Forskningsinteresser: Cellulær signaltransduktion
|
|
- Adam Nøhr
- 7 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Præsentation af forelæser: Docent Else K Hoffmann, Ph.D Molekylærbiologisk Institut August Krogh Bygningen, 5.sal, endelaboratoriet ud mod Jagtvej ekhoffmann@aki.ku.dk telf: Forskningsinteresser: Cellulær signaltransduktion Sammenhængen mellem regulering af cellestørrelse og styring af celleproliferation eller programmeret celledød (apoptose). Calcium som intracellular messenger. Regulering af Ion kanaler studeret ved patch-clamp teknik. Cytoskelletets rolle i celleregulering Små G- proteiner, MAP Kinaser og Tyrosin Kinaser Betydningen af frie ilt radikaler Effekter af forskellige former for cellestress Vi tilbyder bachelorprojekter indenfor alle de nævnte forskningsområder
2 Medlemmer af forskningsgruppen: Videnskabelige ansatte: Docent Else K Hoffmann Lektor Ian Lambert, Lektor Søren Tvorup Christensen, Lektor Stine Falsig Pedersen, Adjunkt Lotte Pedersen Forskningsadjunkt Carlo Ossum Post Doc Kristian Arild Poulsen Ph.D. studerende: Thomas K Klausen, Heidi Jones, Kristian Poulsen, Tune Wulff, Linda Schneider, Cristian Clement, Jakob Morville Schrøder, og Martin Friis. Specialestuderende og bachelorstuderende:
3 Kapitel 18 : Cellecyklus kontrol og celledød (side 611) 18_01_cell_cycle.jpg Celler dannes ved deling af allerede eksisterende celler Før de kan dele sig igen må de gro vækst deling
4 Kapitel 18 : Cellecyklus kontrol og celledød 18_01_cell_cycle.jpg De to helt basale formål 1. DNA i hvert chromosom skal fordobles og det skal organeller og makromolekyler også 2. Chromosomet og resten skal deles lige til hver dattercelle så begge får hele genomet
5 Tre hovedspørgsmål: Hvordan duplikerer cellerne deres indhold? Hvordan deler de det duplikerede materiale og deler sig i to? Hvordan styrer de hele det maskineri der er nødvendigt for disse to ting? De to første spørgsmål er diskuteret andre steder i bogen, her diskuterer vi det tredje nemlig: Hvordan styres og koordineres trinene i cellecyclus?? Cellecyclus kontrolsystemerne spiller en central rolle i at regulere celleantallet i de enkelte væv. Når det ikke styres kan der opstå cancer (ukontrolleret vækst) eller degenerative sygdomme som f.eks. Alzheimer s ( manglende celledeling og induktion af kontrolleret celledød).
6 Varigheden af én cellecyklus Befrugtede frøæg Hvor lang tid har de til alt dette? 30 minutter Gær timer Tarmceller 12 timer Pattedyr fibroblaster 20 timer Humane leverceller 1 år
7 Et godt modelsystem Oocytvækst og deling af ægcellen i Xenopus Det ubefrugtede æg gror i mange måneder i ovariet uden at dele sig. Når det så bliver befrugtet deler det sig meget hurtigt (hver 30 min uden at vokse) og cellerne bliver mindre og mindre. Der er næsten ingen G1 og G2 fase
8 Cellecyklus studeret i et cellefrit system Cytoplasma fra frøæg (Xenopus æg) og kerner fra spermatozo. Spermatozo kernerne kan gå gennem cyclus er af DNA replikation og mitose. Giver gode muligheder for at teste en masse tings effekt på cellecyklus
9 Cellecyklus i pattedyrceller studeres på pattedyr celler i kultur i plastikskåle med vækstmedium. Der bruges udødeliggjorte cellelinier der kan dele sig uendeligt antal gange Rottefibroblaster i scanning elektronmikroskop
10 Cellecyklus deles i fire faser- I M fasen deler de sig, resten er Interfasen (G1,S,G2). I hele interfasen vokser de. 18_02_four_phases.jpg Kromosomerne kondenseres Oversigt over cellecyklus I S fasen fordobles DNAet
11 Nogle metoder til at studere progressionen gennem cellecyklus
12 Man kan kende de celler der er i S fasen ved at inkorperere et eller andet synligt i det nysyntetiserede DNA. I A er der mærket med radioaktiv thymidin som går ind i DNA og cellerne i S-fasen ses ved autoradiografi. I B er det en thymidin analog der er inkorporeret og S fase cellerne genkendes ved et fluorescerende antistof mod denne thymidin analog.
13 Ved hjælp af hastigheden for indbygning af radioaktiv thymidin i cellerne ( i DNA) kan man kende celler i forskellig fase af cellecyklus. S fase celler er selvfølgelig dem der indbygger langt mest thymidin per tidsenhed. Hvis man giver en kort puls mærker man kun celler i S fasen. Hvis man tæller at f.eks 40% af cellerne bliver mærket med en kort puls ja så er 40 % af cellerne i S fase og længden af S fasen må være 40 % af hele cellecyklus.
14 En metode til at identificere celler i de forskellige faser i cellecyklus. 1. Cellerne mærkes med et stof der fluorescerer når det binder til DNA. 2. De analyseres i en fluorescence aktiveret cellesorteringsmaskine (FACS). 3. Celler i G1 har halvt så meget DNA som celler i G2 hvor DNAet er blevet fordoblet i løbet af S fasen.
15 Et centralt kontrol system styrer de vigtigste processer i cellecyklus Man kan sammenligne med en vaskemaskine hvor de enkelte funktioner kan styres. Den skal først tage vand ind, så tage sæbe ind, så blande det, så vaske, så skylde og centrifugere. Hvis det er svært at få rent kan vasketiden forlænges etc. Sammenligningen (som er bogens) er ikke helt god da vaskemaskinen ikke kan forlænge et af trinene (f.eks. Vasketrinnet ) selv under vejs, hvis tøjet ikke er blevet rent. Det tilsvarende kan cellen Cellecyclus kan stoppes ved en række checkpoints og trinet før forlænges
16 18_03_control_system.jpg Et cellecyklus kontrolsystem kontrollerer at DNA replikation mitose osv kommer efter specifikke punkter i cyklus (checkpoints) Cellerne kan blive længere i G1 hvis de f.eks sulter de kan endda gå i venteposition i speciel fase i slutningen af G1 kaldet G0
17 Check points virker som et bremsesystem 18_04_Feedback.jpg De to vigtigste checkpoints ligger ved overgangen fra G1 til S og ved overgangen fra G2 til M Bliver de stoppet her går de i G0, nerveceller og skeletmuskelceller bliver der resten af deres tid
18 Hvordan fungerer cellecyclus kontrolsystemet? Cellecykluskontrolsystemet grunder sig på cyklisk aktiverede protein kinaser og protein phosphataser. 18_05_ Proteinkinaserne Cdks.jpgaktiveres af Cycliner og kaldes derfor Cyclin-dependent protein kinases eller Cdks Den aktive kinase som trigger specifikke cellecyclus processer Cycliner kaldes sådan fordi deres koncentration varierer på en cyklisk måde gennem cellecyklus
19 Forskellige Cyclin-Cdk komplexer trigger forskellige trin i cellecyklus 18_13_Cdks_cyclins.jpg cdk 1 Cdk2
20 Det cyclin molekyle der hjælper med at drive cellerne ind i M fasen 18_06_M_Cdk.jpg hedder M-cyclin og her ser hvordan dets koncentration skifter på en cyklisk måde sådan at det stiger hen mod M fasen og falder i starten af interfasen Dets kompleks med kinasen kaldet M-Cdk stiger så lidt forsinket i M fasen. Når M fasen er slut falder det brat. Dette gør det fordi concentrationen af proteinet M-cyclin nedbrydes sidst i mitosen.
21 18_13_Cdks_cyclins.jpg cdk 1 Cdk2
22 Hvordan opdagede man cycliner, Cdk er og M- Cdk komplekset? Modne Xenopus æg er 18_08_Xenopus_egg.jpg velegnede til den slags studier
23 18_09_MPF_discover.jpg Cellen indeholdt komplekset M-Cdk som er komplekset mellem M-cyclin og Cyclin dependent kinase(cdk) Cellen indeholdt ikke M- Cdk
24 18_13_Cdks_cyclins.jpg cdk 1 Cdk2
25 Den måde fandt man M-Cdk og fandt at den oscillerede gennem 18_10_MPF_oscillates.jpg cellecyklus.
26 Det cyclin molekyle der hjælper med at drive cellerne ind i M fasen hedder M-cyclin 18_06_M_Cdk.jpg og her ser hvordan dets koncentration skifter på en cyklisk måde sådan at den stiger hen mod M fasen og falder lige i starten af interfasen Dets kompleks med kinasen kaldes M-Cdk og dets aktivitet stiger lidt forsinket og meget brat ved overgangen til M fasen. Det skyldes både en fosforylering og en defosforylering
27 Cdk skal phosphoryleres for at blive aktiv og det muliggør cyclin Det aktive site er blokeret af et loop som udfoldes når cyclin binder. Derpå kan en Cdk-aktiverende kinase (CAK) fosforylere Cdk
28 Cdk aktiviteten kan også hæmmes af andre phosphoryleringer som det 18_11_M_Cdk_active.jpg er tilfældet ved M-Cdk hvor dephosphoryleringen af den hæmmende phophatgruppe er det sidste der sker lige ved indgangen til M fasen.
29 De aktiverede M-Cdk er kan aktivere flere phosphataser som kan aktivere flere M-Cdkér o.s.v., derfor stiger M-Cdk aktiviteten så brat 18_12_more_M_Cdk.jpg
30 Det cyclin molekyle der hjælper med at drive cellerne ind i M fasen hedder M-cyclin 18_06_M_Cdk.jpg og her ser hvordan dets koncentration skifter på en cyklisk måde sådan at den stiger hen mod M fasen og falder lige i starten af interfasen Dets kompleks med kinasen kaldes M-Cdk og dets aktivitet stiger lidt forsinket og meget brat ved overgangen til M fasen. Den endelige stigning skyldes dephosphorylering af en hæmmende fosfatgruppe som grundet positive feed back er selvaccellererende
31 Opsummering af overgangen fra G2 til M fasen 1. I G2 fasen stiger concentrationen af proteinet M-cyclin ( cyclin B )gradvist. 2. M-cyclin forbindes med kinasen Cdk1 hvorpå den fosforyleres, det fosforylerede kompleks M-Cdk er stadig ikke aktivt da der både er hæmmende og fremmende fosfatgrupper på det. 3. Lige i starten af M fasen defosforyleres M-Cdk sådan at de hæmmende phospatgrupper fjernes. Dette kræver fosforylering af en fosfatase denne kan fosforyleres af M-Cdk 4. Dvs at M-Cdk protein komplekset bliver både fosforyleret og dephosphoryleret i G2 og ved overgang til M og en proteinfosfatase bliver fosforyleret lige ved overgangen mellem G2 og M
32 18_13_Cdks_cyclins.jpg Cyclin B cdk 1 M-Cdk aktiviteten nedreguleres så igen af M- cyclin degradering sidst i mitosen. Cdk2 Cyclin A
33 Her ses hvordan M-Cdk aktiviteten nedreguleres 18_07_cyclin_degradat.jpg igen af M-cyclin degradering sidst i mitosen. ubiquitinkæde M-cyclin molekylet ubiquitineres dvs der sættes flere molekyler af ubiquitin på på bestemte aminosyrer og M-cyclin molekylet nedbrydes derefter i proteasomet. Denne ubiquitinering styres af et proteinkompleks en ubiquitin ligase kaldet anaphase promoting complex (APC)
34 Forskellige Cyclin-Cdk komplexer trigger forskellige trin i cellecyklus S-Cdk starter DNA replikationen Reguleringen af S-Cdk foregår helt parallelt med reguleringen af M-Cdk som B lige er gennemgået 18_13_Cdks_cyclins.jpg Cyclin Hvordan trigger den så DNA reklikationen cdk? (næste slide) 1 Cdk2 Cyclin A
35 DNA replikation starter ved Store protein komplekser kaldet Origin recognition complex (ORC) der binder forskellige steder på DNA i chromosomet kaldet origins of replication Regulatorisk protein 18_14_S_Cdk.jpg Initiering af DNA replikation i S fasen Dannes i G1
36 De mekanismer der sikrer at cellens DNA kun replikeres én gang i hver cellecyklus S-Cdk spiller en dobbelt rolle: 1. Når Cyclin-Cdk komplekset S-Cdk er aktiveret sent i G-1 starter den initieringen af DNA syntesen ved det prereplikative kompleks ved fosforylering af ORC eller Origin recognition complekset 2. Derpå fosforylerer S-Cdk den anden del af det prereplikative compleks nemlig proteinet Cdc6 så dette kan deassocieres fra ORC og nedbrydes hvorefter processen stopper og ikke kan starte igen før efter at koncentrationen igen stiger af Cdc6 i næste G1
37 Regulatorisk protein 18_14_S_Cdk.jpg Initiering af DNA replikation i S fasen Dannes i G1 Dobbelt rolle
38 Cellecyklus kontrol systemet kan stoppe cellecyklus ved de forskellige checkpoints men hvordan? Ikke særlig velkendt dog kender man efterhånden en del proteiner der hæmmer cyclin afhængige protein kinaser (Cdk s). Det bedst beskrevne eksempel er stop af cellerne i G1 efter DNA skader eller andre former for stress påvirkninger. Her er det transkriptionsfaktoren p-53 og Cdk inhibitor proteinet p21 der er de vigtige.
39 Hvordan DNA skader stopper cellecyclus i G1 18_15_cell_cycle_G1.jpg Ved hæmning af Cyclin-Cdk complekserne G1/S-Cdk og S- Cdk som normalt driver cellen ind i S fasen
40 De seks mest almindelige mutationer i p53, de gule er sidekæderne i disse Strukturen af p53 Hjertet af p53 Zn 2+ Arg 175 gly245 Arg 249 Arg 248 Arg 273 helix2 DNA Arg 282 Loop 1
41 En del kendte carcinogener virker via at mutere p53. Det gælder f.eks. Benzopyrene som findes i cigaretrøg. Denne omsættes i leveren til et mutagent stof som fremkalder mutationer i p53. Et andet eksempel er aflatoxin som findes i muggent korn. Tumor fremkaldende virus virker ligeledes ofte ved at danne proteiner der hæmmer p53. Der kan laves spændende bachelorprojekter om forskellige aspekter af p53
42 Når cellen er stoppet ved checkpoint i G1 har den følgende tre muligheder: Den kan vente, den kan gå i G0, den kan gå videre i S 18_16_G1_checkpoint.jpg Nerveceller og skeletmuskelceller bliver der
43 Hvornår går cellen i G0? Hvis de mangler vækstfaktorer og stimulus fra andre celler Hvornår går celler i programmeret celledød (apoptose)? Bl.a. hvis det beskadigede DNA ikke kan repareres
44 Oversigt over cellens chekpoints 18_17_arrest_checkpt.jpg
Actin-cytoskelettet og muskelkontraktion
Actin-cytoskelettet og muskelkontraktion Actin filamenter a er opbygget af heterodimerer bestående af 1 α- og 1 β-actin subunits b er to-strengede helices opbygget af globulære subunits c er ca 20 nm brede
Læs mereKapitel 19. cell division. Søren Tvorup Christensen, Biokemisk afdeling, AKI, rum 526
Kapitel 19 cell division Søren Tvorup Christensen, Biokemisk afdeling, AKI, rum 526 stchristensen@aki.ku.dk Vigtige MT koncepter MT tilhører gruppen af cytoskeletfilamenter, som er polære strukturer med
Læs mereEksamen i. Cellebiologi (kandidatdelen): Cellebiologi - Cellers struktur og funktion - Membranbiokemi - Cellulær signaltransduktion
Eksamen i Cellebiologi (kandidatdelen): Cellebiologi - Cellers struktur og funktion - Membranbiokemi - Cellulær signaltransduktion Opgavesættet består af 5 sider inklusive denne forside. Sættet består
Læs mereChapter 11. Cell cycle regulation
Chapter 11 Cell cycle regulation Hvad er cellecyklus? Hvordan opnås viden om regulation? Hvordan fungerer og reguleres cyklin-afhængige kinaser? Hvad er et restriktionspunkt? Hvilken funktion har proteinkinaser
Læs mere5. Celler, der deler sig
5. Celler, der deler sig Kræft er en cellecyklussygdom Dette kapitel fortæller, hvad restriktionspunktet er hvorfor kræft kaldes en cellecyklussygdom hvorfor genterapi måske bliver fremtidens behandling
Læs mereANATOMI for tandlægestuderende. Henrik Løvschall Anatomisk afsnit Afd. for Tandsygdomslære Odontologisk Institut Århus Universitet
ANATOMI for tandlægestuderende Henrik Løvschall Anatomisk afsnit Afd. for Tandsygdomslære Odontologisk Institut Århus Universitet CELLEBIOLOGI celleform kubisk celle pladeformet celle prismatisk celle
Læs mereIndholdsfortegnelse s. Indledning s. Hvad får en normal celle til at dele sig s. 4 Celledeling s. Kræft en cellecyklussygdom s. 8
1 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse s. 2 Indledning s. 3 Hvad får en normal celle til at dele sig s. 4 -vækstsignaler Celledeling s. 4 -vækstfaktorer -PDGF -PDGF s receptorer -Hvordan kræftceller
Læs mereCellekernen (Nucleus) Sebastian Frische Anatomisk Institut
Cellekernen (Nucleus) Sebastian Frische Anatomisk Institut Cellekernen Cellekernens overordnede struktur kernemembranen/nucleolemma kromatin nucleolus Cellecyklus faser i cellecyklus faser i mitosen Størrelse:
Læs mere1. Hvad er kræft, og hvorfor opstår sygdommen?
1. Hvad er kræft, og hvorfor opstår sygdommen? Dette kapitel fortæller om, cellen, kroppens byggesten hvad der sker i cellen, når kræft opstår? årsager til kræft Alle levende organismer består af celler.
Læs mereDet lyder enkelt, men for at forstå hvilket ærinde forskerne er ude i, er det nødvendigt med et indblik i, hvordan celler udvikles og specialiseres.
Epigenetik Men hvad er så epigenetik? Ordet epi er af græsk oprindelse og betyder egentlig ved siden af. Genetik handler om arvelighed, og hvordan vores gener videreføres fra generation til generation.
Læs mereANATOMI for tandlægestuderende. Henrik Løvschall Anatomisk Afsnit
ANATOMI for tandlægestuderende Henrik Løvschall Anatomisk Afsnit CELLEBIOLOGI celleform kubisk celle pladeformet celle prismatisk celle kugleformet celle uregelmæssig stjerneformet celle celleform varierer
Læs mereStudiespørgsmål til celler og væv
Studiespørgsmål til celler og væv 1. Hvad er en celle og hvad vil det sige, at den har et stofskifte? 2. Tegn en figur af en celle og navngiv, på figuren, de vigtigste organeller. Hvad er navnet på den
Læs mereCelle- og vævslære. Maria Jensen 1
Celle- og vævslære. 1 Hvad er celler? Robert Hooke beskrev første gang en celle i 1665. Han undersøgte i mikroskop en skive fra en korkprop. Her opdagede han at korken var opbygget af små hulrum, små celler
Læs mereANATOMI for tandlægestuderende. Henrik Løvschall Anatomisk Afsnit
ANATOMI for tandlægestuderende Henrik Løvschall Anatomisk Afsnit I dag.. lidt anatomihistorik hvordan lærer vi (en video) cellebiologi ANATOMI - HISTORIK ANATOMI - historik Ægypten (1700 fvt) Leonardo
Læs mereBiologi opgave Opsamling: Cellebiologi (Bioanalytiker modul3)
1 Delphine Bonneau Biologi opgave Opsamling: Cellebiologi 1-6 Pelle har spist en kæmpe stor kage, og efterfølgende stiger hans blodsukker. Derfor sender kroppen besked til de endokrine kirtler i bugspytkirtlen
Læs mereMenneskets væskefaser
Menneskets væskefaser Mennesket består af ca. 60% væske (vand) Overordnet opdelt i to: Ekstracellulærvæske og intracellulærvæske Ekstracellulærvæske udgør ca. 1/3 Interstitielvæske: Væske der ligger mellem
Læs mereEpigenetik Arv er andet end gener
Epigenetik Arv er andet end gener Indhold Indledning Afsnit1: Epigenetik og DNA Afsnit 2: DNA, nukleosomer og kromatin Afsnit 3: Epigenetik og celledifferentiering Afsnit 4: Genetisk ens individer kan
Læs mere1. Planter. 1. Gør rede for eukaryote cellers opbygning og for funktionen af de forskellige dele. Beskriv forskellene på dyre- og planteceller.
1. Planter 1. Gør rede for eukaryote cellers opbygning og for funktionen af de forskellige dele. Beskriv forskellene på dyre- og planteceller. 2. Beskriver plantecellens vigtige processer som fotosyntese
Læs mereBilag A Ordforklaringer
Bilag A Aldersstandardisere Justere talmateriale, så kræftudvik- 16, 17, 18 lingen kan sammenlignes uanset forskelle i aldersfordelingen, f.eks. mellem to lande. Allel De to "ens" genkopier i alle celler
Læs mereDer ønskes en redegørelse for udvikling af kræft med fokus på livmoderhalskræft mulig forebyggelse og behandling af livmoderhalskræft
Side 1 af 29 21/12-2007 Opgaveformulering: Livmoderhalskræft Der ønskes en redegørelse for udvikling af kræft med fokus på livmoderhalskræft mulig forebyggelse og behandling af livmoderhalskræft Du skal
Læs mereForsvar mod meldug i byg 8/1-07
Forsvar mod meldug i byg 8/1-07 Meldugsvampens angreb på bygplanten aktiverer en række interessante gener der fungerer i reguleringen af plantens forsvar. Modtagelig David B. Collinge, Michael K. Jensen
Læs mereMITOSIS Part 5, Chapter 10 (439-487)
MITOSIS Part 5, Chapter 10 (439-487) Lewin et al. (2006). CELLS. 1 st edition. Søren Tvorup Christensen, Ph.D. Associate Professor e-mail: stchristensen@aki.ku.dk > Department of Molecular Biology Section
Læs mereProgrammed cell death. Apoptose. (betyder at falde af på græsk) Alberts. Essential Cell Biology. Kap.18, side 625
Programmed cell death. Apoptose (betyder at falde af på græsk) Alberts. Essential Cell Biology. Kap.18, side 625 Programmeret celledød eller apoptose er en central proces der styrer udviklingen af multicellulære
Læs mereSyv transmembrane receptorer
Syv transmembrane receptorer Receptoren som kommunikationscentral Cellemembranen definerer grænsen mellem en celles indre og ydre miljø, der er meget forskelligt. Det er essentielt for cellens funktion
Læs mereHerning HF og VUC 17bic / HP. kort forklare opbygningen af pro- og eukaryote celler og gennemgå forskelle mellem dem.
Hold: 17Bic02 (biologi C, Hfe) Underviser: Anna Sofie Pedersen Eksamensdato: 8. juni, 2018 ORDLYD FOR EKSAMENSSPØRGSMÅL 1-20 SPØRGSMÅL 1 og 2: Celler og cellefunktioner kort forklare opbygningen af pro-
Læs mereUnderviser cand.scient Karen Hulgaard
Velkommen til en præsentation i anatomi og fysiologi i forplantningssystemet, med vægt på mandens forplantningssystem. Præsentationen bruges i forbindelse med undervisningen på femte semester. 1 Start
Læs mereNoter- Biokemi 2. semester
Noter- Biokemi 2. semester Side 1 af 35 Noter- Biokemi 2. semester...1 DNA Replikation...4 Proof-reading mekanismer (i kronologisk orden)...4 Proteiner der indgår i Replikations-gaffel...4 Mærkning af
Læs mereGlycolysis. Content. Martin Gyde Poulsen Page 1 of 5 GLYCOLYSIS... 1
Content Glycolysis GLYCOLYSIS... 1 NOTES... 2 REFERENCES... 2 ENERGY INPUT AND OUTPUT... 3 INVESTMENT AND PAYOFF PHASE... 3 NET OF GLYCOLYSIS... 3 THE 10 STEPS OF GLYCOLYSIS... 4 ENERGY INVESTMENT PHASE
Læs merePå grund af reglerne for copyright er det ikke muligt at lægge figurer fra lærebøger på nettet. Derfor har jeg fjernet figurerne fra slides ne, men
På grund af reglerne for copyright er det ikke muligt at lægge figurer fra lærebøger på nettet. Derfor har jeg fjernet figurerne fra slides ne, men skrevet hvorfra de er taget. De tre bøger, hvorfra illustrationerne
Læs mereFolkeskolens afgangsprøve Maj 2010 Biologi - Facitliste
Folkeskolens afgangsprøve Maj 2010 1/23 B3 Indledning Mennesket Menneskets krop består af forskellige organer, som er opbygget af levende celler. Organerne er afhængige af hinanden og påvirker hinanden
Læs mereForklaring på cellers levevilkår & reproduktions muligheder
Forklaring på cellers levevilkår & reproduktions muligheder Begrænsningen har noget med energiomsætning at gøre Hvis man fokuserer på pattedyr, er det dog interessant at konstatere, at små dyr har en langt
Læs mere1. Cellen og celledelinger. 2. Respiration og gæring
1. Cellen og celledelinger Gør rede for dyrecellens opbygning og beskriv nogle af de processer der foregår i cellen. Beskriv DNA s opbygning og funktion. Beskriv i oversigtsform mitosen, og diskuter mitosens
Læs mereStudiespørgsmål til celler og væv
Studiespørgsmål til celler og væv 1. Hvordan kan man definere en celle? 2. Tegn en figur af en celle og navngiv, på figuren, de vigtigste organeller. Hvad er navnet på den væske, der er inde i cellen?
Læs mereKlip-og-kopier DNA: reparér mutationer med 'genom-redigering' DNA, RNA og protein
Forskningsnyheder om Huntingtons Sygdom På hverdagssprog Skrevet af forskere. Til det globale HS-fællesskab Klip-og-kopier DNA: reparér mutationer med 'genom-redigering' Forskere kan lave præcise ændringer
Læs mereKemoterapi vs. Suicide Genterapi i Cancerbehandling
Kemoterapi vs. Suicide Genterapi i Cancerbehandling - Chemotherapy vs. Suicide Gene Therapy in Cancer Treatment - Projektrapport 1. Semester, efterår 2009 Hus. 13.1, NatBas, RUC Gruppe 8 Kasper Rud Pedersen
Læs mereProteinfoldning og chaperoner
Forskningsnyheder om Huntingtons Sygdom På hverdagssprog Skrevet af forskere. Til det globale HS-fællesskab Et lægemiddel, som påvirker protein-foldning, hjælper HD-mus...i et stykke tid Et lægemiddel,
Læs mere4. Onkogener og tumorsuppressorer
4. Onkogener og tumorsuppressorer Kræftcellernes svar på speeder og bremse Dette kapitel fortæller, hvorfor kræftceller deler sig ukontrolleret hvad et onkogen er hvad en tumorsuppressor er hvad denne
Læs mereUndervisningsbeskrivelse
Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Maj-juni 2018 Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Skive-Viborg HF & VUC Hfe Biologi C Pernille
Læs mereMÅLRETTET BEHANDLING AF LUNGEKRÆFT PATIENTINFORMATION OM NYESTE BEHANDLINGSMULIGHEDER
MÅLRETTET BEHANDLING AF LUNGEKRÆFT PATIENTINFORMATION OM NYESTE BEHANDLINGSMULIGHEDER I løbet af det seneste årti har vi fået langt mere viden om, hvordan kræft udvikler sig. På baggrund af denne viden
Læs mereFra mutationer til sygdom
Forskningsnyheder om Huntingtons Sygdom På hverdagssprog Skrevet af forskere. Til det globale HS-fællesskab Nyt antistof afslører farlige dele af huntingtinproteinet Et nyt antistof gør forskere i stand
Læs mereForskningsnyheder om Huntingtons Sygdom På hverdagssprog Skrevet af forskere. Til det globale HS-fællesskab Træning øger cellulært genbrug
Forskningsnyheder om Huntingtons Sygdom På hverdagssprog Skrevet af forskere. Til det globale HS-fællesskab Træning øger cellulært genbrug Træning øger genbrug i museceller. Er det derfor, at motion er
Læs mereCellens livscyklus GAP2. Celledeling
Cellens livscyklus Cellens livscyklus inddeles i to faser, interfase og mitose. GAP1 (G1). Tiden lige efter mitosen hvor der syntetiseres RNA og protein. Syntese fasen. Tidsrummet hvor DNAet duplikeres
Læs mereProteiner. Proteiner er molekyler der er opbygget af "aminosyrer",nogle er sammensat af få aminosyrer medens andre er opbygget af mange tusinde
Proteiner Proteiner er molekyler der er opbygget af "aminosyrer",nogle er sammensat af få aminosyrer medens andre er opbygget af mange tusinde Der findes ca. 20 aminosyrer i menneskets organisme. Nogle
Læs mereEksamensopgaver. Biologi C DER KAN OPSTÅ ÆNDRINGER I DE ENDELIGE SPØRGSMÅL
Eksamensopgaver Biologi C DER KAN OPSTÅ ÆNDRINGER I DE ENDELIGE SPØRGSMÅL 1 Vandmiljøet 1. Gør rede for de vigtigste processer i et økosystem. 2. Beskriv hvordan økosystemet i en sø reagerer, hvis søen
Læs mereTil denne udfordring kan du eksperimentere med forsøg 4.2 i kemilokalet. Forsøg 4.2 handler om kuliltens påvirkning af kroppens blod.
Gå op i røg Hvilke konsekvenser har rygning? Udfordringen Denne udfordring handler om nogle af de skader, der sker på kroppen, hvis man ryger. Du kan arbejde med, hvordan kulilten fra cigaretter påvirker
Læs mereCYP7A1 (0,1 nm) CYP7A1 (0nM) UBIC (0,1 nm)
Opgave 1 Leveren spiller en central rolle i lipid metabolismen og i opretholdelse af lipid homeostasen i hele kroppen. Lipidmetabolismen er fejlreguleret hos blandt andet svært overvægtige personer samt
Læs mere2. Otte barrierer. Cellens naturlige forsvar mod kræft
2. Cellens naturlige forsvar mod kræft Dette kapitel fortæller, hvordan en normal celle kan blive til en kræftcelle hvorfor kræft er en genetisk sygdom hvad der hindrer kræftudvikling Dine celler kan nå
Læs mereModeller og simulering af kunstig liv
Modeller og simulering af kunstig liv Carsten Svaneborg, Lektor Center for Fundamental Levende Teknologi (FLinT) Institut for Fysik, Kemi og Farmaci Syddansk Universitetet Campusvej 55, 5320 Odense M zqex@sdu.dk
Læs mereUndervisningsbeskrivelse
Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Maj-juni 2017 Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Skive-Viborg HF&VUC Hfe Biologi C Pernille
Læs mere1/14 Genmutationer. 2/15Blodtyper
1/14 Genmutationer Med udgangspunkt i vedlagt bilagsmateriale og relevant eksperimentelt arbejde skal du holde et oplæg om genmutationer og de konsekvenser genetiske sygdomme kan have for en familie. Kom
Læs mereEksamensopgaver. Biologi B DER KAN OPSTÅ ÆNDRINGER I DE ENDELIGE SPØRGSMÅL
Eksamensopgaver Biologi B DER KAN OPSTÅ ÆNDRINGER I DE ENDELIGE SPØRGSMÅL Antibiotika og landbrug Med udgangspunkt i vedlagt bilagsmateriale og relevant eksperimentelt arbejde skal du holde et oplæg om
Læs mereStudieplan Humanbiologi Semester 1
OMRÅDET FOR SUNDHEDSUDDANNELSER Studieplan Humanbiologi Semester 1 Bioanalytikeruddannelsen i Odense Efterår 2017 Semester 1 Indhold 1. Fagets fokus og emner... 3 2. Lektionsplan... 4 3. Litteraturliste...
Læs mereKomplementsystemets fysiologi og patofysiologi. Søren Hansen, Cancer og Inflammationsforskning, WP21-1, SHansen@health.sdu.dk
Komplementsystemets fysiologi og patofysiologi C3 Søren Hansen, Cancer og Inflammationsforskning, WP21-1, SHansen@health.sdu.dk Detaljeret - aktiveringsmekanismer - opbygning - effektorfunktioner (incl.
Læs mereProteiner, der fungerer som 'vagthunde' afslører overraskende sammenhæng imellem Huntingtons Sygdom og andre hjernesygdomme
Forskningsnyheder om Huntingtons Sygdom På hverdagssprog Skrevet af forskere. Til det globale HS-fællesskab Proteiner, der fungerer som 'vagthunde' afslører overraskende sammenhæng imellem Huntingtons
Læs mereDette er groft tegnet de 3 vigtigste dele af en celle
Cellelære En celle kan defineres som den mindste levende organisme i kroppen Og man kan inddele cellerne i 5 grundtyper som epitel-støtte-muskel-flydende og nerve celler Der findes specialiseret celle
Læs mereFolkeskolens afgangsprøve December 2010 Biologi Facitliste
Folkeskolens afgangsprøve December 2010 Biologi Facitliste 1/23 B4 Indledning Pattedyr Pattedyrs krop består af levende celler. Blandt andet chimpanser, heste og mennesker hører til pattedyrene. Cellerne
Læs mereAPPENDIKS 4. Uddybende figurer
Appendiks AENDIKS 4 Uddybende figurer å de følgende sider findes uddybende materialer. Af hensyn til biologi A er der foretaget en uddybning af delprocesserne i kulhydraternes intermediære stofskifte.
Læs mere[BESØGSSERVICE INSTITUT FOR MOLEKYLÆRBIOLOGI OG GENETIK, AU]
Enzymkinetik INTRODUKTION Enzymer er biologiske katalysatorer i alle levende organismer som er essentielle for liv. Selektivt og effektivt katalyserer enzymerne kemiske reaktioner som ellers ikke ville
Læs mereNordisk Lægemiddelkongres 2002
Nordisk Lægemiddelkongres 2002 Der bliver brug for farmaceuter som aldrig før NR. 13 JUNI 2002 Fra den farmaceutiske grundforsknings frontlinie TEKST: JOURNALIST & LÆGE JAN ANDREASEN, AZYGOS Professor
Læs mereMere energi med dette nye produkt fra Lifewave.
Mere energi med dette nye produkt fra Lifewave. Mere energi, genopretter energi flowet i kroppen. Nem at placere, se brochure Resultater med det samme. Giver op til 20 % mere energi. Øger kroppens forbrænding.
Læs mereBesvarelse af opgaverne til den Spm.A: efter TGA TCA Spm. B:
Besvarelse af opgaverne til den 20-9-06 Spm.A: Her vil vi gerne sætte et relativt lille stykke DNA (FLAG) sammen med et relativt stort stykke (PRB1). Det lille stykke er for lille til at vi kan PCR amplificere
Læs mereAvl på honningbier det genetiske grundlag I
Avl på honningbier det genetiske grundlag I Egenskaber ved alle levende væsner bestemmes af 2 ting: Arv Miljø Grundlaget for alt avlsarbejde er at mange egenskaber nedarves. Hvad er arv og hvad er miljø
Læs mereReplikation af Vibrio cholerae kromosom II origin, oricii Vc
Replikation af Vibrio cholerae kromosom II origin, oricii Vc [Replication of Vibrio cholerae chromosome II origin, oricii Vc ] Molekylærbiologisk bachelormodulprojekt Roskilde Universitet Efteråret 2009
Læs mereBioteknologi A. Gymnasiale uddannelser. Vejledende opgavesæt 1. Mandag den 31. maj 2010 kl. 9.40-14.40. 5 timers skriftlig prøve
Vejledende opgavesæt 1 Bioteknologi A Gymnasiale uddannelser 5 timers skriftlig prøve Vejledende opgavesæt 1 Mandag den 31. maj 2010 kl. 9.40-14.40 Side 1 af 8 sider pgave 1. Genmodificeret ris Vitamin
Læs mereVelkommen. Test dit eget DNA med PCR. Undervisningsdag på DTU Systembiologi. Undervisere: Sebastian, Louise og Ana
Velkommen Test dit eget DNA med PCR Undervisningsdag på DTU Systembiologi Undervisere: Sebastian, Louise og Ana Hvem er I? 2 DTU Systembiologi, Danmarks Tekniske Universitet Dagens program 9:00 10:00 Introduktion
Læs mereProteiner: en introduktion. Modul 1; F13 Rolf Andersen, 18/2-2013
Proteiner: en introduktion Modul 1; F13 Rolf Andersen, 18/2-2013 4 facts om proteiner Proteiner udgør én af de vigtigste stofgrupper i vores organisme; de varetager en lang række forskellige funktioner.
Læs mere- Coenzymet NAD + fungerer som en elektron transportør - Reaktionerne foregår forskellige steder i cellen, dias 10
Lektionsoversigt Biovidenskab Lektion 1: Celler struktur og funktion Proteiners opbygning Aminosyrer - Hydrofil/hydrofob o De hydrofobe grupper vil samle sig i midten af proteinet, for mindst mulig kontakt
Læs mereBIOTEKNOLOGI HØJT NIVEAU
STUDENTEREKSAMEN 2007 2007-BT-1 BITEKNLGI HØJT NIVEAU Torsdag den 31. maj 2007 kl. 9.00 14.00 Sættet består af 1 stor og 2 små opgaver samt 1 bilag i 2 eksemplarer. Det ene eksemplar af bilaget afleveres
Læs mereIndholdsfortegnelse... 2. Forord... 3. Hvem kan hjælpes med ægdonation... 3. Hvordan udføres ægdonationsbehandlingen... 4
Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse... 2 Forord... 3 Hvem kan hjælpes med ægdonation... 3 Hvordan udføres ægdonationsbehandlingen... 4 Hvornår udføres ægdonation... 4 Samtale... 4 Venteliste... 5 Aktivliste...
Læs mereBiologiske signaler i graviditeten - Genetisk information
Biologiske signaler i graviditeten - Genetisk information 2 I forbindelse med vores studie af graviditeten ønsker vi at foretage undersøgelser af arvematerialet (DNA og RNA). Disse genetiske undersøgelser
Læs mereBiomarkører ved neurologiske sygdomme. Thomas Christensen
Biomarkører ved neurologiske sygdomme Thomas Christensen Biomarkører ved neurologiske sygdomme Identificere diagnostiske og prognostiske biomarkører for neurologiske sygdomme Biobank oprettet Samarbejde
Læs mereFørste forelæsning i abnorm cervixcytologi (anden del) Humant papillomvirus. Papillomvirus. Humant papillomvirus
Første forelæsning i abnorm cervixcytologi (anden del) Humant papillomvirus Papillomvirus Humant papillomvirus Dobbeltstrenget DNA-virus omgivet af proteinkapsid 1 Genital infektion med HPV Hyppigste seksuelt
Læs merePapillomvirus. Genital infektion med HPV. Første forelæsning i abnorm cervixcytologi (anden del) Humant papillomvirus. Humant papillomvirus
Første forelæsning i abnorm cervixcytologi (anden del) Humant papillomvirus Papillomvirus Humant papillomvirus Dobbeltstrenget DNA-virus omgivet af proteinkapsid Genital infektion med HPV Hyppigste seksuelt
Læs mereEksamensopgaver. Biologi B DER KAN OPSTÅ ÆNDRINGER I DE ENDELIGE SPØRGSMÅL
Eksamensopgaver Biologi B DER KAN OPSTÅ ÆNDRINGER I DE ENDELIGE SPØRGSMÅL Arvelige sygdomme Med udgangspunkt i vedlagte bilagsmateriale og relevant eksperimentelt arbejde skal du holde et oplæg om arvelige
Læs mereSEKRETÆREN OG KRÆFTPATIENTEN
SEKRETÆREN OG KRÆFTPATIENTEN DEN ONKOLOGISKE VÆRKTØJSKASSE 8. FEBRUAR 2018 Afdelingslæge, phd, Onkologisk afd., Rigshospitalet Benedikte Hasselbalch PROGRAM Ø Hvad er kræft? Ø Hvilke behandlingsmuligheder
Læs merePCR (Polymerase Chain Reaction): Opkopiering af DNA
PCR (Polymerase Chain Reaction): Opkopiering af DNA PCR til at opkopiere bestemte DNA-sekvenser i en prøve er nu en af genteknologiens absolut vigtigste værktøjer. Peter Rugbjerg, Biotech Academy PCR (Polymerase
Læs mereBIOLOGI HØJT NIVEAU. Mandag den 9. august 2004 kl
STUDENTEREKSAMEN AUGUST 2004 2004-6-2 BIOLOGI HØJT NIVEAU Mandag den 9. august 2004 kl. 9.00-14.00 Af de store opgaver 1 og 2 må kun den ene besvares. Af de små opgaver 3, 4, 5 og 6 må kun to besvares.
Læs mereProjektbeskrivelse. Er som ordet siger en beskrivelse af ens forskningsprojekt Kan anvendes inden man går i gang med et projekt
Er som ordet siger en beskrivelse af ens forskningsprojekt Kan anvendes inden man går i gang med et projekt Til at få ens projekt godkendt (projekter under studiet, bachelor, speciale, ph.d.) Til at søge
Læs mereEksamensspørgsmål 3gbicef11801, Bio C uden bilag
Eksamensspørgsmål 3gbicef11801, Bio C uden bilag 1+2 Arvelige sygdomme 1. Redegør for DNA s opbygning og forklar hvad et gen er. 2. Beskriv hvordan et protein er opbygget og gennemgå proteinsyntesen. 3.
Læs mereLærervejledning Til internet-spillet Kræftkampen og undervisningshæftet Hvorfor opstår kræft? Biologi 8.-9. klasse
kraeftkampen.dk Kræftens Bekæmpelse Lærervejledning Til internet-spillet Kræftkampen og undervisningshæftet Hvorfor opstår kræft? Biologi 8.-9. klasse Hvorfor arbejde med Kræft? Erhvervsskolernes Forlag
Læs mereEkstrakter - rammebevillinger
Ekstrakter - rammebevillinger Professor Bente Vilsen Aarhus Universitet Biokemi 4.736.000 kr. Natrium-kalium pumpen sidder i membranen på alle celler og er livsnødvendig for at opretholde deres funktion.
Læs mere# Problemet med genetisk ustabilitet
Forskningsnyheder om Huntingtons Sygdom På hverdagssprog Skrevet af forskere. Til det globale HS-fællesskab Et DNA-reparerende protein ændrer stabiliteten af lange CAG-områder i det muterede gen for Huntingtons
Læs mereGenbrug af behandlingsformer
Forskningsnyheder om Huntingtons Sygdom På hverdagssprog Skrevet af forskere. Til det globale HS-fællesskab Genbrug af et lægemiddel giver os ny indsigt i HS Et eksisterende lægemiddel kan booste HS-hjernecellerne
Læs mereGenetiske Aspekter af HCM hos Kat. - en introduktion til forskningsprojektet
Genetiske Aspekter af HCM hos Kat - en introduktion til forskningsprojektet Cand. scient. Mia Nyberg, ph.d. stud. mnje@life.ku.dk IMHS, Det Biovidenskabelige Fakultet, Københavns Universitet, Klinisk Biokemisk
Læs mereArvelige sygdomme. Blodtyper. Testosteron
Arvelige sygdomme Med udgangspunkt i vedlagte bilagsmateriale og relevant eksperimentelt arbejde skal du holde et oplæg om arvelige sygdomme som f.eks. cystisk fibrose. Kom herunder ind på sygdommens genetiske
Læs mereRelæ - Timer relæ m. 18 funktioner, 12 V
1602494800 - Relæ - Timer relæ m. 18 funktioner, 12 V Kompakt og avanceret timer-relæ, med 18 forskellige og smarte funktioner. Det opsættes nemt med kontakterne og displayet, hvor det også er muligt at
Læs mereWorkshop C: Forskningslignende opgaver i biologiske og kemiske fag
Workshop C: Forskningslignende opgaver i biologiske og kemiske fag Forskningsbaseret undervisning Karla Frydenvang, lektor, PhD Institut for Medicinalkemi Farmaceutisk Fakultet, Københavns Universitet
Læs mereSundheds CVU Aalborg INTERN PRØVE ANATOMI OG FYSIOLOGI HOLD S05S D. 9. JANUAR 2006 KL. 9.00 13.00
INTERN PRØVE HOLD S05S D. 9. JANUAR 2006 KL. 9.00 13.00 Opgave 1: a) Beskriv nyrernes udseende og placering i kroppen b) Beskriv nyrernes makroskopiske opbygning, gerne ved hjælp af en figur, der viser
Læs mereEKSAMENSOPGAVER. Eksamensopgaver uden bilag
EKSAMENSOPGAVER Eksamensopgaver uden bilag Eksaminator: Morten Sigby-Clausen (MSC) 1. Celler og celledeling 2. Kost, fordøjelse og ernæring 3. Blodkredsløbet og åndedrætssystemet 4. Nedarvning af udvalgte
Læs mereEKSAMENSOPGAVER. Eksamensopgaver uden bilag
EKSAMENSOPGAVER Eksamensopgaver uden bilag Eksaminator: Morten Sigby-Clausen (MSC) 1. Celler og celledeling 2. Kost, fordøjelse og ernæring 3. Blodkredsløbet og åndedrætssystemet 4. Nedarvning af udvalgte
Læs mere1. Afrikansk plante med mulig gavnlig virkning på diabetes type II. 2. Bestemmelse af genomer hos forskellige arter organismer
Eksamensspørgsmål til biobu maj 2013 1. Afrikansk plante med mulig gavnlig virkning på diabetes type II Forklar hvordan insulin er opbygget, dets dannelse og virkemåde. Hvad er årsagen til diabetes type
Læs mereGældende fra: April 2014 (Hold SB512) Version: Endelig Side 1 af 5
Molekylærbiologiske analyser og teknikker har viden om teorien og principperne bag udvalgte molekylærbiologiske analyser og teknikker Analyser og analyseprincipper på biomolekylært, celle- og vævs- samt
Læs mereHvad er så vigtigt ved målinger?
Forskningsnyheder om Huntingtons Sygdom På hverdagssprog Skrevet af forskere. Til det globale HS-fællesskab Spændende opdagelse i blodceller fra patienter med Huntingtons Sygdom Mængden af huntingtinprotein
Læs mereForårseksamen Titel på kursus: Det hæmatologiske system og immunsystemet Bacheloruddannelsen i Medicin/Medicin med industriel specialisering
Studienummer: 1/10 Forårseksamen 2014 Titel på kursus: Det hæmatologiske system og immunsystemet Uddannelse: Bacheloruddannelsen i Medicin/Medicin med industriel specialisering Semester: 2. semester Eksamensdato:
Læs mereIntercellulær komponenter og transport
Intercellulær komponenter og transport En eucaryotic celle har mange funktioner, men det kræver at alle komponenter i cellen er adskilt af endomembraner, hvor i procaryotic celle har kun en komponent,
Læs mereStrålings indvirkning på levende organismers levevilkår
Strålings indvirkning på levende organismers levevilkår Niveau: 7.-9. klasse Varighed: 8 lektioner Præsentation: I forløbet Strålingens indvirkning på levende organismer arbejdes der med, hvad bestråling
Læs mereStudieretningsprojekt 2012
FREDERICIA GYMNASIUM Studieretningsprojekt 2012 Brystkræft Biologi B og matematik A 21-12-12 Brystkræft Side 2 af 35 Abstract This study investigates the options and restrictions in the use of mathematical
Læs mereCellen og dens funktioner
Eksamensopgaver Biologi C, 17bic80 6. og 7. juni 2018 1 Cellen og dens funktioner 1. Redegør for hvordan eukaryote og prokaryote celler i hovedtræk er opbygget, herunder skal du gøre rede for forskelle
Læs mere