Digitalt image. Problemstillinger og forslag til løsninger

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Digitalt image. Problemstillinger og forslag til løsninger"

Transkript

1 Digitalt image Problemstillinger og forslag til løsninger Den digitale tænketank CIO Innovation Forum blev stiftet i 2006 og har som formål at formulere eller gennemføre initiativer, der styrker Danmark digitalt. Forummet behandler seks emner: Digitale kompetencer, digital forvaltning, det digitale samfund, digital virksomhed, digitalt image og digital forretning. Mødet vedr. digitalt image fandt sted den 31. oktober Digitalt image problemstillinger og forslag til løsninger 1

2 Styregruppen for CIO Innovation Forum Styregruppen består af personer med varieret baggrund i alle relevante dele af det danske samfund og står for at tilrettelægge de åbne møder i forummet: Lars Mathiesen, formand, direktør, koncernudvikling og it, Nykredit Jørgen Bardenfleth, adm. direktør, Microsoft Jesper Bove-Nielsen, partner og forfatter, betahq Peter Bruun, professor, Danmarks Tekniske Universitet Allan Fischer-Madsen, partner, Devoteam Torben Flensby, direktør, Flensby & Partners Klaus Kvorning Hansen, direktør, Pen-Sam Jan Horsager, erhvervsredaktør, Computerworld Henrik Jeberg, CSO, IT FACTORY Ejvind Jørgensen, underdirektør, Rambøll Management Lisbeth Knudsen, chefredaktør, Berlingske Tidende Mikael Lindholm, chefredaktør, Computerworld Lars Monrad-Gylling, adm. direktør, KMD Kenneth E. Schmidt, it-direktør, Danfoss Michael V. Skånstrøm, fagdirektør f. it-management, Lundbeck Mads Tofte, rektor, IT-Universitetet Kim Østrup, vicedirektør, IBM Tony Franke, direktør, Michael Bach Petersen, afdelingschef og Katja Krabbe, politisk konsulent, DANSK IT (sekretariat) Styregruppen organiserer sig med arbejdsgrupper for hvert af områderne digitale kompetencer, digital forvaltning, digitalt image, det digitale samfund, digital virksomhed og digital forretning. Hver gruppe har deltagelse af et mindre antal af forummets medlemmer og eventuelle eksterne ressourcepersoner. Digitalt image problemstillinger og forslag til løsninger 2

3 Resumé It har et svagt image i befolkningen. Det får mange unge - og kvinder - til at vælge it-uddannelser og it-job fra, samtidig med at mange beslutningstagere nedprioriterer eller helt bagatelliserer it s anvendelsesmuligheder. Konsekvensen er svækkede danske it-kompetencer og et udhulet innovationsgrundlag på et tidspunkt, hvor it dels åbner for flere anvendelsesmuligheder end nogensinde før, dels bidrager i betydelig grad til Danmarks vækst og eksport. En mere håndgribelig konsekvens er ledige it-stillinger og et skønnet økonomisk tab som følge heraf på ca. 4,5 mia. kr. alene i Samtidig opleves betydelige vanskeligheder for it-afdelinger og itleverandører med at gennemføre projekter til den planlagte tid og kvalitet, bl.a. på grund af manglende eller flygtig kompetent arbejdskraft. Der er behov for et massivt og bredt fremstød, der styrker it s omdømme i befolkningen. En høring med gymnasieelever, erhvervsledere og eksperter i regi af CIO Innovation Forum viste, at de unge stort set ingen ide har om, hvad it i grunden handler om, og hvad en it-uddannelse går ud på; hvad man kan blive og udrette, hvis man læser it. Eftersom it-gerningen ikke eksisterer som begreb og ord, er der heller ikke status forbundet med den. Tilsvarende eksisterer hverdagens it-helte heller ikke for de unge. I modsætning til søfarten, forsvaret og ingeniørerne er det ikke lykkedes for it-sektoren at synliggøre it-jobbet hverken på skolerne eller i medierne. Bill Gates og Janus Friis er nok blevet milliardærer på it, men som mennesker - forbilleder - siger de ikke de unge meget. Følgelig har de færreste unge it i tankerne, når de skal træffe deres studievalg, hvilket forplanter sig til alt for få danskere med stærke itkompetencer - og en voksende mangel på de nøglemedarbejdere, der skal skabe fremtidens digitale produkter og løsninger. Det digitale Danmark bygger på stærke it-kompetencer. Uden dem, hjælper resten ikke meget. Det er derfor afgørende for en dansk it-politik, at it fremstår som en kompetence, som danskerne både ønsker at tilegne sig og rent faktisk tilegner sig. Derfor har CIO Innovation Forum formuleret en målsætning for it s image: Ingen unge i Danmark må forpasse muligheden for at vælge en it-uddannelse på grund af fejlagtigt eller manglende kendskab til it-uddannelsernes indhold og efterfølgende jobindhold. Erhvervsledere, eksperter og studerende udarbejdede på CIO Innovation Forums høring i fællesskab et idekatalog til, hvordan it kan tiltrække særligt flere unge til it-jobs. På den baggrund peger forummet på følgende hovedelementer til erhvervslivets - såvel it-branchen som erhvervslivets store it-brugere fremstød for i alliance med politikere, skoler og eksperter at tiltrække flere unge til it-uddannelserne og it-faget: Sprog. Der er behov for at synliggøre it med nye begreber og et sprog for, hvad it er, kan og gør, så de unge kan sige, hvad de gerne vil være og skabe, og så de voksne lettere vælger et it-job til. Digitalt image problemstillinger og forslag til løsninger 3

4 Rollemodeller. Der er behov for, at rollemodeller og foredragsholdere besøger landets skoler for at fortælle om hverdagens it-helte i klart definerede job f.eks. indenfor ledelse, udvikling og design. Reklamer. Der er behov for reklamekampagner, der som det danske forsvar sælger itjobbet som spændende, og film eller tv-serier, der som Ally McBeal med advokater eller Ørnen med politifolk gør it-jobbet populært både blandt de unge og deres mødre. Praktikpladser. Der er behov for, at it-virksomhederne og virksomheder med it-afdelinger skaber langt flere praktikpladser end i dag, så flere unge kan opleve, hvad it er og gør. IT i skolen. Der er behov for, at it bliver defineret og langt mere integreret i undervisningen i hverdagen, så det skabende element kommer ind i undervisningen, ligesom der er behov for langt bedre it-udstyr på skolerne, end de fleste har i dag. Lærere og studievejledning. Der er behov for flere inspirerende lærere, der tænder elevernes interesse for it som disciplin og teknologi, og bedre studievejledning i hvad ituddannelser handler om. I det følgende bliver analyserne og forslagene til at styrke forståelsen for it s rolle og betydning som profession og teknologi i det moderne samfund uddybet nærmere. Digitalt image problemstillinger og forslag til løsninger 4

5 1. Indledning Der publiceres løbende undersøgelser, der dokumenterer, hvor godt eller mindre godt det står til med antallet af it-studerende og efterspørgslen på it-medarbejdere i Danmark. Men læser man overskrifterne på de it-relaterede artikler gennem den seneste tid, ser det ikke lysende ud for itfaget. Der er mangel på kvalificeret it-arbejdskraft, der tiltrækkes ikke nok kvinder inden for it-faget og it opfattes generelt som kedeligt og nørdet. Billedet så noget anderledes ud i år 2000, hvor et it-job var anderledes attraktivt. Dengang bragte medierne historier om medarbejdere, der opsagde deres gode job i traditionelle virksomheder for at skabe nye produkter og forretninger med it. Men billedet har siden ændret sig meget. It har i de senere år mistet tiltrækningskraft, både i den brede befolkning og blandt beslutningstagere. Det dårlige omdømme betyder, at mange unge - og især kvinder - vælger it-uddannelser og it-job fra, samtidig med at mange beslutningstagere nedprioriterer eller helt bagatelliserer it s anvendelsesmuligheder. Konsekvensen er svækkede danske it-kompetencer og et udhulet innovationsgrundlag på et tidspunkt, hvor it dels åbner for flere anvendelsesmuligheder end nogensinde før, dels bidrager i betydelig grad til Danmarks vækst og eksport. En mere håndgribelig konsekvens er ledige it-stillinger og et skønnet økonomisk tab som følge heraf på ca. 4,5 mia. kr. alene i Samtidig opleves betydelige vanskeligheder for it-afdelinger og itleverandører med at gennemføre projekter til den planlagte tid og kvalitet, bl.a. på grund af manglende eller flygtig kompetent arbejdskraft. Imidlertid er en rigtig og innovativ anvendelse af it afgørende for at fremtidssikre det danske samfund, både i forhold til økonomisk vækst og til sikring af velfærden. Det er derfor påkrævet, at it-områdets potentiale for alvor bliver kendt. Af denne årsag satte CIO Innovation Forum det digitale image på dagsordenen på et møde den 31. oktober Udgangspunktet for mødet var at søge at skabe et retvisende billede af it-fagets indhold og muligheder for at øge de åriges interesse for it-faget og dermed tiltrække flere til ituddannelserne. Mødets omdrejningspunkt var derfor spørgsmålet om, hvad de unge i dag vil, hvordan de kan blive tiltrukket af it-faget og dermed søge mod en it-karriere. Der blev sat fokus på initiativer, der kan styrke it s image blandt særligt den yngre generation og i befolkningen generelt. Med dette notat giver CIO Innovation Forum sit bud på, hvorfor kun få unge vælger it-uddannelser, hvorfor it savner tiltrækningskraft som profession i befolkningen, og hvad der kan og bør gøres for at ændre herpå. 2. Definition og perspektiver It s rolle har ændret sig markant over de seneste 5 år, og betydningen af it i forretningsudviklingen for både den offentlige og private sektor er stærkt stigende. Digitalt image problemstillinger og forslag til løsninger 5

6 IT i praksis , viser, at toplederne overordnet er meget bevidste om potentialerne ved it, når det gælder innovation og forretningsudvikling i bredeste forstand. Der er således i højere grad end tidligere en forventning om, at it-organisationen spiller proaktivt ind med viden og kompetencer, og mange virksomheder arbejder intenst med nye strukturer og modeller, der kan facilitere itorganisationens varetagelse af denne rolle. IT i praksis 2007 viser ligeledes, at it-organisationen er et godt sted at se hen, når tværgående projekter skal ledes og bemandes. Virksomhedens bedste program- og projektledere sidder ofte i itorganisationen, og publikationen viser, at både forretningsledelsen og it-ledelsen mener, at itorganisationen er den organisatoriske enhed i virksomheden, der er mest kompetent til at understøtte tværorganisatoriske ændringer i virksomhedens forretningsprocesser. I tillæg til ovennævnte eksempler på it s nye rolle kommer, at den enkelte borgers anvendelse af it er støt stigende. WEB 2.0-bølgen vil i de kommende år yderligere forstærke denne udvikling. Ikke desto mindre viste mødet den 31. oktober 2007, hvori også en gruppe gymnasieelever deltog, at stort set ingen af de unge havde en idé om, hvad it i grunden handler om, hvad en it-uddannelse går ud på, eller hvad man kan blive og udrette som it-professionel. Hvis man læser medicin, kan man være med til at redde liv. Men hvad kan man med it? Der eksisterer ikke it-helte. Det er således indtil videre ikke lykkedes it-faget at synliggøre it-jobbenes indhold eller muligheder, hverken i uddannelsessystemet eller i medierne. Følgelig har de færreste unge it i tankerne, når de skal træffe deres studievalg. Resultatet heraf er et underskud af danskere med stærke it-kompetencer og dermed en stadig større mangel på de medarbejdere, der skal skabe fremtidens digitale produkter og løsninger. 2 Det er afgørende vigtigt for Danmarks fremtid, at it fremstår som en karrierevej, flere unge vil vælge i fremtiden. De unge i dag De unges situation i dag er bl.a. kendetegnet ved, at de - i modsætning til tidligere generationer - stiller store krav til deres arbejde og arbejdsplads. For mange unge hænger arbejdslivet og den personlige udvikling nøje sammen. De skal i højere grad have lyst til at gå på arbejde, og de vil have noget personligt ud af arbejdet og arbejdspladsen. Mange søger derfor et arbejde, der giver dem mulighed for selvrealisering og selvudfoldelse. Som følge heraf skal arbejdet for mange unge være fagligt udfordrende og varierende samtidig med, at det skal stimulere og interessere dem personligt. De vil gerne føle, at de gør en forskel gennem deres arbejde, og at denne forskel anerkendes. Dette stiller krav til virksomhederne om at kunne tilbyde et stimulerende og udviklende jobindhold, idet de ellers vil få svært ved at rekruttere unge medarbejdere. De unges krav til deres fremtidige arbejde afspejles også i deres forhold til uddannelse. Uddannelsen bliver således ikke kun valgt på baggrund af, at den leder dem frem til et udfordrende 1 Udgivet af Rambøll Management og DANSK IT, august Jf. CIO Innovation Forums notat om Digitale Kompetencer, 2007 Digitalt image problemstillinger og forslag til løsninger 6

7 og bekræftende arbejde. Mange unge overvejer således løbende, om uddannelsen i sig selv nu også giver dem mulighed for at udvikle sig menneskeligt og fagligt, og om de nu får det ud af den, som de gerne vil have. De ved, at der er mange forskellige uddannelser og at de selv skal vælge den, der giver dem den ønskede identitet. Er de ikke tilfredse med uddannelsesforløbet er det naturligt for dem at springe fra og vælge et andet ligesom det er med deres arbejde. 3. Vision. Der er CIO Innovation Forums vision, at ingen unge i Danmark forpasser muligheden for at vælge en it-uddannelse på grund af fejlagtigt eller manglende kendskab til it-uddannelsernes indhold og efterfølgende jobmuligheder. For at forummets vision kan realiseres, må it-fagets muligheder formuleres klarere i forhold til målgrupperne (dvs. de unge selv samt forældre, lærere, studievejledere mv.) og kommunikeres både bredere og mere intensivt. Problemet ifølge de unge, der deltog på CIO Innovation Forums møde den 31. oktober, er ikke, at it har et dårligt image, idet de unge ikke har det store kendskab til ituddannelserne og deres muligheder. It har altså med andre ord ikke noget image. Spørgsmålet er derfor, dels hvordan it-faget overhovedet får skabt sig et konkret image, og dels hvad der i øvrigt skal til for, at de unge begynder at søge en karriere inden for it? Først og fremmest skal der gøres op med det tekniske og nørdede image, som it-faget er præget af. Selvom de unge ikke kender meget til it-faget, har de alligevel en forestilling om, at det er teknisk og nørdet. Dette illustreredes ved en afstemning blandt deltagerne og de tilstedeværende Fodnote: Der var i alt 65 deltagere i forummets møde, heraf 23 gymnasieelever fra Virum gymnasium. Digitalt image problemstillinger og forslag til løsninger 7

8 gymnasieelever. Her viste det sig, at der var stor forskel på, hvad de unge mente var karakteristisk for et it-job i forhold til de øvrige deltagere. De unges opfattelse af it-faget kan illustreres af en kommentar fra en af de tilstedeværende unge: Det eneste it-faglige job, vi kender, er it-supporteren, som kommer og hjælper, når læreren ikke kan finde ud af det. 3.1 Unges forestillinger om uddannelse og arbejdsliv Spørgsmål som hvad er mine krav til et fremtidigt arbejdsliv? og hvad er et godt arbejde?, trænger sig på for de unge, når de står over for at vælge uddannelsesforløb. De unges tanker om det forestående uddannelses- og erhvervsvalg er præget af forestillinger og drømme om fremtiden. Springet fra gymnasiet opleves af mange unge som et stort spring, og valget er for mange svært. 3 Uddannelse og arbejde skal være noget, man brænder for, og hvor man kan udvikle sig som person. Uddannelsesvalget bliver derfor for mange et spørgsmål om identitet og del af den personlige dannelsesproces. Derimod forekommer det konkrete arbejdsliv for mange unge som noget fjernt, hvorfor det ikke nødvendigvis er arbejdsperspektivet, der primært præger de unges uddannelsesvalg. Uddannelsesperspektivet Det er således de konkrete uddannelser, der i vid udstrækning er bestemmende for de unges uddannelsesvalg, og her spiller udannelsernes navn, forløb og studiemiljø ind. Eksempelvis vil uddannelsen datalogi af mange unge kunne opfattes som teknisk og nørdet og vil dermed ikke virke appellerende. Det vil derfor være gavnligt, hvis det af it-uddannelsernes benævnelser klart fremgår, hvad indholdet er, og gerne hvad uddannelserne dermed kan bruges til. Ligeledes er mange it-uddannelsesmiljøer rå i deres fysiske fremtoning, hvilket understreger opfattelsen af en teknisk og nørdet uddannelse, der særligt over for kvinder virker afskrækkende. Arbejdsperspektivet Selvom arbejdsperspektivet ikke er det, der fylder mest i de unges bevidsthed, er det alligevel ikke fuldstændig fraværende. Ifølge en undersøgelse foretaget af IDA 4 er de unges billede af, hvilket arbejdsliv de foretrækker forholdsvis enslydende, og det er primært interesse, afveksling, plads til forandring, frihed, udfordring og selvudfoldelse der fremhæves. Ligeledes er det udsagn om at skabe noget og at gøre en forskel. Det, de frygter mest er at komme til at sidde fast og kede sig, hvorfor rutine og ensformighed er det største skræmmebillede, de unge kan komme på. For mange unge er det sociale og det menneskelige aspekt i arbejdet vigtigt. De understreger det vigtige i at have omgang med andre mennesker, enten i form af kolleger eller som en del af arbejdet. Arbejdet må også meget gerne have karakter af, at det har noget med mennesker at gøre. Mange unge distancerer sig derimod typisk fra et arbejde, hvor fokus er teknik, maskiner og computere, idet det forbindes med et ensomt arbejde, hvor man sidder alene, og der er en risiko for, at man kommer til at sætte arbejdet højere end menneskelige relationer. 5 3 IDA maj 2001, s. 9 4 IDA maj 2001, s IDA maj 2001, s. 16 Digitalt image problemstillinger og forslag til løsninger 8

9 Ifølge IDA s undersøgelse stiller de unge store krav til arbejdets indhold, og det må gerne fylde meget i deres liv og blive en integreret del af deres tilværelse. Prestige og penge er dog ikke det, de fleste primært forbinder med deres arbejdslivsdrømme. Det primære drivkraft er derimod at brænde for det, man laver Hvem påvirker de unge? På forummødet den 31. oktober 2007 blev deltagerne også spurgt om, hvad de primært mener har indflydelse på de unges interesse for it i dag. Her viste det sig, at der endnu en gang var stor forskel på de unges og resten af deltagernes opfattelse: Fodnote: Der var i alt 65 deltagere i forummets møde, heraf 23 gymnasieelever fra Virum gymnasium. Ifølge de unge, der deltog på mødet, er det primært gennem en styrket brug af it i skolen samt de moderne medier, at der bedst skabes en øget interesse for it. Men ovenstående figur illustrerer ikke alle de aktører/elementer, som de unge påvirkes af, når de fx står overfor at skulle vælge uddannelse og efterfølgende arbejde. Nedenfor følger en række nøglepersoner, områder og input, som må antages at spille en rolle i de unges uddannelsesvalg. Forældrenes rolle De fleste forældre er interesserede i at følge med i de unges overvejelser omkring fremtiden. Forældrene spiller derfor en central rolle i de unges valg, men forældrene mangler generelt viden om uddannelsesmulighederne 6. Konkret mangler de overblik over - og viden om - de forskellige ungdomsuddannelser samt sammenhængen mellem uddannelserne og senere erhvervsmuligheder. Det er derfor væsentligt at forbedre forældrenes viden om de forskellige it-uddannelser og uddannelsernes muligheder. 6 CEFU 2007, s. 13 Digitalt image problemstillinger og forslag til løsninger 9

10 Vejledernes rolle Alle unge taler som udgangspunkt med en vejleder i 9. klasse gennem rutinemæssige samtaler. Vejlederen forbindes ofte med selve uddannelsesvalget og det er derfor vigtigt, at vejlederen forstår at holde uddannelsessystemets muligheder og kendskabet til den enkeltes styrker/svagheder op mod hinanden. Derudover er det vitalt, at de unge oplever vejlederen som tilgængelig og vidende. Den væsentligste faktor for, at der sættes gang i refleksions- og afklaringsprocesser i relation til uddannelsesvalget er, at der skabes sammenhæng mellem de forskellige vejledningsaktiviteter, dvs. mellem uddannelsesbogen, uddannelsesplanen, uddannelsespraktikker, erhvervspraktik og vejledningssamtale 7. Praktikkens rolle Uddannelsespraktik er en vigtig vejledningsaktivitet for de unge, og den giver dem mulighed for selv at erfare, hvad det vil sige at være på en ungdomsuddannelse samt få en vurdering af lærerne og ungdomskulturen på den pågældende uddannelse. Erhvervspraktikkens betydning afhænger i sagens natur i høj grad af praktikstedet. Men det største problem er oftest at skaffe en relevant praktikplads. Der ligger derfor et stort potentiale i, at it-virksomheder og it-afdelinger åbner op for en væsentlig øget brug af praktikpladser. Det må dog samtidig erkendes, at mange it-virksomheder har svært ved skabe et meningsfyldt indhold i it-praktikpladser. Sprogets rolle Der er et stort behov for at forklare, hvad it rummer af muligheder med nye begreber for, hvad itanvendelse går ud på, og hvad it kan bruges til. Et banalt eksempel er fx at kalde en programmør for it-udvikler. Dette vil bevirke, at de unge bedre vil kunne forstå it-fagets muligheder, og der vil derfor være et større incitament til at vælge en it-uddannelse og dermed en it-karrierevej. Reklamernes rolle Reklamekampagner målrettet de unge kan være med til at øge interessen for it-faget. Det kunne fx også være en spændende film eller tv-serie, hvor hovedpersonen er en trendy it-ekspert. Dette kunne også appellere til de unges mødre, som ifølge flere undersøgelser har stor indflydelse på de unges valg af uddannelse. Skolens rolle Der er - ud over de unges private brug af it - et behov for, at it bliver mere integreret i skoleundervisningen, herunder gerne som skabende element. Derudover vil det være hensigtsmæssigt, at itudstyret på skolerne generelt er tidssvarende, og at lærerne dels selv forstår, hvad it kan bruges til, dels på en inspirerende måde formår at undervise med it. Mediernes rolle Medierne har en stor rolle at spille med hensyn til at give ikke blot de unge, men også deres forældre, lærere, studievejledere og befolkningen generelt, et retvisende og dækkende billede af itfaget og dets muligheder. Desværre har mange medier en generel tendens til at give et stereotypt og nørdet billede af it og de mennesker, der arbejder med it, som i bedste fald bunder i uvidenhed om it s potentiale. Der er derfor behov for, at medierne i højere grad lever op til deres professionelle forpligtelse om at sætte sig ind i - og løbende holde sig opdateret om - det stofområde, de dækker. 7 CEFU 2007, s. 14 Digitalt image problemstillinger og forslag til løsninger 10

11 3.3 Hvem kan gøre noget ved it s dårlige image? Ifølge de unge, der deltog på CIO Innovation Forums møde, er det først og fremmest medierne og dernæst lærerne, der kan ændre ved it s dårlige image. Dette var imidlertid ikke opfattelsen blandt resten af deltagerne, der i stedet mente, at det først og fremmest var erhvervslivet, der kunne rette op på det dårlige image. Fodnote: Der var i alt 65 deltagere i forummets møde, heraf 23 gymnasieelever fra Virum gymnasium. De unge pegede på medierne, men også på lærere, studievejledere mv., som dem, der var skyld i it s dårlige image. De øvrige deltagere pegede samtidig primært på erhvervslivet som de skyldige. 4. Problemstillinger og udfordringer for de kommende år Nedenfor følger en oversigt over de problemstillinger og udfordringer, som CIO Innovation Forum mener det pt. er vigtigst at fokusere på It-faget/it-branchen It-organisationer, it-virksomheder og it-afdelinger bør overveje at gå videre med følgende: Generelt markedsføringsfremstød over for de unge og befolkningen bredt, herunder også medierne. Beskrivelse - i forståeligt sprog - af et antal generelle stillingsbetegnelser, der samlet dækker hovedparten af it-stillingerne. Opstilling af rollemodeller for it-stillingerne. Kryds-mapping af stillingerne og de uddannelsesveje, der mest naturligt leder frem til dem. Etablering af relevante statistikker for løn-, beskæftigelses-, brancheforhold mv. for stillingerne. Oprettelse af praktikpladser mv. Digitalt image problemstillinger og forslag til løsninger 11

12 Samarbejde mellem lokale it-virksomheder og skoler, dels med henblik på praktik, men også i forbindelse besøg, undervisning mv De videregående uddannelser I forummets optik bør de videregående uddannelser gennemgå de enkelte it-uddannelser for at sikre, at der udbydes de it-uddannelser, der efterspørges, og at de har et retvisende og tidssvarende navn. Dette vil passende kunne ske i dialog med aftagerne, dvs it-organisationer, it-virksomheder og itafdelinger. Herved vil der kunne skabes klarhed over it-uddannelsernes reelle indhold, og hvad de kan bruges til efterfølgende, fx i forhold til stillingsbetegnelser som it-udvikler, it-arkitekt, itprojektleder, it-driftleder mv. Endvidere kunne det være gavnligt, at der opstilles rollemodeller for de enkelte uddannelser, der kan medvirke til at fortælle om deres indhold og muligheder. Ambitionen må altså være, at det står klart, hvilket indhold og hvilken attraktion de enkelte it-uddannelser har, og hvad de kan bruges til karrieremæssigt, som det fx er tilfældet med medicinstudiet eller jurastudiet Undervisningssystemet i øvrigt Undervisningsministeriet og folkeskoler/gymnasier bør iværksætte tiltag for at udbrede den information, der er tilvejebragt under 4.1, evt. i samarbejde med it-organisationerne. Dette kan dels ske gennem det eksisterende studie- og erhvervsvejledningssystem, dels gennem øget fokus på erhvervspraktik i it-erhvervet Medierne Gymnasieeleverne mener klart, at først og fremmest medierne kan hjælpe til at forbedre/korrigere it s omdømme. Det vil således være væsentligt, at medierne påvirkes til at lægge deres ofte stereotype nørd-opfattelse af it-faget og dets udøvere bag sig og opfordres til at opdatere deres dækning af faget i forhold til den rette virkelighed i faget. CIO Innovation Forum vil på den baggrund iværksætte initiativer, der sætter fokus på mediernes uheldige og misvisende rolle i forhold til at påvirke dagens unge, for så vidt angår opfattelsen af itfaget og dets udøvere. 5. Konklusioner og fremadrettede forslag CIO Innovation Forum ser det som afgørende vigtigt, at de unge forstår, at al it-anvendelse handler om mennesker, forandringer, kommunikation, ledelse mv. De unge skal i forummets optik derudover have en bedre og bredere indsigt i it-fagets indhold og anvendelsesmuligheder, fx gennem praktikordninger, uddannelsesmesser og andre tilbud, hvor de unge kan få mere konkret erfaring med faget og dermed i højere grad indtænker it-uddannelser i deres uddannelsesvalg. Flere af de unge på forummødet den 31. oktober 2007 undrede sig over, at de ikke havde mødt personer, der beskæftigede sig med it i forbindelse med deres uddannelsesforløb. En afgørende lære heraf er, at hvis optaget på it-uddannelserne skal øges må it-faget/it-branchen ud af hullerne og fortælle om de mange muligheder, der ligger inden for it-området. Digitalt image problemstillinger og forslag til løsninger 12

13 Undersøgelser har vist, at sådanne tiltag har en afklarende effekt for mange unge. Dvs. at hvis de unge orienteres om it-uddannelsernes reelle indhold og muligheder, så vil der være flere, der tiltrækkes af it-faget. Det er i den forbindelse vigtigt med budskabet om, at it ikke er et fag kun for mænd. For også at tiltrække kvinderne til faget bør det tilstræbes, at der på hvervemøder mv. både optræder mænd og kvinder. Dette notat viser, at der er et behov for at skabe billeder og identifikationsfigurer fra it-faget, som de unge kan gribe og inspireres af. Billeder, der kan bryde det stereotype billede af et fag, som i for høj grad opfattes som koldt og ukreativt, og derfor ikke på en positiv måde formår at fange de unges opmærksomhed. Der skal skabes klarhed over, hvilke muligheder der er inden for de forskellige itroller og hvilke uddannelser, der er relevante for den enkelte rolle. Medierne har en ikke uvæsentlig rolle at spille her, da mange mediers dækning af it-stoffet ikke giver et tidssvarende billede af informationsteknologiens anvendelsesmuligheder og af dens samfundsmæssige og -økonomiske rolle. Et væsentligt element for et øget optag til it-uddannelserne og it-faget er en mere klar og tydelig beskrivelse af de arbejdsfunktioner, som en it-uddannelse giver mulighed for. For rekrutteringen vil det således være vigtigt, om den type stillinger, som uddannelsen fører frem til, er af en sådan karakter, at det lever op til moderne unges forventninger til deres fremtidige arbejdsliv. Dvs. forventninger der primært drejer sig om meningsfulde personlige udfordringer samt et godt fagligt og socialt arbejdsmiljø, foruden et godt og tidssvarende studiemiljø. Hvordan disse kulturelle billeder konkret kan ændres, og hvordan man kan gøre it-faget mere synligt og attraktivt blandt de unge, må primært være op til it-faget/it-branchen og it-uddannelsesinstitutionerne at tage sig af. 6. Appendiks Drøftelsen på mødet i CIO Innovation Forum den 31. oktober 2007 viste, at der er en lang række aktører, der kan medvirke til at forbedre det digitale image: It-brancheforeninger, it-virksomheder, it-afdelinger, uddannelsesinstitutioner, medierne mv.. Mødet viste også, at målgruppen for deres indsats i første omgang er de unge selv, men at deres forældre, lærere, studievejledere ligeledes er relevante at sigte mod. Medierne er på én og samme tid både aktør og målgruppe. Under mødet fremkom følgende bruttoliste over forslag og initiativer til fremme af it s image: Virksomhederne: - Møde de unge på uddannelsesstederne og præsentere it-fagets indhold og muligheder. - Invitere de unge ind på alle niveauer i virksomhederne: erhvervspraktik, lærlinge, trainees, hovedopgaver, prisopgaver mv. - Invitere studievejledere til at få indsigt i it-faget gennem virksomhedsbesøg mv. - Adoptere lokale skoler. - Stille medarbejdere til rådighed med henblik på at understøtte og informere studievejledere. - Iværksætte kampagner med de gode historier om it-fagets indhold og muligheder. - Synliggøre vigtigheden af it i dagligdagen og det faktum at it bruges i alle job og brancher. - Skabe fælles selvforståelse og forenkle it-stillingsbetegnelser, så jobindholdet forstås. Digitalt image problemstillinger og forslag til løsninger 13

14 - Lave en opdeling af jobtyper inden for relevante grupper (fx ledelse, udvikling, design, drift). - Sætte fokus på it gennem forskellige arrangementer som It-natten mv. - Gå i dialog med medierne om it s anvendelsesmuligheder og indholdet i it-jobs. - Kommunikere med offentligheden og medierne om it s samfundsmæssige betydning, herunder for vækst og eksport. Undervisningssystemet - Synliggøre uddannelsespolitisk hvad it er, og hvad it kan bruges til. Uddannelsesinstitutionerne - Datalogiuddannelsen skal redesignes, således at der på overbygningen skabes retninger, der retter sig mod konkrete jobtyper (f.eks. it-arkitekt, drift, udvikler etc.). - Lærere og studievejledere skal i højere grad kende til it-fagets indhold og muligheder for at kunne udøve en bedre studie- og erhvervsvejledning. - Studievejledere skal være karrierecoaches. - Uddannelsesguiden skal opdateres på it-området. Ungdommens Uddannelsesvejledning skal inddrages i kommunikationen. - Erhvervsrettet kontakt mellem erhvervslivet og eleverne som integreret del af i undervisningen. - Flere ressourcer til it på skolerne - Lærerne skal undervises i brugen af it, så de bedre og mere inspirerende kan undervise i brugen af it. - It skal gøres til en naturlig del af undervisningen. - Studierne bør designe og udbyde deres uddannelser i forhold til relevante grupper (fx ledelse, udvikling, design, drift). - Omdøbe it-uddannelserne (fx datalogi, hvis nuværende navn ikke appellerer til mange unge) og sikre et studiemiljø, der i højere grad appellerer til kvinder. - It-faget og it-jobs skal gøres mere synlige på uddannelsesportalen - måske i form af en selvstændig it-uddannelsesportal. Medierne - Medierne skal i højere grad leve op til deres professionelle forpligtelse om at sætte sig ind i - og løbende holde sig opdateret om - det stofområde, de dækker. Om rollemodeller - Rollemodellerne skal være jordnære, ikke fjerne og uopnåelige. Må gerne vise sammenhæng til medicin, miljø, biotek mv. - Rollemodeller kan opstilles inden for alle fire jobtyper (ledelse, udvikling, drift og design). - Rollemodeller skal bruges aktivt i forhold til besøg ved uddannelsesinstitutioner og i forbindelse med kampagner mv. Digitalt image problemstillinger og forslag til løsninger 14

Uddannelse og ansættelse 2007

Uddannelse og ansættelse 2007 Juli 2007 - nr. 2 Uddannelse og ansættelse 2007 Baggrund: DANSK IT s it-chef-panel er sammensat af 184 offentlig eller privat ansatte it-chefer i små og store virksomheder. DANSK IT har årligt siden 2005

Læs mere

Juli 2006 - nr. 3. Baggrund:

Juli 2006 - nr. 3. Baggrund: Juli 2006 - nr. 3 Baggrund: Resume: Konklusion: Uddannelse og ansættelse 2006 Der vil i stigende grad blive efterspørgsel på it-uddannede de kommende år. Derfor er det højaktuelt, hvorledes it-cheferne

Læs mere

Uddrag af rapporten. Unge i erhvervsuddannelserne og på arbejdsmarkedet. - Værdier, interesser og holdninger

Uddrag af rapporten. Unge i erhvervsuddannelserne og på arbejdsmarkedet. - Værdier, interesser og holdninger Uddrag af rapporten Unge i erhvervsuddannelserne og på arbejdsmarkedet - Værdier, interesser og holdninger Hvem vælger hvad? Unge, der vælger EUD, ser uddannelsen som middel til at komme ud på arbejdsmarkedet

Læs mere

Mangel på arbejdskraft i it-branchen Medlemsundersøgelse om aktuel efterspørgsel og forventet rekruttering på 1 års sigt oktober 2007

Mangel på arbejdskraft i it-branchen Medlemsundersøgelse om aktuel efterspørgsel og forventet rekruttering på 1 års sigt oktober 2007 Mangel på arbejdskraft i it-branchen Medlemsundersøgelse om aktuel efterspørgsel og forventet rekruttering på 1 års sigt oktober 2007 Udarbejdet af IT-Branchen i samarbejde med de regionale IT-Fora Indhold:

Læs mere

Ledelsesforventninger blandt unge 2001. Ledelsesforventninger blandt unge

Ledelsesforventninger blandt unge 2001. Ledelsesforventninger blandt unge Ledelsesforventninger blandt unge Ledernes Hovedorganisation Juni 2001 1 Indholdsfortegnelse Indledning... 3 Ambitionen om at blive leder... 3 Fordele ved en karriere som leder... 5 Barrierer... 6 Undervisning

Læs mere

Manglen på IKT-specialister er et sejlivet paradoks

Manglen på IKT-specialister er et sejlivet paradoks Den 19. juni 2013 HJN Manglen på IKT-specialister er et sejlivet paradoks 1. Vi uddanner for lidt og forkert Vi har et vedvarende paradoks på IKT-arbejdsmarkedet. Der har aldrig været flere IKT-uddannede,

Læs mere

NOTAT. Fra genopretning til udvikling Esnords strategi 2015 2020

NOTAT. Fra genopretning til udvikling Esnords strategi 2015 2020 NOTAT Fra genopretning til udvikling Esnords strategi 2015 2020 (version 4 2.1.2015) Dette er Esnords nye vision, mission og værdier, godkendt af bestyrelsen den 3. december 2014. Kapitlet vil indgå i

Læs mere

Uddannelses- strategi

Uddannelses- strategi Uddannelsesstrategi 2 I hænderne holder du et vigtigt redskab til at bygge Næstveds fremtid Fremtiden skal bygges med teknologi, med værktøj, med fingerfærdighed og med kloge hoveder. Fremtiden skal bygges

Læs mere

Mission. Vision. Kommunikationsstrategi 2013-2015. Formål

Mission. Vision. Kommunikationsstrategi 2013-2015. Formål Tanken om et campus som et uddannelsesfællesskab har eksisteret i Køge i mange år og er udsprunget fra lokale uddannelsesinstitutioner. Tanken har vokset sig større og større, blandt andet med bred støtte

Læs mere

Læseplan for emnet uddannelse og job

Læseplan for emnet uddannelse og job Læseplan for emnet uddannelse og job Indhold Indledning 3 1. trinforløb for børnehaveklasse til 3. klassetrin 4 Det personlige valg 5 Fra uddannelse til job 5 Arbejdsliv 6 2. trinforløb for 4.- 6. klassetrin

Læs mere

Værdi / Vision / Mission Strategiske mål og indikatorer

Værdi / Vision / Mission Strategiske mål og indikatorer Værdi / Vision / Mission Strategiske mål og indikatorer Døesvej 70-76 7500 Holstebro Telefon 99 122 222 Værdigrundlag for UCH Uddannelsescenter Holstebro indgår med sine uddannelser i en værdikæde og ønsker

Læs mere

Uddannelse og job. Status på arbejdet med det obligatoriske emne uddannelse og job

Uddannelse og job. Status på arbejdet med det obligatoriske emne uddannelse og job Uddannelse og job Status på arbejdet med det obligatoriske emne uddannelse og job Jørgen Brock, pædagogisk konsulent, Undervisningsministeriet jb@uvm.dk 3395 5685 Indsæt note og kildehenvisning via Header

Læs mere

Udkast til Partnerskabsaftale. mellem

Udkast til Partnerskabsaftale. mellem Udkast til Partnerskabsaftale mellem Indhold Partnerskabet... 3 Aftaleparterne... 3 Baggrund... 3 Formål... 4 Indsatsområder... 4 Koordination af indsats og udveksling af information om praktikpladssøgende...

Læs mere

Forældreinformation. om vejledning i folkeskolen for elever med særlig behov for vejledning. Center Himmerland Ungdommens Uddannelsesvejledning

Forældreinformation. om vejledning i folkeskolen for elever med særlig behov for vejledning. Center Himmerland Ungdommens Uddannelsesvejledning Forældreinformation om vejledning i folkeskolen for elever med særlig behov for vejledning UU Center Himmerland Ungdommens Uddannelsesvejledning Kære forældre Dit barn skal vælge uddannelse efter grundskolen.

Læs mere

Helle Kryger Aggerholm, Mona Agerholm Andersen, Birte Asmuß, Gitte Skou Jørgensen og Christa Thomsen

Helle Kryger Aggerholm, Mona Agerholm Andersen, Birte Asmuß, Gitte Skou Jørgensen og Christa Thomsen RAPPORT Helle Kryger Aggerholm, Mona Agerholm Andersen, Birte Asmuß, Gitte Skou Jørgensen og Christa Thomsen Ledelsessamtaler: Resultater fra en dansk spørgeskemaundersøgelse Indholdsfortegnelse RESULTATER

Læs mere

Partnerska bsafta le

Partnerska bsafta le Partnerska bsafta le mellem Vejen K dansk b vooerl..,.., HANSENBERG ~ fl J _ C ~EKNSK SKOLE ESBJERG ,. HANSEN DERi"~ 1r ~~~~~,.

Læs mere

IT-kompetenceudvikling - Faktaark. Analyse blandt medlemmer af IDA, PROSA og HK der arbejder med IT-relaterede arbejdsopgaver

IT-kompetenceudvikling - Faktaark. Analyse blandt medlemmer af IDA, PROSA og HK der arbejder med IT-relaterede arbejdsopgaver IT-kompetenceudvikling - Faktaark Analyse blandt medlemmer af IDA, PROSA og HK der arbejder med IT-relaterede arbejdsopgaver Juni 15 Indhold 1. IT kompetenceudvikling... 3 Resume... 3 1. Deltagerne i undersøgelsen...

Læs mere

Heldagsseminar torsdag den 12. marts 2009 i Ingeniørhuset, København INGENIØRFORENINGEN

Heldagsseminar torsdag den 12. marts 2009 i Ingeniørhuset, København INGENIØRFORENINGEN Organisationen og it: Fra medlemsservice til kundepleje Heldagsseminar torsdag den 12. marts 2009 i Ingeniørhuset, København INGENIØRFORENINGEN Medlemsorganisationer og virksomheder kan lære meget af hinanden.

Læs mere

optagelse, gennemførelse og Velkommen til workshoppen: uddannelsesinstitutioner V/Randi Skovhus Helle Toft Vejledning i Lis Boysen

optagelse, gennemførelse og Velkommen til workshoppen: uddannelsesinstitutioner V/Randi Skovhus Helle Toft Vejledning i Lis Boysen Velkommen til workshoppen: Vejledning i uddannelsesinstitutioner optagelse, gennemførelse og karrierevejledning V/Randi Skovhus Helle Toft Lis Boysen Hovedspørgsmål for workshoppen: Hvad forstår man ved

Læs mere

Ungepolitik Ballerup Kommune

Ungepolitik Ballerup Kommune www.ballerup.dk Ungepolitik Ballerup Kommune Vi satser på mennesker Ny ungepolitik Den 26. januar 2009 vedtog Kommunalbestyrelsen den nye Ungepolitik Forud var gået en god, lang og grundig proces, hvor

Læs mere

For få kvinder uddanner sig til itspecialister

For få kvinder uddanner sig til itspecialister Henrik Valentin Jensen hjn@di.dk NOVEMBER 2016 For få kvinder uddanner sig til itspecialister Virksomhederne mangler it-specialister, og problemet forventes at stige i de kommende år. Hvis flere kvinder

Læs mere

Opfølgning på workshop om bedre sammenhæng i det maritime uddannelsessystem den 25. september 2013

Opfølgning på workshop om bedre sammenhæng i det maritime uddannelsessystem den 25. september 2013 Opfølgning på workshop om bedre sammenhæng i det maritime uddannelsessystem den 25. september 2013 Projekt Danmarks Maritime Klynge og Transportens Innovationsnetværk inviterede den 25. september 2013

Læs mere

Hornbæk Skole Randers Kommune

Hornbæk Skole Randers Kommune Hornbæk Skole Randers Kommune Udfordring 1: Folkeskolen for alle børn I Randers Kommune er vi udfordret af, at der på distriktsskolerne ikke eksisterer deltagelsesmuligheder for alle børn, idet der fortsat

Læs mere

Generation Y Om ledelse, beskæftigelse, & uddannelse

Generation Y Om ledelse, beskæftigelse, & uddannelse Generation Y Om ledelse, beskæftigelse, & uddannelse Generation Y: De unge, krævende talenter? Dén generation der lige nu er på vej ind på arbejdsmarkedet er unge talenter, der kræver, at virksomhederne

Læs mere

ufrederiksberg UEA i 4. 6. klasse Råd og vejledning til (klasse)lærer / lærerteam om uddannelses-, erhvervsog arbejdsmarkedsorientering

ufrederiksberg UEA i 4. 6. klasse Råd og vejledning til (klasse)lærer / lærerteam om uddannelses-, erhvervsog arbejdsmarkedsorientering UEA i 4. 6. klasse Råd og vejledning til (klasse)lærer / lærerteam om uddannelses-, erhvervsog arbejdsmarkedsorientering Ungdommens Uddannelsesvejledning April 2006 u ufrederiksberg Kære (klasse)lærer

Læs mere

Partnerskabsaftale vedr. erhvervsuddannelser indenfor industri og håndværk Ves. 27-02-2015

Partnerskabsaftale vedr. erhvervsuddannelser indenfor industri og håndværk Ves. 27-02-2015 Handlingsplan Indsatsområde Fokus Mål Initiativer 1. Valg af erhvervsuddannelse Vejledning om erhvervsuddannelser i grundskolen og efterskoler at flere unge vælger en erhvervsuddannelse indenfor industri

Læs mere

Sammensætning Medlemmerne af Det Nationale IT Kompetence Board skal bestå af folk med viden om og legitimitet indenfor IT arbejdsmarkedet

Sammensætning Medlemmerne af Det Nationale IT Kompetence Board skal bestå af folk med viden om og legitimitet indenfor IT arbejdsmarkedet En samlet strategi for Danmarks Digitale Kompetencer IT Branchen, Prosa og IDA anbefaler, at der etableres en samlet strategi for Danmarks Digitale Kompetencer og nedsættes et Nationalt IT Kompetence Board,

Læs mere

Resultater af ikt-barometer 2011

Resultater af ikt-barometer 2011 Resultater af ikt-barometer 11 Baggrund om undersøgelsen BrainsBusiness ICTNORCOM har i samarbejde med de øvrige regionale it-fora samt IT-Branchen i februar 11 gennemført en spørgeskemaundersøgelse blandt

Læs mere

Strategi for udvikling af fag og uddannelse

Strategi for udvikling af fag og uddannelse Vedtaget version november 2013 Strategi for udvikling af fag og uddannelse Uddannelse skal sikre, at HK eren får jobbet. Kompetenceudvikling skal sikre, at HK eren er attraktiv og udvikles i jobbet. Faget

Læs mere

ufrederiksberg UEA i 7. 9. klasse Råd og vejledning til (klasse)lærer / lærerteam om uddannelses-, erhvervsog arbejdsmarkedsorientering

ufrederiksberg UEA i 7. 9. klasse Råd og vejledning til (klasse)lærer / lærerteam om uddannelses-, erhvervsog arbejdsmarkedsorientering UEA i 7. 9. klasse Råd og vejledning til (klasse)lærer / lærerteam om uddannelses-, erhvervsog arbejdsmarkedsorientering Ungdommens Uddannelsesvejledning April 2006 u ufrederiksberg Kære (klasse)lærer

Læs mere

Go Morgenmøde Ledelse af frivillige

Go Morgenmøde Ledelse af frivillige Go Morgenmøde Ledelse af frivillige MacMann Bergs bidrag og fokus Vi ønsker at bidrage til et bedre samfund og arbejdsliv gennem bedre ledelse. Fra PROFESSION til PROFESSIONEL LEDELSE af VELFÆRD i forandring

Læs mere

Strategi-plan 2020: På vej mod "Uddannelse i verdensklasse - med hverdagen som grundstof"

Strategi-plan 2020: På vej mod Uddannelse i verdensklasse - med hverdagen som grundstof Strategi-plan 2020: På vej mod "Uddannelse i verdensklasse - med hverdagen som grundstof" Strategi-plan 2020: På vej mod "Uddannelse i verdensklasse - med hverdagen som grundstof" Skolens VISION for 2020

Læs mere

Guide om ligestilling og ansættelse. Praktiske råd om hvad du kan gøre

Guide om ligestilling og ansættelse. Praktiske råd om hvad du kan gøre Guide om ligestilling og ansættelse Praktiske råd om hvad du kan gøre Drejebog til brug for rekruttering og ansættelsesinterview Kære ansætter! Din arbejdsplads står overfor at skulle ansætte en ny medarbejder.

Læs mere

STRATEGIPLAN

STRATEGIPLAN STRATEGIPLAN 2014 2018 DI ITEKs strategiplan 2014 2018 3 Ny retning for DI ITEK Vision og mission DI ITEK er et branchefællesskab, der repræsenterer virksomheder inden for it, tele, elektronik og kommunikation.

Læs mere

Kom ud over rampen med budskabet

Kom ud over rampen med budskabet Kom ud over rampen med budskabet Side 1 af 6 Hvad er god kommunikation? God kommunikation afhænger af, at budskaberne ikke alene når ud til målgruppen - de når ind til den. Her er det særligt vigtigt,

Læs mere

KRAVSPECIFIKATION Kortlægning af virksomheders behov for digitale kompetencer. 4. august 2015 Sagsnr. 11180032

KRAVSPECIFIKATION Kortlægning af virksomheders behov for digitale kompetencer. 4. august 2015 Sagsnr. 11180032 KRAVSPECIFIKATION Kortlægning af virksomheders behov for digitale kompetencer 4. august 2015 Sagsnr. 11180032 Kravspecifikation side 2/10 1. Indledning 1.1 Formål med opgaven, der udbydes Erhvervsstyrelsen

Læs mere

KRISENS SPOR. Fra før krisen i 2008 til midt i krisen 2010

KRISENS SPOR. Fra før krisen i 2008 til midt i krisen 2010 CIOViewpoint 2010 KRISENS SPOR Fra før krisen i 2008 til midt i krisen 2010 Den verserende krises nøjagtige omfang og betydning for danske virksomheder kendes formentlig først, når krisen engang er veloverstået.

Læs mere

VÆKST OG INNOVATION - STRATEGI

VÆKST OG INNOVATION - STRATEGI VÆKST OG INNOVATION - STRATEGI Notatet her beskriver først de prioriterede indsatsområder, vedtaget på landsmødet, der relaterer sig til ansvarsområdet. Her er de områder, hvor der kan være grænseflader

Læs mere

FREMTIDENS VALG OG VEJLEDNING I GRUNDSKOLEN

FREMTIDENS VALG OG VEJLEDNING I GRUNDSKOLEN Region Hovedstaden // Marts 2013 FREMTIDENS VALG OG VEJLEDNING I GRUNDSKOLEN DREAM TEAMETS FORSLAG TIL TILTAG, DER KAN STYRKE VEJLEDNINGEN I GRUNDSKOLEN REGION HOVEDSTADENS DREAM TEAM Region Hovedstadens

Læs mere

Projektplan Erhvervsskolereform Varde Kommune

Projektplan Erhvervsskolereform Varde Kommune Dato 07.05.14 Dok.nr. 46908-14 v2 Sagsnr. 14-3053 Ref. lcor Projektplan Erhvervsskolereform Varde Kommune Titel Baggrund Faglært til fremtiden Varde Kommune (der kan findes et nyt navn) I marts måned 2014

Læs mere

Partnerskabsaftale mellem Dansk Byggeri, Skive Kommune, Skive Tekniske Skole og 3F Skive-Egnen. 1. oktober 2012-1. oktober 2014

Partnerskabsaftale mellem Dansk Byggeri, Skive Kommune, Skive Tekniske Skole og 3F Skive-Egnen. 1. oktober 2012-1. oktober 2014 Partnerskabsaftale mellem Dansk Byggeri, Skive Kommune, Skive Tekniske Skole og 3F Skive-Egnen 1. oktober 2012-1. oktober 2014 Indledning Parterne bag denne aftale ønsker at etablere et samarbejde, der

Læs mere

Kommunikationsstrategi 2011-2014. UngSlagelse Ungdomsskolen i Slagelse Kommune

Kommunikationsstrategi 2011-2014. UngSlagelse Ungdomsskolen i Slagelse Kommune Kommunikationsstrategi 2011-2014 UngSlagelse Ungdomsskolen i Slagelse Kommune Indledning UngSlagelse har længe haft et ønske om flere brugere. Èn af de udfordringer som UngSlagelses står overfor er, et

Læs mere

bedre kommunikation Til gavn for hele samfundet Strategi

bedre kommunikation Til gavn for hele samfundet Strategi bedre kommunikation Til gavn for hele samfundet Strategi 2016-19 indhold 3 4 6 8 10 12 14 Hvorfor? Hvordan? Hvorhen? Vejen til hvorhen Sammenhæng Værdi Markant hvorfor? Bedre kommunikation er med til at

Læs mere

Kompetencemål: Eleven kan vurdere sammenhænge mellem uddannelser og erhvervs- og jobmuligheder

Kompetencemål: Eleven kan vurdere sammenhænge mellem uddannelser og erhvervs- og jobmuligheder Før, under og efter erhvervspraktik Uddannelse og job; eksemplarisk forløb 8. - 9. klasse Faktaboks Kompetenceområde: Fra uddannelse til job Kompetencemål: Eleven kan vurdere sammenhænge mellem uddannelser

Læs mere

Jobcenter Hillerød Virksomhedsindsats 2015

Jobcenter Hillerød Virksomhedsindsats 2015 Jobcenter Hillerød Virksomhedsindsats 2015 20-05-2015 Vision Det er Jobcenter Hillerøds vision for samarbejdet med virksomhederne at: Jobcenter Hillerød er erhvervslivets foretrukne samarbejdspartner,

Læs mere

Rammeaftalen gælder for 2015-2018. Hver part kan opsige aftalen med 6 måneders varsel til udgangen af et kalenderår.

Rammeaftalen gælder for 2015-2018. Hver part kan opsige aftalen med 6 måneders varsel til udgangen af et kalenderår. 1 1. Aftalens parter Aftalen indgås mellem: Aabenraa Kommune Skelbækvej 2 6200 Aabenraa www.aabenraa.dk og IBC Birkemosevej 1 6000 Kolding www.ibc.dk 2. Aftaleperiode og opsigelse Rammeaftalen gælder for

Læs mere

Uddannelsesplanen 2009 - Hvad handler den om?

Uddannelsesplanen 2009 - Hvad handler den om? Uddannelsesplanen 2009 - Hvad handler den om? - Hvad sker der? Uddannelsesplanen hedder den plan, som Landstinget vedtog i 2005. Planen viser en masse konkrete initiativer, der skal styrke uddannelse.

Læs mere

De grundlæggende værdier for arbejdet med ungestrategien er bl.a. at styrke samarbejdet med de unge og samarbejdet om de unge gennem:

De grundlæggende værdier for arbejdet med ungestrategien er bl.a. at styrke samarbejdet med de unge og samarbejdet om de unge gennem: UNGESTRATEGI FOR SVENDBORG KOMMUNE: SPEAK UP Visionen er at skabe rammer for et godt ungeliv. Det betyder: I Svendborg Kommune har alle unge mulighed for at være en del af et eller flere sociale fællesskaber.

Læs mere

God arbejdslyst! Med venlig hilsen Direktionen

God arbejdslyst! Med venlig hilsen Direktionen LEDELSES- GRUNDLAG KÆRE LEDER I Frederiksberg Kommune har vi høje ambitioner. Borgerne skal have service af høj faglig kvalitet, og samtidig skal vi være i front med effektive og innovative løsninger.

Læs mere

1. Synlig læring og læringsledelse

1. Synlig læring og læringsledelse På Roskilde Katedralskole arbejder vi med fem overskrifter for vores strategiske indsatsområder: Synlig læring og læringsledelse Organisering af samarbejdet omkring læring og trivsel Overgange i uddannelsessystemet,

Læs mere

Aarhus Universitets politik for kvalitetsarbejde på uddannelsesområdet

Aarhus Universitets politik for kvalitetsarbejde på uddannelsesområdet Aarhus Universitets politik for kvalitetsarbejde på uddannelsesområdet Formål med kvalitetsarbejdet Kvalitetspolitikken har til formål at etablere et fælles værdigrundlag for kvalitetsarbejdet på uddannelsesområdet

Læs mere

BORGER- PANEL. Tilfredse medarbejdere styrker virksomhedernes bundlinje. Januar 2014

BORGER- PANEL. Tilfredse medarbejdere styrker virksomhedernes bundlinje. Januar 2014 BORGER- PANEL Januar 014 Tilfredse medarbejdere styrker virksomhedernes bundlinje Der er bundlinje for virksomhederne i at arbejde med det gode liv. Langt de fleste i Region Syddanmark er godt tilfredse

Læs mere

UDBUD OG INNOVATION. Opsamling på rundbordsdiskussion

UDBUD OG INNOVATION. Opsamling på rundbordsdiskussion UDBUD OG INNOVATION Ved bordene om udbud og innovation blev der drøftet, hvordan kommunen kan gøre det mere attraktivt og nemmere for SMV er at byde på offentlige udbud. Grundlæggende ønskes en tættere

Læs mere

Vision på Hummeltofteskolen Hvem er vi?

Vision på Hummeltofteskolen Hvem er vi? Vision på Hummeltofteskolen Hvem er vi? VSON: DYBDE, BEVÆGELSE & BREDDE Hummeltofteskolen er et aktivt fællesskab, hvor elever, lærere, pædagoger og forældre bringer viden, kompetencer og relationer i

Læs mere

Skabelon for handlingsplan 2012

Skabelon for handlingsplan 2012 Skabelon for handlingsplan 2012 Navn på aktivitetsområde Landsstyrelsen Formål med aktiviteten Landsstyrelsen er URK s øverste ledelse og vil således iværksætte og følge initiativer, som har bred betydning

Læs mere

Uddannelsesstrategi. Som vedtaget af delegeretmødet 2015

Uddannelsesstrategi. Som vedtaget af delegeretmødet 2015 Uddannelsesstrategi Som vedtaget af delegeretmødet 2015 1. Kvalitet og uddannelse hænger sammen DJ s ambition er at sikre den bedste uddannelse på ethvert niveau og i enhver krog af medie- og kommunikationsbranchen.

Læs mere

Min arbejdsplads hvordan er den? resultat af undersøgelse

Min arbejdsplads hvordan er den? resultat af undersøgelse Min arbejdsplads hvordan er den? resultat af undersøgelse Af: Susanne Teglkamp, Direktør i Teglkamp & Co. Teglkamp & Co. har i samarbejde med jobportalen StepStone A/S taget temperaturen på vores arbejdspladser.

Læs mere

Erhvervsuddannelser i verdensklasse God uddannelse til alle

Erhvervsuddannelser i verdensklasse God uddannelse til alle Erhvervsuddannelser i verdensklasse God uddannelse til alle Alt for få unge søger i dag ind på erhvervsuddannelserne. Det betyder, at vi kommer til at mangle industriteknikere, mekanikere, kokke, kontorassistenter

Læs mere

Ungdommens Uddannelsesvejledning Randers (UU Randers)

Ungdommens Uddannelsesvejledning Randers (UU Randers) Ungdommens Uddannelsesvejledning Randers (UU Randers) AFTALE 2015 2016 NOVEMBER 2014 1 1. Indledning Randers Byråd har besluttet, at der fra 1. januar 2007 skal indgås aftaler med alle arbejdspladser i

Læs mere

BAGGRUND VISION MÅLSÆTNING

BAGGRUND VISION MÅLSÆTNING CAMPUS NAKSKOV CAMPUS NAKSKOV BAGGRUND Lolland Kommune og uddannelsesinstitutionerne i Nakskov Uddannelsescenter står overfor tre store fælles udfordringer på uddannelsesområdet: 1. Befolkningens uddannelsesniveau

Læs mere

Politik. Synliggørelse af rammebetingelserne for socialøkonomiske virksomheder i Frederikshavn Kommune

Politik. Synliggørelse af rammebetingelserne for socialøkonomiske virksomheder i Frederikshavn Kommune Politik Synliggørelse af rammebetingelserne for socialøkonomiske virksomheder i Frederikshavn Kommune Indhold Hvad er en social økonomisk virksomhed? 3 Politikkens grundlæggende principper samt konkrete

Læs mere

Baggrund. Sekretariat Nord Borgergade 39 9931 1477. 9362 Gandrup

Baggrund. Sekretariat Nord Borgergade 39 9931 1477. 9362 Gandrup Notat fra dialogforum Fremtidens Medarbejder mellem Fremtidens Plejehjem og nordjyske uddannelsesinstitutioner samt private udbydere af kompetenceudvikling inden for ældreområdet, Byrådssalen, Gandrup,

Læs mere

Masterplan Horisont 2018

Masterplan Horisont 2018 Service Kvalitet Styring Trivsel Masterplan Horisont 2018 Vores fælles grundlag på Arbejdsmarkedsområdet i Haderslev Kommune Arbejdsmarked betjener borgerne, så de får mulighed for et aktivt liv på arbejdsmarkedet

Læs mere

socialøkonomiske virksomheder

socialøkonomiske virksomheder 10 STRATEGI socialøkonomiske virksomheder // SOCIAL ANSVARLIGHED SKAL GØRE EN FORSKEL København har vedtaget en strategi for socialøkonomiske virksomheder. København vil med strategien sætte fokus på dén

Læs mere

Har du lederambitioner ser du dig selv som leder i fremtiden?

Har du lederambitioner ser du dig selv som leder i fremtiden? Har du lederambitioner ser du dig selv som leder i fremtiden? Vil du gerne være blandt fremtidens ledere, der gør en markant forskel og evner at skabe nye og innovative resultater? Vil du øge værdien af

Læs mere

Region Midtjyllands politik for grunduddannelser

Region Midtjyllands politik for grunduddannelser Region Midtjyllands politik for grunduddannelser Region Midtjylland Forord Missionen for Region Midtjylland er at bidrage til velfærd ved at fremme borgernes mulighed for sundhed, trivsel og velstand.

Læs mere

Strategi: Velfærdsteknologi og digitalisering

Strategi: Velfærdsteknologi og digitalisering Strategi: Velfærdsteknologi og digitalisering Fremtidens senior- og handicapservice 2014 2018 Indledning Strategien er en del af den samlede strategi for Fremtidens senior- og handicapservice 2014-2018,

Læs mere

Lokalafdeling Skive Viborg & Omegn. Ansøgning

Lokalafdeling Skive Viborg & Omegn. Ansøgning Ansøgning Industriens uddannelser Fremtidens uddannelser Ansøgning på vegne af DS Håndværk og Industri Skive-Viborg & Omegn: Kasserer Jørgen Jacobsen, Vestermarken 25, Vester Jølby, 7950 Erslev. Tlf: 2363

Læs mere

Notat til Region Sjælland vedr. initiativer i Nordvestsjælland

Notat til Region Sjælland vedr. initiativer i Nordvestsjælland Tirsdag d. 14. januar 2014 Notat til Region Sjælland vedr. initiativer i Nordvestsjælland I følgende notat præsenterer University College Sjælland (UCSJ) en række initiativer, der alle positivt vil bidrage

Læs mere

BØRN, FAMILIE OG UDDANNELSESUDVALGET

BØRN, FAMILIE OG UDDANNELSESUDVALGET 2. GENERATION BØRN, FAMILIE OG UDDANNELSESUDVALGET INDLEDNING Ved udvalgsformand Janne Hansen Vi lever i en tid med store forandringer. Børnetallet falder og vi har ikke uanede ressourcer til at løse opgaven.

Læs mere

Det er et faktum, at vejen til bedre tilgængelighed og mere rummelighed i høj grad handler om at nedbryde barrierer i det omgivende samfund.

Det er et faktum, at vejen til bedre tilgængelighed og mere rummelighed i høj grad handler om at nedbryde barrierer i det omgivende samfund. Forord Mennesker med handicap skal betragtes som ligeværdige borgere med samme ret som alle andre til at deltage aktivt i alle dele af samfundslivet. Sådan lyder det i FN konventionen om rettigheder for

Læs mere

SUNDHED SAMMEN LØFTER VI SUNDHEDEN. i Assens Kommune FORORD

SUNDHED SAMMEN LØFTER VI SUNDHEDEN. i Assens Kommune FORORD Sammen om sundhed FORORD SAMMEN LØFTER VI SUNDHEDEN I Assens Kommune vil vi sætte spot på sundheden og arbejde målrettet for udvikling, fremgang og livskvalitet for alle. Vi vil løfte sundheden. Derfor

Læs mere

Partnerskabsaftale 10. juni 2010

Partnerskabsaftale 10. juni 2010 Partnerskabsaftale 10. juni 2010 Partnerskabsaftale Herlev til Herlev mellem Dansk Byggeri, Københavns tekniske skole (Herlev afdeling), UU-Nord og Herlev kommune i perioden 1.8.2010 til 31.12.2012 Baggrund

Læs mere

Aktiv i IDA. En undersøgelse om de aktive medlemmer i IDA

Aktiv i IDA. En undersøgelse om de aktive medlemmer i IDA Aktiv i IDA En undersøgelse om de aktive medlemmer i IDA Ingeniørforeningen 2012 Aktiv i IDA 2 Hovedresultater Formålet med undersøgelsen er at få viden, der kan styrke arbejdet med at fastholde nuværende

Læs mere

Den Grønne Vækstklynge - kort fortalt

Den Grønne Vækstklynge - kort fortalt Den Grønne Vækstklynge - kort fortalt Varig og bæredygtig vækst i gartneriklyngen. Det er formålet med Den Grønne Vækstklynge. Projekt igangsat af Udvikling Odense og Dansk Gartneri, og bakkes op af en

Læs mere

Indstilling. Velfærdsteknologisk Udviklingssekretariat. 1. Resumé. 2. Beslutningspunkter. 3. Baggrund

Indstilling. Velfærdsteknologisk Udviklingssekretariat. 1. Resumé. 2. Beslutningspunkter. 3. Baggrund Indstilling Til Aarhus Byråd via Magistraten Sundhed og Omsorg Den 10. januar 2014 Velfærdsteknologisk Udviklingssekretariat 1. Resumé Det velfærdsteknologiske udviklingssekretariat skal udmønte byrådets

Læs mere

Uddannelse er vejen til vækst

Uddannelse er vejen til vækst Uddannelsespolitisk oplæg fra Dansk Metal - juni 2010 Uddannelse er vejen til vækst Industrien er en afgørende forudsætning for vækst i Danmark. Forestillingen om, at dansk produktionsindustri er døende

Læs mere

Uddannelsespolitik Region Midtjylland. Regional Midtjylland Regional udvikling

Uddannelsespolitik Region Midtjylland. Regional Midtjylland Regional udvikling Uddannelsespolitik 2016-2020 Region Midtjylland Regional Midtjylland Regional udvikling Uddannelsespolitik udmøntning af den regionale vækst- og udviklingsstrategi Uddannelsespolitik 2016-2020 Kolofon

Læs mere

Ledelsesgrundlag Ringsted Kommune. 4. udkast, 25. marts 2009

Ledelsesgrundlag Ringsted Kommune. 4. udkast, 25. marts 2009 Ledelsesgrundlag Ringsted Kommune 4. udkast, 25. marts 2009 Dato Kære leder Hvad skal jeg med et ledelsesgrundlag? vil du måske tænke. I dette ledelsesgrundlag beskriver vi hvad vi i Ringsted Kommune vil

Læs mere

Børn & Unges leadership pipeline. Direktør

Børn & Unges leadership pipeline. Direktør Forvaltningschef Leder af ledere - skoleleder, DT-leder, FU-leder Børn & Unges leadership pipeline Direktør Leder af ledere - områdechef, FU-chef Leder af medarbejder Medarbejder Niveau 1: Direktør Arbejde

Læs mere

PROGNOSE 2020 ITEK-branchens behov for itog elektronikkandidater i 2020

PROGNOSE 2020 ITEK-branchens behov for itog elektronikkandidater i 2020 PROGNOSE 2020 ITEK-branchens behov for itog elektronikkandidater i 2020 DI ITEK 1787 København V. 3377 3377 itek.di.dk itek@di.dk DI ITEK et branchefællesskab i Dansk Industri for virksomheder inden for

Læs mere

LIVSBANENS FRIVILLIGSTRATEGI

LIVSBANENS FRIVILLIGSTRATEGI LIVSBANENS FRIVILLIGSTRATEGI Mobil 61 39 97 64/21 24 48 88 Mail info@livsbanen.dk CVR 34639469 Web www.livsbanen.dk www.facebook.com/livsbanen www.youtube.com/livsbanen www.soundcloud.com/livsbanen Livsbanens

Læs mere

PARTNERSKAB SAFTALE SVENDBORG KOMMUNE SVENDBORGS ERHVERVSSKOLE SOCIAL- OG SUNDHEDSSKOLEN FYN

PARTNERSKAB SAFTALE SVENDBORG KOMMUNE SVENDBORGS ERHVERVSSKOLE SOCIAL- OG SUNDHEDSSKOLEN FYN PARTNERSKAB SAFTALE SVENDBORG KOMMUNE SVENDBORGS ERHVERVSSKOLE SOCIAL- OG SUNDHEDSSKOLEN FYN 201 7-202 0 1 Partnerskabsaftalen er indgået mellem: Ramsherred 5 Telefon: 6223 3000 bu@svendborg.dk www.svendborg.dk

Læs mere

Politik for unges uddannelse og job

Politik for unges uddannelse og job Politik for unges uddannelse og job Indhold Forord Forord... 2 Fremtidens platform - uddannelse til alle... 3 Job- og Uddannelsestilbud med mening... 4 Et rummeligt uddannelsestilbud... 5 En god start

Læs mere

Systematiseret tilgang til Virksomhedskontakt - executive summary

Systematiseret tilgang til Virksomhedskontakt - executive summary Systematiseret tilgang til Virksomhedskontakt - executive summary Jobcenter Randers PricewaterhouseCoopers, CVR-nr. 16 99 42 94, Gentofte 1. Baggrund for projektet Hvert år gør Jobcenter Randers en stor

Læs mere

Ungdommens Uddannelsesvejledning, Bornholms Regionskommune. Målsætninger for UU Bornholm 2014/2015

Ungdommens Uddannelsesvejledning, Bornholms Regionskommune. Målsætninger for UU Bornholm 2014/2015 Ungdommens Uddannelsesvejledning, Bornholms Regionskommune Målsætninger for UU Bornholm 2014/2015 Gitte Hagelskjær Svart, UngePorten 18-09-2014 UU Bornholm er en uafhængig vejledningsinstitution, som har

Læs mere

Det Nordfynske Ledelsesgrundlag

Det Nordfynske Ledelsesgrundlag Det Nordfynske Ledelsesgrundlag Ledelsesgrundlag for Nordfyns Kommune Derfor et ledelsesgrundlag Nordfyns Kommune er en politisk ledet organisation i udvikling. Internt i form af nye innovative arbejdsformer,

Læs mere

Forord. Strategier for ungdomsuddannelse til alle Lolland-Falster, 2010 15-06-2010

Forord. Strategier for ungdomsuddannelse til alle Lolland-Falster, 2010 15-06-2010 Uddannelse til alle unge Strategier for ungdomsuddannelse til alle Lolland-Falster, 2010 Forord Den foreliggende uddannelsesstrategi for Lolland-Falster har fundet sin udformning gennem det fælleskommunale

Læs mere

Visioner og værdier for Mariagerfjord gymnasium 2016

Visioner og værdier for Mariagerfjord gymnasium 2016 Visioner og værdier for Mariagerfjord gymnasium 2016 Skolens formål Mariagerfjord Gymnasium er en statslig selvejende uddannelsesinstitution, der udbyder de ungdomsgymnasiale uddannelser hf, htx og stx

Læs mere

Vejledningssystemet i dag Udfordringen Løsningen. Gymnasieelevernes inputs til fremtidens vejledningssystem

Vejledningssystemet i dag Udfordringen Løsningen. Gymnasieelevernes inputs til fremtidens vejledningssystem Vejledningssystemet i dag Udfordringen Løsningen Gymnasieelevernes inputs til fremtidens vejledningssystem Indhold 4 6 12 16 20 22 Forord Vejledningssystemet i dag Udfodringen Løsningen Det oplever eleverne

Læs mere

Uddannelse og job - obligatorisk emne

Uddannelse og job - obligatorisk emne Uddannelse - obligatorisk emne Fagformål for faget uddannelse Eleverne skal i emnet uddannelse opnå kompetencer til at træffe karrievalg på baggrund af egne ønsker og forudsætninger, forståelse for betydningen

Læs mere

» Invitation. vækst og velfærd. I et højhastigheds samfund

» Invitation. vækst og velfærd. I et højhastigheds samfund » Invitation vækst og velfærd I et højhastigheds samfund » Mød Foto: Stig Stasig Tid Mandag den 26. april 2010 kl. 13 17.30 Hans Skov Christensen DI Jens Klarskov Dansk Erhverv Claus Hjort Frederiksen

Læs mere

gladsaxe.dk HR-strategi

gladsaxe.dk HR-strategi gladsaxe.dk HR-strategi HR-strategi Indledning Gladsaxe Kommune ønsker at styrke den strategiske HR-indsats og har derfor formuleret en HR-strategi. Strategien skal understøtte udviklingen af organisationen,

Læs mere

ÅBENT HUS ANALYSE FORÅRET 2015 ANALYSENS INDHOLD

ÅBENT HUS ANALYSE FORÅRET 2015 ANALYSENS INDHOLD ÅBENT HUS ANALYSE FORÅRET 2015 ANALYSENS INDHOLD I foråret 2015 besøgte CompanYoung tre af landets universiteters åbent hus-arrangementer. Formålet hermed var at give indblik i effekten af åbent hus og

Læs mere

Jagten på The Missing Link

Jagten på The Missing Link Jagten på The Missing Link ictnorcom 27. august 2009 Halvfuldt eller halvtomt Does IT matter? IT is everything! Jan Horsager Jan Horsager Journalist fra DJH i 1993 Dansk VVS Dagbladet Børsen Koncerninformation

Læs mere

Et stærkt offentligt sundhedsvæsen

Et stærkt offentligt sundhedsvæsen Udarbejdet af: AC FOA FTF KTO Sundhedskartellet Danske Regioner Dansk Sygeplejeråd Foreningen af Speciallæger HK/Kommunal LO Yngre Læger Et stærkt offentligt sundhedsvæsen Juni 2010 Vi har et godt offentligt

Læs mere

Mentor eller certificeret coaching

Mentor eller certificeret coaching Mentor eller certificeret coaching Præsentationens indhold: Indledning Hvad er coaching? Fordele? Udbytte? Hvem kan have glæde af coaching? Hvordan kommer vi i gang? Uddrag af reference 1 2 3 4 5 6 7 8

Læs mere

INNOVATION SILKEBORG. innovationschef. Juni uddybende jobbeskrivelse

INNOVATION SILKEBORG. innovationschef. Juni uddybende jobbeskrivelse Innovationschef innovationschef. Juni 2016 - uddybende jobbeskrivelse Innovationschef innovationsilkeborg Indledning og baggrund Initiativet med at etablere innovationsilkeborg udspringer både af den velfærdsudfordring

Læs mere

Ny Nordisk Skole et forandringsprojekt for dagtilbud og uddannelser

Ny Nordisk Skole et forandringsprojekt for dagtilbud og uddannelser Ny Nordisk Skole et forandringsprojekt for dagtilbud og uddannelser 1. Indledning Børne- og uddannelsessystemet kan ikke alene forandres gennem politisk vedtagne reformer. Hvis forandringerne for alvor

Læs mere

Beskæftigelsesplan 2016 er godkendt af kommunalbestyrelsen den 8. december 2015

Beskæftigelsesplan 2016 er godkendt af kommunalbestyrelsen den 8. december 2015 Beskæftigelsesplan 2016 Beskæftigelsesplan 2016 er godkendt af kommunalbestyrelsen den 8. december 2015 2 Indholdsfortegnelse Beskæftigelsesplan 2016... 4 Den aktuelle situation på arbejdsmarkedsområdet

Læs mere