OPLYS DEMOKRATIET 19 IDEER TIL AT OPLYSE DEMOKRATIET. Idekatalog. Dansk Folkeoplysnings Samråd

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "OPLYS DEMOKRATIET 19 IDEER TIL AT OPLYSE DEMOKRATIET. Idekatalog. Dansk Folkeoplysnings Samråd"

Transkript

1 OPLYS DEMOKRATIET 19 IDEER TIL AT OPLYSE DEMOKRATIET Idekatalog Som et af startskuddene til folkeoplysningens indsats Oplys Demokratiet gennemførte Dansk Folkeoplysnings Samråd (DFS) et 24-timers idemøde på Dalum Landbrugsskole den juni Deltagerne kom fra medlemsorganisationerne, og formålet var at formulere ideer, der kan bidrage til at realisere indsatsens formål. Samlet blev der formuleret næsten 100 ideer, og i denne folder bringer vi 19 af dem, der forholdsvis let kan realiseres af den lokale folkeoplysning. Vi håber, at ideerne vil være en hjælp for den lokale folkeoplysning i arbejdet med disse vigtige emner. Både denne pjece og det samlede idekatalog kan hentes på DFSs hjemmeside. For yderligere oplysninger: Dansk Folkeoplysnings Samråd September 2006 Dansk Folkeoplysnings Samråd 1

2 Folkeoplyserne er parate til Oplys Demokratiet Sådan lyder signalet fra nogle af folkeoplysningens organisationer: Knud Erik Therkildsen, Grænseforeningen: God folkeoplysning har bredde, enkelthed og vibrerer. Den kombination kan vi opnå ved at skabe rammer for et personligt møde mellem mange etniske danskere og mange nydanskere. Ole Vig Jensen, DOF: Jeg ser en åbenlys parallel til 1974, da regeringen bad DFS gennemføre en fælles kampagne om energikrisen. Mia Lund Rasmussen, Atlantsammenslutningen: Vi er alligevel ofte ude på gymnasier, og vi vil gerne tage sådan et initiativ med. Thomas Hauger, DATS - Landsforeningen for Dramatisk Virksomhed: Kunsten kan formidle en lang fortælling i et splitsekund. Jeg kunne forestille mig, at mini-trupper på 3-4 amatørskuespillere rejser rundt med et lille spil, der kan sætte gang i debatten. Ole Askvig, AOF: Folkeoplysningen har erfaringerne med at formulere viden og budskaber på deltagernes præmisser. Det er der brug for i denne sag. Vi vil prøve at overbevise alle vores 210 skoler om, at de skal være med. Helle Bjerregaard, FDB: Mødet mellem mennesker er afgørende. Derfor skal vi alle sammen ud på skolerne, i butikkerne og i foreningerne og overrække initiativets materialer. Vi vil prøve at få vores butiksråd og brugsforeningsbestyrelser med. Peter Jon Larsen, Foreningen Norden: De folkelige foreninger skal være den si, der sikrer, at værtshusets udgydelser en sen nattetime efter adskillige bajere ikke når frem til Folketingets talerstol. Politikerne bør give 17 mio. kr. til en tænkepause om forholdet mellem de etniske befolkningsgrupper - det samme beløb som til EU-tænkepausen. 2

3 Indholdsfortegnelse: Side Ide nr. og titel dholdsfortegnelse: 4-1. Foreningernes dag 4-2. Samarbejde med Ældresagen i forhold til 1.generations indvandrere 5-3. Historiefortælling 5-4. Folkeoplysning i udsatte områder 6-5. Fælles sangaften 6-6. Etablering af mikro-medier 7-7. Hip-hop- og rap-dag med demokrati som tema 7-8. Dogmeregler for demokrati 8-9. Debatteater om os selv Unge føl på tillidsposterne Modsætninger mødes Provokerende rollespil Stamtræer til alle Unge oplyser unge Teater med forskellige grupper af børn Nyhedsudsendelse af og for unge Arbejdsmarkedsrettet uddannelse Afstemningsmøder Spil til ungdomsorganisationer (og andre) 3 Lad os åbne dørene og synliggøre de demokratiske værdier

4 Ide 1: Foreningernes dag Hvis foreningerne i et lokalområde går sammen om et fælles arrangement, hvor deres forskellige aktiviteter præsenteres, vil det ofte være lettere at komme i kontakt med nye målgrupper, end hvis man hver især laver sin egen markedsføring. Det kan derfor være en god ide at arrangere Foreningernes dag eller et årligt Kursus-gedemarked. I forbindelse med et sådant arrangement bør man særligt tænke på, hvordan man kan tiltrække de målgrupper, der ikke i forvejen er aktive i foreningslivet. I den forbindelse kan der måske også være behov for at se på aktivitetsindholdet er der noget for alle, eller skal der udvikles nye aktiviteter til nye målgrupper? Man kan også overveje at invitere deltagerne i foreningernes dag til at være med til at planlægge det kommende års aktiviteter og kurser. Der er selvfølgelig en række lovgivningsmæssige betingelser, der skal tages højde for, men der er stadig vide rammer for nye og spændende ideer. Et redskab til at få fat i deltagere fra nye målgrupper kan være udviklingen af et fælles klippekort til den lokale folkeoplysning. Klippekortet skal give ret til at deltage i et vist antal timers undervisning eller andre former for folkeoplysende aktiviteter uden egenbetaling. Klippekortet kan lanceres i forbindelse med foreningernes dag som en konkret invitation til nye målgrupper om at komme og prøve folkeoplysningen af i praksis. Ide 2: Samarbejde med Ældresagen i forhold til 1. generations indvandrere Mange 1. generations indvandrere mangler kontakt til den ældre generation, fordi deres egne forældre og bedsteforældre fortsat bor i deres oprindelige hjemland. Det savn kan bl.a. afhjælpes gennem et lokalt samarbejde med Ældresagen (eller andre ældreorganisationer), hvor man f.eks. bruger Ældresagens blad til at skabe kontakt mellem danske ældre og indvandrerfamilier. Som et første skridt kan man overveje at lave en fællesspisning, hvor danskere og indvandrere både laver mad og spiser sammen. En sådan aften kan også bruges til at fortælle noget generelt om forskelle og ligheder i de forskellige kulturer. Aktiviteterne kan med fordel ikke alene gå på tværs af de etniske grupper men også på tværs af generationerne. Den type aktiviteter eksisterer allerede bl.a. i form af fædregrupper i de belastede område, hvor voksne forsøger at komme i kontakt med og vejlede grupper af unge. Men de kan sagtens udvides til andre områder af landet og andre generationsmøder. En anden aktivitet rettet mod den ældre generation kan være at lade bedstemødre i lokalområdet møde hinanden på tværs af etniske skel, kultur, religion osv. De har i hvert fald børnebørnene som fælles samtaleemne, og via de kontakter, som de knytter til hinanden, kan man hen ad vejen også komme i kontakt med den yngre generation. Selve mødet kan kombineres med andre aktiviteter f.eks. cykel- eller gåture for bedstemødre. 4

5 Ide 3: Historiefortælling Ide 4: Folkeoplysning i udsatte områder Folkeoplysningen skal også være til stede i de boligområder, der på en række områder er på kanten af det øvrige samfund f.eks. Mjølnerparken, Gjellerup, Vollsmose osv. Når man laver aktiviteter i disse områder, er det vigtigt at bruge personer, der kender både områderne og den folkeoplysende verden. Det kan f.eks. være deltagere fra produktionsskoler, daghøjskoler mv. Man kan også tage udgangspunkt i eksisterende foreninger i lokalområdet, og man kan endvidere overveje at bruge ledere og andre ressourcepersoner fra disse foreninger som undervisere i aktiviteterne. De fleste mennesker vil gerne lytte til andres historier, hvis de kan relatere dem til deres eget liv. Det gælder også unge, der gerne vil lytte til mennesker, der har noget på hjerte. Historiefortællinger kan derfor være et af de redskaber, der kan bruges for at få unge i tale om emner som demokrati og kulturmøde. Med det udgangspunkt kan man lokalt lave foredrag eller historiefortælling, der handler om emner som demokrati eller integration, men hvor indgangsvinklen er den enkeltes egen fortælling om oplevelser, der relaterer til disse emner. Det er selvfølgelig vigtigt at få fat i fortællere, der kan formidle deres egen historie på en levende og interessant måde, men det behøver bestemt ikke at være professionelle foredragsholdere. Når der bliver sat ord på en persons oplevelser, bliver det ofte også lettere for andre at sætte ord på deres. Derfor bør fortællingen suppleres med efterfølgende debat, hvor deltagerne også får mulighed for at dele deres oplevelser med andre. Dermed kan debatten rykke fra at være abstrakt og teoretisk til at være konkret og personlig. Aktiviteterne skal overordnet handle om emner som demokrati og kulturmøde, men det konkrete indhold skal bygge på kontaktpersonernes viden om, hvad der interesserer beboerne. Det er vigtigt, at folkeoplysningen både åbner sin organisation og den konkrete tilrettelæggelse af aktiviteterne for de potentielle deltagere. Der findes en række konkrete erfaringer fra Sverige om samarbejder af denne art, der med fordel kan studeres nærmere. I det hele taget må folkeoplysningen tage sin forpligtelse til at oplyse om demokrati og andre vigtige samfundsspørgsmål alvorligt også der hvor det er svært. Derfor bør der iværksættes en kontinuerlig oplysningsindsats overfor f.eks. varmestuer, væresteder, klubber, uddannelsessteder osv. Folkeoplysningen kan ikke være tilfreds med, at kun flertallet deltager i den demokratiske proces vi må blive ved med at opsøge det mindretal, der ikke deltager, og invitere dem med i debatten. 5

6 Ide 5: Fælles sangaften Vores kulturelle arv ændrer sig, og det bør også afspejles i vores aktiviteter. Tidligere bestod den danske sangskat primært af højskolesangbogen, men i dag er sange fra mange andre kulturer også blevet en del af vores fælles arv. For at illustrere det kan man lave en sangaften, hvor danskere og etniske minoriteter synger sammen. Man kan tage udgangspunkt i sange på engelsk, som alle kender, men der ligger en endnu større udfordring i, at deltagerne lærer at synge sange på sprog, de ikke umiddelbart forstår. Samtidig kan man bruge sangene som udgangspunkt for en diskussion af kultur, sprog, nation, social baggrund osv. Man kan f.eks. lade hver deltager vælge en sang og fortælle de andre, om hvorfor netop den sang betyder noget særligt for ham eller hende. I forhold til deltagerkredsen kan man f.eks. sætte et højskolehold og en tyrkisk klub sammen, så hver gruppe kommer med sin egen sangtradition, som de kan dele med modparten. Det afgørende er, at alle får oplevelsen af, at de kan bidrage med noget, som også de øvrige deltagere finder interessant og udbytterigt. Ide 6: Etablering af mikro-medier Der er brug for kommunikationskanaler, hvor også lokale grupper af etniske minoriteter kan komme til orde. En af metoderne til at opnå dette kan være oprettelsen af mikro-medier, hvor man rammer en meget afgrænset målgruppe. F.eks. kan man lave en avis om Mjølnerparken (eller andre lignende boligområder) skrevet af og for beboerne. Avisen kan eventuelt laves i et samarbejde med eksisterende lokale medier, så man kan trække på deres kompetencer. Det kan f.eks. være, at man kan overtale en lokalavis til at stille et par sider til rådighed for beboerne hver måned. Det er vigtigt, at det er beboerne selv, der tager ansvaret for indholdet af sådanne lokale mikro-medier. Derfor bør der nedsættes en redaktionsgruppe bestående af beboere, der kan påtage sin denne opgave efter den nødvendige uddannelse og rådgivning. Som en videreudvikling kan man overveje at udgive en egentlig sangbog med både danske sange og sange fra etniske minoriteter. Sangbogen skal suppleres af en CD, hvor man kan høre sangene, så man på den måde hurtigere kan lære dem. Man kan f.eks. samarbejde med musikefterskoler og/eller musikhøjskoler om en sådan udgivelse. 6

7 Ide 7: Hip-hop- og rap-dag med demokrati som tema Der er meget oprør i rap-kulturen, og den er interessant, fordi den tiltrækker mange ressourcestærke unge, der ikke normalt engagerer sig i brede samfundsspørgsmål. Samtidig er der nogle meget velformulerede rollemodeller i rap-miljøet, som mange unge lytter til. Der er derfor meget ide i at bruge rap og hip-hop som formidlingsredskaber i forhold til samfundsrelevante emner. Ved at bruge idoler fra disse subkulturer kan vi nå målgrupper blandt de unge, som vi ellers ikke ville få fat i. Konkret kan aktiviteten f.eks. organiseres som en rap-festival med battles om demokrati mellem kendte rappere og med efterfølgende debat, hvor idolerne også deltager. En sådan festival skal udvikles i samarbejde med rapog hip-hop-miljøet, så den så vidt muligt foregår på målgruppens præmisser. Finansieringen kan eventuelt skaffes gennem sponsorering fra lokale virksomheder, der betaler for de professionelles deltagelse i festivalen. Ide 8: Dogmeregler for demokrati Der er brug for eksperimenter med rammerne for vores demokrati, hvis vi skal have flere til at deltage. Det kan f.eks. handle om nye mødesteder, nye mødeformer, nye måder at diskutere på osv. Det afgørende er, at der er politisk vilje til at give rum og plads til, at borgerne overtager styringen og udførelsen. Man kan også eksperimentere med forskellige former for ny teknologi som redskaber i den demokratiske debat. Man kan f.eks. lave forsøg med web-afstemninger, man kan sætte web-kameraer op ved politiske møder, så folk kan følge debatten, man kan orientere om politiske spørgsmål via SMS, man kan lave chats mellem politikere og borgere osv. Teknologien er der for at blive brugt - man skal bare hele tiden huske på, at den levende debat er vigtigere end konkrete afstemninger. I sidste ende kan sådanne eksperimenter måske føre frem til et sæt dogmeregler for demokratiet, hvor det igen bliver indholdet frem for formen, der kommer i højsædet i det politiske liv. Det ville være spændende, hvis den lokale folkeoplysning påtog sig opgaven med at formulere sådan et sæt dogme-regler. 7

8 Ide 9: Debatteater om os selv Folkeoplysningen skal også turde bringe sig selv i spil i debatten om demokrati og kulturmøde. En af metoderne til at gøre dette kan være debatteater gerne i samarbejde med amatørteatergrupper. Indholdsmæssigt skal der udvikles et eller flere nye teaterstykker om styrker, svagheder og dilemmaer i demokratiet. Det skal ikke være frelst, men skal i stedet stille åbne spørgsmål og sætte fingeren på nogle af de ømme punkter i den danske demokratitradition. En af DFSs medlemsorganisationer, Dansk Amatør Teater Samvirke, har igangsat et udviklingsprojekt, hvor 2 professionelle dramatikere, Jacob Morild og Claus Flygare, skriver en række debatspil. Kvaliteten kommer helt i top og stykkerne skal kunne bruges af både uddannelsesinstitutioner, aftenskoler, amatørteatergrupper m.v. Det skal være gratis at arbejde med det og opføre det, og det vil kunne hentes direkte fra DFSs hjemmeside. Det kan eventuelt lanceres på en national aktivitetsdag med det formål at få så mange grupper, som overhovedet muligt, til at arbejde med det i den samme periode. Ultimativt kan målet være at komme i Guiness Rekordbog som det teaterstykke, der er spillet af flest forskellige grupper på den samme dag. Det kan også spredes gennem opførelser i kantiner og/eller rullende teater på lastbiler. Selve stykket kan eventuelt videreudvikles til et dilemmaspil, hvor deltagerne har roller med forskellige synspunkter og holdninger, der skal fremføres og forsvares. 8

9 Ide 10: Unge føl på tillidsposterne Det er afgørende, at unge får lov til at føle demokratiet på egen krop. For at sikre det kan man f.eks. arbejde med skyggeledelse i foreninger og andre demokratiske fora, hvor unge får lov til at arbejde med de samme demokratiske udfordringer, som den valgte ledelse. I første omgang handler det om at finde nogle foreninger, der er villige til at eksperimentere med den demokratiske kultur og tradition. Formålet er at give de unge plads til selv at træffe beslutninger uden hele tiden at blive banket på plads af de mere erfarne medlemmer. Konkret kan man f.eks. lade de to grupper unge og gamle afholde det samme møde med den samme dagsorden. Møderne bliver videofilmet og bagefter vist til den samlede gruppe, så man kan se forskellene i mødekultur og diskutere, hvordan man kan skabe en fælles ramme, som alle kan leve med. Man kan også oprette et korps af lokale demokratirådgivere, som både foreningsliv og andre demokratiske fora i lokalområdet kan trække på. De kan give tips til nye måder at træffe beslutninger og udvikle demokratiet på, og de kan bringe erfaringer videre mellem de forskellige grupper i lokalsamfundet. Ide 11: Modsætninger mødes Ideen går ud på at lade mennesker, der befinder sig vidt forskellige steder i det danske samfund, mødes med hinanden. Det kan f.eks. være en ungdomsklub fra København Nord, der møder en ungdomsklub fra landet. Det kan være en 2. generations indvandrer, der flytter ind hos en landmandsfamilie. Det kan være en kirke og en moske, der besøger hinanden. Eller det kan være et medlem af Dansk Folkeparti, der i en periode bor sammen med en muslimsk familie. Denne form for møder mellem modsætninger skal foregå i små grupper, og deltagerne skal være stærke personer med et ønske om at lære nye mennesker og kulturer at kende. Men hvis det er opfyldt, kan sådanne aktiviteter give en helt ny læringsramme for deltagerne, og forståelsen for andres værdier og livsvilkår kan nå et betydeligt højere niveau. Man kan også lave det på et lidt mindre forpligtende niveau, hvor deltagerne skriver dagbog til hinanden, så man både kan fortælle om sin egen hverdag og stille spørgsmål til de andres. Dagbøgerne kan lægges ud på internettet, så de bliver spredt til en større kreds. 9

10 Ide 12: Provokerende rollespil Rollespil kan bruges til at sætte tanker og diskussioner i gang. Det kan opnås på flere forskellige måder. F.eks. kan man sørge for, at spillederen er udemokratisk i sin optræden og konstant favoriserer nogle deltagere frem for andre. Reaktionerne på denne opførsel kan så være en del af den efterfølgende debat. Spillet kan f.eks. organiseres således, at deltagerne deles op i to grupper, hvor den ene hele tiden favoriseres i forhold til den anden. Uanset hvor demokratisk taber-gruppen opfører sig, bliver den hele tiden marginaliseret af vinder-gruppen. Og det behøver ikke at begrænse sig til spilsituationen den forskellige status kan også have indflydelse på f.eks. de to gruppers forplejning. Hvis man har god tid til rådighed, kan man inddele rollespillet i forskellige faser, hvor forskellige demokratiopfattelser afprøves i praksis. Det kan f.eks. være, at kun selvforsørgende mænd har stemmeret, at alle har stemmeret, men at flertallet bestemmer, at man indbygger forskellige former for mindretalsbeskyttelse i systemet osv. Man skal imidlertid være opmærksom på, at rollespil næsten altid bygger på en eller anden form for konflikt og kamp mellem forskellige grupper. Det er langt vanskeligere at lave rollespil, der bygger på dialog og win-win situationer. Det er derfor afgørende, at der bliver samlet grundigt op på et rollespil, så alle deltagerne oplever, at konflikter og nederlag bliver brugt som en del af en konstruktiv læreproces. Dels er det i opsamlingen, at man finder ud af, hvad der egentlig er sket (og hvorfor). Og dels kan det være en frustrerende oplevelse for deltagerne at føle uretfærdighed på egen krop, hvilket igen gør det vigtigt at få talt oplevelsen godt igennem. 10

11 Ide 13: Stamtræer til alle Når man skal møde andre kulturer, er det vigtigt at vide, hvem man selv er, og hvor man kommer fra. Dette projekt handler derfor om at samle en gruppe danskere og folk fra etniske minoriteter med det formål i fællesskab at producere stamtræer for alle deltagerne. En sådan proces vil formentlig give flere oplevelser, som kan lukke op for en god debat om, hvordan vi kan og skal leve sammen i fremtiden. F.eks. vil det for det meste vise sig, at de etniske danskere ikke er så etnisk rene, som de måske tror. Indvandring har altid fundet sted, og næsten alle danskere har udlændinge et eller andet sted i deres stamtræ. Samtidig vil det også vise sig, at det store flertal af danskerne for ganske få generationer levede i små kår på landet, så også på det område deler vi historie med mange af de senere årtiers indvandrere. Udover stamtræerne skal hver deltager også finde frem til en interessant historie om en af sine forfædre. Når det er sket, optages historierne fortalt af deltagerne selv på video, mens de står ved siden af deres stamtræ, hvor den omtalte persons forbindelse til fortælleren kan ses. Indslagene skal være korte, og historierne skal fortælle noget om den historiske og kulturelle baggrund, som fortællerne har. Ide 14: Unge oplyser unge Mange unge har masser af ressourcer og ofte også en stor idealisme og et stort ønske om at hjælpe andre. Det kan bruges som udgangspunkt for lokale projekter, hvor oplyste og engagerede unge bringes i kontakt med mindre oplyste for at skubbe til dem, så de også begynder at engagere sig i samfundet. Ofte vil sådanne møder i øvrigt vise, at det er langt mere komplekst end forventet, hvem der har ressourcerne, og hvem der i virkeligheden hjælper hinanden. Formålet med aktiviteten er at få unge over en bred kam til at engagere sig i forskellige samfundsspørgsmål. Samtidig skal det gøres prestigefyldt at hjælpe andre og påtage sig en oplysningsfunktion i forhold til vigtige emner. Og endelig bringer den unge sammen på tværs af de skel, der ellers deler dem op i forskellige grupper i dag. Mange unge føler sig marginaliserede, fordi de ikke oplever, at deres holdninger har nogen vægt, og at der er nogen, der gider lytte til dem. Projektet skal være med til at gøre det tydeligt for dem, at de har ressourcer, som også andre kan bruge, og at det rent faktisk betyder noget, at de engagerer sig i fællesskabet. Når alle har fortalt deres historie, redigeres de enkelte dele sammen til en samlet video. Denne video kan så køre som en båndsløjfe i indkøbscentre, på gågader, som forfilm i den lokale biograf osv., så et bredt publikum på den måde kan lære lidt om den baggrund, som nye og gamle danskere deler med hinanden. 11

12 Ide 15: Teater med forskellige grupper af børn Det er afgørende for respekten for andre mennesker og dermed for demokratiet at børn så tidligt som muligt oplever andre kulturer. Ikke kun som eksotisk underholdning men som mennesker, man kan lave aktiviteter og have det sjovt sammen med. For at opnå det kan man f.eks. lave en fælles teaterklasse mellem danske børn og børn fra asylcentrene, hvor børnene i fællesskab formulerer oplevelser og omsætter dem til noget, der kan fremføres fra en scene. Man kan også inddrage børn og for den sags skyld voksne fra forskellige organisationer for at gøre erfaringsgrundlaget endnu bredere. Hvis ikke der ligger et asylcenter i nærheden, eller hvis det er svært at få et samarbejde i gang med beboerne her, kan man lave en lidt enklere aktivitet, hvor de danske børn undersøger de forhold, som børnene på asylcentrene lever under, og så selv omsætter det til et teaterstykke, som de kan opføre for forældre og andre. Ide 16: Nyhedsudsendelse af og for unge Unge er ofte de bedste formidlere, når man skal i kontakt med unge. Derfor kan det være en god ide at lade en gruppe unge selv producere en nyhedsudsendelse med vægten på demokrati og kulturmøde. Udsendelsen kan i første omgang sendes på lokal- TV, men der bør også arbejdes på at få konceptet introduceret til de landsdækkende medier. Det er vigtigt, at udsendelsen bliver udogmatisk og underholdende. Det kan f.eks. ske ved at lade standup-komikere eller musikere deltage. Udsendelsen kan eventuelt produceres som led i et projektforløb på en uddannelsesinstitution. Ideen kan overføres til andre medier end TV. Man kan f.eks. lade en gruppe unge producere en avis om menneskerettigheder, som kan deles ud på skoler og andre steder. Og ideen kan også bruges i forhold til andre målgrupper end unge. Man kan f.eks. lade ældre producere udsendelser til andre ældre osv. 12

13 Ide 17: Arbejdsmarkedsrettet uddannelse En fast tilknytning til arbejdsmarkedet er afgørende for den enkeltes selvværd og andres opfattelse af individet. Derfor bør folkeoplysningen udvikle et kursustilbud med det eksplicitte formål at skaffe deltagerne fast beskæftigelse. Kurset skal især rette sig mod personer fra de etniske minoriteter, der ikke er i job. Kurset skal bl.a. beskæftige sig med udvikling af selvværd, fysisk og psykisk udvikling, netværksdannelse i lokalsamfundet mm. Det er altså de klassiske dyder indenfor folkeoplysningen, der skal lægges vægt på. Deltagerne skal tilbydes en social kontrakt, hvor de til gengæld for deres aktive deltagelse får garanti for job og tilbud om fritidsaktiviteter. For at opnå dette, skal de lokale folkeoplysere, der er involveret i projektet, fungere som mentorer for deltagerne. Aktiviteten skal etableres i et samarbejde mellem lokale virksomheder, den lokale folkeoplysning og de potentielle deltagere. Denne aktivitet vil betyde et paradigmeskift for folkeoplysningen, der vil blive brugt til at opfylde nogle meget konkrete mål (arbejde til deltagerne). Samtidig vil samarbejdet med virksomhederne og udviklingen af mentorrollen også være nye områder for de fleste lokale folkeoplysere. Ide 18: Afstemningsmøder I samme uge gennemføres en række møder over hele landet, hvor de samme emner sættes til debat. Det kan f.eks. være mobning, ligeværd eller lignende. Møderne kan forberedes gennem forudgående diskussioner på skoler, arbejdspladser mv. Når folk kommer til afstemningsmødet, bliver de bedt om deres holdning til aftenens emne. Når mødet er slut, sker det samme, og man kan så konstatere, om debatten har flyttet nogle holdninger. Efterfølgende kan der samles op på landsplan, så man får et samlet billede af holdningen til det valgte emne. Ideen kan selvfølgelig også bruges i en lokal sammenhæng i forbindelse med folkehøringer om et lokalpolitisk emne og lignende. Forud for aktiviteten bør der laves et materiale, der både giver viden og inspiration til debatten om det valgte emne, og som samtidig klargør, hvordan processen konkret kan foregå. 13

14 Ide 19: Spil til ungdomsorganisationer (og andre) Et spil kan være en god indgangsvinkel til at starte diskussioner om demokrati, menneskerettigheder osv. ikke mindst i forhold til forskellige grupper af unge, der er vokset op med mange forskellige former for spil. I forbindelse med udviklingen af spillet vil det være en god ide at samarbejde med en eller flere ungdomsorganisationer, så de fra starten får ejerskab til det. Spillet kan både være et rollespil, et brætspil, et computerspil eller noget helt fjerde. Det vil ofte være en fordel at tage udgangspunkt i et koncept, som de fleste kender f.eks. Trivial Pursuit eller lignende. Det er vigtigt, at spillet præsenterer forskellige synspunkter i de debatter, som man gerne vil rejse, så det udfordrer spillernes egne holdninger. Konkret bør der udvikles et computerspil med forskellige demokratiske parametre, der kan skrues op og ned på. De forskellige parametre skal være udtryk for forskellige grader af demokrati, der igen giver forskellige sværhedsgrader med indflydelse på, hvor mange point man kan score. Spillet skal konstrueres på en måde, så det giver mulighed for at konkurrere mod andre spillere. Ideelt set skal det kunne spilles som hold mod hold, så der f.eks. kan arrangeres DM i demokratispil. Spillet skal give spillerne mulighed for at vælge forskellige roller f.eks. forskellige politikere, dommer, skoleelev, flygtning osv. Det skal eventuelt også bevæge sig på forskellige niveauer f.eks. lokalt, nationalt, europæisk og globalt. Udviklingen af spillet skal ske i samarbejde med både målgruppen (primært unge) og uddannelsesmiljøer med erfaring i udvikling af undervisningsmaterialer. Det kan evt. suppleres med andre elementer som et soundtrack, en lærervejledning, en tegneserie mv. Spil-ideen kan selvfølgelig også bruges i forhold til andre målgrupper. Et arrangement rettet mod ældreorganisationerne kan krydres med menneskeretsbanko, hvor hovedgevinsten ikke er en halv gris men et bidrag til en humanitær organisation. Konkrete, tilgængelige spil: Kryds Et dialogspil som har til hensigt at skabe større forståelse mellem landmænd og forbrugere. Kryds er et regulært brætspil med quizspørgsmål, smagsprøver og debatoplæg, som ikke har et facit, men som giver en gunstig dialog. Sådan får man fat i Kryds: Saml mennesker, cirka halvt landmænd, halvt forbrugere Find en dato og et egnet lokale Kontakt LOK på telefon: , så sender de spil og spilledere ud Se: Demokratispil Jakob Erle har udviklet et brætspil hvor man skal diskutere og finde løsninger på forskellige samfundsmæssige problemstillinger, lokalt, nationalt og globalt. Jakob Erle kan kontaktes på: 14

15 Global Island I Statens Tjeneste Et internetspil, hvor man skal finde løsninger på alverdens problemer, som borger og/eller parlamentariker. Mellemfolkelig Samvirke står står for udvikling og afvikling af alle spillerunder. Dansk Folkeoplysnings Samråd har støttet spillet økonomisk. Se: Et politisk rollespil i en karrikeret udgave af 50 ernes Danmark. Spillet arbejder med demokratiforståelse og kampen om kompromiets hårfine balance. Spillet er udarbejdet af Zentropa Interaction i samarbejde med Amtscentret i Københavns Amt. Spillet kan lånes gratis hos landets amtspædagogiske centre på telefon: Se: Take Part - et demokratispil Forbrugerspillet Et procesorienteret spil, der sætter fokus på demokrati, forhandling og kommunikation. I spillet bliver deltagerne til aktive beslutningstagere i et fiktivt univers, der består af fire Ø-råd på fire øer, et Regionsråd og et Stats-råd i et tredjeverdensland. Deltagerne har stor indflydelse på, hvordan de vil etablere sig i et demokratisk samfund hvilke værdier og regler, de ønsker at prioritere hvilke interesser, de vil forfølge og hvordan de vil løse opståede konflikter. Spillet kan spilles off-line i en ren papirudgave, eller on-line på hjemmesiden. Se: Et internetspil med oplysende henvisninger, hvor man kan teste sin viden om alverdens forbrugerspørgsmål. At handle som ansvarlig og bevidst forbruger, er i moderne demokratier i stigende grad en måde at udtrykke sig politisk på. Men at kunne handle ansvarligt og bevidst kræver viden om mange emner. Se: 15

16 OPLYS DEMOKRATIET I kølvandet på sagen om Muhammed-tegningerne i begyndelsen af 2006 besluttede Dansk Folkeoplysnings Samråd at iværksætte indsatsen: Oplys Demokratiet. Formålet er at få synliggjort og diskuteret de demokratiske værdier i Danmark, men også at få sat gang i en reel dialog i det danske samfund om hvordan kulturerne kan leve sammen, om religionsfrihed, om ytringsfrihed, om ret og pligt og tolerance. Initiativet tager afsæt i to enkle overordnede spørgsmål: Hvordan definerer vi demokratiet i Danmark? Hvordan håndterer vi forskellighed i samfundet? Gennem åben debat skal vi medvirke til at skabe grundlag for konstruktiv sameksistens og undgå konflikt. 16

Udbygget oversigt over udmøntning af folkeoplysningspuljen 2013 (annonceret og tilsagnsgivet primo 2014)

Udbygget oversigt over udmøntning af folkeoplysningspuljen 2013 (annonceret og tilsagnsgivet primo 2014) Udbygget oversigt over udmøntning af folkeoplysningspuljen 2013 (annonceret og tilsagnsgivet primo 2014) Der er i alt modtaget ansøgninger til 102 projekter med en samlet ansøgt tilskudsramme på 9,8 mio.

Læs mere

En national vision for folkeoplysningen i Danmark. Af kulturminister Marianne Jelved

En national vision for folkeoplysningen i Danmark. Af kulturminister Marianne Jelved En national vision for folkeoplysningen i Danmark Af kulturminister Marianne Jelved En national vision for folkeoplysningen i Danmark Udgivet november 2014 Kulturministeriet Nybrogade 2 1203 København

Læs mere

NOTAT. Output fra Workshop om Medborgerskab og Frivillighed den 18. november 2014

NOTAT. Output fra Workshop om Medborgerskab og Frivillighed den 18. november 2014 Output fra Workshop om Medborgerskab og Frivillighed den 18. november 2014 Nedenstående er de gode forslag og ideer mm., som udsprang af workshoppen den 18. november 2014. Der er forsøgt at danne et overblik

Læs mere

FRIVILLIG FREDAG LÆRER FOR EN DAG

FRIVILLIG FREDAG LÆRER FOR EN DAG FRIVILLIG FREDAG LÆRER FOR EN DAG Efterskoler deltager på Frivillig Fredag FRIVILLIG FREDAG OG EFTERSKOLERNE Hvert år, den sidste fredag i september fejres Frivillig Fredag, Danmarks nationale Frivillighedsdag

Læs mere

Aftenskolernes Pris som udviklingsdynamo. Ved Torben Dreier Skoleleder www.fo aarhus.dk

Aftenskolernes Pris som udviklingsdynamo. Ved Torben Dreier Skoleleder www.fo aarhus.dk Aftenskolernes Pris som udviklingsdynamo Ved Torben Dreier Skoleleder www.fo aarhus.dk Aftenskolernes Pris som udviklingsdynamo Hvor ligger potentialerne for at vende de senere års stagnerende trend på

Læs mere

NI LANDSORGANISATIONER MED FÆLLES RØDDER... en aktiv del af folkekirken

NI LANDSORGANISATIONER MED FÆLLES RØDDER... en aktiv del af folkekirken NI LANDSORGANISATIONER MED FÆLLES RØDDER... en aktiv del af folkekirken KFUM OG KFUK I DANMARK KFUM og KFUK består af lokale foreninger, hvor frivillige står for klubtilbud til børn, unge og familier,

Læs mere

Notat. Blandt indvandrerne stemmer folk fra de gamle EU-lande markant mere end folk fra ikke vestlige lande og fra de nye EU-lande.

Notat. Blandt indvandrerne stemmer folk fra de gamle EU-lande markant mere end folk fra ikke vestlige lande og fra de nye EU-lande. Staben Middelfart Kommune Østergade 11 5500 Middelfart www.middelfart.dk Telefon +45 8888 5500 Direkte +45 8888 5015 Fax +45 8888 5501 Dato: 15. maj 2013 Sagsnr.: 2013-005238-4 Martin.Albertsen@middelfart.dk

Læs mere

KOMMUNIKATIONSPOLITIK FOR REGION HOVEDSTADEN

KOMMUNIKATIONSPOLITIK FOR REGION HOVEDSTADEN Region Hovedstaden KOMMUNIKATIONSPOLITIK FOR REGION HOVEDSTADEN GOD KOMMUNIKATION - I REGION HOVEDSTADEN FORORD Regionsrådet er en politisk organisation, hvis medlemmer er demokratisk valgt til at sikre

Læs mere

SCENARIE 1. Det Politiske Operation Dagsværk

SCENARIE 1. Det Politiske Operation Dagsværk SCENARIE 1 Det Politiske Operation Dagsværk Projektet - Befri Grønland! Operation Dagsværk vil ikke bare hjælpe undertrykte mennesker - vi vil også ændre på de årsager, der er selve grunden til, at mennesker

Læs mere

UKLASSIFICERET. Danske islamistiske miljøer med betydning for terrortruslen mod Danmark

UKLASSIFICERET. Danske islamistiske miljøer med betydning for terrortruslen mod Danmark 28. maj 2014 Danske islamistiske miljøer med betydning for terrortruslen mod Danmark Sammenfatning Der findes islamistiske miljøer i Danmark, hvorfra der udbredes en militant islamistisk ideologi. Miljøerne

Læs mere

boligsocial Helhedsplan Nivå nu 2014-2017 - PIXI-udgave

boligsocial Helhedsplan Nivå nu 2014-2017 - PIXI-udgave boligsocial Helhedsplan Nivå nu 2014-2017 - PIXI-udgave Velkommen til Nivå Nu 2014-2017 Nivå er et dejligt sted at bo og i de næste fire år vil Nivå Nu arbejde på, at det bliver et endnu bedre sted at

Læs mere

Guide -Skab synlighed om jeres arrangement FØR ARRANGEMENTET

Guide -Skab synlighed om jeres arrangement FØR ARRANGEMENTET Guide -Skab synlighed om jeres arrangement Skal I have stablet et arrangement på benene og vil I gerne have nogle tips til, hvordan I kan nå ud til andre end jeres eksisterende medlemmer? Så tjek nedenstående

Læs mere

Undersøg job ARBEJDSKORT 1. Job i dagligdagen. Opgaven. Sådan kommer du i gang. Resultat. Tid

Undersøg job ARBEJDSKORT 1. Job i dagligdagen. Opgaven. Sådan kommer du i gang. Resultat. Tid ARBEJDSKORT 1 Undersøg job Job i dagligdagen Hver dag møder du, overalt hvor du kommer, mennesker på job. Hos bageren, i indkøbscentret, i sportshallen, i biografen, på gaden. På skolen er der dine lærere,

Læs mere

JUSTITSMINISTERNS BANDEKONFERENCE I DGI-BYEN 29. JANUAR 2010. BRYD FØDEKÆDEN TIL BANDERNE Spor: Skole og fritid workshop 3

JUSTITSMINISTERNS BANDEKONFERENCE I DGI-BYEN 29. JANUAR 2010. BRYD FØDEKÆDEN TIL BANDERNE Spor: Skole og fritid workshop 3 JUSTITSMINISTERNS BANDEKONFERENCE I DGI-BYEN 29. JANUAR 2010 BRYD FØDEKÆDEN TIL BANDERNE Spor: Skole og fritid workshop 3 1 Indholdsfortegnelse DGI-BYEN 29. JANUAR 2010 BRYD FØDEKÆDEN TIL BANDERNE... 1

Læs mere

Behov for gensidigt medborgerskab

Behov for gensidigt medborgerskab Workshopdiskussioner Workshopdiskussioner Workshopdiskussioner Workshopdiskussioner Workshopdiskussioner Workshopdiskussioner Workshopdiskussioner Workshopdiskussioner Workshopdiskussioner Workshopdiskussioner

Læs mere

Dagsorden Folkeoplysningsudvalget torsdag den 22. januar 2015. Kl. 18:00 i Borgerstuen i Hvalsø Hallerne

Dagsorden Folkeoplysningsudvalget torsdag den 22. januar 2015. Kl. 18:00 i Borgerstuen i Hvalsø Hallerne Dagsorden torsdag den 22. januar 2015 Kl. 18:00 i Borgerstuen i Hvalsø Hallerne Indholdsfortegnelse 1. FOU - Godkendelse af dagsorden... 1 2. FOU - Fokusområde - Aktiviteter for flygtninge i Lejre Kommune...

Læs mere

Undersøg job. Arbejdskort 1. Job på skolen. Opgave. Hjælp. Resultat. Tid

Undersøg job. Arbejdskort 1. Job på skolen. Opgave. Hjælp. Resultat. Tid Arbejdskort 1 Undersøg job Job på skolen Hver dag møder du mennesker på job overalt, hvor du kommer. Hos bageren, i butikker, i sportshallen, i biografen, på gaden. På skolen er der dine lærere, servicemedarbejdere

Læs mere

Temadag om kommunikation og image, d. 5. marts 2015

Temadag om kommunikation og image, d. 5. marts 2015 Program: 9.30 Intro til temadagen: 9.45 Hvordan ændrer man et udsat områdes image? oplæg v. Søren Hvass 10.30 Eventbaseret kommunikation i BL v. Michael Thorberg BL 11.00 Sociale medier, V. Kristoffer

Læs mere

Ishøjs DIALOG DIALOG ÅBENHED ÅBENHED ÅBENHED DIALOG. frivilligpolitik LIGEVÆRDIGT SAMARBEJDE OPBAKNING OG SYNLIGGØRELSE LIGEVÆRDIGT SAMARBEJDE

Ishøjs DIALOG DIALOG ÅBENHED ÅBENHED ÅBENHED DIALOG. frivilligpolitik LIGEVÆRDIGT SAMARBEJDE OPBAKNING OG SYNLIGGØRELSE LIGEVÆRDIGT SAMARBEJDE Ishøjs frivilligpolitik DIALOG Kultur og fritid LIGEVÆRDIGT SAMARBEJDE Miljøområdet DIALOG LIGEVÆRDIGT SAMARBEJDE ÅBENHED ÅBENHED OPBAKNING OG SYNLIGGØRELSE Det sociale område OPBAKNING OG SYNLIGGØRELSE

Læs mere

Dianalund UdviklingsRåd DUR

Dianalund UdviklingsRåd DUR Dianalund UdviklingsRåd DUR Til Sorø Kommune: 14. september 2014 pbc-hrc plan@soroe.dk Borgmester Gert Jørgensen Bidrag fra Dianalund Udviklingsråd/DUR til Udviklings- og planstrategi 2014 Sorø Kommunes

Læs mere

Grundholdninger. I DFUNK arbejder unge i fællesskab for at oplyse og rykke holdninger på det flygtninge- og integrationspolitiske område.

Grundholdninger. I DFUNK arbejder unge i fællesskab for at oplyse og rykke holdninger på det flygtninge- og integrationspolitiske område. Grundholdninger I DFUNK arbejder unge i fællesskab for at oplyse og rykke holdninger på det flygtninge- og integrationspolitiske område. I denne folder kan du læse mere om de grundholdninger, vi arbejder

Læs mere

Inklusion Myndiggørelse Mangfoldighed Policy-anbefalinger

Inklusion Myndiggørelse Mangfoldighed Policy-anbefalinger Beskæftigelsesudvalget 2014-15 BEU Alm.del Bilag 28 Offentligt Inklusion Myndiggørelse Mangfoldighed Policy-anbefalinger 12-11-2014 TBK Outreach Empowerment Diversity (OED) er et europæisk projekt med

Læs mere

Integration på arbejdsmarkedet 2004

Integration på arbejdsmarkedet 2004 Integration på arbejdsmarkedet 2004 Ledernes Hovedorganisation Marts 2004 Indledning I februar 2002 gennemførte Ledernes Hovedorganisation en større undersøgelse om lederens rolle i integrationen på arbejdsmarkedet

Læs mere

Kirsten M. Poulsen MENTOR+ GUIDEN. om mentorskab og en-til-en-relationer

Kirsten M. Poulsen MENTOR+ GUIDEN. om mentorskab og en-til-en-relationer Kirsten M. Poulsen MENTOR+ GUIDEN om mentorskab og en-til-en-relationer 12 MENTORSKAB AFSNIT 1 Definitioner Nutidens mentorprogrammer er, næsten naturligvis, først blevet populære i USA. Her har man i

Læs mere

Koncept for decentral formidlingsstruktur i Nationalpark Skjern Å. Oktober 2010

Koncept for decentral formidlingsstruktur i Nationalpark Skjern Å. Oktober 2010 Koncept for decentral formidlingsstruktur i Nationalpark Skjern Å Oktober 2010 Kort om konceptet Borgerinddragelse og lokal forankring har været centrale elementer i det hidtidige arbejde med Nationalpark

Læs mere

Vær med. Mangfoldighedsprojektet 2006-2010o

Vær med. Mangfoldighedsprojektet 2006-2010o Vær med Mangfoldighedsprojektet 2006-2010o Integration Det handler om at være med. Alle skal have lejlighed til at deltage i arbejdslivet og samfundslivet og gøre sig gældende - uanset ens sociale og etniske

Læs mere

Konflikthåndtering. - Inspiration fra en anden kultur. Af Else Tranberg

Konflikthåndtering. - Inspiration fra en anden kultur. Af Else Tranberg Konflikthåndtering - Inspiration fra en anden kultur Af Else Tranberg I oktober måned deltog to konsulenter fra Cubion i et seminar i Kenya. Temaet var tilgange til konfliktarbejde og konflikthåndtering.

Læs mere

Midtvejsopsamling. november 2010. Center for Aktiv BeskæftigelsesIndsats. www.cabiweb.dk. cabi@cabiweb.dk. tlf. 86 12 88 55

Midtvejsopsamling. november 2010. Center for Aktiv BeskæftigelsesIndsats. www.cabiweb.dk. cabi@cabiweb.dk. tlf. 86 12 88 55 Midtvejsopsamling november 2010 Center for Aktiv BeskæftigelsesIndsats. www.cabiweb.dk. cabi@cabiweb.dk. tlf. 86 12 88 55 2 Fra Sport Til Job Fra Sport Til Job er et samarbejde mellem CABI og tre lokale

Læs mere

BØRNEKULTUR OG LÆRING

BØRNEKULTUR OG LÆRING BØRNEKULTUR OG LÆRING hvordan kan børns møde med kultur styrke læring?? og Svar Kommunernes Skolebiblioteksforening 2005 2006 Forord Med denne udgivelse ønsker Kommunernes Skolebiblioteksforening at give

Læs mere

Lærerstuderendes Landskreds. Principprogram

Lærerstuderendes Landskreds. Principprogram Principprogram Målet for Lærerstuderendes Landskreds er at være medskaber af den bedste uddannelse af lærere til folkeskolen. Vi ønsker gennem læreruddannelsen at skabe professionelle folkeskolelærere

Læs mere

Dansk Folkeoplysnings Samråd inviterer til medlemskonference om

Dansk Folkeoplysnings Samråd inviterer til medlemskonference om på KolleKolle Konferencehotel Frederiksborgvej 105 3500 Værløse Tlf. 44 98 42 22 www.kollekolle.dk Dansk Folkeoplysnings Samråd inviterer til medlemskonference om TEMA I Det lille demokrati TEMA II Folkeoplysning

Læs mere

Frivillige Fighters // en event for styrket frivillighed iblandt unge

Frivillige Fighters // en event for styrket frivillighed iblandt unge Frivillige Fighters // en event for styrket frivillighed iblandt unge Intro: Frivillige Fighters var en 3 timers tirsdagsbar i frivillighedens tegn, krydret med lokale ildsjæle, bands, mad og drikke -

Læs mere

At vi lever op til gældende lov og har et bredt spekter af unge, som afspejler unge i Odense Kommune.

At vi lever op til gældende lov og har et bredt spekter af unge, som afspejler unge i Odense Kommune. Visioner for Elsesminde Odense Produktions-Højskole En god skole En god arbejdsplads Vi adskiller os positivt Visionen er: At vi med tiden, viden og ressourcer kan medvirke til at løfte unge personligt,

Læs mere

Skab bedre forhold for folkeoplysningen

Skab bedre forhold for folkeoplysningen Skab bedre forhold for folkeoplysningen Sådan varetager du folkeoplysningens interesser i din kommune Dansk Folkeoplysnings Samråd (DFS) Gammel Kongevej 39 E, 2. tv. DK-1610 København V +45 3315 1466 dfs@dfs.dk

Læs mere

Hvis I er interesseret, skynd jer at melde jer til på frivilligcenter@roskilde.dk, senest fredag den 6. januar 2012.

Hvis I er interesseret, skynd jer at melde jer til på frivilligcenter@roskilde.dk, senest fredag den 6. januar 2012. MEDLEMSNYT: 09 2011 DATO: 22. 12. 2011 Få ledige pladser i Fredagsbazaaren Kom med Der er nogle få ledige pladser tilbage på Fredagsbazaar, sundheds- og foreningstræf i Æblehaven fredag den 20. januar

Læs mere

Indlæg d. 28.1.09. Rapporterne 1-4

Indlæg d. 28.1.09. Rapporterne 1-4 Indlæg d. 28.1.09 Tænketankens rapporter og forslag. Erik Bonnerup Rapporterne 1-4 Udlændinges integration i det danske samfund (august 2001) Den mulige befolkningsudvikling i perioden 2001-2021 (januar

Læs mere

Hvor kommer du fra? Et undervisningsforløb for 4.-6. klasser. Lærervejledning INTRODUKTION TIL FORLØBET

Hvor kommer du fra? Et undervisningsforløb for 4.-6. klasser. Lærervejledning INTRODUKTION TIL FORLØBET Hvor kommer du fra? Et undervisningsforløb for 4.-6. klasser Lærervejledning INTRODUKTION TIL FORLØBET Håb, frygt og eventyrlyst er følelser, der er forbundet med vandring fra et land til et andet. Både

Læs mere

De nye danskere. - det nye potentiale. Er der plads til etniske minoriteter med handicap i jeres forening? Hvad kan I gøre og hvordan?

De nye danskere. - det nye potentiale. Er der plads til etniske minoriteter med handicap i jeres forening? Hvad kan I gøre og hvordan? De nye danskere - det nye potentiale Er der plads til etniske minoriteter med handicap i jeres forening? Hvad kan I gøre og hvordan? De nye danskere, det nye potentiale At give plads til mennesker med

Læs mere

Rapport. Fem koncepter for danske forsamlingshuse. Landsforeningen Danske Forsamlingshuse

Rapport. Fem koncepter for danske forsamlingshuse. Landsforeningen Danske Forsamlingshuse Rapport Fem koncepter for danske forsamlingshuse Landsforeningen Danske Forsamlingshuse 5 koncepter for danske forsamlingshuse Der findes i Danmark cirka 1250 forsamlingshuse, hvoraf ca. 800 er medlemmer

Læs mere

FORLØBET NYT NETVÆRK - EN MENTORORDNING FOR NYDANSKERE

FORLØBET NYT NETVÆRK - EN MENTORORDNING FOR NYDANSKERE NYT NETVÆRK - EN MENTORORDNING FOR NYDANSKERE Nyt Netværk er et projekt til integration af nydanskere på arbejdsmarkedet via en frivillig mentorordning. Projektets formål er at skaffe nydanskere i arbejde

Læs mere

Dette skulle ske ved at fokusere på et samlet, sammenhængende kommunalt beredskab som skulle nå helt ud til borgerne i lokalområderne.

Dette skulle ske ved at fokusere på et samlet, sammenhængende kommunalt beredskab som skulle nå helt ud til borgerne i lokalområderne. Projektleder Niels Johan Juhl-Nielsen, PRIMO Danmark Den 23. december 2013 Status for netværkssamarbejdet Den robuste kommune PRIMO Danmark besluttede i 2012 - i samarbejde med Foreningen af Kommunale

Læs mere

Strategi for nyankomne flygtninge og deres familier august 2015

Strategi for nyankomne flygtninge og deres familier august 2015 Strategi for nyankomne flygtninge og deres familier august 2015 Indledning Antallet af flygtninge, der kommer til Danmark er stigende. Krig og uro i verdens brændpunkter gør, at Danmark modtager flere

Læs mere

Indledning. Side 1 af 5. Holbæk i Fællesskab, Budget 2015-18

Indledning. Side 1 af 5. Holbæk i Fællesskab, Budget 2015-18 Indledning Motivation og hovedbudskab Alle kan bidrage på arbejdsmarkedet Vi vil have alle med i fællesskabet og vi skal sikre en ansvarlig kommunal økonomi Holbæk Kommune står overfor store økonomiske

Læs mere

Opsamling dag 3. Hvilken historie vil du allerhelst fortælle omkring fællesskab og netværk i Højstrup/Bolbro?

Opsamling dag 3. Hvilken historie vil du allerhelst fortælle omkring fællesskab og netværk i Højstrup/Bolbro? Opsamling dag 3 Dagens første opgave bestod af følgende spørgsmål: Forestil dig, at du nu befinder dig i 2013. Hvilken historie vil du allerhelst fortælle omkring fællesskab og netværk i Højstrup/Bolbro?

Læs mere

Landets velstand er afhængig af det danske folks Dansk Folkepartis samlede arbejdsindsats. principprogram af oktober 2002 P R I N C I P

Landets velstand er afhængig af det danske folks Dansk Folkepartis samlede arbejdsindsats. principprogram af oktober 2002 P R I N C I P PRINCIP R G R A M Dansk Folkepartis formål er at hævde Danmarks selvstændighed, at sikre det danske folks frihed i eget land samt at bevare og udbygge folkestyre og monarki. Vi er forpligtede af vor danske

Læs mere

TEMA 1 Unge og frivilligt arbejde

TEMA 1 Unge og frivilligt arbejde TEMA 1 Unge og frivilligt arbejde Vækstmiljøer ex ungdomshuset Arvefølge I første omgang uforpligtende Begrænse opgaver Ind med modermælken Henvende sig til ungdomsinstitutionerne og sælge varen Skolerne

Læs mere

Mangfoldighedspolitik

Mangfoldighedspolitik Mangfoldighedspolitik Indledning Beredskabsstyrelsens personalepolitiske værdigrundlag bygger på et grundlæggende menneskesyn, som handler om mangfoldighed. Et menneskesyn, som er væsentlig for, at Beredskabsstyrelsen

Læs mere

Barnets alsidige personlige udvikling Sociale kompetencer Sprog Krop og bevægelse Naturen og naturfænomener Kulturelle udtryksformer og værdier

Barnets alsidige personlige udvikling Sociale kompetencer Sprog Krop og bevægelse Naturen og naturfænomener Kulturelle udtryksformer og værdier Med pædagogiske læreplaner sætter vi ord på alle de ting, vi gør i hverdagen for at gøre vores børn så parate som overhovedet muligt til livet udenfor børnehaven. Vi tydelig gør overfor os selv hvilken

Læs mere

Vedtaget af Viborg Byråd 25. september 2013. Folkeoplysningspolitik

Vedtaget af Viborg Byråd 25. september 2013. Folkeoplysningspolitik Vedtaget af Viborg Byråd 25. september 2013 Folkeoplysningspolitik Indhold Borgmesteren.... 3 Kulturudvalgsformanden.... 4 Indledning... 5 Rammer og afgrænsning... 5 Målsætninger....6 Brugerinddragelse...

Læs mere

Pressemøde dagen før Folketingsvalg 17. juni 2015. (Det talte ord gælder)

Pressemøde dagen før Folketingsvalg 17. juni 2015. (Det talte ord gælder) Pressemøde dagen før Folketingsvalg 17. juni 2015 (Det talte ord gælder) Valgkampen er nu inde i den absolut sidste fase. Om godt 20 timer går danskerne til stemmeurnerne. Det er nu, der skal tages stilling.

Læs mere

Projekt Forskel gør en forskel

Projekt Forskel gør en forskel Projekt Forskel gør en forskel Resumé Projekt Forskel gør en forskel sigter mod at optimere processen mht. at få flere højtuddannede nydanskere i arbejde i små og mellemstore virksomheder (SMV). Det gøres

Læs mere

Det besværlige demokrati Af sociolog Maliina Abelsen

Det besværlige demokrati Af sociolog Maliina Abelsen Introduktion Det besværlige demokrati Af sociolog Maliina Abelsen Seminar om demokrati og folkestyre torsdag den 11. oktober 2007 Nuuk Godmorgen alle sammen og mange tak for invitationen til at få lov

Læs mere

Young Skills Klædt på til en erhvervsuddannelse

Young Skills Klædt på til en erhvervsuddannelse Young Skills Klædt på til en erhvervsuddannelse Aktivitet 1: Styrkelse af de unges afklaring om uddannelsesvalg Projektskitse for projekter under aktivitet 1 1. Fælles referenceramme for vejledere, lærere

Læs mere

Evaluering støtte til frivilligt socialt arbejde iht 18

Evaluering støtte til frivilligt socialt arbejde iht 18 Evaluering støtte til frivilligt socialt arbejde iht 18 Information At arbejde med evaluering Du behøver ikke at udfylde hele din ansøgning på én gang. Du kan gemme det, du har skrevet og fortsætte med

Læs mere

Det Fælles Bedste. Sådan holder du din egen samtalemiddag

Det Fælles Bedste. Sådan holder du din egen samtalemiddag Det Fælles Bedste Sådan holder du din egen samtalemiddag Kære vært, tak fordi du vil tage del i Det Fælles Bedste ved at være vært for en samtalemiddag om et af de emner, der ligger dig på sinde. En samtalemiddag

Læs mere

Seniorlivspolitik. Svendborg Kommune

Seniorlivspolitik. Svendborg Kommune Seniorlivspolitik Svendborg Kommune 1 Indholdsfortegnelse Indledning 4 Et aktivt seniorliv 7 Sundhed og forebyggelse 8 Omgivelser og boliger samt transport 10 Pleje og omsorg 12 Kommunikation 15 Idékatalog

Læs mere

Frivillighedspolitik 2011-2014 på det sociale område

Frivillighedspolitik 2011-2014 på det sociale område Frivillighedspolitik 2011-2014 på det sociale område Indledning I Horsens Kommune er der en lang tradition for at løfte i flok på social- og sundhedsområdet. Mange borgere i Horsens Kommune bruger en del

Læs mere

Social Frivilligpolitik

Social Frivilligpolitik Social Frivilligpolitik 2 Forord Det frivillige sociale arbejde i Aalborg Kommune bygger på en meget værdifuld indsats, som et stort antal frivillige hver dag udfører i Aalborg Kommune. Indsatsen er meningsfuld

Læs mere

FAG: Samfundsfag KLASSE: 8. kl A R: 14/15 Lærer: AS

FAG: Samfundsfag KLASSE: 8. kl A R: 14/15 Lærer: AS FAG: Samfundsfag KLASSE: 8. kl A R: 14/15 Lærer: AS Fagformål Eleverne skal i faget samfundsfag opnå viden og færdigheder, så de kan tage reflekteret stilling til samfundet og dets udvikling. Eleverne

Læs mere

Hvad er dette? Du kan bruge det selv eller du kan bruge det som del af en gruppe

Hvad er dette? Du kan bruge det selv eller du kan bruge det som del af en gruppe 02/02/06 page 1 Hvad er dette? Det er uddannelsesmateriale. Du kan bruge det selv eller du kan bruge det som del af en gruppe Det fortæller dig om diskrimination (uretfærdig behandling) på arbejdet. 02/02/06

Læs mere

Folkeoplysningspolitik

Folkeoplysningspolitik Folkeoplysningspolitik 1 Demokratiforståelse og aktivt medborgerskab Folkeoplysningsloven af 2011 forpligter alle kommuner til at udfærdige en politik for Folkeoplysningsområdet gældende fra 1. januar

Læs mere

HUMAN CHANNEL PRÆSENTERER HUMAN CHANNEL PRÆSENTERER MENTORVÆRKTØJER. - al forvandling begynder med et lille skub

HUMAN CHANNEL PRÆSENTERER HUMAN CHANNEL PRÆSENTERER MENTORVÆRKTØJER. - al forvandling begynder med et lille skub HUMAN CHANNEL PRÆSENTERER HUMAN CHANNEL PRÆSENTERER MENTORVÆRKTØJER - al forvandling begynder med et lille skub INDHOLDSFORTEGNELSE Mentorværktøjers baggrund Begrebet mentor, hvad kan det og hvad er målet?

Læs mere

EVALUERING AF TREDJE RUNDE AF MANGFOLDIG- HEDSPROGRAMMET HOVEDKONKLUSIONER

EVALUERING AF TREDJE RUNDE AF MANGFOLDIG- HEDSPROGRAMMET HOVEDKONKLUSIONER Til Integrationsministeriet Dokumenttype Hovedkonklusioner Evaluering af tredje runde af Mangfoldighedsprogrammet (2009) Dato Marts, 2011 EVALUERING AF TREDJE RUNDE AF MANGFOLDIG- HEDSPROGRAMMET HOVEDKONKLUSIONER

Læs mere

06.12.2011. Fritidsjobsindsatser

06.12.2011. Fritidsjobsindsatser 1 Fritidsjobsindsatser 2 Program Børn og unge aktiviteter i selvevalueringerne Effekter af fritidsjob Fire veje til fritidsjob Debat i plenum og i grupper 3 De mest udbredte aktiviteter 33 Væresteder og

Læs mere

Kommunikationsstrategi 2013

Kommunikationsstrategi 2013 Kommunikationsstrategi 2013 4 STYRKER x 3 MÅLGRUPPER x 3 TRIN Baggrund Kommunikationsstrategien 4 x 3 x 3 er sammen med kommunikationspartnerne udviklet af den nyetablerede fælles kommunikationsafdeling

Læs mere

Vejledning til medarbejdere om MUS-samtaler

Vejledning til medarbejdere om MUS-samtaler Vejledning til medarbejdere om MUS-samtaler Hvad er MUS? En medarbejderudviklingssamtale (MUS) er en åben og ligefrem dialog mellem medarbejder og leder. For den enkelte medarbejder er det en mulighed

Læs mere

Årsplan. Skoleåret 2014/2015 Linjefag 7. 9. klasse

Årsplan. Skoleåret 2014/2015 Linjefag 7. 9. klasse Årsplan Skoleåret 2014/2015 Linjefag 7. 9. klasse 1 Årsplan for Linjefag musik FAG: Musik KLASSE: 7-9 klasse ÅR: 14/15 Lærer: MG August Oktober Opbygning af et fælles repertoire til Spil Dansk Dagen samt

Læs mere

PERSONALEPOLITIK I HVIDOVRE KOMMUNE

PERSONALEPOLITIK I HVIDOVRE KOMMUNE PERSONALEPOLITIK I HVIDOVRE KOMMUNE PRØ RØVEFO VEFOTO Indhold Dialog, åbenhed og engagement 3 Hvorfor værdier? 4 Fundament for pseronalepolitikken 6 Ledestjerner 8 Kommunalbestyrelsen godkendte personalepolitikken

Læs mere

Den 6. april 2006 Århus Kommune

Den 6. april 2006 Århus Kommune Indstilling Til Århus Byråd via Magistraten Borgmesterens Afdeling Den 6. april 2006 Århus Kommune Ledelsessekretariat Borgmesterens Afdeling Initiativer der skal styrke forståelsen for respekt, dialog

Læs mere

Virksomhedsplan for det socialpædagogiske vejlederteam 2012-2013

Virksomhedsplan for det socialpædagogiske vejlederteam 2012-2013 Virksomhedsplan for det socialpædagogiske vejlederteam 2012-2013 Indhold Opgaverne og målgruppen i socialpædagogisk vejledning... 3 Værdier og Målsætning... 3 Målsætning... 3 Personale og pædagogisk tilgang...

Læs mere

Læreplaner for Vester Aaby Børnehave 2007

Læreplaner for Vester Aaby Børnehave 2007 Læreplaner for Vester Aaby Børnehave 2007 Grundlaget for det daglige arbejde i V. Aaby Børnehave I 2006 var det: NATUR OG NATUROPLEVELSER Hvert år har 1 2 læreplanstemaer ekstra fokus I 2007 var det: KUNST,

Læs mere

Børn på flugt. Projektbeskrivelse

Børn på flugt. Projektbeskrivelse Børn på flugt Et heldagsarrangement den 15. september 2013 i VerdensKulturCentret for børn, unge, deres familier og alle interesserede personer fra asylcentrene på Sjælland, fra Nørrebro og resten af København

Læs mere

2. Formål. 3. Brug for alle unges rollemodeller tilbyder

2. Formål. 3. Brug for alle unges rollemodeller tilbyder Samarbejdsaftale mellem Bibliotek og Medier og Ministeriet for Flygtninge, Indvandrere og Integration om brug af Brug for alle unges rollemodeller på biblioteker. Bibliotek og Medier og Ministeriet for

Læs mere

DU KAN HVAD DU VIL ELLER HVAD?

DU KAN HVAD DU VIL ELLER HVAD? DU KAN HVAD DU VIL ELLER HVAD? ET INTERAKTIVT TEATER HVOR DU ER MED TIL AT STYRE HANDLINGEN! Forberedelsesmateriale til lærere og erhvervsskoleelever på Handelsskoler Denne forestilling er et samarbejde

Læs mere

Trivselstimer 2015/2016:

Trivselstimer 2015/2016: 0. klassetrin Den gode klassekultur Aftale fælles sociale regler og normer i klassen. Inddrage børnene i fælles dialog, hvorigennem aftales konkrete regler og normer, som efterfølgende hænges op i klassen.

Læs mere

Stress på arbejdspladsen et modefænomen eller hvad?

Stress på arbejdspladsen et modefænomen eller hvad? FAGLIGT HJØRNE Interview v/faglig sekretær Ingelise Rangstrup Stress på arbejdspladsen et modefænomen eller hvad? Hvis du føler dig stresset i din hverdag, så deler du vilkår med rigtig mange andre mennesker,

Læs mere

Uge 40 2009 Stop før 5

Uge 40 2009 Stop før 5 Uge 40 2009 Stop før 5 Baggrund Danmark har en kedelig europæisk rekord, hvad angår unge og alkoholforbrug. Hvor det i mange andre lande er uacceptabelt at være fuld og ukontrolleret, er det i Danmark

Læs mere

AFTENSKOLERNE I KØBENHAVN

AFTENSKOLERNE I KØBENHAVN AFTENSKOLERNE I KØBENHAVN Kurser Foredrag Debat WWW.KURSERKBH.DK Pjecen er udgivet af Aftenskolernes Samråd i København. Se mere på www.kurserkbh.dk Layout og tryk: Eks-Skolens Trykkeri ApS Tak til Københavns

Læs mere

LÆRERVEJLEDNING TIL UNDERVISNINGSFORLØBET COOL UDEN RØG

LÆRERVEJLEDNING TIL UNDERVISNINGSFORLØBET COOL UDEN RØG LÆRERVEJLEDNING TIL UNDERVISNINGSFORLØBET COOL UDEN RØG undervisningsforløbet Cool Uden Røg Formål Cool Uden Røg er et undervisningsforløb om rygning, identitet og selviscenesættelse. Formålet med forløbet

Læs mere

At der er et bredt tilbud af aktiviteter til borgere uanset funktionsniveau.

At der er et bredt tilbud af aktiviteter til borgere uanset funktionsniveau. Et aktivt Seniorliv Alle seniorer i Svendborg Kommune. Mål og Visioner At der er et bredt tilbud af aktiviteter til borgere uanset funktionsniveau. At seniorer er aktive deltagere og medskabere i udvikling

Læs mere

Ansøgningsskema til Pulje B

Ansøgningsskema til Pulje B Ansøgningsskema til Pulje B Projekttitel Projektets titel Samarbejde mellem højskoler og danske brugsråd- og FDB s lokale butiksråd og bestyrelser Beløb, der søges: I alt kroner: 116.312,50 kr. Beløbet

Læs mere

TILBAGE TIL FREMTIDEN. - et tilbud for unge kontanthjælps- og dagpengemodtagere i Nordjylland. Hovedresultater fra en virkningsevaluering foretaget af

TILBAGE TIL FREMTIDEN. - et tilbud for unge kontanthjælps- og dagpengemodtagere i Nordjylland. Hovedresultater fra en virkningsevaluering foretaget af TILBAGE TIL FREMTIDEN - et tilbud for unge kontanthjælps- og dagpengemodtagere i Nordjylland Hovedresultater fra en virkningsevaluering foretaget af HVAD ER TILBAGE TIL FREMTIDEN? Tilbage til Fremtiden

Læs mere

DEMOKRATI I FAMILIEN af Claus Flygare

DEMOKRATI I FAMILIEN af Claus Flygare af Claus Flygare DATS Landsforeningen for Dramatisk Virksomhed Nygade 15 6300 Gråsten Telefon: 7465 1103 Telefax: 7465 2093 www.dats.dk dats@dats.dk Udgivet af DATS Landsforeningen for Dramatisk Virksomhed

Læs mere

Evaluering og kvalitetsudvikling i aftenskolen

Evaluering og kvalitetsudvikling i aftenskolen Evaluering og kvalitetsudvikling i aftenskolen Projektrapport Peter Holbaum-Hansen, LOF og Marlene Berth Nielsen, NETOP Juli 2009 [Skriv et resume af dokumentet her. Resumeet er normalt en kort beskrivelse

Læs mere

Hvordan får vi flere børnefamilier med i missionshuset eller hvordan får vi startet en børneklub? Børnefamilier bliver der færre og færre af i vores

Hvordan får vi flere børnefamilier med i missionshuset eller hvordan får vi startet en børneklub? Børnefamilier bliver der færre og færre af i vores Hvordan får vi flere børnefamilier med i missionshuset eller hvordan får vi startet en børneklub? Børnefamilier bliver der færre og færre af i vores missionshuse rundt om i regionen. Her er jeres forslag

Læs mere

PROFESSIONSIDEAL FOR DANMARKS LÆRERFORENING

PROFESSIONSIDEAL FOR DANMARKS LÆRERFORENING PROFESSIONSIDEAL FOR DANMARKS LÆRERFORENING PROFESSIONSIDEAL FOR DANMARKS LÆRERFORENING I efter bedste evne opfylde folkeskolens målsætning og undervisningsmål. De målsætninger, undervisningsmål og principper,

Læs mere

Medborgerskab i Næstved Kommune. Medborgerskabspolitik

Medborgerskab i Næstved Kommune. Medborgerskabspolitik Medborgerskab i Næstved Kommune Medborgerskabspolitik 1 MOD PÅ MEDBORGERSKAB Næstved Kommune har mod på medborgerskab, og det er jeg som Borgmester stolt af Vi har i Næstved Kommune brug for, at alle er

Læs mere

strategi for nærdemokrati

strategi for nærdemokrati strategi for nærdemokrati i Slagelse Kommune 2009 Slagelse Kommune Ledelsessekretariatet Rådhuspladsen 11, 4200 Slagelse Tlf. 58 57 36 00 slagelse@slagelse.dk Visionen brandmen.dk Slagelse Kommune vil

Læs mere

KULTUR-, IDRÆTS- OG FRITIDSPOLITIK MOD PÅ LIVET ENERGI TIL HANDLING - DET ER NOGET SÆRLIGT AT VÆRE BORGER I FREDERICIA VISION VÆRDIER INDSATSER

KULTUR-, IDRÆTS- OG FRITIDSPOLITIK MOD PÅ LIVET ENERGI TIL HANDLING - DET ER NOGET SÆRLIGT AT VÆRE BORGER I FREDERICIA VISION VÆRDIER INDSATSER KULTUR-, IDRÆTS- OG FRITIDSPOLITIK 2012 15 MOD PÅ LIVET ENERGI TIL HANDLING - DET ER NOGET SÆRLIGT AT VÆRE BORGER I FREDERICIA VISION VÆRDIER INDSATSER Oplag: 500 Udgiver: Fredericia Kommune, 2012 Grafisk

Læs mere

Nyrernes Dag inspirationskatalog. Indhold

Nyrernes Dag inspirationskatalog. Indhold Nyrernes Dag inspirationskatalog Nyrernes Dag er en fast tradition i Nyreforeningen. Siden starten i 2006 har dagen udviklet sig og markeres i dag på forskellig vis rundt om i landet. Dette katalog er

Læs mere

Udviklingsplan og Vision 2022. Y s MEN INTERNATIONAL. Region Danmark

Udviklingsplan og Vision 2022. Y s MEN INTERNATIONAL. Region Danmark Udviklingsplan og Vision 2022 Y s MEN INTERNATIONAL Region Danmark FORMÅL Planen er tænkt som en ambitiøs udviklingsplan til nedenstående vision fra Y s Men International rettet direkte mod Region Danmarks

Læs mere

Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at

Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at Årsplan for 9. Lundbye Samfundsfag Tid og fagligt område Aktivitet Læringsmål Uge 32-42: Uge 43-50 Uge 1-6 Uge 8-12 Uge 13-23 Vi gennemgår og arbejder med kapitlerne: Ind i samfundsfaget Fremtider Folketinget

Læs mere

Kommunikationsværktøj

Kommunikationsværktøj Hjælp til selvhjælp Kommunikationsværktøj Gode overvejelser til projektlederen om interessenter og kommunikation o o Tænk over projektets interessenter og over kommunikationen af jeres projekt fra start

Læs mere

notat Boligsocial strategi for fsb Udfordringerne i de udsatte boligområder Hvorfor en boligsocial strategi for fsb?

notat Boligsocial strategi for fsb Udfordringerne i de udsatte boligområder Hvorfor en boligsocial strategi for fsb? notat Boligsocial strategi for fsb Udfordringerne i de udsatte boligområder fsb har i lighed med de øvrige almene boligorganisationer ansvar for at etablere og drive velfungerende boligområder, hvor beboerne

Læs mere

Democracy Lab - en uddannelse for demokratimentorer

Democracy Lab - en uddannelse for demokratimentorer Democracy Lab - en uddannelse for demokratimentorer Democracy Lab; en uddannelse for demokrati-mentorer Når demokratiet er under pres, hvem skal så forsvare det? Når integration bliver til inklusion handler

Læs mere

CFBU EVALUERING01 BYDELSMØDRE. Brobygning mellem isolerede indvandrerkvinder og samfundet

CFBU EVALUERING01 BYDELSMØDRE. Brobygning mellem isolerede indvandrerkvinder og samfundet CFBU EVALUERING01 BYDELSMØDRE Brobygning mellem isolerede indvandrerkvinder og samfundet 1 HJÆLP TIL ISOLEREDE INDVANDRERKVINDER 1 Hvem er de? Tusindvis af kvinder med indvandrerbaggrund i Danmark er hverken

Læs mere

Debatoplæg. De unge skal have en uddannelse. - det betaler sig

Debatoplæg. De unge skal have en uddannelse. - det betaler sig 1 De unge skal have en uddannelse - det betaler sig 2 debatoplægget kan downloades på kl.dk/unge 3 De unge skal have en uddannelse det betaler sig Det koster penge, at mange unge i vores samfund ikke får

Læs mere

SOCIAL TRIVSEL I KLASSEN = GOD SKOLE MED HØJ FAGLIGT NIVEAU

SOCIAL TRIVSEL I KLASSEN = GOD SKOLE MED HØJ FAGLIGT NIVEAU GODT FORÆLDRESAMARBEJDE SOCIAL TRIVSEL I KLASSEN = GOD SKOLE MED HØJ FAGLIGT NIVEAU Hvorfor er et godt forældresamarbejde i skolen vigtigt? Al forskning viser, at godt socialt sammenhold og høj faglighed

Læs mere