Det naturlige menneske på godt og ondt

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Det naturlige menneske på godt og ondt"

Transkript

1 Det naturlige menneske på godt og ondt Antropologisk realisme og utopikritik af Kasper Støvring E t af de store filosofiske spørgsmål igennem tiderne har været, om mennesket er udrustet med en medfødt natur. Inden for en konservativ tradition vil man hyppigt svare bekræftende, og dette naturbegreb vil lige så ofte blive kritiseret af tænkere inden for en progressiv det kan være marxistisk, behavioristisk eller socialkonstruktivistisk tradition. Det har nemlig enorme politiske og moralske konsekvenser, om man antager en menneskenatur eller ej. Det kan belyses ved at se på bl.a. den danske forfatter Villy Sørensens naturbegreb og hans polemik med forskellige progressive tænkere i anden halvdel af det tyvende århundrede. I NATUR OG REALISME følge den konservative antropologi eller menneskesyn jeg skal fremstille i det følgende, er mennesket udrustet med en natur, hvortil der er knyttet en række biologiske behov, der nødvendigvis må tilfredsstilles. Men samtidig gør risikable irrationelle kræfter, f.eks. en aggressionsdrift, sig gældende i menneskenaturen. I denne erkendelse og anerkendelse ligger en realistisk besindelse på menneskets potentielt destruktive natur. Heraf udtrykket»antropologisk realisme«. Mennesket er hverken entydigt godt eller ondt, men har en åben natur, hvilket gør ondskaben potentiel. Derfor plejer man at sige, at mennesket er ondt, hvormed man mener, at mennesket er risikabelt. Som

2 Kasper Støvring Nietzsche skriver et sted, er mennesket det ikke-fastlagte dyr, der ikke helt igennem er bestemt. Tanken er nu, at de irrationelle kræfter, der får mennesket til at udøve onde handlinger, hverken kan neutraliseres eller bortforklares. De må i stedet forvaltes på en politisk indsigtsfuld måde og kultiveres humant. På den måde kan de også bidrage til at skabe en reflekteret humanisme, der står i kontrast til et alt for opbyggeligt humanismeideal, hvad enten det er borgerligt eller kulturradikalt. I den antropologiske realisme finder vi en konservativ kritik af oplysningens manglende selvkorrektur som frigørelsesideologi og af den naive rousseauske antropologi; menneskets frigørelse fra traditionernes og institutionernes lænker fører ikke nødvendigvis til noget godt, for mennesket er netop ikke godt af natur. Men vi finder også en eksplicit kritik af de progressive tænkere, der mener, at aggression er samfundsskabt. Opgaven er at forebygge tendenser til aggression. Men det forudsætter jo, at man erkender dem. Heller ikke erkendelsen af den menneskelige biologis afgørende betydning for menneskets adfærd fører til en resignation, der gør samfundsmoral identisk med biologi. Det forhold, at der findes naturlige forskelle mellem mennesker at lighedsbegrebet ikke kan begrundes biologisk retfærdiggør ikke politisk forskelsbehandling. Det politiske mål er at skabe et velfungerende og retfærdigt samfund og samtidig forhindre, at mennesker påtvinges en unaturlig lighed. KANALISERING AF DEN NATURLIGE AGGRESSION U d over stratifikation social lagdeling på grundlag af naturlige forskelle er der adskillige andre kontroversielle forhold forbundet med naturbegrebet. Ét af dem omhandler medfødte tendenser til aggression, som jeg skal omtale i dette afsnit. Som mange andre konservative støtter også Villy Sørensen sig til den tyske adfærdsbiolog Konrad Lorenz, som i Sørensens udlægning mener, at mennesket ikke spontant udløser sin aggression og raser ud under naturlige forhold, som Lorenz ellers er blevet beskyldt for at mene, men 38

3 Det naturlige menneske på godt og ondt snarere presses til at gøre det under de biologisk mest»unaturlige«forhold. Det er f.eks. storbymiljøet, der således ikke tilbyder frugtbare kultiveringsmuligheder for mennesket, altså muligheder for at retlede aggressionen. Sørensen skriver i Oprør fra midten (1978, sammen med Niels I. Meier og K. Helveg Petersen) om Lorenz forkætrede bog Det såkaldt onde (1963). Her viser Lorenz, at det onde, aggressionen, oprindelig var godt for noget, og stadig er det»gå på mod«, der skal til for at løse konflikter. 1 Det synspunkt tolkes så af Lorenz og med ham Sørensen ind i en konservativ modernitetskritik, hvor det moderne»konkurrencesamfund«kritiseres for at over- og fejludvikle de asociale drifter. Lorenz er ofte blevet beskyldt for at hylde aggressionen og gå reaktionens ærinde. Men kritikerne har ifølge Sørensen haft»svært ved at skelne mellem den saglige erkendelse af en drift og den moralske bekendelse til den.«2 Imens Sørensen åbent og kritisk læser en lang række skandaliserede forfattere som bl.a. Lorenz, oversætter hans modstandere på den progressive fløj straks de kulturkritiske overvejelser til normative standpunkter, hvorefter de blankt afviser disse forfattere af moralistiske grunde. Dermed går de selvfølgelig glip af væsentlige indsigter, som de således på forhånd lukker sig af for. Deres alternativ til en seriøs beskæftigelse med provokerende synspunkter og offentligt skandaliserede skikkelser er en spontan stigmatisering af alt, hvad der opfattes som reaktionært. Men konservatismens psykologiske indsigt i naturgrundlaget og gamle reaktionsmønstre er selvfølgelig en værdifuld kilde til erkendelse og kan desuden fungere som vejledning til rationaliteten og oplysningen. Også for Sørensen ligger der uudnyttede indsigter i det oversete, fortrængte eller skandaliserede, og det er»letsindig ønsketænkning at frakende mennesket medfødte aggressive tendenser (hvilket ikke er det samme som medfødt aggression).«3 Problemet med aggressionen har for Sørensen primært at gøre med forhold angående territorialitet, konkurrence og livsmønstret i det moderne samfund. 1 Jf. KONRAD LORENZ: Det såkaldt onde. København 1976, kap VILLY SØRENSEN: Oprør fra midten. København 1978, s Oprør fra midten, s

4 Kasper Støvring Især kampen om territoriet præger mennesket, og det er ikke kun af det onde. Territorialitet gør sig nemlig positivt gældende som patriotisme. 4 Problemet opstår, når territoriet overbefolkes, for det slækker de naturlige hæmninger og øger aggressiviteten. Overbefolkning af territoriet i de moderne storbyer øger ikke samfølelsen, men ligegyldigheden, og den bestyrkes af den»institutionaliserede menneskelighed«, f.eks. boligpolitikken. Trangen til at bestemme over sit eget område anser Sørensen som et grundlæggende behov, og derfor må følelsen af medansvar for samfundshelheden bygge på reelt ansvar for ens egne omgivelser og derfor indrettes Sørensens idealsamfund på kommunitaristiske præmisser. I et kommunitaristisk indrettet lokalsamfund er forholdet mellem mennesker nemlig konkret forstået på den måde, at der er ansigt-til-ansigt-kommunikation. Således kan den kollektive aggression have været formålstjenlig for menneskearten, fordi den styrker sammenholdet. Aggressionen tjente oprindelig også arten i dens kamp mod andre arter og til at opretholde en balance mellem arterne, der er vitalt afhængige af hinanden. Ligeledes har konkurrence, der også er naturlig for mennesket, haft overlevelsesværdi for menneskearten under dens evolution. Men samtidig kan også den være en fare, og Sørensen ser samtlige irrationelle drivkræfter i mennesket under et sådant dobbeltaspekt. Spørgsmålet om aggressionens gavnlige og destruktive effekter forfølger Sørensen i Den gyldne middelvej (1979), hvor det hedder: Konrad Lorenz argumenterede i Det såkaldte onde for at aggressiviteten oprindelig har været godt for noget, for arterne i deres kamp for tilværelsen imod andre arter; for menneskeartens vedkommende har en biologisk fejludvikling gjort sig gældende, idet den, efter at have betvunget de andre dyrearter, vendte sin aggressivitet mod sig selv. 5 4 Den engelske filosof Roger Scruton giver forrang til territoriet i forhold til de andre elementer, der kendetegner hans konservative nationsbegreb (der er før-politisk og dermed beslægtet med Sørensens begreb om den lokale kultur). Uden et hjemland, ingen territorial jurisdiktion og patriotisme og dermed ingen levedygtig loyalitet og gensidighed. Jf. ROGER SCRUTON: The Need for Nations. 2004; dansk udg.: Nationernes nødvendighed. København 2005 [anmeldt i Nomos 5:1]. 5 VILLY SØRENSEN: Den gyldne middelvej. København 1979, s

5 Det naturlige menneske på godt og ondt Igen forudsætter den positive effekt af aggression et mindre samfund, og derfor bliver Sørensen også i forhold til dette tema modernitetskritisk: det er det moderne storbysamfund, der har medført fejludviklingen. Hvad står tilbage i Sørensens kontroversielle inspiration fra Lorenz? Sørensen kan bruge den Lorenz, der ikke hyldede aggressiviteten, men bekæmpede den. Eller rettere: bekæmpede de forhold i den moderne storbycivilisation, der sandsynligvis udløser den. 6 Lorenz blev ligesom andre adfærdsforskere som sagt opfattet som særdeles kontroversiel i de kulturrelativistiske 1970 ere; han blev af progressive opfattet som bekæmper af fremskridtet og som konservativ, fordi han betragtede mennesket som et slags dyr. Sørensen giver de progressive ret så langt, at mennesket i kraft af sin lange barndom, store hjerne og indlæringsevne er mere præget af sit sociale miljø end dyret. Men de progressives fejl er, at de ser bort fra, at også hjernen er et produkt af en lang biologisk udvikling, og at indlæringsevnen er betinget af nervesystemets medfødte struktur. Sørensen skriver i Oprør fra midten, at dem, der benægter, at mennesket er født med aggressive tendenser, udleder al aggression af frustration, især på det seksuelle område. Men aggressionstabuet kan føre til meget uheldige ting, antyder Sørensen, ligesom sextabuet førte til aggression. Med andre ord: utilstrækkelig tilfredsstillelse af fysiske og psykiske behov fører til frustration, og derfor skal behovene udforskes, kultiveres og på den måde komme til deres ret. De almindelige sygdomme i det rige samfund tilskriver den konservative modernitetskritiker Sørensen et forkert livsmønster.»det enorme forbrug af nervemedicin og stimulanser tyder rigtignok på at den naturlige livsrytme er sat ud af kraft i den moderne tilværelse, der tilsyneladende både er for anspændt og for uspændende.«7 Med moderne tilværelse mener Sørensen industri- og storbysamfundet, hvor den stigende aggression ikke får udløsning på den rette måde, dvs. fysisk kanaliseres ind i de rette sammenhænge. Her spiller massemedierne en negativ rolle. De farligste sygdomme, hedder det, har nemlig 6 Jf. KONRAD LORENZ: Det såkaldt onde; og: Den civiliserede menneskeheds otte dødssynder Oprør fra midten, s

6 Kasper Støvring grundlag i livet som tilskuere, som mennesket ikke er født til. F.eks. opgejles kampdriften psykisk foran fjernsynet, men bliver ikke afreageret i en fysisk aktivitet. Vold bliver underholdning, og den passive tilskuerholdning til lidelse øger ligeledes ligegyldigheden. Børn konfronteres med alverdens rædsler, uden at udfoldelsesmulighederne er store i det»psykisk belastende storbymiljø«. 8 Igen skal kampdriften, konkurrencen, ikke undertrykkes, for det fører blot til frustration, men derimod kanaliseres, retledes, sublimeres. Amerikanske konservative som Allan Bloom i The Closing of the American Mind (1987) og Daniel Bell i The Cultural Contradictions of Capitalism (1978) har tilsvarende argumenteret imod den umiddelbare driftsudlevelse og forsvaret en art sublimeringsmodel, hvor individet forfiner sin karakter ved hjælp af bl.a. kunstog dannelsesinstitutionerne. D BIOLOGI ER IKKE MORAL et har, som antydet, været almindeligt at mene, at det er reaktionært at tro på et naturbegreb og dermed på biologiens betydning, herunder medfødte tendenser til aggression. Tilsvarende har man ment, at det er progressivt at tro på miljøets betydning for menneskers adfærd, at det med andre ord er (dårlige) sociale forhold, der skaber aggression. Villy Sørensen formulerer i sit forfatterskab et tredje standpunkt, der kan sammenfattes i begrebet om menneskets åbne natur. Et sådant standpunkt eller gylden middelvej for nu at bruge titlen på den nævnte bog der formuleres på antropologiens område, gør sig også gældende på etikkens område. En levedygtig etik kræver noget mere end den progressive idealisme. Den kræver netop en realisme, som det bl.a. fremgår af de moralfilosofiske overvejelser i Røret om oprøret (1982, også sammen med Meyer og Petersen). En medfødt disposition, f.eks. for egoistisk eller aggressiv adfærd, eller en medfødt konkurrence- eller berigelsestrang, er ifølge Sørensen ikke identisk med et behov i streng forstand, og hvis den var moralsk retfærdiggjort af at være 8 Oprør fra midten, s

7 Det naturlige menneske på godt og ondt medfødt, så ville en samfundsmoral jo være overflødig. Moral tjener netop til at tæmme menneskets lidenskaber og kanalisere dem ind i skabende sammenhænge. Biologiske kendsgerninger er ikke identisk med samfundsmæssig moral. Det er nødvendigt for Sørensen og andre konservative, der forfægter naturbegrebet, at betone dét, fordi mange er bekymrede over naturbegrebet (alene receptionen af Konrad Lorenz forfatterskab viser det). Hertil kan man med den amerikanske psykolog Steven Pinker svare, at i det tyvende århundrede blev de mest barbariske samfundstilstande forskelsbehandling, folkemord og overgreb på menneskerettighederne både legitimeret af progressive og reaktionære ideologier, altså af en tabula rasaideologi og en genetisk funderet raceteori om forskelle mellem over- og undermennesker. Det er groft sagt modsætningen mellem den kommunistiske og den nazistiske utopi. Derfor mener Steven Pinker i sin bog The Blank Slate (2002), at bekymringer over naturbegrebet langt hen er falske bekymringer. 9 Sørensen påpeger ligeledes, at naturbegrebet i historiens løb er blevet brugt og misbrugt som et frigørende begreb såvel som et undertrykkende begreb. Helt tilbage til antikken er social uretfærdighed, som slaveri, blevet bekæmpet, men også ideologisk forsvaret, i naturens navn. Tilsvarende har det faktum, at mennesker ikke er født lige fra naturens hånd foranlediget argumenter imod både forskelsbehandling og ensliggørelse. Igen: biologi er ikke det samme som moral. Den ideologisk motiverede progressive modstand mod naturbegrebet drejer sig ikke mindst om det moralsk forkastelige ved tanken om mentale biologiske forskelle. Det er en sprængfarlig diskussion om, hvorvidt der er eller kan være medfødte intelligensforskelle mellem grupper, f.eks. mellem etniske grupper eller mellem mænd og kvinder. En af disse debatter blev afstedkommet af psykologen Richard J. Herrnstein og politologen Charles Murray, der i 1994 udgav bogen The Bell Curve. Men også herhjemme har psykologen Helmuth Nyborgs forskning og politiske forslag om eugenik vakt røre. Grunden til den moralske afstandstagen til naturbegrebet skyldes en frygt for ulighed eller snarere, hvad anerkendelsen af medfødte uligheder hypotetisk kan føre til. Det 9 Jf. STEVEN PINKER: The Blank Slate. London 2002, f.eks. s. 157 f. 43

8 Kasper Støvring kan være frygten for et samfund med fordomme, hvor det er accepteret at behandle biologisk forskellige grupper forskelligt; eller det kan være frygten for et samfund præget af social darwinisme; endelig kan det være frygten for, at man med racehygiejniske metoder og viden om arvelige egenskaber forsøger at forbedre den menneskelige race. 10 Det konservative modsvar har været, at vi er nødt til at tage biologien alvorligt, for ellers vil vi gang på gang opleve ulykker, fordi vi skaber unaturlige forhold, som mennesket biologisk set ikke er skabt til. Samfundsnormerne kan ganske vist ikke uden videre»udledes af menneskenaturen med dens muligheder på godt og ondt«, med Sørensens ord. 11 Men det konservative ærinde er også kulturkritisk: at påpege, at samfundets orden kan kritiseres med den begrundelse, at mennesket ikke får tilstrækkeligt gode sociale betingelser for at udfolde sit naturlige potentiale og tilfredsstille sine medfødte behov. Den afgørende pointe i at fastholde at mennesket er noget af naturen, består nemlig deri, at man så afskærer sig fra at kunne hævde, at staten har uindskrænket ejendomsret over mennesket. Og ved at hævde, at der eksisterer andre normer end de gældende samfundsnormer, er det muligt at fastholde, at der kan bestå et modsætningsforhold mellem individ og samfund og mellem statens (Sørensen kalder det»samfundssystemets«) krav til mennesket og menneskets krav til staten. Eller for at sige det med de centrale ord i Oprør fra midten:»hvis alt er samfundsbestemt, er der ingen selvbestemmelse. Hvis mennesket ikke har ret til at være som det er af naturen, har det ingen anden ret end samfundet giver det.«12 Erkendelsen af biologiens afgørende betydning fører altså ikke til en resigneret kulturpessimisme. Det forhold, at mennesker f.eks. ikke er født lige fra naturens side, retfærdiggør ikke forskelsbehandling, men individet skal heller ikke påtvinges en unaturlig lighed. Det konservative menneskesyn er netop realistisk, hvilket ses tydeligt i forhold til ondskaben. Antropologien er baseret på en tanke 10 Steven Pinker skriver om de forskellige former for frygt i kapitel 3 i The Blank Slate. Et tredje nyere eksempel på en debat, hvor frygten kom til udtryk, skyldes den tyske filosof Peter Sloterdijks»Elmauertale«i 1999, hvor han luftede muligheden for genetisk dyrkelse af»menneskeparken«. 11 VILLY SØRENSEN: Røret om oprøret. 1982, s Oprør fra midten, s. 77. Jf. også VILLY SØRENSEN: Uden mål og med. København 1973, s

9 Det naturlige menneske på godt og ondt om, at ondskaben ikke kan udryddes, men må domesticeres; den enkelte må lære at tøjle ondskaben i sig selv, og samfundet må opbygges med henblik på at tøjle menneskets iboende ondskab. Derfor forsvarer konservatismen i høj grad institutionerne, fordi de holder mennesket på plads og kultiverer dets naturlige ressourcer. Den tyske filosof Arnold Gehlen har fremsat et berømt billede på mennesket som et bløddyr, der behøver opbyggelsen af en skal for at kunne overleve i alle bløddyrs kamp mod alle. Menneskets konkylie er de samfundsmæssige institutioner bl.a. familie, kirke, skole og nation der inkarnerer sædelige værdier. Det er institutionerne, der gør det muligt at kanalisere ondskaben ind i ordentlige og positive sammenhænge. Ydermere kræver en levedygtig moral noget mere end humanitær følsomhed og optimistisk opbyggelighed. Den kræver netop en realistisk besindelse på menneskets begrænsninger og muligheder på godt og ondt. A KRITIK AF MARXISMEN t samfundet og staten kan kritiseres for ikke at skabe tilstrækkeligt gode muligheder for tilfredsstillelse af naturlige behov viser, at der ligger et kulturkritisk potentiale i naturbegrebet. Dette potentiale er hos Villy Sørensen først og fremmest indløst i en kritik af den marxistiske ideologikritik især i Røret om oprøret. Et af problemerne for marxister er, at naturbegrebet er konservativt: det griber ikke frem, hvilket det burde, men tilbage til et klassisk tankegods, som så skulle kunne fungere som et grundlag for kritik af nutiden. Naturbegrebet indeholder tillige noget tilbagelagt, noget der er mistet, men som stadig kræver sin ret. Naturbegrebet udgør med andre ord ikke et novum hvad det altså burde ifølge adskillige marxister, heriblandt de såkaldte kapitallogikere Hans-Jørgen Schanz, Lars-Henrik Schmidt, Jørgen Carlsen og Hans-Jørgen Thomsen. 13 Marxister vil kort sagt ikke kendes ved et naturbegreb. Ifølge dem er de menneskelige behov ikke naturligt givne, men historiske og dermed foranderlige 13 Jf. HANS-JØRGEN SCHANZ, LARS-HENRIK SCHMIDT, JØRGEN CARLSEN og HANS-JØRGEN THOMSEN: Kapitalisme, behov og civilisation. Århus 1980, s. 294 f. og 297. Deres kritik er eksplicit vendt imod Villy Sørensen, Thorkild Bjørnvig og K. E. Løgstrup. 45

10 Kasper Støvring af væsen. De kritiserer det, de opfatter som en konservativ tænkning, der forener en klassisk naturret med en naturalisme af adfærdsteknokratisk art. Det er en kritik af formynderiet: de eksperter, der har magt til at bestemme, hvilke behov der er»naturlige«, har også magt til at bestemme, hvilke behov der skal tilfredsstilles. Hvem bestemmer hvem, der skal have hvilke behov opfyldt og hvordan?, som Sørensen spørger. Men han gør sig stik modsatte tanker end marxisterne, for så vidt som han fastholder naturbegrebet. Også Sørensen mener, som marxisterne, at enhver viden kan misbruges, og derfor må man begrænse naturteknokratiet. Men mere faretruende end den viden om, hvad mennesker behøver for at trives, er for Sørensen den viden om, hvordan man kan lave mennesker om, så de fungerer bedre i systemet. Ja, ikke blot gør Sørensen sig modsatte tanker end marxisterne han vender disse tanker til en direkte kritik af marxismen. For hvis man afviser en medfødt natur, hvis altså mennesket kun er produkt af historien og de givne sociale omstændigheder, så fjernes væsentlige hindringer for herskernes overgreb i form af mærkbar tvang og umærkelig manipulation. Så kan mennesket i princippet tilpasses hvad som helst. Kriteriet for, hvor godt samfundet er indrettet, må derfor søges i, hvor gode betingelser samfundet giver mennesket for at tilfredsstille sine behov. Opgaven bliver så at skelne mellem sande og falske, medfødte og påførte, naturlige og kunstige behov. Der er imidlertid andre grunde til, at marxisterne afviser naturbegrebet. Én af dem formulerer de fire århusianske kapitallogikere sådan: Hvis man som revolutionær forstår sig selv som eksekutoren af en overhistorisk nødvendighed (kaldet naturen ), kan man ikke begribe sine handlinger som pågående i historien ( ) Den franske revolutions endeløse terror er det frygteligste eksempel i historien på denne misforståelse blandt revolutionære. 14 Imod det argument indvender Sørensen, at den historiske udvikling ikke forløber med en naturproces nødvendighed, som Marx og derfor marxisterne netop 14 Kapitalisme, behov og civilisation, s

11 Det naturlige menneske på godt og ondt mente. Hvis socialisme kommer med nødvendighed, kan det retfærdiggøre udryddelsen af de uhistoriske personer hvilket i allerhøjeste grad er kommet til udtryk historisk, bl.a. hos Stalin, Mao og Pol Pot. 15 Progressive, radikale og liberale anskuelser som marxisme og den nyere tids socialkonstruktivisme afviser ikke blot den biologisk begrundede menneskeopfattelse af teoretiske, men også af ideologiske grunde: fordi den er konservativ. For hvis naturen er fastlagt, giver det ikke mulighed for en radikal ændring af mennesket og dermed samfundet. Naturbegrebet kan ikke vinde indpas i en radikal politisk filosofi, der rummer den utopiske forestilling om, at man fra grunden kan konstruere et harmonisk menneske, der f.eks. kan tilpasses et kommunistisk lighedssamfund. Marxismen er netop en fremskridtsoptimistisk ideologi, der bygger på en tiltro til, at man kan planlægge et helt nyt samfund uden aggression og egoisme ved at rydde naturgivne og historiske erfaringer af vejen og skabe sine egne mennesker ud fra ideale forestillinger. Det er åbenlyst, at det strider mod elementære indsigter i den konservative tradition. Den tyske filosof Karl Jaspers skriver i Vom Ursprung und Ziel der Geschichte (1949) om denne form for planlægningsdespoti: Tidsskriftet NOMOS 6:2 (dec. 2008) Når mennesket tror at det har oversigt over det hele, i stedet for at indrette sig mod konkret forståelige mål i verden, da opkaster det sig samtidig til Gud det mister sit forhold til det transcendente det ifører sig skyklapper, som gør, at erfaringen om tingenes ophav og grund går tabt, og bliver erstattet af et skin: den blotte bevægelse i verden oprettelsen af den rigtige verdensorden en gang for alle. 16 Den konservative kritik retter sig mod de radikale udløbere af oplysningsfilosofien fra jacobinismen anført af Robespierre under den franske revolution til kommunismen i det tyvende århundrede netop fordi de er båret af troen på, at man kan vaske tavlen ren. Det sammenhængende idékompleks: troen på en overmenneskelig, historisk teleologi, som man skal arbejde for, og troen 15 Jf. STÉPHANE COURTOIS m.fl. (red.): Kommunismens sorte bog Min oversættelse fra Lars Roar Langslets norske oversættelse i antologien Konservatismen fra Hume til i dag. Oslo 1965, s

12 Kasper Støvring på, at man kan skabe fremtiden som et rationelt projekt at man kan skabe et nyt samfund og et nyt menneske konstrueret ud fra idealforestillinger ender galt, ifølge konservative kritikere. Også Sørensen tilhører i denne forstand den konservative tradition. Han skriver i indledningen til genudgivelsen af Søren Kierkegaards Begrebet Angest (1960), at for marxismen består det enkelte menneskes mulige frihed alene i at gøre sig til redskab for udviklingen ved at arbejde for den sociale revolution. Denne historiske udvikling forløber med streng nødvendighed, hvorfor mennesket forsvinder: Det marxistiske system har lige så lidt som det hegelske plads for den enkelte og hans indsats; for at være i pagt med udviklingen må man gå ind i den kollektive bevægelse: at være subjektiv er at være bagstræver, og følelser som angst, fortvivlelse, skyld kan kun opkomme hos dem, der stamper imod brodden; skyld er borgerskabets dårlige samvittighed over for arbejderklassen, fortvivlelsen udspringer af angst for den uundgåelige udvikling, der berøver borgerskabet dets magt! 17 Sørensen mener, at de tendenser til at se stort på den enkelte, som Kierkegaard frygtede hos Hegel, og som er bevaret i marxismen, ikke er mindre i samtiden, dvs. i efterkrigstiden. En opfattelse, der siden bestyrkes i polemikken med den behavioristiske adfærdsvidenskab i 1970 erne. D KRITIK AF BEHAVIORISMEN en totalitære og altså historieløse og naturløse tanke hos marxisterne om at skabe et nyt menneske og et samfund fra år nul og planlægge alle enkeltheder i samfundet ud fra abstrakte idealer genfindes hos moderne adfærdsteknologer. Men kritikken af den totalitære og utopiske planlægningstro går tilbage til konservative tænkere og især Edmund Burke i oplysningstiden, der også kritiserede samfunds- og menneskeeksperimentet for at være svanger med undertrykkelse. Det konservative skyts er specifikt rettet mod en bestemt del af 17 VILLY SØRENSEN: Indledning til Søren Kierkegaard: Begrebet Angest. København 1960, s

13 Det naturlige menneske på godt og ondt oplysningsfilosofien, nemlig rationalismen. Den går tilbage til den form for materialisme og ateisme, som blev forfægtet af de mest radikale franske oplysningsfilosoffer som bl.a. La Mettrie ( ) og d Holbach ( ). Rationalismen betegnede et radikalt brud med traditionen i bestræbelsen på at planlægge et samfund baseret på rent rationelle principper. I scientismen, herunder den behavioristiske videnskab, lever en række af disse skyggesider af oplysningsfilosofien videre. Villy Sørensen kritiserer i Uden mål og med (1973) specifikt den amerikanske behaviorist B. F. Skinner og hans sene værk, der har den afslørende titel Beyond Freedom and Dignity (1971). 18 Skinner er ikke blot en adfærdspsykolog, der i sin videnskabelige teori afvikler friheden. Han er tillige en adfærdsteknolog, som i praksis vil»eliminere tilfældet«, som Skinner selv skriver, 19 og med tilfældet mener Skinner det frie, suveræne og ikke mindst uforudsigelige individ. Det er i den forbindelse værd at bemærke, at totalitære utopier historisk set altid har rummet ideen om, at subjektivitet og dermed uforudsigelighed og spontanitet er udraderet. 20 Skinner er også utopist, og hans behavioristiske videnskab legitimerer det, Sørensen kalder et autoritært adfærdsteknokrati. For imens adfærdsteknologer har brug for en videnskab, der sætter dem i stand til»at kunne forudsige og kontrollere og forudbestemme menneskers handlinger«, 21 har magthavere brug for dem for at kunne styre menneskene. Og menneskene, der ofte føler, at tilværelsen og friheden er formålsløs og at træffe valg er belastende, kan føle, at de har brug for både 18 Om behaviorisme-kritikken, jf. også artiklen 'Menneskenatur og naturvidenskab' i Den gyldne middelvej og artiklen 'Den (u)menneskelige naturvidenskab' i Mellem fortid og fremtid. København Citeret efter: Uden mål og med, s Herom skriver Hans-Jørgen Schanz (efter han har vendt sig fra marxismen i 1970 erne til konservatismen i løbet af 1990 erne):»utopierne har haft et ønske om at skabe et nyt menneske ( ) enten som en radikal nyskabelse eller som noget nyt, der fremkommer ved en radikal rensning for historiens skadevirkende indflydelse. Et nyt menneske, der ikke helt uinteressant faktisk glimrer ved netop ikke at være menneske, dvs. et individ, som er uforudsigeligt og som kan handle og tænke spontant.«hans-jørgen SCHANZ: 'Idealistisk utopisme kontra pluralistisk pragmatisme' i: Modernitet og kapitalisme. Århus 2004, s Uden mål og med, s

14 Kasper Støvring magthavere og videnskabsmænd som bl.a. Skinner, så de kan vælge og styre for dem. 22 Således er vi tilbage ved bestemmelsen af kulturkrisen som en moralkrise: det moderne rodløse og derfor rådvilde menneske søger efter nye faste normer og er derfor et let bytte for totalitære systemer og utopier. Sørensens kritik af behaviorismen rummer en kritik af diktaturet, ikke det åbenlyse, men det skjulte diktatur, hvor magthavere gør de enkelte mennesker»lykkelige«og»harmoniske«ved at fritage dem for valg og umærkeligt føre dem til, hvad de af magthaverne er forudbestemt til. Når Sørensen opfatter den type diktatur som en overhængende risiko, skyldes det de to nævnte indbyrdes forbundne forhold: at frihed opleves som belastende, og at den moderne tid opleves som disharmonisk og uden styring. De forhold gør netop, at mennesker føler trang til stærk styring. Det foregående kan måske give det indtryk, at diskussionen er begrænset til en specifik 1970 er-problematik. Jeg skal derfor prøve at vise, at det ikke er tilfældet ved at henvise til en lignende utopikritik i første halvdel af det tyvende århundrede og en kritik af biologisk manipulation i det sene tyvende århundrede. En fiktiv skildring af den tekniske styring af menneskenaturen, af behaviorismens utopiske eller dystopiske bestræbelser, leverer den engelske forfatter Aldous Huxley allerede i Fagre nye verden (1932). Sørensen har ikke for ingenting skrevet forord til Huxleys refleksioner over sin roman i Gensyn med fagre nye verden (1958) ved bogens udgivelse på dansk i Romanen rummer en skildring af et teknologisk avanceret fremtidssamfund, hvor menneskets frihed netop umærkeligt er blevet afskaffet. Det er især midlerne til at beherske menneskenaturen, styringsteknikken, bogen skildrer det, med Sørensens ord,»videnskabelige diktatur ( ) i form af psykisk programmering eller konditionering, systematisk påvirkning ved hjælp af medikamenter o.l. og 22 Opfattelsen af mennesket som et rent samfundsprodukt, altså en afvisning af naturbegrebet, præger også behaviorismen og dens styringsteknologi, jf. Oprør fra midten, s. 75f. Behaviorismen reducerer mennesket til objekt, hvilket betyder, at frihed, værdighed og selvstændighed (subjektivitet) opløses, jf. Røret om oprøret, s. 105 f. Sørensen kritiserer adfærdsteknologien for at lave om på menensket, så det ikke bliver frustreret. Det sker i alliance med magthaverne. Jf. Mellem fortid og fremtid, s

15 Det naturlige menneske på godt og ondt især genetisk manipulation«23 og ikke mindst kloning, kunne man føje til. Teknikken muliggør standardisering og manipulation og er som sådan helt på de herskendes betingelser. Det intrikate forhold ligger i, at teknikken kan bruges demokratisk, men ikke skabe demokrati, og at den netop legitimeres med progressive, humanistiske argumenter: mennesker skal blive lykkelige. I den forstand er progressive intellektuelle ikke de bedste talsmænd for menneskets naturlige ret til selvudfoldelse, som Sørensen ser det, for som han også påpeger her ifølge de progressive er menneskenaturen plastisk og kan formes til hvad som helst:»mod denne tendens betoner Huxley, at den biologiske variabilitet er højest hos mennesket, og at et samfund, der søger at standardisere mennesket, begår grov vold mod menneskets biologiske natur.«24 Den bærende opfattelse, at mennesket er noget af naturen, medfører for Huxley som for Sørensen, at det ikke er produkt af samfundet og statens ejendom. Både marxister og behaviorister reagerer direkte imod adfærdsbiologerne, der tillægger biologien større betydning end miljøet. Denne reaktion har også ideologiske årsager, for naturlige behov og instinktive egenskaber forudsætter konservative værdier, som progressive må tage afstand fra. 25 Men værdier, der almindeligvis kaldes progressive og humanistiske, er ikke nødvendigvis humane. Det gælder jo især marxismens og behaviorismens værdier. Man kan heller ikke afvise, at instinktive egenskaber hos dyr kan findes som rudimenter hos mennesker, og det kan både være humanistisk og konservativt at»argumentere for en samfundsindretning, der ikke kræver undertrykkelse af biologiske behov«, med Sørensens ord. 26 Det er også den slags argumenter, der fremføres af adfærdsbiologer som Konrad Lorenz, der kritiserer det moderne storbysamfund, som direkte begunstiger destruktive tendenser. 23 VILLY SØRENSEN: Forord til Aldous Huxley: Gensyn med fagre nye verden. København 1983, s Forord til Aldous Huxley, s Om naturbegrebet, der forkastes af progressive, fordi det er konservativt, jf. også: Den gyldne middelvej, s. 57f. 26 Uden mål og med, s

16 Kasper Støvring Den konservative kritik af marxismen og (især) behaviorismen en kritik, der er baseret på et naturbegreb går altså på, at friheden elimineres, og dermed opløses også det selvstændige menneske med dets egne formålsrettede og hensigtsmæssige handlinger. Mennesket er determineret; det er bestemt af objektive årsager, der videnskabeligt kan udgrundes, men også udvælges. Eller sagt på anden måde: teknokratiet kan gøre menneskets handlinger forudsigelige ved at bestyrke de betingelser, der får mennesker til at handle, som magthaverne vil. Med støtte i positivistiske videnskabsteorier abstraherer behaviorismen fra menneskets subjektive virkelighed. Dvs. fra alt det, der overskrider samtiden og samfundsforholdene, altså fra menneskets væsen, dets natur, der ikke kan iagttages objektivt ad erfaringens vej og derfor let kan ophæves som en»metafysisk«antagelse. Mennesket betragtes som en maskine, der udtømmende kan bestemmes ud fra deterministiske fysikalistiske og mekanistiske lovmæssigheder. L KRITIK AF TEKNOLOGIEN ad mig til sidst aktualisere den konservative kulturkritik ved at se på teknologikritikken. Ved at se bort fra menneskets natur sanktionerer den moderne videnskab tendenser i den tekniske og politiske udvikling til at degradere mennesket til en genstand for behandling. Ved hjælp af styrede impulser er det hensigten at forme det perfekte menneske og derigennem også skabe det perfekte samfund. Det tilgrundliggende ideologiske slagord i tendensen lyder således med Villy Sørensens ord:»mennesket er hvad det gør og hvad det gøres til af omgivelserne«. 27 En autoritær samfundskonstruktion, der således ikke tillader mennesket at være sig selv i overensstemmelse med sin indre natur, er kun i uoverensstemmelse med (natur)rets- og moralbegreber, der afvises af videnskaben der skaber samfundskonstruktionen som metafysiske. Denne videnskabsideologi er behaviorismens par excellence, og den manipulerer mere aktivt og målrettet med menneskets natur, end hvad der 27 Uden mål og med, s

17 Det naturlige menneske på godt og ondt tidligere havde været muligt. Sørensen peger nemlig på, at når B. F. Skinner ikke tager hensyn til menneskets biologiske natur,»så kan han gøre det med teknologisk bevidsthed om, at også de arvelige anlæg kan ændres af den kulturelle udvikling, der har gjort genkirurgi mulig«som Sørensen skriver allerede i For konservative kritikere af de videnskabelige teknologier får ideen om menneskelig værdighed og bestemmelsen af mennesket som et begrænset og ufuldkomment væsen moralske følger. Filosoffer som Rüdiger Safranski kalder på konservative ideer som ærefrygt over for det levende, ideer, som er vendt mod de nye forjættende muligheder for f.eks. genetisk manipulation. Der må sættes grænser for teknologien, for udviklingen kan slå fejl. Hele underteksten i disse moralske ideer genkalder den klassiske konservative teknologikritik, der er udformet af bl.a. Oswald Spengler, José Ortega y Gasset, Theodor Adorno, Martin Heidegger og frem. Tanken er, at oplysningen dialektisk set slår om i barbari, at teknikken leder til fremmedgørelse og til sidst tager magten fra mennesket og bliver inhuman. Hos Heidegger medfører teknikken værensglemsel, som beskrevet i Et brev om»humanismen«(1946), eller den tager magten over mennesket, hvor det jo er tanken, at det er mennesket, der behersker teknikken, som Heidegger taler om i foredraget 'Spørgsmålet om teknikken' (1953). Overhovedet er teknologikritikken en fast bestanddel i det konservative husgeråd, som langt hen er baseret på et naturbegreb. Kulturkritisk kommer den til udtryk i en idé om, at vi i moderne tid er ved at forlade opfattelsen af det naturlige menneske, f.eks. når muligheden for at få indopereret kunstige»implants«bliver en realitet. Kritikken baserer sig i forskellige udformninger på, at mennesker skaber uværdige og ulykkelige forhold, som de fra naturens hånd ikke er indrettet til at leve under, og i sidste instans forskertses friheden. Rüdiger Safranski spørger i sin afsluttende coda til Det onde eller frihedens drama (1997), om friheden forsvinder i vor tids teknisk-videnskabelige civilisation, fordi vores handlinger væves ind i 28 Uden mål og med, s

18 Kasper Støvring komplekse og uoverskuelige systemer, så de får helt andre virkninger, end dem vi havde forventet. Der findes adskillige andre variationer over temaet: teknologien skal være et frisættende hjælpemiddel, men ender med at binde mennesket i en ny tvang. Lad mig bare opregne nogle: teknologien får et morderisk potentiale (atombomben); bureaukratiseringen fremmedgør mennesker; tilværelsens smertelige, men også dybere dimensioner går tabt (lykkepiller); ensretning, massificering og virkelighedsabstraktion gennem kommunikations- og medieteknologi (fjernsyn, internettet); udvikling af kontrol- og overvågningssamfund; og hertil kommer så ikke mindst manipulation med menneskenaturens biologiske egenskaber (genteknologi). Den amerikanske filosof Francis Fukuyama har i bogen Our Posthuman Future (2002) opfordret til, at der sættes grænser for den bioteknologiske revolutions stadig mere skræmmende perspektiver. 29 For som andre selvstændiggjorte værdiområder gør også videnskaben sine egne midler til mål og søger dem konsekvent efter devisen: hvad der kan gøres, skal gøres, med Sørensens formulering. 30 At videnskabens frihed ikke må begrænses, er et standpunkt, der forfægtes med stor styrke, ikke mindst i den kloningsdebat, der blev varslet med nybruddene indenfor genteknologien i slutningen af det tyvende århundrede. Standpunktet kan tolkes som udtryk for den hvileløse vestlige erkendelsesstræben, hvis overordnede logik kræver fuldkommen underkastelse. I al sin slående enkelhed lyder den her: fordi der kan klones, skal der klones ganske uden hensyn til de konsekvenser, som denne genmanipulerende og forplantningsteknologiske forskning skaber. På den måde bliver den konservative tese bekræftet, at det videnskabelig-teknologiske værdisystem ikke kan begrænse sig selv bestemme sine egne grænser netop fordi det ingen grænser kender. Og fordi det ikke vil kendes ved en menneskenatur. 29 Francis Fukuyama retter sig især mod det, han kalder»genetic Engineering«, jf. kapitel 5, og knytter kritikken til en ide om menneskelig natur og værdighed, jf. kapitel 8 og Jf. Sørensens artikel 'Den (u)menneskelige naturvidenskab'. I Sørensens kulturkritik ligger således en potentiel kritik af den moderne bioteknologi. 54

Læsevejledning til Den etiske fordring, Kap. X,1(Instansen i fordringen) og XII (Fordringens uopfyldelighed og Jesu forkyndelse)

Læsevejledning til Den etiske fordring, Kap. X,1(Instansen i fordringen) og XII (Fordringens uopfyldelighed og Jesu forkyndelse) Læsevejledning til Den etiske fordring, Kap. X,1(Instansen i fordringen) og XII (Fordringens uopfyldelighed og Jesu forkyndelse) I kap. X,1 hævder Løgstrup, at vor tilværelse rummer en grundlæggende modsigelse,

Læs mere

Seksuelle krænkeres barrierer

Seksuelle krænkeres barrierer Seksuelle krænkeres barrierer - mod at gennemføre et seksuelt overgreb på et barn Af psykolog Kuno Sørensen / Red Barnet Fire forhåndsbetingelser Det er en udbredt misforståelse, at seksuelle overgreb

Læs mere

Forslag til spørgeark:

Forslag til spørgeark: Forslag til spørgeark: Tekst 1 : FAIDON linieangivelse 1. Hvad er dialogens situation? 2. Hvad er det for en holdning til døden, Sokrates vil forsvare? 3. Mener han, det går alle mennesker ens efter døden?

Læs mere

Potentiale Den gensidige tillid vokser med tillid Mistilliden lever også af tillid som den tærer på

Potentiale Den gensidige tillid vokser med tillid Mistilliden lever også af tillid som den tærer på Af Cand. Phil. Steen Ole Rasmussen d.9/5 2012 Potentiale Den gensidige tillid vokser med tillid Mistilliden lever også af tillid som den tærer på Det er ikke sikkert, at verden bliver ved med at bestå.

Læs mere

Den simple ide om naturlighed Det måske simpleste bud på, hvad det vil sige, at en teknologi er unaturlig, er følgende:

Den simple ide om naturlighed Det måske simpleste bud på, hvad det vil sige, at en teknologi er unaturlig, er følgende: Naturlighed og humanisme - To etiske syn på manipulation af menneskelige fostre Nils Holtug, filosof og adjunkt ved Institut for Filosofi, Pædagogik og Retorik ved Københavns Universitet Den simple ide

Læs mere

I Radikal Ungdom kan alle medlemmer forslå, hvad foreningen skal mene. Det er så Landsmødet eller Hovedbestyrelsen, der beslutter, hvad vi mener.

I Radikal Ungdom kan alle medlemmer forslå, hvad foreningen skal mene. Det er så Landsmødet eller Hovedbestyrelsen, der beslutter, hvad vi mener. Principprogram I Radikal Ungdom er vi sjældent enige om alt. Vi deler en fælles socialliberal grundholdning, men ellers diskuterer vi alt. Det er netop gennem diskussioner, at vi udvikler nye ideer og

Læs mere

Konsekvenspædagogikkens forståelse for sociale normer

Konsekvenspædagogikkens forståelse for sociale normer 2 sp. kronik til magasinet Konsekvenspædagogikkens forståelse for sociale normer Det sociale er et menneskeligt grundvilkår og derfor udgør forståelsen for og fastholdelsen af de sociale normer et bærende

Læs mere

Liberalisme...1 Socialismen...1 Konservatisme...2 Nationalisme...4 Socialliberalisme...5

Liberalisme...1 Socialismen...1 Konservatisme...2 Nationalisme...4 Socialliberalisme...5 Ideologier Indhold Liberalisme...1 Socialismen...1 Konservatisme...2 Nationalisme...4 Socialliberalisme...5 Liberalisme I slutningen af 1600-tallet formulerede englænderen John Locke de idéer, som senere

Læs mere

1 Indledning. Erkendelsesteori er spørgsmålet om, hvor sikker menneskelig viden er.

1 Indledning. Erkendelsesteori er spørgsmålet om, hvor sikker menneskelig viden er. Indhold Forord 7 1. Indledning 9 2. Filosofi og kristendom 13 3. Før-sokratikerne og Sokrates 18 4. Platon 21 5. Aristoteles 24 6. Augustin 26 7. Thomas Aquinas 30 8. Martin Luther 32 9. 30-årskrigen 34

Læs mere

- Kan Lévinas etik danne grundlag for et retfærdigt etisk møde med den enkelte prostituerede?

- Kan Lévinas etik danne grundlag for et retfærdigt etisk møde med den enkelte prostituerede? Synopsis i Etik, Normativitet og Dannelse. Modul 4 kan. pæd. fil. DPU. AU. - Kan Lévinas etik danne grundlag for et retfærdigt etisk møde med den enkelte prostituerede? 1 Indhold: Indledning side 3 Indhold

Læs mere

Replique, 5. årgang 2015. Redaktion: Rasmus Pedersen (ansvh.), Anders Orris, Christian E. Skov, Mikael Brorson.

Replique, 5. årgang 2015. Redaktion: Rasmus Pedersen (ansvh.), Anders Orris, Christian E. Skov, Mikael Brorson. Replique, 5. årgang 2015 Redaktion: Rasmus Pedersen (ansvh.), Anders Orris, Christian E. Skov, Mikael Brorson. Tidsskriftet Replique udkommer hver måned med undtagelse af januar og august. Skriftet er

Læs mere

Metoder og erkendelsesteori

Metoder og erkendelsesteori Metoder og erkendelsesteori Af Ole Bjerg Inden for folkesundhedsvidenskabelig forskning finder vi to forskellige metodiske tilgange: det kvantitative og det kvalitative. Ser vi på disse, kan vi konstatere

Læs mere

FRI VILJE. eller frie valg? Erik Ansvang.

FRI VILJE. eller frie valg? Erik Ansvang. 1 FRI VILJE eller frie valg? Erik Ansvang www.visdomsnettet.dk 2 FRI VILJE eller frie valg? Af Erik Ansvang Fri vilje determinisme? I Matthæusevangeliet (kap. 26, 42) kan man læse, at Jesus i Getsemane

Læs mere

Den sproglige vending i filosofien

Den sproglige vending i filosofien ge til forståelsen af de begreber, med hvilke man udtrykte og talte om denne viden. Det blev kimen til en afgørende ændring af forståelsen af forholdet mellem empirisk videnskab og filosofisk refleksion,

Læs mere

Hvad er socialkonstruktivisme?

Hvad er socialkonstruktivisme? Hvad er socialkonstruktivisme? Af: Niels Ebdrup, Journalist 26. oktober 2011 kl. 15:42 Det multikulturelle samfund, køn og naturvidenskaben. Konstruktivisme er en videnskabsteori, som har enorm indflydelse

Læs mere

Der er elementer i de nyateistiske aktiviteter, som man kan være taknemmelig for. Det gælder dog ikke retorikken. Må-

Der er elementer i de nyateistiske aktiviteter, som man kan være taknemmelig for. Det gælder dog ikke retorikken. Må- Introduktion Fra 2004 og nogle år frem udkom der flere bøger på engelsk, skrevet af ateister, som omhandlede Gud, religion og kristendom. Tilgangen var usædvanlig kritisk over for gudstro og kristendom.

Læs mere

Påstand: Et foster er ikke et menneske

Påstand: Et foster er ikke et menneske Påstand: Et foster er ikke et menneske Hvad svarer vi, når vi møder denne påstand? Af Agnete Maltha Winther, studerende på The Animation Workshop, Viborg Som abortmodstandere hører vi ofte dette udsagn.

Læs mere

Indlæg om phd-afhandlingen: Træk af den kulturkonservative tænkning. Med stadigt hensyn til Villy Sørensens essayistik. Af Kasper Støvring

Indlæg om phd-afhandlingen: Træk af den kulturkonservative tænkning. Med stadigt hensyn til Villy Sørensens essayistik. Af Kasper Støvring Indlæg om phd-afhandlingen: Træk af den kulturkonservative tænkning. Med stadigt hensyn til Villy Sørensens essayistik. Af Kasper Støvring Jeg vil i den følgende halve time først sige lidt om ambitionen

Læs mere

Tidsskriftet Replique udkommer hver måned med undtagelse af januar og august.

Tidsskriftet Replique udkommer hver måned med undtagelse af januar og august. R E P L I Q U E Replique, 3. årgang 2013 Redaktion: Rasmus Pedersen (ansvh.), Anders Orris, Christian E. Skov. Tidsskriftet Replique udkommer hver måned med undtagelse af januar og august. Skriftet er

Læs mere

Omskæring af drenge? af Klemens Kappel, Afdeling for filosofi, Københavns Universitet

Omskæring af drenge? af Klemens Kappel, Afdeling for filosofi, Københavns Universitet Omskæring af drenge? af Klemens Kappel, Afdeling for filosofi, Københavns Universitet Omskæring af drenge hvad med rettighederne?, Folketingets Tværpolitiske Netværk for Seksuel og Reproduktiv Sundhed

Læs mere

Konsekvenser og straf

Konsekvenser og straf Kronik bragt i dagbladet Politiken den 26. august 2003: Konsekvenser og straf Begrebet konsekvens er blevet til et modeord, ikke mindst i politiske kredse, hvor det bliver brugt som et straffende begreb.

Læs mere

Eksistentialisme Begrebet eksistens Eksistentialismen i kunsten

Eksistentialisme Begrebet eksistens Eksistentialismen i kunsten Eksistentialisme Eksistentialismen er en bred kulturstrømning, der repræsenterer en bestemt måde at forstå livet på. Den havde sin storhedstid imellem 1945 og 1965, men den startede som en filosofi over

Læs mere

Konfliktdefinitioner. Konflikt er modsætninger med affekt på.

Konfliktdefinitioner. Konflikt er modsætninger med affekt på. Konfliktdefinitioner Konflikt er modsætninger med affekt på. Ordet konflikt kommer fra det latinske conflictus, som betyder sammenstød, modsætning en kamp mellem forskellige kræfter. En konflikt er helt

Læs mere

Svar nummer 2: Meningen med livet skaber du selv 27. Svar nummer 3: Meningen med livet er at føre slægten videre 41

Svar nummer 2: Meningen med livet skaber du selv 27. Svar nummer 3: Meningen med livet er at føre slægten videre 41 Indhold Hvorfor? Om hvorfor det giver mening at skrive en bog om livets mening 7 Svar nummer 1: Meningen med livet er nydelse 13 Svar nummer 2: Meningen med livet skaber du selv 27 Svar nummer 3: Meningen

Læs mere

Indledning. kapitel i

Indledning. kapitel i kapitel i Indledning 1. om samfundsfilosofi Når min farfar så tilbage over et langt liv og talte om den samfundsudvikling, han havde oplevet og været med i, sagde han tit:»det er i de sidste ti år, det

Læs mere

Hjerner i et kar - Hilary Putnam. noter af Mogens Lilleør, 1996

Hjerner i et kar - Hilary Putnam. noter af Mogens Lilleør, 1996 Hjerner i et kar - Hilary Putnam noter af Mogens Lilleør, 1996 Historien om 'hjerner i et kar' tjener til: 1) at rejse det klassiske, skepticistiske problem om den ydre verden og 2) at diskutere forholdet

Læs mere

Fremtidens menneske det perfekte menneske? (da-bio)

Fremtidens menneske det perfekte menneske? (da-bio) Fremtidens menneske det perfekte menneske? (da-bio) Jeg har valgt at beskæftige mig med fremtidens menneske. For at belyse dette emne bedst muligt har jeg valgt fagene biologi og dansk. Ud fra dette emne,

Læs mere

Kom ikke her med dit hændelser, der følges ad, er ikke altid kausalt forbundne! Det er dit!

Kom ikke her med dit hændelser, der følges ad, er ikke altid kausalt forbundne! Det er dit! Måling tvang altså kemikerne til at overveje situationen, og da ideen om stof med negativ masse var yderst uplausibel, måtte man revidere phlogistonteorien. Lavoisier var den første, der fremførte den

Læs mere

Mange føler, at det handler om, hvem man vil være i hus

Mange føler, at det handler om, hvem man vil være i hus Dominique Bouchet Syddansk Universitet Mange føler, at det handler om, hvem man vil være i hus sammen med. 1 Måden, hvorpå et samfund forholder sig til det nye, er et udtryk for dette samfunds kultur.

Læs mere

død på korset for som en skrotsamler at samle alt og alle op, så intet og ingen bliver ladt tilbage eller i stikken.

død på korset for som en skrotsamler at samle alt og alle op, så intet og ingen bliver ladt tilbage eller i stikken. Gud, overbevis os om, at du er den, du er og lad din sandhed frigøre os, så vi bliver virkelig frie ved din elskede Søn, Jesus Kristus. Amen. Tekst: Joh 8.31-36 1 Reformatoren Martin Luther spurgte aldrig

Læs mere

Prædiken til 4.s.e.påske, 2016, Vor Frue kirke. Tekst: Johannes 8,28-36. Salmer: 10, 434, 339, 613 / 492, 242, 233, 58. Af domprovst Anders Gadegaard

Prædiken til 4.s.e.påske, 2016, Vor Frue kirke. Tekst: Johannes 8,28-36. Salmer: 10, 434, 339, 613 / 492, 242, 233, 58. Af domprovst Anders Gadegaard Prædiken til 4.s.e.påske, 2016, Vor Frue kirke. Tekst: Johannes 8,28-36. Salmer: 10, 434, 339, 613 / 492, 242, 233, 58. Af domprovst Anders Gadegaard Hvad er frihed? Vi taler mest om den ydre frihed: Et

Læs mere

5 TIP FRA EN TVIVLER

5 TIP FRA EN TVIVLER 5 TIP FRA EN TVIVLER 5 TIP FRA EN TVIVLER MANUEL VIGILIUS Credo Forlag København 2007 5 TIP FRA EN TVIVLER 1. udgave, 1. oplag Copyright Credo Forlag 2007 Forfatter: Manuel Vigilius Omslag: Jacob Friis

Læs mere

Eksempler på alternative leveregler

Eksempler på alternative leveregler Eksempler på alternative leveregler 1. Jeg skal være afholdt af alle. NEJ, det kan ikke lade sig gøre! Jeg ville foretrække at det var sådan, men det er ikke realistisk for nogen. Jeg kan jo heller ikke

Læs mere

Individer er ikke selv ansvarlige for deres livsstilssygdomme

Individer er ikke selv ansvarlige for deres livsstilssygdomme Individer er ikke selv ansvarlige for deres livsstilssygdomme Baggrunden Både i akademisk litteratur og i offentligheden bliver spørgsmål om eget ansvar for sundhed stadig mere diskuteret. I takt med,

Læs mere

Kompetencer og kaos Et forundret svar på noget det vist er en kritik

Kompetencer og kaos Et forundret svar på noget det vist er en kritik Kompetencer og kaos Et forundret svar på noget det vist er en kritik Af Jeppe Bundsgaard Niels Jakob Pasgaard diskuterer i Nyt Dansk Udsyn nr. 9, april 2015 en kompetencetilgang til undervisningsindholdsudvælgelse.

Læs mere

Militant islamisme. Ann-Sophie Hemmingsen Hotel Scandic Roskilde, 27/4 2015 DIIS DANSK INSTITUT FOR INTERNATIONALE STUDIER

Militant islamisme. Ann-Sophie Hemmingsen Hotel Scandic Roskilde, 27/4 2015 DIIS DANSK INSTITUT FOR INTERNATIONALE STUDIER Militant islamisme Ann-Sophie Hemmingsen Hotel Scandic Roskilde, 27/4 2015 Program Baggrund og afgrænsning Hvad taler vi om? Verdensbillede og selvforståelse Omgivelsernes modtagelse Hvem befolker miljøet

Læs mere

Upersonlighed. Elsa Cairns Williamson.

Upersonlighed. Elsa Cairns Williamson. 1 Upersonlighed Elsa Cairns Williamson www.visdomsnettet.dk 2 Upersonlighed Af Elsa Cairns Williamson Fra The Beacon Udgiver: Lucis Press www.lucistrust.org (Oversættelse: Thora Lund Mollerup) Der er en

Læs mere

Slide 1. Slide 2. Slide 3. Definition på konflikt. Grundantagelser. Paradigmer i konfliktløsning

Slide 1. Slide 2. Slide 3. Definition på konflikt. Grundantagelser. Paradigmer i konfliktløsning Slide 1 Paradigmer i konfliktløsning Kilde: Vibeke Vindeløv, Københavns Universitet Slide 2 Grundantagelser En forståelse for konflikter som et livsvilkår En tillid til at parterne bedst selv ved, hvad

Læs mere

Etik og ledelsesfilosofi

Etik og ledelsesfilosofi Etik og ledelsesfilosofi - når filosofi bliver til praksis Man bliver mere sikker men mindre skråsikker Et dialogisk foredrag DSR den 3. november 2010 Af Civilingeniør Master fra DPU (Filosofi og ledelse)

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Efterår 2009-forår 2010 Institution Grenaa tekniske skoler Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold HTX Filosofi

Læs mere

Konstruktiv Kritik tale & oplæg

Konstruktiv Kritik tale & oplæg Andres mundtlige kommunikation Når du skal lære at kommunikere mundtligt, er det vigtigt, at du åbner øjne og ører for andres mundtlige kommunikation. Du skal opbygge et forrådskammer fyldt med gode citater,

Læs mere

Socialisme og kommunisme

Socialisme og kommunisme Forskellen Socialisme og kommunisme Socialismen og kommunismen er begge ideologier, der befinder sig på den politiske venstrefløj, og de to skoler har også en del til fælles. At de frem til 1870'erne blev

Læs mere

DET HUMANISTISKE PARTIS TESER. Målet med det følgende er at uddybe ideerne, som er udviklet i det Humanistiske Partis Principerklæring.

DET HUMANISTISKE PARTIS TESER. Målet med det følgende er at uddybe ideerne, som er udviklet i det Humanistiske Partis Principerklæring. DET HUMANISTISKE PARTIS TESER Målet med det følgende er at uddybe ideerne, som er udviklet i det Humanistiske Partis Principerklæring. Mennesket befinder sig, før det endda tænker over sin egen oprindelse

Læs mere

Bevidsthed, reduktion og (kunstig) intelligens.

Bevidsthed, reduktion og (kunstig) intelligens. Bevidsthed, reduktion og (kunstig) intelligens. Forbemærkning om den aktuelle situation Min baggrund: Forfatterskaberne: Marx Leontjev Kierkegaard Rorty Cassirer Searle Empirisk baggrund: Kul & Koks: Modellering

Læs mere

Den seksuelle problematik

Den seksuelle problematik Den seksuelle problematik Af Isha Schwaller de Lubicz Udgivet af 1VisdomsNettet www.visdomsnettet.dk Den seksuelle problematik Af Isha Schwaller de Lubicz www.visdomsnettet.dk 2 Den seksuelle problematik

Læs mere

Jesper Jungløw Nielsen Cand.mag.fil

Jesper Jungløw Nielsen Cand.mag.fil Det kantianske autonomibegreb I værkert Grundlegung zur Metaphysik der Sitten (1785) bearbejder den tyske filosof Immanuel Kant fundamentet for pligtetikken, hvis fordring bygges på indre pligter. De etiske

Læs mere

Ideologier som truer demokratiet i 1930 erne. Kommunisme, fascisme, nazisme

Ideologier som truer demokratiet i 1930 erne. Kommunisme, fascisme, nazisme Ideologier som truer demokratiet i 1930 erne. Kommunisme, fascisme, nazisme Hvad er en ideologi? Det er et sammenhængende system af tanker og idéer som angiver hvordan samfundet bør være indrettet. Evt.

Læs mere

Kompetent og Samfunnsforberedt Videregåendekonferansen 2012

Kompetent og Samfunnsforberedt Videregåendekonferansen 2012 Kompetent og Samfunnsforberedt Videregåendekonferansen 1 GRUNDLAGET FOR KONSEKVENSPÆDAGOGIKKENS UDVIKLING DE TEORETISKE BEGRUNDELSER: At få undersøgt og afklaret om det var muligt at få udviklet en pædagogik,

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin August 2014 maj 2015 Institution Handelsgymnasiet ved Roskilde Handelsskole Uddannelse Fag og niveau Lærer(e)

Læs mere

AT-dag på SDU. Jørn Henrik Petersen Professor i socialpolitik, dr.phil. & ph.d. Center for Velfærdsstatsforskning

AT-dag på SDU. Jørn Henrik Petersen Professor i socialpolitik, dr.phil. & ph.d. Center for Velfærdsstatsforskning AT-dag på SDU Jørn Henrik Petersen Professor i socialpolitik, dr.phil. & ph.d. Center for Velfærdsstatsforskning Hvem er jeg, og hvad kan jeg? ØKONOMI JOURNALISTIK FORMIDLING BROBYGNING HISTORIE RELIGION/TEOLOGI

Læs mere

Statskundskab. Studieleder: Lektor, Ph.D. Uffe Jakobsen

Statskundskab. Studieleder: Lektor, Ph.D. Uffe Jakobsen Statskundskab Studieleder: Lektor, Ph.D. Uffe Jakobsen På spørgsmålet: Hvad er "politologi"? kan der meget kort svares, at politologi er "læren om politik" eller det videnskabelige studium af politik.

Læs mere

2. Diskutér, hvilke fordele og ulemper der er opstået som følge af, at samfundet er

2. Diskutér, hvilke fordele og ulemper der er opstået som følge af, at samfundet er Arbejdsspørgsmål til undervisningsbrug Kapitel 1: Terror og film en introduktion 1. Hvori består forholdet mellem den 10., 11. og 12. september? 2. Opstil argumenter for og imod at lave en universel terrorismedefinition.

Læs mere

Fadervor. Abba. Bruger du Fadervor? Beder du Fadervor? Hvornår? Hvor ofte? Hvorfor?

Fadervor. Abba. Bruger du Fadervor? Beder du Fadervor? Hvornår? Hvor ofte? Hvorfor? Fadervor Trosbekendelsen beskriver, hvordan Gud kommer til os. Man kan sige, at bøn handler om det modsatte: Vi kommer til Gud. (Selvom Gud faktisk også kommer til os, når vi beder!) Da Jesu disciple spørger

Læs mere

Fra logiske undersøgelser til fænomenologi

Fra logiske undersøgelser til fænomenologi HUSSERL Fra logiske undersøgelser til fænomenologi For den kontinentale filosofi skete der et afgørende nybrud omkring århundredeskiftet. Her lagde tyskeren EDMUND HUSSERL (189-1938) med værket Logische

Læs mere

Den skønne tænkning & Art-Spirit-Coaching

Den skønne tænkning & Art-Spirit-Coaching Den skønne tænkning & Art-Spirit-Coaching Vi har som mennesker ikke kun mulighed for at gøre logiske erkendelser, men kan også gøre den anden form for erkendelse, som Baumgarten gav navnet sensitiv erkendelse.

Læs mere

Medfølende brevskrivning Noter til terapeuten

Medfølende brevskrivning Noter til terapeuten Medfølende brevskrivning Noter til terapeuten Idéen bag medfølende brevskrivning er at hjælpe depressive mennesker med at engagere sig i deres problemer på en empatisk og omsorgsfuld måde. Vi ønsker at

Læs mere

kraghinvest.dk Marxisme var det relevant? Jean Michel te Brake Marts 2014 Resumé

kraghinvest.dk Marxisme var det relevant? Jean Michel te Brake Marts 2014 Resumé Marxisme var det relevant? Marts 2014 Resumé Marx er kendt for sin berømte tekst, Det Kommunistiske Manifest, som beskriver hvordan arbejderne, kaldet proletariatet, vil tage land og fabrikker tilbage

Læs mere

Homoseksualitet, Romerbrevet 1 og en nations død

Homoseksualitet, Romerbrevet 1 og en nations død Homoseksualitet, Romerbrevet 1 og en nations død Af Bill Muehlenberg I Romerbrevet 1 gøres det klart at homoseksualitet er den synd som udgør højdepunktet i menneskets oprør mod Gud. Der findes næppe en

Læs mere

Prøve i BK7 Videnskabsteori

Prøve i BK7 Videnskabsteori Prøve i BK7 Videnskabsteori December 18 2014 Husnummer P.10 Vejleder: Anders Peter Hansen 55817 Bjarke Midtiby Jensen 55810 Benjamin Bruus Olsen 55784 Phillip Daugaard 55794 Mathias Holmstrup 55886 Jacob

Læs mere

Synopsis i studieområdet del 3. Samtidshistorie - dansk. Fukuyama Historiens afslutning

Synopsis i studieområdet del 3. Samtidshistorie - dansk. Fukuyama Historiens afslutning Synopsis i studieområdet del 3 Samtidshistorie - dansk Fukuyama Historiens afslutning 1 Indholdsfortegnelse: Indledning og problemformulering 2 Metodeovervejelser 2 Fukuyama om historiens afslutning...

Læs mere

Rationalitet eller overtro?

Rationalitet eller overtro? Rationalitet eller overtro? Forestillingen om kosmos virker lidt højtravende i forhold til dagligdagens problemer. Kravet om værdiernes orden og forenelighed tilfredsstilles heller ikke af et samfund,

Læs mere

F R E D. Isha Schwaller de Lubicz. www.visdomsnettet.dk

F R E D. Isha Schwaller de Lubicz. www.visdomsnettet.dk 1 F R E D Isha Schwaller de Lubicz www.visdomsnettet.dk 2 FRED Af Isha Schwaller de Lubicz (Oversættelse Thora Lund Mollerup & Erik Ansvang) Fred er guddommelig, men mennesket har misbrugt ordet fred.

Læs mere

Kursusforløb 6-8. klasse. Fagplan for Den Vide Verden og Demokrati

Kursusforløb 6-8. klasse. Fagplan for Den Vide Verden og Demokrati FAABORGEGNENS FRISKOLE PRICES HAVEVEJ 13, 5600 FAABORG TLF.: 6261 1270 FAX: 6261 1271 Kursusforløb 6-8. klasse ENGHAVESKOLEN D. 07-01-2009 Sideløbende med historieundervisningen i 6.-9.kl. er der i 6.

Læs mere

Det er en konflikt som rigtigt mange mennesker vil kende til.

Det er en konflikt som rigtigt mange mennesker vil kende til. Tekster: Sl 84, Rom 12,1-5, Luk 2,41-52 Salmer: Evangeliet, vi lige har hørt åbner i flere retninger. Det har en dobbelttydighed, som er rigtigt vigtig ikke bare for at forstå dagens evangelium, men det

Læs mere

Det eksistentielle perspektiv

Det eksistentielle perspektiv Det eksistentielle perspektiv 'Det eksistentielle' handler om at være til. Det kan lyde banalt: enten er man vel til eller også er man ikke? Men vi er ikke bare, vi har det altid på bestemte måder. Dels

Læs mere

------------------------------------------------------------------------------------------------------

------------------------------------------------------------------------------------------------------ INDLEDNING Bogen Anonyme Alkoholikere, almindelig kendt som Store Bog, er basisteksten for fællesskabet Anonyme Alkoholikere (AA). Den blev udgivet i 1939 med det formål at vise andre alkoholikere nøjagtigt,

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin August 15-Juni 17 Institution Hansenberg Uddannelse Fag og niveau HTX Idehistorie B - 150 timer Lærer(e) Hold

Læs mere

Etiske dilemmaer i forebyggelse

Etiske dilemmaer i forebyggelse Etiske dilemmaer i forebyggelse Signild Vallgårda Afdeling for Sundhedstjenesteforskning Institut for Folkesundhedsvidenskab Københavns Universitet Dias 1 Hvilke principper og værdier skal være vejledende

Læs mere

Af Yngve Hammerlin og Egil Larsen, fra bogen Menneskesyn i teorier om mennesket, Klim, 1999

Af Yngve Hammerlin og Egil Larsen, fra bogen Menneskesyn i teorier om mennesket, Klim, 1999 KONSEKVENSPÆDAGOGIK Af Yngve Hammerlin og Egil Larsen, fra bogen Menneskesyn i teorier om mennesket, Klim, 1999 Konsekvenspædagogikken er udviklet af den danske psykolog og filosof Jens Bay. Der er kun

Læs mere

Kend dig selv. Abraham Maslow (1908-1970), amerikansk psykolog

Kend dig selv. Abraham Maslow (1908-1970), amerikansk psykolog Frygten for ens egen storhed eller at undgå sin skæbne eller at løbe bort fra ens bedste talent én ting er sikker, vi besidder alle muligheden for at blive mere, end vi faktisk er. Vi har alle uudnyttet

Læs mere

Et paradigmeskift? Mandag d. 26. september Oplæg til forældreaften God stil et paradigmeskift?

Et paradigmeskift? Mandag d. 26. september Oplæg til forældreaften God stil et paradigmeskift? Oplæg til forældreaften God stil et paradigmeskift? Arbejdet med Mobning og trivsel på Sabro-Korsvejskolen Et paradigmeskift? Mandag d. 26. september 2011 God stil som værdi og som metode Det sidste år

Læs mere

Når sygdommen rammer DAN K. MÅNSSON, SPRINT AAGAARD KORSHOLM, JENS PETER HANSEN, INGRID LUND MARKUSSEN OG PETER V. LEGARTH LOHSE BIBELSTUDIE

Når sygdommen rammer DAN K. MÅNSSON, SPRINT AAGAARD KORSHOLM, JENS PETER HANSEN, INGRID LUND MARKUSSEN OG PETER V. LEGARTH LOHSE BIBELSTUDIE Når sygdommen rammer DAN K. MÅNSSON, SPRINT AAGAARD KORSHOLM, JENS PETER HANSEN, INGRID LUND MARKUSSEN OG PETER V. LEGARTH LOHSE BIBELSTUDIE FLERE FORFATTERE Når sygdommen rammer BIBELSTUDIE LOHSE Indhold

Læs mere

MENNESKET er et dyr. - Jeg har ANTROPOLOGI AF DORTHE LA COUR

MENNESKET er et dyr. - Jeg har ANTROPOLOGI AF DORTHE LA COUR ANTROPOLOGI AF DORTHE LA COUR MENNESKET er et dyr At mennesket og de andre aber er i familie med hinanden, kan ses med det blotte øje. Antropologisk psykolog Jill Byrnit har arbejdet med slægtskabet i

Læs mere

Hvad vil videnskabsteori sige?

Hvad vil videnskabsteori sige? 20 Ubehjælpelig og uvederhæftig åndsidealisme Hvad vil videnskabsteori sige? Et uundværligt svar til de i ånden endnu fattige Frederik Möllerström Lauridsen Men - hvem, der ved et filosofisk spørgsmål

Læs mere

Salmer: 17.1-8, (Dåb 448), 59, 582, 438, 477, 17.9-12 Tekster: 1 Mos 1,27-31, Hebr 5,1-10, Mark 9,14-29

Salmer: 17.1-8, (Dåb 448), 59, 582, 438, 477, 17.9-12 Tekster: 1 Mos 1,27-31, Hebr 5,1-10, Mark 9,14-29 Salmer: 17.1-8, (Dåb 448), 59, 582, 438, 477, 17.9-12 Tekster: 1 Mos 1,27-31, Hebr 5,1-10, Mark 9,14-29 Jeg synes der er to spørgsmål, der uvægerligt melder sig i forbindelse med evangeliet, vi lige har

Læs mere

Københavns Universitet. Sociologisk Institut. Frigørelse. - a problem of disorder? Klassisk og Nyere Sociologisk Teori Vintereksamen 2012

Københavns Universitet. Sociologisk Institut. Frigørelse. - a problem of disorder? Klassisk og Nyere Sociologisk Teori Vintereksamen 2012 Københavns Universitet Sociologisk Institut Frigørelse - a problem of disorder? Klassisk og Nyere Sociologisk Teori Vintereksamen 2012 Iben Raskmark Eksamensnummer: 930 Antal tegn uden fodnoter: 5.022

Læs mere

LIVETS MENING. Prædiken af Morten Munch 18. s. e. trin / 29. sep. 2013 Tekst: Matt 22,34-46

LIVETS MENING. Prædiken af Morten Munch 18. s. e. trin / 29. sep. 2013 Tekst: Matt 22,34-46 Matt 22,34-46 s.1 Prædiken af Morten Munch 18. s. e. trin / 29. sep. 2013 Tekst: Matt 22,34-46 LIVETS MENING Hvad er meningen? Hvad i al verden er meningen? Hvad er livets mening? Mange vil sige, at der

Læs mere

Tidsskriftet Replique udkommer hver måned med undtagelse af januar og august.

Tidsskriftet Replique udkommer hver måned med undtagelse af januar og august. R E P L I Q U E Replique, 3. årgang 2013 Redaktion: Rasmus Pedersen (ansvh.), Anders Orris, Christian E. Skov. Tidsskriftet Replique udkommer hver måned med undtagelse af januar og august. Skriftet er

Læs mere

I sit ideal demokrati har Robert Dahl følgende fem punkter som skal opfyldes. Han

I sit ideal demokrati har Robert Dahl følgende fem punkter som skal opfyldes. Han Demokratiteori Robert Dahl I sit ideal demokrati har Robert Dahl følgende fem punkter som skal opfyldes. Han potentere dog at opfyldelse af disse fem punkter ikke automatisk giver ét ideelt demokrati og

Læs mere

Den nye frihedskamp Grundlovstale af Mette Frederiksen

Den nye frihedskamp Grundlovstale af Mette Frederiksen Den nye frihedskamp Grundlovstale af Mette Frederiksen Hvert år mødes vi for at fejre grundloven vores forfatning. Det er en dejlig tradition. Det er en fest for demokratiet. En fest for vores samfund.

Læs mere

I 4.-6.-klaser arbejdes der hen mod, at eleverne får et mere bevidst forhold til at anvende faglige begreber og det religiøse sprogs virkemidler.

I 4.-6.-klaser arbejdes der hen mod, at eleverne får et mere bevidst forhold til at anvende faglige begreber og det religiøse sprogs virkemidler. I 4.-6.-klaser arbejdes der hen mod, at eleverne får et mere bevidst forhold til at anvende faglige begreber og det religiøse sprogs virkemidler. Det skal medvirke til, at eleverne bliver i stand til at

Læs mere

Den socialpædagogiske. kernefaglighed

Den socialpædagogiske. kernefaglighed Den socialpædagogiske kernefaglighed 2 Kan noget så dansk som en fagforening gøre noget så udansk som at blære sig? Ja, når det handler om vores medlemmers faglighed Vi organiserer velfærdssamfundets fremmeste

Læs mere

Ph.d., lektor Maja Lundemark Andersen AAU

Ph.d., lektor Maja Lundemark Andersen AAU Ph.d., lektor Maja Lundemark Andersen AAU Maja Lundemark Andersen Socialrådgiver, Supervisor, Cand.scient.soc, Ph.d. i socialt arbejde. Ansat som lektor på Kandidatuddannelsen i socialt arbejde AAU. Har

Læs mere

Jeres hjerte må ikke forfærdes og ikke være modløst.

Jeres hjerte må ikke forfærdes og ikke være modløst. Epistel: 1. Korintherbrev 13 Evangelielæsning: Johannes 14, 1-7 Frygt ikke, kære folkevalgte. Jeres hjerte må ikke forfærdes og ikke være modløst. Derfor Danmark, frygt kun ikke, frygt er ej af kærlighed

Læs mere

Nyt perspektiv på videnskabsteori

Nyt perspektiv på videnskabsteori Forsiden Nyt perspektiv på videnskabsteori Akademiet for Talentfulde Unge Seminar B 31. Januar 2015 Erik Staunstrup Hvem er Erik? Erik Staunstrup Videnskabsteori Videnskabsteori er en filosofisk disciplin,

Læs mere

Den vanskelige samtale

Den vanskelige samtale Den vanskelige samtale Et arbejdsmateriale til den vanskelige samtale 1 Hvorfor er samtalen vanskelig? Din selvtillid Metoden Din fantasi Manglende tro på, at tingene bliver ændret Ingen klare mål for,

Læs mere

Fagmodul i Filosofi og Videnskabsteori

Fagmodul i Filosofi og Videnskabsteori ROSKILDE UNIVERSITET Studienævnet for Filosofi og Videnskabsteori Fagmodul i Filosofi og Videnskabsteori DATO/REFERENCE JOURNALNUMMER 1. september 2013 2012-906 Bestemmelserne i denne fagmodulbeskrivelse

Læs mere

Redigeret af Kirsten Hyldgaard. Psykoanalyse og pædagogik

Redigeret af Kirsten Hyldgaard. Psykoanalyse og pædagogik Redigeret af Kirsten Hyldgaard PÆDAGOGISKE UMULIGHEDER Psykoanalyse og pædagogik PÆDAGOGISKE UMULIGHEDER PÆDAGOGISKE UMULIGHEDER Psykoanalyse og pædagogik Redigeret af Kirsten Hyldgaard Aarhus Universitetsforlag

Læs mere

21 Ting, du Bliver Du Markant Bedre Til i Dit Job Ved At Blive Certificeret Shadow Facilitator.

21 Ting, du Bliver Du Markant Bedre Til i Dit Job Ved At Blive Certificeret Shadow Facilitator. PERNILLE MELSTEDS SHADOW FACILITATOR TRAINING. 21 Ting, du Bliver Du Markant Bedre Til i Dit Job Ved At Blive Certificeret Shadow Facilitator. Hvad får du (og dem, du arbejder med) ud af, at du deltager

Læs mere

INDLEDNING Bogens målgruppe 11 Ingen læse-rækkefølge 11 Bogens filosofiske udgangspunkt 11 Filosofi og meditation? 12 Platon hvorfor og hvordan?

INDLEDNING Bogens målgruppe 11 Ingen læse-rækkefølge 11 Bogens filosofiske udgangspunkt 11 Filosofi og meditation? 12 Platon hvorfor og hvordan? Indhold INDLEDNING Bogens målgruppe 11 Ingen læse-rækkefølge 11 Bogens filosofiske udgangspunkt 11 Filosofi og meditation? 12 Platon hvorfor og hvordan? 14 INDFØRING Filosofi 16 Filosofi spørgsmål og svar

Læs mere

Tekster: Job 5,8-16, 1 Kor 15,1-10a, Luk 18,9-14. 739 Rind nu op 54 Hvad mener I om Kristus 365 Guds kærlighed ej grænse ved 7 Herre Gud

Tekster: Job 5,8-16, 1 Kor 15,1-10a, Luk 18,9-14. 739 Rind nu op 54 Hvad mener I om Kristus 365 Guds kærlighed ej grænse ved 7 Herre Gud Tekster: Job 5,8-16, 1 Kor 15,1-10a, Luk 18,9-14 Salmer: Lem Kirke kl 9.00 739 Rind nu op 54 Hvad mener I om Kristus 365 Guds kærlighed ej grænse ved 7 Herre Gud Rødding Sognehus kl 10.30 739 Rind nu op

Læs mere

Arbejdstilsynet succes eller fiasko?

Arbejdstilsynet succes eller fiasko? DEBATARTIKEL Tage Søndergård Kristensen Arbejdstilsynet succes eller fiasko? Har Arbejdstilsynet ingen effekt på arbejdsmiljøet eller er det kritikerne, der skyder ved siden af? I år 2000 udkom der to

Læs mere

appendix Hvad er der i kassen?

appendix Hvad er der i kassen? appendix a Hvad er der i kassen? 121 Jeg går meget op i, hvad der er godt, og hvad der ikke er. Jeg er den første til at træde til og hjælpe andre. Jeg kan godt lide at stå i spidsen for andre. Jeg kan

Læs mere

Verdensbilleder og moderne naturvidenskab. Peter Øhrstrøm Aalborg Universitet

Verdensbilleder og moderne naturvidenskab. Peter Øhrstrøm Aalborg Universitet Verdensbilleder og moderne naturvidenskab Peter Øhrstrøm Aalborg Universitet 1 2 Teisme Deisme Naturalismen Nihilismen Eksistentialismen Panteisme New Age 3 Fokus på Kaj Munks rolle 1920ernes danske åndskamp

Læs mere

Tidsskriftet Replique udkommer hver måned med undtagelse af januar og august.

Tidsskriftet Replique udkommer hver måned med undtagelse af januar og august. R E P L I Q U E Replique, 4. årgang 2014 Redaktion: Rasmus Pedersen (ansvh.), Anders Orris, Christian E. Skov. Tidsskriftet Replique udkommer hver måned med undtagelse af januar og august. Skriftet er

Læs mere

Jeg kan. Artwork by Ruth Crone Foster

Jeg kan. Artwork by Ruth Crone Foster Artwork by Ruth Crone Foster Jeg kan Jeg kan Vores psykologiske kapacitet afhænger bl.a. af vores tro på egen formåen. Hvis ikke vi er i besiddelse af denne følelse af at kunne risikerer vi ikke at kunne

Læs mere

KONSTRUKTIV KONFLIKTKULTUR

KONSTRUKTIV KONFLIKTKULTUR KristianKreiner 24.april2010 KONSTRUKTIVKONFLIKTKULTUR Hvordanmanfårnogetkonstruktivtudafsinekonflikter. Center for ledelse i byggeriet (CLiBYG) har fulgt et Realdaniafinansieret interventionsprojekt,

Læs mere

SF et debatparti og ej et brokkerøvsparti

SF et debatparti og ej et brokkerøvsparti SF et debatparti og ej et brokkerøvsparti Knud Erik Hansen 10. april 2012 /1.2.1 Det er nyt, at en formand for SF kalder kritiske røster for brokkehoveder. SF har ellers indtil for få år siden været et

Læs mere

Alle her i København ved, hvad Friheden er er. Det er en station på S-banen på vej mod

Alle her i København ved, hvad Friheden er er. Det er en station på S-banen på vej mod Frihed - en station på vejen [Foredrag] Alle her i København ved, hvad Friheden er er. Det er en station på S-banen på vej mod Køge. Og selvom muligvis emnet ikke er udtømt hermed, så er der noget om snakken,

Læs mere