Didaktisk sparring og supervision IA Sprogcenter / 1. maj 2012

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Didaktisk sparring og supervision IA Sprogcenter / 1. maj 2012"

Transkript

1 Didaktisk sparring og supervision IA Sprogcenter / 1. maj 2012 Lars Christensen, Cand Comm. og Lektor i almen pædagogik Professionshøjskolen UCC /

2 Mål: At deltagerne får en viden om og arbejder med temaerne; underviseren dels som leder af læringsrummet, herunder lederrollen, den personlige lærer, autoritet og succeskriterier og dels lærerrollen og -opgaven som kommunikator, facilitator og mediator i et anerkendende læringsrum Temaer: Udfordringer til og vinkler på den 'moderne' voksenunderviser. Roller og feedback i lærerteam samarbejdet Modstand i undervisning og læreprocesser Den moderne lærerrolle - om ledelse, relation og deltagerinvolvering Kursistprofil motivation og forudsætninger

3 Grundlæggende om voksnes læring og deltagelse i læreprocesser

4 En særlig voksenpædagogik? Eduard Lindeman, Andragogik : Fra undervisning til læring, rekonstruktion af lærer elev relationen: Læreren finder en ny funktion. Han er ikke længere oraklet, der taler fra autoritetens platform, men snarere vejlederen, den der udpeger det væsentlige, men også den der selv tager del i læringen i forhold til vitaliteten og relevansen af hans viden og erfaringer. Malcolm S. Knowles ( ) antagelser om den voksne som lærende: 1. Individet, idet det modnes, bevæger sig fra en afhængig mod en selvstyret personlighed 2. Det erhverver sig en større og større sum af erfaringer, der udgør en voksende indlæringsressource 3. Dets parathed til at lære bliver i stigende grad orienteret mod opgaver, der tjener til udvikling af de sociale roller, som det i forvejen indtager 4. Tidsperspektivet forskydes fra en udskudt anvendelse af viden til en umiddelbar anvendelse (modsat megen undervisning for/med børn unge)

5 M. Knowles, 1973:101, The adult learner: 1. Respekt for den enkeltes personlighed 2. Deltagelse i beslutninger 3. Frihed til at udtrykke sig og tilgængelig information 4. Gensidig ansvarlighed for formulering af mål, planlægning, handlinger og evaluering Steen Visholm, 2003:22; Om læring og psykodynamik, Manus: En vigtig opgave for læreren er hele tiden at finde en balance mellem en fri og restriktiv atmosfære muligheden for kreativitet og læring ligger på et forholdsvist snævert område imellem

6 Kendetegn ved voksnes læring At voksne lærer det de vil lære, det der er meningsfuldt for dem at lære At voksne trækker i deres læring trækker på de ressourcer de allerede har At voksne tager det ansvar for deres læring, de er interesserede i at tage (hvis de da kan komme til det) og at voksne er meget lidt tilbøjelige til at engagere sig i læring, som de ikke kan se nogen mening med eller har nogen interesse i Illeris: 2006, Læring

7 10 Antagelser om læring 1. At læring finder sted, når den enkelte deltager forholder sig aktivt handlende 2. At læring ikke bare er et spørgsmål om at hælde på 3. At det at lære kan være fyldt med ambivalens - lyst og ulyst 4. At konteksten kan understøtte og udfordre og dermed gøre en forskel 5. At retten til at kvaje sig (underviser og deltagere) fuldt og helt understøttes af alle 6. At læring først og fremmest knytter sig til den enkeltes erfaring, praksis og omverden 7. At læring understøttes ved, at give mulighed for refleksion over egen erfaring, praksis og omverden 8. At læring foregår, som del af en social proces i samspil med andre 9. At læring kræver tid, for at 'forstyrre', udvikle og forandre den enkeltes erfaring og praksis 10. At læring kræver, at underviseren ind imellem slipper kontrol og styring, træder ud af egen praksis og derved skærper opmærksomhed og nysgerrighed på bestemte forhold i læringsrummet og læreprocessen

8 Undervisning og praksisfællesskaber At deltage i undervisning handler om - at deltage i og udvikle praksisfællesskaber og opleve og se sig selv blive hørt og forstået som en værdsat anden Mennesket kan ikke udvikle og forandre sig hvis det oplever eller føler sig negativt defineret!

9 En ramme for læring (Illeris læringstrekant) Viden, færdigheder, forståelse Skabe mening og mestring Udvikle funktionalitet Indhold Samfund Individuel tilegnelse samspil Samspilsproces Drivkraft Motivation, emotionalitet, vilje Skabe mental, kropslig balance Udvikle følsomhed og sensitivitet Samspil Handling, kommunikation, samarbejde Opnå social og samfundsmæssig integration Udvikle socialitet

10 Hvad er læring så? Enhver proces, der medfører psykiske ændringer af forholdsvis varig karakter som ikke skyldes biologiske - genetiske forhold som modning eller aldring. Læring er en helhedsproces - social samspilsproces og en indre psykisk tilegnelsesproces. Læring har tre samtidigt tilstedeværende og integrerende dimensioner: 1. kognitiv indholdsmæssig dimension 2. psykodynamisk følelses-, holdnings- og motivationsmæssig dimension 3. social og samfundsmæssig dimension

11 Min holdning til læring? Hvornår oplever jeg læring blandt kursisterne i min undervisningen? Hvordan giver kursisterne udryk for, at der er sket læring? 10 min. i gruppen!

12 Underviser kursist / om roller og relationer

13 Deltagerperspektivet Deltagerne er fanget i konflikter: Manglende accept af lærerautoritet versus savn af lærerautoritet Ønske om et ligeværdigt forhold ml. lærer deltager versus usikkerhed ift. gensidig respekt POINTE: Deltagerne søger identitet (identitetsprojektet) i læringsrummet kontinuerlig søgeproces (rekonstruktionsproces)

14 Underviserperspektivet Fagligheden skal have en personlig reference Underviseren skal legitimere (fag mål) Underviseren skal være til stede, være ægte, nærværende med følsomme, sociale antenner: - rummet, - deltagerne, - kolleger Underviseren forventes at: lede læreprocesser og lave relationsarbejde

15 Underviserens kompetencer forskning i elevers læring Der er tre kompetencer, du skal besidde for at være en god lærer : Faglig kompetence, relationskompetence og ledelseskompetence. Pointer fra rapporten: Lærere, der formår at indgå i relationer med elever på en ligeværdig, venlig og god måde, har langt bedre indlæringsresultater. Det er der nu evidens for. 1) Læreren skal besitte kompetansen å inggå i en sosial relasjon til den enkelte elev. (Kompetence i relationsarbejde) 2) Læreren skal i relasjon til hele klassen (alle elever) besitte kompetansen å lede klassens undervisningsarbeide gjennom å være en synlig leder som over tid oppøver elevene til selv å formulere regler og følge dem. Begge disse kompetansene er av betydning for å utvikle overordnede mål som dreier seg om elevernes motivering og autonomi, og spiller en sentral rolle for å fremme den faglige læringen. (lede eleverne til at blive selvledende af egne læreprocesser) 3) Læreren skal besitte didaktisk kompetanse i relasjon til undervisningsinnholdet generelt sett og i det enkelte undervisningsfag (fagdidaktisk kompetence)

16 Underviseren som rammesætter, facilitator, moderator Anerkendende kommunikation er kommunikation mellem voksne mennesker i et myndighedsfelt (Benedicte Schilling) Det er underviserens opgave at hjælpe deltagerne med at skabe mening Mening, konstruktion af viden skabes ved at underviseren i dialogen skaber rum for refleksion ved hjælp af: -Tid - Autensitet (nærvær) - Passende forstyrrelse (Maturana, Varela..) -Tydelighed - Synlighed (Bl.a. P. Fibæk Laursen m.fl..)

17 Deltagerafstemt undervisning Kursisterne motivation, niveau Kursistgruppe 1 Kan lidt Vil ikke Tør ikke Gider ikke Kursistgruppe 2 Kan noget Vil måske Tør måske Usikker Kursistgruppe 3 Kan godt Vil godt Lidt usikker Kursistgruppe 4 Kan selv Vil selv Kræver Lærerens strategi Lærerstil 1 Instruktion Tydelige krav Hyppige check Kontant faglig styring Lærerstil 2 Overbevisning Vejledning Høj støtte Høj faglig styring Lærerstil 3 Medbestemmelse Fælles beslutning Dialog Lærerstil 4 Konsulent Fødselshjælper Gruppearbejde

18 Positioner og strategier i læringsrummet Individualitet Ind i undervisningen Strammer (faglighed) Fødselshjælper (regler) Rundt om undervisningen Projektmager (tværfaglighed) Omsorgsarbejderen (kultur) Kollektivitet (Bearbejdet pba. T. Ziehe m.fl..)

19 Underviseren som kulturarbejder! Det relationelle og kulturelle niveau / læreren som relations-arbejder og kulturarbejder Læreren er kulturarbejder i den forstand, at han altid først må skabe en betydningssammenhæng for sig selv og for eleverne. Legitimationsproblemet er altid kun sat ud af kraft i den konkrete situation, det er latent til stede overalt: Hvorfor gør vi i det hele taget det her? Hvordan bliver vi, som undervisere, bedre kulturarbejdere i læringsrummet? Og hvilke læringskontekster vil vi fremelske for at kunne agere bedre kulturarbejdere? T. Ziehe: 1985:48, Ambivalens og mangfoldighed, Politisk Revy.

20 Forskelle på: Undervisning / faglig formidling Læring Vejledning Mål Give større viden Reflekteret viden Reflekteret og anvendt viden, holdninger og færdigheder Relation Asymmetrisk Asymmetrisk / Symmetrisk Asymmetrisk Fokus Læring, ønske om merviden og kompetenceudvikling Varieret og nuanceret formidling af faglige budskaber Viden som konstruktion af mening / Individuelt projekt, Social konstruktion Arbejde med faglige budskaber / konstruere mening i en praksissammenhæng Arbejde med konkrete faglige mål, projekter e. lign. Afklaring, ønske om afklaring og afdækning af ressourcer Differentiering ift. rammer og indhold Rammer Institution, tidsbestemt Læringsrum /-miljø Institution, arbejdsplads, praksisnær Institution, tidsbestemt Læringsrum /-miljø Institution, arbejdsplads, praksisnær Institution, tidsbestemt Læringsrum /-miljø Institution, arbejdsplads, praksisnær, person-/faglig Kontrakt Evt. bekendtgørelse, eksplicitte mål, eksamen, evaluering Evt. bekendtgørelse, eksplicitte mål, eksamen, evaluering Læringskontrakt Evt. regelfastsat, ikke eksplicitte mål

21 Side 21

22

23 Illeris læringsrum Konvergent: samme retning, lineær Divergent: forskellig retning nonlineær, springende Assimilativ: tilføjende Akkomodativ: overskridende

24 Scaffolding Metafor for en vejleders nødvendige, men midlertidige støtte til en vejledt person i forbindelse med en problemløsningssituation. (Bruner, Wood, Ross, 1976)

25 Scaffolding processen FOKUS Rekruttering Reducering af frihedsgrader Retningsfastholdelse Markering af kritiske træk Frustrationskontrol Demonstration OPGAVE Vejlederens evne til at skabe interesse og opmærksomhed for opgaven Indsnævring af opgavens spændvidde, fx ved opdeling i trin ved opgaveløsningen Støtte problemløserens målrettethed og progression i opgaveløsningen, så man ikke bliver hængende i allerede beherskede problemløsningsstrategier Synliggørelse af vanskelige trin i opgaveløsningen At yde problemløseren støtte til at udholde frustration i forbindelse med opgaveløsningen Vise måder at løse problemer på (Bruner, Wood, Ross, 1976)

26 Vygotsky og zonen for nærmeste udvikling..afstanden mellem det aktuelle udviklingsniveau som det kan konstateres ved individuel problemløsning, og niveauet for den potentielle udvikling som det kan konstateres ud fra problemløsning med vejledning fra voksne eller i samarbejde med dygtigere jævnaldrende (Vygotsky 1978:86) Kræver svar på: - Hvor befinder deltageren sig ift.: fag, tema, motivation..? - Hvor ønsker deltageren sig hen: fagligt, personligt? - Hvordan er billedet af deltagerne som hold? - Hvem kan støtte hvem hvordan hvornår og hvorfor?

27 Det flerstemmige klasserum 'Elevaktivitet er en betingelse for læring, men ikke en tilstrækkelig betingelse. I et gruppearbejde, jeg analyserede i forbindelse med mit projekt, var eleverne meget aktive, men de lærte meget lidt af det. De udviklede intet nyt. Det er der tre grunde til. 1. For det første vidste eleverne for lidt 2. For det andet lyttede eleverne ikke til hinanden 3. For det tredje var arbejdet med teksten ikke elevernes projekt Kilde: Olga Dysthe; 'Det flerstemmige klasserum'

28 Det flerstemmige klasserum 'Hvis elevaktiverende undervisningsformer skal fungere: - må eleverne altså have informationer og redskaber, de kan arbejde med - de skal være i dialog med hinanden og med stoffet - de skal være substantielt engagerede At tilrettelægge undervisningen, så den fremmer elevernes refleksion, er lærerens opgave. Mit projekt har været den dialogiske undervisning, men jeg fordømmer ikke forelæsningsformen. Forelæsningen er en af flere måder, man kan informere på, men det er vigtigt at være klar over, at hvis eleven skal gøre informationen til sin egen kundskab, må de selv arbejde med stoffet. Det handler altså om at finde en fornuftig balance og om at være bevidst om, hvad det er, man gør, og hvorfor man gør det. Samtidig er det lærerens opgave systematisk at opbygge og indøve læringsmønstre, som eleverne kan benytte. Der er masser af muligheder for at lave læringsmønstre, men mine undersøgelser har vist, at det kun nytter noget, hvis læreren bruger dem systematisk

29 Lærerarbejdet i dialogisk undervisning Stil autentiske spørgsmål, det vil sige spørgsmål, som eleven bliver nødt til at tænke over Stil opfølgningsspørgsmål, det vil sige spørgsmål, som optager elevernes svar, og som værdsætter dem Gør elevernes forskellige stemmer tydelige og fremhæv uenighed enighed Tydeliggør konflikter Udfordr elevernes synspunkter Tilfør nye informationer Opsummér i fællesskab, 'Hvad har vi lært hvad kan vi bruge det nye til? Give plads til og fremme refleksioner Kilde: Olga Dysthe; 'Det flerstemmige klasserum'

30 Underviseren i systemisk perspektiv At være ledende kan beskrives som det at være søgende. At være på en konstant nysgerrig og undersøgende opdagelse i.ft. Omgivelserne. Ud fra denne forståelse bliver det sproglige værktøj således at stille spørgsmål, som opdager, udfolder, udfordrer og afdækker mulige forståelser, meninger og muligheder. At være ledende er at være forbindende. At skabe kommunikative forbindelser, som giver mulighed for at koordinere forståelser, meninger og handlinger. Den forbindende leders sproglige værktøj bliver derfor at kunne bruge sproget som formidler af organisationens mål og rammer og forbindende de forskellige eksterne og interne interessenter. (Carsten Hornstrup m.fl., Systemisk ledelse, 2005:49)

31 Lærerteam samarbejdet i praksis

32 Et klip fra lærerværelset»jeg sidder på lærerværelset i et af frikvartererne. En af lærerne sætter sig ned og begynder tydeligt oprevet at fortælle de andre lærere, som sidder ved bordet, om, at hun netop har evalueret med sin klasse, og at de beskyldte hende for at være excentrisk, skrap og sur. Hun giver udtryk for, at hun føler sig såret over, at de ikke evaluerede eller forholdt sig til undervisningens faglige dimension.»nu bliver det bare endnu sværere for mig at være andet end faglig og få et godt forhold til dem fortæller hun«hvad kan vi hjælpe hinanden med? Hvad vil vi hjælpe hinanden med? Fokus (måske) at bringe meningsfuld balance mellem det personlige aspekt og det faglige aspekt ved rollen som underviser?

33 Forholdet til kollegaerne..en vinkel på lærerteam..»... vores kultur har ændret sig, det er blevet meget vigtigt med det der samarbejde. Det er også en af grundene til, at jeg kan være lidt skeptisk overfor lærerteam, fordi det er en af de ting, som forstyrrer i dagligdagen, fordi det tager meget tid«(lærer på det almene gymnasium). og en anden vinkel..»jeg synes, det kunne være utroligt spændende at arbejde i lærerteams, fordi vi har så mange forskellige lærere, lærertyper... jeg ville utroligt gerne lære noget af de gamle lærere... jeg tror, det er en rigtig god ting det der med lærerteams, det kommer til at koste en indsats, men jeg tror også, at det er en indsats, som giver pote i den anden ende, hvor man får nogle mere engagerede elever«.

34 Hvad ønsker vi at bruge lærerteam samarbejdet til? Hvad har lærerteam samarbejdet af betydning for mig som underviser? Hvilken betydning har lærerteam samarbejdet for vores uddannelsesvirksomhed? 10 min. i gruppen!

35 Samarbejdet i lærer teams - hvad skal det gøre godt for? HVORNÅR HVORDAN OG MED HVILKEN EFFEKT? Tilpasset kultur, semester læseår rytme Lærerinitieret ledelsesstøttet (tid, rum, ressourcer..) Didaktisk rammesat (didaktisk samtale, aktionslæring, obs., dokumentation ) Formelt / uformelt? Synlige effekter på kerneydelsen (kursisterne) Løbende anerkendelse i lærergruppen og ledelsesmæssigt Træning (uddannelse) i kollegial vejledning, feedbackprocesser, aktionslæring i praksis

36 Modstand i undervisning og læreprocesser

37 Min undervisning og modstand? Hvad oplever jeg som Modstand (forsvar) i undervisningen? Hvilken betydning har modstand for mig som underviser? 10 min. i gruppen!

38 Moderne forsvarsmekanismer Hverdagsbevidsthed Forsvar mod bombardement af påvirkninger (medieindtryk, - mediemodaliteter, referencer ) Den uoverskuelige sammenhæng mellem forskellige roller/forskellige steder (individet situidet ) Identitetsforsvar Psykisk barriere, der opfanger påvirkninger, som kan true identitet Almen og dybtgående forsvarsmekanisme mod læring tilsigtet af andre Ofte defensiv akkomodation urimelige krav Ambivalens Samtidig villen og ikke-villen

39 T. Ziehe: 3 fælder i undervisningen Fælder forefindes ifølge Ziehe hos elevernes selviagttagelse. Det er individets egne forbehold der er styrende for lysten til deltagelse i timerne. Disse forbehold må ses i lyset af, at alt i dag skal kunne give mening for den enkelte. Meningen er noget, som skal være hurtigt tilgængeligt og som nemt og let skal kunne tilpasses elevens mentale vaner. 1. Afklaringsfælden, som består i det evige spørgsmål til læreren Hvad nyt skulle der være ved det? 2. Plausibilitetsfælden - Hvad er konsekvensen så af det? 3. Ramthedsfælden Hvad har det med mig at gøre? Thomas Ziehe Øer af intensitet i et hav af rutine, 2004

40 3 perspektiver på modstand Modstand som forsvar (Psykoanalytisk): Opmærksomhed på intrapsykiske fænomener / progression regression og grundlæggende om modstandens retning og dybde Redskaber til at blive klogere på og arbejde med modstand Modstand som brud i kontakten (Gestaltpsykologisk): Hvordan oplever (selvbevidst) medarbejderen sig selv, andre og omverdenen? Bag enhver ubalance findes behov for at finde mening at gestalte en figur (bringe balance mellem figur og grund) Modstand som fravær af mening (Socialkonstruktionistisk): Mennesket kan ikke forandre sig, hvis det oplever og/eller føler sig negativt defineret Bag ethvert problem er der et ønske om forandring

41 Modstand og det meningsfulde i at arbejde med den Plads (tid, rum, sprog) til anerkendelse af modstanden Grænsen mellem forsvar og modstand er hårfin Tydeliggør dit og deltagernes ansvar Synlig og tydelig læringsledelse (mål, rammer, roller, relationer, deltagerns forpligtethed..) Læringskontrakt (afstemme forventninger til relation, roller, opgave, indsats )

42 Peter Lang (præst, psykoanalytiker.. konfliktløser) Det er vores fortællinger om fremtiden der skaber nutiden langt mere end vores fortællinger om fortiden. Først skal man lytte. Når du lytter til mig, bliver jeg en god fortæller. 1. Tal om gode erfaringer. Skal folk nævne de dårlige erfaringer, så lad det komme efter de gode 2. Tal om folks drømme for fremtiden 3. Hold fokus på det, der er undtagelser fra problemerne 4. Træn og styrk din intuition ved at blive ved med at være nysgerrig på andres tanker og grunde til at handle som de gør 5. Gør dig klart, hvilke følelser, du kan bruge og vælg dine følelser med omtanke Mark Twain: Jeg interesserer mig meget for fremtiden, for det er jo der, jeg skal tilbringe resten af mit liv

43 Modstand mod forandring og udvikling Er modstanden rettet mod udvikling og forandring eller snarere rettet mod tab? Modstand kan bestå af et ønske om at bevare noget værdifuldt Modstand kan opbygges ved: - Uklare mål, metoder og grundlæggende didaktisk struktur - Utydelig og tvivlsomt ledelsesengagement - Manglende støtte til den enkeltes tilhørsforhold i fællesskabet - Mangel på sammenhæng i aktiviteter, pædagogiske metoder og underviserstil - Det vigtigste virkemiddel overfor modstand er involvering

44 Mellem struktur og fleksibilitet Mennesker har forskellige grænser for stabilitet, faste rammer og forudsigelighed overfor udvikling, forandring og løsere strukturer i livet såvel som i undervisning og læreprocesser. En voksenunderviser, som foretrækker en høj grad af struktur, planlægning og forudsigelighed i sin undervisning, vil måske kunne opleve forskellige modstandsfænomener hos deltagere, som føler sig begrænsede af en høj grad af struktur. Læringsrummet er modsætningernes holdeplads i den henseende. Nogle vil trække i én retning og andre i en anden. Man kan som underviser komme til at tolke det, som står i modsætning til én selv, som modstand. Set i et psykoanalytisk perspektiv kan en af forklaringerne være, at det er for svært og angstfyldt at erkende eksempelvis behov for fleksibilitet og større råderum hos sig selv, fordi det måske starter en fantasi om at skulle agere i anarki og kaos. (Thomas Ziehe, 1983)

45 Intrapsykiske fænomener i læring og udvikling Ziehe anvender begreberne ambivalens, regressions- og progressionsinteresse i et forsøg på at forstå hvad der intrapsykisk finder sted i lære- og udviklingsprocesser, når mennesker udviser modstand mod forandring. Man ved, hvad man har men ikke hvad man får Græsset er altid grønnere hos naboen Der er to modsatrettede behov aktivt i spil. Regressionsinteressen afspejler behovet for stabilitet og velkendthed både i ens identitet og selvforståelse men også i ens erfaringsbaggrund og i livet generelt. Progressionsinteressen afspejler behovet for at lære nyt, for udvikling og forandring. Begge "positioner" kan være angst- og/eller tryghedsskabende og medfører ambivalens.

46 Lav Udfordring krav Høj Bekymring, stress, angst Blokering!? Flydezone (Flow) Kedsomhed, frustration motivationssvigt!? Lav Færdighed kapacitet kompetence Høj R. Pettersen (efter Psykolog Csikszentmihalyi)

47 Grundlæggende respekt i mødet K. E. Løgstrup ( , Religionsfilosof) Grunde - sagen Motiver - personen Urørlighedszonen skal få os til at holde os til sagen og afstå fra at antaste den andens motiver Urørlighedszonen - Hvad sker der når man mødes? - Et rum (fysisk og mentalt) med usynlige barrierer. Vi kan ikke se dem, men reagerer på dem hvis de bliver krænket - Urørlighedszonerne er kulturelt bestemte Grund og motiv - Voksenundervisning, man skal kun lade grundene komme frem, kun argumenterne og sagen er væsentlig - Deltagerens motiver for at være ex. frembusende skal ikke tages op i klassen og analyseres/vurderes Det er en vigtig bevidsthed, at intet mennesker bare er det, vi ser. Men det er også vigtigt at kunne nøjes med at se det, vi ser.

Læring i teori og praksis

Læring i teori og praksis Læring i teori og praksis Modul 2 Ph.d. i psykologi Email: rstelter@ifi.ku.dk 1 Program for dagen (Formiddag med eftermiddag med Helle Winther) kl. 09.15 Kl. 09.30 Kl. 10.45 Kl. 11.00 Kaffe og morgenbrød

Læs mere

Det dialogiske læringsrum -refleksion, repetition og videndeling

Det dialogiske læringsrum -refleksion, repetition og videndeling Det dialogiske læringsrum -refleksion, repetition og videndeling DUNK 2012 Program Læringsforståelse Baggrund for øvelsen Øvelsen i praksis Studerendes feedback Diskussion Samspilsproces Læringens fundamentale

Læs mere

LÆRING, MOTIVATION OG KLASSELEDELSE. Kursus for undervisere i Skoletjenesten

LÆRING, MOTIVATION OG KLASSELEDELSE. Kursus for undervisere i Skoletjenesten LÆRING, MOTIVATION OG KLASSELEDELSE Kursus for undervisere i Skoletjenesten Formen på eftermiddagen Vekslen mellem formidling og diskussion Vekslen mellem oplæg og dialog Vekslen mellem generelle metoder

Læs mere

Strategi for alle børn og unges læring, udvikling og trivsel

Strategi for alle børn og unges læring, udvikling og trivsel Strategi for alle børn og unges læring, udvikling og trivsel Strategiens tre kerneområder Læring Udvikling Trivsel Børn og unges alsidige og personlige udvikling Strategi for alle børn og unges læring,

Læs mere

Personalepolitik VÆRDIER I NÆSTVED KOMMUNE

Personalepolitik VÆRDIER I NÆSTVED KOMMUNE Personalepolitik VÆRDIER I NÆSTVED KOMMUNE Den fælles vision Denne personalepolitik er gældende fra den 1. januar 2008. Og da en personalepolitik aldrig må blive statisk, vil den blive evalueret og revurderet

Læs mere

Positiv psykologi. skaber trivsel, vækst og læring. Af Helle Fisker, psykoterapeut

Positiv psykologi. skaber trivsel, vækst og læring. Af Helle Fisker, psykoterapeut Positiv psykologi skaber trivsel, vækst og læring Af Helle Fisker, psykoterapeut 22 Børn er forskellige og som udgangspunkt nysgerrige, frie og med stor lyst til at udforske og lære. Lysten og positive

Læs mere

Modstand som meningsfuld handling en voksenpædagogisk udfordring af Hanne Nørlem-Sørensen og Helle Marstal

Modstand som meningsfuld handling en voksenpædagogisk udfordring af Hanne Nørlem-Sørensen og Helle Marstal Modstand som meningsfuld handling en voksenpædagogisk udfordring af Hanne Nørlem-Sørensen og Helle Marstal Sigtet med denne artikel er at bidrage til refleksion over voksenpædagogisk praksis og undersøge

Læs mere

Nye krav til den kollektive vejledning

Nye krav til den kollektive vejledning AUGUST 2014 Nye krav til den kollektive vejledning Af lektor Marianne Tolstrup, UCL og Konstitueret Leder af UUO, Jens Peder Andersen Nye krav til den kollektive vejledning Kollektiv vejledning vil fremover

Læs mere

ALLERØD - HØRSHOLM LÆRERFORENING TEAMSAMARBEJDE

ALLERØD - HØRSHOLM LÆRERFORENING TEAMSAMARBEJDE ALLERØD - HØRSHOLM LÆRERFORENING TEAMSAMARBEJDE August 2014 For at give inspiration og support til teamene på skolerne har Kreds 29 samlet en række oplysninger og gode ideer til det fortsatte teamsamarbejde.

Læs mere

Faglighed på Faaborgegnens Efterskole Hvad er sammenhængen mellem undervisning og vellykket læring?

Faglighed på Faaborgegnens Efterskole Hvad er sammenhængen mellem undervisning og vellykket læring? Faglighed på Faaborgegnens Efterskole Hvad er sammenhængen mellem undervisning og vellykket læring? Faaborgegnens Efterskole www.faae.dk 2011 Pædagogikkens to stadier: I skolen terper man de små tabeller

Læs mere

Psykolog Jens Andersen ja@attractor.dk Tlf.60297137

Psykolog Jens Andersen ja@attractor.dk Tlf.60297137 Køge kommune d. 4 juni - 2008 Oplæg om inklusion, faglighed og anerkendelse. Psykolog Jens Andersen ja@attractor.dk Tlf.60297137 Påstand 1 Sproget er som en lygte. Det vi taler om er det vi bliver i stand

Læs mere

Deltagerstyret undervisning

Deltagerstyret undervisning Deltagerstyret undervisning Pædagogikken Hvorfor virker de 3 metoder? De 4 læringsrum? Orden Konvergent Tavle-undervisning Værkstedet Distance Nærhed Projekt-arbejde Dialogen Akkomodativ læring Kaos Divergent

Læs mere

Efterskoleforeningen 20. Januar 2015

Efterskoleforeningen 20. Januar 2015 Efterskoleforeningen 20. Januar 2015 Vejle Mental sundhed og arbejdet med sårbare unge Bjarke M. Jensen, Læringskompagniet Indhold Mental sundhed Hvad er mental sundhed? Tilgang til arbejdet med mental

Læs mere

udvikling af menneskelige ressourcer

udvikling af menneskelige ressourcer Coaching - og hvordan man anvender coaching i hverdagens ledelse. Konsulent, cand. mag. Dorte Cohr Lützen, Lützen Management. Coaching er et modeord inden for ledelse for tiden, mange ledere har lært at

Læs mere

Teamets funktionalitet en kontinuerlig ledelsesmæssig udfordring

Teamets funktionalitet en kontinuerlig ledelsesmæssig udfordring Teamets funktionalitet en kontinuerlig ledelsesmæssig udfordring Vore samtaler i foråret satte fokus på din beskrivelse og vurdering af funktionen af teamarbejdet på skolen med henblik på - i spil med

Læs mere

God ledelse i Psykiatrien Region H

God ledelse i Psykiatrien Region H God ledelse i Psykiatrien Region H Forord Psykiatrien i Region H er en stor virksomhed, hvor 5.300 engagerede medarbejdere hver dag stræber efter at indfri en fælles ambition om at være førende i forskning

Læs mere

Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013.

Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013. Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013. Indhold Forord.... 3 Lovgrundlag... 3 Dagtilbudsloven... 3 Børn- og ungepolitikker... 3 Udviklingsplan.... 4 Pædagogiske principper

Læs mere

Perspektiver på det gode børneliv. - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige

Perspektiver på det gode børneliv. - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige Perspektiver på det gode børneliv - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige Perspektiver på det gode børneliv - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige Den fælles politik

Læs mere

Ledelse af udvikling af læringsmålstyret undervisning

Ledelse af udvikling af læringsmålstyret undervisning Ledelse af udvikling af læringsmålstyret undervisning Leon Dalgas Jensen Lektor, ph.d. Program for Læring og Didaktik Professionshøjskolen UCC, Videreuddannelsen Fælles Mål 2014 indebærer: Der skal undervises

Læs mere

LÆRING DER SÆTTER SPOR

LÆRING DER SÆTTER SPOR LÆRING DER SÆTTER SPOR Faglighed Relationer Bevægelse Kreativitet - Initiativ Min drømmeskole - tegnet af Viktor, 3.A. VISION FOR SKOLEN PÅ NYELANDSVEJ LÆRING DER SÆTTER SPOR Vi er stolte af den kvalitet

Læs mere

Aktionslæring som metode til udvikling af didaktisk professionalisme

Aktionslæring som metode til udvikling af didaktisk professionalisme Aktionslæring som metode til udvikling af didaktisk professionalisme Af Jytte Vinther Andersen, konsulent, og Helle Plauborg, ph.d.-stipendiat 20 Denne artikel handler om aktionslæring. Aktionslæring er

Læs mere

Udviklingsplan for Frederikssund Syd 2012 2015

Udviklingsplan for Frederikssund Syd 2012 2015 Udviklingsplan for Frederikssund Syd 2012 2015 Udviklingsplanen skal sætte et strategisk fokus og bruges som et dialogværktøj, der danner rammen for en fælles retning for Frederikssund Syd. Der er udmeldt

Læs mere

Intro til funktionsbeskrivelser for medarbejdere og ledere i Hørsholm kommune

Intro til funktionsbeskrivelser for medarbejdere og ledere i Hørsholm kommune Intro til funktionsbeskrivelser for medarbejdere og ledere i Hørsholm kommune Få mere ud af det, du har. Dette er kommunens pejlemærke for vores arbejde og de fælles initiativer, der søsættes i hvert center

Læs mere

Beredskabsstyrelsens Personalepolitik

Beredskabsstyrelsens Personalepolitik Beredskabsstyrelsens Personalepolitik Udgivet af: Beredskabsstyrelsen Datavej 16 3460 Birkerød Telefon 45 90 60 00 Email: brs@brs.dk www.brs.dk 2 Beredskabsstyrelsens Personalepolitik 3 Forord Velkommen

Læs mere

august 2009 Sygeplejerskeuddannelsen

august 2009 Sygeplejerskeuddannelsen Pædagogiske værdier august 2009 Sygeplejerskeuddannelsen Pædagogiske værdier for Sygeplejerskeuddannelsen UCN Den pædagogiske praksis i Sygeplejerskeuddannelsen UCN tilrettelægges med udgangspunkt i fem

Læs mere

CL i Sygeplejerskeuddannelsen Det samarbejdende læringsrum

CL i Sygeplejerskeuddannelsen Det samarbejdende læringsrum Side 1 CL i Sygeplejerskeuddannelsen Det samarbejdende læringsrum Lektor, Mph & sygeplejerske Det Sundhedsfaglige og Teknologiske Fakultet Navn Navnesen Titel Afdelning 10 august 2009 Cooperative Learning

Læs mere

LFS visioner for den pædagogiske faglighed

LFS visioner for den pædagogiske faglighed 1 LFS visioner for den pædagogiske faglighed Visioner for den pædagogiske faglighed udgør et fælles afsæt for LFS medlemmer samt foreningens ansatte og tillidsvalgte. Det danner baggrund for at navigere

Læs mere

Informationsteknologiløsninger

Informationsteknologiløsninger Informationsteknologiløsninger Hvem er center for Trivsel og Motivation? Vi motiverer, begejstrer og inspirerer indenfor: Værdier og holdninger. Egen identitet. Egen Styrke og udviklings-områder. Gruppe

Læs mere

Virksomhedsplan Læreplan 2015/2016

Virksomhedsplan Læreplan 2015/2016 Virksomhedsplan Læreplan 2015/2016 1 Den Lille Vuggestue på landet Centalgårdsvej 121 9440 Aabybro Telefon: 22 53 58 29 Læreplan for Den lille Vuggestue på landet 2015/16 Den lille vuggestue er en privatejet

Læs mere

[DESIGNSTRATEGI FOR 0-18 ÅRS OMRÅDET]

[DESIGNSTRATEGI FOR 0-18 ÅRS OMRÅDET] 2013 Kolding Kommune Børne- og Uddannelsesforvaltningen [DESIGNSTRATEGI FOR 0-18 ÅRS OMRÅDET] Visionen, Vi designer livet, integreres i alle politikker, indsatser og praksisser i Kolding Kommune. Den har

Læs mere

PROFESSIONSIDEAL FOR DANMARKS LÆRERFORENING

PROFESSIONSIDEAL FOR DANMARKS LÆRERFORENING PROFESSIONSIDEAL FOR DANMARKS LÆRERFORENING PROFESSIONSIDEAL FOR DANMARKS LÆRERFORENING I efter bedste evne opfylde folkeskolens målsætning og undervisningsmål. De målsætninger, undervisningsmål og principper,

Læs mere

De pædagogiske læreplaner og praksis

De pædagogiske læreplaner og praksis De pædagogiske læreplaner og praksis Medarbejderne har på en personaledag lavet fælles mål for læreplanerne, og på den måde har dagtilbuddet et fælles afsæt, alle medarbejderne arbejder ud fra. Der er

Læs mere

Innovationskompetence - fremtidens kernekompetence

Innovationskompetence - fremtidens kernekompetence Innovationskompetence - fremtidens kernekompetence Lotte Darsø Cand.Psych., PhD i innovation og leder af LAICS Master uddannelse (www.laics.net) Aarhus Universitet, Campus Emdrup (DPU) Email: LDA@edu.au.dk

Læs mere

Læringsstile. er kun en del af løsningen. Af Morten Stokholm Hansen, lektor

Læringsstile. er kun en del af løsningen. Af Morten Stokholm Hansen, lektor Læringsstile er kun en del af løsningen Af Morten Stokholm Hansen, lektor Gauerslund Skole og skoleleder Magnus te Pas blev landskendt i efteråret 2008, da de forsøgte at blive en skole i verdensklasse

Læs mere

INSTRUKTØR UDDANNELSE. i meditation, mindfulness og anerkendende metode ved Henning Daverne

INSTRUKTØR UDDANNELSE. i meditation, mindfulness og anerkendende metode ved Henning Daverne INSTRUKTØR UDDANNELSE i meditation, mindfulness og anerkendende metode ved Henning Daverne GENERELT Hvem bør deltage? Denne uddannelse henvender sig til dig, der ønsker at styrke dine personlige og professionelle

Læs mere

Bryd implementeringsmuren. Evabeth Mønster

Bryd implementeringsmuren. Evabeth Mønster Bryd implementeringsmuren Evabeth Mønster Leder/nøgleperson og arbejdsmiljø Medarbejder og arbejdsmiljø Formålet med den næste gode time: Inspiration Dialog Erfaringsudveksling Værktøjer LMI Leadership

Læs mere

Situationsbestemt coaching

Situationsbestemt coaching Bag om coaching Ovenfor har vi fokuseret på selve coachingsamtalen med hovedvægten på den strukturerede samtale. Nu er det tid til at gå lidt bag om modellen Ved-Kan- Vil-Gør, så du kan få en dybere forståelse

Læs mere

Oplæg til debat. Bæredygtig pædagogik i et organisatorisk og ledelsesmæssigt perspektiv 03/09/13. 1. Den politiske udfordring

Oplæg til debat. Bæredygtig pædagogik i et organisatorisk og ledelsesmæssigt perspektiv 03/09/13. 1. Den politiske udfordring Bæredygtig pædagogik i et organisatorisk og ledelsesmæssigt perspektiv Oplæg til debat 1. Den politiske udfordring 2. Er bæredygtig pædagogik svaret? 3. Fokusering alles ansvar samlet strategi 4. Paradigmeskifte?

Læs mere

Dagtilbudsområdet Tilsyn 2013

Dagtilbudsområdet Tilsyn 2013 Dagtilbudsområdet Tilsyn 2013 Børnehaven Rømersvej Deltagere: Pædagoger Heidi Bødker, Dorte Nielsen, Leder Lene Mariegaard, dagtilbudschef Jørn Godsk, konsulent Lene Bering. Sprogpakken Beskriv hvorledes

Læs mere

Ledelsesgrundlag. Egegård Skole

Ledelsesgrundlag. Egegård Skole Egegård Skole Grundlæggende antagelser om god ledelse Nærhed Nærhed er drivkraften i al udvikling og samspil mellem ledelse, elever, forældre og ansatte på Egegård skole. Se og møde mennesker som kompetente

Læs mere

IDA Personlig gennemslagskraft

IDA Personlig gennemslagskraft IDA Personlig gennemslagskraft IDA Personlig gennemslagskraft - i samarbejde med Mannaz A/S Formål Formålet med dette forløb er at udvikle og styrke din evne til at trænge igennem med overbevisning samt

Læs mere

Aalborg Kommunes Fælles Ledelsesgrundlag Januar 2009

Aalborg Kommunes Fælles Ledelsesgrundlag Januar 2009 Aalborg Kommunes Fælles Ledelsesgrundlag Januar 2009 2 Aalborg Kommunes Fælles Ledelsesgrundlag Kære leder i Aalborg Kommune Der skrives og tales meget om nutidige og fremtidige krav til god ledelse. Samfundsudviklingen

Læs mere

Professionsgrundlag for ergoterapi (www.etf.dk).

Professionsgrundlag for ergoterapi (www.etf.dk). lifeframing er opstartet i 2008, med selvstændig klinisk praksis indenfor fysisk og psykisk arbejdsmiljø. Den kliniske praksis har base i Viborg. Der udøves praksis i overensstemmelse med ergoterapi- fagets

Læs mere

Lærerstuderendes Landskreds. Principprogram

Lærerstuderendes Landskreds. Principprogram Principprogram Målet for Lærerstuderendes Landskreds er at være medskaber af den bedste uddannelse af lærere til folkeskolen. Vi ønsker gennem læreruddannelsen at skabe professionelle folkeskolelærere

Læs mere

SOCIAL INKLUSION KONKYLIEN

SOCIAL INKLUSION KONKYLIEN SOCIAL INKLUSION KONKYLIEN Ved Maj-Britt Nystrøm, leder og Inaluk Jeppesen, inklusionskoordinator Workshop Præsentation Maj-Britt Nystrøm, daglig leder af Integreret institution Konkylien Inaluk Jeppesen,

Læs mere

Skolens politikker skal imødekomme skolens mission og vision, afspejle værdigrundlaget samt give mulighed for, at der kan sættes spor hver dag.

Skolens politikker skal imødekomme skolens mission og vision, afspejle værdigrundlaget samt give mulighed for, at der kan sættes spor hver dag. Skolens politikker Indhold Uddannelsespolitik o Pædagogisk og didaktisk fundament o Læringsmiljø Sundhedspolitik Personalepolitik o Politik for trivsel o Politik for kompetenceudvikling o Politik for ansættelse

Læs mere

Dagtilbud med mening - et legende og udviklingsorienteret dagtilbud

Dagtilbud med mening - et legende og udviklingsorienteret dagtilbud Vision for fremtidens dagtilbud 2020 i Ballerup 18. september, 2014 v7 Dagtilbud med mening - et legende og udviklingsorienteret dagtilbud Visionens tre overordnede mål Alle børn trives og udvikler sig

Læs mere

Kommunikation dialog og svære samtaler

Kommunikation dialog og svære samtaler Kommunikation dialog og svære samtaler Den ægte dialog Perspektivet forgrunden og baggrunden Vi oplever og erfarer altid i et givent perspektiv Noget kommer i forgrunden noget træder i baggrunden Vi kan

Læs mere

Lærerens udfordringer med brug af PC i undervisningen

Lærerens udfordringer med brug af PC i undervisningen Projektsynopsis, videregående lærerkursus 2014: Lærerens udfordringer med brug af PC i undervisningen Adjunkt Rikke Haugegaard, Institut for Sprog og Kultur, Forsvarsakademiet. Indledning og motivation:

Læs mere

Evalueringsrapport - Transferlæring og Supervision i Sundhedsklinikken juni 2014

Evalueringsrapport - Transferlæring og Supervision i Sundhedsklinikken juni 2014 Evalueringsrapport - Transferlæring og Supervision i Sundhedsklinikken juni 2014 Afrapportering af to fokusgrupper med studerende der har deltaget i UDDX eksperiment 2.1.2 i sundhedsklinikken Professionshøjskolen

Læs mere

TRIVSEL I BEDER DAGTILBUD

TRIVSEL I BEDER DAGTILBUD TRIVSEL I BEDER DAGTILBUD Vi er hinandens psykiske arbejdsmiljø (Arbejdsmiljøloven 28) Trivsel er en følelse der opstår mellem personen og omgivelserne. Arbejdspladser med god trivsel er kendetegnende

Læs mere

Hjernecenter Syd. En organisation med fleksible styreformer og fleksible medarbejdere. Vi gi r os altid 100 procent!

Hjernecenter Syd. En organisation med fleksible styreformer og fleksible medarbejdere. Vi gi r os altid 100 procent! Hjernecenter Syd En organisation med fleksible styreformer og fleksible medarbejdere. Vi gi r os altid 100 procent! Vi sagde farvel til det private, den dag vi valgte at gå på arbejde Hjernecenter Syd

Læs mere

Læreplaner. I august 2004 trådte lovgivningen om pædagogiske læreplaner i kraft. De 6 læreplans temaer er:

Læreplaner. I august 2004 trådte lovgivningen om pædagogiske læreplaner i kraft. De 6 læreplans temaer er: Læreplaner I august 2004 trådte lovgivningen om pædagogiske læreplaner i kraft. De 6 læreplans temaer er: Alsidig personlig kompetence: Barnets alsidige personlige udvikling forudsætter en lydhør og medlevende

Læs mere

Værdier. Kommunikation. Motivation. Troværdighed. Markedsorientering. frem for alt hjem. Arbejdsmiljø

Værdier. Kommunikation. Motivation. Troværdighed. Markedsorientering. frem for alt hjem. Arbejdsmiljø Arbejdsmiljø Markedsorientering Troværdighed Motivation Kommunikation Værdier frem for alt hjem Værdier Værdien af værdier Værdier er vigtige. Det er de, fordi de bestemmer, hvad der er rigtigt eller forkert,

Læs mere

Skolen'på'Nyelandsvej& MISSION VISION

Skolen'på'Nyelandsvej& MISSION VISION Skolen'på'Nyelandsvej& MISSION Vores mission er, at hvert eneste barn udvikler livsduelighed i samtid og fremtid at de kan skabe sig et meningsfuldt liv i egne øjne og i omverdenens, som barn og som voksen

Læs mere

Gode studievaner på hf

Gode studievaner på hf Gode studievaner på hf Indholdsfortegnelse Forord... side 2 Kulturen på VUC... side 3 Vær aktiv... side 4 Lav en arbejdsplan... side 4 Find din læringsstil... side 5 Ting tager tid... side 6 Sprogets koder...side

Læs mere

1. Eleverne udtaler: Ofte har en stor del af klassen ikke forberedt sig til undervisningen.

1. Eleverne udtaler: Ofte har en stor del af klassen ikke forberedt sig til undervisningen. 1. Eleverne udtaler: Ofte har en stor del af klassen ikke forberedt sig til undervisningen. Hvordan tackler du som lærer den situation? a. Sender eleverne ud af klassen for at læse. b. Danner arbejdsgrupper

Læs mere

Familiearbejde - Ydelseskatalog Opdateret 12/6-10

Familiearbejde - Ydelseskatalog Opdateret 12/6-10 Familiearbejde - Ydelseskatalog Opdateret 12/6-10 Familiearbejde er et tilbud til familier, der potentielt kan komme til at fungere tilfredsstillende ved hjælp af råd og vejledning, evt. kombineret med

Læs mere

Læringsbegrebet i SFO. Legens særlige betydning

Læringsbegrebet i SFO. Legens særlige betydning 1 Læringsbegrebet i SFO SFO ens læringsrum er kendetegnet ved, at læring sker i praksis, og udviklingen finder sted på baggrund af konkrete aktiviteter og sociale erfaringer. Udfordringen ligger i, hvorledes

Læs mere

Uddannelse for Bæredygtig Udvikling - Hvad skal der til?

Uddannelse for Bæredygtig Udvikling - Hvad skal der til? Uddannelse for Bæredygtig Udvikling - Hvad skal der til? Jeppe Læssøe, Forskningsprogram for Miljø- og Sundhedspædagogik Institut for Uddannelse (DPU) Aarhus Universitet, Campus København UNESCO om UBU

Læs mere

Undervisningseksperimentarium. Ida Diemar, Anja Dupont og Mikkel Randløv fra Nørre Gymnasium

Undervisningseksperimentarium. Ida Diemar, Anja Dupont og Mikkel Randløv fra Nørre Gymnasium + Undervisningseksperimentarium Ida Diemar, Anja Dupont og Mikkel Randløv fra Nørre Gymnasium + Vores organisation + Vores organisation Grundlæggende principper: a) Beslutninger skal træffes så tæt som

Læs mere

Kodeks for god pædagogik HANSENBERG. Lad os gøre en god skole bedre

Kodeks for god pædagogik HANSENBERG. Lad os gøre en god skole bedre Kodeks for god pædagogik HANSENBERG Lad os gøre en god skole bedre Eleverne oplever lærere, som arbejder tæt sammen og involverer eleverne 2 På HANSENBERG lægger vi vægt på, at al undervisning skal være

Læs mere

HR-organisationen på NAG

HR-organisationen på NAG 2012 HR-organisationen på NAG HR organisationen på Nærum Gymnasium Dette dokument er grundlaget for HR-arbejdet på Nærum Gymnasium. Dokumentet tager afsæt i de nyeste undersøgelser af gymnasiale arbejdspladser

Læs mere

TRUE NORTH S LÆRINGSSYSTEM

TRUE NORTH S LÆRINGSSYSTEM Kompetenceudvikling indenfor klasserumsledelse, relationsopbygning og levering af faglighed, så alle lærer med engagement og glæde. Dette kursus kobler al den vigtigste og bedste viden vi har om læring,

Læs mere

Psykisk arbejdsmiljø

Psykisk arbejdsmiljø Psykisk arbejdsmiljø TEMAER i psykisk arbejdsmiljø Arbejdstilrettelæggelse Arbejdets indhold Kvalifikationer Selvstyring og medindflydelse Kollegiale relationer Ledelsesrelationer De seks guldkorn Indflydelse

Læs mere

Læring, læringsrum og relation Årskonference. Mads Hermansen professor, dr. Pæd. NHV Mh@madshermansen.dk

Læring, læringsrum og relation Årskonference. Mads Hermansen professor, dr. Pæd. NHV Mh@madshermansen.dk Læring, læringsrum og relation Årskonference Mads Hermansen professor, dr. Pæd. NHV Mh@madshermansen.dk Formålet At gennemgå relevante begreber i læreprocestænkning, didaktik og relation med henblik på

Læs mere

Selvevaluering. dine erfaringer med ledelse

Selvevaluering. dine erfaringer med ledelse Selvevaluering dine erfaringer med ledelse Velkommen Velkommen til din selvevaluering, som skal understøtte dine overvejelser omkring lederrollen. Selvevalueringen har to formål: Dels at give dig en introduktion

Læs mere

Almen studieforberedelse stx, juni 2013

Almen studieforberedelse stx, juni 2013 Bilag 9 Almen studieforberedelse stx, juni 2013 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Almen studieforberedelse er et samarbejde mellem fag inden for og på tværs af det almene gymnasiums tre faglige hovedområder:

Læs mere

Læredygtige møder Skru op for det, der gør jer bedre

Læredygtige møder Skru op for det, der gør jer bedre Læredygtige møder Skru op for det, der gør jer bedre Holder I mange møder? Handler de om andet, end daglig drift og administration? Kunne møderne også bruges til at skabe udvikling og læring? Organisatorisk

Læs mere

PERSONALEPOLITIK I HVIDOVRE KOMMUNE

PERSONALEPOLITIK I HVIDOVRE KOMMUNE PERSONALEPOLITIK I HVIDOVRE KOMMUNE PRØ RØVEFO VEFOTO Indhold Dialog, åbenhed og engagement 3 Hvorfor værdier? 4 Fundament for pseronalepolitikken 6 Ledestjerner 8 Kommunalbestyrelsen godkendte personalepolitikken

Læs mere

Jeg valgte ikke det gjorde min krop.

Jeg valgte ikke det gjorde min krop. Jeg valgte ikke det gjorde min krop. Steen Lykke Tænke handle - modus Vi har lært at tænke os ud af sindsstemninger ved at regne ud hvad der er galt og hvorfor, og laver sammenligninger med tidligere eller

Læs mere

BIRKERØD GYMNASIUM, HF, IB & KOSTSKOLE

BIRKERØD GYMNASIUM, HF, IB & KOSTSKOLE Strategiplan BG på vej mod 2020 og BG s første 150 år Mission På BG uddanner vi unge uddannelsesegnede, så de opnår størst mulig studiemæssig kompetence og personlig og almen dannelse. Det gør vi ved at

Læs mere

Kirsten M. Poulsen MENTOR+ GUIDEN. om mentorskab og en-til-en-relationer

Kirsten M. Poulsen MENTOR+ GUIDEN. om mentorskab og en-til-en-relationer Kirsten M. Poulsen MENTOR+ GUIDEN om mentorskab og en-til-en-relationer 12 MENTORSKAB AFSNIT 1 Definitioner Nutidens mentorprogrammer er, næsten naturligvis, først blevet populære i USA. Her har man i

Læs mere

Gads Forlag Koordinering, kvalitetssikring og dokumentation 2. Forandringsledelse

Gads Forlag Koordinering, kvalitetssikring og dokumentation 2. Forandringsledelse Forandringsledelse af VS (januar 2014) Hvad er forandringsledelse? Forandringsledelse er den ledelse, der foregår hele vejen gennem en forandringsproces på arbejdspladsen. Som en del af et lederteam kan

Læs mere

FORTÆLLINGEN LEJRE MUSIKSKOLE

FORTÆLLINGEN LEJRE MUSIKSKOLE 010-2015 FORTÆLLINGEN LEJRE MUSIKSKOLE LEJRE MUSIKSKOLES MISSION: At give den enkelte elev instrumentale og/eller vokale færdigheder, udvikle et universelt sprog, til personlig musikalsk udfoldelse, individuelt

Læs mere

Allégårdens Rusmiddelpolitik

Allégårdens Rusmiddelpolitik Allégårdens Rusmiddelpolitik Ungecentret Allegården forholder sig aktivt til de anbragte unges brug af rusmidler. Det betyder, at unge, der bor på Allégården, kan forvente, at de kommer til at forholde

Læs mere

Lederskab Modstand mod forandringer. LAB 4 - formål. Hvilke former for modstand oplever I?

Lederskab Modstand mod forandringer. LAB 4 - formål. Hvilke former for modstand oplever I? LAB 4 - formål At få forståelse for både den klassisk styrings tankegang til forandringsledelse (Kotter) og en mere dynamisk, procesorienteret og flertydig tilgang til at håndtere kaos, forandringer og

Læs mere

Nordjysk Praksisdag. Trivsel i praksis gavebod eller alles ansvar? Moderator: Jørgen Peter Ærthøj Underviser: Ulrik Lange

Nordjysk Praksisdag. Trivsel i praksis gavebod eller alles ansvar? Moderator: Jørgen Peter Ærthøj Underviser: Ulrik Lange Nordjysk Praksisdag Trivsel i praksis gavebod eller alles ansvar? Moderator: Jørgen Peter Ærthøj Underviser: Ulrik Lange Fra passiv modtager til aktiv medskaber Trivsel er ikke noget du passivt modtager

Læs mere

Godt samarbejde - MBK A/S

Godt samarbejde - MBK A/S Samarbejde, trivsel og konflikthåndtering i teams. Vil I have fokus på jeres samarbejde, trivsel og indbyrdes kommunikation? Vil I have redskaber til at skabe et godt samarbejde? Vil I reflektere over

Læs mere

Mening og ledelse i forandring?

Mening og ledelse i forandring? Workshop i Middelfart På lederkonference for ledende fysioterapeuter. D. 2. november 2006 kl. 10-13 Mening og ledelse i forandring? Når forandring er blevet en tilstand, skal meningen skabes i håndteringen

Læs mere

Perspektiver på ledelse

Perspektiver på ledelse L Y N G B Y - TA A R B Æ K K O M M U N E Perspektiver på ledelse Ledelsesgrundlag for Lyngby-Taarbæk Kommune God ledelse gør forskellen Ledelse er et fag, og som alle andre fag skal ledelse, læres, udvikles

Læs mere

Ledelse hos De grønne pigespejdere

Ledelse hos De grønne pigespejdere Ledelse hos De grønne pigespejdere De grønne pigespejderes nye ledelseskoncept baserer sig på relevante dokumenter fra organisationen, på workshopforløb samt på erfaringer fra andre lignende organisationer.

Læs mere

Modul 1: Tovholderens rolle og opgaver i LP-gruppen

Modul 1: Tovholderens rolle og opgaver i LP-gruppen Modul 1: Tovholderens rolle og opgaver i LP-gruppen Dette første modul har fokus på tovholderens rolle og opgaver i arbejdet med LPmodellen. Tovholderens vigtigste opgave er at sikre, at samarbejdet i

Læs mere

Georgs Æske er en integreret institution med en vuggestuegruppe en børnehavegruppe og en specialgruppe.

Georgs Æske er en integreret institution med en vuggestuegruppe en børnehavegruppe og en specialgruppe. Læreplan 2006 Indeks Grundlaget for det pædagogiske arbejde i Georgs Æske Vores syn på læring Vores målsætning og værdigrundlag Hvordan arbejder vi Barnets alsidige personlige udvikling Sociale kompetencer

Læs mere

Uddannelsesplan praktikniveau I for Åløkkeskolen 2015-2016. Praktiske oplysninger

Uddannelsesplan praktikniveau I for Åløkkeskolen 2015-2016. Praktiske oplysninger Åløkkeskolen marts 2015 Uddannelsesplan praktikniveau I for Åløkkeskolen 2015-2016. Praktiske oplysninger Kong Georgs Vej 31 5000 Odense Tlf:63 75 36 00 Daglig leder: Hans Christian Petersen Praktikansvarlige:

Læs mere

Hvad gør vi? Vi har fokus på fællesskabet

Hvad gør vi? Vi har fokus på fællesskabet Pædagogisk læreplan for Kastanjehuset Tema: Barnets alsidige personlige udvikling Mål At barnet udvikler sig på samtlige udviklingsområder. At barnet udvikler selvfølelse, selvværd og selvtillid. Får bevidsthed

Læs mere

Faglighed i. Fællesskabets skole. Danmarks Lærerforening

Faglighed i. Fællesskabets skole. Danmarks Lærerforening Faglighed i Fællesskabets skole Danmarks Lærerforening Folkeskolens opgave er i samarbejde med forældrene at fremme elevernes tilegnelse af kundskaber, færdigheder, arbejdsmetoder og udtryksformer, der

Læs mere

Du og jeg, Alfred. Udarbejdet af Anja Giessing Markussen

Du og jeg, Alfred. Udarbejdet af Anja Giessing Markussen Du og jeg, Alfred Udarbejdet af Anja Giessing Markussen Inklusiv praksis i et individuelt perspektiv Modul 2 Ballerup Kommune Professionshøjskolen UCC Modul 113135, Foråret 2011 Vejleder Martin Kirkegaard

Læs mere

Sådan arbejder vi med elevernes sociale kompetencer på Elsesminde Odense Produktions-Højskole

Sådan arbejder vi med elevernes sociale kompetencer på Elsesminde Odense Produktions-Højskole Sådan arbejder vi med elevernes sociale kompetencer på Elsesminde Odense Produktions-Højskole På Elsesminde Odense Produktions-Højskole arbejder vi hele tiden på at udvikle pædagogikken og indsatserne,

Læs mere

Målene for praktikken og hjælp til vejledning

Målene for praktikken og hjælp til vejledning Målene for praktikken og hjælp til vejledning Målene for praktikken 2 Det er vejlederens opgave i samarbejde med eleven at lave en handleplan for opfyldelse af praktikmålene. Refleksionsspørgsmålene, der

Læs mere

LEDELSESGRUNDLAG. 6 pejlemærker

LEDELSESGRUNDLAG. 6 pejlemærker LEDELSESGRUNDLAG 6 pejlemærker Vi er én Helsingør Kommune Vi fremstår som en fælles enhed Vi har et fælles ansvar Vi tænker i helheder Vi har fokus på vores borgere, brugere og ansatte Vi repræsenterer

Læs mere

FTF Lederugen 2011. Selvledelse og ledelse af selvledende medarbejdere

FTF Lederugen 2011. Selvledelse og ledelse af selvledende medarbejdere FTF Lederugen 2011 Selvledelse og ledelse af selvledende medarbejdere 1 Hvad er ledelse? Ledelse betyder at søge efter eller at finde nye veje. Ledelsesteori er den disciplin at beskue og tænke over, hvad

Læs mere

Den pædagogiske læreplan

Den pædagogiske læreplan Gentofte Kommune Den pædagogiske læreplan Den 1. august 2013 1 Indledning Gentofte Kommune vil have det bedste børneliv for de 0 til 6-årige. Vi vil være førende med et børneområde på forkant med den globale

Læs mere

Teglgårdshuset www.teglgaardshuset.dk

Teglgårdshuset www.teglgaardshuset.dk Dokumenttype Retningsgivende dokument vedr. kompetenceudvikling. Anvendelsesområde Medarbejdere og ledelse i organisationen Teglgårdshuset. Målgruppe Alle tværprofessionelle medarbejdere i Botilbuddet

Læs mere

Go Morgenmøde Ledelse af frivillige

Go Morgenmøde Ledelse af frivillige Go Morgenmøde Ledelse af frivillige MacMann Bergs bidrag og fokus Vi ønsker at bidrage til et bedre samfund og arbejdsliv gennem bedre ledelse. Fra PROFESSION til PROFESSIONEL LEDELSE af VELFÆRD i forandring

Læs mere

Pædagogiske læreplaner for sammenslutningen.

Pædagogiske læreplaner for sammenslutningen. Pædagogiske læreplaner for sammenslutningen. Sociale kompetencer: For at barnet udvikler sine sociale kompetencer, skal der være nogle basale forudsætninger tilstede, såsom tryghed, tillid og at barnet

Læs mere

PROCESLEDER / KONSULENT

PROCESLEDER / KONSULENT PROCESLEDER / KONSULENT UDFYLDER KRAVENE DOL & DIL / 10 ECTS For tilmelding eller yderligere BLIV PROCESKONSULENT MED KANT OG TEORETISK BALLAST Bliv klædt på til udvikling, fascilitering og evaluering

Læs mere

Muligheder og barrierer i arbejdet med kerneopgaven

Muligheder og barrierer i arbejdet med kerneopgaven Muligheder og barrierer i arbejdet med kerneopgaven Seminar for Fremfærd, d. 2. oktober 2014 Peter Hasle, professor Center for Industriel Produktion, Institut for Økonomi og Ledelse, Aalborg Universitet

Læs mere

Spørgeskemaundersøgelse til beskrivelse af deltagernes læringsprofil

Spørgeskemaundersøgelse til beskrivelse af deltagernes læringsprofil Nordplus Voksen toårigt udviklingsprojekt Syv online værktøjer til læringsvurdering Arbejdspakke 2.2 For deltagere i organisationens læringstilbud Spørgeskemaundersøgelse til beskrivelse af deltagernes

Læs mere

Læring gennem dialog og samarbejde

Læring gennem dialog og samarbejde 9/30/09 side 1 Læring gennem dialog og samarbejde Det flerstemmige og dialogiske klasserum Cooperative Learning Lisbeth Pedersen - konsulent ved UC Lillebælt, konsulent ved IFPR Lektor ved IBC Kolding

Læs mere