TRIVSELSUNDERSØGELSE BØRN OG UNGE

Save this PDF as:
 WORD  PNG  TXT  JPG

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "TRIVSELSUNDERSØGELSE BØRN OG UNGE"

Transkript

1 RESULTATER TRVSELSUNDERSØGELSE BØRN OG UNGE DAGTLBUD NR ÅRHUS KOMMUNE 25. november

2 NDHOLDSFORTEGNELSE 1. Forord Læsevejledning Cockpit: Overblik over temaer Resultater og sammenligninger... 7 Kvantitative krav... 7 Arbejdstempo... 8 Følelsesmæssige krav... 9 ndflydelse Udviklingsmuligheder Mening i arbejdet nvolvering i arbejdspladsen Forudsigelighed Belønning i arbejdet Rolleklarhed Rolle-konflikter Ledelseskvalitet Social støtte fra overordnede Social støtte fra kolleger Socialt fællesskab Tilfredshed med arbejdet Arbejde-familiekonflikt Lodret tillid og troværdighed Vandret tillid og troværdighed Retfærdighed Selvvurderet helbred Udbrændthed Stress Søvnbesvær Sexchikane Trusler om vold Vold Mobning Muligheder for at udtale sig... Trivsel Attraktiv arbejdsplads Åbne beelser Metode

3 1. FORORD Kære medarbejder i Børn og Unge. Medarbejdere i Børn og Unge yder hver dag en kæmpe indsats for at sikre, at børn og unge får et godt tilbud og en god hverdag. En faglig solid indsats begynder med medarbejdere, der er glade for deres arbejde og for deres arbejdsplads. Den opgave er vi fælles om. Sammen skal vi skabe attraktive arbejdspladser, som giver en organisation i balance med sig selv og sin omverden. redskab i det videre arbejde med at gøre din arbejdsplads endnu mere attraktiv. Rapporten er et godt udgangspunkt for drøftelser på de enkelte arbejdspladser, således at den fortsatte udvikling af et godt arbejdsmiljø kan omsættes til handling. Vi håber, at den bliver et anvendeligt og hjælpsomt redskab. Vi takker alle for deltagelse i undersøgelsen, og ønsker jer held og lykke med det videre arbejde. Et vigtigt redskab i disse bestræbelser er Arbejdspladsvurden (APV) og trivselsundersøgelsen, som kortlægger det psykiske arbejdsmiljø på de mange arbejdspladser i Børn og Unge. Rapporten om trivselsundersøgelsen, som du sidder med her, bliver på den måde et nyttigt Med venlig hilsen Gert Bjerregaard Rådmand Søren Aakjær Næstformand HMU 3

4 2. LÆSEVEJLEDNNG Børn og Unge har i efteråret 2009 gennemført en trivselsundersøgelse i samarbejde med konsulentvirksomheden Capacent. Undersøgelsen er en del af den lovpligtige arbejdspladsvurdering (APV) og har til hensigt at kortlægge det psykiske arbejdsmiljø. Denne rapport er baseret på beelserne af et spørgeskema om det psykiske arbejdsmiljø på arbejdspladsen. Det psykiske arbejdsmiljø er blandt andet beskrevet ved hjælp af en række spørgsmål med udgangspunkt i et koncept, som Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø har udarbejdet. Fakta om denne rapport: Arbejdsplads: medarbejdere: 47 : Svarprocent: 74 % SAMMENLGNNGER rapporten sammenlignes arbejdspladsens resultater med gennemsnittet for hele Børn og Unge samt gennemsnittet for arbejdspladser af samme type. Man skal være opmærksom på, at der ikke umiddelbart kan sammenlignes direkte mellem enheder, da funktionsvilkår og opgavernes karakter i nogen er forskellige. Ved hjælp af farver (grøn, gul og rød) er det angivet, om arbejdspladsens score på de enkelte temaer ligger henholdsvis over, omkring eller under gennemsnittet for hele Børn og Unge. Farverne angiver altså, hvordan arbejdspladsen ligger i forhold til resten af Børn og Unge. Det er derfor ikke nødvendigvis altid'godt nok' at ligge lidt bedre end gennemsnittet, ligesom man ikke nødvendigvis har et problem, fordi man ligger dårligere end gennemsnittet. Det er kun de ansatte og ledelsen i fællesskab, der kan vurdere, om et givet resultat er udtryk for, at man har et problem, der bør gøres noget ved. Man bør desuden være opmærksom på, at jo flere personer, der ligger til grund for en score, desto mere vil scoren tendere mod gennemsnittet, dvs. der forekommer flere gule felter. Såfremt der er få personer, der har et på spørgsmålene (ned til 5 personer) er det væsentligt at være opmærksom på at gennemsnittet ikke kan stå alene, men skal ses i sammenhæng med fordelingerne på de enkelte spørgsmål. RAPPORTENS NDHOLD det såkaldte cockpit på de næste sider kan man danne sig et første indtryk af resultaterne. Det fremgår, i hvor høj medarbejderne samlet set trives og opfatter arbejdspladsen som attraktiv. Det fremgår endvidere inden for hvilke dimensioner af arbejdsmiljøet, at arbejdspladsen har sine styrker og eventuelle udfordr. Afsnit 4 i rapporten uddyber resultaterne vedrørende de forskellige temaer. Hvert tema består af en række beslægtede spørgsmål. For hvert tema er angivet en kort forklarende tekst til, hvad temaet dækker, en samlet score for temaet samt fordelingerne på spørgsmålene i temaet 1. Medarbejderne har i spørgeskemaet haft mulighed for at e skriftligt på nogle spørgsmål samt give uddybende kommentarer til deres beelse. Disse skriftlige og kommentarer er gengivet i afsnit 5. Endelig indeholder afsnit 6 en beskrivelse af den anvendte metode, herunder hvordan den samlede score for et tema er beregnet. 1 Forklan af de enkelte temaer er ligeledes foretaget med udgangspunkt i Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljøs beskrivelser. 4

5 3. COCKPT: OVERBLK OVER TEMAER Dagtilbud nr Børn og Unge Difference Krav i arbejdet Arbejdets organisering og indhold Samarbejde og ledelse Forholdet mellem person og arbejde Værdier på arbejdspladsen Helbred og velbefindende Fokusområder i Børn og Unge Kvantitative krav * Arbejdstempo * Følelsesmæssige krav * ndflydelse Udviklingsmuligheder Mening i arbejdet nvolvering i arbejdspladsen Forudsigelighed Belønning i arbejdet Rolleklarhed Rollekonflikter * Ledelseskvalitet Social støtte fra overordnede Social støtte fra kolleger Socialt fællesskab Tilfredshed med arbejdet Arbejde-familie konflikt * Lodret tillid og troværdighed Vandret tillid og troværdighed Retfærdighed Selvvurderet helbred Udbrændthed * Stress * Søvnbesvær * Mulighed for at udtale sig Trivsel Attraktiv arbejdsplads * For dimensioner mærket med stjerne er en lav score positiv. De grønne rækker indikerer styrker, dvs. temaer hvor arbejdspladsen scorer mere end 5 point højere end gennemsnittet for Børn og Unge. De gule rækker indikerer, at arbejdspladsen ligger tæt på gennemsnittet for Børn og Unge på dette tema (± 5 point). De røde rækker indikerer temaer, der bør tillægges særlig opmærksomhed, da arbejdspladsen scorer mere end 5 point lavere end gennemsnittet for Børn og Unge. 5

6 Trivsel Attraktiv arbejdsplads Jobtilfredshed hvor høj trives du med dit arbejde? Synes du, at din arbejdsplads er attraktiv? Hvor tilfreds er du med dit job som helhed, alt taget i betragtning? Top 3 Bund 3 De tre temaer, hvor der er opnået den højeste score i forhold til gennemsnittet for Børn og Unge De tre temaer, hvor der er opnået den laveste score i forhold til gennemsnittet for Børn og Unge Arbejde-familie konflikt Rolleklarhed Mulighed for at udtale sig Selvvurderet helbred Følelsesmæssige krav Forudsigelighed

7 4. RESULTATER OG SAMMENLGNNGER Kvantitative krav 48 Kvantitative krav (arbejdsmængde og arbejdspres) handler om, hvor meget, man skal nå på sit arbejde. skemaet handler de fire spørgsmål om et muligt misforhold mellem arbejdsopgavernes omfang og den tid, der er til rådighed for at udføre dem tilfredsstillende. Hvis der konstant er høje kvantitative krav, kan der opstå stress. Det hjælper, hvis man har indflydelse på sit arbejde og har ressourcer til at imødekomme kravene. Det er også en stor fordel, at kravene er klare og entydige, således at man ved, hvornår man har gjort sit arbejde godt nok. Arbejdsmiljøforskningen indikerer, at konsekvenserne af høje kvantitative krav ofte forværres, hvis kravene samtidigt opleves som uklare og modsatrettede. Herudover vil en lav af indflydelse og belønning i arbejdet yderligere påvirke denne tendens negativt. Bemærk, at en lav score er positiv Svarfordelingen på spørgsmålene om kvantitative krav blandt personerne (tallene i parentes angiver gennemsnittet for hele Børn og Unge): Altid Ofte Sommetider Sjældent Aldrig/næsten aldrig Kommer du bagud med dit arbejde? () 2 (18,0%) 4 (44,1%) 28,6% (26,4%) (8,7%) 42 Har du tid nok til dine arbejdsopgaver? (5,0%) 8,6% (30,1%) 4 (,1%) 4 (25,1%) (4,7%) 61 Er dit arbejde ujævnt fordelt, så at det hober sig op? (3,3%) (26,9%) 48,6% (46,2%) 2 (17,0%) (6,7%) 41 Hvor ofte sker det, at du ikke når alle dine arbejdsopgaver? (2,4%) (19,7%) 6 (37,0%) 2 (32,4%) (8,6%) 48 7

8 Arbejdstempo 63 Man har valgt at adskille spørgsmålene om arbejdstempo fra de øvrige spørgsmål om kvantitative krav. Det skyldes, at en række jobs lægger entydigt vægt på højt tempo, og at højt tempo kan have andre konsekvenser for de ansatte end fx stor arbejdsmængde og mange tidsfrister. de senere år har man set nye fag, hvor der også er stor vægt på intensivering, fx hjemmehjælp og forskellige serviceydelser. Højt tempo kaldes også intensivering af arbejdet og har historisk især været kendt i fag med samlebåndsarbejde, tidsstudier osv. Højt tempo kan blandt andet give stress og forskellige kropslige symptomer (fx hovedpine og skuldernakkesmerter). De uheldige virkninger af et højt arbejdstempo vil ofte kunne formindskes, hvis man på arbejdspladsen er opmærksom på at prioritere dimensionerne belønning i arbejdet, indflydelse og social støtte. Bemærk, at en lav score er positiv Svarfordelingen på spørgsmålene om arbejdstempo blandt personerne (tallene i parentes angiver gennemsnittet for hele Børn og Unge): Altid Ofte Sommetider Sjældent Aldrig/næsten aldrig Er det nødvendigt at arbejde meget hurtigt? (8,7%) 54,3% (40,3%) 4 (43,8%) (6,3%) (0,8%) 64 meget høj høj Delvist meget Er arbejdstempoet højt gennem hele arbejdsdagen? (9,1%) 4 (3) 48,6% (45,4%) (11,1%) (1,5%) 61 Er det vigtigt at holde et højt arbejdstempo? (9,6%) 48,6% (38,3%) 4 (45,5%) (5,6%) (1,1%) 63 8

9 Følelsesmæssige krav 50 Følelsesmæssige krav opstår, når man arbejder med mennesker. sær hvis der er tale om mennesker med store problemer, meget voldelige eller vanskelige personer eller problemer, som det er vanskeligt at finde en løsning på. Det vil tit være sådan, at høje følelsesmæssige krav er et vilkår, når man arbejder med mennesker. Når det er tilfældet, er det vigtigt, at de ansatte er klædt på til at tackle de følelsesmæssige krav. Det er også vigtigt, at medarbejderne kan regne med at få støtte fra ledere og kolleger, når der opstår problemer med at klare de følelsesmæssige krav. Negative virkninger af for høje følelsesmæssige krav vil ofte kunne reduceres, hvis man på arbejdspladsen er opmærksom på at lægge vægt på dimensionerne, rolleklarhed og social støtte fra ledere og kolleger i det daglige arbejde. Bemærk, at en lav score er positiv Svarfordelingen på spørgsmålene om følelsesmæssige krav blandt personerne (tallene i parentes angiver gennemsnittet for hele Børn og Unge): Altid Ofte Sommetider Sjældent Aldrig/næsten aldrig Br dit arbejde dig i følelsesmæssigt belastende situationer? (0,9%) 2 (19,3%) 37,1% (48,8%) 31,4% (23,7%) (7,2%) 46 Skal du tage stilling til andre menneskers personlige problemer i dit arbejde? 8,6% (9,2%) 17,1% (33,1%) 4 (,5%) 2 (15,8%) 8,6% (6,4%) 49 meget høj høj Delvist meget Er dit arbejde følelsesmæssigt belastende? (6,3%) 2 (22,4%) 4 (46,1%) 2 (20,1%) (5,1%) 49 Bliver du følelsesmæssigt berørt af dit arbejde? (7,5%) 2 (28,3%) 4 (44,4%) 2 (16,1%) (3,8%) 56 9

10 ndflydelse 57 ndflydelse i arbejdet handler om den ansattes egen arbejdssituation. Der sigtes altså ikke mod at måle indflydelse gennem samarbejdsudvalg eller lignende. ndflydelse handler fx om arbejdsstedets indretning, pauser, hvem man arbejder sammen med, tilrettelæggelsen af arbejdet og valget af arbejdsredskaber. ndflydelse er en meget vigtig dimension i det psykiske arbejdsmiljø. Det gælder især, hvis der samtidigt er tale om høje krav i arbejdet. Arbejdsmiljøforskningen indikerer, at en lav af indflydelse, kombineret med lav social støtte, høje krav og lav belønning, kan have en negativ indvirkning på medarbejdernes psykiske trivsel. De negative virkninger ved lav indflydelse kan dog reduceres ved et højt niveau af retfærdighed, tillid, samt god ledelse og et godt samarbejde Svarfordelingen på spørgsmålene om indflydelse blandt personerne (tallene i parentes angiver gennemsnittet for hele Børn og Unge): Altid Ofte Sommetider Sjældent Aldrig/næsten aldrig Har du stor indflydelse på beslutninger om dit arbejde? (10,3%) 51,4% (53,5%) 31,4% (27,7%) (7,4%) (1,1%) 61 Har du indflydelse på mængden af dit arbejde? (4,4%) 2 (26,6%) 4 (38,2%) 17,1% (24,4%) (6,3%) 45 Har du indflydelse på, hvem du arbejder sammen med? (5,5%) 4 (27,4%) 28,6% (3) 17,1% (21,8%) 8,6% (12,4%) 53 Har du indflydelse på, hvad du laver på dit arbejde? (16,2%) 74,3% (6) 17,1% (2) (3,0%) (0,8%) 71 10

11 Udviklingsmuligheder 69 Et udviklende arbejde indeholder nogle krav til den ansatte, der er 'lidt for store', også kaldet udfordr. Den slags arbejde skaber personlig vækst og udvikler kompetencer hos de ansatte. For få udviklingsmuligheder skaber apati, hjælpeløshed og passivitet. De negative virkninger af lave udviklingsmuligheder forstærkes ofte hvis de kombineres med ensformigt arbejde, højt arbejdstempo og mangel på indflydelse. En høj prioritering af følgende dimensioner kan dog bidrage til at reducere disse virkninger: socialt fællesskab, ledelseskvalitet, tillid og retfærdighed (social kapital) Svarfordelingen på spørgsmålene om udviklingsmuligheder blandt personerne (tallene i parentes angiver gennemsnittet for hele Børn og Unge): meget høj høj Delvist meget Har du mulighed for at lære noget nyt gennem dit arbejde? (18,1%) 4 (46,7%) 4 (28,5%) (5,5%) (1,2%) 65 Kræver dit arbejde, at du er initiativrig? 2 (29,3%) 51,4% (56,1%) 2 (13,0%) (1,3%) (0,3%) 74 Kan du bruge din kunnen eller dine færdigheder i dit arbejde? 28,6% (31,8%) 54,3% (55,2%) (11,7%) (1,0%) (0,3%) 76 Giver dit arbejde dig muligheder for at udvikle dine evner? 8,6% (11,5%) 31,4% (42,7%) 54,3% (37,4%) (6,9%) (1,5%) 60 11

12 Mening i arbejdet 76 Et meningsfuldt arbejde giver formål og sammenhæng. Formål handler om, at arbejdet eller produktet har relation til nogle almene værdier som for eksempel at helbrede syge eller at producere nyttige produkter. Sammenhæng handler om, at man kan se, hvordan ens eget arbejde bidrager til virksomhedens samlede produkt. Hvis man synes, at arbejdet er meningsfuldt, vil man næsten altid være engageret i sit arbejde. Manglende mening kan være medvirkende til at mindske trivselen og fremkalde stress. Oplevelsen af mening i arbejdet har en tydelig sammenhæng med dimensionerne involvering, udviklingsmuligheder, ledelseskvalitet, tillid og retfærdighed. Herudover kan social støtte og fællesskab også spille en vigtig rolle i denne sammenhæng Svarfordelingen på spørgsmålene om mening i arbejdet blandt personerne (tallene i parentes angiver gennemsnittet for hele Børn og Unge): meget høj høj Delvist meget Er dine arbejdsopgaver meningsfulde? 28,6% (27,8%) 57,1% (54,7%) (16,5%) (0,7%) (0,2%) 78 Føler du, at du yder en vigtig arbejdsindsats? 37,1% (34,8%) 54,3% (56,2%) (8,2%) (0,6%) (0,2%) 81 Føler du dig motiveret og engageret i dit arbejde? 28,6% (25,2%) 37,1% (53,4%) 2 (18,6%) (2,3%) (0,5%) 71 12

13 nvolvering i arbejdspladsen 63 Denne dimension handler om, hvor involveret man føler sig i sin arbejdsplads. Det er altså ikke faget, jobbet eller gruppen, der er i fokus her, men den samlede virksomhed, man er ansat på. Hvis medarbejderne har en lav af involvering, vil det ofte give sig udtryk ved lav produktivitet eller højt fravær og høj personaleomsætning. Graden af involvering i arbejdet kan knyttes an til mange af undersøgelsens andre dimensioner heriblandt, ledelseskvalitet, belønning i arbejdet, tillid og retfærdighed (social kapital), mening i arbejdet, indflydelse og udviklingsmuligheder Svarfordelingen på spørgsmålene om involvering i arbejdspladsen blandt personerne (tallene i parentes angiver gennemsnittet for hele Børn og Unge): meget høj høj Delvist meget Synes du, at din arbejdsplads har stor personlig betydning for dig? 2 (17,9%) 4 (49,3%) 31,4% (26,2%) (5,6%) (1,0%) 67 Ville du anbefale en god ven at søge en stilling på din arbejdsplads? 28,6% (18,7%) (36,5%) 37,1% (30,6%) 8,6% (8,6%) () 60 Nyder du at fortælle om din arbejdsplads til andre mennesker? 2 (13,4%) 2 (,5%) 4 (39,0%) (9,9%) (2,3%) 62 Altid Ofte Sommetider Sjældent Aldrig/næsten aldrig Hvor ofte tænker du på at søge arbejde et andet sted? (1,5%) (10,8%) 2 (27,4%) 2 (30,7%) 28,6% (29,6%) 64 13

14 Forudsigelighed 52 Forudsigelighed drejer sig om at undgå uvished og usikkerhed. Dette opnås ved at give de ansatte relevante informationer på det rette tidspunkt. At give relevante informationer er en central ledelsesopgave. Der er altså ikke tale om forudsigelighed i den forstand, at man skal kunne forudsige detaljerne i hverdagen. Tværtimod det er 'de store linier', der betyder noget. Lav forudsigelighed fx ved omstrukturer eller indførelsen af ny teknologi kan være en stor stressbelastning. Arbejdsmiljøforskningen indikerer, at en lav af forudsigelighed i arbejdet ofte har en tæt kobling til dårlige resultater på følgende dimensioner: rolleklarhed, tillid, anerkendelse, social støtte fra ledelsen, ledelseskvalitet, involvering i arbejdspladsen og tilfredshed med arbejdet Svarfordelingen på spørgsmålene om forudsigelighed blandt personerne (tallene i parentes angiver gennemsnittet for hele Børn og Unge): meget høj høj Delvist meget Får du på din arbejdsplads information om f.eks. vigtige beslutninger, ændr og fremtidsplaner i god tid? 8,6% (7,6%) 2 (29,9%) 34,3% (4) (12,6%) 17,1% (4,3%) 49 Får du al den information, du behøver for at klare dit arbejde godt? (6,5%) 31,4% (38,8%) 51,4% (46,8%) (6,7%) (1,3%) 55 14

15 Belønning i arbejdet 67 De ansatte kan belønnes på en række måder for deres indsats. De vigtigste former er løn, karrieremuligheder og anerkendelse. denne sammenhæng fokuserer vi på den daglige anerkendelse for at have udført et godt stykke arbejde. Belønning er en central dimension i det psykiske arbejdsmiljø, fordi den handler om oplevelsen af retfærdighed. Ansatte, der ikke modtager en rimelig belønning for deres indsats, vil ofte reagere med at sætte indsatsen ned. På den måde får virksomheden mindre produktive og engagerede medarbejdere. For de ansatte kan manglende belønning være en stressbelastning. Arbejdsmiljøforskningen viser, at medarbejdernes oplevelse af belønning i arbejdet ofte har en tæt sammenhæng med en lang række andre faktorer, herunder dimensionerne: Tillid og retfærdighed (social kapital), social støtte, ledelseskvalitet, forudsigelighed, mening i arbejdet, indflydelse og udviklingsmuligheder Svarfordelingen på spørgsmålene om belønning i arbejdet blandt personerne (tallene i parentes angiver gennemsnittet for hele Børn og Unge): meget høj høj Delvist meget Bliver dit arbejde anerkendt og påskønnet af ledelsen? 2 (13,6%) 2 (39,3%) 31,4% (32,1%) (11,5%) (3,5%) 62 Bliver du behandlet retfærdigt på din arbejdsplads? 2 (17,1%) 37,1% (55,3%) 37,1% (24,0%) (2,7%) (0,8%) 67 Bliver du respekteret af ledelsen på din arbejdsplads? 31,4% (25,6%) 4 (47,9%) (21,2%) 8,6% (3,9%) (1,5%) 71 15

16 Rolleklarhed 63 Rolleklarhed er et spørgsmål om at vide, hvad arbejdet går ud på. Manglende rolleklarhed er en kilde til stress, forvirring og gnidninger mellem forskellige medarbejdere og faggrupper. Rolleklarhed er både 'lodret' (Hvor meget har jeg at skulle have sagt?) og 'vandret' (Hvad skal jeg lave, og hvad skal de andre lave?). Medarbejdernes oplevelse af rolleklarhed vil ofte hænge sammen med dimensionerne ledelseskvalitet og forudsigelighed i arbejdet. Herudover knytter dimensionen også an til dimensionerne retfærdighed, mening og belønning i arbejdet Svarfordelingen på spørgsmålene om rolleklarhed blandt personerne (tallene i parentes angiver gennemsnittet for hele Børn og Unge): meget høj høj Delvist meget Er der klare mål for dit eget arbejde? (11,8%) 4 (50,5%) 4 (32,8%) (4,1%) (0,7%) 59 Ved du nøjagtigt, hvad der forventes af dig i dit arbejde? (14,5%) 54,3% (57,1%) 4 (25,5%) (2,6%) (0,3%) 62 Ved du helt klart, hvad der er dine ansområder? 2 (24,0%) 4 (55,3%) 31,4% (18,4%) 8,6% (2,0%) (0,3%) 68 16

17 Rolle-konflikter 47 Rollekonflikter handler om to ting: 1. Forskellige forventninger fra forskellige mennesker. 2. Modstrid mellem den ansattes egne og andres forventninger. Rollekonflikter kan give stress hos den enkelte og konflikter med andre. Bemærk, at en lav score er positiv Svarfordelingen på spørgsmålene om rolle-konflikter blandt personerne (tallene i parentes angiver gennemsnittet for hele Børn og Unge): meget høj høj Delvist meget Foretager du dig noget i arbejdet, som bliver accepteret af nogle personer, men ikke af andre? () (14,2%) 28,6% (41,1%) 4 (30,5%) 8,6% (11,3%) 41 Bliver der stillet modstridende krav til dig i dit arbejde? (2,8%) (10,7%) 37,1% (37,5%) 37,1% (37,4%) (11,6%) 39 Må du somme tider gøre noget, der egentlig skulle have været gjort anderledes? 8,6% (4,9%) 34,3% (20,2%) 37,1% (50,5%) 17,1% (20,5%) (3,8%) 57 Må du somme tider foretage dig ting i dit arbejde, som forekommer dig unødvendige? (4,8%) 2 (18,0%) 4 (47,0%) 2 (25,3%) (4,9%) 49 17

18 Ledelseskvalitet 60 Denne dimension handler om den nærmeste leders kvaliteter som leder, således som dette opleves af de ansatte. Ledelseskvalitet anses for at være en meget central faktor i det psykiske arbejdsmiljø. Arbejdsmiljøforskningen indikerer, at der ofte vil kunne spores en sammenhæng mellem medarbejdernes oplevelse af ledelseskvalitet og dimensionerne; tillid og retfærdighed (social kapital), belønning i arbejdet og relationelle faktorer såsom social støtte og socialt fællesskab Svarfordelingen på spørgsmålene om ledelseskvalitet blandt personerne (tallene i parentes angiver gennemsnittet for hele Børn og Unge): meget høj høj Delvist meget Prioriterer den nærmeste ledelse trivslen på arbejdspladsen højt? 34,3% (20,5%) 2 (45,5%) 28,6% (25,4%) (6,4%) 8,6% (2,2%) 67 Er den nærmeste ledelse god til at planlægge arbejdet? (10,4%) 28,6% (39,5%) 37,1% (38,2%) (9,2%) (2,7%) 54 Er din nærmeste leder god til at løse konflikter? 2 (13,3%) (38,5%) 34,3% (,2%) (9,6%) (3,5%) 55 Sørger din nærmeste leder for, at den enkelte medarbejder har gode udviklingsmuligheder? 17,1% (10,7%) 37,1% (38,6%) 28,6% (38,1%) (10,4%) (2,2%) 62 18

19 Social støtte fra overordnede 65 Social støtte fra den nærmeste overordnede fokuserer på hjælp, feedback og villighed til at lytte hos den nærmeste leder. Vigtige egenskaber ved hjælp og støtte er timing (kommer støtten, når der er brug for den?) og form (er det den rigtige form for støtte?). At give 'gode råd', når den ansatte ikke har bedt om det eller føler behov for det, kan være værre end ingenting. Der vil ofte kunne spores en tydelig sammenhæng mellem oplevelsen af social støtte fra overordnede og dimensionerne belønning i arbejdet, ledelseskvalitet, forudsigelighed, socialt fællesskab og social støtte fra kolleger. Herudover knytter dimensionen også an til virksomhedens sociale kapital, herunder dimensionerne tillid og retfærdighed Svarfordelingen på spørgsmålene om social støtte fra overordnede blandt personerne (tallene i parentes angiver gennemsnittet for hele Børn og Unge): Altid Ofte Sommetider Sjældent Aldrig/næsten aldrig Hvor ofte får du hjælp og støtte fra din nærmeste overordnede? 28,6% (20,7%) 2 (28,0%) 31,4% (,1%) 8,6% (13,5%) (2,7%) 66 Hvor ofte er din nærmeste overordnede villig til at lytte til dine problemer med arbejdet? 4 (48,2%) 31,4% (33,0%) 2 (14,9%) (3,3%) (0,6%) 80 Hvor ofte taler din nærmeste overordnede med dig om, hvor godt du udfører dit arbejde? 34 5,9% (4,2%),3% (21,7%) 23,5% (37,6%) 23,5% (26,9%) 11,8% (9,6%) 50 19

20 Social støtte fra kolleger 62 Denne dimension har samme indhold som den ovenstående vedrørende lederstøtte, blot er der her tale om støtte og feedback fra kolleger. Arbejdsmiljøforskningen indikerer en tydelig sammenhæng mellem den sociale støtte fra kolleger, og arbejdspladsens sociale fællesskab. Herudover knytter dimensionen sig også til social støtte fra lederen Svarfordelingen på spørgsmålene om social støtte fra kolleger blandt personerne (tallene i parentes angiver gennemsnittet for hele Børn og Unge): Altid Ofte Sommetider Sjældent Aldrig/næsten aldrig Hvor ofte får du hjælp og støtte fra dine kolleger? () 48,6% (45,2%) 31,4% (33,8%) (6,0%) (0,8%) 68 Hvor ofte er dine kolleger villige til at lytte til dine problemer med arbejdet? 34,3% (33,3%) 4 (45,3%) 2 (17,8%) (3,1%) (0,4%) 76 Hvor ofte taler dine kolleger med dig om, hvor godt du udfører dit arbejde? (1,9%) 17,1% (21,5%) 48,6% (44,0%) 2 (27,0%) 8,6% (5,6%) 44 20

21 Socialt fællesskab 75 Denne dimension handler om, hvorvidt de ansatte indbyrdes har et godt samarbejde og en følelse af fællesskab. Det sociale fællesskab har stor betydning for trivslen og stemningen på en arbejdsplads. Socialt fællesskab i arbejdet knytter ofte an til andre relationelle faktorer såsom; social støtte, ledelseskvalitet, belønning i arbejdet, rollekonflikter, forudsigelighed samt retfærdighed og tillid (social kapital) Svarfordelingen på spørgsmålene om social støtte fra fællesskab blandt personerne (tallene i parentes angiver gennemsnittet for hele Børn og Unge): Altid Ofte Sommetider Sjældent Aldrig/næsten aldrig Er der en god stemning mellem dig og dine kolleger? 28,6% (41,4%) 51,4% (51,5%) (6,4%) (0,6%) (0,1%) 75 Er der et godt samarbejde blandt kollegerne på din arbejdsplads? 28,6% (26,4%) 37,1% (58,0%) 2 (13,8%) (1,5%) (0,3%) 70 Føler du dig som en del af et fællesskab på din arbejdsplads? 4 (44,7%) 37,1% (38,9%) (13,3%) (2,4%) (0,7%) 79 21

22 Tilfredshed med arbejdet 62 De ansattes tilfredshed med deres arbejde er selvfølgelig en meget vigtig dimension. Man skal være opmærksom på, at der godt kan være stor tilfredshed og samtidigt mange problemer. Den samlede tilfredshed er udtryk for en overordnet vurdering, hvor man tager alle plusser og minusser i betragtning. Medarbejderens oplevelse af tilfredshed med arbejdet hænger ofte sammen med en lang række andre dimensioner, herunder belønning i arbejdet, forudsigelighed, ledelseskvalitet, socialt fællesskab, social støtte, rolleklarhed, tillid, retfærdighed, udviklingsmuligheder og mening i arbejdet Svarfordelingen på spørgsmålene om tilfredshed med arbejdet blandt personerne (tallene i parentes angiver gennemsnittet for hele Børn og Unge): Meget tilfreds Tilfreds Utilfreds Meget utilfreds Angående dit job i almindelighed: Hvor tilfreds er du med dit job som helhed, alt taget i betragtning? 2 (25,8%) 6 (65,2%) (8,1%) (0,8%) 70 Angående dit job i almindelighed: Hvor tilfreds er du med dine fremtidsudsigter i arbejdet? (18,2%) 6 (63,9%) 2 (15,1%) () 60 Angående dit job i almindelighed: Hvor tilfreds er du med arbejdsmiljøet? 2 (17,3%) 37,1% (61,4%) 34,3% (18,4%) 8,6% () 56 Angående dit job i almindelighed: Hvor tilfreds er du med måden, dine evner bruges på? (18,5%) 6 (69,4%) 2 (11,1%) (0,9%) 63 22

23 Arbejde-familiekonflikt 29 Disse spørgsmål belyser den mulige konflikt mellem arbejde og familieliv/privatliv. Vi fokuserer især på to former, nemlig konflikt vedrørende energi (psykisk og fysisk overskud) og tid. Konflikter mellem arbejde og familieliv kan have negative konsekvenser for såvel de ansatte som for deres familier. Dimensionen arbejdefamiliekonflikt hænger tydeligt sammen med en af kvantitative krav i arbejdet. Bemærk, at en lav score er positiv Svarfordelingen på spørgsmålene om arbejde-familie konflikt blandt personerne (tallene i parentes angiver gennemsnittet for hele Børn og Unge): Ja, helt sikkert Ja, til en vis Ja, men kun lidt Nej, slet ikke Føler du, at dit arbejde tager så meget af din energi, at det går ud over privatlivet? 17,1% (12,7%) 2 (31,2%) 48,6% (40,2%) (15,9%) 47 Føler du, at dit arbejde tager så meget af din tid, at det går ud over privatlivet? (6,7%) (22,4%) 4 (39,4%) 4 (31,5%) 23 Siger din familie eller venner til dig, at du arbejder for meget? 34 5,9% (9,4%) (18,8%) 20,6% (26,8%) 73,5% (45,0%) 13 Ja, ofte Ja, jævnligt Sjældent Nej, aldrig Sker det, at der er konflikt mellem dit arbejde og privatliv, sådan at du helst ville være begge steder på én gang? (8,3%) (22,2%) 77,1% (51,8%) 8,6% (17,7%) 23

24 Lodret tillid og troværdighed 74 Tillid er et nøgleord til forståelsen af kulturen på en arbejdsplads. Tillid handler helt fundamentalt om, hvorvidt man tror på hinanden i det daglige eller ej. Tillid handler også om, at man frit kan give udtryk for holdninger og følelser uden at være bange for negative reaktioner. Tillid er en vigtig faktor i virksomhedens sociale kapital. Udover retfærdigheden knytter dimensionen også an til relationelle faktorer såsom; ledelseskvalitet, belønning i arbejdet, social støtte, forudsigelighed, socialt fællesskab og rolleklarhed Svarfordelingen på spørgsmålene om tillid mellem Lodret tillid og troværdighed blandt personerne (tallene i parentes angiver gennemsnittet for hele Børn og Unge): meget høj høj Delvist meget Stoler ledelsen på, at medarbejderne gør et godt stykke arbejde? 2 (2) 57,1% (55,5%) (16,4%) (1,9%) (0,4%) 76 Kan man stole på de udmeldinger, der kommer fra ledelsen? 2 (19,4%) 37,1% (49,9%) 31,4% (25,8%) (3,8%) (1,1%) 70 Holder ledelsen vigtige informationer skjult for medarbejderne? 33 (1,1%) 3,0% (4,3%) 33,3% (23,3%) 18,2% (43,1%) 45,5% (28,1%) 77 Kan de ansatte give udtryk for deres meninger og følelser? 31,4% (20,8%) 4 (49,7%) 2 (23,8%) (4,6%) (1,2%) 75 24

25 Vandret tillid og troværdighed 76 På en arbejdsplads er det et afgørende forhold, at alle har fornemmelsen af at kunne stole på hinanden i det daglige. Denne dimension handler om, hvordan de ansatte oplever den gensidige tillid, og om de holder informationer skjult for ledelsen. Tillid er en vigtig faktor i virksomhedens sociale kapital. Udover retfærdigheden knytter dimensionen også an til relationelle faktorer såsom; ledelseskvalitet, belønning i arbejdet, social støtte, forudsigelighed, socialt fællesskab og rolleklarhed Svarfordelingen på spørgsmålene om tillid mellem Vandret tillid og troværdighed blandt personerne (tallene i parentes angiver gennemsnittet for hele Børn og Unge): meget høj høj Delvist meget Holder de ansatte informationer skjult for hinanden? 34 (0,5%) (2,6%),3% (21,2%) 23,5% (45,9%) 41,2% (29,9%) 76 Holder de ansatte informationer skjult for ledelsen? 33 (0,5%) () 21,2% (20,8%) 24,2% (46,2%) 54,5% (29,6%) 83 Stoler de ansatte i almindelighed på hinanden? 2 (20,9%) 48,6% (59,7%) 2 (17,7%) (1,4%) (0,3%) 70 25

26 Retfærdighed 62 Retfærdighed er en central værdi på arbejdspladsen såvel som i resten af samfundet. Retfærdighed handler både om proces og resultat. Altså både om den måde, tingene bliver afgjort og besluttet på, og det resultat, der kommer ud af det. Hvis medarbejderne ikke føler sig behandlet retfærdigt, vil det have en lang række negative virkninger for både virksomheden og de ansatte. Udover at være tæt forbundet med en anden vigtig hjørnesten i virksomhedens sociale kapital nemlig tilliden, kan der også spores sammenhænge med følgende dimensioner; belønning i arbejdet, social støtte, ledelseskvalitet, forudsigelighed, rolleklarhed, socialt fællesskab, mening i arbejdet, udviklingsmuligheder og indflydelse Svarfordelingen på spørgsmålene om retfærdighed blandt personerne (tallene i parentes angiver gennemsnittet for hele Børn og Unge): meget høj høj Delvist meget Bliver konflikter løst på en retfærdig måde? 17,1% (11,1%) 2 (43,7%) 4 (37,7%) 17,1% (6,0%) (1,5%) 56 Bliver arbejdsopgaverne fordelt på en retfærdig måde? 8,6% (8,0%) 4 (43,0%) 4 (41,4%) (6,2%) (1,3%) 61 Bliver man anerkendt for et godt stykke arbejde? 2 (13,7%) 31,4% (39,9%) 34,3% (34,7%) (9,6%) (2,1%) 66 Bliver alle forslag fra de ansatte behandlet seriøst af ledelsen? 2 (11,2%) 28,6% (41,5%) 4 (37,8%) (7,6%) (2,0%) 64 26

27 Selvvurderet helbred 54 Selvvurderet helbred er personens vurdering af sin egen samlede helbredstilstand. Det har vist sig, at denne vurdering hænger meget kraftigt sammen med fx fravær, tidlig pension, brug af sundhedsvæsenet og samlet dødelighed. reglen er selvvurderet helbred bedre til at forudsige disse ting end lægediagnosticeret sygelighed. Hvis medarbejderne samlet set har dårligt selvvurderet helbred, kan man overveje, om det hænger sammen med arbejdsforholdene. Der kan være mange forskellige årsager til, hvordan man som medarbejder vurderer sit eget helbred. nden for arbejdsmiljøområdet vil et lavt selvvurderet helbred ofte kunne hænge sammen med en lav af belønning, involvering og forudsigelighed i arbejdet Svarfordelingen på spørgsmålet om selvvurderet helbred blandt personerne (tallene i parentes angiver gennemsnittet for hele Børn og Unge): Fremragende Vældig godt Godt Mindre godt Dårligt Hvordan synes du, at dit helbred er alt i alt? (10,7%) 34,3% (38,3%) 4 (41,1%) 2 (8,7%) (1,1%) 54 27

28 Udbrændthed 39 Denne dimension handler om en af fysisk og psykisk træthed/udmattelse hos de ansatte. Udbrændthed ses ofte i forbindelse med meget høje krav, uklare krav og roller, mange konflikter og social støtte. En høj af udbrændthed hænger sammen med højt fravær, arbejdsophør, søvnbesvær og risiko for hjertesygdom. Udbrændthed og høje kvantitative og følelsesmæssige krav er dimensioner som ofte påvirker hinanden. Herudover har relationelle faktorer såsom belønning i arbejdet, forudsigelighed, socialt fællesskab, rollekonflikter, rolleklarhed og ledelseskvalitet en indvirkning på dette område. Bemærk, at en lav score er positiv Svarfordelingen på spørgsmålene om udbrændthed blandt personerne (tallene i parentes angiver gennemsnittet for hele Børn og Unge): Hele tiden En stor del af tiden En del af tiden Lidt af tiden På intet tidspunkt Hvor tit har du følt dig udkørt? (2,4%) 2 (15,4%) 28,6% (29,0%) 37,1% (43,1%) (10,2%) 41 Hvor tit har du været følelsesmæssigt udmattet? (1,9%) (12,4%) 2 (22,7%) 37,1% (40,8%) 2 (22,3%) 33 Hvor tit har du været fysisk udmattet? (1,7%) (12,3%) 4 (26,3%) 34,3% (43,2%) (16,4%) 37 Hvor tit har du været træt? (3,3%) 2 (2) 2 (33,2%) 4 (40,1%) (3,4%) 46 28

29 Stress 32 Stress defineres ofte som kombinationen af anspændthed og ulyst. Stress i kortere perioder kan være nyttigt og godt, når man skal præstere lidt mere end normalt. Derimod er et højt stress-niveau over længere tid skadeligt både for livskvaliteten, arbejdsindsatsen og helbredet. Langvarig stress øger blandt andet risikoen for hjertesygdomme, mavetarmlidelser, depression og lidelser i bevægeapparatet. Hvis det generelle stress-niveau på en arbejdsplads er højt, kan det hænge sammen med arbejdsforholdene. Stressdimensionen har ofte en tydelig sammenhæng med dimensionerne kvantitative krav og arbejde-familiekonflikt. Bemærk, at en lav score er positiv Svarfordelingen på spørgsmålene om stress blandt personerne (tallene i parentes angiver gennemsnittet for hele Børn og Unge): Hele tiden En stor del af tiden En del af tiden Lidt af tiden På intet tidspunkt Hvor tit har du været stresset? (1,5%) (10,6%) 2 (2) 4 (42,5%) 17,1% (22,4%) 33 Hvor tit har du været irritabel? (0,9%) (6,8%) 31,4% (20,7%) 4 (54,0%) 17,1% (17,6%) 31 Hvor tit har du haft problemer med at slappe af? (1,2%) 8,6% (8,6%) 17,1% (19,9%) 48,6% (40,2%) 2 (30,1%) 30 Hvor tit har du været anspændt? (1,3%) (9,3%) 28,6% (22,4%) 4 (45,6%) 17,1% (21,4%) 34 29

30 Søvnbesvær 28 Dårlig søvnkvalitet viser sig på to måder: Man sover for lidt, og man sover for dårligt. En god søvn er helt nødvendig for den daglige restitution, så man ikke kører ned over en længere periode. Søvnbesvær kombineret med for lidt søvn (under 7 timer) giver blandt andet øget risiko for hjertesygdom. På arbejdspladsen giver søvnbesvær større risiko for arbejdsulykker samt lav kvalitet og produktivitet i arbejdet. Der vil ofte kunne spores en tydelig sammenhæng mellem søvnbesvær, udbrændthed og stress. Bemærk, at en lav score er positiv Svarfordelingen på spørgsmålene om søvnbesvær blandt personerne (tallene i parentes angiver gennemsnittet for hele Børn og Unge): Hele tiden En stor del af tiden En del af tiden Lidt af tiden På intet tidspunkt Hvor tit har du sovet dårligt og uroligt? (1,8%) (10,1%) 28,6% (21,8%) 4 (4) 17,1% (23,3%) 36 Hvor tit har du haft svært ved at falde i søvn? (1,4%) (7,1%) 2 (14,8%) 51,4% (37,3%) 2 (39,4%) 28 Hvor tit er du vågnet for tidligt uden at kunne falde i søvn igen? (1,9%) (11,2%) 28,6% (15,9%) 34,3% (34,2%) 34,3% (36,8%) 25 Hvor tit er du vågnet flere gange og haft svært ved at falde i søvn igen? (1,4%) (9,3%) 2 (14,5%) 37,1% (34,8%) 4 (40,1%) 21 30

31 Sexchikane Begrebet sexchikane dækker overordnet over uønskede seksuelle tilnærmelser og berør af både fysisk og verbal karakter. Denne form for chikane kan dog også komme til udtryk, som eksempelvis udfordrende billeder på væggene på arbejdspladsen eller s med seksuelt og pornografisk indhold. Procent af medarbejdere, der har været udsat for uønsket seksuel opmærksomhed inden for de seneste 12 måneder 2% 1% 0% Har du inden for de sidste 12 måneder været udsat for uønsket seksuel opmærksomhed på din arbejdsplads? (tallene i parentes angiver gennemsnittet for hele Børn og Unge): Hvis ja, fra hvem? 0 Ja, dagligt Kolleger () (,2%) Ja, ugentligt En leder (0,3%) (6,1%) Ja, månedligt Underordnede (0,2%) (7,3%) Ja, af og til Brugere/ borgere (1,6%) (60,3%) Nej 10 (97,9%) 31

32 Trusler om vold Trusler om vold kan være verbale fx råben og skrigen, telefontrusler m.m. Det kan også være nonverbal adfærd, hvor truslen fremsættes med kropssproget eller med genstande. Truslerne kan også være indirekte og underforståede udtalelser, som har til hensigt at true en ansat. Procent af medarbejdere, der har været udsat for trusler om vold inden for de seneste 12 måneder 11% 3% 3% Har du inden for de sidste 12 måneder være udsat for trusler om vold på din arbejdsplads? (tallene i parentes angiver gennemsnittet for hele Børn og Unge): Hvis ja, fra hvem? 1 Ja, dagligt Kolleger (0,4%) (0,8%) Ja, ugentligt En leder (1,4%) (0,1%) Ja, månedligt Underordnede (1,0%) (2,5%) 10 Ja, af og til Brugere/ borgere (8,1%) (97,6%) Nej 97,1% (88,9%) 32

33 Vold Vold er fysiske handlinger, der har til hensigt at skade, fx at slå, kradse, nive, spytte på, skubbe mm. Procent af medarbejdere, der har været udsat for vold inden for de seneste 12 måneder 9% 6% 0% Har du inden for de sidste 12 måneder været udsat for fysisk vold på din arbejdsplads? (tallene i parentes angiver gennemsnittet for hele Børn og Unge): Hvis ja, fra hvem? 0 Ja, dagligt Kolleger (0,3%) (0,3%) Ja, ugentligt En leder (1,3%) (0,5%) Ja, månedligt Underordnede (0,9%) (1,3%) Ja, af og til Brugere/ borgere (6,9%) (98,1%) Nej 10 (90,7%) 33

34 Mobning Mobning på arbejdspladsen finder sted, når en person regelmæssigt og over længere tid udsættes for ubehagelige og/eller nedværdigende handlinger, som det er svært at fore sig imod. Fx at vigtig information tilbageholdes, eller at der spredes rygter om en ansat. Udstødelse af det sociale fællesskab, latterliggørelse og grove drillerier ses også hyppigt. Procent af medarbejdere, der har været udsat for mobning inden for de seneste 12 måneder 8% 7% 9% Har du inden for de sidste 12 måneder været udsat for mobning på din arbejdsplads? (tallene i parentes angiver gennemsnittet for hele Børn og Unge): Hvis ja, fra hvem? 3 Ja, dagligt 10 Kolleger (0,4%) (52,0%) Ja, ugentligt En leder (0,7%) (22,4%) Ja, månedligt Underordnede (0,8%) (6,3%) Ja, af og til Brugere/ borgere (6,3%) (29,2%) Nej 91,4% (91,9%) 34

35 Muligheder for at udtale sig 65 Denne dimension er ikke en del af Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljøs koncept. Dimensionen er tilføjet, da det af Børn og Unge betragtes som et særligt fokusområde Svarfordelingen på spørgsmålene om Muligheder for at udtale sig blandt personerne (tallene i parentes angiver gennemsnittet for hele Børn og Unge): meget høj høj Delvist meget Er du tryg ved at udtale dig kritisk om forhold på arbejdspladsen over for din nærmeste leder? 34 26,5% (18,0%) 44,1% (43,2%) 26,5% (27,9%) (8,0%) (3,0%) 74 Føler du, at du bliver hørt af din nærmeste leder, når du siger din mening? 34 32,4% (2) 23,5% (47,0%) 32,4% (25,8%) 5,9% (5,3%) 5,9% (2,0%) 68 Er du tryg ved at udtale dig kritisk om forhold på arbejdspladsen i offentligheden? 33 9,1% (5,8%) 21,2% (23,3%) 45,5% (40,5%) 18,2% (19,5%) 6,1% (10,9%) 52

36 Trivsel 69 Denne dimension er ikke en del af Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljøs koncept. Dimensionen er tilføjet, da det af Børn og Unge betragtes som et særligt fokusområde Svarfordelingen på spørgsmålet om Trivsel blandt personerne (tallene i parentes angiver gennemsnittet for hele Børn og Unge): meget høj høj Delvist meget hvor høj trives du med dit arbejde? 34 20,6% (21,1%) 41,2% (50,4%),3% (24,9%) () (0,8%) 69 36

37 Attraktiv arbejdsplads 67 Denne dimension er ikke en del af Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljøs koncept. Dimensionen er tilføjet, da det af Børn og Unge betragtes som et særligt fokusområde Svarfordelingen på spørgsmålene om Attraktiv arbejdsplads blandt personerne (tallene i parentes angiver gennemsnittet for hele Børn og Unge): meget høj høj Delvist meget Synes du, at din arbejdsplads er attraktiv? 31,4% (1) 2 (40,2%) 31,4% (,6%) (6,4%) 8,6% (2,0%) 67 37

38 5. ÅBNE BESVARELSER Nævn den vigtigste ting, der vil kunne bidrage til at gøre din arbejdsplads mere attraktiv: at min leder vil møde mig anerkendende, åben og med respekt og tillid Bedre tid til kerneydelserne Flere hænder (personale), så der var mere tid til det enkelte barn. jeg synes at det er fint sådan som det er. Resourcer så der er den fornødne tid til at tage sig af det enkelte barn og ikke gå hjam med følelsen af at have sagt om lidt eller nej ikke lige nu, alt for tit i løbet af dagen Samarbejdet mellem leder og personale forbedres Trivsel blandt hele personalegruppen. V har haft en periode med langtidssygemeldinger, omstrukturer og ny ledelse som har kostet meget energi og stadig gør. anerkendelse - nærvær - omsorg arbejde med anerkendelse i P-gruppen At vi kunne blive bedre til at give hinanden feedback+være mere anerkendende. Vi giver hinanden for lidt ros ang. Vores arbejde og hvor vi lykkes bedre normering Bedre normer bedre overskuelige systemer både mht: pædagogisk, administrativtm praktisk/oprydning Ens faglige potentiale/kompetence bliver udviklet meningsfuldt og... fler økonomiske midler, som man kunne bruge på børn og personale Flere hænder flere ressourcer højt informationsniveau og at jeg har indflydelse på det der skal ske. kompetent ledelse Mere personale Mere tid til børn og nyt personale- At personaleproblemer blev taget mere seriøst. At planlægningen af arbejdsgangen i forbindelse med ferie og sygdom(vikarindtag) fungerede bedre. Mindre stress - færre sygedage generelt = færre vikarer = større arbejdsglæde Ny leder. Bedre arbejdsmiljø, men det tager tid, både fra ledere og de ansatte. Det skal være et fælles projekt på arbejdspladsen Vi har mange bolde i luften på en gang. Sommetider kunne det være rart med lidt mere struktur og knap så mange ting at forholde sig til. Vi sætter mange ting i gang og har generelt meget store forventninger til os selv Nævn det, der betyder mest for dig ved god ledelse: ï at ville sine kolleger at møde sine kolleger med anerkendelse, åbenhed, respekt og tillid at kunne stikke fingeren i jorden, - og lytte at følge op og handle på det der siges og opleves højt informationsniveau go til overblik, medinddragelse og organ At den har en anerkende tilgang til mig ogmit arbejde at kunne tale om alt at ledelsen lytter til hvad man har at sige. støtter op om en og lærer en at se tingene fra nye sider, hvis man er uenige. At ledelsen lytter til medarbejderne 38

39 At lederen lytter til personalet-er anerkende og har respekt for medarbejderne At lederen hører personalets mening før der tages endelig stilling til et spørgsmål. Lydhør for hele personalet, evnen til at skabe trivsel og tryghed i alt det nye. Nærværende, positiv og glæde trods de urimelige arbejdsforhold nærmeste leder bliver budt. anerkendelse af mit arbejde An og tillid. At der bliver lyttet, at hun er beslutningsfast, at hun tænker på trivsel blandt os. At den er åben At få løst problemer hurtigt. kke at være konfliktsky. At planlægningen fungerer. At man kan komme med kritik og ros og blive hørt. At jeg har tillid til ledelsen, Det får jeg når jeg føler at jeg bliver hørt og at ledelsen anerkender den enkelte medarbejder At konflikter bliver løst inden de vokser sig for store. At MUS-samtaler bliver prioriteret højt. God kommunikation At vedkommende har det store overblik, ikke er ligeglad, og ser sine ansatte. Sørger for et godt arbejdsmiljø - gør noget for arbejdspladsen en synlig leder og tør tage an. engagement, anerkendelse, respekt god mandskabsbehandling handekraftig og kompetent ledelse Positiv kommunikation Tillid til medarbejderne/mig ærkighed samt loyalitet ærlighed, fortrolighed åbenhed, lydhør, konstruktiv, har fingeren på pulsen humoristisk gang Har du flere kommentarer om dit psykiske arbejdsmiljø, kan du uddybe nedenfor. Det har haft en stor og negativ betydning for mig at Århus Byråd indførte ny struktur indenfor daginstitutionsområdet, uden at inddrage det menige personale i processen, og at de samtidig foretog nedskær via modulordningen. Har et ønske om arbejdsro og stop for nye ting som kommer fra alle sider, både lokalt og overordnet. Føler at vi zapper rundt i nye tiltag og når ikke i dybden, førend vi er igang med mere nyt. eks udviklingsplan, statusudviklingssamtaler med mere. Jeg på en god arbejdsplads set i lyset af de rammer vi bydes, med en god og kompetent nærmeste leder, som gør hvad hun kan udfra de forhold og resourcer Århus Byråd bevilger, men i takt med nedskær og stigning af pålagte opgaver, daler arbejdsglæden den daglige ledelse skyldes også den øverste ledelse (kommune og forvaltning). Det er meget den nye struktur der er skyld i at jeg ingen indflydelse får, at beslutningerne ligger lagt fra den enkelte arbejdsplads. Derved kommer lederen også i klemme. Der måtte godt have været et felt som hed ved ikke, da jeg havde tænkt anderledes end der stod i papiret. Hvorfor er der ingen spørgsmål vedr. ndretning og arbejdsudstyr 39

40 6. METODE ndledningsvist er der gennemført en valideringsrunde, hvor de enkelte ledere for enhederne i Børn og Unge har valideret oplysninger om deres medarbejdere. Spørgeskemaerne er herefter blevet udsendt enten postalt via arbejdspladsen eller i en til alle månedslønnede medarbejdere i Børn og Unge (samt timelønnede i Ungdomsskolen). Dataindsamlingen er foregået i perioden 5. oktober 9. november De medarbejdere, der ikke havde beet spørgeskemaet den 28. oktober modtog en påmindelse enten i et brev sendt til medarbejderens privatadresse eller i en . For er antallet af beelser:. Den samlede procent er: 74 %. Til sammenligning er procenten i hele Børn og Unge 77 %. Beregning af scores For hvert tema i spørgeskemaet er der udregnet en samlet score. Denne er baseret på et gennemsnit af de deltagende medarbejderes score. de fleste spørgsmål gives scoren 0, 25, 50, 75 eller 100 for de fem kategorier. Hvis der er fire muligheder, gives scoren 0, 33 1/3, 66 2/3 eller 100. Altså lige stor afstand mellem mulighederne og altid fra 0 til 100. enkelte tilfælde vender et spørgsmål forkert i forhold til de andre spørgsmål, der hører under temaet. Det gælder for eksempel for spørgsmålet Har du tid nok til dine arbejdsopgaver?, der hører under temaet Kvantitative krav. Her vender man scon om, således at det er høje krav, der får den høje score. Hvis en person ikke har et på alle spørgsmål, der hører under det samme tema, bruger man følgende regel: Svarpersonen medregnes, hvis vedkommende har et på mindst halvdelen af spørgsmålene, der hører under temaet, ellers ikke. Hvis enhedens score er mere end 5 point dårligere end gennemsnittet for hele Børn og Unge, er resultatet markeret med rødt. Hvis enhedens score er mere end 5 point bedre end gennemsnittet for hele Børn og Unge, er resultatet markeret med grønt. Hvis enhedens score er tæt på (± 5 point) gennemsnittet for hele Børn og Unge, er resultatet markeret med gult. Anonymitet For at sikre medarbejdernes anonymitet, skal der være minimum fem personer, der har beet spørgeskemaet, for at resultaterne vises. visse tilfælde er to eller flere enheder slået sammen for at få mere end fem beelser, så der kan laves en rapport. Da spørgsmålene om krænkende adfærd er særligt personfølsomme, vises disse resultater kun i rapporter, der omfatter flere enheder, fx et dagtilbud, en skole, et område, etc. 40

Kriminalforsorgens Trivselsundersøgelse Samlet resultat

Kriminalforsorgens Trivselsundersøgelse Samlet resultat Kriminalforsorgens Trivselsundersøgelse 2008 15. januar 2009 Indhold Indhold 1 Læservejledning 3 2 Overordnet sammenligning af dimensioner 4 3 Kvantitative krav 5 4 Arbejdstempo 6 5 Følelsesmæssige krav

Læs mere

Ringe Fri- og Efterskole. Samlet Resultat

Ringe Fri- og Efterskole. Samlet Resultat 16. februar 2010 Indhold 1 Læservejledning 3 2 Overordnet sammenligning af dimensioner 4 3 Kvantitative krav 5 4 Arbejdstempo 6 5 Følelsesmæssige krav 7 6 Indflydelse 8 7 Udviklingsmuligheder 9 8 Mening

Læs mere

10. oktober Samlet resultat. Trivselsundersøgelse Aabenraa Kommune

10. oktober Samlet resultat. Trivselsundersøgelse Aabenraa Kommune 10. oktober Samlet resultat Trivselsundersøgelse Aabenraa Kommune Læservejledning I denne rapport er det psykiske arbejdsmiljø beskrevet ved hjælp af en række dimensioner. Hver dimension er belyst ved

Læs mere

TRIVSELSRAPPORT BØRN OG UNGE

TRIVSELSRAPPORT BØRN OG UNGE 2011 TRVSELSRAPPORT BØRN OG UNGE Sct. Anna november 2011 0 NDHOLDSFORTEGNELSE 1. Forord... 2 2. Læsevejledning... 3 3. Overblik... 4 Kvantitative krav... 5 Arbejdstempo... 5 Følelsesmæssige krav... 6 ndflydelse...

Læs mere

TRIVSELSRAPPORT BØRN OG UNGE

TRIVSELSRAPPORT BØRN OG UNGE 2011 TRVSELSRAPPORT BØRN OG UNGE Bus november 2011 0 NDHOLDSFORTEGNELSE 1. Forord... 2 2. Læsevejledning... 3 3. Overblik... 4 Kvantitative krav... 5 Arbejdstempo... 5 Følelsesmæssige krav... 6 ndflydelse...

Læs mere

Københavns fængsler '11

Københavns fængsler '11 19. april Københavns fængsler '11 Læservejledning I denne rapport er det psykiske arbejdsmiljø beskrevet ved hjælp af en række dimensioner. Hver dimension er belyst ved at stille nogle spørgsmål om den

Læs mere

2. maj Pensioner '11. Kriminalforsorgen '11

2. maj Pensioner '11. Kriminalforsorgen '11 2. maj Pensioner '11 Læservejledning I denne rapport er det psykiske arbejdsmiljø beskrevet ved hjælp af en række dimensioner. Hver dimension er belyst ved at stille nogle spørgsmål om den samme egenskab

Læs mere

Trivselsundersøgelse 2009. Kulturforvaltningen

Trivselsundersøgelse 2009. Kulturforvaltningen 26. juni 2009 Indholdsfortegnelse Forord 2 Læservejledning 3 Overordnet sammenligning 4 Kvantitative krav 5 Arbejdstempo 6 Følelsesmæssige krav 7 Indflydelse 8 Udviklingsmuligheder 9 Mening i arbejdet

Læs mere

Arresthusinspektør for Syd- og sønderjylland og Fyn '11

Arresthusinspektør for Syd- og sønderjylland og Fyn '11 13. april Arresthusinspektør for Syd- og sønderjylland og Fyn '11 Læservejledning I denne rapport er det psykiske arbejdsmiljø beskrevet ved hjælp af en række dimensioner. Hver dimension er belyst ved

Læs mere

Arresthusinspektør for Midt- og Nordjylland '11

Arresthusinspektør for Midt- og Nordjylland '11 13. april Arresthusinspektør for Midt- og Nordjylland '11 Læservejledning I denne rapport er det psykiske arbejdsmiljø beskrevet ved hjælp af en række dimensioner. Hver dimension er belyst ved at stille

Læs mere

Direktoratet, KUC, Fællesudg. '11

Direktoratet, KUC, Fællesudg. '11 2. maj Direktoratet, KUC, Fællesudg. '11 Læservejledning I denne rapport er det psykiske arbejdsmiljø beskrevet ved hjælp af en række dimensioner. Hver dimension er belyst ved at stille nogle spørgsmål

Læs mere

12. april Kriminalforsorgen '11

12. april Kriminalforsorgen '11 12. april 2011 Læservejledning I denne rapport er det psykiske arbejdsmiljø beskrevet ved hjælp af en række dimensioner. Hver dimension er belyst ved at stille nogle spørgsmål om den samme egenskab ved

Læs mere

Trivselsrapport. Børn og unge. Ovenpå. Medarbejderrapport

Trivselsrapport. Børn og unge. Ovenpå. Medarbejderrapport 2013 Trivselsrapport Børn og unge Ovenpå Medarbejderrapport Ovenpå 2 Trivselsrapport 2013 FORORD Kære medarbejder i Børn og Unge Rapporten her er resultatet af trivselsundersøgelsen blandt medarbejderne

Læs mere

Kortlægningen af det psykiske arbejdsmiljø med AMI s spørgeskema om psykisk arbejdsmiljø. Hvad betyder de forskellige dimensioner?

Kortlægningen af det psykiske arbejdsmiljø med AMI s spørgeskema om psykisk arbejdsmiljø. Hvad betyder de forskellige dimensioner? Kortlægningen af det psykiske arbejdsmiljø med AMI s spørgeskema om psykisk arbejdsmiljø Hvad betyder de forskellige dimensioner? Formålet med dette papir er at give en kort beskrivelse af dimensionerne

Læs mere

Trivselsrapport. Børn og unge. Julsøvej. Medarbejderrapport

Trivselsrapport. Børn og unge. Julsøvej. Medarbejderrapport 2013 Trivselsrapport Børn og unge Julsøvej Medarbejderrapport Julsøvej 2 Trivselsrapport 2013 FORORD Kære medarbejder i Børn og Unge Rapporten her er resultatet af trivselsundersøgelsen blandt medarbejderne

Læs mere

Spørgeskema om psykisk arbejdsmiljø. Her er gjort plads til institutionens/firmaets eget logo og navn

Spørgeskema om psykisk arbejdsmiljø. Her er gjort plads til institutionens/firmaets eget logo og navn Spørgeskema om psykisk arbejdsmiljø Her er gjort plads til institutionens/firmaets eget logo og navn Hvilken afdeling arbejder du i? Hvad er din stilling? Psykisk arbejdsmiljø De følgende spørgsmål handler

Læs mere

Trivselsrapport. Børn og unge. Vuggestuen Pilehuset. Medarbejderrapport

Trivselsrapport. Børn og unge. Vuggestuen Pilehuset. Medarbejderrapport 2013 Trivselsrapport Børn og unge Vuggestuen Pilehuset Medarbejderrapport Vuggestuen Pilehuset 2 Trivselsrapport 2013 FORORD Kære medarbejder i Børn og Unge Rapporten her er resultatet af trivselsundersøgelsen

Læs mere

Demofirma. Data baseret på virkelig undersøgelse

Demofirma. Data baseret på virkelig undersøgelse KONSULENTRAPPORT Demofirma Data baseret på virkelig undersøgelse benytter AMIs såkaldte "korte skema", som anbefales af Arbejdstilsynet til Arbejdspladsvurdering (APV) af det psykiske arbejdsmiljø. Skemaet

Læs mere

Arbejdspladsvurdering Kortlægning af det psykiske arbejdsmiljø på Carolineskolen Resultater og handlingsplan

Arbejdspladsvurdering Kortlægning af det psykiske arbejdsmiljø på Carolineskolen Resultater og handlingsplan Arbejdspladsvurdering Kortlægning af det psykiske arbejdsmiljø på Carolineskolen Resultater og handlingsplan jun-10 Vi har i skoleåret 2009-2010 kortlagt det psykiske arbejdsmiljø på skolen på baggrund

Læs mere

Trivselsundersøgelse. Albertslund Kommune. Kulturforvaltningen

Trivselsundersøgelse. Albertslund Kommune. Kulturforvaltningen 18. oktober 2007 Indholdsfortegnelse Forord 2 Læservejledning 3 Overordnet sammenligning 4 Kvantitative krav 5 Arbejdstempo 6 Følelsesmæssige krav 7 Indflydelse 8 Udviklingsmuligheder 9 Mening i arbejdet

Læs mere

2. maj 2011. Åbne fængsler '11. Kriminalforsorgen '11

2. maj 2011. Åbne fængsler '11. Kriminalforsorgen '11 2. maj Åbne fængsler '11 Læservejledning I denne rapport er det psykiske arbejdsmiljø beskrevet ved hjælp af en række dimensioner. Hver dimension er belyst ved at stille nogle spørgsmål om den samme egenskab

Læs mere

Børn og Unge Trivselsundersøgelse Spørgeskema

Børn og Unge Trivselsundersøgelse Spørgeskema Ref.nr.: Børn og Unge Trivselsundersøgelse Spørgeskema TRIVSELSUNDERSØGELSE 2014 2 PSYKISK ARBEJDSMILJØ De følgende spørgsmål handler om psykisk arbejdsmiljø, tilfredshed og trivsel i arbejdet. Nogle af

Læs mere

Virksomhedens psykiske arbejdsmiljø. Udarbejdet af Ibsing & Fornitz ApS

Virksomhedens psykiske arbejdsmiljø. Udarbejdet af Ibsing & Fornitz ApS Virksomhedens psykiske arbejdsmiljø - Udarbejdet af Ibsing & Fornitz ApS 09-04-2010 Indholdsfortegnelse Læsevejledning... 3 Metode... 3 Overordnet sammenligning... 4 Dimensionen kvantitative krav... 5

Læs mere

Børn og Unge Trivselsundersøgelse 2015 Spørgeskema

Børn og Unge Trivselsundersøgelse 2015 Spørgeskema Ref.nr.: Børn og Unge Trivselsundersøgelse 2015 Spørgeskema TRIVSELSUNDERSØGELSE 2015 2 PSYKISK ARBEJDSMILJØ De følgende spørgsmål handler om psykisk arbejdsmiljø, tilfredshed og trivsel i arbejdet. Nogle

Læs mere

Kriminalforsorgen 2015 Trivselsrapport 19. november 2015

Kriminalforsorgen 2015 Trivselsrapport 19. november 2015 Kriminalforsorgen Trivselsrapport 19. november Kriminalforsorgen Samlet Antal besvarelser 3695 Svarprocent 81 Indholdsfortegnelse Side Læsevejledning 3 Opsummering og udvikling 4 01. Kvantitative krav

Læs mere

Trivselsrapport. Børn og unge. Dagplejen i Skovvangen. Medarbejderrapport

Trivselsrapport. Børn og unge. Dagplejen i Skovvangen. Medarbejderrapport 2013 Trivselsrapport Børn og unge Dagplejen i Skovvangen Medarbejderrapport Dagplejen i Skovvangen 2 Trivselsrapport 2013 FORORD Kære medarbejder i Børn og Unge Rapporten her er resultatet af trivselsundersøgelsen

Læs mere

Psykisk arbejdsmiljø

Psykisk arbejdsmiljø Psykisk arbejdsmiljø Vejledning til brugere af AMI s korte spørgeskema til kortlægning af det psykiske arbejdsmiljø Ny udgave 2006 Gurli Mortensen Erhvervspsykologi gurlimortensen@mail.dk AMI s korte skema

Læs mere

Trivselsrapport. Børn og unge. Skovvangen dagtilbud. Totalrapport - Medarbejdere

Trivselsrapport. Børn og unge. Skovvangen dagtilbud. Totalrapport - Medarbejdere 2013 Trivselsrapport Børn og unge Skovvangen dagtilbud Totalrapport - Medarbejdere Skovvangen dagtilbud 2 Trivselsrapport 2013 FORORD Kære medarbejder i Børn og Unge Rapporten her er resultatet af trivselsundersøgelsen

Læs mere

Trivselsrapport. Børn og unge. Engdalskolen. Medarbejderrapport

Trivselsrapport. Børn og unge. Engdalskolen. Medarbejderrapport 2014 Trivselsrapport Børn og unge Engdalskolen Medarbejderrapport Engdalskolen 2 Trivselsrapport 2014 FORORD Kære medarbejder i Børn og Unge Ifølge arbejdsmiljølovgivningen skal APV en på en arbejdsplads

Læs mere

Psykisk arbejdsmiljø. Vejledning til brugere af AMI s korte spørgeskema til kortlægning af det psykiske arbejdsmiljø. Ny udgave

Psykisk arbejdsmiljø. Vejledning til brugere af AMI s korte spørgeskema til kortlægning af det psykiske arbejdsmiljø. Ny udgave Psykisk arbejdsmiljø Vejledning til brugere af AMI s korte spørgeskema til kortlægning af det psykiske arbejdsmiljø Ny udgave 2006 2 AMI s korte skema om psykisk arbejdsmiljø AMI har i 2005-06 udviklet

Læs mere

Trivselsrapport. Børn og unge. Terapi. Medarbejderrapport

Trivselsrapport. Børn og unge. Terapi. Medarbejderrapport 2015 Trivselsrapport Børn og unge Terapi Medarbejderrapport Terapi 2 Trivselsrapport 2015 FORORD Kære medarbejder i Børn og Unge Velkommen til resultatet af trivselsundersøgelsen blandt medarbejderne i

Læs mere

Kort oversigt over skalaerne i de nye Tre-dækker II spørgeskemaer

Kort oversigt over skalaerne i de nye Tre-dækker II spørgeskemaer 2005 Kort oversigt over skalaerne i de nye Tre-dækker II spørgeskemaer I forbindelse med udviklingen af tre-dækker II har vi lagt vægt på at udvikle korte skalaer til brug for forskningen ( forskerskemaet

Læs mere

Trivselsmålingen 2013

Trivselsmålingen 2013 Trivselsmålingen 2013 Skanderborg Kommune Børn og Unge Skovbo 25. februar 22. marts Udarbejdet af AM-Gruppen Trivselsmålingen 25. februar 22. marts 2013 Rapporten er trykt af AM-Gruppen 21. maj 2013 Sammenfatning

Læs mere

Trivselsundersøgelse

Trivselsundersøgelse Systematisk arbejdsmiljøarbejde. Trivselsundersøgelse - vejledning og handlingsplan Trivselsundersøgelse Vejledning til opgørelse af spørgeskema om det psykiske arbejdsmiljø med tillægsspørgsmål. Skema

Læs mere

Trivselsmålingen 2013

Trivselsmålingen 2013 Trivselsmålingen 2013 Skanderborg Kommune 25. februar 22. marts Udarbejdet af AM-Gruppen Trivselsmålingen, 2. version 25. februar 22. marts 2013 Rapporten er trykt af AM-Gruppen 16. april 2013 Sammenfatning

Læs mere

FANØ KOMMUNES TRIVSELSUNDERSØGELSE OG APV

FANØ KOMMUNES TRIVSELSUNDERSØGELSE OG APV AMI's Model beelser: Svarprocent: % FANØ KOMMUNES TRIVSELSUNDERSØGELSE OG APV RESULTATER FORDELT PÅ 01 TEMAER Ikke relevant Total 4 8 14 49% Fysiske forhold 87 13 8% Ergonomiske forhold 78 22 Oplæring,

Læs mere

Bilag 2. Dimensionerne i undersøgelsen Hvordan er de målt? Krav i arbejdet:

Bilag 2. Dimensionerne i undersøgelsen Hvordan er de målt? Krav i arbejdet: Bilag 2 Dimensionerne i undersøgelsen Hvordan er de målt? I undersøgelsen anvendes en lang række dimensioner i det psykiske arbejdsmiljø. Det kan være indflydelse i arbejdet, stress, social støtte osv.

Læs mere

Nørre Snede Gymnasium

Nørre Snede Gymnasium 5. maj 2015 Nørre Snede Gymnasium Afdækning af Professionel Kapital 2015 EKSEMPELRAPPORT (TILFÆLDIGE DATA) Læservejledning I denne rapport er det psykiske arbejdsmiljø beskrevet ved hjælp af en række dimensioner.

Læs mere

31. oktober Virum Gymnasium. Afdækning af Professionel Kapital efteråret Bestående af: - TAP (pedeller/sekretærer/it), lærere, ledelse

31. oktober Virum Gymnasium. Afdækning af Professionel Kapital efteråret Bestående af: - TAP (pedeller/sekretærer/it), lærere, ledelse 31. oktober 2016 Virum Gymnasium Afdækning af Professionel Kapital efteråret 2016 Bestående af: - TAP (pedeller/sekretærer/it), lærere, ledelse Læservejledning I denne rapport er det psykiske arbejdsmiljø

Læs mere

Nørre Snede Erhvervsskole

Nørre Snede Erhvervsskole 11. april 2016 Nørre Snede Erhvervsskole Afdækning af Professionel Kapital foråret 2016 Bestående af: - Lærere Læservejledning I denne rapport er det psykiske arbejdsmiljø beskrevet ved hjælp af en række

Læs mere

27. oktober HF-lærere Thisted. Afdækning af Professionel Kapital Thy-Mors HF og VUC

27. oktober HF-lærere Thisted. Afdækning af Professionel Kapital Thy-Mors HF og VUC 27. oktober 2015 HF-lærere Thisted Afdækning af Professionel Kapital 2015 Thy-Mors HF og VUC Læservejledning I denne rapport er det psykiske arbejdsmiljø beskrevet ved hjælp af en række dimensioner. Hver

Læs mere

Oversigt over dimensioner i GL s spørgeskema om professionel kapital, 2015

Oversigt over dimensioner i GL s spørgeskema om professionel kapital, 2015 Oversigt over dimensioner i GL s spørgeskema om professionel kapital, 2015 Spørgsmålene er i videst muligt omfang hentet fra nyeste nationale undersøgelser gennemført af NFA, Det Nationale Forskningscenter

Læs mere

Psykisk arbejdsmiljø. AMI s korte spørgeskema til kortlægning af det psykiske arbejdsmiljø. Ny udgave

Psykisk arbejdsmiljø. AMI s korte spørgeskema til kortlægning af det psykiske arbejdsmiljø. Ny udgave Psykisk arbejdsmiljø AMI s korte spørgeskema til kortlægning af det psykiske arbejdsmiljø Ny udgave 6 Spørgeskemaet Dette spørgeskema er udviklet af Arbejdsmiljøinstituttet som et redskab til vurdering

Læs mere

Trivselsundersøgelse på Institut for Farmakologi og Farmakoterapi Besvarelser fordelt på TAP / VIP / Ph.d.

Trivselsundersøgelse på Institut for Farmakologi og Farmakoterapi Besvarelser fordelt på TAP / VIP / Ph.d. Trivselsundersøgelse på Institut for Farmakologi og Farmakoterapi Besvarelser fordelt på TAP / VIP / Ph.d. Antal besvarelser: 56 Antal inviterede respondenter: 9 Besvarelsesprocent: 62,2% Baggrundsspørgsmål

Læs mere

Psykisk arbejdsmiljø

Psykisk arbejdsmiljø Psykisk arbejdsmiljø Set i lyset af den økonomiske krise Business Danmark november/december 2009 BD272 Indholdsfortegnelse Indledning... 2 Analyseproblem... 2 Metode og datamateriale... 3 Hovedkonklusioner...

Læs mere

Trivselsundersøgelse på Institut for Farmaci og Analytisk Kemi Besvarelser fordelt på TAP / VIP / Ph.d.

Trivselsundersøgelse på Institut for Farmaci og Analytisk Kemi Besvarelser fordelt på TAP / VIP / Ph.d. Trivselsundersøgelse på Institut for Farmaci og Analytisk Kemi Besvarelser fordelt på TAP / VIP / Ph.d. Antal besvarelser: 96 Antal inviterede respondenter: 146 Besvarelsesprocent: 65,8% Baggrundsspørgsmål

Læs mere

MSE A/S Entreprenørfirma. Datarapport Sjakkene. Kortlægning af psykisk arbejdsmiljø

MSE A/S Entreprenørfirma. Datarapport Sjakkene. Kortlægning af psykisk arbejdsmiljø Bilag 1 til redegørelse i AT-sag: 20110009553/3 MSE A/S Entreprenørfirma Kortlægning af psykisk arbejdsmiljø 21. Marts 2011 Mads Bendixen Psykolog Artur Meinild Arbejdsmiljøkonsulent Indholdsfortegnelse

Læs mere

Campus Bornholm. Afdækning af Professionel Kapital efteråret oktober Bestående af:

Campus Bornholm. Afdækning af Professionel Kapital efteråret oktober Bestående af: 31. oktober 2016 Campus Bornholm Afdækning af Professionel Kapital efteråret 2016 Bestående af: - AVU/FVU/OBU - Chefgruppe - EUD håndværkerafd. - EUD kontor-handel - EUD mad - HF lærere - HHX/HTX lærere

Læs mere

TRIVSELSUNDERSØGELSE PÅ SKOLERNE BØRN OG UNGE 2014

TRIVSELSUNDERSØGELSE PÅ SKOLERNE BØRN OG UNGE 2014 TRIVSELSUNDERSØGELSE PÅ SKOLERNE BØRN OG UNGE 2014 FORORD Baggrunden for undersøgelsen: Ifølge arbejdsmiljølovgivningen skal APV en på en arbejdsplads opdateres, når der sker store forandringer, som påvirker

Læs mere

TRIVSELSUNDERSØGELSEN

TRIVSELSUNDERSØGELSEN TRIVSELSUNDERSØGELSEN En måling af trivslen i Odense Kommune Trivselsrapport for Fritidsundervisning Antal inviterede: 8 Antal besvarelser: 4 Besvarelses procent: 50.00 % 01-10-2015 Den årlige trivselsundersøgelse

Læs mere

APV-KORTLÆGNING FYSISKE FORHOLD ERGONOMISKE FORHOLD. Arbejdsplads og omgivelser. Belysning. Støj/vibrationer. Rengøring. Passiv rygning.

APV-KORTLÆGNING FYSISKE FORHOLD ERGONOMISKE FORHOLD. Arbejdsplads og omgivelser. Belysning. Støj/vibrationer. Rengøring. Passiv rygning. APV-KORTLÆGNING Arbejdsplads og omgivelser Skovvej 7 33/35 - Svar% 94,3 Dato: Maj 2015 FYSISKE FORHOLD 1. Indretning 91 3 2. Pladsforhold 82 9 3 3. Temperatur 67 30 3 4. Træk 82 12 5. Ventilation 79 12

Læs mere

Forslag til Virksomhedsskema for Aarhus Kommune

Forslag til Virksomhedsskema for Aarhus Kommune Forslag til Virksomhedsskema for Aarhus Kommune Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø (NFA) har udviklet et nyt spørgeskema om psykisk arbejdsmiljø Dansk Psykosocialt Spørgeskema. I den forbindelse

Læs mere

De tre nye skemaer Opbygning og indhold

De tre nye skemaer Opbygning og indhold De tre nye skemaer Opbygning og indhold Jan Pejtersen AMI s nye spørgeskemaer om psykisk arbejdsmiljø,. maj 006, kl. 6 Tredækker konceptet Forskere Arbejdsmiljøprofessionelle Virksomheder De vigtigste

Læs mere

Vejledning til NFA s spørgeskema om Arbejdsforhold og trivsel på byggepladser

Vejledning til NFA s spørgeskema om Arbejdsforhold og trivsel på byggepladser Vejledning til NFA s spørgeskema om Arbejdsforhold og trivsel på byggepladser Denne vejledning giver hjælp til, hvordan man bruger spørgeskemaet. 2007 Få med denne vejledning hjælp til: - Inspiration til

Læs mere

Har du tid nok til dine arbejdsområder? Altid Ofte Sommetider Sjældent Aldrig/næsten aldrig 0 10 13 8 2

Har du tid nok til dine arbejdsområder? Altid Ofte Sommetider Sjældent Aldrig/næsten aldrig 0 10 13 8 2 Spørgeskema vedr det psykiske arbejdsmiljø Skemaer i alt: 34 Kommer du bagud med dit arbejde? 3 7 18 5 0 Har du tid nok til dine arbejdsområder? 0 10 13 8 2 Er det nødvendigt at arbejde meget hurtigt?

Læs mere

NOTAT Ledernes psykiske arbejdsmiljø Udvikling fra 2012 til 2015

NOTAT Ledernes psykiske arbejdsmiljø Udvikling fra 2012 til 2015 Louise Kryspin Sørensen Juni 2016 NOTAT Ledernes psykiske arbejdsmiljø Udvikling fra 2012 til 2015 Fra 2012 til 2015 har syv dimensioner udviklet sig signifikant negativt for lederne. Det drejer sig om:

Læs mere

https://online4.safetynet.dk/odensekommune/questionnaire/questionnaireinternal.as...

https://online4.safetynet.dk/odensekommune/questionnaire/questionnaireinternal.as... Spørgeramme 01 Side 1 af 1 1-0-01 Arbejdets organisering og indhold De følgende spørgsmål handler om indhold og organisering af dine arbejdsopgaver Spørgeramme 01 Anonym Trivselsundersøgelse i Odense Kommune

Læs mere

TRIVSELSUNDERSØGELSE 2013

TRIVSELSUNDERSØGELSE 2013 TRIVSELSUNDERSØGELSE 2013 Samlet for hele Kommunen ForebyggelsesCentret Rapporten er udarbejdet af Mette Christiansen og Mikael B. Ernstsen for Langeland Kommune. Eventuelle spørgsmål bedes rettet til

Læs mere

Psykisk arbejdsmiljø

Psykisk arbejdsmiljø Kære deltager Dette spørgeskema handler om psykisk arbejdsmiljø og trivsel på arbejdspladsen. Spørgeskemaet berører en lang række forskellige temaer, som fx samarbejde, ledelse, arbejdets organisering

Læs mere

Trivselsundersøgelse 2011 Lokal rapport

Trivselsundersøgelse 2011 Lokal rapport Denne rapport sammenfatter resultaterne af trivselsmålingen i hele Furesø Kommune 2011. Trivselsmålingen har en svarprocent på.9 pct. En svarprocent på 0-0 pct. regnes sædvanligvis for at være tilfredsstillende

Læs mere

Arbejdsforhold og trivsel

Arbejdsforhold og trivsel Arbejdsforhold og trivsel NFA s spørgeskema om psykisk arbejdsmiljø blandt timelønnede i virksomheder i bygge- og anlægsbranchen 7 Dette spørgeskema handler om arbejdsforhold i det firma, du er ansat i:

Læs mere

Kommer du bagud med dit arbejde?

Kommer du bagud med dit arbejde? 1 1 1 1 1 Kommer du bagud med dit arbejde? 1 1 1 Har du tid nok til dine arbejdsopgaver? Har du indflydelse på mængden af dit arbejde? 1 1 1 1 Har du stor indflydelse på beslutninger omkring dit arbejde?

Læs mere

Arbejdsforhold og trivsel

Arbejdsforhold og trivsel Arbejdsforhold og trivsel NFA s spørgeskema om psykisk arbejdsmiljø blandt timelønnede på byggepladser i bygge- og anlægsbranchen 7 Dette spørgeskema handler om arbejdsforhold på den byggeplads, du i øjeblikket

Læs mere

TRIVSELSMÅLING 2014. CUP Engelsborgskolen Enhedsrapport. Antal besvarelser: 25. Svarprocent: 36% LYNGBY-TAARBÆK KOMMUNE

TRIVSELSMÅLING 2014. CUP Engelsborgskolen Enhedsrapport. Antal besvarelser: 25. Svarprocent: 36% LYNGBY-TAARBÆK KOMMUNE CUP Antal besvarelser: 25 TRIVSELSMÅLING 214 Svarprocent: 36% INDLEDNING 1 er en måling af trivsel og psykisk arbejdsmiljø blandt alle ansatte i Lyngby-Taarbæk Kommune. I denne rapport fremlægges enhedens

Læs mere

Spørgeskema. Det er vigtigt, at alle etiske regler overholdes, når man bruger skemaet:

Spørgeskema. Det er vigtigt, at alle etiske regler overholdes, når man bruger skemaet: Spørgeskema Dette spørgeskema er udviklet af Arbejdsmiljøinstituttet som et redskab til vurdering og kortlægning af det psykiske arbejdsmiljø. Når medarbejderne har udfyldt spørgeskemaerne, samles skemaerne

Læs mere

AARHUS KOMMUNE, SUNDHED OG OMSORG

AARHUS KOMMUNE, SUNDHED OG OMSORG AARHUS KOMMUNE, SUNDHED OG OMSORG TRIVSELSUNDERSØGELSE 2012 AARHUS KOMMUNE, SUNDHED OG OMSORG SAMLET KONKLUSION RESUME: SAMLET KONKLUSION 3518 svar giver en svarprocent på 75% - dog forskel på tværs af

Læs mere

TRIVSELSUNDERSØGELSEN 2013

TRIVSELSUNDERSØGELSEN 2013 KØBENHAVNS KOMMUNE TRIVSELSUNDERSØGELSEN 0 SOCIALFORVALTNINGEN SVARPROCENT: 9% (8/99) 0 INDHOLD Introduktion Information om undersøgelsen 8 Indsatsområder Job og organisering, Indflydelse, Nærmeste leder,

Læs mere

TRIVSELSUNDERSØGELSEN 2013

TRIVSELSUNDERSØGELSEN 2013 KØBENHAVNS KOMMUNE TRIVSELSUNDERSØGELSEN 0 BØRNE- OG UNGDOMSFORVALTNINGEN SVARPROCENT: 8% (/) 0 INDHOLD Introduktion Information om undersøgelsen 8 Indsatsområder Job og organisering, Indflydelse, Nærmeste

Læs mere

Arbejdsmiljøundersøgelsen 2014

Arbejdsmiljøundersøgelsen 2014 Arbejdsmiljøundersøgelsen Udviklingen af arbejdsmiljøet fra - blandt læger med klinisk ansættelse på onkologiske afdelinger i Danmark - baseret på spørgeskemabaseret tværsnitsundersøgelser Baggrund FYO

Læs mere

Konstruktion af skalaer De numre, der står ud for de enkelte spørgsmål markerer de numre, spørgsmålene har i virksomhedsskemaet.

Konstruktion af skalaer De numre, der står ud for de enkelte spørgsmål markerer de numre, spørgsmålene har i virksomhedsskemaet. Uddybende vejledning til NFAs virksomhedsskema og psykisk arbejdsmiljø Konstruktion af skalaer og beregning af skalaværdier Når vi skal måle psykisk arbejdsmiljø ved hjælp af spørgeskemaer, har vi den

Læs mere

Børn og Unge, Århus Kommune. Trivselsundersøgelse - Hovedrapport

Børn og Unge, Århus Kommune. Trivselsundersøgelse - Hovedrapport Capacent Indhold 1. Resumé 1 2. Indledning 4 2.1 Kort om undersøgelsen 5 2.2 Rapportens opbygning 6 3. Overblik over dimensioner 8 4. Jobtilfredshed 12 4.1 Hvem har størst jobtilfredshed? 14 4.2 Hvad har

Læs mere

Albertslund Kommune 2012. Sådan læses rapporten Rapporten er opdelt i flg. afsnit: Om anonymitet. Om supplerende spørgsmål

Albertslund Kommune 2012. Sådan læses rapporten Rapporten er opdelt i flg. afsnit: Om anonymitet. Om supplerende spørgsmål Albertslund Kommune 2012 Denne rapport sammenfatter resultaterne af trivselsmålingen. Den omfatter standardspørgeskemaet i Trivselmeter om trivsel og psykisk arbejdsmiljø, eventuelt suppleret med spørgsmål

Læs mere

Forvaltningsrapport KFF 2012. Sådan læses rapporten Rapporten er opdelt i flg. afsnit: Om anonymitet. Om supplerende spørgsmål

Forvaltningsrapport KFF 2012. Sådan læses rapporten Rapporten er opdelt i flg. afsnit: Om anonymitet. Om supplerende spørgsmål Forvaltningsrapport KFF 212 Denne rapport sammenfatter resultaterne af trivselsmålingen. Den omfatter standardspørgeskemaet i Trivselmeter om trivsel og psykisk arbejdsmiljø, eventuelt suppleret med spørgsmål

Læs mere

TRIVSELSUNDERSØGELSE 2014

TRIVSELSUNDERSØGELSE 2014 Halsnæs Kommune beelser: Svarprocent: 97% TRIVSELSUNDERSØGELSE LÆSEVEJLEDNING 01 Rapport - Trivselsundersøgelse - Denne rapport sammenfatter erne af trivselsundersøgelsen. I rapporten benchmarkes til målingen

Læs mere

TRIVSELSUNDERSØGELSE 2014

TRIVSELSUNDERSØGELSE 2014 Halsnæs Kommune beelser: Svarprocent: 100% TRIVSELSUNDERSØGELSE 2014 LÆSEVEJLEDNING 01 Rapport - Trivselsundersøgelse 2014 - Denne rapport sammenfatter erne af trivselsundersøgelsen 2014. I rapporten benchmarkes

Læs mere

Svarfordelingsrapport: APV OG TRIVSELSUNDERSØGELSEN 2016

Svarfordelingsrapport: APV OG TRIVSELSUNDERSØGELSEN 2016 Rapporten er lavet d.04-10-2016 Svarfordelingsrapport: APV OG TRIVSELSUNDERSØGELSEN 2016 02 Afgrænsninger Skabelon: Svarfordelingsrapport Områder: APV Undersøgelse: APV og trivselsundersøgelse 2016 Denne

Læs mere

Antal besvarelser: 85 TRIVSEL 2015. Designskolen Kolding Svarprocent: 100% Totalrapport

Antal besvarelser: 85 TRIVSEL 2015. Designskolen Kolding Svarprocent: 100% Totalrapport beelser: 85 TRIVSEL 215 Svarprocent: Trivsel 215 LÆSEVEJLEDNING 1 SÅDAN LÆSES FIGURERNE Til venstre for figuren vises de enkelte spørgsmålsformuleringer. Mellem spørgsmålsformuleringen og grafikken vises

Læs mere

Psykisk arbejdsmiljø. AMI s korte spørgeskema til kortlægning af det psykiske arbejdsmiljø. Ny udgave

Psykisk arbejdsmiljø. AMI s korte spørgeskema til kortlægning af det psykiske arbejdsmiljø. Ny udgave Psykisk arbejdsmiljø AMI s korte spørgeskema til kortlægning af det psykiske arbejdsmiljø Ny udgave 6 Spørgeskemaet Dette spørgeskema er udviklet af Arbejdsmiljøinstituttet som et redskab til vurdering

Læs mere

Bilag - oversigt over spørgerammerne Trivselsmåling Udkast Trivselsmåling 2016 Udkast mini trivselsmåling 2016

Bilag - oversigt over spørgerammerne Trivselsmåling Udkast Trivselsmåling 2016 Udkast mini trivselsmåling 2016 Bilag - oversigt over spørgerammerne Trivselsmåling 2013 Scenarie 1 Nuværende trivselsmåling (uændret) 98 spørgsmål Udkast Trivselsmåling 2016 Udkast mini trivselsmåling 2016 Scenarie 2 21 spørgsmål om

Læs mere

Trivsel 2016 Designskolen Kolding Totalrapport TRIVSEL Antal besvarelser: 81 Svarprocent: 90%

Trivsel 2016 Designskolen Kolding Totalrapport TRIVSEL Antal besvarelser: 81 Svarprocent: 90% Designskolen Kolding TRIVSEL 216 Antal besvarelser: 81 Svarprocent: 9 Designskolen Kolding LÆSEVEJLEDNING 1 Designskolen Kolding RESULTATER PÅ HOVEDOMRÅDER 2 Nedenfor fremgår resultater på undersøgelsens

Læs mere

Trivselsundersøgelse/APV 2013

Trivselsundersøgelse/APV 2013 Trivselsundersøgelse/APV 203 Benchmarkrapport University colleges Totalrapport Maj 203 Antal besvarelser: Svarprocent: 3687 8% INDHOLD 3 OM DENNE RAPPORT 4 DEL : OVERORDNEDE RESULTATER 4 MEDARBEJDERTRIVSELINDEKS

Læs mere

Region Sjælland Trivselsmåling 2015

Region Sjælland Trivselsmåling 2015 30-04-2015 Region Sjælland Trivselsmåling 2015 Region Sjælland (Inkluder underafdelinger) Antal besvarelser Antal inviterede Antal besvarelser Besvarelseprocent Publiceret Region Sjælland Trivselsmåling

Læs mere

TRIVSELSMÅLING Langeland Kommune. Marts Antal besvarelser: 515 Svarprocent: 75%

TRIVSELSMÅLING Langeland Kommune. Marts Antal besvarelser: 515 Svarprocent: 75% TRIVSELSMÅLING 2011 Langeland Kommune Marts 2011 Antal besvarelser: 515 Svarprocent: 75% INDHOLD 3 OM DENNE RAPPORT 4 OPBYGNINGEN AF RAPPORTEN 5 DEL 1: OVERORDNEDE RESULTATER 5 GENNEMSNIT, EMNEOMRÅDERNE

Læs mere

TRIVSELSUNDERSØGELSE 2014

TRIVSELSUNDERSØGELSE 2014 TRIVSELSUNDERSØGELSE 2014 ENERGISTYRELSEN rapport Marts 2014 Antal besvarelser: Svarprocent: 28 88% INDHOLD 3 OM DENNE RAPPORT 4 OPBYGNINGEN AF RAPPORTEN 5 DEL 1: OVERORDNEDE RESULTATER 5 GENNEMSNIT, EMNEOMRÅDERNE

Læs mere

Center For Ledelse og Personale 2012

Center For Ledelse og Personale 2012 Center For Ledelse og Personale 212 Trivsels og apv målingen 212 Denne rapport sammenfatter resultaterne af trivselsmålingen. Den omfatter standardspørgeskemaet i Trivselmeter om trivsel og psykisk arbejdsmiljø,

Læs mere

23. mart s 2015. Afdækning af Professionel Kapital 2015

23. mart s 2015. Afdækning af Professionel Kapital 2015 23. mart s 2015 Afdækning af Professionel Kapital 2015 Dig og dit arbejde I meget høj grad I høj grad Delvist I ringe grad I meget ringe grad 1.1) I hvor høj grad føler du, at du yder en vigtig arbejdsindsats?

Læs mere

Trivselsundersøgelse 2012

Trivselsundersøgelse 2012 Aabenraa Kommune Trivselsundersøgelse 2012 Rapportspecifikationer Gennemførte 211 Inviterede 248 Svarprocent 85% INDHOLDSFORTEGNELSE Indholdsfortegnelse Info om undersøgelsen 3 Overblik 4 Tema 1-4 6 Tilfredshed

Læs mere

Psykisk arbejdsmiljø. Kort spørgeskema til vurderingen af det psykiske arbejdsmiljø. 2. Udgave

Psykisk arbejdsmiljø. Kort spørgeskema til vurderingen af det psykiske arbejdsmiljø. 2. Udgave Psykisk arbejdsmiljø Kort spørgeskema til vurderingen af det psykiske arbejdsmiljø. Udgave Spørgeskemaet Dette spørgeskema kan anvendes som et redskab til at kortlægge og vurdere det psykiske arbejdsmiljø.

Læs mere

APV og Trivselsundersøgelsen 2015

APV og Trivselsundersøgelsen 2015 Rapporten er lavet d.31-01-2015 APV og Trivselsundersøgelsen 2015 02 Afgrænsninger Skabelon: Kronologisk rapport Områder: APV Kortlægning: APV og Trivselsundersøgelsen 2015 Denne rapport: Borgmesterkontoret

Læs mere

Arbejdspladsvurdering og trivselsundersøgelse 2010 VIA University College

Arbejdspladsvurdering og trivselsundersøgelse 2010 VIA University College Arbejdspladsvurdering og trivselsundersøgelse 200 VIA University College Afdelingsrapport for Antal besvarelser: 44 Svarprocent 66,9% Rapporten er udarbejdet af interresearch a s Indhold Side Om denne

Læs mere

Spørgsmålene er inden for rammerne: Arbejdsmiljø, privatliv og familieliv, helbred og velbefindende.

Spørgsmålene er inden for rammerne: Arbejdsmiljø, privatliv og familieliv, helbred og velbefindende. Arbejdsmiljøundersøgelse Arbejdspladsvurdering af det fysiske og psykiske arbejdsmiljø (APV). Undersøgelsen er rettet mod hele medarbejderstaben (lærere, pedeller, rengøring og teknisk adm. personale),

Læs mere

Nr. Tema 1 Motivation & Tilfredshed 2 Motivation & Tilfredshed 3 Motivation & Tilfredshed. 4 Engagement 5 Engagement 6 Engagement 7 Engagement

Nr. Tema 1 Motivation & Tilfredshed 2 Motivation & Tilfredshed 3 Motivation & Tilfredshed. 4 Engagement 5 Engagement 6 Engagement 7 Engagement Nr. Tema 1 Motivation & Tilfredshed 2 Motivation & Tilfredshed 3 Motivation & Tilfredshed 4 Engagement 5 Engagement 6 Engagement 7 Engagement 8 Omdømme 9 Omdømme 10 Rammer for arbejdet 11 Rammer for arbejdet

Læs mere

Trivselsundersøgelse BRK 2016

Trivselsundersøgelse BRK 2016 Trivselsundersøgelse BRK 2016 Denne rapport sammenfatter resultaterne af BRK's trivselsmåling. Den omfatter BRK's standardspørgeskema 20,38% 1,66% 77,96% Distribueret Nogen svar Gennemført Respondenter:

Læs mere

Totalrapport Maj 2011

Totalrapport Maj 2011 TRIVSELSMÅLING Totalrapport Maj Antal besvarelser: 1815 Svarprocent: 70% Rapporten er udarbejdet af interresearch a s INDHOLD OM DENNE RAPPORT s. 3 OPBYGNINGEN AF RAPPORTEN s. 4 DEL 1: GRAFIKKER PÅ HVERT

Læs mere

Fordelingssekretariatets arbejdspladsvurdering 2013

Fordelingssekretariatets arbejdspladsvurdering 2013 Fordelingssekretariatets arbejdspladsvurding 2013 A. Indeklima Ja Nej 1. Bliv d jævnligt ryddet op på dit kontor, så d kan gøres rent? 9 1 2. Er rengøringsstandarden tilfredsstillende? 10 3. Er rumtempaturen

Læs mere

Trivselsmåling eget resultat og benchmark

Trivselsmåling eget resultat og benchmark Denne rapport er Region Sjællands standardrapport på baggrund af trivselsmålingen. Rapporten viser en opgørelse af arbejdspladsens score delt på dimensionerne og spørgsmålene sammenholdt med benchmark

Læs mere

Psykisk arbejdsmiljø på golfbanen

Psykisk arbejdsmiljø på golfbanen Psykisk arbejdsmiljø på golfbanen - en kortlægning af det psykiske arbejdsmiljø for ansatte beskæftiget med pleje og vedligeholdelse af golfbaner. September 2008 Arbejds- og organisationspsykologerne Tina

Læs mere

Psykisk arbejdsmiljø 2016

Psykisk arbejdsmiljø 2016 Psykisk arbejdsmiljø 2016 Rødovre Kommune Ungecenter 2610 April 2016 Antal besvarelser: Svarprocent: 18 72% INDHOLD 3 OM DENNE RAPPORT 4 DEL 1: OVERORDNEDE RESULTATER 4 MEDARBEJDERTRIVSELINDEKS (MTI) 4

Læs mere

Tilfredshed 2010/11. Sygehusapoteket. Januar Fortroligt. Region Nordjylland. Gitte Søndergaard Nielsen Svarprocent: 94% (129/137)

Tilfredshed 2010/11. Sygehusapoteket. Januar Fortroligt. Region Nordjylland. Gitte Søndergaard Nielsen Svarprocent: 94% (129/137) Tilfredshed 21/11 Region Nordjylland Januar 211 Gitte Søndergaard Nielsen Svarprocent: 94% (129/137) Fortroligt Indhold Indhold Introduktion Information om undersøgelsen og resultatforklaring 3 Strategi

Læs mere

Spørgeskema om psykisk arbejdsmiljø

Spørgeskema om psykisk arbejdsmiljø Løbenummer: Spørgeskema om psykisk arbejdsmiljø Her er gjort plads til institutionens/firmaets eget logo og navn Dette spørgeskema er udviklet af Arbejdsmiljøinstituttet. Skemaet kan benyttes til at kortlægge

Læs mere