Juristerne spolerer vores opfindelser

Transkript

1 udflytning Kemigiganten BASF holder fast i tyske ingeniørers viden i Tyskland. SIDE 6 Viden Nørdet fupnummer eller større end ? Den elektroniske valuta Bitcoins deler vandene. Side Varmepumper Norske forskere forvandler 100-årigt patent til moderne højtemperatur-varmepumpe. Tema side Siden maj 2011 ing.dk Forskere og virksomheder: Juristerne spolerer vores opfindelser Grafik: Lasse Gorm Jensen Til juni skal det lykkes! 1. juni åbner vinduet for et nyt forsøg på opsendelse af den danske raket HEAT 1X- Tycho Brahe. Læs om forbedringerne og de folk, der har lavet dem. side 8-9 og Det halter med at overføre forskernes viden til samfundet. Forskere og erhvervsliv bebrejder universitetsjuristerne. Videnskabsministeren er klar til handling. Forskningspolitik Af Jens Ramskov [email protected] og Bjørn Godske [email protected] Det går dårligt med at få universitetsforskningen ud at gøre gavn for samfundet i form af nye produkter, virksomheder og dermed eksport og arbejdspladser. Ifølge en opgørelse, som Ingeniøren har udarbejdet, anmeldte forskerne på landets tre største universiteter 176 opfindelser i 2010 til kommerciel viderebearbejdning. Det er 32 pct. under målet i universiteternes udviklingskontrakter med Videnskabsministeriet. Anmeldelserne sker til universiteternes tech transfer-kontorer, som skal sikre, at der arbejdes videre med opfindelserne i en privat virksomhed, herunder indgå aftaler om fordeling af rettigheder og dermed indtægter. Men både forskerne og virksomhederne holder sig tilbage fra samarbejdet. Parterne peger på, at de føler sig uvelkomne, at juristerne ikke forstår opfindelserne og at sagsbehandlingen er for langsom. Professor Nils Brünner fra Københavns Universitet siger:»det giver en masse ekstra arbejde, og der kommer sjældent noget positivt ud af det. Jeg tror, vi er mange, der nu tænker os om en ekstra gang, før vi anmelder en opfindelse«. En professor på et af landets andre store universiteter ønsker at være anonym af frygt for repressalier, men siger til Ingeniøren:»Det gør ondt på en gammel iværksætter at se disse nyuddannede jurister klodse rundt og ødelægge mulighederne.«carsten Hjort, Senior Director hos Novozymes, har flere eksempler på forskningsprojekter, som er faldet til jorden, fordi forhandlingerne med universiteternes tech transfer-kontorer er trukket i langdrag:»sagsbehandlingen tager ofte urimelig lang tid, og der er en mangel på kompetencer i forhold til at værdisætte forventede forskningsresultater,«siger han. Hos industriens brancheorganisation DI ønsker man sig en langt mere smidig forretningsgang:»universiteterne skal have stærkere fokus på at få aftaler på plads hurtigt og gnidningsfrit simpelthen at universitetsjuristerne i højere grad ser på mulige løsninger i stedet for på, hvad der ikke kan lade sig gøre,«siger chefkonsulent Claus Thomsen. Videnskabsminister Charlotte Sahl-Madsen (K) har for et år siden krævet, at overførslen af viden fra universiteterne bliver bedre.»jeg kender problematikken og kritikken fra erhvervslivet, som jeg selv kommer fra,«siger ministeren. Hun mener, at en del af kritikken kan skyldes misforståelser, som kan afklares med oplysning. Men der vil også blive grebet ind politisk.»jeg er stadig i den lyttende fase og har ikke lagt mig fast på, hvilke forandringer, der skal til, men jeg er utålmodig,«siger hun. Charlotte Sahl-Madsen vil lancere én samlet politisk pakke til at styrke videnoverførslen. Denne pakke skal give GTS-institutterne mulighed for at tilbyde andet end tekniske løsninger, fri og uhindret adgang til forskningsartikler såkaldt Open Access og et bedre tech transfer-system. Underdirektør Søren Hellener fra DTU s tech transfer-kontor stiller sig uforstående over for kritikken:»det er vores oplevelse, at virksomhederne og forskerne er tilfredse med samarbejdet med tech transferkontoret. Alting tager jo tid, men jeg mener ikke, at vi er bureaukratiske eller trækker processen i langdrag.«j Læs side NYE JOB KARRIERE SIDE 28 Nyhed! For applikationer som kræver kontrol Nord-Locks kunder har verdens mest belastede applikationer som kræver maksimal kontrol. Med lasermærkning og den øget sporbarhed af vores produkter kan du nu føle dig endnu mere tryg når du bruger Nord-Lock. Læs mere på Nord-Lock International AB Box 336, SE Göteborg Tel: +46 (0) [email protected]

2 2 Ingeniøren 1. sektion 27. maj 2011 Ingeniøren Forskning til faktura: Universiteterne svigter deres opgave Leder af Rolf Ask Clausen redaktionschef September 2003: Den nye videnskabsminister Helge Sander smider udspillet Nye veje mellem forskning og erhverv fra tanke til faktura på bordet. Det friske slogan fra forskning til faktura er født. Grundideen var at øge danske virksomheders mulighed for at tjene penge og vokse ved at skabe et stærkt flow af ideer fra universitetsforskning til de private virksomheder. Forskerpatentloven var allerede vedtaget under den tidligere regering, og Sander-planen byggede videre. Forskningens bevillinger blev voldsomt øget gennem de efterfølgende otte år. Problemet er, at det ikke virker. Ingeniøren dokumenterer i dag, at de såkaldte tech transfer-enheder på universiteterne - som har til opgave at indhøste og hjælpe forskere med at kommercialisere deres resultater og sikre rettigheder ikke når i nærheden af deres mål. Den triste virkelighed giver anledning til nogle dybere overvejelser: 1) Helge Sander var optaget af den anvendelsesorienterede forskning og lagde vægten på denne frem for på den nysgerrige, søgende og åbne grundforskning. Spørgsmålet er, om denne prioritering tjener landet på den lange bane. 2) Sanders forskningspolitik skal ses i lyset af en i dag voldsom globalisering med outsourcing af udvikling og produktion. Spørgsmålet er også her, om øget anvendelsesorienteret forskning er det stærkeste grundlag for virksomheder til at søge hertil. 3) forskning til faktura bygger på en antagelse om, at der findes en naturlig og direkte kausalitet mellem forskeres arbejde på universiteterne og så virksomheders evne til nyskabelse og vækst: at forskernes resultater helt direkte kan oversættes til produkter. Spørgsmålet er, om det ikke snarere er forskernes metoder end selve resultaterne, der kan bruges af virksomhederne. Om kausaliteten er gangbar. vi skal have dokumenteret, hvilken forskning der gør gavn for velfærdsudviklingen og hvilken form for samspil med erhvervslivet, der er Skatteborgerne har krav på at få resultater for forskningsmilliarderne. mest optimal. Derefter skal der formuleres skrappere krav. I mellemtiden må vi forvente, at det nuværende systemdesign får idéflowet til at fungere. Det konkrete er, at universiteterne samlet set er langt fra at opfylde deres mål fastsat i udviklingskontrakterne med VTU. Det er ikke generelt blevet bedre siden Der er endda tegn på, at det er blevet værre de seneste år. Landets største universitet KU har ikke haft en eneste spinout-virksomhed i 2009 og Det er ikke godt nok. Skatteborgerne har krav på at få resultater for forskningsmilliarderne. Derfor må forskerne på universiteterne forpligtes til at anmelde. Tech transfer må opsøge forskerne. Forskerne må forklare sig, hvis de ikke anmelder. Det skal være besværligt ikke at anmelde opfindelser ikke det modsatte. Universiteterne bør belønnes for, hvor mange patenter de får i arbejde, ikke på, hvor mange penge de henter hjem til sig selv, Man kunne med fordel kigge på Glasgow-modellen, som vi omtaler i dag. Endelig kan man forvente,at der foretages en evaluering, der som minimum svarer på: Hvor meget bruger vi og hvad får vi for pengene? Hvilken betydning har ledelserne som forklaring på at DTU og AAU klarer sig relativt godt mens f.eks. KU og AU hænger i hånd bremsen? j Læs side 4-5 ugens satire: gør Det selv SPØRG SCIENTARIET? Sænker varme mobilnethastigheden? Kasper Petersen spørger:»når man i længere tid har brugt et USB-modem til mobilt bredbånd, og det begynder at blive varmt, vil det så påvirke hastigheden af internetforbindelsen?«henry Galle Stech, civilingeniør, IT- og Telestyrelsen, svarer:»normalt vil temperaturen af et USB-modem ikke have nogen som helst indflydelse på den oplevede internethastighed. Hvis et USB-modem imidlertid er fejlbehæftet, så kan hyppigheden for, at en bit bliver aflæst forkert af USB-modemet, stige, når USB-modemet bliver varmt. Så længe andelen af fejlramte bit er lav, vil modemet og pc en selv kunne rette de pågældende fejl, idet mobilsystemet benytter såkaldte fejlkorrigerende koder. Men når antallet af fejlbehæftede bit overstiger en bestemt kritisk grænse, så vil det ikke længere være muligt at rette fejlene i USB-modemet og pc en. USB-modemet vil i denne situation bede mobilsystemet om at gentage de fejlramte datapakker. Det, at mobilsystemet er tvunget til at gentage udsendelsen af de fejlramte datapakker, betyder, at den effektive dataoverføringshastighed bliver lavere, idet det nu tager længere tid at få overført en bestemt (fejlfri) datamængde til pc en. Hjemmearbejdsplads Ingeniørkoner får fred den kommende tid. Regeringen vil lade borgere bygge garager og carporte uden at søge byggetilladelse, så ingeniørernes indestængte gør det selv -drømme kan få frit løb. >> se flere på ing.dk/satire Altså eksempelvis, at en bit, der er blevet afsendt af mobilsystemet til pc en som et nul, fejlagtigt aflæses af USB-modemet som værende et ettal. I denne meget atypiske situation vil man som bruger netop opleve, at den effektive internethastighed falder, når USB-modemet bliver varmt.«j Læs flere svar og stil dine egne spørgsmål på ing.dk/scientariet/sporg Telefon [email protected] / Ansv. chefredaktør: Arne R. Steinmark Redaktionschefer: Henning Mølsted, indhold, Rolf Ask Clausen, community og Trine Reitz Bjerregaard, journalister Redaktører: Robin Engelhardt, Viden & erkendelse, Nanna Skytte, designchef salg: Tekstannoncer: Chefkonsulent Kåre Eliasen, [email protected] Telefon Telefax Stillingsannoncer: Salgschef Michael Christensen, [email protected] Telefon Telefax Kommentarer og læserindlæg: [email protected] Abonnement og adresse ændringer: Telefon [email protected] Abonnementspriser: 1 år: kr. ½ år: 930 kr. Tryk: Dansk Avistryk ISSN nr: Samlet oplag: eksemplarer (Dansk Oplagskontrol, 2. halvår 2010) Synspunkter i artikler, ledere og indlæg kan ikke betragtes som IDAs stilling til de omhandlede spørgsmål. Redaktionelt materiale kan efter tilladelse genoptrykkes til andre formål. Henvendelse til Søren Rask Petersen, [email protected] Telefon Udgiver: Mediehuset Ingeniøren A/S Skelbækgade 4, 1717 København V Telefon Fax Mediehuset Ingeniøren A/S ejes af Ingeniørforeningen, IDA Direktion: Arne R. Steinmark, adm. direktør Christian Hjorth, kommerciel direktør

3 APC har brugt 80 MIO Euro på research så du kan undgå fremtidige problemer i dit serverrum. Determining Total Cost of Ownership for Data Centre and Network Room Infrastructure White Paper #6 (WP-6) Determining Total Cost of Ownership for Data Centre and Network Room Infrastructure Monitoring Physical Threats in the Data Centre White Paper #102 (WP-102) Monitoring Physical Threats in the Data Centre Ten Steps to Solving Cooling Problems Caused by High- Density Server Deployment White Paper #42 (WP-42) Ten Cooling Solutions to Support High-Density Server Deployment White Paper # GRATIS White Paper # GRATIS White Paper # GRATIS The Seven Types of Power Problems White Paper #18 (WP-18) The Seven Types of Power Problems Power and Cooling for VoIP and IP Telephony Applications White Paper #69 (WP-69) Power and Cooling for VoIP and IP Telephony Applications Cooling Strategies for Ultra-High Density Racks and Blade Servers White Paper #46 (WP-46) Cooling Strategies for Ultra-High Density Racks and Blade Servers White Paper # GRATIS White Paper # GRATIS White Paper # GRATIS Guidelines for Specification of Data Centre Power Quality White Paper #120 (WP-120) Guidelines for Specification of Data Centre Power Density 95 White Paper # GRATIS Electrical Efficiency Modeling for Data Centres White Paper #113 (WP-113) Electrical Efficiency Modeling for Data Centres 55 White Paper # GRATIS 95 White Paper # Hvorfor ikke bruge et par minutter sammen med os? Making Large UPS Systems More Efficient White Paper #108 (WP-108) Making Large UPS Systems More Efficient GRATIS Vi har talt med tusindvis af kunder fra Birmingham til Beijing, og vi har set de gode, de onde og de grusomme metoder kunderne bruger i planlægningen af deres datacentre. I mange tilfælde har faldende omsætning og budgetnedskæringer betydet at der ikke bliver lagt nogen plan. Kender du og dine medarbejdere de 10 værste fejl man skal undgå i planlægningen af serverrum og datacentre? Ved i hvordan man optimerer kølingen uden at bruge en krone? Find svarene og meget mere i vores seneste række af hvidbøger. Benyt jer af vores værdifulde research i dag, så kan I spare penge og besvær i morgen. Download din/dine hvidbog/hvidbøger indenfor 30 dage helt GRATIS og få chancen for at vinde en Lenovo all-in-one touch screen PC! Gå ind på Adgangskode 88215t Ring på Fax Schneider Electric. Alle rettigheder ejes af Schneider Electric. Schneider Electric og APC er ejet af Schneider Electric eller dets associerede selskaber i USA eller andre lande. Alle andre varemærker ejes af deres respektive ejere. [email protected] APC Danmark Silicon Allé 1, 6000 Kolding APC3F6EF_DK *De komplette oplysninger er tilgængelige online.

4 4 Ingeniøren 1. sektion 27. maj 2011 FOKUS tech transfer Virksomheder: Universiteter blokerer Virksomhederne anklager universiteternes tech transfer-kontorer for at være bureaukratiske og kun have for øje at sikre sig en stor økonomisk del af kagen. Universiteterne afviser kritikken: Sådan er patentloven. Forskning Af Bjørn Godske og Jens Ramskov Sagsbehandlingen af en erhvervsph.d.-aftale med DTU og Syddansk Universitet tog 2,5 år. Ansøgningen om et større EU-projekt i samarbejde med DTU og en række andre partnere gik i vasken, fordi ansøgningsfristen blev overskredet. Det samme skete for et andet EU-projekt inden for biomasse. Jo, Novozymes har i høj grad mærket problemerne med at få den økonomiske fordeling af rettighederne til forskningsresultaterne afklaret med universiteternes tech transferkontorer:»siden de oplevelser har vi været meget påpasselige med at indgå i forskningssamarbejder, hvor resultaterne ligger tæt på vores produkter. Det er simpelthen for risikabelt i forhold til fordeling af rettigheder,«fortæller Senior Director Carsten Hjort fra Novozymes. Loven, som ofte bare kaldes Forskerpatentloven, trådte i kraft i 2000 og skulle formalisere hele rettighedssiden mellem den offentligt finansierede forskning på sygehuse og universiteter og private virksomheder. Intentionen var, at loven skulle medvirke til hurtigt at få forskningsresultater og ny viden kanaliseret ud af forskningsmiljøerne til gavn for samfundet. Fra forskning til faktura, lød det nogle få år efter fra daværende forskningsminister Helge Sander (V). Derfor blev der oprettet såkaldte tech transfer-kontorer efter amerikansk forbillede. Her har forskerne pligt til at anmelde, når de har gjort en opfindelse, som de mener kan omsættes til et patent eller en anden form for indholdsbeskyttelse. Urealistiske forventninger Loven er klar i mælet, når mulige indtægter beskrives: Universiteterne har ret og pligt til at få indtægter fra de patenter eller licenser, de overdrager til private virksomheder. Men lige netop forventningen om store afkast er en af de helt store knaster i samarbejdet mellem tech transfer-kontor og private virksomheder. Det bekræfter en lang række virksomheder, Ingeniøren har talt med. Nogle taler ligefrem om, at tech transfer-kontorerne har misforstået eller ligefrem har en vrangforestilling om, hvor meget de kan tjene på patenter. For eksempel siger Eva Steiness, grundlægger af biotekvirksomheden Zealand Pharma og i dag direktør for en række små biotekselskaber:»en opfindelse er jo ikke noget værd, før den er produktmodnet. Men det kan nemt tage år, før en opdagelse begynder at tjene penge. Og i langt de fleste tilfælde kommer det aldrig til at ske. Men universitetet ser indtægterne lige om hjørnet«. Adm. direktør i biotekselskabet Epitherapeutics i København, Martin Bonde, har ligeledes svært ved at forstå universiteternes fokus på at få penge i kassen nu og her for deres opfindelser. Han mener, at der er brug for at revidere succeskriterierne for tech transfer-kontorerne:»som privat virksomhed er det jo meget simpelt vi skal tjene penge til aktionærerne. Men det er nogle gange svært at se, at tech transfer-kontorerne har deres fokus et meningsfuldt sted,«siger han. Martin Bonde har erfaring fra arbejde med amerikanske tech transfer-kontorer, som han opfatter som meget pragmatiske:»de ved, at det ikke kan betale sig at lave et stort slagsmål alene ud af, hvad tingene skal koste. Det gælder om at få patenterne ud at arbejde,«siger han. Forskerne er også frustrerede. Professor Nils Brünner fra Det Biovidenskabelige Fakultet på Københavns Universitet er belønnet med flere priser for innovativ kræftforskning, og Københavns Universitet har indgået flere licensaftaler baseret på Nils Brünners forskning. Han har mærket processen med videnspredning på egen krop og er meget kritisk over for måden, hvorpå systemet fungerer i dag.»det forhold, at der ikke er etableret spinout-virksomheder fra Københavns Universitet hverken i 2009 eller i 2010 afspejler på bedste vis problemerne,«siger han og mener, at forskerne lades i stikken:»der er ingen på tech transferkontoret, der kan hjælpe os med at lave proof-of-concept, og man leder forgæves efter en brochure, der forklarer, hvordan man laver en spinoutvirksomhed,«siger han. Den kritik støttes af andre forskere, som Ingeniøren har været i kontakt med. Mangel på erfaring og standarder Kritikerne stiller spørgsmål ved, om de danske forskningsinstitutioner i virkeligheden har misforstået lovens intentioner, når det gælder indtægter fra salg af patenter og licenser. For selv om der kan rapporteres om en stigning i indtægterne hen over årene, så de i 2009 udgjorde 83 mio. kroner, så er det i følge Forskningsog Innovationsstyrelsens opgørelse fra 2009 kun 2 ud af 13 forskningsinstitutioner og sygehuse, som reelt har overskud i regnskabet. Erfaringer fra USA viser da også, at det kun er en meget lille del af universiteternes patentportefølje, som giver en økonomisk gevinst. I 2010 fik de danske universiteter udarbejdet en rapport, som skulle klarlægge de private virksomheders samarbejde med universiteterne. Her sagde 93 procent af deltagerne, at de er meget eller delvist tilfredse med samarbejdet med universiteterne. Samtidig sagde cirka to tredjedele af deltagerne, at universiteterne er mindre formalistiske og bureaukratiske at samarbejde med end det generelt fremstilles i den offentlige debat. Flere virksomheder, som Ingeniøren har talt med, fremhæver da også, at samarbejdet er blevet forbedret hen over årene. Eva Steiness hæfter sig ved, at de personlige relationer betyder meget for et godt samarbejde, men også mangel på relevante tekniske kompetencer:

5 Ingeniøren 1. sektion 27. maj Det er nogle gange svært at se, at tech transferkontorerne har deres fokus et meningsfuldt sted. Martin Bonde, adm.dir., Epitherapeutics I Glasgow forærer de deres patenter væk Skotsk universitet har besluttet sig for at give størstedelen af sine patenter gratis til virksomheder. PATENTER Af Jens Ramskov [email protected]»hovedparten af opfindelserne ved et universitet har ingen som helst værdi for universitetet. Derfor forærer vi patenterne væk,«siger Kevin Cullen, Director of Research and Enterprise ved Glasgow University. Rundt regnet er der kun mellem 5 og 10 procent af patenterne, som er værd at bruge tid og ressourcer på at udnytte sammen med kommercielle partnere. Ifølge Kevin Cullen er resten af patenterne rene tidsrøvere og giver anledning til mange af de problemer, som giver tech transfer-kontorer over hele verden et dårligt ry som værende stærkt bureaukratiske og en forhindring for videnspredning.»det første, man skal gøre sig klart, er, hvad succeskriteriet er for et tech transfer-kontor. Er det at tjene så mange penge som muligt til universitetet, eller er det at være til gavn for samfundsøkonomien?,«siger Kevin Cullen. Hans pointe er, at man ikke kan gøre begge dele. for smidig videnoverførsel»man kan ikke forhandle om tekniske patenter med et kontor domineret af jurister. De forstår simpelthen ikke teknikken,«siger hun. Brancheorganisationen DI peger på manglen på kontinuitet i universiteternes håndtering af patenter. Chefkonsulent Claus Thomsen siger:»der kan være stor forskel på, hvad der kan lade sig gøre fra jurist til jurist på universitetet og ofte i endnu større grad på, hvad der kan lade sig gøre fra universitet til universitet.«universiteterne: Det går godt På tech transfer-kontoret på Københavns Universitet er kontorchef Karen Laigaard ked af kritikken, men hun pointerer også, at det faktisk er Videnskabsministeriet selv, der har sat indtjeningen som et mål for KU s tech transfer-kontor:»og det fordrer jo ikke ligefrem til samarbejde, når tech transfer-kontorerne føler sig presset til at få så mange penge ud af en aftale som muligt,«siger hun og understreger, at KU har forsøgt at få ændret det måltal. Karen Laigaard har dog svært ved at genkende kritikken fra dagligdagen:»jeg synes, at vi er blevet meget mere pragmatiske,«siger hun. Heller ikke underdirektør Søren Hellener fra tech transfer-kontoret på DTU kan genkende kritikken: ALT FOR FÅ OPFINDELSER TIL TECH TRANSFER-KONTORERNE Københavns Universitet og Aarhus Universitet er langt fra at opfylde deres kontrakt med Videnskabsministeriet om, hvor mange opfindelser forskerne skal anmelde om året. Det går bedre hos DTU og Aalborg Universitet. Samlet set står det dog dårligt til for de fire universiteter, som står for hovedparten af opfindelserne ved de i alt otte danske universiteter. Antal opfindelser Mål: 77 Mål: KU Kilde: Universiteternes årsberetninger Grafik: MAK»Mit indtryk er, at det går godt. På DTU stiger antallet af patentanmeldelser, forskningsaftaler med virksomheder, indtægter og spinouts, og vi har et rigtig godt samarbejde med både forskere og virksomheder. Man kan selvfølgelig altid finde nogen, som mener, at det går dårligt og er besværligt,«siger Søren Hellener. Han mener ikke, at det tager længere tid for tech transfer-kontorerne DTU 87 Mål: Aarhus Universitet at gennemføre en patentproces, end det normalt ville tage. Han havde for nylig møde med kolleger fra Stanford University i USA, og de var imponerede over, hvor langt man var nået med tech transfer-processen i Danmark Det er hans vurdering, at danske universiteter klarer sig godt med viden overførsel til erhvervslivet set i et internationalt lys. j Mål Mål: Aalborg Universitet Gaver er da okay Derfor forærer Glasgow Universitet nu hovedparten af sine patenter væk til virksomheder, som kan vise, at de kan udnytte dem til fordel for lokalsamfundet eller samfundsøkonomien mere generelt.»hvis to eller flere virksomheder skulle være interesseret i det samme patent, vælger vi den, som bedst kan udnytte det til gavn for samfundet,«siger Kevin Cullen. Et sådant skønhedskonkurrence-princip benyttes også lejlighedsvis ved uddeling af offentlige ressourcer som radiofrekvenser. Systemet, som universitetet kalder Easy IP, blev indført i december Virksomhederne kan holde øje med, hvilke rettigheder der kan erhverves gratis via universitetets website. Kevin Cullen er ikke bekendt med, at andre universiteter har indført et lignende princip, men han oplyser, at Kings College i London og Bristol University har udtrykt interesse for at indføre noget lignende.»det er et princip, som jeg er overbevist om vil vinde stor udbredelse,«siger Kevin Cullen. Han mener ikke, at det er det store problem at finde frem til de patenter, som har en værdi for universitetet og som man ønsker at beholde, men det er selvfølgelig kun tiden, som kan vise, om han har ret i den antagelse. Systemet kræver dog en oplysningskampagne, hvis det skal indføres.»universitetsforskerne skal erkende, at noget, som er værdiløst for universitetet, kan have en værdi for en virksomhed og samfundet. Derved bliver sådanne patenter også en indirekte værdi for universitetet i form af øget samarbejde med erhvervsvirksomheder og PR og vi siger selvfølgelig ikke nej til en gave, hvis det skulle gå godt,«siger Kevin Cullen. j Sverige skiller sig ud Hovedparten af de europæiske lande har en lov for forskeres opfindelser, der minder om den danske. Kun Sverige og Italien skiller sig ud ved, at det er forskeren alene, som har rettigheden til en opfindelse gjort ved en offentlig forskningsinstitution.

6 6 Ingeniøren 1. sektion 27. maj 2011 Interview Tæt på Friedrich Seitz, President for Chemicals Research & Engineering, BASF Topchef hos tyske BASF:»Det ville koste fordele at skære i Tyskland«Hverken innovation eller produktion skal flyttes til Asien dertil er tyske ingeniørers viden for værdifuld for kemigiganten BASF. Tysk konkurrenceevne Af Mette Buck Jensen [email protected] Verdens største kemikalievirksomhed vokser i Asien, men hverken forskningsaktiviteter eller produktion skal lukkes i Tyskland og flytte derud i stedet. Det forsikrer Friedrich Seitz, der er President for Chemicals Research & Engineering hos BASF.»Vi øger primært vores innovationsindsats ved at vokse i antallet af forskningsmedarbejdere uden for Tyskland. Vi har ikke skåret ned på vores innovation i Tyskland og har ingen planer om det, men vi kommer til at vokse hurtigere i andre regioner,«siger han og forklarer:»vores strategi er ikke at skære ned på forskning i Tyskland, for gennem de sidste 145 år har vi selvfølgelig akkumuleret en stor koncentration af viden og ekspertise her. Alene pga. størrelsen af afdelingen i Tyskland har vi her fantastiske muligheder for at udføre interdisciplinær forskning, så vi ville ofre en stor del af vores fordele, hvis vi skar ned her.«i lang tid endnu vil Europa være den dominerende part i BASF s forskningsog udviklingsaktiviteter, siger Friedrich Seitz, President for Chemicals Research & Engineering. Foto: BASF Ville det ikke være billigere at flytte forskning og udvikling til Asien?»Vi bliver nødt til ikke kun at tage lønningerne med i overvejelserne, men også outputtet. Ved at flytte alt til Asien ville vi opgive en masse viden, som er i hjernerne på medarbejdere i Europa, og vi har heldigvis den luksus, at vi kan øge vores forskning og udviklingsaktiviteter i Asien uden at skære ned i Europa. Europa og specielt Tyskland vil fortsat være den dominerende part i vores forsknings- og udviklingsaktiviteter lang tid endnu.«ud over den etablerede viden er det også afgørende for BASF at have forskning og udvikling tæt på kunderne i Europa. Det samme gælder produktionen, understreger Friedrich Seitz.»For os handler det ikke om at flytte produktionen til Asien for at producere billigere. Vores princip er, at vi vil producere det, en region behøver, i regionen, så vi sikrer hastigheden og adgangen til markedet og undgår lang transport. Vores 2020-strategi er, at 70 pct. af vores salg i Asia-Pacific skal være lokalt produceret.«men Asien har stor betydning for BASF. I 2006 udgjorde salget i Asien ca. 15 pct. af BASF s samlede salg. I 2010 svarede det til næsten 20 pct. Friedrich Seitz vil ikke spå om, hvor det ender.»vi var et af de første vestlige kemikaliefirmaer, der etablerede store produktionsaktiviteter i Kina. Nu har vi næsten 100 produktionssteder og medarbejdere i Asia-Pacific. Sidste år havde vi et salg til kunder i Asien på 93 mia. kr., og andelen af asiatiske aktiviteter hos os vil naturligt vokse endnu mere i fremtiden i takt med væksten i Asien.«Derfor forventer Friedrich Seitz også, at BASF vil udføre mere basal forskning og udvikling i Asien de kommende år, efterhånden som selskabet øger deres samarbejde med asiatiske kunder for at lave produkter, der er skræddersyet til behovene på det asiatiske marked. De har f.eks. startet byggeriet af en forsknings- og udviklingsafdeling i Shanghai for at få tættere adgang både til markedet i Asien samt videnskabsfolk og ingeniører ved asiatiske universiteter. Fem vækstklynger Friedrich Seitz forklarer, at fremtidens fokus for BASF er klart.»ved at fokusere på innovation vil vi åbne nye markeder og hjælpe folk med at klare vigtige fremtidige emner og presserende udfordringer som signifikant stigning i antallet af mennesker på Jorden, stigende efterspørgsel på fødevarer, stigende urbanisering og voksende forbrug af råmaterialer og energi,«siger han og fortsætter:»vi har derfor koncentreret vores forskning på disse udfordringer, og har organiseret det i fem vækstklynger plantebioteknologi, hvid bioteknologi, nanoteknologi, energimanagement og råvarer. Og vi har øget vores investeringer i forskning og udvikling til næsten 11 mia. kr. i 2010 og omkring 2,6 mia. kr. af dem bruger vi på disse vækstklynger, der ser spørgsmål på den lange bane.«sammen med flere partnere forsker BASF for eksempel i materialer og F F SYDAMERIKA & AFRIKA SALG +31% ANSATTE NORDAMERIKA SALG +41% ANSATTE F Udvalgte produktionslokaliteter F EUROPA SALG +16% ANSATTE NANJING KUANTAN F Vigtigste forskningslokaliteter Tallene viser ansatte i 2010 og udviklingen i salg fra Kilde: BASF komponenter til nye batterisystemer til elektromobilitet og grid energilagring, som de forventer, bliver vigtigere i takt med, at der bruges mere vedvarende energi. De forsker bl.a. også i katalyse og produktion af kemikalier fra alternative råmaterialer til olie. Han understreger, at innovation er vigtigt for BASF i alle markedsaktiviteter.»det er f.eks. vigtigt at komme først på markedet med nye løsninger, men også at arbejde løbende på at forbedre eksisterende løsninger. Og selv hvis konkurrencen primært baserer sig på pris, vil innovation og bedre processer i produktionen af et kemikalie også hjælpe. Vores opgave er at være mere kreative og mere vidende end konkurrenterne, køre vores processer mere effektivt og hjælpe vores kunder med at sikre, at de er succesfulde og giver arbejde til os.«basf F F ASIEN SALG +46% ANSATTE BASF er verdens største kemikalievirksomhed med en omsætning på over 476 mia. kr. og ansatte fordelt på næsten 385 lokaliteter. BASF leverer alt fra bioplast og sprøjtemidler til isolering og forarbejdning af olie og gas. De skarpeste folk Hvordan sikrer I, at I forbliver konkurrencedygtige globalt?»vi tiltrækker de bedste og skarpeste videnskabsfolk og ingeniører fra hele verden, og vi bruger en signifikant mængde penge på forskning og udvikling, og vi bevarede det på et højt niveau gennem krisen, hvor mange andre skar ned. Det er også vigtigt at skabe en ramme, hvor folk kan have friheden til at følge deres kreative ideer. Og så er en meget vigtig del, at vi har næsten samarbejdsprojekter med forretningspartnere, universiteter og forskningsinstitutioner verden over, hvilket genererer knowhow og innovation og giver adgang til den seneste udvikling i den akademiske verden.«den globale innovationsproces er utrolig vigtig, understreger han.»mange produkter skal have lokale justeringer og det kræver god forståelse for det lokale marked og selvfølgelig nært samarbejde med kunderne i de forskellige regioner. Og så er det vigtigt at være global for at få adgang til den store forskel i tænkning, som der er hos videnskabsfolk og ingeniører verden rundt. Jeg tror stærkt på, at den diversitet er nødvendig for at generere de bedste og mest kreative ideer, så vi skal tappe af talentpoolen i alle regioner af verden.«basf sender derfor også forskere frem og tilbage mellem sites over hele verden, så de får flyttet knowhow rundt og styrket det globale netværk. Vigtigheden af diversitet gør også, at det er meget bredt, hvilke ingeniørkompetencer BASF har brug for.»vi har selvfølgelig brug for procesudviklere, da det er kernen i vores ingeniøraktiviteter, men ellers er vi meget åbne. Det er altid godt at have folk med komplet forskellige baggrunde, for de kan se på problemer fra forskellige vinkler og komme op med helt forskellige og nye ideer.«hvor ser du BASF i 2020?»Jeg er meget sikker på, at BASF vil beholde sin position som førende kemikaliefirma i verden. Vores mål er at vokse to pct. mere end kemikaliemarkedet hvert år,«siger Friedrich Seitz og understreger endnu en gang betydningen af innovation: F F»Vores salg af produkter, der er yngre end fem år, giver lige nu omkring 45 mia. kr., og det vil vi øge til 60 mia. kr. inden for de næste fem år. På det tidspunkt vil det meste af det, der er nye produkter i dag, ikke længere tælle som nyt, så vi skal både erstatte det og udvikle endnu mere.«j SERIE >>> DEN TYSKE SUCCES Ingeniøren sætter fokus på tysk industri, der er kommet bemærkelsesværdigt godt gennem krisen. Næste gang: ADIDAS Tidligere artikler i serien: Bosch: Jo flere markeder vi erobrer, desto bedre sikrer vi tyske job. Nr april 2011 Bayer: Vi udnytter Asiens styrker Nr januar 2011 F Siemens: Vi mestrer 40 opfindelser om dagen Nr januar 2011 F F F

7 JO FLERE MEDLEMMER, DES MERE VIDEN SKAF ET MEDLEM OG VIND EN IPAD PSSTTT NY LODTRÆKNING HVERT KVARTAL shc.dk LILLE INDSATS STOR GEVINST For at sige det ligeud, så vil vi gerne have din hjælp til at blive større. Det er en nem sag, for du skal blot fortælle dit netværk, hvad IDA gør for sine medlemmer. Så bør de hurtigt kunne se fordelene i foreningen for vores fælles identitet og faglighed, stærke netværk og rådgivning, kontante forsikringsfordele etc. Du kan melde dem ind på ida.dk/mgm og blive belønnet. Husk at de nye medlemmer skal være færdiguddannede og fx ingeniører, cand.scient.er eller cand.it.er. For hvert medlem du hverver, får du en gave. Du kan vælge mellem: Et gavekort på 200 kr. til enten Matas, BR, Bog & Idé, Imerco eller Kvickly/SuperBrugsen/ Dagli Brugsen/LokalBrugsen 2 biografbilletter med popcorn og drikkevarer IDAs kogebog Madlysten Du kvalifi cerer dig også til lodtrækningen om en ipad hvert kvartal. Lyder det ikke som en god deal? VIND EN IPAD LÆS MERE OG BLIV PRÆMIERET PÅ IDA.DK/MGM

8 8 Ingeniøren 1. sektion 27. maj 2011 teknologi 5. september 2010 forsøgte de danske raketbyggere i Copenhagen Suborbitals for første gang at sende deres raket HEAT 1X-Tycho Brahe op, men forsøget mislykkedes. Andet forsøg finder sted mellem 1. og 14. juni følg opsendelsen live på ing.dk/live. DEn Danske rumraket: Effektmodstand erstatter hånet føntørrer To rækker med varmelegemer på en aktuator og en tryklufttank skal sikre, at ventilen til den danske rumrakets brændstoftank åbner, selvom den er udsat for minus 183 C. Rumfart Af Thomas Djursing [email protected] De københavnske raketbyggere er helt klar over, at et hav af uforudsete ting kan gøre også dette års affyring til en fuser. Men den ventil, der fejlede sidste år skal åbne, lyder det fra raketbygger Peter Madsen. Over vinteren har raketbyggerne ændret og gennemtestet den såkaldte lox-ventil, der åbner for tanken med flydende ilt og mest iøjnefaldende er, at den berygtede føntørrer fra Føtex, der har været hånet i en lang række medier, er blevet smidt ud.»vi blev drillet hele tiden, og det kan jeg egentlig godt forstå. Så nu har vi lavet en bedre løsning, selvom der egentlig ikke var noget galt med føntørreren,«siger Peter Madsen. Ifølge raketfolkenes undersøgelser tyder alt nemlig på, at fastfrys- I KONTROLCENTRET på toppen af marinehjemmeværnskutteren Hjortø kan raketfolkene nu følge et hav af data om rakettens hastighed, højde og nedslagspunkt på et nyudviklet display. ning var årsagen til, at lox-ventilen ikke åbnede. Og når det kunne ske, skyldes det, at kuglen i ventilen ikke var tørret ordentligt af for vand og olie efter den sidste tryktest før afrejsen til Bornholm. Raketfolkene havde simpelthen for travlt, fordi de skulle skynde sig at foretage en trykprøvning af brændstoftanken før afrejse mod Bornholm. Deres oprindelige brændstoftank var nemlig blevet stjålet af skrottyve på Amager, og derfor skete trykprøvningen i sidste øjeblik.»vi havde ikke den fornødne tid til at få fjernet vandet på kuglen,«siger Peter Madsen, der forklarer, at vand og olie på kuglen bliver som sekundlim ved de enorme kuldegrader.»på kuglen fandt jeg både vand og noget sort snask. En prøve viste, at det var vandafvisende, altså olie. Så mit gæt er, at det er olie eller fedt, der stammer fra små hulrum i ventilen, der er blevet smurt med olie fra fabrikkens side,«siger han. FALDSKÆRME ER PAKKET OM. Store dele af rumskibet er blevet skilt ad og fået forbedringer, blandt andet faldskærmene, der er blevet foldet med en ny teknik. KØLESPIRAL I BRÆNDSTOFTANK. Fra det øjeblik raketfolkene har fyldt flydende oxygen på raketten, får de travlt med at trykke på affyringsknappen, før ilten er fordampet. Men en kølespiral i brændstoftanken skal give dem mere tid. I år er lox-ventilen tørret omhyggeligt af, og ventilen er testet flere gange ved høje kuldegrader. Hver gang har den åbnet sig. Ventilen er også blevet gennemskyllet med rensebenzin adskillige gange for at fjerne al olie og tanken står nu knastør på rampen, efter den blev gennemskyllet med flydende kvælstof. Men raketfolkene har ingen mulighed for at holde ventilen varm. Da den er i direkte forbindelse med den flydende ilt, vil den blive ekstremt kold. Derfor var den gamle føntørrer heller ikke rettet mod selve ventilen, men mod den mekaniske trukluftsaktuator, som skal åbne ventilen. Aktuatoren er nemlig fyldt med olie, og fryser det, så kan aktuatoren ikke fungere. Sidste år holdt føntørreren formentlig aktuatoren konstant varm TØR VENTIL OG VARMELEGEMER SKAL FORHINDRE NY FIASKO. Trykluft Isolering Aktuator Sidste års fiasko skyldtes, at ventilen til brændstoftanken ikke åbnede. Årsagen var formentlig vand, der blev som sekundlim under de 183 grader celsius, som den flydende ilt har. Nu er ventilen grundigt rengjort og den berømte føntørrer erstattet med varmelegemer (effektmodstande). VENTILEN, SET NEDEFRA. Foto: Copenhagen Suborbitals LOX, flydende oxygen, -183 C PUR, syntetisk gummi ved 40 grader, men ved i år at bruge varmelegemer, får raketfolkene også strømforbruget ned. Endelig er bunden af brændstoftanken isoleret grundigt for at slippe for mest muligt kuldetab og kondensvand. j Læs om to af de frivillige fra holdet bag Copenhagen Suborbitals på side Manometer Trykpåfyldning Tryktank 12 V effektmodstande LOX-ventil Isolationsskum, lag mod kulden fra LOX-tanken. Ventil, regulerer tilførslen af LOX til forbrændingskammeret. Aktuator, betjener ventilen. Forkammer, fordamper og fordeler den flydende ilt. Forbrændingskammer med Wagon wheel brændstofblok. AFFYRINGSPLATFORMEN ER OMBYGGET TIL ET SKIB. Den største opgave for raketfolkene har været ombygningen af affyringsplatformen Sputnik, der modsat sidste år, nu er selvfremdreven. Platformen styres fra en kontrolpult på broen. TO STK. KUBOTA D722 DIESELMOTORER på hver 20 hk sørger for drivkraft til Sputnik. Motorerne er trecylindrede, og har hver deres brændstoftank. Kilde: Copenhagen Suborbitals

9 Ingeniøren 1. sektion 27. maj Interaktiv video: Ni gode grunde til, >>at raketten flyver i år: ing.dk/k#946v Sådan dækker Ingeniøren og TV 2 raketopsendelsen Affyringen af den danske rumraket kan følges hele dagen gennem video, lyd og konstant livesending direkte fra kontrolcentret på marinehjemmeværnskutteren Hjortø, hvor Ingeniøren og TV 2 vil være til stede. Læs her om udfordringerne med at sende fra ingenmandsland i Østersøen. kommunikation Af Thomas Djursing [email protected] Initiativtagerne til at bygge en dansk rumraket lovede fra starten, at alt ville være open source, så befolkningen kunne følge med i alt. Det løfte holder de også gennem hele dagen for affyringen, der kan finde sted i perioden juni. Enhver med en netadgang kan følge forberedelserne og affyringen gennem video, lyd og liveblogging fra marinehjemmeværnskutteren, hvor Ingeniøren og TV 2 vil være om bord som de eneste danske medier. Hos Ingeniøren kan læserne følge med på et særligt live-site www. ing.dk/live der sender lyd fra kontrolrummet, holder læserne orienteret med statusopdateringer og kører en liveblog med eksperter, hvor læserne kan stille spørgsmål og kommentere. Al kommunikation bliver live På Hjortø vil en af Ingeniørens journalister være med i kontrolcentret og i kontakt med raketfolkene, herunder flight director og rumskibsbygger Kristian von Bengtson. I år vil kontrolcentret formentlig befinde sig 35 kilometer fra land, hvor Jordens krumning er mellem 16 og 18 meter. Erfaringer fra sidste år viser, at de fleste mobiltelefoner mister signalet derude, og det stiller særlige krav, hvis man vil rapportere fra affyringsstedet. Hos Ingeniøren har vi fået hjælp af den danske virksomhed Thrane & Thrane, der er specialister i satellitkommunikation og har stillet en Sailor 250 FleetBroadband til rådighed. Udstyret er installeret på Hjortø af Thrane & Thrane, og på den måde har vi en IP-forbindelse, der kan sende op til 284 kb pr. sekund. Rent fysisk har vi fået tildelt en arbejdsplads i styrehuset om bord på Hjortø. Det gør, at vi konstant kan sende nyt hjem og transmitere al radiokommunikation live på dk/live. Hos TV 2 har teknikerne arbejdet hårdt på at give seerne livevideo fra kameraer på raketten, på affyringsplatformen samt i kontrolcentret. Derudover vil en helikopter cirkle omkring affyringsområdet. Om bord på Hjortø har TV 2 fire folk to teknikere og to journalister. De opretter et slags minikontor på agterdækket bag nogle flydespærrer. Herfra kan teknikerne fjernstyre et kamera, der er anbragt i kontrolcentret. Til at sende data hjem medbringer TV 2 en mikrobølgeantenne, der skal retningbestemmes til at ramme en modtager på en 20 meter høj silo lidt uden for Neksø.»Journalisterne fra TV 2/Bornholm kender jo alle og åbenbart også en flink landmand med en silo, som vi gerne måtte bruge. Han synes, det er et sjovt projekt, og gav også vores helikopter lov til at lande på hans mark sidste år,«siger Jens Christoffersen. For at opretholde en dataforbindelse skal teknikerne på skibet hele tiden pejle inden for grader. I praksis gør de det ved konstant at have en person til at rette antennen i en specifik kompasretning. I de perioder, hvor Hjortø befinder sig i samme position, er det planen at lade antennen hvile i et stativ.»og give teknikeren kræfter tilbage i armene,«siger Jens Christoffersen, der er hovedtekniker på TV 2 s dækning af raketforsøget og har erfaringer med i bagagen fra sidste års dækning. To satellit-vogne Ved siloen i Neksø står to såkaldte SNG-vogne (Sattelite News Gathering), også med teknikere. At der er to skyldes, at helikopteren også sender sine optagelser hjem via en mikrobølgeantenne. Siloen modtager altså to adskilte signaler, som sendes ned til SNG-vognene via en ledning. Herfra sendes signalerne videre via satellit til TV 2 s hovedstation i Odense. Når teknikerne ikke bare sender direkte til en satellit fra skibet, skyldes det, at transmission af store datamængder som video (medmindre man betaler spidsen af en jetjager) kræver en pejling på satellitten, der ikke må afvige med mere end tre grader. Og på et skib, der konstant bevæger sig i bølgerne, er det umuligt i praksis. Teknikerne fra TV 2 kan dog risikere at skulle koncentrere sig ekstra meget om at pejle rigtigt med deres antenne, hvis signalet viser sig at være for svagt. Hvis signalet er skidt, kan en af folkene på land blive tvunget til at kravle op på siloen og udskifte modtagerne med paraboler. Det vil forbedre signalet men kræve, at der pejles inden for en smallere vinkel.»det er en risiko vi har, da vi kommer til at ligge tre kilometer længere fra land,«siger Jens Christoffersen. Endeligt har TV 2 også oprettet en lydforbindelse mellem reporteren på skibet og værterne i TV 2-studiet, der gerne vil stille spørgsmål undervejs. Normalt ville Jens Christoffersen have valgt en satellitforbindelse, men han har haft gode erfaringer med net1, der tidligere hed icenet. For at skabe forbindelse med net1 kræver det dog, at en tekniker pejler mod en modtager på land, så på skibet er TV 2 nødt til at pejle mod land med hele to antenner. j for os, er din projekttransport det vigtigste i verden Vi skaber løsninger, og med egne kontorer overalt i verden, er vi altid klar til at hjælpe dig, når din projekttransport kræver den bedste leverandør. Hos Blue Water Shipping står der altid et team af egne speciealister klar; ingeniører, stevedorer, it-systemudviklere, projektspeditører, chartering, supercargoes m.fl, der i samarbejde med dig er med til at skræddersy den bedste logistikløsning for din transport. Læs mere på projekt.bws.dk Blue Water Shipping A/S [email protected] a

10 10 Ingeniøren 1. sektion 27. maj 2011 teknologi Jernpulver tryller PCE-forurening væk Rør jernpulver i jorden og den giftige forurening forsvinder, viser danske forsøg. Jordrensning Af Mette Buck Jensen [email protected] For første gang er en ny jordrensningsmetode med jernpulver blevet afprøvet i Danmark. Og det med stor succes. Forsøget skete på en grund ved Skuldelev på Sjælland, der var forurenet med det klorerede opløsningsmiddel PCE på grund af en tidligere fabrik, der arbejdede med stål. Her rørte Region Hovedstaden i samarbejde med det rådgivende ingeniørfirma Niras jernpulver ned i jorden. Og så splittede jernet chloren fra PCE en, så det endte med chlor og ethen, som ikke er giftige. Da holdet først var kommet i gang, tog det to dage at røre jernpulveret seks til otte meter ned i det forurenede område på 25 m 2. Der var en gennemsnitlig koncentration af PCE i jorden på 170 mg/kg, hvilket er langt over grænseværdien på 5 mg/kg. Men forureningen viste sig kun at have en halveringstid på ca. to måneder med den nye metode, så efter ni måneder var forureningen under grænseværdien.»en af fordelene ved metoden er, at den kan bruges, hvor der er meget forurenet og geologien er kompleks. Desuden skal det her kun gøres én gang, og så kører det selv, hvor f.eks. injektionsmetoder kan kræve gentagne injektioner, før forureningen er væk,«siger Annika Sidelmann Fjordbøge fra DTU Miljø, der netop har SPAR RIGTIG MANGE PENGE! HP DC7700 SFF Intel Core 2 Duo 2.13 GHz 2 GB RAM 80 GB harddisk DVD 10/100/1000 Ethernet Windows XP Pro (installeret) Ekskl. skærm. Brugt med 1 års garanti 1.899,- Ved køb af 5 stk. pr. stk ,- forsvaret sin ph.d.-afhandling om bl.a. denne nye rensningsmetode, som hun mener kan anbefales. Tidligere er metoden kun blevet brugt nogle få gange i USA, hvor den kaldes ZVI-Clay Soil Mixing, men det succesfulde danske forsøg gør, at den spås store muligheder på danske fritliggende grunde, der er forurenet med chlorerede opløsningsmidler. Der er nemlig behov for effektive løsninger til dem, da de udgør en af de tungeste poster for regionerne inden for forurenede grunde. Alene i Region Hovedstaden er der flere tusinde grunde, der er forurenet med chlorerede opløsningsmidler, og det forventes, at denne nye metode særligt vil blive brugt på mindre grunde uden bebyggelse.»hvis vi skal bruge vores midler inden for jordrensning bedst muligt, er vi nødt til at følge med, for de nye metoder er ofte billigere og hurtigere, og det har også vist sig at gælde denne metode. Der er nogle udfordringer i forhold til reetablering af grunden, da jorden efterfølgende er meget blød, men det kan løses, så metoden er ret kosteffektiv,«siger geo log ved Region Hovedstaden, Mads Terkelsen. Der er nu ved at blive udviklet en dansk mikser, der kan holde til den hårde danske moræneler, og lige nu er metoden i spil i forhold til oprensningen af to grunde i regionen. Også hos Niras ser de store perspektiver i den hurtige metode:»metoden er relevant på områder med meget kraftig forurening, og hvis geologien tilmed er f.eks. ler og sand eller ler alene, vil metoden have en stor fordel,«siger Charlotte E. Riis, ekspertisechef hos Niras. j HP Workstation xw8400 Tower Intel Xeon Dual Core 3.0 GHz 4 GB RAM 146 GB SAS harddisk (15K) DVD-ROM 10/100/1000 Ethernet 256 MB Nvidia Quadro FX3500 Firewire IEEE 1394a/b Windows XP Pro (installeret). Ekskl. skærm Brugt med 1 års garanti 3.599,- Inkl. 8 GB Ram & Windows 7 Pro 4.999,- JORDRENSNING MED JERN I et jordrensningsforsøg i Skuldelev lykkedes det at splitte chloren fra PCE ved at røre jernpulver i det forurenede område. Sand 1 Hovedparten gf khgf af hktf PCEforureningen fkh gfk hf khgf lå i khg fkhg tørv-laget khgf hkgf i hkg 2-3 fhk meters gf hgf hg dybde. fhk f hf hkg fkhg fhkfg khg fhk gfhk gf hkgf Groft sand hkgf khgf khgf hkgf khf khg fkh Ler fkh fgkhg Bentonit 1,5 m 2 Jorden blev rørt op tre-fire gange med borehovedet og tilsat bentonit. Bestil direkte på uniplus.dk eller ring Gravetænder Fint sand Tørv Det oprørte område Gytje på 175 m 3 Mikser-område: Ca. 175 m 3 Jernpulver Ved reaktion med nul-valent jern 3 sker der en reduktion af det chlorerede opløsningsmiddel (PCE), hvorved chloratomerne erstattes af hydrogen. Processen er trinvis (et chloratom ad gangen) med ethen som det primære slutprodukt. Dette slutprodukt er ufarligt. UNIPLUS A KLARGØRINGSCENTER RING GRADE T E ST E T & G O D K E N DT PCE Chloratom Borerig Jernpulveret førtes via en tragt ned i den omrørte jord. Herefter blev jorden omrørt igen. Til hver kolonne blev der brugt 200 kg bentonit og 600 kg jern. C= C UNIPLUS Hos Uniplus IT leverer vi nyt, demo og brugt IT udstyr i høj kvalitet til virksomheder og offentlige institutioner. Læs mere på CI CI A KLARGØRINGSCENTER GRADE T E ST E T & G O D K E N DT HP 8530w EliteBook Mobile Workstation Intel Core 2 Duo 2.53 GHz (T9400) 4 GB RAM 160 GB harddisk (7.200 RPM) DVD-RW Wireless netkort Bluetooth 10/100/1000 Ethernet 512 MB Nvidia Quadro FX 770M 15.4 WUXGA (1920x1200) Windows XP Pro (installeret) Demo/brugt med 1 års garanti 5.299,- Inkl. Windows 7 Pro (installeret) 5.999, CI CI Før miksning 4 m 6 m PCE-forurening Et område på ca. 25 m 2 blev opmålt over det forurenede område. Efter miksning Grundvandsspejl I kolonner på ca. 1,5 meters bredde og med 10 pct. overlap blev jorden rørt op. Efter opfyldning med ler kunne grundvandet ikke passere leret og PCE en blev indkapslet. CI H H CI Ethen C= C Kilde: DTU Grafik: Martin Kirchgässner UNIPLUS A KLARGØRINGSCENTER GRADE T E ST E T & G O D K E N DT CI H H CI Uniplus IT A/S Christiansmindevej Skanderborg

11 Ingeniøren 1. sektion 27. maj Debat Vi har brug for fælles sikring mod oversvømmelser 3) Vi kan vælge at ændre på vores by, Hvad sker der så, når den rigtig store hændelse kommer, og oversvømmelsen truer? Både kloaksystemer og LAR-løsninger giver delvist op, så vandet i området søger mod de lavtliggende punkter. Men der er en meget væsentlig forskel: I områder med kloaksystemer er det et fælles ansvar at sikre, at kloakkerne er velfungerende og store nok. Men i områder med LAR-løsninger mangler det fælles ansvar. Det er op til grundejerne selv at udarbejde en fælles beredskabsplan for at undgå oversvømmelser og sikre sig, at den bliver overholdt. Det bliver ikke let for grundejerne i et område at blive enige! så oversvømmelserne gør mindre skade. Den første metode benævnes of- MILJØ Af Birgit Paludan Greve Forsyning A/S Karsten Arnbjerg-Nielsen Institut for Vand og Miljøteknologi, DTU De sidste 10 t il 15 år har vi set en kraftig stigning i regnhændelser, der medfører, at byområder oversvømmes. Den stigning, vi allerede har set, forventes at fortsætte som følge af klimaændringer. Derfor har vi brug for, at vores byer kan håndtere større og større vandmængder for at undgå oversvømmelser. For den enkelte boligejer er en oversvømmelse en ulykkelig begivenhed og for samfundet er de økonomiske konsekvenser store. Derfor må vi gøre noget. te LAR-løsninger (Lokal Afledning af Regnvand). Løsningen er meget populær blandt mange kommuner og forsyningsselskaber i disse år, fordi man mener, at så kan man spare på investeringer i større kloakker. LAR-løsninger dækker over mange tiltag såsom grønne tage, faskiner, regnbede, regntønder og meget mere. Disse metoder har mange fordele, men er bedst til at håndtere små mængder nedbør, der falder jævnt fordelt over året. tre måder: En typisk regnvandstønde på 200 liter bliver fyldt af ca. 4 mm nedbør, hvis den sættes på et af nedløbsrørene på et almindeligt parcelhus. Så meget nedbør falder der mere end 20 gange om året, mens et almindeligt offentligt kloaksystem har en størrelse svarende til, at det skal kunne håndtere nedbør, der forekommer hvert år uden at give problemer for omgivelserne. Med det aktuelle klima svarer det til en nedbørsmængde på cirka 60 mm. det kommer ind i kloaksystemet. 2) Vi kan gøre kloakkerne større. Mange parcelhuse har et tagareal på omkring 150 kvadratmeter. Skal Vi kan håndtere ekstremregnen på 1) Vi kan holde vandet tilbage, inden Indlægget er ikke et argument Så mange regnvandstønder behøver et gennemsnitligt parcelhus for at have samme evne som kloaksystemet til at optage vand fra tag, indkørsel og carport. grundejeren selv tage sig af håndteringen af dette regnvand, så skal hver håndtere 9 kubikmeter nedbør, svarende til 45 regnvandstønder. Dertil kommer der regnvandstønder til vand fra carporten, skuret, terrassen og indkørslen. Hvis vi også inddrager fremtidens stigning i nedbør, skal der endnu flere tønder til. Vigtigst af alt skal hver husejer huske at tømme tønderne (cirka en pr. time), for ellers virker de jo ikke næste gang! Hvis man i stedet for laver en faskine eller et regnbed, sker tømningen automatisk. Det giver større chance for, at LAR-løsningen virker, når den skal. imod LAR-løsninger; de har rigtig mange fordele, og brugen af dem kan i høj grad anbefales. Men det er et argument for ikke automatisk at tro, at man kan lade være med at udvide kloakkerne, blot fordi der laves LARløsninger i større eller mindre omfang. Vi har brug for fælles systemer til håndtering af regnvand for i fællesskab at sikre os imod oversvømmelser. Det har vi alle gavn af. j >> Forkortet læs hele indlægget og deltag i debatten på ing.dk/#93t4 VOLVO SERVICE 2.0 DER ER MERE I LIVET END BILER 10 års ekstra kærlighed Volvo Service 2.0 er rendyrket kærlighed til din Volvo. For når det kommer til lige netop din bils behov, er vi specialisterne. Vores mekanikere er nemlig dedikerede Volvo-eksperter, som konstant efteruddannes i de nyeste modeller og den nyeste software og elektronik. Så kan du trygt bruge din tid til det, der giver dig livs-kvalitet. Der er nemlig mere i livet end biler. Service på premium niveau. Volvo Service 2.0 giver en række muligheder, der sikrer din bil de bedste betingelser: Har du Volvo Assistance på bilferien? Volvo Assistance hjælper dig bl.a., förlängd volvo assistans hvis bilen svigter, løber tør for brændstof eller punkterer. Hver gang du får original Volvo Service, forlænger vi din Volvo Assistance med 1 år. Det betyder, at du kan få international vejhjælp i op til 10 år helt uden omkostninger. Så kan du tage på bilferie med den sikkerhed, at hjælpen altid kun er 45 minutter fra dig. Find vores folder om Volvo Assistance hos din Volvo-forhandler eller find den på volvocars.dk og se mere om hvordan du kan få både hotelovernatning, hjemtransport og lånebil. Gratis opdateringer Din Volvo er teknologi fria uppdateringar på et højt plan. Den er bl.a. sammensat af en mængde højteknologiske komponenter, som skal opdateres korrekt med den nyeste software. Der findes opdateringer til alle Volvo-modeller fra 1999 og frem. Alle opdateringer til din bil er en del af Volvo Service 2.0. Besøg dit autoriserede Volvo værksted og hør mere om Volvo Service 2.0. God tur. Lejebil ved service Det kan være svært servicehyrbil at undvære bilen, når den er til service. Derfor har vi gjort det nemt for dig at leje en anden Volvo til en rimelig pris. Du reserverer den, når du booker service. 24-timers telefonservice Kontakt os, når 24-tim dettelefonservice passer dig. Du kan nå os, som du plejer. Men nu kan du også kontakte os gennem vores telefonservice på Dette gælder døgnet rundt, 7 dage om ugen, 365 dage om året. Volvocars.dk

12 12 Ingeniøren 1. sektion 27. maj 2011 perspektiv Mere forskning er på vej til udlandet Outsourcing af forskning og udvikling er en nyere generation (...) Derfor har vi ikke set potentialet i dets fulde udstrækning endnu. Anders Sørensen, professor, CBS Ny bølge af udflytning er i gang Færre virksomheder regner med at flytte produktion til udlandet i de kommende år. Til gengæld regner flere med at sende forsknings- og udviklingsaktiviteter til udlandet, viser ny undersøgelse. produktion Af Mette Mandrup [email protected] Flere og flere danske virksomheder har sendt aktiviteter ud af landet i løbet af de seneste ti år. Nu ser antallet af virksomheder, som sender kerneydelser til udlandet, imidlertid ud til at være toppet, men en ny bølge af udflytning kan være på vej. Flere virksomheder forventer nemlig at flytte deres forsknings- og udviklingsaktiviteter til udlandet, viser en ny undersøgelse. Undersøgelsen er foretaget af professor Anders Sørensen og senioranalytiker Martin Junge fra Økonomisk Institut ved Copenhagen Business School. Den består af en rundspørge blandt 420 virksomheder, og af dem har 37 procent flyttet en del af sine aktiviteter til udlandet i perioden 2007 til Til gengæld regner knap en tredjedel af virksomhederne med at benytte sig af offshoring i perioden 2011 til Omvendt regner flere virksomheder med at flytte forsknings- og udviklingsaktiviteter til udlandet i løbet af de kommende to år. I rundspørgen regner 10 procent af virksomhederne med at flytte disse aktiviteter til udlandet, hvilket er en stigning fra otte procent i perioden 2007 til Ny generation af outsourcing»tallene kan godt indikere, at det med at outsource produktionen er noget, man har gjort gennem en lang årrække. Der er mange flere virksomheder, der har gjort det i , så der er sket en masse på den front. Der er nogle virksomheder, som allerede har outsourcet en hel masse og ikke forventer at outsource mere, hvorimod outsourcing af forskning og udvikling er en nyere generation af outsourcing. Derfor har vi ikke set potentialet i dets fulde udstrækning endnu,«forklarer Anders Sørensen, der er ph.d., professor og centerleder. På Aalborg Universitet er lektor Brian Vejrum Wæhrens fra Center for Industriel Produktion i gang med et større projekt, der også undersøger problemstillinger omkring udflytning af arbejdspladser. Han er bekymret over den tendens, undersøgelsen fra CBS afdækker.»det peger på, at vi faktisk er i gang med at flytte udviklingsaktiviteter ud af Danmark og måske i en større skala, end vi egentlig etablerer nye aktiviteter i Danmark. Det kan godt være, at vi bibeholder vores udviklingsinvesteringer i Danmark, men der, hvor virksomhederne opgraderer med deres udviklingsaktiviteter, er i udlandet. Det synes jeg er en interessant problemstilling for dansk industri,«siger han. Elbilprojektet edison på Bornholm er et eksempel på, at energibranchen går mod strømmen og faktisk trækker forskning og udvikling til Danmark. Som en del af projektet har både Siemens og IBM lagt forskningsaktiviteter i Danmark. Foto: Dansk Energi På CBS er Anders Sørensen og Martin Junge dog mere fortrøstningsfulde. De har også set nogle positive tendenser i den statistiske analyse, de har foretaget.»vi finder, at virksomheder som vælger at lægge dele af deres hovedproduktion til udlandet har en større tendens til at bedrive forsknings- og udviklingsaktiviteter hjemme i Danmark sammenlignet med virksomheder, der ikke outsourcer deres produktion. Dette indikerer, at der foregår en specialisering på tværs af grænser. Det kan være hensigtsmæssigt for virksomhederne at outsource produktion, som kan foregå billigere i udlandet, til eksempelvis Kina og samtidig beholde videntunge aktiviteter hjemme, herunder forskningsog udviklingsaktiviteter. Vores analyse tyder på, at der foregår specialisering mellem vareproduktionen og videnproduktionen,«forklarer Anders Sørensen og fortsætter:»desuden finder vi, at virksomheder, som udflytter FoU-aktiviteter til udlandet, er mere FoU-aktive end virksomheder uden denne form for outsourcing, og de specialiserer sig inden for bestemte typer af videnproduktion. Det kan meget vel være udtryk for en yderligere dimension af international arbejdsdeling, der kan være hensigtsmæssig for alle. I stedet for at prøve at banke noget forskning og udvikling op inden for noget, vi ikke er så gode til, så kan det være bedre at koncentrere sig om det, vi er gode til, og så lægge resten til udlandet,«siger han. Er det godt nok? Spørgsmålet er bare, hvorvidt det er godt nok at fastholde de forskningsog udviklingsaktiviteter, der allerede er til stede i Danmark, mener Brian Vejrum Wæhrens:»Relativt set bliver den udviklingsaktivitet, vi har i Danmark, mindre end den udviklingsaktivitet, vi har i udlandet. Det kan godt være, at vi er i stand til at vokse med fem procent i Danmark, men hvis man er i stand til at vokse med 50 pct. i udlandet, så forskyder vi langsomt men sikkert tyngdepunktet for aktiviteten på samme vis, som det er sket med store dele af produktionsaktiviteten,«forklarer han. Både Brian Vejrum Wæhrens og Anders Sørensen er dog enige om, at emnet bør undersøges yderligere:»vi har alene belyst udflytning af allerede etableret FoU. Derimod siger analysen ikke noget om, at dansk økonomi går glip af FoU-aktivitet, som potentielt set kunne placeres i Danmark, men ikke bliver det,«siger Anders Sørensen. j Energiteknologi trækker udviklingsprojekter til Danmark Flere virksomheder overvejer at flytte deres forsknings- og udviklingsaktiviteter til udlandet, men energibranchen ser den modsatte tendens. Flere internationale virksomheder vælger at forske og udvikle i Danmark. produktion Af Mette Mandrup [email protected] Flere danske virksomheder overvejer i de kommende år at sende deres forsknings- og udviklingsaktiviteter ud af landet. I energibranchen ser man dog den stik modsatte tendens, hvor internationale selskaber vælger at placere deres aktiviteter i Danmark.»Forsknings- og udviklingsprojekterne er konkurrenceudsatte. De er ikke så lette at flytte som industriproduktionen, men det er muligt. Når vi ser helt snævert på, hvad der sker inden for vores branche, har vi oplevet en stigende interesse for at lægge internationale forsknings- og udviklingspenge i Danmark,«siger Lars Aagaard, der er administrerende direktør i Dansk Energi. Han nævner som eksempel et elbilprojekt på Bornholm, Edison-projektet, hvor både Siemens og IBM har valgt at lægge nogle af deres forskningsaktiviteter. Det er dog langt fra et tilfælde, at energibranchen mærker en tilstrømning af den slags aktiviteter, mener han.»det handler om, at man har nogle teknologiske projekter, der bevæger sig i et felt, som er relativt tæt på markedet. Og fordi det er på den teknologiske front, er der selvfølgelig også offentlige støttekroner inde over, og det er en forudsætning, når man ser på, hvilke lande det er muligt at lave projekter i,«siger Lars Aagaard. j

13 Nyeste Aktive medlemsvirksomheder Siba Sikringer Danmark S/S Danbit A/S JJ Mechatronic A/S RepComp ALPCON A/S Fra nyhed til salgssucces med elektronikbranchen.dk Frank Olsen, produktchef, udtaler til elektronikbranchen.dk: Profusion plc Mouser Electronics AVX ITT Corporation Harwin Vi har, på et enkelt produkt, oplevet at få to ordrer på fem tilbud og yderligere to af de tilbud er vi rimeligt sikre på kommer hjem. På et andet produkt har vi også lavet tilbud, som er direkte relateret til elektronikbranchen.dk. Her er vi i udvik lingsfasen, så processen fra tilbud til ordre er længere, men det ser også meget spændende ud. På årsbasis regner vi med, at det vil give os kr. i meromsætning at ligge på Eegholm, en dansk virksomhed som leverer løsninger og komponenter til elektromekaniske opgaver, har allerede fået udbytte af deres aktive medlemskab. Vores læsere har en professionel interesse i elektronik området. Køb af et aktivt medlemskab er effektiv markedsføring, som din virksomhed kan bruge ubegrænset. Hør mere om dine muligheder: Ring på eller mail salg [email protected] Din branche Dit indhold Dit overblik elektronikbranchen.dk udgives af Mediehuset Ingeniøren A/S

14 14 Ingeniøren 1. sektion 27. maj 2011 viden & erkendelse Bitcoins: Økonomisk revolution eller ny it-boble? Et par nørder har lavet deres egne elektroniske penge, og nu spår mange, at Bitcoins vil overtage den globale internet-økonomi. Spørgsmålet er, om det er hype og hvis ikke, om internationale finansmagter vil forsøge at forbyde dem. økonomi Af Robin Engelhardt er større end Twitter, større end Skype og større end ,«siger computersikkerhedseksperten Steve Gibson.»Det er et kæmpe fupnummer,«siger internetøkonom Adam Cohen.»Det er det farligste open source projekt nogensinde,«siger dotcomentreprenøren Jason Calacanis. Ja, hvad skal man tro? Det handler om Bitcoins: Anonyme internetkontanter, der er komplet ligeglade med landevaluta, banker og mellemmænd. Produktionen af de digitale mønter og overførslerne verificeres af avanceret kryptografi, og vedligeholdes af et peer-to-peer netværk, der består af mennesker over hele verden, som har dowloaded softwaren. Bitcoins er inflationssikrede og gebyrfri. De er decentraliserede, kan cleares og sendes med lysets hastighed, og er efter sigende umulige at snyde med. I løbet af blot to år er Bitcoins blevet til en slags guldstandard for digitale penge. De kan bruges til at købe alt fra puslespil til porno, handles stort på internetbørser, og er i de sidste par måneder steget i værdi fra under en dollar til over syv dollar pr. Bitcoin. Grunden til, at Bitcoins har fået så stor opmærksomhed, er, at de har alle ingredienser til at udfordre den globale pengemagt. Allerede nu vinker de farvel til Paypal, Visa, MasterCard og de andre clearinghouses, der er i lommerne på bankerne og blokerer for donationer til organisationer som Wikileaks. Bitcoins har potentialet til at lave nationalstater om til tandløse monarkier, der forsøger at beskatte usynlige goder. De repræsenterer liberalisternes hede drøm om at adskille politisk og økonomisk magt. De er turbokapitalisme, bredbåndsanarki og cyberpunk i ét, for det eneste, Bitcoins kræver, er en krypteret nøgle, et hemmeligt password og troen på, at de har værdi. Ligesom alle andre såkaldte fiat-valutaer (som dollar og kroner) er Bitcoins nemlig ikke bakket op af andet end stater og de mennesker, der tror på dem. Og hvem har nu om dage brug for stater til at fortælle os, hvad der er værd at tro på, og hvad der ikke er? Bedre end guld Nationalstater har altid monopoliseret prægning og trykning af penge, og det er altid endt med en devaluering og destruktion af valutaen. Fysisk udveksling af varer eller af hård valuta som guld og sølv har været det eneste, folk kunne vende tilbage til, når inflationen hærgede, men problemet er, at guldog sølvbarrer er dårligt egnede til at betale med på internettet. Ifølge fortalerne har Bitcoins de samme gode egenskaber som guld og sølv uden at have disses dårlige egenskaber. Det er ikke muligt at lave falske Bitcoins og dermed købe varer for den samme Bitcoinflere gange. Man kan kun præge en endelig mængde af dem, hvilket sikrer mod ukontrolleret inflation, men til gengæld kan man dele en Bitcoin op i næsten uendeligt mange dele og derfor lave et vilkårligt antal mikrotransaktioner over nettet. Alle transaktioner er anonyme og får et offentligt tilgængeligt tidsstempel, der er delt og ejet af alle, som deltager i netværket. Alle deltager i en fælles verificering af mønterne og handlen med dem. Og det smukke ved hele systemet er, at incitamentet til at deltage i den fælles verifikationsproces er den måde, man tjener Bitcoins på. Ifølge internetpioneren Robert Tercek, der bl.a. har stået i spidsen for Digital Media hos Oprah Winfrey Network og Sony Pictures Entertainment, bryder Bitcoins nationalstaternes monopol på at trykke penge og dermed deres magt til at definere pengenes værdi (hvilket typisk gøres via stimuluspakker, renter eller økonomiske hjælpepakker). Den indbyggede anonymitet undergraver også forbindelsen mellem penge og person, som hidtil har gjort det muligt for lande at overvåge deres borgeres adfærd og sikre, at man betaler skat og moms, ikke laver sort arbejde, ikke køber ulovlige ting og så videre. Bitcoins udfordrer store dele af dette system, og det er derfor ikke underligt, at de store spillere er ved at vågne op. For en måned siden besluttede Paypal at lukke konti hos personer, der forsøgte at veksle rigtige penge til Bitcoins, og det er heller ikke overraskende, at Bitcoin-børsen Mt. Gox for nylig blev udsat for DDOS-angreb. Dotcom-entreprenøren Jason Calacanis tror ligefrem, at Bitcoins er det farligste teknologiske projekt siden internettets opfindelse og mener, at de vil revolutionere verdensøkonomien, hvis ikke udbredelsen stoppes med forbud og hårde straffe. Det er dog ikke sikkert, at det vil lykkes, for Bitcoins baserer sig på et peer-to-peer netværk på samme måde som BitTorrent, der har vist sig at være svært, hvis ikke umuligt, at bekæmpe. Andre er dog langt mere positive eller langt mere negative. Internetøkonomen Adam Cohen fra billetsøgetjenesten SeatGeek er for eksempel overbevist om, at Bitcoins er fup og fidus. De vil aldrig blive brugt til at købe og sælge varer på nettet, fordi deres begrænsede antal gør, at folk i stedet vil spekulere i, at de stiger i værdi. Inflation er en vigtig egenskab ved penge. Deflation, dvs. en valutas værditilvækst relativt til alt andet, vil bare tilskynde til hamstring. Og så, på et eller andet tidspunkt, vil noget gå galt. En bug i programmet, et forbud fra USA, eller en alternativ løsning vil få folk til at vende ryggen til Bitcoins, og pludselig er alle de opsparede milliarder forsvundet ud i den blå luft. Lang historie Forsøg på at skabe en elektronisk valuta er ikke noget nyt fænomen. Firmaet DigiCash var pionér i de tidlige 1990 ere, men døde fordi interessen blandt kunder var for lille. Cyber- Cash blev store i de sene 90 ere, men krakkede i 2001, efter sigende fordi år-2000-problemet fik softwaren til at tælle betalinger dobbelt. Andre startups som Beenz og Flooz red også med på dotcom-bølgen, men gik hurtigt bankerot eller blev opkøbt, da boblen brast i Også i det virkelige liv har alternative penge en lang historie bag sig. Mest kendt er historien om den østrigske borgmester Michael Unterguggenberger, der under depressionen i 1932 besluttede at udsende Das Freigeld von Wörgl, en lokal valuta, der var designet til at miste sin relative værdi i forhold til den nationale Schilling med én procent om måneden. På den Totalt antal Coins (millioner) PRODUKTIONEN AF BITCOINS Det totale antal af Bitcoins er programmeret til at nærme sig 21 millioner i en geometrisk serie over en lang årrække. I 2013 vil halvdelen være blevet lavet, i 2017 tre fjerdedele, hvorefter produktionen bliver stadig mindre hvert fjerde år. Designet sikrer en endelig bestand og dermed en kendt inflationsrate, men det øger risikoen for deflation, altså en stigning i valutaens værdi i forhold til de varer, den kan købe. Det kan give en fordel til dem som er tidligt ude for at hamstre, men øger også risikoen for, at valutaen aldrig kommer ordentligt i omdrejninger. Snydeblok BLOK-KÆDER OG VALIDERING Snydeblok En blok er en samling af transaktioner, som er blevet accepteret af netværket. Alle computere arbejder sammen om at løse algoritmen for den næste blok, og den næste blok og så fremdeles. Hver gang en blok er færdig, udbetales Bitcoins. Hvis en svindler ville forsøge at snyde med sine Bitcoins, ville han skulle indsætte en falsk blok i kæden. Men da alle computere altid kun arbejder på den længste kæde, vil snydeblokken ikke have nogen chance, undtagen hvis man som hacker havde mere end 50 procent af den samlede regnekraft til sin rådighed. Den risiko falder dog eksponentielt med antallet af computere i netværket. måde blev det uinteressant at hamstre pengene, og folk begyndte i stedet at bruge dem så hurtigt som muligt. Bankerne gav afkald på renter og gebyrer, og eventuel profit blev sendt til fattigdomshjemmene. I løbet af et enkelt år blev arbejdsløsheden reduceret med 25 procent, infrastrukturprojekter blomstrede og investeringer steg med over 200 procent. Nabokommunerne begyndte hurtigt at efterligne det økonomiske mirakel fra Wörgl, og selv den franske ministerpræsident Daladier kom på besøg for at høre om eksperimentet. Eneste problem: Den østrigske nationalbank så sit valutamonopol truet og forbød brugen af Wörgls Freigeld i efteråret 1933, hvorefter arbejdsløsheden igen steg til 30 procent. Selv i dag findes der mange lokale valutaer, og de ser ud til at få stigende anerkendelse. Man kan f.eks. bare slå op under Chemgauer, Ripplepay, Blaufrank, EcoRoma, Palmas, WIR, Ora, og Bia Kut Chum. De er gode til at stimulere lokale økonomier, men lige så snart de bliver for store, bliver landene bange. Måske kan man også pege på det såkaldte Hawalasystem fra Mellemøsten. Hawalamæglere er familieforetagender, der har eksisteret i hundreder af år. Hvis du vil overføre kroner til en fjern by, går du bare til din lokale Hawala-agent og giver ham pengene, hvorefter han ringer eller skriver til sin kollega i den fjerne by og beder ham om at give til den rette modtager. Der foregår ingen konkret pengeoverførsel. Det hele baserer sig på udlæg og tillid. Hawalamæglerne holder regnskab med hinanden og venter med uendelige mængder af tålmodighed på en ordre den modsatte vej, indtil regnskabet en skønne dag igen er i balance. Økonomisk jihad Denne type af peer-to-peer økonomi er utrolig svær at opspore, endsige at regulere. Bitcoins er den digitale perfektionering af Hawala, fordi de er lige så svære at optrevle og baserer sig på noget endnu bedre end tillid til et ukendt menneske eller en bank: en ubrydelig og anonym algoritme. Det er stadig uklart, om Bitcoins holder i længden, men det virker, som om de er godt i gang med at udfordre den eksisterende magtstruktur i samfundet. Når millioner af mennesker først har installeret og lavet backup af deres Bitcoin-software, vil det blive særdeles vanskeligt for regeringer at vende strømmen. Det kan være, at de forbyder online køb og salg af Bitcoins eller forsøger slukke for selve netværket. Nørder over hele kloden har erklæret økonomisk krig mod de globale finansmarkeder og deres magtfulde mellemmænd. Først tager de internettet. Tiden må vise, om de også vil tage Manhattan. j

15 Ingeniøren 1. sektion 27. maj meta science Af Vincent F. Hendricks Dr. phil., ph.d., professor i formel filosofi, KU [email protected] Kør med klatten Som professor på både Københavns Universitet og på Columbia University i New York City har man det privilegium at betragte begge universitetssystemer simultant. Ivy league-universiteterne Columbia, Harvard, Princeton, Yale... er i den verdensklasse, som danske universiteter antageligvis aspirerer til. Inden finanskrisen havde Harvard en egenkapital på 16 milliarder dollar, Stanford var nummer to med ca. 4 milliarder dollar. Selvom krisen har barberet formuen, er der stadig summer på kistebunden. Columbia University har ikke helt den slags egenkapital, men er til gengæld en af New York Citys store jordbesiddere. Main campus ligger på 116. gade mellem Broad way og Amsterdam Avenue, og Columbia country er stort set arealet mellem ca gade og 143. gade fra Hudson River til Harlem! Columbia University ejer nærmest Upper West Side af Manhattan og det er blandt andet her, pengene tjenes til forskning og uddannelse i verdensklasse. PEER-TO-PEER NETVÆRK Et peer-to-peer netværk (p2p) af computere arbejder sammen om at løse Bitcoin-softwarens proof-of-work algoritme. Sandsynligheden for at en computer tjener Bitcoins er proportional med dens regnekraft. Netværket sikrer desuden, at al møntproduktion og alle transaktioner er valide, ligesom krypteringen sikrer anonymitet og forhindrer misbrug. Et p2p-netværk er pr. definition decentraliseret og derfor svært at forbyde eller kontrollere. Hvordan virker Bitcoins? Bitcoins er en ny og unik møntfod til internettet. Der findes ingen central autoritet, som styrer dem, og de eksisterer kun i form af et open sourceprogram, som alle brugere i netværket kender indholdet af. Næsten ligesom gamle guldgravere kan alle, der har lyst, producere Bitcoins selv ikke ved at sidde ved bækken med en si, men ved at lade deres computere løse en kompliceret algoritme. Bitcoins genereres således med en fast rate på ca. 300 i timen, og hvert fjerde år halveres raten, hvilket betyder, at der aldrig vil blive lavet flere end 21 millioner Bitcoins. Lige nu er der knap syv millioner Bitcoins i omløb. Det unikke ved Bitcoins er den såkaldte proof-of-work algoritme, der bruges til at verificere blokke af transaktioner hos brugerens computere via en såkaldt hash checksum. Denne hashværdi er meget vanskelig at beregne og kaldes inden for computervidenskaben et hårdt problem (NP hårdt). Det kræver en stor mængde CPU (regnekraft) fra computeren at finde disse hashværdier, og sandsynligheden for at finde den rigtige checksum er variabel alt efter hvor mange computere der arbejder på den. Når man har været så heldig at finde den rigtige hashværdi modtager man 50 Bitcoins på sin egen adresse og tilføjer en ekstra transaktion til kæden af tidligere validerede blokke, hvorefter alle computere begynder at arbejde på den næste blok. Hver computer vedligeholder dermed en kæde af blokke som registrerer listen af transaktioner, der er blevet foretaget i hele Bitcoin-netværkets historie. Hver computer ved, at alle de andre computere vil arbejde på den samme blok af transaktioner, fordi hvis en snyder ville indsætte en anden blok med andre transaktioner, ville det kræve mere regnekraft end 50 procent af hele systemets CPU, da den ville skulle indhente den rigtige beregning, som jo er den mest udbredte i netværket, og derfor den hurtigste. Hvis en enkel computer alligevel kommer til at regne på en forkert blok, vil den hurtigt skifte til den rigtige, fordi den er programmeret til kun at regne på den kæde af blokke, der er længst, og det er den, de fleste computere arbejder på. Genereringen af Bitcoins koster på elregningen. Ifølge computersikkerhedsekspert Steve Gibson fra Security Now vil den begrænsende faktor for skabelsen af Bitcoins i fremtiden være energiprisen for el. Men til gengæld betyder det også sikkerhed. En snydepels vil skulle bruge utrolig mange penge på el i forsøget på at producere falske Bitcoins. I løbet af de seneste par uger er sværhedsgraden sat betydeligt op, efter at der er kommet rigtig mange nye mennesker til. Nørder over hele verden downloader programmet via Bitcoin.org og begynder ligesom gammeldags guldgravere at lade deres computere regne på hashværdierne i håb om at kreere nye Bitcoins. Hvis de er heldige i deres minedrift og finder den rette hashværdi, får de 50 Bitcoins. Nogle er begyndt at samarbejde ved at binde deres computere sammen i større pools for på den måde at øge chancen, hvorefter de deler gevinsten i porten. I sidste uge blev der også sat en web-version af Bitcoin-programmet, kaldt Bitcoinplus.com, på nettet og derefter slashdottet, hvorefter værdien af Bitcoins på det internationale marked røg op på over fem euro pr. Bitcoin. Og alt tyder på at prisen blot vil fortsætte med at stige. Det smarte ved at lade it-nørder score gevinsten i starten er selvfølgelig, at de så er dybt motiverede til at udbrede Bitcoins til den brede befolkning ved at udvikle brugervenlige programmer og nye mobile apps. j Danske universiteter har ikke egenkapital som Harvard eller jordbesiddelser som Columbia, så der er ikke mulighed for samme egennyttemaksimering og verdensklasseplacering på forskning og uddannelse individuelt. En lignende markedsfundamentalisme har man adopteret i Danmark, dog med den forskel, at det er staten, der sætter prisen og betingelserne for det frie universitetsmarked, hvor universiteterne skal ligge i intern konkurrence om både statens og private midler. Hvert enkelt dansk universitet forsøger naturligt nok at nytte maksimere for sig selv og det kan for en klassisk homo economicus være rationelt nok. Men lokal konkurrence implicerer ikke nødvendigvis international ditto. Værre endnu, universiteterne kan blive ofre i fangernes dilemma, der demonstrerer, at det kan give et lavere nettoresultat for de enkelte spillere, hvis de hver især forsøger at maksimere egenudbytte, end hvis de valgte at samarbejde. Danske universiteter har ikke egenkapital som Harvard eller jordbesiddelser som Columbia, så der er ikke mulighed for samme egennyttemaksimering og verdensklasseplacering på forskning og uddannelse individuelt, kun kollektivt. Samarbejde er påkrævet, men det tillader den nuværende version af den frie markedsfundamentalisme i Danmark ikke. Hvordan kommer man ud af fangernes dilemma? Der er som med hundelort og hundeejere: To muligheder, lade ligge eller samle op. Hvis alle andre samler op, hvorfor skulle jeg så gøre det, for én varm klat gør hverken fra eller til? Omvendt, hvis alle andre lader ligge og jeg samler op, er det ligeledes en dråbe i eskrementhavet. Derfor, selvom ingen bryder sig om efterladenskaber på gaden, kan den enkelte lige så godt fortsætte med at lade ligge ; eller universiteterne kan lige så godt fortsætte med at forsøge at egenmaksimere lokalt selvom alle godt kan se, at det kommer man ikke i verdensklasse af. Vejen ud af fangernes dilemma er universitetskoordineret samarbejde for at køre med klatten nationalt og internationalt. j Klummen er skrevet som et indlæg til et debatmøde på Aarhus Universitet onsdag 25. maj med titlen Vinder vi kapløbet? Debatmøde om universiteternes rolle i globalt perspektiv og med undertitlen Den internationale konkurrence om at tiltrække de klogeste hoveder er blevet skærpet [...]. Der er tale om et paradigmeskift, som giver anledning til at overveje, hvad der egentlig menes med at skabe universiteter i verdensklasse, og hvad der skal til for at kunne kalde sig et verdensklasseuniversitet. Blandt de inviterede var en række af landets universitetsrektorer, dekaner, professorer, repræsentanter for dansk erhvervsliv, samt talere fra ind- og udland.

16 16 Ingeniøren 1. sektion 27. maj 2011 I en basisfremskrivning holder man sig til alene at indregne de initiativer, der er truffet beslutning om. >> Nu kan CO 2 pumpes ned i oliefelterne Folketinget har vedtaget en lovændring, som tillader oliebranchen at gemme store mængder CO 2 i de snart tømte oliekilder i Nordsøen. Gassen kan samtidig bruges til at presse mere olie ud af kilderne. ing.dk/k#9477 Tørstofmåling Spørg specialisten - det er det sikreste S I K R I N G E R - et selskab T: Ingeniører om supersygehuse: Byg et ad gangen Vigtige erfaringer går tabt, hvis vi bygger alle supersygehusene på én gang, mener sundhedsingeniører i IDA. Regionernes næstformand Carl Holst er uenig. ing.dk/k#9479 Debat Leder sammenligner æbler og pærer Transport Af Henrik Andersen Kontorchef, Energistyrelsen Redaktionschef Rolf Ask Clausen undrer sig i Ingeniørens leder 20. maj over Energistyrelsens vurderinger af udviklingen i bilernes brændstofforbrug sammenholdt med de scenarier, Ea Energianalyse har udarbejdet for EOF (olieselskabernes brancheorganisation). Der er stor forskel på, hvordan man udarbejder scenarieanalyser og en basisfremskrivning af udviklingen i transportsektorens energiforbrug. I scenarieanalyser er man mere frit stillet med hensyn til at indregne fremtidige forventede politiske initiativer, som der ikke er taget politisk beslutning om. I en basisfremskrivning holder man sig til alene at indregne de initiativer, der er truffet beslutning om. EA Energianalyses fem scenarieanalyser peger ganske rigtigt i retning af, at det er muligt at afkoble væksten i transportsektorens CO 2 -emissioner fra både den økonomiske vækst og transportsektorens vækst. Men forudsætningen for analysen er, at der gennemføres en række transport- og energipolitiske initiativer, som kan sikre, at afkoblingen faktisk realiseres. Det gælder eksempelvis lavere energiafgifter, som Rolf Ask Clausen mener naturligvis er en forudsætning for at få udskiftet bilparken. Energistyrelsens fremskrivning viser, hvordan energiforbruget i transportsektoren vil udvikle sig, hvis der ikke introduceres nye politiske tiltag. HeroveRfor står Energistyrelsens basisfremskrivning, som viser, hvordan energiforbrug og udledninger af drivhusgasser vil udvikle sig i fremtiden, hvis der ikke introduceres nye politiske tiltag. En basisfremskrivning er et vigtigt arbejdsredskab, som peger på, hvor der er behov for nye tiltag, men netop ikke har til formål at vise fremtiden, som vi tror den bliver. Derfor vil forventningerne til trafikvæksten i et sådant frozen policy scenarie nødvendigvis være højere end i Eas analyse, der indeholder nye initiativer. Lederskribentens opfordringer til selvransagelse i Energistyrelsen og spekulative overvejelser om en skjult agenda for at fremme elbiler, bunder i, at Ingeniøren sammenligner æbler og pærer og ikke har sat sig ordentligt ind i sagerne! j >> Deltag i debatten på ing.dk/k#93zf??????? IDAs forsikringer tegnes gennem IDA FORSIKRING, INGENIØRERNES FORSIKRINGSGRUPPE Forsikringsagentvirksomhed. shc.dk ER DIN NUVÆRENDE BILFORSIKRING FOR DYR? Tast din nummerplade og få svaret straks Scan barkoden med din smartphone og indtast din nummerplade. Så får du IDA Forsikrings fra-pris på netop din bil med det samme og info om, hvordan du går videre. Du kan også taste din nummerplade på idaforsikring.dk. NÅR GODE RÅD ER BILLIGE

17 Ingeniøren 1. sektion 27. maj tema: energi varmepumper Varmepumpen hos Arla i Hobro udnytter spildvarmen, som opstår fra køling af 140 mio. kg mælk årligt, til opvarmning og brugsvand. Den kan levere 264 kw og hæver temperaturen fra 25 til 68 C. Foto: Das Büro Højtemperatur-varmepumper gør industriens spildvarme værdifuld CO 2 - og ammoniakbaserede store varmepumper, der kan levere C varmt vand, gør virksomheders spildvarme interessant som leverandør af proces- og fjernvarme. Også fjernvarme værker kan have gavn af de nye typer varmepumper, men elafgiften er i vejen. Varmepumper Af Sanne Wittrup [email protected] Store varmepumper, som kan levere vand med temperaturer over C, er nu så småt begyndt at rykke indenfor i de danske virksomheder, som dermed får helt nye muligheder for at opgradere spildvarme med lave temperaturer til fjernvarme eller i processen. For fjernvarmeværkerne kan de nye varmepumper være med til at effektivisere varmeproduktionen markant i en kombination af at køle på returvandet og fyre varme ind på værkets varmelager, når strømmen er billig. Indtil videre er udbredelse af højtemperatur-varmepumperne i Danmark dog beskeden. Forklaringen ligger i afgiftssystemet, som pålægger virksomheder og herunder fjernvarmeværkerne at betale afgift af strømmen til varmepumper, når de leverer fjernvarme ud på det offentlige net. Og selv om et netop fremsat lovforslag lægger op til at reducere afgiften en anelse, så er det ifølge chefkonsulent John Tang fra Dansk Fjernvarme langtfra nok.»forslaget kompenserer kun for den afgiftsstigning, som virksomhederne alligevel fik med forårspakken, så det flytter ikke meget,«siger han. Høj gaspris gør det rentabelt Blot tre fjernvarmeværker i Danmark har i dag installeret store varmepumper. Ifølge John Tang handler det om, at værkerne fyrer med naturgas, og at der er synergi mellem afkøling af returvandet og en bedre varmegenvinding på røggasanlægget:»når gasprisen er så høj som nu og hvis man køber strømmen til varmepumpen, når den er billig, så kan der periodevis være fornuft i økonomien.«hvad angår varmepumper på virksomheder, anslår Karsten Pedersen fra rådgivervirksomheden Cronborg, at der i dag findes mellem 10 og 20 større varmepumpeanlæg ( kw), som udelukkende udnytter spildvarmen til rumvarme eller til brugsvand i virksomheden. Og altså ikke ind i fjernvarmesystemet. Når varmepumpens produktion går til rumvarme eller varmt brugsvand internt i virksomheden, er elafgiften på varmepumpens elforbrug nemlig lavere end udgiften til køb af dyr naturgas til varmeanlægget. Et konkret eksempel er Hobro Mejeri, hvor spildvarmen fra køling af mælk udnyttes til opvarmning og rengøring af mejeriet. Her sparer man kroner om året. Varmespild udnyttes Seniorrådgiver Peter Brøndum fra Grontmij leder et nyt forskningsprojekt om udnyttelse af virksomheders store mængder spildvarme ved hjælp af højtemperatur-varmepumper. Han mener netop, at de høje temperaturer vil give virksomhederne nogle helt nye muligheder for at udnytte deres spildvarme til interne procesformål, som der ikke er afgift på:»vi tror, at der er rigtig mange steder, hvor dette vil være aktuelt, og hvor vi kan komme det store varmespild til livs. Derfor skal vi dels teste de forskellige teknologier og dels fabrikere en slags tabel, så virksomhederne kan få et overblik over, hvilke af de tilgængelige teknologier, der egner sig til deres formål,«siger han. Elafgift stoppede projekt En udfordring for mange virksomheder kan dog være, at de ikke selv er i stand til at bruge de store mængder overskudsvarme i deres egne processer. Når gasprisen er høj som nu, er der fornuft i økonomien. John Tang, chefkonsulent, Dansk Fjernvarme Et dugfriskt eksempel er fra forårsrulle-fabrikken Daloon i Nyborg, som gerne vil udnytte varmen fra kølingen i sit fryseanlæg. En spildvarme, som i øjeblikket blot lukkes op til mågerne. Med en såkaldt hybrid-varmepumpe på 2,8 MW kunne Daloon snildt dække sit eget varmebehov, men det udgør kun 20 procent af den producerede mængde varme. De resterende 80 procent eller MWh, som kan forsyne 800 huse med varme i et år skulle sælges til byens fjernvarmenet, men på grund af elafgiften på strøm til varmepumper ville det giver virksomheden et underskud på 2,8 mio. kroner at gennemføre projektet, som nu er sat på standby. Ifølge Peter Brøndum udgør spildvarmen fra den danske industri omkring 5000 TJ årligt, og den kunne i teorien nyttiggøres. Han vurderer, at det vil være praktisk og økonomisk muligt at etablere cirka 500 store varmepumpeanlæg hos virksomhederne. j LÆS mere side 18-23

18 18 Ingeniøren 1. sektion 27. maj 2011 TEMA / energi / varmepumper Fire varmepumpeteknologier spiller op til de høje temperaturer En kombination af nye kompressortyper, restriktioner på kølemidler og øget energi bevidsthed hos virksomhederne driver udviklingen af nye og mere effektive varmepumper med udgangstemperaturer på C. Varmepumpeteknologi Af Sanne Wittrup [email protected] tionsanlæg på vej til det store solfangeranlæg i Marstal på 1,5 MW og et mindre anlæg i Brændstup. I Marstal skal varmepumpen køle på solfanger-vandlageret om vinteren og levere varme til fjernvarmenettet, fordi koldt vand giver bedre virkningsgrad for solfangerne. CO 2 -processen er meget god til at klare opvarmning af et medie, som kræver et stort temperaturløft f.eks. fra vandhanevand til vask og rengøring. Fire forskellige teknologier er for øjeblikket i spil, når vi taler om store varmepumper over 200 kw, der kan levere varme på over C, som i dag defineres som højtemperatur. Det drejer sig om varmepumper, der som kølemiddel anvender henholdsvis CO 2, ammoniak og vand, samt hybridvarmepumpen, som bruger en blanding af vand og ammoniak. De fire typer kølemiddel betragtes i denne sammenhæng som naturlige i modsætning til de syntetiske freonkølermidler, som er skadelige for klimaet, og som ikke kan levere ved så høje temperaturer. De fire kølemidler har forskellige egenskaber, der gør dem bedst egnede til bestemte opgaver. Derfor taler man heller ikke om en enkelt effektfaktor for hver teknologi den afhænger nemlig helt og holdent af opgaven, forklarer seniorkonsulent Lars Reinholdt fra Teknologisk Institut.»Den teknologi, der i én sammenhæng har den bedste virkningsgrad, kan være dårligst i en anden sammenhæng. Der findes ikke én af de nævnte varmepumpeteknologier, der er bedst til det hele,«siger han. Lars Reinholdt og Teknologisk Institut er med i et stort EUDP-støttet forskningsprojekt, hvor man netop vil kortlægge, hvornår de forskellige teknologier leverer bedst til gavn for virksomheder, der overvejer at anskaffe sig en varmepumpe til at udnytte f.eks. spildvarme af en bestemt temperatur til et bestemt formål. Ammoniak er velkendt Ammoniak som kølemiddel er den velkendte teknologi, som anvendes i stor stil i industrielle køleanlæg. Og bortset fra anlægget hos Frederikshavn Forsyning er det også udelukkende ammoniak-varmepumper, der er installeret rundt omkring i Danmark i virksomheder og på fjernvarmeværker, hvor de primært arbejder med noget lavere afgangstemperaturer. Og selv om én af de store internatio nale spillere på køleteknologi, Johnson Controls, ifølge produktchef Claus Nørgaard Poulsen stadig ser det største marked inden for industrielle varmpumper i de lavere temperaturer, så lancerer både Johnson og virksomhedens konkurrenter for øjeblikket ammoniak-varmepumper, der kan nå op på de C og højere. For at det kan lade sig gøre, skal ammoniakken komprimeres ved meget højt tryk bar og derfor er det først og fremmest udvikling af nye og meget effektive kompressortyper som skruekompressoren, der gør dette muligt. Hvad effektiviteten angår, er ammoniak-varmepumper mest effektive, når temperaturforskellen er lille mellem mediet og den varme, som varmepumpen skal producere. Danskudviklet CO 2 -koncept Varmepumper, der anvender CO 2 som kølemiddel, har været under udvikling de seneste ti år. En dansk virksomhed, Advansor, som udspringer af Teknologisk Institut, er blandt verdens førende og kan i dag levere færdige anlæg. Her udnytter man CO 2 som kølemiddel i dets såkaldt transkritiske område, hvor CO 2 har gas- og væskeegenskaber samtidig. Det kræver dog et tryk på bar at bringe CO 2 derop, og derfor har udviklingen af denne type varmepumpe været stærkt afhængig af udviklingen af komponenter som kompressorer og ventiler, der kan klare det høje tryk. Denne udvikling er stadig i gang, og der modnes stadig nye komponenter og testes nye systemkonfigurationer. Før varmepumpen blev installeret, brugte Arla udelukkende naturgas til opvarmning og varmt vand, produceret på to store gaskedler. Udnyttelse af mælkevarmen er en god forretning for virksomheden, som sparer kr. om måneden og reducerer sit CO 2 - udslip med 60 procent. Foto: Das Büro Hos Frederikshavn Forsyning har Advansor i 2009 installeret verdens største CO 2 -varmepumpe på 980 kw, der leverer 80 C varmt vand ind i fjernvarmeforsyningen. Varmepumpen har været i drift siden 2009 og kører med en effektfaktor på 3-3,2. Advansor har også et demonstra- Hybrid kombinerer kemi og fysik Hybridvarmepumpen med ammoniak og vand bygger på et gammeltkendt princip, hvor man kombinerer kompression- og absorptionsprocesser med vand og ammoniak som arbejdsmedium. I en hybridvarmepumpe sker der populært sagt to ting samtidig: Ammoniakken komprimeres i en almindelig kølekompressor ved bare bar. Herefter hælder man vand i ammoniakken, og så tager kemien over og hæver temperaturen til 90 C uden at tilføre mere mekanisk energi. Processerne foregår i en slags glidende overgang, der gør teknologien velegnet til opgaver, hvor både mediets indgangs- og udgangstemperatur skifter. Teknologien, som er udviklet i Norge sidst i 1990 erne, findes i dag i drift på seks anlæg i Norge og kan prale med mere end driftstimer. Teknologien er nærmere beskrevet på side 20. Vanddamp vinker i fremtiden At bruge vanddamp som kølemiddel har længe været et stort ønske i branchen, fordi det er ugiftigt, kan komme højt op i temperatur, og fordi man kan opnå meget høje virkningsgrader. Fordelene er, at det transkritiske punkt for vanddamp ligger på omkring 370 C, hvilket er meget højt sammenlignet med andre potentielle kølemidler. Det giver mulighed for at køre en effektiv varmepumpeproces med vanddamp, der kondenserer ved f.eks 180 C ved 11 bar eller derover og fordamper ved f.eks 100 C (1 bar), hvilket ikke er muligt med andre varmepumpeprocesser. Samtidig kan man spare varmevekslere, fordi det samme vand løber rundt i hele systemet. Når man ikke allerede har bygget sådan en varmepumpe, hænger det sammen med, at de eksisterende kompressorer ikke kan arbejde ved så lave tryk, hvorfor man er i gang med at udvikle en ny kompressor, som kan klare denne opgave. Forskningsinstitutioner som DTI i Danmark og ILK i Tyskland arbejder på varmepumpeteknologier baseret på vanddamp i samarbejde med store internationale virksomheder, og teknologien forventes at være kommercielt tilgængelig om fem-ti år. j

19 Is an engineer able to develop a sustainable future? There can be no answers without people who ask questions Nada Al-Marhoon dares to ask. No matter what your job is keep on daring to ask the big questions. Because that s what makes us the company that finds answers. Would you like to know more about your opportunities? Go to siemens.dk/job or siemens.com/jobswindpower Dare to ask. siemens.com/careers

20 20 Ingeniøren 1. sektion 27. maj 2011 TEMA / energi / varmepumper Norsk varmepumpeteknologi bryder Siden 1996 har norske forskere udviklet på det gamle princip Osenbruck Cyklus og fået en moderne og anderledes højtemperatur-varmepumpe ud af det. Konceptet er nu på vej til Danmark. Varmepumpeteknologi Af Sanne Wittrup [email protected] Hybridvarmepumpen er nok det mest markante nye skud på stammen af højtemperatur varmepumpeteknologier, og den er i princippet en nyudvikling af et over 100 år gammelt patent, der kombinerer traditionel kompressorteknologi med kemi i en såkaldt absorptionsproces. I praksis er kølemidlet en blanding af ammoniak og vand, og ved at udnytte den kemiske reaktion mellem disse to oven på en almindelig kompression/fordampning af ammoniakken kan man opnå op til 105 C i udgangstemperatur ved et tryk på bare bar. Til sammenligning skal de konventionelle ammoniak-varmepumper op på bars tryk for at opnå tilsvarende temperaturer. Det kræver et specialprodukt, mens hybridtypen kan klare sig med en standard-kølekompressor.»det er den store fordel ved denne teknologi, som samtidig gør den relativt billig«siger energirådgiver Kurt Hytting fra Industrimontage A/S, som siden 2010 har samarbejdet med det norske firma bag produktet, Hybrid Energy driftstimer i Norge Princippet hedder Osenbruck Cyklus og er beskrevet i år senere gik et norsk institut for energiteknologi så i gang med at udvikle på princippet, hvilket førte til de første laboratorietest af en 60 kw hybridvarmepumpe i Siden er der etableret seks anlæg i Norge i størrelser fra 275 til kw på mejerier og slagterier. De har tilsammen kørt i over timer. Endnu er der ikke etableret noget hybridanlæg i Danmark, men ifølge Kurt Hytting er der nogle undervejs:»vi er i forhandlinger med flere virksomheder, men på grund af afgiftssystemet er det først og fremmest udnyttelse af spildvarme til proces, vi satser på,«siger han. Blandt andet var det tidligere omtalte projekt fra forårsrullefabrikken Daloon tænkt til at skulle køres med en hybridvarmepumpe, men de er nu opgivet, fordi der ikke er økonomi i anlægget med de nuværende afgiftsregler. Velegnet til solfangeranlæg Kurt Hytting påpeger, at teknologien vil være virkelig velegnet i forbindelse med store solfangeranlæg på fjern- Lad din energiudgift blive til en HYBRIDVARMEPUMPEN KOMBINERER TO PROCESSER Hybridvarmepumpen kombinerer en kemisk og en fysisk proces absorption og kompression med brug af kølemedierne ammoniak og vand. Derved opnår man, at varmepumpen kan producere op til 110 grader varmt vand med et arbejdstryk på under 25 bar. Vandet pumpes op til et tryk, der matcher kompressorens afgangstryk C C Varmt vand Den opvarmede ammoniakvand-blanding separeres: Ammoniakdampe suges ind i kompressoren, og vandet går videre til en pumpe. 5 Pumpe Kompressor Separator 1 Spildvarmekilden kan for eksempel være varme fra en køleproces i virksomheden, anden spildvarme fra 2 en proces eller returvandet til et solfangeranlæg. indtægt Cronborg - se mere på cronborg.dk eller ring på tlf I absorberen blandes ammoniak og vand under tryk, og temperaturen øges yderligere ad kemisk vej. Tilsammen gør det blandingen i stand til at opvarme udgangsvandet som kunne være til fjernvarme - til en temperatur mellem 70 til 110 grader celsius. Det er altså kompressorens kapacitet i forhold til pumpens ydelse, der bestemmer blandingsforholdet mellem ammoniak og vand og dermed afgangstemperaturen i absorberen. Absorber I kompressoren øges trykket på ammoniakdampene, der indeholder under 1 pct. vand, til bar, hvorved temperaturen stiger. Desorber produktnyt KØLEMANIFOLDs Testo lancerer to nye elektroniske kølemanifolds, T557 og T570, til sin serie af professionelle måleinstrumenter til køleanlæg og varmepumper. Både T557 og T570 måler vakuum i forbindelse med evaporering via en firevejs-ventilblok. Fælles for dem er desuden deres integrerede absolut trykmåler. Andre fordele ved instrumenterne skulle være de mange forprogramme Ekspansionsventil C 30/65 0 C Efter at have afgivet varmen til fjernvarmevandet reduceres trykket i blandingen, som dermed afkøles, inden den kommer tilbage i desorberen, hvor processen starter forfra. Koldt vand I desorberen bliver vandet kølet i en varmeveksler, der indeholder en ammoniak-vand-blanding, der optager varmen. varme, hvor man kan køle returvandet fra fjernvarmen ned til 20 grader og bruge varmen til at opvarme det udgående fjernvarmevand fra 40 til Cronborg 80 grader, når Solen ikke skinner:»med sådan en proces vil vi kunne opnå en virkningsgrad på 4,7 og samtidig øge virkningsgraden på solfangerne med 15 pct.,«fortæller han. Ukendskab kan blokere Hybridteknologien er som nævnt et af de fire koncepter, der indgår i analysen af de forskellige højtemperaturkoncepter, som Grontmij og Teknolo- 7 Kilde: Hybrid Energy Grafik: MAK På grund af afgiftssystemet er det først og fremmest udnyttelse af spildvarme til proces, vi satser på. Kurt Hytting JORDEN I TRYGGE HÆNDER VARMEPUMPE Danfoss introducerer en ny luft/vand-varmepumpe, DHP-AQ, som skulle være støjfri og desuden have markedets bedste virkningsgrad fra 6kW og op til 36kW. Årsagen til virkningsgraden er styresystemet, som koordinerer og optimerer de tre nøgleparametre: luftstrøm, kølekredsløb og varmedistribution. DHP-AQ virker ved udetemperaturer ned til -200 C og har integreret den nyeste afrimningsteknologi. Tlf RGS 90 A/S Selinevej København S Tlf.:

21 Ingeniøren 1. sektion 27. maj Energioptimering grænser Hybridvarmepumpen på 650 kw udnytter spildvarmen på et slagteri i Nortura- Rudshøgda i Norge. Installationen har været i drift siden Foto: Hybrid Energy gisk Institut m.fl. udfører i et EUDPforskningsprojekt. Seniorkonsulent Lars Reinholdt fra Teknologisk Institut kalder umiddelbart hybridprocessen for meget spændende, da den allerede i den nuværende udgave, baseret på traditionelle, industrielle kølekomponenter, kan levere varme op imod 130 C. Med kommerciel frigivelse af flere og flere industrielle kompressorer til højere afgangstryk vil der åbne sig meget interessante muligheder for at nå endda betydeligt højere temperaturer. Måske helt op mod C:»Det er dog ikke ligetil at vurdere, hvor høje COP-værdier der vil kunne realiseres med hybridteknologien. Det afhænger nemlig i højere grad end for de traditionelle varmepumpeprocesser af de temperaturforhold, der hersker på både den varme og kolde side,«forklarer Lars Reinholdt. Han tilføjer, at den anderledes teknologi i sig selv kan udgøre en barriere for gennembrud på markedet for den nye teknologi, fordi konsulenter, installatører og servicevirksomheder tøver over for en ny teknologi. j I jorddybder over 15 m er temperaturen over 10 C året rundt! Varmen kommer fra jordens indre og påvirkes ikke af skiftende årstider og klima. Afhængig af den ønskede ydelse bores et hul på mellem 80 og 250 m. I hullet nedsænkes en dobbelt u-rørs sonde af PEX rør. Hulrummet mellem borevæg og sonde opfyldes nedefra under tryk med varmeledende og plastisk materiale for optimal varmeoverførsel til det lukkede brinekredsløb, der overfører energien til varmepumpens fordamper. Vi tilbyder: Dimensionering af varmepumpe og sonde Økonomiberegning Myndighedsbehandling Installation (udvalgte installatører) Service 10 års garanti for ydelse og funktion rede kølemidler samt henholdsvis to og tre udgange til temperaturfølere, der muliggør samtidig beregning og realtidsvisning af superheating og subcooling. Specielt for den nye T570 kølemanifold kan målinger logges i op til 72 timer, og data kan udskrives på IR-printer onsite eller overføres til software, som giver mulighed for at styre kunde- og måledata, opdatere kølemidler, planlægge ruter m.m. Tlf VANDVARMER Gemina Termix har introduceret den nye vandvarmer Termix Novi, beregnet til mindre husholdninger. Termix Novi skulle gøre brugsvandet velreguleret og komfortabelt med et minimum af energiforbrug. Den indbyggede Termix TPV-regulator sørger for, at vandvarmeren er klar til at producere varmt vand. Fjernvarmeenheden fra Gemina Termix er fuldisoleret, hvilket skulle give yderligere energibesparelser, da varmetabet er minimalt, både under tapning og i tomgang. Tlf TRÆPILLEFYR Titan Heating A/S kan nu tilbyde et nyt produkt af Windhager Vario WIN træpillefyr med buffertank på toppen. Tanken kan imødekomme varmebehov ned til ca. 1 kw. En centralvarmeløsning med pillefyring kan derfor være velegnet til moderne lavenergihuse, der kan klare sig med fyrkedler til bare 4 kw. Anlægget kan klare fleksibel opvarmning fra 1-12 kw og er et bæredygtigt alternativ til elektriske varmepumper. Tlf Redigeret af Anders Hovgaard Pedersen. Send pressemeddelelser til [email protected], hvis du ønsker nye produkter omtalt. Boringerne foretages af BauGrund Süd som tilhører weishaupt-gruppen. Selskabet er et af Europas største indenfor geotermiboringer med en betydelig viden og 15 års erfaring fra flere tusinde boringer. Geotermisk energi er en både miljøvenlig og vedvarende energiform. Undergrunden holdes varm af den konstante strøm af varme fra jordens indre, herunder kernen, som har en temperatur på ca C. Max Weishaupt A/S Erhvervsvej 10 Glostrup Tlf: [email protected] Aalborg Tlf: Fredericia Tlf: Lundstrøm & Partners

22 22 Ingeniøren 1. sektion 27. maj 2011 TEMA / energi / varmepumper Lodrette jordvarmeboringer kræver mere Nyt treårigt forsknings- og udviklingsprojekt til 10 mio. kroner skal gøre lodrette boringer til jordvarmeanlæg til en sikker fidus. Jordvarmeanlæg Af Sanne Wittrup [email protected] Lodrette jordvarmeboringer er en god idé. Hvor god skal et nyt forskningsprojekt nu kortlægge. For der er nemlig en lang række forhold omkring de lodrette boringer, som slet ikke er udforsket nok, og hvor der ligger nogle klare optimeringsmuligheder. Ifølge udviklingsleder for afdelingen for geoteknik og -miljø på VIA University College i Horsens, Lotte Thøgersen, handler det både om at kende jordens varmeledningsevne, om boringsdesign, miljøforhold, og om hvordan jordvarmeboringer og varmepumpeanlæg skal designes, så de bedst passer sammen.»helt overordnet er der ingen tvivl om, at man kan få varme fra jordvarmeboringer. Hvor god teknologien er i forhold til andre VE-teknologier, må et CO 2 -regnskab vise, når teknologien er færdigudviklet,«siger afdelingsleder Lotte Thøgersen, som er geotekniker og har arbejdet med jordvarmeboringer i flere år. Hun tilføjer, at teknologien især er interessant i industriområder og byområder, hvor der ikke er jord nok til at udlægge vandrette varmeslanger. I det treårige forskningsprojekt, som har fået støtte af Energiteknologisk Udviklings- og demonstrations LODRET JORDVARMEBORING I en boring, her vist i 30 meters dybde, lægges en slange i hele boringens længde, hvorefter borehullet fyldes op. I slangen løber en væske, der er koldere end jorden og derfor varmes op af jordens temperatur. Den opvarmede væske løber gennem en varmepumpe, der henter varmen ud af væsken, hvorefter den afkølede væske sendes tilbage til jorden til fornyet opvarmning. 2 Et kredsløb i varmepumpen, hvor kølemidlet fordamper og derved optager energi ved lav temperatur og komprimeres til høj temperatur for herefter at afgive varmen ved kondensering. Varmepumpe 3 Varmen frigøres til "huskredsløbet", som typisk indeholder almindeligt vand, der løber i radiatorer eller gulvvarmerør. 1 Jordkredsløbet af den frostsikrede væske også kaldet brine-kredsløbet går fra boringerne med 8-9 C varm brine ind til varmepumpen og herfra retur med kold væske ned til jorden C op Kold brine retur til jord The World s largest high temperature natural refrigerant heat pump 14.3 The MW World s at Drammen largest FV temperature natural refrigerant heat pump The 14.3 World s MW at at Drammen largest FVhigh temperature natural refrigerant heat pump The World s largest high temperature Why did natural Drammen refrigerant choose our heat unique pump concept..? 14.3 MW at Drammen FV 14.3 MW at Drammen FV program, EUDP, deltager Danmarks Geologiske Undersøgelser, VIA University College Horsens, Geologisk Institut, Aarhus Universitet, samt en række private firmaer. ICS ICS Energy A/S Håndværkervænget 6, 6, Gundsømagle DK-4000 Roskilde tlf.: ICS Energy A/S 8375 Håndværkervænget fax: , Gundsømagle DK-4000 Roskilde ICS ICS tlf.: Energy +45 A/S Håndværkervænget fax: , , Gundsømagle DK-4000 DK-4000 Roskilde Roskilde tlf.: tlf.: fax: Ukendt varmeledningsevne De øverste jordlags varmeledningsevne er et af de vigtige punkter på arbejdsprogrammet, idet vi slet ikke kender denne varmeledningsevne for danske jordarter, mens vi ved meget om lagenes geotekniske egenskaber. Også grundvandsspejlets højde er vigtig, da det giver højere ydelse, hvis boringerne når ned til grundvandsspejlet.»jordens varmeledningsevne er afgørende for, hvor dybe boringer og hvor mange meter slange, man skal lægge ud. I dag udlægger man rigeligt, så der er klare optimeringspotentialer i at komme til at kende de Why did Drammen choose our unique concept..? Why did Drammen choose our unique concept..? Why did Drammen choose our unique concept..? Ammonia Ammonia -- Natures - Natures own refrigerant own refrigerant Ammonia - Natures own refrigerant Ammonia Water-temperature - Natures own up up to to refrigerant up +92 C to +92 C Water-temperature up to +92 C Water-temperature 5% 5% -10% -10% lower lower capital up capital to cost +92 C than cost than R134a 5% -10% lower capital cost than 5% R134a -10% R134a Heat Heat lower Heat pump pump capital pump cost than R134a 15% 15% 15% Lower Heat pump Lower Lower carbon carbon carbon footprint footprint footprint 15% Lower Better carbon efficiency footprint 15% 15% Better Better efficiency efficiency 15% Turndown Better efficiency ratio to to 25% of of total duty compared Turndown to to ratio 40% ratio to for 25% to competitor of 25% total of duty total duty Turndown ratio to 40% to 25% for competitor of total duty compared to 40% for competitor compared Significant to lower 40% for maintenance competitor cost Significant lower maintenance cost Significant Future Significant proof lower solution lower maintenance maintenance cost cost Future proof solution Future Future proof proof solution solution 0,0 m -0,5-2,75-3,25-5,25-6,75-10,75-14,25-26,25-30,0 Muld 4 En 30 meter dyb jordvarmeboring går gennem en hel række forskellige jordlag, hvis varmeledningsevne man reelt ikke kender. Det skal forskningsprojektet nu få styr på. Den viste boring er fra VIA University College i Horsens. Moræneler Muld Moræneler Sand, gruset Sand, mellemkornet og velsorteret med rester af organisk materiale. Sand, stedvis grovkornet med vekslende mørke lerlag. Sand, fin til mellemkornet Finsand Finsand, filtet Silt og ler, finsandet Kilde: Teknologisk Institut Grafik: Martin Kirchgässner præcise værdier for de forskellige jordlag,«siger Lotte Thøgersen. Også selve boringens planlægning, design og udførelse skal udvikles ikke mindst med henblik på at vurdere eventuelle negative miljøaspekter ved teknologien. F.eks. er det vigtigt at sørge for, at man ikke kommer til at kortslutte to grundvandsmagasiner med hver sin kemiske sammensætning, så de bliver blandet sammen. Endelig skal selve materialerne og den praktiske udføring af boringerne og nedlæggelse af slangerne optimeres.»mange kommuner ved ikke, hvordan de skal behandle ansøgninger om at bore de lodrette boringer, så her skal vi gå ind og være med til at klæde kommunerne på med den rigtige viden,«forklarer Lotte Thøgersen. Endelig er der selve dimensione- jordvarme og køling Projekt Jordvarme og køling skal opnå viden og finde værktøjer til planlægning og design af varmepumpesystemer baseret på boringer med lukkede systemer. Samtidig skal det udvikle best practice for sådanne installationer til gavn for mennesker og miljø. Fokus er opvarmning og afkøling af bygninger samt lagring af energi i jorden. Arbejdet er organiseret i otte arbejdspakker omkring jordarters termiske egenskaber, boremetoder og forseglingsteknik, systemdesign og energibalance, læring og uddannelse og modellering af varmestrømme i jord. Projektet skal munde ud i udarbejdelse af forslag til administrative vejledninger for tilladelse til closed loop-systemer samt i identifikation af mulige konflikter med eksisterende varmeforsyningsplaner, vandindvindinger m.v.

23 Ingeniøren 1. sektion 27. maj Læs mere om lodrette jordvarmeboringer >>ing.dk/k#93zd viden ringen af det samlede anlæg, altså jordvarmeboringerne i sammenhæng med det aktuelle varmepumpe-anlæg. Uheldige design har medført, at man kommer til overkøle jorden, som bliver én stor frossen blok, og som man derfor ikke får den forventede varme ud af.»i udlandet ser vi f.eks., at man kobler jordvarmeanlæg med en solfanger, som kan opvarme jorden, så man forhindrer, at den bliver alt for afkølet om vinteren. Det kunne være en løsning, der kan forlænge levetiden for det samlede anlæg,«fortæller Lotte Thøgersen. Sidst, men ikke mindst indeholder projektet en opgave, der handler om at formidle den nye viden om potentialerne i lodrette boringer ud til en bred kreds. Fra studerende, kunder, borgere og installatører til kommuner, politikere og interesseorganisatio ner. Siden 2007 er der udført 175 lodrette boringer til jordvarmeanlæg rundt om i landet. Især på Bornholm findes der mange anlæg af denne type, da klippegrund har gode varmeledningsevner. j mere energi fra varmepumper Varmepumper er nu for alvor begyndt at figurere i Energistyrelsens statistik over grøn energi. Siden 2005 er varmepumpernes bidrag vokset med næsten 60 procent fra cirka TJ til TJ i 2009, beregnet som varmepropduktionen fratrukket elforbruget. Væksten har kun været på anlæg til parcel- og stuehuse og ikke i landbrug og industri. I 2009 blev der ifølge Energistyerlsen solgt godt varmepumper, hvoraf de var luft til luft-modeller og var jordvarmeanlæg. Jordvarme - er vedvarende energi... I løbet af sommeren tilføres det øvre jordlag store energimængder fra solen. Da denne energi lagres i jorden ved forholdsvis lave temperaturer, 8 til 10 C, forsvinder den ikke igen i løbet af vinteren. Det øvre jordlag indeholder derfor et stort lager af akkumuleret solenergi, som genopfyldes hver sommer. Energien kan, ved hjælp af slangesystem i jorden og en varmepumpe, udtrækkes af jorden hele året og således andvendes til varmt vand og opvarmning af boligen. OBS: Ansøgningsfrist 30. juni FÅ TILSKUD! TIL UDSKIFTNING AF DIT GAMLE OLIEFYR OP TIL KR DVI Kontakt os eller nd nærmeste forhandler på Læs om varmepumper på jordvarme.dk DANSK VARMEPUMPE INDUSTRI A/S Nymøllevej 17 DK-9240 Nibe Tlf.: [email protected] Billede udlånt af KFS-Boligbyg Hvorfor ikke anvende energien 2 gange? En industriel Sabroe-varmepumpe konverterer spildvarme fra industriprocesser eller produktion til varmt vand, som kan bruges til fjernvarme, opvarmning, rengøring m.m. Løsningen er op til 6 gange mere effektiv end traditionel opvarmning, og den er CO 2 -neutral kombineret med vedvarende energikilder. Johnson Controls er en global virksomhed med ansatte og 125 års erfaring i energieffektive løsninger. Johnson Controls danske afdeling er et globalt kompetencecenter for bæredygtig køling og opvarmning baseret på naturlige kølemidler, der hverken bidrager til global opvarmning eller skader ozonlaget.

24 24 Ingeniøren 1. sektion 27. maj 2011 KARRIERE Det er mit og Peters store problem, at vi vil vide alt om alt og lave det hele selv. Thomas Scherre Troldmanden fra Cs:»Giv mig tre stangliderlige elektronik Den berusende følelse af at trykke på startknappen og respekten for Peter og Kristian gør elektronikingeniør Thomas Scherre i stand til at overskue de frustrationer og bekymringer, der kan få hans temperament i vejret på raketværkstedet på Amager. raketkarriere Af Thomas Djursing [email protected] var rigtigt engagerede, men bare sad og drak kaffe. Omvendt er raketdrømmene galoperet af sted, siden Thomas først blev kapret til projektet. Det skete til en fest hos en af Peter Madsens bekendte. Thomas erklærede mål den aften var at score en bestemt pige, og Peter kom med det klare mål at score Thomas... til raketprojektet naturligvis.»han fablede om ubåde og raketter, som han selv ville sidde i. Og jeg havde det lidt sådan: Den er fin kammerat. Tag du nu bare en øl til,«siger Thomas. Ti sekunder efter at interviewet er slut, får jeg med ét en knugende følelse i maven. En person stikker hovedet indenfor og fortæller, at et kamera på rumraketten er blæst af. Stilhed. Så kommer reaktionen som cylindrene på en dieselmotor, der går op i omdrejninger. Fuck, Pis, Fucking amatører, Hvad sker der lige. Så lad os bare smide kameraer væk. Det er da sjovt, Det skal fandme kunne holde til, at jeg smadrer det med en hammer. Sådan tester jeg det næste gang, Latterligt, jeg har ikke tid til at tage mig af det. Sådan lyder reaktionerne i munden på hinanden fra skiftevis raketbygger Peter Madsen og elektronikmanden Thomas Scherre fra raketprojektet Copenhagen Suborbitals, der holder til i en hangar på Refshaleøen i Københavns Havn. Følelsen i maven breder sig. Er råberierne tydelige tegn på stress, udbrændthed og frustrationer, som er så almindelige i frivillige projekter efter de første år? Er projektets uundværlige elektronikingeniør også kaldet Troldmanden eller Dampbarnet ved at have fået nok? Jeg tænker tilbage på interviewet med Thomas. Frustrationer var der mange af. Først var det pengene, så var det mangel på tid til projekterne, og så var der hængerøvene, der ikke Raketbygning er det ultimative Men kort efter begyndte drømme og virkelighed at gro sammen. Thomas kom med til raketbyggernes daværende værksted, skibet Illutron i Københavns Havn, og sammen med fem andre tog han de første skridt mod en bemandet rumflyvning.»jeg havde altid drømt om at bygge raketter. Det er det ultimative inden for højde og acceleration. Men alene havde jeg hverken kemi- eller mekanikindsigt til at bygge en selv og heller ikke det gåpåmod, der skal til,«siger Thomas Scherre.»Illutron var fugleredeopstillinger og veroboards. Folk plaprede løs om, at vi bare skulle have Peter i rummet, og jeg tænkte: Vågn lige op. Hvor skal pengene komme fra? Dengang bekymrede jeg mig kun om økonomi. I dag får jeg leveret professionelle printkort det er en kæmpe opgradering. Nu er tiden min bekymring.«tiden til at passe et fuldtidsarbejde fra 09 til 17 i virksomheden Combilent, der udvikler elektronik til Tetrasystemet. Tiden til at drive sit eget firma TST-elektronik, der især sælger selvbyggede styresystemer til at flyve radiostyrede helikoptere længere væk, end øjet kan se. Tiden til fem børn i alderen 4 til 18 år med tre forskellige koner. Og tiden til at knokle stort set hver dag på raketprojektet. Thomas Scherre erkender, at han ofte føler sig for alene om elektronikudviklingen i CS.»Hvis der stod tre stangliderlige elektronikingeniører hernede i HAB og var klar på at give den gas, så ville vi rykke meget mere end i dag. Jeg syntes det er svært med folk, der kun kommer sjældent eller drikker kaffe i kontoret. I er ikke på arbejde. I er her for at bygge en raket, siger jeg til dem men oaky, de har nok deres grunde til at tage en pause. Nogle gange er det bare nemmere at lave tingene selv end at bruge tid på at sætte andre ind i projekterne,«siger Thomas Scherre og tilføjer eftertænksomt:»det er mit og Peters store problem, at vi vil vide alt om alt og lave det hele selv.«fyring fra Terma skabte Sputniks ydmyge skipper Når 36-årige Kristian Sørensen om kort tid befinder sig på Østersøen for at holde en raketaffyringsplatform flydende efter lift-off, er det en milepæl i et personligt projekt, der begyndte med en fyreseddel hos Terma. fritidspassion Af Thomas Djursing [email protected] Skipperen på det danske raketholds affyringsplatform er hverken grov i munden eller gemt bag et kæmpe skæg. Gemmer han sig bag noget, så er det et par sorte briller og en diskretion, der er sjælden i hangaren på Refshaleøen. På papiret ligner Kristian Sørensen også mr. Nobody. Ingen uddannelse ud over studentereksamen og ingen sejlererfaring ud over sejlads med ubåden Nautilus. Alligevel er det ham, der har ansvaret for affyringsplatformen Sputnik, hvis modificering har lagt beslag på langt de fleste arbejdstimer i Copenhagen Suborbitals hangar hen over vinteren. Ikke alene sejler han den åbne platform med besætning til Bornholm, men efter affyringen leder han også det hold, der skal holde platformen flydende, når kilograms-raketten og rumskibet har forladt Sputnik i et flammehav og en ubeskrivelig sky af vanddamp.»vi aner ikke, om vi kommer tilbage til en platform med små sodskader eller en havareret platform i flammer. Så vi har rygsækkene fyldt med reservedele og en kæmpe værktøjskasse,«lyder det nøgternt fra Kristian Sørensen. Udfordringen ved projektet er hans drivkraft ikke bare her, men i hele hans liv, der handler om mekanik, Land Rovere og software. Trods den korte uddannelse er Kristian Sørensens interesse for it så stor, at han har brugt de seneste 15 år på at bygge enterprise-software til finanssektoren og staten gennem forskellige konsulentfirmaer. Surfede på internetbølgen Han har arbejdet for den svensk/finske it-servicevirksomhed TietoEnator og været hos MouseHouse Production Aps og sideløbende etableret sin egen konsulentvirksomhed. I 2008 kom drømmejobbet. Da Danmark besluttede sig for at bygge et helt nyt dansk radionødnet, kaldet Sine, der skulle spille sammen med en kontrolrumsløsning fra Terma, blev den selvlærte Kristian Sørensen ansat som systemingeniør hos Terma.»Vi var et supertæt hold, der byggede software og netværk på en måde, som ikke var set før, og vi havde 300 millioner kroner at arbejde med. Det var en drøm at udvikle,«fortælle Kristian Sørensen. Men i slutningen af 2009 begyndte projektet at kollapse. Kommunerne sloges om håndteringen af 112-opkald, og uenigheder mellem Terma og Sine flammede op. Ifølge Kristian Sørensen var det som at se en person få kræft:»vi havde på fornemmelsen, at det kunne gå galt.«raketarbejdet som fyringsterapi I slutningen af 2009 skete det. Terma skovlede ingeniører ud på stribe og Kristian Sørensen mistede den udfordring, han havde drømt om. Til gengæld var et andet projekt begyndt at spire i hovedet på ham og hans kollega Steen Andersen, der havde fulgt bloggen på ing.dk om en skør rumskibsbygger, der ville skyde sin mindst lige så skøre raketbyggerven ud i rummet.»cs-folkene lignede ret meget, hvad vi kom fra hos Terma. Her var vidt forskellige mennesker, der forstod hver deres område til bunds inden for alt fra it, jura og elektronik. Og så var der fuld tryk på for at skabe noget. Her var folk med i hele processen, og det er sjældent at finde også i dansk erhvervsliv,«siger Kristian Sørensen. Hans første opgave var at transportere den tidligere testraket fyldt med paraffin fra hangaren ud til prøvestanden ved hjælp af blokke, tovværk og sin Land Rover. Siden forelskede han sig i ubåden Nautilus, som han blev maskinmester på og var ansvarlig for at holde sejlende under sidste års mislykkedes affyringsforsøg.»jeg var i fyringsterapi. Lyset i mørket efter Terma var at søge trøst på

25 Ingeniøren 1. sektion 27. maj nye job Aarhus Kommune Leder DTU Assistant Grontmij Projektleder Horsens Kommune Ingeniør Rødovre Kommune Miljømedarbejder COWI Sektionsleder Faverskov Kommune Projektleder COWI Risikoanalytiker Thyborøn Havn Havneingeniør FLERE JOB PÅ SIDE 28, PÅ JOBFINDER.DK OG PÅ VERSION2.DK ingeniører«alligevel finder han sig i kommandovejene i HAB, som hangaren hedder. Kristian og Peter bestiller systemerne, og Thomas bygger dem. Ifølge Thomas er det respekten for deres evner, der gør det muligt, selv om han brokker sig lidt over, at begge lige har ødelagt to radioopladere, fordi de skruede for lange skruer i.»peter kan være en mega pain in the ass. Men han kan skabe så enorm entusiasme omkring sin person og Hænderne rystede ukontrolleret, da Thomas Scherre sidste år stod klar på hjemmeværnskutteren Hjortø til at trykke på affyringsknappen.»det var en ubeskrivelig følelse af glæde og nervøsitet. Det i sig selv var alt arbejdet værd,«fortæller han. Fotos: Das Büro projektets karisma, at man vil fortsætte, selv om der bliver råbt ad én. Både Peter og Kristian er uhyggeligt dygtige til deres områder, og det betyder alt,«siger Thomas Scherre, der glæder sig til, hvad han kalder det ultimative klimaks :»Når vi står på toppen af Hjortø (marinehjemmeværnskutteren, red.) og skal trykke på knappen, så er det en ubeskrivelig følelse af glæde og nervøsitet. Alt på mine hænder rystede sidste gang, og jeg og Kristian har talt om det så mange gange siden. Det i sig selv var alt arbejdet værd.«den perfekte flight director Når Thomas selv skal sige det, minder han mest om Peter, der laver vanvittige ting, er lidt skør i låget og lader temperamentet løbe af med sig:»det er helt anderledes med Kristian. Han er den rolige med den professionelle fremtoning. Han er den perfekte flight director, fordi han aldrig kaster rundt med ting.«den vurdering er nok ikke helt ved siden af, for selv midt under Peter og Thomas frustrerede råberi over det mistede kamera sidder Kristian helt stille tre meter væk og nørkler uanfægtet videre med nogle ledninger. Forbandelserne toner dog hurtigt ud, da Peter og Thomas beslutter sig for at smutte ned på Sputnik i havnen og se på problemet. Fem minutter senere står de på affyringsplatformen, og har startet motorerne og giver den gas, så fortøjningerne står spændte som guitarstrenge.»det her er for fedt,«siger Peter i en sky af røg. Thomas nikker med et smil. j Sådan! rydder du op efter en mislykket forgænger Det kan være svært at overtage jobbet efter én, som ikke har kunnet skabe positive resultater. Karrierekonsulent Erik Bernskov giver her sine bedste råd til, hvordan du undgår at gentage forgængerens fiasko. Tal pænt om forgængeren Først og fremmest skal man ikke tale dårligt om forgængeren. Find frem til de positive ting, vis respekt og brug det som platform til at skabe en god stemning. Du kender ofte ikke de præcise omstændigheder for, hvorfor forgængeren ikke er lykkedes med sine projekter, og derfor er det heller ikke på sin plads, at du dømmer vedkommende ved at tale negativt. Skab overblik over situationen Tag en samtale med chefen og hør hans opfattelse af situationen. Spørg ind til omstændighederne, så du får en fornemmelse af, om det var manglende økonomiske forudsætninger, uklare mål eller menneskelige kompetencer, der var årsag til fiaskoen. Få samtidig defineret succeskriterierne fremadrettet og få afdækket, om der er brug for flere ressourcer. Derefter fastlægger du din egen strategi, hvor du bør involvere chefen, så du har vedkommendes accept lige fra starten. Lyt og lær Tal med dine nye kolleger for at høre, hvad der er gået galt, og hvad de kan give af gode råd til at skabe succes. Er det en lederpost, du overtager, bør du tale med medarbejderne individuelt for at få deres version. Det er vigtigt for det fremtidige samarbejde, at alle føler, at de er blevet lyttet til, men undlad at komme med løfter. Organisationen er i forvejen sårbar og har ikke brug for en chef, der ikke kan holde, hvad han lover. Prøv i stedet at indsamle gode ideer til, hvad der skal til for at rette op på situationen. Lav en statusrapport Når du har dannet dig et overblik over arbejdssituationen, bør du give både chefer og kolleger en uopfordret statusrapport. Det er nødvendigt at skabe en klar skillelinje i forhold til, hvad du selv vil blive målt på ellers risikerer du, at forgængerens fejl skygger for dine egne succeser. Du bør løbende sørge for bevågenhed om dine resultater og vise, at der er fremdrift i dit arbejde. Alliér dig med de positive Er det en chefpost du overtager, bør du finde ud af, hvem der er de positive kulturbærere i organisationen altså medarbejdere, der skaber god stemning frem for brok. Inddrag dem i din strategi, og lad dem være ambassadører for dine planer. Det en god idé at få styr på de uformelle magthierarkier og plante ideer hos de personer, der har indflydelse på topledelsen. Skab hurtige succeser Definer nogle områder, der kan give hurtige resultater. Ofte hviler alles øjne på dig i de første tre måneder, og det er i den periode, du definerer din nye rolle. Men hurtige succeser er ikke alene vigtige for tilliden til dig, de er også vigtige for en organisation, der ikke har fungeret optimalt på grund af en dårligt fungerende medarbejder. Hurtige succeser er den bedste måde at vende en negativ stemning. j sro Erik Bernskov Civilingeniør, driver konsulentvirksomheden Unikom Outplacement, der tilbyder karriererådgivning til medarbejdere og ledere. ing.dk. Men selv om Terma-fyringen kom som en bombe, så var det i CS, at forløsningen kom,«lyder det tænksomt fra Kristian Sørensen. Stort kørekort til havet I år har han arbejdet mest med ombygningen af Sputnik og bruger ofte hver weekend i hangaren på Amager. I vinter tog han to måneders fuldtidsundervisning i sejlads og gennemførte den såkaldte Yachtskipper 3-uddannelse sammen med en anden CSfrivillig, Christian Vang. Men hvad med fyringen? Bruger du ikke tid på jobansøgninger og kæmper for at få skrabet nogle penge sammen?»nej. Jeg genstartede jo bare mit gamle konsulentfirma efter fyringen. Så nu arbejder jeg freelance igen. Kunderne har mig mandag til fredag, og CS har mig i weekenderne. Det er en fin ordning,«konstaterer Kristian Sørensen. j fyringsterapi kalder Kristian Sørensen sit frivillige arbejde hos Copenhagen Suborbitals, som han engagerede sig i med liv og sjæl efter fyringen fra Terma. kort om CS Bag raketbygger Peter Madsen og rumskibsbygger Kristian von Bengtson står ca. 20 faste hjælpere. Ingeniørerne fylder mest, men der er alt fra skolelærere til dataloger og ph.d er. De seneste tre år har Copenhagen Suborbitals fået økonomisk hjælp fra en supportforening, hvis 301 medlemmer hver måned støtter CS med kr. j IT-Diplomuddannelsen - professionel karrierudvikling med IT-Diplomuddannelsen IT-Diplomuddannelsen er en deltidsuddannelse på bachelorniveau. Du kan tage hele uddannelsen eller følge et eller flere moduler, for eksempel inden for teknologier som C#,.NET, mobilprogrammering med Google Android eller professionel web-udvikling. Undervisning om aftenen i Ballerup - gode parkeringsforhold. Læs mere på Center for Videreuddannelse Ingeniørhøjskolen i København University College

26 26 Ingeniøren Karriere 27. maj 2011 Annonce m Vinderne af Science Cup blev Andreas Rasmussen, Jeppe Bjørn Hallgren og Søren Rejkjer Svendsen fra Teknisk Gymnasium, Hillerød, mens 2. og 3. præmierne gik til hhv. Anne-Sofie Hargaard, Natascha Clavsen, Sofie Fønss og Tereza Havelund fra Rosborg Gymnasium, Vejle, og Anna Groth Klausen, Alberte Jael Søby Nissen, Sofie Schollert Falther og Kathe Nielsen fra Svendborg Gymnasium. Den intelligente grilltang KOLOFON: IDAvisen er medlemsinformation fra Ingeniørforeningen, IDA, og siderne redige res af IDAs kommunikationsafdeling. Holdninger og synspunkter tegner foreningens politik og har ingen sammenhæng med bladet Ingeniøren i øvrigt. Ingeniøren er meningsmæssigt uafhængigt af IDA. Redaktør: Johs Krarup [email protected] Kalvebod Brygge 31 33, 1780 Kbh. V For 7. gang blev Science Cup afviklet. Hovedgevinsten studietur til Californien gik til 3 elever fra Teknisk Gymnasium, Hillerød Af Johs Krarup Grilltangen, som de færreste mænd vil indrømme, de har brug for, er opfundet. Ved hjælp af mikroprocessorer kan grilltangen måle, hvor gennemstegt bøffen er. Bag opfindelsen står Andreas Rasmussen, Jeppe Bjørn Hallgren og Søren Rejkjer Svendsen, der er elever på Teknisk Gymnasium i Hillerød. De 3 vindere kan godt begynde at pakke kufferten, for som vindere af årets Science Cup skal de på studietur til Californien. Dommerkomiteen var begejstret for opfindelsen ved finalen, der blev afviklet i Ingeniørhuset i København. Dommerne kaldte den intelligente grilltang for en vaskeægte gadget, som om få år må være fast inventar på mange gaveborde ved 50 års fødselsdage. På en flot 2. plads kom et hold fra Rosborg Gymnasium, Vejle. Anne Sofie Hargaard, Natascha Clavsen, Sofie Fønss og Tereza Havelund har med deres Crumble Collector udviklet beholderen, der gør en endel på cornflakes snuller. 3. pladsen gik til en gruppe fra Svendborg Gymnasium. Med udviklingen af Sikker Druk har Anna Groth Klausen, Alberte Jael Søby Nissen, Sofie Schollert Falther og Kathe Nielsen fundet frem til en simpel og smart måde at teste drinks i SYNSPUNKT Af Flemming Krogh, formand for Uddannelsesudvalget Et af formålene med gymnasiereformen, som blev en realitet i 2005 og leverede de første hold studenter i 2008, var at naturfagene skulle styrkes for dermed at sikre fødekæden til de tekniske og naturvidenskabelige videregående uddannelser. Det er netop de uddannelser som skal være med til at sikre velfærden på længere sigt i Danmark. Reformen, der skulle styrke de naturvidenskabelige fag, gjorde nærmest det stik modsatte. Nok blev det bestemt, at alle gymnasieelever nu skulle have matematik og fysik på C-niveau, men til gengæld forsvandt obligatorisk fysik på B-niveau, som alle matematikere havde før. Med andre ord fik flere naturfag, men på et lavere niveau. Tal fra GS-koordinatorerne viser, at Knas med fødekæden 26 pct. i 2009 supplerede studentereksamen med GSK. Dette tal var 2007 kun 14 pct. Og 78 pct. af de fag, hvor der suppleres, er matematik, fysik og kemi, mens 17 pct. er sprogfag og 5 pct. andre fag. I 2004 havde gymnasieelever fagkombinationen matematik A samt fysik og kemi på B-niveau. Da reformen trådte i kraft i 2005 valgte kun g ere den kombination. Før reformen havde enhver matematisk student automatisk adgang til de fleste linjer på DTU med matematik på A-, fysik på B og kemi på C-niveau. I dag bruger cirka hver femte DTU-studerende sin sommerferie inden første semester på at supplere sin eksamen på GSK for at blive optagelsesberettiget. Før reformen var det hver tyvende. nattelivet for farlige stoffer, så man bedre kan undgå drug rapes. Den bedste prototype ved Science Cup finalen var lavet af et hold fra Borupgaard Gymnasium. Morten Sandstrøm Petersen, Robert Eriksen, Sylvester Schuster, Tue Holm Jensen og Benjamin Bigom havde udviklet Wrapsteren, der let og elegant skærer eller smelter husholdningsfilm over, uden det krøller sammen. Dermed kan børnefamiliernes liv med madpakker gøres til en leg. Holdet blev belønnet med Ellehammerprisen, der er en studietur til London betalt af Ellehammer fonden. I Science Cup skal gymnasieeleverne bruge deres naturvidenskabelige faglighed til at finde løsninger på dagligdagens udfordringer. Det gælder om at kombinere høj faglighed med kreativitet og fantasi. Og alle finaleprojekterne levede også i år smukt op til de forudsætninger. Dommerkomiteen havde mange rosende ord til konkurrencens høje Ellehammerprisen for bedste prototype gik til Morten Sandstrøm Petersen, Robert Eriksen, Sylvester Schuster, Tue Holm-Jensen og Benjamin Bigom fra Borupgaard Gymnasium. Det er en meget uheldig udvikling, som der må gøres noget ved. Med det store antal på GSK-kurserne er gymnasiet reelt ved at blive 4-årigt, hvilket er stik mod både regeringens og oppositions hensigt. Hvad kan der så gøres? Der skal vejledes bedre om konsekvenserne af valg af fagpakker i gymnasiet. Så skal naturfagsundervisningen i såvel folkeskolen som gymnasiet gøres mere spændende og tidsvarende. Det er på tide, at regeringen viser mod og mandshjerte til at indse sine egne fejl og få ændret på gymnasiereformen. Den har så graverende og dyre konsekvenser ikke kun for de unge men for hele samfundet. niveau. En begejstring de delte med formanden for Ingeniørforeningen, Frida Frost. Vi har brug for unge mennesker, der har interesse for og lyst til at arbejde med innovative løsninger på teknologiske problemstillinger. De kommer til at spille den altafgørende rolle for Danmarks konkurrenceevne i fremtiden, siger hun. I år har 625 elever fordelt på 34 hold deltaget i 3 regionale finaler. Inden da er der gennemført 7 workshops og 13 virksomhedsbesøg. Ved finalen deltog 9 hold med i alt 37 deltagere. Science Cup er arrangeret af Ingeniørforeningen, IDA, DI, Undervisningsministeriet og Fonden for Entreprenørskab Young Enterprise. NOTER Future City-vindere fra Gredstedbro 8.b på Gredstedbro Skole med projektet Sun & Rain løb med 1.præmien på kr. i Future City undervisningskonceptet, hvor folkeskolens klasser agerer rådgivende ingeniører og skaber en bæredygtig by. De unges interesse lover godt for de naturvidenskabelige fag i fremtiden 8.b fra Gredstedbro Skole præsenterede os for det mest gennemarbejdede bud på fremtidens bæredygtige by. Det var en visionær og modig løsning funderet på grundige naturfaglige overvejelser om fordele og ulemper ved teknologierne. De argumenterede stærkt for deres løsningsmodel, der baserede sig på eldreven transport og brug af brintreservoirer, forklarer formanden for dommerkomiteen Lene Beck Mikkelsen, direktør for Det Nationale Center for Natur, Teknik og Sundhed. Lærer for 8.b Helle Josefsen er stolt på sine elevers vegne. Vi er meget glade og stolte over at have vundet. Arbejdet med Future City har givet en stor fællesskabsfølelse i klassen. Vi ved endnu ikke, hvad vi vil bruge præmien til vi har slet ikke turdet håbe på at vinde. Men måske bliver det noget med en udflugt, og sikkert inden for det naturvidenskabelige emne, siger Helle Josefsen. 8.b. på Gredstedbro Skole vandt over to konkurrenter i finalen: Henholdsvis en 8. og 9. klasse fra Ahlmann Skolen i Sønderborg.

27 Ingeniøren Karriere 27. maj 2011 Annonce 27 SERIE INGENIØRFAMILIEN Ingeniørforeningen i Danmark er del af en moderne storfamilie Ingeniørfamilien hvis medlemmer alle arbejder på at sikre ingeniører m Direktør Jørgen Thorsell. (Foto: Sif Meincke) og andre højtuddannede tekniske akademikere bedst muligt. Både hvad angår løn- og ansættelsesforhold, faglig viden, netværk, dagpenge, forsikring og pension. I de næste numre ser IDAvisen nærmere på de enkelte familiemedlemmer Endnu længere ud i verden Mannaz er førende på kompetenceudvikling af medarbejdere og chefer i Danmark - og topledere i Europa. Næste skridt er global udvidelse og mere fleksibel læring Af Karen Witt Olsen De går godt for kompetenceudviklingsvirksomheden Mannaz A/S. Så godt, at en udvidelse er på trapperne i Asien. Vores helt store fokusområde her i 2010 erne er globale projekter, der rækker ud af Europa og til fx Nord- og Sydamerika og til Asien. Det er der, vores kunder er godt på vej hen, hvorfor vi er i gang med at følge med nye aktiviteter i Asien, fortæller Mannaz internationale direktør Jørgen Thorsell. Mannaz hed oprindelig DIEU Danske Ingeniørers Efteruddannelse, men skiftede i 2008 navn til Mannaz, der betyder menneske på ur-nordisk. I 80 erne havde vi stadig tekniske kurser i fx tagkonstruktioner men mere og mere fokus på åbne kurser i fx projektledelse for medarbejdere og topledelse for chefer. I 90 erne begyndte vi på interne kurser og international lederudvikling for store danske virksomheder. I 00 erne rykkede Mannaz ud i Europa og nu er vi så i gang med en global satsning, siger Jørgen Thorsell om Mannaz udvikling. Store kunder Mannaz servicerer i dag en lang række store europæiske virksomheder med mellem og medarbejdere. Firmanavne kan ikke nævnes direkte, der er bl.a. tale om nogle af verdens største producenter af telekommunikation, biler og kosmetik. Til dem tilbyder Mannaz skræddersyet lederudvikling. Vi samarbejder tæt med en virksomheds corporate university. Det kan fx være et ønske om at bringe samtlige 500 ledere i en global koncern fra ledelsesniveau 3 til 2. Så skræddersyr vi et udviklingsforløb, og de betaler os et millionbeløb i euro for det. Og kommer igen år efter år. Vores kundeloyalitet er målt til 85, og det er vedensklasse-højt, siger Mannaz internationale direktør Jørgen Thorsell. Fleksibel læring Direktøren peger på sin virksomheds evne til at lave unikke udviklingsforløb, der tager udgangspunkt i individets aktuelle udfordring i stedet for en teori - samt evnen til at skabe reelle, målbare resultater af læringsprocesserne, som hjørnestene i Mannaz succes. Vi har fx lederkurset VL for direktører i Danmark, der har kørt uafbrudt siden Her lærer ledere at forholde sig til bl.a. presse, bestyrelse, visioner og medarbejdere og til sig selv, j FAMILIEMEDLEMMET j Mannaz A/S (Tidl. DIEU Danske Ingeniørers Efteruddannelse) j Stiftet i 1975 j International kompetenceudviklingsvirksomhed j 38 % ejet af IDA, 51 % af IEF Fonden, 11 % af Mannaz j 85 medarbejdere j Hovedkontor i Hørsholm, kontor i London, repræsentation i Berlin og Cairo j Ca. 700 udviklingsforløb med i alt deltagere pr. år j Omsatte i 2010 for 129 mio. kr. egen sundhed og partner. Alt hvad en topleder har brug for at vide. Vi starter hold nummer 85 op til januar, og det er vist også en verdensrekord. Midt i alle succeserne har Mannaz også mærket finanskrisen. Kunderne efterspørger ifølge Jørgen Thorsell nu meget mere kompetenceudvikling for meget færre penge. I samarbejde med FLSmidth har vi derfor udviklet et udviklingsforløb i projektledelse som fleksibel læring, hvor projektledere har en individuel undervisningsplan med virtuelt gruppearbejde, virtuel coaching og individuelt tilpasset e-learning. Antallet af face-toface dage er skåret ned fra 16 til 6 dage. Resultaterne er gode og prisen meget mindre, siger Mannaz internationale direktør. NYT FRA IDA KØBENHAVN Mødeaktiviteten i de enkelte regioner En meget stor del af de arrangementer som IDAs 8 regioner gennemfører, har et socialt og kulturelt indhold. Mange af dem er derfor rettet mod medlemmerne med ledsager. I regionerne lægger vi faktisk vægt på dette forhold, for det er vigtigt at man kan tage sin ledsager med til en IDA-begivenhed og have en fælles oplevelse, i stedet for at den ene part hver gang sidder alene hjemme. Og kontingentet til IDA betales jo hyppigt af det fælles budget, så det er da rimeligt nok, at mange arrangementer bør være af interesse for såvel medlemmerne som deres ledsagere. IDAs statistik for 2010 viser at af de knap deltagere i de regionale arrangementer, var andelen af medlemmer 66 pct. De fagtekniske selskaber under IDA havde i 2010 lidt over deltagere i deres møder. Grundet mødernes emner og faglige indhold kunne man forvente at IDA-medlemmerne i Teknologihistorisk Gruppe (HITEK) er en faggruppe under Københavns Region med ca. 170 medlemmer. HITEK s primære opgave er at arrangere foredrag og ekskursioner for derved at udbrede kendskabet til og forståelsen for den historiske baggrund for udviklingen af teknologihistoriske nyskabelser og disses betydning for samfundet. Når vi laver arrangementer, forsøger vi at tilgodese de forskellige faglige retninger, der hører til ingeniørfaget. Derved kan vi tilbyde et omfattende og varieret udbud af foredrag og ekskursioner, som alle har et teknologihistorisk afsæt det være sig en spændende person, en opfindelse, som virkelig har betydet noget for en industris udvikling og fremdrift eller en lokalitet forklarer HITEK s formand Klaus Thiesen. Der holdes omkring 12 arrangementer pr. år og disse udgør en højere andel af deltagerne end i de arrangementer, som regionerne forestår. Sådan er det bare ikke. I 2010 var medlemsandelen i de fagtekniske selskabers møder 57 pct. Det kunne være interessant at finde ud af hvem de 43 pct. ikke-medlemmer i de fagtekniske møder er. Er det ledsagere til medlemmer eller er det enkeltpersoner uden for IDA? IDAs årlige mødestatistik for de regionale aktiviteter er detaljeret og oplyser antallet af møder og deltagere i hver af de 8 regioner. For de fagtekniske møder findes ikke en tilsvarende statistik fordelt efter geografien men alene for hvert fagligt selskab. Dog er der en enkelt graf, der viser den procentiske regionsvise fordeling af det samlede antal fagtekniske møder, men ingen oplysning om deltagertallene i de enkelte regioner. Tallene må findes, for de fremgår jo af deltagerlisterne. En meget stor del af de fagtekniske møder (68 IDA KØBENHAVN Tilmelding til IDAs arrangementer på ida.dk/arrangementer/mødetilmelding Spørgsmål til regionens arrangementer: Alice Hansen, telefon , [email protected] pct.) holdes i København og tilsvarende må det forventes at en tilsvarende del af det samlede antal deltagere eller måske endnu flere kommer til møderne i København. Men af statistikken kan vi ikke se, hvor mange det er. Det må kunne gøres bedre fra IDAs side. Trods de mange deltagere i fagtekniske møder i København er det samlede tilbud til medlemmerne i Københavns region i forhold til regionens store medlemstal alligevel lavt, når der sammenlignes med IDAs andre regioner. Hvis der i gennemsnit er lige mange deltagere i fagtekniske møder i København som i resten af landet, ligger København kun som nr. 6 af de 8 regioner, hvad angår samlet antal deltagere i forhold til medlemstallet i regionen. John Cederberg Kasserer IDA København Teknologi med historiske briller arrangementerne plejer at være godt besøgte. Vi har i gennemsnit deltagere pr. arrangement, hvor landsgennemsnittet for IDAs arrangementer som helhed ligger på ca. 32. HITEK udsender to gange årligt, i juni/ juli og i december, et halvårsprogram til alle HITEK-medlemmer. Fra efterårsprogrammet 2011 kan eksempelvis nævnes foredragsemner som: Dansk lægemiddelindustri forudsætninger, start og udvikling, Fra Dannevirke til Helmand Ingeniørtroppernes betydning for Danmark samt Glade atomer synet på atomvåben i danske massemedier HITEK holder også arrangementer i samarbejde med andre selskaber både IDAs og eksterne selskaber. Som eksempel på dette kan nævnes, at der i samarbejde med Kemi-gruppen 17. juni i anledning af det internationale kemi-år arrangeres en havnerundfart, hvor en industrihistoriker på turen rundt vil fortælle om Københavns Havns betydning for opbygningen af den kemiske industri fra omkring 1850, og man passerer forbi de endnu bevarede bygninger. Vi forsøger i HITEK at dække så mange fagområder som muligt, men ofte hører vi kun om historier og effekter fra vores egne kredse. Derfor er vi interesseret i at høre fra privatpersoner og private virksomheder specielt når de skiller sig af med udstyr, som ville være kulturhistorisk interessante at bevare. Det er især instrumenter eller tekniske anordninger, der er dansk fremstillede eller som har haft stor betydning for dansk teknologisk udvikling, der har vores specielle interesse, slutter formanden, Klaus Thiesen.

28 28 Ingeniøren Karriere 27. maj 2011 LEDIGE STILLINGER Indleveringsfrist for annoncemateriale i udgivelsesugen: Ufærdigt og elektronisk materiale: Tirsdag kl Reproklart materiale: Tirsdag kl Kontakt: Thomas E. Hansen Stefan Djokic Annoncecentret: Karin Pagh Janne Lærkedahl Vi sørger for hjemkaldelse af materi aler, ombrydning, ordrebekræftelser, fakturering o.m.a. Fax: [email protected] Internet: AssistAnt or AssociAte Professor rock Mechanics in civil and reservoir engineering DTU Civil Engineering offers a position as Assistant or Associate Professor. the successful candidate should contribute to the enhancement of the research capacity of the geotechnical group within rock mechanics applied to civil engineering and reservoir mechanics. the successful candidate should have extensive experience in mechanical testing of rocks and shall furthermore participate in both fundamental and advanced-level research based education of students. Application deadline: 15 June 2011 DTU is a leading technical university rooted in Denmark but international in scope and standard. Our total staff of 5,000 is dedicated to create value and to promote welfare for the benefit of society through science and technology; and our 7,000 students are being trained to address the technological challenges of the future. While safeguarding academic freedom and scientific independence we collaborate with business, industry, government, public agencies as well as other universities around the world. Further details: dtu.dk/career Three PhD positions In Control of Smart Grids The Faculty of Engineering and Science, Department of Electronic Systems. Three PhD positions are open from August 1, The positions are associated to the Smart & Cool project. The objectives of the project is to develop control methods for smart grids. The main focus is on the coordination of generation and consumption of electricity. Please find the entire advertisement on stillinger.aau.dk Position No: Deadline: 20. june 2011 Aalborg University (AAU) conducts teaching and research to the highest level in the fields of humanities, engineering, and natural, health, and social sciences. ERFAREN INDUSTRIMILJØKOLLEGA SØGES TIL VORES KONTOR I AALBORG LÆS MERE PÅ Job-annonce-INDUSTRIMILJOE_85x60_MAJ-11.indd :56:15 Fremrykning! Deadline for stillingsannoncer til uge 22 er på grund af Kr. Himmelfartsdag flyttet til mandag den 30. maj. Miljømedarbejder ingeniør, cand. techn. soc., cand. scient. eller lignende til Miljøkontoret Vi søger en dygtig miljømedarbejder med interesse for virksomhedstilsyn. Du skal arbejde 37 timer om ugen fra den 1. august 2011 eller snarest muligt. I Miljøkontoret er vi 11 medarbejdere, der varetager myndighedsopgaver inden for virksomhedstilsyn, jordforurening, vandforsyning, spildevand, affald, VVM, bekæmpelse af skadedyr og desuden opgaver vedrørende klima og Agenda 21. Du skal løse myndighedsopgaver inden for virksomhedstilsyn. Det er en fordel, hvis du har erfaring inden for luft og støj. Du skal desuden varetage sekretærfunktion for Agenda 21 gruppen i kommunen. Dine kvalifikationer Du har en relevant uddannelse som ingeniør, cand. techn. soc., cand. scient. eller lignende. Du har desuden lyst til at samarbejde med virksomheder, borgere, kolleger, kommunens forvaltninger, andre kommuner og rådgivere i et fagligt og kreativt miljø. Det er også vigtigt, du er god til at kommunikere både på skrift og i tale. Vi tilbyder I Teknisk Forvaltning får du et godt arbejdsklima, hvor samarbejde, faglighed, inspiration og arbejdsglæde er vigtige nøgleord. Løn- og ansættelsesforhold efter gældende overenskomst og efter principperne i den lokale løndannelse. Gode udviklingsmuligheder. Mere information Se hele annoncen på eller kontakt miljøchef Johanne Bruun på tlf /miljømedarbejder Marianne Holm Andersen på tlf Ansøgningsfrist: 8. juni Send din ansøgning til: Rødovre Kommune, Rødovre Parkvej 150, 2610 Rødovre eller på [email protected] Personaleafdelingen/ Vær med til at holde Aarhus ren, sikker og smuk Direktør til Teknik og Miljø i Aarhus Kommune Aarhus Kommune opslår den attraktive topstilling som direktør for Teknik og Miljø. Se Job- og personprofilen på Der er frist for fremsendelse af ansøgning den 10. juni 2011 kl til [email protected] Vi ser mangfoldighed som en ressource og opfordrer derfor alle uanset køn, alder, race, religion eller etnisk baggrund til at søge job hos os. Vi tilbyder vores medarbejdere en trivselsordning med gratis motionsfaciliteter samt en sundhedsordning med fysioterapi, helbredstjek og massage. SektionSleder/konSulent SøgeS til Støj og akustikrådgivning Ingeniøren_86x125 lundgaard aarhus kommune.indd 1 19/05/1 læs mere på

29 Ingeniøren Karriere 27. maj Vi søger de bedste Transportation & Mobility i Grontmij en af Europas største rådgivende ingeniørvirksomheder skaber løsninger i tæt samarbejde med interessenter inden for alle områder af moderne transportsystemer og infrastruktur. Bæredygtig mobilitet er fællesnævneren. Jakob Schwartz Afdelingschef Vi går forrest, når det gælder om at sikre vores kunder de mest effektive og innovative løsninger. Sammen med førende eksperter inden for området kommer du til at skabe unikke løsninger og opretholde det faglige og internationale niveau, vi er kendt for. Vi søger bredt Har du kompetencerne til at komme med på et af Europas førende teams, så søger vi projektledere, ingeniører og teknikere inden for: Havne & Vandbygning Jernbaner Geoteknik Veje, Broer & Tunneler Plan & Trafik GIS & IT Vil du også bane vej for bæredygtig mobilitet? Læs mere om de enkelte stillinger på grontmij.dk KEMIINGENIØRERNE beskriver Jobfinder.dk som katalysatoren for de rette bindinger, imens BYGNINGSINGENIØRERNE taler om en velfunderet karriere, der startede med Jobfinder.dk. MASKININGENIØRERNE, som har erfaring med Jobfinder.dk, har oplevelsen af en stærk og velsmurt maskine. PRODUKTIONSINGENIØRERNE istemmer med erindringen om en friktionsfri proces, samtidig med at ELEKTRONIKINGENIØRERNE er tændte på at komme tilbage til Jobfinder.dk, når de skal videre til deres næste udfordring. Du finder ingeniørerne på Jobfinder.dk Kontakt os på

30 30 Ingeniøren Karriere 27. maj 2011 Fællesadministrationen af 2009 søger teknisk-/byggechef Ramboll is a leading engineering, design and consultancy company founded in Denmark in Today, we employ close to 9,000 experts with a strong presence in Northern Europe, Russia, India and the Middle East. We constantly strive to achieve inspiring solutions that make a genuine difference to our customers, end-users and society. think out loud... Ramboll Oil & Gas are involved in significant projects in Denmark and abroad and seek new, talented employees to help us create forward-looking quality solutions together with our specialists, clients and partners. These are some of the job openings we have at the moment please see all our vacant positions at and apply online. Courtesy of Nord Stream FA09 søger en erfaren teknisk chef, som tillige kan fungere som byggechef i forbindelse med helhedsplaner og større renoveringssager. Det er et selvstændigt, spændende og udviklende job i en nyoprettet stilling. Du vil indgå i ledelsen, hvor du i tæt samarbejde med direktionen skal være med til at fortsætte selskabets positive udvikling. Dine primære arbejdsopgaver: Daglig ledelse af selskabets fire inspektører - en ledelse som forventes udført gennem samarbejde, coaching og teambuilding Sikre systematik i planlægning samt i opfølgning på aftaler og initiativer Sikre og optimere kvalitet og ensartethed i servicering af lejere Sikre tidlig identificering af driftsmæssige problemer samt en hensigtsmæssig håndtering heraf Implementerer forandringer, både lokalt, decentralt og i beboer demokratiet Bygherrerådgivning ved udvikling og gennemførelse af fysiske helhedsplaner og renoveringsprojekter Vi forventer at du har: En relevant længerevarende eller mellemlang uddannelse - gerne suppleret med ledelse Erfaring med drifts- og personaleledelse Solid erfaring i brug af IT-værktøjer, herunder indgående kendskab til MS Office-pakken Indgående kendskab til en politisk ledet organisation - gerne fra den almene sektor Vi forventer at du er: En stærk formidler og kommunikator, såvel mundtligt som skriftligt Empatisk og rummelig, idet du skal kunne omgås mennesker med vidt forskellig baggrund Helhedsorienteret, dvs. både evner den operative detalje og det strategiske overblik Udviklingsorienteret og kan se muligheder for udvikling på tværs af selskabet Analytisk og i stand til hurtigt at danne dig overblikket over store mængder af data og input Vedholdende og tålmodig, med forståelse for at visse projekter kræver det lange seje træk Vi tilbyder: En spændende stilling i et selskab i god udvikling Faglige og personlige udviklingsmuligheder Løn efter kvalifikationer Gode, velordnede arbejdsforhold i nye smagfulde lokaler tæt på Glostrup Station Ansøgning: Send din ansøgning og CV mærket teknisk chef til [email protected] snarest muligt. Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte: direktør Lone Lund Rasmussen på telefon ExpEriEncEd EnginEEr - gas storage VACANT process plants, copenhagen We seek an experienced engineer for further development of our Gas Storage business who is ready to take on responsibility for our acquisition, proposal preparation and project management. project EnginEEr for Lng plants VACANT process plants, copenhagen To support our growing business and strengthen our technical expertise within the LNG area we seek a project engineer for technical design of LNG plants who will also be able to provide acquisition and proposal support to project management. sales and market coordinator VACANT administration, copenhagen For our growing business in Copenhagen we seek a dedicated person to assist in commercial sales, market coordination and development. Få dækket dit daglige behov for nye udfordringer project EnginEErs for pipelines & subsea POSITIONS FILLED pipelines & subsea, copenhagen We seek engineers with excellent theoretical and analytical skills to join our project teams in designing world-class subsea pipeline systems. EnginEEring managers for pipelines & subsea POSITIONS FILLED pipelines & subsea, copenhagen To lead our project teams in designing world-class subsea pipelines we seek engineering managers who will be in charge of the engineering activities and execution of projects in coordination with project managers. Economist POSITIONS FILLED studies & planning, copenhagen We seek an experienced economist within financial/investment analysis, commercial strategies, market studies and regulatory analysis to support our customers. EnvironmEntaL specialists POSITIONS FILLED Environmental assessments, copenhagen For the continuous development of our Environmental Department we seek environmental specialists who are passionate about environmental planning, permitting, and management aspects of oil and gas projects. project EnginEErs for risk & safety 2 POSITIONS FILLED 1 OPEN risk & safety, copenhagen We seek project engineers who want to be involved in various exciting risk and safety projects all over the world. Find dit nye job som udvikler eller programmør på version2.dk/it-job senior EnginEErs for risk & safety POSITIONS FILLED risk & safety, copenhagen We seek experienced engineers to supervise and execute our worldwide risk and safety projects and to participate in developing the Risk & Safety Department s competences and activities. Please see all our vacant positions at and apply online.

31 Ingeniøren Karriere 27. maj Projektleder til kloakanlæg i Favrskov Forsyning A/S Favrskov Forsyning A/S skal i de næste mange år udføre kloaksaneringer og ny anlæg for mio. kr. årligt. Derfor har vi brug for en dygtig projektleder mere i Favrskov Forsyning A/S. Favrskov Forsyning A/S er moderselskab for Favrskov Spildevand A/S og Favrskov Affald A/S og har 16 administrative medarbejdere og 30 medarbejdere i driftsområdet (renseanlæg, ledningsnet, affald og genbrug). Se hele stillingsopslaget på vores hjemmeside. Danmarks stærkeste, faglige rådgivningsmiljø inden for PROCESSIKKERHED OG RISIKOANALYSE af anlæg med farlige stoffer offshore og på land søger RISIKOANALYTIKERE OG PROCES INGENIØRER med erfaring i projektledelse og kundepleje, gerne med kompetence i CFD-simulering, til vores kompetencecentre i ESBJERG OG KGS. LYNGBY LÆS MERE PÅ ELLER Job-annonce_176x50_MAJ-11.indd :14:04 Du kan se mere om os på Trafik og Veje i Aarhus Kommune har en nøglerolle i forhold til udviklingsplanerne for kommunen, både i forhold til mange nye og store ambitiøse projekter, men i ligeså høj grad i ombygning og tilpasning af eksisterende anlæg og infrastrukturer. dynamik oplevelser kvalitet ingeniør eller lign. til trafik og vej Teknik og Miljø søger ingeniør eller lign. til spændende opgaver inden for vejområdet. Se meget mere på ansøgningsfrist den 17. juni 2011 kl Horsens Kommune Rådhustorvet Horsens Telefon: Leder af anlægsafdelingen Udfordringen Ledelse af 20 medarbejdere og medlem af ledergruppen. Gennemførelse af anlægsprojekter fra tusindkroner størrelsen til mange mio. Profilen Relevant teknisk uddannelse samt erfaring fra projektledelse på området. Erfaring med økonomistyring og samspil med/i politisk ledet organisation. Lederpotentiale. Løn m.v. Stillingen aflønnes med en samlet bruttoløn pr. år inkl. pension ca. kr Spørgsmål kan rettes til chef for Trafik og Veje Michael Kirkfeldt, Aarhus Kommune på telefon og direktør Jesper Lund fra Mercuri Urval på telefon Finder du jobbet interessant, kan du søge det på (Referencenummer: DK ) og vedhæfte ansøgning og CV. Ansøgningsfristen udløber den 30. maj 2011, kl Læs mere om stillingen i det uddybende notat på aarhuskommune.dk og mercuriurval.dk, hvor også tidsplanen fremgår. Havneingeniør Thyborøn Havn Thyborøn Havn er i en rivende udvikling og ønsker derfor at udvide med yderligere en ingeniør til at varetage de mange daglige opgaver og nyinvesteringer. Vi søger en erfaren og selvstændig person, som indgår i ledelsesgruppen på lige fod med den nuværende ingeniør, havnekaptajnen og havnedirektøren. Hovedopgaver selvstændig ledelse af investerings- og vedlige holdelses projekter udvikling og konkretisering af Thyborøn Havns plangrundlag miljøopgaver kontakt til myndigheder diverse administrative opgaver En aktiv deltagelse i ledelsesgruppen med henblik på videreudviklingen af Thyborøn Havn vægtes højt. Personen Der søges en serviceminded og udadvendt person, som i samarbejde med Havnens øvrige medarbejdere og kunder kan medvirke til en fortsat udvikling af Thyborøn Havn. Kandidaten til stillingen har en uddannelse som ingeniør og en bred erfaring - gerne med havneopgaver. Herudover forventes en god administrativ og kommerciel forståelse. Der forventes gode sprogkundskaber og formuleringsevner. Ansættelsesvilkår Stillingen er omfattet af KL s overenskomst, og der tilbydes en god løn efter retningslinierne i Ny løn. Ansøgningen sendes inden d. 15. juni til: Thyborøn Havn, Tankskibsvej 4, 7680 Thyborøn. Att. havnedirektør Jørgen Buhl. Yderligere oplysninger om stillingen kan fås ved henvendelse til havnedirektør Jørgen Buhl på telefon Thyborøn Havn, er organiseret som en kommunal selvstyrehavn, med erhvervspræget bestyrelse og selvstændig god økonomi. Thyborøn Havn omsætter for godt 30 mio. kr og der er 20 ansatte. Havnevirksomhederne omsætter samlet for ca. 1,5 mia. kr og der er mere end beskæftiget. Thyborøn Havn er en vigtig godshavn og en af Danmarks største fiskerihavne. Havnen har gode besejlingsforhold og gode udviklingsmuligheder. Jobbasen for it-professionelle version2.dk/it-job STILLING VIRKSOMHED KVIK NR..Net udvikler Bloom ApS Afdelingsdirektør Nykredit Agile.NET Software Develop. SITA WorkBridge A/S Alsidig C++ software udvik. Bloom ApS Applikationsarkitekter Nykredit Bus. App.Spec., IT Siemens Wind Power A/S CPM udvikler Nykredit Engineering Application Siemens Wind Power A/S Erfaren testspecialist KMD Exe. Ass. til chefgruppen KMD Idérig C/C++ software udvik. Bloom ApS IT Operations Manager One.com IT Project Manager Siemens Wind Power A/S IT-medarbejder Siemens Wind Power A/S IT-udvikler Nykredit Junior Test Engineer Bloom ApS Erfaren it-arkitekt KOMBIT Lead Enterprise Architect Danfoss A/S Nykredit søger javaudviklere Nykredit PLM Application Designer Siemens Wind Power A/S Projektleder Nykredit STILLING VIRKSOMHED KVIK NR. Projektleder aspirant søges! Bloom ApS Pro.medarb./controler Tryg SAP APO Application Con. Grundfos A/S SAP GRC Application Con. Grundfos A/S SAP Process & Master Data C. Siemens Wind Power A/S SAP SD forretningskonsulent KMD SAP WM Application Spec. Grundfos A/S Sen..NET SW Arkitekt Informi GIS A/S Sen. testmanager til IT Udv. Nykredit Senior.NET udvikler Informi GIS A/S Senior Business Advisor SAS Institut Senior Project Manager Schneider Electric Danmark Senior SDET (754958) Microsoft Development Center Cop Senior software udvikler Bloom ApS Seniorspecialist Nykredit Seniorspecialist Nykredit SharePoint Devel./Cons. Siemens Wind Power A/S Skarp.Net udvikler Bloom ApS Supportkonsulent KMD Systemanal./ forretningsudv. KMD Systemans. til SimCorp Dim. Nykredit Systemansvarlig/ IT Udvikl. Nykredit Team Lead IT App. Mana. Siemens Wind Power A/S Teknisk IT-supporter Siemens Wind Power A/S Testmanager KMD Testmanagere til IT Udv. Nykredit Udv. m. databasetek. BI-flair Nykredit Udvikler/finansielle system. Bloom ApS

32 32 Ingeniøren Karriere 27. maj ingeniør- og maskinmesterjob Stilling Virksomhed Kviknr. Stilling Virksomhed Kviknr. Nyeste stillinger på Jobfinder.dk Stilling Virksomhed Kviknr. Project Engineer Alfa Laval i Danmark Test/Development Engineer Amminex A/S Application Manager Andritz Feed & Biofuel A/S Geofysiker ASIAQ Mekanikingeniører B&O Medicom Ingeniør Balslev Rådgivende Ingeniører A/S Ingeniør Bombardier Transportation Denm Bioprocess engineer Chr. Hansen A/S Erfarne projektledere COWI A/S Sektionsleder COWI A/S Kollega søges til sektion COWI A/S Miljøkoordinator Danfoss A/S Inbound Quality Manager Danfoss A/S R&D SW Application Engineer Danfoss A/S Engineer to Danfoss Danfoss A/S Maskiningeniør Danhydra A/S Professor Danmarks Tekniske Universitet Associate Professor Danmarks Tekniske Universitet Optimization Engineer - Rotat DONG Energy A/S Optimization Engineer DONG Energy A/S Planlægger til drifts DONG Energy A/S WTG Coordinator DONG Energy A/S Planner DONG Energy A/S Maskiningeniør Energinet.dk Vicedirektør Energistyrelsen Kan du forebygge brand- Forsikringer & Pension Software arkitekt (C#/.Net) FOSS Chefbygherrerådgiver Grontmij A/S Project Manager(6803) Grundfos A/S Project Manager (6810) Grundfos A/S Udviklingsingeniør(6759) Grundfos A/S Sales Manager, Catalyst Haldor Topsøe Projektleder - Vandmiljø Hanse Toft A/S Afdelingsleder Plan & Byg Hedensted Kommune Afdelingsleder Drift Hedensted Kommune Senior.NET Software Arki. Informi GIS A/S Udviklingsingeniør Ingeniørhøjskolen i Århus IHA Maskiningeniør Ingeniørhøjskolen i Århus IHA Sales manager Jorgensen Engineering a/s Elektronik- og IT- tekniker Kystdirektoratet Leder Københavns Universitet Elektronikingeniør Lumasense Technologies A/S Kemiuddannet support Lumasense Technologies A/S VVS- ingeniører Lyngkilde a/s Area Sales Manager MAN Diesel & Turbo Workflow Designer MAN Diesel & Turbo Regional Sales Managers MAN Diesel & Turbo Sales Support MAN Diesel & Turbo Maskin-/skibsingeniør MAN Diesel & Turbo Project Manager MAN Diesel & Turbo Projektchef Mercuri Urval A/S / AAB Driftschef Mercuri Urval A/S / AAB Leder af anlægsafdelingen Mercuri Urval/Aarhus Kommune Senior Project Managers NNE Pharmaplan A/S PTA Ingeniør Nobia Denmark A/S PTA Tekniker/Ingeniør Nobia Denmark A/S Teamleder til ingeniørteam Novo Nordisk A/S Data Analyst Novo Nordisk A/S QA Kemiker Novo Nordisk A/S QA Kemiker Novo Nordisk A/S Analysekemiker Novo Nordisk A/S Laboranter Novo Nordisk A/S QC Kemiker Novo Nordisk A/S Subject Matter Expert Novo Nordisk A/S Assembly Engineer Novo Nordisk A/S IT system developer NovoZymes Customer Solutions App. NovoZymes Professional NovoZymes Senior Manager NovoZymes Udvikling af Software Oticon Stream Manager Oticon Erfaren planlægger Rambøll Miljøingeniør Rambøll Maskinmester, Ingeniør Rekrutema Danmark Senior Project Manager Rockwool International A/S Test and Automation Enginee Siemens Wind Power A/S Konsulent til udviklingsproj. Teknologisk Institut Master Data Specialist Tetra Pak Hoyer A/S Ingeniør eller lign. Trafikstyrelsen Product Engineer Trelleborg Sealing Solutions Key Products Manager Trelleborg Sealing Solutions Senior specialist til produkt Vestas Control Systems A/S Specialist, Environment Vestas Control Systems A/S Specialist, Health and Safety Vestas Control Systems A/S Production Engineering Vestas Control Systems A/S Projektleder Vesthimmerlands Vand A/S Geofysiker der kan anvende geotekniske metoder og udstyr Fagligt Din primære opgave bliver at planlægge, udføre og afrapportere geofysiske opgaver, hvor du udnytter geotekniske metoder og udstyr. Opgaverne ligger hovedsageligt i Nuuk, men der kan også være kortvarige opgaver i resten af Grønland. Det vil være en fordel, hvis du: Er udadvendt, kundeopsøgende og innovativ mht. nye forretnings-muligheder. Kan og vil involvere dig aktivt i Asiaqs andre projekter og evt. forskning. Kviknr ErfarnE VVM-projEktlEdErE søges til afdeling natur og Miljø (jylland og fyn) Kviknr Konsulent til udviklingsprojekter og rådgivning inden for funktionelle ingredienser Til DMRI Teknologisk Institut søger vi dig, der brænder for at arbejde med ingredienser til animalske fødevarer i et udadvendt job. Jobbet omfatter både individuel rådgivning af nationale og internationale kunder samt ledelse og gennemførelse af udviklingsprojekter, der ofte foregår i samarbejde med blandt andet universiteter i ind- og udland. HauCon søger ingeniør Du vil komme til at arbejde som et vigtigt led i kæden imellem slutkunde, HauCon A/S og leverandør. Samtidig vil du skulle virke som teknisk backup til salgspersonalet. Du vil i tæt samarbejde med en kollega komme til at beskæftige dig med dit eget produkt-område, og du vil sammen med kollegaer i både Sverige og Norge komme til at beskæftige dig med projekter i hele Skandinavien. Du vil komme til at arbejde i et åbent, dynamisk og uformelt miljø. Erfaren teknisk designer til spildevandsopgaver Er systemer som DanDasGraf og Microstation hverdagskost for dig og er det en spændende udfordring? Så kan du være den medarbejder, vi søger til Greve Forsyning. Dine centrale arbejdsopgaver er registrering af alle vores ledningsanlæg og sikring af et opdateret tegningsarkiv. Du har 2-3 års erfaring indenfor området og det er en fordel, at du har et godt kendskab til GIS-systemer. Kviknr teamleder Vi har brug for flere teamledere. Ledere, der kan gå forrest og vise vejen både gennem høj faglighed og som mennesker, der kan inspirere, motivere og coache. Har du viljen og evnerne, og får du energi af at få andre til at vokse, kan du blive en del af vores Biopharm Finished Products område, der producerer biopharmaceutiske produkter i hætteglas og penfill. Du bliver leder for 10 teknikere og ingeniører, der supporterer produktionen på udstyrs og automatik-siden i Biopharm Filling HAA i Gentofte. Kviknr Kviknr Udviklingsingeniør søges Vil du være en del af Aarhus School of Engineering, hvor aktiviteterne inden for Maskinteknik og Mekanik er i hastig vækst? Så skal du sende en ansøgning til den ledige stilling som lektor/adjunkt i Mekanik, med ansættelse fra den 1. august 2011 eller snarest derefter. Kviknr INGENIØRHØJSKOLEN I ÅRHUS Ingeniør til spildevandsopgaver Kviknr Maskiningeniør søges Greve Kommune skal klimatilpasses, og vi håber, du vil hjælpe os. Vil du være en del af Aarhus School of Engineering, hvor aktiviteterne Det er besluttet, inden for at alle Maskinteknik afløbssystemer og skal Mekanik klimatilpasses over de næste 10 år som følge af store over- er i hastig vækst? svømmelser i 2002 og Strategien og finansieringen er en på ansøgning plads, så nu skal til den der planlægges ledige stilling og Så skal du sende som lektor/adjunkt anlægges. i Dine Maskinteknik, primære opgaver med bliver ansættelse ledningsrenovering fra den 1. august 2011 og detailprojektering eller snarest af derefter. klimatilpasningsprojekter. Greve Forsyning er et aktieselskab ejet af Greve INGENIØRHØJSKOLEN Kommune med forsyningsområderne I ÅRHUSSpildevand og Renovation for ca borgere. Vi giver en attraktiv løn for de rette faglige og personlige kompetencer. Kviknr

33 ARRANGEMENTER Se mere på ida.dk KoMMENdE ARRANGEMENTER FRA 10. juni 2011 SjÆLLANd Arr. nr. KØBENHAVN (fortsat) Arr. nr. VESTjYLLANd Arr. nr Selsø Slot - Sommerkoncert i Riddersalen Uddeling af IDAs-Innovationspris på Hum-Tek Tur Geocenter Møns Klint - det bedste Den historiske have på Løvenborg Gods Google Analytics kursus Sommervine hos Nybom Vine i Solrød Sejltur til Flakfortet Besøg på Sporvejsmuseet Selsø Slot - Sommerkoncert i Riddersalen Operaen La Traviata (Den Vildfarne) Ledreborg Slotskoncert - med Disneytema Tomat, Chilli og krydderi kursus Selsø slot - Sommerkoncert i Riddersalen Besøg på Den Amerikanske Ambassade Forhandlingsteknik Vinrejse til Tjekkiet Gourmetaften på restaurant Mumm Varm luft I Canal Grande Ørkenens Sønner KØBENHAVN Arr. nr Den grønne ingeniør Tennis oplevelser i verdensklasse - Caroline Wozniacki Professionel projektledelse - Intro Debatmøde om sundhedsteknologi Cirkusrevyen med middag på Bakken Grønne Byggematerialer Cirkusrevyen Teknologi i ældresektoren Roskilde Kloster og Klosterkirke. Rundvisning og frokost i Rådhuskælderen Havnerundtur med glimt af kemiens historie Cirkusrevyen Lawrence Brownlee - Til Bel Canto Galla itivoli More Jacks - Oplev afslutningen på Four Jacks Orlogsmuseet. Rundvisning og frokost Elina Garanca Årets festkoncert til minde om Dronning Ingrid Copenhagen Jazz-festival Bornholmerrevyen Cirkus Arena på Bornholm Roberto Alagna - Oplev en af operaverdenens topstjerner JETRA s studietur - Nordamerikanske jernbaner Besøg Brede Værk Zirkus Nemo med middag Efter fyraften" i Bakkens Hvile" Studie- og oplevelsestur til Thüringen Go Kart 'Le Mans' kørsel Zirkus Nemo med middag Besøg Turning Torso i Malmø Robotteknologi i fødevareindustrien Kreativitet når hjernen slår gnister! Leverandør til sundheds- og velfærdsmarkedet? Karriereplan - 3 år efter dimission - med partner (internat) Professionel projektledelse Dansk lægemiddelindustri forudsætninger, opstart og udvikling Gør tiderne bedre Bliv kompetent projektleder Mødeledelse - København Vidunderlige Vietnam dages rundrejse fra Hanoi til Saigon VMware en virtuel verden med materielle komponenter Hold af hverdagen - vejen til bedre sammenhæng mellem arbejds- og familieliv Fra Dannevirke til Helmand ingeniørtroppernes betydning for Danmark Karriereplan 6 timers karrieretjek (3 år efter dimission) uden partner Frontiers in Celle Biology 39th Annual Meeting NoRdjYLLANd Arr. nr Tag familien med i Cirkus! Brønderslev Tag familien med i Cirkus! Hjørring Tag familien med i Cirkus! Dronninglund Tag familien med i Cirkus! Sæby Kunsten at lede med lys Tag familien med i Cirkus! Fiskekonkurrence for hele familien Cirkus Benneweis Udviklingsspor i Frederikshavn Kommune Hjørring Revyen Det perfekte resultat på grillen Dimittendfest Lerdueskydning en spændende udfordring Jazz på Fjorden Alderslyst Vingård Skovrock med Lars Lilholt Opera i Rebild Bakker Cirkusrevyen Forhandlingsteknik Hurtig og effektiv læsning Luk munden og let røven! Ørkenens Sønner Hurtig og effektiv læsning ØSTjYLLANd Arr. nr Givskud Zoo: Guidet aftenvandring (Godnat til dyrene) Mini seminar 3 Kom godt i gang Ud at se med Marinehjemmeværnet Støvringgaard festspil "Vagabonderne på Bakkegården" Lars Lilholt koncert GUYS and DOLLS på Palsgaard Tur til Cirkusrevyen i Aalborg Rejse til Polen Krakow Kultur, historie og oplevelser Science for the environment Environment for society Gør tiderne bedre Forhandlingsteknik FYN Arr. nr Drømmehospitalet Introduktion til Powerline Communication (PLC) KH Microflex Specialmaskiner Rottefælderevyen Dukketeater Udflugt til Daloon A/S Tag med til Grønland, Tibet, Kina mm Hvad er en fodlænke? Forhandlingsteknik Vinderkultur Energi- og varmedag hos Max Weishaupt A/S i Fredericia Udflugt til København Udflugt til rehabiliteringscentret på Dallund Slot Karriereplan 3 år efter dimission uden partner (internat) Tag børnene/børnebørnene med IDA til Energimuseet Sommerfest Besøg Danmarks Flymuseum Ta' børnene med i Cirkus! Regatta middag på Michael D Fra krise til vækst - Grundfos A/S Jobsøgning - fra målrettet ansøgning til jobsamtale Selvtillid /Selvværd NoRdSjÆLLANd Arr. nr En tur i spjældet Rundvisning på I.C. Jacobsens bryggeri, Gl. Carlsberg Besøg en husstandsvindmølle i drift Åben mølledag hos Frederiksværk Vindkraft Jægerspris Slot. Rundvisning på slottet samt frokost på Café Danner Besøg i Jette Frölichs have En tur i spjældet Cirkusrevyen More Jacks Sommerkoncert med Lille MUKO Kabaret Royal Dagscruise på Øresund Vikingespil i Frederikssund - Arnulf Ulveblod Dine, Wine og Cruise Årets vikingespil - Arnulf Ulveblod / Boplads-Vikingemåltid-Vikingespil-Revy Barresøgårds Besøgsbondegård Fredensborg Slot Årets Vikingespil - Arnulf Ulveblod Familieoplevelse med "vikingeskibe" på Roskilde Fjord Gillelejes perler: Historie, kirke, Nakkehoved Fyr samt frokost Grøn Koncert i Valbyparken Det Flydende Teater: Drømmenes Rige Cirkus Arena Revyperler på stribe - Helsingør Musikteater Besøg og se vor kulturarv Frederiksborg Slot med nye briller Lis Sørensen Koncert i Glassalen i Tivoli Musicalen Pipipi Last Night og the TIVOLI PROMS Damernes dag på Galopbanen Besøg på Slagteriskolen i Roskilde Natur - Historie - Kultur (exploration) dages bustur til Normandiet og Bretagne Koncert med Thomas Helmig Solo i Glassalen i Tivoli Halloween i Tivoli og HERKULES i Glassalen Kunsten at gribe konflikten inden den eskalerer brug GIRAFSPROGET SYdjYLLANd Arr. nr Familietur til legoland Test, type og talent Overvejer du at købe bolig? - Ny dato! Vanebrydning, effektivitet & tidsstyring - Speakers Club Vinsmagning En guide til champagne og andre mousserende vine Besøg Danmarks flyvende Flymuseum TOBAKSKULLER 2011! Networking / Workshop besøg på Danfoss Solar mm Sensommerfest i Sønderborg Betyder at arrangementet er overtegnet. deltagelse i henhold til idas regler. Se mere på ida.dk

34 sydjylland ssc12 The first Scandinavian Symposium on Chemometrics was held in 1989 in Lappeenranta, Finland. Denmark is now the host of the 12th Scandinavian Symposium on Chemometrics (SSC12) held in the Nordic countries. At the conference we will, of course, have a strong scientific focus and the programme will include contributed lectures, poster presentations and a vendor exhibition. We will invite speakers from adjacent scientific areas as well as young scientists to present their research. The meeting and not least the venue is an ideal forum for networking and various activities will be arranged to facilitate this. Fees: Full registration: DKK 6000; student: DKK 5000 Program, all communication, information, and registration on n Arr.nr.: n 7. juni kl. 9 til 10. juni kl. 16 Hotel Legoland, Aastvej 10, Billund n Tilmelding på ida.dk senest 30. maj n Kemiingeniørgruppen nordsjælland kør din EgEn kaizen-event! Se mere ida.dk. Pris 60 kr. n Arr.nr.: n 31. maj kl IDA Center Hillerød, Helsingørsgade 30, 1. sal, Hillerød n Tilmelding på ida.dk senest 31. maj n Produktionsteknisk Gruppe, Nordsjælland BEsØg En HUsstandsVindmØllE i drift Med de nye skatteregler er det nu blevet attraktivt som privat person, at få opstillet en minivindmølle i sin egen baghave. Program: Besigtigelse af en Proven P11 (6 kw) mølle Hos Steen Pedersen, Thorsgårdsvej 2, 3230 Græsted Foredrag omkring: - de økonomiske perspektiver ved etablering af en husstandsmølle - lovgivning omkring at opstille en husstandsmølle - Proven husstandsmøller generelt og om EcoWinds målsætning. Hos EcoWind, Mestervangen 5, 3230 Græsted Spørgsmål og afslutning Arrangement gennemføres i samarbejde med IDA Elteknik og deltagelse er gratis. n Arr.nr.: n 18. juni kl Steen Pedersen, Thorgårdsvej 2, Græsted n Tilmelding på ida.dk senest 10. juni n Dansk Maskinteknisk Selskab ida.dk sommerkoncert med lille muko Universitetskoret MUKO synger sommeren ind i Rundetårn efterfulgt af middag. Pris: 140 kr. Læs mere på ida.dk. n Arr.nr.: n 24. juni kl Rundetårn, Købmagergade 52A, København K n Tilmelding på ida.dk senest 17. juni n Furesø-Egedal Afdeling kabaret royal Dejlig 2-retters menu på Ofelia efterfulgt af kabaret. Pris 430 kr. Læs mere på ida.dk. n Arr.nr.: n 24. juni kl Restaurant Ofelia, Skuespilhuset, Sankt Annæ Plads 36, København K n Tilmelding på ida.dk senest 16. juni n Furesø-Egedal Afdeling BarrEsØgårds BEsØgsBondEgård På Barresøgård har bonden tid til at vise rundt, og der serveres friskbagt brød, kaffe, the og saft - alt sammen økologisk. Musik, sang og hygge. Pris: 50 kr. - børn under 12 gratis, men skal tilmeldes. Maks 5 ledsagere. n Arr.nr.: n 3. juli kl Barresøgård Besøgsbo, Slangerupvej 29, Lynge n Tilmelding på ida.dk senest 24. juni n Hillerød Afdeling grøn koncert i ValByparkEn Se mere på ida.dk. Pris 80 kr. Ledsager 130 kr. n Arr.nr.: n 24. juli kl Valbyparken, Tudsemindevej, Valby n Bindende tilmelding på ida.dk senest 16. juni n IDA Nordsjælland - Ungeudvalget københavn prototypeteknologier - nutid/fremtid 1. Prototyping as an essential tool in the design process - Vinay Venkatraman - Copenhagen Institute of Interaction Design (CIID) 2. Konkret brug af prototypeteknologier - Kristoffer Kelstrup Sabroe - MOEF 3. The future of low-cost 3D-printing - Jeremie Pierre Gay - Create It Real 4. Københavns nye prototypeværksted - Emil Steglich- Petersen - Republikken 5. Prototype-materiale playshop - Erik Haastrup Müller - Futation Se det fulde program på tilmeldingssiden. Deltagelse er gratis. n Arr.nr.: n 1. juni kl Rummet i Republikken, Vesterbrogade 24, (1. opgang på venstre hånd), København V n Tilmelding på ida.dk senest 27. maj n Dansk Selskab for Materialeteknologi lean og six-sigma: den menneskelige faktor og indflydelse Hvilke betydning har den menneskelige faktor når Lean og Six Sigma bruges til effektivisering og hvad er erfaringerne ved at bruge Integral Approach i optimering og forbedring af processer. Hvad gør andre virksomheder? Vi har inviteret Gert van Wijnen fra Holland til at give os et indblik i hvordan Integral Design Approach bruger den menneskelige faktor og hvilken betydning det har været for dem. Gert van Wijnen har en baggrund fra den elektroniske industri i Holland og har gennem 10 år arbejdet med denne teknik i sine effektiviserings tiltag. Foredragsholdere: Gert van Wijnen, Integral Design Approach Marianne El-Nagdy, IDA-Proces Program & tilmelding: ida.dk/idaproces Pris: 500 kr. inkl. sandwich og vin NB: Kurset henvender sig især til deltagere med en uddannelse på højere niveau og en erfaring med implementering af Lean eller Six Sigma. Foredraget afholdes på engelsk, så deltagelsen forudsætter engelsk kendskab på højt niveau. n Arr.nr.: n 31. maj kl Ingeniørhuset i København, Kalvebod Brygge 31-33, København V n Tilmelding på ida.dk senest 27. maj n IDA Proces android WorksHop - HVordan UdViklEr man til smartphones? På workshoppen ser vi på Android udvikling og viser, hvordan man laver sit første program til Google Android. Vi gennemgår de basale koncepter, der er nødvendige for at skrive programmet og kører det på din telefon, og viser, hvordan man henter informationer fra telefonen og bruger dem til at udvide programmet. Workshoppen har form af en tutorial og alle deltagere skal medbringe en laptop/pc med Eclipse samt Java 6 SDK installeret og Android SDK / Eclipse plugin. Læs mere på ida.dk under arr.nr. Pris: IDA-ITs & Dansk ITs medlemmer 500 kr., IDA Studerende/arbejdsledige 150 kr. Andre 750 kr. n Arr.nr.: n 6. juni kl Ingeniørhuset i København, Kalvebod Brygge 31-33, København V n Tilmelding på ida.dk senest 2. juni n Selskab for Informationsteknologi dansk Erfaring med og indflydelse på internationalt standard- og normarbejde IDA BYG og Byggefaglig fond indbyder til temamøde og Prisoverrækkelse. Foredraget giver indblik i arbejdet med produktstandarder og konstruktionsnormer. Efter foredraget er der prisoverrækkelse af Byggefaglig fonds 2011 pris for en særlig byggefaglig indsats. Deltagelse er gratis. n Arr.nr.: n 31. maj kl Ingeniørhuset i København, Kalvebod Brygge 31-33, København V n Tilmelding på ida.dk senest 27. maj n IDA-BYG

35 københavn/fortsat fast to market Novo Nordisk har siden 2009 arbejdet med strategien Fast to market, der har som mål at gøre virksomheden til verdens bedste leverandør af pharma-produkter ved udgangen af Kom og hør hvordan det går med rejsen mod 2014, hvad der måles på og hvordan programmet udvikles og forankres hos de medarbejdere der er i produktionen globalt. Se programmet på ida.dk. Deltagelse er gratis. n Arr.nr.: n 7. juni kl Novo Nordisk A/S, Vandtårnsvej 83, Søborg n Tilmelding på ida.dk senest 4. juni n IDA Produktion & Logistik Bud på fremtidige arbejdspladser indenfor energiområdet Yngre Fagligt Forum (ida.dk/yff) afholder i samarbejde med IDA Energi et gå-hjem-møde om energiperspektivet og det erhvervsmæssige potentiale med udgangspunkt i regeringens Energistrategi 2050 og Europakommissionens Energy Efficiency Plan Der serveres en let forplejning. Se priser og fuldt program på ida.dk. n Arr.nr.: n 7. juni kl Ingeniørhuset i København, Kalvebod Brygge 31-33, København V n Tilmelding på ida.dk senest 31. maj n Yngre Fagligt Forum, YFF letbanekonference Der sker lige nu rigtig meget på letbanefronten i Danmark, - både i Århus, Odense og langs Københavns Ring 3. Mange succesfuldt realiserede letbaneprojekter i udlandet har været et element i en spændende byudvikling. Som inspiration for de danske projekter arrangerer JETRA og BVT derfor en konference i Ingeniørhuset i København over temaet byudvikling med letbaner. Der vil være tale om et heldagsarrangement med mange indlæg af såvel danske som udenlandske specialister indenfor letbaneplanlægning og bydannelse i kombination med nye letbaneanlæg, bl.a.: prof. Jens Kvorning, Helle Juul, Axel Kühn (D), Preben Vilhof, Bjørn Sylven (S), Peter Rosskothen (D) m.fl. Blandt emnerne vil være følgende: Letbane og bypotentiale Udenlandske erfaringer Nye letbaner Økonomi og letbaner Integration af letbaner i det eksisterende banesystem Det endelige program er offentliggjort på ida.dk Betalingsarrangement. n Arr.nr.: n 8. juni kl Ingeniørhuset i København, Kalvebod Brygge 31-33, København V n Tilmelding på ida.dk senest 1. juni n Selskabet for Jernbanetransport fra Socialt udsat Boligområde til attraktiv Bydel Ghettodannelse fylder meget i den offentlige debat både nationalt og lokalt. Dette møde sætter fokus på, hvordan helhedsplanlægning af udsatte områder kan hjælpe til en positiv udvikling mod mere attraktive bydele. Per Frølund fra Århus Kommune og Søren Hvas fra Københavns Kommune giver på mødet oplæg om planer for og konkrete erfaringer med områdeløft - herunder en ny helhedsplan, der skal forbedre Gellerupparken i Århus. Lettere forplejning i pausen. Læs mere på BVTs hjemmeside. Deltagelse er gratis. n Arr.nr.: n 9. juni kl Ingeniørhuset i København, Kalvebod Brygge 31-33, København V n Tilmelding på ida.dk senest 6. juni n Byplan, Vej og Trafik (BVT) Havnerundfart med glimt af kemiens HiStorie Vi fejrer det internationale kemiår med en havnetur og kigger på steder, hvor der i gamle dage lå kemiindustri. Københavns havn spillede en stor rolle i opbygning af den kemiske industri fra omkring I dag er der kun bygningerne tilbage af de mange historiske kemiske virksomheder. Men ældre kemikere kan stadig huske, hvad der foregik. På kanalrundfarten ser vi på kemiens fortid og nutid fra vandsiden med fortællinger fra en kyndig guide. Båden lægger til ved Ingeniørhuset, hvor vi mødes inden turen. Bagefter får vi lidt at drikke i restauranten. Arrangementet foregår i samarbejde med Selskabet for Historisk Teknologi, HiTek. Medlemmer af Kemisk Forening er ligeledes velkomne. Pris 150 kr. Begrænset deltagerantal. n Arr.nr.: n 17. juni kl Ingeniørhuset i København, Kalvebod Brygge 31-33, København V n Tilmelding på ida.dk el. tlf senest 14. juni n Kemiingeniørgruppen Henrik & pernille Velkommen til årets sommerforestilling i Kunstindustrimuseets smukke have til Holbergs sprudlende og udødelige forvekslingskomedie. Prisen for denne aften inkl. A-billetter og picnickurv inkl. vin er for IDA-medlemmer og 1 ledsager 500 kr. pr. person. Arrangør KulturForum v/niels Wulff, mobil n Arr.nr.: n 30. juli kl ca. 23 Kunstindustrimuseets Have, Bredgade 68, København K n Bindende tilmelding på ida.dk senest 7. juni n KulturForum copenhagen jazz-festival mads vinding duo og frokost HoS restaurant WillumSen Kunne I tænke jer at være med til at opstarte Copenhagen Jazz-festival 2011? Det er muligt ved dette særarrangement for IDAs medlemmer. Prisen er 195 kr. pr. person. Drikkevarer er for egen regning. Se flere oplysninger på ida.dk. n Arr.nr.: n 2. juli, kl Restaurant Willumsen, Store Regnegade 26, København K n Bindende tilmelding på ida.dk senest 10. juni n KulturForum go kart le mans kørsel Afprøv dine evner som go kart kører på et af Danmarks største udendørs anlæg. Der køres på m lang og 8 til 12 m bred bane. Arrangementet starter kl. 17 præcis med instruktion i køreteknik og -sikkerhed, pasning af køredragt og styrthjelm, som udleveres på området. Derefter 2 timers kørsel Le Mans dyst. Et hold er på maks. 4 personer/førere og maks. 24 go karts på banen. Deltagergebyr er 200 kr. pr fører. Begrænset deltagerantal, derfor tilrådes hurtig tilmelding. Hvis I ønsker en bestemt holdsammensætning, send venligst en separat mail til [email protected] med navnene og evt. firmanavn EFTER jeres tilmelding til IDA. n Arr.nr.: n 22. august kl Roskilde Racing Center, Abildgårdsvej 1-3, Roskilde n Tilmelding på ida.dk eller tlf senest 15. august n Automobilteknisk Selskab la BÊte Med Lars Mikkelsen og Troels Lyby i hovedrollerne. La Bête (Bæstet) er komedien om teatrets og underholdningens svære væsen. En barokkomedie og en kamp på ord, meninger og tale, imellem den elitære og finkulturelle teaterleder Élomire, og den populistiske gadegøgler, Valère. En kamp om, hvad god kunst er, og hvad godt teater skal kunne. Inden vi skal opleve Bæstet mødes vi i Odd Fellow Palæets Restaurant til middag inkl. vin. Prisen for denne aften inkl. A-billetter og picnickurv er for IDA-medlemmer og 1 ledsager 535 kr. pr. person. Arrangør KulturForum v/niels Wulff, mobil n Arr.nr.: n 6. august kl ca. 23 Kunstindustrimuseets Have, Bredgade 68, København K n Bindende tilmelding på ida.dk senest 7. juni n KulturForum Styrk dit netværk, klik ind på: ida.dk/netvaerk

36 LYNCH Ingeniørens bagside postboks 373, 1503 kbh. v. Hvis en redaktør kan irritere tilstrækkeligt mange mennesker, vil de skrive hans avis ganske gratis. G.K. Chesterton 21 Ingeniøren 27. maj 2011 ing.dk Bisonbetonmysteriet i Vorup Enge Ugens store spørgsmål Bagsidens (tilsammen) alvidende læserskare må endnu engang træde i karakter, denne gang for at hjælpe vor læser i Randers med at opklare et lokalt mysterium. For selv om både han og jeg såmænd nok ved udvisning af passende energi kunne have googlet os frem til den rette myndighed at spørge, foretrækker jeg at servere mysteriet, ganske som det fremtræder i landskabet, så I andre også kan gætte med: Kære Bagside I Vorup Enge ved Randers er der kommet bison-okser, og i forbindelse med deres indhegning er der etableret et underligt anlæg, som er vist på vedlagte billeder. Jeg har kigget på det mange gange, men kan simpelthen ikke regne ud, hvad formålet med anlægget er. Skinnerne er lavet i beton med en T- afslutning i den ene ende ved porten til indhegningen og en vold i den anden ende, som er stærk nok til at stoppe et løbsk lokomotiv. Hvad er dog formålet med dette? Jeg har virkelig brug for læsernes hjælp her. PS: Informationsskiltet i midten på billedet fortæller kun noget om dyrene, og ikke om de underlige skinner. På forhånd tak fra en trofast læser. Jesper Grankær Carøe Selv tak! Tja, det kan jeg heller ikke gætte. Hvem giver os forklaringen på denne mærkelige og ganske kostbare betonkonstruktions utvivlsomme nytteværdi for bisonerne i Vorup Enge? j Lynch Derfor er KMD-momsen ofte for høj Ugens opklaring Flere læsere har forklaret de mærkelige ørebeløb på vandregningerne fra bl.a. Nordvand. Således også vor læser i Virum: Hej Lynch, Hvis Nordvand regner momsen ud af flere beløb og derefter summerer det hele, ja så kan der opstå den uheldige situation at beløbene ikke stemmer 100 procent. Eksempel: Beløb 1 er 10,50 kr. Momsen er 2,63 kr. Beløb 2 er 9,50 kr. Momsen er 2,38 kr. Sum af beløb: 20,00 kr. Sum af moms: 5,01 kr. En anbefaling vil altså være at vente med at beregne, til man har det totale beløb. Med venlig hilsen Bjørn Jeberg Tak for eksemplet og for anbefalingen begge dele er logik for perlehøns (samt for visse vand- og afløbsfirmaer). Dit eksempel viser faktisk ikke helt tilfældigt at KMD s særprægede beregningsmetode, hvor momsen fremkommer som en addition af moms på fakturaens enkelte beløb, giver 1 øre ekstra til fordel for statskassen (eller vand- og kloakforsyningens julefrokost?). Ikke tilfældigt? Lad mig anskue regnestykket en anelse mere systematisk. Vandregningsberegningsleverandøren KMD har altså af en eller anden helt uforståelig grund sat programmet til at addere momsen af enkeltposterne og til forinden at afrunde de enkelte ørebeløb til to cifre. Men at beregne 25 pct. moms af en pris svarer til at dividere beløbet med fire, og når man dividerer et tal, der har to decimaler, med fire, ender tredje ciffer efter kommaet jo altid på enten 0, 2, 5 eller 7 (nemlig xx,xx00, xx,xx25, xx,xx50 eller xx,xx75.) Er tredje ciffer 0 og 2, smider programmet dem bare væk, men er tredje ciffer 5 eller 7, rundes ørebeløbet op. Derfor vil sandsynligheden for, at den sagesløse forbruger mystificeres af nogle ekstra ører på momsberegningen være ganske stor. Det ville faktisk være meget mærkeligt, hvis ikke bare ét af de adderede momsbeløbs tredje cifre lander på fem eller syv og derfor er rundet op. Fejlen er derfor systematisk til ugunst for forbrugeren. Jeg skal ikke på forhånd afvise, at der findes en rationel årsag til denne ejendommelighed, men nu trænger vi meget til at høre en forklaring fra en ansvarlig faktureringsekspert hos KMD, hvis en sådan findes... j Lynch CE-MÆRKNING - RÅDGIVNING - UNDERVISNING - TEKNISK DOSSIER - RISIKOVURDERING - STANDARDER Se kursusoversigt på Sikker drift kræver driftsikre komponenter BRD. KLEE A /S T Tlf Fax [email protected] Synker dit Gulv eller Fundament? - Så kontakt Uretek. Vi stabiliserer og løfter hurtigt dit gulv eller fundament - uden opgravning og fraflytning. Vi har den hensynsfulde løsning. Flotte betonskinner i landskabet foran indhegningen - hvad bruger bisonerne mon dem til? Gulvrenovering - Fuger - Slidlag - Jordbundsanalyse Kontaktsvigt i DSB Ugens vejrmelding Jeg faldt over denne fodpumpe til en cykel under almindelig søgning. Forventede egentlig at købe en pumpe med manometer, men det er selvfølgelig ret smart og nytænkning, at man kan tjekke vejret, mens man pumper løs på det påståede monterede barometer! MVH Thomas Rasmussen Bagsværd davinci.dk Ugens konstatering Hej Lynch På fredagens bagside (20. maj) undrer Kresten sig over, om stikkontakter løber tør for strøm eller kvaliteten varierer. Det viser med al tydelighed, at han ikke pendler med DSB. Her er kvaliteten af stikkontakterne til pc-drift nemlig meget svingende, og til tider løber de tør for strøm! Vi, der til daglig overlader ansvaret for vores liv til DSB, starter derfor enhver tur med oprejst pande og opladet batteri. Venlig hilsen Carsten Bartholdy Fast pendler Haderslev- København. V2426 Modulær x86 Intel Atom N Igen udvider Moxa den populære V2400 serie, en serie af køreklare x86 embedded computere af højeste kvalitet, installeret med Linux eller XPe og specielle godkendelser som EN50155 og EN Low Power, ingen blæsere! V2426 er baseret på Intels Atom N270 1,6GHz CPU og har VGA, DVI-I, audio, 2x LAN, 4x seriel, 6x DI, 2x DO, 3x USB, CF, mulighed for 2 udvidelsesslot og 3 års reklamationsret. Læs mere på dette direkte link... Moxa Distributør Transformervej Herlev Tlf