Vandtræning til gravide i et sundhedsfremmende og forebyggende perspektiv

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Vandtræning til gravide i et sundhedsfremmende og forebyggende perspektiv"

Transkript

1 Vandtræning til gravide i et sundhedsfremmende og forebyggende perspektiv Bacheloropgave i fysioterapi VIA University College, Campus Holstebro Udarbejdet af: Louise Grankvist Sørensen Hold: FH76 Intern vejleder: Lene Kirk Afleveringsdato: Antal anslag: Denne opgave er udarbejdet af studerende ved Fysioterapeutuddannelsen i Holstebro. Den er udtryk for forfatterens egne synspunkter, der ikke nødvendigvis falder sammen med Fysioterapeutuddannelsens. Denne opgave eller dele heraf må kun offentliggøres med forfatterens tilladelse.

2 Fra BEK nr. 782 af 17/08/2009 Bekendtgørelse om prøver og eksamen i erhvervsrettede uddannelser 19. En eksaminand, der under en prøve skaffer sig eller giver en anden eksaminand uretmæssig hjælp til besvarelse af en opgave eller benytter ikke tilladte hjælpemidler, skal af uddannelsesinstitutionen bortvises fra prøven. Stk. 2. Opstår der under eller efter en prøve formodning om, at en eksaminand uretmæssigt har skaffet sig eller ydet hjælp, har udgivet en andens arbejde for sit eget eller anvendt eget tidligere bedømt arbejde uden henvisning, indberettes dette til uddannelsesinstitutionen. Bliver formodningen bekræftet, og handlingen har fået eller ville kunne få betydning for bedømmelsen, bortviser uddannelsesinstitutionen eksaminanden fra prøven. Stk. 3. Udviser en eksaminand forstyrrende adfærd, kan uddannelsesinstitutionen bortvise eksaminanden fra prøven. I mindre alvorlige tilfælde giver uddannelsesinstitutionen først en advarsel. Stk. 4. Uddannelsesinstitutionen kan i de i stk. 1-3 nævnte tilfælde under skærpende omstændigheder beslutte, at eksaminanden skal bortvises fra institutionen i en kortere eller længere periode. I sådanne tilfælde gives en skriftlig advarsel om, at gentagelse kan medføre varig bortvisning. Stk. 5. En bortvisning efter stk. 1-3 medfører, at en eventuel karakter for den pågældende prøve bortfalder, og at eksaminanden har brugt en prøveindstilling, jf. 6, stk. 3 og 4. Stk. 6. En eksaminand skal ved aflevering af en skriftlig besvarelse med sin underskrift bekræfte, at opgaven er udfærdiget uden uretmæssig hjælp, jf. stk. 1 og 2. Undertegnede bekræfter hermed at opgaven er udfærdiget uden uretmæssig hjælp. Studerendes underskrift Side 2 af 90

3 Indholdsfortegnelse 1.0 Indledning s Problembaggrund s Formål s Problemformulering s Definitioner s Forskningsspørgsmål s Opgavens design og opbygning s Forforståelse og teoretisk referenceramme s Forandringer i graviditeten s Træning i vand s Motion i vand s AquaMama s Sundhedsfremme og forebyggelse s Design s Egen empiri s Andres empiri s Metode til indhentning af egen empiri s Udvælgelsesproces s Etiske overvejelser s Interviewguide s Praktisk udførelse af interview s Transskription s Analyse af egen empiri s Tematisering s Dekontekstualisering s Kondensering s Rekontekstualisering s Begrænsninger og muligheder s Livsstil og erfaringer s Udbytte s Viden og information s Tilgængelighed af træningstilbud s. 29 Side 3 af 90

4 8.0 Sammenfatning, vurdering og fortolkning af egen empiri s Metode til indhentning af andres empiri s Til- og fravalg s Søgeproces s Udvalgte studier s An exploration of aquanatal exercise s A Pilot Study on the Effects of Aquatic Exercises on Discomforts of Pregnancy s Metodekritik s Diskussion s Konklusion s Perspektivering s Litteraturliste s. 45 Primær litteratur s. 45 Sekundær litteratur s. 47 Bilag I Samtykkeerklæring s. 49 II Interviewguide s. 50 III Transskription med kodede meningsbærende enheder s. 52 IV Kategorisering med subgrupper s. 74 V Søgeprofil, CINAHL s. 83 VI Søgeprofil, PsykInfo s. 86 VII Søgeprofil, Web of Science s. 88 Side 4 af 90

5 Vandtræning til gravide i et sundhedsfremmende og forebyggende perspektiv af Louise Grankvist Sørensen Kontakt: Vejleder: Lene Kirk Fysioterapeutuddannelsen VIA UC, Holstebro Professionsbachelor januar 2012 Abstrakt: Baggrund: 2/3 af alle gravide kvinder i Danmark sygemeldes under graviditeten. Smerter i ryg og bækken er hyppigste årsager. Træning i vand kan mindske smerteintensiteten og dermed sygefraværet. Selvom graviditeten belaster kroppen voldsomt, er fysioterapeuten først i kontakt med den gravide, når problemerne er opstået. Hvis man som fysioterapeut virkelig skal gøre noget for de gravide, må man fremme sin rolle i problematikken, ved at deltage aktivt i den sundhedsfremmende og forebyggende indsats. Formål: At undersøge hvad gravide kvinder oplever ved træning i vand, og hvilke faktorer der er afgørende for, at de fastholdes og motiveres til træningen. Metode: Jeg indsamler egen empiri gennem et kvalitativt gruppeinterview med 2 gravide kvinder der træner i vand. Empirien bearbejdes ud fra en fænomenologisk og hermeneutisk analyse og fortolkning. Gennem litteratursøgning i relevante databaser hentes andres empiriske viden til underbygning af mine fund. Resultat: En aktiv livsstil, hvor træning er en del af hverdagen, er en stærk motivationsfaktor for træning under graviditeten. Træning i vand ses som et nødvendigt træningsmiljø, når ryg- og bækkensmerter gør, man ikke kan andet. Træningsmuligheder i vand begrænses af ringe udbud, med træningshold i arbejdstiden, korte åbningstider i svømmehallen og manglende område i bassinet til træningen. Instruktioner i træningsøvelserne er vigtige for udførelsen og motivationen hertil. Instruktørens professionelle baggrund har lille betydning for borgerens tilfredshed af ydelsen. Vandtræning kan fremme sundhedsfremmende adfærd, og anspore til deltagelse i andre tilbud. Følelsen af sammenhæng er medvirkende til motivation og fastholdelse i træningen. Konklusion: Vandtræning i det sundhedsfremmende og forebyggende arbejde kræver, at de gravide kvinder er motiveret til træningen og heri besidder følelsen af sammenhæng. Fysioterapeuter bør samarbejde med sundhedsprofessioner, svømmehaller og regering, så træningstilbud i vand potentielt fanger alle gravide. I det sundhedsfremmende og forebyggende arbejde bør interventionen tilpasses den enkelte gravide, og vandtræning er ikke nødvendigvis det mest hensigtsmæssige. Nøgleord: Vandtræning, Graviditet, Sundhedsfremme, Forebyggelse, Motivation. Side 5 af 90

6 Water Exercise for pregnant women in a health promotion and preventive perspective by Louise Grankvist Sørensen Contact: Tutor: Lene Kirk School of Physical Therapy, VIA UC Campus Holstebro Bachelor Project of Physical Therapy January 2012 Abstract: Background: 2/3 of all pregnant women in Denmark are on sick leave during pregnancy. Low back pain is the most common causes. Water-exercise may reduce pain intensity and thus absenteeism. Although the body changes dramatically during pregnancy, the first contact between a pregnant woman and a physiotherapist is when problems occur. By participating in health promotion and preventive efforts, the physiotherapist can promote her efforts and help for pregnant women. Purpose: To explore pregnant women s experiences of water-exercise and how they gets motivated and maintains the exercise. Methods: I collect empirical data through a qualitative group-interview with two pregnant women, who exercise in water. Data are treated through a phenomenological and hermeneutic analysis and interpretation. Literature searches for empirical materials of others, gives support to my own results. Results: An active lifestyle where exercising is a part of everyday life is a strong motivator for exercise during pregnancy. Exercising in water is seen as a necessary environment, when other exercise is impossible, because of back/pelvic pain. Opportunities in water are limited by insufficient offers, with exercise-classes during working hours, short opening hours at the swim-centre and missing areas for exercises in the pool. Instructions in the exercises are important for the performance and motivation. Anyone with appropriate training, regardless of professional background would be suitable for this. Water exercises can improve health-promoting behaviours, and promote participation in other exercise-offers. Sense of coherence contributes to motivation and maintenance in the exercises. Conclusion: Water-exercise as health-promotion and prevention, requires the pregnant woman's motivation for exercise and thereby possess a sense of coherence. Physical therapists should collaborate with health-workers, swim-centres and government, so that exercise-offers potentially capture all pregnant women. In health-promotion and prevention, the intervention should be customized to the individual pregnant and water exercise is not necessarily the most appropriate. Keywords: Water-Exercise, Pregnancy, Health-Promotion, Preventive Health Care, Motivation. Side 6 af 90

7 1.0 Indledning To ud af tre gravide kvinder i Danmark er sygemeldt under deres graviditet, og både antallet af sygemeldinger og sygefraværsdage er stigende (Beskæftigelsesministeriet:2010). Fraværet belaster såvel sundhedssystemet som samfundsøkonomien, hvor sociale og sundhedsmæssige goder er solidarisk finansieret af vores skatter betalt til staten, for ikke at tale om den gravides egne følelser og ressourcer. Årsagerne til det graviditetsbetingede sygefravær kan ses i sammenhæng med holdningsændringer hos den gravide og i sundhedssystemet og samfundet generelt. Man accepterer ikke smerter i samme omfang som tidligere generationer, og det er blevet mere almindeligt at sygemeldes pga. normale graviditetsgener, hvor smerter i ryg og bækken er de hyppigste årsager. Den øgede informationsmængde, hvor den gravide i stigende grad selv kan hente oplysninger fra f.eks. internettet, samt den øgede fokus i medierne, skaber forsigtighed og bekymringer. Det afspejler sig i den gravides adfærd, og i sundhedssystemet, med bl.a. hyppigere og grundigere undersøgelser end tidligere. Tendensen til ældre førstegangsfødende, flere overvægtige gravide og flere gravide i fertilitetsbehandling, kan også være mulige årsager, hvor risikoen for, eller forsigtigheden omkring, komplikationer øges (SFI:2010). Undersøgelser viser, at kvinder der dyrker motion, har væsentlig færre sygedage end kvinder der ikke dyrker motion (ibid). Træning i vand kan mindske antallet af sygedage, fordi træningen mindsker intensiteten af rygsmerter (Granath et al:2006)(kihlstrand et al:1999). Vandtræning anbefales af både Danske Fysioterapeuter og Sundhedsstyrelsen til gravide med ryg- og bækkensmerter (DF: )(SST:2011). Sundhedsstyrelsen anbefaler desuden, at alle gravide med en normal graviditet skal dyrke min. 30 minutters moderat 1 fysisk aktivitet dagligt (ibid:13). Fysisk aktivitet i graviditeten fremhæves derudover at have en positiv effekt på bl.a. gestationel diabetes og præeklampsi og kan have en positiv effekt på selve fødselsforløbet, barnets fødselsvægt, for tidlig fødsel og moderens rekreation (Hegaard et al:2006). 1 Fysisk aktivitet hvor man bliver lettere forpustet, men samtale er muligt. Svarende til på Borgs skala, eller 64-74% af max. puls (sst.dk) Side 7 af 90

8 Det er altså vigtigt at kvinder træner under deres graviditet, både pga. kvindens og fosterets sundhedstilstand, men også pga. samfundets struktur og opbygning, hvor sygefraværet som nævnt belaster samfundsøkonomien. Træning i vand er velkendt og anbefales og benyttes i vid udstrækning. 2.0 Problembaggrund Ser man på strukturen og tilbuddene til gravide, er disse i høj grad præget af forebyggelse af komplikationer, via læge- og jordemoderkonsultationer, ud fra en risiko-tænkning, drevet af frygt og domineret af eksperter. Sundhedsstyrelsens anbefalinger og diverse foldere i jordemødrenes venteværelser er forebyggende tiltag, hvor eksperter på andres vegne ved, hvad der er bedst, og hvordan de gravide bør leve. Regeringens valgte metoder er altså forebyggende og fokuseres mod det generelle helbred og udeblivelse af alvorlige komplikationer. Med sundhedsfremme fokuserer man på, hvad der holder folk raske, på ressourcer og handlemuligheder frem for risici, og det sundhedsfremmende perspektiv er således vigtigt i det forebyggende arbejde, hvis de gravide skal følge eksperternes helbredsråd og disse skal effektiviseres (Jensen;Johnsen:2000:5-8). Det er de praktiserende læger, i samarbejde med jordemødrene, der har ansvaret for sygemelding af de gravide. Selvom en graviditet har store påvirkninger på kroppen, med anatomiske og fysiologiske forandringer, er fysioterapeuten først i kontakt med den gravide, når skaden er sket, og her er der reelt ikke meget at gøre. En typisk konsultation mellem en fysioterapeut og en gravid kvinde med ryg-/bækkensmerter, består af information og vejledning i forhold til dagligdagens bevægelser og stillinger, lindrende øvelser og evt. udlevering af trochanterbælte og glidestykke. Hvis man som fysioterapeut virkelig skal gøre noget for de gravide, må man fremme sin rolle i problematikken om graviditetsrelateret rygog bækkensmerter med følgende sygefravær, ved at deltage aktivt i den sundhedsfremmende og forebyggende indsats, med den viden man har om området. I en given kommune tilbød man før i tiden motion i vand for gravide, men centralisering i sygehusvæsenet har betydet, at fødeafdeling og fødselsforberedende tilbud er lukket. Dermed forsvandt også det eneste offentlige træningstilbud målrettet gravide, hvor en jordemoder stod i spidsen for holdet. En svømmehal i Side 8 af 90

9 kommunen overtog holdet, som nu ledes af svømmeinstruktører. Det er på nuværende tidspunkt eneste tilbud i kommunen om træning i vand til gravide. Der tilbydes hold af 6 ugers varighed, en times træning ugentligt, enten onsdag eller fredag morgen fra kl Begge hold ligger i normal arbejdstid, hvilket også gjorde sig gældende, da ydelsen var offentlig, og det kan være svært, om end umuligt at få indpasset. Set i et sundhedsfremmende perspektiv, er det problematisk at tilbuddet reelt kun henvender sig til en særlig gruppe af gravide, som har mulighed for at træne i det valgte tidsrum f.eks. de 2/3 gravide, som i forvejen er sygemeldte. Hvis træningen skal have en sundhedsfremmende og forebyggende effekt, skal de gravide fanges inden en evt. sygemelding. En anden træning i vand er konceptet AquaMama, som netop fokuserer på raske gravide med en normal graviditet, hvor friheden til at træne uafhængigt af andre og fastlagte tidsrum fremhæves. Træningen foregår individuelt i landets svømmehaller, hvor et fastlagt øvelsesprogram og frit tilgængelige redskaber er til rådighed (Gigtforeningen). AquaMama kan altså ses som et alternativ til de etablerede hold, og som et tiltag på baggrund af den udvikling der ses sundheds- og sygehusvæsenet i dag. Hvis regeringens og eksperternes helbredsråd skal følges, skal metoderne understøtte de gravides følelse af sammenhæng 2 for at øge effekten (Jensen;Johnsen:2000:5-6). Men er dette tilfældet for de gravide som træner i vand, og hvad oplever de gravide ved at træne i vand? 2.1 Formål Formålet med dette projekt er, at undersøge hvad gravide kvinder oplever ved træning i vand, og hvilke faktorer der er afgørende for, at de kan fastholdes og motiveres til træningen. Herigennem ønskes et øget fokus i sammenhæng med metoder til sundhedsfremme og forebyggelse ift. sygemeldinger i graviditeten. 2.2 Problemformulering Hvordan oplever gravide kvinder det at træne i vand, og hvilke faktorer er afgørende for, at de kan fastholdes og motiveres til træningen? 2 Aaron Antonovsky (Jensen;Johnsen:2000:5-6) Side 9 af 90

10 2.3 Definitioner Oplevelser: i forhold til sundhedsfremme og forebyggelse af gener og sygemeldinger. Træning i vand: træning i kold- eller varmvandsbassin, i et fastlagt træningsprogram som Motion i vand og AquaMama, eller varierende med almindelig svømning. 2.4 Forskningsspørgsmål Udledt af problemformuleringen og med afsæt i den teoretiske referenceramme, opstiller jeg følgende spørgsmål, som hjælp til besvarelse af problemformuleringen: Hvad får gravide kvinder til at træne i vand? Hvordan motiveres de til træning? Hvordan fastholdes træningen? Hvilken betydning har en instruktør for træningen? Hvilke fordele og ulemper er der ved at træne på hold og individuelt? Spørgsmålene danner baggrund for udarbejdelse af redskab i undersøgelsesmetoden, nærmere beskrevet under pkt. 5.0 og 6.0 om design og metode. 3.0 Opgavens design og opbygning Jeg søger viden om oplevelser og erfaringer ved et bestemt fænomen, hvorfor jeg vælger et kvalitativt design, og en dertilhørende analyse ud fra fænomenologiske teorier, som det mest hensigtsmæssige. For at danne forståelse for og besvare min problemformulering, inddrager jeg viden fra 3 hovedområder: 1. Forforståelse og teoretisk referenceramme a. Forandringer i graviditeten b. Træning i vand i. AquaMama ii. Motion i vand Side 10 af 90

11 c. Sundhedsfremme og forebyggelse 2. Egen empiri a. Analyse af gruppeinterview med 2 gravide kvinder, som træner i vand. 3. Andres empiri a. Litteratursøgning og indsamling af andres empiri, til at belyse og diskutere egne empiriske fund sammenholdt med den teoretiske referenceramme. Teoridelen er med til at danne baggrund og forståelse for problemstillingen og valg af metode og udførelse. Derfor præsenteres den i følgende afsnit, inden nærmere beskrivelse af design og metoder med dertilhørende analyser, efterfulgt af metodekritik, diskussion, konklusion og perspektivering. 4.0 Forforståelse og teoretisk referenceramme Min forforståelse bygger på erfaringer og teoretiske indgangsvinkler. Erfaringsmæssigt har jeg ud fra egen og bekendtes erfaringer, oplevet problematikken omkring udbuddet af træningstilbud, hvor jeg selv under en graviditet, ikke havde mulighed for at deltage på et træningshold for gravide i vand. Under et praktikforløb har jeg trænet et hold af gravide kvinder i varmvandsbassin, og hørt deres positive udsagn om træningen og det at opholde sig i vandet, samt oplevet konsultationer mellem en fysioterapeut og en sygemeldt gravid kvinde med bækkenløsning. Den teoretiske referenceramme danner baggrund for problemfeltet og den kommende empiriske undersøgelse. Teorien er aktivt indhentet i forbindelse med projektet, og suppleret med sparsom viden fra undervisningssituationer, og fra egen graviditet med oplysninger fra fagfolk og diverse foldere og brochurer. 4.1 Forandringer i graviditeten En graviditet er en af de største forandringer, en krop kan gennemgå. Over en forholdsvis kort periode, ca. 40 uger, sker der voldsomme ændringer, både fysisk og psykisk, varierende efter trimester-inddelingen hvor forskellige symptomer er dominerende. Side 11 af 90

12 I første trimester sker de største fysiologiske forandringer med ændringer og udsving i hormonbalancen. Kvinden kan opleve stærke psykiske påvirkninger med humørsvingninger og bekymringer, samt generelle gener som f.eks. kvalme. Kredsløbet ændres fordi blodmængden i kroppen øges for at kunne skabe de rette betingelser for graviditeten og fosteret. Hjertet arbejder kraftigere og hurtigere og pulsen vil stige. Samtidig vil åndedrætsfrekvensen øges, så den gravide bliver lettere forpustet. Forøgelsen i blodmængden kræver dannelse af røde blodlegemer og indtil balancen er genoprettet, kan kvinden opleve svimmelhed og mindre overskud (Vennestrøm:2011:13-16). Det første trimester domineres derfor af generel ubehag og træthed. I andet trimester er den fysiologiske og hormonelle balance mere stabil og kroppen falder mere til ro. Energi og overskud stiger i takt med, at evt. kvalme og ubehag svinder. Her dominerer i stedet fosterets gradvise vækst, hvortil kroppen skal udvide sig og give plads. De hormonelle forandringer medfører, at kroppens væv blødgøres, så ligamenter, led og ledbånd kan give sig. Dette sker ikke blot i bækkenet, hvor der gives plads til barn, moderkage, fostervand mm., men i hele kroppen. I sammenhæng med den øgede tyngde fra mave og bryst, fremprovokeres en holdningsændring med tendens til at falde forover og bækkenet hældende bagud. Musklernes styrke og længde ændrer sig, hvor mavemuskler glider til side og gør plads til fosteret, og lænde-/rygmuskulaturen er på overarbejde, for at opretholde en stilling ift. holdningsændringerne. Den ændrede bækkenstilling, giver ofte anledning til smerter, og nedsat tilbageløb fra underekstremiteterne, fordi bækkenet afklemmer over hoftebøjerne, så der kan opstå ødemer (ibid:23-26). I andet trimester får de fleste altså mere overskud, men kan til gengæld opleve smerter ved lænd og bækken. I tredje trimester vil barnet vokse hurtigt, og kvinden besværliggøres i hendes daglige gøremål og aktivitetsniveau. Vægten tynger, og det er krævende for bækken- og rygmuskulaturen, at opretholde en fornuftig stilling (ibid: 31-33). Op mod 75% af alle gravide kvinder oplever på et tidspunkt i graviditeten ryg- /bækkensmerter (SST:2011), og ifølge Fagforum for Gynækologi/Obstetrisk Fy- Side 12 af 90

13 sioterapi, har 1 ud af 10 med graviditets relaterede ryg- og/eller bækkensmerter behov for behandling (DF:2009). Ca. 3% har gener 1-3 år efter graviditeten. Smerterne kan være invaliderende, og er den hyppigste årsag til sygemeldinger, som omtalt i indledningen. Det er normalt at opleve plukkeveer i løbet af graviditeten. De opstår i forskellige situationer, og kan være meget varierende i både styrke, længde og interval. De kan stramme og føles ubehagelige, men så længe de ophører og ikke gør ondt, er der ikke noget farligt ved dem. Det kan dog være et signal om, at holde lidt igen (Vennestrøm:2011:32-33). Ud over de nævnte gener, kan der opstå mange andre komplikationer, som f.eks. åreknuder, graviditetssukkersyge mm. Under graviditeten anbefales det at lytte til kroppens behov for hvile, men i høj grad også, at holde kroppen i gang. Med træning er det muligt, at mindske risikoen for og omfanget af en lang række af de nævnte komplikationer. I det følgende afsnit vil jeg gøre rede for virkningen ved træning i vand til gravide med fokus på smerter ved ryg og bækken. 4.2 Træning i vand Uanset køn, alder og graviditet eller ej, så er kroppen indrettet til en vis mængde fysisk aktivitet. Hvis ikke kroppens organsystemer holdes i gang, vil kroppens kapacitet mindskes, og de daglige belastninger bliver relativt større. Resultatet kan blive nedsat livskvalitet og øget risiko for sygdom og skader (Gjerset mfl.:2002: ). Når man ser på den yderligere belastning, kroppen er udsat for under graviditeten, må man nødvendigvis være i bedre form for at opretholde en tilstrækkelig kapacitet, hvis ikke risikoen for komplikationer under graviditeten skal øges. Træning under graviditeten giver mere energi og fysisk og psykisk overskud til at mestre de mange forandringer. Desuden vil kvinden hurtigere komme sig efter fødslen (ibid). Som beskrevet i de omtalte evidensbaserede studier, kan træning i vand til gravide nedsætte ryg- og bækkensmerter og dermed sygefraværet. I Kihlstrand et al.s studie (1999) fandt man, at rygsmerter tiltog gennem graviditeten, hos både Side 13 af 90

14 interventionsgruppen, der trænede i vand, og kontrolgruppen, der ikke trænede. I første halvdel af graviditeten, så man ingen forskel i intensiteten af smerter. I anden halvdel af graviditeten, hvor træningen for interventionsgruppen foregik, med en times vandgymnastik pr. uge, oplevede kvinderne i interventionsgruppen en lavere intensiteten end hos kontrolgruppen, og der var færre kvinder med sygemelding i interventionsgruppen. Det konkluderedes, at vandgymnastik gennem anden halvdel af graviditeten signifikant reducerede intensiteten af rygsmerter, og at vandgymnastik kan anbefales til at lette rygsmerter og reducere behovet for sygemelding. I Granath et al.s studie (2006) undersøges effekten af gymnastik på land og vandaerobic i forhold til smerter og sygemeldinger hos gravide. Her inddrages både graviditetsrelaterede lænde- og bækkensmerter, hvor Kihlstrand et al. kritiseres for, ikke at have defineret de rygsmerter, som studiet omhandler. Man fandt, at kvinder der trænede vandaerobic oplevede færre lændesmerter og ingen var sygemeldt pga. lændesmerter, sammenlignet med kvinderne der trænede gymnastik. Der sås ingen forskel mellem grupperne i forhold til bækkensmerter, og sammenholdt med et andet studie, formuleres det, at graviditetsrelaterede bækkensmerter sandsynligvis ikke kan forhindres med træning. Der mangler dog yderligere undersøgelser herom. Vandaerobic og ophold i tempereret vand opleves derimod som velvære for kvinder med bækkensmerter. Vand har utallige egenskaber, som kan udnyttes både i træningsøjemed og som smertelindring, fordi de fysiske forhold er helt anderledes end på land. Vandet stimulerer kroppens taktile sanser, hvor påvirkning af termo- og mekanoreceptorer giver ændringer i nociceptionen, og smerteopfattelsen mindskes. Proprioceptionen påvirkes ligeledes, og med den store bevægefrihed vandet giver, stiller det større krav til balanceevnen, hvor selv små bevægelser, kan medføre store bevægeudslag (Risum:1998:10). En anden stor fordel er vandets opdrift, der fungerer som en slags omvendt tyngdekraft. Jo mere af kroppen der er i vand, jo større er opdriften. Dvs. at hvis man er i vand til halsen og vejer 75 kg på land, vil man veje blot 11 kg i vandet (ibid:13). Belastningen på led og muskler mindskes, så den gravide kan bevæge sig frit og ubesværet, og træne effektivt uden at overbelaste de i forvejen ømme muskler og led. Side 14 af 90

15 Under vandet påføres kroppen et større hydrostatisk tryk end normalt. Trykket øges proportionelt med vanddybden, og i opret stilling vil trykket således være størst omkring anklerne. Det hydrostatiske tryk kan reducere perifere ødemer, hvilket vil påvirke hjertet, som modtager mere blod, så slagvolumen øges (ibid:19-20). En vandtemperatur på grader giver flere fordele til træningen. Bl.a. øges kroppens smertelindrende endorfinproduktion og efter 30 min. arbejde frigøres oxytoxin, der virker afslappende og frigørende på kroppen (ibid:17-18). Set i lyset af graviditetens påvirkninger og ændringer af kroppen, vil vandets egenskaber især i anden halvdel af graviditeten have gavnlig effekter. Risikoen for smerter og ødemer øges i 2. og 3. trimester, jf. foregående afsnit, og kvinden føler sig i stigende grad belastet af den øgede tyngde. Vandets opdrift og modstand udnyttes i træningen, hvor belastningen også reguleres af hastighed, vægtstangsarm og udgangsstilling for øvelsen. Træning i vand kan bestå af mange forskellige øvelser og formål. I de følgende afsnit beskrives to træningskoncepter i vand for gravide Motion i vand Dette træningskoncept er pt. det eneste tilbud om holdtræning i vand for gravide i den pågældende kommune. De to hold, der ligger onsdag og fredag morgen, mellem kl. 8 og 9, varetages som nævnt af et svømmecenter og ledes af to kvindelige svømmeinstruktører, der har modtaget undervisning af en jordemoder. Holdene forløber af 6 ugers varighed med en times træning pr. uge. Der kan være op til 12 gravide på holdet. Timen indledes med ca. 10 minutters opvarmning, 35 minutters træning og 15 minutters afspænding/udstrækning. Der fokuseres på styrke, kondition og bevægelighed i varierende øvelser. Her kan indgå redskaber såsom slanger, håndvægte og plader af skumgummi. Nogle øvelser er fra konceptet AquaMama, som beskrives i det følgende afsnit. Der afspilles passende musik under hele træningen. Svømmeinstruktøren guider de gravide gennem træningen, både fra vandkanten og i vandet. Efter træningen samles de som har lyst til et rundstykke og en kop kaffe, som afslutning på træningen. Side 15 af 90

16 4.2.2 AquaMama Konceptet er en træningsserie med 6 skånsomme øvelser, henvendt til alle raske gravide med en normal graviditet. Konceptet er udviklet af Gigtforeningen, i forlængelse af AquaPunkt 3, i samarbejde med en jordemoder, fysioterapeut og fødselslæge fra Rigshospitalet. Det blev lanceret i marts 2011 og er altså forholdsvis nyt. Det fremhæves, at være både billigt, fleksibelt og let tilgængeligt, og et rigtig godt redskab for den gravide. Gigtforeningen lægger vægt på, at det skal være sjovt og nemt at træne, så det kan passe ind i en travl hverdag. Der kan således trænes når man vil, uden faste holdtider, alene eller sammen med andre. Brugen af redskaberne er gratis, når entreen til svømmehallen er betalt. Aqua- Mama kan trænes i alle svømmehaller, der har opstillet en AquaPunkt vogn med redskaber, hvilket på nuværende tidspunkt er omkring 126 svømmehaller. Øvelserne er udviklet med henblik på at reducere smerter i ryg og lænd og rettet mod de muskelgrupper, som enten bliver spændte eller slappe under graviditeten. De 6 øvelser sigter mod at træne kondition og styrke og stabilitet i mave, ryg, ben, balder, hofter, skuldre og arme. I øvelserne indgår bælte, plader og håndvægte af skum. F.eks. løbes der på dybt vand med bælte om maven og bokses med håndvægtene lige under vandoverfladen. Hver øvelsesserie tager ca. 5 minutter. Sammen med redskaberne findes øvelsesvejledninger, som kan tages med til bassinkanten under træningen. I forbindelse med Gigtforeningens andre Aqua-koncepter, er udvalgte livreddere i landets svømmehaller blevet undervist i brugen af de forskellige koncepter og udførelse af øvelserne. Har de gravide spørgsmål til øvelserne, kan de søge hjælp ved svømmehallens AquaCoach, som kan guide og komme med gode råd. På gigtforeningens hjemmeside findes der videoer, så man kan se øvelserne udført, og der kan downloades diverse informationsfoldere (Gigtforeningen). 4.3 Sundhedsfremme og forebyggelse Sundhedsfremme og forebyggelse er to forskellige ting. Mål og midler...er forskellige. Først når man klart adskiller de to fænomener, bliver den indbyrdes sammenhæng tydelig, herunder hvor vigtigt det er at arbejde sundhedsfremmende, også når man forebygger (Jensen;Johnsen:2000:7:25-28). 3 Gigtforeningens første træningskoncept i vand, med øvelsesserier og redskaber, henvendt til alle der vil forebygge og lindre mange af de mest udbredte problemer i led, ryg og muskler (gigtforeningen.dk/aquapunkt). Side 16 af 90

17 De to fænomener er altså forankret i hver sin forståelsesramme. Mens sundhedsfremme er forankret i en dynamisk muligheds-tænkning med læringsprocessor og handlingsstrategier, er forebyggelse mere bio- og socialmedicinsk orienteret, hvor man prøver at forklare levekår og livsstils betydning for helbredet. I forebyggelsesarbejdet er målet at holde folk raske ved at undgå sygdom. Man arbejder ud fra en risikotænkning, hvor metoderne, som bygger på oplysning, kampagner, anbefalinger, regler, økonomiske sanktioner og betingede ydelser, kan have tendens til at blive ekspertanliggender, hvor eksperter og regering på befolkningens vegne ved, hvad der er bedst, og hvordan de bør leve (ibid:7-8). I det sundhedsfremmende arbejde fokuseres på sundhed frem for sygdom, og man søger at styrke folks ressourcer og handlemuligheder. Man arbejder med livsmod, livsglæde og handlekompetence, for at mobilisere det overskud der gør folk robuste overfor livets udfordringer. Det opnås gennem læreprocesser der understøtter individets følelse af sammenhæng, så individet kan vokse af de udfordringer de møder. En væsentlig opgave i den sundhedsfremmende indsats bliver således, at analysere kvaliteten af de aktiviteter og samværssituationer som både børn og voksne deltager i, og støtte individet gennem de processor han/hun møder i livet, gældende for såvel sunde som revaliderede, sygdomstruede og syge mennesker (ibid:6-7) eller som i dette tilfælde gravide kvinder. Med sundhedsfremmes forankring i folks følelser og livsprojekter, kan det understøtte og afbalancere forebyggelsesinitiativer, så disse effektiviseres. Forebyggelsesprojekter må derfor bygge på samvær og samtaler, som borgeren kan vokse af. Sundhedsarbejderen må gøre et stykke menneskearbejde for at forstå, før der kan gøres et stykke ekspertarbejde for at hjælpe (ibid:9:15-17). Set i forhold til gravide og træning i vand, vil det derfor være nødvendigt at forstå, de oplevelser de gravide har ved træningen, hvis man skal målrette træningstilbuddene, så de også er effektive i det forebyggende arbejde. Sundhed afspejler meningsforskelle i måden at opfatte begrebet på. Her lægger jeg mig op af Jensen og Johnsens (2000) definition, inspireret af Aaron Antonovsky, hvor sundhed, som nævnt, handler om følelsen af livsmod og livsglæde og det at kunne mestre (hverdags)livets mange forskellige situationer. Sundhed er at have en følelse af sammenhæng, dvs. en følelse af begribelighed, håndter- Side 17 af 90

18 barhed og meningsfuldhed. (Jensen;Johnsen:2000:5:2-4). Sundhed bliver derfor et spørgsmål om vitalitet om lysten til og glæden ved at leve. Den centrale sætning, følelsen af sammenhæng, er udviklet af den amerikanske/israelske sociolog Aaron Antonovsky. Han ændrede perspektivet fra den traditionelle patogenetiske 4 tankegang i lægevidenskaben, til en salutogenetisk 5 tankegang, hvor sundhed er i fokus. Teoridannelsen bygger på stress teorier og psykologiske forholds betydning for håndtering af disse. Han fremsætter, at alle mennesker udsættes for en vis mængde stressorer, som håndteres af individets ressourcer, herunder følelsen af sammenhæng. Mestringsstrategier har afgørende betydning for, hvor godt vi klarer livets udfordringer/stressorer (Kamper- Jørgensen mfl.:2009: ). Antonovsky skelnede mellem helbred og sundhed, med forskellige dimensioner, hvor syg >< rask knytter sig til kroppen og dens helbred, mens sund >< usund knytter sig til livet. Samtidig viste han en sammenhæng mellem de to fænomener, hvor de mest robuste, der bevarer et godt helbred, oftest også er mere sunde end de fleste. De besidder nemlig en stærk følelse af sammenhæng. Til følelsen af sammenhæng knytter sig begreberne begribelighed, håndterbarhed og meningsfuldhed. Begribelighed er følelsen af, at verden er ordnet, sammenhængende, struktureret og til at forstå, og opnås gennem en læreproces med forudsigelighed. Håndterbarhed er følelsen af handlekraft og ressourcer. At man kan og har, det der skal til, for at klare de krav man udsættes for, herunder også en omgangskreds man kan trække på om nødvendigt. Håndterbarhed opnås gennem den rette belastningsbalance, hvor man kan overkomme de krav der stilles. Meningsfuldhed er følelsen af, at livet og dets problemer og udfordringer er værd at investere energi i. Her er deltagelse, delagtighed og inddragelse vigtige forudsætninger (Jensen;Johnsen:2000:5). Mange fremstillinger af sundhedsfremme, bygger på Antonovskys teorier, hvilket også vil gøre sig gældende i dette projekt, hvor den senere diskussion vil drage paralleller hertil. 4 Fokus på sygdom og sygdomsfremkaldende faktorer (Kamper-Jørgensen mfl.:2009:40) 5 Fokus på sundhed og sundhedsskabende faktorer (Kamper-Jørgensen mfl.:2009:40) Side 18 af 90

19 5.0 Design Formålet med dette projekt er som nævnt, at undersøge hvad gravide kvinder oplever ved træning i vand, og hvilke faktorer der er afgørende for, at de kan fastholdes og motiveres til træningen. For at besvare min problemformulering vil jeg knytte mig til den kvalitative forskningstradition, der bygger på teorier om fænomenologi 6 og hermeneutik 7. Metoderne egner sig til beskrivelse, analyse og forståelse af bestemte fænomener, og kan bidrage med mangfoldighed og nuancer til disse, f.eks. menneskelige egenskaber som erfaringer, oplevelser, tanker, forventninger, motiver og holdninger, som i denne sammenhæng stemmer godt overens med min problemformulering. Metoderne har sin styrke i at stille spørgsmål uden forhåndsdefinerede svarkategorier, og sker gennem systematiske strategier for indsamling, organisering og fortolkning af tekstlig materiale fra samtale, observationer eller skriftlig kildemateriale (Malterud:2003:31-34). I det følgende gøres kort rede for de valgte metoder, med henblik på at besvare problemformuleringen. 5.1 Egen empiri For at få et indblik i kvinders oplevelse med og motivation for træning i vand, indhenter jeg empirisk viden gennem et kvalitativt gruppeinterview med 2 gravide kvinder, som træner i vand. Interviewet er inspireret af fokusgruppeteknikken, men i denne sammenhæng modificeret, så det passer til mine ressourcer. Jeg opfylder derfor ikke alle kravene til et fokusgruppedesign, men vel gennemført, kan interviewet give rigeligt materiale med tilfredsstillende variabilitet og overførbarhed, dog bliver overvejelser om validitet i et sådan design ekstra vigtige. Jeg vælger denne metode, da den er specielt godt velegnet til læring om erfaringer, holdninger eller synspunkter i et miljø som omhandler mange mennesker, til udveksling af erfaringer og udvikling af kundskab (ibid: ). Interviewet afholdes over 30 minutter, hvor interviewguiden tager udgangspunkt i de udarbejdede forskningsspørgsmål med afsæt i min teoretiske forståelse. Interviewguiden er udarbejdet med åbne spørgsmål uden forhåndsbestemte svarkategorier, så interviewet kan åbne op for nye spørgsmål i forhold til problemstil- 6.. forståelsesform der mennesker subjektive erfaringer regnes som gyldig kunnskap. (Malterud:2003:52:18-19) 7..tolkning av meninger i menneskelige uttrykk. (Malterud:2003:50:36) Side 19 af 90

20 lingen. Samtidig gør jeg mig klart, at konteksten omkring interviewet har en betydning for kundskabsudviklingen, og at jeg i min rolle som interviewer, ikke kan gøres neutral (ibid:129). Det indsamlede datamateriale fra lydoptagelser, transskriberes og analyseres med afsæt i Malteruds systematiske tekstkondensering, inspireret af Giorgis fenomenologiske analyse (ibid:99). 5.2 Andres empiri Gennem litteratursøgning i relevante databaser, søger jeg viden fra andres empiri, som kan understøtte eller sætte spørgsmålstegn ved mine egne empiriske fund. Cinahl benyttes som primær base, men jeg vil også lave søgning i PsykInfo og Web Of Science, hvor der også vil være mulighed for at hente relevant materiale. De fundne studier vurderes og inddrages i diskussionsafsnittet. 6.0 Metode til indhentning af egen empiri I indsamlingen af egen empiri gennem gruppeinterview med 2 gravide kvinder, ligger der grundige overvejelser om praktisk udførelse og fremgangsmåde. I det følgende gør jeg rede for nogle af de kriterier der er opstillet, for at sikre at metoden holder de videnskabelige mål (Malterud:2003:19). 6.1 Udvælgelsesproces Ved al forskning skal udvalgsstrategier sørge for, at ens datakilder kan belyse det fænomen man vil udforske på en relevant måde. Informanterne skal derfor sammensættes, så de har potentiale til at kunne sige noget fornuftigt om min problemformulering og de opstillede forskningsspørgsmål, anført under pkt. 2.4 (ibid:57-59). Sammensætningen af informanter skal kunne bidrage med forskellige nuancer til problemstillingen, men samtidig skal den være så homogen, at informanterne ved hvad de hver især snakker om og kan supplere hinanden i formuleringen af data. Der vælges derfor følgende inklusionskriterier: gravide kvinder der træner i vand med AquaMama eller Motion i vand i den pågældende kommune. Der er ikke anvendt nogen eksklusionskriterier, da udvælgelsen har været præget af lavt udbud og tilgængelighed. Samtidig har de fundne informanter opfyldt mine inklusionskrav, hvortil eksklusionskriterierne ikke har været relevante. Udvalget Side 20 af 90

21 er sket på baggrund af en tilfældig strategi (ibid:60), hvor tilgængelige gravide kvinder, der trænede på enten Motion i vand-holdet eller individuelt med Aqua- Mama blev adspurgt om deltagelse i interviewet. Herved kunne jeg potentielt få varierede oplysninger om det at træne i vand, og forskellige synspunkter på f.eks. motivationsfaktorer. Ift. AquaMama havde jeg kontakt til en livredder/aquacoach i to af kommunens svømmehaller, som sendte oplysninger på de gravide kvinder, de så træne med redskaberne. Udvalget var lille, og gav 2 gravide, som jeg tog telefonisk kontakt til. Én ville deltage i interviewet. På Motion i vand-holdene blev kvinderne adspurgt af instruktøren, om hvem der også benyttede AquaMama, og om de kunne være interesserede i at deltage. Efterfølgende mødte jeg op på holdene, og fik tilsagn fra 4 kvinder, som ville deltage i interviewet. Tre som også trænede med AquaMama eller dele heraf, og den fjerde, som kun trænede på hold. Jeg endte derfor på 5 informanter, hvilket var ganske passende set i lyset af, hvordan Malterud normalt definerer et fokusgruppeinterview (ibid:134), og mine idéer om, at der sandsynligvis ville være frafald på dagen. Dette var også tilfældet, hvor jeg på interviewdagen stod med 2 informanter til gennemførelse af interviewet, og frafald fra de tre andre. 6.2 Etiske overvejelser Med projektets fokus og formål, ønsker og forventer jeg ikke noget revolutionerende resultat, men en viden og indsigt, som kan bringe nyt lys på en del af en større samfundsdebat, hvor tiltag og forandringer ikke sker fra den ene dag til den anden. En potentiel intervention vil ske på baggrund af flere faktorer, hvorfor dette projekt, med dets resultater, ikke vil stå alene. Jeg forbinder ingen risiko eller belastninger for de medvirkende informanter, set ud fra ressourcer, social status og interviewets indhold. Informanterne har indvilget i at deltage på frivillig basis, de er informeret om projektets formål og formidlingsgrad, og deres udsagns rolle i forskningen. I min rolle som forsker vil jeg være loyal og tro mod informanternes udsagn, så deres erfaringer kan lede til pålidelig og gyldig kundskab (Malterud:2003:201). Datamateriale opbevares forsvarligt og anonymt iht. Persondataloven 8. 8 Lov nr. 429 af 31. maj 2000 (retsinformation.dk) Side 21 af 90

22 6.3 Interviewguide Inspireret fra det semistrukturerede interview (Jørgensen mfl.:2005:69), opstilles en interviewguiden, med spørgsmål og tilhørende stikord, på baggrund af forskningsspørgsmålene. Interviewguiden hjælper mig til at få stillet spørgsmål til de centrale emner, med spørgsmål der er formuleret med åbne svarmuligheder, i forsøget på at åbne op for samtalen, og udvide rammerne for forståelsen af problemstillingen, samtidig med en vis struktur, så interviewet bliver fokuseret. Interviewguiden følges overordnet, men jeg giver plads til informanternes spontane fortællinger, da det ofte er disse sidespor der gemmer på ny kundskab (Malterud:2003: ) (Bilag II). 6.4 Praktisk udførelse af interview Interviewet blev gennemført med de 2 informanter i et lukket mødelokale, som vurderes egnet ift. muligheden for at kunne tale frit og uforstyrret. Kvaliteten af interviewet kan næsten altid højnes ved flere interviewpersoner (Jørgensen mfl.:2005:71), men praktisk muligt var forfatter eneste interviewperson, hvilket stillede krav til mine evner ift. overblik og professionalisme. Inden interviewstart informeredes informanterne igen om projektets formål og datahåndtering, hvorpå der blev udleveret samtykkeerklæring til underskrivelse (Bilag I). Interviewet blev lydoptaget, til efterfølgende transskription, som hjælp i analysen. De to lydoptagere blev testet hjemmefra, for at sikre mod svigt og forstyrrelser i lydkvaliteten. Iht. interviewguiden (Bilag II) indledtes interviewet med spørgsmål om baggrundsdata og sluttede med perspektiverende spørgsmål, for om informanterne havde yderligere at tilføje. Interviewet tog ca. 30 minutter, og alle spørgsmål fra interviewguiden blev vendt. 6.5 Transskription Materialet fra interviewet blev omformet til tekst, hvorved det blev gjort tilgængeligt og håndterbart. Jeg ønskede at synliggøre samtalen, og repræsentere det som informanterne havde til hensigt at meddele, hvorfor jeg gengav det naturlige talesprog og en ordret skriftliggørelse, velvidende at udtryksmåder med sproglige særpræg kan opfattes forskelligt mundtligt som skriftligt. Da jeg som forsker både er deltager i interviewet og udarbejdede transskription og analysen Side 22 af 90

23 af denne, ses dette dog ikke som et problem, da uklarheder og betydning for meningen huskes, og jeg får en god indsigt i materialet. Jeg er dog opmærksom på, at selv den mest præcise skriftliggørelse, altid er en indirekte præsentation af virkeligheden. Transskriptionen bidrager til at styrke den videnskabelige kvalitet, ved at gøre det muligt at lægge mærke til aspekter, som under samtalen ikke var lige tydelige, og skaber systematik og grobund for analysen, beskrevet i det efterfølgende afsnit (Malterud:2003:77-82). 7.0 Analyse af egen empiri Med systematik og struktur i en gennemarbejdet og veldokumenteret kvalitativ analyse, højnes videnskabeligheden af undersøgelsen. Gennem fortolkning og sammenfatning af det organiserede datamateriale, danner analysen bro mellem rådata og resultater. Den skal således formidles på en måde, så læseren kan følge og anerkende systematikken, og forstå de konklusioner jeg drager (ibid:93). De fleste anbefalinger om analyse af kvalitative data bygger på principper om dekontekstualisering og rekontekstualisering, og her er den systematiske tekstkondensering, inspireret af Giorgis fænomenologiske analyse og modificeret af Malterud (2003), et godt redskab. Formålet med analysen er at udvikle kundskab om informanternes erfaringer og oplevelser med træning i vand, at finde essensen og de væsentlige kendetegn, og samtidig forsøge at sætte mine egne forudsætninger i parentes gennem et reflektorisk forhold til min indflydelse på materialet (ibid:95-100). Analysen gennemføres i fire trin, som hovedstruktur i metoden, og inddeles efter 1) tematisering 2) identifikation af meningsbærende enheder (dekontekstualisering) 3) abstrahering af indhold i meningsbærende enheder (kondensering) 4) sammenfattende betydningen (rekontekstualisering) Gennem dekontekstualisering forsøger man at løfte dele ud af materialet, som kan vise noget angående flere individer end dem teksten repræsenterer. Gennem rekontekstualisering sørges for, at svarene fra dekontekstualiseringen fortsat stemmer overens med meningen i det oprindelige materiale, og rekontekstualiseringen bliver derfor en vigtig valideringsfase (ibid:96). Side 23 af 90

24 I de følgende afsnit udføres analysen i praksis iht. den systematiske tekstkondensering og de fire inddelinger. 7.1 Tematisering I første trin læses transskriptionsmaterialet igennem for at danne et helhedsindtryk. Herefter opsummeres indtrykkene, og jeg danner en spontan tematisering, med følgende temaer: Socialt samvær, livsstil, begrænsninger >< muligheder, kropsfornemmelse, information og tilgængelighed. Disse er hverken resultater eller kategorier, da de repræsenterer en intuitiv organisering af materialet uden kritisk refleksion som baggrund (Malterud:2003:101). 7.2 Dekontekstualisering I andet trin sorteres materialet i meningsbærende enheder (Bilag III), hvor irrelevant materiale skilles fra. Sætninger og tekstbider repræsenterer de meningsbærende enheder, som på en eller anden måde indeholder en kundskab ift. de forudgående spontane temaer med henblik på at besvare problemformuleringen. Enhederne kodes i farver ift. temaerne, og den systematiske gennemgang begynder at tage form (Malterud:2003:102). Undervejs i dekontekstualiseringsprocessen ændres og tilpasses de oprindelige temaer flere gange, og jeg finder slutteligt frem til 5 overordnede koder: udbytte, begrænsninger og muligheder, livsstil og erfaringer, viden og information samt tilgængelighed af træningstilbud, som hver har deres farvekodede enheder. De sorterede meningsbærende enheder opstilles under koderne, så det kan vurderes hvorvidt de hører til under den valgte kode. 7.3 Kondensering I tredje trin arbejder jeg videre med de enkelte kodegrupper som enhed og sorterer materialet i de subgrupper, som jeg ved gennemlæsning identificerer (ibid: ) (Bilag IV). De kodede meningsbærende enheder under hver subgruppe kondenseres, ved systematisk at trække meningen ud af disse. De 5 kodegrupper, med tilhørende subgrupper, danner udgangspunkt for den videre analyse. Side 24 af 90

25 7.4 Rekontekstualisering I fjerde trin sammenfattes meningen i det kondenserede materiale i en rekontekstualisering inden for hver af de 5 kodegrupper, med subgrupperne som overordnede emner. For at understøtte fundene inddrages udvalgte citater til indholdsbeskrivelserne, som fremlægges i de følgende afsnit (Malterud:2003: ). Der gøres opmærksom på, at citaterne kan fremstå let modificerede ift. transskriptionen, ved f.eks. sammentrækninger (markeret: ) eller omskrivning fra tale- til tekstsprog (f.eks. fra ik til ikke), for at gøre opgaven mere overskuelig og letlæselig. Modificeringerne er sket, så uddrag stadig er loyale overfor informanternes udsagn (ibid:108) Begrænsninger og muligheder Træning i vand ses som et nødvendigt træningsmiljø ift. de begrænsninger graviditeten har givet kvinderne rent fysisk. For begge kvinder gælder, at de træner i vand, fordi de ikke rigtig kan andet pga. graviditetsrelaterede smerter. Den ene udtrykker: Jeg er sygemeldt har lidt bækkenproblemer derfor valgt at svømme, da jeg ikke rigtig kan andet Gå ture og alt muligt andet, det får jeg ondt af det er sådan meget det der motiverer mig (Bilag III:10-13). Den anden havde ondt hele vejen op i ryggen (ibid:33-34) og kunne jo ingenting af motion eller noget (ibid:46) og hun siger om træningen i vand, at I starten det var mere af nød end af lyst (ibid:145) og Normalt så havde jeg ikke været til vand...det blev ligesom et valg mellem pest eller kolera (ibid: ). I sammenhæng med dette, var alternativet til vandtræning en motivationsfaktor: Så fik jeg jo øvelser af min fys, og det var vældig fint, men det var en time og et kvarter derhjemme på stuegulvet så bliver man også bare fyldt rimelig godt, af de der øvelser, hvor jeg siger, Er der for søren ikke noget jeg kan lave, Jo du kan komme i vand (ibid: ). Psykisk påvirker det specielt én af kvinderne meget, idet Det er fra at gå og lave motion hver evig eneste dag til og bare føle sig rigtig meget begrænset. (ibid:57-58), hvilket hun kommer ind på gentagne gange. Bare det at have muligheden for at være aktiv, har stor betydning: Bare det at jeg kan komme igang Det er jo en fest Jeg synes det er fedt (ibid:513-16). Graviditeten påvirker træningsniveauet generelt, fordi kvinderne er udsat for et Side 25 af 90

AquaMama. Vandtræning for gravide

AquaMama. Vandtræning for gravide AquaMama Vandtræning for gravide AquaMama AquaMama er seks effektive øvelser, der holder dig i form, mens maven vokser. Øvelserne er udviklet af Gigtforeningen i samarbejde med Rigshospitalets specialister.

Læs mere

smerter I ryg, bækken, nakke og skuldre

smerter I ryg, bækken, nakke og skuldre 18 smerter I ryg, bækken, nakke og skuldre Smerter i ryg og bækken er den hyppigste årsag til sygefravær blandt gravide kvinder og bækkenløsning i graviditeten koster det danske samfund 300.000 sygedage

Læs mere

Evaluering af projekt Mor i bevægelse. Hanne Kristine Hegaard Jordemoder, ph.d Forskningsenheden for Mor og Barns Sundhed, Rigshospitalet

Evaluering af projekt Mor i bevægelse. Hanne Kristine Hegaard Jordemoder, ph.d Forskningsenheden for Mor og Barns Sundhed, Rigshospitalet Evaluering af projekt Mor i bevægelse Hanne Kristine Hegaard Jordemoder, ph.d Forskningsenheden for Mor og Barns Sundhed, Rigshospitalet 1 Evaluering Interventionsgruppe (n=65) Matchet kontrolgruppe (n=89)

Læs mere

Har du også et ømt punkt? AquaPunkt

Har du også et ømt punkt? AquaPunkt Har du også et ømt punkt? AquaPunkt Hvor er dit ømme punkt? I lænden, knæet eller et helt tredje sted? Du er ikke alene. Over halvdelen af os har i de sidste par uger haft ondt i led, ryg eller muskler.

Læs mere

HVORFOR DYRKE IDRÆT? Hvad er pensionistidræt? Er du pensionist eller efterlønsmodtager i Struer Kommune kan du deltage i vores træningstilbud.

HVORFOR DYRKE IDRÆT? Hvad er pensionistidræt? Er du pensionist eller efterlønsmodtager i Struer Kommune kan du deltage i vores træningstilbud. AKTIVITET PENSIONIST IDRÆT 2014/2015 HVORFOR DYRKE IDRÆT? FORDI REGELMÆSSIG FYSISK AKTIVITET OG IDRÆTSUDØVELSE FORBEDRER DIN KONDITION, MUSKELSTYRKE, LEDBEVÆGELIGHED, KOORDINATION OG PSYKISKE VELVÆRE,

Læs mere

Undervisning i varmtvandsbassin. Med øvelser

Undervisning i varmtvandsbassin. Med øvelser Undervisning i varmtvandsbassin Med øvelser 2 Undervisning i varmtvandsbassin Undervisning i varmtvandsbassin Mange mennesker med gigt har stor gavn og glæde af undervisning i varmt vand. Det styrker muskler,

Læs mere

Opgavekriterier. O p g a v e k r i t e r i e r. Eksempel på forside

Opgavekriterier. O p g a v e k r i t e r i e r. Eksempel på forside Eksempel på forside Bilag 1 Opgavekriterier - for afsluttende skriftlig opgave ved Specialuddannelse for sygeplejersker i intensiv sygepleje......... O p g a v e k r i t e r i e r Udarbejdet af censorformandskabet

Læs mere

Opgavekriterier Bilag 4

Opgavekriterier Bilag 4 Eksempel på forside Bilag 1 Opgavekriterier Bilag 4 - for afsluttende skriftlig opgave ved Specialuddannelse for sygeplejersker i intensiv sygepleje O p g a v e k r i t e r i e r Udarbejdet af censorformandskabet

Læs mere

Håndtering af kronisk sygdom i et hverdagslivsog et sundhedspædagogisk perspektiv. Helle Schnor

Håndtering af kronisk sygdom i et hverdagslivsog et sundhedspædagogisk perspektiv. Helle Schnor Håndtering af kronisk sygdom i et hverdagslivsog et sundhedspædagogisk perspektiv Helle Schnor Hvilke udfordringer står mennesker med hjertesvigt, over for i hverdagslivet? Hvad har de behov for af viden?

Læs mere

Svømmecenteret i Nakskov Idrætscenter Åbningstider og priser Forår 2015

Svømmecenteret i Nakskov Idrætscenter Åbningstider og priser Forår 2015 Svømmecenteret i Nakskov Idrætscenter Åbningstider og priser Forår 2015 ÅBNINGSTIDER i svømmecenteret gældende fra 2. januar 2015 til 30. juni 2015 MANDAG 06 00-08 00... Morgensvømning (sportsbassin, og

Læs mere

Velkommen. www.aqua-academy.dk

Velkommen. www.aqua-academy.dk Velkommen Rikke Hjorth 15 års erfaring med at undervise aquafitness Raske og syge / varmt og koldt vand 2012 grundlagde AquAcademy Udanner Aquafitness instruktører og afholder inspirationskurser for instruktører

Læs mere

Svømmecenteret i Nakskov Idrætscenter Åbningstider og priser Efterår 2014

Svømmecenteret i Nakskov Idrætscenter Åbningstider og priser Efterår 2014 Svømmecenteret i Nakskov Idrætscenter Åbningstider og priser Efterår 2014 ÅBNINGSTIDER i svømmecenteret gældende fra 11. august 2014 til 31. december 2014 MANDAG 06 00-08 00... Morgensvømning (sportsbassin,

Læs mere

CMT intro september 2016 Behandling og træning. Fysioterapeut Pia Zinck Drivsholm

CMT intro september 2016 Behandling og træning. Fysioterapeut Pia Zinck Drivsholm CMT intro 16-18 september 2016 Behandling og træning Fysioterapeut Pia Zinck Drivsholm Fysiske symptomer ved CMT Nedsat kraft Nedsat balance Ændret følesans Nedsat ledbevægelighed Smerter Træthed Hvorfor

Læs mere

Metoder og struktur ved skriftligt arbejde i idræt.

Metoder og struktur ved skriftligt arbejde i idræt. Metoder og struktur ved skriftligt arbejde i idræt. Kort gennemgang omkring opgaver: Som udgangspunkt skal du når du skriver opgaver i idræt bygge den op med udgangspunkt i de taksonomiske niveauer. Dvs.

Læs mere

Omhandlende muskelfunktion og træning: Oplæg v./ overlæge Lise Kay og fysioterapeut Karin Thye Jørgensen.

Omhandlende muskelfunktion og træning: Oplæg v./ overlæge Lise Kay og fysioterapeut Karin Thye Jørgensen. Referat PolioCafé den 8. september 2014 Omhandlende muskelfunktion og træning: Oplæg v./ overlæge Lise Kay og fysioterapeut Karin Thye Jørgensen. Fra januar bliver poliocaféen afholdt den 1. mandag i måneden

Læs mere

Mor i bevægelse. Et udviklingsprojekt om fremme af fysisk aktivitet blandt inaktive gravide og kvinder påp

Mor i bevægelse. Et udviklingsprojekt om fremme af fysisk aktivitet blandt inaktive gravide og kvinder påp Mor i bevægelse Et udviklingsprojekt om fremme af fysisk aktivitet blandt inaktive gravide og kvinder påp barsel Samarbejde mellem: Gigtforeningen Sundhedsplejen Randers kommune Gynækologisk Obstetrisk

Læs mere

HVORFOR DYRKE IDRÆT? Hvor foregår det? I Drengesalen i Aktivitetscenter Struer, Skolegade 5. 7600 Struer

HVORFOR DYRKE IDRÆT? Hvor foregår det? I Drengesalen i Aktivitetscenter Struer, Skolegade 5. 7600 Struer AKTIVITET PENSIONIST IDRÆT 2015/2016 HVORFOR DYRKE IDRÆT? FORDI REGELMÆSSIG FYSISK AKTIVITET OG IDRÆTSUDØVELSE FORBEDRER DIN KONDITION, MUSKELSTYRKE, LEDBEVÆGELIGHED, KOORDINATION OG PSYKISKE VELVÆRE,

Læs mere

Information og træningsprogram til hjertepatienter

Information og træningsprogram til hjertepatienter Patientinformation Information og træningsprogram til hjertepatienter Velkommen til Vejle Sygehus Fysioterapien 1 2 Rev. okt. 2010 Information om fysisk aktivitet Sundhedsstyrelsen anbefaler, at alle voksne

Læs mere

Ekstra tilbud om svømning i maj og juni

Ekstra tilbud om svømning i maj og juni SILKEBORG SVØMMEKLUB Ekstra tilbud om svømning i maj og juni Mandag den 22. april vil administrationen tage stilling til, hvilke hold der evt. skal aflyses/lægges sammen. Derfor er det en fordel at tilmelde

Læs mere

Jon G. Christensen Jonas B. Jakobsen Ammar Z. Lone. Et interventionsstudie med henblik på, at øge kastehastigheden hos håndboldsspillere

Jon G. Christensen Jonas B. Jakobsen Ammar Z. Lone. Et interventionsstudie med henblik på, at øge kastehastigheden hos håndboldsspillere Jon G. Christensen Jonas B. Jakobsen Ammar Z. Lone Et interventionsstudie med henblik på, at øge kastehastigheden hos håndboldsspillere Indholdsfortegnelse Bilag 1 Opvarmningsprogram... 3 Armsving... 3

Læs mere

Kropslige øvelser til at mestre angst

Kropslige øvelser til at mestre angst Fysioterapien 2015 Psykiatrisk Center Nordsjælland Psykiatrisk Center Nordsjælland Kropslige øvelser til at mestre angst Om pjecen I denne pjece kan du læse om, hvad der sker i kroppen, når du får angst,

Læs mere

Forebyggelse af hjertekarsygdomme

Forebyggelse af hjertekarsygdomme Sammenfatning af publikation fra : Forebyggelse af hjertekarsygdomme Hvilke interventioner er omkostningseffektive, og hvor får man mest sundhed for pengene? Notat til Hjerteforeningen Jannie Kilsmark

Læs mere

Køreplanen er tænkt som en hjælp og vejledning til dig som møde leder til at styre dialogen frem mod nogle konkrete aftaler.

Køreplanen er tænkt som en hjælp og vejledning til dig som møde leder til at styre dialogen frem mod nogle konkrete aftaler. KØREPLAN TIL DIALOG OM GOD FYSISK TRIVSEL PÅ ARBEJDSPLADSEN Forberedelse 1. Vælg på forhånd, hvilket af de fem temaer der skal danne udgangspunkt for mødet. Vælg, om du vil holde et kort møde i plenum

Læs mere

GENOPTRÆNING EFTER NAKKEOPERATION

GENOPTRÆNING EFTER NAKKEOPERATION GENOPTRÆNING EFTER NAKKEOPERATION Jægersborgvej 64-66B, 2800 Lyngby Telefon: 45 933 933 Telefax: 45 935 550 www.kbhprivat.dk 1 MUSKELBALANCE OMKRING NAKKEN Det fleste steder i vores krop er knoglerne stablet

Læs mere

Demens og træning af opmærksomhedsfunktion

Demens og træning af opmærksomhedsfunktion Demens og træning af opmærksomhedsfunktion 1 Demens er fællesbetegnelsen for en række sygdomme, der alle har det til fælles, at de indebærer en svækkelse af hjernens funktioner. Demens kan ramme de intellektuelle

Læs mere

En pjece til almen praksis. At tale om. overvægt. med din mandlige patient. Rigshospitalet

En pjece til almen praksis. At tale om. overvægt. med din mandlige patient. Rigshospitalet En pjece til almen praksis At tale om overvægt med din mandlige patient Rigshospitalet Indledning Den praktiserende læge er vigtig i indsatsen mod svær overvægt. Både i det forebyggende arbejde og i behandling

Læs mere

Sundhedsstyrelsens anbefalinger for fysisk aktivitet for børn og unge (5-17 år)

Sundhedsstyrelsens anbefalinger for fysisk aktivitet for børn og unge (5-17 år) Sundhedsstyrelsens anbefalinger for fysisk aktivitet for børn og unge (5-17 år) 1) Vær fysisk aktiv mindst 60 minutter om dagen. Aktiviteten skal være med moderat til høj intensitet og ligge ud over almindelige

Læs mere

RESSOURCE KONSULENTER

RESSOURCE KONSULENTER RESSOURCE KONSULENTER Projekt sundhed på arbejdsmarked Formål med projektet Projektets overordnede formål er at borgere som er sygdomsramte pga stress, angst, depression vender tilbage på arbejdsmarkedet

Læs mere

Træningsprincipper Generelle guidelines. Træning og Dystrofia myotonica Marts 2015 Bente Kristensen

Træningsprincipper Generelle guidelines. Træning og Dystrofia myotonica Marts 2015 Bente Kristensen Træningsprincipper Generelle guidelines Træning og Dystrofia myotonica Marts 2015 Bente Kristensen Formålet med træning: At forbedre eller vedligeholde funktioner At forebygge senfølger Konditions-forbedrende

Læs mere

Kroppens ambivalens unge med skizofreni og deres oplevelse af kroppen

Kroppens ambivalens unge med skizofreni og deres oplevelse af kroppen Motion og skizofreni PsykInfo 24. August 2011 Kroppens ambivalens unge med skizofreni og deres oplevelse af kroppen Ane Moltke,psykomotoriskterapeut OPUS Nørrebro Kroppens ambivalens Man får det bedre

Læs mere

BILAG 2 - Interviewguide

BILAG 2 - Interviewguide BILAG 2 - Interviewguide Temaer Vi vil bygge interviewet op omkring tre overordnede temaer, som vil danne ramme om interviewet og som de enkelte spørgsmål kan indgå under. Disse temaer har til formål at

Læs mere

BLIV STÆRK. guide. Tag et hvil - og. sider. Maj 2013 - Se flere guider på bt.dk/plus og b.dk/plus

BLIV STÆRK. guide. Tag et hvil - og. sider. Maj 2013 - Se flere guider på bt.dk/plus og b.dk/plus Foto: Iris guide Maj 2013 - Se flere guider på bt.dk/plus og b.dk/plus Tag et hvil - og 8 sider BLIV STÆRK Ud af comfortzonen med Krisztina Maria Træningsprogram: Hele kroppen på 35 min. Restitution INDHOLD

Læs mere

Modul 5. Tværprofessionel virksomhed. August 2015. Udarbejdet af Fysioterapeutuddannelsen i Holstebro VIA University College

Modul 5. Tværprofessionel virksomhed. August 2015. Udarbejdet af Fysioterapeutuddannelsen i Holstebro VIA University College Modul 5 Tværprofessionel virksomhed August 2015 Udarbejdet af Fysioterapeutuddannelsen i Holstebro VIA University College Fysioterapeutuddannelsen i Holstebro Side 1 af 6 Modulets tema Den monofaglige

Læs mere

Gravides oplevelse af anbefalinger om fysisk aktivitet set i et sundhedsfremmende perspektiv

Gravides oplevelse af anbefalinger om fysisk aktivitet set i et sundhedsfremmende perspektiv Gravides oplevelse af anbefalinger om fysisk aktivitet set i et sundhedsfremmende perspektiv En kvalitativ interviewundersøgelse Copyright: Privat foto Bachelorprojekt juni 2013 Fysioterapeutuddannelsen

Læs mere

Dansk Clearinghouse for Uddannelsesforskning

Dansk Clearinghouse for Uddannelsesforskning DANSK CLEARINGHOUSE FOR UDDANNELSESFORSKNING ARTS AARHUS UNIVERSITET Dansk Clearinghouse for Uddannelsesforskning Institut for Uddannelse og Pædagogik (DPU) Arts Aarhus Universitet Notat om forskningskvalitet,

Læs mere

Træning i vand for gravide - Øvelser fra Hvidovre Hospital

Træning i vand for gravide - Øvelser fra Hvidovre Hospital Træning i vand for gravide - Øvelser fra Hvidovre Hospital Næsten alle gravide bør motionere lige så meget som resten af den voksne befolkning. Det vil sige at man som gravid skal holde sig i god form

Læs mere

SUNDHEDSCENTRET HOLBÆK KOMMUNE TILBYDER DIG STØTTE

SUNDHEDSCENTRET HOLBÆK KOMMUNE TILBYDER DIG STØTTE SUNDHEDSCENTRET HOLBÆK KOMMUNE TILBYDER DIG STØTTE Hvis du har udfordringer med: Livsstil - Rygning - Vægten - Kronisk sygdom Angst og depression - Smerter - KOL - Hjertet Kræft - Ryggen - Diabetes Kontakt:

Læs mere

Modulbeskrivelse for modul 5 Fysioterapeutuddannelsen.

Modulbeskrivelse for modul 5 Fysioterapeutuddannelsen. University College Lillebælt, Fysioterapeutudannelsen. Tillæg til studieordningen, del 4. Modulbeskrivelse for modul 5 Fysioterapeutuddannelsen. Modulets titel Tværfagligt fællesmodul tværprofessionel

Læs mere

VIA politik for arbejdsmiljø, sundhed og sygdom

VIA politik for arbejdsmiljø, sundhed og sygdom VIA politik for arbejdsmiljø, sundhed og sygdom Mål for politikken Målet for politikken er at VIA er en arbejdsplads med et fysisk og psykisk arbejdsmiljø, som udvikler og fremmer medarbejdernes trivsel,

Læs mere

Motion. Fordele og motionsformer. Oplæg af Merete Andreasen

Motion. Fordele og motionsformer. Oplæg af Merete Andreasen Motion Fordele og motionsformer Oplæg af Merete Andreasen 1 Motion / fysisk aktivitet Hvorfor motion / fysisk aktivitet? Forbedrer velværet Er nødvendigt for at vores krop fungerer ordentligt Der er både

Læs mere

GENOPTRÆNING EFTER SPINALSTENOSE

GENOPTRÆNING EFTER SPINALSTENOSE GENOPTRÆNING EFTER SPINALSTENOSE Hellerup Tlf: 39 77 70 70 Lyngby Tlf: 45 93 39 33 Odense Tlf: 65 48 70 70 www.cfrhospitaler.dk 1 Ved en operation for spinalstenose, fjerner man det knoglevæv, der trykker

Læs mere

TIL PATIENTER OPERERET FOR PROLAPS/STENOSE I LÆNDEN PÅ NEUROKIRURGISK AFSNIT

TIL PATIENTER OPERERET FOR PROLAPS/STENOSE I LÆNDEN PÅ NEUROKIRURGISK AFSNIT ERGOterapi- OG FYSIOTERAPIAFDELINGEN Tlf. 8949 2210 (i tidsrummet kl. 8-15) TIL PATIENTER OPERERET FOR PROLAPS/STENOSE I LÆNDEN PÅ NEUROKIRURGISK AFSNIT Ophavsretten tilhører Kommunikationsafdelingen,

Læs mere

Juridiske retningslinjer for indsamling af patientdata til brug i opgaver og projekter

Juridiske retningslinjer for indsamling af patientdata til brug i opgaver og projekter Sygeplejerskeuddannelsens Ledernetværk Revideret senest den 14. juni 2013 Juridiske retningslinjer for indsamling af patientdata til brug i opgaver og projekter 1. Indledning Formålet med Sygeplejerskeuddannelsen

Læs mere

WWW.REDENUNG.DK/GRAAZONER SKEMAER OVER OPFYLDELSE AF KOMPETENCEMÅL

WWW.REDENUNG.DK/GRAAZONER SKEMAER OVER OPFYLDELSE AF KOMPETENCEMÅL SKEMAER OVER OPFYLDELSE AF KOMPETENCEMÅL Skemaerne viser udvalgte kompetencemål, som helt eller delvis kan opfyldes gennem Gråzoner-forløbet. Der er ved hvert færdighedsmål udvalgt de mest relevante dele

Læs mere

Graviditet og fysioterapi: Hvordan fysisk aktive gravide oplever træningsrådgivning

Graviditet og fysioterapi: Hvordan fysisk aktive gravide oplever træningsrådgivning Graviditet og fysioterapi: Hvordan fysisk aktive gravide oplever træningsrådgivning Bachelor projekt udarbejdet af: Gry Pil Kjær og Nanna Molter West F09C Januar, 2013 Denne opgave er udarbejdet af fysioterapeut

Læs mere

Guide: Hvil dig... og kom i form

Guide: Hvil dig... og kom i form Guide: Hvil dig... og kom i form Vi fokuserer på sved, puls og præstation. Men det er i pauserne, hvor du ikke træner, at du bliver hurtigere og stærkere. Af Line Feltholt, januar 2012 03 Hvil dig... og

Læs mere

Almen studieforberedelse. - Synopsiseksamen 2015

Almen studieforberedelse. - Synopsiseksamen 2015 Almen studieforberedelse - Synopsiseksamen 2015 - En vejledning Thisted Gymnasium - stx og hf Ringvej 32, 7700 Thisted www.thisted-gymnasium.dk post@thisted-gymnasium.dk tlf. 97923488 - fax 97911352 REGLERNE

Læs mere

Gruppeopgave kvalitative metoder

Gruppeopgave kvalitative metoder Gruppeopgave kvalitative metoder Vores projekt handler om radikalisering i Aarhus Kommune. Vi ønsker at belyse hvorfor unge muslimer bliver radikaliseret, men også hvordan man kan forhindre/forebygge det.

Læs mere

FORBEDRET DYNAMISK REGULERING AF POSTURAL MUSKELTONUS MED UNDERVISNING I ALEXANDERTEKNIK

FORBEDRET DYNAMISK REGULERING AF POSTURAL MUSKELTONUS MED UNDERVISNING I ALEXANDERTEKNIK ALEXANDERTEKNIK OG POSTURAL MUSKELTONUS En artikel med titlen Increased dynamic regulation of postural tone through Alexander Technique training publiceret i Elsevier' s Human Movement Science beskriver,

Læs mere

Motion og Kost i dit SundhedsHus. Et gratis tilbud til dig, der har diabetes 2 eller forstadier hertil, forhøjet blodtryk eller forhøjet kolesterol

Motion og Kost i dit SundhedsHus. Et gratis tilbud til dig, der har diabetes 2 eller forstadier hertil, forhøjet blodtryk eller forhøjet kolesterol www.ballerup.dk/sundhedshuset Information til borgeren Motion og Kost i dit SundhedsHus Et gratis tilbud til dig, der har diabetes 2 eller forstadier hertil, forhøjet blodtryk eller forhøjet kolesterol

Læs mere

Fokusgruppeinterview

Fokusgruppeinterview Fokusgruppeinterview Peter Hjorth, Sygeplejerske, MPH, Ph.d. studerende Helle Østermark Sørensen, Projektsygeplejerske Dagsorden Præsentation af HELPS Hvad er en fokusgruppe Hvornår anvende fokusgruppe

Læs mere

FAGPROFILER FOR ERGO OG FYSIOTERAPEUTER I TRÆNINGSOMRÅDET IKAST-BRANDE KOMMUNE

FAGPROFILER FOR ERGO OG FYSIOTERAPEUTER I TRÆNINGSOMRÅDET IKAST-BRANDE KOMMUNE FAGPROFILER FOR ERGO OG FYSIOTERAPEUTER I TRÆNINGSOMRÅDET IKAST-BRANDE KOMMUNE Indledning Fagprofilen for ergo- og fysioterapeuter i Ikast-Brande Kommunes træningsområde er et samarbejdsredskab. Den danner

Læs mere

Kontakt dit nærmeste Center for Sundhed og Livsstil for yderligere oplysninger samt aftale

Kontakt dit nærmeste Center for Sundhed og Livsstil for yderligere oplysninger samt aftale sfortegnelse Sundhedsprofil Motion i en travl hverdag Sund kost i en travl hverdag Ny livsstil - ny vægt Stresshåndtering Sundhed i 4D Food for Brains - Hjernemad Kostvejledning Individuel coaching Sundhedsambassadør

Læs mere

Eksamensreglement 2010-11

Eksamensreglement 2010-11 Eksamensreglement 2010-11 Indholdsfortegnelse: 1. TILMELDING/AFMELDING... 2 SYGDOM... 2 IKKE BESTÅET... 2 2. GENERELT (SKRIFTLIG EKSAMEN):... 2 3. ANVENDELSE AF HJÆLPEMIDLER... 3 4. SÆRLIGE VILKÅR... 3

Læs mere

Juridiske retningslinjer for indsamling af patientdata til brug i opgaver og projekter

Juridiske retningslinjer for indsamling af patientdata til brug i opgaver og projekter Sygeplejerskeuddannelsen Juridiske retningslinjer for indsamling af patientdata til brug i opgaver og projekter Revideret 30. august 2016 1 Indholdsfortegnelse 1. Indledning 3 2. Informeret samtykke 3

Læs mere

Bilag 3: Uddybelse af aktiviteter og indsatser for de fire målgrupper

Bilag 3: Uddybelse af aktiviteter og indsatser for de fire målgrupper Bilag 3: Uddybelse af aktiviteter og indsatser for de fire målgrupper Personer uden for arbejdsmarkedet Arbejdet med målgruppen bør gribes an på en utraditionel og holistisk måde, som tager udgangspunkt

Læs mere

Deltagerinformation om deltagelse i et videnskabeligt forsøg

Deltagerinformation om deltagelse i et videnskabeligt forsøg Deltagerinformation om deltagelse i et videnskabeligt forsøg Forsøgets titel: Effekten af kiropraktisk behandling af spædbørnskolik Vi vil spørge, om I vil give jeres samtykke til, at jeres barn deltager

Læs mere

Juridiske retningslinjer for indsamling af patientdata til brug i opgaver og projekter

Juridiske retningslinjer for indsamling af patientdata til brug i opgaver og projekter Sygeplejerskeuddannelsens Ledernetværk Juridiske retningslinjer for indsamling af patientdata til brug i opgaver og projekter 1. Indledning Formålet med Sygeplejerskeuddannelsen er at kvalificere den studerende

Læs mere

Indlæg fællesmøde. Sygeplejen til patienten der skal lære at leve med kronisk lidelse

Indlæg fællesmøde. Sygeplejen til patienten der skal lære at leve med kronisk lidelse Indlæg fællesmøde Sygeplejen til patienten der skal lære at leve med kronisk lidelse - Hvordan ekspliciteres den i dermatologisk ambulatorium og dækker den patienternes behov? Hvad har inspireret mig?

Læs mere

Innovationsprojektet Lighed i sundhed - de tre temaer

Innovationsprojektet Lighed i sundhed - de tre temaer Innovationsprojektet Lighed i sundhed - de tre temaer Relationer og fællesskaber Tidlig indsats Sund adfærd og motivation 2014-2015 Vi skal have mere lighed i sundheden Høje-Taastrup Kommune har i foråret

Læs mere

NÅR ARBEJDSPLADSEN SÆTTER

NÅR ARBEJDSPLADSEN SÆTTER NÅR ARBEJDSPLADSEN SÆTTER SUNDHEDSFREMME PÅ DAGSORDENEN Sundhed handler om at være i stand til mestre de vilkår, livet byder. BST ser Sundhedsfremme på arbejdspladsen som balance og samspil mellem indsatser

Læs mere

Helhedsorienteret sundhedsfremme

Helhedsorienteret sundhedsfremme SYGEFRAVÆR ATTRAKTIVE ARBEJDSPLADSER 17. oktober 2008 Tiltag til nedbringelse af sygefravær Helhedsorienteret sundhedsfremme Initiativtager: Lederen af børneinstitutionen eller ældrecentret Sundhed er

Læs mere

Projekt Robuste Ældre. Ikast-Brande Kommune

Projekt Robuste Ældre. Ikast-Brande Kommune Projekt Robuste Ældre Ikast-Brande Kommune Baggrund Spørgsmålet er? Hvad er det der gør, at nogle mennesker har gode psykiske ressourcer, sociale rammer og helbred/funktionsevne, og dermed oplever vellykket

Læs mere

Gravide med ryg- og bækkensmerter

Gravide med ryg- og bækkensmerter Denne pjece er udgivet af Fagforum for Gynækologisk/Obstetrisk Fysioterapi i september 2009. Tekst & Redaktion: Fagforum for Gynækologisk/Obstetrisk Fysioterapi. Layout: Design 03 Illustration: Mikkel

Læs mere

Formål. Sundhedspædagogik Temadag forebyggende hjemmebesøg d.10. maj 2010. Bliver viden til handling? 12-05-2010. At skærpe forskellige perspektiver

Formål. Sundhedspædagogik Temadag forebyggende hjemmebesøg d.10. maj 2010. Bliver viden til handling? 12-05-2010. At skærpe forskellige perspektiver Formål Temadag forebyggende hjemmebesøg d.10. maj 2010 Lektor og Master i sundhedspædagogik Fysioterapeutuddannelsen PH Metropol alvr@phmetropol.dk At skærpe forskellige perspektiver Din egen Din kollega

Læs mere

BRANCHEVEJLEDNING FYSISK TRÆNING FOR BRAND- OG AMBULANCEFOLK

BRANCHEVEJLEDNING FYSISK TRÆNING FOR BRAND- OG AMBULANCEFOLK BRANCHEVEJLEDNING FYSISK TRÆNING FOR BRAND- OG AMBULANCEFOLK Du skal give dig tid til at motionere, ellers skal du give dig tid til sygdom på et senere tidspunkt Branchearbejdsmiljørådet for transport

Læs mere

Fysioterapeutiske indsatser målrettet børn i førskole- og skolealder Holdningspapir

Fysioterapeutiske indsatser målrettet børn i førskole- og skolealder Holdningspapir Notat Danske Fysioterapeuter Til: Hovedbestyrelsen Fysioterapeutiske indsatser målrettet børn i førskole- og skolealder Holdningspapir Resume Fysioterapeuter har en lang tradition for at beskæftige sig

Læs mere

SOCIAL- OG SUNDHEDSHJÆLPERUDDANNELSE i en forebyggende og sundhedsfremmende kontekst.

SOCIAL- OG SUNDHEDSHJÆLPERUDDANNELSE i en forebyggende og sundhedsfremmende kontekst. SOCIAL- OG SUNDHEDSHJÆLPERUDDANNELSE i en forebyggende og sundhedsfremmende kontekst. På WHO s generalforsamling i 1998 vedtog medlemslandene herunder Danmark en verdenssundhedsdeklaration omhandlende

Læs mere

Langvarige rygsmerter

Langvarige rygsmerter Danske Fysioterapeuter www.krop&fysik.dk Langvarige rygsmerter 2 www.krop-fysik.dk Langvarige rygsmerter Smerter i ryggen er noget de fleste mennesker oplever i løbet af deres liv. Som regel forsvinder

Læs mere

Denne pjece er udgivet af Fagforum for Gynækologisk/Obstetrisk Fysioterapi

Denne pjece er udgivet af Fagforum for Gynækologisk/Obstetrisk Fysioterapi Denne pjece er udgivet af Fagforum for Gynækologisk/Obstetrisk Fysioterapi i september 2009. Tekst & Redaktion: Fagforum for Gynækologisk/Obstetrisk Fysioterapi. Layout: Design 03 Illustration: Mikkel

Læs mere

Seks fortællinger om træning i

Seks fortællinger om træning i Seks fortællinger om træning i»feribusam arum que latem fugit odis platem voloribus nim volori commolor magnit aut illent esti nem rendi natur te aliquo verum am atem facium« S. 3 S. 4 S. 6 S. 8 S. 10

Læs mere

Statusrapport på aktiviteter Center for Sundhedsfremme i Varde Kommune 2013

Statusrapport på aktiviteter Center for Sundhedsfremme i Varde Kommune 2013 Statusrapport på aktiviteter Center for Sundhedsfremme i Varde Kommune 2013 1.0. Indledning Denne korte statusrapport giver et overblik over aktiviteter i Center for Sundhedsfremme i 2013. I denne rapport

Læs mere

Modulbeskrivelse. Modul 9. Sygepleje etik og videnbaseret virksomhed. Professionsbachelor i sygepleje

Modulbeskrivelse. Modul 9. Sygepleje etik og videnbaseret virksomhed. Professionsbachelor i sygepleje Sygeplejerskeuddannelsen UCSJ Modulbeskrivelse Modul 9 Sygepleje etik og videnbaseret virksomhed Professionsbachelor i sygepleje Indholdsfortegnelse Introduktion til modul 9 beskrivelsen... 3 Modul 9 Sygepleje

Læs mere

SYGEPLEJERSKEUDDANNELSEN I RANDERS SEMESTERPLAN. 7. semester. Hold Februar 07. Gældende for perioden

SYGEPLEJERSKEUDDANNELSEN I RANDERS SEMESTERPLAN. 7. semester. Hold Februar 07. Gældende for perioden SYGEPLEJERSKEUDDANNELSEN I RANDERS SEMESTERPLAN 7. semester Hold Februar 07 Gældende for perioden 01.02.10-30.06.10 Indholdsfortegnelse Forord...3 Semesterets hensigt, mål og tilrettelæggelse...4 Indhold...5

Læs mere

REGLER VEDR. PRØVE VED AFSLUTNINGEN AF MODUL AF MODUL 10: IMMUNKEMISKE ANALYSER

REGLER VEDR. PRØVE VED AFSLUTNINGEN AF MODUL AF MODUL 10: IMMUNKEMISKE ANALYSER REGLER VEDR. PRØVE VED AFSLUTNINGEN AF MODUL AF MODUL 10: IMMUNKEMISKE ANALYSER Nærværende dokument udgør en del af det lokale bilag til Studieordning for uddannelsen til professionsbachelor i biomedicinsk

Læs mere

Principper for en sundhedspædagogik for gruppebaserede patientuddannelser på sygehusene i Region Sjælland

Principper for en sundhedspædagogik for gruppebaserede patientuddannelser på sygehusene i Region Sjælland Principper for en sundhedspædagogik for gruppebaserede patientuddannelser på sygehusene i Region Sjælland Introduktion Dette dokument beskriver de sundhedspædagogiske principper, som Region Sjællands gruppebaserede

Læs mere

Betydningen af at være deltager på en Osteoporose skole

Betydningen af at være deltager på en Osteoporose skole Betydningen af at være deltager på en Osteoporose skole Odense Universitets Hospital Dorthe Nielsen Sygeplejerske, Ph.d. Gruppe baserede programmer Meget få studier (kvalitative såvel som kvantitative)

Læs mere

BILAGSOVERSIGT. Bilag 1. Søgeprotokol til struktureret litteratur søgning. Bilag 2. Deltager information. Bilag 3. Oplæg til interview

BILAGSOVERSIGT. Bilag 1. Søgeprotokol til struktureret litteratur søgning. Bilag 2. Deltager information. Bilag 3. Oplæg til interview BILAGSOVERSIGT Bilag 1. Søgeprotokol til struktureret litteratur søgning Bilag 2. Deltager information Bilag 3. Oplæg til interview Bilag 4. Samtykkeerklæring Bilag 5. Interviewguide Bilag 1. Søgeprotokol

Læs mere

Metoder til undersøgelse af læringsmålstyret undervisning

Metoder til undersøgelse af læringsmålstyret undervisning Metoder til undersøgelse af læringsmålstyret undervisning Uddannelse for læringsvejledere i Herlev Kommune 20. Marts 2015, kl. 09:00-15:00 Underviser: Leon Dalgas Jensen, Program for Læring og Didaktik,

Læs mere

SUNDHED SAMMEN LØFTER VI SUNDHEDEN. i Assens Kommune FORORD

SUNDHED SAMMEN LØFTER VI SUNDHEDEN. i Assens Kommune FORORD Sammen om sundhed FORORD SAMMEN LØFTER VI SUNDHEDEN I Assens Kommune vil vi sætte spot på sundheden og arbejde målrettet for udvikling, fremgang og livskvalitet for alle. Vi vil løfte sundheden. Derfor

Læs mere

Øvelser for gravide i vand

Øvelser for gravide i vand Gynækologisk - Obstetrisk Afdeling Øvelser for gravide i vand Patientinformation www.koldingsygehus.dk I løbet af graviditeten er det vigtigt, at du holder dig i god form. Det er en god idé at træne 1

Læs mere

Store skriftlige opgaver

Store skriftlige opgaver Store skriftlige opgaver Gymnasiet Dansk/ historieopgaven i løbet af efteråret i 2.g Studieretningsprojektet mellem 1. november og 1. marts i 3.g ( årsprøve i januar-februar i 2.g) Almen Studieforberedelse

Læs mere

Af ergoterapeutstuderende Anja Christoffersen, Maria E. Hansen, Ann Christina Holm og Ditte Jakobsen.

Af ergoterapeutstuderende Anja Christoffersen, Maria E. Hansen, Ann Christina Holm og Ditte Jakobsen. Ergoterapeuter kan hjælpe overvægtige børn Når børn skal tabe sig skal forældrene inddrages. En gruppe ergoterapeutstuderende har via deres bachelorprojekt fundet ud af, at ergoterapeuter kan gøre en indsats

Læs mere

Regler for eksamen og prøver i Radiografuddannelsen, University College Lillebælt.

Regler for eksamen og prøver i Radiografuddannelsen, University College Lillebælt. Regler for eksamen og prøver i Radiografuddannelsen, University College Lillebælt. Gældende fra 1. september 2014 Indholdsfortegnelse Indhold 1. GE"ERELT... 2 2. I"DSTILLI"G TIL PRØVER... 3 3. MØDETID...

Læs mere

Sundhedsprofessionelle klædt på til udvikling af sundhedsfremmende og forebyggende indsatser

Sundhedsprofessionelle klædt på til udvikling af sundhedsfremmende og forebyggende indsatser Sundhedsprofessionelle klædt på til udvikling af sundhedsfremmende og forebyggende indsatser Det tværfaglige kursus Den motiverende samtale blev en øjenåbner for 20 medarbejdere i Sundhedsafdelingen i

Læs mere

Funktionsevnemetoden

Funktionsevnemetoden Funktionsevnemetoden God sagsbehandling vedr. handicapkompenserende ydelser for personer med funktionsnedsættelse. En metodisk arbejdsform baseret på ICF s referenceramme og klassifikation Lilly Jensen

Læs mere

SMERTER OG NEDSLIDNING. Øvelser tungt fysisk arbejde

SMERTER OG NEDSLIDNING. Øvelser tungt fysisk arbejde SMERTER OG NEDSLIDNING Øvelser tungt fysisk arbejde Arbejdsmiljø København (AMK) er Københavns Kommunes rådgiver om arbejdsmiljø og arbejdsliv. Vi arbejder på tværs af kommunens syv forvaltninger, hvor

Læs mere

Entreprenante kompetencer - klinisk undervisning på Ergoterapeutuddannelsen.

Entreprenante kompetencer - klinisk undervisning på Ergoterapeutuddannelsen. Entreprenante kompetencer - klinisk undervisning på Ergoterapeutuddannelsen. Klinisk undervisning på ergoterapeutuddannelsen tilrettelægges med progression fra det observerende til det reflekterende og

Læs mere

Bassintræning som sundhedsfremmende aktivitet til kvinder med graviditetsrelaterede ryg- og bækkengener

Bassintræning som sundhedsfremmende aktivitet til kvinder med graviditetsrelaterede ryg- og bækkengener Bassintræning som sundhedsfremmende aktivitet til kvinder med graviditetsrelaterede ryg- og bækkengener - Et kvalitativt studie baseret på seks interview Water exercise as a health promotive activity for

Læs mere

Bestemmelser vedrørende prøver for pædagoguddannelsen

Bestemmelser vedrørende prøver for pædagoguddannelsen Bestemmelser vedrørende prøver for pædagoguddannelsen I henhold til Undervisningsministeriets bekendtgørelse nr. 1122 af 27. september 2010 20 og 21 om uddannelse til professionsbachelor som pædagog, bekendtgørelse

Læs mere

Sammenhæng mellem 100 meter fri tider og aerob effekt hos konkurrencesvømmere i alderen 10-16 år

Sammenhæng mellem 100 meter fri tider og aerob effekt hos konkurrencesvømmere i alderen 10-16 år Fysioterapeutuddannelsen, Odense PPYCS, foråret 2014 Sammenhæng mellem 100 meter fri tider og aerob effekt hos konkurrencesvømmere i alderen 10-16 år Correlation between 100 meter freestyle swim times

Læs mere

www.krop&fysik.dk GRAVIDITET & BÆKKENSMERTER

www.krop&fysik.dk GRAVIDITET & BÆKKENSMERTER Danske Fysioterapeuter www.krop&fysik.dk GRAVIDITET & BÆKKENSMERTER 2 www.krop-fysik.dk Graviditet og bækkensmerter Hvert år gennemfører 60.000 danske kvinder en graviditet. Ventetiden er præget af tanker

Læs mere

Model for risikovurdering modul 4 og 6

Model for risikovurdering modul 4 og 6 Modul 4 Aktuelt sygeplejeproblem Teoretisk begrundelse for risici Aktuelt sygeplejeproblem Teoretiske begrundelser for risici Epidemiologiske belæg for risici og forhold, der forstærker risici Eksempelvis:

Læs mere

Fokusgruppeinterview. Gruppe 1

Fokusgruppeinterview. Gruppe 1 4 Fokusgruppeinterview Gruppe 1 1 2 3 4 Hvorfor? Formålet med et fokusgruppeinterview er at belyse et bestemt emne eller problemfelt på en grundig og nuanceret måde. Man vælger derfor denne metode hvis

Læs mere

Modulbeskrivelse for modul 5 - den monofaglige del, Fysioterapeutuddannelsen.

Modulbeskrivelse for modul 5 - den monofaglige del, Fysioterapeutuddannelsen. Modulbeskrivelse for modul 5 - den monofaglige del, Fysioterapeutuddannelsen. Modulets titel Tværfagligt fællesmodul tværprofessionel virksomhed 15 ECTS Modulbeskrivelse modul 5 04.07.12 (pebe) Side 1

Læs mere

graviditet, fysisk aktivitet og motion

graviditet, fysisk aktivitet og motion graviditet, fysisk aktivitet og motion Bachelorprojekt udarbejdet af, 07C Dorte Bildsøe, 07D Hanne Madvig, 07D Januar, 2011 Billede fra http://www.mfit.info/tag/physical-activity Dette projekt er udarbejdet

Læs mere

Motion under graviditeten forskning og resultater

Motion under graviditeten forskning og resultater Slide 1 Motion under graviditeten forskning og resultater Temadag om graviditet og overvægt Rigshospitalet/Skejby Sygehus, arr. af Jordemoderforeningen 12./19. jan 2010 Mette Juhl, Jordemoder, MPH, Ph.d.

Læs mere

Faglige procedure omkring magtanvendelse

Faglige procedure omkring magtanvendelse Faglige procedure omkring magtanvendelse Opfølgning og organisering på magtanvendelsesansøgninger og indberetninger med udgangspunkt i borgerens liv Lisbeth Hyldegaard Udvikling og demenskonsulent i Skanderborg

Læs mere

Eksamen: Regler og bestemmelser 2012-2013. Videreuddannelse og Kompetenceudvikling, VIA

Eksamen: Regler og bestemmelser 2012-2013. Videreuddannelse og Kompetenceudvikling, VIA Eksamen: Regler og bestemmelser 2012-2013 Videreuddannelse og Kompetenceudvikling, VIA Dette dokument er gyldigt i læseåret 2012-2013 Ældre udgaver er ikke gældende. Eksamen er en vigtig begivenhed, som

Læs mere

Klinisk periode Modul 4

Klinisk periode Modul 4 Klinisk periode Modul 4 2. Semester Sydvestjysk Sygehus 1 Velkommen som 4. modul studerende På de næste sider kan du finde lidt om periodens opbygning, et skema hvor du kan skrive hvornår dine samtaler

Læs mere