Bæredygtig udnyttelse af de levende ressourcer

Transkript

1 Bæredygtig udnyttelse af de levende ressourcer Beretning fra dialogmødet Fredag den 23. januar 2004 i Taqqissuut, Paamiut. Introduktion Kampagneleder Tine Pars bød velkommen og gennemgik dagens program og formålet med dialogmødet. Formålet med dialogmødet var: 1. At indlede en landsomfattende dialog, hvor hele befolkningen debatterer og finder løsninger. 2. At skabe dialog, udarbejde et idekatalog og give jer medejerskab til kampagnen. Cafeskilte på bordene med dialogmødets opfordringer blev præsenteret: Sted for en væsentlig samtale Den vigtigste evne er at lytte Undgå at diskutere Tag en runde Tag notater Tine Pars holdt dernæst et oplæg om forskellen på god dialog og dårlig diskussion: Hvad er dialog En gensidig udforskningsproces At forstå og blive forstået At lære nyt om sig selv, den anden og den fælles verden 1

2 God dialog Samarbejdsvilje - forståelse Målet er at finde fælles grund Lytter for at forstå, finde mening og fælles grund Åben for at lære nyt Udforsker konfliktfyldte situationer fra mange synsvinkler Beriger hinanden ved at se forskelligt på samme situation Adskiller person og sag Åben for bedre løsninger end de oprindelige forslag Dårlig diskussion Man er i opposition begge parter søger at finde fejl hos hinanden Målet er at vinde Lytter for at finde fejl og mangler, for at kunne angribe argumenter Jeg har ret Fremfører sine egne iagttagelser som var de sandheder Søger efter ting, der adskiller Sammenblander person og sag Forsvarer egne løsninger og udelukker alternativer 2

3 Efterfølgende et oplæg om den komplekse problemstilling, som vi står overfor som samfund med hensyn til problemet omkring en bæredygtig udnyttelse af de levende ressourcer. Svage sider Den offentlige diskussion foregår kun mellem fangerne/fiskerne og biologerne/forvaltningen. Vi har svært ved at bryde du af vores vante roller: Fanger/fisker Forvalter/NGO/biolog Dansker-grønlænder Moderne livsstil-traditionel livsstil Folk siger ikke deres mening offentligt af frygt for repressalier. Stærke sider Stor interesse for bæredygtig udnyttelse alle ønsker at tage hul på konflikterne og finde løsninger. Stor viden omkring de levende ressourcer. Dialog bliver kodeordet, nye metoder vil blive benyttet, så diskussionen bliver bredt du. Pressen har stor interesse for kampagnen. Vi mangler viden om de forandringer vi står overfor. Trusler Hvis der ikke følges op med en handlingsplan der sikrer en bæredygtig udnyttelse, bliver kampagnen, Tulugaq, et flop. Hvis der ikke er overensstemmelse mellem det politikerne siger og det de gør. Mange fangere og fiskere vil blive ramt økonomisk hvis vi ikke formår at finde løsninger. Andre lande har stort fokus på Grønlands anvendelse af de levende ressourcer. Vort image som et folk, der lever i harmoni med den rene natur, kan få et alvorlig knæk. Muligheder Bæredygtig udnyttelse af de levende ressourcer, til gavn for vores efterkommere. Fortsat international anerkendelse af vores ret til at udnytte de levende ressourcer. Bedre presseomtale af Grønland i udlandet, hvilket er alfa og omega for vores eksport af rejer, hellefisk, krabber og sælskind og turismeerhvervet. Grønland som foregangsland indenfor bæredygtig udvikling. 3

4 1. Dialogrunde: Problemer omkring udnyttelsen af de levende ressourcer. Grupperne fik som første opgave at definere problemerne om udnyttelsen af de levende ressourcer i Sisimiut kommune, og de skulle beslutte hvilke af de nævnte problemer der var centrale og hvilke der var perifere. Opgaven lød: Med udgangspunkt i den officielle definition af bæredygtig udnyttelse a) hvor ser du så problemerne omkring udnyttelsen af de levende ressourcer i din kommune. b) Hvad kan være medvirkende årsager til at problemerne er opstået? Følgende blev nævnt som centrale problemer: 1. Hvor stor er bestandene af fangstdyrene? Ingen viden om fangstdyrsbestanden. Mangel på konkrete undersøgelsesresultater. 2. Kultur økonomi. Der bør foretages undersøgelser over vilkårene. 3. Mangel på afsætningsmuligheder. Der er mangel på et organiseret indhandlingssted for grønlandske produkter (slagteri) der findes ingen specialbutik der sælger grønlandske produkter. 4. Mangel på kontrollører. Der kommer ikke jagtbetjente i jagtsæsonen for regulerede fangstdyr. 5. Der er for mange rensdyr. De mangler føde. Mangel på afsætningsmuligheder. Mangelfuld udnyttelse. Der bør ske en tilvejebringelse for eksport af rensdyrkød. 6. Sunkne garn. Det er nødvendigt at rense havet for sunkne garn. Disse er til gene for snellefiskerne. Garnene vedbliver med at fange fisk der så siden forrådner. 7. Sæler. Der bør ske en større udnyttelse af sælkød og sælspæk. Mangel på afsætningsmuligheder. 8. Krabber. Fangsten på disse er alt for uorganiseret. Der bør oprettes en kasse. 9. Etablering af kasser for krabbefangsten. - Hvem der skal fiske hvor og hvornår - Beskyttelse af krabber med bløde skaller - Kontrol ønskes (undgåelse af indhandling med for små krabber) - Udvidelse af den nordlige del af kassen - Begrænsning af antallet af tejner på samme position 10. Fangstbeviser. 4

5 Erhvervsfangstbevisordningen bør revideres. Kravene for tildeling af erhvervsfangstbeviserne bør strammes ligeledes for indehaverne af fritidsjagtbeviserne. 11. Fugleynglepladser. Disse bør beskyttes gennem lovgivningen. 12. Sildepiskerfangst med riffel. Kraftigere rifler der kan aflive hurtigt bør anvendes. 13. Reguleringer. Gentagne problemer ved en central kvotetildelinger på hvaler. Problemer med for mange krabbetejner i bestemte positioner. 14. Faunaen. Stop for fuglejagt når de bliver mest lækre. Kvotetildelinger for hvalfangsten. Problemer ved og under fangsten af krabber. 5

6 Følgende blev nævnt som perifere problemer: 1. Dårlig udnyttelse af fangsten. Fangsten udnyttes ikke fuldt ud. Hvor ender resten af fangsten? 2. Mangel på jagtbetjente. Der er mangel på kontrol med overholdelsen af lovgivningen. 3. Oplysningskampagne. Oplysningskampagne til alle bør gennemføres, startende med folkeskolen. 4. For mange ræve, ravne og måger. De kan skabe meget store problemer for andre dyrebestande når de bliver alt for mange. 5. Anvendelse af ørredgarn. Begrænsning af antallet af garn for de enkelte husstande. 6. Anvendelse af sænkegarn. Det er vigtigt at meddele når man mister garn. 7. Krabber. Det er nødvendigt med en større undersøgelse over krabber. Mulighed: Oprettelse af kasse i kommunen. 8. Sælkød. For omfattende udsmid af kød. Der bør tilvejebringes mulighed for en økonomisk anvendelse, anvendelse som hundefoder. 9. Fugle. Fredning under yngel af fugle der anses som truede. 10. Sænkegarn. Der findes for mange mistede sænkegarn i vore fjorde, disse vil vedblive med at fiske hvis de ikke fjernes. 11. Rensdyr. Jagttiden i 2003 varede for længe, jagtsæsonen starter for tidligt. For at undgå en nedgang i bestanden. 12. Moskusokser. Ingen moskusokser i vor kommune, der bør udsættes moskusokser i fremtiden. 13. Spredning af ørredfangsten. - Højst tre garn pr. husstand. - Bedre kontrol efterlyses under ørredsæsonen. - Undgå forurening af ørredlokaliteter. - Indhandling af ørreder kun for indehavere af erhvervsfangstbevis. 14. Rensdyrjagt - Problemer omkring manglen af afsætningsmuligheder - Jagttidsfastsættelsen i Paamiut Kommune er ikke passende. - Der bør laves en undersøgelse over rensdyrbestanden/fødegrundlaget - Man bør sikre at den vilde og den tamme bestand ikke blander sig sammen. 15. Udsmid af sælkød. - Mangel på afsætningsmuligheder - Renommeet udadtil - Udsmidets forurening + spækket 6

7 16. Garn som fangstredskaber. Stram lovgivning ønskes. Snellefiskerne skubbes væk af garnfiskerne. 17. Ørredlokaliteterne Man bør stoppe fiskeri der foregår helt inde i elvedeltaet. 18. Sæler. Kødet skal produceres i stedet for udsmidning. Herefter spiste vi frokost. Anden dialogrunde: Finde løsninger Efter frokost skulle grupperne vælge et af de centrale problemer at arbejde med. Grupperne skulle komme med konkrete forslag til hvordan problemet løses og arbejde ud fra hvem gør hvad hvornår. 7

8 Forslag til løsninger: 1. Sildepiskerfangst med riffel. Stop det! a. Der bør nedsættes et udvalg gennem KNAPP (Paamiut). Der bør startes en debat på landsplan. b. Der bør ske en vurdering om jagten skal ske med en riffel eller med en kanon. Argumenterne for kødbehov skal tilsidesættes og vor renomme skal sættes højere (og hvorfor?) Forklaringer: Kanon Riffel Lovgiverne: Landsstyret. 2. Anvendelse af garn. Der bør laves en vedtægt. Større kompetence til kommunen. Kommunen, Grønlands Hjemmestyre og brugerne skal være fælles om bekostningen af kontrollen for overholdelsen af vedtægterne. Når garn mistes skal dette meddeles til ens kommune. Der skal udarbejdes vedtægter for forbud mod benyttelse af garn i bestemte lokaliteter. Det skal STRÆBES hen imod at de forannævnte forpligtes til at forsyne egen kommune. 3. Sildepiskerfangst med riffel/og fangstredskaber til fangst af andre fangstarter. - Lederen af fangsten skal skoles. - Der skal anvendes riffel med harpun. - Hvis fiskeredskaber, såsom tejner, garn og lignende, mistes, skal dette være indberetningspligtigt. - Kommunalbestyrelsen laver en vedtægt snarligst. 4. Reducering af måger. Det skal hjemles ved lov. At der skal iværksættes en petroleumssprøjtning af mågeæg i bestemte lokaliteter. Hjemmestyrets bekendtgørelse nr. 1. af 21. januar 2004 om beskyttelse af fugle samt Landstingslov nr. 29 af 18. december 2003 om naturbeskyttelse. Et nyt forslag: Med en dispensationsmulighed kan man opnå reducering af mågernes formering. Dette sikres med jagtbetjentens indsats. Fra gruppen til Kommunalbestyrelsen til Grønlands Hjemmestyre. 5. Manglende afsætningsmuligheder af rensdyr. Der skal foretages tælling af rensdyr og fødegrundlaget undersøges, dette betales af Grønlands Hjemmestyre. Målgrupper for afsætning af produkter: Narsaq, Qaqortoq og Nanortalik, KNI og Brugsen. Repræsentanter fra KNI, Brugsen, fangerne, kommunen og forbrugerne skal nedsættes i et udvalg, hvor de ovennævnte indkaldes til forsamling med Paamiut Kommune som den der står for invitationen. Eksporten vil blive svær, idet EU-reglerne kræver at produktionen skal være under dyrlægekontrol, og dette vil gøre det vanskeligt med afsætningen udadtil. Da vi ikke kan acceptere at fangsten ikke udnyttes fuldt ud, hvis vi skal have en bæredygtig udnyttelse. 8

9 6. Udnyttelse af sæler. Ideen: Alle Kommuner, Grønlands Hjemmestyre, alle relevante virksomheder/institutioner samt organisationer der har berøring med emnet skal deltage i et arbejde for en handlingsplan, der tager udgangspunkt i en status samt målsætning og retningslinier for kommende videre arbejde. Der bør opnås KLARHED over status, for de hidtidige iværksættelser angående en bedre udnyttelse af sælkød og sælspæk, og med dette udgangspunkt bliver det videre arbejde mere tydelig. For at opnå en bedre udnyttelse af sælkød og sælspæk, skal man samtidig gøre en videnskabelig forskning for området interessant. SE FORSLAGENE FORNEDEN Det første skridt: Paamiut Kommune skal fremlægge ovennævnte overfor KANUKOKA alle kommuner inddrages i samarbejdet. Der rettes en henvendelse til Grønlands Hjemmestyre relevante virksomheder/institutioner og organisationer inddrages, og således tilvejebringes det videre arbejde. Lovgivningen TILPASSES i henhold til sagen og formålet. BEDRE UDNYTTELSE AF SÆLER: - Anvendelse som hundefoder - Tørring af kød + tran fra sælspæk - Anvendelse af sælspæk i pilleform - Sælkød som hakket kød - Forædling af sælkød i samarbejde med INUILI for at finde nye måder at anvende kødet på som fødevare i madlavningen - Søge/undersøge nye eksportmarkeder til afsætning - Bedre udnyttelse af afhårede skind - Anvendelse af sælskind som møbelbetræk - Muligheder for anvendelse af sælspæk som brændstof - Anvendelse af sælkød/ben som svine- og oksefoder - Anvendelse af sælspæk indenfor produktion af sæbe og creme - Etablering af forskningscenter for bedre udnyttelse af sælkød og spæk - I samarbejde med foderstofsproducenter, eksempelvis med LANDBOHØJSKOLEN, at igangsætte forsøg med foderstofsprodukter (for eksempel ved at sende disse hele sæler) 7. Løsningsforslag, til problemet: JAGTBEVISER FOR ERHVERVSFANGERE: - Når der fyldes 65 gives der dispensation. (For regulerede arter). - Begrænsninger i Kommunen (for salg af fangst) i brædtet - Fyldt mindst 16 år - Eje konkrete jagtredskaber - Opnået godkendt kursus i behandling af jagtredskaber (betaler selv for jagtprøven) Aftenskolen * P.A.P.P. samt Kommunen med Erhvervskonsulenten som parten der inviterer, efter diskussionen videresendes sagen til Landsstyret. FOR FRITIDSJÆGERE: - Fyldt mindst 16 år - Én husstand, ét bevis (afhængig af husstandens størrelse) 9

10 - Eje konkrete fangstredskaber - Kursus i behandling af fangstredskaber - Tilkaldte kan få udstedt jagtbevis efter mindst 5 års ophold i Grønland * Erhvervskonsulenten inviterer P.S.P.A.P. og forslaget sendes til Landsstyret efter debatten i kommunen Budskaber til omverden Efter fremlæggelsen af løsningsforslagene skulle grupperne blive enige om et budskab fra seminaret der skulle udgå til omverden, som kunne være til samfundet generelt, til landsstyret, til kommunen eller andre. 1. Budskabet: Til alle medborgere og Landsstyret! Selvforsyning af fødevarer fra vort lands egne ressourcer bør vi udnytte på alle måder! - Med kød - Med fisk - Da dette vil medføre nye arbejdspladser! - Omsætningen internt i landet vil blive større - Importen af fødevarer vil blive reduceret! 10

11 2. TIL ALLE FOLKEVALGTE! Hvis vort land som er i fremgang skal kunne udnytte de levende ressourcer og have gavn af disse, så lad os alle sætte som mål at handle ud fra den bæredygtige udnyttelse på alle måder! - VED LOVGIVNINGEN, - VED VEDTÆGTUDARBEJDELSERR, - SAMT VED FÆLLES INDSATS!!! 3. BUDSKAB TIL LANDSTINGET Større lokal forvaltning over de levende ressourcer bør overdrages til kommunerne; da en forvaltning i nær kontakt med borgerne medfører større følelse af at være medansvarlig. 4.??? En mere retfærdig tildeling til fangerne og til fritidsjægerne under restriktioner af fangsterne. Når der laves lovgivning bør der stilles hen imod, at der tages hensyn til de lokale forhold i de enkelte kommuner når der laves regler. 5. BUDSKAB TIL OMVERDENEN TIL LANDSSTYRET Når I laver lovgivning og ved fangsttildelinger for de enkelte lokale områder, bør I lytte mere til de lokale borgeres meninger! 6. Budskab til omverdenen Til Grønlands Hjemmestyre Det skal sikres gennem lovgivningen, at jagt- og fiskeribetjenten skal være med ombord, når der skal fanges sildepiskere med riffel. Da dette vil gavne vor renomme fra omverdenen. 7. Til alle Vær ansvarlig! Evaluering Grupperne blev bedt om at udpege en person der skulle evaluere på gruppens vegne. Alle fremlæggere var tilfredse med mødeformen og det der var kommet ud af gruppernes arbejde. Dagen blev afsluttet med en fælles middag på Hotel Paamiut. Referent: Tine Pars 11

12 Bilag Deltagere: 1. Lars Sørensen, Borgmester 2. Ole J Petersen, medl. kommunalbestyrelsen 3. Kunnak Lorentsen, medl. kommunalbestyrelsen 4. Herman Hegelund, Fritidsfangerforeningen 5. Hans Jakobsen, Fritidsfangerforeningen 6. Otto Larsen, Fritidsfangerforeningen 7. Kim Kielsen, Fritidsfangerforeningen 8. Nikolaj Knudsen, Fisker og fangerforeningen i Paamiut, PAPP 9. Sechem Petersen, PAPP 10. Berthel Jakobsen, Erhvervsforvaltningen 11. Margrethe Rosing, Miljøforvaltningen 12. Johanne M. Petersen, Arnat Peqatigiit 13. Peter Møller, journalist 14. Peter Lorentzen, Paamiut Museum 15. Niels Lorentzen, PAPP Fond 16. Sem Lorentzen, PAPP Fond 17. Sivert Knudsen, PAPP 18. Adolf Frederiksen, PAPP 19. Henrik Petersen, PAPP 20. Ole Willumsen, PAPP 21. Thomas Petersen, PAPP 22. Tittus Lorentzen, PAPP 23. Elias Jakobsen, PAPP 24. Nikolaj Tobiassen, Fritidsfangerforeningen 25. Ulrik Mathiesen, Fritidsfangerforeningen 26. Esaias Andreassen, Fritidsfangerforeningen 27. Markus Mogensen, Fritidsfangerforeningen 28. Arvid Buhrkal, Tunitsivik A/S 29. Elias Petersen, PAPP 30. Sem Willumsen, Ældreforeningen 31. Miki Petersen, medl. kommunalbestyrelsen 32. Ane Louise Petersen 33. Niels Løvstrøm, Erhvervschef 34. Tine Pars, kampagneleder, Tulugaq 35. Jonna Odgaard, journalist, Tulugaq 36. Knud Nielsen Storch, Konsulent, Direktoratet for Fiskeri og Fangst 37. Emma Kristensen, Informationsmedarbejder, Grønlands Naturinstitut 38. Najaaraq Paniula, konsulent, Direktoratet for Miljø og Natur 39. Marie Storr Paulsen, biolog, Grønlands Naturinstitut 40. Kieth Andersen, konsulent, Direktoratet for Fiskeri og Fangst 41. Ove Labansen, tolk 12