Kompetencebaseret Rullende skolestart og Aldersintegreret Indskoling. Slutevaluering for Malling lokaldistrikt

Save this PDF as:
 WORD  PNG  TXT  JPG

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Kompetencebaseret Rullende skolestart og Aldersintegreret Indskoling. Slutevaluering for Malling lokaldistrikt"

Transkript

1 Kompetencebaseret Rullende skolestart og Aldersintegreret Indskoling Slutevaluering for Malling lokaldistrikt VERSION 4.0 Oktober 2011

2 INDHOLD 1. Indledning Resumé Om KRAI KRAI på Malling Skole Overordnede perspektiver på KRAI Opsummering Pilotprojekt Opsummering Trivsel i KRAI Overordnet vurdering af trivsel Opsummering Sociale kompetencer i KRAI Opsummering Motivation for at gå i skole Opsummering Inklusion af alle børn Opsummering Læring og faglige kompetencer i KRAI Læring i dagtilbuddet Læring i skolen Opsummering Oplevede årsager til en styrket faglighed og læring Opsummering Overgange i KRAI Alder ved skolestart Skolestart Bedst mulige overgange Opsummering Samarbejde Slutevaluering af KRAI i Malling lokaldistrikt Oktober

3 7.3.1 Opsummering Overgang til mellemtrin Opsummering Forældresamarbejde Opsummering Information og vejledning til forældre Opsummering Fysiske rammer Dataindsamling og metode Slutevaluering af KRAI i Malling lokaldistrikt Oktober

4 1. INDLEDNING I 2007 tog Aarhus Kommune initiativ til pilotprojektet Kompetencebaseret Rullende skolestart og Aldersintegreret Indskoling (KRAI). Projektet startede i skoleåret 2008/2009 i lokaldistrikterne Malling, N.J. Fjordsgade og Lisbjerg. Pilotprojektet skulle afprøve nye indskolings-, undervisnings- og organisationsformer, kortlægge behovet for kompetenceudvikling af involverede medarbejdere samt afdække, hvordan et aldersintegreret og kompetenceopdelt indskolingsforløb organiseres og forankres bedst muligt. I det centrale projektgrundlag, udarbejdet af Aarhus Kommune, Børn og Unge i 2007, blev udgangspunktet indledningsvist formuleret således: Kompetencebaseret rullende skolestart betyder, at børn fra dagtilbud vil få mulighed for at begynde i skole, når forældre efter en status- og udviklingssamtale med pædagoger vurderer, at det enkelte barn er parat. Der vil være mulighed for at starte på 3-4 forskellige tidspunkter i løbet af året. Med aldersintegreret indskoling optages børnene i en indskolingsdel, som dækker henholdsvis 0., 1., 2. og eventuelt 3. klasse (med trinvis opstart på skolerne). Som afløser for årgangsdelte klasser dannes aldersintegrerede klasser, hvori børnene løbende optages. Derudover etableres der faglige læringsrum, hvortil holddannelsen kan foretages på baggrund af børnenes kompetencer, køn, interesser, behov mv. Dermed forbedres mulighederne for en systematisk differentiering af undervisningen. Målet er herigennem at skabe øget trivsel, læring og udvikling for alle børn. Det er pilotprojektets formål at sikre bedre rammer og derved muligheder for at differentiere undervisningen i forhold til den enkelte elevs kompetencer og behov at styrke børns trivsel, læring og udvikling i skolestarten med et særligt fokus på sprog, læsning og sociale kompetencer at børnene oplever en mere sammenhængende overgang, og at de ikke fastholdes i bestemte roller, og dermed sikres deltagelsesmuligheder for alle børn i fællesskaber at styrke det tværfaglige samarbejde mellem lærere og pædagoger, hvilket, sammen med en pædagogisk og faglig differentiering, vil skabe et bedre grundlag for at håndtere elevernes forskellige læringsstile at forældresamarbejdet styrkes på de berørte skoler og institutioner, da pilotprojektet lægger op til et gensidigt forpligtende samarbejde mellem dagtilbud, skoler og forældre I samarbejde med de involverede parter formuleredes fem overordnede antagelser om virkninger i KRAI: 1. Aldersintegreringen koblet med kompetencebaserede grupper/hold fremmer børnenes/elevernes trivsel, herunder social inklusion. 2. Aldersintegration koblet med kompetencebaserede grupper/hold fremmer børnenes/elevernes læring, herunder sprog- og læseudvikling. 3. Arbejdet med status- og udviklingssamtaler og rullende skolestart medvirker til øget fokus på inddragelse af læringsmål og indikatorer i den pædagogiske virksomhed, tilpasset de enkelte elever. Slutevaluering af KRAI i Malling lokaldistrikt Oktober

5 4. Brug af undervisnings- og organisationsformer, der tilgodeser fælles læringsmål, tilpasset de enkelte elevers faglige forudsætninger og behov, fremmer en pædagogisk og faglig differentiering. 5. Øget samarbejde mellem lærere og pædagoger udvikler et socialt og fagligt inkluderende læringsmiljø. På baggrund af ovenstående rammer udarbejdede Malling lokaldistrikt deres eget selvstændige projektgrundlag tilpasset de lokale vilkår for projektet. Denne rapport slutevaluerer KRAI i Malling lokaldistrikt. For en samlet slutevaluering af KRAI på tværs af de tre lokaldistrikter, herunder en evaluering af KRAIs antagelser, henvises til hovedrapporten. Slutevalueringen er en afdækning af de involverede aktørers erfaringer, oplevelser og vurderinger af KRAI. Derudover er trivselsmålinger, læsetest, alder ved skolestart, elevfravær mv. inddraget. Via dette samspil mellem kilder styrkes evalueringens resultater. For en yderligere beskrivelse af de anvendte metoder og kilder henvises til kapitel 10 Dataindsamling og metode. I kapitel 2 Resumé opsummeres evalueringens hovedtendenser kort. I kapitel 3 Om KRAI gives en kort beskrivelse af hovedtræk og organisering af KRAI-modellen, sådan som den er afprøvet og udviklet. Kapitel 4 til 9 beskriver og analyserer relevante aspekter af KRAI, som de er afdækket blandt aktørerne. Således starter kapitel 4 Overordnede perspektiver på KRAI med at beskrive den overordnede tilfredshed med KRAI og slutter af med at beskrive medarbejdernes vurderinger af deltagelsen i pilotprojektet mht. inddragelse og information. I kapitel 5 Trivsel i KRAI undersøges aktørernes oplevelse af børns trivsel i en skole med KRAI, herunder børnenes sociale kompetencer og motivation for at gå i skole, samt social inklusion af alle børn. Kapitel 6 Læring og faglige kompetencer analyserer aktørernes opfattelse af KRAIs indflydelse på børnenes læring og faglige kompetencer. I kapitel 7 Overgange og samarbejde i KRAI ses nærmere på overgangen fra dagtilbud til skole og overgangen fra indskoling til mellemtrin; herunder undersøges samarbejdet mellem dagtilbud og skole, og mellem skolens undervisningsdel og fritidsdel. Kapitel 8 Forældresamarbejde undersøges forældres og medarbejderes oplevelse af dels samarbejdet forældre i mellem og dels af skole-hjem-samarbejdet. Til sidst fremlægges kort i kapitel 9 Fysiske rammer, hvorvidt skolernes fysiske rammer vurderes som passende til en indskolingsmodel som KRAI. I nogle tilfælde er antallet af respondenter i tabellerne meget få, især når der ses nærmere på specifikke medarbejdergrupper. Særligt i disse tilfælde skal konklusioner foretages med forsigtighed. Slutevaluering af KRAI i Malling lokaldistrikt Oktober

6 2. RESUMÉ Der tegnes ikke et entydigt billede i vurderingerne af KRAI på Mallings Skole. Der er hverken enighed i vurderingerne af KRAI blandt medarbejdere eller mellem medarbejdere og forældre. I spørgeskemaundersøgelserne med forældre og medarbejdere vurderes KRAI på flere områder overvejende negativt, men disse overvejende negative vurderinger kan ikke på samme måde genfindes i de kvalitative fokusgruppeinterview med medarbejdere og fokusgruppeinterview med ledere i distriktet. Af fokusgruppeinterviewene fremgår generelt mere positive vurderinger af KRAI og KRAIs potentialer i Malling lokaldistrikt. De forskellige vurderinger mellem fokusgrupperne og spørgeskemaundersøgelsen blandt medarbejdere, kan skyldes gruppernes sammensætning. I spørgeskemaundersøgelsen deltog alle medarbejdere, der arbejder med KRAI, uanset hvor mange timer de bruger til dette om ugen, og hvor involverede de i øvrigt har været i projektet. Derimod blev fokusgruppedeltagere udvalgt blandt de mest involverede medarbejdere. På samme måde fremgår det således at områdets institutionsledere vurderer KRAI mere positivt end gennemsnittet af deres medarbejdere. Det har således ikke været muligt for evaluator i det kvalitative materiale, at identificere nærmere årsager til og uddybninger af en række af de negative vurderinger af KRAI, som fremgår af resultaterne af spørgeskemaundersøgelsen. En del kan muligvis forklares med det vanskelige forløb, som Malling lokaldistrikt har været igennem i den første del af pilotforløbet. Som det fremgår af en tidligere evaluering af KRAI på Malling Skole, så har forandringsprocessen været krævende og omfattende og vist, at der med fordel kunne have været arbejdet mere med information, forberedelse og inddragelse af medarbejdere og forældre. Meget tyder på, at en række forhold siden da er blevet forbedret, men vanskelighederne må forventes at afspejle sig også i den afsluttende evaluering af KRAI, som denne rapport beskriver. Overordnet vurdering af KRAI Blandt medarbejderne i Malling lokaldistrikt vurderer et flertal, at en skole med en traditionel indskoling giver de bedste forudsætninger for børnenes skolestart samlet set. Der er dog væsentlige forskelle på, hvordan de forskellige medarbejdere vurderer KRAIs samlede betydning for deres institution. Medarbejderne i dagtilbuddene vurderer at KRAI har haft neutral eller negativ betydning for dagtilbuddene, lærerne fordeler sig jævnt i denne vurdering, mens pædagogerne i skolens fritidsdel (SFO) overvejende er positive. Et lille flertal af forældrene vurderer ligeledes, at en skole med en traditionel indskoling giver de bedste forudsætninger for barnets skolestart samlet set. Alligevel er flertallet af forældrene til børn på Malling Skole tilfredse med, at deres barn går på en skole med KRAI. Medarbejdernes overvejende negative vurdering af KRAI samlet set, kan hænge sammen med deres oplevelser med KRAI som pilotprojekt. Omkring halvdelen af medarbejderne mener, at det har været spændende at være involveret i pilotprojektet omkring KRAI, mens det kun er godt en femtedel, der mener, at det har været motiverende for deres faglighed. Det afspejler muligvis, at en relativt stor andel af medarbejderne ikke mener, de har været tilstrækkelig inddraget i tilrettelæggelsen af pilotprojektet, og at en mindre andel ikke mener, de er blevet tilstrækkelig informeret om pilotprojektet og de overordnede pædagogiske målsætninger i KRAI. Slutevaluering af KRAI i Malling lokaldistrikt Oktober

7 Trivsel og social inklusion Et flertal af forældre og et flertal af medarbejdere vurderer, at en skole med en mere traditionel indskoling giver de bedste forudsætninger for børnenes trivsel. Forældrene er dog generelt meget tilfredse med deres barns trivsel på Malling Skole, og deres tilfredshed med trivslen er steget en anelse i perioden med KRAI, men forældrene tilskriver åbenbart ikke KRAI deres børns trivsel, idet et flertal er uenige i, at KRAI fremmer deres barns trivsel. Hverken data fra Aarhus Kommunes trivselsundersøgelse eller de kvalitative interview med børn i KRAI på Malling Skole kan bekræfte denne kritik af KRAI begge kilder peger på, at børnene generelt trives i KRAI. Når forældre og medarbejdere skal vurdere forudsætningerne for børnenes sociale kompetencer i KRAI og forudsætninger for børnenes motivation for at gå i skole, er vurderingen mere positiv. Både blandt forældrene og blandt medarbejderne vurderes de to skoletyper, at give lige gode forudsætninger herfor. Der er på Malling Skole stor bekymring for elever med særlige behov. Alle medarbejderne på Malling Skole er således uenige i, at KRAI giver de bedste forudsætninger for børn med særlige behov. Medarbejderne nævner i den forbindelse særligt de børn, der ikke trives med KRAIs fleksible struktur. Det vurderes dog blandt medarbejdere at KRAI skaber mere synlighed omkring disse børn, og at synligheden forpligter. Kombinationen af lærer- og pædagogfaglighed på de aldersintegrerede hold (A.I. holdene) opleves i denne forbindelse som en særlig styrke i KRAI. Fokusgruppeinterviewene med medarbejdere og ledelse fokuserer i højere grad på de muligheder, som KRAI giver for trivsel og social inklusion. En af de begrundelser, som medarbejdere og ledere giver, er, at KRAI sætter fokus på individuel kompetenceudvikling (dansk- og matematikholdene) i samspil med et fællesskabsfokus (A.I. holdene). Kombinationen heraf betyder, at børnene har en tryg gruppe, hvor læreren og pædagogen er gennemgående på A.I. holdet, samtidig med at de møder jævnaldrende på de kompetencedifferentierede hold. Det fremhæves, at børnene på A.I. holdene i højere grad hjælper hinanden og lærer at forvente forskellighed og dermed bliver mere rummelige end i en traditionel indskolingsmodel. Læring og faglige kompetencer Det bemærkes at der generelt er enighed blandt medarbejderne i dagtilbuddene om, at status- og udviklingssamtalerne har givet større fokus på læringsmål og indikatorer i det daglige arbejde i dagtilbuddet. Der er endvidere generelt enighed blandt både forældre og medarbejdere om, at KRAI giver de bedste forudsætninger for børnenes faglige kompetencer sammenlignet med en skole med en traditionel indskoling. Forældrenes tilfredshed med deres barns faglige udbytte har desuden været tiltagende fra 2007 til I fokusgruppeinterviewet peger medarbejderne på, at alle børn har fået et fagligt løft, men at de fagligt stærkeste er løftet mest. Fokusgruppeinterviewene viser, at medarbejdere og ledere oplever, at der er flere forskellige grunde til, at KRAI styrker fagligheden. En af årsagerne er de kompetencedifferentierede hold, hvor det faglige spænd er smallere end i en årgangsinddelt klasse, og gruppen af elever er mindre, hvorved medarbejderne oplever, at de kan ramme børnene præcist, hvor de er i modsætning til årgangsinddelte klasser, hvor undervisningen ofte retter sig mod klassens gennemsnit. En medarbejder peger i fokusgruppen på, at dynamikken mellem A.I. holdene og de kompetencedifferentierede hold er god, fordi børnene på de kompetencedifferentierede hold får ro til at udvikle sig med børn på samme faglige niveau som dem selv. Slutevaluering af KRAI i Malling lokaldistrikt Oktober

8 Overgange Generelt vurderer et stort flertallet af medarbejdere i dagtilbud og et flertal af forældre, at KRAI betyder, at børnene starter i skole, når de er klar. Status- og udviklingssamtalerne har væsentlig betydning i vurderingen af barnets skoleparathed, og et stort flertal på 84 % af medarbejderne i dagtilbud vurderer, at det er et godt redskab til formålet, selvom de samtidig i fokusgruppeinterviewet beskriver, at der er meget arbejde forbundet med KRAI, og at den tid går fra det udviklingsarbejde, som de gerne ville lave med de store børn. Mht. skolestart er der forskellige, men dog overvejende positive vurderinger af KRAI, især når aktørerne vurderer resultater og kvalitet for børnene. Tendensen er således, at potentialerne i KRAI er gode i børnehøjde, og at det er forandringsprocessen og omstillingen på organisationsniveau, der kan være svær. Med en vis usikkerhed vurderes KRAI at give gode forudsætninger for samarbejde mellem dagtilbud og skole, men der er stadig et forbedringspotentiale. Der er til gengæld udpræget enighed om, at samarbejdet mellem lærer og pædagog, som særligt manifesterer sig på A.I.-holdene, har medført en styrkelse af samarbejdet mellem lærere og pædagoger på skolen. Hermed skabes et bedre kvalificeret helhedsbillede af børnene. Evalueringen viser, at dannelsen af 3. klasser, overgangen mellem indskoling og mellemtrin, samt information til børn og forældre i den forbindelse er lykkedes godt på Malling Skole. Den særlige opmærksomhed, man har haft herpå i Malling, har således resulteret i, at et meget stort flertal af forældrene er tilfredse med måden hvorpå 3. klasserne blev dannet. Forældresamarbejde Overordnet betragtet vurderer aktørerne at samarbejdet mellem forældrene har det sværere i en skole med KRAI, fordi både A.I. og kompetencedifferentierede hold løbende skifter elevsammensætning. Disse nye vilkår kan forældrene have svært ved at orientere sig i. Medarbejdere og forældre har modstridende opfattelser af samarbejdet mellem skole og forældre. Forældrene er blevet lidt mindre tilfredse med samarbejdet i løbet af KRAI-perioden, mens medarbejderne oplever, at KRAI styrker kontakten til forældrene. Fokusgruppeinterviewene peger på, at det særligt er samarbejdet forældrene i mellem, som kan være vanskeligt i KRAI. Fysiske rammer Der er generelt stor enighed mellem medarbejdere og forældre om, at de fysiske rammer på Malling Skole ikke er velegnede til KRAI. Det er ledelsens håb, at det forbedres i forbindelse med den store om- og tilbygning, som i øjeblikket sker på Malling Skole. Malling lokaldistrikt i sammenligning med de andre KRAI lokaldistrikter Generelt er vurderinger af KRAI som indskolingsmodel og som pilotprojekt, væsentligt mere kritiske og negative i Malling lokaldistrikt end i de to andre lokaldistrikter, som har gennemført parallelle pilotprojekter. Den vurdering af KRAI som kommer til udtryk i denne rapport er således ikke repræsentativ for en samlet vurdering af KRAI. For en samlet tværgående slutevaluering af KRAI henvises til hovedrapporten. Slutevaluering af KRAI i Malling lokaldistrikt Oktober

9 3. OM KRAI Dette kapitel redegør for de centrale elementer og principper i KRAI, som de tre lokaldistrikters modeller er udviklet på baggrund af. Daginstitution Det overordnede formål med KRAI er først og fremmest en pædagogisk målsætning om, at styrke børns trivsel, læring og udvikling gennem en mere sammenhængende overgang fra dagtilbud til skole, samt en mere fleksibel organisering af indskoling. Med en differentieret overgang er det blandt andet målet, at børn ikke fastholdes i bestemte roller, men at individuelle tilpasninger i fællesskabet stimuleres. Fælles for KRAI-modellerne er, at børnene ruller ind i skolen, når dagtilbud/børnehave og forældre, på baggrund af en status- og udviklingssamtale, vurderer, at de er klar til at starte i skole. Indrulningen sker 3 til 4 gange årligt. Dermed ændres det primære skolestartskriterium fra at være aldersbetinget til også at være kompetencebaseret klassetrin 3.klasse Dannes årligt af gruppen af ældste børn fra A.I. (som vurderes parate) 4. Kompetencedifferentierede hold: Dansk & matematik 3. Kompetencedifferentierede hold: Dansk & matematik 2. Kompetencedifferentierede hold: Dansk & matematik 1. Kompetencedifferentierede hold: Dansk & matematik A.I. A.I. A.I. KRAI-grundmodel: A.I. grupper knyttes i samarbejdsmoduler, og inden for dette dannes kompetencedifferentierede hold. Antallet af A.I. grupper i et samarbejdsmodul og antal kompetencedifferentierede hold kan variere. Indskoling 3-4 gange årligt. Indskoling sker efter kompetencevurdering ifølge status og udviklingssamtaler Slutevaluering af KRAI i Malling lokaldistrikt Oktober

10 Børnene ruller ikke ind i en årgangsopdelt klasse, men optages i en aldersintegreret gruppe svarende til klasse. Denne A.I. gruppe udgør nu det fællesskab eller hjemsted, som er gældende i hele indskolingen. Hver A.I. gruppe består af elever, hvortil der er knyttet en lærer og en pædagog, som således følger eleverne frem til overgangen til tredje klasse. Med udgangspunkt i elevernes faglige kompetencer fordeles eleverne på hold i fagene dansk og matematik. I starten af projektet kaldtes disse hold for kompetencebaserede hold, men for at understrege at holdene er differentierede, kalder vi dem fremover i rapporten for kompetencedifferentierede hold. På de kompetencedifferentierede hold evalueres eleverne løbende for at sikre den bedste faglige udvikling. Når eleverne har nået et tilstrækkeligt fagligt niveau, ruller de videre til næste trin/kompetencedifferentierede hold. To til tre A.I. grupper er typisk knyttet i samarbejdsmoduler (også kaldet spor), således at de kompetencedifferentierede hold dannes indenfor dette modul på tværs af A.I. grupperne. Når nye elever ruller ind, modtages de af et allerede etableret fællesskab med kendskab til praktiske og adfærdsmæssige forventninger. De nye elever bydes velkommen og knyttes på forskellig måde til ældre børn og jævnaldrende børn. I A.I. grupperne er det faglige indhold i udgangspunktet de forskellige fag i indskolingen, med mulighed for variationer. Når eleverne nærmer sig tidspunktet for dannelse af 3. klasse/årgang, vurderes deres parathed herfor, og de nye 3. klasser/årgang dannes således årligt. Altså kan nogle børn have et indskolingsforløb på mere end tre år, mens andre kan have et kortere indskolingsforløb. KRAI sigter således mod at stille nye fleksible og differentierede rammer op for elevernes læring og trivsel i indskolingen. Det stiller selvsagt også nye krav til organiseringen; herunder krav til det tværfaglige samarbejde mellem dagtilbud og indskoling, nye krav til samarbejde og organisering i indskolingen mellem lærere og pædagoger, og nye krav til samarbejde mellem indskolingen og mellemtrinnet (3.klasse/årgang). Ovenstående rammer var de indledningsvist givne rammer for de tre lokaldistrikters udviklingsarbejde. De nærmere udviklede modeller er skitseret i rapporterne om de lokale distrikter. I det følgende ses der, med inddragelse af vurderinger og sammenlignende data, nærmere på overordnede perspektiver og pilotprojektet 3.1 KRAI på Malling Skole På Malling Skole kan børnene starte i skole tre gange årligt i august, december og april. Den nye elev tildeles en særlig ven en makker - som får til opgave at hjælpe det nye barn i skolestarten. Børnene kalder det for en store ven, og det nye barn er tilsvarende lille ven. Malling Skole har syv aldersintegrerede grupper/a.i. klasser 1, som benævnes AI1, AI2 etc. A.I. grupperne samarbejder i tre større spor, som kaldes A-, B- og C-spor. Barnet er i samme spor i skolens undervisningsdel og fritidsdel, ligesom skolepædagogen i barnets A.I. gruppe også er tilknyttet barnets spor i skolens fritidsdel. 1 På Malling Skole kaldes A.I. grupperne også for A.I. klasser, men i evalueringsrapporten benyttes betegnelsen A.I. grupper for at fastholde sammenhængen til den samlede evaluerings terminologi. Slutevaluering af KRAI i Malling lokaldistrikt Oktober

11 På Malling Skole er de kompetencedifferentierede dansk- og matematikhold organiseret inden for de tre spor for at mindske skiftende relationer for barnet. På Malling Skole er idrætsundervisningen endvidere opdelt sådan, at de mellemste og ældste børn har idræt sammen, og de yngste børn har idræt integreret i holdundervisningen. Onsdag har børnene danskundervisning hele dagen (4 lektioner), mens de mandag, tirsdag, torsdag og fredag først har to lektioner på enten deres dansk- eller deres matematikhold efterfulgt af to (om fredagen tre) lektioner i A.I. grupper. Mandag, tirsdag og torsdag slutter de mellemste og de ældste børn af med to idrætslektioner. Hver weekend sender medarbejderne på skolen ugeplan for A.I. grupper via ForældreIntra. I arbejdet med inklusion af alle børn har Malling Skole vedtaget en række redskaber, som kan hjælpe med at strukturere hverdagen for børn med særligt behov herfor. Redskaberne består blandt andet i: flere luftpauser afskærmningsmuligheder, så barnet får ro kollektive beskeder kan gives individuelt til dem, der har brug for det mulighed for at blive ved den samme lærer ved holddeling med henblik på at skabe tryghed ved gruppearbejde sættes barnet individuelt i gang, og de øvrige gruppemedlemmer forberedes på håndtering af kammeratens behov bevidsthed om barnets ressourcer ved gruppesammensætning, så alle børn oplever et ansvar i gruppearbejdet Dertil kommer, at Malling Skole har ekspliciteret, at man værdsætter forskellighed og arbejder med at videregive dette til børnene. KRAI har på Malling Skole en styregruppe bestående af to lærere, en børnehaveklasseleder, en SFOpædagog og skolens ledelse. Styregruppen mødes en gang månedligt. Dertil kommer den koordinerede styregruppe i Malling bestående af skole, dagtilbud, forældrerepræsentant, medarbejderrepræsentant, ledelsen og områdechefen, som mødes kvartalsvis. Arbejdet på dansk- og matematikholdene følges og koordineres løbende, og lærerne mødes kvartalsvis i de to faggrupper. Derudover afholdes teammøde for hvert holdteam hver 14. dag og derimellem mødes lærerne på de tre spor. Malling Skole er oprindeligt bygget til den traditionelle klasse/årgangsopdelte skole og er i øjeblikket under ombygning og udvidelse. Både elever og medarbejdere har mærket ombygningen her i 2011, blandt andet fordi dele af skolen ikke har kunnet bruges, og man derfor har benyttet blandt andet plejehjemmets lokaler. Slutevaluering af KRAI i Malling lokaldistrikt Oktober

12 4. OVERORDNEDE PERSPEKTIVER PÅ KRAI I dette kapitel beskrives den helt overordnede tilfredshed med KRAI på Malling Skole. Derefter beskrives medarbejdernes oplevelse af KRAI som pilotprojekt (afsnit 4.2). Som det fremgår af tabel 1, vurderer flertallet af forældrene (39 %), at en skole med en traditionel indskoling giver de bedste forudsætninger for barnets skolestart samlet set. Der er dog også 28 %, der vurderer at en skole med KRAI giver de bedste forudsætninger og 24 %, der vurderer, at de to skoletyper giver lige gode forudsætninger. Tabel 1. Vurderer du, at en skole med KRAI eller en skole med en mere traditionel skolestart giver de bedste forudsætninger for dit barns skolestart samlet set? (forældre) Skole med KRAI 28 % (43) Skole med traditionel indskoling 39 % (60) Lige gode forudsætninger 24 % (37) Ved ikke 9 % (14) Total 100 % (154) Alligevel er flertallet af forældrene til børn på Malling Skole (58 %) tilfredse eller meget tilfredse med, at deres barn går på en skole med KRAI, jævnfør tabel 2. En fjerdedel (24 %) er utilfredse eller meget utilfredse. Tabel 2. Hvor tilfreds eller utilfreds er du overordnet set med, at dit barn går i en skole med kompetencebaseret, rullende skolestart og aldersintegreret indskoling? (forældre) Meget tilfreds 27 % (42) Tilfreds 31 % (48) Hverken tilfreds eller utilfreds 16 % (24) Utilfreds 12 % (19) Meget utilfreds 12 % (19) Ved ikke 1 % (2) Total 100 % (154) Tabel 3 nedenfor viser forældrenes tilfredshed fordelt efter hvilket år, deres barn begyndte i Malling Skole. Som det fremgår af tabellen, er 50 % af forældrene med børn, der begyndte i 2006 eller 2007 (inden KRAI) tilfredse eller meget tilfredse med, at deres barn går i en skole med KRAI. Andelen af tilfredse eller meget tilfredse forældre falder for forældre med børn der startede i 2008, hvor KRAI blev indført på Malling Skole. Blandt forældre med børn, der begyndte på Malling skole i 2009 eller 2010/11, findes den største andel - henholdsvis 81 % og 60 % - som er tilfredse eller meget tilfredse med, at deres barn går i en skole med KRAI. Dette tyder på, at Malling Skole har forbedret indskolingen i takt med at erfaringerne voksede. Slutevaluering af KRAI i Malling lokaldistrikt Oktober

13 Tabel 3. Hvor tilfreds eller utilfreds er du overordnet set med, at dit barn går i en skole med kompetencebaseret, rullende skolestart og aldersintegreret indskoling? (forældre) Skolestart i 2006 eller 2007 Skolestart i 2008 Skolestart i 2009 Skolestart i 2010 eller 2011 Total Meget tilfreds 19 % (6) 15 % (6) 43 % (17) 31 % (13) 27 % (42) Tilfreds 31 % (10) 28 % (11) 38 % (15) 29 % (12) 31 % (48) Hverken tilfreds eller utilfreds 25 % (8) 28 % (11) 3 % (1) 10 % (4) 16 % (24) Utilfreds 22 % (7) 10 % (4) 5 % (2) 14 % (6) 12 % (19) Meget utilfreds 3 % (1) 20 % (8) 13 % (5) 12 % (5) 12 % (19) Ved ikke 0 % (0) 0 % (0) 0 % (0) 5 % (2) 1 % (2) Total 100 % (32) 100 % (40) 100 % (40) 100 % (42) 100 % (154) Som tabel 4 viser, er det 50 % af medarbejderne i Malling, som vurderer, at en skole med en traditionel indskoling giver de bedste forudsætninger for børnenes skolestart samlet set. 21 % vurderer, at en skole med KRAI giver de bedste forudsætninger, mens 21 % vurderer, at de to skoletyper skaber lige gode forudsætninger. Tabel 4. Vurderer du, at en skole med KRAI eller en skole med en mere traditionel skolestart giver de bedste forudsætninger for børnenes skolestart samlet set? (medarbejdere: skole) Skole med KRAI 21 % (3) Skole med traditionel indskoling 50 % (7) Lige gode forudsætninger 21 % (3) Ved ikke 7 % (1) Total 100 % (14) Som det fremgår af tabel 5 til tabel 8, er der væsentlige forskelle på, hvordan de forskellige medarbejdere vurderer KRAIs betydning for deres ansvarsområde 2. Som det fremgår af tabel 5, mener 31 % af medarbejderne i dagtilbud, at KRAI har haft en overvejende negativ betydning for børnehaven samlet set, mens 23 % mener, at det har haft en overvejende positiv betydning, og 38 % mener, at det har haft en neutral betydning. Jævnfør afsnit 7.2 har man oplevet KRAI som meget tidskrævende i dagtilbuddene. Foruden gennemførelsen af SUS, er der løbende drøftelser med forældre om skoleparathed og besøg på skolen, der skal planlægges og gennemføres. Nogle medarbejdere i dagtilbuddene har oplevet, at det går ud over den tid, man gerne ville have brugt på at arbejde med at gøre børnene skoleparate. 2 Bemærk venligst, at tabellerne er baseret på få besvarelser og dermed er forbundet med en vis usikkerhed. Slutevaluering af KRAI i Malling lokaldistrikt Oktober

14 Tabel 5. Har KRAI efter din opfattelse haft en overvejende positiv eller overvejende negativ betydning for børnehaven samlet set? (medarbejdere: dagtilbud) Overvejende positive 23 % (3) Neutral 38 % (5) Overvejende negative 31 % (4) Ved ikke 8 % (1) Total 100 % (13) Nedenstående tabel 6 viser, at 75 % medarbejderne i skolens fritidsdel vurderer, at KRAI har haft en overvejende positiv betydning for skolens fritidsdel. 25 % mener, at det har haft en neutral betydning, mens ingen vurderer, at det har haft en overvejende negativ betydning. Tabel 6. Har KRAI efter din opfattelse haft en overvejende positiv eller overvejende negativ betydning for skolens fritidsdel? (medarbejdere: SFO-pædagoger) Overvejende positive 75 % (3) Neutral 25 % (1) Overvejende negative 0 % (0) Ved ikke 0 % (0) Total 100 % (4) Blandt medarbejderne på skolen, hvilket dækker både lærere og pædagoger i indskolingen, mener 36 %, at KRAI har haft en overvejende negativ betydning for skolen samlet set (jf. tabel 7). 29 % mener det har haft en neutral betydning, og 21 % mener, det har haft en overvejende positiv betydning. 14 % har svaret ved ikke. Tabel 7. Har KRAI efter din opfattelse haft en overvejende positiv eller overvejende negativ betydning for skolen samlet set? (medarbejdere: skole, dvs. lærere og SFO-pædagoger) Overvejende positive 21 % (3) Neutral 29 % (4) Overvejende negative 36 % (5) Ved ikke 14 % (2) Total 100 % (14) Ses der alene på lærerne i indskolingen, som i tabel 8, er der lige så mange lærere (30 %), der mener, at KRAI har haft en overvejende positiv betydning for skolens undervisningsdel, som lærere der mener, at KRAI har haft en overvejende negativ betydning. Lidt færre (20 %) mener, det har haft en neutral betydning. Slutevaluering af KRAI i Malling lokaldistrikt Oktober

15 Tabel 8. Har KRAI efter din opfattelse haft en overvejende positiv eller overvejende negativ betydning for skolens undervisningsdel? (medarbejdere: lærere) Overvejende positiv 30 % (3) Neutral 20 % (2) Overvejende negative 30 % (3) Ved ikke 20 % (2) Total 100 % (10) Den blandede vurdering blandt lærerne af KRAIs indflydelse på skolens undervisningsdel, hænger sandsynligvis sammen med, at der - som det fremgår af tabel 9 nedenfor ikke er nogen af lærerne på Malling Skole, der er meget enig i, at de føler sig godt rustet til at undervise i KRAI. Dog er 50 % enig heri. 28 % er uenig eller meget uenig, og 21 % er hverken enig eller uenig. Tabel 9. Hvor enig eller uenig er du i følgende udsagn Jeg føler mig godt rustet til at undervise i KRAI? (medarbejdere: skole) Meget enig 0 % (0) Enig 50 % (7) Hverken enig eller uenig 21 % (3) Uenig 21 % (3) Meget uenig 7 % (1) Ved ikke/ ikke relevant 0 % (0) Total 100 % (14) En stor del af medarbejderne i Malling (48 %) er samlet set tilfredse eller meget tilfredse med at deltage i KRAI, og kun 18 % er utilfredse eller meget utilfredse (jf. tabel 10). Tabel 10. Hvor tilfreds eller utilfreds er du samlet set med at deltage i KRAI? (medarbejdere: alle) Meget tilfreds 15 % (4) Tilfreds 33 % (9) Hverken tilfreds eller utilfreds 26 % (7) Utilfreds 11 % (3) Meget utilfreds 7 % (2) Ved ikke 7 % (2) Total 100 % (27) Som det fremgår af ovenstående, er medarbejderne splittede i deres vurderinger af KRAI. Det fremgår af fokusgrupperne med medarbejdere og ledelse, at der har været en række udfordringer forbundet med at implementere KRAI, som er knyttet til organisatoriske forandringer og ændringer af arbejdsgange og samarbejdsflader. Det er ikke usædvanligt, at implementeringen og gennemførelsen af et pilotprojekt som KRAI kan give nogle frustrationer og ekstra administrativt arbejde i en periode, indtil projektet er fuldt implementeret. Sådanne erfaringer vil også være medtaget i med- Slutevaluering af KRAI i Malling lokaldistrikt Oktober

16 arbejdernes og forældrenes besvarelser af spørgsmålene gengivet i dette kapitel, og man skal derfor være påpasselig med definitivt at konkludere på KRAI som model på baggrund af ovenstående Opsummering Halvdelen af skolens medarbejdere fortrækker en skole med traditionel indskoling, hvilket bakkes op af en stor del af forældrene. Alligevel er flertallet af forældrene tilfredse med, at deres barn går på en skole med KRAI. Tilfredsheden stiger for hver forældreårgang, og dette tyder på, at Malling Skole har formået at forbedre indskolingen i takt med, at erfaringerne er vokset. Dette understreges af, at fokusgrupperne peger på, at projektets opstart var svær, fordi de organisatoriske forandringer og ændringerne af samarbejdsflader og arbejdsgange medførte en del udfordringer. Dette influerer sandsynligvis medarbejderes og forældres vurderinger af KRAI. Således er medarbejderen uenige om værdien af KRAI. Dagtilbuddets pædagoger delte i vurderingen af, om KRAI har haft en positiv, negativ eller neutral betydning for børnehaven samlet set. Ligeledes er skolens lærere er splittede, mens et stort flertal af SFO-pædagogerne til gengæld mener, at KRAI har haft en overvejende positiv indflydelse på skolens fritidsdel. På trods af den svære proces er en stor del af medarbejderne tilfredse med at have deltaget i KRAI. 4.2 Pilotprojekt Medarbejderne i Malling er blevet stillet en række spørgsmål om det at være med i KRAI som pilotprojekt. Som det fremgår af tabel 11 nedenfor, så er godt halvdelen (52 %) af medarbejderne enig eller meget enig i, at det har været spændende at være involveret i pilotprojektet omkring KRAI. En tredjedel (33 %) har svaret hverken enig eller uenig, hvilket betyder, at det kun er 14 %, der er uenig eller meget uenig i, at det har været spændende at være med i KRAI som pilotprojekt. Tabel 11. Hvor enig eller uenig er du i følgende udsagn Det har været spændende at være involveret i pilotprojektet omkring KRAI? (medarbejdere: alle) Meget enig 19 % (5) Enig 33 % (9) Hverken enig eller uenig 33 % (9) Uenig 7 % (2) Meget uenig 7 % (2) Ved ikke/ ikke relevant 0 % (0) Total 100 % (27) Jævnfør tabel 12 nedenfor, er 28 % af skolens medarbejdere enig eller meget enig i, at det har været motiverende for deres faglighed at være med i KRAI, mens 35 % er uenig eller meget uenig, og 36 % er hverken enig eller uenig. Billedet ser mindre positivt ud blandt dagtilbuddets medarbejdere (tabel 13), her er kun 16 % enige eller meget enige i, at KRAI har været motiverende for deres faglighed, mens 39 % er meget uenige eller enige, og 46 % er hverken enige eller uenige. Slutevaluering af KRAI i Malling lokaldistrikt Oktober

17 Tabel 12. Hvor enig eller uenig er du i følgende udsagn Det har været motiverende for min faglighed at være med i KRAI? (Medarbejdere: skole) Meget enig 7 % (1) Enig 21 % (3) Hverken enig eller uenig 36 % (5) Uenig 21 % (3) Meget uenig 14 % (2) Total 100 % (14) Tabel 13. Hvor enig eller uenig er du i følgende udsagn Det har været motiverende for min faglighed at være med i KRAI? (Medarbejdere: dagtilbud) Meget enig 8 % (1) Enig 8 % (1) Hverken enig eller uenig 46 % (6) Uenig 31 % (4) Meget uenig 8 % (1) Total 100 % (13) Mønsteret gentager sig, hvis man spørger ind til, hvorvidt medarbejderne føler sig tilstrækkeligt inddraget i tilrettelæggelsen af pilotprojektet. Således er 43 % af skolens medarbejdere enige eller meget enige i, at de er blevet tilstrækkeligt inddraget (tabel 14), mens dette kun gælder for 8 % (svarende til 1 person) blandt dagtilbuddets medarbejdere (tabel 15). 54 % af dagtilbuddets medarbejdere er uenige eller meget uenige i at, de er blevet tilstrækkeligt inddraget, hvilket kun gælder for 28 % af skolens medarbejdere. Tabel 14. Hvor enig eller uenig er du i følgende udsagn Jeg er blevet tilstrækkeligt inddraget i tilrettelæggelsen af pilotprojektet? (Medarbejdere: skole) Meget enig 14 % (2) Enig 29 % (4) Hverken enig eller uenig 29 % (4) Uenig 14 % (2) Meget uenig 14 % (2) Ved ikke/ ikke relevant 0 % (0) Total 100 % (14) Tabel 15. Hvor enig eller uenig er du i følgende udsagn Jeg er blevet tilstrækkeligt inddraget i tilrettelæggelsen af pilotprojektet? (Medarbejdere: dagtilbud) Meget enig 8 % (1) Enig 0 % (0) Hverken enig eller uenig 31 % (4) Uenig 39 % (5) Meget uenig 15 % (2) Ved ikke/ ikke relevant 8 % (1) Total 100 % (13) Som det fremgår af tabel 16 og tabel 17 nedenfor vurderer halvdelen af medarbejderne, at de er blevet tilstrækkelig informeret om KRAI. 51 % er enig eller meget enig i, at de er blevet tilstrækkelig informeret om pilotprojektet, mens 59 % er enig eller meget enig i, at de er blevet tilstrækkelig informeret om de overordnede pædagogiske målsætninger i KRAI. Det er henholdsvis 11 % og 23 %, der er uenig eller meget uenig. Dvs. at hver tiende medarbejder mener, at de ikke er blevet tilstrækkelig informeret om pilotprojektet, mens knap en fjerdel mener, at de ikke er blevet tilstrækkelig informeret om de overordnede pædagogiske målsætninger i KRAI. Det vil naturligvis influere på deres besvarelse af spørgsmålene ovenfor. Slutevaluering af KRAI i Malling lokaldistrikt Oktober

18 Tabel 16. Hvor enig eller uenig er du i følgende udsagn Jeg er blevet tilstrækkeligt informeret om pilotprojektet? (medarbejdere: alle) Meget enig 7 % (2) Enig 44 % (12) Hverken enig eller uenig 37 % (10) Uenig 11 % (3) Meget uenig 0 % (0) Ved ikke/ ikke relevant 0 % (0) Tabel 17. Hvor enig eller uenig er du i følgende udsagn Jeg er blevet tilstrækkeligt informeret om de overordnede pædagogiske målsætninger i KRAI? (medarbejdere: alle) Meget enig 7 % (2) Enig 52 % (14) Hverken enig eller uenig 19 % (5) Uenig 19 % (5) Meget uenig 4 % (1) Ved ikke/ ikke relevant 0 % (0) Total 100 % (27) Total 100 % (27) De meget blandede vurderinger af KRAI som pilotprojekt afspejler sandsynligvis det vanskelige forløb, som Malling har været igennem i den første del af forløbet. Som det fremgår af en tidligere evaluering af KRAI på Malling Skole, så har forandringsprocessen været krævende og omfattende og vist, at der med fordel kunne have været arbejdet mere med informering og inddragelse af medarbejdere og forældre. Meget tyder på, at Malling i den grad er kommet efter det siden, men vanskelighederne må forventes at afspejle sig i den afsluttende evaluering af KRAI, som denne rapport beskriver Opsummering Omkring halvdelen af medarbejderne mener, at de er blevet tilstrækkeligt informeret om pilotprojektet og de pædagogiske målsætninger i KRAI. Færre medarbejdere oplever, at de er blevet tilstrækkeligt inddraget i tilrettelæggelsen af pilotprojektet, og at deres deltage i projektet har motiveret deres faglighed. Dette gælder især blandt dagtilbuddets medarbejdere, og i mindre grad for skolens medarbejdere. Således afspejler medarbejdernes svar, og især svarene blandt dagtilbuddets medarbejdere, projektets hård opstart. Til gengæld mener omkring halvdelen af alle medarbejdere i KRAI, at det har været spændende at være involveret i pilotprojektet omkring KRAI. Slutevaluering af KRAI i Malling lokaldistrikt Oktober

19 5. TRIVSEL I KRAI I dette kapitel beskrives børnenes trivsel i KRAI på Malling Skole og de muligheder KRAI skaber for børnenes trivsel, herunder udvikling af sociale kompetencer i KRAI, motivation for at gå i skole og social inklusion af alle børn. Først beskrives den overordnede vurdering af børnenes trivsel i KRAI på Malling Skole (afsnit 5.1), dernæst de forudsætninger som KRAI giver for børnenes sociale kompetencer (afsnit 5.2). I afsnit 5.3 beskrives KRAIs indflydelse på børnenes motivation for at gå i skole og til sidst i afsnit 5.4 behandles KRAIs muligheder for social inklusion af alle børn Kapitlet bygger på fraværsdata fra folkeskolerne i Aarhus Kommune, data fra Store Trivselsdag, hvor alle folkeskoleelever i Aarhus Kommune har svaret på spørgeskemaundersøgelse vedrørende deres trivsel, spørgeskemaundersøgelse blandt medarbejdere, spørgeskemaundersøgelse blandt forældre, fokusgruppeinterview med ledelse og medarbejdere og kvalitative børneinterview. 5.1 Overordnet vurdering af trivsel Som det fremgår af figur 1 nedenfor, er det gennemsnitlige antal fraværsdage pr. elev på Malling Skole faldet med 1,3 dag pr. elev fra skoleåret 2009/10 til skoleåret 2010/11. I begge skoleår ligger det gennemsnitlige antal af fraværsdag pr barn lavere end niveau på de øvrige folkeskoler i Aarhus Kommune. Fraværstallet på Malling Skole tyder altså ikke på, at KRAI har haft en negativ indvirkning på børnenes trivsel. Figur 1. Gennemsnitligt antal fraværsdage pr. elev i indskolingen 15,0 10,0 10,8 13,1 9,5 12,2 Malling Skole 5,0 Andre skoler i Aarhus Kommune 0, På alle folkeskolerne i Aarhus Kommune har eleverne på Store Trivselsdag deltaget i en undersøgelse, hvor de har svaret på forskellige spørgsmål vedrørende deres trivsel. Omkring en fjerdel af børnene i indskolingen på Malling Skole svarer, at de er trætte om morgenen, ca. en fjerdedel svarer, at de er friske og vågne, og omkring halvdelen svarer at de er midt imellem frisk og vågen og træt (jævnfør figur 2). Fordeling adskiller sig fra fordelingen på de øvrige folkeskoler i Aarhus Kommune ved, at færre børn svarer, at de er friske og vågne om morgenen. Slutevaluering af KRAI i Malling lokaldistrikt Oktober

20 Figur 2. Hvordan har du det om morgenen? (Børn) 100% 80% 60% 52% Malling Skole 40% 20% 23% 37% 36% 25% 28% Andre skoler i Aarhus Kommune 0% Frisk og vågen Midt imellem Træt Figur 3 viser, at halvdelen af børnene i indskolingen på Malling Skole ikke keder sig, mens 39 % sommetider keder sig, og 11 % keder sig tit. Denne fordeling adskiller sig en smule fra de øvrige folkeskoler i Aarhus Kommune, idet der er fire procentpoint flere børn på Malling Skole, der sommetider keder sig, og fire procentpoint flere børn, der tit keder sig. Figur 3. Keder du dig? (børn) 100% 80% 60% 40% 20% 50% 58% 39% 35% 11% 7% Malling Skole Andre skoler i Aarhus Kommune 0% Nej Sommetider Tit Adspurgt om, hvorvidt de har en god ven, svarer 90 % af børnene i indskolingen i Malling ja, 10 % svarer sommetider, og 1 % svarer nej. Således ligger andelen af børn, der har en god ven, på Malling Skole lidt over andelen på de øvrige folkeskoler i Aarhus Kommune. Figur 4. Har du en god ven? (børn) 100% 80% 90% 87% 60% 40% 20% 0% 10% 10% 1% 2% Ja Sommetider Nej Malling Skole Andre skoler i Aarhus Kommune Som det fremgår af figur 5, er 72 % af børnene i Indskolingen i Malling meget glade for frikvarteret, 23 % er glade, og kun 5 % er ikke glade for frikvarteret. Andelen af børn, der er meget glade for frikvarteret, er seks procentpoint højere på Malling Skolen end på de øvrige folkeskoler i Aarhus Kommune. Slutevaluering af KRAI i Malling lokaldistrikt Oktober

21 Figur 5. Hvad synes du om frikvarteret? (børn) 100% 80% 72% 66% 60% Malling Skole 40% 20% 0% 29% 23% 5% 6% Meget glad Glad Ikke glad Andre skoler i Aarhus Kommune Børnene er også blevet spurgt om, hvordan de har det for det meste i Malling svarer godt halvdelen (54 %) meget glad, knap halvdelen (46 %) svarer glad, og ingen børn svarer ikke glad. Fordeling mellem meget glad og glad blandt børnene på Malling Skole adskiller sig fra de øvrige folkeskoler i Aarhus Kommune ved, at der flere glade og færre meget glade børn. Figur 6. Sådan er jeg for det meste (børn) 100% 80% 60% 40% 20% 0% 63% 54% 46% 34% 0% 3% Meget glad Glad Ikke glad Malling Skole Andre skoler i Aarhus Kommune Resultaterne fra Stor Trivselsdag tyder ikke på, at KRAI har haft en negativ betydning for børnenes trivsel på Malling Skole. Dette bekræftes af tal fra tilfredshedsundersøgelsen blandt forældre. figur 7 nedenfor viser forældrenes tilfredshed med deres barns trivsel på en skala fra 1 (meget utilfreds) til 5 (meget tilfreds) i 2007, 2009 og Som det fremgår af figuren, er forældrenes tilfredshed med børnenes trivsel steget fra 3,5 i 2007 til 4,1 i 2011, og tallet er steget støt i perioden med KRAI. Dermed ligger forældrenes tilfredshed med deres barns trivsel tættere på niveau blandt forældrene på resten af Aarhus Kommunes folkeskoler. Figur 7. Hvor tilfreds er du med Dit barns trivsel? (skala fra 1: meget utilfreds til 5: meget tilfreds gennemsnit blandt forældre) 5,0 4,0 3,5 3,9 4,3 3,9 4,1 3,0 2,0 Malling Skole 1,0 0, Note til figur 7: Data for 2011 er indsamlet som del af slutevalueringen. Data for andre skoler foreligger ikke p.t. Slutevaluering af KRAI i Malling lokaldistrikt Oktober

22 Nedenstående tabel 18 viser forældrenes tilfredshed med deres børns trivsel opdelt på hvornår børnene begyndte i Malling Skole. Tabellen viser generelt en høj tilfredshed, idet 87 % af forældrene samlet set har svaret, at de er meget tilfredse eller tilfredse med deres barns trivsel. Forældrene med børn der begyndte på Malling Skole i 2006/2007 og i 2009 er de mest tilfredse, idet henholdsvis 97 % og 95 % har svaret, at de er tilfredse eller meget tilfredse med deres barns trivsel. Forældre med børn, der startede i 2010/2011, er de mindst tilfredse, idet 76 % heraf har svaret, at de er tilfredse eller meget tilfredse med deres barns trivsel. Tabel 18. Hvor tilfreds er du med Dit barns trivsel? (forældre) Skolestart i 2006 eller 2007 Skolestart i 2008 Skolestart i 2009 Skolestart i 2010 eller 2011 Total Meget tilfreds 28 % (9) 28 % (11) 40 % (16) 21 % (9) 29 % (45) Tilfreds 69 % (22) 55 % (22) 55 % (22) 55 % (23) 58 % (89) Hverken tilfreds eller utilfreds 0 % (0) 5 % (2) 5 % (2) 7 % (3) 5 % (7) Utilfreds 3 % (1) 8 % (3) 0 % (0) 12 % (5) 6 % (9) Meget utilfreds 0 % (0) 5 % (2) 0 % (0) 2 % (1) 2 % (3) Ved ikke 0 % (0) 0 % (0) 0 % (0) 2 % (1) 1 % (1) Total 100 % (32) 100 % (40) 100 % (40) 100 % (42) 100 % (154) Derudover er forældrene blevet bedt om at vurdere KRAIs indflydelse på deres barns trivsel. Tabel 19 viser, at 32 % af forældrene er enige eller meget enige i, at KRAI fremmer deres børns trivsel, 25 % svarer hverken eller, og 40 % er uenig eller meget uenig i, at KRAI fremmer deres barns trivsel. Tabel 19. KRAI fremmer mit barns trivsel (forældre) Meget enig 10 % (15) Enig 22 % (34) Hverken enig eller uenig 25 % (38) Uenig 24 % (37) Meget uenig 16 % (25) Ved ikke 3 % (5) Ikke relevant 0 % (0) Total 100 % (154) Tabel 20 viser samme spørgsmål opdelt på, hvornår forældrenes barn begyndte på Malling Skole. Det fremgår, at forældre med børn, der startede i 2006 eller 2007, dvs. før KRAI blev indført, er de mindst tilfredse, idet 25 % har erklæret sig enig eller meget enige i, at KRAI fremmer deres barns trivsel. Blandt forældre med børn, der startede i skolen i 2008, udgør andelen 20 %, mens andelen stiger til 50 % blandt forældre til børn, der startede i Andelen af meget enige og enige er lavere blandt forældre til børn, der startede i 2010 eller 2011, hvor den udgør 31 %. Tallene viser, at der en markant større andel af forældre til børn, der er begyndt på Malling Skole i perioden med KRAI, der mener, at KRAI fremmer deres barns trivsel, sammenlignet med forældre til Slutevaluering af KRAI i Malling lokaldistrikt Oktober

23 børn, der begyndte på Malling Skole inden KRAI, og altså har børn, der er begyndt med traditionel indskoling og senere overgået til KRAI. Tabel 20. KRAI fremmer mit barns trivsel (fordelt på forældreårgange) Skolestart i 2006 eller 2007 Skolestart i 2008 Skolestart i 2009 Skolestart i 2010 eller 2011 Meget enig 3 % (1) 5 % (2) 20 % (8) 10 % (4) 10 % (15) Enig 22 % (7) 15 % (6) 30 % (12) 21 % (9) 22 % (34) Hverken enig eller uenig 22 % (7) 25 % (10) 23 % (9) 29 % (12) 25 % (38) Uenig 28 % (9) 38 % (15) 13 % (5) 19 % (8) 24 % (37) Meget uenig 25 % (8) 15 % (6) 13 % (5) 14 % (6) 16 % (25) Ved ikke 0 % (0) 3 % (1) 3 % (1) 7 % (3) 3 % (5) Total 100 % (32) 100 % (40) 100 % (40) 100 % (42) 100 % (154) Total Lærerne i indskolingen på Malling Skole er ligeledes blevet spurgt, om de mener, at KRAI fremmer børnenes trivsel. Som det fremgår af tabel 21, er det kun 14 % af lærerne og pædagogerne på Malling Skole, der er enige eller meget enige i, at KRAI fremmer børnenes trivsel, mens 28 % er uenige eller meget uenige. Hele 57 % har svaret hverken eller. Tabel 21. KRAI fremmer børnenes trivsel (medarbejdere: skole) Meget enig 7 % (1) Enig 7 % (1) Hverken enig eller uenig 57 % (8) Uenig 21 % (3) Meget uenig 7 % (1) Ved ikke 0 % (0) Total 100 % (14) De nedenstående tabeller viser henholdsvis forældrenes og medarbejdernes vurdering af, hvorvidt en skole med KRAI eller en skole med en traditionel indskoling giver de bedste forudsætninger for børnenes trivsel. Det fremgår, at både forældrene og medarbejderne vurderer, at en skole med en mere traditionel indskoling giver de bedste forudsætninger for børnenes trivsel. Blandt medarbejderne er det 50 % (tabel 23), mens det blandt forældrene er 40 % (tabel 22). Blandt forældrene er det 21 %, der vurderer, at en skole med KRAI giver de bedste forudsætninger for børnenes trivsel, mens det kun er 14 % af medarbejderne. Slutevaluering af KRAI i Malling lokaldistrikt Oktober

Kompetencebaseret Rullende skolestart og Aldersintegreret Indskoling. Slutevaluering for N. J. Fjordsgade lokaldistrikt

Kompetencebaseret Rullende skolestart og Aldersintegreret Indskoling. Slutevaluering for N. J. Fjordsgade lokaldistrikt Kompetencebaseret Rullende skolestart og Aldersintegreret Indskoling Slutevaluering for N. J. Fjordsgade lokaldistrikt VERSION 4.0 Oktober 2011 INDHOLD 1. INDLEDNING... 4 2. RESUMÉ... 6 3. OM KRAI... 9

Læs mere

Kompetencebaseret Rullende skolestart og Aldersintegreret Indskoling. Slutevaluering for Lisbjerg lokaldistrikt

Kompetencebaseret Rullende skolestart og Aldersintegreret Indskoling. Slutevaluering for Lisbjerg lokaldistrikt Kompetencebaseret Rullende skolestart og Aldersintegreret Indskoling Slutevaluering for Lisbjerg lokaldistrikt VERSION 4.0 Oktober 2011 INDHOLD 1. Indledning... 4 2. Resumé... 6 3. Om KRAI... 8 3.1 KRAI

Læs mere

Kompetencebaseret Rullende skolestart og Aldersintegreret Indskoling

Kompetencebaseret Rullende skolestart og Aldersintegreret Indskoling Kompetencebaseret Rullende skolestart og Aldersintegreret Indskoling Hovedrapport Slutevaluering 2011 VERSION 4.0 Oktober 2011 INDHOLD 1. Indledning... 4 2. Resumé... 6 2.1 Tre analytiske niveauer... 6

Læs mere

Midtvejsevaluering af KRAI

Midtvejsevaluering af KRAI Midtvejsevaluering af KRAI Midtvejskonference den 2. marts 2010 Søren Munkedal 0Capacent Agenda Formål og metode KRAI som pilotprojekt KRAI som forandringsproces KRAI som indskolingsmodel Afslutning 1

Læs mere

Kommentarer til EPINION s slutrapport om KRAI-projektet - i udvalgte nedslag

Kommentarer til EPINION s slutrapport om KRAI-projektet - i udvalgte nedslag Aarhus, den 29. november 2011 J.nr. 4183/521/SJA/lhm Kommentarer til EPINION s slutrapport om KRAI-projektet - i udvalgte nedslag I Århus Lærerforening er vi optaget af, at den udvikling, de aarhusianske

Læs mere

Evaluering af KRAI på Malling Skole Evalueringsrapport Oktober 2010

Evaluering af KRAI på Malling Skole Evalueringsrapport Oktober 2010 Evaluering af KRAI på Malling Skole Evalueringsrapport Oktober 2010 1 Rapportens indhold og struktur: Indledning: 3 Formål med KRAI: 4 Evalueringsmetode: 5 Kilder og datagrundlag: 6 Dataindsamling: 7 KRAI

Læs mere

antal elever årgang årgang årgan årgan g årgang 100

antal elever årgang årgang årgan årgan g årgang 100 Ansøgningsskema (der udfyldes et ansøgningsskema for hvert rammeforsøg) 1. Rammeforsøg Aldersintegrerede klasser på mellemtrin 2. Kommunens navn Frederiksberg Kommune Skoler omfattet af Frederiksberg Ny

Læs mere

SE MIG! ...jeg er på vej i skole. En god skolestart. Et barn og et samarbejde, der vokser i Skoledistrikt Syd

SE MIG! ...jeg er på vej i skole. En god skolestart. Et barn og et samarbejde, der vokser i Skoledistrikt Syd SE MIG!...jeg er på vej i skole En god skolestart Et barn og et samarbejde, der vokser i Skoledistrikt Syd Kære forældre! Det er en stor dag for alle børn, når de skal starte i skole de er spændte på,

Læs mere

Evaluering af Horsens Byskole 2015

Evaluering af Horsens Byskole 2015 Økonomi og Administration Sagsbehandlere: Louise Riis Villadsen Louise Nordestgaard Sagsnr. 17.00.00-P20-4-15 Dato: 20.1.2016 Evaluering af Horsens Byskole 2015 Horsens Byskole blev etableret i 2012 af

Læs mere

Rullende indskoling i Nim Skole og Børnehus

Rullende indskoling i Nim Skole og Børnehus Rullende indskoling i Nim Skole og Børnehus Fællesbestyrelsen i Nim Skole og Børnehus vil hermed ansøge om at indføre rullende indskoling jfr. 34, stk. 3, hvoraf det fremgår, at kommunalbestyrelsen af

Læs mere

Alle børn skal lære at lære mere en undersøgelse af praksis i 4K

Alle børn skal lære at lære mere en undersøgelse af praksis i 4K Alle børn skal lære at lære mere en undersøgelse af praksis i 4K 1 2 Indhold 1. Indledning... 3 1.1. Hovedkonklusioner... 4 2. Den synligt lærende elev... 6 2.1. Elevernes forståelse af læringsmål og læringsproces...

Læs mere

Evaluering af udviklingsprojekt på Egekratskolen

Evaluering af udviklingsprojekt på Egekratskolen Evaluering af udviklingsprojekt på Egekratskolen Udvikling & Evaluering, 2013 Forældrenes tilkendegivelser Et relativt stort flertal mener, at skolen har udviklet sig fagligt bedre, siden udviklingsprojektet

Læs mere

Indstilling om nedlæggelse af Rullende skolestart i Auning

Indstilling om nedlæggelse af Rullende skolestart i Auning Indstilling om nedlæggelse af Rullende skolestart i Auning Med udgangspunkt i evalueringsrapporten fra efteråret 2013 (Key2See, Aarhus) samt opfølgning/evaluering her i januar 2015 indstiller ledelserne,

Læs mere

Indstilling Pilotprojekt med kompetencebaseret aldersintegreret Århus Kommune rullende skolestart 1. Resume

Indstilling Pilotprojekt med kompetencebaseret aldersintegreret Århus Kommune rullende skolestart 1. Resume Indstilling Til Århus Byråd via Magistraten Den 11. december 2007 Pilotprojekt med kompetencebaseret aldersintegreret rullende skolestart 1. Resume Kompetencebaseret aldersintegreret rullende indskoling

Læs mere

Bilag 4 - Opsamling på evaluering af indsatsområde - Overgange

Bilag 4 - Opsamling på evaluering af indsatsområde - Overgange I hvilken oplever I at mål er nået og effekter er opnået hos jer? MÅL for indsatsen med sammenhæng i børns overgang fra hjemmet til dagtilbud, fra dagpleje til børnehaven og i mellem grupperne i 0-6 års

Læs mere

Løbende evaluering i kommuner

Løbende evaluering i kommuner Angående Resultater af en spørgeskemaundersøgelse EVA har gennemført en spørgeskemaundersøgelse om løbende evaluering i større danske kommuner. Dette notat præsenterer hovedresultaterne af undersøgelsen.

Læs mere

FORÆLDRETILFREDSHED 2015 Svarprocent: 76,2%

FORÆLDRETILFREDSHED 2015 Svarprocent: 76,2% Grenåvej Vest beelser: 247 FORÆLDRETILFREDSHED 2015 Svarprocent: 76,2% Forældretilfredshed 2015 OM RAPPORTEN 01 OM RAPPORTEN RAPPORTENS OPBYGNING Kommune har i perioden oktober november 2015 gennemført

Læs mere

sundskolen karis kompetencebaseret, aldersintegreret rullende indskoling

sundskolen karis kompetencebaseret, aldersintegreret rullende indskoling sundskolen karis kompetencebaseret, aldersintegreret rullende indskoling 1 karis SUNDskolen ønsker at indføre et indskolingsforløb, som bygger på børnenes kompetencer, og hvor børnene kan begynde i skole

Læs mere

KOMPETENCEBASERET - RULLENDE - ALDERSINTEGRERET - INDSKOLING

KOMPETENCEBASERET - RULLENDE - ALDERSINTEGRERET - INDSKOLING KRAI, skoleåret 2016-17 En ny skolestart i Nim Skole og Børnehus, udarbejdet april 2016 KOMPETENCEBASERET - RULLENDE - ALDERSINTEGRERET - INDSKOLING Øget faglighed, øget trivsel og større sammenhæng i

Læs mere

Resultater fra evaluerings- og følgeforskningsprogram til folkeskolereformen 10. oktober 2016

Resultater fra evaluerings- og følgeforskningsprogram til folkeskolereformen 10. oktober 2016 Resultater fra evaluerings- og følgeforskningsprogram til folkeskolereformen 10. oktober 2016 I foråret 2014 blev der etableret et evaluerings- og følgeforskningsprogram til folkeskolereformen med den

Læs mere

Skoleevaluering af 20 skoler

Skoleevaluering af 20 skoler Skoleevaluering af 20 skoler Epinion A/S 30. oktober 2006 Indholdsfortegnelse 1 Indledning og metode...3 1.1 Formål med skoleevalueringen...3 1.2 Metoden...3 1.3 Svarprocent...4 1.4 Opbygning...4 2 Sammenfatning...5

Læs mere

5-åriges trivsel i fællesskaber Evaluering af målsætningen om inklusion Dagtilbudsområdet 2014

5-åriges trivsel i fællesskaber Evaluering af målsætningen om inklusion Dagtilbudsområdet 2014 5-åriges trivsel i fællesskaber Evaluering af målsætningen om inklusion Dagtilbudsområdet 2014 Evalueringen består af en analyse af spørgeskemabesvarelser fra 45 børn i Varde Kommunes dagtilbud, omhandlende

Læs mere

Trivselsevaluering 2010/11

Trivselsevaluering 2010/11 Trivselsevaluering 2010/11 Formål Vi har ønsket at sætte fokus på, i hvilken grad de værdier, skolen fremhæver som bærende, også opleves konkret i elevernes dagligdag. Ved at sætte fokus på elevernes trivsel

Læs mere

FORÆLDRETILFREDSHED 2012 LYNGBY TAARBÆK KOMMUNE HOVEDRAPPORT

FORÆLDRETILFREDSHED 2012 LYNGBY TAARBÆK KOMMUNE HOVEDRAPPORT LYNGBY TAARBÆK KOMMUNE HOVEDRAPPORT 0 A INDHOLD 01 Introduktion 2 02 Sammenfatning 3 03 Læsevejledning 7 04 Dagtilbud 9 05 Skole 29 06 SFO 47 07 Klub 62 08 Metode 79 1 01. INTRODUKTION Forældretilfredshed

Læs mere

En sammenhængende skoledag

En sammenhængende skoledag En sammenhængende skoledag Aktuelle spørgsmål og svar Der kan stilles mange spørgsmål til En sammenhængende skoledag, hvor børnene går længere tid i skole, og hvor måden at lære på er anderledes, end da

Læs mere

TUBA. Håndtering af alkoholmisbrug i hjemmet Spørgeskemaundersøgelse blandt lærere september 2014

TUBA. Håndtering af alkoholmisbrug i hjemmet Spørgeskemaundersøgelse blandt lærere september 2014 TUBA Håndtering af alkoholmisbrug i hjemmet Spørgeskemaundersøgelse blandt lærere september 2014 Moos-Bjerre Analyse Farvergade 27A 1463 København K, tel. 29935208 moos-bjerre.dk Indholdsfortegnelse 1.

Læs mere

Linjer og hold i udskolingen

Linjer og hold i udskolingen Linjer og hold i udskolingen Denne rapport præsenterer erfaringer fra tre udvalgte skoler, som enten har organiseret deres udskoling i linjer, eller som arbejder med holddannelse i udskolingen. Rapporten

Læs mere

National trivselsmåling blandt elever i Rudersdal Kommune

National trivselsmåling blandt elever i Rudersdal Kommune National trivselsmåling blandt elever i Rudersdal Kommune Indhold 1. Resultatet af den nationale trivselsmåling blandt elever i Rudersdal Kommune... 1 1.1. Kommunalt og nationalt trivselsmål... 2 1.2.

Læs mere

FOLKESKOLEREFORMEN. Stensagerskolen

FOLKESKOLEREFORMEN. Stensagerskolen FOLKESKOLEREFORMEN Stensagerskolen Tre overordnede mål for folkeskolen 1. Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan 2. Folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund

Læs mere

FORÆLDRETILFREDSHED 2017 Svarprocent: 69,9%

FORÆLDRETILFREDSHED 2017 Svarprocent: 69,9% Aarhus Kommune beelser: 619 FORÆLDRETILFREDSHED 2017 Svarprocent: 69,9% OM RAPPORTEN OM RAPPORTEN RAPPORTENS OPBYGNING 01 Aarhus Kommune har i perioden marts - april 2017 gennemført en tilfredshedsundersøgelse

Læs mere

Distriktsskole Ganløses evaluering af afkortning af undervisningstiden samt ansøgning om konvertering i skoleåret 2017/18

Distriktsskole Ganløses evaluering af afkortning af undervisningstiden samt ansøgning om konvertering i skoleåret 2017/18 Distriktsskole Ganløses evaluering af afkortning af undervisningstiden samt ansøgning om konvertering i skoleåret 2017/18 I forbindelse med Folkeskolereformen blev der indført en ny bestemmelse i folkeskoleloven,

Læs mere

Spørgsmål og svar til Tønder Kommunes hjemmeside vedr. inklusion på 0-18 års området

Spørgsmål og svar til Tønder Kommunes hjemmeside vedr. inklusion på 0-18 års området Spørgsmål og svar til Tønder Kommunes hjemmeside vedr. inklusion på 0-18 års området Hvad er den politiske holdning til inklusion i Tønder Kommune? Hvad betyder inklusion på 0-18 års området? Er det målet,

Læs mere

FOLKESKOLEREFORM. Orienteringsaften 9. april 2014

FOLKESKOLEREFORM. Orienteringsaften 9. april 2014 FOLKESKOLEREFORM Orienteringsaften 9. april 2014 3 overordnede mål 1. Udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan. 2. Mindske betydningen af social baggrund. 3. Tillid og trivsel skal styrkes

Læs mere

Børne- og Kulturchefforeningen (BKF)

Børne- og Kulturchefforeningen (BKF) Børne- og Kulturchefforeningen (BKF) Skolestarten som en del af en større sammenhæng i kommunen Baggrund Regeringen har nedsat et skolestartudvalg, der i februar 2006 har afgivet rapport En god skolestart.

Læs mere

FORÆLDRETILFREDSHED 2015 Svarprocent: 64,2%

FORÆLDRETILFREDSHED 2015 Svarprocent: 64,2% Viborgvej beelser: 376 FORÆLDRETILFREDSHED 2015 Svarprocent: 64,2% OM RAPPORTEN OM RAPPORTEN RAPPORTENS OPBYGNING 01 Kommune har i perioden oktober november 2015 gennemført en tilfredshedsundersøgelse

Læs mere

Skolebestyrelsens rolle i den nye skole. Tabelrapport

Skolebestyrelsens rolle i den nye skole. Tabelrapport Skolebestyrelsens rolle i den nye skole Tabelrapport Skolebestyrelsens rolle i den nye skole Tabelrapport 2016 Skolebestyrelsens rolle i den nye skole 2016 Danmarks Evalueringsinstitut Citat med kildeangivelse

Læs mere

FORÆLDRETILFREDSHED 2015 Svarprocent: 65,7%

FORÆLDRETILFREDSHED 2015 Svarprocent: 65,7% Silkeborgvej beelser: 406 FORÆLDRETILFREDSHED 2015 Svarprocent: 65,7% Forældretilfredshed 2015 OM RAPPORTEN 01 OM RAPPORTEN RAPPORTENS OPBYGNING Kommune har i perioden oktober november 2015 gennemført

Læs mere

- inklusion i dagtilbud. Inklusion i Dagtilbud. Hedensted Kommune

- inklusion i dagtilbud. Inklusion i Dagtilbud. Hedensted Kommune Inklusion i Dagtilbud Hedensted Kommune Januar 2012 Denne pjece er en introduktion til, hvordan vi i Dagtilbud i Hedensted Kommune arbejder inkluderende. I Pjecen har vi fokus på 5 vigtige temaer. Hvert

Læs mere

HVOR UDBREDTE ER LANGE SKOLEDAGE?

HVOR UDBREDTE ER LANGE SKOLEDAGE? HVOR UDBREDTE ER LANGE SKOLEDAGE? RAPPORT MINISTERIET FOR BØRN, UNDERVISNING OG LIGESTILLING OKTOBER 2016 INDHOLDSFORTEGNELSE INDHOLD 1. Indledning og resumé 2. Indskolingen 3. Mellemtrinnet 4. Udskolingen

Læs mere

MÅL- OG INDHOLDSBESKRIVELSE FOR. SFO i Vejle Kommune

MÅL- OG INDHOLDSBESKRIVELSE FOR. SFO i Vejle Kommune MÅL- OG INDHOLDSBESKRIVELSE FOR SFO i Vejle Kommune MÅL- OG INDHOLDSBESKRIVELSE for SFO i Vejle Kommune Mål- og indholdsbeskrivelse for SFO i Vejle Kommune er et fælles fundament og danner ramme for skolernes

Læs mere

Ventet og velkommen i Blodprøvetagningen på Rigshospitalet

Ventet og velkommen i Blodprøvetagningen på Rigshospitalet Maj 2014 Region Hovedstaden Ventet og velkommen i Blodprøvetagningen på Rigshospitalet Klinisk Biokemisk Afdeling Ventet og velkommen i Blodprøvetagningen på Rigshospitalet Udarbejdet af Enhed for Evaluering

Læs mere

Status på inklusionsindsatsen i 10 kommuner under Undervisningsministeriets inklusionsrådgivning

Status på inklusionsindsatsen i 10 kommuner under Undervisningsministeriets inklusionsrådgivning ANALYSENOTAT 30. april 2014 Status på inklusionsindsatsen i 10 kommuner under Undervisningsministeriets inklusionsrådgivning Danmarks Lærerforening har i april gennemført en undersøgelse, der skulle afdække

Læs mere

Strategi for inklusion i Børnehuset Nord- og Sydpolen juni 2010.

Strategi for inklusion i Børnehuset Nord- og Sydpolen juni 2010. Strategi for inklusion i Børnehuset Nord- og Sydpolen juni 2010. Formål Den fælles inklusionsstrategi har til formål: At tydeliggøre værdien af inklusion af alle børn for både professionelle og forældre.

Læs mere

Talentudvikling i folkeskolen - en strategi

Talentudvikling i folkeskolen - en strategi Talentudvikling i folkeskolen - en strategi Center for Skole 14. november 2014 Baggrund Talentudvikling er på dagsordnen i mange sammenhænge. Det er et vigtigt indsatsområde for udviklingen af børn og

Læs mere

Forårs SFO skal være medvirkende til, at børnene får et godt afsæt for den første tid i skolen.

Forårs SFO skal være medvirkende til, at børnene får et godt afsæt for den første tid i skolen. Evaluering af Forårs SFO I forbindelse med beslutningen om Sammen om de yngste i Børn- og Ungeudvalget d. 11. juni 2013, blev det besluttet, at der pr. 1. marts 2014 etableres obligatorisk forårs SFO på

Læs mere

Bilag 2: 3 modeller for tilpasning af skolestrukturen

Bilag 2: 3 modeller for tilpasning af skolestrukturen Center for Børn & Undervisning Bilag 2: 3 modeller for tilpasning af skolestrukturen 1. Baggrund Uddannelsesudvalget i Faxe Kommune iværksatte den 24. februar 2015 en proces, der tilgodeser analyse, dialog

Læs mere

Talentudvikling i folkeskolen

Talentudvikling i folkeskolen 1 Center for Skole 2015 Talentudvikling i folkeskolen - En strategi Center for Skole 05.05.2015 2 Baggrund Talentudvikling er på dagsordnen i mange sammenhænge. Det er et vigtigt indsatsområde for udviklingen

Læs mere

Børn og Unge, Århus Kommune

Børn og Unge, Århus Kommune Kompetencebaseret rullende skolestart og aldersintegreret indskoling (KRAI) Midtvejsevaluering N.J. Fjordsgades skoledistrikt Capacent 1.marts 2010 Indhold 1. Baggrund og formål 1 2. Generelle tendenser

Læs mere

Evaluering Forårs SFO 2017

Evaluering Forårs SFO 2017 Evaluering Forårs SFO 2017 August 2017 I Faaborg-Midtfyn Kommune blev det i efteråret 2016 besluttet, at der skulle være en Forårs SFO fra 1. april 2017. Forårs SFOen blev derefter planlagt i samarbejde

Læs mere

KORTLÆGNING AF SKOLEDAGENS LÆNGDE

KORTLÆGNING AF SKOLEDAGENS LÆNGDE KORTLÆGNING AF SKOLEDAGENS LÆNGDE UNDERVISNINGS- MINISTERIET RAPPORT SEPTEMBER 2017 INDHOLDSFORTEGNELSE 1 INDLEDNING OG RESUMÉ 6 SKOLEBESTYRELSENS INVOLVERING I SKEMAER Side 3 Side 35 2 INDSKOLINGEN Side

Læs mere

Daugård Skole. Introfolder til Daugård Skole

Daugård Skole. Introfolder til Daugård Skole Daugård Skole Introfolder til Daugård Skole Skolestart på Daugård Skole Tidligere startede alle børn samtidigt i 0. klasse i august det år de fyldte seks år. Men på Daugård Skole er der rullende skolestart.

Læs mere

1. Indledning Hovedresultater Metode Samlet tilfredshed Undervisning Den pædagogiske indsats...

1. Indledning Hovedresultater Metode Samlet tilfredshed Undervisning Den pædagogiske indsats... Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 3 2. Hovedresultater... 3 3. Metode... 4 4. Samlet tilfredshed... 6 5. Undervisning... 8 6. Den pædagogiske indsats... 10 7. Samarbejdet mellem skole og hjem... 16

Læs mere

Frederikssund Kommune. Matematikstrategi

Frederikssund Kommune. Matematikstrategi Frederikssund Kommune Matematikstrategi 2016-2020 Matematikstrategi Forord Matematik er et redskab til at forstå verden omkring os og en del af børn og unges dannelse. For at kunne tage aktiv del i livet

Læs mere

Rullende skolestart og aldersintegrerede grupper

Rullende skolestart og aldersintegrerede grupper Eksempel på et klasseskema (1. halvår): Mandag Tirsdag Onsdag Torsdag Fredag 8:00-8:10 Morgenmøde a Morgenmøde a Morgenmøde a Morgenmøde a Morgenmøde a 8:10-8:30 Læsebånd a Læsebånd a Læsebånd a Læsebånd

Læs mere

Børn med diabetes. og deres trivsel i skolen

Børn med diabetes. og deres trivsel i skolen Børn med diabetes og deres trivsel i skolen Indholdsfortegnelse Indledning Hovedresultater Baggrund..... 3 Formål....... 4 Metode og gennemførelse.... 6 Udvalgets sammensætning.... 7 Kommunikation med

Læs mere

Forsknings- og udviklingsprojektet Styrket fokus på børns læring. Informationsmateriale om projektet

Forsknings- og udviklingsprojektet Styrket fokus på børns læring. Informationsmateriale om projektet Forsknings- og udviklingsprojektet Styrket fokus på børns læring Informationsmateriale om projektet 1 Et styrket fokus på børns læring gennem trygge og stimulerende læringsmiljøer I dette informationsbrev

Læs mere

Kære forældre på Spurvelundskolen

Kære forældre på Spurvelundskolen Kære forældre på Spurvelundskolen Så er Spurvelundskolen klar til Den Sammenhængende Skoledag pr. 1. august 2013. Derfor har vi sammensat denne skrivelse, hvori vi vil fortælle jer, hvordan jeres barns

Læs mere

- Mere end 80 pct. synes, at undervisningsmiljøet er godt. Og netto 15 procent mener, at det er blevet bedre, siden Knæk Kurven blev iværksat.

- Mere end 80 pct. synes, at undervisningsmiljøet er godt. Og netto 15 procent mener, at det er blevet bedre, siden Knæk Kurven blev iværksat. AN AL YS E NO T AT 15. maj 2012 Evaluering af inklusionsprojektet Knæk Kurven i Herning Danmarks Lærerforening har i samarbejde med Herningegnens Lærerforening gennemført en evaluering af inklusionsprojektet

Læs mere

LANDSBYORDNING. Bilag 2. Ansøgningsskema (der udfyldes et ansøgningsskema for hvert rammeforsøg) 1. Kommunens navn Assens

LANDSBYORDNING. Bilag 2. Ansøgningsskema (der udfyldes et ansøgningsskema for hvert rammeforsøg) 1. Kommunens navn Assens Bilag 2 Ansøgningsskema (der udfyldes et ansøgningsskema for hvert rammeforsøg) LANDSBYORDNING 1. Kommunens navn Assens 2. Folkeskole og dagtilbud omfattet af ansøgningen Alle folkeskoler og dagtilbud

Læs mere

Velkommen til oplæg og debat om læringsreformen på Hanebjerg Skole afd. Gørløse. Vi skal lære af fremtiden mens den opstår

Velkommen til oplæg og debat om læringsreformen på Hanebjerg Skole afd. Gørløse. Vi skal lære af fremtiden mens den opstår Velkommen til oplæg og debat om læringsreformen på Hanebjerg Skole afd. Gørløse Vi skal lære af fremtiden mens den opstår Sind har det som faldskærme de virker kun, når de er åbne Skolereform læringsreform

Læs mere

Samordnet indskoling på Sønderlandsskolen. Undervisning, leg og læring. - lige dér, hvor barnet er

Samordnet indskoling på Sønderlandsskolen. Undervisning, leg og læring. - lige dér, hvor barnet er Samordnet indskoling på Sønderlandsskolen Derfor samordnet indskoling På Sønderlandsskolen i Holstebro har vi samordnet indskoling. Det betyder, at børnene, i det der svarer til 0., 1. og 2. klasse, arbejder

Læs mere

Baggrund. Målet med en indsats, der skal fremme differentiering på 0-18 års området, er at:

Baggrund. Målet med en indsats, der skal fremme differentiering på 0-18 års området, er at: Baggrund Medio 2008 blev der i Børn og Unge nedsat et arbejdsudvalg på tværs af den pædagogiske afdeling. Udvalget skulle på tværs af indsatser og projekter i Børn og Unge beskrive, hvordan differentiering

Læs mere

Mange veje. mod en stærk evalueringskultur i folkeskolen

Mange veje. mod en stærk evalueringskultur i folkeskolen Mange veje mod en stærk evalueringskultur i folkeskolen NR. 3 OKTOBER 08 Katja Munch Thorsen Områdechef, Danmarks evalueringsinstitut (EVA). En systematisk og stærk evalueringskultur i folkeskolen er blevet

Læs mere

Dagtilbud for fremtiden. - En overordnet udviklingsplan på 0-5 års området

Dagtilbud for fremtiden. - En overordnet udviklingsplan på 0-5 års området Dagtilbud for fremtiden - En overordnet udviklingsplan på 0-5 års området Egne noter 2 Indhold Udviklingsplanens 3 spor... 4 Spor 1: Inklusion... 6 Spor 2: Læring og læringsmiljøer... 8 Spor 3: Forældreinddragelse...

Læs mere

Skolereform Vittenbergskolen 2014 Karen Mortensen. Hvor sejler vi hen.?

Skolereform Vittenbergskolen 2014 Karen Mortensen. Hvor sejler vi hen.? Skolereform Vittenbergskolen 2014 Karen Mortensen Hvor sejler vi hen.? Program 1. Skolereformen generelt 2. Initiativer på Vittenbergskolen 3. Særligt for indskoling, mellemtrin og udskoling 1. Skolereformen

Læs mere

ELEVTRIVSELSMÅLINGEN 2017 Svarprocent: 88,5%

ELEVTRIVSELSMÅLINGEN 2017 Svarprocent: 88,5% beelser: 785 ELEVTRIVSELSMÅLINGEN 2017 Svarprocent: 88,5% OM RAPPORTEN 01 OM RAPPORTEN I januar og februar 2017 gennemførte Elevtrivselsmålingen blandt samtlige elever i 0-10. klasse i. Denne rapport viser

Læs mere

Skolestart. Grønvangskolen - årgang 2007

Skolestart. Grønvangskolen - årgang 2007 Skolestart Grønvangskolen - årgang 2007 Dagsorden 1. Velkommen på Grønvangskolen 3. Generel information om rullende skolestart 3. Overgang fra institution til skole Information om rullende start / Indskrivning

Læs mere

Frederiksberg-principperne Principper for udmøntning af folkeskolereformen i Frederiksberg Kommune

Frederiksberg-principperne Principper for udmøntning af folkeskolereformen i Frederiksberg Kommune Frederiksberg-principperne Principper for udmøntning af folkeskolereformen i Frederiksberg Kommune Reformen af folkeskolen realiseres med start i august 2014. Projektgruppe 1: overordnede mål og rammer

Læs mere

BRØRUPSKOLEN. Fase klassetrin

BRØRUPSKOLEN. Fase klassetrin BRØRUPSKOLEN Fase 1 0.-2. klassetrin 2015/2016 Brørupskolens Fase 1 (0.-2. klassetrin) Eleverne i den aldersintegrerede indskoling skaber nogle positive sociale relationer, der fremmer elevernes trivsel.

Læs mere

Orienteringsmøde om skolereformen

Orienteringsmøde om skolereformen Orienteringsmøde om skolereformen John Larsen Gift og 2 børn Lia Sandfeld Gift og 2 børn Lærer 1993 Viceskoleleder 1999 Skoleleder 2002 Lærer 2002 Pædagogisk afdelingsleder 2013 Program Kort præsentation

Læs mere

Provstegårdskolen. Forårs SFO for dit barn. Det Sammenhængende Børne og Ungeliv

Provstegårdskolen. Forårs SFO for dit barn. Det Sammenhængende Børne og Ungeliv Provstegårdskolen Forårs SFO for dit barn Det Sammenhængende Børne og Ungeliv Forårs SFO for dit barn I Odense Kommune arbejdes der hen imod Et sammenhængende børne- og ungeliv. Det sammenhængende børne-

Læs mere

Lilleåmodellen Aldersintegreret Indskoling (AI) En god skolestart for dit barn

Lilleåmodellen Aldersintegreret Indskoling (AI) En god skolestart for dit barn Lilleåmodellen Aldersintegreret Indskoling (AI) En god skolestart for dit barn 12 1 Forord Kære forældre i 0.-2.klasse. Som i resten af samfundet sker der for os, som arbejder i skoleverdenen, hele tiden

Læs mere

Temaaften om status og udvikling

Temaaften om status og udvikling Temaaften om status og udvikling 17.00 18.30 1. Velkomst og indledning 2. Status - Planlægning af kommende skoleår - Elevernes skoledag - Medarbejdernes arbejdsdag - Nyt år og ny bygning -> 2016 4. Skoleudvikling

Læs mere

Mål- og indholdsbeskrivelse for SFO. - fritidstilbuddet i FællesSkolen

Mål- og indholdsbeskrivelse for SFO. - fritidstilbuddet i FællesSkolen Mål- og indholdsbeskrivelse for SFO - fritidstilbuddet i FællesSkolen Indhold Formål med Mål- og indholdsbeskrivelse samt beskrivelse af FællesSkolen... 3 Formål med mål- og indholdsbeskrivelse på SFO-området...

Læs mere

Helhedsskole på Issø-skolen.

Helhedsskole på Issø-skolen. Helhedsskole på Issø-skolen. Beskrivelsen af Helhedsskole på Issø-skolen tager afsæt i: Formål for Skole og Dagtilbud frem mod 2014 Rammebetingelser for arbejdet med mål og indholdsbeskrivelser af SFO

Læs mere

Strategi for inklusion. i Hørsholm Kommunes. dagtilbud skoler - fritidsordninger

Strategi for inklusion. i Hørsholm Kommunes. dagtilbud skoler - fritidsordninger Strategi for inklusion i Hørsholm Kommunes dagtilbud skoler - fritidsordninger 2013-2018 Indledning Børn og unges læring og udvikling foregår i det sociale samspil med omgivelserne. Børn og unge er aktive,

Læs mere

Regeringen og KL kommer med den første status for kommunernes omstilling til øget inklusion

Regeringen og KL kommer med den første status for kommunernes omstilling til øget inklusion Regeringen og kommer med den første status for kommunernes omstilling til øget inklusion Regeringen og har i Aftalen om kommunernes økonomi for 2013 aftalt, at der skal ske en årlig afrapportering af status

Læs mere

Formålet Alle elever i Aabenraa Kommune skal blive så dygtige, som de kan.

Formålet Alle elever i Aabenraa Kommune skal blive så dygtige, som de kan. Formålet Alle elever i Aabenraa Kommune skal blive så dygtige, som de kan. Mål 1: Mindst 80 procent af eleverne skal være gode til at læse og regne i de nationale test. Udfordringer: INDSATS AKTIVITET

Læs mere

Undervisningsmiljø i elevhøjde

Undervisningsmiljø i elevhøjde Undervisningsmiljø i elevhøjde Samlet gennemgang og perspektivering af resultaterne fra spørgeskemaundersøgelsen i skoleåret 2007/08 fra 4.-9. klassetrin - Aalborg Kommunale Skolevæsen 1 Forord Rapporten

Læs mere

Værdigrundlag for udvikling af skolerne i Herlev

Værdigrundlag for udvikling af skolerne i Herlev Herlev Kommune Børne- og Kulturforvaltningen Telefon 44 52 70 00 Telefax 44 91 06 33 Direkte telefon 44 52 55 28 Værdigrundlag for udvikling af skolerne i Herlev Dato Journal nr. 15.3.04 17.01.10P22 Visionen

Læs mere

Sammenligning af de københavnske med de nationale resultater i den nationale trivselsmåling, forår 2016

Sammenligning af de københavnske med de nationale resultater i den nationale trivselsmåling, forår 2016 KØBENHAVNS KOMMUNE Børne- og Ungdomsforvaltningen Center for Policy NOTAT Til Børne- og Ungdomsudvalget Sammenligning af de københavnske med de nationale resultater i den nationale trivselsmåling, forår

Læs mere

TRIVSELSUNDERSØGELSE /18 SKOLERAPPORT. Stenløse Privatskole, klassetrin Egedal Kommune

TRIVSELSUNDERSØGELSE /18 SKOLERAPPORT. Stenløse Privatskole, klassetrin Egedal Kommune TRIVSELSUNDERSØGELSE 2017 2017/18 SKOLERAPPORT Egedal Kommune Indhold 1 Om rapporten 3 1.1 Indikatorer for trivsel 3 1.2 Supplerende spørgsmål om fysiske og æstetiske omgivelser 3 1.3 Rapportens indhold

Læs mere

Bilag 9 Faglig fordybelse/lektiecafé

Bilag 9 Faglig fordybelse/lektiecafé Opsamling fra spørgeskema til udskolingselever Skoleafdelingen har bedt Fælles Elevråd om at tage stilling til, hvilke af de syv fokusområder, der har været mest relevant for dem at blive hørt i forhold

Læs mere

Forslag til mål og indholdsbeskrivelser i Faxe Kommens skolefritidsordninger

Forslag til mål og indholdsbeskrivelser i Faxe Kommens skolefritidsordninger Folkeskolens overordnede formål er fastsat i 1 i lovbekendtgørelse nr. 593 af den 24. juni 2009. Folkeskolens overordnede formål er, i samarbejde med forældrene, at give eleverne kundskaber og færdigheder,

Læs mere

NEMID IMAGEMÅLING 2014 ANALYTICS & INSIGHTS - OKTOBER 2014

NEMID IMAGEMÅLING 2014 ANALYTICS & INSIGHTS - OKTOBER 2014 NEMID IMAGEMÅLING 2014 ANALYTICS & INSIGHTS - OKTOBER 2014 # METODE METODE Dataindsamling & Målgruppe Målgruppe Målgruppen er personer i aldersgruppen 18 år+, svarende til godt 4,4 millioner danskere.

Læs mere

Sagsnr Referat af brugerundersøgelser 2015

Sagsnr Referat af brugerundersøgelser 2015 KØBENHAVNS KOMMUNE Sundheds- og Omsorgsforvaltningen Center for Kvalitet og Sammenhæng NOTAT 04-01-2016 Referat af brugerundersøgelser 2015 I 2015 er der for sjette år i træk gennemført brugerundersøgelser

Læs mere

Den gode overgang fra børnehave til skole i Sønderbroskolens skoledistrikt

Den gode overgang fra børnehave til skole i Sønderbroskolens skoledistrikt Den gode overgang fra børnehave til skole i Sønderbroskolens skoledistrikt Formålet med samarbejdsaftalen er at sikre alle børn en god overgang fra børnehave til skole. Samarbejdsaftalen skal ses som et

Læs mere

ENDELIGT FORSLAG TIL BESKRIVELSE AF Helhedsskole på Issø-skolen.

ENDELIGT FORSLAG TIL BESKRIVELSE AF Helhedsskole på Issø-skolen. ENDELIGT FORSLAG TIL BESKRIVELSE AF Helhedsskole på Issø-skolen. Studiegruppen har taget udgangspunkt i følgende: Formål for Skole og Dagtilbud frem mod 2014 Rammebetingelser for arbejdet med mål og indholdsbeskrivelser

Læs mere

Resume af evaluering af aldersintegration på Frederiksberg Ny Skole

Resume af evaluering af aldersintegration på Frederiksberg Ny Skole ! Resume af evaluering af aldersintegration på Frederiksberg Ny Skole Maj 2014 INDHOLD INDLEDNING OG BAGGRUND 2 OM EVALUERINGEN 2 KONKLUSION 3 ELEVERNES TRYGHED OG TRIVSEL 3 SAMTLIGE ELEVERS FAGLIGE NIVEAU

Læs mere

Indskolingen. - velkommen i skole

Indskolingen. - velkommen i skole Indskolingen - velkommen i skole Profil for indskolingen på Holme Skole KÆRE FORÆLDRE I denne pixiudgave kan I læse om, hvordan vi organiserer og vægter undervisningen, mens jeres barn går i indskolingen

Læs mere

Gæste-dagplejen D a g p lejen Odder Ko Brugerundersøgelse 2006

Gæste-dagplejen D a g p lejen Odder Ko Brugerundersøgelse 2006 Gæste-dagplejen Dagplejen Odder Kommune Brugerundersøgelse 2006 Undersøgelsen af gæstedagplejeordningen er sat i gang på initiativ af bestyrelsen Odder Kommunale Dagpleje og er udarbejdet i samarbejde

Læs mere

Undervisningsmiljøundersøgelsen danner grundlaget for undervisningsmiljørepræsentanternes arbejde med skolens undervisningsmiljø.

Undervisningsmiljøundersøgelsen danner grundlaget for undervisningsmiljørepræsentanternes arbejde med skolens undervisningsmiljø. Undervisningsmiljøundersøgelse 2016 Skolen har i foråret 2016 gennemført den Nationale trivselsundersøgelse med tillægs spørgsmål omkring de fysiske- og æstetiske omgivelser. Trivselsundersøgelsen plus

Læs mere

Mål og indholdsbeskrivelse for SFO.

Mål og indholdsbeskrivelse for SFO. Redigeret udgave af Mål og Indholdsbeskrivelser for SFO Mål og indholdsbeskrivelse for SFO. Forord fra: Borgmester Eller Udvalgsformand eller Børne og unge direktør Eller Skolechef Til hver folkeskole,

Læs mere

Brande, 2012 november

Brande, 2012 november Brande, 2012 november TRIVELSESPOLITIK FOR PRÆSTELUNDSKOLEN Værdigrundlag Præstelundskolen vil kendetegnes som en anerkendende skole hvor alle børn og unge er en del af et fællesskab i et inkluderende

Læs mere

RESULTATER FRA KL- UNDERSØGELSE AF STYRING PÅ FOLKESKOLEOMRÅDET, FORÅR 2017

RESULTATER FRA KL- UNDERSØGELSE AF STYRING PÅ FOLKESKOLEOMRÅDET, FORÅR 2017 RESULTATER FRA KL- UNDERSØGELSE AF STYRING PÅ FOLKESKOLEOMRÅDET, FORÅR 2017 BLANDT DE KOMMUNALE SKOLEFORVALTNINGER Om undersøgelsen Undersøgelse blandt de kommunale skoleforvaltninger Gennemført marts-april

Læs mere

Tilst Skole. Informationsmøde 2014

Tilst Skole. Informationsmøde 2014 Tilst Skole Informationsmøde 2014 Dagens program 1. Tilst Skole hvem er vi? 2. Overgang fra børnehave til skole hvordan gør vi? 3. Er mit barn skoleparat? 4. Hvad er med til at skabe en god skolegang?

Læs mere

Indskolingen Næsby Skole 2014/2015

Indskolingen Næsby Skole 2014/2015 Indskolingen Næsby Skole 2014/2015 Indskolingens læringssyn Læring er individets bestræbelser på at forstå og mestre verden. Børn og læring ser vi som en dynamisk proces, der involvere børn og voksne.

Læs mere

Skolepolitikken i Hillerød Kommune

Skolepolitikken i Hillerød Kommune Skolepolitikken i Hillerød Kommune 1. Indledning Vi vil videre Med vedtagelse af læringsreformen i Hillerød Kommune står folkeskolerne overfor en række nye udfordringer fra august 2014. Det er derfor besluttet

Læs mere

Indledning. Skolepolitikken for Holstebro Kommune er fællesgrundlaget for kommunens folkeskoler.

Indledning. Skolepolitikken for Holstebro Kommune er fællesgrundlaget for kommunens folkeskoler. Skolepolitik Indhold Indledning... 3 Vores Vision... 5 En anerkendende skole... 6 Temaer i skolepolitikken... 8 Faglighed og inklusion... 9 Læringsmiljø og fællesskab... 11 Samarbejde.... 14 Ledelse...

Læs mere

Tjørring Skole gode overgange

Tjørring Skole gode overgange Der er mange overgange i et barns forløb fra børnehave til skole og videre op gennem skolens afdelinger. Tjørring Skole har i dette projekt fokus på hvordan pædagoger og børnehaveklasseledere kan samarbejde

Læs mere