Velkommen til 6. temadag

Transkript

1 Velkommen til 6. temadag Skoleledere og -forvaltning i Greve 6. marts

2 Ledelsesforløb for skoleledelser og forvaltning i Greve Internat 1. og 2. temadag 30. og 31. oktober temadag kl november 2014 Opfølgning på opgave + observation 4. temadag kl december 2014 Fælles formulering af tegn på Robinson til forvaltnings -besøg 5. temadag kl januar 2015 Opfølgning på observation 6. temadag kl marts 2015 Om styring og præsentation af CALL m. Helle Bjerg 7. temadag kl marts 2015 Open-tolearning conversation m.m. Internat 8. og 9. temadag 23. og 24. april 2015 Tilbagemelding på CALL m. Helle Bjerg Her er vi Helle Bjerg & Mikael Axelsen 2

3 Dagens spørgsmål! Hvordan kan forvaltningens styring understøtte skoleledelsens pædagogiske ledelse? Helle Bjerg & Mikael Axelsen 3

4 Lærer/pædagog Leder Kommune Aktørfokus Pædagogisk udvikling Forandringsledelse (Ledelse af pædagogisk udvikling og læring) Styring (styring af pædagogisk udvikling og læring) Niveau 4 Der findes viden om, læring, og hvad der kendetegner god undervisning. Fx Meyer (2005) og Hattie (2013) Der findes viden om, hvad der kendetegner skoleledelse, der fremmer elevernes læring, den gode undervisning og lærernes læring. Fx Robinson (2011) Der findes viden om, hvordan styring kan understøtte ledelse af læring. Fx Levin (2008), Majgaard (2013) Niveau 3 Niveau 2 Niveau 1 Helle Bjerg & Mikael Axelsen 4

5 Med dette oplæg ønsker Skolelederforeningen og Børneog Kulturchefforeningen at indbyde til dialog mellem skoleledere, forvaltninger og politikere om, hvordan vi kan styrke samarbejdet i hele ledelseskæden i det kommunale skolevæsen, så alle beslutninger og handlinger først og fremmest understøtter elevernes læring. /Nyheder_2014/Kommunalt_partnerskab.pdf Helle Bjerg & Mikael Axelsen 5

6 Vores mål for dagen at præsentere jer for teori og begreber til at beskrive den politiske styring, I som folkeskole bliver udsat for og - på den baggrund af dette - at give jer anledning til at overveje, hvordan forvaltningens styring i jeres skolevæsen i højere grad kunne understøtte skoleledelsens pædagogiske ledelse Helle Bjerg & Mikael Axelsen 6

7 Dagens program Velkommen og oplæg: Om styring af folkeskolens kerneopgave + sumninger v. Mikael Pause Oplæg fortsat + fælles brainstorm og start på opgave Pause Fortsat arbejde m. opgave + fælles opsamling Frokost Præsentation af og refleksion over CALL v. Helle Bjerg m. diverse pauser Opsamling på dagen + aftaler frem til næste gang Helle Bjerg & Mikael Axelsen 7

8 Styring handler fundamentalt om : At minimere forskellen mellem det, man gerne vil og det man gør Åkerstrøm & Thygesen (2003) Helle Bjerg & Mikael Axelsen 8

9 Der er noget i luften - men hvad er det, der styrer? Jeg fornemmer, du siger, at det er noget i luften? Jamen det er det. Det er jo nogle stemninger og holdninger, der bliver bygget op. Men selvfølgelig bliver de sat i spil et sted fra. som skole kan man jo komme til at stå med et stort efterslæb, hvis ikke man udvikler sig hele tiden og har en fornemmelse af, hvilken vej folkeskolen skal gå. Helle Bjerg & Mikael Axelsen (skoleleder) 9

10 Der skal styres og der bli r styret Vi skal styre på og dermed undersøge det rigtige Er det fx: den lokale skolepolitik? forskningsbaseret viden om læringscenteret skoleledelse fx Robinson? De konstitutive og vi skal styre rigtigt = kvalificeret effekter endelig skal vi bruge styringen rigtigt = fremadrettet Helle Bjerg & Mikael Axelsen

11 Lidt mere om styring Styring er de samtaler, hvor vi aftaler mål, lægger planer og bugetter, koordinerer, følger op og evaluerer Dermed er styring altid engageret i en bearbejdning af kompleksitet dvs. et valg mellem konkurrerende fortolkningsmuligheder og perspektiver, der indebærer grundlæggende konflikter Vi er både objekter (underlagt styringen) og subjekter (med mulighed for at påvirke styringen) Majgaard (2013) Helle Bjerg & Mikael Axelsen 11

12 Styringens konstitutive effekter Konstitutive effekter kan sætte sig i: en problemforståelse ud fra et bestemt verdenssyn En evaluering er også med til at fastslå, hvordan virkeligheden skal undersøges, hvilke data om virkeligheden, der kan gælde, og hvad der er problemet i virkeligheden nu Fx Hvad skal der måles på ift. skolereformen?? ydelsens indhold Man taler om indikatorfiksering, altså at indikatoren så at sige ender med at blive mere vigtig end det gode arbejde som sådan Helle Bjerg & Mikael Axelsen Dahler Larsen (2008)

13 Målemetode styrer mere end mål Målsætning Folkeskolen i XX Kommune arbejder målrettet for, at eleverne tidligt opnår gode danskkundskaber, og at elever, der har vanskeligt hermed, støttes bedst muligt. Mål 75% af eleverne på 3. klassetrin skal læse sikkert Helle Bjerg & Mikael Axelsen 13

14 Flere konstitutive effekter Effekterne kan også påvirke: ydelsens tidsorientering Når kvalitet er svær at måle, vælger man i stedet indikatorer, der siger noget om, hvor hurtigt det går hvilket fører til et disproportionelt fokus på tidsindikatorer så hvad med læringens langsigtede effekt Dannelsen? mennesker og relationer Indikatorer baseret på standardiserede mål har en tendens til at trække det professionelle element ud af den professionelle. En professionel er nemlig i princippet en, der har et mandat til at bruge kompleks viden til at træffe varierede beslutninger med ift. komplekse situationer. Evalueringer baseret på fagprofessionel viden lægger i stedet op til, at den fagprofessionelle netop træder i karakter Helle Bjerg & Mikael Axelsen Dahler Larsen (2008)

15 Sumning ved bordene Kan I genkende begreberne og teorien fra jeres hverdag? Hvad kan I bruge den viden til ift. jeres skolevæsen her i marts 2015? Helle Bjerg & Mikael Axelsen 15

16 OG der skal styres! Det offentlige ÈR politisk styret Det betyder, at mange har ret og pligt til at blande sig i, hvad der skal gælde og spørge til hvordan det går Og det betyder, at når de mange parter er blevet enige, så skal de offentligt ansatte (fx lærere og pædagoger) omsætte politik til virkelighed inden for de rammer, der stilles til rådighed Det offentlige lever af borgernes penge og der er ikke de penge, der var Der er bureaukratisk styring med et tydeligt ledelseshierarki. Det betyder bl.a., at alle ledere både styrer og bliver styret Helle Bjerg & Mikael Axelsen 16

17 Både staten og kommunen styrer Grundlovens 82 indeholder følgende bestemmelse om det kommunale selvstyre: "Kommunernes ret til under statens tilsyn selvstændigt at styre deres anliggender ordnes ved lov" Almindeligvis fortolkes bestemmelsen således, at det er Folketinget, der bestemmer både, hvilke opgaver kommunerne skal udføre, og i hvilket omfang de statslige myndigheder skal kunne styre kommunernes udførsel af disse opgaver. Finansministeriet Kommunalbestyrelsen har ansvaret for folkeskolen, Lov om folkeskolen Helle Bjerg & Mikael Axelsen

18 Folkeskoleområdet hører til de mest (statsligt) detailregulerede, når det gælder processer og organisering Hertil kommer, at den statslige styring ikke står alene. I hver kommune indfortolkes den statslige regulering i kommunens egen styringspraksis. Majgaard (2013) Helle Bjerg & Mikael Axelsen

19 .. og så er der forskellige rationaler Det økonomiske Det politiske Det juridiske Det pædagogiske Det organisatoriske Forskelligt sprog Forskellige interesser Forskellige værdier Forskellige logikker og kulturer Helle Bjerg & Mikael Axelsen 19

20 Mere sumning Hvordan passer dette til den virkelighed, I møder i Greve som politisk styret skole og skolevæsen? Helle Bjerg & Mikael Axelsen 20

21 Pause Helle Bjerg & Mikael Axelsen 21

22 Men hva styrer egentlig mennesker i organisationer? Typer af regler Regulative Normative Kulturelt/kognitive Hvad er logikken bag? Hensigtsmæssighed Hvad siger reglerne, jeg skal og hvad tror jeg, at jeg får mest ud af? Social forpligtelse Hvad bør jeg? Tagen-for-givet Indforståethed Hvad plejer jeg, og hvad giver bedst mening her-og-nu? Hvad styrer? Regulative regler fx love, aftaler, planer, incitamenter Bindende forventninger og moral Tavs viden, kultur Scott 1995 Helle Bjerg & Mikael Axelsen 22

23 Nogen gange stiger vi af! Ydre krav Fx kommunale politikker Organisationen Ledelses og medarbejderes opfattelse af hvad vi skal, bør og plejer! Det kan være vanskeligt at forene - ydre krav til opgaveløsningen - med opfattelser af hvad vi skal, bør og plejer i organisationen! En dekobling kan ofte være resultatet Helle Bjerg & Mikael Axelsen Meyer & Rowan

24 Indikatorer på dekobling Brunsson & Olsen 1993 Politikken/reformen bevares på principielt niveau. Aktørerne indrømmer, at de afviger fra reformen i praksis, men de afviser den ikke som ideal Implementeringen af politikken udsættes De reformerede taler som om, de adlyder reformen, men deres adfærd afspejler det ikke Helle Bjerg & Mikael Axelsen En særlig variant af dekobling er hykleri Når vi hykler, så adskiller vi tale, beslutning og handling 24

25 I ethvert styringsforløb er der Indholdet Det drejer sig om, hvad styringsforløbet skal handle om og hvilke handlinger der skal sættes i værk Indholdet skal være afgrænset, kvalificeret men også relevant og legitimt Processen Det drejer sig om, hvordan man finder ud af, hvad indholdsdimensionen skal indeholde og hvem der skal involveres i hvilke processer? Processen skal sikre, relevansen og legitimiteten men også afgrænsningen og kvaliteten Helle Bjerg & Mikael Axelsen 25

26 Dialog og involvering mellem vigtige aktører på rigtige tidspunkter fremmer kobling Helle Bjerg & Mikael Axelsen 26

27 Summa summarum Kerneopgaven ér der, og vilkåret er komplekst Der er brug for styring med høj kvalitet i styringsdialogen, så kompleksiteten kan indfanges, opgaven kan løses og dekobling minimeres. Der er brug for fokuseret, bevidst, autentisk og meningsskabende ledelse til at binde de løse ender sammen. Styring kan ikke klare det hele Helle Bjerg & Mikael Axelsen 27

28 1. Vi skal undersøge og styre på det rigtige OG HVAD ER SÅ LIGE DET? De konstitutive 2. og vi skal gøre det rigtigt = kvalificeret effekter 3. endelig skal vi bruge undersøgelsen og styringen rigtigt = fremadrettet Helle Bjerg & Mikael Axelsen

29 Brainstorm Først 3 og 3 i 5 min. skrive ned: Hvad beder forvaltningen skolerne om at dokumentere og melde tilbage på pt.? Fælles tavle-skrivning v. Mikael Helle Bjerg & Mikael Axelsen

30 Helle Bjerg & Mikael Axelsen 30

31 Drøftelse ved bordene Hvad er jeres bud på det rigtige at undersøge og styre på? Helle Bjerg & Mikael Axelsen 31