Bæredygtig udnyttelse af de levende ressourcer

Transkript

1 Bæredygtig udnyttelse af de levende ressourcer Beretning fra dialogmødet Onsdag den 17. marts 2004 i Forsamlingshuset, Qeqertarsuaq. Introduktion Kampagneleder Tine Pars bød velkommen og gennemgik dagens program og formålet med dialogmødet. Formålet med dialogmødet var: 1. At indlede en landsomfattende dialog, hvor hele befolkningen debatterer og finder løsninger. 2. At skabe dialog, udarbejde et idekatalog og give jer medejerskab til kampagnen. Cafeskilte på bordene med dialogmødets opfordringer blev præsenteret: Sted for en væsentlig samtale Den vigtigste evne er at lytte Undgå at diskutere Tag en runde Tag notater Tine Pars holdt dernæst et oplæg om forskellen på god dialog og dårlig diskussion: Hvad er dialog En gensidig udforskningsproces At forstå og blive forstået At lære nyt om sig selv, den anden og den fælles verden 1

2 God dialog Samarbejdsvilje - forståelse Målet er at finde fælles grund Lytter for at forstå, finde mening og fælles grund Åben for at lære nyt Udforsker konfliktfyldte situationer fra mange synsvinkler Beriger hinanden ved at se forskelligt på samme situation Adskiller person og sag Åben for bedre løsninger end de oprindelige forslag Dårlig diskussion Man er i opposition begge parter søger at finde fejl hos hinanden Målet er at vinde Lytter for at finde fejl og mangler, for at kunne angribe argumenter Jeg har ret Fremfører sine egne iagttagelser som var de sandheder Søger efter ting, der adskiller Sammenblander person og sag Forsvarer egne løsninger og udelukker alternativer 2

3 Efterfølgende et oplæg om den komplekse problemstilling, som vi står overfor som samfund med hensyn til problemet omkring en bæredygtig udnyttelse af de levende ressourcer. Svage sider Den offentlige diskussion foregår kun mellem fangerne/fiskerne og biologerne/forvaltningen. Vi har svært ved at bryde du af vores vante roller: Fanger/fisker Forvalter/NGO/biolog Dansker-grønlænder Moderne livsstil-traditionel livsstil Folk siger ikke deres mening offentligt af frygt for repressalier. Stærke sider Stor interesse for bæredygtig udnyttelse alle ønsker at tage hul på konflikterne og finde løsninger. Stor viden omkring de levende ressourcer. Dialog bliver kodeordet, nye metoder vil blive benyttet, så diskussionen bliver bredt du. Pressen har stor interesse for kampagnen. Vi mangler viden om de forandringer vi står overfor. Trusler Hvis der ikke følges op med en handlingsplan der sikrer en bæredygtig udnyttelse, bliver kampagnen, Tulugaq, et flop. Hvis der ikke er overensstemmelse mellem det politikerne siger og det de gør. Mange fangere og fiskere vil blive ramt økonomisk hvis vi ikke formår at finde løsninger. Andre lande har stort fokus på Grønlands anvendelse af de levende ressourcer. Vort image som et folk, der lever i harmoni med den rene natur, kan få et alvorlig knæk. Muligheder Bæredygtig udnyttelse af de levende ressourcer, til gavn for vores efterkommere. Fortsat international anerkendelse af vores ret til at udnytte de levende ressourcer. Bedre presseomtale af Grønland i udlandet, hvilket er alfa og omega for vores eksport af rejer, hellefisk, krabber og sælskind og turismeerhvervet. Grønland som foregangsland indenfor bæredygtig udvikling. 3

4 1. Dialogrunde: Problemer omkring udnyttelsen af de levende ressourcer. Grupperne fik som første opgave at definere problemerne om udnyttelsen af de levende ressourcer i Sisimiut kommune, og de skulle beslutte hvilke af de nævnte problemer der var centrale og hvilke der var perifere. Opgaven lød: Med udgangspunkt i den officielle definition af bæredygtig udnyttelse a) hvor ser du så problemerne omkring udnyttelsen af de levende ressourcer i din kommune. b) Hvad kan være medvirkende årsager til at problemerne er opstået? Følgende blev nævnt som centrale problemer: 1. Mangel på indhandlingsmuligheder. For eksempel, hvis der etableres et fiskeindhandlingsanlæg, så kan fangsten af andre arter reduceres (for eksempel hvid-/narhvaler). 2. Erhvervsforholdene. Andre alternative indtjeningsmuligheder under restriktioner. 3. Lovgivningen. Mangel på høring brugerne (edderfugle, alke, hvid-/narhvaler). 4. Samarbejdet. Biologerne og brugerne skal lytte til hinanden. 5. Naturen. Klimaets, isens, vindens og naturens magt giver store problemer. 6. Biologerne. Biologerne og brugerne i Grønland skal i større grad være fælles om anbefalingerne til Landsstyret. 7. Fangstrestriktioner. Vi forsøger at forstyrre naturen(s balance), der i sig selv allerede laver begrænsninger. 8. Snescootere. Disse kan komme vidt omkring fra vores by, og dermed skræmme fangstdyrene så de bliver mere sky. 4

5 9. Forordnings- og lovgivningsmæssige forhold. Hvorfor laves der ikke forordninger der er mærkbart udført efter de lokale høringer, og som er videresendt til de centrale hold. 10. Snescootere. Ubegrænset anvendelse af disse på Disko Øen til fangst. 11. Støjgener. Forøget støjforurening til lands og til vands giver problemer i kommunen i udnyttelsen af de levende ressourcer. 12. Vedtægter. For stramme begrænsninger i vedtægterne om hvid- og narhvaler samt fugle giver problemer. 13. Mangel på indhandlingssteder. Planlægning for en bedre udnyttelse. 14. Kampagne for opsamling fra havbunden. Bevarelse af fiskebestanden og bæredygtighed. 5

6 Følgende blev nævnt som perifere problemer: 1. Anvendelse af sænkegarn. - Anvendelse af sænkegarn giver problemer for havets fauna. 2. Lovbrud. - Lovgivningens konsekvenser medfører uforsætlig kriminalisering, og lovgivningens gener for erhvervsudøvelsen. 3. Anvendelse af sænkegarn. - Anvendelse af sænkegarn giver problemer for havfaunaen. 4. Snescootere. - Disse er til stor gene for gående rypejægere, der er på jagt efter nogle af de fugle der efterhånden er de eneste man kan jage. 5. Støjforurening. - Fangstdyrene fjerner sig mere og mere. 6. Mistede garn. - Opsamling af mistede garn bør iværksættes. 7. Fugle. - Lovgivningen skal laves efter fuglenes vandringsruter. 8. Mangel på indhandlingssted. - Da vi fanger udelukkende til eget brug fanger vi på bæredygtighedens præmisser (vi har ingen produktionsfaciliteter). 9. Forordningerne og bekendtgørelserne. - Nye bekendtgørelser giver problemer. 10. Biologernes og fangernes samarbejde. - Manglende samarbejde med fangerne og om deres lokale viden (i Qeqertarsuaq). 11. Høringer. - Manglende anvendelse af lokale forslag. Dette bør ske ved en inddeling af landsdelene. 12. Lovbrud. 6

7 - Ulovlige fangster udenfor jagttiderne. 13. Overtrædelse af lovgivningen. - Landdyr havdyr. 14. Ensartet lovgivning der gælder for hele landet. - For eksempel for fugle. 15. Skal man betragte biologerne som de eneste videnspersoner!? Landets oprindelige befolkning er videnspersoner. Anden dialogrunde: Finde løsninger Efter frokost skulle grupperne vælge et af de centrale problemer at arbejde med. Grupperne skulle komme med konkrete forslag til hvordan problemet løses og arbejde ud fra hvem gør hvad hvornår. 7

8 Forslag til løsninger: 1. Mangel på indhandlingssteder. Forslag til Nuka A/S når det er etableret: Maj/juni: Rogn, havkat/ammassaat. Juli/aug/sept/okt: Torsk, uuvakker, rødfisk, håising, rogn, lever. Nov/dec/jan/feb/marts/april: Hvid- og narhvaler, sæler, ryper, hvalros, m.m. For at opnå muligheden for indhandling af disse skal der stilles en skrivelse til kommunalbestyrelsen (erhvervsudvalget) i et samarbejde imellem APPQ og TPAP, og disse videresende forslaget til Nuka. 2. Indhandlingsmulighed: Ammassaat, ørredder, stenbidderrogn, torsk. Rejefabrik: Etableres på privat initiativ. Derefter: Sælkød, spæk, mattak og kød fra hvid- og narhvaler. Der skal skabes mulighed for den påtænkte fabrik, at skulle kunne modtage torskerogn og andre fiskearter i fremtiden, uden at skulle udvides. Privat initiativ skal kraftigt støttes. Etableringen af et indhandlingssted i vor by skal støttes bredt. Hvis disse kan etableres, vil de åbne op for en eneretlig fangst på hvid- og narhvaler, der giver mulighed for en positiv ordning for alle. Tilvejebringelsen af etableringen skal påbegyndes. 3. Kampagne for opsamling fra havbunden. i. Erhvervskonsulenten skal stå for opstarten af projektet og derefter holde opsyn med arbejdet. Ved oprydningen skal der stilles efter de vante garnsætningspladser. ii. Sagen skal fremstilles for teknisk udvalg, med det formål, at udvalget skal finde midlerne og viderefører projektets opstart. iii. Sagen skal påbegyndes den 29. marts, hvor Erhvervskonsulenten indkalder erhvervsfangerne og fritidsjægerne til møde, hvor man skal drøfte om konkrete planer om opstart af projektet, samt hvordan man fremover skal gribe projektet an. iv. Der skal satses på etablering af kommunal vedtægt for garnfiskeriet. For at komme problemet til livs for fremtiden, med sunkne forladte garn på havbunden. 4. Lovgivningen. a. Undersøgelserne der skal anvendes ved rådgivningen, skal køres fra start til slut i tæt samarbejde (Grønlands Naturinstitut). b. Biologernes rapporter fra undersøgelserne skal kommenteres af brugerne der har viden, og disse skal medtages ved vurderingerne (direktoratet). 8

9 c. Landsstyret bør ved beslutningerne tage højde for de forskellige vilkår der er i kommunerne, og vise mere respekt for disse forhold (Landsstyret). d. Undersøgelserne over de levende ressourcer bør udvides, idet de er grundlaget for vor primære erhverv (Landstinget). e. Forhøjelse af kvoterne (Landsstyret). 5. Tilblivelsen af lovgivningen bekendtgørelserne: Det skal sikres at der skal høres efter brugerne. Lad høringerne ske omhyggeligt og ordentligt med god tid, og lad de ske med grundige vurderinger fremover! - Længere tidsfrister ved høringerne. - Ved udarbejdelsen af bekendtgørelserne skal man sikre sig, at bekendtgørelsen ikke forhindrer andre erhvervsgrene. - Bekendtgørelser der er udarbejdet for enkelte landsdele. Budskaberne stilles til: Direktoraterne under Hjemmestyret. 6. Forordnings- og lovgivningsmæssige forhold. - Når der laves landsdækkende bekendtgørelser, skal der tilpasses til de enkelte bestemte landsdele, for eksempel for Østgrønland, Sydgrønland, Midtgrønland, Diskobugten, Nordgrønland, hvor de lokale forhold ved fangst tages med. Derved vil man have bekendtgørelser der passer til de lokale forhold. Dette videresendes til Direktoratet for Fiskeri og Fangst. Høringerne skal først sendes til de berørte parter, som det er tilfældet i dag. 7. Angående forholdet til biologerne. Når biologerne foretager tællinger, skal deres resultater først fremstilles til Landsstyret efter der har været foretaget grundige drøftelser om disse sammen med erhvervsfangerne og fritidsjægerne, der er i den kommune hvor tællingen foregik, først derved kan man fremvise et samarbejde. Dette kan ordnes ved et møde imellem kommunen, fangerne, fritidsjægerne samt biologerne. 9

10 Budskaber til omverden 1. Budskab til Kommunalbestyrelsen. Forslag til vedtægt vedrørende snescootere. Når der transporteres både ud til iskanten skal ruten lægges som en lige linje fra Qaqqaliaq ud til Karra (det yderste forbjerg), og dette skal ikke være længere ude! Det skal forbydes at anvende snescootere på isen øst for Qeqertarsuaq. Da fuglebekendtgørelsen derved vil blive overtrådt. Snescootere skal kun følge slæderuten, når der køres fra byen til bygden over land! 2. Krav til Landsstyret. Midlertidig stop for de mange diverse undersøgelser etablering af forskellige produktionsanlæg med tanke på en overgangsordning ved skift af erhverv for jollefiskere. 3. Fastboende i vort land bør anerkendes som dem der er de virkelige videnspersoner, hvad angår de lokale forhold. 4. Til Landsstyremedlemmet for Sundhed. 10

11 De grønlandske madvarer der betegnes som sunde mad, blev for nylig i radioen betegnet som indeholdende store mængder af tungmetaller, og at lægerne ud fra disse forhold er begyndt at arbejde for ændringer i de grønlandske madvaner. Dette bør Landstinget tage op som en opgave. Og Landsstyret bør starte en oplysningskampagne på kysten. 5. Til Landsstyret og Landstinget. Man ønsker, at der skal finde en grundig redegørelse over hvordan de indkomne forslag fra brugerne og andre parter koordineres med Landstingsmedlemmernes forslag. 6. Til Landsstyret. Der skal laves informationskampagne over vor levevis som en nation, da presset udefra, der er i stadig forøgelse, skal og må begrænses. Og dette bør påbegyndes snarest og virkelig gøres noget ved. Da vi er et arktisk folk, bør vor mad være tilpasset til os. 7. Til Grønlands Naturinstitut. Fangere, fritidsjægere og andre som tager ud skal kunne rapportere til Erhvervskonsulenten, for eksempel over hvad de har observeret af fangstdyr på hvilken dag og klokkeslæt samt i hvor stort antal disse forekom. Disse oplysninger skal videresendes til Direktoratet for Fiskeri og Fangst. Således kan man få mere reelle grundlag før der indsættes restriktioner, og bruge dem. 11

12 Dialogmødets deltagerliste: 1. Anda Christiansen, Erhvervsforvaltningen 2. Kjeld Mølgaard, Turistaktør 3. Bia A. Broberg, Kommunalbestyrelsesmedlem 4. Marie B. Mølgaard, Kommunalbestyrelsesmedlem 5. Jens Mølgaard, Kommunalbestyrelsesmedlem 6. Lilly Christensen, Museet 7. Tobias Mølgaard, Ældreforeningen 8. Hendrik Andersen, Ældreforeningen 9. Frederik Mølgaard, Ældreforeningen 10. Kalé Mølgaard, APPQ 11. Søren Broberg, APPQ 12. Abel Brandt, APPQ 13. Hans Karl Jeremiassen, APPQ 14. Jørgen Danielsen, Qimusseq Otto Hansen, Arfivik TV 16. Ane B Hansen, Arfivik TV 17. Vera Christiansen, Arfivik TV 18. Karl Thue Nathanielsen, TPAQ 19. Isak Hansen, TPAQ 20. Hother Mølgaard, TPAQ 21. Peter Broberg, TPAQ 22. Ludvig Dahl, TPAQ 23. Steen Zeeb, TPAQ 24. Dorthe Sandgreen, SIPQ 25. Nukaaraq Mølgaard, SIPQ 26. Niels Kristensen, SIPQ 27. Bebiane Petersen, Arnat Peqatigiit (Kvindeforeningen) 28. Bente Graae, Arktisk Station 29. Anthon Mølgaard, Nuka A/S 30. Anne Dahl, IA, tolk 31. Gedion Andersen, Siumut 32. Pavia Nielsen 33. Vittus Lorentzen, tolk 34. Gunnar Zeeb, lærer 35. Marianne Jensen, Direktoratet for Miljø og Natur 36. Knud Nielsen Storch, Direktoratet for Fiskeri og Fangst 37. Emma Kristensen, Informationsmedarbejder, Grønlands Naturinstitut 38. Mads Peter Heide-Jørgensen, biolog, Grønlands Naturinstitut 12

13 13