Den danske kommunekonstruktion. Kommunedannelsen med og efter strukturreformen: professionalisering, organisering og performance

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Den danske kommunekonstruktion. Kommunedannelsen med og efter strukturreformen: professionalisering, organisering og performance"

Transkript

1 Den danske kommunekonstruktion Kommunedannelsen med og efter strukturreformen: professionalisering, organisering og performance

2

3 Henrik Christoffersen og Kurt Klaudi Klausen Den danske kommunekonstruktion Kommunedannelsen med og efter strukturreformen: professionalisering, organisering og performance Forskningsprogrammet om Strukturreformen og Syddansk Universitetsforlag 2012

4 Forfatterne og Syddansk Universitetsforlag 2012 University of Southern Denmark Studies in History and Social Sciences vol. 432 Sat og trykt af Specialtrykkeriet Viborg A/S Omslag: Donald Jensen, Unisats ApS Omslagsillustration: Scanpix ISBN: ISSN: Den danske kommunekonstruktion er trykt med støtte fra: Danske Regioner Mekanisk, fotografisk, elektronisk eller anden mangfoldiggørelse af denne bog er kun tilladt med forlagets tilladelse eller ifølge overenskomst med Copy-Dan Syddansk Universitetsforlag Campusvej Odense M Tlf Fax

5 Indhold Forord 9 1. del: Rammen Kapitel 1 Tankegangen bag undersøgelserne og bogen 11 Tankegangen bag bogen 11 Tre sæt spørgsmål 15 Teoretisk forståelse 18 Det vi lægger vægt på, og det vi ikke belyser indgående 22 Data og undersøgelsesdesign 25 Kapitel 2 Kommunestyrets grundlæggende natur og samfundsudviklingen frem mod Strukturreformen 29 Kommunestyrets rationale i det liberale samfund og i velfærdsstaten 29 Moderne kommunestyre i Danmark: Kommunalreformen i Et nyt rationale for kommunernes finansiering og økonomiske styring 38 Et traditionelt rationale for det lokale demokrati 42 Opstarten på det moderne budgetsamarbejde 43 Problematiseringen af kommunerne som ideal samfundsinteresse 44 Rammestyringen 45 Incitamentstyringen 46 Indholdsstyringen 47 Kommunesystemets situation ved indgangen til 00-årene 48 Kapitel 3 Strukturreformen 53 Utænkelig eller uomgængelig? 53 Skala 54 Synergi 56 Velfærdstænkning 56 Demokrati 58 5

6 DEN DANSKE KOMMUNEKONSTRUKTION 2. del: Organiseringen Kapitel 4 Struktur- og styringstænkning 61 Den struktur- og styringsmæssige dynamik 61 Undersøgelserne 63 Udvikling over tid: fra få til mange modeller og styringsmix 66 Med og efter Strukturreformen 67 KL s modeller 73 Borgermodellen 74 Netværks-/matrixmodellen 75 Virksomheds/direktionsmodellen 76 Kontrakt-/BUM-modellen 77 Forvaltningsmodellen 78 Øvrige organisatoriske variable 79 Snapshot: kommunernes politisk-administrative design i Konklusion 93 Kapitel 5 Anden bølge af omorganisering efter Strukturreformen 97 Hvorfor 2. bølge så kort tid efter Strukturreformen? 97 Det muliges kunst den offentlige kontekst 101 Indholdet i 2. bølge af omorganisering efter Strukturreformen 105 Evalueringer som anledning 112 Kommer der en tredje bølge? 121 Kapitel 6 Skanderborgmodellens tilblivelse og virksomhedsmodellens idealtypiske potentiale 123 Historik og tilblivelse 124 Principperne 129 Virksomhedsmodellens idealtypiske potentiale 132 Kapitel 7 Erfaringerne fra Skanderborg, Faaborg-Midtfyn og Bornholm 139 Skanderborg: den inkrementelle tilpasning af en model 139 Faaborg-Midtfyn: follower-inkrementalismen med koncerntræk 151 Bornholm: chokterapien 158 6

7 INDHOLD Modellen, erfaringerne og justeringerne 166 De rene modeller og virkelighedens kommuner 174 Teoretisk tolkning og det strategiske misfit 177 Kapitel 8 Identitet og performance 181 Kommunedannelsen og postulatet om den organisatoriske identitet 182 Sammenhængen mellem identitet, image og performance 183 Når selvforståelsen udfordres pressens rolle ved tilblivelsen af Bornholms Regionskommune 186 Mediedækningen i Bornholms Tidende 190 Hvordan kan disse fund forklares? 199 Når identitet og tro er stærkere end den redigerede virkelighed performance til trods 201 Organisatorisk identitet, mening og professionel performance del: Sammenhæng, resultater og konsekvenser Kapitel 9 Kommunestyrets afbalancering på samfundsniveau 211 Strukturreform, statslig økonomisk styring og udfordringerne for den kommunale organisation og ledelse 211 Den statslige økonomiske styring af kommunerne efter Strukturreformen 218 Udgiftsforløbet efter Strukturreformen 222 Kommunernes budgetdisciplin 228 Når økonomien strammer til 239 Kapitel 10 Konsekvenser af manglende samfundsøkonomisk afbalancering af kommunesektoren 243 Koordinationsproblemet 243 Kommunalt selvstyre og byrden ved beslutninger om udgifter og beskatning 245 Kollektivt eller individuelt ansvar 248 Den danske debat: modeller til fiskal ansvarliggørelse af kommunerne 250 Udgiftsskat på serviceniveau 250 Klubvilkår på marginalen 252 Marked for udgiftskvoter 254 7

8 DEN DANSKE KOMMUNEKONSTRUKTION Muligheder og konsekvenser 256 Den indbyggede øgning af det økonomiske pres på velfærdssektoren 259 Reformer på velfærdssektorens udgiftsside 261 Sammenhængen mellem service og udgifter i kommunerne 265 Hvis reformer udebliver. Andre organiseringsmåder 271 Kapitel 11 De organisatoriske og ledelsesmæssige innovationer set i et makroperspektiv 277 Innovationsmønstret 277 Virksomhedsmodellens gennemslag og effekter 283 Strukturreformens betydning 291 Konklusion 292 Kapitel 12 Fornyelsens mulige veje 297 Konkluderende teoretisk tolkning 297 Fornyelsens mulige veje 303 Epilog 311 Litteraturliste 315 8

9 Forord I 2003 indledte vi undersøgelsen af, hvordan Bornholms Regionskommune blev til. Vi har fulgt kommunedannelsen på Bornholm frem til Undersøgelsen, der i første omgang blev afrapporteret i 2003 og 2005, vakte en del opsigt og foranledigede bl.a., at vi fik en henvendelse fra Skanderborg Kommune og Faaborg- Midtfyn Kommune, som meget gerne så, at vi lavede en tilsvarende undersøgelse af deres kommuner. Det fandt vi særdeles relevant, da Bornholms Regionskommune netop tog Skanderborgs organisatoriske virksomhedsmodel som forbillede, og da Skanderborgmodellen i det hele taget i mange henseender tegner en afgørende tendens i den organisationsudvikling, som er foregået sammen med kommunernes professionalisering. Vi har herved fået mulighed for at opnå en dybere forståelse af, hvordan den danske kommunekonstruktion har udviklet sig i perioden rundt om den kommunale strukturreform. Henrik Christoffersen var på daværende tidspunkt forskningsleder i AKF, og vi fik imødekommet en ansøgning hos Det Kommunale Momsfond om midler til at foretage denne undersøgelse, som også rummede en opfølgning på Bornholmsundersøgelsen, så vi så at sige kunne lave en undersøgelse af Skanderborgmodellen i første, anden og tredje generation. I den forbindelse modtog vi imidlertid følgende mail fra ledelsen i AKF: Vi tror gerne, at der ikke er uler i mosen nu. Men samtidigt forudser vi, at projektet sagtens kan komme til at producere umiddelbare uskyldige resultater, som vil skabe irritation i KL eller det der kan være værre. Derfor forestiller vi os, at du.. Christoffersen valgte herefter en ansættelse som forskningschef i tænketanken Cepos. Vi havde håbet på, at momsfondsbevillingen kunne overføres til at blive administreret af Kurt Klaudi Klausen og Syddansk Universitet, men det var AKF ikke til sinds. De ønskede selv at foretage undersøgelsen. De involverede kommuner var heldigvis stadig kun interesserede i, at undertegnede foretog undersøgelsen, og vi indvilgede i at gøre dette vederlagsfrit. Når vi fortæller denne lille baggrundshistorie, er det for at understrege, at vi altid arbejder uafhængigt af opdragsgivere og uden at acceptere nogen form for indblanding i forskningsprocessen endsige nogen form for censur af vore forskningsresultater. 9

10 DEN DANSKE KOMMUNEKONSTRUKTION Vi ønsker samtidig at understrege, at vi har fundet det berigende, at vi som forskere repræsenterer to meget forskellige traditioner, idet Christoffersen er økonom, mens Klausen er politolog og organisationsteoretiker. Det forhold, at vi på flere måder er hinandens modpol, tvinger os til at begrunde og nuancere vore tolkninger forskellighed er samtidig en kilde til inspiration. Denne bog rummer dog meget mere end resultater fra undersøgelserne på Bornholm, i Faaborg-Midtfyn og i Skanderborg. Vi inkluderer, som omtalt i kapitel 1, en lang række yderligere studier af kommunedannelsen med og efter strukturreformen, som vi selv har foretaget, ligesom vi trækker på den viden, andre har oparbejdet herom, herunder en række specialer der er blevet til i regi af forskningsprojektet, og bogen repræsenterer dermed en mulighed for at sige noget generelt om det nye Kommunedanmark. Vi har parallelt med undersøgelserne i primærkommunerne foretaget et longitudinelt studie af regionsdannelsen. I bogen om Den danske regionskonstruktion, som er udkommet på Syddansk Universitetsforlag i 2009, følger vi regionsdannelsen og ser specifikt på spillet om Region Midtjyllands dannelse og konsolidering. Denne bog om kommunedannelsen komplementerer og kompletterer dermed vores forsøg på at forstå, hvad strukturreformen indebærer på regionalt og lokalt plan, hvad regioner og kommuner er, og hvordan de blev til gennem en række strategiske valg. I vore undersøgelser har vi uhindret fået adgang til at interviewe alle de centrale aktører, vi havde ønsker om at møde. Det ønsker vi at takke for. Vi har så at sige fået direkte adgang til magtens centrum, og til de mange overvejelser, der har været gjort vedrørende vigtige og vanskelige strategiske beslutninger. Vi ønsker også at takke Niels Jørgen Mau Petersen, Indenrigsministeriet og Poul Erik Mouritzen, Syddansk Universitet for konstruktiv feedback på bogens første udkast. Ved siden af at dykke ned i det laboratorium, som skabte kommunerne som politiske og administrative systemer, forsøger vi at tegne og at diskutere det store, overordnede billede af strukturreformen og af, hvad den indebærer for velfærdssamfundet og den såkaldt danske model. Vi håber dermed, at bogen kan være med til at bidrage til en vigtig samfundsmæssig debat. København og Odense, juni 2011 Henrik Christoffersen Kurt Klaudi Klausen Forskningschef Professor 10

11 1. del: Rammen KAPITEL 1 Tankegangen bag undersøgelserne og bogen Tankegangen bag bogen Vi ønsker med denne bog at skabe en forståelse af, hvad der karakteriserer den danske kommunekonstruktion, herunder hvad der karakteriserer kommunedannelsen med og efter Strukturreformen. Strukturreformen var jo i vid udstrækning en radikal og omfattende kommunalreform. Dvs. hensigten var at ændre på kommunernes eksistensbetingelser, og reformen påvirkede alle kommuner (samt amterne). Hvad karakteriserer kommunerne som politiske, økonomiske og organisatoriske enheder og aktører teoretisk, hvad sker der med kommunerne som følge af og i kølvandet på Strukturreformen, hvordan finder det sted, dvs. hvordan implementeres reformen, og hvad indebærer dette på kort og på længere sigt? Vi ønsker desuden at belyse sammenhængen mellem kommunernes modelvalg (strategiske design, struktur og styringstænkning) og deres performance (effektivitet og produktivitet). 1 1 Der er en stigende interesse for public performance, performance management og measurement. Public sector performance defineres forskelligt, men en grundlæggende opfattelse er, at det drejer sig om, i hvilken udstrækning den offentlige sektor og de offentlige institutioner imødekommer de forventninger, der er til dem fra forskellig side (Bovaird 2005). Alene det forhold, at der i det offentlige typisk er forskellige forventninger og målestokke, skaber stor usikkerhed om fænomenet performance. Dette er meget tydeligt, hvis man sammenligner med effektivitetsmålinger i det private (Parhizgari and Gilbert 2004). Dertil kommer, at de fleste måle-/evalueringsredskaber, som skal belyse resultater og effekter, ser på output (antal timer, møder, behandlinger etc.) i stedet for outcome/effekter og målopfyldelse, dvs. de ser mere på, hvad organisationerne og deres medarbejdere foretager sig end på resultatet af deres anstrengelser, og har i al fald vanskeligt ved at monitere årsags-virkningssammenhænge ved komplicerede eller vilde problemer (cf. Krogstrup 2011). De siger dermed i bedste fald noget om produktiviteten og meget sjældent noget om effektiviteten. Endelig er de fleste forskere enige 11

12 DEN DANSKE KOMMUNEKONSTRUKTION Disse spørgsmål forsøger vi at besvare gennem to betragtningsmåder, som går gennem bogen fra først til sidst. De udgør tilsammen vores forklaringsintention, og det er dem, der gør det muligt at sige noget om sammenhængen mellem design og effektivitet. På den ene side anlægger vi en meta- eller, om man vil, en makrobetragtning, som vedrører den overordnede relation mellem staten og kommunerne i et velfærdsøkonomisk perspektiv. Her anskuer vi kommunerne som produktionsenheder, der spiller en væsentlig samfundsøkonomisk rolle. Her tematiseres rammerne for og spillet om den kommunale finansiering og den kommunale performance. Det drejer sig om styrings- og finansieringsrelationen mellem stat og kommuner og om den logik, som styrer udviklingen set i et velfærdsøkonomisk perspektiv, hvor bl.a. incitamenter antages at være afgørende for adfærd. En grundlæggende antagelse er her, at kommunerne kan betragtes som rationelle aktører, der søger at maksimere deres egeninteresse, herunder deres finansiering. Denne betragtningsmåde udfolder vi i kapitel 2 og 3 og dernæst igen i kapitel 9 og 10. På den anden side anlægger vi en meso- og mikrobetragtning, der vedrører kommunernes funktionsmåde som organisationer med struktur, styrings- og ledelsessystemer, der kan designes på forskellig måde, og hvor forskellig ledelses- og styringstænkning medfører en forskellig udmøntning af politiske og administrative beslutninger. Meso angiver så at sige organisationsniveauet, mens mikro angiver individ-/aktørniveauet, og vi ser her på begge, i og med at vi interesserer os for og fokuserer på, hvordan de ansvarlige ledere foretager strategiske valg af modeller for, hvordan kommunerne struktureres og styres. Den grundlæggende antagelse knytter sig her til forestillinger om strategisk designfit 2 og professionalisering, om at pege på (utilsigtede) negative bieffekter og pervers adfærdsregulering ved forsimplede forestillinger vedr. performancemåling og -management (Bouckaert and Halligan 2006). Vi har ikke undersøgt performance direkte, men ønsker alligevel at belyse sammenhængen, så godt vi kan, ved at sammenholde og se, hvorvidt der er en sammenhæng mellem modelvalg og budgetoverholdelse. Sidstnævnte er jo en indikator for, hvorvidt en organisation evner at skabe et integreret ledelsessystem præget af budgetdisciplin,hensigtsmæssig økonomistyring m.m., som gør det muligt for dem at overholde aftaler, de har indgået internt såvel som eksternt. Vi inddrager endvidere resultater fra en undersøgelse (Klausen, Michelsen og Nielsen 2011), hvor topledere og decentrale ledere giver deres subjektive vurdering af udviklingen i kommunernes produktivitet, effektivitet og kvalitet. 2 Det er en grundlæggende antagelse i stort set al teori om og forskning i strategisk ledelse, at organisationer forsøger at optimere deres situation gennem strategiske valg, herunder valg af strategier der matcher, eller om man vil, fitter den strategiske situation (eksternt fit). I en organisationsøkologisk betragtning er det er de fitte, der klarer sig godt og overlever (the survival 12

13 TANKEGANGEN BAG UNDERSØGELSERNE OG BOGEN dvs. til at der skulle være en særlig effektiv eller velfungerende organisatorisk pasform i hver enkelt kommune svarende til de opgaver, kommunen har, og den strategiske situation, den befinder sig i (dvs. antagelse om en designbestræbelse på at skabe såvel internt som eksternt fit), og at der skal ske en ledelsesmæssig professionalisering som forudsætning for, at den kan fungere effektivt. Denne betragtningsmåde udfolder vi i kapitel 4, 5, 6, 7 og 8. De to betragtninger supplerer hinanden og forenes i en samlet analyse, hvor makrobetragtningen, som er velfærdsøkonomisk og vedrører de overordnede rammer for kommunestyret, og meso- og mikrobetragtningen, som er organisations- og ledelsesteoretisk og vedrører organisatorisk design og aktører, konfronteres med hinanden og understøtter udviklingen af en samlet forståelse af den danske kommunekonstruktion og den udvikling i kommunedannelsen, vi har set de seneste år. De to betragtningsmåder samles nemlig i kapitel 11 og 12, hvor vi forsøger at besvare, i hvilken udstrækning der er en sammenhæng mellem organisationsformerne på meso- og mikroplan og kommunernes performance og konsekvenserne heraf på makroplan. Endvidere tematiseres her, i hvilken udstrækning intentionerne bag Strukturreformen kan siges at være indfriet, samt hvad den analyse, vi leverer af udviklingen, potentielt set betyder for kommunestyrets fremtid. Gennem de to overordnede betragtningsmåder bringer vi specielt økonomisk teori og organisationsteori i spil. Men selv om vi ikke specifikt interesserer os for at undersøge den politiske styring og demokratiet i kommunerne, tematiserer vi også løbende udvalgte politologiske sider af den udvikling, vi beskriver, herunder hvad udviklingen og vores analyse af denne udvikling betyder for relationen melof the fittest), dvs. de organisationer der evner løbende at skabe fit med deres omgivelser eller strategiske situation, efterhånden som denne forandres, og det både som passiv tilpasning og offensiv prægning. Herunder er det at vælge et strategisk design af organisationen den måske mest fundamentale bestræbelse og i al fald den teoretiske optik, der har fulgt strategilitteraturen fra første færd, som en bestræbelse på at skabe et fit mellem strategi og struktur (Chandler 1962); og herunder et internt fit præget af intern konsistens og alignment (jf. Galbraith1977, 2002; Hammer and Champy 1993; Hamel and Breen 2007; Burton and Obel 2004). Alignment knytter sig både til, at hver enkelt delstrategi er konsistent på den måde, at mange elementer understøtter den, og til at delstrategierne understøtter hinanden. I Klausens teori om strategiske arenaer (2009) knytter designstrategi sig til produktionsarenaen og alignment mellem delstrategier til, at designstrategien skal understøttes af strategier på andre arenaer, sådan at strukturen understøttes af eksempelvis kulturen og det sociale system. Det er bestræbelsen på at skabe designfit og alignment vi undersøger i kapitel 4, 5, 6, 7 og 8, og vi vender tilbage til denne betragtningsmåde i kapitel 10 og

14 DEN DANSKE KOMMUNEKONSTRUKTION lem politik og administration, herunder for lederroller blandt politikere og embedsmænd, og hvad udviklingen betyder for forestillinger om velfærdssamfundets fremtidige indretning og kommunernes og kommunestyrets fremtidige rolle. Som et forsøg på forenkling kan vi fremstille det, vi ønsker at analysere og forstå, ud fra makro-, meso- og mikrobetragtningen som en række dimensioner eller spørgsmål såsom: hvad er Strukturreformen, hvad karakteriserer modeltænkningen, og hvordan fungerer styringsrelationen mellem stat og kommuner og mellem politik og administration? Det har vi gjort i figur 1.1, som er blevet til, efter at vi har foretaget vores undersøgelser og analyser, og derfor også rummer både antagelser og fund. Figur 1.1. Makro-, meso- og mikrobetragtningens forklaringsintentioner Hvad er og hvad bringer Strukturreformen? Hvad karakteriserer modeltænkningen? Hvad præger styringstænkningen? Betragtning: Makro Kommuner bliver større og får flere opgaver, men ingen ny institutionel ordning, som ændrer på det forhandlingsspil, der definerer deres rolle og finansiering. Klassisk statkommunerelation med delvist sammenfaldende, delvist modstridende interesser. Kommunestyret rummer ikke egen ansvarlighed og må styres tættere. Tendens til centralisering: intensiveret overvågning og budgetsamarbejde. Betragtning: Meso og mikro Større skala nødvendiggør organisatoriske og ledelsesmæssige innovationer og nye roller for politisk og professionel ledelse. Ønske om at skabe nye eksterne/interne fit. Kommunerne vælger forskellige politisk/ administrative modeller, som må vurderes i forhold til om de passer til opgaver og situation (eksternt fit) og i forhold til deres interne konsistens (internt fit). Hybride modeller og styringstænkninger. De nye modeller rokker ved relationen mellem politik og administration og understreger internt misfit. Samtidig opstår spændinger mellem incitamenter, der får kommunerne til at performe dårligt, og en professionalisering, som skal gøre dem i stand til at performe bedre. Som det ses, rummer makrobetragtningen en forestilling om samfunds- og velfærdsøkonomisk ansvarlighed, og dermed en legitim interesse i central styring og 14

15 TANKEGANGEN BAG UNDERSØGELSERNE OG BOGEN koordination, mens meso- og mikrobetragtningen rummer en lige så legitim forestilling om decentral ansvarlighed og autonomi. Disse lige legitime interesser i central styring og decentral autonomi er et gennemgående træk i relationen mellem stat og kommuner og et klassisk forskningstema, som aktualiseres, rammesættes og tematiseres på en måde, hvorved den tilføres ny dynamik med Strukturreformen. Tre sæt spørgsmål Med denne dobbelte tematisering opstår der en lang række underspørgsmål, vi ønsker at undersøge og analysere. Makrobetragtningen foranlediger, at vi må belyse kommunestyrets historiske konstitution samt Strukturreformens nye rammesætning. Mikrobetragtningen fordrer, at vi undersøger, hvordan kommunerne har organiseret sig med og efter Strukturreformen, herunder undersøger vi særligt, hvad der karakteriserer en model- og styringstænkning, som bryder med den klassiske kommunale organisationstænkning, nemlig Skanderborgmodellen. Det giver os så at sige tre sæt spørgsmål. Det første sæt spørgsmål knytter sig til at skabe en forståelse af kommunedannelsen med og efter Strukturreformen, herunder af, hvad strukturreformen er, hvad der var baggrunden for og intentionerne med den, og herunder, hvad det er for en større ramme Strukturreformen indskriver sig i historisk, aktuelt og i en mulig og sandsynlig fremtid. Vi vil derfor også forsøge på at forholde os til, om vi på nuværende tidspunkt kan sige noget om, hvorvidt intentionerne bag denne meget omfattende reform ser ud til at blive indløst. Dette tager vi specielt op i de indledende og de afsluttende kapitler (dvs. kapitel 2, 3 og 9 til 12). Men mange af de spørgsmål, der knytter sig til den første forklaringsintention, belyses også løbende i andre af bogens kapitler. Det drejer sig bl.a. om: kommunernes historiske og aktuelle eksistensberettigelse og rammevilkår herunder deres (kritiske) rolle i samfundsøkonomien ændrede relationer mellem stat og kommuner, mellem centralt og decentralt og mellem lige legitime interesser i central styring og decentral autonomi ændrede forestillinger om velfærd og velfærdsmodeller, forestillinger som formes og ændres både gennem den læring, der knytter sig til reformerne, og de udfordringer, der opstår historisk, herunder eksempelvis til økonomiske vækstog kriseperioder, demografi m.m. 15

16 DEN DANSKE KOMMUNEKONSTRUKTION nye forestillinger om, hvad kommuner er, og hvordan de kan og skal fungere, hvor der eksempelvis åbnes for nogle udfald såsom nye professionaliseringer af administrativ ledelse såvel som af politisk ledelse nye forestillinger om, hvad kommuner kan gøre, eksempelvis at institutioner, som tidligere ikke kunne røres, nu kan ændres, nedlægges, sammenlægges nye forestillinger om, hvordan de gør det, eksempelvis i forhold til samarbejder på tværs internt i kommunen, mellem kommuner og regioner samt i forhold til den private sektor og civilsamfundet herunder markedsdrevet innovation, borger- og brugerdrevet innovation m.v. problemfelter, man ikke kunne forudse antallet af kommunalpolitikere anfægtedes ikke i første omgang, men blev det meget hurtigt efterfølgende udvalgsstyret, de mange udvalg og silotænkningen blev problematiseret yderligere, ligesom også magistratsstyret blev det dermed viste det sig også, at strukturreformen på ingen måde var afsluttet, men medførte en dynamik af uafklarethed, en søgeproces herunder at nye spørgsmål krævede nye modeller hvor Skanderborgmodellen var et eksempel på en sådan lærings-/søgeproces og et bud på nye modeller. Det andet sæt spørgsmål knytter sig til et ønske om at danne et overblik over, hvordan kommunerne med og efter Strukturreformen har valgt at strukturere og organisere sig politisk og ikke mindst administrativt. Dette analyseres i kapitel 4. Vi forsøger her at kategorisere og kortlægge, hvordan en forskellig modeltænkning slår igennem, dvs. hvilke grundlæggende modeller kan vi identificere idealtypisk her vil vi tage udgangspunkt i KL s modeller hvilke idealtypisk rene modeller og varianter eller kombinationer heraf kan vi identificere på landsplan hvad karakteriserer vilkår for politikdannelse og administration i disse modeller er det herunder muligt at identificere koncern- og virksomhedstænkning hvilken styringstænkning knytter sig til modellerne mere eller mindre hierarki-, kontrakt- og værditænkning m.v. og er det muligt at identificere et overordnet mønster heri, eller kan vi bekræfte 16

17 TANKEGANGEN BAG UNDERSØGELSERNE OG BOGEN den hidtidige forestilling om en udvikling fra få til mange modeller og hvordan indplaceres Skanderborgmodellen i en sådan tænkning. Herunder belyses også, hvad der er sket struktur- og ledelsesmæssigt i kommunerne efter implementeringen af Strukturreformen. Vi betegner i kapitel 5 dette som anden bølge af omorganisering. Den forståelsesramme, vi analyserer dette indenfor, knytter sig til en forestilling om, at det, der skete dag 1 efter Strukturreformen, var det muliges kunst, og at vi nu dag 2 og 3 efter Strukturreformen er nået frem til at stille spørgsmål til funktionaliteten heraf og spørge om, hvad der er det ønskelige og den mest optimale indretning, en indretning som kan forme sig som justeringer og mere radikale genopfindelser. Den tredje forklaringsintention knytter sig så til at undersøge, hvad der karakteriserer modeltænkningen og erfaringer med at anvende den i nogle af de kommuner, som bryder med den hidtidige forståelse af kommunestyret: herunder politikerroller, toplederroller, decentrale lederroller, den centrale forvaltnings rolle, relationen mellem politik og administration, relationen mellem centralt og decentralt og herunder ikke mindst de decentrale produktionsenheders og/eller institutionernes rolle forestillingen om dem som virksomheder nemlig Skanderborgmodellen i 1., 2. og 3. generation. Skanderborgmodellen rummer ét bud på, hvordan man laver en afbalancering af de mange hensyn, en offentlig instans, som en kommune må leve med under nye vilkår. Den rummer idealtypisk muligheden for at gå nye veje. Den grundlæggende ide tilsiger, at decentralisering til de udførende organisatoriske enheder, virksomhederne, kan skabe et frihedsrum for den professionelle ledelse, hvorved der kan udvirkes en højere grad af effektivitet. Vi opfatter dermed udfoldelsen af modellen i den kommunale verden som et centralt udtryk for kommunesystemets organisatoriske respons på den effektivitetsudfordring, som er vokset frem gennem de seneste årtier. Spørgsmålet er imidlertid, hvordan modeltænkningen 17

18 DEN DANSKE KOMMUNEKONSTRUKTION fungerer i praksis, hvilke erfaringer man har gjort sig med modellen, hvordan man har arbejdet med at udvikle og tilpasse den, og hvorvidt den praktiske implementering af modellen har udviklet sig i retning af at konvergere med eller divergere fra idealtypen og dens modsætning(er). Det analyserer vi i kapitel 6 og 7. I kapitel 8 uddyber vi analysen af Skanderborgmodellen i forhold til et afgørende forhold i kommunedannelsen efter strukturreformen, nemlig den udfordring, de nyfusionerede kommuner står over for, når de dag 1 og 2 skal gøre forestillingen om den nye kommune til virkelighed, som en bevidsthedsmæssig realitet, dvs. som noget, både medarbejdere og andre interessenter forbinder med noget samlet/enhedsligt, og som noget, der har høj legitimitet. Vi antager nemlig i overensstemmelse med organisationsteorien, at det er en forudsætning for at virkeliggøre kommunedannelsen, at der udvikles en kommunal organisatorisk identitet i hver enkelt kommune, og at denne organisationsindentitet er en forudsætning for kommunens evne til at performe. De nye kommuner er i udgangspunktet grundlæggende en forestilling og et postulat, der efterfølgende skal bevises og gøres til virkelighed gennem en proces, som udfoldes på mange strategiske arenaer samtidig. Dannelsen af en ny fælles organisatorisk identitet har en central rolle heri, men udfordres af den måde hvorpå kommunen selv og andre taler om den, herunder af den offentlige diskurs og herunder igen af pressens rolle som en der sætter spørgsmålstegn ved legitimiteten. Vi belyser identitetsdannelsen og den kommunikative strategiske udfordring med Bornholms Regionskommune som eksempel. Endelig ønsker vi at integrere de tre betragtningsmåder (makro-, meso- og mikrobetragtningerne) og de tre forklaringsintentioner ved at belyse, hvorvidt der er en sammenhæng mellem den måde, kommunerne har håndteret Strukturreformen og deres performance, herunder om hypoteserne vedr. ledelsesmæssig professionalisering og strategisk designfit bekræftes af kommunernes performance, og i hvilken udstrækning svaret herpå kan forklares teoretisk på makro-, meso- og mikroniveau, nemlig samfundsøkonmisk, strategisk eller fagligt og ledelsesmæssigt. Denne integration mellem analyserne i kapitel 2 og 3 samt 4 til 8 foretager vi i kapitel 9 til 11. Teoretisk forståelse Vi finder ikke, der er behov for en klassisk akademisk redegørelse for vores teoretiske og metodiske approach, men ønsker at anføre, at vi i lighed med det vi 18

Fra sogn til velfærdsproducent

Fra sogn til velfærdsproducent Fra sogn til velfærdsproducent Fra sogn til velfærdsproducent Kommunestyret gennem fire årtier Jens Blom-Hansen Marius Ibsen Thorkil Juul Poul Erik Mouritzen Syddansk Universitetsforlag 2012 Forfatterne

Læs mere

Tendenser i ledelsesorganisering

Tendenser i ledelsesorganisering Billeddelen med relations-id rid3 Foreningen offentlige HR chefer COK Personalepolitisk Dag Tendenser i ledelsesorganisering og HR s rolle 1 Kurt Klaudi Klausen, professor i offentlig organisation og ledelse,

Læs mere

Årsmøde i Foreningen Danske Planchefer November 2011

Årsmøde i Foreningen Danske Planchefer November 2011 Årsmøde i Foreningen Danske Planchefer November 2011 Hvad er fremtidens krav til fremtidens planchefer? Kurt Klaudi Klausen, professor og leder af Master of Public Management (MPM) og den Fleksible Master

Læs mere

Kan kommunerne nyttiggøre videnskapitalen og skabe synergi gennem samarbejde på tværs?

Kan kommunerne nyttiggøre videnskapitalen og skabe synergi gennem samarbejde på tværs? Stofmisbrug 2012 Bedre behandling for færre penge Kan kommunerne nyttiggøre videnskapitalen og skabe synergi gennem samarbejde på tværs? Kurt Klaudi Klausen, professor og leder af Master of Public Management

Læs mere

Danske bidrag til økonomiens revolutioner

Danske bidrag til økonomiens revolutioner Danske bidrag til økonomiens revolutioner Finn Olesen Danske bidrag til økonomiens revolutioner Syddansk Universitetsforlag 2014 University of Southern Denmark Studies in History and Social Sciences vol.

Læs mere

Uddannelse under naturlig forandring

Uddannelse under naturlig forandring Uddannelse under naturlig forandring Uddannelse under naturlig forandring 2. udgave Finn Wiedemann Syddansk Universitetsforlag 2017 Forfatteren og Syddansk Universitetsforlag 2017 Sats og tryk: Specialtrykkeriet

Læs mere

Omorganisering i kommunal forvaltning

Omorganisering i kommunal forvaltning Dansk forvaltningspolitik i 2010 erne MPM temadag 2013 Omorganisering i kommunal forvaltning Sporene efter Strukturreformen Dan Bonde Nielsen Institut for Statskundskab, Syddansk Universitet DAN 1 BONDE

Læs mere

Økonomidirektørforeningens årsmøde Nyborg Strand 2011

Økonomidirektørforeningens årsmøde Nyborg Strand 2011 Økonomidirektørforeningens årsmøde Nyborg Strand 2011 Fremtidsperspektiverne for den kommunale økonomistyring er vi virkelig på vej mod et helt nyt ledelses- og styringsparadigme? Kurt Klaudi Klausen,

Læs mere

Koncernledelse Kurt Klaudi Klausen, professor i offentlig organisation og ledelse Institut for Statskundskab, Syddansk Universitet

Koncernledelse Kurt Klaudi Klausen, professor i offentlig organisation og ledelse Institut for Statskundskab, Syddansk Universitet Chefforeningernes konference 4. april 2014 Koncernledelse Kurt Klaudi Klausen, professor i offentlig organisation og ledelse Institut for Statskundskab, Syddansk Universitet 1 tankegang Jeg vil tematisere

Læs mere

Bestyrelsesseminar UCSJ Kurt Klaudi Klausen, professor, leder af MPM og FMOL, SDU. Bestyrelsens arbejde med strategisk ledelse

Bestyrelsesseminar UCSJ Kurt Klaudi Klausen, professor, leder af MPM og FMOL, SDU. Bestyrelsens arbejde med strategisk ledelse Bestyrelsesseminar UCSJ Kurt Klaudi Klausen, professor, leder af MPM og FMOL, SDU Bestyrelsens arbejde med strategisk ledelse Hvordan praktiseres strategisk ledelse? Intentionelt bevidst med henblik på

Læs mere

Tal ledersprog og tilbyd løsninger!

Tal ledersprog og tilbyd løsninger! Socialt lederforum Landsmøde marts 2013 Tal ledersprog og tilbyd løsninger! Kurt Klaudi Klausen, professor og tidligere leder af Master of Public Management (MPM) og den Fleksible Master i Offentlig Ledelse

Læs mere

Strategisk ledelse i det offentlige

Strategisk ledelse i det offentlige BKF Region Hovedstaden Strategisk ledelse i det offentlige Kurt Klaudi Klausen, professor i offentlig organisation og ledelse, Institut for Statskundskab, og leder af Master of Public Management (MPM)

Læs mere

Strategisk ledelse i det offentlige

Strategisk ledelse i det offentlige Høje- Taastrup Kommune, Strategisk lederforum Fyraftensmøde for ledere Strategisk ledelse i det offentlige Kurt Klaudi Klausen, professor i offentlig organisation og ledelse, leder af MPM, Institut for

Læs mere

Kommunernes udvikling og fremtidige udfordringer

Kommunernes udvikling og fremtidige udfordringer Møde om samarbejde mellem Holstebro og Struer Kommuner Kommunernes udvikling og fremtidige udfordringer Kurt Klaudi Klausen, professor i offentlig organisation og ledelse, leder af MPM, Institut for Statskundskab,

Læs mere

Temadag om ældrepolitikken Faaborg-Midtfyn Kommune De kommende udfordringer hvor er ældreplejen på vej hen?

Temadag om ældrepolitikken Faaborg-Midtfyn Kommune De kommende udfordringer hvor er ældreplejen på vej hen? Temadag om ældrepolitikken Faaborg-Midtfyn Kommune De kommende udfordringer hvor er ældreplejen på vej hen? Kurt Klaudi Klausen, professor i offentlig organisation og ledelse, leder af MPM, Institut for

Læs mere

Indholdsfortegnelse INDLEDNING... 7

Indholdsfortegnelse INDLEDNING... 7 Indholdsfortegnelse INDLEDNING................................................. 7 1 HVAD ER VELFÆRD?....................................... 13 1.1. Velfærd................................................................

Læs mere

Forord. Maj 2006 Forfatterne

Forord. Maj 2006 Forfatterne Forord Dansk offentlig forvaltning har siden 1990 erne været igennem omfattende forandringer og reformer. Kommunalreformen er den mest gennemgribende. Men også på andre områder er der gennemført radikale

Læs mere

Etf s TR Konference 4. november 2014

Etf s TR Konference 4. november 2014 Etf s TR Konference 4. november 2014 Udviklingstendenser i den offentlige sektor Kurt Klaudi Klausen, professor i offentlig organisation og ledelse ved Institut for Statskundskab, Syddansk Universitet

Læs mere

SDU Det Samfundsvidenskabelige Fakultet MPM og MiE-uddannelserne Efterårssemestret 2010 ORGANISATIONSTEORI

SDU Det Samfundsvidenskabelige Fakultet MPM og MiE-uddannelserne Efterårssemestret 2010 ORGANISATIONSTEORI SDU Det Samfundsvidenskabelige Fakultet MPM og MiE-uddannelserne Efterårssemestret 2010 ORGANISATIONSTEORI Fagansvarlig: Professor Kurt Klaudi Klausen, Institut for Statskundskab Underviser: Ekstern Lektor,

Læs mere

Dansk Socialrådgiverforening Lederarrangement november 2013

Dansk Socialrådgiverforening Lederarrangement november 2013 Dansk Socialrådgiverforening Lederarrangement november 2013 Det forvaltningspolitiske udspil Kurt Klaudi Klausen, professor i offentlig organisation og ledelse, Institut for Statskundskab, ved Syddansk

Læs mere

Om at skrive på universitetet

Om at skrive på universitetet Om at skrive på universitetet BENTE KRISTIANSEN Om at SKRIVE på universitetet Syddansk Universitetsforlag University of Southern Denmark Studies in Scandinavian Languages and Literatures, vol. 135 Bente

Læs mere

Forvaltningspolitisk udspil Udspillet og dets modtagelse. Lotte Bøgh Andersen & Kurt Klaudi Klausen Odense 21. maj 2013

Forvaltningspolitisk udspil Udspillet og dets modtagelse. Lotte Bøgh Andersen & Kurt Klaudi Klausen Odense 21. maj 2013 Forvaltningspolitisk udspil Udspillet og dets modtagelse Lotte Bøgh Andersen & Kurt Klaudi Klausen Odense 21. maj 2013 Flere logikker for offentlig styring Før NPM: Profession og hierarki Professioners

Læs mere

Strategisk ledelse. Professionshøjskolen Metropol. Lederkonference Ledelse former fremtidens fællesskaber

Strategisk ledelse. Professionshøjskolen Metropol. Lederkonference Ledelse former fremtidens fællesskaber Professionshøjskolen Metropol. Lederkonference Ledelse former fremtidens fællesskaber Strategisk ledelse Kurt Klaudi Klausen, professor i offentlig organisation og ledelse, Institut for Statskundskab,

Læs mere

Udfordringerne forstået som STRATEGISKE udfordringer. - Offentlig og strategisk ledelse

Udfordringerne forstået som STRATEGISKE udfordringer. - Offentlig og strategisk ledelse Nye opgaver og udfordringer for Danskuddannelserne Udfordringerne forstået som STRATEGISKE udfordringer - Offentlig og strategisk ledelse Kurt Klaudi Klausen, professor ved Institut for statskundskab og

Læs mere

SAMMENFATNING RESUME AF UDREDNINGEN ARBEJDSLIVSKVALITET OG MODERNE ARBEJDSLIV

SAMMENFATNING RESUME AF UDREDNINGEN ARBEJDSLIVSKVALITET OG MODERNE ARBEJDSLIV SAMMENFATNING RESUME AF UDREDNINGEN ARBEJDSLIVSKVALITET OG MODERNE ARBEJDSLIV Af Stine Jacobsen, Helle Holt, Pia Bramming og Henrik Holt Larsen RESUME AF UDREDNINGEN ARBEJDSLIVSKVALITET OG MODERNE ARBEJDSLIV

Læs mere

Nye sociale teknologier i folkeskolen

Nye sociale teknologier i folkeskolen Nye sociale teknologier i folkeskolen kampen om dannelsen Lejf Moos (red.), Karen B. Braad, Klaus Kasper Kofod, Per Fibæk Laursen, Lars Holm, John Krejsler, Niels Kryger, Birte Ravn, Hanne Knudsen, Kirsten

Læs mere

Sociale problemer og socialpolitik

Sociale problemer og socialpolitik Sociale problemer og socialpolitik Peter Bundesen Sociale problemer og socialpolitik Syddansk Universitetsforlag 2016 Forfatteren og Syddansk Universitetsforlag 2016 Tryk: Specialtrykkeriet Viborg A/S

Læs mere

CURSIV Nr Frivilligt Arbejde og Ungdomsarbejdsløshed

CURSIV Nr Frivilligt Arbejde og Ungdomsarbejdsløshed Frivilligt Arbejde og Ungdomsarbejdsløshed Bidrag fra konferencen om VERSO oktober 2013 Niels Rosendal Jensen (red.) Danske abstracts Introduktion: Frivilligt arbejde, arbejdsløshed og en velfærdsstat

Læs mere

Strategi for KORA: Opstartsårene, og årene frem til 2020

Strategi for KORA: Opstartsårene, og årene frem til 2020 3. maj 2013.JRSK/brdi Strategi for KORA: Opstartsårene, og årene frem til 2020 Den samfundsøkonomiske udfordring De demografiske ændringer i befolkningen og den økonomiske krise presser finansieringen

Læs mere

New Public Governance sætter turbo på samarbejdsdrevet innovation

New Public Governance sætter turbo på samarbejdsdrevet innovation New Public Governance sætter turbo på samarbejdsdrevet innovation Jacob Torfing ATU, Roskilde Universitet 26. Marts, 2014 Nye veje i dansk forvaltningspolitik Forvaltningspolitik handler om, hvordan vi

Læs mere

Tyske krigsforbrydelser 1939-1945. og den danske illegale presse

Tyske krigsforbrydelser 1939-1945. og den danske illegale presse Tyske krigsforbrydelser 1939-1945 og den danske illegale presse Tyske krigsforbrydelser 1939-1945 og den danske illegale presse Mona Jensen og Palle Andersen Historisk Samling fra Besættelsestiden, Sydvestjyske

Læs mere

Master i. offentlig ledelse

Master i. offentlig ledelse Master i offentlig ledelse 2 En ny vej til professionel ledelse i det offentlige Hver eneste leder i den offentlige sektor står over for store strategiske udfordringer. Reformer som fx strukturreformen,

Læs mere

Aarhus Universitet / Syddansk Universitet Master i offentlig ledelse Efterårssemesteret 2014 Underviser: Lektor Niels Ejersbo. Organisationsteori

Aarhus Universitet / Syddansk Universitet Master i offentlig ledelse Efterårssemesteret 2014 Underviser: Lektor Niels Ejersbo. Organisationsteori Aarhus Universitet / Syddansk Universitet Master i offentlig ledelse Efterårssemesteret 2014 Underviser: Lektor Niels Ejersbo Organisationsteori Dette fag beskæftiger sig med centrale træk ved moderne

Læs mere

ØKONOMISK STYRING I KOMMUNERNE

ØKONOMISK STYRING I KOMMUNERNE RENÉ ANSBØL ØKONOMISK STYRING I KOMMUNERNE introduktion til mål- og kontraktstyring, økonomistyringsværktøjer samt udfordringer i kommunerne 2. udgave KAPITEL 1 1 2 KAPITEL 1 KAPITEL 1 3 RENÉ ANSBØL Økonomisk

Læs mere

Kodeks for god forskningsledelse

Kodeks for god forskningsledelse Syddansk Universitet - University of Southern Denmark Kodeks for god forskningsledelse Udarbejdet af en arbejdsgruppe bestående af: Professor Anne-Marie Mai, Institut for Litteratur, Kultur og Medier Professor

Læs mere

KONSTRUKTIV KONFLIKTKULTUR

KONSTRUKTIV KONFLIKTKULTUR KristianKreiner 24.april2010 KONSTRUKTIVKONFLIKTKULTUR Hvordanmanfårnogetkonstruktivtudafsinekonflikter. Center for ledelse i byggeriet (CLiBYG) har fulgt et Realdaniafinansieret interventionsprojekt,

Læs mere

8. Forenkling af ejendomsadministrationen

8. Forenkling af ejendomsadministrationen Forenkling også et kommunalt ansvar 8. Forenkling af ejendomsadministrationen Det overordnede mål for forvaltning af ejendomme er, at bygningsmassen understøtter den virksomhed, der foregår i lokalerne.

Læs mere

Lektor, cand. pæd. Peter Rod

Lektor, cand. pæd. Peter Rod Lektor, cand. pæd. Peter Rod Det frie valg i velfærdsydelsen NPM - DRP I det postmoderne samfund flyder den liberale økonomis principper om de frie markedskræfter udover den offentlige sektor. Strukturreformen

Læs mere

Fremtidens forskning og forskningsbiblioteket Resumé

Fremtidens forskning og forskningsbiblioteket Resumé Fremtidens forskning og forskningsbiblioteket Resumé Danmarks Elektroniske Fag- og Forskningsbibliotek Fremtidens forskning og forskningsbiblioteket Resumé Massive teknologiske forandringer inden for forskning,

Læs mere

og autonomt foreningsliv som en betydningsfuld del af det lokale demokrati (Dahl 1999). Samspillet mellem foreningerne og kommunen kan imidlertid

og autonomt foreningsliv som en betydningsfuld del af det lokale demokrati (Dahl 1999). Samspillet mellem foreningerne og kommunen kan imidlertid Resumé INDLEDNING & DEL 1 Denne afhandling beskæftiger sig med samspillet mellem kommunerne og de frivillige foreninger på idrætsområdet og social- og sundhedsområdet. Det overordnede formål er at belyse,

Læs mere

Når man anbringer et barn II. Årsager, effekter af anbringelsesforanstaltninger og konsekvenser

Når man anbringer et barn II. Årsager, effekter af anbringelsesforanstaltninger og konsekvenser Når man anbringer et barn II Årsager, effekter af anbringelsesforanstaltninger og konsekvenser Signe Hald Andersen og Peter Fallesen med bidrag af Mette Ejrnæs, Natalia Emanuel, Astrid Estrup Enemark,

Læs mere

Ledelse, evalueringskapacitet og kvalitetsrapporter i kommunalt regi

Ledelse, evalueringskapacitet og kvalitetsrapporter i kommunalt regi Ledelse, evalueringskapacitet og kvalitetsrapporter i kommunalt regi - er der en sammenhæng? Konferencen: Kvalitetsrapport generation 3 Tim Jeppesen 25. februar 2009 Kvalitetsrapporter generation 3. 25.02.2009.

Læs mere

Civilsamfundsstrategi for Syddjurs Kommune

Civilsamfundsstrategi for Syddjurs Kommune Civilsamfundsstrategi for Syddjurs Kommune Civilsamfundsstrategi for Syddjurs Kommune Civilsamfundet hvem er det? Civilsamfundet er en svær størrelse at få hold på. Civilsamfundet er foreninger, interesseorganisationer,

Læs mere

Omstilling i den offentlige sektor

Omstilling i den offentlige sektor Kirsten Bregn (red.) Omstilling i den offentlige sektor i et økonomisk perspektiv Jurist- og Økonomforbundets Forlag Omstilling i den offentlige sektor - i et økonomisk perspektiv behandler en række centrale

Læs mere

Demokrati og deltagelse i arbejdslivet

Demokrati og deltagelse i arbejdslivet Demokrati og deltagelse i arbejdslivet Niels Warring Christian Helms Jørgensen (red.) Demokrati og deltagelse i arbejdslivet Forskningsprojektet Arbejdsliv, læringsmiljøer og demokratisering Institut for

Læs mere

StyringsAgenda 2014. Session 1: Eksekvering. Torsdag 18. september 2014. Kommunaldirektør Bo Rasmussen, Gladsaxe Kommune

StyringsAgenda 2014. Session 1: Eksekvering. Torsdag 18. september 2014. Kommunaldirektør Bo Rasmussen, Gladsaxe Kommune StyringsAgenda 2014 Session 1: Eksekvering Torsdag 18. september 2014 Kommunaldirektør Bo Rasmussen, Gladsaxe Kommune Reformtid i den offentlige sektor Udgangspunktet Reformerne er vigtige og nødvendige

Læs mere

Inkluderende pædagogik

Inkluderende pædagogik CAMILLA BRØRUP DYSSEGAARD Inkluderende pædagogik den svære vej fra idealer til praksis Camilla Brørup Dyssegaard Inkluderende pædagogik den svære vej fra idealer til praksis 1. udgave, 1. oplag, 2011 2011

Læs mere

Ledelsens dag 07 06.11.2007 Workshop 2.1. Lederskab i den offentlige sektor

Ledelsens dag 07 06.11.2007 Workshop 2.1. Lederskab i den offentlige sektor Ledelsens dag 07 06.11.2007 Workshop 2.1. Lederskab i den offentlige sektor Ledelse af offentlig virksomhed Politisk ledelse Faglig ledelse ledelse af fag Professionel ledelse ledelse som disciplin Ledelse

Læs mere

Det kommunale selvstyre - før, nu og i fremtiden. Seminar for Foreningen af udviklingskonsulenter Den 13. marts 2017 Ved Jan Olsen, KL

Det kommunale selvstyre - før, nu og i fremtiden. Seminar for Foreningen af udviklingskonsulenter Den 13. marts 2017 Ved Jan Olsen, KL Det kommunale selvstyre - før, nu og i fremtiden Seminar for Foreningen af udviklingskonsulenter Den 13. marts 2017 Ved Jan Olsen, KL Indhold En lang kamp om kommunestyret Fra dengang til nu holder 1970

Læs mere

07-10-2015. Kommunernes udvikling og fremtidige udfordringer. At bygge den mentale bro. Tankegang og pointer

07-10-2015. Kommunernes udvikling og fremtidige udfordringer. At bygge den mentale bro. Tankegang og pointer Møde om samarbejde mellem Holstebro og Struer Kommuner Kommunernes udvikling og fremtidige udfordringer Kurt Klaudi Klausen, professor i offentlig organisation og ledelse, leder af MPM, Institut for Statskundskab,

Læs mere

Danske erfaringer efter kommunalreformen. Oplægsholder Kommunaldirektør Thomas Knudsen

Danske erfaringer efter kommunalreformen. Oplægsholder Kommunaldirektør Thomas Knudsen Danske erfaringer efter kommunalreformen Oplægsholder Kommunaldirektør Thomas Knudsen 1 Indhold Strukturreformen i Danmark Eksempler på nye kommuner Generelle udviklingstrends (uanset reform) Praktiske

Læs mere

KOMMUNERNE I KRYDSILD

KOMMUNERNE I KRYDSILD KOMMUNERNE I KRYDSILD Gerd Battrup Mitchell Dean Gunnar Gjelstrup Per Kongshøj Madsen Niels Christian Mossfeldt Nickelsen Kaspar Villadsen Søren Villadsen (red) Kommunerne i krydsild Gerd Battrup, Mitchell

Læs mere

Birgit Jæger. Kommuner på nettet. Roller i den digitale forvaltning. Jurist- og Økonomforbundets Forlag

Birgit Jæger. Kommuner på nettet. Roller i den digitale forvaltning. Jurist- og Økonomforbundets Forlag Birgit Jæger Kommuner på nettet Roller i den digitale forvaltning Jurist- og Økonomforbundets Forlag Hvordan spiller mennesker og teknologi sammen i udviklingen af den offentlige sektor? Der er i de seneste

Læs mere

KONTRAKTER SOM STYRINGSINSTRUMENTER

KONTRAKTER SOM STYRINGSINSTRUMENTER KONTRAKTER SOM STYRINGSINSTRUMENTER ÅRHUS SEMINAR 2009 - ANNE SKORKJÆR BINDERKRANTZ præsen TATION Oplæggets indhold Hvad er kontraktstyring og hvordan har den udviklet sig? Hvilke perspektiver kan kontraktstyringen

Læs mere

Magten og autoriteten i den faglige identitet som udfordring når ledelsesbaseret coaching anvendes som ledelseskoncept i hospitalsledelse.

Magten og autoriteten i den faglige identitet som udfordring når ledelsesbaseret coaching anvendes som ledelseskoncept i hospitalsledelse. 1 Magten og autoriteten i den faglige identitet som udfordring når ledelsesbaseret coaching anvendes som ledelseskoncept i hospitalsledelse. Af Ledende sygeplejersker og MOC-studerende Denne artikel udspringer

Læs mere

Det fleksible fællesskab

Det fleksible fællesskab Kultur Det fleksible fællesskab Kirsten Hastrup unı vers Kultur Det fleksible fællesskab Kultur Det fleksible fællesskab Af Kirsten Hastrup unıvers Kultur Det fleksible fællesskab er sat med Adobe Garamond

Læs mere

Relevans, faglig kontekst og målgruppe

Relevans, faglig kontekst og målgruppe RESUMÉ Samarbejde mellem professionshøjskoler og universiteter om forskning og udvikling Denne rapport belyser professionshøjskolerne og universiteternes samarbejde om forskning og udvikling (FoU). Formålet

Læs mere

LAS III - Kursus i ledelse, administration og samarbejde. Kursusbeskrivelse

LAS III - Kursus i ledelse, administration og samarbejde. Kursusbeskrivelse LAS III - Kursus i ledelse, administration og samarbejde Kursusbeskrivelse Oktober 2006 Revideret Juli 2008 Indholdsfortegnelse Kursusbeskrivelse...1 Indholdsfortegnelse...2 LAS III...3 Placering i hoveduddannelsen...3

Læs mere

Modul 1 - Det personlige lederskab 1: Lederskab og kommunikation (5 ECTS point)

Modul 1 - Det personlige lederskab 1: Lederskab og kommunikation (5 ECTS point) Modul 1 - Det personlige lederskab 1: Lederskab og kommunikation (5 ECTS point) Studievejledning studiestart uge 5 2011 Studievejledningen er udarbejdet i henhold til bekendtgørelse om diplomuddannelsen

Læs mere

Klimaets kommunale tilstand

Klimaets kommunale tilstand Jens Hoff & Mikkel Giver Kjer Klimaets kommunale tilstand Klimapolitik i danske kommuner Jurist- og Økonomforbundets Forlag 2017 Jens Hoff & Mikkel Giver Kjer Klimaets kommunale tilstand Klimapolitik i

Læs mere

Samskabelse - en vej til at udvikle velfærden sammen med borgerne? Anne Tortzen

Samskabelse - en vej til at udvikle velfærden sammen med borgerne? Anne Tortzen Samskabelse - en vej til at udvikle velfærden sammen med borgerne? Anne Tortzen Hvem er jeg? Forsker i gang med erhvervs PhD om samskabelse mellem kommuner og borgere/civilsamfund - Fokus: Hvordan påvirker

Læs mere

Offentlig Bestyrelseskonference 2014 Bestyrelsens strategiske fodaftryk

Offentlig Bestyrelseskonference 2014 Bestyrelsens strategiske fodaftryk Offentlig Bestyrelseskonference 2014 Bestyrelsens strategiske fodaftryk Udnyt bestyrelsens kompetencer bedst muligt i det strategie arbejde Kurt Klaudi Klausen, professor i offentlig organisation og ledelse

Læs mere

Effektivisering af ejendomsdrift

Effektivisering af ejendomsdrift Effektivisering af ejendomsdrift v/ Christian Fredberg, direktør, F-Advise og Søren Skibsted, partner, Kromann Reumert - besparelser gennem strategisk tilgang til ejendomsdriften Indhold Ejendomsdriften

Læs mere

Ton ef hemin. Egen ledelse på Ørebroskolen.

Ton ef hemin. Egen ledelse på Ørebroskolen. Ton ef hemin Egen ledelse på Ørebroskolen. Alt handler om god ledelse egen ledelse på stedet. Når vi har egen ledelse er der fokus på mål og relationer- mangel på ledelse giver diffuse resultater eller

Læs mere

DSS Ledere og sundhedsvæsenet er det noget særligt? Fremtidens sundhedsvæsen set i ledelsesperspektiv

DSS Ledere og sundhedsvæsenet er det noget særligt? Fremtidens sundhedsvæsen set i ledelsesperspektiv DSS Ledere og sundhedsvæsenet er det noget særligt? Fremtidens sundhedsvæsen set i ledelsesperspektiv Kurt Klaudi Klausen, professor i offentlig organisation og ledelse, Institut for Statskundskab, leder

Læs mere

Borgerens inklusion i lokale fællesskaber

Borgerens inklusion i lokale fællesskaber Borgerens inklusion i lokale fællesskaber En undersøgelse af tre sociale tilbud i Region Sjælland Anne Breumlund Inger Bruun Hansen Grit Niklasson Borgerens inklusion i lokale fællesskaber En undersøgelse

Læs mere

TIDSSKRIFT FDR EVALUERING I PRAKSIS NR.13 DECEMBER 12. I. d. LOV - en strategi for å fremme læring. Design i evaluering

TIDSSKRIFT FDR EVALUERING I PRAKSIS NR.13 DECEMBER 12. I. d. LOV - en strategi for å fremme læring. Design i evaluering TIDSSKRIFT FDR EVALUERING I PRAKSIS NR.13 DECEMBER 12 I. d LOV - en strategi for å fremme læring Design i evaluering Anmeldt af ledelses Egon Petersen Hanne Kathrine Krogstrup konsulent EP-[onsultlng,

Læs mere

Asmus Leth Olsen. Kommunestyre og kommunernes indbyrdes relation

Asmus Leth Olsen. Kommunestyre og kommunernes indbyrdes relation Asmus Leth Olsen Kommunestyre og kommunernes indbyrdes relation Publikationen Kommunestyre og kommunernes indbyrdes relation kan downloades fra hjemmesiden www.akf.dk AKF, Anvendt KommunalForskning Købmagergade

Læs mere

Indledning. Pædagogikkens væsen. Af Dorit Ibsen Vedtofte

Indledning. Pædagogikkens væsen. Af Dorit Ibsen Vedtofte Forord Pædagogik for sundhedsprofessionelle er i 2. udgaven gennemskrevet og suppleret med nye undersøgelser og ny viden til at belyse centrale pædagogiske begreber, der kan anvendes i forbindelse med

Læs mere

Workshop og møderække: Ledelse af den koordinerende sagsbehandler

Workshop og møderække: Ledelse af den koordinerende sagsbehandler Workshop og møderække: Ledelse af den koordinerende sagsbehandler Den tværsektorielle organisering og de ledelsesmæssige rammer er centrale for driften af den koordinerende sagsbehandlerfunktion. Rammevilkår,

Læs mere

Momentum i fodbold. Et psykologisk perspektiv

Momentum i fodbold. Et psykologisk perspektiv Momentum i fodbold Et psykologisk perspektiv Carsten Hvid Larsen og Henrik Skov Momentum i fodbold Et psykologisk perspektiv Syddansk Universitetsforlag 2013 Forfatterne og Syddansk Universitetsforlag

Læs mere

EN SKOLE I FORANDRING

EN SKOLE I FORANDRING EN SKOLE I FORANDRING INKLUSION, FORANDRINGSLEDELSE OG VISIONER FOR GRUNDSKOLENS FREMTID KONFERENCE 10.03.2014 ODENSE CONGRESS CENTER GENERATOR KURSER OG KONFERENCER WWW.KURSEROGKONFERENCER.DK EN SKOLE

Læs mere

Udvikling af ledelsessystemet i en organisation

Udvikling af ledelsessystemet i en organisation mindbiz Udvikling af ledelsessystemet i en organisation Poul Mouritsen Fra lederudvikling til ledelsesudvikling Tiderne ændrer sig og ledere bliver mere veluddannede inden for ledelsesfeltet. Den udvikling

Læs mere

UVM s Bestyrelseskonference 2014

UVM s Bestyrelseskonference 2014 UVM s Bestyrelseskonference 2014 Strategi i praksis vinkler og værktøjer som trædesten for fremtidig succes. Kurt Klaudi Klausen, professor i offentlig organisation og ledelse Institut for Statskundskab,

Læs mere

DISPOSITION REFLEKTIONER OG ERFARINGER

DISPOSITION REFLEKTIONER OG ERFARINGER DISPOSITION RESULTAT 3 NIVEAUER BAGGRUND: BYGHERREPROJEKTET DEN KOMMUNALE UDFORDRING HVAD ER FM? KOMMUNERNE OG FM EN PROFESSIONEL, STRATEGISK FORANKRET FM-FUNKTION PROCES REFLEKTIONER OG ERFARINGER RESULTAT

Læs mere

Udliciteringen af beskæftigelsespolitikken

Udliciteringen af beskæftigelsespolitikken Udliciteringen af beskæftigelsespolitikken Australien, Holland og Danmark This page intentionally left blank Thomas Bredgaard & Flemming Larsen Udliciteringen af beskæftigelsespolitikken Australien, Holland

Læs mere

People Test 360 Et testværktøj til at vurdere lederperformance fra alle vinkler

People Test 360 Et testværktøj til at vurdere lederperformance fra alle vinkler People Test 360 Et testværktøj til at vurdere lederperformance fra alle vinkler People Test 360 - PT360 Performance PT360 måler fokuspersonens performance på fem ledelsesmæssige ansvarsområder. Fokuspersonens

Læs mere

Indhold. Del 1 Kulturteorier. Indledning... 11

Indhold. Del 1 Kulturteorier. Indledning... 11 Indhold Indledning... 11 Del 1 Kulturteorier 1. Kulturbegreber... 21 Ordet kultur har mange betydninger. Det kan både være en sektion i avisen og en beskrivelse af menneskers måder at leve. Hvordan kultur

Læs mere

Frivillighed i Faxe Kommune - en strategisk ramme

Frivillighed i Faxe Kommune - en strategisk ramme Frivillighed i Faxe Kommune - en strategisk ramme 1 Frivillighed er frihed til at vælge og villighed til at tilbyde Faxe Kommune vil fokusere meget mere på frivillighed. Frivillighed skal forstås bogstaveligt:

Læs mere

Offentlig ledelse i en reformtid - paradoksernes paradis Af Dorthe Pedersen, CBS

Offentlig ledelse i en reformtid - paradoksernes paradis Af Dorthe Pedersen, CBS Offentlig ledelse i en reformtid - paradoksernes paradis Af Dorthe Pedersen, CBS Modernisering og aktuelle reformer - den politiske omverden Omstilling af offentlige organisationer Ledelsesudfordringer

Læs mere

Kampen om evidens ANMELDELSE

Kampen om evidens ANMELDELSE Anmeldt af ledelseskonsulent Egon Petersen EP-Consulting, epconsulting@mail.dk og ekstern lektor på Aalborg Universitet. Hanne Kathrine Krogstrup Kampen om Evidens. Resultatmåling, effektevaluering og

Læs mere

Spændingsfeltet mellem leder og frontlinjepersonale i velfærdsstaten

Spændingsfeltet mellem leder og frontlinjepersonale i velfærdsstaten Spændingsfeltet mellem leder og frontlinjepersonale i velfærdsstaten Simon Laumann Jørgensen Institut for Statskundskab Aalborg Universitet simonl@dps.aau.dk Hvorfor støder ledelsesstrategier og ikke mindst

Læs mere

Line Togsverd og Jan Jaap Rothuizen (red.) Perspektiver på pædagogens faglighed

Line Togsverd og Jan Jaap Rothuizen (red.) Perspektiver på pædagogens faglighed Line Togsverd og Jan Jaap Rothuizen (red.) Perspektiver på pædagogens faglighed Udgangspunktet for denne bog er, at pædagogik altid rummer et element af ballade og ustyrlighed: Tænder, der skal børstes

Læs mere

Jørgen Dalberg-Larsen PRAGMATISK RETSTEORI. Jurist- og Økonomforbundets Forlag

Jørgen Dalberg-Larsen PRAGMATISK RETSTEORI. Jurist- og Økonomforbundets Forlag Jørgen Dalberg-Larsen PRAGMATISK RETSTEORI Jurist- og Økonomforbundets Forlag Pragmatisme er en amerikansk tankeretning vendt mod vanetænkning og virkelighedsfjerne teorier fra omkring år 1900, der i de

Læs mere

Strategi for aktivt medborgerskab og frivillighed

Strategi for aktivt medborgerskab og frivillighed FRIVILLIGHEDSRÅDET September 2013 / Coh 3. UDKAST Strategi for aktivt medborgerskab og frivillighed Forord Kommunalbestyrelsen har nu vedtaget sin strategi for aktivt medborgerskab og frivillighed. Strategien

Læs mere

Ledelseskrise i konkurrencestaten? Lars Bo Kaspersen, Statskundskab, Københavns Universitet

Ledelseskrise i konkurrencestaten? Lars Bo Kaspersen, Statskundskab, Københavns Universitet Ledelseskrise i konkurrencestaten? Lars Bo Kaspersen, Statskundskab, Københavns Universitet dagsorden Ledelse og ledelsesrum Fra enevælde til konkurrencestat Velfærdsstatens udvikling Værdikonflikten mellem

Læs mere

ISBN: 978 87 7674 858 6. Et lyst værelse er trykt med støtte fra Landsdommer V. Gieses Legat og Overretssagfører L. Zeuthens Mindelegat

ISBN: 978 87 7674 858 6. Et lyst værelse er trykt med støtte fra Landsdommer V. Gieses Legat og Overretssagfører L. Zeuthens Mindelegat ET LYST VÆRELSE ET LYST VÆRELSE Empati, rumopfattelse, kunstnerisk selvspejling og æstetik i kvindelige danske forfatteres og billedkunstneres værker i perioden 1930-90 Forfatteren og Syddansk Universitetsforlag

Læs mere

Kvalitetsrapporter i evalueringsperspektiv

Kvalitetsrapporter i evalueringsperspektiv Kvalitetsrapporter i evalueringsperspektiv Olaf Rieper AKF Anvendt KommunalForskning Ikke skolemand - evalueringshaj Oplæggets spørgsmål og temaer Hvad kan forskellige perspektiver på anvendelse af evalueringer

Læs mere

Lokal demokrati potentialer og udfordringer. Annika Agger, Ph.D. Lektor, Roskilde Universitet

Lokal demokrati potentialer og udfordringer. Annika Agger, Ph.D. Lektor, Roskilde Universitet Lokal demokrati potentialer og udfordringer Annika Agger, Ph.D. Lektor, Roskilde Universitet Mit forskningsfelt Politikere og forvalteres rolle Institutionelle rammers betydning for deltagelsen Borgernes

Læs mere

Den åbne skole samarbejde mellem skoler og idrætsforeninger

Den åbne skole samarbejde mellem skoler og idrætsforeninger Den åbne skole samarbejde mellem skoler og idrætsforeninger Astrid Haar Jakobsen 10. semester Stud.mag. i Læring og Forandringsprocesser Institut for Læring of Filosofi Aalborg Universitet, København Abstract

Læs mere

AT-dag på SDU. Jørn Henrik Petersen Professor i socialpolitik, dr.phil. & ph.d. Center for Velfærdsstatsforskning

AT-dag på SDU. Jørn Henrik Petersen Professor i socialpolitik, dr.phil. & ph.d. Center for Velfærdsstatsforskning AT-dag på SDU Jørn Henrik Petersen Professor i socialpolitik, dr.phil. & ph.d. Center for Velfærdsstatsforskning Hvem er jeg, og hvad kan jeg? ØKONOMI JOURNALISTIK FORMIDLING BROBYGNING HISTORIE RELIGION/TEOLOGI

Læs mere

Ledelse i frivillige sociale foreninger DEBATOPLÆG. Rådet for Frivilligt Socialt Arbejde, marts 2008 3...

Ledelse i frivillige sociale foreninger DEBATOPLÆG. Rådet for Frivilligt Socialt Arbejde, marts 2008 3... Ledelse i frivillige sociale foreninger DEBATOPLÆG Rådet for Frivilligt Socialt Arbejde, marts 2008 1 2 3... Ledelse i frivillige sociale foreninger Vi vil som frivillige sociale foreninger gerne bidrage

Læs mere

Børnehuset Aavangen. Kontrakt 2013-14. Indledning. Aavangen 2c 9575 Terndrup

Børnehuset Aavangen. Kontrakt 2013-14. Indledning. Aavangen 2c 9575 Terndrup Kontrakt 2013-14 Børnehuset Aavangen Aavangen 2c 9575 Terndrup Indledning Kontraktstyring er valgt som det samlede styringsprincip for alle institutioner, centre og afdelinger i Rebild Kommune. Vi tror

Læs mere

Forandringsteori for Frivilligcentre

Forandringsteori for Frivilligcentre Dokumentation af workshop d. 24. april om: Forandringsteori for Frivilligcentre Formålet med dagen Formålet med workshoppen var, med afsæt i de beslutninger der blev truffet på FriSe s generalforsamling

Læs mere

Læseplan Organisationsteori

Læseplan Organisationsteori SDU - Samfundsvidenskab MPM/årgang 2015 1. semester 3. august 2015 Læseplan Organisationsteori Undervisere: Ekstern lektor Poul Skov Dahl Lektor Niels Ejersbo Dette fag beskæftiger sig med centrale træk

Læs mere

Ditte Dalum Christoffersen og Kit Stender Petersen. Mobning. et socialt fænomen eller et individuelt problem?

Ditte Dalum Christoffersen og Kit Stender Petersen. Mobning. et socialt fænomen eller et individuelt problem? Ditte Dalum Christoffersen og Kit Stender Petersen Mobning et socialt fænomen eller et individuelt problem? Ditte Dalum Christoffersen og Kit Stender Petersen Mobning et socialt fænomen eller et individuelt

Læs mere

Samskabt Politikudvikling

Samskabt Politikudvikling Samskabt Politikudvikling Jacob Torfing 1. September, 2016 Den danske kommunalreform Kommunalreformen i 2007 ændrede det kommunale landkort: Antallet af kommuner blev reduceret fra 275 til 98 De 14 gamle

Læs mere

Indhold. Forord 9. 1 At frembringe viden om praksis 13

Indhold. Forord 9. 1 At frembringe viden om praksis 13 Indhold Forord 9 1 At frembringe viden om praksis 13 Forholdet mellem teori og praksis 14 Viden som konstruktion 15 Teori om det sociale som analyseredskab 17 Forholdet mellem intention og handling 19

Læs mere

Feedback og vurdering for læring

Feedback og vurdering for læring Rune Andreassen, Helle Bjerresgaard, Ivar Bråten, John Hattie, Mads Hermansen, Therese Nerheim Hopfenbeck, Preben Olund Kirkegaard, Claus Madsen, Helen Timperley, Claire Ellen Weinstein og Trude Slemmen

Læs mere

Modul 2 Det personlige lederskab 2: Det professionelle lederskab (5 ECTS point)

Modul 2 Det personlige lederskab 2: Det professionelle lederskab (5 ECTS point) Modul 2 Det personlige lederskab 2: Det professionelle lederskab (5 ECTS point) Studievejledning - studiestart uge 46 2010 Studievejledningen er udarbejdet i henhold til bekendtgørelse om diplomuddannelsen

Læs mere