Digitalt image. Problemstillinger og forslag til løsninger

Transkript

1 Digitalt image Problemstillinger og forslag til løsninger Den digitale tænketank CIO Innovation Forum blev stiftet i 2006 og har som formål at formulere eller gennemføre initiativer, der styrker Danmark digitalt. Forummet behandler seks emner: Digitale kompetencer, digital forvaltning, det digitale samfund, digital virksomhed, digitalt image og digital forretning. Mødet vedr. digitalt image fandt sted den 31. oktober Digitalt image problemstillinger og forslag til løsninger 1

2 Styregruppen for CIO Innovation Forum Styregruppen består af personer med varieret baggrund i alle relevante dele af det danske samfund og står for at tilrettelægge de åbne møder i forummet: Lars Mathiesen, formand, direktør, koncernudvikling og it, Nykredit Jørgen Bardenfleth, adm. direktør, Microsoft Jesper Bove-Nielsen, partner og forfatter, betahq Peter Bruun, professor, Danmarks Tekniske Universitet Allan Fischer-Madsen, partner, Devoteam Torben Flensby, direktør, Flensby & Partners Klaus Kvorning Hansen, direktør, Pen-Sam Jan Horsager, erhvervsredaktør, Computerworld Henrik Jeberg, CSO, IT FACTORY Ejvind Jørgensen, underdirektør, Rambøll Management Lisbeth Knudsen, chefredaktør, Berlingske Tidende Mikael Lindholm, chefredaktør, Computerworld Lars Monrad-Gylling, adm. direktør, KMD Kenneth E. Schmidt, it-direktør, Danfoss Michael V. Skånstrøm, fagdirektør f. it-management, Lundbeck Mads Tofte, rektor, IT-Universitetet Kim Østrup, vicedirektør, IBM Tony Franke, direktør, Michael Bach Petersen, afdelingschef og Katja Krabbe, politisk konsulent, DANSK IT (sekretariat) Styregruppen organiserer sig med arbejdsgrupper for hvert af områderne digitale kompetencer, digital forvaltning, digitalt image, det digitale samfund, digital virksomhed og digital forretning. Hver gruppe har deltagelse af et mindre antal af forummets medlemmer og eventuelle eksterne ressourcepersoner. Digitalt image problemstillinger og forslag til løsninger 2

3 Resumé It har et svagt image i befolkningen. Det får mange unge - og kvinder - til at vælge it-uddannelser og it-job fra, samtidig med at mange beslutningstagere nedprioriterer eller helt bagatelliserer it s anvendelsesmuligheder. Konsekvensen er svækkede danske it-kompetencer og et udhulet innovationsgrundlag på et tidspunkt, hvor it dels åbner for flere anvendelsesmuligheder end nogensinde før, dels bidrager i betydelig grad til Danmarks vækst og eksport. En mere håndgribelig konsekvens er ledige it-stillinger og et skønnet økonomisk tab som følge heraf på ca. 4,5 mia. kr. alene i Samtidig opleves betydelige vanskeligheder for it-afdelinger og itleverandører med at gennemføre projekter til den planlagte tid og kvalitet, bl.a. på grund af manglende eller flygtig kompetent arbejdskraft. Der er behov for et massivt og bredt fremstød, der styrker it s omdømme i befolkningen. En høring med gymnasieelever, erhvervsledere og eksperter i regi af CIO Innovation Forum viste, at de unge stort set ingen ide har om, hvad it i grunden handler om, og hvad en it-uddannelse går ud på; hvad man kan blive og udrette, hvis man læser it. Eftersom it-gerningen ikke eksisterer som begreb og ord, er der heller ikke status forbundet med den. Tilsvarende eksisterer hverdagens it-helte heller ikke for de unge. I modsætning til søfarten, forsvaret og ingeniørerne er det ikke lykkedes for it-sektoren at synliggøre it-jobbet hverken på skolerne eller i medierne. Bill Gates og Janus Friis er nok blevet milliardærer på it, men som mennesker - forbilleder - siger de ikke de unge meget. Følgelig har de færreste unge it i tankerne, når de skal træffe deres studievalg, hvilket forplanter sig til alt for få danskere med stærke itkompetencer - og en voksende mangel på de nøglemedarbejdere, der skal skabe fremtidens digitale produkter og løsninger. Det digitale Danmark bygger på stærke it-kompetencer. Uden dem, hjælper resten ikke meget. Det er derfor afgørende for en dansk it-politik, at it fremstår som en kompetence, som danskerne både ønsker at tilegne sig og rent faktisk tilegner sig. Derfor har CIO Innovation Forum formuleret en målsætning for it s image: Ingen unge i Danmark må forpasse muligheden for at vælge en it-uddannelse på grund af fejlagtigt eller manglende kendskab til it-uddannelsernes indhold og efterfølgende jobindhold. Erhvervsledere, eksperter og studerende udarbejdede på CIO Innovation Forums høring i fællesskab et idekatalog til, hvordan it kan tiltrække særligt flere unge til it-jobs. På den baggrund peger forummet på følgende hovedelementer til erhvervslivets - såvel it-branchen som erhvervslivets store it-brugere fremstød for i alliance med politikere, skoler og eksperter at tiltrække flere unge til it-uddannelserne og it-faget: Sprog. Der er behov for at synliggøre it med nye begreber og et sprog for, hvad it er, kan og gør, så de unge kan sige, hvad de gerne vil være og skabe, og så de voksne lettere vælger et it-job til. Digitalt image problemstillinger og forslag til løsninger 3

4 Rollemodeller. Der er behov for, at rollemodeller og foredragsholdere besøger landets skoler for at fortælle om hverdagens it-helte i klart definerede job f.eks. indenfor ledelse, udvikling og design. Reklamer. Der er behov for reklamekampagner, der som det danske forsvar sælger itjobbet som spændende, og film eller tv-serier, der som Ally McBeal med advokater eller Ørnen med politifolk gør it-jobbet populært både blandt de unge og deres mødre. Praktikpladser. Der er behov for, at it-virksomhederne og virksomheder med it-afdelinger skaber langt flere praktikpladser end i dag, så flere unge kan opleve, hvad it er og gør. IT i skolen. Der er behov for, at it bliver defineret og langt mere integreret i undervisningen i hverdagen, så det skabende element kommer ind i undervisningen, ligesom der er behov for langt bedre it-udstyr på skolerne, end de fleste har i dag. Lærere og studievejledning. Der er behov for flere inspirerende lærere, der tænder elevernes interesse for it som disciplin og teknologi, og bedre studievejledning i hvad ituddannelser handler om. I det følgende bliver analyserne og forslagene til at styrke forståelsen for it s rolle og betydning som profession og teknologi i det moderne samfund uddybet nærmere. Digitalt image problemstillinger og forslag til løsninger 4

5 1. Indledning Der publiceres løbende undersøgelser, der dokumenterer, hvor godt eller mindre godt det står til med antallet af it-studerende og efterspørgslen på it-medarbejdere i Danmark. Men læser man overskrifterne på de it-relaterede artikler gennem den seneste tid, ser det ikke lysende ud for itfaget. Der er mangel på kvalificeret it-arbejdskraft, der tiltrækkes ikke nok kvinder inden for it-faget og it opfattes generelt som kedeligt og nørdet. Billedet så noget anderledes ud i år 2000, hvor et it-job var anderledes attraktivt. Dengang bragte medierne historier om medarbejdere, der opsagde deres gode job i traditionelle virksomheder for at skabe nye produkter og forretninger med it. Men billedet har siden ændret sig meget. It har i de senere år mistet tiltrækningskraft, både i den brede befolkning og blandt beslutningstagere. Det dårlige omdømme betyder, at mange unge - og især kvinder - vælger it-uddannelser og it-job fra, samtidig med at mange beslutningstagere nedprioriterer eller helt bagatelliserer it s anvendelsesmuligheder. Konsekvensen er svækkede danske it-kompetencer og et udhulet innovationsgrundlag på et tidspunkt, hvor it dels åbner for flere anvendelsesmuligheder end nogensinde før, dels bidrager i betydelig grad til Danmarks vækst og eksport. En mere håndgribelig konsekvens er ledige it-stillinger og et skønnet økonomisk tab som følge heraf på ca. 4,5 mia. kr. alene i Samtidig opleves betydelige vanskeligheder for it-afdelinger og itleverandører med at gennemføre projekter til den planlagte tid og kvalitet, bl.a. på grund af manglende eller flygtig kompetent arbejdskraft. Imidlertid er en rigtig og innovativ anvendelse af it afgørende for at fremtidssikre det danske samfund, både i forhold til økonomisk vækst og til sikring af velfærden. Det er derfor påkrævet, at it-områdets potentiale for alvor bliver kendt. Af denne årsag satte CIO Innovation Forum det digitale image på dagsordenen på et møde den 31. oktober Udgangspunktet for mødet var at søge at skabe et retvisende billede af it-fagets indhold og muligheder for at øge de åriges interesse for it-faget og dermed tiltrække flere til ituddannelserne. Mødets omdrejningspunkt var derfor spørgsmålet om, hvad de unge i dag vil, hvordan de kan blive tiltrukket af it-faget og dermed søge mod en it-karriere. Der blev sat fokus på initiativer, der kan styrke it s image blandt særligt den yngre generation og i befolkningen generelt. Med dette notat giver CIO Innovation Forum sit bud på, hvorfor kun få unge vælger it-uddannelser, hvorfor it savner tiltrækningskraft som profession i befolkningen, og hvad der kan og bør gøres for at ændre herpå. 2. Definition og perspektiver It s rolle har ændret sig markant over de seneste 5 år, og betydningen af it i forretningsudviklingen for både den offentlige og private sektor er stærkt stigende. Digitalt image problemstillinger og forslag til løsninger 5

6 IT i praksis , viser, at toplederne overordnet er meget bevidste om potentialerne ved it, når det gælder innovation og forretningsudvikling i bredeste forstand. Der er således i højere grad end tidligere en forventning om, at it-organisationen spiller proaktivt ind med viden og kompetencer, og mange virksomheder arbejder intenst med nye strukturer og modeller, der kan facilitere itorganisationens varetagelse af denne rolle. IT i praksis 2007 viser ligeledes, at it-organisationen er et godt sted at se hen, når tværgående projekter skal ledes og bemandes. Virksomhedens bedste program- og projektledere sidder ofte i itorganisationen, og publikationen viser, at både forretningsledelsen og it-ledelsen mener, at itorganisationen er den organisatoriske enhed i virksomheden, der er mest kompetent til at understøtte tværorganisatoriske ændringer i virksomhedens forretningsprocesser. I tillæg til ovennævnte eksempler på it s nye rolle kommer, at den enkelte borgers anvendelse af it er støt stigende. WEB 2.0-bølgen vil i de kommende år yderligere forstærke denne udvikling. Ikke desto mindre viste mødet den 31. oktober 2007, hvori også en gruppe gymnasieelever deltog, at stort set ingen af de unge havde en idé om, hvad it i grunden handler om, hvad en it-uddannelse går ud på, eller hvad man kan blive og udrette som it-professionel. Hvis man læser medicin, kan man være med til at redde liv. Men hvad kan man med it? Der eksisterer ikke it-helte. Det er således indtil videre ikke lykkedes it-faget at synliggøre it-jobbenes indhold eller muligheder, hverken i uddannelsessystemet eller i medierne. Følgelig har de færreste unge it i tankerne, når de skal træffe deres studievalg. Resultatet heraf er et underskud af danskere med stærke it-kompetencer og dermed en stadig større mangel på de medarbejdere, der skal skabe fremtidens digitale produkter og løsninger. 2 Det er afgørende vigtigt for Danmarks fremtid, at it fremstår som en karrierevej, flere unge vil vælge i fremtiden. De unge i dag De unges situation i dag er bl.a. kendetegnet ved, at de - i modsætning til tidligere generationer - stiller store krav til deres arbejde og arbejdsplads. For mange unge hænger arbejdslivet og den personlige udvikling nøje sammen. De skal i højere grad have lyst til at gå på arbejde, og de vil have noget personligt ud af arbejdet og arbejdspladsen. Mange søger derfor et arbejde, der giver dem mulighed for selvrealisering og selvudfoldelse. Som følge heraf skal arbejdet for mange unge være fagligt udfordrende og varierende samtidig med, at det skal stimulere og interessere dem personligt. De vil gerne føle, at de gør en forskel gennem deres arbejde, og at denne forskel anerkendes. Dette stiller krav til virksomhederne om at kunne tilbyde et stimulerende og udviklende jobindhold, idet de ellers vil få svært ved at rekruttere unge medarbejdere. De unges krav til deres fremtidige arbejde afspejles også i deres forhold til uddannelse. Uddannelsen bliver således ikke kun valgt på baggrund af, at den leder dem frem til et udfordrende 1 Udgivet af Rambøll Management og DANSK IT, august Jf. CIO Innovation Forums notat om Digitale Kompetencer, 2007 Digitalt image problemstillinger og forslag til løsninger 6

7 og bekræftende arbejde. Mange unge overvejer således løbende, om uddannelsen i sig selv nu også giver dem mulighed for at udvikle sig menneskeligt og fagligt, og om de nu får det ud af den, som de gerne vil have. De ved, at der er mange forskellige uddannelser og at de selv skal vælge den, der giver dem den ønskede identitet. Er de ikke tilfredse med uddannelsesforløbet er det naturligt for dem at springe fra og vælge et andet ligesom det er med deres arbejde. 3. Vision. Der er CIO Innovation Forums vision, at ingen unge i Danmark forpasser muligheden for at vælge en it-uddannelse på grund af fejlagtigt eller manglende kendskab til it-uddannelsernes indhold og efterfølgende jobmuligheder. For at forummets vision kan realiseres, må it-fagets muligheder formuleres klarere i forhold til målgrupperne (dvs. de unge selv samt forældre, lærere, studievejledere mv.) og kommunikeres både bredere og mere intensivt. Problemet ifølge de unge, der deltog på CIO Innovation Forums møde den 31. oktober, er ikke, at it har et dårligt image, idet de unge ikke har det store kendskab til ituddannelserne og deres muligheder. It har altså med andre ord ikke noget image. Spørgsmålet er derfor, dels hvordan it-faget overhovedet får skabt sig et konkret image, og dels hvad der i øvrigt skal til for, at de unge begynder at søge en karriere inden for it? Først og fremmest skal der gøres op med det tekniske og nørdede image, som it-faget er præget af. Selvom de unge ikke kender meget til it-faget, har de alligevel en forestilling om, at det er teknisk og nørdet. Dette illustreredes ved en afstemning blandt deltagerne og de tilstedeværende Fodnote: Der var i alt 65 deltagere i forummets møde, heraf 23 gymnasieelever fra Virum gymnasium. Digitalt image problemstillinger og forslag til løsninger 7

8 gymnasieelever. Her viste det sig, at der var stor forskel på, hvad de unge mente var karakteristisk for et it-job i forhold til de øvrige deltagere. De unges opfattelse af it-faget kan illustreres af en kommentar fra en af de tilstedeværende unge: Det eneste it-faglige job, vi kender, er it-supporteren, som kommer og hjælper, når læreren ikke kan finde ud af det. 3.1 Unges forestillinger om uddannelse og arbejdsliv Spørgsmål som hvad er mine krav til et fremtidigt arbejdsliv? og hvad er et godt arbejde?, trænger sig på for de unge, når de står over for at vælge uddannelsesforløb. De unges tanker om det forestående uddannelses- og erhvervsvalg er præget af forestillinger og drømme om fremtiden. Springet fra gymnasiet opleves af mange unge som et stort spring, og valget er for mange svært. 3 Uddannelse og arbejde skal være noget, man brænder for, og hvor man kan udvikle sig som person. Uddannelsesvalget bliver derfor for mange et spørgsmål om identitet og del af den personlige dannelsesproces. Derimod forekommer det konkrete arbejdsliv for mange unge som noget fjernt, hvorfor det ikke nødvendigvis er arbejdsperspektivet, der primært præger de unges uddannelsesvalg. Uddannelsesperspektivet Det er således de konkrete uddannelser, der i vid udstrækning er bestemmende for de unges uddannelsesvalg, og her spiller udannelsernes navn, forløb og studiemiljø ind. Eksempelvis vil uddannelsen datalogi af mange unge kunne opfattes som teknisk og nørdet og vil dermed ikke virke appellerende. Det vil derfor være gavnligt, hvis det af it-uddannelsernes benævnelser klart fremgår, hvad indholdet er, og gerne hvad uddannelserne dermed kan bruges til. Ligeledes er mange it-uddannelsesmiljøer rå i deres fysiske fremtoning, hvilket understreger opfattelsen af en teknisk og nørdet uddannelse, der særligt over for kvinder virker afskrækkende. Arbejdsperspektivet Selvom arbejdsperspektivet ikke er det, der fylder mest i de unges bevidsthed, er det alligevel ikke fuldstændig fraværende. Ifølge en undersøgelse foretaget af IDA 4 er de unges billede af, hvilket arbejdsliv de foretrækker forholdsvis enslydende, og det er primært interesse, afveksling, plads til forandring, frihed, udfordring og selvudfoldelse der fremhæves. Ligeledes er det udsagn om at skabe noget og at gøre en forskel. Det, de frygter mest er at komme til at sidde fast og kede sig, hvorfor rutine og ensformighed er det største skræmmebillede, de unge kan komme på. For mange unge er det sociale og det menneskelige aspekt i arbejdet vigtigt. De understreger det vigtige i at have omgang med andre mennesker, enten i form af kolleger eller som en del af arbejdet. Arbejdet må også meget gerne have karakter af, at det har noget med mennesker at gøre. Mange unge distancerer sig derimod typisk fra et arbejde, hvor fokus er teknik, maskiner og computere, idet det forbindes med et ensomt arbejde, hvor man sidder alene, og der er en risiko for, at man kommer til at sætte arbejdet højere end menneskelige relationer. 5 3 IDA maj 2001, s. 9 4 IDA maj 2001, s IDA maj 2001, s. 16 Digitalt image problemstillinger og forslag til løsninger 8

9 Ifølge IDA s undersøgelse stiller de unge store krav til arbejdets indhold, og det må gerne fylde meget i deres liv og blive en integreret del af deres tilværelse. Prestige og penge er dog ikke det, de fleste primært forbinder med deres arbejdslivsdrømme. Det primære drivkraft er derimod at brænde for det, man laver Hvem påvirker de unge? På forummødet den 31. oktober 2007 blev deltagerne også spurgt om, hvad de primært mener har indflydelse på de unges interesse for it i dag. Her viste det sig, at der endnu en gang var stor forskel på de unges og resten af deltagernes opfattelse: Fodnote: Der var i alt 65 deltagere i forummets møde, heraf 23 gymnasieelever fra Virum gymnasium. Ifølge de unge, der deltog på mødet, er det primært gennem en styrket brug af it i skolen samt de moderne medier, at der bedst skabes en øget interesse for it. Men ovenstående figur illustrerer ikke alle de aktører/elementer, som de unge påvirkes af, når de fx står overfor at skulle vælge uddannelse og efterfølgende arbejde. Nedenfor følger en række nøglepersoner, områder og input, som må antages at spille en rolle i de unges uddannelsesvalg. Forældrenes rolle De fleste forældre er interesserede i at følge med i de unges overvejelser omkring fremtiden. Forældrene spiller derfor en central rolle i de unges valg, men forældrene mangler generelt viden om uddannelsesmulighederne 6. Konkret mangler de overblik over - og viden om - de forskellige ungdomsuddannelser samt sammenhængen mellem uddannelserne og senere erhvervsmuligheder. Det er derfor væsentligt at forbedre forældrenes viden om de forskellige it-uddannelser og uddannelsernes muligheder. 6 CEFU 2007, s. 13 Digitalt image problemstillinger og forslag til løsninger 9

10 Vejledernes rolle Alle unge taler som udgangspunkt med en vejleder i 9. klasse gennem rutinemæssige samtaler. Vejlederen forbindes ofte med selve uddannelsesvalget og det er derfor vigtigt, at vejlederen forstår at holde uddannelsessystemets muligheder og kendskabet til den enkeltes styrker/svagheder op mod hinanden. Derudover er det vitalt, at de unge oplever vejlederen som tilgængelig og vidende. Den væsentligste faktor for, at der sættes gang i refleksions- og afklaringsprocesser i relation til uddannelsesvalget er, at der skabes sammenhæng mellem de forskellige vejledningsaktiviteter, dvs. mellem uddannelsesbogen, uddannelsesplanen, uddannelsespraktikker, erhvervspraktik og vejledningssamtale 7. Praktikkens rolle Uddannelsespraktik er en vigtig vejledningsaktivitet for de unge, og den giver dem mulighed for selv at erfare, hvad det vil sige at være på en ungdomsuddannelse samt få en vurdering af lærerne og ungdomskulturen på den pågældende uddannelse. Erhvervspraktikkens betydning afhænger i sagens natur i høj grad af praktikstedet. Men det største problem er oftest at skaffe en relevant praktikplads. Der ligger derfor et stort potentiale i, at it-virksomheder og it-afdelinger åbner op for en væsentlig øget brug af praktikpladser. Det må dog samtidig erkendes, at mange it-virksomheder har svært ved skabe et meningsfyldt indhold i it-praktikpladser. Sprogets rolle Der er et stort behov for at forklare, hvad it rummer af muligheder med nye begreber for, hvad itanvendelse går ud på, og hvad it kan bruges til. Et banalt eksempel er fx at kalde en programmør for it-udvikler. Dette vil bevirke, at de unge bedre vil kunne forstå it-fagets muligheder, og der vil derfor være et større incitament til at vælge en it-uddannelse og dermed en it-karrierevej. Reklamernes rolle Reklamekampagner målrettet de unge kan være med til at øge interessen for it-faget. Det kunne fx også være en spændende film eller tv-serie, hvor hovedpersonen er en trendy it-ekspert. Dette kunne også appellere til de unges mødre, som ifølge flere undersøgelser har stor indflydelse på de unges valg af uddannelse. Skolens rolle Der er - ud over de unges private brug af it - et behov for, at it bliver mere integreret i skoleundervisningen, herunder gerne som skabende element. Derudover vil det være hensigtsmæssigt, at itudstyret på skolerne generelt er tidssvarende, og at lærerne dels selv forstår, hvad it kan bruges til, dels på en inspirerende måde formår at undervise med it. Mediernes rolle Medierne har en stor rolle at spille med hensyn til at give ikke blot de unge, men også deres forældre, lærere, studievejledere og befolkningen generelt, et retvisende og dækkende billede af itfaget og dets muligheder. Desværre har mange medier en generel tendens til at give et stereotypt og nørdet billede af it og de mennesker, der arbejder med it, som i bedste fald bunder i uvidenhed om it s potentiale. Der er derfor behov for, at medierne i højere grad lever op til deres professionelle forpligtelse om at sætte sig ind i - og løbende holde sig opdateret om - det stofområde, de dækker. 7 CEFU 2007, s. 14 Digitalt image problemstillinger og forslag til løsninger 10

11 3.3 Hvem kan gøre noget ved it s dårlige image? Ifølge de unge, der deltog på CIO Innovation Forums møde, er det først og fremmest medierne og dernæst lærerne, der kan ændre ved it s dårlige image. Dette var imidlertid ikke opfattelsen blandt resten af deltagerne, der i stedet mente, at det først og fremmest var erhvervslivet, der kunne rette op på det dårlige image. Fodnote: Der var i alt 65 deltagere i forummets møde, heraf 23 gymnasieelever fra Virum gymnasium. De unge pegede på medierne, men også på lærere, studievejledere mv., som dem, der var skyld i it s dårlige image. De øvrige deltagere pegede samtidig primært på erhvervslivet som de skyldige. 4. Problemstillinger og udfordringer for de kommende år Nedenfor følger en oversigt over de problemstillinger og udfordringer, som CIO Innovation Forum mener det pt. er vigtigst at fokusere på It-faget/it-branchen It-organisationer, it-virksomheder og it-afdelinger bør overveje at gå videre med følgende: Generelt markedsføringsfremstød over for de unge og befolkningen bredt, herunder også medierne. Beskrivelse - i forståeligt sprog - af et antal generelle stillingsbetegnelser, der samlet dækker hovedparten af it-stillingerne. Opstilling af rollemodeller for it-stillingerne. Kryds-mapping af stillingerne og de uddannelsesveje, der mest naturligt leder frem til dem. Etablering af relevante statistikker for løn-, beskæftigelses-, brancheforhold mv. for stillingerne. Oprettelse af praktikpladser mv. Digitalt image problemstillinger og forslag til løsninger 11

12 Samarbejde mellem lokale it-virksomheder og skoler, dels med henblik på praktik, men også i forbindelse besøg, undervisning mv De videregående uddannelser I forummets optik bør de videregående uddannelser gennemgå de enkelte it-uddannelser for at sikre, at der udbydes de it-uddannelser, der efterspørges, og at de har et retvisende og tidssvarende navn. Dette vil passende kunne ske i dialog med aftagerne, dvs it-organisationer, it-virksomheder og itafdelinger. Herved vil der kunne skabes klarhed over it-uddannelsernes reelle indhold, og hvad de kan bruges til efterfølgende, fx i forhold til stillingsbetegnelser som it-udvikler, it-arkitekt, itprojektleder, it-driftleder mv. Endvidere kunne det være gavnligt, at der opstilles rollemodeller for de enkelte uddannelser, der kan medvirke til at fortælle om deres indhold og muligheder. Ambitionen må altså være, at det står klart, hvilket indhold og hvilken attraktion de enkelte it-uddannelser har, og hvad de kan bruges til karrieremæssigt, som det fx er tilfældet med medicinstudiet eller jurastudiet Undervisningssystemet i øvrigt Undervisningsministeriet og folkeskoler/gymnasier bør iværksætte tiltag for at udbrede den information, der er tilvejebragt under 4.1, evt. i samarbejde med it-organisationerne. Dette kan dels ske gennem det eksisterende studie- og erhvervsvejledningssystem, dels gennem øget fokus på erhvervspraktik i it-erhvervet Medierne Gymnasieeleverne mener klart, at først og fremmest medierne kan hjælpe til at forbedre/korrigere it s omdømme. Det vil således være væsentligt, at medierne påvirkes til at lægge deres ofte stereotype nørd-opfattelse af it-faget og dets udøvere bag sig og opfordres til at opdatere deres dækning af faget i forhold til den rette virkelighed i faget. CIO Innovation Forum vil på den baggrund iværksætte initiativer, der sætter fokus på mediernes uheldige og misvisende rolle i forhold til at påvirke dagens unge, for så vidt angår opfattelsen af itfaget og dets udøvere. 5. Konklusioner og fremadrettede forslag CIO Innovation Forum ser det som afgørende vigtigt, at de unge forstår, at al it-anvendelse handler om mennesker, forandringer, kommunikation, ledelse mv. De unge skal i forummets optik derudover have en bedre og bredere indsigt i it-fagets indhold og anvendelsesmuligheder, fx gennem praktikordninger, uddannelsesmesser og andre tilbud, hvor de unge kan få mere konkret erfaring med faget og dermed i højere grad indtænker it-uddannelser i deres uddannelsesvalg. Flere af de unge på forummødet den 31. oktober 2007 undrede sig over, at de ikke havde mødt personer, der beskæftigede sig med it i forbindelse med deres uddannelsesforløb. En afgørende lære heraf er, at hvis optaget på it-uddannelserne skal øges må it-faget/it-branchen ud af hullerne og fortælle om de mange muligheder, der ligger inden for it-området. Digitalt image problemstillinger og forslag til løsninger 12

13 Undersøgelser har vist, at sådanne tiltag har en afklarende effekt for mange unge. Dvs. at hvis de unge orienteres om it-uddannelsernes reelle indhold og muligheder, så vil der være flere, der tiltrækkes af it-faget. Det er i den forbindelse vigtigt med budskabet om, at it ikke er et fag kun for mænd. For også at tiltrække kvinderne til faget bør det tilstræbes, at der på hvervemøder mv. både optræder mænd og kvinder. Dette notat viser, at der er et behov for at skabe billeder og identifikationsfigurer fra it-faget, som de unge kan gribe og inspireres af. Billeder, der kan bryde det stereotype billede af et fag, som i for høj grad opfattes som koldt og ukreativt, og derfor ikke på en positiv måde formår at fange de unges opmærksomhed. Der skal skabes klarhed over, hvilke muligheder der er inden for de forskellige itroller og hvilke uddannelser, der er relevante for den enkelte rolle. Medierne har en ikke uvæsentlig rolle at spille her, da mange mediers dækning af it-stoffet ikke giver et tidssvarende billede af informationsteknologiens anvendelsesmuligheder og af dens samfundsmæssige og -økonomiske rolle. Et væsentligt element for et øget optag til it-uddannelserne og it-faget er en mere klar og tydelig beskrivelse af de arbejdsfunktioner, som en it-uddannelse giver mulighed for. For rekrutteringen vil det således være vigtigt, om den type stillinger, som uddannelsen fører frem til, er af en sådan karakter, at det lever op til moderne unges forventninger til deres fremtidige arbejdsliv. Dvs. forventninger der primært drejer sig om meningsfulde personlige udfordringer samt et godt fagligt og socialt arbejdsmiljø, foruden et godt og tidssvarende studiemiljø. Hvordan disse kulturelle billeder konkret kan ændres, og hvordan man kan gøre it-faget mere synligt og attraktivt blandt de unge, må primært være op til it-faget/it-branchen og it-uddannelsesinstitutionerne at tage sig af. 6. Appendiks Drøftelsen på mødet i CIO Innovation Forum den 31. oktober 2007 viste, at der er en lang række aktører, der kan medvirke til at forbedre det digitale image: It-brancheforeninger, it-virksomheder, it-afdelinger, uddannelsesinstitutioner, medierne mv.. Mødet viste også, at målgruppen for deres indsats i første omgang er de unge selv, men at deres forældre, lærere, studievejledere ligeledes er relevante at sigte mod. Medierne er på én og samme tid både aktør og målgruppe. Under mødet fremkom følgende bruttoliste over forslag og initiativer til fremme af it s image: Virksomhederne: - Møde de unge på uddannelsesstederne og præsentere it-fagets indhold og muligheder. - Invitere de unge ind på alle niveauer i virksomhederne: erhvervspraktik, lærlinge, trainees, hovedopgaver, prisopgaver mv. - Invitere studievejledere til at få indsigt i it-faget gennem virksomhedsbesøg mv. - Adoptere lokale skoler. - Stille medarbejdere til rådighed med henblik på at understøtte og informere studievejledere. - Iværksætte kampagner med de gode historier om it-fagets indhold og muligheder. - Synliggøre vigtigheden af it i dagligdagen og det faktum at it bruges i alle job og brancher. - Skabe fælles selvforståelse og forenkle it-stillingsbetegnelser, så jobindholdet forstås. Digitalt image problemstillinger og forslag til løsninger 13

14 - Lave en opdeling af jobtyper inden for relevante grupper (fx ledelse, udvikling, design, drift). - Sætte fokus på it gennem forskellige arrangementer som It-natten mv. - Gå i dialog med medierne om it s anvendelsesmuligheder og indholdet i it-jobs. - Kommunikere med offentligheden og medierne om it s samfundsmæssige betydning, herunder for vækst og eksport. Undervisningssystemet - Synliggøre uddannelsespolitisk hvad it er, og hvad it kan bruges til. Uddannelsesinstitutionerne - Datalogiuddannelsen skal redesignes, således at der på overbygningen skabes retninger, der retter sig mod konkrete jobtyper (f.eks. it-arkitekt, drift, udvikler etc.). - Lærere og studievejledere skal i højere grad kende til it-fagets indhold og muligheder for at kunne udøve en bedre studie- og erhvervsvejledning. - Studievejledere skal være karrierecoaches. - Uddannelsesguiden skal opdateres på it-området. Ungdommens Uddannelsesvejledning skal inddrages i kommunikationen. - Erhvervsrettet kontakt mellem erhvervslivet og eleverne som integreret del af i undervisningen. - Flere ressourcer til it på skolerne - Lærerne skal undervises i brugen af it, så de bedre og mere inspirerende kan undervise i brugen af it. - It skal gøres til en naturlig del af undervisningen. - Studierne bør designe og udbyde deres uddannelser i forhold til relevante grupper (fx ledelse, udvikling, design, drift). - Omdøbe it-uddannelserne (fx datalogi, hvis nuværende navn ikke appellerer til mange unge) og sikre et studiemiljø, der i højere grad appellerer til kvinder. - It-faget og it-jobs skal gøres mere synlige på uddannelsesportalen - måske i form af en selvstændig it-uddannelsesportal. Medierne - Medierne skal i højere grad leve op til deres professionelle forpligtelse om at sætte sig ind i - og løbende holde sig opdateret om - det stofområde, de dækker. Om rollemodeller - Rollemodellerne skal være jordnære, ikke fjerne og uopnåelige. Må gerne vise sammenhæng til medicin, miljø, biotek mv. - Rollemodeller kan opstilles inden for alle fire jobtyper (ledelse, udvikling, drift og design). - Rollemodeller skal bruges aktivt i forhold til besøg ved uddannelsesinstitutioner og i forbindelse med kampagner mv. Digitalt image problemstillinger og forslag til løsninger 14