Vurdering af virkningerne på miljøet (VVM) for udvidelse af kvæg- og kyllingeproduktion på Sundsørevej 32 i Sundsøre kommune.

Transkript

1 Vurdering af virkningerne på miljøet (VVM) for udvidelse af kvæg- og kyllingeproduktion på Sundsørevej 32 i Sundsøre kommune. Bilag til: Tillæg nr. 39 til Regionplan Maj 2006

2 2 Indholdsfortegnelse 1 INDLEDNING 3 2 BESKRIVELSE AF PRODUKTIONEN FØR UDVIDELSE 4 3 BESKRIVELSE AF PROJEKTET I ANSØGNINGEN 6 4 VURDERING AF PÅVIRKNING I FORHOLD TIL NABOER OG NÆROMGIVELSER 11 5 VURDERING AF KVÆLSTOF- OG FOSFORUDLEDNING TIL OMGIVELSERNE 15 6 PÅVIRKNING AF LANDBRUGSSTRUKTUREN 22 7 AFVÆRGEFORANSTALTNINGER 22 8 ALTERNATIVER 23 9 MANGLER OG USIKKERHEDER I VURDERINGSGRUNDLAGET BILAG 1-5 SUNDSØRE KOMMUNES FORSLAG TIL MILJØGODKENDELSE

3 3 VVM-redegørelse 1 Indledning Landbrugsejendommen Sundsørevej 32, 7870 Roslev ligger i Østsalling nær Limfjorden (Hvalpsund) - ca. 400 m nordvest for Sundsøre. Ejendommen ejes af Karsten Høgh. På ejendommen er der 100 malkekøer med opdræt samt en årlig produktion af slagtekyllinger. Det svarer til 156 dyreenheder (DE) kvæg og 72 DE kyllinger, i alt 228 DE. Karsten Høgh ønsker at udvide kvægholdet på ejendommen til 180 årskøer med opdræt. Efter den planlagte udvidelse vil der være 280 DE kvæg og uændret 72 DE slagtekyllinger på ejendommen, i alt 352 DE. Da det drejer sig om en udvidelse til mere end 250 dyreenheder blandet husdyrhold på Sundsørevej 32, kan det umiddelbart fastslås, at der er VVM-pligt. Idefaseoplægget blev offentliggjort via annonce i Annoncebladet Salling og Fur d. 21. januar 2004 med en frist til den 18. februar for at fremsætte forslag, ideer eller bemærkninger. Amtet modtog tre indlæg til idefasen. Et indlæg fra naboerne Aase og Jens K. Dalgaard, Kildskovvej 1 indeholder følgende hovedpunkter: Frygt for kraftig påvirkning af grundvandet, der forsyner Thise Vandværk Frygt for kvælstoftab til Limfjorden fra skrånende arealer, som gødskes Frygt for forurening af store dele af Limfjorden, hvis der sker uheld med gyllebeholdere Frygt for lugt- og støjgener for omkringboende, herunder det nærliggende sommerhusområde. Det anføres, at de fastboende har lugt- og støjgener af den nuværende produktion. Opfordring til myndighederne om at afslå udvidelsen Ønske om at bevare Limfjordens unikke landlige og naturlige miljø Thisted Kommune og Jordbrugskommissionen for Viborg Amt meddeler, at de ikke har bemærkninger til udvidelsen. Kommissionen forudsætter dog, at landbrugslovens arealkrav er opfyldt, inden udvidelsen af dyreholdet foretages. Efter idefasen har Amtet modtaget et indlæg fra en række naboer, som på baggrund af Dalgaards indlæg gerne vil dementere, at der skulle være lugt- eller støjproblemer fra den nuværende produktion. Efter idefasen har Amtet udarbejdet en nærmere vurdering af den ansøgte produktion i form af denne VVM-redegørelse, og der er udarbejdet et forslag til Regionplantillæg for produktionen. VVM-redegørelsens hovedafsnit 2 og 3 er på vegne af ansøger udarbejdet af Landbo Limfjord, som også har udarbejdet udkast til nogle af de øvrige afsnit. Alle vurderinger i hovedafsnit 4-9 er Amtets vurderinger. VVM-redegørelsen indeholder en vurdering af produktionens virkning på miljøet og de nære omgivelser og danner baggrund for Forslag til Regionplantillæg. Forslaget indgår i den offentlige debat.

4 4 2. Beskrivelse af produktionen før udvidelse 2.1. Generelt om området regionplanens målsætninger anden regulering Ejendommen ligger i det nordøstlige Salling i et område, der i regionplanen er udpeget som primært jordbrugsområde. Fra ejendommen er der ca. 530 meter til nærmeste område, der er omfattet af en kommuneplanramme. Ca meter sydvest samt ca meter vest-sydvest for ejendommen ligger hhv. Sdr. Thise by og Thise by. Arealerne omkring ejendommen er forholdsvis flade. Øst for ejendommen er der en slugt med en højdeforskel til ejendommen på 4-5 meter i forhold til ejendommens bygninger. Slugten fortsætter nordøst for ejendommen ind i et 3-område med mose og overdrev (vedv. græs). De nærmeste beboelser ligger hhv. ca. 200 og 300 meter fra Sundsørevej 32. Disse ligger på landbrugsejendomme. Til nærmeste beboelse, som ikke ligger på en landbrugsejendom, er der ca. 425 meter. Ejendommen og de tilknyttede forpagtninger i Sundsøre afvander til Limfjorden. Tilsvarende gælder for arealerne i Grønning. Indvindingsområdet for Thise Vandværk ligger ca. 400 meter sydvest for ejendommen, og en del af ejendommens udbringningsarealer ligger i dette område. Området forventes udpeget som indsatsområde med hensyn til nitrat i et tillæg til Regionplanen for 2005, og for området skal der ske en yderligere nedsættelse af udvaskningen af nitrat. Hidtil har der været en 300 m beskyttelseszone omkring vandværkets boringer med beskyttelseskrav på samme måde som i områder med særlige drikkevandsinteresser. For at begrænse nitratudvaskningen er der tidligere lavet aftale om dyrkning af kontinuerlig hvede samt korn med efterafgrøde inden for beskyttelseszonerne. Området i strandbeskyttelseszonen langs kysten ud mod Hvalpsund syd, øst og nord for ejendommen samt området nordvest for ejendommen med mose og overdrevarealer er udpeget som særligt beskyttelsesområde. En del af bedriftens arealer grænser op til 3 arealer, mose, overdrev og strandenge. En lille del af de kystnære arealer til ejendommen er registrerede som 3 strandeng og 3 overdrev, ligesom en mindre del ligger inden for udpegningen af særlige beskyttelsesområder. I tilknytning til udspredningsarealerne i Grønning er der et vandløb, Hulebro Grøft, som er udpeget som 3-vandløb. Området omkring denne er samtidig udpeget som særlig beskyttelsesområde. Der er også i tilknytning til udspredningsarealerne i Bajlum vandløb, der er udpeget som 3-vandløb.

5 Bygninger På ejendommen er der en kyllingestald fra I 2001 blev der opført ny løsdriftsstald til malkekøer. Derudover er der tale om en ældre bygningsmasse, som løbende er renoveret. Udover bygninger anvendt til dyr er der løbende opført og renoveret nødvendige faciliteter som gyllebeholder, maskinhus m.m. Ensilage opbevares i nyopført plansilo umiddelbart nord for nuværende stald. Halm opbevares dels på anden ejet ejendom i Grønning, dels i lejet halmlade hos nabo Produktion, opbevaring og udbringning af husdyrgødning Den årlige produktion af husdyrgødning på Sundsørevej 32 udgør ca m 3 kvæggylle (inkl. vand), ca. 42 tons dybstrøelse fra kalve samt ca. 362 tons fjerkrægødning. Den samlede opbevaringskapacitet til flydende husdyrgødning på ejendommen udgøres af en 2500 m 3 gylletank samt ca. 650 m 3 kanaler og en 20 m 3 fortank. Der er således en opbevaringskapacitet før udvidelse på næsten 11 mdr., hvilket er tilstrækkeligt til at opfylde kravene til opbevaring af flydende husdyrgødning. Dybstrøelse opbevares i mødding eller i markstak. Foruden ejendommen Sundsørevej 32 ejes en anden ejendom, Åkjærsvej 23, Grønning, 7870 Roslev. På denne ejendom produceres årligt 1500 slagtesvin, svarende til 41,7 DE. Husdyrgødning fra disse udbringes på denne ejendoms arealer samt på ca. 5 ha af naboejendom forpagtet i Grønning (Gråstenvej 13). Bedriftens arealer til udspredning af husdyrgødning fremgår af tabel 1 og 2. Tabel 1. Oversigt over bedriftens dyrehold og areal før udvidelse. Harmoniarealet er det areal, der er til rådighed for udbringning af husdyrgødning (alle arealer postnr. 7870). Adresser Dyreenheder Samlet areal Harmoniareal DE (ha) (ha) Ejendomme: Sundsørevej kvæg + 72 kyllinger 42 svin Åkjærsvej 23 Forpagtninger: Sundsørevej 26 Sundsørevej 59 Sundsørevej 61 Sundsørevej 65 Bajlumvej 5, Bajlum Gråstenvej 13, Grønning Hvalpsundvej 11 Sundsøre Grundejerforening I alt S. 32: 227 Å. 23: 42 54,83 26,41 5,00 4,98 21,44 10,43 12,97 25,58 7,19 4,87 48,38 25,01 5,00 3,73 19,25 10,43 12,97 25,58 2,27 173,70 152,62

6 6 I det samlede areal indgår vedvarende græsarealer, som ikke anvendes til udbringning af husdyrgødning. Disse anvendes til afgræsning af kvier. Tabel 2. Oversigt over bedriftens aftaler om overførsel af husdyrgødning før udvidelse. Navn og adresse Ha Dyreenheder Jens Olesen, Hvalpsundvej 11, 7870 Roslev 15,7 22 I alt 15, Beskæftigelse Udover ejer og ægtefælle er der ansat løs medhjælp. 3. Beskrivelse af projektet 3.1. Ansøgningen Kvægproduktionen på Sundsørevej 32 ønskes udvidet. Efter udvidelsen vil produktionen på Sundsørevej 32 omfatte i alt 180 malkekøer med hundyropdræt svarende til 280 DE. Derudover vil der være en uændret produktion på 72 DE slagtekyllinger. Dette svarer i alt til en produktion på 352 DE Beskrivelse af det planlagte byggeri Samtidig med udvidelsen af dyreholdet planlægges den bestående kvægstald forlænget med ca. 50 meter mod syd, svarende til ca. 800 m 2. Der planlægges desuden etableret en ny gyllebeholder på 2000 m Produktion, opbevaring og udbringning af husdyrgødning Den årlige produktion af husdyrgødning på Sundsørevej 32 vil efter udvidelsen udgøre ca m 3 kvæggylle (inkl. vand), ca. 75 tons dybstrøelse fra kalve samt ca. 362 tons fjerkrægødning. Den samlede opbevaringskapacitet til flydende husdyrgødning på ejendommen udgøres af to gylletanke på hhv m 3 og 2000 m 3, gyllekanaler på ca m 3 samt to fortanke på hhv. 20 m 3 og 10 m 3. Der vil således være en opbevaringskapacitet efter udvidelse på ca. 11 mdr. En tilstrækkelig minimumskapacitetet er opgjort til 9,9 måneder. Dybstrøelse fra kyllinger og kalve opbevares på møddingsplads/plansilo i Grønning samt på møddingsplads på Sundsørevej 32. Der muges dybstrøelse ud fra kyllingestald 6 gange om året. Heraf køres 2 gange direkte ud på mark, mens der 3 gange køres med lastbil til Grønning (6 læs). Møget fra én udmugning opbevares på møddingsplads på Sundsørevej 32 sammen med kalvemøg. Herefter bringes med lastbil til Bajlum til udspredning. Gylle udbringes med traktortrukket gyllevogn. Der vil primært blive foretaget nedfældning af gylle samt udlægning af gylle med slæbeslanger. Der anvendes lastbil til transport af gylle/dybstrøelse til arealerne i Grønning og Bajlum, hvortil vejafstanden er henholdsvis ca. 10 og 15 km.

7 7 For de arealer, der ligger i indvindingsoplandet til Thise Vandværk (indsatsområde m.h.t. nitrat ifølge forslag om tillæg til Amtets regionplan), vil der inden år 2020 og inden år 2035 blive indgået aftale med Thise Vandværk, der indebærer, at henholdsvis halvdelen af arealet og det fulde areal i kraft af braklægning eller andre tiltag vil blive drevet på en måde, så udvaskningen til nydannet grundvand ikke overstiger 25 mg nitrat/liter, eller hvad kravet i den endelige vedtagelse bliver Arealforhold Efter udvidelsen er arealerne på anden ejet ejendom, Åkjærsvej 23, Grønning, til rådighed for husdyrgødning fra Sundsørevej 32, idet svineproduktionen her ophører. Samtidig ophører forpagtning af Gråstenvej 13, Grønning, og nye forpagtningsaftaler indgås. Det er planlagt, at ejendommene Sundsørevej 28 og 30 samt del af 59 bliver købt til Sundsørevej 32. Bedriftens arealer til udbringning af husdyrgødning fremgår af tabel 3 og 4. Tabel 3. Oversigt over bedriftens dyrehold og areal efter udvidelse. Harmoniarealet er det areal, der er til rådighed for udbringning af husdyrgødning (alle arealer postnr. 7870). Adresser Dyreenheder DE Samlet areal (ha) Harmoniareal (ha) Vedv. græs (ha) Ejendomme: Sundsørevej 32 (incl. Sundsørevej 28 og 30 samt del af 59) 280 kvæg + 72 kyllinger 95,17 85,28 3,56 Åkjærsvej 23, Grønning 26,41 25,01 Forpagtninger: Sundsørevej 26 5,00 5,00 Sundsørevej 59 3,26 2,01 1,25 Sundsørevej 61 21,44 19,25 2,19 Sundsørevej 65 10,43 10,43 Bajlumvej 5, Bajlum 12,97 12,97 Hvalpsundvej 11 32,59 27,67 4,92 Brønsagervej 2 15,59 15,59 Sundsøre Grundejerforening 4,87 I alt 352 DE 222,86 203,21 16,79 De vedvarende græsarealer indgår ikke i harmoniarealerne. På disse arealer afsættes der gødning fra ca. 58 græssende kvier. Disse udgør ved græsning i et halvt år ca. 8,6 DE, som fratrækkes i harmoniberegningen. De 3-registrerede overdrev- og mosearealer nordøst for

8 8 ejendommen vil forsat blive benyttet som vedvarende græsarealer uden tilførsel af gødning med undtagelse af det som kreaturerne efterlader. Der vil så vidt muligt ikke udtages arealer til brak på bedriften. For at opfylde udtagningspligten lejes der fjernbrak, eller der dyrkes non-food afgrøder. Hvis det viser sig nødvendigt at udtage arealer til brak, vil der blive indgået de nødvendige, ekstra gylleaftaler. Tabel 4. Oversigt over bedriftens aftaler om overførsel af husdyrgødning efter udvidelse. Navn og adresse Ha Dyreenheder I/S Åsted Skovgård, Gl. Åstedvej 50, 7870 Roslev 7,2 10,1 I alt 7,2 10,1 Beregning af landbrugslovens arealkrav fremgår af tabel 5. Tabel 5. Opfyldelse af landbrugslovens arealkrav for ejendommen før udvidelse (228 DE) og efter udvidelse (352 DE). Areal før Areal efter (ha) (ha) Arealkrav ifølge landbrugsloven 57,9 125,7 Ejet Sundsørevej 32 (min. 67 %) 48,4 85,3 Ejet Åkjærsvej 23, Grønning (fradrag for ejerkrav til svinehold 17,6 25,0 på denne før udvidelse = 7,4 ha) Tinglyst forpagtningsaftale, Hvalpsundvej 11 (min. 15,4 ha) 0 15,4 (27,7) Ejet areal i alt 66,0 125,7 Arealkravet i landbrugsloven kan opfyldes ved, at der som minimum ejes 84,2 ha på Sundsørevej 32. Dette er netop opfyldt ved tilkøb af ejendommene beliggende på Sundsørevej 28 og 30 samt del af 59 (se tabel 3). Herefter ejes 85,3 ha. Det resterende ejerkrav (125,7-85,3) = 40,4 ha kan opfyldes ved anden ejet ejendom eller tinglyste gylle- eller forpagtningsaftaler. Der ejes anden ejendom på Åkjærsvej 23, Grønning (25,0 ha). De resterende 15,4 ha opfyldes ved indgåelse af tinglyst forpagtningsaftale på Hvalpsundvej 11 (i alt forpagtes her 27,7 ha). I tabel 6 er vist ejendommens krav til udbringningsareal (harmoniareal). Tabel 6. Beregning af kravet til harmoniareal for bedriften før og efter udvidelse. Svineproduktionen på Åkjærsvej 23 (før udvidelse) indgår ikke i opgørelsen Før Efter 1. Samlet antal dyreenheder på bedriften 228 DE 351,9 DE 2. Fradrag i DE ved græsning på vedvarende græs, som ikke er 8,6 DE 8,6 DE harmoniarealer 3. Aftaler om overførsel af husdyrgødning 22 DE 10,1 DE

9 9 4. Husdyrgødning til udbringning på bedriften (1 minus (2+3)) 197,4 DE 333,2 DE 5. Max. antal DE pr. ha, jf. Husdyrgødningsbekendtgørelsen Kvæg: 1,7 DE/ha; kyllinger: 1,4 DE/ha 6. Krav til harmoniareal efter korrektion for overførselsaftaler 122,6 ha 203,2 ha Da der før udvidelse er 122,8 ha og efter udvidelse er 203,2 ha ejet og forpagtet areal til rådighed til udbringning af husdyrgødning (efter fradrag for 29,8 ha til udbringning af svinegødning på Åkjærsvej 23 og Gråstenvej 13 før udvidelse), er kravet til harmoniareal opfyldt Beskæftigelse Efter udvidelse vil der foruden ægtefælle samt løs medhjælp være beskæftigelse til én fast medarbejder. 3.6.Transport og transportveje Antallet af transporter fremgår af nedenstående tabel 7. Tabel 7. Det årlige antal transporter til og fra ejendommen ad offentlig vej, opgjort før og efter udvidelse. Antal før udvidelse Antal efter udvidelse Lastbil Traktor Lastbil Traktor Kvæg Slagtedyr Småkalve Døde dyr Kvier på græs Kyllinger 6 8 Levering Slagtedyr Døde dyr Mælk Foder Husdyrgødning Gylle Dybstrøelse 6 8 Handelsgødning Fyringsolie/brændstof Andet Transport i alt

10 10 Ud over de i tabellen nævnte transporter vil der forekomme sæsonbetonede transporter i form af høst af græs, helsæd og korn samt alm. markarbejde. Da alle transporter i videst muligt omfang gennemføres indenfor normal arbejdstid, vil der som regel ikke opstå gener fra transport Naboafstande Der er målt følgende naboafstande fra Sundsørevej 32: Kildskovvej meter NØ Sundsørevej meter SØ Sundsørevej meter Ø (landbrugsejendom) Sundsørevej meter S (landbrugsejendom) Thise Kirkevej meter V Thise Kirkevej meter V Nærmeste samlede bebyggelse 642 meter NØ 3.8.Forbrug Opgørelsen af forbrug af vand og energi fremgår af nedenstående tabel 8. Tabel 8. Ejendommens årlige forbrug af vand og energi før og efter udvidelse Vand: Husholdning Drikkevand og vaskevand Energi: El Fyringsolie / brændstof Mængde før udvidelse 250 m m m m kwh 109 tons Mængde efter udvidelse kwh 115 tons 3.9. Anvendelse af renere teknologi Kostalden og den nye tilbygning til denne er indrettet med naturlig ventilation, og der anvendes derfor ikke ressourcer til ventilering af stalden. I sengebåsene ligger køerne på gummimåtter, hvilket formindsker problemer med bensygdomme. Dette nedsætter forbruget af medicin. Ved brug af gummimåtter reduceres også ammoniakfordampningen i forhold til et tilsvarende leje af dybstrøelse. Dosering af rengøringsmidler i malkestald sker automatisk med mindst muligt forbrug. Der anvendes derudover reduceret vask, idet der ikke anvendes fuldt program ved hver vask. Der foretages automatisk skrabning af spalterne i kvægstalden 8 gange i døgnet. Herved fjernes gødningsrester fra spalterne, hvilket er medvirkende til at reducere lugtgener og ammoniakfordampning.

11 11 I kyllingstalden er der hastighedsstyret ventilation, som afpasser ventilationshastigheden efter kyllingernes alder. Dette reducerer elforbruget. Endvidere er lyset slukket et antal timer i døgnet i kyllingestalden, hvilket også reducerer el-forbruget. På ejendommen anvendes i en vis udstrækning lav-energi pærer og lysstofrør. Ejendommens opvarmning i både stalde og stuehus sker med stoker-fyr. Dette mindsker forbruget af fossilt brændstof, og dermed nedsættes CO 2 -udledningen. Alle tekniske installationer udskiftes i den takt, det er nødvendigt. Udskiftningen vil ske under hensyntagen til anvendelse af teknologiske forbedringer, som nedsætter energiforbruget. Udbringning af gylle foretages ved nedfældning direkte i jorden på græs og til forårssåede afgrøder. Gyllen udbringes med slanger i voksende afgrøder. Den anvendte teknik til udbringning af gylle nedsætter i stor udstrækning både lugt og ammoniak-fordampning. Dybstrøelse fra kyllinger og småkalve udbringes direkte på mark og nedpløjes straks, eller dybstrøelsen lægges i mødding med lovpligtig overdækning til begrænsning af lugt og ammonikfordampning Affald m.v. Husholdning er tilmeldt dagrenovation. Dette bortskaffes i henhold til kommunens affaldsregulativ. Plastic og andet småaffald fra produktionen afleveres på kommunal modtageplads i henhold til regulativ. Døde kreaturer afhentes hurtigst muligt til destruktion. Det samme gælder for døde kyllinger, som opbevares i plastcontainere. Spildolie opbevares i 200 ltr. tromler. Pesticidrester opbevares i de oprindelige beholdere i aflåst kemikalierum. Medicinrester bortskaffes via dyrlægen Spildevand m.v. Rengørings- og vaskevand fra malkestald og kyllingestald ledes til gyllebeholder. Spildevandet fra husholdning ledes via septiktank til grøft/overfladeafstrømning. Overfladevand fra gårdsplads samt tagvand bortledes ved overfladeafstrømning. Vask af maskiner foregår på befæstet areal eller på grusbund. Rengøring af motordele foregår i maskinhus på betongulv (uden afløbsmulighed). Påfyldning af vand og kemikalier ved marksprøjtning sker fra indendørs vandreservoir, så der ikke er risiko for tilbageløb. Rengøringsvand fra marksprøjte udbringes på mark med medbragt rentvandstank.

12 12 4. Vurdering af påvirkning i forhold til naboer og næromgivelser 4.1.Landskab Sundsørevej 32 ligger i et område, der i regionplanen er udpeget som primært jordbrugsområde. Der er ikke tæt på ejendommen naturområder, som påkalder sig speciel landskabelig beskyttelsesinteresse. Ejendommen ligger i et forholdsvis fladt område. Der er øst for ejendommen en slugt med en højdeforskel til ejendommens bygninger på 4-5 meter. Umiddelbart syd og øst for ejendommen er der læhegn, som bevirker at ejendommens bygninger ikke har en dominerende synlighed i landskabet. Landbo Limfjord anfører, at forlængelsen af kvægstalden samt anlæg af ny gylletank ikke forventes at få nogen landskabelig effekt, idet dette sker i tilknytning til den eksisterende bygningsmasse. Det er Amtets vurdering, at byggeriet ikke vil indebære nogen øget påvirkning af landskabet, navnlig fordi gården er omgivet af beplantning på alle sider. Det anbefales dog, at der på østsiden af bygningerne etableres nyt beplantningsbælte langs den nye gyllebeholder. Det er på den baggrund Amtsrådets opfattelse, at den ansøgte udvidelse kan gennemføres i overensstemmelse med retningslinie 19 i Regionplan 2005 om landskabet mellem byerne. 4.2.Transport og transportveje Det anslås, at antallet af lastbiltransporter til og fra Sundsørevej 32 stiger med ca. 25 stk. pr. år (tabel 7). Dette svarer til en stigning på 5 pct. Når stigningen ikke er større, skyldes det, at antallet af lastbiltransporter allerede før udvidelse er ret højt, idet der afhentes mælk hver dag. Af tabel 7 fremgår ligeledes, at antallet af traktortransporter øges med ca. 47 stk. pr. år. Forøgelsen skyldes især en øget transport af gylle, hvilket dog primært sker over korte afstande ad mindre trafikerede landeveje. I øvrigt vil disse transporter primært foregå indenfor kortere tidsrum i forårsmånederne og forsommeren. Landbo Limfjord vurderer, at stigningen i transportbehovet til og fra ejendommen som følge af udvidelsen ikke vil være til gene for omgivelserne. I udkast til miljøgodkendelse stilles som vilkår, at transport (bortset fra transport af kyllinger) skal foregå indenfor normal arbejdstid fra 7. 18). Sæsonbetonet arbejde kan dog forekomme udenfor disse tidspunkter, men skal søges begrænset. På baggrund af ovenstående er det Amtsrådets vurdering, at den udvidede produktion vil kunne ske uden uacceptable gener for de omkringboende som følge af transport. 4.3.Forbrug og affald Opgørelse af vand- og energiforbrug fremgår af tabel 8. Det fremgår, at der især vil være en stigning i forbrug af drikkevand til kvægholdet. Der sker en mindre stigning i energiforbruget. I forbindelse med udvidelsen forventes ingen særlig stigning i affaldsmængder. Stigningen begrænser sig til dækningsplast fra ensilage samt en lille stigning i antallet af døde dyr. I

13 13 forbindelse med et større areal efter udvidelsen vil der også være en ganske lille stigning i mængden af spildolie. Landbo Limfjord vurderer på baggrund af ovenstående, at udvidelsen af besætningen for så vidt angår forbrug og affald kan ske uden særlige miljøpåvirkninger. I udkast til miljøgodkendelse vurderes, at den nuværende håndtering af affald er tilfredsstillende. Virksomheden skal til hver tid overholde Sundsøre Kommunes regulativ for erhvervsaffald. Landbrugsplast og farligt affald er reguleret af affaldsregulativ. Opbevaring af animalsk affald er acceptabel. De hygiejniske forhold ved opbevaringen er reguleret efter anden lovgivning. På baggrund af ovenstående er det Amtets vurdering, at udvidelsen af produktionen vil ske på forsvarligt grundlag mht. at udnytte mulighederne for løbende at minimere resurseforbrug og affaldsmængde. 4.4.Lugt De primære lugtkilder, der findes på ejendommen, er stalde, mødding og gyllebeholdere samt lugt i forbindelse med ensilageopbevaring. Som målestok for lugtemissionen kan anvendes lugtenheder pr. sekund (LE/s). Emissionen bestemmes på grundlag af dyreart og staldkapacitet (dyreantal og vægt i stalde). Ved anvendelse af beregningsmodellen i Vejledende retningslinier for vurdering af lugt og begrænsning af gener fra stalde udgivet af FMK, er konsekvensafstanden for lugt fra stalden både før og efter udvidelsen beregnet i tabel 9 og 10 Tabel 9. Lugtbidrag før udvidelse: Dyreart Stk. Max. vægt Samlet Max. lugtemission fra stald LE/s på stald kg vægt, tons LE/s pr kg dyrevægt Årskøer , Årsopdræt , Kvier på græs , Kyllinger , Samlet staldlugtbidrag på sommerdag = Tabel 10. Lugtbidrag efter udvidelse: Dyreart Stk. Max. vægt Samlet Max. lugtemission fra stald LE/s på stald kg vægt, tons LE/s pr kg dyrevægt Årskøer , Årsopdræt , Kvier på græs , Kyllinger , Samlet staldlugtbidrag på sommerdag = 15292

14 14 Den samlede lugtemission fra kvæg- og kyllingestalde er således beregnet til ca LE/s før udvidelse og ca LE/s efter udvidelsen. Heraf kan udledes følgende: Konsekvensområde før udvidelse Konsekvensområde efter udvidelse Geneafstand ved sommerhusområde før udvidelse Geneafstand ved sommerhusområde efter udvidelse Geneafstand ved nabobeboelse før udvidelse Geneafstand ved nabobeboelse efter udvidelse ca. 500 meter ca. 500 meter ca. 380 meter ca. 390 meter ca. 110 meter ca. 120 meter Beregning af lugt og geneafstande er behæftet med usikkerhed. Sundsøre Kommune vurderer derfor, at der næppe vil være en mærkbar forøgelse af lugtgener fra produktionen efter udvidelsen. Afstanden til nabobeboelse er 227 meter, til nabobeboelse uden tilknytning til landbrug er afstanden 433 meter og til sommerhusområde 642 meter. Dermed er der ingen bolig inden for geneafstand, men 4 boliger inden for konsekvensafstanden. Det må således forventes, at der ikke vil være væsentlige lugtgener for naboer. Sundsøre Kommune vurderer, at virksomheden med den nuværende indretning og drift ikke afviger væsentlig fra de forudsætninger, der ligger til grund for beregning af geneafstande. Konsekvensområdet betegner området, hvor der erfaringsmæssigt har vist sig at lugt kan observeres. Der vil undtagelsesvis også kunne registreres lugt i en lidt større afstand fra kilden. Udbringning af gylle vil ligeledes være en lugtkilde. Udbringningen vil i vid udstrækning foregå ved nedfældning samt i en vis udstrækning med slæbeslanger, hvilket nedsætter lugtpåvirkningen væsentligt. Dybstrøelse fra kyllinger og kalve udbringes med efterfølgende nedpløjning inden for 6 timer. Sundsøre Kommune anfører i udkast til miljøgodkendelse, at bortset fra perioden med udbringning af gylle forventes der ikke at forekomme væsentlige lugtgener fra gylletanke, da begge gylletanke har fast overdækning og dykket indløb. Udbringning bør tilrettelægges, så det i bolignære områder sker under hensyntagen til naboer. Amtet vurderer derfor, at udvidelsen er forenelig med Regionplanens retningslinie 24A.4 om lugtgener. 4.5.Støv Støv fra foder forventes ikke at medføre særlige problemer. Kvægbesætningen fodres med foder, som er blandet i fuldfodervogn. Foderet er vådt ved udfodring, hvilket minimerer støv-emissionen. Der vil forekomme støv fra halm/strøelse i stalde, hvor den daglige håndtering kun giver anledning til meget lokal støvudvikling.

15 15 Kørsel til og fra ejendommen sker ad privat fælles grusvej, hvor der kan forekomme støv. Vejen er fælles med kun én anden ejendom. Af og til forekommer der inden for korte tidsrum megen trafik på vejen (ved f.eks. ensilering el. lign.). I sådanne tilfælde bliver vejen vandet fra palletank på traktor. Dette nedsætter den direkte støvgene for nabo. Stigningen i transporter ad denne vej i forbindelse med udvidelsen forventes ikke at medføre særlige gener for naboer. Samlet vurderer Landbo Limfjord på baggrund af ovenstående, at der ikke vil være uacceptable støvgener i forbindelse med udvidelsen. Sundsøre Kommune vurderer i udkast til miljøgodkendelse, at det ikke forventes at give væsentlige problemer med støvgener fra gården, da der ikke er boliger i umiddelbar nærhed. Støv fra foder forventes at være uvæsentligt. Støvgener fra færdsel på markveje og privat fællesvej skal minimeres ved hensynsfuld kørsel og om nødvendigt ved udsprøjtning af vand. På baggrund af ovenstående vurderer Amtet, at udvidelsen ikke vil medføre uacceptable støvgener. 4.6.Støj Der er ingen støj fra ventilationsanlæg i kvægstalden, da der her er naturlig ventilation. I kyllingestalden er der mekanisk ventilation, men her vil der ikke ske nogen ændring i støjemission i forbindelse med besætningsudvidelsen. Støj fra malkeanlæg er begrænset, idet anlægget står i isoleret aflukke i malkestald. Der vil forekomme støj fra ekstern og intern transport. Landbo Limfjord vurderer på baggrund af ovenstående, at der ikke vil være uacceptable støjgener for omkringboende. I udkast til miljøgodkendelse stilles Miljøstyrelsens vejledende støjkrav ved nabobebyggelse. Med den aktuelle afstand til naboer forventes ikke problemer med at overholde disse i forhold til den daglige drift ved gården. De fastsatte støjgrænser gælder kun for aktiviteter ved gården. Der er ikke foretaget støjmåling på ejendommen, men godkendelsens vilkår giver mulighed for at kræve en støjmåling, hvis det vurderes at være nødvendigt. På baggrund af ovenstående vurderer Amtet, at udvidelsen ikke vil medføre uacceptable støjgener Fluebekæmpelse Landbo Limfjord anfører, at der foretages fluebekæmpelse ved god staldhygiejne samt efter gældende retningslinier. Der vurderes ikke at være fluegener for omkringboende i forbindelse med udvidelsen. I miljøgodkendelsen er anført som vilkår, at der skal foretages en effektiv fluebekæmpelse i overensstemmelse med retningslinierne fra Statens Skadedyrslaboratorium. I miljøgodkendelsen er ligeledes anført, at fluebekæmpelse på møddingsplads foretages med Neporex. Neporex er et skadedyrsmiddel, som forhindrer, at fluelarverne udvikles til voksne fluer.

16 16 På baggrund heraf vurderes det, at udvidelsen ikke vil medføre uacceptable fluegener for de omkringboende. 5. Vurdering af kvælstof- og fosforudledning til omgivelserne 5.1. Kvælstoftab ved ammoniakfordampning (ammoniakemission) Ammoniakfordampning før og efter udvidelse er beregnet efter normtal fra Danmarks Jordbrugsforskning (DJF rapport nr. 36). Normtallene angiver ammoniakfordampning pr. dyr ud fra målinger på forskellige staldsystemer. I tabel 11 er beregningerne vist. Tabel 11: Årlig emission af ammoniak fra stald, lager og mark før og efter udvidelse. Før udvidelse Efter udvidelse Ændring (afrundet) Emission fra stald 3571 kg N 3971 kg N 400 kg N Emission fra lager 1278 kg N 1556 kg N 300 kg N Emission ved udbringning 691 kg N 1034 kg N 300 kg N Samlet emission 5540 kg N 6561 kg N 1000 kg N Emission fra stalde søges begrænset mest muligt ved bl.a. at anvende gummimåtter i kvægstaldens sengebåse. Desuden etableres der præfabrikerede, drænede gulve i det nye staldafsnit til 80 køer, og der etableres skrabeanlæg både i gammelt og nyt staldanlæg. Skrabeanlæg i gammelt staldafsnit vil give et fald i fordampning fra 8,5 til 6 %, mens præfabrikerede gulve med skraber vil give et fald fra 8 % til 4 %. Disse tal er indregnet i ovenstående ammoniakemissioner. Endvidere skrabes der jævnligt i kvægstalden, således at så få gødningsrester som muligt kan afgive ammoniakfordampning. Emissionen fra lager begrænses mest muligt ved etablering og vedligehold af flydelag på gylletankene. For at begrænse emission fra hønsemøg og kalvemøg, som køres i markstak, bliver dette overdækket i henhold til reglerne i husdyrbekendtgørelsen. Pumpning af gylle mellem stald og lager vil foregå i lukkede rørsystemer med neddykning under flydelag. Udbringning af gylle foretages ved nedfældning direkte i jorden på græs og til forårssåede afgrøder. Gyllen udbringes med slanger i voksende afgrøder. Den anvendte teknik til udbringning af gylle nedsætter i stor udstrækning både ammoniak-fordampning og lugt Kvælstofnedfald (ammoniakdeposition) Kvælstofdepositionen som følge af emissionen fra anlægget er beregnet før og efter udvidelse. Der er ca. 380 meter nordøst for ejendommen (anlægget) en 3 mose samt 2 overdrev. Her øges den beregnede deposition fra 2,4 kg N/ha/år til 2,8 kg N/ha/år. Ca meter øst/nordøst for anlægget er der et særligt beskyttelsesområde samt 3 hede, mose og

17 17 strandeng, der er beskyttet ifølge Naturbeskyttelseslovens 3. Her øges den beregnede deposition fra 0,58 kg N/ha/år til 0,66 kg N/ha/år. I en afstand af ca. 630 meter sydøst for anlægget er der et overdrev. Her øges depositionen fra 0,48 kg N/ha/år til 0,54 kg N/ha/år. Endelig er der i en afstand af ca. 700 meter syd for anlægget et overdrev. Her øges depositionen fra 0,28 kg N/ha/år til 0,31 kg N/ha/år. Landbo Limfjord anfører, at depositionen fra udbringning af husdyrgødning med den anvendte udbringningsteknik og de lovbefalede krav til nedbringning i jorden inden 6 timer efter udbringning alene vil kunne registreres meget lokalt. Bidraget fra udbringning på arealerne op ad mose- og overdrevarealerne nordøst for ejendommen vil maksimalt være 0,1 kg N/ha/år, hvilket med den beskrevne udbringningsteknik er mindre end før udvidelsen. Baggrundsdepositionen i området angives til at være ca. 24 kg N/ha/år Vurdering af kvælstofdepositionens effekt på beskyttede naturtyper Da der ikke er udpeget eller foreslået udpeget internationale beskyttelsesområder inden for en afstand på 4 km fra ejendommen vurderer Amtet, at anlæggets kvælstofemission på ingen måde påvirker naturtilstanden i internationale beskyttelsesområder. For de ovenfor beskrevne 3-registrerede naturarealer vil udvidelsen medføre en vis merdeposition af kvælstof. I det følgende vurderes effekten af ammoniakdepositionen på disse: Mosen ca. 380 m nordøst for anlægget er en forholdsvis lysåben mose, der tilsyneladende er ryddet for opvækst af især pil i Moseområdet er i den sydvestlige ende, dvs. nærmest ejendommen, en del påvirket af kvælstofdeposition. Her er forholdsvis få arter, og det er alle arter, der er tilpasset højt kvælstofniveau. Længere mod nordøst har mosen mere præg af fattigkær, der er en del flere arter, og der findes pletvis sphagnummosser, som er karakteristiske for meget næringsfattige moser. Det er beregnet, at de nærmestliggende dele af mosen vil blive belastet med yderligere op til 0,34 kg N/ha/år. De mere værdifulde dele af mosen vil få lidt mindre, men hvis mosen fortsat skal bevare sit værdifulde planteliv er det meget væsentligt at græsning uden tilførsel af gødning opretholdes. De to overdrev beliggende ca. 380 m nordøst for anlægget udgøres af to skrånende overdrevsarealer på hver sin side af en terrænsænkning (mosen). Under en besigtigelse i området 25. august 2004 er konstateret, at overdrevet faktisk strækker sig betydelig længere sydvest på, dvs. nærmere den ansøgte ejendom end først registreret. Den nye del af overdrevet nær ejendommens bygninger er formentlig gødet, og der er ret få typiske overdrevsarter på stedet. Denne del af overdrevet domineres af næringselskende arter som mælkebøtter, Alm. Hundegræs og Stor Nælde, og yderligere deposition som resultat af den ansøgte udvidelse på ejendommen ændrer formentlig ikke på denne del af overdrevets biologiske værdi.

18 18 På den tidligere registrerede del af overdrevene er der betydelig flere plantearter og også en del der er tilknyttet næringsfattige biotoper bl.a. Tandbælg, Krybende Pil, Katteskæg og Sand-Star. Den nordligste del af overdrevene er under stærk tilgroning med gyvel og bør ryddes snarest. Der er i øjeblikket kreaturgræsning på overdrevene og det er meget væsentlig at dette fortsætter fremover. Det er beregnet at den ansøgte udvidelse vil bevirke en øget deposition på op til 0,34 kg N/ha/år på de nærmeste dele af overdrevene. Baggrundsdepositionen i Sundsøre kommune ligger på gennemsnitligt 24 kg N/ha/år. Tilstedeværelsen af stor artsdiversitet og flere arter tilknyttet næringsfattig bund indikerer biologisk værdifulde overdrev. Overdrev af en sådan biologisk kvalitet må ikke belastes af yderligere kvælstofdeposition. Baggrundsdepositionen i sig selv er allerede i overkanten af hvad plantelivet på arealerne kan tåle på lang sigt, hvis den ikke skal udvikle sig i en uønsket retning. Græsning har dog en positiveffekt, idet afgræsning uden tilførsel af gødning fjerner 6-10 kg N/ha. Desuden er afgræsning med til at holde arealet lysåbent for svagt konkurrerende planter. Det fremgår af ansøgningsoplysningerne, at græsning uden tilførsel af gødning vil blive opretholdt. Overdrevarealet ca. 630 og 700 m syd og sydøst for anlægget er gammel kystskrænt, der nu er helt tilvokset med diverse buske og krat. Overdrevsvegetationen er meget sparsom og skrænten er ikke særlig følsom over for kvælstofdeposition. Den øgede deposition som resultat af den ansøgte udvidelse vurderes at være uden betydning for skræntens fremtidige biologiske udvikling. Alle øvrige 3-arealer i området ligger alle så langt væk fra ejendommens bygninger, at de ikke vurderes at få øget kvælstofdeposition i betydende omfang. Med forudsætningerne om drænede gulve og hyppig skrabning i kostalden og opretholdelse af græsning uden tilførsel af gødning vurderer Amtet, at udvidelsen er forenelig med Regionplanens retningslinie 24A.3 om forurening af naturområder med luftbårne næringsstoffer. Særlige beskyttelsesområder Et særligt beskyttelsesområde følger i store træk strandbeskyttelseszonen rundt lags kysten ved Sundsøre. Desuden er området omkring mose og overdrevarealerne nordøst for ejendommen samt et kuperet terræn længere mod nord omkring Børstinggård udpeget som særligt beskyttelsesområde. De ovenfor beskrevne naturarealer er en del af udpegningsgrundlaget for det særlige beskyttelsesområde, og idet disse naturarealer ikke påvirkes uacceptabelt, så vurderes det, at udvidelsen er i overensstemmelse med Regionplanens retningslinie 20 om særlige beskyttelsesområder.

19 Kvælstofudvaskning til grundvand Der er for de ejede og forpagtede arealer foretaget udvaskningsberegninger ved hjælp af modellen Simmelsgård IIIB, som bygger på sammenhængen mellem målte udvaskningsresultater og dyrkningsforhold på forsøgsstationer under danske forhold. Beregningerne bygger på en række forudsætninger om bl.a. afgrødesammensætning, jordtype og gødningstildeling. Jordtypen er anslået til at være den samme for alle dyrkede marker, nemlig JB 4. Der er indregnet 33 % reduktion af nitrat mellem rodzonen og nydannet grundvand. I beregningerne er der taget udgangspunkt i et sædskifte med græs, majs, korn og non-food raps. Derudover er der en del vedvarende græs, som afgræsses af kvier. Arealforholdet mellem afgrøderne er ens før og efter udvidelse. 19 ha svarende til knap 9 % af udbringningsarealerne ligger i opland til Thise Vandværk. Området forventes udpeget til Indsatsområde med hensyn til nitrat i Amtets regionplan. Den øvrige del af udbringningsarealerne ligger i Område med drikkevandsinteresser. Resultatet af udvaskningsberegningerne er vist i tabel 12. Tabel12. Oversigt over udvaskning af kvælstof til grundvand.. Område- Jordtype betegnelse (JB nr.) Arealstatus efter udvidelse (fx. ejet) 1 Ejet/forpagtet Beskyttelsesstatus (fx. OSD) Harmoni-areal (ha) Før:122 Efter: 203 Udvaskning af kvælstof fra rodzonen (kg N/ha) Nitratkonc., nydannet grundvand efter 33% reduktion (mg/l) Før Efter Før Efter Tilførsel af kvælstof i handels- og husdyrgødning er begrænset af de til enhver tid gældende kvælstofnormer og N-udnyttelseskrav i husdyrgødning, som fastsættes lovgivningsmæssigt. Beregningerne viser, at nitratkoncentrationen i nydannet grundvand efter udvidelse ikke stiger. Landbo-Limfjord vurderer derfor, at udvidelsen ikke vil medføre gener for grundvandet. I Områder med drikkevandsinteresser vuderer Amtet, at anlægget ikke giver anledning påvirkning af drikkevandet, så længe udvaskning til nydannet grundvand holdes under 50 mg nitrat pr. liter. Indvindingsoplandet til Thise Vandværk Kortlægning af geologi, grundvandets strømning og indvindingsmulighederne har vist, at indvindingsoplandet til Thise vandværk er følsomt over for nitrat. Under hensyntagen til den aktuelle belastning i indvindingsoplandet har beregninger vist, at belastningen med ni-

20 20 trat skal reduceres, for at målsætningen om højst gennemsnitligt 25 mg nitrat i grundvandet kan holdes. Indvindingsoplandet til Thise vandværk er i forslag til regionplantillæg udlagt som indsatsområde med hensyn til nitrat og forslag til indsatser for at sikre drikkevandet fremgår af Forslag til indsatsplan for at sikre forsyningen af drikkevand ved Breum, Roslev, Ø. Grønning, Thise, Lyby, Jebjerg og Vihøj vandværker. Forslag til indsatsplan er i offentlig høring frem til den 27. december Ifølge forslag til indsatsplan skal reduktionen med kvælstof svare til, at ha inden for indvindingsoplandet tages ud af intensiv landbrugsdrift. De 18 ha svarer til minimumsindsatsen og de 25 ha til den optimale indsats. Tidshorisonten for reduktionen med kvælstof er, at 9-13 ha skal være braklagt inden 1. januar 2020 og de samlede ha skal være braklagt inden 1. januar Thise vandværk og ejerne af jorden inden for indvindingsoplandet kan mod erstatning indgå frivillige aftaler om ændring af dyrkningspraksis. Når indsatsplanen er endelig godkendt kan Amtet eller kommunen mod kompensation pålægge de indskrænkninger i ejerens råderet over ejendommen, som er nødvendige for at sikre den fremtidige drikkevandsforsyning. Det forudsættes som beskrevet i afsnit 3.3, at der vil blive indgået de fornødne aftaler, så udvaskningen for de arealer, der ligger i indvindingsoplandet til Thise Vandværk ikke overstiger den maksimale udvaskning der vil være beskrevet i det endelige regionplantillæg for indvindingsoplandet. På den baggrund vurderer Amtet, at projektet vil være i overensstemmelse med indsatsplanen for Indsatsområdet med hensyn til nitrat ved Thise Vandværk. 5.5.Aftalearealer På aftalearealer både før og efter udvidelse dyrkes salgsafgrøder. Udvaskningen på aftalearealer forventes at ligge under 40 mg nitrat/liter. I standardudvaskningsberegninger udarbejdet af landbrugets VVM-gruppe og amtet vil udvaskningen på JB4 i Sundsøre kommune ligge på 37 mg nitrat/liter ved tilførsel af 1,4 DE/ha kvæggylle til et salgsafgrødesædskifte. Arealet med gylleaftale før udvidelse (Hvalpsundvej 11) vil blive samdrevet (forpagtet) med Sundsørevej 32 efter udvidelse. På denne ejendom er der således hidtil udbragt husdyrgødning, og der forventes ingen betydende ændring i nitratudvaskning eller fosforbalance. Ligeledes er der hidtil tilført husdyrgødning til Sundsørevej 28, som har været samdrevet med Hvalpsundvej 11. Det samme gælder for Sundsørevej 30, som hidtil er tilført fjerkrægødning fra en anden kyllingefarm.

21 Samlet vurdering af påvirkning af grundvandet Amtet vurderer, at nitratudvaskningen til nydannet grundvand holder sig inden for de fastsatte grænser for forskellige drikkevandsinteresser. Det vurderes således, at udvidelsen er forenelig med Regionplanens retningslinie 25 om beskyttelse af grundvand og drikkevand. 5.7Kvælstofudvaskning til vandløb, søer og fjorde. Hovedparten af de ejede og forpagtede udbringningsarealer afvander til Hvalpsund, ca. 13 ha afvander til Harre Vig, og ca. 8 ha aftaleareal afvander via Hinnerup Å til Fursund alle i Limfjorden. Amtets vurderer ud fra husdyrtæthed, jordtype og afstrømningsmålinger, at op imod 20 % af det kvælstof, der udvaskes fra rodzonen, når frem til Limfjorden, hvilket svarer til ca. 13,2 kg N/ha. Da det er under 14 kg N/ha, som er det gennemsnitlige krav for at opfylde målsætningen for kvælstofudledningen fra landbruget til Limfjorden, så vurderer Amtet, at påvirkningen er acceptabel. 5.8Fosfortab til vandløb, søer og fjorde I tabel 13 er vist beregning af fosforbalance. Tabel 13: Beregning af fosforbalance for bedriften Før udvidelse Samlet udbringningsareal, ha (ejet/forpagtet) Efter udvidelse 139,1 220 P-tilførsel i husdyrgødning, kg P-tilførsel i handelsgødning. kg (majs) P-tilførsel i alt i gødning, kg P-bortførsel med afgrøder, kg P-balance (tilførsel bortførsel), kg P-balance opgjort pr. ha 9,8 4,7 I beregningerne er anvendt normer for indhold af P i husdyrgødning fra kvæget. I husdyrgødning fra slagtekyllingerne er der anvendt tal baseret på brug af fytase i foderet, hvilket vil anvendes af ansøger i fremtiden. På landsplan vil foderfirmaerne som standard iblande fytase i slagtekyllingefoder p.g.a. fosfor-afgift pr. 1. januar Der er fratrukket P i den kvæggylle, som afsættes på aftalearealer. Bortførsel af P er beregnet i udvaskningsprogrammet Simmelsgård IIIB, hvor der anvendes normer for afgrøders bortførsel af P. End-

22 22 videre er der i beregningerne anvendt de udbytter, som erfaringsmæssigt opnås på bedriften. Der er på ejet og forpagtet jord en halvering af fosfor-overskuddet pr. ha fra før til efter udvidelse. Overskuddet forventes at falde yderligere i fremtiden, idet Danmarks Jordbrugsforskning mener, at der er basis for en reduktion af de danske fodringsnormer for P til kvæg og dermed en reduktion i fosforudskillelsen fra kvæg. Der vurderes at være en minimal risiko for erosion af fosfor til vandløb og søer. Der er umiddelbart ingen udbringningsarealer, som har betydende hældning mod søer og vandløb. Dog har nogle af de vedvarende græsarealer uden tilførsel af gødning en hældning på over 12 grader, hvilket også er gældende for en enkelt forpagtet mark i Bajlum. Endvidere vil de fleste marker med det gældende sædskifte være dækket af afgrøder det meste af året, hvilket begrænser overfladeafstrømning af fosfor. Der er i efteråret 2003 udtaget jordprøver til bestemmelse af bl.a. fosfortal (Pt). Der er udtaget i alt 39 prøver. 36 % af prøverne viser middelhøje Pt (2-4), 41 % viser høje Pt (4-6), mens der er 23 % af Pt, som er meget høje (over 6). Gennemsnittet af fosfortallene er 4,8. Der forventes ikke at ske en forøgelse af fosfortallene, da udvidelsen udelukkende sker ved en forøgelse af kvægbesætningen. Denne bidrager med ca. 10 kg P mindre pr. ha end slagtekyllingerne. Jo højere fosforindhold, der er i jorden, jo større vil det potentielle tab til vandmiljøet være. Trods det, at de aktuelle udbringningsarealer må betragtes som lavrisikoarealer mht. fosfortab, skal det derfor alligevel tilstræbes, at tilførslen til markerne ikke er større end fraførslen. Det indgår derfor i projektet, at ejendommens drift tilrettelægges således, at fosfortilførslen til markerne fra og med vækståret 2010/2011 ikke overskrider den fosformængde, der fjernes med afgrøderne. Amtet vurderer, at udvidelsen ikke vil medføre at fosfortab fra udbringningsarealerne stiger, og at fosfortabet til Limfjorden vil ligge på et acceptabelt lavt niveau efter udvidelsen Amtets vurdering af projektets påvirkning af overfladevand Amtet vurderer, at udvidelsen er forenelig med Regionplanens retningslinie 27 om kvalitetsmål for vandområder. Projektet vil efter amtets vurdering ikke medføre tilførsel af næringsstoffer til internationale beskyttelsesområder i Limfjorden i et omfang, der kan påvirke udpegningsgrundlaget for områderne. 6. Påvirkning af landbrugsstrukturen Det ansøgte projekt omfatter en udvidelse af kvægbesætningen på Sundsørevej 32 på 124 DE. Samtidig bliver svinebesætningen på 42 DE i Grønning afviklet. Projektet vil således kun medføre en nettoforøgelse på 82 DE i området, hvilket ikke forventes at påvirke landbrugsstrukturen i området væsentligt.

23 23 Det ansøgte ligger inden for Landbrugslovens rammer, der bl.a. skal sikre en hensigtsmæssig ejendoms- og bedriftsstruktur. Generelt betyder udvidelser af de store husdyrbedrifter, at antallet af bedrifter bliver reduceret. Det svarer til tendensen på landsplan; der bliver flere landbrugsbedrifter over 100 ha, og der bliver færre i mellemgruppen mellem 10 ha og 100 ha. Regionplanen indeholder ikke retningslinier, som regulerer disse forhold. 7. Afværgeforanstaltninger Der er en række driftsmæssige risici for uheld med miljøkonsekvenser på en landbrugsbedrift. Ventilationssvigt Hvis ventilationen i kyllingehusene bryder ned, eller der sker strømsvigt, kan kyllingerne dø som følge af kuldioxidforgiftning. For at imødegå dette er der alarmanlæg på ejendommen med følere i alle kyllingehuse og opkald til mobiltelefon og eller numre, hvis denne ikke modtager opkaldet. Brud på gyllebeholdere Ved brud på gyllebeholdere er der mulighed for at gylle kan flyde ud og forurene dræn og vandløb. Beholdere på ejendommen er underkastet reglerne om kontrol af gødningsbeholdere minimum hvert 10. år, hvilket skal forebygge tæring og senere brud på beholderen. Risikoen vurderes derfor at være minimal. Omgang med kemikalier Der bruges kemikalier t il planteværn i markbruget. For at måtte udføre sprøjtning kræves et sprøjtebevis, som er en efteruddannelse i at omgå midlerne korrekt, herunder også korrekt opbevaring og bortskaffelse af brugt emballage. I miljøgodkendelsen er opstillet vilkår omkring håndtering af sprøjtemidler. 8. Alternativer Fortsat produktion uden Regionplantillæg (0-alternativ) Hvis ikke der gives mulighed for udvidelse, vil den nuværende produktion fortsætte uændret. Ansøger vurderer, at denne produktion ikke er rentabel på længere sigt. Samtidig vil svineproduktionen i Grønning fortsætte. Tilkøb og forpagtninger af nabojord vil ikke blive realiseret, hvis ikke udvidelsen sker. Ejerne af disse arealer vil i givet fald sælge eller bortforpagte til anden side, hvilket medfører, at der med stor sandsynlighed vil blive udbragt husdyrgødning på disse arealer i fremtiden. Det vurderes derfor, at 0-alternativet ikke er meget bedre miljømæssigt set.

24 24 9. Mangler og usikkerheder i vurderingsgrundlaget Kvælstofudvaskning er vurderet på grundlag af modelberegninger under gennemsnitlige klimaforhold og som et gennemsnit for forskellige afgrøder. Der vil i praksis være store udsving fra år til år og fra mark til mark. Også vurderingen af kvælstofemission og fosfortab samt vurderingen af lugt- og støjgener er behæftet med usikkerhed. 10. Bilag Placering af de nye bygninger 2. Arealer til udbringning af husdyrgødning og transportveje ved udbringning 3. Primære jordbrugsområder og særlige beskyttelsesområder 4. Beskyttet natur 5. Drikkevandsinteresser