OPLYS DEMOKRATIET 19 IDEER TIL AT OPLYSE DEMOKRATIET. Idekatalog. Dansk Folkeoplysnings Samråd

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "OPLYS DEMOKRATIET 19 IDEER TIL AT OPLYSE DEMOKRATIET. Idekatalog. Dansk Folkeoplysnings Samråd"

Transkript

1 OPLYS DEMOKRATIET 19 IDEER TIL AT OPLYSE DEMOKRATIET Idekatalog Som et af startskuddene til folkeoplysningens indsats Oplys Demokratiet gennemførte Dansk Folkeoplysnings Samråd (DFS) et 24-timers idemøde på Dalum Landbrugsskole den juni Deltagerne kom fra medlemsorganisationerne, og formålet var at formulere ideer, der kan bidrage til at realisere indsatsens formål. Samlet blev der formuleret næsten 100 ideer, og i denne folder bringer vi 19 af dem, der forholdsvis let kan realiseres af den lokale folkeoplysning. Vi håber, at ideerne vil være en hjælp for den lokale folkeoplysning i arbejdet med disse vigtige emner. Både denne pjece og det samlede idekatalog kan hentes på DFSs hjemmeside. For yderligere oplysninger: Dansk Folkeoplysnings Samråd September 2006 Dansk Folkeoplysnings Samråd 1

2 Folkeoplyserne er parate til Oplys Demokratiet Sådan lyder signalet fra nogle af folkeoplysningens organisationer: Knud Erik Therkildsen, Grænseforeningen: God folkeoplysning har bredde, enkelthed og vibrerer. Den kombination kan vi opnå ved at skabe rammer for et personligt møde mellem mange etniske danskere og mange nydanskere. Ole Vig Jensen, DOF: Jeg ser en åbenlys parallel til 1974, da regeringen bad DFS gennemføre en fælles kampagne om energikrisen. Mia Lund Rasmussen, Atlantsammenslutningen: Vi er alligevel ofte ude på gymnasier, og vi vil gerne tage sådan et initiativ med. Thomas Hauger, DATS - Landsforeningen for Dramatisk Virksomhed: Kunsten kan formidle en lang fortælling i et splitsekund. Jeg kunne forestille mig, at mini-trupper på 3-4 amatørskuespillere rejser rundt med et lille spil, der kan sætte gang i debatten. Ole Askvig, AOF: Folkeoplysningen har erfaringerne med at formulere viden og budskaber på deltagernes præmisser. Det er der brug for i denne sag. Vi vil prøve at overbevise alle vores 210 skoler om, at de skal være med. Helle Bjerregaard, FDB: Mødet mellem mennesker er afgørende. Derfor skal vi alle sammen ud på skolerne, i butikkerne og i foreningerne og overrække initiativets materialer. Vi vil prøve at få vores butiksråd og brugsforeningsbestyrelser med. Peter Jon Larsen, Foreningen Norden: De folkelige foreninger skal være den si, der sikrer, at værtshusets udgydelser en sen nattetime efter adskillige bajere ikke når frem til Folketingets talerstol. Politikerne bør give 17 mio. kr. til en tænkepause om forholdet mellem de etniske befolkningsgrupper - det samme beløb som til EU-tænkepausen. 2

3 Indholdsfortegnelse: Side Ide nr. og titel dholdsfortegnelse: 4-1. Foreningernes dag 4-2. Samarbejde med Ældresagen i forhold til 1.generations indvandrere 5-3. Historiefortælling 5-4. Folkeoplysning i udsatte områder 6-5. Fælles sangaften 6-6. Etablering af mikro-medier 7-7. Hip-hop- og rap-dag med demokrati som tema 7-8. Dogmeregler for demokrati 8-9. Debatteater om os selv Unge føl på tillidsposterne Modsætninger mødes Provokerende rollespil Stamtræer til alle Unge oplyser unge Teater med forskellige grupper af børn Nyhedsudsendelse af og for unge Arbejdsmarkedsrettet uddannelse Afstemningsmøder Spil til ungdomsorganisationer (og andre) 3 Lad os åbne dørene og synliggøre de demokratiske værdier

4 Ide 1: Foreningernes dag Hvis foreningerne i et lokalområde går sammen om et fælles arrangement, hvor deres forskellige aktiviteter præsenteres, vil det ofte være lettere at komme i kontakt med nye målgrupper, end hvis man hver især laver sin egen markedsføring. Det kan derfor være en god ide at arrangere Foreningernes dag eller et årligt Kursus-gedemarked. I forbindelse med et sådant arrangement bør man særligt tænke på, hvordan man kan tiltrække de målgrupper, der ikke i forvejen er aktive i foreningslivet. I den forbindelse kan der måske også være behov for at se på aktivitetsindholdet er der noget for alle, eller skal der udvikles nye aktiviteter til nye målgrupper? Man kan også overveje at invitere deltagerne i foreningernes dag til at være med til at planlægge det kommende års aktiviteter og kurser. Der er selvfølgelig en række lovgivningsmæssige betingelser, der skal tages højde for, men der er stadig vide rammer for nye og spændende ideer. Et redskab til at få fat i deltagere fra nye målgrupper kan være udviklingen af et fælles klippekort til den lokale folkeoplysning. Klippekortet skal give ret til at deltage i et vist antal timers undervisning eller andre former for folkeoplysende aktiviteter uden egenbetaling. Klippekortet kan lanceres i forbindelse med foreningernes dag som en konkret invitation til nye målgrupper om at komme og prøve folkeoplysningen af i praksis. Ide 2: Samarbejde med Ældresagen i forhold til 1. generations indvandrere Mange 1. generations indvandrere mangler kontakt til den ældre generation, fordi deres egne forældre og bedsteforældre fortsat bor i deres oprindelige hjemland. Det savn kan bl.a. afhjælpes gennem et lokalt samarbejde med Ældresagen (eller andre ældreorganisationer), hvor man f.eks. bruger Ældresagens blad til at skabe kontakt mellem danske ældre og indvandrerfamilier. Som et første skridt kan man overveje at lave en fællesspisning, hvor danskere og indvandrere både laver mad og spiser sammen. En sådan aften kan også bruges til at fortælle noget generelt om forskelle og ligheder i de forskellige kulturer. Aktiviteterne kan med fordel ikke alene gå på tværs af de etniske grupper men også på tværs af generationerne. Den type aktiviteter eksisterer allerede bl.a. i form af fædregrupper i de belastede område, hvor voksne forsøger at komme i kontakt med og vejlede grupper af unge. Men de kan sagtens udvides til andre områder af landet og andre generationsmøder. En anden aktivitet rettet mod den ældre generation kan være at lade bedstemødre i lokalområdet møde hinanden på tværs af etniske skel, kultur, religion osv. De har i hvert fald børnebørnene som fælles samtaleemne, og via de kontakter, som de knytter til hinanden, kan man hen ad vejen også komme i kontakt med den yngre generation. Selve mødet kan kombineres med andre aktiviteter f.eks. cykel- eller gåture for bedstemødre. 4

5 Ide 3: Historiefortælling Ide 4: Folkeoplysning i udsatte områder Folkeoplysningen skal også være til stede i de boligområder, der på en række områder er på kanten af det øvrige samfund f.eks. Mjølnerparken, Gjellerup, Vollsmose osv. Når man laver aktiviteter i disse områder, er det vigtigt at bruge personer, der kender både områderne og den folkeoplysende verden. Det kan f.eks. være deltagere fra produktionsskoler, daghøjskoler mv. Man kan også tage udgangspunkt i eksisterende foreninger i lokalområdet, og man kan endvidere overveje at bruge ledere og andre ressourcepersoner fra disse foreninger som undervisere i aktiviteterne. De fleste mennesker vil gerne lytte til andres historier, hvis de kan relatere dem til deres eget liv. Det gælder også unge, der gerne vil lytte til mennesker, der har noget på hjerte. Historiefortællinger kan derfor være et af de redskaber, der kan bruges for at få unge i tale om emner som demokrati og kulturmøde. Med det udgangspunkt kan man lokalt lave foredrag eller historiefortælling, der handler om emner som demokrati eller integration, men hvor indgangsvinklen er den enkeltes egen fortælling om oplevelser, der relaterer til disse emner. Det er selvfølgelig vigtigt at få fat i fortællere, der kan formidle deres egen historie på en levende og interessant måde, men det behøver bestemt ikke at være professionelle foredragsholdere. Når der bliver sat ord på en persons oplevelser, bliver det ofte også lettere for andre at sætte ord på deres. Derfor bør fortællingen suppleres med efterfølgende debat, hvor deltagerne også får mulighed for at dele deres oplevelser med andre. Dermed kan debatten rykke fra at være abstrakt og teoretisk til at være konkret og personlig. Aktiviteterne skal overordnet handle om emner som demokrati og kulturmøde, men det konkrete indhold skal bygge på kontaktpersonernes viden om, hvad der interesserer beboerne. Det er vigtigt, at folkeoplysningen både åbner sin organisation og den konkrete tilrettelæggelse af aktiviteterne for de potentielle deltagere. Der findes en række konkrete erfaringer fra Sverige om samarbejder af denne art, der med fordel kan studeres nærmere. I det hele taget må folkeoplysningen tage sin forpligtelse til at oplyse om demokrati og andre vigtige samfundsspørgsmål alvorligt også der hvor det er svært. Derfor bør der iværksættes en kontinuerlig oplysningsindsats overfor f.eks. varmestuer, væresteder, klubber, uddannelsessteder osv. Folkeoplysningen kan ikke være tilfreds med, at kun flertallet deltager i den demokratiske proces vi må blive ved med at opsøge det mindretal, der ikke deltager, og invitere dem med i debatten. 5

6 Ide 5: Fælles sangaften Vores kulturelle arv ændrer sig, og det bør også afspejles i vores aktiviteter. Tidligere bestod den danske sangskat primært af højskolesangbogen, men i dag er sange fra mange andre kulturer også blevet en del af vores fælles arv. For at illustrere det kan man lave en sangaften, hvor danskere og etniske minoriteter synger sammen. Man kan tage udgangspunkt i sange på engelsk, som alle kender, men der ligger en endnu større udfordring i, at deltagerne lærer at synge sange på sprog, de ikke umiddelbart forstår. Samtidig kan man bruge sangene som udgangspunkt for en diskussion af kultur, sprog, nation, social baggrund osv. Man kan f.eks. lade hver deltager vælge en sang og fortælle de andre, om hvorfor netop den sang betyder noget særligt for ham eller hende. I forhold til deltagerkredsen kan man f.eks. sætte et højskolehold og en tyrkisk klub sammen, så hver gruppe kommer med sin egen sangtradition, som de kan dele med modparten. Det afgørende er, at alle får oplevelsen af, at de kan bidrage med noget, som også de øvrige deltagere finder interessant og udbytterigt. Ide 6: Etablering af mikro-medier Der er brug for kommunikationskanaler, hvor også lokale grupper af etniske minoriteter kan komme til orde. En af metoderne til at opnå dette kan være oprettelsen af mikro-medier, hvor man rammer en meget afgrænset målgruppe. F.eks. kan man lave en avis om Mjølnerparken (eller andre lignende boligområder) skrevet af og for beboerne. Avisen kan eventuelt laves i et samarbejde med eksisterende lokale medier, så man kan trække på deres kompetencer. Det kan f.eks. være, at man kan overtale en lokalavis til at stille et par sider til rådighed for beboerne hver måned. Det er vigtigt, at det er beboerne selv, der tager ansvaret for indholdet af sådanne lokale mikro-medier. Derfor bør der nedsættes en redaktionsgruppe bestående af beboere, der kan påtage sin denne opgave efter den nødvendige uddannelse og rådgivning. Som en videreudvikling kan man overveje at udgive en egentlig sangbog med både danske sange og sange fra etniske minoriteter. Sangbogen skal suppleres af en CD, hvor man kan høre sangene, så man på den måde hurtigere kan lære dem. Man kan f.eks. samarbejde med musikefterskoler og/eller musikhøjskoler om en sådan udgivelse. 6

7 Ide 7: Hip-hop- og rap-dag med demokrati som tema Der er meget oprør i rap-kulturen, og den er interessant, fordi den tiltrækker mange ressourcestærke unge, der ikke normalt engagerer sig i brede samfundsspørgsmål. Samtidig er der nogle meget velformulerede rollemodeller i rap-miljøet, som mange unge lytter til. Der er derfor meget ide i at bruge rap og hip-hop som formidlingsredskaber i forhold til samfundsrelevante emner. Ved at bruge idoler fra disse subkulturer kan vi nå målgrupper blandt de unge, som vi ellers ikke ville få fat i. Konkret kan aktiviteten f.eks. organiseres som en rap-festival med battles om demokrati mellem kendte rappere og med efterfølgende debat, hvor idolerne også deltager. En sådan festival skal udvikles i samarbejde med rapog hip-hop-miljøet, så den så vidt muligt foregår på målgruppens præmisser. Finansieringen kan eventuelt skaffes gennem sponsorering fra lokale virksomheder, der betaler for de professionelles deltagelse i festivalen. Ide 8: Dogmeregler for demokrati Der er brug for eksperimenter med rammerne for vores demokrati, hvis vi skal have flere til at deltage. Det kan f.eks. handle om nye mødesteder, nye mødeformer, nye måder at diskutere på osv. Det afgørende er, at der er politisk vilje til at give rum og plads til, at borgerne overtager styringen og udførelsen. Man kan også eksperimentere med forskellige former for ny teknologi som redskaber i den demokratiske debat. Man kan f.eks. lave forsøg med web-afstemninger, man kan sætte web-kameraer op ved politiske møder, så folk kan følge debatten, man kan orientere om politiske spørgsmål via SMS, man kan lave chats mellem politikere og borgere osv. Teknologien er der for at blive brugt - man skal bare hele tiden huske på, at den levende debat er vigtigere end konkrete afstemninger. I sidste ende kan sådanne eksperimenter måske føre frem til et sæt dogmeregler for demokratiet, hvor det igen bliver indholdet frem for formen, der kommer i højsædet i det politiske liv. Det ville være spændende, hvis den lokale folkeoplysning påtog sig opgaven med at formulere sådan et sæt dogme-regler. 7

8 Ide 9: Debatteater om os selv Folkeoplysningen skal også turde bringe sig selv i spil i debatten om demokrati og kulturmøde. En af metoderne til at gøre dette kan være debatteater gerne i samarbejde med amatørteatergrupper. Indholdsmæssigt skal der udvikles et eller flere nye teaterstykker om styrker, svagheder og dilemmaer i demokratiet. Det skal ikke være frelst, men skal i stedet stille åbne spørgsmål og sætte fingeren på nogle af de ømme punkter i den danske demokratitradition. En af DFSs medlemsorganisationer, Dansk Amatør Teater Samvirke, har igangsat et udviklingsprojekt, hvor 2 professionelle dramatikere, Jacob Morild og Claus Flygare, skriver en række debatspil. Kvaliteten kommer helt i top og stykkerne skal kunne bruges af både uddannelsesinstitutioner, aftenskoler, amatørteatergrupper m.v. Det skal være gratis at arbejde med det og opføre det, og det vil kunne hentes direkte fra DFSs hjemmeside. Det kan eventuelt lanceres på en national aktivitetsdag med det formål at få så mange grupper, som overhovedet muligt, til at arbejde med det i den samme periode. Ultimativt kan målet være at komme i Guiness Rekordbog som det teaterstykke, der er spillet af flest forskellige grupper på den samme dag. Det kan også spredes gennem opførelser i kantiner og/eller rullende teater på lastbiler. Selve stykket kan eventuelt videreudvikles til et dilemmaspil, hvor deltagerne har roller med forskellige synspunkter og holdninger, der skal fremføres og forsvares. 8

9 Ide 10: Unge føl på tillidsposterne Det er afgørende, at unge får lov til at føle demokratiet på egen krop. For at sikre det kan man f.eks. arbejde med skyggeledelse i foreninger og andre demokratiske fora, hvor unge får lov til at arbejde med de samme demokratiske udfordringer, som den valgte ledelse. I første omgang handler det om at finde nogle foreninger, der er villige til at eksperimentere med den demokratiske kultur og tradition. Formålet er at give de unge plads til selv at træffe beslutninger uden hele tiden at blive banket på plads af de mere erfarne medlemmer. Konkret kan man f.eks. lade de to grupper unge og gamle afholde det samme møde med den samme dagsorden. Møderne bliver videofilmet og bagefter vist til den samlede gruppe, så man kan se forskellene i mødekultur og diskutere, hvordan man kan skabe en fælles ramme, som alle kan leve med. Man kan også oprette et korps af lokale demokratirådgivere, som både foreningsliv og andre demokratiske fora i lokalområdet kan trække på. De kan give tips til nye måder at træffe beslutninger og udvikle demokratiet på, og de kan bringe erfaringer videre mellem de forskellige grupper i lokalsamfundet. Ide 11: Modsætninger mødes Ideen går ud på at lade mennesker, der befinder sig vidt forskellige steder i det danske samfund, mødes med hinanden. Det kan f.eks. være en ungdomsklub fra København Nord, der møder en ungdomsklub fra landet. Det kan være en 2. generations indvandrer, der flytter ind hos en landmandsfamilie. Det kan være en kirke og en moske, der besøger hinanden. Eller det kan være et medlem af Dansk Folkeparti, der i en periode bor sammen med en muslimsk familie. Denne form for møder mellem modsætninger skal foregå i små grupper, og deltagerne skal være stærke personer med et ønske om at lære nye mennesker og kulturer at kende. Men hvis det er opfyldt, kan sådanne aktiviteter give en helt ny læringsramme for deltagerne, og forståelsen for andres værdier og livsvilkår kan nå et betydeligt højere niveau. Man kan også lave det på et lidt mindre forpligtende niveau, hvor deltagerne skriver dagbog til hinanden, så man både kan fortælle om sin egen hverdag og stille spørgsmål til de andres. Dagbøgerne kan lægges ud på internettet, så de bliver spredt til en større kreds. 9

10 Ide 12: Provokerende rollespil Rollespil kan bruges til at sætte tanker og diskussioner i gang. Det kan opnås på flere forskellige måder. F.eks. kan man sørge for, at spillederen er udemokratisk i sin optræden og konstant favoriserer nogle deltagere frem for andre. Reaktionerne på denne opførsel kan så være en del af den efterfølgende debat. Spillet kan f.eks. organiseres således, at deltagerne deles op i to grupper, hvor den ene hele tiden favoriseres i forhold til den anden. Uanset hvor demokratisk taber-gruppen opfører sig, bliver den hele tiden marginaliseret af vinder-gruppen. Og det behøver ikke at begrænse sig til spilsituationen den forskellige status kan også have indflydelse på f.eks. de to gruppers forplejning. Hvis man har god tid til rådighed, kan man inddele rollespillet i forskellige faser, hvor forskellige demokratiopfattelser afprøves i praksis. Det kan f.eks. være, at kun selvforsørgende mænd har stemmeret, at alle har stemmeret, men at flertallet bestemmer, at man indbygger forskellige former for mindretalsbeskyttelse i systemet osv. Man skal imidlertid være opmærksom på, at rollespil næsten altid bygger på en eller anden form for konflikt og kamp mellem forskellige grupper. Det er langt vanskeligere at lave rollespil, der bygger på dialog og win-win situationer. Det er derfor afgørende, at der bliver samlet grundigt op på et rollespil, så alle deltagerne oplever, at konflikter og nederlag bliver brugt som en del af en konstruktiv læreproces. Dels er det i opsamlingen, at man finder ud af, hvad der egentlig er sket (og hvorfor). Og dels kan det være en frustrerende oplevelse for deltagerne at føle uretfærdighed på egen krop, hvilket igen gør det vigtigt at få talt oplevelsen godt igennem. 10

11 Ide 13: Stamtræer til alle Når man skal møde andre kulturer, er det vigtigt at vide, hvem man selv er, og hvor man kommer fra. Dette projekt handler derfor om at samle en gruppe danskere og folk fra etniske minoriteter med det formål i fællesskab at producere stamtræer for alle deltagerne. En sådan proces vil formentlig give flere oplevelser, som kan lukke op for en god debat om, hvordan vi kan og skal leve sammen i fremtiden. F.eks. vil det for det meste vise sig, at de etniske danskere ikke er så etnisk rene, som de måske tror. Indvandring har altid fundet sted, og næsten alle danskere har udlændinge et eller andet sted i deres stamtræ. Samtidig vil det også vise sig, at det store flertal af danskerne for ganske få generationer levede i små kår på landet, så også på det område deler vi historie med mange af de senere årtiers indvandrere. Udover stamtræerne skal hver deltager også finde frem til en interessant historie om en af sine forfædre. Når det er sket, optages historierne fortalt af deltagerne selv på video, mens de står ved siden af deres stamtræ, hvor den omtalte persons forbindelse til fortælleren kan ses. Indslagene skal være korte, og historierne skal fortælle noget om den historiske og kulturelle baggrund, som fortællerne har. Ide 14: Unge oplyser unge Mange unge har masser af ressourcer og ofte også en stor idealisme og et stort ønske om at hjælpe andre. Det kan bruges som udgangspunkt for lokale projekter, hvor oplyste og engagerede unge bringes i kontakt med mindre oplyste for at skubbe til dem, så de også begynder at engagere sig i samfundet. Ofte vil sådanne møder i øvrigt vise, at det er langt mere komplekst end forventet, hvem der har ressourcerne, og hvem der i virkeligheden hjælper hinanden. Formålet med aktiviteten er at få unge over en bred kam til at engagere sig i forskellige samfundsspørgsmål. Samtidig skal det gøres prestigefyldt at hjælpe andre og påtage sig en oplysningsfunktion i forhold til vigtige emner. Og endelig bringer den unge sammen på tværs af de skel, der ellers deler dem op i forskellige grupper i dag. Mange unge føler sig marginaliserede, fordi de ikke oplever, at deres holdninger har nogen vægt, og at der er nogen, der gider lytte til dem. Projektet skal være med til at gøre det tydeligt for dem, at de har ressourcer, som også andre kan bruge, og at det rent faktisk betyder noget, at de engagerer sig i fællesskabet. Når alle har fortalt deres historie, redigeres de enkelte dele sammen til en samlet video. Denne video kan så køre som en båndsløjfe i indkøbscentre, på gågader, som forfilm i den lokale biograf osv., så et bredt publikum på den måde kan lære lidt om den baggrund, som nye og gamle danskere deler med hinanden. 11

12 Ide 15: Teater med forskellige grupper af børn Det er afgørende for respekten for andre mennesker og dermed for demokratiet at børn så tidligt som muligt oplever andre kulturer. Ikke kun som eksotisk underholdning men som mennesker, man kan lave aktiviteter og have det sjovt sammen med. For at opnå det kan man f.eks. lave en fælles teaterklasse mellem danske børn og børn fra asylcentrene, hvor børnene i fællesskab formulerer oplevelser og omsætter dem til noget, der kan fremføres fra en scene. Man kan også inddrage børn og for den sags skyld voksne fra forskellige organisationer for at gøre erfaringsgrundlaget endnu bredere. Hvis ikke der ligger et asylcenter i nærheden, eller hvis det er svært at få et samarbejde i gang med beboerne her, kan man lave en lidt enklere aktivitet, hvor de danske børn undersøger de forhold, som børnene på asylcentrene lever under, og så selv omsætter det til et teaterstykke, som de kan opføre for forældre og andre. Ide 16: Nyhedsudsendelse af og for unge Unge er ofte de bedste formidlere, når man skal i kontakt med unge. Derfor kan det være en god ide at lade en gruppe unge selv producere en nyhedsudsendelse med vægten på demokrati og kulturmøde. Udsendelsen kan i første omgang sendes på lokal- TV, men der bør også arbejdes på at få konceptet introduceret til de landsdækkende medier. Det er vigtigt, at udsendelsen bliver udogmatisk og underholdende. Det kan f.eks. ske ved at lade standup-komikere eller musikere deltage. Udsendelsen kan eventuelt produceres som led i et projektforløb på en uddannelsesinstitution. Ideen kan overføres til andre medier end TV. Man kan f.eks. lade en gruppe unge producere en avis om menneskerettigheder, som kan deles ud på skoler og andre steder. Og ideen kan også bruges i forhold til andre målgrupper end unge. Man kan f.eks. lade ældre producere udsendelser til andre ældre osv. 12

13 Ide 17: Arbejdsmarkedsrettet uddannelse En fast tilknytning til arbejdsmarkedet er afgørende for den enkeltes selvværd og andres opfattelse af individet. Derfor bør folkeoplysningen udvikle et kursustilbud med det eksplicitte formål at skaffe deltagerne fast beskæftigelse. Kurset skal især rette sig mod personer fra de etniske minoriteter, der ikke er i job. Kurset skal bl.a. beskæftige sig med udvikling af selvværd, fysisk og psykisk udvikling, netværksdannelse i lokalsamfundet mm. Det er altså de klassiske dyder indenfor folkeoplysningen, der skal lægges vægt på. Deltagerne skal tilbydes en social kontrakt, hvor de til gengæld for deres aktive deltagelse får garanti for job og tilbud om fritidsaktiviteter. For at opnå dette, skal de lokale folkeoplysere, der er involveret i projektet, fungere som mentorer for deltagerne. Aktiviteten skal etableres i et samarbejde mellem lokale virksomheder, den lokale folkeoplysning og de potentielle deltagere. Denne aktivitet vil betyde et paradigmeskift for folkeoplysningen, der vil blive brugt til at opfylde nogle meget konkrete mål (arbejde til deltagerne). Samtidig vil samarbejdet med virksomhederne og udviklingen af mentorrollen også være nye områder for de fleste lokale folkeoplysere. Ide 18: Afstemningsmøder I samme uge gennemføres en række møder over hele landet, hvor de samme emner sættes til debat. Det kan f.eks. være mobning, ligeværd eller lignende. Møderne kan forberedes gennem forudgående diskussioner på skoler, arbejdspladser mv. Når folk kommer til afstemningsmødet, bliver de bedt om deres holdning til aftenens emne. Når mødet er slut, sker det samme, og man kan så konstatere, om debatten har flyttet nogle holdninger. Efterfølgende kan der samles op på landsplan, så man får et samlet billede af holdningen til det valgte emne. Ideen kan selvfølgelig også bruges i en lokal sammenhæng i forbindelse med folkehøringer om et lokalpolitisk emne og lignende. Forud for aktiviteten bør der laves et materiale, der både giver viden og inspiration til debatten om det valgte emne, og som samtidig klargør, hvordan processen konkret kan foregå. 13

14 Ide 19: Spil til ungdomsorganisationer (og andre) Et spil kan være en god indgangsvinkel til at starte diskussioner om demokrati, menneskerettigheder osv. ikke mindst i forhold til forskellige grupper af unge, der er vokset op med mange forskellige former for spil. I forbindelse med udviklingen af spillet vil det være en god ide at samarbejde med en eller flere ungdomsorganisationer, så de fra starten får ejerskab til det. Spillet kan både være et rollespil, et brætspil, et computerspil eller noget helt fjerde. Det vil ofte være en fordel at tage udgangspunkt i et koncept, som de fleste kender f.eks. Trivial Pursuit eller lignende. Det er vigtigt, at spillet præsenterer forskellige synspunkter i de debatter, som man gerne vil rejse, så det udfordrer spillernes egne holdninger. Konkret bør der udvikles et computerspil med forskellige demokratiske parametre, der kan skrues op og ned på. De forskellige parametre skal være udtryk for forskellige grader af demokrati, der igen giver forskellige sværhedsgrader med indflydelse på, hvor mange point man kan score. Spillet skal konstrueres på en måde, så det giver mulighed for at konkurrere mod andre spillere. Ideelt set skal det kunne spilles som hold mod hold, så der f.eks. kan arrangeres DM i demokratispil. Spillet skal give spillerne mulighed for at vælge forskellige roller f.eks. forskellige politikere, dommer, skoleelev, flygtning osv. Det skal eventuelt også bevæge sig på forskellige niveauer f.eks. lokalt, nationalt, europæisk og globalt. Udviklingen af spillet skal ske i samarbejde med både målgruppen (primært unge) og uddannelsesmiljøer med erfaring i udvikling af undervisningsmaterialer. Det kan evt. suppleres med andre elementer som et soundtrack, en lærervejledning, en tegneserie mv. Spil-ideen kan selvfølgelig også bruges i forhold til andre målgrupper. Et arrangement rettet mod ældreorganisationerne kan krydres med menneskeretsbanko, hvor hovedgevinsten ikke er en halv gris men et bidrag til en humanitær organisation. Konkrete, tilgængelige spil: Kryds Et dialogspil som har til hensigt at skabe større forståelse mellem landmænd og forbrugere. Kryds er et regulært brætspil med quizspørgsmål, smagsprøver og debatoplæg, som ikke har et facit, men som giver en gunstig dialog. Sådan får man fat i Kryds: Saml mennesker, cirka halvt landmænd, halvt forbrugere Find en dato og et egnet lokale Kontakt LOK på telefon: , så sender de spil og spilledere ud Se: Demokratispil Jakob Erle har udviklet et brætspil hvor man skal diskutere og finde løsninger på forskellige samfundsmæssige problemstillinger, lokalt, nationalt og globalt. Jakob Erle kan kontaktes på: 14

15 Global Island I Statens Tjeneste Et internetspil, hvor man skal finde løsninger på alverdens problemer, som borger og/eller parlamentariker. Mellemfolkelig Samvirke står står for udvikling og afvikling af alle spillerunder. Dansk Folkeoplysnings Samråd har støttet spillet økonomisk. Se: Et politisk rollespil i en karrikeret udgave af 50 ernes Danmark. Spillet arbejder med demokratiforståelse og kampen om kompromiets hårfine balance. Spillet er udarbejdet af Zentropa Interaction i samarbejde med Amtscentret i Københavns Amt. Spillet kan lånes gratis hos landets amtspædagogiske centre på telefon: Se: Take Part - et demokratispil Forbrugerspillet Et procesorienteret spil, der sætter fokus på demokrati, forhandling og kommunikation. I spillet bliver deltagerne til aktive beslutningstagere i et fiktivt univers, der består af fire Ø-råd på fire øer, et Regionsråd og et Stats-råd i et tredjeverdensland. Deltagerne har stor indflydelse på, hvordan de vil etablere sig i et demokratisk samfund hvilke værdier og regler, de ønsker at prioritere hvilke interesser, de vil forfølge og hvordan de vil løse opståede konflikter. Spillet kan spilles off-line i en ren papirudgave, eller on-line på hjemmesiden. Se: Et internetspil med oplysende henvisninger, hvor man kan teste sin viden om alverdens forbrugerspørgsmål. At handle som ansvarlig og bevidst forbruger, er i moderne demokratier i stigende grad en måde at udtrykke sig politisk på. Men at kunne handle ansvarligt og bevidst kræver viden om mange emner. Se: 15

16 OPLYS DEMOKRATIET I kølvandet på sagen om Muhammed-tegningerne i begyndelsen af 2006 besluttede Dansk Folkeoplysnings Samråd at iværksætte indsatsen: Oplys Demokratiet. Formålet er at få synliggjort og diskuteret de demokratiske værdier i Danmark, men også at få sat gang i en reel dialog i det danske samfund om hvordan kulturerne kan leve sammen, om religionsfrihed, om ytringsfrihed, om ret og pligt og tolerance. Initiativet tager afsæt i to enkle overordnede spørgsmål: Hvordan definerer vi demokratiet i Danmark? Hvordan håndterer vi forskellighed i samfundet? Gennem åben debat skal vi medvirke til at skabe grundlag for konstruktiv sameksistens og undgå konflikt. 16

samfundsengageret Jeg stemmer, når der er valg

samfundsengageret Jeg stemmer, når der er valg Jeg ved, hvordan demokrati fungerer i praksis Jeg er samfundsengageret og følger med i det politiske liv Jeg diskuterer samfundets indretning med andre Jeg stemmer, når der er valg Jeg udvikler ideer til

Læs mere

Odense Kommunes Integrationspolitik

Odense Kommunes Integrationspolitik I N T E G R A T I O N Odense Kommunes Integrationspolitik ODENSE KOMMUNES INTEGRATIONSPOLITIK Den 28. november 2001 vedtog Odense Byråd en integrationspolitik for Odense Kommune. Politikken er blevet til

Læs mere

En national vision for folkeoplysningen i Danmark. Af kulturminister Marianne Jelved

En national vision for folkeoplysningen i Danmark. Af kulturminister Marianne Jelved Kulturministeriet: National vision for folkeoplysningen http://kum.dk/kulturpolitik/uddannelse-folkeoplysning-og-hoejskoler/folkeoplysning/... Side 1 af 1 05-03-2015 National vision for folkeoplysningen

Læs mere

Målsætning, handleplan og vision for internationalisering på Arden Skole

Målsætning, handleplan og vision for internationalisering på Arden Skole Juni 2013: Det Internationale udvalgs oplæg til: Målsætning, handleplan og vision for internationalisering på Arden Skole Vi lever i en globaliseret og foranderlig verden, hvor vore elever har eller vil

Læs mere

Frihed og folkestyre. Danmarks Privatskoleforening. Undersøgelsesværktøj. Selvevaluering

Frihed og folkestyre. Danmarks Privatskoleforening. Undersøgelsesværktøj. Selvevaluering Frihed og folkestyre Danmarks Privatskoleforening Undersøgelsesværktøj Selvevaluering Her og nu situation Evaluering Undersøgelsesværktøj. Skolens arbejde med frihed og folkestyre. Kapitel 5. Mulige indfaldsvinkler

Læs mere

Frivillige hænder. - nu i flere farver. Om rekruttering og fastholdelse af frivillige med anden etnisk baggrund

Frivillige hænder. - nu i flere farver. Om rekruttering og fastholdelse af frivillige med anden etnisk baggrund Frivillige hænder - nu i flere farver Om rekruttering og fastholdelse af frivillige med anden etnisk baggrund Kære læser Vi har i De Frivilliges Hus i Aalborg igennem længere tid arbejdet med at rekruttere

Læs mere

Integrationspolitik for Frederiksberg Kommune 2010-2014

Integrationspolitik for Frederiksberg Kommune 2010-2014 Integrationspolitik for Frederiksberg Kommune 2010-2014 Frederiksberg Kommune ønsker, at byen er et attraktivt sted at leve, bo og arbejde for alle borgere uanset etnisk oprindelse. Kommunen ser i udgangspunktet

Læs mere

Samarbejdsaftale mellem Rådet for Etniske Minoriteter og Styrelsen for Bibliotek og Medier

Samarbejdsaftale mellem Rådet for Etniske Minoriteter og Styrelsen for Bibliotek og Medier Samarbejdsaftale mellem Rådet for Etniske Minoriteter og Styrelsen for Bibliotek og Medier Juni 2008 Indledning Denne aftale er et katalog over samarbejdsmuligheder mellem Rådet for Etniske Minoriteter,

Læs mere

En national vision for folkeoplysningen i Danmark. Af kulturminister Marianne Jelved

En national vision for folkeoplysningen i Danmark. Af kulturminister Marianne Jelved En national vision for folkeoplysningen i Danmark Af kulturminister Marianne Jelved En national vision for folkeoplysningen i Danmark Udgivet november 2014 Kulturministeriet Nybrogade 2 1203 København

Læs mere

Man taler ofte overordnet om biblioteket og dets funktioner ud fra fire rum :

Man taler ofte overordnet om biblioteket og dets funktioner ud fra fire rum : Roskilde Bibliotekerne / Bibliotekspolitik I Roskilde Kommune er bibliotekerne en vigtig del af lokalsamfundet. Via sine aktiviteter og tilbud til borgerne understøtter bibliotekerne kommunens vision om,

Læs mere

Undersøg job ARBEJDSKORT 1. Job i dagligdagen. Opgaven. Sådan kommer du i gang. Resultat. Tid

Undersøg job ARBEJDSKORT 1. Job i dagligdagen. Opgaven. Sådan kommer du i gang. Resultat. Tid ARBEJDSKORT 1 Undersøg job Job i dagligdagen Hver dag møder du, overalt hvor du kommer, mennesker på job. Hos bageren, i indkøbscentret, i sportshallen, i biografen, på gaden. På skolen er der dine lærere,

Læs mere

LUK OP»Gør vi flygtninge til klienter, vender de jo aldrig hjem«af Maria Jeppesen @MariaJeppesen Mandag den 1. februar 2016, 06:00

LUK OP»Gør vi flygtninge til klienter, vender de jo aldrig hjem«af Maria Jeppesen @MariaJeppesen Mandag den 1. februar 2016, 06:00 »Gør vi flygtninge til klienter, vender de jo aldrig hjem«- UgebrevetA4.dk 31-01-2016 22:00:46 LUK OP»Gør vi flygtninge til klienter, vender de jo aldrig hjem«af Maria Jeppesen @MariaJeppesen Mandag den

Læs mere

NYE KOLLEGER ER GODE KOLLEGER. Gode argumenter for integration af etniske minoriteter via arbejdspladsen

NYE KOLLEGER ER GODE KOLLEGER. Gode argumenter for integration af etniske minoriteter via arbejdspladsen NYE KOLLEGER ER GODE KOLLEGER Gode argumenter for integration af etniske minoriteter via arbejdspladsen Nye kolleger er gode kolleger Gode argumenter for integration Etniske minoriteter er en del af det

Læs mere

Sammen om Aarhus Medborgerskabspolitik version 0,2 (udkast) Forord. BORGMESTERENS AFDELING Aarhus Kommune

Sammen om Aarhus Medborgerskabspolitik version 0,2 (udkast) Forord. BORGMESTERENS AFDELING Aarhus Kommune Sammen om Aarhus Medborgerskabspolitik version 0,2 (udkast) Forord Aarhus står over for en række udfordringer de kommende år. Velfærdssamfundet bliver udfordret af demografiske forandringer og snævre økonomiske

Læs mere

Undersøg job. Arbejdskort 1. Job på skolen. Opgave. Hjælp. Resultat. Tid

Undersøg job. Arbejdskort 1. Job på skolen. Opgave. Hjælp. Resultat. Tid Arbejdskort 1 Undersøg job Job på skolen Hver dag møder du mennesker på job overalt, hvor du kommer. Hos bageren, i butikker, i sportshallen, i biografen, på gaden. På skolen er der dine lærere, servicemedarbejdere

Læs mere

En national vision for folkeoplysningen i Danmark

En national vision for folkeoplysningen i Danmark En national vision for folkeoplysningen i Danmark Baggrund Baggrundsoplysninger: et demokratisk dokument som kulturministeren tager ansvar for En involverende og dialogisk proces Hvorfor var/er dette vigtigt

Læs mere

Integration. Indledning. Rettigheder og pligter. Uddannelse og læring

Integration. Indledning. Rettigheder og pligter. Uddannelse og læring Integration Indledning Radikal Ungdom har en vision om et samfund bestående af demokrati og åbenhed, hvor mennesker uanset etnisk oprindelse, religion, seksuel orientering og politisk overbevisning kan

Læs mere

Det Fælles Bedste. Sådan holder du din egen samtalemiddag

Det Fælles Bedste. Sådan holder du din egen samtalemiddag Det Fælles Bedste Sådan holder du din egen samtalemiddag Kære vært, tak fordi du vil tage del i Det Fælles Bedste ved at være vært for en samtalemiddag om et af de emner, der ligger dig på sinde. En samtalemiddag

Læs mere

Frivillighedspolitik for et godt samarbejde med frivillige i Herlev

Frivillighedspolitik for et godt samarbejde med frivillige i Herlev Frivillighedspolitik for et godt samarbejde med frivillige i Herlev Frivillighedspolitik for et godt samarbejde med frivillige i Herlev Udgivet af Herlev Kommune December 2013 herlev.dk/frivillighedspolitik

Læs mere

Frivillighedspolitik. Bo42

Frivillighedspolitik. Bo42 Frivillighedspolitik Bo42 Vedtaget på repræsentantskabsmøde afholdt den 4. juni 2013 Forord En af Bo42 s bestyrelses fornemste opgaver er at være med til at skabe og udvikle gode rammer og muligheder for

Læs mere

KOMMUNIKATIONSPOLITIK FOR REGION HOVEDSTADEN

KOMMUNIKATIONSPOLITIK FOR REGION HOVEDSTADEN Region Hovedstaden KOMMUNIKATIONSPOLITIK FOR REGION HOVEDSTADEN GOD KOMMUNIKATION - I REGION HOVEDSTADEN FORORD Regionsrådet er en politisk organisation, hvis medlemmer er demokratisk valgt til at sikre

Læs mere

BORGERNE PÅ BANEN BORGERBUDGETTERING OG DIREKTE DEMOKRATI

BORGERNE PÅ BANEN BORGERBUDGETTERING OG DIREKTE DEMOKRATI BORGERNE PÅ BANEN BORGERBUDGETTERING OG DIREKTE DEMOKRATI Hvad er Borgerbudgettering? Borgerbudgettering er en demokratisk proces, hvor borgere og foreninger kan søge om penge til projekter, der gavner

Læs mere

De frivilliges betydning i de folkeoplysende organisationer - DFS frivillighedsundersøgelse, sommeren 2011

De frivilliges betydning i de folkeoplysende organisationer - DFS frivillighedsundersøgelse, sommeren 2011 Sekretariat, Dansk Folkeoplysnings Samråd, august 2011 De frivilliges betydning i de folkeoplysende organisationer - DFS frivillighedsundersøgelse, sommeren 2011 De vigtigste pointer fra DFS frivilligundersøgelse:

Læs mere

Studieordning for kursus i medborgerskab ved danskuddannelserne for voksne udlændinge 2 x 2 dage

Studieordning for kursus i medborgerskab ved danskuddannelserne for voksne udlændinge 2 x 2 dage Studieordning for kursus i medborgerskab ved danskuddannelserne for voksne udlændinge 2 x 2 dage Ministeriet for Flygtninge, Indvandrere og Integration, december 2009 Indhold Kursus i medborgerskab ved

Læs mere

Kompetencerne sidder i Rotary. Der er ca. 40 medlemmer i hver af de 272 klubber, så.. hvis ikke Rotary kan hvem kan så?

Kompetencerne sidder i Rotary. Der er ca. 40 medlemmer i hver af de 272 klubber, så.. hvis ikke Rotary kan hvem kan så? Rotary iværksætter kampagne Der er fokus på iværksætter kultur i Danmark det er de gode idéer, der skal løfte os ud af den økonomiske krise, skabe arbejdspladser og internationalt skal vi have sat fokus

Læs mere

Trivselstimer 2015/2016:

Trivselstimer 2015/2016: 0. klassetrin Den gode klassekultur Aftale fælles sociale regler og normer i klassen. Inddrage børnene i fælles dialog, hvorigennem aftales konkrete regler og normer, som efterfølgende hænges op i klassen.

Læs mere

Tilstede: Sekretariatet foretog optælling af delegerede. Resultatet var 42 delegerede fra 23 medlemsorganisationer.

Tilstede: Sekretariatet foretog optælling af delegerede. Resultatet var 42 delegerede fra 23 medlemsorganisationer. DANSK FOLKEOPLYSNINGS SAMRÅD Gl. Kongevej 39 E, 2. tv, 1610 København V Tlf. 33 15 14 66 Fax 33 15 09 83 www.dfs.dk dfs@dfs.dk Den 23. april 2009 Beslutningsreferat af Dansk Folkeoplysnings Samråds repræsentantskabsmøde

Læs mere

Udbygget oversigt over udmøntning af folkeoplysningspuljen 2013 (annonceret og tilsagnsgivet primo 2014)

Udbygget oversigt over udmøntning af folkeoplysningspuljen 2013 (annonceret og tilsagnsgivet primo 2014) Udbygget oversigt over udmøntning af folkeoplysningspuljen 2013 (annonceret og tilsagnsgivet primo 2014) Der er i alt modtaget ansøgninger til 102 projekter med en samlet ansøgt tilskudsramme på 9,8 mio.

Læs mere

Unge burkinere, der øver sig på et teaterstykke om miljøbeskyttelse (foto: Foreningen Baobab)

Unge burkinere, der øver sig på et teaterstykke om miljøbeskyttelse (foto: Foreningen Baobab) Unge burkinere, der øver sig på et teaterstykke om miljøbeskyttelse Projekt & Kultur nr. 118, februar 2014 side 13 Unge burkinere øver sig på et teaterstykke om miljøbeskyttelse Kunstnerisk skabelse en

Læs mere

Til Aarhus Byråd via Magistraten Fra Borgmesterens afdeling/magistratsafdelingen for Sociale Forhold og Beskæftigelse Dato 13.

Til Aarhus Byråd via Magistraten Fra Borgmesterens afdeling/magistratsafdelingen for Sociale Forhold og Beskæftigelse Dato 13. Indstilling Til Aarhus Byråd via Magistraten Fra Borgmesterens afdeling/magistratsafdelingen for Sociale Forhold og Beskæftigelse Dato 13. februar 2015 Charter for mangfoldighed 1. Resume Aarhus Kommune

Læs mere

strategi for nærdemokrati

strategi for nærdemokrati strategi for nærdemokrati i Slagelse Kommune 2009 Slagelse Kommune Ledelsessekretariatet Rådhuspladsen 11, 4200 Slagelse Tlf. 58 57 36 00 slagelse@slagelse.dk Visionen brandmen.dk Slagelse Kommune vil

Læs mere

17. februar 2008, kl , i Folketingets Udlændinge- og Integrationsudvalg

17. februar 2008, kl , i Folketingets Udlændinge- og Integrationsudvalg Udvalget for Udlændinge- og Integrationspolitik 2008-09 UUI alm. del Svar på Spørgsmål 76 Offentligt TALEPAPIR Dato: 19. februar 2009 Kontor: Beskæftigelseskontoret J.nr.: 6695 Sagsbeh.: HTA Fil-navn:

Læs mere

Aftenskolernes Pris som udviklingsdynamo. Ved Torben Dreier Skoleleder www.fo aarhus.dk

Aftenskolernes Pris som udviklingsdynamo. Ved Torben Dreier Skoleleder www.fo aarhus.dk Aftenskolernes Pris som udviklingsdynamo Ved Torben Dreier Skoleleder www.fo aarhus.dk Aftenskolernes Pris som udviklingsdynamo Hvor ligger potentialerne for at vende de senere års stagnerende trend på

Læs mere

Målsætning for Gul gruppe menneskeligt/socialt

Målsætning for Gul gruppe menneskeligt/socialt Jeg synes, at Gul Gruppe er en meget åben gruppe. Man har ikke altid lige de samme holdninger, men man skal da i hvert fald ikke være bange for at sige det, man så føler. Emma P (elev i 6. klasse). Målsætning

Læs mere

Frivillighedspolitik. Kommuneqarfik Sermersooq

Frivillighedspolitik. Kommuneqarfik Sermersooq Frivillighedspolitik Kommuneqarfik Sermersooq Indholdsfortegnelse Indledning... 2 Vision... 4 Frivilligt socialt arbejde... 4 Mål for Kommuneqarfik Sermersooqs Frivillighedspolitik... 5 Strategi for Frivillighedspolitikken...

Læs mere

Lokaludvalgenes puljer

Lokaludvalgenes puljer Lokaludvalgenes puljer At arbejde med evalueringen På de næste sider skal du evaluere det projekt, som du har fået støtte til. Du vil blive bedt om at vurdere og beskrive, hvordan projektet efter din opfattelse

Læs mere

Vejledning til medarbejdere om MUS-samtaler

Vejledning til medarbejdere om MUS-samtaler Vejledning til medarbejdere om MUS-samtaler Hvad er MUS? En medarbejderudviklingssamtale (MUS) er en åben og ligefrem dialog mellem medarbejder og leder. For den enkelte medarbejder er det en mulighed

Læs mere

Alena Strelow, det danske mindretal i Sydslesvig

Alena Strelow, det danske mindretal i Sydslesvig 22. februar 2017 Kære Folketingspolitiker fra V, K, LA og DF Vi, Grænseforeningens Kulturmødeambassadører, har som de fleste andre, læst vedtagelsesteksten danskere bør ikke være i mindretal i boligområder

Læs mere

Uddannelsesplan for studerende

Uddannelsesplan for studerende Uddannelsesplan for studerende Sct. Georgsgårdens Fritidsklub & Ungdomsklub Præsentation af Sct. Georgsgården Sct. Georgsgården er en selvejende institution, som rummer både Fritidsklub og Ungdomsklub.

Læs mere

Integrationsrådet Beslutningsprotokol

Integrationsrådet Beslutningsprotokol Integrationsrådet Beslutningsprotokol 22-04-2015 16:00 Medborgerhuset, sal D Afbud fra: Silkeborg Kommune Søvej 1, 8600 Silkeborg Tif.: 8970 1000 www.silkeborgkommune.dk Indholdsfortegnelse 1 (Offentlig)

Læs mere

Udvalget for Udlændinge- og Integrationspolitik 2010-11 UUI alm. del Bilag 182 Offentligt BRUG FOR ALLE UNGE

Udvalget for Udlændinge- og Integrationspolitik 2010-11 UUI alm. del Bilag 182 Offentligt BRUG FOR ALLE UNGE Udvalget for Udlændinge- og Integrationspolitik 2010-11 UUI alm. del Bilag 182 Offentligt BRUG FOR ALLE UNGE HVEM ER BRUG FOR ALLE UNGE? Brug for alle unge består af et team af udgående konsulenter i

Læs mere

Samfundsfag på Århus Friskole

Samfundsfag på Århus Friskole Samfundsfag på Århus Friskole Formålet med undervisningen i samfundsfag er, at eleverne udvikler lyst og evne til at forstå hverdagslivet i et samfundsmæssigt perspektiv og til aktiv medleven i et demokratisk

Læs mere

Traditioner i Børnehuset Viften.

Traditioner i Børnehuset Viften. Traditioner i Børnehuset Viften. Fastelavn: Vi holder fastelavnsfest i Børnehuset fastelavns mandag. Hver gruppe har deres egen tønde som de skal slå ned grupperne er rundt omkring i huset. Vi er alle

Læs mere

TALEPAPIR DET TALTE ORD GÆLDER

TALEPAPIR DET TALTE ORD GÆLDER Ligestillingsudvalget 2016-17 LIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 1 Offentligt TALEPAPIR DET TALTE ORD GÆLDER Anledning Titel Målgruppe Arrangør Taletid Justitsministeren og ministeren for børn, undervisning

Læs mere

TALEPAPIR DET TALTE ORD GÆLDER

TALEPAPIR DET TALTE ORD GÆLDER Uddannelsesudvalget 2009-10 UDU alm. del Bilag 137 Offentligt TALEPAPIR DET TALTE ORD GÆLDER Anledning Titel Målgruppe Arrangør Taletid Tid og sted Åbent samråd UDU alm. del, samrådsspørgsmål Z-Ø Folketingets

Læs mere

SOCIAL TRIVSEL I KLASSEN = GOD SKOLE MED HØJ FAGLIGT NIVEAU

SOCIAL TRIVSEL I KLASSEN = GOD SKOLE MED HØJ FAGLIGT NIVEAU GODT FORÆLDRESAMARBEJDE SOCIAL TRIVSEL I KLASSEN = GOD SKOLE MED HØJ FAGLIGT NIVEAU Hvorfor er et godt forældresamarbejde i skolen vigtigt? Al forskning viser, at godt socialt sammenhold og høj faglighed

Læs mere

FRIVILLIG FREDAG LÆRER FOR EN DAG

FRIVILLIG FREDAG LÆRER FOR EN DAG FRIVILLIG FREDAG LÆRER FOR EN DAG Efterskoler deltager på Frivillig Fredag FRIVILLIG FREDAG OG EFTERSKOLERNE Hvert år, den sidste fredag i september fejres Frivillig Fredag, Danmarks nationale Frivillighedsdag

Læs mere

AFTENSKOLERNE I KØBENHAVN

AFTENSKOLERNE I KØBENHAVN AFTENSKOLERNE I KØBENHAVN Kurser Foredrag Debat WWW.KURSERKBH.DK Pjecen er udgivet af Aftenskolernes Samråd i København. Se mere på www.kurserkbh.dk Layout og tryk: Eks-Skolens Trykkeri ApS Tak til Københavns

Læs mere

Integrationspolitik 0

Integrationspolitik 0 Integrationspolitik 0 Faxe Kommune Juni 2015 Foot credit: Colourbox Indledning Integrationspolitikken skal sikre, at Faxe kommunes vision: Dit liv, din fremtid, dit job. Sammen udvikler vi sundhed, uddannelse

Læs mere

Handleplan for internationalisering på Arden Skole

Handleplan for internationalisering på Arden Skole Handleplan for internationalisering på Arden Skole Det har siden 2006 været et krav fra regeringens globaliseringsråd, at internationalisering er et indsatsområde i folkeskolen. I Mariagerfjord Kommune

Læs mere

Når sporten viser social ansvarlighed

Når sporten viser social ansvarlighed Når sporten viser social ansvarlighed Hvad er GOALSforKIDS? Jo flere mål, jo flere penge. Jo flere sponsorer, jo flere penge. Så simpel er tanken bag GOALSforKIDS. Et lille beløb pr. år kan rykke ekstremt

Læs mere

Behov for gensidigt medborgerskab

Behov for gensidigt medborgerskab Workshopdiskussioner Workshopdiskussioner Workshopdiskussioner Workshopdiskussioner Workshopdiskussioner Workshopdiskussioner Workshopdiskussioner Workshopdiskussioner Workshopdiskussioner Workshopdiskussioner

Læs mere

Forord. På vegne af Byrådet

Forord. På vegne af Byrådet Sammen er vi bedst - Politik for aktivt medborgerskab Forord Mange borgere bidrager personligt til fællesskabet i Assens Kommune. Det er en indsats, vi i kommunen værdsætter højt, og som vi gerne vil værne

Læs mere

DU KAN HVAD DU VIL ELLER HVAD?

DU KAN HVAD DU VIL ELLER HVAD? DU KAN HVAD DU VIL ELLER HVAD? ET INTERAKTIVT TEATER HVOR DU ER MED TIL AT STYRE HANDLINGEN! Forberedelsesmateriale til lærere og erhvervsskoleelever på Handelsskoler Denne forestilling er et samarbejde

Læs mere

Psykiatri- og misbrugspolitik

Psykiatri- og misbrugspolitik Psykiatri- og misbrugspolitik l Godkendt af Byrådet den 25. februar 2013 1 Forord I et debatmøde i efteråret 2012 med deltagelse af borgere, medarbejdere, foreninger, organisationer, samarbejdspartnere

Læs mere

Det vil vi konservative i Esbjerg Kommune

Det vil vi konservative i Esbjerg Kommune Gruppebilledet viser fra venstre: Laila Poulsen, Ole Jacobsen, Johnny Nim, Charlotte Würtz Lund, Johnny Holst, Jørgen Elsted Hansen, Jakob Duhn, Leif Runge-Schmidt, Henrik Vallø, Finn J. Bruun, Kim Damsgaard,

Læs mere

Konceptforslag for afholdelse af prøvevalg for de 16- og 17-årige i forbindelse med kommunalvalget i 2009.

Konceptforslag for afholdelse af prøvevalg for de 16- og 17-årige i forbindelse med kommunalvalget i 2009. 2009 Konceptforslag for afholdelse af prøvevalg for de 16- og 17-årige i forbindelse med kommunalvalget i 2009. KL s Konsulentvirksomhed, Køge Kommune og DUF Dansk Ungdoms Fællesråd indledte i efteråret

Læs mere

Democracy Lab - en uddannelse for demokratimentorer

Democracy Lab - en uddannelse for demokratimentorer Democracy Lab - en uddannelse for demokratimentorer Democracy Lab; en uddannelse for demokrati-mentorer Når demokratiet er under pres, hvem skal så forsvare det? Når integration bliver til inklusion handler

Læs mere

Professionelle og frivillige i socialt arbejde Kollektivt eller individuelt engagement

Professionelle og frivillige i socialt arbejde Kollektivt eller individuelt engagement Professionelle og frivillige i socialt arbejde Kollektivt eller individuelt engagement SOCIALPÆDAGOGERNE I STORKØBENHAVN DEN 13. OKTOBER 2016 THOMAS P. BOJE INSTITUT FOR SAMFUNDSVIDENSKAB OG ERHVERV (ISE)

Læs mere

Københavns Kommunes pårørendepolitik. Området for borgere med sindslidelser

Københavns Kommunes pårørendepolitik. Området for borgere med sindslidelser Københavns Kommunes pårørendepolitik Området for borgere med sindslidelser HØRINGSUDGAVE AF 12. MARTS 2008 2 Indhold 1. Indledning 3 Indflydelse 3 Politikkens rammer 4 2. Det socialpsykiatriske perspektiv

Læs mere

Råmateriale fra workshops Odense, d. 16. januar Kommuneperspektiv

Råmateriale fra workshops Odense, d. 16. januar Kommuneperspektiv Kommuneperspektiv Inddragelse skal være konkret og tage udgangspunkt i borgeres særlige kompetencer Kommunen skal ikke inddrage på politik og strateginiveau, men være gode til at dele inddragelsen op i

Læs mere

Dagsorden Folkeoplysningsudvalget torsdag den 22. januar 2015. Kl. 18:00 i Borgerstuen i Hvalsø Hallerne

Dagsorden Folkeoplysningsudvalget torsdag den 22. januar 2015. Kl. 18:00 i Borgerstuen i Hvalsø Hallerne Dagsorden torsdag den 22. januar 2015 Kl. 18:00 i Borgerstuen i Hvalsø Hallerne Indholdsfortegnelse 1. FOU - Godkendelse af dagsorden... 1 2. FOU - Fokusområde - Aktiviteter for flygtninge i Lejre Kommune...

Læs mere

At sikre at personer med handicap har adgang til idrætsfaciliteter, rekreative områder og turiststeder. FN-konventionen, artikel 30, 5 c

At sikre at personer med handicap har adgang til idrætsfaciliteter, rekreative områder og turiststeder. FN-konventionen, artikel 30, 5 c At sikre at personer med handicap har adgang til idrætsfaciliteter, rekreative områder og turiststeder. FN-konventionen, artikel 30, 5 c ligeværd og lige muligheder - ud fra egne præmisser HANDICAPPOLITIK

Læs mere

SCENARIE 1. Det Politiske Operation Dagsværk

SCENARIE 1. Det Politiske Operation Dagsværk SCENARIE 1 Det Politiske Operation Dagsværk Projektet - Befri Grønland! Operation Dagsværk vil ikke bare hjælpe undertrykte mennesker - vi vil også ændre på de årsager, der er selve grunden til, at mennesker

Læs mere

Børne- og Kulturchefforeningen Skoledirektørforeningen. Hænger det sammen?

Børne- og Kulturchefforeningen Skoledirektørforeningen. Hænger det sammen? Børne- og Kulturchefforeningen Skoledirektørforeningen Hænger det sammen? Kvalitet i børns og unges hverdag kræver helhed og sammenhæng. Er det bare noget, vi siger? November 2002 1 Hænger det sammen?

Læs mere

Børn med særlige behov tilgodeses ved at der laves en individuel udviklingsprofil med tilhørende handleplan.

Børn med særlige behov tilgodeses ved at der laves en individuel udviklingsprofil med tilhørende handleplan. Personlig kompetence Børn skal have mulighed for: at udvikle sig som selvstændige, stærke og alsidige personligheder at tilegne sig sociale og kulturelle erfaringer at opleve sig som værdifulde deltagere

Læs mere

8722 Hedensted Web: www.hedensted.dk. 8722 Hedensted Ansøgningsskema til Udviklingspuljen

8722 Hedensted Web: www.hedensted.dk. 8722 Hedensted Ansøgningsskema til Udviklingspuljen ? Kultur og Fritid TK:79755000 Niels Espes Vej 8 E-mail: sikkerpost@hedensted.dk 8722 Hedensted Web: www.hedensted.dk Sendestil Kultur og Fritid Niels Espes Vej 8 8722 Hedensted Ansøgningsskema til Udviklingspuljen

Læs mere

BO-VESTs Frivillighedspolitik

BO-VESTs Frivillighedspolitik BO-VESTs Frivillighedspolitik Indhold BO-VESTs frivillighedspolitik................................................................... 3 Formålet med det frivillige arbejde i BO-VEST.............................................

Læs mere

Handleplan 2016: Bekæmpelse af social kontrol og øget demokratisering Februar 2016

Handleplan 2016: Bekæmpelse af social kontrol og øget demokratisering Februar 2016 Handleplan 2016: Bekæmpelse af social kontrol og øget demokratisering Februar 2016 KØBENHAVNS KOMMUNE Beskæftigelses- og Integrationsforvaltningen 3. kontor - Erhverv, Integration og Ligebehandling 2 HANDLEPLAN

Læs mere

Integrationsministeriets informationsmøde. Integrationspuljer 2011

Integrationsministeriets informationsmøde. Integrationspuljer 2011 Integrationsministeriets informationsmøde Integrationspuljer 2011 Program Kl. 14.00 14.45 Velkomst og introduktion til integrationspuljerne Videndeling og erfaringsopsamling Indsatsområder og integrationspuljer

Læs mere

Beskrivelse af forløb:

Beskrivelse af forløb: Lærer Hold Birgit Skovgaard Petersen OY - OX Oversigt over planlagte undervisningsforløb med ca. angivelse af placering Forløb Placering i 2011-2012 1 Grundlæggende samfundsfag 33-35 2 Metoder i samfundsfag.

Læs mere

Mini. er for og bag.indd 2 12/01/12 10.0

Mini. er for og bag.indd 2 12/01/12 10.0 Mini er for og bag.indd 2 12/01/12 10.0 Mini 2 er ny Indhold.indd 2 13/01/12 15.2 Indhold Forord... 4-5 Baggrund... 6-7 Lærervejledning... 8-9 Øvelser: Job... 10-21 Medborgerskab... 22-33 Uddannelse...

Læs mere

NI LANDSORGANISATIONER MED FÆLLES RØDDER... en aktiv del af folkekirken

NI LANDSORGANISATIONER MED FÆLLES RØDDER... en aktiv del af folkekirken NI LANDSORGANISATIONER MED FÆLLES RØDDER... en aktiv del af folkekirken KFUM OG KFUK I DANMARK KFUM og KFUK består af lokale foreninger, hvor frivillige står for klubtilbud til børn, unge og familier,

Læs mere

Nyt om Mentorskab. nr. 1, december 2006. Pointer fra seminaret Samtale i centrum

Nyt om Mentorskab. nr. 1, december 2006. Pointer fra seminaret Samtale i centrum nr. 1, december 2006 Nyt om Mentorskab Nyt om mentorskab er nyhedsbrev fra socialfondsprojekt Mentorservice. Det første nummer af nyhedsbrevet sendes ud elektronisk. Fra februar 2007 kan vores nyhedsbrev

Læs mere

Verdensborger. Hjem. Målgruppe: Spejdere og seniorer. Varighed: 4 trin + et engagement

Verdensborger. Hjem. Målgruppe: Spejdere og seniorer. Varighed: 4 trin + et engagement Verdensborger Hjem Målgruppe: Spejdere og seniorer Årstid: Hele året. Evt. i forbindelse med Spejderhjælpsugen Varighed: 4 trin + et engagement Hjem - niveau 1 og 2 - trin for trin Danske pigespejdere

Læs mere

Temadag om kommunikation og image, d. 5. marts 2015

Temadag om kommunikation og image, d. 5. marts 2015 Program: 9.30 Intro til temadagen: 9.45 Hvordan ændrer man et udsat områdes image? oplæg v. Søren Hvass 10.30 Eventbaseret kommunikation i BL v. Michael Thorberg BL 11.00 Sociale medier, V. Kristoffer

Læs mere

VEDTAGNE UDTALELSER PÅ DUFS DELEGERETMØDE 2016

VEDTAGNE UDTALELSER PÅ DUFS DELEGERETMØDE 2016 VEDTAGNE UDTALELSER PÅ DUFS DELEGERETMØDE 2016 Dansk Ungdoms Fællesråd Scherfigsvej 5 2100 København Ø Telefon 39 29 88 88 E-mail:duf@duf.dk www.duf.dk UDTALELSE 1 Et Danmark uden barrierer i samfundslivet

Læs mere

FA Ellesskab - hvad er det? -Definitioner på fa Ellesskab! O M

FA Ellesskab - hvad er det? -Definitioner på fa Ellesskab! O M FA Ellesskab - hvad er det? -Definitioner på fa Ellesskab! T D A O M K E R I Indhold En formidlingsøvelse, hvor eleverne, ud fra to definitioner af begrebet fællesskab, skal udarbejde en collage. Collagerne

Læs mere

DFS forslag til regeringens folkeoplysningsudvalg

DFS forslag til regeringens folkeoplysningsudvalg D A N S K F O L K E O P L Y S N I N G S S A M R Å D DFS forslag til regeringens folkeoplysningsudvalg DFS ser fremtidens folkeoplysning inden for tre søjler: Søjle 1- Søjle 2- Søjle 3- Fri Folkeoplysning

Læs mere

Børn på flugt. Projektbeskrivelse

Børn på flugt. Projektbeskrivelse Børn på flugt Et heldagsarrangement den 15. september 2013 i VerdensKulturCentret for børn, unge, deres familier og alle interesserede personer fra asylcentrene på Sjælland, fra Nørrebro og resten af København

Læs mere

Strategi. Fremtidens folkeskole 2012-2016. Dokumentnr.: 727-2012-7467 side 1

Strategi. Fremtidens folkeskole 2012-2016. Dokumentnr.: 727-2012-7467 side 1 Strategi Fremtidens folkeskole 2012-2016 Dokumentnr.: 727-2012-7467 side 1 Strategi Dokumentnr.: 727-2012-7467 side 2 Sammen skaber vi udfordrende læringsmiljøer med plads til fællesskaber, fornyelse og

Læs mere

FAG: Samfundsfag KLASSE: 8. kl A R: 14/15 Lærer: AS

FAG: Samfundsfag KLASSE: 8. kl A R: 14/15 Lærer: AS FAG: Samfundsfag KLASSE: 8. kl A R: 14/15 Lærer: AS Fagformål Eleverne skal i faget samfundsfag opnå viden og færdigheder, så de kan tage reflekteret stilling til samfundet og dets udvikling. Eleverne

Læs mere

Anbefalinger til integrationsprogrammet

Anbefalinger til integrationsprogrammet Anbefalinger til integrationsprogrammet Frivilligrådet og Rådet for Etniske Minoriteter Tidlig indsats er essentiel og kan ske gennem inddragelse af civilsamfundet Rådet for Etniske Minoriteter og Frivilligrådet

Læs mere

Disposition. 1. Landsdækkende initiativs vision. 2. Kompetenceafklaringsværktøjerne. 3. Videnscenterets arbejde

Disposition. 1. Landsdækkende initiativs vision. 2. Kompetenceafklaringsværktøjerne. 3. Videnscenterets arbejde Disposition 1. Landsdækkende initiativs vision 2. Kompetenceafklaringsværktøjerne 3. Videnscenterets arbejde Vision Sætte flygtninge og indvandreres kunnen i centrum! Skabe større tilknytning til arbejdsmarkedet

Læs mere

Det er et faktum, at vejen til bedre tilgængelighed og mere rummelighed i høj grad handler om at nedbryde barrierer i det omgivende samfund.

Det er et faktum, at vejen til bedre tilgængelighed og mere rummelighed i høj grad handler om at nedbryde barrierer i det omgivende samfund. Forord Mennesker med handicap skal betragtes som ligeværdige borgere med samme ret som alle andre til at deltage aktivt i alle dele af samfundslivet. Sådan lyder det i FN konventionen om rettigheder for

Læs mere

ODENSE BIBLIOTEKERNE. DELSTRATEGI Digitalisering

ODENSE BIBLIOTEKERNE. DELSTRATEGI Digitalisering ODENSE BIBLIOTEKERNE DELSTRATEGI Digitalisering 2016-2020 Odense Kommune By- og Kulturforvaltningen Fritid og Biblioteker Odense Bibliotekerne Østre Stationsvej 15 5000 Odense C Telefon + 45 66 13 13 72

Læs mere

Bilag 2: Forslag til initiativer udarbejdet af projektarbejdsgruppen. Boligsocial helhedsplan

Bilag 2: Forslag til initiativer udarbejdet af projektarbejdsgruppen. Boligsocial helhedsplan Bilag 2: Forslag til initiativer udarbejdet af projektarbejdsgruppen Endelig Boligsocial helhedsplan 2011-2115 SB SOCI ALT B OLIGBYGGERI I SKIVE, AFDELING 4, 18 OG 19 Udarbejdet af: SB Socialt Boligbyggeri

Læs mere

Integrationspolitik 0

Integrationspolitik 0 Integrationspolitik 0 Faxe Kommune September 2015 Foot credit: Colourbox Indledning Integrationspolitikken skal sikre, at Faxe kommunes vision: Dit liv, din fremtid, dit job. Sammen udvikler vi sundhed,

Læs mere

Vær med. Mangfoldighedsprojektet 2006-2010o

Vær med. Mangfoldighedsprojektet 2006-2010o Vær med Mangfoldighedsprojektet 2006-2010o Integration Det handler om at være med. Alle skal have lejlighed til at deltage i arbejdslivet og samfundslivet og gøre sig gældende - uanset ens sociale og etniske

Læs mere

Mangfoldighedsorganisering. - Idekatalog til tillidsvalgte, ansatte og valgte i afdelingerne

Mangfoldighedsorganisering. - Idekatalog til tillidsvalgte, ansatte og valgte i afdelingerne Mangfoldighedsorganisering - Idekatalog til tillidsvalgte, ansatte og valgte i afdelingerne Organisering handler om at involvere og engagere medlemmerne og gøre fagforeningen til en konkret, nærværende

Læs mere

Handleplan 2016: Bekæmpelse af diskrimination Februar 2016

Handleplan 2016: Bekæmpelse af diskrimination Februar 2016 Handleplan 2016: Bekæmpelse af diskrimination Februar 2016 KØBENHAVNS KOMMUNE Beskæftigelses- og Integrationsforvaltningen 3. kontor - Erhverv, Integration og Ligebehandling 2 HANDLEPLAN 2016: BEKÆMPELSE

Læs mere

Tak til de fremmødte og til Nørrebro Bibliotek for, at man vil lægge nogle gode og hyggelige rammer for vores pressemøde.

Tak til de fremmødte og til Nørrebro Bibliotek for, at man vil lægge nogle gode og hyggelige rammer for vores pressemøde. TALEPAPIR Dato: 8. november 2006 Kontor: Integrationskontoret J.nr.: Sagsbeh.: MBK Fil-navn: biblioteksindsats-9- nov-talepunkter- Integrationsministerens tale ved fælles lancering/pressemøde for kulturministeren

Læs mere

Aktivitetskalender for DSU Århus, efterår 2007

Aktivitetskalender for DSU Århus, efterår 2007 Aktivitetskalender for DSU Århus, efterår 2007 Kære medlem. Hermed bestyrelsens foreløbige bud på en aktivitetskalender for efteråret 2007. Som det fremgår, vil vi som udgangspunkt videreføre det velkendte

Læs mere

DU KAN HVAD DU VIL ELLER HVAD?

DU KAN HVAD DU VIL ELLER HVAD? DU KAN HVAD DU VIL ELLER HVAD? ET INTERAKTIVT TEATER HVOR DU ER MED TIL AT STYRE HANDLINGEN! Forberedelsesmateriale til lærere og erhvervsskoleelever på Social og Sundhedsskoler Dette projekt er et samarbejde

Læs mere

Læseplan for valgfaget samfundsfag. 10. klasse

Læseplan for valgfaget samfundsfag. 10. klasse Læseplan for valgfaget samfundsfag 10. klasse Indhold Indledning 3 Trinforløb for 10. klassetrin 4 Politik 4 Økonomi 6 Sociale og kulturelle forhold 7 Samfundsfaglige metoder 8 Tværgående emner Sprogudvikling

Læs mere

Kompetenceudvikling i botilbud

Kompetenceudvikling i botilbud Kompetenceudvikling i botilbud Temadag Region Sjælland / Region Hovedstaden. Socialt Lederforum Janina Gaarde Rasmussen - Socialstyrelsen Baggrund Strandvænget og andre mediesager Rapport: Veje til et

Læs mere

Overordnet integrationsstrategi. Godkendt af Byrådet den 28. april 2009.

Overordnet integrationsstrategi. Godkendt af Byrådet den 28. april 2009. Overordnet integrationsstrategi Godkendt af Byrådet den 28. april 2009. Indholdsfortegnelse. Indholdsfortegnelse.... 0 Indledning.... 1 Visionen.... 1 Modtagelsen.... 2 Uddannelse.... 3 Børn og unge....

Læs mere

Ballerup Kommune deltager i projekt: Narkoen ud af byen. En forebyggende indsats mod brug og tilgængelighed af stoffer blandt unge

Ballerup Kommune deltager i projekt: Narkoen ud af byen. En forebyggende indsats mod brug og tilgængelighed af stoffer blandt unge Ballerup Kommune deltager i projekt: Narkoen ud af byen En forebyggende indsats mod brug og tilgængelighed af stoffer blandt unge 02 Mange undersøgelser viser sammenhæng i brug af forskellige rusmidler.

Læs mere

AKTUEL GRAF. CVAP Aktuel Graf Serien Tilbageslag for den demokratiske integration - valgdeltagelsen falder

AKTUEL GRAF. CVAP Aktuel Graf Serien  Tilbageslag for den demokratiske integration - valgdeltagelsen falder CENTER FOR VALG OG PARTIER INSTITUT FOR STATSKUNDSKAB KØBENHAVNS UNIVERSITET Tilbageslag for den demokratiske integration - valgdeltagelsen falder AKTUEL GRAF Tilbageslag for den demokratiske integration

Læs mere

Barnets alsidige personlige udvikling Sociale kompetencer Sprog Krop og bevægelse Naturen og naturfænomener Kulturelle udtryksformer og værdier

Barnets alsidige personlige udvikling Sociale kompetencer Sprog Krop og bevægelse Naturen og naturfænomener Kulturelle udtryksformer og værdier Med pædagogiske læreplaner sætter vi ord på alle de ting, vi gør i hverdagen for at gøre vores børn så parate som overhovedet muligt til livet udenfor børnehaven. Vi tydelig gør overfor os selv hvilken

Læs mere