BØRNSHVERDAG. TEMA: Store og små institutioner. Dion Sommer om PISA- Panik! side 5. daginstitutionernes lands-organisation

Transkript

1 til daginstitutioner, bestyrelser og forældre BØRNSHVERDAG nr. 3 april 2015 TEMA: Store og små institutioner Dion Sommer om PISA- Panik! side 5 daginstitutionernes lands-organisation DLO Dagins Lands-

2 LEDEREN AF JOHN HEBO NIELSEN, FORMAND FOR DLO Store eller små daginstitutioner? Udviklingen er de senere år gået mod stadig større og større daginstitutioner. Udviklingen kommer til udtryk ved sammenlægninger af eksisterende daginstitutioner, bygning af nye kæmpe institutioner samt mere indirekte gennem indførelse af områdeledelse. Lad os se på hvad der har været drivkraften i denne udvikling. Er det et ønske om at højne kvaliteten af det pædagogiske arbejde, eller er det et ønske om at tage særlige hensyn til de mindste børn, eller.? Nej, det har udelukkende haft til formål at gennemføre driftsmæssige effektiviseringer eller besparelser på daginstitutionsområdet. Har vi så efterfølgende fået eftervist, at det har resulteret i besparelser? Nej, det har vi stadig til gode. De få tal som er kommet frem tyder ikke på det. Var de teoretiske besparelser man gik efter så blot blevet omsat til bedre normeringer havde vi dog haft noget positivt ud af det, for en række undersøgelser har haft meget svært ved at finde positive elementer i udviklingen mod større institutioner, især hvad angår kvaliteten. Den seneste undersøgelse Pædagogisk kvalitet i store og små daginstitutioner udført af Grethe Kragh-Müller og Charlotte Ringsmose, Aarhus Universitet, er meget klar i sine konklusioner. Der er kvalitetsmæssigt intet at hente ved store institutioner, hverken den pædagogiske kvalitet, den pædagogiske ledelse, pædagogernes faglighed eller børnenes dagligliv har nyt godt af de store institutioner. Hovedkonklusionen i rapporten er, at institutioner over 100 børn kan ikke anbefales. Undersøgelsen er naturligvis blevet kommenteret fra alle sider. Udsagn som uvederhæftig, tegner ikke et retvisende billede, intet entydigt forhold mellem størrelse og kvalitet og kvalitet er mere end normeringer og institutionsstørrelser, vælter frem. Naturligvis er der andet end størrelsen som bestemmer kvaliteten, men det rokker ikke ved undersøgelsens hovedkonklusion; Store institutioner bidrager ikke positivt til en høj kvalitet. Det påpeges flere steder i undersøgelsen at især de mindste børn har det svært i de store institutioner. De kender ikke alle de voksne og søger ikke så ofte hjælp hos dem de ikke kender. På legepladsen i den store institution er mulighederne for de mindste børn for at lege på tværs af alder og køn meget begrænsede. I det hele taget er det vanskeligere i den store institution at tage de særlige hensyn, som de mindste børn har brug for. Forældresamarbejdet er et andet forhold som let får en lavere prioritet i den store institution. Ledelsen kender ikke alle forældrene og forældrene kender ikke hinanden på tværs af institutionen. Og et vigtigt element som ikke har været oppe i den seneste debat, er nærhed. Uden for de større byer betyder de store institutioner at mange forældre pludseligt får langt til institutionen og børnene langt til deres legekammerater, måske en af årsagerne til de mange private institutioner som skyder frem. Fra DLO s side hilser vi undersøgelsen velkommen og håber den kan være med til at bremse udviklingen mod større og større institutioner. Kvalitet bør prioriteres højere i kommunerne end teoretiske besparelser. 2 BØRNS Hverdag Nr. 3 - april 2015

3 DLO Årsplan for DLO kurser, foredrag, konferencer mv. for 2015 (med forbehold for ændringer) Konference om Store og små daginstitutioner 21/5-15, kl i Bryggens Kulturhus, København Konference for/om Private daginstitutioner 9/6-15, kl i Odense Kursus om Sygefravær (fraværspolitik, samtaler, opsigelse mm.) v/konsulent i DLO; Mette Fabricius 2/9-15, kl i Odense 29/9-15, kl i Fredericia Kursus om Lederudviklingssamtaler (LUS 1) v/ konsulent i DLO; Mette Fabricius 3/6-15, kl i Valby 16/9-15, kl i Viborg 18/11-15,kl i Odense Kurset Børnene fortjener det bedste v/ Freelancekonsulent i DLO; Erik Hønge 4/6-15, kl i Århus Basis bestyrelseskursus for private daginstitutioner 27/4-15, kl på Mors/Salling, v/konsulent i DLO; Mette Fabricius 20/5-15, kl i Valby, v/freelancekonsulent i DLO; Thinne Nielsen & Konsulent i DLO Mette Fabricius 18/6-15, kl i Kerteminde, v/freelancekonsulent i DLO; Thinne Nielsen Foredrag: Krop & bevægelse, v/motorikkonsulent; Nanett Borre 7/10-15, kl i Valby 28/10-15, kl i Ålborg 11/11-15, kl i Odense Basis bestyrelseskursus for selvejende daginstitutioner 8/10-15, kl i Odense, v/ Freelancekonsulent i DLO; Thinne Nielsen 22/10-15, kl i Valby, v/ Freelancekonsulent i DLO; Thinne Nielsen & Konsulent; Mette Fabricius 25/11-15, kl i Ålborg, v/konsulent i DLO; Mette Fabricius Foredrag: Hvad med drengene? v/ Freelancekonsulent i DLO; Erik Hønge 5/11-15, kl i Odense 12/11-15, kl i Valby 19/11-15, kl i Århus Se mere på arrangementsoversigt INDHOLD 8 Psykolog-Brevkassen Så er vi i gang med den nye brevkasse. Læs det første spørgsmål og svaret fra Psykologerne. 10 Selvejende fusionerer også Læs om Sundby Algårds fusion, og lederen Dennis Mathiasens erfaringer generelt på området. 12 Konsulentnyt Denne gang om DLOs nye tilbud om Ledersparring og coaching af ledere og medarbejder, og om differentieret forældrebetaling i samme private daginstitution. 14 Mega-institution Vi har været på besøg i Mega-institutionen Grøndalen i Vanløse i København. Se vores reportage, og læs interview med Klyngelederen, den daglige pædagogiske leder og en forældre. 19 Mindre børnehave mere nærvær F rilandsbørnehaven Enghøj besluttede at nedsætte antallet af børn fra 54 til 45 børn - for at få mere nærvær i dagligdagen. 20 Ro og fordybelse 5 Pisa-Panik Ro og fordybelse er en af tidens trends, og udviklingen breder sig over alt, siger familievejleder Lola Jensen. Læs vores feature-historier om emnet. 22 Pædagog-portræt Der er gået Pisa-panik i politikerne, mener forsker og professor Dion Sommer, som Børns Hverdag har interviewet. Pædagog og institutionsleder Mette Blicher er et fyrtårn i det pædagogiske miljø i København og blandt de selvejende. Vi nåede lige at portrættere hende, før hun takkede af efter 39 år i Bethlehem Sogns Menighedsbørnehave. BØRNS Hverdag Nr. 3 - april

4 Vi skulle slagtes Garnisons Sogns Børnehave valgte at stå af ræset med Klynger og fusioner. De er stadig sig selv nu bare som privatinstitution TEKST: MICHAEL BJØRNBAK MARTENSEN. FOTO: UDLÅNT AF INSTITUTIONEN I 2010 henvendte Københavns Kommune sig til samtlige selvejende institutioner i København med 5 muligheder: 1) Vi lukker Jer 2) I kan blive private 3) I skal fusionere og indgå i netværk 4) Overgå til kommunal eller 5) Forbliv som I er og se hvad der sker. Målet var, at institutionerne skulle være større i kommunen. Jeg meldte klart ud, at jeg ikke havde lyst til at være leder af en stor børnehave og den samme holdning havde min bestyrelse i menighedsrådet, siger Henrik Kjeldstrøm fra Garnison Sogns Børnehave midt i København. Meldingen til os var, at vi skulle være 100 point (børn) og derfor skulle vi læg- ges sammen med 2 andre institutioner, hvor jeg slet ikke kunne forene mig med tanken om at så forskellige mennesker, som pædagoger er, skulle til at arbejde sammen, siger Henrik, der sammenligner en sådan fusion med bankernes i sin tid. Og pædagoger er endnu mere forskellige en bankfolk, siger Henrik og slutter: Jeg er altså blevet pædagog for at have den tætte kontakt til både børn, ansatte, forældre og pårørende og det har man altså ikke på en stor institution. Børnehaven overgik fra selvejende til privat og har i dag 37 børnehave- og 7 vuggestuebørn. En sjov og aktiv hverdag Det bliver aldrig kedeligt! Med Kids Cube er der rig mulighed for variation i motorikrummet. MOTORIK-RUM Vi giver gerne gode idéer til indretning af jeres motorikrum. Med det unikke klik-system er det nemt og hurtigt at bygge nye bevægelseslandskaber og tilpasse rummet til forskellige aldersgrupper og deres færdigheder. Kids Cube er specielt tilpasset børnehaver, for at styrke børnenes motoriske udvikling. Prøv også den nye rullemåtte fra PE-Redskaber, som kun er 3 m lang. Med velcro på siderne kan den sammensættes med flere rullemåtter, og gøres længere eller bredere. I er altid velkommen til at kontakte os Tlf.: Rullemåtte kun 3 m lang Multifunktionel væg Bevægelse og kreativ leg Mød os på 4 BØRNS Hverdag Nr. 2 - marts 2015

5 EN LANG En lang historie fortalt helt historie fortalt helt KORT kort Få mere Få meget mere tid til børnene. tid til børnene Spil fri af kommunens snærende Spil fri af kommunens tøjler og snærende bureaukrati. tøjler og Bliv bureaukrati. fri for alle de administrative og økonomiske Bliv fri for alle opgaver. de administrative og Lad os klare det økonomiske opgaver. for jer. Lad I kommer os klare det til for at jer. samarbejde med en I organisation kommer til at samarbejde med med næsten organisation 75 års erfaring, med 75 års og erfaring, med stor viden og med stor om viden drift om af drift af selvejende selvejende og private og private institutioner institutioner for børn og unge. for børn og unge. Vil du vide mere? Ring: Ring: 8690 og få mere at vide og om få fordelene mere ved at vide at om fordelene samarbejde med ved at samarbejde med Foreningen De Danske Foreningen De Danske Børneinstitutioner Forstallé 13 Farversmøllevej 6200 Aabenraa Tlf.: 7376 Aabenraa 8690 fddb@aabenraa.dk Tlf.: fddb@aabenraa.dk Dion Sommer: Der er gået PISA PANIK i politikerne! AF: SANNI MARIA PEDERSEN KORSGAARD Når man spørger Dion Sommer er der ingen tvivl; Vi går i den pivforkerte retning lige nu, det er de forkerte der sætter dagsordenen på baggrund af forfejlede og fuldstædigt ufaglige argumenter. Som altid når Dion Sommer udtaler sig bliver der ikke lagt fingre imellem. Dion Sommer har for længst opgivet politikerne, der desværre er blevet hjernevaskede af OECDs økonomisk styrede dagsordener, derfor vil han hellere gå til medierne og i offentligheden for at få sit budskab ud. Han vil hellere tale med forældre, fagfolk, organisationer og foreninger end at tale til politikernes døve ører, siger han. I dette interview går vi lidt mere i dybden med Dion Sommers argumenter og de alternativer han mener vi bør sætte istedet for early academics som den anden lejr af forskere plæderer for. Det er en dybt bekymrende retning vi er på vej i Når man læser Jeres bog er der en meget tung evidens for, at det netop ikke er early academics, som fx tidlig læseog regnetræning der er løsningen på fremtidens globaliserede samfund. Hvordan kan det være at den amerikanske forskning, som du refererer til, ikke er så toneangivende som feks. PISA undersøgelserne? Når nu forskningen viser at vi faktisk er på vej i den gale retning, at det er noget andet der skal til? Hertil svarer Dion Sommer helt kort. Det er simpelthen fordi det ikke er det politikerne ønsker at høre! Hvor oplever du at tendensen i Danmark er på vej hen, og er der grund til stor bekymring? Jeg oplever et uddannelsessystem i en lang række europæiske lande, herunder Danmark, der er stærkt styret af OECDs dagsorden. Det der er så hårrejsende er, at OECDs undersøgelser jo er udarbejdet af økonomer og slet ikke psykologer eller pædagoger. Derfor er det en økonomisk styret neoliberal diskurs, der udelukkende handler om, at vi skal kunne måle os med de andre lande og BØRNS Hverdag Nr. 3 - april 2015

6 klare os godt i globaliseringen. Mange ved det ikke, men der går en direkte pipeline fra OECD til finansministeriet, ud til KL, kommunerne i landet og de lokale politikere, til de beslutninger der bliver truffet omkring pædagogik i dag. Det betyder, at det er økonomer og folkevalgte politikere og slet ikke pædagoger og psykologer, der træffer de vigtige beslutninger omkring pædagogikken og praksis i vores daginstitutioner og skoler. Det betyder at der bliver mindre plads til selvstændige pædagogiske tanker og handlinger, mindre plads til at regulere pædagogik, aktiviteter og indsatser efter det enkelte barn eller de egentlige lokale behov og simpelthen for lidt viden om det man sidder og træffer beslutter om. I stedet laver man nogle nationale tests, sprogscreenings, manualer og læringsinstruktioner, der skal sikre at børn og unge opnår de rette kompetencer. Og ja det er ifølge Dion Sommer dybt bekymrende, for problemet er at denne fokusering på tidlig academics, kontrol og testning har den fuldstændig modsatte effekt og faktisk kan være direkte skadelig. Jo tidligere læring jo før skoletræt! Men hvad er det for kompetencer børn og unge ikke får, hvis vi laver et uddannelsessystem der fortsætter i denne her retning? Og hvilke konsekvenser har det for vores samfund? En af verdens førende forskere indenfor det her område har påvist, at hvis man ikke udvikler børns samarbejdsevne og socialitet, så får det dårlige konsekvenser for fremtidens samfund, siger Dion Sommer. Ikke mindst fordi børns læring har meget dårlige kår i et miljø, hvor de kun oplever instruerende voksne og en teaching to the test - tilgang. I USA har det på sigt vist sig, at i sådanne miljøer får man 7 gange så mange børn med adfærdsvanskeligheder 6 år efter, de har været udsat for tidlig academics. Ydermere bliver de skoletrætte, tests- og præstationsangste og urolige. Men det er også børn og unge som mangler selvværd, blandt andet fordi trivslen og det sociale i klassen har manglet og fordi de ikke er blevet mødt som hele mennesker. Det her med at putte formel læring på så tidligt som muligt læner sig op ad en byggeklodsmodel, hvor man har en forestilling om, at jo tidligere man lærer, jo bedre lærer man. Men det er helt forfejlet, forklarer Dion Sommer. Det er bare ikke sådan børn lærer! Børn lærer i trygge og omsorgsfulde miljøer, hvor der er plads til at lege og eksperimentere. Hvor der selvfølgelig er voksne, der hjælper og guider men som også er i stand til at følge børnenes spor og egen læring. Når vi skaber sådanne miljøer omkring vores børn, så får vi udviklet fantasidelen, de sociale og kreative kompetencer og ikke mindst underbygget børnenes egen drivkraft og lyst til læring. Og netop at bevare lærelysten gennem hele livet er vel en forudsætning i et samfund, hvor der stilles krav om livslang læring, konstant udvikling og hvor der hele tiden er brug for omstillingsevne i forhold til det nye. Vi har brug for at vende skuden Derfor har vi brug for et alternativ til den retning, der drøner derudaf i øjeblikket, mener Dion Sommer. Vi har brug for at vende skuden og begynde at se på det hele menneske igen. For cirka to år siden fik jeg denne her ide om at jeg sammen med nogle af mine kollegaer ville skrive en bog, som kunne komme med et bud på en alternativ pædagogik, hvor det ikke er test, kontrol og målstyring der er omdrejningspunktet. Der er selvfølgelig ikke én løsning, men i bogen kommer vi med et bredt bud på alternative pædagogiske praksisser, der medtænker det hele barn. Der er forskellige bud både indenfor skole- og daginstitutionsområdet, ideer om skole- og hjemsamarbejde, om hvordan man får leg og kreativitet til at fylde mere og hvordan vi skal tænke dannelse og kompetence ind i læringsituationerne. En legende og nysgerrig tilgang fremfor kontrol og styring er idealet Men hvad er dit ideal i forhold til et ideelt uddannelsesforløb - hvordan skulle det se ud? Det er et alt for komplekst spørgsmål. Der er så mange ting der spiller ind, når det handler om læring. Men det handler blandt andet om at finde den rette balance mellem den frie leg og den vejledte leg og læring. Den legende læring, det legende approach og en legende nysgerrig tilgang til læring og til livet, hvis man kan bibeholde den op igennem uddannelsessystemet frem for den kontrollerende og styrende tilgang, så ville det ihvertfald være et ideal for mig. Afslutningsvis vil jeg spørge dig, hvilke betingelser du synes det gode børneliv har i danske daginstitutioner i dag? Betingelserne er blevet stærkt forringet de senere år på grund af nedskæringer. Det har medført flere børn til færre pædagoger. Vi ved fra forskning, at gode normeringer er den allervigtigste indikator på kvalitet. Selv om Folketinget har bevilget 500 millioner til forbedringer, er vi stadigvæk langt fra normeringerne for 10 år siden. I det kommende politiske udspil fra den ansvarlige minister for daginstitutionerne, Manu Sareen, kommer det meget til at handle om kvalitet, men ikke om bedre normeringer. D.v.s. varm luft, som ikke forbedrer noget som helst, mener Dion Sommer. I interviewet har vi talt med Dion Sommer ud fra hans og Jacob Klitmøllers nye antologi: Læring, dannelse og udvikling - kvalificering af fremtiden i daginstitution og skole, som vi anmeldte i Børns Hverdag nr BØRNS Hverdag Nr. 2 - marts 2015

7 BENDT WIKKE MARKETING A/S Opvaskeløsninger som opfylder krav til god hygiejne og giver mere tid med børnene Mieles professionelle friskvandsopvaskemaskiner giver dig den hjælp i køkkenet, der sikrer, at hygiejnen altid er i orden omkring opvasken, og derfor er Fødevarestyrelsens- og Levnedsmiddelkontrollens krav til minimumstemperatur på 80 C opfyldt. Skyller af, vasker op og tørrer i ét programforløb tid til andre opgaver imens To vandtilslutninger sikrer hurtig programafvikling Indbygget blødtvandsfilter sparer plads i køkkenet Fritstående opvaskemaskiner kan underbygges Elektronisk dørlås børnesikring Opvaskemaskine G 7859 til flere opvaske pr. dag Korteste program 17 minutter Kapacitet 8 programforløb pr. dag Kan indrettes individuelt med forskellige kurve Ekstra robust i konstruktion, hængsler og kurve Opvaskemaskine G 8050 til få opvaske pr. dag Korteste program 48 minutter Kapacitet 2-3 programforløb pr. dag Lad vores dygtige specialister hjælpe med at finde den optimale opvaskeløsning for jer. Miele Professional A/S Erhvervsvej Glostrup Tlf

8 Psykolog-Brevkassen Susanne Boëtius Helle Scheele Spørg psykologerne til råds: Pige har det svært med krav Vi har en pige på stuen, som har det svært, når der stilles krav til hende. Hun er 4 år og leger helst med de yngste børn i institutionen. Når der stilles krav til hende om at rydde op, dække bord, tage tøj af og på, deltage i aktiviteter og lignende, protesterer hun, og det ender ofte med gråd. Det samme gør sig gældende hjemme, hvor de har svært ved at få hende til noget. Hun vil ikke i seng om aftenen, så ofte bliver klokken mange før hun sover. Hun vil ikke op om morgenen, og kommer ofte grædende i børnehave. Hun vil selv bestemme og hun ender ofte i situationer, som gør hende meget ulykkelig. Der kan være flere årsager til at børn kan have svært ved at der stilles krav til dem. I skriver at hun kommer sent i seng og ikke vil op om morgenen. Det kunne tyde på at hun ikke får søvn nok. Det er helt i orden at børn får lov til at få indflydelse på sin dagligdag, men sengetider er en ting som børn ikke selv skal bestemme, det går ud over deres trivsel. Børn der får for lidt søvn, kan få svært ved at overskue og overkomme alt det de skal i løbet af en dag, derfor kan ethvert krav blive en afbrydelse/ forstyrrelse som kræver ny orientering, og det kræver ressourcer som barnet ikke har, fordi det er i søvnunderskud. I skriver at pigen søger yngre legekammerater, nogle gange kan et barn vælge at lege med yngre børn, fordi de kan få lov til at bestemme legen, og dermed ved hvilke krav de selv skal leve op til. Det kan være en god træning for nogle børn, at øve sig i at bestemme og det kan være en fase de skal igennem, som kan ruste dem til at lege med jævnaldrende børn. I leg med jævnaldrende er det ofte andre krav de stilles overfor, de udfordres på en anden måde. Det kræver overskud og fuldt opladte batterier. Under tiden kan et barn reagere helt anderledes, når det gennem en periode har fået de anbefalede timers søvn. Det er relativt nemt at teste, og resultatet kan ofte ses efter ganske kort tid, barnet får mere energi. Susanne Boëtius Spørgsmål til Psykolog-Brevkassen bringes anonymt og kan blive forkortet af redaktionen. I tilfælde af at flere spørgsmål drejer sig om samme emne, vil de blive besvaret under et. Skriv til redaktionen på dlo@dlo.dk Spørgsmål til Psykolog-Brevkassen kanindsendes løbende til dlo@dlo.dk Læs mere om Helle Scheele og Susanne Boëtius her: 8 BØRNS Hverdag Nr. 3 - april 2015

9 Gratis solpakke til børnehaver inkl. solcreme BESTIL NU! Deadline d. 17. maj Bestil solpakken på og syng og dans med! Solpakken består af: 1 stk. Derma Kids Sollotion SPF 30 1 stk. Derma Kids Solspray SPF 30 Rabatkode til Derma Webshop 2 stk. temaplakater 1 stk. informations- og legehæfte 25 stk. forældrefoldere 1 stk. solsikkefrøpose Konkurrence: Vind besøg af Rasmus Klump. Se mere på Deadline for bestilling er d. 17. maj. Alle børnehaver kan tilmelde sig. 9

10 Selvejende institutioner fusionerer også Fusioner er mest kendt i den offentlige sektor, men forekommer også blandt de selvejende daginstitutioner TEKST: MICHAEL BJØRNBAK MARTENSEN (DJ). FOTO: UDLÅNT AF SUNDBY ALGÅRD Dennis Mathiasen er i dag leder af den selvejende institution Børnehuset Sundby Algård, der fusionerede med tre institutioner 1. juni Børns Hverdag har spurgt Dennis om hans erfaringer med fusioner, som andre kan have glæde af. Med i den faglige rygsæk har Dennis erfaringer med fusioner som SFO-leder i Lejre Kommune: først med en fusion af SFO og klub, der skulle samles under Dennis som SFO-leder. Og et par år efter: to skoler - begge med SFO afdelinger - der blev fusioneret. En af de store udfordringer ved en fusion er de mange vilkår, der er undergivet eksterne beslutninger. Under alle omstæn- digheder er der mange følelser der skal håndteres, der allesammen handler om at miste noget af sig selv og sin dagligdag, siger Dennis. Hvis man tror, at man kan finde en recept på en god fusion - f.eks. ved at læse den store mængde af litteratur der er - bliver man skuffet. For en god fusion handler i bund og grund om tre ting: 1) En ledelsesmæssig afklaring. 2) At lytte og snakke, og 3) Et fælles fundament. Og fælles for de tre punkter er dialogen, hvor medarbejderne kommer til at lære hinanden på en helt ny måde - med et fælles sprog. Og det kan man altså ikke lave en masterplan for, siger Dennis, der slår fast: Dialogen i processen er så fantastisk vigtig. For med en god dialog er der utrolige muligheder for en synergieffekt - hvor 1+1 bliver 3. Den ledelsesmæssige afklaring Her er det vigtigt at være sit sprog og ordvalg bevidst: Tal ikke om sammenlægning, men om fusion. Tænk forskellige kokke med deres forskellige kulturbaggrunde, der laver fusionsmad - der er en kreativ proces, hvor der opstår nye retter og smagsnuancer. Oversat til pædagogisk terminologi handler det om at få øje på det bedste i institutionernes virkeligheder og samskabe en helt ny pædagogisk virkelighed. En virkelighed, hvor alle medarbejdere føler sig værdsat og vigtige. 10 BØRNS Hverdag Nr. 2 - marts 2015

11 Derfor er forventningssamtaler også utroligt vigtige. Samtalerne skal både handle om, hvordan den enkelte ser sig selv i den nye organisation, herunder hvad man ønsker at bidrage med. Også hvilke forventninger, der er til lederen. Disse samtaler giver lederen et billede af styrker og muligheder i personalegruppen. Fælles fundament Jobbytte sammen med en god feedback er godt; også personaledage, hvor der arbejdes ud fra forskellige processtyrede modeller. Jeg har selv god erfaring med at arbejde ud fra Appreciative Inqiury 5 trinsmodellen og Positioneringslinjen, der er en lille øvelse, hvor medarbejderne skal placere sig på et reb, der ligger på jorden. Den ene ende af rebet er defineret positivt ved en fusion, og den anden ende positivt defineret ved selvstændighed, Herefter skal medarbejderne parvis interviewe hinanden nysgerrigt om drømme og håb. Lytte og snakke Selv om man med gode personaledage når langt - så lav sociale arrangementer med mad, en fælles oplevelse (f.eks. en teatertur). Kendskab til hinanden giver nemlig venskab. Hold møder - og hold møder om jeres møder. Få talt om hvad et godt møde er. En sådan evaluering sikrer en god mødekultur. Konflikter kan ikke undgås og konflikter er også nødvendige, men hvordan forholder man sig til dem? Jeg selv er meget inspireret af de systemiske tanker og i særdeleshed den engelske familie terapeut Peter Lang, der siger, at der bag enhver frustration ligger en uforløst drøm. Så vi skal lære at tale om - og gå på opdagelse i - hinandens drømme. Dennis vil meget gerne anbefale, at man bruger en ekstern konsulent til arbejdet med fusionen, fordi en konsulent er i stand til at se det hele udefra. Dialogen er som sagt så utrolig vigtig, og som leder kan man hurtigt komme til at sige tingene på en måde, der kan blive misforstået. Her vil en ekstern konsulent kunne facilitere processen langt bedre ved bl.a. at stille de svære spørgsmål til såvel ledelse som medarbejdere, slutter Dennis Mathiasen. Børnehuset Sundby Algård har 112 børn og der er 25 ansatte. Børnebogsanmeldelse Andersen i nye klæder I Gyldendals Klodshans bliver H.C Andersens gamle eventyr genfortalt af H.C Andersen eksperten Jens Andersen. I den nudanske version får man den fulde tekst, der er ikke som sådan skåret i handlingen. At genfortælle en så stor forfatter som H.C Andersen er selvfølgelig en svær balance. Rent sprogligt er det en fin tekst, læsevenlig og mundret, så også de helt små fra 3 årsalderen kan følge med, men det betyder desværre også at en del af det skæve og finurlige ved det H.C Andersenske udtryk er forsvundet lidt. Det der måske er forsvundet i ordlyden er til gengæld at finde i illustrationerne. Solveig Agerbaks farverige og kontrastfyldte tegninger giver massere af liv, glæde og humor til både Klodshans med det røde hår og kække smil, den fregnede prinsesse med ben i næsen og de pæne brødre, høje i hatten med selvtilfredse smil. Heldigvis er motiverne også helt tro mod verden på H.C Andersens tid. Der er bindingsværksbondegårde, slotte, riddersale, heste, seler, hvide kraver, blå himmel og gule kornmarker. Der er virkelig smæk på og mange fine detaljer og finurligheder at lægge mærke til. Særlig fornøjelig er midtersiden uden tekst, hvor Klodshans og gedebukken får lov at boltre sig vildt og voldsomt i ordløse kornmarker, æbletræer og det grønne græs. Klodshans er den første i serien af H.C Andersens eventyr genfortalt af Jens Andersen. Til efterudr på redaktioee til at opleve å ærten og den e H:C Andersen eventyr og vi glæder os her på redaktioene allerede til at opleve året udkommer Prinsessen på ærten og den glæder vi os allerede til her på redaktionen at nyde og gå på opdagelse i. Anmeldt af Sanni Maria Korsgaard Titel: Klodshans Forfatter: Jens Andersen Illustrator: Agerbæk Forlag: Gyldendal Omfang: 32 sider Pris: 150,- Aldersgruppe: 3-7 år BØRNS Hverdag Nr. 3 - april 2015

12 KONSULENTNYT Endnu en Syddansk ildsjæl takker af Karsten Barfoed har i en menneskealder arbejdet som frivillig i DLO - for de selvejende og private daginstitutioners interesser. Som formand for den selvejende daginstitution Ågård Børnehave blev Karsten i 1980-erne valgt ind i kredsbestyrelsen i DLO, kreds Vejle amt, hvor han blev formand. Da amterne blev nedlagt og amtskredsene blev lagt sammen til regionskredse, blev han formand for DLO, Region Syd-Danmark. Fotoet er fra da Karsten Barfoed stoppede som bestyrelsesformand i Aagaard Børnehave Karsten har altid haft stor interesse og forstand på økonomi, hvilket han også har haft brug for i sit tidligere job som assurandør. I en periode sad han som medlem af DLO s økonomiudvalg. Her, som i DLOs Kredsudvalg har han altid været mand for at stille de skarpe spørgsmål omkring økonomien. Som den sande ildsjæl Karsten er, har han naturligvis involveret sig som frivillig i et utal af forskellige foreninger, råd og organisationer lokalt som på landsplan, bl.a. i Ældrerådet, Sct. Georgs Gilderne, Danmarks-Samfundet og den lokale pensionistforening. Karsten er meget pligtopfyldende og vedholdende. Har han fokus på en sag, forfølger han den også på trods af modstand. Ja man kan næsten sige, at han bider sig fast som en terrier. I DLO vil Karsten blive husket for sin fokusering og vedholdenhed, sin velvillige indstilling til at påtage sig opgaver og løse dem på fornemste vis. Vi vil på møderne komme til at savne hans altid gode humør, hans ærlighed og varme og hans utrættelige gå på mod. Anette Laigaard, Esbjerg, bestyrelsesmedlem i DLO Svar fra Ministeriet for børn, ligestilling, integration og sociale forhold I sommeren 2014 fik vi et spørgsmål fra en ejer af en privat vuggestue, der gik på, hvorvidt det var lovligt at fastsætte en lavere pris for nogle forældre frem for andre. Private daginstitutioner fastsætter jo selv deres forældrebetaling, men vi følte os ikke helt overbeviste om at det også indebar en mulighed for at kræve forskellig takst for samme ydelse, indenfor samme institution. Derfor skrev vi til ministeriet, som sendte os en udtalelse i starten af december måned Udtalelsen slår fast, at det er tilladt for privatinstitutioner at differentiere forældrebetalingen for den samme ydelse, når det blot sker på et sagligt og generelt grundlag. Det tolker vi i DLO, som at det fx ikke vil være i orden at give rabat til venner og/eller familie, ligesom at det heller ikke vil være i orden at sætte en højere takst for børn af forældre man af en eller anden grund ikke ønsker i sin institution. I den konkrete situation, ønskede den private institution blot, at forældre fra en nabo kommune, kunne få plads i deres institution, til den pris de ville skulle betale i deres bo-kommune. (i dette tilfælde en lavere takst) hvilket vi i DLO tolker som lovligt, i henhold til ministeriets svar fx i situationer, hvor privatinstitutioner vælger at opkræve en højere takst for børn der bor i andre kommuner en beliggenhedskommunen, med henblik på at udligne forskelle i kommunernes driftstilskud. Ministeriet tilføjer dog at: Det vil i dette tilfælde være afgørende, at beslutningen om at differentiere forældrebetalingen offentliggøres. Mette@dlo.dk 12 BØRNS Hverdag Nr. 2 - marts 2015

13 Her skriver DLOs konsulenter om deres arbejde. Vi modtager meget gerne konkrete spørgsmål eller forslag til emner i disse spalter. Skriv til mette@dlo.dk Ledersparring og coaching Nu kan du som leder i en medlemsinstitution få gratis ledersparring/coaching pr. tlf. - i DLO. Vi tilbyder også coaching af medarbejdere. AF METTE FABRICIUS Som leder kan det af og til være tungt at gå alene med tanker om et måske kommende underskud på budgettet, en kommende fyringsrunde eller andre alvorlige arbejdsopgaver, der ikke ligefrem giver energi, men måske tværtimod tapper dig for kræfter. Du kan altid ringe til DLO. Nogle gange har du måske bare brug for at læsse af, andre gange har du måske brug for at blive bekræftet i, at det du har gjort ikke er i strid med loven og andre gange har du måske brug for at blive stimuleret og inspireret i forhold til arbejdet i bestyrelsen og/eller personalegruppen. Ledersparringen foregår enten på et aftalt tidspunkt hvor vores konsulent har lukket for andre henvendelser, eller når du akut har brug for hjælp og kommer igennem på telefonen. Ofte varer ledersparringen i minutter, men efterhånden som den enkelte leder er blevet coachet nogle gange, kan sparringen/coachingen foregå over kortere tid. Vi kommer også gerne ud til dig, men det koster et udrykningsgebyr på 1000,- for 2 timer. Diskretion og fortrolighed er en selvfølge, men i tilfælde af en alvorlig interessekonflikt mellem leder og bestyrelse, må vi i DLO henvise lederen til at søge hjælp i sin faglige organisation, da vi i det tilfælde først og fremmest skal være loyale overfor bestyrelsen som arbejdsgiverpart. DLO s konsulent Mette Fabricius har selv været daginstitutionsleder i mange år og tog i 2005 diplom i ledelse med et modul i coaching. For ledersparring og/eller coaching kontakt Mette Fabricius på tlf eller skriv på mette@dlo.dk. DLO afholder desuden løbende lederudviklingskurser over hele landet, hvor ledere og bestyrelsesformand sammen kommer på kursus og udvikler et eget koncept, som kan give kontinuitet i LUS samtalen uanset at formanden mange steder skiftes ud løbende. Se mere om LUS kurserne på hjemmesiden under arrangementsoversigt. Coaching af medarbejdere som konfliktløsningsredskab. I DLO kan vi nu tilbyde at komme ud til jer i 2 timer for at coache en eller flere medarbejdere, samlet eller hver for sig. Det kan være relevant i forhold til samarbejdsproblemer, hvor lederen ikke ser det hensigtsmæssigt selv at gå ind som konfliktløser, eller blot har brug for en coach udefra, der umiddelbart vil have nemmere ved at holde sig neutral overfor parterne. Ofte er det et spørgsmål om at sætte en ramme for, at de involverede parter begynder at lytte til hinanden, og bliver i stand til at håndtere en relation hvor kommunikationen ofte går i hårdknude. Når der er støj på linjen mellem de voksne, tager det fokus fra den pædagogiske opgave, og påvirker hele arbejdsmiljøet negativt, i værste fald også børnemiljøet. Det er en afgørende forudsætning at medarbejderne har indvilget i coachingen. Diskretion og fortrolighed er en selvfølge, men er der en alvorlig interessekonflikt mellem ledelsen og medarbejderne vil vi i DLO være nødt til at inddrage bestyrelsen, som den formelle arbejdsgiverpart der har bedt os om at coache medarbejderne. DLO s konsulent Mette Fabricius, er uddannet pædagog fra 1986 og har diplom i ledelse med et modul i coaching, og har som daginstitutionsleder og som konsulent i eget firma, stor erfaring med coaching. Pris; 1000,- ex. Moms for ca. 2 timer. For coaching af medarbejdere, kontakt Mette Fabricius på tlf eller skriv til mette@dlo.dk BØRNS Hverdag Nr. 3 - april

14 Stort eller småtdet handler alt sammen om organisering Henrik Steen Knudsen Fornylig udkom to rapporter, der endnu engang satte fokus på forskellen mellem store og små daginstitutioner her i landet. Både den pædagogiske kvalitet og det ledelsesmæssige nærvær, blev dermed sat under lup, og vi vil i DLO gerne bidrage til debatten, dels ved artikler her i bladet, men også ved vores kommende konference d. 21. maj i København. AF METTE FABRICIUS, KONSULENT I DLO DLO hylder vi mangfoldigheden, og synes ikke det drejer sig om at afgøre hvad der er bedst, stort eller småt. I en tid hvor man generelt i samfundet leder efter steder at spare, ressourcetænker og effektivisere, kan det ikke komme bag på nogen, at der også bliver tænkt stordriftsfordele ind i dagtilbudsområdet. Vi mener blot ikke, at det behøver at være på bekostning af samtlige små institutioner landet over. Så hvor den lille institutions udfordring er bæredygtighed og overlevelse, i en virkelighed hvor man i mange kommuner slås om børnene, er der også udfordringer i de store institutioner. Vi er optaget af hvordan disse udfordringer håndteres, og denne artikel er den første af to, og beskriver en af Københavns kommunes største institutioner Grøndalen. Henrik Steen Knudsen er klyngeleder i Vanløse klyngen VAN 6 og vi mødes til en snak om fordele og ulemper ved meget store institutioner, en torsdag eftermiddag i Grøndalen. Jeg tror ikke jeg vil sige så meget om rapporten starter Henrik med at sige, og henviser til rapporten fra Århus universitet pædagogisk kvalitet i store og små daginstitutioner men han har læst den hele og synes ikke den giver et retvisende billede. Jeg blev lidt skuffet, især over den manglende nuancering. siger Henrik, og vi bliver enige om at vi hellere vil snakke om Grøndalen, end om rapporten. Udfordringer i meget store institutioner De udfordringer Henrik ser i kraft af institutionens størrelse er kommunikationen, legepladsen og manglen på nærværende og synlig ledelse i hverdagen. Det kommer vi alt sammen tilbage til. I Grøndalen har man skabt Det små i det store, ved at struktu- 14 BØRNS Hverdag Nr. 3 - april 2015

15 Personale-foto-galleriet er stort i en Mega-institution. rere børnegrupperne i teams, der hver især rummer kun 3 børnegrupper. Det giver overskuelige trygge rammer, med genkendelige voksne for børn og forældre. De tre grupper er fysisk placeret på hver deres etage/fløj. Henrik mener ikke at den pædagogiske kvalitet udfordres specielt i Grøndalen, selvom den er så stor. Han har en lang erfaring som leder, og vurderer at kvaliteten i Grøndalen er helt på højde med kvaliteten i de mindre og mellemstore institutioner han tidligere har arbejdet i. En af fordelene ved den meget store institution, er de mange ansatte på udenoms opgaver. Det er ansatte som deles mellem klyngens institutioner. Køkken personalet, tæller fx hele 7 personer som dagligt laver mad til ca. 420 børn. De dækker hinanden ind ved fravær, og det giver en langt bedre stabilitet, end i en lille institution, hvor det pædagogiske personale ofte må træde til. Der er, udover gårdmand, IT, rengøring og praktiske medhjælpere, også økonomi til at ansætte projektmedarbejdere til konkrete projekter. Det er en stor, og måske lidt overset fordel, som ikke omtales i rapporten. En anden fordel, som Henrik fremhæver er at der er en større spændvidde og mulighed for læring mellem de ansatte i så stor en institution. De gamle erfarne pædagoger lærer selv noget af at lære fra sig, og det er nemt at komme i jobrotation, i sit eget hus. Vi går en tur i huset, som er indrettet spændende, med stuer med mange små kroge, og gange med brede vindues karme man kan sidde og lege i, malet i forskellige farver til hvert team. På vej rundt, støder vi på to kvindelige medarbejdere, der hygger om de sidste vuggestuebørn. De fortæller mig at det er sejt at have så mange kolleger man lige kan række ud efter, der er altid en lige i nærheden som er ekspert på noget. Forståelsen for hinandens arbejdsopgaver er stor, fortæller Henrik, måske også i kraft af at Grøndalen er en ny institution, hvor alle har været vuggestuepædagoger til start og er vokset sig ind i børnehaven. Her er ikke noget Dem og Os - samarbejdet og den fælles forståelse er unik. siger han stolt. Grundnormeringen er ikke dårligere end i end tilsvarende institution med under 100 børn. Så der er jeg altså ikke enig med rapportens, eller også har vi bare en ret god normering i København! siger han og tilføjer; Det giver i øvrigt ingen mening at snakke om antal børn pr. voksen, når vi i dag blot får en pose penge til rådighed, så skal man tale normering, må man både snakke om åbningstiden og hvor mange personaletimer der er til hver gruppe, samt hvor store børnegrupperne er. Alle kan ikke mødes og høre hinanden Kommunikationen er en udfordring, fordi det er nødvendigt at acceptere at alle ikke kan mødes og høre hinanden. Dvs. at man har mulighed for at blive hørt, men det går gennem en repræsentant, der fx. deltager i et fast mandagsmøde, eller Trio møde (leder, arbejdsmiljørepræsentant og tillidsmand red.) Det vil sige at den enkelte medarbejder for det meste har indirekte indflydelse, og det stiller store krav i forhold til at lade sig høre på rette tid og sted. Der er meget der skal læses, hvis man vil følge med i alle beslutninger. Især de ældste pædagoger, der har arbejdet i mindre institutioner det meste af deres arbejdsliv, kan give udtryk for at de ikke føler sig tilstrækkeligt hørt. Det er et vilkår, på godt og ondt, i en branche hvor man typisk er vant til at snakke meget sammen, alle sammen. forklarer Henrik. Legepladsen er en anden af de udfordringer som Henrik anerkender. Ja, den ER stor, og man skal kunne acceptere, at man ikke kender navnene på samtlige børn på legepladsen. Det udelukker dog Samtalepraktiker i det pædagogiske arbejde Efteruddannelse for pædagogiske praktikere KURSUS I sept Relationskompetence og samtalens kunst Klæd dig på til gode samtaler KURSUS II okt Kollegial supervision som redskab til læring og udvikling Bliv klogere på din praksis KURSUS III dec Samtalepraksis som grundsten i den pædagogiske kompetence Stå stærkt i dine opgaver Lauesen og Lauritsen Lotte Juul Lauesen Tina Lauritsen Tlf Tlf Læs mere på / u BØRNS Hverdag Nr. 3 - april

16 Der er noget at holde styr på, når mange børnegrupper er på legepladsen samtidig. Vi er to på hver stue til kl. fire, og det er nødvendigt. Før var vi kun to til halv fire, men det fik vi lavet om. Svarer hun på mit spørgsmål om antal voksne på denne tid. Der er ikke faste områder på legepladsen for de enkelte teams, men ideer til at løse udfordringerne på legepladsen modtages gerne, og det er en proces der er i gang. Her kan Henrik godt genkende beskrivelsen af den store institutions udfordringer, fra rapporten fra Århus universitet. på ingen måde, at man ikke kan hjælpe et barn som man ikke ved hvad hedder. Vi er på legepladsen mellem halv fire og fire, og den virker ikke spor kaotisk, men de mange afkrydsningslister vidner om at der er / har været mange børn. Vi skal lige finde en voksen du kan sige farvel til. Hører jeg en mor sige til sit barn og barnet råber Hej Hej til en ung fyr der vinker tilbage og straks går hen til afkrydsningslisten. En ung pige fortæller mig at hver stue selv er ansvarlig for at krydse egne børn af og holde øje med hvor de tilbageblevne børn er henne. 100 ansatte og 500 forældre Ligesom legepladsen, er den ledelsesmæssige udfordring også stor. Den pædagogiske leder i Grøndalen, Tanja Hedberg Schytte, skal i realiteten forholde sig til omkring 100 voksne ansatte alt i alt, og dertil over 500 forældre. Det er tanken at hun hver eneste dag deltager i et stuemøde. De 15 stuer har møde hver tredje uge, så på tre uger har hun været tilstede på alle stuernes møde, og så er det forfra igen. Det giver et indblik i de enkelte gruppers aktuelle udfordringer, og her kan hun forsøge at sikre den røde tråd i det pædagogiske arbejde i Grøndalen. Jeg møder hende på min rundtur i huset og hun fortæller at dagen altid starter med en morgen runde på alle 15 stuer, hvilket tager et sted mellem tre kvarter og halvanden time. Stuemøder, mandagsmøde, ledelsesteam møder, klynge møder, forældresamtaler, sparring med pædagoger, MUS samtaler, sygesamtaler, fylder hurtigt den pædagogiske leders uge ud. Vi snakker lidt om hvad det vil sige at være en nærværende leder og Tanja mener der er forskellige definitioner af hvad en nærværende leder er og skal. Det nogen forventer, vil andre ikke have. Alle vil gerne ses, men derudover er det meget forskelligt hvilke forventninger personalet har til hende. På morgenrunden vil nogle medarbejdere drøfte noget med hende straks, mens andre laver aftale om at komme forbi hende senere. To gange om ugen har Tanja fast træffetid på kontoret for personalet. I Grøndalen har man valgt at have en medarbejder til at lave skema, ordne ansættelses og fratrædelsespapirer og andre driftsopgaver. Det er et fuldtidsjob. 16 BØRNS Hverdag Nr. 3 - april 2015

17 Det fede ved at være så stor, siger Tanja, er, at der er økonomi til det man gerne vil og man kan hjælpe hinanden i klyngen. En forældrebetragtning Også for forældrene i forældrebestyrelsen er det en udfordring at institutionen er så stor, men i Grøndalen har man tilrettelagt det sådan at, forældrerådene og forældrebestyrelsen holder møde samme dag, - først forældrerådene og derefter forældrebestyrelsen, og mellem møderne spiser de sammen, og der overleveres informationer, mellem de to organer. Det fungerer rimeligt, synes Henrik. På vej ud af institutionen får jeg følgeskab af en forældre, Frederik Nygaard som er far til Sofie på 5 år og Freja på 3 år og jeg spørger hvad han synes om at have sit barn i Grøndalen. Frederik har været med siden institutionens start og har fulgt udviklingen nøje. Han mener at det er vigtigt at huske på at meget store institutioner mødes med mange af de samme problemstillinger som møder alle andre institutioner i Danmark, og foruden får de så udfordringer i forbindelse med at have f.eks. over 200 børn. Den største udfordring er efter hans mening, etableringen af en velfungerende ledelsesstruktur. Frederik mener ikke at en flad struktur med én leder til 50 medarbejdere holder i længden. Han ser også legepladsen som en af de helt store udfordringer; Man kan ikke lukke 100 børn ud på legepladsen i et stort mylder og samtidigt forvente at kunne lave meningsfulde pædagogiske aktiviteter. Som forældre så jeg gerne at man prioriterede udetiden højere, og ikke blot bruger legepladsen som en pas-jer-selv løsning. Der skal opdeling til, og indretning skal understøtte de pædagogiske mål, ikke blot være en sej legeplads. En fordel, ved at have sit barn i en så stor institution, siger Frederik, kunne være at det faktisk er muligt at ansætte flere faste vikarer, så man altid kører med en smule overkapacitet, fordi der netop altid vil være fravær når der er så mange ansatte. En ting der er sikkert, er at der nu her efter tre år, er meget mere stabile forhold på personalesiden. Børnene kender alle de voksne, og indsatsen med at være team-orienterede fungerer. siger han og tilføjer inden han går: Man skal huske på at de økonomiske midler man sparer ved at operere med store institutioner kun giver mening, hvis de bruges til ekstraordinære tiltag til institutionen, som muliggør aktiviteter som ellers ikke ville kunne finde sted! Jeg forlader den meget store institution med en fornemmelse af, at her ville jeg gerne aflevere mit barn. Grøndalen lever op til sit rygte om at være god til at tilgodese det små i det store. Måske er det med de store institutioners mareridt en smule overdrevet? Det handler altsammen om hvordan du organiserer dig - uanset om institutionen er lille eller stor! som Tanja, den pædagogiske leder sagde, i afslutningen af vores samtale. Børnehus har droppet retssager mod Frederiksberg Kommune AF MICHAEL BJØRNBAK MARTENSEN (DJ) I 2012 besluttede Frederiksberg Kommune at opsige driftsoverenskomsten med den selvejende institution Lindevangen Vuggestue og Børnehave. Baggrunden var en række klager til kommunen fra forældre og medarbejdere, der var bekymrede over forholdene for børn, forældre og medarbejdere i institutionen, omfattende nogle ansættelser af nære familiemedlemmer. Landsforeningen Frie Børnehaver og Fritidshjem, som Lindevangen var medlem af, valgte herefter at anlægge flere sagsanlæg: en erstatningssag mod Frederiksberg Kommune for opsigelsen af overenskomsten, og en injuriesag mod den daværende formand for Børneudvalget Pernille Høxbro (K), som havde betegnet ansættelserne af nære familiemedlemmer som nepotisme. Nu er begge sager opgivet, og Pernille Høxbro har modtaget kr. i erstatning fra Landsforeningen Frie Børnehaver og Fritidshjem. Til denne beslutning siger Pernille Høxbro: Jeg kan frygte, at en adfærd som den, Landsforeningen Frie Børnehaver og Fritidshjem her har lagt for dagen, ville have givet andre kommunalpolitikere mange søvnløse nætter gennem den lange periode der er gået, inden den rigtige beslutning nu omsider er truffet. Lindevangen hedder i dag Børnehuset Evigglad og blev efter opsigelsen til en privat institution. Pernille Høxbro er advokat og har på intet tidspunkt ment, at der var en sag i de anklager, der var kommet fra Landsforeningen Frie Børnehaver og Fritidshjem. Frederiksberg Kommune overvejer at følge Københavns eksempel og indføre regler, der skal forhindre familieansættelser i de kommunale institutioner. I Københavns Kommunes børne- og ungeforvaltning betyder de skærpede regler, at det er forbudt at have ægtefæller, kærester, registrerede partnere, egne børn, bonusbørn, familiemedlemmers børn eller egne søskende ansat under sig. Kilde: Frederiksberg Bladet og BØRNS Hverdag Nr. 3 - april

18 Danskere skal ikke lave store institutioner Nicolas Gulbert er leder af den private institution Frie Fransk Danske Børn der ligger på Tagensvej i København. Vi startede en børnehave og en skole op i 2010 for egne midler, med det helt klare mål, at vi skulle kombinere dansk og fransk pædagogik. Den danske pædagogik med høj grad af inklusion og den franske med meget klare regler, siger Nicolas Gulbert, som forholder sig til den aktuelle debat om institutioner på maks. 100 børn: Som de store institutioner er bygget op, handler det om stordriftsfordele, som jeg mener får problemer med den danske pædagogik, mens det lettere ville lade sig gøre med kombinationen, hvor børnene har lært at høre efter og rette sig efter hvad de voksne siger. Nicolas startede sammen med sin kone institution og skole op i forhåbning om, at begge dele hurtigt ville kunne blive godkendt, og dermed få offentligt driftstilskud - men der viste sig hurtigt at være nogle problemer med kommunens godkendelse, der drejede sig om anvendelsesændringer, fordi der tidligere havde været en anden institutionstype. Så de første 3 år brugte parret 2 millioner kroner af egne midler, indtil kommunen og ministeriet i starten af 2014 gav den længe ventede godkendelse til at drive børnehave og skole. Nicolas, der er civilingeniør gik selv i en fransk skole. Som sådan kunne vi fint have meldt vore børn ind de samme steder, som jeg har gået her i København, men vi fandt, at det ville være for stramt - og derfor lavede vi dette nye tilbud, som vi synes kombinerer det bedste fra det franske og det danske. Børnehaven har 19 børn og skolen 35 børn og skolens økonomi er på dette niveau stabil. Michael Bjørnbak Martensen Vigtigt dagskursus for pædagoger: Børnene fortjener det bedste! En pædagogisk dag om læreplan, børneperspektiv og evaluering Gør vi det, vi siger, siger vi det, vi gør? Klassiske og nødvendige spørgsmål at stille sig selv og hinanden i den pædagogiske verden. Er der sammenhæng mellem teori og praksis? Og hvordan kan vi se det og bruge indsigten til at udvikle viden om ledelse, pædagogik og det praktiske pædagogiske arbejde? Tag en kollega med til en kursusdag om, hvordan pædagogiske mål og læreplanen hænger sammen med hverdagen. Medbring institutionens læreplan og giv den et eftersyn. Der sættes fokus på pædagogiske mål, metoder og redskaber til at skabe overblik over børnenes trivsel, læring og udvikling samt på at styrke personale- og forældresamarbejde. Endvidere ses på hvordan børnenes perspektiver inddrages, og hvordan evaluering kan kvalificeres og dokumentere børnenes udvikling. Kurset er en komprimeret udgave af kurset Børnene fortjener det bedste, som Erik Hønge tidligere har afholdt for DLO, som et kursus over 3 kursusdage. Den 20. marts i København, kl Den 4. juni i Aarhus. Kl Underviser: Pædagogisk konsulent og freelance-konsulent i DLO, Erik Hønge, hoenge.dk Pris: Kr. 995,- (eksl. Moms) pr. deltager fra institutioner, der er medlem af DLO. Kr ,- (eksl. Moms) for ikke-medlemmer. Prisen inkluderer morgenkaffe med brød, frokostbuffet m. vand samt eftermiddagskaffe med kage. Tilmelding: Via DLO s hjemmeside: - Skynd dig og tilmeld dig, da der er tale om små hold. 18 BØRNS Hverdag Nr. 2 - marts 2015

19 mere nærvær Mindre børnehave - Frilandsbørnehaven Enghøj besluttede i 2013 at blive mindre ved at reducere antallet af børn fra 54 til 45 børn. Ønsket var at få mere nærvær i dagligdagen. AF MICHAEL BJØRNBAK MARTENSEN (DJ) Sidst i 2013 blev beslutningen taget om, at der skulle være færre børn i Frilandsbørnehaven Enghøj. Enghøj ligger 7 km. udenfor Kolding, og var den første private institution i Kolding Kommune. Børnehaven åbnede i august 2007 med 40 børn. I 2013 var børnehaven vokset til 54 børn. I 2010 åbnede Enghøj et vuggestueafsnit, og antallet af børn voksede med 14 de følgende tre år. Jeg kunne mærke at ånden i institutionen ændrede sig sammen med flere møder, mere struktur - og dermed mindre nærhed. Vi havde simpelthen ladet os gribe af vores succes og mistet vores målsætning om at være en lille institution. En institution, hvor vi kender børn, forældre og familiemedlemmer. Og derfor gik jeg til min bestyrelse, og argumenterede for, at vi skulle skrue tiden tilbage til dengang vi startede. Vi skulle leve op til vores målsætning om mere tid, nærhed og mindre stress. Og bestyrelsen bakkede mig 100% op, fortæller leder Ilse Lorenz, der fortsætter: Det handlede også om personalets kontakt til børnene, til kol- legerne og til mig som leder. Flere børn kræver flere ansatte, der betyder større administration - så ting vi tidligere kunne drøfte spontant i hverdagen, skulle vi holde møde om. Og møder tager tid - tid, der gik fra børnene. Ikke imod store børnehaver Ilse ved godt, at de på Enghøj går imod alle andre, hvor det drejer sig om at blive større og større. Jeg kan ikke sige at vi som lille institution er bedre end de store institutioner, men jeg tror, at små enheder er meget vigtigt - men jeg kan med sikkerhed sige, at en lille institution er det helt rigtige for os. Frilandsbørnehaven Enghøj ligger på en gård i en ombygget staldbygning med tilhørende stald. Legepladsen er på ca. 2 HA, med skov, sø, køkkenhave, høns, kaniner, marsvin, får og skildpadder. Der skal være plads til at børnene kan udfolde sig, men også til at de kan lege stille og roligt uden at blive forstyrret. Nærhed til de voksne og plads til alle både fysisk og psykisk er vigtigt. Det giver alt sammen tryghed og en dejlig hverdag, slutter Ilse Lorenz. Ilse Lorenz ude at fodre høns sammen med en gruppe børn. BØRNS Hverdag Nr. 3 - april

20 Trend i tiden: Ro og fordybelse er vigtigt - og billigt TEKST OG FOTO: MICHAEL BJØRNBAK MARTENSEN (DJ) Der er meget travlt i daginstitutionerne i dagens Danmark. Derfor er der brug for tilbud til børnene, hvor de kan geare ned, siger Pernille Hede, der til dagligt er ergoterapeut og naturformidler. Pernille Hede har gennemført 19 naturforløb i Lyngby-Taarbæk Kommune, som har handlet om naturen som ramme om at skabe ro og fordybelse for børnene. Jeg vil sige, at behovet for at børnene gearer ned er så stort, at kommunerne bliver nødt til at tænke i aktiviteter - det være sig mindfulness eller andre aktiviteter indendørs, eller som jeg praktiserer: aktiviteter ude i naturen, hvor børnene både gearer ned og lærer at fordybe sig i de ting, der interesserer dem. Når man ser på problemernes omfang, så er aktiviteter, der retter sig mod stress, meget billige ift. alle andre muligheder - og så er aktiviteterne ydermere medvirkende til, at de ansatte får brugt deres faglighed på en helt ny måde, siger Pernille Hede, der fortsætter: Jeg oplever på de forløb jeg afholder, at ikke bare børnene bliver helt rolige, men også at pædagogerne kommer ned i gear - og der ved vi fra forskningen, at børnene bliver meget påvirkede af, hvorledes de voksne har det - så børnene får ikke alene rigtigt meget ud af at være i naturen, men de får også rigtigt meget ud af, at have nogle pædagoger omkring sig, der er nærværende. Pernille Hede er både ergoterapeut og naturformidler - og med den baggrund udbyder hun forløb til daginstitutioner, hvor der sættes fokus på ro og fordybelse. Fordybelsen handler om, at det enkelte barns oplevelser i naturen hjælpes på vej - fra læringsrummet naturen til læring. Så det dermed er læring på barnets egne præmisser. Udviklingen breder sig overalt Lola Jensen Familievejleder Lola Jensen er helt på linje med Pernille Hede om børns læring. Børn får tusind gang mere ud af at stå og se på Naturen er gratis - og populær Vi betaler ikke noget for den aftale vi lavede sidste år med Naturstyrelsen, så nu har vi mere end 10 HA skov at boltre os i, og skoven ligger endda lige ved siden af vores legeplads, så vi har nu fået et helt fantastisk sted at bevæge os rundt, fortæller daglig leder af Vuggestuen og børen snegl i et ufatteligt langsommeligt tempo end de gør ved at skulle forholde sig til ti nye dyr i skoven, som pædagogen har en målsætning om at man skal nå på en tur - og hele denne forståelse for, hvordan børn skal have ro og hvordan de udvikler sig bedst, er ved at brede sig overalt i landet, siger Lola Jensen og fortsætter: Jeg ser den nye udvikling som en reaktion på de sidste mange års udvikling, hvor alt skulle planlægges, måles og vejes og hvor institutionerne skulle have ansvaret for barnet. Alt det er nu ved at blive afløst af, at forældrene har ansvaret for barnets grundlæring, og at pædagogerne får den rolle, de i virkeligheden er uddannede til; nemlig at bygge ovenpå det hvert enkelt barn har med hjemmefra. At den nye udvikling med ønskerne til ro og fordybelse i daginstitutionerne også vil betyde et markant lavere sygefravær, er jeg helt sikker på - og derfor er det jo heller ikke er helt uinteressant for kommunerne, slutter Lola Jensen. 20 BØRNS Hverdag Nr. 2 - marts 2015