Folkeskolens Fornyelse i Frederikssund Gruppe 4: Klar til uddannelse. Oplæg til følgegruppemøde 12. juni 2012

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Folkeskolens Fornyelse i Frederikssund Gruppe 4: Klar til uddannelse. Oplæg til følgegruppemøde 12. juni 2012"

Transkript

1 Folkeskolens Fornyelse i Frederikssund Gruppe 4: Klar til uddannelse Oplæg til følgegruppemøde 12. juni 2012 Udfordring Delmål... 2 Status... 2 Delmål 1: Udvikling af UEA-undervisning... 2 Delmål 2: Etablering af faggrupper... 4 Delmål 3: Erfaringsopsamling for overgange... 5 Delmål 4: Forbedring af data og viden om elevers valg, frafald og gennemførelse... 5 Delmål 5: Reduktion i omfanget af elevfravær... 6 Bilag A: UNI-C profilmodel Frederikssund Kommune Bilag B: UNI-C profilmodel Hele landet... 11

2 FFF projektgruppe 4: Klar til ungdomsuddannelse Udfordring Antallet af unge, der forventes at gennemføre en ungdomsuddannelse, ligger i Frederikssund helt nede omkring de 80 %, hvilket er meget langt fra regeringens målsætning på 95 %. For mange unge har for ringe skolekundskaber, er skoletrætte, og ekskluderet fra det gode ungdomsliv. Der skal være en plan for, hvordan folkeskolerne forbereder eleverne til at kunne gennemføre en ungdomsuddannelse, således at minimum 95 % gennemfører en ungdomsuddannelse. Delmål 1. Det skal afklares, hvordan begrebet uddannelsesparathed skal have betydning for skolernes forberedende arbejde. 2. Der etableres faglige grupper mellem ungdomsuddannelsernes lærere og folkeskolernes lærere, hvor fagfaglige emner tages op, men hvor også pædagogiske temaer tages op. 3. Der udarbejdes en model for, hvordan man fra år til år kan samle op på erfaringer med overgangen mellem folkeskolerne og ungdomsuddannelserne. 4. Der udarbejdes en plan for, hvordan der opnås en større tilgængelighed til data fra de enkelte skoler omkring elevernes valg af ungdomsuddannelse samt deres frafald og gennemførelse på uddannelsen. 5. Der skal arbejdes på initiativer til mindskelse af elevfravær i folkeskolen. Status Ministeriet for Børn og Undervisning udarbejder løbende en profilmodel der viser, hvor langt det danske uddannelsessystem er nået i forhold til målsætningen om de 95 %. Konkret viser profilmodellen, hvordan afgangsklasserne fra 9. kl. det pågældende år forventes at uddanne sig i løbet af de næste 25 år, hvis de følger den aktuelle uddannelsestendens 1. Profilmodellen for 2009 viser at 87,3 % forventes at få mindst en ungdomsuddannelse (dvs. enten en ungdomsuddannelse eller en kompetencegivende uddannelse uden forudgående ungdomsuddannelse) Til brug for gruppens arbejde i FFF har ministeriet på bestilling lavet en særkørsel for Frederikssund Kommune, der viser det samme tal for de unge fra Frederikssunds Kommune. Denne profilmodel for Frederikssund Kommune viser at 82,4 % forventes at få mindst en ungdomsuddannelse (dvs. enten en ungdomsuddannelse eller en kompetencegivende uddannelse uden forudgående ungdomsuddannelse). Begge profilmodeller er vedlagt som bilag. På nationalt plan er man således 7,7 procentpoint fra 95%-målsætningen og i Frederikssund Kommune er vi 12,6 procentpoint fra 95%-målsætningen. Delmål 1: Udvikling af UEA-undervisning Folkeskolen skal undervise eleverne i uddannelses-, erhvervs- og arbejdsmarkedsorientering (UEA) og derigennem kvalificere og forberede eleverne til at træffe uddannelsesvalg og forstå værdien af livslang uddannelse. Ungdommens Uddannelsesvejledning skal ifølge bekendtgørelsen om vejled- 1 Metoden bag profilmodellen kan læses på ministeriets hjemmeside: 2/11

3 ning om valg af uddannelse og erhverv bistå skolen i tilrettelæggelsen af UEA-undervisningen. Sammen med et generelt løft af elevernes faglige resultater, er UEA-undervisningen et vigtigt element i Frederikssund Kommunes opnåelse af 95 % -målsætningen. I dette afsnit afsøger gruppen nogle af de udviklingsmuligheder som er i forbindelse med UEA-undervisningen. Delmål 1a: Styrkelse af samarbejdet mellem Ungdommens Uddannelsesvejledning og folkeskolerne UEA-undervisningen udfordres af, at der er en snitflade mellem folkeskolerne som gennemfører undervisningen og Ungdommens Uddannelsesvejledning som bistår arbejdet. Eleverne skal modtager en sammenhængende og opdateret UEA-undervisning, som sætter dem i stand til at foretage uddannelsesvalg på et kvalificeret grundlag. At styrke samarbejdet mellem Ungdommens Uddannelsesvejledning og folkeskolerne, bl.a. gennem udarbejdelse af mere konkrete samarbejdskontrakter mellem UU Vest og de enkelte folkeskoler. At samarbejdskontrakten indeholder følgende: En beskrivelse af samarbejdet omkring UEA-undervisning og vejledningsaktiviteter Hvilke kurser UU forpligtes til at udbyde til UEA-lærerne En aftale om i hvilket omfang skolerne forpligter lærerne til at deltage i UU s UEA-kurser At en involvering af Ungdommens Uddannelsesvejledning i et mere specifikt samarbejde vil kvalificere UEAundervisningen. En mere systematisk organisering af UEAundervisningen vil fastholde en høj prioritering af den og gøre den mere kvalificeret. Delmål 1b: Folkeskolernes organisering af undervisningen UEA-undervisningen udfordres af, at det er et timeløst fag. Der er stor forskel på, hvordan de enkelte lærere håndterer UEA-undervisningen, og de er i nogen grad overladt til sig selv i prioriteringen heraf. At alle elever modtager en systematisk og tilstrækkelig UEAundervisning, som sætter dem i stand til at foretage et uddannelsesvalg på et kvalificeret grundlag At skolelederne forpligter lærerne til at deltage i UU s UEA-kurser At der udarbejdes årsplan for UEA-undervisningen At skolelederen udstikker regningslinjer for, hvilke timer der skal bruges til UEA-undervisning. At UEA-lærernes kompetenceudvikling indgår i skolernes virksomhedsplaner En mere systematisk organisering af UEA-undervisningen vil fastholde en prioritering af den og gøre den mere kvalificeret. Delmål 1c: Samarbejde med ungdomsuddannelser og arbejdspladser En væsentlig del af UEA-undervisningen består i, at eleverne får kendskab til konkrete uddannelses- og erhvervsmuligheder. 3/11

4 Alle elever får i løbet af deres grundskoleforløb et konkret kendskab til arbejdsmarkedet, som er tilpasset deres forestillinger og ønsker om efterfølgende uddannelse. Deltagelse i uddannelsesmesse i Frederiksborghallen Innovative elever Deltagelse i brobygning i 8. klasse (påkrævet en uge) Erhvervspraktik (en uge) Deltagelse i brobygning i 9. klasse (mulighed for en uge) Styrket samarbejde med Erhvervsskolen i Hillerød Linjeforløb i 9. klasse (for drenge der kan afprøve erhvervsuddannelse) 10. klasse på erhvervsskole Konkrete forløb på arbejdsmarkedet giver eleverne et bedre fundament for at træffe uddannelsesvalg og styrker elevernes selvtillid i valgprocessen. Delmål 2: Etablering af faggrupper Delmål 2: Etablering af faggrupper mellem ungdomsuddannelsernes lærere og folkeskolernes lærere. Der er ikke tilstrækkelig viden (i folkeskolen) om hvilke forventninger og krav der stilles på ungdomsuddannelserne for at eleverne har det nødvendige startniveau. Ligeledes er der ikke tilstrækkelig kendskab (fra ungdomsuddannelserne) til hvilke mål eleverne skal opfylde ved afgangsprøverne. Afstemning af forventninger/krav ved overgang fra folkeskole til ungdomsuddannelse Sikre at eleverne har den fornødne viden og kompetence til start/gennemførelse af ungdomsuddannelserne. Sikre at eleverne ikke lider nederlag ved start på ungdomsuddannelse pga. manglende kompetencer som modtage institutionen forventer eleven har. Afklarer forventninger til IT færdigheder /sociale medier. At der oprettes netværksgrupper inden for diverse fag. Netværksgrupperne består af: En lærer fra hver overbygningsskole En fra gymnasiet En fra handelsskolen En fra tekniskskole Netværksgrupperne holder 3 netværksgruppemøder á 3 timer pr. år. Netværksgruppedeltagerne har forpligtigelse til at formidle oplysningerne ud til egen faggruppe på skolen. En del af frafaldet på ungdomsuddannelserne skyldes at eleverne møder op med andre kvalifikationer end dem modtager skolen forventer. Ved at underviserne i folkeskolen og på ungdomsuddannelserne har afklaret krav/forventninger og dermed tilrettelagt undervisningen herefter vil overgangen for eleven foregå mere problemfrit. At der i skoleåret 2012/2013 oprettes netværksgrupper i Dansk, Matematik, Engelsk. Ved skoleårets udgang evalueres ordningen inden der igangsættes netværksgrupper i skoleåret 2013/14. 4/11

5 Delmål 3: Erfaringsopsamling for overgange Delmål 3: Erfaringsopsamling for overgange mellem folkeskolerne og ungdomsuddannelserne. Der findes ikke et formelt forum hvor der samles op på erfaringerne med overgangene fra folkeskole til ungdomsuddannelserne. Dette indebærer at samme problemstillinger kan forsætte år efter år. At problematikker og succeser ved overgange fra folkeskolen til ungdomsuddannelserne bliver kendte og ændres/implementeres i de kommende år. Frafald på ungdomsuddannelserne mindskes. Netværksgrupperne har som fast punkt én gang pr. år at drøfte hvorledes overgangen har været ift. faglige og sociale kompetencer - var der overensstemmelse mellem forventninger og elevernes reelle kunnen? UU skal årligt afholde dialogmøde mellem ungdomsuddannelserne og folkeskolerne. På dette møde er fast punkt erfaring med sidste overgang. Der laves en skriftlig opsamling. En del af frafaldet på ungdomsuddannelserne kan fjernes ved at afgivne og modtagne institutioner har afstemt forventninger ved overgang. Ved at have en fast rutine og et formelt forum hvor overgangsproblemer tages op mindskes overgangsproblematikkerne. Delmål 4: Forbedring af data og viden om elevers valg, frafald og gennemførelse Delmål 4a: Etablering af data på skoleniveau om elevers valg, frafald og gennemførelse af ungdomsuddannelse På skoleniveau findes der i dag ikke tilgængelige data for elevers valg af ungdomsuddannelse samt deres frafald og gennemførelse. At der produceres et datagrundlag på skoleniveau om elevers uddannelsesvalg, frafald og gennemførelse. UU-Vest og Skoleafdelingen samarbejder om at producere data på niveau af den enkelte skole og give et bud på i hvilken form data skal præsenteres til de enkelte lærerkollegier. UU-Vest og Skoleafdelingen fremlægger forslag til skoleledergruppen. Data for hvordan det rent faktisk går skolens elever efter de har forladt skolen, vil kunne give viden, der kan påvirke skolens virke. Dialog mellem dem der skal producere data (UU-Vest) og brugerne af data (skolerne) kvalificerer datafremstillingen, så den bliver brugbar for skolerne. At UU-Vest fremlægger et forsalg til data på skoleniveau for skoleledergruppen i løbet af skoleåret 2012/13. 5/11

6 Delmål 4b: Formidling af data til den enkelte skole Folkeskolen har ikke i tilstrækkelig grad fokus på hvilke uddannelsesvalg elverne træffer efter folkeskolen, og hvordan det videre uddannelsesforløb går i forhold til gennemførelse, frafald eller omvalg. For mange skoler og lærere har der traditionelt været en tendens til kun at tænke eleverne frem til FSA, og så var skolens opgave overstået. Det betyder at viden om hvordan elverne klarer sig videre i uddannelsesforløbet kun i mindre grad har fået lov til at virke tilbage ind i folkeskolen. At der etableres et forum hvor data for elevernes uddannelsesforløb kan formidles til den enkelte skole. Formidling af data skal skabe refleksion og beslutninger om, hvilke indsatser der skal iværksættes, så flere elever efter folkeskolen kan gennemføre en ungdomsuddannelse. Som en del af årshjulet på skoler med overbygningsforløb inviteres UU-Vest ud på hver enkelt skole for deltagelse i et møde med ledelsen og lærere i udskolingen. UU-vejlederen fremlægger resultaterne for den pågældende skole UU-vejleder indgå i dialog med lærerne og ledelsen Dialogen danner udgangspunkt for eventuelle indsatser på skolen som skal indskrives i skolens udviklingsplan med henblik på i sidste ende - at fremme unges gennemførelse af et uddannelsesforløb. Et årligt tilbagevendende forum, hvor der diskuteres hvordan det går skolens elver efter de er gået ud, øger fokus på de indsatser der understøtter elevernes gennemførelse af en ungdomsuddannelse. At møderne imellem skolerne og UU-Vest afholdes med udgangspunkt i den enkelte skoles data. Delmål 5: Reduktion i omfanget af elevfravær Årsager til fravær i folkeskolen kan være mange; mistrivsel, problemer i familien, manglende faglig og social motivation osv. Det er vigtigt at holde sig for øje, at fravær er én indikator blandt andre på forskellige problematikker. Men fravær i skolen er en håndgribelig og vigtig indikator, som kan bruges til at bane vej for en tidlig og målrettet indsats overfor elever i risikogruppen. I Frederikssund Kommune er der de seneste år arbejdet med flere mindre projektindsatser og seneste i 2011 søsat flere udviklingsinitiativer, der af forskellige veje fokuserer på fravær og unges trivsel. Der kan arbejdes videre omkring disse tidligere og nuværende indsatser samt aktører med formål etablere en fælles platform for forebyggelse og bekæmpelse af fravær, hvor hovedmål er: at registrere fravær; at afdække holdninger og årsager; at styrke, kvalificere, udvikle samt afprøve eksisterende og nye indsatser; for i sidste ende, at formulere en fælleskommunal strategi, hvor fravær udgør et indsatsområde i skolernes udviklingsplaner. Projektets primære målgruppe er elever i klasse i Frederikssund Kommune. På et sekundært niveau, arbejdes der med de voksne der omgiver de unge i hjemmet, skolen, ungdomsklubber eller som kontaktpersoner i den offentlige administration, hvor der satses på oplysning, holdningsændringer, samt systematisk spredning af viden og erfaringer. 6/11

7 Delmål 5a: Fraværsregistrering på timebasis Elevers fravær registreres i dag på daglig basis ved en manuel indsats. Herved bliver det ikke registeret når en elev eks. udebliver fra en eller flere timer i løbet af undervisningsdagen. I 2011 blev gennemført et pilotprojekt på flere af kommunens skoler, hvor registrering af elevfravær blev foretaget på timebasis. Resultaterne af den detaljerede fraværsregistrering blev en øjenåbner for skolernes ledelse og lærere, da antallet af fraværstimer var langt højere end først antaget. At kunne dokumentere den enkelte elevs fravær på daglig basis, timebasis og i forhold til enkelte fag for klassetrin. At etablere et elektronisk registreringssystem så indsatsen med at registrere elevernes timefravær ikke bliver en unødig stor opgave. En præcis og detaljeret registrering af fraværet, er et første redskab til at generere viden om elevers fravær, hvoraf der siden kan indledes en dialog og indsats med bekæmpelse af fraværet for den enkelte elev. I løbet af skoleåret 2012/13 etableres elektroniske registreringssystemer på 2-3 skoler i kommunen. Af de genererede data identificeres flere klasser og en række elever, for hvilke fraværsprocenten er over middel m.h.p. deltagelse i en videre undersøgelse af årsager og holdninger til fraværet (se delmål 5b). Delmål 5b: AKT observation og Termometerundersøgelse af udvalgte klasser Et dårligt klassemiljø og social mistrivsel kan være årsag til elevers ulovlige fravær. At identificerer faktorer som er årsag til et dårligt klassemiljø og social mistrivsel for udvalgte klasser. Der gennemføres en Termometerundersøgelse og foretages en AKT observation ved en ekstern konsulent i udvalgte klasser. Data fra de to undersøgelser analyseres m.h.p. at udvikle og implementere indsatser, der forbedrer klassemiljøet, og heraf reducerer omfanget af elevers fravær (se delprojekt 4). En målrettet indsats i den enkelte klasse som forbedrer den sociale trivsel i klassemiljøet fører til en reduktion i omfanget af elevers fravær. Se ovenfor Delmål 5c: Afdækning af holdninger og årsager til fravær Viden om fravær og specielt holdninger og årsager til fravær er sporadisk. At opnå en detaljeret viden om årsager og holdninger til fravær blandt elever, forældre og lærere, så tiltag og indsatser kan udvikles målrettet de specifikke problemstillinger, der er grundlag for elevfravær. Ud fra den deltaljerede fraværsregistrering udvælges en række elever, som har problemer med for meget fravær. 7/11

8 Der foretages kvalitative interview med de udvalgte elever, samt deres forældre og lærere. Derved belyses problematikken fra tre sider. Interviewene vil have fokus på at opnå en dybere forståelse af det komplekse billede af årsagerne til elevernes fravær. Samtidig vil der være et fremadrettet fokus på, hvad henholdsvis eleven selv, forældrene og skolen kan gøre for at nedbringe fraværet i de konkrete tilfælde. At ved en detaljeret viden om årsager og holdninger til elevers også den enkelte elevs fravær, kan indsatser overfor fravær målrettes den specifikke problemstilling. Se ovenfor Delmål 5d: Udvikling og implementering af indsatser er i forhold til reduktion i omfanget af elevfravær er mangelfulde. At udvikle en bred vifte af redskaber i form af indsatser skoler kan anvende overfor elevfravær. At formulere og implementere pilotprojekter, der målrettes og afprøves som indsatser med formål at reducerer omfanget af elevfravær. På Marienlystskolen vil der i løbet af skoleåret 2012/13 blive arbejdet med følgende pilotprojekter: Morgenmadscafé: I caféen er der tilknyttet en voksen, der står for at registrere eleverne om morgenen. Den voksne kontakter derefter de unge og forældrene ved hjælp af smsfunktion som kan bruges via intra. Morgenvækker og henter funktion: omkring morgenvækning og evt. afhentning på adressen. Øget skolehjemarbejde: Skærpet indsats omkring forældreinddragelse og - samarbejde med etablering af forældreråd, kurser og møder med eksplicit fokus på fravær. Inddragelse af skolens kompetencecenter: Observationer og LP-analyse omkring elevfravær, hvor der er fokus på de svage og udsatte elever, hvis det er de faglige udfordringer, der gør at de udebliver fra undervisningen. Opgørelse af fravær og fokus ved lærerne: Fravær skal mindst en gang om måneden være et punkt på team-møder Al fravær skal registreres Evt. arbejdes med en ugestatus, hvor klasselæreren reagerer på det samlede fravær ved kontakt til forældre. MED-udvalget og Skolebestyrelse: Udarbejdelse af princip for fravær med skærpede retningslinjer for underretning ved fravær eksempelvis efter opgørelse pr. måned, hvorefter der kan tænkes samtale på teammøde, at der sendes en skrivelse til forældrene og næste skridt er en underretning. Elevsamtaler: Etablering af fraværs- fastholdelses og udviklingssamta- 8/11

9 ler evt. i samarbejde med forebyggelseskonsulenterne. Desuden vil resultater af AKT-observationer og fokusinterviews samt forebyggelseskonsulenternes erfaringer danne baggrund for udvikling af målrettede indsatser overfor fravær. At hvis indsatser målrettes specifikt i forhold til de forskellige årsager, der er baggrund for de enkelte unges fravær fra undervisningen, kan omfanget af fravær mindskes. Delmål 5e: Formulering af fraværspolitik herunder en fraværslineal Der er ikke formuleret et eksplicit fokus på at reducere omfanget af unges fravær; ligesom der ikke eksisterer et fælles sprog omkring fænomenet. At reducere omfanget af unges fravær i folkeskolernes udskolingsforløb ved at indarbejde indsatser heroverfor som et fokusområde i skolernes udviklingsplan. Resultater fra delprojekter 5a-5d sammenfattes til en formuleret målestok og politik overfor fravær. Der udarbejdes en fraværslineal en retningsgivende indikator for omfanget og graden af indsatser, der iværksættes ved forskellige grader af fravær. Der udarbejdes en bred vifte af indsatser som skoler kan vælge imellem og sætte i spil i forhold til eks. forskellige grupper af unge eller typer af fravær. Med andre ord skal skolerne klædes på til at fokusere og agere på unges fravær. At et vedholdende fokus og en målrettet indsats overfor fravær vil reducere omfanget af dette. At der over tid en periode som p.t. ikke er fastlagt - kan registreres en reduktion i omfanget af fravær for skolernes klassetrin. 9/11

10 Bilag A: UNI-C profilmodel Frederikssund Kommune Årgang 2009 (afsluttet 9. klasse og bosiddende i Frederikssund Kommune i 2009) 25 år efter afslutningen af 9. klasse

11 11/11 Bilag B: UNI-C profilmodel Hele landet Årgang 2009 (afsluttet 9. klasse i 2009), 25 år efter afslutningen af 9. klasse

SAMARBEJDSAFTALE UUH OG GRUNDSKOLER I HALSNÆS OG HILLERØD SKOLEÅRET 2014/2015

SAMARBEJDSAFTALE UUH OG GRUNDSKOLER I HALSNÆS OG HILLERØD SKOLEÅRET 2014/2015 SAMARBEJDSAFTALE UUH OG GRUNDSKOLER I HALSNÆS OG HILLERØD SKOLEÅRET 2014/2015 1 Indhold 7. KLASSE... 3 KOLLEKTIV VEJLEDNINGSAKTIVITETER 2 lektioner pr klasse... 3 8. KLASSE... 4 PARATHEDSVURDERING... 4

Læs mere

Retningslinjer for samarbejdet mellem grundskolerne i Kolding Kommune og UU-center Kolding

Retningslinjer for samarbejdet mellem grundskolerne i Kolding Kommune og UU-center Kolding Retningslinjer for samarbejdet mellem grundskolerne i Kolding Kommune og UU-center Kolding UU-center Kolding August 2015 Alle elever skal have tilbud om vejledning, og alle skal udfordres i deres uddannelsesvalg

Læs mere

NYHEDSBREV TILTAG. Flere end forventet får en ungdomsuddannelse. Maj 2013

NYHEDSBREV TILTAG. Flere end forventet får en ungdomsuddannelse. Maj 2013 Ungdommens Uddannelsesvejledning Nordvestsjælland NYHEDSBREV Maj Velkommen til det første nyhedsbrev, du får fra Ungdommens Uddannelsesvejledning Nordvestsjælland, og som du fremover vil modtage en gang

Læs mere

POLITISK PROCES 2013-2014 SKOLEPOLITIK OG KVALITETSRAPPORT

POLITISK PROCES 2013-2014 SKOLEPOLITIK OG KVALITETSRAPPORT POLITISK PROCES 2013-2014 SKOLEPOLITIK OG KVALITETSRAPPORT Fase 1 Temadrøftelse august Politiske pejlemærker i august KL-møde for kommunalpolitikere 16.august Politisk møde med skolebestyrelser Udvalget

Læs mere

Udkast til Partnerskabsaftale. mellem

Udkast til Partnerskabsaftale. mellem Udkast til Partnerskabsaftale mellem Indhold Partnerskabet... 3 Aftaleparterne... 3 Baggrund... 3 Formål... 4 Indsatsområder... 4 Koordination af indsats og udveksling af information om praktikpladssøgende...

Læs mere

Folkeskolens Fornyelse Frederikssund Gruppe 3 - Skolens resultater. Oplæg til følgegruppemøde 12. juni 2012. Indhold. Udfordring

Folkeskolens Fornyelse Frederikssund Gruppe 3 - Skolens resultater. Oplæg til følgegruppemøde 12. juni 2012. Indhold. Udfordring Folkeskolens Fornyelse Frederikssund Gruppe 3 - Skolens resultater Oplæg til følgegruppemøde 12. juni 2012 Indhold Udfordring... 1 1. Stærke faglige miljøer... 4 2. Evalueringskultur... 5 3. Kommunalt

Læs mere

PARTNERSKABSAFTALE mellem Dansk Byggeri, Københavns Tekniske Skole (Tæbyvej), UU:center Syd og Brøndby Kommune

PARTNERSKABSAFTALE mellem Dansk Byggeri, Københavns Tekniske Skole (Tæbyvej), UU:center Syd og Brøndby Kommune PARTNERSKABSAFTALE mellem Dansk Byggeri, Københavns Tekniske Skole (Tæbyvej), UU:center Syd og Brøndby Kommune Indledning Parterne bag denne aftale ønsker at etablere et samarbejde, der skal bidrage til

Læs mere

I NNS-Randers vil vi arbejde med følgende områder: 1. ELEVER: Vi ønsker at arbejde med uddannelsesparatheden hos Munkholmskolens overbygningselever

I NNS-Randers vil vi arbejde med følgende områder: 1. ELEVER: Vi ønsker at arbejde med uddannelsesparatheden hos Munkholmskolens overbygningselever Projektbeskrivelse Ny Nordisk Skole Randers Deltagere i projektet Munkholmskolen, Bymarksvej 18, Stevnstrup, 8870 Langå Randers Social- og Sundhedsskole, Minervavej 47, 8960 Randers SØ Tradium Randers,

Læs mere

Partnerska bsafta le

Partnerska bsafta le Partnerska bsafta le mellem Vejen K dansk b vooerl..,.., HANSENBERG ~ fl J _ C ~EKNSK SKOLE ESBJERG ,. HANSEN DERi"~ 1r ~~~~~,.

Læs mere

1. Synlig læring og læringsledelse

1. Synlig læring og læringsledelse På Roskilde Katedralskole arbejder vi med fem overskrifter for vores strategiske indsatsområder: Synlig læring og læringsledelse Organisering af samarbejdet omkring læring og trivsel Overgange i uddannelsessystemet,

Læs mere

Faglige kvalitetsoplysninger > Støtte- og inspirationsmateriale > Dagtilbud

Faglige kvalitetsoplysninger > Støtte- og inspirationsmateriale > Dagtilbud Indholdsfortegnelse Indledning... 2 Hvem er målgruppen... 2 Redskabets anvendelsesmuligheder... 3 Fordele ved at anvende HPA-redskabet... 3 Opmærksomhedspunkter ved anvendelse af HPA-redskabet... 4 Rammer

Læs mere

Partnerskabsaftale mellem Dansk Byggeri, Roskilde Tekniske skole, UU- Roskilde og Roskilde Kommune 1. marts 2012 1. marts 2014

Partnerskabsaftale mellem Dansk Byggeri, Roskilde Tekniske skole, UU- Roskilde og Roskilde Kommune 1. marts 2012 1. marts 2014 Partnerskabsaftale mellem Dansk Byggeri, Roskilde Tekniske skole, UU- Roskilde og Roskilde Kommune 1. marts 2012 1. marts Indledning Parterne bag denne aftale ønsker at etablere et samarbejde, der skal

Læs mere

2020-plan for UU (Ungdommens uddannelsesvejledning)

2020-plan for UU (Ungdommens uddannelsesvejledning) 2020-plan for UU (Ungdommens uddannelsesvejledning) Dette notat beskriver visionen for UU sjælland syd (UUSS, som består af Næstved, Faxe samt Vordingborg) 2020. Notatet inddrager de officielle lovkrav,

Læs mere

NOTAT Rådhuset Hold-an Vej 7 2750 Ballerup Tlf: 4477 2000 www.ballerup.dk

NOTAT Rådhuset Hold-an Vej 7 2750 Ballerup Tlf: 4477 2000 www.ballerup.dk SKOLER OG INSTITUTIONER NOTAT Rådhuset Hold-an Vej 7 2750 Ballerup Tlf: 4477 2000 www.ballerup.dk Dato: 9. februar 2015 Tlf. dir.: 4477 3339 E-mail: jsw@balk.dk Kontakt: Janne Schwaner ÆNDRING I SØGEMØNSTERET

Læs mere

Understøttende undervisning. En ny folkeskole

Understøttende undervisning. En ny folkeskole Understøttende undervisning En ny folkeskole 2 Understøttende undervisning Understøttende undervisning Elevernes læring og trivsel i en varieret og motiverende skoledag Målet med folkeskolereformen er,

Læs mere

Organisationsplan/Målsætning 2013/2014 UU Tårnby

Organisationsplan/Målsætning 2013/2014 UU Tårnby Organisationsplan/Målsætning 2013/2014 UU Tårnby 1 FORORD TIL UUs MÅLSÆTNING 2013 2014 UU Tårnbys indsats i det kommende år tager udgangspunkt i det mål, at vi sammen med grundskolerne yderligere øger

Læs mere

Young Skills Klædt på til en erhvervsuddannelse

Young Skills Klædt på til en erhvervsuddannelse Young Skills Klædt på til en erhvervsuddannelse Aktivitet 1: Styrkelse af de unges afklaring om uddannelsesvalg Projektskitse for projekter under aktivitet 1 1. Fælles referenceramme for vejledere, lærere

Læs mere

Nyt fra Undervisningsministeriet Fokus på Ungepakken Konference for vejledere Nyborg Strand 6. maj 2010 Steffen Jensen sj@uvm.dk 3392 5135 2033 0840

Nyt fra Undervisningsministeriet Fokus på Ungepakken Konference for vejledere Nyborg Strand 6. maj 2010 Steffen Jensen sj@uvm.dk 3392 5135 2033 0840 Nyt fra Undervisningsministeriet Fokus på Ungepakken Konference for vejledere Nyborg Strand 6. maj 2010 Steffen Jensen sj@uvm.dk 3392 5135 2033 0840 Side 1 Finanslovsaftaler 2010 Flerårsaftale for de erhvervsrettede

Læs mere

Analyse af behovet for ny erhvervsuddannelsesindgang i Høng

Analyse af behovet for ny erhvervsuddannelsesindgang i Høng Dato: 9. november 2012 Brevid: 1907970 Analyse af behovet for ny erhvervsuddannelsesindgang i Høng Læsevejledning Denne analyse afdækker uddannelsesniveau og uddannelsesmønster i Kalundborg Kommune. Der

Læs mere

Særligt tilrettelagte undervisningsforløb i 8. og 9. klasse

Særligt tilrettelagte undervisningsforløb i 8. og 9. klasse Særligt tilrettelagte undervisningsforløb i 8. og 9. klasse Indhold: 1. Indledning/baggrund 2. Lovgivning og præsentation af de særlige forløb 3. Oversigt over de særlige forløb 4. Procedure 5. Aftale

Læs mere

Partnerskabsaftale 10. juni 2010

Partnerskabsaftale 10. juni 2010 Partnerskabsaftale 10. juni 2010 Partnerskabsaftale Herlev til Herlev mellem Dansk Byggeri, Københavns tekniske skole (Herlev afdeling), UU-Nord og Herlev kommune i perioden 1.8.2010 til 31.12.2012 Baggrund

Læs mere

Hammeren Produktionsskolen Vest

Hammeren Produktionsskolen Vest Virksomhedsplan 2015 Hammeren Produktionsskolen Vest Formål og målgrupper Hammeren- Produktionsskolen Vest er en selvejende statslig uddannelsesinstitution med vedtægter, der er godkendt af kommunalbestyrelsen

Læs mere

Uddannelsestal 2012. Odder Kommune. fra grundskole til ungdomsuddannelse. Udarbejdet af Ungdommens Uddannelsesvejledning Odder Skanderborg

Uddannelsestal 2012. Odder Kommune. fra grundskole til ungdomsuddannelse. Udarbejdet af Ungdommens Uddannelsesvejledning Odder Skanderborg Uddannelsestal 2012 fra grundskole til ungdomsuddannelse Odder Kommune Udarbejdet af Ungdommens Uddannelsesvejledning Odder Skanderborg Indholdsfortegnelse Forord... - 3 - Hvordan ser det ud lige nu?...

Læs mere

EVALUERING AF PROJEKTERNE - FORMÅL, INDHOLD OG TIDSPLAN STARTKONFERENCE 11.03.2015 STARTKONFERENCE 2015/03/11

EVALUERING AF PROJEKTERNE - FORMÅL, INDHOLD OG TIDSPLAN STARTKONFERENCE 11.03.2015 STARTKONFERENCE 2015/03/11 EVALUERING AF PROJEKTERNE - FORMÅL, INDHOLD OG TIDSPLAN 11.03.2015 2 FORSKELLIGE FORMER FOR EVALUERINGER Intern evaluering Skolerne gennemfører evaluering skolens projekt (fx af elevernes udbytte el. lign).

Læs mere

Rammer og retning for udmøntning af folkeskolereformen i Faaborg Midtfyn Kommune

Rammer og retning for udmøntning af folkeskolereformen i Faaborg Midtfyn Kommune Rammer og retning for udmøntning af folkeskolereformen i Faaborg Midtfyn Kommune 1 Fagsekretariat for undervisning 2014 Forord Danmark har en god folkeskole, men den skal udvikles, så den bliver endnu

Læs mere

Uddrag af rapporten. Unge i erhvervsuddannelserne og på arbejdsmarkedet. - Værdier, interesser og holdninger

Uddrag af rapporten. Unge i erhvervsuddannelserne og på arbejdsmarkedet. - Værdier, interesser og holdninger Uddrag af rapporten Unge i erhvervsuddannelserne og på arbejdsmarkedet - Værdier, interesser og holdninger Hvem vælger hvad? Unge, der vælger EUD, ser uddannelsen som middel til at komme ud på arbejdsmarkedet

Læs mere

Bliv så dygtig som du kan - på Katrinedals Skole

Bliv så dygtig som du kan - på Katrinedals Skole Bliv så dygtig som du kan - på Katrinedals Skole Forord På vegne af Katrinedals Skole er jeg glad for at byde både nye og nuværende elever velkommen på 7. klassetrin og til en ny udskolingsmodel, der er

Læs mere

Kvalitetsrapport for skoleåret 2013/2014 forslag til opbygning

Kvalitetsrapport for skoleåret 2013/2014 forslag til opbygning Kvalitetsrapport for skoleåret 2013/2014 forslag til opbygning Baggrund Siden 2006 har det været lovpligtigt at udarbejde kvalitetsrapporter en gang om året. Rapporten er en del af Kommunalbestyrelsens

Læs mere

Indsatsområder og handlingsplaner for erhvervsuddannelserne, 2013 2014.

Indsatsområder og handlingsplaner for erhvervsuddannelserne, 2013 2014. Indsatsområder og handlingsplaner for erhvervsuddannelserne, 2013 2014. CPH WEST har besluttet en længerevarende satsning som Ny Nordisk Skole. Der er defineret 3 konkrete mål for CPH WEST: 1. De faglige

Læs mere

Partnerskabsaftale mellem: Dansk Byggeri, Fredericia Håndværkerforening EUC Lillebælt - Fredericia kommune

Partnerskabsaftale mellem: Dansk Byggeri, Fredericia Håndværkerforening EUC Lillebælt - Fredericia kommune Partnerskabsaftale mellem: Dansk Byggeri, Fredericia Håndværkerforening EUC Lillebælt - Fredericia kommune Aftaleperiode: Partnerskabsaftalen løber i perioden 1.1.2014 1.1.2016. Aftale om forlængelse af

Læs mere

Beskrivelse af udskolingen på Som det allerførste i folkeskoleloven hedder det: Folkeskolen skal i samarbejde med forældrene give eleverne kundskaber og færdigheder, der: forbereder dem til videre uddannelse

Læs mere

Fraværsstrategi. - en strategi for forebyggelse af fravær i folkeskolen i Lolland Kommune

Fraværsstrategi. - en strategi for forebyggelse af fravær i folkeskolen i Lolland Kommune Fraværsstrategi - en strategi for forebyggelse af fravær i folkeskolen i Lolland Kommune Forebyggelse af fravær i folkeskolen og frafald fra ungdomsuddannelserne Lolland Kommunale skolevæsen - fraværsstrategi.

Læs mere

BRUG FOR ALLE UNGE FREM MOD 2015

BRUG FOR ALLE UNGE FREM MOD 2015 BRUG FOR ALLE UNGE FREM MOD 2015 Sætter nydanske drenges ressourcer i spil Fortsætter sin støtte til alternative lektiecaféer og ung-til-ung metoder Intensiverer oplysning om uddannelse til nydanske forældre

Læs mere

Dialogbaseret aftale mellem

Dialogbaseret aftale mellem Dialogbaseret aftale mellem Klubområde 2 (Klub X ) v/ Caj Stroland og Børn & Unge forvaltningen v/ Flemming Jensen 2014 Generelt om dialogbaserede aftaler Den dialogbaserede aftale, er en aftale der indgås

Læs mere

Vores velstand og velfærd kræver handling nu

Vores velstand og velfærd kræver handling nu Vores velstand og velfærd kræver handling nu Uddannelse en nødvendig investering Skatte- og Velfærdskommissionen Marts 2011 Perspektiver omkring uddannelse Den enkelte: Højere indkomster Mere sikre beskæftigelsesmuligheder

Læs mere

Samarbejdsaftale om Ungdommens Uddannelsesvejledning Vestsjælland mellem Ringsted, Sorø og Slagelse kommuner

Samarbejdsaftale om Ungdommens Uddannelsesvejledning Vestsjælland mellem Ringsted, Sorø og Slagelse kommuner Indledning Mellem kommunerne Ringsted, Sorø og Slagelse er indgået aftale om drift af et fælles center for Ungdommens Uddannelsesvejledning kaldet Ungdommens Uddannelsesvejledning Vestsjælland (UU Vestsjælland).

Læs mere

NYHEDSBREV. Seminar skal være med til at nedsætte antal selvmordsforsøg. August 2013

NYHEDSBREV. Seminar skal være med til at nedsætte antal selvmordsforsøg. August 2013 Ungdommens Uddannelsesvejledning Nordvestsjælland NYHEDSBREV August 2013 Velkommen tilbage efter sommeren. Jeg håber, I alle har nydt ferien. Nu er det så blevet tid til endnu et nyhedsbrev fra Ungdommens

Læs mere

Center for Undervisning

Center for Undervisning Center for Undervisning Indsatsområder, mål og rammer for folkeskolen i Faxe Kommune Folkeskolereformen Et fagligt løft af folkeskolen, vedtaget i december 2013 af et bredt udsnit af folketingets partier,

Læs mere

Folkeskolereformen 2013

Folkeskolereformen 2013 Program Oplæg om: - Folkeskolereformen - Hvad gør vi på Kragelundskolen? - SFO Skolebestyrelsen - valg Spørgsmål og debat - Valg til skolebestyrelsen - Kragelundskolen næste skoleår Folkeskolereformen

Læs mere

Hyldgård 17-03-2014. Ny folkeskolereform

Hyldgård 17-03-2014. Ny folkeskolereform Hyldgård 17-03-2014 Ny folkeskolereform Oplæg 23-05-2013 Skolerne er i fuld gang med at lave en masterplan for et nyt læringshus Undervisning i skole og leg i SFO Læring i undervisning og fritid Ny folkeskolereform

Læs mere

Præsentation af projekt Udvikling af udeskole. 22. april 2014

Præsentation af projekt Udvikling af udeskole. 22. april 2014 Afdeling for Folkeskole og Internationale opgaver Frederiksholms Kanal 26 København K Tlf. 3392 5000 Fax 3392 5302 E-mail uvm@uvm.dk www.uvm.dk CVR nr. 20-45-30-44 Præsentation af projekt Udvikling af

Læs mere

Uddannelse Til Alle i Høje-Taastrup Kommune

Uddannelse Til Alle i Høje-Taastrup Kommune Uddannelse Til Alle i Høje-Taastrup Kommune Oplæg ved KL netværk om UU, folkeskolen og ungdomsuddannelserne Fredericia 16. juni 2015 Sonja Krüger Walter SonjaWa@htk.dk Uddannelse Til Alle i Høje-Taastrup

Læs mere

PROJEKT FRIKOMMUNE UNGEINDSATS - UDDANNELSE TIL UDVIKLING

PROJEKT FRIKOMMUNE UNGEINDSATS - UDDANNELSE TIL UDVIKLING PROJEKT FRIKOMMUNE UNGEINDSATS - UDDANNELSE TIL UDVIKLING Vision Med frikommuneforsøget ønsker vi at sikre alle unge i Odsherred kommune uddannelse. En uddannelse er den eneste måde at øge sine beskæftigelsesmuligheder

Læs mere

Udviklingsarbejde for udskolingselever med særlige behov

Udviklingsarbejde for udskolingselever med særlige behov Byplanvejens skole, april 2012 Ud af skolen og hva så? Udviklingsarbejde for udskolingselever med særlige behov Intro Byplanvejensskole har de seneste 6 år haft succes med at forbedre udskolingsaktiviteter

Læs mere

Elevernes udbytte af deltagelse i Kombinationsprojektet

Elevernes udbytte af deltagelse i Kombinationsprojektet Forskningsnotat 5 Elevernes udbytte af deltagelse i Kombinationsprojektet Marianne Lyngmose Nielsen Peter Koudahl DPU juni 2011 Indhold Forskningsnotat... 3 Metode... 5 Elevernes nuværende uddannelses-,

Læs mere

Baggrund bekendtgørelser

Baggrund bekendtgørelser Baggrund bekendtgørelser 10. Kommunalbestyrelsen skal etablere tilbud og særlige forløb til 15-17-årige unge. De særlige forløb skal have til hensigt at sikre, at unge bliver uddannelsesparate, Sønderborg

Læs mere

Vejledning til ansøgning om deltagelse i projekt VIDA 15.26.01.20 Ansøgningsfrist d. 1. september 2015

Vejledning til ansøgning om deltagelse i projekt VIDA 15.26.01.20 Ansøgningsfrist d. 1. september 2015 Ministeriet for Børn, Ligestilling, Integration og Sociale Forhold Vejledning til ansøgning om deltagelse i projekt VIDA 15.26.01.20 Ansøgningsfrist d. 1. september 2015 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Indledning...

Læs mere

Unge, uddannelsesvalg, motivation og læringsmiljø i udskolingen. Mette Pless, Center for Ungdomsforskning, Aalborg Universitet, København

Unge, uddannelsesvalg, motivation og læringsmiljø i udskolingen. Mette Pless, Center for Ungdomsforskning, Aalborg Universitet, København Unge, uddannelsesvalg, motivation og læringsmiljø i udskolingen Mette Pless, Center for Ungdomsforskning, Aalborg Universitet, København 1 Dagens oplæg Unges uddannelsesvalg og veje. Hvilke tanker gør

Læs mere

Bekendtgørelse om introduktionskurser og brobygning til Ungdomsuddannelserne

Bekendtgørelse om introduktionskurser og brobygning til Ungdomsuddannelserne Undervisningsministeriet 27. maj 2014 Udkast Bekendtgørelse om introduktionskurser og brobygning til Ungdomsuddannelserne I medfør af 10 g i lov om vejledning om valg af uddannelse og erhverv samt pligt

Læs mere

Aftalepapir vedr. uddannelsesparathedsvurdering og tilmelding til uddannelse i 8. og 9. klasse. Skoleåret 2015/16

Aftalepapir vedr. uddannelsesparathedsvurdering og tilmelding til uddannelse i 8. og 9. klasse. Skoleåret 2015/16 Aftalepapir vedr. uddannelsesparathedsvurdering og tilmelding til uddannelse i 8. og 9. klasse Skoleåret 2015/16 Folkeskoleloven: 7 a. I 8. klasse skal eleverne deltage i introduktionskurser til ungdomsuddannelse,

Læs mere

Ny Nordisk Skole. Inspiration til arbejdet med at følge jeres forandringer

Ny Nordisk Skole. Inspiration til arbejdet med at følge jeres forandringer Ny Nordisk Skole Inspiration til arbejdet med at følge jeres forandringer Hvorfor følge forandringerne i jeres pædagogiske praksis? 3 Undersøgelse af børns og unges perspektiver 4 Observationer af den

Læs mere

FAGLIG VURDERING VED SLUTNINGEN AF SKOLEÅRET 2010-2011

FAGLIG VURDERING VED SLUTNINGEN AF SKOLEÅRET 2010-2011 FAGLIG VURDERING VED SLUNINGEN AF SKOLEÅRE 2010-2011 Nedenstående skemaer indeholder den tilpassede udgave af SUMO analyse, hvor der er fokus på styrker og udviklingspotentialer. Analysen gennemføres primært

Læs mere

Udskoling og overgang til ungdomsuddannelse Fremfærd-projektbeskrivelse

Udskoling og overgang til ungdomsuddannelse Fremfærd-projektbeskrivelse Udskoling og overgang til ungdomsuddannelse Fremfærd-projektbeskrivelse 24. juni 2014 Frafaldet fra erhvervsuddannelserne og en stor søgning mod de gymnasiale ungdomsuddannelser bliver udpeget som centrale

Læs mere

Skoler Udvalgsaftale 2014-15. Udvalgsversion (06092013)

Skoler Udvalgsaftale 2014-15. Udvalgsversion (06092013) Skoler Udvalgsaftale 2014-15 Udvalgsversion (06092013) Indholdsfortegnelse Indledning...3 Området... 3 Ressourcer...3 Udviklingstendenser...5 Udviklingsmål...5 Tværgående indsatsområder og udviklingsmål...5

Læs mere

Ungdomsuddannelse til alle Samarbejdsaftale 2011-12

Ungdomsuddannelse til alle Samarbejdsaftale 2011-12 Ungdomsuddannelse til alle Samarbejdsaftale 2011-12 Samarbejde om fastholdelse og forebyggelse mod frafald Aftale mellem Skive Handelsskole, Skive Tekniske Skole, Skive Gymnasium/HF, Socialog sundhedsskolen,

Læs mere

PARTNERSKABSAFTALER UNGDOMSSKOLEN:

PARTNERSKABSAFTALER UNGDOMSSKOLEN: NOTAT Uddrag Analyse af ungdomsskolen 2.0 I forbindelse med fritidsaktiviteter, heldagsskole og diverse projekter har Ungdomsskolen en del samarbejdspartnere. Nedenstående tabel lister de foreninger, klubber

Læs mere

Uddannelsesvejledning

Uddannelsesvejledning Baggrund: De demografiske problemer Danmark i øjeblikket er på vej imod, med en voldsom stigning i antallet af ældre ikke erhvervsaktive i forhold til de erhvervsaktive aldersgrupper, fører i disse år

Læs mere

1. klasse 28 timer Der indføres 1 lektion engelsk. Idræt forhøjes med 1 lektion om ugen. Musik forhøjes med 1 lektion om ugen.

1. klasse 28 timer Der indføres 1 lektion engelsk. Idræt forhøjes med 1 lektion om ugen. Musik forhøjes med 1 lektion om ugen. Folkeskolereform Regeringen, Venstre og Dansk Folkeparti er blevet enige med de Konservative om at lade folkeskoleaftalens hovedelementer træde i kraft allerede i 2014. Nogle elementer træder først i kraft

Læs mere

Idræt fra at lave noget til at lære noget

Idræt fra at lave noget til at lære noget Idræt fra at lave noget til at lære noget Børn, idræt og skole Brøndby Oktober 2006 Børge Koch, bfk@cvusonderjylland.dk Evaluering kan være mange ting IDRÆT FORMÅL Formålet med evalueringen var at identificere

Læs mere

Evaluering af Satspuljeprojektet Børne-familiesagkyndige til støtte for børn i familier med alkoholproblemer

Evaluering af Satspuljeprojektet Børne-familiesagkyndige til støtte for børn i familier med alkoholproblemer Sundhedsstyrelsen Evaluering af Satspuljeprojektet Børne-familiesagkyndige til støtte for børn i familier med alkoholproblemer Konklusion og anbefalinger September 2009 Sundhedsstyrelsen Evaluering af

Læs mere

Pulje til forsøg med samarbejde med ungdomsuddannelser

Pulje til forsøg med samarbejde med ungdomsuddannelser Den 28. januar 2015 Pulje til forsøg med samarbejde med ungdomsuddannelser i 7.-9. klasse Landets folkeskoler indbydes hermed til at indsende ansøgninger om økonomisk stø t- te til forsøgsprojekter i 7.-9.

Læs mere

Virkningsteori og virkningsevaluering

Virkningsteori og virkningsevaluering Virkningsteori og virkningsevaluering Hvad er en virkningsteori? En virkningsteori er en beskrivelse af sammenhængene mellem en organisations eller et projekts aktiviteter og den virkning som er målet

Læs mere

Atuartoq siunissarlu / Eleven og fremtiden Ilinniagaqarneq tamanut 2020 / Uddannelse for alle 2020 Kommuneqarfik Sermersooq, isumasioqatigiissitsineq

Atuartoq siunissarlu / Eleven og fremtiden Ilinniagaqarneq tamanut 2020 / Uddannelse for alle 2020 Kommuneqarfik Sermersooq, isumasioqatigiissitsineq Vision Når eleven er færdig med folkeskolen i Kommuneqarfik Sermersooq har denne fået de kompetencer, som gør at han/hun er i stand til at gennemføre en uddannelse/erhverv. Mål: Øge elevernes udbytte af

Læs mere

Kommissorium. EUD 10 og EUDFlex. Stamoplysninger. Baggrund. Version af projektaftalen Version 1:

Kommissorium. EUD 10 og EUDFlex. Stamoplysninger. Baggrund. Version af projektaftalen Version 1: Kommissorium EUD 10 og EUDFle Stamoplysninger Sagsnummer (SBSYS) 17.00.00 -A00-1-15 Version af projektaftalen Version 1: Tidsramme EUD10 og EUD Fle forventes at kunne starte op i skoleåret 2016/17. Projektbeskrivelsen

Læs mere

Indholdsbeskrivelse. 1. Projektkoordinator/medarbejder...2. 2. Baggrunden for pilotprojektet...2. 3. Formål...2. 4. Målgruppe...2

Indholdsbeskrivelse. 1. Projektkoordinator/medarbejder...2. 2. Baggrunden for pilotprojektet...2. 3. Formål...2. 4. Målgruppe...2 Indholdsbeskrivelse Indholdsbeskrivelse...1 1. Projektkoordinator/medarbejder...2 2. Baggrunden for pilotprojektet...2 3. Formål...2 4. Målgruppe...2 5. Metode og arbejdsbeskrivelse...3 5.1. Empowerment

Læs mere

Digital forandringsledelse IT forandringsproces Handleplan Version: 12. juni 2013

Digital forandringsledelse IT forandringsproces Handleplan Version: 12. juni 2013 Digital forandringsledelse IT forandringsproces Handleplan Version: 12. juni 2013 Digital forandringsledelse IT forandringsproces Handleplan Version: 12. juni 2013 Indholdsfortegnelse Digital forandringsledelse

Læs mere

17 STK. 4 UDVALG 4. SEPTEMBER 2014

17 STK. 4 UDVALG 4. SEPTEMBER 2014 17 STK. 4 UDVALG 4. SEPTEMBER 2014 Folkeskolens udskoling v/ Skoleleder Lene Hasling Peder Syv Skolen PEDER SYV SKOLEN UDSKOLINGENS ORGANISERING Hvad er meningen? Lars Goldschmidt, DI Vi lever af at skabe

Læs mere

Debatoplæg. De unge skal have en uddannelse. - det betaler sig

Debatoplæg. De unge skal have en uddannelse. - det betaler sig 1 De unge skal have en uddannelse - det betaler sig 2 debatoplægget kan downloades på kl.dk/unge 3 De unge skal have en uddannelse det betaler sig Det koster penge, at mange unge i vores samfund ikke får

Læs mere

Kommunalt udviklingsprojekt om it i unde r- visning og læring

Kommunalt udviklingsprojekt om it i unde r- visning og læring Kommunalt udviklingsprojekt om it i unde r- visning og læring I regi af KL s folkeskolereformsekretariat og som et led i kommunesamarbejderne inviteres forvaltninger, skoleledere og pædagogisk personale

Læs mere

Temaplan for Sundhed, Kultur & Fritid

Temaplan for Sundhed, Kultur & Fritid Temaplan for Sundhed, Kultur & Fritid Handleplan for Det gode arbejdsliv Indledning: Denne handleplan for Det gode arbejdsliv bygger på den politisk godkendte Temaplan for Sundhed, Kultur & Fritid. Af

Læs mere

HØRINGSVERSION. Fastsættelse af mål, indsatsområder og rammer for skolerne i Lejre Kommune i skoleåret 2014-15

HØRINGSVERSION. Fastsættelse af mål, indsatsområder og rammer for skolerne i Lejre Kommune i skoleåret 2014-15 HØRINGSVERSION Center for Skoletilbud D 4646 4860 E cs@lejre.dk Dato: 5. februar 2014 J.nr.: 13/13658 Fastsættelse af mål, indsatsområder og rammer for skolerne i Lejre Kommune i skoleåret 2014-15 I de

Læs mere

Kapitel 2: Evaluering af elevernes udbytte af undervisningen

Kapitel 2: Evaluering af elevernes udbytte af undervisningen Kapitel 2: Evaluering af elevernes udbytte af undervisningen På Hindholm Privatskole er evaluering en naturlig del af undervisningen. Den foregår dels løbende og i forskellig form - dels på fastlagte tidspunkter

Læs mere

Beskrivelse af procedure for oprettelse af sommerkurser til med henblik optagelse ved erhvervsuddannelser

Beskrivelse af procedure for oprettelse af sommerkurser til med henblik optagelse ved erhvervsuddannelser Afdeling for Ungdoms- og Voksenuddannelser Frederiksholms Kanal 26 1220 København K Tlf. 3392 5000 Fax 3392 5302 E-mail uvm@uvm.dk www.uvm.dk CVR nr. 20-45-30-44 Beskrivelse af procedure for oprettelse

Læs mere

Erhvervsuddannelser i verdensklasse God uddannelse til alle

Erhvervsuddannelser i verdensklasse God uddannelse til alle Erhvervsuddannelser i verdensklasse God uddannelse til alle Alt for få unge søger i dag ind på erhvervsuddannelserne. Det betyder, at vi kommer til at mangle industriteknikere, mekanikere, kokke, kontorassistenter

Læs mere

Fra Valg til Læring potentialer i at skifte perspektiv

Fra Valg til Læring potentialer i at skifte perspektiv Fra Valg til Læring potentialer i at skifte perspektiv Randi Boelskifte Skovhus Lektor ved VIA University College Ph.d. studerende ved Uddannelse og Pædagogik, Aarhus Universitet Denne artikel argumenterer

Læs mere

Forudsigeligt frafald svækker erhvervsuddannelserne

Forudsigeligt frafald svækker erhvervsuddannelserne Forudsigeligt frafald svækker erhvervsuddannelserne Elever og lærere er enige: Tusindvis af unge optages på erhvervsuddannelserne med meget lille udsigt til at kunne gennemføre. Synspunktet understøttes

Læs mere

Folkeskoler mangler fokus på faglighed

Folkeskoler mangler fokus på faglighed November 2011 Folkeskoler mangler fokus på faglighed Af uddannelsespolitisk konsulent Mads Eriksen, maer@di.dk Mange af landets skoleledere blander sig stort set ikke i, hvordan lærerne opnår tilstrækkelig

Læs mere

Uddannelse fremtidssikring mod 2020

Uddannelse fremtidssikring mod 2020 Uddannelse fremtidssikring mod 2020 Personer med en erhvervsuddannelse udgør i dag den største medarbejdergruppe i det private erhvervsliv. Antallet af personer med en erhvervsuddannelse vil falde med

Læs mere

Organisering af 10. klasse - 1. behandling

Organisering af 10. klasse - 1. behandling Punkt 5. Organisering af 10. klasse - 1. behandling 2014-35882 Skoleforvaltningen indstiller, at Skoludvalget godkender, at en af de beskrevne modeller for den fremtidige organisering af 10. klasse sendes

Læs mere

Ændringer uddannelsesvejledning 2014

Ændringer uddannelsesvejledning 2014 Ændringer uddannelsesvejledning 2014 I forbindelse med skolereformen er der også kommet en ny vejledningsreform. Den er udarbejdet for at tilgodese blandt andet nævnte kriterier: - Fremrykket uddannelsesparathedsvurdering

Læs mere

1. en skoleevalueringsplan, der er en beskrivelse af, hvordan den overordnede evaluering af kvalitet og resultater på institutionen foregår.

1. en skoleevalueringsplan, der er en beskrivelse af, hvordan den overordnede evaluering af kvalitet og resultater på institutionen foregår. Kvalitetssikringssystem for Fredericia Gymnasium Kvalitetssikringssystemet Kvalitetssikringssystemet på Fredericia Gymnasium skal sikre gode resultater og fortsat skoleudvikling. Det indebærer, at mange

Læs mere

Talentudvikling i folkeskolen - en strategi

Talentudvikling i folkeskolen - en strategi Talentudvikling i folkeskolen - en strategi Center for Skole 14. november 2014 Baggrund Talentudvikling er på dagsordnen i mange sammenhænge. Det er et vigtigt indsatsområde for udviklingen af børn og

Læs mere

Eksempel på individuel tilrettelagt interviewguide

Eksempel på individuel tilrettelagt interviewguide Side 1 af 5 Eksempel på individuel tilrettelagt interviewguide Intro Kort introduktion af PoHeFa. Mål med interviewet. Etik og spilleregler. Tema 1: Borgerens sundhed Hvordan vil I definere begrebet sundhed?

Læs mere

Den danske kvalitetsmodel Arbejdsmiljø i Handicap, psykiatri og udsatte

Den danske kvalitetsmodel Arbejdsmiljø i Handicap, psykiatri og udsatte Den danske kvalitetsmodel Arbejdsmiljø i Handicap, psykiatri og udsatte Dansk Kvalitetsmodel Kort om kvalitetsmodellen Dansk kvalitetsmodel på det sociale område udfoldes i et samarbejde mellem Danske

Læs mere

Forældreinformation. om vejledning i folkeskolen for elever med særlig behov for vejledning. Center Himmerland Ungdommens Uddannelsesvejledning

Forældreinformation. om vejledning i folkeskolen for elever med særlig behov for vejledning. Center Himmerland Ungdommens Uddannelsesvejledning Forældreinformation om vejledning i folkeskolen for elever med særlig behov for vejledning UU Center Himmerland Ungdommens Uddannelsesvejledning Kære forældre Dit barn skal vælge uddannelse efter grundskolen.

Læs mere

Plan for en sammenhængende indsats overfor ungdomskriminalitet

Plan for en sammenhængende indsats overfor ungdomskriminalitet Plan for en sammenhængende indsats overfor ungdomskriminalitet 1 Plan for en sammenhængende indsats over for ungdomskriminalitet. Som en del af den sammenhængende børnepolitik, har Vesthimmerlands Kommune

Læs mere

UTA-projektet, baggrund, forløb og resultater

UTA-projektet, baggrund, forløb og resultater UTA-projektet, baggrund, forløb og resultater WS 7 på konferencen Jagten på 95 pct. hvad virker? 22. november 2010 v/ Jan Bauditz, Chefkonsulent, KL, Kontoret for Arbejdsmarked og Uddannelse Dagsorden

Læs mere

HR- masterplan. Fra starten af sep. vil Byrådet stå i spidsen for en proces for at konkretisere reformen i Middelfart

HR- masterplan. Fra starten af sep. vil Byrådet stå i spidsen for en proces for at konkretisere reformen i Middelfart Løn og Økonomi - Team Løn Middelfart Kommune Østergade 11 5500 Middelfart www.middelfart.dk Telefon +45 8888 5500 Direkte +45 8888 5048 Fax +45 8888 5501 Dato 4. sep. 2013 Sagsnr.: 2013-009940-1 Mette.Jakobsen@middelfart.dk

Læs mere

UDBUD. Udbud af konsulentydelser for Erhvervsskolen Nordsjælland. 6. maj 2015

UDBUD. Udbud af konsulentydelser for Erhvervsskolen Nordsjælland. 6. maj 2015 UDBUD Udbud af konsulentydelser for Erhvervsskolen Nordsjælland 6. maj 2015 ormål Erhvervsskolen Nordsjælland (Esnord) har siden januar 2015 arbejdet med gennemførelse af et ca. 2 årigt projekt, der skal

Læs mere

Motivationsarbejde i forhold til unge med uddannelsespålæg

Motivationsarbejde i forhold til unge med uddannelsespålæg Vejledning som kollektivt arrangement Motivationsarbejde i forhold til unge med uddannelsespålæg Roskilde Kongres & Idrætscenter Torsdag d. 7. maj 2015 Rådgiver, Mette Frans Thorsted, meth03@frederiksberg.dk

Læs mere

6) kan indgå i samarbejde med kolleger og ledelse og 7) kan indgå i kunderelationer.

6) kan indgå i samarbejde med kolleger og ledelse og 7) kan indgå i kunderelationer. Kvalitetssystem Tovholderinstitutionen har det overordnede ansvar for kvaliteten og for, at den udvikles og sikres i overensstemmelse med lovgivningen, og at der udarbejdes en årsrapport om institutionssamarbejdets

Læs mere

Webudgave CHANCEULIGHED NEJ TAK. FLERE MULIGHEDER FOR UDDANNELSE HOS BØRN OG UNGE I HOR SENS. Pædagogisk udviklingsprojekt

Webudgave CHANCEULIGHED NEJ TAK. FLERE MULIGHEDER FOR UDDANNELSE HOS BØRN OG UNGE I HOR SENS. Pædagogisk udviklingsprojekt Kulturel indvielse af forældrene Pædagogisk udviklingsprojekt Følgeforskningsprojekt CHANCEULIGHED NEJ TAK. FLERE MULIGHEDER FOR UDDANNELSE HOS BØRN OG UNGE I HOR SENS 1 Kontaktpersoner: Karin Løvenskjold

Læs mere

Talentudvikling i folkeskolen

Talentudvikling i folkeskolen 1 Center for Skole 2015 Talentudvikling i folkeskolen - En strategi Center for Skole 05.05.2015 2 Baggrund Talentudvikling er på dagsordnen i mange sammenhænge. Det er et vigtigt indsatsområde for udviklingen

Læs mere

b. Oplysningsarbejde om vigtigheden af praktikpladssøgning for kommende elever på teknisk skole i samarbejde med udskolingen.

b. Oplysningsarbejde om vigtigheden af praktikpladssøgning for kommende elever på teknisk skole i samarbejde med udskolingen. Partnerskabsattale mellem Dansk Byggeri, Københavns Tekniske Skole, Roskilde Tekniske skole, UU-Vestegnen og Høje-Taastrup Kommune 1. november 2011-1. november 2013 Indledning Parterne bag denne aftale

Læs mere

Årsplan 2015 Ungdomsskolen

Årsplan 2015 Ungdomsskolen SOLRØD KOMMUNE UNGDOMSSKOLEN Årsplan 2015 Ungdomsskolen Planen består af 6 områder: Ungebasen SSP-funktionen 10Solrød Almen fritidsundervisning Erhvervsklasserne Klubberne 1. Indledning Ungdomsskolen består

Læs mere

EVA anbefalinger og handlingsplan 2006

EVA anbefalinger og handlingsplan 2006 EVA anbefalinger og handlingsplan 2006 1. EVA anbefaler at projektets sigte og overordnede mål tydeliggøres for alle der er tilknyttet projektet, og at der på den baggrund formuleres klare og konkrete

Læs mere

Læring og trivsel hos børn og unge

Læring og trivsel hos børn og unge Læring og trivsel hos børn og unge Omstillingsgruppens anbefalinger Materiale til byrådet - juni 2014 På baggrund af de første to møder i omstillingsgruppen er der formuleret tre temaer: Større sammenhæng

Læs mere

Kvalitetssikring. Rapporter og opfølgningsplaner. Evalueringsområder 2010 2011. Nøgleområde 2/10 11: Undervisningsmiljøundersøgelse (ETU)

Kvalitetssikring. Rapporter og opfølgningsplaner. Evalueringsområder 2010 2011. Nøgleområde 2/10 11: Undervisningsmiljøundersøgelse (ETU) Kvalitetssikring Rapporter og opfølgningsplaner Evalueringsområder 2010 2011 Nøgleområde 1/10 11: Strategi proces Nøgleområde 2/10 11: Undervisningsmiljøundersøgelse (ETU) Nøgleområde 3/10 11: Klasseteam

Læs mere

Projekt Ung på vej og Social Helpdesk

Projekt Ung på vej og Social Helpdesk Projekt Ung på vej og Social Helpdesk Baggrund: De seneste reformer på såvel grundskole som ungdomsuddannelser viser et konstant voksende behov for hurtigere fremdrift og øgede boglige kompetencer i det

Læs mere

Læseplan for emnet uddannelse og job

Læseplan for emnet uddannelse og job Læseplan for emnet uddannelse og job Indhold Indledning 3 1. trinforløb for børnehaveklasse til 3. klassetrin 4 Det personlige valg 5 Fra uddannelse til job 5 Arbejdsliv 6 2. trinforløb for 4.- 6. klassetrin

Læs mere