Kompetencebaseret Rullende skolestart og Aldersintegreret Indskoling. Slutevaluering for N. J. Fjordsgade lokaldistrikt

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Kompetencebaseret Rullende skolestart og Aldersintegreret Indskoling. Slutevaluering for N. J. Fjordsgade lokaldistrikt"

Transkript

1 Kompetencebaseret Rullende skolestart og Aldersintegreret Indskoling Slutevaluering for N. J. Fjordsgade lokaldistrikt VERSION 4.0 Oktober 2011

2 INDHOLD 1. INDLEDNING RESUMÉ OM KRAI KRAI på N. J. Fjordsgade Skole OVERORDNEDE PERSPEKTIVER PÅ KRAI Opsummering Pilotprojekt Opsummering TRIVSEL I KRAI Overordnet vurdering af trivsel Opsummering Sociale kompetencer i KRAI Opsummering Motivation for at gå i skole Opsummering Inklusion af alle børn Opsummering LÆRING OG FAGLIGE KOMPETENCER I KRAI Læring i dagtilbuddet Læring i skolen Opsummering Oplevede årsager til en styrket faglighed og læring Opsummering OVERGANGE I KRAI Alder ved skolestart Skolestart Bedst mulige overgange Opsummering Samarbejde Opsummering Slutevaluering af KRAI i N. J. Fjordsgade lokaldistrikt Oktober

3 7.4 Overgang til mellemtrin Opsummering FORÆLDRESAMARBEJDE Opsummering Information og vejledning til forældre Opsummering FYSISKE RAMMER DATAINDSAMLING OG METODE Slutevaluering af KRAI i N. J. Fjordsgade lokaldistrikt Oktober

4 1. INDLEDNING I 2007 tog Aarhus Kommune initiativ til pilotprojektet Kompetencebaseret Rullende skolestart og Aldersintegreret Indskoling (KRAI). Projektet startede i skoleåret 2008/2009 i lokaldistrikterne Malling, N. J. Fjordsgade og Lisbjerg. Pilotprojektet skulle afprøve nye indskolings-, undervisnings- og organisationsformer, kortlægge behovet for kompetenceudvikling af involverede medarbejdere samt afdække, hvordan et aldersintegreret og kompetenceopdelt indskolingsforløb organiseres og forankres bedst muligt. I det centrale projektgrundlag, udarbejdet af Aarhus Kommune, Børn og Unge i 2007, blev udgangspunktet indledningsvist formuleret således: Kompetencebaseret rullende skolestart betyder, at børn fra dagtilbud vil få mulighed for at begynde i skole, når forældre efter en status- og udviklingssamtale med pædagoger vurderer, at det enkelte barn er parat. Der vil være mulighed for at starte på 3-4 forskellige tidspunkter i løbet af året. Med aldersintegreret indskoling optages børnene i en indskolingsdel, som dækker henholdsvis 0., 1., 2. og eventuelt 3. klasse (med trinvis opstart på skolerne). Som afløser for årgangsdelte klasser dannes aldersintegrerede klasser, hvori børnene løbende optages. Derudover etableres der faglige læringsrum, hvortil holddannelsen kan foretages på baggrund af børnenes kompetencer, køn, interesser, behov mv. Dermed forbedres mulighederne for en systematisk differentiering af undervisningen. Målet er herigennem at skabe øget trivsel, læring og udvikling for alle børn. Det er pilotprojektets formål at sikre bedre rammer og derved muligheder for at differentiere undervisningen i forhold til den enkelte elevs kompetencer og behov at styrke børns trivsel, læring og udvikling i skolestarten med et særligt fokus på sprog, læsning og sociale kompetencer at børnene oplever en mere sammenhængende overgang, og at de ikke fastholdes i bestemte roller, og dermed sikres deltagelsesmuligheder for alle børn i fællesskaber at styrke det tværfaglige samarbejde mellem lærere og pædagoger, hvilket, sammen med en pædagogisk og faglig differentiering, vil skabe et bedre grundlag for at håndtere elevernes forskellige læringsstile at forældresamarbejdet styrkes på de berørte skoler og institutioner, da pilotprojektet lægger op til et gensidigt forpligtende samarbejde mellem dagtilbud, skoler og forældre I samarbejde med de involverede parter formuleredes fem overordnede antagelser om virkninger i KRAI: 1. Aldersintegreringen koblet med kompetencebaserede grupper/hold fremmer børnenes/elevernes trivsel, herunder social inklusion. 2. Aldersintegration koblet med kompetencebaserede grupper/hold fremmer børnenes/elevernes læring, herunder sprog- og læseudvikling. 3. Arbejdet med status og udviklingssamtaler og rullende skolestart medvirker til øget fokus på inddragelse af læringsmål og indikatorer i den pædagogiske virksomhed, tilpasset de enkelte elever. Slutevaluering af KRAI i N. J. Fjordsgade lokaldistrikt Oktober

5 4. Brug af undervisnings- og organisationsformer, der tilgodeser fælles læringsmål, tilpasset de enkelte elevers faglige forudsætninger og behov, fremmer en pædagogisk og faglig differentiering. 5. Øget samarbejde mellem lærere og pædagoger udvikler et socialt og fagligt inkluderende læringsmiljø. På baggrund af ovenstående rammer udarbejdede N. J. Fjordsgade lokaldistrikt deres eget selvstændige projektgrundlag tilpasset de lokale vilkår for projektet. Denne rapport slutevaluerer KRAI i N. J. Fjordsgade lokaldistrikt. For en samlet slutevaluering af KRAI på tværs af de tre lokaldistrikter, herunder en evaluering af KRAIs antagelser, henvises til hovedrapporten. Slutevalueringen er en afdækning af de involverede aktørers erfaringer med, oplevelser og vurderinger af KRAI. Derudover er trivselsmålinger, læsetest, alder ved skolestart, elevfravær mv. inddraget. Via dette samspil mellem kilder styrkes evalueringens resultater. For en yderligere beskrivelse af de anvendte metoder og kilder henvises til kapitel 10. Dataindsamling og metode. I kapitel 2 Resumé opsummeres evalueringens hovedtendenser kort. I kapitel 3 gives en beskrivelse af hovedtræk og organisering af KRAI-modellen, som den er afprøvet og udviklet. Kapitel 4 til 9 beskriver og analyserer relevante aspekter af KRAI, som de er afdækket blandt aktørerne. Således starter kapitel 4 Overordnede perspektiver på KRAI med at beskrive den overordnede tilfredshed med KRAI og slutter af med at beskrive medarbejdernes vurderinger af deltagelsen i pilotprojektet mht. inddragelse og information. I kapitel 5 Trivsel i KRAI undersøges aktørernes oplevelse af børns trivsel i en skole med KRAI, herunder børnenes sociale kompetencer og motivation for at gå i skole samt social inklusion af alle børn. Kapitel 6 Læring og faglige kompetencer analyserer aktørernes opfattelse af KRAIs indflydelse på børnenes læring og faglige kompetencer. I kapitel 7 Overgange og samarbejde i KRAI ses nærmere på overgangen fra dagtilbud til skole og overgangen fra indskoling til mellemtrin, herunder samarbejdet mellem dagtilbud og skole og mellem skolens undervisningsdel og fritidsdel. Kapitel 8 undersøger forældres og medarbejderes oplevelse af forældres indbyrdes samarbejde samt skole-hjemsamarbejdet. Til sidst fremlægges kort hvorvidt skolernes fysiske rammer vurderes passende til en indskolingsmodel som KRAI. I nogle tilfælde er antallet af respondenter i tabellerne meget få, især når der ses nærmere på specifikke medarbejdergrupper. Særligt i disse tilfælde skal konklusioner foretages med forsigtighed. Slutevaluering af KRAI i N. J. Fjordsgade lokaldistrikt Oktober

6 2. RESUMÉ Generelt er der meget stor tilfredshed med deltagelsen i KRAI blandt medarbejderne. Forældrene er endvidere i høj grad tilfredse med, at deres barn går i en skole med KRAI, og tilfredsheden har været stigende for hver ny forældreårgang. Både forældre og i endnu højere grad medarbejdere vurderer, at en skole med KRAI samlet set giver de bedste forudsætninger for børnenes skolestart. Der er lidt forskel på, hvordan de forskellige faggrupper vurderer KRAIs betydning for deres institutionsområde. Næsten alle lærerne vurderer, at KRAI har haft positiv betydning for skolens undervisningsdel, og medarbejderne på skolen (dvs. både lærere og SFO-pædagoger) er også overvejende positive over for KRAIs betydning for skolen samlet set. Flertallet af medarbejderne i både dagtilbud og skolens fritidsdel (SFO) vurderer, at KRAI har haft neutral betydning. Medarbejderne i SFO en er i denne sammenhæng de mest kritiske. Pilotprojektet Generelt giver medarbejderne udtryk for en positiv oplevelse i forhold til at være en del af KRAI som pilotprojekt. Et klart flertal mener, det har været spændende at være en del af projektet, og et lidt mindre flertal vurderer, at det har været motiverende for deres faglighed, mens omkring halvdelen har følt sig tilstrækkelig informeret om pilotprojektet generelt og om de overordnede pædagogiske målsætninger. Kun 37 % har følt sig tilstrækkelig inddraget i tilrettelæggelsen af projektet. Det tyder således på, at man med fordel kunne have informeret medarbejderne mere og bedre og i højere grad have inddraget dem i tilrettelæggelsen af pilotprojektet. Det ændrer dog ikke ved, at medarbejderne generelt synes, det har været spændende at være med i pilotprojektet. Trivsel i KRAI KRAI vurderes af både forældre og medarbejdere at skabe gode forudsætninger for børnenes trivsel, selvom det ikke entydigt vurderes bedre end en skole med en mere traditionel skolestart. Blandt forældrene stiger andelen, der vurderer KRAI positivt, i takt med skolens erfaring med KRAI. Forældre til de nyeste årgange af elever er således de mest tilfredse. Generelt udtrykker forældrene stor tilfredshed med deres børns trivsel på N. J. Fjordsgade Skole, hvilket umiddelbart bekræftes af børnenes besvarelser i forbindelse med Store Trivselsdag. I fokusgruppeinterviewene peger ledere og medarbejdere på, at KRAI giver gode muligheder for trivsel, idet KRAI medvirker til, at børnene hjælper hinanden og i højere grad end i en skole med traditionel indskoling lærer at forvente forskellighed og derfor bliver mere rummelige. En af de konkrete fordele for børnenes sociale kompetencer, trivsel og sociale inklusion, som nævnes i fokusgruppeinterviewene med medarbejdere og ledere, er, at børnene ruller ind i en kontekst som fungerede allerede før de kom, og at børnene imiterer hinanden. På den måde sker en naturlig socialisering af børnene, i forbindelse med hvilken de nye børn lærer af de børn, der har været i skolen i længere tid. Denne socialisering og udvikling af sociale kompetencer understøttes også af fx ordningen med nye børns makker, som har et særligt ansvar for at hjælpe den nye elev til rette på Slutevaluering af KRAI i N. J. Fjordsgade lokaldistrikt Oktober

7 skolen. De kvalitative børneinterview indikerer, at børnene blandt andet gennem makkerordningen lærer at være opmærksomme på hinanden og at tage ansvar for hinanden. Børn med særlige behov Både besvarelserne fra spørgeskemaundersøgelsen blandt medarbejdere og forældre samt fokusgruppeinterviewene med medarbejdere og ledere afspejler en vis usikkerhed omkring KRAIs forudsætninger for børn med særlige behov. Men når medarbejderne bedes sammenligne en skole med KRAI og en skole med mere traditionel indskoling i forhold til social inklusion af alle børn, tegner der sig et mere entydigt billede, idet over halvdelen mener, at en skole med KRAI giver de bedste forudsætninger for social inklusion af alle børn. Læring og faglighed Den enslydende vurdering fra stort set alle aktører - ledelse, medarbejdere og forældre er, at KRAI styrker fagligheden og fremmer børnenes muligheder for læring. Som bud på hvorfor KRAI styrker faglighed og læring gives den faglige differentiering, skiftet i forventninger og undervisningsstile som følge af de kompetencebaserede hold, øget motivation hos børnene som følge af positiv spejling i ældre og dygtigere børn på de aldersintegrerede hold samt lettere socialisering af børnene som følge af den rullende skolestart og de rullende overgange. Overgang mellem dagtilbud og skole De fleste medarbejdere og forældre mener, at KRAI giver bedre muligheder for overgangen mellem dagtilbud og skole. I fokusgrupperne bekræftes det, at skolen nu modtager mere socialt robuste og fagligt stærke børn, og medarbejderne oplever, at de i kraft af status-udviklingssamtalerne (SUS) har et forbedret kendskab til børnene, når de starter. Alligevel peger både resultaterne fra spørgeskemaundersøgelsen og fokusgrupperne på, at der ligger et forbedringspotentiale i arbejdet omkring SUS-materialet. Således foreslog fokusgrupperne øget vidensdeling omkring SUS, herunder en tilbagemelding fra skole til dagtilbud. De fleste børn starter stadig i august, hvilket kan tyde på, at det kompetencebaserede element i skolestarten kan forstærkes. Derudover peger medarbejdere på, at skolestarten forbedres, når børnene spredes jævnt ud over året. Selvom et flertal af forældrene er tilfredse med den information, de fik op til deres barns skolestart, er der dog væsentlig forskel på, hvor godt rustet dagtilbudsmedarbejdere og skolens medarbejdere har følt sig i forhold til at informere forældrene. Både fra ledelsens og medarbejdernes side erkendes problematikken og forbindes med, at man ikke har været klar over, hvor stor en forandringsproces KRAI ville være for dagtilbuddene. Samarbejde Både ledelse og medarbejdere på N. J. Fjordsgades skole mener, at KRAI har styrket samarbejdet mellem lærere og pædagoger på skolen. Derimod er samarbejdet mellem dagtilbud og skole ikke blevet styrket nær så meget. Ringest står det til på medarbejderniveau, hvor de færreste medarbejdere mener, at deres samarbejde med medarbejdere i enten skolen eller dagtilbuddet er blevet styrket. På institutionsniveau er vurderingen lidt mere positiv, om end ikke overvældende. Slutevaluering af KRAI i N. J. Fjordsgade lokaldistrikt Oktober

8 En forbedringsmulighed er at skabe en mere systematisk tilbagemelding fra skolen til dagtilbuddene omkring de børn, der starter, således at dagtilbuddene får feedback på, om deres pædagogiske arbejde har givet gode resultater. Overgang mellem indskoling og mellemtrin Forældrene er tilfredse med dannelsen af 3. klasser og enige i, at deres børn vidste i god tid inden sommerferien, at de skulle videre til mellemtrinnet. Til gengæld udtrykker forældrene delte meninger, når det gælder informationen op til overgangen. De fleste forældre oplever, at deres barn var tryg ved at skulle i 3. klasse, men der er uenighed blandt forældrene om, hvorvidt deres barn hurtigt faldt til rette på mellemtrinnet. Forældresamarbejde Overordnet kan det konkluderes, at samarbejdet mellem forældre har det sværere i en skole med KRAI, fordi både aldersintegrerede og kompetencebaserede hold løbende skifter elevsammensætning. Medarbejdere og forældre har modstridende opfattelser af samarbejdet mellem skole og forældre. Forældrene er blevet mindre tilfredse med samarbejdet i løbet af KRAIperioden, mens medarbejderne oplever, at KRAI styrker kontakten til forældrene. Fysiske rammer N. J. Fjordsgades Skoles fysiske rammer vurderes af både forældre og medarbejdere ikke at være passende til en skole med KRAI. Slutevaluering af KRAI i N. J. Fjordsgade lokaldistrikt Oktober

9 3. OM KRAI Dette kapitel redegør for de centrale elementer og principper i KRAI, som de tre lokaldistrikters modeller er udviklet på baggrund af. Til sidst i kapitlet redegøres for N. J. Fjordsgades model. Daginstitution Det overordnede formål med KRAI er først og fremmest en pædagogisk målsætning om at styrke børns trivsel, læring og udvikling gennem en mere sammenhængende overgang fra dagtilbud til skole samt at skabe en mere fleksibel organisering af indskolingen. Med en differentieret overgang er det blandt andet målet, at børn ikke fastholdes i bestemte roller, men at individuelle tilpasninger i fællesskabet stimuleres. Fælles for KRAI-modellerne er, at børnene ruller ind i skolen, når dagtilbud/børnehave og forældre på baggrund af en status- og udviklingssamtale vurderer, at de er klar til at starte i skole. Børnene kan begynde i skole 3 til 4 gange årligt. Dermed ændres det primære skolestartskriterium fra at være aldersbetinget til også at være kompetencebaseret klassetrin 3.klasse Dannes årligt af gruppen af ældste børn fra A.I. (som vurderes parate) 4. Kompetencedifferentierede hold: Dansk & matematik 3. Kompetencedifferentierede hold: Dansk & matematik 2. Kompetencedifferentierede hold: Dansk & matematik 1. Kompetencedifferentierede hold: Dansk & matematik A.I. A.I. A.I. KRAI-grundmodel: A.I. grupperne knyttes i samarbejdsmoduler, og inden for dette dannes kompetencedifferentierede hold. Antallet af A.I. grupper i et samarbejdsmodul og antal kompetencedifferentierede hold kan variere. Indskoling 3-4 gange årligt. Indskoling sker efter kompetencevurdering ifølge status og udviklingssamtaler Slutevaluering af KRAI i N. J. Fjordsgade lokaldistrikt Oktober

10 Børnene ruller ikke ind i en årgangsdelt klasse, men optages i en aldersintegreret gruppe med børn i alderen svarende til klasse. Denne A.I. gruppe udgør nu det fællesskab eller hjemsted, som er gældende i hele indskolingen. Hver A.I. gruppe består af elever, hvortil der er knyttet en lærer og en pædagog, som således følger eleverne frem til overgangen til tredje klasse. Med udgangspunkt i elevernes faglige kompetencer fordeles eleverne på hold i fagene dansk og matematik. I starten af projektet kaldtes disse hold for kompetencebaserede hold, men for at understrege at holdene er differentierede, kalder vi dem fremover i rapporten for kompetencedifferentierede hold. På de kompetencedifferentierede hold evalueres eleverne løbende for at sikre den bedste faglige udvikling. Når eleverne har nået et tilstrækkeligt fagligt niveau, ruller de videre til næste trin/kompetencedifferentierede hold. To til tre A.I. grupper er typisk knyttet i samarbejdsmoduler, således at de kompetencedifferentierede hold dannes indenfor dette modul på tværs af A.I. grupperne. Når nye elever starter i skole, modtages de af et allerede etableret fællesskab med kendskab til praktiske og adfærdsmæssige forventninger. De nye elever bydes velkommen og knyttes på forskellige måder til ældre og jævnaldrende børn. I A.I. grupperne er det faglige indhold i udgangspunktet de forskellige fag i indskolingen med mulighed for variationer. Når eleverne nærmer sig tidspunktet for dannelse af 3. klasse/årgang, vurderes deres parathed herfor, og de nye 3. klasser/årgange dannes således årligt. Altså kan nogle børn have et indskolingsforløb på mere end tre år, mens andre kan have et kortere indskolingsforløb. KRAI sigter således mod at stille nye fleksible og differentierede rammer op for elevernes læring og trivsel i indskolingen. Dette stiller selvsagt også nye krav til organiseringen, herunder krav til det tværfaglige samarbejde mellem dagtilbud og indskoling, nye krav til samarbejde og organisering i indskolingen mellem lærere og pædagoger samt nye krav til samarbejde mellem indskolingen og mellemtrinnet (3.klasse/årgang). Ovenstående rammer var de indledningsvist givne rammer for de tre lokaldistrikters udviklingsarbejde. De lokalt udviklede modeller er skitseret i rapporterne om lokaldistrikterne. I det følgende skal vi, med inddragelse af vurderinger og sammenlignende data, se nærmere på overordnede perspektiver og pilotprojektet. 3.1 KRAI på N. J. Fjordsgade Skole På N. J. Fjordsgade Skole er der skolestart fire gange årligt i august, oktober, januar og april. N. J. Fjordsgade Skole har tre teams, der benævnes team A, B og C. Hvert team består af op mod 90 elever, som inddeles i tre aldersintegrerede (A.I.) stamgrupper/aldersintegreret hjemklasse 1. Hvert team benævnes også med en dyregruppe og hver stamgruppe med et dyr tilhørende dyregruppen. Eksempelvis kan teamet benævnes Savannegruppen og de tre stamgrupper derunder Giraffer, Zebraer og Elefanter. På stamgrupper tilrettelægges undervisningen som temaer, og der er tilknyttet 1 På N.J. Fjordsgade Skole kaldes A.I. grupperne for aldersintegrerede hjemklasser, men i evalueringsrapporten benyttes betegnelsen A.I. grupper for at fastholde sammenhængen til den samlede evaluerings terminologi. Slutevaluering af KRAI i N. J. Fjordsgade lokaldistrikt Oktober

11 tre medarbejdere til hver stamgruppe, hvoraf der altid er to til stede i undervisningen. Sammensætningen af medarbejdere veksler, men der er altid mindst én lærer tilstede. I dansk og matematik modtager eleverne undervisning på fagmoduler niveau 1, 2, 3 og 4. Modulerne benævnes med farverne grøn, gul, rød og blå i den nævnte rækkefølge. Børnene er tilknyttet samme team og grupper i skolens fritidsdel (SFO) som i undervisningsdelen. På N. J. Fjordsgade Skole starter hver morgen med morgensamling i stamgruppen fra kl.8.15 til kl.8.30, herefter følger mandag, onsdag og fredag undervisning i dansk og tirsdag og torsdag undervisning i matematik fra kl til kl Fra kl til kl er der undervisning i stamgruppen. Alle nye børn tilknyttes et af de ældre børn i samme stamgruppe, og børnene kalder disse for en makker. Makkeren skal hjælpe det nye barn til rette i den første tid på skolen. På N. J. Fjordsgade Skole er nedsat en lokal projektgruppe, som består af repræsentanter for ledelse og medarbejdere. N. J. Fjordsgade Skole ligger i en bygning fra 1910, der er om- og tilbygget flere gange siden. Slutevaluering af KRAI i N. J. Fjordsgade lokaldistrikt Oktober

12 4. OVERORDNEDE PERSPEKTIVER PÅ KRAI I dette kapitel beskrives den helt overordnede tilfredshed med KRAI på N. J. Fjordsgade Skole. Som det fremgår af tabel 1, vurderer 40 % af forældrene, at en skole med KRAI giver de bedste forudsætninger for deres børns skolestart samlet set. 22 % vurderer, at en skole med en mere traditionel indskoling giver de bedste forudsætninger, og 25 % vurderer, at de to skoletyper giver lige gode forudsætninger. Således foretrækker den største andel af forældrene en skole med KRAI, når de bliver spurgt i forhold til deres barns skolestart. Tabel 1. Vurderer du, at en skole med KRAI eller en skole med en mere traditionel skolestart giver de bedste forudsætninger for dit barns skolestart samlet set? (forældre) Skole med KRAI 40 % (76) Skole med traditionel indskoling 22 % (41) Lige gode forudsætninger 25 % (47) Ved ikke 13 % (25) Total 100 % (189) Det afspejler sig også i tabel 2, som viser, at 73 % af forældrene er tilfredse eller meget tilfredse med, at deres barn går i en skole med KRAI. Kun 16 % er utilfredse eller meget utilfredse hermed. Tabel 2. Hvor tilfreds eller utilfreds er du overordnet set med, at dit barn går i en skole med kompetencebaseret, rullende skolestart og aldersintegreret indskoling? (forældre) Meget tilfreds 40 % (76) Tilfreds 33 % (63) Hverken tilfreds eller utilfreds 11 % (21) Utilfreds 10 % (18) Meget utilfreds 6 % (11) Ved ikke 0 % (0) Total 100 % (189) Ser man på tabel 3 nedenfor, som viser forældrenes tilfredshed opdelt på, hvornår deres barn startede på N. J. Fjordsgade Skole, viser der sig en klar tendens til, at tilfredsheden stiger for hver ny forældreårgang. Andelen af forældre, der er tilfredse eller meget tilfredse med, at deres barn går i en skole med KRAI, stiger således fra 26 % af forældrene med børn der startede i 2006 eller 2007 til 85 % af forældrene med børn, der startede i 2010 eller Det er også værd at bemærke, at andelen af forældre, der er meget tilfredse, løbende stiger for hver ny forældreårgang. Slutevaluering af KRAI i N. J. Fjordsgade lokaldistrikt Oktober

13 Tabel 3. Hvor tilfreds eller utilfreds er du overordnet set med, at dit barn går i en skole med kompetencebaseret, rullende skolestart og aldersintegreret indskoling? (forældre) Skolestart i 2006 eller 2007 Skolestart i 2008 Skolestart i 2009 Skolestart i 2010 eller 2011 Meget tilfreds 13 % (3) 19 % (7) 50 % (25) 52 % (41) 40 % (76) Tilfreds 13 % (3) 50 % (18) 32 % (16) 33 % (26) 33 % (63) Hverken tilfreds eller utilfreds Total 29 % (7) 11 % (4) 8 % (4) 8 % (6) 11 % (21) Utilfreds 25 % (6) 8 % (3) 8 % (4) 6 % (5) 10 % (18) Meget utilfreds 21 % (5) 11 % (4) 2 % (1) 1 % (1) 6 % (11) Total 100 % (24) 100 % (36) 100 % (50) 100 % (79) 100 % (189) Den positive vurdering af KRAI samlet set afspejler sig også i medarbejdernes vurdering. Et flertal af skolens medarbejdere (68 %) vurderer, jævnfør tabel 4 nedenfor, at en skole med KRAI giver de bedste forudsætninger for børnenes skolestart samlet set. Tabel 4. Vurderer du, at en skole med KRAI eller en skole med en mere traditionel skolestart giver de bedste forudsætninger for børnenes skolestart samlet set? (medarbejdere: skole, dvs. både lærere og SFO-pædagoger) Skole med KRAI 68 % (17) Skole med traditionel indskoling 16 % (4) Lige gode forudsætninger 12 % (3) Ved ikke 4 % (1) Total 100 % (25) Tabel 5 til tabel 8 nedenfor viser, at der dog er betydelige forskelle mellem de forskellige faggruppers vurdering af KRAIs betydning for deres eget ansvarsområde. Mens flertallet af medarbejderne i både dagtilbud (60 %) og SFO (58 %) vurderer, at KRAI har haft en neutral betydning for henholdsvis dagtilbuddene og skolens fritidsdel, så er der ingen af medarbejderne i dagtilbuddene, der vurderer, at det har haft en overvejende negativ betydning, mens 25 % af medarbejderne i SFO en vurderer, at KRAI har haft en overvejende negativ betydning for skolens fritidsdel. Her skal det bemærkes, at antallet af respondenter i tabellerne er meget små, så enkeltpersoner kan få procentsatserne til at ændre sig dramatisk. Tabel 5. Har KRAI efter din opfattelse haft en overvejende positiv eller overvejende negativ betydning for børnehaven samlet set? (medarbejdere: dagtilbud) Overvejende positiv 40 % (4) Neutral 60 % (6) Overvejende negativ 0 % (0) Ved ikke 0 % (0) Total 100 % (10) Tabel 6. Har KRAI efter din opfattelse haft en overvejende positiv eller overvejende negativ betydning for skolens fritidsdel? (medarbejdere: SFO) Overvejende positiv 17 % (2) Neutral 58 % (7) Overvejende negativ 25 % (3) Ved ikke 0 % (0) Total 100 % (12) Slutevaluering af KRAI i N. J. Fjordsgade lokaldistrikt Oktober

14 Blandt medarbejderne på skolen er vurderingen overvejende positiv. 64 % af medarbejderne på skolen vurderer således, at KRAI har haft en overvejende positiv betydning for skolen samlet set, og kun 4 % (svarende til én person) vurderer, at det har haft en overvejende negativ betydning (tabel 7). Ser man på lærerne alene (tabel 8), er vurderingen endnu mere positiv, idet hele 92 % her vurderer, at KRAI har haft en overvejende positiv betydning for skolens undervisningsdel. Tabel 7. Har KRAI efter din opfattelse haft en overvejende positiv eller overvejende negativ betydning for skolen samlet set? (medarbejdere: skole, dvs. både lærere og SFO-pædagoger) Overvejende positiv 64 % (16) Neutral 24 % (6) Overvejende negativ 4 % (1) Ved ikke 8 % (2) Total 100 % (25) Tabel 8. Har KRAI efter din opfattelse haft en overvejende positiv eller overvejende negativ betydning for skolens undervisningsdel? (medarbejdere: undervisning) Overvejende positiv 92 % (12) Neutral 0 % (0) Overvejende negativ 8 % (1) Ved ikke 0 % (0) Total 100 % (13) Den positive vurdering af KRAI s indflydelse på undervisningen blandt lærerne sker på trods af, at kun 48 % jævnfør tabel 9 er enige eller meget enige i, at de føler sig godt rustet til at undervise i KRAI. 16 % er uenige og 36 % har svaret hverken enig eller uenig. Tabel 9. Hvor enig eller uenig er du i følgende udsagn Jeg føler mig godt rustet til at undervise i KRAI? (medarbejdere: skole, dvs. både lærere og SFO-pædagoger) Meget enig 12 % (3) Enig 36 % (9) Hverken enig eller uenig 36 % (9) Uenig 16 % (4) Meget uenig 0 % (0) Ved ikke/ ikke relevant 0 % (0) Total 100 % (25) Samlet er der blandt medarbejderne stor tilfredshed med at deltage I KRAI. Som tabel 10 nedenfor viser, er 71 % af medarbejderne tilfredse eller meget tilfredse med at deltage i KRAI, og ingen har svaret utilfreds eller meget utilfreds. Slutevaluering af KRAI i N. J. Fjordsgade lokaldistrikt Oktober

15 Tabel 10. Hvor tilfreds eller utilfreds er du samlet set med at deltage i KRAI? (medarbejdere) Meget tilfreds 34 % (12) Tilfreds 37 % (13) Hverken tilfreds eller utilfreds 26 % (9) Utilfreds 0 % (0) Meget utilfreds 0 % (0) Ved ikke 3 % (1) Total 100 % (35) Opsummering Et flertal blandt både skolens medarbejdere og forældre vurderer, at KRAI giver bedre forudsætninger for børnenes skolestart. Et stort flertal af forældrene er tilfreds med, at deres børn går i en skole med KRAI, og denne tilfredshed er tiltagende for hver årgang af forældre, hvilket tyder på, at N. J. Fjordsgade Skole har formået at forbedre indskolingen i takt med, at erfaringerne er vokset. Dette på trods af at det kun er lige knap halvdelen af skolens medarbejdere, der føler sig godt rustet til at undervise i KRAI. Til gengæld mener et meget stort flertal af lærerne, at KRAI har haft en overvejende positiv betydning for skolens undervisningsdel, mens flertallet af dagtilbuds- og SFO-pædagogerne vurderer, at KRAIs betydning for henholdsvis dagtilbud og skolens fritidsdel har været neutral eller positiv. Samlet set er et stort flertal af medarbejderne i både dagtilbud og skole tilfredse med at have deltaget i KRAI. 4.2 Pilotprojekt Medarbejderne i N. J. Fjordsgades lokaldistrikt er blevet stillet en række spørgsmål om at være med i KRAI som pilotprojekt. Som det fremgår af tabel 11 nedenfor, er 86 % af medarbejderne enige eller meget enige i, at det har været spændende at være med i pilotprojektet omkring KRAI, og ingen af medarbejderne har svaret, at de er uenige eller meget uenige heri. Slutevaluering af KRAI i N. J. Fjordsgade lokaldistrikt Oktober

16 Tabel 11. Hvor enig eller uenig er du i følgende udsagn Det har været spændende at være involveret i pilotprojektet omkring KRAI? (medarbejdere: alle) Meget enig 43 % (15) Enig 43 % (15) Hverken enig eller uenig 11 % (4) Uenig 0 % (0) Meget uenig 0 % (0) Ved ikke/ ikke relevant 3 % (1) Total 100 % (35) Medarbejderne på skolen og i dagtilbuddet har forskellige vurderinger af, hvor motiverende KRAI har været for deres faglighed. Således er 80 % af skolens medarbejdere enige eller meget enige i, at det har været motiverende for deres faglighed at være med i KRAI, og kun 4 % (svarende til 1 person) er uenig eller meget uenig heri (tabel 12). Blandt dagtilbuddets medarbejdere er det kun 30 %, der er enige i, at det har været motiverende for deres faglighed at være med i KRAI, idet flertallet (50 %) svarer, at de hverken er enige eller uenige heri ( ). Tabel 12. Hvor enig eller uenig er du i følgende udsagn Det har været motiverende for min faglighed at være med i KRAI? (medarbejdere: skole, dvs. både lærere og SFO-pædagoger) Meget enig 40 % (10) Enig 40 % (10) Hverken enig eller uenig 12 % (3) Uenig 4 % (1) Meget uenig 0 % (0) Ved ikke/ ikke relevant 4 % (1) Total 100 % (25) Tabel 13. Hvor enig eller uenig er du i følgende udsagn Det har været motiverende for min faglighed at være med i KRAI? (medarbejdere: dagtilbud) Meget enig 0 % (0) Enig 30 % (3) Hverken enig eller uenig 50 % (5) Uenig 0 % (0) Meget uenig 10 % (1) Ved ikke/ ikke relevant 10 % (1) Total 100 % (10) Slutevaluering af KRAI i N. J. Fjordsgade lokaldistrikt Oktober

17 Således gentager mønstret mellem skolens medarbejdere og dagtilbuddets medarbejdere sig, når medarbejderne vurderer, hvorvidt de er blevet inddraget i tilstrækkelig grad. Dette tyder på, at der er en sammenhæng mellem, hvor motiverende medarbejdere har følt, KRAI har været for deres faglighed, og i hvor høj grad de er blevet inddraget i tilrettelæggelsen af pilotprojektet. Således er 48 % af skolens medarbejdere enige eller meget enige i, at de er blevet tilstrækkeligt inddraget, mens dette kun gælder for 10 % (svarende til 1 person) af dagtilbuddets medarbejdere (tabel 14 og tabel 15). Størstedelen af dagtilbuddets medarbejdere (60 %) er hverken uenig eller enig i, at de er blevet inddraget tilstrækkeligt, mens 30 % er uenige eller meget uenige. Tabel 14. Hvor enig eller uenig er du i følgende udsagn Jeg er blevet tilstrækkeligt inddraget i tilrettelæggelsen af pilotprojektet? (medarbejdere: skole, dvs. både lærere og SFOpædagoger) Meget enig 20 % (5) Enig 28 % (7) Hverken enig eller uenig 32 % (8) Uenig 8 % (2) Meget uenig 4 % (1) Ved ikke/ ikke relevant 8 % (2) Total 100 % (25) Tabel 15. Hvor enig eller uenig er du i følgende udsagn Jeg er blevet tilstrækkeligt inddraget i tilrettelæggelsen af pilotprojektet? (medarbejdere: dagtilbud) Meget enig 0 % (0) Enig 10 % (1) Hverken enig eller uenig 60 % (6) Uenig 20 % (2) Meget uenig 10 % (1) Ved ikke/ ikke relevant 0 % (0) Total 100 % (10) Som det fremgår af tabel 16 nedenfor, er knap halvdelen (48 %) af medarbejderne enige eller meget enige i, at de er blevet tilstrækkeligt informeret om pilotprojektet, mens over halvdelen (57 %) er enig eller meget enig i, at de er blevet tilstrækkelig informeret om de overordnede pædagogiske målsætninger i KRAI (tabel 17). Det tyder således på, at man med fordel kunne have informeret medarbejderne mere og bedre om KRAI, selvom de er meget tilfredse med at være en del af KRAI. Tabel 16. Hvor enig eller uenig er du i følgende udsagn Jeg er blevet tilstrækkeligt informeret om pilotprojektet? (medarbejdere: alle) Meget enig 14 % (5) Enig 34 % (12) Hverken enig eller uenig 29 % (10) Uenig 9 % (3) Meget uenig 11 % (4) Ved ikke/ ikke relevant 3 % (1) Total 100 % (35) Tabel 17. Hvor enig eller uenig er du i følgende udsagn Jeg er blevet tilstrækkeligt informeret om de overordnede pædagogiske målsætninger i KRAI? (medarbejdere: alle) Meget enig 14 % (5) Enig 43 % (15) Hverken enig eller uenig 20 % (7) Uenig 11 % (4) Meget uenig 9 % (3) Ved ikke/ ikke relevant 3 % (1) Total 100 % (35) Opsummering Et stort flertal af medarbejderne synes, det har været spændende at deltage i KRAI. Det er dog primært skolens medarbejdere, der oplever, at KRAI har været motiverende for deres faglighed, og i langt mindre grad dagtilbuddets medarbejdere. Tilsvarende er det flere af skolens medarbejdere end dagtilbuddets Slutevaluering af KRAI N. J. Fjordsgade Oktober

18 medarbejdere, der mener, at de er blevet tilstrækkeligt inddraget i tilrettelæggelsen af pilotprojektet. Dertil kommer, at det er knap halvdelen af alle medarbejdere, der føler sig tilstrækkeligt informeret om pilotprojektet. Til gengæld mener et flertal, at de er blevet tilstrækkeligt informeret om de pædagogiske målsætninger i KRAI. 5. TRIVSEL I KRAI I dette kapitel beskrives børnenes trivsel i KRAI på N. J. Fjordsgade Skole og de muligheder, KRAI skaber for børnenes trivsel, herunder udvikling af sociale kompetencer i KRAI, motivation for at gå i skole og social inklusion af alle børn. Først beskrives den overordnede vurdering af børnenes trivsel i KRAI på N. J. Fjordsgade Skole (afsnit 5.1), dernæst de forudsætninger som KRAI giver for børnenes sociale kompetencer (afsnit 5.2). I afsnit 5.3 beskrives KRAIs indflydelse på børnenes motivation for at gå i skole, og til sidst i afsnit 5.4 behandles KRAIs muligheder for social inklusion af alle børn. Kapitlet bygger på fraværsdata fra folkeskolerne i Aarhus Kommune, data fra Store Trivselsdag, hvor alle folkeskoleelever i Aarhus Kommune har svaret på kvantitative spørgsmål vedrørende deres trivsel, spørgeskemaundersøgelse blandt medarbejdere, spørgeskemaundersøgelse blandt forældre, fokusgruppeinterview med ledelse og medarbejdere og kvalitative børneinterview. 5.1 Overordnet vurdering af trivsel Som det fremgår af figur 1 nedenfor, er det gennemsnitlige fravær pr. elev på N. J. Fjordsgade Skole faldet fra 13,4 dage i skoleåret 2009/2010 til 12,3 dage i skoleåret 2010/2011. Et fald der svarer til godt én dag pr. elev. I begge skoleår adskiller gennemsnittet på N. J. Fjordsgades Skole sig ikke væsentligt fra gennemsnittet på de øvrige folkeskoler i Aarhus Kommune. Figur 1. Gennemsnitligt antal fraværsdage pr. elev i indskolingen 15,0 13,4 13,1 12,3 12,2 10,0 5,0 N.J. Fjordsgade Skole Andre skoler i Aarhus Kommune 0, På alle folkeskolerne i Aarhus Kommune har eleverne på Store Trivselsdag gennemført en undersøgelse, i forbindelse med hvilken de har skullet svare på forskellige spørgsmål vedrørende deres trivsel. Ca. en fjerdel af børnene fortæller, at de er trætte om morgenen, mens knap halvdelen er midt i mellem træt og vågen og knap en tredjedel er friske og vågne (figur 2). Fordelingen adskiller sig fra de øvrige folkeskoler i Aarhus Kommune ved, at der er 8 procentpoint færre på N. J. Fjordsgade Skole, der friske og vågne om morgenen, mens der er 11 procentpoint flere, der er midt i mellem, men til gengæld 4 procentpoint færre der er trætte. Slutevaluering af KRAI N. J. Fjordsgade Oktober

19 Figur 2. Hvordan har du det om morgenen? (børn) 100% 80% 60% 40% 20% 29% 47% 37% 36% 24% 28% N.J. Fjordsgade Skole Andre skoler i Aarhus Kommune 0% Frisk og vågen Midt imellem Træt Som de fremgår af figur 3, svarer kun 4 % af børnene, at de tit keder sig, 47 % keder sig sommetider, og 49 % svarer nej på spørgsmålet om, hvorvidt de keder sig. Således adskiller børnenes svar på N. J. Fjordsgade Skole fra de øvrige folkeskoler i Aarhus Kommune ved, at 3 procentpoint færre keder sig tit, og 12 procentpoint keder sig sommetider. Figur 3. Keder du dig? (børn) 100% 80% 60% 40% 20% 0% 58% 49% 47% 35% 4% 7% Nej Sommetider Tit N.J. Fjordsgade Skole Andre skoler i Aarhus Kommune Et stort flertal af børnene (83 %) svarer, at de har en god ven, 16 % svarer, at de sommetider har en god ven, og kun 1 % af børnene svarer nej til, om de har en god ven (figur 4). Denne fordeling adskiller sig ikke væsentlig fra fordelingen på de øvrige folkeskoler i Aarhus Kommune. Figur 4. Har du en god ven? (børn) 100% 80% 83% 87% 60% 40% 20% 0% 16% 10% 1% 2% Ja Sommetider Nej N.J. Fjordsgade Skole Andre skoler i Aarhus Kommune Jævnfør figur 5 er kun 4 % af børnene ikke glade for frikvarteret, 41 % er glade og 56 % er meget glade for frikvarteret. Således er der 10 procentpoint færre børn på N. J. Fjordsgades Skole end på de øvrige folkeskoler i Aarhus Kommune, der er meget glad for frikvarteret. Dette opvejes af, at der er 12 procentpoint flere børn på N. J. Fjordsgades Skole, der er glade for frikvarteret. Slutevaluering af KRAI N. J. Fjordsgade Oktober

20 Figur 5. Hvad synes du om frikvarteret? (børn) 100% 80% 60% 40% 20% 0% 66% 56% 41% 29% 4% 6% Meget glad Glad Ikke glad N.J. Fjordsgade Skole Andre skoler i Aarhus Kommune Børnene er også blevet spurgt, hvordan de har det for det meste. 52 % er meget glade, 46 % er glade og kun 2 % er ikke glade for det meste (figur 6). Derved adskiller fordelingen på N. J. Fjordsgade skole sig ved, at 11 procentpoint færre børn svarer meget glad, og at 12 procentpoint flere svarer glad. Figur 6. Sådan er jeg for det meste (børn) 100% 80% 60% 40% 20% 0% 52% 63% 46% 34% Figur 7 nedenfor viser forældrenes tilfredshed med deres barns trivsel på en skala fra 1 (meget utilfreds) til 5 (meget tilfreds) i 2007, 2009 og Som det fremgår af figuren, har forældrenes tilfredshed været meget stabil og høj i hele perioden, dog med et lille fald fra 4,3 til 4,1 i Således ligger gennemsnittet af forældrenes tilfredshed på samme niveau eller over gennemsnittet for de øvrige folkeskoler i Aarhus Kommune. Figur 7. Hvor tilfreds er du med Dit barns trivsel? (skala fra 1: meget utilfreds til 5: meget tilfreds gennemsnit blandt forældre) 2% 3% Meget glad Glad Ikke glad N.J. Fjordsgade Skole Andre skoler i Aarhus Kommune 5,0 4,0 4,3 4,3 3,9 4,3 4,1 3,0 2,0 1,0 N.J. Fjordsgade Skole Andre skoler i Aarhus Kommune 0, Nedenstående tabel 18 viser forældrenes tilfredshed med deres børns trivsel opdelt på, hvornår børnene begyndte på N. J. Fjordsgade Skole. Som tabellen viser, har tilfredsheden generelt været stigende, dog med et lille fald inden for den sidste forældreårgang. Blandt forældre med børn, der startede i 2006 eller 2007 dvs. inden KRAI, er 66 % således tilfredse eller meget tilfredse med deres barns trivsel. For forældre med børn, der startede i 2008, er andelen steget til 78 % og stiger igen til 94 % blandt forældre med børn, der Slutevaluering af KRAI N. J. Fjordsgade Oktober

21 startede i Blandt forældre med børn der startede i 2010 eller 2011 er andelen af tilfredse eller meget tilfredse forældre faldet til 85 %, som dog stadig er en stor andel. Tabel 18. Hvor tilfreds er du med Dit barns trivsel? (forældre) Skolestart i 2006 eller 2007 Skolestart i 2008 Skolestart i 2009 Skolestart i 2010 eller 2011 Meget tilfreds 8 % (2) 28 % (10) 50 % (25) 46 % (36) 39 % (73) Tilfreds 58 % (14) 50 % (18) 44 % (22) 39 % (31) 45 % (85) Hverken tilfreds eller utilfreds Total 4 % (1) 17 % (6) 2 % (1) 11 % (9) 9 % (17) Utilfreds 29 % (7) 0 % (0) 4 % (2) 3 % (2) 6 % (11) Meget utilfreds 0 % (0) 6 % (2) 0 % (0) 1 % (1) 2 % (3) Total 100 % (24) 100 % (36) 100 % (50) 100 % (79) 100 % (189) Derudover er forældrene blevet bedt om at vurdere KRAIs indflydelse på deres barns trivsel. Tabel 19 nedenfor viser, at ca. halvdelen (49 %) af forældrene er enige eller meget enige i, at KRAI fremmer deres barns trivsel. Godt en fjerdedel (26 %) er uenige eller meget uenige, og knap en fjerdedel (23 %) er hverken enige eller uenige. Tabel 19. KRAI fremmer mit barns trivsel (forældre) Meget enig 17 % (32) Enig 32 % (60) Hverken enig eller uenig 23 % (44) Uenig 15 % (28) Meget uenig 11 % (20) Ved ikke 3 % (5) Ikke relevant 0 % (0) Total 100 % (189) Tabel 20 nedenfor viser samme spørgsmål opdelt på, hvornår forældrenes barn begyndte på N. J. Fjordsgade Skole. Igen viser det sig, at tilfredsheden er stigende for hver forældreårgang, dog med et lille fald for forældre med børn, der startede i 2010 eller Ikke overraskende er forældre med børn, der startede i 2006 eller 2007, dvs. startede i almindelig indskoling og senere overgik til KRAI, mindst enige i, at KRAI fremmer deres barns trivsel, idet kun 21 % heraf er enige eller meget enige heri. Det kan blandt andet skyldes, at disse forældres børn er startet i en traditionel skoleklasse og efter et år eller to har oplevet at blive blandet på ny på stamhold og fagmoduler. Andelen af enige eller meget enige forældre stiger til 37 % for forældre med børn, der startede i 2008, dvs. den første årgang, der starter direkte i KRAI. Blandt forældre med børn, der startede i 2009, stiger andelen af forældre, der er enige eller meget enige i, at KRAI fremmer deres børns trivsel, yderligere til 66 %, hvilket sandsynligvis afspejler at KRAI på dette tidspunkt har været i gang i et år og dermed er bedre implementeret i distriktet. Blandt forældre med børn, der startede i 2010 eller 2011 falder andelen igen lidt til 52 %, hvilket måske skyldes, at disse forældre endnu er relativt uerfarne med KRAI og derfor måske mere utrygge. Slutevaluering af KRAI N. J. Fjordsgade Oktober

22 Tabel 20. KRAI fremmer mit barns trivsel (forældre) Skolestart i 2006 eller 2007 Skolestart i 2008 Skolestart i 2009 Skolestart i 2010 eller 2011 Meget enig 4 % (1) 6 % (2) 24 % (12) 22 % (17) 17 % (32) Enig 17 % (4) 31 % (11) 42 % (21) 30 % (24) 32 % (60) Hverken enig eller uenig Total 13 % (3) 36 % (13) 14 % (7) 27 % (21) 23 % (44) Uenig 33 % (8) 14 % (5) 14 % (7) 10 % (8) 15 % (28) Meget uenig 33 % (8) 14 % (5) 4 % (2) 6 % (5) 11 % (20) Ved ikke 0 % (0) 0 % (0) 2 % (1) 5 % (4) 3 % (5) Total 100 % (24) 100 % (36) 100 % (50) 100 % (79) 100 % (189) Lærerne i indskolingen på N. J. Fjordsgade Skole er ligeledes blevet spurgt, hvorvidt de mener, KRAI fremmer børnenes trivsel. Som det fremgår af tabel 21, er 44 % enige eller meget enige i, at KRAI fremmer børnenes trivsel. Kun 4 % er uenige, hvilket afspejler, at 52 % har angivet, at der hverken er enige eller uenige. Tabel 21. KRAI fremmer børnenes trivsel (medarbejdere: skole) Meget enig 20 % (5) Enig 24 % (6) Hverken enig eller uenig 52 % (13) Uenig 4 % (1) Meget uenig 0 % (0) Ved ikke 0 % (0) Total 100 % (25) De nedenstående tabeller (tabel 22 og tabel 23) viser henholdsvis forældrenes og medarbejdernes vurdering af, hvorvidt en skole med KRAI eller en skole med en mere traditionel indskoling giver de bedste forudsætninger for børnenes trivsel. Det fremgår, at hverken forældrene eller medarbejderne mener, at en skole med en mere traditionel indskoling giver de bedste forudsætninger for børnenes trivsel. Blandt forældrene vurderer 34 %, at det er en skole med KRAI, der giver de bedste forudsætninger, og 35 %, at de to skoletyper giver lige gode forudsætninger. Blandt medarbejderne vurderer 44 %, at en skole med KRAI giver de bedste forudsætninger, og 40 % at de to skoletyper giver lige gode forudsætninger, mens kun 8 % (svarende til to medarbejdere) mener, at en traditionel indskoling giver de bedste forudsætninger for børnenes trivsel. Slutevaluering af KRAI N. J. Fjordsgade Oktober

23 Tabel 22. Vurderer du, at en skole med KRAI eller en skole med en mere traditionel skolestart giver de bedste forudsætninger for dit barns trivsel? (forældre) Skole med KRAI 34 % (64) Skole med traditionel indskoling 21 % (40) Lige gode forudsætninger 35 % (67) Ved ikke 10 % (18) Total 100 % (189) Tabel 23. Vurderer du, at en skole med KRAI eller en skole med en mere traditionel skolestart giver de bedste forudsætninger for børnenes trivsel (medarbejdere: skole) Skole med KRAI 44 % (11) Skole med traditionel indskoling 8 % (2) Lige gode forudsætninger 40 % (10) Ved ikke 8 % (2) Total 100 % (25) I fokusgruppeinterviewene beskriver ledere og medarbejdere nærmere, hvilke elementer af KRAI, der særligt påvirker trivslen positivt. Her peger ledere og medarbejdere på, at KRAI giver gode muligheder for trivsel, idet KRAI medvirker til at børnene hjælper hinanden og i højere grad end i en skole med traditionel indskoling lærer at forvente forskellighed og derfor bliver mere rummelige. Enkelte medarbejdere nævner dog også, at det er en udfordring, at der hele tiden ruller nye børn ind, hvilket konstant kræver en opmærksomhed på, om de nye kommer ordentligt ind på holdene. Nogle lærere har oplevelsen af, at KRAI har medført et behov for at nytænke, hvordan undervisningen skal fungere, hvilket muligvis har bevirket, at man i starten havde mindre fokus på trivsel. Samtidig med at det beskrives som en udfordring, at der løbende ruller nye børn ind, nævnes det også, at den sociale inklusion af nye børn lettes af, at børnene ruller ind i en allerede eksisterende kontekst, og at man som lærer og pædagog på stamholdene har mere tid til at tage sig af nye, fordi børnene hjælper hinanden. I børneinterviewene fortæller flere børn, at det var lidt forvirrende lige da de startede i skole, men at de takket være deres makker hurtigt fandt ud af, hvor de skulle være på de forskellige tidspunkter, og hvordan man fandt rundt på skolen. I fokusgruppen med medarbejdere, fremhæves det, at de aldersintegrerede stamhold er afgørende for børnenes sociale trivsel. Tabel 24 viser, at et flertal på 69 % af forældrene er enige eller meget enige i, at deres barn hurtigt fandt sig til rette i den aldersintegrerede gruppe. Tabel 24. Mit barn fandt sig hurtigt til rette i den aldersintegrerede gruppe (forældre) Meget enig 26 % (50) Enig 43 % (81) Hverken enig eller uenig 7 % (13) Uenig 17 % (33) Meget uenig 6 % (12) Ved ikke 0 % (0) Ikke relevant 0 % (0) Total 100 % (189) Opsummering Opsummerende vurderes KRAI således både af forældre og medarbejdere at skabe gode forudsætninger for børnenes trivsel, selvom det ikke entydigt vurderes bedre end en skole med en mere traditionel skolestart. Slutevaluering af KRAI N. J. Fjordsgade Oktober

24 Blandt forældrene stiger andelen, der vurderer KRAI positivt, jo kortere tid siden, deres børn startede i skole. Dette afspejler muligvis, som en medarbejder i fokusgruppen nævner, at KRAI lagde op til en nytænkning af undervisningen og derfor gav mindre fokus på opmærksomhed på trivsel i starten af projektforløbet. Generelt udtrykker forældrene dog stor tilfredshed med deres børns trivsel på N. J. Fjordsgade Skole, hvilket umiddelbart bekræftes af børnenes besvarelser i forbindelse med Store Trivselsdag. I fokusgrupperne peges der på, at det aldersintegrerede element i KRAI fremmer trivsel, herunder at børnenes socialisering lettes af, at de ruller ind i en eksisterende kontekst. Bl.a. lægger KRAI op til, at børnene hjælper hinanden og lærer at forvente forskellighed, og dermed bliver mere rummelige. 5.2 Sociale kompetencer i KRAI I dette afsnit beskrives forældres og medarbejderes vurdering af KRAIs forudsætninger for børnenes sociale kompetencer. Der er generelt enighed blandt forældre og medarbejdere om, at en skole med KRAI giver de bedste forudsætninger for børnenes sociale kompetencer. Som det fremgår af tabel 25, vurderer 47 % af forældrene, at en skole med KRAI giver de bedste forudsætninger, 20 % vurderer, at en skole med en mere traditionel indskoling giver de bedste forudsætninger, og 26 % vurderer, at de to skoletyper giver lige gode forudsætninger for deres barns sociale kompetencer. Tabel 26 viser endvidere, at der blandt medarbejderne er 68 %, der vurderer, at en skole med KRAI giver de bedste forudsætninger for børnenes sociale kompetencer. Kun 4 % af medarbejderne vurderer, at en skole med en mere traditionel indskoling giver de bedste forudsætninger for børnenes sociale kompetencer, og 24 % vurderer, at de to skoletyper giver lige gode forudsætninger. Tabel 25. Vurderer du, at en skole med KRAI eller en skole med en mere traditionel skolestart giver de bedste forudsætninger for dit barns sociale kompetencer? (forældre) Skole med KRAI 47 % (88) Skole med traditionel indskoling 20 % (38) Lige gode forudsætninger 26 % (49) Ved ikke 7 % (14) Total 100 % (189) Tabel 26. Vurderer du, at en skole med KRAI eller en skole med en mere traditionel indskoling giver de bedste forudsætninger for børnenes sociale kompetencer? (medarbejdere) Skole med KRAI 68 % (17) Skole med traditionel indskoling 4 % (1) Lige gode forudsætninger 24 % (6) Ved ikke 4 % (1) Total 100 % (25) En af de konkrete fordele for børnenes sociale kompetencer, som nævnes i fokusgruppeinterviewene med medarbejdere og ledere, er, at børnene ruller ind i en kontekst som fungerede allerede før de kom, og at børnene imiterer hinanden. På den måde sker en naturlig socialisering af børnene, i forbindelse med hvilken de nye børn lærer af de børn, der har været i skolen i længere tid. Denne socialisering og udvikling af sociale kompetencer understøttes også af fx ordningen med nye børns makker, som har et særligt ansvar for at hjælpe den nye elev til rette på skolen. De kvalitative børneinterview indikerer, at børnene blandt andet gennem makker -ordningen lærer at være opmærksomme på hinanden og tage ansvar for hinanden børnene fortæller, at de hjælper hinanden med at finde rundt, trøste eller hente en voksen, hvis nogen græder, og mægler, hvis nogen skændes. Slutevaluering af KRAI N. J. Fjordsgade Oktober

Kompetencebaseret Rullende skolestart og Aldersintegreret Indskoling. Slutevaluering for Malling lokaldistrikt

Kompetencebaseret Rullende skolestart og Aldersintegreret Indskoling. Slutevaluering for Malling lokaldistrikt Kompetencebaseret Rullende skolestart og Aldersintegreret Indskoling Slutevaluering for Malling lokaldistrikt VERSION 4.0 Oktober 2011 INDHOLD 1. Indledning... 4 2. Resumé... 6 3. Om KRAI... 9 3.1 KRAI

Læs mere

Kompetencebaseret Rullende skolestart og Aldersintegreret Indskoling. Slutevaluering for Lisbjerg lokaldistrikt

Kompetencebaseret Rullende skolestart og Aldersintegreret Indskoling. Slutevaluering for Lisbjerg lokaldistrikt Kompetencebaseret Rullende skolestart og Aldersintegreret Indskoling Slutevaluering for Lisbjerg lokaldistrikt VERSION 4.0 Oktober 2011 INDHOLD 1. Indledning... 4 2. Resumé... 6 3. Om KRAI... 8 3.1 KRAI

Læs mere

Kompetencebaseret Rullende skolestart og Aldersintegreret Indskoling

Kompetencebaseret Rullende skolestart og Aldersintegreret Indskoling Kompetencebaseret Rullende skolestart og Aldersintegreret Indskoling Hovedrapport Slutevaluering 2011 VERSION 4.0 Oktober 2011 INDHOLD 1. Indledning... 4 2. Resumé... 6 2.1 Tre analytiske niveauer... 6

Læs mere

Midtvejsevaluering af KRAI

Midtvejsevaluering af KRAI Midtvejsevaluering af KRAI Midtvejskonference den 2. marts 2010 Søren Munkedal 0Capacent Agenda Formål og metode KRAI som pilotprojekt KRAI som forandringsproces KRAI som indskolingsmodel Afslutning 1

Læs mere

Kommentarer til EPINION s slutrapport om KRAI-projektet - i udvalgte nedslag

Kommentarer til EPINION s slutrapport om KRAI-projektet - i udvalgte nedslag Aarhus, den 29. november 2011 J.nr. 4183/521/SJA/lhm Kommentarer til EPINION s slutrapport om KRAI-projektet - i udvalgte nedslag I Århus Lærerforening er vi optaget af, at den udvikling, de aarhusianske

Læs mere

Evaluering af KRAI på Malling Skole Evalueringsrapport Oktober 2010

Evaluering af KRAI på Malling Skole Evalueringsrapport Oktober 2010 Evaluering af KRAI på Malling Skole Evalueringsrapport Oktober 2010 1 Rapportens indhold og struktur: Indledning: 3 Formål med KRAI: 4 Evalueringsmetode: 5 Kilder og datagrundlag: 6 Dataindsamling: 7 KRAI

Læs mere

KRAI Kompetencebaseret rullende skolestart og aldersintegreret indskoling på Lisbjergskolen

KRAI Kompetencebaseret rullende skolestart og aldersintegreret indskoling på Lisbjergskolen KRAI Kompetencebaseret rullende skolestart og aldersintegreret indskoling på Lisbjergskolen Nord Syd Padderokker Storkenæb Gederams Okseøje Øst Vest Følfod Kodriver Gåseurt Bjørneklo I Lisbjerg distrikt

Læs mere

KRAI - Lisbjergskolen

KRAI - Lisbjergskolen KRAI - Lisbjergskolen Kompetencebaseret rullende skolestart og aldersintegreret indskoling på Lisbjergskolen Birketræ Bøgetræ Gærdesmutte Gulspurv Solsort Fuglekonge Kastanjetræ Egetræ Bogfinke Blåmejse

Læs mere

Indstilling Pilotprojekt med kompetencebaseret aldersintegreret Århus Kommune rullende skolestart 1. Resume

Indstilling Pilotprojekt med kompetencebaseret aldersintegreret Århus Kommune rullende skolestart 1. Resume Indstilling Til Århus Byråd via Magistraten Den 11. december 2007 Pilotprojekt med kompetencebaseret aldersintegreret rullende skolestart 1. Resume Kompetencebaseret aldersintegreret rullende indskoling

Læs mere

Rullende indskoling i Nim Skole og Børnehus

Rullende indskoling i Nim Skole og Børnehus Rullende indskoling i Nim Skole og Børnehus Fællesbestyrelsen i Nim Skole og Børnehus vil hermed ansøge om at indføre rullende indskoling jfr. 34, stk. 3, hvoraf det fremgår, at kommunalbestyrelsen af

Læs mere

KVALITETSRAPPORT FOR. Reerslev Skoles landsbyordning 2017/18

KVALITETSRAPPORT FOR. Reerslev Skoles landsbyordning 2017/18 KVALITETSRAPPORT FOR Reerslev Skoles landsbyordning 2017/18 FORORD Igennem de sidste fire år har vi arbejdet ihærdigt og intenst med Reerslev Skoles landsbyordning som en organisation bestående af daginstitution,

Læs mere

KVALITETSRAPPORT FOR 2016/17

KVALITETSRAPPORT FOR 2016/17 KVALITETSRAPPORT FOR Reerslev Skoles landsbyordning 2016/17 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. FORORD 2. PRÆSENTATION AF SKOLEN 3. SAMMENFATTENDE HELHEDSVURDERING 4. RESULTATER 4.1. Bliver alle så dygtige, som de

Læs mere

Sankt Helene Skole. SkoIestart og indskoling

Sankt Helene Skole. SkoIestart og indskoling Sankt Helene Skole SkoIestart og indskoling På Sankt Helene Skole har vi rullende skolestart og aldersblandet undervisning i indskolingen. Formålet er, at skabe bedre læring og trivsel. Indskolingen omfatter

Læs mere

Udfordringer og behov for viden. Tabelrapport

Udfordringer og behov for viden. Tabelrapport Udfordringer og behov for viden Tabelrapport Udfordringer og behov for viden Tabelrapport Udfordringer og behov for viden 2013 Danmarks Evalueringsinstitut Citat med kildeangivelse er tilladt Publikationen

Læs mere

KOMPETENCEBASERET - RULLENDE - ALDERSINTEGRERET - INDSKOLING

KOMPETENCEBASERET - RULLENDE - ALDERSINTEGRERET - INDSKOLING KRAI, skoleåret 2016-17 En ny skolestart i Nim Skole og Børnehus, udarbejdet april 2016 KOMPETENCEBASERET - RULLENDE - ALDERSINTEGRERET - INDSKOLING Øget faglighed, øget trivsel og større sammenhæng i

Læs mere

SE MIG! ...jeg er på vej i skole. En god skolestart. Et barn og et samarbejde, der vokser i Skoledistrikt Syd

SE MIG! ...jeg er på vej i skole. En god skolestart. Et barn og et samarbejde, der vokser i Skoledistrikt Syd SE MIG!...jeg er på vej i skole En god skolestart Et barn og et samarbejde, der vokser i Skoledistrikt Syd Kære forældre! Det er en stor dag for alle børn, når de skal starte i skole de er spændte på,

Læs mere

sundskolen karis kompetencebaseret, aldersintegreret rullende indskoling

sundskolen karis kompetencebaseret, aldersintegreret rullende indskoling sundskolen karis kompetencebaseret, aldersintegreret rullende indskoling 1 karis SUNDskolen ønsker at indføre et indskolingsforløb, som bygger på børnenes kompetencer, og hvor børnene kan begynde i skole

Læs mere

Bilag 4 - Opsamling på evaluering af indsatsområde - Overgange

Bilag 4 - Opsamling på evaluering af indsatsområde - Overgange I hvilken oplever I at mål er nået og effekter er opnået hos jer? MÅL for indsatsen med sammenhæng i børns overgang fra hjemmet til dagtilbud, fra dagpleje til børnehaven og i mellem grupperne i 0-6 års

Læs mere

Evaluering af Rullende skolestart på Ørum skole april 2015

Evaluering af Rullende skolestart på Ørum skole april 2015 Evaluering af Rullende skolestart på Ørum skole april 2015 I foråret 2012 startede Ørum skole forsøgsprojekt med Rullende skolestart og aldersintegreret undervisning. Målet med projektet var At skabe en

Læs mere

Evaluering af Horsens Byskole 2015

Evaluering af Horsens Byskole 2015 Økonomi og Administration Sagsbehandlere: Louise Riis Villadsen Louise Nordestgaard Sagsnr. 17.00.00-P20-4-15 Dato: 20.1.2016 Evaluering af Horsens Byskole 2015 Horsens Byskole blev etableret i 2012 af

Læs mere

Linjer og hold i udskolingen

Linjer og hold i udskolingen Linjer og hold i udskolingen Denne rapport præsenterer erfaringer fra tre udvalgte skoler, som enten har organiseret deres udskoling i linjer, eller som arbejder med holddannelse i udskolingen. Rapporten

Læs mere

Indstilling om nedlæggelse af Rullende skolestart i Auning

Indstilling om nedlæggelse af Rullende skolestart i Auning Indstilling om nedlæggelse af Rullende skolestart i Auning Med udgangspunkt i evalueringsrapporten fra efteråret 2013 (Key2See, Aarhus) samt opfølgning/evaluering her i januar 2015 indstiller ledelserne,

Læs mere

FORÆLDRETILFREDSHED 2017 Svarprocent: 61,9%

FORÆLDRETILFREDSHED 2017 Svarprocent: 61,9% Aarhus Kommune beelser: 287 FORÆLDRETILFREDSHED 2017 Svarprocent: 61,9% OM RAPPORTEN OM RAPPORTEN RAPPORTENS OPBYGNING 01 Aarhus Kommune har i perioden marts - april 2017 gennemført en tilfredshedsundersøgelse

Læs mere

Egenevaluering - slutrapport, Glade Børn 26. februar 2015 SLUTEVALUERINGSRAPPORT FOR EGENEVALUERING PROJEKT GLADE BØRN.

Egenevaluering - slutrapport, Glade Børn 26. februar 2015 SLUTEVALUERINGSRAPPORT FOR EGENEVALUERING PROJEKT GLADE BØRN. SLUTEVALUERINGSRAPPORT FOR EGENEVALUERING PROJEKT GLADE BØRN Kolding Kommune 1 Indhold Indledning... 3 Opstart af projektet... 3 Brug af ICDP i dagligdagen... 3 Samarbejde... 5 Møder i projektgruppen...

Læs mere

Frederikssund Kommune. Matematikstrategi

Frederikssund Kommune. Matematikstrategi Frederikssund Kommune Matematikstrategi 2016-2020 Matematikstrategi Forord Matematik er et redskab til at forstå verden omkring os og en del af børn og unges dannelse. For at kunne tage aktiv del i livet

Læs mere

Rullende skolestart og aldersintegreret undervisning i Distrikt Als Nord. hvordan og hvorfor?

Rullende skolestart og aldersintegreret undervisning i Distrikt Als Nord. hvordan og hvorfor? Rullende skolestart og aldersintegreret undervisning i Distrikt Als Nord hvordan og hvorfor? Kære forældre I Distrikt Als Nord, på Nørreskov-Skolen, Nordals Skolen og i børnehaverne har vi fokus på dit

Læs mere

Mål og Indholdsbeskrivelse for SFO i Hjørring Kommune

Mål og Indholdsbeskrivelse for SFO i Hjørring Kommune Mål og Indholdsbeskrivelse for SFO i Hjørring Kommune Indhold INDLEDNING... 2 FORMÅL... 2 BAGGRUND... 3 RAMMEN... 4 TEMAERNE... 4 DEN LOKALE PROCES... 5 FRIST FOR UDARBEJDELSE... 6 1 INDLEDNING Med vedtagelse

Læs mere

Bilag 8 Trivselsmåling Vurdering af resultater

Bilag 8 Trivselsmåling Vurdering af resultater Ådalens Skole Udvikling Hvordan har udviklingen været i trivselsmålingens indikatorer? Social trivsel Rapporten viser, at der er sket en generel positiv udvikling i forhold til om eleverne er glade for

Læs mere

Evaluering af model for henvisning af skolebegyndere med dansk som andetsprog. Statistikrapport. 11. maj 2010

Evaluering af model for henvisning af skolebegyndere med dansk som andetsprog. Statistikrapport. 11. maj 2010 Evaluering af model for henvisning af skolebegyndere med dansk som andetsprog Statistikrapport 11. maj 2010 Indholdsfortegnelse 1 Figur- og tabelliste... 2 2 Indledning... 3 3 Henvisning af elever i Århus

Læs mere

Ubberud Skole. Den Sammenhængende Skoledag. Den Sammenhængende Skoledag for dig og dit barn

Ubberud Skole. Den Sammenhængende Skoledag. Den Sammenhængende Skoledag for dig og dit barn Ubberud Skole for dig og dit barn Børne og ungeforvaltningen Skoleafdelingen Ørbækvej 100, 5220 Odense SØ www.odense.dk/dss Udgivet April 2013 for dig og dit barn Scan koden Find materiale om DSS, på platformen

Læs mere

KVALITETSRAPPORT FOR. Torstorp Skole 2016/17

KVALITETSRAPPORT FOR. Torstorp Skole 2016/17 KVALITETSRAPPORT FOR Torstorp Skole 2016/17 INDHOLDSFORTEGNELSE Indhold INDHOLDSFORTEGNELSE... 2 FORORD... Fejl! Bogmærke er ikke defineret. PRÆSENTATION AF SKOLEN... 4 SAMMENFATTENDE HELHEDSVURDERING...

Læs mere

antal elever årgang årgang årgan årgan g årgang 100

antal elever årgang årgang årgan årgan g årgang 100 Ansøgningsskema (der udfyldes et ansøgningsskema for hvert rammeforsøg) 1. Rammeforsøg Aldersintegrerede klasser på mellemtrin 2. Kommunens navn Frederiksberg Kommune Skoler omfattet af Frederiksberg Ny

Læs mere

FORÆLDRETILFREDSHED 2012 LYNGBY TAARBÆK KOMMUNE HOVEDRAPPORT

FORÆLDRETILFREDSHED 2012 LYNGBY TAARBÆK KOMMUNE HOVEDRAPPORT LYNGBY TAARBÆK KOMMUNE HOVEDRAPPORT 0 A INDHOLD 01 Introduktion 2 02 Sammenfatning 3 03 Læsevejledning 7 04 Dagtilbud 9 05 Skole 29 06 SFO 47 07 Klub 62 08 Metode 79 1 01. INTRODUKTION Forældretilfredshed

Læs mere

Børne- og Kulturchefforeningen (BKF)

Børne- og Kulturchefforeningen (BKF) Børne- og Kulturchefforeningen (BKF) Skolestarten som en del af en større sammenhæng i kommunen Baggrund Regeringen har nedsat et skolestartudvalg, der i februar 2006 har afgivet rapport En god skolestart.

Læs mere

Bilag 2: 3 modeller for tilpasning af skolestrukturen

Bilag 2: 3 modeller for tilpasning af skolestrukturen Center for Børn & Undervisning Bilag 2: 3 modeller for tilpasning af skolestrukturen 1. Baggrund Uddannelsesudvalget i Faxe Kommune iværksatte den 24. februar 2015 en proces, der tilgodeser analyse, dialog

Læs mere

Rullende skolestart og aldersintegrerede grupper

Rullende skolestart og aldersintegrerede grupper Eksempel på et klasseskema (1. halvår): Mandag Tirsdag Onsdag Torsdag Fredag 8:00-8:10 Morgenmøde a Morgenmøde a Morgenmøde a Morgenmøde a Morgenmøde a 8:10-8:30 Læsebånd a Læsebånd a Læsebånd a Læsebånd

Læs mere

Hundslund Skoles uddannelsesplan 2. niveau

Hundslund Skoles uddannelsesplan 2. niveau Hundslund Skoles uddannelsesplan 2. niveau Kultur og særkende: Odder Kommune I Odder Kommune er der 3 kommunale byskoler, 1 privat byskole samt 4 landskoler tilkoblet praktikken. Det er en lille kommune,

Læs mere

SKÆRING SKOLES SPECIALKLASSER

SKÆRING SKOLES SPECIALKLASSER SKÆRING SKOLES SPECIALKLASSER Kære forældre I denne pjece kan I læse om, hvordan vi ser på og organiserer en samlet skoledag for dit barn i en specialklasse på Skæring Skole. Der er fra skoleåret 2019-2020

Læs mere

Trivselsevaluering 2010/11

Trivselsevaluering 2010/11 Trivselsevaluering 2010/11 Formål Vi har ønsket at sætte fokus på, i hvilken grad de værdier, skolen fremhæver som bærende, også opleves konkret i elevernes dagligdag. Ved at sætte fokus på elevernes trivsel

Læs mere

FORÆLDRETILFREDSHED 2017 Svarprocent: 76,6%

FORÆLDRETILFREDSHED 2017 Svarprocent: 76,6% Aarhus Kommune beelser: 910 FORÆLDRETILFREDSHED 2017 Svarprocent: 76,6% OM RAPPORTEN OM RAPPORTEN RAPPORTENS OPBYGNING 01 Aarhus Kommune har i perioden marts - april 2017 gennemført en tilfredshedsundersøgelse

Læs mere

BRØRUPSKOLEN. Fase klassetrin

BRØRUPSKOLEN. Fase klassetrin BRØRUPSKOLEN Fase 1 0.-2. klassetrin 2015/2016 Brørupskolens Fase 1 (0.-2. klassetrin) Eleverne i den aldersintegrerede indskoling skaber nogle positive sociale relationer, der fremmer elevernes trivsel.

Læs mere

STATUSRAPPORT 2015/16. Strandskolen Greve Kommune

STATUSRAPPORT 2015/16. Strandskolen Greve Kommune STATUSRAPPORT 2015/16 Strandskolen Greve Kommune INDHOLDSFORTEGNELSE 1 RESULTATER 3 1.1 Bliver alle så dygtige, som de kan? 3 1.2 Elevernes faglige niveau når de forlader folkeskolen 9 1.3 Overgang til

Læs mere

Vi ønsker jer alle en rigtig god sommerferie og en god start i den nye folkeskole. Undervisningsministeriet

Vi ønsker jer alle en rigtig god sommerferie og en god start i den nye folkeskole. Undervisningsministeriet Kære elever og forældre Efter sommerferien ringer klokkerne ind til den nye folkeskole. Skoledagen bliver længere, men det er der en grund til: Der bliver mere tid til at lære mere på nye og mere varierede

Læs mere

MÅL- OG INDHOLDSBESKRIVELSE FOR. SFO i Vejle Kommune

MÅL- OG INDHOLDSBESKRIVELSE FOR. SFO i Vejle Kommune MÅL- OG INDHOLDSBESKRIVELSE FOR SFO i Vejle Kommune MÅL- OG INDHOLDSBESKRIVELSE for SFO i Vejle Kommune Mål- og indholdsbeskrivelse for SFO i Vejle Kommune er et fælles fundament og danner ramme for skolernes

Læs mere

LÆR MED FAMILIEN EVALUERING AF ET PROJEKT OM FORÆLDREINVOLVERING I FOLKESKOLEN KORT & KLART

LÆR MED FAMILIEN EVALUERING AF ET PROJEKT OM FORÆLDREINVOLVERING I FOLKESKOLEN KORT & KLART LÆR MED FAMILIEN EVALUERING AF ET PROJEKT OM FORÆLDREINVOLVERING I FOLKESKOLEN KORT & KLART OM LÆR MED FAMILIEN Lær med Familien er en metode, der bygger bro mellem skole og hjem. Den består af en række

Læs mere

Ny Nordisk Skole-institution.

Ny Nordisk Skole-institution. Ny Nordisk Skole-institution. 1. GRUNDOPLYSNINGER OM ANSØGER: 2. MOTIVATION OG TILGANG TIL FORANDRINGSPROCESSEN: Hvorfor vil I være Ny Nordisk Skole-institution og hvordan vil I skabe forandringen? Vi

Læs mere

Frederiksberg-principperne Principper for udmøntning af folkeskolereformen i Frederiksberg Kommune

Frederiksberg-principperne Principper for udmøntning af folkeskolereformen i Frederiksberg Kommune Frederiksberg-principperne Principper for udmøntning af folkeskolereformen i Frederiksberg Kommune Reformen af folkeskolen realiseres med start i august 2014. Projektgruppe 1: overordnede mål og rammer

Læs mere

Forældretilfredshed og Indhold

Forældretilfredshed og Indhold Forældretilfredshed og Indhold Sammenfatning de vigtigste resultater 2 Baggrund 3 Svarprocenter og svarfordeling 4 Tilfredshed med skole, SFO og klub 5 Faglighed og læring i skolen 8 Trivsel og mobning

Læs mere

SE MIG! jeg er på vej. Skoledistrikt Vest. En god skolestart. Et barn og et samarbejde, der vokser i Skoledistrikt Vest

SE MIG! jeg er på vej. Skoledistrikt Vest. En god skolestart. Et barn og et samarbejde, der vokser i Skoledistrikt Vest SE MIG! jeg er på vej Skoledistrikt Vest En god skolestart Et barn og et samarbejde, der vokser i Skoledistrikt Vest Kære forældre! Det er en stor dag for alle børn, når de skal starte i skole. De er spændte

Læs mere

STATUSRAPPORT 2015/16. Valsgaard Skole Mariagerfjord Kommune

STATUSRAPPORT 2015/16. Valsgaard Skole Mariagerfjord Kommune STATUSRAPPORT 2015/16 Mariagerfjord Kommune INDHOLDSFORTEGNELSE 1 RESULTATER 3 1.1 Bliver alle så dygtige, som de kan? 3 1.2 Sprog 9 2 TRIVSEL 10 2.1 Elevernes trivsel 10 2.2 Fravær 14 3 INKLUSION 15 4

Læs mere

STATUSRAPPORT 2015/16. Reerslev Skole Høje-Taastrup Kommune

STATUSRAPPORT 2015/16. Reerslev Skole Høje-Taastrup Kommune STATUSRAPPORT 2015/16 Reerslev Skole Høje-Taastrup Kommune INDHOLDSFORTEGNELSE 1 FORORD 3 2 PRÆSENTATION AF SKOLEN 4 3 SAMMENFATTENDE HELHEDSVURDERING 5 4 RESULTATER 6 4.1 Bliver alle så dygtige, som de

Læs mere

KRAI En ny skolestart INDHOLD Velkommen.. 3 KRAI= 4 Stamholdene.. 4 Klasselærer/kontaktlærer. 4 Kompetencebaserede hold.. 4 Nim Skole og Børnehus

KRAI En ny skolestart INDHOLD Velkommen.. 3 KRAI= 4 Stamholdene.. 4 Klasselærer/kontaktlærer. 4 Kompetencebaserede hold.. 4 Nim Skole og Børnehus KRAI En ny skolestart INDHOLD Velkommen.. 3 KRAI= 4 Stamholdene.. 4 Klasselærer/kontaktlærer. 4 Kompetencebaserede hold.. 4 Nim Skole og Børnehus Kompetencemål. 4 SFO 4 Trivselsgrupper 4 Fødselsdage....

Læs mere

KVALITETSRAPPORT 2014/15. Virum Skole Lyngby-Taarbæk Kommune

KVALITETSRAPPORT 2014/15. Virum Skole Lyngby-Taarbæk Kommune KVALITETSRAPPORT 2014/15 Virum Skole Lyngby-Taarbæk Kommune Indholdsfortegnelse 1 PRÆSENTATION AF SKOLEN 3 2 SAMMENFATTENDE HELHEDSVURDERING 4 3 RESULTATER 5 3.1 Bliver alle så dygtige, som de kan? 5 3.2

Læs mere

FORÆLDRETILFREDSHED 2017 Svarprocent: 75,1%

FORÆLDRETILFREDSHED 2017 Svarprocent: 75,1% Aarhus Kommune beelser: 718 FORÆLDRETILFREDSHED 2017 Svarprocent: 75,1% OM RAPPORTEN OM RAPPORTEN RAPPORTENS OPBYGNING 01 Aarhus Kommune har i perioden marts - april 2017 gennemført en tilfredshedsundersøgelse

Læs mere

Børn og Unge, Århus Kommune

Børn og Unge, Århus Kommune Kompetencebaseret rullende skolestart og aldersintegreret indskoling (KRAI) Midtvejsevaluering N.J. Fjordsgades skoledistrikt Capacent 1.marts 2010 Indhold 1. Baggrund og formål 1 2. Generelle tendenser

Læs mere

Alle børn skal lære at lære mere en undersøgelse af praksis i 4K

Alle børn skal lære at lære mere en undersøgelse af praksis i 4K Alle børn skal lære at lære mere en undersøgelse af praksis i 4K 1 2 Indhold 1. Indledning... 3 1.1. Hovedkonklusioner... 4 2. Den synligt lærende elev... 6 2.1. Elevernes forståelse af læringsmål og læringsproces...

Læs mere

MÅL- OG INDHOLDSBESKRIVELSE FOR. SFO i Vejle Kommune

MÅL- OG INDHOLDSBESKRIVELSE FOR. SFO i Vejle Kommune MÅL- OG INDHOLDSBESKRIVELSE FOR SFO i Vejle Kommune MÅL- OG INDHOLDSBESKRIVELSE for SFO i Vejle Kommune Mål- og indholdsbeskrivelse for SFO i Vejle Kommune er et fælles fundament og danner ramme for skolernes

Læs mere

FORÆLDRETILFREDSHED 2017 Svarprocent: 70,9%

FORÆLDRETILFREDSHED 2017 Svarprocent: 70,9% Aarhus Kommune beelser: 463 FORÆLDRETILFREDSHED 2017 Svarprocent: 70,9% OM RAPPORTEN OM RAPPORTEN RAPPORTENS OPBYGNING 01 Aarhus Kommune har i perioden marts - april 2017 gennemført en tilfredshedsundersøgelse

Læs mere

KVALITETSRAPPORT 2014/15. Issø-skolen Svendborg Kommune

KVALITETSRAPPORT 2014/15. Issø-skolen Svendborg Kommune KVALITETSRAPPORT 2014/15 Issø-skolen Svendborg Kommune Indholdsfortegnelse 1 FORORD 3 2 PRÆSENTATION AF SKOLEN 4 3 SAMMENFATTENDE HELHEDSVURDERING 5 4 RESULTATER 6 4.1 Bliver alle så dygtige, som de kan?

Læs mere

FORÆLDRETILFREDSHED 2017 Svarprocent: 72,9%

FORÆLDRETILFREDSHED 2017 Svarprocent: 72,9% Aarhus Kommune beelser: 423 FORÆLDRETILFREDSHED 2017 Svarprocent: 72,9% OM RAPPORTEN OM RAPPORTEN RAPPORTENS OPBYGNING 01 Aarhus Kommune har i perioden marts - april 2017 gennemført en tilfredshedsundersøgelse

Læs mere

Skoleevaluering af 20 skoler

Skoleevaluering af 20 skoler Skoleevaluering af 20 skoler Epinion A/S 30. oktober 2006 Indholdsfortegnelse 1 Indledning og metode...3 1.1 Formål med skoleevalueringen...3 1.2 Metoden...3 1.3 Svarprocent...4 1.4 Opbygning...4 2 Sammenfatning...5

Læs mere

Lisbjerg indskolingsmodel. Aldersintegration Kompetencedifferentiering

Lisbjerg indskolingsmodel. Aldersintegration Kompetencedifferentiering Lisbjerg indskolingsmodel Aldersintegration Kompetencedifferentiering Hjemme Stabilitet og sammenhæng Ude Dynamik og differentierede udfordringer 1 Skolens rum Ydre bestemt Pligt Basis-hjemmegruppe -Hjemmetid

Læs mere

KORTLÆGNING AF SKOLEDAGENS LÆNGDE

KORTLÆGNING AF SKOLEDAGENS LÆNGDE KORTLÆGNING AF SKOLEDAGENS LÆNGDE UNDERVISNINGS- MINISTERIET RAPPORT 2018 INDHOLDSFORTEGNELSE 1 INDLEDNING OG RESUMÉ 6 SKOLEBESTYRELSENS INVOLVERING I SKEMAER Side 3 Side 35 2 INDSKOLINGEN Side 7 7 ANVENDELSE

Læs mere

Principper for evaluering på Beder Skole

Principper for evaluering på Beder Skole Principper for evaluering på Beder Skole Evaluering er en vigtig faktor i forhold til at få viden som skal være med til at udvikle den enkeltes elevs trivsel og læring. Men evaluering er mere end det.

Læs mere

KVALITETSRAPPORT FOR. Fløng Skole 2017/18

KVALITETSRAPPORT FOR. Fløng Skole 2017/18 KVALITETSRAPPORT FOR Fløng Skole 20 SAMMENFATTENDE HELHEDSVURDERING Alle grafer bliver der ikke kommenteret på i selve rapporten men hovedkonklusionerne fremhæves i dette afsnit. Kompetencedækningen afspejler

Læs mere

Baggrund. Målet med en indsats, der skal fremme differentiering på 0-18 års området, er at:

Baggrund. Målet med en indsats, der skal fremme differentiering på 0-18 års området, er at: Baggrund Medio 2008 blev der i Børn og Unge nedsat et arbejdsudvalg på tværs af den pædagogiske afdeling. Udvalget skulle på tværs af indsatser og projekter i Børn og Unge beskrive, hvordan differentiering

Læs mere

FORÆLDRETILFREDSHED 2017 Svarprocent: 69%

FORÆLDRETILFREDSHED 2017 Svarprocent: 69% Aarhus Kommune beelser: 563 FORÆLDRETILFREDSHED 2017 Svarprocent: 69% OM RAPPORTEN OM RAPPORTEN RAPPORTENS OPBYGNING 01 Aarhus Kommune har i perioden marts - april 2017 gennemført en tilfredshedsundersøgelse

Læs mere

FORÆLDRETILFREDSHED 2017 Svarprocent: 69,9%

FORÆLDRETILFREDSHED 2017 Svarprocent: 69,9% Aarhus Kommune beelser: 619 FORÆLDRETILFREDSHED 2017 Svarprocent: 69,9% OM RAPPORTEN OM RAPPORTEN RAPPORTENS OPBYGNING 01 Aarhus Kommune har i perioden marts - april 2017 gennemført en tilfredshedsundersøgelse

Læs mere

FORÆLDRETILFREDSHED 2017 Svarprocent: 69,6%

FORÆLDRETILFREDSHED 2017 Svarprocent: 69,6% Aarhus Kommune beelser: 337 FORÆLDRETILFREDSHED 2017 Svarprocent: 69,6% OM RAPPORTEN OM RAPPORTEN RAPPORTENS OPBYGNING 01 Aarhus Kommune har i perioden marts - april 2017 gennemført en tilfredshedsundersøgelse

Læs mere

FORÆLDRETILFREDSHED 2017 Svarprocent: 69,4%

FORÆLDRETILFREDSHED 2017 Svarprocent: 69,4% Aarhus Kommune beelser: 645 FORÆLDRETILFREDSHED 2017 Svarprocent: 69,4% OM RAPPORTEN OM RAPPORTEN RAPPORTENS OPBYGNING 01 Aarhus Kommune har i perioden marts - april 2017 gennemført en tilfredshedsundersøgelse

Læs mere

FORÆLDRETILFREDSHED 2017 Svarprocent: 77,1%

FORÆLDRETILFREDSHED 2017 Svarprocent: 77,1% Aarhus Kommune beelser: 496 FORÆLDRETILFREDSHED 2017 Svarprocent: 77,1% OM RAPPORTEN OM RAPPORTEN RAPPORTENS OPBYGNING 01 Aarhus Kommune har i perioden marts - april 2017 gennemført en tilfredshedsundersøgelse

Læs mere

FORÆLDRETILFREDSHED 2017 Svarprocent: 67,3%

FORÆLDRETILFREDSHED 2017 Svarprocent: 67,3% Aarhus Kommune beelser: 430 FORÆLDRETILFREDSHED 2017 Svarprocent: 67,3% OM RAPPORTEN OM RAPPORTEN RAPPORTENS OPBYGNING 01 Aarhus Kommune har i perioden marts - april 2017 gennemført en tilfredshedsundersøgelse

Læs mere

FORÆLDRETILFREDSHED 2017 Svarprocent: 64,4%

FORÆLDRETILFREDSHED 2017 Svarprocent: 64,4% Aarhus Kommune beelser: 470 FORÆLDRETILFREDSHED 2017 Svarprocent: 64,4% OM RAPPORTEN OM RAPPORTEN RAPPORTENS OPBYGNING 01 Aarhus Kommune har i perioden marts - april 2017 gennemført en tilfredshedsundersøgelse

Læs mere

FORÆLDRETILFREDSHED 2017 Svarprocent: 70,9%

FORÆLDRETILFREDSHED 2017 Svarprocent: 70,9% Aarhus Kommune beelser: 473 FORÆLDRETILFREDSHED 2017 Svarprocent: 70,9% OM RAPPORTEN OM RAPPORTEN RAPPORTENS OPBYGNING 01 Aarhus Kommune har i perioden marts - april 2017 gennemført en tilfredshedsundersøgelse

Læs mere

Spørgsmål og svar til Tønder Kommunes hjemmeside vedr. inklusion på 0-18 års området

Spørgsmål og svar til Tønder Kommunes hjemmeside vedr. inklusion på 0-18 års området Spørgsmål og svar til Tønder Kommunes hjemmeside vedr. inklusion på 0-18 års området Hvad er den politiske holdning til inklusion i Tønder Kommune? Hvad betyder inklusion på 0-18 års området? Er det målet,

Læs mere

KVALITETSRAPPORT FOR Hedehusene Skole 2016/17

KVALITETSRAPPORT FOR Hedehusene Skole 2016/17 KVALITETSRAPPORT FOR Hedehusene Skole 2016/17 HØJE TAASTRUP KOMMUNE Indholdsfortegnelse FORORD... 2 PRÆSENTATION AF SKOLEN... 3 SAMMENFATTENDE HELHEDSVURDERING... 4 RESULTATER... 5 Bliver alle så dygtige,

Læs mere

FORÆLDRETILFREDSHED 2017 Svarprocent: 75,6%

FORÆLDRETILFREDSHED 2017 Svarprocent: 75,6% Aarhus Kommune beelser: 531 FORÆLDRETILFREDSHED 2017 Svarprocent: 75,6% OM RAPPORTEN OM RAPPORTEN RAPPORTENS OPBYGNING 01 Aarhus Kommune har i perioden marts - april 2017 gennemført en tilfredshedsundersøgelse

Læs mere

FORÆLDRETILFREDSHED 2017 Svarprocent: 53%

FORÆLDRETILFREDSHED 2017 Svarprocent: 53% Aarhus Kommune beelser: 188 FORÆLDRETILFREDSHED 2017 Svarprocent: 53% OM RAPPORTEN OM RAPPORTEN RAPPORTENS OPBYGNING 01 Aarhus Kommune har i perioden marts - april 2017 gennemført en tilfredshedsundersøgelse

Læs mere

FORÆLDRETILFREDSHED 2017 Svarprocent: 75,4%

FORÆLDRETILFREDSHED 2017 Svarprocent: 75,4% Aarhus Kommune beelser: 655 FORÆLDRETILFREDSHED 2017 Svarprocent: 75,4% OM RAPPORTEN OM RAPPORTEN RAPPORTENS OPBYGNING 01 Aarhus Kommune har i perioden marts - april 2017 gennemført en tilfredshedsundersøgelse

Læs mere

FORÆLDRETILFREDSHED 2017 Svarprocent: 68,5%

FORÆLDRETILFREDSHED 2017 Svarprocent: 68,5% Aarhus Kommune beelser: 395 FORÆLDRETILFREDSHED 2017 Svarprocent: 68,5% OM RAPPORTEN OM RAPPORTEN RAPPORTENS OPBYGNING 01 Aarhus Kommune har i perioden marts - april 2017 gennemført en tilfredshedsundersøgelse

Læs mere

FORÆLDRETILFREDSHED 2017 Svarprocent: 61,6%

FORÆLDRETILFREDSHED 2017 Svarprocent: 61,6% Aarhus Kommune beelser: 252 FORÆLDRETILFREDSHED 2017 Svarprocent: 61,6% OM RAPPORTEN OM RAPPORTEN RAPPORTENS OPBYGNING 01 Aarhus Kommune har i perioden marts - april 2017 gennemført en tilfredshedsundersøgelse

Læs mere

FORÆLDRETILFREDSHED 2017 Svarprocent: 67,3%

FORÆLDRETILFREDSHED 2017 Svarprocent: 67,3% Aarhus Kommune beelser: 391 FORÆLDRETILFREDSHED 2017 Svarprocent: 67,3% OM RAPPORTEN OM RAPPORTEN RAPPORTENS OPBYGNING 01 Aarhus Kommune har i perioden marts - april 2017 gennemført en tilfredshedsundersøgelse

Læs mere

FORÆLDRETILFREDSHED 2015 Svarprocent: 76,2%

FORÆLDRETILFREDSHED 2015 Svarprocent: 76,2% Grenåvej Vest beelser: 247 FORÆLDRETILFREDSHED 2015 Svarprocent: 76,2% Forældretilfredshed 2015 OM RAPPORTEN 01 OM RAPPORTEN RAPPORTENS OPBYGNING Kommune har i perioden oktober november 2015 gennemført

Læs mere

FORÆLDRETILFREDSHED 2017 Svarprocent: 72,7%

FORÆLDRETILFREDSHED 2017 Svarprocent: 72,7% Aarhus Kommune beelser: 469 FORÆLDRETILFREDSHED 2017 Svarprocent: 72,7% OM RAPPORTEN OM RAPPORTEN RAPPORTENS OPBYGNING 01 Aarhus Kommune har i perioden marts - april 2017 gennemført en tilfredshedsundersøgelse

Læs mere

Lisbjerg indskolingsmodel

Lisbjerg indskolingsmodel Lisbjerg indskolingsmodel Aldersintegration Kompetencedifferentiering Hjemme Stabilitet og sammenhæng Ude Dynamik og differentierede udfordringer 1 Skolens rum Ydre bestemt Pligt Basis-hjemmegruppe -Hjemmetid

Læs mere

FORÆLDRETILFREDSHED 2017 Svarprocent: 72,5%

FORÆLDRETILFREDSHED 2017 Svarprocent: 72,5% Aarhus Kommune beelser: 442 FORÆLDRETILFREDSHED 2017 Svarprocent: 72,5% OM RAPPORTEN OM RAPPORTEN RAPPORTENS OPBYGNING 01 Aarhus Kommune har i perioden marts - april 2017 gennemført en tilfredshedsundersøgelse

Læs mere

Tilfredshedsundersøgelse af Tilskud til pasning af egne børn. Viden & Strategi Efteråret 2015

Tilfredshedsundersøgelse af Tilskud til pasning af egne børn. Viden & Strategi Efteråret 2015 Tilfredshedsundersøgelse af Tilskud til pasning af egne børn Viden & Strategi Efteråret 2015 Om Tilskud til pasning af egne børn Byrådet besluttede den 16. december 2014 at give tilskud til pasning af

Læs mere

Resultater fra evaluerings- og følgeforskningsprogram til folkeskolereformen 10. oktober 2016

Resultater fra evaluerings- og følgeforskningsprogram til folkeskolereformen 10. oktober 2016 Resultater fra evaluerings- og følgeforskningsprogram til folkeskolereformen 10. oktober 2016 I foråret 2014 blev der etableret et evaluerings- og følgeforskningsprogram til folkeskolereformen med den

Læs mere

TUBA. Håndtering af alkoholmisbrug i hjemmet Spørgeskemaundersøgelse blandt lærere september 2014

TUBA. Håndtering af alkoholmisbrug i hjemmet Spørgeskemaundersøgelse blandt lærere september 2014 TUBA Håndtering af alkoholmisbrug i hjemmet Spørgeskemaundersøgelse blandt lærere september 2014 Moos-Bjerre Analyse Farvergade 27A 1463 København K, tel. 29935208 moos-bjerre.dk Indholdsfortegnelse 1.

Læs mere

1. Indledning Hovedresultater Metode Samlet tilfredshed Undervisning Den pædagogiske indsats...

1. Indledning Hovedresultater Metode Samlet tilfredshed Undervisning Den pædagogiske indsats... Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 3 2. Hovedresultater... 3 3. Metode... 4 4. Samlet tilfredshed... 6 5. Undervisning... 8 6. Den pædagogiske indsats... 10 7. Samarbejdet mellem skole og hjem... 16

Læs mere

SKÆRING SKOLES SPECIALKLASSER

SKÆRING SKOLES SPECIALKLASSER SKÆRING SKOLES SPECIALKLASSER Kære forældre I denne pjece kan I læse om, hvordan vi ser på og organiserer en samlet skoledag for dit barn i en specialklasse på Skæring Skole. Vi håber, at vi på denne måde

Læs mere

I skoleåret 2017/2018 har skolernes indsatsområder været Teamet omkring en varieret undervisning og Brobygning i indskolingen.

I skoleåret 2017/2018 har skolernes indsatsområder været Teamet omkring en varieret undervisning og Brobygning i indskolingen. NOTAT Børne- og Uddannelsesforvaltningen BUF-Sekretariat Evaluering af skolernes indsatsområde 2017/2018 i forbindelse med implementering af folkeskolereformen (FSR) Køge Rådhus Torvet 1 4600 Køge Skoleafdelingen

Læs mere

FORÆLDRETILFREDSHED 2017 Svarprocent: 73,4%

FORÆLDRETILFREDSHED 2017 Svarprocent: 73,4% Aarhus Kommune beelser: 608 FORÆLDRETILFREDSHED 2017 Svarprocent: 73,4% OM RAPPORTEN OM RAPPORTEN RAPPORTENS OPBYGNING 01 Aarhus Kommune har i perioden marts - april 2017 gennemført en tilfredshedsundersøgelse

Læs mere

FORÆLDRETILFREDSHED 2017 Svarprocent: 41,4%

FORÆLDRETILFREDSHED 2017 Svarprocent: 41,4% Aarhus Kommune beelser: 89 FORÆLDRETILFREDSHED 2017 Svarprocent: 41,4% OM RAPPORTEN OM RAPPORTEN RAPPORTENS OPBYGNING 01 Aarhus Kommune har i perioden marts - april 2017 gennemført en tilfredshedsundersøgelse

Læs mere

FORÆLDRETILFREDSHED 2017 Svarprocent: 68,5%

FORÆLDRETILFREDSHED 2017 Svarprocent: 68,5% Aarhus Kommune beelser: 395 FORÆLDRETILFREDSHED 2017 Svarprocent: 68,5% OM RAPPORTEN OM RAPPORTEN RAPPORTENS OPBYGNING 01 Aarhus Kommune har i perioden marts - april 2017 gennemført en tilfredshedsundersøgelse

Læs mere

FORÆLDRETILFREDSHED 2017 Svarprocent: 73,2%

FORÆLDRETILFREDSHED 2017 Svarprocent: 73,2% Aarhus Kommune beelser: 481 FORÆLDRETILFREDSHED 2017 Svarprocent: 73,2% OM RAPPORTEN OM RAPPORTEN RAPPORTENS OPBYGNING 01 Aarhus Kommune har i perioden marts - april 2017 gennemført en tilfredshedsundersøgelse

Læs mere

FORÆLDRETILFREDSHED 2017 Svarprocent: 61,6%

FORÆLDRETILFREDSHED 2017 Svarprocent: 61,6% Aarhus Kommune beelser: 252 FORÆLDRETILFREDSHED 2017 Svarprocent: 61,6% OM RAPPORTEN OM RAPPORTEN RAPPORTENS OPBYGNING 01 Aarhus Kommune har i perioden marts - april 2017 gennemført en tilfredshedsundersøgelse

Læs mere

FORÆLDRETILFREDSHED 2017 Svarprocent: 68,8%

FORÆLDRETILFREDSHED 2017 Svarprocent: 68,8% Aarhus Kommune beelser: 445 FORÆLDRETILFREDSHED 2017 Svarprocent: 68,8% OM RAPPORTEN OM RAPPORTEN RAPPORTENS OPBYGNING 01 Aarhus Kommune har i perioden marts - april 2017 gennemført en tilfredshedsundersøgelse

Læs mere

FORÆLDRETILFREDSHED 2017 Svarprocent: 71,8%

FORÆLDRETILFREDSHED 2017 Svarprocent: 71,8% Aarhus Kommune beelser: 418 FORÆLDRETILFREDSHED 2017 Svarprocent: 71,8% OM RAPPORTEN OM RAPPORTEN RAPPORTENS OPBYGNING 01 Aarhus Kommune har i perioden marts - april 2017 gennemført en tilfredshedsundersøgelse

Læs mere

Indskolingen. - velkommen i skole

Indskolingen. - velkommen i skole Indskolingen - velkommen i skole Profil for indskolingen på Holme Skole KÆRE FORÆLDRE I denne pixiudgave kan I læse om, hvordan vi organiserer og vægter undervisningen, mens jeres barn går i indskolingen

Læs mere