Vedrørende resultatet af alle Tulugaq-kampagnens ni dialogmøder om bæredygtig udnyttelse af de levende ressourcer

Transkript

1 August 2004 Vedrørende resultatet af alle Tulugaq-kampagnens ni dialogmøder om bæredygtig udnyttelse af de levende ressourcer Hermed en orientering om de forslag og anbefalinger, der er kommet fra borgerne til at sikre en bæredygtig udnyttelse af de levende ressourcer, som blev indsamlet under kampagnens dialogmøder i perioden oktober 2002 til marts Dialogmøderne er blevet afholdt i følgende byer: Nuuk, Upernavik, Uummannaq, Maniitsoq, Sisimiut, Qaqortoq, Paamiut, Ilulissat og Qeqertarsuaq. Som følge af en videreudvikling af dialogmøderne undervejs, fremstår løsningsforslagene fra de sidstnævnte 6 byer mere konkrete og mere lokalt funderede. I overskriftform kan forslagene karakteriseres ved at de lægger vægt på følgende: Større erhvervsmæssig omstillingsparathed i befolkningen Alternative indtægtsmuligheder, generelt og særligt ved restriktioner Oplysning til hele befolkningen og til særlige målgrupper om fangst og jagtrelaterede emner samt lovgivning Større lokal medinddragelse i forvaltningsspørgsmål Øget jagtkontrol, større konsekvenser ved overtrædelser af lovgivning Afklaret ansvarsfordeling i den centrale forvaltning Større og bedre samarbejde mellem videnspersoner (biologer, fangere og i forvaltningen) Ændring af lovgivning for visse arter En mere organiseret, effektiv, maximal og alsidig udnyttelse af fangsterne Større grad af prioritering og selektering af fangstrettighedshavere ved restriktioner

2 Mere jagt-uddannelse Revurdering af jagtbevissystemet Importbegrænsning af kødvarer Bedre affaldshåndtering i byer og i naturen Oprydning af havbunden af mistede garn Nedenstående er løsningsforslagene er kategoriseret efter emne og i nogle tilfælde er tilføjet byens navn for at give bedre mulighed for forståelse af forslaget. Omstillingsparathed Det centrale problem: TILPASNINGSEVNE Forslag til afhjælpning af problemet: Begrænsede muligheder ved erhvervsskift. Dårlig planlægning medfører en for sen handling. Tilpasningsevnens udvikling bør startes med opdragelsen. Qaqortup Kommunia bedes om, at nedenstående skal iværksættes, i samarbejde med forskellige interesseorganisationer. Omstillingsparathed 1. PARATHEDEN - Mod omskiftelighed, - Hele den lokale befolkning 2. KLARGØRING - Gennem uddannelsen - De berørte parter 3. DYGTIGGØRELSE - Tilegnelse af større viden - Fiskerne, fangerne og interesseorganisationerne 4. TILPASNING - Gøre bedre brug af eksisterende ressourcer - Lovgiverne 5. BERETNINGSPLIGTIGHED - Rapportering - De involverede 6. UNDERSØGELSER - Af miljøet

3 - Kontrollørerne 7. FORSKNING - Forskerne 8. RAPPORTERE TIL OMVERDEN - Oplysning - Journalisterne Oplysning Undervisning i respekt, god udnyttelse og om bæredygtig udnyttelse af de levende ressourcer i folkeskolen. De ældres viden bør også udnyttes bedre. Undervisning i fangst og fiskeri. Dette kan ske ved en tværfaglig undervisning med inddragelse af fangere, fiskere, forvaltere og biologer Oplysningskampagne om bæredygtig udnyttelse. Da der er mangel på oplysningskampagner på tværs af generationerne, hvad angår skolen og de ældre. Forslag til større oplysningskampagne om bæredygtig udnyttelse/forbrug: Vejleder om natur og brug af denne (koordinerer aktiviteterne i kommunen). Indhold: Ændring af læseplanen. Emner: Optimal udnyttelse af fangsten, god etik og moral, våbenlære/benyttelse af fangstredskaber, viden om dyr m.m., og udnyttelse af eksisterende ressourcer: Politiet, fangere, jagt & fiskeri betjente, turistoperatører. Målgruppe: 6-15 årige. Bekendtskab om bæredygtig udnyttelse hos de unge: Debatforum i ungdomsklubberne. Finansiering: Dækkes ved indførelse af gebyr for fangstbevis. Budgetmæssige omposteringer. Fag der skal undervises i ved folkeskolen: Kendskab til fangstdyr! Kendskab til fisk. Beskyttelse af naturen. Regler ved færden til vands og til lands. Fangstteknikker. Historie. Forhold der er udenfor Grønland. Ansvarlighed. Lovgivning. Kendskab til våben/fangstredskaber. Udnyttelse af lokal viden. Disse sendes videre til skolebestyrelsen + Inerisaavik. Udvidelse af børns (vore kommende brugeres) viden: Naturvejleder ansættes af kommunen. Kommunen skal have indflydelse på, hvordan vejlederen skal udføre sit arbejde. En kommune med erfaring deri skal kontaktes, om hvordan man gør. Børnene skal vide mere om vort

4 land/vor by. Fangst/fiskeri/bedstemor og bedstefar samt fanger skal inddrages heri. Ekskursioner i naturen skal bruges. Lovgivningen inddrages i undervisningen. Madlavning. Fortsat styrkelse af Tulugaq. Oplysningskampagne gennem radio, TV, aviser og publikationer. Opfølgning af kampagnen. Mere information om biologernes arbejde. Bekendtgørelser der er tilgængelige for alle! Oplysningskampagne i Qaqortup Kommunia. Der nedsættes arbejdsgruppe med repræsentanter fra foreninger (Navn: Bæredygtighed). Handlingsplaner overfor: Folkeskolen, Borgerne, Foreningerne (Bygderne). Kursusafholdelse (Finansieret fra Grønlands Hjemmestyre m.m.) for forbrugerne, fiskerne, Bygderne, TV + Lokalvis Der skal være større oplysning blandt børn og unge i folkeskolen. Foreningen Oplysningskampagnen : Ansøgning af økonomiske midler: Fonde, Grønlands Hjemmestyre, Qaqortoq Kommune, virksomheder i Qaqortoq. Oprettelse af naturskole om sommeren, for børn og unge, forældrene deltager på frivillig basis. Invitationen gælder for: Fangere, fiskere, biologer og andre med speciel viden. Oplysningskampagne om bæredygtig udnyttelse af de levende ressourcer, hvilke fangstdyr årscyklus, oplæring i anvendelsen af våben, lovgivningen, der kan anvendes som undervisningsfag om vinteren. Lovgivning og forvaltning Planlægning Fremover må man bestræbe sig på en bedre organisering og bedre planlægning. Større politisk beslutsomhed. Sikre den langsigtede planlægning og gå bort fra år til år planlægning

5 Lovudformning Alsidig rådgivning i beslutningsprocessen. Nedsættelse af tværgående arbejdsgrupper forud for høringsprocedurerne. Lovgiverne bør have et tættere samarbejde med brugerne. Brugernes viden bør vurderes nøjere. Erhvervsfangernes og fritidsjægernes. Ved udarbejdelsen af bekendtgørelserne skal man sikre sig, at bekendtgørelsen ikke forhindrer andre erhvervsgrene. Når der laves landsdækkende bekendtgørelser, skal der tilpasses til de enkelte bestemte landsdele, for eksempel for Østgrønland, Sydgrønland, Midtgrønland, Diskobugten, Nordgrønland, hvor de lokale forhold ved fangst tages med. Derved vil man have bekendtgørelser der passer til de lokale forhold. Mere realistiske og længere høringsfrister til interesseorganisationer. Der efterlyses mere solid argumentation ved høringer. Beskyttelse af fangererhvervet ved lovgivningen. Opfølgning af lovgivningen Der skal ske informationer når lovgivningen ændres. Dette skal ske lokalt i kommunen med deltagelse fra interesseorganisationerne. Disse indføres som fag i skolerne. Skolebestyrelsen skal inddrages. Forslag til undgåelse af lovovertrædelser: Handling 1: Oplysningskampagne der starter med børnene. Med udgangspunkt i overskriften skal kommunen starte en oplysningskampagne for børn fra 12 år og opefter. Med oplysningskampagnen skal fællesskabsfølelsen styrkes og tilvejebringes. Handling 2: Brug af lovgivningen Når Landstinget og Landsstyret laver love og bekendtgørelser bør de sikre sig, at disse skal kunne overholdes. Sanktioner/konsekvenser skal kunne føles ved lovovertrædelse. Det er på tide, at der gives strengere straffe ved lovovertrædelser, for eksempel: Større bøder. Der bør være flere

6 kontrollører. Ved forøgelsen af antallet bør kommunen og Grønlands Hjemmestyre fordele den økonomiske byrde. Restriktioner Når der skal reguleres, skal man først finde alternativerne. Kun fangerne og fiskerne må indhandle og fange ved regulerede fangster Vi anbefaler at man ikke fanger mere end man har behov for. Vi kan ikke komme udenom følelserne ved ændring af holdninger. Ikke alle kan gå på fangst. Den centrale forvaltning. Mere fleksibel forvaltning. Fangst og miljødirektoratet må sammenlægges for at undgå gnidninger Kommunal/regional forvaltning. Decentralisering af beslutningsprocessen. Lokale råd med deltagelse af alle interessegrupper og rådgivere comanagement. Større myndighed til kommunen bør tilvejebringes lovgivningsmæssigt. Skal indstilles som forslag for Landstinget. Forvaltning af kvoter og oplysning skal overtages af kommunerne. De grundlæggende love skal være gældende for hele landet Når den centrale administration ophører, så vil der være midler til rådighed når disse forvaltningsgrene overføres til kommunen! Udgifter til den centrale administration flyttes til kommunerne. Fugle Beskyttelse af fuglenes ynglepladser.

7 Det bør lovgives omkring fuglefjeldene at de ikke må overflyves i yngleperioden. Restriktioner i dag og i fremtiden må skærpes, eksempelvis ved fuglefangst og ved andre arter der er i tilbagegang. Edderfugle: Hvorfor kan jagten på edderfugle i Sydgrønland ikke udskydes? - Dette kan ellers flyttes til at foregår fra den 15. november til den 15. marts! - Lysten til at jage disse i marts-måned skyldes, at de er mest fede der. - Da vi anser dette som forsvarligt, for hvad en bæredygtig udnyttelse af fugle angår. - Indhandling til Nuka A/S bør kun gælde for indehavere af erhvervsjagtbeviset. - Brugernes viden om anvendelse af redskaber/skydevåben efterlyses. - Fra Paamiut sydover. Paamiut, Ivittuut, Narsaq, Qaqortoq, Nanortalik. - Hvem skal sørge for at sagen når det rette vedkommende? - Fisker- og fangerforeningerne. Fritidsjægernes foreninger. KNAPK. Kommunernes borgere. - Sagen videreføres til Grønlands Hjemmestyre af: KNAPK. Reducering af måger Det skal hjemles ved lov at der skal iværksættes en petroleumssprøjtning af mågeæg i bestemte lokaliteter. Hjemmestyrets bekendtgørelse nr. 1. af 21. januar 2004 om beskyttelse af fugle samt Landstingslov nr. 29 af 18. december 2003 om naturbeskyttelse. Et nyt forslag: Med en dispensationsmulighed kan man opnå reducering af mågernes formering. Dette sikres med jagtbetjentens indsats. Fra gruppen til Kommunalbestyrelsen til Grønlands Hjemmestyre. Hvaler: Grindehvaler Det foreslås at der udarbejdes en bekendtgørelse om grindehvaler. Forslaget vil blive stillet de relevante steder i Maniitsoq. KNAPP/Maniitsoq kommune/mtp. Lad disse diskutere vort forslag og derefter sender den videre op i systemet. Med dette forslag mener vi, at man bør stoppe rovfangsten på grindehvaler.

8 Sildepiskerfangst med riffel. Stop det! a. Der bør nedsættes et udvalg gennem KNAPP (Paamiut). Der bør startes en debat på landsplan. b. Der bør ske en vurdering om jagten skal ske med en riffel eller med en kanon. Argumenterne for kødbehov skal tilsidesættes og vor renomme skal sættes højere (og hvorfor?) Sildepiskerfangst med riffel/og fangstredskaber til fangst af andre fangstarter (Paamiut) - Lederen af fangsten skal skoles. - Der skal anvendes riffel med harpun. - Hvis fiskeredskaber, såsom tejner, garn og lignende, mistes, skal dette være indberetningspligtigt. - Kommunalbestyrelsen laver en vedtægt snarligst. Fangst og fiskerikontrollører Flere fangst og fiskerikontrollører. Kontrollørernes forhold og redskaber forbedres. Erhvervskontorer og jagtbetjente må styrkes gennem bevillinger. Jagtbevis Undervisningspligt og prøve før udstedelse af jagtbevis. Prisen på jagtbevis må hæves. Fornyelse af jagtbevis. Krav ved jagtprøver: Duelighedsprøve, Sikkerhed, Vedligeholdelse af både, Undervisning i regelsæt, Miljøet og om terrænet og god udnyttelse af fangstdyr. Jagtprøve for erhvervsfangere, Paamiut: - Når der fyldes 65 gives der dispensation. (For regulerede arter). - Begrænsninger i Kommunen (for salg af fangst) i brædtet - Fyldt mindst 16 år - Eje konkrete jagtredskaber - Opnået godkendt kursus i behandling af jagtredskaber (betaler selv for jagtprøven) Aftenskolen - P.A.P.P. samt Kommunen med Erhvervskonsulenten som parten der

9 inviterer, efter diskussionen videresendes sagen til Landsstyret. Jagtprøve for fritidsjægere: - Fyldt mindst 16 år - Én husstand, ét bevis (afhængig af husstandens størrelse) - Eje konkrete fangstredskaber - Kursus i behandling af fangstredskaber - Tilkaldte kan få udstedt jagtbevis efter mindst 5 års ophold i Grønland - Erhvervskonsulenten inviterer P.S.P.A.P. og forslaget sendes til Landsstyret efter debatten i kommunen Fritidsjæger-bevis ordningen bør strammes op, for derved at opnå mindre slid på naturen. Nyt regelsæt for fangstbevissystem. Fangst og jagttider Fangst og jagttiderne bør være mere stabile, Maniitsoq. Hvert år ændres jagttiderne, for eksempel strækker jagttiden for rensdyr fra her i efteråret og hen mod deres løbetid. Forslag til brug af flerårig jagttidsfastsættelse: Rensdyr/moskusokser: 1. august-10.oktober og 1. februar-28. februar Rider: 1. december-30.april Ridernes æg udvikles først i maj måned, og æglægningen foregår i juni måned. Riderne er ikke i tilbagegang i Maniitsoq Kommune. Fiskeri Antallet af fiskere. a) For at løse problemets kerne foreslår vi, at Ilulissat kommune bør overtage forvaltningen over hellefiskefiskeriet. b) Ilulissat kommune bør ansætte en biolog, og denne skal varetage: 1) registrering af fiskearter der kan fiskes i kommunen, 2) registrering af fangstdyr der kan udnyttes. Omkostningerne i forbindelse med ansættelsen skal dækkes i enighed mellem kommunen og Hjemmestyret. Derudover vil gruppen anbefale: At fiskebådens størrelse begrænses til 15 BT. Én person én licens/én fartøj!

10 Bæredygtighed for hellefisk. A) Ingen garnfiskeri i de fjorde, som hellefisken svømmer ind i. Idet fjordbestandene af hellefisk stammer fra udenskærs gydeområder. B) Licens. Lader til at det bør udskiftes med kvote med bæredygtighed in mente. Og deri skal der rettes en henvendelse til de lokale kommuner, QTKS, KANUKOKA, KNAPK samt Hjemmestyret. Med udgangspunkt i bekendtgørelsen skal det kræves overfor disse, at de skal iværksætte ovenfor nævnte reguleringstiltag. Uddeling af licenser. Fiskerilicenser: Deri skal medtages hvilke fiskeredskaber der skal anvendes samt antallet af disse. Fangstlicenser: Hvilke arter licensen dækker over. Oprettelse af lokalbaserede licenser. Erhvervsudøverne skal have førsteret. Ilulissat Kommune, QTKS, KANUKOKA, KNAPK, KANUNUPE, Landsstyret. Løsningsforslag i forbindelse med hellefiskefiskeriet for at opretholde bæredygtigheden!!! Forbud mod garnfiskeri i mundingen af Ilulissat Isfjord. Bestemmelse over antallet af anvendte garn. Bestemmelse over antallet af kroge anvendt ved fiskeri i Ilulissat Isfjord og i Torsukattak. Med udgangspunkt i forovennævnte skal der laves rentabilitetskalkuler for at sikre, om fiskeriet vil være rentabelt. Der skal laves en fælles vurdering over, hvilke bådstørrelser der passer bedst i henhold til ovennævnte forhold. Igangsættelsen af sagen skal varetages af kommunen. Rovfiskeri efter hellefisk. 1) For mange fartøjer. Oprettelse af forbudsområder mod fiskeri i Ilulissat Isfjord, på de områder hvor hellefisken svømmer ind i fjorden. KNAPK + Hjemmestyret + Siutaq + kommunen + Grønlands Naturinstitut. Skabelse af bedre udnyttelse af forskellige fiskearter. Såsom: Uugaq, ammassaat, håising, rokke, krabber, havkat, m.m. Søgning efter andre indhandlingsmuligheder, for eksempel: RG, Nuka A/S, bygdeanlæg. Og andre der kan etableres.

11 2) Uregulerede fangstredskaber. Krav om bestemmelse over antallet af kroge ved fiskeriet i Isfjorden og i Torsukattak. 3) For lave indhandlingspriser. Der bør skabes konkurrence, hvis der skal opnås bedre priser. Alle ovennævnte forslag skal forelægges Kommunalbestyrelsen. Samt til fiskerne, Hjemmestyret, Grønlands Naturinstitut. Kystnært fiskeri; for store fiskeskibe. Der bør laves en kommunal handlingsplan, der koordinerer initiativerne. Hvem: Fiskerirådet, KNAPP, TPAK, AKIP, AKP, APNP, Kommunalbestyrelsen, Jolleejerforeningen, SIK m.m. Formål: Kommunens lokale myndighed og forvaltning bør øges. Finansiering: Skal indregnes i Hjemmestyrets tilskud til kommunen. Tidsplan: Igangsættes i 2004 (så snart som muligt). Forskning, samarbejde mellem biologer og fangere Mere forskning til at fastslå ressourcegrundlagets størrelse og øget inddragelse af fiskeres og fangeres viden. Mere samarbejde og større udveksling af viden mellem fangere og biologer. Når der skal foretages tællinger, skal fangerforeningerne involveres mere i planlægningen end det er tilfældet i dag! Tælling af hvid-/narhvaler skal foretages om efteråret, således man kan foretage tællingen uden ishindringer. Når der skal foretages tælling af hvid-/narhvaler skal Hjemmestyret stå for omkostningerne da det har myndigheden når der skal uddeles kvoter! Angående forholdet til biologerne. Når biologerne foretager tællinger, skal deres resultater først fremstilles til Landsstyret efter der har været foretaget grundige drøftelser om disse sammen med erhvervsfangerne og fritidsjægerne, der er i den kommune hvor tællingen foregik, først derved kan man fremvise et samarbejde. Dette kan ordnes ved et møde imellem kommunen, fangerne, fritidsjægerne samt biologerne. Undersøgelserne der skal anvendes ved rådgivningen, skal køres fra start til slut i tæt samarbejde (Grønlands Naturinstitut). Biologernes rapporter fra undersøgelserne skal kommenteres af brugerne der har viden, og disse skal

12 medtages ved vurderingerne (direktoratet). Undersøgelserne over de levende ressourcer bør udvides, idet de er grundlaget for vor primære erhverv (Landstinget). Afsætning/Erhverv/produktion Planlægning og produktion Man bør bestræbe sig på at få mere udbytte af vore levende ressourcer. Effektiv udnyttelse af de levende ressourcer. Ved effektiv udnyttelse af de levende ressourcer må hele fødekæden udnyttes ligeligt, dvs. at man ikke udnytter en enkelt art, men at flere arter udnyttes. God udnyttelse af grønlandsk mad og produkter: Grønlandske madvarer må produceres på sådan en måde så de bliver mere konkurrencedygtige i butikkerne. Hvis grønlandske madvarer skal kunne være mere konkurrencedygtige må landskassen give tilskud i højere grad end nu. Bedre koordination af salg af grønlandske madvarer med hensyn til brugere og producenter Revurdering af jolleerhvervet. Mangel på afsætningsmuligheder, Sisimiut. Kommunens fiskeri- og fangstpolitik skal ajourføres og tilpasses til vore dage, den skal synliggøres blandt befolkningen og virksomhederne/institutionerne, eksempelvis skal fangstbevisforholdene skærpes. Eksempel: Når 80 % af indtægten stammer fra fangst, bliver man først berettiget til fangstbeviset. Der bør etableres et pålægsproduktion i Sisimiut, som fangerne kan indhandle til. Nye indhandlingsmuligheder Øgede indhandlingsmuligheder for fisk der ikke udnyttes nu. Man må i højere grad kræve Royal Greenland om hjælp til produktion af uugaq, torsk, rødfisk

13 og skolæst. Alternative produkter: ex. Fiskelever/rogn/ben (fiskemel). Andre ikke fisk: tørkød/lever/indvolde/ribben/skind afhårede, farvet, garvede. Manglende afsætningsmuligheder skaber flaskehalse, Maniitsoq. Der skal kvoteres efter de forskellige arters ankomsttider. Båden skal udstyres passende til den tildelte kvote. Ved kvotetildelingen skal afsætningsforholdende være sikrede. Først når punkterne 1-3 er opfyldt som en samlet enhed, kan de levende ressourcer udnyttes optimalt. Senest den 1. januar Fiskeriets strukturtilpasning mht økonomi. Lokalt med udgangspunkt i Maniitsoq Kommune. Interesseorganisationerne, Maniitsoq Kommune og de centrale myndigheder (om hvem). Forslag fra brugerne (interesseorganisationerne), tilladelser fra kommunen til hjemmestyret. Forslag til Nuka A/S, Qeqertarsuaq når det er etableret: Maj/juni: Rogn, havkat/ammassaat. Juli/aug/sept/okt: Torsk, uuvakker, rødfisk, håising, rogn, lever. Nov/dec/jan/feb/marts/april: Hvid- og narhvaler, sæler, ryper, hvalros, m.m. For at opnå muligheden for indhandling af disse skal der stilles en skrivelse til kommunalbestyrelsen (erhvervsudvalget) i et samarbejde imellem APPQ og TPAP, og disse videresende forslaget til Nuka. Indhandlingsmulighed, Qeqertarsuaq: Ammassaat, ørredder, stenbidderrogn, torsk. Rejefabrik: Etableres på privat initiativ. Derefter: Sælkød, spæk, mattak og kød fra hvid- og narhvaler. Der skal skabes mulighed for den påtænkte fabrik, at skulle kunne modtage torskerogn og andre fiskearter i fremtiden, uden at skulle udvides. Privat initiativ skal kraftigt støttes. Etableringen af et indhandlingssted i vor by skal støttes bredt. Hvis disse kan etableres, vil de åbne op for en eneretlig fangst på hvid- og narhvaler, der giver mulighed for en positiv ordning for alle. Tilvejebringelsen af etableringen skal påbegyndes. Mangel på et organiseret indhandlingssted for grønlandske produkter, Sisimiut. Etablering af et helt nyt produktionsanlæg: 1. Indledende undersøgelser om baggrund. (Anskaffelse af kapitalinteresser, Sulisa kan inddrages i opstartsfasen. Et stabilt forsyningsnet, aftagervillige

14 markeder og kundegrundlag. Indhentning af andres erfaringer Sipeneq, Sisimiut Food, Puisi A/S m.m.) 2. Mere eksportorienteret, mindre hjemmemarkedsorienteret. Markedsundersøgelser for høj kvalitetskød, i samarbejde med danske kanaler der har kontakter med den europæiske restaurationsverden. 3. Indhandlingsslagteriet i Kangerlussuaq/mobilt slagteri med direkte indhandling kontrolleret af dyrlægen. 4. Direkte losning i flyvemaskinen, der bringer varen ferskt til forbrugeren i løbet af kort tid. Udnyttelse af sæler Udnyttelse af sæler, Paamiut. Ideen: Alle Kommuner, Grønlands Hjemmestyre, alle relevante virksomheder/institutioner samt organisationer der har berøring med emnet skal deltage i et arbejde for en handlingsplan, der tager udgangspunkt i en status samt målsætning og retningslinier for kommende videre arbejde. Der bør opnås KLARHED over status, for de hidtidige iværksættelser angående en bedre udnyttelse af sælkød og sælspæk, og med dette udgangspunkt bliver det videre arbejde mere tydelig. For at opnå en bedre udnyttelse af sælkød og sælspæk, skal man samtidig gøre en videnskabelig forskning for området interessant. Det første skridt: Paamiut Kommune skal fremlægge ovennævnte overfor KANUKOKA alle kommuner inddrages i samarbejdet. Der rettes en henvendelse til Grønlands Hjemmestyre relevante virksomheder/institutioner og organisationer inddrages, og således tilvejebringes det videre arbejde. Lovgivningen TILPASSES i henhold til sagen og formålet. Bedre udnyttelse af sæler: Anvendelse som hundefoder, Tørring af kød + tran fra sælspæk, Anvendelse af sælspæk i pilleform, Sælkød som hakket kød, Forædling af sælkød i samarbejde med INUILI for at finde nye måder at anvende kødet på som fødevare i madlavningen, Søge/undersøge nye eksportmarkeder til afsætning, Bedre udnyttelse af afhårede skind, Anvendelse af sælskind som møbelbetræk, Muligheder for anvendelse af sælspæk som brændstof, Anvendelse af sælkød/ben som svine- og oksefoder, Anvendelse af sælspæk indenfor produktion af sæbe og creme, Etablering af forskningscenter for bedre udnyttelse af sælkød og spæk, I samarbejde med

15 foderstofsproducenter, eksempelvis med LANDBOHØJSKOLEN, at igangsætte forsøg med foderstofsprodukter (for eksempel ved at sende disse hele sæler) Eksport af sælskind bør prioriteres højere. Landsstyret må i højere grad give økonomisk støtte til tøjproduktion af sælskind med henblik på eksport. Landsstyret bør støtte produktion af hundefoder af sæl kød til eksport og til hjemmemarkedet. Udnyttelse af rensdyr/moskusokser Mere organiseret afsætning. For mange rensdyr og moskusokser, Maniitsoq. a) Lokalt i vor by: KNAPP, jolleejere, kommunen, restauratører, børneinstitutioner, skolen skal mødes. Tilbyd fangsterne til lidt lavere priser. Lad børnene lave og spise grønlandske produkter i folkeskolen. Omlæg brædtets drift og gør dette mere tillokkende. b) Der bør ansættes nogle der specifikt søger nye afsætningsmarkeder. Fødevarelovgivningen for forædling er for stram (krav fra dyrlægeembedet). Direktoratet for Erhverv, Sulisa A/S, samt erhvervsrådet bør sørge efter nye afsætningsmarkeder, eller de private (Nuka A/S m.m.) bør oppe sig mere, ønskelig opstart fra Manglende afsætningsmuligheder af rensdyr, Paamiut. Der skal foretages tælling af rensdyr og fødegrundlaget undersøges, dette betales af Grønlands Hjemmestyre. Målgrupper for afsætning af produkter: Narsaq, Qaqortoq og Nanortalik, KNI og Brugsen. Repræsentanter fra KNI, Brugsen, fangerne, kommunen og forbrugerne skal nedsættes i et udvalg, hvor de ovennævnte indkaldes til forsamling med Paamiut Kommune som den der står for invitationen. Eksporten vil blive svær, idet EU-reglerne kræver at produktionen skal være under dyrlægekontrol, og dette vil gøre det vanskeligt med afsætningen udadtil. Da vi ikke kan acceptere at fangsten ikke udnyttes fuldt ud, hvis vi skal have en bæredygtig udnyttelse. Anvendelse af grønlandske fødevarer Grønlandske madvarer må i langt højere grad serveres ved restauranter.

16 Forslag til afhjælpning af problemet: - Vi bør udnytte vore produkter bedre hos medborgerne, i Hotellerne, i kystpassagerskibene m.m. 1. Oplysningskampagne om vore fødevarer i Skolerne, Uddannelsesinstitutionerne, TV/Radio, og Internettet 2. Lovgivningen. Importen (Afgifter). Brug af vor mad i restauranterne 3. Indhandlingssted i Qaqortoq. Godkendt af sundhedsmyndighederne. 4. Tilskud til produkter. 5. Nye produkter, INUILI og lignende. - Hvordan gør vi? - 1. Omposteringer indenfor de givne økonomiske rammer. 2. Landsstyret/Landstinget. Med hjælp fra medborgerne. Ernæringsrådet. 3. På andelsbasis. Støtte til iværksætterne. 4. Indtægter fra afgifterne. Island/Norge. 5. Med hjælp fra eksisterende i branchen. (INUILI restaurationer og andre interesserede). Større respekt omkring vore madvarer. Vi bør fortælle vore børn mere om vore livsfornødenheder. Vi bør anvende mere afgiftspålægning på importerede kødvarer. Bedre udnyttelse i Italien og Island. Tilsyn fra Levnedsmiddelrådet. Som eksempel: Præmieringer. Forslag: At Ernæringsrådet arbejder udfra lignende retningslinier i Grønland. Således vil spredes: Større respekt omkring vore madvarer, Respekt for de levende dyr, Bæredygtighed. Forurening Bly må forbydes som patron. Der har altid været udsættelser, nu må det træde i kraft. Mistede fangstredskaber udgør et forureningsproblem. Gamle garn og langliner samles op fra havbunden mod lidt betaling så forureningen på havbunden mindskes. At man i Upernavik og omegn stopper med forurening med natrenovationsposer. Opfordring til organiseret lokal oprydning i miljøet. Oplysning, oprydning, kommunale arrangementer, god skik og moral i

17 terrænet, oprydning af affald, konkurrencer, direkte radiodebatter og udsendelser og sommerlejr. Større respekt for naturen! 1. Kommunal naturforvaltningsplan (naturvejlederordning) så snart som muligt. 2. Interesseorganisationerne arrangerer skiftevis (årlig miljø pris). 3. Inddragelse af befolkningen til renholdelse af naturen (forår + efterår). 4. Løbende oplysningskampagner med de lokale media! 5. Lokale virksomheder som baggrundsstøtte. 6. Synlige beviser for god udnyttelse af de levende ressourcer. 7. Observatør for de kommunale aktiviteter! 8. Hold Maniitsoq ren!!! Anvendelse af garn. Der bør laves en vedtægt. Større kompetence til kommunen. Kommunen, Grønlands Hjemmestyre og brugerne skal være fælles om bekostningen af kontrollen for overholdelsen af vedtægterne. Når garn mistes skal dette meddeles til ens kommune. Der skal udarbejdes vedtægter for forbud mod benyttelse af garn i bestemte lokaliteter. Det skal STRÆBES hen imod at de forannævnte forpligtes til at forsyne egen kommune. Forurening af omgivelserne, Sisimiut - Det er nødvendigt at fremme personlig medansvarlighed. - Samfundet har ikke råd til at man kun venter på den offentlige renholdelseskampagne. - Større medansvarlighed/fællesskabsfølelse er ønskelig. Handlingsplan: Sommeren i 2004/2005 bruges til at renholde naturen i hele Sisimiut Kommune hvor skolerne, børneinstitutionerne og virksomhederne/institutionerne deltager i 2006 nås medansvarligheden samt befolkningens samvittighed og medansvarlighed/fællesskabsfølelse. Kampagne for opsamling fra havbunden, Qeqertarsuaq. i. Erhvervskonsulenten skal stå for opstarten af projektet og derefter holde opsyn med arbejdet. Ved oprydningen skal der stilles efter de vante garnsætningspladser.

18 ii. Sagen skal fremstilles for teknisk udvalg, med det formål, at udvalget skal finde midlerne og viderefører projektets opstart. iii. Sagen skal påbegyndes den 29. marts, hvor Erhvervskonsulenten indkalder erhvervsfangerne og fritidsjægerne til møde, hvor man skal drøfte om konkrete planer om opstart af projektet, samt hvordan man fremover skal gribe projektet an. iv. Der skal satses på etablering af kommunal vedtægt for garnfiskeriet. For at komme problemet til livs for fremtiden, med sunkne forladte garn på havbunden. Importbegrænsning Landstinget bør lave reguleringer ved lovgivningen. Lovgivningen bør tilpasses til vort land (fra lokalitet til lokalitet). Importeret køb bør afgiftspålægges, afgifterne anvendes til grønlandske madvarer, til billiggørelse af grønlandske madvareprodukter. Sisimiut Kommuniat: Kommunale institutioner bør anvende vore egne madvarer. Anvendelsen af EU s regler: 1. Der skal produceres primært i henhold til vores nationale madkultur, eksempelvis ved tørring m.m.. Renheden i vores klima skaber kvalitet for produkterne. 2. Laboranterne kan være med til at kontrollere produktkvaliteten. 3. Til at reducere importen af kødvarer, kan fangernes produkter anvendes samtidig med produktudviklingen af disse finder sted. 4. Et forslag der bør indstilles til Landstinget: Der skal pålægges afgifter på importeret kød. Disse afgifter skal anvendes til at gøre hjemmeproduceret kød billigere.