Region Midtjylland. Kvalitetsreform for den offentlige sektor. til Regionsrådets møde den 10. januar Punkt nr. 10

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Region Midtjylland. Kvalitetsreform for den offentlige sektor. til Regionsrådets møde den 10. januar 2007. Punkt nr. 10"

Transkript

1 Region Midtjylland Kvalitetsreform for den offentlige sektor Bilag til Regionsrådets møde den 10. januar 2007 Punkt nr. 10

2 PÅ VEJ MOD EN KVALITETSREFORM DEBATPJECE OM UDFORDRINGERNE REGERINGEN NOVEMBER 2006

3

4 Indhold Kvalitetsreform med mennesker i centrum s. 5 Udgangspunkt: Veludbygget offentlig service s. 13 Fremtidens udfordring: Mere kvalitet for pengene s. 19 Brede kredse skal med i arbejdet s. 25

5 På vej mod en kvalitetsreform debatpjece om udfordringerne Publikationen kan bestilles hos: Schultz Information Herstedvang 12 DK-2620 Albertslund Telefon: Publikationen kan hentes på hjemmesiden Publikationen kan også hentes på ministeriernes hjemmesider Statsministeriet Økonomi- og Erhvervsministeriet Finansministeriet Indenrigs- og Sundhedsministeriet Socialministeriet Familie- og Forbrugerministeriet Oplag: Pris: Gratis ISBN ISBN Elektronisk udgave Design: Datagraf AS Trykt i Danmark, november 2006 Datagraf AS

6 Kvalitetsreform med mennesker i centrum Regeringen vil i sommeren 2007 fremlægge en strategi for en kvalitetsreform. En reform, som skal sikre fortsat fornyelse og udvikling af det danske velfærdssamfund. Denne pjece fortæller om de udfordringer, som den offentlige service står over for i de næste årtier, og som reformen skal være med til at give svar på. Pjecen rejser en række spørgsmål om forskellige valg, vi skal træffe, og veje, vi kan gå. Regeringen vil indbyde brede kredse til at deltage i udarbejdelsen af strategien for kvalitetsreformen brugere og pårørende, medarbejdere og ledere, repræsentanter for kommuner og regioner, centrale organisationsfolk og personer med særlig indsigt. Nytænkning og fokus på mennesker Den offentlige sektor i Danmark fungerer godt og effektivt. Vi har en veludbygget offentlig sektor, der afspejler, at vi er et rigt samfund. De offentligt ansatte er motiverede og dygtige. Og 8 ud af 10 brugere er tilfredse med den offentlige service. Men den offentlige sektor står til stadighed over for forandringer. Borgernes forventninger til den offentlige service stiger i takt med, at vi bliver mere velstående. Vi ønsker at få opfyldt individuelle og forskelligartede behov. Teknologiske fremskridt skaber nye muligheder. Antallet af ældre vil stige. Flere ældre vil sandsynligvis have et godt helbred, men behovet for ældrepleje vil også blive større. Store årgange i den offentlige sektor er på vej på pension og skal afløses af medarbejdere fra små ungdomsårgange. Den offentlige service skal derfor hele tiden tilpasse sig nye krav og udnytte nye muligheder for at løse opgaverne bedre. Det er ikke nok med mere af det samme. Høj kvalitet i den offentlige service kræver, at vi tænker nyt og indretter den offentlige sektor, så den bliver dynamisk og sætter mennesker i centrum. Fra 1. januar 2007 har kommunalreformen skabt nye rammer for landets kommuner og regioner. Vi får større og mere bæredygtige enheder, som har bedre muligheder for at sikre offentlig service af høj kvalitet. Regeringen vil nu indlede en ny fase i udviklingen af den offentlige service. Fokus skal rettes mod kvaliteten for den enkelte borger. Hvordan sikrer vi service af højeste faglige kvalitet? Hvordan sikrer vi en offentlig sektor, der lytter til borgernes behov? Hvordan får vi den bedste service for pengene? Og hvordan respekterer og fastholder vi den enkelte borgers frihed og ansvar? Kvalitet i den offentlige service regeringens mål Den offentlige service skal give alle danskere et solidt fundament for den enkeltes frie udfoldelsesmuligheder, for familier og for vores fælles samfundsliv. Den skal fremme den enkelte borgers trivsel og evne til at tage del i samfundet. Og de offentlige tilbud skal skabe tryghed ved at være der, når der er brug for hjælp. Men de offentlige tilbud må ikke fratage os ansvaret for vores eget liv og vores familie. Den offentlige service skal derfor være af høj faglig kvalitet, være lydhør over for borgernes behov, leveres effektivt og værne om personlig frihed og ansvar.

7 Udfordring: mere kvalitet for pengene, så borgernes forventninger kan mødes NYE VEJE OG UDVIKLING Borgernes forventninger Mere kvalitet for pengene FLERE PENGE Økonomisk råderum

8 Kvalitet for pengene Den offentlige sektor kan vokse lidt hvert år, uden at vi sætter den holdbare samfundsøkonomi over styr. Men høj kvalitet kan ikke alene sikres ved at sætte flere penge af til service. Danmark er i forvejen et af de lande, som bruger allerflest offentlige penge på service til borgerne. Det danske skattetryk er blandt verdens højeste. høje Offentlige serviceudgifter i danmark Pct. af BNP Sverige Danmark Holland Frankrig Norge England Portugal Italien Tyskland Luxemburg Irland Derfor er det ikke nok at give flere penge til velfærd. Vi skal også hele tiden sikre, at vi har en offentlig sektor, som leverer kvalitet i verdensklasse. Stigende velstand og forventninger Danskerne bliver hele tiden rigere. Om 40 år vil vi sandsynligvis være dobbelt så rige som i dag. Når velstanden stiger, vil vi ikke kun øge det private forbrug. Vi vil også have stigende forventninger til den offentlige service. Derfor bliver en målrettet indsats for at forbedre kvaliteten i den offentlige service ekstra vigtig i de kommende årtier.... men ikke flere hænder Vi kan ikke bare øge antallet af beskæftigede i den offentlige sektor. Antallet af danskere i arbejdsstyrken vil være nogenlunde uændret. Og der er kun få ledige hænder til at komme i beskæftigelse. Én mere ansat i den offentlige sektor vil derfor betyde én mindre ansat i den private sektor. Allerede i dag er der problemer med at få dækket behovet for arbejdskraft inden for flere offentlige serviceområder. De store årgange af offentligt ansatte er på vej på pension, og det er små ungdomsårgange, der træder ind på arbejdsmarkedet. Det offentlige står over for en vanskelig opgave, når der skal rekrutteres nye ansatte i skarp konkurrence med den private sektor. Og risiko for uholdbar økonomi Hensynet til samfundsøkonomien sætter også grænser for, hvor meget den offentlige sektor kan vokse. En høj vækst i de offentlige udgifter og dermed i antallet af offentligt ansatte vil true grundlaget for den langsigtede holdbarhed i dansk økonomi. Et grundlag, som blev lagt af et bredt flertal i Folketinget ved aftalen om velfærdsreformer i juni En høj vækst i de offentlige udgifter her og nu vil gøre det meget vanskeligt at finansiere fremtidens højere udgifter til blandt andet ældrepleje. Vi kan derfor ikke bruge løs af statens overskud i dag, for det vil på sigt betyde underskud på de offentlige finanser. Højere kvalitet en positiv udfordring Den offentlige sektor skal i de kommende årtier imødekomme borgernes stigende forventninger til den offentlige service ved at øge kvaliteten uden mange flere offentligt ansatte. Det er en positiv udfordring. Vi skal ikke skære ned i den offentlige sektor, men forsat udbygge den. Vi skal ikke forringe servicen, men forbedre den ved at tænke nyt. Vi skal finde nye veje, som både giver større tilfredshed hos brugerne og mere attraktive arbejdspladser for de offentligt ansatte. Socialområdet Undervisning Sundhed Øvrige Det er altså ikke muligt at imødekomme borgernes stigende forventninger til den offentlige service ved at ansætte mange flere i den offentlige sektor.

9 Fem temaer for regeringens kvalitetsreform Sommeren 2007 vil regeringen fremlægge en kvalitetsreform med konkrete politiske initiativer, som skal bidrage til bedre kvalitet i den offentlige service. Reformen vil indeholde initiativer inden for fem temaer. Tilsammen sætter temaerne fokus på centrale forudsætninger for kvalitetsudvikling i den offentlige sektor: Frit valg, brugerinddragelse og personligt ansvar Borgerne skal have frit valg på de centrale velfærdsområder. De skal kunne vælge mellem forskellige leverandører og tilbud, så de fx kan fravælge en hjemmehjælp, de er utilfredse med. Borgerne skal have oplysninger om kvaliteten af den offentlige service. Aktiv inddragelse af brugere og pårørende på fx daginstitutioner og plejehjem skal sikre, at servicen tager udgangspunkt i brugernes behov. Det offentlige skal bidrage til, at borgerne selv tager ansvar og gør en aktiv indsats. Familien og den enkelte borger skal løfte ansvaret for sin egen situation. Og det frivillige arbejde er en vigtig del af den samlede indsats, som vi kan udnytte bedre. Sammenhængende service med respekt for borgerne Borgerne skal have let ved at komme i kontakt med det offentlige. Borgerne skal opleve sammenhæng mellem den service, som forskellige myndigheder tilbyder. Patienter, som bliver udskrevet efter et sygehusophold, skal hurtigt modtage den nødvendige genoptræning i kommunen. Barnets overgang fra daginstitution til skole skal være forberedt ordentligt. Unødige ventetider skal fjernes, så der er respekt for borgernes tid. Mennesker i kritiske livssituationer såsom invalidering eller ægtefælles dødsfald skal opleve et overskueligt og sammenhængende forløb mellem de forskellige myndigheder. Gode eksempler på, hvordan man kan få mere kvalitet for pengene Mere skånsomme, kortere indlæggelser på sygehus En række sygehuse er begyndt at tilrettelægge særligt skånsomme, korte indlæggelser, så patienterne hurtigt kommer sig og vender tilbage til en normal tilværelse, og behovet for efterfølgende genoptræning bliver mindre. De korte indlæggelser giver tilfredse patienter og færre sengedage. Ved fx hofteoperationer kan liggetiden på sygehuset reduceres fra 7 til 4 dage. Bedre hjemmehjælp ved 12-timersvagter og selvstyrende teams Helsingør Kommune har nedbragt antallet af forskellige hjemmehjælpere, som kommer hos den enkelte ældre, med op til 30 pct. ved at indføre 12-timersvagter og selvstyrende teams på 3-6 medarbejdere. Ordningen betyder også, at personalet kender den enkelte ældre bedre. Plejen bliver mere fleksibel, fordi medarbejderen lettere kan ændre og tilpasse opgaverne i samarbejde med den ældre. 12-timersvagterne er udviklet af medarbejderne selv, og det er frivilligt, om de vælger at arbejde i ordningen. God, ernæringsrigtig mad på Hvidovre Hospital På Hvidovre Hospital er der oprettet et restaurantkøkken, hvor patienterne frit kan bestille mad fra et menukort. Patienterne får maden bragt 45 minutter efter, at de har bestilt. Hospitalet har ansat en firestjernet kok til at lede køkkenet. Maden er ernæringsrig og en del af hospitalets indsats for at få patienterne hurtigt raske. Hvidovre Hospital forventer, at restaurantkøkkenet kan levere maden uden meromkostninger. Det skyldes, at hospitalet regner med at smide 2 tons mad mindre ud om ugen.

10 Klare mål og ansvar for resultater Borgerne skal have oplysninger om, hvilket serviceniveau de kan forvente og let kunne skabe sig overblik over kvalitet og resultater på det enkelte plejehjem, sygehuse mv. Kommunalbestyrelser og regionsråd skal opstille klare mål og følge op, hvis resultaterne ikke lever op til målene. Klare mål skal sikre, at ledere og medarbejdere hele tiden har fokus på det, som de yder til borgerne. Og der skal være overblik over, om de overordnede mål og krav, som Folketinget har fastlagt, føres ud i livet. Hvert politisk niveau skal kunne stilles til ansvar for sine prioriteringer. Nytænkning, konkurrence og mest kvalitet for pengene Hele den offentlige sektor skal arbejde systematisk med løbende at udvikle kvaliteten og lære af de bedste. Blandt andet ved at omstille arbejdsgange, anvende ny teknologi og ved at inddrage brugere og medarbejdere. Private virksomheder skal inddrages tættere i at løse de offentlige serviceopgaver, hvor det kan betale sig. Vi skal bruge færre ressourcer på administration og flere på borgernær service. I ældreplejen skal personalet bruge en større del af tiden sammen med de ældre, og i daginstitutionerne skal de bruge mere af tiden sammen med børnene. Fejl skal håndteres åbent og professionelt og forebygges, hvor det er muligt. Ledelse, medarbejderinddragelse og motivation Fokus på professionel ledelse og inddragelse af medarbejderne skal sikre, at den offentlige sektor udvikler sig. Medarbejdernes tilfredshed skal måles. De ansattes viden og kompetencer skal udnyttes aktivt. Ledelsen skal motivere til nytænkning og effektiv opgaveløsning og sikre attraktive arbejdspladser, så den offentlige sektor kan rekruttere og fastholde dygtige medarbejdere. Sygefraværet skal bringes ned. Vi skal belønne dygtige ledere og medarbejdere, der leverer service effektivt og med høj kvalitet. Naturoplevelser til børn i dagtilbud i Esbjerg Esbjerg Kommune har i en årrække udbygget antallet af skovbørnehaver for at give børn bedre muligheder for naturoplevelser. Kommunen vil nu anlægge en række naturbaser, som alle dagtilbuddene kan benytte. Det vil give alle børn i kommunen mulighed for flere naturoplevelser også de børn, hvor udendørsarealerne og transportmulighederne i hverdagen begrænser adgangen til naturen. Mobilteknologi i hjemmehjælpen giver bedre pleje Sygeplejersker, social- og sundhedsassistenter og visitatorer i hjemmehjælpen i flere kommuner benytter håndholdte computere i det daglige arbejde. Personalet kan hente og indtaste vigtige oplysninger om den ældre under selve besøget. Det hjælper personalet med at skabe en mere koordineret og bedre plejeindsats over for den ældre. De håndholdte computere kan også frigøre tid fra administration til pleje af den ældre. Fem temaer for regeringens kvalitetsreform 1. Frit valg, brugerinddragelse og personligt ansvar 2. Sammenhængende service med respekt for borgerne 3. Klare mål og ansvar for resultater 4. Nytænkning, konkurrence og mest kvalitet for pengene 5. Ledelse, medarbejderindragelse og motivation

11 10 Debatside Dilemma: Hvordan får vi bedre offentlig service uden flere hænder? Om 40 år er vores generelle velstand sandsynligvis dobbelt så stor som i dag. Vi vil derfor også forvente en betydelig bedre offentlig service end i dag. Men samtidig vil arbejdsstyrken i de næste årtier være nogenlunde konstant. Én mere ansat i den offentlige sektor vil derfor betyde én mindre i den private sektor. Og øget skat er ikke vejen frem. Det sætter grænser for, hvor meget beskæftigelsen i den offentlige service kan udbygges for at imødekomme den øgede efterspørgsel. Der er altså et spænd mellem borgernes stigende forventninger og de begrænsede muligheder for at udbygge den offentlige service. Vi kan lukke spændet på tre måder: 1. Vi kan øge kvaliteten og effektiviteten af servicen. 2. Vi kan skærpe prioriteringen af servicen, så den målrettes til dem, der har størst behov. 3. Vi kan indføre betaling for servicen. Skal vi gå alle tre veje? Eller er der veje, som vi skal foretrække frem for andre? Den første vej kræver en meget vedholdende indsats på alle niveauer i den offentlige sektor for at opnå en stadig højere kvalitet og effektivitet. Den anden vej forudsætter, at de ressourcestærke borgere vil acceptere, at den offentlige service koncentrerer sig om de borgere, der har mest brug for det. Den tredje vej indebærer en diskussion af og stillingtagen til, hvad der skal finansieres over skatten, og hvad brugeren selv skal betale for. I dag er der egenbetaling for fx daginstitutioner og tandlægebesøg. Egenbetaling kan begrænse en høj efterspørgsel efter offentlige ydelser. Men det skaber også mere ulige adgang.

12 11 Fokus på sundhed, dagtilbud og ældrepleje I arbejdet med kvalitetsreformen vil regeringen have særligt fokus på tre områder: Sundhed Dagtilbud til børn Ældrepleje Det er tre store serviceområder. Vi bruger årligt ca. 85 mia. kr. på sundhed, ca. 20 mia. kr. på dagtilbud til børn og ca. 30 mia. kr. til ældrepleje, inkl. plejehjem. Kvaliteten på de tre områder skal være bedre, så borgerne får mere service for pengene. Og den offentlige service skal indrettes fleksibelt, så den lever op til de krav, som et moderne familie- og arbejdsliv stiller i fremtiden. Familie- og arbejdslivskommissionen vil i 2007 komme med anbefalinger til, hvordan samfundet kan indrettes mere fleksibelt og skabe bedre balance mellem arbejdslivet og familielivet. De fem temaer i regeringens kvalitetsreform går på tværs af de fleste af serviceområderne. De redskaber, som kan øge kvaliteten på sundhed, børne- og ældreområderne, vil sandsynligvis også kunne anvendes inden for andre offentlige serviceområder som fx trafik- og skoleområdet. ÆLDRE BØRN SUNDHED Frit valg, brugerinddragelse og personligt ansvar Sammenhængende service - med respekt for borgerne Klare mål og ansvar for resultater Nytænkning, konkurrence og mest kvalitet for pengene Ledelse, medarbejderinddragelse og motivation REGERINGEN HAR ALLEREDE GENneMFØRT FORBEDRINGER PÅ DE TRE OMRÅDER EKSEMPLER Sundhed Ret til at vælge behandling i privat regi eller i udlandet, hvis ventetiden på offentligt sygehus er over to måneder. Kommunalreformen samler sygehusopgaven i fem stærke regioner. Kræfthandlingsplan II i Sundhedsområdet har fået et løft på 8 mia. kr. fra 2001 til Regeringens økonomiaftaler 2006 og 2007 indebærer et yderligere samlet udgiftsløft til sundhed på 4 mia. kr. i forhold til Pengene skal først og fremmest gå til kortere ventetider, nye behandlingsmetoder, flere operationer, medicin og bedre kræftbehandling. Dagtilbud for børn Pasningsgaranti, når barnet er 6 måneder. Frit valg af pasningstilbud i en anden kommune. Pædagogiske læreplaner i alle dagtilbud. Bedre mulighed for madordninger i daginstitutioner for børn i alderen 3 år og derover. Forældrebetalingen er reduceret. Regeringen har i perioden afsat i alt 2 mia. kr. til at styrke kvaliteten i børnepasningen. Blandt andet til forbedringer af det fysiske miljø, lige muligheder for alle børn og opkvalificering af personale. Ældrepleje Frit valg af leverandør i hjemmehjælpen. Større brugerindflydelse på hjemmehjælpen. Retskrav på erstatningshjælp ved aflyst hjælp. Frit valg af plejeboliger på tværs af kommunegrænser. Indførelse ÆLDRE af garanti for plejebolig BØRNefter to måneder. SUNDHED Ægtefælle kan flytte med på plejehjem. Regeringen har siden 2002 tilført ældreområdet et generelt løft på 500 mio. kr. I 2006 blev yderligere afsat 500 mio. kr. årligt til ældreplejen. Og i kommuneaftalen for 2007 er der endvidere tilført 300 mio. kr. Frit valg, brugerinddragelse og personligt ansvar Sammenhængende service - med respekt for borgerne Klare mål og ansvar for resultater

13 12 Debatside Dilemma: Skal alle have gratis offentlig service også de velhavende? Der er i dag en vis egenbetaling for en række offentlige serviceydelser. Ét af formålene er at målrette den fuldt skattefinansierede ydelse til dem, der har størst behov. Fx betaler mange forældre ca kr. om måneden for at få passet deres barn i en vuggestue. For forældre med en samlet indkomst under kr. om året, er forældrebetalingen lavere. For forældre med en indkomst under kr., er pasningen helt gratis. Er det ikke rimeligt, at de velhavende betaler mere for modtagelsen af offentlige ydelser? Fx at de rigeste ældre betaler for praktisk hjemmehjælp som rengøring og tøjvask, mens de økonomisk svagere ældre fortsat får hjælpen gratis? Der er argumenter både for og imod: 1. For et betalingsprincip taler, at det ikke nødvendigvis er en social begivenhed at blive gammel, og at de velhavende har råd til at betale for ydelsen. Det offentlige kan så bruge de penge, man får ind fra de velhavende ældre, til at forbedre hjemmehjælpen for de svageste ældre. 2. Imod taler, at det vil kunne bryde med et princip om, at det er en fælles opgave at hjælpe dem, der ikke kan selv, uanset indkomst. En egenbetaling, der øges i takt med ens arbejdsindkomst eller formue, vil også for nogle virke ligesom en øget marginalskat, så det bliver mindre fordelagtigt at yde en ekstra indsats eller spare op. Dilemma: Skal man kunne købe sig til en ekstra ydelse fra det offentlige (tilkøb)? I dag kan man få tilskud til et høreapparat og mod fuld egenbetaling få et dyrere høreapparat. I en række børnehaver kan børnene få mad mod betaling. Og i mange skoler kan børn købe mælk og mad i frokostpausen. Skal sådanne tilkøb udbredes til flere områder? Fx så ældre kan købe ekstra rengøring hos den offentlige hjemmehjælper på samme måde, som de i dag kan købe det hos private? Eller at en patient mod betaling kan få enestue på sygehuset? Der er argumenter både for og imod: 1. For taler, at hvis borgere ønsker en særlig service, er der adgang til at imødekomme sådanne individuelle behov mod fuld egenbetaling. Ligesom man på det private marked kan købe fx en togbillet på 1. klasse. 2. Imod taler, at der vil blive forskel på, hvad de økonomisk stærke og svage borgere modtager fra det offentlige. Det skaber skel, som normalt ikke eksisterer inden for den offentlige service i dag. Desuden er der risiko for, at konkurrencen mellem offentlige leverandører af tilkøbsydelserne og private udbydere af samme ydelser ikke sker på lige vilkår, hvis det offentlige opkræver en pris, der ikke afspejler alle omkostninger. Adgang til tilkøb kan på sigt betyde et større udgiftspres på den offentlige sektor, hvis alle borgerne med tiden vil stille krav om den ekstra service uden egenbetaling. Omvendt kan det afdæmpe udgiftsvæksten, at tilkøb mod egenbetaling gør det muligt at tilpasse de offentlige ydelser til specifikke behov, uden at det kræver dyre standardløsninger for alle brugere. EKSEMPLER PÅ OMRÅDER, HVOR DER I DAG ER GRATIS SERVICEYDELSER, EGENBETALING OG TILKØB Serviceydelser, der er gratis for brugeren Besøg hos praktiserende læge Sygehusbehandling Folkeskole Varig hjemmehjælp Biblioteker Serviceydelser, hvor der er delvis egenbetaling Medicin Tandlæge Psykologhjælp Vuggestuer og børnehaver Madservice til ældre Offentligt tilkøb Høreapparater Sygesikringsgruppe 2 Madordninger i daginstitutioner Skolemælk og -mad

14 Udgangspunkt: Veludbygget offentlig service 13 De offentlige serviceudgifter er vokset meget Den offentlige service blev udbygget kraftigt op gennem 1960 erne og 1970 erne, og antallet af offentligt ansatte blev næsten tredoblet. Væksten var især på de borgernære områder daginstitutioner, skoler, sundhed og ældrepleje. De offentlige serviceudgifter kunne stige, fordi arbejdsstyrken steg markant i takt med, at flere kvinder deltog på arbejdsmarkedet. Og fordi man valgte at øge skatten. Siden starten af 1980 erne er serviceudgifterne vokset i takt med den generelle økonomiske udvikling. Og de offentlige serviceudgifter er vokset i nogenlunde samme takt som det private forbrug målt i løbende priser. Serviceudgifterne er vokset med omkring 1½ pct. realt, dvs. når der tages højde for blandt andet stigningerne i de offentlige ansattes lønninger. Serviceudgifterne på socialområdet er vokset med knap 4 pct. om året og med omkring 1 pct. på sundhedsområdet og undervisning. Der er blandt andet sket en udbygning af dagtilbudene, og andelen af børn i daginstitution er næsten blevet fordoblet siden starten af 1980 erne. På ældreområdet er de offentlige serviceudgifter fordoblet fra 1990 til 2005 opgjort som andel af BNP. Siden 2001 er sundhedsområdet det velfærdsområde, der er vokset mest. vækst i udgifter til borgernær service OFFENTLIGT OG PRIVAT FORBRUG ER STEGET NOGENLUNDE LIGE MEGET SIDEN 1980 Høj årlig realvækst i offentlige serviceudgifter, Pct. af BNP Indeks 1980 = 100, løbende priser Pct. Pct Social omsorg Undervisning Sundhed I alt Forsvar, politi mv. Borgernær service Privat forbrug Offentlig forbrug

15 14 Debatside Dilemma: Hvem skal have ansvaret for servicen til borgerne Folketinget eller kommunalbestyrelsen? Danmark er ét af de lande i verden, som har den mest decentraliserede offentlige sektor. Kommunerne har generelt vide rammer for at fastlægge det serviceniveau, som borgerne skal have. Graden af decentralisering varierer dog fra område til område. Fx er folkeskolen og sygehusene i højere grad styret af Folketinget end daginstitutioner og ældreområdet. I den politiske debat er der røster, der kritiserer, at Folketinget i de seneste år har øget detailreguleringen. Og der er røster, der ønsker en stærkere central styring. Grundlæggende kan man vælge mellem to tilgange: 1. Et centraliseret system, hvor Folketing og regering fastlægger serviceniveauet på alle skoler, daginstitutioner, plejehjem mv. Og hvor regeringen har ansvaret for, at servicen lever op til de fastsatte krav. 2. Et decentraliseret system, hvor kommunerne fastlægger det konkrete serviceniveau - inden for overordnede lovgivningsmæssige og økonomiske rammer. Her kan serviceniveauet være forskelligt fra kommune til kommune. Og kommunen har ansvaret for at følge op. Skal vi gå i retning af et entydigt statsligt ansvar og ensartede serviceniveauer i hele landet? Et centraliseret system kan have den fordel, at ansvaret for den offentlige service entydigt er placeret hos Folketing og regering. Når Folketingets medlemmer oplever, at vælgerne stiller dem til ansvar for forskelle i serviceniveau og eksempler på utilfredsstillende service i kommunerne, så kan det være naturligt, at Folketinget også påtager sig ansvaret for ældreplejen, folkeskolen og daginstitutionerne gennem øget lovregulering (nationale regler, standarder og tilsyn) og øremærkede bevillinger. Men national detailstyring af kommunerne vil udhule nærdemokratiet. Prioriteringen af serviceniveauet vil ske langt væk fra borgerne, og centralt vil man have vanskeligere ved at tilpasse sig til borgernes konkrete ønsker og behov. Øget national detailstyring indebærer samtidigt en betydelig risiko for at være mindre økonomisk effektiv. Thisted, Kolding, Århus og Lyngby-Taarbæk Serviceniveauet er ikke ens i landets kommuner. I fx Århus og Lyngby-Taarbæk er der flere fuldtidsansatte pr. barn i daginstitution end i fx Thisted og Kolding. Antallet af elever i folkeskoleklasserne er højere i fx Kolding end i Thisted. I Århus er udgifterne pr. ældre større end i fx Thisted og Lyngby-Taarbæk. Serviceniveau (2005) Også indkomstgrundlaget og de kommunale skatteprocenter er forskellige. Den mellemkommunale udligning udjævner dog indkomstgrundlaget betydeligt. Lyngby-Taarbæk afleverer penge til de øvrige kommuner, men har en lav skatteprocent. Dagtilbud: Børn pr. ansat Ældre: Udgifter pr. ældre Thisted 3, Kolding 3, Århus 2, Lyngby-Taarbæk 2, Indkomstgrundlag og skatteprocent (2005) Skole: Klassekvotient Indkomstgrundlag pr. indbygger Indkomstgrundlag efter udligning Skattepct. Thisted ,58 Kolding ,13 Århus ,71 Lyngby-Taarbæk ,23

16 15 Væksten er fortsat i de seneste år Fra 2001 til 2007 forventes de offentlige serviceudgifter at stige med 31 mia. kr. Sundhedsområdet er i perioden 2001 til 2005 blevet løftet med ca. 8 mia. kr. Pengene er først og fremmest anvendt til kortere ventetider, nye behandlingsmetoder og flere operationer. Antallet af opererede steg fra 2001 til 2005 med ca personer. Det svarer til en stigning på 20 pct. Regeringen har med økonomiaftalerne for 2006 og 2007 givet sundhedsvæsenet et yderligere løft på 4 mia. kr. i forhold til Undervisningsområdet og socialområdet forventes at blive løftet med i alt 16 mia. kr. i 2007 i forhold til I dag er der i gennemsnit flere undervisningstimer i folkeskolen end i 2001, og der har i de senere år været et nogenlunde uændret antal voksne pr. barn i daginstitutionerne. Stigningen i serviceudgifterne er sket i amter og kommuner under ét, mens staten har reduceret sit forbrug en smule. Kommunerne har altså haft plads til at øge de kommunale serviceudgifter. Også for 2007 har regeringen med KL aftalt en samlet økonomisk ramme, der er større end for De enkelte kommuner skal prioritere serviceniveauet på hvert enkelt område inden for denne samlede større ramme. I 2007 står mange kommuner over for en særlig udfordring. De nye storkommuner skal finde et fælles serviceniveau, og nye opgaver skal indpasses i det kommunale serviceudbud. Samtidig flytter den nye udligningsreform flere penge fra de mere velstillede til de mindre velstillede kommuner. Kommunalreformen har skabt større og mere bæredygtige kommuner, som bedre kan levere høj kvalitet. I lyset heraf har regeringen aftalt en dialog med KL om at nå et fælles mål om bedre og mere sammenhængende service til borgerne. Det er aftalt, at den statslige styring af kommunerne skal baseres på mål- og rammestyring, og at kommunalbestyrelsen fortsat har ansvaret for at prioritere og løse opgaverne. De offentlige serviceudgifter mv. vokser med 31 mia. kr. fra 2001 til 2007 Udligningsreformen omfordeler mellem kommuner inden for en større ramme Hovedprincipper for dialogen med kommunerne Mia. kr. (2007-priser) mia. kr. Øvrige 3 mia. kr. Social 8 mia. kr. Undervisning mv. 8 mia. kr. Sundhed 12 mia. kr. Mere velstillede kommuner Større ramme Mindre velstillede kommuner En tæt løbende dialog mellem regeringen og KL Indgåede aftaler bliver overholdt Udgangspunktet for styringen af kommunerne er mål- og rammestyring Kommunalbestyrelsen har ansvaret for at prioritere og løse opgaverne Ressourcerne skal altid udnyttes bedst muligt Udgangspunktet er metodefrihed til at finde lokale løsninger

17 16 Debatside Dilemma: Hvilke rettigheder skal borgerne have et bestemt serviceniveau eller frit valg og indflydelse? I lovgivningen kan man give borgerne tre forskellige slags rettigheder for at sikre høj kvalitet: 1. Lovgivningen kan give alle borgere i hele landet ret til en konkret service. Fx at alle børn i en daginstitution har ret til et frokostmåltid tilberedt af økologiske fødevarer. 3. Lovgivningen kan give borgerne ret til at være repræsenteret i en brugerbestyrelse eller et brugerråd på den enkelte institution. Det giver forældre i en daginstitution mulighed for sammen med daginstitutionens ledelse og medarbejdere at beslutte, at børnene skal have mad af økologiske fødevarer. Fordelen ved de to andre fremgangsmåder frit valg og brugerbestyrelser er, at brugerne selv har indflydelse på deres dagligdag. Daginstitutionerne kan være forskellige, hvis forældrene ønsker det, og der kan tages hensyn til særlige behov og ønsker. Men svagheden er, at forældrene ikke er sikret en bestemt standard. 2. Lovgivningen kan give borgerne ret til frit valg. Det betyder, at borgerne kan fravælge de tilbud, som de ikke er tilfredse med, og i stedet vælge tilbud, som bedre svarer til deres ønsker. Fx en daginstitution som tilbereder mad af økologiske fødevarer. Fordelen ved den første fremgangsmåde er ufravigelige, klare og konkrete regler. Ulempen er, at alle brugere får et standardprodukt. Der kan ikke tages hensyn til individuelle eller lokale ønsker. Ensartede rettigheder over hele landet vil også fjerne grundlaget for en kommunal prioritering.

18 17 Mange brugere er tilfredse Mange borgere er tilfredse med den offentlige service, de modtager. Omkring pct. af brugerne er tilfredse med servicen på sygehuse, børnepasning, skoler og hjemmehjælp. På nogle af de mere specifikke områder, er brugerne ikke helt så tilfredse med den leverede service. Det gælder fx rengøring og anden praktisk hjemmehjælp. Brugernes overordnede tilfredshed er ikke større i kommuner, der bruger mange penge på dagtilbud til børn. Brugernes tilfredshed er stort set ens, uanset om de bor i en kommune med høje eller lave udgifter pr. plads. Det er oftest sådan, at de, der bruger en konkret serviceydelse som fx børnehaver eller ældreplejen, er mere tilfredse med den end de, der ikke bruger serviceydelsen. Det kan være fordi, brugerne oplever den offentlige service som velfungerende i hverdagen, mens mange andre især hører om den offentlige service på anden hånd. Brugerne er generelt tilfredse med servicen Pct. 100 Tilfredsheden med daginstitutionerne er ikke større i kommuner, der bruger mange penge, Bruttoudgift pr. plads Andel der er positive over for den leverede service (pct.) Under kr kr kr kr kr Sygehuse Daginst. Skole Hjemmehjælp Over kr. 87 Andel brugere der er meget tilfredse Andel brugere der er tilfredse

19 18 Debatside Dilemma: Giver mål og dokumentation bedre service eller mere bureaukrati? Det er en udbredt opfattelse, at øget kvalitet i den offentlige sektor forudsætter, at der opstilles klare mål for, hvad fx skolen eller sygehuset skal levere til borgerne, og at det dokumenteres, om målene nås. Mål skal skabe fælles fokus for ledelse og medarbejdere. Og kun ved at kende resultatet af sin indsats og ved at sammenligne sig med andre kan man vide, om man gør det rigtige. Lærer børnene at læse? Og bliver patienterne helbredt? Sigtet med mål- og resultatstyring er at mindske behovet for regelstyring og bureaukrati. Men kan resultatet ikke i praksis blive det modsatte, nemlig mere bureaukrati på bekostning af service til borgerne? 1. Mål- og resultatstyring betyder, at den enkelte institution fx skole skal måles på sine resultater og ikke på, om den overholder detaljerede regler om, hvordan den når til resultaterne. Institutionen skal have større spillerum til selv at tilrettelægge sit arbejde. Dokumentation af resultater skal derfor afløse detailstyring og give plads til nytænkning og mere attraktive arbejdspladser. 2. Men øget krav til dokumentation kan betyde, at ledelse og medarbejdere skal bruge mere tid på at registrere, måle og lave statistik. Det kan derfor ende med mere papirarbejde på bekostning af tid til de borgere, som institutionen skal betjene. Modstandere af mål- og resultatstyring mener, at der vil blive brugt alt for megen tid på at måle og dokumentere tid som går fra brugerne. Modstanderne ser også mål og dokumentation som udtryk for manglende tillid til de offentligt ansatte. Tilhængere af mål- og resultatstyring mener, at man kan undgå faren for øget bureaukrati. De mål og resultater, som ledelsen og medarbejderne skal måles på, skal være centrale og meningsfulde mål for deres dagligdag og for den kerneopgave, som skal leveres til borgerne. Det skal sikre, at dokumentation af resultaterne ikke bliver en kontrolmekanisme, men en integreret del af den faglige udviklingsproces i fx folkeskolen. Kendskab til de opnåede resultater bliver en vigtig del af ledelsens og medarbejdernes udvikling af deres arbejde. Fx vil lærerne kunne se, hvilke pædagogiske metoder der er bedst til at lære børn at læse og regne.

20 Fremtidens udfordring: Mere kvalitet for pengene 19 Også fremover vil der være plads til en vis vækst i den offentlige sektor. Men det er et grundvilkår, at væksten ikke kan være så høj, som vi har været vant til. Der mangler i dag ledige hænder på arbejdsmarkedet det gælder både det offentlige og private område. Og der er ikke udsigt til, at der bliver flere i arbejdsstyrken fremover. Hvis vi ansætter flere i den offentlige sektor, vil der blive tilsvarende færre til at arbejde i det private. Samtidig gør det høje skattetryk et af verdens højeste at højere skat ikke er vejen frem. Demografisk medvind er vendt til modvind Op til midten af 1990 erne nød vi godt af en demografisk medvind. Der blev flere i den erhvervsaktive alder som arbejder og betaler skat i forhold til antallet af børn, unge og ældre. Derfor var det lettere at finansiere de offentlige serviceydelser, som i høj grad er rettet mod børn, unge og ældre. Men nu er befolkningsudviklingen vendt. Fremover vil antallet af ældre medborgere stige betydeligt. Selvom de ældre generelt bliver mere raske, betyder det et stigende behov for fx hjemmehjælpere, læger og sygeplejersker. Velfærdsaftalen muliggør en holdbar finansiering af fremtidens ældreudgifter I foråret 2006 indgik et bredt flertal i Folketinget en velfærdsaftale om blandt andet efterløns- og folkepensionsalderen. Aftalen betyder, at beskæftigelsen ikke vil falde de næste årtier, sådan som der ellers var udsigt til. Antallet af danskere på arbejdsmarkedet vil være nogenlunde uændret i de næste årtier. Velfærdsaftalen gør det muligt, at vi kan finansiere de stigende ældreudgifter i fremtiden, uden der opstår underskud på de offentlige finanser. Demografisk medvind er vendt til modvind 150 Index 2005 = 100 Velfærdsaftalen sikrer næsten uændret arbejdsstyrke 1000 personer Børn og ældre i forhold til erhvervsaktive Med reform Uden reform

21 20 Det nuværende store overskud på de offentlige finanser vil gradvist forsvinde i takt med, at det stigende antal ældre vil kræve flere udgifter til pensioner, ældrepleje og sundhed. Men der er ikke udsigt til, at de stigende ældreudgifter vil skabe et stort underskud på de offentlige finanser, sådan som det var tilfældet før velfærdsaftalen. Velfærdsaftalen har skabt plads til en vis vækst i antallet af offentligt ansatte... Velfærdsaftalen har skabt plads til, at antallet af offentligt ansatte kan stige svagt frem mod 2040 i takt med det stigende antal ældre og den forventede udvikling i børnetallet. Hvis beskæftigelsen inden for hvert af de offentlige serviceområder, som fx børnepasning, sundhed og ældrepleje, skal følge udviklingen i antallet af brugere af de pågældende ydelser, vil de offentligt ansatte udgøre en stigende andel af den samlede beskæftigelse. Det skønnes, at det i givet fald gradvist vil øge antallet af offentligt ansatte med knap frem mod 2040, mens den private beskæftigelse vil falde med knap men det sættes over styr, hvis de offentlige udgifter vokser hurtigere Hvis vi øger de offentlige serviceudgifter hastigere end forudsat ved velfærdsaftalen, kan det medføre en stor forværring af de offentlige finanser på længere sigt. Og der vil igen være risiko for, at der opstår underskud på de offentlige finanser i fremtiden. Vi vil være tilbage til før velfærdsaftalen. Vi risikerer at gældsætte os. Hvis det offentlige fx ansætter flere om året udover den stigning som velfærdsaftalen har skabt plads til koster det 1 mia. kr. ekstra hvert år. Med renters rente vil det føre til, at den offentlige saldo efter 35 år bliver 75 mia. kr. ringere målt i dagens penge. Det vil ikke være holdbart. Vi kan ikke bare bruge løs af statens overskud i dag. Befolkningsudviklingen kan trække i retning af flere offentligt ansatte Pct. 40 Velfærdsaftalen sikrer os mod store underskud Men høj vækst i offentlige serviceudgifter vil bringe os tilbage til før velfærdsaftalen 35 Overskud Overskud 30 0 Velfærdsaftalen 0 Velfærdsaftalen Underskud Før velfærdsaftalen 2040 Underskud Høj udgiftsvækst 2040 Offentlig beskæftigelse i forhold til samlet beskæftigelse Demografisk betinget vækst

22 21 Svært at få nye hænder til det offentlige Allerede i dag er der problemer med at rekruttere arbejdskraft til det offentlige, ikke mindst inden for sundhed og social service. Og i nogle udkantsområder er der problemer med at tiltrække kvalificeret arbejdskraft til offentlig service. Den høje aktivitet har ført til udbredt mangel på arbejdskraft i den private sektor, blandt andet i byggeriet og i en række serviceerhverv. I en sådan situation vil en øget beskæftigelse i det offentlige føre til for store løn- og prisstigninger. Det vil indebære risiko for at sætte den sunde økonomi over styr og dermed formindske mulighederne for at fastholde den høje beskæftigelse. Også på lidt længere sigt vil der være betydelige udfordringer med at rekruttere til den offentlige sektor. Der er relativt mange offentligt ansatte op mod efterløns- og pensionsalderen sammenlignet med den private sektor. Hver tredje af de offentligt ansatte er i dag over 50 år. I den private sektor er det kun hver fjerde. Inden for nogle offentlige områder er det mere end 4 ud af 10 ansatte, der er over 50 år. Mere end hver fjerde offentligt ansat vil trække sig tilbage inden for de næste 10 år. Det betyder, at der skal genbesættes mange stillinger i de kommende år, selv ved et uændret antal offentligt ansatte. Der er færre unge og flere ældre blandt de offentligt ansatte end blandt de private Pct. af beskæftigede 3,0 2,5 2,0 1,5 1,0 0,5 På flere store offentlige områder er mange medarbejdere over 50 år Folkeskolelærere Privat Rengøringspersonale Akademikere Offentligt Kontorpersonale Hjemmehjælpere m.m. Pædagogmedhjælpere m.m. Sygeplejersker m.m. Offentligt ansatte i alt 0, Alder 70 Privat Andel, 50pct. Offentligt ansatte Privat ansatte

23 22 Ingen lette løsninger til at styrke kvaliteten af den offentlige service I den offentlige debat optræder af og til argumenter for, hvordan man kan finansiere fremtidens offentlige sektor. Det er bare et spørgsmål om at øge skatterne, få endnu mere gang i økonomien eller noget helt tredje. Argumenterne kan få karakter af myter. Men selvom flere veje kan bidrage til en bedre offentlig sektor, så er der ingen lette løsninger. 1. Højere skatter Højere skatter er ikke vejen frem. Danmark har i forvejen et af verdens højeste skattetryk. Højere skatter ville mindske tilskyndelsen til at arbejde og uddanne sig. Det ville gøre sort arbejde mere attraktivt. Højere skat vil dermed reducere velstanden og skærpe problemet med at sikre en tilstrækkelig stor arbejdsstyrke fremover. Høje skatter og afgifter på bestemte områder kan også få virksomheder og personer til at flytte til andre lande med lavere beskatning eller føre til øget grænsehandel fx via Internettet. Dermed vil højere skat ikke føre til tilsvarende større offentlige indtægter. 2. Højere økonomisk vækst Højere produktivitet i den private sektor og dermed større vækst i samfundet vil gøre Danmark rigere. Højere produktivitetsvækst i den private sektor vil kunne øge kvaliteten af den offentlige service, fordi fx scannere og strålekanoner til sygehuse bliver billigere. Men det vil ikke skabe et større økonomisk råderum til at øge antallet af offentligt ansatte eller hæve serviceniveauet generelt. Højere produktivitetsvækst i den private sektor vil medføre større indkomstfremgang og dermed øgede offentlige skatteindtægter. Men med de regler, vi har i dag, vil de offentlige udgifter vokse tilsvarende, fordi de offentlige lønninger vil stige parallelt med lønnen i den private sektor. Det samme gælder ydelserne til dem, der modtager overførselsindkomst. Vi har således indrettet os, så den økonomiske vækst ikke kun kommer den private sektor til gode, men også offentligt ansatte og personer på overførselsindkomst. 3. Flere børn Flere børn er med til at skabe udvikling og dynamik i samfundet. Og børn er en meget vigtig del af livet for de fleste. Flere børn er derfor ønskværdigt af mange grunde, men det kan ikke bidrage til at lette udfordringen med at finansiere udgifter til pasning og pleje af flere ældre. Indtil børnene bliver voksne og har afsluttet deres uddannelse og kommer i beskæftigelse, vil de kræve flere offentlige udgifter til blandt andet børnepasning og uddannelse. Flere børn vil derfor på kort sigt belaste de offentlige finanser. 4. Øget indvandring Større indvandring kan øge antallet af beskæftigede og dermed antallet af skattebetalere, hvis indvandrerne hurtigt kan finde job her i landet. Især på de områder, hvor der er mangel på arbejdskraft med særlige kvalifikationer som fx læger, kan indvandring øge det samfundsøkonomiske råderum. Den netop aftalte green card -ordning vil bidrage hertil. Men de historiske erfaringer tilsiger, at øget generel indvandring næppe vil være en farbar vej. Det skyldes, at ikke alle indvandrere kommer i arbejde, og at indvandrere ofte medbringer familiemedlemmer, som bruger de offentlige serviceydelser eller modtager offentlig forsørgelse. 5. Flere i beskæftigelse Det samfundsøkonomiske råderum kan især styrkes ved at øge antallet af beskæftigede i den private sektor. Det vil give øgede skatteindtægter til det offentlige. Samtidigt vil øget beskæftigelse betyde færre offentlige udgifter og dermed aflaste de offentlige finanser. Det sker, når ledige kommer i job. Når ældre medarbejdere trækker sig senere tilbage fra arbejdsmarkedet. Og når sygefraværet og nedslidning reduceres. Regeringen har taget en lang række initiativer til at øge antallet af beskæftigede. Ledigheden er på et historisk lavt niveau. Og velfærdsaftalen i foråret 2006 betyder blandt andet senere tilbagetrækningsalder, mindre sygefravær, styrket forebyggelse af nedslidning og bedre integration af indvandrere og efterkommere.

24 23 Det er ikke mindst en udfordring i lyset af mindre ungdoms- løn vil også kunne føre til højere private lønstigninger til Derfor behov for en kvalitetsreform årgange og en stagnerende arbejdsstyrke. skade for konkurrenceevnen og dermed den private be- Mulighederne for at ansætte flere og flere i det offentlige skæftigelse. er samlet set begrænsede. vicevækst, at det offentlige vil skulle ansætte en større del Behovet for at rekruttere flere unge til den offentlige sek- Derfor må vi satse på at få mere og bedre service ved at af de unge, der træder ind på arbejdsmarkedet, end i de se- tor, end vi har været vant til, rejser derfor navnlig spørgs- øge kvaliteten. En større andel af de beskæftigede i det of- neste årtier. målet, om de unge, der fremover træder ind på arbejdsmar- fentlige skal arbejde med borgernær service, og færre med kedet, har de uddannelser, der vil svare til behovene i den administration. Den enkelte medarbejder skal blive i stand offentlige sektor. til at yde en bedre service ved at organisere arbejdet på Derfor indebærer selv en relativt begrænset offentlig ser- Højere generel løn til de offentlige ansatte er imidlertid ikke en løsning, fordi det vil indebære risiko for lønudgifter nye måder, ved et tættere samspil med brugerne og ved at i et omfang, der ikke er holdbart på længere sigt. Højere anvende ny teknologi. Aktuelle rekrutteringsproblemer De regionale arbejdsmarkedsråd, der står for planlægningen af den regionale arbejdsmarkedspolitik, melder aktuelt om betydelige vanskeligheder med at skaffe medarbejdere på blandt andet social- og sundhedsområderne. Således melder stort set alle 14 Arbejdsmarkedsråd i landet om mangel på læger og sygeplejersker. 5 råd rapporterer om mangel på jordemødre og 7 om mangel på læge sekretærer. På det sociale område melder 4 råd om mangel på social- og sundhedsassistenter. 5 råd rapporterer om mangel på socialrådgivere og socialformidlere. En stor del af rådene rapporterer om risiko for mangel på social- og sundhedspersonale.

25 24 Vækst i det offentlige forbrug og i det private forbrug en svær sammenligning De offentlige serviceudgifter er siden starten af 1980 erne vokset i nogenlunde samme tempo som samfundsøkonomien (BNP). Det offentlige forbrug har næsten konstant udgjort godt 25 pct. af BNP. I samme periode er det private forbrugs andel af BNP faldet lidt. Når de offentlige serviceudgifter det offentlige forbrug vokser i takt med samfundsøkonomien, kan det også udtrykkes på den måde, at det offentlige forbrug nogenlunde vokser i samme tempo som det private forbrug. Denne parallelitet i de to forbrugstyper gælder imidlertid kun, når man måler det offentlige og det private forbrug i løbende priser. Hvis man sammenligner forbrugsudviklingen i faste priser realvæksten vil en parallel udvikling i det offentlige og det private forbrug forudsætte, at det offentlige forbrug i faste priser vokser langsommere end det private forbrug. Det er også det, der er sket fra begyndelsen af 1980 erne til i dag. Et mål om samme realvækst i den offentlige og den private sektor vil derfor medføre, at det offentlige forbrug vil udgøre en stadig større del af samfundsøkonomien, og at de offentlige ansatte vil udgøre en stigende andel af den samlede beskæftigelse. Det skal blandt andet ses i sammenhæng med, at det offentlige og det private forbrug opgøres på to helt forskellige måder. Realvæksten i det private forbrug måles ved at se, om værdien af de varer, som forbrugerne køber, er steget, når man tager højde for prisstigninger og -fald. Fx om forbrugerne bruger flere penge til mobiltelefoner, og om priserne på fx mobiltelefoner er faldet, så borgernes reelle forbrug stiger, fordi de får flere eller bedre mobiltelefoner for det samme beløb i kroner og øre. Realvæksten i det offentlige forbrug opgøres derimod ved at se på, om der bruges flere eller færre ressourcer til at fremstille offentlige serviceydelser (antallet af offentligt ansatte og realvækst i indkøb af varer mv.). Man måler ikke værdien af det, som borgerne får ( output ), men de anvendte ressourcer ( input ). Det skyldes, at de offentlige ydelser typisk er gratis for den enkelte borger, så der ikke er sat nogen pris/værdi på ydelserne. Realvæksten i henholdsvis det private og det offentlige forbrug måler derfor to forskellige ting. Væksten i det reale private forbrug kan skyldes en lavere ressourceindsats, fordi øgede produktivitetsstigninger i den private sektor og dermed lavere priser til forbrugerne på fx mobiltelefoner muliggør et højere privat forbrug for de samme penge. Men hvis den offentlige service produceres mere effektivt fx så det samme personale på et sygehus gennemfører flere operationer vil det reale offentlige forbrug, som det opgøres rent statistisk, ikke stige. Også selvom patienterne vil opleve lavere ventetider og dermed højere service. Hvis man derfor opstiller den målsætning, at realvæksten i det offentlige forbrug og det private forbrug skal være ens, så vil man ikke få en parallel udvikling af den private og den offentlige sektor. Det offentlige vil skulle udvise en større vækst i ressourceindsatsen end det private. Det offentlige og private forbrug har været en nogenlunde konstant andel af BNP Væksten i det offentlige og private forbrug , pct., gns. pr. år Offentligt forbrug i pct. af BNP Privat forbrug i pct. af BNP Løbende priser Faste priser (realvækst) Offentligt forbrug 4,7 1,5 Privat forbrug 4,7 1,9

PÅ VEJ MOD EN KVALITETSREFORM

PÅ VEJ MOD EN KVALITETSREFORM PÅ VEJ MOD EN KVALITETSREFORM DEBATPJECE OM UDFORDRINGERNE REGERINGEN NOVEMBER 2006 Indhold Kvalitetsreform med mennesker i centrum s. 5 Udgangspunkt: Veludbygget offentlig service s. 13 Fremtidens udfordring:

Læs mere

Øget kommunal service for de samme penge

Øget kommunal service for de samme penge Analysepapir, Februar 2010 Øget kommunal service for de samme penge Siden 2001 er de kommunale budgetter vokset langt hastigere end den samlede økonomi. Nu er kassen tom, og der bliver de næste år ikke

Læs mere

Bedre velfærd og holdbar økonomi Regeringens kvalitetsreform, 2015-plan og lavere skat på arbejdsindkomst

Bedre velfærd og holdbar økonomi Regeringens kvalitetsreform, 2015-plan og lavere skat på arbejdsindkomst Den 1. august 007 Bedre velfærd og holdbar økonomi Regeringens kvalitetsreform, 015-plan og lavere skat på arbejdsindkomst Regeringen fremlægger i dag tre store, markante og visionære planer for Danmarks

Læs mere

DANMARK STYRKET UD AF KRISEN

DANMARK STYRKET UD AF KRISEN RESUMÉ DANMARK STYRKET UD AF KRISEN September 2009 REGERINGEN Resumé af Danmark styrket ud af krisen Danmark og resten af verden er blevet ramt af den kraftigste og mest synkrone lavkonjunktur i mange

Læs mere

Fremtidens velfærd kommer ikke af sig selv

Fremtidens velfærd kommer ikke af sig selv Resumé af debatoplægget: Fremtidens velfærd kommer ikke af sig selv I Danmark er vi blandt de rigeste i verden. Og velfærdssamfundet er en tryg ramme om den enkeltes liv: Hospitalshjælp, børnepasning,

Læs mere

Manglende styring koster kommunerne to mia. kr.

Manglende styring koster kommunerne to mia. kr. Organisation for erhvervslivet November 2009 Manglende styring koster kommunerne to mia. kr. AF CHEFKONSULENT MORTEN GRANZAU NIELSEN, MOGR@DI.DK Manglende tilpasning af udgifterne til befolkningsudviklingen

Læs mere

Globalisering skaber velstand, men øger klemmen på de offentlige

Globalisering skaber velstand, men øger klemmen på de offentlige Globalisering skaber velstand, men øger klemmen på de offentlige finanser International åbenhed, samarbejde og samhandel er grundlaget for vores velstand. Sådan har det været hidtil. Sådan vil det være

Læs mere

Kroniske offentlige underskud efter 2020

Kroniske offentlige underskud efter 2020 13. november 2013 ANALYSE Af Christina Bjørnbak Hallstein Kroniske offentlige underskud efter 2020 En ny fremskrivning af de offentlige budgetter foretaget af den uafhængige modelgruppe DREAM for DA viser,

Læs mere

Fakta på fritvalgsområdet 1 November 2006

Fakta på fritvalgsområdet 1 November 2006 KVALITET I DEN OFFENTLIGE SEKTOR SEKRETARIATET FOR MINISTERUDVALGET Prins Jørgens Gård 11, 1218 København K Telefon 33 92 33 - Fax 33 11 16 65 Dato: 23. november 26 Fakta på fritvalgsområdet 1 November

Læs mere

sl Der er behov for at udvikle velfærds- og serviceydelsernes kvalitet

sl Der er behov for at udvikle velfærds- og serviceydelsernes kvalitet Statsministeriet Statsminister Hr. Anders Fogh Rasmussen Prins Jørgens Gård 11 1218 København K Regeringens kvalitetsreform Kære Anders Fogh Rasmussen. Vedlagt fremsendes FOA Fag og Arbejdes oplæg/bemærkninger

Læs mere

Offentligt underskud de næste mange årtier

Offentligt underskud de næste mange årtier Organisation for erhvervslivet Maj 21 Offentligt underskud de næste mange årtier AF CHEFKONSULENT MORTEN GRANZAU NIELSEN, MOGR@DI.DK Dansk økonomi står netop nu over for store udfordringer med at komme

Læs mere

UDVALGTE TEMAER FRA KVALITETSREFORMEN

UDVALGTE TEMAER FRA KVALITETSREFORMEN ISSN: 1902-5866 NYHEDSBREV Bruger- og pårørenderåd oktober 2007 UDVALGTE TEMAER FRA KVALITETSREFORMEN I august 2007 fremlagde Regeringen Kvalitetsreformen, som skal sikre fornyelse og udvikling af kvaliteten

Læs mere

REGERINGEN 18. august 2006

REGERINGEN 18. august 2006 REGERINGEN 18. august 2006 Kvalitetsreform bedre service til borgerne Velfærdsområdet er gennem de seneste år blevet tilført øgede ressourcer. Siden 2001 er det offentlige forbrug øget med ca. 22 mia.

Læs mere

Februar 2007. Klare mål og ansvar for resultater

Februar 2007. Klare mål og ansvar for resultater Februar 2007 Klare mål og ansvar for resultater Regeringens debatoplæg til møde om kvalitetsreformen 8. februar 2007 1 Klare mål og ansvar for resultater Regeringen vil sætte fokus på mål og resultater

Læs mere

Spareplan får hjælp af demografisk medvind

Spareplan får hjælp af demografisk medvind Analysepapir, juni 21 Spareplan får hjælp af demografisk medvind Færre børn og unge de kommende år betyder, at kommunerne i perioden 211-13 kan øge serviceniveauet på de borgernære områder (eller sænke

Læs mere

DANSKERNES AFHÆNGIGHED AF DE OFFENTLIGE KASSER FLERE END I 2001

DANSKERNES AFHÆNGIGHED AF DE OFFENTLIGE KASSER FLERE END I 2001 DANSKERNES AFHÆNGIGHED AF DE OFFENTLIGE KASSER - 101.000 FLERE END I 2001 I perioden 1970-2006 fordobles antallet af offentligt ansatte fra 405.000 til 833.000 personer, ligesom antallet af overførselsmodtagere

Læs mere

Finansminister Kristian Jensens tale ved Kommunaløkonomisk Forum torsdag d. 12. januar 2017

Finansminister Kristian Jensens tale ved Kommunaløkonomisk Forum torsdag d. 12. januar 2017 Tale 12. januar 2017 Det talte ord gælder. Finansminister Kristian Jensens tale ved Kommunaløkonomisk Forum torsdag d. 12. januar 2017 Jammer. Jeg hører jammer. Men ikke fra jer kommuner. Faktisk oplever

Læs mere

Stor forskel mellem offentlig nulvækst og borgernes serviceforventninger

Stor forskel mellem offentlig nulvækst og borgernes serviceforventninger Stor forskel mellem offentlig nulvækst og borgernes serviceforventninger Borgerne vil forvente, at den offentlige service stiger i takt med velstands- og befolkningsudviklingen. Som den tidligere VK-regering

Læs mere

200.000 PERSONER EKSTRA I BESKÆFTIGELSE VED STOP FOR EFTERLØN OG FORHØ- JELSE AF PENSIONSALDER

200.000 PERSONER EKSTRA I BESKÆFTIGELSE VED STOP FOR EFTERLØN OG FORHØ- JELSE AF PENSIONSALDER 200.000 PERSONER EKSTRA I BESKÆFTIGELSE VED STOP FOR EFTERLØN OG FORHØ- JELSE AF PENSIONSALDER Den økonomiske vækst bremses i de kommende år af mangel på arbejdskraft. Regeringen forventer således, at

Læs mere

Borgernær service vil mangle 25.000 medarbejdere

Borgernær service vil mangle 25.000 medarbejdere Organisation for erhvervslivet 31. oktober 2008 Borgernær service vil mangle 25.000 medarbejdere AF ØKONOMISK KONSULENT TINA HONORÉ KONGSØ, TKG@DI.DK OG CHEFKONSULENT MORTEN GRANZAU NIELSEN, MOGR@DI.DK

Læs mere

l. Hvad er problemstillingen (kort)

l. Hvad er problemstillingen (kort) Det Politisk-Økonomiske Udvalg, Finansudvalget PØU alm. del - Bilag 54 Offentligt l. Hvad er problemstillingen (kort) I fremtidens samfund bliver der flere ældre. Fremtidens ældre vil desuden have en stigende

Læs mere

DANMARK I ARBEJDE - Udfordringer for dansk økonomi mod 2020

DANMARK I ARBEJDE - Udfordringer for dansk økonomi mod 2020 DANMARK I ARBEJDE - Udfordringer for dansk økonomi mod 22 Maj 212 Danmark blev ramt hårdt af den internationale økonomiske krise BNP er faldet mere end i andre lande Indeks (25=1) Indeks (25=1) 11 15 11

Læs mere

Produktivitet & den offentlige sektor

Produktivitet & den offentlige sektor Produktivitet & den offentlige sektor Torsdag den 11. april 2013 Martin Madsen (AE) Disposition Generel kommentar om vigtigheden af Produktivitetskommissionens arbejde Kommissionens hovedkonklusion: Synderen

Læs mere

Finansudvalget (2. samling) FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 31 Offentligt. Det talte ord gælder.

Finansudvalget (2. samling) FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 31 Offentligt. Det talte ord gælder. Finansudvalget 2014-15 (2. samling) FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 31 Offentligt Det talte ord gælder. 1 Af Økonomisk Redegørelse der offentliggøres senere i dag fremgår det, at dansk økonomi er

Læs mere

Reformer har gjort Danmark 130 mia. kr. rigere

Reformer har gjort Danmark 130 mia. kr. rigere Af chefkonsulent Kirstine Flarup Tofthøj, kift@di.dk Maj 2017 Reformer har gjort Danmark 130 mia. kr. rigere De seneste 10 års politiske reformer, som er gennemført af skiftende regeringer og folketingsflertal,

Læs mere

Kan arbejdsmarkedsreformer finansiere fremtidens velfærdssamfund? Michael Svarer Institut for Økonomi Aarhus Universitet

Kan arbejdsmarkedsreformer finansiere fremtidens velfærdssamfund? Michael Svarer Institut for Økonomi Aarhus Universitet Kan arbejdsmarkedsreformer finansiere fremtidens velfærdssamfund? Michael Svarer Institut for Økonomi Aarhus Universitet Udfordring 1 Andel af befolkningen i arbejde, pct. Kilde: Finansministeriet, 2011

Læs mere

F O A F A G O G A R B E J D E. Råd til velfærd

F O A F A G O G A R B E J D E. Råd til velfærd F O A F A G O G A R B E J D E Råd til velfærd FOAs mål 2013-2016 Indhold FOAs mål 2013-2016 Vi har råd til velfærd..................... 2 Fælles om velfærd.................... 3 Faglig handlekraft....................

Læs mere

Fonden til investering i arbejdskraftbesparende teknologi (ABT-fonden)

Fonden til investering i arbejdskraftbesparende teknologi (ABT-fonden) 1 Fonden til investering i arbejdskraftbesparende teknologi (ABT-fonden) 2 Hvorfor skal vi spare på arbejdskraften? >Den demografiske udvikling medfører en øget efterspørgsel efter offentlig service >Rekrutteringsvanskeligheder

Læs mere

3. januar Pressebriefing om tilbagetrækningsreform

3. januar Pressebriefing om tilbagetrækningsreform 3. januar 211 Pressebriefing om tilbagetrækningsreform Mål om balance på de offentlige finanser i 22 Pct. af BNP 2 1-1 -2-3 -4-5 Strukturel balance 22 Uden yderligere tiltag Pct. af BNP 21 22 23 24 2 1-1

Læs mere

Kommunernes økonomiske rammer for 2016

Kommunernes økonomiske rammer for 2016 Kommunernes økonomiske rammer for 2016 Nyt kapitel 3. juli 2015 Regeringen har i sit regeringsgrundlag tilkendegivet, at der skal indføres et omprioriteringsbidrag de næste fire år, så der kan frigøres

Læs mere

2025-planen bringer ikke borgernes velfærd i fare

2025-planen bringer ikke borgernes velfærd i fare DI ANALYSE september 2016 2025-planen bringer ikke borgernes velfærd i fare I regeringens netop fremlagte 2025-plan er der udsigt til en offentlig udgiftsvækst, som har været kritiseret for at vil kunne

Læs mere

Råd til velfærd F O A F A G O G A R B E J D E

Råd til velfærd F O A F A G O G A R B E J D E F O A F A G O G A R B E J D E VEDTAGET Råd til velfærd FOAs mål 2013-2016 Indhold FOAs mål 2013-2016 Vi har råd til velfærd..................... 4 Fælles om velfærd.................... 6 Faglig handlekraft....................

Læs mere

Europaudvalget 2014-15 EUU Alm.del EU Note 22 Offentligt

Europaudvalget 2014-15 EUU Alm.del EU Note 22 Offentligt Europaudvalget 2014-15 EUU Alm.del EU Note 22 Offentligt Europaudvalget og Finansudvalget Folketingets Økonomiske Konsulent EU-note Til: Dato: EU-note F Udvalgenes medlemmer 16. april 2015 Det Europæiske

Læs mere

Service i en omstillingstid

Service i en omstillingstid Regeringen Maj 2003 Publikationen kan bestilles hos: Schultz Information Herstedvang 12, 2620 Albertslund Telefon 43 63 23 00 Fax: 43 63 19 69 E-mail: schultz@schultz.dk Hjemmeside: www.schultz.dk eller

Læs mere

Finanspolitisk planlægning i Danmark Udfordringer for dansk økonomi mod 2020

Finanspolitisk planlægning i Danmark Udfordringer for dansk økonomi mod 2020 Finanspolitisk planlægning i Danmark Udfordringer for dansk økonomi mod 2020 September 2012 Finanspolitisk planlægning foregår på 4 niveauer 1. Årlige finanslov 2. Budgetlov (ny og ikke implementeret endnu)

Læs mere

Større befolkning øger det offentlige forbrug

Større befolkning øger det offentlige forbrug NOTAT 14-0426 - MELA - 09.04.2015 KONTAKT: METTE LANGAGER - MELA@FTF.DK - TLF: 33 36 88 00 Større befolkning øger det offentlige forbrug Det offentlige forbrug skal vokse med 11 mia. kr. frem til 2020

Læs mere

DET DEMOGRAFISKE PRES FOR OFFENTLIG SERVICE

DET DEMOGRAFISKE PRES FOR OFFENTLIG SERVICE 15. maj 2003 Af Thomas V. Pedersen Resumé: DET DEMOGRAFISKE PRES FOR OFFENTLIG SERVICE I de seneste 22 år er det offentlige forbrug i forhold til det demografiske træk i gennemsnit vokset med 1,4 procent

Læs mere

VÆKSTUDSIGTERNE FOR DE 34 OECD- LANDE FREM MOD 2030 DANMARK STÅR TIL RELATIV LAV VÆKST

VÆKSTUDSIGTERNE FOR DE 34 OECD- LANDE FREM MOD 2030 DANMARK STÅR TIL RELATIV LAV VÆKST Af cheføkonom Mads Lundby Hansen Direkte telefon 21 23 79 52 26. september 2014 VÆKSTUDSIGTERNE FOR DE 34 OECD- LANDE FREM MOD 2030 DANMARK STÅR TIL RELATIV LAV VÆKST OECD har fremlagt en prognose for

Læs mere

DET HANDLER OM VELSTAND OG VELFÆRD

DET HANDLER OM VELSTAND OG VELFÆRD DET HANDLER OM VELSTAND OG VELFÆRD Præsentation af hovedkonklusioner i Produktivitetskommissionens slutrapport på pressemøde den 31. marts 2014 Peter Birch Sørensen Formand for Produktivitetskommissionen

Læs mere

2015-PLANENS JOKER AMBITIØS ELLER UREALISTISK?

2015-PLANENS JOKER AMBITIØS ELLER UREALISTISK? 31. august 2007 af Martin Madsen direkte tlf 33557718 Resumé: 2015-PLANENS JOKER AMBITIØS ELLER UREALISTISK? Regeringen skal skaffe nye 75.000 personer i beskæftigelse frem mod 2015, hvis indtægter og

Læs mere

Et stærkt offentligt sundhedsvæsen

Et stærkt offentligt sundhedsvæsen Udarbejdet af: AC FOA FTF KTO Sundhedskartellet Danske Regioner Dansk Sygeplejeråd Foreningen af Speciallæger HK/Kommunal LO Yngre Læger Et stærkt offentligt sundhedsvæsen Juni 2010 Vi har et godt offentligt

Læs mere

Det offentlige sundhedsvæsen tilbyder stadig flere behandlinger, og efterspørgslen på sundhedsydelser stiger. Der er

Det offentlige sundhedsvæsen tilbyder stadig flere behandlinger, og efterspørgslen på sundhedsydelser stiger. Der er Oplæg til tema 1: Det offentlige sundhedsvæsen tilbyder stadig flere behandlinger, og efterspørgslen på sundhedsydelser stiger. Der er ikke penge til alt, hvad vi gerne vil have i sundhedsvæsenet. Men

Læs mere

Uddannelse er vejen til vækst

Uddannelse er vejen til vækst Uddannelsespolitisk oplæg fra Dansk Metal - juni 2010 Uddannelse er vejen til vækst Industrien er en afgørende forudsætning for vækst i Danmark. Forestillingen om, at dansk produktionsindustri er døende

Læs mere

Strategi: Velfærdsteknologi og digitalisering

Strategi: Velfærdsteknologi og digitalisering Strategi: Velfærdsteknologi og digitalisering Fremtidens senior- og handicapservice 2014 2018 Indledning Strategien er en del af den samlede strategi for Fremtidens senior- og handicapservice 2014-2018,

Læs mere

Nordisk gennemsnit for brugerbetaling til læge: ca. 120 kr.

Nordisk gennemsnit for brugerbetaling til læge: ca. 120 kr. Af specialkonsulent Mia Amalie Holstein Direkte telefon 27 28 50 89 8. september 2011 Nordisk gennemsnit for brugerbetaling til læge: ca. 120 kr. I dette notat belyses niveauet for brugerbetaling på sundhedsydelser

Læs mere

Fakta og undersøgelser

Fakta og undersøgelser STYRK VELFÆRD OG FÆLLESSKAB FOR FREMTIDEN Fakta og undersøgelser Velfærdskonferencen 21. september 2011 Færre ansatte i kommuner og regioner det sidste år Fra juni 2010 til juni 2011 er antallet af ordinært

Læs mere

Bortfald af efterløn for alle under 40 år skaber råderum på 12 mia.kr. til beskæftigelsesfradrag

Bortfald af efterløn for alle under 40 år skaber råderum på 12 mia.kr. til beskæftigelsesfradrag Bortfald af efterløn for alle under 40 år skaber råderum på 12 mia.kr. til beskæftigelses Det foreslås, at efterlønnen bortfalder for alle under 40 år. Det indebærer, at efterlønnen afvikles i perioden

Læs mere

Danske Regioners arbejdsgiverpolitik

Danske Regioners arbejdsgiverpolitik 05-12-2014 Danske Regioners arbejdsgiverpolitik Danske Regioners vision som arbejdsgiverorganisation er at: Understøtte opgavevaretagelsen Danske Regioner vil skabe de bedste rammer for regionernes opgavevaretagelse

Læs mere

Skattereformen i hovedpunkter.

Skattereformen i hovedpunkter. Skattereformen i hovedpunkter. Konsekvenser, beregninger, social balance Indhold Danmark i arbejde... 2 Det socialdemokratiske:... 2 Hvorfor skattereform:... 2 Udfordringen:... 2 Arbejdskraft:... 2 Flere

Læs mere

Livslang uddannelse og opkvalificering af alle på arbejdsmarkedet

Livslang uddannelse og opkvalificering af alle på arbejdsmarkedet Regeringen 20. marts 2006 Landsorganisationen i Danmark Funktionærernes og Tjenestemændenes Fællesråd Akademikernes Centralorganisation Ledernes Hovedorganisation Dansk Arbejdsgiverforening Sammenslutning

Læs mere

Baggrundsnotat om produktivitet i den offentlige sektor

Baggrundsnotat om produktivitet i den offentlige sektor Baggrundsnotat om produktivitet i den offentlige sektor Måling af produktivitet i den offentlige sektor I Nationalregnskabet er produktivitetsstigningen i den offentlige produktion definitorisk sat lig

Læs mere

Indledning. Tekniske forudsætninger for beregningerne. 23. januar 2014

Indledning. Tekniske forudsætninger for beregningerne. 23. januar 2014 Vurdering af krav til arbejdsstyrke og arbejdstid, hvis Danmark hhv. skal være lige så rigt som Sverige eller blot være blandt de 10 rigeste lande i OECD 1 i 2030 23. januar 2014 Indledning Nærværende

Læs mere

Hvordan rammer nulvækst de enkelte serviceområder?

Hvordan rammer nulvækst de enkelte serviceområder? Nulvækst er en reduktion af den offentlige beskæftigelse med 24. i forhold til i dag Hvordan rammer nulvækst de enkelte serviceområder? Finansministeriet vurderer, at den offentlige beskæftigelse vil vokse

Læs mere

Strategi: Velfærdsteknologi og digitalisering

Strategi: Velfærdsteknologi og digitalisering Strategi: Velfærdsteknologi og digitalisering Fremtidens senior- og handicapservice 2014 2018 Indledning Strategien er en del af den samlede strategi for Fremtidens senior- og handicapservice 2014-2018,

Læs mere

De økonomiske konsekvenser af højt uddannet merindvandring til den offentlige sektor 1.

De økonomiske konsekvenser af højt uddannet merindvandring til den offentlige sektor 1. De økonomiske konsekvenser af højt uddannet merindvandring til den offentlige sektor 1. November 4, 2015 Indledning. Notatet opsummerer resultaterne af et marginaleksperiment udført til DREAM modellen.

Læs mere

DANMARK HAR HAFT DEN 5. LAVESTE ØKONOMISKE VÆKST FRA 1996 til 2006

DANMARK HAR HAFT DEN 5. LAVESTE ØKONOMISKE VÆKST FRA 1996 til 2006 DANMARK HAR HAFT DEN 5. LAVESTE ØKONOMISKE VÆKST FRA 1996 til 2006 Ud af 30 OECD-lande har haft den 5. laveste vækst i BNP i tiårsperioden fra 1996 til 2006. Årsagen til dette er i høj grad, at danske

Læs mere

PRIORITÉR SUNDHEDEN BEDRE SUNDHED FLERE ÆLDRE

PRIORITÉR SUNDHEDEN BEDRE SUNDHED FLERE ÆLDRE PRIORITÉR SUNDHEDEN BEDRE SUNDHED FLERE ÆLDRE PRIORITÉR SUNDHEDEN BEDRE SUNDHED FLERE ÆLDRE Et godt og trygt sundhedsvæsen er en af de vigtigste grundpiller i vores velfærdssamfund. Venstre ønsker et

Læs mere

Med kurs mod fremtidens sundhedsvæsen

Med kurs mod fremtidens sundhedsvæsen N O T A T 06-06-2006 Med kurs mod fremtidens sundhedsvæsen Regionerne har sat kurs mod et sundhedsvæsen i international front Visionen er at fremtidssikre sundhedsvæsenet til gavn for den danske befolkning

Læs mere

Fleksibelt arbejdsmarked 15

Fleksibelt arbejdsmarked 15 Ledighed Et fleksibelt arbejdsmarked bidrager til, at arbejdskraften anvendes effektivt, og ledige hurtigt finder ny beskæftigelse. Hvis efterspørgslen falder i dele af økonomien, skal arbejdskraften kunne

Læs mere

Presseresumé Budgetredegørelse 2010

Presseresumé Budgetredegørelse 2010 Presseresumé Budgetredegørelse 1 Stort potentiale for frigørelse af ressourcer fra administration i kommuner og regioner Kommunerne har ikke reduceret udgifterne til administration siden 7, selv om kommunalreformen

Læs mere

Moderne offentlig sektor og infrastruktur 18

Moderne offentlig sektor og infrastruktur 18 Den offentlige sektor og landets infrastruktur er vigtige rammevilkår. En moderne offentlig sektor, der leverer service og tjenester af høj kvalitet, understøtter virksomhedernes konkurrenceevne. Omstilling

Læs mere

Finansudvalget FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 256 Offentligt

Finansudvalget FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 256 Offentligt Finansudvalget 2015-16 FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 256 Offentligt Folketingets Finansudvalg Christiansborg Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 256 af 19. april 2016 stillet efter ønske fra

Læs mere

TID TIL FORNYELSE. Venstre i Gentofte Parkovsvej 36 2820 Gentofte www.gentoftevenstre.dk T 70 22 99 22 F 70 22 22 99

TID TIL FORNYELSE. Venstre i Gentofte Parkovsvej 36 2820 Gentofte www.gentoftevenstre.dk T 70 22 99 22 F 70 22 22 99 TID TIL FORNYELSE Venstre i s valgprogram 2013 Venstre i Parkovsvej 36 2820 www.gentoftevenstre.dk T 70 22 99 22 F 70 22 22 99 Tid til fornyelse Venstre søger et bredt borgerligt samarbejde Venstre er

Læs mere

Investeringerne har længe været for få Erhvervslivets materielinvesteringer, 2005-priser løbende værdier, årsvækst

Investeringerne har længe været for få Erhvervslivets materielinvesteringer, 2005-priser løbende værdier, årsvækst SIDE 23 Af økonomisk konsulent maria hove pedersen, mhd@di.dk Virksomhederne har gennem en årrække nedbragt værdien af kapitalen per produktionskrone ved kun at investere ganske lidt i nye maskiner og

Læs mere

ANALYSENOTAT Bedre offentlige service trods færre ansatte

ANALYSENOTAT Bedre offentlige service trods færre ansatte ANALYSENOTAT Bedre offentlige service trods færre ansatte AF CHEFØKONOM, STEEN BOCIAN, CAND. POLIT. Bedre opgørelse af den offentlige service Danmarks Statistik offentliggjorde medio november reviderede

Læs mere

Hvis vækst i de private serviceerhverv havde været som USA

Hvis vækst i de private serviceerhverv havde været som USA pct. 8. april 2013 Faktaark til Produktivitetskommissionens rapport Danmarks Produktivitet Hvor er problemerne? Servicesektoren halter bagefter Produktivitetsudviklingen har gennem de seneste mange år

Læs mere

Den dobbelte ambition. Direktionens strategiplan

Den dobbelte ambition. Direktionens strategiplan Den dobbelte ambition Direktionens strategiplan 2016-2018 Godkendt af Byrådet den 27. januar 2016 Direktionens strategiplan 2016-2018 Direktionens strategiplan tager udgangspunktet i Byrådets Vision, Udviklingsstrategien,

Læs mere

November 2006. Frit valg, brugerinddragelse og personligt ansvar

November 2006. Frit valg, brugerinddragelse og personligt ansvar November 2006 Frit valg, brugerinddragelse og personligt ansvar Regeringens debatoplæg til møde om kvalitetsreform 30. november 2006 1 Frit valg, brugerinddragelse og personligt ansvar Det er afgørende

Læs mere

Service og kvalitet. Politik for administration og service for borgerne i Randers Kommune

Service og kvalitet. Politik for administration og service for borgerne i Randers Kommune Service og kvalitet Politik for administration og service for borgerne i Randers Kommune Indledning Service og kvalitet er nøgleordene i Politik for administration og service for borgerne i Randers Kommune.

Læs mere

Kommunalt selvstyre forskellighed versus ulighed? Bent Greve Danske Ældreråds konference Vejle 9. november, 2016

Kommunalt selvstyre forskellighed versus ulighed? Bent Greve Danske Ældreråds konference Vejle 9. november, 2016 Kommunalt selvstyre forskellighed versus ulighed? Bent Greve Danske Ældreråds konference Vejle 9. november, 2016 Ældreomsorg nogle indledende betragtninger Udgangspunkt for forandring pres fra ændret demografi

Læs mere

Pct = Erhvervsfrekvens, pct.

Pct = Erhvervsfrekvens, pct. Danmarks velstand afhænger blandt andet af den samlede arbejdsindsats. Velstanden øges, hvis flere personer deltager på arbejdsmarkedet, eller arbejdstiden øges. I Danmark er erhvervsfrekvensen høj, men

Læs mere

Indenrigs- og Sundhedsministeriet. Resultater på sundhedsområdet

Indenrigs- og Sundhedsministeriet. Resultater på sundhedsområdet Indenrigs- og Sundhedsministeriet Resultater på sundhedsområdet December 24 Henvendelse om pjecen kan rettes til: Indenrigs- og Sundhedsministeriet 4. økonomiske kontor Slotholmsgade 1 12 1216 København

Læs mere

En anstændig hjemmepleje

En anstændig hjemmepleje Enhedslistens folketingsgruppe Tel. +45 33 37 50 50 Pressetjeneste: +45 33 37 50 80 En anstændig hjemmepleje Enhedslistens forslag om hjemmehjælp til Finansloven for 2015 På trods af at kommunerne i finansloven

Læs mere

Kapitel 4. Indikator for frit valg

Kapitel 4. Indikator for frit valg 1 af 11 21-08-2013 12:50 Kapitel 4. Indikator for frit valg Introduktion Fordelen ved at indføre frit valg er først og fremmest, at der skabes større effektivitet og produktudvikling, når serviceydelser

Læs mere

De samfundsøkonomiske mål

De samfundsøkonomiske mål De samfundsøkonomiske mål Økonomiske vækst Fuld beskæftigelse Overskud i handlen med udlandet Stabile priser (lav inflation) Ligevægt på de offentlige finanser Rimelige sociale forhold for alle Hensyn

Læs mere

Beliggenhed Ballerup Kommune ligger i Region Hovedstaden. Kommunen afgrænses af Egedal, Furesø, Herlev, Glostrup og Albertslund Kommuner.

Beliggenhed Ballerup Kommune ligger i Region Hovedstaden. Kommunen afgrænses af Egedal, Furesø, Herlev, Glostrup og Albertslund Kommuner. Overordnede rammer 1. Vision Ballerup Kommunes motto vi satser på mennesker dækker over kommunens vision frem mod 2020. Ballerup Kommune vil være en sund kommune, hvor det sociale ansvar involverer alle.

Læs mere

Konjunktur og Arbejdsmarked

Konjunktur og Arbejdsmarked Konjunktur og Arbejdsmarked Uge Indhold: Ugens tema Fald i ledigheden i august 13 Ugens analyse Ugens tendens I Ugens tendens II Tal om konjunktur og arbejdsmarked Danmark udfordret af den svage vækst

Læs mere

Åbne markeder, international handel og investeringer

Åbne markeder, international handel og investeringer 14 Økonomisk integration med omverdenen gennem handel og investeringer øger virksomhedernes afsætningsgrundlag og forstærker adgangen til ny viden og ny teknologi. Rammebetingelser, der understøtter danske

Læs mere

Flygtninge sætter de offentlige finanser under pres

Flygtninge sætter de offentlige finanser under pres Formandskabet PRESSEMEDDELELSE Forårets rapport fra Det Økonomiske Råd formandskab indeholder følgende emner: Kapitel I indeholder en fremskrivning af dansk økonomi til 2025 samt kommentarer til forskellige

Læs mere

2012/2013. Strategi for velfærdsteknologi Sundheds- og Omsorgsområdet

2012/2013. Strategi for velfærdsteknologi Sundheds- og Omsorgsområdet 2012/2013 Strategi for velfærdsteknologi Sundheds- og Omsorgsområdet Strategi for velfærdsteknologi på Sundheds- og Omsorgsområdet i Ikast-Brande Kommune I Ikast-Brande Kommune har byrådet en vision for

Læs mere

Om denne. nemlig i serviceerhvervene. Rapporten giver også nogle fingerpeg om, hvad der kan gøres for at indfri potentialet.

Om denne. nemlig i serviceerhvervene. Rapporten giver også nogle fingerpeg om, hvad der kan gøres for at indfri potentialet. Danmarks produktivitet hvor er problemerne? Om denne folder // Denne folder giver den korte version af Produktivitetskommissionens første analyserapport. Her undersøger Kommissionen, hvor problemerne med

Læs mere

Ny vision for sundhedsvæsenet i Region Syddanmark

Ny vision for sundhedsvæsenet i Region Syddanmark Diskussionsoplæg 5. oktober 2010 Ny vision for sundhedsvæsenet i Region Syddanmark Der skal udarbejdes en ny vision for Region Syddanmarks sundhedsvæsen, der kan afløse den foreløbige vision, der blev

Læs mere

Langsigtede udfordringer

Langsigtede udfordringer 2 7 ARBEJDS MARKEDS RAPPORT Langsigtede udfordringer 4.1 Sammenfatning... side 153 4.2 Arbejdsstyrken før, nu og fremover... side 154 4.3 Mangel på holdbarhed i dansk økonomi... side 166 4.1 Sammenfatning

Læs mere

Bedre kvalitet for pengene hvordan kan enderne mødes? Morten Mandøe, cheføkonom, KL Christian Harsløf, afdelingschef, KL

Bedre kvalitet for pengene hvordan kan enderne mødes? Morten Mandøe, cheføkonom, KL Christian Harsløf, afdelingschef, KL Bedre kvalitet for pengene hvordan kan enderne mødes? Morten Mandøe, cheføkonom, KL Christian Harsløf, afdelingschef, KL Kommunernes sundhedsopgaver Palliation Borgerrettet forebyggelse Patientrettet forebyggelse

Læs mere

LAD OS GØRE VERDENS BEDSTE LAND ENDNU BEDRE

LAD OS GØRE VERDENS BEDSTE LAND ENDNU BEDRE LAD OS GØRE VERDENS BEDSTE LAND ENDNU BEDRE Venstres reformer, før valget i 2011, har lagt grunden til 90 pct. af de samlede økonomiske effekter, som har sikret dansk økonomi. Og siden valget har Venstre

Læs mere

Lavere marginalskat kan skaffe Danmark flere

Lavere marginalskat kan skaffe Danmark flere Organisation for erhvervslivet 19. februar 2009 Lavere marginalskat kan skaffe Danmark flere højtuddannede AF CHEFKONSULENT MORTEN GRANZAU NIELSEN, MOGR@DI.DK OG ØKONOMISK KONSULENT TINA HONORÉ KONGSØ,

Læs mere

Arbejderbevægelsens Erhvervsråd

Arbejderbevægelsens Erhvervsråd Rammerne for den økonomiske politik - Hvad er der råd til? Ved Chefanalytiker Frederik I. Pedersen fip@ae.dk www. ae.dk Arbejderbevægelsens Erhvervsråd økonomisk-politisk tænketank og samfundsøkonomisk

Læs mere

HVEM SKAL HAVE SKATTELETTELSERNE? af Henrik Jacobsen Kleven, Claus Thustrup Kreiner og Peter Birch Sørensen

HVEM SKAL HAVE SKATTELETTELSERNE? af Henrik Jacobsen Kleven, Claus Thustrup Kreiner og Peter Birch Sørensen HVEM SKAL HAVE SKATTELETTELSERNE? af Henrik Jacobsen Kleven, Claus Thustrup Kreiner og Peter Birch Sørensen Center for Forskning i Økonomisk Politik (EPRU) Københavns Universitets Økonomiske Institut Den

Læs mere

Flere i arbejde giver milliarder til råderum

Flere i arbejde giver milliarder til råderum ERHVERVSØKONOMISK ANALYSE april 1 Flere i arbejde giver milliarder til råderum Den seneste tid har der været meget fokus på, hvor stort et råderum der er i i lyset af tilstrømningen af flygtninge og indvandrere

Læs mere

DET PRIVATE FORBRUG PR. INDBYGGER - DANMARK INDTAGER EN 17. PLADS

DET PRIVATE FORBRUG PR. INDBYGGER - DANMARK INDTAGER EN 17. PLADS DET PRIVATE FORBRUG PR. INDBYGGER - DANMARK INDTAGER EN 17. PLADS Det danske private forbrug pr. indbygger ligger kun på en 17. plads i OECD, selvom vi er blandt verdens syv rigeste lande. Vores nationale

Læs mere

Notat // 14/02/06. Danskernes arbejdstid i bund i OECD

Notat // 14/02/06. Danskernes arbejdstid i bund i OECD Danskernes arbejdstid i bund i OECD Danmark ligger blandt de lande i OECD med den største erhvervsdeltagelse. Dvs. en stor del af befolkningen i den erhvervsaktive alder deltager på arbejdsmarkedet. Ses

Læs mere

Pressemeddelelse. Vismandsrapport om konjunktursituationen, langsigtede finanspolitiske udfordringer og arbejdsmarkedet

Pressemeddelelse. Vismandsrapport om konjunktursituationen, langsigtede finanspolitiske udfordringer og arbejdsmarkedet Pressemeddelelse Vismandsrapport om konjunktursituationen, langsigtede finanspolitiske udfordringer og arbejdsmarkedet Materialet er klausuleret til torsdag den 1. november 2012 kl. 12 Vismændenes oplæg

Læs mere

Dansk velstand overhales af asien i løbet af 10 år

Dansk velstand overhales af asien i løbet af 10 år Organisation for erhvervslivet Februar 2010 Dansk velstand overhales af asien i løbet af 10 år AF CHEFKONSULENT MORTEN GRANZAU NIELSEN, MOGR@DI.DK var det 7. rigeste land i verden for 40 år siden. I dag

Læs mere

Aktører i velfærdssamfundet. Børnehaver Uddannelse Folkepension Ældrepleje SU etc. Fig. 17.1 Aktører i velfærdssamfundet.

Aktører i velfærdssamfundet. Børnehaver Uddannelse Folkepension Ældrepleje SU etc. Fig. 17.1 Aktører i velfærdssamfundet. Aktører i velfærdssamfundet Familie Børnehaver Uddannelse Folkepension Ældrepleje SU etc. Marked Frivillig sektor Offentlig sektor Fig. 17.1 Aktører i velfærdssamfundet. De tre velfærdsmodeller UNIVERSEL

Læs mere

Samtidig med at der foretages en stram styring af budget 2008 og budgetlægningen for 2009, skal kommunens vækststrategi understøttes.

Samtidig med at der foretages en stram styring af budget 2008 og budgetlægningen for 2009, skal kommunens vækststrategi understøttes. Notat En offensiv og balanceret - økonomistyring. 17. januar 2008 Forslag: I forbindelse med gennemførelsen af 3. budgetopfølgning for kunne det konstateres at det budgetværn der er afsat i 2008 ikke kan

Læs mere

Notat kommunale effektiviseringseksempler

Notat kommunale effektiviseringseksempler Notat om kommunale effektiviseringseksempler Gode kommunale eksempler på realisering af effektiviseringspotentialer kan fx findes inden for områderne: Afbureaukratisering Digitalisering Anvendt borgernær

Læs mere

Stor gevinst ved at hindre nedslidning

Stor gevinst ved at hindre nedslidning 21 217 219 221 223 22 227 229 231 233 23 237 239 241 243 24 247 249 21 23 2 27 29 Flere gode år på arbejdsmarkedet 23. december 216 Stor gevinst ved at hindre nedslidning Den kommende stigning i pensionsalderen

Læs mere

POLITIK FOR ADMINISTRation OG SERVICE FOR BORGERNE I RANDERS KOMMUNE. Vi sætter os i borgerens sted...

POLITIK FOR ADMINISTRation OG SERVICE FOR BORGERNE I RANDERS KOMMUNE. Vi sætter os i borgerens sted... POLITIK FOR ADMINISTRation OG SERVICE FOR BORGERNE I RANDERS KOMMUNE Vi sætter os i borgerens sted... Målsætninger for administration og service i Randers Kommune Helhed og Sammenhæng Mødet med borgeren

Læs mere

LAV VÆKST KOSTER OS KR.

LAV VÆKST KOSTER OS KR. LAV VÆKST KOSTER OS 40.000 KR. HVER TIL FORBRUG AF ØKONOM JENS HJARSBECH, CAND. POLIT. RESUMÉ Væksten i dansk økonomi har siden krisen ligget et godt stykke under det historiske gennemsnit. Mens den årlige

Læs mere

Aftale om kommunernes økonomi for 2015

Aftale om kommunernes økonomi for 2015 Sagsnr. 14-1548 Vores ref. JKA/BGV Den 10. juni 2014 Aftaler om kommunernes og regioners økonomi for 2015 Plads til mere service, men færre anlægsinvesteringer Aftalerne om kommunernes og regionernes økonomi

Læs mere