ma- Rektor Jens Oddershedee Nisrin Adel Hamad Sendt pr. Akkrediteringsrådet e positivt. udarbejdet. februar

Transkript

1 Syddansk Universitet Rektor Jens Oddershedee Nisrin Adel Hamad Sendt pr. Positiv akkreditering og godkendelse af eksisterende ma- steruddannelse i projektledelse. Akkrediteringsrådet har akkrediteret masteruddannelsen i projektledels e positivt. Rådet har truffet afgørelsen på baggrund af denn vedlagte akkrediteringsrapport, som ACE Denmark har udarbejdet. Det er rådets faglige helhedsvurdering, at kriterierne for uddannelsens relevans r og kvalitet er opfyldt tilfredsstillende. Rådet har vurderet uddannelsen ud fra f de kriterier for relevans og kvalitet, som fremgår af akkrediteringsbekendtgørelsen 1 og Vejledning til ansøgning om akkre- 1. ditering og godkendelsee af eksisterende universitetsuddannelser, 2. udgave, februar Dato for rådsmøde: Akkrediteringsperioden gælderr til: 19. juni julii 2019 Sprog: Censorkorps: Uddannelsen udbydes på dansk Uddannelsen er tilknyttet censorkorpset for erhvervsøkonomi. Akkrediteringsrådet 5. juli 2013 Danmarks Akkrediteringsinstitution Bredgade København K Telefon Telefax E-post akkr@akkr.dk Netsted CVR-nr Sagsbehandler Malene Hyldekrog Telefon E-post mahy@akkr.dk Udbudssted: Slagelse Uddannelsen udbydes: Uddannelsen udbydes ikke på andre a uni- versiteter. Ref.-nr. 12/ Dansk titel: Master i projektledelse Normeret studietid: 60 ECTS Styrelsen for Universiteter og Internationalisering har 4. juli 2013 truffet afgørel- og mak- se (vedlagt) om uddannelsens titel, takstindplacering, normeret studietidd simumramme: Engelsk titel: Master of Project Management Takst: Deltidstakst 1 Aktivitetsgruppekoden er Bekendtgørelse nr af 14. december 2009 om o kriterier for universitetsuddannelsers relevans og o kvalitet og om sagsgangen ved godkendelse af universitetsuddannelser (akkrediteringsbekendtgørelsen). Side 1/ /2

2 Maksimumramme: Der er hverken fastsat en maksimum- ramme af universitetet eller af ministe- riet. Danmarks Statistik: UDD 8956 AUDDD 8956 Andre oplysninger såsom adgangskrav, udvælgelseskriterier og tekst till uddan- jf. nelsesguiden fremgår af akkrediteringsrapporten. Rådet har på baggrund af styrelsenss afgørelse godkendt jeres uddannelse, universitetslovens 3, stk I er velkomne til at kontakte direktør Anette Dørge Jessen på akkr@akkr.dk, hvis I har spørgsmål eller behovv for mere information. Med venlig hilsen Danmarks Akkrediteringsinstitution Christian Thune Næstformand Akkrediteringsrådet Anette Dørge Jessen Direktør Danmarks akkrediteringsinstitution Bilag: Kopi af styrelsens afgørelse Kopi af akkrediteringsrapport Dette brev er også sendt til: Børne- og Undervisningsministeriet Danmarks Statistik Styrelsen for Universiteter og Internationalisering 2 Lovbekendtgørelse nr. 695 af 22. juni (universitetsloven). Side 2/ 2

3 ACE Denmark - Akkrediteringsinstitutionen Syddansk Universitet Styrelsen for Universiteter og Internationaliserings afgørelse vedrørende eksisterende masteruddannelse i projektledelse ved Syddansk Universitet Akkrediteringsrådet har på rådsmødet den 19. juni 2013 behandlet Syddansk Universitets ansøgning om akkreditering og godkendelse af en eksisterende masteruddannelse i projektledelse. Akkrediteringsrådet har akkrediteret uddannelsen positivt. ACE Denmark Akkrediteringsinstitutionen sendte ved brev af 21. juni 2013 Rådets indstillinger om uddannelsens tilskudsmæssige indplacering, titel, normeret studietid og eventuelle maksimumsrammer for tilgangen m.v. Styrelsen for Universiteter og Internationalisering har truffet følgende afgørelse i sagen: Masteruddannelsen i projektledelse skal godkendes efter reglerne i bekendtgørelse nr af 7. december 2009 om masteruddannelser ved universiteterne (masterbekendtgørelsen), herunder juli 2013 Styrelsen for Universiteter og Internationalisering Bredgade København K Telefon Telefax E-post ui@ui.dk Netsted CVR-nr Sagsbehandler Tine Tolstrup Petersen Telefon E-post titp@ui.dk Ref.-nr. 13/ Ad titel: Efter reglerne i masterbekendtgørelsens 5 fastlægges uddannelsens titel til: Dansk: Engelsk: Master i projektledelse Master of Project Management Ad normeret studietid: Efter reglerne i masterbekendtgørelsens 6 fastlægges uddannelsens normering til 60 ECTS-point. Ad tilskudsmæssig indplacering: Masteruddannelsen indplaceres til deltidstakst 1. Aktivitetsgruppekoden er Styrelsen kan endvidere oplyse, at der til brug for indberetningen til Danmarks Statistik er fastsat følgende koder: Danmarks Statistik: UDD 8956 AUDD 8956 Side 1/2

4 Ad eventuel maksimumramme for tilgang: Styrelsen ønsker ikke at fastsætte en maksimumramme for tilgangen til uddannelsen. Universitetet bestemmer derfor selv efter reglerne om frit optag, hvor mange studerende der optages på uddannelsen, jf. masterbekendtgørelsens 10. Styrelsen har noteret sig, at universitetet ikke har fastsat en maksimumramme for tilgangen til uddannelsen. Herudover kan vi meddele følgende: Ad sprog: Vi har noteret os, at uddannelsen udbydes på dansk. Ad tilknytning til censorkorps: Vi har noteret os, at uddannelsen tilknyttes censorkorpset for erhvervsøkonomi. Styrelsen for Universiteter og Internationalisering Ad udbudssted: Styrelsen har noteret sig, at uddannelsen udbydes på universitetets campus i Slagelse. Med venlig hilsen Tine Tolstrup Petersen Fuldmægtig Side 2/2

5 Masteruddannelse i projektledelse Syddansk Universitet, Slagelse Turnusakkreditering

6 Turnusakkreditering, Publikationen er udgivet elektronisk på 2

7 Indholdsfortegnelse Indledning... 4 Sagsbehandling... 5 Indstilling... 7 Grundoplysninger... 8 Masteruddannelsens kompetenceprofil... 9 Masteruddannelsens struktur Kriterium 1: Behov for uddannelsen Kriterium 2: Uddannelsen er baseret på forskning og er knyttet til et aktivt forskningsmiljø af høj kvalitet. 14 Kriterium 3: Uddannelsens faglige profil og niveau Kriterium 4: Uddannelsens struktur og tilrettelæggelse Kriterium 5: Løbende intern kvalitetssikring af uddannelsen Bilag 1: Institutionens system for kvalitetssikring Indstilling til UI om masteruddannelsen i projektledelse Oplysninger til UI om masteruddannelsen i projektledelse Særlige forhold

8 Indledning Akkrediteringsrapporten danner grundlag for Akkrediteringsrådets afgørelse om akkreditering og godkendelse af uddannelsen. Akkrediteringsrapporten er udarbejdet af ACE Denmark. Den faglige vurdering, som fremgår af akkrediteringsrapporten, er foretaget af et akkrediteringspanel. Akkrediteringspanelet har læst universitetets dokumentationsrapport og har haft møder med repræsentanter for uddannelsen. ACE Denmark har udarbejdet indstillingen til Akkrediteringsrådet på baggrund af panelets faglige vurderinger. Akkrediteringsrapporten har været i høring på universitetet. Universitetets høringssvar er indarbejdet i akkrediteringsrapporten under de relevante kriterier. Akkrediteringspanelet har vurderet uddannelsen ud fra de kriterier som fremgår af akkrediteringsbekendtgørelsen 1 og Vejledning om akkreditering og godkendelse af eksisterende universitetsuddannelser. Akkrediteringsrådet sikrer, at uddannelsen lever op til de gældende uddannelsesregler. Styrelsen for Universiteter og Internationalisering (UI) træffer afgørelse om uddannelsens juridiske forhold 2 på baggrund af Akkrediteringsrådets indstilling. Akkrediteringsrapporten består af fire dele: - ACE Denmarks indstilling til Akkrediteringsrådet - Grundoplysninger om uddannelsen, uddannelsens kompetenceprofil og struktur - Den faglige vurdering af uddannelsen - Indstilling og oplysninger til Styrelsen for Universiteter og Internationalisering 1 Bekendtgørelse nr af 14. december 2009 om kriterier for universitetsuddannelsers relevans og kvalitet og om sagsgangen ved godkendelse af universitetsuddannelser (Akkrediteringsbekendtgørelsen) 2 Uddannelsens tilskudsmæssige placering, titel/betegnelse, adgangskrav for bacheloruddannelser, uddannelsens normerede studietid og eventuelt ministerielt fastsat adgangsbegrænsning (UI-forhold) 4

9 Sagsbehandling Akkrediteringspanelet Der er nedsat et akkrediteringspanel som del af sagsbehandlingen. Akkrediteringspanelet er sammensat af personer, som har en indgående forståelse for undervisning og forskning inden for fagområdet, uddannelsestilrettelæggelse og forholdene på arbejdsmarkedet. Akkrediteringspanelet for masteruddannelsen i projektledelse består af en kernefaglig ekspert, en aftagerrepræsentant og en studerende. Kernefaglig ekspert Professor Jan Frick, Universitetet i Stavanger. Jan Frick er oprindeligt uddannet inden for Operations Management og ikt og har en ph.d. i udvikling af industrielle samarbejdsnetværk fra AAU (1991). Han underviser på bachelor- og kandidatniveau i Operations Management på Handelshøjskolen ved Universitetet i Stavanger og forsker inden for bl.a. driftsledelse, virksomhedsudvikling og projektledelse. Jan Frick var desuden vicedekan for forskning på Det Samfundsvidenskabelige Fakultet Aftagerrepræsentant Rikke Stengaard Madsen, HR-chef, Borgmesterens Afdeling, Aarhus Kommune Rikke Stengaard Madsen er uddannet cand.jur. fra Aarhus Universitet, hun er certificeret PRINCE2 programleder (ID4real), og har en leder-/konsulentuddannelse samt projektlederuddannelse fra Metropol Erhvervsmæssigt har hun 14 års erfaring fra stat, region og kommune, hvor hun har beskæftiget sig med ledelse, økonomi, arbejdsmarkedsforhold, rekruttering og organisationsudvikling. Derudover er betjening og rådgivning af det politiske niveau, herunder den øverste politiske ledelse (minister/regionsformand/borgmester) samt strategisk rådgivning af direktionen gennemgående i hendes ansættelser. Hun fik sit første lederjob i staten i Studerende Mikael Bellesso Noes, masterstuderende, Master of Public Health, Københavns Universitet Mikael Bellesso Noes er oprindeligt uddannet cand.scient. i humanfysiologi/biologi fra Københavns Universitet. Han har tidligere arbejdet med offentlig administration og ledelse i Arbejdstilsynet i perioden Datoer i sagsbehandlingen Dokumentationsrapport modtaget 14. december 2012 Eventuel indhentning af supplerende dokumentation Marts 2013 supplerende dokumentation indhentet af ACE Denmark: CV er for medarbejdere på Institut for ledelse og virksomhedsstrategi - 5

10 Akkrediteringspanelets besøg på universitetet 27. februar 2013 Akkrediteringsrapport sendt i høring på universitetet 2. maj 2013 Høringssvar modtaget 16. maj 2013 Sagsbehandling afsluttet 28. maj 2013 Dato for Akkrediteringsrådets møde 19. juni

11 Indstilling Indstilling Kriterievurderinger Positiv akkreditering Tilfredsstillende Betinget positiv akkreditering Delvist tilfredsstillende Afslag på akkreditering Ikke tilfredsstillende Begrundelse Masteruddannelsen i projektledelse på Syddansk Universitet indstilles til positiv akkreditering. Akkrediteringspanelet vurderer, at uddannelsen på tilfredsstillende vis opfylder kriterierne for: - Forskningsbaseret uddannelse (kriterium 2) - Uddannelsens faglige profil og mål for læringsudbytte (kriterium 3) - Uddannelsens struktur og tilrettelæggelse (kriterium 4) Akkrediteringspanelet vurderer, at uddannelsen på delvist tilfredsstillende vis opfylder kriterierne for: - Behov for uddannelsen (kriterium 1). Der er en løbende dialog med dimittenderne, men dialogen omhandler kun i mindre grad uddannelsen. Dimittenddialogen er ikke blevet anvendt i sikringen af uddannelsens relevans og kvalitet. - Løbende intern kvalitetssikring af uddannelsen (kriterium 5), da universitetets kvalitetssikringspolitik ikke fuldt ud udmøntes på masteruddannelsen, og da uddannelsesledelsen ikke i tilstrækkelig grad har haft mulighed for løbende og systematisk at tage hånd om identificerede problemer på uddannelsen. Indstillingen sker på baggrund af en samlet vurdering af uddannelsens kvalitet og relevans. Der er foretaget en analyse af antallet problemer og deres karakter, herunder om problemerne er forbundne, og i hvilken grad universitetet har igangsat initiativer til at løse problemerne. Uddannelsen vurderes at have en klar og defineret profil med en videnskabelig tilgang til projektledelse. Tilrettelæggelsen af uddannelsen understøtter kompetenceprofilen og niveauet for masteruddannelser. Derudover bygger uddannelsen på et relevant og aktivt forskningsmiljø, som bedriver forskning af høj kvalitet inden for projektledelse. Universitetet er i løbende dialog med såvel aftagere som dimittender. Dialogen med dimittenderne vurderes dog kun i mindre grad at omhandle uddannelsen, og dimittenddialogen er ikke blevet anvendt i forbindelse med udvikling af uddannelsen og i sikringen af dens relevans og kvalitet. Det vurderes, at der som hovedregel er blevet gennemført mundtlig evaluering af de enkelte moduler på uddannelsen, men evalueringsresultaterne er ikke tilgået ledelse og studienævn, og der har ikke været en systematiseret opfølgning. Der vurderes ikke aktuelt at være substantielle problemer på uddannelsen. Fra efteråret 2013 vil fakultets nye procedure for fælles digital undervisningsevaluering blive indført på masteruddannelsen, og resultaterne vil tilgå studieledelse og studienævn. Dette vil forbedre ledelsens muligheder for løbende og systematisk at tage hånd om eventuelle problemer på uddannelsen. Samlet vurderes der at være et begrænset antal problemer på uddannelsen, og uddannelsen indstilles til positiv akkreditering. 7

12 Grundoplysninger Udbudssted Uddannelsen udbydes i Slagelse Sprog Undervisningen foregår på dansk Hovedområde Uddannelsen hører under det samfundsvidenskabelige hovedområde Masteruddannelsens grundoplysninger pr. 1/10 i de seneste tre år Antal studerende optaget Antal studerende på uddannelsen Antal fuldførte

13 Masteruddannelsens kompetenceprofil Viden og forståelse - En master i projektledelse har viden om projektledelse, som er baseret på den højeste internationale forskning. Centrale fagområder er: Projektledelse, programledelse og projektporteføljeledelse. Til støtte for de centrale fagområder, har dimittenden desuden viden om ledelse af den projektorienterede organisation, forandringsledelse og videnskabelig metode. - Masteren kan forstå og på et videnskabeligt grundlag reflektere over denne viden samt identificere relevante videnskabelige problemstillinger inden for fagområdet. Færdigheder - En master i projektledelse kan anvende videnskabelige metoder og redskaber til indsamling og analyse af kvalitative data til beskrivelse og analyse af problemstillinger relateret til projektledelse, programledelse og projektporteføljeledelse, samt mestre varetagelse og udvikling af projektledelse, programledelse og projektporteføljeledelse. - Masteren kan, på basis af analyser gennemført ved anvendelse af ovennævnte metoder, vurdere teoretiske og praktiske problemstillinger samt opstille nye analyse- og løsningsmodeller inden for projektledelse, programledelse og projektporteføljeledelse - Masteren kan formidle faglige problemstillinger og diskutere fagrelevante problemstillinger med kolleger, virksomhedens/organisationens ledelse og det omgivende samfund. Kompetencer - En master i projektledelse kan styre og udvikle arbejdssituationer relateret til projektledelse, programledelse og projektporteføljeledelse, der er komplekse, uforudsigelige og forudsætter nye løsningsmodeller, samt selvstændigt igangsætte og gennemføre fagligt og tværfagligt samarbejde og påtage sig professionelt ansvar. - En master i projektledelse kan tage ansvar for egen faglig udvikling. (Studieordning, s. 4). 9

14 Masteruddannelsens struktur (Studieordning, s. 6). 10

15 Kriterium 1: Behov for uddannelsen Kriterium 1 er opfyldt: tilfredsstillende delvist tilfredsstillende ikke tilfredsstillende Akkrediteringspanelets begrundelse Dialog med aftagerpanel og aftagere Der er nedsat et aftagerpanel for masteruddannelsen i projektledelse, som i 2013 består af repræsentanter fra bl.a. BaneDanmark, Djøf, Novo Nordisk, Rambøll, KMD, Nordea og Slagelse Kommune (Dokumentationsrapport, s. 3). Aftagerpanelet har til formål at være sparringsparter i udviklingen af uddannelsen, bidrage med fremtidsvisioner og ændrede kompetencekrav og forholde sig til uddannelsens struktur og indhold ( Uddannelsens studerende kommer fra både den offentlige og private sektor. Derfor bemærker akkrediteringspanelet, at aftagerpanelet har en overvægt af repræsentanter fra den private sektor og kun en enkelt fra den offentlige sektor. På besøget anerkendte ledelsen, at aftagerpanelet kunne være mere repræsentativt og oplyste, at de vil supplere aftagerpanelet med flere repræsentanter fra den offentlige sektor. Aftagerpanelet var involveret i udviklingen af uddannelsen i perioden før uddannelsen blev akkrediteret og godkendt som ny uddannelse i Konkret forholdt aftagerpanelet sig til uddannelsens indhold, profil, forventede ansøgerprofiler og kompetencer efter afsluttet uddannelse. På baggrund af aftagerdialogen blev det skrevet ind i studieordningen, at der vil være nogle gennemgående temaer på alle moduler, fx ledelse af forandring i dynamiske omgivelser og håndtering i en virtuel kontekst (hvor aktørerne er spredt på flere lokationer) (Dokumentationsrapport, s. 3). I 2009 fik aftagerpanelet en status for uddannelsens første år, og medlemmerne blev bedt om at kommentere på modulernes indhold, form og relevans på baggrund af fagbeskrivelser, litteraturlister, lektionsplan og eksempler på opgavebesvarelser. Dette resulterede i ændringer i pensum og brug af en gæsteforelæser, som kunne fortælle om erfaringer med at omsætte PRINCE2 til praksis (Dokumentationsrapport, s. 3). De første studerende dimitterede i sommeren 2010, og i den forbindelse blev der afholdt et statusmøde med aftagerpanelet. Formålet med mødet var at diskutere formåls- og målopfyldelse samt planer for fremtiden. Dialogen medførte mere pensum om HRM i modul 6: Projektorienterede organisationer, og at Martina Huermann, som forsker i HRM i Wien, blev inddraget på modul 3: Vinteruniversitet (Dokumentationsrapport, s. 3). Masteruddannelsen havde for få ansøgere i 2010 og 2011 og optog kun studerende på enkeltfag. Dette faldt sammen med et strategiarbejde om masteruddannelsernes fremtid på Det Samfundsvidenskabelige Fakultet. Derfor valgte universitetet at have en uformel dialog med medlemmerne fra KMD og Nordea frem for et egentligt aftagerpanel. I 2012 blev det nuværende aftagerpanel samlet, og der blev afholdt en idéworkshop i september. Formålet var at diskutere uddannelsens udvikling med udgangspunkt i bl.a. dele af pensum (Dokumentationsrapport, s. 3). Som følge af forslag fra aftagerpanelet er uddannelsen i gang med at målrette modul 3 og 4 tydeligere mod linjeledere, som har ansvar for en portefølje af projekter og/eller en organisatorisk enhed (Dokumentationsrapport, s. 3-4). Ledelsen fortalte desuden på besøget, at aftagerpanelet kom med forslag til valgfag. 11

16 Studielederen gennemførte derudover et telefoninterview med et aftagerpanelmedlem, som var forhindret i at deltage i workshoppen (Dokumentationsrapport, s. 3). Akkrediteringspanelet vurderer, at universitetet i tilstrækkelig grad har haft en løbende dialog med aftagerpanel og aftagere. Akkrediteringspanelet vurderer, at dialogen har været uformel i en periode på to år (fra sommeren 2010 til sommeren 2012), hvor aftagerpanelet blev nedlagt. Akkrediteringspanelet anerkender, at universitetet har fastholdt en uformel dialog med flere aftagerpanelmedlemmer, men bemærker, at en fortsat systematiseret dialog med et aftagerpanel kunne have været med til at kvalificere årsagerne til den manglende søgning til uddannelsen. Akkrediteringspanelet vurderer, at aftagerpanelet har forholdt sig til uddannelsen på baggrund af bl.a. målog fagbeskrivelser og pensum, og at universitetet har taget stilling til og anvendt input fra aftagerpanelet. Samlet er det akkrediteringspanelets vurdering, at dialogen i tilstrækkelig grad anvendes til udvikling af uddannelsen og i sikringen af uddannelsens relevans og kvalitet. Dialog med dimittender De første studerende dimitterede i juni Siden da har universitetet afholdt to netværksmøder om året for uddannelsens dimittender. Netværksmøderne er velbesøgte, og derfor er dimittenderne opdelt efter årgang på flere af aktiviteterne i løbet af dagen. Netværksmøderne består hovedsagligt af et fagligt program med en eller flere oplægsholdere og diskussion af artikler om projektledelse. Derudover fortæller dimittenderne, hvilke udfordringer de oplever i hverdagen, og det diskuteres, hvilke udviklinger der sker inden for faget, og hvilke bøger, kurser m.m., som er relevante for dimittenderne (Bilag 3). Ledelsen fortalte på besøget, at dimittenderne på netværksmøderne giver eksempler på, hvordan de i praksis anvender kompetencer erhvervet på uddannelsen. Flere dimittender anvendes som gæsteforelæsere, en dimittend er medlem af aftagerpanelet og en anden dimittend er ansat som ekstern lektor på uddannelsen. Universitetet tilbyder desuden valgfag til dimittenderne, og dimittenderne inviteres til forskellige arrangementer på Syddansk Universitet. Endelig er der oprettet en netværksside på Linkedin, hvor underviserne deltager i nyhedsudveksling, og der er to arbejdsgrupper med deltagelse af dimittender om praksisforskning (Dokumentationsrapport, s. 5). Akkrediteringspanelet vurderer, at universitetet er i løbende dialog med uddannelsens dimittender gennem de to årlige netværksmøder. Akkrediteringspanelet anerkender, at universitetet har god kontakt med dimittenderne, men vurderer samtidig, at netværksmøderne primært har til formål at skabe og vedligeholde netværk og holde dimittenderne fagligt opdaterede. Akkrediteringspanelet vurderer i forlængelse heraf, at der ikke er en formaliseret og systematisk dialog med dimittenderne om uddannelsen på netværksmøderne. Derudover fremgår det ikke, om og i så fald hvordan eventuelle input fra dimittenddialogen indgår i udviklingen af uddannelsen. Fremadrettet vil universitetet have uddannelsen på som et fast punkt på dagsordenen til alumnemøderne, og der vil blive taget referat, så dialogen kan indgå i udviklingen af uddannelsen. Derudover skal studielederne på Det Samfundsvidenskabelige Fakultet drøfte dialog med dimittender på deres møde i juni 2013 (Høringssvar, s. 2). 12

17 Samlet er det akkrediteringspanelets vurdering, at dialogen med uddannelsens dimittender er løbende, men ikke er blevet anvendt til udvikling af uddannelsen og i sikringen af uddannelsens relevans og kvalitet. Samlet vurdering Akkrediteringspanelet vurderer, at kriterium 1 samlet set er delvist tilfredsstillende opfyldt. Det er akkrediteringspanelets vurdering, at der er en løbende dialog med dimittenderne gennem to årlige netværksmøder, men at dialogen kun i mindre grad omhandler uddannelsen. Derudover vurderer akkrediteringspanelet, at dimittenddialogen ikke er blevet anvendt i sikringen af uddannelsens relevans og kvalitet. Akkrediteringspanelet vurderer, at universitetet er i løbende dialog med aftagerpanel og aftagere, og at dialogen i tilstrækkelig grad anvendes til udvikling af uddannelsen og i sikringen af uddannelsens relevans og kvalitet. Dokumentation Dokumentationsrapport, s. 2-6 Bilag - Bilag 2: Liste over aftagerpanel - Bilag 3: Invitation til netværksmøde for MPL E10 - Bilag 3: Invitation til netværksmøde for MPL Bilag 3: Invitation til netværksmøde for MPL Bilag 3: Invitation til netværksmøde for MPL Bilag 3: Invitation til netværksmøde for MPL Høringssvar 13

18 Kriterium 2: Uddannelsen er baseret på forskning og er knyttet til et aktivt forskningsmiljø af høj kvalitet Kriterium 2 er opfyldt: tilfredsstillende delvist tilfredsstillende ikke tilfredsstillende Akkrediteringspanelets begrundelse Sammenhæng mellem forskningsområder og uddannelsens fagelementer Universitetet har udarbejdet en oversigt, der viser den fagansvarlige VIP og underviser/vejleder for hvert modul. Nedenfor er skemaet gengivet for 1. 2 og 5: Modul Fagansvarlig Underviser/vejleder Modul 1: Videregående projektledelse Modul 2: Økonomisk styring og usikkerhedshåndtering i projekter Modul 5: Programledelse og forandringsledelse Professor mso, ph.d. Pernille Eskerod Lektor, cand.merc. u/f Lars Meldgaard Lektor, ph.d. Anders Bordum (Skemaet er udarbejdet af ACE Denmark på baggrund af dokumentationsrapporten, s. 8-9) Professor mso, ph.d. Pernille Eskerod Professor emeritus Erling S. Andersen, Handelshøjskolen BI, Oslo Ph.d.-studerende Eva Riis Lektor, cand.merc. u/f Lars Meldgaard Ekstern lektor, cand.scient., MPL Klaus Kelmann Lektor, ph.d. Anders Bordum Ekstern lektor, cand.scient., MPL Klaus Kelmann Alle fagansvarlige er ansat på Institut for Ledelse og Virksomhedsstrategi. En enkelt er ansat uden forskningsforpligtelse (modul 2). I fagmiljøet forskes der i projektledelse fra forskellige vinkler. Professor mso Pernille Eskerod forsker for eksempel i interessenthåndtering i projekter og ledelse og udvikling af den projektorienterede organisation. Et andet eksempel er professor Torben Andersen (fagansvarlig for modul 6), som forsker i Human Ressource Management i projektnetværksorganisationer (Dokumentationsrapport, s. 7-8). Akkrediteringspanelet vurderer, at der er sammenhæng mellem forskningsområder bag uddannelsen og uddannelsens fagelementer. Forskningens samvirke med praksis Forskerne bedriver ifølge universitetet praksisnær forskning (Dokumentationsrapport, s. 9). Dette sker ved at anvende cases og empiri fra den offentlige sektor og private virksomheder i forskningen. Et forskningsprojekt skulle for eksempel afdække laget af gruppeledere, teamledere, mellemledere, afsnitsledere m.v. i den kommunale sektor, som har ledelsesfunktioner som en del af deres ansættelse (Dokumentationsrapport, s. 10). Akkrediteringspanelet vurderer, at forskningen samvirker med praksis. 14

19 Uddannelsens tilrettelæggere Uddannelsen indgår i Studienævnet for Masteruddannelser. Studienævnet har ansvar for masteruddannelserne ved Det Samfundsvidenskabelige Fakultet og samler op på erfaringer på tværs af masteruddannelserne. Masteruddannelsen i projektledelse er repræsenteret ved studieleder Pernille Eskerod (Dokumentationsrapport, s. 11). Studieledelsen og de fagansvarlige VIP er har ansvaret for, at der sker en koordinering mellem de enkelte fag, og at fagene er forankrede i det bagvedliggende forskningsmiljø. Der afholdes med jævne mellemrum workshops for VIP erne, hvor erfaringer, udfordringer og faglig koordinering drøftes. Der afholdes desuden møder med Wirtschaftsuniversität Wien (WU) to gange om året for at sikre den bedst mulige gennemførelse af modul 3 på WU i Wien (Dokumentationsrapport, s. 10). Akkrediteringspanelet vurderer, at uddannelsen i udstrakt grad tilrettelægges af VIP er, der forsker inden for et forskningsområde, der er relevant for uddannelsen VIP/DVIP-ratio VIP/DVIP-ratioen for masteruddannelsen ses af nedenstående skema: (Dokumentationsrapport, s. 13) VIP/DVIP-ratioen 1,29. Det vil sige, at VIP erne har undervist 1,29 årsværk pr. DVIP-årsværk. På det samfundsvidenskabelige hovedområde er VIP/DVIP-ratioen 1,5. Uddannelsens VIP/DVIP-ratio er dermed væsentlig lavere end landsgennemsnittet. Universitetet forklarer, at den lave VIP/DVIP-ratio skyldes, at flere undervisere kommer fra udenlandske uddannelsesinstitutioner, herunder Handelshøjskolen BI i Oslo og WU i Wien (Dokumentationsrapport, s. 11). Akkrediteringspanelet anerkender, at flere af uddannelsens DVIP er aktive forskere, som er ansat på udenlandske uddannelsesinstitutioner. Akkrediteringspanelet vurderer, at de studerende på masteruddannelsen i udstrakt grad undervises af VIP er. Antal studerende pr. VIP Nedenfor vises STUD/VIP-ratioen i antal og i årsværk (Dokumentationsrapport, s. 13). STUD/VIP-ratioen i antal er 5,56. Det vil sige, at der er 5,56 studerende pr. VIP. STUD/VIP-ratioen i årsværk er 25,26, hvilket vil sige, at de studerende optjener 25,26 årsværk pr. VIPårsværk. 15

20 De studerende gav på besøget udtryk for, at de har gode muligheder for at komme i kontakt med underviserne, både i og uden for undervisningen. Akkrediteringspanelet vurderer, at de studerende på masteruddannelsen har mulighed for en tæt kontakt til VIP er. Uddannelsens nære tilknytning til et aktivt forskermiljø Masteruddannelsen udbydes på Syddansk Universitets campus i Slagelse. Undervisningen varetages primært af undervisere fra campus Slagelse. I enkelte tilfælde varetages undervisningen af forskere fra Odense. Uden for undervisningen kan de studerende kommunikere med underviserne og hinanden gennem e- læringsplatformen Black-Board. De studerende på besøget fortalte, at de bruger Black-Board aktivt. Akkrediteringspanelet vurderer, at uddannelsen udbydes i nær tilknytning til et aktivt forskningsmiljø. Forskningsmiljøets kvalitet Tabellen nedenfor viser forskningsmiljøets forskningsproduktion de seneste tre år: (Dokumentationsrapport, s. 14). Akkrediteringspanelet har ud over ovenstående opgørelser af forskningsmiljøets publikationsniveau forholdt sig til forskernes publikationer og andre aktiviteter, som fremgår af universitetets hjemmeside og bilag 5 og 6. Akkrediteringspanelet vurderer, at forskningsmiljøet bag uddannelsen er aktivt og bedriver forskning af høj kvalitet. Akkrediteringspanelet bemærker desuden positivt, at DVIP fra Handelshøjskolen BI i Oslo og Wirtschaftsuniversität i Wien, som ikke er medregnet i ovenstående opgørelse, også publicerer forskning af høj kvalitet inden for projektledelse. Samlet vurdering Akkrediteringspanelet vurderer, at kriterium 2 samlet set er tilfredsstillende opfyldt. Dokumentation Dokumentationsrapport, s Bilag - Bilag 5: CV Anders Bordum 16

21 - Bilag 6: CV Sten Scheuer

22 Kriterium 3: Uddannelsens faglige profil og niveau Kriterium 3 er opfyldt: tilfredsstillende delvist tilfredsstillende ikke tilfredsstillende Akkrediteringspanelets begrundelse Titel Uddannelsens danske titel er master i projektledelse, og den engelske titel er Master of Project Management. De studerende opnår viden, færdigheder og kompetencer inden for projektledelse, programledelse og porteføljeledelse. De studerende får desuden viden, færdigheder og kompetencer inden for forandringsledelse og kvalitativ metode. Akkrediteringspanelet vurderer, at masteruddannelsens kompetenceprofil svarer til uddannelsens titel og navn. Niveau Nedenfor vises et uddrag af det skema, som universitetet har udarbejdet til at illustrere sammenhængen mellem niveaukravene i den danske kvalifikationsramme og masteruddannelsen i projektledelse. Færdigheder Kvalifikationsrammen Skal kunne anvende fagområdets videnskabelige metoder og redskaber samt mestre generelle færdigheder, der knytter sig til beskæftigelse inden for det valgte område. Skal kunne vurdere teoretiske og praktiske problemstillinger samt på et videnskabeligt grundlag opstille nye analyse- og løsningsmodeller. Skal kunne formidle og diskutere faglige problemstillinger og løsningsmodeller til både fagfæller og ikke-specialister. (Dokumentationsrapport, s. 17). Uddannelsens kompetenceprofil En master i projektledelse kan anvende videnskabelige metoder og redskaber til indsamling og analyse af kvalitative data til beskrivelse og analyse af problemstillinger relateret til projektledelse, programledelse og projektporteføljeledelse, samt mestre varetagelse og udvikling af projektledelse, programledelse og projektporteføljeledelse. Masteren kan, på basis af analyser, gennemført ved anvendelse af ovennævnte metoder, vurdere teoretiske og praktiske problemstillinger samt opstille nye analyse og løsningsmodeller inden for projektledelse, programledelse og projektporteføljeledelse. Masteren kan formidle faglige problemstillinger og diskutere fagrelevante problemstillinger med kolleger, virksomhedens/organisationens ledelse og det omgivende samfund. Akkrediteringspanelet bemærker positivt, at universitetet har formuleret en kompetenceprofil, som tager udgangspunkt i kvalifikationsrammens terminologi, og som samtidig tydeliggør uddannelsens faglige profil. Akkrediteringspanelet vurderer, at masteruddannelsens kompetenceprofil lever op til den relevante typebeskrivelse i kvalifikationsrammen. 18

23 Samlet vurdering Akkrediteringspanelet vurderer, at kriterium 3 samlet set er tilfredsstillende opfyldt. Dokumentation Dokumentationsrapport, s

24 Kriterium 4: Uddannelsens struktur og tilrettelæggelse Kriterium 4 er opfyldt: tilfredsstillende delvist tilfredsstillende ikke tilfredsstillende Akkrediteringspanelets begrundelse Sammenhæng mellem adgangsgrundlag og fagligt niveau For at komme ind på masteruddannelsen skal ansøgeren have gennemført en relevant akademisk bacheloruddannelse, en relevant professionsbacheloruddannelse, en anden relevant, mellemlang videregående uddannelse, en diplomuddannelse eller en lang videregående uddannelse (Studieordning, s. 7). Universitetet har ikke angivet en udtømmende liste over adgangsgivende uddannelser, men giver nogle eksempler på relevante adgangsgivende uddannelser i studieordningen: - Samfundsvidenskabelig bacheloruddannelse, fx HA, HA-kombinationsuddannelser, SPRØK og negot. - Samfundsvidenskabelig diplomuddannelse, fx HD - Samfundsvidenskabelig kandidatuddannelse, fx cand.oecon., cand.jur. eller cand.polit. - Ingeniøruddannelse, fx diplomingeniør eller civilingeniør Ansøgerne skal have et grundlæggende kendskab til projektledelsesteori svarende til 5 ECTS-point. Derudover kræves mindst 2 års relevant erhvervserfaring, hvilket typisk vil indebære erfaring som projektleder (Studieordning, s. 8). Universitetet redegør for, at modul 1: Videregående projektledelse sætter rammen for uddannelsesforløbet. Modulet tager udgangspunkt i, at de studerende har et grundlæggende kendskab til projektledelse, og de studerende skal i begyndelsen af modulet reflektere over deres opfattelse af projektledelse. Et omdrejningspunkt for modulet er introduktionen af det organisatoriske perspektiv på projektledelse i modsætning til opgaveperspektivet, som oftest er genstandsfelt i projektledelseskurser (Dokumentationsrapport, s. 21). Praksisnærheden er ifølge universitetet også central. I undervisningen bidrager de studerende således med egne erfaringer og udfordringer, hvilket har til formål at skabe en kobling mellem teori og praksis (Dokumentationsrapport, s. 20). Akkrediteringspanelet vurderer, at der er sammenhæng mellem adgangskravene og uddannelsens faglige niveau. Faglig progression fra første til sidste semester Uddannelsen består af syv obligatoriske moduler, to valgfrie moduler og masterprojektet. De obligatoriske moduler er nummererede og angiver den rækkefølge, som universitetet anbefaler, at de tages i. Modul 1 giver det faglige grundlag for de efterfølgende moduler. Det gælder særligt for modul 4: Ledelse af projektteamet og interessenthåndtering, modul 5: Forandrings- og programledelse og modul 6: Ledelse af den projektorienterede organisation. For at følge modul 6 skal modul 1 være bestået. I modul 2-4 beskæftiger de studerende sig med det enkelte projekt, mens de i modul 5 og 6 flytter fokus fra det enkelte projekt til en større del af organisationen. 20

25 Derudover skal den studerende have bestået mindst fire obligatoriske moduler for at kunne følge modul 7: Kvalitativ undersøgelsesmetode. Akkrediteringspanelet vurderer, at der er faglig progression fra første til sidste semester. Sammenhæng mellem fagelementernes læringsmål og uddannelsens kompetenceprofil På besøget udleverede universitetet et matrix over, hvordan de enkelte moduler understøtter uddannelsens kompetenceprofil. Akkrediteringspanelet har anvendt dette skema som udgangspunkt for en nærmere analyse af sammenhængen mellem fagelementernes læringsmål og uddannelsens kompetenceprofil. Nedenfor er sammenhængen illustreret for viden: Mål i kompetenceprofil Modul Eksempler på læringsmål En master i projektledelse har viden om projektledelse, som er baseret på den højeste internationale forskning. Centrale fagområder er: Projektledelse, programledelse og projektporteføljeledelse. Modul 1: Videregående projektledelse Til støtte for de centrale fagområder, har dimittenden desuden viden om ledelse af den projektorienterede organisation, forandringsledelse og videnskabelig metode. Masteren kan forstå og på et videnskabeligt grundlag reflektere over denne viden samt identificere relevante videnskabelige problemstillinger inden for fagområdet. Modul 5: Forandringsledelse og programledelse Masterprojekt (Bilag 1, fagbeskrivelser for modul 1, 5 og masterprojektet) Redegøre for ligheder-forskelle og styrkesvagheder mellem forskellige måder at lede, planlægge, organisere og følge op på et projekt, herunder også forklare tankegangen bag forskellige projektmodeller, projektledelsesmodeller og -standarder Baseret på modulets vidensgrundlag kunne redegøre, argumentere, diskutere og reflektere over de metodiske og teoretiske overvejelser, der knytter sig til udvalgte problemstillinger indenfor fagets temaer; forandrings- og programledelse. Færdighed i at få overblik over et emne inden for feltet ved at have identificeret og begrundet valgt og anvendt relevante videnskabelige teorier og modeller på et højt videnskabeligt niveau til yderligere strukturering af problemets enkelte elementer samt til identifikation af yderligere behov for information i forhold til at kunne besvare problemformuleringen. Akkrediteringspanelet vurderer, at der er sammenhæng mellem fagelementernes læringsmål og uddannelsens kompetenceprofil. Prøveformer Der anvendes forskellige prøveformer på uddannelse, bl.a. essay, skriftlig rapport, ordinær mundtlig eksamen og mundtlig eksamen på baggrund af synopsis. Universitetet giver flere eksempler på, hvordan de tester, at de studerende har opnået uddannelsens centrale kompetencer. For eksempel anvendes mundtlige eksamener for at teste, at de studerende kan formidle et grundigt kendskab til faglitteraturen (Dokumentationsrapport, s. 22). Akkrediteringspanelet vurderer, at uddannelsens prøveformer udprøver centrale elementer i dens kompetenceprofil. 21

26 Kvalificeret og pædagogisk afvikling af undervisningen Universitetets centrale uddannelsesudvalg (CUU) og Samfundsvidenskabs Universitetspædagogiske Enhed (SUE) udbyder forskellige kurser om universitetspædagogik. Såvel VIP som DVIP tilbydes og opfordres til at deltage i kortere eller længerevarende kursusforløb (Dokumentationsrapport, s ). I 2009 vedtog Det Samfundsvidenskabelige Fakultet en pædagogisk kompetenceudviklingsplan. Et af fokusområderne er pædagogisk udvikling af underviserne på masteruddannelserne, herunder de formidlingsmæssige udfordringer, som kan opstå i undervisningen af erfarne praktikere. Der vil blive udarbejdet et aktivitetskatalog og afholdt en årlig pædagogisk dag med fokus på masteruddannelserne (Dokumentationsrapport, s. 26). Derudover udbyder universitetet det obligatoriske adjunktpædagogikum, og undervisningskvalifikationer indgår ved ansættelser (Dokumentationsrapport, s. 25). Underviserne fortalte på besøget, at de oplevede gode muligheder for deltagelse i forskellige kurser. De kom dog ikke med konkrete eksempler på kurser, de havde deltaget i. De tilstedeværende undervisere lagde i stedet vægt på det udsyn og de refleksioner, som modul 3: Vinteruniversitet giver dem, da der undervises på en anden måde i Østrig. Der er ikke blevet gennemført systematisk evaluering af undervisningen (jf. kriterium 5). Både ledelse, undervisere og studerende gav udtryk for, at de fleste af underviserne løbende sørger for at få mundtlige tilbagemeldinger fra de studerende og på den baggrund foretager justeringer. Akkrediteringspanelet noterer, at der ikke aktuelt er nogen substantielle problemer på uddannelsen Samlet er det akkrediteringspanelets vurdering, at universitetet i tilstrækkelig grad sikrer en pædagogisk og kvalificeret afvikling af undervisningen. Akkrediteringspanelet lægger vægt på, at der er en god uformel dialog mellem under visere og studerende, og at der er eksempler på, at der følges op på problemer. Fysiske forhold Den seneste studie- og undervisningsmiljøundersøgelse blev gennemført i Alle studerende modtog en mail med et link til et elektronisk spørgeskema, og derudover er der blevet gennemført en lokaleundersøgelse og fokusgruppeundersøgelse (Dokumentationsrapport, s. 27). Undervisningen på uddannelsen finder sted i faste lokaler på torsdage, fredage og lørdage. Biblioteket tilbyder desuden, at der kan laves aftale om vejledning i litteratursøgning uden for åbningstiden, hvis flere studerende deltager (Dokumentationsrapport, s. 27). De studerende på besøget gav udtryk for tilfredshed med de fysiske rammer på campus Slagelse. Akkrediteringspanelet vurderer, at institutionen sikrer, at der er tilstrækkelige fysiske rammer på uddannelsen. Studieophold i udlandet Det obligatoriske modul Vinteruniversitet foregår på Wirtschaftsuniversität i Wien, og undervisningen varetages af WU s fastansatte VIP er (Dokumentationsrapport, s. 28). Derudover har uddannelsen to valgfrie moduler, hvor der er mulighed for meritoverførsel fra andre danske eller udenlandske universiteter. Akkrediteringspanelet vurderer, at uddannelsens struktur giver de studerende mulighed for tage på studieophold i udlandet. 22

27 Samlet vurdering Akkrediteringspanelet vurderer, at kriterium 4 samlet set er tilfredsstillende opfyldt. Dokumentation Dokumentationsrapport, s Bilag - Studieordning 23

28 Kriterium 5: Løbende intern kvalitetssikring af uddannelsen Kriterium 5 er opfyldt: tilfredsstillende delvist tilfredsstillende ikke tilfredsstillende Akkrediteringspanelets begrundelse Akkrediteringspanelet vurderer samlet set, at Syddansk Universitets beskrevne kvalitetssikringssystem lever op til de europæiske standarder for universiteternes interne kvalitetssikring, jf. bilag 1. Udmønter uddannelsen institutionens kvalitetssikringssystem? Akkrediteringspanelet vurderer, at uddannelsen udmønter institutionens kvalitetssikringssystem/praksisser i forhold til følgende punkter: ESG 1.1. En kvalitetssikringspolitik med tilhørende procedurer. ESG 1.3. Sikring af de studerendes eksamen vedr. krav, regler og procedurer. ESG 1.4. Procedurer, der sikrer undervisernes kompetencer og kvalifikationer (jf. kriterium 4). ESG 1.5. Systematisk sikring af tilstrækkeligt med ressourcer ud over underviserne, dvs. fysiske rammer, instrumenter og tutorer/undervisningsassistenter (jf. kriterium 4). ESG 1.7. Regelmæssig offentliggørelse af såvel kvantitative som kvalitative informationer. [Dokumentation: ] Akkrediteringspanelet vurderer, at uddannelsen ikke i tilstrækkelig grad udmønter institutionens kvalitetssikringssystempraksisser i forhold til: ESG 1.2. Formelle mekanismer for udarbejdelse og monitorering af studieordninger. ESG 1.6.: Systemer, der indsamler/modtager, analyserer og anvender relevant information i forhold til at kunne styre uddannelserne herunder procedurer for og praksis med aftager- og dimittenddialog, beskæftigelsesstatistikker, undervisningsevalueringer, UMV, frafaldstal og studieprogression. Det fremgik af besøget, at der ikke systematisk gennemføres evalueringer af undervisningen. Ledelsen forklarede, at der tidligere var en skriftlig evaluering, som blev gennemført elektronisk. På grund af de små hold og overvejelser om anonymitet blev evalueringsformen ændret til en mundtlig evaluering. Ledelsen vurderede, at der var en tæt kontakt til de studerende, og at den dobbelte underviserbemanding giver mulighed for en tillidsfuld dialog med de studerende. Ledelsen gav desuden udtryk for, at de skriftlige evalueringer vil blive genindført, da optaget på uddannelsen er steget. De studerende fortalte, at der ofte, men ikke altid er en mundtlig feedback om det enkelte modul. Derudover er studielederen ofte tilstede i forbindelse med undervisningen, og de studerende bliver uformelt spurgt til, hvad der fungerer godt og skidt. De studerende lagde vægt på, at underviserne og ledelsen er lydhøre og justerer indhold, undervisningsform m.v., hvis der er behov for det. I 2012 blev der igangsat en ny procedure for fælles digital undervisningsevaluering på Det Samfundsvidenskabelige Fakultet. Indførelsen af elektronisk slutevaluering på fakultetets masteruddannelser er på dagsordenen på studienævnsmødet i juni 2013 med henblik på udrulning i efterårssemesteret. Spørgeskemaet vil indeholde, fakultets-, studienævns- og kursusspecifikke spørgsmål, og resultaterne vil blive behandlet af studieledelsen og studienævnet (Høringssvar, s. 3). 24

29 Akkrediteringspanelet vurderer, at det har været op til den enkelte underviser, om der skal gennemføres en evaluering, og om resultaterne er tilgået ledelsen. Panelet vurderer, at evalueringsresultaterne ikke er tilgået studienævnet og heller ikke systematisk er tilgået studieledelsen. Det fremgår ikke af dokumentationsmaterialet om og på hvilket grundlag, der er blevet fulgt op på evalueringerne. Akkrediteringspanelet bemærker positivt, at der fra efterårssemesteret 2013 vil blive gennemført evaluering af alle moduler, og at evalueringsresultaterne vil tilgå studieledelse og studienævn. Akkrediteringspanelet vurderer herudover, at dialogen med uddannelsens dimittender ikke systematisk omhandler uddannelsen og derved ikke kan anvendes i forhold til at kunne styre uddannelsen og monitorere studieordningen, jf. kriterium 1. Uddannelsesberetninger skulle være blevet implementeret på alle SDU s uddannelser i Ledelsen fortalte på besøget, at masteruddannelserne på Det Samfundsvidenskabelige Fakultet samles i den samme uddannelsesberetning. Denne uddannelsesberetning er i foråret 2013 under udarbejdelse. Der vil efterfølgende blive udarbejdet en handleplan på baggrund af uddannelsesberetningen. Evalueringsresultaterne skal indgå som en central del af uddannelsesberetningen i samspil med bl.a. nøgletal for uddannelsen (jf. Bilag 1; Dokumentationsrapport, s. 31). Akkrediteringspanelet noterer dog, at der ikke aktuelt forefindes evalueringsresultater for masteruddannelsen i projektledelse. Akkrediteringspanelet vurderer, at uddannelsen samlet set ikke i tilstrækkelig grad har udmøntet institutionens kvalitetssikringssystem, da der ikke er en tilstrækkelig systematisk praksis, der sikrer, at studieordningen monitoreres på baggrund af indsamling, analyse og anvendelse af relevante informationer, og at der ikke har været et veludviklet system til opfølgning på de studerendes vurdering af undervisningen, som gør det muligt for uddannelsesledelsen af styre og udvikle uddannelsen. Akkrediteringspanelet bemærker positivt, at der vil blive rettet op på disse forhold fra efteråret Tager uddannelsesledelsen løbende og systematisk hånd om identificerede problemer på uddannelsen? Som det fremgår ovenfor gennemføres der i de fleste tilfælde en form for mundtlig evaluering på uddannelsen, ligesom der er uformel dialog mellem studerende og studieledere, om hvordan det går. Fremadrettet vil fakultets nye procedure for fælles digital evaluering blive indført på masteruddannelsen, og resultaterne vil tilgå studieledelse og studienævn. Akkrediteringspanelet vurderer, at oplysninger om undervisningen, pædagogiske kompetencer hos underviserne m.v. ikke systematisk er tilgået ledelsen og studienævnet. Derfor har ledelsen og studienævnet ikke haft mulighed for at følge op på eventuelle problemer på uddannelsen. Det er samtidig akkrediteringspanelets vurdering, at der ikke aktuelt er nogen substantielle problemer på uddannelsen. Det er akkrediteringspanelets vurdering, at uddannelsesledelsen ikke i tilstrækkelig grad har haft mulighed for løbende og systematisk at tage hånd om eventuelle identificerede problemer på uddannelsen, da der ikke systematisk er blevet gennemført evalueringer på uddannelsen. Akkrediteringspanelet bemærker positivt, at der vil blive rettet op på disse forhold fra efteråret Samlet vurdering Akkrediteringspanelet vurderer, at kriterium 5 samlet set er delvist tilfredsstillende opfyldt. Akkrediteringspanelet vurderer, at universitetets kvalitetssikringspolitik ikke fuldt ud udmøntes i forhold til masteruddannelsen, og at uddannelsesledelsen ikke i tilstrækkelig grad har haft mulighed for løbende og systematisk at tage hånd om identificerede problemer på uddannelsen. Der lægges særlig til grund for vurde- 25

30 ringen, at uddannelsesledelsen ikke har fået tilstrækkelig med informationer gennem evalueringer og dimittenddialog, som kan danne grundlag for at styre uddannelsen. Dokumentation Dokumentationsrapport, s Høringssvar 26

31 Bilag 1: Institutionens system for kvalitetssikring Kvalitetsarbejdet ved SDU omfatter en kvalitetspolitik, en kvalitetsorganisation (ansvarsfordeling) og dokumentation for opfyldelse af kvalitetspolitikken. SDU s kvalitetspolitik er tilgængelig på universitetets hjemmeside og består af otte delpolitikker som dækker: optagelse og markedskommunikation studiestart studieledelse og studieadministration universitetspædagogik studiemiljø prøveformer og undervisningsevaluering arbejdsmarked og livslang læring udvikling af ny uddannelse Hver delpolitik indeholder en overordnet målsætning, standarder for målsætningen (specifikke mål og procedurer), guidelines (udspecificerede procedurer samt best practice), indikatorer for målsætningens opfyldelse og ansvarsfordeling. Det fremgår, at delpolitikkerne i foråret 2009 formelt blev overdraget til fakulteter, fællesområdet og biblioteket med henblik på endelig implementering, og det varierer fakulteterne imellem, hvor langt de er i implementeringsprocessen. I efteråret 2009 og i foråret 2010 er der blevet fulgt op på graden af målopfyldelse for to af delpolitikkerne, og det fremgår af universitetets hjemmeside, at der blev udvist stor interesse fra organisationen i forhold til god praksis og videreudvikling af kvalitetspolitikken. Med udgangspunkt i de hidtil gennemførte opfølgninger, international inspiration og et ønske om øget fokus på decentralt ejerskab har direktionen i 2011 godkendt en omlægning af systemet til dokumentation og opfølgning på delpolitikkerne. Graden af målopfyldelse vil således fremadrettet blive dokumenteret i en uddannelsesberetning, der årligt skal gøre status for kvalitetsarbejdet på den enkelte uddannelse samt kvalificere den årlige, kvalitative udviklingsorienterede dialog mellem uddannelsesledelsen og fakultetsledelsen. De første uddannelsesberetninger blev gennemført som pilottest på udvalgte uddannelser i efteråret 2011, og fra 2012 vil uddannelsesberetningen blive implementeret på alle SDU s uddannelser. Skabelonen til uddannelsesberetningen er inddelt i fire afsnit (se også figur 5.1 nedenfor): - En kort status på det foregående års handlingsplan - En uddannelsesstrategisk analyse, eksempelvis en SWOT-analyse af uddannelsen der både kan indeholde interne og eksterne forhold - Uddannelsens status i forhold til kvalitetssikringssystemets 8 delpolitikker hvad angår uddannelsesrelevante aspekter - En handlingsplan for det kommende år. Universitetet skriver på sin hjemmeside, at de enkelte uddannelsesberetninger samles til en beretning på fakultets- og institutionsniveau og fungerer på den måde som informationsflow mellem uddannelses-, fakultets- og institutionsniveau. Forløbet fremgår af figur 5.1 nedenfor. 27

32 Figur 5.1. Indhold, gennemløb og anvendelse af uddannelsesberetning på SDU Kilde: Endvidere arbejdes der på at udvikle en fælles SDU-procedure for evalueringer af hele uddannelser, der skal tage udgangspunkt i de erfaringer, der allerede er gjort ad hoc og med forskellige tilgange. Arbejdet pågår fortsat, hvilket skyldes, at universitetet siden opstarten af arbejdet har rettet fokus mod at omlægge opfølgningsmetoden til uddannelsesberetningerne, samt at evalueringen af hele uddannelser tænkes sammen med det igangværende arbejde (Supplerende dokumentation, 28. oktober 2011). Akkrediteringspanelet vurderer, at SDU har en kvalitetssikringspolitik med beskrevne procedurer og ansvarsfordeling. Ansvarsfordeling Jævnfør universitetets hjemmeside har direktionen det overordnede ansvar for kvalitetssikringssystemet på SDU. Derudover har SDU nedsat et Kvalitetsudviklingsråd (KUR-U), som koordinerer og overvåger arbejdet med uddannelseskvalitet, og en Studieadministrativ koordineringsgruppe, som understøtter og medvirker til implementeringen af de otte delpolitikker på fakultetsniveau og på fællesområdet. Implementerings- og opfølgningsprocessen samt den overordnede ansvarsfordeling er illustreret i følgende model: 28

33 I delpolitikkerne udspecificeres ansvaret for de enkelte målsætninger, og det fremgår blandt andet, at både direktionen, sekretariater, dekaner, institutledere og studienævn/studieledere er omfattet af modellen og har ansvaret for implementering af hver deres dele af politikkerne. Der er opstillet indikatorer af både kvantitativ og kvalitativ karakter, som de ansvarlige skal forholde sig til. Med udgangspunkt i det øgede fokus på decentralt ejerskab beskriver universitetet på sin hjemmeside, at den egentlige realisering af kvalitetsarbejdet skal finde sted så tæt på læringsmiljøer og uddannelsesfunktioner som muligt, dvs. gennem studieledelse og studieadministration samt de enkelte undervisere. Akkrediteringspanelet vurderer, at der er beskrevet en ansvarsfordeling i SDU s kvalitetssikringssystem. Procedurer, der sikrer imødekommelsen af ESG For at illustrere sammenhængen mellem Standards and Guidelines for Quality Assurance in the European Higher Education Area (ESG) og kvalitetssikringssystemet har universitetet vedlagt følgende tabel: Kilde: Supplerende dokumentation, 19. april Akkrediteringspanelet vurderer på baggrund af tabellen, at de enkelte ESG-punkter dækkes af en til flere delpolitikker samt supplerende dokumenter. 29