Fra logiske undersøgelser til fænomenologi
|
|
- Arnold Ludvigsen
- 7 år siden
- Visninger:
Transkript
1 HUSSERL Fra logiske undersøgelser til fænomenologi For den kontinentale filosofi skete der et afgørende nybrud omkring århundredeskiftet. Her lagde tyskeren EDMUND HUSSERL ( ) med værket Logische Untersuchungen (Logiske Undersøgelser, 1900) grunden for den såkaldt fænomenologiske bevægelse, der især i Tyskland og Frankrig står som en af 1900-tallets mest indflydelsesrige strømninger. Når man bruger betegnelsen bevægelse, skyldes det, at man ikke kan tale om en bestemt filosofisk skole med et bestemt filosofisk grundsyn, men snarere om mange forskellige former for filosofi, der dog deler nogle fælles anliggender og fælles antipatier. Bevægelsen omfatter foruden grundlæggeren Edmund Husserl markante tænkere som bl.a. tyskerne Martin Heidegger, Hans Lipps, Hans-Georg Gadamer, franskmændene Jean-Paul Sartre, Maurice Merleau-Ponty og Paul Ricouer samt danskeren K.E. Løgstrup. De er indbyrdes meget forskellige og ofte i opposition til hinanden, men alligevel er det rimeligt at sige, at de tilhører samme filosofiske bevægelse. Hvad ligger der så i begreberne fænomen og fænomenologi, som har givet navn til bevægelsen? Selve ordet fænomen kommer af det græske fainómenon, der betyder det, som viser sig, og det leder måske i første omgang tanken hen på Platons filosofi. Hos Platon står de evige ideer som udtrykker tingenes sande væsen, og som kun kan gribes af fornuften over for fænomenerne, dvs. tingene i denne foranderlige verden, sådan som de viser sig i sansningen. Her er fænomenerne kun en mat afglans af det egentligt virkelige. I modsætning til denne platoniske opfattelse mener fænomenologerne imidlertid, at sandheden om vores erfaringsverden ikke skal søges i en bagvedliggende, oversanselig ideverden. De søger sandheden i vores umiddelbare sansning og forståelse af den. For dem drejer det sig om at anskue fænomenerne uden at lade sig lede af abstrakte metafysiske forestillinger som fx Platon gjorde men derimod lade dem fremstå i deres nærvær og fylde. De mener, at man netop på denne måde når sagens kerne. Deres slag- 1
2 ord var Zu den Sachen selbst (til sagerne selv). Hvad det gælder om, er at udfolde det, der viser sig i erfaringen til forskel fra at betragte det som en afglans af en bagvedliggende virkelighed. På den anden side er Husserl ikke empirist i traditionel forstand. Han deler ikke emperisternes forestilling om, at vi kan opnå sikker erkendelse ved at bygge på simple indtryk. Det er ifølge Husserls en alt for abstrakt forestilling om, hvad erfaring er. For mange var Husserls tænkning en befrielse i den forstand, at filosofien nu igen syntes at komme til ære og værdighed, efter at den i en lang periode havde stået i skyggen af naturvidenskaberne og fristet en kummerlig tilværelse som deres tjenestepige. Mange følte i slutningen af 1800-tallet, at man filosofisk set levede i en forfaldstid. Filosofien i Tyskland var ganske vist i denne periode domineret af den filosofiske retning, som kaldes ny-kantianismen, hvor Kants filosofi atter blev dyrket, men denne retning gjorde primært filosofien til videnskabsteori og afholdt sig fra at behandle mange af de traditionelle store filosofiske spørgsmål. Det samme kan siges om den analytiske filosofi, der i tallets begyndelse udvikledes i England og førte til den logiske positivisme. Husserls indsats var dog i første omgang rettet mod den naturalisme, der dominerede sidste halvdel af 1800-tallet. Efter naturalisternes opfattelse var mønstereksemplet for al viden lig med naturvidenskabernes forklaringsmåde. Det indebar ikke kun, at man affærdigede mange filosofiske problemer som meningsløse. Naturalisterne mente også, at grundlaget for den videnskabelige erkendelse, fx logikken, ikke krævede en særlig filosofisk behandling, men kunne afklares på en rent naturvidenskabelig måde. De mente således, at der er en naturlig forklaring på logikken. De logiske grundregler fx modsigelsens grundsætning: at to sætninger, der modsiger hinanden, ikke begge kan være sande beroede efter deres opfattelse udelukkende på den måde, vores psyke tilfældigvis er skruet sammen på. I sidste instans er logikken ikke andet end en form for psykologi. I modsætning til dette er det for Husserl ufravigeligt, at modsigelsens grundsætning for igen at tage den som eksempel gælder for alle uanset opvækstvilkår. Han vil ikke nægte, at vores erkendelse og den bagvedliggende logik er knyttet til en række psykiske og for den sags skyld hjernefysiologiske processer, men de er ikke identiske med deres psykiske og fysiologiske grundlag. De kan ikke reduceres til dette grundlag. De er derimod i besiddelse af en eller anden form for ideal og uforanderlig væren, som rækker ud over dette grundlag. Dette eksempel på, at videnskaben i dette tilfælde psykologien og hjernefysiologien kan reducere virkeligheden, at den takket være nogle ind- 2
3 byggede forudsætninger kan udelukke væsentlige erkendelser og væsentlige dele af virkeligheden, var den negative erfaring, som inspirerede til nytænkning. Man kunne hurtigt finde andre fænomener, som reduceres af videnskaben. Mentale fænomener som fx skyld og tillid får uvilkårligt en stedmoderlig behandling af den videnskabelige psykologi; det har den danske fænomenolog, K.E. Løgstrup, påvist, og i sit senere forfatterskab peger Husserl på, hvorledes den moderne fysik, som bygger på Galilei, ser bort fra tingenes farver, lyde, lugte og smag for at kunne beskrive dem alene ved hjælp af matematiske begreber. Hermed reduceres virkeligheden, mener Husserl. Det måtte nu være opgaven for de filosoffer, som tilsluttede sig denne kritik af videnskabeligheden, at finde en metode, som ikke er reducerende. Den anskuende fænomenologi Som sagt er synspunkterne inden for den fænomenologiske bevægelse mangfoldige. Når det drejer sig om de tre hovedpersoner, vi skal behandle i det følgende, skelner man mellem den anskuende fænomenologi, som Edmund Husserl repræsenterer, og den hermeneutiske fænomenologi, som repræsenteres af Martin Heidegger og Hans-Georg Gadamer. Vi vil behandle dem i den nævnte rækkefølge. Med hensyn til Husserls filosofi vil vi koncentrere fremstillingen om to begreber, som mere end noget andet kom til at inspirere senere filosoffer, nemlig intentionalitet og livsverden. a. Intentionalitet Et af Husserls tidligere skrifter bærer titlen Philosophie als strenge Wissenschaft (Filosofi som streng videnskab, 1911). Denne titel udtrykker klart og tydeligt programmet for hans filosofiske bestræbelser. For det første siges det, at filosofien må leve op til de krav, som videnskabsbegrebet stiller med hensyn til kontrol og præcision. Ja, kravet må skærpes i forhold til videnskaberne, da disse, som vi så, lader sig forlede til at reducere de fænomener, som de tager op, og i den forstand ikke er tilstrækkeligt strenge. For det andet siger titlen, at filosofien selv skal være en videnskab. Men vel at mærke ikke i naturalistisk forstand. Det, som filosofien kan hente fra videnskaben, er ifølge Husserl først og fremmest dens opfattelse af, at al erkendelse bygger på erfaring. Hvis filosofien skal kunne hamle op med naturvidenskaberne, må den med endnu større strenghed end disse bygge på erfaring. Det centrale i Husserls filosofi bliver derfor en nærmere redegørelse for, hvad erfaring i virkeligheden er, og hvorledes man opnår en erfaring, som er renset for videnskabernes filosofiske fordomme. Her kommer hans begreb intentionalitet til at spille den centrale rolle. 3
4 For det tredie skal de traditionelle filosofiske spørgsmål opretholdes. I løbet af sin filosofiske løbebane interesserede Husserl sig mere og mere for spørgsmålet om betingelserne for vores erkendelse overhovedet, hvilket jo også var Kants og ny-kantianernes hovedinteresse. I skriftet Die Idee der Phänomenologi (Fænomenologiens ide, 1907, dansk oversættelse 1997), formulerer han det på følgende måde:»i alle sine udformninger er erkendelsen en psykisk oplevelse: det erkendende subjekts erkendelse. Over for den står de erkendte objekter. Hvordan kan erkendelsen nu blive sikker på sin overensstemmelse med de erkendte objekter, hvordan kan den nå ud over sig selv og pålideligt træffe sine objekter?«1 Det problem, der mere end noget andet optager Husserl, er, hvorledes subjektet med sine tanker, der er privalte og af en ganske anden karakter end genstande eller objekter, når ud til disse på en pålidelig måde. Dette problem kalder filosofferne transcendensproblemet. Det er første og fremmest i forbindelse med dette problem, at Husserl finder frem til begrebet intentionalitet. Hvad er da intentionalitet for noget? Husserl peger på det simple faktum, at det gælder for de fleste former for bevidsthed, fx det at tænke, føle og tro, at de altid er rettet mod en genstand. I sådanne bevidsthedsytringer er der altid intenderet en genstand. Man kan ikke tænke uden at tænke på noget, man kan ikke føle uden at føle noget og man kan ikke tro uden at tro noget. Når en person siger, at han tænker, er det altid meningsfuldt at stille det spørgsmål: Hvad tænker du på? Hvad er genstanden for din tænkning? Husserl forstår dette grundlæggende faktum på den måde, at mennesker i deres forestillinger og andre bevidsthedsytringer altid allerede er ude ved deres genstande. På denne måde er der allerede slået bro over den afgrund mellem tanke og genstand, som er udtrykt i ovennævnte citat, og som den traditionelle erkendelsesteori er gået ud fra som givet. Samtidig understreger Husserl, at der er en grundlæggende forskel mellem en bevidsthedsytring og dens genstand. Genstanden er altid bevidsthedstranscendent, som han udtrykker det, dvs. noget, der ligger uden for bevidstheden. Bevidsthed og genstand tilhører vidt forskellige kategorier, også selv om genstanden er af mere åndelig karakter, fx et filosofisk begreb. I denne forstand er genstanden ikke bare noget, som hører hjemme i bevidstheden, noget rent idemæssigt. En sådan idealistisk misforståelse af intentionaliteten tager Husserl afstand fra. Man kan udtrykke forholdet på den måde, at bevidstheden og dens gen- 4
5 stand indgår som lige væsentlige elementer i en strukturel helhed. Ingen af delene kan undværes. Der er ingen bevidsthedsakt uden en tilhørende genstand, og der er ingen genstand uden tilhørende bevidsthedsakt. Ingen af dem eksisterer for sig selv uafhængigt af hinanden, og dog er de grundlæggende forskellige. Der er forskel på de intentionale akter. Der er fx stor forskel på forestillinger om noget og sansninger af noget. Ifølge Husserl er den ene form for intentionalitet ikke lige så god som den anden, når det drejer sig om sandhedsværdien af erkendelsen. Nogle former overgår andre, og de danner ligefrem et hierarki. Det afgørende for indplaceringen i dette hierarki er, hvor nærværende genstandene er i de forskellige bevidsthedsakter. Genstanden er helt anderledes nærværende i den direkte sansning end, når man blot forestiller sig noget. Netop i sansningen er der mulighed for, at tingene kan være givet os direkte i deres anskuelige fylde, og at tingene kan vise sig i en oprindelig nærhed. Det er i sidste instans denne nærhed, som gør en fordomsfri og ikke-reducerende beskrivelse af fænomenerne mulig, hvilket jo er fænomenologiens målsætning. Disse overvejelser bestemmer Husserls begreb om, hvad sandhed er. En forestillings eller en formodnings sandhedsværdi måles på det nærvær, som hører sansningen til. Hvis en tanke eller forestilling om en genstand svarer til dens nærvær og fylde i sansningen, er den sand. Sandhed er således ikke et forhold mellem en bevidsthed og en ting, som mange mener, men derimod et forhold mellem to slags intentionalitet. Fænomenologiens slagord lyder som sagt: Til sagerne selv ( Zu den Sachen selbst ). Dette slagord er netop udtryk for en tro på, at det er muligt for erkendelsen at nå til sagen selv og dermed sandheden uden om videnskabelige fordomme og reduktioner takket være det anskuelige nærvær, som visse former for intentionale akter ikke mindst sansningen yder. b. Livsverden Det. århundredes kontinentale filosofi har været karakteriseret ved en kritisk holdning over for videnskaberne, specielt naturvidenskaberne. Medens man i sidste halvdel af det 19. århundrede havde store forventninger til naturvidenskaberne og troede på, at de kunne forklare alt og forbedre den menneskelige tilværelse, ændrede situationen sig omkring begyndelsen af dette århundrede. Ikke mindst Husserl har bidraget til denne udvikling. Således bærer et af de sidste af hans skifter titlen De europæiske videnskabers krise og den transcendentale fænomenologi (1936). Han har som en af de første sat fokus på det problematiske ved naturvidenskaberne.
6 Som tidligere nævnt var Husserl af den opfattelse, at de eksakte videnskaber reducerer virkeligheden. I og med at de vil beskrive virkeligheden med matematisk præcision, går man glip af væsentlige sider af den. Vi nævnte tidligere skyld og ansvar, farve og lyd som eksempler herpå. Det skulle netop være et varemærke for fænomenologien, at den ikke på samme måde som de traditionelle videnskaber reducerer virkeligheden. Over for den reducerende videnskab sætter Husserl begrebet livsverden (Lebenswelt). Ved livsverden forstås den før-videnskabelige erfaringsverden, som vi lever i og er fortrolige med. Man kan fx nævne postkasser, som vi forstår takket være vores fortrolighed med, at vi kan skrive breve til hinanden. Det er især gennem vores praktiske erfaring og vores legemlige tilværelse, vi har en livsverden. Denne er ganske vist ikke så præcis og veldefineret som naturvidenskabernes verden. Til gengæld fremtræder den for os som mere nærværende og levende. De eksakte naturvidenskaber stræber efter at finde evige lovmæssigheder i naturen, lovmæssigheder, der kan formuleres i abstrakte matematiske formler. Omkostningen ved dette er som sagt, at fænomenerne i deres konkrete fylde tabes af syne og reduceres væk. Hvorledes er nu forholdet mellem denne livsverden og den virkelighed, som naturvidenskaberne afdækker? For det første mener han, at vores livsverden er mere fundamental end den virkelighed, som videnskaberne beskæftiger sig med, og som i sidste instans kun kan forstås ud fra vores livsverden. Når man skal forklare en abstrakt naturvidenskabelig sætning som fx Ohms lov, må man i sidste instans forlade den abstrakte matematiske verden og gå tilbage til anskuelige dagligdags erfaringer, altså vores livsverden. På denne måde forudsætter videnskaben vores livsverden. Konsekvensen af dette bliver, at Husserl tager afstand fra det, man har kaldt scientismen. Scientismen er den opfattelse, at kun det, som kan forklares videnskabeligt, kan anses for virkeligt eller relevant. Men for så vidt videnskaben forudsætter vores livsverden, kan den ikke være det grundlæggende for bedømmelsen af, hvad der er virkeligt og uvirkeligt, og den kan ikke sætte sig til dommer over livsverdenen. For det andet siger Husserl, at videnskabens verden rangerer på linie med vores livsverden og således blot er en verden blandt andre verdener. Følgende citat illustrerer dette:»hvad nu hvis både den relative sandhed og dennes evidens såvel som den højere, uendelige, ideale, absolutte sandhed [dermed tænkes på videnskaben] havde hver deres berettigelse og måske befordrede hinanden? Den handlende på et marked har sin markedssandhed. Er den ikke i sin relativitet en god sandhed og sågar den 6
7 bedste og mest nyttige for ham? Er den en skinsandhed, blot fordi videnskabsmanden, der dømmer i en anden relativitet med andre mål og ideer, søger andre former for sandhed, som man godt nok kan bruge til meget mere, men blot ikke til det, som man har brug for på en markedsplads? Specielt i filosofien og logikken må man en gang for alle ophøre med at lade sig blænde af de eksakte videnskabers ideale og regulative ideer og metoder, som om deres irrelativitet (An sich) virkelig var den absolutte norm, både når det angår genstandsmæssig væren og når det gælder sandhed. 2 Der eksisterer forskellige måder at beskrive verden på. Videnskaben er en af dem, og den har sin gyldighed inden for de rammer, som den selv har afstukket, men den kan ikke tjene som målestok på andre livsområder, fx markedet. På denne måde tager Husserl afstand fra det ideal om objektivitet, som er fundamental for naturvidenskaberne; dvs. forestillingen om evige sandheder, der er fuldstændig uafhængig af den person, der erkender, og den situation, der erkendes i. Husserls kritik af naturvidenskaberne, eller rettere af naturvidenskabsfolkenes selvforståelse, er ikke identisk med den videnskabsfjendtlighed, som man støder på i visse kredse i dag, fx hos folk, som giver sig af med healing. Han har fuldtud respekt for videnskabernes store resultater. Men i det øjeblik, de vil bestemme, hvad der er virkeligt, og hvad der ikke er det, dvs. når videnskaben bliver til scientisme og klynger sig til sit naive objektivitetsideal, står Husserl af og viser hen til livsverdenen. Dette begreb fik som sagt stor betydning for senere filosoffer. Det gælder bl.a. Heidegger og Gadamer, som vi nu vil behandle. Men måske i endnu højere grad for Habermas. Noter 1.»I alle sine udformninger «Edmund Husserl: Fænomenologiens ide, posthumt udgivne foredrag 190. Dansk udg. Kbh. 1997, s. 89f. (vores fremhævelse)). 2.»Hvad nu hvis både «Husserliana nr. 17, s Den Haag Citeret efter Dan Zahavi: Husserls Fænomenologi, Kbh. 1997, s. 4 7
Den sproglige vending i filosofien
ge til forståelsen af de begreber, med hvilke man udtrykte og talte om denne viden. Det blev kimen til en afgørende ændring af forståelsen af forholdet mellem empirisk videnskab og filosofisk refleksion,
Læs mereEnhedsvidenskab Videnskaben skal funderes på et samlet grundlag med en metode (Efter Jacob Birkler: Videnskabsteori. 2005)
Logisk positivisme Videnskabens ideal Videnskabens sprog Intersubjektivitet Verifikation Værdifrihed Forholde sig til det positive, det der kan observeres Logik og matematik Vi skal være i stand til at
Læs mereKom ikke her med dit hændelser, der følges ad, er ikke altid kausalt forbundne! Det er dit!
Måling tvang altså kemikerne til at overveje situationen, og da ideen om stof med negativ masse var yderst uplausibel, måtte man revidere phlogistonteorien. Lavoisier var den første, der fremførte den
Læs mereANIS. En e-bog fra. Se flere titler på www.anis.dk
En e-bog fra ANIS Se flere titler på www.anis.dk Denne e-bog indeholder et digitalt vandmærk. Der er ved dit køb indlejret et digital mærke, som kan vise tilbage til dig som køber. Du skal derfor passe
Læs mereAristoteles og de athenske akademier
lige geometriske genstande, som var evige og foranderlige størrelser i en abstrakt verden. Erkendelse var således ikke erkendelse af sansernes verden, men af en anden verden, kun tilgængelig for ånden.
Læs mereMarie Louise Odgaard Møller
Introduktion: Løgstrup og Kant Forlaget Klim påbegyndte for et par år siden det vigtige arbejde at nyudgive størstedelen af K.E. Løgstrups værker inden for den næste årrække i en serie med titlen Løgstrup
Læs mereLEMNISKATEN - et udviklingsværktøj
LEMNISKATEN - et udviklingsværktøj Hvad er en lemniskate? Ordet Lemniskate kommer fra græsk, og betyder sløjfeformet kurve. Det er det matematiske tegn for uendelighed. Lemniskaten er et udviklingsværktøj,
Læs mereDer er elementer i de nyateistiske aktiviteter, som man kan være taknemmelig for. Det gælder dog ikke retorikken. Må-
Introduktion Fra 2004 og nogle år frem udkom der flere bøger på engelsk, skrevet af ateister, som omhandlede Gud, religion og kristendom. Tilgangen var usædvanlig kritisk over for gudstro og kristendom.
Læs mereSygdomsbegreb og videnskabelig tænkning Nødvendig afhængighed Tilstrækkelig betingelse Både nødvendig og tilstrækkelig
Videnskabelighed og videnskabelig begrundelse Kausalitetsproblemet Klinisk Kontrollerede undersøgelser? Kausale slutninger Kausale tolkninger Evidens hvad er det for noget? Er evidens det samme som sandhed?
Læs mereANMELDELSE AF ODENSE KATEDRALSKOLES VÆRDIGRUNDLAG. Det fremgår af jeres værdigrundlag, at Odense Katedralskole ønsker at være
ANMELDELSE AF ODENSE KATEDRALSKOLES VÆRDIGRUNDLAG Dr.phil. Dorthe Jørgensen Skønhed i skolen Det fremgår af jeres værdigrundlag, at Odense Katedralskole ønsker at være en god skole. Dette udtryk stammer
Læs mere- Kan Lévinas etik danne grundlag for et retfærdigt etisk møde med den enkelte prostituerede?
Synopsis i Etik, Normativitet og Dannelse. Modul 4 kan. pæd. fil. DPU. AU. - Kan Lévinas etik danne grundlag for et retfærdigt etisk møde med den enkelte prostituerede? 1 Indhold: Indledning side 3 Indhold
Læs mereAristoteles Metafysik 2. bog (a) oversat af Chr. Gorm Tortzen
Aristoteles Metafysik 2. bog (a) oversat af Chr. Gorm Tortzen Indledning Denne lille bog (eller fragment af en bog, kaldet Lille alfa ) er en selvstændig introduktionsforelæsning til fysikken, dvs. det
Læs mere1 Indledning. Erkendelsesteori er spørgsmålet om, hvor sikker menneskelig viden er.
Indhold Forord 7 1. Indledning 9 2. Filosofi og kristendom 13 3. Før-sokratikerne og Sokrates 18 4. Platon 21 5. Aristoteles 24 6. Augustin 26 7. Thomas Aquinas 30 8. Martin Luther 32 9. 30-årskrigen 34
Læs mereINDLEDNING Bogens målgruppe 11 Ingen læse-rækkefølge 11 Bogens filosofiske udgangspunkt 11 Filosofi og meditation? 12 Platon hvorfor og hvordan?
Indhold INDLEDNING Bogens målgruppe 11 Ingen læse-rækkefølge 11 Bogens filosofiske udgangspunkt 11 Filosofi og meditation? 12 Platon hvorfor og hvordan? 14 INDFØRING Filosofi 16 Filosofi spørgsmål og svar
Læs mereMetoder og erkendelsesteori
Metoder og erkendelsesteori Af Ole Bjerg Inden for folkesundhedsvidenskabelig forskning finder vi to forskellige metodiske tilgange: det kvantitative og det kvalitative. Ser vi på disse, kan vi konstatere
Læs mere10 E N T O R N I K Ø D E T
Forord Lige fra det første afsnit i indledningen til denne bog har jeg kunnet identificere mig med dens formål: at tilbyde mennesker styrke og håb gennem svar på nogle af livets sværeste spørgsmål. Jeg
Læs mereHvad står øverst fysik eller metafysik?
og så var den logisk organiseret. Som en organiseret helhed kunne videnskaben opfattes som en enhed, der leverede al den viden i verden, der var at levere. Alt andet var meningsløshed eller overtro. I
Læs mereChristian Bundgaard Svendsen
Christian Bundgaard Svendsen Undren og tvivl er beslægtede begreber, men de er grundlæggende forskellige. Undren og tvivl er både hverdagsbegreber og filosofiske begreber. Filosofien starter med undren
Læs mereempiriske, der begrundes a posteriori dvs. gennem erfaringen. Hvad er matematik? C, i-bog ISBN 978 87 7066 499 8
Reference: Kant. De store tænkere Oversat af Justus Hartnack Berlingske Forlag København, 1966 s. 61-79 Indledning (efter B udgaven) (B1) I. Om forskellen mellem ren og empirisk erkendelse. (B l) AT al
Læs mereHvad er socialkonstruktivisme?
Hvad er socialkonstruktivisme? Af: Niels Ebdrup, Journalist 26. oktober 2011 kl. 15:42 Det multikulturelle samfund, køn og naturvidenskaben. Konstruktivisme er en videnskabsteori, som har enorm indflydelse
Læs mereDannelse i gymnasiet: Hvad, Hvorfor, Hvordan.
Børne- og Undervisningsudvalget 2015-16 BUU Alm.del Bilag 142 Offentligt 1 Dannelse i gymnasiet: Hvad, Hvorfor, Hvordan. Tale på uddannelsespolitisk konference på Christiansborg, lørdag, den 28-11-2015.
Læs mereUndervisningsbeskrivelse
Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Efterår 2009-forår 2010 Institution Grenaa tekniske skoler Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold HTX Filosofi
Læs mereRødding 9.00 736 Den mørke nat 303 Kom, Gud Faders ånd (mel. Op dog Zion) 162 Det var kun en drøm 721 Frydeligt med jubelkor
Es 44,1-8, Rom 8,24-28, Joh 17,1-11 Rødding 9.00 736 Den mørke nat 303 Kom, Gud Faders ånd (mel. Op dog Zion) 162 Det var kun en drøm 721 Frydeligt med jubelkor Lihme 10.30 736 Den mørke nat 651 Vor klippe
Læs mereHjerner i et kar - Hilary Putnam. noter af Mogens Lilleør, 1996
Hjerner i et kar - Hilary Putnam noter af Mogens Lilleør, 1996 Historien om 'hjerner i et kar' tjener til: 1) at rejse det klassiske, skepticistiske problem om den ydre verden og 2) at diskutere forholdet
Læs mereLars Hjemmeopgave, uge36-05
Lars Hjemmeopgave, uge36-05 Da vi var sammen på Handelsskolen i Roskilde tirsdags d. 6. sep. 2005, blev jeg kraftigt opfordret til at påtage mig hjemmeopgaven: At dokumentere den oversigts-figur over Luhmann
Læs mereFaglig læsning i matematik
Faglig læsning i matematik af Heidi Kristiansen 1.1 Faglig læsning en matematisk arbejdsmåde Der har i de senere år været sat megen fokus på, at danske elever skal blive bedre til at læse. Tidligere har
Læs merePrædiken til 14. s.e.trin., Vor Frue kirke, 6. sept. 2015. Lukas 17,11-19. Salmer: 728, 434, 447, 674,1-2, 30 / 730, 467, 476, 11.
Prædiken til 14. s.e.trin., Vor Frue kirke, 6. sept. 2015. Lukas 17,11-19. Salmer: 728, 434, 447, 674,1-2, 30 / 730, 467, 476, 11. Af domprovst Anders Gadegaard Alt er givet os. Taknemmeligheden er den
Læs mereMetadon fortsat den modvillige hjælp?
STOF nr. 3, 2004 TEMA Modsætninger Metadon fortsat den modvillige hjælp? Narkotikapolitikkens og behandlingssystemets forhold til metadon og behandling er ikke uden indbyggede modsætninger. Metadonbrugeres
Læs mereImmanuel Kant. - Fremstilling af en filosof - Studium generale, 3. semester 2006 16. januar 2007
Institut for Informations- og Medievidenskab, Århus Universitet Studium generale, 3. semester 2006 16. januar 2007 Immanuel Kant - Fremstilling af en filosof - Forelæser: Finn Olesen Instruktor: Jesper
Læs merePraktisk Filosofi og Coaching
Praktisk Filosofi og Coaching Ved Kristian Moltke Martiny Del 2 Resume af Del 1:Edmund Husserl (1859-1938) Projekt: at beskrive hvordan verden fremtræder i ens bevidsthed. Søger en ren, streng, objektiv
Læs mereTekster: Es 49,1-6, Ef 1,3-14, Matt 28,16-20. Salmer:
Tekster: Es 49,1-6, Ef 1,3-14, Matt 28,16-20 Salmer: Lihme 9.00 Tillægget: 813 Solen begynder at gløde 289 Nu bede vi den Helligånd 364 Al magt på jorden og i himlen 722 Nu blomstertiden kommer (sv. mel)
Læs merePrædiken til 5.s.e.påske Joh 17,1-11; Es 44,1-8; Rom 8, 24-28 Salmer: 748; 6; 417 665; 294; 262
Prædiken til 5.s.e.påske Joh 17,1-11; Es 44,1-8; Rom 8, 24-28 Salmer: 748; 6; 417 665; 294; 262 Lad os bede! Kære Herre, tak fordi Kristus, Din Søn, har skabt en åbning for os ind til Dig, og at Du, faderen,
Læs mereEn verden af beskrivelser/et udkast/en udfordring/trump
En verden af beskrivelser/et udkast/en udfordring/trump (Af Cand. phil. Steen Ole Rasmussen, d.25/12-16) Det er erfaringen af verden, der kan gøre en verden til forskel i kognitiv forstand. Den sociale
Læs mereReplique, 5. årgang 2015. Redaktion: Rasmus Pedersen (ansvh.), Anders Orris, Christian E. Skov, Mikael Brorson.
Replique, 5. årgang 2015 Redaktion: Rasmus Pedersen (ansvh.), Anders Orris, Christian E. Skov, Mikael Brorson. Tidsskriftet Replique udkommer hver måned med undtagelse af januar og august. Skriftet er
Læs mereMekanicisme og rationalisme
Ved ANDERS FOGH JENSEN Mekanicisme og rationalisme Om dualisme, rationalisme og empirisme under og efter det naturvidenskabelige gennembrud v.anders Fogh Jensen www.filosoffen.dk 1. Det naturvidenskabelige
Læs mereNyt perspektiv på videnskabsteori
Forsiden Nyt perspektiv på videnskabsteori Akademiet for Talentfulde Unge Seminar B 31. Januar 2015 Erik Staunstrup Hvem er Erik? Erik Staunstrup Videnskabsteori Videnskabsteori er en filosofisk disciplin,
Læs mereKundskab vs. Kendskab
Kundskab vs. Kendskab JESUS ACADEMY TEMA: KUNDSKAB VS. KENDSKAB For os kristne er det at kende Gud selve grundlaget for vores tro, men vi tænker måske ikke altid over hvilken enorm påstand dette er.! At
Læs mereGRID. Intern faglig debat på Kunstakademiets Arkitektskole, Afd 6. N 38 Oktober 2000 - Særnummer i samarbejde med Pro 2
GRID Intern faglig debat på Kunstakademiets Arkitektskole, Afd 6 Einig zu sein ist göttlich und gut; woher ist die Sucht denn Unter den Menschen, daß nur Eines und Einer nur sei? HÖLDERLIN N 38 Oktober
Læs mereJulesøndag I. Sct. Pauls kirke 30. december 2012 kl. 10.00. Salmer: 123/434/132/127//8/439/112/96 Uddelingssalme: se ovenfor: 112
1 Julesøndag I. Sct. Pauls kirke 30. december 2012 kl. 10.00. Salmer: 123/434/132/127//8/439/112/96 Uddelingssalme: se ovenfor: 112 Åbningshilsen Vi fejrer jul. Vi er i Julen. Vi fester. Igen. Jul betyder
Læs mereSag nr. 12/13699 Tobøl d 26.05.2013
1 Sag nr. 12/13699 Tobøl d 26.05.2013 Da sagen nu skal gå om, vil vi udover vores første ansøgning, med de gener, ulemper og groft krænkelse af privatlivets fred, som vi har af vejens brugere, gerne komme
Læs mereHvad virker i undervisning
www.folkeskolen.dk maj 2006 1 / 5 Hvad virker i undervisning Af Per Fibæk Laursen Vi ved faktisk en hel del om, hvad der virker i undervisning. Altså om hvad det er for kvaliteter i undervisningen, der
Læs merePrædiken 2. søndag efter påske
Prædiken 2. søndag efter påske Salmer: Indgangssalme: DDS 662: Hvad kan os komme til for nød Salme mellem læsningerne: DDS 51: Jeg er i Herrens hænder Salme før prædikenen: DDS 233: Jesus lever, graven
Læs meredu tager deres (msk) ånd bort, og de dør du sender din ånd, og der skabes liv.
Gudstjeneste i Skævinge & Lille Lyngby Kirker den 20. maj 2013 Kirkedag: 2. pinsedag/a Tekst: Joh 3,16-21 Salmer: SK: 294 * 289 * 280 * 292 * 287,2 * 298 Således er svaret på hvorledes. Således elskede
Læs mereSOCIAL KONSTRUKTION - ind i samtalen
Kenneth & Mary Gerken (2005) SOCIAL KONSTRUKTION - ind i samtalen den 09-03-2012 kl. 8:31 Søren Moldrup side 1 af 5 sider 1. Dramaet i socialkonstruktionisme En dramatisk transformation finder sted i idéernes
Læs mereCitater fra: Af Jes Dietrich
Citater fra: Hjertet og Solar Plexus Erindringens Tale Balancepunktet Af Jes Dietrich Dit liv er en stor proces af valg med det formål at udvikle dig selv og elske dig selv mere. Den dag du ikke behøver
Læs mereArbejdsberetning 2015
Arbejdsberetning 2015 v/annette Bech Vad, Landsleder af Agape. Agape ønsker at gøre en forskel i flere menneskers liv. En forskel i livet her og nu og med et håb, der kan få betydning helt ind i evigheden.
Læs mereForslag til spørgeark:
Forslag til spørgeark: Tekst 1 : FAIDON linieangivelse 1. Hvad er dialogens situation? 2. Hvad er det for en holdning til døden, Sokrates vil forsvare? 3. Mener han, det går alle mennesker ens efter døden?
Læs mereKan vi fortælle andre om kernen og masken?
Kan vi fortælle andre om kernen og masken? Det kan vi sagtens. Mange mennesker kan umiddelbart bruge den skelnen og den klarhed, der ligger i Specular-metoden og i Speculars begreber, lyder erfaringen
Læs mereBrev fra Bruno Gröning til skuespillerinde Lilian Harvey 1, 29.9.1958. Bruno Gröning Plochingen/N., den 29. september 1958.
Det var en stor glæde for både min kone og mig Brev fra Bruno Gröning til skuespillerinde Lilian Harvey 1, 29.9.1958 Bruno Gröning Plochingen/N., den 29. september 1958 Dornendreher 117 Fru Lilian Harvey
Læs mereTekster: Mika 6,6-8, 1 Tim 1,12-17, Matt 20,20-28
Tekster: Mika 6,6-8, 1 Tim 1,12-17, Matt 20,20-28 Salmer: 729 Nu falmer skoven, 598 O, Gud du ved og kender, 52 Du, Herre Krist, 613 Herre du vandrer, 438 Hellig, hellig, 477 Som korn, 730 Vi pløjed og
Læs mereReservatet set fra satellit
Reservatet ledelse og erkendelse Kapitel 1: Reservatet - Virksomheden som et reservat Erik Staunstrup Christian Klinge Reservatet set fra satellit Figur 1.1 Satellit-perspektiv af Vejlerne 1 Reservatet
Læs mereBoldklubben FREM - vejen frem
Boldklubben FREM - vejen frem Boldklubben FREM vejen frem Denne folder bør ses som fundamentet for fodbolden i Boldklubben FREM og samtidig være udgangspunkt for den daglige omgang i klubben. Boldklubben
Læs mereendegyldige billede af, hvad kristen tro er, er siger nogen svindende. Det skal jeg ikke gøre mig til dommer over.
Mariæ Bebudelsesdag, den 25. marts 2007. Frederiksborg slotskirke kl. 10. Tekster: Es. 7,10-14: Lukas 1,26-38. Salmer: 71 434-201-450-385/108-441 - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - -
Læs mereTale til nye advokater ved Advokatsamfundets årsfest den 7. juni 2013
Tale til nye advokater ved Advokatsamfundets årsfest den 7. juni 2013 Jeg vil godt lige starte med en tilståelse: Jeg kommer fra Jylland, fra Hadsund, og en af mine kolleger i Højesteret, Poul Søgaard,
Læs mereIndledning. kapitel i
kapitel i Indledning 1. om samfundsfilosofi Når min farfar så tilbage over et langt liv og talte om den samfundsudvikling, han havde oplevet og været med i, sagde han tit:»det er i de sidste ti år, det
Læs merePrædiken, d. 12/4-2015 i Hinge Kirke kl. 9.00 og Vinderslev Kirke kl. 10.30. Dette hellige evangelium skriver evangelisten Johannes:
Prædiken, d. 12/4-2015 i Hinge Kirke kl. 9.00 og Vinderslev Kirke kl. 10.30. Salmer; 403, 221, 218/ 248, 234, 634 Dette hellige evangelium skriver evangelisten Johannes: Korsvar Om aftenen den samme dag,
Læs mereFORKORTET SAMMENFATNING AF DE PÆDAGOGISKE DAGE HØJSKOLEPÆDAGOGISK UDVIKLINGSPAPIR
FORKORTET SAMMENFATNING AF DE PÆDAGOGISKE DAGE HØJSKOLEPÆDAGOGISK UDVIKLINGSPAPIR Dette er en stærkt forkortet version af det samlede notat fra de pædagogiske dage. Den forkortede version omridser i korte
Læs mereBevidsthedsproblemet. eller. Lennart Nørreklit 2008
Bevidsthedsproblemet eller forholdet mellem sjæl og legeme Lennart Nørreklit 2008 1 Hvad er bevidsthed? Vi har bevidsthed Tanker, følelser, drømme, erindringer, håb, oplevelser, observationer etc. er alle
Læs merePrædiken til 1. s. e. trinitatis
Prædiken til 1. s. e. trinitatis Salmer 745 Vågn op og slå på dine strenge 292 Kærligheds og sandheds ånd 41 Lille Guds barn, hvad skader dig 411 Hyggelig rolig Nadver: 725 det dufter lysegrønt af græs
Læs mereKunstig intelligens relationen mellem menneske og maskine
Kunstig intelligens relationen mellem menneske og maskine Indledning For 100 år siden havde vi mennesker et helt andet forhold til vores dyr. Om 100 år vil vi muligvis også have et helt andet forhold til
Læs mereKære selvstuderende i: Filosofi B. Herunder ser du det materiale, der udgør dit eksaminationsgrundlag. Jeg træffes i tidsrummet: kl.
Kære selvstuderende i: Filosofi B Herunder ser du det materiale, der udgør dit eksaminationsgrundlag. Jeg træffes i tidsrummet: kl. 13-16 På mailadressen: ch@kvuc.dk Eller telefonnr.:27343483/88824795
Læs mereChristian Hansen: Filosofien i hverdagen. Christian Hansen og forlaget Klim, 2005
Christian Hansen: Filosofien i hverdagen Christian Hansen og forlaget Klim, 2005 Omslagslayout: Joyce Grosswiler Sats: Klim: Clearface 10,5 samt Futura Tryk: Narayana Press, Gylling Indbinding: Damms Bogbinderi,
Læs merePraktisk Filosofi og Coaching
Praktisk Filosofi og Coaching Ved Kristian Moltke Martiny Del 1 Introduktion: Kristian Moltke Martiny Filosofisk Forskning Cand. Mag i Filosofi. Videnskabelig assistent gennem Brain, Mind and Medicines,
Læs merePÅSKEDAG 2015 En prædiken af sognepræst Christian de Fine Licht Haderslev Domkirke 5. april 2015 kl. 10
PÅSKEDAG 2015 En prædiken af sognepræst Christian de Fine Licht Haderslev Domkirke 5. april 2015 kl. 10 Sangblad med opstandelsesbillede af Carl Bloch Dette hellige evangelium skriver evangelisten Markus
Læs mere- erkendelsens begrænsning og en forenet kvanteteori for erkendelsen
Erkendelsesteori - erkendelsens begrænsning og en forenet kvanteteori for erkendelsen Carsten Ploug Olsen Indledning Gennem tiden har forskellige tænkere formuleret teorier om erkendelsen; Hvad er dens
Læs merePrædiken Frederiksborg Slotskirke Birgitte Grøn 7. juli 2013 kl. 10 6. søndag efter trinitatis Matt. 5, 20-26 Salmer: 754, 396, 617 14, 725
Prædiken Frederiksborg Slotskirke Birgitte Grøn 7. juli 2013 kl. 10 6. søndag efter trinitatis Matt. 5, 20-26 Salmer: 754, 396, 617 14, 725 Dette hellige evangelium skriver evangelisten Matthæus: Jesus
Læs mere10 principper bag Værdsættende samtale
10 principper bag Værdsættende samtale 2 Værdsættende samtale Værdsættende samtale er en daglig praksis, en måde at leve livet på. Det er også en filosofi om den menneskelige erkendelse og en teori om,
Læs mereAlmen studieforberedelse. 3.g
Almen studieforberedelse 3.g. - 2012 Videnskabsteori De tre forskellige fakulteter Humaniora Samfundsfag Naturvidenskabelige fag Fysik Kemi Naturgeografi Biologi Naturvidenskabsmetoden Definer spørgsmålet
Læs mereLandet, hvor specialundervisningen
Lasse Rydberg / Foto Lasse Rydberg, København I de fire følgende artikler tager Lasse Rydberg læseren med på en rejse i en del af det italienske skolesystem, som har afskaffet specialskoler, og som har
Læs mereHvis man for eksempel får ALS
Artikel fra Muskelkraft nr. 2, 1993 Hvis man for eksempel får ALS Ser man bort fra det fysiske, tror jeg faktisk, at jeg i dag har det bedre, end hvis jeg ikke havde sygdommen. Det lyder mærkeligt, men
Læs mereAKTIVERING. Hjælp eller Tvang
AKTIVERING Hjælp eller Tvang Kasper Worsøe Kira Damgaard Pedersen Vejleder Catharina Juul Kristensen Roskilde Universitet Sam basis 3. Semester Januar 2007 Hus 20.2 1 Indholdsfortegnelse Kap 1. Indledning...
Læs mereDet er det spændende ved livet på jorden, at der er ikke to dage, i vores liv, der er nøjagtig ens.
3 s efter hellig tre konger 2014 DISCIPLENE BAD JESUS: GIV OS STØRRE TRO! Lukas 17,5-10. Livet er en lang dannelsesrejse. Som mennesker bevæger vi os, hver eneste dag, både fysisk og mentalt, gennem de
Læs mereMin blomst En blomst ved ikke, at den er en blomst, den folder sig bare ud.
Af Henrik Krog Nielsen Forlaget X www.forlagetx.dk Aftendigt Aften efter aften ligner aften. Dag efter dag ligner dag. Genkendelighedens kraft ligger bag. Aften efter aften skærer fra. Dag efter dag lægger
Læs merePrædiken tl trinitats søndag, Jægersborg kirke 2015. Salmer: 750 447 441 Trefoldighedssalme // 321 291 v.5 725. Genfødt
Prædiken tl trinitats søndag, Jægersborg kirke 2015 Salmer: 750 447 441 Trefoldighedssalme // 321 291 v.5 725 Genfødt Vi har i dag set to små børn blive døbt. Ida og Noelle. De er nu, som det lød i ritualet
Læs mere24. søndag efter trinitatis II. Sct. Pauls kirke 18. november 2012 kl. 10.00. Salmer: 49/434/574/538//526/439/277/560 Uddelingssalme: se ovenfor: 277
1 24. søndag efter trinitatis II. Sct. Pauls kirke 18. november 2012 kl. 10.00. Salmer: 49/434/574/538//526/439/277/560 Uddelingssalme: se ovenfor: 277 Åbningshilsen Vi er kommet i kirke på 24. søndag
Læs mereMidfaste søndag II. Sct. Pauls kirke 6. marts 2016 kl. 10.00. Salmer: 441/31/172/457//662/439/577/298
1 Midfaste søndag II. Sct. Pauls kirke 6. marts 2016 kl. 10.00. Salmer: 441/31/172/457//662/439/577/298 Åbningshilsen Så kom vi ind i forårets første måned. 4. søndag i fasten, midt i fasten, halvvejs
Læs mereSemantikopgave Ved Tobias Scavenius
Semantikopgave Ved Tobias Scavenius Opgaveformulering Undersøg hvordan verbet bære er beskrevet semantisk i DDO, sammenhold beskrivelsen med Ruus beskrivelse i Kognitiv semantik på dansk. Undersøg hvordan
Læs mereforord til 2. udgave Leif Andersen
forord til 2. udgave Da Credo Forlag og jeg i 2000-2001 arbejdede med den første udgivelse af ateistisk andagtsbog, var vi rimeligt sikre på, at det var ved at være i sidste øjeblik, hvis vi overhovedet
Læs mereDen skønne tænkning & Art-Spirit-Coaching
Den skønne tænkning & Art-Spirit-Coaching Vi har som mennesker ikke kun mulighed for at gøre logiske erkendelser, men kan også gøre den anden form for erkendelse, som Baumgarten gav navnet sensitiv erkendelse.
Læs merePrædiken til midfaste søndag, Joh 6,24-37. 2. tekstrække. Grindsted Kirke Søndag d. 30. marts 2014 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal.
1 Grindsted Kirke Søndag d. 30. marts 2014 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til midfaste søndag, Joh 6,24-37. 2. tekstrække Salmer DDS 496: Af dybsens nød, o Gud, til dig DDS 289: Nu bede vi den
Læs mereHvad er formel logik?
Kapitel 1 Hvad er formel logik? Hvad er logik? I daglig tale betyder logisk tænkning den rationelt overbevisende tænkning. Og logik kan tilsvarende defineres som den rationelle tænknings videnskab. Betragt
Læs mereBog 1. Indledningen Hvad var anledningen til, at Sokrates denne dag var i Piræus? Hvem var Sokrates sammen med denne dag?
Arbejdsspørgsmål til Staten af Platon side 1 Anvendt udgave Spørgsmålene nedenfor henviser til: Platon, Staten, Platonselskabets Skriftserie, Oversat af Otto Voss med et essay af Egil A. Wyller, Museum
Læs mere14 U l r i c h B e c k
En eftermiddag, da Ulrich Beck som ung førsteårs jurastuderende gik rundt i den sydtyske universitetsby Freiburg og tænkte over virkelighedens beskaffenhed, slog det ham pludselig, at det egentlig ikke
Læs mereMUSEET PÅ VEN. Lærervejledning 1.-3. klasse. Kære lærere, Vi er glade for at I har lyst til at komme på besøg med jeres klasse!
MUSEET PÅ VEN Lærervejledning 1.-3. klasse Kære lærere, Vi er glade for at I har lyst til at komme på besøg med jeres klasse! Denne vejledning er tænkt som et tilbud for dem der godt kunne tænke sig at
Læs mereSøndag d.24.jan.2016. Septuagesima. Hinge kirke kl.9. Vinderslev kirke kl.10.30 (skr.10.15).
Søndag d.24.jan.2016. Septuagesima. Hinge kirke kl.9. Vinderslev kirke kl.10.30 (skr.10.15). Salmer: Hinge kl.9: 422-7/ 728-373 Vinderslev kl.10.30: 422-7- 397/ 728-510,v.5-6- 373 Dette hellige evangelium
Læs mereRendtorff, J. D. (2006). Gaston Bachelard & naturvidenskabens poesi. Gjallerhorn: Tidsskrift for professionsuddannelser, 4, pp. 26-32.
Rendtorff, J. D. (2006). Gaston Bachelard & naturvidenskabens poesi. Gjallerhorn: Tidsskrift for professionsuddannelser, 4, pp. 26-32. Denne publikation stammer fra www.livsverden.dk - hjemstedet for:
Læs mereSeksagesima d.27.2.11. Mark.4,1-20.
Seksagesima d.27.2.11. Mark.4,1-20. 1 En sædemand om foråret er en håbets figur noget af det mest livsbekræftende man vel kan se, også hvor vi, som nu om stunder møder ham i maskinens form. Sædemanden
Læs mere1. Disposition: Formalia. Hvad er filosofi? Filosofiens discipliner. Filosofiens metoder. Erkendelsesteori
1. Disposition: Formalia Hvad er filosofi? Filosofiens discipliner Filosofiens metoder Erkendelsesteori 2. Hvad er filosofi? Ostensiv definition: det filosoffer gør En radikal spørgen og en systematisk
Læs merePrædiken til fredagsaltergang 22. januar 2016
Prædiken til fredagsaltergang 22. januar 2016 Stine Munch I dag har jeg, som bekendt, læst teksten til i søndags, og da prædikede jeg også, men jeg blev altså ikke helt færdig, og derfor vil jeg i dag
Læs mereDet er en side af kristendommen, som vi nok er lidt for dårlige til at sætte fokus på. Det, at vi skal stå til regnskab for vore handlinger.
Gudstjeneste i Skævinge & Lille Lyngby Kirke den 17. august 2014 Kirkedag: 9.s.e.Trin/B Tekst: Luk 12,32-48 Salmer: SK: 747 * 447 * 366 * 367 *277,3+4+8 LL: 747 * 447 * 448 * 366 * 367 *369,6 * 277 Når
Læs mereALMEN GRAMMATIK 1. INDLEDNING. At terpe eller at forstå?
ALMEN GRAMMATIK 1. INDLEDNING At terpe eller at forstå? For mange har ordet grammatik en kedelig klang. Nogle vil endda gå så vidt som til at mene, at grammatik er et af de kedeligste og unyttigste fag
Læs mereTekster: Mika 3,5-7, 1 Joh 4,1-6, Matt 7,22-29
Tekster: Mika 3,5-7, 1 Joh 4,1-6, Matt 7,22-29 3 Lovsynger herren (300 Kom sandheds ånd (mel.: Gør døren høj)) 352 Herrens kirke (mel. Rind nu op i Jesu navn) 348 Tør end nogen (mel.: Lindemann) (438 Hellig)
Læs mere1. Angiv et Gettier-eksempel, altså et eksempel på en sand begrundet overbevisning, der ikke udgør viden!
1. Angiv et Gettier-eksempel, altså et eksempel på en sand begrundet overbevisning, der ikke udgør viden! Parterapeuten konsulterer Bjarne og Minna der har problemer i forholdet med hensyn til utroskab.
Læs mere6.s.e.trin. A. 2015. Matt 5,20-26 Salmer: 392-396-691 496-502-6 Det er hårde ord at forholde sig til i dag. Det handler om at forlige os med vores
6.s.e.trin. A. 2015. Matt 5,20-26 Salmer: 392-396-691 496-502-6 Det er hårde ord at forholde sig til i dag. Det handler om at forlige os med vores bror, det handler om tilgivelse. Og der bliver ikke lagt
Læs mereSPØRGSMÅLSTEGN VED SPØRGSMÅL?
SPØRGSMÅLSTEGN VED SPØRGSMÅL? MÅ JEG SPØRGE OM NOGET? Sådan starter mange korte samtaler, og dette er en kort bog. Når spørgsmålet må jeg spørge om noget? sjældent fører til lange udredninger, så er det,
Læs mereHvor er det dog en overvældende følelse, at stå her med eksamensbeviserne i. hænderne, huerne på hovedet - og formentligt en gang god sprit i blodet!
Kære alle sammen. Kære lærere, kære forældre og kære studenter. Hvor er det dog en overvældende følelse, at stå her med eksamensbeviserne i hænderne, huerne på hovedet - og formentligt en gang god sprit
Læs mereSkærtorsdag II 2016 Ølgod 19.30 6-321 179 466 786, til nadver 477
På TV viste man for år tilbage en serie, der hed Arvingerne. Den var så populær, at man nu er i gang med at producere den tredje sæson af dramaet. Det var en fængende historie, der handlede om en arvesag,
Læs mereLæservejledning til. Som at se på solen. Bogens titel
Læservejledning til Som at se på solen Irvin Yalom har sagt at han skrev Som at se på solen som en dybt personlig bog der udspringer af hans egen konfrontation med døden.»jeg deler frygten for døden med
Læs mereSkærtorsdag 24.marts 2016. Hinge kirke kl.9.00 (nadver). Vinderslev kirke kl.10.30
Skærtorsdag 24.marts 2016. Hinge kirke kl.9.00 (nadver). Vinderslev kirke kl.10.30 Salmer: Hinge kl.9: 458-462/ 467-37,v.5-671 Vinderslev kl.10.30: 458-462- 178/ 467-37,v.5-671 Dette hellige evangelium
Læs mereINDVIELSE. i Egypten. Erik Ansvang. www.visdomsnettet.dk
1 INDVIELSE i Egypten Erik Ansvang www.visdomsnettet.dk 2 INDVIELSE i Egypten Af Erik Ansvang Indviet i Egypten Den traditionelle egyptologi afviser kategorisk, at pyramider og templer fungerede som en
Læs mere