med en alvorlig psykisk lidelse, et alvorligt, social situation. Disse mennesker er stort set identiske med den gruppe mennesker, som Narkotikarådet

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "med en alvorlig psykisk lidelse, et alvorligt, social situation. Disse mennesker er stort set identiske med den gruppe mennesker, som Narkotikarådet"

Transkript

1 case management Dobbeltdiagnoser l7 - Muligheder og problemer i behandlingen af mennesker med dobbelt diagnose Hvordan udnytter man bedst styrkerne i case management og hvordan undgår man svaghederne? AF KATRINE SCHEPELERN JOHANSEN Et af de centrale problemer i arbejdet med mennesker med dobbelt diagnose, dvs. både en psykisk lidelse og et stofmisbrug, er at fastholde disse mennesker i behandlingen (1, 2, 3). Enten opsøger og bruger disse mennesker ikke den tilbudte behandling, eller også får de gjort sig så umulige, at de bliver udelukket fra behandlingstilbuddene. I KASA har man valgt at lave et intensivt tilbud specielt rettet mod de dårligste blandt de dobbeltdiagnosticerede. Ambulatoriet definerer selv sin målgruppe som mennesker med en alvorlig psykisk lidelse, et alvorligt, kaotisk misbrug og en kaotisk social situation. Disse mennesker er stort set identiske med den gruppe mennesker, som Narkotikarådet definerer som de svært integrerbare psykisk syge misbrugere (1). Ifølge Narkotikarådet er denne gruppe karakteriseret ved, at de på alle måder er svære at rumme de er så at sige ustyrlige og passer ikke ind i de eksisterende/traditionelle institutionsrammer (Ibid: 9). Det behandlingstilbud, man har etableret med KASA, er midlertidigt, og man arbejder hen mod at behandle og stabilisere brugerne, så de efter et behandlingsforløb kan klare sig med et mindre intensivt tilbud. Behandlingen er en kombination af medicinsk behandling, kognitiv miljøterapi og forskellige former for samtaleterapi, blandt andet på kognitiv basis. Behandlingen varetages af et tværfagligt team bestående af sygeplejersker, social- og sundhedsassistenter, pædagog, socialrådgiver, psykolog og psykiater. De fleste blandt personalet har erfaring fra psykiatriske afdelinger. I KASA har man valgt at organisere arbejdet efter principperne om case management. Case management er et organiseringsprincip, 22

2 hvor en person (case manageren) har til opgave at afdække, hvilke behandlingsbehov en bruger eller patient har, og efterfølgende sørge for, at behovene bliver dækket (4). Case manageren behøver ikke selv at sørge for al behandling, men det er vedkommendes opgave at identificere og koordinere de forskellige behandlingstiltag. Denne artikel vil præsentere de centrale karakteristika ved case management, som det praktiseres i KASA, samt diskutere muligheder og problemer ved at anvende denne tilgang. En typisk bruger Én måde at præsentere KASA s 25 brugere på kan være at konstruere en case, som sammenfatter typiske forløb:1 Jens er en mand i midten af 40 erne. Han bliver henvist fra et misbrugsbehandlingssted, fordi han har det psykisk dårligt. Han er hjemløs, bor lidt rundt omkring hos venner, familie og på et herberg. Jens har i perioder tidligere i sit liv boet sammen med en kæreste. Han har brugt heroin siden sin ungdom, senere er andre stoffer og alkohol kommet til. Han har været i metadonbehandling i en del år. Da han starter med at komme i KASA, er han fysisk dårlig. Han drikker ca. 10 øl om dagen og kaster blod op. Han er meget tynd. Psykisk er han voldsomt præget af social angst og hører stemmer. Han har ingen diagnose. Misbrugsmæssigt får han metadon og nogle benzodiazepiner fra egen læge. Socialt har han pension, men er i øjeblikket boligløs. I KASA bliver han somatisk udredt, dvs. at man undersøger hans fysiske tilstand for eventuelle lidelser. Han bliver sat i behandling for det blodige opkast og henvist til videre udredning. Efter et par måneders motivation, hvor man har snakket med ham om alkoholens skadevirkninger m.m., starter han på antabusbehandling, som han stadig følger et halvt år senere. Han får konstateret hepatitis C og bliver henvist til videre behandling i hospitalsregi, som han prøver at passe med støtte fra sin case manager. Han kommer i gang med en omfattende tandbehandling. Psykisk bliver han sat i behandling med en lille dosis antipsykotisk medicin og har samtaler med sin case manager omkring symptomer og behandling. Den sociale angst bliver der også brugt meget tid på at tale om. Han formår efter en periode at komme i cafefunktionen i behandlingstilbuddet, har også en god relation med de øvrige behandlere på stedet og deltager i gruppebehandling. Han har dog fortsat kun en sporadisk kontakt med de øvrige brugere. Case manageren involverer kommunen i forsøget på at skaffe ham en lejlighed, hvilket lykkes i løbet af en måneds tid. Da Jens flytter i egen lejlighed hvilket han er glad for bliver hans stemmer værre. Han har svært ved at være alene og svært ved at undvære alkoholen. I løbet af et par måneder supplerer han sin udleverede metadon med samme mængde illegal metadon og en mængde illegale benzodiazepiner. Han beskriver selv, at han har brug for det, når stemmerne er der. Samtidig hjælper det ham til at undvære alkoholen. Misbruget finansierer han ved tyveri. Misbruget belaster hans kontakt med forældrene og øvrige pårørende. Som ved alle andre brugere er der noget, som er generelt, og noget der er unikt ved Jens. Hans sociale situation er nok bedre, end det er tilfældet for de fleste andre brugere i KASA. Han får nogen hjælp af sine forældre og ser andre pårørende. Hvad der er meget typisk ved Jens situation er dels mængden af problemer, som han skal have hjælp til, samt den måde som problemerne er vævet sammen på. Da hans boligsituation bliver løst til hans tilfredshed, eskalerer hans psykiske symptomer, hvilket skubber til hans misbrug. Og da hans alkoholforbrug bliver begrænset, eskalerer hans øvrige sidemisbrug. Det øgede misbrug skaber øget kriminalitet og belaster hans sociale liv. Fælles træk Jens eksempel viser for det første den kendte pointe, at der i det behandlingsmæssige arbejde med dobbeltdiagnoser er behov for at tænke meget bredt. Der er ikke kun tale om et misbrugsproblem og et psykiatrisk problem, men om mange forskellige problemstillinger, der er knyttet tæt sammen, og som kan være svære at overskue for både bruger og personale (6). Det viser artikelserie om KASA, Københavns Amts Special Ambulatorium Denne artikel er den anden i en serie af artikler om KASA, og behandlingen af mennesker med en dobbeltdiagnose. Artiklerne præsenterer data fra et antropologisk forskningsprojekt, der består af deltagerobservation og kvalitative interviews med både brugere og personale. I STOF nr. 8, 2007 skrev Katrine Schepelern Johansen om bl.a. brug af caféfunktionen i det ambulante behandlingstilbud til psykisk syge stofbrugere i KASA. I forbindelse med kommunalreformen overgik KASA til Glostrup Kommune sammen med den øvrige misbrugsbehandling i Københavns Amt. Målgruppen er dog stadig mennesker med en dobbelt diagnose bosat i det tidligere Københavns Amt. 23

3 også, at der tit er forhold, der gør det svært at få hjælp i Jens tilfælde den sociale angst. Hos andre kan det være en dyb mistro til et system, der har givet dem mange afvisninger. For disse mennesker kan det være essentielt kun at have én person at forholde sig til og skulle etablere en relation til. Begge disse forhold kompleksiteten i problemerne og forhindringer for at søge hjælp peger på, at case management som metode er en god tilgang til det behandlingsmæssige arbejde med mennesker, der har en dobbeltdiagnose (se også 7, 8). Et centralt element ved case management er netop koordineringen af forskellige behandlingsmæssige tiltag og deres indbyrdes rækkefølge - samt den individuelle udformning af behandlingstilbuddet. Brugerens individuelle problemstillinger og deres interne forbundethed og kompleksitet bliver afdækket af case Beat the Dragon Nordisk netværk for dobbeltdiagnose afholder konference d august med fokus på sammenhænge, problemstillinger og behandlingsmuligheder i forbindelse med psykiatriske lidelser og misbrug. Læs mere på manageren og nøglepersoner fra det tværfaglige team, typisk psykiater og socialrådgiver. Case manageren fortæller om den enkelte bruger på den ugentlige tværfaglige behandlingskonference, hvor problemer og løsninger yderligere bliver vendt. Derefter har case manager ansvaret for, at behandlingen bliver igangsat. Med denne organisering har brugeren i udgangspunktet kun denne ene person case manageren at skulle forholde sig til. De meget komplekse problemstillinger peger dog også på, at det er nødvendigt med et tværfagligt team rundt om de enkelte case managere. Relationen til brugerne Case management synes som generelt princip at være en god tilgang i arbejdet med mennesker med en dobbeltdiagnose. Tilgangen får dog i KASA en række mere specifikke karakteristika, som har konsekvenser for det behandlingsmæssige arbejde. Helt overordnet synes case management-organiseringen på mange punkter at facilitere en meget tæt relation mellem case manager og bruger. Disse punkter vil blive gennemgået nedenfor, og konsekvenserne af den tætte relation vil blive diskuteret i det efterfølgende afsnit: Bruger behandler ratio Case management i KASA bærer præg af den meget lave bruger behandler ratio: Hver case manager har 5 brugere, som vedkommende er primært ansvarlig for, samt 5 brugere hvor pågældende er sekundær case manager, dvs. træder ind, hvis den primære case manager er fraværende. Denne ratio er lav både i forhold til de generelle anbefalinger for misbrugsbehandling (9) og i forhold til anbefalinger inden for behandlingen af dobbeltdiagnosticerede brugere, hvor man anbefaler ca. 10 primære brugere pr. kontaktperson (7). Denne lave ratio betyder, at case manageren har en meget tæt og omfattende kontakt med sine brugere og også en relativ tæt kontrol med brugernes gøren og laden gennem en kontinuerlig monitorering af brugerens gøremål, adfærd og psykiske tilstand. Fordi brugerne har mange og komplekse problemstillinger, kommer den sekundære case manager dog typisk til at spille en meget begrænset rolle. Hver case manager har nemlig rigeligt at gøre med arbejdet med de 5 primære brugere. Så dels opsøger case managerne sjældent egentlige opgaver vedrørende de brugere, hvor de er sekundært ansvarlige, dels bruger den enkelte case manager sjældent tid på at sætte den sekundære case manager ind i behandlingsarbejdet. Erfaring fra psykiatrien Et andet forhold, der er med til at præge den konkrete udformning af case management-princippet er, at næsten alt personale tidligere har arbejdet i psykiatrien. De har derfor et tæt kendskab til kontaktpersonfunktionen derfra, som de har taget med sig over i KASA, og som er med til at forme case management-funktionen i praksis. Det betyder, at der er tale om klinisk case management, hvor case manageren ud over at organisere behandlingen også er den direkte behandler. Dermed får vedkommende flere kontaktpunkter til brugerne. At den tidligere erfaring er hentet fra psykiatrien har også betydet, at arbejdet som case manager ikke fuldt ud understøttes af teorierne og metoderne fra case management (se f.eks. 4), men snarere af teorier og metoder hentet fra psykiatrien og psykologien (f.eks. om udviklende fortrolighed (10), overføring og containing (10, 11)). Det betyder, at forholdet mellem bruger og behandler ikke kun er et praktisk arrangement, der fokuserer på organiseringen og udførelsen af konkrete arbejdsopgaver, hvilket var den oprindelige intention bag case management, men også inddrager 24

4 en intim, følelsesmæssig relation mellem bruger og behandler, hvor selve relationen bliver opfattet som terapeutisk. Kontrol, motivation og fastholdelse Mange af brugerne i KASA er meget socialt og kriminelt belastede. Et sted mellem 20% og 25% af brugerne har en dom til psykiatrisk behandling; de fleste af disse for personfarlig kriminalitet. Nogle af brugerne er farlige. De er tit konfronterende, udadreagerende og impulsstyrede. De er alle sammen udstødte af almindelige sociale miljøer. For flere af dem gælder, at hvis de ikke kan komme i KASA, vil deres primære behandlingskontakt være ambulant kontakt med lukkede psykiatriske afdelinger eller egentlige indlæggelser samme sted. Alt dette betyder, at personalet bruger mange ressourcer på at skabe en meget tæt relation til brugerne. Denne relation, mener man, kan kontrollere brugernes udadreagerende adfærd, som ellers har præget meget af kontakten mellem bruger og system. Et andet aspekt ved relationen er, at den er personalets primære måde at trække brugerne ind i behandlingen på - for slet ikke at tale om at holde dem der. Mange af brugerne er meget ambivalente omkring den medicinske behandling, de modtager, og derfor må relationen til brugerne bære motivationen og fastholdelsen i den medicinske behandling. Kaos og brandslukning Disse brugere er karakteriseret af kaos. Det er kendetegnende for dem, at de kontinuerligt eller gentagende gange er i krise. Der er sjældent altid tale om lineære, fremadskridende behandlingsforløb. For nogle brugere er der tale om mere cirkulære processer gennem perioder med mere eller mindre kaos; hos andre brugere finder man mere fremadskridende forløb, der dog typisk også vil være karakteriseret af gentagende tilbagefald til misbrug og forværring af den psykiske tilstand. Det gør, at case manageren ofte er engageret i løsningen af akutte problemer kaldet brandslukning i den lokale terminologi og at der derfor går meget tid fra de mere langsigtede opgaver. Man kan anskue krise som en mulighed for at arbejde med behandling, idet brugerne vil have brug for hjælp (7: 101). I så fald har personalet mange muligheder hvis de altså har tid til det for krisestyringen. En case manager sagde engang om sine brugere: Hvis de så bare var indlagte, så kunne de ikke gå ud og lave nye ulykker, som jeg skal bruge tid til at tage mig af. De kriser eller problemer, som disse brugere typisk skaber eller pådrager sig, er: Vold mod andre; øget skadende misbrug; skænderier med venner; øget gæld, der skal finansieres ved kriminalitet; fysiske skader pådraget i påvirket tilstand fald på trapper, fald foran tog, fald på knallert, vold fra andre; og fysiske skader fra misbruget blodpropper i benene, knækkede kanyler i lysken, betændelse på hjerteklapperne, sår og infektioner, HIV og leverbetændelse. Integreret behandling Princippet om integreret behandling bliver fulgt i KASA. Her kan brugerne modtage psykiatrisk behandling og behandling for misbrug. Derudover er der i KASA en fuldtidsansat psykolog og en fuldtids socialrådgiver. Socialrådgiveren hjælper med afklaring af sociale spørgsmål, men udfører også en del opgaver, som normalt varetages af kommunen f.eks. udfyldelse af diverse papirer i forbindelse med pensionsansøgninger, forskellige særbevillinger fra kommunen m.m. Det betyder, at en del af den behandling, som case manageren skal koordinere, faktisk kan varetages i institutionen. Den eksterne behandling er ofte hospitalsbehandling. Derudover er der en del eksternt arbejde i forbindelse med udslusningsprocessen, hvor man rundt om brugeren søger at etablere et netværk, der kan overtage behandlingen, når brugerens behandlingsforløb i KASA er slut. At en stor del af behandlingen kan varetages i institutionen er yderligere en forklaring på, at brugerne knyttes tæt til KASA som behandlingssted og til deres case manager. Afvisning og advokerende funktion Brugerne i KASA er velkendte i det øvrige behandlingssystem, inden de kommer i KASA. Dermed ligner de andre dobbeltdiagnose-brugere, som er beskrevet i litteraturen (f.eks. 6,7). Erfaringen fra KASA er dog, at disse andre behandlingsinstitutioner er mere end villige til at give slip på dem. Case managerens opgave kommer derfor til at strække sig ind i områder, som normalt bliver løftet af andre ofte kommunen og socialpsykiatrien. Det kan være hjemmehjælpen, som stopper med at komme og gøre rent, og hvor case manageren overtager en del af denne opgave og simpelthen tager hjem og hjælper med at holde lejligheden beboelig. Det kan være støtte-kontaktpersonen, som opgiver den primære opsøgende funktion over for en bruger og i stedet lader denne overgå til case manageren. I de fleste tilfælde ligger der nogle konkrete overvejelser bag denne glidning af servicefunktioner f.eks. enten at støtte-kontaktpersonen vurderer, at brugeren har svært ved to tætte relationer, eller at hjemmehjælpen konkret er bange for at komme og gøre rent i brugerens hjem. Men det ændrer ikke ved den generelle tendens til, at behandlingsansvarlige mennesker rundt om de enkelte brugere opgiver kontakten og initiativet i forhold til den enkelte bruger. Det koordinerede arbejde for case manageren får dermed ofte også en advokerende dimension i en opdyrkning og fastholdelse af be- 25

5 l7 rettigede tilbud til brugerne. Alle disse punkter viser, hvordan den tætte relation til brugerne står helt centralt i case management-arbejdet i KASA. Den tætte relation bliver den primære forudsætning for, at arbejdet med disse brugere kan lade sig gøre. Virker behandlingen? Der er nogle gode aspekter ved at organisere behandlingen på denne måde. Det er én person, der har det konkrete ansvar for og kontrol med behandlingen. Der sker en koordinering, og der eksisterer en vis grad af overskuelighed for den primære behandlingsansvarlige person. Brugeren har én person at henvende sig til, som har overblik over behandlingen, og som kan bære dette overblik for brugeren. Brugerne udtrykker også stor glæde og tryghed ved at have én person, som de kan henvende sig til. Nogle brugere ønsker dog, at denne relation går længere i retning mod det personlige og intime, end hvad personalet mener er acceptabelt. Det giver også en jobmæssig tilfredsstillelse for det enkelte personalemedlem, når behandlingen lykkes. Men der er også forhold ved denne organisering, der skaber en række udfordringer for personalet. Det er ensomt for den enkelte case manager at bære ansvaret for de ofte komplicerede og udfordrende bruger-forløb og bruger-historier. Som i andet behandlingsarbejde er der en generel risiko for, at relationen skrider over mod det private f.eks. at behandlerne bliver for emotionelt involveret i brugerne, så de ikke kan skelne mellem egne og brugernes behov eller forskelsbehandler brugerne på et ikke-professionelt grundlag. Denne risiko er også til stede, fordi nogle brugere ønsker en privat relation og derfor trækker i den retning. Der er også en betydelig risiko for, at behandlingen falder ud, når den enkelte case manager er fraværende, og fordi den sekundære case manager ofte ikke har mulighed for at løfte den fulde opgave. Og endelig kan det være svært for andre at få en rolle i behandlingen. Dette er et problem i forbindelse med den behandling, som ikke kan foregå i KASA, og hvor andre behandlingsinstanser derfor skal tage over, f.eks. under en indlæggelse på psykiatrisk afdeling. Det er også et problem i forbindelse med afslutningen af behandlingsforløbet i KASA, hvor det er svært for andre at overtage behandlingen af brugerne, dels fordi de ikke kan komme til, så længe case manageren er på banen, og dels fordi brugerne er vant til denne meget tætte relation, som det kan være svært for mindre intensive tilbud at skulle leve op til. Virker behandlingen så, når den bliver organiseret på denne måde? Der er ikke lavet nogen endelig evaluering heraf i KASA, men følgende punkter peger på en positiv effekt: 1. De behandlingsmæssige principper følger de anbefalinger, som man kan finde i litteraturen (se f.eks. 6, 7, 12). Behandlingen er integreret, opsøgende og intensiv. Det eneste område, hvor behandlingen i KASA ikke følger disse principper, er, at den er midlertidig. De fleste anbefalinger peger på, at behandlingen af denne gruppe skal være tidsubegrænset. 2. Et andet punkt er, at brugerne generelt udtrykker glæde og til- 26

6 Af Katrine Schepelern Johansen Antropolog, ph.d. Forskningsmedarbejder v. Københavns Amt Special Ambulatorium (KASA) fredshed ved at være i behandling i KASA og har stor modvilje mod at skulle videre til et andet behandlingssted. Brugerne er også glade for, at der er nogen, der kender dem godt. 3. Personalet kan pege på en lang række punkter, hvor brugerne har fået løst konkrete problemer f.eks. Jens, der fik hjælp til somatisk behandling og etablering i lejlighed. Styrker og svagheder Fra behandlingssystemets side er det ofte beskrevet, at mennesker med en dobbeltdiagnose sætter sig mellem to stole: Psykiatrien og misbrugsbehandlingen (f.eks. 3). Erfaringen fra KASA viser, at dette billede dårligt beskriver den konkrete situation. I praksis får brugerne tilbudt behandling i de to behandlingssystemer, men er ikke i stand til at bruge den tilbudte behandling. Der mangler ofte nogen, der har det som deres særlige ansvar at fastholde disse mennesker i behandling; at løfte den opgave det er at opsøge og fastholde disse dårligt stillede og dårligt fungerende brugere i behandlingen (se også 6). I KASA har man valgt at løfte denne opgave med udgangspunkt i case management. Som denne artikel har vist, kan case management være både en styrke og en svaghed. Styrken er, at det med case management er muligt at skabe en ramme, inden for hvilken man kan lave behandling af denne tunge gruppe hvis man har mulighed for at etablere et behandlingstilbud med den meget tætte kontakt og meget omfattende grad af klinisk case management. Svagheden er, at netop den tætte case management-relation skaber nogle udfordringer i behandlingsarbejdet: Relationen kan blive for tæt og behandlingen bliver afhængig af tilstedeværelsen af en specifik person. Yderligere vanskeliggør den, at andre kan blive en del af behandlingen og evt. på et senere tidspunkt overtage ansvaret for denne. Står man og skal i gang med at etablere behandling af mennesker med en dobbelt diagnose, eller et behandlingstilbud til andre brugergrupper hvor case management er påtænkt en central rolle, er det vigtigt at tage de ovenstående punkter med i sine overvejelser og finde ud af, hvordan man kan udnytte styrkerne ved case management og undgå de svagheder, som praksis har vist nemt følger med. NOTE 1. For en talmæssig præsentation af KASA s brugere henvises til 5. LITTERATUR 1. Narkotikarådet. Indsatsen for svært integrerbare psykisk syge stofmisbrugere. Narkotikarådets anbefalinger. København Bømler, T.U.: En anden hverdag: Om psykisk syge misbrugere. Aalborg Forskningsgruppen Arbejds- og Levemiljøer. Forskningsenheden Differentieret Social Integration, Aalborg Universitet Jessen-Petersen, B.: Psykotiske patienter med misbrugsproblemer (Dual-Diagnosis patients). Foreningen af Danske Lægestuderendes Forlag. København Moxley, D.P.: The Practice of Case Management. Newbury Park. Sage Publications Johansen, K.S.: Invitation til behandling. Caféfunktion i et ambulant behandlingstilbud til psykisk syge stofbrugere. I: STOF, nr. 8. s Vendsborg, P.B.: Indsatsen for mennesker med dobbeltdiagnose. I: Cocktail med udfordringer. En antologi om mennesker med sindslidelse og misbrug. Andersen, K.W. & Perit, D. (red.). Socialt Udviklingscenter SUS. København Mueser, K.T., Douglas, L.N., Drake, R.E. & Fox, L.: Integrated Treatment for Dual Disorders. A Guide to Effective Practice. The Guilford Press. New York Vendsborg, P.B., Svarre, D., Ahrensburg, J. & Vogel, A.: Psykoseteam og klinisk case manager. I: Distriktspsykiatri en lærebog. Blinkenberg S, Vendsborg PB, Lindhardt A, Reisby N (red.). Hans Reitzels Forlag. København Pedersen, M.U.: Heroin-afhængige i metadonbehandling. Den medicinske og psykosociale indsats. Center for Rusmiddelforskning, Aarhus Universitet Crawford, C.: Udviklende fortrolighed. Tanker om kontaktpersonfunktionen. Hans Reitzels Forlag. København Belin, S.: Galskabens magt. Hans Reitzels Forlag. København Drake, R.E., Mercer-McFadden, C., Mueser, K.T., McHugo, G.J. & Bond, G.R.: Review of Integrated Mental Health and Substance Abuse Treatment for Patients With Dual Disorders. I: Schizophrenia Bulletin, Vol 24, nr. 4, s

Brugernes syn på integreret behandling af misbrug og psykisk sygdom

Brugernes syn på integreret behandling af misbrug og psykisk sygdom behandling Dobbeltdiagnoser Brugernes syn på integreret behandling af misbrug og psykisk sygdom Hvis det er svært at få mennesker med en dobbeltdiagnose i behandling og at fastholde dem dér er det vigtigt,

Læs mere

Specialambulatoriet. Region Hovedstadens Psykiatri Psykiatrisk Center Sct. Hans Afdeling M. Specialambulatoriets behandlingstilbud, august 2013

Specialambulatoriet. Region Hovedstadens Psykiatri Psykiatrisk Center Sct. Hans Afdeling M. Specialambulatoriets behandlingstilbud, august 2013 Specialambulatoriets behandlingstilbud, august 2013 Region Hovedstadens Psykiatri Psykiatrisk Center Sct. Hans Afdeling M Specialambulatoriet Dagtilbud Opsøgende psykiatrisk team Psykiatrisk Center Sct.

Læs mere

Misbrug og psykisk sygdom -udredning og behandling

Misbrug og psykisk sygdom -udredning og behandling Misbrug og psykisk sygdom -udredning og behandling PsykInfo Køge 30.01.2013 Ledende overlæge Michael Bech-Hansen Psykiatrien Øst Region Sjælland Hvad taler vi om? vores sprogbrug Dobbelt-diagnoser = to

Læs mere

Inspirationsmateriale til undervisning

Inspirationsmateriale til undervisning EFTERUDDANNELSESUDVALGET FOR DET PÆDAGOGISKE OMRÅDE OG SOCIAL- OG SUNDHEDSOMRÅDET - Inspirationsmateriale til undervisning Arbejde med sindslidende med misbrug 40599 Udviklet af: Claus Lundholm Social

Læs mere

Den samme dør Ambulant dobbeltdiagnosebehandling i hovedstadens psykiatri. Dobbeltdiagnoser

Den samme dør Ambulant dobbeltdiagnosebehandling i hovedstadens psykiatri. Dobbeltdiagnoser Dobbeltdiagnoser AF BIRGITTE VEJSTRUP I hjertet af Østerbro ligger Specialambulatoriet. Her går ca. 100 psykisk syge stofmisbrugere til behandling, fordelt på flere etager i hovedbygningen af det, nogle

Læs mere

Beskrivelse af sundhedsfagligt tilbud til de hårdest belastede stofmisbrugere i Københavns Kommune.

Beskrivelse af sundhedsfagligt tilbud til de hårdest belastede stofmisbrugere i Københavns Kommune. Bilag 1 Beskrivelse af sundhedsfagligt tilbud til de hårdest belastede stofmisbrugere i Københavns Kommune. Skrevet af speciallæge i almen medicin, leder af Sundhedsteam i København, Henrik Thiesen, oktober

Læs mere

Shared care Psykiatri og kommunale misbrugscentre. Patienter med dobbeltdiagnoser: Psykisk lidelse og rusmiddelmisbrug

Shared care Psykiatri og kommunale misbrugscentre. Patienter med dobbeltdiagnoser: Psykisk lidelse og rusmiddelmisbrug STOFMISBRUG 2020 KABS KONFERENCE 19-20 MARTS 2013. Shared care Psykiatri og kommunale misbrugscentre Patienter med dobbeltdiagnoser: Psykisk lidelse og rusmiddelmisbrug Konst. Klinikchef Mette Brandt-

Læs mere

Behandlingscenter. Et tilbud til stofmisbrugere. Social- og sundhedsservice - Specialområdet

Behandlingscenter. Et tilbud til stofmisbrugere. Social- og sundhedsservice - Specialområdet Køge Rådgivnings- og Behandlingscenter Et tilbud til stofmisbrugere Social- og sundhedsservice - Specialområdet Hvem er vi og hvad kan vi tilbyde KRB: Rådgivning og ambulant behandling på Egøjevej 34 2

Læs mere

100 dage på Stoffer Christoffer en stofmisbrugende mand der søger misbrugsbehandling

100 dage på Stoffer Christoffer en stofmisbrugende mand der søger misbrugsbehandling Dobbeltdiagnoser hvad er muligt på et kommunalt misbrugscenter? John Schmidt, psykiater 100 dage på Stoffer Christoffer en stofmisbrugende mand der søger misbrugsbehandling Stoffer - 23 år gammel - Hash

Læs mere

Kvalitetsstandard. for social behandling af stofmisbrug efter servicelovens 101. Albertslund Kommune. Februar

Kvalitetsstandard. for social behandling af stofmisbrug efter servicelovens 101. Albertslund Kommune. Februar Kvalitetsstandard for social behandling af stofmisbrug efter servicelovens 101 Albertslund Kommune Februar 2009 Indholdsfortegnelse INDHOLDSFORTEGNELSE... 1 1. INDLEDNING... 2 2. LOVGRUNDLAG... 2 3. MÅLGRUPPE

Læs mere

Godkendt af Byrådet i Favrskov Kommune 26. august 2014.

Godkendt af Byrådet i Favrskov Kommune 26. august 2014. 1 1. Indledning... 3 2. Opgaver som udføres på rusmiddelområdet... 3 3. Målgruppe... 3 4. Overordnede mål for indsatsen... 3 5. Visitationsprocedure... 4 6. Behandlingstilbud... 4 7. Behandlingsgaranti...

Læs mere

Socialsygeplejerske på Bispebjerg Hospital Den årlige patientstøttedag 2014

Socialsygeplejerske på Bispebjerg Hospital Den årlige patientstøttedag 2014 Socialsygeplejerske på Bispebjerg Hospital Den årlige patientstøttedag 2014 Disposition: Socialsygeplejersken historie Formål Arbejdsform Netværk Case 1 Case 2 Case 3 Socialsygeplejerskens historie Region

Læs mere

To diagnoser - et menneske En faglig og effektiv misbrugsbehandling

To diagnoser - et menneske En faglig og effektiv misbrugsbehandling To diagnoser - et menneske En faglig og effektiv misbrugsbehandling To diagnoser - et menneske En faglig og effektiv misbrugsbehandling Forord En stor gruppe mennesker er afhængige af alkohol eller stoffer,

Læs mere

Center for Social & Beskæftigelse

Center for Social & Beskæftigelse Center for Social & Beskæftigelse Kvalitetsstandard for rådgivning og stofmisbrugsbehandling Servicelovens 101 Stofmisbrugsbehandling er et gratis kommunalt tilbud til personer med et ønske om behandling

Læs mere

Status på døgnbehandling 2013

Status på døgnbehandling 2013 Status på døgnbehandling 2013 Centerleder Per Nielsen, ph.d. aut. psykolog, specialist og supervisor i psykoterapi Ringgården - Kompetencecenter for dobbeltfokuseret afhængighedsbehandling Alkoholbehandling:

Læs mere

Kvalitetsstandard for social behandling af stofmisbrug for voksne borgere efter 101 i lov om social service.

Kvalitetsstandard for social behandling af stofmisbrug for voksne borgere efter 101 i lov om social service. GENTOFTE KOMMUNE November 2012 Kvalitetsstandard for social behandling af stofmisbrug for voksne borgere efter 101 i lov om social service. Lovgrundlag: Servicelovens 101: Enhver borger har ret til ambulant

Læs mere

Notat. Håndholdt sundhedsindsats for sårbare borgere i Ballerup Kommune

Notat. Håndholdt sundhedsindsats for sårbare borgere i Ballerup Kommune SOCIAL OG SUNDHED Sundhedshuset Dato: 17. marts 2014 Tlf. dir.: 4477 2271 E-mail: trk@balk.dk Kontakt: Tina Roikjer Køtter Notat Håndholdt sundhedsindsats for sårbare borgere i Ballerup Kommune Baggrund

Læs mere

Samarbejdsformer og afklaring. Lars Merinder, Robert Elbrønd Team for Misbrugspsykiatri, Afd. N, Universitetshospitalet,Risskov

Samarbejdsformer og afklaring. Lars Merinder, Robert Elbrønd Team for Misbrugspsykiatri, Afd. N, Universitetshospitalet,Risskov Misbrug af rusmidler og psykisk sygdom Samarbejdsformer og afklaring Lars Merinder, Robert Elbrønd Team for Misbrugspsykiatri, Afd. N, Universitetshospitalet,Risskov Hvad er dobbeltdiagnose? Psykisk sygdom

Læs mere

Værd at vide om Åben Dialog til fagfolk

Værd at vide om Åben Dialog til fagfolk Værd at vide om Åben Dialog til fagfolk Videnscenter for Socialpsykiatri Indhold Denne pjece vil gøre dig lidt klogere på, hvad Åben Dialog er, hvordan det foregår, samt hvad borgeren og du som professionel

Læs mere

Bilag 1a til kontrakt vedrørende ambulant behandling i voksenpsykiatrien

Bilag 1a til kontrakt vedrørende ambulant behandling i voksenpsykiatrien Økonomi- og Planlægningsafdelingen BILAG 1A Kristineberg 3 2100 København Ø. Telefon 38 64 00 01 Direkte 38 64 00 72 Fax 38 64 00 07 Mail psykiatri@regionh.dk Web www.psykiatri-regionh.dk Ref.: Micalla

Læs mere

MIDDELFART. Fællesmøde 8/11 9/11 Addiktiv Sygepleje Addiktiv Medicin

MIDDELFART. Fællesmøde 8/11 9/11 Addiktiv Sygepleje Addiktiv Medicin MIDDELFART Fællesmøde 8/11 9/11 Addiktiv Sygepleje Addiktiv Medicin Misbrugsbehandlingens årtier Opiat Overlevelse Stabilisering Kronicitet Livskvalitet Årti 1970 erne 1980 erne 1990 erne 00 erne 10 erne

Læs mere

Overblik over dobbeltdiagnoseområdet

Overblik over dobbeltdiagnoseområdet Overblik over dobbeltdiagnoseområdet Katrine Schepelern Johansen Antropolog, ph.d. Leder af Kompetencecenter for Dobbeltdiagnoser, Region Hovedstadens Psykiatri Formål med oplægget For 10 år siden var

Læs mere

områder, som selvfølgelig er fremadrettet Virksomhedsplan 2014-2015

områder, som selvfølgelig er fremadrettet Virksomhedsplan 2014-2015 områder, som selvfølgelig er fremadrettet Virksomhedsplan 2014-2015 41 42 43 S Strategiarbejde Indsats navn Fysioterapi til personer med psykisk sygdom Hovedansvarlig Fysioterapeut Helen Andersen Strategitema

Læs mere

Koordinerende indsatsplan

Koordinerende indsatsplan Bilag 1 Koordinerende indsatsplan Udarbejdes af behandlere sammen med borgeren/patienten 1. Stamoplysninger Udarbejdes af den koordinerende/initierende behandler inden det koordinerende møde Navn Cpr.

Læs mere

Specialambulatoriet behandling af psykose og misbrug. Susanne Hagen, overlæge Specialambulatoriet, afdeling M.

Specialambulatoriet behandling af psykose og misbrug. Susanne Hagen, overlæge Specialambulatoriet, afdeling M. Specialambulatoriet behandling af psykose og misbrug Susanne Hagen, overlæge Specialambulatoriet, afdeling M. Organisation Region Hovedstadens Psykiatri Psykiatrisk Center Sct. Hans Afdeling M - afdeling

Læs mere

Godkendt af Byrådet i Favrskov Kommune 30. april 2013.

Godkendt af Byrådet i Favrskov Kommune 30. april 2013. 1 1. Indledning... 3 2. Opgaver som udføres på stofmisbrugsområdet... 3 3. Målgruppe... 3 4. Overordnede mål for indsatsen... 3 5. Visitationsprocedure... 4 6. Behandlingstilbud... 5 7. Behandlingsgaranti...

Læs mere

Trondheim 15-16 marts 2010. Hvilke patienter har mest gavn af OP - team

Trondheim 15-16 marts 2010. Hvilke patienter har mest gavn af OP - team Trondheim 15-16 marts 2010 Hvilke patienter har mest gavn af OP - team Forventede resultater af ACTmodellen (MTV-raporten) Udgiftneutral Færre indlæggelser Stabilitet i behandlingen Færre misbrugsproblemer

Læs mere

Kvalitetsstandard for varetagelse af alkoholbehandlingen

Kvalitetsstandard for varetagelse af alkoholbehandlingen Kvalitetsstandard for varetagelse af alkoholbehandlingen Udarbejdet af: TN Dato: 02. 01. 2013 Sagsid.: Version nr.: 1. Revision af kvalitetsstandard Kvalitetsstandard for varetagelse af alkoholbehandlingen

Læs mere

Anoreksiklinikken Psykiatrisk Center København, Rigshospitalet

Anoreksiklinikken Psykiatrisk Center København, Rigshospitalet Anoreksiklinikken Psykiatrisk Center København, Rigshospitalet Anoreksiklinikken Edel Sauntes alle 10, Opg. 62 2100 København Ø Psykiatrisk Center København Anoreksiklinikken Døgnbehandling: 10 sengepladser.

Læs mere

PSYKIATRI AMU-UDDANNELSER INDHOLD OG TEMAER SIGNALEMENT AF DET SOCIALPSYKIATRISKE OMRÅDE MED KENDTE OG NYE UD- FRA PATIENT TIL PERSON

PSYKIATRI AMU-UDDANNELSER INDHOLD OG TEMAER SIGNALEMENT AF DET SOCIALPSYKIATRISKE OMRÅDE MED KENDTE OG NYE UD- FRA PATIENT TIL PERSON PSYKIATRI Titel: Psykiatri Varighed: 24 dage AMU-UDDANNELSER 42685 Socialpsykiatri fagligt samarbejde (10 dage) Eller 40597: Recovery (10 dage) Eller 46835: Støtte ved kognitiv behandling (10 dage) Plus

Læs mere

Intern undersøgelse af omfanget

Intern undersøgelse af omfanget Intern undersøgelse af omfanget 2014 af borgere med misbrug på de socialpsykiatriske botilbud i Københavns Kommune Drift og Udviklingskontor for Udsatte og Psykiatri Københavns Kommune, Socialforvaltningen

Læs mere

Rådet for Socialt Udsattes. anbefalinger. til implementeringen af udvalgte initiativer i strategien Metoder der virker på narkoområdet

Rådet for Socialt Udsattes. anbefalinger. til implementeringen af udvalgte initiativer i strategien Metoder der virker på narkoområdet Rådet for Socialt Udsattes anbefalinger til implementeringen af udvalgte initiativer i strategien Metoder der virker på narkoområdet Rådets anbefalinger til: Nationale retningslinjer for social stofmisbrugsbehandling

Læs mere

Oplæg til drøftelse af ny misbrugspolitik

Oplæg til drøftelse af ny misbrugspolitik Social og Sundhed Social- og Sundhedssekretariat Sagsnr. 191478 Brevid. 1129124 Ref. STPE Dir. tlf. 46 31 77 14 Steentp@roskilde.dk Oplæg til drøftelse af ny misbrugspolitik 29. oktober 2010 Dette notat

Læs mere

Kvalitetsstandard for varetagelse af alkoholbehandlingen

Kvalitetsstandard for varetagelse af alkoholbehandlingen Kvalitetsstandard for varetagelse af alkoholbehandlingen Udarbejdet af: Dato: 26. 01. 2011 Sagsid.: std Version nr.: 7 Kvalitetsstandard for varetagelse af alkoholbehandlingen Område Behandling for alkoholmisbrug

Læs mere

Misbrugspolitik. Silkeborg Kommune

Misbrugspolitik. Silkeborg Kommune Misbrugspolitik i Silkeborg Kommune Baggrunden Silkeborg Kommune overtog i forbindelse med kommunalreformen en række opgaver fra det tidligere Århus Amt, herunder alkohol- og stofmisbrugsbehandling samt

Læs mere

MOBILTEAMET. En fortælling om mennesker

MOBILTEAMET. En fortælling om mennesker MOBILTEAMET En fortælling om mennesker Etablering Foråret 2009, 5 borgere, 2,3 mill. Permanent i 2010, 8 borgere Tænkt som Længerevarende botilbud i eget hjem + døgntelefon Tværfagligt team, med erfaringer

Læs mere

Kvalitetsstandard for ambulant behandling af stofmisbrug efter servicelovens 101

Kvalitetsstandard for ambulant behandling af stofmisbrug efter servicelovens 101 Kvalitetsstandard for ambulant behandling af stofmisbrug efter servicelovens 101 Behandling af stofmisbrug - social behandling Lovgrundlag Hvilke former for social behandling kan Ishøj Kommune tilbyde

Læs mere

Retningslinjer for udarbejdelse af koordinerende indsatsplaner

Retningslinjer for udarbejdelse af koordinerende indsatsplaner Retningslinjer for udarbejdelse af koordinerende indsatsplaner 1 1. Indledning I Psykiatriudvalgets rapport fra 2013 påpeges behovet for et styrket samarbejde om indsatsen for personer med psykisk lidelse

Læs mere

Udvalgte udviklingstendenser i dansk retspsykiatri

Udvalgte udviklingstendenser i dansk retspsykiatri Sammenfatning af publikation fra : Udvalgte udviklingstendenser i dansk retspsykiatri Charlotte Bredahl Jacobsen Katrine Schepelern Johansen Januar 2011 Hele publikationen kan downloades gratis fra DSI

Læs mere

Skadesreduktion Er det blevet stuerent?

Skadesreduktion Er det blevet stuerent? Skadesreduktion Er det blevet stuerent? KABS konference 2015 Mads Uffe Pedersen Professor Center for Rusmiddelforskning Forholdet mellem behandling og skadesreduktion Skader på individ og samfund Model

Læs mere

Stolpegård P S Y K O T E R A P E U T I S K C E N T E R

Stolpegård P S Y K O T E R A P E U T I S K C E N T E R 2 0 0 6 P S Y K O T E R A P E U T I S K C E N T E R Stolpegård BEHANDLING AF: ANGST DEPRESSION SPISEFORSTYRRELSER PERSONLIGHEDSFORSTYRRELSER PSYKISKE VANSKELIGHEDER, DER KNYTTER SIG TIL STRESS OG TRAUMER.

Læs mere

Kvalitetsstandard for behandling af stofmisbrugere i Faxe Kommune Version 3

Kvalitetsstandard for behandling af stofmisbrugere i Faxe Kommune Version 3 Kvalitetsstandard for behandling af stofmisbrugere i Faxe Kommune Version 3 Lovgrundlag Det er kommunens pligt efter Lov om Social Service 101, at tilbyde behandling af stofmisbrug hos voksne borgere.

Læs mere

Årsrapport 2011 Retspsykiatrisk OP-team Psykiatrisk Center Glostrup

Årsrapport 2011 Retspsykiatrisk OP-team Psykiatrisk Center Glostrup Årsrapport 211 Retspsykiatrisk OP-team Psykiatrisk Center Glostrup 1 Retspsykiatrisk OP team Årsrapport 211 Det retspsykiatriske OP er startet som et satspuljeprojekt i sommeren 21, teamet blev endeligt

Læs mere

Beskrivelse af organisatoriske og ledelsesmæssige forhold

Beskrivelse af organisatoriske og ledelsesmæssige forhold Beskrivelse af organisatoriske og ledelsesmæssige forhold Organisatorisk placering Sundhedsteamet er placeret som en del af behandlingstilbuddene i Center for Misbrugsbehandling (CfM) organiseret under

Læs mere

BEHANDLINGS- VEJLEDNING VED PANIKANGST I COLLABRI

BEHANDLINGS- VEJLEDNING VED PANIKANGST I COLLABRI BEHANDLINGS- VEJLEDNING VED PANIKANGST I COLLABRI Behandlingsvejledning ved panikangst i Collabri Denne behandlingsvejledning vedr. panikangst i Collabri er udarbejdet med baggrund i Sundhedsstyrelsens

Læs mere

BEHANDLINGS- VEJLEDNING VED SOCIAL FOBI I COLLABRI

BEHANDLINGS- VEJLEDNING VED SOCIAL FOBI I COLLABRI BEHANDLINGS- VEJLEDNING VED SOCIAL FOBI I COLLABRI Behandlingsvejledning ved depression i Collabri Denne behandlingsvejledning vedr. social fobi i Collabri er udarbejdet med baggrund i Sundhedsstyrelsens

Læs mere

Ambulatorium for Spiseforstyrrelser

Ambulatorium for Spiseforstyrrelser Region Hovedstadens Psykiatri Psykoterapeutisk Center Stolpegård Adfærdsændrende behandling for patienter med BMI under 20 Ambulatorium for Spiseforstyrrelser Hvem henvender behandlingen sig til? Denne

Læs mere

Integreret indsats for sindslidende med misbrug

Integreret indsats for sindslidende med misbrug Integreret indsats for sindslidende med misbrug oktober 27 2014 Et samarbejde mellem regionspsykiatrien Horsens og Hedensted Kommune - Projektopsamlings rapport Indholdsfortegnelse Integreret indsats for

Læs mere

Information om skizofreni Til patienter og pårørende

Information om skizofreni Til patienter og pårørende 1 2 Information om skizofreni Til patienter og pårørende Hvad er skizofreni? Skizofreni er en psykisk sygdom, der påvirker hjernens normale funktion. Sygdomsbilledet er meget varierende, men påvirker ofte

Læs mere

AF KATRINE SCHEPELERN JOHANSEN

AF KATRINE SCHEPELERN JOHANSEN heroin Brugerperspektiver på heroinbehandling de første resultater I marts 2010 startede de første brugere her i landet i behandling med heroin. Hvordan er det gået? AF KATRINE SCHEPELERN JOHANSEN Beslutningen

Læs mere

RUSMIDDELRÅDGIVNING 05.2012 1

RUSMIDDELRÅDGIVNING 05.2012 1 RUSMIDDELRÅDGIVNING 05.2012 1 Åben for alle Rusmidler Uhensigtsmæssigt forbrug RusmiddelRådgivning er et tilbud til borgere over 18 år, som søger ambulant behandling for at ændre på brugen af alkohol eller

Læs mere

personlighedsforstyrrelser

personlighedsforstyrrelser Danske Regioner 29-10-2012 Personlighedsforstyrrelser voksne (DF60.3, DF60.6) Samlet tidsforbrug: 27 timer Pakkeforløb for personlighedsforstyrrelser Forord I psykiatrien har vi kunnet konstatere en række

Læs mere

Samarbejdsaftalens rammebeløb er baseret på nuværende lovgivning. Borgere i 110 tilbud eller personer i afgiftningsregi, er uden for denne aftale.

Samarbejdsaftalens rammebeløb er baseret på nuværende lovgivning. Borgere i 110 tilbud eller personer i afgiftningsregi, er uden for denne aftale. Samarbejdsaftale mellem Nordsjællands Misbrugscenter og Frederikssund Kommune om behandling af alkohol- og stofmisbrugere i Frederikssund Kommune gældende i 2015 Baggrund og formål Frederikssund Kommune

Læs mere

Generel Klinisk Studieplan: Boformen Aas

Generel Klinisk Studieplan: Boformen Aas Den Sundhedsfaglige Højskole Sygeplejerskeuddannelsen Viborg/Thisted Generel Klinisk Studieplan: Boformen Aas Modul 8 Psykisk syge patienter/borgere og udsatte grupper Beskrivelse af organisatoriske og

Læs mere

Stofrådgivningens nyhedsbrev, april 2007

Stofrådgivningens nyhedsbrev, april 2007 Stofrådgivningens nyhedsbrev, april 2007 Et tidligt forår, men et lidt forsinket nyhedsbrev. Det er april, og dette nyhedsbrev skulle have været sendt ud i marts, men nu kommer det - lettere forsinket

Læs mere

Furesø Kommune Kvalitetsstandard For social behandling af stofmisbrug Tiltrådt af Furesø Kommunes Byråd 2007. Under revision efterår vinter 2011-12 1

Furesø Kommune Kvalitetsstandard For social behandling af stofmisbrug Tiltrådt af Furesø Kommunes Byråd 2007. Under revision efterår vinter 2011-12 1 Furesø Kommune Kvalitetsstandard For social behandling af stofmisbrug Tiltrådt af Furesø Kommunes Byråd 2007. Under revision efterår vinter 2011-12 1 Indledning. I henhold til Socialministeriets Bekendtgørelse

Læs mere

angst og social fobi

angst og social fobi Danske Regioner 29-10-2012 Angst og social fobi voksne (DF41 og DF40) Samlet tidsforbrug: 15 timer Pakkeforløb for angst og social fobi DANSKE REGIONER 2012 / 1 Forord I psykiatrien har vi kunnet konstatere

Læs mere

Subakutte tilbud, mobilteams samt speciallægelig rådgivning i den regionale psykiatri. Psykiatrisk Rådgivningstelefon

Subakutte tilbud, mobilteams samt speciallægelig rådgivning i den regionale psykiatri. Psykiatrisk Rådgivningstelefon Subakutte tilbud, mobilteams samt speciallægelig rådgivning i den regionale psykiatri Psykiatrisk Rådgivningstelefon Patienter og pårørende, der står i en akut psykiatrisk krise, kan ringe til Psykiatrisk

Læs mere

Borgere med komplekse behov for behandling og støtte integreret indsats. Et tværfagligt team udredning og udførerdel er samlet i en enhed.

Borgere med komplekse behov for behandling og støtte integreret indsats. Et tværfagligt team udredning og udførerdel er samlet i en enhed. 1 Borgere med komplekse behov for behandling og støtte integreret indsats. Et tværfagligt team udredning og udførerdel er samlet i en enhed. Tilgængelighed vedvarende indsats. Opsøgende indsats relationsbundet.

Læs mere

UNGE OG DEPRESSION. Psyk info 6.9-2012 Ringkøbing. Klinisk psykolog

UNGE OG DEPRESSION. Psyk info 6.9-2012 Ringkøbing. Klinisk psykolog UNGE OG DEPRESSION Psyk info 6.9-2012 Ringkøbing Klinisk psykolog Krista Nielsen Straarup krisstra@rm.dk Ambulatorium for Mani og Depression Aarhus Universitetshospital Risskov Dagsorden Forekomst og forløb

Læs mere

Når det er tilladt at være påvirket En undersøgelse af heroinbehandlingen i Danmark

Når det er tilladt at være påvirket En undersøgelse af heroinbehandlingen i Danmark Når det er tilladt at være påvirket En undersøgelse af heroinbehandlingen i Danmark Katrine Schepelern Johansen Post.doc Institut for Antropologi Københavns Universitet Dias 1 Hvad er heroinbehandling?

Læs mere

Når det gør ondt indeni

Når det gør ondt indeni Når det gør ondt indeni Temahæfte til udviklingshæmmede, pårørende og støttepersoner Sindslidelse Socialt Udviklingscenter SUS & Videnscenter for Psykiatri og Udviklingshæmning 1 Sygdom Når det gør ondt

Læs mere

Psykiatri og handicapudvalgets møde den 7. marts 2011. Emne: Opfølgning på udmøntning af 77 mio.kr.

Psykiatri og handicapudvalgets møde den 7. marts 2011. Emne: Opfølgning på udmøntning af 77 mio.kr. REGION HOVEDSTADEN Psykiatri og handicapudvalgets møde den 7. marts 2011 Sag nr. 4 Emne: Opfølgning på udmøntning af 77 mio.kr. Bilag 1 Til: Psykiatri og handicapudvalget Koncern Plan og Udvikling Enhed

Læs mere

Først en stor tak til Astrid Skretting for en informativ og

Først en stor tak til Astrid Skretting for en informativ og Kommentar MADS UFFE PEDERSEN Behandling af rusmiddelbrugere i Norge set fra et dansk perspektiv En kommentar til Astrid Skrettings artikel Først en stor tak til Astrid Skretting for en informativ og interessant

Læs mere

UDFORDRINGER I PSYKIATRIEN. Dansk kvalitetsmodel for de regionale botilbud på det sociale område

UDFORDRINGER I PSYKIATRIEN. Dansk kvalitetsmodel for de regionale botilbud på det sociale område UDFORDRINGER I PSYKIATRIEN Dansk kvalitetsmodel for de regionale botilbud på det sociale område - Et regionalt bidrag til drøftelserne om udmøntning af satspuljen 2008 UDFORDRINGER I PSYKIATRIEN Psykiatrien

Læs mere

Kvalitetsstandard for misbrugsbehandling i Norddjurs Kommune

Kvalitetsstandard for misbrugsbehandling i Norddjurs Kommune Kvalitetsstandard for misbrugsbehandling i Norddjurs Kommune OKTOBER 2013 1 Indledning Denne kvalitetsstandard omfatter en beskrivelse af Norddjurs Kommunes serviceniveau for det ambulante behandlingstilbud

Læs mere

periodisk depression

periodisk depression Danske Regioner 29-10-2012 Periodisk depression voksne (DF33) Samlet tidsforbrug: 18 timer Pakkeforløb for periodisk depression Forord I psykiatrien har vi kunnet konstatere en række store udfordringer

Læs mere

Center for Misbrugsbehandling og Pleje Socialforvaltningen Københavns Kommune

Center for Misbrugsbehandling og Pleje Socialforvaltningen Københavns Kommune Center for Misbrugsbehandling og Pleje Socialforvaltningen Københavns Kommune Alkoholbehandlingen Alkoholenheden er et gratis ambulant tilbud til brugere og familier med alkoholproblemer. Alkoholenheden

Læs mere

Distriktspsykiatri for ældre Vordingborg

Distriktspsykiatri for ældre Vordingborg Distriktspsykiatri for ældre Vordingborg Velkommen til Psykiatrien Region Sjælland Psykiatrien Region Sjælland arbejder ud fra visionen»mennesker og muligheder psykiatri med relationer«. Vi lægger vægt

Læs mere

TILBUD OG SAMARBEJDSPARTNERE TIL DE UDSATTE BORGERE TILBUD TIL VOKSNE OVER 18 ÅR

TILBUD OG SAMARBEJDSPARTNERE TIL DE UDSATTE BORGERE TILBUD TIL VOKSNE OVER 18 ÅR TILBUD OG SAMARBEJDSPARTNERE TIL DE UDSATTE BORGERE TILBUD TIL VOKSNE OVER 18 ÅR HVOR? FOR HVEM? HVILKET TILBUD? VISITATION? Psykiatrisk skadestue Gl. Vardevej 101 6715 Esbjerg N Tlf.: 7918 2962 Voksne

Læs mere

Det tværsektorielle samarbejde. Anne Petersen Folkesundhedsvidenskaber og Ph.d. i organisation og management

Det tværsektorielle samarbejde. Anne Petersen Folkesundhedsvidenskaber og Ph.d. i organisation og management Det tværsektorielle samarbejde Anne Petersen Folkesundhedsvidenskaber og Ph.d. i organisation og management Hvem er jeg Ph.d. i organisationsanalyse indenfor psykiatrien Socialpsykiatri Har været udviklingskonsulent

Læs mere

Kontaktpersonfunktionen:

Kontaktpersonfunktionen: Psykiatri handler som al lægevidenskab om mennesker. I psykiatrien kommer du ind bag facaden hos mennesket og opdager de mest udfordrende og mest problematiske sider ved vores sind. Men samtidig får du

Læs mere

Anmeldt tilsyn på Behandlingscenter Svendborg, ungeafdelingen, Svendborg Kommune. Torsdag den 19. november 2009 fra kl. 09.00

Anmeldt tilsyn på Behandlingscenter Svendborg, ungeafdelingen, Svendborg Kommune. Torsdag den 19. november 2009 fra kl. 09.00 TILSYNSRAPPORT Anmeldt tilsyn på Behandlingscenter Svendborg, ungeafdelingen, Svendborg Kommune Torsdag den 19. november 2009 fra kl. 09.00 Indledning Vi har på vegne af Svendborg Kommune aflagt tilsynsbesøg

Læs mere

Tværgående koordination og samordning - en kompliceret størrelse! DKDK ÅRSMØDE NYBORG 2015

Tværgående koordination og samordning - en kompliceret størrelse! DKDK ÅRSMØDE NYBORG 2015 Tværgående koordination og samordning - en kompliceret størrelse! DKDK ÅRSMØDE NYBORG 2015 Tværgående koordination og samordning - en kompliceret størrelse! Hvilke forskelligartede udfordringer giver tværgående

Læs mere

Kvalitetsstandard. Rusmiddelcenter Lolland Alkohol- og stofmisbrugsbehandling

Kvalitetsstandard. Rusmiddelcenter Lolland Alkohol- og stofmisbrugsbehandling Kvalitetsstandard Rusmiddelcenter Lolland Alkohol- og stofmisbrugsbehandling Indholdsfortegnelse 1. Lovgrundlag alkohol- og stofmisbrugsbehandlingsområdet... 3 2. Ydelser... 3 3. Målgruppen for alkohol-

Læs mere

Kvalitetsstandard, Kvalitetsstandard, 141, alkoholmisbrug

Kvalitetsstandard, Kvalitetsstandard, 141, alkoholmisbrug Kvalitetsstandard, Kvalitetsstandard, 141, alkoholmisbrug Overskrift Lovgrundlag Indhold Sundhedslovens 141: Kommunalbestyrelsen tilbyder vederlagsfri behandling til alkoholmisbrugere. Stk. 2. Alkoholbehandling

Læs mere

MISBRUGSBEHANDLING. Hvem kan vi behandle? HVORDAN? >> BLIV STØRRE AGENT I EGET LIV PÅ GRANHØJEN NARRATIV

MISBRUGSBEHANDLING. Hvem kan vi behandle? HVORDAN? >> BLIV STØRRE AGENT I EGET LIV PÅ GRANHØJEN NARRATIV NARRATIV MISBRUGSBEHANDLING PÅ GRANHØJEN Hvem kan vi behandle? BLIV STØRRE AGENT I EGET LIV Mennesker, som har en psykiatrisk lidelse, har ofte også et misbrug af euforiserende stoffer. Ofte bruges misbruget

Læs mere

I Minibo får du en ny chance

I Minibo får du en ny chance I Minibo får du en ny chance Vi skaber nye muligheder for mennesker, hvis liv er skadet af alkohol og andre rusmidler, og hvis hverdag er præget af psykiske lidelser. Behov for ro og tryghed Minibo er

Læs mere

Anmeldt tilsyn Behandlingscenter Svendborg, Voksenafdelingen, Svendborg Kommune. Tirsdag den 24. november 2009 fra kl. 08.30

Anmeldt tilsyn Behandlingscenter Svendborg, Voksenafdelingen, Svendborg Kommune. Tirsdag den 24. november 2009 fra kl. 08.30 TILSYNSRAPPORT Anmeldt tilsyn Behandlingscenter Svendborg, Voksenafdelingen, Svendborg Kommune Tirsdag den 24. november 2009 fra kl. 08.30 Indledning Vi har på vegne af Svendborg Kommune aflagt tilsynsbesøg

Læs mere

Godkendt af Voksen- og Plejeudvalget på møde den 24.11.2011 og af Kommunalbestyrelsen på møde den 13.12.2011. Acadre dok. 81087-12

Godkendt af Voksen- og Plejeudvalget på møde den 24.11.2011 og af Kommunalbestyrelsen på møde den 13.12.2011. Acadre dok. 81087-12 Kvalitetsstandard for Norddjurs kommunes tilbud om behandling af borgere over 18 år med stofmisbrug jvf. lov om Social Service 101 samt alkoholmisbrug jvf. Sundhedslovens 141 Godkendt af Voksen- og Plejeudvalget

Læs mere

VELKOMMMEN TIL DEN DIGITALE UDGAVE AF SAMARBEJDSAFTALEN

VELKOMMMEN TIL DEN DIGITALE UDGAVE AF SAMARBEJDSAFTALEN VELKOMMMEN TIL DEN DIGITALE UDGAVE AF Dette er en interaktiv PDF - det vil sige at den fungerer som en hjemmeside. Du skal derfor bruge musen til at klikke dig rundt i aftalen. Det gør du ved at klikke

Læs mere

Guide til tværfagligt samarbejde mellem alkoholbehandlere og pædagoger

Guide til tværfagligt samarbejde mellem alkoholbehandlere og pædagoger Guide til tværfagligt samarbejde mellem alkoholbehandlere og pædagoger Forord Denne guide er udarbejdet i et tværfagligt samarbejde mellem det misbrugsfaglige område (i denne guide bruges betegnelsen alkoholbehandlere)

Læs mere

PRÆSENTATIONSBESKRIVELSE AF UDDANNELSESAFSNIT I PSYKIATRISKE CENTRE/ SYGEHUSPSYKIATRIEN

PRÆSENTATIONSBESKRIVELSE AF UDDANNELSESAFSNIT I PSYKIATRISKE CENTRE/ SYGEHUSPSYKIATRIEN Uddannelsesregion Syd PRÆSENTATIONSBESKRIVELSE AF UDDANNELSESAFSNIT I PSYKIATRISKE CENTRE/ SYGEHUSPSYKIATRIEN Klinisk uddannelsesvejleder tilknyttet afsnittet Navn: Meta Nielsen, souschef, tlf: 79405861

Læs mere

Region Hovedstadens Psykiatri Psykoterapeutisk Center Stolpegård. Overvejelsesgruppe (AN) Ambulatorium for Spiseforstyrrelser

Region Hovedstadens Psykiatri Psykoterapeutisk Center Stolpegård. Overvejelsesgruppe (AN) Ambulatorium for Spiseforstyrrelser Region Hovedstadens Psykiatri Psykoterapeutisk Center Stolpegård Overvejelsesgruppe (AN) Ambulatorium for Spiseforstyrrelser Overvejelsesgruppe, intro En spiseforstyrrelse kan tilbyde både positive og

Læs mere

FREMME AF UNGES MENTALE SUNDHED

FREMME AF UNGES MENTALE SUNDHED FREMME AF UNGES MENTALE SUNDHED PSYKIATRIFONDENS PROGRAM UNGE, MISTRIVSEL OG MENTAL SUNDHED MISTRIVSEL OG MENTAL SUNDHED 1 PROGRAM Fremme af Unges Mentale Sundhed Ung og mistrivsel Ung og mental sundhed

Læs mere

HASH KOKAIN OG ANDRE RUSMIDLER BEHANDLINGSTILBUD TIL UNGE OP TIL 25 ÅR

HASH KOKAIN OG ANDRE RUSMIDLER BEHANDLINGSTILBUD TIL UNGE OP TIL 25 ÅR HASH KOKAIN OG ANDRE RUSMIDLER BEHANDLINGSTILBUD TIL UNGE OP TIL 25 ÅR STOFRÅDGIVNINGEN TILBYDER BEHANDLINGSFORLØB TIL UNGE OP TIL 25 ÅR, DER HAR ET SKADELIGT FORBRUG AF ILLEGALE RUSMIDLER SOM HASH, KOKAIN

Læs mere

Interviewguide levekårsundersøgelsen (29.5.2006)

Interviewguide levekårsundersøgelsen (29.5.2006) Interviewguide levekårsundersøgelsen (29.5.2006) Stamoplysninger: - køn - alder - seksuel identitet - hvor længe smittet - hvordan mest sandsynligt smittet, en du kendte? - civil status, kærester el. lign.

Læs mere

Indledning Regionsrådet har afsat en pulje på 50 mio. kr. årligt i 3 år med henblik på at styrke det tværsektorielle samarbejde om udsatte grupper.

Indledning Regionsrådet har afsat en pulje på 50 mio. kr. årligt i 3 år med henblik på at styrke det tværsektorielle samarbejde om udsatte grupper. Psykiatrisk Center Frederiksberg Nordre Fasanvej 57 2000 Frederiksberg Direkte +45 3864 3700 Web www.psykiatri-frederiksberg.dk Dato: 18. oktober 2013 Projekt bedre udredning: Et samarbejde på tværs mellem

Læs mere

NY MISBRUGSPROFIL OG BEHANDLINGSSYSTEMETS RESPONS

NY MISBRUGSPROFIL OG BEHANDLINGSSYSTEMETS RESPONS STOF nr. 4, 2004 Misbrugsprofil NY MISBRUGSPROFIL OG BEHANDLINGSSYSTEMETS RESPONS Misbrugsprofilen blandt de nytilkomne i behandlingssystemet er under drastisk forandring. Hvilke konsekvenser skal det

Læs mere

Kvalitetsstandard for social behandling af stofmisbrugere i Tårnby Kommune

Kvalitetsstandard for social behandling af stofmisbrugere i Tårnby Kommune Tårnby Kommune Arbejdsmarkeds- og Sundhedsforvaltningen Børne- og Kulturforvaltningen Marts 2012 Kvalitetsstandard for social behandling af stofmisbrugere i Tårnby Kommune Side 1 Kvalitetsstandard for

Læs mere

Indholdsfortegnelse. 1. Indledning..2. 2. Organisation mv... 4. 3. Behandling mv... 5. 4. Bygningsmæssige forhold mv. 10

Indholdsfortegnelse. 1. Indledning..2. 2. Organisation mv... 4. 3. Behandling mv... 5. 4. Bygningsmæssige forhold mv. 10 FOLKETINGETS OMBUDSMAND 1 Indholdsfortegnelse 1. Indledning..2 2. Organisation mv... 4 3. Behandling mv..... 5 4. Bygningsmæssige forhold mv. 10 5. Pårørendekontakt, brugerråd mv. 11 6. Vold mv...12 7.

Læs mere

Casekatalog: Socialrådgivernes indsats på sygehusene

Casekatalog: Socialrådgivernes indsats på sygehusene Notat Dato 21. april 2015 MEB Side 1 af 5 Casekatalog: Socialrådgivernes indsats på sygehusene Som samfund står vi overfor en lang række sundhedsudfordringer, der skal løses i de kommende år. Langt flere

Læs mere

Introduktion til pakkeforløb for patienter og pårørende. Ambulatorium for gruppeterapi, afsnit 803A

Introduktion til pakkeforløb for patienter og pårørende. Ambulatorium for gruppeterapi, afsnit 803A Introduktion til pakkeforløb for patienter og pårørende Ambulatorium for gruppeterapi, afsnit 803A Program Introduktion til pakkeforløb Kognitiv adfærdsterapi til angst og depression Psykoedukation (dvs

Læs mere

Lokal behandling af alkohol og narkotikamisbrug I Danmark. Mads Uffe Pedersen Professor Aarhus Universitet Center for Rusmiddelforskning

Lokal behandling af alkohol og narkotikamisbrug I Danmark. Mads Uffe Pedersen Professor Aarhus Universitet Center for Rusmiddelforskning Lokal behandling af alkohol og narkotikamisbrug I Danmark Mads Uffe Pedersen Professor Aarhus Universitet Fra 15 amter til 98 kommuner fra 2007 15 amter og 270 kommuner 1970-2006 98 kommuner Københavns

Læs mere

Distriktspsykiatrien Greve

Distriktspsykiatrien Greve istriktspsykiatrien Greve Velkommen til Psykiatrien, Region Sjælland Psykiatrien, Region Sjælland arbejder ud fra visionen»mennesker og muligheder psykiatri med relationer«. Vi lægger vægt på, at behandling

Læs mere

Generel Klinisk Studieplan: Døgnhus Thy-Mors Korsgade 18, 7700 Thisted

Generel Klinisk Studieplan: Døgnhus Thy-Mors Korsgade 18, 7700 Thisted Den Sundhedsfaglige Højskole Sygeplejerskeuddannelsen Viborg/Thisted Generel Klinisk Studieplan: Døgnhus Thy-Mors Korsgade 18, 7700 Thisted Modul 8 - Psykisk syge patienter/borgere og udsatte grupper Beskrivelse

Læs mere

Tilbudsdeklaration. Præstehaven Socialpsykiatrisk Støttecenter. Næstved Kommune

Tilbudsdeklaration. Præstehaven Socialpsykiatrisk Støttecenter. Næstved Kommune Tilbudsdeklaration Præstehaven Socialpsykiatrisk Støttecenter Næstved Kommune Indholdsfortegnelse: Tilbudsdeklaration... 1 Præstehaven... 1 Socialpsykiatrisk Støttecenter... 1 Næstved Kommune... 1 Indholdsfortegnelse:...

Læs mere

Tværsektorielt samarbejde om mennesker med en dobbeltdiagnose

Tværsektorielt samarbejde om mennesker med en dobbeltdiagnose Tværsektorielt samarbejde om mennesker med en dobbeltdiagnose En inspirationsguide til forbedring af samarbejdet baseret på erfaringerne fra Kultursporet i Projekt Integreret Indsats Katrine Schepelern

Læs mere

Høje-Taastrup Kommune 14-12-2011. Høje-Taastrup Kommunes kvalitetsstandard for alkoholbehandling ( 141 i Sundhedsloven)

Høje-Taastrup Kommune 14-12-2011. Høje-Taastrup Kommunes kvalitetsstandard for alkoholbehandling ( 141 i Sundhedsloven) NOTAT Høje-Taastrup Kommune 14-12-2011 Høje-Taastrup Kommunes kvalitetsstandard for alkoholbehandling ( 141 i Sundhedsloven) Talkode for ydelsen og ydelsens navn Lovgrundlag for ydelsen Sundhedsloven:

Læs mere