Studieguide for Kommunikation og formidling J4a og Velfærdsteknologi og reproduktiv sundhed J4b

Transkript

1 Studieguide for Kommunikation og formidling J4a og Velfærdsteknologi og reproduktiv sundhed J4b Kandidatuddannelsen i Jordemodervidenskab det jordemodervidenskabelige spor (med forbehold for ændringer) Opdateret den 30. marts

2 Indhold Kommunikation og formidling... 4 De studerendes forudsætninger... 4 Placering i spor... 4 Modulbeskrivelse... 4 Undervisnings- og læringsaktiviteter... 5 Omfang... 5 Velfærdsteknologi og reproduktiv sundhed... 5 De studerendes forudsætninger... 5 Placering i spor... 5 Modulbeskrivelse... 6 Læringsudbytte for modulet... 6 Undervisnings- og læringsaktiviteter... 7 Omfang... 7 Modulopbygning... 8 Lektionsplan... 8 Uge Uge Uge Uge Uge Uge Uge Uge Uge Uge Uge Uge Uge Uge Uge Prøveform og bedømmelse

3 Evaluering af modulet Modulansvarlig Studiesekretær Studieleder Undervisere

4 Kommunikation og formidling De studerendes forudsætninger Opfylder optagelseskriterierne for kandidatuddannelsen i jordemodervidenskab. Placering i spor Det Jordemodervidenskabelige spor. Modulbeskrivelse Kommunikation og Formidling Indhold Faget omhandler kommunikation og formidling i arbejdet med sundhedsfremme, forebyggelse og behandling indenfor reproduktiv sundhed. Der arbejdes med kommunikation og formidling i et brugerperspektiv såvel som på et inter-, tværfagligt og tværsektorielt niveau samt i relation til interesseorganisationer. I undervisningen inddrages teorier og metoder der kan anvendes til at optimere kommunikation og formidling i et sundhedsfremmende, forebyggende og behandlende perspektiv. Endvidere vil der være fokus på de studerendes mundtlige formidling i akademiske og andre faglige sammenhænge. Kompetencemål: Viden: Ved modulets afslutning skal den studerende: Have viden om og kunne forholde sig kritisk til teorier om kommunikation og formidling på gruppeniveau: Sundhedskampagner, IT-platforme samt skriftlige vejledninger og informationer mm. Have viden om og kunne forholde sig kritisk til teorier og metoder om kommunikation og formidling inter-, tværfagligt og tværsektorielt samt i relation til interesseorganisationer Færdigheder: Ved modulets afslutning skal den studerende kunne: Analysere og evaluere kommunikative processer Identificere områder indenfor reproduktiv sundhed med behov for særlige kommunikative og formidlingsmæssige indsatser Kompetencer: Ved modulets afslutning skal den studerende kunne: Udvikle kommunikations- og formidlingstiltag på både individ- og gruppeniveau samt inter- og tværfagligt (samfundsniveau) Indgå i udvikling af tværsektorielle kommunikations- og formidlingstiltag og tiltag i relation til interesseorganisationer. 4

5 Undervisnings- og læringsaktiviteter På modulet benyttes forskellige undervisnings- og læringsaktiviteter i forhold til at understøtte den studerende i at opnå modulets overordnede læringsudbyttemål. Via forelæsninger og dialogbaseret undervisning, hvor kritisk tænkning og diskussion vil blive anvendt til at udvikle refleksion og argumenter for en given praksis, formidles og relateres centrale dele af modulets temaer, som studerende efterfølgende arbejder videre med og fordyber sig i yderligere ved selvstudie, diskussion i studiegrupper og på holdet. Undervisningen vil være en involverende undervisning med action-learning processer, hvor forelæsningernes indhold perspektiveres og operationaliseres, så de studerende forstår dens relevans i forhold deres erfaringer og faglige tilhørsforhold. Der vil blive anvendt formidlingsøvelser hvor studerende arbejder med deres færdigheder i argumentation og diskussion af teorier, begreber og vidensformer med udgangspunkt i modulets temaer og de studerendes eget arbejde. Omfang Timemæssigt skøn over modul ECTS point 5 Konfrontationstimer Fordybelse opgaver Afsluttende eksamen I alt 36,5 timer 53 timer 16 timer 37 timer 142,5 timer 53 Velfærdsteknologi og reproduktiv sundhed De studerendes forudsætninger Opfylder optagelseskriterierne for kandidatuddannelsen i jordemodervidenskab. Placering i spor Det Jordemodervidenskabelige spor. 5

6 Modulbeskrivelse Indhold Velfærdsteknologi og innovation er centrale parametre i kvalitetsudviklingen af sundhedsvæsenets ydelser generelt og i forhold til kvalitetsudvikling af specifikke kliniske praksisområder. I faget indgår teoretiske perspektiver, begreber og processer, der kan anvendes til at beskrive, kritisk analysere og vurdere brugen af velfærdsteknologi og innovative løsninger indenfor det reproduktive felt. Fokus vil være rettet mod de faktorer, muligheder og problemstillinger, der har betydning for valg og implementering af velfærdsteknologi på såvel et brugerorienteret, et sundhedsfagligt/professionsfagligt som et organisatorisk niveau. Læringsudbytte for modulet Kompetencer Viden: Ved modulets afslutning skal den studerende: Have viden om, forståelse for og kan forholde sig kritisk til begreber og forskellige teoretiske perspektiver i forhold til velfærdsteknologi og innovation Have viden om, forståelse for og kan forholde sig kritisk til innovationsprocesser og metoder Have viden om og kunne identificere aktuelle velfærdsteknologiske muligheder og tiltag, herunder brug af sundheds-ikt, telemedicin, digitalisering, klinisk evidens og evalueringsmetoder Have viden om og på et videnskabeligt grundlag kunne reflektere over velfærdsteknologi set ud fra et brugerperspektiv, herunder kommunikation og vidensformidling, brugerdreven innovation, brugerforudsætninger samt juridiske og etiske forhold Have viden om og på et videnskabeligt grundlag kunne reflektere over velfærdsteknologi set ud fra sundhedspraksis/jordemoderpraksis perspektiv, herunder nye kompetencekrav i forhold til information og formidling og den professionelle relation Have viden om og på et videnskabeligt grundlag kunne reflektere over velfærdsteknologi set ud fra et organisatorisk perspektiv, herunder muligheder og barrierer for implementering af velfærdsteknologi, tværfagligt og tværsektorielt samarbejde. Færdigheder: Ved modulets afslutning skal den studerende kunne: Mestre teorier, metoder og begreber til at analysere og vurdere brugen af velfærdsteknologi og innovative løsninger indenfor svangreomsorgen og i forhold til reproduktiv sundhed Vurdere og diskutere implikationer af velfærdsteknologiske løsninger, set ud fra et brugerorienteret, praksisorienteret og organisatorisk niveau Vurdere og diskutere behov for indførelse af nye velfærdsteknologiske tiltag indenfor svangreomsorgen og i forhold til reproduktiv sundhed Kompetencer: Ved modulets afslutning skal den studerende kunne: Selvstændigt igangsætte og gennemføre mono-, tværfagligt og tværsektorielt samarbejde i forhold til at udvikle, implementere og evaluere velfærdsteknologi indenfor svangreomsorgen og i forhold til reproduktiv sundhed 6

7 Undervisnings- og læringsaktiviteter På modulet benyttes forskellige undervisnings- og læringsaktiviteter i forhold til at understøtte den studerende i at opnå modulets overordnede læringsudbyttemål. Via forelæsninger og dialogbaseret undervisning, hvor kritisk tænkning og diskussion vil blive anvendt til at udvikle refleksion og argumenter for en given praksis, formidles og relateres centrale dele af modulets temaer, som studerende efterfølgende arbejder videre med og fordyber sig i yderligere ved selvstudie, diskussion i studiegrupper og på holdet. Undervisningen vil være en involverende undervisning med action-learning processer, hvor forelæsningernes indhold perspektiveres og operationaliseres, så de studerende forstår dens relevans i forhold deres erfaringer og faglige tilhørsforhold. Der vil blive anvendt formidlingsøvelser hvor studerende arbejder med deres færdigheder i argumentation og diskussion af teorier, begreber og vidensformer med udgangspunkt i modulets temaer og de studerendes eget arbejde. Omfang Timemæssigt skøn over modul ECTS point 5 Konfrontationstimer Fordybelse/opgaver Afsluttende eksamen 35,5 timer 54 timer 15 timer 37 timer I alt 142,5 timer 7

8 Modulopbygning Lektionsplan Uge 16 Tirsdag den Lokale: Jordmoderkonsultationen i Odenss, Rytterkasernen 13, 1. sal, 5000 Odense C Kl Emne: Introduktion til modulerne og områderne sundhedsteknologi samt kommunikation og formidling At de studerende introduceres til og får en forståelse for modulerne. At de studerende introduceres til det sundhedsteknologiske område samt kommunikation og formidling At øge de studerendes opmærksomhed om betydningen af positionering for kommunikationen Kl Emne: Mundtlig præsentationsteknik At give de studerende kendskab til værktøjer i præsentationsteknik At øge bevidsthed om krop, stemme og egen fremtoning v mundtlige præsentation Underviser: Anette Werner Anbefalet: Opdateres Uge 16 Torsdag den Lokale: WP19, Kl Emne: Teoretiske tilgange til sundhedsteknologi Teknologibegreber, historisk og filosofisk At den studerende opnår kendskab til teoretiske tilgange til at forstå og diskutere teknologi i sundhedspraksis. Undervisere: Lotte Huniche Finn Olesen Anbefalet: 8

9 Lotte Huniche & Finn Olesen. (red): Teknologi i sundhedspraksis: Introduktionen og kap. 1, 4, 9 og 14 Kap 3 og 4 Introduktion til STS: Science, Technology, Society. Casper Bruun Jensen, Peter Lauritsen og Finn Olesen (red) (Blackboard). Supplerende: Jeannette Pols: Care at a distance: On the Closeness of Techonology. Uge 17 Mandag den Lokale: WP25, Kl Emne: Sundhedsteknologi i fremtidens sundhedsvæsen At den studerende opnår forståelse for udfordringerne og kompleksiteten i fremtidens sundhedsvæsen således, at de er i stand til at forstå og diskutere de tendenser der gør sig gældende aktuelt indenfor såvel pleje som sundhedsvæsenet generelt med særlig fokus inddragelse af patienter, forventningen om aktive patienter og brug af sundhedsteknologi. Der sættes fokus på udfordringer og muligheder, samt hvordan og om sundhedsteknologi kan øge inddragelse af aktive patienter. Der vil blive taget udgangspunkt i forskellige cases og gennemgået forskellige sundhedsteknologiske løsninger. Kl :00 Emne: Sundhedsteknologi i praksis At den studerende introduceres til konkrete sundhedsteknologier, teknologiernes kategorier, historik, samt diskussion om mulige dilemmaer. Undervisere: Jane Clemensen, Dorthe Boe Danbjørg Anbefalet: Video. (Black Board) Patienternes nye rejse genvej til et bedre sundhedsvæsen Den Intelligente Ble, Kronik I Fyns Stiftstidende. Nov Dorthe Boe Danbjørg og Jane Clemensen. (Black Board). Danskerne og velfærdsteknologien. Holdninger til digitalisering af velfærden. KMD analyse (Black Board) Sundhedsteknologi. Jane Clemensen og Dorthe Boe Danbjørg. I Fag. Grundbog i Sygepleje. Kirsten Frederiksen og Birte Glinsvad (red). Munksgaard Videoer om konkrete sundhedsteknologier på Blackboard. 9

10 Kl Emne: Sundhedsteknologi og videnskabelige og innovative metoder. At den studerende opnår forståelse for hvordan participatorisk design har både politisk og epistemologisk betydning i forhold til udviklingen af sundhedsteknologi Anbefalet: Participatory Design. An introduction. Toni Robertson & Jesper Simonsen. Side 1-9. I Routledge International Handbook of Participatory Design. Jesper Simonsen & Toni Robertson (red) Heritage: having a say. Finn Kensing & Joan Greenbaum. I Routledge International Handbook of Participatory Design. Jesper Simonsen & Toni Robertson (red) A lifeline connecting new parents with the hospital: Using Participatory Design to develop and test an app for parents being discharged early postnatal. Dorthe Boe Danbjørg. Phd Afhandling. Brugerdreven innovation Metodekort. Alexandreinstituttet Undervisere: Jane Clemensen, Dorthe Boe Danbjørg Uge 17 Torsdag den Lokale: WP25, Kl Emne: Sundhedsteknologi og videnskabelige metoder At den studerende opnår forståelse for og kendskab til metoder til dataindsamling Undervisere: Jane Clemensen, Dorthe Boe Danbjørg (Mette Rothmann) Anbefalet: Participatory Design. An introduction. Toni Robertson & Jesper Simonsen. Side 1-9. I Routledge International Handbook of Participatory Design. Jesper Simonsen & Toni Robertson (red) Heritage: having a say. Finn Kensing & Joan Greenbaum. I Routledge International Handbook of Participatory Design. Jesper Simonsen & Toni Robertson (red) Brugerdreven innovation Metodekort. Alexandreinstituttet Den kvalitative værktøjskasse på Blackboard. Kl

11 Emne: Introduktion til eksamen, gruppedannelse og delopgave At de studerende introduceres til eksamensprojektet At de studerende introduceres eksamensprojektets arbejdsform og at gruppedannelses proces initieres At de studerende introduceres til delopgave Undervisere: Anette Werner og Dorthe Boe Danbjørg Uge 18 Mandag den Lokale: Fr. Chr. Krebs, Klinikbygning, OUH Kl Emne: Studievejledning Underviser: Dorte Hvidtjørn Kl Emne: Diskursanalyse Et grundpræmis i diskursanalysen er, at fænomener får mening gennem sproglige handlinger. Sproget former vores forståelser af virkeligheden. Det samme fænomen kan beskrives forskelligt og beskrivelser vil derfor ofte divergere og måske direkte være i konflikt med hinanden. Det sprog, der bruges til at beskrive et givent fænomen som for eksempel fedme ( adipøs, tyk, fed, overvægtig ) kan være bestemmende for, hvordan fedme forstås og opleves i en given historisk og kulturel sammenhæng. Samtidig bliver fænomener sat ind i en meningsgivende sammenhæng i kraft af sproget. Et eksempel kunne være, hvordan årsagen til en diagnose bliver forklaret som baseret på en forkert livsstil, som dårlige gener, som Guds vilje, skæbne eller ren og skær bad luck. At indføre de studerende i diskursanalyse som teori og metode At give de studerende mulighed for at arbejde med diskursanalytiske værktøjer : Anberfalet Marianne Winther Jørgensen & Louise Phillips (1999). Diskursanalyse som teori og metode. Roskilde Universitetsforlag Bolette Frydendal Larsen (2010). På vej til at blive mor og far - køn, klasse, etnicitet og race i jordemoderkonsultationer. Kvinder, Køn og Forskning, nr. 1, Uge 19 Mandag den Lokale: Fr. Chr. Krebs, Klinikbygning, OUH Kl Emne: 11

12 Diskursanalyse fortsat. Visualiseringsteknologier i konkrete praksisser I dag spiller teknologiske hjælpemidler og procedurer en omfattende rolle under graviditeten og i fødslen. I denne del af kurset kaster vi blikket på sundhedsteknologiske interventioner, deres historie og aktuelle status. Relevante humanistiske og kulturteoretiske positioner og forståelsesrammer bliver introduceret med henblik på at argumentere for, at kulturanalysen kan bidrage til en nuanceret forståelse af, hvad sundhedsteknologi betyder både i konkrete graviditetspraksisser såvel som i udviklingen af sundhedsrelaterede kampagner. At indføre de studerende i teoretiske tilgange til visualiseringsteknologier At diskutere formidling af visualiseringsteknologier i praksis Anbefalet Kroløkke C H, Biotourist Performances: Doing Parenting during the Ultrasound;Text and Performance Quarterly, 2011, Volume 31, Issue 1, p Lotte Huniche & Finn Olesen. (red), Teknologi i sundhedspraksis, kap.7 Visualiseringsteknologier Underviser: Charlotte Kroløkke Kl Emne: Mundlig uformel evaluering Underviser: Anette Werner Uge 19 Torsdag den Lokale: WP25, Kl Emne: Præsentation af HIIP-studiet (Health, Innovation, ICT and Pregnancy) udviklingen af en ehealth løsning til gravide kvinder med information om undersøgelserne for Downs syndrom. Kendskab til ehealth begrebet. Kendskab til MAST-modellen, model for evaluering af telemedicin. Kendskab til model for udvikling af ehealth interventioner. Kendskab til begrebet informed choice i forbindelse med prænatal screening for Downs syndrom. Kendskab til forskningsprojekt om udviklingen og effekten af en ehealth løsning med information om undersøgelserne for Downs syndrom. Underviser: Mette Maria Skjøth Anbefalet: 12

13 Julia EWC van Gemert- Pijnen et al, A Holistic Framework to Improve the Uptake and Impact of ehealth Technologies; J Med Internet Res Oct-Dec; 13(4): e111. Published online 2011 Dec 13. doi: /jmir.1672 PMCID: PMC Kristian Kidholm et al, A MODEL FOR ASSESSMENT OF TELEMEDICINE APPLICATIONS: MAST, International Journal of Technology Assessment in Health Care/ Volume 28 / Issue 01 / January 2012, pp 44-51, Copyright Cambridge University Press 2012, DOI: (About DOI), Published online: 23 January 2012 Uge 20 Torsdag den Lokale: WP25, Kl Emne: Skriv gode tekster I Mål Ud fra et kendskab til centrale grammatiske og betydningsmæssige mekanismer i det danske sprog skal den studerende kunne udarbejde en række typer af dansksprogede tekster, både til traditionelle printmedier (fx pamflet) og til moderne digitale meder (fx og web), som kan indgå i en jordemoders kommunikation. Undervisningens indhold og opbygning De to lektioner former sig som et generelt kursus i tekstforfatning, som er brugbart i forbindelse med alle typer af tekst; fokus er på de sproglige virkemidler, som vi konstruerer en tekst ud fra. Det drejer sig om områder som dynamik, personlig involvering, sammenhæng, overbevisningskraft og tilgængelighed. Derudover vil forskellige mere teksttypespecifikke kendetegn sættes i spil, så den studerende bliver klar over forskellen på at skrive til print (fx pjece) og til net (fx webside), samt kravene til formidling af faglige sammenhænge til menigmand. Slutteligt gennemgås faktorer ved kommunikationssituationen, som er vigtige at medtænke. I lektion1 beskæftiger vi os med en række sproglige mekanismer på ord- og sætningsniveau. Nærmere bestemt ser vi på, hvor dynamisk, personligt og håndgribeligt vores skriftsprog er, og hvordan dette sprog hænger sammen og er disponeret på både sætnings- og tekstniveau. Anbefalet Andersen, Thomas Hestbæk (2007a): Sæt ord på. Odense: Syddansk Universitetsforlag: Kap. 3-6 Uddrag af Skyum-Nielsen: Godt dansk (sidstnævnte lægges på Blackboard). Underviser Niels Christian Hansen Uge 21 Mandag den Lokale: Fr. Chr. Krebs, Klinikbygning, OUH Kl

14 Emne: At flytte fokus med kommunikation Mål At introducere de studerende til hvordan man med kommunikation kan flytte fokus At introducere de studerende til begreber som hypnose, Comfort talk placebo og nocebo At de studerende opnår viden om effekten af forventninger til behandling : Anbefalet: Comfort talk: (Orienter jer på hjemmesiden) Chooi CS et al, Pain vs comfort scores after Caesarean section: a randomized trial. Br J Anaesth, 2013 May;110(5): doi: /bja/aes517. Epub 2013 Feb 5. Cyna AM & Lang EV: How words can hurt, chap 3, p30-37 in Handbook of Communication in anaesthesia and critical care, red Cyna et al (Blackboard) Vase L, Placebo - hvad er det, og hvordan virker det: Hauser W et al, Nocebo phenomena in medicine: their relevance in everyday clinical practice. Dtsch Arztebl Int Jun;109(26): doi: /arztebl Epub 2012 Jun 29. Supplerende: Rasmussen LI, Vi så begge piller - de så helt ens ud: Underviser: Anette Werner Kl Emne: Tværprofessionel og tværsektoriel kommunikation At de studerende fra et praksisnært perspektiv opnår viden om: Patientperspektivet patientens behov komplekse patientforløb - Det fagprofessionelle perspektiv transition fra basismedarbejder til akademisk medarbejder med ansvar for koordinering, kommunikation opad i systemet, på tværs i systemet, og til patienten, magtperspektivet, legitimitet Det organisatoriske perspektiv høj kvalitet og effektivitet i patientbehandlingen effektiv ressourceudnyttelse medarbejdere, der kan samarbejde Relationel koordinering : Anbefalet 14

15 Nordentoft & Ravn Olesen 2014: Kommunikation I kontekst, kapitel 2 Underviser: Anette Frederiksen Uge 21 Torsdag den Lokale: WP25, Kl Emne: Skriv gode tekster II Mål Ud fra et kendskab til centrale grammatiske og betydningsmæssige mekanismer i det danske sprog skal den studerende kunne udarbejde en række typer af dansksprogede tekster, både til traditionelle printmedier (fx pamflet) og til moderne digitale meder (fx og web), som kan indgå i en jordemoders kommunikation. Undervisningens indhold og opbygning De to lektioner former sig som et generelt kursus i tekstforfatning, som er brugbart i forbindelse med alle typer af tekst; fokus er på de sproglige virkemidler, som vi konstruerer en tekst ud fra. Det drejer sig om områder som dynamik, personlig involvering, sammenhæng, overbevisningskraft og tilgængelighed. Derudover vil forskellige mere teksttypespecifikke kendetegn sættes i spil, så den studerende bliver klar over forskellen på at skrive til print (fx pjece) og til net (fx webside), samt kravene til formidling af faglige sammenhænge til menigmand. Slutteligt gennemgås faktorer ved kommunikationssituationen, som er vigtige at medtænke. I lektion 2 arbejder vi med mere overordnede betydningsmekanismer, såsom sproglig intention og måder at tilrettelægge vores tekster på, så de overbeviser. Ligeledes ser vi på, hvilke faktorer kommunikationssituationen består af, og hvordan vi tilrettelægger vores kommunikation og tekst i forhold til disse faktorer. I denne lektion berører vi også to særlige sproglige områder, nemlig e-sprog og fagsprog. Andersen, Thomas Hestbæk (2007a): Sæt ord på. Odense: Syddansk Universitetsforlag: Kap. 2, 7-9, 12 og 13 Underviser Niels Christian Hansen Uge 22 Mandag den Lokale: Fr. Chr. Krebs, Klinikbygning, OUH Kl Emne: Teknologibegreber i sundhedsfaglig praksis At de studerende introduceres til forskellige teknologibegreber og diskuterer deres anvendelighed i forståelsen af jordemoderfaglige praksis og forskning. 15

16 Underviser: Jette Clausen Anbefalet: Lotte Huniche & Finn Olesen. (red), Teknologi i sundhedspraksis, kap. 1 Teknologiforståelse og sundhedspraksis og kap.2, Pleje og behandlingsteknologier Jette Aaroe Clausen: RCTs and everyday practices a troubled relationship Kl Emne: Spørgsmål til eksamensopgave Underviser: Anette Werner Uge 22 Torsdag den Emne: Holdet arbejder hjemme med at producere den skriftlige eksamensopgave Uge 23 Lokalitet: Erhvervsakademiet Lillebaelt, Munkebjergvej 130, 5230 Odense M Emne: Idegenerering Møde med studerende fra Multimediedesign og Digital konceptudvikling, Erhversakademiet Lillebaelt, mhp på at idegenerere ud fra de afdækkede behov. Holdet arbejder yderligere hjemme med at producere den skriftlige eksamensopgave Uge 24 Emne: Holdet arbejder hjemme med at producere den skriftlige eksamensopgave Uge 26 mandag den 27. juni 2016 Lokale Emne: Vidensdeling og sommerferieafslutning Mundtlig præsentation af eksamensopgave for holdet fælles frokost og afslutning af semesteret At præsentere eksamensopgaverne mundtligt for hinanden Studievejledning 16

17 Spise en god og hyggelig frokost sammen - Ønske hinanden en god og tiltrængt sommerferie Underviser: Anette Werner Prøveform og bedømmelse Evt. eksamensbetingelser: Ingen Fagets prøveform: En samlet skriftlig prøve for fagene Velfærdsteknologi og Reproduktiv Sundhed samt Kommunikation og Formidling. Den skriftlige prøve udarbejdes individuelt eller i grupper på 2-4 personer. Der inddrages aspekter fra sundhedsvidenskabelige tilgange og det samfundsvidenskabelige spor, hvor dette skønnes relevant. Eksamensdato: Se eksamensplan på e-learn. Prøvens omfang: For 1-2 studerende: Maksimalt 12 normalsider (hertil kommer forside, referencer og bilag). For 3-4 studerende: Maksimalt 16 normalsider (hertil kommer forside, referencer og bilag). I gruppeopgaver skal den enkelte studerende være ansvarlig for minimum 15 % af opgaven, og dette skal tydeligt fremgå af opgaven. Vurderingskriterier: Censurform: Intern prøve Karakterform: Bestået/ikke Bestået For at opnå karakteren bestået skal den studerende demonstrere opfyldelse af de væsentlige læringsudbyttemål for de to fag. Omprøve: Revision af den skriftlige opgave Eksamenssprog: Dansk Hjælpemidler: Alle hjælpemidler tilladt Evt. regler om delprøver: Ingen Evt. regler om delprøver, der skal bestås i samme termin: Ingen Evaluering af modulet Evalueringen foregår elektronisk og der vil ved modulets afslutning blive sendt en ud (til studentermailen), hvor I vil blive bedt om at evaluere modul. 17

18 Modulansvarlig Anette Werner, adjunkt ved kandidatuddannelsen i Jordemodervidenskab, Klinisk Institut, Syddansk Universitet, Winsløwparken 19, DK-5000 Odense. Mobil awerner@health.sdu.dk Studiesekretær Inge Poetzsch, Syddansk Universitet, Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet, Uddannelse og Kvalitet, Winsløwparken 19, 3. sal, 5000 Odense C, Tlf: SEJ-kandidat@health.sdu.dk Studieleder Dorte Hvidtjørn, studieleder for kandidatuddannelsen i jordemodervidenskab, Klinisk Institut, Syddansk Universitet, Winsløwparken 19, DK-5000 Odense. Mobil dhvidtjoern@health.sdu.dk Undervisere Adjunkt Anette Werner, Kandidatuddannelsen i Jordemodervidenskab, Klinisk Institut, Syddansk Universitet, awerner@health.sdu.dk Adjunkt Dorthe Boe Danbjørn, Center for Innovativ Medicinsk Teknologi Syddansk Universitet/Odense Universitetshospital, Dorthe.boe.danbjoerg@rsyd.dk Professor Charlotte Kroløkke, Syddansk Universitet, charlottekro@litcul.sdu.dk Lektor Lotte Huniche, Institut for Sundhedstjenesteforskning, Syddansk Universitet, LHuniche@health.sdu.dk Lektor Finn Olesen, Institut for Informations og medievidenskab, Aarhus Universitet, finno@dac.au.dk Lektor Jane Clemensen, Center for Innovativ Medicinsk Teknologi Syddansk Universitet/Odense Universitetshospital, Adjunkt Mette Marie Skjøth, Center for Innovativ Medicinsk Teknologi, Afdelingen for Driftsoptimering og IT, Erhvervsakademiet Lillebælt, Mette.Maria.Skjoeth@rsyd.dk Adjunkt Niels Christian Hansen, Institut for Sprog og Kommunikation, Syddansk Universitet, thandersen@sdu.dk Chefjordemoder Anette Lund Frederiksen, Odense Universitetshospital, anette.frederiksen@rsyd.dk Lektor Jette Aaroe Clausen, Jordemoderuddannelsen Metropol, jecl@phmetropol.dk Grundbøger 18

19 Marianne Winther Jørgensen & Louise Phillips (1999). Diskursanalyse som teori og metode. Roskilde Universitetsforlag Andersen, Thomas Hestbæk (2007a): Sæt ord på. Odense: Syddansk Universitetsforlag Lotte Huniche & Finn Olesen. (red), Teknologi i sundhedspraksis 19