Ungementor. En intervention, der har til formål at styrke indsatsen i Region Midtjylland for årige med erhvervet hjerneskade

Transkript

1 Ungementor En intervention, der har til formål at styrke indsatsen i Region Midtjylland for årige med erhvervet hjerneskade Projekt Bristede Drømme-Nyt Håb Udarbejdet af ungementorerne Malene Eriksen og Hanne Skovgaard Petersen i samarbejde med projektleder Helle Dybkjær April 2016

2 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse...2 Målgruppe...3 Fokusområder...3 Forløbsbeskrivelse...4 1) Visitation...4 2) Relationen mellem ungementor og den unge...4 3) Selvstændighed, mestring og netværk...4 4) Afrunding/afslutning af forløbet...5 Cases (fiktive navne)...5 Jacob...5 Martin...6 Karina...7 Rammer og indhold for interventionen...7 Aktivitet...8 Budget...8 Kompetencer...8 Projektansættelserne stopper Monitorering...9 Bilag Bilag Spørgsmål til den unge Udfyldes af ungementor Spørgsmål til de pårørende... 14

3 Målgruppe Særligt unge med lettere erhvervet hjerneskade er i fare for at blive en overset gruppe i rehabiliteringsøjemed. Behovet kan være svært at identificere, da de kognitive følger efter hjerneskaden ofte er af usynlig karakter. Erfaringen viser, at udfordringen bliver særlig tydelig, når den unge vender tilbage til sin hverdag og konfronteres med hverdagens kompleksitet og til tider uforudsigelighed. Særligt udfordret er de unge f.eks. når de skal flytte hjemmefra, starte studie, arbejde, etablerer familie el. lign.. Den opsøgende, fleksible og understøttende intervention, ungementor, kan tilbyde til unge, viser erfaringsmæssigt at gøre en stor forskel for de unge. Unge med en svær hjerneskade har meget vanskeligt ved at bibeholde sit netværk efter skaden, og har vanskeligt ved selv at kunne tage initiativet til et nyt. Blandt andet med det fokus har ungementor understøttet disse unge, og med god erfaring. Også netværket til de unge kan være udfordret på at føle sig marginaliseret og ensomme efter at den unge har fået en erhvervet hjerneskade. Derfor har funktionen også fokus på deres netværk, for at understøtte dem i at bevare, udvide eller styrke dette. Fokusområder Ungementor har fokus på, at den unge i så høj grad som muligt kan agere selvstændigt og mestre sin hverdag, i et naturligt og værdifuldt samspil med andre mennesker. Traditionelt arbejdes der inden for sundhedsområdet med en individorienteret tilgang til de problemstillinger unge med en erhvervet hjerneskade måtte have. Ungementorerne har et stort fokus på at intervenere bredere ved aktivt, og hurtigt, at involvere den unges netværk i deres rehabiliteringsproces, for at mestre de ændrede livsvilkår, som hjerneskaden har medført. Der arbejdes aktivt med at klæde såvel netværk som den unge på med information og rådgivning af neurofaglig karakter, så den unge kan fungere bedst muligt i sin hverdag med det ændrede funktionsniveau fysisk såvel som kognitivt. Netværket hos de unge tænkes bredt det værende sig bla. familie, venner, studierelationer, arbejdskollegaer, og de fagprofessionelle omkring den unge. Ved at arbejde med netværket er det erfaret, at der kan skabes anderledes bæredygtige resultater for den unges rehabiliteringsproces. Et eksempel er, at ungementor enten

4 coacher og rådgiver den unge til dialog med et lærerteam i forbindelse med behov for særlige læringsstrategier i relation til sin erhvervet hjerneskade, eller ungementor selv understøtter den unge ved at formidle dette til det pågældende lærerteam. Den unges ressourcer kommer herved bedst muligt i spil, så f.eks. en eksamen kan gennemføres. Forløbsbeskrivelse 1) Visitation Ungementorerne får kendskab til de unge gennem ungeambulatoriet i projekt Bristede Drømme Nyt Håb eller fra de respektive afdelinger på Regionshospitalet Hammel Neurocenter (RHN). I samråd med teams og personale fra de to instanser, samt hjerneskadekoordinator fra den respektive kommune, vurderes det om det er relevant at opstarte et forløb. Er den unge indlagt tages, der kontakt allerede under indlæggelsen med henblik på deltagelse i relevant mødeaktivitet op til udskrivelse. Dette er muligt, da ungementorerne har kontorfaciliteter på hospitalet. Ofte starter forløbet op efter udskrivelse, men i nogle tilfælde har det givet mening at give sparring til personale i forhold til inddragelse af netværket i indlæggelsesperioden. Et aktuelt eksempel er en ung mand, som ønsker at inddrage sin vennekreds i forhold til sin rehabilitering. Her har teamet søgt sparring ved ungementor i forhold til rådgivning om processen for et sådant netværksmøde. Ungementorerne har desuden gentagne gange modtaget henvendelser fra både fagprofessionelle i kommunerne samt forældre til unge med erhvervet hjerneskade, som ikke er inkluderet i projektet, men som har oplevet behov for sparring fra ungementor. 2) Relationen mellem ungementor og den unge Kontakten til den unge etableres, og allerede ved første kontakt søger ungementor at skabe en tillidsfuld ramme for interventionen. Det erfares som en vigtig forudsætning for, at de unge tør henvende sig, når de på forskellige tidspunkter konfronteres med udfordringer i hverdagen, som de har behov for støtte til at kunne mestre. 3) Selvstændighed, mestring og netværk Interventionen retter sig mod at understøtte den unge i at agere så selvstændigt som muligt i hverdagen. Der, hvor den unge ikke mestre det, agerer ungementor som den unges forlængede arm Side 4

5 ved at være behjælpelig med at give viden og information videre sammen med den unge, hvor det er nødvendigt. Til en start afdækkes den unges netværk herunder både det personlige og det fagprofessionelle. Dette for at kunne få overblik over at indsatsen koordineres og aktuelle aktører supplerer hinanden bedst muligt. For det andet afdækkes den unges netværk med henblik på, at ungementorerne kan hjælpe med at identificere og iværksætte den unges netværk som en ressource og støtte i mestringsprocessen. Det kan bl.a. være ved at skabe en forståelse for den unges kognitive udfordringer, så vennerne, lærerne m.fl. for eksempel forstår, at den unges nedsatte energiniveau er pga. skaden i hjernen, og ikke pga. ugidelighed og uvilje. Ungementorerne understøtter dermed, at de unge kan være del af betydningsfulde og bæredygtige fællesskaber, trods de udfordringer hjerneskaden har medført. Endvidere undersøges hvorvidt den unge og netværket har behov for yderligere støtte i processen. For eksempel informeres om relevante tilbud gennem brugerorganisationer f.eks. arrangementer i hjerneskadeforeningen. I og med at ungementorerne dækker hele Region Midtjylland, har de mulighed for at være med til at opstarte initiativer for de unge på tværs af kommuner, da grundlaget af unge og deres netværk kan være for lille i den enkelte kommune. Ungementorerne er f.eks. i samarbejde med Frivilligheds- og Ildsjæle Akademiet i Ringkøbing-Skjern og 2 hold forældre til unge ved at arrangere en fodboldkamp, som kan samle de unge og forældre om en fælles oplevelse. Ligeledes har ungementor matchet unge og deres netværk på tværs af kommuner ift. at de har stået i sammenlignelige udfordringer, og dermed har mulighed for at drage nytte af hinandens erfaringer. 4) Afrunding/afslutning af forløbet I samråd med den unge og dennes netværk vurderes hvordan og hvornår kontakten til ungementor afsluttes. Ofte vil kontakten drosle ned over tid. Erfaringen har vist at efterhånden som netværket kommer i spil og dermed udgør en ressource i den unges liv, sker der et naturligt ophør i behovet for kontakten til ungementor. Cases (fiktive navne) Jacob Da Jacob udskrives fra RHN efter operation af en tumor i hjernen, tilknyttes ungementor med henblik på at understøtte hans Side 5

6 sparsomme netværk. Jakob var lige flyttet til en ny provinsby sammen med sin kæreste og skulle fortsætte i kommunalt genoptræningsregi. Ungementor og Jacob har i løbet af de første måneder kun få telefoniske kontakter, da Jacob havde tiden besat med kontakter til hhv. bostøtte, den kommunale ergoterapeut samt rehabilitering via Center for Voksenundervisning. Da ergoterapeuten stopper sin intervention, synes Jacob, at der er plads til mere kontakt med ungementor. Til en opstart møder ungementor Jakob sammen med bostøtten for at koordinere indsatsen. Bostøtten arbejder med struktur i hverdagen samt opfølgning på økonomi og øvrig sagsbehandling, ungementor har fokus på vedligeholdelse og mulighed for udvidelse af netværk. Eksempelvis giver Jacob, under samtale med ungementor, udtryk for at føle sig ensom. Han finder det svært at indgå i nye relationer. Jacob har lavt selvværd og har svært ved at finde energien til at ændre sin situation. Ungementor understøtter Jacob i at få øje på hans ressourcer, som bl.a. inddrages i afdækning af netværk ved hjælp af metoden Netværkskort (Netværkskortet kan ses på under ungementorer) Endvidere anvendes forskellige redskaber i forhold til at facilitere øget selvværd og mestringsevne. Konkret bliver Jacob bedt om at skrive 3 positive begivenheder, han har erfaret for hver dag, hvilket kan være med til at ændre den dominerende historie om, at han ikke har værdi. Under de følgende samtaler inddrages Jacobs samboende kæreste i forhold til at skabe forståelse for, at det har betydning, hvad de to kan gøre sammen for at udvide netværket, bl.a. deltage i det lokale foreningsliv ved at dyrke deres sport samt opsøge deres jævnaldrende overbo til socialt samvær. Martin Martin er præget af nedsat erkendelse af sine erhvervede kognitive vanskeligheder, da han udskrives efter rehabilitering på RHN efter en trafikulykke. Martin ønskede i starten af forløbet begrænset kontakt til ungementor, da han blot ville tilbage til sit job og helst klare sig selv. Efter aftale med Martin var ungementorernes første kontakter primært via telefonisk til moderen med fokus på hendes muligheder for at danne netværk med andre pårørende til unge hjerneskadede. Da der ikke var relevante tilbud til pårørende i de lokale brugerorganisationer, iværksatte ungementor i samarbejde med hjerneskadekoordinator et pårørende forløb på tværs af nabokommuner til forældre til unge med nylig erhvervet hjerneskade. Da Martin i løbet af ½ år var oppe på fuld tid, erfarede han, at kravene oversteg hans ressourcer, hvorved det blev meningsfuldt at inddrage ungementor i forhold til han skulle forstå sig selv i den nye livssituation. Ungementor understøttede Martin, ved bl.a. at deltage i møde med sagsbehandler på jobcentret for at bidrage med den neurofaglige forståelse og rådgive i at skabe de bedst mulige betingelser for rehabiliteringen. Her var det bl.a. væsentligt Side 6

7 at tage udgangspunkt i, at Martin også før ulykken var meget praktisk anlagt, hvorfor den videre rehabilitering ikke skulle bygges på computerbaseret kognitiv træning, men relateres til praktiske gøremål. Karina Karina er en ung pige, som i et solo trafikuheld erhverver sig en hjerneskade som har forårsaget en personlighedsændring, som har medført en høj grad af hæmningsløs og impulsstyret adfærd. Efter en periode med bero i kontakten bliver ungementor kontaktet af den unge piges hjerneskadekoordinator. Hjerneskadekoordinatoren beretter, at pigen netop har afsluttet et forløb i kommunen omhandlende accept og indsigt i egne udfordringer, der er derfor sket en ændring i Karinas selvopfattelse, hvorfor hun nu er mere bevidst om hjerneskadens udfordringer for hendes sociale liv. Hjerneskadekoordinatoren tænker, at det er aktuelt, at ungementor kontakten på ny intensiveres, dette med henblik på netværksarbejde, hvor oplysning og rådgivning til den unges netværk er i fokus. Dette udmunder i samråd med Karina i et familienetværksmøde, hvor ungementor er facilitator til at få skabt et rum, hvor det er muligt at få snakket om de ting der er svære, i dette tilfælde hæmningsløs sexualiseret adfærd. Ungementors neurofaglige viden kommer her familien til gavn i form af rådgivning om hjerneskadens karakter, som kan føre til en forståelse for dette tabubelagte emne. Ligeledes har ungementor her en vigtig rolle i form af vejledning til Karina og netværket omkring, hvilke strategier de sammen kan implementere i deres hverdag. Familien kan hermed blive en styrke og ressource for Karina ift. de situationer, hvor hun ikke formår at adfærdskorrigere sig selv pga. sin hjerneskade Rammer og indhold for interventionen En af de vigtigste styrker ved ungementorfunktionen er muligheden for fleksibilitet og intensitet i interventionen. Det er erfaret, at den unges og netværkets behov for støtte er svingende over tid, hvorfor et vigtigt parameter er, at kontakten til ungementor kan intensiveres i perioder. Der er ikke, som mange andre sundhedsfaglige ydelser fastsat et bestemt timetal per uge, eller over en bestemt tidsperiode, men kan tilbydes, der hvor den unge eller dennes netværk har størst behov. Ungementor har ingen beslutningsmyndighed, og skal derfor ikke sammenlignes med f.eks. hjerneskadekoordinatorernes funktioner i kommunerne. Ungementor kan arbejde på tværs af kommuner og sektorer og kan dermed have kendskab til muligheder for den unge og netværket på tværs af sektorer. Side 7

8 Den direkte kontakt til den unge og det personlige netværket er illustreret i bilag 1 i form af 10 udvalgte forløb. Aktivitet Fra september 2014 til april 2016 har de to ungementorer været tilknyttet 66 unge med følger efter en erhvervet hjerneskade. Der har været i alt 1283 kontakter (ydelser). I alt 1283 Antal kontakter Antal Tidshorisont i Kontakt Netværk patienter måneder Kontakt Netværk i alt Kontakter pr. måned 37,1 34,2 71,3 Foruden den illustrerede kontakt i bilag 1 går en stor del af ungementors tid til kontakt i form af telefon, sms, mails, med bla. hjerneskadekoordinator, UU-vejleder, lærer, sagsbehandler, psykolog, terapeuter, bostøtte m.v. Budget Samlede lønudgifter til 2 ungementorer på 30 timer ugentlig, kørselsrefusion og monitorering ift. indsatser svarende til i alt kr. årligt. RHN tilbyder at fortsætte med ledelse af ungementorerne og at stille kontorfaciliteter til rådighed, og hvad de måtte have behov for af administrativt bistand. Kompetencer Ungementorerne har sundhedsfaglig baggrund, er begge uddannede ergoterapeuter. Den ene har inden længe afsluttet videreuddannelse som cand.pæd.pæd.psyk. og den anden har mange års erfaring som klinisk vejleder og specialansvarlig ergoterapeut på RHN. Der har i projektperioden været ansat en tredje ungementor, med baggrund som skolelærer, ligeledes med en cand.pæd.pæd.psyk. videreuddannelse. Sidstnævnte har særligt haft behov for hurtigt at opbygge viden indenfor hjerneskaderehabilitering, men havde stor erfaring med at arbejde med netværk. De 2 nuværende ungementorerne har lagt stor energi i at kompetenceudvikle sig indenfor mentor-området, og særlige problemstillinger for de unge. Side 8

9 Erfaringen viser, at der er stor værdi i at forankre funktionen på få personer der med det flow der er af unge og de opbyggede kompetencer i dag udfylder funktionen meget kompetent. Projektansættelserne stopper Projektstillingerne for de 2 ungementorer afsluttes 30. juni Monitorering Som en del af monitorering af projektets interventioner er der også udarbejdet et monitoreringsskema for ungementorfunktionen (bilag 2). Der er 3 skemaer som hhv. den unge, de pårørende og ungementor udfylder. De udfyldes ved 1 års opfølgning. De første resultater af disse skemaer forventes afrapporteret i maj Ungementorfunktionen er desuden beskrevet på projektets hjemmeside: Side 9

10 Bilag 1 Bilag eftersendes. Bilag 2 Skema a) Patientidentifikation Patientens cpr. nr. og adresse Spørgsmål til den unge Label 1 års opfølgning gennemføres af medarbejder i Projekt-Unge Ambulatoriet Unge-mentor som netværksarbejder Unge med problemskabende adfærd - neuropædagogisk strategi og døgnrytmebeskrivelse fremsendes sammen med foreløbig tværfaglig status Dato for 1 års opfølgning: / / I hvor høj grad har unge-mentors arbejde givet mening for dig? I høj grad I nogen grad I mindre grad Slet ikke Ved ikke Har den unge skiftet opholdssted efter udskrivelsen? Nej Ja, pga. problemskabende adfærd Ja, af anden grund som led i rehabiliteringsforløbet Ja, den unge har valgt at afslutte rehabiliteringsforløbet Skema b) 1. Patientidentifikation Patientens cpr. nr. og adresse Udfyldes af ungementor Label Den unge 2. Tidslinje og tidsforbrug vedr. den unge Dato for 1. kontakt med den unge: / / Dato for sidste kontakt med den unge inden 1 årsopfølgningen: Side 10

11 / / Samlet antal kontakter 1 indtil 1 års opfølgningen (medtæl 1. kontakt): 3. Ungementors indsatsområder i forhold til den unge Samlet konfrontationstid med den unge (nærmeste antal hele timer): Har mentor støttet den unge i Sæt ét X i hver linje. Nej Ja At kunne forvalte sin energi? At kunne strukturere sin hverdag? At kunne forvalte sin økonomi? At kunne forvalte sin problemskabende adfærd? At kunne forvalte kontakt til skole/uddannelse? At kunne forvalte kontakt til arbejdsplads? At kunne forvalte kontakt til kommune (fx jobcenter, UU vejleder)? Har mentor ydet støtte i en periode, hvor den unge Sæt ét X i hver linje. Er flyttet? Nej Ja Har oplevet familiære forandringer (fx skilsmisse, kærestebrud) Har startet uddannelse/ job? Er tilbud om netværksarbejde Sæt ét X i hver linje. Givet til den unge? Nej Ja Accepteret af den unge? 4. Koble den unge med andre unge i en lignende situation Er tilbud om etablering af kontakt til anden/andre unge Sæt ét X i hver linje. Givet? Nej Ja Etableret? - hvis nej, begrund: Ikke ønsket / ikke klar til det 1 Medtæl alle typer af kontakter (dog kan sms eller kort telefonopkald regnes som under bagatelgrænsen). Side 11

12 Ikke muligt Andet Den unges netværk 5. Tidslinje og tidsforbrug vedr. den unges netværk Udfyldes ved 1. kontakt med den unges netværk 2 Dato for 1. kontakt med den unges netværk / / Hvor mange andre personer i den unges netværk har der været kontakt med? Skriv antal: Dato for sidste kontakt med den unges netværk inden 1 års opfølgningen: / / Samlet antal kontakter med den unges netværk 3+4 indtil 1 års opfølgningen (medtæl 1. kontakt): Skriv antal: Samlet konfrontationstid med den unges netværk (nærmeste antal hele timer): 2 NB: Udfyldes for én person i den unges nærmeste netværk. I EPJ noteres det, hvem det drejer sig om, da samme person skal have tilsendt vores spørgeskema til 1 års opfølgningen vedr. netværksarbejde. 3 Medtæl alle typer af kontakter (dog kan sms eller kort telefonopkald regnes som under bagatelgrænsen). 4 En kontakt med en gruppe tælles som én kontakt. Side 12

13 6. Spørgsmål til den unges netværk Hvor ofte er du (den unges netværk) i kontakt med venner, bekendte og familie, som du ikke bor sammen med? Med kontakt menes der, at I er sammen, taler i telefon sammen, skriver til hinanden m.v. Familie, som du ikke bor sammen med Kæreste, som du ikke bor sammen med Venner Kolleger eller studiekammerater i fritiden Naboer eller beboere i dit lokalområde Personer du mest kender fra internettet (mail, chatforum og lignende) Side 13

14 7. Koble pårørende med andre pårørende Er tilbud om etablering af kontakt til anden/andre pårørende Sæt ét X i hver linje. Givet? Nej Ja Etableret? hvis nej, begrund: Ikke ønsket / ikke klar til det Ikke muligt Andet Skema c) Patientidentifikation Patientens cpr. nr. og adresse Spørgsmål til de pårørende Label 1 års opfølgning gennemføres af medarbejder i Projekt-Unge Ambulatoriet Koble pårørende (Spørgsmål til den/de pårørende) Dato for 1 års opfølgning: Blev du sat i forbindelse med en anden/andre pårørende? / / Nej Ja I hvor høj grad har den/de pårørende oplevet, at det var gavnligt at være i kontakt med en anden/andre pårørende? I høj grad I nogen grad I mindre grad Slet ikke Ved ikke I hvor høj grad har unge-mentoren (netværksarbejderen) bidraget til det nærmeste netværks oplevelse af at indgå i et fællesskab? I høj grad I nogen grad Side 14

15 I mindre grad Slet ikke Ved ikke Bor du (dvs. den unges nære netværk) alene eller sammen med andre? Sæt ét eller flere X. Jeg bor alene Jeg bor sammen med min ægtefælle eller samlever Jeg bor sammen med en eller begge mine forældre Jeg bor sammen med plejeforældre Jeg bor sammen med børn fire dage eller mere per måned Jeg bor i bofællesskab, på kollegium eller lignende Andet Hvor ofte er du (dvs. den unges nære netværk) i kontakt med venner, bekendte og familie, som du ikke bor sammen med? Med kontakt menes der, at I er sammen, taler i telefon sammen, skriver til hinanden m.v. Familie, som du ikke bor sammen med Kæreste Venner Kolleger eller studiekammerater i fritiden Naboer eller beboere i dit lokalområde Side 15

16 Side 16 Personer du mest kender fra internettet (mail, chatforum og lignende)