Kulturel dannelse som socialt projekt

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Kulturel dannelse som socialt projekt"

Transkript

1 Kulturel dannelse som socialt projekt Af Helle Wind Poulsen Indledning I en verden fuld af nybrydende eksperimenterende litteratur og en mangefacetteret og levende formidling af mest nyt og mindre gammelt, overser vi ofte en af de enkle former for litterær formidling: den fortælling, der fortælles af ét menneske til et andet. Den mundtlige overlevering af myter, familiesagaer og muntre fortællinger har været brugt i de fleste kulturer til alle tider, og mange steder er det stadig den primære formidling af verdens sammenhæng. Fortællingerne er ikke nødvendigvis nye, men fortælles igen og igen; de har begyndelse, midte og slutning; moraler og dilemmaer; helte, skurke og grinagtige figurer. Når der fortælles mellem mennesker, er selve fortællingen selvfølgelig central. Men det handler samtidig om meget mere end det. Det handler om samvær og nærvær, om videregivelsen af livserfaringer mellem mennesker, om at relatere det fortalte til sig selv, om oplevelse og indlevelse, om at vokse, reflektere, og skabe rum for en anden og dybere forståelse af verden. Projektet Læselysten voks(n)er har sit afsæt i højtlæsningsgrupper, der har mange ligheder med denne fortælletradition. Formålet med foreliggende artikel er, Helle Wind Poulsen, projektmedarbejder, mag.art., Lokalbibliotekerne i Aarhus med udgangspunkt i praksiseksempler fra projektet, at problematisere forholdet mellem et socialt og et kulturelt dannelsesaspekt, som det kommer til udtryk i højtlæsningsgrupperne. Efter en kort præsentation af projektet følger en begrebsafklaring, og dernæst praksiseksempler på hhv. aspekter af den sociale og den kulturelle dannelse. Artiklen afsluttes med en opsamling og en perspektivering af konstellationen kulturel vs. social dannelse i forhold til folkebibliotekernes udvikling. Lidt om projektet og metoden Projektet Læselysten voks(n)er er støttet af Styrelsen for Bibliotek og Medier 1, og er et etårigt samarbejdsprojekt mellem Lokalbibliotekerne i Aarhus, Tårnby Kommunebiblioteker, Ikast-Brande Biblioteker og Odense Centralbibliotek. Projektets centrale aktivitet er højtlæsningsgrupper baseret på Læseforeningens metode guidet fælles læsning. Derfor er Læseforeningen også en vigtig samarbejdspartner, idet foreningen har introduceret den anvendte metode i Danmark, samt har viden og praksiserfaring herom. I læsegrupperne baseret på guidet fælles læsning læses der højt af en læsegruppeleder, som er uddannet i metoden hos Læseforeningen. Uddannelsen giver læsegruppelederen nogle redskaber til at åbne teksten for deltagerne, og til at hjælpe deltagerne ind i tekstens univers. Nordisk Tidsskrift for Informationsvidenskab og Kulturformidling, årg. 1, nr. 1/2,

2 Undervejs i læsningen gør læsegruppelederen holdt og åbner tekst og samtale ved at stille deltagerne nogle enkle spørgsmål. Derudfra taler man om teksten, diskuterer måske nogle almene problemstillinger med udgangspunkt heri, eller perspektiverer den til sit eget liv. Oplæsningen er en fælles oplevelse, som i kraft af samværet og samtalerne giver en anden og intens oplevelse af litteraturen. Læsegrupper i artiklen Den foreliggende artikel og diskussion tager sit udgangspunkt i erfaringer fra de læsegrupper, som jeg i foråret 2011 har været læsegruppeleder for: Biblioteksgruppen bestod ultimo maj 2011 af 5 kvinder og 1 mand. Deltagerne var helt almindelige velfungerende og forholdsvist veluddannede mennesker med vidt forskellig uddannelsesmæssig baggrund og en aldersmæssig spændvidde fra 24 til 68 år. Deltagernes personlige læsevaner spændte fra Emil Aarestrup til manga-tegneserier til Ken Follett. Læsegruppen mødtes en gang om ugen på Åby Bibliotek i Aarhus fra slutningen af januar til begyndelsen af maj. Hver session varede 90 min, og der blev læst en novelle og et digt. Ordskolegruppen er en samlet reference til hhv. tirsdags- og torsdagsholdet på Ordskolen, som er et kursustilbud for ordblinde under AOF Aarhus. Tirsdagsholdet går på Ordskolen på eget initiativ, mens torsdagsholdet er i et aktiveringstilbud. Deltagerantallet har været varierende. Aldersmæssigt spændte deltagerne fra ca. 20 år til 64. Grupperne mødtes hhv. 5 og 7 gange i foråret Hver session varede 60 min, og der blev læst én længere novelle eller to korte. Et par af gruppernes deltagere var svært ordblinde. Læsekompetencerne for størstedelen af gruppen var på et niveau, hvor de kunne klare sig i hverdagen, men var tydeligt udfordrede i forhold til at skrive, læse aviser, kommunikere med det offentlige, etc. Enkelte havde også svært ved at formulere sig mundtligt i længere eller sammenhængende sætninger. Ud over eksempler og erfaringer fra projektets første højtlæsningsgrupper, vil jeg perspektivere til pro- gramrækken om Læsegruppen Sundholm, sendt på DR2 i foråret 2011 (Sundholm). 2 Programrækken præsenteres som et eksperiment med det formål at se hvad der sker, når hjemløse læser bøger (ibid.). Udgangspunktet for programrækken var et ønske om et lave et nyskabende litteraturprogram, hvor der ikke måtte deltage forfattere og hvor litteraturformidlingen skulle tages ud af smagsdommernes hænder (Lerche). I første omgang viste det sig, at alle er i stand til at læse litteratur. Men programrækken viste også, hvor meget litteraturen kan på et menneskeligt plan udover at være litteratur (Schertiger 00:33:05). Læsegruppen Sundholm adskiller sig metodisk fra læsegrupperne i Læselysten voks(n)er, idet den ikke er baseret på metoden guidet fælles læsning og den fælles læseoplevelse. Men læsegrupperne har dels det til fælles, at det ikke er analyser men samtaler og refleksion, der er i centrum, og dels en grundlæggende tro på litteraturen som en social ressource. Social og kulturel dannelse. Et forsøg på en adskillelse Idéen til Læselysten voks(n)er udspringer af den kendsgerning, at hver femte voksne dansker 3 har utilstrækkelige læsefærdigheder i forhold til det, der kræves for at begå sig i et moderne vidensamfund. Nogle, fordi de har begrænset uddannelse; andre, fordi de lider under et fysisk læsehandikap. De dårlige læsefærdigheder kan have mange følgesygdomme : lavt selvværd, ringe adgang til velbetalte jobs, social marginalisering eller isolering, etc. Men erfaringer fra The Reader Organisation i England viser, at højtlæsningsgrupper kan øge deltagernes boglige læsefærdigheder og sociale kompetencer, og på den måde fremme den sociale inklusion og ruste deltagerne bedre til at kunne deltage i samfundet. Med Læselysten voks(n)er håber/forventer vi at opnå en lignende effekt som i England (jf. Projektbeskrivelse) men også at finde ud af, om (og i så fald: hvordan?) det overhovedet vil være meningsfuldt at udbyde denne form for læsegrupper i biblioteksregi. For et af de spørgsmål der efterfølgende har meldt sig 4 er, hvad vi som bibliotek egentlig ser som det 92

3 centrale i projektets læsegrupper: er det formidlingen af litteraturen, eller er det den forventede sociale effekt? Er læsegruppen for læsesvage/socialt udsatte et rum for kulturel formidling, eller er den et socialt dannelsesprojekt? Og hvad betyder det i en bibliotekskontekst? Begrebsafklaring I praksis lader de to vinkler sig ikke adskille, men når jeg alligevel vil forsøge at skelne herimellem i foreliggende artikel, er det for at problematisere konstellationen kulturel vs. social dannelse. Det er nemlig en problemstilling, der ikke kun relaterer til aktiviteter som højtlæsningsgrupperne i Læselysten voks(n)er, men også kan ses som et billede på den skillevej folkebibliotekerne står overfor i forhold til at redefinere sin rolle og sit standpunkt i det senmoderne samfund. Jeg vil i det følgende kort gøre rede for min forståelse af fem centrale begreber i artiklen: dannelse, kulturel dannelse, social dannelse, evnen til at reflektere, og social effekt, inden jeg vil inddrage en række praksiseksempler fra læsegrupperne i forhold til begreberne. 1. Dannelse refererer helt overordnet til menneskets tillærte evner, der står i modsætning til de evner mennesket er født med (Den store Danske/Dannelse). Dannelse er altså f.eks. den tillærte gode opførsel, at kunne begå sig i sociale sammenhænge, at (kunne) tilegne sig viden, have kulturel indsigt, evnen til at reflektere, etc. Ifølge den tyske filosof G.W.F. Hegel er det i dannelsen, at mennesket hæver sig over bare at være dannelsen er det, der fuldender menneskets potentiale (Hegel). 2. Når jeg i det følgende anvender begrebet kulturel dannelse, referer jeg til en forståelse af kultur som de artefakter, der er udtryk for menneskets åndelighed: billedkunst, litteratur, musik, etc. (Den store Danske/Kultur). Den kulturelle dannelse bliver således udtryk for en tilegnelse af viden om kultur/ kunst, herunder en indsigt i menneskets åndsliv og evnen til at reflektere. 3. Når jeg i det følgende anvender begrebet social dannelse, refererer jeg til en relation mellem individet og fællesskabet (Den store Danske/Dannelse), hvor evnen til at indgå i sociale fællesskaber, til at kunne agere i overensstemmelse med omgivelsernes normer og konventioner, og til at kunne reflektere og udvise empati, er afgørende. Den sociale dannelse kan således også ses som en betingelse for social inklusion. 4. Evnen til at reflektere er en væsentlig forudsætning for at forstå og agere i et samfund blandt utallige individer. At kunne reflektere hænger nøje sammen med både den sociale og den kulturelle dannelsesproces, og er samtidig et meget centralt element i dannelsesbegrebet, fordi det knytter sig til selve dannelsens kerne: at dannelse er en proces, der aldrig afsluttes (Den store Danske/Dannelse). Lidt firkantet kan man sige, at når man er i stand til at reflektere, er man også i stand til at udvikle sig: man er åben overfor en anden fortolkning af virkeligheden uanset om denne relaterer til en filsofisk-kulturel forståelse, eller til forståelsen af andres handlinger og intentioner. Og man er villig til at sætte sig selv i spil, til at forstå sig selv som individ i andre og nye sammenhænge. 5. Jeg vil i artiklen også anvende udtrykket en social effekt, som jeg ikke forstår som en direkte del af selve dannelsesbegrebet, men snarere som en konkret og håndgribelig effekt af den formidling af litteraturen og den sociale interaktion, der finder sted i læsegruppen. Med social effekt tænker jeg altså på de former for social inklusion, der kan opstå, når en læsegruppedeltager ved at forbedre sine konkrete læsefærdigheder får beriget sit sociale liv, og anspores til at forbedre sine sociale livsvilkår, f.eks. ved at uddanne sig og/eller bryde med et socialt belastet miljø. Som det fremgår af ovenstående begrebsafklaring, relaterer den sociale dannelse sig altså i høj grad til det at begå sig. Men den indeholder samtidig et kulturelt element og det er her, vanskeligheden i at adskille de to begreber begynder. Denne vanskelighed vil blive eksemplificeret i det følgende. Det sociale projekt læsegruppen for effektens skyld I dette afsnit gennemgår jeg kort nogle af de potentialer og risici, der kan knyttes til det socialt dannende aspekt af projektets højtlæsningsgrupper. For læsegrupperne har potentielt også en social effekt, der hverken kan eller skal ignoreres, men som heller ikke nødvendigvis er problemfri. 93

4 Læsegruppen som social inklusion Som nævnt i indledningen er et af de centrale elementer i Læselysten voks(n)er s højtlæsningsgrupper den fælles læseoplevelse og de samtaler, deltagerne har på baggrund af det læste. For i læsegrupper baseret på guidet fælles læsning læser man jo netop sammen: deltagerne kender kun i sjældne tilfælde teksten, der skal læses, og derfor bliver oplevelsen af det læste meget mere umiddelbar og er fælles for alle i læsegruppen. Den fælles læsning bliver på den måde også til et særligt øjeblik, som deles af de tilstedeværende, og skaber en meget intim stemning og stærk følelse af at være en del af noget. Derfor havde projektet længe arbejdstitlen Læsekredse som social inklusion. Inklusionen foregår på flere niveauer, der ligesom dannelsesbegreberne ikke konsekvent lader sig adskille: 1. For det første ligger der et meget simpelt, men ikke desto mindre betydningsfuldt socialt aspekt i selve det at mødes med andre mennesker omkring en meningsfuld aktivitet. Udover at det bare er ret hyggeligt, har deltagerne i forårets læsegrupper udtrykt meget forskellige sociale gevinster ved at deltage. En fra Biblioteksgruppen er overrasket over, hvor meget hun har at tale med de andre om, selvom de på alle måder er forskellige, og er forskellige steder i deres liv. En anden har oplevet, at læsegruppen og interaktionen med de andre har været et afgørende positivt element i hverdagen efter hendes mands død. For en svært ordblind i Ordskolegruppen har samværet omkring oplæsningen betydet, at det at få læst en tekst op ikke har været noget skamfuldt, men er blevet en positiv oplevelse. Han får normalt læst alt op af en maskine og føler at hans handikap bliver udstillet derved, men i læsegruppen blev oplæsningen en fælles aktivitet, som tilmed virker bekræftende, fordi de ordblinde her oplever at blive taget alvorligt, idet de bliver spurgt om deres mening om aktuelle emner, om deres opfattelse af situationer, og får den nødvendige tid til at formulere sig. 2. For det andet kan højtlæsningsgrupperne, især i forhold til socialt udsatte grupper, fungere som social inklusion i et større samfundsmæssigt perspektiv og derved have en social effekt. Som nævnt i indledningen forstår vi i Læselysten voks(n)er begrebet læsefærdigheder meget bredt. Et andet væsentligt udgangspunkt for projektet har været troen på, at med lysten til at gøre, kommer evnen til at kunne og med evnen til at kunne, også lysten til at gøre. Derfor vægter projektet ikke en måling af, om deltagelsen i projektets læsegrupper direkte har øget deltagernes konkrete læsefærdigheder. Det formodes dog, at man hos nogle af projektets målgrupper, f.eks. uuddannede, vil kunne måle en helt konkret forbedring af deltagernes læsekompetencer, simpelthen fordi de i læsegrupperne får mulighed for at øve sig, samtidig med at de får hjælp til at åbne teksten af læsegruppelederen. Hos andre grupper, f.eks. de ordblinde, vil der ikke nødvendigvis ske en konkret forbedring af deltagernes evner til at læse, fordi der her også er tale om et fysisk handikap. Men arbejdet med Ordskolegruppen har vist en klar tendens til at man gennem en god formidling af litteraturen og i denne sammenhæng: gennem en aftabuisering af litteraturen som værende utilgængelig kan øge de læsesvages lyst til at opsøge litterære oplevelser, evt. i form af lydbøger, performances, eller traditionelle bøger læst med et hjælpeværktøj. Men læsegruppens sociale effekt behøver ikke at være en direkte effekt, som f.eks. de forbedrede læsefærdigheder: det kan også være en indirekte effekt, her eksemplificeret af Edmund fra Læsegruppen Sundholm: 23:13 Edmund Men jeg vil gerne sige én ting, og det lyder måske firkantet. Det er ikk Læsegruppen Sundholm, der har fået mig til at få en bolig. Men læsegruppen har givet mig disciplin. Jeg har selv givet mig disciplin, fordi jeg har sagt ja til at være med. Så har jeg knoklet mig igennem den her bog. Jeg har aldrig læst bøger før (Sundholm, afsnit 8). 3. For det tredje peger forskere i social kognition på, at læsningen om en (fiktiv) person, hans dilemmaer, intentioner, tanker og handlinger, kan øge læserens forståelse af sig selv, og derved styrke den sociale dannelse (Oatley). Det handler om evnen til at reflektere og være åben for at se og forstå verden på nye måder. 94

5 En af deltagerne i Biblioteksgruppen gav en læst tekst videre til sin far, fordi teksten satte ord på et problem i familien: Hovedpersonen minder sådan om min onkel. Sådan som hovedpersonen er, er sådan som det var, da min onkel kom fuld til min studenterfest. Men jeg synes min far skulle læse [historien], for måske kunne den give ham et andet billede af min onkel og forklare nogle af de følelser, min onkel måske havde. På den måde kunne vi måske komme til at forstå ham bedre. Min far syntes den var rigtig god. Der sker altså en vigtig form for (erfarings)udveksling i mødet mellem mennesket og litteraturen. Litteraturen fremstiller skæbner, situationer, dilemmaer, som læseren enten kan genkende eller vælger at tage afstand fra uanset hvad, så tvinger det læseren til at forholde sig til den litterære skæbne, og dermed til sig selv. Terapien kan ikke fremtvinges For nogle kan det ligefrem have en decideret terapeutisk effekt på denne måde at møde sig selv, som f.eks. Rahim i Læsegruppen Sundholm, der efter at have læst en roman konfronterer sin sorg over sin fars svigt (Sundholm, afsnit 7). Men pointen er, at den terapeutiske effekt, som læsegruppen potentielt har, ikke kan fremtvinges. Den terapeutiske effekt ligger nemlig ikke i selve teksten, men i læserens parathed til at møde sig selv gennem litteraturen, og måske tage fat, der hvor det gør ondt. Derfor vil det heller ikke være uproblematisk at erklære den terapeutiske effekt for læsegruppens mål. I projektet mangler vi endnu egne erfaringer med psykisk sårbare grupper. Men når vi taler om læsegrupper for socialt udsatte, er det i foråret 2011 ikke til at komme udenom Mikael Bertelsen, Mads Brügger og læsegruppen på Sundholm. DR skriver i programpræsentationen, at det er et litteraturprogram, hvor medlemmernes personlige dramaer [fletter] sig ind og ud af bøgerne på uforglemmelig vis (Sundholm, Om udsendelserne ). Generelt løser Bertelsen og Brügger opgaven (at skabe et program med litteraturen i fokus) godt, og det er helt tydeligt, at deltagerne også nyder at få lejlighed til at dele deres historier. Men særligt i sjette afsnit har Mads Brügger svært ved at slippe sin journalistiske faglighed og jager den gode historie. Det kommer derved til at virke forceret: 18:15 Mads Brügger Men Edmund, hver gang jeg spørger dig om noget personligt, så afsporer du det. Du vil jo netop ikke tale om din sårbarhed. 18:23 Edmund Men du har også selv sagt, at der er forskel på at være personlig og være privat. Så må du kunne aflæse, hvor meget jeg har lyst til at lukke op eller ikke lukke op. 18:35 Mads Brügger Men kan vi snakke om, hvorfor du ikke vil lukke op? 18:39 Edmund Så kan vi også snakke om din barndom og din far 18:41 Mads Brügger Det har vi da også lige gjort? 18:44 Edmund Der er forskel på selv at fortælle det og så at spørge, at sidde og grave i hvordan din far har det, hvordan din mor har det 18:52 Mads Brügger Du skal bare spørge 18:54 Edmund Nej (Sundholm, afsnit 6) Situationen er tydelig ubehagelig for Edmund, der dog vælger at fortælle sin historie efterfølgende. Men den forbliver netop en historie, og ligger ligesom i overfladen den trænger aldrig rigtig ind, og Anita vælger ligefrem at gå på toilettet i stedet for at lytte til ham. Vigtigere er dog, at Mads Brügger ved denne forcering har brudt læsegruppens trygge intime rum, hvor historier fortælles af lyst og ikke af tvang. Ligesom det ikke er teksten i sig selv, der indeholder et terapeutisk potentiale, er det vigtigt også at gøre sig klart, at læsegruppelederen ikke er terapeut selvom han kan facilitere en terapeutisk effekt. Skal han være det, skal han ikke være læsegruppeleder, men psykoterapeut og bruge litteraturen som biblioterapi, dvs. med et erklæret formål. Denne problematik vil jeg komme nærmere ind på i næste afsnit. Det handler også om en form for ligestilling mellem læsegruppelederen og deltagerne. Læsegruppelede- 95

6 ren vil altid have en vis grad af overtag, fordi han skal lede gruppen, men i selve oplevelsen af litteraturen og udvekslingen af livserfaringer er han teoretisk set ligestillet med deltagerne. Det er med til at skabe et trygt rum, hvor deltagerne har lyst til at give af sig selv, og understreger derigennem læsegruppen som et frirum, der er forskellig fra en undervisningslignende situation. Den kulturelle formidling læsegruppen for litteraturens skyld I dette afsnit gennemgår jeg kort nogle af de fokuspunkter, der kan knyttes til læsegruppens kulturelt dannende aspekt. Højtlæsningsgrupperne virker først og fremmest kulturelt dannende gennem formidlingen af litteraturen og den videnstilegnelse der ligger i at deltagerne aktivt træder ind i litteraturens univers, forholder sig til den og til sig selv, og derved opøver evne til at reflektere. The never ending story En af de formodninger, der har meldt sig under arbejdet med projektet, er om ikke formidlingen af litteraturen vil have den største kulturelt dannende effekt hos læsegruppedeltagere, der ikke tidligere har læst og derfor har mindre (litterær, kulturel) viden. En episode i Biblioteksgruppen har dog understreget, at forsøget på at fremme den kulturelle dannelse ikke kun lader sig gøre i udannede eller socialt belastede miljøer, men potentielt er muligt alle steder, hvilket samtidig understreger at dannelsesprocessen aldrig afsluttes. I Biblioteksgruppens tidlige dage var der en klar og udtalt holdning til, hvordan litteratur og lyrik skulle være. Det skulle være genkendeligt, pænt, rytmisk og logisk, og helst efterlade en behagelig følelse i kroppen. I løbet af de næste otte ugers læsning blev det stadigt tydeligere, at gruppens samtaler flyttede sig fra et meget tekstnært niveau til at være friere refleksioner, og gruppen viste et tydeligt bredere perspektiv i deres tekstforståelse. For at give gruppen tid til at skabe et trygt og intimt samtalerum, blev deltagerne fortsat kun svagt udfordret i læsningen. Både emner og tekst var forsigtigt udvalgt. Men efter 8 uger blev gruppen præsenteret for en lyrisk tekst, der var alt det, gruppen ikke ville have. De elskede digtet. Det fragmenterede, lidt legende symbolistiske sprog blev opfattet som stærkt og smukt, idet det netop understregede den utryghed, som teksten beskrev. Da det efterfølgende blev afsløret, at det faktisk var en sangtekst fra et nyere dansk band, udtrykte gruppen stor fornøjelse ved at blive udfordret på deres opfattelse af hvad litteratur er. En af de ældre deltagere var særligt begejstret, og ville endda have bandets navn for at finde sangen på youtube (Balstyrko). Og det er lidt pudsigt, at det netop var hende. Hun har altid læst meget, men typisk meget lettilgængeligt litteratur. I læsegruppen er hun blevet introduceret til og hjulpet i gang med dybere, men sværere tilgængelige forfattere, og har nu været på bogudsalg og købt flere interessante titler. Det var altså god kulturformidling, for formidlingen har gjort litteraturen tilgængelig for deltageren, udvidet feltet, øget hendes refleksionsniveau og givet hende lyst til selv at opsøge flere litterære oplevelser hendes kulturelle dannelse er blevet styrket. Læsegruppelederens ansvar Med spørgsmålet om en læsegruppe for socialt udsatte er et kulturelt eller et socialt projekt, melder sig også spørgsmålet om litteraturens status i læsegruppen: vil litteraturen kunne bevare sin æstetiske dimension i denne kontekst, eller forvandles den til et socialt hjælperedskab? Det er min opfattelse, at den kulturelle aktivitet i læsegruppen og den guidede fælles læsning ikke i sig selv gør litteraturen til et socialt hjælperedskab. Det ser jeg to årsager til: Først og fremmest handler det om litteraturen som tekst. Den litteratur vi læser, er ikke skrevet direkte til målgruppens behov, men er et selvstændigt kunstværk, der opstiller nogle tolkningsmæssige rammer, som ikke lader sig overskride. Deltagerne eller læsegruppelederen kan altså ikke uden videre bruge teksten i et personligt ærinde, men er nødt til at forholde sig til de problemstillinger, som teksten viser inden for de rammer, teksten tillader. Det er altså teksten selv, der bestemmer udgangspunktet, og det er læsegruppelederens opgave at sørge for, at deltagerne holder sig på rette spor og bliver inden for tekstens rammer. 96

7 Det er også her højtlæsningsgrupperne adskiller sig fra biblioterapien, hvor litteraturen netop er et erklæret redskab. Her mødes terapeut og patient med det formål at patienten skal have det bedre, og til at opnå det bruges bl.a. litteraturen (The Medical Dictionary). Men i højtlæsningsgruppen mødes læsegruppeleder og deltagere for at læse en historie det er altså litteraturen der er i centrum, og litteraturen der sætter rammerne for både læsning, samtale og evt. terapeutiske effekter. For det andet spiller læsegruppelederen for mig at se en helt afgørende rolle i forhold til at fokusere på litteraturens æstetiske dimension det er nemlig læsegruppelederen alene, der bestemmer hvad der læses. Som læsegruppeleder skal jeg selvfølgelig tage hensyn til evt. sprog- eller læsevanskeligheder i gruppen. Sproget er den første port til teksten: forstår deltagerne ikke hvad jeg siger, når jeg læser, vil de ikke kunne skabe en relation til det fortalte (teksten). Det afgørende i forhold til at forhindre at litteraturen omdannes til et socialt hjælperedskab, må derfor være at præsentere læsegruppedeltagerne for en vilkårligt udvalgt god litteratur, som ikke er skræddersyet til deltagergruppens fælles diagnose, problem, eller sociale ståsted, men en litteratur der præsenterer deltagerne for livet i alle dets aspekter. Mødet med sig selv i litteraturen behøver nemlig ikke være en 1:1 oplevelse (i biblioterapi er det dog som oftest en 1:1 oplevelse (The Medical Dictionary), hvilket kun bidrager til adskillelsen mellem biblioterapi og højtlæsningsgrupper med et terapeutisk potentiale) det er jo netop det fantastiske, som litteraturen kan: fremstille livet, det at være menneske, og skabe forbindelse mellem læser og litterær figur på tværs af kontekst, forudsætninger, tid og rum. Men trods denne fortale for at lade litteraturen tale frit og uafhængigt er der tidspunkter, hvor Blixen er bedre end Balzac. Især ved opstarten af en ny læsegruppe kan det være en fordel at tænke taktisk mht. valg af litteratur. For i denne fase er det vigtigt at der skabes en fortrolighed med litteraturen, og at rummet omkring læsegruppen får plads til at manifestere sig. Først når denne tryghed er på plads, kan man begynde at udfordre sin gruppe. På samme måde vil man kunne vende tilbage til en sikker fortælling, hvis rummet om læsegruppen lider et knæk i løbet af læsegruppeforløbet. Og hvad er det så, der er sikker og god litteratur? Det er der lige så mange svar på, som der er læsere. Fælles for den sikre tekst er dog, at den både sprogligt og tematisk er forholdsvis let tilgængelig uden at blive for nem. Har den både et umiddelbart og et dybere lag, er man godt på vej. 5 Når man vælger litteratur til disse højtlæsningsgrupper, behøver det ikke kun at være tekster, som behandler livets store spørgsmål også de små ting i hverdagen er interessante, for begge dele kan få os til at reflektere som læsere: hvordan tror vi han ser ud? Hvorfor tager hun ham tilbage, efter han har været utro flere gange? Hvad er det for en angst, der fastholder ham i sin ensomhed? Ville vi selv have handlet anderledes? Det vigtigste er, at jeg som læsegruppeleder synes teksten har noget at byde på: er det et spændende tema? Blev jeg fanget af mystikken, af at jeg ikke kunne afgøre præcis hvad der skete, at der var flere muligheder? Er fortællingen et spændende psykologisk portræt? Er sproget særligt smukt? Hvis jeg selv er begejstret for teksten, kan jeg i de fleste tilfælde, men der er også eksempler på det modsatte! smitte deltagerne med min begejstring. Jeg må dog aldrig lade min egen læsning være dikterende for gruppens læsning: den kan højest være en starthjælp, og et supplement til deltagernes læsning. På den måde er læsegruppelederens rolle også et eksempel på den opgave, der stilles til den moderne bibliotekar. Bibliotekaren skal være fagligt kompetent og i stand til at vejlede, men skal også kunne indgå i en dialog med lånerne i forhold til læseoplevelsen, så låneren efterfølgende kan agere på eget initiativ. Biblioteket som dannelsesinstitution i det senmoderne samfund I det foregående har jeg diskuteret det tætte forhold mellem social og kulturel dannelse, og givet eksempler på nogle af de faldgruber og potentialer denne kompleksitet medfører for en aktivitet som højtlæsningsgrupperne i Læselysten voks(n)er. Kompleksiteten betyder også, at det er overordentligt vanskeligt at svare på spørgsmålet, om læsegrupperne for læsesvage/socialt udsatte er et rum for kulturel formidling, og/eller om den er et socialt dannelsesprojekt? 97

8 Men det skal være min pointe, at det netop derfor er så meget desto vigtigere at vi på biblioteket tager stilling til, om en aktivitet tager udgangspunkt i noget socialt eller noget kulturelt ikke som en stillingtagen til enten/eller, men snarere som en stillingtagen til, hvordan forholdet mellem kulturel/social skal vægtes. Måske finder vi ikke frem til et entydigt svar, men netop refleksionen herover er en del af en bevidstgørelsesproces, som er helt afgørende for, hvilken retning de danske folkebiblioteker bevæger sig i, i de kommende år. For problemstillingen knytter sig ikke kun til dette projekts højtlæsningsgrupper; den afspejler nogle mere generelle udfordringer: De danske folkebiblioteker står i disse år på mange måder overfor en række store udfordringer i forhold til at finde en rolle og et standpunkt i et fremtidigt samfund, hvor bøger måske ikke længere er noget man låner, men downloader hjemme eller køber. En af tendenserne er, at mange af aktiviteterne på bibliotekerne peger mere og mere i retning af biblioteket som medborgercenter i nærområderne et lokalt samlingspunkt, der ikke kun skal kunne vise film, arrangere foredrag eller udlåne bøger, men i høj grad også løfte en række opgaver, som traditionelt er placeret andre steder i den offentlige administration. Biblioteket er attraktivt i forhold til disse opgaver, fordi det repræsenterer et uformelt lærings-, vidensog værensrum, og dermed kan nå nogle af de mennesker, der typisk har negative oplevelser i skolen eller med de kommunale myndigheder, og derfor helst holder sig langt væk herfra. På samme måde er højtlæsningsgrupperne attraktive i forhold til at løse denne nye form for opgaver i biblioteksrummet, fordi læsegrupperne både har en kulturel og en social dimension. Dimensioner, der altså langt hen ad vejen er to aspekter af samme sag. Lad mig slå fast, at det ikke har været min intention at gøre en ønsket social effekt til en skamfuld mission, sammenlignet med ønsket om at skabe kulturel dannelse tværtimod. Men jeg mener, at man bør være meget bevidst om hvordan man ønsker at opnå effekten, fordi det valg kan fortælle noget om, hvilke kompetencer der vil blive efterspurgt på bibliotekerne i de kommende år, og dermed hvilken profil bibliotekerne skaber sig. Bibliotekets kernekompetence har altid været at formidle kultur. Og det tror jeg er vigtigt, at den også fremover vil være. På bibliotekerne kan vi med fordel lave et stort stykke socialt arbejde, men det bør ifølge min vurdering ske gennem en eller anden form for kulturel dannelse, med litteratur, film, musik og tilegnelse af viden i centrum. For det er kulturens uafhængige, upolitiske og upartiske dimension, der gør biblioteket til et frit og trygt værens- og vidensrum, og det er det, der gør biblioteket til noget helt særligt i forhold til andre kommunale institutioner. Bibliotekets styrke er altså kulturen. På biblioteket må vi (meget!) gerne udfolde vores pædagogiske kompetencer, men vi skal ikke være socialpædagoger vi skal hverken tro at vi er det, eller agere som om. Hvis vi vil (være med til at) løse udfordrende sociale problemstillinger, der kræver socialpædagogiske kompetencer, skal vi tænke i partnerskaber. Noter 1. Projektet falder under SBMs målsætning om bedre læsefærdigheder for unge og voksne. I projektet tolkes læsefærdigheder ikke ind i en undervisningssammenhæng, men i en bred forståelse: det er lysten til at læse og de evner til det, som man opbygger ved at øve sig; og det er de sociale læsefærdigheder man opbygger ved at interagere med andre mennesker, og forstå deres intentioner og handlinger. 2. Programmerne kan (gen)ses på Nyheder/Kultur/Laeseklubber/sundholm/ 3. Tallene er overvejende baseret på en international undersøgelse af voksnes læsefærdigheder fra 2001 (Kirsch) men anskues bredt for stadig at beskrive samfundssituationen dækkende af bl.a. Styrelsen for Bibliotek og Medier, Statens Center for Kompetence- og kvalitetsudvikling, Anvendt Kommunal Forskning, m.fl. 4. Spørgsmålet ligger også i forlængelse af en debat på Aarhus Kommunes Biblioteker i efteråret 2010, om biblioteket som dannelsesinstitution. 98

9 5. Læste noveller er f.eks. Kim Fupz Aakeson s Bowling, Naja Marie Aidt s Kvinden i Baren, Kathrine Marie Guldager s En bænk i Tivoli, Maria Grønøkke s BP, uddrag fra Kaspar Colling Nielsen s Mount København og Jørn Riels skrøner fra Grønland. Læste digte er f.eks. Trine Andersen s Jeg ønsker mig noget andet, Emil Aarestrup s Til en veninden, Balstyrko s Jagten paa noget, Søren Ulrik Thomsen s Det skabtes vaklen og Jesper Wung-Sung s Hans fuldendelse. Referencer Balstyrko: Jagten paa noget. com/watch?v=0uiyiyqtlte Den store danske/dannelse, se denstoredanske.dk/erhverv,_karriere_og_ ledelse/p%c3%a6dagogik_og_uddannelse/ H%C3%B8jskoler_og_oplysningsforbund/ dannelse?highlight=dannelse Den store danske/kultur, se Hegel, G.W.F.: Fänomenologie des Geistes. eller en kortere gennemgang af Hegel på f.eks. Kirsch, Irwin S (2001). The International Adult Literacy Survey (SIALS):Understanding What Was Measured. Lokaliseret på: Research/pdf/RR Kirsch.pdf Lerche, Anette (2011). Sæt noget i gang (Og lad os se, hvad der sker)! Lokaliseret på: bf.dk/bladet/2011/perspektiv4/saetnogetigang.aspx Læseforeningen: Oatley, Keith m.fl.: se abstract com/content/3/3/173.abstract Projektbeskrivelse ofr Læselysten vokser: laeselysten_voksner.pdf Schertiger, Pia in: Skønlitteratur på P1(ca. 00:16:00 00:35: 00): paa_p1/udsendelser/2011/03/ htm Sundholm: The Medical Dictionary/Bibliotherapy, se The Reader Organisation, se 99

idékatalog Læselysten voks(n)er Lokalbibliotekerne

idékatalog Læselysten voks(n)er Lokalbibliotekerne idékatalog Læselysten voks(n)er Lokalbibliotekerne Introduktion Den kunst at høre efter en Historie er gaaet tabt i Europa Karen Blixen, Den afrikanske farm Det vurderes, at hver femte voksne dansker har

Læs mere

Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013.

Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013. Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013. Indhold Forord.... 3 Lovgrundlag... 3 Dagtilbudsloven... 3 Børn- og ungepolitikker... 3 Udviklingsplan.... 4 Pædagogiske principper

Læs mere

Medborgercentre. en genopfindelse af folkebiblioteket

Medborgercentre. en genopfindelse af folkebiblioteket Medborgercentre en genopfindelse af folkebiblioteket Formålet med medborgercentre er at sætte borgerne i stand til bedre at udnytte de muligheder, som det danske samfund tilbyder. Dette gøres blandt andet

Læs mere

F- niveau Udbydes på grundforløbsuddannelsen og afsluttes med en standpunktskarakter. Der afholdes ikke mundtlig prøve.

F- niveau Udbydes på grundforløbsuddannelsen og afsluttes med en standpunktskarakter. Der afholdes ikke mundtlig prøve. Formål Formålet med faget er at styrke elevens sproglige bevidsthed og færdigheder, så eleven bliver bedre til at formulere sig mundtligt og skriftligt og til at lytte til og læse forskellige teksttyper

Læs mere

Læreplaner Børnehuset Regnbuen

Læreplaner Børnehuset Regnbuen Læring i Børnehuset Regnbuen. Læreplaner Børnehuset Regnbuen Læring er: Læring er når børn tilegner sig ny viden, nye kompetencer og erfaringer. Læring er når barnet øver sig i noget det har brug for,

Læs mere

Hvorfor skal man lære om strategier i fremmedsprogsundervisningen?

Hvorfor skal man lære om strategier i fremmedsprogsundervisningen? Hvorfor skal man lære om strategier i fremmedsprogsundervisningen? Iflg. formålet for faget tysk står der, at: Undervisningen skal udvikle elevernes sproglige bevidsthed om tysk sprog og om sprogtilegnelse.

Læs mere

De pædagogiske læreplaner og praksis

De pædagogiske læreplaner og praksis De pædagogiske læreplaner og praksis Medarbejderne har på en personaledag lavet fælles mål for læreplanerne, og på den måde har dagtilbuddet et fælles afsæt, alle medarbejderne arbejder ud fra. Der er

Læs mere

Undervisning om Alkoholproblemer i familien

Undervisning om Alkoholproblemer i familien Undervisning om Alkoholproblemer i familien Målgruppe: 7.-10.klasse i grundskoler Samlet omfang: 2 lektioner Desuden mulighed for, at en gruppe elever vælger emnet som fordybelsesområde. Rammer: Emnet

Læs mere

Læreplaner for vuggestuen Østergade

Læreplaner for vuggestuen Østergade Læreplaner for vuggestuen Østergade Indledning: Vuggestuens værdigrundlag: - Tryghed: Det er vigtigt, at børn og forældre føler sig trygge ved at komme i vuggestuen, og at vi som personale er trygge ved,

Læs mere

Konsekvenspædagogikkens forståelse for sociale normer

Konsekvenspædagogikkens forståelse for sociale normer 2 sp. kronik til magasinet Konsekvenspædagogikkens forståelse for sociale normer Det sociale er et menneskeligt grundvilkår og derfor udgør forståelsen for og fastholdelsen af de sociale normer et bærende

Læs mere

også med titlen coach. Coaching har gennem de senere år vundet tiltagende udbredelse

også med titlen coach. Coaching har gennem de senere år vundet tiltagende udbredelse COACHING, PSYKOTERAPI OG ETIK FÆLLES ELEMENTER OG FORSKELLE Af JESPER SLOTH Fotos LIANNE ERVOLDER, MPF Ligesom enhver ustraffet kan kalde sig psykoterapeut (vel at mærke uden MPF!), således også med titlen

Læs mere

PRAKTIKBESKRIVELSE. A. Beskrivelse af praktikstedet

PRAKTIKBESKRIVELSE. A. Beskrivelse af praktikstedet PRAKTIKBESKRIVELSE Praktikbeskrivelsen består af 3 hoveddele: A. Beskrivelse af praktikstedet B. Uddannelsesplan for første praktikperiode a) Pædagogens praksis C. Uddannelsesplan for anden og tredje praktikperiode

Læs mere

Læreplaner for Vester Aaby Børnehave 2007

Læreplaner for Vester Aaby Børnehave 2007 Læreplaner for Vester Aaby Børnehave 2007 Grundlaget for det daglige arbejde i V. Aaby Børnehave I 2006 var det: NATUR OG NATUROPLEVELSER Hvert år har 1 2 læreplanstemaer ekstra fokus I 2007 var det: KUNST,

Læs mere

Dit barns trivsel, læring og udvikling

Dit barns trivsel, læring og udvikling Til forældre med børn på vej mod børnehave Århus Kommune Børn og Unge Dit barns trivsel, læring og udvikling Status- og udviklingssamtale. Barnet på 2 3 år Indhold Indhold Introduktion...4 De 6 læreplanstemaer...5

Læs mere

Reaktioner hos plejebørn før og efter samvær med deres biologiske forældre hvorfor og hvad kan vi gøre?

Reaktioner hos plejebørn før og efter samvær med deres biologiske forældre hvorfor og hvad kan vi gøre? Reaktioner hos plejebørn før og efter samvær med deres biologiske forældre hvorfor og hvad kan vi gøre? Af Søren Hertz, børne- og ungdomspsykiater PsykCentrum i Hillerød (Slotsgade 65 A, 3400 Hillerød,

Læs mere

OVERORDNEDE RAMMER FOR ARBEJDET MED DE SEKS LÆREPLANSTEMAER

OVERORDNEDE RAMMER FOR ARBEJDET MED DE SEKS LÆREPLANSTEMAER OVERORDNEDE RAMMER FOR ARBEJDET MED DE SEKS LÆREPLANSTEMAER Overordnede læringsmål Inklusion i det omfang det enkelte barn kan magter det! Der arbejdes med læreplanstemaer på stuerne om fredagen. De 3

Læs mere

1 Stress af! - Få energien tilbage Malte Lange, Mind-Set.dk. Alle rettigheder forbeholdes

1 Stress af! - Få energien tilbage Malte Lange, Mind-Set.dk. Alle rettigheder forbeholdes 1 Stress af! - Få energien tilbage Dette er en light version Indholdet og indholdsfortegnelsen er STÆRKT begrænset Køb den fulde version her: http://stress.mind-set.dk 2 Stress af! - Få energien tilbage

Læs mere

Elses dagpleje 2015. Kontakt oplysninger: Else Nørhede Vestergade 31 6622 Bække Tlf.: 22 87 75 51. Else Nørhede Redigeret af Maria Moesgaard

Elses dagpleje 2015. Kontakt oplysninger: Else Nørhede Vestergade 31 6622 Bække Tlf.: 22 87 75 51. Else Nørhede Redigeret af Maria Moesgaard Else s dagpleje Elses dagpleje 2015 Kontakt oplysninger: Else Nørhede Vestergade 31 6622 Bække Tlf.: 22 87 75 51 Else Nørhede Redigeret af Maria Moesgaard KÆRE FORÆLDRE. Velkommen indenfor i min dagpleje,

Læs mere

De 10 værste fejl du kan lave i din jobsøgning

De 10 værste fejl du kan lave i din jobsøgning De 10 værste fejl du kan lave i din jobsøgning Er du ledig og leder efter job? Eller trænger du bare til luftforandring på en anden arbejdsplads? Jobsøgningsprocessen kan være en lang ørkenvandring - uden

Læs mere

Indholdsplanen for Nibe Skoles Dusser. Personalets røde tråd.

Indholdsplanen for Nibe Skoles Dusser. Personalets røde tråd. Indholdsplanen for Nibe Skoles Dusser. Aalborg Skolevæsen har udarbejdet seks indsatsområder for at sikre en vis ensartethed i det daglige arbejde med børnene. De 6 indsatsområder er: - Personlig udvikling

Læs mere

Sort mælk. Holocaust i ny kunst Museet for Samtidskunst, Roskilde Ved Mette Rold, adjunkt

Sort mælk. Holocaust i ny kunst Museet for Samtidskunst, Roskilde Ved Mette Rold, adjunkt Sort mælk Holocaust i ny kunst Museet for Samtidskunst, Roskilde Ved Mette Rold, adjunkt Museumsformidling og kunst Holocaust som erindringsbilleder i museumsformidlingen Med dette forløb tages der fat

Læs mere

Resultatberetning 2014

Resultatberetning 2014 Resultatberetning 2014 HORSENS KOMMUNES BIBLIOTEKER En dejlig sommeraften med AOF koret i Tobaksgården Forsidefoto: Et kig ind i det nye bibliotek i Gedved På Krimimessen overrækker forfatteren Jens Henrik

Læs mere

GRUPPEPSYKOEDUKATION. Introduktion til facilitator. Medicinpædagogik og psykoedukation 1 6

GRUPPEPSYKOEDUKATION. Introduktion til facilitator. Medicinpædagogik og psykoedukation 1 6 Medicinpædagogik og psykoedukation 1 6 Her kan du læse om: Gruppepsykoedukation hvad er det? Program for gruppeforløbet Gode råd til planlægning af forløbet Facilitatorens rolle i forløbet Gruppepsykoedukation

Læs mere

Styrk dit barns sprog 3-6 år

Styrk dit barns sprog 3-6 år Styrk dit barns sprog 3-6 år Illustration: Signe Lyhne Petersen Børn har en medfødt evne til at lære sprog (J.S. Bruner) Børns sproglige udvikling er vigtig fordi: Sproget er et redskab til kommunikation

Læs mere

Psykologiske og terapeutiske erfaringer fra klinikken. Oplæg ved Psykolog Birgitte Lieberkind

Psykologiske og terapeutiske erfaringer fra klinikken. Oplæg ved Psykolog Birgitte Lieberkind Psykologiske og terapeutiske erfaringer fra klinikken. Oplæg ved Psykolog Birgitte Lieberkind Birgitte Lieberkind. Jeg er psykolog og arbejder i København, hvor jeg har min egen klinik/ praksis. Jeg har

Læs mere

Tag dine Giraf-ører på, når du leder og vejleder

Tag dine Giraf-ører på, når du leder og vejleder Tag dine Giraf-ører på, når du leder og vejleder - om at bruge Empatisk Lytning som leder, coach og terapeut Af Ianneia Meldgaard, cand. mag. Kursus- og foredragsholder og coach. www.qcom.dk De fleste

Læs mere

Klare roller forebygger stress ET ORGANISATIONSPSYKOLOGISK BLIK PÅ ORGANISERING

Klare roller forebygger stress ET ORGANISATIONSPSYKOLOGISK BLIK PÅ ORGANISERING Klare roller forebygger stress ET ORGANISATIONSPSYKOLOGISK BLIK PÅ ORGANISERING DI s konference om sundhedsfremme på arbejdspladsen - Sund Ledelse Tirsdag d. 16. september 2014, Odense Congress Center

Læs mere

Skabende kunstterapi. Hanne Stubbe teglbjærg. a arh u S u nivers itets forlag

Skabende kunstterapi. Hanne Stubbe teglbjærg. a arh u S u nivers itets forlag Skabende kunstterapi Hanne Stubbe teglbjærg a arh u S u nivers itets forlag SKABENDE KUNSTTERAPI Hanne Stubbe Teglbjærg SKABENDE KUNSTTERAPI Aarhus Universitetsforlag a Skabende kunstterapi Forfatteren

Læs mere

BILLEDROMANER OG KLASSENS TOSPROGEDE ELEVER

BILLEDROMANER OG KLASSENS TOSPROGEDE ELEVER BILLEDROMANER OG KLASSENS TOSPROGEDE ELEVER PÅ JAGT Igennem de seneste år er det blevet mere og mere åbenlyst, hvor vigtigt det er at arbejde med læseforståelse, når vi snakker om indholdet i vores læseundervisning.

Læs mere

I Sundby Friskole anser vi læsning for et overordentligt vigtigt værktøj at beherske.

I Sundby Friskole anser vi læsning for et overordentligt vigtigt værktøj at beherske. Dansk Formålet med undervisningen i dansk er at oplive, udvikle og fremme elevernes forståelse for kulturelle, historiske og politisk/sociale fællesskaber. Sproget er en væsentlig udtryksform, når vi vil

Læs mere

Frivillighed og velfærdssamfundet. Frivillige i bibliotekerne? Nivå Bibliotek 2012 Anders la Cour Copenhagen Business School

Frivillighed og velfærdssamfundet. Frivillige i bibliotekerne? Nivå Bibliotek 2012 Anders la Cour Copenhagen Business School Frivillighed og velfærdssamfundet Frivillige i bibliotekerne? Nivå Bibliotek 2012 Anders la Cour Copenhagen Business School Frivillighed og velfærdssamfundet Frivillige i bibliotekerne? Nivå Bibliotek

Læs mere

www.aalborg-friskole.dk Sohngårdsholmsvej 47, 9000 Aalborg, Tlf.98 14 70 33, E-mail: kontor@aalborgfriskole.dk

www.aalborg-friskole.dk Sohngårdsholmsvej 47, 9000 Aalborg, Tlf.98 14 70 33, E-mail: kontor@aalborgfriskole.dk Årsplan for 2.kl, dansk 2011-2012 Udarbejdet af Jesper Jørgensen, Aalborg Friskole. UGE Emne Faglige formål? Sociale formål? Hvordan (metoder)? 33 Ryste sammen uge Introdag fredag! Lære at bruge pc erne

Læs mere

Bedømmelseskriterier

Bedømmelseskriterier Bedømmelseskriterier Grundforløb 1 og 2 - Afsluttende prøve i Dansk Gældende ved prøver, der afholdes efter 1. august 2015 1 Indhold DANSK NIVEAU F... 3 DANSK NIVEAU E... 8 DANSK NIVEAU D...13 DANSK NIVEAU

Læs mere

Pædagogisk læreplan 2013, Børnehuset Ammershøj

Pædagogisk læreplan 2013, Børnehuset Ammershøj Pædagogisk læreplan 2013, Børnehuset Ammershøj I Titibo gruppen har vi overordnet valgt først at lave en fælles pædagogisk læreplan, dernæst at omsætte den fælles læreplaner til pædagogiske læreplaner

Læs mere

Det fællesskabende møde. om forældresamarbejde i relationsperspektiv. Artikel af cand. psych. Inge Schoug Larsen

Det fællesskabende møde. om forældresamarbejde i relationsperspektiv. Artikel af cand. psych. Inge Schoug Larsen Det fællesskabende møde om forældresamarbejde i relationsperspektiv Artikel af cand. psych. Inge Schoug Larsen Lysten til samarbejde udvikles gennem oplevelsen af at blive taget alvorligt og at have indflydelse

Læs mere

Velkommen til vort bud på en Kultur-, Fritids- og Turismepolitik for Lejre. Velkommen til OPLEV LEJRE.

Velkommen til vort bud på en Kultur-, Fritids- og Turismepolitik for Lejre. Velkommen til OPLEV LEJRE. UDVALGET FOR KULTUR OG FRITID - i Lejre Kommune Kære Borger, Kære Gæst - i Lejre Velkommen til vort bud på en Kultur-, Fritids- og Turismepolitik for Lejre. Velkommen til OPLEV LEJRE. Meningen med vore

Læs mere

Hvad gør vi? Vi har fokus på fællesskabet

Hvad gør vi? Vi har fokus på fællesskabet Pædagogisk læreplan for Kastanjehuset Tema: Barnets alsidige personlige udvikling Mål At barnet udvikler sig på samtlige udviklingsområder. At barnet udvikler selvfølelse, selvværd og selvtillid. Får bevidsthed

Læs mere

Grønlandsk som begynder- og andetsprog A. 1. Fagets rolle

Grønlandsk som begynder- og andetsprog A. 1. Fagets rolle Grønlandsk som begynder- og andetsprog A 1. Fagets rolle Grønlandsk som begynder- og andetsprog A er et færdighedsfag, et vidensfag og et kulturfag, der beskæftiger sig med grønlandsk sprog og kultur.

Læs mere

Velkommen til Get Moving 2010. Hånd i hånd med vores brugere

Velkommen til Get Moving 2010. Hånd i hånd med vores brugere Velkommen til Get Moving 2010 Hånd i hånd med vores brugere Regional udviklingsdag for bibliotekerne i Region Nordjylland Hvorfor? - Den brændende platform Samfundet uden for bibliotekerne Vidensamfundets

Læs mere

Læringshjul til forældre - børn på 9-14 måneder

Læringshjul til forældre - børn på 9-14 måneder Læringshjul til forældre - børn på 9-14 måneder Dato 2010-11-1 1/11 Introduktion Børn i dagpleje og vuggestue I inviteres til en samtale om jeres barns læring og udvikling. Samtalen er frivillig og varer

Læs mere

Barndommen og livet skal handle om at skabe et godt børneliv og tilgodese det gode børneliv HER OG NU.

Barndommen og livet skal handle om at skabe et godt børneliv og tilgodese det gode børneliv HER OG NU. AT LEGE ER AT LÆRE Barndommen og livet skal handle om at skabe et godt børneliv og tilgodese det gode børneliv HER OG NU. Med udgangspunkt i Pandrup kommunes mål vedr. læreplaner, der skal tage højde for

Læs mere

... Undervisningsvejledning 0.-3. KLASSE

... Undervisningsvejledning 0.-3. KLASSE ... Undervisningsvejledning 0.-3. KLASSE Indhold Til læreren side 3 Hele tre på én gang Målgruppe, tidsforbrug og anvendelse af materialet Målene giver ramerne nye Fælles Mål side 4 side 5 side 7 Redaktion:

Læs mere

Dagtilbudsområdet Tilsyn 2013

Dagtilbudsområdet Tilsyn 2013 Dagtilbudsområdet Tilsyn 2013 Børnehaven Rømersvej Deltagere: Pædagoger Heidi Bødker, Dorte Nielsen, Leder Lene Mariegaard, dagtilbudschef Jørn Godsk, konsulent Lene Bering. Sprogpakken Beskriv hvorledes

Læs mere

SOCIAL INKLUSION KONKYLIEN

SOCIAL INKLUSION KONKYLIEN SOCIAL INKLUSION KONKYLIEN Ved Maj-Britt Nystrøm, leder og Inaluk Jeppesen, inklusionskoordinator Workshop Præsentation Maj-Britt Nystrøm, daglig leder af Integreret institution Konkylien Inaluk Jeppesen,

Læs mere

Svar nummer 2: Meningen med livet skaber du selv 27. Svar nummer 3: Meningen med livet er at føre slægten videre 41

Svar nummer 2: Meningen med livet skaber du selv 27. Svar nummer 3: Meningen med livet er at føre slægten videre 41 Indhold Hvorfor? Om hvorfor det giver mening at skrive en bog om livets mening 7 Svar nummer 1: Meningen med livet er nydelse 13 Svar nummer 2: Meningen med livet skaber du selv 27 Svar nummer 3: Meningen

Læs mere

Indledning. Ole Michael Spaten

Indledning. Ole Michael Spaten Indledning Under menneskets identitetsdannelse synes der at være perioder, hvor individet er særlig udfordret og fokuseret på definition og skabelse af forståelse af, hvem man er. Ungdomstiden byder på

Læs mere

Udvikling af digital kultur Det eksperimenterende fællesskab

Udvikling af digital kultur Det eksperimenterende fællesskab Udvikling af digital kultur Det eksperimenterende fællesskab Digitalisering er et vilkår i dag Digitale medier er med til at definere virkeligheden omkring os og dermed er de med til at definere os (Jostein

Læs mere

Læringsbegrebet i SFO. Legens særlige betydning

Læringsbegrebet i SFO. Legens særlige betydning 1 Læringsbegrebet i SFO SFO ens læringsrum er kendetegnet ved, at læring sker i praksis, og udviklingen finder sted på baggrund af konkrete aktiviteter og sociale erfaringer. Udfordringen ligger i, hvorledes

Læs mere

Positiv psykologi. skaber trivsel, vækst og læring. Af Helle Fisker, psykoterapeut

Positiv psykologi. skaber trivsel, vækst og læring. Af Helle Fisker, psykoterapeut Positiv psykologi skaber trivsel, vækst og læring Af Helle Fisker, psykoterapeut 22 Børn er forskellige og som udgangspunkt nysgerrige, frie og med stor lyst til at udforske og lære. Lysten og positive

Læs mere

Når vi forbereder et nyt emne eller område vælger vi de metoder, materialer og evalueringsformer, der egner sig bedst til forløbet.

Når vi forbereder et nyt emne eller område vælger vi de metoder, materialer og evalueringsformer, der egner sig bedst til forløbet. DANSK Delmål for fagene generelt. Al vores undervisning hviler på de i Principper for skole & undervisning beskrevne områder (- metoder, materialevalg, evaluering og elevens personlige alsidige udvikling),

Læs mere

Læreplaner. I august 2004 trådte lovgivningen om pædagogiske læreplaner i kraft. De 6 læreplans temaer er:

Læreplaner. I august 2004 trådte lovgivningen om pædagogiske læreplaner i kraft. De 6 læreplans temaer er: Læreplaner I august 2004 trådte lovgivningen om pædagogiske læreplaner i kraft. De 6 læreplans temaer er: Alsidig personlig kompetence: Barnets alsidige personlige udvikling forudsætter en lydhør og medlevende

Læs mere

Hvad skal eleverne lære og hvorfor?

Hvad skal eleverne lære og hvorfor? Hvad skal eleverne lære og hvorfor? Af Karina Mathiasen Med indførelse af Folkeskolereformen og udarbejdelse af Folkeskolens nye Fælles Mål er der sat fokus på læring og på elevernes kompetenceudvikling.

Læs mere

Jeg vil bruge min tale i dag til at tale om to ting:

Jeg vil bruge min tale i dag til at tale om to ting: Nyt skoleår 2015 Hvad er meningen med livet? Og med at blive designer? Tale v. Elsebeth Gerner Nielsen Velkommen til Designskolen Kolding. Velkommen til et nyt skoleår. Velkommen til nye og gamle studerende.

Læs mere

Karriereafklaring. - En nødvendighed i det moderne arbejdsliv: Hvor skal vi hen, og hvilke skridt skal tages?

Karriereafklaring. - En nødvendighed i det moderne arbejdsliv: Hvor skal vi hen, og hvilke skridt skal tages? Karriereafklaring - En nødvendighed i det moderne arbejdsliv: Hvor skal vi hen, og hvilke skridt skal tages? Af Cecilie Cornett, Villa Venire A/S marts 2009 At undersøge sin tvivl sammen med andre Karriereafklaringen

Læs mere

Dialogisk læsning. Dialogisk læsning - Sprogpakken.dk

Dialogisk læsning. Dialogisk læsning - Sprogpakken.dk Dialogisk læsning I modsætning til den traditionelle højtlæsning, hvor den voksne læser og barnet lytter, kræver dialogisk læsning, at den voksne læser på en måde, der skaber mere sproglig inter aktion

Læs mere

Barnets alsidige personlige udvikling Sociale kompetencer Sprog Krop og bevægelse Naturen og naturfænomener Kulturelle udtryksformer og værdier

Barnets alsidige personlige udvikling Sociale kompetencer Sprog Krop og bevægelse Naturen og naturfænomener Kulturelle udtryksformer og værdier Med pædagogiske læreplaner sætter vi ord på alle de ting, vi gør i hverdagen for at gøre vores børn så parate som overhovedet muligt til livet udenfor børnehaven. Vi tydelig gør overfor os selv hvilken

Læs mere

De 3 mest effektive spørgsmål, du kan stille dig selv. Hvis du vil leve dit liv og ikke andres.

De 3 mest effektive spørgsmål, du kan stille dig selv. Hvis du vil leve dit liv og ikke andres. En workbook dit kærlighedsliv vil elske. De 3 mest effektive spørgsmål, du kan stille dig selv. Hvis du vil leve dit liv og ikke andres. 1 Om Christiane Jeg hjælper mennesker med at overkomme frygt og

Læs mere

Hvad kan DIN skole bruge biblioteket til?

Hvad kan DIN skole bruge biblioteket til? Hvad kan DIN skole bruge biblioteket til? Besøg BIBLIOTEKET Besøg VANDREHALLEN Besøg BIBLIOTEKET Hvordan kan skolen bruge biblioteket? Hvorfor biblioteksbesøg? Tilbuddene veksler mellem kulturel oplevelse

Læs mere

Roman - tragikomisk fortælling

Roman - tragikomisk fortælling ERLING JEPSEN Født 1956. Dramatiker og forfatter. Den sønderjyske farm er hans syvende roman; blandt de tidligere kan nævnes Kunsten at græde i kor og Frygtelig lykkelig, der begge er filmatiseret. Har

Læs mere

Tør du kysse skrubtudsen? : Naturvejledning for brugere af psykiatrien

Tør du kysse skrubtudsen? : Naturvejledning for brugere af psykiatrien Tør du kysse skrubtudsen? : Naturvejledning for brugere af psykiatrien Af naturvejleder, socialpædagog og psykoterapeut Benny Jensen, Psykiatrisk Informationscenter. Psykisk syge får både selvværd og et

Læs mere

Albertslund Bibliotek. Bibliotekspolitik 2012-2015. Kultur og Fritidsforvaltningen. Albertslund Bibliotek

Albertslund Bibliotek. Bibliotekspolitik 2012-2015. Kultur og Fritidsforvaltningen. Albertslund Bibliotek Bibliotekspolitik 2012-2015 Kultur og Fritidsforvaltningen Albertslund Bibliotek Albertslund Bibliotek Albertslund Kommune Nordmarks Allé 2620 Albertslund www.albertslund.dk kulturforvaltningen@albertslund.dk

Læs mere

Penge! Af Bjørn Ousland. På dansk ved Flemming Møldrup

Penge! Af Bjørn Ousland. På dansk ved Flemming Møldrup Penge! Af Bjørn Ousland På dansk ved Flemming Møldrup Pædagogisk vejledning Udarbejdet af Pædagogisk konsulent Marianne Skovsted Pedersen VIACFU Bogen er inspireret af film og tegneserie og historien forløber

Læs mere

Fælles mål for engelsk, Bøvling Friskole

Fælles mål for engelsk, Bøvling Friskole Fælles mål for engelsk, Bøvling Friskole Formål Formålet med undervisningen i engelsk er, at eleverne tilegner sig kundskaber og færdigheder, således at de kan forstå talt og skrevet engelsk og kan udtrykke

Læs mere

Læreplaner for børnehaven Østergade

Læreplaner for børnehaven Østergade Indledning: Børnehavens værdigrundlag: Tryghed: Tillid: Nærvær: Det er vigtigt at børn og forældre føler sig trygge ved at komme i børnehaven, og at vi som personale er trygge ved at komme på arbejde.

Læs mere

KREATIVE SKOLE SFO I HELSINGØR FÆLLESSKABER KORNMAALER GRAPHIC DESIGN. Psykologisk praksis

KREATIVE SKOLE SFO I HELSINGØR FÆLLESSKABER KORNMAALER GRAPHIC DESIGN. Psykologisk praksis KREATIVE FÆLLESSKABER I HELSINGØR SKOLE SFO Psykologisk praksis KORNMAALER GRAPHIC DESIGN VELKOMMEN TIL FAGLIG FOLDER D. 01.08.12 blev Helsingør Skole SFO søsat. Søsat til at være én SFO beliggende på

Læs mere

DAGTILBUDENE SOM LÆRINGSMILJØ OLE HENRIK HANSEN AALBORG UNIVERSITY

DAGTILBUDENE SOM LÆRINGSMILJØ OLE HENRIK HANSEN AALBORG UNIVERSITY DAGTILBUDENE SOM LÆRINGSMILJØ OLE HENRIK HANSEN AALBORG UNIVERSITY Empati»( ) evnen til at drage slutninger om mentale tilstande hos en selv og andre» (Rutherford et al., 2010). Adskiller os fra alle

Læs mere

Mere om at give og modtage feedback

Mere om at give og modtage feedback Mere om at give og modtage feedback Der synes bred enighed om principperne for god feedback. Jeg har i 2006 formuleret en række principper her: http://www.lederweb.dk/personale/coaching/artikel/79522/at

Læs mere

Bilag 3. Interview med leder af Film-X Kari Eggert Fortager d. 8-11-2013, København K. Interviewer: Hvordan og på hvilket grundlag opstod Film-X?

Bilag 3. Interview med leder af Film-X Kari Eggert Fortager d. 8-11-2013, København K. Interviewer: Hvordan og på hvilket grundlag opstod Film-X? Bilag 3 Interview med leder af Film-X Kari Eggert Fortager d. 8-11-2013, København K Interviewer: Hvordan og på hvilket grundlag opstod Film-X? Eggert: Det var helt tilbage i 1997-1998 hvor der var en

Læs mere

Kultur- og idrætspolitik

Kultur- og idrætspolitik Kultur- og idrætspolitik Fredensborg Kommune l Godkendt af Byrådet den XX 1 Forord Kultur- og idrætslivet binder hverdagen sammen for rigtig mange mennesker og er med til at gøre Fredensborg Kommune til

Læs mere

Dit barns trivsel, læring og udvikling

Dit barns trivsel, læring og udvikling Til.forældre.med.børn.som.er.på.vej.til.eller.som.er.begyndt.i.dagpleje.eller.vuggestue Århus Kommune Børn og Unge Dit barns trivsel, læring og udvikling Status- og udviklingssamtale. Barnet på 9 14 måneder

Læs mere

VEJLE den 6. november 2014

VEJLE den 6. november 2014 VEJLE den 6. november 2014 Irene Oestrich, Psykolog., Ph.D. Adj. professor SKOLEN FOR EVIDENSBASERET PSYKOTERAPI REGION HOVEDSTADENS PSYKIATRI 1 retten til at blive elsket uden at skulle gøre noget for

Læs mere

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse Formidlingsopgave AT er i høj grad en formidlingsopgave. I mange tilfælde vil du vide mere om emnet end din lærer og din censor. Dæng dem til med fakta! Det betyder at du skal formidle den viden som du

Læs mere

Barske. billedbøger. VIA Center for Undervisningsmidler

Barske. billedbøger. VIA Center for Undervisningsmidler Barske billedbøger VIA Center for Undervisningsmidler Barske billedbøger en vanskelig virkelighed i et billedbogsunivers Materialekassen Barske billedbøger en vanskelig virkelighed i et billedbogsunivers

Læs mere

PROCESLEDER / KONSULENT

PROCESLEDER / KONSULENT PROCESLEDER / KONSULENT UDFYLDER KRAVENE DOL & DIL / 10 ECTS For tilmelding eller yderligere BLIV PROCESKONSULENT MED KANT OG TEORETISK BALLAST Bliv klædt på til udvikling, fascilitering og evaluering

Læs mere

VI ØNSKER EN HARMONISK BØRNEHAVE MED RUM OG FRIHED TIL GLÆDE OG FORDYBELSE OG SOM SAMLER PÅ GODE OPLEVELSER OG MANGE TUSINDE SMIL HVER DAG.

VI ØNSKER EN HARMONISK BØRNEHAVE MED RUM OG FRIHED TIL GLÆDE OG FORDYBELSE OG SOM SAMLER PÅ GODE OPLEVELSER OG MANGE TUSINDE SMIL HVER DAG. Børnehuset Vandloppens værdigrundlag: I Børnehuset Vandloppen har alle medarbejdere gennem en længerevarende proces arbejdet med at finde frem til de grundlæggende værdier/holdninger, som danner basis

Læs mere

DIGITAL DANNELSE DIGITALE MEDIER DIGITAL KULTUR F R A N K S T Ø V E L B Æ K P Æ D A G O G U D D A N N E L S E N S Y D H A V N U C C

DIGITAL DANNELSE DIGITALE MEDIER DIGITAL KULTUR F R A N K S T Ø V E L B Æ K P Æ D A G O G U D D A N N E L S E N S Y D H A V N U C C DIGITAL DANNELSE DIGITALE MEDIER DIGITAL KULTUR F R A N K S T Ø V E L B Æ K P Æ D A G O G U D D A N N E L S E N S Y D H A V N U C C DIGITALISERING ER IKKE ET VALG MEN ET VILKÅR PÅ VEJ MOD EN DIGITAL KULTUR

Læs mere

Pædagogiske læreplaner i vuggestuen

Pædagogiske læreplaner i vuggestuen Personlig alsidig udvikling Pædagogiske læreplaner i vuggestuen Når vi udvikler børnenes personlige alsidige kompetencer, giver vi dem evnen til at: Føle sig unik og værdifuld for fællesskabet Være fortrolige

Læs mere

DET PERFEKTE LIV - EN KONFERENCE OM UNGES

DET PERFEKTE LIV - EN KONFERENCE OM UNGES DET PERFEKTE LIV - EN KONFERENCE OM UNGES FORTÆLLINGER KONFERENCE SCANDIC ODENSE 29.01.2015 KURSER & KONFERENCER KURSEROGKONFERENCER.DK DET PERFEKTE LIV - EN KONFERENCE OM UNGES FORTÆLLINGER Ungdomslivet

Læs mere

- det er så myndigt af følges ad

- det er så myndigt af følges ad Borgerservicesamarbejdet - det er så myndigt af følges ad Mandag d. 7. april Skanderborg Mikkel Hartvig Haaning - Områdeleder - Lokalbiblioteker Historik - når vi flytter sammen 2006 > Borgerservice og

Læs mere

Dansk Talentakademi: Vision for Campus

Dansk Talentakademi: Vision for Campus Dansk Talentakademi: Vision for Campus vedtaget af bestyrelsen September 2014 Indledning Dansk Talentakademi tilbyder undervisning til ca. 150 elever fordelt på fem linjer: Musik Kunst og Design Dans Musical

Læs mere

Aktionslæring som metode til udvikling af didaktisk professionalisme

Aktionslæring som metode til udvikling af didaktisk professionalisme Aktionslæring som metode til udvikling af didaktisk professionalisme Af Jytte Vinther Andersen, konsulent, og Helle Plauborg, ph.d.-stipendiat 20 Denne artikel handler om aktionslæring. Aktionslæring er

Læs mere

Handlingsplan for 2015-2017

Handlingsplan for 2015-2017 Handlingsplan for 2015-2017 H andlingsplanen tager udgangspunkt i bibliotekspolitikkens værdigrundlag. Det handler om at omsætte disse til hverdag og kunne se værdierne leve sig ud i hverdagen på Brønderslev

Læs mere

Delpolitik for Dagtilbud i Vejle Kommune. Det er for børn. Trivsel og læring i de vigtigste år

Delpolitik for Dagtilbud i Vejle Kommune. Det er for børn. Trivsel og læring i de vigtigste år Delpolitik for Dagtilbud i Vejle Kommune Det er for børn Trivsel og læring i de vigtigste år Forord Det er for børn trivsel og læring i de vigtigste år er Vejle Kommunes delpolitik for dagtilbudsområdet

Læs mere

Perspektiver på det gode børneliv. - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige

Perspektiver på det gode børneliv. - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige Perspektiver på det gode børneliv - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige Perspektiver på det gode børneliv - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige Den fælles politik

Læs mere

Udviklingsplan for Frederikssund Centrum 2012-2015

Udviklingsplan for Frederikssund Centrum 2012-2015 Udviklingsplan for Frederikssund Centrum 2012-2015 Frederikssund Centrum omfatter følgende børnehuse: Børnehuset Lærkereden Børnehuset Mariendal Børnehuset Stenhøjgård Børnehuset Troldehøjen Børnehuset

Læs mere

Når dit barn skal lære at læse

Når dit barn skal lære at læse Når dit barn skal lære at læse Gode råd til forældre Ishøj Kommune PPR 1 2 Velkommen til skolen Når dit barn begynder i skole, er det allerede godt i gang med at lære at læse og skrive. Det har måske gået

Læs mere

PRAKTIKBESKRIVELSE. A. Beskrivelse af praktikstedet

PRAKTIKBESKRIVELSE. A. Beskrivelse af praktikstedet PRAKTIKBESKRIVELSE Praktikbeskrivelsen består af 3 hoveddele: A. Beskrivelse af praktikstedet B. Uddannelsesplan for første praktikperiode a) Pædagogens praksis C. Uddannelsesplan for anden og tredje praktikperiode

Læs mere

Lindas dagpleje 2015. Kontakt oplysninger: Linda Aagaard Kulmbach Søndergade 61 6670 Holsted Tlf.: 75 39 13 50 / 29 21 19 50 bkulmbach@stofanet.

Lindas dagpleje 2015. Kontakt oplysninger: Linda Aagaard Kulmbach Søndergade 61 6670 Holsted Tlf.: 75 39 13 50 / 29 21 19 50 bkulmbach@stofanet. Linda s dagpleje Lindas dagpleje 2015 Kontakt oplysninger: Linda Aagaard Kulmbach Søndergade 61 6670 Holsted Tlf.: 75 39 13 50 / 29 21 19 50 bkulmbach@stofanet.dk Linda Aagaard Kulmbach Redigeret af Maria

Læs mere

Læsevejledning til undervisere med idékatalog til refleksionsspørgsmål

Læsevejledning til undervisere med idékatalog til refleksionsspørgsmål Læsevejledning til undervisere med idékatalog til refleksionsspørgsmål Denne rapport kan bruges som undervisningsmateriale om de økonomiske aspekter af myndighedssagsbehandlernes arbejde med udsatte børn

Læs mere

Odense Centralbibliotek 2015

Odense Centralbibliotek 2015 Odense Centralbibliotek 2015 Medie- og læsekompetencer Odense Centralbibliotek den 29. maj 2015 Projektet er støttet af kulturstyrelens udviklingspulje 1 Disposition 1. Introduktion, formål og metode 2.

Læs mere

Socialrådgiverdage 2013 ADK20.13 KVALITETSMODEL FOR SOCIALT ARBEJDE

Socialrådgiverdage 2013 ADK20.13 KVALITETSMODEL FOR SOCIALT ARBEJDE Socialrådgiverdage 2013 ADK20.13 KVALITETSMODEL FOR SOCIALT ARBEJDE Fonden for Kvalitetsudvikling Viden og Dokumentation Fonden arbejder for At forbedre vilkårene for udsatte børn, unge og voksne At kvalificere

Læs mere

Formål for den private daginstitution Bikuben

Formål for den private daginstitution Bikuben Formål for den private daginstitution Bikuben Ved at etablere en førskolegruppe vil vi gerne gøre overgangen fra børnehave til skole og SFO så let som mulig. Det vil vi bl.a. gøre ved at introducere børnene

Læs mere

INDHOLD. I INTRO side 2

INDHOLD. I INTRO side 2 INDHOLD I INTRO side 2 II DIGTETS KENDETEGN side 3 Digtet side 4 Digtets indhold side 5 Digtets fortæller side 5 Digtets form side 6 Digtets lyd side 8 Digtets sprog side 19 Digtets helhed side 24 III

Læs mere

Tema: Sprog Eksperiment: Dialogisk læsning

Tema: Sprog Eksperiment: Dialogisk læsning Børnehus: Spiloppen Dato: 9. oktober 2013 Gruppe: Ali, Mohammed, Hamid, Axel og Ymer Periode: oktober november 2013 Pædagog: Christina Tema: Sprog Eksperiment: Dialogisk læsning Status - læringsforudsætninger

Læs mere

Projektarbejde med børn i daginstitutionen

Projektarbejde med børn i daginstitutionen Projektarbejde med børn i daginstitutionen Fra fascination til fordybelse Af Alice Kjær Indhold Forord................................................................... 5 Indledning..............................................................

Læs mere

Mål og indhold i SFO. Supplement til Skolepolitikken i Silkeborg

Mål og indhold i SFO. Supplement til Skolepolitikken i Silkeborg Mål og indhold i SFO Supplement til Skolepolitikken i Silkeborg 2 Indledning En skole i Silkeborg Kommune består af en undervisningsdel og en fritidsdel. Skolepolitikken angiver, hvad der skal være kendetegnende

Læs mere

SKOLEMATERIALE til teaterforestillingen Et Mærkeligt Skib

SKOLEMATERIALE til teaterforestillingen Et Mærkeligt Skib SKOLEMATERIALE til teaterforestillingen Et Mærkeligt Skib Dette skolemateriale er tænkt som et oplæg til at arbejde videre med forestillingen i fagene dansk, drama og billedkunst. Det består af nogle korte

Læs mere

Det musiske menneske er meget mere end musisk

Det musiske menneske er meget mere end musisk Af Birgitte Rasmussen bira@foa.dk Det musiske menneske er meget mere end musisk Mit udgangspunkt var den dybe glæde ved at få et barn og at komme så utrolig nær det nyfødte barn. Dette møde var for mig

Læs mere