Bachelor- og kandidatuddannelse i kommunikation Roskilde Universitet. Turnusakkreditering

Transkript

1 Bachelor- og kandidatuddannelse i kommunikation Roskilde Universitet Turnusakkreditering

2 Turnusakkreditering, Publikationen er udgivet elektronisk på akkrediteringsraadet.dk 2

3 Indholdsfortegnelse Indledning... 4 Sagsbehandling... 5 Indstilling for bacheloruddannelsen... 7 Indstilling for kandidatuddannelsen... 8 Grundoplysninger for bachelor- og kandidatuddannelsen... 9 Bacheloruddannelsens kompetenceprofil Kandidatuddannelsens kompetenceprofil Bacheloruddannelsens struktur Kandidatuddannelsens struktur Kriterium 1: Behov for uddannelsen Kriterium 2: Uddannelsen er baseret på forskning og er knyttet til et aktivt forskningsmiljø af høj kvalitet. 18 Kriterium 3: Uddannelsens faglige profil og niveau Kriterium 4: Uddannelsens struktur og tilrettelæggelse Kriterium 5: Løbende intern kvalitetssikring af uddannelsen Bilag 1: Institutionens system for kvalitetssikring Indstilling til UDS for bacheloruddannelsen i kommunikation Oplysninger til UDS om bacheloruddannelsen i kommunikation Indstilling til UDS for kandidatuddannelsen i kommunikation Oplysninger til UDS om kandidatuddannelsen i kommunikation

4 Indledning Akkrediteringsrapporten danner grundlag for Akkrediteringsrådets afgørelse om akkreditering og godkendelse af uddannelsen. Akkrediteringsrapporten er udarbejdet af Danmarks Akkrediteringsinstitution. Den faglige vurdering, som fremgår af akkrediteringsrapporten, er foretaget af et akkrediteringspanel. Akkrediteringspanelet har læst universitetets dokumentationsrapport og har haft møder med repræsentanter for uddannelsen. Danmarks Akkrediteringsinstitution har udarbejdet indstillingen til Akkrediteringsrådet på baggrund af panelets faglige vurderinger. Akkrediteringsrapporten har været i høring på universitetet. Universitetets høringssvar er indarbejdet i akkrediteringsrapporten under de relevante kriterier. Akkrediteringspanelet har vurderet uddannelsen ud fra de kriterier som fremgår af akkrediteringsbekendtgørelsen 1 og Vejledning om akkreditering og godkendelse af eksisterende universitetsuddannelser. Akkrediteringsrådet sikrer, at uddannelsen lever op til de gældende uddannelsesregler. Uddannelsesstyrelsen (UDS) træffer afgørelse om uddannelsens juridiske forhold 2 på baggrund af Akkrediteringsrådets indstilling. Akkrediteringsrapporten består af fire dele: - Danmarks Akkrediteringsinstitutions indstilling til Akkrediteringsrådet - Grundoplysninger om uddannelsen, uddannelsens kompetenceprofil og struktur - Den faglige vurdering af uddannelsen - Indstilling og oplysninger til Uddannelsesstyrelsen ACE Denmark blev pr. 1. juli 2013 til Danmarks Akkrediteringsinstitution, som beskæftiger sig med akkreditering af hele det videregående uddannelsesområde. 1 Bekendtgørelse nr af 14. december 2009 om kriterier for universitetsuddannelsers relevans og kvalitet og om sagsgangen ved godkendelse af universitetsuddannelser (Akkrediteringsbekendtgørelsen) 2 Uddannelsens tilskudsmæssige placering, titel/betegnelse, adgangskrav for bacheloruddannelser, uddannelsens normerede studietid og eventuelt ministerielt fastsat adgangsbegrænsning (UDS-forhold) 4

5 Sagsbehandling Akkrediteringspanelet Der er nedsat et akkrediteringspanel som del af sagsbehandlingen. Akkrediteringspanelet er sammensat af personer, som har en indgående forståelse for undervisning og forskning inden for fagområdet, uddannelsestilrettelæggelse og forholdene på arbejdsmarkedet. Akkrediteringspanelet for bachelor- og kandidatuddannelsen i kommunikation består af en kernefaglig ekspert, en aftagerrepræsentant og en studerende. Kernefaglig ekspert Gunilla Jarlbro, Professor i medie- og kommunikationsvidenskab, Lunds Universitet. Gunilla Jarlbro er Ph.d. i sociologi og professor i medie- og kommunikationsvidenskab ved Lunds Universitet, hvor hun har undervist siden 1980 erne. Gunilla Jarlbro har arbejdet som studierektor og prefekt i ca. 15 år ved Lunds Universitet, hvor hun har været med til at udvikle såvel kurser som uddannelser inden for området samt haft ansvaret for kvalitetssikringen af uddannelserne. Gunilla Jarlbro har desuden været ekspert for Högskoleverket i Sverige, hvor hun har været med til at vurdere uddannelser inden for journalistik og kommunikation. Aftagerrepræsentant Birte Darting Biker, chefrådgiver i Advice A/S Birte Darting Biker er kandidat i dansk og virksomhedsstudier (PR) fra RUC. Hun er leder for kampagneområdet og partner i Advice, hvor hun arbejder med holdnings- og adfærdspåvirkning, ofte med komplekse stakeholderrelationer og involvering af netværk. Hun har bred erfaring inden for hele kommunikationspaletten og har blandt andet beskæftiget sig en del med analyse og PR. Med sine snart 20 års konsulenterfaring har hun rådgivet en lang række offentlige og private virksomheder. Birte har desuden været særlig rådgiver for ledelsen i Dansk Design Center. Studerende Thomas Hansen, kandidatstuderende i filosofi og oldgræsk, Syddansk Universitet. Thomas Hansen har erfaring med studienævnsarbejde og har været faglig vejleder fra 2010 til Han har desuden deltaget som studenterrepræsentant i akkrediteringen af en række humanistiske uddannelser inden for blandt andet pædagogik og sprog. Datoer i sagsbehandlingen Dokumentationsrapport modtaget 1. juli 2013 Eventuel indhentning af supplerende dokumentation 23. januar 2014 modtaget supplerende dokumentation ang.: - Dimittendundersøgelsen fra Forklaring på antal indskevne og optagne på kandidatuddannelsen - Forskningens samvirke med praksis Akkrediteringspanelets besøg på universitetet 7. november 2013 Akkrediteringsrapport sendt i høring på universitetet 7. februar

6 Høringssvar modtaget 28. februar 2014 Sagsbehandling afsluttet 19. marts 2014 Dato for Akkrediteringsrådets møde 9. april 2014 Bemærkninger I denne akkrediteringsrapport behandles bachelorfagmodulet i kommunikation som en del af den humanistiske bacheloruddannelse sammen med kandidatuddannelsen i kommunikation. RUC har afleveret to dokumentationsrapporter: en for bachelorfagmodulet i kommunikation som en del af den humanistiske bacheloruddannelse og en for kandidatuddannelsen i kommunikation. Der refereres derfor til begge dokumentationsrapporter og deres bilagsmateriale i akkrediteringsrapporten. 6

7 Indstilling for bacheloruddannelsen Indstilling Kriterievurderinger Positiv akkreditering Tilfredsstillende Betinget positiv akkreditering Delvist tilfredsstillende Afslag på akkreditering Ikke tilfredsstillende Begrundelse Bacheloruddannelsen i kommunikation på Roskilde Universitet indstilles til positiv akkreditering. Akkrediteringspanelet vurderer, at uddannelsen på tilfredsstillende vis opfylder kriterierne for: Behov for uddannelsen (kriterium 1). Uddannelsens faglige profil og mål for læringsudbytte (kriterium 3) Uddannelsens struktur og tilrettelæggelse (kriterium 4) Løbende intern kvalitetssikring af uddannelsen (kriterium 5) Akkrediteringspanelet vurderer, at uddannelsen på delvist tilfredsstillende vis opfylder kriterierne for: Forskningsbaseret uddannelse (kriterium 2), fordi der er mange studerende i forhold til antallet af VIP på bacheloruddannelsen, hvilket begrænser de studerendes mulighed for en tæt kontakt til VIP erne. Indstillingen sker på baggrund af en samlet vurdering af uddannelsens kvalitet og relevans. Der er foretaget en analyse af antallet problemer og deres karakter, herunder om problemerne er forbundne, og i hvilken grad universitetet har igangsat initiativer til at løse problemerne. Bacheloruddannelsen i kommunikation giver grundlæggende viden om de problemer, der knytter sig til planlagt kommunikation af faglig viden til forskellige målgrupper. Uddannelsen bygger videre på basisdelen af bacheloruddannelsen og udbygger den studerendes kompetencer med kommunikationsfaglige kompetencer. Der er sammenhæng mellem uddannelsens titel og kompetenceprofil, og kompetenceprofilen afspejler et bachelorniveau. Der er desuden sammenhæng mellem kompetenceprofilen, fagelementernes læringsmål og indholdet i uddannelsen. Uddannelsen er baseret på et bredt og solidt forskningsmiljø inden for kommunikation. Der er imidlertid mange studerende i forhold til antallet af VIP på bacheloruddannelsen, hvilket begrænser de studerendes mulighed for en tæt kontakt til VIP erne. Antallet af studerende pr. VIP var 60,82 målt i årsværk på den humanistiske basisdel og 67,60 målt i årsværk på bachelorfagmodulet i kommunikation i Universitet har ansat 7 nye VIP i efteråret 2013 og foråret 2014, hvilket kan forbedre situationen fremover. Universitetet er i løbende dialog med aftagere og dimittender, og der er et samfundsmæssigt behov for uddannelsen på arbejdsmarkedet. Universitetets kvalitetssikringssystem er velfungerende og er med til at sikre kvaliteten og relevansen af uddannelsen. Uddannelseslederrapporten indeholder desuden relevant information, som gør det muligt at styre og udvikle uddannelsen. 7

8 Indstilling for kandidatuddannelsen Indstilling Kriterievurderinger Positiv akkreditering Tilfredsstillende Betinget positiv akkreditering Delvist tilfredsstillende Afslag på akkreditering Ikke tilfredsstillende Begrundelse Kandidatuddannelsen i kommunikation på Roskilde Universitet indstilles til positiv akkreditering. Akkrediteringspanelet vurderer, at uddannelsen på tilfredsstillende vis opfylder kriterierne for: Behov for uddannelsen (kriterium 1). Uddannelsens faglige profil og mål for læringsudbytte (kriterium 3) Uddannelsens struktur og tilrettelæggelse (kriterium 4) Løbende intern kvalitetssikring af uddannelsen (kriterium 5) Akkrediteringspanelet vurderer, at uddannelsen på delvist tilfredsstillende vis opfylder kriterierne for: Forskningsbaseret uddannelse (kriterium 2), fordi der er mange studerende i forhold til antallet af VIP på kandidatuddannelsen, hvilket begrænser de studerendes mulighed for en tæt kontakt til VIP erne. Indstillingen sker på baggrund af en samlet vurdering af uddannelsens kvalitet og relevans. Der er foretaget en analyse af antallet problemer og deres karakter, herunder om problemerne er forbundne, og i hvilken grad universitetet har igangsat initiativer til at løse problemerne. Kandidatuddannelsen i kommunikation giver dyberegående viden om kommunikationsteorier og -metoder samt praktisk orienteret viden med særligt henblik på planlægning og tilrettelæggelse af kommunikationsprocesser. Der er sammenhæng mellem uddannelsens titel og kompetenceprofil, og kompetenceprofilen afspejler et kandidatniveau. Der er desuden sammenhæng mellem kompetenceprofilen, fagelementernes læringsmål og indholdet i uddannelsen. Uddannelsen er baseret på et bredt og solidt forskningsmiljø inden for kommunikation. Der er imidlertid mange studerende i forhold til antallet af VIP på kandidatuddannelsen, hvilket begrænser de studerendes mulighed for en tæt kontakt til VIP erne. Antallet af studerende pr. VIP var 40,12 målt i årsværk på kandidatuddannelsen i kommunikation i Universitet har ansat 7 nye VIP i efteråret 2013, hvilket kan forbedre situationen fremover. Universitetet er i løbende dialog med aftagere og dimittender, og der er et samfundsmæssigt behov for uddannelsen på arbejdsmarkedet. Universitetets kvalitetssikringssystem er velfungerende og er med til at sikre kvaliteten og relevansen af uddannelsen. Uddannelseslederrapporten indeholder desuden relevant information, som gør det muligt at styre og udvikle uddannelsen. 8

9 Grundoplysninger for bachelor- og kandidatuddannelsen Udbudssted Uddannelsen udbydes i Roskilde. Sprog Undervisningen foregår på dansk. Hovedområde Uddannelsen hører under det humanistiske hovedområde. Bacheloruddannelsens grundoplysninger pr. 1/10 i de seneste tre år Optagne Indskrevne Fuldførte Tilvalgsstuderende Antallet af indskrevne og optagne er stort set identiske, fordi de studerende kun er indskrevet på bachelorfagmodulet på det sidste år af bacheloruddannelsen. Langt størstedelen af de studerende gennemfører inden for et år. De indskrevne omfatter derfor hovedsageligt en enkelt årgang. (Supplerende dokumentation, d. 23. januar 2014) Kandidatuddannelsens grundoplysninger pr. 1/10 i de seneste tre år Optagne Indskrevne Fuldførte Tilvalgsstuderende På kandidatuddannelsen indskrives de studerende på begge fag allerede fra begyndelsen, og de vil derfor indgå på begge fag under helle uddannelsen. Antallet af indskrevne vil derfor omfatte mindst to årgange. (Supplerende dokumentation, d. 23. januar 2014) 9

10 Bacheloruddannelsens kompetenceprofil Bachelorfagmodulet i kommunikation giver den studerende følgende viden, færdigheder og kompetencer: Viden: Grundlæggende viden om de problemer der knytter sig til planlagt kommunikation af faglig viden til forskellige målgrupper og faglig kommunikation mellem forskellige aktørgrupper. Indsigt i teori, metode og praksis med særligt henblik på problemer i forbindelse med planlægning og tilrettelæggelse af informativt materiale og kommunikationsprocesser. Indsigt i teori, metode og processer med særligt henblik på problemer i forbindelse med deling af viden mellem relevante aktører. Forståelse af etiske problemer i forbindelse med faglig kommunikation. Grundlæggende viden om det videnskabsteoretiske grundlag for teorier, metoder og praksis inden for det kommunikationsfaglige område, med henblik på at kunne redegøre for, reflektere over og identificere de videnskabsteoretiske forudsætninger for konkrete eksempler på teori, metode og praksis. Færdigheder: Færdighed i at formidle faglige problemstillinger til forskellige relevante målgrupper og formidle faglig kommunikation mellem forskellige aktørgrupper. Færdighed i analyse af kommunikationsprocesser, produktanalyse og produktafprøvning, samt analyse af målgruppers brug af kommunikationsmateriale. Færdighed i at anvende udvalgt medieteori inden for faglig kommunikation. Færdighed i at forklare erkendelses- og videnskabsteoretiske problemer i tilknytning til forskningsbaseret kommunikation. Færdighed i at håndtere fremstillingsmæssige og æstetiske problemer i arbejdet med faglig kommunikation i udvalgte medier, herunder problemer som i særlig grad knytter sig til den eller de forudsatte målgrupper. Praktisk færdighed i selvstændigt at planlægge og vurdere udformning af kommunikationsprodukter i udvalgte medier. Praktisk færdighed i at tilrettelægge og gennemføre kommunikations- og informationsprocesser i en specifik organisatorisk ramme. Færdighed i at formidle til fagfæller. Kompetencer: Kompetence til at arbejde selvstændigt med at tilrettelægge og gennemføre kommunikations- og informationsprocesser. Kompetence til at indgå i et produktionshold i samarbejde med andre, herunder professionelle teknikere og producenter. Kompetence til at igangsætte, tage ansvar for og styre komplekse og uforudsigelige kommunikationsprocesser. Kompetence til at evaluere, diskutere og bedømme teoretiske, metodiske og praktiske problemstillinger inden for kommunikationsfaget. (Fagmodul i kommunikation, 31. august 2013) 10

11 Kandidatuddannelsens kompetenceprofil Kandidatmodulerne i Kommunikation giver de studerende følgende kompetencer: Viden: Dyberegående viden om begreber, teorier og metoder samt praktisk orienteret viden med særligt henblik på planlægning og tilrettelæggelse af kommunikationsmateriale og kommunikations- og informationsprocesser. Dyberegående viden om kommunikationsteori, vilkår og kontekst for planlagt kommunikation i og fra organisationer og institutioner til forskellige målgrupper og faglig kommunikation mellem forskellige aktørgrupper. Viden om medieteori med særlig vægt på medier der anvendes i faglig kommunikation, herunder mediernes historiske udvikling, typiske fremstillingsformer og tekniske forudsætninger. Viden om udvalgte medie- og kommunikationsinstitutioners interne og eksterne organisation og funktion. Viden om og evne til at reflektere over kommunikation og information som en samfundsmæssig, kulturel og videnskabelig aktivitet på et højt teoretisk niveau. Viden om faglig formidling samt erkendelses- og vidneskabsteoretiske problemer, især i tilknytning til formidling af forskning. Viden om etiske problemer i forbindelse med faglig kommunikation. Dyberegående viden om fremstillingsmæssige og æstetiske problemer i arbejdet med faglig kommunikation i udvalgte medier, herunder problemer som i særlig grad knytter sig til den eller de forudsatte målgrupper. Færdigheder: Uddybende behandling af begreber, teorier og metoder, samt videreudvikling af praktiske færdigheder i forbindelse med at kunne planlægge, gennemføre og vurdere kommunikations- og informationsprocesser og produktion af kommunikationsmateriale i udvalgte medier der sigter mod formidling af eller kommunikation om faglig viden til en eller flere nærmere afgrænsede målgrupper eller mellem forskellige aktørgrupper. Skal kunne planlægge, designe og vurdere et medieprodukt der sigter mod kommunikation af faglig viden til en eller flere nærmere afgrænsede målgrupper. Skal kunne analysere og vurdere planlagte kommunikations- og informationsprocesser inden for en organisationskommunikativ ramme, herunder undersøgelser af online eller offline medierede kommunikationsaktiviteter. Skal kunne foretage produktanalyser og produktafprøvninger samt foretage analyser og afprøvninger af målgrupper og deres brug af et eller flere formidlingsprodukter, dele af produkter eller kommunikations- og informationsaktiviteter. Skal kunne analysere forholdet mellem på den ene side organisationers kommunikative produkter og informationsaktiviteter, og på den anden organisationers målsætning, struktur, økonomiske forhold og medarbejdernes kvalifikationer. Skal kunne tage ansvar for planlægning og valg af metoder til empiriske undersøgelser af brugerne og virkningen af den online eller offline medierede kommunikation. Skal kunne analysere og formulere avancerede kommunikationsrelevante problemstillinger i kommunikationsfaglige termer. Skal kunne vurdere relevansen af en given kommunikationsindsats i forhold til indsatsens mål. Skal kunne dokumentere færdigheder i at anvende videnskabelige teorier og metoder under arbejdet med en afgrænset problemstilling inden for det udvalgte fagområde. Skal kunne formidle forskningsbaseret viden og diskutere professionelle videnskabelige kommunikationsproblemstillinger med både fagfæller og ikke-specialister. 11

12 Kompetencer: Skal opnå et sådant kendskab til medier der arbejdes med under uddannelsen at den studerende selvstændigt kan igangsætte og gennemføre kommunikationsindsatser samt indgå professionelt i produktionshold i samarbejde med andre, herunder professionelle teknikere og producenter. Skal kunne rådgive virksomheders og organisationers ledelser om den nødvendige indsats på kommunikations- og informationsområdet. Skal selvstændigt kunne tage ansvar for egen faglig udvikling og specialisering inden for kommunikationsområdet. Skal kunne håndtere og styre komplekse og uforudsigelige kommunikationsplanlægningsstrategier som forudsætter nye løsningsmodeller. (Studieordning for kandidatuddannelsen i kommunikation af 31. august 2010, Appendiks A2) 12

13 Bacheloruddannelsens struktur Bacheloruddannelsen i kommunikation gennemføres i kombination med et andet fag. Bacheloruddannelserne på RUC består af en basisdel (85 ECTS), to fag på hver 35 ECTS, 10 ECTS valgfag og et bachelorprojekt på 15 ECTS. Den studerende har mulighed for at vælge mellem en humanistisk, en humanistisk teknologisk, en samfundsvidenskabelig og en naturvidenskabelig bacheloruddannelse. Efter at have gennemført en basisdel inden for et af de fire områder vælger de studerende to fag, hvoraf det ene skal være inden for hovedområdet. Bachelorprojektet kan skrives inden for de enkelt bachelorfag eller kombinere elementer fra begge fag (integreret bachelorprojekt). Hvis det kun skrives inden for et enkelt fag, skal det være inden for hovedområdet. Nedenfor er givet et eksempel på en humanistisk bacheloruddannelse med kommunikation som det ene fag. Humanistisk bacheloruddannelse med kommunikation og andet kombinationsfag Projektarbejde (15 ECTS) Kursus (5 ECTS) Kursus (5 ECTS) Kursus (5 ECTS) 6. semester Bachelorprojekt Fag 1 og/eller Fag 2 Valgfri Valgfri Faglig formidling (progression) 5. semester Projekt Fag 2 Fag 2 Fag 2 Fag 2 4. semester Projekt Kommunikation (Fag 1) 3. semester Basisprojekt 3 2. semester Basisprojekt 2 Workshop i faglig planlagt kommunikation (Fag 1) Teoretiske perspektiver på kommunikation (Fag 1) Historie og Kultur (dimension) Kommunikation: aktører, processer, kontekster (Fag 1) Fag 2 Subjektivitet og Læring (dimension) Planlagt kommunikation med skrift/billedproduktion (workshop) (Fag 1) Videnskabsteori (progression) Metode (progression) 1. semester Basisprojekt 1 Tekst og Tegn (dimension) Videnskab og Filosofi (dimension) Projektarbejde (progression) Humanistisk basisdel Kommunikation (kombinationsfag 1) 2. kombinationsfag Bachelorprojekt (enkelt-fags eller integreret de to fag) Valgfag 13

14 Kandidatuddannelsens struktur Kandidatuddannelsen i kommunikation gennemføres i kombination med et andet fag. Hvis specialet skrives i kommunikation får den studerende betegnelsen cand.comm. Hvis specialet skrives i det andet fag får den studerende ret til den titel, der knytter sig til dette fag. Hvis der skrives et integreret speciale, kan den studerende vælge, hvilken af de to mulige betegnelser, som han/hun vil anvende. Nedenfor er strukturen fremstillet for hver af de tre muligheder. Hvert kvadrat svarer til 30 ECTS-point. (Dokumentationsrapport, s. 6) 14

15 Kriterium 1: Behov for uddannelsen Bacheloruddannelsen: Kriterium 1 er opfyldt: tilfredsstillende delvist tilfredsstillende ikke tilfredsstillende Kandidatuddannelsen: Kriterium 1 er opfyldt: tilfredsstillende delvist tilfredsstillende ikke tilfredsstillende Akkrediteringspanelets begrundelse Dialog med aftagerpanel og aftagere Gælder både for bachelor- og kandidatuddannelsen Bachelor- og kandidatuddannelsen i kommunikation er knyttet til aftagerpanelet på Institut for Kommunikation, Virksomhed og Informationsteknologier. Aftagerpanelet har eksisteret siden 2009 og dækker alle instituttets fag, dvs. udover kommunikation uddannelserne i datalogi, informatik, performance-design, journalistik, virksomhedsstudier, virksomhedsledelse samt erhvervsøkonomi (Dokumentationsrapport for kandidatuddannelsen, s. 15). Panelet består af 16 aftagere, der repræsenterer kandidaternes arbejdsmarked. I panelet sidder flere medlemmer fra kommunikationsbranchen, hvoraf flere repræsenterer enkeltmandsvirksomheder (Bilag 7.A). Aftagerpanelet mødes flere gange hvert semester og diskuterer forslag til nye uddannelser, og væsentlige ændringer af eksisterende uddannelser. Panelet drøfter desuden løbende studielederrapporterne om instituttets fag (Dokumentationsrapport for kandidatuddannelsen, s. 15). På møderne har aftagerpanelet bl.a. drøftet implementeringen af en 2-årig fagintegreret kandidatuddannelse i kommunikation med praktikforløb samt akkrediteringsansøgningerne. Det fremgår af mødereferaterne, at der kun er mødt fire aftagere frem til de tre møder, som er blevet afholdt i Desuden fremgår det, at de alle har relevant kommunikationsfaglige baggrund (Bilag 7.A). Aftagerpanelet har selvstændigt taget initiativ til, at det ujævne fremmøde adresseres. Der er sat gang i en proces, hvor panelet udvides med op til 10 flere medlemmer for at sikre et større fremmøde fremover. I den forbindelse vil det blive prioriteret at udvide aftagerpanelet med medlemmer, som repræsenterer større kommunikationsfirmaer. (Høringssvar 28. februar 2014) I studielederrapporterne redegøres der for, hvordan der følges op på aftagerpanelet anbefalinger. Som eksempel nævnes det, at der udbydes et fag i global kommunikation på uddannelsen efter opfordring fra aftagerpanelet. (Dokumentationsrapport for kandidatuddannelsen, s. 15) Akkrediteringspanelet konstaterer, at aftagerrepræsentanterne fra kommunikationsvirksomheder primært kommer fra enmandsfirmaer. Panelet konstaterer desuden, at fremmødet i panelet har været lavt i 2013 og bemærker derfor positivt, at aftagerpanelet bliver udvidet med flere medlemmer, som repræsenterer større kommunikationsfirmaer. Akkrediteringspanelet vurderer, at dialogen med aftagerpanelet er uddannelsesspecifik og finder sted på et relevant grundlag. Panelet bemærker i den forbindelse positivt, at aftagerpanelet drøfter uddannelseslederrapporten, som samler centrale informationer om uddannelsernes kvalitet og relevans. Samlet vurderer panelet, at uddannelsen er i løbende dialog med aftagerpanelet, og at dialogen anvendes til udvikling af uddannelsen og i sikringen af uddannelsens relevans og kvalitet. 15

16 Dialog med dimittender Gælder både for bachelor- og kandidatuddannelsen Hovedparten af bachelorerne med kommunikation fortsætter med en kandidatuddannelse med samme fagkombination. I 2009 fortsatte 77 % af bachelorerne med kommunikation som det ene fag på kandidatuddannelsen i kommunikation. I 2010 var det 79 % af bachelorerne, som fortsatte på kandidatuddannelsen. (Dokumentationsrapport for bacheloruddannelsen, s. 12) Der gennemføres dimittendundersøgelser for RUC s kandidater hvert 5. år. I dimittendundersøgelsen har dimittenderne mulighed for at angive, hvad de positivt har kunnet anvende fra uddannelsen, men også, hvad de opfatter som mangler. I undersøgelen fra 2007 efterspurgte dimittenderne fra kommunikation yderligere kompetencer inden for følgende områder: Forretningsforståelse i form af mere viden om de typer af organisationer, som de finder ansættelse ved. Erfaringer med praktiske vilkår for arbejdet med informations- og kommunikationsarbejdet. IT færdigheder i form af bedre forudsætninger for arbejdet med nye IT-baserede informations- og kommunikationsmedier. Bedre sproglige og fremstillingsmæssige forudsætninger for udarbejdelse af skriftligt materiale. Som følge af en generel beslutning på RUC er det blevet muligt at tilbyde projektorienterede forløb ( praktik ), hvilket delvist imødekommer de to første kritikpunkter. Desuden inddrages den organisatoriske kontekst for kommunikationsarbejdet i alle aspekter af kandidatuddannelsen. En styrkelse af de sproglige og fremstillingsmæssige forudsætninger for udarbejdelse af skriftligt materiale er tilstræbt gennem et tilbud om et kursus i journalistisk skrivning på bachelorniveau og et opfølgende kursus på kandidatniveau. Det er også muligt at udbygge disse kompetencer ved at vælge journalistik eller dansk som det andet fag. Et resultat af kritikken er desuden oprettelsen af den nye to-årige fagintegrerede kandidatuddannelse i kommunikation, hvor især IT-faglige kompetencer og strategisk organisationskommunikation vil blive styrket. (Bilag 2.A, s ) Den seneste dimittendundersøgelse blev gennemført i Her fik 1041 dimittender, der havde læst kommunikation i perioden tilsendt et spørgeskema. Af disse svarede 59,7 % på spørgeskemaet. Resultaterne af dimittendundersøgelsen blev offentliggjort i november 2013 og vil blive behandlet på det næstkommende studienævnsmøde samt aftagerpanelmøde. (Supplerende dokumentation, 23. januar 2014) Der samles løbende op på dialogen med dimittender i den årlige uddannelseslederrapport, som udgør det centrale redskab i kvalitetssikringsarbejdet på RUC s uddannelser. Akkrediteringspanelet vurderer, at der er dialog med bachelordimittenderne, idet over 75 % af dimittenderne fortsætter på kandidatuddannelsen i kommunikation. Akkrediteringspanelet vurderer desuden, at universitetet er i løbende dialog med kandidatuddannelsens dimittender gennem dimittendundersøgelser hvert 5. år. Akkrediteringspanelet vurderer, at dialogen med uddannelsens dimittender anvendes til udvikling af uddannelsen og i sikringen af uddannelsens relevans og kvalitet. Beskæftigelse Gælder kun for bacheloruddannelsen Over 90 % af dimittenderne fra bacheloruddannelsen fortsatte i enten videreuddannelse, beskæftigelse eller ophold i udlandet i perioden (Dokumentationsrapport for bacheloruddannelsen, s ). Akkrediteringspanelet vurderer, at bacheloruddannelsens dimittender finder beskæftigelse eller videreuddanner sig i et omfang, der er på niveau med øvrige bachelordimittender. 16

17 Gælder kun for kandidatuddannelsen Uddannelsesministeriets tal for dimittendledigheden for kandidater fra kommunikation på RUC fremgår af tabellen, som også viser ledigheden for humanistiske dimittender på landsplan. Dimittendledighed RUC kommunikation 11 % 6 % 4 % 13 % 8 % HUM landsgennemsnit 10 % 9 % 6 % 10 % 10 % (Dokumentationsrapport for kandidatuddannelsen, s. 19) Som det fremgår, har ledigheden for uddannelsens dimittender ligget på niveau med eller under ledigheden på hovedområdet, bortset fra 2009, hvor ledigheden lå på 13 % for uddannelsens dimittender. Ingen af årene har ledighede været dobbelt så høj som på hovedområdet. Akkrediteringspanelet vurderer, at uddannelsens dimittender finder beskæftigelse i et omfang, der er på niveau med øvrige dimittender fra samme hovedområde. Relevant beskæftigelse Gælder både for bachelor- og kandidatuddannelsen Dimittendundersøgelsen fra 2012 viser, at knap halvdelen (48,8 %) af dimittenderne i undersøgelsen har fundet beskæftigelse i en privat virksomhed. 40,7 % har fundet beskæftigelse i staten, regioner og kommuner, mens 10,5 % har fundet beskæftigelse i interesseorganisationer o.l. (Bilag 2.A) I dimittendundersøgelsen har dimittenderne angivet, hvilke arbejdsopgaver de typisk varetager i deres første job. De har haft mulighed for at angive flere opgavekategorier i undersøgelsen. Det fremgår, at de primært varetager opgaver indenfor formidling, kommunikation og tekstproduktion (61,8 %), projektledelse (35,4 %), sekretariatsfunktioner, sagsbehandling og administration (26,2 %). Derudover varetager mange opgaver inden for IT (18,8 %), analyse, evaluering og forskning (18,8 %) samt salg, markedsføring og reklame (18,7 %). (Bilag 2.A) Akkrediteringspanelet vurderer, at fordelingen af arbejdsopgaver indikerer, at uddannelsens dimittender finder relevant beskæftigelse. Samlet vurdering af kriteriet for bacheloruddannelsen Akkrediteringspanelet vurderer, at kriterium 1 samlet set er tilfredsstillende opfyldt. Samlet vurdering af kriteriet for kandidatuddannelsen Akkrediteringspanelet vurderer, at kriterium 1 samlet set er tilfredsstillende opfyldt. Dokumentation Dokumentationsrapport for bacheloruddannelsen, s Dokumentationsrapport for kandidatuddannelsen, s Bilag 2.A: Dimittendundersøgelser Bilag 7.A: Medlemmer af aftagerpanelet Supplerende dokumentation, d. 23. januar 2014 Høringssvar 28. februar