Kulturel dannelse som socialt projekt

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Kulturel dannelse som socialt projekt"

Transkript

1 Kulturel dannelse som socialt projekt Af Helle Wind Poulsen Indledning I en verden fuld af nybrydende eksperimenterende litteratur og en mangefacetteret og levende formidling af mest nyt og mindre gammelt, overser vi ofte en af de enkle former for litterær formidling: den fortælling, der fortælles af ét menneske til et andet. Den mundtlige overlevering af myter, familiesagaer og muntre fortællinger har været brugt i de fleste kulturer til alle tider, og mange steder er det stadig den primære formidling af verdens sammenhæng. Fortællingerne er ikke nødvendigvis nye, men fortælles igen og igen; de har begyndelse, midte og slutning; moraler og dilemmaer; helte, skurke og grinagtige figurer. Når der fortælles mellem mennesker, er selve fortællingen selvfølgelig central. Men det handler samtidig om meget mere end det. Det handler om samvær og nærvær, om videregivelsen af livserfaringer mellem mennesker, om at relatere det fortalte til sig selv, om oplevelse og indlevelse, om at vokse, reflektere, og skabe rum for en anden og dybere forståelse af verden. Projektet Læselysten voks(n)er har sit afsæt i højtlæsningsgrupper, der har mange ligheder med denne fortælletradition. Formålet med foreliggende artikel er, Helle Wind Poulsen, projektmedarbejder, mag.art., Lokalbibliotekerne i Aarhus med udgangspunkt i praksiseksempler fra projektet, at problematisere forholdet mellem et socialt og et kulturelt dannelsesaspekt, som det kommer til udtryk i højtlæsningsgrupperne. Efter en kort præsentation af projektet følger en begrebsafklaring, og dernæst praksiseksempler på hhv. aspekter af den sociale og den kulturelle dannelse. Artiklen afsluttes med en opsamling og en perspektivering af konstellationen kulturel vs. social dannelse i forhold til folkebibliotekernes udvikling. Lidt om projektet og metoden Projektet Læselysten voks(n)er er støttet af Styrelsen for Bibliotek og Medier 1, og er et etårigt samarbejdsprojekt mellem Lokalbibliotekerne i Aarhus, Tårnby Kommunebiblioteker, Ikast-Brande Biblioteker og Odense Centralbibliotek. Projektets centrale aktivitet er højtlæsningsgrupper baseret på Læseforeningens metode guidet fælles læsning. Derfor er Læseforeningen også en vigtig samarbejdspartner, idet foreningen har introduceret den anvendte metode i Danmark, samt har viden og praksiserfaring herom. I læsegrupperne baseret på guidet fælles læsning læses der højt af en læsegruppeleder, som er uddannet i metoden hos Læseforeningen. Uddannelsen giver læsegruppelederen nogle redskaber til at åbne teksten for deltagerne, og til at hjælpe deltagerne ind i tekstens univers. Nordisk Tidsskrift for Informationsvidenskab og Kulturformidling, årg. 1, nr. 1/2,

2 Undervejs i læsningen gør læsegruppelederen holdt og åbner tekst og samtale ved at stille deltagerne nogle enkle spørgsmål. Derudfra taler man om teksten, diskuterer måske nogle almene problemstillinger med udgangspunkt heri, eller perspektiverer den til sit eget liv. Oplæsningen er en fælles oplevelse, som i kraft af samværet og samtalerne giver en anden og intens oplevelse af litteraturen. Læsegrupper i artiklen Den foreliggende artikel og diskussion tager sit udgangspunkt i erfaringer fra de læsegrupper, som jeg i foråret 2011 har været læsegruppeleder for: Biblioteksgruppen bestod ultimo maj 2011 af 5 kvinder og 1 mand. Deltagerne var helt almindelige velfungerende og forholdsvist veluddannede mennesker med vidt forskellig uddannelsesmæssig baggrund og en aldersmæssig spændvidde fra 24 til 68 år. Deltagernes personlige læsevaner spændte fra Emil Aarestrup til manga-tegneserier til Ken Follett. Læsegruppen mødtes en gang om ugen på Åby Bibliotek i Aarhus fra slutningen af januar til begyndelsen af maj. Hver session varede 90 min, og der blev læst en novelle og et digt. Ordskolegruppen er en samlet reference til hhv. tirsdags- og torsdagsholdet på Ordskolen, som er et kursustilbud for ordblinde under AOF Aarhus. Tirsdagsholdet går på Ordskolen på eget initiativ, mens torsdagsholdet er i et aktiveringstilbud. Deltagerantallet har været varierende. Aldersmæssigt spændte deltagerne fra ca. 20 år til 64. Grupperne mødtes hhv. 5 og 7 gange i foråret Hver session varede 60 min, og der blev læst én længere novelle eller to korte. Et par af gruppernes deltagere var svært ordblinde. Læsekompetencerne for størstedelen af gruppen var på et niveau, hvor de kunne klare sig i hverdagen, men var tydeligt udfordrede i forhold til at skrive, læse aviser, kommunikere med det offentlige, etc. Enkelte havde også svært ved at formulere sig mundtligt i længere eller sammenhængende sætninger. Ud over eksempler og erfaringer fra projektets første højtlæsningsgrupper, vil jeg perspektivere til pro- gramrækken om Læsegruppen Sundholm, sendt på DR2 i foråret 2011 (Sundholm). 2 Programrækken præsenteres som et eksperiment med det formål at se hvad der sker, når hjemløse læser bøger (ibid.). Udgangspunktet for programrækken var et ønske om et lave et nyskabende litteraturprogram, hvor der ikke måtte deltage forfattere og hvor litteraturformidlingen skulle tages ud af smagsdommernes hænder (Lerche). I første omgang viste det sig, at alle er i stand til at læse litteratur. Men programrækken viste også, hvor meget litteraturen kan på et menneskeligt plan udover at være litteratur (Schertiger 00:33:05). Læsegruppen Sundholm adskiller sig metodisk fra læsegrupperne i Læselysten voks(n)er, idet den ikke er baseret på metoden guidet fælles læsning og den fælles læseoplevelse. Men læsegrupperne har dels det til fælles, at det ikke er analyser men samtaler og refleksion, der er i centrum, og dels en grundlæggende tro på litteraturen som en social ressource. Social og kulturel dannelse. Et forsøg på en adskillelse Idéen til Læselysten voks(n)er udspringer af den kendsgerning, at hver femte voksne dansker 3 har utilstrækkelige læsefærdigheder i forhold til det, der kræves for at begå sig i et moderne vidensamfund. Nogle, fordi de har begrænset uddannelse; andre, fordi de lider under et fysisk læsehandikap. De dårlige læsefærdigheder kan have mange følgesygdomme : lavt selvværd, ringe adgang til velbetalte jobs, social marginalisering eller isolering, etc. Men erfaringer fra The Reader Organisation i England viser, at højtlæsningsgrupper kan øge deltagernes boglige læsefærdigheder og sociale kompetencer, og på den måde fremme den sociale inklusion og ruste deltagerne bedre til at kunne deltage i samfundet. Med Læselysten voks(n)er håber/forventer vi at opnå en lignende effekt som i England (jf. Projektbeskrivelse) men også at finde ud af, om (og i så fald: hvordan?) det overhovedet vil være meningsfuldt at udbyde denne form for læsegrupper i biblioteksregi. For et af de spørgsmål der efterfølgende har meldt sig 4 er, hvad vi som bibliotek egentlig ser som det 92

3 centrale i projektets læsegrupper: er det formidlingen af litteraturen, eller er det den forventede sociale effekt? Er læsegruppen for læsesvage/socialt udsatte et rum for kulturel formidling, eller er den et socialt dannelsesprojekt? Og hvad betyder det i en bibliotekskontekst? Begrebsafklaring I praksis lader de to vinkler sig ikke adskille, men når jeg alligevel vil forsøge at skelne herimellem i foreliggende artikel, er det for at problematisere konstellationen kulturel vs. social dannelse. Det er nemlig en problemstilling, der ikke kun relaterer til aktiviteter som højtlæsningsgrupperne i Læselysten voks(n)er, men også kan ses som et billede på den skillevej folkebibliotekerne står overfor i forhold til at redefinere sin rolle og sit standpunkt i det senmoderne samfund. Jeg vil i det følgende kort gøre rede for min forståelse af fem centrale begreber i artiklen: dannelse, kulturel dannelse, social dannelse, evnen til at reflektere, og social effekt, inden jeg vil inddrage en række praksiseksempler fra læsegrupperne i forhold til begreberne. 1. Dannelse refererer helt overordnet til menneskets tillærte evner, der står i modsætning til de evner mennesket er født med (Den store Danske/Dannelse). Dannelse er altså f.eks. den tillærte gode opførsel, at kunne begå sig i sociale sammenhænge, at (kunne) tilegne sig viden, have kulturel indsigt, evnen til at reflektere, etc. Ifølge den tyske filosof G.W.F. Hegel er det i dannelsen, at mennesket hæver sig over bare at være dannelsen er det, der fuldender menneskets potentiale (Hegel). 2. Når jeg i det følgende anvender begrebet kulturel dannelse, referer jeg til en forståelse af kultur som de artefakter, der er udtryk for menneskets åndelighed: billedkunst, litteratur, musik, etc. (Den store Danske/Kultur). Den kulturelle dannelse bliver således udtryk for en tilegnelse af viden om kultur/ kunst, herunder en indsigt i menneskets åndsliv og evnen til at reflektere. 3. Når jeg i det følgende anvender begrebet social dannelse, refererer jeg til en relation mellem individet og fællesskabet (Den store Danske/Dannelse), hvor evnen til at indgå i sociale fællesskaber, til at kunne agere i overensstemmelse med omgivelsernes normer og konventioner, og til at kunne reflektere og udvise empati, er afgørende. Den sociale dannelse kan således også ses som en betingelse for social inklusion. 4. Evnen til at reflektere er en væsentlig forudsætning for at forstå og agere i et samfund blandt utallige individer. At kunne reflektere hænger nøje sammen med både den sociale og den kulturelle dannelsesproces, og er samtidig et meget centralt element i dannelsesbegrebet, fordi det knytter sig til selve dannelsens kerne: at dannelse er en proces, der aldrig afsluttes (Den store Danske/Dannelse). Lidt firkantet kan man sige, at når man er i stand til at reflektere, er man også i stand til at udvikle sig: man er åben overfor en anden fortolkning af virkeligheden uanset om denne relaterer til en filsofisk-kulturel forståelse, eller til forståelsen af andres handlinger og intentioner. Og man er villig til at sætte sig selv i spil, til at forstå sig selv som individ i andre og nye sammenhænge. 5. Jeg vil i artiklen også anvende udtrykket en social effekt, som jeg ikke forstår som en direkte del af selve dannelsesbegrebet, men snarere som en konkret og håndgribelig effekt af den formidling af litteraturen og den sociale interaktion, der finder sted i læsegruppen. Med social effekt tænker jeg altså på de former for social inklusion, der kan opstå, når en læsegruppedeltager ved at forbedre sine konkrete læsefærdigheder får beriget sit sociale liv, og anspores til at forbedre sine sociale livsvilkår, f.eks. ved at uddanne sig og/eller bryde med et socialt belastet miljø. Som det fremgår af ovenstående begrebsafklaring, relaterer den sociale dannelse sig altså i høj grad til det at begå sig. Men den indeholder samtidig et kulturelt element og det er her, vanskeligheden i at adskille de to begreber begynder. Denne vanskelighed vil blive eksemplificeret i det følgende. Det sociale projekt læsegruppen for effektens skyld I dette afsnit gennemgår jeg kort nogle af de potentialer og risici, der kan knyttes til det socialt dannende aspekt af projektets højtlæsningsgrupper. For læsegrupperne har potentielt også en social effekt, der hverken kan eller skal ignoreres, men som heller ikke nødvendigvis er problemfri. 93

4 Læsegruppen som social inklusion Som nævnt i indledningen er et af de centrale elementer i Læselysten voks(n)er s højtlæsningsgrupper den fælles læseoplevelse og de samtaler, deltagerne har på baggrund af det læste. For i læsegrupper baseret på guidet fælles læsning læser man jo netop sammen: deltagerne kender kun i sjældne tilfælde teksten, der skal læses, og derfor bliver oplevelsen af det læste meget mere umiddelbar og er fælles for alle i læsegruppen. Den fælles læsning bliver på den måde også til et særligt øjeblik, som deles af de tilstedeværende, og skaber en meget intim stemning og stærk følelse af at være en del af noget. Derfor havde projektet længe arbejdstitlen Læsekredse som social inklusion. Inklusionen foregår på flere niveauer, der ligesom dannelsesbegreberne ikke konsekvent lader sig adskille: 1. For det første ligger der et meget simpelt, men ikke desto mindre betydningsfuldt socialt aspekt i selve det at mødes med andre mennesker omkring en meningsfuld aktivitet. Udover at det bare er ret hyggeligt, har deltagerne i forårets læsegrupper udtrykt meget forskellige sociale gevinster ved at deltage. En fra Biblioteksgruppen er overrasket over, hvor meget hun har at tale med de andre om, selvom de på alle måder er forskellige, og er forskellige steder i deres liv. En anden har oplevet, at læsegruppen og interaktionen med de andre har været et afgørende positivt element i hverdagen efter hendes mands død. For en svært ordblind i Ordskolegruppen har samværet omkring oplæsningen betydet, at det at få læst en tekst op ikke har været noget skamfuldt, men er blevet en positiv oplevelse. Han får normalt læst alt op af en maskine og føler at hans handikap bliver udstillet derved, men i læsegruppen blev oplæsningen en fælles aktivitet, som tilmed virker bekræftende, fordi de ordblinde her oplever at blive taget alvorligt, idet de bliver spurgt om deres mening om aktuelle emner, om deres opfattelse af situationer, og får den nødvendige tid til at formulere sig. 2. For det andet kan højtlæsningsgrupperne, især i forhold til socialt udsatte grupper, fungere som social inklusion i et større samfundsmæssigt perspektiv og derved have en social effekt. Som nævnt i indledningen forstår vi i Læselysten voks(n)er begrebet læsefærdigheder meget bredt. Et andet væsentligt udgangspunkt for projektet har været troen på, at med lysten til at gøre, kommer evnen til at kunne og med evnen til at kunne, også lysten til at gøre. Derfor vægter projektet ikke en måling af, om deltagelsen i projektets læsegrupper direkte har øget deltagernes konkrete læsefærdigheder. Det formodes dog, at man hos nogle af projektets målgrupper, f.eks. uuddannede, vil kunne måle en helt konkret forbedring af deltagernes læsekompetencer, simpelthen fordi de i læsegrupperne får mulighed for at øve sig, samtidig med at de får hjælp til at åbne teksten af læsegruppelederen. Hos andre grupper, f.eks. de ordblinde, vil der ikke nødvendigvis ske en konkret forbedring af deltagernes evner til at læse, fordi der her også er tale om et fysisk handikap. Men arbejdet med Ordskolegruppen har vist en klar tendens til at man gennem en god formidling af litteraturen og i denne sammenhæng: gennem en aftabuisering af litteraturen som værende utilgængelig kan øge de læsesvages lyst til at opsøge litterære oplevelser, evt. i form af lydbøger, performances, eller traditionelle bøger læst med et hjælpeværktøj. Men læsegruppens sociale effekt behøver ikke at være en direkte effekt, som f.eks. de forbedrede læsefærdigheder: det kan også være en indirekte effekt, her eksemplificeret af Edmund fra Læsegruppen Sundholm: 23:13 Edmund Men jeg vil gerne sige én ting, og det lyder måske firkantet. Det er ikk Læsegruppen Sundholm, der har fået mig til at få en bolig. Men læsegruppen har givet mig disciplin. Jeg har selv givet mig disciplin, fordi jeg har sagt ja til at være med. Så har jeg knoklet mig igennem den her bog. Jeg har aldrig læst bøger før (Sundholm, afsnit 8). 3. For det tredje peger forskere i social kognition på, at læsningen om en (fiktiv) person, hans dilemmaer, intentioner, tanker og handlinger, kan øge læserens forståelse af sig selv, og derved styrke den sociale dannelse (Oatley). Det handler om evnen til at reflektere og være åben for at se og forstå verden på nye måder. 94

5 En af deltagerne i Biblioteksgruppen gav en læst tekst videre til sin far, fordi teksten satte ord på et problem i familien: Hovedpersonen minder sådan om min onkel. Sådan som hovedpersonen er, er sådan som det var, da min onkel kom fuld til min studenterfest. Men jeg synes min far skulle læse [historien], for måske kunne den give ham et andet billede af min onkel og forklare nogle af de følelser, min onkel måske havde. På den måde kunne vi måske komme til at forstå ham bedre. Min far syntes den var rigtig god. Der sker altså en vigtig form for (erfarings)udveksling i mødet mellem mennesket og litteraturen. Litteraturen fremstiller skæbner, situationer, dilemmaer, som læseren enten kan genkende eller vælger at tage afstand fra uanset hvad, så tvinger det læseren til at forholde sig til den litterære skæbne, og dermed til sig selv. Terapien kan ikke fremtvinges For nogle kan det ligefrem have en decideret terapeutisk effekt på denne måde at møde sig selv, som f.eks. Rahim i Læsegruppen Sundholm, der efter at have læst en roman konfronterer sin sorg over sin fars svigt (Sundholm, afsnit 7). Men pointen er, at den terapeutiske effekt, som læsegruppen potentielt har, ikke kan fremtvinges. Den terapeutiske effekt ligger nemlig ikke i selve teksten, men i læserens parathed til at møde sig selv gennem litteraturen, og måske tage fat, der hvor det gør ondt. Derfor vil det heller ikke være uproblematisk at erklære den terapeutiske effekt for læsegruppens mål. I projektet mangler vi endnu egne erfaringer med psykisk sårbare grupper. Men når vi taler om læsegrupper for socialt udsatte, er det i foråret 2011 ikke til at komme udenom Mikael Bertelsen, Mads Brügger og læsegruppen på Sundholm. DR skriver i programpræsentationen, at det er et litteraturprogram, hvor medlemmernes personlige dramaer [fletter] sig ind og ud af bøgerne på uforglemmelig vis (Sundholm, Om udsendelserne ). Generelt løser Bertelsen og Brügger opgaven (at skabe et program med litteraturen i fokus) godt, og det er helt tydeligt, at deltagerne også nyder at få lejlighed til at dele deres historier. Men særligt i sjette afsnit har Mads Brügger svært ved at slippe sin journalistiske faglighed og jager den gode historie. Det kommer derved til at virke forceret: 18:15 Mads Brügger Men Edmund, hver gang jeg spørger dig om noget personligt, så afsporer du det. Du vil jo netop ikke tale om din sårbarhed. 18:23 Edmund Men du har også selv sagt, at der er forskel på at være personlig og være privat. Så må du kunne aflæse, hvor meget jeg har lyst til at lukke op eller ikke lukke op. 18:35 Mads Brügger Men kan vi snakke om, hvorfor du ikke vil lukke op? 18:39 Edmund Så kan vi også snakke om din barndom og din far 18:41 Mads Brügger Det har vi da også lige gjort? 18:44 Edmund Der er forskel på selv at fortælle det og så at spørge, at sidde og grave i hvordan din far har det, hvordan din mor har det 18:52 Mads Brügger Du skal bare spørge 18:54 Edmund Nej (Sundholm, afsnit 6) Situationen er tydelig ubehagelig for Edmund, der dog vælger at fortælle sin historie efterfølgende. Men den forbliver netop en historie, og ligger ligesom i overfladen den trænger aldrig rigtig ind, og Anita vælger ligefrem at gå på toilettet i stedet for at lytte til ham. Vigtigere er dog, at Mads Brügger ved denne forcering har brudt læsegruppens trygge intime rum, hvor historier fortælles af lyst og ikke af tvang. Ligesom det ikke er teksten i sig selv, der indeholder et terapeutisk potentiale, er det vigtigt også at gøre sig klart, at læsegruppelederen ikke er terapeut selvom han kan facilitere en terapeutisk effekt. Skal han være det, skal han ikke være læsegruppeleder, men psykoterapeut og bruge litteraturen som biblioterapi, dvs. med et erklæret formål. Denne problematik vil jeg komme nærmere ind på i næste afsnit. Det handler også om en form for ligestilling mellem læsegruppelederen og deltagerne. Læsegruppelede- 95

6 ren vil altid have en vis grad af overtag, fordi han skal lede gruppen, men i selve oplevelsen af litteraturen og udvekslingen af livserfaringer er han teoretisk set ligestillet med deltagerne. Det er med til at skabe et trygt rum, hvor deltagerne har lyst til at give af sig selv, og understreger derigennem læsegruppen som et frirum, der er forskellig fra en undervisningslignende situation. Den kulturelle formidling læsegruppen for litteraturens skyld I dette afsnit gennemgår jeg kort nogle af de fokuspunkter, der kan knyttes til læsegruppens kulturelt dannende aspekt. Højtlæsningsgrupperne virker først og fremmest kulturelt dannende gennem formidlingen af litteraturen og den videnstilegnelse der ligger i at deltagerne aktivt træder ind i litteraturens univers, forholder sig til den og til sig selv, og derved opøver evne til at reflektere. The never ending story En af de formodninger, der har meldt sig under arbejdet med projektet, er om ikke formidlingen af litteraturen vil have den største kulturelt dannende effekt hos læsegruppedeltagere, der ikke tidligere har læst og derfor har mindre (litterær, kulturel) viden. En episode i Biblioteksgruppen har dog understreget, at forsøget på at fremme den kulturelle dannelse ikke kun lader sig gøre i udannede eller socialt belastede miljøer, men potentielt er muligt alle steder, hvilket samtidig understreger at dannelsesprocessen aldrig afsluttes. I Biblioteksgruppens tidlige dage var der en klar og udtalt holdning til, hvordan litteratur og lyrik skulle være. Det skulle være genkendeligt, pænt, rytmisk og logisk, og helst efterlade en behagelig følelse i kroppen. I løbet af de næste otte ugers læsning blev det stadigt tydeligere, at gruppens samtaler flyttede sig fra et meget tekstnært niveau til at være friere refleksioner, og gruppen viste et tydeligt bredere perspektiv i deres tekstforståelse. For at give gruppen tid til at skabe et trygt og intimt samtalerum, blev deltagerne fortsat kun svagt udfordret i læsningen. Både emner og tekst var forsigtigt udvalgt. Men efter 8 uger blev gruppen præsenteret for en lyrisk tekst, der var alt det, gruppen ikke ville have. De elskede digtet. Det fragmenterede, lidt legende symbolistiske sprog blev opfattet som stærkt og smukt, idet det netop understregede den utryghed, som teksten beskrev. Da det efterfølgende blev afsløret, at det faktisk var en sangtekst fra et nyere dansk band, udtrykte gruppen stor fornøjelse ved at blive udfordret på deres opfattelse af hvad litteratur er. En af de ældre deltagere var særligt begejstret, og ville endda have bandets navn for at finde sangen på youtube (Balstyrko). Og det er lidt pudsigt, at det netop var hende. Hun har altid læst meget, men typisk meget lettilgængeligt litteratur. I læsegruppen er hun blevet introduceret til og hjulpet i gang med dybere, men sværere tilgængelige forfattere, og har nu været på bogudsalg og købt flere interessante titler. Det var altså god kulturformidling, for formidlingen har gjort litteraturen tilgængelig for deltageren, udvidet feltet, øget hendes refleksionsniveau og givet hende lyst til selv at opsøge flere litterære oplevelser hendes kulturelle dannelse er blevet styrket. Læsegruppelederens ansvar Med spørgsmålet om en læsegruppe for socialt udsatte er et kulturelt eller et socialt projekt, melder sig også spørgsmålet om litteraturens status i læsegruppen: vil litteraturen kunne bevare sin æstetiske dimension i denne kontekst, eller forvandles den til et socialt hjælperedskab? Det er min opfattelse, at den kulturelle aktivitet i læsegruppen og den guidede fælles læsning ikke i sig selv gør litteraturen til et socialt hjælperedskab. Det ser jeg to årsager til: Først og fremmest handler det om litteraturen som tekst. Den litteratur vi læser, er ikke skrevet direkte til målgruppens behov, men er et selvstændigt kunstværk, der opstiller nogle tolkningsmæssige rammer, som ikke lader sig overskride. Deltagerne eller læsegruppelederen kan altså ikke uden videre bruge teksten i et personligt ærinde, men er nødt til at forholde sig til de problemstillinger, som teksten viser inden for de rammer, teksten tillader. Det er altså teksten selv, der bestemmer udgangspunktet, og det er læsegruppelederens opgave at sørge for, at deltagerne holder sig på rette spor og bliver inden for tekstens rammer. 96

7 Det er også her højtlæsningsgrupperne adskiller sig fra biblioterapien, hvor litteraturen netop er et erklæret redskab. Her mødes terapeut og patient med det formål at patienten skal have det bedre, og til at opnå det bruges bl.a. litteraturen (The Medical Dictionary). Men i højtlæsningsgruppen mødes læsegruppeleder og deltagere for at læse en historie det er altså litteraturen der er i centrum, og litteraturen der sætter rammerne for både læsning, samtale og evt. terapeutiske effekter. For det andet spiller læsegruppelederen for mig at se en helt afgørende rolle i forhold til at fokusere på litteraturens æstetiske dimension det er nemlig læsegruppelederen alene, der bestemmer hvad der læses. Som læsegruppeleder skal jeg selvfølgelig tage hensyn til evt. sprog- eller læsevanskeligheder i gruppen. Sproget er den første port til teksten: forstår deltagerne ikke hvad jeg siger, når jeg læser, vil de ikke kunne skabe en relation til det fortalte (teksten). Det afgørende i forhold til at forhindre at litteraturen omdannes til et socialt hjælperedskab, må derfor være at præsentere læsegruppedeltagerne for en vilkårligt udvalgt god litteratur, som ikke er skræddersyet til deltagergruppens fælles diagnose, problem, eller sociale ståsted, men en litteratur der præsenterer deltagerne for livet i alle dets aspekter. Mødet med sig selv i litteraturen behøver nemlig ikke være en 1:1 oplevelse (i biblioterapi er det dog som oftest en 1:1 oplevelse (The Medical Dictionary), hvilket kun bidrager til adskillelsen mellem biblioterapi og højtlæsningsgrupper med et terapeutisk potentiale) det er jo netop det fantastiske, som litteraturen kan: fremstille livet, det at være menneske, og skabe forbindelse mellem læser og litterær figur på tværs af kontekst, forudsætninger, tid og rum. Men trods denne fortale for at lade litteraturen tale frit og uafhængigt er der tidspunkter, hvor Blixen er bedre end Balzac. Især ved opstarten af en ny læsegruppe kan det være en fordel at tænke taktisk mht. valg af litteratur. For i denne fase er det vigtigt at der skabes en fortrolighed med litteraturen, og at rummet omkring læsegruppen får plads til at manifestere sig. Først når denne tryghed er på plads, kan man begynde at udfordre sin gruppe. På samme måde vil man kunne vende tilbage til en sikker fortælling, hvis rummet om læsegruppen lider et knæk i løbet af læsegruppeforløbet. Og hvad er det så, der er sikker og god litteratur? Det er der lige så mange svar på, som der er læsere. Fælles for den sikre tekst er dog, at den både sprogligt og tematisk er forholdsvis let tilgængelig uden at blive for nem. Har den både et umiddelbart og et dybere lag, er man godt på vej. 5 Når man vælger litteratur til disse højtlæsningsgrupper, behøver det ikke kun at være tekster, som behandler livets store spørgsmål også de små ting i hverdagen er interessante, for begge dele kan få os til at reflektere som læsere: hvordan tror vi han ser ud? Hvorfor tager hun ham tilbage, efter han har været utro flere gange? Hvad er det for en angst, der fastholder ham i sin ensomhed? Ville vi selv have handlet anderledes? Det vigtigste er, at jeg som læsegruppeleder synes teksten har noget at byde på: er det et spændende tema? Blev jeg fanget af mystikken, af at jeg ikke kunne afgøre præcis hvad der skete, at der var flere muligheder? Er fortællingen et spændende psykologisk portræt? Er sproget særligt smukt? Hvis jeg selv er begejstret for teksten, kan jeg i de fleste tilfælde, men der er også eksempler på det modsatte! smitte deltagerne med min begejstring. Jeg må dog aldrig lade min egen læsning være dikterende for gruppens læsning: den kan højest være en starthjælp, og et supplement til deltagernes læsning. På den måde er læsegruppelederens rolle også et eksempel på den opgave, der stilles til den moderne bibliotekar. Bibliotekaren skal være fagligt kompetent og i stand til at vejlede, men skal også kunne indgå i en dialog med lånerne i forhold til læseoplevelsen, så låneren efterfølgende kan agere på eget initiativ. Biblioteket som dannelsesinstitution i det senmoderne samfund I det foregående har jeg diskuteret det tætte forhold mellem social og kulturel dannelse, og givet eksempler på nogle af de faldgruber og potentialer denne kompleksitet medfører for en aktivitet som højtlæsningsgrupperne i Læselysten voks(n)er. Kompleksiteten betyder også, at det er overordentligt vanskeligt at svare på spørgsmålet, om læsegrupperne for læsesvage/socialt udsatte er et rum for kulturel formidling, og/eller om den er et socialt dannelsesprojekt? 97

8 Men det skal være min pointe, at det netop derfor er så meget desto vigtigere at vi på biblioteket tager stilling til, om en aktivitet tager udgangspunkt i noget socialt eller noget kulturelt ikke som en stillingtagen til enten/eller, men snarere som en stillingtagen til, hvordan forholdet mellem kulturel/social skal vægtes. Måske finder vi ikke frem til et entydigt svar, men netop refleksionen herover er en del af en bevidstgørelsesproces, som er helt afgørende for, hvilken retning de danske folkebiblioteker bevæger sig i, i de kommende år. For problemstillingen knytter sig ikke kun til dette projekts højtlæsningsgrupper; den afspejler nogle mere generelle udfordringer: De danske folkebiblioteker står i disse år på mange måder overfor en række store udfordringer i forhold til at finde en rolle og et standpunkt i et fremtidigt samfund, hvor bøger måske ikke længere er noget man låner, men downloader hjemme eller køber. En af tendenserne er, at mange af aktiviteterne på bibliotekerne peger mere og mere i retning af biblioteket som medborgercenter i nærområderne et lokalt samlingspunkt, der ikke kun skal kunne vise film, arrangere foredrag eller udlåne bøger, men i høj grad også løfte en række opgaver, som traditionelt er placeret andre steder i den offentlige administration. Biblioteket er attraktivt i forhold til disse opgaver, fordi det repræsenterer et uformelt lærings-, vidensog værensrum, og dermed kan nå nogle af de mennesker, der typisk har negative oplevelser i skolen eller med de kommunale myndigheder, og derfor helst holder sig langt væk herfra. På samme måde er højtlæsningsgrupperne attraktive i forhold til at løse denne nye form for opgaver i biblioteksrummet, fordi læsegrupperne både har en kulturel og en social dimension. Dimensioner, der altså langt hen ad vejen er to aspekter af samme sag. Lad mig slå fast, at det ikke har været min intention at gøre en ønsket social effekt til en skamfuld mission, sammenlignet med ønsket om at skabe kulturel dannelse tværtimod. Men jeg mener, at man bør være meget bevidst om hvordan man ønsker at opnå effekten, fordi det valg kan fortælle noget om, hvilke kompetencer der vil blive efterspurgt på bibliotekerne i de kommende år, og dermed hvilken profil bibliotekerne skaber sig. Bibliotekets kernekompetence har altid været at formidle kultur. Og det tror jeg er vigtigt, at den også fremover vil være. På bibliotekerne kan vi med fordel lave et stort stykke socialt arbejde, men det bør ifølge min vurdering ske gennem en eller anden form for kulturel dannelse, med litteratur, film, musik og tilegnelse af viden i centrum. For det er kulturens uafhængige, upolitiske og upartiske dimension, der gør biblioteket til et frit og trygt værens- og vidensrum, og det er det, der gør biblioteket til noget helt særligt i forhold til andre kommunale institutioner. Bibliotekets styrke er altså kulturen. På biblioteket må vi (meget!) gerne udfolde vores pædagogiske kompetencer, men vi skal ikke være socialpædagoger vi skal hverken tro at vi er det, eller agere som om. Hvis vi vil (være med til at) løse udfordrende sociale problemstillinger, der kræver socialpædagogiske kompetencer, skal vi tænke i partnerskaber. Noter 1. Projektet falder under SBMs målsætning om bedre læsefærdigheder for unge og voksne. I projektet tolkes læsefærdigheder ikke ind i en undervisningssammenhæng, men i en bred forståelse: det er lysten til at læse og de evner til det, som man opbygger ved at øve sig; og det er de sociale læsefærdigheder man opbygger ved at interagere med andre mennesker, og forstå deres intentioner og handlinger. 2. Programmerne kan (gen)ses på Nyheder/Kultur/Laeseklubber/sundholm/ 3. Tallene er overvejende baseret på en international undersøgelse af voksnes læsefærdigheder fra 2001 (Kirsch) men anskues bredt for stadig at beskrive samfundssituationen dækkende af bl.a. Styrelsen for Bibliotek og Medier, Statens Center for Kompetence- og kvalitetsudvikling, Anvendt Kommunal Forskning, m.fl. 4. Spørgsmålet ligger også i forlængelse af en debat på Aarhus Kommunes Biblioteker i efteråret 2010, om biblioteket som dannelsesinstitution. 98

9 5. Læste noveller er f.eks. Kim Fupz Aakeson s Bowling, Naja Marie Aidt s Kvinden i Baren, Kathrine Marie Guldager s En bænk i Tivoli, Maria Grønøkke s BP, uddrag fra Kaspar Colling Nielsen s Mount København og Jørn Riels skrøner fra Grønland. Læste digte er f.eks. Trine Andersen s Jeg ønsker mig noget andet, Emil Aarestrup s Til en veninden, Balstyrko s Jagten paa noget, Søren Ulrik Thomsen s Det skabtes vaklen og Jesper Wung-Sung s Hans fuldendelse. Referencer Balstyrko: Jagten paa noget. com/watch?v=0uiyiyqtlte Den store danske/dannelse, se denstoredanske.dk/erhverv,_karriere_og_ ledelse/p%c3%a6dagogik_og_uddannelse/ H%C3%B8jskoler_og_oplysningsforbund/ dannelse?highlight=dannelse Den store danske/kultur, se Hegel, G.W.F.: Fänomenologie des Geistes. eller en kortere gennemgang af Hegel på f.eks. Kirsch, Irwin S (2001). The International Adult Literacy Survey (SIALS):Understanding What Was Measured. Lokaliseret på: Research/pdf/RR Kirsch.pdf Lerche, Anette (2011). Sæt noget i gang (Og lad os se, hvad der sker)! Lokaliseret på: bf.dk/bladet/2011/perspektiv4/saetnogetigang.aspx Læseforeningen: Oatley, Keith m.fl.: se abstract com/content/3/3/173.abstract Projektbeskrivelse ofr Læselysten vokser: laeselysten_voksner.pdf Schertiger, Pia in: Skønlitteratur på P1(ca. 00:16:00 00:35: 00): paa_p1/udsendelser/2011/03/ htm Sundholm: The Medical Dictionary/Bibliotherapy, se The Reader Organisation, se 99

Mål for Pædagogiske Læreplaner i Børnehusene i Vissenbjerg

Mål for Pædagogiske Læreplaner i Børnehusene i Vissenbjerg Som der står beskrevet i Dagtilbudsloven, skal alle dagtilbud udarbejde en skriftlig pædagogisk læreplan for børn i aldersgruppen 0-2 år og fra 3 år til barnets skolestart. Den pædagogiske læreplan skal

Læs mere

Fokusgruppeinterview. Gruppe 1

Fokusgruppeinterview. Gruppe 1 4 Fokusgruppeinterview Gruppe 1 1 2 3 4 Hvorfor? Formålet med et fokusgruppeinterview er at belyse et bestemt emne eller problemfelt på en grundig og nuanceret måde. Man vælger derfor denne metode hvis

Læs mere

Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013.

Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013. Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013. Indhold Forord.... 3 Lovgrundlag... 3 Dagtilbudsloven... 3 Børn- og ungepolitikker... 3 Udviklingsplan.... 4 Pædagogiske principper

Læs mere

Formål og indhold for skolefritidsordninger i Faaborg-Midtfyn Kommune

Formål og indhold for skolefritidsordninger i Faaborg-Midtfyn Kommune Formål og indhold for skolefritidsordninger i Faaborg-Midtfyn Kommune Fagsekretariat for Undervisning 9. februar 2010 1 Forord I Faaborg-Midtfyn Kommune hænger skolens undervisningsdel og fritidsdel sammen,

Læs mere

Læsetimer, der rykker Metoder erfaringer og perspektiver med sundhedslæsegrupper. Ved Lisbeth Bjørn Hansen Bibliotekar Ikast-Brande Bibliotek

Læsetimer, der rykker Metoder erfaringer og perspektiver med sundhedslæsegrupper. Ved Lisbeth Bjørn Hansen Bibliotekar Ikast-Brande Bibliotek Læsetimer, der rykker Metoder erfaringer og perspektiver med sundhedslæsegrupper Ved Lisbeth Bjørn Hansen Bibliotekar Ikast-Brande Bibliotek Min baggrund: Aktiv bibliotekar siden 1978 samt uddannelse som

Læs mere

Pædagogiske læreplaner i SFO erne

Pædagogiske læreplaner i SFO erne Pædagogiske læreplaner i SFO erne Oplæg til skolereformsudvalgsmødet den 12.09.13 Ved Hanne Bach Christiansen SFO Leder Arresø Skole Historik Pædagogiske læreplaner har været brugt som arbejdsredskab i

Læs mere

Barnets alsidige personlige udvikling - Toften

Barnets alsidige personlige udvikling - Toften Barnets alsidige personlige udvikling - Toften Sammenhæng Børns personlige udvikling sker i en omverden, der er åben og medlevende. Børn skal opleve sig som værdsatte individer i betydende fællesskaber.

Læs mere

Generelle synspunkter i forhold til skolens formål og værdigrundlag.

Generelle synspunkter i forhold til skolens formål og værdigrundlag. TYSK Generelle synspunkter i forhold til skolens formål og værdigrundlag. Formål: Det er formålet med undervisning i tysk, at eleverne tilegner sig færdigheder og kundskaber, der gør det muligt for dem

Læs mere

Læreplaner Børnehuset Regnbuen

Læreplaner Børnehuset Regnbuen Læring i Børnehuset Regnbuen. Læreplaner Børnehuset Regnbuen Læring er: Læring er når børn tilegner sig ny viden, nye kompetencer og erfaringer. Læring er når barnet øver sig i noget det har brug for,

Læs mere

F- niveau Udbydes på grundforløbsuddannelsen og afsluttes med en standpunktskarakter. Der afholdes ikke mundtlig prøve.

F- niveau Udbydes på grundforløbsuddannelsen og afsluttes med en standpunktskarakter. Der afholdes ikke mundtlig prøve. Formål Formålet med faget er at styrke elevens sproglige bevidsthed og færdigheder, så eleven bliver bedre til at formulere sig mundtligt og skriftligt og til at lytte til og læse forskellige teksttyper

Læs mere

Evalueringsrapport Læselysten voks(n)er. Evaluator: Emil Tjørnehøj Pedersen

Evalueringsrapport Læselysten voks(n)er. Evaluator: Emil Tjørnehøj Pedersen Evalueringsrapport Læselysten voks(n)er Indholdsfortegnelse Introduktion til projektets overordnede formål... 3 Evalueringens opbygning og metode... 3 Analyse... 5 Læsegruppedeltagerne... 5 Dataanalyse...

Læs mere

SMTTE-MODEL SPROG OG KOMMUNIKATION Det jeg siger og det jeg gør Pædagogisk tema foråret 2014

SMTTE-MODEL SPROG OG KOMMUNIKATION Det jeg siger og det jeg gør Pædagogisk tema foråret 2014 SMTTE-MODEL SPROG OG KOMMUNIKATION Det jeg siger og det jeg gør Pædagogisk tema foråret 2014 Sammenhæng Sprog er grundlæggende for at kunne udtrykke sig og kommunikere med andre. Igennem talesprog, skriftsprog,

Læs mere

Læreplaner for Solsikken/Tusindfryd

Læreplaner for Solsikken/Tusindfryd Læreplaner for Solsikken/Tusindfryd Indhold Barnets alsidige personlighedsudvikling... 2 Sociale kompetencer... 3 Sprog... 5 Krop og bevægelse... 6 Natur og naturfænomener... 7 Kulturelle udtryksformer

Læs mere

Læseplan for Iværksætteri på 8. og 9. årgang. Formål. Læringsmål

Læseplan for Iværksætteri på 8. og 9. årgang. Formål. Læringsmål Læseplan for Iværksætteri på 8. og 9. årgang I Tønder Kommunes strategiplan fremgår det under Uddannelsesstrategien, at iværksætteri skal fremmes i Tønder Kommune som et bidrag til at hæve det generelle

Læs mere

Medborgercentre. en genopfindelse af folkebiblioteket

Medborgercentre. en genopfindelse af folkebiblioteket Medborgercentre en genopfindelse af folkebiblioteket Formålet med medborgercentre er at sætte borgerne i stand til bedre at udnytte de muligheder, som det danske samfund tilbyder. Dette gøres blandt andet

Læs mere

BILLEDROMANER OG KLASSENS TOSPROGEDE ELEVER

BILLEDROMANER OG KLASSENS TOSPROGEDE ELEVER BILLEDROMANER OG KLASSENS TOSPROGEDE ELEVER KEVINS HUS Igennem de seneste år er det blevet mere og mere åbenlyst, hvor vigtigt det er at arbejde med læseforståelse, når vi snakker om indholdet i vores

Læs mere

Man taler ofte overordnet om biblioteket og dets funktioner ud fra fire rum :

Man taler ofte overordnet om biblioteket og dets funktioner ud fra fire rum : Roskilde Bibliotekerne / Bibliotekspolitik I Roskilde Kommune er bibliotekerne en vigtig del af lokalsamfundet. Via sine aktiviteter og tilbud til borgerne understøtter bibliotekerne kommunens vision om,

Læs mere

BILLEDROMANER OG KLASSENS TOSPROGEDE ELEVER

BILLEDROMANER OG KLASSENS TOSPROGEDE ELEVER BILLEDROMANER OG KLASSENS TOSPROGEDE ELEVER PÅ JAGT Igennem de seneste år er det blevet mere og mere åbenlyst, hvor vigtigt det er at arbejde med læseforståelse, når vi snakker om indholdet i vores læseundervisning.

Læs mere

a) forstå talt tysk om kendte emner og ukendte emner, når der tales standardsprog,

a) forstå talt tysk om kendte emner og ukendte emner, når der tales standardsprog, Tysk fortsættersprog B 1. Fagets rolle Tysk er et færdighedsfag, et vidensfag og et kulturfag. Disse sider af faget er ligeværdige og betinger gensidigt hinanden. Tyskfaget beskæftiger sig med kulturelle,

Læs mere

Det fællesskabende møde. om forældresamarbejde i relationsperspektiv. Artikel af cand. psych. Inge Schoug Larsen

Det fællesskabende møde. om forældresamarbejde i relationsperspektiv. Artikel af cand. psych. Inge Schoug Larsen Det fællesskabende møde om forældresamarbejde i relationsperspektiv Artikel af cand. psych. Inge Schoug Larsen Lysten til samarbejde udvikles gennem oplevelsen af at blive taget alvorligt og at have indflydelse

Læs mere

MIZZ UNDERSTOOD. Niels Simon August Nicolaj. Side 1 af 6

MIZZ UNDERSTOOD. Niels Simon August Nicolaj. Side 1 af 6 MIZZ UNDERSTOOD DANS MOD MOBNING Niels Simon August Nicolaj WORKSHOP BESKRIVELSE Side 1 af 6 Indhold HVORFOR FÅ BESØG AF MIZZ UNDERSTOOD DRENGENE?... 3 BYGGER PÅ EGNE ERFARINGER... 3 VORES SYN PÅ MOBNING...

Læs mere

Rikkemaiah - LIV TIL ORD skrivtil@rikkemaiah.dk rikkemaiah.dk

Rikkemaiah - LIV TIL ORD skrivtil@rikkemaiah.dk rikkemaiah.dk Først lidt nyttig baggrundsviden: 3 essentielle tips, der gør din tekst BEDRE Første Tip: Brug kommunikationstrekanten til at finde formålet med din tekst Når du skriver tekster, er det godt at vide, at

Læs mere

1 Stress af! - Få energien tilbage Malte Lange, Mind-Set.dk. Alle rettigheder forbeholdes

1 Stress af! - Få energien tilbage Malte Lange, Mind-Set.dk. Alle rettigheder forbeholdes 1 Stress af! - Få energien tilbage Dette er en light version Indholdet og indholdsfortegnelsen er STÆRKT begrænset Køb den fulde version her: http://stress.mind-set.dk 2 Stress af! - Få energien tilbage

Læs mere

Formål for faget engelsk

Formål for faget engelsk Tilsynsførende Tilsyn ved Lise Kranz i juni 2009 og marts 2010. På mine besøg har jeg se følgende fag: Matematik i indskoling og på mellemtrin, engelsk på mellemtrin samt idræt fælles for hele skolen.

Læs mere

Hvorfor skal man lære om strategier i fremmedsprogsundervisningen?

Hvorfor skal man lære om strategier i fremmedsprogsundervisningen? Hvorfor skal man lære om strategier i fremmedsprogsundervisningen? Iflg. formålet for faget tysk står der, at: Undervisningen skal udvikle elevernes sproglige bevidsthed om tysk sprog og om sprogtilegnelse.

Læs mere

Læseplan for emnet sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab

Læseplan for emnet sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab Læseplan for emnet sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab Indhold Indledning 3 1. trinforløb for børnehaveklasse til 3. klassetrin 4 Sundhed og trivsel 4 Køn, krop og seksualitet 6 2. trinforløb

Læs mere

Læsegrupper for sårbare ældre. EGV-konference, Christiansborg 10. oktober 2012

Læsegrupper for sårbare ældre. EGV-konference, Christiansborg 10. oktober 2012 Læsegrupper for sårbare ældre EGV-konference, Christiansborg 10. oktober 2012 Læseforeningen er.. En frivillig forening (2010) Arbejder for at udbrede glæden ved fælles læsning en læserevolution! Opretter

Læs mere

Psykologiske og terapeutiske erfaringer fra klinikken. Oplæg ved Psykolog Birgitte Lieberkind

Psykologiske og terapeutiske erfaringer fra klinikken. Oplæg ved Psykolog Birgitte Lieberkind Psykologiske og terapeutiske erfaringer fra klinikken. Oplæg ved Psykolog Birgitte Lieberkind Birgitte Lieberkind. Jeg er psykolog og arbejder i København, hvor jeg har min egen klinik/ praksis. Jeg har

Læs mere

idékatalog Læselysten voks(n)er Lokalbibliotekerne

idékatalog Læselysten voks(n)er Lokalbibliotekerne idékatalog Læselysten voks(n)er Lokalbibliotekerne Introduktion Den kunst at høre efter en Historie er gaaet tabt i Europa Karen Blixen, Den afrikanske farm Det vurderes, at hver femte voksne dansker har

Læs mere

Læreplaner for vuggestuen Østergade

Læreplaner for vuggestuen Østergade Læreplaner for vuggestuen Østergade Indledning: Vuggestuens værdigrundlag: - Tryghed: Det er vigtigt, at børn og forældre føler sig trygge ved at komme i vuggestuen, og at vi som personale er trygge ved,

Læs mere

Vidensmedier på nettet

Vidensmedier på nettet Vidensmedier på nettet En sociokulturel forståelse af læring kan bringe os til at se bibliotekernes samlinger som læringsressourcer og til at rette blikket mod anvendelsespotentialerne. fra Aarhus Universitet

Læs mere

Liebe und Gefühle. Forløbet tager udgangspunkt i det sprog unge benytter sig af i Tyskland i dag. Det gælder både det talte sprog og det skrevne.

Liebe und Gefühle. Forløbet tager udgangspunkt i det sprog unge benytter sig af i Tyskland i dag. Det gælder både det talte sprog og det skrevne. Liebe und Gefühle Niveau 9.-10. klasse Varighed 12 lektioner Om forløbet Forløbet Liebe und Gefühle er tænkt som et supplerende forløb til undervisningen, som eleverne kan arbejde selvstændigt med. Eleverne

Læs mere

Skriftlig dansk efter reformen januar 2007

Skriftlig dansk efter reformen januar 2007 Skriftlig dansk efter reformen januar 2007 Læreplanens intention Fagets kerne: Sprog og litteratur (og kommunikation) Teksten som eksempel (på sprogligt udtryk) eller Sproget som redskab (for at kunne

Læs mere

identifikation & Fa Ellesskab O M

identifikation & Fa Ellesskab O M identifikation & Fa Ellesskab D A O M K E T R I Indhold Dette er en legende vurderingsøvelse, hvor eleverne på kort og i forhold til forskellige identifikationsmarkører skal bevæge sig rundt i forskellige

Læs mere

Nedslag i børnelitteraturforskningen 3

Nedslag i børnelitteraturforskningen 3 Nedslag i børnelitteraturforskningen 3 Tom Jørgensen, Henriette Romme Thomsen, Emer O Sullivan, Karín Lesnik-Oberstein, Lars Bøgeholt Pedersen, Anette Øster Steffensen og Nina Christensen Nedslag i børnelitteraturforskningen

Læs mere

Villa Venire Biblioteket. Af Heidi Sørensen og Louise Odgaard, Praktikanter hos Villa Venire A/S. KAN et. - Sat på spidsen i Simulatorhallen

Villa Venire Biblioteket. Af Heidi Sørensen og Louise Odgaard, Praktikanter hos Villa Venire A/S. KAN et. - Sat på spidsen i Simulatorhallen Af Heidi Sørensen og Louise Odgaard, Praktikanter hos Villa Venire A/S KAN et - Sat på spidsen i Simulatorhallen 1 Artiklen udspringer af en intern nysgerrighed og fascination af simulatorhallen som et

Læs mere

Udvikling af digital kultur

Udvikling af digital kultur Udvikling af digital kultur Digitalisering er et vilkår i dag Digitale medier er med til at definere virkeligheden omkring os og dermed er de med til at definere os (Jostein Gripsrud 2005) Det er vigtigt

Læs mere

INSPIRATION TIL LITTERATURSAMTALE I KLASSEN OM

INSPIRATION TIL LITTERATURSAMTALE I KLASSEN OM INSPIRATION TIL LITTERATURSAMTALE I KLASSEN OM KEVINS HUS I litteratursamtalen får eleverne mulighed for at fortælle om deres oplevelse af bogen samtidig med at de hører om deres klassekammeraters. Samtalen

Læs mere

Udvikling af digital kultur Det eksperimenterende fællesskab

Udvikling af digital kultur Det eksperimenterende fællesskab Udvikling af digital kultur Det eksperimenterende fællesskab Digitalisering er et vilkår i dag Digitale medier er med til at definere virkeligheden omkring os og dermed er de med til at definere os (Jostein

Læs mere

Læreplaner for Vester Aaby Børnehave 2007

Læreplaner for Vester Aaby Børnehave 2007 Læreplaner for Vester Aaby Børnehave 2007 Grundlaget for det daglige arbejde i V. Aaby Børnehave I 2006 var det: NATUR OG NATUROPLEVELSER Hvert år har 1 2 læreplanstemaer ekstra fokus I 2007 var det: KUNST,

Læs mere

Klassens egen grundlov O M

Klassens egen grundlov O M Klassens egen grundlov T D A O M K E R I Indhold Argumentations- og vurderingsøvelse. Eleverne arbejder med at formulere regler for samværet i klassen og udarbejder en grundlov for klassen, som beskriver

Læs mere

Pædagogisk læreplan. 0-2 år. Den integrerede institution Væksthuset Ny Studstrupvej 3c, 8541 Skødstrup

Pædagogisk læreplan. 0-2 år. Den integrerede institution Væksthuset Ny Studstrupvej 3c, 8541 Skødstrup Pædagogisk læreplan 0-2 år Afdeling: Den Integrerede Institution Væksthuset Ny Studstrupvej 3c 8541 Skødstrup I Væksthuset har vi hele barnets udvikling, leg og læring som mål. I læreplanen beskriver vi

Læs mere

Hvad er Byrådets vision på området, og hvad vil vi være kendt for?

Hvad er Byrådets vision på området, og hvad vil vi være kendt for? Godkendt i Byrådet den XXX 22. maj 2015 Sagsnr. Brevid. Ref. PHG Dir. tlf. 30 84 12 25 peterhg@roskilde.dk Bibliotekspolitik Hvad er Byrådets vision på området, og hvad vil vi være kendt for? Roskilde

Læs mere

Læs først casebeskrivelsen på næste side. Det kan være en god ide at skimme spørgsmålene, som I skal besvare, inden casen læses.

Læs først casebeskrivelsen på næste side. Det kan være en god ide at skimme spørgsmålene, som I skal besvare, inden casen læses. I en kort artikel på næste side beretter vi om Elin, der er borgerkonsulent i Visitationen i Aarhus Kommune. Tidligere var Elins titel visitator. Artiklen beskriver på baggrund af interviews hvad forandringen

Læs mere

Læsetimer, der rykker Metoder stemningsbilleder og oplevelser med forskellige læsegrupper

Læsetimer, der rykker Metoder stemningsbilleder og oplevelser med forskellige læsegrupper Læsetimer, der rykker Metoder stemningsbilleder og oplevelser med forskellige læsegrupper Ved Lisbeth Bjørn Hansen Bibliotekar Ikast-Brande Bibliotek Min baggrund: Aktiv bibliotekar siden 1978 samt uddannelse

Læs mere

Velkommen til vort bud på en Kultur-, Fritids- og Turismepolitik for Lejre. Velkommen til OPLEV LEJRE.

Velkommen til vort bud på en Kultur-, Fritids- og Turismepolitik for Lejre. Velkommen til OPLEV LEJRE. UDVALGET FOR KULTUR OG FRITID - i Lejre Kommune Kære Borger, Kære Gæst - i Lejre Velkommen til vort bud på en Kultur-, Fritids- og Turismepolitik for Lejre. Velkommen til OPLEV LEJRE. Meningen med vore

Læs mere

GRUPPEPSYKOEDUKATION. Introduktion til facilitator. Medicinpædagogik og psykoedukation 1 6

GRUPPEPSYKOEDUKATION. Introduktion til facilitator. Medicinpædagogik og psykoedukation 1 6 Medicinpædagogik og psykoedukation 1 6 Her kan du læse om: Gruppepsykoedukation hvad er det? Program for gruppeforløbet Gode råd til planlægning af forløbet Facilitatorens rolle i forløbet Gruppepsykoedukation

Læs mere

DE UNGES STEMME KVALITATIV EVALUERING AF DEN SOCIALE UDVIKLINGSFOND - ET SOCIALPÆDAGOGISK TILBUD TIL UNGE OG VOKSNE

DE UNGES STEMME KVALITATIV EVALUERING AF DEN SOCIALE UDVIKLINGSFOND - ET SOCIALPÆDAGOGISK TILBUD TIL UNGE OG VOKSNE DE UNGES STEMME KVALITATIV EVALUERING AF DEN SOCIALE UDVIKLINGSFOND - ET SOCIALPÆDAGOGISK TILBUD TIL UNGE OG VOKSNE AFSLUTTENDE RAPPORT - 2015 INFORMATION OM PUBLIKATIONEN Udgivetjuni2015 Udarbejdetaf:

Læs mere

www.aalborg-friskole.dk Sohngårdsholmsvej 47, 9000 Aalborg, Tlf.98 14 70 33, E-mail: kontor@aalborgfriskole.dk

www.aalborg-friskole.dk Sohngårdsholmsvej 47, 9000 Aalborg, Tlf.98 14 70 33, E-mail: kontor@aalborgfriskole.dk Årsplan for 2.kl, dansk 2011-2012 Udarbejdet af Jesper Jørgensen, Aalborg Friskole. UGE Emne Faglige formål? Sociale formål? Hvordan (metoder)? 33 Ryste sammen uge Introdag fredag! Lære at bruge pc erne

Læs mere

Pædagogiske læreplaner

Pædagogiske læreplaner Pædagogiske læreplaner KROP OG BEVÆGELSE Børnene skal have mulighed for at være i bevægelse, samt støttes i at videreudvikle kroppens funktioner Børnene skal have kendskab til kroppens grundlæggende funktioner,

Læs mere

Læseplan for emnet Sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab

Læseplan for emnet Sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab Læseplan for emnet Sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab Indledning Emnet Sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab er et obligatorisk emne i Folkeskolen fra børnehaveklasse til

Læs mere

Fokus på det der virker

Fokus på det der virker Fokus på det der virker ICDP i praksis Online version på www.thisted.dk/dagpleje Forord: Gode relationer er altafgørende for et barns trivsel. Det er i det gode samvær barnet udvikler sig det er her vi

Læs mere

At få fortællinger til at arbejde med børn

At få fortællinger til at arbejde med børn At få fortællinger til at arbejde med børn Af Jacob Folke Rasmussen. Konsulent og foredragsholder i Narrativt Selskab Artiklen indgår i undervisningsmaterialet Lindgren, leg og livsmod", udgivet af de

Læs mere

... Undervisningsvejledning 0.-3. KLASSE

... Undervisningsvejledning 0.-3. KLASSE ... Undervisningsvejledning 0.-3. KLASSE Indhold Til læreren side 3 Hele tre på én gang Målgruppe, tidsforbrug og anvendelse af materialet Målene giver ramerne nye Fælles Mål side 4 side 5 side 7 Redaktion:

Læs mere

Guldsmedens Pædagogiske Læreplaner

Guldsmedens Pædagogiske Læreplaner Guldsmedens Pædagogiske Læreplaner Gruppe Krop og bevægelse I Skanderborg vil vi understøtte at børn gives mulighed for at vælge sunde livsvaner sikre at der er fokus på kost og bevægelse. Den bedste start

Læs mere

Kan vi fortælle andre om kernen og masken?

Kan vi fortælle andre om kernen og masken? Kan vi fortælle andre om kernen og masken? Det kan vi sagtens. Mange mennesker kan umiddelbart bruge den skelnen og den klarhed, der ligger i Specular-metoden og i Speculars begreber, lyder erfaringen

Læs mere

Barnets alsidige personlige udvikling Sociale kompetencer Sprog Krop og bevægelse Naturen og naturfænomener Kulturelle udtryksformer og værdier

Barnets alsidige personlige udvikling Sociale kompetencer Sprog Krop og bevægelse Naturen og naturfænomener Kulturelle udtryksformer og værdier Med pædagogiske læreplaner sætter vi ord på alle de ting, vi gør i hverdagen for at gøre vores børn så parate som overhovedet muligt til livet udenfor børnehaven. Vi tydelig gør overfor os selv hvilken

Læs mere

Årsplan 2010/2011 for dansk i 1. klasse. Lærer: Suat Cevik. Formål for faget dansk

Årsplan 2010/2011 for dansk i 1. klasse. Lærer: Suat Cevik. Formål for faget dansk Årsplan 2010/2011 for dansk i 1. klasse Lærer: Suat Cevik Formål for faget dansk Formålet med undervisningen i faget dansk er at fremme elevernes oplevelse og forståelse af sprog, litteratur og andre udtryksformer

Læs mere

Det Fælles Bedste. Sådan holder du din egen samtalemiddag

Det Fælles Bedste. Sådan holder du din egen samtalemiddag Det Fælles Bedste Sådan holder du din egen samtalemiddag Kære vært, tak fordi du vil tage del i Det Fælles Bedste ved at være vært for en samtalemiddag om et af de emner, der ligger dig på sinde. En samtalemiddag

Læs mere

Barnets alsidige personlige udvikling Højen vuggestuen

Barnets alsidige personlige udvikling Højen vuggestuen Barnets alsidige personlige udvikling Højen vuggestuen Sammenhæng Børns personlige udvikling sker i en omverden, der er åben og medlevende. Børn skal opleve sig som værdsatte individer i betydende fællesskaber.

Læs mere

www.aalborg-friskole.dk Sohngårdsholmsvej 47, 9000 Aalborg, Tlf.98 14 70 33, E-mail: kontor@aalborgfriskole.dk

www.aalborg-friskole.dk Sohngårdsholmsvej 47, 9000 Aalborg, Tlf.98 14 70 33, E-mail: kontor@aalborgfriskole.dk Årsplan for ØRNEGRUPPEN, dansk 2010-2011 Udarbejdet af Jane Kinnberg og Mark Chapman, Aalborg Friskole. UGE Emne Faglige formål? Sociale formål? Hvordan (metoder)? 33, 34, 35 ISPIGEN. Bruge talesproget

Læs mere

Højmegruppen. Højmegruppen er en samtalegruppe for elever på Højmeskolen på mellemtrinnet 4. - 6. klasse.

Højmegruppen. Højmegruppen er en samtalegruppe for elever på Højmeskolen på mellemtrinnet 4. - 6. klasse. Højmegruppen Højmegruppen er en samtalegruppe for elever på Højmeskolen på mellemtrinnet 4. - 6. klasse. Formål: Med udgangspunkt i praktiske/fysiske øvelser og paneldebat med casebeskrivelser er det formålet

Læs mere

PRØVE I PRAKTIKKEN FYRAFTENSMØDE OM PRØVEN I PRAKTIKKEN

PRØVE I PRAKTIKKEN FYRAFTENSMØDE OM PRØVEN I PRAKTIKKEN PRØVE I PRAKTIKKEN INDHOLD Status på prøveerfaringer Summegruppe Regler og rammer for prøven Forskelle på rollen som vejleder og som eksaminator Prøvens forløb DRØFT MED DEM SOM SIDDER VED SIDEN AF DIG.

Læs mere

Konsekvenspædagogikkens forståelse for sociale normer

Konsekvenspædagogikkens forståelse for sociale normer 2 sp. kronik til magasinet Konsekvenspædagogikkens forståelse for sociale normer Det sociale er et menneskeligt grundvilkår og derfor udgør forståelsen for og fastholdelsen af de sociale normer et bærende

Læs mere

Overordnet Målsætning for sprog, skrivning og læsning 0-18 år

Overordnet Målsætning for sprog, skrivning og læsning 0-18 år Svendborg Kommune Børn & Unge Skole og Dagtilbud Ramsherred 5 5700 Svendborg Tlf. 6223 4610 www.svendborg.dk Overordnet Målsætning for sprog, skrivning og læsning 0-18 år 4. september 2009 Dir. Tlf. xxxxxxxx

Læs mere

Læreplan for vuggestuegruppen

Læreplan for vuggestuegruppen Læreplan for vuggestuegruppen Sociale Kompetencer Fra 0 3 år er det børnenes styrke at: udtrykke egne følelser vise omsorg for andre at vente på tur at dele med andre at låne ud til andre at lege med andre

Læs mere

Bedømmelseskriterier

Bedømmelseskriterier Bedømmelseskriterier Grundforløb 1 og 2 - Afsluttende prøve i Dansk Gældende ved prøver, der afholdes efter 1. august 2015 1 Indhold DANSK NIVEAU F... 3 DANSK NIVEAU E... 8 DANSK NIVEAU D...13 DANSK NIVEAU

Læs mere

Dansk 1960erne-70erne

Dansk 1960erne-70erne Dansk 1960erne-70erne Introduktion Dansk bliver i 1900-tallets midte lige så stille grundskolens vigtigste fag. I Den Blå betænkning er faget det første, der beskrives, og det sker med de indledende ord:

Læs mere

Læsning sprog leg læring. Læsepolitik i Københavns Kommune 0 18 år

Læsning sprog leg læring. Læsepolitik i Københavns Kommune 0 18 år Læsning sprog leg læring Læsepolitik i Københavns Kommune 0 18 år Indledning Københavns Kommune har med det brede forlig Faglighed for Alle skabt grundlag for en styrket indsats på blandt andet læseområdet.

Læs mere

Visioner og værdier for Mariagerfjord gymnasium 2016

Visioner og værdier for Mariagerfjord gymnasium 2016 Visioner og værdier for Mariagerfjord gymnasium 2016 Skolens formål Mariagerfjord Gymnasium er en statslig selvejende uddannelsesinstitution, der udbyder de ungdomsgymnasiale uddannelser hf, htx og stx

Læs mere

Vision på Hummeltofteskolen Hvem er vi?

Vision på Hummeltofteskolen Hvem er vi? Vision på Hummeltofteskolen Hvem er vi? VSON: DYBDE, BEVÆGELSE & BREDDE Hummeltofteskolen er et aktivt fællesskab, hvor elever, lærere, pædagoger og forældre bringer viden, kompetencer og relationer i

Læs mere

Fælles læreplaner for BVI-netværket

Fælles læreplaner for BVI-netværket Fælles læreplaner for BVI-netværket Lærings tema Den alsidige personlige udvikling/sociale kompetencer Børn træder ind i livet med det formål at skulle danne sig selv, sit selv og sin identitet. Dette

Læs mere

Hvad gør vi? Vi har fokus på fællesskabet

Hvad gør vi? Vi har fokus på fællesskabet Pædagogisk læreplan for Kastanjehuset Tema: Barnets alsidige personlige udvikling Mål At barnet udvikler sig på samtlige udviklingsområder. At barnet udvikler selvfølelse, selvværd og selvtillid. Får bevidsthed

Læs mere

Identitet og venskaber:

Identitet og venskaber: Identitet og venskaber: Social trivsel er for alle børn forbundet med at være tryg, anerkendt og føle sig værdsat. Venskaber er derfor vigtige for det enkelte barn. Børn skal trives med deres sociale roller

Læs mere

Tysk begyndersprog B. 1. Fagets rolle

Tysk begyndersprog B. 1. Fagets rolle Tysk begyndersprog B 1. Fagets rolle Tysk er et færdighedsfag, et vidensfag og et kulturfag. Disse sider af faget er ligeværdige og betinger gensidigt hinanden. Tyskfaget beskæftiger sig med kulturelle,

Læs mere

FRIDA KAHLO Kunst og iscenesættelse. Ved underviser Mette Rold, adjunkt www. SKAPOS.dk

FRIDA KAHLO Kunst og iscenesættelse. Ved underviser Mette Rold, adjunkt www. SKAPOS.dk FRIDA KAHLO Kunst og iscenesættelse Ved underviser Mette Rold, adjunkt www. SKAPOS.dk KUNST OG SELVISCENESÆTTELSE Hvad er identitet og hvordan iscenesætter du dig selv? Frida Kahlos (1907-1954) værker

Læs mere

Men hvad er det mere præcist, som er forandret, og hvad kan vi, som arbejder med andre velfærdsområder, egentlig lære af en bibliotekar?

Men hvad er det mere præcist, som er forandret, og hvad kan vi, som arbejder med andre velfærdsområder, egentlig lære af en bibliotekar? I en kort artikel på næste side beretter vi om Henriette, der er bibliotekar i biblioteket og medborgercenteret Hedemarken i Albertslund Kommune. Artiklen beskriver på baggrund af interviews hvordan medarbejderrollen

Læs mere

Styrk dit barns sprog 3-6 år

Styrk dit barns sprog 3-6 år Styrk dit barns sprog 3-6 år Illustration: Signe Lyhne Petersen Børn har en medfødt evne til at lære sprog (J.S. Bruner) Børns sproglige udvikling er vigtig fordi: Sproget er et redskab til kommunikation

Læs mere

Tør du tale om det? Midtvejsmåling

Tør du tale om det? Midtvejsmåling Tør du tale om det? Midtvejsmåling marts 2016 Indhold Indledning... 3 Om projektet... 3 Grænser... 4 Bryde voldens tabu... 6 Voldsdefinition... 7 Voldsforståelse... 8 Hjælpeadfærd... 10 Elevers syn på

Læs mere

Indholdsplanen for Nibe Skoles Dusser. Personalets røde tråd.

Indholdsplanen for Nibe Skoles Dusser. Personalets røde tråd. Indholdsplanen for Nibe Skoles Dusser. Aalborg Skolevæsen har udarbejdet seks indsatsområder for at sikre en vis ensartethed i det daglige arbejde med børnene. De 6 indsatsområder er: - Personlig udvikling

Læs mere

Bilag 2. Interviewer: Hvilke etiske overvejelser gør I jer, inden I påbegynder livshistoriearbejdet?

Bilag 2. Interviewer: Hvilke etiske overvejelser gør I jer, inden I påbegynder livshistoriearbejdet? Bilag 2 Interviewer: Hvilke etiske overvejelser gør I jer, inden I påbegynder livshistoriearbejdet? Christina Mortensen: Der er rigtig mange måder at arbejde med livshistorie på, for vi har jo den del

Læs mere

PRAKTIKBESKRIVELSE. A. Beskrivelse af praktikstedet

PRAKTIKBESKRIVELSE. A. Beskrivelse af praktikstedet PRAKTIKBESKRIVELSE Praktikbeskrivelsen består af 3 hoveddele: A. Beskrivelse af praktikstedet B. Uddannelsesplan for første praktikperiode a) Pædagogens praksis C. Uddannelsesplan for anden og tredje praktikperiode

Læs mere

Bibliotekspolitik Brønderslev Bibliotek

Bibliotekspolitik Brønderslev Bibliotek Bibliotekspolitik Brønderslev Bibliotek Forord B rønderslev Bibliotek en del af livet gennem hele livet. Vi arbejder med at se og udvikle Biblioteket som en livstråd, hvor den enkelte borger gennem hele

Læs mere

Svar nummer 2: Meningen med livet skaber du selv 27. Svar nummer 3: Meningen med livet er at føre slægten videre 41

Svar nummer 2: Meningen med livet skaber du selv 27. Svar nummer 3: Meningen med livet er at føre slægten videre 41 Indhold Hvorfor? Om hvorfor det giver mening at skrive en bog om livets mening 7 Svar nummer 1: Meningen med livet er nydelse 13 Svar nummer 2: Meningen med livet skaber du selv 27 Svar nummer 3: Meningen

Læs mere

også med titlen coach. Coaching har gennem de senere år vundet tiltagende udbredelse

også med titlen coach. Coaching har gennem de senere år vundet tiltagende udbredelse COACHING, PSYKOTERAPI OG ETIK FÆLLES ELEMENTER OG FORSKELLE Af JESPER SLOTH Fotos LIANNE ERVOLDER, MPF Ligesom enhver ustraffet kan kalde sig psykoterapeut (vel at mærke uden MPF!), således også med titlen

Læs mere

Dansk årsplan 16/17 KK

Dansk årsplan 16/17 KK Dansk årsplan 16/17 KK Årsplanen er udarbejdet ud fra Fælles Mål for faget dansk 10, som overordnet indeholder følgende kompetenceområder og kompetencemål: Kompetenceområde Kompetencemål Læsning Eleven

Læs mere

Årsplan for SFO 2015-2016. Ahi International school

Årsplan for SFO 2015-2016. Ahi International school Årsplan for SFO 2015-2016 Ahi International school Formål Som udgangspunkt sætter vi fokus på nogle vigtige pædagogiske principper i vores pædagogiske praksis. Vores målsætninger er: Det unikke barn a)

Læs mere

Pædagogisk Læreplan. Teori del

Pædagogisk Læreplan. Teori del Pædagogisk Læreplan Teori del Indholdsfortegnelse Indledning...3 Vision...3 Æblehusets børnesyn, værdier og læringsforståelse...4 Æblehusets læringsrum...5 Det frie rum...5 Voksenstyrede aktiviteter...5

Læs mere

Om dagens tema: Billedligt talt. NATIONALT VIDENCENTER FOR INKLUSION OG EKSKLUSION / www.nvie.dk / NATIONAL CENTRE FOR INCLUSIVE PRACTICE

Om dagens tema: Billedligt talt. NATIONALT VIDENCENTER FOR INKLUSION OG EKSKLUSION / www.nvie.dk / NATIONAL CENTRE FOR INCLUSIVE PRACTICE Om dagens tema: Billedligt talt Om dette oplæg: Sprogligt talt Citat: Undervisningsdifferentiering, når fokus er på elever i komplicerede læringssituationer Eller undervisningsdifferentiering i et inkluderende

Læs mere

KØBENHAVNS KOMMUNE Klynge VE5 Principper & værdier for det Pædagogiske arbejde.

KØBENHAVNS KOMMUNE Klynge VE5 Principper & værdier for det Pædagogiske arbejde. KØBENHAVNS KOMMUNE Klynge VE5 Principper & værdier for det Pædagogiske arbejde. Indledning: Følgende materiale udgør Klynge VE5 s fundament for det pædagogiske arbejde med børn og unge i alderen 0 5 år,

Læs mere

Børne- og Ungepolitik

Børne- og Ungepolitik Ishøj Kommunes Børne- og Ungepolitik Ishøj Kommune 1 VISIONEN... 3 INDLEDNING... 4 ANERKENDELSE... 5 INKLUSION OG FÆLLESSKAB... 6 KREATIVITET... 7 DEMOKRATI OG MEDBESTEMMELSE... 8-9 SAMARBEJDE OG SYNERGI...

Læs mere

Kursusforløb 6-8. klasse. Fagplan for Den Vide Verden og Demokrati

Kursusforløb 6-8. klasse. Fagplan for Den Vide Verden og Demokrati FAABORGEGNENS FRISKOLE PRICES HAVEVEJ 13, 5600 FAABORG TLF.: 6261 1270 FAX: 6261 1271 Kursusforløb 6-8. klasse ENGHAVESKOLEN D. 07-01-2009 Sideløbende med historieundervisningen i 6.-9.kl. er der i 6.

Læs mere

Selvhjælps- og netværksgrupper

Selvhjælps- og netværksgrupper Selvhjælps- og netværksgrupper Bliv en del af en selvhjælps- eller netværksgruppe og bliv styrket i mødet med mennesker, der har de samme livsudfordringer eller interesser, som dig selv. Selvhjælps- og

Læs mere

Sammen om det gode liv. Kultur- og Fritidspolitik

Sammen om det gode liv. Kultur- og Fritidspolitik Sammen om det gode liv Kultur- og Fritidspolitik 2017 - Sammen om det gode liv Du sidder nu med Aabenraa Kommunes Kultur- og Fritidspolitik, der gælder fra 2017 og frem med overskriften Sammen om det gode

Læs mere

Pædagogisk læreplan 2013, Børnehuset Ammershøj

Pædagogisk læreplan 2013, Børnehuset Ammershøj Pædagogisk læreplan 2013, Børnehuset Ammershøj I Titibo gruppen har vi overordnet valgt først at lave en fælles pædagogisk læreplan, dernæst at omsætte den fælles læreplaner til pædagogiske læreplaner

Læs mere

Den Pædagogiske Læreplan i Hjørring Kommune

Den Pædagogiske Læreplan i Hjørring Kommune Den Pædagogiske Læreplan i Hjørring Kommune Forord: Dette materiale er sammen med Strategi for Pædagogisk Praksis grundlaget for det pædagogiske arbejde i Hjørring kommunes dagtilbud. Det omfatter formål,

Læs mere

Analysen er din, og skal kun bruges til, at du kan tænke over, hvordan du oplever dig selv som leder.

Analysen er din, og skal kun bruges til, at du kan tænke over, hvordan du oplever dig selv som leder. Ledelsesstilanalyse Dette er en analyse af den måde du leder på, med fokus på at lede mennesker. Det er vigtigt for din selvindsigt, at du er så ærlig som overhovedet mulig overfor dig selv når du svarer.

Læs mere

GRUNDFAGSMÅL FOR DEN PÆDAGOGISKE ASSISTENTUDDANNELSE

GRUNDFAGSMÅL FOR DEN PÆDAGOGISKE ASSISTENTUDDANNELSE GRUNDFAGSMÅL FOR DEN PÆDAGOGISKE ASSISTENTUDDANNELSE Bilag til uddannelsesbog 1 GRUNDFAGSMÅL Nærmere beskrivelse af indholdet i de enkelte grundfag. DANSK Niveau C Mål Undervisningens mål er, at eleven

Læs mere

Baggrund Udfordringen i Albertslund Kommune

Baggrund Udfordringen i Albertslund Kommune Baggrund I dag har vi arrangeret børnenes liv sådan, at de befinder sig en stor del af tiden i institutioner og skoler sammen med andre børn og på den måde udgør børnene fundamentale betingelser for hinandens

Læs mere

MINI-SØHULEN LÆRINGSMÅL

MINI-SØHULEN LÆRINGSMÅL MINI-SØHULEN LÆRINGSMÅL Mini-Søhulen Børnene har i overgangen fra børnehave til Mini-Søhulen brug for en pædagogik, der kan bygge bro mellem de to verdener. De to verdener er forskellige i forhold til

Læs mere