Godt møde. effektiv mødeledelse aktive deltagere

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Godt møde. effektiv mødeledelse aktive deltagere"

Transkript

1 Godt møde effektiv mødeledelse aktive deltagere

2

3 XXXXXX 3 Indhold e. Godt møde Mødeformål... 5 Mødetyper Møde hvordan Dagsorden Mødedeltagere Mødeledelse Under mødet Mødelokale Referat Opfølgning Roller Nøglepersoner Ikke alle møder lykkes Generalforsamling Akklamation Checkliste Notater

4 4 Godt møde GODT MØDE! Mødevirksomhed i en forening og i et forbund er en af flere måder at kommunikere på. Mødevirksomhed er også et godt grundlag for ledelsen i det daglige arbejde. At mødes og være sammen med andre er noget nødvendigt og selvfølgelig for de fleste. Kommunikation Jævnligt mødes f.eks. klubmedlemmer under forskellige former, hvor de taler sammen, drøfter forskellige problemer med hinanden og tager eventuelle beslutninger i fællesskab. Møder af denne art kan benævnes uformelle møder. Skal oplysninger udveksles, idéer udvikles og problemer løses, er det tit nødvendigt at møder under mere strukturerede former. Møderne bliver nu ikke tilfældige, men arrangeret fordi de er et uundværligt led i den daglige ledelse og samarbejde. Møder af denne art kan benævnes som formelle møder. Telefonmøder og møder på nettet er naturligvis egnet i mange tilfælde. Men hæftet her vil taget udgangspunkt i de fysiske møder. Deltagerholdning Det er ikke så ligetil, som man måske skulle tro, at deltager i eller lede et møde. Den enkelte mødedeltagers holdning til møder, og de problemer der skal drøftes, kan være meget forskellige. Nogle mødedeltagere er generte og udtaler sig kun sjældent, andre siger alt for meget. Nogle skaber kun uro og forvirring, andre har måske en negativ holdning til det hele. Nogle mødedeltagere møder forberedt til møderne, og er indstillet på at gøre et stykke arbejde, mens andre møder uforberedte og med en eventuelt ligegyldig indstilling. Teknik For at få et godt møde er det derfor vigtigt for både mødedeltagerne og for mødets ledere, at have kendskab til mødeteknik. Det er muligt at opstille vejledende principper og regler, som kan udgøre det grundlag, hvoraf den enkelte kan udnytte sine personlige erfaringer til at gennemføre bedre møder. Der indgår en del vigtige elementer i planlægningen, gennemførelsen og opfølgningen af et møde. Under og efter Emnehæftet vil behandle følgende: mødeformål mødeemner deltagerkreds mødeledelsen lokaliteter/midler o.lign. referat Telefonmøder og møder på nettet Er naturligvis egnet i mange tilfælde, men hæftet her vil tage udgangspunkt i det "fysiske møde".

5 Mødeformål 5 MØDEFORMÅL Et mødes formål er bestemmende for, hvordan det skal foregå og hvilken teknik, der skal anvendes. Møde hvorfor? Det er således bl.a. afgørende, om der før mødet er truffet beslutning vedrørende det emne, der skal behandles eller beslutningen forudsættes truffet på selve mødet. For nogle af de formelle møders vedkommende f.eks. generalforsamling, bestyrelsesmøder, udvalgsmøder m.v. er dagsordenen, deltagerkreds og hyppighed måske fastlagt gennem foreningens vedtægter og reglementer. Andre møder etableres efter behov, idet deltagerkreds og dagsorden tilpasses det aktuelle emne. Et mødes hovedformål, eller delmål, kan bl.a. være: At informere At instruere At konsultere At udvikle ideer At tage beslutninger At løse problemer Mødeformer og teknikker Afhænger af formålet med mødet eller de enkelte dagsordenspunkter, vil forskellige mødeformer og teknikker kunne anvendes. Møder som midler Er det nødvendigt at holde møder? Af ressourcemæssige og motivationsmæssige grunde er det særdeles vigtigt, at alle møder har et formål og ikke bare afvikles som et mål i sig selv. Det er derfor vigtigt i planlægningsfasen at gennemtænke: Hvorfor mødet skal afholdes? Hvilke mål der er med mødet? Hvilke forhold der ønskes klargjort? Osv. Der indkaldes tit til møder, der ikke er blevet nøje gennemtænkt, og derfor virker som en negativ faktor i det videre forløb. Det er let at indkalde, men vanskeligere at planlægge og afvikle et fornuftigt møde. Mødeformer/typer Formålet med et møde er bestemmende for, hvordan det skal forgå. Mange møder mislykkes, enten fordi formålet med mødet ikke er klart bestemt eller fordi, man simpelthen anvender forkert mødeform.

6 6 Mødetyper Mødetyper Afhængig af formålet kan møder inddeles i forskellige kategorier: Informationsmøder Instruktionsmøder Konsultationsmøder Ideudvekslingsmøder Beslutningsmøder (problemløsningsmøder) Informationsmøde Informationsmødet afholdes, når en beslutning er truffet, og man finder det hensigtsmæssigt at informere en kreds af foreningens medlemmer mundtligt om beslutningen, og de konsekvenser denne medfører. Der kan deltage mange eller få personer i et informationsmøde. Da mødets formål er at videregive oplysninger til mødedeltagerne, er mødelederen hovedpersonen. Ja, ofte er mødelederen den eneste aktive. Informationsmødet bygger på envejskommunikation. Men for at denne møde type skal være berettiget, bør der gives mødedeltagerne mulighed for at få svar på afklarende og eventuelt uddybende spørgsmål, som den modtagne information må give anledning til. Instruktionsmøde Instruktionsmødet har ligesom informationsmødet til opgave at følge en beslutning op. Mens formålet med informationsmødet alene var at orientere om beslutningen, er formålet med instruktionsmødet, at gennemføre en egentlig instruktionsproces, der sikre at mødedeltageren kan udføre den opgave, de instrueres i. da der således er tale om en indlæringssituation, er det nødvendigt, at der på mødet skabes tovejskommunikation. Konsultationsmøde Et konsultationsmødet afholdes i modsætning til de tidligere nævnte, før egentlige beslutninger er truffet. Formålet med et konsultationsmøde er, at få vurderet og eventuelt revideret er beslutningsgrundlag før dette realiseres, hvorfor mødet ofte bygger på indslag fra eksperter udefra. Et konsultationsmøde kan også benævnes et analysemøde. Ideudviklingsmøde Formålet med ideudviklingsmødet er, at skabe gode betingelser for kollektiv udfoldelse af kreativitet inden for visse givne rammer. På ideudviklingsmøderne skabes retningslinier for foreningens fremtidlige udvikling. Det er ofte svært at måle effekten af sådanne møder, idet resultaterne først foreligger, når de udviklede ideer er omformet til konkrete handlingsprogrammer og godkendt af foreningens ansvarlige bestyrelse eller lignende. Alligevel kan ideudviklingsmøderne have stor betydning for foreningens fremtidige virke. En særlig form for udviklingsmøder er brainstorm, hvor man operere

7 Mødetyper 7 'Mange møder kan naturligvis godt indeholde forskellige punkter, som tilhører flere af overnævnte mødeformer' med nogen form for emne- og metodeafgrænsninger. Enhver deltager udtrykker højt, hvad man tænker, og enhver form for kritik af de fremsatte ideer er udelukket. Herved er det muligt at sikre, at deltagerne er villige til at fremkomme med helt spontane indfald, som måske igen kan inspirere til aktiviteter og metoder, der ikke før har været anvendt i foreningen. Beslutningsmøde Et beslutningsmøde er nok det hyppigst forekommende i foreningssammenhæng. Formålet med sådanne møder er at sikre, at beslutninger i foreningssammenhæng træffes på så sikkert et grundlag som overhovedet muligt. At gennemføre et møde, hvis formål er at løse problemer gennem beslutninger, kan være meget vanskligt. Formålet med kollektiv problemløsning mp primært være at sikre, at alle relevante synspunkter og interesser er repræsenteret i beslutningsgrundlaget, ligesom det er vigtigt, at det materiale på hvilket grundlag beslutningen træffes, er så velunderbygget og veldokumenteret som overhovedet muligt. Et beslutningsmøde kan også benævnes problemløsningsmøde. Problemløsningsmøder vil ofte blive afviklet tilfredsstillende, hvis de enklete punkter bliver behandæet ved hjælp af en systematik. Følgende 10 faser er et eksempel på en mulig systematisk arbejdsmetode. Systematisk opgaveløsning: 1. Problemformulering 2. Målformulering 3. Opstilling af mulige forhindringer 4. Analyse 5. Løsningsmuligheder 6. Konsekvenser 7. Beslutning 8. Planlægning 9. Udførelse 10. Vurdering Mange møder kan naturligvis godt indeholde forskellige punkter, som tilhører flere af overnævnte mødeformer. Tit vil et bestyrelsesmøde f.eks. både indeholde dagsordenspunkter, der skal afvikles efter modellen for et informationsmøde, og andre punkter efter modellen ideudvikling eller beslutningsmøde.

8 8 møde hvordan? MØDE HVORDAN? Ethvert møde har en historie forud for mødet. Hver deltager medbringer på forhånd sin personlige indstilling til mødet. Indstillingen er forhåbentlig positiv, men kan sandelig også være negativ. Mange problemer, der kan opstå under et møde, kan føres tilbage til den indstilling den enkelte deltager havde ved mødets begyndelse og til forberedelsen af mødet i øvrigt. Møder kan være midlet til løsning af problemer m.v. men det forudsætter, at der skabes tillid til mødeformen. Initiativtagerne til et møde må derfor være omhyggelige med: planlægning gennemførelse opfølgning Det enkelte møde stå ikke alene. Det er led i den række aktiviteter, som er hele foreningens arbejde. Derfor skal det enkelte mødes funktion i foreningens virksomhed fremgå af planlægningen. Planlægning Som forberedelse til et møde bør bl.a. følgende bearbejdes: Fastlægge mødets formål. Afgøre emnernes indbyrdes vigtighed og skønne tidsforbruget. Fastlægge deltagergruppen på baggrund af formål og emnevalg. Analysere deltagerantal, gruppesammensætning og mulighederne for at nå et resultat. Udarbejde en liste over personer, der skal komme med indlæg på mødet. Udsende mødeindkaldelse eventuelt kombineret med navn på de personer, der skal forberede mundtlige indlæg. Bedømme behovet for dokumentation og opfylde det. Finde passende lokale og opgøre behovet for hjælpemidler. Gøre de nødvendige forberedelser dokumentation af forskellige art, aftale med sekretæren, demonstrationsmaterialer, planlægge eventuelle afbrydelser i mødet. Lave et skema for gennemførelsen med stikord for lederen og deltagernes indbyrdes placering og eventuel mødevurdering. Planlæge afslutning og opfølgningen med eventuelt supplerende materiale.

9 dagsorden 9 Dagsorden Intet møde uden dagsorden! Enhver mødeleder og deltager burde have dette som motto, fordi en dagsorden giver deltagerne oplysninger om mødets indhold og omfang. Møde dagsorden En dagsorden er derfor et vigtigt uundværligt middel til at sikre et mødeforløb. En dagsorden er et styringsredskab. Definition Endagsorden er en plan, hvor forskellige emne er udvalg og indsat i en fastlagt rækkefølge. En mødeindkaldelse indeholder, foruden dagsorden, praktiske oplysninger om bl.a. mødedato, tidspunkt, sted, deltagere m. m. Mødeindkaldelse og dagsorden har følgende klare fordele, fordi deltagerne har mulighed for at forberede sig ved at: Vurdere emnernes vigtighed. Vurdere emnernes rækkefølge. Undersøge og indhente oplysninger. Forberede indlæg og synspunkter. Gennemførelse Behandling af dette punkt: Se afsnittet Mødeledelse Mødelederens opgaver side 12 og Opfølgning side 18. Eksempel Eksempel på udformning af mødeindkaldelse og dagsorden: Mødedato: 8. februar 1995 Udsendelsesdato: 12. januar 1995 Udvalg: Ungdomsudvalget Mødenr.: 3/94 Mødestart kl.: forventes afsluttet ca Mødested: Hos Bente, Sømosevej 37, 2605 Sportsby Pkt. 1. Godkendelse, evt. ændring af dagsorden Pkt. 2. Sager til vedtagelse: Deltagelse i stævner? Hvor mange hold skal tilmeldes efterårsturneringen? Pkt. 3. Meddelelse fra: Børneholdene Junior- og ynglingeholdene Pkt. 4.Handlingsplan Fastholde eller justere de gamle planer Opstille nye planer Pkt. 5. Eventuelt

10 10 Mødedeltagere MØDEDELTAGERE Hvem skal deltage i mødet? Deltagerkredsen til et møde kan være fastlagt gennem foreningens vedtægter og reglementer. Generalforsamling, bestyrelsesmøde, udvalgsmøde og lignende har eksempelvis normalt en nøje afgrænset deltagerkreds, men det gælder såvel for en lang række af disse funktionsfaste møder, som for andre mødeaktiviteter, at det aktuelle emne eller behov, der skal behandles, styrer udvælgelsen af mulige mødedeltagere. Alle personer, der deltager i et møde, indvirker på en eller anden måde på mødets forløb. Den enkelte mødedeltagers samspil med hele mødekredsen er afgørende for, om det lykkes gruppen, at gøre den bedst mulig brug af den erfaring og indsigt hver enkelt mødedeltager og gruppe som helhed besidder. Problemdeltager I enhver gruppe optræder deltagere, som skaber problemer, og som direkte kan virke hæmmende på andre deltagere i mødet. Problemdeltagere kan normalt opdeles i tre hovedgrupper: De, der taler for meget, de, der taler for lidt og de, der siger de forkerte ting. Hver for sig kræver det taktfuld, men fast indgriben fra mødelederens eller deltagerkredsens side. Deltageren, der taler for meget Hvis diskussionen har tendens til at blive en dialog mellem gruppelederen og den meget talende deltager, vil de øvrige medlemmer i gruppen miste interesse. Hvad enten den meget talende deltager har noget at sige, som er af værdi eller ikke, bør lederen ikke lade ham have monopol på diskussionen. Man må imidlertid også være taktfuld og undgå at støde ham, da han meget ofte er så optaget af sine egne tanker, at han ikke gør sig klart, hvilke virkning hans megen tale har på gruppen som helhed. Deltageren, som taler for lidt De deltager, som holder sig i baggrunden, er ofte stille, fordi de er sky eller føler, at de ikke har noget væsentligt at bidrage med til diskussionen. Imidlertid kan sådanne deltagere ofte have værdifuld erfaring vedrørende de emner, som diskuteres. Hvis lederen er bekendt med, at sådanne medlemmer har særlige interesser eller er særlige velinformerede vedrørende et specielt emne, bør han søge at trække dem med ind i diskussionen. Deltagere, der siger de forkerte ting Nogle deltagere ønsker kun at diskuterer deres egne problemer eller en enkelt fase af området, som har deres særlige interesse. Sådanne situationer klan ofte reddes ved at henvise til dagordenen eller inddrage hele gruppens mening og opfattelse vedrørende disse deltageres indlæg.

11 mødedeltagere 11 'Det er særdeles vigtigt, at der i forbindelse med fastlæggelsen af mødets formål og emnevalg, nøje tages stilling til hvilke personer, der skal indbydes/informeres om mødet afvikling' Deltagertyper Mødedeltagere kan naturligvis opdeles i andre kategorier og eksempelvis kan nævnes: de der tænker, før de taler de der taler, før de tænker de der tænker ved at tale stræberen den positive den altvidende den snakkesaglige den generte den afvisende den uinteresserede udspørgeren den store idémanden administratoren producenten integratoren Gode råd 14 gode møderegler 1. Mødet er gruppens og skal ikke være den enkelte deltagers lejlighed til selvhævdelse. 2. Ansvaret er den enkeltes. Et godt møde er, hvis alle de tilstedeværende er aktive deltagere. 3. Begejstring eller i hvert fald synlig medleven er en nødvendig ingrediens i mødet. 4. Den enkeltes erfaringer må lægges frit frem til inspiration for andre af mødets deltager. 5. Diskussionen må samles om emnet, der er til behandling, og hver deltager har et medansvar herfor. 6. Den enkeltes tanker må udtales åbent og ikke kun komme til udtryk med miner og antydninger, for en så ufuldstændig udtryksform er en kilde til misforståelse. 7. Subjektivitet og fordomme må undgås, når meninger skal formuleres. 8. Enhver må lytte opmærksomt og konstant, dersom et resultat skal nås. 9. Tålmodighed over for de øvrige mødedeltagere er en forudsætning for, at alle relevante tanker kan samles og formuleres. 10. Anerkendelse af andre deltageres synspunkter er en positiv gestus, som fremmer samarbejdet. 11. Monopolisering af diskussion må undgås. For selv om enkelte deltagere vel kan dominere yde deres bidrag. 12. Bidrag til at nå en konklusion bør ydes af andre mødedeltagere and netop gruppens leder. 13. Modstående synspunkter må respekteres og ikke afvises udelukkende i kraft af, at vedkommende deltager har en lavere status i foreningen. 14. Vær præcis og stabil ved møderne. Der er to betingelser, hvis opfyldelse har noget at sige for, om også andre mødedeltagere til tage sagen alvorligt.

12 12 mødeledelse MØDELEDELSE Mødelederens opgaver. Før mødet Mødelederen må sikre sig, at mødets formål er forstået af deltagerne. Der skal vælges en ledelsesform, der er afpasset efter emnet og deltagerkredsen. Dette opfyldes ved at være grundigt forberedt. Forberedelsen kan bestå i at tænke mødeforløbet igennem eksempelvis efter følgende liste. Fastslå mødets formål skaf støtte for en nødvendig handling overvej uløste problemer bilæg uoverensstemmelser og nå til enighed i gruppen Undersøg emnet skaf kendsgerninger og oplysninger om emnet overvej mulig meningsforskelle træk de punkter frem, hvor diskussion er nødvendig forbered spørgsmål Tilrettelæg diskussionen fastsæt de endelige mål opstil de mellemliggende mål lav en tidstabel for mødet planlæg indledningen i enkeltheder planlæg afslutningen i enkeltheder Hav alting parat! udsend og kontroller meddelelser om mødet sørg for lokale, borde, stole, tavle, og rigtig belysning bestil kaffe, vand eller lignende udarbejd bilag, forbered tavlearbejde eller andre nødvendige hjælpemidler

13 under mødet 13 Under mødet 'Et møde er først færdigt når det, man var samlet for at nå er ført ud i livet' Målsætningen for mødelederens arbejde bør være gennemførelsen af en organiseret sammenkomst, der sikre den bedste udnyttelse af gruppens ressourcer og vedligeholder gruppens arbejdseffektivitet. Det kan bl.a. gøres ved at: ridse emnet klart op begynde mødet præcist angive problemet eller situationen lægge ud med det rigtige punkt lede diskussionen trække meninger, synspunkter og erfaringer frem sørge for at alle deltager holde diskussionen til emnet undgå personlige konflikter og argumenter bruge spørgsmål når: Diskussionen er ved at gå i stå, diskussionen glider bort fra emnet, deltagere dominerer, eller deltagere trækker af sport resumer diskussionen gøre op på hvilke punkter man er enige, og på hvilke man er uenige søge at bestemme synspunkternes styrke være på udkik efter meningsændringer konstatere mellemliggende konklusioner få deltageren til at gå ind for handlingen opsummere hvad der var enighed om og opstille konklusionerne klart skaffe enighed om handling kontrollere at alle har forstået afslutte mødet Afslutning af mødet er forskellige. Er det et beslutningsmøde, skal mødet jo gerne slutte med nogle beslutninger! Er det et informationsmøde, skal mødet slutte med en konstatering af, at informationerne er givet, og har det været et idemøde skal ideerne beskrives. Mødelederen skal opsummere kort og takke deltagerne. Et møde er ikke slut, når deltagerne er gået hver til sit. Et møde er først færdigt når det, man var samlet for at nå er ført ud i livet. Efter mødet Mødelederen må være opmærksom på, hvilken opfølgningsmåde der skal anvendes i den enkelte situation.

14 14 mødelokale 'Et vigtigt led i planlægningsarbejdet af et møde er valg og indretning af mødelokalet' MØDELOKALE AV-midler m.v. Punktet vil kun overfladisk blive behandlet i dette emnehæfte, men følgende forhold bør nævnes i forbindelse hermed: lokalets størrelse skiltning indgangsforhold garderobe parkering støjkilder omkring mødelokalet lydforhold belysning varme/ventilation elinstallationer møblering (kapacitet, kvalitet m.v.) talerstol/pult stole/bordopstilling ydre rammer (friarealer) servering forfriskning AV-midler tavle (kridt, belysning osv.) flip-over/tuscher magnettavle projektor white board/tuscher fotokopieringsmaskine netadgang Afgørende for et mødes forløb er bl.a. bord- og stoleopstilling i forhold til det aktuelle behov. Husk altid at være godt forberedt på dette punkt, idet en dårlig opstilling ofte kan virke demotiverende og irriterende på den enkelte deltager. Følgende modeller viser forskellige muligheder for opstilling.

15 mødelokale 15 Bordopstillinger A B C D E F G H I J K L M N Opgave Hvilke fordele og ulemper er der ved de enkle bordopstillinger

16 16 referat REFERAT Hvorfor mødereferat? Et mødereferat er velegnet som informationsgrundlag, et juridisk og historisk dokument, men først og fremmest som et godt grundlag for opfølgning af et mødes forløb og eventuelle beslutninger. Et mødereferat bør naturligvis afstemmes i forhold til mødets formål og emner. Er det besluttet at nedskrive et referat, kan referatudformningen inddeles i tre kategorier: beslutningsreferat genfortællingsreferat diskussionsreferat beslutningsreferat Formålet er kun notere mødets beslutninger, eventuelt med et par korte kommentarer. Fordelene ved et beslutningsreferat er at: det skriftligt dokumenterer trufne beslutninger det er let at skrive for mødesekretæren det er nemt at arbejde med for dem, der skal udføre beslutningerne Ulemperne er at: referaterne på grund af den korte form ikke rigtig er egnet til at informere andre om, hvad der er sket på møderne det ikke kan anvendes på møder, hvor der ikke træffes beslutninger Genfortællingsreferat Skal der i et mødereferat noteres andet og mere end blot beslutninger fra et møde, kaldes referatet et genfortællingsreferat. Fordelene ved et genfortællingsreferat er at: det giver muligheder for at fortælle, hvorfor en beslutning er taget det giver mulighed for at personer, som ikke deltog i mødet, nærmere om det der skete det er velegnet til møder, hvor man ikke tager beslutninger Ulemperne er at: det stiller store krav til mødesekretæren referatet er vanskeligt at tilrettelægger, fordi man kun må notere det væsentlige, og det kan være svært at vurdere, hvad der er væsentligt mødesekretæren ikke må skrive sine egne meninger, men skal prøve at skrive et upartisk referat referat kan blive meget omfattende

17 referat 17 'Ved i referatet at gøre meget ud af ansvarsplaceringen vil alle vide, hvem der skal udføre opgaverne' diskussionsreferat Sekretærfunktioner Et diskussionsreferat er en nøjagtig og ordret gengivelse af, hvad hver har sagt på mødet. Diskussionsreferat anvendes kun sjældent, men i situationer hvor det har betydning at vide, hvad hver enkelt har sagt på mødet, kan denne type anvendes. Fordelene ved et diskussionsreferat er: at mødet refereres ordret at misforståelser undgås at drøftelsernes indhold kan studeres at det giver mulighed for en meget grundig oplysning om mødets forløb til personer, som ikke har deltaget at mødesekretæren ikke har besværet med at skulle skrive upartisk Ulemperne er: at mange ikke gider at læse så langt et referat at mødesekretæren enten skal være en dygtig stenograf eller have båndoptager til rådighed at det at deltagerne ved, at alt hvad de siger refereres ordret, kan gøre diskussionen ufrit at det er en langsom og en kostbar form for referat I forbindelse med beslutning om at udarbejde et referat, er det nødvendigt at udpege eller vælge en sekretær. Typiske sekretæropgaver: at notere de vigtigste dele af mødeforløbet at sikre sig at alt er rigtigt opfattet ved at stille spørgsmål at indhente direktiver om referatets udformning at sikre sig hvordan referatet skal udsendes at udarbejde det endelige referat og få lederens godkendelse at udskrive og udsende referat at fungere som midtpunkt i spørgsmål, der har direkte forbindelse med mødet at samle og arkivere eventuelt andet materiale i forbindelse med mødet at følge de beslutninger op, der er blevet truffet og at holde mødelederen underrettet herom Af principper til hjælp ved klar formulering kan nævnes: brug korte sætninger vælg det enkle frem for det komplicerede udvid ordforrådet aktiver verberne anvend ord, som læseren kan forstille sig visuelt gør brug af læserens erfaring skriv som der tales varier udtryksmåden skriv for at informere, ikke for at imponere

18 18 opfølgning opfølgning Hvordan? Opfølgning af et møde kan foregå på flere måder: gennem et mødereferat ved personlig kontakt på et nyt møde ved skriftlig kontakt Valget af opfølgningsmøde vil afhænge af, hvad der skal følges op, hvem der har ansvaret for opfølgningen. Det må normalt afgøres i hvert enkelt tilfælde af f.eks. mødelederen alene eller sammen med sekretæren og mødedeltagerne. Mødereferatet er under alle omstændigheder en god opfølgningsform. Ved i referatet at gøre meget ud af ansvarsplaceringen vil alle vide, hvem der skal udføre opgaverne. Det praktiske opfølgningsarbejde varetages af den eller de personer, der på mødet har fået opgaverne overdraget, samt af den mødeansvarlige eller mødelederen. I visse tilfælde kan mødesekretæren også få til opgave at kontrollere en opfølgning.

19 roller 19 ROLLER Gruppepsykologisk og dynamisk aspekter, rollefordelinger og persontyper, kommunikationsforhold m.v. er eksempelvis nogle særdeles vigtige faktorer i tilknytning til mødeledelse. Kommunikation Gruppedynamik I forbindelse med et mødes afvikling og forløb, er der mange andre forhold eller faktorer, der kunne belyses. Emnehæftet Godt møde vil ikke gå i dybden med disse emner, men kun overfladisk gøre opmærksom på følgende betragtninger. Der er mangfoldige måder, hvorpå mennesker kan meddele sig til hinanden i grupper. Gruppens arbejdsudbytte afhænger i denne forbindelse bl.a. af følgende: hvor klart udtrykker deltagerne deres tanker? hvor klart udtrykker mødelederen sine tanker? sammenholdet i gruppen (gruppeudvikling) den enkelte deltagers interesse og holdning til gruppens øvrige medlemmer og til opgavernes art Når en gruppe samles opstår tit følgende forløb: t a v s h e d præsentation vurdering af hinanden (afluring) målkonflikt (hvad skal vi?) usikkerhed magtkamp/klikedannelse samarbejde den produktive fase (løsning af arbejdet) nedtoning (man skilles farvel!) Det er vigtigt, at samtlige deltagere gøre sig klart at gruppernes arbejde ikke alene afhænger af mødeledelsen, men tidlige af hvordan den enkelte deltager medvirker i selve mødet, og forsøger at skabe et effektivt gruppearbejde.

20 20 roller Effektivt gruppearbejde Dette kan bl.a. gøres ved at: stille spørgsmål efterlyse eller give synspunkter anmode om eller give informationer fastslå problemet efterlyse eller give fortolkning af andres bidrag efterlyse eller give en problemløsning efterlyse eller forstå fremgangsmåder støtte eller gå imod andres synspunkter hjælpe andre til deltagelse efterlyse tilslutning resumere foreslå kompromiser bidrage til at skabe harmoni

21 nøglepersoner 21 nøglepersoner 'Sekretæren eller referenten, ved et møde, er også en nøgleperson' I forbindelse med et mødes gennemførelse er der altid nogle personer, som er vigtigere for mødets afvikling end andre. Disse personer kunne kaldes nøglepersoner. Der kan nævnes flere grupper af sådanne personer: de mødeansvarlige, dsv. Den eller de personer, dom har ansvaret for at mødet holdes mødelederen dirigenten ordstyreren har alle til opgave at gennemføre mødet, og for at det afvikles som planlagt sekretæren eller referenten ved et møde er også en nøgleperson. Mødesekretæren har ansvaret for mødets papirarbejde og for at skrive mødereferat gæster, talere og personer med en særlig opgave på mødet har krav på opmærksomhed fra den mødeansvarlige og fra mødelederen eventuelle uformelle ledere i den etablerede deltagerkreds

22 22 ikke alle møder lykkes IKKE ALLE MØDER LYKKES Var det et dårligt møde? Blev resultatet ikke tilfredsstilende? Forløb mødet generelt dårligt? Hvis svaret på disse spørgsmål er ja, så er det den mødeansvarliges, mødelederens og de øvrige mødedeltageres pligt at finde ud af, hvorfor mødets forløb var så dårligt og gav så ringe resultat. Ved en undersøgelse af mødets forløb og det praktiske arrangements afvikling, kan man f.eks. stille følgende spørgsmål: Var mødets formål og mål i orden? Var dagsordenen opstillet rigtigt og afpasset efter formålet? Var nøglepersonerne dygtige nok? Var mødedeltagerne tilstrækkeligt forberedt? Hvor mange deltog i diskussionen? Hvor godt udnyttedes gruppens ressourcer? Blev der lyttet til alle de bidrag deltagerne fremkom med? Hvor meget tid brugte man på detaljer og beslutninger af underordnet betydning? Dukkede spørgsmål op igen efter de var behandlet? Hvor god var kommunikationen? Blev de enkelte bidrag forstået rigtigt? Var der for mange vurderinger af de enkelte bidrags værdi for arbejdet? Var der forskel med hensyn til behandling af de enkelte bidrag under hensyn til, hvem der fremkom med dem? Forsømtes forslag, før de var forstået? Kunne alle sige, hvad der passede dem? I diskussionen af observationernes resultat kan man stille spørgsmål som: Hvad fortæller observationen om kommunikationsforløbet? Hvem sagde mest hvorfor? Hvem sagde mindst og hvorfor? Hvorfor havde nogle meget få henvendelser til gruppen, men mange til enkeltpersoner? Hvorfor havde nogle meget få henvendelser til enkeltpersoner, men mange til gruppen? Hvordan kan vi forbedre kommunikationen på næste møde? Hvis møder er gået dårligt, bør årsagen undersøges og forbedringer forsøges. Når mødet er gået godt, bør årsagen også komme frem idet den netop er værd at huske til næste gang!

23 generalforsamling 23 GENERALFORSAMLING Foreningslivet Der tales ofte om, at der her i Danmark er en krise med hensyn til interesse for foreningslivet. Mange medlemmer betaler blot deres kontingent som en biografbillet, men ønsker i øvrigt ikke at risikere at blive udpeget til noget tillidspost. Hvis man derfor i en forening ikke sørger for også at aktivisere medlemmer på anden måde end det rent idrætslige, så vil man snart opdage, at nogle få i virkeligheden styrer hele foreningen. Derfor bør der gøres en stor indsats for at få så mange foreningsmedlemmer med i de enkelte beslutningsprocesser som muligt, hvilke i første omgang vil sige, at få medlemmer til at møde op til forenings generalforsamling og aktivt taget del i denne. Generalforsamling Generalforsamlings gennemførelse Generalforsamlingen er foreningens øverste mulighed, det står der som regel i foreningslove. Derfor bør der også fra ledelsens side lægges stor vægt på, at enhver generalforsamling er velforberedt, og at indkaldelsen til denne sker på en måde, så man kan forvente, ar samtlige medlemmer er klar over, hvor og hvornår den finder sted samt hvordan dagsorden er sammensat. I lovene vil reglerne for generalforsamlingsindkaldelse normalt være anført, og disse regler, det gælder navnlig tidsfrister o. lign., skal nøjes overholdes. Dagsorden Af foreningens love vil det normalt fremgå, hvad der skal foregå på generalforsamlingen, og sådan dagsorden skal efterleves: 1. Valg af dirigent 2. Formand aflægger beretning 3. Eventuelle andre beretninger fra udvalg 4. Fremlæggelse af det reviderede regnskab 5. Behandling af indkomne forslag 6. Valg 7. Formand kasserer, sekretær, menige bestyrelsesmedlemmer 8. Medlemmer til diverse udvalg 9. Revisorer 10. Suppleanter 11. Eventuelt Valg af dirigent Bestyrelsen vil som regel have fundet en egnet person at foreslå til dirigentposten, men forslag kan selvfølgelig også stilles fra forsamlingen. Er der flere forslag, stille formanden disse forslag under afstemning. Når dirigenten er valgt, overtager vedkommende ledelsen af generalforsamlingen.

SPECIALFORBUNDS RELATIVE TILFREDHED MED KOMMUNALE IDRÆTSFACILITETER

SPECIALFORBUNDS RELATIVE TILFREDHED MED KOMMUNALE IDRÆTSFACILITETER NOTAT 11. SEPTEMBER 2014 DIF UDVIKLING SPECIALFORBUNDS RELATIVE TILFREDHED MED KOMMUNALE IDRÆTSFACILITETER Fra: DIF, Team Analyse v. Ane Bisgaard, Kasper Lund Kirkegaard og Michael Fester Baggrund og metode

Læs mere

GODT MØDE effektiv mødeledelse aktive deltagere

GODT MØDE effektiv mødeledelse aktive deltagere GODT MØDE effektiv mødeledelse aktive deltagere XXXXXX 3 INDHOLD Godt møde.... 4 Mødeformål... 5 Mødetyper.... 6 Møde hvordan?.... 8 Dagsorden.... 9 Mødedeltagere.... 10 Mødeledelse.... 12 Under mødet....

Læs mere

LEDERREKRUTTERING flere gør mindre

LEDERREKRUTTERING flere gør mindre LEDERREKRUTTERING flere gør mindre XXXXXX 3 INDHOLD Lederrekruttering.... 4 Anerkendelse.... 5 Hvorfor leder?....... 6 Hvorfor siger man nej?.... 7 Succeskriterier.... 8 Klubmagnetisme.... 10 Klubbens

Læs mere

KLUBBENS ÅRSPLAN drift og styring

KLUBBENS ÅRSPLAN drift og styring KLUBBENS ÅRSPLAN drift og styring XXXXXX 3 INDHOLD Hvorfor årsplan?.... 4 Hvad er en årsplan?.... 5 Hvordan årsplan?.... 7 Opgaver.... 8 Værkstøjkassen - Nøgleområder.... 14 Klubhåndbog.... 15 Det første

Læs mere

PR-LIGHT MANUAL FOR IDRÆTSFORENINGER MANUAL. PR-LIGHT MANUAL for idrætsforeninger

PR-LIGHT MANUAL FOR IDRÆTSFORENINGER MANUAL. PR-LIGHT MANUAL for idrætsforeninger PR-LIGHT MANUAL FOR IDRÆTSFORENINGER 1 MANUAL PR-LIGHT MANUAL for idrætsforeninger PR-LIGHT MANUAL FOR IDRÆTSFORENINGER 3 INDHOLD PR-light manual for idrætsforeninger.... 4 Kanaler... 6 Lokalaviser...

Læs mere

Dirigenten må betragtes som forsamlingens tillidsmand og skal lede mødet i overensstemmelse med medlemmernes tarv. Dirigenten skal

Dirigenten må betragtes som forsamlingens tillidsmand og skal lede mødet i overensstemmelse med medlemmernes tarv. Dirigenten skal Dirigenten Inden vi går over til at se på dirigentens virke, skal det påpeges, at det er store krav, man stiller til en dirigent. Hvis et møde skal afvikles under ordnede forhold, må der være en dirigent.

Læs mere

medlemssucces rekruttering og fastholdelse

medlemssucces rekruttering og fastholdelse medlemssucces rekruttering og fastholdelse XXXXXX 3 Indhold Delit do odit del dolore dunt illa feugue do lorer il inim ilum ercillum uzrit quipis augue modolore volore. Indledning... 4 Hvad er frafald?...

Læs mere

Vedtægter for Elevforeningen ved Musik- & Teaterhøjskolen

Vedtægter for Elevforeningen ved Musik- & Teaterhøjskolen Indhold Vedtægter for Elevforeningen ved Musik- & Teaterhøjskolen 1 Navn og hjemsted 2 Formål 3 Medlemskreds 4 Arrangementer 5 Bestyrelsens sammensætning og konstitution 6 Foreningens daglige drift 7 Bestyrelsesmøder.

Læs mere

idrætspsykologi - ja tak! Træning IDRÆTSPSYKOLOGI 1

idrætspsykologi - ja tak! Træning IDRÆTSPSYKOLOGI 1 idrætspsykologi - ja tak! Træning IDRÆTSPSYKOLOGI 1 2 IDRÆTSPSYKOLOGI IDRÆTSPSYKOLOGI 3 indhold Hvad er idrætspsykologi?... 04 Den positive selvtale... 05 Sanseforestillinger -en udvidet visualisering...

Læs mere

Foreningens navn er SDU Idræt Kolding og foreningen er hjemmehørende i Kolding kommune. Foreningen er stiftet 10.januar 2013.

Foreningens navn er SDU Idræt Kolding og foreningen er hjemmehørende i Kolding kommune. Foreningen er stiftet 10.januar 2013. 1. Navn og Hjemsted: Foreningens navn er SDU Idræt Kolding og foreningen er hjemmehørende i Kolding kommune. Foreningen er stiftet 10.januar 2013. 2. Formål: Foreningen har til formål at give studerende-

Læs mere

Vedtægter for Islandshesteklubben Forsæti.

Vedtægter for Islandshesteklubben Forsæti. Vedtægter for Islandshesteklubben Forsæti. 1. Navn.. Klubbens navn er Forsæti, udtales fårsaiti. Forsæti var balders søn og den som guderne gik til når de var uenige og skulle have tvister løst.. Foreningen

Læs mere

Vedtægter for Islandshesteklubben Forsæti.

Vedtægter for Islandshesteklubben Forsæti. Vedtægter for Islandshesteklubben Forsæti. 1. Navn.. Klubbens navn er Forsæti, udtales fårsaiti. Forsæti var balders søn og den som guderne gik til når de var uenige og skulle have tvister løst.. Foreningens

Læs mere

Her følger 3 dokumenter 1) Dagsorden ved stiftende generalforsamling i web-lystfiskerforeningen. (side 1) 2) Vedtægter for Fisketips Forening (side 2-4) 3) Praktiske retningslinier for generalforsamling

Læs mere

Klubbens årsplan. drift og styring

Klubbens årsplan. drift og styring Klubbens årsplan drift og styring XXXXXX 3 Indhold Delit do odit del dolore dunt illa feugue do lorer il inim ilum ercillum uzrit quipis augue modolore volore. Hvorfor årsplan?.... 4 Hvad er en årsplan?....

Læs mere

HAUGE GYMNASTIK OG IDRÆTSFORENING. Hammerum, 7400 Herning VEDTÆGTER. Foreningens navn er Hauge Gymnastik- og Idrætsforening.

HAUGE GYMNASTIK OG IDRÆTSFORENING. Hammerum, 7400 Herning VEDTÆGTER. Foreningens navn er Hauge Gymnastik- og Idrætsforening. HAUGE GYMNASTIK OG IDRÆTSFORENING Hammerum, 7400 Herning VEDTÆGTER 1 Navn: Foreningens navn er Hauge Gymnastik- og Idrætsforening. Stiftet den 15. maj 1941 Hjemsted: Hauge, Herning Kommune/Ringkøbing Amt

Læs mere

Vedtægter for Kredsrådet i Kreds 3

Vedtægter for Kredsrådet i Kreds 3 Vedtægter for Kredsrådet i Kreds 3 Vedtaget på kredsgeneralforsamlingen Den. 16. februar 2015 1 Kredsrådet Kredsrådets medlemmer er de enkelte lokalforeninger i kredsen. Kredsrådets opgave er at - samle

Læs mere

SU-medlemmet som mødeleder og mødedeltager

SU-medlemmet som mødeleder og mødedeltager SU-medlemmet som mødeleder og mødedeltager Indledning Ved et møde forstås den situation, at flere mennesker befinder sig samme sted, på samme tidspunkt, for at drøfte samme emne. Mødet er et arbejdsinstrument

Læs mere

Vestjysk Sports- og Terræn Rideklub VEST

Vestjysk Sports- og Terræn Rideklub VEST Vedtægter for Vestjysk Sports- og Terræn Rideklub VEST 1. Navn og Hjemsted: Klubbens navn: Forkortelse: Klubbens hjemsteder: Vestjysk Sports- og Terræn Rideklub VEST Lemvig kommune Klubbens stiftelsesdato:

Læs mere

Vedtægter for Vestjysk Sports- og Terræn Rideklub (VEST) Med ændringer, vedtaget på generalforsamlingen d. 24/

Vedtægter for Vestjysk Sports- og Terræn Rideklub (VEST) Med ændringer, vedtaget på generalforsamlingen d. 24/ Vedtægter for Vestjysk Sports- og Terræn Rideklub (VEST) Med ændringer, vedtaget på generalforsamlingen d. 24/2 2016. 1. Navn og Hjemsted: Klubbens navn: Vestjysk Sports- og Terrænrideklub Forkortelse:

Læs mere

Vedtægter for Boldklubben Søborg 6/

Vedtægter for Boldklubben Søborg 6/ Vedtægter for Boldklubben Søborg 6/3-2015. 1: NAVN BOLDKLUBBEN SØBORG, hjemmehørende i Gladsaxe kommune, stiftet den 14. april 1972, er tilsluttet Danmarks Idrætsforbund under Dansk Håndbold Forbund og

Læs mere

Vedtægter for Rollespilsforeningen Dragon Factory Vedtaget på generelforsamling d. 19/9 2009.

Vedtægter for Rollespilsforeningen Dragon Factory Vedtaget på generelforsamling d. 19/9 2009. Vedtægter for Rollespilsforeningen Dragon Factory Vedtaget på generelforsamling d. 19/9 2009. 1. Navn og hjemsted. Foreningens navn er DragonFactory, og foreningens hjemsted er Ballerup Kommune. Foreningen

Læs mere

Indkaldelse til stiftende generalforsamling af DJUS

Indkaldelse til stiftende generalforsamling af DJUS Indkaldelse til stiftende generalforsamling af DJUS Mandag den 14. maj kl. 19.00 i festsalen, Det Jødiske Hus. DAGSORDEN: 1. Valg af dirigent, ordstyrer og referent. 2. Behandling og godkendelse af vedtægter.

Læs mere

Vedtægter for Borgerlisten i Jammerbugt Kommune

Vedtægter for Borgerlisten i Jammerbugt Kommune Vedtægter for Borgerlisten i Jammerbugt Kommune 1 Navn Foreningens navn er: Vælgerforening for Borgerlisten i Jammerbugt Kommune Foren ingens hjemsted: Jammerbugt kommune 2 Formål Foreningens formål er

Læs mere

Forretningsorden for bestyrelsen ved Professionshøjskolen University College Nordjylland

Forretningsorden for bestyrelsen ved Professionshøjskolen University College Nordjylland Forretningsorden for bestyrelsen ved Professionshøjskolen University College Nordjylland Dokumentdato: 27.03.2008 Dokumentansvarlig: MIC 1 Konstituering Bestyrelsen består af 14 medlemmer, der udpeges

Læs mere

Vedtægter for Holstebro Speedway Klub.

Vedtægter for Holstebro Speedway Klub. Vedtægter for Holstebro Speedway Klub. 1. Klubbens navn: Klubbens navn er Holstebro Speedway Klub, i det følgende forkortet HoSK. HoSK er tilsluttet Danmarks Motor Union (DMU), og er til enhver tid underlagt

Læs mere

Vedtægter for elev og udvalgsarbejde på Nærum Gymnasium

Vedtægter for elev og udvalgsarbejde på Nærum Gymnasium ELEVRÅDET Vedtægter for elev og udvalgsarbejde på Nærum Gymnasium Indhold: Elevrådets vedtægter Vedtægter for skolens øvrige udvalgsarbejde Nærum Gymnasiums elevråd er nedsat på baggrund af elevrådsbekendtgørelsen

Læs mere

Vedtægter. for. Svømmeklubben SYD

Vedtægter. for. Svømmeklubben SYD Vedtægter for Svømmeklubben SYD Stiftet den 1. januar 2007 af Svømmeklubben Nykøbing F. Sakskøbing og Omegns Svømmeklub Svømmeklubben START Stubbekøbing og Nordfalster SVØM Side 1 af 6 1 Navn og hjemsted

Læs mere

Vedtægter for Vestjysk Sports- og Terræn Rideklub VEST

Vedtægter for Vestjysk Sports- og Terræn Rideklub VEST Vedtægter for Vestjysk Sports- og Terræn Rideklub VEST 1. Navn og Hjemsted: Klubbens navn: Forkortelse: Klubbens hjemsteder: Vestjysk Sports- og Terrænrideklub VEST Lemvig kommune Klubbens stiftelsesdato:

Læs mere

SJOV SENIOR MOTION VEDTÆGTER

SJOV SENIOR MOTION VEDTÆGTER 1: Foreningens navn, hjemsted og stiftelse. Foreningens navn er Sjov Senior Motion med hjemsted i Lejre kommune. Foreningen er stiftet den 29. august 2000. 2: Foreningens formål. Foreningens formål er

Læs mere

2.1 DSA har til formål at varetage danske studerendes interesser før, under og efter

2.1 DSA har til formål at varetage danske studerendes interesser før, under og efter Vedtægter for Danish Students Abroad 1 NAVN OG HJEMSTED 2 FORMÅL 3 VISIONER OG MÅL 4 FORENINGS STRUKTUR 5 MEDLEMMER 6 GENERALFORSAMLINGEN 7 EKSTRAORDINÆR GENERALFORSAMLING 8 BESTYRELSE 9 TEGNING AF FORENING

Læs mere

Forretningsorden. for. Bestyrelsen for Mandø Fællesråd.

Forretningsorden. for. Bestyrelsen for Mandø Fællesråd. Forretningsorden for Bestyrelsen for Mandø Fællesråd. 1. Bestyrelsens konstituering 1.1 Valg næstformand, sekretær og kasserer. (Valg af formand sker på Fællesrådets generalforsamling.) Bestyrelsen vælger

Læs mere

Borup Idrætsforening, Fodboldafdelingen (ændres til Fodbold)

Borup Idrætsforening, Fodboldafdelingen (ændres til Fodbold) Vedtægter, Borup Idrætsforening, Fodboldafdelingen (ændres til Fodbold) Stiftet 6. september 1916 Eksisterende vedtægter Ændringsforslag ved GF 11. marts 2014 1. Navn Foreningens navn er: Borup Idrætsforening

Læs mere

KLUBVEDTÆGTER for medlemmer af Dansk El-Forbund i

KLUBVEDTÆGTER for medlemmer af Dansk El-Forbund i KLUBVEDTÆGTER for medlemmer af Dansk El-Forbund i Klubbens navn Indhold: Klubvedtægter 1 Klubbens formål og virke 2 Klub/Fællesklub 3 Medlemmernes kollegiale pligter 4 Urafstemning 5 Generalforsamling

Læs mere

Resumé: Vedtægter for foreningen Single Rock Café Herning.

Resumé: Vedtægter for foreningen Single Rock Café Herning. VEDTÆGTER Resumé: Foreningen er ukommerciel, ejet af medlemmerne og gængs demokratisk. Hensigten er ikke at knække singlestatistikken, men at synliggøre den. Og i en tidssvarende form. Ordinær årlig generalforsamling

Læs mere

FORENINGSVEDTÆGTER. Under forbehold af endelig godkendelse fra bestyrelsen kan enhver person optages som aktivt/ passivt medlem af idrætsforeningen.

FORENINGSVEDTÆGTER. Under forbehold af endelig godkendelse fra bestyrelsen kan enhver person optages som aktivt/ passivt medlem af idrætsforeningen. FORENINGSVEDTÆGTER 1. Foreningens navn Foreningens navn er Sædding-Guldager Idrætsforening Fodbold. Dens hjemsted er Esbjerg Kommune. Foreningen er medlem af JBU og derigennem DBU samt DIF. Desuden er

Læs mere

VEDTÆGTER. FOR KOLDING SVØMMEKLUB stiftet 5. oktober 1922

VEDTÆGTER. FOR KOLDING SVØMMEKLUB stiftet 5. oktober 1922 VEDTÆGTER FOR KOLDING SVØMMEKLUB stiftet 5. oktober 1922 VEDTÆGTER FOR KOLDING SVØMMEKLUB stiftet 5. oktober 1922 1. Navn og hjemsted. Klubbens navn er Kolding Svømmeklub (forkortet KSK), stiftet den

Læs mere

Vedtægter. for. Svømmeklubben SYD

Vedtægter. for. Svømmeklubben SYD Vedtægter for Svømmeklubben SYD Stiftet den 1. januar 2007 af Svømmeklubben Nykøbing F. Sakskøbing og Omegns Svømmeklub Svømmeklubben START Stubbekøbing og Nordfalster SVØM Side 1 af 6 1 Navn og hjemsted

Læs mere

Indhold VESTERGÅRDSVEJ 15 // 8260 VIBY J TLF. 87 406 700 // FAX. 87 06 701 POST@ALBOA.DK // WWW.ALBOA.DK. 2 Dirigenthæfte 2013 - ALBOA

Indhold VESTERGÅRDSVEJ 15 // 8260 VIBY J TLF. 87 406 700 // FAX. 87 06 701 POST@ALBOA.DK // WWW.ALBOA.DK. 2 Dirigenthæfte 2013 - ALBOA DIRIGENTHÆFTE Indhold Side: Om dirigenthæftet 3 Dirigentens rolle og kompetence / utilbørlig optræden 4 Godkendelse af forretningsorden for afdelingsmødet - dagsord. pkt. 1 5 Valg af dirigent - dagsord.

Læs mere

Vedtægter for Sønderjysk pigekor

Vedtægter for Sønderjysk pigekor Vedtægter for Sønderjysk pigekor 1 Foreningen. 1.1 Foreningens navn er Sønderjysk Pigekor. Foreningens hjemsted er Sønderborg Kommune. Foreningens formål er at fremme korsang for piger i alderen 6-20 år..

Læs mere

Forretningsorden for Studienævnet for Engelsk og Amerikanske Studier

Forretningsorden for Studienævnet for Engelsk og Amerikanske Studier Forretningsorden for Studienævnet for Engelsk og Amerikanske Studier Studienævnets møder. 1. Studienævnet udøver sin virksomhed i møder. Rutinesager kan dog afgøres ved skriftlig behandling, hvis alle

Læs mere

Vedtægter for Juridisk Alumneforening Syddansk Universitet

Vedtægter for Juridisk Alumneforening Syddansk Universitet Vedtægter for Juridisk Alumneforening Syddansk Universitet Navn og hjemsted 1. Foreningens navn er»juridisk Alumneforening Syddansk Universitet«. Stk. 2. Foreningen har hjemsted ved Juridisk Institut,

Læs mere

Jydsk Medicinsk Selskab www.jydskmedicinskselskab.dk

Jydsk Medicinsk Selskab www.jydskmedicinskselskab.dk Jydsk Medicinsk Selskab www.jydskmedicinskselskab.dk Love for Jydsk Medicinsk Selskab Vedtagelse De nedenstående love er vedtaget på en generalforsamling i Jydsk Medicinsk Selskab den 11. marts 2010 og

Læs mere

Vedtægter for. Søften Gymnastikforening 8382 Hinnerup

Vedtægter for. Søften Gymnastikforening 8382 Hinnerup Vedtægter for 8382 Hinnerup Side 1 af 6 sider Vedtægter for 1. Navn og hjemsted Foreningens navn er, (SGF). Foreningen er stiftet i 1903 i Søften. Foreningen har hjemsted i Søften i Favrskov kommune. 2.

Læs mere

DUAB-retningslinie nr. 2 til afdelingsbestyrelserne: Hvad bør der stå i forretningsordenen for arbejdet i en DUAB-afdelingsbestyrelse?

DUAB-retningslinie nr. 2 til afdelingsbestyrelserne: Hvad bør der stå i forretningsordenen for arbejdet i en DUAB-afdelingsbestyrelse? Hellerup 10.01.2008 DUAB-retningslinie nr. 2 til afdelingsbestyrelserne: Hvad bør der stå i forretningsordenen for arbejdet i en DUAB-afdelingsbestyrelse? Kære afdelingsbestyrelse DUAB s organisationsbestyrelse

Læs mere

Forretningsorden for bestyrelsen ved Det kongelige Danske Kunstakademis Skoler for Arkitektur, Design og Konservering.

Forretningsorden for bestyrelsen ved Det kongelige Danske Kunstakademis Skoler for Arkitektur, Design og Konservering. Philip de Langes Allé 10 Tlf. 3268 6000 1435 København K Fax 3268 6111 Danmark info@kadk.dk Journalnr.: 002380 Enhed: Ledelsessekretariatet 15. august 2011 Initialer: MM Forretningsorden for bestyrelsen

Læs mere

Forslag til. Vedtægter for Grundejerforeningen Krunderupparken 94-152

Forslag til. Vedtægter for Grundejerforeningen Krunderupparken 94-152 Forslag til Vedtægter for Grundejerforeningen Krunderupparken 94-152 1. Grundejerforeningens navn er Grundejerforeningen Krunderupparken 94-152 og dens hjemsted er Holstebro. 2. Grundejerforeningen omfatter

Læs mere

Vedtægter for Helle Rideklub Revideret 24. marts 2015

Vedtægter for Helle Rideklub Revideret 24. marts 2015 Vedtægter for Helle Rideklub Revideret 24. marts 2015 Indholdsfortegnelse 1 Navn og hjemsted... 1 2 Formål... 1 3 Medlemskab... 1 4 Indmeldelse... 1 5 Udmeldelse... 1 6 Kontingent... 2 7 Restance... 2

Læs mere

HVIDOVRE-AVEDØRE RIDEKLUB

HVIDOVRE-AVEDØRE RIDEKLUB HVIDOVRE-AVEDØRE RIDEKLUB LOVE OG VEDTÆGTER Love og vedtægter Love for Hvidovre-Avedøre Rideklub Navn og hjemsted 1 Klubbens navn er: Hvidovre-Avedøre Rideklub. Forkortelse: HVR. Klubbens hjemsted er:

Læs mere

Foreningen RAA billardklub der har hjemsted i Aabenraa kommune, er stiftet den 11. september 2005.

Foreningen RAA billardklub der har hjemsted i Aabenraa kommune, er stiftet den 11. september 2005. Vedtægter for RAA billardklub pr. 23. april 2013. 1 Navn og hjemsted. Foreningen RAA billardklub der har hjemsted i Aabenraa kommune, er stiftet den 11. september 2005. Foreningen er tilsluttet Den Danske

Læs mere

Forretningsorden for bestyrelsen ved Støtteforening for Nationalpark Thy. KONSTITUERING 2 MØDEINDKALDELSE

Forretningsorden for bestyrelsen ved Støtteforening for Nationalpark Thy. KONSTITUERING 2 MØDEINDKALDELSE Forretningsorden for bestyrelsen ved Støtteforening for Nationalpark Thy. 1 KONSTITUERING 1. Senest 14 dage efter nyvalg afholdes konstituerende møde, hvor bestyrelsen vælger formand, næstformand, kasserer

Læs mere

Vedtægter for Hillerød Håndboldklub

Vedtægter for Hillerød Håndboldklub 1Navn og hjemsted Foreningen Hillerød Håndboldklub er stiftet den 27. juli 1983 og har hjemsted i Hillerød kommune. Foreningen er tilsluttet Dansk Håndboldforbund (DHF)/Sjællands Håndboldforbund under

Læs mere

Indholdsfortegnelse. 3 Forberedelse af afdelingsmødet. 4 Dirigentens rolle og kompetence. 5 Generelt om afstemninger og valg

Indholdsfortegnelse. 3 Forberedelse af afdelingsmødet. 4 Dirigentens rolle og kompetence. 5 Generelt om afstemninger og valg Indholdsfortegnelse 1 Indledning 2 Indhold specifi ceret 3 Forberedelse af afdelingsmødet 4 Dirigentens rolle og kompetence 5 Generelt om afstemninger og valg 6 Dirigenten overtager ledelsen af mødet 7

Læs mere

Fredericia april 2014. Indstilling. Bestyrelsen indstiller følgende vedtægtsændringer til vedtagelse på førstkommende generalforsamling:

Fredericia april 2014. Indstilling. Bestyrelsen indstiller følgende vedtægtsændringer til vedtagelse på førstkommende generalforsamling: Fredericia april 2014 Indstilling Bestyrelsen indstiller følgende vedtægtsændringer til vedtagelse på førstkommende generalforsamling: 1. Klubbens navn er Fredericia Sportsrideklub. Fork: FSRK Klubbens

Læs mere

Rønde Karateklub. Vedtægter Gældende fra 18. marts 2014

Rønde Karateklub. Vedtægter Gældende fra 18. marts 2014 Rønde Karateklub Vedtægter Gældende fra 18. marts 2014 1 Klubbens navn og hjemsted Klubbens navn er Rønde Karateklub. Klubben er hjemmehørende i Syddjurs Kommune. 2 Klubbens formål Klubben har til formål

Læs mere

Standardforretningsorden for de kollegiale organer ved Syddansk Universitet

Standardforretningsorden for de kollegiale organer ved Syddansk Universitet Standardforretningsorden for de kollegiale organer ved Syddansk Universitet Nærværende standardforretningsorden er udarbejdet i henhold til vedtægtens 3, stk. 3, nr. 4 og regulerer de formelle rammer for

Læs mere

Love for Ishøj Sportsrideklub

Love for Ishøj Sportsrideklub Love for Ishøj Sportsrideklub 1 Hvad er Ishøj Sportsrideklub? ISR, som navnet forkortes, er en rideklub hjemmehørende på Vestegnen i Ishøj kommune. Klubbens Historie går egentlig tilbage til 13. februar

Læs mere

Medlemmerne er forpligtet til at overholde foreningens vedtægter og leve op til foreningens formålsbestemmelse.

Medlemmerne er forpligtet til at overholde foreningens vedtægter og leve op til foreningens formålsbestemmelse. Vedtægter 1 Navn og hjemsted Foreningen København Karateklub er stiftet i 1985 og har hjemsted i Frederiksberg kommune. Foreningen er tilsluttet Dansk Karate Forbund, Frederiksberg Idræts-Union, Landsforeningen

Læs mere

DANSK FOLKEBÅDSKLUB KLUBBENS LOVE

DANSK FOLKEBÅDSKLUB KLUBBENS LOVE Navn og formål 1 Klubbens navn er Dansk Folkebådsklub, forkortet DFK. Klubben er ikke knyttet til et geografisk hjemsted, men afholder årlige generalforsamlinger, hvor bestyrelsen skønner, der gives mulighed

Læs mere

Love og vedtægter for Skjern Bykirke

Love og vedtægter for Skjern Bykirke Love og vedtægter for Skjern Bykirke 1 Oprettelse og hjemsted Skjern Bykirke er oprettet i 2006 som valgmenighed med navnet Skjern Valgmenighed. Menigheden ændrer status fra valgmenighed til evangelisk-luthersk

Læs mere

VEDTÆGTER for vælgerforeningen Det Konservative Folkeparti i Helsingør

VEDTÆGTER for vælgerforeningen Det Konservative Folkeparti i Helsingør VEDTÆGTER for vælgerforeningen Det Konservative Folkeparti i Helsingør Foreningens navn er: Det Konservative Folkeparti i Helsingør Kommune, i daglig tale Konservative i Helsingør. Herefter benævnt vælgerforeningen.

Læs mere

Vedtægter for Team Haderslev KFUM

Vedtægter for Team Haderslev KFUM Vedtægter for Team Haderslev KFUM Foreningen er fremkommet ved en fusion pr. 1. juli 2003 af foreningerne Haderslev KFUM s Idræt og Haderslev Håndbold Klub. Disse foreninger er stiftet henholdsvis 7. april

Læs mere

Klejtrup Boldklub. Vedtægter for Klejtrup Boldklub Stiftet den 15. december 1969.

Klejtrup Boldklub. Vedtægter for Klejtrup Boldklub Stiftet den 15. december 1969. Klejtrup Boldklub Vedtægter for Klejtrup Boldklub Stiftet den 15. december 1969. 1. Klubbens navn og hjemsted. Klubbens navn er Klejtrup Boldklub. Dens hjemsted er Viborg Kommune. 2. Klubbens formål. Klubbens

Læs mere

Vedtægter for Skanderborg Rideklub

Vedtægter for Skanderborg Rideklub Vedtægter for Skanderborg Rideklub 1 Navn og Hjemsted Skanderborg Rideklub er stiftet den. 15. november 1966, og har hjemsted i Skanderborg kommune, på adressen Christiansmindevej 3, 8660 Skanderborg.

Læs mere

Vedtægter. Fork: HRR. Klubbens stiftelsesdato xx.xx.1902

Vedtægter. Fork: HRR. Klubbens stiftelsesdato xx.xx.1902 Vedtægter - for Horsens Rideklub efter fusion mellem Horsens Rideklub og Kværnbækgaard Rideklub, vedtægter ændret den 12. marts 1996 ændret den xx.xx.2014 1 Navn og hjemsted Klubbens navn er Horsens Rideklub

Læs mere

Vedtægter for: Slagelse Kulturråd

Vedtægter for: Slagelse Kulturråd Vedtægter for: Slagelse Kulturråd 1. Foreningens navn er: Slagelse Kulturråd Foreningens Hjemsted er Slagelse kommune: Foreningens adresse er formandens. 2. Foreningens formål er: 1. At samle kulturelt

Læs mere

VEDTÆGTER FOR HAVNDAL - UDBYNEDER IDRÆTSFORENING. 1. Navn og hjemsted.

VEDTÆGTER FOR HAVNDAL - UDBYNEDER IDRÆTSFORENING. 1. Navn og hjemsted. VEDTÆGTER FOR HAVNDAL - UDBYNEDER IDRÆTSFORENING. 1. Navn og hjemsted. Foreningens navn er Havndal -Udbyneder Idrætsforening, der er stiftet den 7-11-1962. Foreningen er hjemmehørende i Havndal, Randers

Læs mere

Lidt om en forretningsorden

Lidt om en forretningsorden Lidt om en forretningsorden Tanken bag en forretningsorden er, at der skal være et sæt etablerede og anerkendte spilleregler for arbejdet i bestyrelsen. Spillereglerne kan blandt andet sige noget om: -

Læs mere

Vedtægter Tankefuld Rideklub

Vedtægter Tankefuld Rideklub Vedtægter Tankefuld Rideklub 1. Navn: Tankefuld Rideklub Fork: TFR Klubbens hjemsted: Svendborg Kommune. 2. Klubbens formål er: - At skabe et miljø med fællesskab, frivillighed og passion for heste - At

Læs mere

Vedtægter for Aarhus Sejlklub

Vedtægter for Aarhus Sejlklub Vedtægter for Aarhus Sejlklub 1. Sejlklubbens navn og hjemsted. 1. Klubbens navn er Aarhus Sejlklub og dens hjemsted er Aarhus Kommune; som international betegnelse anvendes Aarhus Sailing Club. 2. Klubbens

Læs mere

VEDTÆGTER for Foreningen for Entertainment- og Medieret

VEDTÆGTER for Foreningen for Entertainment- og Medieret Side 1 af 6 VEDTÆGTER for Foreningen for Entertainment- og Medieret Navn og hjemsted 1 Foreningens navn er Foreningen for Entertainment- og Medieret. Foreningens hjemsted er Københavns Kommune. Formål

Læs mere

Vedtægter foreningen Samtaleboblen 28.februar 2011

Vedtægter foreningen Samtaleboblen 28.februar 2011 Vedtægter foreningen Samtaleboblen 28.februar 2011 Navn og hjemsted 1 Foreningens navn er samtaleboblen og hjemsted Odense Formål 2 Foreningens virke bygger på et tredelt fundament: 1) Folkeoplysning -

Læs mere

Vedtægter for SIND Ungdom

Vedtægter for SIND Ungdom SIND Ungdom Sølvgade 34, kld. 1307 København K Tlf.: 35 24 07 50 www.sindungdom.dk Vedtægter for SIND Ungdom Marts 2015 1 NAVN OG HJEMSTED Aktivitetens navn er SIND Ungdom Dens hjemsted er Sølvgade 34,

Læs mere

Forretningsorden for Ravnshøjs bestyrelse

Forretningsorden for Ravnshøjs bestyrelse Forretningsorden for Ravnshøjs bestyrelse Indholdsfortegnelse Formål med forretningsordenen... 1 Konstituering af bestyrelsen... 1 Formands- og næstformandsposten... 1 Kassereren... 2 Sekretæren... 2 Øvrige

Læs mere

Det er ikke klubbens formål at være formuesøgende og/eller opbygge større formue.

Det er ikke klubbens formål at være formuesøgende og/eller opbygge større formue. Vedtægter for Ishøj Golfklub 1 Ishøj Golfklub og relationerne til banen. Klubbens navn er Ishøj Golfklub med hjemsted i Ishøj. Klubbens formål er at organisere de til golfsporten hørende idrætslige aktiviteter,

Læs mere

RANUM RIDEKLUB VEDTÆGTER

RANUM RIDEKLUB VEDTÆGTER RANUM RIDEKLUB VEDTÆGTER VEDTÆGTER REVIDERET FEBRUAR 2015 Vedtægter Side 1 Klubbens navn er RANUM RIDEKLUB, forkortet RRKB. Klubbens hjemsted er Løgstør Kommune (Vesthimmerlands Kommune) 1 2 Klubbens formål

Læs mere

Forslag til nye Vedtægter

Forslag til nye Vedtægter Snekkersten Borgerforening Forslag til nye Vedtægter Vedtægter for Snekkersten Borgerforening (SBF) 1. Foreningens navn og hjemsted. Foreningens navn er Snekkersten Borgerforening og den er stiftet den

Læs mere

Vedtægter for IF32 Glostrup Gymnastikforening

Vedtægter for IF32 Glostrup Gymnastikforening Vedtægter for IF32 Glostrup Gymnastikforening Indholdsfortegnelse Vedtægter for IF32 Glostrup Gymnastikforening 1 Indholdsfortegnelse 2 Foreningens navn og hjemsted 1 3 Formål 2 3 Medlemskab af organisationer

Læs mere

VEDTÆGTER FOR NEXØ GOLF KLUB

VEDTÆGTER FOR NEXØ GOLF KLUB VEDTÆGTER FOR NEXØ GOLF KLUB 21. marts 2011 Side 1 Nye vedtægter 1 Navn og hjemsted Klubbens navn er Nexø Golf Klub, og klubben har hjemsted i Bornholms Regionskommune. Golfklubben skal være medlem af

Læs mere

Vedtægter for Nørrekær Enges Vindmølle-forening

Vedtægter for Nørrekær Enges Vindmølle-forening Vedtægter for Nørrekær Enges Vindmølle-forening 1. Foreningens navn og hjemsted Foreningens navn er Nørrekær Enges Vindmølle-forening med hjemsted på formandens adresse. 2. Foreningens formål og opgaver

Læs mere

1. Navn og hjemsted. Foreningens navn er Working School. Foreningen har hjemsted i Århus kommune.

1. Navn og hjemsted. Foreningens navn er Working School. Foreningen har hjemsted i Århus kommune. VEDTÆGTER for Foreningen Working School. 1. Navn og hjemsted. Foreningens navn er Working School. Foreningen har hjemsted i Århus kommune. 2. Formål. Foreningen Working School er en humanitær hjælpeorganisation.

Læs mere

Ringe Boldklub RB 27 - Bestyrelsens forslag til nye vedtægter

Ringe Boldklub RB 27 - Bestyrelsens forslag til nye vedtægter 1. Foreningens navn er RINGE BOLDKLUB. Stiftet den 24. juni 1927. Hjemsted i Faaborg-Midtfyn Kommune. 1. Foreningens navn er RINGE BOLDKLUB. Stiftet den 24. juni 1927. Hjemsted i Ringe kommune. 2. Foreningens

Læs mere

Foreningens vedtægter som de blev vedtaget på ekstraordinær generalforsamling den 15.3.2006

Foreningens vedtægter som de blev vedtaget på ekstraordinær generalforsamling den 15.3.2006 Foreningens vedtægter som de blev vedtaget på ekstraordinær generalforsamling den 15.3.2006 1 Navn og hjemsted Foreningen Sejs-Svejbæk Idrætsforening (SSIF), der har hjemsted i Silkeborg Kommune, er stiftet

Læs mere

Vedtægter for Tambourforeningen Den Kongelige Livgarde

Vedtægter for Tambourforeningen Den Kongelige Livgarde Vedtægter for Tambourforeningen Den Kongelige Livgarde Stiftet den 7. oktober 1964 Revideret og vedtaget på den ordinære generalforsamling 6. marts 1994, 28. marts 2009 og 26. februar 2011 Motto: At tjene

Læs mere

VEDTÆGTER FOR ENHEDSLISTEN VARDE 2013

VEDTÆGTER FOR ENHEDSLISTEN VARDE 2013 VEDTÆGTER FOR ENHEDSLISTEN VARDE 2013 1. Navn og hjemsted. Foreningens navn er Enhedslisten Varde. Foreningen er en lokalafdeling af foreningen Enhedslisten De Rød-Grønne. Foreningens hjemsted er Varde

Læs mere

Det Danske Saunaselskabs Gamle vedtægter

Det Danske Saunaselskabs Gamle vedtægter Grøn overstregning = tilføjelse/ændring. Gul overstregning = kommentar, som ikke skal med i selve vedtægterne. Rød overstregning = bortfalder. 1 NAVN OG HJEMSTED Det Danske Saunaselskabs Gamle vedtægter

Læs mere

VEDTÆGTER FOR VESTJYSK MOTORCROSS CLUB

VEDTÆGTER FOR VESTJYSK MOTORCROSS CLUB VEDTÆGTER FOR VESTJYSK MOTORCROSS CLUB 1. Klubbens navn og hjemsted Klubbens navn er Vestjysk Motocross Club Forkortet V.M.C.C. Klubben er tilsluttet Danmarks Motor Union, D.M.U., og er til en hver tid

Læs mere

FORRETNINGSORDEN FOR AFDELINGSMØDET

FORRETNINGSORDEN FOR AFDELINGSMØDET FORRETNINGSORDEN FOR AFDELINGSMØDET 1 Introduktion Denne forretningsorden fastlægger reglerne for arbejdet på afdelingsmødet på Birkerød Kollegiet. Forretningsordenen er underordnet DUAB s vedtægter og

Læs mere

Vedtægter for Hjortespring Rideklub

Vedtægter for Hjortespring Rideklub Vedtægter for Hjortespring Rideklub Klubbens navn er Hjortespring Rideklub. Forkortelse: HJOR Klubbens stiftelse: 10. september 1996 Klubbens hjemsted er Herlev kommune. Klubbens formål er: 1) At fremme

Læs mere

VEDTÆGTER FOR FREDERIKSHAVN-SÆBY AUTO SPORT 1. Klubbens navn er Frederikshavn-Sæby Auto Sport ( FSAS ). 2. Klubbens formål er at fremme motorsporten

VEDTÆGTER FOR FREDERIKSHAVN-SÆBY AUTO SPORT 1. Klubbens navn er Frederikshavn-Sæby Auto Sport ( FSAS ). 2. Klubbens formål er at fremme motorsporten VEDTÆGTER FOR FREDERIKSHAVN-SÆBY AUTO SPORT 1. Klubbens navn er Frederikshavn-Sæby Auto Sport ( FSAS ). 2. Klubbens formål er at fremme motorsporten og færdselssikkerheden, og skal til stadighed virke

Læs mere

Vedtægter for Hylke og Omegns Rideforening

Vedtægter for Hylke og Omegns Rideforening Vedtægter for Hylke og Omegns Rideforening 1. Foreningens navn er Hylke og Omegns Rideforening. Fork.: HYOR Foreningens hjemsted er Skanderborg kommune 2. Foreningens formål er at fremme interessen for

Læs mere

Vedtægter for Blaabjerg Rideklub

Vedtægter for Blaabjerg Rideklub Vedtægter for Blaabjerg Rideklub Målsætning: Klubbens formål er at fremme interessen for ridesport ved afholdelse af ridekonkurrencer af forskellige art, samt at arbejde for kendskabet til hesten og oplære

Læs mere

VEDTÆGTER. DTF Dansk Telemarketing Forening. Vedtægter side 1 af 10

VEDTÆGTER. DTF Dansk Telemarketing Forening. Vedtægter side 1 af 10 VEDTÆGTER Vedtægter side 1 af 10 INDHOLD Indhold... 2 1. PARAGRAF 1: NAVN OG HJEMSTED... 4 2. PARAGRAF 2: FORMÅL... 4 3. PARAGRAF 3: MEDLEMMER... 5 3.1 Anmodning om optagelse... 5 3.2 Medlemmernes forpligtelser...

Læs mere

VEDTÆGTER For FODBOLDKLUBBEN Vallensbæk Idrætsforening af 1939

VEDTÆGTER For FODBOLDKLUBBEN Vallensbæk Idrætsforening af 1939 VEDTÆGTER For FODBOLDKLUBBEN Vallensbæk Idrætsforening af 1939 1. NAVN OG HJEMSTED. Foreningens navn er Vallensbæk Idrætsforening af 1939 Fodbold, i forkortelse: Vallensbæk IF Fodbold eller VI 39 Fodbold,

Læs mere

Foreningen Hørsholm Rungsted løbeklub er stiftet den 21. september 2011 og har hjemsted i Hørsholm kommune.

Foreningen Hørsholm Rungsted løbeklub er stiftet den 21. september 2011 og har hjemsted i Hørsholm kommune. Vedtægter for Hørsholm Rungsted løbeklub 1 Navn og hjemsted Foreningen Hørsholm Rungsted løbeklub er stiftet den 21. september 2011 og har hjemsted i Hørsholm kommune. 2 Formål Hørsholm Rungsted løbeklub

Læs mere

Vedtægter for Blovstrød Løverne

Vedtægter for Blovstrød Løverne Vedtægter for Blovstrød Løverne Stiftet den 15. december 1980 1 Navn og hjemsted Foreningens navn er Blovstrød Løverne. Dens hjemsted er Allerød Kommune. 2 Foreningens formål Blovstrød Løvernes formål

Læs mere

Forslået ændringer af vedtægterne for Bokseklubben AIK Roskilde anno 1930

Forslået ændringer af vedtægterne for Bokseklubben AIK Roskilde anno 1930 Forslået ændringer af vedtægterne for Bokseklubben AIK Roskilde anno 1930 Rød skrift er den foreslået nye tekst og sort skrift er den oprindelige tekst. Ud for hver sorte sætning er der en kommentar, der

Læs mere

Vedtægter for Kantineforeningen ved Datalogisk Institut, Københavns Universitet

Vedtægter for Kantineforeningen ved Datalogisk Institut, Københavns Universitet Vedtægter for Kantineforeningen ved Datalogisk Institut, Københavns Universitet 1 Navn Foreningens navn er Kantineforening ved Datalogisk Institut. Hjemsted er København. 2 Formål Foreningens formål er

Læs mere

BILAG A. Regler for. generalforsamlingens. indkaldelse, afstemninger m.m. Indholdsfortegnelse:

BILAG A. Regler for. generalforsamlingens. indkaldelse, afstemninger m.m. Indholdsfortegnelse: BILAG A Regler for generalforsamlingens indkaldelse, afstemninger m.m. Indholdsfortegnelse: Indkaldelse... 1 Deltagere... 2 Åbning af generalforsamlingen... 3 Protokol... 4 Dirigent... 5 Beslutningsdygtighed,

Læs mere

Raageleje og Udsholt Strand Grundejerlav

Raageleje og Udsholt Strand Grundejerlav VEDTÆGTER FOR RÅGELEJE OG UDSHOLT STRAND GRUNDEJERLAV (Vedtaget på generalforsamling d. 5 august og 27 september 2007) 1 Navn og hjemsted Grundejerforeningens navn er Rågeleje og Udsholt Strand Grundejerlav,

Læs mere

Vedtægter for Spejderne i Ringsted. 1: NAVN OG HJEMSTED Foreningens fulde og officielle navn er Spejderne i Ringsted - i daglig tale Samrådet.

Vedtægter for Spejderne i Ringsted. 1: NAVN OG HJEMSTED Foreningens fulde og officielle navn er Spejderne i Ringsted - i daglig tale Samrådet. Vedtægter for Spejderne i Ringsted 1: NAVN OG HJEMSTED Foreningens fulde og officielle navn er Spejderne i Ringsted - i daglig tale Samrådet. 2: FORMÅL Samrådets formål er at varetage de tilsluttede enheders

Læs mere