Juristerne spolerer vores opfindelser

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Juristerne spolerer vores opfindelser"

Transkript

1 udflytning Kemigiganten BASF holder fast i tyske ingeniørers viden i Tyskland. SIDE 6 Viden Nørdet fupnummer eller større end ? Den elektroniske valuta Bitcoins deler vandene. Side Varmepumper Norske forskere forvandler 100-årigt patent til moderne højtemperatur-varmepumpe. Tema side Siden maj 2011 ing.dk Forskere og virksomheder: Juristerne spolerer vores opfindelser Grafik: Lasse Gorm Jensen Til juni skal det lykkes! 1. juni åbner vinduet for et nyt forsøg på opsendelse af den danske raket HEAT 1X- Tycho Brahe. Læs om forbedringerne og de folk, der har lavet dem. side 8-9 og Det halter med at overføre forskernes viden til samfundet. Forskere og erhvervsliv bebrejder universitetsjuristerne. Videnskabsministeren er klar til handling. Forskningspolitik Af Jens Ramskov og Bjørn Godske Det går dårligt med at få universitetsforskningen ud at gøre gavn for samfundet i form af nye produkter, virksomheder og dermed eksport og arbejdspladser. Ifølge en opgørelse, som Ingeniøren har udarbejdet, anmeldte forskerne på landets tre største universiteter 176 opfindelser i 2010 til kommerciel viderebearbejdning. Det er 32 pct. under målet i universiteternes udviklingskontrakter med Videnskabsministeriet. Anmeldelserne sker til universiteternes tech transfer-kontorer, som skal sikre, at der arbejdes videre med opfindelserne i en privat virksomhed, herunder indgå aftaler om fordeling af rettigheder og dermed indtægter. Men både forskerne og virksomhederne holder sig tilbage fra samarbejdet. Parterne peger på, at de føler sig uvelkomne, at juristerne ikke forstår opfindelserne og at sagsbehandlingen er for langsom. Professor Nils Brünner fra Københavns Universitet siger:»det giver en masse ekstra arbejde, og der kommer sjældent noget positivt ud af det. Jeg tror, vi er mange, der nu tænker os om en ekstra gang, før vi anmelder en opfindelse«. En professor på et af landets andre store universiteter ønsker at være anonym af frygt for repressalier, men siger til Ingeniøren:»Det gør ondt på en gammel iværksætter at se disse nyuddannede jurister klodse rundt og ødelægge mulighederne.«carsten Hjort, Senior Director hos Novozymes, har flere eksempler på forskningsprojekter, som er faldet til jorden, fordi forhandlingerne med universiteternes tech transfer-kontorer er trukket i langdrag:»sagsbehandlingen tager ofte urimelig lang tid, og der er en mangel på kompetencer i forhold til at værdisætte forventede forskningsresultater,«siger han. Hos industriens brancheorganisation DI ønsker man sig en langt mere smidig forretningsgang:»universiteterne skal have stærkere fokus på at få aftaler på plads hurtigt og gnidningsfrit simpelthen at universitetsjuristerne i højere grad ser på mulige løsninger i stedet for på, hvad der ikke kan lade sig gøre,«siger chefkonsulent Claus Thomsen. Videnskabsminister Charlotte Sahl-Madsen (K) har for et år siden krævet, at overførslen af viden fra universiteterne bliver bedre.»jeg kender problematikken og kritikken fra erhvervslivet, som jeg selv kommer fra,«siger ministeren. Hun mener, at en del af kritikken kan skyldes misforståelser, som kan afklares med oplysning. Men der vil også blive grebet ind politisk.»jeg er stadig i den lyttende fase og har ikke lagt mig fast på, hvilke forandringer, der skal til, men jeg er utålmodig,«siger hun. Charlotte Sahl-Madsen vil lancere én samlet politisk pakke til at styrke videnoverførslen. Denne pakke skal give GTS-institutterne mulighed for at tilbyde andet end tekniske løsninger, fri og uhindret adgang til forskningsartikler såkaldt Open Access og et bedre tech transfer-system. Underdirektør Søren Hellener fra DTU s tech transfer-kontor stiller sig uforstående over for kritikken:»det er vores oplevelse, at virksomhederne og forskerne er tilfredse med samarbejdet med tech transferkontoret. Alting tager jo tid, men jeg mener ikke, at vi er bureaukratiske eller trækker processen i langdrag.«j Læs side NYE JOB KARRIERE SIDE 28 Nyhed! For applikationer som kræver kontrol Nord-Locks kunder har verdens mest belastede applikationer som kræver maksimal kontrol. Med lasermærkning og den øget sporbarhed af vores produkter kan du nu føle dig endnu mere tryg når du bruger Nord-Lock. Læs mere på Nord-Lock International AB Box 336, SE Göteborg Tel: +46 (0)

2 2 Ingeniøren 1. sektion 27. maj 2011 Ingeniøren Forskning til faktura: Universiteterne svigter deres opgave Leder af Rolf Ask Clausen redaktionschef September 2003: Den nye videnskabsminister Helge Sander smider udspillet Nye veje mellem forskning og erhverv fra tanke til faktura på bordet. Det friske slogan fra forskning til faktura er født. Grundideen var at øge danske virksomheders mulighed for at tjene penge og vokse ved at skabe et stærkt flow af ideer fra universitetsforskning til de private virksomheder. Forskerpatentloven var allerede vedtaget under den tidligere regering, og Sander-planen byggede videre. Forskningens bevillinger blev voldsomt øget gennem de efterfølgende otte år. Problemet er, at det ikke virker. Ingeniøren dokumenterer i dag, at de såkaldte tech transfer-enheder på universiteterne - som har til opgave at indhøste og hjælpe forskere med at kommercialisere deres resultater og sikre rettigheder ikke når i nærheden af deres mål. Den triste virkelighed giver anledning til nogle dybere overvejelser: 1) Helge Sander var optaget af den anvendelsesorienterede forskning og lagde vægten på denne frem for på den nysgerrige, søgende og åbne grundforskning. Spørgsmålet er, om denne prioritering tjener landet på den lange bane. 2) Sanders forskningspolitik skal ses i lyset af en i dag voldsom globalisering med outsourcing af udvikling og produktion. Spørgsmålet er også her, om øget anvendelsesorienteret forskning er det stærkeste grundlag for virksomheder til at søge hertil. 3) forskning til faktura bygger på en antagelse om, at der findes en naturlig og direkte kausalitet mellem forskeres arbejde på universiteterne og så virksomheders evne til nyskabelse og vækst: at forskernes resultater helt direkte kan oversættes til produkter. Spørgsmålet er, om det ikke snarere er forskernes metoder end selve resultaterne, der kan bruges af virksomhederne. Om kausaliteten er gangbar. vi skal have dokumenteret, hvilken forskning der gør gavn for velfærdsudviklingen og hvilken form for samspil med erhvervslivet, der er Skatteborgerne har krav på at få resultater for forskningsmilliarderne. mest optimal. Derefter skal der formuleres skrappere krav. I mellemtiden må vi forvente, at det nuværende systemdesign får idéflowet til at fungere. Det konkrete er, at universiteterne samlet set er langt fra at opfylde deres mål fastsat i udviklingskontrakterne med VTU. Det er ikke generelt blevet bedre siden Der er endda tegn på, at det er blevet værre de seneste år. Landets største universitet KU har ikke haft en eneste spinout-virksomhed i 2009 og Det er ikke godt nok. Skatteborgerne har krav på at få resultater for forskningsmilliarderne. Derfor må forskerne på universiteterne forpligtes til at anmelde. Tech transfer må opsøge forskerne. Forskerne må forklare sig, hvis de ikke anmelder. Det skal være besværligt ikke at anmelde opfindelser ikke det modsatte. Universiteterne bør belønnes for, hvor mange patenter de får i arbejde, ikke på, hvor mange penge de henter hjem til sig selv, Man kunne med fordel kigge på Glasgow-modellen, som vi omtaler i dag. Endelig kan man forvente,at der foretages en evaluering, der som minimum svarer på: Hvor meget bruger vi og hvad får vi for pengene? Hvilken betydning har ledelserne som forklaring på at DTU og AAU klarer sig relativt godt mens f.eks. KU og AU hænger i hånd bremsen? j Læs side 4-5 ugens satire: gør Det selv SPØRG SCIENTARIET? Sænker varme mobilnethastigheden? Kasper Petersen spørger:»når man i længere tid har brugt et USB-modem til mobilt bredbånd, og det begynder at blive varmt, vil det så påvirke hastigheden af internetforbindelsen?«henry Galle Stech, civilingeniør, IT- og Telestyrelsen, svarer:»normalt vil temperaturen af et USB-modem ikke have nogen som helst indflydelse på den oplevede internethastighed. Hvis et USB-modem imidlertid er fejlbehæftet, så kan hyppigheden for, at en bit bliver aflæst forkert af USB-modemet, stige, når USB-modemet bliver varmt. Så længe andelen af fejlramte bit er lav, vil modemet og pc en selv kunne rette de pågældende fejl, idet mobilsystemet benytter såkaldte fejlkorrigerende koder. Men når antallet af fejlbehæftede bit overstiger en bestemt kritisk grænse, så vil det ikke længere være muligt at rette fejlene i USB-modemet og pc en. USB-modemet vil i denne situation bede mobilsystemet om at gentage de fejlramte datapakker. Det, at mobilsystemet er tvunget til at gentage udsendelsen af de fejlramte datapakker, betyder, at den effektive dataoverføringshastighed bliver lavere, idet det nu tager længere tid at få overført en bestemt (fejlfri) datamængde til pc en. Hjemmearbejdsplads Ingeniørkoner får fred den kommende tid. Regeringen vil lade borgere bygge garager og carporte uden at søge byggetilladelse, så ingeniørernes indestængte gør det selv -drømme kan få frit løb. >> se flere på ing.dk/satire Altså eksempelvis, at en bit, der er blevet afsendt af mobilsystemet til pc en som et nul, fejlagtigt aflæses af USB-modemet som værende et ettal. I denne meget atypiske situation vil man som bruger netop opleve, at den effektive internethastighed falder, når USB-modemet bliver varmt.«j Læs flere svar og stil dine egne spørgsmål på ing.dk/scientariet/sporg Telefon / Ansv. chefredaktør: Arne R. Steinmark Redaktionschefer: Henning Mølsted, indhold, Rolf Ask Clausen, community og Trine Reitz Bjerregaard, journalister Redaktører: Robin Engelhardt, Viden & erkendelse, Nanna Skytte, designchef salg: Tekstannoncer: Chefkonsulent Kåre Eliasen, Telefon Telefax Stillingsannoncer: Salgschef Michael Christensen, Telefon Telefax Kommentarer og læserindlæg: Abonnement og adresse ændringer: Telefon Abonnementspriser: 1 år: kr. ½ år: 930 kr. Tryk: Dansk Avistryk ISSN nr: Samlet oplag: eksemplarer (Dansk Oplagskontrol, 2. halvår 2010) Synspunkter i artikler, ledere og indlæg kan ikke betragtes som IDAs stilling til de omhandlede spørgsmål. Redaktionelt materiale kan efter tilladelse genoptrykkes til andre formål. Henvendelse til Søren Rask Petersen, Telefon Udgiver: Mediehuset Ingeniøren A/S Skelbækgade 4, 1717 København V Telefon Fax Mediehuset Ingeniøren A/S ejes af Ingeniørforeningen, IDA Direktion: Arne R. Steinmark, adm. direktør Christian Hjorth, kommerciel direktør

3 APC har brugt 80 MIO Euro på research så du kan undgå fremtidige problemer i dit serverrum. Determining Total Cost of Ownership for Data Centre and Network Room Infrastructure White Paper #6 (WP-6) Determining Total Cost of Ownership for Data Centre and Network Room Infrastructure Monitoring Physical Threats in the Data Centre White Paper #102 (WP-102) Monitoring Physical Threats in the Data Centre Ten Steps to Solving Cooling Problems Caused by High- Density Server Deployment White Paper #42 (WP-42) Ten Cooling Solutions to Support High-Density Server Deployment White Paper # GRATIS White Paper # GRATIS White Paper # GRATIS The Seven Types of Power Problems White Paper #18 (WP-18) The Seven Types of Power Problems Power and Cooling for VoIP and IP Telephony Applications White Paper #69 (WP-69) Power and Cooling for VoIP and IP Telephony Applications Cooling Strategies for Ultra-High Density Racks and Blade Servers White Paper #46 (WP-46) Cooling Strategies for Ultra-High Density Racks and Blade Servers White Paper # GRATIS White Paper # GRATIS White Paper # GRATIS Guidelines for Specification of Data Centre Power Quality White Paper #120 (WP-120) Guidelines for Specification of Data Centre Power Density 95 White Paper # GRATIS Electrical Efficiency Modeling for Data Centres White Paper #113 (WP-113) Electrical Efficiency Modeling for Data Centres 55 White Paper # GRATIS 95 White Paper # Hvorfor ikke bruge et par minutter sammen med os? Making Large UPS Systems More Efficient White Paper #108 (WP-108) Making Large UPS Systems More Efficient GRATIS Vi har talt med tusindvis af kunder fra Birmingham til Beijing, og vi har set de gode, de onde og de grusomme metoder kunderne bruger i planlægningen af deres datacentre. I mange tilfælde har faldende omsætning og budgetnedskæringer betydet at der ikke bliver lagt nogen plan. Kender du og dine medarbejdere de 10 værste fejl man skal undgå i planlægningen af serverrum og datacentre? Ved i hvordan man optimerer kølingen uden at bruge en krone? Find svarene og meget mere i vores seneste række af hvidbøger. Benyt jer af vores værdifulde research i dag, så kan I spare penge og besvær i morgen. Download din/dine hvidbog/hvidbøger indenfor 30 dage helt GRATIS og få chancen for at vinde en Lenovo all-in-one touch screen PC! Gå ind på Adgangskode 88215t Ring på Fax Schneider Electric. Alle rettigheder ejes af Schneider Electric. Schneider Electric og APC er ejet af Schneider Electric eller dets associerede selskaber i USA eller andre lande. Alle andre varemærker ejes af deres respektive ejere. APC Danmark Silicon Allé 1, 6000 Kolding APC3F6EF_DK *De komplette oplysninger er tilgængelige online.

4 4 Ingeniøren 1. sektion 27. maj 2011 FOKUS tech transfer Virksomheder: Universiteter blokerer Virksomhederne anklager universiteternes tech transfer-kontorer for at være bureaukratiske og kun have for øje at sikre sig en stor økonomisk del af kagen. Universiteterne afviser kritikken: Sådan er patentloven. Forskning Af Bjørn Godske og Jens Ramskov Sagsbehandlingen af en erhvervsph.d.-aftale med DTU og Syddansk Universitet tog 2,5 år. Ansøgningen om et større EU-projekt i samarbejde med DTU og en række andre partnere gik i vasken, fordi ansøgningsfristen blev overskredet. Det samme skete for et andet EU-projekt inden for biomasse. Jo, Novozymes har i høj grad mærket problemerne med at få den økonomiske fordeling af rettighederne til forskningsresultaterne afklaret med universiteternes tech transferkontorer:»siden de oplevelser har vi været meget påpasselige med at indgå i forskningssamarbejder, hvor resultaterne ligger tæt på vores produkter. Det er simpelthen for risikabelt i forhold til fordeling af rettigheder,«fortæller Senior Director Carsten Hjort fra Novozymes. Loven, som ofte bare kaldes Forskerpatentloven, trådte i kraft i 2000 og skulle formalisere hele rettighedssiden mellem den offentligt finansierede forskning på sygehuse og universiteter og private virksomheder. Intentionen var, at loven skulle medvirke til hurtigt at få forskningsresultater og ny viden kanaliseret ud af forskningsmiljøerne til gavn for samfundet. Fra forskning til faktura, lød det nogle få år efter fra daværende forskningsminister Helge Sander (V). Derfor blev der oprettet såkaldte tech transfer-kontorer efter amerikansk forbillede. Her har forskerne pligt til at anmelde, når de har gjort en opfindelse, som de mener kan omsættes til et patent eller en anden form for indholdsbeskyttelse. Urealistiske forventninger Loven er klar i mælet, når mulige indtægter beskrives: Universiteterne har ret og pligt til at få indtægter fra de patenter eller licenser, de overdrager til private virksomheder. Men lige netop forventningen om store afkast er en af de helt store knaster i samarbejdet mellem tech transfer-kontor og private virksomheder. Det bekræfter en lang række virksomheder, Ingeniøren har talt med. Nogle taler ligefrem om, at tech transfer-kontorerne har misforstået eller ligefrem har en vrangforestilling om, hvor meget de kan tjene på patenter. For eksempel siger Eva Steiness, grundlægger af biotekvirksomheden Zealand Pharma og i dag direktør for en række små biotekselskaber:»en opfindelse er jo ikke noget værd, før den er produktmodnet. Men det kan nemt tage år, før en opdagelse begynder at tjene penge. Og i langt de fleste tilfælde kommer det aldrig til at ske. Men universitetet ser indtægterne lige om hjørnet«. Adm. direktør i biotekselskabet Epitherapeutics i København, Martin Bonde, har ligeledes svært ved at forstå universiteternes fokus på at få penge i kassen nu og her for deres opfindelser. Han mener, at der er brug for at revidere succeskriterierne for tech transfer-kontorerne:»som privat virksomhed er det jo meget simpelt vi skal tjene penge til aktionærerne. Men det er nogle gange svært at se, at tech transfer-kontorerne har deres fokus et meningsfuldt sted,«siger han. Martin Bonde har erfaring fra arbejde med amerikanske tech transfer-kontorer, som han opfatter som meget pragmatiske:»de ved, at det ikke kan betale sig at lave et stort slagsmål alene ud af, hvad tingene skal koste. Det gælder om at få patenterne ud at arbejde,«siger han. Forskerne er også frustrerede. Professor Nils Brünner fra Det Biovidenskabelige Fakultet på Københavns Universitet er belønnet med flere priser for innovativ kræftforskning, og Københavns Universitet har indgået flere licensaftaler baseret på Nils Brünners forskning. Han har mærket processen med videnspredning på egen krop og er meget kritisk over for måden, hvorpå systemet fungerer i dag.»det forhold, at der ikke er etableret spinout-virksomheder fra Københavns Universitet hverken i 2009 eller i 2010 afspejler på bedste vis problemerne,«siger han og mener, at forskerne lades i stikken:»der er ingen på tech transferkontoret, der kan hjælpe os med at lave proof-of-concept, og man leder forgæves efter en brochure, der forklarer, hvordan man laver en spinoutvirksomhed,«siger han. Den kritik støttes af andre forskere, som Ingeniøren har været i kontakt med. Mangel på erfaring og standarder Kritikerne stiller spørgsmål ved, om de danske forskningsinstitutioner i virkeligheden har misforstået lovens intentioner, når det gælder indtægter fra salg af patenter og licenser. For selv om der kan rapporteres om en stigning i indtægterne hen over årene, så de i 2009 udgjorde 83 mio. kroner, så er det i følge Forskningsog Innovationsstyrelsens opgørelse fra 2009 kun 2 ud af 13 forskningsinstitutioner og sygehuse, som reelt har overskud i regnskabet. Erfaringer fra USA viser da også, at det kun er en meget lille del af universiteternes patentportefølje, som giver en økonomisk gevinst. I 2010 fik de danske universiteter udarbejdet en rapport, som skulle klarlægge de private virksomheders samarbejde med universiteterne. Her sagde 93 procent af deltagerne, at de er meget eller delvist tilfredse med samarbejdet med universiteterne. Samtidig sagde cirka to tredjedele af deltagerne, at universiteterne er mindre formalistiske og bureaukratiske at samarbejde med end det generelt fremstilles i den offentlige debat. Flere virksomheder, som Ingeniøren har talt med, fremhæver da også, at samarbejdet er blevet forbedret hen over årene. Eva Steiness hæfter sig ved, at de personlige relationer betyder meget for et godt samarbejde, men også mangel på relevante tekniske kompetencer:

5 Ingeniøren 1. sektion 27. maj Det er nogle gange svært at se, at tech transferkontorerne har deres fokus et meningsfuldt sted. Martin Bonde, adm.dir., Epitherapeutics I Glasgow forærer de deres patenter væk Skotsk universitet har besluttet sig for at give størstedelen af sine patenter gratis til virksomheder. PATENTER Af Jens Ramskov af opfindelserne ved et universitet har ingen som helst værdi for universitetet. Derfor forærer vi patenterne væk,«siger Kevin Cullen, Director of Research and Enterprise ved Glasgow University. Rundt regnet er der kun mellem 5 og 10 procent af patenterne, som er værd at bruge tid og ressourcer på at udnytte sammen med kommercielle partnere. Ifølge Kevin Cullen er resten af patenterne rene tidsrøvere og giver anledning til mange af de problemer, som giver tech transfer-kontorer over hele verden et dårligt ry som værende stærkt bureaukratiske og en forhindring for videnspredning.»det første, man skal gøre sig klart, er, hvad succeskriteriet er for et tech transfer-kontor. Er det at tjene så mange penge som muligt til universitetet, eller er det at være til gavn for samfundsøkonomien?,«siger Kevin Cullen. Hans pointe er, at man ikke kan gøre begge dele. for smidig videnoverførsel»man kan ikke forhandle om tekniske patenter med et kontor domineret af jurister. De forstår simpelthen ikke teknikken,«siger hun. Brancheorganisationen DI peger på manglen på kontinuitet i universiteternes håndtering af patenter. Chefkonsulent Claus Thomsen siger:»der kan være stor forskel på, hvad der kan lade sig gøre fra jurist til jurist på universitetet og ofte i endnu større grad på, hvad der kan lade sig gøre fra universitet til universitet.«universiteterne: Det går godt På tech transfer-kontoret på Københavns Universitet er kontorchef Karen Laigaard ked af kritikken, men hun pointerer også, at det faktisk er Videnskabsministeriet selv, der har sat indtjeningen som et mål for KU s tech transfer-kontor:»og det fordrer jo ikke ligefrem til samarbejde, når tech transfer-kontorerne føler sig presset til at få så mange penge ud af en aftale som muligt,«siger hun og understreger, at KU har forsøgt at få ændret det måltal. Karen Laigaard har dog svært ved at genkende kritikken fra dagligdagen:»jeg synes, at vi er blevet meget mere pragmatiske,«siger hun. Heller ikke underdirektør Søren Hellener fra tech transfer-kontoret på DTU kan genkende kritikken: ALT FOR FÅ OPFINDELSER TIL TECH TRANSFER-KONTORERNE Københavns Universitet og Aarhus Universitet er langt fra at opfylde deres kontrakt med Videnskabsministeriet om, hvor mange opfindelser forskerne skal anmelde om året. Det går bedre hos DTU og Aalborg Universitet. Samlet set står det dog dårligt til for de fire universiteter, som står for hovedparten af opfindelserne ved de i alt otte danske universiteter. Antal opfindelser Mål: 77 Mål: KU Kilde: Universiteternes årsberetninger Grafik: MAK»Mit indtryk er, at det går godt. På DTU stiger antallet af patentanmeldelser, forskningsaftaler med virksomheder, indtægter og spinouts, og vi har et rigtig godt samarbejde med både forskere og virksomheder. Man kan selvfølgelig altid finde nogen, som mener, at det går dårligt og er besværligt,«siger Søren Hellener. Han mener ikke, at det tager længere tid for tech transfer-kontorerne DTU 87 Mål: Aarhus Universitet at gennemføre en patentproces, end det normalt ville tage. Han havde for nylig møde med kolleger fra Stanford University i USA, og de var imponerede over, hvor langt man var nået med tech transfer-processen i Danmark Det er hans vurdering, at danske universiteter klarer sig godt med viden overførsel til erhvervslivet set i et internationalt lys. j Mål Mål: Aalborg Universitet Gaver er da okay Derfor forærer Glasgow Universitet nu hovedparten af sine patenter væk til virksomheder, som kan vise, at de kan udnytte dem til fordel for lokalsamfundet eller samfundsøkonomien mere generelt.»hvis to eller flere virksomheder skulle være interesseret i det samme patent, vælger vi den, som bedst kan udnytte det til gavn for samfundet,«siger Kevin Cullen. Et sådant skønhedskonkurrence-princip benyttes også lejlighedsvis ved uddeling af offentlige ressourcer som radiofrekvenser. Systemet, som universitetet kalder Easy IP, blev indført i december Virksomhederne kan holde øje med, hvilke rettigheder der kan erhverves gratis via universitetets website. Kevin Cullen er ikke bekendt med, at andre universiteter har indført et lignende princip, men han oplyser, at Kings College i London og Bristol University har udtrykt interesse for at indføre noget lignende.»det er et princip, som jeg er overbevist om vil vinde stor udbredelse,«siger Kevin Cullen. Han mener ikke, at det er det store problem at finde frem til de patenter, som har en værdi for universitetet og som man ønsker at beholde, men det er selvfølgelig kun tiden, som kan vise, om han har ret i den antagelse. Systemet kræver dog en oplysningskampagne, hvis det skal indføres.»universitetsforskerne skal erkende, at noget, som er værdiløst for universitetet, kan have en værdi for en virksomhed og samfundet. Derved bliver sådanne patenter også en indirekte værdi for universitetet i form af øget samarbejde med erhvervsvirksomheder og PR og vi siger selvfølgelig ikke nej til en gave, hvis det skulle gå godt,«siger Kevin Cullen. j Sverige skiller sig ud Hovedparten af de europæiske lande har en lov for forskeres opfindelser, der minder om den danske. Kun Sverige og Italien skiller sig ud ved, at det er forskeren alene, som har rettigheden til en opfindelse gjort ved en offentlig forskningsinstitution.

6 6 Ingeniøren 1. sektion 27. maj 2011 Interview Tæt på Friedrich Seitz, President for Chemicals Research & Engineering, BASF Topchef hos tyske BASF:»Det ville koste fordele at skære i Tyskland«Hverken innovation eller produktion skal flyttes til Asien dertil er tyske ingeniørers viden for værdifuld for kemigiganten BASF. Tysk konkurrenceevne Af Mette Buck Jensen Verdens største kemikalievirksomhed vokser i Asien, men hverken forskningsaktiviteter eller produktion skal lukkes i Tyskland og flytte derud i stedet. Det forsikrer Friedrich Seitz, der er President for Chemicals Research & Engineering hos BASF.»Vi øger primært vores innovationsindsats ved at vokse i antallet af forskningsmedarbejdere uden for Tyskland. Vi har ikke skåret ned på vores innovation i Tyskland og har ingen planer om det, men vi kommer til at vokse hurtigere i andre regioner,«siger han og forklarer:»vores strategi er ikke at skære ned på forskning i Tyskland, for gennem de sidste 145 år har vi selvfølgelig akkumuleret en stor koncentration af viden og ekspertise her. Alene pga. størrelsen af afdelingen i Tyskland har vi her fantastiske muligheder for at udføre interdisciplinær forskning, så vi ville ofre en stor del af vores fordele, hvis vi skar ned her.«i lang tid endnu vil Europa være den dominerende part i BASF s forskningsog udviklingsaktiviteter, siger Friedrich Seitz, President for Chemicals Research & Engineering. Foto: BASF Ville det ikke være billigere at flytte forskning og udvikling til Asien?»Vi bliver nødt til ikke kun at tage lønningerne med i overvejelserne, men også outputtet. Ved at flytte alt til Asien ville vi opgive en masse viden, som er i hjernerne på medarbejdere i Europa, og vi har heldigvis den luksus, at vi kan øge vores forskning og udviklingsaktiviteter i Asien uden at skære ned i Europa. Europa og specielt Tyskland vil fortsat være den dominerende part i vores forsknings- og udviklingsaktiviteter lang tid endnu.«ud over den etablerede viden er det også afgørende for BASF at have forskning og udvikling tæt på kunderne i Europa. Det samme gælder produktionen, understreger Friedrich Seitz.»For os handler det ikke om at flytte produktionen til Asien for at producere billigere. Vores princip er, at vi vil producere det, en region behøver, i regionen, så vi sikrer hastigheden og adgangen til markedet og undgår lang transport. Vores 2020-strategi er, at 70 pct. af vores salg i Asia-Pacific skal være lokalt produceret.«men Asien har stor betydning for BASF. I 2006 udgjorde salget i Asien ca. 15 pct. af BASF s samlede salg. I 2010 svarede det til næsten 20 pct. Friedrich Seitz vil ikke spå om, hvor det ender.»vi var et af de første vestlige kemikaliefirmaer, der etablerede store produktionsaktiviteter i Kina. Nu har vi næsten 100 produktionssteder og medarbejdere i Asia-Pacific. Sidste år havde vi et salg til kunder i Asien på 93 mia. kr., og andelen af asiatiske aktiviteter hos os vil naturligt vokse endnu mere i fremtiden i takt med væksten i Asien.«Derfor forventer Friedrich Seitz også, at BASF vil udføre mere basal forskning og udvikling i Asien de kommende år, efterhånden som selskabet øger deres samarbejde med asiatiske kunder for at lave produkter, der er skræddersyet til behovene på det asiatiske marked. De har f.eks. startet byggeriet af en forsknings- og udviklingsafdeling i Shanghai for at få tættere adgang både til markedet i Asien samt videnskabsfolk og ingeniører ved asiatiske universiteter. Fem vækstklynger Friedrich Seitz forklarer, at fremtidens fokus for BASF er klart.»ved at fokusere på innovation vil vi åbne nye markeder og hjælpe folk med at klare vigtige fremtidige emner og presserende udfordringer som signifikant stigning i antallet af mennesker på Jorden, stigende efterspørgsel på fødevarer, stigende urbanisering og voksende forbrug af råmaterialer og energi,«siger han og fortsætter:»vi har derfor koncentreret vores forskning på disse udfordringer, og har organiseret det i fem vækstklynger plantebioteknologi, hvid bioteknologi, nanoteknologi, energimanagement og råvarer. Og vi har øget vores investeringer i forskning og udvikling til næsten 11 mia. kr. i 2010 og omkring 2,6 mia. kr. af dem bruger vi på disse vækstklynger, der ser spørgsmål på den lange bane.«sammen med flere partnere forsker BASF for eksempel i materialer og F F SYDAMERIKA & AFRIKA SALG +31% ANSATTE NORDAMERIKA SALG +41% ANSATTE F Udvalgte produktionslokaliteter F EUROPA SALG +16% ANSATTE NANJING KUANTAN F Vigtigste forskningslokaliteter Tallene viser ansatte i 2010 og udviklingen i salg fra Kilde: BASF komponenter til nye batterisystemer til elektromobilitet og grid energilagring, som de forventer, bliver vigtigere i takt med, at der bruges mere vedvarende energi. De forsker bl.a. også i katalyse og produktion af kemikalier fra alternative råmaterialer til olie. Han understreger, at innovation er vigtigt for BASF i alle markedsaktiviteter.»det er f.eks. vigtigt at komme først på markedet med nye løsninger, men også at arbejde løbende på at forbedre eksisterende løsninger. Og selv hvis konkurrencen primært baserer sig på pris, vil innovation og bedre processer i produktionen af et kemikalie også hjælpe. Vores opgave er at være mere kreative og mere vidende end konkurrenterne, køre vores processer mere effektivt og hjælpe vores kunder med at sikre, at de er succesfulde og giver arbejde til os.«basf F F ASIEN SALG +46% ANSATTE BASF er verdens største kemikalievirksomhed med en omsætning på over 476 mia. kr. og ansatte fordelt på næsten 385 lokaliteter. BASF leverer alt fra bioplast og sprøjtemidler til isolering og forarbejdning af olie og gas. De skarpeste folk Hvordan sikrer I, at I forbliver konkurrencedygtige globalt?»vi tiltrækker de bedste og skarpeste videnskabsfolk og ingeniører fra hele verden, og vi bruger en signifikant mængde penge på forskning og udvikling, og vi bevarede det på et højt niveau gennem krisen, hvor mange andre skar ned. Det er også vigtigt at skabe en ramme, hvor folk kan have friheden til at følge deres kreative ideer. Og så er en meget vigtig del, at vi har næsten samarbejdsprojekter med forretningspartnere, universiteter og forskningsinstitutioner verden over, hvilket genererer knowhow og innovation og giver adgang til den seneste udvikling i den akademiske verden.«den globale innovationsproces er utrolig vigtig, understreger han.»mange produkter skal have lokale justeringer og det kræver god forståelse for det lokale marked og selvfølgelig nært samarbejde med kunderne i de forskellige regioner. Og så er det vigtigt at være global for at få adgang til den store forskel i tænkning, som der er hos videnskabsfolk og ingeniører verden rundt. Jeg tror stærkt på, at den diversitet er nødvendig for at generere de bedste og mest kreative ideer, så vi skal tappe af talentpoolen i alle regioner af verden.«basf sender derfor også forskere frem og tilbage mellem sites over hele verden, så de får flyttet knowhow rundt og styrket det globale netværk. Vigtigheden af diversitet gør også, at det er meget bredt, hvilke ingeniørkompetencer BASF har brug for.»vi har selvfølgelig brug for procesudviklere, da det er kernen i vores ingeniøraktiviteter, men ellers er vi meget åbne. Det er altid godt at have folk med komplet forskellige baggrunde, for de kan se på problemer fra forskellige vinkler og komme op med helt forskellige og nye ideer.«hvor ser du BASF i 2020?»Jeg er meget sikker på, at BASF vil beholde sin position som førende kemikaliefirma i verden. Vores mål er at vokse to pct. mere end kemikaliemarkedet hvert år,«siger Friedrich Seitz og understreger endnu en gang betydningen af innovation: F F»Vores salg af produkter, der er yngre end fem år, giver lige nu omkring 45 mia. kr., og det vil vi øge til 60 mia. kr. inden for de næste fem år. På det tidspunkt vil det meste af det, der er nye produkter i dag, ikke længere tælle som nyt, så vi skal både erstatte det og udvikle endnu mere.«j SERIE >>> DEN TYSKE SUCCES Ingeniøren sætter fokus på tysk industri, der er kommet bemærkelsesværdigt godt gennem krisen. Næste gang: ADIDAS Tidligere artikler i serien: Bosch: Jo flere markeder vi erobrer, desto bedre sikrer vi tyske job. Nr april 2011 Bayer: Vi udnytter Asiens styrker Nr januar 2011 F Siemens: Vi mestrer 40 opfindelser om dagen Nr januar 2011 F F F

7 JO FLERE MEDLEMMER, DES MERE VIDEN SKAF ET MEDLEM OG VIND EN IPAD PSSTTT NY LODTRÆKNING HVERT KVARTAL shc.dk LILLE INDSATS STOR GEVINST For at sige det ligeud, så vil vi gerne have din hjælp til at blive større. Det er en nem sag, for du skal blot fortælle dit netværk, hvad IDA gør for sine medlemmer. Så bør de hurtigt kunne se fordelene i foreningen for vores fælles identitet og faglighed, stærke netværk og rådgivning, kontante forsikringsfordele etc. Du kan melde dem ind på ida.dk/mgm og blive belønnet. Husk at de nye medlemmer skal være færdiguddannede og fx ingeniører, cand.scient.er eller cand.it.er. For hvert medlem du hverver, får du en gave. Du kan vælge mellem: Et gavekort på 200 kr. til enten Matas, BR, Bog & Idé, Imerco eller Kvickly/SuperBrugsen/ Dagli Brugsen/LokalBrugsen 2 biografbilletter med popcorn og drikkevarer IDAs kogebog Madlysten Du kvalifi cerer dig også til lodtrækningen om en ipad hvert kvartal. Lyder det ikke som en god deal? VIND EN IPAD LÆS MERE OG BLIV PRÆMIERET PÅ IDA.DK/MGM

8 8 Ingeniøren 1. sektion 27. maj 2011 teknologi 5. september 2010 forsøgte de danske raketbyggere i Copenhagen Suborbitals for første gang at sende deres raket HEAT 1X-Tycho Brahe op, men forsøget mislykkedes. Andet forsøg finder sted mellem 1. og 14. juni følg opsendelsen live på ing.dk/live. DEn Danske rumraket: Effektmodstand erstatter hånet føntørrer To rækker med varmelegemer på en aktuator og en tryklufttank skal sikre, at ventilen til den danske rumrakets brændstoftank åbner, selvom den er udsat for minus 183 C. Rumfart Af Thomas Djursing De københavnske raketbyggere er helt klar over, at et hav af uforudsete ting kan gøre også dette års affyring til en fuser. Men den ventil, der fejlede sidste år skal åbne, lyder det fra raketbygger Peter Madsen. Over vinteren har raketbyggerne ændret og gennemtestet den såkaldte lox-ventil, der åbner for tanken med flydende ilt og mest iøjnefaldende er, at den berygtede føntørrer fra Føtex, der har været hånet i en lang række medier, er blevet smidt ud.»vi blev drillet hele tiden, og det kan jeg egentlig godt forstå. Så nu har vi lavet en bedre løsning, selvom der egentlig ikke var noget galt med føntørreren,«siger Peter Madsen. Ifølge raketfolkenes undersøgelser tyder alt nemlig på, at fastfrys- I KONTROLCENTRET på toppen af marinehjemmeværnskutteren Hjortø kan raketfolkene nu følge et hav af data om rakettens hastighed, højde og nedslagspunkt på et nyudviklet display. ning var årsagen til, at lox-ventilen ikke åbnede. Og når det kunne ske, skyldes det, at kuglen i ventilen ikke var tørret ordentligt af for vand og olie efter den sidste tryktest før afrejsen til Bornholm. Raketfolkene havde simpelthen for travlt, fordi de skulle skynde sig at foretage en trykprøvning af brændstoftanken før afrejse mod Bornholm. Deres oprindelige brændstoftank var nemlig blevet stjålet af skrottyve på Amager, og derfor skete trykprøvningen i sidste øjeblik.»vi havde ikke den fornødne tid til at få fjernet vandet på kuglen,«siger Peter Madsen, der forklarer, at vand og olie på kuglen bliver som sekundlim ved de enorme kuldegrader.»på kuglen fandt jeg både vand og noget sort snask. En prøve viste, at det var vandafvisende, altså olie. Så mit gæt er, at det er olie eller fedt, der stammer fra små hulrum i ventilen, der er blevet smurt med olie fra fabrikkens side,«siger han. FALDSKÆRME ER PAKKET OM. Store dele af rumskibet er blevet skilt ad og fået forbedringer, blandt andet faldskærmene, der er blevet foldet med en ny teknik. KØLESPIRAL I BRÆNDSTOFTANK. Fra det øjeblik raketfolkene har fyldt flydende oxygen på raketten, får de travlt med at trykke på affyringsknappen, før ilten er fordampet. Men en kølespiral i brændstoftanken skal give dem mere tid. I år er lox-ventilen tørret omhyggeligt af, og ventilen er testet flere gange ved høje kuldegrader. Hver gang har den åbnet sig. Ventilen er også blevet gennemskyllet med rensebenzin adskillige gange for at fjerne al olie og tanken står nu knastør på rampen, efter den blev gennemskyllet med flydende kvælstof. Men raketfolkene har ingen mulighed for at holde ventilen varm. Da den er i direkte forbindelse med den flydende ilt, vil den blive ekstremt kold. Derfor var den gamle føntørrer heller ikke rettet mod selve ventilen, men mod den mekaniske trukluftsaktuator, som skal åbne ventilen. Aktuatoren er nemlig fyldt med olie, og fryser det, så kan aktuatoren ikke fungere. Sidste år holdt føntørreren formentlig aktuatoren konstant varm TØR VENTIL OG VARMELEGEMER SKAL FORHINDRE NY FIASKO. Trykluft Isolering Aktuator Sidste års fiasko skyldtes, at ventilen til brændstoftanken ikke åbnede. Årsagen var formentlig vand, der blev som sekundlim under de 183 grader celsius, som den flydende ilt har. Nu er ventilen grundigt rengjort og den berømte føntørrer erstattet med varmelegemer (effektmodstande). VENTILEN, SET NEDEFRA. Foto: Copenhagen Suborbitals LOX, flydende oxygen, -183 C PUR, syntetisk gummi ved 40 grader, men ved i år at bruge varmelegemer, får raketfolkene også strømforbruget ned. Endelig er bunden af brændstoftanken isoleret grundigt for at slippe for mest muligt kuldetab og kondensvand. j Læs om to af de frivillige fra holdet bag Copenhagen Suborbitals på side Manometer Trykpåfyldning Tryktank 12 V effektmodstande LOX-ventil Isolationsskum, lag mod kulden fra LOX-tanken. Ventil, regulerer tilførslen af LOX til forbrændingskammeret. Aktuator, betjener ventilen. Forkammer, fordamper og fordeler den flydende ilt. Forbrændingskammer med Wagon wheel brændstofblok. AFFYRINGSPLATFORMEN ER OMBYGGET TIL ET SKIB. Den største opgave for raketfolkene har været ombygningen af affyringsplatformen Sputnik, der modsat sidste år, nu er selvfremdreven. Platformen styres fra en kontrolpult på broen. TO STK. KUBOTA D722 DIESELMOTORER på hver 20 hk sørger for drivkraft til Sputnik. Motorerne er trecylindrede, og har hver deres brændstoftank. Kilde: Copenhagen Suborbitals

9 Ingeniøren 1. sektion 27. maj Interaktiv video: Ni gode grunde til, >>at raketten flyver i år: ing.dk/k#946v Sådan dækker Ingeniøren og TV 2 raketopsendelsen Affyringen af den danske rumraket kan følges hele dagen gennem video, lyd og konstant livesending direkte fra kontrolcentret på marinehjemmeværnskutteren Hjortø, hvor Ingeniøren og TV 2 vil være til stede. Læs her om udfordringerne med at sende fra ingenmandsland i Østersøen. kommunikation Af Thomas Djursing Initiativtagerne til at bygge en dansk rumraket lovede fra starten, at alt ville være open source, så befolkningen kunne følge med i alt. Det løfte holder de også gennem hele dagen for affyringen, der kan finde sted i perioden juni. Enhver med en netadgang kan følge forberedelserne og affyringen gennem video, lyd og liveblogging fra marinehjemmeværnskutteren, hvor Ingeniøren og TV 2 vil være om bord som de eneste danske medier. Hos Ingeniøren kan læserne følge med på et særligt live-site www. ing.dk/live der sender lyd fra kontrolrummet, holder læserne orienteret med statusopdateringer og kører en liveblog med eksperter, hvor læserne kan stille spørgsmål og kommentere. Al kommunikation bliver live På Hjortø vil en af Ingeniørens journalister være med i kontrolcentret og i kontakt med raketfolkene, herunder flight director og rumskibsbygger Kristian von Bengtson. I år vil kontrolcentret formentlig befinde sig 35 kilometer fra land, hvor Jordens krumning er mellem 16 og 18 meter. Erfaringer fra sidste år viser, at de fleste mobiltelefoner mister signalet derude, og det stiller særlige krav, hvis man vil rapportere fra affyringsstedet. Hos Ingeniøren har vi fået hjælp af den danske virksomhed Thrane & Thrane, der er specialister i satellitkommunikation og har stillet en Sailor 250 FleetBroadband til rådighed. Udstyret er installeret på Hjortø af Thrane & Thrane, og på den måde har vi en IP-forbindelse, der kan sende op til 284 kb pr. sekund. Rent fysisk har vi fået tildelt en arbejdsplads i styrehuset om bord på Hjortø. Det gør, at vi konstant kan sende nyt hjem og transmitere al radiokommunikation live på dk/live. Hos TV 2 har teknikerne arbejdet hårdt på at give seerne livevideo fra kameraer på raketten, på affyringsplatformen samt i kontrolcentret. Derudover vil en helikopter cirkle omkring affyringsområdet. Om bord på Hjortø har TV 2 fire folk to teknikere og to journalister. De opretter et slags minikontor på agterdækket bag nogle flydespærrer. Herfra kan teknikerne fjernstyre et kamera, der er anbragt i kontrolcentret. Til at sende data hjem medbringer TV 2 en mikrobølgeantenne, der skal retningbestemmes til at ramme en modtager på en 20 meter høj silo lidt uden for Neksø.»Journalisterne fra TV 2/Bornholm kender jo alle og åbenbart også en flink landmand med en silo, som vi gerne måtte bruge. Han synes, det er et sjovt projekt, og gav også vores helikopter lov til at lande på hans mark sidste år,«siger Jens Christoffersen. For at opretholde en dataforbindelse skal teknikerne på skibet hele tiden pejle inden for grader. I praksis gør de det ved konstant at have en person til at rette antennen i en specifik kompasretning. I de perioder, hvor Hjortø befinder sig i samme position, er det planen at lade antennen hvile i et stativ.»og give teknikeren kræfter tilbage i armene,«siger Jens Christoffersen, der er hovedtekniker på TV 2 s dækning af raketforsøget og har erfaringer med i bagagen fra sidste års dækning. To satellit-vogne Ved siloen i Neksø står to såkaldte SNG-vogne (Sattelite News Gathering), også med teknikere. At der er to skyldes, at helikopteren også sender sine optagelser hjem via en mikrobølgeantenne. Siloen modtager altså to adskilte signaler, som sendes ned til SNG-vognene via en ledning. Herfra sendes signalerne videre via satellit til TV 2 s hovedstation i Odense. Når teknikerne ikke bare sender direkte til en satellit fra skibet, skyldes det, at transmission af store datamængder som video (medmindre man betaler spidsen af en jetjager) kræver en pejling på satellitten, der ikke må afvige med mere end tre grader. Og på et skib, der konstant bevæger sig i bølgerne, er det umuligt i praksis. Teknikerne fra TV 2 kan dog risikere at skulle koncentrere sig ekstra meget om at pejle rigtigt med deres antenne, hvis signalet viser sig at være for svagt. Hvis signalet er skidt, kan en af folkene på land blive tvunget til at kravle op på siloen og udskifte modtagerne med paraboler. Det vil forbedre signalet men kræve, at der pejles inden for en smallere vinkel.»det er en risiko vi har, da vi kommer til at ligge tre kilometer længere fra land,«siger Jens Christoffersen. Endeligt har TV 2 også oprettet en lydforbindelse mellem reporteren på skibet og værterne i TV 2-studiet, der gerne vil stille spørgsmål undervejs. Normalt ville Jens Christoffersen have valgt en satellitforbindelse, men han har haft gode erfaringer med net1, der tidligere hed icenet. For at skabe forbindelse med net1 kræver det dog, at en tekniker pejler mod en modtager på land, så på skibet er TV 2 nødt til at pejle mod land med hele to antenner. j for os, er din projekttransport det vigtigste i verden Vi skaber løsninger, og med egne kontorer overalt i verden, er vi altid klar til at hjælpe dig, når din projekttransport kræver den bedste leverandør. Hos Blue Water Shipping står der altid et team af egne speciealister klar; ingeniører, stevedorer, it-systemudviklere, projektspeditører, chartering, supercargoes m.fl, der i samarbejde med dig er med til at skræddersy den bedste logistikløsning for din transport. Læs mere på projekt.bws.dk Blue Water Shipping A/S a

10 10 Ingeniøren 1. sektion 27. maj 2011 teknologi Jernpulver tryller PCE-forurening væk Rør jernpulver i jorden og den giftige forurening forsvinder, viser danske forsøg. Jordrensning Af Mette Buck Jensen For første gang er en ny jordrensningsmetode med jernpulver blevet afprøvet i Danmark. Og det med stor succes. Forsøget skete på en grund ved Skuldelev på Sjælland, der var forurenet med det klorerede opløsningsmiddel PCE på grund af en tidligere fabrik, der arbejdede med stål. Her rørte Region Hovedstaden i samarbejde med det rådgivende ingeniørfirma Niras jernpulver ned i jorden. Og så splittede jernet chloren fra PCE en, så det endte med chlor og ethen, som ikke er giftige. Da holdet først var kommet i gang, tog det to dage at røre jernpulveret seks til otte meter ned i det forurenede område på 25 m 2. Der var en gennemsnitlig koncentration af PCE i jorden på 170 mg/kg, hvilket er langt over grænseværdien på 5 mg/kg. Men forureningen viste sig kun at have en halveringstid på ca. to måneder med den nye metode, så efter ni måneder var forureningen under grænseværdien.»en af fordelene ved metoden er, at den kan bruges, hvor der er meget forurenet og geologien er kompleks. Desuden skal det her kun gøres én gang, og så kører det selv, hvor f.eks. injektionsmetoder kan kræve gentagne injektioner, før forureningen er væk,«siger Annika Sidelmann Fjordbøge fra DTU Miljø, der netop har SPAR RIGTIG MANGE PENGE! HP DC7700 SFF Intel Core 2 Duo 2.13 GHz 2 GB RAM 80 GB harddisk DVD 10/100/1000 Ethernet Windows XP Pro (installeret) Ekskl. skærm. Brugt med 1 års garanti 1.899,- Ved køb af 5 stk. pr. stk ,- forsvaret sin ph.d.-afhandling om bl.a. denne nye rensningsmetode, som hun mener kan anbefales. Tidligere er metoden kun blevet brugt nogle få gange i USA, hvor den kaldes ZVI-Clay Soil Mixing, men det succesfulde danske forsøg gør, at den spås store muligheder på danske fritliggende grunde, der er forurenet med chlorerede opløsningsmidler. Der er nemlig behov for effektive løsninger til dem, da de udgør en af de tungeste poster for regionerne inden for forurenede grunde. Alene i Region Hovedstaden er der flere tusinde grunde, der er forurenet med chlorerede opløsningsmidler, og det forventes, at denne nye metode særligt vil blive brugt på mindre grunde uden bebyggelse.»hvis vi skal bruge vores midler inden for jordrensning bedst muligt, er vi nødt til at følge med, for de nye metoder er ofte billigere og hurtigere, og det har også vist sig at gælde denne metode. Der er nogle udfordringer i forhold til reetablering af grunden, da jorden efterfølgende er meget blød, men det kan løses, så metoden er ret kosteffektiv,«siger geo log ved Region Hovedstaden, Mads Terkelsen. Der er nu ved at blive udviklet en dansk mikser, der kan holde til den hårde danske moræneler, og lige nu er metoden i spil i forhold til oprensningen af to grunde i regionen. Også hos Niras ser de store perspektiver i den hurtige metode:»metoden er relevant på områder med meget kraftig forurening, og hvis geologien tilmed er f.eks. ler og sand eller ler alene, vil metoden have en stor fordel,«siger Charlotte E. Riis, ekspertisechef hos Niras. j HP Workstation xw8400 Tower Intel Xeon Dual Core 3.0 GHz 4 GB RAM 146 GB SAS harddisk (15K) DVD-ROM 10/100/1000 Ethernet 256 MB Nvidia Quadro FX3500 Firewire IEEE 1394a/b Windows XP Pro (installeret). Ekskl. skærm Brugt med 1 års garanti 3.599,- Inkl. 8 GB Ram & Windows 7 Pro 4.999,- JORDRENSNING MED JERN I et jordrensningsforsøg i Skuldelev lykkedes det at splitte chloren fra PCE ved at røre jernpulver i det forurenede område. Sand 1 Hovedparten gf khgf af hktf PCEforureningen fkh gfk hf khgf lå i khg fkhg tørv-laget khgf hkgf i hkg 2-3 fhk meters gf hgf hg dybde. fhk f hf hkg fkhg fhkfg khg fhk gfhk gf hkgf Groft sand hkgf khgf khgf hkgf khf khg fkh Ler fkh fgkhg Bentonit 1,5 m 2 Jorden blev rørt op tre-fire gange med borehovedet og tilsat bentonit. Bestil direkte på uniplus.dk eller ring Gravetænder Fint sand Tørv Det oprørte område Gytje på 175 m 3 Mikser-område: Ca. 175 m 3 Jernpulver Ved reaktion med nul-valent jern 3 sker der en reduktion af det chlorerede opløsningsmiddel (PCE), hvorved chloratomerne erstattes af hydrogen. Processen er trinvis (et chloratom ad gangen) med ethen som det primære slutprodukt. Dette slutprodukt er ufarligt. UNIPLUS A KLARGØRINGSCENTER RING GRADE T E ST E T & G O D K E N DT PCE Chloratom Borerig Jernpulveret førtes via en tragt ned i den omrørte jord. Herefter blev jorden omrørt igen. Til hver kolonne blev der brugt 200 kg bentonit og 600 kg jern. C= C UNIPLUS Hos Uniplus IT leverer vi nyt, demo og brugt IT udstyr i høj kvalitet til virksomheder og offentlige institutioner. Læs mere på CI CI A KLARGØRINGSCENTER GRADE T E ST E T & G O D K E N DT HP 8530w EliteBook Mobile Workstation Intel Core 2 Duo 2.53 GHz (T9400) 4 GB RAM 160 GB harddisk (7.200 RPM) DVD-RW Wireless netkort Bluetooth 10/100/1000 Ethernet 512 MB Nvidia Quadro FX 770M 15.4 WUXGA (1920x1200) Windows XP Pro (installeret) Demo/brugt med 1 års garanti 5.299,- Inkl. Windows 7 Pro (installeret) 5.999, CI CI Før miksning 4 m 6 m PCE-forurening Et område på ca. 25 m 2 blev opmålt over det forurenede område. Efter miksning Grundvandsspejl I kolonner på ca. 1,5 meters bredde og med 10 pct. overlap blev jorden rørt op. Efter opfyldning med ler kunne grundvandet ikke passere leret og PCE en blev indkapslet. CI H H CI Ethen C= C Kilde: DTU Grafik: Martin Kirchgässner UNIPLUS A KLARGØRINGSCENTER GRADE T E ST E T & G O D K E N DT CI H H CI Uniplus IT A/S Christiansmindevej Skanderborg

11 Ingeniøren 1. sektion 27. maj Debat Vi har brug for fælles sikring mod oversvømmelser 3) Vi kan vælge at ændre på vores by, Hvad sker der så, når den rigtig store hændelse kommer, og oversvømmelsen truer? Både kloaksystemer og LAR-løsninger giver delvist op, så vandet i området søger mod de lavtliggende punkter. Men der er en meget væsentlig forskel: I områder med kloaksystemer er det et fælles ansvar at sikre, at kloakkerne er velfungerende og store nok. Men i områder med LAR-løsninger mangler det fælles ansvar. Det er op til grundejerne selv at udarbejde en fælles beredskabsplan for at undgå oversvømmelser og sikre sig, at den bliver overholdt. Det bliver ikke let for grundejerne i et område at blive enige! så oversvømmelserne gør mindre skade. Den første metode benævnes of- MILJØ Af Birgit Paludan Greve Forsyning A/S Karsten Arnbjerg-Nielsen Institut for Vand og Miljøteknologi, DTU De sidste 10 t il 15 år har vi set en kraftig stigning i regnhændelser, der medfører, at byområder oversvømmes. Den stigning, vi allerede har set, forventes at fortsætte som følge af klimaændringer. Derfor har vi brug for, at vores byer kan håndtere større og større vandmængder for at undgå oversvømmelser. For den enkelte boligejer er en oversvømmelse en ulykkelig begivenhed og for samfundet er de økonomiske konsekvenser store. Derfor må vi gøre noget. te LAR-løsninger (Lokal Afledning af Regnvand). Løsningen er meget populær blandt mange kommuner og forsyningsselskaber i disse år, fordi man mener, at så kan man spare på investeringer i større kloakker. LAR-løsninger dækker over mange tiltag såsom grønne tage, faskiner, regnbede, regntønder og meget mere. Disse metoder har mange fordele, men er bedst til at håndtere små mængder nedbør, der falder jævnt fordelt over året. tre måder: En typisk regnvandstønde på 200 liter bliver fyldt af ca. 4 mm nedbør, hvis den sættes på et af nedløbsrørene på et almindeligt parcelhus. Så meget nedbør falder der mere end 20 gange om året, mens et almindeligt offentligt kloaksystem har en størrelse svarende til, at det skal kunne håndtere nedbør, der forekommer hvert år uden at give problemer for omgivelserne. Med det aktuelle klima svarer det til en nedbørsmængde på cirka 60 mm. det kommer ind i kloaksystemet. 2) Vi kan gøre kloakkerne større. Mange parcelhuse har et tagareal på omkring 150 kvadratmeter. Skal Vi kan håndtere ekstremregnen på 1) Vi kan holde vandet tilbage, inden Indlægget er ikke et argument Så mange regnvandstønder behøver et gennemsnitligt parcelhus for at have samme evne som kloaksystemet til at optage vand fra tag, indkørsel og carport. grundejeren selv tage sig af håndteringen af dette regnvand, så skal hver håndtere 9 kubikmeter nedbør, svarende til 45 regnvandstønder. Dertil kommer der regnvandstønder til vand fra carporten, skuret, terrassen og indkørslen. Hvis vi også inddrager fremtidens stigning i nedbør, skal der endnu flere tønder til. Vigtigst af alt skal hver husejer huske at tømme tønderne (cirka en pr. time), for ellers virker de jo ikke næste gang! Hvis man i stedet for laver en faskine eller et regnbed, sker tømningen automatisk. Det giver større chance for, at LAR-løsningen virker, når den skal. imod LAR-løsninger; de har rigtig mange fordele, og brugen af dem kan i høj grad anbefales. Men det er et argument for ikke automatisk at tro, at man kan lade være med at udvide kloakkerne, blot fordi der laves LARløsninger i større eller mindre omfang. Vi har brug for fælles systemer til håndtering af regnvand for i fællesskab at sikre os imod oversvømmelser. Det har vi alle gavn af. j >> Forkortet læs hele indlægget og deltag i debatten på ing.dk/#93t4 VOLVO SERVICE 2.0 DER ER MERE I LIVET END BILER 10 års ekstra kærlighed Volvo Service 2.0 er rendyrket kærlighed til din Volvo. For når det kommer til lige netop din bils behov, er vi specialisterne. Vores mekanikere er nemlig dedikerede Volvo-eksperter, som konstant efteruddannes i de nyeste modeller og den nyeste software og elektronik. Så kan du trygt bruge din tid til det, der giver dig livs-kvalitet. Der er nemlig mere i livet end biler. Service på premium niveau. Volvo Service 2.0 giver en række muligheder, der sikrer din bil de bedste betingelser: Har du Volvo Assistance på bilferien? Volvo Assistance hjælper dig bl.a., förlängd volvo assistans hvis bilen svigter, løber tør for brændstof eller punkterer. Hver gang du får original Volvo Service, forlænger vi din Volvo Assistance med 1 år. Det betyder, at du kan få international vejhjælp i op til 10 år helt uden omkostninger. Så kan du tage på bilferie med den sikkerhed, at hjælpen altid kun er 45 minutter fra dig. Find vores folder om Volvo Assistance hos din Volvo-forhandler eller find den på volvocars.dk og se mere om hvordan du kan få både hotelovernatning, hjemtransport og lånebil. Gratis opdateringer Din Volvo er teknologi fria uppdateringar på et højt plan. Den er bl.a. sammensat af en mængde højteknologiske komponenter, som skal opdateres korrekt med den nyeste software. Der findes opdateringer til alle Volvo-modeller fra 1999 og frem. Alle opdateringer til din bil er en del af Volvo Service 2.0. Besøg dit autoriserede Volvo værksted og hør mere om Volvo Service 2.0. God tur. Lejebil ved service Det kan være svært servicehyrbil at undvære bilen, når den er til service. Derfor har vi gjort det nemt for dig at leje en anden Volvo til en rimelig pris. Du reserverer den, når du booker service. 24-timers telefonservice Kontakt os, når 24-tim dettelefonservice passer dig. Du kan nå os, som du plejer. Men nu kan du også kontakte os gennem vores telefonservice på Dette gælder døgnet rundt, 7 dage om ugen, 365 dage om året. Volvocars.dk

12 12 Ingeniøren 1. sektion 27. maj 2011 perspektiv Mere forskning er på vej til udlandet Outsourcing af forskning og udvikling er en nyere generation (...) Derfor har vi ikke set potentialet i dets fulde udstrækning endnu. Anders Sørensen, professor, CBS Ny bølge af udflytning er i gang Færre virksomheder regner med at flytte produktion til udlandet i de kommende år. Til gengæld regner flere med at sende forsknings- og udviklingsaktiviteter til udlandet, viser ny undersøgelse. produktion Af Mette Mandrup Flere og flere danske virksomheder har sendt aktiviteter ud af landet i løbet af de seneste ti år. Nu ser antallet af virksomheder, som sender kerneydelser til udlandet, imidlertid ud til at være toppet, men en ny bølge af udflytning kan være på vej. Flere virksomheder forventer nemlig at flytte deres forsknings- og udviklingsaktiviteter til udlandet, viser en ny undersøgelse. Undersøgelsen er foretaget af professor Anders Sørensen og senioranalytiker Martin Junge fra Økonomisk Institut ved Copenhagen Business School. Den består af en rundspørge blandt 420 virksomheder, og af dem har 37 procent flyttet en del af sine aktiviteter til udlandet i perioden 2007 til Til gengæld regner knap en tredjedel af virksomhederne med at benytte sig af offshoring i perioden 2011 til Omvendt regner flere virksomheder med at flytte forsknings- og udviklingsaktiviteter til udlandet i løbet af de kommende to år. I rundspørgen regner 10 procent af virksomhederne med at flytte disse aktiviteter til udlandet, hvilket er en stigning fra otte procent i perioden 2007 til Ny generation af outsourcing»tallene kan godt indikere, at det med at outsource produktionen er noget, man har gjort gennem en lang årrække. Der er mange flere virksomheder, der har gjort det i , så der er sket en masse på den front. Der er nogle virksomheder, som allerede har outsourcet en hel masse og ikke forventer at outsource mere, hvorimod outsourcing af forskning og udvikling er en nyere generation af outsourcing. Derfor har vi ikke set potentialet i dets fulde udstrækning endnu,«forklarer Anders Sørensen, der er ph.d., professor og centerleder. På Aalborg Universitet er lektor Brian Vejrum Wæhrens fra Center for Industriel Produktion i gang med et større projekt, der også undersøger problemstillinger omkring udflytning af arbejdspladser. Han er bekymret over den tendens, undersøgelsen fra CBS afdækker.»det peger på, at vi faktisk er i gang med at flytte udviklingsaktiviteter ud af Danmark og måske i en større skala, end vi egentlig etablerer nye aktiviteter i Danmark. Det kan godt være, at vi bibeholder vores udviklingsinvesteringer i Danmark, men der, hvor virksomhederne opgraderer med deres udviklingsaktiviteter, er i udlandet. Det synes jeg er en interessant problemstilling for dansk industri,«siger han. Elbilprojektet edison på Bornholm er et eksempel på, at energibranchen går mod strømmen og faktisk trækker forskning og udvikling til Danmark. Som en del af projektet har både Siemens og IBM lagt forskningsaktiviteter i Danmark. Foto: Dansk Energi På CBS er Anders Sørensen og Martin Junge dog mere fortrøstningsfulde. De har også set nogle positive tendenser i den statistiske analyse, de har foretaget.»vi finder, at virksomheder som vælger at lægge dele af deres hovedproduktion til udlandet har en større tendens til at bedrive forsknings- og udviklingsaktiviteter hjemme i Danmark sammenlignet med virksomheder, der ikke outsourcer deres produktion. Dette indikerer, at der foregår en specialisering på tværs af grænser. Det kan være hensigtsmæssigt for virksomhederne at outsource produktion, som kan foregå billigere i udlandet, til eksempelvis Kina og samtidig beholde videntunge aktiviteter hjemme, herunder forskningsog udviklingsaktiviteter. Vores analyse tyder på, at der foregår specialisering mellem vareproduktionen og videnproduktionen,«forklarer Anders Sørensen og fortsætter:»desuden finder vi, at virksomheder, som udflytter FoU-aktiviteter til udlandet, er mere FoU-aktive end virksomheder uden denne form for outsourcing, og de specialiserer sig inden for bestemte typer af videnproduktion. Det kan meget vel være udtryk for en yderligere dimension af international arbejdsdeling, der kan være hensigtsmæssig for alle. I stedet for at prøve at banke noget forskning og udvikling op inden for noget, vi ikke er så gode til, så kan det være bedre at koncentrere sig om det, vi er gode til, og så lægge resten til udlandet,«siger han. Er det godt nok? Spørgsmålet er bare, hvorvidt det er godt nok at fastholde de forskningsog udviklingsaktiviteter, der allerede er til stede i Danmark, mener Brian Vejrum Wæhrens:»Relativt set bliver den udviklingsaktivitet, vi har i Danmark, mindre end den udviklingsaktivitet, vi har i udlandet. Det kan godt være, at vi er i stand til at vokse med fem procent i Danmark, men hvis man er i stand til at vokse med 50 pct. i udlandet, så forskyder vi langsomt men sikkert tyngdepunktet for aktiviteten på samme vis, som det er sket med store dele af produktionsaktiviteten,«forklarer han. Både Brian Vejrum Wæhrens og Anders Sørensen er dog enige om, at emnet bør undersøges yderligere:»vi har alene belyst udflytning af allerede etableret FoU. Derimod siger analysen ikke noget om, at dansk økonomi går glip af FoU-aktivitet, som potentielt set kunne placeres i Danmark, men ikke bliver det,«siger Anders Sørensen. j Energiteknologi trækker udviklingsprojekter til Danmark Flere virksomheder overvejer at flytte deres forsknings- og udviklingsaktiviteter til udlandet, men energibranchen ser den modsatte tendens. Flere internationale virksomheder vælger at forske og udvikle i Danmark. produktion Af Mette Mandrup Flere danske virksomheder overvejer i de kommende år at sende deres forsknings- og udviklingsaktiviteter ud af landet. I energibranchen ser man dog den stik modsatte tendens, hvor internationale selskaber vælger at placere deres aktiviteter i Danmark.»Forsknings- og udviklingsprojekterne er konkurrenceudsatte. De er ikke så lette at flytte som industriproduktionen, men det er muligt. Når vi ser helt snævert på, hvad der sker inden for vores branche, har vi oplevet en stigende interesse for at lægge internationale forsknings- og udviklingspenge i Danmark,«siger Lars Aagaard, der er administrerende direktør i Dansk Energi. Han nævner som eksempel et elbilprojekt på Bornholm, Edison-projektet, hvor både Siemens og IBM har valgt at lægge nogle af deres forskningsaktiviteter. Det er dog langt fra et tilfælde, at energibranchen mærker en tilstrømning af den slags aktiviteter, mener han.»det handler om, at man har nogle teknologiske projekter, der bevæger sig i et felt, som er relativt tæt på markedet. Og fordi det er på den teknologiske front, er der selvfølgelig også offentlige støttekroner inde over, og det er en forudsætning, når man ser på, hvilke lande det er muligt at lave projekter i,«siger Lars Aagaard. j

13 Nyeste Aktive medlemsvirksomheder Siba Sikringer Danmark S/S Danbit A/S JJ Mechatronic A/S RepComp ALPCON A/S Fra nyhed til salgssucces med elektronikbranchen.dk Frank Olsen, produktchef, udtaler til elektronikbranchen.dk: Profusion plc Mouser Electronics AVX ITT Corporation Harwin Vi har, på et enkelt produkt, oplevet at få to ordrer på fem tilbud og yderligere to af de tilbud er vi rimeligt sikre på kommer hjem. På et andet produkt har vi også lavet tilbud, som er direkte relateret til elektronikbranchen.dk. Her er vi i udvik lingsfasen, så processen fra tilbud til ordre er længere, men det ser også meget spændende ud. På årsbasis regner vi med, at det vil give os kr. i meromsætning at ligge på Eegholm, en dansk virksomhed som leverer løsninger og komponenter til elektromekaniske opgaver, har allerede fået udbytte af deres aktive medlemskab. Vores læsere har en professionel interesse i elektronik området. Køb af et aktivt medlemskab er effektiv markedsføring, som din virksomhed kan bruge ubegrænset. Hør mere om dine muligheder: Ring på eller mail salg Din branche Dit indhold Dit overblik elektronikbranchen.dk udgives af Mediehuset Ingeniøren A/S

14 14 Ingeniøren 1. sektion 27. maj 2011 viden & erkendelse Bitcoins: Økonomisk revolution eller ny it-boble? Et par nørder har lavet deres egne elektroniske penge, og nu spår mange, at Bitcoins vil overtage den globale internet-økonomi. Spørgsmålet er, om det er hype og hvis ikke, om internationale finansmagter vil forsøge at forbyde dem. økonomi Af Robin Engelhardt er større end Twitter, større end Skype og større end ,«siger computersikkerhedseksperten Steve Gibson.»Det er et kæmpe fupnummer,«siger internetøkonom Adam Cohen.»Det er det farligste open source projekt nogensinde,«siger dotcomentreprenøren Jason Calacanis. Ja, hvad skal man tro? Det handler om Bitcoins: Anonyme internetkontanter, der er komplet ligeglade med landevaluta, banker og mellemmænd. Produktionen af de digitale mønter og overførslerne verificeres af avanceret kryptografi, og vedligeholdes af et peer-to-peer netværk, der består af mennesker over hele verden, som har dowloaded softwaren. Bitcoins er inflationssikrede og gebyrfri. De er decentraliserede, kan cleares og sendes med lysets hastighed, og er efter sigende umulige at snyde med. I løbet af blot to år er Bitcoins blevet til en slags guldstandard for digitale penge. De kan bruges til at købe alt fra puslespil til porno, handles stort på internetbørser, og er i de sidste par måneder steget i værdi fra under en dollar til over syv dollar pr. Bitcoin. Grunden til, at Bitcoins har fået så stor opmærksomhed, er, at de har alle ingredienser til at udfordre den globale pengemagt. Allerede nu vinker de farvel til Paypal, Visa, MasterCard og de andre clearinghouses, der er i lommerne på bankerne og blokerer for donationer til organisationer som Wikileaks. Bitcoins har potentialet til at lave nationalstater om til tandløse monarkier, der forsøger at beskatte usynlige goder. De repræsenterer liberalisternes hede drøm om at adskille politisk og økonomisk magt. De er turbokapitalisme, bredbåndsanarki og cyberpunk i ét, for det eneste, Bitcoins kræver, er en krypteret nøgle, et hemmeligt password og troen på, at de har værdi. Ligesom alle andre såkaldte fiat-valutaer (som dollar og kroner) er Bitcoins nemlig ikke bakket op af andet end stater og de mennesker, der tror på dem. Og hvem har nu om dage brug for stater til at fortælle os, hvad der er værd at tro på, og hvad der ikke er? Bedre end guld Nationalstater har altid monopoliseret prægning og trykning af penge, og det er altid endt med en devaluering og destruktion af valutaen. Fysisk udveksling af varer eller af hård valuta som guld og sølv har været det eneste, folk kunne vende tilbage til, når inflationen hærgede, men problemet er, at guldog sølvbarrer er dårligt egnede til at betale med på internettet. Ifølge fortalerne har Bitcoins de samme gode egenskaber som guld og sølv uden at have disses dårlige egenskaber. Det er ikke muligt at lave falske Bitcoins og dermed købe varer for den samme Bitcoinflere gange. Man kan kun præge en endelig mængde af dem, hvilket sikrer mod ukontrolleret inflation, men til gengæld kan man dele en Bitcoin op i næsten uendeligt mange dele og derfor lave et vilkårligt antal mikrotransaktioner over nettet. Alle transaktioner er anonyme og får et offentligt tilgængeligt tidsstempel, der er delt og ejet af alle, som deltager i netværket. Alle deltager i en fælles verificering af mønterne og handlen med dem. Og det smukke ved hele systemet er, at incitamentet til at deltage i den fælles verifikationsproces er den måde, man tjener Bitcoins på. Ifølge internetpioneren Robert Tercek, der bl.a. har stået i spidsen for Digital Media hos Oprah Winfrey Network og Sony Pictures Entertainment, bryder Bitcoins nationalstaternes monopol på at trykke penge og dermed deres magt til at definere pengenes værdi (hvilket typisk gøres via stimuluspakker, renter eller økonomiske hjælpepakker). Den indbyggede anonymitet undergraver også forbindelsen mellem penge og person, som hidtil har gjort det muligt for lande at overvåge deres borgeres adfærd og sikre, at man betaler skat og moms, ikke laver sort arbejde, ikke køber ulovlige ting og så videre. Bitcoins udfordrer store dele af dette system, og det er derfor ikke underligt, at de store spillere er ved at vågne op. For en måned siden besluttede Paypal at lukke konti hos personer, der forsøgte at veksle rigtige penge til Bitcoins, og det er heller ikke overraskende, at Bitcoin-børsen Mt. Gox for nylig blev udsat for DDOS-angreb. Dotcom-entreprenøren Jason Calacanis tror ligefrem, at Bitcoins er det farligste teknologiske projekt siden internettets opfindelse og mener, at de vil revolutionere verdensøkonomien, hvis ikke udbredelsen stoppes med forbud og hårde straffe. Det er dog ikke sikkert, at det vil lykkes, for Bitcoins baserer sig på et peer-to-peer netværk på samme måde som BitTorrent, der har vist sig at være svært, hvis ikke umuligt, at bekæmpe. Andre er dog langt mere positive eller langt mere negative. Internetøkonomen Adam Cohen fra billetsøgetjenesten SeatGeek er for eksempel overbevist om, at Bitcoins er fup og fidus. De vil aldrig blive brugt til at købe og sælge varer på nettet, fordi deres begrænsede antal gør, at folk i stedet vil spekulere i, at de stiger i værdi. Inflation er en vigtig egenskab ved penge. Deflation, dvs. en valutas værditilvækst relativt til alt andet, vil bare tilskynde til hamstring. Og så, på et eller andet tidspunkt, vil noget gå galt. En bug i programmet, et forbud fra USA, eller en alternativ løsning vil få folk til at vende ryggen til Bitcoins, og pludselig er alle de opsparede milliarder forsvundet ud i den blå luft. Lang historie Forsøg på at skabe en elektronisk valuta er ikke noget nyt fænomen. Firmaet DigiCash var pionér i de tidlige 1990 ere, men døde fordi interessen blandt kunder var for lille. Cyber- Cash blev store i de sene 90 ere, men krakkede i 2001, efter sigende fordi år-2000-problemet fik softwaren til at tælle betalinger dobbelt. Andre startups som Beenz og Flooz red også med på dotcom-bølgen, men gik hurtigt bankerot eller blev opkøbt, da boblen brast i Også i det virkelige liv har alternative penge en lang historie bag sig. Mest kendt er historien om den østrigske borgmester Michael Unterguggenberger, der under depressionen i 1932 besluttede at udsende Das Freigeld von Wörgl, en lokal valuta, der var designet til at miste sin relative værdi i forhold til den nationale Schilling med én procent om måneden. På den Totalt antal Coins (millioner) PRODUKTIONEN AF BITCOINS Det totale antal af Bitcoins er programmeret til at nærme sig 21 millioner i en geometrisk serie over en lang årrække. I 2013 vil halvdelen være blevet lavet, i 2017 tre fjerdedele, hvorefter produktionen bliver stadig mindre hvert fjerde år. Designet sikrer en endelig bestand og dermed en kendt inflationsrate, men det øger risikoen for deflation, altså en stigning i valutaens værdi i forhold til de varer, den kan købe. Det kan give en fordel til dem som er tidligt ude for at hamstre, men øger også risikoen for, at valutaen aldrig kommer ordentligt i omdrejninger. Snydeblok BLOK-KÆDER OG VALIDERING Snydeblok En blok er en samling af transaktioner, som er blevet accepteret af netværket. Alle computere arbejder sammen om at løse algoritmen for den næste blok, og den næste blok og så fremdeles. Hver gang en blok er færdig, udbetales Bitcoins. Hvis en svindler ville forsøge at snyde med sine Bitcoins, ville han skulle indsætte en falsk blok i kæden. Men da alle computere altid kun arbejder på den længste kæde, vil snydeblokken ikke have nogen chance, undtagen hvis man som hacker havde mere end 50 procent af den samlede regnekraft til sin rådighed. Den risiko falder dog eksponentielt med antallet af computere i netværket. måde blev det uinteressant at hamstre pengene, og folk begyndte i stedet at bruge dem så hurtigt som muligt. Bankerne gav afkald på renter og gebyrer, og eventuel profit blev sendt til fattigdomshjemmene. I løbet af et enkelt år blev arbejdsløsheden reduceret med 25 procent, infrastrukturprojekter blomstrede og investeringer steg med over 200 procent. Nabokommunerne begyndte hurtigt at efterligne det økonomiske mirakel fra Wörgl, og selv den franske ministerpræsident Daladier kom på besøg for at høre om eksperimentet. Eneste problem: Den østrigske nationalbank så sit valutamonopol truet og forbød brugen af Wörgls Freigeld i efteråret 1933, hvorefter arbejdsløsheden igen steg til 30 procent. Selv i dag findes der mange lokale valutaer, og de ser ud til at få stigende anerkendelse. Man kan f.eks. bare slå op under Chemgauer, Ripplepay, Blaufrank, EcoRoma, Palmas, WIR, Ora, og Bia Kut Chum. De er gode til at stimulere lokale økonomier, men lige så snart de bliver for store, bliver landene bange. Måske kan man også pege på det såkaldte Hawalasystem fra Mellemøsten. Hawalamæglere er familieforetagender, der har eksisteret i hundreder af år. Hvis du vil overføre kroner til en fjern by, går du bare til din lokale Hawala-agent og giver ham pengene, hvorefter han ringer eller skriver til sin kollega i den fjerne by og beder ham om at give til den rette modtager. Der foregår ingen konkret pengeoverførsel. Det hele baserer sig på udlæg og tillid. Hawalamæglerne holder regnskab med hinanden og venter med uendelige mængder af tålmodighed på en ordre den modsatte vej, indtil regnskabet en skønne dag igen er i balance. Økonomisk jihad Denne type af peer-to-peer økonomi er utrolig svær at opspore, endsige at regulere. Bitcoins er den digitale perfektionering af Hawala, fordi de er lige så svære at optrevle og baserer sig på noget endnu bedre end tillid til et ukendt menneske eller en bank: en ubrydelig og anonym algoritme. Det er stadig uklart, om Bitcoins holder i længden, men det virker, som om de er godt i gang med at udfordre den eksisterende magtstruktur i samfundet. Når millioner af mennesker først har installeret og lavet backup af deres Bitcoin-software, vil det blive særdeles vanskeligt for regeringer at vende strømmen. Det kan være, at de forbyder online køb og salg af Bitcoins eller forsøger slukke for selve netværket. Nørder over hele kloden har erklæret økonomisk krig mod de globale finansmarkeder og deres magtfulde mellemmænd. Først tager de internettet. Tiden må vise, om de også vil tage Manhattan. j

15 Ingeniøren 1. sektion 27. maj meta science Af Vincent F. Hendricks Dr. phil., ph.d., professor i formel filosofi, KU Kør med klatten Som professor på både Københavns Universitet og på Columbia University i New York City har man det privilegium at betragte begge universitetssystemer simultant. Ivy league-universiteterne Columbia, Harvard, Princeton, Yale... er i den verdensklasse, som danske universiteter antageligvis aspirerer til. Inden finanskrisen havde Harvard en egenkapital på 16 milliarder dollar, Stanford var nummer to med ca. 4 milliarder dollar. Selvom krisen har barberet formuen, er der stadig summer på kistebunden. Columbia University har ikke helt den slags egenkapital, men er til gengæld en af New York Citys store jordbesiddere. Main campus ligger på 116. gade mellem Broad way og Amsterdam Avenue, og Columbia country er stort set arealet mellem ca gade og 143. gade fra Hudson River til Harlem! Columbia University ejer nærmest Upper West Side af Manhattan og det er blandt andet her, pengene tjenes til forskning og uddannelse i verdensklasse. PEER-TO-PEER NETVÆRK Et peer-to-peer netværk (p2p) af computere arbejder sammen om at løse Bitcoin-softwarens proof-of-work algoritme. Sandsynligheden for at en computer tjener Bitcoins er proportional med dens regnekraft. Netværket sikrer desuden, at al møntproduktion og alle transaktioner er valide, ligesom krypteringen sikrer anonymitet og forhindrer misbrug. Et p2p-netværk er pr. definition decentraliseret og derfor svært at forbyde eller kontrollere. Hvordan virker Bitcoins? Bitcoins er en ny og unik møntfod til internettet. Der findes ingen central autoritet, som styrer dem, og de eksisterer kun i form af et open sourceprogram, som alle brugere i netværket kender indholdet af. Næsten ligesom gamle guldgravere kan alle, der har lyst, producere Bitcoins selv ikke ved at sidde ved bækken med en si, men ved at lade deres computere løse en kompliceret algoritme. Bitcoins genereres således med en fast rate på ca. 300 i timen, og hvert fjerde år halveres raten, hvilket betyder, at der aldrig vil blive lavet flere end 21 millioner Bitcoins. Lige nu er der knap syv millioner Bitcoins i omløb. Det unikke ved Bitcoins er den såkaldte proof-of-work algoritme, der bruges til at verificere blokke af transaktioner hos brugerens computere via en såkaldt hash checksum. Denne hashværdi er meget vanskelig at beregne og kaldes inden for computervidenskaben et hårdt problem (NP hårdt). Det kræver en stor mængde CPU (regnekraft) fra computeren at finde disse hashværdier, og sandsynligheden for at finde den rigtige checksum er variabel alt efter hvor mange computere der arbejder på den. Når man har været så heldig at finde den rigtige hashværdi modtager man 50 Bitcoins på sin egen adresse og tilføjer en ekstra transaktion til kæden af tidligere validerede blokke, hvorefter alle computere begynder at arbejde på den næste blok. Hver computer vedligeholder dermed en kæde af blokke som registrerer listen af transaktioner, der er blevet foretaget i hele Bitcoin-netværkets historie. Hver computer ved, at alle de andre computere vil arbejde på den samme blok af transaktioner, fordi hvis en snyder ville indsætte en anden blok med andre transaktioner, ville det kræve mere regnekraft end 50 procent af hele systemets CPU, da den ville skulle indhente den rigtige beregning, som jo er den mest udbredte i netværket, og derfor den hurtigste. Hvis en enkel computer alligevel kommer til at regne på en forkert blok, vil den hurtigt skifte til den rigtige, fordi den er programmeret til kun at regne på den kæde af blokke, der er længst, og det er den, de fleste computere arbejder på. Genereringen af Bitcoins koster på elregningen. Ifølge computersikkerhedsekspert Steve Gibson fra Security Now vil den begrænsende faktor for skabelsen af Bitcoins i fremtiden være energiprisen for el. Men til gengæld betyder det også sikkerhed. En snydepels vil skulle bruge utrolig mange penge på el i forsøget på at producere falske Bitcoins. I løbet af de seneste par uger er sværhedsgraden sat betydeligt op, efter at der er kommet rigtig mange nye mennesker til. Nørder over hele verden downloader programmet via Bitcoin.org og begynder ligesom gammeldags guldgravere at lade deres computere regne på hashværdierne i håb om at kreere nye Bitcoins. Hvis de er heldige i deres minedrift og finder den rette hashværdi, får de 50 Bitcoins. Nogle er begyndt at samarbejde ved at binde deres computere sammen i større pools for på den måde at øge chancen, hvorefter de deler gevinsten i porten. I sidste uge blev der også sat en web-version af Bitcoin-programmet, kaldt Bitcoinplus.com, på nettet og derefter slashdottet, hvorefter værdien af Bitcoins på det internationale marked røg op på over fem euro pr. Bitcoin. Og alt tyder på at prisen blot vil fortsætte med at stige. Det smarte ved at lade it-nørder score gevinsten i starten er selvfølgelig, at de så er dybt motiverede til at udbrede Bitcoins til den brede befolkning ved at udvikle brugervenlige programmer og nye mobile apps. j Danske universiteter har ikke egenkapital som Harvard eller jordbesiddelser som Columbia, så der er ikke mulighed for samme egennyttemaksimering og verdensklasseplacering på forskning og uddannelse individuelt. En lignende markedsfundamentalisme har man adopteret i Danmark, dog med den forskel, at det er staten, der sætter prisen og betingelserne for det frie universitetsmarked, hvor universiteterne skal ligge i intern konkurrence om både statens og private midler. Hvert enkelt dansk universitet forsøger naturligt nok at nytte maksimere for sig selv og det kan for en klassisk homo economicus være rationelt nok. Men lokal konkurrence implicerer ikke nødvendigvis international ditto. Værre endnu, universiteterne kan blive ofre i fangernes dilemma, der demonstrerer, at det kan give et lavere nettoresultat for de enkelte spillere, hvis de hver især forsøger at maksimere egenudbytte, end hvis de valgte at samarbejde. Danske universiteter har ikke egenkapital som Harvard eller jordbesiddelser som Columbia, så der er ikke mulighed for samme egennyttemaksimering og verdensklasseplacering på forskning og uddannelse individuelt, kun kollektivt. Samarbejde er påkrævet, men det tillader den nuværende version af den frie markedsfundamentalisme i Danmark ikke. Hvordan kommer man ud af fangernes dilemma? Der er som med hundelort og hundeejere: To muligheder, lade ligge eller samle op. Hvis alle andre samler op, hvorfor skulle jeg så gøre det, for én varm klat gør hverken fra eller til? Omvendt, hvis alle andre lader ligge og jeg samler op, er det ligeledes en dråbe i eskrementhavet. Derfor, selvom ingen bryder sig om efterladenskaber på gaden, kan den enkelte lige så godt fortsætte med at lade ligge ; eller universiteterne kan lige så godt fortsætte med at forsøge at egenmaksimere lokalt selvom alle godt kan se, at det kommer man ikke i verdensklasse af. Vejen ud af fangernes dilemma er universitetskoordineret samarbejde for at køre med klatten nationalt og internationalt. j Klummen er skrevet som et indlæg til et debatmøde på Aarhus Universitet onsdag 25. maj med titlen Vinder vi kapløbet? Debatmøde om universiteternes rolle i globalt perspektiv og med undertitlen Den internationale konkurrence om at tiltrække de klogeste hoveder er blevet skærpet [...]. Der er tale om et paradigmeskift, som giver anledning til at overveje, hvad der egentlig menes med at skabe universiteter i verdensklasse, og hvad der skal til for at kunne kalde sig et verdensklasseuniversitet. Blandt de inviterede var en række af landets universitetsrektorer, dekaner, professorer, repræsentanter for dansk erhvervsliv, samt talere fra ind- og udland.

16 16 Ingeniøren 1. sektion 27. maj 2011 I en basisfremskrivning holder man sig til alene at indregne de initiativer, der er truffet beslutning om. >> Nu kan CO 2 pumpes ned i oliefelterne Folketinget har vedtaget en lovændring, som tillader oliebranchen at gemme store mængder CO 2 i de snart tømte oliekilder i Nordsøen. Gassen kan samtidig bruges til at presse mere olie ud af kilderne. ing.dk/k#9477 Tørstofmåling Spørg specialisten - det er det sikreste S I K R I N G E R - et selskab T: Ingeniører om supersygehuse: Byg et ad gangen Vigtige erfaringer går tabt, hvis vi bygger alle supersygehusene på én gang, mener sundhedsingeniører i IDA. Regionernes næstformand Carl Holst er uenig. ing.dk/k#9479 Debat Leder sammenligner æbler og pærer Transport Af Henrik Andersen Kontorchef, Energistyrelsen Redaktionschef Rolf Ask Clausen undrer sig i Ingeniørens leder 20. maj over Energistyrelsens vurderinger af udviklingen i bilernes brændstofforbrug sammenholdt med de scenarier, Ea Energianalyse har udarbejdet for EOF (olieselskabernes brancheorganisation). Der er stor forskel på, hvordan man udarbejder scenarieanalyser og en basisfremskrivning af udviklingen i transportsektorens energiforbrug. I scenarieanalyser er man mere frit stillet med hensyn til at indregne fremtidige forventede politiske initiativer, som der ikke er taget politisk beslutning om. I en basisfremskrivning holder man sig til alene at indregne de initiativer, der er truffet beslutning om. EA Energianalyses fem scenarieanalyser peger ganske rigtigt i retning af, at det er muligt at afkoble væksten i transportsektorens CO 2 -emissioner fra både den økonomiske vækst og transportsektorens vækst. Men forudsætningen for analysen er, at der gennemføres en række transport- og energipolitiske initiativer, som kan sikre, at afkoblingen faktisk realiseres. Det gælder eksempelvis lavere energiafgifter, som Rolf Ask Clausen mener naturligvis er en forudsætning for at få udskiftet bilparken. Energistyrelsens fremskrivning viser, hvordan energiforbruget i transportsektoren vil udvikle sig, hvis der ikke introduceres nye politiske tiltag. HeroveRfor står Energistyrelsens basisfremskrivning, som viser, hvordan energiforbrug og udledninger af drivhusgasser vil udvikle sig i fremtiden, hvis der ikke introduceres nye politiske tiltag. En basisfremskrivning er et vigtigt arbejdsredskab, som peger på, hvor der er behov for nye tiltag, men netop ikke har til formål at vise fremtiden, som vi tror den bliver. Derfor vil forventningerne til trafikvæksten i et sådant frozen policy scenarie nødvendigvis være højere end i Eas analyse, der indeholder nye initiativer. Lederskribentens opfordringer til selvransagelse i Energistyrelsen og spekulative overvejelser om en skjult agenda for at fremme elbiler, bunder i, at Ingeniøren sammenligner æbler og pærer og ikke har sat sig ordentligt ind i sagerne! j >> Deltag i debatten på ing.dk/k#93zf??????? IDAs forsikringer tegnes gennem IDA FORSIKRING, INGENIØRERNES FORSIKRINGSGRUPPE Forsikringsagentvirksomhed. shc.dk ER DIN NUVÆRENDE BILFORSIKRING FOR DYR? Tast din nummerplade og få svaret straks Scan barkoden med din smartphone og indtast din nummerplade. Så får du IDA Forsikrings fra-pris på netop din bil med det samme og info om, hvordan du går videre. Du kan også taste din nummerplade på idaforsikring.dk. NÅR GODE RÅD ER BILLIGE

17 Ingeniøren 1. sektion 27. maj tema: energi varmepumper Varmepumpen hos Arla i Hobro udnytter spildvarmen, som opstår fra køling af 140 mio. kg mælk årligt, til opvarmning og brugsvand. Den kan levere 264 kw og hæver temperaturen fra 25 til 68 C. Foto: Das Büro Højtemperatur-varmepumper gør industriens spildvarme værdifuld CO 2 - og ammoniakbaserede store varmepumper, der kan levere C varmt vand, gør virksomheders spildvarme interessant som leverandør af proces- og fjernvarme. Også fjernvarme værker kan have gavn af de nye typer varmepumper, men elafgiften er i vejen. Varmepumper Af Sanne Wittrup Store varmepumper, som kan levere vand med temperaturer over C, er nu så småt begyndt at rykke indenfor i de danske virksomheder, som dermed får helt nye muligheder for at opgradere spildvarme med lave temperaturer til fjernvarme eller i processen. For fjernvarmeværkerne kan de nye varmepumper være med til at effektivisere varmeproduktionen markant i en kombination af at køle på returvandet og fyre varme ind på værkets varmelager, når strømmen er billig. Indtil videre er udbredelse af højtemperatur-varmepumperne i Danmark dog beskeden. Forklaringen ligger i afgiftssystemet, som pålægger virksomheder og herunder fjernvarmeværkerne at betale afgift af strømmen til varmepumper, når de leverer fjernvarme ud på det offentlige net. Og selv om et netop fremsat lovforslag lægger op til at reducere afgiften en anelse, så er det ifølge chefkonsulent John Tang fra Dansk Fjernvarme langtfra nok.»forslaget kompenserer kun for den afgiftsstigning, som virksomhederne alligevel fik med forårspakken, så det flytter ikke meget,«siger han. Høj gaspris gør det rentabelt Blot tre fjernvarmeværker i Danmark har i dag installeret store varmepumper. Ifølge John Tang handler det om, at værkerne fyrer med naturgas, og at der er synergi mellem afkøling af returvandet og en bedre varmegenvinding på røggasanlægget:»når gasprisen er så høj som nu og hvis man køber strømmen til varmepumpen, når den er billig, så kan der periodevis være fornuft i økonomien.«hvad angår varmepumper på virksomheder, anslår Karsten Pedersen fra rådgivervirksomheden Cronborg, at der i dag findes mellem 10 og 20 større varmepumpeanlæg ( kw), som udelukkende udnytter spildvarmen til rumvarme eller til brugsvand i virksomheden. Og altså ikke ind i fjernvarmesystemet. Når varmepumpens produktion går til rumvarme eller varmt brugsvand internt i virksomheden, er elafgiften på varmepumpens elforbrug nemlig lavere end udgiften til køb af dyr naturgas til varmeanlægget. Et konkret eksempel er Hobro Mejeri, hvor spildvarmen fra køling af mælk udnyttes til opvarmning og rengøring af mejeriet. Her sparer man kroner om året. Varmespild udnyttes Seniorrådgiver Peter Brøndum fra Grontmij leder et nyt forskningsprojekt om udnyttelse af virksomheders store mængder spildvarme ved hjælp af højtemperatur-varmepumper. Han mener netop, at de høje temperaturer vil give virksomhederne nogle helt nye muligheder for at udnytte deres spildvarme til interne procesformål, som der ikke er afgift på:»vi tror, at der er rigtig mange steder, hvor dette vil være aktuelt, og hvor vi kan komme det store varmespild til livs. Derfor skal vi dels teste de forskellige teknologier og dels fabrikere en slags tabel, så virksomhederne kan få et overblik over, hvilke af de tilgængelige teknologier, der egner sig til deres formål,«siger han. Elafgift stoppede projekt En udfordring for mange virksomheder kan dog være, at de ikke selv er i stand til at bruge de store mængder overskudsvarme i deres egne processer. Når gasprisen er høj som nu, er der fornuft i økonomien. John Tang, chefkonsulent, Dansk Fjernvarme Et dugfriskt eksempel er fra forårsrulle-fabrikken Daloon i Nyborg, som gerne vil udnytte varmen fra kølingen i sit fryseanlæg. En spildvarme, som i øjeblikket blot lukkes op til mågerne. Med en såkaldt hybrid-varmepumpe på 2,8 MW kunne Daloon snildt dække sit eget varmebehov, men det udgør kun 20 procent af den producerede mængde varme. De resterende 80 procent eller MWh, som kan forsyne 800 huse med varme i et år skulle sælges til byens fjernvarmenet, men på grund af elafgiften på strøm til varmepumper ville det giver virksomheden et underskud på 2,8 mio. kroner at gennemføre projektet, som nu er sat på standby. Ifølge Peter Brøndum udgør spildvarmen fra den danske industri omkring 5000 TJ årligt, og den kunne i teorien nyttiggøres. Han vurderer, at det vil være praktisk og økonomisk muligt at etablere cirka 500 store varmepumpeanlæg hos virksomhederne. j LÆS mere side 18-23

18 18 Ingeniøren 1. sektion 27. maj 2011 TEMA / energi / varmepumper Fire varmepumpeteknologier spiller op til de høje temperaturer En kombination af nye kompressortyper, restriktioner på kølemidler og øget energi bevidsthed hos virksomhederne driver udviklingen af nye og mere effektive varmepumper med udgangstemperaturer på C. Varmepumpeteknologi Af Sanne Wittrup tionsanlæg på vej til det store solfangeranlæg i Marstal på 1,5 MW og et mindre anlæg i Brændstup. I Marstal skal varmepumpen køle på solfanger-vandlageret om vinteren og levere varme til fjernvarmenettet, fordi koldt vand giver bedre virkningsgrad for solfangerne. CO 2 -processen er meget god til at klare opvarmning af et medie, som kræver et stort temperaturløft f.eks. fra vandhanevand til vask og rengøring. Fire forskellige teknologier er for øjeblikket i spil, når vi taler om store varmepumper over 200 kw, der kan levere varme på over C, som i dag defineres som højtemperatur. Det drejer sig om varmepumper, der som kølemiddel anvender henholdsvis CO 2, ammoniak og vand, samt hybridvarmepumpen, som bruger en blanding af vand og ammoniak. De fire typer kølemiddel betragtes i denne sammenhæng som naturlige i modsætning til de syntetiske freonkølermidler, som er skadelige for klimaet, og som ikke kan levere ved så høje temperaturer. De fire kølemidler har forskellige egenskaber, der gør dem bedst egnede til bestemte opgaver. Derfor taler man heller ikke om en enkelt effektfaktor for hver teknologi den afhænger nemlig helt og holdent af opgaven, forklarer seniorkonsulent Lars Reinholdt fra Teknologisk Institut.»Den teknologi, der i én sammenhæng har den bedste virkningsgrad, kan være dårligst i en anden sammenhæng. Der findes ikke én af de nævnte varmepumpeteknologier, der er bedst til det hele,«siger han. Lars Reinholdt og Teknologisk Institut er med i et stort EUDP-støttet forskningsprojekt, hvor man netop vil kortlægge, hvornår de forskellige teknologier leverer bedst til gavn for virksomheder, der overvejer at anskaffe sig en varmepumpe til at udnytte f.eks. spildvarme af en bestemt temperatur til et bestemt formål. Ammoniak er velkendt Ammoniak som kølemiddel er den velkendte teknologi, som anvendes i stor stil i industrielle køleanlæg. Og bortset fra anlægget hos Frederikshavn Forsyning er det også udelukkende ammoniak-varmepumper, der er installeret rundt omkring i Danmark i virksomheder og på fjernvarmeværker, hvor de primært arbejder med noget lavere afgangstemperaturer. Og selv om én af de store internatio nale spillere på køleteknologi, Johnson Controls, ifølge produktchef Claus Nørgaard Poulsen stadig ser det største marked inden for industrielle varmpumper i de lavere temperaturer, så lancerer både Johnson og virksomhedens konkurrenter for øjeblikket ammoniak-varmepumper, der kan nå op på de C og højere. For at det kan lade sig gøre, skal ammoniakken komprimeres ved meget højt tryk bar og derfor er det først og fremmest udvikling af nye og meget effektive kompressortyper som skruekompressoren, der gør dette muligt. Hvad effektiviteten angår, er ammoniak-varmepumper mest effektive, når temperaturforskellen er lille mellem mediet og den varme, som varmepumpen skal producere. Danskudviklet CO 2 -koncept Varmepumper, der anvender CO 2 som kølemiddel, har været under udvikling de seneste ti år. En dansk virksomhed, Advansor, som udspringer af Teknologisk Institut, er blandt verdens førende og kan i dag levere færdige anlæg. Her udnytter man CO 2 som kølemiddel i dets såkaldt transkritiske område, hvor CO 2 har gas- og væskeegenskaber samtidig. Det kræver dog et tryk på bar at bringe CO 2 derop, og derfor har udviklingen af denne type varmepumpe været stærkt afhængig af udviklingen af komponenter som kompressorer og ventiler, der kan klare det høje tryk. Denne udvikling er stadig i gang, og der modnes stadig nye komponenter og testes nye systemkonfigurationer. Før varmepumpen blev installeret, brugte Arla udelukkende naturgas til opvarmning og varmt vand, produceret på to store gaskedler. Udnyttelse af mælkevarmen er en god forretning for virksomheden, som sparer kr. om måneden og reducerer sit CO 2 - udslip med 60 procent. Foto: Das Büro Hos Frederikshavn Forsyning har Advansor i 2009 installeret verdens største CO 2 -varmepumpe på 980 kw, der leverer 80 C varmt vand ind i fjernvarmeforsyningen. Varmepumpen har været i drift siden 2009 og kører med en effektfaktor på 3-3,2. Advansor har også et demonstra- Hybrid kombinerer kemi og fysik Hybridvarmepumpen med ammoniak og vand bygger på et gammeltkendt princip, hvor man kombinerer kompression- og absorptionsprocesser med vand og ammoniak som arbejdsmedium. I en hybridvarmepumpe sker der populært sagt to ting samtidig: Ammoniakken komprimeres i en almindelig kølekompressor ved bare bar. Herefter hælder man vand i ammoniakken, og så tager kemien over og hæver temperaturen til 90 C uden at tilføre mere mekanisk energi. Processerne foregår i en slags glidende overgang, der gør teknologien velegnet til opgaver, hvor både mediets indgangs- og udgangstemperatur skifter. Teknologien, som er udviklet i Norge sidst i 1990 erne, findes i dag i drift på seks anlæg i Norge og kan prale med mere end driftstimer. Teknologien er nærmere beskrevet på side 20. Vanddamp vinker i fremtiden At bruge vanddamp som kølemiddel har længe været et stort ønske i branchen, fordi det er ugiftigt, kan komme højt op i temperatur, og fordi man kan opnå meget høje virkningsgrader. Fordelene er, at det transkritiske punkt for vanddamp ligger på omkring 370 C, hvilket er meget højt sammenlignet med andre potentielle kølemidler. Det giver mulighed for at køre en effektiv varmepumpeproces med vanddamp, der kondenserer ved f.eks 180 C ved 11 bar eller derover og fordamper ved f.eks 100 C (1 bar), hvilket ikke er muligt med andre varmepumpeprocesser. Samtidig kan man spare varmevekslere, fordi det samme vand løber rundt i hele systemet. Når man ikke allerede har bygget sådan en varmepumpe, hænger det sammen med, at de eksisterende kompressorer ikke kan arbejde ved så lave tryk, hvorfor man er i gang med at udvikle en ny kompressor, som kan klare denne opgave. Forskningsinstitutioner som DTI i Danmark og ILK i Tyskland arbejder på varmepumpeteknologier baseret på vanddamp i samarbejde med store internationale virksomheder, og teknologien forventes at være kommercielt tilgængelig om fem-ti år. j

19 Is an engineer able to develop a sustainable future? There can be no answers without people who ask questions Nada Al-Marhoon dares to ask. No matter what your job is keep on daring to ask the big questions. Because that s what makes us the company that finds answers. Would you like to know more about your opportunities? Go to siemens.dk/job or siemens.com/jobswindpower Dare to ask. siemens.com/careers

20 20 Ingeniøren 1. sektion 27. maj 2011 TEMA / energi / varmepumper Norsk varmepumpeteknologi bryder Siden 1996 har norske forskere udviklet på det gamle princip Osenbruck Cyklus og fået en moderne og anderledes højtemperatur-varmepumpe ud af det. Konceptet er nu på vej til Danmark. Varmepumpeteknologi Af Sanne Wittrup Hybridvarmepumpen er nok det mest markante nye skud på stammen af højtemperatur varmepumpeteknologier, og den er i princippet en nyudvikling af et over 100 år gammelt patent, der kombinerer traditionel kompressorteknologi med kemi i en såkaldt absorptionsproces. I praksis er kølemidlet en blanding af ammoniak og vand, og ved at udnytte den kemiske reaktion mellem disse to oven på en almindelig kompression/fordampning af ammoniakken kan man opnå op til 105 C i udgangstemperatur ved et tryk på bare bar. Til sammenligning skal de konventionelle ammoniak-varmepumper op på bars tryk for at opnå tilsvarende temperaturer. Det kræver et specialprodukt, mens hybridtypen kan klare sig med en standard-kølekompressor.»det er den store fordel ved denne teknologi, som samtidig gør den relativt billig«siger energirådgiver Kurt Hytting fra Industrimontage A/S, som siden 2010 har samarbejdet med det norske firma bag produktet, Hybrid Energy driftstimer i Norge Princippet hedder Osenbruck Cyklus og er beskrevet i år senere gik et norsk institut for energiteknologi så i gang med at udvikle på princippet, hvilket førte til de første laboratorietest af en 60 kw hybridvarmepumpe i Siden er der etableret seks anlæg i Norge i størrelser fra 275 til kw på mejerier og slagterier. De har tilsammen kørt i over timer. Endnu er der ikke etableret noget hybridanlæg i Danmark, men ifølge Kurt Hytting er der nogle undervejs:»vi er i forhandlinger med flere virksomheder, men på grund af afgiftssystemet er det først og fremmest udnyttelse af spildvarme til proces, vi satser på,«siger han. Blandt andet var det tidligere omtalte projekt fra forårsrullefabrikken Daloon tænkt til at skulle køres med en hybridvarmepumpe, men de er nu opgivet, fordi der ikke er økonomi i anlægget med de nuværende afgiftsregler. Velegnet til solfangeranlæg Kurt Hytting påpeger, at teknologien vil være virkelig velegnet i forbindelse med store solfangeranlæg på fjern- Lad din energiudgift blive til en HYBRIDVARMEPUMPEN KOMBINERER TO PROCESSER Hybridvarmepumpen kombinerer en kemisk og en fysisk proces absorption og kompression med brug af kølemedierne ammoniak og vand. Derved opnår man, at varmepumpen kan producere op til 110 grader varmt vand med et arbejdstryk på under 25 bar. Vandet pumpes op til et tryk, der matcher kompressorens afgangstryk C C Varmt vand Den opvarmede ammoniakvand-blanding separeres: Ammoniakdampe suges ind i kompressoren, og vandet går videre til en pumpe. 5 Pumpe Kompressor Separator 1 Spildvarmekilden kan for eksempel være varme fra en køleproces i virksomheden, anden spildvarme fra 2 en proces eller returvandet til et solfangeranlæg. indtægt Cronborg - se mere på cronborg.dk eller ring på tlf I absorberen blandes ammoniak og vand under tryk, og temperaturen øges yderligere ad kemisk vej. Tilsammen gør det blandingen i stand til at opvarme udgangsvandet som kunne være til fjernvarme - til en temperatur mellem 70 til 110 grader celsius. Det er altså kompressorens kapacitet i forhold til pumpens ydelse, der bestemmer blandingsforholdet mellem ammoniak og vand og dermed afgangstemperaturen i absorberen. Absorber I kompressoren øges trykket på ammoniakdampene, der indeholder under 1 pct. vand, til bar, hvorved temperaturen stiger. Desorber produktnyt KØLEMANIFOLDs Testo lancerer to nye elektroniske kølemanifolds, T557 og T570, til sin serie af professionelle måleinstrumenter til køleanlæg og varmepumper. Både T557 og T570 måler vakuum i forbindelse med evaporering via en firevejs-ventilblok. Fælles for dem er desuden deres integrerede absolut trykmåler. Andre fordele ved instrumenterne skulle være de mange forprogramme Ekspansionsventil C 30/65 0 C Efter at have afgivet varmen til fjernvarmevandet reduceres trykket i blandingen, som dermed afkøles, inden den kommer tilbage i desorberen, hvor processen starter forfra. Koldt vand I desorberen bliver vandet kølet i en varmeveksler, der indeholder en ammoniak-vand-blanding, der optager varmen. varme, hvor man kan køle returvandet fra fjernvarmen ned til 20 grader og bruge varmen til at opvarme det udgående fjernvarmevand fra 40 til Cronborg 80 grader, når Solen ikke skinner:»med sådan en proces vil vi kunne opnå en virkningsgrad på 4,7 og samtidig øge virkningsgraden på solfangerne med 15 pct.,«fortæller han. Ukendskab kan blokere Hybridteknologien er som nævnt et af de fire koncepter, der indgår i analysen af de forskellige højtemperaturkoncepter, som Grontmij og Teknolo- 7 Kilde: Hybrid Energy Grafik: MAK På grund af afgiftssystemet er det først og fremmest udnyttelse af spildvarme til proces, vi satser på. Kurt Hytting JORDEN I TRYGGE HÆNDER VARMEPUMPE Danfoss introducerer en ny luft/vand-varmepumpe, DHP-AQ, som skulle være støjfri og desuden have markedets bedste virkningsgrad fra 6kW og op til 36kW. Årsagen til virkningsgraden er styresystemet, som koordinerer og optimerer de tre nøgleparametre: luftstrøm, kølekredsløb og varmedistribution. DHP-AQ virker ved udetemperaturer ned til -200 C og har integreret den nyeste afrimningsteknologi. Tlf RGS 90 A/S Selinevej København S Tlf.:

Introduktion til Danfoss

Introduktion til Danfoss Introduktion til Danfoss Danfoss udvikler teknologier, der gør verden i stand til at få mere ud af mindre. Vi imødekommer det stigende behov for infrastruktur, fødevarer, energieffektivitet og klimavenlige

Læs mere

Vækst og Forretningsudvikling

Vækst og Forretningsudvikling Vækst og Forretningsudvikling Uddrag af artikel trykt i Vækst og Forretningsudvikling. Gengivelse af denne artikel eller dele heraf er ikke tilladt ifølge dansk lov om ophavsret. Børsen Ledelseshåndbøger

Læs mere

Læs om alle grundende til at få internet i dit Torp

Læs om alle grundende til at få internet i dit Torp Læs om alle grundende til at få internet i dit Torp Det er nemt at få internet på dit torp! Bestil nu, og du har internet indenfor en uge Selvom vinteren nærmer sig, er der mange gode grunde til at få

Læs mere

Hver fjerde virksomhed ansætter i udlandet

Hver fjerde virksomhed ansætter i udlandet Organisation for erhvervslivet Juni 2010 Hver fjerde virksomhed ansætter i udlandet Af konsulent Maria Hove Pedersen, mhd@di.dk og konsulent Claus Andersen, csa@di.dk Når danske virksomheder frem til krisen

Læs mere

Læs om alle grundene til at få internet i dit Torp

Læs om alle grundene til at få internet i dit Torp Læs om alle grundene til at få internet i dit Torp Det er nemt at få internet på dit torp! Bestil nu, og du har internet indenfor en uge Selvom vinteren nærmer sig, er der mange gode grunde til at få internet

Læs mere

Er akademisk kvalitet vejen til kundskabsbaseret vækst i næringslivet?

Er akademisk kvalitet vejen til kundskabsbaseret vækst i næringslivet? Er akademisk kvalitet vejen til kundskabsbaseret vækst i næringslivet? Erfaringer fra Danmark Oplæg, NIFUs Årskonferanse, 23. maj 2014 ved Maria Theresa Norn, Analysechef, ph.d. i Tænketanken DEA Danmark

Læs mere

Bilag om bevillinger til offentlig forskning 1

Bilag om bevillinger til offentlig forskning 1 DANMARK I DEN GLOBALE ØKONOMI BILAG 2 SEKRETARIATET FOR MINISTERUDVALGET Prins Jørgens Gård 11, 1218 København K Telefon 33 92 33 00 Fax 33 11 16 65 Bilag om bevillinger til offentlig forskning 1 30. november

Læs mere

BrainsBusiness - en af Europas stærkeste IKT-klynger

BrainsBusiness - en af Europas stærkeste IKT-klynger BrainsBusiness - en af Europas stærkeste IKT-klynger BrainsBusiness er et stort privat/offentligt partnerskab på IKT-området, som arbejder for at støtte og udvikle den nordjyske IKT-klynge. Målet er at

Læs mere

Knokl hårdt og bliv fyret

Knokl hårdt og bliv fyret Knokl hårdt og bliv fyret Onsdag den 14. maj 2008, 0:01 Hårdt arbejde giver ikke automatisk succes. Læs om de fem områder, hvor du måske gør en kæmpe arbejdsindsats - uden reelt at blive belønnet for det.

Læs mere

HP anbefaler Windows. Slip kreativiteten løs.

HP anbefaler Windows. Slip kreativiteten løs. HP anbefaler Windows. Slip kreativiteten løs. Oplev den seneste generation af kraftfulde HP workstations med NVIDIA grafik. Case Study Mercedes slipper kreativiteten løs med NVIDIA og HP NVIDIA og HP har

Læs mere

UDFLYTNING Svenske erfaringer: Statslige job søger tilbage mod hovedstaden Af Peter Mulvany Tirsdag den 13. oktober 2015, 05:00

UDFLYTNING Svenske erfaringer: Statslige job søger tilbage mod hovedstaden Af Peter Mulvany Tirsdag den 13. oktober 2015, 05:00 UDFLYTNING Svenske erfaringer: Statslige job søger tilbage mod hovedstaden Af Peter Mulvany Tirsdag den 13. oktober 2015, 05:00 Del: Det kan blive svært for statsligt ansatte at gøre karriere, når de flytter

Læs mere

Introduktion til Danfoss

Introduktion til Danfoss Introduktion til Danfoss Danfoss udvikler teknologier, der gør verden i stand til at få mere ud af mindre. Vi imødekommer det stigende behov for infrastruktur, fødevarer, energieffektivitet og klimavenlige

Læs mere

Den Europæiske Patentdomstol. Fordele og ulemper for ingeniørvirksomheder

Den Europæiske Patentdomstol. Fordele og ulemper for ingeniørvirksomheder Den Europæiske Patentdomstol Fordele og ulemper for ingeniørvirksomheder April 2014 Den Europæiske Patentdomstol Resume Som optakt til afstemningen om den fælles patentdomstol har Ingeniørforeningen i

Læs mere

Bilag om eksisterende indsats i Videnskabsministeriet inden for privat forskning og videnspredning 1

Bilag om eksisterende indsats i Videnskabsministeriet inden for privat forskning og videnspredning 1 DANMARK I DEN GLOBALE ØKONOMI SEKRETARIATET FOR MINISTERUDVALGET Prins Jørgens Gård 11, 1218 København K. Telefon 33 92 33 00 Fax 33 11 16 65 19. december 2005 Bilag om eksisterende indsats i Videnskabsministeriet

Læs mere

Hvem vi er. Hvad vi tror på. Vores mennesker

Hvem vi er. Hvad vi tror på. Vores mennesker Prioriteringer for 2014-2019 Hvem vi er Vi er den største politiske familie i Europa og vi er drevet af en centrum-højre-vision Vi er Det Europæiske Folkepartis Gruppe i Europa-Parlamentet. Hvad vi tror

Læs mere

Innovation og mennesker

Innovation og mennesker 1 Innovation og mennesker Det kan Cremans rådgivning gøre for innovation I en innovationsproces er der som regel masser af idéer og penge til at begynde med. Hos Creman er det vores erfaring, at det er

Læs mere

Et åbent Europa skal styrke europæisk industri

Et åbent Europa skal styrke europæisk industri Januar 2014 Et åbent Europa skal styrke europæisk industri AF chefkonsulent Andreas Brunsgaard, anbu@di.dk Industrien står for 57 pct. af europæisk eksport og for to tredjedele af investeringer i forskning

Læs mere

Særlig eksportforsikring understøtter danske job

Særlig eksportforsikring understøtter danske job Organisation for erhvervslivet April 2010 Særlig eksportforsikring understøtter danske job AF KONSULENT MARIE GAD, MSH@DI.DK Genforsikringsordningen, der blev vedtaget i kølvandet på Kreditpakken, kan

Læs mere

Lederen, der i højere grad gør som han plejer til møderne, frem for at tage fat og ændre på mødekulturen i sin afdeling.

Lederen, der i højere grad gør som han plejer til møderne, frem for at tage fat og ændre på mødekulturen i sin afdeling. En vinders mindset Du er hvad du tænker Spørgsmålet er, hvad tænker du? Holder du dit potentiale tilbage? Og kan du påvirke, hvordan du eller dine medarbejdere tænker? Kan du støtte dine medarbejdere i

Læs mere

Tør du indrømme, du elsker den?

Tør du indrømme, du elsker den? Tør du indrømme, du elsker den? Om moderne dansk lægemiddelforskning Grundlaget for innovation og fremskridt i sygdomsbehandlingen. Forudsætning for et effektivt sundhedsvæsen. Fundamentet for vækst, velfærd

Læs mere

Høring over analyse af alternative anvendelser af det digitale frekvensspektrum i Danmark.

Høring over analyse af alternative anvendelser af det digitale frekvensspektrum i Danmark. IT- og Telestyrelsen Holsteinsgade 63 2100 København Ø Att: Thomas Woldiderich digitalt-tv@itst.dk København, d. 23. oktober 2006 J.nr. cc/nkp/672 Høring over analyse af alternative anvendelser af det

Læs mere

Globalisering. Arbejdsspørgsmål

Globalisering. Arbejdsspørgsmål Globalisering Når man taler om taler man om en verden, hvor landene bliver stadig tættere forbundne og mere afhængige af hinanden. Verden er i dag knyttet sammen i et tæt netværk for produktion, køb og

Læs mere

Produktion i Danmark. Robotter i global kamp

Produktion i Danmark. Robotter i global kamp Produktion i Danmark Robotter i global kamp Titel: Robotter i global kamp Udarbejdet af: Teknologisk Institut Analyse og Erhvervsfremme Gregersensvej 1 2630 Taastrup August 2015 Forfattere: Stig Yding

Læs mere

Statens strategi for overgang til IPv6

Statens strategi for overgang til IPv6 Notat Statens strategi for overgang til IPv6 Overgangen til en ny version af internetprotokollen skal koordineres såvel internationalt som nationalt. For at sikre en smidig overgang har OECD og EU anbefalet,

Læs mere

Det er os, der har fingrene i dejen - om medarbejderdreven innovation i team (MIT)

Det er os, der har fingrene i dejen - om medarbejderdreven innovation i team (MIT) 1 Det er os, der har fingrene i dejen - om medarbejderdreven innovation i team (MIT) Medarbejdere og ledere i Borgerservice i Silkeborg, Marianne Kristiansen og Jørgen Bloch-Poulsen 22.10.09 HK Kommunalbladet

Læs mere

TRIN TIL ØGET OMSÆTNING.

TRIN TIL ØGET OMSÆTNING. 3 TRIN TIL ØGET OMSÆTNING. Tlf. 70 268 264 info@relationwise.dk København - London - Stockholm Introduktion Loyalitets-guruen Frederick Reichheld beskriver, at loyale kunder er en fantastisk profit-generator,

Læs mere

Guide. den dårlige. kommunikation. Sådan vender du. i dit parforhold. sider. Derfor forsvinder kommunikationen Løsninger: Sådan kommunikerer I bedre

Guide. den dårlige. kommunikation. Sådan vender du. i dit parforhold. sider. Derfor forsvinder kommunikationen Løsninger: Sådan kommunikerer I bedre Foto: Iris Guide Februar 2013 - Se flere guider på bt.dk/plus og b.dk/plus Sådan vender du den dårlige 12 kommunikation sider i dit parforhold Derfor forsvinder kommunikationen Løsninger: Sådan kommunikerer

Læs mere

Thomas Bernt Henriksen. Økonomisk redaktør

Thomas Bernt Henriksen. Økonomisk redaktør Thomas Bernt Henriksen Økonomisk redaktør Lær af de bedste Budskab 1 Det er hårdt arbejde at blive gazelle i 2012 Budskab 2 Lær af de bedste - Hvordan bliver man unik? Budskab 3 Alvorlige alarmsignaler

Læs mere

PRIVATE VIRKSOMHEDERS SAMARBEJDE MED DANSKE UNIVERSITETER 2011

PRIVATE VIRKSOMHEDERS SAMARBEJDE MED DANSKE UNIVERSITETER 2011 Oxford Research A/S, november PRIVATE VIRKSOMHEDERS SAMARBEJDE MED DANSKE UNIVERSITETER Udført for Danske Universiteter Forfatter: r Sidst gemt: 21-11- 09:56:00 Sidst udskrevet: 21-11- 09:56:00 S:\Tilknyttede

Læs mere

Københavns Lufthavn. Januar 2013. Kristian Durhuus. Driftsdirektør

Københavns Lufthavn. Januar 2013. Kristian Durhuus. Driftsdirektør Københavns Lufthavn Januar 2013 Kristian Durhuus Driftsdirektør 1 Københavns Lufthavn Danmarks luftvej til vækst Hver én million passagerer skaber 1.000 jobs i lufthavnen 23,4 millioner passager i 2012

Læs mere

Dansk økonomi på slingrekurs

Dansk økonomi på slingrekurs Dansk økonomi på slingrekurs Af Steen Bocian, cheføkonom, Danske Bank I løbet af det sidste halve år er der kommet mange forskellige udlægninger af, hvordan den danske økonomi rent faktisk har det. Vi

Læs mere

17 METODER TIL SUCCESFULD ONLINE OG OFFLINE MARKEDFØRING MED GAVEARTIKLER

17 METODER TIL SUCCESFULD ONLINE OG OFFLINE MARKEDFØRING MED GAVEARTIKLER 17 METODER TIL SUCCESFULD ONLINE OG OFFLINE MARKEDFØRING MED GAVEARTIKLER Indholdsfortegnelse INTRODUKTION...3 ONLINE MARKEDSFØRING MED GAVEARTIKLER...4 Promovér din virksomheds hjemmeside...4 Konkurrencer...4

Læs mere

De 10 værste fejl du kan lave i din jobsøgning

De 10 værste fejl du kan lave i din jobsøgning De 10 værste fejl du kan lave i din jobsøgning Er du ledig og leder efter job? Eller trænger du bare til luftforandring på en anden arbejdsplads? Jobsøgningsprocessen kan være en lang ørkenvandring - uden

Læs mere

Når mor eller far har en rygmarvsskade

Når mor eller far har en rygmarvsskade Når mor eller far har en rygmarvsskade 2 når mor eller far har en rygmarvsskade Til mor og far Denne brochure er til børn mellem 6 og 10 år, som har en forælder med en rygmarvsskade. Kan dit barn læse,

Læs mere

Eye tracking analyser din kommunikation, og sælg mere

Eye tracking analyser din kommunikation, og sælg mere Eye tracking analyser din kommunikation, og sælg mere 1 2 Skab iøjnefaldende information, og sælg mere Ser dine kunder det du virkelig ønsker at de skal læse på fakturaen, hjemmesiden eller appen? Eller

Læs mere

Fødevarebranchen er ramt af krisen og ændret forbrugeradfærd

Fødevarebranchen er ramt af krisen og ændret forbrugeradfærd Organisation for erhvervslivet juni Fødevarebranchen er ramt af krisen og ændret forbrugeradfærd AF KONSULENT LARS ZØFTING-LARSEN, LZL@DI.DK OG KONSULENT PETER BERNT JENSEN, PEBJ@DI.DK Danske fødevarevirksomheder

Læs mere

Vidensmedarbejdere i innovative processer

Vidensmedarbejdere i innovative processer Vidensmedarbejdere i innovative processer Vidensmedarbejdere i innovative processer af direktør og partner Jakob Rasmussen, jr@hovedkontoret.dk, HOVEDkontoret ApS 1. Indledning Fra hårdt til blødt samfund

Læs mere

Din virksomhed. Microsoft Dynamics NAV 2009 - med dine medarbejdere i hovedrollerne

Din virksomhed. Microsoft Dynamics NAV 2009 - med dine medarbejdere i hovedrollerne Din virksomhed Microsoft Dynamics NAV 2009 - med dine medarbejdere i hovedrollerne Lars Forsendelse og modtagelse Lars holder styr på forsendelser og modtagelser af varer. Han er også team leder for for

Læs mere

Max Riis Christensen max@makesyoulocal.com mobil +45 3017 3950 twitter.com/makesyoulocal

Max Riis Christensen max@makesyoulocal.com mobil +45 3017 3950 twitter.com/makesyoulocal Max Riis Christensen max@makesyoulocal.com mobil +45 3017 3950 twitter.com/makesyoulocal Lancering i udlandet eller succes i udlandet? - Internationalisering er meget mere end oversættelser og betalingsmetoder,

Læs mere

ERP. Uddrag af artikel trykt i ERP. Gengivelse af denne artikel eller dele heraf er ikke tilladt ifølge dansk lov om ophavsret.

ERP. Uddrag af artikel trykt i ERP. Gengivelse af denne artikel eller dele heraf er ikke tilladt ifølge dansk lov om ophavsret. ERP Uddrag af artikel trykt i ERP. Gengivelse af denne artikel eller dele heraf er ikke tilladt ifølge dansk lov om ophavsret. Børsen Ledelseshåndbøger er Danmarks største og stærkeste videns- og udviklingsklub.

Læs mere

Kina er kommet til Korsbæk og vi skal passe på med Varnæs-attituden Af cand.scient.pol Mads Holm Iversen, www.kinainfo.dk

Kina er kommet til Korsbæk og vi skal passe på med Varnæs-attituden Af cand.scient.pol Mads Holm Iversen, www.kinainfo.dk Nyhedsbrev 7 fra Kinainfo.dk August 2010 Kina er kommet til Korsbæk og vi skal passe på med Varnæs-attituden Af cand.scient.pol Mads Holm Iversen, www.kinainfo.dk Vi skal i Vesteuropa passe på, at vi ikke

Læs mere

De store jordforureninger i Danmark

De store jordforureninger i Danmark De store jordforureninger i Danmark Regionerne og Miljøstyrelsen har netop udgivet rapporten Store jordforureningssager i Danmark. Rapporten kan ses i sin helhed på www.regioner.dk eller på www.mst.dk.

Læs mere

Kom ud over rampen med budskabet

Kom ud over rampen med budskabet Kom ud over rampen med budskabet Side 1 af 6 Hvad er god kommunikation? God kommunikation afhænger af, at budskaberne ikke alene når ud til målgruppen - de når ind til den. Her er det særligt vigtigt,

Læs mere

Personaleledelse. Resume

Personaleledelse. Resume juni 2010 Personaleledelse Resume Kort afstand mellem top og bund, mindre formel ledelsesstil og højere grad af tillid præger oftere danske virksomheder end andre europæiske virksomheder, viser ny undersøgelse

Læs mere

Hvad er fremtiden for internettet?

Hvad er fremtiden for internettet? Hvad er fremtiden for internettet? pcfly.info Den Internettet er blot et par årtier gamle, men i dette korte tidsrum har oplevet væsentlige ændringer. Den voksede ud af et sammensurium af uafhængige netværk

Læs mere

Guide: Sådan kvitter du smøgerne

Guide: Sådan kvitter du smøgerne Guide: Sådan kvitter du smøgerne Rygestoppræparater har været udsat for meget kritik, men det er der ingen grund til, mener eksperter Af Lisa Ryberg Pedersen, oktober 2012 03 Udskældte piller virker 05

Læs mere

Evaluering af SSP dagen elev 1

Evaluering af SSP dagen elev 1 Evaluering af SSP dagen elev 1 1. Hvorfor hedder SSP dagen Det er sejt at sige nej Det gør det fordi at det er godt at sige nej til noget dumt fx: at ryge, at stjæle og andre dumme ting. 2. Hvad lærte

Læs mere

Velkommen til Olie Gas Danmark

Velkommen til Olie Gas Danmark Vi vil skabe værdi Der er fortsat et betydeligt forretningspotentiale i Nordsøen, for alle led i værdi kæden. Med Olie Gas Danmark er der skabt en nødvendig fælles platform til at i mødegå fremtiden. VELKOMMEN

Læs mere

Alfa Laval: Projektlederen er som edderkoppen i spindets midte

Alfa Laval: Projektlederen er som edderkoppen i spindets midte Jobindex.dk - Januar 2012 Alfa Laval: Projektlederen er som edderkoppen i spindets midte En anden stor opgave som han har styret, var byggeriet af det norske skib Krillkongen. Det illustrerer ganske godt,

Læs mere

Generalforsamling Sønder Felding Brugsforening 2013 http://www.sdrfelding-brugsforening.dk

Generalforsamling Sønder Felding Brugsforening 2013 http://www.sdrfelding-brugsforening.dk BERETNING 2013 Indledning Så blev det igen tid for en årsberetning fra bestyrelsen. I beretningen beskriver vi, hvordan det er gået vores forening og forretning i året 2013. Beretningen tager meget naturligt

Læs mere

Cykel Score når chips sætter gang i cyklisterne

Cykel Score når chips sætter gang i cyklisterne Artikel til Vejforum 2011 Cykel Score når chips sætter gang i cyklisterne Civilingeniør Troels Andersen, Fredericia Kommune, troels.andersen@fredericia.dk CykelScore er et helt nyt kampagnekoncept til

Læs mere

Den arbejdsstrukturerede dag Hvordan kan tre simple ord betyde så meget?

Den arbejdsstrukturerede dag Hvordan kan tre simple ord betyde så meget? I over 50 år har den arbejdsstrukturerede dag været en primær faktor i recovery processen for tusindvis af mennesker med en psykisk sygdom. Historisk set har man med udviklingen af den arbejdsstrukturerede

Læs mere

Nu bliver varmen dyrere

Nu bliver varmen dyrere Nu bliver varmen dyrere Det er i denne tid, at det for alvor begynder at blive koldt. Men det kan blive en dyr fornøjelse for de danske husstande at holde varmen. Energipriserne går hele tiden opad. Af

Læs mere

Erik Hougaard Bestyrelsesformand, Duka Group A/S eho@dukapc.dk 23 24 11 55

Erik Hougaard Bestyrelsesformand, Duka Group A/S eho@dukapc.dk 23 24 11 55 Erik Hougaard Bestyrelsesformand, Duka Group A/S eho@dukapc.dk 23 24 11 55 Udgangspunkt & Værdier Historien om dukapc og værdierne Historien Værdier Enkelt Nærhed Tryghed Troværdighed Glæde Livsglæde ganske

Læs mere

Aarhus byrådsmøde onsdag 6. maj 2015. Sag 1: Aarhus Vand A/S Generalforsamling 2015

Aarhus byrådsmøde onsdag 6. maj 2015. Sag 1: Aarhus Vand A/S Generalforsamling 2015 Sag 1: Aarhus Vand A/S Generalforsamling 2015 Vi starter med sag nummer 1 fra borgmesterens afdeling, Aarhus Vand A/S, generalforsamling 2015. Nogle korte bemærkninger? Ja, jeg beder jer undertegne under

Læs mere

Mennesker på kontanthjælp bliver hængt ud, som om de var roden til alt ondt.

Mennesker på kontanthjælp bliver hængt ud, som om de var roden til alt ondt. 1 Folkemødetale 2015 Johanne Schmidt Nielsen Det talte ord gælder. Jeg vil gerne starte med at sige, at den her valgkamp efterhånden har udviklet sig til sådan en konkurrence om, hvem der kan banke hårdest

Læs mere

Afsluttende rapport vedrørende projekt Nutidens og fremtidens energirigtige byggeri

Afsluttende rapport vedrørende projekt Nutidens og fremtidens energirigtige byggeri Afsluttende rapport vedrørende projekt Nutidens og fremtidens energirigtige byggeri Projektets målsætning Målet med projektet har været at udvikle og etablere en udstilling af mindst 15 virksomheder i

Læs mere

VI HAR GJORT DET UMULIGE MULIGT SOL+ LØSNINGEN. www.sonnenkraft.dk

VI HAR GJORT DET UMULIGE MULIGT SOL+ LØSNINGEN. www.sonnenkraft.dk VI HAR GJORT DET UMULIGE MULIGT SOL+ LØSNINGEN SOL OG LUFT, DEN IDEELLE KOMBINATION MED DEN BEDSTE VARMEPUMPE I SIN KLASSE ET BOOST TIL EKSISTERENDE SOLVARMESYSTEMER * A2/W35 COP 4,02 i henhold til testresultat

Læs mere

Forbrug af film- og tv-serier og pirateri i danske husstande 2013

Forbrug af film- og tv-serier og pirateri i danske husstande 2013 Side 1 af 12 YouSee A/S, Presse DATO 17/4-2013 INITIALER BWJ/IKJE Version: FINAL Forbrug af film- og tv-serier og pirateri i danske husstande 2013 Forord Denne analyse er den fjerde i en række, som YouSee

Læs mere

Skatteministeriet J.nr. 2005-318-0352 Den Spørgsmål 64-67

Skatteministeriet J.nr. 2005-318-0352 Den Spørgsmål 64-67 Skatteudvalget SAU alm. del - O Skatteministeriet J.nr. 2005-318-0352 Den Spørgsmål 64-67 Til Folketingets Skatteudvalg Hermed fremsendes svar på spørgsmål nr.64-67 af den 21. marts 2005. (Alm. del) Kristian

Læs mere

Informationsteknologi D Gruppe 16 Opgaver. Gruppe 16. Informationsteknologi D

Informationsteknologi D Gruppe 16 Opgaver. Gruppe 16. Informationsteknologi D Opgaver Gruppe 16 Informationsteknologi D IT Opgaver Her kan du se alle de IT opgaver som vi har lavet i løbet at vores informationsteknologi D periode. Media College Aalborg Side 0 af 7 Indholdsfortegnelse

Læs mere

Næste generation rykker ind i Herning

Næste generation rykker ind i Herning Fagblad for den danske kontorartikelbranche Nr. 8, november/december 2010 Næste generation rykker ind i Herning w w w. k o n t o r p a p i r. d k Næste generation overtager KD Gruppen Hjernen bliver magelig

Læs mere

Danmark tjener penge på det nordiske samarbejde Af minister for nordisk samarbejde Carsten Hansen (S)

Danmark tjener penge på det nordiske samarbejde Af minister for nordisk samarbejde Carsten Hansen (S) Danmark tjener penge på det nordiske samarbejde Af minister for nordisk samarbejde Carsten Hansen (S) Fem lande. Tre selvstyrende områder. 26 millioner indbyggere og verdens 12. største økonomi. Det er

Læs mere

INVESTERINGER GIVER STØRST AFKAST UDEN FOR DANMARK

INVESTERINGER GIVER STØRST AFKAST UDEN FOR DANMARK Marts 2014 INVESTERINGER GIVER STØRST AFKAST UDEN FOR DANMARK AF KONSULENT MATHIAS SECHER, MASE@DI.DK Det er mere attraktivt at investere i udlandet end i Danmark. Danske virksomheders direkte investeringer

Læs mere

Nokia har præstenteret sit nyeste skud på stammen i Lumia-serien med Windows Phone 8. Her er der alt om den nye Lumia 920.

Nokia har præstenteret sit nyeste skud på stammen i Lumia-serien med Windows Phone 8. Her er der alt om den nye Lumia 920. Nokia Lumia 920 Nokia har præstenteret sit nyeste skud på stammen i Lumia-serien med Windows Phone 8. Her er der alt om den nye Lumia 920. Finnerne har lanceret deres første model, der er baseret på Windows

Læs mere

Ny opfindelse skal hjælpe danske håndværkere

Ny opfindelse skal hjælpe danske håndværkere Article summary Data: 20.04.2013 Country: Denmark Language: Danish Media: Byggeteknik (Construction Technology) English title: New invention to help Danish craftsmen English abstract: Award-winning building

Læs mere

Sociale medier b2b. nye veje til salg

Sociale medier b2b. nye veje til salg Sociale medier b2b nye veje til salg 1 FORORD VELKOMMEN TIL ANALYSEN De sociale medier får stigende betydning for vores kommunikation og deling af viden. Det smitter af på erhvervslivet og skaber nye forretningsmuligheder.

Læs mere

FORSKNING & INNOVATION

FORSKNING & INNOVATION københavns universitet FORSKNING & INNOVATION Københavns Universitets overordnede principper for samarbejder med eksterne parter En praktisk guide til universitetets forskere FORSKNING & INNOVATION KU

Læs mere

DI s strategi. Et stærkere Danmark frem mod

DI s strategi. Et stærkere Danmark frem mod DI s strategi Et stærkere Danmark frem mod 2020 Forord Siden dannelsen af DI i 1992 har vi skabt et fællesskab, hvor både de allerstørste og de mange tusinde mindre og mellemstore virksomheder i Danmark

Læs mere

GN Store Nord. Sydbank, den 11. maj 2005. Adm. direktør Jørn Kildegaard

GN Store Nord. Sydbank, den 11. maj 2005. Adm. direktør Jørn Kildegaard GN Store Nord Sydbank, den 11. maj 2005 Adm. direktør Jørn Kildegaard Mission GN vil som international markedsleder skabe et konkurrencedygtigt afkast til sine aktionærer gennem udvikling, produktion og

Læs mere

50% steg årets resultat ÅRET

50% steg årets resultat ÅRET 50% steg årets resultat ÅRET 2009 2010 2 Året 2009 2010 FORORD VÆKST ØGET EFFEKTIVITET FORBEDRET INDTJENING Med GPS Four-strategien har Ambu opnået mere fokus, retning og hastighed, og vi vil arbejde målrettet

Læs mere

Markedskommentar april: Stigende vækst- og inflationsforventninger i Europa!

Markedskommentar april: Stigende vækst- og inflationsforventninger i Europa! Nyhedsbrev Kbh. 5. maj. 2015 Markedskommentar april: Stigende vækst- og inflationsforventninger i Europa! Efter 14 mdr. med stigninger kunne vi i april notere mindre fald på 0,4 % - 0,6 %. Den øgede optimisme

Læs mere

hvorfor ikke få alle dine behov dækket ét sted? Powernet one-stop-shop

hvorfor ikke få alle dine behov dækket ét sted? Powernet one-stop-shop hvorfor ikke få alle dine behov dækket ét sted? Powernet one-stop-shop velkommen Når du folder brochuren ud, åbner du samtidig op for en hel ny verden af muligheder for kommunikation med dine gæster. Ved

Læs mere

Ruko CLIQ. - Kom godt i gang med CLIQ. En guide til installation og vedligeholdelse af Ruko s mekaniske og elektroniske CLIQ system

Ruko CLIQ. - Kom godt i gang med CLIQ. En guide til installation og vedligeholdelse af Ruko s mekaniske og elektroniske CLIQ system Ruko CLIQ - Kom godt i gang med CLIQ Form. 8236/03.08/1.000 En guide til installation og vedligeholdelse af Ruko s mekaniske og elektroniske CLIQ system ASSA ABLOY, the global leader in door opening solutions

Læs mere

Om denne. nemlig i serviceerhvervene. Rapporten giver også nogle fingerpeg om, hvad der kan gøres for at indfri potentialet.

Om denne. nemlig i serviceerhvervene. Rapporten giver også nogle fingerpeg om, hvad der kan gøres for at indfri potentialet. Danmarks produktivitet hvor er problemerne? Om denne folder // Denne folder giver den korte version af Produktivitetskommissionens første analyserapport. Her undersøger Kommissionen, hvor problemerne med

Læs mere

HVOR AUTOMATISERET ER DEN DANSKE FREMSTILLINGSINDUSTRI?

HVOR AUTOMATISERET ER DEN DANSKE FREMSTILLINGSINDUSTRI? Research Note 18. april 2013 Centre for Economic and Business Research (CEBR) Copenhagen Business School Dept. of Economics Porcelænshaven 16A DK-2000 Frederiksberg +45 3815 2575 HVOR AUTOMATISERET ER

Læs mere

Effekter af Fondens investeringer 2013-2015 Niels Christian Fredslund og Martin H. Thelle 7. maj 2015

Effekter af Fondens investeringer 2013-2015 Niels Christian Fredslund og Martin H. Thelle 7. maj 2015 Effekter af Fondens investeringer 2013-2015 Niels Christian Fredslund og Martin H. Thelle 7. maj 2015 Copenhagen Film Fund (Fonden) er en erhvervsdrivende fond med et klart defineret formål: At tiltrække

Læs mere

Vækst med IKT og digitalisering

Vækst med IKT og digitalisering Vækst med IKT Jørgen Bardenfleth Formand for regeringens Regeringens vækstteam for IKT og digital vækst Vækstteamet for IKT er et af 8 vækstteams, der er nedsat som led i regeringens erhvervs- og vækstpolitik,

Læs mere

Den eneste løsning der giver medarbejderne et naturlig incitament til at gøre tingene endnu bedre.

Den eneste løsning der giver medarbejderne et naturlig incitament til at gøre tingene endnu bedre. Den eneste løsning der giver medarbejderne et naturlig incitament til at gøre tingene endnu bedre. Loyalty Forum 2013 i samarbejde med det dansk-engelske handelskontor i London For alle kunder og partnere

Læs mere

Global vækst i fremtiden -hvor og i hvilke brancher? Jesper Bo Jensen, ph.d. Fremtidsforsker www.fremforsk.dk

Global vækst i fremtiden -hvor og i hvilke brancher? Jesper Bo Jensen, ph.d. Fremtidsforsker www.fremforsk.dk Global vækst i fremtiden -hvor og i hvilke brancher? Jesper Bo Jensen, ph.d. Fremtidsforsker www.fremforsk.dk Byer i fremtiden Den flettede by funktionerne blandet Virksomheden uden hovedsæde De nye nomader

Læs mere

SMV ERNE OG UDENLANDSK ARBEJDSKRAFT

SMV ERNE OG UDENLANDSK ARBEJDSKRAFT SMV ERNE OG UDENLANDSK ARBEJDSKRAFT Der er fortsat stor mangel på arbejdskraft i de små og mellemstore virksomheder, og med en ledighedsprocent lige omkring 4 pct. eller godt 100.000 ledige er det ikke

Læs mere

Invester i det grønne felt

Invester i det grønne felt Invester i det grønne felt Kinas Marked Teknologi Kapital God Virksomhed (aktie) Kina Hvorfor Kina? Konkurrencedygtig: Handelsoverskud på 200 mia. US$ understreger hvor konkurrencedygtige kinesiske virksomheder

Læs mere

Unge iværksættere mangler hjælp

Unge iværksættere mangler hjælp Unge iværksættere mangler hjælp Den danske iværksætterverden efterlyser mere hjælp til unge under 18 år, der ønsker at starte egen virksomhed. Processen i dag er for bøvlet, mener uafhængige kilder. Dansk

Læs mere

Skalerbare elektrolyse anlæg til produktion af brint i forbindelse med lagring af vedvarende energi

Skalerbare elektrolyse anlæg til produktion af brint i forbindelse med lagring af vedvarende energi Skalerbare elektrolyse anlæg til produktion af brint i forbindelse med lagring af vedvarende energi Dato: 26.8.2013 Kontaktoplysninger: Kirsten Winther kwi@greenhydrogen.dk Tel.: +45 21 66 64 25 GreenHydrogen.dk.

Læs mere

Guide: Spar en månedsløn hvert år

Guide: Spar en månedsløn hvert år Guide: Spar en månedsløn hvert år Danskernes rod i økonomien kan for en stor del undgås, hvis vi bliver bedre til at lægge budget og leve efter det. PLUS guider dig til et bedre økonomisk overblik og giver

Læs mere

INVESTERINGSBREV FEBRUAR 2012

INVESTERINGSBREV FEBRUAR 2012 INVESTERINGSBREV FEBRUAR 2012 SCHMIEGELOW Investeringsrådgivning er 100 % uvildig og varetager alene kundens interesser. Vi modtager ikke honorar, kick-back eller lignende fra formueforvaltere eller andre.

Læs mere

Markedskommentar maj: Rentechok og græske forhandlinger!

Markedskommentar maj: Rentechok og græske forhandlinger! Nyhedsbrev Kbh. 3. jun. 2015 Markedskommentar maj: Rentechok og græske forhandlinger! Maj blev en måned med udsving, men det samlede resultat blev begrænset til afkast på mellem -0,2 % og + 0,4 %. Fokus

Læs mere

21. Maj 2014 Har produktion af printkort en fremtid i Danmark?

21. Maj 2014 Har produktion af printkort en fremtid i Danmark? 21. Maj 2014 Har produktion af printkort en fremtid i Danmark? Europas produktion af PCB 80erne Produktionen tredoblede Europa har stabil markedssandel på 15-17% Kort nedgang 1990-1992 90 erne Produktionen

Læs mere

Avaya er 27% bedre end konkurrenterne

Avaya er 27% bedre end konkurrenterne 2 Avaya realiserer visionerne 3 Vi er midt i en IP-baseret udvikling, hvor hele vores måde at arbejde på ændres, og visionerne bliver til realiteter i hverdagen. Globalisering og skrappe kundeforventninger

Læs mere

Magasin Projekt. redesign.indd 1 11-11-2010 08:51:53

Magasin Projekt. redesign.indd 1 11-11-2010 08:51:53 Magasin Projekt redesign.indd 1 11-11-2010 08:51:53 Negativ stress eksisterer i særlig grad blandt de yngre kvinder 18 AD-spiranten redesign.indd 18 11-11-2010 08:51:55 Brænd op i reklamebranchen Hver

Læs mere

Branche. Sådan tiltrækker man 525 nye arbejdspladser

Branche. Sådan tiltrækker man 525 nye arbejdspladser Branche Sådan tiltrækker man 525 nye arbejdspladser 10 pharma november 2013 pharma november 2013 11 Branche Foto Liselotte Plenov 12 pharma november 2013 Af Kenneth Grothe Toustrup Danmark har høje lønninger,

Læs mere

Danmark er blandt de lande i Europa, der har outsourcet flest arbejdspladser

Danmark er blandt de lande i Europa, der har outsourcet flest arbejdspladser Den 24. september 213 Danmark er blandt de lande i Europa, der har outsourcet flest arbejdspladser En undersøgelse blandt 15 europæiske lande viser, at der ikke outsources særlig mange job fra Europa målt

Læs mere

HVOR AUTOMATISERET ER DEN DANSKE FREMSTILLINGSINDUSTRI?

HVOR AUTOMATISERET ER DEN DANSKE FREMSTILLINGSINDUSTRI? Centre for Economic and Business Research, CEBR Copenhagen Business School Dept. of Economics Porcelænshaven 16A DK-2000 Frederiksberg +45 3815 2575 RESEARCH NOTE 18. april 2013 HVOR AUTOMATISERET ER DEN

Læs mere

Jagten. innovation. Innovation Hub 2012. DI s Innovationskonference. di.dk/innovationskonference

Jagten. innovation. Innovation Hub 2012. DI s Innovationskonference. di.dk/innovationskonference DI s Innovationskonference Innovation Hub 2012 Tegnet af Jens Hage, som i løbet af konferencen vil trække essensen ud af indlæggene i inspirerende tegninger. Jagten på indbringende innovation Tirsdag den

Læs mere

Markedskommentar juni: Centralbankerne dikterer stadig markedets udvikling

Markedskommentar juni: Centralbankerne dikterer stadig markedets udvikling Nyhedsbrev Kbh. 4. juli 2014 Markedskommentar juni: Centralbankerne dikterer stadig markedets udvikling Juni måned blev igen en god måned for både aktier og obligationer med afkast på 0,4 % - 0,8 % i vores

Læs mere

UNIK OVERSIGT OVER FUNDING TIL INNOVATIONSPROJEKTER. Use of New Technologies in Innovative Solutions for Chronic Patients

UNIK OVERSIGT OVER FUNDING TIL INNOVATIONSPROJEKTER. Use of New Technologies in Innovative Solutions for Chronic Patients UNIK OVERSIGT OVER FUNDING TIL INNOVATIONSPROJEKTER Use of New Technologies in Innovative Solutions for Chronic Patients OVERSIGT OVER FUNDING TIL INNOVATIONSPROJEKTER Indhold Danske Fonde 3 Det Frie Forskningsråd

Læs mere

Innovationsfonden DWF Temamøde om innovation og forskning 7. September 2015

Innovationsfonden DWF Temamøde om innovation og forskning 7. September 2015 Innovationsfonden DWF Temamøde om innovation og forskning 7. September 2015 Innovationsfonden Introduktion Innovationsfonden investerer i entreprenører, forskere og virksomheder for at opdyrke og omsætte

Læs mere

Information til børn og unge med OCD. Hvad er OCD? Psykologerne Johansen, Kristoffersen og Pedersen

Information til børn og unge med OCD. Hvad er OCD? Psykologerne Johansen, Kristoffersen og Pedersen Information til børn og unge med OCD. Hvad er OCD? Psykologerne Johansen, Kristoffersen og Pedersen 1 Introduktion Psykologerne Johansen, Kristoffersen & Pedersen ønsker at sætte fokus på OCD-behandling

Læs mere