København den 4. december 2015

Transkript

1 København den 4. december 2015 DI-repræsentanter: Niels Henning Holm Jørgensen (Formand) Kurt Thuesen David Jensen Ulrik Laugesen Vakant plads Afbud fra: IF-Sekretariatet: Chefkonsulent Christina Stougaard Hansen, IF Uddannelseskonsulent Niels-Erik Stahl, IF 3F-repræsentanter: Tina Christensen (Næstformand) Anders Mortensen Flemming Kristensen Mogens Lassen Vakant plads Benedikte Andersen (tilforordnet) Afbud fra: Tina Christensen (Næstformand) Dagsorden for møde i Procesindustriens Udviklingsudvalg Onsdag den 9. december inkl. Julefrokost Industriens Uddannelser, Vesterbrogade 6 D, 4., DK-1780 København V Mødet afholdes på 5 sal i lokale 2 Selve udvalgsmødet er berammet til at vare fra kl 9:30 13:00 Julefrokosten indtages hos Ida Davidsen, Store Kongensgade København K Der er fælles transport til Ida Davidsen Huset Davidsen I 1888 fik vinhandler Oskar Davidsen restauratørbevilling og åbnede en vinstue i forbindelse med sin vinhandel i København. Men da gæsterne også kunne føle sult, gik Petra Davidsen i baglokalet og kreerede smørrebrød til dem. Sådan begyndte det... - og det udviklede sig. Stamkunderne indfandt sig punktligt ved frokosttid for at fryde ganer og maver ved det delikate smørrebrød, skabt af lige dele gedigne råvarer og gastronomisk fantasi. Nye kunder kom til. Og ryet om Davidsens smørrebrød gik by og land rundt og er nu nået til Procesudvalget. Side 1 af 12

2 OPSUMMERING AF DAGSORDEN Indledning 1. Godkendelse af dagsorden 2. Godkendelse af referat fra sidste møde 3. Opfølgning på sidste møde -Arbejdstidsregler for unge under 18 år -Om DM i Skills. Status pr. 4/ Garantikurser. 5. Ny svendeprøvevejledning 6. Proces grundbog. 7. Udbudsrunde Markedsføring 9. Vurdering af akademimoduler som valgfrie fag års eftersyn på udvalgte FKB er 11. Orientering om planlagt skolemøde medio januar ugers pakker 13. næste møder 13. Eventelt Side 2 af 12

3 Dagsorden Indledning herunder Meddelelser Meddelelser fra Formandskabet Meddelelser fra udvalgets medlemmer Meddelelser fra sekretariatet Tilkomne virksomheder fre 1. oktober til d.d Egne notater 1. Godkendelse af dagsorden 2. Godkendelse af referat Bilag Opfølgning på sidste møde Arbejdstidsregler for unge under 18 år Stort set alle procesvirksomheder har behovet for at vi får kigget på arbejdstidreglerne for unge under 18 år. Det er aftalt, at sekretariatet skal forsøge at kvalificere beslutningen fra sidste møde ved at undersøge, hvem der kan rette henvendelse til arbejdstilsynet. Er det skretariatet eller organisationerne (overenskomst parterne). Sekretariatet har, for at få en indikation af hvordan retstilstanden på området er, undersøgt overenskomstområdet for Håndværksbageren som i mindre omfang står med en tilsvarende en tilsvarende problemstilling omkring arbejdstid og unge under 18 år. Her lyder det under overenskomstens Protokollat 14 - aftale om lærlinge: Parterne er enige om, at det er hensigtsmæssigt, at en række af de lovgivningsmæssigt regulererede forhold vedrørende elever tillige kan læses i overenskomsten. Parterne er således enige om at man optrykker nedenstående om Arbejdstid: Lærlinge følger reglerne om arbejdstid i nærværende overenskomst 1. For lærlinge under 18 år følger det af Arbejdstilsynets bekendtgørelse nr. 239 af 6. april 2005 med se- Side 3 af 12

4 nere ændringer, at de ikke må arbejde før kl Lærlinge ikke må arbejde uden fagligt opsyn og faglig oplæring. Jf. Industriens Overenskomst gælder for lærlinge og voksne lærlinge, som ansættes i henhold til Lov om erhvervsuddannelser. 3 om den normale arbejdstid. Lærlingens normale arbejdstid skal være sammenfaldende med den for virksomhedens medarbejdere fastsatte. Men jf. 5 fastslås det at lærlinge, der er fyldt 18 år, kan arbejde i skiftende hold sammen med voksne medarbejdere efter samme retningslinjer og i samme udstrækning som disse. Overenskomsten indeholder således ingen adkomst for elever under 18 år. Sekretariatet har skrevet og forelagt problemstillingen til både AT og UVM med henblik på at få belyst de muligheder som er kan komme i spil med henblik på en evt. dispensation eller en vejledning i fortolkningen af gældende regler. En foreløbig sekretariats vurdering er at Arbejdsmiljølovgivningen har forrang i forhold til Lov om erhvervsuddannelser. Vi indstiller at vi afventer en fyldesgørende tilbagemelding fra specielt AT og at formandskabet efterfølgende træffer beslutning om det videre forløb. En foreløbig sekretariatsvurdering kan læses af bilag 3.1 Til beslutning Om DM i Skills. Status pr. 3/ på hvor langt vi er. Som omfølgning fra sidste møde følger her orientering om deltagelse i DM i Skills for procesindustrien. Uddannelseskonsulent Casper Burlin, Industriens Fællesudvalg (IF) er udpeget til at være projektansvarlig på opgaven. Casper vil deltage under dette punkt på dagsordnen. Sekretariatet er sammen med EUC Lillebælt i gang med at planlægge stand på DM i Skills Side 4 af 12

5 4.-5. februar Procesoperatøruddannelsen er nu med som demonstrations fag. Procesindustrien er inddraget i mest muligt i opgaven. Endnu er udformning og indhold på standen, samt aktiviteter kun på skitseplan. Der har indtil nu været afholdt møder mellem sekretariatet og EUC Lillebælt, og sekretariatet og DI (Procesindustrien). EUC Lillebælt har en popcornmaskine der medbringes. Det papbæger der skal bruges til popcornene, skal foldes af deltagere på standen. Det vil kunne visualisere en proces, give mulighed for at få folk til at stoppe op, og derigennem få dem i tale. Ideer der fortsat arbejdes videre med: Forskellige idéer der er i spil/konkurrencer på standen: Quiz med spørgsmål og præmier Selfies fra standen som indgår i konkurrence om bedste billede Ideer til præmie: IPhone (Sponseres af virksomhed) IPhone høretelefoner IPad Vind klassefest, pølser, brød (Kohberg) Vind chokolade (Toms) Konkrete produkter på standen: Fra roe til cola, temaet fra jord til bord (illustration/fysiske produkter der viser procestrin fra råvare til færdigt produkt) Oversigt over produkter, der laves i procesindustrien (måske plakat og/eller fysiske produkter) Ting som foreslås skaffet: Iglo af Rockwool (DI har den) Smagsprøver på slik og bolsjer (skal sponsoreres) Cocio, Mathilde (spørg Arla om sponsorat) Ambassadører for job- og videreuddannelsesmuligheder: Sune som læste videre til maskinmester (Ulrik Laugesen) Thomas Mikkelsen, en af de første POP er, har været med til at opstarte fabrik i USA. Denis Rithaphorn, som efter POP har uddannet sig som lean ekspert. Der vil løbende være / blive dialog/ planlægning mellem sekretariatet og EUC Lillebælt, samt dialog og orientering mellem sekretariatet, DI, 3F, og UU udvalget. Til orientering 4. Garantikurser. Side 5 af 12

6 På sidste udvalgsmøde behandlede udvalget temaet udbud af garantikurser. IF har på sit seneste møde ligeledes behandlet tema Garantikurser. IF indstiller, at UU proces drøfter, hvorvidt der kan arbejdes videre med hhv. indsats 1 og indsats 2?. Udvalget ønskede en oversigt over frafaldet på garantikurserne. Med baggrund i materialet fremsendt fra STIL/STUK må vi konstatere at vi ikke kan måle denne så den giver mening. Den eneste aktivitetsudmeldning er sket på FKB 2786 med kurset Operatør vedligehold, L- AUS arbejde i produktionen. Her var 5 tilmeldt 3 gennemførte. Generelt er det kurset Den personlige uddannelses- og jobplan der er udbudt i de tre FKBér. Kurset Fejlfinding på automatik og instrumentering og Styringsteknik for operatører, procesindustri kurser der har været udbudt. 0 har været tilmeldt. Vi må på linie med konklussionen på sidste møde konkludere at i og med, at der udbydes få garantikurser er der meget dårlig statistik for aflyste garantikurser. Et fremadrettet udbud ultimo 2015: Fejlfinding på automatik og instrumentering EUC Lillebælt Fejlfinding på automatik og instrumentering EUC Lillebælt Styringsteknik for operatører, procesindustri EUC Syd. Med baggrund i tidligere diskussion og i en revideret udgave af oplæg Bilag 4.1 træffer udvalget beslutning om hvordan vi skal få sat fokus på garantiområdet. Skal vi sætte en pause for garantikurser? Udbud af nyudviklede kurser? Via nyhedsbrev Holdstørrelser >1<5 eller? Det indstilles, at organisationerne viderebringer problemstillingen i VEU-regi.. Side 6 af 12

7 Det var opbakning til, at Hvor mange ressourcer skal vi bruge på det her? IF indstiller: -at det er optimalt at udvælge nogle få relevante kurser ud evt. nyudviklede kurser kurser - og derfra køre en massiv markedsføring heraf af dem. -at arbejde med favorit kurser. Fortælle at det eksistere. -finde de kurser der fungere godt - lave et katolog om det og sende/aflevere det ud. Kort og godt vi må prøve noget noget nyt! Til debat og indstilling 5. Svendeprøvevejledning Sekretariatet har revideret Svendprøvevejledningen. Opdateringen sker med baggrund i Konklusionsreferat om Ny svendeprøve procesoperatør hvor mødet blev afholdt den 13. oktober Processen er nu, at sekretariatet foreligger udkastet til ny vejledning for udvalget for drøftelse af indhold og form og efterfølgende sendes vejledningen til høring til skuemestre og skoler. Se bilag bilag 5.1 Til beslutning 6. Proces grundbog. Sekretariatet er i gang med at søge Industriens Fællesudvalg om midler til udvikling af den grundbog udvalget tidligere har ønsket. Beløbet kan måske allerede udløses i indværende år så projektet kan igangsættes i januar Det ansøgte beløbet andrager ca kr. Til orientering 7. Udbudsrunde. De nuværende godkendelser til at udbyde erhvervsuddannelser har virkning frem til og med 31. juli Undervisningsministeriet har derfor igangsat en ny udbudsrunde. Udbudsrunden gennemføres over en længere periode og er påbegyndt i oktober Industriens Fællesudvalg vil som fagligt udvalg blive bedt om at udtale sig i forbindelse Side 7 af 12

8 med udbudsrunden, og sekretariatet er nu gå i gang med at forberede grundlaget for at kunne vurdere de fremtidige udbud. Det indstilles, at procesudvalget drøfter, om der er særlige kriterier, som udvalget skal vægte i de kommende drøftelser om udbud Christina Stougaard Hansen, sekretariatet vil må møde med baggrund i stattisk materiale give et oplæg til drøftelse i udvalget ogkring udbudsopgaven. I oplæget vil sekretariatet afdække hvilke skoler der forventes at søge herunder hvor mange skoler der forventes at søge godkendelse til hhv. GF2 og hovedforløb. Orientering om den videre proces i forhold til udbudsansøgning. Til støtte for drøftelserne henvises til bilag 7.1 GF1 og GF2, euv og eux undersøgelse af første optag efter EUD-reformen samt bilag 7.2 der repræsenterer lidt AMU statistik for de 2 første kvartaler i Oplæg til drøftelse 8. Markedsføring af uddannelserne. På mødet vil Rikke Vium Madsen, Projektleder Vælg til med AMU i Industriens Fællesudvalg (IF) give en præsentation af mulighederne. Præsentationen forventes at vare 15 minutter. Der vil være mulighed for at få en uddybning af de mange tiltag. Bilag 8.1 er en oversigt forskellige indsatser Orientering om nye muligheder på amukurs.dk Herunder vil der blive orienteret om klar besked om EUV Sekretariatet medbribger diverse materialer til mødet. Vi henviser udvalget til at orintere sog i vedhæftede links: Prøv merit-testen, som findes bag indgangsknappen Over 25 år Du kan også se korte præsentationsvideoer om værktøjerne her: Video om Min Profil på amukurs.dk Video om inspirationshæftet Side 8 af 12

9 Se specielt dette link om proceoperatør: Til debat og orientering 9. Vurdering af akademimoduler som valgfrie fag 10. Vurdering af akademimoduler som valgfrie fag IF udvalget har i første omgang besluttet, at vi skal have klarlagt de konkrete adgangsveje for de to IF uddannelser plastmager og procesoperatør, som begge ligger i den høje ende, når det gælder teoretisk tyngde (NQF 4). Dette med henblik på at få vurderet om der er behov for at søge indflydelse på den eksisterende praksisomkring adgangsveje for disse uddannelser. Efterfølgende skal sekretariatet klarlægge de konkrete adgangsveje for de øvrige IF- uddannelser og at IF udvalget på den baggrund vurderer, om der er behov for at søge indflydelse på den eksisterende adgangspraksis. Det er her vigtigt at sikre, at der ikke bliver givet en for omfattende adgang, da det kan give nogle studerende fra IF s uddannelser en dårlig start på et akademiuddannelsesforløb. På mødet vil dette punkt kunne blive uddybet af sekretariatet: Til orientering 10. tre års eftersyn på udvalgte FKB er For at sikre, at en fælles kompetencebeskrivelse (FKB) hele tiden repræsenterer et aktuelt jobområde, er det i 2, stk. 2 i Lov om arbejdsmarkedsuddannelser m.v. forudsat, at efteruddannelsesudvalget skal nyvurdere sine FKB er hvert tredje år. Uanset status for de enkelte proces FKBér vil disse blive aktualiseret i forhold til 3 årsreglen inden årets udgang. Kort sagt vil sekretariatet sikre at disse er opdateret i forhold til kravene i UVM. LBK nr 226 af 04/03/2014 lovteksten 2. Stk. 2. Efteruddannelsesudvalgene vurderer senest 3 år efter godkendelsen, om der er behov for, at en fælles kompetencebeskrivelse revideres, fortsætter uændret eller bortfalder, og underretter ministeren herom. Efteruddannelsesudvalgenes revision af en fælles kompetencebeskrivelse skal ske inden for et halvt år efter underretningen af ministeren. I modsat fald bortfalder den. Side 9 af 12

10 Efteruddannelsesudvalgene skal således vurdere, om der er behov for, at en FKB skal revideres, fortsætte uændret eller bortfalde, og underrette ministeren herom. Efteruddannelsesudvalgets vurdering af behovet for ændringer i eller nedlæggelse af en FKB kan for eksempel tage udgangspunkt i en vurdering af, om der er en rimelig aktivitet på de uddannelser, der er tilkoblet FKB en, først og fremmest på kernemålene. Ministeriet markerer efterfølgende i uddannelsesadministration.dk, at den pågældende FKB har været vurderet efter 3-års reglen. (Ikke synligt i dag) Sekretariatet indstiller at FKB erne fortsætter uændret. Baggrunden for denne indstilling præsenteres på udvalgsmødet. Til beslutning 11. Orientering om planlagt skolemøde medio januar Indhold i mødet: Revision af beskrivelse af overgangskrav fra grundforløb til hovedforløb. -Revision af beskrivelse af overgangskrav fra GF2 til HF (kun EUD skoler) -Det nye, store optag på GF2: Vil det fortsætte? Frafald? -Hvordan tilrettes praktisk undervisning af EUV 2 elever med merit? -Forventninger til næste optag? (Kun EUD Skoler) -Garantikursers fremtid inden for procesområdet (AMU skoler+ EUD skoler) Skolemøde: Oplæg fra formandskabet: 12. (6 ugers pakker) Industriens Uddannelser (IU) har indgivet faglige bidrag til Positivlisten Bidraget består af 50 uddannelsesforløb med op til 6 ugers varighed samt fire uddannelsesforløb over 6 uger, som sigter imod jobmuligheder i industrien i IU har revideret en lang række af uddannelsesforløbene fra den eksisterende positivliste, der i 2015 bestod af 45 uddannelsesforløb under 6 ugers varighed og syv uddannelsesforløb over 6 uger. 6 ugers pakker Blandt flere andre er følgende områder revideret: -Svejseområdet er blevet styrket med en lang række af nye tiltag, som giver en bedre struk- Side 10 af 12

11 tur og langt mere målrettet indsats. -På plastområdet er uddannelsesforløbene blevet tilpasset til bl.a. vindmølle- og offshoreområdet. -Inden for automatiske maskiner, fejlfinding og vedligehold er der blevet opbygget en ny, progressiv uddannelsesstruktur, så både faglærte og ufaglærte ledige har gode muligheder for at tilgå branchen. -Inden for områderne køleteknik samt klimateknik og ventilation er der udarbejdet helt nye uddannelsesforløb, da begge brancher mangler faglært arbejdskraft. -Uddannelsesforløbene inden for entreprenørog skibsmontørområdet er revideret og tilpasset de aktuelle behov i industrien. Revisionen af uddannelsesforløbene vil betyde, at positivlisten på industriens område sigter mod flere stillingskategorier i 2016 end det var tilfældet i Det skal understreges, at disse bidrag fortsat ikke er endeligt godkendt af STAR og derfor ikke med sikkerhed vil fremgå af positivlisten for IU vil offentliggøre en ny meddelelse, når den endelige positivliste fremgår. Uvalget bidrager med tre specifikke forløb: -Intro til procesindustrien -Intro til medicinalindustrien -Intro til medicinalindustrien - færdigvareproduktion Fakta: IU s bidrag til den landsdækkende positivliste Beskæftigelsesreformen af 1. januar 2015 gav ret til 6 ugers jobrettet uddannelse til faglærte og ufaglærte. Denne ret giver den ledige mulighed for at deltage i ét jobrettet kursus eller ét jobrettet uddannelsesforløb. Uddannelsesforløb fremgår af den såkaldte Positivliste 2015, der afgrænser hvilke kurser og uddannelsesforløb, det er muligt at tage. Positivlisten består af forløb, som er målrettet brancher, hvor jobmulighederne vurderes som gode. Side 11 af 12

12 Stillingskategorierne, som danner grundlag for forløbene på positivlisten, udarbejdes af Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering (STAR) i samarbejde med Beskæftigelsesrådet med repræsentanter fra LO og DA. Industriens Uddannelser bidrager med faglig indsigt for områderne, som hører under Metalindustrien Uddannelsesudvalg, Industriens Fællesudvalg samt fællesområdet: Svejsning og Fyringsteknik. Se bilag 8.1 Til orientering Møder 2016: 17/3 Der kan blive tale om at vi må rykke mødet den 17/3 grundet indstilling af udbud til ministeriet 20/6 3/10 19/12 Evt. Side 12 af 12

13 BILAG 2.1 referat af møde 6/ Den 3. november 2015 CSH/SJU DI-repræsentanter: Kurt Thuesen Ulrik Laugesen VAKANT 3F-repræsentanter: Tina Christensen (Næstformand) Anders Mortensen Flemming Kristensen Mogens Lassen Afbud fra: Niels Henning Holm Jørgensen (Formand), DI VAKANT Benedikte Andersen (tilforordnet) David Jensen, DI Anders Mortensen, 3F Sekretariatet : Morten Mølrdup Skolerepræsentanter Sussie Justesen Ulla Kvottrup, Pharmakon REFERAT AF MØDE I PROCESINDUSTRIENS UDVIKLINGSUDVALG Tirsdag den 6. Oktober kl Hos Pharmakon, Milnersvej 42, 3400 Hillerød Bilag 0: Referat af udvalgsmødet 9. juni 2015 Bilag 1: AMU aktivitet FKB 2784 Produktion af medicinalproduker Bilag 2: Samarbejdsaftale for udbud af kurser i FKB 2784 Bilag 3: Garantikurser FKB 2786 Produktion og teknik i procesindustrien Bilag 4: Program for skuemesterkonference Bilag 5: Procesoperatør udviklingsredegørelse 2016 Side 1/17

14 DAGSORDEN UIndledning Der indledes med velkommen til Ulrik og en kort præsentationsrunde. EGNE NOTATER UIndledning Dagsorden godkendes. A. Godkendelse af dagsorden Referat fra udvalgsmødet 09/ er godkendt. B. Udpegning af nye medlemmer Anne Jensen og Poul Erik Faarkrog er fratrådt i hhv Lundbeck og NNF. DI og NNF arbejder på at finde en ny repræsentant til udvalget. U1. Præsentation af Pharmakon og diskussion af AMU medicinal (kl ) 1. Præsentation af Pharmakon og diskussion af AMU medicinal Formålet med dette punkt er at gøre status og diskutere den fortsatte udvikling af AMU-området inden for medicinalindustrien. Som grundlag for vores diskussion har vi: Oplæg og diskussion med Pharmakon Bilag 1: AMU aktivitet medicinalområdet Bilag 2: Samarbejdsaftale for udbud af kurser i FKB 2784 Produktion af medicinalprodukter (2010) Der er ansat 14 medarbejdere på Pharmakon, hvoraf 8 af dem er uddannelseskonsulenter/undervisere. Pharmakon gennemfører i alt 320 kurser om året med ca deltagere. Af de 320 kurser er de 200 inden for den farmaceutiske industri og dens leverandører. 50 af kurserne er åbne katalogkurser. De resterende 150 er interne kurser skræddersyet til virksomhederne. Phamakon yder også konsulentbistand til virksomheder, som skal godkendes til at producere/distribuere medicin. Oplæg og diskussion med Pharmakon (v/ulla Kvottrup, Uddannelseschef) Pharmakon har historisk og igen siden udbudsgodkendelse til FKB 2784 Produktion af medicinalprodukter 2010 bidraget aktivt til udviklingen af AMU til medicinalindustrien (pt. er skolen fx i gang med udvikling af undervisningsmaterialer). Digital læring fylder meget i pharmakonuddannelsen. Inden for industri-kurserne er der pt. 2 kurser, man kan tage som e-learning. Kurserne har hver en varighed af ca. 3 timer. Pharmakon overvejer meget, om de skal anvende digital læring mere. Der er fordele og ulemper ved e- learning. En ulempe er, at der er meget opdatering i forbindelse med f.eks. lægemiddelkrav. Erfaringer Side 2/17

15 DAGSORDEN Skolen står for 1/3 af den samlede aktivitet perioden (målt på antal kursister) Ulla vil præsentere os for: Skolens AMU-aktivitet -deltagerprofiler (i job, ledige, hvilke virksomheder mv.) -forventninger til fremtiden Samarbejdet med øvrige medicinal-skoler om udbud Medicinal jobpakke - planer for udbud og forventninger til aktivitet (hvem forventes at deltage?) Muligheder for at give garanti for afholdelse på medicinal AMU Ser skolen behov for at udvikle eller revidere kursus eller kursusmaterialer? Evt. øvrige forhold ift. udbud, aktivitet og kvalitet i medicinal AMU Evt. ønsker til samarbejdet med udviklingsudvalget Stil gerne spørgsmål undervejs! UIndstilling: Det indstilles, at udvalget med afsæt i skolens oplæg diskuterer behov for indsatser for at understøtte medicinal udbuddet fremadrettet. EGNE NOTATER viser også, at på de kurser, hvor man er tilstede, får man netværk og erfaringsdiskussionen med sig. Det lægger Pharmakon meget vægt på. Pharmakon har pr haft 768 AMU kurister i Af de 768 var de 703 i job, 14 var ledige og 51 var selvbetalende. Skolen forventer at kunne udbyde den 6 ugers jobrettede intro til medicinalindustrien, færdigvareproduktion i A-kasser og organisationer vil gerne hjælpe med at synliggøre pakken. Kursuspakken vil blive fordelt over ca. 6 måneder. Skolen har ikke mulighed for at afholde kurserne i ét stræk grundet manglende laboratorieplads. I forhold til ledige kan dette godt blive en udfordring. Pharmakon undersøger, hvad der sker, hvis den ledige kommer i job mellem modul 1 og 2. Pharmakon vil meget gerne med i udbudsrunden Skolen ønsker at fortsætte samarbejdet med UU procesindustri. 2. Udvikling af AMU (kl ) 2. Udvikling af AMU A. Ansøgning i AMU udviklingspuljen (orienteringspunkt) Sekretariatet vil på mødet give en mundtlig redegørelse på udvalgets ansøgning til årets AMU udviklingspulje. Produktion af biogas Kursusmaterialer mv A. Ansøgning i AMU udviklingspuljen (orienteringspunkt) Det oplyses, at i Horsens er forædling af husholdningsaffald lige startet som et projekt. Side 3/17

16 DAGSORDEN B. AMU kursuspakker til ledige (diskussionspunkt) Der skal foretages en evaluering af jobpakkerne. Intro til procesindustrien er afholdt med 15 ledige i samarbejde ml. AMU Nordjylland, jobcenteret i Hobro (samt EUC Lillebælt). 5 kom i job, og et lign forløb i samarbejde med andre jobcentre er i proces. Sekretariatet er i gang med at undersøge mulighederne for markedsføring af den gode historie. Jobcentrene i region Syd prioriterer egne/regionale jobpakker. EGNE NOTATER Indsamlingen af affaldet foretages af DAKA Refood, som sorterer og genanvender organiske restprodukter. B. AMU kursuspakker til ledige (diskussionspunkt) Indstillingen fra formandskabet godkendes. Det oplyses, at det i Horsens-området er svært at få medarbejdere med de rette procesfaglige kompetencer. Palsgaard plukker medarbejdere fra andre steder. Jobcentret i Horsens synes ikke at have fokus på procesområdet. Sjællandsskolerne udbyder alle kurser i pakkerne Intro til medicinalindustrien basisproduktion og Intro til medicinalindustrien automatisk pakkeri og påfyldning, men som 3*2 uger og ikke formelt som jobpakke. Se også punkt D: Garantikurser. Som del af denne evaluering udarbejder sekretariatet en rækkefølge af kurser efter niveau/vigtighed. Indstilling: UU s formandskab indstiller at jobpakken Intro til fødevareindustrien skal udgå. Den er i konkurrence med vores brede jobpakke Intro til procesindustrien, og de godkendte skoler melder ud, at det ikke er realistisk, at den udbydes Når det gælder eud og AMU uddanner fødevarevirksomhederne i stigende grad faglærte operatører, eller efteruddanner via smalle ad hoc efteruddannelsesforløb (fx fiskeindustri). Det taler også for, at pakken nedlægges. UU s formandskab indstiller at UU prioriterer vores jobpakker i flg rangordning: 1.Intro til procesindustrien 2. Intro til medicinalindustrien basisproduktion Side 4/17

17 DAGSORDEN EGNE NOTATER 3.Intro til medicinalindustrien automatisk pakkeri og påfyldning 4.Intro til medicinalindustrien færdigvareproduktion 5.(Intro til fødevareindustrien) C. Garantikurser (diskussionspunkt) På trods af et bredt udbud af garantikurser har det haft en meget lille effekt på AMU-aktiviteten. De fleste G- kurser er blevet aflyst, og der har været få deltagere per hold på de afholdte. Det gælder både hold samkørt med eud og åbne AMU-hold. 5 kurser har haft 14 deltagere, men de var tilmeldt, da kurserne blev udbudt med garanti (jf. diskussion sidste møde) IF har tidligere besluttet, at der 2015 skal være fokus på kurser i jobpakker (flest mulige) og nye kurser (hvis relevant). Resultat af mødet med skolerne 17/9 På mødet med skolerne 17/9 meldte skolerne ud, at der ikke er økonomi til at udbyde garantikurser med mindre der er tale om hold, som kører alligevel. AMU Syd har meddelt, at skolen ikke kan udbyde G-kurser længere og de øvrige skoler er meget skeptiske. C. Garantikurser (diskussionspunkt) Der er garanti på 3 af kurserne i FKB Der forventes at komme nogle flere. Potentielt kan det ende op med 16 G-kurser inden for denne FKB. Udvalget tilsluttede sig sekretariatets opridsede modeller. Palsgaard oplyser, at det for dem ikke er et problem at sende 5 kursister af sted. Det største problem er for dem de aflyste kurser. Normalt sender virksomheden 2-3 medarbejdere af sted ad gangen. Palsgaard er ved at oprette en basispakke, som alle medarbejdere skal igennem. Med pakken ønsker man at lægge et fælles uddannelsesniveau i produktionen. I den forbindelse kunne virksomheden godt ønske, at kurserne kunne gennemføres eftermiddag/nat, alternativt som åbne itbaserede eftermiddagskurser. Virksomheden oplever en stor efterspørgsel på lean-kørekortet. Derfor er udgangspunktet for G-kurser 2016 pt samkøring med eud og/eller firmahold. Udvalget vil gerne have et overblik over, hvor mange AMU-kurser inden for procesindustri, der reelt aflyses. Der er aftalt følgende: AMU Nordjylland og EUC Lillebælt samkører enkelte AMU-kurser med eud. Enkelte øvrige kurser med garanti (fx L-AUS) EUC NVS og KTS vil derudover give garanti (G1) på alle jobpakke kurserne i 2 jobpakker målrettet medicinalindustrien i de tilfælde, hvor skolen 1 mdr før kursusstart konstaterer, at bookede firmahold ikke fyldes op. Side 5/17

18 DAGSORDEN EGNE NOTATER EUC NVS har endvidere lavet aftale med storkunder om, at kursushold ikke bookes fuldt ud således, at der er plads til 2-4 enkeltkursister (ledige, andre firmaer). Disse udbydes også med G1 garanti for at fylde holdene op. Der er dermed garanti på 3 kurser og mulighed for garanti på 13+2 øvrige af vores kurser. For en samlet oversigt se se bilag 3 for en oversigt over garantikurser for FKB 2786 Produktion og teknik i procesindustrien. Se kolonne B for aftalt udbud Kurser hvor det er usikkert, om det udbydes er markeret med (X) i bilag 3. Gennemgang af bilag 3. Sekretariatet orienterer kort om andre muligheder Gennem anvendelse af den nye funktion Gem i favoritkurser på amukurs.dk har brugeren mulighed for at markere de AMU-kurser, de synes er relevante. Vi får tal på hvor mange brugere, der har de forskellige kurser på deres favoritliste samt hvor i landet, de ønsker at tage kurset. Denne statistik kan give et fingerpeg om efterspørgslen på kurser og derpå opfordre relevant skole til at udbyde kurset med garanti. Store virksomheder garanterer fx 5 kursister, derpå udbud som G-kursus Punktet drøftes igen på næste møde ift. aktiviteten (udbudte og aflyste kurser). D. Amukurs.dk (orientering) D. Amukurs.dk (orientering) Side 6/17

19 DAGSORDEN De sidste nye tiltag for at forbedre og udvikle efteråret 2015: Et inspirationshæfte som skolerne kan udskrive og udlevere til kursisterne med forslag til yderligere kurser de kan tage En forbedring af funktionen min profil med mulighed for skræddersyede forslag til relevante kursuspakker for ledige, kursusforløb, der bygger videre på gennemførte kurser samt forslag til hele uddannelsesforløb med visning af eventuel merit for gennemførte kurser og uddannelser Liste over Favoritkurser, som kan anvendes til at planlægge fremtidig uddannelse. EGNE NOTATER Udvalget er enigt om, at det er en vigtig funktion i amukurs.dk, at virksomheden kan se medarbejdernes favoritkurser samt, hvilke kurser medarbejderne har tilmeldt sig. Sekretariatet oplyser, at disse funktioner er mulige i Min Profil. For at gøre brug af dem, skal virksomheden logge sig ind med nøgle-id eller medarbejdersignatur. Dog skal medarbejderen først logge på systemet og godkende, at virksomheden kan få lov at se sine valg. 3. Rundvisning og frokost (kl ) U4. Status og markedsføring af procesoperatøruddannelsen (kl ) 3. U4. Status og markedsføring af procesoperatøruddannelsen (kl ) Uddannelsen er inde i en stabil udvikling men den ønskede og nødvendige vækst i antal elever udebliver (se tabel 1). Der er derfor fortsat behov for at udbrede kendskabet til og anvendelsen af uddannelsen. Uddannelsesaktiviteten tages til efterretning. Tabel 1 (fra udviklingsredegørelsen 2016) Nøgletal: Igangværende uddannelsesaftaler pr. 31/12 i det aktuelle år Side 7/17

20 DAGSORDEN Indgåede uddannelsesaftaler i det aktuelle år Fuldførte Fuldførelsesprocent Beskæftigelsesfrekv ens (inkl. syge/barselfrekvens ) Videreuddannelsesfr ekvens 0,84 0,90 0,92 0,96 0,04 0,03 0,1 0,06 EGNE NOTATER Herunder derfor diskussion og orientering om vores og andres igangværende aktiviteter. DM i Skills 2.4. feb 2016 Procesoperatør deltager som demonstrationsfag på DM i Skills 2016 i Fredericia. DM i Skills er en god mulighed for at fremvise procesoperatør, øge interessen for uddannelsen og få flere af de rigtige unge til at vælge os til. Indstilling: Det indstilles, at udvalget diskuterer og formulerer konkrete mål for vores deltagelse på DM i Skills. ( hvad der skal til for, at vores deltagelse er en succes ), fx: 250 deltagere i vores konkurrence (besvarede spørgeskemaer) 75% finder vores stand interessant Fremvisning af procesindustriens produkter på standen Udvalget diskuterer hvilke konkrete produkter, vi gerne vil kunne fremvise, herunder smagsprøver. Konkurrence for folkeskoleelever DM i Skills februar 2015 Udvalget er enigt om, at en konkurrence på standen er en god idé. Foreslår en elektronisk udgave med 5 afkrydsningsspørgsmål, kald den tip en 5 er Forslag til spørgsmål i quizzen: Hvilke andre uddannelser giver procesoperatøruddannelsen adgang til? Hvad kan procesoperatøruddannelsen bruges til Hvad er lønnen, mens du er i lære og bagefter? Er det nemt at få job som uddannet procesoperatør? Kryds af i de virksomheder, som har ansat procesoperatører Hvor ligger de skoler, som udbyder procesoperatøruddannelsen? Kan man bo på skolen mens man tager procesoperatøruddannelsen? Hvor mange skoler udbyder procesoperatøruddannelsen? Side 8/17

21 DAGSORDEN Erfaringen viser, at det i det hele taget lettere at holde på folkeskoleeleverne, hvis der er nogle konkrete aktiviteter at tilbyde dem. Sekretariatet foreslår derfor, at vi laver en konkurrence på standen. EGNE NOTATER Nævn en virksomhed, som bruger procesoperatøruddannelsen? Hvad kan man videreuddanne sig til bagefter? Hvad er EUX uddannelse? Svarene skal kunne ses på standen eller googles. Konkurrencen tænkes som et elektronisk spørgeskema med spørgsmål ift procesindustrien, som formidler de gode historier gør dem klogere på procesindustrien og uddannelsen og (forhåbentligt) giver nogle af dem mod på mere. Spørgsmål kunne fx være: Hvilke af disse hverdagsting fremstilles i procesindustrien? Udbydes procesoperatøruddannelsen som EUX uddannelse? Hvor mange virksomheder er godkendt til at uddanne procesoperatører? Præmien kunne være, at 5 folkeskoleelever vinder et virksomhedsbesøg for klassen. (Sekretariatet er i dialog med DI Procesindustrien mhp., at fx 5 procesvirksomheder stiller sig til rådighed for besøg af en skoleklasse. Virksomheden står for præsentation og rundvisning samt ung forplejning, og måske kan der sponseres de 5 * transport til og fra virksomheden i bus.) Udvalget diskuterer forslaget om konkurrence samt evt. præmier (fx udvalg af føde/drikkevarer) Øvelse: Vi finder hver for sig og sammen på gode spørgsmål til konkurrencen Der stilles også forslag om en selfie-konkurrence, hvor deltagerne kan tage et billede et sted på standen med hashtag og så deltage i lodtrækning om det bedste billede. Forslag til konkrete elementer på standen: Vise processen fra roe til coca cola, ønske om et gennemgående tema omkring fra jord til bord. Vise et kontrolrum Oplistning af de produkter, som der laves i procesindustrien Mulighed for at sende opfølgningsmateriale til eleverne Der er enighed om, at virksomhedsbesøg ikke er relevant, da mange klasser i forvejen har været på virksomhedsbesøg. Forslag til præmier til konkurrencen: iphone Gode høretelefoner til iphone ipad Vinde en klassefest med pølser og brød fra Kohberg Toms produkter Skal overveje om en virksomhed kan sponsorere iphone eller lignende. Side 9/17

22 DAGSORDEN Markedsføring på standen/dm i Skills mm Roll-up med uddannelsesaktive virksomheder: Prioritering ( hvem står øverst ) Sponsorer Andre praktikvirksomheder, som uddanner yngre elever Trekantsstander: Aktiviteten Videreuddannelse/karriere Portræt - af fx en procesoperatør, som i dag er maskinmester? Der gives en mundtlig orientering Opdatering af ug.dk: Beskrivelsen af procesoperatør er blevet væsentligt bedre. EGNE NOTATER Forslag til ting som kan indgå i standen: Iglo af rockwool (er hos DI) Smagsprøver på slik, bolcher Cocio, Mathilde (høre Arla) Plakater af procesindustri (indhold og uddannelsesmuligheder) Der stilles forslag om, at der på standen også er personer, som fortæller om egen karrierevalg efter at have taget procesoperatøruddannelsen. Dette som inspiration. Der peges på følgende personer: -Sune som læste videre til maskinmester (Ulrik Laugesen har kontakten) -Thomas Mikkelsen, som har været med til at starte fabrik op i USA -Dennis Rithaphorn, som har videreuddannet sig til lean-ekspert. Erhvervsuddannelse.dk Erhvervsuddannelse.dk Der gives en præsentation. Sekretariatet gennemgår den nye portals muligheder. Hands-on vil med Klar Besked kampagnen formidle portalen erhvervsuddannelses på følgende måder: - Presseindsats ifm. lancering af kampagnen d. 1. okt. Herunder indsendelse af debatindlæg i JP, udsendelse af PM og cases til dækning af siden. - Formidlingspakker til virksomheder, tillidsrepræsentanter og skoler. Pakkerne indeholder mindre videofilm, præsentationer, dialogfilm til samarbejdsudvalg og vejledningsfilm til anvendelse af portalen. Pakkerne er klar til download på erhvervsuddannelse.dk d. 16. nov. - Materialer til uddeling. Kvikguide til portalen, mindre infofolder og folder om relevante uddannelser. Det bemærkes, at skolerne bør gøre mere ud af at finde mere undervisning til de elever, som får merit, i stedet for at sende dem hjem fra undervisningen. Side 10/17

23 DAGSORDEN EGNE NOTATER Materialerne på rekvireres på erhvervsuddannelse.dk fra d. 16. nov. Hands-on kampagnen nu med fokus på de voksne DI, 3F, Dansk Metal og HK igangsatte i 2013 den 20Tufælles kampagne Hands-on,U20T som har til formål at få flere til at vælge en erhvervsuddannelse inden for industrien. Hands-on har hidtil primært haft fokus på de unge men har nu fået midler fra Industriens Uddannelsesfond til at igangsætte en større indsats rettet mod de voksne frem til juni Sekretariatet giver status på planerne for, hvordan man vil nå ud til de voksne. Hands-on kampagnen nu med fokus på de voksne Punktet tages til efterretning. 5. EUD-runden (orienteringspunkt) EUD-runden (orienteringspunkt) Udviklingsredegørelse for 2016 Årets redegørelse er indsendt til ministeriet og indeholder kun få udviklingsbehov: Når vi har tilstrækkeligt grundlag evaluerer vi overgangskompetencer og kompetencemål Vi vurderer behov og relevans for akademimoduler som valgfrie fag Vi udvikler nye AMU standardmeritter for eud fag Udviklingsredegørelse for 2016 Punktet tages til efterretning. Dette er indskrevet i udviklingsredegørelsen som kan ses i bilag 5. Proces grundbog Skoler ytrer ønske om en Proces grundbog/håndbog, som dækker hele uddannelsen. Estimeres til 2 årsværk. Dette for at sikre ensartethed på tværs af skoler og (nye) faglærere over tid. Vil også gøre det nemmere at flytte skole. Udvalget diskuterer, om der skal arbejdes videre med ideen? Proces grundbog Udvalget finder, at en grundbog er en god idé. Herved opnås ensartethed i uddannelsen. Det skal være en elektronisk udgave, som let kan opdateres. Side 11/17

24 DAGSORDEN Unge under 18 år og arbejdstidsregler Unge under 18 arbejde er bla reguleret i Bekendtgørelse om unges arbejde. Fx må unge ikke arbejde ml og Det betyder, at unge elever i procesindustrien ikke kan deltage på lige fod med de andre i produktionen, og de kan først relativt sent i uddannelsesforløbet prøve kræfter med 2/3 holdsskifteholdsarbejde ( er det noget for mig ). Udfordringen har været kendt længe, men er igen aktuel med vores deltagelse i DM i Skills, hvor det jo især er de unge og deres forældre, som er målgruppen. Flere områder har i dag forskellig form for dispensation. Bager-elever må fx gerne møde ind kl 4. Der gives kun dispensation til en branche (ikke til enkeltvirksomheder). Indstilling: Det indstilles, at udvalget belyser behovet for dispensation nærmere, herunder fx: Ændring i arbejdstid: Unge må arbejde 8 timer om dagen og 40 timer om ugen Ændring i tidsrum: Unge må ikke arbejde mellem kl og kl EGNE NOTATER Unge under 18 år og arbejdstidsregler Udvalget beslutter at stikke en føler ud hos IF formandskabet og vende problemstillingen igen til julemødet. Udvalgets medlemmer finder det vigtigt, at eleven har mulighed for at prøve skiftehold, gerne i prøvetiden, eller senere i uddannelsen, så de ser, hvad der foregår om natten på virksomheden. Det er erfaringen, at en del procesoperatørelever gerne vil på aften eller nathold især pga. den høje løn. Det noteres, at arbejdsmiljøloven tilsiger, at eleverne skal være 18 år, før de selv kan betjene maskiner. Palsgaard oplyser, at man ikke ansætter elever under 17 år. Sekretariatet vil derpå søge at belyse behovet yderligere og præsentere det for IF s formandskab med henblik på en eventuel IF ansøgning om dispensation. EUD-udbudsrunde Der skal derfor gennemføres en udbudsrunde, hvor det bliver muligt at: 1. (Gen-)ansøge om at blive godkendt til at udbyde: Et eller flere af de fire hovedområder (grundforløbenes 1. del). Et eller flere af grundforløbenes 2. del. EUD-udbudsrunde Det besluttes, at formandskabet får mandat til at træffe beslutning. Side 12/17

25 DAGSORDEN EGNE NOTATER Et eller flere af hovedforløbene. 2. (Gen-)ansøge om være praktikcenter, som udbyder skolepraktik. De nye godkendelser vil have virkning fra og med 1. august Udbudsrunden åbner op for ansøgninger fra både nuværende godkendte udbydere og potentielle nye udbydere. Indstilling: Det indstilles, at udvalget drøfter det nuværende udbud. IF skal som udvalg afgive udtalelse om skolernes ansøgninger til ministeriet maj Datoen falder imellem vore UU-møder. Indstilling: Det indstilles, at udvalget giver udvalgets formandskab mandat til at træffe beslutning om vores udtalelse. UU vil i nødvendigt omfang blive hørt skriftligt. Sidestilling af fag på højt niveau med gymnasiale fag Styrelsen for Undervisning og Kvalitet skal foretage en faglig vurdering af, hvilke fag på højt niveau i erhvervsuddannelserne, der kan sidestilles med gymnasiale fag (grundfag fx kemi C) i forhold til opfyldelse af specifikke adgangskrav til de videregående uddannelser. Sidestilling af fag på højt niveau med gymnasiale fag Punktet tages til efterretning. Opgaven går ud på at identificere fag, hvor eleverne opnår kompetencer, der svarer til kompetencerne i de gymnasiale fag. Indholdet i erhvervsuddannelsesfaget skal således ikke være det samme som indholdet i det gymnasiale fag, men det skal give eleverne videreuddannelseskompetencer, der svarer til videreuddannelseskompetencerne i det gymnasiale fag. Der gives en mundtlig orientering. Side 13/17

26 DAGSORDEN Initiativ om bedre overgang til universitetsbacheloruddannelser fra eud Vi skal indsende en bruttoliste med mulige match mellem procesoperatør og specifikke professions- og universitetsbacheloruddannelser. Sekretariatet peger i overensstemmelse med tidligere beslutning på uddannelserne til laborant samt professionsbachelor i eksport og teknologi. EGNE NOTATER Initiativ om bedre overgang til universitetsbacheloruddannelser fra eud Punktet tages til efterretning. Forventninger til skolepraktik EUC Lillebælt: forventer ganske få SKP-elever. EUC NVS: 13 Procesoperatør GF-elever skifter til IOP via 4-5 ugers skole (inkl grundfag). Forventer derfor pt ikke sørligt mange SKP-elever (proces) på kort sigt. På længere sigt forventes det, at ikke-godkendte virksomheder bliver interesseret i SKP-elever. KTS: forventer 12 procesoperatør samt 3 industrioperatør i SKP. Forventninger til skolepraktik Punktet tages til efterretning. Alle skolen har fået tilsendt vores SKP-ansøgning til inspiration. Fælles rammer for grundforløbsprøve Skolerne har kort diskuteret de forskellige praksisser og er opfordret til at arbejde videre med det. Fælles rammer for grundforløbsprøve Punktet tages til efterretning. RKV-værktøj For at understøtte en ensartet proces, vurdering og dokumentation har sekretariatet sammen med skolerne lavet et RKV-regneark. Skolerne anvender det til inspiration samt helt/delvist tilpasset lokalt brug. Vi gør pt ikke mere men gør status, når vi har et tilstrækkeligt erfaringsgrundlag. RKV-værktøj Punktet tages til efterretning. Ny EUD-portal Erhvervsuddannelse.dk er i luften. Her kan kommende elever få en indledningsvis vurdering af, hvilket af de Ny EUD-portal Punktet tages til efterretning. Side 14/17

27 DAGSORDEN EGNE NOTATER tre EUV-spor vedkommende sandsynligvis skal følge ( en første/indledende screening ). Skolerne har fået en kort intro. Skuemesterkonference 13/10 I arbejdede vi meget med at udvikle svendeprøven, så den fremover bliver endnu bedre. Ultimo 2015 skal de første elever op til den nye svendeprøve, så 13/10 afholdes generalprøve for at understøtte, skuemestrene er klar til at bedømme den nye svendeprøve, når det første hold skal op. Skuemesterkonference 13/10 Punktet tages til efterretning. Skolerne laver skriftligt opgavesæt 29/9. Se program bilag 5. Alle deltager på nær et afbud samt 2 uafklarede. EUX EUC NVS forventer et fuldt hold aug KTS starter også op. Grundet ½års-modellen er det ikke længere muligt at samkøre de få EUX og HTX-elever på EUC Lillebælt. Skolen er bekymret for, at reformen slår EUX ihjel i Jylland med mindre, der snart kan laves hele eux hold. EUX Punktet tages til efterretning. 150 mio. til nyt udstyr på erhvervsskolerne Det er usikkert, om midlerne udløses. Skolerne laver ikke fælles ansøgning, men vil naturligvis støtte op, såfremt DI procesindustrien tar action. Kunne være projektering af mini-proces anlæg. 6. Når vores uddannelse og kurser gør en forskel 150 mio. til nyt udstyr på erhvervsskolerne Punktet tages til efterretning. 6. Når vores uddannelse og kurser gør en forskel Procesoperatøruddannelsen og vores AMU-kurser er med til at gøre en forskel for procesindustriens medarbejdere og virksomheder. Gode historier: Ulrik Laugesen oplyser, at de har haft en procesoperatør til at funktionsbeskrive et nyt procesanlæg i Malaysia. På Danisco bruger de en procesoperatør, Michael Side 15/17

28 DAGSORDEN Det budskab skal vi hjælpe hinanden med at få kommunikeret ud, og det har pt. resulteret i flere artikler (jf. mail med mødeindkaldelsen) Indstilling: Det indstilles, at udvalg diskuterer og identificerer flere gode historier. Det kan også være historier, som du har læst om eller måske oplevet/hørt om som LUUrepræsentant eller skuemester. EGNE NOTATER Schønnenberg, til at undervise andre, hvilket fungerer rigtig godt. Der peges på, at det kunne være godt at lave en historie om voksne som går i gang med en procesoperatøruddannelse, for at inspirere andre til at gøre det samme. EUC Lillebælt har haft en elev på 60 år, på Palsgaard har de pt. en elev som er i midten af 40 erne. En god historie kan for eksempel handle om: - Procesoperatørens rolle if.m. idriftsætning af nyt anlæg - En særlig god/brugbar praktikopgave - Operatørens rolle ifm ad hoc opgaver og mindre projekter inden for fx effektivisering/optimering (reduktion af omstillingstider/nedetider, energibesparelser mv.) - Portrætter af ny-udlærte (unge, voksne, eux) - Vi brugte garantikurser fordi... - Et samlet efteruddannelsesløft i produktionen - Omskolingsforløb til procesindustrien - Etc. 7. Meddelelser 7. Meddelelser Meddelelser fra Formandskabet Meddelelser fra Formandskabet Meddelelser fra udvalgets medlemmer/luu UU/LUU-medlemmer kan under dette punkt orientere om de punkter fra LUU møderne/virksomhederne, som har relevans for udviklingsudvalget. Meddelelser fra udvalgets medlemmer/luu Meddelelser fra sekretariatet Nygodkendte virksomheder siden sidst Jacobsens Bakery Ltd A/S (småkager) Novo Nordisk A/S (Gentofte og Hillerød) Viby renseanlæg Meddelelser fra sekretariatet Side 16/17

29 DAGSORDEN A. Espersen (fiskeprodukter) Paramedical A/S (lægemidler, naturlægemidler og kosttilskud) Svendborg Forsyningsservice Biogen (medicin) Rynkeby Foods Scandinavian Tobacco Group (pibetobak) 8. Status på udvalgets øvrige aktiviteter Bageindustrien Läntmannen-Schulstad vurderer pt, at de vil gå videre med industrioperatøruddannelsen for voksne ansatte og procesoperatøruddannelsen for unge. Jacobsens Bakery uddanner nu til procesoperatør. EGNE NOTATER 8. Status på udvalgets øvrige aktiviteter Faglærerkurset 2015 Aflyses igen pga travlhed, samt ingen tilmeldte fra KTS. Øvrig status behandlet under de andre punkter. 9. Mødeplanlægning Mødeplanlægning 2015 A. Næste ordinære møde Næste udvalgsmøde d. 9/12 kl ca. 13 efterfulgt af julefrokost. A. Næste ordinære møde Der vil være julefrokost på Ida Davidsen efter mødet. Møder 2015: 9. december inkl. julefrokost Møder 2016: 17/3 20/6 3/10 19/ Eventuelt 10. Eventuelt Side 17/17

30 BILAG 3.1 Dato nes Notat om unges arbejde I forlængelse af diskussionen på sidste udvalgsmøde om elevers (under 18 år) adkomst til at deltage på skiftehold i forbindelse med uddannelse til procesoperatør gælder de bestemmelser, som er fastsat i kollektive overenskomster eller i lovgivningen om ansættelses- og arbejdsvilkår m.v. i det omfang, det er foreneligt med bestemmelserne i erhvervsuddannelsesloven. De generelle arbejdsmiljøregler, der gælder for voksne, gælder som hovedregel også for unge under 18 år. På en række områder er reglerne dog skærpede. Virksomheder, som har erhvervsuddannelseselever i praktik, skal naturligvis overholde de gældende arbejdstidsregler. Nogle af de generelle forbud for unge under 18 år gælder dog ikke, når arbejdet indgår som et nødvendigt led i en kompetencegivende erhvervsuddannelse. Jeg kan henvise til erhvervsuddannelseslovens 56, stk. 2, hvori følgende er fastsat: Arbejdsgiveren kan kun undtagelsesvis pålægge eleven arbejde, som ikke har et uddannelsesmæssigt sigte, og kun under forudsætning af, at uddannelsens mål kan nås. Spørgsmålet om hvorvidt eleverne kan deltage i aften- og natarbejde må derfor ses i relation til det uddannelsesmæssige sigte med aften- og natarbejdet sammenholdt med arbejdstidsregler på området og øvrige lovgivningsmæssige bestemmelser om arbejdsvilkår. Link til Arbejdstilsynets Bekendtgørelse om unges arbejde. Med forbehold for den juridiske vurdering Niels-Erik Stahl Side 1/1

31 BILAG 5.1 Version 4, 4. december 2015 Svendeprøvevejledning PROCESOPERATØR Vejledning for skuemestre og faglærere December 2015 For elever som er uddannet efter BEK. NR.372 af 15/04/2013

32 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse Formål med vejledningen Lovgrundlag for svendeprøven Formalia for svendeprøven Udarbejdelse af svendeprøveopgaver Information til skuemestre Indhold Varighed Tidspunkt Sted Retningslinjer for den teoretiske prøve Paratvidensopgave Problemløsningsopgave Mundtlig prøve Retningslinjer for den praktiske prøve Den praktiske driftsprøve (produktionsopgaven) Den praktiske prøve i fejlfinding-, fejlretning- og vedligehold Bedømmelse af svendeprøven Fastsættelse af svendeprøvekarakteren Bedømmelse af den teoretiske delprøve Bedømmelse af den praktiske driftsprøve (produktionsopgaven) Bedømmelse af den praktiske prøve i fejlfinding, fejlretning og vedligehold Ved uenighed Karaktergivning til eleven og indberetning Hvis eksaminanden dumper Klageadgang og klagefrist Når noget går galt Sygdom Uregelmæssigheder Skuemesterudpegning Skuemesterens ansvar Kriterier for udpegning af skuemestre Begrænsninger ved beskikning af skuemestre til den enkelte bedømmelse Honorarregler Bilag 1: Kompetencemål for procesoperatøruddannelsen Bilag 2: Beskrivelse af 7-trinsskalaen Side 2 af 22

33 1. Formål med vejledningen Svendeprøvevejledningen er et redskab, som beskriver procedurer og krav vedrørende afholdelse af den afsluttende eksamen, den såkaldte svendeprøve Den er således en hjælp til de censorer, som skal sikre, at der sker en ensartet bedømmelse i forhold til de opstillede faglige mål og en hjælp til skolernes tilrettelæggelse af svendeprøven. De faglige mål fremgår af uddannelsens bilag (i indgangsbekendtgørelsen) samt uddannelsesordningen, der tilsammen er uddannelsens officielle dokumenter. Uddannelsens kompetencemål er den afsluttende eksamens kompetencemål. Kompetencemålene er også skolernes grundlag for tilrettelæggelse af svendeprøven. Vejledningen skal derfor også anvendes af skolens lærere til at sikre, at prøven tilrettelægges efter gældende regler. Relevant lovgivning, bekendtgørelser, vejledninger m.v. Bilag 9 (procesoperatør) i Bekendtgørelse om uddannelserne i den erhvervsfaglige fællesindgang strøm, styring og it, BEK nr. 372 af 15/04/2013 Bekendtgørelse om prøver og eksamen i grundlæggende erhvervsrettede uddannelser BEK 41 af 16/01/2014 Bekendtgørelse om karakterskala og anden bedømmelse BEK nr. 262 af 20/03/2007 Ovenstående love og bekendtgørelse kan også findes på retsinformation. Endvidere skal skuemestre være bekendt med den tilhørende uddannelsesordning for procesoperatøruddannelsen. Denne kan findes på industriens uddannelsers hjemmeside på følgende link: Side 3 af 22

34 2. Lovgrundlag for svendeprøven Svendeprøve Bekendtgørelse om prøver og eksamen i erhvervsrettede uddannelser Ved svendeprøver gælder følgende: Opgaverne stilles af uddannelsesinstitutionen efter samråd med det faglige udvalg eller af en opgavekommission nedsat af det faglige udvalg. Bedømmelsen foretages af eksaminandens lærer, der er eksaminator, og normalt 2 censorer (skuemestre) udpeget af det faglige udvalg. Disse censorer skal have den fornødne indsigt i uddannelsen og det fagområde prøven vedrører, og må ikke have ansættelse ved uddannelsesinstitutionen eller elevens praktiksted eller være elevens arbejdsgiver. Ved praktiske prøver skal censorerne være til stede under hele prøven, medmindre andet fremgår af reglerne om uddannelsen. Det faglige udvalg afholder alle udgifter i forbindelse med deltagelsen af de censorer, som det faglige udvalg har udpeget, samt udgifter ved de faglige udvalgs udarbejdelse af opgaveforslag. De opnåede karakterer indgår i uddannelsesinstitutionens grundlag for udstedelse af (skole) bevis efter reglerne om uddannelsen. Kompetencemål Grundlaget for uddannelserne er de kompetencemål, der er udarbejdet af de respektive faglige udvalg. Kompetencemålene er beskrevet i Undervisningsministeriets bekendtgørelse for uddannelsen og specificeret yderligere i de faglige udvalgs uddannelsesordning. Kompetencemålene udgør det fælles grundlag for al undervisning og praktik igennem hele uddannelsesforløbet, og er følgelig også det grundlag, svendeprøvebedømmelsen skal foretages efter. Oversigt over kompetencemål for procesoperatøruddannelsen er vedlagt i bilag 1 til denne vejledning. Karakter Bekendtgørelse om karakterskala og anden bedømmelse Der anvendes 7-trins-skalaen Se Bilag 2 til denne vejledning! Bedømmelse af præstationer og standpunkter skal ske på grundlag af de faglige mål, der er opstillet for det pågældende fag eller flerfaglige forløb (absolut karaktergivning). Præstationen og standpunktet skal bedømmes ud fra såvel fagets eller forløbets formål som undervisningens beskrevne indhold. Der må ikke tilstræbes nogen bestemt fordeling af karaktererne (relativ karaktergivning). Side 4 af 22

35 Hvor en censor eller eksaminator medvirker, fastsætter denne karakteren. Hvor der ved bedømmelsen medvirker både en censor og en eksaminator, fastsættes karakteren efter drøftelse mellem dem. Hvis censor og eksaminator ikke er enige om en fælles bedømmelse, giver de hver en karakter. Karakteren for prøven er gennemsnittet af disse karakterer afrundet til nærmeste karakter i karakterskalaen. Hvis gennemsnittet ligger midt imellem to karakterer, er den endelige karakter nærmeste højere karakter, hvis censor har givet den højeste karakter, og ellers den nærmeste lavere karakter. Side 5 af 22

36 3. Formalia for svendeprøven 3.1. Udarbejdelse af svendeprøveopgaver Det er på procesoperatøruddannelsen et krav, at svendeprøvens opgavesæt godkendes af den særlige opgavekommission (udpeget af det faglige udvalg). Skolen skal indsende svendeprøvens opgavesæt til godkendelse hos opgavekommissionen senest 1 måned inden svendeprøven. Opgavesættet sendes direkte til opgavekommissionen og samtidig til de skuemestre, som skal deltage til den pågældende svendeprøve samt den ansvarlige konsulent hos Industriens Uddannelser. Opgavekommissionen skal meddele skolen sin godkendelse af opgavesættet og/eller eventuelle rettelsesønsker senest 2 uger inden svendeprøvens start, mindre korrektioner dog senest 1 uge inden prøvens start Information til skuemestre Skuemestrene (censorerne) indkaldes normalt til prøvebedømmelse senest 5 uger inden bedømmelsen skal foretages. Indkaldelse sendes fra Industriens Uddannelser. Skolerne informeres samtidigt. Skolen kontakter skuemestrene senest 1 uge før afholdelse af den praktiske prøve og informerer dem den praktiske prøves indhold og forventede forløb Indhold Svendeprøven består af følgende tre delprøver: 1. Teoretisk mundtlig prøve (med udgangspunkt i skriftlig prøve) 2. Praktisk driftsprøve (produktionsopgaven) 3. Praktisk prøve i fejlfinding, fejlretning og vedligeholdelse 3.4. Varighed Den teoretiske prøve: varer i alt 4 timer og 20 minutter. Prøven indeholder to skriftlige opgaver: en opgave i paratviden og en opgave i problemløsning, som der er afsat 4 timer til at besvare. Elevens besvarelse af de to skriftlige opgaver danner udgangspunkt for en mundtlig individuel prøve, hvor elevens karakter for den teoretiske opgave fastsættes. Den individuelle mundtlige prøve har en varighed på 20 minutter, inklusiv votering. Den praktiske driftsprøve (produktionsopgaven) varer 6 klokketimer Den praktiske prøve i fejlfinding-, fejlretning- og vedligehold varer 4 klokketimer. Skuemestrene medvirker ved bedømmelse og karaktergivning af teoretiske prøveopgaver (ca. ½ - 1 dag), efter at lærerne har rettet opgaverne. Skuemestrene leder desuden alle praktiske prøver, her udfører de produktionslederfunktionen (2 dage). Side 6 af 22

37 Skolerne skal tilrettelægge prøveforløbet således, at skuemestrenes medvirken forenkles og tidsbegrænses mest muligt, max. 2½ - 3 dage pr. hold/prøve ved normal holdstørrelse (op til 16 elever). Eksempel på hvordan svendeprøven kan tilrettelægges fremgår af tabel 1: Tabel 1: Eksempel på hvordan svendeprøven kan tilrettelægges Fredag Weekend Mandag Tirsdag Onsdag Torsdag Fredag Teoriprøve Eleverne har Faglære ret- Individuel Driftsprøve Prøve i Ekstra (=skriftlig mulighed for ter elevernes Mundtlig (produkti- fejlfinding, dag, hvis grundlag for at forberede teoriprøver prøve onsopgaven) fejlretning hold med individuel- sig til den in- og sender re- og vedli- mere end mundtlig dividuelle sultat til gehold 16 elever prøve) mundtlige skuemestre Elevernes be- prøve pr. mail svarelse sen- Eleverne har des til skue- mulighed for mestre pr. at forberede mail sig til den individuelle mundtlige prøve 3.5. Tidspunkt Svendeprøven afholdes så vidt muligt i sidste uge af sidste skoleperiode 3.6. Sted Prøven foregår normalt på skolen. Side 7 af 22

38 4. Retningslinjer for den teoretiske prøve Den teoretiske prøve består af tre dele: en skriftlig paratvidensopgave en skriftlig problemløsningsopgave og en individuel mundtlig fremlæggelse. De tre dele skal afspejle procesoperatøruddannelsens kompetence mål. Elevernes besvarelse af de skriftlige opgaver i paratviden og problemløsning indscannes og sendes på prøvedagen pr. mail til skuemestrene. Faglærer (eksaminator) retter umiddelbart herefter opgaverne og sender deres resultat til skuemestrene, senest 3 dage efter prøvens gennemførelse Paratvidensopgave Paratviden defineres som viden om principper og simple beregninger m.m. samt viden om, hvor information kan findes i håndbøger m.m. - ikke nødvendigvis, at selve svaret haves parat. Den skriftlige paratvidensopgave omfatter 20 afkrydsningsspørgsmål (multiple choice) med hver en vægtning på 1 %. Til hvert spørgsmål skal der være 4 svarmuligheder, hvoraf 1 er rigtig, og 3 er forkerte, men konstrueret på en sådan måde, at de umiddelbart virker sandsynlige rigtige. Hvert spørgsmål bedømmes rigtigt eller forkert. Opgaven i paratviden har en vejledende varighed på 1 time Problemløsningsopgave Problemløsning defineres som komplicerede problemstillinger/opgaver, hvor viden, metoder, færdigheder, beregning m.m. skal kombineres til at konkludere på den stillede problemstilling. Den skal tage udgangspunkt i en case -beskrivelse af et realistisk produktionsanlæg, processer og problemer. Problemløsningsopgaven indeholder 2 opgaver med hver 4 delopgaver. De fire delopgaver skal hver især indeholde én opgave inden for hver af følgende fire områdefag: Styring, regulering og overvågning Procesteknologi Produktionsudstyr Produktionsstyring og organisering Udgangspunktet er, at eleven skal besvare opgave 1 konkret og uddybende, mens opgave 2 godt må være besvaret lidt mindre konkret, da det i højere grad er opgave 2, som skal danne udgangspunkt for den mundtlige eksamen. Beregningsfejl og lign. kan trods brug af korrekt metode (formel) føre til et forkert resultat. Der kan ikke gives helt faste regler for bedømmelse af sådanne tilfælde, men skuemestrene bedes være opmærksomme på, at prøvens krav om komplekse opgaver i forvejen let fører til lavere skriftlige karakterer end normalt i erhvervsuddannelserne, hvorfor fejl ikke altid skal bedømmes for Side 8 af 22

39 hårdt. Det skal dog præciseres, at regnefejl og lign., som - trods korrekt metodevalg - giver et resultat af en helt forkert størrelsesorden, bør betragtes som værende langt fra en 100 % rigtig løsning. Prøven i problemløsning har en vejledende varighed på 3 timer Mundtlig prøve Eleven får som udgangspunkt ikke besvarelsen af de skriftlige opgaver tilbage, efter at de er blevet rettet af faglæren. Det er derfor elevens ansvar, at tage de fornødne notater til brug for den mundtlige prøve undervejs i besvarelsen af de to skriftlige opgaver. Eleven må til prøven medbringe egne notater, præsentationer og lignende materiale. Eleven disponere selv tiden. Inden den mundtlige prøve går i gang afsættes der en time, hvor skuemestre og eksaminator kan drøfte pointgivningen samt drøfte, hvilke emner og åbne spørgsmål der skal spørges ind til ved de enkelte opgaver. Eleven får ved den mundtlige prøve mulighed for at indlede og fortælle om sin besvarelse for faglære (eksaminator) og skuemester (censor). Faglære og skuemester kan spørge ind til besvarelser de gerne vil have verificeret. Den individuelle mundtlige prøve har en varighed på 20 minutter, inklusiv votering Side 9 af 22

40 5. Retningslinjer for den praktiske prøve Den praktiske prøve består af to delprøver: en driftsprøve (produktionsopgaven) og en fejlfindings-, fejlretnings- og vedligeholdelsesprøve. Driftsprøven (produktionsopgaven), løses i et team på 2 til 4 elever og omfatter planlægning og organisering af en produktionsdag, opstart af produktionsanlæg, overvågning af produktion, arbejde efter styringssystemer, prøveudtagning og analyse, indregulering af driftsparametre, standsning af produktion og nedlukning af anlæg. Denne opgave varer 6 klokketimer. Fejlfindings-, fejlretnings- og vedligeholdelsesprøven, løses selvstændigt af eleven, og omfatter et produktionsskift med opstart eller overtagelse af igangværende produktion, overvågning af produktion, arbejde efter styringssystemer, standsning eller aflevering af anlæg med tilhørende rapportering samt fejlfinding og fejlretning af indlagte fejl og udførelse af vedligeholdelsesopgave. Denne opgave varer 4 klokketimer. Lodtrækning Ved starten af den praktiske prøve gennemføres en lodtrækning, som bestemmer teamsammensætningen for driftsprøven (produktionsopgaven). Ligeledes gennemføres der en lodtrækning, som bestemmer indholdet af den individuelle fejlfindings-, fejlretnings- og vedligeholdelsesprøve. Ved lodtrækningen om teamsammensætningen til driftsprøven (produktionsopgaven) trækker den enkelte elev en kode, som henviser til et bestemt team. På samme måde skal eleven trække lod om en kode, som henviser til, hvilke opgave eleven skal løse i den individuelle fejlfindings-, fejlretnings- og vedligeholdelsesopgave. Eleven får først oplysning om kodens betydning ved den enkelte prøves start. Koden ændres fra prøve til prøve. Ved prøven skal eleverne være udstyret med tydelige navneskilte. Skuemestrenes rolle under den praktiske prøve Skuemestrene fungerer under begge de praktiske prøver som arbejdsledere, dog under hensyntagen til, at det er faglærer(ne) der er eksaminator og skuemestrene er censorer. Dette betyder i praksis, at eleverne i første omgang henvender sig til skuemestrene med Meldinger, spørgsmål m.v.. I forbindelse med instruktioner til eleverne aftales det i samspil mellem faglærer(ne) og skuemestre, men det er normalvis faglærer(ne) som videregiver dem til teamet/eleven. Eleverne skal instrueres om denne rollefordeling ved prøvens start. Teamet/Eleven kan efter behov spørge skuemestrene til råds og få hjælp, hvilket dog ofte vil trække fra i bedømmelsen (selvfølgelig afhængig af hjælpens omfang). Krav til udstyr ved den praktiske prøve Prøverne gennemføres på procesanlæg i pilot-anlægsstørrelse med industrikomponenter, hvor eleverne får mulighed for at dokumentere deres kompetencer i forhold til fuld-skala produktionsanlæg. Side 10 af 22

41 Til hvert anlæg skal foreligge de nødvendige anlægsbeskrivelser, driftsvejledninger, diagammer, sikkerhedsforskrifter m.m. som grundlag for drift og fejlfinding. Ligeledes skal foreligge "logbog" el. lign. til elevens opnotering af driftsuregelmæssigheder og eventuelle indgreb. Hvert anlæg skal være en form for realistisk procesanlæg, herunder have en rimelig kompleksitetsgrad og være forsynet med nødvendige styrings- og reguleringsudstyr, herunder mindst én reguleringssløjfe. Anlæggene skal kunne overvåges og styres via et computerbaseret system. Endvidere skal der være mulighed for at indlægge skjulte realistiske fejl, samt at udføre realistiske vedligeholdelsesopgaver i henhold til uddannelsens mål. Anlæg skal godkendes som eksamensudstyr af det lokale uddannelsesudvalg på baggrund af en anlægsbeskrivelse. Reglementer ved afholdelse af den praktiske prøve Eksamenslokalerne skal mærkes på dørene med EKSAMEN, så uvedkommende ikke kommer i lokalet. Gældende sikkerhedsregler skal overholdes af både elever, faglærer og skuemestre Den praktiske driftsprøve (produktionsopgaven) Produktionsopgaven løses i team på 2 til 4 elever, og tager udgangspunkt i en produktionsordre for denne dag. Eleverne/teamet skal selv planlægge og organisere denne produktionsdag, som omfatter opstart af produktionsanlæg, overvågning af produktion, arbejde efter styringssystemer, prøveudtagning og analyse, indregulering af driftsparametre, standsning af produktion og nedlukning af anlæg samt tilhørende overlevering/rapportering ved dagens afslutning. Til hver teamopgave skal foreligge en opgavebeskrivelse, som fastlægger, hvad der skal produceres - mængder, specifikationer og evt. rækkefølge m.m. Derudover skal der i forhold til hver teamopgave være beskrevet flere supplerende teamopgaver (eks. hasteopgaver, ændring af kvalitetsspecifikationer, optimering, prøveproduktion, møder, ad hoc opgaver m.v.) og selvstændige opgaver (eks. analyser af enhver art, optimering, møder, ad hoc opgaver m.v.) som faglærer(ne) og skuemestre kan aftale anvendelsen af i løbet af prøven. Faglærer(ne) og skuemestre aftaler løbende igennem prøveforløbet, hvordan det enkelte team og den enkelte elev kan/skal udfordres, så der ved voteringen kan afgives en fælles selvstændig karakter på det bedst mulige grundlag. Produktionsopgaven har en varighed på 6 klokketimer incl. pauser, som eleverne/teamet selv tilrettelægger i forhold til den givne produktion. Side 11 af 22

42 5.2. Den praktiske prøve i fejlfinding-, fejlretning- og vedligehold Fejlfindings-, fejlretnings- og vedligeholdelsesopgaven tager udgangspunkt i en produktionsordre, der løses selvstændigt af eleven, og omfatter et produktionsskift med opstart eller overtagelse af igangværende produktion, overvågning af produktion, arbejde efter styringssystemer, standsning eller aflevering af anlæg med tilhørende rapportering samt fejlfinding og fejlretning af indlagte fejl og udførelse af vedligehold. Skolen udarbejder forud for svendeprøven en drejebog/forløbsbeskrivelse, der beskriver, hvornår fejl kan forventes at optræde på de forskellige anlæg. Drejebogen skal medvirke til at reducere risikoen for, at mange elever identificere fejl samtidig og derfor også har brug for skuemesters tilstedeværelses samtidig. I prøven bør der i alt maksimalt indlægges to krævende/komplekse fejl samt en til to mindre/enklere mekaniske fejl. To forskellige fejl bør ikke have samme virkning. Der skal i prøven som minimum indgå en vanskelig automatikfejl, som skal opdages på baggrund af uregelmæssighed i processen, og som kræver systematisk, analytisk arbejde med måleinstrumenter, diagrammer etc. ved fejllokaliseringen. Når eleven har fundet fejlen og anbefalet en fejlretning, aftales dette endeligt med skuemester og faglærer inden den udføres. Efter fejlretning skal eleven kontrollere, at procesanlægget igen er i orden. Desuden skal der indgå mindst en vanskelig afhjælpende eller forbyggende vedligeholdelsesopgave. Inden eleven påbegynder vedligeholdelsen aftales den endelige udførelse med skuemester og faglærer. Efter vedligeholdelsen skal eleven kontrollere, at procesanlægget er i orden. Hvis fejl og/eller vedligehold ikke optræder som akutte eller synlige, beslutter skuemester og faglærer, hvornår der skal sættes fokus på det pågældende eller direkte udføres. Fejlene indlægges af læreren på procesanlæggene uden elevernes vidende. Ved forebyggende vedligehold udleveres et bilag til eleven med den pågældende opgave. Fejl- og vedligeholdelsesopgaver skal være beskrevet til skuemestrene i skolens skuemestervejledning. Undervejs i fejlfindings-,fejlretnings- og vedligeholdelsesopgaven skal faglærer med det samme tilkalde en skuemester, når en elev har fundet en fejl. Tidspunkt for fundet fejl noteres, og det videre forløb aftales mellem skuemester og faglærer. Såfremt skuemester ikke kan være til stede under fejlfindings- og fejlretningsprocessen, skal eleven efterfølgende kunne redegøre for processen over for skuemester ( hvad skete, hvad forventede jeg, hvad ville jeg evt. gøre anderledes en anden gang etc). Faglærer med anlægskendskab kan hjælpe eleven, men kun hvis der samtidig er en skuemester til stede ved elven. Fejlfinding-, fejlretnings- og vedligeholdelsesopgaven har en varighed på 4 klokketimer for den enkelte elev incl. overleveringen midt på dagen, typisk er eleverne fordelt med halvdelen om formiddagen og halvdelen om eftermiddagen. Side 12 af 22

43 6. Bedømmelse af svendeprøven 6.1. Fastsættelse af svendeprøvekarakteren Den samlede svendeprøvekarakter beregnes ud fra et vægtet gennemsnit af de tre delprøver. I den samlede svendeprøvekarakter vægter de tre delprøver på følgende måde: Tabel 2: Vægtning af de enkelte delprøver i den samlede svendeprøvekarakter Delprøve Prøvens indhold Vægtning Teoretisk prøve skriftlig opgave i paratviden 40% skriftlig opgave i problemløsning individuel mundtlig prøve (på baggrund af de skriftlige opgaver) Praktisk driftsprøve En produktionsopgave, der løses i team på 2 til 4 elever, 30% (produktionsopgaven) og tager udgangspunkt i en produktionsordre. Varighed 6 timer Praktisk prøve i fejlfinding, fejlretning og vedligehold En fejlfindings-, fejlretnings- og vedligeholdelsesopgaven, der løses selvstændigt af den enkelte elev. Opgaven tager udgangspunkt i en produktionsordre. Varighed 4 timer 30% Ved beregning af den endelige svendeprøvekarakter foretages afrunding til nærmeste hele tal i 7 trins-skalaen efter almindelige regneregler. Afrundingsintervaller fremgår af følgende tabel: Tabel 3: Afrundingstabel for beregning af svendeprøvekarakter Interval, beregnet Endelig karakter -3,00 til -1, ,50 til 1, ,00 til 2, ,00 til 5,49 4 5,50 til 8,49 7 8,50 til 10, ,00 til Eleven skal have 2 for at bestå den afsluttende prøve. Kravet om et gennemsnit på mindst 2 kan ikke opfyldes ved oprunding. Side 13 af 22

44 6.2. Bedømmelse af den teoretiske delprøve Den teoretiske delprøve består af følgende tre elementer: En paratvidensopgave En problemløsningsopgave En individuel mundtlig prøve Bedømmelsen af disse tre elementer vægter forskellig i fastsættelsen af den endelige karakter for den teoretiske delprøve. Hvordan de tre elementer vægter fremgår af tabel 4. Tabel 4: Vægtning af de enkelte opgaver i fastsættelse af karakter for den teoretiske delprøve. Delopgave Indhold Bedømmelse Vægtning Paratviden Multiple choice test, i alt 20 spørgsmål med 4 svarmuligheder i for hvert spørgsmål. Vejledende tid 1 time Hver opgave bedømmes som rigtig eller forkert. Rigtig giver 1 point, Forkert giver 0 point. Karakter findes via omsætningstabel 4 20% Problemløs- En problemløsningscase med 2 Hver delopgave kan maksimalt give ningsopgave opgaver med hver 4 delopgaver. Vejledende tid 3 timer 12,5 point. Fejl og mangler i besvarelsen trækker fra den maksimale score. 60% Karakter findes via omsætningstabel 4 Mundtlig eksa- Eleven får mulighed for at indlede I enkelte tilfælde kan faglære/skue- men og fortælle om sin besvarelse for mestr korrigere pointene for de skrift- faglære (eksaminator) og skue- lige opgaver på baggrund af den mester (censor). Faglære og mundtlige præsentation. 30% skuemester kan spørge ind til besvarelser de gerne vil have verificeret De opnåede antal procent/point i elevens skriftlige opgaver inden for paratviden og problemløsning omsættes til karakter efter 7-trinsskala ud fra følgende omsætningstabel: Tabel 5: Omsætningstabel for den skriftlige prøve Antal procent/point (x %) Karakter 95 < x % <= < x % <= < x % <= < x % <= < x % <= =< x % <= 50 0 eller -3 Efter konkret vurdering af den samlede opgavebesvarelse! Side 14 af 22

45 6.3. Bedømmelse af den praktiske driftsprøve (produktionsopgaven) Lærer (eksaminator) og skuemestre (censorer) voterer gennem en konstruktiv dialog og kommer frem til en karakter for den enkelte elev for den praktiske driftsprøve. 7-trins skalaen anvendes ved karaktergivning (jf. bilag 2). Skuemestre og lærer skal huske at gøre notater om præsentationen og karakterfastsættelse til personligt brug ved udarbejdelsen af en udtalelse i evt. klagesag. Notater skal opbevares i 1 år af skuemestre og lærer Bedømmelse af den praktiske prøve i fejlfinding, fejlretning og vedligehold Lærer (eksaminator) og skuemestre (censorer) voterer gennem en konstruktiv dialog og kommer frem til en karakter for den enkelte elev for den praktiske prøve i fejlfinding, fejlretning og vedhold. 7-trins skalaen anvendes ved karaktergivning (jf. bilag 2). Skuemestre og lærer skal huske at gøre notater om præsentationen og karakterfastsættelse til personligt brug ved udarbejdelsen af en udtalelse i evt. klagesag. Notater skal opbevares i 1 år af skuemestre og lærer Ved uenighed Karakteren fastsættelse efter drøftelse mellem skuemestre og lærer. Hvis der ikke kan opnås enighed om en fælles bedømmelse, giver de to skuemestre og lærer hver en karakter. Karakteren for prøven bliver så gennemsnittet af disse tre karakterer, afrundet til nærmeste karakter i 7- trinsskalaen. Hvis gennemsnittet af de tre karakterer ligger midt imellem to karakter, bliver den endelige karakter den højeste karakter, hvis en skuemester har givet den højeste karakter. Ellers er det den nærmeste laveste karakter der gælder. Hvis der er uenighed om, hvorvidt præstationen skal bedømmes til bestået eller ikke bestået, er skuemestrenes bedømmelse afgørende Karaktergivning til eleven og indberetning Hverken delkarakterer eller endelig svendeprøvekarakter må meddeles elever, før alle elever er helt færdige. Efter afsluttet svendeprøve udleveres svendeprøvekaraktererne til eleverne. I tilfælde af at en elev dumper til svendeprøven, skal eleven og virksomheden underrettes hurtigst muligt, efter at karakterne er afgivet. Skolen indberetter umiddelbart efter svendeprøven hver elevs karakter til Industriens Uddannelser. Karakterindberetningen skal være underskreven af både af læreren og skuemestrene Hvis eksaminanden dumper Hvis en eksaminand ikke opnår mindst karakteren 2 i den praktiske prøve eller ikke samlet opnår karakteren 2, dumper eksaminanden. Skolens prøveansvarlige skal ved afgivelses af karakteren orientere eksaminanden herom og orienterer om mulighederne for en ny prøve i den del af prøven, som eleven ikke har bestået. Skolens prøveansvarlige orienterer praktikværten og drøfter forberedelse til evt. ny prøve. Skolen indberetter resultatet til det daglige udvalg. Side 15 af 22

46 Eleven kan kun deltage i én omprøve. Skolen kan, efter samråd med det faglige udvalg, dog tillade en ny omprøve, hvis der foreligger særlige omstændigheder. Hvis en elev ikke består en prøve eller en delprøve, skal skolen, i samarbejde med elevens praktikvirksomhed og eleven selv, udarbejde en handlingsplan. Handlingsplanen skal indeholde skole- og praktikaktiviteter og et tidsforløb, der kan føre til, at eleven med stor sandsynlighed vil kunne bestå omprøven på et i planen fastsat tidspunkt Klageadgang og klagefrist Eleven har mulighed for at klage over sin svendeprøvekarakter. Klageadgang og klagefrist reguleres af bekendtgørelse om prøver og eksamen i grundlæggende erhvervsuddannelser. Der gælder følgende: I forbindelse med den afsluttende eksamen skal eleverne orienteres af skolen om mulighederne for klageadgang og frister Eleven skal indgive klage om prøven til skolen senest 2 uger efter, at prøvebedømmelsen er bekendtgjort på sædvanlig måde. Klagen skal være skriftlig og begrundet Klager vedrørende bedømmelse af prøve afholdt som svendeprøve afgøres af skolen i samråd med det faglige udvalg Afgørelsen skal være skriftlig og begrundet, og meddeles af skolen til klageren. Afgørelsen kan være en af følgende: o Tilbud om nye bedømmelse, dog ikke ved mundtlige prøver, o Tilbud om nye prøve, eller o At klageren ikke får medhold i klagen o HVIS afgørelsen går ud på tilbud om ny bedømmelse eller ny prøve, skal klageren informeres om, at det kan resultere i en lavere karakter. Hvis klageren ønsker at acceptere tilbud om ny bedømmelse eller ny prøve, skal meddelelse herom gives senest 2 uger efter meddelelsen om afgørelsen er afgivet Side 16 af 22

47 7. Når noget går galt 7.1. Sygdom Skuemester Hvis en skuemester pludselig bliver syg, eller der opstår en situation, hvor det ikke har været muligt at tilkalde en beskikket skuemester, udpeger Industriens Uddannelser i samråd med institutionen en anden skuemester. Denne skuemester skal opfylde de krav til censorer, som er beskrevet i eksamensbekendtgørelsen. Det betyder bl.a., at skuemesteren ikke må være tilknyttet institutionen. Elev Hvis en elev forhindres i at møde til svendeprøven pga. sygdom eller anden dokumenteret hindring, skal han eller hun have mulighed for at aflægge en sygeprøve snarest muligt. Sygeprøven består kun af de dele af prøven som ikke er gennemført. Skolen skal i samråd med det faglige udvalg tilrettelægge sygeprøven. Eksaminator Hvis læreren (eksaminator) bliver syg, skal skolen udpege en anden til eksaminator Uregelmæssigheder Forud for prøven skal skuemestrene have udleveret skolens eksamensregulativ. Snyd fra elever o. lign. uregelmæssigheder skal behandles i overensstemmelse med regulativet. Generelt gælder: Hvis en eksaminand skaffer sig uretmæssig hjælp til besvarelse af prøven, skal institutionen bortvise eleven. Institutionen skal reagere på formodninger om snyd. Hvis en eksaminand forstyrrer de øvrige eksaminander, skal institutionen bortvise den forstyrrende, eventuelt efter en første advarsel. En bortvisning betyder, at eksaminanden har brugt en prøveindstilling uden at modtage en karakter. Overholder en eksaminand ikke reglerne for prøveaflæggelse, afbryder censor prøven for den pågældende og indberetter uregelmæssigheden til den prøveansvarlige på skolen. Skolens prøveansvarlige bortviser straks eksaminanden fra prøven og orienterer herefter eksaminandens praktikvirksomhed. Finder skuemestrene, at der i forbindelse med den konkrete afvikling af eksamen er foretaget/foregår uregelmæssigheder, skal skuemestrene indberette dette skriftligt til skolens ledelse med kopi til det faglige udvalg. Skolen skal indberette sagen til Undervisningsministeriet med eventuelle bemærkninger. Er uregelmæssighederne så graverende, at skuemestrene vælger at afbryde eksamen, skal sagen straks meddeles til skolens ledelse og ansvarlige det faglige udvalg. Side 17 af 22

48 Væsentlige indgreb i prøveforløbet skal om muligt drøftes med udvalgets sekretariat, som under alle omstændigheder skal orienteres skriftligt umiddelbart efter prøven. Bliver uddannelsesinstitutionen i forbindelse med en prøve opmærksom på fejl og mangler, der kan udbedres, træffer institutionen, evt. efter drøftelse med bedømmerne eller opgavestillerne, afgørelse om, hvordan udbedringen skal ske. Uforudsete uregelmæssigheder (strømsvigt o. lign.), som har væsentlig indflydelse på prøvens forløb, må behandles i samråd mellem skole og skuemestre pr. konduite. Skuemestrene er i sådanne sager at betragte som den stedfortrædende myndighed for udviklingsudvalg for procesindustrien med hensyn til at godkende fortsættelse, afbrydelse, forlængelse el. lign. af prøveforløbet. Efter prøven indrapporterer skuemestrene om hovedtræk i prøvens forløb til opgavekommissionen på et særligt rapportskema. Side 18 af 22

49 8. Skuemesterudpegning Langt de fleste af uddannelserne under Industriens Uddannelser afsluttes med en svendeprøve. Prøverne bedømmes normalt af 2 skuemestre (censorer), der repræsenterer henholdsvis arbejdsgiversiden og arbejdstagersiden samt en faglærer (eksaminator). Det er organisationernes repræsentanter i udviklingsudvalget, der udpeger og afbeskikker skuemestre. Det anbefales, at nyudpegede skuemestre deltager som observatør ved en svendeprøve mindst én gang, inden skuemesterhvervet varetages alene. Det faglige udvalg bestræber sig på, at alle skuemestre bedømmer mindst én svendeprøve om året Skuemesterens ansvar En skuemester skal: Påse at prøverne er i overensstemmelse med mål og andre krav for uddannelsen Medvirke til og påse, at prøverne gennemføres i overensstemmelse med gældende regler Medvirke til og påse, at eleverne får en ensartet og retfærdig behandling og pålidelig bedømmelse af de udførte præstationer Skal gøre notater om præstationen og karakterfastsættelsen til personligt brug ved udarbejdelse af en udtalelse i evt. klagesag. Notaterne skal opbevares i 1 år Kriterier for udpegning af skuemestre Skuemestrene udpeges efter følgende kriterier: Skuemestrene skal have den fornødne fagkundskab. Skuemestre skal have tilknytning til faget, og skal holde sig ajour med udviklingen inden for de uddannelser, hvor de medvirker ved svendeprøvebedømmelse. Skuemestrene skal have viden om uddannelsens anvendelsesmuligheder, herunder kendskab til aftagernes situation og behov. Hvis en skuemester ophører med at have tilknytning til faget på grund af eksempelvis pension eller ved ændrede beskæftigelsesforhold, ophører skuemesterhvervet efter 1 år Begrænsninger ved beskikning af skuemestre til den enkelte bedømmelse En skuemester kan ikke deltage i bedømmelse af en svendeprøve, hvis han eller hun på grund af arbejdsmæssige, personlige eller slægtsmæssige forhold må anses for inhabil i forhold til en eller flere af eksaminanderne (eleverne). En skuemester må ikke være ansat på eller på anden vis være tilknyttet den skole, hvorpå bedømmelsen foregår. Side 19 af 22

50 8.4. Honorarregler I forbindelse med bedømmelse af de faglige prøver ydes der honorar til skuemestrene og godtgørelse af udgifter til rejser og ophold. Retningslinjerne for udbetaling af honorar findes på Reglerne kan også rekvireres pr. telefon eller hos Industriens Uddannelser. Side 20 af 22

51 Bilag 1: Kompetencemål for procesoperatøruddannelsen Kompetencemålene for hovedforløbet er, at eleverne kan: 1. overvåge produktionen via styrings-, regulerings- og overvågningssystemer, samt udtage prøver og gribe ind ved afvigelser i produktionen, 2. betjene enkle opgaver ved manuelt -, automatiseret - og computerstyret produktionsudstyr i overensstemmelse med forskrifter og gældende bestemmelser, 3. udføre vedligeholdelse af produktionsudstyr i samarbejde med andre faggrupper, 4. indgå i teamorganiseret produktion samt deltage i projekt- og udviklingsarbejde sammen med andre faggrupper, 5. arbejde under overholdelse af gældende miljø- og sikkerhedsbestemmelser samt forskrifter for hygiejne, 6. arbejde miljø- og energibevidst med opgaver inden for uddannelsens jobområder med henblik på en bæredygtig udvikling, 7. klargøre til produktionsopstart, gribe ind ved produktionsafvigelser, gennemføre stop, samt udføre genstart af produktionen på procesanlæg, 8. montere udstyr og systemer til styring, regulering og overvågning af procesanlæg, 9. udføre fejlfinding og reparation i samarbejde med interne og eksterne servicefolk og reparatører, 10. foretage analyse af kemiske og fysiske processer og omsætte det til handling i produktionsprocessen, 11. udarbejde og anvende teknisk dokumentation, 12. anvende IT til styring, regulering og overvågning af procesanlæg, 13. kommunikere og rapportere i tilknytning til procesoperatørens jobfunktioner, 14. tilkoble og opstarte supply-anlæg i produktionen samt varetage drift af og produktion på supply-anlæg, 15. udvise innovative kompetencer omkring optimering, test, udvikling, renovering og nyetablering af produktion og procesanlæg, 16. anvende fremmedsprogede manualer og informationsteknologiske værktøjer til faglig vidensøgning i databaser og ordbøger og 17. udvise forretningsforståelse vedrørende etablering og drift af virksomhed med baggrund i viden om procesindustriens produktions og markedsvilkår Kompetencemålene i afsnit 4.1., nr. 1 5, gælder for alle trin i uddannelsen Kompetencemålene i afsnit 4.1., nr. 6 17, gælder for uddannelsens trin 2. Side 21 af 22

52 Bilag 2: Beskrivelse af 7-trinsskalaen Karakter Betegnelse Beskrivelse 12 Den fremragende præstation Karakteren 12 gives for den fremragende præstation, der demonstrerer udtømmende opfyldelse af fagets mål, med ingen eller få uvæsentlige mangler 10 Den fortrinlige præstation Karakteren 10 gives for den fortrinlige præstation, der demonstrerer omfattende opfyldelse af fagets mål, med nogle mindre væsentlige mangler 7 Den gode præstation Karakteren 7 gives for den gode præstation, der demonstrerer opfyldelse af fagets mål, med en del mangler. 4 Den jævne præstation Karakteren 4 gives for den jævne præstation, der demonstrerer en mindre grad af opfyldelse af fagets mål, med adskillige væsentlige mangler. 02 Den tilstrækkelige præstation Karakteren 02 gives for den tilstrækkelige præstation, der demonstrerer den minimalt acceptable grad af opfyldelse af fagets mål. 00 Den utilstrækkelige præstation Karakteren 00 gives for den utilstrækkelige præstation, der ikke demonstrerer en acceptabel grad af opfyldelse af fagets mål. - 3 Den ringe præstation Karakteren -3 gives for den helt uacceptable præstation. Side 22 af 22

53 Oktober 2015 GF1 og GF2, euv og eux undersøgelse af første optag efter EUD-reformen 1

54 Oktober 2015 I september 2015 gennemførte Danske Erhvervsskoler en undersøgelse af optagelsestallene på GF1, GF2, euv og eux blandt alle medlemsskoler. Undersøgelsen bygger på et spørgeskema, der blev udsendt til alle skoler. Skemaet indeholdt 13 spørgsmål, hvor skolerne blev bedt om at indberette optagelsestal for GF1 fordelt på hovedområde og GF2 fordelt på uddannelser, optagelsestal på euv 1, euv 2 og euv 3 fordelt på uddannelser samt tilvalg af eux fordelt på uddannelser. Undersøgelsen lå i forlængelse af 1. tælledag, hvor skolerne havde deadline for at indberette optagelsestallene til ministeriet for Børn, Undervisning og Ligestilling (MBUL). 66 skoler besvarede spørgeskemaet, hvilket giver en svarprocent på 100 %. Heri indgår merkantile og tekniske og kombinationsskoler, to social- og sundhedsskoler og tre landbrugsskoler. Da EUD-reformen har skabt ny uddannelsesstruktur med grundforløb 1, grundforløb 2, og et særligt spor for voksne over 25 år, vil der ikke blive foretaget en sammenligning af optagelsestal på uddannelsesniveau mellem tidligere og nuværende optagelsestal. Resume Undersøgelsen viser, at: Optagelsestal på GF1: I september var der elever på et GF1 forløb. I august var dette tal elever. Dette svarer til et fald på 294 elever. Der er således sket et mindre fald på 2.7 % fordelt på de fire hovedområder. Hovedområderne kontor, handel og forretningsservice samt teknologi, byggeri og transport har haft det mindste frafald med henholdsvis -2,7 % på kontor og -2,0 % på teknologi. Optagelsestal på GF2: I alt er der startet elever på et GF2 forløb. Dette er eksklusiv euv. Eleverne på GF2 fordeler sig på 87 ud af 104 uddannelser. De mest populære uddannelser er detailhandel med specialer, elektriker, data- og kommunikationsuddannelsen og kontoruddannelsen med specialer. Der er 20 uddannelser, hvor tilgangen på et GF2 forløb har været under 20 elever på landsplan. Der er 17 uddannelser, der ingen tilgang har haft. Optagelsestal på euv: Der er sammenlagt optaget 2936 elever på euv 1, euv 2 og euv 3. Der er optaget 62 elever på euv 1 fordelt på 14 uddannelser. Der er optaget 940 elever på euv 2 fordelt på 61 uddannelser. Der er optaget 1924 elever på euv 3 fordelt på 78 uddannelser. 2

55 Oktober 2015 Tilvalg af eux på GF2 og euv: Der er sammenlagt 836 elever på GF2, euv 1, euv 2 og euv 3, der har valgt at tage en euxuddannelse. Det svarer til, at ca. 5.8 % af eleverne på GF2, euv 1, euv 2 og euv 3 har valgt en eux-uddannelse. På kontor med specialer og finansuddannelsen er eux obligatorisk. Handelsuddannelsen og detailhandel med specialer er populære uddannelser for tilvalg af eux. Der er henholdsvis 72 elever på handelsuddannelsen og 42 elever på detailuddannelsen, der har valgt en eux-uddannelse. 3

56 Oktober 2015 Optagelse på GF1 Undersøgelsen viser, at elever går på GF1 i september. I august 2015 gennemførte Danske Erhvervsskoler ligeledes en undersøgelse af, hvor mange GF1 elever, der var mødt op på 1. skoledag, så det kan dermed vise, hvor stort et frafald, der er sket på de fire hovedområder fra 1. skoledag i august til 1. tælledag i september. NB: Disse tal omfatter kun DE-L s medlemmer. Derudover er der sosu-skoler og landbrugsskoler, der udbyder GF1 forløb, som ikke indgår. Ifølge undersøgelsen er der et mindre frafald på de fire hovedområder: Hovedområde: Antal GF1 elever, der mødte op Antal GF1 elever på 1. Difference 1. skoledag (august) tælledag (september) Kontor, handel og forretningsservice Teknologi, byggeri og transport Fødevarer, jordbrug og oplevelser Omsorg, sundhed og pædagogik TOTAL: Kilde: Excel - DE Frafaldet svarer i gennemsnit til 4,5 elever pr. skole, og den procentmæssige nedgang i elevtal på de fire hovedområder er følgende: Kontor, handel og forretningsservice: -2,7 % Teknologi, byggeri og transport: -2,0 % Fødevarer, jordbrug og oplevelser: -4,3 % Omsorg, sundhed og pædagogik: -5,9 % Det største fald i procent ses på hovedområdet omsorg, sundhed og pædagogik, hvor der er sket en nedgang på 5,9 procent fra august til september. Dog er dette hovedområde ligeledes det mindst af de fire. 4

57 Oktober Difference mellem aug. og sep. fordelt på de 4 hovedområder Kontor, handel og forretningsservice -110 Tekonologi, byggeri og transport Fødevarer, jordbrug og oplevelser Omsorg, sundhed og pædagogik Kilde: Excel - DE Samlet set er der et frafald på GF1 på 294 elever, hvilket svarer til et fald på 2,7 procent. 5

58 Oktober 2015 Optagelse på GF2 Danske Erhvervsskoler har spurgt skolerne, hvor stor tilgangen af GF2 elever har været i sommeren 2015 fordelt på uddannelser. I alt er tilgangen til GF2 på elever. Denne gruppe elever har forladt folkeskolen for mere end et år siden. Nedenstående tal er eksklusiv optaget på euv. I alt er der tilgang på 87 ud af 104 uddannelser. Nedenstående tabel viser en rangering af elevtilgangen (faldende tilgang) til de forskellige uddannelser, der har flere end 20 elever. Uddannelser Elever Elever 1 Detailhandel med specialer Sikkerhedsvagt 88 2 Elektriker Ejendomsservicetekniker 82 3 Data- og kommunikationsuddannelsen Veterinærsygeplejerske 81 4 Træfagenes byggeuddannelse Procesoperatør 80 5 Kontoruddannelse med specialer Film- og tv-produktionsuddannelsen 86 6 Gastronom Anlægsstruktør, bygningsstruktør og brolægger 79 7 Personvognsmekaniker Skiltetekniker 79 8 Handelsuddannelse med specialer Automatik- og procesuddannelsen 76 9 Den pædagogiske assistentuddannelse Elektronik- og svagstrømsuddannelsen Social- og sundhedsuddannelsen Redderuddannelsen Smedeuddannelsen Teater-, udstillings- og eventtekniker Tandklinikassistent Fotograf Bygningsmaler Tjener Snedkeruddannelsen Plastmager Ernæringsassistent Mejerist Dyrepasser Detailslagter Teknisk designer Værktøjsuddannelsen Anlægsgartner Autolakerer Web-integrator Hospitalsteknisk assistent Frisør Receptionist Bager og konditoruddannelsen Serviceassistent Murer Finmekanikeruddannelsen Lager- og terminaluddannelsen Boligmonteringsuddannelsen Mediegrafiker Cykel- og motorcykelmekaniker Fitnessinstruktør Laboratorietandtekniker Gartner Grafisk tekniker VVS-energiuddannelsen Entreprenør- og landbrugsmaskinuddannelsen Kosmetiker Køletekniker Industriteknikeruddannelsen Maritime håndværksfag Digital media Tagdækker Skov- og naturtekniker Flymekaniker Landbrugsuddannelsen Skibsmontør Eventkoordinatoruddannelsen Beklædningshåndværker Vejgodstransportuddannelsen 96 Kilde: Excel - DE Da euv 3 eleverne også starter på GF2, kan de lægges til de øvrige: (euv 3 elever) = elever i gang med GF2. 6

59 Oktober 2015 Top 10 mest populære uddannelser i procent af det samlede optag på GF2: Uddannelse Elever Procent af samlet GF2 1 Detailhandel med specialer 901 7,9 % 2 Elektriker 673 5,9 % 3 Data og kommunikationsuddannelsen 658 5,8 % 4 Træfagenes byggeuddannelse 645 5,7 % 5 Kontoruddannelse med specialer 548 4,8 % 6 Gastronom 534 4,7 % 7 Personvognsmekaniker 390 3,4 % 8 Handelsuddannelse med specialer 365 3,2 % 9 Den pædagogiske assistentuddannelse 344 3,0 % 10 Social- og sundhedsuddannelsen 322 2,8 % I alt 10 mest populære uddannelser ,2 % Kilde: Excelark DE Alle fire hovedområder er repræsenteret i de 10 mest populære uddannelser. Top tre uddannelser fordeler sig således: 29 erhvervsskoler har GF2 elever på elektrikeruddannelsen, 27 erhvervsskoler har GF2 elever på detailhandel med specialer og 23 erhvervsskoler har GF2 elever på kontoruddannelse med specialer. Herunder er de fleste elever i gang med at uddanne sig til elektriker på en erhvervsskole i Region Midtjylland (185 elever) efterfulgt af Region Syddanmark (162 elever). Detailhandel med specialer er flest elever i gang med i Region Hovedstaden (274 elever) efterfulgt af Region Midtjylland (221 elever). Kontoruddannelse med speciale er flest elever i gang med i Region Midtjylland (250 elever)efterfulgt af Region Sjælland (132 elever). NB: Ovenstående tal omfatter kun DE-L s medlemmer. Derfor er der sosu-skoler, landbrugsskoler samt AMU-centre, som udbyder eud uddannelser på GF2, som ikke indgår i tallene. AMU-centre udbyder blandt andet uddannelserne: anlægs- og bygningstruktør, buschauffør, anlægsgartner og serviceassistent. Derudover tages der forbehold for, at der kan være uddannelser på GF2, som endnu ikke har været udbudt, men først udbydes senere fx tilkendegiver flere skoler, at de først udbyder industrioperatør uddannelsen i Uddannelser med lav tilgang I nedenstående tabel ses en rangering af de uddannelser, der har lavest tilgang i sommeren ud af 104 uddannelser har en tilgang på mindre end 20 elever. Den lave tilgang til nedenstående uddannelser betyder, at der dannes små hold og dermed gør det meget vanskeligt at skabe et fagligt uddannelsesmiljø. Uddannelser Elever 68 Guld- og sølvsmedeuddannelsen Finansuddannelsen Lastvognsmekaniker Maskinsnedker Urmager Lufthavnsuddannelsen 11 7

60 Oktober Overfladebehandler Glarmester 9 76 Karrosseriuddannelsen 8 77 Frontline PC-supporter 7 78 Teknisk isolatør 7 79 Industrioperatør 6 80 Metalsmed 5 81 Produktør 5 82 Stenhugger 5 83 Beslagsmed 3 84 Cnc-teknikeruddannelsen 2 85 Bådmekaniker 1 86 Ortopædist 1 87 Støberitekniker 1 Kilde: excel DE Uddannelser uden tilgang Der er ligeledes uddannelser, hvor der ikke har været tilgang på GF2 i sommeren I alt har 17 ud af 104 uddannelser ikke haft nogen tilgang i Uddannelse Buschauffør i kollektiv trafik Byggemontagetekniker Elektronikoperatør Forsyningsoperatør Frontline tv/radio supporter Greenkeeper Havne- og terminaluddannelsen Industrislagter Kranfører Modelsnedker Oliefyrstekniker Skibsmekaniker Skorstensfejer Stukkatør Tarmrenser Turistbuschauffør Vindmølleoperatør 8

61 Oktober 2015 EUV Tabellerne viser, hvor stor tilgangen har været på euv 1, 2 eller 3 elever fordelt på uddannelser. De resterende uddannelser, der ikke ses på nedenstående tabeller, har ingen tilgang i sommeren I alt er der optaget 2926 elever på euv 1, euv 2 og euv 3 i sommeren EUV 1 Der er totalt 62 euv 1 elever på de 66 erhvervsskoler. Der går elever på 14 ud af 104 uddannelser. Tallene er faldende, så de uddannelser med flest elever står først. Uddannelse Den pædagogiske assistentuddannelse 23 Gastronom 13 Eventkoordinatoruddannelsen 4 Kontoruddannelse med specialer 5 Detailhandel med specialer 3 Ernæringsassistent 3 Lager- og terminaluddannelsen 2 Serviceassistent 2 Træfagenes byggeuddannelse 2 Bygningsmaler 1 Frisør 1 Guld- og sølvsmedeuddannelsen 1 Tjener 1 Vejgodstransportuddannelsen 1 Elever 9

62 Oktober 2015 EUV 2 Ifølge undersøgelsen er der totalt 940 euv 2 elever fordelt på de 66 erhvervsskoler. Der går elever på 61 ud af 104 uddannelser. Tallene er faldende, så de uddannelser med flest elever står først. Uddannelser Elever Uddannelser Elever Kontoruddannelse med specialer 88 Grafisk tekniker 2 Data- og kommunikationsuddannelsen 66 Guld- og sølvsmedeuddannelsen 2 Snedkeruddannelsen 46 Maskinsnedker 2 Den pædagogiske assistentuddannelse 45 Skibsmontør 2 Social- og sundhedsuddannelsen 42 Stenhugger 2 Detailhandel med specialer 41 Værktøjsuddannelsen 2 Træfagenes byggeuddannelse 41 Beklædningshåndværker 1 Elektriker 40 Cnc-teknikeruddannelsen 1 Ernæringsassistent 36 Elektronik- og svagstrømsuddannelsen 1 Procesoperatør 29 Laboratorietandtekniker 1 Gastronom 28 Lufthavnsuddannelsen 1 Tandklinikassistent 28 Mejerist 1 Handelsuddannelse med specialer 25 Overfladebehandler 1 Anlægsgartner 23 Mediegrafiker 18 Teknisk designer 18 Kosmetiker 17 Veterinærsygeplejerske 17 Ejendomsservicetekniker 16 Eventkoordinatoruddannelsen 16 Landbrugsuddannelsen 16 Industriteknikeruddannelsen 15 Smedeuddannelsen 15 Lager- og terminaluddannelsen 14 Redderuddannelsen 13 Serviceassistent 13 Skov- og naturtekniker 13 Gartner 11 Personvognsmekaniker 11 Dyrepasser 11 Bygningsmaler 10 Digital media 9 Hospitalsteknisk assistent 9 Automatik- og procesuddannelsen 8 Fitnessinstruktør 8 Receptionist 8 Bager og konditoruddannelsen 7 VVS-energiuddannelsen 7 Web-integrator 7 Vejgodstransportuddannelsen 6 Cykel- og motorcykelmekaniker 5 Tjener 5 Teater-, udstillings- og eventtekniker 5 Murer 4 Sikkerhedsvagt 4 Frisør 3 Boligmonteringsuddannelsen 2 Detailslagter 2 10

63 Oktober 2015 EUV 3 Ifølge undersøgelsen er der totalt euv 3 elever på de 66 erhvervsskoler. Der går elever på 78 ud af 104 uddannelser. Tallene er faldende, så de uddannelser med flest elever på står først. Uddannelser Elever Uddannelser Elever Elektriker 118 Cykel- og motorcykelmekaniker 8 Social- og sundhedsuddannelsen 114 Fotograf 7 Gastronom 112 Grafisk tekniker 7 Data- og kommunikationsuddannelsen 104 Maskinsnedker 7 Detailhandel med specialer 99 Finmekanikeruddannelsen 6 Den pædagogiske assistentuddannelse 92 Guld- og sølvsmedeuddannelsen 6 Ernæringsassistent 89 Kosmetiker 6 Tandklinikassistent 75 Teater-, udstillings- og eventtekniker 6 Træfagenes byggeuddannelse 66 Frisør 5 Teknisk designer 58 Hospitalsteknisk assistent 5 Kontoruddannelse med specialer 52 Køletekniker 5 Personvognsmekaniker 47 Receptionist 5 Bygningsmaler 43 Redderuddannelsen 5 Handelsuddannelse med specialer 43 Sikkerhedsvagt 5 Smedeuddannelsen 43 Teknisk isolatør 5 Anlægsgartner 39 Autolakerer 4 Gartner 38 Beklædningshåndværker 4 Bager og konditoruddannelsen 36 Tagdækker 3 Industriteknikeruddannelsen 30 Finansuddannelsen 2 Snedkeruddannelsen 30 Industrioperatør 2 Serviceassistent 29 Metalsmed 2 Lager- og terminaluddannelsen 28 Produktør 2 Web-integrator 28 Skibsmontør 2 Dyrepasser 25 Bådmekaniker 1 Ejendomsservicetekniker 25 Entreprenør- og landbrugsmaskinuddannelsen 1 Mediegrafiker 25 Frontline PC-supporter 1 VVS-energiuddannelsen 24 Glarmester 1 Automatik- og procesuddannelsen 22 Industrislagter 1 Mejerist 21 Lastvognsmekaniker 1 Elektronik- og svagstrømsuddannelsen 20 Støberitekniker 1 Skiltetekniker 19 Tjener 1 Skov- og naturtekniker 19 Urmager 1 Boligmonteringsuddannelsen 18 Murer 18 Eventkoordinatoruddannelsen 17 Værktøjsuddannelsen 15 Film- og tv-produktionsuddannelsen 14 Fitnessinstruktør 14 Plastmager 14 Procesoperatør 14 Anlægsstruktør, bygningstruktør og brolægger 13 Detailslagter 13 Landbrugsuddannelsen 12 Laboratorietandtekniker 11 Digital media 10 Vejgodstransportuddannelsen 9 11

64 Oktober 2015 Samlet oversigt over volumen på GF2, euv 1, euv 2 og euv 3 Nedenstående tabel viser den samlede volumen fordelt på uddannelser. Den samlede volumen er for optaget på GF2, euv 1, euv 2 og euv 3. Tallene er eksklusiv eux. Der er i alt elever, der er optaget på GF2, euv 1, euv 2 og euv 3. Tabellen er alfabetisk opsat efter uddannelser. Tallene viser et fremtidsbillede af, hvor mange elever, der forventes at komme på et hovedforløb og senere hen ud på arbejdsmarkedet opdelt på uddannelser. Dette er dog under forudsætning af, at eleverne består overgangkrav. Uddannelse GF2 Euv 1,2,3 Total Anlægsgartner Anlægsstruktør, bygningstruktør og brolægger Autolakerer Automatik- og procesuddannelsen Bager og konditoruddannelsen Beklædningshåndværker Beslagsmed Boligmonteringsuddannelsen Buschauffør i kollektiv trafik Byggemontagetekniker Bygningsmaler Bådmekaniker Cnc-teknikeruddannelsen Cykel- og motorcykelmekaniker Data- og kommunikationsuddannelsen Den pædagogiske assistentuddannelse Detailhandel med specialer Detailslagter Digital media Dyrepasser Ejendomsservicetekniker Elektriker Elektronik- og svagstrømsuddannelsen Elektronikoperatør Entreprenør- og landbrugsmaskinuddannelsen Ernæringsassistent Eventkoordinatoruddannelsen Film- og tv-produktionsuddannelsen Finansuddannelsen Finmekanikeruddannelsen Fitnessinstruktør Flymekaniker Forsyningsoperatør Fotograf Frisør Frontline PC-supporter Frontline radio/tv supporter Gartner Gastronom Glarmester

65 Oktober 2015 Grafisk tekniker Greenkeeper Guld- og sølvsmedeuddannelsen Handelsuddannelse med specialer Havne- og terminaluddannelsen Hospitalsteknisk assistent Industrioperatør Industrislagter 1 1 Industriteknikeruddannelsen Karrosseriuddannelsen Kontoruddannelse med specialer Kosmetiker Kranfører Køletekniker Laboratorietandtekniker Lager- og terminaluddannelsen Landbrugsuddannelsen Lastvognsmekaniker Lufthavnsuddannelsen Maritime håndværksfag Maskinsnedker Mediegrafiker Mejerist Metalsmed Modelsnedker Murer Oliefyrstekniker Ortopædist Overfladebehandler Personvognsmekaniker Plastmager Procesoperatør Produktør Receptionist Redderuddannelsen Serviceassistent Sikkerhedsvagt Skibsmekaniker Skibsmontør Skiltetekniker Skorstensfejer Skov- og naturtekniker Smedeuddannelsen Snedkeruddannelsen Social- og sundhedsuddannelsen Stenhugger Stukkatør Støberitekniker Tagdækker Tandklinikassistent

66 Oktober 2015 Tarmrenser Teater-, udstillings- og eventtekniker Teknisk designer Teknisk isolatør Tjener Træfagenes byggeuddannelse Turistbuschauffør Urmager Vejgodstransportuddannelsen Veterinærsygeplejerske Vindmølleoperatør VVS-energiuddannelsen Værktøjsuddannelsen Web-integrator Total

67 Oktober 2015 Elever på GF2, euv 1, euv 2 og euv 3, der har valgt en eux Ifølge undersøgelsen har 836 elever valgt at tage eux på GF2 og euv 1, euv 2 og euv 3. På kontoruddannelse med specialer og finansuddannelsen er eux obligatorisk. Der er 36 uddannelser, hvor elever kan vælge en eux-uddannelse. Der er 10 ud af 36 uddannelser, der har tilgang. Udover nedenstående besvarelser for eux, kan der være HGS (elever med hhx og stx) forløb på skoler, som ikke tælles med i undersøgelsen. Der er ca. 5,8 % af eleverne, der har valgt en eux-uddannelse. Uddannelse GF2 Euv 1,2,3 Total Anlægsgartner Anlægsstruktør, bygningsstruktør og brolægger Automatik- og procesuddannelsen Bager og konditor Bygningsmaler Data- og kommunikation 3 3 Detailhandel med specialer Dyrepasser Elektriker 5 5 Elektronik- og svagstrømsuddannelsen Entreprenør- og landbrugsmaskinuddannelsen Ernæringsassistent 1 1 Eventkoordinator Finansuddannelsen Gartner Greenkeeper Handelsuddannelsen Industriteknikeruddannelse Kontor med specialer Laboratorietandtekniker Landbrugsuddannelsen Lastvognsmekaniker Maskinsnedker Murer Personvognsmekaniker Procesoperatør Skiltetekniker Skov- og naturtekniker Smedeuddannelsen 1 1 Snedker Stenhugger Teknisk isolatør Træfagenes byggeuddannelse Vognmaler Vvs-energiuddannelsen Værktøjsuddannelsen Total

68 BILAG 7.2 FKB 2229 Produktion af fødevarer og nydelsesmidler (AMU) Antal kursister 1. kvartal kvartal 2015 Total Industriens Fællesudvalg Kødkontrol i fjerkræindustri for operatører Produktionshygiejne - operatører fødevareindustri Total (AMU) Antal kursister FKB 2784 Produktion af medicinalprodukter 1. kvartal kvartal 2015 Total Betjening af procesanlæg under GMP og ISOregler Fremstilling af steril batch Industriens Fællesudvalg Fremstilling af sterile lægemidler GMP "brush up" - operatører medicinalindustri GMP i praksis Kvalificering og validering i medicinalindustrien Medicinalindustriel produktion Total FKB 2786 Produktion og teknik i procesindustrien (AMU) Antal kursister 1. kvartal kvartal 2015 Total Anvendelse af emballage for operatører Anvendelse af fjernvisende procesmåleudstyr Anvendelse af lokalvisende procesmåleudstyr Anvendelse af proceskemiske enhedsoperationer Den personlige uddannelses- og jobplan Effektivisering for operatører i procesindustrien Håndtering af uheld og ulykker Industriens Fællesudvalg Inspektion for operatører i procesindustrien Instruktion og oplæring på procesanlæg Maskin- og el-sikkerhed for operatører, procesind Operatør vedligehold, automatik intro Operatør vedligehold, mekanisk intro Produktion for operatører i procesindustrien Produktionskemi for operatører Uorganisk kemi for operatører i procesindustrien Total

69 2 nye it-værktøjer viser vejen til relevante AMU-kurser og kursuspakker for ledige Min Profil på amukurs.dk amukurs.dk er en landsdækkende portal for AMU-kurser. Portalen gør det nemt at finde aktuelle kurser, steder og tider i hele landet. Det er også hurtigt og nemt at finde kursuspakker for ledige. Via log ind med NemID giver Min Profil på amukurs.dk et overblik over: Tilmeldte AMU-kurser Gennemførte AMU-kurser, certifikater og erhvervsuddannelser Skræddersyede forslag til kurser og kursusforløb, herunder relevante kursuspakker for ledige Skræddersyede forslag til erhvervsuddannelser Liste over favoritkurser, som kan anvendes til at planlægge fremtidig uddannelse. Skræddersyet inspirationshæfte Med et administrationsmodul i amukurs.dk kan skoler let danne et inspirationshæfte til AMU-kursister. Hæftet synliggør kurser, der bygger videre på det, kursisterne lige har lært på et kursus. I inspirationshæftet indgår bl.a.: Kursusbeskrivelser og billeder af de kurser, som hæftet indeholder En kursuskalender En guide til Min Profil på amukurs.dk Praktiske information fra skolen. Der lægges op til, at skoler uddeler målrettede inspirationshæfter til interesserede kursister, som kan tage det med til en samtale om kursusmuligheder med f.eks. A-kassen, jobcentret eller arbejdsgiveren.