Erfaringer fra Det store TTA-projekt

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Erfaringer fra Det store TTA-projekt"

Transkript

1 Kronik Erfaringer fra Det store TTA-projekt Maj Britt Dahl Nielsen & Birgit Aust november 2012 offentliggjorde Det Nationale Forskningscenter for Arbejds- I miljø (NFA) resultaterne fra et meget omfattende tilbage-til-arbejdet (TTA) projekt også kendt som Det store TTA-projekt. Det overordnede formål med TTA-projektet var at undersøge, om gode erfaringer fra tidligere mindre projekter kunne genfindes i stor skala, når indsatsen skulle indlejres i jobcentrenes eksisterende rammer og arbejdsgange. TTA-projektet byggede på en tidlig, tværfaglig og koordineret indsats, som var individuelt tilpasset den enkelte deltagers behov. Indsatsen blev implementeret i de deltagende jobcentre, hvor der blev oprettet tværfaglige teams bestående af sagsbehandlere og sundhedsprofessionelle, fx psykologer, fysioterapeuter og arbejdsmedicinere. Forud for projektet deltog de tværfaglige teams i en omfattende uddannelse for at lære indsatsens principper og fremgangsmåder at kende (Det Nationale Forskningscenter 2012; Aust m.fl. 2012). Projektet blev finansieret af Forebyggelsesfonden og Beskæftigelsesministeriet, mens NFA stod for at udvikle TTA-indsatsen og for at koordinere og evaluere projektet i samarbejde med nationale og internationale eksperter. NFA gennemførte en proces- og en effektevaluering, mens Kommunernes og Regionernes Analyse og Forskning (KORA) stod for den økonomiske evaluering. Hovedformålet med procesevalueringen var at belyse, hvordan projektet blev gennemført i kommunerne og at identificere forhold, som fremmer og hæmmer implementeringen. Det primære formål med effektevalueringen var at belyse TTA-indsatsens effekter på sygefraværet. Det sekundære formål var at belyse effekterne på selvforsørgelse, helbred og arbejdsevne. Desuden undersøgte NFA om effekterne varierede mellem kommunerne, mellem kommuner med god/mindre god implementering og om der var særlige grupper af deltagere, som havde mere/mindre gavn af indsatsen. Med 22 kommuner og knap sygemeldte deltagere udgjorde projektet et af de største nationale og internationale TTA-projekter. I denne kronik gennemgår vi nogle vigtige erfaringer fra projektet. Høj andel af sygemeldte med psykiske helbredsproblemer Det store TTA-projekt var karakteriseret ved at inkludere en meget heterogen gruppe af sygemeldte. Således indgik alle sygemeldte i høj risiko for udstødelse fra arbejdsmarkedet uanset deres sygefraværsårsag og arbejdsmarkedsstatus. Tidligere TTA-projekter har oftest været målrettet en mere snævert defineret målgruppe typisk sygemeldte lønmodtagere med muskel- og 58 Erfaringer fra Det store TTA-projekt

2 skeletbesvær (Palmer m.fl. 2011; Schandelmaier m.fl. 2012). Vores viden om hvad der fremmer/hæmmer TTA blandt sygemeldte personer med psykiske helbredsproblemer er derfor mere begrænset (Borg m.fl. 2010). Inden for de seneste år er der dog sket en markant stigning i tilkendelser af førtidspension grundet psykiske helbredsproblemer, som i dag udgør størstedelen af tilkendelser af førtidspension - efterfulgt af muskel- og skeletbesvær (Borg m.fl. 2010). I forbindelse med evalueringen af Det store TTA-projekt indsamlede NFA informationer om ca sygemeldte borgere fra de 22 deltagende kommuner. Data er dels indhentet via en række danske registre og dels via sagsbehandlerne, som bl.a. registrerede de sygemeldtes fraværsårsager. Da de nationale registre ikke indeholder oplysninger om fraværsårsager, giver dette datamateriale en unik mulighed for at belyse sygefraværsårsager og karakteristika ved sygemeldte med psykiske helbredsproblemer. Figur 1 giver en oversigt over fordelingen af de sygemeldtes selvrapporterede sygefraværsårsager registreret af sagsbehandlerne i de deltagende kommuner. Som det fremgår af figuren udgør psykiske, sociale og misbrugsrelaterede fraværsårsager (36 %) og muskel- og skeletbesvær (36 %) størstedelen af fraværsårsagerne. Blandt de psykiske, sociale og misbrugsrelaterede fraværsårsager er selvrapporteret depression (15 %) og stress/udbrændthed (14 %) langt de hyppigste. Disse tal dækker dog over store køns- og kommunale forskelle i fordelingen. Kvinder (45 %) rapporterer oftere end mænd (28 %) psykiske, sociale og misbrugsrelaterede problemer, og blandt de 22 kommuner varierer andelen af psykiske, sociale og misbrugsrelaterede fraværsårsager mellem 29 % (Hedensted) og 47 % (København). Figur 2 viser fordelingen af fraværsårsager (psykiske, sociale og misbrugsrelaterede vs. andre årsager) i forskellige brancher. Af figuren fremgår det, at der ligeledes er store brancheforskelle i rapporteringen, hvor andelen af psykiske, sociale og misbrugsrelaterede fraværsårsager er højest blandt ansatte, som arbejder med information/kommunikation Figur 1. Oversigt over selvrapporterede sygefraværsårsager (i procent) blandt sygedagpengemodtagere i 22 danske kommuner Muskelsmerter/fibromyalgi/whiplash/kronisk træthed Neurologiske problemer Ukendt Cancer Knoglebrud Kredsløbssygdomme/diabetes 1,2 2,1 2,9 4 4,3 4,3 Andet 8,9 Bevægeapparatsbesvær Psykisk/sociale/misbrugs-problemer 36 36, Procent Tidsskrift for ARBEJDSliv, 15 årg. nr

3 Figur 2. Oversigt over psykisk betingede sygefraværsårsager (i procent) opgjort for forskellige brancher (n=964) Information og kommunikation (n=3.724) Undervisning (n=1.353) Videnservice (n=960) Finansiering og forsikring (n=12.603) Sundhed og socialvæsen (n=1.123) Andre serviceydelser mv. (n=2.515) Offentlig administration, forsvar og politi (4.993) Handel (n=774) Kultur og fritid (n=637) Ejendomshandel og udlejning (n=2.993) Rejsebureauer, rengøring og anden... (n=1.058) Hoteller og restauranter (n=3.796) Industri (n=131) Energiforsyning (n=224) Vandforsyning og renovation (n=2.381) Transport (n=332) Landbrug, skovbrug og fiskeri (n=77) Råstofindvinding (n=2.285) Bygge og anlæg Procent Andet Psykisk betinget fraværsårsag og undervisning og lavest blandt ansatte inden for råstofudvinding og bygge/anlæg. Det handler om mennesker Mange kommuner havde forud for TTAprojektet efterspurgt mere viden om, hvordan de skulle håndtere sygemeldte borgere med psykiske helbredsproblemer. I det særligt tilrettelagte undervisningsforløb forud for TTA-projektet, blev de deltagende sagsbehandlere og de sundhedsfaglige aktører undervist i at håndtere sygemeldte deltagere med psykiske helbredsproblemer og i en anerkendende tilgang. Evalueringen af Det store TTA-projekt viste, at især den anerkendende tilgang var afgørende for, at deltagerne følte sig trygge og parate til at samarbejde med sagsbehandlerne og de sundhedsfaglige aktører (Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø 2012). Behovet for at fokusere på relationen til den sygemeldte borger understreges i flere tidligere studier, som blandt andet peger på, at de sygemeldte borgeres oplevelser med sagsbehandlere og sundhedsfaglige aktører ikke altid er lige positive (Ostlund m.fl. 2003; Svensson m.fl. 2003; Svensson m.fl. 2006; Upmark m.fl. 2011; Nielsen m.fl. 2013). Når borgeren træder ind i jobcenteret, er det typisk uden en forudgående viden om sygedagpengereglerne og de procedurer, som knytter sig til sagsbehandlingen. For den sygemeldte borger kan dette system virke meget forvirrende og medføre stor usikkerhed, da sagsbehandler- 60 Erfaringer fra Det store TTA-projekt

4 nes vurderinger kan få store økonomiske og rehabiliterende konsekvenser (fx i forhold til adgang til aktive tilbud o. lign). Sagsbehandlerne skal ligeledes håndtere en meget svær rolle både som dem der sikrer, at lovgivningen bliver overholdt, samtidigt med at de skal hjælpe borgeren til at fastholde en tilknytning til arbejdsmarkedet. Disse forhold kan skabe gnidninger og konflikter, som ikke er befordrende for et konstruktivt samarbejde (Upmark m.fl. 2011). En specialeopgave baseret på en kvalitativ interviewundersøgelse blandt fem sygemeldte deltagere i Det store TTA-projekt belyste forhold, som betinger et vellykket samarbejde mellem deltagerne og sagsbehandlerne (Moefelt 2011). Deltagerne i interviewundersøgelsen havde til fælles, at de var sygemeldte grundet psykiske helbredsproblemer, og at de vurderede deres samarbejde med jobcentret meget positivt. Undersøgelsen peger på, at de sygemeldte typisk har negative forventninger til sygedagpengesystemet, og at disse forventninger udgør en barriere for et positivt og konstruktivt samarbejde. Undersøgelsen peger dog på, at det alligevel godt kan lykkes sagsbehandlerne at vende disse forventninger til en oplevelse af at få meningsfuld hjælp gennem en tillidsbaseret og anerkendende relation. Deltagerne i undersøgelsen fremhævede selv vigtigheden af at blive anerkendt som et menneske og ikke at blive behandlet som endnu en sag. Endvidere lagde deltagerne vægt på, at de blev medinddraget i vigtige beslutninger, fx hvornår og i hvilket omfang de skulle genoptage arbejdet, og at de fik kvalificeret vejledning om sygedagpengereglerne gennem hele forløbet. Denne vejledning bidrog til at synliggøre forskellige muligheder, som kan være med til at skabe en retning i en kaotisk situation. Sluttelig fremhævede informanterne det at blive mødt med et normaliserende blik. Dette indebar, at sagsbehandleren gav udtryk for, at deltagerens reaktioner var naturlige og forståelige, og at sagsbehandlerne udviste tiltro til, at deltageren havde ressourcer til at komme videre. Undersøgelsen har gennem en kvalitativ tilgang givet indblik i den proces, som betinger et positivt og konstruktivt møde - set med den sygemeldtes øjne. Denne viden er ikke kun anvendelig i forhold til TTAprojektet, men bidrager også med en mere generel forståelse af, hvad der betinger et vellykket samarbejde mellem sagsbehandlere og de sygemeldte borgere. Komplekse problemstillinger kræver ofte komplekse løsninger Langvarigt sygefravær er en kompliceret proces; der er ofte mange forskellige aktører involveret, eksempelvis arbejdsgivere, sagsbehandlere, arbejdsmedicinere og praktiserende læger, samtidig med at der kan være mange forskellige forhold, der påvirker den sygemeldtes chance for at vende tilbage til arbejdet igen. Det drejer sig fx om forhold på arbejdspladsen, forhold relateret til den sygemeldte persons funktions- og arbejdsevne og helbred og til hans/hendes psykiske og sociale baggrund. Det store TTA-projekt byggede derfor på en flerstrenget indsats, som var tilpasset og skræddersyet til den enkelte sygemeldtes behov og problemstillinger. Logikken bag flerstrengede indsatser er således, at det ikke er de enkelte dele, som i sig selv er virksomme, men derimod den individuelt tilpassede kombination af de forskellige elementer (Hawe m.fl. 2004). Dette gør sig i særdeleshed gældende, når indsatsen er målrettet en meget heterogen gruppe af deltagere, hvis behov for hjælp er meget forskelligt, og hvor der er stor forskel på kompleksiteten af deltagernes problemstillinger. I Det store TTA-projekt var det fx ikke alle deltagerne, som havde behov for en mere dybdegående udredning ved de Tidsskrift for ARBEJDSliv, 15 årg. nr

5 sundhedsfaglige aktører eller for at deltage i aktive gruppetilbud. Komplekse indsatser er ofte svære at implementere i praksis Procesevalueringen af Det store TTA-projekt viser, at det lykkedes i alle kommunerne at oprette tværfaglige teams, at langt de fleste teammedlemmer deltog i undervisningen og benyttede de forskellige redskaber til fx afklaring af deltagerne. Procesevalueringen peger dog samtidig på, at der var stor forskel i kvaliteten af implementeringen, blandt andet i forhold til i hvor høj grad det lykkedes de enkelte kommuner at arbejde ud fra en fælles målsætning i de tværfaglige teams. På baggrund af en systematisk vurdering af implementeringskvaliteten blev kommunerne opdelt i to grupper: 1) kommuner med god implementering og 2) kommuner med mindre god implementering. Evalueringen viser, at 60 % af kommunerne opnåede en god implementering, mens 40 % opnåede en mindre god implementering (Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø 2012). At der var en vis variation i implementeringen, er på sin vis ikke så overraskende, da TTA-indsatsen bygger på en flerstrenget indsats. Flerstrengede indsatser hører under betegnelsen komplekse interventioner, som er karakteriseret ved, at de består af mange aktive elementer (Hawe m.fl. 2004). Generelt peger forskningen på, at i takt med at kompleksiteten af en indsats stiger, jo større er sandsynligheden for, at implementeringen vil afvige fra de oprindelige planer (Rogers 1995). En litteraturgennemgang af implementeringen af komplekse forebyggende indsatser viser således også, at det meget sjældent lykkes at implementere indsatserne fuldstændigt i tråd med de originale implementeringsplaner. Afvigelser/ændringer fra de originale planer kan derfor, i hvert fald til en vis grad, ses som et vilkår for denne type indsats (Durlak & Dupre 2008). Dertil kommer at interventioner, som implementeres i og af komplekse organisationer, fx jobcentrene, også er betinget af mange forskellige aktører, som alle bidrager til, at projektet kan gennemføres. Implementeringen i komplekse organisationer er derfor grundlæggende en social proces, hvor der typisk både sker en tilpasning af indsatsen, så den passer ind i organisationens rammer og målsætninger, samtidig med at organisationen ændres/tilpasse til at kunne implementere indsatsen (Rogers 1995). Et eksempel på dette fra TTA-projektet er, at en del jobcentre valgte at omlægge deres visitationsprocedure for at kunne sikre en tidlig indsats (Det Nationale forskningscenter for Arbejdsmiljø 2012). Afvigelser fra de oprindelige implementeringsplaner er ikke entydigt godt eller dårligt for effekten af en intervention og er heller ikke nødvendigvis et udtryk for dårlig implementeringskvalitet. På den ene side kan afvigelser udgøre en trussel mod effekten, fx hvis centrale dele af indsatsen slet ikke implementeres, eller hvis kvaliteten af implementeringen er meget dårlig. På den anden side kan afvigelser også have en positiv betydning, fx hvis afvigelserne skyldes, at indsatsen tilpasses særlige kommunale behov eller grundet ydre omstændigheder, som ændrer de grundlæggende betingelser for indsatsen, fx i forbindelse med ændringer i lovgivningen (Rogers 1995). Et eksempel på sådanne ændringer af TTA-indsatsen var en øget inddragelse af virksomheds-/jobkonsulenter. Som konsekvens af den økonomiske lavkonjunktur i Danmark var der langt flere ledige deltagere end forventet. Flere kommuner valgte derfor at opruste deres indsats ved at inkludere job-/virksomhedskonsulenter i deres tværfaglige teams, fordi der var et stort behov for deres erfaringer og kompetencer (Det 62 Erfaringer fra Det store TTA-projekt

6 Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø 2012). Procesevalueringer kan bidrage med vigtig viden De første resultater fra effektevalueringen af Det store TTA-projekt viser, at der selv inden for et lille og forholdsvist homogent land som Danmark ses store kommunale variationer i effekterne af indsatsen. Hvor indsatsen i nogle kommuner reducerede varigheden af sygefraværet, sås en forlængelse i andre. De store kommunale effektforskelle viser også, at effekter opnået i en kommune ikke direkte kan generaliseres til andre kommuner. Dermed er det også svært at forudsige, hvilken effekt man vil opnå ved at implementere indsatsen i andre kommuner. Disse forskelle i effekten var større end forventet og giver anledning til nye undersøgelser. Det er fx helt centralt at undersøge, hvad der kan forklare disse effektforskelle, og hvad der betinger en positiv effekt. I rapporten diskuteres forskellige forklaringer, blandt andet forskelle i implementeringen og forskelle på sædvanlig sagsbehandling. Resultaterne fra effektevalueringen understreger behovet for at gennemføre procesevalueringer for blandt andet at kunne vurdere variationer i implementeringen mellem kommunerne. Udover at kunne bidrage til at forklare, hvorfor en indsats virkede eller ikke virkede, kan procesevalueringer også bidrage til at kvalitetssikre og optimere indsatsen løbende. Dette er særlig vigtigt, når indsatserne gennemføres i en foranderlig virkelighed, hvor det er umuligt at forudsige alle barrierer på forhånd. I TTA-projektet blev undervisningsforløbet gennemført over to runder. Efter første runde gennemførte NFA en evaluering af forløbet, og viden fra denne evaluering blev benyttet til at forbedre undervisningen i anden runde. Viden om hvad der fremmer og hæmmer indsatsen kan også benyttes til at kvalitetssikre og forbedre fremtidige indsatser. Evalueringen af Det store TTA-projekt viste fx, at ledelsesopbakning, en fælles målsætning samt engagement og fokus på kontinuerlig læring i de tværfaglige teams var vigtige forudsætninger for en god implementeringsproces. Derimod virkede den økonomiske lavkonjunktur som en barriere. Eksempelvis viste evalueringen, at arbejdspladskontakten kunne give en merværdi for både arbejdsgiverne og jobcentrene; men at det ofte var svært at iværksætte den helt tætte kontakt, fx i form af rundbordssamtaler og arbejdspladsbesøg (Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø 2012). Dette skyldes bl.a., at en stor del af de sygemeldte blev afskediget kort tid efter deres sygemelding. I den fremtidige forskning vil det derfor være vigtig at undersøge nærmere, hvad der fremmer eller hæmmer samarbejdet med arbejdspladsen for at sikre et tæt og udbytterigt samarbejde. Sluttelig kan procesevalueringer benyttes til at vurdere hvorvidt en indsats rent faktisk kan implementeres og forankres i praksis. Evalueringen af Det store TTA-projekt viser fx, at selvom det lykkedes de fleste kommuner at implementer indsatsen, så krævede det en betydelig indsats og forudsatte et stærkt ledelsesmæssigt engagement i jobcentrene (Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø 2012). En vurdering af hvorvidt en indsats rent faktisk kan forventes at blive succesfuldt implementeret, og hvad det kræver for at det lykkedes, er derfor både vigtig information til forskere, praktikere og beslutningstagere. Tidsskrift for ARBEJDSliv, 15 årg. nr

7 REFERENCER Aust, Birgit m.fl. (2012): The Danish national return-to-work program aim, content and design of the process and effect evaluation, i Scandinavian Journal of Work Environment and Health, 29, 4, Borg, Vilhelm m.fl. (2010): Hvidbog om mentalt helbred, sygefravær og tilbagevenden til arbejde, København, Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø. Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø (2012): Det Store TTA-projekt. Process-effekt- og økonomisk evaluering. Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø. Durlak, Joseph A. & Emily P. Dupre (2008): Implementation matters: A review of research on the influence of implementation on program outcomes and the factors affecting implementation, i American Journal of Community Psychology, 41, 3-4, Hawe, Penelope, Alan Shiell & Therese Riley (2004): Complex interventions: how out of control can a randomised controlled trial be?, i British Medical Journal, 328, 7455, Moefelt, Louise (2011): Et positivt møde med den kommunale sagsbehandler - En interviewundersøgelse omhandlende sygemeldte borgere med psykiske helbredsproblemer og deres møde med det kommunale sygedagpengesystem. Københavns Universitet (upubliceret). Nielsen, Maj Britt D. (2013): Encounters between workers sick-listed with common mental disorders and return-to-work stakeholders. Does workers gender matter? i Scandinavian Journal of Public Health, 41, Ostlund, Gunnel M. m.fl. (2003): Clients perceptions of contact with professionals within healthcare and social insurance offices, i Scandinavian Journal of Public Health, 31, 4, Palmer, T. Keith m.fl. (2011): Effectiveness of community- and workplace-based interventions to manage musculoskeletal-related sickness absence and job loss:a systematic review, i Rheumatology. Rogers, M. Everett (1995): Diffusion of Innovation, NY, The Free Press. Schandelmaier, Stefan m.fl. (2012): Return to work coordination programmes for work disability: a meta-analysis of randomised controlled trials, i PLoS One, 7, 11, e Svensson, Tommy m.fl. (2003): Shame-inducing encounters. Negative emotional aspects of sickness-absentees interactions with rehabilitation professionals, i Journal of Occupational Rehabilitation, 13, 3, Svensson, Tommy, Ulrika Mussener & Kristina Alexanderson (2006): Pride, empowerment, and return to work: On the significance of promoting positive social emotions among sickness absentees, i Work-A Journal of Prevention Assessment & Rehabilitation, 27, 1, Upmark, Marianne, Jan Hagberg & Kristina Alexanderson (2011): Negative encounters with social insurance officers - experiences of women and men on long-term sick leave, i International Journal of Social Welfare, 20, 3, Maj Britt Dahl Nielsen, ph.d., Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø / Oxford Research Birgit Aust, ph.d., seniorforsker ved Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø 64 Erfaringer fra Det store TTA-projekt

Konference om Det store TTA-projekt

Konference om Det store TTA-projekt Konference om Det store TTA-projekt Resultater fra effektevalueringen Maj Britt D. Nielsen Forsker NFA Formålet med effekt evalueringen At belyse om de sygemeldte i TTA- indsatsen: bliver hurtigere raskmeldte

Læs mere

Det Nationale Tilbage til Arbejde projekt

Det Nationale Tilbage til Arbejde projekt Det Nationale Tilbage til Arbejde projekt Erfaringer og læring Rehabiliteringsforskning i Danmark 2016 Århus, 13.9.2016 Birgit Aust Seniorforsker NFA Det Store TTA-projekt TTA: Tilbagevenden til arbejde

Læs mere

Konference om Det store TTA-projekt

Konference om Det store TTA-projekt Konference om Det store TTA-projekt Resultater fra procesevalueringen Birgit Aust Seniorforsker NFA Formålet med procesevaluering HVORDAN GIK DET MED AT IMPLEMENTERE TTA-PROJEKTET I KOMMUNERNE? Hvordan

Læs mere

Mixed-methods: Erfaringer fra et Tilbage til Arbejdet projekt. Maj Britt Dahl Nielsen, Ph.d.

Mixed-methods: Erfaringer fra et Tilbage til Arbejdet projekt. Maj Britt Dahl Nielsen, Ph.d. Mixed-methods: Erfaringer fra et Tilbage til Arbejdet projekt Maj Britt Dahl Nielsen, Ph.d. Tilbagevenden til arbejdet er multifaktorielt Tilbagevenden til arbejdet involverer ofte mange forskellige aktører

Læs mere

Overordnet beskrivelse af Det store TTA-projekt

Overordnet beskrivelse af Det store TTA-projekt Overordnet beskrivelse af Det store TTA-projekt 1. Indledning 2. Generel beskrivelse af projektet 3. Projektets styring og servicering 4. Overordnet tidsramme 5. Økonomi 6. Fakta om ansøgning og deltagelse

Læs mere

Arbejdsrettet rehabilitering af langtidssygemeldte borgere med psykiske helbredsproblemer

Arbejdsrettet rehabilitering af langtidssygemeldte borgere med psykiske helbredsproblemer Arbejdsrettet rehabilitering af langtidssygemeldte borgere med psykiske helbredsproblemer Projekt 31-2008-09 Reiner Rugulies & Marie Martin Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø, NFA Arbejdsmiljøforskningsfondens

Læs mere

EFFEKTER AF BESKÆFTIGELSESRETTEDE INDSATSER FOR SYGEMELDTE. Hvad ved vi, om hvad der virker?

EFFEKTER AF BESKÆFTIGELSESRETTEDE INDSATSER FOR SYGEMELDTE. Hvad ved vi, om hvad der virker? EFFEKTER AF BESKÆFTIGELSESRETTEDE INDSATSER FOR SYGEMELDTE Hvad ved vi, om hvad der virker? Disposition Afgrænsning af litteraturen Hvad ved vi om effekten af beskæftigelsesrettede indsatser for kort-

Læs mere

Konjunktur og Arbejdsmarked

Konjunktur og Arbejdsmarked Konjunktur og Arbejdsmarked Uge 49 Indhold: Ugens tema Bruttoledigheden stort set uændret i oktober 212 Ugens analyse Tidligt tilbage-til-arbejdet reducerer sygefraværet Ugens tendenser Svag økonomisk

Læs mere

ERFARINGSOPSAMLING PÅ TVÆRS AF FEM KOMMUNALE PROJEKTER OM EN KOORDINERET INDSATS FOR TILBAGEVENDEN TIL ARBEJDE

ERFARINGSOPSAMLING PÅ TVÆRS AF FEM KOMMUNALE PROJEKTER OM EN KOORDINERET INDSATS FOR TILBAGEVENDEN TIL ARBEJDE ERFARINGSOPSAMLING PÅ TVÆRS AF FEM KOMMUNALE PROJEKTER OM EN KOORDINERET INDSATS FOR TILBAGEVENDEN TIL ARBEJDE Baseret på projekter udført i henholdsvis København, Middelfart, Aalborg, Vendsyssel og Køge

Læs mere

MEDARBEJDERKURSUS. Virksomhedsrettet indsats for sygedagpengemodtagere. November/december 2014

MEDARBEJDERKURSUS. Virksomhedsrettet indsats for sygedagpengemodtagere. November/december 2014 MEDARBEJDERKURSUS Virksomhedsrettet indsats for sygedagpengemodtagere November/december 2014 Introduktion Formålet med kurserne At understøtte intentionerne i sygedagpengereformen om en tidlig og virksomhedsrettet

Læs mere

Fastholdelse af medarbejdere med mentale helbredsproblemer på arbejdspladsen

Fastholdelse af medarbejdere med mentale helbredsproblemer på arbejdspladsen Fastholdelse af medarbejdere med mentale helbredsproblemer på arbejdspladsen Foredrag af seniorforsker, ph.d. Birgit Aust, Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø. Mit foredrag 1. Udbredelse og

Læs mere

Sammenfatning af resultater i Solsideprojektet tidlig og koordineret rehabiliteringsindsats til sygemeldte med problemer i bevægeapparatet

Sammenfatning af resultater i Solsideprojektet tidlig og koordineret rehabiliteringsindsats til sygemeldte med problemer i bevægeapparatet Sammenfatning af resultater i Solsideprojektet tidlig og koordineret rehabiliteringsindsats til sygemeldte med problemer i bevægeapparatet Forvaltningerne indstiller, at Ældre- og Handicapudvalget og Beskæftigelsesudvalget

Læs mere

Sygedagpengeopfølgning

Sygedagpengeopfølgning Sygedagpengeopfølgning Muligheder i sygedagpengereformen Viden om tidlig virksomhedsrettet indsats Forventningsafstemning 1. Sygedagpengereformen 2. Viden om en tidlig og aktiv virksomhedsindsats for sygemeldte

Læs mere

EFFEKTER AF BESKÆFTIGELSESRETTEDE INDSATSER FOR SYGEMELDTE. Hvad ved vi, om hvad der virker?

EFFEKTER AF BESKÆFTIGELSESRETTEDE INDSATSER FOR SYGEMELDTE. Hvad ved vi, om hvad der virker? EFFEKTER AF BESKÆFTIGELSESRETTEDE INDSATSER FOR SYGEMELDTE Hvad ved vi, om hvad der virker? Litteraturstudie om beskæftigelsesrettede indsatser Opgave for Arbejdsmarkedsstyrelsen Hvad ved vi om effekten

Læs mere

Præstationsbonus. HR-analyse

Præstationsbonus. HR-analyse Præstationsbonus HR-analyse September 2014 Indhold 1. Executive Summary... 3 2. Om undersøgelsen... 4 3. Udbredelsen af præstationsbonus... 6 4. Udbetalt bonus... 9 5. Kriterier for præstationsbonus...

Læs mere

Statistiske informationer www.aarhus.dk/statistik

Statistiske informationer www.aarhus.dk/statistik Indeks 2006=100 Statistiske informationer www.aarhus.dk/statistik Erhvervsstrukturen i Aarhus Kommune, 2013 Pr. 1. januar 2013 var der 176.109 arbejdspladser eller beskæftigede i Aarhus Kommune. I forhold

Læs mere

Statistiske informationer www.aarhus.dk/statistik

Statistiske informationer www.aarhus.dk/statistik Indeks 2010=100 Statistiske informationer www.aarhus.dk/statistik Erhvervsstrukturen i Aarhus Kommune - ultimo november 2014 Ultimo november 2014 var der 183.928 arbejdspladser eller beskæftigede i Aarhus

Læs mere

Det store TTA -projekt

Det store TTA -projekt Det store TTA -projekt Agenda Rammen for Det s tore TTA-projekt Viden bag projektet især hvidbøgerne fra 2008 og 2010 Mødet med virkeligheden Implementering med mange akt ører Oplæg på SAM Temadag om arbejdsrelateret

Læs mere

Beskrivelse af almen-/social- /arbejdsmedicinerens rolle i Det store TTAprojekt

Beskrivelse af almen-/social- /arbejdsmedicinerens rolle i Det store TTAprojekt Beskrivelse af almen-/social- /arbejdsmedicinerens rolle i Det store TTAprojekt [Skriv tekst] 0 Beskrivelse af almen-/social-/arbejdsmedicinerens rolle i Det store TTA-projekt Baggrund Tidligere undersøgelser

Læs mere

EFFEKTER AF BESKÆFTIGELSESRETTEDE INDSATSER FOR SYGEMELDTE

EFFEKTER AF BESKÆFTIGELSESRETTEDE INDSATSER FOR SYGEMELDTE EFFEKTER AF BESKÆFTIGELSESRETTEDE INDSATSER FOR SYGEMELDTE Disposition Afgrænsning af litteraturen Effekter af indsatser: På arbejdspladsen I beskæftigelsessystemet I sundhedssystemet Som er tværfaglige/samarbejde

Læs mere

ET GODT PSYKISK ARBEJDSMILJØ NÅR KOLLEGAER SKAL INKLUDERES PÅ ARBEJDSPLADSEN

ET GODT PSYKISK ARBEJDSMILJØ NÅR KOLLEGAER SKAL INKLUDERES PÅ ARBEJDSPLADSEN ET GODT PSYKISK ARBEJDSMILJØ NÅR KOLLEGAER SKAL INKLUDERES PÅ ARBEJDSPLADSEN UDGIVET MAJ 2013 2 Nedslidningen som følge af et dårligt psykisk arbejdsmiljø er et væsentligt tema for både samfund, virksomheder

Læs mere

LEDIGHED OG INDSATS 2012 Nr. 4

LEDIGHED OG INDSATS 2012 Nr. 4 LEDIGHED OG INDSATS 2012 Nr. 4 Indhold: Ledighedstal Udviklingen i langtidsledigheden Efterspørgselen på arbejdskraft Arbejdsfordelinger Opfølgning på ministermål Opfølgning jobcentrets mål Udenlandsk

Læs mere

Mental sundhedsfremmeindsatser i jobcentre - hvorfor og hvordan

Mental sundhedsfremmeindsatser i jobcentre - hvorfor og hvordan Mental sundhedsfremmeindsatser i jobcentre - hvorfor og hvordan Erfaringer og resultater fra projektet Tidlig opsporing og indsats i jobcentre 1 Disposition Kort om projektet Hvorfor er tidlig opsporing

Læs mere

LEDIGHED OG INDSATS 2012 Nr. 6

LEDIGHED OG INDSATS 2012 Nr. 6 Indhold: Ledighedstal Udviklingen i langtidsledigheden Beskæftigelsen Efterspørgselen på arbejdskraft Arbejdsfordelinger Opfølgning på ministermål Opfølgning jobcentrets mål Opfølgning på jobcentrets indsats

Læs mere

Psykisk arbejdsmiljø og samarbejde

Psykisk arbejdsmiljø og samarbejde Psykisk arbejdsmiljø og samarbejde Seniorforsker Thomas Clausen, tcl@nrcwe.dk Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø (NFA) 25. marts 2015 Psykisk arbejdsmiljø og samarbejde Hvad er psykisk arbejdsmiljø?

Læs mere

Interventioner på arbejdspladsen hvad virker iht. den videnskabelige Merete litteratur? Labriola.

Interventioner på arbejdspladsen hvad virker iht. den videnskabelige Merete litteratur? Labriola. Interventioner på arbejdspladsen - hvad virker iht. den videnskabelige litteratur Interventioner på arbejdspladsen hvad virker iht. den videnskabelige Merete litteratur? Labriola merlab@rm.dk Vi skal have

Læs mere

DET STORE TTA-PROJEKT

DET STORE TTA-PROJEKT SAMMENFATNING DET STORE TTA-PROJEKT Proces-, effekt- og økonomisk evaluering Lersø Parkallé 105 2100 København Ø Tlf 39 16 52 00 Fax 39 16 52 01 nfa@arbejdsmiljoforskning.dk www.arbejdsmiljoforskning.dk

Læs mere

Statistiske informationer

Statistiske informationer Indeks 2006=100 Statistiske informationer www.aarhus.dk/statistik Erhvervsstrukturen i Aarhus Kommune, 2012 Pr. 1. januar 2012 var der 175.528 arbejdspladser eller beskæftigede i Aarhus Kommune. I forhold

Læs mere

REFORM AF FØRTIDSPENSION OG FLEKSJOB REFORMENS BETYDNING FOR SAGSBEHANDLINGEN I KOMMUNERNE

REFORM AF FØRTIDSPENSION OG FLEKSJOB REFORMENS BETYDNING FOR SAGSBEHANDLINGEN I KOMMUNERNE REFORM AF FØRTIDSPENSION OG FLEKSJOB REFORMENS BETYDNING FOR SAGSBEHANDLINGEN I KOMMUNERNE Forord Store forandringer. Store udfordringer. Men også nye og store muligheder for at hjælpe vores mest udsatte

Læs mere

AMK-Øst Nøgletal for arbejdsmarkedet RAR Sjælland

AMK-Øst Nøgletal for arbejdsmarkedet RAR Sjælland AMK-Øst 20-06-2016 Nøgletal for arbejdsmarkedet RAR Sjælland Juni 2016 Udviklingen i beskæftigelsen Fig. 1: Udvikling i fuldtidsbeskæftigede lønmodtagere (arbejdssted), 1. kvartal 2008-4. kvartal 2015

Læs mere

Positive faktorer - et perspektiv på psykosocialt arbejdsmiljø

Positive faktorer - et perspektiv på psykosocialt arbejdsmiljø faktorer - et perspektiv på psykosocialt Seniorforsker Thomas Clausen Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø NFA Dagsorden 1. Baggrund - det moderne arbejdsliv og positive faktorer 2. Hvad er

Læs mere

Pisk eller gulerod hvad rykker sygefraværet?

Pisk eller gulerod hvad rykker sygefraværet? + Pisk eller gulerod hvad rykker sygefraværet? Anne Sophie Hensgen Projektleder, Region Syd Merete Labriola Forskning og udvikling CFK Folkesundhed og Udvikling MarselisborgCenteret + Mål for workshopen

Læs mere

AMK Øst Nøgletal for arbejdsmarkedet RAR Sjælland

AMK Øst Nøgletal for arbejdsmarkedet RAR Sjælland AMK Øst 06-09-2016 Nøgletal for arbejdsmarkedet RAR Sjælland September 2016 Udviklingen i beskæftigelsen Fig. 1: Udvikling i fuldtidsbeskæftigede lønmodtagere (arbejdssted), 1. kvartal 2008-1. kvartal

Læs mere

Danske virksomheder bruger ikke de officielle rekrutteringskanaler

Danske virksomheder bruger ikke de officielle rekrutteringskanaler Danske virksomheder bruger ikke de officielle rekrutteringskanaler Den seneste undersøgelse om rekrutteringer på det danske arbejdsmarked foretaget af Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering (STAR)

Læs mere

Statistiske informationer www.aarhus.dk/statistik

Statistiske informationer www.aarhus.dk/statistik Statistiske informationer www.aarhus.dk/statistik Erhvervsstrukturen i Aarhus Kommune - 2014 Pr. 1. januar 2014 var der 180.550 arbejdspladser eller beskæftigede i Aarhus Kommune. I forhold til 1. januar

Læs mere

Europaudvalget EUU Alm.del Bilag 243 Offentligt

Europaudvalget EUU Alm.del Bilag 243 Offentligt Europaudvalget 2016-17 EUU Alm.del Bilag 243 Offentligt Folketingets Beskæftigelsesudvalg lov@ft.dk Beskæftigelsesministeriet Ved Stranden 8 1061 København K T +45 72 20 50 00 E bm@bm.dk www.bm.dk CVR

Læs mere

Beskrivelse af psykiaterens rolle i Det store TTA projekt

Beskrivelse af psykiaterens rolle i Det store TTA projekt Beskrivelse af psykiaterens rolle i Det store TTA projekt [Skriv tekst] Beskrivelse af psykiaterens rolle i Det store TTA projekt Baggrund Rammen omkring TTA projektet udgøres af TTA-koordinatoren, TTA-teams

Læs mere

Er sygdom et privat anliggende?

Er sygdom et privat anliggende? Er sygdom et privat anliggende? De første sygedagpenge krav om inaktivitet og sengeleje Den 3 delte førtidspension Den tidligere førtidspensionsreform & arbejdsevnemetoden Aktiv syg og ikke længere en

Læs mere

Udmøntning af pejlemærke 4: En struktureret indsats. Sagsnr Aftaleteksten. Dokumentnr

Udmøntning af pejlemærke 4: En struktureret indsats. Sagsnr Aftaleteksten. Dokumentnr KØBENHAVNS KOMMUNE Beskæftigelses- og Integrationsforvaltningen 2. kontor Bilag 1 Udmøntning af pejlemærke 4: En struktureret indsats Aftaleteksten Aftaleparterne oplever, at antallet af aktive tilbud

Læs mere

Førtidspension til mennesker med psykiske lidelser

Førtidspension til mennesker med psykiske lidelser Førtidspension til mennesker med psykiske lidelser Hvilken indsats skal vi måle effekten af? Seniorforsker Jan Pejtersen Fra problem til indsats Hvornår skal sætte ind? Hvad er psykiske lidelser? Hvad

Læs mere

Fra sygefravær til produktivt nærvær. Vi har beredskabet der hjælper virksomheden med at reducere længerevarende sygefravær

Fra sygefravær til produktivt nærvær. Vi har beredskabet der hjælper virksomheden med at reducere længerevarende sygefravær Fra sygefravær til produktivt nærvær Vi har beredskabet der hjælper virksomheden med at reducere længerevarende sygefravær VIRKSOMHEDENS EGET HR-BEREDSKAB WORKLIFE CARE BEREDSKAB Professionel arbejdsfastholdelse

Læs mere

DEN KOMMUNALE INDASTS OVERFOR DE SVAGE LEDIGE

DEN KOMMUNALE INDASTS OVERFOR DE SVAGE LEDIGE DEN KOMMUNALE INDASTS OVERFOR DE SVAGE LEDIGE DISPOSITION EN UNDERSØGELSE OM BESKÆFTIGELSESPOLITISKE TILTAG OVERFOR SVAGE LEDIGE Veje til beskæftigelse. En kvalitativ undersøgelse af sagsbehandlernes forestillinger

Læs mere

Favrskov-modellen Favrskov Kommune har siden oktober 2014 afprøvet en model for arbejdsfastholdelse

Favrskov-modellen Favrskov Kommune har siden oktober 2014 afprøvet en model for arbejdsfastholdelse NOTAT 11. maj 2017 Sammen om fastholdelse J.nr. 16/17959 Arbejdsmarkedsfastholdelse GBH/CFR Baggrund Det er omdrejningspunktet i sygedagpengereformen, at sygemeldte skal hurtigere tilbage på arbejdsmarkedet

Læs mere

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I ESBJERG KOMMUNE

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I ESBJERG KOMMUNE OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I ESBJERG KOMMUNE Til Job- og arbejdsmarkedsudvalget og LBR OPFØLGNING 3. kvartal 1 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Esbjerg Kommune 1 I denne rapport sættes

Læs mere

Indsatsen for borgere med komplekse problemstillinger aktivitetsparate kontanthjælpsmodtagere over 30 år. Arbejdsmarked

Indsatsen for borgere med komplekse problemstillinger aktivitetsparate kontanthjælpsmodtagere over 30 år. Arbejdsmarked Indsatsen for borgere med komplekse problemstillinger aktivitetsparate kontanthjælpsmodtagere over 30 år Arbejdsmarked Hvem er de aktivitetsparate borgere Borgere der ikke vurderes parate til at komme

Læs mere

Danskerne frygter udenlandsk arbejdskraft

Danskerne frygter udenlandsk arbejdskraft Danskerne frygter udenlandsk arbejdskraft 54 pct. af danskerne mener, at udenlandsk arbejdskraft vil blive et problem for det danske arbejdsmarked og 59 pct., at den trykker lønnen. Særligt de erhvervsfaglige

Læs mere

I regeringens handleplan omkring sygemeldte fra juni 2008 er et af indsatsområderne tidlig indsats.

I regeringens handleplan omkring sygemeldte fra juni 2008 er et af indsatsområderne tidlig indsats. Projekt: Hurtigere afklaring af sygemeldte med bevægeapparatslidelser og et tilbud om behandling I regeringens handleplan omkring sygemeldte fra juni 28 er et af indsatsområderne tidlig indsats. Citat

Læs mere

I projektet har der været fokus på individuelle tilrettelagte forløb for unge sygemeldte.

I projektet har der været fokus på individuelle tilrettelagte forløb for unge sygemeldte. NOTAT Møllebjergvej 4 433 Hvalsø F 4646 4615 Tove Wetche Jobcenter, Team SDP D 4664 E towe@lejre.dk Dato: 6. juni 213 J.nr.: 13/99 Evalueringsrapport for LBR projekt Beskæftigelses-/uddannelsesindsats

Læs mere

Aktiv sygemelding. Nye muligheder og forpligtelser for dig som arbejdsgiver. Lyngby-Taarbæk

Aktiv sygemelding. Nye muligheder og forpligtelser for dig som arbejdsgiver. Lyngby-Taarbæk Lyngby-Taarbæk Aktiv sygemelding Nye muligheder og forpligtelser for dig som arbejdsgiver Lyngby-Taarbæk Informationspjece om ændringerne i sygedagpengeloven af 12. juni 2009 Sygefraværssamtale / Mulighedserklæring

Læs mere

Arbejdsfastholdelse og sygefravær

Arbejdsfastholdelse og sygefravær Arbejdsfastholdelse og sygefravær Resultater fra udenlandske undersøgelser Mette Andersen Nexø NFA 2010 Dagens oplæg Tre konklusioner om arbejdsfastholdelse og sygefravær: Arbejdsrelaterede konsekvenser

Læs mere

Handicaprådet i Ballerup. 25. marts 2015

Handicaprådet i Ballerup. 25. marts 2015 Handicaprådet i Ballerup 25. marts 2015 Det specialiserede handicapområde Jobcenteret mål: Få borgere i uddannelse Få borgere i job Fastholde sygemeldte på arbejdsmarkedet 2 Indsatser Vi arbejder ud fra

Læs mere

Arbejdsfastholdelse -et tilbageblik. Afdelingslæge Birgitte Sommer

Arbejdsfastholdelse -et tilbageblik. Afdelingslæge Birgitte Sommer Arbejdsfastholdelse -et tilbageblik Afdelingslæge Birgitte Sommer Projekt arbejdsfastholdelse af sygemeldte 1991/92 Sundheds- og forebyggelsesafdelingen i Ribe Amt, Arbejdsmedicinsk Afdeling og Vejen

Læs mere

Afrapportering til det Lokale Beskæftigelseråd. Marts 2014

Afrapportering til det Lokale Beskæftigelseråd. Marts 2014 Jobcenter og Borgerservice Dato: 1-3-1 Sagsnr. 11/311 Dokumentnr. 11 Sagsbehandler: Karsten Troelsgaard Afrapportering til det Lokale Beskæftigelseråd - Marts 1 1 Indholdsfortegnelse: 1. Målopfyldelse

Læs mere

Når virksomheder bliver inddraget tidlig indsats og fastholdelse

Når virksomheder bliver inddraget tidlig indsats og fastholdelse Når virksomheder bliver inddraget tidlig indsats og fastholdelse Tidlig inddragelse af virksomheder: Hvorfor er det vigtigt? Førtidig exit fra arbejdsmarkedet et problem i hele OECD Udgifter til overførselsindkomst

Læs mere

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I MIDDELFART KOMMUNE

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I MIDDELFART KOMMUNE OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I MIDDELFART KOMMUNE Til Beskæftigelses- og arbejdsmarkedsudvalget og LBR OPFØLGNING 3. kvt. 212 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Middelfart Kommune I denne

Læs mere

JUNI MÅNED. LEDIGHED OG INDSATS 2013 Nr. 5

JUNI MÅNED. LEDIGHED OG INDSATS 2013 Nr. 5 JUNI MÅNED Indhold: Ledighedstal Udviklingen i langtidsledigheden Beskæftigelsen Efterspørgselen på arbejdskraft Arbejdsfordelinger Opfølgning på ministermål Opfølgning jobcentrets mål Udenlandsk arbejdskraft

Læs mere

Hvordan dokumenterer og evaluerer vi på tværs? Med udgangspunkt i BeskæftigelsesIndikatorProjektet

Hvordan dokumenterer og evaluerer vi på tværs? Med udgangspunkt i BeskæftigelsesIndikatorProjektet Hvordan dokumenterer og evaluerer vi på tværs? Med udgangspunkt i BeskæftigelsesIndikatorProjektet Oplæg v. senior manager Charlotte Hansen Temadag i Sund By Netværket Tendenser Mere og mere påkrævet at

Læs mere

Netværksmøde for ledere af sygedagpengeområdet den 20. maj 2015

Netværksmøde for ledere af sygedagpengeområdet den 20. maj 2015 Netværksmøde for ledere af sygedagpengeområdet den 20. maj 2015 10.00-10.30 Velkomst v. AMK Øst Program 10.30-11.40 Teamleder sparring - Forlængelsesreglerne / Jobafklaringsforløb/ressourceforløb - Fastholde

Læs mere

Aktivering af sygemeldte - hvad siger forskningen? Thomas Lund SFI Det Nationale Forskningscenter for Velfærd

Aktivering af sygemeldte - hvad siger forskningen? Thomas Lund SFI Det Nationale Forskningscenter for Velfærd Arbejdsmarkedsudvalget 2008-09 L 165 Bilag 6 Offentligt Aktivering af sygemeldte - hvad siger forskningen? Thomas Lund SFI Det Nationale Forskningscenter for Velfærd De næste 10-15 minutter Begreber Baggrund

Læs mere

TTA-teamets målopgørelse for 2011

TTA-teamets målopgørelse for 2011 TTA-teamets målopgørelse for 2011 Hvad indeholder målopgørelsen Målopgørelsens formål er at give et overblik over de resultatkrav, TTA-teamet er underlagt, og i hvilken grad disse er blevet indfriet i

Læs mere

En sammenhængende indsats for. langvarige modtagere af offentlig forsørgelse 2015-2016

En sammenhængende indsats for. langvarige modtagere af offentlig forsørgelse 2015-2016 En sammenhængende indsats for langvarige modtagere af offentlig forsørgelse 2015-2016 1 Strategi i forhold til at langvarige modtagere af offentlig forsørgelse skal have en tværfaglig og sammenhængende

Læs mere

AUGUST MÅNED. LEDIGHED OG INDSATS 2012 Nr. 8

AUGUST MÅNED. LEDIGHED OG INDSATS 2012 Nr. 8 AUGUST MÅNED Indhold: Ledighedstal Udviklingen i langtidsledigheden Beskæftigelsen (ikke opdateret) Efterspørgselen på arbejdskraft (ikke opdateret) Arbejdsfordelinger Opfølgning på ministermål (ikke opdateret)

Læs mere

Temamøde om nye forløbsprogrammer (kræftrehabilitering, depression, lænderygsmerter)

Temamøde om nye forløbsprogrammer (kræftrehabilitering, depression, lænderygsmerter) Temamøde om nye forløbsprogrammer (kræftrehabilitering, depression, lænderygsmerter) Sundhed og omsorgsudvalgsmøde 19. august 2013 v/ stabsleder Hanne Linnemann Eksisterende forløbsprogrammer På nuværende

Læs mere

Rekruttering. Arbejdsmarkedsstyrelsen 1. halvår Virksomhederne kan lettere rekruttere. Figur 1 Virksomhedernes rekruttering 1.

Rekruttering. Arbejdsmarkedsstyrelsen 1. halvår Virksomhederne kan lettere rekruttere. Figur 1 Virksomhedernes rekruttering 1. Rekruttering Arbejdsmarkedsstyrelsen 1. halvår 2009 Virksomhederne kan lettere rekruttere Arbejdsmarkedsstyrelsen har undersøgt virksomhedernes rekrutteringssituation i 1. halvår af 2009. Forgæves rekrutteringer

Læs mere

Styrket samarbejde mellem a-kasser og kommuner

Styrket samarbejde mellem a-kasser og kommuner Styrket samarbejde mellem a-kasser og kommuner Den 24. juni 2009 Fælles udmelding fra FTF og KL Kommunerne overtager den 1. august 2009 statens opgaver i jobcentrene og dermed ansvaret for indsatsen over

Læs mere

Mange job med relativt få timer om ugen

Mange job med relativt få timer om ugen 11. oktober 2016 2016:17 Mange job med relativt få timer om ugen Af Thomas Thorsen, Jesper Grunnet-Lauridsen og Michael Drescher Fra 1. oktober 2016 betyder 225-timersreglen, at kontanthjælpsmodtagere

Læs mere

VIRKNINGER I SYGEDAGPENGEINDSATSEN. Oplæg til AM14 Stella Mia Sieling-Monas (stms@dps.aau.dk) Aalborg Universitet

VIRKNINGER I SYGEDAGPENGEINDSATSEN. Oplæg til AM14 Stella Mia Sieling-Monas (stms@dps.aau.dk) Aalborg Universitet VIRKNINGER I SYGEDAGPENGEINDSATSEN Oplæg til AM14 Stella Mia Sieling-Monas (stms@dps.aau.dk) Aalborg Universitet Hvad virker i sygedagepengeindsatsen? Kort om oplægsholder & Ph.d.-projekt. Opstart 2013.

Læs mere

Jobrettet ACT. En sund og holdbar vej i arbejdslivet. Læs om 4 forløbsdesign Mestring med ACT ACT Udvikling ACT coach Personligt ACT-forløb

Jobrettet ACT. En sund og holdbar vej i arbejdslivet. Læs om 4 forløbsdesign Mestring med ACT ACT Udvikling ACT coach Personligt ACT-forløb Jobrettet ACT En sund og holdbar vej i arbejdslivet Læs om 4 forløbsdesign Mestring med ACT ACT Udvikling ACT coach Personligt ACT-forløb Om Jobrettet ACT Jobrettet ACT er en optimal kombination. Forløbene

Læs mere

Syddanmarks unge. på kanten af fremtiden. Et kig på Syddanmarks unge nøglen til fremtidens vækst

Syddanmarks unge. på kanten af fremtiden. Et kig på Syddanmarks unge nøglen til fremtidens vækst Syddanmarks unge på kanten af fremtiden Et kig på Syddanmarks unge nøglen til fremtidens vækst NO.06 baggrund og analyse Fokus på ufaglærte Hidtil har det været nemt at få arbejde som ufaglært men det

Læs mere

Lovovervågning L21 - redegørelse til Folketingets Arbejdsmarkedsudvalg

Lovovervågning L21 - redegørelse til Folketingets Arbejdsmarkedsudvalg 08-0689 - JEHØ - 15.04.2008 Kontakt: Jette Høy - jeho@ftf.dk - Tlf: 3336 8800 Lovovervågning L21 - redegørelse til Folketingets Arbejdsmarkedsudvalg FTF s vurdering af L21 i henhold til formålet med loven:

Læs mere

Rekruttering. Arbejdsmarkedsstyrelsen Forår Virksomhederne finder lettere nye medarbejdere. Figur 1 Virksomhedernes rekruttering forår 2010

Rekruttering. Arbejdsmarkedsstyrelsen Forår Virksomhederne finder lettere nye medarbejdere. Figur 1 Virksomhedernes rekruttering forår 2010 Rekruttering Arbejdsmarkedsstyrelsen Forår 2010 Virksomhederne finder lettere nye medarbejdere Arbejdsmarkedsstyrelsen har undersøgt virksomhedernes rekrutteringssituation i foråret 2010. Forgæves rekrutteringer

Læs mere

Udbrændthed og brancheskift

Udbrændthed og brancheskift Morten Bue Rath Oktober 2009 Udbrændthed og brancheskift Hospitalsansatte sygeplejersker der viser tegn på at være udbrændte som konsekvens af deres arbejde, har en væsentligt forøget risiko for, at forlade

Læs mere

Gør arbejdspladsvurdering mere effektiv - brug ArbejdsMiljøSundhedsKredse (AMSK)

Gør arbejdspladsvurdering mere effektiv - brug ArbejdsMiljøSundhedsKredse (AMSK) Arbejdsmiljøkonferencen 20.-21.10.2008, Nyborg Strand Gør arbejdspladsvurdering mere effektiv - brug ArbejdsMiljøSundhedsKredse (AMSK) Birgit Aust Annett Finken Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø

Læs mere

09-03-2015. Udmøntning af pejlemærke 4: En struktureret indsats. Sagsnr. 2014-0001603. Aftaleteksten. Dokumentnr. 2014-0001603-87

09-03-2015. Udmøntning af pejlemærke 4: En struktureret indsats. Sagsnr. 2014-0001603. Aftaleteksten. Dokumentnr. 2014-0001603-87 KØBENHAVNS KOMMUNE Beskæftigelses- og Integrationsforvaltningen 2. kontor Bilag 1 Udmøntning af pejlemærke 4: En struktureret indsats Aftaleteksten Aftaleparterne oplever, at antallet af aktive tilbud

Læs mere

Hvordan oplever sygemeldte med stress og depression tilbagevenden til arbejde? Malene Friis Andersen, post.doc på NFA ph.d., cand.psych.aut.

Hvordan oplever sygemeldte med stress og depression tilbagevenden til arbejde? Malene Friis Andersen, post.doc på NFA ph.d., cand.psych.aut. Hvordan oplever sygemeldte med stress og depression tilbagevenden til arbejde? Malene Friis Andersen, post.doc på NFA ph.d., cand.psych.aut. Hvad skal vi nå. Hvilke barrierer og muligheder for TTA oplever

Læs mere

Sygefravær og Arbejdsfastholdelse. v.merete Labriola Seniorforsker International Research Institute of Stavanger IRIS

Sygefravær og Arbejdsfastholdelse. v.merete Labriola Seniorforsker International Research Institute of Stavanger IRIS Sygefravær og Arbejdsfastholdelse v.merete Labriola Seniorforsker International Research Institute of Stavanger IRIS www.iris.no 400000 350000 300000 250000 200000 150000 100000 50000 0 2002 2003 2004

Læs mere

Stigende andel virksomheder har dagpengemodtagere i aktive tilbud

Stigende andel virksomheder har dagpengemodtagere i aktive tilbud Arbejdsmarkedsstyrelsens nyhedsbrev om Jobindsats.dk Nr. 12, 24. juni 2011 Stigende andel virksomheder har dagpengemodtagere i aktive tilbud, side 1 20.000 udenlandske statsborgere arbejder i Danmark,

Læs mere

Tidlig Indsats overfor trivselsproblemer

Tidlig Indsats overfor trivselsproblemer NFA gå-hjem-møde 16. november 2016 Morten Kallehauge, cand.psych.aut Tidlig Indsats overfor trivselsproblemer Understøttelse af psykisk sundhed hos medarbejdere i Københavns Kommune Dette oplæg 1. Hvad

Læs mere

Rekruttering. Arbejdsmarkedsstyrelsen Efterår 2010. Rekruttering på det danske arbejdsmarked. Figur 1 Virksomhedernes rekruttering efterår 2010

Rekruttering. Arbejdsmarkedsstyrelsen Efterår 2010. Rekruttering på det danske arbejdsmarked. Figur 1 Virksomhedernes rekruttering efterår 2010 Rekruttering Arbejdsmarkedsstyrelsen Efterår 2010 Rekruttering på det danske arbejdsmarked Arbejdsmarkedsstyrelsen har undersøgt virksomhedernes rekrutteringssituation i efteråret 2010: Forgæves rekrutteringer

Læs mere

Bilag til Erhvervsstrukturen i Syddanmark

Bilag til Erhvervsstrukturen i Syddanmark Bilag til Erhvervsstrukturen i Syddanmark Bilagsdelen: Udviklingen i antallet af arbejdspladser på brancher og sektorer i Syddanmark, Fyn Sydjylland og de syddanske kommuner fra 2001-2011 Fremskrivning

Læs mere

Nye reformer - nye løsninger

Nye reformer - nye løsninger Nye reformer - nye løsninger Førtidspension og fleksjobreform i korte træk Den grundlæggende intention bag den nye førtidspensions og fleksjobreform er at komme væk fra et system, hvor borgeren får tilkendt

Læs mere

FSR ANALYSE I SAMARBEJDE MED

FSR ANALYSE I SAMARBEJDE MED København, august 2013 Udviklingen i konkurser blandt danske virksomheder August 2013 FSR ANALYSE I SAMARBEJDE MED ESTATISTIK www.fsr.dk FSR - danske revisorer er en brancheorganisation for godkendte revisorer

Læs mere

AMK-Øst 19. januar 2016. Nøgletal for arbejdsmarkedet RAR Hovedstaden

AMK-Øst 19. januar 2016. Nøgletal for arbejdsmarkedet RAR Hovedstaden AMK-Øst 19. januar 2016 Nøgletal for arbejdsmarkedet RAR Hovedstaden Januar 2016 Udviklingen i beskæftigelsen Fig. 1: Udvikling i fuldtidsbeskæftigede lønmodtagere (arbejdssted) 1.kv.2008 til 3. kvartal

Læs mere

Virksomhedernes rolle i den nye reform

Virksomhedernes rolle i den nye reform Virksomhedernes rolle i den nye reform Onsdag den 4. juni 2014 Chefkonsulent Signe Tønnesen Lederne www.lederne.dk Indhold Virksomhedernes indsats Ledelse og fravær En tidlig indsats fast track Hvad siger

Læs mere

Best Practice Case: Sygedagpengeindsatsen i Jobcenter Sorø

Best Practice Case: Sygedagpengeindsatsen i Jobcenter Sorø Beskæftigelsesregion Hovedstaden & Sjælland Den 30. maj 2008 J.nr.: 07-320- Best Practice Case: Sygedagpengeindsatsen i Jobcenter Sorø 1. Emne Sygedagpengeindsatsen i Jobcenter Sorø. 2. Resultatbeskrivelse

Læs mere

Aftale om Forebyggelsesfonden

Aftale om Forebyggelsesfonden Aftale om Forebyggelsesfonden 421 millioner kroner til at forebygge nedslidning i 2010 Regeringen (Venstre og Det Konservative Folkeparti), Socialdemokraterne, Dansk Folkeparti og Radikale Venstre er enige

Læs mere

Projekt. Aktive hurtigere tilbage. 17 kommuner deltog i projektet fra januar 2009 til september 2009

Projekt. Aktive hurtigere tilbage. 17 kommuner deltog i projektet fra januar 2009 til september 2009 Projekt Aktive hurtigere tilbage 17 kommuner deltog i projektet fra januar 2009 til september 2009 Rammerne for projektet Alle borgere født i ulige år med 1. gangsamtaler fra 1. januar frem til 1. maj

Læs mere

Rekruttering. Arbejdsmarkedsstyrelsen Forår Fortsat få rekrutteringsudfordringer på det danske arbejdsmarked

Rekruttering. Arbejdsmarkedsstyrelsen Forår Fortsat få rekrutteringsudfordringer på det danske arbejdsmarked Rekruttering Arbejdsmarkedsstyrelsen Forår 2011 Fortsat få rekrutteringsudfordringer på det danske arbejdsmarked Arbejdsmarkedsstyrelsen har undersøgt virksomhedernes rekrutteringssituation i foråret 2011.

Læs mere

Hvad kan vi gøre for at få psykiske sårbare tilbage i arbejde? Vilhelm Borg seniorforsker NFA 2010 Indlæg 2-10-2010 Psykiatritopmøde

Hvad kan vi gøre for at få psykiske sårbare tilbage i arbejde? Vilhelm Borg seniorforsker NFA 2010 Indlæg 2-10-2010 Psykiatritopmøde Hvad kan vi gøre for at få psykiske sårbare tilbage i arbejde? Vilhelm Borg seniorforsker NFA 2010 Indlæg 2-10-2010 Psykiatritopmøde Hovedpointer 1. Mentale helbredsproblemer har store personlige omkostninger

Læs mere

Effekter af ændringerne i sygedagpengeloven (L21) SFI evaluering

Effekter af ændringerne i sygedagpengeloven (L21) SFI evaluering 08-0816 - JEHØ 13.05.2008 Kontakt: Jette Høy - jeho@ftf.dk - Tlf: 3336 8845 Effekter af ændringerne i sygedagpengeloven (L21) SFI evaluering SFI har evalueret effekter af ændringer i sygedagpengeloven

Læs mere

Unge med psykiske vanskeligheder overgang fra barn til voksen Til beslutningstagere i kommuner

Unge med psykiske vanskeligheder overgang fra barn til voksen Til beslutningstagere i kommuner 1 Unge med psykiske vanskeligheder overgang fra barn til voksen Til beslutningstagere i kommuner SOCIALSTYRELSEN VIDEN TIL GAVN SAMARBEJDSMODELLEN 4. Samarbejdsmodellen som metode 2 INDHOLD Vejen til uddannelse

Læs mere

AMK-Øst Nøgletal for arbejdsmarkedet RAR Bornholm

AMK-Øst Nøgletal for arbejdsmarkedet RAR Bornholm AMK-Øst 26-08-2015 Nøgletal for arbejdsmarkedet RAR Bornholm August 2015 Udviklingen i beskæftigelsen Fig 1: Udvikling i fuldtidsbeskæftigede lønmodtagere Beskæftigelsen på Bornholm målt som udviklingen

Læs mere

- Målgruppeanalyse af HAKL s målgrupper

- Målgruppeanalyse af HAKL s målgrupper 1 Sammenfatning AMU-systemet spiller en væsentlig rolle gennem udbud af efteruddannelse, for at udvikle og udbygge arbejdsmarkedsrelaterede kompetencer hos primært ufaglærte og faglærte på arbejdsmarkedet

Læs mere

Kvartalsnyt fra estatistik Oktober 2015

Kvartalsnyt fra estatistik Oktober 2015 16 kommuner har lagt finanskrisen bag sig I 16 ud af landets 98 kommuner er der i dag flere fuldtidsjob end i 2008. Det viser specialkørsler fra Danmarks Statistiks beskæftigelsesstatistikker, som estatistik

Læs mere

Gør arbejdspladsvurdering mere effektiv -brug ArbejdsMiljøSundhedsKredse (AMSK)

Gør arbejdspladsvurdering mere effektiv -brug ArbejdsMiljøSundhedsKredse (AMSK) Arbejdsmiljøkonferencen 20.-21.10.2008, Nyborg Strand Gør arbejdspladsvurdering mere effektiv -brug ArbejdsMiljøSundhedsKredse (AMSK) Birgit Aust Annett Finken Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø

Læs mere

kl. 14.30-16.00 Torsdag d. 1. oktober 2015

kl. 14.30-16.00 Torsdag d. 1. oktober 2015 Workshop 1 kl. 14.30-16.00 Torsdag d. 1. oktober 2015 Stella Mia Sieling-Monas, Ph.d.-stipendiat, Institut for Statskundskab, Aalborg universitet stms@dps.aau.dk Kontroverser i forskning i socialt arbejde

Læs mere

Præsentation af problemet. Hvorfor arbejder organisationer med problemet? Indholdet af forslaget

Præsentation af problemet. Hvorfor arbejder organisationer med problemet? Indholdet af forslaget Dokument oprettet 19-08-2009 Sag 09/693 Dok. 9195/09 MER/ck Baggrundsnotat til forslag fra HK, Dansk Socialrådgiverforening (DS) og Danske Handicaporganisationer (DH) om udviklings- og rehabiliteringsindsats

Læs mere

De sygemeldte er lidt mere positive over for TTA-indsatsen sammenlignet med sædvanlig sagsbehandling.

De sygemeldte er lidt mere positive over for TTA-indsatsen sammenlignet med sædvanlig sagsbehandling. FAKTA November 2012 Det store TTA-projekt hovedresultater Hovedresultater TTA-projektet drejer sig om at gennemføre en tidlig, tværfaglig og koordineret indsats med de sygemeldte i centrum i jobcentrene.

Læs mere

Sammenhængen mellem sygdom og ledighed med fokus på psykisk sygdom

Sammenhængen mellem sygdom og ledighed med fokus på psykisk sygdom Sammenhængen mellem sygdom og ledighed med fokus på psykisk sygdom Konference: Beskæftigelse og sundhed 1. Oktober 2015 Jacob Nielsen Arendt Professor KORA, Det Nationale Institut for Kommuners og Regioners

Læs mere

Job & Sind. Nationale retningslinjer til forebyggelse, opsporing og fastholdelse af medarbejdere med mentale helbredsproblemer

Job & Sind. Nationale retningslinjer til forebyggelse, opsporing og fastholdelse af medarbejdere med mentale helbredsproblemer Job & Sind Nationale retningslinjer til forebyggelse, opsporing og fastholdelse af medarbejdere med mentale helbredsproblemer Projektgruppen Otto Melchior Poulsen Mette Andersen Nexø Josefine Vejlby Kristensen

Læs mere