Den danske kommunekonstruktion. Kommunedannelsen med og efter strukturreformen: professionalisering, organisering og performance

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Den danske kommunekonstruktion. Kommunedannelsen med og efter strukturreformen: professionalisering, organisering og performance"

Transkript

1 Den danske kommunekonstruktion Kommunedannelsen med og efter strukturreformen: professionalisering, organisering og performance

2

3 Henrik Christoffersen og Kurt Klaudi Klausen Den danske kommunekonstruktion Kommunedannelsen med og efter strukturreformen: professionalisering, organisering og performance Forskningsprogrammet om Strukturreformen og Syddansk Universitetsforlag 2012

4 Forfatterne og Syddansk Universitetsforlag 2012 University of Southern Denmark Studies in History and Social Sciences vol. 432 Sat og trykt af Specialtrykkeriet Viborg A/S Omslag: Donald Jensen, Unisats ApS Omslagsillustration: Scanpix ISBN: ISSN: Den danske kommunekonstruktion er trykt med støtte fra: Danske Regioner Mekanisk, fotografisk, elektronisk eller anden mangfoldiggørelse af denne bog er kun tilladt med forlagets tilladelse eller ifølge overenskomst med Copy-Dan Syddansk Universitetsforlag Campusvej Odense M Tlf Fax

5 Indhold Forord 9 1. del: Rammen Kapitel 1 Tankegangen bag undersøgelserne og bogen 11 Tankegangen bag bogen 11 Tre sæt spørgsmål 15 Teoretisk forståelse 18 Det vi lægger vægt på, og det vi ikke belyser indgående 22 Data og undersøgelsesdesign 25 Kapitel 2 Kommunestyrets grundlæggende natur og samfundsudviklingen frem mod Strukturreformen 29 Kommunestyrets rationale i det liberale samfund og i velfærdsstaten 29 Moderne kommunestyre i Danmark: Kommunalreformen i Et nyt rationale for kommunernes finansiering og økonomiske styring 38 Et traditionelt rationale for det lokale demokrati 42 Opstarten på det moderne budgetsamarbejde 43 Problematiseringen af kommunerne som ideal samfundsinteresse 44 Rammestyringen 45 Incitamentstyringen 46 Indholdsstyringen 47 Kommunesystemets situation ved indgangen til 00-årene 48 Kapitel 3 Strukturreformen 53 Utænkelig eller uomgængelig? 53 Skala 54 Synergi 56 Velfærdstænkning 56 Demokrati 58 5

6 DEN DANSKE KOMMUNEKONSTRUKTION 2. del: Organiseringen Kapitel 4 Struktur- og styringstænkning 61 Den struktur- og styringsmæssige dynamik 61 Undersøgelserne 63 Udvikling over tid: fra få til mange modeller og styringsmix 66 Med og efter Strukturreformen 67 KL s modeller 73 Borgermodellen 74 Netværks-/matrixmodellen 75 Virksomheds/direktionsmodellen 76 Kontrakt-/BUM-modellen 77 Forvaltningsmodellen 78 Øvrige organisatoriske variable 79 Snapshot: kommunernes politisk-administrative design i Konklusion 93 Kapitel 5 Anden bølge af omorganisering efter Strukturreformen 97 Hvorfor 2. bølge så kort tid efter Strukturreformen? 97 Det muliges kunst den offentlige kontekst 101 Indholdet i 2. bølge af omorganisering efter Strukturreformen 105 Evalueringer som anledning 112 Kommer der en tredje bølge? 121 Kapitel 6 Skanderborgmodellens tilblivelse og virksomhedsmodellens idealtypiske potentiale 123 Historik og tilblivelse 124 Principperne 129 Virksomhedsmodellens idealtypiske potentiale 132 Kapitel 7 Erfaringerne fra Skanderborg, Faaborg-Midtfyn og Bornholm 139 Skanderborg: den inkrementelle tilpasning af en model 139 Faaborg-Midtfyn: follower-inkrementalismen med koncerntræk 151 Bornholm: chokterapien 158 6

7 INDHOLD Modellen, erfaringerne og justeringerne 166 De rene modeller og virkelighedens kommuner 174 Teoretisk tolkning og det strategiske misfit 177 Kapitel 8 Identitet og performance 181 Kommunedannelsen og postulatet om den organisatoriske identitet 182 Sammenhængen mellem identitet, image og performance 183 Når selvforståelsen udfordres pressens rolle ved tilblivelsen af Bornholms Regionskommune 186 Mediedækningen i Bornholms Tidende 190 Hvordan kan disse fund forklares? 199 Når identitet og tro er stærkere end den redigerede virkelighed performance til trods 201 Organisatorisk identitet, mening og professionel performance del: Sammenhæng, resultater og konsekvenser Kapitel 9 Kommunestyrets afbalancering på samfundsniveau 211 Strukturreform, statslig økonomisk styring og udfordringerne for den kommunale organisation og ledelse 211 Den statslige økonomiske styring af kommunerne efter Strukturreformen 218 Udgiftsforløbet efter Strukturreformen 222 Kommunernes budgetdisciplin 228 Når økonomien strammer til 239 Kapitel 10 Konsekvenser af manglende samfundsøkonomisk afbalancering af kommunesektoren 243 Koordinationsproblemet 243 Kommunalt selvstyre og byrden ved beslutninger om udgifter og beskatning 245 Kollektivt eller individuelt ansvar 248 Den danske debat: modeller til fiskal ansvarliggørelse af kommunerne 250 Udgiftsskat på serviceniveau 250 Klubvilkår på marginalen 252 Marked for udgiftskvoter 254 7

8 DEN DANSKE KOMMUNEKONSTRUKTION Muligheder og konsekvenser 256 Den indbyggede øgning af det økonomiske pres på velfærdssektoren 259 Reformer på velfærdssektorens udgiftsside 261 Sammenhængen mellem service og udgifter i kommunerne 265 Hvis reformer udebliver. Andre organiseringsmåder 271 Kapitel 11 De organisatoriske og ledelsesmæssige innovationer set i et makroperspektiv 277 Innovationsmønstret 277 Virksomhedsmodellens gennemslag og effekter 283 Strukturreformens betydning 291 Konklusion 292 Kapitel 12 Fornyelsens mulige veje 297 Konkluderende teoretisk tolkning 297 Fornyelsens mulige veje 303 Epilog 311 Litteraturliste 315 8

9 Forord I 2003 indledte vi undersøgelsen af, hvordan Bornholms Regionskommune blev til. Vi har fulgt kommunedannelsen på Bornholm frem til Undersøgelsen, der i første omgang blev afrapporteret i 2003 og 2005, vakte en del opsigt og foranledigede bl.a., at vi fik en henvendelse fra Skanderborg Kommune og Faaborg- Midtfyn Kommune, som meget gerne så, at vi lavede en tilsvarende undersøgelse af deres kommuner. Det fandt vi særdeles relevant, da Bornholms Regionskommune netop tog Skanderborgs organisatoriske virksomhedsmodel som forbillede, og da Skanderborgmodellen i det hele taget i mange henseender tegner en afgørende tendens i den organisationsudvikling, som er foregået sammen med kommunernes professionalisering. Vi har herved fået mulighed for at opnå en dybere forståelse af, hvordan den danske kommunekonstruktion har udviklet sig i perioden rundt om den kommunale strukturreform. Henrik Christoffersen var på daværende tidspunkt forskningsleder i AKF, og vi fik imødekommet en ansøgning hos Det Kommunale Momsfond om midler til at foretage denne undersøgelse, som også rummede en opfølgning på Bornholmsundersøgelsen, så vi så at sige kunne lave en undersøgelse af Skanderborgmodellen i første, anden og tredje generation. I den forbindelse modtog vi imidlertid følgende mail fra ledelsen i AKF: Vi tror gerne, at der ikke er uler i mosen nu. Men samtidigt forudser vi, at projektet sagtens kan komme til at producere umiddelbare uskyldige resultater, som vil skabe irritation i KL eller det der kan være værre. Derfor forestiller vi os, at du.. Christoffersen valgte herefter en ansættelse som forskningschef i tænketanken Cepos. Vi havde håbet på, at momsfondsbevillingen kunne overføres til at blive administreret af Kurt Klaudi Klausen og Syddansk Universitet, men det var AKF ikke til sinds. De ønskede selv at foretage undersøgelsen. De involverede kommuner var heldigvis stadig kun interesserede i, at undertegnede foretog undersøgelsen, og vi indvilgede i at gøre dette vederlagsfrit. Når vi fortæller denne lille baggrundshistorie, er det for at understrege, at vi altid arbejder uafhængigt af opdragsgivere og uden at acceptere nogen form for indblanding i forskningsprocessen endsige nogen form for censur af vore forskningsresultater. 9

10 DEN DANSKE KOMMUNEKONSTRUKTION Vi ønsker samtidig at understrege, at vi har fundet det berigende, at vi som forskere repræsenterer to meget forskellige traditioner, idet Christoffersen er økonom, mens Klausen er politolog og organisationsteoretiker. Det forhold, at vi på flere måder er hinandens modpol, tvinger os til at begrunde og nuancere vore tolkninger forskellighed er samtidig en kilde til inspiration. Denne bog rummer dog meget mere end resultater fra undersøgelserne på Bornholm, i Faaborg-Midtfyn og i Skanderborg. Vi inkluderer, som omtalt i kapitel 1, en lang række yderligere studier af kommunedannelsen med og efter strukturreformen, som vi selv har foretaget, ligesom vi trækker på den viden, andre har oparbejdet herom, herunder en række specialer der er blevet til i regi af forskningsprojektet, og bogen repræsenterer dermed en mulighed for at sige noget generelt om det nye Kommunedanmark. Vi har parallelt med undersøgelserne i primærkommunerne foretaget et longitudinelt studie af regionsdannelsen. I bogen om Den danske regionskonstruktion, som er udkommet på Syddansk Universitetsforlag i 2009, følger vi regionsdannelsen og ser specifikt på spillet om Region Midtjyllands dannelse og konsolidering. Denne bog om kommunedannelsen komplementerer og kompletterer dermed vores forsøg på at forstå, hvad strukturreformen indebærer på regionalt og lokalt plan, hvad regioner og kommuner er, og hvordan de blev til gennem en række strategiske valg. I vore undersøgelser har vi uhindret fået adgang til at interviewe alle de centrale aktører, vi havde ønsker om at møde. Det ønsker vi at takke for. Vi har så at sige fået direkte adgang til magtens centrum, og til de mange overvejelser, der har været gjort vedrørende vigtige og vanskelige strategiske beslutninger. Vi ønsker også at takke Niels Jørgen Mau Petersen, Indenrigsministeriet og Poul Erik Mouritzen, Syddansk Universitet for konstruktiv feedback på bogens første udkast. Ved siden af at dykke ned i det laboratorium, som skabte kommunerne som politiske og administrative systemer, forsøger vi at tegne og at diskutere det store, overordnede billede af strukturreformen og af, hvad den indebærer for velfærdssamfundet og den såkaldt danske model. Vi håber dermed, at bogen kan være med til at bidrage til en vigtig samfundsmæssig debat. København og Odense, juni 2011 Henrik Christoffersen Kurt Klaudi Klausen Forskningschef Professor 10

11 1. del: Rammen KAPITEL 1 Tankegangen bag undersøgelserne og bogen Tankegangen bag bogen Vi ønsker med denne bog at skabe en forståelse af, hvad der karakteriserer den danske kommunekonstruktion, herunder hvad der karakteriserer kommunedannelsen med og efter Strukturreformen. Strukturreformen var jo i vid udstrækning en radikal og omfattende kommunalreform. Dvs. hensigten var at ændre på kommunernes eksistensbetingelser, og reformen påvirkede alle kommuner (samt amterne). Hvad karakteriserer kommunerne som politiske, økonomiske og organisatoriske enheder og aktører teoretisk, hvad sker der med kommunerne som følge af og i kølvandet på Strukturreformen, hvordan finder det sted, dvs. hvordan implementeres reformen, og hvad indebærer dette på kort og på længere sigt? Vi ønsker desuden at belyse sammenhængen mellem kommunernes modelvalg (strategiske design, struktur og styringstænkning) og deres performance (effektivitet og produktivitet). 1 1 Der er en stigende interesse for public performance, performance management og measurement. Public sector performance defineres forskelligt, men en grundlæggende opfattelse er, at det drejer sig om, i hvilken udstrækning den offentlige sektor og de offentlige institutioner imødekommer de forventninger, der er til dem fra forskellig side (Bovaird 2005). Alene det forhold, at der i det offentlige typisk er forskellige forventninger og målestokke, skaber stor usikkerhed om fænomenet performance. Dette er meget tydeligt, hvis man sammenligner med effektivitetsmålinger i det private (Parhizgari and Gilbert 2004). Dertil kommer, at de fleste måle-/evalueringsredskaber, som skal belyse resultater og effekter, ser på output (antal timer, møder, behandlinger etc.) i stedet for outcome/effekter og målopfyldelse, dvs. de ser mere på, hvad organisationerne og deres medarbejdere foretager sig end på resultatet af deres anstrengelser, og har i al fald vanskeligt ved at monitere årsags-virkningssammenhænge ved komplicerede eller vilde problemer (cf. Krogstrup 2011). De siger dermed i bedste fald noget om produktiviteten og meget sjældent noget om effektiviteten. Endelig er de fleste forskere enige 11

12 DEN DANSKE KOMMUNEKONSTRUKTION Disse spørgsmål forsøger vi at besvare gennem to betragtningsmåder, som går gennem bogen fra først til sidst. De udgør tilsammen vores forklaringsintention, og det er dem, der gør det muligt at sige noget om sammenhængen mellem design og effektivitet. På den ene side anlægger vi en meta- eller, om man vil, en makrobetragtning, som vedrører den overordnede relation mellem staten og kommunerne i et velfærdsøkonomisk perspektiv. Her anskuer vi kommunerne som produktionsenheder, der spiller en væsentlig samfundsøkonomisk rolle. Her tematiseres rammerne for og spillet om den kommunale finansiering og den kommunale performance. Det drejer sig om styrings- og finansieringsrelationen mellem stat og kommuner og om den logik, som styrer udviklingen set i et velfærdsøkonomisk perspektiv, hvor bl.a. incitamenter antages at være afgørende for adfærd. En grundlæggende antagelse er her, at kommunerne kan betragtes som rationelle aktører, der søger at maksimere deres egeninteresse, herunder deres finansiering. Denne betragtningsmåde udfolder vi i kapitel 2 og 3 og dernæst igen i kapitel 9 og 10. På den anden side anlægger vi en meso- og mikrobetragtning, der vedrører kommunernes funktionsmåde som organisationer med struktur, styrings- og ledelsessystemer, der kan designes på forskellig måde, og hvor forskellig ledelses- og styringstænkning medfører en forskellig udmøntning af politiske og administrative beslutninger. Meso angiver så at sige organisationsniveauet, mens mikro angiver individ-/aktørniveauet, og vi ser her på begge, i og med at vi interesserer os for og fokuserer på, hvordan de ansvarlige ledere foretager strategiske valg af modeller for, hvordan kommunerne struktureres og styres. Den grundlæggende antagelse knytter sig her til forestillinger om strategisk designfit 2 og professionalisering, om at pege på (utilsigtede) negative bieffekter og pervers adfærdsregulering ved forsimplede forestillinger vedr. performancemåling og -management (Bouckaert and Halligan 2006). Vi har ikke undersøgt performance direkte, men ønsker alligevel at belyse sammenhængen, så godt vi kan, ved at sammenholde og se, hvorvidt der er en sammenhæng mellem modelvalg og budgetoverholdelse. Sidstnævnte er jo en indikator for, hvorvidt en organisation evner at skabe et integreret ledelsessystem præget af budgetdisciplin,hensigtsmæssig økonomistyring m.m., som gør det muligt for dem at overholde aftaler, de har indgået internt såvel som eksternt. Vi inddrager endvidere resultater fra en undersøgelse (Klausen, Michelsen og Nielsen 2011), hvor topledere og decentrale ledere giver deres subjektive vurdering af udviklingen i kommunernes produktivitet, effektivitet og kvalitet. 2 Det er en grundlæggende antagelse i stort set al teori om og forskning i strategisk ledelse, at organisationer forsøger at optimere deres situation gennem strategiske valg, herunder valg af strategier der matcher, eller om man vil, fitter den strategiske situation (eksternt fit). I en organisationsøkologisk betragtning er det er de fitte, der klarer sig godt og overlever (the survival 12

13 TANKEGANGEN BAG UNDERSØGELSERNE OG BOGEN dvs. til at der skulle være en særlig effektiv eller velfungerende organisatorisk pasform i hver enkelt kommune svarende til de opgaver, kommunen har, og den strategiske situation, den befinder sig i (dvs. antagelse om en designbestræbelse på at skabe såvel internt som eksternt fit), og at der skal ske en ledelsesmæssig professionalisering som forudsætning for, at den kan fungere effektivt. Denne betragtningsmåde udfolder vi i kapitel 4, 5, 6, 7 og 8. De to betragtninger supplerer hinanden og forenes i en samlet analyse, hvor makrobetragtningen, som er velfærdsøkonomisk og vedrører de overordnede rammer for kommunestyret, og meso- og mikrobetragtningen, som er organisations- og ledelsesteoretisk og vedrører organisatorisk design og aktører, konfronteres med hinanden og understøtter udviklingen af en samlet forståelse af den danske kommunekonstruktion og den udvikling i kommunedannelsen, vi har set de seneste år. De to betragtningsmåder samles nemlig i kapitel 11 og 12, hvor vi forsøger at besvare, i hvilken udstrækning der er en sammenhæng mellem organisationsformerne på meso- og mikroplan og kommunernes performance og konsekvenserne heraf på makroplan. Endvidere tematiseres her, i hvilken udstrækning intentionerne bag Strukturreformen kan siges at være indfriet, samt hvad den analyse, vi leverer af udviklingen, potentielt set betyder for kommunestyrets fremtid. Gennem de to overordnede betragtningsmåder bringer vi specielt økonomisk teori og organisationsteori i spil. Men selv om vi ikke specifikt interesserer os for at undersøge den politiske styring og demokratiet i kommunerne, tematiserer vi også løbende udvalgte politologiske sider af den udvikling, vi beskriver, herunder hvad udviklingen og vores analyse af denne udvikling betyder for relationen melof the fittest), dvs. de organisationer der evner løbende at skabe fit med deres omgivelser eller strategiske situation, efterhånden som denne forandres, og det både som passiv tilpasning og offensiv prægning. Herunder er det at vælge et strategisk design af organisationen den måske mest fundamentale bestræbelse og i al fald den teoretiske optik, der har fulgt strategilitteraturen fra første færd, som en bestræbelse på at skabe et fit mellem strategi og struktur (Chandler 1962); og herunder et internt fit præget af intern konsistens og alignment (jf. Galbraith1977, 2002; Hammer and Champy 1993; Hamel and Breen 2007; Burton and Obel 2004). Alignment knytter sig både til, at hver enkelt delstrategi er konsistent på den måde, at mange elementer understøtter den, og til at delstrategierne understøtter hinanden. I Klausens teori om strategiske arenaer (2009) knytter designstrategi sig til produktionsarenaen og alignment mellem delstrategier til, at designstrategien skal understøttes af strategier på andre arenaer, sådan at strukturen understøttes af eksempelvis kulturen og det sociale system. Det er bestræbelsen på at skabe designfit og alignment vi undersøger i kapitel 4, 5, 6, 7 og 8, og vi vender tilbage til denne betragtningsmåde i kapitel 10 og

14 DEN DANSKE KOMMUNEKONSTRUKTION lem politik og administration, herunder for lederroller blandt politikere og embedsmænd, og hvad udviklingen betyder for forestillinger om velfærdssamfundets fremtidige indretning og kommunernes og kommunestyrets fremtidige rolle. Som et forsøg på forenkling kan vi fremstille det, vi ønsker at analysere og forstå, ud fra makro-, meso- og mikrobetragtningen som en række dimensioner eller spørgsmål såsom: hvad er Strukturreformen, hvad karakteriserer modeltænkningen, og hvordan fungerer styringsrelationen mellem stat og kommuner og mellem politik og administration? Det har vi gjort i figur 1.1, som er blevet til, efter at vi har foretaget vores undersøgelser og analyser, og derfor også rummer både antagelser og fund. Figur 1.1. Makro-, meso- og mikrobetragtningens forklaringsintentioner Hvad er og hvad bringer Strukturreformen? Hvad karakteriserer modeltænkningen? Hvad præger styringstænkningen? Betragtning: Makro Kommuner bliver større og får flere opgaver, men ingen ny institutionel ordning, som ændrer på det forhandlingsspil, der definerer deres rolle og finansiering. Klassisk statkommunerelation med delvist sammenfaldende, delvist modstridende interesser. Kommunestyret rummer ikke egen ansvarlighed og må styres tættere. Tendens til centralisering: intensiveret overvågning og budgetsamarbejde. Betragtning: Meso og mikro Større skala nødvendiggør organisatoriske og ledelsesmæssige innovationer og nye roller for politisk og professionel ledelse. Ønske om at skabe nye eksterne/interne fit. Kommunerne vælger forskellige politisk/ administrative modeller, som må vurderes i forhold til om de passer til opgaver og situation (eksternt fit) og i forhold til deres interne konsistens (internt fit). Hybride modeller og styringstænkninger. De nye modeller rokker ved relationen mellem politik og administration og understreger internt misfit. Samtidig opstår spændinger mellem incitamenter, der får kommunerne til at performe dårligt, og en professionalisering, som skal gøre dem i stand til at performe bedre. Som det ses, rummer makrobetragtningen en forestilling om samfunds- og velfærdsøkonomisk ansvarlighed, og dermed en legitim interesse i central styring og 14

15 TANKEGANGEN BAG UNDERSØGELSERNE OG BOGEN koordination, mens meso- og mikrobetragtningen rummer en lige så legitim forestilling om decentral ansvarlighed og autonomi. Disse lige legitime interesser i central styring og decentral autonomi er et gennemgående træk i relationen mellem stat og kommuner og et klassisk forskningstema, som aktualiseres, rammesættes og tematiseres på en måde, hvorved den tilføres ny dynamik med Strukturreformen. Tre sæt spørgsmål Med denne dobbelte tematisering opstår der en lang række underspørgsmål, vi ønsker at undersøge og analysere. Makrobetragtningen foranlediger, at vi må belyse kommunestyrets historiske konstitution samt Strukturreformens nye rammesætning. Mikrobetragtningen fordrer, at vi undersøger, hvordan kommunerne har organiseret sig med og efter Strukturreformen, herunder undersøger vi særligt, hvad der karakteriserer en model- og styringstænkning, som bryder med den klassiske kommunale organisationstænkning, nemlig Skanderborgmodellen. Det giver os så at sige tre sæt spørgsmål. Det første sæt spørgsmål knytter sig til at skabe en forståelse af kommunedannelsen med og efter Strukturreformen, herunder af, hvad strukturreformen er, hvad der var baggrunden for og intentionerne med den, og herunder, hvad det er for en større ramme Strukturreformen indskriver sig i historisk, aktuelt og i en mulig og sandsynlig fremtid. Vi vil derfor også forsøge på at forholde os til, om vi på nuværende tidspunkt kan sige noget om, hvorvidt intentionerne bag denne meget omfattende reform ser ud til at blive indløst. Dette tager vi specielt op i de indledende og de afsluttende kapitler (dvs. kapitel 2, 3 og 9 til 12). Men mange af de spørgsmål, der knytter sig til den første forklaringsintention, belyses også løbende i andre af bogens kapitler. Det drejer sig bl.a. om: kommunernes historiske og aktuelle eksistensberettigelse og rammevilkår herunder deres (kritiske) rolle i samfundsøkonomien ændrede relationer mellem stat og kommuner, mellem centralt og decentralt og mellem lige legitime interesser i central styring og decentral autonomi ændrede forestillinger om velfærd og velfærdsmodeller, forestillinger som formes og ændres både gennem den læring, der knytter sig til reformerne, og de udfordringer, der opstår historisk, herunder eksempelvis til økonomiske vækstog kriseperioder, demografi m.m. 15

16 DEN DANSKE KOMMUNEKONSTRUKTION nye forestillinger om, hvad kommuner er, og hvordan de kan og skal fungere, hvor der eksempelvis åbnes for nogle udfald såsom nye professionaliseringer af administrativ ledelse såvel som af politisk ledelse nye forestillinger om, hvad kommuner kan gøre, eksempelvis at institutioner, som tidligere ikke kunne røres, nu kan ændres, nedlægges, sammenlægges nye forestillinger om, hvordan de gør det, eksempelvis i forhold til samarbejder på tværs internt i kommunen, mellem kommuner og regioner samt i forhold til den private sektor og civilsamfundet herunder markedsdrevet innovation, borger- og brugerdrevet innovation m.v. problemfelter, man ikke kunne forudse antallet af kommunalpolitikere anfægtedes ikke i første omgang, men blev det meget hurtigt efterfølgende udvalgsstyret, de mange udvalg og silotænkningen blev problematiseret yderligere, ligesom også magistratsstyret blev det dermed viste det sig også, at strukturreformen på ingen måde var afsluttet, men medførte en dynamik af uafklarethed, en søgeproces herunder at nye spørgsmål krævede nye modeller hvor Skanderborgmodellen var et eksempel på en sådan lærings-/søgeproces og et bud på nye modeller. Det andet sæt spørgsmål knytter sig til et ønske om at danne et overblik over, hvordan kommunerne med og efter Strukturreformen har valgt at strukturere og organisere sig politisk og ikke mindst administrativt. Dette analyseres i kapitel 4. Vi forsøger her at kategorisere og kortlægge, hvordan en forskellig modeltænkning slår igennem, dvs. hvilke grundlæggende modeller kan vi identificere idealtypisk her vil vi tage udgangspunkt i KL s modeller hvilke idealtypisk rene modeller og varianter eller kombinationer heraf kan vi identificere på landsplan hvad karakteriserer vilkår for politikdannelse og administration i disse modeller er det herunder muligt at identificere koncern- og virksomhedstænkning hvilken styringstænkning knytter sig til modellerne mere eller mindre hierarki-, kontrakt- og værditænkning m.v. og er det muligt at identificere et overordnet mønster heri, eller kan vi bekræfte 16

17 TANKEGANGEN BAG UNDERSØGELSERNE OG BOGEN den hidtidige forestilling om en udvikling fra få til mange modeller og hvordan indplaceres Skanderborgmodellen i en sådan tænkning. Herunder belyses også, hvad der er sket struktur- og ledelsesmæssigt i kommunerne efter implementeringen af Strukturreformen. Vi betegner i kapitel 5 dette som anden bølge af omorganisering. Den forståelsesramme, vi analyserer dette indenfor, knytter sig til en forestilling om, at det, der skete dag 1 efter Strukturreformen, var det muliges kunst, og at vi nu dag 2 og 3 efter Strukturreformen er nået frem til at stille spørgsmål til funktionaliteten heraf og spørge om, hvad der er det ønskelige og den mest optimale indretning, en indretning som kan forme sig som justeringer og mere radikale genopfindelser. Den tredje forklaringsintention knytter sig så til at undersøge, hvad der karakteriserer modeltænkningen og erfaringer med at anvende den i nogle af de kommuner, som bryder med den hidtidige forståelse af kommunestyret: herunder politikerroller, toplederroller, decentrale lederroller, den centrale forvaltnings rolle, relationen mellem politik og administration, relationen mellem centralt og decentralt og herunder ikke mindst de decentrale produktionsenheders og/eller institutionernes rolle forestillingen om dem som virksomheder nemlig Skanderborgmodellen i 1., 2. og 3. generation. Skanderborgmodellen rummer ét bud på, hvordan man laver en afbalancering af de mange hensyn, en offentlig instans, som en kommune må leve med under nye vilkår. Den rummer idealtypisk muligheden for at gå nye veje. Den grundlæggende ide tilsiger, at decentralisering til de udførende organisatoriske enheder, virksomhederne, kan skabe et frihedsrum for den professionelle ledelse, hvorved der kan udvirkes en højere grad af effektivitet. Vi opfatter dermed udfoldelsen af modellen i den kommunale verden som et centralt udtryk for kommunesystemets organisatoriske respons på den effektivitetsudfordring, som er vokset frem gennem de seneste årtier. Spørgsmålet er imidlertid, hvordan modeltænkningen 17

18 DEN DANSKE KOMMUNEKONSTRUKTION fungerer i praksis, hvilke erfaringer man har gjort sig med modellen, hvordan man har arbejdet med at udvikle og tilpasse den, og hvorvidt den praktiske implementering af modellen har udviklet sig i retning af at konvergere med eller divergere fra idealtypen og dens modsætning(er). Det analyserer vi i kapitel 6 og 7. I kapitel 8 uddyber vi analysen af Skanderborgmodellen i forhold til et afgørende forhold i kommunedannelsen efter strukturreformen, nemlig den udfordring, de nyfusionerede kommuner står over for, når de dag 1 og 2 skal gøre forestillingen om den nye kommune til virkelighed, som en bevidsthedsmæssig realitet, dvs. som noget, både medarbejdere og andre interessenter forbinder med noget samlet/enhedsligt, og som noget, der har høj legitimitet. Vi antager nemlig i overensstemmelse med organisationsteorien, at det er en forudsætning for at virkeliggøre kommunedannelsen, at der udvikles en kommunal organisatorisk identitet i hver enkelt kommune, og at denne organisationsindentitet er en forudsætning for kommunens evne til at performe. De nye kommuner er i udgangspunktet grundlæggende en forestilling og et postulat, der efterfølgende skal bevises og gøres til virkelighed gennem en proces, som udfoldes på mange strategiske arenaer samtidig. Dannelsen af en ny fælles organisatorisk identitet har en central rolle heri, men udfordres af den måde hvorpå kommunen selv og andre taler om den, herunder af den offentlige diskurs og herunder igen af pressens rolle som en der sætter spørgsmålstegn ved legitimiteten. Vi belyser identitetsdannelsen og den kommunikative strategiske udfordring med Bornholms Regionskommune som eksempel. Endelig ønsker vi at integrere de tre betragtningsmåder (makro-, meso- og mikrobetragtningerne) og de tre forklaringsintentioner ved at belyse, hvorvidt der er en sammenhæng mellem den måde, kommunerne har håndteret Strukturreformen og deres performance, herunder om hypoteserne vedr. ledelsesmæssig professionalisering og strategisk designfit bekræftes af kommunernes performance, og i hvilken udstrækning svaret herpå kan forklares teoretisk på makro-, meso- og mikroniveau, nemlig samfundsøkonmisk, strategisk eller fagligt og ledelsesmæssigt. Denne integration mellem analyserne i kapitel 2 og 3 samt 4 til 8 foretager vi i kapitel 9 til 11. Teoretisk forståelse Vi finder ikke, der er behov for en klassisk akademisk redegørelse for vores teoretiske og metodiske approach, men ønsker at anføre, at vi i lighed med det vi 18

Kan kommunerne nyttiggøre videnskapitalen og skabe synergi gennem samarbejde på tværs?

Kan kommunerne nyttiggøre videnskapitalen og skabe synergi gennem samarbejde på tværs? Stofmisbrug 2012 Bedre behandling for færre penge Kan kommunerne nyttiggøre videnskapitalen og skabe synergi gennem samarbejde på tværs? Kurt Klaudi Klausen, professor og leder af Master of Public Management

Læs mere

Årsmøde i Foreningen Danske Planchefer November 2011

Årsmøde i Foreningen Danske Planchefer November 2011 Årsmøde i Foreningen Danske Planchefer November 2011 Hvad er fremtidens krav til fremtidens planchefer? Kurt Klaudi Klausen, professor og leder af Master of Public Management (MPM) og den Fleksible Master

Læs mere

Strategisk ledelse i det offentlige

Strategisk ledelse i det offentlige BKF Region Hovedstaden Strategisk ledelse i det offentlige Kurt Klaudi Klausen, professor i offentlig organisation og ledelse, Institut for Statskundskab, og leder af Master of Public Management (MPM)

Læs mere

Økonomidirektørforeningens årsmøde Nyborg Strand 2011

Økonomidirektørforeningens årsmøde Nyborg Strand 2011 Økonomidirektørforeningens årsmøde Nyborg Strand 2011 Fremtidsperspektiverne for den kommunale økonomistyring er vi virkelig på vej mod et helt nyt ledelses- og styringsparadigme? Kurt Klaudi Klausen,

Læs mere

Etf s TR Konference 4. november 2014

Etf s TR Konference 4. november 2014 Etf s TR Konference 4. november 2014 Udviklingstendenser i den offentlige sektor Kurt Klaudi Klausen, professor i offentlig organisation og ledelse ved Institut for Statskundskab, Syddansk Universitet

Læs mere

Temadag om ældrepolitikken Faaborg-Midtfyn Kommune De kommende udfordringer hvor er ældreplejen på vej hen?

Temadag om ældrepolitikken Faaborg-Midtfyn Kommune De kommende udfordringer hvor er ældreplejen på vej hen? Temadag om ældrepolitikken Faaborg-Midtfyn Kommune De kommende udfordringer hvor er ældreplejen på vej hen? Kurt Klaudi Klausen, professor i offentlig organisation og ledelse, leder af MPM, Institut for

Læs mere

Strategi for KORA: Opstartsårene, og årene frem til 2020

Strategi for KORA: Opstartsårene, og årene frem til 2020 3. maj 2013.JRSK/brdi Strategi for KORA: Opstartsårene, og årene frem til 2020 Den samfundsøkonomiske udfordring De demografiske ændringer i befolkningen og den økonomiske krise presser finansieringen

Læs mere

Dansk Socialrådgiverforening Lederarrangement november 2013

Dansk Socialrådgiverforening Lederarrangement november 2013 Dansk Socialrådgiverforening Lederarrangement november 2013 Det forvaltningspolitiske udspil Kurt Klaudi Klausen, professor i offentlig organisation og ledelse, Institut for Statskundskab, ved Syddansk

Læs mere

Ton ef hemin. Egen ledelse på Ørebroskolen.

Ton ef hemin. Egen ledelse på Ørebroskolen. Ton ef hemin Egen ledelse på Ørebroskolen. Alt handler om god ledelse egen ledelse på stedet. Når vi har egen ledelse er der fokus på mål og relationer- mangel på ledelse giver diffuse resultater eller

Læs mere

Aarhus Universitet / Syddansk Universitet Master i offentlig ledelse Efterårssemesteret 2014 Underviser: Lektor Niels Ejersbo. Organisationsteori

Aarhus Universitet / Syddansk Universitet Master i offentlig ledelse Efterårssemesteret 2014 Underviser: Lektor Niels Ejersbo. Organisationsteori Aarhus Universitet / Syddansk Universitet Master i offentlig ledelse Efterårssemesteret 2014 Underviser: Lektor Niels Ejersbo Organisationsteori Dette fag beskæftiger sig med centrale træk ved moderne

Læs mere

Kodeks for god forskningsledelse

Kodeks for god forskningsledelse Syddansk Universitet - University of Southern Denmark Kodeks for god forskningsledelse Udarbejdet af en arbejdsgruppe bestående af: Professor Anne-Marie Mai, Institut for Litteratur, Kultur og Medier Professor

Læs mere

Det fleksible fællesskab

Det fleksible fællesskab Kultur Det fleksible fællesskab Kirsten Hastrup unı vers Kultur Det fleksible fællesskab Kultur Det fleksible fællesskab Af Kirsten Hastrup unıvers Kultur Det fleksible fællesskab er sat med Adobe Garamond

Læs mere

ØKONOMISK STYRING I KOMMUNERNE

ØKONOMISK STYRING I KOMMUNERNE RENÉ ANSBØL ØKONOMISK STYRING I KOMMUNERNE introduktion til mål- og kontraktstyring, økonomistyringsværktøjer samt udfordringer i kommunerne 2. udgave KAPITEL 1 1 2 KAPITEL 1 KAPITEL 1 3 RENÉ ANSBØL Økonomisk

Læs mere

Fremtidens forskning og forskningsbiblioteket Resumé

Fremtidens forskning og forskningsbiblioteket Resumé Fremtidens forskning og forskningsbiblioteket Resumé Danmarks Elektroniske Fag- og Forskningsbibliotek Fremtidens forskning og forskningsbiblioteket Resumé Massive teknologiske forandringer inden for forskning,

Læs mere

Med et BUM! DTHS. Indbydelse til konference om Strukturreformen og Kommunikationscentrene

Med et BUM! DTHS. Indbydelse til konference om Strukturreformen og Kommunikationscentrene Med et BUM! Indbydelse til konference om Strukturreformen og Kommunikationscentrene Konferencen, der foregår den 30. marts 2009, sætter fokus på vilkårene for kommunikationscentrenes rehabilitering af

Læs mere

KONSTRUKTIV KONFLIKTKULTUR

KONSTRUKTIV KONFLIKTKULTUR KristianKreiner 24.april2010 KONSTRUKTIVKONFLIKTKULTUR Hvordanmanfårnogetkonstruktivtudafsinekonflikter. Center for ledelse i byggeriet (CLiBYG) har fulgt et Realdaniafinansieret interventionsprojekt,

Læs mere

Når man anbringer et barn II. Årsager, effekter af anbringelsesforanstaltninger og konsekvenser

Når man anbringer et barn II. Årsager, effekter af anbringelsesforanstaltninger og konsekvenser Når man anbringer et barn II Årsager, effekter af anbringelsesforanstaltninger og konsekvenser Signe Hald Andersen og Peter Fallesen med bidrag af Mette Ejrnæs, Natalia Emanuel, Astrid Estrup Enemark,

Læs mere

Offentlig ledelse i en reformtid - paradoksernes paradis Af Dorthe Pedersen, CBS

Offentlig ledelse i en reformtid - paradoksernes paradis Af Dorthe Pedersen, CBS Offentlig ledelse i en reformtid - paradoksernes paradis Af Dorthe Pedersen, CBS Modernisering og aktuelle reformer - den politiske omverden Omstilling af offentlige organisationer Ledelsesudfordringer

Læs mere

Offentlig Bestyrelseskonference 2014 Bestyrelsens strategiske fodaftryk

Offentlig Bestyrelseskonference 2014 Bestyrelsens strategiske fodaftryk Offentlig Bestyrelseskonference 2014 Bestyrelsens strategiske fodaftryk Udnyt bestyrelsens kompetencer bedst muligt i det strategie arbejde Kurt Klaudi Klausen, professor i offentlig organisation og ledelse

Læs mere

Netværk for Ny Kommunal Ledelse

Netværk for Ny Kommunal Ledelse Netværk for Ny Kommunal Ledelse - et ganske særligt udviklingsforløb Et særligt udviklingsforløb for yngre ledere på vej mod kommunal topledelse. Deltagerne udpeges af nærmeste direktør gennemfører Lundgaard

Læs mere

8. Forenkling af ejendomsadministrationen

8. Forenkling af ejendomsadministrationen Forenkling også et kommunalt ansvar 8. Forenkling af ejendomsadministrationen Det overordnede mål for forvaltning af ejendomme er, at bygningsmassen understøtter den virksomhed, der foregår i lokalerne.

Læs mere

Udvikling af ledelsessystemet i en organisation

Udvikling af ledelsessystemet i en organisation mindbiz Udvikling af ledelsessystemet i en organisation Poul Mouritsen Fra lederudvikling til ledelsesudvikling Tiderne ændrer sig og ledere bliver mere veluddannede inden for ledelsesfeltet. Den udvikling

Læs mere

UVM s Bestyrelseskonference 2014

UVM s Bestyrelseskonference 2014 UVM s Bestyrelseskonference 2014 Strategi i praksis vinkler og værktøjer som trædesten for fremtidig succes. Kurt Klaudi Klausen, professor i offentlig organisation og ledelse Institut for Statskundskab,

Læs mere

Ledelse i paradoksernes paradis

Ledelse i paradoksernes paradis Ledelse i paradoksernes paradis Dorthe Pedersen Ledernes Dag 2008 Workshop1.6. Hvad vil jeg tale om? Styringspolitik i aktuelle reformer Konsekvenser for ledelse Scenarier for styring og ledelse Hvad skal

Læs mere

Modul 1 - Det personlige lederskab 1: Lederskab og kommunikation (5 ECTS point)

Modul 1 - Det personlige lederskab 1: Lederskab og kommunikation (5 ECTS point) Modul 1 - Det personlige lederskab 1: Lederskab og kommunikation (5 ECTS point) Studievejledning studiestart uge 5 2011 Studievejledningen er udarbejdet i henhold til bekendtgørelse om diplomuddannelsen

Læs mere

Før og efter Strukturreformen. Professionaliseres kommunal institutionsledelse?

Før og efter Strukturreformen. Professionaliseres kommunal institutionsledelse? Det Danske Ledelsesakademi Konference, december 2010 Et snit gennem dansk ledelse Før og efter Strukturreformen. Professionaliseres kommunal institutionsledelse? Kurt Klaudi Klausen 1, Johannes Michelsen

Læs mere

New Public Governance sætter turbo på samarbejdsdrevet innovation

New Public Governance sætter turbo på samarbejdsdrevet innovation New Public Governance sætter turbo på samarbejdsdrevet innovation Jacob Torfing ATU, Roskilde Universitet 26. Marts, 2014 Nye veje i dansk forvaltningspolitik Forvaltningspolitik handler om, hvordan vi

Læs mere

SAMMENFATNING RESUME AF UDREDNINGEN ARBEJDSLIVSKVALITET OG MODERNE ARBEJDSLIV

SAMMENFATNING RESUME AF UDREDNINGEN ARBEJDSLIVSKVALITET OG MODERNE ARBEJDSLIV SAMMENFATNING RESUME AF UDREDNINGEN ARBEJDSLIVSKVALITET OG MODERNE ARBEJDSLIV Af Stine Jacobsen, Helle Holt, Pia Bramming og Henrik Holt Larsen RESUME AF UDREDNINGEN ARBEJDSLIVSKVALITET OG MODERNE ARBEJDSLIV

Læs mere

Diplomuddannelsen i Ledelse Valgfag inden for uddannelsens faglige område

Diplomuddannelsen i Ledelse Valgfag inden for uddannelsens faglige område Projektledelse et er, at deltagerne i en dynamisk vekselvirkning mellem teori og praksis kan arbejde med analyse, refleksion og håndtering af projektledelse. Projektbeskrivelse og -specifikation, projektets

Læs mere

Momentum i fodbold. Et psykologisk perspektiv

Momentum i fodbold. Et psykologisk perspektiv Momentum i fodbold Et psykologisk perspektiv Carsten Hvid Larsen og Henrik Skov Momentum i fodbold Et psykologisk perspektiv Syddansk Universitetsforlag 2013 Forfatterne og Syddansk Universitetsforlag

Læs mere

Demokrati og deltagelse i arbejdslivet

Demokrati og deltagelse i arbejdslivet Demokrati og deltagelse i arbejdslivet Niels Warring Christian Helms Jørgensen (red.) Demokrati og deltagelse i arbejdslivet Forskningsprojektet Arbejdsliv, læringsmiljøer og demokratisering Institut for

Læs mere

Modul 2 Det personlige lederskab 2: Det professionelle lederskab (5 ECTS point)

Modul 2 Det personlige lederskab 2: Det professionelle lederskab (5 ECTS point) Modul 2 Det personlige lederskab 2: Det professionelle lederskab (5 ECTS point) Studievejledning - studiestart uge 46 2010 Studievejledningen er udarbejdet i henhold til bekendtgørelse om diplomuddannelsen

Læs mere

ISBN: 978 87 7674 858 6. Et lyst værelse er trykt med støtte fra Landsdommer V. Gieses Legat og Overretssagfører L. Zeuthens Mindelegat

ISBN: 978 87 7674 858 6. Et lyst værelse er trykt med støtte fra Landsdommer V. Gieses Legat og Overretssagfører L. Zeuthens Mindelegat ET LYST VÆRELSE ET LYST VÆRELSE Empati, rumopfattelse, kunstnerisk selvspejling og æstetik i kvindelige danske forfatteres og billedkunstneres værker i perioden 1930-90 Forfatteren og Syddansk Universitetsforlag

Læs mere

Omstilling i den offentlige sektor

Omstilling i den offentlige sektor Kirsten Bregn (red.) Omstilling i den offentlige sektor i et økonomisk perspektiv Jurist- og Økonomforbundets Forlag Omstilling i den offentlige sektor - i et økonomisk perspektiv behandler en række centrale

Læs mere

Notat. Projekt vedrørende etablering af fremtidens Borgerkonsulentfunktion. Etablering af fremtidens Borgerkonsulentfunktion og

Notat. Projekt vedrørende etablering af fremtidens Borgerkonsulentfunktion. Etablering af fremtidens Borgerkonsulentfunktion og Notat Emne: Til: Kopi: til: Etablering af fremtidens Borgerkonsulentfunktion og Tværgående visitation Udvalget for Sundhed og Omsorg Den 29. november 2010 Århus Kommune Økonomi og Personale Sundhed og

Læs mere

Kortlægning af socialøkonomiske virksomheder i Aarhus, og samarbejdet mellem virksomhederne og jobcentrene.

Kortlægning af socialøkonomiske virksomheder i Aarhus, og samarbejdet mellem virksomhederne og jobcentrene. Kortlægning af socialøkonomiske virksomheder i Aarhus, og samarbejdet mellem virksomhederne og jobcentrene. Indledning I det følgende vil vi give en kort oversigt over noget af den eksisterende forskning

Læs mere

Notat vedr. kommunernes administrative og politiske organisering

Notat vedr. kommunernes administrative og politiske organisering Københavns Kommune Økonomiforvaltningen Struktursekretariatet Notat vedr. rnes administrative og politiske organisering Som supplement til præsentationen for Strukturudvalget d. 17. august 2012 gives i

Læs mere

fagforeningstyper teori, analysemetoder og medlemsudvikling

fagforeningstyper teori, analysemetoder og medlemsudvikling Indhold Om forfatterne 11 Forord 13 Liste over anvendte forkortelser 16 DEL I Teori, analysemetoder og medlemsudvikling 17 DEL I Medlemskab af fagforeninger og fagforeningstyper teori, analysemetoder og

Læs mere

Som led i virksomhedsstyringen arbejder bestyrelsen og direktionen løbende med relevante

Som led i virksomhedsstyringen arbejder bestyrelsen og direktionen løbende med relevante 10. marts 2014 Standarder for god selskabsledelse Som led i virksomhedsstyringen arbejder bestyrelsen og direktionen løbende med relevante standarder for god selskabsledelse. Nedenfor redegøres for hvordan

Læs mere

Magten og autoriteten i den faglige identitet som udfordring når ledelsesbaseret coaching anvendes som ledelseskoncept i hospitalsledelse.

Magten og autoriteten i den faglige identitet som udfordring når ledelsesbaseret coaching anvendes som ledelseskoncept i hospitalsledelse. 1 Magten og autoriteten i den faglige identitet som udfordring når ledelsesbaseret coaching anvendes som ledelseskoncept i hospitalsledelse. Af Ledende sygeplejersker og MOC-studerende Denne artikel udspringer

Læs mere

Ledelsesbaseret coachuddannelse - tilpasset din virksomhed

Ledelsesbaseret coachuddannelse - tilpasset din virksomhed Specialdesignet ledelsesbaseret coachuddannelse MacMann Berg, +45 86761344, www.macmannberg.dk Side 1 af 5 Ledelsesbaseret coachuddannelse - tilpasset din virksomhed MacMann Bergs ledelsesbaserede coachuddannelse

Læs mere

Ansøgning om status som frikommune fra Odense Kommune

Ansøgning om status som frikommune fra Odense Kommune Ansøgning om status som frikommune fra Odense Kommune Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse...1 Motivation...2 Om Odense en ny virkelighed...3 Præmisser for projekter...3 Igangværende projekter...4 Sociale

Læs mere

Indledning. Ole Michael Spaten

Indledning. Ole Michael Spaten Indledning Under menneskets identitetsdannelse synes der at være perioder, hvor individet er særlig udfordret og fokuseret på definition og skabelse af forståelse af, hvem man er. Ungdomstiden byder på

Læs mere

Program d.19.4.2013. 11.20 Stemningsrapport fra Frivillighedsrådet v. Christina og Charlotte

Program d.19.4.2013. 11.20 Stemningsrapport fra Frivillighedsrådet v. Christina og Charlotte Program d.19.4.2013 Kl. 10 Manchester tur- retur Velkommen og rammesætningen af dagen Inspirationer fra turen og hvad betyder det hjemme i de respektive kommuner Nye former for velfærdsledelse 11.20 Stemningsrapport

Læs mere

People Test 360 Et testværktøj til at vurdere lederperformance fra alle vinkler

People Test 360 Et testværktøj til at vurdere lederperformance fra alle vinkler People Test 360 Et testværktøj til at vurdere lederperformance fra alle vinkler People Test 360 - PT360 Performance PT360 måler fokuspersonens performance på fem ledelsesmæssige ansvarsområder. Fokuspersonens

Læs mere

New Public Management / BUM under pres? Birgitte Vølund

New Public Management / BUM under pres? Birgitte Vølund New Public Management / BUM under pres? Birgitte Vølund New Public Management Markedsbaseret Konkurrence Udbud Frit valg BUM Ledelsesformer fra den private sektor Styrket ledelse Lydhørhed overfor borgerne

Læs mere

Statens brug af konsulenter

Statens brug af konsulenter Statens brug af konsulenter Statens indkøb af konsulentydelser er faldet fra 2008 og frem til 2012 med 738 mio. kr. fra 4,5 mio. kr. til 3,7 mio. kr. Statens indkøb har været faldende år for år dog lige

Læs mere

Lidt om mig selv. En ny måde at føre idrætspolitik på. .. og det akademiske 21-11-2011

Lidt om mig selv. En ny måde at føre idrætspolitik på. .. og det akademiske 21-11-2011 Forsøgs- og udviklingsprogrammer i idrætten - og evalueringer deraf Lidt om mig selv Bjarne Ibsen Professor Center for forskning i Idræt, Sundhed og Civilsamfund Syddansk Universitet bibsen@health.sdu.dk

Læs mere

Nye stier i den kommunale idrætspolitik

Nye stier i den kommunale idrætspolitik Nye stier i den kommunale idrætspolitik Bjarne Ibsen Center for forskning i Idræt, Sundhed og Civilsamfund Institut for Idræt og Biomekanik Har idrætspolitikken nået en korsvej? Men det sker, og så siger

Læs mere

1. Departementets kompetencestrategi

1. Departementets kompetencestrategi Den 3. april 2006 1. Departementets kompetencestrategi Kompetenceudviklingen i Beskæftigelsesministeriet skal være både strategisk og systematisk. Strategisk ved at have sammenhæng med ministeriets udfordringer,

Læs mere

Region Hovedstadens ledelsespolitik

Region Hovedstadens ledelsespolitik Region Hovedstadens ledelsespolitik Juni 2007 Region Hovedstaden Region Hovedstadens ledelsespolitik Region Hovedstaden Nigella Damascena Jomfru i det grønne 1. Udgangspunkt Region Hovedstaden er etableret

Læs mere

Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013.

Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013. Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013. Indhold Forord.... 3 Lovgrundlag... 3 Dagtilbudsloven... 3 Børn- og ungepolitikker... 3 Udviklingsplan.... 4 Pædagogiske principper

Læs mere

Talepapir til inspirationsoplæg for debatcafe på Decemberkonferencen 2011

Talepapir til inspirationsoplæg for debatcafe på Decemberkonferencen 2011 Talepapir til inspirationsoplæg for debatcafe på Decemberkonferencen 2011 Ved Hans Stavnsager, HAST Kommunikation I modsætning til mange andre brancher har frivillighedsområdet succes i disse år. Vi nærmer

Læs mere

N OTAT. Fremtidens kommunestyre

N OTAT. Fremtidens kommunestyre N OTAT Fremtidens kommunestyre Debattens første fase og nyt udviklingsprojekt Vilkårene for kommunalpolitik har ændret sig markant over de seneste år. Danmark er midt i en økonomisk tilpasning, og det

Læs mere

Hvordan kan skolelederne manøvrere mellom ekstern accountability og intern pædagogisk ledelse?

Hvordan kan skolelederne manøvrere mellom ekstern accountability og intern pædagogisk ledelse? Hvordan kan skolelederne manøvrere mellom ekstern accountability og intern pædagogisk ledelse? Ledelse og kvalitet i skolen Rica Hell, 2007 Lejf Moos Forskningsprogram om Profession og Ledelse Disposition

Læs mere

EFFEKTSTYRING I KOMMUNERNE INDLEVELSE SKABER UDVIKLING

EFFEKTSTYRING I KOMMUNERNE INDLEVELSE SKABER UDVIKLING EFFEKTSTYRING I KOMMUNERNE OPLÆGSHOLDERE Andreas Østergaard Poulsen, Senior Manager i BDO o o o Omfattende erfaring med indførsel af effektbaseret styring i offentlige organisationer Har bistået kommuner

Læs mere

EN SKOLE I FORANDRING

EN SKOLE I FORANDRING EN SKOLE I FORANDRING INKLUSION, FORANDRINGSLEDELSE OG VISIONER FOR GRUNDSKOLENS FREMTID KONFERENCE 10.03.2014 ODENSE CONGRESS CENTER GENERATOR KURSER OG KONFERENCER WWW.KURSEROGKONFERENCER.DK EN SKOLE

Læs mere

Din ambition. Samfundets fremtid.

Din ambition. Samfundets fremtid. Din ambition. Samfundets fremtid. Internationalt topakkrediteret. Den eneste i Danmark. MASTER OF PUBLIC ADMINISTRATION Er du leder i den offentlige sektor, i en faglig eller frivillig organisation eller

Læs mere

QUARTERLY ANALYTICS 3 2014. Hentet af admin - September 15, 2014. contract management. del 2

QUARTERLY ANALYTICS 3 2014. Hentet af admin - September 15, 2014. contract management. del 2 6 QUARTERLY ANALYTICS 3 2014 contract management del 2 QUARTERLY ANALYTICS 3 2014 7 Er du helt sikker på, at du har Contract Management? Del 2: Forankring og overblik Contract Management kan være et centralt

Læs mere

Inspirationsoplæg om områdeledelse på daginstitutions-, SFO- og klubområdet

Inspirationsoplæg om områdeledelse på daginstitutions-, SFO- og klubområdet Sekretariat: Rådmandshaven 20, 4700 Næstved, telefon: 55 78 49 13, fax: 55 78 49 48, e-mail: bkf@bkchefer..dk hjemmeside: http://www.bkchefer.dk/ BKF Notat Dato:13. juni 2003/KHN Inspirationsoplæg om områdeledelse

Læs mere

Høringssvar over udkast til vejledning om institutionsakkreditering af videregående uddannelsesinstitutioner

Høringssvar over udkast til vejledning om institutionsakkreditering af videregående uddannelsesinstitutioner ACE Denmark Akkrediteringsinstitutionen Att. sekretariatschef Rune Heiberg Hansen acedenmark@acedenmark.dk Høringssvar over udkast til vejledning om institutionsakkreditering af videregående uddannelsesinstitutioner

Læs mere

Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF

Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF Den afsluttende prøve i AT består af tre dele, synopsen, det mundtlige elevoplæg og dialogen med eksaminator og censor. De

Læs mere

ET STÆRKT FAG I UDVIKLING DANSK SYGEPLEJERÅDS HOLDNINGER TIL SYGEPLEJEFAGET

ET STÆRKT FAG I UDVIKLING DANSK SYGEPLEJERÅDS HOLDNINGER TIL SYGEPLEJEFAGET ET STÆRKT FAG I UDVIKLING DANSK SYGEPLEJERÅDS HOLDNINGER TIL SYGEPLEJEFAGET Et stærkt fag i udvikling Dansk Sygeplejeråds holdninger til sygeplejefaget Grafisk tilrettelægning: Dansk Sygeplejeråd Forsidefoto:

Læs mere

Rammer og retning for udmøntning af folkeskolereformen i Faaborg Midtfyn Kommune

Rammer og retning for udmøntning af folkeskolereformen i Faaborg Midtfyn Kommune Rammer og retning for udmøntning af folkeskolereformen i Faaborg Midtfyn Kommune 1 Fagsekretariat for undervisning 2014 Forord Danmark har en god folkeskole, men den skal udvikles, så den bliver endnu

Læs mere

De overordnede bestemmelser for uddannelsen fremgår af Studieordning for Bacheloruddannelsen i Arabisk og Kommunikation (www.asb.dk/studinfo).

De overordnede bestemmelser for uddannelsen fremgår af Studieordning for Bacheloruddannelsen i Arabisk og Kommunikation (www.asb.dk/studinfo). STUDIEORDNING Revideret 14. maj 2009 STUDIEORDNING PR. 1. FEBRUAR 2008 FOR KOMMUNIKATIONSDELEN AF BACHERLORUDDANNELSEN I ARABISK OG KOMMUNIKATION VED HANDELSHØJSKOLEN, AARHUS UNIVERSITET OG DET TEOLOGISKE

Læs mere

Indblik i statistik - for samfundsvidenskab

Indblik i statistik - for samfundsvidenskab Indblik i statistik - for samfundsvidenskab Læs mere om nye titler fra Academica på www.academica.dk Nikolaj Malchow-Møller og Allan H. Würtz Indblik i statistik for samfundsvidenskab Academica Indblik

Læs mere

SUPPLY CHAIN INNOVATION

SUPPLY CHAIN INNOVATION KONKURRENCEKRAFT GENNEM SUPPLY CHAIN INNOVATION VÆRKTØJER Med afsæt i hovedrapporten har dette arbejdshæfte til formål, at belyse, hvordan danske virksomheder kan arbejde med supply chain innovation, gennem

Læs mere

Er morgendagens offentlige ledere klædt på til at sætte

Er morgendagens offentlige ledere klædt på til at sætte 1 af 5 31-08-2011 15:17 www.lederne.dk Ledelseidag.dk nr. 7, august 2011 Indholdsfortegnelse Er morgendagens offentlige ledere klædt på til at sætte en innovativ dagsorden?... sådan spørger innovationsforsker

Læs mere

strategi drejer sig om at udvælge de midler, processer og de handlinger, der gør det muligt at nå det kommunikationsmæssige mål. 2

strategi drejer sig om at udvælge de midler, processer og de handlinger, der gør det muligt at nå det kommunikationsmæssige mål. 2 KOMMUNIKATIONSSTRATEGIENS TEORETISKE FUNDAMENT I den litteratur, jeg har haft adgang til under tilblivelsen af denne publikation, har jeg ikke fundet nogen entydig definition på, hvad en kommunikationsstrategi

Læs mere

Virksomhedsetik og strategi. Af Jacob Dahl Rendtorff

Virksomhedsetik og strategi. Af Jacob Dahl Rendtorff Virksomhedsetik og strategi Af Jacob Dahl Rendtorff I min bog Virksomhedsetik. En grundbog i organisation og ansvar fra 2007 (udgivet på samfundslitteratur) gennemgik jeg virksomhedsetikkens forskellige

Læs mere

Anerkendende arbejde i skoler

Anerkendende arbejde i skoler Anerkendende arbejde i skoler E lspeth McAdam Pete r Lang Anerkendende arbejde i skoler At skabe fælles trivsel På dansk ved René Kristensen Anerkendende arbejde i skoler At skabe fælles trivsel Af Elspeth

Læs mere

Vejledning - Udarbejdelse af gevinstdiagram

Vejledning - Udarbejdelse af gevinstdiagram Vejledning - Udarbejdelse af gevinstdiagram Maj 2015 INDHOLD 1. INDLEDNING... 1 1.1 FORMÅL... 1 1.2 VEJLEDNINGENS SAMMENHÆNG MED DEN FÆLLESSTATSLIGE IT-PROJEKTMODEL... 1 1.3 GEVINSTDIAGRAMMET... 2 1.4

Læs mere

Modul 3 - Ledelse og medarbejdere 1: Ledelse i dynamiske relationer (5 ECTS point)

Modul 3 - Ledelse og medarbejdere 1: Ledelse i dynamiske relationer (5 ECTS point) Modul 3 - Ledelse og medarbejdere 1: Ledelse i dynamiske relationer (5 ECTS point) Studievejledning for holdstart uge 35-2011 Studievejledningen er udarbejdet i henhold til bekendtgørelse om diplomuddannelsen

Læs mere

LEDELSE Læseplan. Underviser: Kristian Malver, ekstern lektor, Chef for Personelstrategisektionen, Forsvarskommandoen.

LEDELSE Læseplan. Underviser: Kristian Malver, ekstern lektor, Chef for Personelstrategisektionen, Forsvarskommandoen. Syddansk Universitet Samfundsvidenskabelig Fakultet Master of Public Management Årgang 2013, 2. semester, foråret 2014 LEDELSE Læseplan 25. november 2014 Underviser: Kristian Malver, ekstern lektor, Chef

Læs mere

Kommunaløkonomi Rammer, valgmuligheder og styring. 9. oktober 2014 CLOU-temamøde 1

Kommunaløkonomi Rammer, valgmuligheder og styring. 9. oktober 2014 CLOU-temamøde 1 Kommunaløkonomi Rammer, valgmuligheder og styring 9. oktober 2014 CLOU-temamøde 1 Målet med dagens oplæg 9. oktober 2014 CLOU-temamøde 2 Målet med dagens oplæg 1. Et opgør med to gængse fortællinger Vi

Læs mere

Plan09 og plankulturen til debat!

Plan09 og plankulturen til debat! Plan09 og plankulturen til debat! På programmet Plan09 og Fornyelse af planlægningen Hvad er plankultur? Værdier og kompetencer Eksempler Redskaber til udvikling af den lokale plankultur Et første bud

Læs mere

Master i offentlig ledelse Efterårssemesteret 2009 LEDELSE OG POLITIK

Master i offentlig ledelse Efterårssemesteret 2009 LEDELSE OG POLITIK Master i offentlig ledelse Efterårssemesteret 2009 LEDELSE OG POLITIK Undervisere: Professor Jørgen Grønnegaard Christensen, Institut for Statskundskab, Aarhus Universitet Professor Poul Erik Mouritzen,

Læs mere

Side 1 af 6. Fokus på social kapital, som en måde at fremme brugerdreven innovation - og til at udnytte og udvide ressourcer.

Side 1 af 6. Fokus på social kapital, som en måde at fremme brugerdreven innovation - og til at udnytte og udvide ressourcer. Side 1 af 6 IDEKATALOG 2008 www.lederweb.dk Weidekampsgade 10 2300 København S Tlf: 33 70 35 29 Mail: info@lederweb.dk Tilsendte ideer og ideer udviklet på V- dag 2008 1. Social Kapital (Ledelse af relationer)

Læs mere

Ledelsesudvikling i Helsingør Kommune 2012-2015

Ledelsesudvikling i Helsingør Kommune 2012-2015 Ledelsesudvikling i Helsingør Kommune 2012-2015 Ledelsesudvikling i Helsingør Kommune 2012-2015 Indholdsfortegnelse 1. Formål... 3 2. Ramme for ledelsesudviklingen... 5 3. Opbygning... 7 4. Kompetencehjul

Læs mere

Aftale mellem KL og Erhvervs- og Vækstministeriet om Væksthusene i 2015

Aftale mellem KL og Erhvervs- og Vækstministeriet om Væksthusene i 2015 6. juni 2014 Aftale mellem KL og Erhvervs- og Vækstministeriet om Væksthusene i 2015 Baggrund/Indledning Indsatsen i Væksthusene giver et positivt samfundsøkonomisk afkast, viser en ekstern evaluering

Læs mere

POLITIK FOR ADMINISTRation OG SERVICE FOR BORGERNE I RANDERS KOMMUNE. Vi sætter os i borgerens sted...

POLITIK FOR ADMINISTRation OG SERVICE FOR BORGERNE I RANDERS KOMMUNE. Vi sætter os i borgerens sted... POLITIK FOR ADMINISTRation OG SERVICE FOR BORGERNE I RANDERS KOMMUNE Vi sætter os i borgerens sted... Målsætninger for administration og service i Randers Kommune Helhed og Sammenhæng Mødet med borgeren

Læs mere

Den danske samarbejdsmodel under pres fra forandringer

Den danske samarbejdsmodel under pres fra forandringer Den danske samarbejdsmodel under pres fra forandringer, professor Startseminar: Samarbejde om forebyggelse - i en forandringstid Torsdag den 10. maj 2012 Den danske model på arbejdsmarkedet En lang tradition

Læs mere

Playmakeruddannelsen et bud på uddannelse af fremtidens kommunale medarbejdere. lea@viauc.dk

Playmakeruddannelsen et bud på uddannelse af fremtidens kommunale medarbejdere. lea@viauc.dk I Playmakeruddannelsen et bud på uddannelse af fremtidens kommunale medarbejdere Dogmeudfordring Styring Medborgerskabelse Viden der virker Ledelse og engagement Mål og resultater Tillid og ansvar Innovation

Læs mere

DLO Konference om Privatinstitutioner 26-09-2005

DLO Konference om Privatinstitutioner 26-09-2005 DLO Konference om Privatinstitutioner 26-09-2005 Menu: Fra udlicitering til frit valg Status på 15 år med fokus på konkurrence ml. offentlig og privat Institutionsstruktur 2005: hvad fylder frem mod kommunalreformen

Læs mere

Professionslæring i praksis

Professionslæring i praksis Martin Bayer Ulf Brinkkjær Professionslæring i praksis Nyuddannede læreres og pædagogers møde med praksis Danmarks Pædagogiske Universitetsforlag Professionslæring i praksis Nyuddannede læreres og pædagogers

Læs mere

5. Forenkling på økonomiområdet

5. Forenkling på økonomiområdet 5. Forenkling på økonomiområdet Kommunerne er i helt overvejende grad kendetegnet ved en meget decentral struktur på økonomiområdet, hvor institutionerne både har det økonomiske ansvar for opgaveløsningen

Læs mere

Vejledning - Udarbejdelse af gevinstdiagram

Vejledning - Udarbejdelse af gevinstdiagram Vejledning - Udarbejdelse af gevinstdiagram Januar 2014 INDHOLD 1. INDLEDNING... 1 1.1 FORMÅL... 1 1.2 VEJLEDNINGENS SAMMENHÆNG MED DEN FÆLLESSTATSLIGE IT-PROJEKTMODEL... 1 1.3 GEVINSTDIAGRAMMET... 2 1.4

Læs mere

Innovationens Syv Cirkler

Innovationens Syv Cirkler Innovationens Syv Cirkler Med denne gennemgang får du en kort introduktion af Innovationens Syv Cirkler, en model for innovationsledelse. Dette er en beskrivelse af hvilke elementer der er betydende for

Læs mere

It-delstrategi for administrativ it-anvendelse

It-delstrategi for administrativ it-anvendelse Administrativ DELSTRATEGI 2011-2015 NOTAT It-delstrategi for administrativ it-anvendelse 9. september 2011 Indholdsfortegnelse 1. Formål...2 2. Baggrund...2 3. Vision...3 4. Strategisk retning...3 4.1.

Læs mere

Ledelsesevaluering. Formål med afsæt i ledelsespolitik og ledelsesværdier. Inspiration til forberedelse og gennemførelse

Ledelsesevaluering. Formål med afsæt i ledelsespolitik og ledelsesværdier. Inspiration til forberedelse og gennemførelse Ledelsesevaluering Inspiration til forberedelse og gennemførelse At gennemføre en ledelsesevaluering kræver grundig forberedelse for at give et godt resultat. Her finder I inspiration og gode råd til at

Læs mere

BENT GREVE (RED.) KAPITEL 8 GRUNDBOG. i socialvidenskab. 5 perspektiver

BENT GREVE (RED.) KAPITEL 8 GRUNDBOG. i socialvidenskab. 5 perspektiver BENT GREVE (RED.) KAPITEL 8 GRUNDBOG i socialvidenskab 5 perspektiver BENT GREVE (RED.) Grundbog i socialvidenskab 5 perspektiver 2. udgave Socialøkonomiske virksomheder: Mellem forretning og socialt ansvar

Læs mere

Strategi for ledelsesudvikling i Helsingør Kommune 2012-2015

Strategi for ledelsesudvikling i Helsingør Kommune 2012-2015 Strategi for ledelsesudvikling i Helsingør Kommune 2012-2015 Strategi for ledelsesudvikling i Helsingør Kommune 2012-2015 Indholdsfortegnelse 1. Formål med strategi for ledelsesudvikling... 3 2. Ledelsesudviklingsstrategiens

Læs mere

At udvikle og evaluere praktisk arbejde i naturfag

At udvikle og evaluere praktisk arbejde i naturfag Kapitel 5 At udvikle og evaluere praktisk arbejde i naturfag Robin Millar Praktisk arbejde er en væsentlig del af undervisningen i naturfag. I naturfag forsøger vi at udvikle elevernes kendskab til naturen

Læs mere

Partnerskaber: perspektiver, erfaringer og kritiske refleksioner. Bjarne Ibsen Center for forskning i idræt, sundhed og civilsamfund

Partnerskaber: perspektiver, erfaringer og kritiske refleksioner. Bjarne Ibsen Center for forskning i idræt, sundhed og civilsamfund Partnerskaber: perspektiver, erfaringer og kritiske refleksioner Bjarne Ibsen Center for forskning i idræt, sundhed og civilsamfund Store forventninger til partnerskaber mellem den offentlige og den frivillige

Læs mere

Styring og pædagogisk interaktion -Skoleledelse mellem innovations- og evalueringskulturer

Styring og pædagogisk interaktion -Skoleledelse mellem innovations- og evalueringskulturer Styring og pædagogisk interaktion -Skoleledelse mellem innovations- og evalueringskulturer Justine Grønbæk Pors Jgp.lpf@cbs.dk Institut for ledelse, politik og filosofi Center for Skoleledelse Copenhagen

Læs mere

Effektiv digitalisering. - Digitaliseringsstyrelsens strategi 2012-2015. April 2012

Effektiv digitalisering. - Digitaliseringsstyrelsens strategi 2012-2015. April 2012 April 2012 Effektiv digitalisering - Digitaliseringsstyrelsens strategi 2012-2015 Baggrund Danmark står med væsentlige økonomiske udfordringer og en demografi, der betyder færre på arbejdsmarkedet til

Læs mere

styrkebaseret ledelse

styrkebaseret ledelse Mads Bab i gang med styrkebaseret ledelse Håndbog med ideer og teknikker til at sikre mere engagement, robusthed og resultater der holder. På styrkebaseretledelse.dk følger otte videoer, værktøjer til

Læs mere

UDDANNELSESBESKRIVELSE 2012 INNOVATION OG NYTÆNKNING

UDDANNELSESBESKRIVELSE 2012 INNOVATION OG NYTÆNKNING UDDANNELSESBESKRIVELSE 2012 INNOVATION OG NYTÆNKNING Indhold Målgruppe for uddannelsen... 2 Dit udbytte som deltager... 2 Uddannelse på diplom niveau... 3 Uddannelses omfang... 3 Seminarer... 3 Læringsform...

Læs mere

Vederlagsfri fysioterapi

Vederlagsfri fysioterapi Indenrigs- og Sundhedsminister Bertel Haarder im@im.dk Vederlagsfri fysioterapi Kære Bertel Haarder Danske Fysioterapeuter deltog den 8. februar i en konstruktiv drøftelse om vederlagsfri fysioterapi med

Læs mere