Ungdomsuddannelsen. ...temanummer om FOKUS PÅ AUTISME

Transkript

1 FOKUS PÅ AUTISME Lex Gladsave... 2 Medlemmer til Autismeforlagets redaktionsudvalg søges... 3 SOVI... 6 SIKON: Ekstra søskende-forældre kursus i juni... 7 Center for Autisme Autismeforlaget AspIT Danmark er etableret Kredsforeningerne Hovedbestyrelsen, Kredsforeninger og udvalg Bagsidetanker temanummer om Ungdomsuddannelsen TEMA-ARTIKEL: Kommuner tager let på uddannelsespligt Af Eva Isager... 4 Kommunen vil eksportere vores søn Af Eva Isager... 8 Nr. 2 Februar 2009 Landsforeningen Autisme Medlemsblad

2 Medlemsbladet udgives af Landsforeningen Autisme Ansvarshavende redaktør: Morten Carlsson, Layout: Annette Lund Dreyer Tryk: Als Offset ApS Oplag: stk. ISSN: Indlæg, kommentarer, bidrag mv. bedes sendt til Bladet sendes gratis til Landsforeningen Autismes medlemmer Sekretariat Herlev Hovedgade 199, 2730 Herlev Tlf Fax Åbningstider Mandag, torsdag og fredag kl samt tirsdag kl Onsdag lukket. Landsforeningen Autismes sekretariat Formand Morten Carlsson: Tlf (kun tirsdag kl ) Arbejdsområder: ledelse, policy, redaktør medlemsblad, næstformand i DH Bogholder/kursussekretær Gurli Koluda: Tlf Bogholder@autismeforening.dk Arbejdsområder: Budget/regnskab, økonomistyring, personaleadministration, kursussekretær Sekretariatsmedarbejder Elisabeth Sandell: Tlf kontor@autismeforening.dk Arbejdsområder: telefon, nye medlemmer, vedligeholdelse af medlemskartotek, sekretær for hovedbestyrelse og Kontaktudvalg, bladredaktion, Malta og Sommerhøjskolen Socialrådgiver Ulla Kjer: Tlf social@autismeforening.dk Arbejdsområder: rådgivning, vejledning, artikler og foredrag Kursuskonsulent Rebecca Rant: Tlf kursus@autismeforening.dk Arbejdsområder: fagligt indhold på SIKON s kurser og konference Informations-/Forlagsmedarbejder Peter K. Nielsen: Tlf info@autismeforening.dk pkn@autismeforlaget.dk Arbejdsområder: informationsmateriale, bøger, spil, hjælpemidler Ejendomsfonden Lars Grønlund: Formand for Ejendomsfonden, næstformand i Landsforeningen Autisme Tlf , l-g@autismeforening.dk Arbejdsområder: webmaster, IT, administration Udgivelsesdatoer for de kommende blade i 2009 Nr. 3 udkommer i uge 14. Sidste frist for indsendelse af artikler m.m. er tirsdag den 24. februar Nr. 4 udkommer i uge 18. Sidste frist for indsendelse af artikler m.m. er tirsdag den 31. marts Leder: LEX GLADSAXE fra foregangskommune til kommunalt egoisme Morten Carlsson, formand LA Nogle kommuner har gennem årene udmærket sig ved, at være foregangskommuner på en række områder. Gladsaxe har altid hørt til blandt de kommuner, der satte faglighed og kvalitet i højsædet i de tilbud der var rettet mod mennesker med autisme. Kommunalreformen og de sidste års panikpolitik har ført til, at Gladsaxe i lighed med andre kommuner, har ændret signaler og nu udelukkende styrer efter økonomiske kalkuler og kynisk kommunal egoisme. I Gladsaxe har fejlberegninger efter kommunalreformen, sammen med et merforbrug på anbringelser af udsatte børn og unge, ført til en mangel på 40 millioner kr. Disse midler skal nu hentes hjem hos handicappede børn og deres familier. Samtidig med en skattenedsættelse på 16 millioner kr. årligt! Metoden er dels at kalde borgere med et tilbud udenfor kommunens grænser (typisk på et tidligere amtstilbud) hjem til kommunens egne tilbud. Derudover nedlægges 126 pladser for elever på specialskoler og specialklasser. De skal i løbet af året udplaceres på kommunens folkeskoler. Ingen individuel vurdering, ingen fastlagt plan for støtte og ingen garanti for forudgående accept eller uddannelse af lærerne. Der skal 7-8 elever ud på hver årgang på hver skole. I forvejen angribes vores børn og deres familier med bortfald af kompenserende merudgifter, aflastning m.v. og manglen på grundlæggende råd og vejledninger påfaldende. Dette er et af skrækeksemplerne på, hvordan det kan gå mange steder. Borgfreden der var gældende de første to år af kommunalreformen er nu slut og den kommunalegoistiske galskab kan begynde. Vi ser flere steder tendensen til, at der træffes generelle beslutninger for hele grupper af borgere. Der ydes ikke hjælpeforanstaltninger efter en individuel vurdering. Kommunerne presses måske økonomisk men det ændrer ikke på, at det ikke koster noget at behandle borgerne ordentligt. Flere politikere og embedsfolk antyder, at vores gruppe skulle være forkælet og vores børn uopdragne. Det er gamle doktriner, som hives ud af skabet og de fornuftige ved bedre. Omvendt er vi nødt til at modarbejde en udvikling der på sigt kan være til skade for vores børn. Ovenstående eksempel er et blandt for mange. Vi må derfor sammen ruste os til en kæmpe opgave med at udbrede kendskabet til Autisme Spektrum Forstyrrelser. Vi skal øge synligheden og dele vores viden om de behov vores børn har for støtte. En glimrende mulighed er at benytte FNs årlige autisme dag den 2. april. En række af vores kredsforeninger er allerede i gang med at stable arrangementer på benene. Vi kan alle hjælpe med avisartikler, taler ved møder og andre aktiviteter. Det er ikke nok at nogle få ledere markerer sig. Alle med lidt ressourcer skal i gang. På denne måde kan vi modvirke tilbageslag og samtidig sætte os grundigt fast i bevistheden på de politikere der til november skal vælges ind i de nye kommunalbestyrelser. PS! SIKON konferencen tæt på udsolgt skynd dig at tilmelde dig på Medlemmer til Autismeforlagets redaktionsudvalg søges Har du lyst til at hjælpe forlaget. og har du en baggrund som bibliotekar eller andet der sætter dig i stand til at vurdere et manuskript? På Autismeforlaget modtager vi mange manuskripter, fra mennesker som ønsker at få en bog udgivet, men det kniber os med at nå at læse dem alle så grundigt som vi gerne ville. Derfor søger vi i medlemskredsen folk, der har lyst til at læse disse manuskripter og efterfølgende komme med en vurdering af om det er noget der bør udgives, og evt komme med gode råd til hvordan manuskriptet kan forbedres. Så hvis du har en sådan baggrund vil forlaget meget gerne høre fra dig. Tlf pkn@autismeforlaget.dk 2 Nr. 2 Februar 2009 Landsforeningen Autisme Medlemsblad Nr. 2 Februar 2009 Landsforeningen Autisme Medlemsblad 3

3 TEMA...tema-artikel! Kommuner tager let på uddannelses-pligt I august 2007 fik unge med særlige behov et retskrav på en uddannelse efter deres behov og ønsker. Men tilbudene halter i flere kommuner. Af Eva Isager, journalist Halvandet år efter at Folketinget gav kommunerne pligt til at tilbyde 18- til 25- årige med særlige behov en tre-årig uddannelse, er der stadig unge, som får utilstrækkelige tilbud eller måske slet ingen. Unge med autisme spektrum forstyrrelse hører med til målgruppen. Det er lov nr. 564, som fra august 2007 giver de unge et retskrav på en særligt tilrettelagt uddannelse (STU). Hvis de unge ikke får tilbudet om uddannelsen, kan det være til stor skade for dem, mener Landsforeningen Autismes formand, Morten Carlsson:»De mister chancen for at få nogle værdifulde år med fortsat udvikling personligt og fagligt. Hos nogle går udviklingen tilbage,«siger Morten Carlsson. Langt de fleste kommuner lever efterhånden op til pligten til at tilbyde STU i et eller andet omfang til unge med særlige behov, herunder med autisme spektrum forstyrrelser. Af en undersøgelse, som undervisningsministeriet lavede i september 2008, kan udledes, at 93 af de 98 kommuner nu har oprettet en form for uddannelsestilbud efter den nye lov. 20 af kommunerne er kommet med i løbet af sommeren Slet ikke i gang endnu De sidste fem kommuner er slet ikke i gang med ungdomsuddannelsen endnu. Det er Fanø, Læsø, Solrød, Vallensbæk og Varde. Som den eneste oplyser Læsø, at den først får elever i målgruppen om nogle år. Vallensbæk og Solrød regner med at komme i gang til august i år, to år efter lovens ikrafttræden. Den seneste undersøgelse viser dog ikke, om det er alle unge i målgruppen, som har fået et tilbud, eller om de tilbud, de får, er relevante.»vi ved, at der ikke bliver givet tilbud til alle, blandt andet ud fra de klager, som Klagenævnet for vidtgående specialundervisning modtager. I de første 10 måneder i 2008 fik nævnet 28 klager i forbindelse med STU. Typisk handler de om, at unge ikke får de tilbud, de har krav på,«siger Morten Carlsson, som er Danske Handicaporganisationers repræsentant i klagenævnet. Morten Carlsson ser flere forklaringer på de haltende tilbud til de unge.»der er til dels tale om et nyt arbejdsområde, og kommunerne kan være i tvivl om, hvordan de håndterer det. Nogle er bange for, at staten ikke kompenserer dem tilstrækkeligt økonomisk. Men det værste er næsten, at nogle kommuner undlader at give tilbudet, fordi de tror, at de unge skal profitere fagligt af det, hvilket de ikke skal. Det kan føre til, at dem med det største behov ikke får noget tilbud,«påpeger han. Lad jer ikke nøje Kitt Boel, næstformand i Landsforeningen LEV, har gode råd til forældre, der er utilfredse med kommunens tilbud til deres søn eller datter.»den gruppe forældre, vi taler om her, hører til dem, der råber mindst op. Alligevel vil jeg appellere til dem om at klage, hvis de ikke mener, at tilbudet er relevant. Lad jer ikke nøje. Og sørg for at få nogle med forstand på den slags til at gennemgå lovens tekst sammen med jer. Sørg også for at få afgørelsen skriftligt, så I har noget at hænge kommunen op på,«råder Kitt Boel. Hun opfordrer også alle aktører i de særlige uddannelsesforløb til at samarbejde om at holde kommunen fast på dens ansvar og opgaver.»mange kommuner er selv usikre på, hvad der skal til,«siger Kitt Boel. Landsforeningen Autisme forsøger p.t. at få Videnscenter for Autisme/VISO til at genoprette sit landsdækkende faglige netværk på ungdomsuddannelsesområdet. Hensigten er, at netværket kan holde kommunerne fast på pligten til at tilbyde de særlige ungdomsuddannelser. Fortsættes på side 7 TEMA Unge har retskrav på uddannelse Fra 1. august 2007 har unge med særlige behov, herunder unge med autisme spektrum forstyrrelse, retskrav på en særligt tilrettelagt ungdomsuddannelse (STU). Uddannelsen tilbydes ifølge lov nr I lovens stk. 2 står, at STU retter sig mod unge, der ikke har mulighed for at gennemføre en anden ungdomsuddannelse. Alle andre unge skal via anden lovning tilbydes almindelige ungdomsuddannelser med særlig støtte (søges i SU-styrelsen). Loven skærper kravene til kommunerne på området, blandt andet gennem ordet»retskrav«. Kommunen har ansvar for visitation og betaling, mens Ungdommens Uddannelsesvejledning (UU) skal informere de unge om tilbudet. Den unge og familien kan selv kontakte UU, som tilrettelægger uddannelsen, hvis de ikke hører fra kommunen/uu. STU skal tilbydes de årige i forbindelse med, at de afslutter grundskoleforløbet, herunder folkeskole og efterskole. Den unge kan dog godt begynde helt frem til det fyldte 25. år. STU skal give unge med særlige behov de samme muligheder som andre unge for at få en ungdomsuddannelse. Formålet med uddannelsen er at give den unge personlige, sociale og faglige kompetencer til et selvstændigt og aktivt voksenliv og eventuelt til videre uddannelse og beskæftigelse. Uddannelsen indeholder en almendannende del, en specifikt målrettet del, praktik og vejledning. Den opstiller ikke bestemte krav til færdigheder, der skal opnås, eller prøver, der skal bestås. Uddannelsen skal bygge på den unges egne ønsker og behov. STU finansieres via midler fra satspuljen. Fra 2009 lægger regeringen hvert år ekstra 150 mio. kr. oven i midlerne. Man kan klage over afgørelser om STU til Klagenævnet for vidtgående specialundervisning, Skolestyrelsen, Snaregade 10 i København. Kilder: & 4 Nr. 2 Februar 2009 Landsforeningen Autisme Medlemsblad Nr. 2 Februar 2009 Landsforeningen Autisme Medlemsblad 5

4 Fortsat fra side 5 TEMA Markedsføring, meditation og mere arbejde på SOVI Den lidt anderledes overskrift henviser til en anderledes, men effektiv markedsføring af SOVI der er et arbejdstilbud til voksne med Autisme Spektrum Forstyrrelser. Som et led i SOVIs markedsføringsstrategi, så har vi været på besøg og holdt et lille oplæg om SOVI i flere ROTARY-klubber. Vi har valgt denne indfaldsvinkel til markedsføring, da ROTARYs medlemmer bl.a. er ledere af mindre erhvervsvirksomheder, der kan have stor glæde af at benytte SOVI til at få løst små og store opgaver. En dag var vi på besøg i ROTARY-klubben i Roskilde, og der sad der et klubmedlem og hørte, at vi, udover vores egenproduktion af allikeriste og vores produktion af udstillingsudstyr, også laver montageopgaver og syr børnetøj, the- og kaffehætter, hjemmesko, samt at vi syr enkelte special-opgaver. Han tænkte på den specialopgave, med at sy meditationshynder og puder, som han fik løst i udlandet, men som han, af flere grunde godt ville have andre til at udføre. Ved en kontakt til os kunne han være med til at støtte en arbejdsplads for voksne med Autisme, så han tænkte videre, at han ville lave en aftale med SOVI, for at få kalkuleret en pris på opgaven. På SOVI holder vi Ministeriets anbefalede retningslinier for kalkulation af arbejdsopgaver. Det betyder at erhvervsinstruktørerne på Centrene prøveudfører arbejdsopgaven og tager tid på dennes udførelse. På den måde får vi en pris, der er realistisk i forhold til at arbejdet udføres af en ufaglært på området. Efter et par møder og anden kontakt, så er værkstedsmedarbejderne på Kreativt Center på SOVI nu i gang med at producere de første hynder og puder, der skal bruges når der afholdes kurser i meditation på store og små virksomheder. På samme måde har vi mange små og større opgaver, der i den enkelte virksomhed kan opleves for rutinepræget eller som en opgave firmaet ikke selv har tid til at løse. Vi samler mindre enheder, vi kuverterer, sætter labels på og mange flere opgaver, som løses til fornuftige pris, med stor nøjagtighed og ikke mindst altid til aftalt tid. Har du opgaver, som du godt vil have løst på SOVI, så er du altid velkommen til at kontakte os. Hvis du får dine opgaver løst på SOVI, så er du med til at sikre arbejde til SOVIs værkstedsmedarbejdere og du støtter dermed en arbejdsplads for voksne med Autisme Spektrum Forstyrrelser KL-formand: Resultat er flot Aabenraas borgmester Tove Larsen er formand for Kommunernes Landsforenings Social- og Sundhedsudvalg. Hun synes, det er flot, at så mange kommuner er så langt, som de er med, at tilbyde de særlige ungdomsuddannelser.»af hensyn til de unge er det bedste naturligvis, hvis kommunerne er hurtigt ude, men der er opstået forsinkelser, fordi kommunesammenlægningen har givet kommunerne mange nye opgaver, og der kan være problemer med personaleressourcerne. Vi har nogle gode eksempler fra forskellige kommuner, og Ekstra søskendeforældrekursus i juni 2009 Fredag den 5. lørdag den 6. juni Søskendekurset i marts blev hurtigt fyldt op og mange kom på venteliste. Derfor har SIKON arrangeret et ekstra kursus fredag den 5. juni til lørdag den 6. juni og det foregår også i Middelfart. Der er plads til ca. 20 børn. Se mere på dem må vi sørge for at formidle til de andre til inspiration,«siger Tove Larsen.»Hvis alle kommuner er med fra hen mod den kommende sommer, så synes jeg, det er acceptabelt,«mener Tove Larsen. Hun tilføjer, at det vil være naturligt, hvis en kommunes børne- og ungeforvaltning, som kender den unge, af sig selv lader den unge gå videre til forvaltningen for voksne handicappede.»sådan gør vi det her i Aabenraa,«siger hun. Har du spørgsmål så kontakt Rebecca Rant på kursus@autismeforening.dk eller på telefon Nr. 2 Februar 2009 Landsforeningen Autisme Medlemsblad Nr. 2 Februar 2009 Landsforeningen Autisme Medlemsblad 7

5 Kommunen vil eksportere vores søn 18-årige Mikkel bor i Viborg Kommune, og hvis han skal have en uddannelsesplads, skal han køre 170 km hver dag eller flytte hjemmefra. Af Eva Isager, journalist Skal ens 18-årige søn med infantil autisme flytte 85 km væk hjemmefra, for at han kan få et uddannelsestilbud? Forældrene til Mikkel Pihl Mortensen siger klart nej, og dermed har familien fået et stort problem. Om få måneder slutter sønnen sit 11. skoleår på Krabbeshus Heldagsskole i Skive. Ifølge lov om uddannelse for unge med særlige behov skal Mikkels hjemkommune, Viborg, følge op med et tilbud om uddannelse. Men kommunen har ikke kunnet give et uddannelsestilbud hverken inden for kommunegrænsen eller i nabokommunen Skive, og situationen er efterhånden ubærlig for forældrene.»vi er blevet tilbudt nogle uddannelsespladser, men de ligger langt væk og vil kræve, at Mikkel flytter hjemmefra. Et af tilbudene er i Ulfborg-Vemb Kommune, et andet nord for Aalborg. Det bliver alt for hårdt for ham, hvis han skal køre 170 km eller mere om dagen. Så vi ved ikke, hvad vi skal gøre efter ferien. Han skal ikke flytte hjemmefra i utide, bare fordi han har autisme. Det har vi bestemt,«siger Mikkels mor, Liselotte Pihl Mortensen. Kommunen har alternativt tilbudt at ansætte en person, som kan være sammen med Mikkel i hjemmet, men det er en dårlig løsning for hans udvikling, mener Liselotte Pihl Mortensen:»Han skal være hjemme 24 timer i døgnet og vil gå i stå. Det bliver et stort arbejde at få ham tilbage på sporet.«som et andet alternativ spurgte kommunen, om Liselotte Pihl Mortensen kunne tage orlov fra sit job, men det kan hun ikke. Ingen undskyldning Fire andre unge med autisme i Viborg Kommune har heller ikke fået tilbud om ungdomsuddannelse af kommunen, når de til sommer forlader folkeskolen. Deres situation sættes i perspektiv af, at kredsforeningen i Viborg under Landsforeningen Autisme kvit og frit har tilbudt kommunen at oprette en ungdomsuddannelse til de mest støttekrævende unge med autisme. Kommunen skulle overtage driften.»kommunen ville starte deres egen uddannelse og sagde nej til vores. Men intet er sket. Loven om ungdomsuddannelser til vores unge trådte i kraft i Nu er der ingen undskyldning længere for, at Viborg mangler tilbud,«siger kredsformanden i Viborg, Peter K. Nielsen. Vi må kigge på situationen Landsforeningen Autismes blad har spurgt socialudvalgsformanden i Viborg Kommune, Åse Kubel Høgh (V), hvad hun vil gøre for at hjælpe de unge med autisme til et uddannelsestilbud, som ikke betyder, at de skal bruge lang tid på transport.»det er ikke holdbart, at de unge ikke får et tilbud, og vi må jo forsøge at strikke nogle tilbud sammen til dem. Vi er også i gang med at opruste UU-vejledernes (ungdommens Uddannelsesvejledning, red.) indsats over for de unge, så de får nogle målrettede tilbud. Vi er naturligvis interesseret i at overholde loven, men det er først nu, jeg bliver klar over problemet,«siger Åse Kubel Høgh.»Viborg og Skive samarbejder på uddannelsesområdet, men der er ventetid på tilbud i Skive, og derfor skal nogle unge til Ulfborg- Vemb. Men det er langt at køre, og vi må jo kigge på situationen igen, siger Åse Kubel Høgh.«Hvad vil kommunen konkret gøre for at skaffe tilbud om uddannelse til de unge i nærheden af deres hjem?»jeg ved ikke, hvor langt vi er. Prøv at tale med socialchef Jan Skovgaard,«siger socialudvalgsformanden. Ikke økonomiske barrierer Socialchef Jan Skovgaard, hvor langt er I?»For kort tid siden har vi fået at vide, at tingene er sandet til. Vi har måttet konstatere, at der er markant større tilgang end afgang af unge, og derfor står vi i den ulykkelige situation, at vi må henvise til tilbud langt væk. Der er ikke økonomiske barrierer hos os på det område, og hvis ikke vores tilbud er optimale, må vi skrue noget sammen i samarbejde med Skive. Jeg må have en ny fælles snak med Skive Kommune og autismeforeningen.«hvorfor sagde I nej til kredsforeningens tilbud om at oprette en ungdomsuddannelse kvit og frit?»nu er der jo aldrig noget, som er kvit og frit. Peter K. Nielsen havde, hvad jeg vil kalde, en tanke om at lave noget i fællesskab med os og Skive. Vi havde nogle gode, faglige snakke, som mundede ud i, at kommunerne ville prøve at fastholde et solidt fagligt indhold i tilbuddene og selv opbygge noget i Skive. Men hvis situationen tegner til at blive alvorlig og længerevarende, og kredsforeningen mener, der er behov for en ny snak, så vil jeg gerne være med til det,«siger socialchef Jan Skovgaard. Viborg Kommune er ved at undersøge, hvilke uddannelsestilbud der vil være relevante til de unge på venteliste, og Jan Skovgaard regner med, at et forslag kan forelægges forvaltningen inden sommerferien. Mikkels mor, Liselotte Pihl Mortensen, undrer sig over kommunens planlægning:»i fem år har vi forsøgt at få Mikkel skrevet op til Idavang (et specaltilbud i Skive, red.), men fik at vide, at det skulle vente, til han blev 17 et halvt år. De mente, han kunne blive bedre. Da han var 17 et halvt, fik vi den besked, at der ikke var plads. Og nu vil de så eksportere ham til f.eks. Vestjylland. Det er da ikke en seriøs måde at leve op til loven på.«efter at Landsforeningen Autismes blad havde interviewet Viborgs socialudvalgsformand og socialchef, blev Mikkels forældre kontaktet af kommunen, som nu arbejder på et tilbud på Idavang i Skive til Mikkel og de andre unge nævnt i artiklen. 8 Nr. 2 Februar 2009 Landsforeningen Autisme Medlemsblad Nr. 2 Februar 2009 Landsforeningen Autisme Medlemsblad 9

6 De særlige piger kursus om piger med Aspergers syndrom Internat for forældre Formål At give forældre til piger med Aspergers syndrom viden og redskaber til at forstå og tackle de udfordringer, de oplever ved at være forældre til piger med Aspergers syndrom. At give forældrene mulighed for at mødes og udveksle erfaringer. Indhold Kurset vil veksle mellem oplæg fra de kursusansvarlige eller andre oplægsholdere samt gruppearbejde og -diskussioner. I gruppearbejdet vil vi ud fra en kognitiv adfærdsterapeutisk tilgang bl.a. arbejde med analyse af forskellige situationer med henblik på at forstå og håndtere vanskeligheder, man møder i hverdagen. Vi vil belyse generelle temaer vedrørende Aspergers syndrom, men også diskutere aspekter, som særligt vedrører piger med Aspergers syndrom: Diagnose og symptombillede hos piger med Aspergers syndrom Grundlæggende psykologiske forstyrrelser Venskaber og social adfærd Målgruppe Forældre til piger med Aspergers syndrom (fra 10 år og opefter) Tidspunkt Torsdag den 12. marts kl til fredag den 13. marts 2009 kl Sted Vejlefjord Hotel og Konference Sanatorievej 26, Stouby Mark, 7140 Stouby Pris pr. deltager Kr ,-. Prisen dækker kursusmateriale, forplejning og overnatning Kursusansvarlig Mette Kyung, psykolog, CfA Antal deltagere Max. 40 personer Tilmelding Tilmelding kan ske via vores hjemmeside, Infantil autisme visualisering i hjemmet Internat for forældre Formål At give forældre til piger med Aspergers syndrom viden og redskaber til at forstå og tackle de udfordringer, de oplever ved at være forældre til piger med Aspergers syndrom. At give forældrene mulighed for at mødes og udveksle erfaringer. Indhold Gennem eksempler fra oplægsholderne og gensidig erfaringsudveksling ønsker vi at inspirere forældrene til at udvikle brugen af de visuelle støttesystemer og andre værktøjer. Der vil på kurset være nogle oplæg i plenum, men også en stor vægt på gruppearbejde, hvor forældrene får mulighed for at afprøve nogle af disse redskaber og tilpasse eksempler til deres eget barns niveau. Derudover vil der blive lejlighed til at få støtte til praktiske øvelser ved computer med Boardmaker. Forældrenes aktive deltagelse er således en forudsætning på dette kursus. Målgruppe Forældre til børn og unge med infantil autisme, atypisk autisme eller beslægtet forstyrrelse. Det forventes, at deltagerne i forvejen har visse erfaringer med visuelle støttesystemer, f.eks. brug af dagskema. Tidspunkt Torsdag den 12. marts kl til fredag den 13. marts 2009 kl Sted Kursuscenter Røsnæs Klintedalsvej 60, 4400 Kalundborg Pris pr. deltager Kr ,-. Prisen dækker kursusmateriale, forplejning og overnatning Kursusansvarlig Vibe Neidhardt, talepædagog, CfA Antal deltagere Max. 30 personer Tilmelding Tilmelding kan ske via vores hjemmeside, Visualisering af tid Cognita Klokken er en vandret tidstavle, der gør det nemt at overskue dagens gøremål, og visualisere tiden. Tavlen monteres på væggen. Klokken består af en række lysprikker, der viser hvor langt på dagen man er kommet. Du kan vælge interval for hvornår prikken skal skifte på henholdsvis 5, 10 eller 20 minutter. Placer kort/symboler med dagens aktiviteter ud for de tidspunkter, de skal afvikles. På displayet vises klokken digitalt. Denne funktion kan slåes fra, hvis det ønskes. Der er to forskellige alarmsignaler, et rødt med et kort pling og et grønt med to kort pling. Såfremt både den røde og den grønne alarm er sat samtidigt vil alarmen lyde med et kort og derefter to kort pling med en pause imellem. Der kan indstilles ligeså mange alarmer, der måtte være brug for. Lyset bliver ved med at lyse indtil der trykkes (kvitteres) på lampen. Der medfølger små brikker med symboler af en række dagligdagsting samt blanke kort, så man selv kan lave sine egne. Cognita vejer 3,8 kg og kobles til 220 V. Tavlen er 160 cm lang og er mørkebrun. Personer med f.eks. Autisme, demens, udviklingshæmmede m.fl. kan have glæde af Cognita. Tlf pkn@autismeforlaget.dk 10 Nr. 2 Februar 2009 Landsforeningen Autisme Medlemsblad Nr. 2 Februar 2009 Landsforeningen Autisme Medlemsblad 11

7 AspIT AspIT Danmark er etableret Så er AspIT klar til mange flere fokuserede talenter nu findes AspIT i fem byer Torsdag den 13. november var en ganske særlig dag for AspIT. Det var nemlig dagen, hvor de nu fem AspIT skoler underskrev samarbejdsaftalen, som har været grundigt forberedt gennem længere tid. Datoen vil fremover markere etableringen af AspIT som det landsdækkende tilbud til unge med Aspergers Syndrom. Det er kun 4 år siden, at en gruppe ildsjæle i Vejle tog initiativet til verdens første IT uddannelse for unge med Aspergers Syndrom. Og det skulle hurtigt vise sig, at uddannelsesmodellen med undertitlen Fokuseret Talent var lige dét, de unge havde ventet på. Undervisningen på AspIT er tilrettelagt på elevernes præmisser. Trygge, stabile og rolige omgivelser. Få elever i hver klasse, og fokus på det, eleverne kan. Samtidig har vi oplevet en betydelig interesse fra virksomheder, som hurtigt fik øjnene op for, at AspIT kan tilbyde kandidater, der kan noget, som andre unge har svært ved. Derfor er det en rigtig god nyhed, at initiativet fra Vejle, nu er blevet til et landsdækkende tilbud til endnu flere Aspi ere og virksomheder, fortæller projektchef Ole Bay Jensen fra AspIT i Vejle, som i dag er en del af Vejle Handelsskole. De fem nye AspIT lokaliteter er alle placeret i forbindelse med erhvervsskoler. Foruden i Vejle, findes AspIT nu i København, Odense, Skive og Århus. Og de nye AspIT skoler melder allerede nu om stor interesse fra både elever og kommunernes sagsbehandlere. I København betød alene rygtet om, at AspIT var på vej til hovedstadsområdet stor tilslutning til det første informationsmøde. Vi må sige, at interessen har været overvældende. Faktisk kom der over 40 interesserede til vores første infomøde. Og siden er vi nærmest blevet ringet ned af elever, forældre, sagsbehandlere og UU vejledere i regionen. Nu handler det som om, at få optaget dem, som vi mener, får mest ud af AspIT, og det finder vi ud af ved afklaringsforløbet på seks uger, som vi indleder i januar næste år, siger uddannelseschef Per Buron fra TEC i København, der også kan fortælle, at AspIT får til huse i Ballerup. Vi har valgt at indlede samarbejde med Hans Knudsen Instituttet, som har erfaring og værdifuld viden om netop Aspergers syndrom. Og de vil også hjælpe os med de kommende visitationssamtaler i uge 49/50. Med hensyn til praktikpladser er vi godt rustet. Vi har mellem 450 og 500 praktikaftaler med virksomheder i regionen, og blandt dem, vil vi finde de virksomheder, der matcher vores ønsker til de unge Aspi ere, fortæller Per Buron. Perspektivet rummer også planer for at undersøge, hvorvidt Aspi erne passer til andre fag end IT, feks logistik. I det hele taget får vi fremover opbygget en viden om denne målgruppe, som åbner en masse muligheder. Og så gør det jo heller ikke noget, at vi med AspIT bliver kendt for noget andet og mere end de mere strømlinede erhvervsuddannelser, siger inspektør Alex Brun fra TEC, der også skal i gang med at finde undervisere til AspIT på TEC. I Skive er man allerede i fuldt gang. Og responsen fra eleverne er helt i top. Jane Jensen er leder af afdelingen, der har fået AspIT med på programmet, og Jane kan fortælle at de unge Aspi ere strutter af motivation. Vi har fået en rigtig god start. Interessen fra områdets UU vejledere og sagsbehandlere i kommunerne er meget stor, og derfor afholder vi informationsmøder hver anden onsdag i gennem hele skoleåret. Og her er alle interesserede i øvrigt velkommen. Her kan man blandt andet se vores særligt indrettede lokaler til eleverne. Med skriveborde, mødegrupper og sofaer samt særlige lyd- og lysforhold, fortæller Jane Jensen, der har samarbejdet med AspIT i Vejle omkring indretningen af de nye undervisningslokaler. Faktisk har det vist sig, at de unge Aspi ere, er mere sociale end vi først havde regnet med når de kun er sammen med hinanden. Derfor har vi arrangeret fredagsbar, bowlingaftener mm. Og særligt for AspIT i Skive er også vores forberedelse af eleverne til praktikophold ved hjælp af SIMU, som er en slags simuleret, virtuelt virksomhedsophold, fortæller Jane Jensen, som også kan fortælle, at næste AspIT-hold allerede er klar i Skive. I Odense og Århus får de unge Aspi ere også muligheden for at dyrke deres fokuserede talent med AspIT. I Århus er der visioner om, at udvide skemaet omkring IT med fag som feks CAD-tegning, når undervisningen er kommet i gang i de nye lokaler på Halmstadgade i Skejby. I Vejle er der også nye planer for fremtiden. Her overvejer man at supplere AspIT med andre tilbud til unge med Aspergers Syndrom. Det kunne være indenfor sprog, hvor feks oversættelse af tekster ligger godt til Aspi erne, men også processtyring og bogholderi kunne komme på tale. At AspIT er blevet landsdækkende er en rigtig god nyhed. Nu er vi flere omkring bordet, når der skal laves idéer og udvikling, og med vores netop underskrevne partnerskabsaftale er der lagt op til masser af videndeling til gavn for både elever og virksomheder, mener direktør Morten Weiss Pedersen fra Vejle Handelsskole. Ja, og man kan også godt sige, at vi fra i dag går fra udvikling til drift af AspIT modellen. Og det bliver med det nye landsdækkende koncept, lettere at få dialog med flere UUvejledere og sagsbehandlere. Og mon ikke, at vi på sigt bliver en ordinær uddannelse med statsstøtte det er i hvert fald klart vores mål, siger uddannelseschef Bruno Lindskjold fra Vejle Handelsskole, som fra 1. januar i øvrigt bliver en del af Erhvervsakademiet Lillebælt. 12 Nr. 2 Februar 2009 Landsforeningen Autisme Medlemsblad Nr. 2 Februar 2009 Landsforeningen Autisme Medlemsblad 13

8 Kredsforeningen Frederiksborg Hvordan takler man hverdagen, når der er et barn med autisme i huset? OBS! Ændring af mødedato pga. sygdom Torsdag den 26. marts 2009, kl OBS:! Mødested annonceres på Mor og datter holder foredrag om hvordan man takler hverdagen, når der er et barn med autisme i huset.»hvordan jeg endeligt langt om længe fik opdraget min mor«af Sofie Koborg Brøsen, som er 15 år, har Aspergers syndrom og skrev som 11-årig bogen»kan I forstå mig?«. Se Tilmelding er nødvendig senest mandag 23/2-09 på sekretær@autisme-frborg.dk og For yderligere oplysninger Sønderjylland: Asperger Støttecenter i Aabenraa Jeg vil gerne i kontakt med andre forældre til unge/voksne med Aspergers Syndrom, som har brug for støtte til at leve et selvstændigt voksenliv i Aabenraa. I Padborg findes Asperger Støttecenteret»Fristedet«(læs om det på ), det er mit håb at der vil blive etableret en satelit i Aabenraa. Det første skridt på vejen er at finde ud af, hvor mange der har behov for denne støtte. Derfor kontakt mig på annemaries@mail.dk eller ring efter kl Nr. 2 Februar 2009 Landsforeningen Autisme Medlemsblad Nr. 2 Februar 2009 Landsforeningen Autisme Medlemsblad 15

9 Kredsforeningen Viborg Landsforeningen Autisme Kredsforening Viborg arranger i samarbejde med Krabbeshus Heldagsskole kursus i: Boardmaker V6 Hjælpemiddel til visuel struktur og PECS Kredsforeningen Viborg & BenX Kredsforening Viborg har valgt at markere FNs internationale autismedag, ved i samarbejde med Cinema3 i Skive, at vise en særforestilling af den prisbelønnede belgiske film BenX. Forestillingen bliver den eneste forestilling i Skive og formentlig i hele kredsforeningens område. Filmen handler om en ung mand med Aspergersyndrom, som flygter ind i computorspillets verden, hvor han klarer sig rigtig godt på internettet men i virkelighedens verden er hverdagen præget af mobberier i en verden, som han ikke helt forstår. Filmen har en overraskende slutning, som ikke skal røbes her, men til gengæld kan det godt røbes at den unge belgiske skuespiller, der spiller BenX leverer intet mindre end en pragtpræstation, ligesom BenXs mor i virkelighedens verden selv har en søn med ASF. Så her er virkelig en film, som man bare MÅ se. Billetprisen er 50,- kr. for medlemmer og 75,- kr. for ikke medlemmer. Biletterne sælges efter først til mølle princippet, så det er med at være hurtig. Billetterne bestilles på peter@pedersdal.dk Læs mere om BenX og se trailer på Boardmaker er et computerprogram som gør fremstilling af visuel struktur og piktogrammer til for eksempel PECS legende let. Kurset er en introduktion til brugen af programmet. Det vil bestå af en indføring i hvordan systemet virker. Der ud over vil der være mange både små og større praksisopgaver som dagsskema, arbejdssystem og visuelle forlæg til løsning af konkrete opgaver. I Boardmaker kan du selv bestemme størrelsen på dine piktogrammer. Du kan bruge de medfølgende stregtegninger i enten sort/hvid eller farve, eller du kan indsætte billeder fra både eget digitalt kamera eller fra Internettet. Piktogrammerne kan tilpasses så de bliver målrettet til den enkelte. Målgruppe: Forældre,professionelle, eller pårørende hvor BoardMaker bruges i hjemmet. Kursusleder: Martin Breum Mikkelsen Datoer for afvikling: Tirsdag den kl mandag den kl Tidsramme: 2 x 2 timer Placering: Krabbeshus Heldagsskole, strandvejen 11, 7800 Skive Deltagerantal: 10 Bindende tilmelding: peter@pedersdal.dk senest 25. marts. Pris pr. kursus 975,- kr. Kursus tid i alt 4 timer Generalforsamling Kreds Viborg afholder generalforsamling samt foredrag den 10. marts kl på Uddannelsescenter Hilltop i Skive. Foredraget er med Charlotte Sehested, som er leder på botilbuddet Lovnsbjergvang. 16 Nr. 2 Februar 2009 Landsforeningen Autisme Medlemsblad Nr. 2 Februar 2009 Landsforeningen Autisme Medlemsblad 17

10 Hovedbestyrelsen, Kredsforeninger og udvalg Indmeldelse i foreningen! Hovedbestyrelsen Morten Carlsson... Tlf Næstformænd: Winnie Skjødt... Tlf Lars Grønlund... Tlf Medlemmer: Aage Sinkbæk... Tlf Allan Jensen... Tlf Anja Clausen... Tlf Bernd Weibeck... Tlf Peter K. Nielsen... Tlf Rebecca Rant... Tlf Søren Dalgaard... Tlf Tine Heerup... Tlf Kredsforeningen Bornholm Max Kjær... Tlf Susanne Sonne... Tlf Kredsforeningen Frederiksborg Allan Jensen... Tlf Charlotte Sloth Jensen. Tlf Kredsforeningen København/ Frederiksberg Rebecca Rant... Tlf Tine Heerup... Tlf Kredsforeningen MidtVest Søren Dalgaard... Tlf Kredsforeningen Nordjylland Jørn Poulsen... Tlf Bente Jessen... Tlf Kredsforeningen Ribe Kontaktperson: Hanne Schroll Kristensen... Tlf Kredsforeningen Roskilde Uffe Mohrsen... Tlf Kirsten Christensen... Tlf Kredsforeningen Vejle Inge Frisgaard... Tlf Kredsforeningen Vestsjælland Thomas Fabricius... Tlf Tina Larsen... Tlf Kredsforeningen Viborg Peter K. Nielsen... Tlf Birgit Flæng Jørgensen Tlf Kredsforeningen Århus Marianne Banner... Tlf Børne Elsebeth Pii Svane... Tlf Voksen Jane Hellkvist... Tlf Aspergerforeningen Kontaktperson: Aage Sinkbæk... Tlf Som medlemmer kan optages forældre og pårørende til børn, unge og voksne med Autisme Spektrum Forstyrrelse (ASF) og andre interesserede, herunder firmaer, skoler, bo- og aktivitetssteder og foreninger, der ønsker at støtte foreningens formål. Medlemskontingentet fastsættes på Landsforeningen Autismes repræsentantskabsmøde. Medlemsskabet er personligt, og man er velkommen til at melde flere familiemedlemmer ind. Kontingentet til Landsforeningen Autisme andrager kr. 240,- pr. år heraf går de kr. 120,- til den lokale kredsforening. Indmeldelse kan også foretages via foreningens hjemmeside: Børn og Unge medlemskab Der er nu mulighed for at børn og unge (til og med 17 år) kan få deres eget medlemskab af Lands fore ningen Autisme. Derved er de også selv med til at støtte foreningens arbejde til gavn for dem selv eller deres søskende. Det koster 50 kr. om året. Ja, jeg vil gerne være medlem af Landsforeningen Autisme: Navn: Adresse: Postnr. og by: Telefon: Kommune: Mobil: EAN-nummer: Jeg ønsker et Børne og Unge medlemskab til kr. 50,- pr. år Jeg er år Kredsforeningen Fyn Else Worm Jørgensen... Tlf Kredsforeningen Færøerne Landsfelagið fyri fólk við autismu...tlf Maiken Skardenni...Tlf Kredsforeningen Storkøbenhavn Kontaktperson: Torben Riis-Nielsen... Tlf Kredsforeningen Storstrøm Alice Seldal... Tlf NLD-gruppen Kontaktpersoner: Katrine Hald Kjeldsen... Tlf Karen Prætorius... Tlf (AS-repr. = Aspergerrepræsentant i kredsforeningen) Jeg er forælder til: Jeg er søskende til: Jeg er pårørende til: Navn: Fødselsår: Jeg har selv diagnosen Diagnose: Jeg er fagperson Andet Kredsforeningen Grønland Ando Møller...Tlf Kredsforeningen Sønderjylland Hanne S. Christensen... Tlf Kommentarer: Blanketten sendes til: Landsforeningen Autisme, Att. Sekretariatet, Herlev Hovedgade 199, 2730 Herlev Hvis du ikke ønsker at klippe i bladet, kan du tage en fotokopi! 18 Nr. 2 Februar 2009 Landsforeningen Autisme Medlemsblad Nr. 2 Februar 2009 Landsforeningen Autisme Medlemsblad 19

11 Magasinpost ID-nummer B Portoservice Postboks Pandrup...Bagsidetanker Guldfoden på babyhovedet Aage Sinkbæk Jeanette Ringkøbing Louise Jensen Janeth Koblauch Birgitte Bjørn Denne måneds bagside-skribent er Jeanette Ringkøbing38 år, mor til Markus på 7, der har diagnosen infantil autisme. Journalist på Politiken og gift med kollegaen Michael Rothenborg. Ronaldo kunne ikke have gjort det meget bedre. Sønnikes venstre ben var let bøjet, mens det højre svajede i en kontrolleret bue fra gulvet og op i ret vinkel. En sand fuldtræffer. Problemet var bare, at Markus guldfod ikke gik efter bolden, men hovedet på vores brunchgæsters seks måneder gamle baby. Ingen skade sket. Den lille gut, der havde givet et højt hyl fra sig på det forkerte tidspunkt, fik kun et lille puf, der i slowmotion fik ham til at vælte bagover i den bløde sækkestol, som hans mor lige havde stablet ham op i. Alligevel var oplevelsen nok til, at blåbærpandekagerne klistrede i ganen som knap så velsignede oblater på både os selv og vores gæster den formiddag. Og nok til, at vores spirende overvejelser om at få et tredje barn blev udskudt på ubestemt tid. Inderst inde vidste vi jo ellers godt, at vores dejlige Markus, der dengang var fem år gammel, ikke kunne drømme om at ville gøre nogen ondt med vilje. Tværtimod havde han (igen) gjort eksperternes rigide og alvorstunge vurderinger til skamme, da han to år tidligere var blevet storebror. Første gang han mødte Noah på barselsgangen, lyste han op i et smil og aede ham. Og ikke et øje var tørt, da han i de efterfølgende måneder gav Noah sut og tog hans hånd, når den lille for 120. gang skreg i raseri over at køre i bil. Formaninger og advarsler havde der ellers været nok af.»autister kan jo ikke lide babyer«, mindede bekendte os om.»i må aldrig lade de to være alene i samme værelse«, fortalte eksperterne os. Uden tvivl rigtige råd i nogle familier, men nu er børn med autisme jo som bekendt ikke en særlig dyrerace, hvis adfærd man kan tjekke i et opslagsværk. Og hos os er det altså gået fint. Markus driller sin lillebror, lillebror driller igen. Pudekamp i soveværelset og kildeture i sofaen. Nu er tredje bror så kommet til. Og Linus får kærlige klap og sut af begge sine storebrødre. Nåh ja, og så et klask i kraniet med en plastikskovl af vores brunchvenners helt normale og diagnosefri søn. 20 Nr. 2 Februar 2009 Landsforeningen Autisme Medlemsblad