Masteruddannelse i journalistik Syddansk Universitet. Turnusakkreditering

Transkript

1 Masteruddannelse i journalistik Syddansk Universitet Turnusakkreditering

2 Turnusakkreditering, Publikationen er udgivet elektronisk på akkrediteringsraadet.dk 2

3 Indholdsfortegnelse Indledning... 4 Sagsbehandling... 5 Indstilling... 7 Juridiske opmærksomhedspunkter... 8 Grundoplysninger... 8 Masteruddannelsens kompetenceprofil... 9 Masteruddannelsens struktur Kriterium 1: Behov for uddannelsen Kriterium 2: Uddannelsen er baseret på forskning og er knyttet til et aktivt forskningsmiljø af høj kvalitet. 13 Kriterium 3: Uddannelsens faglige profil og niveau Kriterium 4: Uddannelsens struktur og tilrettelæggelse Kriterium 5: Løbende intern kvalitetssikring af uddannelsen Bilag 1: Institutionens system for kvalitetssikring Indstilling til UDS om masteruddannelsen i journalistik Særlige forhold

4 Indledning Akkrediteringsrapporten danner grundlag for Akkrediteringsrådets afgørelse om akkreditering og godkendelse af uddannelsen. Akkrediteringsrapporten er udarbejdet af Danmarks Akkrediteringsinstitution. Den faglige vurdering, som fremgår af akkrediteringsrapporten, er foretaget af et akkrediteringspanel. Akkrediteringspanelet har læst universitetets dokumentationsrapport og har haft møder med repræsentanter for uddannelsen. Danmarks Akkrediteringsinstitution har udarbejdet indstillingen til Akkrediteringsrådet på baggrund af panelets faglige vurderinger. Akkrediteringsrapporten har været i høring på universitetet. Universitetets høringssvar er indarbejdet i akkrediteringsrapporten under de relevante kriterier. Akkrediteringspanelet har vurderet uddannelsen ud fra de kriterier, som fremgår af akkrediteringsbekendtgørelsen 1 og Vejledning om akkreditering og godkendelse af eksisterende universitetsuddannelser. Akkrediteringsrådet sikrer, at uddannelsen lever op til de gældende uddannelsesregler. Uddannelsesstyrelsen (UDS) træffer afgørelse om uddannelsens juridiske forhold 2 på baggrund af Akkrediteringsrådets indstilling. Akkrediteringsrapporten består af fire dele: - Danmarks Akkrediteringsinstitutions indstilling til Akkrediteringsrådet - Grundoplysninger om uddannelsen, uddannelsens kompetenceprofil og struktur - Den faglige vurdering af uddannelsen - Indstilling og oplysninger til Styrelsen for Universiteter og Internationalisering ACE Denmark blev pr. 1. juli 2013 til Danmarks Akkrediteringsinstitution, som beskæftiger sig med akkreditering af hele det videregående uddannelsesområde. 1 Bekendtgørelse nr af 14. december 2009 om kriterier for universitetsuddannelsers relevans og kvalitet og om sagsgangen ved godkendelse af universitetsuddannelser (Akkrediteringsbekendtgørelsen) 2 Uddannelsens tilskudsmæssige placering, titel/betegnelse, adgangskrav for bacheloruddannelser, uddannelsens normerede studietid og eventuelt ministerielt fastsat adgangsbegrænsning (UDS-forhold) 4

5 Sagsbehandling Akkrediteringspanelet Der er nedsat et akkrediteringspanel som del af sagsbehandlingen. Akkrediteringspanelet er sammensat af personer, som har en indgående forståelse for undervisning og forskning inden for fagområdet, uddannelsestilrettelæggelse og forholdene på arbejdsmarkedet. Akkrediteringspanelet for masteruddannelsen i journalistik består af en kernefaglig ekspert, en aftagerrepræsentant og en studerende. Kernefaglig ekspert Professor Bengt Johansson, Det Samfundsvidenskabelige Fakultet, Institut for Journalistik, Medier og Kommunikation ved Göteborgs Universitet Professor Bengt Johansson har en ph.d. i journalistik og massekommunikation fra Göteborgs Universitet. Bengt Johanssons forskning er i vid udstrækning orienteret mod journalistik, med en særskilt interesse for journalistikkens betydning for politisk kommunikation (valgkamp, politiske skandaler, krisekommunikation). Han har været institutleder på Institut for Journalistik, Medier og Kommunikation og er uddannelsesansvarlig for uddannelserne inden for journalistik samt medie- og kommunikationsvidenskab på samme institut. Bengt Johansson bestrider derudover en række relevante poster, herunder er han medlem af Det Svenske Forskningsråds vurderingsudvalg for politisk videnskab, medier, kommunikation og har siden 2010 været programcensor for medievidenskabelige uddannelser på Universitetet i Bergen. Bengt Johansson har tidligere deltaget i akkrediteringen af journalistiske universitetsuddannelser på både Roskilde Universitet og Syddansk Universitet. Aftagerrepræsentant Margrethe Lyngs Mortensen, Kommunikationsdirektør, Region Hovedstaden Margrethe Lyngs-Mortensen er uddannet cand.mag. i dansk og lingvistik fra Københavns Universitet, og siden journalist med erfaring som nyhedsjournalist fra både aviser og tv. Margrethe Lyngs-Mortensen har en master i public administration fra Copenhagen Business School (CBS) og er kommunikationsdirektør i Region Hovedstaden, hvor hun har det ledelsesmæssige ansvar for regionens mere end 60 skrivende medarbejdere. Margrethe Lyngs-Mortensen kommer fra tilsvarende stillinger i Region Syddanmark, hos Forbrugerstyrelsen, Fødevareministeriet og NCC. Endeligt sidder Margrete Lyngs-Mortensen med i flere bestyrelser. Studerende Kirsti Sørensen, kandidatstuderende på Roskilde Universitet, dansk og kommunikation. Kirsti Sørensen læser aktuelt et semester på sprogpsykologi på Københavns Universitet og har igennem flere år været redaktionsassistent hos Netdoktor Media, hvor hun blandt andet har ansvaret for firmaets tekstproduktion til internettet. Datoer i sagsbehandlingen Dokumentationsrapport modtaget 1. juli 2013 Eventuel indhentning af supplerende dokumentation Der har ikke været indhentet supplerende dokumentation Akkrediteringspanelets besøg på universitetet 11. november

6 Akkrediteringsrapport sendt i høring på universitetet 7. februar 2014 Kriterium 5 Følgende vurderinger er ændret på baggrund af universitetets høringssvar: Før høringen vurderede akkrediteringspanelet, at uddannelsen ikke i tilstrækkelig grad var omfattet af fakultetets kvalitetssikringspraksis. Der var endnu ikke udarbejdet uddannelsesberetninger for uddannelsen, og uddannelsen indgik ikke i centralt gennemførte analyser af kvaliteten, herunder undervisningsmiljøvurderinger eller dimittendundersøgelser. Vurderingen er ændret, fordi universitetet har redegjort for, at uddannelsen er omfattet af de studie- og undervisningsmiljøvurderinger, som er gennemført i november Videre indgår masteruddannelsen i den uddannelsesberetning, som p.t. pågår på fakultetet. Endeligt er der i 2013 gennemført en alumneundersøgelse blandt masterdimittender og fakultetets dimittendundersøgelser som gennemføres i 2014 vil også omfatte masteruddannelsen i journalistik. Vurderingen af kriterium 5 er på den baggrund ændret fra delvist tilfredsstillende til tilfredsstillende. Indstilling Masteruddannelsen er indstillet til en positiv akkreditering og indstillingen er ikke ændret på baggrund af universitetets høringssvar. Høringssvar modtaget 28. februar 2014 Sagsbehandling afsluttet 19. marts 2014 Dato for Akkrediteringsrådets møde 9. april

7 Indstilling Indstilling Kriterievurderinger Positiv akkreditering Tilfredsstillende Betinget positiv akkreditering Delvist tilfredsstillende Afslag på akkreditering Ikke tilfredsstillende Begrundelse Masteruddannelsen på Syddansk Universitet indstilles til positiv akkreditering. Akkrediteringspanelet vurderer, at uddannelsen på tilfredsstillende vis opfylder kriterierne for: - Behov for uddannelsen (kriterium 1) - Forskningsbaseret uddannelse (kriterium 2) - Uddannelsens faglige profil og mål for læringsudbytte (kriterium 3) - Løbende intern kvalitetssikring af uddannelsen (kriterium 5). Akkrediteringspanelet vurderer, at uddannelsen på delvist tilfredsstillende vis opfylder kriterierne for: - Uddannelsens struktur og tilrettelæggelse (kriterium 4), fordi de studerende, der ikke har en akademisk uddannelsesbaggrund, oplever at have metodiske udfordringer i forhold til den videnskabelige del af masterprojektet. Indstillingen sker på baggrund af en samlet vurdering af uddannelsens kvalitet og relevans. Der er foretaget en analyse af antallet problemer og deres karakter, herunder om problemerne er forbundne, og i hvilken grad universitetet har igangsat initiativer til at løse problemerne. Uddannelsens struktur afspejler hensigten om at uddanne dimittender med journalistiske kvalifikationer i tillæg til den faglighed, som de studerende medbringer fra deres uddannelsesbaggrund og erhvervserfaring. Hovedparten af de studerende på uddannelsen har en akademisk uddannelsesbaggrund, og alle studerende optages på baggrund af en individuel vurdering af deres forudsætninger. De studerende, der kommer med en ikke-akademisk uddannelsesbaggrund, oplever imidlertid at være udfordret i forhold til masterprojektets videnskabelige del. For at imødekomme både de studerendes og aftagernes ønsker til uddannelsens indhold - har uddannelsesledelsen til hensigt, at integrere den videnskabsmetodiske lære i de enkelte fagelementer for på den måde også at gøre plads til mere kommunikationsrettede fag. Integrationen sker ved tilsvarende at øge omfanget af ECTS-point for de enkelte fagelementer. Omfanget af metode i masteruddannelsen vil derfor være uændret, men akkrediteringspanelet peger på, at de studerende uden en akademisk uddannelsesbaggrund med det nuværende omfang oplever udfordringer i forhold til at kunne realisere målene for masterprojektets videnskabelige del. Masteruddannelsen er imidlertid fra 2014 fuldt omfattet af universitetets og fakultetets centrale kvalitetssikringspraksisser, herunder dimittendundersøgelser og uddannelsesberetninger og studielederen varetager derudover aktivt den løbende kvalitetssikring af uddannelsen med et stort overblik over både de studerende og kvaliteten af uddannelsen. Dertil kommer, at uddannelsen indgår i dialog med relevante aftagere og anvender dialogen i udviklingen af uddannelsen. Endeligt afspejler uddannelsens kompetenceprofil masterniveauet, også når det gælder viden og refleksion, og uddannelsen er forankret i et tilstrækkeligt solidt journalistisk forskningsmiljø. 7

8 Juridiske opmærksomhedspunkter Ingen bemærkninger Grundoplysninger Udbudssted Uddannelsen udbydes i Odense Sprog Undervisningen foregår på dansk Hovedområde Uddannelsen hører under det samfundsvidenskabelige hovedområde Masteruddannelsens grundoplysninger pr. 1/10 i de seneste tre år Antal årselever Antal betalende studerende Fuldførte

9 Masteruddannelsens kompetenceprofil Viden og forståelse: En master i journalistik har viden om journalistisk teori og metode baseret på international forskning. Centrale fagområder er journalistisk metode og formidling samt mediesprog. Til støtte for de centrale fagområder har dimittenden desuden viden om kildekritik, mediejura, journalistikkens historie og etik samt samspillet mellem medier og samfund. Masteren kan forstå - og på et videnskabeligt grundlag reflektere over - denne viden samt implementere den på sin journalistiske praksis. Færdigheder: En master i journalistik kan med udgangspunkt i sit oprindelige fag varetage journalistiske jobfunktioner i mediebranchen og beslægtede brancher. Masteren kan på basis af en blanding af samfundsvidenskabelige og humanistiske metoder i forhold til analyser af journalistik og medier (indholdsanalyser, survey-analyser mv.) vurdere teoretiske og praktiske problemstillinger samt opstille nye analyse- og løsningsmodeller inden for journalistikken. Masteren kan formidle faglige problemstillinger og diskutere dem med såvel fagfæller som ikkespecialister. Kompetencer: Kan arbejde journalistisk på et højt kvalificeret niveau. Forstå og anvende de teorier, der ligger til grund for journalistikken i et moderne samfund og se dem i et historisk perspektiv. Tænke og arbejde systematisk. Udvise analytisk sans og evne til at overskue ny information. Tage ansvar for egen faglig udvikling. 9

10 Masteruddannelsens struktur Kilde: Dokumentationsrapport, s

11 Kriterium 1: Behov for uddannelsen Kriterium 1 er opfyldt: tilfredsstillende delvist tilfredsstillende ikke tilfredsstillende Akkrediteringspanelets begrundelse Dialog med aftagerpanel og aftagere Masteruddannelsen i journalistik er ligesom universitetets øvrige journalistuddannelser organisatorisk tilknyttet Center for Journalistik. Centeret har en styrelse, der blandt andet drøfter forhold vedrørende centerets virke samt uddannelses- og forskningsmæssige forhold. Denne styrelse har hidtil fungeret som aftagerpanel i forhold til masteruddannelsen, men for at sikre den relevante bredde i aftagerdialogen har uddannelsesledelsen etableret et supplerende og mere specifikt aftagerpanel i forhold til masteruddannelsen. Den nye aftagerdialog dækker følgende profiler: Allan Andreasen, chef for Politik og Presse i Djøf Per Lindegaard Hjorth, formand for Forbundet Kommunikation og Sprog Lars Kolind Jensen, fuldmægtig i Styrelsen for International Uddannelse Annette Franck, selvstændig ledelseskonsulent Per Westergaard, ansvh. chefredaktør, Fyens Stiftstidende og formand for Styrelsen for Center for Journalistik (Dokumentationsrapport, s. 3 og universitetets høringssvar, s. 1). Aftagerpanelet skal mødes en gang om året. Uddannelsesledelsen har i foråret 2013 foretaget en e-survey blandt 111 kommunikationsafdelinger i ministerier, regioner, højere læreranstalter samt private og offentlige organisationer. Undersøgelsen har haft 32 respondenter. Undersøgelsen afdækker blandt andet hvilke kompetencer, der efterspørges i forhold til en masteruddannelse i journalistik. Der peges særligt på journalistisk håndværk, sociale medier, koblingen mellem kommunikation, pr og journalistisk samt mediesprog og metode (Dokumentationsrapport, s. 3). Som supplement til undersøgelse har uddannelsesledelsen gennemført en række kvalitative interviews blandt potentielle interessenter af uddannelsen, herunder Djøf og AP Møller Mærsk (Dokumentationsrapport, s. 4). Dialogen har afdækket, at aftagerne hovedsagelig efterspørger kompetencer inden for skriveværktøjer, fortælleformer, story-telling, interview og mediernes arbejdsbetingelser, herunder deadlines, platforme og etiske normer. Uddannelsen har i overensstemmelse med aftagernes ønsker et fagudbud, der fokuserer på netop disse felter. Aftagerne peger også på en stigende efterspørgsel efter web-formidling, herunder sociale medier, i teori og praksis, retorik og grænserne mellem journalistik og kommunikation. Disse emner er i en vis udstrækning inkluderet i det eksisterende fagudbud, men uddannelsesledelsen ønsker en yderligere opgradering og planlægger derfor at oprette selvstændige fag i sociale medier og i grænserne mellem journalistik og kommunikation, mens undervisningen i digital formidling øges på håndværksfagene. Akkrediteringspanelet noterer sig, at uddannelsens aftagerpanel er endeligt nedsat (Universitetets høringssvar) 11

12 Akkrediteringspanelet vurderer, at uddannelsesledelsen indgår i en aftagerdialog med relevante aftagere som vil kunne anvendes i udviklingen uddannelsen. Dialog med dimittender Uddannelsesledelsen har i 2012 gennemført en undersøgelse af uddannelsens dimittender. 16 ud af 19 dimittender svarede på undersøgelsen (Dokumentationsrapport, s. 5). Universitetet skriver, at besvarelserne har givet anledning til forbedringer af uddannelsen: Fx ønskede dimittenderne mere viden om digitale medier, herunder webaviser, nyhedsblogs og anvendelsen af Facebook. På den baggrund ønsker uddannelsesledelsen at styrke fokus i undervisningen på håndværksfagene i retningen af mere digital journalistik, herunder web-formidling og sociale medier (Dokumentationsrapport, s. 5). Et andet eksempel er justeringen af faget Metode og kildekritik i en mere journalistisk retning. Endeligt har uddannelsesledelsen på baggrund af tilbagemeldingerne fra dimittenderne indført flere obligatoriske skriveøvelser samt ændret beskrivelse af masterprojektet, så dette i større grad giver mulighed for at lægge vægten på det journalistiske produkt dog fortsat uden at nedtone den akademiske dimension. Universitetet skriver, at dimittendundersøgelsen skal ses som et pilotprojekt, som fremover vil indgå som et fast element i udviklingen af uddannelsen. Akkrediteringspanelet undrer sig samtidig over, at masteruddannelsen ikke er omfattet af universitetets overordnede dimittendundersøgelse, som ville kunne sikre systematikken i dialogen men finder, at uddannelsens studieleder holder en systematisk dialog med uddannelsens dimittender. Akkrediteringspanelet lægger vægt på, at uddannelsesledelsen har forholdt sig til dialogen og med konkrete eksempler har vist, at dialogen har været anvendt i den løbende udvikling af uddannelsen. Akkrediteringspanelet vurderer, at institutionen er i løbende dialog med uddannelsens dimittender, og at dialogen anvendes til udviklingen og sikringen af uddannelsens relevans og kvalitet. Samlet vurdering Akkrediteringspanelet vurderer, at kriterium 1 samlet set er tilfredsstillende opfyldt. Dokumentation Dokumentationsrapport, s. 2-6 Bilag 3: Forretningsorden for centerstyrelsen ved Center for Journalistik Bilag 4: E-survey til aftagerundersøgelse, Master i Journalistik Bilag 5: Bilag e-survey Bilag 6: Overblik 1 på grundlag af interview med interessenter i Master i Journalistik, maj 2013 Bilag 7: Overblik 2 på grundlag af interview med arbejdsgivere for studerende og dimittender, maj/juni 2013 Bilag 8: Dimittendundersøgelse uden kommentarer Bilag 9: MiJ Workshop 2. februar 2013 Universitetets høringssvar af 28. februar

13 Kriterium 2: Uddannelsen er baseret på forskning og er knyttet til et aktivt forskningsmiljø af høj kvalitet Kriterium 2 er opfyldt: tilfredsstillende delvist tilfredsstillende ikke tilfredsstillende Akkrediteringspanelets begrundelse Sammenhæng mellem forskningsområder og uddannelsens fagelementer Masteruddannelsen er som tidligere nævnt tilknyttet Center for Journalistik, der administrativt er forankret i Institut for Statskundskab. Det er forskere fra dette institut, der leverer den forskningsbaserede undervisning til uddannelsen. Mere konkret er det forskere fra to forskningsgrupper, henholdsvis forskergruppen i Medier og politik og forskergruppen Mediesprog, der leverer undervisningen (Dokumentationsrapport, s. 9). Undervisningen på masteruddannelsen i journalistik er fokuseret omkring de journalistiske og håndværksmæssige fag samt refleksionsfag. I dokumentationsrapporten har universitetet redegjort for, hvilke fagansvarlige, VIP er og undervisere, der er ansvarlige for de enkelte fag og hvilke faggrupper, som fagene hører ind under. Et eksempel er faget Journalistikkens historie og etik, hvor adjunkt Morten Skovsgaard underviser. Morten Skovsgaards forskning ligger inden for nyheder og journalistens rolle. Et andet eksempel er faget Metode og kildekritik, der undervises af lektor Charlotte Wien, som forsker i mediestereotyper, mediestorme, kildekritik, kildetyper og objektivitet. Endelig er journalistiske lektor Lise Lyngbye fagansvarlig for uddannelsens håndværksmæssige fag, herunder mediesprog. Lise Lyngbye er oprindeligt journalist og har en mastergrad i retorik og formidling med fokus på argumentation og fairness-begrebet i journalistikken. Universitetet peger i sit høringssvar på, at undervisningen i håndværksfagene inddrager dansk og international forskning i journalistik ved at de studerende lærer at forholde sig refleksivt til journalistikkens praksis. Også undervisningen i Mediesprog inddrager dansk og international forskning (Universitetets høringssvar, s. 2). Akkrediteringspanelet noterer sig, at undervisningen inden for de journalistiske håndværksfag og mediesprog primært baserer sig praksis, og i udstrakt grad varetages af dels journalistisk lektor Lise Lyngbye og dels af journalister uden forskningsbaggrund. Akkrediteringspanelet bemærker imidlertid, at underviserne inddrager andres forskning inden journalistikken i deres undervisning af de studerende og panelet noterer sig også, at eksempelvis Lise Lyngbye også selv har deltaget i forskningsprojekter inden for det journalistiske felt (Universitetets høringssvar, s. 2). Akkrediteringspanelet bemærker også, at universitetet arbejder på at styrke forskningsbaseringen af de journalistiske håndværks- og metodefag og dette blandt andet sker gennem tre ph.d. studerende, som alle har en journalistisk baggrund. Akkrediteringspanelet lægger vægt på, at undervisningen i de håndværksorienterede fag inddrager aktuel journalistisk forskning og at de eksterne undervisere der varetager dele af undervisningen er særligt specialiserede journalister med specifikke kvalifikationer inden for det emne, som de skal undervise i - fx featurejournalistik. Akkrediteringspanelet er opmærksomt på, at det kan være en udfordring at skabe sammenhæng mellem forskningsområder og håndværksfag på journalistuddannelsen. Det er dog akkrediteringspanelets vurdering, at der arbejdes aktivt med problemstillingen, og at de centrale fagelementer er dækket af forskningsområder og forskere på Center for Journalistik og Institut for Statskundskab. 13

14 Akkrediteringspanelet vurderer, at der er en tilstrækkelig sammenhæng mellem forskningsområder tilknyttet uddannelsen og uddannelsens fagelementer. Forskningens samvirke med praksis Ifølge dokumentationsrapporten samvirker forskerne på Center for Journalistik med praksisfeltet på mange forskellige måder. Det videnskabelige personale har blandt andet omfattende formidlingsaktiviteter i medierne (som nyhedskilder, skribenter af analyser, kronikker, initiativtagere til journalistiske projekter i medierne mv.), og en række medarbejdere er medlemmer af råd, nævn og udvalg med relation til praksis. Desuden samarbejdes der med praksis i forbindelse med Center for Journalistiks eget web-magasin, og forskere samarbejder med organisationer som DR og Politiken gennem såkaldte J-labs (journalistiske laboratorier) om journalistisk undervisning, udforskning og udvikling. (Dokumentationsrapporten, s. 11) Akkrediteringspanelet vurderer på denne baggrund, at forskningen samvirker med praksis. Uddannelsens tilrettelæggere I dokumentationsrapporten anføres det, at uddannelsen er tilrettelagt af fagansvarlige VIP er i samarbejde med studieleder lektor Lise Lyngbye og studienævnet for masteruddannelser. De fagansvarlige VIP er er: Professor Erik Albæk (Center for Journalistik) Professor (mso) Peter Bro (centerleder, Center for Journalistik) Lektor Charlotte Wien (Center for Journalistik) Adjunkt Morten Skovsgaard (Center for Journalistik). Studienævnet for masteruddannelser består af følgende personer: Formand, lektor Jan Guldager Jørgensen (prodekan for uddannelser) Professor Per Vagn Freytag, Institut for Entrprenørskab og Relationsledelse Professor Kurt Klaudi Klausen, Institut for Statskundskab Professor Pernille Eskerod, Institut for Ledelse og Virksomhedsstrategi Lektor Stephen Mark Rosenbaum, Institut for Marketing og Management (Dokumentationsrapport, s. 12). Akkrediteringspanelet vurderer på baggrund af dokumentationsrapporten og tilrettelæggernes CV er, at uddannelserne tilrettelægges af VIP er, der forsker inden for forskningsområder, der er relevante for uddannelsen. VIP/DVIP-ratio Universitetet har i skemaet nedenfor vist antallet af undervisningsårsværk leveret af henholdsvis VIP og DVIP til masteruddannelsen i journalistik i kalenderåret Kilde: Dokumentationsrapport, s. 13 Akkrediteringspanelet noterer, at VIP/DVIP-ratioen på 2,85 er markant højere end landsgennemsnittet, der i 2012 var 1,43. Akkrediteringspanelet vurderer, at de studerende på masteruddannelsen i udstrakt grad undervises af VIP er. 14

15 Antal studerende pr. VIP Universitetet har i skemaet nedenfor vist forholdet mellem antallet af studerende og undervisere målt i årsværk i kalenderåret Kilde: Dokumentationsrapport, s. 13 Akkrediteringspanelet noterer, at STUD/VIP-ratioen er på 16,72, men at nogle af de studerende gav udtryk for, at de havde oplevet problemer med at få en tilstrækkelig hurtig respons på deres henvendelser fra forskellige undervisere. Ledelsen er opmærksom på udfordringen og søger at sikre en bedre forventningsafstemning af responstider på eksempelvis mails. Akkrediteringspanelet har i sin vurdering lagt vægt på, at masteruddannelsen tilrettelægges som en deltidsuddannelse, hvor en stor del af undervisningen enten foregår på seminarer, hvor undervisere og studerende mødes fysisk, eller via vejledning på enten mail eller telefon. Akkrediteringspanelet vurderer, at de studerende på masteruddannelsen har mulighed for en tæt kontakt til VIP er. Uddannelsens nære tilknytning til et aktivt forskermiljø Uddannelsen er forankret i forskningsmiljøet ved Center for Journalistik, som fysisk er placeret på Syddansk Universitet i Odense. Uddannelsesledelsen har imidlertid valgt, at lægge en stor del af undervisningen i Politikkens Hus i København. Undervisningen i København varetages af forskere fra Odense. Akkrediteringspanelet vurderer, at uddannelsen udbydes i nær tilknytning til et aktivt forskningsmiljø. Forskningsmiljøets kvalitet Nedenstående skema fra dokumentationsrapporten viser en oversigt over forskningspublikationer i perioden 2010 til 2012: Akkrediteringspanelet noterer sig, at antallet af publikationer på niveau 2 og 1 dokumenterer, at den journalistiske forskning ved Center for Journalistik er af en tilstrækkelig høj kvalitet. Panelet bemærker, at der er sket et fald i antallet af niveau 1 artikler til fordel for en markant stigning i antallet af niveau 2 artikler fra 2010 til Akkrediteringspanelet vurderer, at forskningsmiljøet bag uddannelsen er af høj kvalitet. Samlet vurdering Akkrediteringspanelet vurderer, at kriterium 2 samlet set er tilfredsstillende opfyldt. 15

16 Dokumentation Dokumentationsrapport, s Universitetets høringssvar af 28. februar

17 Kriterium 3: Uddannelsens faglige profil og niveau Kriterium 3 er opfyldt: tilfredsstillende delvist tilfredsstillende ikke tilfredsstillende Akkrediteringspanelets begrundelse Titel Uddannelsen giver ret til titlen Master i journalistik. Universitetet skriver, at de studerende efter endt uddannelse kan arbejde med journalistisk på et højt kvalificeret niveau med udgangspunkt i deres oprindelig faglighed og gennem anvendelse af de teorier, der ligger til grund for journalistikken i et moderne samfund; fx forståelse for journalistikkens historiske perspektiv, etiske normer og lovgrundlag (Dokumentationsrapport, s. 15). En master i journalistik kan anvende sine journalistiske kompetencer til at opkvalificere sit arbejde inden for nyhedsmedier, herunder magasin- og fagmedier, intern og ekstern kommunikation samt i andre former for formidling (fx i tekstforfatteres, forlagsredaktørers og naturvejlederes arbejde). Den studerende opnår også de nødvendige kompetencer til at kunne varetage et mere traditionelt journalistjob (Dokumentationsrapport, s. 15). Endeligt giver uddannelsen de studerende ret til medlemskab hos Dansk Journalistforbund. Akkrediteringspanelet vurderer, at masteruddannelsens kompetenceprofil svarer til uddannelsens titel og navn. Niveau Universitetet har i et skema som vises i uddrag nedenfor - vist sammenhængen mellem uddannelsens kompetenceprofil og kravene i kvalifikationsrammen. Note: Skemaet er et uddrag af universitetets skema. Kilde: Dokumentationsrapport, s

18 Akkrediteringspanelet vurderer på baggrund af en gennemgang af skemaet, at masteruddannelsens kompetenceprofil lever op til den relevante typebeskrivelse i kvalifikationsrammen. Samlet vurdering Akkrediteringspanelet vurderer, at kriterium 3 samlet set er tilfredsstillende opfyldt. Dokumentation Dokumentationsrapport, s

19 Kriterium 4: Uddannelsens struktur og tilrettelæggelse Kriterium 4 er opfyldt: tilfredsstillende delvist tilfredsstillende ikke tilfredsstillende Akkrediteringspanelets begrundelse Sammenhæng mellem adgangsgrundlag og fagligt niveau Alle typer af akademiske bachelorer og professionsbachelorer kan optages på uddannelsen, hvis den studerende har mindst to års relevant erhvervserfaring. Relevant erhvervserfaring defineres som erfaring med kommunikation eller andre former for formidling uden at have en journalistisk uddannelse. De studerende har typisk en uddannelsesbaggrund som cand.mag. med forskellige fagkombinationer og er typisk ansat som fx kommunikationsmedarbejder, informationskonsulent, projektleder, tekstforfatter, journalist eller underviser (Dokumentationsrapport, s. 18). Alle studerende optages på baggrund af en motiveret ansøgning og en tekst, som ansøgeren har skrevet, og som dokumenterer et højt niveau af sproglige færdigheder. Endeligt skal de studerende kunne følge engelsksproget undervisning og læse engelske tekster på højt niveau (Dokumentationsrapport, s. 18). Akkrediteringspanelet noterer sig, at de studerende, som optages på uddannelsen, typisk har en humanistisk universitetsgrad, men at der på uddannelsen også optages studerende, der ikke har en akademisk uddannelsesbaggrund. På besøget gav ledelsen eksempler på studerende med baggrunde som fx fløjtenist, salgs- og markedsføringschef og skribent også er optaget på uddannelsen. Endvidere noterer panelet, at de studerende, som ikke havde en akademisk baggrund, på besøget tilkendegav, at de oplevede at mangle metodiske forudsætninger for deres arbejde med den videnskabelige del af masterprojektet til sidst i uddannelsen. Samtidig bemærker panelet, at uddannelsesledelsen på baggrund af tilbagemeldinger fra både aftagere og dimittender har til hensigt, at integrere den videnskabsmetodiske lære i 4 af uddannelsens fagelementer - for på den måde også at gøre plads til mere medie og kommunikationsprægede fag inden for sociale medier og pr. Universitetet skriver i sit høringssvar, at det er hensigten at lægge metodedelen ind i de enkelte forskningsbaserede fag (Journalistisk sprog, Journalistikkens værdigrundlag og rolle i samfundet, Sociale medier i teori og praksis og Journalistik, kommunikation og PR), så videnskabelig metode indgår som en del af undervisningen. Det sker allerede nu og udmøntes i akademiske opgaver i to fag. Men da de ovennævnte fag udvides med et ECTS-point (fra 4 til 5), bliver der mere tid til metodedelen. Derudover vil den ene dag af det todags-seminar, der ligger i begyndelsen af 4. semester, blive afsat til en gennemgang af metodiske og formidlingsmæssige krav til den akademiske del af masterprojektet (Universitetets høringssvar, s. 3). Akkrediteringspanelet noterer sig på baggrund af universitetets høringssvar, at de 4 nævnte fagelementer med samlet set udvides med 4 ECTS-point samt at der på 4. semester afsættes yderligere en dag af et todagsseminar, hvor de metodiske og formidlingsmæssige krav til den akademiske del af masterprojektet gennemgås. Akkrediteringspanelet anerkender, at omfanget af metode i uddannelsen på den måde vil kunne være uændret, men peger samtidig på, at de studerende uden en akademisk uddannelsesbaggrund med det nuværende indhold af metode oplever at være udfordret i forhold til at kunne realisere den videnskabelige del af masterprojektet. 19

20 Akkrediteringspanelet er opmærksomt på, at hovedparten af de studerende på uddannelsen har en akademisk uddannelsesbaggrund, og at alle studerende optages på baggrund af en individuel vurdering af deres forudsætninger. Men panelet har i sin vurdering lagt vægt på, at flere af de studerende uden en akademisk baggrund tilkendegav, at de med det nuværende indhold af videnskabelig metode i uddannelsen oplevede mangler i deres metodiske forudsætninger i forhold til masterprojektets videnskabelige del. Akkrediteringspanelet vurderer derfor, at der kun i nogen grad er sammenhæng mellem adgangskravene og uddannelsens faglige niveau. Faglig progression fra første til sidste semester Uddannelsen er bygget op omkring tre journalistiske håndværksfag (1, 2 og 3). Fagene går som et bånd gennem uddannelsens første tre semestre. Første semester fokuserer på den etiske dimension af journalistikken. Derfor er det fag som Journalistikkens historie og etik og Mediejura, der støtter op om det journalistiske håndværksfag. Her lærer de studerende journalistikkens retslige grundlag og journalistikkens historie og etik. På andet semester er det researchmetoder, dokumentation og kildekritik der er omdrejningspunktet. Derfor indgår fx faget Metode og kildekritik, der giver de studerende forståelse for, hvordan man kan overføre akademiske undersøgelsesmetoder og akademisk kildekritik til journalistikken. Uddannelsens tredje semester omhandler featureskrivning og kreativ skrivning. Derfor behandler Journalistisk håndværk på tredje semester featuregenren, mens faget Medier og samfund præsenterer de studerende for den nyeste forskning inden for mediernes rolle i det moderne samfund. Endelig skal de studerende på fjerde semester som forberedelse til masterprojektet tilbringe en-to uger på et dagblad, avis eller radio- eller tv-station for nærmere at undersøge det emne, de vil skrive masterprojekt om. Uddannelsen afsluttes med et masterprojekt, som skal indeholde både en akademisk del og en journalistisk del. Den studerende vælger selv, hvor de vil lægge vægten i opgaven (Dokumentationsrapport, s. 19). På besøget tilkendegav de studerende, at de havde vanskeligt ved at se sammenhængen mellem faget Masterlære og masterprojektet. Samtidig tilkendegav de studerende, som ikke havde en akademisk bachelorbaggrund, at de havde vanskeligere forudsætninger for at skrive deres masterprojekt end deres studiekammerater med en akademisk baggrund havde. Akkrediteringspanelet noterer sig samtidig, at uddannelsesledelsen har planer om 1) at samle den eksisterende metodeundervisning i et fag for at undgå overlap i undervisningen, og 2 lave to nye fagelementer med et mere kommunikationsmæssigt indhold. Universitetet har som nævnt i sit høringssvar præciseret, at ændringerne i de metodiske indhold i uddannelsen ikke påvirker det samlede omfang af metode. Akkrediteringspanelet finder dog, at realiseringen af læringsmålene for masterprojektet forudsætter, at de studerende, der optages uden en akademisk bacheloruddannelse, har et tilstrækkeligt omfang af metodisk viden fx omkring kvantitative metoder, database og statistisk analyse. Akkrediteringspanelet konstaterer samtidig, at de studerende uden en akademisk uddannelsesbaggrund på besøget tilkendegav, at de med det nuværende indhold af videnskabelig metode i uddannelsen oplevede mangler i deres metodiske forudsætninger i forhold til at kunne realisere læringsmålene knyttet til masterprojektets videnskabelige del. Akkrediteringspanelet vurderer derfor, at der kun i nogen grad er en faglig progression fra første til sidste semester. Sammenhæng mellem fagelementernes læringsmål og uddannelsens kompetenceprofil For at vise sammenhængen mellem uddannelsens kompetenceprofil og fagelementernes læringsmål har universitetet opstillet et skema, som viser, hvordan de enkelte fagelementer understøtter de studerendes realisering af kompetenceprofilens enkelte mål. 20