Vandtræning til gravide i et sundhedsfremmende og forebyggende perspektiv

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Vandtræning til gravide i et sundhedsfremmende og forebyggende perspektiv"

Transkript

1 Vandtræning til gravide i et sundhedsfremmende og forebyggende perspektiv Bacheloropgave i fysioterapi VIA University College, Campus Holstebro Udarbejdet af: Louise Grankvist Sørensen Hold: FH76 Intern vejleder: Lene Kirk Afleveringsdato: Antal anslag: Denne opgave er udarbejdet af studerende ved Fysioterapeutuddannelsen i Holstebro. Den er udtryk for forfatterens egne synspunkter, der ikke nødvendigvis falder sammen med Fysioterapeutuddannelsens. Denne opgave eller dele heraf må kun offentliggøres med forfatterens tilladelse.

2 Fra BEK nr. 782 af 17/08/2009 Bekendtgørelse om prøver og eksamen i erhvervsrettede uddannelser 19. En eksaminand, der under en prøve skaffer sig eller giver en anden eksaminand uretmæssig hjælp til besvarelse af en opgave eller benytter ikke tilladte hjælpemidler, skal af uddannelsesinstitutionen bortvises fra prøven. Stk. 2. Opstår der under eller efter en prøve formodning om, at en eksaminand uretmæssigt har skaffet sig eller ydet hjælp, har udgivet en andens arbejde for sit eget eller anvendt eget tidligere bedømt arbejde uden henvisning, indberettes dette til uddannelsesinstitutionen. Bliver formodningen bekræftet, og handlingen har fået eller ville kunne få betydning for bedømmelsen, bortviser uddannelsesinstitutionen eksaminanden fra prøven. Stk. 3. Udviser en eksaminand forstyrrende adfærd, kan uddannelsesinstitutionen bortvise eksaminanden fra prøven. I mindre alvorlige tilfælde giver uddannelsesinstitutionen først en advarsel. Stk. 4. Uddannelsesinstitutionen kan i de i stk. 1-3 nævnte tilfælde under skærpende omstændigheder beslutte, at eksaminanden skal bortvises fra institutionen i en kortere eller længere periode. I sådanne tilfælde gives en skriftlig advarsel om, at gentagelse kan medføre varig bortvisning. Stk. 5. En bortvisning efter stk. 1-3 medfører, at en eventuel karakter for den pågældende prøve bortfalder, og at eksaminanden har brugt en prøveindstilling, jf. 6, stk. 3 og 4. Stk. 6. En eksaminand skal ved aflevering af en skriftlig besvarelse med sin underskrift bekræfte, at opgaven er udfærdiget uden uretmæssig hjælp, jf. stk. 1 og 2. Undertegnede bekræfter hermed at opgaven er udfærdiget uden uretmæssig hjælp. Studerendes underskrift Side 2 af 90

3 Indholdsfortegnelse 1.0 Indledning s Problembaggrund s Formål s Problemformulering s Definitioner s Forskningsspørgsmål s Opgavens design og opbygning s Forforståelse og teoretisk referenceramme s Forandringer i graviditeten s Træning i vand s Motion i vand s AquaMama s Sundhedsfremme og forebyggelse s Design s Egen empiri s Andres empiri s Metode til indhentning af egen empiri s Udvælgelsesproces s Etiske overvejelser s Interviewguide s Praktisk udførelse af interview s Transskription s Analyse af egen empiri s Tematisering s Dekontekstualisering s Kondensering s Rekontekstualisering s Begrænsninger og muligheder s Livsstil og erfaringer s Udbytte s Viden og information s Tilgængelighed af træningstilbud s. 29 Side 3 af 90

4 8.0 Sammenfatning, vurdering og fortolkning af egen empiri s Metode til indhentning af andres empiri s Til- og fravalg s Søgeproces s Udvalgte studier s An exploration of aquanatal exercise s A Pilot Study on the Effects of Aquatic Exercises on Discomforts of Pregnancy s Metodekritik s Diskussion s Konklusion s Perspektivering s Litteraturliste s. 45 Primær litteratur s. 45 Sekundær litteratur s. 47 Bilag I Samtykkeerklæring s. 49 II Interviewguide s. 50 III Transskription med kodede meningsbærende enheder s. 52 IV Kategorisering med subgrupper s. 74 V Søgeprofil, CINAHL s. 83 VI Søgeprofil, PsykInfo s. 86 VII Søgeprofil, Web of Science s. 88 Side 4 af 90

5 Vandtræning til gravide i et sundhedsfremmende og forebyggende perspektiv af Louise Grankvist Sørensen Kontakt: Vejleder: Lene Kirk Fysioterapeutuddannelsen VIA UC, Holstebro Professionsbachelor januar 2012 Abstrakt: Baggrund: 2/3 af alle gravide kvinder i Danmark sygemeldes under graviditeten. Smerter i ryg og bækken er hyppigste årsager. Træning i vand kan mindske smerteintensiteten og dermed sygefraværet. Selvom graviditeten belaster kroppen voldsomt, er fysioterapeuten først i kontakt med den gravide, når problemerne er opstået. Hvis man som fysioterapeut virkelig skal gøre noget for de gravide, må man fremme sin rolle i problematikken, ved at deltage aktivt i den sundhedsfremmende og forebyggende indsats. Formål: At undersøge hvad gravide kvinder oplever ved træning i vand, og hvilke faktorer der er afgørende for, at de fastholdes og motiveres til træningen. Metode: Jeg indsamler egen empiri gennem et kvalitativt gruppeinterview med 2 gravide kvinder der træner i vand. Empirien bearbejdes ud fra en fænomenologisk og hermeneutisk analyse og fortolkning. Gennem litteratursøgning i relevante databaser hentes andres empiriske viden til underbygning af mine fund. Resultat: En aktiv livsstil, hvor træning er en del af hverdagen, er en stærk motivationsfaktor for træning under graviditeten. Træning i vand ses som et nødvendigt træningsmiljø, når ryg- og bækkensmerter gør, man ikke kan andet. Træningsmuligheder i vand begrænses af ringe udbud, med træningshold i arbejdstiden, korte åbningstider i svømmehallen og manglende område i bassinet til træningen. Instruktioner i træningsøvelserne er vigtige for udførelsen og motivationen hertil. Instruktørens professionelle baggrund har lille betydning for borgerens tilfredshed af ydelsen. Vandtræning kan fremme sundhedsfremmende adfærd, og anspore til deltagelse i andre tilbud. Følelsen af sammenhæng er medvirkende til motivation og fastholdelse i træningen. Konklusion: Vandtræning i det sundhedsfremmende og forebyggende arbejde kræver, at de gravide kvinder er motiveret til træningen og heri besidder følelsen af sammenhæng. Fysioterapeuter bør samarbejde med sundhedsprofessioner, svømmehaller og regering, så træningstilbud i vand potentielt fanger alle gravide. I det sundhedsfremmende og forebyggende arbejde bør interventionen tilpasses den enkelte gravide, og vandtræning er ikke nødvendigvis det mest hensigtsmæssige. Nøgleord: Vandtræning, Graviditet, Sundhedsfremme, Forebyggelse, Motivation. Side 5 af 90

6 Water Exercise for pregnant women in a health promotion and preventive perspective by Louise Grankvist Sørensen Contact: Tutor: Lene Kirk School of Physical Therapy, VIA UC Campus Holstebro Bachelor Project of Physical Therapy January 2012 Abstract: Background: 2/3 of all pregnant women in Denmark are on sick leave during pregnancy. Low back pain is the most common causes. Water-exercise may reduce pain intensity and thus absenteeism. Although the body changes dramatically during pregnancy, the first contact between a pregnant woman and a physiotherapist is when problems occur. By participating in health promotion and preventive efforts, the physiotherapist can promote her efforts and help for pregnant women. Purpose: To explore pregnant women s experiences of water-exercise and how they gets motivated and maintains the exercise. Methods: I collect empirical data through a qualitative group-interview with two pregnant women, who exercise in water. Data are treated through a phenomenological and hermeneutic analysis and interpretation. Literature searches for empirical materials of others, gives support to my own results. Results: An active lifestyle where exercising is a part of everyday life is a strong motivator for exercise during pregnancy. Exercising in water is seen as a necessary environment, when other exercise is impossible, because of back/pelvic pain. Opportunities in water are limited by insufficient offers, with exercise-classes during working hours, short opening hours at the swim-centre and missing areas for exercises in the pool. Instructions in the exercises are important for the performance and motivation. Anyone with appropriate training, regardless of professional background would be suitable for this. Water exercises can improve health-promoting behaviours, and promote participation in other exercise-offers. Sense of coherence contributes to motivation and maintenance in the exercises. Conclusion: Water-exercise as health-promotion and prevention, requires the pregnant woman's motivation for exercise and thereby possess a sense of coherence. Physical therapists should collaborate with health-workers, swim-centres and government, so that exercise-offers potentially capture all pregnant women. In health-promotion and prevention, the intervention should be customized to the individual pregnant and water exercise is not necessarily the most appropriate. Keywords: Water-Exercise, Pregnancy, Health-Promotion, Preventive Health Care, Motivation. Side 6 af 90

7 1.0 Indledning To ud af tre gravide kvinder i Danmark er sygemeldt under deres graviditet, og både antallet af sygemeldinger og sygefraværsdage er stigende (Beskæftigelsesministeriet:2010). Fraværet belaster såvel sundhedssystemet som samfundsøkonomien, hvor sociale og sundhedsmæssige goder er solidarisk finansieret af vores skatter betalt til staten, for ikke at tale om den gravides egne følelser og ressourcer. Årsagerne til det graviditetsbetingede sygefravær kan ses i sammenhæng med holdningsændringer hos den gravide og i sundhedssystemet og samfundet generelt. Man accepterer ikke smerter i samme omfang som tidligere generationer, og det er blevet mere almindeligt at sygemeldes pga. normale graviditetsgener, hvor smerter i ryg og bækken er de hyppigste årsager. Den øgede informationsmængde, hvor den gravide i stigende grad selv kan hente oplysninger fra f.eks. internettet, samt den øgede fokus i medierne, skaber forsigtighed og bekymringer. Det afspejler sig i den gravides adfærd, og i sundhedssystemet, med bl.a. hyppigere og grundigere undersøgelser end tidligere. Tendensen til ældre førstegangsfødende, flere overvægtige gravide og flere gravide i fertilitetsbehandling, kan også være mulige årsager, hvor risikoen for, eller forsigtigheden omkring, komplikationer øges (SFI:2010). Undersøgelser viser, at kvinder der dyrker motion, har væsentlig færre sygedage end kvinder der ikke dyrker motion (ibid). Træning i vand kan mindske antallet af sygedage, fordi træningen mindsker intensiteten af rygsmerter (Granath et al:2006)(kihlstrand et al:1999). Vandtræning anbefales af både Danske Fysioterapeuter og Sundhedsstyrelsen til gravide med ryg- og bækkensmerter (DF: )(SST:2011). Sundhedsstyrelsen anbefaler desuden, at alle gravide med en normal graviditet skal dyrke min. 30 minutters moderat 1 fysisk aktivitet dagligt (ibid:13). Fysisk aktivitet i graviditeten fremhæves derudover at have en positiv effekt på bl.a. gestationel diabetes og præeklampsi og kan have en positiv effekt på selve fødselsforløbet, barnets fødselsvægt, for tidlig fødsel og moderens rekreation (Hegaard et al:2006). 1 Fysisk aktivitet hvor man bliver lettere forpustet, men samtale er muligt. Svarende til på Borgs skala, eller 64-74% af max. puls (sst.dk) Side 7 af 90

8 Det er altså vigtigt at kvinder træner under deres graviditet, både pga. kvindens og fosterets sundhedstilstand, men også pga. samfundets struktur og opbygning, hvor sygefraværet som nævnt belaster samfundsøkonomien. Træning i vand er velkendt og anbefales og benyttes i vid udstrækning. 2.0 Problembaggrund Ser man på strukturen og tilbuddene til gravide, er disse i høj grad præget af forebyggelse af komplikationer, via læge- og jordemoderkonsultationer, ud fra en risiko-tænkning, drevet af frygt og domineret af eksperter. Sundhedsstyrelsens anbefalinger og diverse foldere i jordemødrenes venteværelser er forebyggende tiltag, hvor eksperter på andres vegne ved, hvad der er bedst, og hvordan de gravide bør leve. Regeringens valgte metoder er altså forebyggende og fokuseres mod det generelle helbred og udeblivelse af alvorlige komplikationer. Med sundhedsfremme fokuserer man på, hvad der holder folk raske, på ressourcer og handlemuligheder frem for risici, og det sundhedsfremmende perspektiv er således vigtigt i det forebyggende arbejde, hvis de gravide skal følge eksperternes helbredsråd og disse skal effektiviseres (Jensen;Johnsen:2000:5-8). Det er de praktiserende læger, i samarbejde med jordemødrene, der har ansvaret for sygemelding af de gravide. Selvom en graviditet har store påvirkninger på kroppen, med anatomiske og fysiologiske forandringer, er fysioterapeuten først i kontakt med den gravide, når skaden er sket, og her er der reelt ikke meget at gøre. En typisk konsultation mellem en fysioterapeut og en gravid kvinde med ryg-/bækkensmerter, består af information og vejledning i forhold til dagligdagens bevægelser og stillinger, lindrende øvelser og evt. udlevering af trochanterbælte og glidestykke. Hvis man som fysioterapeut virkelig skal gøre noget for de gravide, må man fremme sin rolle i problematikken om graviditetsrelateret rygog bækkensmerter med følgende sygefravær, ved at deltage aktivt i den sundhedsfremmende og forebyggende indsats, med den viden man har om området. I en given kommune tilbød man før i tiden motion i vand for gravide, men centralisering i sygehusvæsenet har betydet, at fødeafdeling og fødselsforberedende tilbud er lukket. Dermed forsvandt også det eneste offentlige træningstilbud målrettet gravide, hvor en jordemoder stod i spidsen for holdet. En svømmehal i Side 8 af 90

9 kommunen overtog holdet, som nu ledes af svømmeinstruktører. Det er på nuværende tidspunkt eneste tilbud i kommunen om træning i vand til gravide. Der tilbydes hold af 6 ugers varighed, en times træning ugentligt, enten onsdag eller fredag morgen fra kl Begge hold ligger i normal arbejdstid, hvilket også gjorde sig gældende, da ydelsen var offentlig, og det kan være svært, om end umuligt at få indpasset. Set i et sundhedsfremmende perspektiv, er det problematisk at tilbuddet reelt kun henvender sig til en særlig gruppe af gravide, som har mulighed for at træne i det valgte tidsrum f.eks. de 2/3 gravide, som i forvejen er sygemeldte. Hvis træningen skal have en sundhedsfremmende og forebyggende effekt, skal de gravide fanges inden en evt. sygemelding. En anden træning i vand er konceptet AquaMama, som netop fokuserer på raske gravide med en normal graviditet, hvor friheden til at træne uafhængigt af andre og fastlagte tidsrum fremhæves. Træningen foregår individuelt i landets svømmehaller, hvor et fastlagt øvelsesprogram og frit tilgængelige redskaber er til rådighed (Gigtforeningen). AquaMama kan altså ses som et alternativ til de etablerede hold, og som et tiltag på baggrund af den udvikling der ses sundheds- og sygehusvæsenet i dag. Hvis regeringens og eksperternes helbredsråd skal følges, skal metoderne understøtte de gravides følelse af sammenhæng 2 for at øge effekten (Jensen;Johnsen:2000:5-6). Men er dette tilfældet for de gravide som træner i vand, og hvad oplever de gravide ved at træne i vand? 2.1 Formål Formålet med dette projekt er, at undersøge hvad gravide kvinder oplever ved træning i vand, og hvilke faktorer der er afgørende for, at de kan fastholdes og motiveres til træningen. Herigennem ønskes et øget fokus i sammenhæng med metoder til sundhedsfremme og forebyggelse ift. sygemeldinger i graviditeten. 2.2 Problemformulering Hvordan oplever gravide kvinder det at træne i vand, og hvilke faktorer er afgørende for, at de kan fastholdes og motiveres til træningen? 2 Aaron Antonovsky (Jensen;Johnsen:2000:5-6) Side 9 af 90

10 2.3 Definitioner Oplevelser: i forhold til sundhedsfremme og forebyggelse af gener og sygemeldinger. Træning i vand: træning i kold- eller varmvandsbassin, i et fastlagt træningsprogram som Motion i vand og AquaMama, eller varierende med almindelig svømning. 2.4 Forskningsspørgsmål Udledt af problemformuleringen og med afsæt i den teoretiske referenceramme, opstiller jeg følgende spørgsmål, som hjælp til besvarelse af problemformuleringen: Hvad får gravide kvinder til at træne i vand? Hvordan motiveres de til træning? Hvordan fastholdes træningen? Hvilken betydning har en instruktør for træningen? Hvilke fordele og ulemper er der ved at træne på hold og individuelt? Spørgsmålene danner baggrund for udarbejdelse af redskab i undersøgelsesmetoden, nærmere beskrevet under pkt. 5.0 og 6.0 om design og metode. 3.0 Opgavens design og opbygning Jeg søger viden om oplevelser og erfaringer ved et bestemt fænomen, hvorfor jeg vælger et kvalitativt design, og en dertilhørende analyse ud fra fænomenologiske teorier, som det mest hensigtsmæssige. For at danne forståelse for og besvare min problemformulering, inddrager jeg viden fra 3 hovedområder: 1. Forforståelse og teoretisk referenceramme a. Forandringer i graviditeten b. Træning i vand i. AquaMama ii. Motion i vand Side 10 af 90

11 c. Sundhedsfremme og forebyggelse 2. Egen empiri a. Analyse af gruppeinterview med 2 gravide kvinder, som træner i vand. 3. Andres empiri a. Litteratursøgning og indsamling af andres empiri, til at belyse og diskutere egne empiriske fund sammenholdt med den teoretiske referenceramme. Teoridelen er med til at danne baggrund og forståelse for problemstillingen og valg af metode og udførelse. Derfor præsenteres den i følgende afsnit, inden nærmere beskrivelse af design og metoder med dertilhørende analyser, efterfulgt af metodekritik, diskussion, konklusion og perspektivering. 4.0 Forforståelse og teoretisk referenceramme Min forforståelse bygger på erfaringer og teoretiske indgangsvinkler. Erfaringsmæssigt har jeg ud fra egen og bekendtes erfaringer, oplevet problematikken omkring udbuddet af træningstilbud, hvor jeg selv under en graviditet, ikke havde mulighed for at deltage på et træningshold for gravide i vand. Under et praktikforløb har jeg trænet et hold af gravide kvinder i varmvandsbassin, og hørt deres positive udsagn om træningen og det at opholde sig i vandet, samt oplevet konsultationer mellem en fysioterapeut og en sygemeldt gravid kvinde med bækkenløsning. Den teoretiske referenceramme danner baggrund for problemfeltet og den kommende empiriske undersøgelse. Teorien er aktivt indhentet i forbindelse med projektet, og suppleret med sparsom viden fra undervisningssituationer, og fra egen graviditet med oplysninger fra fagfolk og diverse foldere og brochurer. 4.1 Forandringer i graviditeten En graviditet er en af de største forandringer, en krop kan gennemgå. Over en forholdsvis kort periode, ca. 40 uger, sker der voldsomme ændringer, både fysisk og psykisk, varierende efter trimester-inddelingen hvor forskellige symptomer er dominerende. Side 11 af 90

12 I første trimester sker de største fysiologiske forandringer med ændringer og udsving i hormonbalancen. Kvinden kan opleve stærke psykiske påvirkninger med humørsvingninger og bekymringer, samt generelle gener som f.eks. kvalme. Kredsløbet ændres fordi blodmængden i kroppen øges for at kunne skabe de rette betingelser for graviditeten og fosteret. Hjertet arbejder kraftigere og hurtigere og pulsen vil stige. Samtidig vil åndedrætsfrekvensen øges, så den gravide bliver lettere forpustet. Forøgelsen i blodmængden kræver dannelse af røde blodlegemer og indtil balancen er genoprettet, kan kvinden opleve svimmelhed og mindre overskud (Vennestrøm:2011:13-16). Det første trimester domineres derfor af generel ubehag og træthed. I andet trimester er den fysiologiske og hormonelle balance mere stabil og kroppen falder mere til ro. Energi og overskud stiger i takt med, at evt. kvalme og ubehag svinder. Her dominerer i stedet fosterets gradvise vækst, hvortil kroppen skal udvide sig og give plads. De hormonelle forandringer medfører, at kroppens væv blødgøres, så ligamenter, led og ledbånd kan give sig. Dette sker ikke blot i bækkenet, hvor der gives plads til barn, moderkage, fostervand mm., men i hele kroppen. I sammenhæng med den øgede tyngde fra mave og bryst, fremprovokeres en holdningsændring med tendens til at falde forover og bækkenet hældende bagud. Musklernes styrke og længde ændrer sig, hvor mavemuskler glider til side og gør plads til fosteret, og lænde-/rygmuskulaturen er på overarbejde, for at opretholde en stilling ift. holdningsændringerne. Den ændrede bækkenstilling, giver ofte anledning til smerter, og nedsat tilbageløb fra underekstremiteterne, fordi bækkenet afklemmer over hoftebøjerne, så der kan opstå ødemer (ibid:23-26). I andet trimester får de fleste altså mere overskud, men kan til gengæld opleve smerter ved lænd og bækken. I tredje trimester vil barnet vokse hurtigt, og kvinden besværliggøres i hendes daglige gøremål og aktivitetsniveau. Vægten tynger, og det er krævende for bækken- og rygmuskulaturen, at opretholde en fornuftig stilling (ibid: 31-33). Op mod 75% af alle gravide kvinder oplever på et tidspunkt i graviditeten ryg- /bækkensmerter (SST:2011), og ifølge Fagforum for Gynækologi/Obstetrisk Fy- Side 12 af 90

13 sioterapi, har 1 ud af 10 med graviditets relaterede ryg- og/eller bækkensmerter behov for behandling (DF:2009). Ca. 3% har gener 1-3 år efter graviditeten. Smerterne kan være invaliderende, og er den hyppigste årsag til sygemeldinger, som omtalt i indledningen. Det er normalt at opleve plukkeveer i løbet af graviditeten. De opstår i forskellige situationer, og kan være meget varierende i både styrke, længde og interval. De kan stramme og føles ubehagelige, men så længe de ophører og ikke gør ondt, er der ikke noget farligt ved dem. Det kan dog være et signal om, at holde lidt igen (Vennestrøm:2011:32-33). Ud over de nævnte gener, kan der opstå mange andre komplikationer, som f.eks. åreknuder, graviditetssukkersyge mm. Under graviditeten anbefales det at lytte til kroppens behov for hvile, men i høj grad også, at holde kroppen i gang. Med træning er det muligt, at mindske risikoen for og omfanget af en lang række af de nævnte komplikationer. I det følgende afsnit vil jeg gøre rede for virkningen ved træning i vand til gravide med fokus på smerter ved ryg og bækken. 4.2 Træning i vand Uanset køn, alder og graviditet eller ej, så er kroppen indrettet til en vis mængde fysisk aktivitet. Hvis ikke kroppens organsystemer holdes i gang, vil kroppens kapacitet mindskes, og de daglige belastninger bliver relativt større. Resultatet kan blive nedsat livskvalitet og øget risiko for sygdom og skader (Gjerset mfl.:2002: ). Når man ser på den yderligere belastning, kroppen er udsat for under graviditeten, må man nødvendigvis være i bedre form for at opretholde en tilstrækkelig kapacitet, hvis ikke risikoen for komplikationer under graviditeten skal øges. Træning under graviditeten giver mere energi og fysisk og psykisk overskud til at mestre de mange forandringer. Desuden vil kvinden hurtigere komme sig efter fødslen (ibid). Som beskrevet i de omtalte evidensbaserede studier, kan træning i vand til gravide nedsætte ryg- og bækkensmerter og dermed sygefraværet. I Kihlstrand et al.s studie (1999) fandt man, at rygsmerter tiltog gennem graviditeten, hos både Side 13 af 90

14 interventionsgruppen, der trænede i vand, og kontrolgruppen, der ikke trænede. I første halvdel af graviditeten, så man ingen forskel i intensiteten af smerter. I anden halvdel af graviditeten, hvor træningen for interventionsgruppen foregik, med en times vandgymnastik pr. uge, oplevede kvinderne i interventionsgruppen en lavere intensiteten end hos kontrolgruppen, og der var færre kvinder med sygemelding i interventionsgruppen. Det konkluderedes, at vandgymnastik gennem anden halvdel af graviditeten signifikant reducerede intensiteten af rygsmerter, og at vandgymnastik kan anbefales til at lette rygsmerter og reducere behovet for sygemelding. I Granath et al.s studie (2006) undersøges effekten af gymnastik på land og vandaerobic i forhold til smerter og sygemeldinger hos gravide. Her inddrages både graviditetsrelaterede lænde- og bækkensmerter, hvor Kihlstrand et al. kritiseres for, ikke at have defineret de rygsmerter, som studiet omhandler. Man fandt, at kvinder der trænede vandaerobic oplevede færre lændesmerter og ingen var sygemeldt pga. lændesmerter, sammenlignet med kvinderne der trænede gymnastik. Der sås ingen forskel mellem grupperne i forhold til bækkensmerter, og sammenholdt med et andet studie, formuleres det, at graviditetsrelaterede bækkensmerter sandsynligvis ikke kan forhindres med træning. Der mangler dog yderligere undersøgelser herom. Vandaerobic og ophold i tempereret vand opleves derimod som velvære for kvinder med bækkensmerter. Vand har utallige egenskaber, som kan udnyttes både i træningsøjemed og som smertelindring, fordi de fysiske forhold er helt anderledes end på land. Vandet stimulerer kroppens taktile sanser, hvor påvirkning af termo- og mekanoreceptorer giver ændringer i nociceptionen, og smerteopfattelsen mindskes. Proprioceptionen påvirkes ligeledes, og med den store bevægefrihed vandet giver, stiller det større krav til balanceevnen, hvor selv små bevægelser, kan medføre store bevægeudslag (Risum:1998:10). En anden stor fordel er vandets opdrift, der fungerer som en slags omvendt tyngdekraft. Jo mere af kroppen der er i vand, jo større er opdriften. Dvs. at hvis man er i vand til halsen og vejer 75 kg på land, vil man veje blot 11 kg i vandet (ibid:13). Belastningen på led og muskler mindskes, så den gravide kan bevæge sig frit og ubesværet, og træne effektivt uden at overbelaste de i forvejen ømme muskler og led. Side 14 af 90

15 Under vandet påføres kroppen et større hydrostatisk tryk end normalt. Trykket øges proportionelt med vanddybden, og i opret stilling vil trykket således være størst omkring anklerne. Det hydrostatiske tryk kan reducere perifere ødemer, hvilket vil påvirke hjertet, som modtager mere blod, så slagvolumen øges (ibid:19-20). En vandtemperatur på grader giver flere fordele til træningen. Bl.a. øges kroppens smertelindrende endorfinproduktion og efter 30 min. arbejde frigøres oxytoxin, der virker afslappende og frigørende på kroppen (ibid:17-18). Set i lyset af graviditetens påvirkninger og ændringer af kroppen, vil vandets egenskaber især i anden halvdel af graviditeten have gavnlig effekter. Risikoen for smerter og ødemer øges i 2. og 3. trimester, jf. foregående afsnit, og kvinden føler sig i stigende grad belastet af den øgede tyngde. Vandets opdrift og modstand udnyttes i træningen, hvor belastningen også reguleres af hastighed, vægtstangsarm og udgangsstilling for øvelsen. Træning i vand kan bestå af mange forskellige øvelser og formål. I de følgende afsnit beskrives to træningskoncepter i vand for gravide Motion i vand Dette træningskoncept er pt. det eneste tilbud om holdtræning i vand for gravide i den pågældende kommune. De to hold, der ligger onsdag og fredag morgen, mellem kl. 8 og 9, varetages som nævnt af et svømmecenter og ledes af to kvindelige svømmeinstruktører, der har modtaget undervisning af en jordemoder. Holdene forløber af 6 ugers varighed med en times træning pr. uge. Der kan være op til 12 gravide på holdet. Timen indledes med ca. 10 minutters opvarmning, 35 minutters træning og 15 minutters afspænding/udstrækning. Der fokuseres på styrke, kondition og bevægelighed i varierende øvelser. Her kan indgå redskaber såsom slanger, håndvægte og plader af skumgummi. Nogle øvelser er fra konceptet AquaMama, som beskrives i det følgende afsnit. Der afspilles passende musik under hele træningen. Svømmeinstruktøren guider de gravide gennem træningen, både fra vandkanten og i vandet. Efter træningen samles de som har lyst til et rundstykke og en kop kaffe, som afslutning på træningen. Side 15 af 90

16 4.2.2 AquaMama Konceptet er en træningsserie med 6 skånsomme øvelser, henvendt til alle raske gravide med en normal graviditet. Konceptet er udviklet af Gigtforeningen, i forlængelse af AquaPunkt 3, i samarbejde med en jordemoder, fysioterapeut og fødselslæge fra Rigshospitalet. Det blev lanceret i marts 2011 og er altså forholdsvis nyt. Det fremhæves, at være både billigt, fleksibelt og let tilgængeligt, og et rigtig godt redskab for den gravide. Gigtforeningen lægger vægt på, at det skal være sjovt og nemt at træne, så det kan passe ind i en travl hverdag. Der kan således trænes når man vil, uden faste holdtider, alene eller sammen med andre. Brugen af redskaberne er gratis, når entreen til svømmehallen er betalt. Aqua- Mama kan trænes i alle svømmehaller, der har opstillet en AquaPunkt vogn med redskaber, hvilket på nuværende tidspunkt er omkring 126 svømmehaller. Øvelserne er udviklet med henblik på at reducere smerter i ryg og lænd og rettet mod de muskelgrupper, som enten bliver spændte eller slappe under graviditeten. De 6 øvelser sigter mod at træne kondition og styrke og stabilitet i mave, ryg, ben, balder, hofter, skuldre og arme. I øvelserne indgår bælte, plader og håndvægte af skum. F.eks. løbes der på dybt vand med bælte om maven og bokses med håndvægtene lige under vandoverfladen. Hver øvelsesserie tager ca. 5 minutter. Sammen med redskaberne findes øvelsesvejledninger, som kan tages med til bassinkanten under træningen. I forbindelse med Gigtforeningens andre Aqua-koncepter, er udvalgte livreddere i landets svømmehaller blevet undervist i brugen af de forskellige koncepter og udførelse af øvelserne. Har de gravide spørgsmål til øvelserne, kan de søge hjælp ved svømmehallens AquaCoach, som kan guide og komme med gode råd. På gigtforeningens hjemmeside findes der videoer, så man kan se øvelserne udført, og der kan downloades diverse informationsfoldere (Gigtforeningen). 4.3 Sundhedsfremme og forebyggelse Sundhedsfremme og forebyggelse er to forskellige ting. Mål og midler...er forskellige. Først når man klart adskiller de to fænomener, bliver den indbyrdes sammenhæng tydelig, herunder hvor vigtigt det er at arbejde sundhedsfremmende, også når man forebygger (Jensen;Johnsen:2000:7:25-28). 3 Gigtforeningens første træningskoncept i vand, med øvelsesserier og redskaber, henvendt til alle der vil forebygge og lindre mange af de mest udbredte problemer i led, ryg og muskler (gigtforeningen.dk/aquapunkt). Side 16 af 90

17 De to fænomener er altså forankret i hver sin forståelsesramme. Mens sundhedsfremme er forankret i en dynamisk muligheds-tænkning med læringsprocessor og handlingsstrategier, er forebyggelse mere bio- og socialmedicinsk orienteret, hvor man prøver at forklare levekår og livsstils betydning for helbredet. I forebyggelsesarbejdet er målet at holde folk raske ved at undgå sygdom. Man arbejder ud fra en risikotænkning, hvor metoderne, som bygger på oplysning, kampagner, anbefalinger, regler, økonomiske sanktioner og betingede ydelser, kan have tendens til at blive ekspertanliggender, hvor eksperter og regering på befolkningens vegne ved, hvad der er bedst, og hvordan de bør leve (ibid:7-8). I det sundhedsfremmende arbejde fokuseres på sundhed frem for sygdom, og man søger at styrke folks ressourcer og handlemuligheder. Man arbejder med livsmod, livsglæde og handlekompetence, for at mobilisere det overskud der gør folk robuste overfor livets udfordringer. Det opnås gennem læreprocesser der understøtter individets følelse af sammenhæng, så individet kan vokse af de udfordringer de møder. En væsentlig opgave i den sundhedsfremmende indsats bliver således, at analysere kvaliteten af de aktiviteter og samværssituationer som både børn og voksne deltager i, og støtte individet gennem de processor han/hun møder i livet, gældende for såvel sunde som revaliderede, sygdomstruede og syge mennesker (ibid:6-7) eller som i dette tilfælde gravide kvinder. Med sundhedsfremmes forankring i folks følelser og livsprojekter, kan det understøtte og afbalancere forebyggelsesinitiativer, så disse effektiviseres. Forebyggelsesprojekter må derfor bygge på samvær og samtaler, som borgeren kan vokse af. Sundhedsarbejderen må gøre et stykke menneskearbejde for at forstå, før der kan gøres et stykke ekspertarbejde for at hjælpe (ibid:9:15-17). Set i forhold til gravide og træning i vand, vil det derfor være nødvendigt at forstå, de oplevelser de gravide har ved træningen, hvis man skal målrette træningstilbuddene, så de også er effektive i det forebyggende arbejde. Sundhed afspejler meningsforskelle i måden at opfatte begrebet på. Her lægger jeg mig op af Jensen og Johnsens (2000) definition, inspireret af Aaron Antonovsky, hvor sundhed, som nævnt, handler om følelsen af livsmod og livsglæde og det at kunne mestre (hverdags)livets mange forskellige situationer. Sundhed er at have en følelse af sammenhæng, dvs. en følelse af begribelighed, håndter- Side 17 af 90

18 barhed og meningsfuldhed. (Jensen;Johnsen:2000:5:2-4). Sundhed bliver derfor et spørgsmål om vitalitet om lysten til og glæden ved at leve. Den centrale sætning, følelsen af sammenhæng, er udviklet af den amerikanske/israelske sociolog Aaron Antonovsky. Han ændrede perspektivet fra den traditionelle patogenetiske 4 tankegang i lægevidenskaben, til en salutogenetisk 5 tankegang, hvor sundhed er i fokus. Teoridannelsen bygger på stress teorier og psykologiske forholds betydning for håndtering af disse. Han fremsætter, at alle mennesker udsættes for en vis mængde stressorer, som håndteres af individets ressourcer, herunder følelsen af sammenhæng. Mestringsstrategier har afgørende betydning for, hvor godt vi klarer livets udfordringer/stressorer (Kamper- Jørgensen mfl.:2009: ). Antonovsky skelnede mellem helbred og sundhed, med forskellige dimensioner, hvor syg >< rask knytter sig til kroppen og dens helbred, mens sund >< usund knytter sig til livet. Samtidig viste han en sammenhæng mellem de to fænomener, hvor de mest robuste, der bevarer et godt helbred, oftest også er mere sunde end de fleste. De besidder nemlig en stærk følelse af sammenhæng. Til følelsen af sammenhæng knytter sig begreberne begribelighed, håndterbarhed og meningsfuldhed. Begribelighed er følelsen af, at verden er ordnet, sammenhængende, struktureret og til at forstå, og opnås gennem en læreproces med forudsigelighed. Håndterbarhed er følelsen af handlekraft og ressourcer. At man kan og har, det der skal til, for at klare de krav man udsættes for, herunder også en omgangskreds man kan trække på om nødvendigt. Håndterbarhed opnås gennem den rette belastningsbalance, hvor man kan overkomme de krav der stilles. Meningsfuldhed er følelsen af, at livet og dets problemer og udfordringer er værd at investere energi i. Her er deltagelse, delagtighed og inddragelse vigtige forudsætninger (Jensen;Johnsen:2000:5). Mange fremstillinger af sundhedsfremme, bygger på Antonovskys teorier, hvilket også vil gøre sig gældende i dette projekt, hvor den senere diskussion vil drage paralleller hertil. 4 Fokus på sygdom og sygdomsfremkaldende faktorer (Kamper-Jørgensen mfl.:2009:40) 5 Fokus på sundhed og sundhedsskabende faktorer (Kamper-Jørgensen mfl.:2009:40) Side 18 af 90

19 5.0 Design Formålet med dette projekt er som nævnt, at undersøge hvad gravide kvinder oplever ved træning i vand, og hvilke faktorer der er afgørende for, at de kan fastholdes og motiveres til træningen. For at besvare min problemformulering vil jeg knytte mig til den kvalitative forskningstradition, der bygger på teorier om fænomenologi 6 og hermeneutik 7. Metoderne egner sig til beskrivelse, analyse og forståelse af bestemte fænomener, og kan bidrage med mangfoldighed og nuancer til disse, f.eks. menneskelige egenskaber som erfaringer, oplevelser, tanker, forventninger, motiver og holdninger, som i denne sammenhæng stemmer godt overens med min problemformulering. Metoderne har sin styrke i at stille spørgsmål uden forhåndsdefinerede svarkategorier, og sker gennem systematiske strategier for indsamling, organisering og fortolkning af tekstlig materiale fra samtale, observationer eller skriftlig kildemateriale (Malterud:2003:31-34). I det følgende gøres kort rede for de valgte metoder, med henblik på at besvare problemformuleringen. 5.1 Egen empiri For at få et indblik i kvinders oplevelse med og motivation for træning i vand, indhenter jeg empirisk viden gennem et kvalitativt gruppeinterview med 2 gravide kvinder, som træner i vand. Interviewet er inspireret af fokusgruppeteknikken, men i denne sammenhæng modificeret, så det passer til mine ressourcer. Jeg opfylder derfor ikke alle kravene til et fokusgruppedesign, men vel gennemført, kan interviewet give rigeligt materiale med tilfredsstillende variabilitet og overførbarhed, dog bliver overvejelser om validitet i et sådan design ekstra vigtige. Jeg vælger denne metode, da den er specielt godt velegnet til læring om erfaringer, holdninger eller synspunkter i et miljø som omhandler mange mennesker, til udveksling af erfaringer og udvikling af kundskab (ibid: ). Interviewet afholdes over 30 minutter, hvor interviewguiden tager udgangspunkt i de udarbejdede forskningsspørgsmål med afsæt i min teoretiske forståelse. Interviewguiden er udarbejdet med åbne spørgsmål uden forhåndsbestemte svarkategorier, så interviewet kan åbne op for nye spørgsmål i forhold til problemstil- 6.. forståelsesform der mennesker subjektive erfaringer regnes som gyldig kunnskap. (Malterud:2003:52:18-19) 7..tolkning av meninger i menneskelige uttrykk. (Malterud:2003:50:36) Side 19 af 90

20 lingen. Samtidig gør jeg mig klart, at konteksten omkring interviewet har en betydning for kundskabsudviklingen, og at jeg i min rolle som interviewer, ikke kan gøres neutral (ibid:129). Det indsamlede datamateriale fra lydoptagelser, transskriberes og analyseres med afsæt i Malteruds systematiske tekstkondensering, inspireret af Giorgis fenomenologiske analyse (ibid:99). 5.2 Andres empiri Gennem litteratursøgning i relevante databaser, søger jeg viden fra andres empiri, som kan understøtte eller sætte spørgsmålstegn ved mine egne empiriske fund. Cinahl benyttes som primær base, men jeg vil også lave søgning i PsykInfo og Web Of Science, hvor der også vil være mulighed for at hente relevant materiale. De fundne studier vurderes og inddrages i diskussionsafsnittet. 6.0 Metode til indhentning af egen empiri I indsamlingen af egen empiri gennem gruppeinterview med 2 gravide kvinder, ligger der grundige overvejelser om praktisk udførelse og fremgangsmåde. I det følgende gør jeg rede for nogle af de kriterier der er opstillet, for at sikre at metoden holder de videnskabelige mål (Malterud:2003:19). 6.1 Udvælgelsesproces Ved al forskning skal udvalgsstrategier sørge for, at ens datakilder kan belyse det fænomen man vil udforske på en relevant måde. Informanterne skal derfor sammensættes, så de har potentiale til at kunne sige noget fornuftigt om min problemformulering og de opstillede forskningsspørgsmål, anført under pkt. 2.4 (ibid:57-59). Sammensætningen af informanter skal kunne bidrage med forskellige nuancer til problemstillingen, men samtidig skal den være så homogen, at informanterne ved hvad de hver især snakker om og kan supplere hinanden i formuleringen af data. Der vælges derfor følgende inklusionskriterier: gravide kvinder der træner i vand med AquaMama eller Motion i vand i den pågældende kommune. Der er ikke anvendt nogen eksklusionskriterier, da udvælgelsen har været præget af lavt udbud og tilgængelighed. Samtidig har de fundne informanter opfyldt mine inklusionskrav, hvortil eksklusionskriterierne ikke har været relevante. Udvalget Side 20 af 90

21 er sket på baggrund af en tilfældig strategi (ibid:60), hvor tilgængelige gravide kvinder, der trænede på enten Motion i vand-holdet eller individuelt med Aqua- Mama blev adspurgt om deltagelse i interviewet. Herved kunne jeg potentielt få varierede oplysninger om det at træne i vand, og forskellige synspunkter på f.eks. motivationsfaktorer. Ift. AquaMama havde jeg kontakt til en livredder/aquacoach i to af kommunens svømmehaller, som sendte oplysninger på de gravide kvinder, de så træne med redskaberne. Udvalget var lille, og gav 2 gravide, som jeg tog telefonisk kontakt til. Én ville deltage i interviewet. På Motion i vand-holdene blev kvinderne adspurgt af instruktøren, om hvem der også benyttede AquaMama, og om de kunne være interesserede i at deltage. Efterfølgende mødte jeg op på holdene, og fik tilsagn fra 4 kvinder, som ville deltage i interviewet. Tre som også trænede med AquaMama eller dele heraf, og den fjerde, som kun trænede på hold. Jeg endte derfor på 5 informanter, hvilket var ganske passende set i lyset af, hvordan Malterud normalt definerer et fokusgruppeinterview (ibid:134), og mine idéer om, at der sandsynligvis ville være frafald på dagen. Dette var også tilfældet, hvor jeg på interviewdagen stod med 2 informanter til gennemførelse af interviewet, og frafald fra de tre andre. 6.2 Etiske overvejelser Med projektets fokus og formål, ønsker og forventer jeg ikke noget revolutionerende resultat, men en viden og indsigt, som kan bringe nyt lys på en del af en større samfundsdebat, hvor tiltag og forandringer ikke sker fra den ene dag til den anden. En potentiel intervention vil ske på baggrund af flere faktorer, hvorfor dette projekt, med dets resultater, ikke vil stå alene. Jeg forbinder ingen risiko eller belastninger for de medvirkende informanter, set ud fra ressourcer, social status og interviewets indhold. Informanterne har indvilget i at deltage på frivillig basis, de er informeret om projektets formål og formidlingsgrad, og deres udsagns rolle i forskningen. I min rolle som forsker vil jeg være loyal og tro mod informanternes udsagn, så deres erfaringer kan lede til pålidelig og gyldig kundskab (Malterud:2003:201). Datamateriale opbevares forsvarligt og anonymt iht. Persondataloven 8. 8 Lov nr. 429 af 31. maj 2000 (retsinformation.dk) Side 21 af 90

22 6.3 Interviewguide Inspireret fra det semistrukturerede interview (Jørgensen mfl.:2005:69), opstilles en interviewguiden, med spørgsmål og tilhørende stikord, på baggrund af forskningsspørgsmålene. Interviewguiden hjælper mig til at få stillet spørgsmål til de centrale emner, med spørgsmål der er formuleret med åbne svarmuligheder, i forsøget på at åbne op for samtalen, og udvide rammerne for forståelsen af problemstillingen, samtidig med en vis struktur, så interviewet bliver fokuseret. Interviewguiden følges overordnet, men jeg giver plads til informanternes spontane fortællinger, da det ofte er disse sidespor der gemmer på ny kundskab (Malterud:2003: ) (Bilag II). 6.4 Praktisk udførelse af interview Interviewet blev gennemført med de 2 informanter i et lukket mødelokale, som vurderes egnet ift. muligheden for at kunne tale frit og uforstyrret. Kvaliteten af interviewet kan næsten altid højnes ved flere interviewpersoner (Jørgensen mfl.:2005:71), men praktisk muligt var forfatter eneste interviewperson, hvilket stillede krav til mine evner ift. overblik og professionalisme. Inden interviewstart informeredes informanterne igen om projektets formål og datahåndtering, hvorpå der blev udleveret samtykkeerklæring til underskrivelse (Bilag I). Interviewet blev lydoptaget, til efterfølgende transskription, som hjælp i analysen. De to lydoptagere blev testet hjemmefra, for at sikre mod svigt og forstyrrelser i lydkvaliteten. Iht. interviewguiden (Bilag II) indledtes interviewet med spørgsmål om baggrundsdata og sluttede med perspektiverende spørgsmål, for om informanterne havde yderligere at tilføje. Interviewet tog ca. 30 minutter, og alle spørgsmål fra interviewguiden blev vendt. 6.5 Transskription Materialet fra interviewet blev omformet til tekst, hvorved det blev gjort tilgængeligt og håndterbart. Jeg ønskede at synliggøre samtalen, og repræsentere det som informanterne havde til hensigt at meddele, hvorfor jeg gengav det naturlige talesprog og en ordret skriftliggørelse, velvidende at udtryksmåder med sproglige særpræg kan opfattes forskelligt mundtligt som skriftligt. Da jeg som forsker både er deltager i interviewet og udarbejdede transskription og analysen Side 22 af 90

23 af denne, ses dette dog ikke som et problem, da uklarheder og betydning for meningen huskes, og jeg får en god indsigt i materialet. Jeg er dog opmærksom på, at selv den mest præcise skriftliggørelse, altid er en indirekte præsentation af virkeligheden. Transskriptionen bidrager til at styrke den videnskabelige kvalitet, ved at gøre det muligt at lægge mærke til aspekter, som under samtalen ikke var lige tydelige, og skaber systematik og grobund for analysen, beskrevet i det efterfølgende afsnit (Malterud:2003:77-82). 7.0 Analyse af egen empiri Med systematik og struktur i en gennemarbejdet og veldokumenteret kvalitativ analyse, højnes videnskabeligheden af undersøgelsen. Gennem fortolkning og sammenfatning af det organiserede datamateriale, danner analysen bro mellem rådata og resultater. Den skal således formidles på en måde, så læseren kan følge og anerkende systematikken, og forstå de konklusioner jeg drager (ibid:93). De fleste anbefalinger om analyse af kvalitative data bygger på principper om dekontekstualisering og rekontekstualisering, og her er den systematiske tekstkondensering, inspireret af Giorgis fænomenologiske analyse og modificeret af Malterud (2003), et godt redskab. Formålet med analysen er at udvikle kundskab om informanternes erfaringer og oplevelser med træning i vand, at finde essensen og de væsentlige kendetegn, og samtidig forsøge at sætte mine egne forudsætninger i parentes gennem et reflektorisk forhold til min indflydelse på materialet (ibid:95-100). Analysen gennemføres i fire trin, som hovedstruktur i metoden, og inddeles efter 1) tematisering 2) identifikation af meningsbærende enheder (dekontekstualisering) 3) abstrahering af indhold i meningsbærende enheder (kondensering) 4) sammenfattende betydningen (rekontekstualisering) Gennem dekontekstualisering forsøger man at løfte dele ud af materialet, som kan vise noget angående flere individer end dem teksten repræsenterer. Gennem rekontekstualisering sørges for, at svarene fra dekontekstualiseringen fortsat stemmer overens med meningen i det oprindelige materiale, og rekontekstualiseringen bliver derfor en vigtig valideringsfase (ibid:96). Side 23 af 90

24 I de følgende afsnit udføres analysen i praksis iht. den systematiske tekstkondensering og de fire inddelinger. 7.1 Tematisering I første trin læses transskriptionsmaterialet igennem for at danne et helhedsindtryk. Herefter opsummeres indtrykkene, og jeg danner en spontan tematisering, med følgende temaer: Socialt samvær, livsstil, begrænsninger >< muligheder, kropsfornemmelse, information og tilgængelighed. Disse er hverken resultater eller kategorier, da de repræsenterer en intuitiv organisering af materialet uden kritisk refleksion som baggrund (Malterud:2003:101). 7.2 Dekontekstualisering I andet trin sorteres materialet i meningsbærende enheder (Bilag III), hvor irrelevant materiale skilles fra. Sætninger og tekstbider repræsenterer de meningsbærende enheder, som på en eller anden måde indeholder en kundskab ift. de forudgående spontane temaer med henblik på at besvare problemformuleringen. Enhederne kodes i farver ift. temaerne, og den systematiske gennemgang begynder at tage form (Malterud:2003:102). Undervejs i dekontekstualiseringsprocessen ændres og tilpasses de oprindelige temaer flere gange, og jeg finder slutteligt frem til 5 overordnede koder: udbytte, begrænsninger og muligheder, livsstil og erfaringer, viden og information samt tilgængelighed af træningstilbud, som hver har deres farvekodede enheder. De sorterede meningsbærende enheder opstilles under koderne, så det kan vurderes hvorvidt de hører til under den valgte kode. 7.3 Kondensering I tredje trin arbejder jeg videre med de enkelte kodegrupper som enhed og sorterer materialet i de subgrupper, som jeg ved gennemlæsning identificerer (ibid: ) (Bilag IV). De kodede meningsbærende enheder under hver subgruppe kondenseres, ved systematisk at trække meningen ud af disse. De 5 kodegrupper, med tilhørende subgrupper, danner udgangspunkt for den videre analyse. Side 24 af 90

25 7.4 Rekontekstualisering I fjerde trin sammenfattes meningen i det kondenserede materiale i en rekontekstualisering inden for hver af de 5 kodegrupper, med subgrupperne som overordnede emner. For at understøtte fundene inddrages udvalgte citater til indholdsbeskrivelserne, som fremlægges i de følgende afsnit (Malterud:2003: ). Der gøres opmærksom på, at citaterne kan fremstå let modificerede ift. transskriptionen, ved f.eks. sammentrækninger (markeret: ) eller omskrivning fra tale- til tekstsprog (f.eks. fra ik til ikke), for at gøre opgaven mere overskuelig og letlæselig. Modificeringerne er sket, så uddrag stadig er loyale overfor informanternes udsagn (ibid:108) Begrænsninger og muligheder Træning i vand ses som et nødvendigt træningsmiljø ift. de begrænsninger graviditeten har givet kvinderne rent fysisk. For begge kvinder gælder, at de træner i vand, fordi de ikke rigtig kan andet pga. graviditetsrelaterede smerter. Den ene udtrykker: Jeg er sygemeldt har lidt bækkenproblemer derfor valgt at svømme, da jeg ikke rigtig kan andet Gå ture og alt muligt andet, det får jeg ondt af det er sådan meget det der motiverer mig (Bilag III:10-13). Den anden havde ondt hele vejen op i ryggen (ibid:33-34) og kunne jo ingenting af motion eller noget (ibid:46) og hun siger om træningen i vand, at I starten det var mere af nød end af lyst (ibid:145) og Normalt så havde jeg ikke været til vand...det blev ligesom et valg mellem pest eller kolera (ibid: ). I sammenhæng med dette, var alternativet til vandtræning en motivationsfaktor: Så fik jeg jo øvelser af min fys, og det var vældig fint, men det var en time og et kvarter derhjemme på stuegulvet så bliver man også bare fyldt rimelig godt, af de der øvelser, hvor jeg siger, Er der for søren ikke noget jeg kan lave, Jo du kan komme i vand (ibid: ). Psykisk påvirker det specielt én af kvinderne meget, idet Det er fra at gå og lave motion hver evig eneste dag til og bare føle sig rigtig meget begrænset. (ibid:57-58), hvilket hun kommer ind på gentagne gange. Bare det at have muligheden for at være aktiv, har stor betydning: Bare det at jeg kan komme igang Det er jo en fest Jeg synes det er fedt (ibid:513-16). Graviditeten påvirker træningsniveauet generelt, fordi kvinderne er udsat for et Side 25 af 90

smerter I ryg, bækken, nakke og skuldre

smerter I ryg, bækken, nakke og skuldre 18 smerter I ryg, bækken, nakke og skuldre Smerter i ryg og bækken er den hyppigste årsag til sygefravær blandt gravide kvinder og bækkenløsning i graviditeten koster det danske samfund 300.000 sygedage

Læs mere

Evaluering af projekt Mor i bevægelse. Hanne Kristine Hegaard Jordemoder, ph.d Forskningsenheden for Mor og Barns Sundhed, Rigshospitalet

Evaluering af projekt Mor i bevægelse. Hanne Kristine Hegaard Jordemoder, ph.d Forskningsenheden for Mor og Barns Sundhed, Rigshospitalet Evaluering af projekt Mor i bevægelse Hanne Kristine Hegaard Jordemoder, ph.d Forskningsenheden for Mor og Barns Sundhed, Rigshospitalet 1 Evaluering Interventionsgruppe (n=65) Matchet kontrolgruppe (n=89)

Læs mere

Undervisning i varmtvandsbassin. Med øvelser

Undervisning i varmtvandsbassin. Med øvelser Undervisning i varmtvandsbassin Med øvelser 2 Undervisning i varmtvandsbassin Undervisning i varmtvandsbassin Mange mennesker med gigt har stor gavn og glæde af undervisning i varmt vand. Det styrker muskler,

Læs mere

Svømmecenteret i Nakskov Idrætscenter Åbningstider og priser Efterår 2014

Svømmecenteret i Nakskov Idrætscenter Åbningstider og priser Efterår 2014 Svømmecenteret i Nakskov Idrætscenter Åbningstider og priser Efterår 2014 ÅBNINGSTIDER i svømmecenteret gældende fra 11. august 2014 til 31. december 2014 MANDAG 06 00-08 00... Morgensvømning (sportsbassin,

Læs mere

Mor i bevægelse. Et udviklingsprojekt om fremme af fysisk aktivitet blandt inaktive gravide og kvinder påp

Mor i bevægelse. Et udviklingsprojekt om fremme af fysisk aktivitet blandt inaktive gravide og kvinder påp Mor i bevægelse Et udviklingsprojekt om fremme af fysisk aktivitet blandt inaktive gravide og kvinder påp barsel Samarbejde mellem: Gigtforeningen Sundhedsplejen Randers kommune Gynækologisk Obstetrisk

Læs mere

Træning i vand for gravide - Øvelser fra Hvidovre Hospital

Træning i vand for gravide - Øvelser fra Hvidovre Hospital Træning i vand for gravide - Øvelser fra Hvidovre Hospital Næsten alle gravide bør motionere lige så meget som resten af den voksne befolkning. Det vil sige at man som gravid skal holde sig i god form

Læs mere

SUNDHEDSCENTRET HOLBÆK KOMMUNE TILBYDER DIG STØTTE

SUNDHEDSCENTRET HOLBÆK KOMMUNE TILBYDER DIG STØTTE SUNDHEDSCENTRET HOLBÆK KOMMUNE TILBYDER DIG STØTTE Hvis du har udfordringer med: Livsstil - Rygning - Vægten - Kronisk sygdom Angst og depression - Smerter - KOL - Hjertet Kræft - Ryggen - Diabetes Kontakt:

Læs mere

Velkommen. www.aqua-academy.dk

Velkommen. www.aqua-academy.dk Velkommen Rikke Hjorth 15 års erfaring med at undervise aquafitness Raske og syge / varmt og koldt vand 2012 grundlagde AquAcademy Udanner Aquafitness instruktører og afholder inspirationskurser for instruktører

Læs mere

Graviditet og fysioterapi: Hvordan fysisk aktive gravide oplever træningsrådgivning

Graviditet og fysioterapi: Hvordan fysisk aktive gravide oplever træningsrådgivning Graviditet og fysioterapi: Hvordan fysisk aktive gravide oplever træningsrådgivning Bachelor projekt udarbejdet af: Gry Pil Kjær og Nanna Molter West F09C Januar, 2013 Denne opgave er udarbejdet af fysioterapeut

Læs mere

Gravide med ryg- og bækkensmerter

Gravide med ryg- og bækkensmerter Denne pjece er udgivet af Fagforum for Gynækologisk/Obstetrisk Fysioterapi i september 2009. Tekst & Redaktion: Fagforum for Gynækologisk/Obstetrisk Fysioterapi. Layout: Design 03 Illustration: Mikkel

Læs mere

BILAG 2 - Interviewguide

BILAG 2 - Interviewguide BILAG 2 - Interviewguide Temaer Vi vil bygge interviewet op omkring tre overordnede temaer, som vil danne ramme om interviewet og som de enkelte spørgsmål kan indgå under. Disse temaer har til formål at

Læs mere

Kroppens ambivalens unge med skizofreni og deres oplevelse af kroppen

Kroppens ambivalens unge med skizofreni og deres oplevelse af kroppen Motion og skizofreni PsykInfo 24. August 2011 Kroppens ambivalens unge med skizofreni og deres oplevelse af kroppen Ane Moltke,psykomotoriskterapeut OPUS Nørrebro Kroppens ambivalens Man får det bedre

Læs mere

Denne pjece er udgivet af Fagforum for Gynækologisk/Obstetrisk Fysioterapi

Denne pjece er udgivet af Fagforum for Gynækologisk/Obstetrisk Fysioterapi Denne pjece er udgivet af Fagforum for Gynækologisk/Obstetrisk Fysioterapi i september 2009. Tekst & Redaktion: Fagforum for Gynækologisk/Obstetrisk Fysioterapi. Layout: Design 03 Illustration: Mikkel

Læs mere

Juridiske retningslinjer for indsamling af patientdata til brug i opgaver og projekter

Juridiske retningslinjer for indsamling af patientdata til brug i opgaver og projekter Sygeplejerskeuddannelsens Ledernetværk Revideret senest den 14. juni 2013 Juridiske retningslinjer for indsamling af patientdata til brug i opgaver og projekter 1. Indledning Formålet med Sygeplejerskeuddannelsen

Læs mere

Indhold. Forord 9 Indledning 13

Indhold. Forord 9 Indledning 13 Indhold Forord 9 Indledning 13 Træn dig til en bedre fødsel Rim El Sammaa-Aru 1. udgave, 1. oplag 2011, FADL s Forlag, København ISBN: 978-87-7749-648-6 Fotos: Les Kaner Forlagsredaktion: Thomas Bo Thomsen

Læs mere

Modulbeskrivelse for modul 5 - den monofaglige del, Fysioterapeutuddannelsen.

Modulbeskrivelse for modul 5 - den monofaglige del, Fysioterapeutuddannelsen. Modulbeskrivelse for modul 5 - den monofaglige del, Fysioterapeutuddannelsen. Modulets titel Tværfagligt fællesmodul tværprofessionel virksomhed 15 ECTS Modulbeskrivelse modul 5 04.07.12 (pebe) Side 1

Læs mere

Forebyggelse af hjertekarsygdomme

Forebyggelse af hjertekarsygdomme Sammenfatning af publikation fra : Forebyggelse af hjertekarsygdomme Hvilke interventioner er omkostningseffektive, og hvor får man mest sundhed for pengene? Notat til Hjerteforeningen Jannie Kilsmark

Læs mere

www.krop&fysik.dk GRAVIDITET & BÆKKENSMERTER

www.krop&fysik.dk GRAVIDITET & BÆKKENSMERTER Danske Fysioterapeuter www.krop&fysik.dk GRAVIDITET & BÆKKENSMERTER 2 www.krop-fysik.dk Graviditet og bækkensmerter Hvert år gennemfører 60.000 danske kvinder en graviditet. Ventetiden er præget af tanker

Læs mere

graviditet, fysisk aktivitet og motion

graviditet, fysisk aktivitet og motion graviditet, fysisk aktivitet og motion Bachelorprojekt udarbejdet af, 07C Dorte Bildsøe, 07D Hanne Madvig, 07D Januar, 2011 Billede fra http://www.mfit.info/tag/physical-activity Dette projekt er udarbejdet

Læs mere

Køreplanen er tænkt som en hjælp og vejledning til dig som møde leder til at styre dialogen frem mod nogle konkrete aftaler.

Køreplanen er tænkt som en hjælp og vejledning til dig som møde leder til at styre dialogen frem mod nogle konkrete aftaler. KØREPLAN TIL DIALOG OM GOD FYSISK TRIVSEL PÅ ARBEJDSPLADSEN Forberedelse 1. Vælg på forhånd, hvilket af de fem temaer der skal danne udgangspunkt for mødet. Vælg, om du vil holde et kort møde i plenum

Læs mere

Af ergoterapeutstuderende Anja Christoffersen, Maria E. Hansen, Ann Christina Holm og Ditte Jakobsen.

Af ergoterapeutstuderende Anja Christoffersen, Maria E. Hansen, Ann Christina Holm og Ditte Jakobsen. Ergoterapeuter kan hjælpe overvægtige børn Når børn skal tabe sig skal forældrene inddrages. En gruppe ergoterapeutstuderende har via deres bachelorprojekt fundet ud af, at ergoterapeuter kan gøre en indsats

Læs mere

Fysisk aktivitet i forebyggelse og behandling af bevægeapparatlidelser

Fysisk aktivitet i forebyggelse og behandling af bevægeapparatlidelser Fysisk aktivitet i forebyggelse og behandling af bevægeapparatlidelser David Christiansen Fysioterapeut, cand. scient san. Arbejdsmedicinsk Klinik Regionshospitalet Herning Gl. Landevej 61 DK 7400 Herning

Læs mere

Efterfødselssamtaler for gruppe 3 og 4 gravide

Efterfødselssamtaler for gruppe 3 og 4 gravide Nordsjællands Hospital Efterfødselssamtaler for gruppe 3 og 4 gravide Afslutningsrapport Conny Kuhlman Jordemoder 01-10-2014 B1 - evaluering - HIH Afslutningsrapport Projekt Efterfødselssamtaler til gruppe

Læs mere

Eksamensreglement 2010-11

Eksamensreglement 2010-11 Eksamensreglement 2010-11 Indholdsfortegnelse: 1. TILMELDING/AFMELDING... 2 SYGDOM... 2 IKKE BESTÅET... 2 2. GENERELT (SKRIFTLIG EKSAMEN):... 2 3. ANVENDELSE AF HJÆLPEMIDLER... 3 4. SÆRLIGE VILKÅR... 3

Læs mere

Lyt til din krop hvordan forstår og anvender gravide begrebet?

Lyt til din krop hvordan forstår og anvender gravide begrebet? hvordan forstår og anvender gravide begrebet? Et kvalitativt studie baseret på semistrukturerede enkeltinterview Hanne Madvig Nielsen, PT, Karina Andreasen, PT, Dorte Kielland Bildsøe, PT. Nielsen MH,

Læs mere

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse Formidlingsopgave AT er i høj grad en formidlingsopgave. I mange tilfælde vil du vide mere om emnet end din lærer og din censor. Dæng dem til med fakta! Det betyder at du skal formidle den viden som du

Læs mere

AVU-prøver ved Herning HF og VUC 2013 Indholdsfortegnelse

AVU-prøver ved Herning HF og VUC 2013 Indholdsfortegnelse AVU-prøver ved Herning HF og VUC 2013 Indholdsfortegnelse De skriftlige prøver... 1 Fremmøde... 1 Hvad skal du huske at medbringe til skriftlig prøve?... 1 Det må du godt have med til prøven... 1 Det må

Læs mere

VIA politik for arbejdsmiljø, sundhed og sygdom

VIA politik for arbejdsmiljø, sundhed og sygdom VIA politik for arbejdsmiljø, sundhed og sygdom Mål for politikken Målet for politikken er at VIA er en arbejdsplads med et fysisk og psykisk arbejdsmiljø, som udvikler og fremmer medarbejdernes trivsel,

Læs mere

Orientering om eksamen AVU 2015

Orientering om eksamen AVU 2015 AVU: Eksamen Orientering om eksamen AVU 2015 Framelding Du kan framelde dig prøverne ved din lærer i faget. Modtager du SU eller deltager du efter aftale med kommunen, forventes det, at du deltager i prøverne.

Læs mere

Modul 5. Tværprofessionel virksomhed. August 2015. Udarbejdet af Fysioterapeutuddannelsen i Holstebro VIA University College

Modul 5. Tværprofessionel virksomhed. August 2015. Udarbejdet af Fysioterapeutuddannelsen i Holstebro VIA University College Modul 5 Tværprofessionel virksomhed August 2015 Udarbejdet af Fysioterapeutuddannelsen i Holstebro VIA University College Fysioterapeutuddannelsen i Holstebro Side 1 af 6 Modulets tema Den monofaglige

Læs mere

Fagligt træf 2014 for forflytningsvejledere BAR. Hverdagsrehabilitering en udfordring for arbejdsmiljøet?

Fagligt træf 2014 for forflytningsvejledere BAR. Hverdagsrehabilitering en udfordring for arbejdsmiljøet? Fagligt træf 2014 for forflytningsvejledere BAR Hverdagsrehabilitering en udfordring for arbejdsmiljøet? Velkommen Hvem er jeg Susanne Ormstrup Partner i Type2dialog Specialist i rehabilitering, forandringsledelse

Læs mere

GRATIS UDDRAG FITNESS FOR GRAVIDE DIN TRÆNINGSGUIDE TIL EN FIT GRAVIDITET AF ANN SOFIE BÆKGAARD, SOFIEB.DK

GRATIS UDDRAG FITNESS FOR GRAVIDE DIN TRÆNINGSGUIDE TIL EN FIT GRAVIDITET AF ANN SOFIE BÆKGAARD, SOFIEB.DK GRATIS UDDRAG FITNESS FOR GRAVIDE DIN TRÆNINGSGUIDE TIL EN FIT GRAVIDITET AF ANN SOFIE BÆKGAARD, SOFIEB.DK FITNESS FOR GRAVIDE GRATIS Ann Sofie Deleuran Laugesen Bækgaard FITNESS FOR GRAVIDE - din træningsguide

Læs mere

Pia Ingerslev fysioterapeut og jordemoder

Pia Ingerslev fysioterapeut og jordemoder Pia Ingerslev fysioterapeut og jordemoder Program Præsentation Budskaber og den gravide modtager Forskningsprojektet Livsstil og graviditet Coaching Motivationssamtalen Forandringsspiralen Sammenfatning

Læs mere

Mindfulness hos familierådgivningen i Ikast Brande kommune - 20 socialrådgivere og 5 HK - Hanne Nørskov er leder af Familierådgivningen. Indhold.

Mindfulness hos familierådgivningen i Ikast Brande kommune - 20 socialrådgivere og 5 HK - Hanne Nørskov er leder af Familierådgivningen. Indhold. Mindfulness hos familierådgivningen i Ikast Brande kommune - 20 socialrådgivere og 5 HK - Hanne Nørskov er leder af Familierådgivningen Indhold. 1. Indledning v. Hanne Nørskov 2. Målinger opsummeret 3.

Læs mere

HOFTEALLOPLASTIK. Jægersborgvej 64-66B, 2800 Lyngby Telefon: 45 933 933 Telefax: 45 935 550 www.kbhprivat.dk 1

HOFTEALLOPLASTIK. Jægersborgvej 64-66B, 2800 Lyngby Telefon: 45 933 933 Telefax: 45 935 550 www.kbhprivat.dk 1 HOFTEALLOPLASTIK Jægersborgvej 64-66B, 2800 Lyngby Telefon: 45 933 933 Telefax: 45 935 550 www.kbhprivat.dk 1 EFTER OPERATIONEN De seneste års forskning har vist, at effektiv smertebehandling, tidlig mobilisering

Læs mere

Beskrivelse af Små Skridt

Beskrivelse af Små Skridt Beskrivelse af Små Skridt Indledning De sidste 1½ år har Hanne Folsø og Ditte Østenkær, to specialuddannede jordemødre ved Aalborg Jordemodercenter, kørt et projekt for overvægtige gravide. De har haft

Læs mere

Indlæg fællesmøde. Sygeplejen til patienten der skal lære at leve med kronisk lidelse

Indlæg fællesmøde. Sygeplejen til patienten der skal lære at leve med kronisk lidelse Indlæg fællesmøde Sygeplejen til patienten der skal lære at leve med kronisk lidelse - Hvordan ekspliciteres den i dermatologisk ambulatorium og dækker den patienternes behov? Hvad har inspireret mig?

Læs mere

FAGPROFILER FOR ERGO OG FYSIOTERAPEUTER I TRÆNINGSOMRÅDET IKAST-BRANDE KOMMUNE

FAGPROFILER FOR ERGO OG FYSIOTERAPEUTER I TRÆNINGSOMRÅDET IKAST-BRANDE KOMMUNE FAGPROFILER FOR ERGO OG FYSIOTERAPEUTER I TRÆNINGSOMRÅDET IKAST-BRANDE KOMMUNE Indledning Fagprofilen for ergo- og fysioterapeuter i Ikast-Brande Kommunes træningsområde er et samarbejdsredskab. Den danner

Læs mere

SOCIAL- OG SUNDHEDSHJÆLPERUDDANNELSE i en forebyggende og sundhedsfremmende kontekst.

SOCIAL- OG SUNDHEDSHJÆLPERUDDANNELSE i en forebyggende og sundhedsfremmende kontekst. SOCIAL- OG SUNDHEDSHJÆLPERUDDANNELSE i en forebyggende og sundhedsfremmende kontekst. På WHO s generalforsamling i 1998 vedtog medlemslandene herunder Danmark en verdenssundhedsdeklaration omhandlende

Læs mere

Gravide med ryg- og bækkensmerter

Gravide med ryg- og bækkensmerter Denne pjece er udgivet af Fagforum for Gynækologisk/Obstetrisk Fysioterapi i september 2009. Tekst & Redaktion: Fagforum for Gynækologisk/Obstetrisk Fysioterapi. Layout: Design 03 Illustration: Mikkel

Læs mere

VISUALISERING & LIVSKVALITET. Lær at lindre. ubehag og smerte. 2 effektive øvelser PROFESSOR, CAND.PSYCH., DR.MED. BOBBY ZACHARIAE.

VISUALISERING & LIVSKVALITET. Lær at lindre. ubehag og smerte. 2 effektive øvelser PROFESSOR, CAND.PSYCH., DR.MED. BOBBY ZACHARIAE. VISUALISERING & LIVSKVALITET Lær at lindre ÇLær ubehag og smerte Ç 2 effektive øvelser PROFESSOR, CAND.PSYCH., DR.MED. BOBBY ZACHARIAE Rosinante HVaD er VisuaLisering? Visualisering er en psykologisk teknik,

Læs mere

Motion under graviditeten forskning og resultater

Motion under graviditeten forskning og resultater Slide 1 Motion under graviditeten forskning og resultater Temadag om graviditet og overvægt Rigshospitalet/Skejby Sygehus, arr. af Jordemoderforeningen 12./19. jan 2010 Mette Juhl, Jordemoder, MPH, Ph.d.

Læs mere

NÅR ARBEJDSPLADSEN SÆTTER

NÅR ARBEJDSPLADSEN SÆTTER NÅR ARBEJDSPLADSEN SÆTTER SUNDHEDSFREMME PÅ DAGSORDENEN Sundhed handler om at være i stand til mestre de vilkår, livet byder. BST ser Sundhedsfremme på arbejdspladsen som balance og samspil mellem indsatser

Læs mere

Formål. Sundhedspædagogik Temadag forebyggende hjemmebesøg d.10. maj 2010. Bliver viden til handling? 12-05-2010. At skærpe forskellige perspektiver

Formål. Sundhedspædagogik Temadag forebyggende hjemmebesøg d.10. maj 2010. Bliver viden til handling? 12-05-2010. At skærpe forskellige perspektiver Formål Temadag forebyggende hjemmebesøg d.10. maj 2010 Lektor og Master i sundhedspædagogik Fysioterapeutuddannelsen PH Metropol alvr@phmetropol.dk At skærpe forskellige perspektiver Din egen Din kollega

Læs mere

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse Formidlingsopgave AT er i høj grad en formidlingsopgave. I mange tilfælde vil du vide mere om emnet end din lærer og din censor. Dæng dem til med fakta. Det betyder at du skal formidle den viden som du

Læs mere

GENOPTRÆNING EFTER DESEOPERATION

GENOPTRÆNING EFTER DESEOPERATION GENOPTRÆNING EFTER DESEOPERATION Jægersborgvej 64-66B, 2800 Lyngby Telefon: 45 933 933 Telefax: 45 935 550 www.kbhprivat.dk 1 DE FØRSTE DAGE Denne pjece indeholder øvelser til den første fase efter din

Læs mere

Eksamens- og prøvereglement hhx Holstebro 2015-2016

Eksamens- og prøvereglement hhx Holstebro 2015-2016 Eksamens- og prøvereglement hhx Holstebro 2015-2016 Mødetidspunkter 1. Du skal overholde mødetidspunkter mv. for eksamen. 2. Din eksamensplan offentliggøres i Lectio. Planen indeholder oplysninger om fag,

Læs mere

Eksamensreglement Campus Næstved Forår 2011

Eksamensreglement Campus Næstved Forår 2011 Eksamensreglement Campus Næstved Forår 2011 Eksamensreglement Eksamensreglementet er generelt og gældende for prøver ved Bioanalytikeruddannelsen, Ergoterapeutuddannelsen, Fysioterapeutuddannelsen & Sygeplejerskeuddannelsen

Læs mere

3.g elevernes tidsplan for eksamensforløbet i AT 2015

3.g elevernes tidsplan for eksamensforløbet i AT 2015 Mandag d. 26.1.15 i 4. modul Mandag d. 2.2.15 i 1. og 2. modul 3.g elevernes tidsplan for eksamensforløbet i AT 2015 AT emnet offentliggøres kl.13.30. Klasserne er fordelt 4 steder se fordeling i Lectio:

Læs mere

Om PC-Pausen Indstil program Indstil Extras Kontakt

Om PC-Pausen Indstil program Indstil Extras Kontakt 1. Skuldre/nakke 2. Skuldre/arme 3. Brystmuskler/ryg Pauser 5. Ryg/ben/biceps 6. Skuldre/nakke 7. Skuldre/arme 8. Skuldre/bryst/triceps 9. Lår/hofte 10. Fødder 11. Hænder 12. Øjenøvelser Indstil program

Læs mere

Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF

Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF Den afsluttende prøve i AT består af tre dele, synopsen, det mundtlige elevoplæg og dialogen med eksaminator og censor. De

Læs mere

Det gode og aktive hverdagsliv. Aabenraa Kommunes politik for ældre

Det gode og aktive hverdagsliv. Aabenraa Kommunes politik for ældre Det gode og aktive hverdagsliv Aabenraa Kommunes politik for ældre Forord Kære læser! I Aabenraa Kommune har vi en vision om, at alle kommunens ældre borgere har mulighed for at leve et godt, aktivt og

Læs mere

Danmark har et alvorligt sundhedsproblem

Danmark har et alvorligt sundhedsproblem Workshop D. 9. jan. 2015 Danmark har et alvorligt sundhedsproblem Sundhedsfremme og forebyggelse med særligt sigte på risikofaktorer Elisabeth Brix Westergaard Psykiatri og Social Den Nationale Sundhedsprofil

Læs mere

AM:2014 Mellem forskningsformidling og facilitering - et indblik i rejseholdets metode

AM:2014 Mellem forskningsformidling og facilitering - et indblik i rejseholdets metode AM:2014 Mellem forskningsformidling og facilitering - et indblik i rejseholdets metode Inge Larsen, VFAs rejsehold Det sagde deltagerne på WAW Det har en kæmpe betydning hvordan viden bliver formidlet

Læs mere

SUNDHEDSPOLITIK INDHOLD SUNDHEDSPOLITIK

SUNDHEDSPOLITIK INDHOLD SUNDHEDSPOLITIK INDHOLD Vision, mål og værdier... 4 Sundhed - et fælles ansvar... 5 Lighed i sundhed... 7 Sundhed og trivsel blandt børn og unge... 9 Den mentale sundhed skal styrkes...11 Sunde arbejdspladser og en sund

Læs mere

Evalueringsrapport RKS-forløb på Dybbøl Efterskole

Evalueringsrapport RKS-forløb på Dybbøl Efterskole Evalueringsrapport RKS-forløb på Dybbøl Efterskole 1 Projektbeskrivelse: I en periode over 31 uger undervises to grupper elever i aldersgruppen 15-17 år på Dybbøl Efterskole i mindfulness meditation, Buteyko

Læs mere

Sammenhæng mellem 100 meter fri tider og aerob effekt hos konkurrencesvømmere i alderen 10-16 år

Sammenhæng mellem 100 meter fri tider og aerob effekt hos konkurrencesvømmere i alderen 10-16 år Fysioterapeutuddannelsen, Odense PPYCS, foråret 2014 Sammenhæng mellem 100 meter fri tider og aerob effekt hos konkurrencesvømmere i alderen 10-16 år Correlation between 100 meter freestyle swim times

Læs mere

Patientinformation. Genoptræning efter fødsel. Fysioterapien

Patientinformation. Genoptræning efter fødsel. Fysioterapien Patientinformation Genoptræning efter fødsel Fysioterapien Indhold Efter fødslen... side 4 Bækkenbunden... side 5 Knibeøvelser... side 6 Knib inden belastninger... side 7 Målet med bækkenbundstræningen...

Læs mere

MINDFULNESS KAN AFHJÆLPE STRESS

MINDFULNESS KAN AFHJÆLPE STRESS HVAD VIRKER? EVIDENS OM EFFEKTER NR. 01 2012 Artiklen bygger på denne Campbell forskningsoversigt: de Vibe, M., Bjorndal, A., Tipton, E., Hammerstrom, K., Kowalski, K.: Mindfulness Based Stress Reduction

Læs mere

LANGTIDSFRISKE MEDARBEJDERE. Det er ikke for sjov, at vi går på arbejde men det må gerne være sjovt, at gå på arbejde

LANGTIDSFRISKE MEDARBEJDERE. Det er ikke for sjov, at vi går på arbejde men det må gerne være sjovt, at gå på arbejde LANGTIDSFRISKE MEDARBEJDERE Det er ikke for sjov, at vi går på arbejde men det må gerne være sjovt, at gå på arbejde Hvem er jeg Lars Kjær Johansen Tidligere sundhedskonsulent i Viborg Kommune Idrætskonsulent

Læs mere

Faglige kvalitetsoplysninger > Støtte- og inspirationsmateriale > Dagtilbud

Faglige kvalitetsoplysninger > Støtte- og inspirationsmateriale > Dagtilbud Indholdsfortegnelse Indledning... 2 Hvem er målgruppen... 2 Redskabets anvendelsesmuligheder... 3 Fordele ved at anvende HPA-redskabet... 3 Opmærksomhedspunkter ved anvendelse af HPA-redskabet... 4 Rammer

Læs mere

LANGTIDSFRISK. Kontor motion Trappetræning Affalds motion

LANGTIDSFRISK. Kontor motion Trappetræning Affalds motion LANGTIDSFRISK Kontor motion Trappetræning Affalds motion Hvem er jeg Lars Kjær Johansen Bachelor i idræt og sundhed, diplomuddannelse i projektledelse, ICF certificeret coach, sport management, personlig

Læs mere

NYT NYT NYT. Sundhedsprofil

NYT NYT NYT. Sundhedsprofil NYT NYT NYT Kom og få lavet en Sundhedsprofil - en udvidet bodyage Tilmelding på kontoret eller ring på tlf. 86 34 38 88 Testning foregår på hold med max. 20 personer pr. gang; det varer ca. tre timer.

Læs mere

skyd genvej til bedre ydeevne

skyd genvej til bedre ydeevne skyd genvej til bedre ydeevne Løsningen er helt enkelt genial Idéen For flere tusind år siden opdagede kineserne, at vores krop har nogle nervebaner med direkte forbindelse til hjernen. Fx kan en nervebanes

Læs mere

Akut rygtræning. » Livet er bevægelse og uden bevægelse intet liv « » Den, der ikke har tid til at gøre. Akut rygtræning

Akut rygtræning. » Livet er bevægelse og uden bevægelse intet liv « » Den, der ikke har tid til at gøre. Akut rygtræning INGO FROBÖSE Akut rygtræning Lær de rigtige teknikker og få en bedre træning i fitness centeret. Forstå hvordan de forskellige øvelser virker på din krop. Sammensæt dit helt personlige program ud fra dine

Læs mere

Er sundhedspædagogik vejen frem?

Er sundhedspædagogik vejen frem? Institut for Pædagogik og Uddannelse AARHUS UNIVERSITET Er sundhedspædagogik vejen frem? Måske ikke alene men det sundhedspædagogiske arbejde er én vej Jeanette Magne Jensen, lektor i sundhedspædagogik

Læs mere

Bachelorprojekt 2011 Malene Christensen, Gitte Damgaard og Julie Østergaard

Bachelorprojekt 2011 Malene Christensen, Gitte Damgaard og Julie Østergaard Bachelorprojekt2011 MaleneChristensen,GitteDamgaardogJulieØstergaard Bachelorprojektisocialrådgivningogsocialtarbejde VIAUniversityCollege,SocialrådgiveruddannelseniÅrhus Opkvalificeringafdettværfagligesamarbejdemellemsocialrådgiverne

Læs mere

Jeg kan. Artwork by Ruth Crone Foster

Jeg kan. Artwork by Ruth Crone Foster Artwork by Ruth Crone Foster Jeg kan Jeg kan Vores psykologiske kapacitet afhænger bl.a. af vores tro på egen formåen. Hvis ikke vi er i besiddelse af denne følelse af at kunne risikerer vi ikke at kunne

Læs mere

Hvad er stress? skal bare lige Oplever du stress, vil jeg først og fremmest give dig et håb

Hvad er stress?  skal bare lige Oplever du stress, vil jeg først og fremmest give dig et håb Hvad er stress? Kender du til at gå rundt om dig selv og sige, at du har travlt og ikke kan nå alt det, du skal og gerne vil?! Bliver du mere fortravlet over at skulle holde fri?! Når vi stresser eller

Læs mere

DEN SUNDHEDSFREMMENDE SKOLE EN HEL SKOLES UDFORDRING?!

DEN SUNDHEDSFREMMENDE SKOLE EN HEL SKOLES UDFORDRING?! DEN SUNDHEDSFREMMENDE SKOLE EN HEL SKOLES UDFORDRING?! PROGRAM MANDAG DEN 24. SEPTEMBER 2012 12.30 12.45 Dagens program og præsentation Det nationale videncenter KOSMOS 12.45 14.15 Oplæg med øvelser i

Læs mere

Idræt og fysisk aktivitet i den Kommunale Socialpsykiatri. Et fokus på socialarbejderes oplevelser med projekt Bevægelse, Krop & Sind

Idræt og fysisk aktivitet i den Kommunale Socialpsykiatri. Et fokus på socialarbejderes oplevelser med projekt Bevægelse, Krop & Sind Idræt og fysisk aktivitet i den Kommunale Socialpsykiatri Et fokus på socialarbejderes oplevelser med projekt Bevægelse, Krop & Sind Oplæg d. 7. nov. 2013. V/ Christine Marie Topp Cand. scient. i Idræt

Læs mere

STRANDPARKEN RESSOURCECENTER Individuelt Erhvervsrettet forløb På skånsomme vilkår. Du er kilden til den forandring, du ønsker at se...

STRANDPARKEN RESSOURCECENTER Individuelt Erhvervsrettet forløb På skånsomme vilkår. Du er kilden til den forandring, du ønsker at se... STRANDPARKEN RESSOURCECENTER Individuelt Erhvervsrettet forløb På skånsomme vilkår Du er kilden til den forandring, du ønsker at se... 1 Indholdsfortegnelse Individuelt erhvervsrettet forløb... side 5

Læs mere

Sundhedsprofessionelle klædt på til udvikling af sundhedsfremmende og forebyggende indsatser

Sundhedsprofessionelle klædt på til udvikling af sundhedsfremmende og forebyggende indsatser Sundhedsprofessionelle klædt på til udvikling af sundhedsfremmende og forebyggende indsatser Det tværfaglige kursus Den motiverende samtale blev en øjenåbner for 20 medarbejdere i Sundhedsafdelingen i

Læs mere

Manuskriptvejledning pr. 2015 Bachelorprisen

Manuskriptvejledning pr. 2015 Bachelorprisen Manuskriptvejledning pr. 2015 Bachelorprisen Fremsendelse af artikel Artikler skrevet på baggrund af bachelorprojekter, der er afleveret og bestået på det annoncerede tidspunkt, kan deltage i konkurrencen

Læs mere

Københavns åbne Gymnasium

Københavns åbne Gymnasium Københavns åbne Gymnasium Info om AT -Almen studieforberedelse Redaktion Nina Jensen Almen studieforberedelse Generel og overordnet beskrivelse. AT er et tværfagligt fag, hvor man undersøger en bestemt

Læs mere

RESSOURCE KONSULENTER

RESSOURCE KONSULENTER RESSOURCE KONSULENTER Projekt sundhed på arbejdsmarked Formål med projektet Projektets overordnede formål er at borgere som er sygdomsramte pga stress, angst, depression vender tilbage på arbejdsmarkedet

Læs mere

Stress, vold og trusler: En giftig cocktail

Stress, vold og trusler: En giftig cocktail Stress, vold og trusler: En giftig cocktail v. Kasper Kock Pædagogisk vejleder/ afdelingsleder & Michael Harboe Specialpædagogisk konsulent/ projektleder Begge Atlass & Studio III instruktører Emner Præsentation

Læs mere

Vi kan kun når vi. samler vores kompetencer

Vi kan kun når vi. samler vores kompetencer Vi kan kun når vi Etkvalitativtstudieafdetsundhedsfaglige personaleserfaringermedhverdagsreha5 samler vores kompetencer bilitering UCSJ ErgoterapeutuddannelseniNæstved 0550152015 Vikankunnårvisamlervoreskompetencer"

Læs mere

Vejledning om arbejdsgivers indhentelse af oplysninger i forbindelse med lønmodtagerens sygdom

Vejledning om arbejdsgivers indhentelse af oplysninger i forbindelse med lønmodtagerens sygdom Vejledning om arbejdsgivers indhentelse af oplysninger i forbindelse med lønmodtagerens sygdom Denne Vejledning Et vigtigt element i indsatsen for at nedbringe sygefraværet på det danske arbejdsmarked

Læs mere

GRUPPEPSYKOEDUKATION. Introduktion til facilitator. Medicinpædagogik og psykoedukation 1 6

GRUPPEPSYKOEDUKATION. Introduktion til facilitator. Medicinpædagogik og psykoedukation 1 6 Medicinpædagogik og psykoedukation 1 6 Her kan du læse om: Gruppepsykoedukation hvad er det? Program for gruppeforløbet Gode råd til planlægning af forløbet Facilitatorens rolle i forløbet Gruppepsykoedukation

Læs mere

Guide: Her er 10 sikre råd mod slidgigt

Guide: Her er 10 sikre råd mod slidgigt Guide: Her er 10 sikre råd mod slidgigt Flere og flere danskere rammes af slidgigt. Forskerne har nu et sikkert bud på, hvad der hjælper, og hvad der ikke gør. Af Heidi Pedersen og Torben Bagge, 04. februar

Læs mere

PhysioCam. Fysioterapeuternes erfaringer med en ny App til træningsprogrammer - et kvalitativt og eksplorativt studie

PhysioCam. Fysioterapeuternes erfaringer med en ny App til træningsprogrammer - et kvalitativt og eksplorativt studie PhysioCam Fysioterapeuternes erfaringer med en ny App til træningsprogrammer - et kvalitativt og eksplorativt studie af Randi Wraa Clausen, Jan Holthusen, Mette Jørgensen og Katrine Grønfeldt Kryh Intern

Læs mere

N r. 3 4. Få det bedre med at gå til tandlæge

N r. 3 4. Få det bedre med at gå til tandlæge N r. 3 4 Få det bedre med at gå til tandlæge Få det bedre med at gå til tandlæge Tandlægeskræk er en folkelig betegnelse for det at være nervøs eller bange for at gå til tandlæge. Men tandlægeskræk er

Læs mere

Livsstilsprojektet aktivitet og deltagelse i hverdagen

Livsstilsprojektet aktivitet og deltagelse i hverdagen Livsstilsprojektet aktivitet og deltagelse i hverdagen Projektleder Livsstilsprojektet aktivitet og deltagelse i hverdagslivet 2. Maj 2012 Mr Side 1 Formål og leverancer Formålet er at udvikle metoder

Læs mere

Sundhed og trivsel blandt ældre. Udtræk fra undersøgelsen hvordan har du det blandt 65+ årige - med supplerende analyse for 45+ årige

Sundhed og trivsel blandt ældre. Udtræk fra undersøgelsen hvordan har du det blandt 65+ årige - med supplerende analyse for 45+ årige Sundhed og trivsel blandt ældre Udtræk fra undersøgelsen hvordan har du det blandt ige - med supplerende analyse for 45+ ige Sundhedssekretariatet Januar 2009 1 Sundhed og trivsel blandt ældre borgere

Læs mere

Optræning. Af bækkenbunden. Regionshospitalet Silkeborg. Center for Planlagt Kirurgi Fysioterapien

Optræning. Af bækkenbunden. Regionshospitalet Silkeborg. Center for Planlagt Kirurgi Fysioterapien Optræning Af bækkenbunden Regionshospitalet Silkeborg Center for Planlagt Kirurgi Fysioterapien Indhold Bækkenbunden...3 Bughulen...4 Venepumpeøvelser...5 Træning af bækkenbunden...7 Knibeøvelser...9 Lette

Læs mere

Opfølgningsspørgeskema

Opfølgningsspørgeskema BRS-460 Opfølgningsspørgeskema for undersøgelsen Livskvalitet og Brystkræft Arbejdsmedicinsk Klinik Regionshospitalet Herning Gl. Landevej 61 7400 Herning BR-FUC GENERELT HELBRED OG VELBEFINDENDE SIDE

Læs mere

dårlig fysisk form og stillesiddende livsstil det gælder på individ- og befolkningsniveau Vi bør som samfund søge at fremme Motion for alle

dårlig fysisk form og stillesiddende livsstil det gælder på individ- og befolkningsniveau Vi bør som samfund søge at fremme Motion for alle Motion på Recept Bundlinjen Vi taber rigtig mange menneskelige ressourcer på grund af dårlig fysisk form og stillesiddende livsstil det gælder på individ- og befolkningsniveau Vi bør som samfund søge at

Læs mere

Evaluering af AlterG Efteråret 2014. Aarhus Kommune

Evaluering af AlterG Efteråret 2014. Aarhus Kommune Evaluering af AlterG Efteråret 2014 Aarhus Kommune 1 Indhold Rammerne for projektet:... 3 Baggrunden for projektet:... 3 Personer tilknyttet projektet:... 3 Formål med afprøvningen af AlterG... 3 Målet

Læs mere

Spørgeskema om graviditet, fødsel og barsel_kvinder_2015

Spørgeskema om graviditet, fødsel og barsel_kvinder_2015 Spørgeskema om graviditet, fødsel og barsel_kvinder_2015 Bemærk at kvinderne besvarer spørgeskemaet i en elektronisk opsat udgave. De vil derfor kun se de, som er relevante i forhold til deres forudgående

Læs mere

områder, som selvfølgelig er fremadrettet Virksomhedsplan 2014-2015

områder, som selvfølgelig er fremadrettet Virksomhedsplan 2014-2015 områder, som selvfølgelig er fremadrettet Virksomhedsplan 2014-2015 41 42 43 S Strategiarbejde Indsats navn Fysioterapi til personer med psykisk sygdom Hovedansvarlig Fysioterapeut Helen Andersen Strategitema

Læs mere

SPORTSSKADE KURSUS DEL 2 1 OVERBELASTNINGSSKADER OG TRÆNING OVERBELASTNINGSSKADER BELASTNING

SPORTSSKADE KURSUS DEL 2 1 OVERBELASTNINGSSKADER OG TRÆNING OVERBELASTNINGSSKADER BELASTNING OVERBELASTNINGSSKADER OG TRÆNING OVERBELASTNINGSSKADER Håndled Skulderled Albueled Nakke smerter Ryg smerter Hofte og lyske Træthedsbrud Forreste knæsmerter Løberknæ Knæskalssene Skinneben Achillessene

Læs mere

Ledelsesevaluering. Formål med afsæt i ledelsespolitik og ledelsesværdier. Inspiration til forberedelse og gennemførelse

Ledelsesevaluering. Formål med afsæt i ledelsespolitik og ledelsesværdier. Inspiration til forberedelse og gennemførelse Ledelsesevaluering Inspiration til forberedelse og gennemførelse At gennemføre en ledelsesevaluering kræver grundig forberedelse for at give et godt resultat. Her finder I inspiration og gode råd til at

Læs mere

Qwertyuiopasdfghjklzxcvbnmq. ertyuiopasdfghjklzxcvbnmqwer. tyuiopasdfghjklzxcvbnmqwerty. uiopasdfghjklzxcvbnmqwertyui

Qwertyuiopasdfghjklzxcvbnmq. ertyuiopasdfghjklzxcvbnmqwer. tyuiopasdfghjklzxcvbnmqwerty. uiopasdfghjklzxcvbnmqwertyui Qwertyuiopasdfghjklzxcvbnmq wertyuiopasdfghjklzxcvbnmqw ertyuiopasdfghjklzxcvbnmqwer Eksamens- og prøvereglement tyuiopasdfghjklzxcvbnmqwerty HF, HF e og SK uiopasdfghjklzxcvbnmqwertyui 2013/2014 opasdfghjklzxcvbnmqwertyuiop

Læs mere

PRO-PAKKE 2. Udvalgte programmer til 1., 2. og 3. trimester. 1., 2. & 3. trimester (9 træningsvideoer, 90 minutters VIDEO + PROGRAM (pdf).

PRO-PAKKE 2. Udvalgte programmer til 1., 2. og 3. trimester. 1., 2. & 3. trimester (9 træningsvideoer, 90 minutters VIDEO + PROGRAM (pdf). PRO-PAKKE 2 Udvalgte programmer til 1., 2. og 3. trimester. 1., 2. & 3. trimester (9 træningsvideoer, 90 minutters VIDEO + PROGRAM (pdf).) kr. 449,- (værdi kr. 711,-) 1. Pulsprogram #2 (1.-2 trimester,

Læs mere

Hvordan håndteres. den svære samtale. i mindre virksomheder?

Hvordan håndteres. den svære samtale. i mindre virksomheder? Hvordan håndteres den svære samtale i mindre virksomheder? 1. Den svære samtale 2. Forberedelse til samtalen 3. Afholdelse af selve samtalen 4. Skabelon til afholdelse af samtalen 5. Opfølgning på samtalen

Læs mere