vi ud af, hvad der sker, når man fortæller og hvordan vi opfatter tingene forskelligt, fortæller Grethe Gydesen med et smil. Ja, og at det er nødvendigt at spør - ge til, hvad der forventes, supplerer Anne-Marie Schneider. Alt for ofte får vi en ordre. Så går vi i gang. Men vi skal jo sørge for at få så mange informationer, at vi undgår misforståelser, mener Tine Poulsen, der ikke er i tvivl om, at kursusforløbet forandrer arbejdspladserne til det bedre. Lisbeth Jensen samtykker: Vi ændrer os og dermed måden vi er på overfor hinanden. Det giver nogle andre køkkener. Ny mening Men rammen, hvad med den? For omlægningen til modtagekøkkener bliver jo ikke taget af bordet af en god omgang selvudvikling og samarbejdsøvelser. Siden omlægningen har vi selvfølgelig tænkt over, hvordan vi bevarer arbejdsglæden og det gode arbejdsmiljø. Og det er blevet til noget med at bruge vores kræfter på mærkedage og traditioner. At arbejde lidt hurtigere, så der bliver plads til det sjove. Og putte arbejdsglæden ind dér. Teambuilding i centrum Konsulentfirmaet Eductor står bag efteruddannelsesplanen, hvor nøgleordene er selvudvikling, samarbejde, kreativitet og kommunikation og tilgangen til emnerne er praktisk, handlende og legende. I foråret var medarbejderne på kursus i teambuilding, og til efteråret følger anden runde med tre intensive dage, implementering og afslutning. Hos os laver vi for eksempel risengrød og boghvedegrød selv. Sådan vurderer hver enkelt arbejdsplads, hvad der er timer til, forklarer Tine Poulsen. Nogle producerer vuggestuemad, sælger kager, laver mødemad. Andre gør økologi eller salatbar til det faglige omdrejningspunkt. Og selv om især Anne-Marie Schneider og Lisbeth Jensen fortsat ønsker sig produktionen tilbage, har de også fundet mening i det ændrede arbejdsliv og uventede positive aspekter ved omlægningen. Det var jo ikke altid så sjovt at stå og stege frikadeller en hel formiddag. Og vi er da også blevet sparet for mange tunge løft, selvom jeg stadig væk ville foretrække at have ansvaret for det, jeg afleverer, forklare Anne- Marie Schneider. Det er SÅ godt med fokus på os. Det har vi fortjent! Og det er guld værd, at vi har lært hinanden at kende på tværs af køkkenerne, opsummerer Lisbeth Jensen. 1 22

20 Mad tager for lang tid Et fælles måltid tager sin tid. Det har overrasket pæda go - gerne i de fem af Koldings børnehaver, der har gjort forsøg med børnemaden. I vuggestuerne er hverdagen bygget op omkring maden. Men det er helt uvant for børnehaverne. De skal vænne sig til, at de f.eks. ikke længere har den samme frihed til at kunne planlægge dagen, mener Mette Kjær, der er køkkenleder i en af de fem institutioner, der har været med i forsøget. Spisetiden opfattes ikke som pædagogisk Undersøgelsen viste, at den største udfordring omkring madordningen ikke var madens kvalitet, men det tidsforbrug, der er knyttet til at skulle bestille mad, varme den, anrette og rydde af igen efter det fælles måltid. I evalueringen slås det ligefrem fast, at de pædagogiske aktiviteter reduceres til fordel for praktisk arbejde i forbindelse med håndtering af maden. Og såvel personale som forældre efterspørger ressourcer, så personalet kan blive ved børnene. Det skyldes blandt andet, at der er stor forskel på, om børnehaverne inddrager børnene, mener Mette Kjær. Det er noget af det, vi gerne vil gøre noget for at få dem til, siger hun foto: scanpix Madpædagogik. Det går ud over de pædagogiske aktiviteter, når der sal bruges så meget tid på maden, lyder det fra pædagogerne, der ikke ser arbejdet med maden som pædagogisk. og fortæller, at der, hvor det er gået maden. Og pædagogerne kan ikke allerbedst, er i Toftebo, hvor der har længere holde møder og pause, mens været en meget positiv tovholder på børnene spiser deres madpakker. forsøget, og hvor de i forvejen havde planlagt at arbejde med sund mad, Maden er rigtig god krop og bevægelse. Der har været stor tilfredshed med Børnehaven Engstien har fået mad maden i de fleste institutioner. Og fra naboen, vuggestuen ved Åen, hvor selvom nogle forældre var negative Mette Kjær er køkkenleder. overfor industrimad, som de kalder De har haft mindre ekstraarbejde mad udefra, er mange blevet positivt end de andre institutioner. Men også overrasket over den gode kvalitet. her har pædagogerne oplevet, at det Både forældre og pædagoger er tog længere tid at spise, blandt andet blevet overrasket, over at se børnene fordi børnene har brug for hjælp til mæske sig i boller i karry og tomat- 24 Tekst: Mette Jensen

Vejledning om retningslinjer for trivselsmålinger

Vejledning om retningslinjer for trivselsmålinger Inspirationsnotat nr. 17 til arbejdet i MED-Hovedudvalg 1. oktober 2010 Vejledning om retningslinjer for trivselsmålinger Det kræver gode retningslinjer at lave ordentlige trivselsmålinger på kommunens

Læs mere

At forandring fryder er ikke altid til at få øje på

At forandring fryder er ikke altid til at få øje på At forandring fryder er ikke altid til at få øje på Både små og store køkkener oplever i disse år forandringer, der påvirker arbejdsvilkårene for medarbejderne på godt og ondt. Her får du hjælp til at

Læs mere

Introduktion til måltidsbarometeret

Introduktion til måltidsbarometeret Introduktion til måltidsbarometeret Et redskab til vurdering af kvaliteten af måltidssituationer for ældre borgere og med anbefalinger til forbedringer.. Introduktion til måltidsbarometeret Et redskab

Læs mere

TRIVSEL En trivselsproces først teori, så praksis (Kilde: Trivsel, kap. 5 af Thomas Milsted)

TRIVSEL En trivselsproces først teori, så praksis (Kilde: Trivsel, kap. 5 af Thomas Milsted) TRIVSEL En trivselsproces først teori, så praksis (Kilde: Trivsel, kap. 5 af Thomas Milsted) Høj indflydelse, høj grad af mening, stor støtte, høj grad af anerkendelse, høj forudsigelighed og passende

Læs mere

POLITIK FOR DEN ATTRAKTIVE ARBEJDSPLADS I GENTOFTE KOMMUNE November 2008

POLITIK FOR DEN ATTRAKTIVE ARBEJDSPLADS I GENTOFTE KOMMUNE November 2008 Side 1 af 9 Personalepolitik POLITIK FOR DEN ATTRAKTIVE ARBEJDSPLADS I GENTOFTE KOMMUNE November 2008 Indhold 1. INDLEDNING: GENTOFTE KOMMUNE LANDETS MEST ATTRAKTIVE KOMMUNALE ARBEJDSPLADS...2 1.1. FORANKRING

Læs mere

Spilleregler: Find vej til bedre trivsel. Introduktion til redskabet:

Spilleregler: Find vej til bedre trivsel. Introduktion til redskabet: Introduktion til redskabet: er et redskab til at undersøge trivslen i en virksomhed. Det kan bruges i mindre virksomheder med under 20 ansatte og man behøver ikke hjælp udefra. Det kræver dog, en mødeleder

Læs mere

sund mad på arbejdet

sund mad på arbejdet sund mad på arbejdet et ledelsesansvar! 2 SunD MAD på ARBejDet et ledelsesansvar det sunde valg skal være det nemme valg Regeringen har besluttet, at alle statslige arbejdspladser skal formulere en politik

Læs mere

Vision - Formål. Politikken har til formål: Definition

Vision - Formål. Politikken har til formål: Definition Trivselspolitik Indledning Vores hverdag byder på høje krav, komplekse opgaver og løbende forandringer, som kan påvirke vores velbefindende, trivsel og helbred. Det er Silkeborg Kommunes klare mål, at

Læs mere

MENTORKORPS STYRKER ARBEJDSMILJØET

MENTORKORPS STYRKER ARBEJDSMILJØET o Magasinet Arbejdsmiljø lderntet indhold eller funktionalitet. Bladnummer: 09 Årgang: 2006 arbejdsliv i udvikling MENTORKORPS STYRKER ARBEJDSMILJØET 23 medarbejdere på Medicinsk afdeling på Silkeborg

Læs mere

Morsø Kommune - Trivselsmåling. Steffen Krøyer. Maj 2009. Svarprocent: 100% (7/7)

Morsø Kommune - Trivselsmåling. Steffen Krøyer. Maj 2009. Svarprocent: 100% (7/7) - Trivselsmåling Steffen Krøyer Svarprocent: % (7/7) Maj 9 Indhold Indhold Introduktion Information om undersøgelsen og resultatforklaring Arbejdsglæde og Loyalitet er, loyalitetssegmentering, intern sammenligning,

Læs mere

Kost & Ernæringsforbundets strategiske indsatsområder 2010-2013

Kost & Ernæringsforbundets strategiske indsatsområder 2010-2013 Kost & Ernæringsforbundets strategiske indsatsområder 2010-2013 2013 Indledning Kost- og ernæringsfaglige spiller en afgørende rolle i velfærdssamfundet både for den enkelte borgers sundhed, trivsel og

Læs mere

Frokost tilbud for alle børn i Kernehuset, SpilLoppen og Vidensgruppen fra august 2014.

Frokost tilbud for alle børn i Kernehuset, SpilLoppen og Vidensgruppen fra august 2014. Frokost tilbud for alle børn i Kernehuset, SpilLoppen og Vidensgruppen fra august 2014. Kære forældre. Frokost tilbuddet kan i Skive Kommune tilbydes i 2 former. Kommunalt arrangeret frokost mad ordning

Læs mere

Fokus på psykisk arbejdsmiljø. Cand. psych. aut. Mette Mikkelsen, arbejdsmiljøcentret i Randers

Fokus på psykisk arbejdsmiljø. Cand. psych. aut. Mette Mikkelsen, arbejdsmiljøcentret i Randers Fokus på psykisk arbejdsmiljø Cand. psych. aut. Mette Mikkelsen, arbejdsmiljøcentret i Randers Udgangspunktet Vi går alle på arbejde for at bidrage med noget værdifuldt, noget vi kan være tilfredse med

Læs mere

Skab plads til det gode arbejdsliv!

Skab plads til det gode arbejdsliv! Skab plads til det gode arbejdsliv! Kære medlem! Vi ved det godt. Det talte ord har stor betydning. Vi ved også, at der findes gode og dårlige måder at håndtere for eksempel et problem eller travlhed på.

Læs mere

Arbejdspladsudvikling en metode til at kortlægge og forbedre trivslen med fokus på at udvikle jeres drømmearbejdsplads

Arbejdspladsudvikling en metode til at kortlægge og forbedre trivslen med fokus på at udvikle jeres drømmearbejdsplads Arbejdspladsudvikling en metode til at kortlægge og forbedre trivslen med fokus på at udvikle jeres drømmearbejdsplads Hvad er en dialogmetode? En dialogmetode er et værktøj til at arbejde med trivslen

Læs mere

Trivselspolitik Randers Social- og Sundhedsskole. Trivselspolitik

Trivselspolitik Randers Social- og Sundhedsskole. Trivselspolitik Trivselspolitik Indledning Randers Social- og Sundhedsskole arbejder målrettet mod at skabe et godt psykisk arbejdsmiljø for alle medarbejdere. Udgangspunktet herfor er skolens værdier om rummelighed,

Læs mere

Børnemadsvalget i Lejre Kommune. Udgives af: Center for Dagtilbud, Lejre Kommune

Børnemadsvalget i Lejre Kommune. Udgives af: Center for Dagtilbud, Lejre Kommune Børnemadsvalget i Lejre Kommune Udgives af: Center for Dagtilbud, Lejre Kommune Hvorfor skal jeg læse denne folder? Synes du at dit barn og de andre børn i børnehaven skal spise hjemmelavede madpakker

Læs mere

Den Sociale Kapital på efterskole - balance imellem engagement og stress

Den Sociale Kapital på efterskole - balance imellem engagement og stress Præsentation Susanne Lindeløv Louise Okon Willie Akantus Trivsel og sundhed Integration Ledige og opsagte Den Sociale Kapital på efterskole - balance imellem engagement og stress Et projekt støttet af

Læs mere

UDVALGTE TEMAER FRA KVALITETSREFORMEN

UDVALGTE TEMAER FRA KVALITETSREFORMEN ISSN: 1902-5866 NYHEDSBREV Bruger- og pårørenderåd oktober 2007 UDVALGTE TEMAER FRA KVALITETSREFORMEN I august 2007 fremlagde Regeringen Kvalitetsreformen, som skal sikre fornyelse og udvikling af kvaliteten

Læs mere

HR OG PERSONALE SUNDHEDSSTRATEGI

HR OG PERSONALE SUNDHEDSSTRATEGI HR OG PERSONALE SUNDHEDSSTRATEGI SUNDHEDSSTRATEGI Sundhedsstrategien i store træk Sundhed og trivsel et godt arbejdsmiljø i det hele taget er vigtige elementer i den attraktive arbejdsplads. Strategien

Læs mere

FORORD 3 ERNÆRINGSMÆSSIGE RAMMER FOR ET SUNDT FROKOSTMÅLTID 4 FORVENTET PRISNIVEAU 5 RETNINGSLINIER FOR FRAVALG AF FROKOSTMÅLTID 6

FORORD 3 ERNÆRINGSMÆSSIGE RAMMER FOR ET SUNDT FROKOSTMÅLTID 4 FORVENTET PRISNIVEAU 5 RETNINGSLINIER FOR FRAVALG AF FROKOSTMÅLTID 6 Frokostmåltid i daginstitutioner 2011 INDHOLDSFORTEGNELSE FORORD 3 ERNÆRINGSMÆSSIGE RAMMER FOR ET SUNDT FROKOSTMÅLTID 4 FORVENTET PRISNIVEAU 5 RETNINGSLINIER FOR FRAVALG AF FROKOSTMÅLTID 6 RETNINGSLINIER

Læs mere

PERSONALEPOLITIK I HVIDOVRE KOMMUNE

PERSONALEPOLITIK I HVIDOVRE KOMMUNE PERSONALEPOLITIK I HVIDOVRE KOMMUNE PRØ RØVEFO VEFOTO Indhold Dialog, åbenhed og engagement 3 Hvorfor værdier? 4 Fundament for pseronalepolitikken 6 Ledestjerner 8 Kommunalbestyrelsen godkendte personalepolitikken

Læs mere

Kostpolitik 2014-2016

Kostpolitik 2014-2016 Kostpolitik 2014-2016 Indholdet i denne pjece er drøftet og godkendt af forældrebestyrelsen i Daginstitutionen Kjellerup/Levring i maj 2014. Generelt Daginstitution Kjellerup/Levring ønsker at implementere

Læs mere

Trivselsevaluering 2010/11

Trivselsevaluering 2010/11 Trivselsevaluering 2010/11 Formål Vi har ønsket at sætte fokus på, i hvilken grad de værdier, skolen fremhæver som bærende, også opleves konkret i elevernes dagligdag. Ved at sætte fokus på elevernes trivsel

Læs mere

Mad- & Måltidspolitik

Mad- & Måltidspolitik Mad- & Måltidspolitik For 0-18 års området i Hørsholm Kommune Forord Hørsholm Kommune ønsker at give børn og unge de bedst mulige vilkår for en aktiv, spændende og lærerig hverdag. Skal børnene få nok

Læs mere

Koncern Personalepolitik

Koncern Personalepolitik Koncern Personalepolitik Personalepolitik med omtanke Et menneske er skabt ej for sig selv alene. Sådan lyder de allerførste ord i den første udgave af den avis, der 2. januar 1767 blev begyndelsen til

Læs mere

Lederen. Den udsatte medarbejder. Fastholdelse. Kollegagruppen SR/TR

Lederen. Den udsatte medarbejder. Fastholdelse. Kollegagruppen SR/TR Faktorer ved Lederen Den udsatte medarbejder Fastholdelse Kollegagruppen F a k t o r e r v e d S u c c e s f u l d e f a s t h o l d e l s e s f o r l ø b Med udgangspunkt i interviews med ledere, udsatte

Læs mere

Den danske kvalitetsmodel Arbejdsmiljø i Handicap, psykiatri og udsatte

Den danske kvalitetsmodel Arbejdsmiljø i Handicap, psykiatri og udsatte Den danske kvalitetsmodel Arbejdsmiljø i Handicap, psykiatri og udsatte Dansk Kvalitetsmodel Kort om kvalitetsmodellen Dansk kvalitetsmodel på det sociale område udfoldes i et samarbejde mellem Danske

Læs mere

Referat fra uanmeldt tilsynsbesøg:

Referat fra uanmeldt tilsynsbesøg: RINGKØBING-SKJERN KOMMUNE Tilsyn med private opholdssteder og botilbud Møde med: Ganerbo Klostervej 108 6900 Skjern Mødedato: Torsdag den 18. december 2014 Mødedeltagere: Fra Ganerbo: Pædagog Karen ansat

Læs mere

Kommissorium for Udvikling af fremtidens madoplevelse på plejecentrene i Fredericia Kommune

Kommissorium for Udvikling af fremtidens madoplevelse på plejecentrene i Fredericia Kommune Udvikling af fremtidens madoplevelse på plejecentrene i Fredericia Kommune Kommissorium for Udvikling af fremtidens madoplevelse på plejecentrene i Fredericia Kommune 1. Motivation/baggrund for projektet

Læs mere

Test - er din arbejdsplads klar til at håndtere mobning

Test - er din arbejdsplads klar til at håndtere mobning Test - er din arbejdsplads klar til at håndtere mobning Er din arbejdsplads klar til at håndtere mobning? A B C Ja - på min arbejdsplads Det ved jeg ikke, om vi har på min arbejdsplads Nej, det har vi

Læs mere

IDÉLISTE TIL FORBEDRINGER - PSYKISK ARBEJDSMILJØ -

IDÉLISTE TIL FORBEDRINGER - PSYKISK ARBEJDSMILJØ - IDÉLISTE TIL FORBEDRINGER - PSYKISK ARBEJDSMILJØ - Hvad kan være med til at fremme trivsel og et godt psykisk arbejdsmiljø indenfor hotel- og restaurationsbranchen? Jeres arbejdsplads skal være et sted,

Læs mere

Overblik giver øget trivsel. Nyhedsbrev juli 2012

Overblik giver øget trivsel. Nyhedsbrev juli 2012 Større trivsel, lavere sygefravær, mere tid til beboerne. Det er nogle af de ting, som Lean værktøjet PlusPlanneren har ført med sig. Den lyser op i hjørnet af kontoret med sin lysegrønne farve. Her giver

Læs mere

Mindfulness kursus en mere mindful hverdag. - Erfaringer med 3 dag og 1 døgninstitution i Gentofte kommune. 100 ansatte og 80 børn har deltaget.

Mindfulness kursus en mere mindful hverdag. - Erfaringer med 3 dag og 1 døgninstitution i Gentofte kommune. 100 ansatte og 80 børn har deltaget. Mindfulness kursus en mere mindful hverdag - Erfaringer med 3 dag og 1 døgninstitution i Gentofte kommune. 100 ansatte og 80 børn har deltaget. Kære læser I materialet kan du læse om kurset i Gentofte

Læs mere

Mad politik for plejecentret Fortegården.

Mad politik for plejecentret Fortegården. Mad politik for plejecentret Fortegården. Mål Fortegårdens mad politik har som formål at sikre den enkelte beboer det bedst mulige tilbud om mad service i forhold til den enkeltes behov og ønsker. Mad

Læs mere

VIA politik for arbejdsmiljø, sundhed og sygdom

VIA politik for arbejdsmiljø, sundhed og sygdom VIA politik for arbejdsmiljø, sundhed og sygdom Mål for politikken Målet for politikken er at VIA er en arbejdsplads med et fysisk og psykisk arbejdsmiljø, som udvikler og fremmer medarbejdernes trivsel,

Læs mere

Uddannelsesplan for praktikanter i Børnegården Rundhøj

Uddannelsesplan for praktikanter i Børnegården Rundhøj Uddannelsesplan for praktikanter i Børnegården Rundhøj Institutionstype: Inst. navn: Inst. adresse: Integreret Børnegården Rundhøj Rundhøj Allé 2, 8270 Højbjerg Tlf.nr: 87138154 og 87138107 Evt. e-mail:

Læs mere

TRIVSELSUNDERSØGELSEN 2013

TRIVSELSUNDERSØGELSEN 2013 KØBENHAVNS KOMMUNE TRIVSELSUNDERSØGELSEN 0 SOCIALFORVALTNINGEN SVARPROCENT: 9% (8/99) 0 INDHOLD Introduktion Information om undersøgelsen 8 Indsatsområder Job og organisering, Indflydelse, Nærmeste leder,

Læs mere

DEN GODE ARBEJDS- PLADS

DEN GODE ARBEJDS- PLADS DEN GODE ARBEJDS- PLADS TILLID RETFÆRDIGHED SAMARBEJDE Sæt social kapital på dagsordenen - og skab godt samarbejde VI SATTE DET PÅ DAGSORDENEN Udgivet af: FIU s Udviklingsenhed i samarbejde med forbundene

Læs mere

Viberedens forældre skal vælge den kommunale frokostordning til eller fra

Viberedens forældre skal vælge den kommunale frokostordning til eller fra Viberedens forældre skal vælge den kommunale frokostordning til eller fra AFGIV STEMME SENEST onsdag den 12. juni klokken 17.00 Bestyrelsen for Vibereden har på bestyrelsesmødet den 30. maj besluttet at

Læs mere

Hvordan håndteres. den svære samtale. i mindre virksomheder?

Hvordan håndteres. den svære samtale. i mindre virksomheder? Hvordan håndteres den svære samtale i mindre virksomheder? 1. Den svære samtale 2. Forberedelse til samtalen 3. Afholdelse af selve samtalen 4. Skabelon til afholdelse af samtalen 5. Opfølgning på samtalen

Læs mere

HJALLERUP BØRNEHAVE. retningslinier for håndtering af VOLD, MOBNING OG SEXCHIKANE

HJALLERUP BØRNEHAVE. retningslinier for håndtering af VOLD, MOBNING OG SEXCHIKANE HJALLERUP BØRNEHAVE retningslinier for håndtering af VOLD, MOBNING OG SEXCHIKANE INDHOLD Definition af vold, mobning og sexchikane side 2 Hensigtserklæring.... side 2 Vi vil forebygge vold og mobning,

Læs mere

Social kapital i skolen vejen til bedre trivsel og kvalitet?

Social kapital i skolen vejen til bedre trivsel og kvalitet? i skolen vejen til bedre trivsel og kvalitet? Resultater fra en undersøgelse af københavnske skoler Af Tage Søndergård Kristensen, arbejdsmiljøforsker, mag.scient.soc. & dr.med. Et nyt begreb er ved at

Læs mere

Madservice. Drifts- og udviklingsaftale 2015. Gyldigheden af aftalen bekræftes herved:

Madservice. Drifts- og udviklingsaftale 2015. Gyldigheden af aftalen bekræftes herved: Madservice Drifts- og Kirsten Dyrholm Hansen Afdelingschef Gitte Larsen Institutionsleder Gyldigheden af aftalen bekræftes herved: Egon Fræhr Borgmester Sonja Miltersen Direktør 1. Drifts- og udviklingsaftaler

Læs mere

Styrkespillet. Et udviklingsværktøj til arbejdspladsen

Styrkespillet. Et udviklingsværktøj til arbejdspladsen Styrkespillet 1 TEMA Psykisk arbejdsmiljø Styrkespillet Et udviklingsværktøj til arbejdspladsen Styrkespillet er et enkelt kortspil, som kan bruges på alle typer af arbejdspladser til at udvikle kulturen,

Læs mere

TRIVSELSUNDERSØGELSEN

TRIVSELSUNDERSØGELSEN TRIVSELSUNDERSØGELSEN En måling af trivslen i Odense Kommune Trivselsrapport for Fritidsundervisning Antal inviterede: 8 Antal besvarelser: 4 Besvarelses procent: 50.00 % 01-10-2015 Den årlige trivselsundersøgelse

Læs mere

Her vil vi give nogle bud på bl.a. din rolle, dine arbejdsopgaver, hvordan kan du få støtte fra konsulenter, hvordan kan du bruge ledelse og kolleger

Her vil vi give nogle bud på bl.a. din rolle, dine arbejdsopgaver, hvordan kan du få støtte fra konsulenter, hvordan kan du bruge ledelse og kolleger G U I D E T I L M E N TO R E N G U I D E T I L D I G, S O M S K A L S TA R T E M E D AT VÆ R E M E N T O R, E L L E R A L L E R E D E E R I G A N G Her vil vi give nogle bud på bl.a. din rolle, dine arbejdsopgaver,

Læs mere

FRA FRAVÆR TIL NÆRVÆR

FRA FRAVÆR TIL NÆRVÆR REGION SJÆLLANDS PERSONALEPOLITISKE PRINCIPPER FOR AT NEDBRINGE SYGEFRAVÆR FRA FRAVÆR TIL NÆRVÆR PROFESSIONELLE ARBEJDSMILJØER VI TAGER ANSVAR Odsherred Kalundborg Holbæk Lejre Roskilde Greve GENSIDIG

Læs mere

Kommunikation for Livet. Uddannelse til Fredskultur 3 eksempler. Her gives nogle eksempler på anvendelse af IVK i praksis (alle navne er ændrede):

Kommunikation for Livet. Uddannelse til Fredskultur 3 eksempler. Her gives nogle eksempler på anvendelse af IVK i praksis (alle navne er ændrede): Uddannelse til Fredskultur 3 eksempler Her gives nogle eksempler på anvendelse af IVK i praksis (alle navne er ændrede): Uddannelse til fredskultur Første eksempel Anna på 5 år kommer stormende ind til

Læs mere

OPFØLGNINGSVÆRKTØJ HÅNDBOG INDHOLD:

OPFØLGNINGSVÆRKTØJ HÅNDBOG INDHOLD: OPFØLGNINGSVÆRKTØJ HÅNDBOG INDHOLD: Præsentation af Opfølgningsværktøjet s. 1 Hvorfor er der brug for et Opfølgningsværktøj? s. 1 Hvordan kan Opfølgningsværktøjet bruges? s. 2 Hvordan bliver samtalen så

Læs mere

OVERORDNET MAD OG MÅLTIDSPOLITIK FOR GENTOFTE KOMMUNE

OVERORDNET MAD OG MÅLTIDSPOLITIK FOR GENTOFTE KOMMUNE OVERORDNET MAD OG MÅLTIDSPOLITIK FOR GENTOFTE KOMMUNE August 2009 Den overordnede mad- og måltidspolitik er udarbejdet på baggrund af Gentofte Kommunes Sundhedspolitik, og skal danne grundlag for udarbejdelse

Læs mere

Velkommen til Børnehaven Kornvængets årsplan.

Velkommen til Børnehaven Kornvængets årsplan. Velkommen til Børnehaven Kornvængets årsplan. Indledning: Tidligere år er der i børnehaven blevet udarbejdet en virksomhedsplan. Denne er nu erstattet med en årsplan. Årsplanen skal være grundlag for intern

Læs mere

Den Danske Kvalitetsmodel på det sociale område i Randers Kommue. Fælles kommunale retningslinjer for standard 2.2 arbejdsmiljø

Den Danske Kvalitetsmodel på det sociale område i Randers Kommue. Fælles kommunale retningslinjer for standard 2.2 arbejdsmiljø Den Danske Kvalitetsmodel på det sociale område i Randers Kommue Fælles kommunale retningslinjer for standard 2.2 arbejdsmiljø 2 Fælles kommunale retningslinjer for standard 2.2 arbejdsmiljø Den Danske

Læs mere

Velkommen til. Kløverløkken!

Velkommen til. Kløverløkken! Velkommen til Kløverløkken! Kære Velkommen i Kløverløkken. Nu skal du til at gå i Du skal være hos De voksne på din stue hedder Vi glæder os til at se dig! At starte i institution kan være både sjovt og

Læs mere

VÆRD AT VIDE FOR BIOANALYTIKERE

VÆRD AT VIDE FOR BIOANALYTIKERE FOR BIOANALYTIKERE Danske Bioanalytikere OM MØDET MED BIOANALYTIKERSTUDERENDE om denne pjece Tanken bag denne pjece er at inspirere jer som ansatte på laboratoriet til at give det bedste indtryk af jeres

Læs mere

stress Tilbage på job efter en sygemelding dm.dk

stress Tilbage på job efter en sygemelding dm.dk stress Tilbage på job efter en sygemelding dm.dk 2 Stress skal løses i fællesskab Fakta Ifølge tal fra Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø er omkring 35.000 danskere dagligt sygemeldt på grund

Læs mere

MTU 2011 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse

MTU 2011 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse MTU 211 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse APV - Arbejdspladsvurdering (Tillæg til MTU rapporten) Svarprocent: 89% ( besvarelser ud af 81 mulige) APV Indhold Indhold Introduktion til undersøgelsen Introduktion

Læs mere

Trivselsrådgiver uddannelsen

Trivselsrådgiver uddannelsen Trivselsrådgiver uddannelsen En trivselsrådgiver er en resurseperson i organisationen, som kan udspørge, opsamle og formidle viden om trivsel. Rådgiveren er ikke behandler, terapeut eller proceskonsulent.

Læs mere

Indholdsfortegnelse: Indledning 2. Mål med politikken 2. Idégrundlag 2. Værdier 2. Etik 3. Ledelsesgrundlag 4. Kommunikation og information 4

Indholdsfortegnelse: Indledning 2. Mål med politikken 2. Idégrundlag 2. Værdier 2. Etik 3. Ledelsesgrundlag 4. Kommunikation og information 4 Indholdsfortegnelse: Indledning 2 Mål med politikken 2 Idégrundlag 2 Værdier 2 Etik 3 Ledelsesgrundlag 4 Kommunikation og information 4 Samarbejde 5 Coachting, supervision og psykolog 5 Konfliktløsning

Læs mere

Børn og Unge Trivselsundersøgelse Spørgeskema

Børn og Unge Trivselsundersøgelse Spørgeskema Ref.nr.: Børn og Unge Trivselsundersøgelse Spørgeskema TRIVSELSUNDERSØGELSE 2014 2 PSYKISK ARBEJDSMILJØ De følgende spørgsmål handler om psykisk arbejdsmiljø, tilfredshed og trivsel i arbejdet. Nogle af

Læs mere

Retningslinier til håndtering af psykisk stress for medarbejderne på skolerne

Retningslinier til håndtering af psykisk stress for medarbejderne på skolerne Retningslinier til håndtering af psykisk stress for medarbejderne på skolerne Indkredsning, Hvad er psykisk stress? Psykisk stres er, når man føler, at omgivelserne stille krav til én, som man ikke umiddelbart

Læs mere

HELSINGØR KOMMNE TRIVSELSUNDERSØGELSE 2015

HELSINGØR KOMMNE TRIVSELSUNDERSØGELSE 2015 1 HELSINGØR KOMMNE TRIVSELSUNDERSØGELSE 2015 Som en del af Trivselsundersøgelsen 2015 i Helsingør Kommune inviteres du hermed til at besvare et spørgeskema om din trivsel. Vi håber, at du vil give din

Læs mere

Sådan arbejder vi med elevernes sociale kompetencer på Elsesminde Odense Produktions-Højskole

Sådan arbejder vi med elevernes sociale kompetencer på Elsesminde Odense Produktions-Højskole Sådan arbejder vi med elevernes sociale kompetencer på Elsesminde Odense Produktions-Højskole På Elsesminde Odense Produktions-Højskole arbejder vi hele tiden på at udvikle pædagogikken og indsatserne,

Læs mere

Information til ansatte om. Natarbejde. Arbejdsmiljø

Information til ansatte om. Natarbejde. Arbejdsmiljø Information til ansatte om Natarbejde Pas godt på dig selv! Afdelingen for Sikkerhed og Arbejdsmiljø Natarbejde og helbredskontrol Lovgivning Helbredskontrol ved natarbejde er et tilbud med grundlag i

Læs mere

MED-Hovedudvalget. Beslutningsprotokol

MED-Hovedudvalget. Beslutningsprotokol Beslutningsprotokol Dato: 13. februar 2009 Lokale: 120, Brønderslev Rådhus Tidspunkt: Kl. 11:00-13:00 Søren Steensen, Formand Lene Faber Inger Marie Nielsen Henning Risager Henrik Aarup-Kristensen Susanne

Læs mere

3. Håndtering og forebyggelse af konflikter

3. Håndtering og forebyggelse af konflikter 3. Håndtering og forebyggelse af konflikter Konflikter er naturlige og opstår hele tiden. De kan både medføre positive og negative konsekvenser for skibet. Det er måden de løses på, som afgør udfaldet.

Læs mere

ARBEJDSMILJØPOLITIK FOR GRØNDALSLUND KIRKE OG KIRKEGÅRD

ARBEJDSMILJØPOLITIK FOR GRØNDALSLUND KIRKE OG KIRKEGÅRD Bilag 3. ARBEJDSMILJØPOLITIK FOR GRØNDALSLUND KIRKE OG KIRKEGÅRD Ledelsen ved Grøndalslund kirke og kirkegård ønsker at fremme et godt arbejdsmiljø med såvel fysisk som psykisk trivsel for alle ansatte.

Læs mere

Kom godt i gang med arbejdsglæden. 2 timer

Kom godt i gang med arbejdsglæden. 2 timer Kom godt i gang med arbejdsglæden 2 timer Det skal vi tale om i dag Vi skal tale om, hvordan vi styrker arbejdsglæden hos os. Undervejs kommer der eksempler, øvelser og værktøjer til inspiration. Tre punkter

Læs mere

Mindfulness hos familierådgivningen i Ikast Brande kommune - 20 socialrådgivere og 5 HK - Hanne Nørskov er leder af Familierådgivningen. Indhold.

Mindfulness hos familierådgivningen i Ikast Brande kommune - 20 socialrådgivere og 5 HK - Hanne Nørskov er leder af Familierådgivningen. Indhold. Mindfulness hos familierådgivningen i Ikast Brande kommune - 20 socialrådgivere og 5 HK - Hanne Nørskov er leder af Familierådgivningen Indhold. 1. Indledning v. Hanne Nørskov 2. Målinger opsummeret 3.

Læs mere

Måltidsbarometeret i praksis

Måltidsbarometeret i praksis Måltidsbarometeret i praksis En drejebog til hvordan redskabet kan anvendes til at evaluere og forbedre kvaliteten af måltidssituationer for ældre borgere.. Kulinarisk kvalitet Samarbejde. og kommunikation

Læs mere

AM 2013 Anne Blædel Folkesundhed København Anne.blaedel@suf.kk.dk

AM 2013 Anne Blædel Folkesundhed København Anne.blaedel@suf.kk.dk AM 2013 Anne Blædel Folkesundhed København Anne.blaedel@suf.kk.dk 1 Program Præsentation Kort om projekt Sundhedsledelse Film om model til sundhedsledelse Drøftelse af modellen Evaluering af projektet

Læs mere

Kom i dybden med arbejdsglæden

Kom i dybden med arbejdsglæden Vejledning Kom i dybden med arbejdsglæden Vil du gerne være glad på dit arbejde? Vil du være med til at sprede arbejdsglæde for alle på din arbejdsplads? Vil du sætte arbejdsglæde på dagsordnen på en temadag?

Læs mere

Tilsynsnotat af 28 november 2012.

Tilsynsnotat af 28 november 2012. Tilsynsnotat af 28 november 2012. Navn: Silkeborg Krisecenter Lovgrundlag: Midlertidigt botilbud efter SEL 109 Adresse: E-mail: Grønnegade 14, 8600 Silkeborg krisecenter@silkeborg.dk Telefon: Tlf. 89 70

Læs mere

METODER TIL AT SKABE OG FREMME NÆRVÆR 2010 Det klassiske dialogmøde

METODER TIL AT SKABE OG FREMME NÆRVÆR 2010 Det klassiske dialogmøde Mål: En mødeform, som kan bruges til at skabe fremadrettet handling på baggrund af en gennemført trivselsmåling. På dialogmødet arbejder man med at udvælge, prioritere og komme med forslag til handlemuligheder

Læs mere

Indholdsfortegnelse side 1. Præsentation side 2. Forord side 3

Indholdsfortegnelse side 1. Præsentation side 2. Forord side 3 Side 0 Indholdsfortegnelse side 1 Præsentation side 2 Forord side 3 Indsatsområde 1: Næringsberegning af opskrifter i produktionskøkkenerne, tilpasset normerne for ældrekost/sygehuskost side 4 Indsatsområde

Læs mere

ET GODT PSYKISK ARBEJDSMILJØ NÅR DER SKER FORANDRINGER PÅ ARBEJDSPLADSEN

ET GODT PSYKISK ARBEJDSMILJØ NÅR DER SKER FORANDRINGER PÅ ARBEJDSPLADSEN ET GODT PSYKISK ARBEJDSMILJØ NÅR DER SKER FORANDRINGER PÅ ARBEJDSPLADSEN UDGIVET MAJ 2013 2 Nedslidningen som følge af et dårligt psykisk arbejdsmiljø er et væsentligt tema for både samfund, virksomheder

Læs mere

MTU 2013 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse

MTU 2013 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse MTU 13 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse APV - Arbejdspladsvurdering (Tillæg til MTU rapporten) Odense Søndersø Svarprocent: % (237 besvarelser ud af 296 mulige) APV Indhold Indhold Introduktion til

Læs mere

6 trin til håndtering af mobning

6 trin til håndtering af mobning 6 trin til håndtering af mobning Det tager tid og koster penge at få bugt med mobning på arbejdspladsen. Men hvis du som leder ikke handler, er konsekvenserne på sigt større end omkostningerne. Få her

Læs mere

det er dit valg, men det handler om at ha det godt

det er dit valg, men det handler om at ha det godt MEDLEM AF HK-UNGDOM? det er dit valg, men det handler om at ha det godt Varenr.: 447526 15.11.24 specialproduction.dk Weidekampsgade 8 9 København C Tlf.: 33 3 46 36 Fax: 33 3 46 99 E-mail: hk.ungdom@hk.dk

Læs mere

Det fysiske arbejdsmiljø:

Det fysiske arbejdsmiljø: Opsamling på APV 2012 Det fysiske arbejdsmiljø: Der er en generel tilfredshed med det fysiske arbejdsmiljø. 72 % er tilfreds eller meget tilfreds. Der er stor tilfredshed med de seneste års ombygninger.

Læs mere

God rengøring kommer ikke af sig selv

God rengøring kommer ikke af sig selv God rengøring kommer ikke af sig selv Udvikling af bedre hygiejne og rengøringsmetoder på ældreområdet Rengøring har stor betydning for indeklimaet, hygiejnen og trivslen for både borgere og personale

Læs mere

Hjemmearbejde. Udarbejdet december 2011 BD272

Hjemmearbejde. Udarbejdet december 2011 BD272 Hjemmearbejde Udarbejdet december 2011 BD272 Indholdsfortegnelse Hovedkonklusioner... 2 Indledning... 2 Metode... 3 Udbredelse og type af hjemmearbejde... 3 Brug af hjemmearbejdspladser og arbejdsopgaver...

Læs mere

Velkommen i Børnegården Lemtorp Nissumvej 8 7620 Lemvig 96 63 18 30

Velkommen i Børnegården Lemtorp Nissumvej 8 7620 Lemvig 96 63 18 30 Velkommen i Børnegården Lemtorp Nissumvej 8 7620 Lemvig 96 63 18 30 Kære forældre! Jeres barn skal nu til at opleve livet i en børnehave. Barnet er måske vant til dagpleje eller vuggestue, og skal nu til

Læs mere

Konflikthåndtering. Lederes rolle i og evne til at løse personalemæssige konflikter på arbejdspladsen

Konflikthåndtering. Lederes rolle i og evne til at løse personalemæssige konflikter på arbejdspladsen Konflikthåndtering Lederes rolle i og evne til at løse personalemæssige konflikter på arbejdspladsen Ledernes Hovedorganisation Maj 2005 Sammenfatning Denne rapport beskæftiger sig med arbejdet med det

Læs mere

Forslag til rosende/anerkendende sætninger

Forslag til rosende/anerkendende sætninger 1. Jeg elsker dig for den, du er, ikke kun for det, du gør 2. Jeg elsker din form for humor, ingen får mig til at grine som dig 3. Du har sådan et godt hjerte 4. Jeg elsker at være sammen med dig! 5. Du

Læs mere

Køkkenet på Aarhus Sygehus

Køkkenet på Aarhus Sygehus Køkkenet på Aarhus Sygehus Vi er 100 medarbejdere fordelt på bagere, slagtere, kokke, ernæringsassistenter, økonomaer, PBére samt catere og husassistenter Vi laver mad til 800 patienter og 1500 kunder/gæster

Læs mere

MTU 2010 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse April 2010

MTU 2010 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse April 2010 MTU 1 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse April 1 Svarprocent: 64% (7/11) Enhedsrapport Fortroligt Indhold Indhold Introduktion til undersøgelsen Hovedresultater: Arbejdsglæde og Loyalitet Hvordan skabes

Læs mere

Det obligatoriske frokostmåltid

Det obligatoriske frokostmåltid Det obligatoriske frokostmåltid Information til forældre med børn i Frederikssund Kommunes daginstitutioner Afdelingen for Dagtilbud INDHOLDSFORTEGNELSE INDLEDNING...3 HVAD ER RAMMERNE?...3 HVAD ER EN

Læs mere

SÅDAN håndterer DU MOBNING

SÅDAN håndterer DU MOBNING TEMA: MOBNING SÅDAN HÅNDTERER DU MOBNING SÅDAN håndterer DU MOBNING Mobning finder desværre sted på rigtig mange arbejdspladser og ødelægger både livskvaliteten for dem, som det går ud over, og produktiviteten

Læs mere

Medarbejder i Glostrup Kommune

Medarbejder i Glostrup Kommune Medarbejder i Glostrup Kommune FORNØJELSE Engagement Trivsel FORNYELSE Udvikling Indflydelse FAGLIGHED Kvalitet Kompetence FÆLLESSKAB Samarbejde Sammenhold Fælles forventninger til et godt medarbejderskab

Læs mere

Indledning: Hvad er arbejdsbetinget stress?

Indledning: Hvad er arbejdsbetinget stress? Indledning: Ubalance mellem krav og ressourcer i arbejdet kan føre til arbejdsbetinget stress. Arbejdsbetinget stress kan have alvorlige konsekvenser for den enkelte medarbejder. Derfor er det vigtigt,

Læs mere

Pjece til forældre og personale, når der skal laves kostpolitik i din institution. Kostpolitik i daginstitutioner

Pjece til forældre og personale, når der skal laves kostpolitik i din institution. Kostpolitik i daginstitutioner Pjece til forældre og personale, når der skal laves kostpolitik i din institution Kostpolitik i daginstitutioner Hvorfor en kostpolitik? Stevns kommune ønsker med en overordnet kostpolitik på før-skoleomådet

Læs mere

Mål og indholdsbeskrivelser. SFO Buen og Pilen

Mål og indholdsbeskrivelser. SFO Buen og Pilen Mål og indholdsbeskrivelser SFO Buen og Pilen Indhold Forord Overordnede pædagogiske mål Pædagogisk delmål: trivsel. Pædagogisk delmål mere leg og bevægelse i SFO-en. Beskrivelse af samarbejdet med skoledelen

Læs mere

Evaluering af frokostordningen. Oddense Børnehave. www.skive.dk. Kultur og Familieforvaltninen

Evaluering af frokostordningen. Oddense Børnehave. www.skive.dk. Kultur og Familieforvaltninen Evaluering af frokostordningen Oddense Børnehave Kultur og Familieforvaltninen www.skive.dk Indledning Siden august 2011 har vi i Oddense Børnehave indført frokostordning gældende for alle børn i børnehaven.

Læs mere

Trivsel og psykisk arbejdsmiljø i Folkekirken. Rapport over afsluttende evaluering

Trivsel og psykisk arbejdsmiljø i Folkekirken. Rapport over afsluttende evaluering Trivsel og psykisk arbejdsmiljø i Folkekirken Rapport over afsluttende evaluering 1 Indhold 1. Baggrund... 3 2. Spørgeskemaundersøgelsen... 3 3. Opmærksomhedspunkter og eventuelle fejlkilder... 3 4. Præsentation

Læs mere

Informationsteknologiløsninger

Informationsteknologiløsninger Informationsteknologiløsninger Hvem er center for Trivsel og Motivation? Vi motiverer, begejstrer og inspirerer indenfor: Værdier og holdninger. Egen identitet. Egen Styrke og udviklings-områder. Gruppe

Læs mere

(http://www.samarbejdssekretariatet.dk/rammer_for_su/) og fastlægger de rammer, inden for

(http://www.samarbejdssekretariatet.dk/rammer_for_su/) og fastlægger de rammer, inden for Aftale om oprettelse af MIO-udvalg på Roskilde Katedralskole, 2012, Kap. 1: Rammer og struktur for MIO-udvalget ved Roskilde Katedralskole 1: Område Nedenstående aftale om MIO gælder for den samlede selvejende

Læs mere

Medarbejdertilfredshedsundersøgelse 2015 Skolerapport 100 besvarelser ud af 125 = 80%

Medarbejdertilfredshedsundersøgelse 2015 Skolerapport 100 besvarelser ud af 125 = 80% Medarbejdertilfredshedsundersøgelse 215 Skolerapport besvarelser ud af 125 = % 1 Tolkning af resultatet 6 1 1 Kilde: Ennova MTU 211 præsentation 2 Arbejdsglæde - tilfredshed og motivation 213 215 74 82

Læs mere

Med udgangspunkt i Guldborgsund Kommunens stresspolitik har vi i Handicapområdet Guldborgsund udarbejdet følgende handleplan.

Med udgangspunkt i Guldborgsund Kommunens stresspolitik har vi i Handicapområdet Guldborgsund udarbejdet følgende handleplan. Handicapområde Guldborgsunds handleplan i forbindelse med stress på arbejdspladsen. Med udgangspunkt i Guldborgsund Kommunens stresspolitik har vi i Handicapområdet Guldborgsund udarbejdet følgende handleplan.

Læs mere