OPLYS DEMOKRATIET 19 IDEER TIL AT OPLYSE DEMOKRATIET. Idekatalog. Dansk Folkeoplysnings Samråd

Transkript

1 OPLYS DEMOKRATIET 19 IDEER TIL AT OPLYSE DEMOKRATIET Idekatalog Som et af startskuddene til folkeoplysningens indsats Oplys Demokratiet gennemførte Dansk Folkeoplysnings Samråd (DFS) et 24-timers idemøde på Dalum Landbrugsskole den juni Deltagerne kom fra medlemsorganisationerne, og formålet var at formulere ideer, der kan bidrage til at realisere indsatsens formål. Samlet blev der formuleret næsten 100 ideer, og i denne folder bringer vi 19 af dem, der forholdsvis let kan realiseres af den lokale folkeoplysning. Vi håber, at ideerne vil være en hjælp for den lokale folkeoplysning i arbejdet med disse vigtige emner. Både denne pjece og det samlede idekatalog kan hentes på DFSs hjemmeside. For yderligere oplysninger: Dansk Folkeoplysnings Samråd September 2006 Dansk Folkeoplysnings Samråd 1

2 Folkeoplyserne er parate til Oplys Demokratiet Sådan lyder signalet fra nogle af folkeoplysningens organisationer: Knud Erik Therkildsen, Grænseforeningen: God folkeoplysning har bredde, enkelthed og vibrerer. Den kombination kan vi opnå ved at skabe rammer for et personligt møde mellem mange etniske danskere og mange nydanskere. Ole Vig Jensen, DOF: Jeg ser en åbenlys parallel til 1974, da regeringen bad DFS gennemføre en fælles kampagne om energikrisen. Mia Lund Rasmussen, Atlantsammenslutningen: Vi er alligevel ofte ude på gymnasier, og vi vil gerne tage sådan et initiativ med. Thomas Hauger, DATS - Landsforeningen for Dramatisk Virksomhed: Kunsten kan formidle en lang fortælling i et splitsekund. Jeg kunne forestille mig, at mini-trupper på 3-4 amatørskuespillere rejser rundt med et lille spil, der kan sætte gang i debatten. Ole Askvig, AOF: Folkeoplysningen har erfaringerne med at formulere viden og budskaber på deltagernes præmisser. Det er der brug for i denne sag. Vi vil prøve at overbevise alle vores 210 skoler om, at de skal være med. Helle Bjerregaard, FDB: Mødet mellem mennesker er afgørende. Derfor skal vi alle sammen ud på skolerne, i butikkerne og i foreningerne og overrække initiativets materialer. Vi vil prøve at få vores butiksråd og brugsforeningsbestyrelser med. Peter Jon Larsen, Foreningen Norden: De folkelige foreninger skal være den si, der sikrer, at værtshusets udgydelser en sen nattetime efter adskillige bajere ikke når frem til Folketingets talerstol. Politikerne bør give 17 mio. kr. til en tænkepause om forholdet mellem de etniske befolkningsgrupper - det samme beløb som til EU-tænkepausen. 2

3 Indholdsfortegnelse: Side Ide nr. og titel dholdsfortegnelse: 4-1. Foreningernes dag 4-2. Samarbejde med Ældresagen i forhold til 1.generations indvandrere 5-3. Historiefortælling 5-4. Folkeoplysning i udsatte områder 6-5. Fælles sangaften 6-6. Etablering af mikro-medier 7-7. Hip-hop- og rap-dag med demokrati som tema 7-8. Dogmeregler for demokrati 8-9. Debatteater om os selv Unge føl på tillidsposterne Modsætninger mødes Provokerende rollespil Stamtræer til alle Unge oplyser unge Teater med forskellige grupper af børn Nyhedsudsendelse af og for unge Arbejdsmarkedsrettet uddannelse Afstemningsmøder Spil til ungdomsorganisationer (og andre) 3 Lad os åbne dørene og synliggøre de demokratiske værdier

4 Ide 1: Foreningernes dag Hvis foreningerne i et lokalområde går sammen om et fælles arrangement, hvor deres forskellige aktiviteter præsenteres, vil det ofte være lettere at komme i kontakt med nye målgrupper, end hvis man hver især laver sin egen markedsføring. Det kan derfor være en god ide at arrangere Foreningernes dag eller et årligt Kursus-gedemarked. I forbindelse med et sådant arrangement bør man særligt tænke på, hvordan man kan tiltrække de målgrupper, der ikke i forvejen er aktive i foreningslivet. I den forbindelse kan der måske også være behov for at se på aktivitetsindholdet er der noget for alle, eller skal der udvikles nye aktiviteter til nye målgrupper? Man kan også overveje at invitere deltagerne i foreningernes dag til at være med til at planlægge det kommende års aktiviteter og kurser. Der er selvfølgelig en række lovgivningsmæssige betingelser, der skal tages højde for, men der er stadig vide rammer for nye og spændende ideer. Et redskab til at få fat i deltagere fra nye målgrupper kan være udviklingen af et fælles klippekort til den lokale folkeoplysning. Klippekortet skal give ret til at deltage i et vist antal timers undervisning eller andre former for folkeoplysende aktiviteter uden egenbetaling. Klippekortet kan lanceres i forbindelse med foreningernes dag som en konkret invitation til nye målgrupper om at komme og prøve folkeoplysningen af i praksis. Ide 2: Samarbejde med Ældresagen i forhold til 1. generations indvandrere Mange 1. generations indvandrere mangler kontakt til den ældre generation, fordi deres egne forældre og bedsteforældre fortsat bor i deres oprindelige hjemland. Det savn kan bl.a. afhjælpes gennem et lokalt samarbejde med Ældresagen (eller andre ældreorganisationer), hvor man f.eks. bruger Ældresagens blad til at skabe kontakt mellem danske ældre og indvandrerfamilier. Som et første skridt kan man overveje at lave en fællesspisning, hvor danskere og indvandrere både laver mad og spiser sammen. En sådan aften kan også bruges til at fortælle noget generelt om forskelle og ligheder i de forskellige kulturer. Aktiviteterne kan med fordel ikke alene gå på tværs af de etniske grupper men også på tværs af generationerne. Den type aktiviteter eksisterer allerede bl.a. i form af fædregrupper i de belastede område, hvor voksne forsøger at komme i kontakt med og vejlede grupper af unge. Men de kan sagtens udvides til andre områder af landet og andre generationsmøder. En anden aktivitet rettet mod den ældre generation kan være at lade bedstemødre i lokalområdet møde hinanden på tværs af etniske skel, kultur, religion osv. De har i hvert fald børnebørnene som fælles samtaleemne, og via de kontakter, som de knytter til hinanden, kan man hen ad vejen også komme i kontakt med den yngre generation. Selve mødet kan kombineres med andre aktiviteter f.eks. cykel- eller gåture for bedstemødre. 4

5 Ide 3: Historiefortælling Ide 4: Folkeoplysning i udsatte områder Folkeoplysningen skal også være til stede i de boligområder, der på en række områder er på kanten af det øvrige samfund f.eks. Mjølnerparken, Gjellerup, Vollsmose osv. Når man laver aktiviteter i disse områder, er det vigtigt at bruge personer, der kender både områderne og den folkeoplysende verden. Det kan f.eks. være deltagere fra produktionsskoler, daghøjskoler mv. Man kan også tage udgangspunkt i eksisterende foreninger i lokalområdet, og man kan endvidere overveje at bruge ledere og andre ressourcepersoner fra disse foreninger som undervisere i aktiviteterne. De fleste mennesker vil gerne lytte til andres historier, hvis de kan relatere dem til deres eget liv. Det gælder også unge, der gerne vil lytte til mennesker, der har noget på hjerte. Historiefortællinger kan derfor være et af de redskaber, der kan bruges for at få unge i tale om emner som demokrati og kulturmøde. Med det udgangspunkt kan man lokalt lave foredrag eller historiefortælling, der handler om emner som demokrati eller integration, men hvor indgangsvinklen er den enkeltes egen fortælling om oplevelser, der relaterer til disse emner. Det er selvfølgelig vigtigt at få fat i fortællere, der kan formidle deres egen historie på en levende og interessant måde, men det behøver bestemt ikke at være professionelle foredragsholdere. Når der bliver sat ord på en persons oplevelser, bliver det ofte også lettere for andre at sætte ord på deres. Derfor bør fortællingen suppleres med efterfølgende debat, hvor deltagerne også får mulighed for at dele deres oplevelser med andre. Dermed kan debatten rykke fra at være abstrakt og teoretisk til at være konkret og personlig. Aktiviteterne skal overordnet handle om emner som demokrati og kulturmøde, men det konkrete indhold skal bygge på kontaktpersonernes viden om, hvad der interesserer beboerne. Det er vigtigt, at folkeoplysningen både åbner sin organisation og den konkrete tilrettelæggelse af aktiviteterne for de potentielle deltagere. Der findes en række konkrete erfaringer fra Sverige om samarbejder af denne art, der med fordel kan studeres nærmere. I det hele taget må folkeoplysningen tage sin forpligtelse til at oplyse om demokrati og andre vigtige samfundsspørgsmål alvorligt også der hvor det er svært. Derfor bør der iværksættes en kontinuerlig oplysningsindsats overfor f.eks. varmestuer, væresteder, klubber, uddannelsessteder osv. Folkeoplysningen kan ikke være tilfreds med, at kun flertallet deltager i den demokratiske proces vi må blive ved med at opsøge det mindretal, der ikke deltager, og invitere dem med i debatten. 5

6 Ide 5: Fælles sangaften Vores kulturelle arv ændrer sig, og det bør også afspejles i vores aktiviteter. Tidligere bestod den danske sangskat primært af højskolesangbogen, men i dag er sange fra mange andre kulturer også blevet en del af vores fælles arv. For at illustrere det kan man lave en sangaften, hvor danskere og etniske minoriteter synger sammen. Man kan tage udgangspunkt i sange på engelsk, som alle kender, men der ligger en endnu større udfordring i, at deltagerne lærer at synge sange på sprog, de ikke umiddelbart forstår. Samtidig kan man bruge sangene som udgangspunkt for en diskussion af kultur, sprog, nation, social baggrund osv. Man kan f.eks. lade hver deltager vælge en sang og fortælle de andre, om hvorfor netop den sang betyder noget særligt for ham eller hende. I forhold til deltagerkredsen kan man f.eks. sætte et højskolehold og en tyrkisk klub sammen, så hver gruppe kommer med sin egen sangtradition, som de kan dele med modparten. Det afgørende er, at alle får oplevelsen af, at de kan bidrage med noget, som også de øvrige deltagere finder interessant og udbytterigt. Ide 6: Etablering af mikro-medier Der er brug for kommunikationskanaler, hvor også lokale grupper af etniske minoriteter kan komme til orde. En af metoderne til at opnå dette kan være oprettelsen af mikro-medier, hvor man rammer en meget afgrænset målgruppe. F.eks. kan man lave en avis om Mjølnerparken (eller andre lignende boligområder) skrevet af og for beboerne. Avisen kan eventuelt laves i et samarbejde med eksisterende lokale medier, så man kan trække på deres kompetencer. Det kan f.eks. være, at man kan overtale en lokalavis til at stille et par sider til rådighed for beboerne hver måned. Det er vigtigt, at det er beboerne selv, der tager ansvaret for indholdet af sådanne lokale mikro-medier. Derfor bør der nedsættes en redaktionsgruppe bestående af beboere, der kan påtage sin denne opgave efter den nødvendige uddannelse og rådgivning. Som en videreudvikling kan man overveje at udgive en egentlig sangbog med både danske sange og sange fra etniske minoriteter. Sangbogen skal suppleres af en CD, hvor man kan høre sangene, så man på den måde hurtigere kan lære dem. Man kan f.eks. samarbejde med musikefterskoler og/eller musikhøjskoler om en sådan udgivelse. 6

7 Ide 7: Hip-hop- og rap-dag med demokrati som tema Der er meget oprør i rap-kulturen, og den er interessant, fordi den tiltrækker mange ressourcestærke unge, der ikke normalt engagerer sig i brede samfundsspørgsmål. Samtidig er der nogle meget velformulerede rollemodeller i rap-miljøet, som mange unge lytter til. Der er derfor meget ide i at bruge rap og hip-hop som formidlingsredskaber i forhold til samfundsrelevante emner. Ved at bruge idoler fra disse subkulturer kan vi nå målgrupper blandt de unge, som vi ellers ikke ville få fat i. Konkret kan aktiviteten f.eks. organiseres som en rap-festival med battles om demokrati mellem kendte rappere og med efterfølgende debat, hvor idolerne også deltager. En sådan festival skal udvikles i samarbejde med rapog hip-hop-miljøet, så den så vidt muligt foregår på målgruppens præmisser. Finansieringen kan eventuelt skaffes gennem sponsorering fra lokale virksomheder, der betaler for de professionelles deltagelse i festivalen. Ide 8: Dogmeregler for demokrati Der er brug for eksperimenter med rammerne for vores demokrati, hvis vi skal have flere til at deltage. Det kan f.eks. handle om nye mødesteder, nye mødeformer, nye måder at diskutere på osv. Det afgørende er, at der er politisk vilje til at give rum og plads til, at borgerne overtager styringen og udførelsen. Man kan også eksperimentere med forskellige former for ny teknologi som redskaber i den demokratiske debat. Man kan f.eks. lave forsøg med web-afstemninger, man kan sætte web-kameraer op ved politiske møder, så folk kan følge debatten, man kan orientere om politiske spørgsmål via SMS, man kan lave chats mellem politikere og borgere osv. Teknologien er der for at blive brugt - man skal bare hele tiden huske på, at den levende debat er vigtigere end konkrete afstemninger. I sidste ende kan sådanne eksperimenter måske føre frem til et sæt dogmeregler for demokratiet, hvor det igen bliver indholdet frem for formen, der kommer i højsædet i det politiske liv. Det ville være spændende, hvis den lokale folkeoplysning påtog sig opgaven med at formulere sådan et sæt dogme-regler. 7

8 Ide 9: Debatteater om os selv Folkeoplysningen skal også turde bringe sig selv i spil i debatten om demokrati og kulturmøde. En af metoderne til at gøre dette kan være debatteater gerne i samarbejde med amatørteatergrupper. Indholdsmæssigt skal der udvikles et eller flere nye teaterstykker om styrker, svagheder og dilemmaer i demokratiet. Det skal ikke være frelst, men skal i stedet stille åbne spørgsmål og sætte fingeren på nogle af de ømme punkter i den danske demokratitradition. En af DFSs medlemsorganisationer, Dansk Amatør Teater Samvirke, har igangsat et udviklingsprojekt, hvor 2 professionelle dramatikere, Jacob Morild og Claus Flygare, skriver en række debatspil. Kvaliteten kommer helt i top og stykkerne skal kunne bruges af både uddannelsesinstitutioner, aftenskoler, amatørteatergrupper m.v. Det skal være gratis at arbejde med det og opføre det, og det vil kunne hentes direkte fra DFSs hjemmeside. Det kan eventuelt lanceres på en national aktivitetsdag med det formål at få så mange grupper, som overhovedet muligt, til at arbejde med det i den samme periode. Ultimativt kan målet være at komme i Guiness Rekordbog som det teaterstykke, der er spillet af flest forskellige grupper på den samme dag. Det kan også spredes gennem opførelser i kantiner og/eller rullende teater på lastbiler. Selve stykket kan eventuelt videreudvikles til et dilemmaspil, hvor deltagerne har roller med forskellige synspunkter og holdninger, der skal fremføres og forsvares. 8

9 Ide 10: Unge føl på tillidsposterne Det er afgørende, at unge får lov til at føle demokratiet på egen krop. For at sikre det kan man f.eks. arbejde med skyggeledelse i foreninger og andre demokratiske fora, hvor unge får lov til at arbejde med de samme demokratiske udfordringer, som den valgte ledelse. I første omgang handler det om at finde nogle foreninger, der er villige til at eksperimentere med den demokratiske kultur og tradition. Formålet er at give de unge plads til selv at træffe beslutninger uden hele tiden at blive banket på plads af de mere erfarne medlemmer. Konkret kan man f.eks. lade de to grupper unge og gamle afholde det samme møde med den samme dagsorden. Møderne bliver videofilmet og bagefter vist til den samlede gruppe, så man kan se forskellene i mødekultur og diskutere, hvordan man kan skabe en fælles ramme, som alle kan leve med. Man kan også oprette et korps af lokale demokratirådgivere, som både foreningsliv og andre demokratiske fora i lokalområdet kan trække på. De kan give tips til nye måder at træffe beslutninger og udvikle demokratiet på, og de kan bringe erfaringer videre mellem de forskellige grupper i lokalsamfundet. Ide 11: Modsætninger mødes Ideen går ud på at lade mennesker, der befinder sig vidt forskellige steder i det danske samfund, mødes med hinanden. Det kan f.eks. være en ungdomsklub fra København Nord, der møder en ungdomsklub fra landet. Det kan være en 2. generations indvandrer, der flytter ind hos en landmandsfamilie. Det kan være en kirke og en moske, der besøger hinanden. Eller det kan være et medlem af Dansk Folkeparti, der i en periode bor sammen med en muslimsk familie. Denne form for møder mellem modsætninger skal foregå i små grupper, og deltagerne skal være stærke personer med et ønske om at lære nye mennesker og kulturer at kende. Men hvis det er opfyldt, kan sådanne aktiviteter give en helt ny læringsramme for deltagerne, og forståelsen for andres værdier og livsvilkår kan nå et betydeligt højere niveau. Man kan også lave det på et lidt mindre forpligtende niveau, hvor deltagerne skriver dagbog til hinanden, så man både kan fortælle om sin egen hverdag og stille spørgsmål til de andres. Dagbøgerne kan lægges ud på internettet, så de bliver spredt til en større kreds. 9

10 Ide 12: Provokerende rollespil Rollespil kan bruges til at sætte tanker og diskussioner i gang. Det kan opnås på flere forskellige måder. F.eks. kan man sørge for, at spillederen er udemokratisk i sin optræden og konstant favoriserer nogle deltagere frem for andre. Reaktionerne på denne opførsel kan så være en del af den efterfølgende debat. Spillet kan f.eks. organiseres således, at deltagerne deles op i to grupper, hvor den ene hele tiden favoriseres i forhold til den anden. Uanset hvor demokratisk taber-gruppen opfører sig, bliver den hele tiden marginaliseret af vinder-gruppen. Og det behøver ikke at begrænse sig til spilsituationen den forskellige status kan også have indflydelse på f.eks. de to gruppers forplejning. Hvis man har god tid til rådighed, kan man inddele rollespillet i forskellige faser, hvor forskellige demokratiopfattelser afprøves i praksis. Det kan f.eks. være, at kun selvforsørgende mænd har stemmeret, at alle har stemmeret, men at flertallet bestemmer, at man indbygger forskellige former for mindretalsbeskyttelse i systemet osv. Man skal imidlertid være opmærksom på, at rollespil næsten altid bygger på en eller anden form for konflikt og kamp mellem forskellige grupper. Det er langt vanskeligere at lave rollespil, der bygger på dialog og win-win situationer. Det er derfor afgørende, at der bliver samlet grundigt op på et rollespil, så alle deltagerne oplever, at konflikter og nederlag bliver brugt som en del af en konstruktiv læreproces. Dels er det i opsamlingen, at man finder ud af, hvad der egentlig er sket (og hvorfor). Og dels kan det være en frustrerende oplevelse for deltagerne at føle uretfærdighed på egen krop, hvilket igen gør det vigtigt at få talt oplevelsen godt igennem. 10

11 Ide 13: Stamtræer til alle Når man skal møde andre kulturer, er det vigtigt at vide, hvem man selv er, og hvor man kommer fra. Dette projekt handler derfor om at samle en gruppe danskere og folk fra etniske minoriteter med det formål i fællesskab at producere stamtræer for alle deltagerne. En sådan proces vil formentlig give flere oplevelser, som kan lukke op for en god debat om, hvordan vi kan og skal leve sammen i fremtiden. F.eks. vil det for det meste vise sig, at de etniske danskere ikke er så etnisk rene, som de måske tror. Indvandring har altid fundet sted, og næsten alle danskere har udlændinge et eller andet sted i deres stamtræ. Samtidig vil det også vise sig, at det store flertal af danskerne for ganske få generationer levede i små kår på landet, så også på det område deler vi historie med mange af de senere årtiers indvandrere. Udover stamtræerne skal hver deltager også finde frem til en interessant historie om en af sine forfædre. Når det er sket, optages historierne fortalt af deltagerne selv på video, mens de står ved siden af deres stamtræ, hvor den omtalte persons forbindelse til fortælleren kan ses. Indslagene skal være korte, og historierne skal fortælle noget om den historiske og kulturelle baggrund, som fortællerne har. Ide 14: Unge oplyser unge Mange unge har masser af ressourcer og ofte også en stor idealisme og et stort ønske om at hjælpe andre. Det kan bruges som udgangspunkt for lokale projekter, hvor oplyste og engagerede unge bringes i kontakt med mindre oplyste for at skubbe til dem, så de også begynder at engagere sig i samfundet. Ofte vil sådanne møder i øvrigt vise, at det er langt mere komplekst end forventet, hvem der har ressourcerne, og hvem der i virkeligheden hjælper hinanden. Formålet med aktiviteten er at få unge over en bred kam til at engagere sig i forskellige samfundsspørgsmål. Samtidig skal det gøres prestigefyldt at hjælpe andre og påtage sig en oplysningsfunktion i forhold til vigtige emner. Og endelig bringer den unge sammen på tværs af de skel, der ellers deler dem op i forskellige grupper i dag. Mange unge føler sig marginaliserede, fordi de ikke oplever, at deres holdninger har nogen vægt, og at der er nogen, der gider lytte til dem. Projektet skal være med til at gøre det tydeligt for dem, at de har ressourcer, som også andre kan bruge, og at det rent faktisk betyder noget, at de engagerer sig i fællesskabet. Når alle har fortalt deres historie, redigeres de enkelte dele sammen til en samlet video. Denne video kan så køre som en båndsløjfe i indkøbscentre, på gågader, som forfilm i den lokale biograf osv., så et bredt publikum på den måde kan lære lidt om den baggrund, som nye og gamle danskere deler med hinanden. 11

12 Ide 15: Teater med forskellige grupper af børn Det er afgørende for respekten for andre mennesker og dermed for demokratiet at børn så tidligt som muligt oplever andre kulturer. Ikke kun som eksotisk underholdning men som mennesker, man kan lave aktiviteter og have det sjovt sammen med. For at opnå det kan man f.eks. lave en fælles teaterklasse mellem danske børn og børn fra asylcentrene, hvor børnene i fællesskab formulerer oplevelser og omsætter dem til noget, der kan fremføres fra en scene. Man kan også inddrage børn og for den sags skyld voksne fra forskellige organisationer for at gøre erfaringsgrundlaget endnu bredere. Hvis ikke der ligger et asylcenter i nærheden, eller hvis det er svært at få et samarbejde i gang med beboerne her, kan man lave en lidt enklere aktivitet, hvor de danske børn undersøger de forhold, som børnene på asylcentrene lever under, og så selv omsætter det til et teaterstykke, som de kan opføre for forældre og andre. Ide 16: Nyhedsudsendelse af og for unge Unge er ofte de bedste formidlere, når man skal i kontakt med unge. Derfor kan det være en god ide at lade en gruppe unge selv producere en nyhedsudsendelse med vægten på demokrati og kulturmøde. Udsendelsen kan i første omgang sendes på lokal- TV, men der bør også arbejdes på at få konceptet introduceret til de landsdækkende medier. Det er vigtigt, at udsendelsen bliver udogmatisk og underholdende. Det kan f.eks. ske ved at lade standup-komikere eller musikere deltage. Udsendelsen kan eventuelt produceres som led i et projektforløb på en uddannelsesinstitution. Ideen kan overføres til andre medier end TV. Man kan f.eks. lade en gruppe unge producere en avis om menneskerettigheder, som kan deles ud på skoler og andre steder. Og ideen kan også bruges i forhold til andre målgrupper end unge. Man kan f.eks. lade ældre producere udsendelser til andre ældre osv. 12

13 Ide 17: Arbejdsmarkedsrettet uddannelse En fast tilknytning til arbejdsmarkedet er afgørende for den enkeltes selvværd og andres opfattelse af individet. Derfor bør folkeoplysningen udvikle et kursustilbud med det eksplicitte formål at skaffe deltagerne fast beskæftigelse. Kurset skal især rette sig mod personer fra de etniske minoriteter, der ikke er i job. Kurset skal bl.a. beskæftige sig med udvikling af selvværd, fysisk og psykisk udvikling, netværksdannelse i lokalsamfundet mm. Det er altså de klassiske dyder indenfor folkeoplysningen, der skal lægges vægt på. Deltagerne skal tilbydes en social kontrakt, hvor de til gengæld for deres aktive deltagelse får garanti for job og tilbud om fritidsaktiviteter. For at opnå dette, skal de lokale folkeoplysere, der er involveret i projektet, fungere som mentorer for deltagerne. Aktiviteten skal etableres i et samarbejde mellem lokale virksomheder, den lokale folkeoplysning og de potentielle deltagere. Denne aktivitet vil betyde et paradigmeskift for folkeoplysningen, der vil blive brugt til at opfylde nogle meget konkrete mål (arbejde til deltagerne). Samtidig vil samarbejdet med virksomhederne og udviklingen af mentorrollen også være nye områder for de fleste lokale folkeoplysere. Ide 18: Afstemningsmøder I samme uge gennemføres en række møder over hele landet, hvor de samme emner sættes til debat. Det kan f.eks. være mobning, ligeværd eller lignende. Møderne kan forberedes gennem forudgående diskussioner på skoler, arbejdspladser mv. Når folk kommer til afstemningsmødet, bliver de bedt om deres holdning til aftenens emne. Når mødet er slut, sker det samme, og man kan så konstatere, om debatten har flyttet nogle holdninger. Efterfølgende kan der samles op på landsplan, så man får et samlet billede af holdningen til det valgte emne. Ideen kan selvfølgelig også bruges i en lokal sammenhæng i forbindelse med folkehøringer om et lokalpolitisk emne og lignende. Forud for aktiviteten bør der laves et materiale, der både giver viden og inspiration til debatten om det valgte emne, og som samtidig klargør, hvordan processen konkret kan foregå. 13

14 Ide 19: Spil til ungdomsorganisationer (og andre) Et spil kan være en god indgangsvinkel til at starte diskussioner om demokrati, menneskerettigheder osv. ikke mindst i forhold til forskellige grupper af unge, der er vokset op med mange forskellige former for spil. I forbindelse med udviklingen af spillet vil det være en god ide at samarbejde med en eller flere ungdomsorganisationer, så de fra starten får ejerskab til det. Spillet kan både være et rollespil, et brætspil, et computerspil eller noget helt fjerde. Det vil ofte være en fordel at tage udgangspunkt i et koncept, som de fleste kender f.eks. Trivial Pursuit eller lignende. Det er vigtigt, at spillet præsenterer forskellige synspunkter i de debatter, som man gerne vil rejse, så det udfordrer spillernes egne holdninger. Konkret bør der udvikles et computerspil med forskellige demokratiske parametre, der kan skrues op og ned på. De forskellige parametre skal være udtryk for forskellige grader af demokrati, der igen giver forskellige sværhedsgrader med indflydelse på, hvor mange point man kan score. Spillet skal konstrueres på en måde, så det giver mulighed for at konkurrere mod andre spillere. Ideelt set skal det kunne spilles som hold mod hold, så der f.eks. kan arrangeres DM i demokratispil. Spillet skal give spillerne mulighed for at vælge forskellige roller f.eks. forskellige politikere, dommer, skoleelev, flygtning osv. Det skal eventuelt også bevæge sig på forskellige niveauer f.eks. lokalt, nationalt, europæisk og globalt. Udviklingen af spillet skal ske i samarbejde med både målgruppen (primært unge) og uddannelsesmiljøer med erfaring i udvikling af undervisningsmaterialer. Det kan evt. suppleres med andre elementer som et soundtrack, en lærervejledning, en tegneserie mv. Spil-ideen kan selvfølgelig også bruges i forhold til andre målgrupper. Et arrangement rettet mod ældreorganisationerne kan krydres med menneskeretsbanko, hvor hovedgevinsten ikke er en halv gris men et bidrag til en humanitær organisation. Konkrete, tilgængelige spil: Kryds Et dialogspil som har til hensigt at skabe større forståelse mellem landmænd og forbrugere. Kryds er et regulært brætspil med quizspørgsmål, smagsprøver og debatoplæg, som ikke har et facit, men som giver en gunstig dialog. Sådan får man fat i Kryds: Saml mennesker, cirka halvt landmænd, halvt forbrugere Find en dato og et egnet lokale Kontakt LOK på telefon: , så sender de spil og spilledere ud Se: Demokratispil Jakob Erle har udviklet et brætspil hvor man skal diskutere og finde løsninger på forskellige samfundsmæssige problemstillinger, lokalt, nationalt og globalt. Jakob Erle kan kontaktes på: je@iaed.info 14

15 Global Island I Statens Tjeneste Et internetspil, hvor man skal finde løsninger på alverdens problemer, som borger og/eller parlamentariker. Mellemfolkelig Samvirke står står for udvikling og afvikling af alle spillerunder. Dansk Folkeoplysnings Samråd har støttet spillet økonomisk. Se: Et politisk rollespil i en karrikeret udgave af 50 ernes Danmark. Spillet arbejder med demokratiforståelse og kampen om kompromiets hårfine balance. Spillet er udarbejdet af Zentropa Interaction i samarbejde med Amtscentret i Københavns Amt. Spillet kan lånes gratis hos landets amtspædagogiske centre på telefon: Se: Take Part - et demokratispil Forbrugerspillet Et procesorienteret spil, der sætter fokus på demokrati, forhandling og kommunikation. I spillet bliver deltagerne til aktive beslutningstagere i et fiktivt univers, der består af fire Ø-råd på fire øer, et Regionsråd og et Stats-råd i et tredjeverdensland. Deltagerne har stor indflydelse på, hvordan de vil etablere sig i et demokratisk samfund hvilke værdier og regler, de ønsker at prioritere hvilke interesser, de vil forfølge og hvordan de vil løse opståede konflikter. Spillet kan spilles off-line i en ren papirudgave, eller on-line på hjemmesiden. Se: Et internetspil med oplysende henvisninger, hvor man kan teste sin viden om alverdens forbrugerspørgsmål. At handle som ansvarlig og bevidst forbruger, er i moderne demokratier i stigende grad en måde at udtrykke sig politisk på. Men at kunne handle ansvarligt og bevidst kræver viden om mange emner. Se: 15

16 OPLYS DEMOKRATIET I kølvandet på sagen om Muhammed-tegningerne i begyndelsen af 2006 besluttede Dansk Folkeoplysnings Samråd at iværksætte indsatsen: Oplys Demokratiet. Formålet er at få synliggjort og diskuteret de demokratiske værdier i Danmark, men også at få sat gang i en reel dialog i det danske samfund om hvordan kulturerne kan leve sammen, om religionsfrihed, om ytringsfrihed, om ret og pligt og tolerance. Initiativet tager afsæt i to enkle overordnede spørgsmål: Hvordan definerer vi demokratiet i Danmark? Hvordan håndterer vi forskellighed i samfundet? Gennem åben debat skal vi medvirke til at skabe grundlag for konstruktiv sameksistens og undgå konflikt. 16