Nordisk Klimadag Lærerguide

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Nordisk Klimadag Lærerguide"

Transkript

1 Nordisk Klimadag Lærerguide Webquiz for de årige Målgruppe: Elever i grundskole fra år Elevernes opgave er at svare rigtigt på 12 klimarelaterede spørgsmål. Spørgsmålene er på en blanding af dansk, norsk og svensk, så eleverne samtidig kan få kendskab til de skandinaviske sprog. Webquizzen er opbygget som en multiple chioice quiz med 3 svarmuligheder, som eleverne kan tage alene eller i grupper. Svarene findes på en spændende rundtur til en række nordiske hjemmesider. Du kan selv teste quizzen og eleverne må gerne gennemføre den flere gange. 1. præmie: Én nordisk hovedpræmie á DKK præmie: Én national præmie á DKK 1000 i hvert nordisk land Vinderne findes ved lodtrækning blandt de, der har flest rigtige svar i webquizzen. Deadline for deltagelse i webquizzen er 11. november 2010 kl. 24 Spørgsmål 1 Drivhuseffekt på Viten.no (Eleverne får spørgsmålet på norsk) Drivhuseffekten er, når en række gasser i atmosfæren lægger sig som et lag rundt om jorden og virker ligesom glasset i et drivhus. Så kan solens stråler let gå gennem laget og varme jorden op, men ikke så let forsvinde ud i rummet igen. Bør vi mennesker være glade for drivhuseffekten? 1. Nej, drivhuseffekten forhindrer solens stråler i at varme jorden 2. Vi er ligeglade. Drivhuseffekten påvirker os ikke 3. Ja, drivhuseffekten regulerer temperaturen her på jorden. Uden den ville der kun være 18 C på jorden Viten.no er en norsk hjemmeside. På kan eleverne ved hjælp af animationer og interaktive opgaver lære om drivhusgasser og drivhuseffekten. Ved oprettelse af et gratis login kan eleverne får endnu mere at vide om global opvarmning og hvordan forskere bruger klimamodeller for at forudsige, hvordan klimaet kan blive i fremtiden.

2 De får også mulighed for at prøve en enkel klimamodel og på baggrund af dette, se hvordan klimaet i Arktis kan blive frem til år Viten er et forskningsprojekt, som udvikler gratis, netbaserede undervisningsprogrammer i naturfag og forsker i brugen af disse i skolen. Målgruppen er elever i grundskolen og på ungdomsuddannelserne. Driften af Viten og udvikling af nye programmer styres af Nationalt center for naturfag i oplæringen i Olso, Norge. Spørgsmål 2 Drivhusgasser på Videnomenergi.dk (Eleverne får spørgsmålet på dansk) Drivhusgasser er de luftarter, der har evnen til at holde varme inde i atmosfæren. Drivhusgasser kan både findes naturligt og være menneskeskabte. Hvilken naturlig drivhusgas er den vigtigste? 1. Lattergas 2. CO 2 3. Vanddamp Videnomenergi.dk er en dansk hjemmeside. På kan eleverne lære om de vigtigste drivhusgasser og deres oprindelse. Siden om drivhusgasser er en underside til et tema om klimaforandringer i et stort leksikon. I leksikonet, finder du både tekster, film og animationer om energi og klimaforandringer. Informationerne henvender sig til alle aldre. Der findes også et laboratorie, hvor du kan finde forsøg og eksperimenter, så dine elever bedre kan forstå, hvad der styrer klimaet, og hvad deres egen rolle er. I laboratoriet, kan eleverne bruge den baggrundsviden, de får på leksikonsiderne. Videnomenergi.dk er udviklet af videns og oplevelsescenteret Økolariet, NRGI Skolekontakten og Grundfos i Danmark. Den faglige viden i hjemmesidens leksikon del er lavet på baggrund af Økolariets flerårige videnindsamling på klimaområdet. Spørgsmål 3 Fossile brændstoffet på Elmuseet.net (Eleverne får spørgsmålet på dansk) Kul og olie er de mest udbredte energikilder på jorden i dag. Kul og olie kaldes også fossile brændstoffer. Ved afbrænding af fossile brændstoffer sender vi på kort tid

3 enorme mængder af CO 2 ud i atmosfæren, som ellers har været lagret i undergrunden i millioner af år. Hvad er konsekvenserne af mere CO 2 i atmosfæren? 1. Større drivhuseffekt og varmere klima 2. Vi får sværere ved at trække vejret på jorden 3. Luften kommer til at lugte Eleverne skal finde svaret i en dansk animationsfilm á 3 minutter her: Elmuseet i Danmark har en dansk internetside. På kan eleverne se en 3 minutter lang animationsfilm om kul og olie. Filmen forklarer på en let forståelig måde om, hvor kul og olie stammer fra, hvordan vi udnytter det til energi, og hvilke konsekvensker det har for klimaet. Elmuseet har også en side med links til undervisningsmaterialer om energi og klima og om deres særudstilling om Folk og Klima et fælles ansvar. Se mere på Elmuseet er et dansk statsanerkendt og landsdækkende kulturhistorisk specialmuseum. De udvikler en række undervisningsmaterialer om energi og klima som de udbyder gratis via deres hjemmeside. Spørgsmål 4 Temperaturstigning på Ilmastonmuutos & Kehitys (Eleverne får spørgsmålet på svensk) Klimaet forventes at blive varmere med årene. I gennemsnit er temperaturen på jorden steget med ca. 0,5 C siden år Hvor mange grader celsius forventes jordens middeltemperatur at stige med fra år 1990 til år 2100? 0,4 0,7ºC 1,1 6,4ºC 7,2 11,3ºC =3&culture=sv FI Ilmastonmuutos & Kehitys er en finsk hjemmeside, der både findes på svensk og finsk.

4 På =3&culture=sv FI kan eleverne lære om hvad klimaforandringer betyder, hvad de beror på og hvad de indebærer på en faktuel side kaldet Klimaforandringens ABC. Hjemmesiden beskriver klimaforandringernes påvirkninger særligt set fra udviklingslandenes perspektiv. Påvirkninger som ekstreme vejrfænomener, vandmangel og varmere økosystemer præsenteres, som 5 udfordringer med dertil hørende løsningsforslag. Løsningsforslagene tager udgangspunkt i, hvad Finland gør for at bekæmpe klimaforandringer eller forebygge følgerne af dem i udviklingslandene. Siden er produceret af Utrikesministeriets udviklingspolitiske information i samarbejde med det Meteorologiske Institutet og Finlands miljøcentral. Spørgsmål 5 Isen smelter på MiljøStatus Norge (Eleverne får spørgsmålet på norsk) Når temperaturen stiger, smelter is og sne, og opvarmningen får havvandet til at udvide sig. Smeltning af land og indlandsis og udvidelse af vand får vandstanden i havet til at stige. Havis smelter også, men hvad er konsekvensen af det? 1. Smeltning af havis får vandstanden i havet til at stige 2. Der bliver mindre isdækkede områder, som kan reflektere solens stråler, derfor opvarmes havet og mere is smelter 3. Isbjørnen får lettere ved at finde føde, når der er mere vand Eleverne skal finde svaret i det elektroniske klimaæfte i kapitlet Isen smelter her: Miljøstatus i Norge er en norsk hjemmeside. På finder du et elektronisk klimahæfte Alt hænger sammen med alt. Det er et arbejdshæfte for mellemtrin og ungdomsuddannelser. Hæftets formål er at inspirere til at tage dagsaktuelle klimaproblemstillinger op i undervisningen. Det kan bruges, som et værktøj, til at få mere viden om klimaændringerne og til at blive mere miljøbevidst. Klimahæftet indeholder også opgaver som kan bruges i undervisningen. På Miljøstatus Norge findes også et andet elektronisk hæfte med information og opgaver om klima og miljø kaldet Miljøjournalisten. Se: Miljostatus/Miljostatus og skolen/. Miljøjournalisten er et arbejdshæfte, der kort omtaler vigtige miljøtemaer med udgangspunkt i Miljøstatus i Norge. Samtidig gives en indføring i journalistiske arbejdsmetoder.

5 Miljøstatus Norge er udviklet af Miljødirektoratene på opfordring af Miljøværnsdepartementet. Klima og forureningsdirektoratet er ansvarlig redaktør. Spørgsmål 6 Iskerner på Climate Greenland (Eleverne får spørgsmålet på dansk) Indlandsisen og Antarktis danner en slags arkiv af is, som er skabt af sne, der faldt år for år gennem årtusinder. Forskere kan tage prøver af isen ved at udbore iskerner. Hvad er klimaforskerne interesserede i at vide, når de undersøger iskernerne? 1. De vil tælle antallet af vulkanudbrud i de tidligste tider 2. De vil tælle antal solskinsdage gennem tiden 3. De vil vide noget om temperaturskift og mængden af drivhusgasser gennem tiden Climategreenland.gl er en grønlandsk hjemmeside, der både findes på dansk og grønlandsk. Climategreenland.gl beskæftiger sig med klimaforandringer på Grønland og i Arktis. Den indeholder en række information om forskellige emner inden for klima og klimaforskning og giver et indblik i, hvad klimaforskere undersøger i de kolde egne. Blandt andet kan eleverne på tilegne sig specifik viden om iskerner og hvad disse kan fortælle om klimaet. Det er også muligt at lære om, hvad der sker, når is og sne smelter, når gletsjerne forsvinder og hvordan det grønlandske samfund påvirkes. Climategreenland er oprettet af Grønlands Selvstyre, Departement for Boliger, Infrastruktur og Trafik, og blev til i forbindelse med COP15. Siden opdateres ikke længere, men indeholder stadig tilgængelig og værdifuld information. Spørgsmål 7 Udrydning af arter på CICERO (Eleverne får spørgsmålet på norsk) Den globale opvarmning har konsekvenser for både natur, mennesker og dyr. Hvis den globale temperatur stiger 1,5 C 2,5 C over dagens niveau, hvor stor en procentdel af plante og dyrearter vil da blive udryddet? % % %

6 Cicero.uio.no er en norsk hjemmeside. På kan eleverne opnå viden fra 10 faktaark omhandlende klimasystemet, klimakonsekvenser og klimapolitik. Faktaarkene kan læses på internettet eller hentes ned i et udskriftsvenligt pdf format. På findes faktaark 6, hvor eleverne kan finde svar på spørgsmål 7. Det omhandler konsekvenser for mennersker og natur og beskæftiger sig med havstigning, plantevækst, dyrearter og forsuring af havet. CICERO Center for klimaforskning blev grundlagt af regeringen i 1990 og oprettet af Universitetet i Oslo. CICERO er en fritstående forskningsstiftelse tilknyttet Universitetet i Oslo. CICERO har en national opgave, når det gælder information og formidling af klimaforskning til en række målgrupper som medier, elever, studenter, lærere, forskere, politikere, forvaltning og næringsliv. Spørgsmål 8 Nye fisk på Natur.gl (Eleverne får spørgsmålet på dansk) Klimaændringer kan have andre konsekvenser end, at dyr udryddes. De kan betyde, at dyr får mulighed for at leve i nye områder, de ikke kunne før. Ved Grønland har forskerne opdaget 57 nye fiskearter. Det er svært at sige om, de nye fisk er kommet pga. klimaændringer, eller er fundet, fordi fiskerne er blevet bedre til at fiske på dybt hav. Men hvilken fisk er med stor sandsynlighed kommet til Grønland pga. klimaændringer? 1. Laks (Salmo salar) 2. Klapmyds (Cystophora cristata) 3. Havtaske (Lophius piscatorius) Natur.gl er en grønlandsk hjemmeside, der både findes på dansk og grønlandsk. På kan eleverne få viden om, at klimaforandringer ikke kun kan være en trussel mod dyrearter, men også kan medføre, at dyrearter, som i dette tilfælde er fisk, får mulighed for at etablere sig i områder, der før var for kolde eller på anden måde ubeboelige for dem. Under fanen Viden om natur ligger en masse faktuel viden om Grønlands fauna. Her kan eleverne vælge et dyr og læse om dettes biologi.

7 Natur.gl er Grønlands Naturinstituts hjemmeside. Grønlands Naturinstitut varetager bl.a. monitering af dyrebestande i og omkring Grønland og formidler viden til beslutningstagere og samfundet generelt. Derudover er der ved instituttet oprettet et klimaforskningscenter. Spørgsmål 9 Hvordan påvirkes et land i Norden? på Naturvardsverket.se (Eleverne får spørgsmålet på svensk) Klimaændringerne påvirker områder forskelligt. Hvordan vil et nordisk land som Sverige blive påvirket? 1. Der opstår istid i hele Sverige 2. Tyfoner vil hærge i det nordlige Sverige 3. Der vil blive vandmangel og tørke i det sydlige Sverige i forandring/sa forandras klimatet/sapaverkas Sverige/ Naturvardsverket.se er en svensk hjemmeside. På i forandring/sa forandras klimatet/sapaverkas Sverige/ kan eleverne få indblik i, hvordan et nordisk land, som Sverige, påvirkes og vil blive påvirket af klimaforandringer. På den måde vil eleverne bedre kunne forholde sig til, at klimaproblemerne også berører dem på tætteste hold. Siden er en af de sværere sider for målgruppen, men svaret på spørgsmål 9 tager udgangspunkt i en overskrift for at lette opgaven for ikke svensksprogede elever. Hjemmesiden indeholder, som så mange andre sider, generel information om klimaforandringer. Men de har et spændende afsnit om national klimapolitik, international klimapolitik og EU klimapolitik, som kort introducerer eleverne til den politiske dagsorden på klimaområdet. Se mere på iforandring/klimatpolitiken/ Naturvårdsverket er den centrale miljømyndighed i Sverige og arbejder under den svenske Riksdag og regeringen. De har til opgave at se til, at miljøpolitiken gennemføres effektivt. De tager aktiv del i EU arbejdet og i det internationale miljøarbejde. Spørgsmål 10 Mennesker på Global.finland.fi (Eleverne får spørgsmålet på norsk) Der er stor forskel på hvilke mennesker der rammes hårdest af klimaforandringer. Det er afhængig af, hvor på jorden de bor, og hvor mange ressourcer de har til at tilpasse sig. Hvilke mennesker rammes hårdest af klimaforandringer?

8 1. Mennesker i U landene fordi naturen er sårbar og landene har vanskeligt ved at betale for klimatilpasninger 2. Mennesker i I landene fordi folk der har flere huse, biler, cykler osv., der kan gå i stykker, når der kommer orkaner. 3. Mennesker i arktis og antarktis fordi der smelter mest is og sne de steder. FI Global.finland.fi er en finsk hjemmeside, der både findes på svensk og finsk. På FI kan eleverne opnå viden om klimaforandringernes påvirkning af udviklingslandene og hvordan Finland deltager i U landsarbejde for at bekæmpe og forebygge klimaforandringer. Hjemmesiden indeholder også materialer om klima og udviklingslandene, fremstillet af Utrikesministeriet, til undervisningsbrug og som baggrundsinformation til skoler. Se materiale vedrørende klimaforandringer: FI og materiale vedrørende klimaflygtninge: FI Bag global.finland.fi står Udviklingskommunikationen, som er under Utrikesministeriet. Deres opgave er at informere primært finnerne om udviklingssamarbejde og hvilke udfordringer mennesker i U landene står overfor. Spørgsmål 11 Hvad kan du selv gøre? på Klimatforandringen.nu (Eleverne får spørgsmålet på svensk) Vi kan alle være med til at gøre noget for at bremse udledningen af CO 2 i atmosfæren ved at leve klimavenligt hver dag. Hvad kan du selv gøre for at leve klimavenligt og nedbringe dit eget CO 2 udslip? 1. Blive kørt i bil til skole 2. Lave mad af lokalt producerede varer 3. Lade dine elektroniske apparater stå på standby, når de ikke benyttes Klimatförandringen.nu er en svensk hjemmeside. På kan eleverne få et nemt overblik over hvad er klimaforandringer, deres årsager, konsekvenser og løsninger. Kilder til teksterne findes ikke i teksten, men på en særskilt side, der linkes til nederst på hjemmesiden (Källor & Länkar). Hjemmesiden er udviklet i forbindelse med en konkurrence, hvor

9 målet var at lave en hjemmeside af høj kvalitet, der tydeligt overskueliggører klimaemnet for elever fra 6. klasse gymnasiet. Siden er fremstillet af Martin Hagberg og hostes af Hagberg Media AB. Spørgsmål 12 Mad og Klima på Naturskyddsforeningen.se (Eleverne får spørgsmålet på svensk) Mad er en af de største CO 2 bidragere der findes. Men der er forskel på, hvor meget CO 2 forskellige madvarer bidrager med til atmosfæren. Hvilke madvarer bidrager med mest CO 2 til atmosfæren? 1. Grove grøntsager 2. Kød 3. Brød Eleverne skal finde svaret i onlinevideoen her: guide/ata/klimatsmart i affaren/ Naturskyddsforeningen.se er en svensk hjemmeside. Naturskyddsföreningen har på sin hjemmeside en Grøn guide, guide/ata/klimatsmart i affaren/, der giver gode råd til, hvordan du spiser og handler klimavenligt, så du kan være med til at mindske CO 2 udslip. I den grønne guide kan eleverne læse om forskellige fødevarer og hvordan disse påvirker miljø og klima, samt hvilke typer fødevarer der er de mest klimavenlige. Siden inderholder også en informativ video om mad og klima, hvor eleverne skal finde svar på spørgsmål 12. På den måde får eleverne også mulighed for at lytte til det svenske sprog. For de ældre elever er det muligt at teste, hvor meget CO 2, de selv slipper ud: Naturskyddsföreningen er en miljøorganisation. Der spreder viden, tager de miljøaktuelle emner op til debat, skaber løsninger og påvirker politikere og myndigheder såvel nationalt som internationalt. Deres vigtigste arbejdsområder er klima, hav, skov, og jordbrug.

Grænser. Global opvarmning. lavet af: Kimmy Sander

Grænser. Global opvarmning. lavet af: Kimmy Sander Grænser Global opvarmning lavet af: Kimmy Sander Indholdsfortegnelse Problemformulering: side 2 Begrundelse for valg af emne: side 2 Arbejdsspørgsmål: side 2 Hvad vi ved med sikkerhed: side 4 Teorier om

Læs mere

Drivhuseffekten er det fænomen, der sørger for at jorden har en højere middeltemperatur, end afstanden til solen berettiger til.

Drivhuseffekten er det fænomen, der sørger for at jorden har en højere middeltemperatur, end afstanden til solen berettiger til. 1 Modul 5 Vejr og klima Drivhuseffekten gør at der er liv på jorden Drivhuseffekten er det fænomen, der sørger for at jorden har en højere middeltemperatur, end afstanden til solen berettiger til. Planeten

Læs mere

Global Opvarmning. Af: Jacob, Lucas & Peter. Vejleder: Thanja

Global Opvarmning. Af: Jacob, Lucas & Peter. Vejleder: Thanja Af: Jacob, Lucas & Peter Vejleder: Thanja Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse... 1 Problemformulering... 2 Vores problemformulering... 2 Hvorfor har vi valgt dette emne?... 3 Afgrænsning... 3 Definition...

Læs mere

USA... 7. Kina... 11. Side 2 af 12

USA... 7. Kina... 11. Side 2 af 12 3. De 5 lande Hæfte 3 De 5 lande Danmark... 3 Grønland... 5 USA... 7 Maldiverne... 9 Kina... 11 Side 2 af 12 Danmark Klimaet bliver som i Nordfrankrig. Det betyder, at der kan dyrkes vin m.m. Men voldsommere

Læs mere

Forord. Klimaets udvikling Obligatoriske projektopgave 15/02 2012

Forord. Klimaets udvikling Obligatoriske projektopgave 15/02 2012 Forord Vores rapport om klimaets udvikling er udarbejdet i sammenhæng med 9. klasses obligatoriske projektforløb. Forløbet har strækket sig over 5 hele skoledage, hvor man med eget ansvar har, skulle tilpasse

Læs mere

FP9 GEOGRAFI. Elevnavn: Elevnummer: Skole: Hold: 1/22 G1. 9.-klasseprøven. Maj-juni 2015

FP9 GEOGRAFI. Elevnavn: Elevnummer: Skole: Hold: 1/22 G1. 9.-klasseprøven. Maj-juni 2015 FP9 9.-klasseprøven GEOGRAFI Maj-juni 2015 G1 Elevnavn: Elevnummer: Skole: Hold: Elevens underskrift Tilsynsførendes underskrift 1/22 G1 Indledning Klimaet ændrer sig Vi taler meget om klimaændringer i

Læs mere

Hvad er drivhusgasser

Hvad er drivhusgasser Hvad er drivhusgasser Vanddamp: Den primære drivhusgas er vanddamp (H 2 O), som står for omkring to tredjedele af den naturlige drivhuseffekt. I atmosfæren opfanger vandmolekylerne den varme, som jorden

Læs mere

Roskilde tekniske gymnasium Klasse 1.4. CO2- Biler. Lavet af: Anders, Mads H, Mads P og Kasper. Anders, Mads H, Mads P, Kasper Side 1

Roskilde tekniske gymnasium Klasse 1.4. CO2- Biler. Lavet af: Anders, Mads H, Mads P og Kasper. Anders, Mads H, Mads P, Kasper Side 1 CO2- Biler, Lavet af: Anders, Mads H, Mads P og Kasper Anders, Mads H, Mads P, Kasper Side 1 Indholdsfortegnelse Forside side 1 Indholdsfortegnelse side 2 Indledning Side 3 Problemanalysen Side 4-6 Klimaproblematikken

Læs mere

Bliv klimakommune. i samarbejde med Danmarks Naturfredningsforening

Bliv klimakommune. i samarbejde med Danmarks Naturfredningsforening Bliv klimakommune i samarbejde med Danmarks Naturfredningsforening Det nytter at gøre noget lokalt. Du og din kommune kan gøre en positiv forskel for vores klima. Danmarks Naturfredningsforening kan hjælpe

Læs mere

Klima i tal og grafik

Klima i tal og grafik Klima i tal og grafik Atomkraftværker - Radioaktivt affald S. 1/13 Indholdsfortegnelse Indledning... S.3 Klimaproblematikken...... S.3 Konsekvenser... S.5 Forsøg til at løse problemerne... S.6 Udvikling

Læs mere

TRIN 1 Farvelæg et dyr På Randers Regnskovs hjemmeside findes der sjove tegninger af regnskovens dyr klar til farvelægning.

TRIN 1 Farvelæg et dyr På Randers Regnskovs hjemmeside findes der sjove tegninger af regnskovens dyr klar til farvelægning. Dyreliv TRIN 1 Farvelæg et dyr På Randers Regnskovs hjemmeside findes der sjove tegninger af regnskovens dyr klar til farvelægning. Truede dyr Tal med eleverne om truede dyr. I kan eksempelvis tale om:

Læs mere

Folkeskolens afgangsprøve Maj 2007 Geografi - facitliste

Folkeskolens afgangsprøve Maj 2007 Geografi - facitliste Folkeskolens afgangsprøve Maj 2007 1/23 G3 Indledning Norden De nordiske lande er Danmark, Norge, Sverige, Finland og Island. De nordiske lande er industrialiserede, og befolkningerne har høje indkomster

Læs mere

Klimabarometeret 2013

Klimabarometeret 2013 17. december 2013 RAPPORT CONCITOs klimabarometer har siden 2010 afdækket danskernes viden om samt holdninger til en lang række klimaspørgsmål. Dette års undersøgelse fastslår blandt andet, at et massivt

Læs mere

Energiteknologi. Præsentation: Niveau: 8. klasse. Varighed: 8 lektioner

Energiteknologi. Præsentation: Niveau: 8. klasse. Varighed: 8 lektioner Energiteknologi Niveau: 8. klasse Varighed: 8 lektioner Præsentation: Forløbet Energiteknologi er placeret i fysik-kemifokus.dk 8. klasse, og det bygger på viden fra forløbet Energi. Forløbet hænger tæt

Læs mere

Folkeskolens afgangsprøve Maj 2007 Geografi - facitliste

Folkeskolens afgangsprøve Maj 2007 Geografi - facitliste Folkeskolens afgangsprøve Maj 2007 1/23 G4 Indledning Norden De nordiske lande Sverige, Norge, Finland, Island og Danmark - er små lande sammenlignet med andre lande i verden. Sverige er det største land

Læs mere

Undervisningsmateriale MYKA My Grönholdt og Katya R. D. Nielsen

Undervisningsmateriale MYKA My Grönholdt og Katya R. D. Nielsen Undervisningsmateriale MYKA My Grönholdt og Katya R. D. Nielsen Polar Bear Et undervisningmateriale til forestillingen Polar Bear for 0. 2. klasse Du skal bruge: Til læreren tuscher saks Isbjørnen er i

Læs mere

5. Indlandsisen smelter

5. Indlandsisen smelter 5. Indlandsisen smelter Af Peter Bondo Christensen og Lone Als Egebo Indlandsisen på Grønland Grønlands indlandsis er den næststørste ismasse i Verden kun overgået af Antarktis iskappe. Indlandsisen dækker

Læs mere

Samfundsfag rapport. Energi og Miljø. Navn: Devran Kücükyildiz. Klasse: 1,4. HTX Roskilde

Samfundsfag rapport. Energi og Miljø. Navn: Devran Kücükyildiz. Klasse: 1,4. HTX Roskilde Samfundsfag rapport Energi og Miljø Navn: Devran Kücükyildiz Klasse: 1,4 HTX Roskilde Dato: 22-11-2007 Indholdsfortegnelse 1.... K lima ændringer... 1 1.1 Årsager... 2 1.2 Karakteren af ændringerne af

Læs mere

Klima og Klode og folkeskolens Fælles Mål

Klima og Klode og folkeskolens Fælles Mål Side 1 af 6 Klima og Klode og folkeskolens Fælles Mål Det tværfaglige undervisningsforløb Klima og Klode bidrager i særlig grad til opfyldelse af trinmålene for fagene natur/teknik, biologi, geografi,

Læs mere

inspirerende undervisning

inspirerende undervisning laver inspirerende undervisning om energi og miljø TEMA: Solenergi Lærervejledning BAGGRUND Klodens klima påvirkes, når man afbrænder fossile brændsler. Hele verden er derfor optaget af at finde nye muligheder

Læs mere

9. Er jorden i Arktis en tikkende bombe af drivhusgasser?

9. Er jorden i Arktis en tikkende bombe af drivhusgasser? 9. Er jorden i Arktis en tikkende bombe af drivhusgasser? Af Peter Bondo Christensen og Lone Als Egebo I det højarktiske Nordøstgrønland ligger forsøgsstationen Zackenberg. Her undersøger danske forskere,

Læs mere

Klimabarometeret 2014

Klimabarometeret 2014 December 2014 RAPPORT CONCITOs klimabarometer har siden 2010 afdækket danskernes viden og meninger om en lang række klimaspørgsmål. Dette års undersøgelse viser blandt andet, at et stadigt større flertal

Læs mere

Danmarks Klimacenter DMI, Trafikminsteriet. Danmarks vejr og klima i det 20. århundrede VEJRET. Nr. 3-23. ÅRGANG September 2001 (88)

Danmarks Klimacenter DMI, Trafikminsteriet. Danmarks vejr og klima i det 20. århundrede VEJRET. Nr. 3-23. ÅRGANG September 2001 (88) Danmarks Klimacenter DMI, Trafikminsteriet Danmarks vejr og klima i det 20. århundrede VEJRET Nr. 3-23. ÅRGANG September 2001 (88) Tema: Århundredets vejr John Cappelen og Niels Woetmann Nielsen Danmarks

Læs mere

the sea kayak climate expedition

the sea kayak climate expedition the sea kayak climate expedition I sommeren 2011 stævner en havkajakekspedition ud i Nordøstgrønland med det formål at dokumentere konsekvensen af den globale opvarmning. I samarbejde med forskningsgruppen

Læs mere

Danskernes holdninger til klimaforandringerne

Danskernes holdninger til klimaforandringerne Danskernes holdninger til klimaforandringerne Januar 2013 Analyse foretaget af InsightGroup, analyseenheden i OmnicomMediaGroup, på vegne af WWF Verdensnaturfonden og Codan side 1 Danskernes holdninger

Læs mere

RESSOURCER, ENERGI OG KLIMA

RESSOURCER, ENERGI OG KLIMA Forslag til ændring af energi/klimapolitik. Forslaget består af følgende dele, der kan stemmes om særskilt hvis ønsket: 1. Opsplitning af området så energi/klimapolitik får sit eget afsnit. I dag er miljø-politik

Læs mere

fremtid vækst balance Next step af erhvervets store kampagne

fremtid vækst balance Next step af erhvervets store kampagne fremtid vækst balance Next step af erhvervets store kampagne Next step af erhvervets store kampagne Fremtiden er ikke så sort, som den har været LANDBRUG & FØDEVARER MEDLEMMER: Budskabet fra første del

Læs mere

Klimaprofiler USA. Udvikling: Nummer 4 i verden CO2-udledning pr. indbygger: 19.7 ton pr. år

Klimaprofiler USA. Udvikling: Nummer 4 i verden CO2-udledning pr. indbygger: 19.7 ton pr. år Klimaprofiler USA Udvikling: Nummer 4 i verden CO2-udledning pr. indbygger: 19.7 ton pr. år Klimapolitik USA er en meget vigtig spiller i kampen om fremtidens klima, da landet har det suverænt højeste

Læs mere

Grøn inspiration - miljøfremme i Sorø?

Grøn inspiration - miljøfremme i Sorø? Grøn inspiration - miljøfremme i Sorø? Sorø Bibliotek 21. september 2011 Idemager: Anne Grete Rasmussen, www.frugrøn.dk Tidligere lektor og pæd. IT-koordinator på Ankerhus 1 Disposition Præsentation FruGrøn

Læs mere

Tilpasning til fremtidens klima i Danmark

Tilpasning til fremtidens klima i Danmark Tilpasning til fremtidens klima i Danmark Tilpasning til fremtidens klima i Danmark om regeringens strategi for klimatilpasning Oktober 2008 Henvendelse om publikationen kan i øvrigt ske til: Energistyrelsen

Læs mere

Klima, kold krig og iskerner

Klima, kold krig og iskerner Klima, kold krig og iskerner Klima, kold krig og iskerner a f M a i k e n L o l c k A a r h u s U n i v e r s i t e t s f o r l a g Klima, kold krig og iskerner Forfatteren og Aarhus Universitetsforlag

Læs mere

MINISTEREN GRØNNE LØSNINGER NYE ELBILER 4 ETAGER MED THEILGAARD ECODESIGN BØRNEMODE KLIMAKONCERT KLIMAMAD : ) Bedre Bolig

MINISTEREN GRØNNE LØSNINGER NYE ELBILER 4 ETAGER MED THEILGAARD ECODESIGN BØRNEMODE KLIMAKONCERT KLIMAMAD : ) Bedre Bolig 10. OKTOBER KL. 18-24 - STORMGADE 2-6, 1470 KBH K GRØNNE 4 ETAGER MED SJOVE KONKURRENCER OG PRÆMIER FOR BØRN OG VOKSNE NYE ELBILER FIND DEN MODEL, DER PASSER DIG MØD MINISTEREN OG FÅ HJÆLP TIL Bedre Bolig

Læs mere

Science på Gærum Skole Baggrund for fællesfaglig naturfagsprøve Eksempel på forløb Gruppearbejde om inddragelse af alle tre fag Eksempler på oplæg

Science på Gærum Skole Baggrund for fællesfaglig naturfagsprøve Eksempel på forløb Gruppearbejde om inddragelse af alle tre fag Eksempler på oplæg Science på Gærum Skole Baggrund for fællesfaglig naturfagsprøve Eksempel på forløb Gruppearbejde om inddragelse af alle tre fag Eksempler på oplæg Erfaringer Projektet Projektet 3. årigt forløb med start

Læs mere

Bliv klog på dit klima

Bliv klog på dit klima 1 Energitjenesten Nordjylland Gugvej 146B, 1 sal 9210 Aalborg SØ 2 Energitjenesten Midtjylland Klosterport 4E, 1.sal 8000 Aarhus C 3 Energitjenesten Midtjylland Lokalafdeling Bredgade 108 6900 Skjern 4

Læs mere

Hver dansker udleder i gennemsnit 10 ton CO2 om året.

Hver dansker udleder i gennemsnit 10 ton CO2 om året. Klimaleksikon 1 Hver dansker udleder i gennemsnit 10 ton CO2 om året. Meget af det kan vi selv være med til at påvirke ved at nedsætte vores eget forbrug. Men det kræver internationale samarbejdsaftaler

Læs mere

Strategi 2014-2018. Denne strategi er vedtaget af CONCITOs bestyrelse i september 2013.

Strategi 2014-2018. Denne strategi er vedtaget af CONCITOs bestyrelse i september 2013. Strategi 2014-2018 Denne strategi er vedtaget af CONCITOs bestyrelse i september 2013. Mission CONCITOs formål er at bidrage til (1) nedbringelse af drivhusgasudledninger og (2) reduktion af de skadelige

Læs mere

KLIMA OG ENERGI KLIMA OG ENERGI

KLIMA OG ENERGI KLIMA OG ENERGI KLIMA OG ENERGI Foto: Thomas Kjær Christensen. TEMA Energiforbrug 5 Vedvarende energi Udledning af drivhusgasser CO 2 i atmosfæren Danmarks klima Effekter af klimaforandringer Case: Grønlands klima REFERENCER

Læs mere

19.30-19.45: Mød Jesper Theilgaard og hør vejrudsigten anno 2050 i TV&HIFI. 20.00-20.30: Klimakoncert komponeret af Pernille Louise Sejlund i Gården

19.30-19.45: Mød Jesper Theilgaard og hør vejrudsigten anno 2050 i TV&HIFI. 20.00-20.30: Klimakoncert komponeret af Pernille Louise Sejlund i Gården Velkommen i Stormgades Grønne Stormagasin. Gå på opdagelse på 4 etager, som sætter spot på fremtidens grønne løsninger, krydret med klimamad og sjove konkurrencer for børn og voksne. Program 18.45-19-25:

Læs mere

Aktivitetsbeskrivelser til kulturnatten.dk

Aktivitetsbeskrivelser til kulturnatten.dk NOTAT Aktivitetsbeskrivelser til kulturnatten.dk Oktober 2013 På sporet af guld og grønne skove Er du klimaklog? Sjove konkurrencer for børn. Vind præmier og bliv klogere på vejr, klima, energi og smart

Læs mere

Philip Fisker og Emil Malthe Bæhr Christensen

Philip Fisker og Emil Malthe Bæhr Christensen Projektopgave - Mad Delemne - Madspild Vi har valgt delemnet madspild. Ifølge os er madspild et område, der ikke er belyst nok, selvom det er meget aktuelt i disse dage, hvor man snakker om klimaændringer

Læs mere

VI SKAL STYRKE BØRN OG UNGES KOMPETENCE TIL AT HANDLE

VI SKAL STYRKE BØRN OG UNGES KOMPETENCE TIL AT HANDLE [TEMA] VI SKAL STYRKE BØRN OG UNGES KOMPETENCE TIL AT HANDLE 14 Tekst: Søren Breiting, lektor, Forskningsprogram for Miljø- og Sundhedspædagogik, DPU, Aarhus Universitet skal huske på, at I er dem, som

Læs mere

KONGERIGET DANMARK FOR SÅ VIDT ANGÅR GRØNLAND

KONGERIGET DANMARK FOR SÅ VIDT ANGÅR GRØNLAND KONGERIGET DANMARK FOR SÅ VIDT ANGÅR GRØNLAND Indlæg til Ad-Hoc Arbejdsgruppen om yderligere forpligtelser for parter opført i bilag I til Kyoto-protokollen (AWG-KP) Synspunkter og forslag vedrørende forhold

Læs mere

Klimajournalister Lærervejledning

Klimajournalister Lærervejledning Undervisningsmateriale fra Klimajournalister Lærervejledning VIGTIGT Til denne aktivitet udleveres et klassesæt (24 stk. nummereret 1-24) af klimakaravanens debatmagasin, der udleveres 4 stk. laminerede

Læs mere

Klimajob nu! Sæt gang i arbejdet for et bæredygtigt Danmark!

Klimajob nu! Sæt gang i arbejdet for et bæredygtigt Danmark! Klimajob nu! Sæt gang i arbejdet for et bæredygtigt Danmark! Klimajob har vi råd til at lade være? Omkring 170.000 mennesker går nu reelt arbejdsløse her i landet, heriblandt mange, som er sendt ud i meningsløs»aktivering«.

Læs mere

CCS - kullenes redning?

CCS - kullenes redning? CCS - kullenes redning? CCS Carbon Capture and Storage er en teknologi, som kan opsamle og lagre fra store kraftværker og industrier. I Danmark omtales CCS tit som -lagring. Forskere og industri har længe

Læs mere

Hver dansker udleder i gennemsnit 10 ton CO2 om året.

Hver dansker udleder i gennemsnit 10 ton CO2 om året. Klimaleksikon Hver dansker udleder i gennemsnit 10 ton CO2 om året. Meget af det kan vi selv være med til at påvirke ved at nedsætte vores eget forbrug. Men det kræver internationale samarbejdsaftaler

Læs mere

10. Lemminger frygter sommer

10. Lemminger frygter sommer 10. Lemminger frygter sommer Af Peter Bondo Christensen og Lone Als Egebo Den grønlandske halsbåndlemming, Dicrostonyx groenlandicus, er den eneste gnaver i Grønland. Den er udbredt i Nordøstgrønland og

Læs mere

Naalakkersuisut Energi- og klimapolitik

Naalakkersuisut Energi- og klimapolitik NAMMINERSORLUTIK OQARTUSSAT. GRØNLANDS SELVSTYRE Ineqarnermut, Attaveqarnermut Angallannermullu Naalakkersuisoqarfik Departementet for Boliger, Infrastruktur og Trafik Naalakkersuisut Energi- og klimapolitik

Læs mere

CCS - kullenes redning?

CCS - kullenes redning? CCS - kullenes redning? CCS Carbon Capture and Storage er en teknologi, som kan opsamle og lagre CO2 fra store kraftværker og industrier. I Danmark omtales CCS tit som CO2-lagring. Forskere og industri

Læs mere

VERDENS FARLIGSTE UNDERVISNINGSMATERIALE. Egnet til 0.-3. klasse af Marie Kilsgaard Møller

VERDENS FARLIGSTE UNDERVISNINGSMATERIALE. Egnet til 0.-3. klasse af Marie Kilsgaard Møller VERDENS FARLIGSTE UNDERVISNINGSMATERIALE Egnet til 0.-3. klasse af Marie Kilsgaard Møller 1 INDHOLD Vejret ændrer sig 4 Drivhuseffekt 5 Ozonlaget 6 Genbrugshaven 7 Pas på naturen 8 Genbrugsteater 9 Skriv

Læs mere

NATURVIDENSKAB FOR ALLE. Jordens klima fortid og fremtid 2. ÅRGANG NR. 2 / 2008. Jorden 0 mio. år. Jura 150 mio. år. Perm 250 mio.

NATURVIDENSKAB FOR ALLE. Jordens klima fortid og fremtid 2. ÅRGANG NR. 2 / 2008. Jorden 0 mio. år. Jura 150 mio. år. Perm 250 mio. NATURVIDENSKAB FOR ALLE 2. ÅRGANG NR. 2 / 2008 ARKÆOZOIKUM PROTEROZOIKUM PALÆOZOIKUM MEZOZOIKUM KÆNOZOIKUM Absolut tid i mio. år Nu 1,8 65 245 570 1000 2000 2500 3000 4000 4600 Global middeltemperatur

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Termin maj-juni 13/14 Institution Favrskov Gymnasium Uddannelse Fag og niveau Lærer stx ngc Hans Jørgen Madsen Hold 2.m Oversigt over gennemførte undervisningsforløb Titel 1 Titel

Læs mere

Bygningers klimapåvirkning i et livscyklusperspektiv

Bygningers klimapåvirkning i et livscyklusperspektiv Bygningers klimapåvirkning i et livscyklusperspektiv Michael Minter, komunikationschef Horsens, 31. januar 2013 Om CONCITO CONCITO - Danmarks grønne tænketank Formidler klimaløsninger til politikere, erhvervsliv

Læs mere

Toget et godt miljøvalg

Toget et godt miljøvalg Toget et godt miljøvalg En rejse mod et bedre miljø At kunne rejse er en selvfølgelighed i dag. Det omfattende transportsystem, vi har skabt omkring os, er faktisk forudsætningen for et velfungerende samfund.

Læs mere

FJERNVARME. Hvad er det?

FJERNVARME. Hvad er det? 1 FJERNVARME Hvad er det? 2 Fjernvarmens tre led Fjernvarmekunde Ledningsnet Produktionsanlæg 3 Fjernvarme er nem varme derhjemme Radiator Varmvandsbeholder Varmeveksler Vand fra vandværket FJERNVARME

Læs mere

Klimaforandringer: Hvilken Nønne Prisle og Merete Bilde, Copenhagen Center for Atmospheric Research, Kemisk Institut, Københavns Universitet

Klimaforandringer: Hvilken Nønne Prisle og Merete Bilde, Copenhagen Center for Atmospheric Research, Kemisk Institut, Københavns Universitet Klimaforandringer: Hvilken Nønne Prisle og Merete Bilde, Copenhagen Center for Atmospheric Research, sk Institut, Københavns Universitet Skyer er en central del af klimasystemet og vandcirkulationen på

Læs mere

Bytræer er med til at afbøde virkningerne af klimaændringer

Bytræer er med til at afbøde virkningerne af klimaændringer Dato: 26-11-2009 Videnblad nr. 08.01-22 Emne: Træer Bytræer er med til at afbøde virkningerne af klimaændringer Træer og grønne områder kan være med til at hjælpe os gennem en hverdag med et ændret klima.

Læs mere

nano-science center københavns universitet BROMBÆRSOLCELLEN Perspektiver og baggrund

nano-science center københavns universitet BROMBÆRSOLCELLEN Perspektiver og baggrund nano-science center københavns universitet BROMBÆRSOLCELLEN Perspektiver og baggrund SOLCELLER - EN LØSNING Vi har brug for at mindske vores udledning af kuldioxid (CO 2 ) til gavn for jordens klima. Over

Læs mere

ERFA-møder om LAR og ekstremregn

ERFA-møder om LAR og ekstremregn ERFA-møder om LAR og ekstremregn 1 1 Agenda Velkommen til dagens ERFA møde v/ BL s Jens B. Hansen, kredskonsulent Lokal afledning af regnvand Kom godt i gang v/ udviklingschef, Pia Lyngdrup Nedergaard

Læs mere

Det er vores mål at inspirere eleverne til at interessere sig for den naturvidenskabelige verden, der omgiver dem i form af varme, energi og miljø.

Det er vores mål at inspirere eleverne til at interessere sig for den naturvidenskabelige verden, der omgiver dem i form af varme, energi og miljø. Det er vores mål at inspirere eleverne til at interessere sig for den naturvidenskabelige verden, der omgiver dem i form af varme, energi og miljø. LÆRERVEJLEDNING Varmelab 2015 VarmeLab en skoletjeneste

Læs mere

Omnibus uge 16. Gennemført af YouGov for Dansk Kommunikationsforening

Omnibus uge 16. Gennemført af YouGov for Dansk Kommunikationsforening Omnibus uge 16 Gennemført af YouGov for Dansk Kommunikationsforening Om undersøgelsen Om undersøgelse Undersøgelsen er gennemført af YouGov på vegne af Dansk Kommunikationsforening. Undersøgelsen er baseret

Læs mere

Det usikre kulstofkredsløb

Det usikre kulstofkredsløb Nr. 148 november 2000 Det usikre kulstofkredsløb Når skov- og landbrug regnes med, er det umuligt at afgøre om Kyoto-aftalen holdes Kulstofkredsløbet i de russiske skove modvirker drivhuseffekt viser nye

Læs mere

Natur og Teknik QUIZ.

Natur og Teknik QUIZ. Natur og Teknik QUIZ. Hvorfor er saltvand tungere end almindeligt vand? Saltvand er tungere end vand, da saltvand har større massefylde end vand. I vand er der jo kun vand. I saltvand er der både salt

Læs mere

Geoengineering Det teknologisk klimafix NOAHs Forlag

Geoengineering Det teknologisk klimafix NOAHs Forlag Geoengineering Det teknologisk klimafix Kunstige træer, der suger CO 2 ud af luften. Gødskning af verdenshavene med jernsulfat, så havet kan optage mere CO 2 fra luften. Spredning af svovlpartikler i atmosfæren,

Læs mere

Indhold. Forfattere: David Bach, Eigil Larsen, Ole Laursen, Maiken Lykke Lolck, Georg Stenstrop, Kaare Øster

Indhold. Forfattere: David Bach, Eigil Larsen, Ole Laursen, Maiken Lykke Lolck, Georg Stenstrop, Kaare Øster Indhold Velkommen til Klimakaravanen 1. Seks grader en verden til forskel............... 4 2. Verdens vejr og klima......................... 8 3. Klimaforandringer fra kridttid til fremtid......... 10

Læs mere

klima i fdf klima i FDF 1

klima i fdf klima i FDF 1 klima i fdf klima i FDF 1 Klodens tilstand Forslag til mødeaktiviteter Hvad sker der med klimaet Alternativ og vedvarende energi Klimakamp Forkyndelse Guds pagt med Noa Ansvar for hinanden Miljø Så vælg

Læs mere

World Wide Views. Informationshæfte

World Wide Views. Informationshæfte World Wide Views Informationshæfte Juni 2009 11 Om publikationen Dette informationshæfte er blevet udarbejdet med det klare formål at informere deltagerne i World Wide Views 2009. Teknologirådet stiller

Læs mere

Klimaet ændrer sig. Den Klimatilpassede Kommuneplan. Den Klimatilpassede Kommuneplan. Hedensted Kommune 15. April 2010 Niels Rauff

Klimaet ændrer sig. Den Klimatilpassede Kommuneplan. Den Klimatilpassede Kommuneplan. Hedensted Kommune 15. April 2010 Niels Rauff Klimaet ændrer sig Niels Rauff Fra vision til plan Visionen Hvordan skaber vi tryghed og sikkerhed? - og hvordan kan vi håndtere klimakonsekvenserne og samtidig udvikle byens kvaliteter? Hvad skal sikres?

Læs mere

Går jorden under? Replik Djævlen ligger i detaljen

Går jorden under? Replik Djævlen ligger i detaljen Går jorden under? det historiske perspektiv og menneskets rolle Replik Djævlen ligger i detaljen Professor Jørgen E. Olesen De langsigtede mål for 2050 (Klimakommissionen) Uafhængige af olie, kul og gas

Læs mere

Polar Portalens sæsonrapport 2013

Polar Portalens sæsonrapport 2013 Polar Portalens sæsonrapport 2013 Samlet set har 2013 været et år med stor afsmeltning fra både Grønlands indlandsis og havisen i Arktis dog ikke nær så højt som i 2012, der stadig er rekordåret. De væsentlige

Læs mere

Mere natur og nye investeringer i klima og energi. 1 mia. kr. frem mod 2020.

Mere natur og nye investeringer i klima og energi. 1 mia. kr. frem mod 2020. Mere natur og nye investeringer i klima og energi. 1 mia. kr. frem mod 2020. mere natur, nye investeringer i klima og energi 1 mia. kr. frem mod 2020 Det Danmark, vi leverer videre til vores børn, skal

Læs mere

Økologerne tager fat om den varme kartoffel

Økologerne tager fat om den varme kartoffel Landbrug og klima : Økologerne tager fat om den varme kartoffel Udgivet af Dansk Landbrugsrådgivning, Landscentret i samarbejde med Landbrug & Fødevarer, Økologisk Landsforening, ICROFS, Kalø Økologiske

Læs mere

Energiens Forunderlige Vej - fra kilde til forbrug Lærervejledning

Energiens Forunderlige Vej - fra kilde til forbrug Lærervejledning Lærervejledning Generelle oplysninger Forløbets varighed: Fra kl. 9.00 til kl.12.00. Målgruppe: Forløbet er for 3. klasse til 6. klasse. Pris: Besøget er gratis for folkeskoler i Københavns Kommune. Forudsætninger:

Læs mere

Svendborg Kommune. Revision af klimapolitik Foråret 2012

Svendborg Kommune. Revision af klimapolitik Foråret 2012 Svendborg Kommune Revision af klimapolitik Foråret 2012 Indhold Revision af Svendborg Kommunes klimapolitik... 3 Overordnede statslige mål... 3 Energi og CO 2... 3 Klimatilpasning... 4 Svendborg Kommunes

Læs mere

Tilpasning til fremtidens klima i Danmark

Tilpasning til fremtidens klima i Danmark Tilpasning til fremtidens klima i Danmark Tilpasning til fremtidens klima i Danmark - om Videncenter for Klimatilpasning Maj 2011 Henvendelse om publikationen kan i øvrigt ske til: DMI / Videncenter for

Læs mere

digital Tema Bilmotoren Noter til læreren: Forsøg til slowmotion-film og elevfremlæggelser - samt lidt teori TEMA: BILMOTOREN

digital Tema Bilmotoren Noter til læreren: Forsøg til slowmotion-film og elevfremlæggelser - samt lidt teori TEMA: BILMOTOREN digital Tema Bilmotoren Noter til læreren: Forsøg til slowmotion-film og elevfremlæggelser - samt lidt teori 2013 TEMA: BILMOTOREN Introduktion Xciters Digital er et undervisningsforløb, hvor elever laver

Læs mere

Tænketankens formål er at medvirke til et lavere udslip af drivhusgasser og en begrænsning af skadevirkningerne af den globale opvarmning.

Tænketankens formål er at medvirke til et lavere udslip af drivhusgasser og en begrænsning af skadevirkningerne af den globale opvarmning. Hvad vil CONCITO? Tænketankens formål er at medvirke til et lavere udslip af drivhusgasser og en begrænsning af skadevirkningerne af den globale opvarmning. CONCITOs vedtægter CONCITO Annual Climate Outlook

Læs mere

(BÆRE)DYGTIG? Side 2 Side 3. Side 3

(BÆRE)DYGTIG? Side 2 Side 3. Side 3 Side 1 (BÆRE)DYGTIG? DU HAR SIKKERT FÅET TUDET ØRERNE FULDE AF FACTS OM KLIMAFOR ANDRINGER. MEN VED DU OGSÅ, AT DU MED FÅ ÆNDRINGER KAN GØRE EN KÆMPE FORSKEL? VI HAR SAMLET FEM FEDE RÅD. HVIS DU FØLGER

Læs mere

Greve Kommune. Klima- og Energipolitik for Greve Kommune

Greve Kommune. Klima- og Energipolitik for Greve Kommune Greve Kommune Klima- og Energipolitik for Greve Kommune Klima- og Energipolitik for Greve Kommune er udgivet af: Greve Kommune Center for Teknik & Miljø Vedtaget af Greve Byråd 2009 For henvendelse vedrørende

Læs mere

IPCC gennem tiden. Af Anne Mette K. Jørgensen, Bjarne Siewertsen & Niels Hansen, DMI

IPCC gennem tiden. Af Anne Mette K. Jørgensen, Bjarne Siewertsen & Niels Hansen, DMI IPCC gennem tiden Af Anne Mette K. Jørgensen, Bjarne Siewertsen & Niels Hansen, DMI Viden om drivhuseffekten og menneskets bidrag til at øge den går mere end 100 år tilbage, men over det seneste par årtier

Læs mere

Klima, energi & miljø CO2 forbrug i boligen

Klima, energi & miljø CO2 forbrug i boligen 2009 Klima, energi & miljø CO2 forbrug i boligen Vejledere: Jørn Bendtsen, Karl G Bjarnason, Bartek Warszawski og Arne Wamsler Niclas Larsen, Benjamin Christiansen, Helene Baadsgaard og Jens Nielsen Klasse

Læs mere

Skolernes EnergiForum

Skolernes EnergiForum Skolernes EnergiForum Kursus katalog 2011 Skolernes EnergiForum arbejder med energibesparelser, klima og vedvarende energi på undervisningsområdet. Skolernes EnergiForum har eksisteret siden 1997 og er

Læs mere

Europaudvalget 2013 KOM (2013) 0213 Bilag 1 Offentligt

Europaudvalget 2013 KOM (2013) 0213 Bilag 1 Offentligt Europaudvalget 2013 KOM (2013) 0213 Bilag 1 Offentligt GRUNDNOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG 8. november 2013 Kommissionens grønbog om naturkatastrofer og menneskeskabte katastrofer, KOM(2013) 213 1.

Læs mere

Næstved Sprog- og Integrationscenter

Næstved Sprog- og Integrationscenter Næstved Sprog- og Integrationscenter 19. september 2015 Didaktik med digitale ressourcer Find slides på jeppe.bundsgaard.net Professor Jeppe Bundsgaard Program Kl. 9 Didaktik og it Kl. 10.15 Oplæg til

Læs mere

Klima Hvad skal der til?

Klima Hvad skal der til? Klima Hvad skal der til? - Synspunkter og forslag fra 92-gruppen i forbindelse med klimakonventionsmødet på Bali, december 2007 Verden står overfor en global klimakrise. De seneste rapporter fra FN s klimapanel

Læs mere

Energivejleder-forløb

Energivejleder-forløb Energivejleder-forløb Energivejleder Inden forløbet skal du udlevere hjemmeopgaven. Du kan understrege over for dem at det er vigtigt at de sørger for at udfylde skemaet, fordi de to næste moduler bygger

Læs mere

Klimavenlig virksomhed. Hvorfor & Hvordan

Klimavenlig virksomhed. Hvorfor & Hvordan Klimavenlig virksomhed Hvorfor & Hvordan Det globale perspektiv Vores verden er truet af global opvarmning og klimaforandringer grundet øget drivhuseffekt For at undgå uoprettelig skade på naturen, skal

Læs mere

BLIV GRØN KIRKE TJEKLISTE TIL AT BLIVE EN MERE KLIMA- OG MILJØVENLIG KIRKE GODE GRUNDE TIL AT BLIVE EN GRØN KIRKE:

BLIV GRØN KIRKE TJEKLISTE TIL AT BLIVE EN MERE KLIMA- OG MILJØVENLIG KIRKE GODE GRUNDE TIL AT BLIVE EN GRØN KIRKE: BLIV GRØN KIRKE TJEKLISTE TIL AT BLIVE EN MERE KLIMA- OG MILJØVENLIG KIRKE GODE GRUNDE TIL AT BLIVE EN GRØN KIRKE: - GLÆDE OG RESPEKT FOR HELE GUDS SKABERVÆRK - KLIMA-, MILJØ- OG NATURHENSYN - GLOBAL RETFÆRDIGHED

Læs mere

Klimaændringer og deres betydning for afgrødevalg

Klimaændringer og deres betydning for afgrødevalg Går jorden under? det historiske perspektiv og menneskets rolle Klimaændringer og deres betydning for afgrødevalg Professor Jørgen E. Olesen AARHUS Temperatur over de sidste 2000 år CRU, UEA McCarthy

Læs mere

Avnø udeskole og science

Avnø udeskole og science www.nts-centeret.dk Avnø Avnø Avnø udeskole og science Hvad kan uderummet gøre for naturfagene?... og hvordan kan udeskolelærere bruge NTS centrene? 12.4.2011 Nationalt center for undervisning i natur,

Læs mere

Energibalance og klimafølsomhed

Energibalance og klimafølsomhed 15 Drivhusgasser - og deres betydning for klimaet Drivhuseffekten er den bedst forståede og kortlagte af de mekanismer, der kan lede til klimaændringer. Af Eigil Kaas og Peter L. Langen Klimaet på vores

Læs mere

Figur 1. Skyerne - en vigtig men mindre godt forstået spiller i det globale klimasystem 2.

Figur 1. Skyerne - en vigtig men mindre godt forstået spiller i det globale klimasystem 2. KØBENH AV NS UNIVERSITET Hvad er klima? skrevet af Philipp von Hessberg (v 1.2,. 10. 2009) Klima er gennemsnitset for en lokalitet eller en region. Man bruger normalt 30 års gennemsnitsværdier til at beskrive

Læs mere

Går jorden under? Kampen om biomasse og affald til forbrænding

Går jorden under? Kampen om biomasse og affald til forbrænding Går jorden under? det historiske perspektiv og menneskets rolle Kampen om biomasse og affald til forbrænding 114 APRIL 2011 Forskningsprofessor Jørgen E. Olesen Tre store udfordringer for samfundet Klimaændringer

Læs mere

Lærervejledning Mobil Lab 2

Lærervejledning Mobil Lab 2 Lærervejledning Mobil Lab 2 I Mobil Lab 2-traileren er der udstyr, som gør eleverne i stand til at lave forsøg, eksperimentere og udforske. Mobil Lab 2 er udviklet til at blive brugt i folkeskolens i naturfagsundervisningen

Læs mere

Referat af klimagruppens 8. møde/2005 (København 19. december)

Referat af klimagruppens 8. møde/2005 (København 19. december) Klima2005-08: 1.2 20. december 2005 10. februar 2006 Referat af klimagruppens 8. møde/2005 (København 19. december) Deltagere: Lars Georg Jensen (LGJ), Danmark, ordstyrer Hanne Siikavirta (HS), Finland

Læs mere

Folkeskolens afgangsprøve August 2007 Biologi Facitliste

Folkeskolens afgangsprøve August 2007 Biologi Facitliste Folkeskolens afgangsprøve August 2007 1/23 B5 Indledning Den danske skov Ca. 12 % af Danmarks areal er dækket af skov. Det mest almindelige skovtræ er rødgran. Det skyldes, at de danske skove er produktionsskove,

Læs mere

Sammenfatning. Strategisk miljøvurdering

Sammenfatning. Strategisk miljøvurdering Sammenfatning Strategisk miljøvurdering SMV 2010 rapport Udarbejdet i forbindelse med aluminiumsprojektet af Grønlands Selvstyres SMV arbejdsgruppe Grønlands Selvstyre Nuuk, juli 2010 Overordnet konkluderende

Læs mere

MADKUNDSKAB. Opgaveforslag til madkundskab

MADKUNDSKAB. Opgaveforslag til madkundskab Opgaveforslag til madkundskab Under temaet Mad, musik og motion har mad og madopskrifter et selvstændigt menupunkt. (http://heleverdeniskole.dk/mad-i-guatemala/. Her har eleverne mulighed for at læse om

Læs mere