Godt møde. effektiv mødeledelse aktive deltagere

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Godt møde. effektiv mødeledelse aktive deltagere"

Transkript

1 Godt møde effektiv mødeledelse aktive deltagere

2

3 XXXXXX 3 Indhold e. Godt møde Mødeformål... 5 Mødetyper Møde hvordan Dagsorden Mødedeltagere Mødeledelse Under mødet Mødelokale Referat Opfølgning Roller Nøglepersoner Ikke alle møder lykkes Generalforsamling Akklamation Checkliste Notater

4 4 Godt møde GODT MØDE! Mødevirksomhed i en forening og i et forbund er en af flere måder at kommunikere på. Mødevirksomhed er også et godt grundlag for ledelsen i det daglige arbejde. At mødes og være sammen med andre er noget nødvendigt og selvfølgelig for de fleste. Kommunikation Jævnligt mødes f.eks. klubmedlemmer under forskellige former, hvor de taler sammen, drøfter forskellige problemer med hinanden og tager eventuelle beslutninger i fællesskab. Møder af denne art kan benævnes uformelle møder. Skal oplysninger udveksles, idéer udvikles og problemer løses, er det tit nødvendigt at møder under mere strukturerede former. Møderne bliver nu ikke tilfældige, men arrangeret fordi de er et uundværligt led i den daglige ledelse og samarbejde. Møder af denne art kan benævnes som formelle møder. Telefonmøder og møder på nettet er naturligvis egnet i mange tilfælde. Men hæftet her vil taget udgangspunkt i de fysiske møder. Deltagerholdning Det er ikke så ligetil, som man måske skulle tro, at deltager i eller lede et møde. Den enkelte mødedeltagers holdning til møder, og de problemer der skal drøftes, kan være meget forskellige. Nogle mødedeltagere er generte og udtaler sig kun sjældent, andre siger alt for meget. Nogle skaber kun uro og forvirring, andre har måske en negativ holdning til det hele. Nogle mødedeltagere møder forberedt til møderne, og er indstillet på at gøre et stykke arbejde, mens andre møder uforberedte og med en eventuelt ligegyldig indstilling. Teknik For at få et godt møde er det derfor vigtigt for både mødedeltagerne og for mødets ledere, at have kendskab til mødeteknik. Det er muligt at opstille vejledende principper og regler, som kan udgøre det grundlag, hvoraf den enkelte kan udnytte sine personlige erfaringer til at gennemføre bedre møder. Der indgår en del vigtige elementer i planlægningen, gennemførelsen og opfølgningen af et møde. Under og efter Emnehæftet vil behandle følgende: mødeformål mødeemner deltagerkreds mødeledelsen lokaliteter/midler o.lign. referat Telefonmøder og møder på nettet Er naturligvis egnet i mange tilfælde, men hæftet her vil tage udgangspunkt i det "fysiske møde".

5 Mødeformål 5 MØDEFORMÅL Et mødes formål er bestemmende for, hvordan det skal foregå og hvilken teknik, der skal anvendes. Møde hvorfor? Det er således bl.a. afgørende, om der før mødet er truffet beslutning vedrørende det emne, der skal behandles eller beslutningen forudsættes truffet på selve mødet. For nogle af de formelle møders vedkommende f.eks. generalforsamling, bestyrelsesmøder, udvalgsmøder m.v. er dagsordenen, deltagerkreds og hyppighed måske fastlagt gennem foreningens vedtægter og reglementer. Andre møder etableres efter behov, idet deltagerkreds og dagsorden tilpasses det aktuelle emne. Et mødes hovedformål, eller delmål, kan bl.a. være: At informere At instruere At konsultere At udvikle ideer At tage beslutninger At løse problemer Mødeformer og teknikker Afhænger af formålet med mødet eller de enkelte dagsordenspunkter, vil forskellige mødeformer og teknikker kunne anvendes. Møder som midler Er det nødvendigt at holde møder? Af ressourcemæssige og motivationsmæssige grunde er det særdeles vigtigt, at alle møder har et formål og ikke bare afvikles som et mål i sig selv. Det er derfor vigtigt i planlægningsfasen at gennemtænke: Hvorfor mødet skal afholdes? Hvilke mål der er med mødet? Hvilke forhold der ønskes klargjort? Osv. Der indkaldes tit til møder, der ikke er blevet nøje gennemtænkt, og derfor virker som en negativ faktor i det videre forløb. Det er let at indkalde, men vanskeligere at planlægge og afvikle et fornuftigt møde. Mødeformer/typer Formålet med et møde er bestemmende for, hvordan det skal forgå. Mange møder mislykkes, enten fordi formålet med mødet ikke er klart bestemt eller fordi, man simpelthen anvender forkert mødeform.

6 6 Mødetyper Mødetyper Afhængig af formålet kan møder inddeles i forskellige kategorier: Informationsmøder Instruktionsmøder Konsultationsmøder Ideudvekslingsmøder Beslutningsmøder (problemløsningsmøder) Informationsmøde Informationsmødet afholdes, når en beslutning er truffet, og man finder det hensigtsmæssigt at informere en kreds af foreningens medlemmer mundtligt om beslutningen, og de konsekvenser denne medfører. Der kan deltage mange eller få personer i et informationsmøde. Da mødets formål er at videregive oplysninger til mødedeltagerne, er mødelederen hovedpersonen. Ja, ofte er mødelederen den eneste aktive. Informationsmødet bygger på envejskommunikation. Men for at denne møde type skal være berettiget, bør der gives mødedeltagerne mulighed for at få svar på afklarende og eventuelt uddybende spørgsmål, som den modtagne information må give anledning til. Instruktionsmøde Instruktionsmødet har ligesom informationsmødet til opgave at følge en beslutning op. Mens formålet med informationsmødet alene var at orientere om beslutningen, er formålet med instruktionsmødet, at gennemføre en egentlig instruktionsproces, der sikre at mødedeltageren kan udføre den opgave, de instrueres i. da der således er tale om en indlæringssituation, er det nødvendigt, at der på mødet skabes tovejskommunikation. Konsultationsmøde Et konsultationsmødet afholdes i modsætning til de tidligere nævnte, før egentlige beslutninger er truffet. Formålet med et konsultationsmøde er, at få vurderet og eventuelt revideret er beslutningsgrundlag før dette realiseres, hvorfor mødet ofte bygger på indslag fra eksperter udefra. Et konsultationsmøde kan også benævnes et analysemøde. Ideudviklingsmøde Formålet med ideudviklingsmødet er, at skabe gode betingelser for kollektiv udfoldelse af kreativitet inden for visse givne rammer. På ideudviklingsmøderne skabes retningslinier for foreningens fremtidlige udvikling. Det er ofte svært at måle effekten af sådanne møder, idet resultaterne først foreligger, når de udviklede ideer er omformet til konkrete handlingsprogrammer og godkendt af foreningens ansvarlige bestyrelse eller lignende. Alligevel kan ideudviklingsmøderne have stor betydning for foreningens fremtidige virke. En særlig form for udviklingsmøder er brainstorm, hvor man operere

7 Mødetyper 7 'Mange møder kan naturligvis godt indeholde forskellige punkter, som tilhører flere af overnævnte mødeformer' med nogen form for emne- og metodeafgrænsninger. Enhver deltager udtrykker højt, hvad man tænker, og enhver form for kritik af de fremsatte ideer er udelukket. Herved er det muligt at sikre, at deltagerne er villige til at fremkomme med helt spontane indfald, som måske igen kan inspirere til aktiviteter og metoder, der ikke før har været anvendt i foreningen. Beslutningsmøde Et beslutningsmøde er nok det hyppigst forekommende i foreningssammenhæng. Formålet med sådanne møder er at sikre, at beslutninger i foreningssammenhæng træffes på så sikkert et grundlag som overhovedet muligt. At gennemføre et møde, hvis formål er at løse problemer gennem beslutninger, kan være meget vanskligt. Formålet med kollektiv problemløsning mp primært være at sikre, at alle relevante synspunkter og interesser er repræsenteret i beslutningsgrundlaget, ligesom det er vigtigt, at det materiale på hvilket grundlag beslutningen træffes, er så velunderbygget og veldokumenteret som overhovedet muligt. Et beslutningsmøde kan også benævnes problemløsningsmøde. Problemløsningsmøder vil ofte blive afviklet tilfredsstillende, hvis de enklete punkter bliver behandæet ved hjælp af en systematik. Følgende 10 faser er et eksempel på en mulig systematisk arbejdsmetode. Systematisk opgaveløsning: 1. Problemformulering 2. Målformulering 3. Opstilling af mulige forhindringer 4. Analyse 5. Løsningsmuligheder 6. Konsekvenser 7. Beslutning 8. Planlægning 9. Udførelse 10. Vurdering Mange møder kan naturligvis godt indeholde forskellige punkter, som tilhører flere af overnævnte mødeformer. Tit vil et bestyrelsesmøde f.eks. både indeholde dagsordenspunkter, der skal afvikles efter modellen for et informationsmøde, og andre punkter efter modellen ideudvikling eller beslutningsmøde.

8 8 møde hvordan? MØDE HVORDAN? Ethvert møde har en historie forud for mødet. Hver deltager medbringer på forhånd sin personlige indstilling til mødet. Indstillingen er forhåbentlig positiv, men kan sandelig også være negativ. Mange problemer, der kan opstå under et møde, kan føres tilbage til den indstilling den enkelte deltager havde ved mødets begyndelse og til forberedelsen af mødet i øvrigt. Møder kan være midlet til løsning af problemer m.v. men det forudsætter, at der skabes tillid til mødeformen. Initiativtagerne til et møde må derfor være omhyggelige med: planlægning gennemførelse opfølgning Det enkelte møde stå ikke alene. Det er led i den række aktiviteter, som er hele foreningens arbejde. Derfor skal det enkelte mødes funktion i foreningens virksomhed fremgå af planlægningen. Planlægning Som forberedelse til et møde bør bl.a. følgende bearbejdes: Fastlægge mødets formål. Afgøre emnernes indbyrdes vigtighed og skønne tidsforbruget. Fastlægge deltagergruppen på baggrund af formål og emnevalg. Analysere deltagerantal, gruppesammensætning og mulighederne for at nå et resultat. Udarbejde en liste over personer, der skal komme med indlæg på mødet. Udsende mødeindkaldelse eventuelt kombineret med navn på de personer, der skal forberede mundtlige indlæg. Bedømme behovet for dokumentation og opfylde det. Finde passende lokale og opgøre behovet for hjælpemidler. Gøre de nødvendige forberedelser dokumentation af forskellige art, aftale med sekretæren, demonstrationsmaterialer, planlægge eventuelle afbrydelser i mødet. Lave et skema for gennemførelsen med stikord for lederen og deltagernes indbyrdes placering og eventuel mødevurdering. Planlæge afslutning og opfølgningen med eventuelt supplerende materiale.

9 dagsorden 9 Dagsorden Intet møde uden dagsorden! Enhver mødeleder og deltager burde have dette som motto, fordi en dagsorden giver deltagerne oplysninger om mødets indhold og omfang. Møde dagsorden En dagsorden er derfor et vigtigt uundværligt middel til at sikre et mødeforløb. En dagsorden er et styringsredskab. Definition Endagsorden er en plan, hvor forskellige emne er udvalg og indsat i en fastlagt rækkefølge. En mødeindkaldelse indeholder, foruden dagsorden, praktiske oplysninger om bl.a. mødedato, tidspunkt, sted, deltagere m. m. Mødeindkaldelse og dagsorden har følgende klare fordele, fordi deltagerne har mulighed for at forberede sig ved at: Vurdere emnernes vigtighed. Vurdere emnernes rækkefølge. Undersøge og indhente oplysninger. Forberede indlæg og synspunkter. Gennemførelse Behandling af dette punkt: Se afsnittet Mødeledelse Mødelederens opgaver side 12 og Opfølgning side 18. Eksempel Eksempel på udformning af mødeindkaldelse og dagsorden: Mødedato: 8. februar 1995 Udsendelsesdato: 12. januar 1995 Udvalg: Ungdomsudvalget Mødenr.: 3/94 Mødestart kl.: forventes afsluttet ca Mødested: Hos Bente, Sømosevej 37, 2605 Sportsby Pkt. 1. Godkendelse, evt. ændring af dagsorden Pkt. 2. Sager til vedtagelse: Deltagelse i stævner? Hvor mange hold skal tilmeldes efterårsturneringen? Pkt. 3. Meddelelse fra: Børneholdene Junior- og ynglingeholdene Pkt. 4.Handlingsplan Fastholde eller justere de gamle planer Opstille nye planer Pkt. 5. Eventuelt

10 10 Mødedeltagere MØDEDELTAGERE Hvem skal deltage i mødet? Deltagerkredsen til et møde kan være fastlagt gennem foreningens vedtægter og reglementer. Generalforsamling, bestyrelsesmøde, udvalgsmøde og lignende har eksempelvis normalt en nøje afgrænset deltagerkreds, men det gælder såvel for en lang række af disse funktionsfaste møder, som for andre mødeaktiviteter, at det aktuelle emne eller behov, der skal behandles, styrer udvælgelsen af mulige mødedeltagere. Alle personer, der deltager i et møde, indvirker på en eller anden måde på mødets forløb. Den enkelte mødedeltagers samspil med hele mødekredsen er afgørende for, om det lykkes gruppen, at gøre den bedst mulig brug af den erfaring og indsigt hver enkelt mødedeltager og gruppe som helhed besidder. Problemdeltager I enhver gruppe optræder deltagere, som skaber problemer, og som direkte kan virke hæmmende på andre deltagere i mødet. Problemdeltagere kan normalt opdeles i tre hovedgrupper: De, der taler for meget, de, der taler for lidt og de, der siger de forkerte ting. Hver for sig kræver det taktfuld, men fast indgriben fra mødelederens eller deltagerkredsens side. Deltageren, der taler for meget Hvis diskussionen har tendens til at blive en dialog mellem gruppelederen og den meget talende deltager, vil de øvrige medlemmer i gruppen miste interesse. Hvad enten den meget talende deltager har noget at sige, som er af værdi eller ikke, bør lederen ikke lade ham have monopol på diskussionen. Man må imidlertid også være taktfuld og undgå at støde ham, da han meget ofte er så optaget af sine egne tanker, at han ikke gør sig klart, hvilke virkning hans megen tale har på gruppen som helhed. Deltageren, som taler for lidt De deltager, som holder sig i baggrunden, er ofte stille, fordi de er sky eller føler, at de ikke har noget væsentligt at bidrage med til diskussionen. Imidlertid kan sådanne deltagere ofte have værdifuld erfaring vedrørende de emner, som diskuteres. Hvis lederen er bekendt med, at sådanne medlemmer har særlige interesser eller er særlige velinformerede vedrørende et specielt emne, bør han søge at trække dem med ind i diskussionen. Deltagere, der siger de forkerte ting Nogle deltagere ønsker kun at diskuterer deres egne problemer eller en enkelt fase af området, som har deres særlige interesse. Sådanne situationer klan ofte reddes ved at henvise til dagordenen eller inddrage hele gruppens mening og opfattelse vedrørende disse deltageres indlæg.

11 mødedeltagere 11 'Det er særdeles vigtigt, at der i forbindelse med fastlæggelsen af mødets formål og emnevalg, nøje tages stilling til hvilke personer, der skal indbydes/informeres om mødet afvikling' Deltagertyper Mødedeltagere kan naturligvis opdeles i andre kategorier og eksempelvis kan nævnes: de der tænker, før de taler de der taler, før de tænker de der tænker ved at tale stræberen den positive den altvidende den snakkesaglige den generte den afvisende den uinteresserede udspørgeren den store idémanden administratoren producenten integratoren Gode råd 14 gode møderegler 1. Mødet er gruppens og skal ikke være den enkelte deltagers lejlighed til selvhævdelse. 2. Ansvaret er den enkeltes. Et godt møde er, hvis alle de tilstedeværende er aktive deltagere. 3. Begejstring eller i hvert fald synlig medleven er en nødvendig ingrediens i mødet. 4. Den enkeltes erfaringer må lægges frit frem til inspiration for andre af mødets deltager. 5. Diskussionen må samles om emnet, der er til behandling, og hver deltager har et medansvar herfor. 6. Den enkeltes tanker må udtales åbent og ikke kun komme til udtryk med miner og antydninger, for en så ufuldstændig udtryksform er en kilde til misforståelse. 7. Subjektivitet og fordomme må undgås, når meninger skal formuleres. 8. Enhver må lytte opmærksomt og konstant, dersom et resultat skal nås. 9. Tålmodighed over for de øvrige mødedeltagere er en forudsætning for, at alle relevante tanker kan samles og formuleres. 10. Anerkendelse af andre deltageres synspunkter er en positiv gestus, som fremmer samarbejdet. 11. Monopolisering af diskussion må undgås. For selv om enkelte deltagere vel kan dominere yde deres bidrag. 12. Bidrag til at nå en konklusion bør ydes af andre mødedeltagere and netop gruppens leder. 13. Modstående synspunkter må respekteres og ikke afvises udelukkende i kraft af, at vedkommende deltager har en lavere status i foreningen. 14. Vær præcis og stabil ved møderne. Der er to betingelser, hvis opfyldelse har noget at sige for, om også andre mødedeltagere til tage sagen alvorligt.

12 12 mødeledelse MØDELEDELSE Mødelederens opgaver. Før mødet Mødelederen må sikre sig, at mødets formål er forstået af deltagerne. Der skal vælges en ledelsesform, der er afpasset efter emnet og deltagerkredsen. Dette opfyldes ved at være grundigt forberedt. Forberedelsen kan bestå i at tænke mødeforløbet igennem eksempelvis efter følgende liste. Fastslå mødets formål skaf støtte for en nødvendig handling overvej uløste problemer bilæg uoverensstemmelser og nå til enighed i gruppen Undersøg emnet skaf kendsgerninger og oplysninger om emnet overvej mulig meningsforskelle træk de punkter frem, hvor diskussion er nødvendig forbered spørgsmål Tilrettelæg diskussionen fastsæt de endelige mål opstil de mellemliggende mål lav en tidstabel for mødet planlæg indledningen i enkeltheder planlæg afslutningen i enkeltheder Hav alting parat! udsend og kontroller meddelelser om mødet sørg for lokale, borde, stole, tavle, og rigtig belysning bestil kaffe, vand eller lignende udarbejd bilag, forbered tavlearbejde eller andre nødvendige hjælpemidler

13 under mødet 13 Under mødet 'Et møde er først færdigt når det, man var samlet for at nå er ført ud i livet' Målsætningen for mødelederens arbejde bør være gennemførelsen af en organiseret sammenkomst, der sikre den bedste udnyttelse af gruppens ressourcer og vedligeholder gruppens arbejdseffektivitet. Det kan bl.a. gøres ved at: ridse emnet klart op begynde mødet præcist angive problemet eller situationen lægge ud med det rigtige punkt lede diskussionen trække meninger, synspunkter og erfaringer frem sørge for at alle deltager holde diskussionen til emnet undgå personlige konflikter og argumenter bruge spørgsmål når: Diskussionen er ved at gå i stå, diskussionen glider bort fra emnet, deltagere dominerer, eller deltagere trækker af sport resumer diskussionen gøre op på hvilke punkter man er enige, og på hvilke man er uenige søge at bestemme synspunkternes styrke være på udkik efter meningsændringer konstatere mellemliggende konklusioner få deltageren til at gå ind for handlingen opsummere hvad der var enighed om og opstille konklusionerne klart skaffe enighed om handling kontrollere at alle har forstået afslutte mødet Afslutning af mødet er forskellige. Er det et beslutningsmøde, skal mødet jo gerne slutte med nogle beslutninger! Er det et informationsmøde, skal mødet slutte med en konstatering af, at informationerne er givet, og har det været et idemøde skal ideerne beskrives. Mødelederen skal opsummere kort og takke deltagerne. Et møde er ikke slut, når deltagerne er gået hver til sit. Et møde er først færdigt når det, man var samlet for at nå er ført ud i livet. Efter mødet Mødelederen må være opmærksom på, hvilken opfølgningsmåde der skal anvendes i den enkelte situation.

14 14 mødelokale 'Et vigtigt led i planlægningsarbejdet af et møde er valg og indretning af mødelokalet' MØDELOKALE AV-midler m.v. Punktet vil kun overfladisk blive behandlet i dette emnehæfte, men følgende forhold bør nævnes i forbindelse hermed: lokalets størrelse skiltning indgangsforhold garderobe parkering støjkilder omkring mødelokalet lydforhold belysning varme/ventilation elinstallationer møblering (kapacitet, kvalitet m.v.) talerstol/pult stole/bordopstilling ydre rammer (friarealer) servering forfriskning AV-midler tavle (kridt, belysning osv.) flip-over/tuscher magnettavle projektor white board/tuscher fotokopieringsmaskine netadgang Afgørende for et mødes forløb er bl.a. bord- og stoleopstilling i forhold til det aktuelle behov. Husk altid at være godt forberedt på dette punkt, idet en dårlig opstilling ofte kan virke demotiverende og irriterende på den enkelte deltager. Følgende modeller viser forskellige muligheder for opstilling.

15 mødelokale 15 Bordopstillinger A B C D E F G H I J K L M N Opgave Hvilke fordele og ulemper er der ved de enkle bordopstillinger

16 16 referat REFERAT Hvorfor mødereferat? Et mødereferat er velegnet som informationsgrundlag, et juridisk og historisk dokument, men først og fremmest som et godt grundlag for opfølgning af et mødes forløb og eventuelle beslutninger. Et mødereferat bør naturligvis afstemmes i forhold til mødets formål og emner. Er det besluttet at nedskrive et referat, kan referatudformningen inddeles i tre kategorier: beslutningsreferat genfortællingsreferat diskussionsreferat beslutningsreferat Formålet er kun notere mødets beslutninger, eventuelt med et par korte kommentarer. Fordelene ved et beslutningsreferat er at: det skriftligt dokumenterer trufne beslutninger det er let at skrive for mødesekretæren det er nemt at arbejde med for dem, der skal udføre beslutningerne Ulemperne er at: referaterne på grund af den korte form ikke rigtig er egnet til at informere andre om, hvad der er sket på møderne det ikke kan anvendes på møder, hvor der ikke træffes beslutninger Genfortællingsreferat Skal der i et mødereferat noteres andet og mere end blot beslutninger fra et møde, kaldes referatet et genfortællingsreferat. Fordelene ved et genfortællingsreferat er at: det giver muligheder for at fortælle, hvorfor en beslutning er taget det giver mulighed for at personer, som ikke deltog i mødet, nærmere om det der skete det er velegnet til møder, hvor man ikke tager beslutninger Ulemperne er at: det stiller store krav til mødesekretæren referatet er vanskeligt at tilrettelægger, fordi man kun må notere det væsentlige, og det kan være svært at vurdere, hvad der er væsentligt mødesekretæren ikke må skrive sine egne meninger, men skal prøve at skrive et upartisk referat referat kan blive meget omfattende

17 referat 17 'Ved i referatet at gøre meget ud af ansvarsplaceringen vil alle vide, hvem der skal udføre opgaverne' diskussionsreferat Sekretærfunktioner Et diskussionsreferat er en nøjagtig og ordret gengivelse af, hvad hver har sagt på mødet. Diskussionsreferat anvendes kun sjældent, men i situationer hvor det har betydning at vide, hvad hver enkelt har sagt på mødet, kan denne type anvendes. Fordelene ved et diskussionsreferat er: at mødet refereres ordret at misforståelser undgås at drøftelsernes indhold kan studeres at det giver mulighed for en meget grundig oplysning om mødets forløb til personer, som ikke har deltaget at mødesekretæren ikke har besværet med at skulle skrive upartisk Ulemperne er: at mange ikke gider at læse så langt et referat at mødesekretæren enten skal være en dygtig stenograf eller have båndoptager til rådighed at det at deltagerne ved, at alt hvad de siger refereres ordret, kan gøre diskussionen ufrit at det er en langsom og en kostbar form for referat I forbindelse med beslutning om at udarbejde et referat, er det nødvendigt at udpege eller vælge en sekretær. Typiske sekretæropgaver: at notere de vigtigste dele af mødeforløbet at sikre sig at alt er rigtigt opfattet ved at stille spørgsmål at indhente direktiver om referatets udformning at sikre sig hvordan referatet skal udsendes at udarbejde det endelige referat og få lederens godkendelse at udskrive og udsende referat at fungere som midtpunkt i spørgsmål, der har direkte forbindelse med mødet at samle og arkivere eventuelt andet materiale i forbindelse med mødet at følge de beslutninger op, der er blevet truffet og at holde mødelederen underrettet herom Af principper til hjælp ved klar formulering kan nævnes: brug korte sætninger vælg det enkle frem for det komplicerede udvid ordforrådet aktiver verberne anvend ord, som læseren kan forstille sig visuelt gør brug af læserens erfaring skriv som der tales varier udtryksmåden skriv for at informere, ikke for at imponere

18 18 opfølgning opfølgning Hvordan? Opfølgning af et møde kan foregå på flere måder: gennem et mødereferat ved personlig kontakt på et nyt møde ved skriftlig kontakt Valget af opfølgningsmøde vil afhænge af, hvad der skal følges op, hvem der har ansvaret for opfølgningen. Det må normalt afgøres i hvert enkelt tilfælde af f.eks. mødelederen alene eller sammen med sekretæren og mødedeltagerne. Mødereferatet er under alle omstændigheder en god opfølgningsform. Ved i referatet at gøre meget ud af ansvarsplaceringen vil alle vide, hvem der skal udføre opgaverne. Det praktiske opfølgningsarbejde varetages af den eller de personer, der på mødet har fået opgaverne overdraget, samt af den mødeansvarlige eller mødelederen. I visse tilfælde kan mødesekretæren også få til opgave at kontrollere en opfølgning.

19 roller 19 ROLLER Gruppepsykologisk og dynamisk aspekter, rollefordelinger og persontyper, kommunikationsforhold m.v. er eksempelvis nogle særdeles vigtige faktorer i tilknytning til mødeledelse. Kommunikation Gruppedynamik I forbindelse med et mødes afvikling og forløb, er der mange andre forhold eller faktorer, der kunne belyses. Emnehæftet Godt møde vil ikke gå i dybden med disse emner, men kun overfladisk gøre opmærksom på følgende betragtninger. Der er mangfoldige måder, hvorpå mennesker kan meddele sig til hinanden i grupper. Gruppens arbejdsudbytte afhænger i denne forbindelse bl.a. af følgende: hvor klart udtrykker deltagerne deres tanker? hvor klart udtrykker mødelederen sine tanker? sammenholdet i gruppen (gruppeudvikling) den enkelte deltagers interesse og holdning til gruppens øvrige medlemmer og til opgavernes art Når en gruppe samles opstår tit følgende forløb: t a v s h e d præsentation vurdering af hinanden (afluring) målkonflikt (hvad skal vi?) usikkerhed magtkamp/klikedannelse samarbejde den produktive fase (løsning af arbejdet) nedtoning (man skilles farvel!) Det er vigtigt, at samtlige deltagere gøre sig klart at gruppernes arbejde ikke alene afhænger af mødeledelsen, men tidlige af hvordan den enkelte deltager medvirker i selve mødet, og forsøger at skabe et effektivt gruppearbejde.

20 20 roller Effektivt gruppearbejde Dette kan bl.a. gøres ved at: stille spørgsmål efterlyse eller give synspunkter anmode om eller give informationer fastslå problemet efterlyse eller give fortolkning af andres bidrag efterlyse eller give en problemløsning efterlyse eller forstå fremgangsmåder støtte eller gå imod andres synspunkter hjælpe andre til deltagelse efterlyse tilslutning resumere foreslå kompromiser bidrage til at skabe harmoni

21 nøglepersoner 21 nøglepersoner 'Sekretæren eller referenten, ved et møde, er også en nøgleperson' I forbindelse med et mødes gennemførelse er der altid nogle personer, som er vigtigere for mødets afvikling end andre. Disse personer kunne kaldes nøglepersoner. Der kan nævnes flere grupper af sådanne personer: de mødeansvarlige, dsv. Den eller de personer, dom har ansvaret for at mødet holdes mødelederen dirigenten ordstyreren har alle til opgave at gennemføre mødet, og for at det afvikles som planlagt sekretæren eller referenten ved et møde er også en nøgleperson. Mødesekretæren har ansvaret for mødets papirarbejde og for at skrive mødereferat gæster, talere og personer med en særlig opgave på mødet har krav på opmærksomhed fra den mødeansvarlige og fra mødelederen eventuelle uformelle ledere i den etablerede deltagerkreds

22 22 ikke alle møder lykkes IKKE ALLE MØDER LYKKES Var det et dårligt møde? Blev resultatet ikke tilfredsstilende? Forløb mødet generelt dårligt? Hvis svaret på disse spørgsmål er ja, så er det den mødeansvarliges, mødelederens og de øvrige mødedeltageres pligt at finde ud af, hvorfor mødets forløb var så dårligt og gav så ringe resultat. Ved en undersøgelse af mødets forløb og det praktiske arrangements afvikling, kan man f.eks. stille følgende spørgsmål: Var mødets formål og mål i orden? Var dagsordenen opstillet rigtigt og afpasset efter formålet? Var nøglepersonerne dygtige nok? Var mødedeltagerne tilstrækkeligt forberedt? Hvor mange deltog i diskussionen? Hvor godt udnyttedes gruppens ressourcer? Blev der lyttet til alle de bidrag deltagerne fremkom med? Hvor meget tid brugte man på detaljer og beslutninger af underordnet betydning? Dukkede spørgsmål op igen efter de var behandlet? Hvor god var kommunikationen? Blev de enkelte bidrag forstået rigtigt? Var der for mange vurderinger af de enkelte bidrags værdi for arbejdet? Var der forskel med hensyn til behandling af de enkelte bidrag under hensyn til, hvem der fremkom med dem? Forsømtes forslag, før de var forstået? Kunne alle sige, hvad der passede dem? I diskussionen af observationernes resultat kan man stille spørgsmål som: Hvad fortæller observationen om kommunikationsforløbet? Hvem sagde mest hvorfor? Hvem sagde mindst og hvorfor? Hvorfor havde nogle meget få henvendelser til gruppen, men mange til enkeltpersoner? Hvorfor havde nogle meget få henvendelser til enkeltpersoner, men mange til gruppen? Hvordan kan vi forbedre kommunikationen på næste møde? Hvis møder er gået dårligt, bør årsagen undersøges og forbedringer forsøges. Når mødet er gået godt, bør årsagen også komme frem idet den netop er værd at huske til næste gang!

23 generalforsamling 23 GENERALFORSAMLING Foreningslivet Der tales ofte om, at der her i Danmark er en krise med hensyn til interesse for foreningslivet. Mange medlemmer betaler blot deres kontingent som en biografbillet, men ønsker i øvrigt ikke at risikere at blive udpeget til noget tillidspost. Hvis man derfor i en forening ikke sørger for også at aktivisere medlemmer på anden måde end det rent idrætslige, så vil man snart opdage, at nogle få i virkeligheden styrer hele foreningen. Derfor bør der gøres en stor indsats for at få så mange foreningsmedlemmer med i de enkelte beslutningsprocesser som muligt, hvilke i første omgang vil sige, at få medlemmer til at møde op til forenings generalforsamling og aktivt taget del i denne. Generalforsamling Generalforsamlings gennemførelse Generalforsamlingen er foreningens øverste mulighed, det står der som regel i foreningslove. Derfor bør der også fra ledelsens side lægges stor vægt på, at enhver generalforsamling er velforberedt, og at indkaldelsen til denne sker på en måde, så man kan forvente, ar samtlige medlemmer er klar over, hvor og hvornår den finder sted samt hvordan dagsorden er sammensat. I lovene vil reglerne for generalforsamlingsindkaldelse normalt være anført, og disse regler, det gælder navnlig tidsfrister o. lign., skal nøjes overholdes. Dagsorden Af foreningens love vil det normalt fremgå, hvad der skal foregå på generalforsamlingen, og sådan dagsorden skal efterleves: 1. Valg af dirigent 2. Formand aflægger beretning 3. Eventuelle andre beretninger fra udvalg 4. Fremlæggelse af det reviderede regnskab 5. Behandling af indkomne forslag 6. Valg 7. Formand kasserer, sekretær, menige bestyrelsesmedlemmer 8. Medlemmer til diverse udvalg 9. Revisorer 10. Suppleanter 11. Eventuelt Valg af dirigent Bestyrelsen vil som regel have fundet en egnet person at foreslå til dirigentposten, men forslag kan selvfølgelig også stilles fra forsamlingen. Er der flere forslag, stille formanden disse forslag under afstemning. Når dirigenten er valgt, overtager vedkommende ledelsen af generalforsamlingen.

GODT MØDE effektiv mødeledelse aktive deltagere

GODT MØDE effektiv mødeledelse aktive deltagere GODT MØDE effektiv mødeledelse aktive deltagere XXXXXX 3 INDHOLD Godt møde.... 4 Mødeformål... 5 Mødetyper.... 6 Møde hvordan?.... 8 Dagsorden.... 9 Mødedeltagere.... 10 Mødeledelse.... 12 Under mødet....

Læs mere

LEDERREKRUTTERING flere gør mindre

LEDERREKRUTTERING flere gør mindre LEDERREKRUTTERING flere gør mindre XXXXXX 3 INDHOLD Lederrekruttering.... 4 Anerkendelse.... 5 Hvorfor leder?....... 6 Hvorfor siger man nej?.... 7 Succeskriterier.... 8 Klubmagnetisme.... 10 Klubbens

Læs mere

PR-LIGHT MANUAL FOR IDRÆTSFORENINGER MANUAL. PR-LIGHT MANUAL for idrætsforeninger

PR-LIGHT MANUAL FOR IDRÆTSFORENINGER MANUAL. PR-LIGHT MANUAL for idrætsforeninger PR-LIGHT MANUAL FOR IDRÆTSFORENINGER 1 MANUAL PR-LIGHT MANUAL for idrætsforeninger PR-LIGHT MANUAL FOR IDRÆTSFORENINGER 3 INDHOLD PR-light manual for idrætsforeninger.... 4 Kanaler... 6 Lokalaviser...

Læs mere

idrætspsykologi - ja tak! Træning IDRÆTSPSYKOLOGI 1

idrætspsykologi - ja tak! Træning IDRÆTSPSYKOLOGI 1 idrætspsykologi - ja tak! Træning IDRÆTSPSYKOLOGI 1 2 IDRÆTSPSYKOLOGI IDRÆTSPSYKOLOGI 3 indhold Hvad er idrætspsykologi?... 04 Den positive selvtale... 05 Sanseforestillinger -en udvidet visualisering...

Læs mere

medlemssucces rekruttering og fastholdelse

medlemssucces rekruttering og fastholdelse medlemssucces rekruttering og fastholdelse XXXXXX 3 Indhold Delit do odit del dolore dunt illa feugue do lorer il inim ilum ercillum uzrit quipis augue modolore volore. Indledning... 4 Hvad er frafald?...

Læs mere

Klubbens årsplan. drift og styring

Klubbens årsplan. drift og styring Klubbens årsplan drift og styring XXXXXX 3 Indhold Delit do odit del dolore dunt illa feugue do lorer il inim ilum ercillum uzrit quipis augue modolore volore. Hvorfor årsplan?.... 4 Hvad er en årsplan?....

Læs mere

SU-medlemmet som mødeleder og mødedeltager

SU-medlemmet som mødeleder og mødedeltager SU-medlemmet som mødeleder og mødedeltager Indledning Ved et møde forstås den situation, at flere mennesker befinder sig samme sted, på samme tidspunkt, for at drøfte samme emne. Mødet er et arbejdsinstrument

Læs mere

Vedtægter for Elevforeningen ved Musik- & Teaterhøjskolen

Vedtægter for Elevforeningen ved Musik- & Teaterhøjskolen Indhold Vedtægter for Elevforeningen ved Musik- & Teaterhøjskolen 1 Navn og hjemsted 2 Formål 3 Medlemskreds 4 Arrangementer 5 Bestyrelsens sammensætning og konstitution 6 Foreningens daglige drift 7 Bestyrelsesmøder.

Læs mere

HAUGE GYMNASTIK OG IDRÆTSFORENING. Hammerum, 7400 Herning VEDTÆGTER. Foreningens navn er Hauge Gymnastik- og Idrætsforening.

HAUGE GYMNASTIK OG IDRÆTSFORENING. Hammerum, 7400 Herning VEDTÆGTER. Foreningens navn er Hauge Gymnastik- og Idrætsforening. HAUGE GYMNASTIK OG IDRÆTSFORENING Hammerum, 7400 Herning VEDTÆGTER 1 Navn: Foreningens navn er Hauge Gymnastik- og Idrætsforening. Stiftet den 15. maj 1941 Hjemsted: Hauge, Herning Kommune/Ringkøbing Amt

Læs mere

Vedtægter for Islandshesteklubben Forsæti.

Vedtægter for Islandshesteklubben Forsæti. Vedtægter for Islandshesteklubben Forsæti. 1. Navn.. Klubbens navn er Forsæti, udtales fårsaiti. Forsæti var balders søn og den som guderne gik til når de var uenige og skulle have tvister løst.. Foreningen

Læs mere

Vedtægter for Islandshesteklubben Forsæti.

Vedtægter for Islandshesteklubben Forsæti. Vedtægter for Islandshesteklubben Forsæti. 1. Navn.. Klubbens navn er Forsæti, udtales fårsaiti. Forsæti var balders søn og den som guderne gik til når de var uenige og skulle have tvister løst.. Foreningens

Læs mere

Foreningens navn er SDU Idræt Kolding og foreningen er hjemmehørende i Kolding kommune. Foreningen er stiftet 10.januar 2013.

Foreningens navn er SDU Idræt Kolding og foreningen er hjemmehørende i Kolding kommune. Foreningen er stiftet 10.januar 2013. 1. Navn og Hjemsted: Foreningens navn er SDU Idræt Kolding og foreningen er hjemmehørende i Kolding kommune. Foreningen er stiftet 10.januar 2013. 2. Formål: Foreningen har til formål at give studerende-

Læs mere

VEDTÆGTER FOR HELSINGE RIDEKLUB

VEDTÆGTER FOR HELSINGE RIDEKLUB VEDTÆGTER FOR HELSINGE RIDEKLUB 1. Klubbens navn er Helsinge Rideklub. Klubbens forkortelse er HSK Klubbens hjemsted er Gribskov kommune. 2. Klubbens formål er: - at fremme interessen for ridesporten.

Læs mere

Resumé: Vedtægter for foreningen Single Rock Café Herning.

Resumé: Vedtægter for foreningen Single Rock Café Herning. VEDTÆGTER Resumé: Foreningen er ukommerciel, ejet af medlemmerne og gængs demokratisk. Hensigten er ikke at knække singlestatistikken, men at synliggøre den. Og i en tidssvarende form. Ordinær årlig generalforsamling

Læs mere

Vedtægter for Kredsrådet i Kreds 3

Vedtægter for Kredsrådet i Kreds 3 Vedtægter for Kredsrådet i Kreds 3 Vedtaget på kredsgeneralforsamlingen Den. 16. februar 2015 1 Kredsrådet Kredsrådets medlemmer er de enkelte lokalforeninger i kredsen. Kredsrådets opgave er at - samle

Læs mere

projekter fra idé til handling

projekter fra idé til handling projekter fra idé til handling 3 Godt møde Indhold e. Forord.... 4 Introduktion hvad er et projekt?.... 5 Projektets grundelementer.... 6 Projektmetoden.... 7 Nogle vigtige pointer omkring projektarbejde....

Læs mere

LEDELSE et spørgsmål om stil

LEDELSE et spørgsmål om stil LEDELSE et spørgsmål om stil XXXXXX 3 INDHOLD Hvad er ledelse?.... 4 Lederfunktioner.... 5 Opgaver.... 6 RAFI modellen.... 7 Ledertyper.... 8 De stærke sider.... 10 De ekstreme ledere.... 11 Samarbejde

Læs mere

FORSLAG TIL. VEDTÆGTER FOR HILLERØD TENNISKLUB Vedtaget på klubbens ordinære generalforsamling den 24. marts 2015

FORSLAG TIL. VEDTÆGTER FOR HILLERØD TENNISKLUB Vedtaget på klubbens ordinære generalforsamling den 24. marts 2015 FORSLAG TIL VEDTÆGTER FOR HILLERØD TENNISKLUB Vedtaget på klubbens ordinære generalforsamling den 24. marts 2015 INDHOLDSFORTEGNELSE 1 Klubbens navn og formål 2 Medlemmer 3 Kontingent 4 Generalforsamling

Læs mere

Fredericia april 2014. Indstilling. Bestyrelsen indstiller følgende vedtægtsændringer til vedtagelse på førstkommende generalforsamling:

Fredericia april 2014. Indstilling. Bestyrelsen indstiller følgende vedtægtsændringer til vedtagelse på førstkommende generalforsamling: Fredericia april 2014 Indstilling Bestyrelsen indstiller følgende vedtægtsændringer til vedtagelse på førstkommende generalforsamling: 1. Klubbens navn er Fredericia Sportsrideklub. Fork: FSRK Klubbens

Læs mere

PROJEKTER fra idé til handling

PROJEKTER fra idé til handling PROJEKTER fra idé til handling 3 GODT MØDE INDHOLD Forord.... 4 Introduktion hvad er et projekt?.... 5 Projektets grundelementer.... 6 Projektmetoden.... 7 Nogle vigtige pointer omkring projektarbejde....

Læs mere

VEDTÆGTER. FOR KOLDING SVØMMEKLUB stiftet 5. oktober 1922

VEDTÆGTER. FOR KOLDING SVØMMEKLUB stiftet 5. oktober 1922 VEDTÆGTER FOR KOLDING SVØMMEKLUB stiftet 5. oktober 1922 VEDTÆGTER FOR KOLDING SVØMMEKLUB stiftet 5. oktober 1922 1. Navn og hjemsted. Klubbens navn er Kolding Svømmeklub (forkortet KSK), stiftet den

Læs mere

DUAB-retningslinie nr. 2 til afdelingsbestyrelserne: Hvad bør der stå i forretningsordenen for arbejdet i en DUAB-afdelingsbestyrelse?

DUAB-retningslinie nr. 2 til afdelingsbestyrelserne: Hvad bør der stå i forretningsordenen for arbejdet i en DUAB-afdelingsbestyrelse? Hellerup 10.01.2008 DUAB-retningslinie nr. 2 til afdelingsbestyrelserne: Hvad bør der stå i forretningsordenen for arbejdet i en DUAB-afdelingsbestyrelse? Kære afdelingsbestyrelse DUAB s organisationsbestyrelse

Læs mere

Jydsk Medicinsk Selskab www.jydskmedicinskselskab.dk

Jydsk Medicinsk Selskab www.jydskmedicinskselskab.dk Jydsk Medicinsk Selskab www.jydskmedicinskselskab.dk Love for Jydsk Medicinsk Selskab Vedtagelse De nedenstående love er vedtaget på en generalforsamling i Jydsk Medicinsk Selskab den 11. marts 2010 og

Læs mere

Vedtægter for Rollespilsforeningen Dragon Factory Vedtaget på generelforsamling d. 19/9 2009.

Vedtægter for Rollespilsforeningen Dragon Factory Vedtaget på generelforsamling d. 19/9 2009. Vedtægter for Rollespilsforeningen Dragon Factory Vedtaget på generelforsamling d. 19/9 2009. 1. Navn og hjemsted. Foreningens navn er DragonFactory, og foreningens hjemsted er Ballerup Kommune. Foreningen

Læs mere

VEDTÆGTER FOR SØLLERØD GOLFKLUB

VEDTÆGTER FOR SØLLERØD GOLFKLUB VEDTÆGTER FOR SØLLERØD GOLFKLUB Tilrettet efter generalforsamlingen den 26. marts 2015 og endelig godkendt på ekstraordinær generalforsamling den 30. marts 2015. 1 Hjemsted og formål Klubbens navn er Søllerød

Læs mere

1. Navn og hjemsted. Foreningens navn er Working School. Foreningen har hjemsted i Århus kommune.

1. Navn og hjemsted. Foreningens navn er Working School. Foreningen har hjemsted i Århus kommune. VEDTÆGTER for Foreningen Working School. 1. Navn og hjemsted. Foreningens navn er Working School. Foreningen har hjemsted i Århus kommune. 2. Formål. Foreningen Working School er en humanitær hjælpeorganisation.

Læs mere

VEDTÆGTER FOR ENHEDSLISTEN VARDE 2013

VEDTÆGTER FOR ENHEDSLISTEN VARDE 2013 VEDTÆGTER FOR ENHEDSLISTEN VARDE 2013 1. Navn og hjemsted. Foreningens navn er Enhedslisten Varde. Foreningen er en lokalafdeling af foreningen Enhedslisten De Rød-Grønne. Foreningens hjemsted er Varde

Læs mere

VEDTÆGTER FOR LYNGBY-TAARBÆK RIDEKLUB (LTR)

VEDTÆGTER FOR LYNGBY-TAARBÆK RIDEKLUB (LTR) VEDTÆGTER FOR LYNGBY-TAARBÆK RIDEKLUB (LTR) 1. Klubbens navn og hjemsted Klubbens navn er Lyngby-Taarbæk Rideklub (LTR). Klubbens hjemsted er Lyngby-Taarbæk Kommune. 2. Klubbens formål Klubbens formål

Læs mere

Forretningsorden for Ravnshøjs bestyrelse

Forretningsorden for Ravnshøjs bestyrelse Forretningsorden for Ravnshøjs bestyrelse Indholdsfortegnelse Formål med forretningsordenen... 1 Konstituering af bestyrelsen... 1 Formands- og næstformandsposten... 1 Kassereren... 2 Sekretæren... 2 Øvrige

Læs mere

VEDTÆGTER FOR VESTJYSK MOTORCROSS CLUB

VEDTÆGTER FOR VESTJYSK MOTORCROSS CLUB VEDTÆGTER FOR VESTJYSK MOTORCROSS CLUB 1. Klubbens navn og hjemsted Klubbens navn er Vestjysk Motocross Club Forkortet V.M.C.C. Klubben er tilsluttet Danmarks Motor Union, D.M.U., og er til en hver tid

Læs mere

Vedtægter for Hillerød Håndboldklub

Vedtægter for Hillerød Håndboldklub 1Navn og hjemsted Foreningen Hillerød Håndboldklub er stiftet den 27. juli 1983 og har hjemsted i Hillerød kommune. Foreningen er tilsluttet Dansk Håndboldforbund (DHF)/Sjællands Håndboldforbund under

Læs mere

Vedtægter for IF32 Glostrup Gymnastikforening

Vedtægter for IF32 Glostrup Gymnastikforening Vedtægter for IF32 Glostrup Gymnastikforening Indholdsfortegnelse Vedtægter for IF32 Glostrup Gymnastikforening 1 Indholdsfortegnelse 2 Foreningens navn og hjemsted 1 3 Formål 2 3 Medlemskab af organisationer

Læs mere

Vedtægter for Skanderborg Rideklub

Vedtægter for Skanderborg Rideklub Vedtægter for Skanderborg Rideklub 1 Navn og Hjemsted Skanderborg Rideklub er stiftet den. 15. november 1966, og har hjemsted i Skanderborg kommune, på adressen Christiansmindevej 3, 8660 Skanderborg.

Læs mere

Vedtægter for KFUMs Boldklub, Fredericia Nedenstående vedtaget på den ordinære generalforsamling for KFUMs Boldklub 22. marts 2011.

Vedtægter for KFUMs Boldklub, Fredericia Nedenstående vedtaget på den ordinære generalforsamling for KFUMs Boldklub 22. marts 2011. Visning af lov Vedtægter for KFUMs Boldklub, Fredericia Nedenstående vedtaget på den ordinære generalforsamling for KFUMs Boldklub 22. marts 2011. Til bunden 1. Navn, hjemsted og medlemsskab Foreningens

Læs mere

Politik. Således godkendt af bestyrelsen på bestyrelsesmødet den 3. december 2008. Forretningsordener

Politik. Således godkendt af bestyrelsen på bestyrelsesmødet den 3. december 2008. Forretningsordener Boligforening Side 1 af 7 06-11-2014 Politik Mødevirksomhed. Det skal være interessant og givende at deltage i foreningens liv, både på møder og som medlem af en bestyrelse. Der skal være noget for Hovedet.

Læs mere

Vedtægter for Hylke og Omegns Rideforening

Vedtægter for Hylke og Omegns Rideforening Vedtægter for Hylke og Omegns Rideforening 1. Foreningens navn er Hylke og Omegns Rideforening. Fork.: HYOR Foreningens hjemsted er Skanderborg kommune 2. Foreningens formål er at fremme interessen for

Læs mere

Afdelingsmøder i afdelingerne

Afdelingsmøder i afdelingerne Afdelingsmøder i afdelingerne AFDELINGSMØDER I AFDELINGERNE Der afholdes ordinært afdelingsmøde i samtlige afdelinger hvert år senest 3 måneder før næste regnskabsårs begyndelse, det vil sige senest den

Læs mere

Vedtægter foreningen Samtaleboblen 28.februar 2011

Vedtægter foreningen Samtaleboblen 28.februar 2011 Vedtægter foreningen Samtaleboblen 28.februar 2011 Navn og hjemsted 1 Foreningens navn er samtaleboblen og hjemsted Odense Formål 2 Foreningens virke bygger på et tredelt fundament: 1) Folkeoplysning -

Læs mere

VEDTÆGTER for vælgerforeningen Det Konservative Folkeparti i Helsingør

VEDTÆGTER for vælgerforeningen Det Konservative Folkeparti i Helsingør VEDTÆGTER for vælgerforeningen Det Konservative Folkeparti i Helsingør Foreningens navn er: Det Konservative Folkeparti i Helsingør Kommune, i daglig tale Konservative i Helsingør. Herefter benævnt vælgerforeningen.

Læs mere

Vedtægter for Blaabjerg Rideklub

Vedtægter for Blaabjerg Rideklub Vedtægter for Blaabjerg Rideklub Målsætning: Klubbens formål er at fremme interessen for ridesport ved afholdelse af ridekonkurrencer af forskellige art, samt at arbejde for kendskabet til hesten og oplære

Læs mere

Vedtægter for Møllebakkens Rideklub

Vedtægter for Møllebakkens Rideklub Vedtægter for Møllebakkens Rideklub 1 Klubbens navn er Møllebakkens Rideklub forkortet MBRK Klubbens hjemsted er Slagelse Kommune 2 Det er klubbens formål: - At iværksætte ridesportslige aktiviteter på

Læs mere

Vedtægter for Team Haderslev KFUM

Vedtægter for Team Haderslev KFUM Vedtægter for Team Haderslev KFUM Foreningen er fremkommet ved en fusion pr. 1. juli 2003 af foreningerne Haderslev KFUM s Idræt og Haderslev Håndbold Klub. Disse foreninger er stiftet henholdsvis 7. april

Læs mere

1.1 Klubben drives som kontingentforening og har adresse hos klubbens formand.

1.1 Klubben drives som kontingentforening og har adresse hos klubbens formand. Helsingør d. 27-12-2011 Vedtægter for Trinord 1 Navn og hjemsted Foreningen Trinord er stiftet den 27-12-2011 og har hjemsted i Helsingør kommune. Foreningen er tilsluttet Dansk Triathlon Forbund under

Læs mere

VEDTÆGTER FOR FREDERIKSHAVN-SÆBY AUTO SPORT 1. Klubbens navn er Frederikshavn-Sæby Auto Sport ( FSAS ). 2. Klubbens formål er at fremme motorsporten

VEDTÆGTER FOR FREDERIKSHAVN-SÆBY AUTO SPORT 1. Klubbens navn er Frederikshavn-Sæby Auto Sport ( FSAS ). 2. Klubbens formål er at fremme motorsporten VEDTÆGTER FOR FREDERIKSHAVN-SÆBY AUTO SPORT 1. Klubbens navn er Frederikshavn-Sæby Auto Sport ( FSAS ). 2. Klubbens formål er at fremme motorsporten og færdselssikkerheden, og skal til stadighed virke

Læs mere

2. Godkendelse af forretningsorden for generalforsamlingen. 4. Bestyrelsens beretning om Danske Kreds virke i det forløbne år

2. Godkendelse af forretningsorden for generalforsamlingen. 4. Bestyrelsens beretning om Danske Kreds virke i det forløbne år Punkt 0 Dagsorden for Danske Kreds Generalforsamling Torsdag den 21. maj 2015 kl. 10.00 1. Valg af dirigent 2. Godkendelse af forretningsorden for generalforsamlingen 3. Valg af stemmetællerudvalg 4. Bestyrelsens

Læs mere

Vedtægter for Odense Konservative Vælgerforening

Vedtægter for Odense Konservative Vælgerforening Vedtægter for Odense Konservative Vælgerforening 1 Foreningens navn er: Det Konservative Folkeparti i Odense kommune, i daglig tale Odense Konservative Vælgerforening (OKV). Herefter benævnt vælgerforeningen.

Læs mere

Vedtægter for Foreningen Vendsyssel Drengekor

Vedtægter for Foreningen Vendsyssel Drengekor J. nr. 0-13-32159 Advokatfirmaet Henrik Skaarup Gl. Rådhusplads 1 9700 Brønderslev Tlf.: 98 82 55 44 Vedtægter for Foreningen Vendsyssel Drengekor 1 Navn og hjemsted Stk. 1. Foreningens navn er Vendsyssel

Læs mere

1. Navn. 1. Navn. Foreningens navn er Skjold Birkerød Fodbold. 2. Hjemsted. Foreningens navn er Idrætsforeningen Skjold Birkerød Fodbold.

1. Navn. 1. Navn. Foreningens navn er Skjold Birkerød Fodbold. 2. Hjemsted. Foreningens navn er Idrætsforeningen Skjold Birkerød Fodbold. Nuværende vedtægter VEDTÆGTER FOR Skjold Birkerød Fodbold. 1. Navn Foreningens navn er Skjold Birkerød Fodbold. 2. Hjemsted Foreslået ændringer Vedtægter for Idrætsforeningen Skjold Birkerød Fodbold 1.

Læs mere

Vedtægter og Reglement for Børkop Rideklub

Vedtægter og Reglement for Børkop Rideklub Vedtægter og Reglement for Børkop Rideklub Indhold: 1. Navn 2. Formål 3. Overordnede medlemskaber 4. Hvem kan blive medlem 4.stk. 1 Æresmedlemmer 5. Myndighed 5 stk. 1 Den ordinære generalforsamling 5

Læs mere

Raageleje og Udsholt Strand Grundejerlav

Raageleje og Udsholt Strand Grundejerlav VEDTÆGTER FOR RÅGELEJE OG UDSHOLT STRAND GRUNDEJERLAV (Vedtaget på generalforsamling d. 5 august og 27 september 2007) 1 Navn og hjemsted Grundejerforeningens navn er Rågeleje og Udsholt Strand Grundejerlav,

Læs mere

VEDTÆGTER FOR GRUNDEJERFORENINGEN SOMMERHUSBYEN HOUSTRUP

VEDTÆGTER FOR GRUNDEJERFORENINGEN SOMMERHUSBYEN HOUSTRUP VEDTÆGTER FOR GRUNDEJERFORENINGEN SOMMERHUSBYEN HOUSTRUP Indholdsfortegnelse: Kap. 1 Foreningens navn og hjemsted 1. Kap. 2 Foreningens område og medlemskreds 2. Kap. 3 Foreningens formål og opgaver 3.

Læs mere

VEDTÆGTER FOR HJARBÆK FJORD GOLF KLUB

VEDTÆGTER FOR HJARBÆK FJORD GOLF KLUB VEDTÆGTER FOR HJARBÆK FJORD GOLF KLUB 1 Navn og hjemsted Klubbens navn er Hjarbæk Fjord Golf Klub. Klubben er stiftet den 3. juni 1991, og golfanlægget er åbnet den 8. august 1992. Golfklubben har hjemsted

Læs mere

Vedtægter for Hjortespring Rideklub

Vedtægter for Hjortespring Rideklub Vedtægter for Hjortespring Rideklub Klubbens navn er Hjortespring Rideklub. Forkortelse: HJOR Klubbens stiftelse: 10. september 1996 Klubbens hjemsted er Herlev kommune. Klubbens formål er: 1) At fremme

Læs mere

VEDTÆGTER FOR HAVNDAL - UDBYNEDER IDRÆTSFORENING. 1. Navn og hjemsted.

VEDTÆGTER FOR HAVNDAL - UDBYNEDER IDRÆTSFORENING. 1. Navn og hjemsted. VEDTÆGTER FOR HAVNDAL - UDBYNEDER IDRÆTSFORENING. 1. Navn og hjemsted. Foreningens navn er Havndal -Udbyneder Idrætsforening, der er stiftet den 7-11-1962. Foreningen er hjemmehørende i Havndal, Randers

Læs mere

Vedtægter for: Slagelse Kulturråd

Vedtægter for: Slagelse Kulturråd Vedtægter for: Slagelse Kulturråd 1. Foreningens navn er: Slagelse Kulturråd Foreningens Hjemsted er Slagelse kommune: Foreningens adresse er formandens. 2. Foreningens formål er: 1. At samle kulturelt

Læs mere

LOVE for Pyttur Ordrupdal Rideklub

LOVE for Pyttur Ordrupdal Rideklub LOVE for Pyttur Ordrupdal Rideklub Som vedtaget på generalforsamlingen den 24. februar 1983 Revideret i april 1985, februar 1995, februar 2000, juni 2001 og april 2003. 1 Klubbens navn er Pyttur, som binavn

Læs mere

VEDTÆGTER VEDTÆGTER FOR DANSK SAMLING Stiftet 1936

VEDTÆGTER VEDTÆGTER FOR DANSK SAMLING Stiftet 1936 D VEDTÆGTER VEDTÆGTER FOR DANSK SAMLING Stiftet 1936 ANSK SAMLING er en folkelig bevægelse, der vil samle og styrke det, som forener alle danske: fædreland og modersmål. I navnet Dansk Samling fastholdes

Læs mere

Vedtægter for Aalborg SeniorSport

Vedtægter for Aalborg SeniorSport Vedtægter for Aalborg SeniorSport 1 Foreningens navn: Foreningens navn er Aalborg SeniorSport. Stiftet: 9. marts 2000. 2 Foreningens hjemsted: Foreningen er hjemmehørende i Aalborg Kommune. 3 Foreningens

Læs mere

VEDTÆGTER FOR HVALSØ BADMINTON CLUB HBC81

VEDTÆGTER FOR HVALSØ BADMINTON CLUB HBC81 VEDTÆGTER FOR HVALSØ BADMINTON CLUB HBC81 1 Benævnelse 1.1 Foreningens navn er Hvalsø Badminton Club = HBC 81. 1.2 Foreningen er stiftet den. 27. januar 1981. 1.3 Foreningens hjemsted er Lejre Kommune.

Læs mere

Nuværende vedtægt. Forslag til ændringer af vedtægten 1. NAVN OG HJEMSTED. 1.1. Foreningens navn er Ase Lønmodtager.

Nuværende vedtægt. Forslag til ændringer af vedtægten 1. NAVN OG HJEMSTED. 1.1. Foreningens navn er Ase Lønmodtager. Nuværende vedtægt Forslag til ændringer af vedtægten 1. NAVN OG HJEMSTED 1.1. Foreningens navn er Ase Lønmodtager. 1.2. Foreningen har hjemsted i den kommune, hvor sekretariatet har adresse. 2. FORMÅL

Læs mere

Forretningsorden for Grundejerforeningen Buresø Senest opdateret d. 07.10.2013 (Kan opdateres løbende og efter behov) Vedtaget den: 07.10.

Forretningsorden for Grundejerforeningen Buresø Senest opdateret d. 07.10.2013 (Kan opdateres løbende og efter behov) Vedtaget den: 07.10. Forretningsorden for Grundejerforeningen Buresø Senest opdateret d. 07.10.2013 (Kan opdateres løbende og efter behov) Vedtaget den: 07.10.2013 Retningslinjer 1: Forretningsordenens hjemmel og formål Stk.

Læs mere

Klubbens navn er Kalundborg Golfklub, og den er stiftet den 14. marts 1974. Golfklubben har hjemsted i Kalundborg kommune.

Klubbens navn er Kalundborg Golfklub, og den er stiftet den 14. marts 1974. Golfklubben har hjemsted i Kalundborg kommune. VEDTÆGTER FOR KALUNDBORG GOLFKLUB 1 Navn og hjemsted Klubbens navn er Kalundborg Golfklub, og den er stiftet den 14. marts 1974. Golfklubben har hjemsted i Kalundborg kommune. Golfklubben skal være medlem

Læs mere

Det Konservative Folkeparti i Lyngby-Taarbæk Kommune. Vedtægter

Det Konservative Folkeparti i Lyngby-Taarbæk Kommune. Vedtægter Det Konservative Folkeparti i Lyngby-Taarbæk Kommune Vedtægter VEDTÆGTER for Det Konservative Folkeparti i Lyngby-Taarbæk Kommune 1 Foreningens navn er: Det Konservative Folkeparti i Lyngby-Taarbæk Kommune,

Læs mere

VEDTÆGTER for Grundejerforeningen Aaben-en-Thor. 1. Foreningens navn er Grundejerforeningen Aaben-en-Thor. Foreningens hjemsted er Silkeborg Kommune.

VEDTÆGTER for Grundejerforeningen Aaben-en-Thor. 1. Foreningens navn er Grundejerforeningen Aaben-en-Thor. Foreningens hjemsted er Silkeborg Kommune. VEDTÆGTER for Grundejerforeningen Aaben-en-Thor 1. Foreningens navn er Grundejerforeningen Aaben-en-Thor. Foreningens hjemsted er Silkeborg Kommune. 2. Foreningens formål er at varetage grundejernes nuværende

Læs mere

2. Godkendelse af forretningsorden for generalforsamlingen. 4. Bestyrelsens beretning om Danske Kreds virke i det forløbne år

2. Godkendelse af forretningsorden for generalforsamlingen. 4. Bestyrelsens beretning om Danske Kreds virke i det forløbne år Punkt 0 Dagsorden for Danske Kreds Generalforsamling Onsdag den 21. maj 2014 kl. 10.00 1. Valg af dirigent 2. Godkendelse af forretningsorden for generalforsamlingen 3. Valg af stemmetællerudvalg 4. Bestyrelsens

Læs mere

Vedtægter for. Skiveegnens Radikale. Side 1 af 5

Vedtægter for. Skiveegnens Radikale. Side 1 af 5 Vedtægter for Skiveegnens Radikale Side 1 af 5 Vedtægter for kommuneforeningen Skiveegnens Radikale 1. Medlemmer af Det Radikale Venstre, der er bosiddende i Skivekommune, er medlem af kommuneforeningen.

Læs mere

Vedtægter for grundejerforeningen Silkevænget

Vedtægter for grundejerforeningen Silkevænget Vedtægter for grundejerforeningen Silkevænget Navn, medlemmer og formål 1. Foreningens navn er Grundejerforeningen Silkevænget og dens område omfatter de arealer og parceller som er angivet på vedlagte

Læs mere

Vedtægter for Spejderne i Ringsted. 1: NAVN OG HJEMSTED Foreningens fulde og officielle navn er Spejderne i Ringsted - i daglig tale Samrådet.

Vedtægter for Spejderne i Ringsted. 1: NAVN OG HJEMSTED Foreningens fulde og officielle navn er Spejderne i Ringsted - i daglig tale Samrådet. Vedtægter for Spejderne i Ringsted 1: NAVN OG HJEMSTED Foreningens fulde og officielle navn er Spejderne i Ringsted - i daglig tale Samrådet. 2: FORMÅL Samrådets formål er at varetage de tilsluttede enheders

Læs mere

Vedtægter for Enhedslisten Middelfart

Vedtægter for Enhedslisten Middelfart 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 22 23 24 25 26 27 28 29 30 31 32 33 Vedtægter for Enhedslisten Middelfart 1. Navn og hjemsted Foreningens navn er Enhedslisten Middelfart. Foreningen

Læs mere

Vedtægter for Grundejerforeningen KILDEBUEN

Vedtægter for Grundejerforeningen KILDEBUEN Vedtægter for Grundejerforeningen KILDEBUEN Kapitel 1 Foreningens navn og hjemsted 1. Foreningens navn er Grundejerforeningen KILDEBUEN. 2. Foreningens hjemsted er Silkeborg Kommune under Retten i Viborg,

Læs mere

Vedtægter for Islandshesteklubben Faxi

Vedtægter for Islandshesteklubben Faxi 1. Navn: Klubbens navn er Islandshesteklubben Faxi, stiftet i 1976. Klubbens geografiske område er Holbæk og omegn. 2. Formål: Klubbens formål er at udbrede kendskab til den islandske hest, specielt dens

Læs mere

Vedtægter for Blovstrød Løverne

Vedtægter for Blovstrød Løverne Vedtægter for Blovstrød Løverne Stiftet den 15. december 1980 1 Navn og hjemsted Foreningens navn er Blovstrød Løverne. Dens hjemsted er Allerød Kommune. 2 Foreningens formål Blovstrød Løvernes formål

Læs mere

Nuværende vedtægt. Forslag til ændringer af vedtægten 1. NAVN, HJEMSTED OG BAGGRUND. 1.1 Foreningens navn er Ase Selvstændig.

Nuværende vedtægt. Forslag til ændringer af vedtægten 1. NAVN, HJEMSTED OG BAGGRUND. 1.1 Foreningens navn er Ase Selvstændig. Nuværende vedtægt Forslag til ændringer af vedtægten 1. NAVN, HJEMSTED OG BAGGRUND 1.1 Foreningens navn er Ase Selvstændig. 1.2. Foreningen har hjemsted i den kommune, hvor sekretariatet har adresse. 2.

Læs mere

For Hørsholm-Usserød Idrætsklub

For Hørsholm-Usserød Idrætsklub Vedtægter For Hørsholm-Usserød Idrætsklub Stiftet 1. januar 1962 1. Klubbens navn er Hørsholm-Usserød Idrætsklub med hjemsted i Hørsholm Kommune. Klubben anvender forkortelsen HUI og benytter som sit mærke

Læs mere

VEDTÆGTER for. Kolding Herreds Landbrugsforening

VEDTÆGTER for. Kolding Herreds Landbrugsforening VEDTÆGTER for Kolding Herreds Landbrugsforening LANDBRUGSFORENING Kolding Herreds Landbrugsforening Niels Bohrs Vej 2-6000 Kolding - Tlf. 76 34 17 00 - www.khl.dk 1 Navn og hjemsted Foreningens navn er:

Læs mere

Vedtægter for Gadstrup Gymnastik Forening

Vedtægter for Gadstrup Gymnastik Forening Vedtægter for Gadstrup Gymnastik Forening 1 Foreningen Gadstrup Gymnastik Forening (GIFG) er en afdeling af Gadstrup Idrætsforening (GIF), der har hjemsted i Roskilde Kommune. Gadstrup IF er tilsluttet

Læs mere

Rideklubben Hammelev og Omegn Kirkestræde 6, Hammelev 6500 Vojens Hjemmeside www.rideklubbenhammelev.dk Mail rho@rideklubbenhammelev.

Rideklubben Hammelev og Omegn Kirkestræde 6, Hammelev 6500 Vojens Hjemmeside www.rideklubbenhammelev.dk Mail rho@rideklubbenhammelev. Vedtægter for Rideklubben Hammelev og Omegn, vedtaget den 23/2-2011 1. Rideklubben Hammelev og Omegn, RHO, stiftet den 1.november 1978, har til formål at fremme interessen for ridesporten i Hammelev og

Læs mere

Vedtægter for Det Konservative Folkeparti i Middelfart

Vedtægter for Det Konservative Folkeparti i Middelfart Vedtægter for Det Konservative Folkeparti i Middelfart 1 Foreningens navn er: Det Konservative Folkeparti i Middelfart Kommune, i daglig tale Konservative i Middelfart. Herefter benævnt vælgerforeningen.

Læs mere

Aalborg Billardklub af 1931

Aalborg Billardklub af 1931 Aalborg Billardklub af 1931 VEDTÆGTER 1 Navn og hjemsted Klubbens navn er Aalborg Billard Klub af 1931, forkortet: ABK31. Klubben er stiftet den 6. oktober 1931, og er hjemmehørende i Aalborg Kommune.

Læs mere

Vedtægter for. Indre Mission i Herning. Indre Mission i Herning

Vedtægter for. Indre Mission i Herning. Indre Mission i Herning Vedtægter for Indre Mission i Herning Indre Mission i Herning VEDTÆGTER FOR INDRE MISSION I HERNING 1 navn og hjemsted 1.1 Samfundets navn er Indre Mission i Herning, kaldet IM Herning. 1.2 Samfundets

Læs mere

VAOB. Vestsjællands Aktive Ordblinde. Vedtægter

VAOB. Vestsjællands Aktive Ordblinde. Vedtægter VAOB Vestsjællands Aktive Ordblinde Vedtægter Vedtægter for foreningen Vestsjællands Aktive Ordblinde (VAOB). 1: Navn & Hjemsted. Stk. 1: Foreningens navn er Vestsjællands Aktive Ordblinde i daglig tale

Læs mere

Klubbens navn er : Kallehavegaard Rideklub Randers. Forkortelse : KARR. Klubbens hjemsted er Randers Kommune.

Klubbens navn er : Kallehavegaard Rideklub Randers. Forkortelse : KARR. Klubbens hjemsted er Randers Kommune. 1 Klubbens navn er : Kallehavegaard Rideklub Randers. Forkortelse : KARR. Klubbens hjemsted er Randers Kommune. personligt fremmøde på generalforsamlingen. Medlemmer skal være fyldt 15 år for at have stemmeret.

Læs mere

V E D T Æ G T E R. Foreningen Liv i Landsbyen

V E D T Æ G T E R. Foreningen Liv i Landsbyen V E D T Æ G T E R for Foreningen Liv i Landsbyen - et socialøkonomisk projekt ALKEN * BJEDSTRUP * BOES * ILLERUP * SVEJSTRUP Foreningens navn og hjemsted 1 Foreningens navn er Foreningen Liv i Landsbyen

Læs mere

Vedtægter for foreningen "Kom og Dans, Præstbro

Vedtægter for foreningen Kom og Dans, Præstbro Vedtægter for foreningen "Kom og Dans, Præstbro 1 Navn og hjemsted. Foreningens navn er "Kom og Dans, Præstbro". Foreningen er hjemhørende i Frederikshavn Kommune. 2 Tilknytning. Foreningen er en selvstændig

Læs mere

Forslag til nye vedtægter for Romdrup-Klarup Bridgeklub

Forslag til nye vedtægter for Romdrup-Klarup Bridgeklub Forslag til nye vedtægter for Romdrup-Klarup Bridgeklub Begrundelse for ønsket om vedtægtsændringer. Af hensyn til mulighederne for at kunne søge om tilskud til kurser og lig. skal vedtægterne være i overensstemmelse

Læs mere

Vedtægter for Slagelse Svømmeklub vedtaget på SSK ekstraordinær generalforsamling 15.april 2013.

Vedtægter for Slagelse Svømmeklub vedtaget på SSK ekstraordinær generalforsamling 15.april 2013. Vedtægter for Slagelse Svømmeklub vedtaget på SSK ekstraordinær generalforsamling 15.april 2013. 1 Navn og hjemsted 2 Formål 3 Klubbens medlemskaber 4-7 Medlemskab 8-11 Generalforsamlingen 12-13 Bestyrelsen

Læs mere

VEDTÆGTER FOR FORENINGEN BOLIGNET-AARHUS

VEDTÆGTER FOR FORENINGEN BOLIGNET-AARHUS ! " # $% &'()*+,(-./0121(3 444,(-./0121(3 & 5 %" 67 %7 %$7" 9229 LH/kh/cl 27.10.2004 VEDTÆGTER FOR FORENINGEN BOLIGNET-AARHUS 1. Navn og hjemsted Foreningens navn er Foreningen BoligNet-Aarhus. Foreningens

Læs mere

Foreningen Hørsholm Rungsted løbeklub er stiftet den 21. september 2011 og har hjemsted i Hørsholm kommune.

Foreningen Hørsholm Rungsted løbeklub er stiftet den 21. september 2011 og har hjemsted i Hørsholm kommune. Vedtægter for Hørsholm Rungsted løbeklub 1 Navn og hjemsted Foreningen Hørsholm Rungsted løbeklub er stiftet den 21. september 2011 og har hjemsted i Hørsholm kommune. 2 Formål Hørsholm Rungsted løbeklub

Læs mere

5. Ejerforhold og hæftelse 5.1 Virksomhedens kunder og forbrugere har ingen ejerandel i virksomheden eller dens formue.

5. Ejerforhold og hæftelse 5.1 Virksomhedens kunder og forbrugere har ingen ejerandel i virksomheden eller dens formue. Vedtægter Indhold 1. Virksomhedens navn... 2 2. Virksomhedens hjemsted... 2 3. Organisationsform... 2 4. Virksomhedens formål... 2 5. Ejerforhold og hæftelse... 2 6. Kunder og forbrugere... 2 7. Repræsentantskab...

Læs mere

VEDTÆGTER FOR STØTTEFORENINGEN for KELLERS MINDE

VEDTÆGTER FOR STØTTEFORENINGEN for KELLERS MINDE VEDTÆGTER FOR STØTTEFORENINGEN for KELLERS MINDE 1 Foreningen navn er Støtteforeningen for Kellers Minde. Foreningens hjemsted er H.O.Wildenskovsvej 10,7080 Børkop. 2 Foreningens formål er.: 1. at udbrede

Læs mere

Vedtægter for Motionsklubben Amager

Vedtægter for Motionsklubben Amager Vedtægter for Motionsklubben Amager 1. Foreningens navn Foreningens navn er Motionsklubben Amager. Initialer: MA Stiftelse: 13. september 2001 2. Foreningens hjemsted Foreningen er hjemmehørende i Tårnby

Læs mere

Vedtægter for Aarhus Pool & Billard Klub

Vedtægter for Aarhus Pool & Billard Klub Vedtægter for Aarhus Pool & Billard Klub 1. Foreningens navn og hjemsted. 1.1 Foreningens navn er Aarhus Pool & Billard Klub (forkortet APBK). Foreningen er en sammenlægning af Bispehavens Billardklub

Læs mere

NEW PATRIOTIC PARTY DANMARK VEDTÆGTER

NEW PATRIOTIC PARTY DANMARK VEDTÆGTER NEW PATRIOTIC PARTY DANMARK VEDTÆGTER 1. NAVN OG HJEMSTED. Stk. 1. Navnet på foreningen skal være New Patriotic Party, Danmark (forkortet NPP- Denmark). Stk. 2. Foreningens hjemsted er Ishøj kommune. 2.

Læs mere

1 Foreningens navn er HORNBÆK SPORTSFORENING, almindeligvis omtalt Hornbæk SF. Dens hjemsted er Randers Kommune.

1 Foreningens navn er HORNBÆK SPORTSFORENING, almindeligvis omtalt Hornbæk SF. Dens hjemsted er Randers Kommune. Hornbæk Sportsforening Randers Stiftet den 15. juli 1945 VEDTÆGTER FOR HORNBÆK SPORTSFORENING Overvænget 25 8900 Randers 1 Foreningens navn er HORNBÆK SPORTSFORENING, almindeligvis omtalt Hornbæk SF. Dens

Læs mere

VEDTÆGTER. for AALBORG BOLDSPILKLUB A/S 1.0. NAVN

VEDTÆGTER. for AALBORG BOLDSPILKLUB A/S 1.0. NAVN VEDTÆGTER for AALBORG BOLDSPILKLUB A/S 1.0. NAVN 1.1. Selskabets navn er Aalborg Boldspilklub A/S med bifirmanavne AaB A/S (Aalborg Boldspilklub A/S); Aalborg BK A/S (Aalborg Boldspilklub A/S); AaB Håndbold

Læs mere

Vedtægter for Dansk Forum for Mikrofinans

Vedtægter for Dansk Forum for Mikrofinans Vedtægter for Dansk Forum for Mikrofinans 1 - Navn Foreningens navn er Dansk Forum for Mikrofinans. 2 Formål Dansk Forum for Mikrofinans har til formål at bidrage til at øge kvaliteten og omfanget af den

Læs mere

Vedtægter for Copenhagen Orienteering

Vedtægter for Copenhagen Orienteering Vedtægter for Copenhagen Orienteering 1 Navn og hjemsted Klubbens navn er Copenhagen Orienteering Klubben har hjemsted i Københavns Kommune. Klubben er medlem af Dansk Orienterings-Forbund (DOF) under

Læs mere

VEDTÆGTER. Disse vedtægter er vedtaget på OEGK s ekstraordinære generalforsamling den 29. oktober 2012 og afløser alle tidligere vedtægter i OEGK.

VEDTÆGTER. Disse vedtægter er vedtaget på OEGK s ekstraordinære generalforsamling den 29. oktober 2012 og afløser alle tidligere vedtægter i OEGK. Østre Stationsvej 43, 1. 5000 Odense C Tlf. 66 12 03 03 J. nr. 13272 JPH/bk/cp VEDTÆGTER Disse vedtægter er vedtaget på OEGK s ekstraordinære generalforsamling den 29. oktober 2012 og afløser alle tidligere

Læs mere

Vedtægter. for. Foreningen. Frivilligcenter Helsingør

Vedtægter. for. Foreningen. Frivilligcenter Helsingør Vedtægter for Foreningen Frivilligcenter Helsingør Indhold: 1 NAVN OG HJEMSTED 3 2 FORMÅL 3 3 MEDLEMMER 4 4 GENERALFORSAMLING 5 5 BESTYRELSEN 6 6 REGNSKAB OG REVISION 8 7 HÆFTELSE OG TEGNINGSREGLER 8 8

Læs mere

At give mulighed for at dyrke svømmeidræt på det plan hver enkelt ønsker.

At give mulighed for at dyrke svømmeidræt på det plan hver enkelt ønsker. VEDTÆGTER FOR SKIVE SVØMMEKLUB POSEIDON STIFTET D. 27. AUGUST 1953 NAVN, HJEMSTED OG FORMÅL: 1. Klubbens navn er " Skive Svømmeklub Poseidon". Dens hjemsted er Skive. 2. Klubbens formål: At give mulighed

Læs mere