ERFARINGSOPSAMLING PÅ TVÆRS AF FEM KOMMUNALE PROJEKTER OM EN KOORDINERET INDSATS FOR TILBAGEVENDEN TIL ARBEJDE

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "ERFARINGSOPSAMLING PÅ TVÆRS AF FEM KOMMUNALE PROJEKTER OM EN KOORDINERET INDSATS FOR TILBAGEVENDEN TIL ARBEJDE"

Transkript

1 ERFARINGSOPSAMLING PÅ TVÆRS AF FEM KOMMUNALE PROJEKTER OM EN KOORDINERET INDSATS FOR TILBAGEVENDEN TIL ARBEJDE Baseret på projekter udført i henholdsvis København, Middelfart, Aalborg, Vendsyssel og Køge Bugt Louise Moefelt, Signe M.A. Petersen, Marie H.T. Martin, Louise M. Jakobsen, Anette F.B. Jørgensen, Reiner Rugulies og Maj Britt D. Nielsen

2 ERFARINGSOPSAMLING PÅ TVÆRS AF FEM KOMMUNALE PROJEKTER OM EN KOORDINERET INDSATS FOR TILBAGEVENDEN TIL ARBEJDE Baseret på projekter udført i henholdsvis København, Middelfart, Aalborg, Vendsyssel og Køge Bugt Louise Moefelt, Signe M.A. Petersen, Marie H.T. Martin, Louise M. Jakobsen, Anette F.B. Jørgensen, Reiner Rugulies og Maj Britt D. Nielsen 1

3 Titel Erfaringsopsamling på tværs af fem kommunale projekter om en koordineret indsats for tilbagevenden til arbejde Undertitel Forfattere Institution(er) Udgiver Finansiel støtte Baseret på projekter udført i henholdsvis København, Middelfart, Aalborg, Vendsyssel og Køge Bugt Louise Moefelt, Signe M.A. Petersen, Marie H.T. Martin, Louise M. Jakobsen, Anette F.B. Jørgensen, Reiner Rugulies og Maj Britt D. Nielsen Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø (NFA) Forebyggelsesfonden Forebyggelsesfonden ISBN: Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø Lersø Parkallé København Ø Tlf.: Fax: e-post: Hjemmeside: 2

4 INDHOLD Indledning...4 Baggrund...5 Evalueringen af projekterne...5 Beskrivelse af projekterne...6 Målgruppe og visitation...6 Metode og indhold...7 Erfaringer på tværs af de fem TTA-projekter...8 En bred målgruppe, information og gode erfaringer gør det attraktivt at visitere...8 Behov for indsats målrettet sygemeldte fra ledighed...9 Krav om tidlig visitation var vanskeligt at udmønte...9 Sagsbehandlerne fik betydning for den konkrete gruppe af deltagere...9 Visitationer krævede en omfattende informationsindsats...10 Visitationer motiveredes af positive erfaringer...10 Projektet som koordinerende aktør kræver tæt samarbejde med centrale aktører...10 Tæt koordinering med sagsbehandlerne var essentiel for deltagerens sygedagpengesag...11 Rehabiliteringsplanen som koordinerings-redskab...12 Koordinering med arbejdspladserne var værdifuld...12 Behov for tættere samarbejde med praktiserende læger...13 Behov for psykologisk indsats uanset sygefraværsårsag...13 Generel tilfredshed med de fem TTA-projekter blandt deltagerne...14 Konklusion...15 Referenceliste

5 INDLEDNING Interventioner, som søger at fremme tilbagevenden til arbejdet (TTA) efter et længerevarende sygefravær er ofte komplekse og involverer en række forskellige aktører, fx de kommunale jobcentre, arbejdspladser og sundhedssystemet. Dette kan gøre gennemførelsen af TTA-interventioner vanskelige. Det er derfor vigtigt systematisk at evaluere implementeringsprocesserne, så erfaringer synliggøres og udnyttes i fremtidige interventioner omkring tilbagevenden til arbejdet. I nærværende rapport opsamles erfaringerne fra implementeringen af 5 kommunale interventionsprojekter om en koordineret indsats for tilbagevenden til arbejdet, som er gennemført i perioden De 5 projekter er som følger: KIA-projektet i København (målrettet sygemeldte med lettere psykiske helbredsproblemer) TRIM-projektet i Middelfart (målrettet sygemeldte med muskelskeletbesvær) Solsideprojektet i Aalborg (målrettet sygemeldte med muskelskeletbesvær) SPAR-projektet i Vendsyssel (målrettet sygemeldte med muskelskeletbesvær) KIA-projektet i Køge Bugt (målrettet sygemeldte med lettere psykiske helbredsproblemer) Fælles for projekterne er, at de via koordinering med forskellige centrale aktører sigter mod at hjælpe langtidssygemeldte borgere tilbage til arbejdet hurtigst muligt. De 5 projekter er alle finansieret af Forebyggelsesfonden. Formålet med nærværende rapport er at opsamle erfaringerne på tværs af de 5 kommunale interventionsprojekter om en koordineret indsats for tilbagevenden til arbejdet. Vi vil beskrive procesfremmende tiltag og vanskeligheder i implementeringen af de 5 projekter og uddrage elementer af indsatserne, der i særlig grad er oplevet relevante og til stor hjælp af de kommunale sagsbehandlere, de tværfaglige teams og deltagerne i projekterne. 4

6 BAGGRUND Hver dag er mennesker, eller 5 procent af arbejdsstyrken, hjemme fra arbejde, fordi de er syge. Når man er syg i længere tid, er risikoen for at miste tilknytningen til arbejdsmarkedet og at sygemeldingen munder ud i for eksempel en førtidspension stor (1). Ifølge tal fra SFI (Det Nationale Forskningscenter for Velfærd) udgør muskelskeletbesvær cirka 25 % af alle længerevarende sygemeldinger, det vil sige sygefravær over otte uger (2), og tal fra Ankestyrelsen peger på, at cirka 20 % af alle førtidspensioner tildeles på grund af muskelskeletbesvær (3). Psykiske helbredsproblemer er ligeledes udbredt blandt den erhvervsaktive del af befolkningen (4), og i dag kan halvdelen af alle førtidspensioner (52 %) og cirka en tredjedel af alle sygedagpengesager (26 %) tilskrives psykiske helbredsproblemer (3). I Danmark har sagsbehandlerne i jobcentrene hovedansvaret for at identificere personer i høj risiko for permanent udstødelse fra arbejdsmarkedet og for at iværksætte fastholdelsestiltag. Dette kan være en udfordrende opgave, da tilbagevenden til arbejdet ikke udelukkende er betinget af en specifik diagnose og graden af symptomer, men også af den sygemeldtes forståelse og oplevelse af eget helbred. Dertil kommer at en lang række faktorer relateret til den sygemeldtes omgivelser, fx arbejdsmiljøet, kan virke fremmende eller hæmmende for den sygemeldtes muligheder for at vende tilbage til arbejdet. Forskningen peger på, at en tværfaglig flerstrenget indsats indebærende optimal medicinsk behandling, kognitiv adfærdsterapi og modifikation af arbejdet er mest effektiv i forhold til at reducere sygefravær og fremme tilbagevenden til arbejdet (4). I Danmark er en tidlig tværfaglig indsats afprøvet i Vejle Amt (KIA-projektet). KIA-projektet (Koordineret Indsats for Arbejdsfastholdelse) var målrettet langtidssygemeldte borgere med muskelskeletbesvær, og det viste gode resultater blandt andet i form af reduceret antal sygefraværstimer (7). Dette projekt inspirerede til iværksættelsen af de 5 projekter om en koordineret indsats for tilbagevenden til arbejdet, som nærværende erfaringsopsamling er baseret på. Evalueringen af projekterne Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø har gennemført eksterne evalueringer af hvert af de 5 projekter og har ikke haft indflydelse på deres indhold og forløb. Det var oprindeligt intentionen at gennemføre både effekt- og procesevaluering for alle 5 projekter. Effektevalueringen skulle belyse, om deltagerne i vendte hurtigere tilbage til arbejdet, var kortere tid på sygedagpenge og oplevede færre symptomer sammenlignet med en referencegruppe, som ikke modtog indsatsen. Det blev i samtlige 5 projekter forsøgt at etablere både en interventions-og en referencegruppe, men i 4 af projekterne viste det sig vanskeligt at rekruttere nok sygemeldte til, at der kunne etableres tilstrækkelig store referencegrupper samtidig med at pladserne i projekterne blev benyttet. Derudover skete visitationen til henholdsvis interventions- og referencegruppe ikke altid tilfældigt, for eksempel fandt der typisk en prioritering af de sygemeldte borgere til de to grupper sted. Det er således tvivlsomt, at de to grupper er sammenlignelige, og vi har derfor ikke kunnet gennemføre effektanalyser i 4 ud af 5 projekter. Det lykkedes imidlertid at etablere både en interventions- og referencegruppe i KIA-projektet i København. 5

7 Der er som planlagt gennemført procesevaluering i alle 5 projekter med formålet at undersøge implementeringsprocessen, indholdet af indsatsen og de tværfaglige teams, de visiterende sagsbehandleres og deltagernes erfaringer med indsatserne. De 5 individuelle evalueringer er baserede på både kvantitative og kvalitative data. Vi indsamlede data fra en to-faset spørgeskemaundersøgelse, DREAM-registeret og rehabiliteringsplaner. Derudover hentede vi data via observationer af interventionerne og gennemførte interviews med de tværfaglige teams, sagsbehandlere fra jobcentrene og projektdeltagere. Beskrivelse af projekterne Målet for de 5 TTA-projekter var at forbedre langtidssygemeldte borgeres muligheder for at vende tilbage til arbejdsmarkedet. Dette blev iværksat gennem en tværfaglig indsats, som via koordinering mellem centrale aktører sigtede mod at skabe en hurtigere og mere sammenhængende proces for borgerens tilbagevenden til arbejdet. Projekterne antog imidlertid forskellige former og spændte fra rent koordinerende og afklarende indsatser til indsatser, der også havde et behandlingsmæssigt sigte. Målgruppe og visitation Den overordnede målgruppe for de 5 projekter var sygemeldte borgere, som af sagsbehandlere i jobcentrene blev indplaceret i kategori 2, der omfattede sygemeldte med risiko for langvarigt sygdomsforløb eller risiko for forringelse af arbejdsevnen de såkaldte risikosager. Derudover var der for hvert enkelt projekt opstillet en række inklusionskriterier, som den sygemeldte skulle imødekomme for at komme i betragtning til projektdeltagelse. Projekterne blev, med undtagelse af Solsideprojektet i Aalborg, gennemført med udgangspunkt i Bestiller-Udfører-Modtager (BUM)-modellen, hvor sagsbehandlerne i jobcentrene havde den visiterende og bestillende rolle, mens en anden aktør havde den udførende rolle og således gennemførte den udredende og rehabiliterende indsats. I Solsideprojektet kunne flere aktører derimod henvise til projektet, herunder sagsbehandlere, egen læge, arbejdsgiver og den sygemeldte selv, mens den endelige vurdering af deltagernes egnethed (det vil sige om de lå inden for målgruppen) blev foretaget af det tværfaglige team. Tabel 1 viser dels inklusionskriterierne for de enkelte projekter samt en oversigt over de aktører, der havde kompetence til at henvise og visitere deltagere til projekterne. 6

8 Tabel 1: Oversigt over inklusionskriterier og henvisnings- samt visitationskompetence i de 5 projekter Inklusionskriterier Varighed sygemelding KIAprojektet i København TRIMprojektet i Middelfart Solsideprojektet i Aalborg SPARprojektet i Vendsyssel KIA-projektet i Køge Bugt 4-12 uger 2-20 uger 1-12 uger 4-12 uger 4-12 uger Erhvervsstatus Ansatte Ansatte og ledige Ansatte Ansatte Ansatte Sprog Ingen krav Ingen krav Skal tale og forstå dansk Helbredsproblem Psykiske Muskelskelet Muskelskeletproblemer helbreds- -besvær besvær Henvisning Jobcentre Jobcentre Jobcentre, arbejdsgivere, egen læge, borger selv Visitation Jobcentre Jobcentre Fysioterapeut i det tværfaglige team Kilde: Projektbeskrivelserne for de 5 projekter Ingen krav Muskelskeletbesvær Jobcentre Jobcentre Ingen krav Psykiske helbredsproblemer Jobcentre Jobcentre Metode og indhold De 5 projekter var alle forankrede i den såkaldte KIA-metode, som hører til inden for kategorien af person- og arbejdspladsorienterede interventioner. Metoden indebærer en tværfaglig og helhedsorienteret rehabiliteringsindsats, som tager højde for den sygemeldtes helbred og motivation for tilbagevenden til arbejdet og for forhold i den sygemeldtes omgivelser, herunder arbejdsmiljøet. De 5 projekter inkluderede alle en udrednings- og koordineringsindsats, men indsatsen i Solsideprojektet i Aalborg (målrettet sygemeldte med muskelskeletbesvær) indeholdt også behandling i form af fysisk genoptræning. Indsatserne i de 5 projekter blev varetaget og udført af tværfaglige teams, som typisk bestod af sundhedsprofessionelle og en sagsbehandler (typisk en socialrådgiver). Varigheden af forløbene varierede mellem 12 og 24 uger i de 5 projekter. Et forløb blev, i alle projekterne, indledt af en omfattende udredning, hvor deltageren blev undersøgt individuelt af de forskellige fagprofessionelle i de tværfaglige teams. Udredningen foregik typisk på samme dag og varede cirka 3 timer. Efter den indledende udredning gennemførte de tværfaglige teams en tværfaglig konference, som mundede ud i en rehabiliteringsplan, der indebar individuelt målrettede aktiviteter, som havde til hensigt at elimere barriere og styrke ressourcer for deltagerens tilbagevenden til arbejdet. Den tværfaglige konference adskilte sig imidlertid i TRIM-projektet i Middelfart, hvor konferencen var organiseret som en rundbordssamtale, hvor deltager, TRIM-team, kommunal sagsbehandler, læge, arbejdsgiver, jobkonsulent og andre centrale aktører deltog. Tabel 2 afspejler særlige karakteristika ved de enkelte projekter set i forhold til deres indhold, organisering og fagsammensætningen i de tværfaglige teams. 7

9 Tabel 2. Oversigt over karakteristika ved de 5 TTA-interventionsprojekter Intervention Projektets organisering KIA-projektet i København TRIM-projektet i Middelfart Solsideprojektet i Aalborg SPAR-projektet i Vendsyssel KIA-projektet i Køge Bugt Udredning og Udredning og Udredning, Udredning og Udredning og koordinering koordinering koordinering og koordinering koordinering behandling Offentligt-privat Offentligt-privat Offentligt Offentligt-privat Offentligt-privat Varighed af forløb Max. 16 uger Max. 24 uger Max. 12 uger Max. 12 uger Max. 12 uger Projektperiode Fagpersoner i det tværfaglige team Case-manager (socialrådgiver), arbejdspladskon sulent (psykolog), aktivitetskoordinator (fysioterapeut), arbejdsmediciner Kiropraktor, 2 fysioterapeuter, psykolog 2 ergoterapeuter, 2 fysioterapeuter, socialrådgiver Case-manager (socialrådgiver), arbejdspladskonsulent (sygeplejerske/ ergoterapeut), læge, kiropraktor, psykolog Antal jobcentre Kilde: Projektbeskrivelser for de 5 projekter Case-manager (fysioterapeut), arbejdspladskonsulent (psykolog), aktivitetskoordinator (fysioterapeut), arbejdsmediciner Aktiviteterne, der blev iværksat for deltagerne i de 5 projekter havde ofte et edukativt sigte fx i form af kursus i stress-håndtering, undervisning i ergonomi og undervisning i betydningen af fysisk træning. Endvidere blev deltagerne typisk tilbud individuelle samtaler med en eller flere af de fagprofessionelle i det tværfaglige team. Derudover indgik direkte arbejdsrettede aktiviteter som rundbordssamtaler og arbejdspladsbesøg som væsentlige elementer i projekterne. Desuden inkluderede alle projekterne en psykologisk orienteret indsats. Formålet med den psykologiske indsats var at eliminere psykiske barrierer for deltagerens tilbagevenden til arbejdet og tog form af kurser og/eller individuelle samtaler med enten psykolog eller andre medlemmer af det tværfaglige team med psykologfaglig kompetence. Sidstnævnte gjorde sig for eksempel gældende i Solsideprojektet i Aalborg, hvor alle fagpersoner i det tværfaglige team havde gennemgået et uddannelsesforløb i kognitiv adfærdsterapi. ERFARINGER PÅ TVÆRS AF DE FEM TTA-PROJEKTER Vi vil i følgende afsnit redegøre for de erfaringer, der er gjort under implementeringen af koordinerede indsatser for tilbagevenden til arbejdet gennemført i henholdsvis KIA-projektet i København, TRIM-projektet i Middelfart, Solsideprojektet i Aalborg, SPAR-projektet i Vendsyssel og KIA-projektet i Køge Bugt. Vi vil fokusere på de elementer, der har virket fremmende eller hæmmende for implementeringsprocesserne på tværs af de 5 projekter og fremhæve elementer af indsatserne, der er oplevet særlig relevante og til stor hjælp af sagsbehandlere, de tværfaglige teams og deltagere. En bred målgruppe, information og gode erfaringer gør det attraktivt at visitere Der var for hvert enkelt projekt opstillet en række inklusionskriterier, som den sygemeldte skulle imødekomme for at deltage i projektet. De generelle erfaringer fra projekterne var imidlertid, at inklusionskriterierne blev oplevet som for snævre af sagsbehandlerne i jobcentrene, som udtrykte 8

10 behov for hjælp til en bredere målgruppe af sygemeldte. Dette afstedkom i hovedparten af projekterne en række lempelser af inklusionskriterierne. Behov for indsats målrettet sygemeldte fra ledighed Perioden fra , hvor de 5 projekter blev gennemført, var karakteriseret ved en økonomisk lavkonjunktur i Danmark, som fik betydning for jobcentrene og for projekterne. Erfaringerne fra 4 af projekterne viser, at de kommunale sagsbehandlere i projektperioden i betydelig grad efterlyste hjælp til håndtering af sygemeldte borgere uden arbejdstilknytning. Dette betød, at de tværfaglige teams i KIA-projekterne i Købehavn og Køge Bugt, Solsideprojektet i Aalborg og SPAR-projektet i Vendsyssel udvidede deres målgruppe til også at omfatte sygemeldte fra ledighed. TRIM-projektet i Middelfart havde fra projektets start inkluderet ledige i projektets målgruppe. Udvidelsen af målgruppen var medvirkende til at øge antallet af henvisninger til projekterne, men gav også visse udfordringer i forhold til at implementere en arbejdsmarkedsrettet indsats blandt andet fordi, det ikke var muligt at koordinere med de sygemeldtes arbejdspladser. Krav om tidlig visitation var vanskeligt at udmønte Det var hensigten i de 5 projekter at opnå en tidlig identifikation af deltagerne, og et kriterium var derfor i 4 af projekterne, at deltagere måtte have været sygemeldte i max. 12 uger. I praksis var det vanskeligt at opnå den helt tidlige identifikation af sygemeldte, blandt andet på grund af, at arbejdsgiverne ikke altid anmeldte sygefraværet rettidigt, men det lykkedes generelt i projekterne at visitere deltagerne indenfor den fastsatte grænse på 12 uger. Projekterne valgte imidlertid i visse tilfælde at dispensere fra 12-ugers grænsen, særligt hvis der var behov for flere deltagere i projekterne, og inkluderede således også deltagere, der havde været sygemeldte i en periode udover 12 uger. Sagsbehandlerne fik betydning for den konkrete gruppe af deltagere I 4 ud af 5 projekter var sagsbehandlerne i jobcentrene ansvarlige for at visitere deltagere til projektet, og sagsbehandlernes vurdering af de sygemeldte borgere fik således afgørende betydning for, hvilke deltagere de tværfaglige teams modtog i projekterne. Særligt i de 2 projekter målrettet sygemeldte med psykiske helbredsproblemer oplevede de tværfaglige teams at modtage en langt mere heterogen gruppe end forventet. Sagsbehandlerne havde vanskeligt ved at vurdere graden af de sygemeldtes psykiske helbredsproblemer og havde dermed svært ved at identificere sygemeldte med lettere psykiske helbredsproblemer. Dette betød, ifølge de tværfaglige teams, at en betydelig del af deltagerne havde væsentlig sværere psykiske helbredsproblemer end målgruppen oprindeligt var tænkt at have. Konsekvenserne heraf var, at den koordinerende indsats ikke kunne stå alene, og at projekterne brugte flere psykologressourcer, end der var budgetteret med. Solsideprojektet i Aalborg adskilte sig fra de øvrige projekter ved at gennemføre en meget omfangsrig udredning, som bestod af en indledningsvis undersøgelse af, om borgeren imødekom inklusionskriterierne inden eventuel visitation til projektet. Dette betød, at teamet i høj grad oplevede, at deltagerne var i projektets målgruppe, men det må samtidig anses som værende en ressourcekrævende visitationsprocedure. Dette særligt set i lyset af, at det tværfaglige team i Solsideprojektet i Aalborg endte med at afvise cirka 1/3 af alle henviste borgere. 9

11 Visitationer krævede en omfattende informationsindsats Erfaringerne fra de 5 projekter viser, at det krævede en omfattende informations- og kommunikationsindsats at udbrede og vedligeholde kendskabet til projekternes indhold og formål for at motivere primært sagsbehandlerne i jobcentrene til at henvise sygemeldte borgere. En grundig indsigt i projektets indhold var endvidere vigtig for at sikre, at de sygemeldte borgere fik den nødvendige og korrekte information om, hvad deltagelse indebar. De tværfaglige teams forsøgte generelt via kontinuerlige møderækker og besøg ad hoc i jobcentrene at sikre, at sagsbehandlerne var ajour i forhold til projekternes målgruppe og indhold. I Solsideprojektet i Aalborg, hvor en lang række aktører kunne henvise til projektet, iværksatte man en større informationskampagne, som blandt andet omfattede pjecer om projektet, der blev distribueret til praktiserende læger, arbejdspladser m.m. På trods af denne kampagne modtog projektet primært henvisninger fra sagsbehandlerne i jobcenteret. Visitationer motiveredes af positive erfaringer Evalueringerne af de 5 projekter viser desuden, at sagsbehandlernes motivation for at visitere til projektet også var påvirket af deres konkrete erfaringer med projektet. Procesevalueringen i KIAprojektet i København viser for eksempel, at sagsbehandlerne fremhævede, at negative tilbagemeldinger fra deltagerne i projektet havde en negativ betydning for sagsbehandlernes motivation for at visitere deltagere, da det blandt andet skabte tvivl om effekten af indsatsen. I KIA-projektet i Køge Bugt oplevede en del af sagsbehandlerne den første del af projektperioden som problematisk, hvilket fik betydning for deres motivation til at visitere gennem hele projektperioden. Begrænset motivation til at visitere viste sig på sigt at udgøre en alvorlig barriere for implementeringen af projektet, idet 2 af de medvirkende jobcentre stort set ophørte med at visitere til projektet. Erfaringerne fra de 5 TTA-projekter viser således, at det er positivt for visitationen, at de visiterende aktører har mulighed for at visitere en bred målgruppe af sygemeldte set i forhold til parametrene: beskæftigelsesstatus, sygemeldingsvarighed og helbredsproblem. En meget snævert defineret målgruppe kan derimod virke hæmmende for en kontinuerlig visitation, fordi det negativt kan påvirke sagsbehandlernes motivation for at visitere, hvis de for eksempel oplever, at indsatsen ikke er målrettet de borgere, som har mest behov for indsatsen. Derudover kan det være svært for sagsbehandlerne at forholde sig til mange forskellige kriterier, især hvis disse knytter sig til den sygemeldtes helbredstilstand, da sagsbehandlerne ikke har en sundhedsfaglig baggrund til at vurdere diagnoser og sværhedsgrad. Konsekvensen af en meget snævert defineret målgruppe kan derfor være, at der ikke rekrutteres tilstrækkelig mange deltagere til projektet. Erfaringerne fra de 5 projekter peger endvidere på, at det er helt afgørende, at visitatoren har opdateret viden om projektets indhold og gode erfaringer med projektet. Derudover viser erfaringerne, at det kan være vanskeligt at få henvisninger fra en meget bred gruppe af aktører, fx praktiserende læger, arbejdsgivere med flere, på trods af en omfattende informationskampagne. Projektet som koordinerende aktør kræver tæt samarbejde med centrale aktører Det var i de 5 projekter intentionen, at det enkelte projekt skulle have en koordinerende funktion og på den måde forestå koordineringen mellem centrale aktører, der havde potentiel betydning for 10

12 deltagernes tilbagevenden til arbejdet, herunder jobcenteret, arbejdsgiver og deltagerens egen læge. Tæt koordinering med sagsbehandlerne var essentiel for deltagerens sygedagpengesag Tæt koordinering med de kommunale sagsbehandlere i jobcentrene var afgørende for implementeringen af indsatsen i de 5 TTA-projekter. Fire af projekterne var organiseret med udgangspunkt i BUM-modellen, og de tværfaglige teams var derfor afhængige af et tæt tværsektorielt samarbejde med sagsbehandlerne i forhold til at få visiteret tilstrækkelig mange deltagere, som var i projekternes målgruppe. Sagsbehandlerne, der typisk havde det myndighedsmæssige ansvar for deltagerens sygedagpengesag, var på den anden side afhængige af at få relevante informationer om deltageren og dennes udvikling fra det tværfaglige team - dette i relation til sagsbehandlernes lovpligtige opfølgningsarbejde. I nogle af projekterne oplevede sagsbehandlerne, at de ikke fik den nødvendige information og derfor selv måtte indhente yderligere informationer fra eksterne sundhedsprofessionelle, hvilke øger risikoen for, at der opstår parallelle forløb eller dobbeltarbejde. I Solsideprojektet i Aalborg afprøvede man en anden organisering, hvor sygedagpengemyndigheden var integreret i det tværfaglige team, og der var dermed lagt op til et naturligt tæt tværsektorielt samarbejde mellem sundhedsprofessionelle og myndighedsperson i teamet. Det tværfaglige team i Solsideprojektet fremhævede denne organisering som positiv, og teamet oplevede, at deres indsats i høj grad blev tilrettelagt, således at rehabiliteringen af deltagerne blev planlagt og udført i overensstemmelse med sygedagpengelovgivningen. I TRIM-projektet i Middelfart var et tæt tværsektorielt samarbejde etableret ved, at der blev afholdt planmæssige rundbordssamtaler blandt andet med tilstedeværelse af deltagerens kommunale sagsbehandler. Ved denne organisering havde de involverede aktører mulighed for ansigt-tilansigt at vurdere deltagerens situation og planlægge indsatsen. Derudover fulgte teamet i starten af projektperioden op på deltageren hver 4. uge. Sagsbehandlerne gennemførte sideløbende de lovpligtige opfølgningssamtaler ligeledes hver 4. uge. I løbet af projektperioden indstillede det tværfaglige team imidlertid den kontinuerlige opfølgning, og dette viste sig at få konsekvenser for sagsbehandlernes opfølgningsarbejde, som kom til at mangle væsentlige og opdaterede informationer om deltagerens helbredsmæssige tilstand. I de 3 øvrige projekter indgik ikke et formaliseret og kontinuerligt ansigt-til-ansigt samarbejde mellem de tværfaglige teams og sagsbehandlerne i jobcentrene. Kommunikationen foregik i højere grad telefonisk og elektronisk. Der blev i disse 3 projekter i høj grad rapporteret om vanskeligheder i samarbejdet mellem de tværfaglige teams og sagsbehandlerne. En forklaring på dette kan muligvis findes i, at der netop ikke var et formaliseret, kontinuerligt og tæt ansigt-til-ansigt samarbejde mellem team og sygedagpengemyndigheden, men at kommunikationen foregik mere ad hoc og på distance via telefon. At det var vanskeligt at etablere et velfungerende tværsektorielt samarbejde kan også være påvirket af, at der i dette samarbejde indgik forskellige faggrupper med forskellige professionskulturer, sygdomsforståelser, arbejdserfaringer og sprog. En del af medlemmerne fra de tværfaglige teams havde en sundhedsprofessionel baggrund, fx psykologer, fysio-/ergoterapeuter, og det var for nogle af dem nyt at samarbejde tæt med et jobcenter, som har en myndigheds- 11

13 mæssig funktion og som, i henhold til den lovgivningsmæssige ramme, kan tage beslutninger om de sygemeldtes forsørgelsesgrundlag. I projekterne førte dette i nogle tilfælde til en uhensigtsmæssig rollefordeling mellem de 2 aktører, hvor det tværfaglige team fremstod som de bløde og nursende, mens sagsbehandleren i jobcentret førte den hårde linje overfor deltagerne. Samtidig førte forskelle i vurderinger blandt de sundhedsprofessionelle og myndighedspersonen i nogle tilfælde til, at de tværfaglige teams og sagsbehandlerne arbejdede med forskellige tidshorisonter, hvilket kan indikere en mangelfuld koordinering mellem de 2 aktører. Rehabiliteringsplanen som koordinerings-redskab Rehabiliteringsplanen indgik i de 5 projekter som et væsentligt redskab i det tværsektorielle koordineringsarbejde mellem de tværfaglige teams og sagsbehandlerne. Planens anvendelighed var central for sagsbehandlernes vurdering af rehabiliteringsplanen som koordineringsredskab. Evalueringerne af de 5 projekter viser, at der var store forskelle i sagsbehandlernes tilfredshed med rehabiliteringsplanerne. Forklaringer på disse forskelle kan muligvis findes i organiseringen af det tværsektorielle samarbejde. I de 2 KIA-projekter i henholdsvis København og Køge Bugt var sagsbehandlerne generelt utilfredse med rehabiliteringsplanerne, og sagsbehandlerne udtrykte et ønske om at blive inddraget i udarbejdelsen af planerne. En tendens til utilfredshed med rehabiliteringsplanerne gjorde sig også gældende i SPAR-projektet i Vendsyssel, hvor der var blandede erfaringer, men heriblandt også væsentlig utilfredshed blandt sagsbehandlerne. Kendetegnende for både KIA-projekterne og SPAR-projektet var, at udarbejdelsen af rehabiliteringsplanerne blev varetaget udelukkende af det tværfaglige team, og at sagsbehandlerne ikke havde indflydelse på indholdet i planerne. Omvendt var der i TRIM-projektet i Middelfart stor tilfredshed med rehabiliteringsplanerne blandt de kommunale sagsbehandlere, hvor arbejdet var organiseret således, at sagsbehandler, deltager og det tværfaglige team samarbejdede omkring udarbejdelsen af rehabiliteringsplanen ved en rundbordssamtale. I Solsideprojektet i Aalborg var det myndighedsmæssige ansvar overfor deltagerens forløb placeret hos socialrådgiveren i projektet, som på den måde også deltog i den konkrete udarbejdelse af rehabiliteringsplanen, som dermed afspejlede både behandlings- og myndighedsmæssige behov. Sammenfattende viser erfaringerne fra de 5 projekter, at et tæt og kontinuerligt tværsektorielt samarbejde optimalt organiseret ved ansigt-til-ansigt møder - mellem det tværfaglige team og myndighedspersonen er essentielt for iværksættelsen af en koordineret arbejdsrettet indsats, hvor aktiviteter og mål planlægges og udføres sundhedsfagligt relevant og i overensstemmelse med sygedagpengelovgivningen. Rehabiliteringsplanen som koordineringsredskab opleves anvendelig af begge aktører, når både sundhedsprofessionelle og myndighedspersonen deltager i den konkrete udarbejdelse af planen. Koordinering med arbejdspladserne var værdifuld Oprindeligt var koordinering med deltagerens arbejdsplads tænkt som et væsentligt omdrejningspunkt i indsatserne i de 5 projekter. Derfor var et indledningsvist kriterium for 4 af projekterne, at deltagerne skulle være lønmodtager, og at der dermed naturligt var en arbejdsplads at koordinere 12

14 indsatsen med. I praksis var situationen imidlertid, at mange deltagere stod uden for arbejdsmarkedet, hvilket vanskeliggjorde koordineringsarbejdet med arbejdspladserne. Der var naturligvis tilfælde, hvor deltagerne havde en arbejdsmarkedstilknytning, og såfremt deltageren var indstillet på involvering af arbejdspladsen blev et samarbejde iværksat. Interviews viser, at både de tværfaglige teams og deltagerne vurderede samarbejdet med arbejdspladsen meget værdifuld, særligt når det afstedkom en konkret og realistisk plan for deltagerens tilbagevenden til arbejdet, og når der blev gennemført en gensidig forventningsafstemning mellem den sygemeldte medarbejder og arbejdsgiveren. Opsummerende viser erfaringerne, at samarbejdet med arbejdspladserne er betydningsfuldt for deltagerens tilbagevenden til arbejdet, men at samarbejdet i projektperioden havde vanskelige vilkår på grund af ledighed blandt deltagerne. Behov for tættere samarbejde med praktiserende læger Samarbejde og koordinering med deltagernes egen læge viste sig generelt vanskelig at etablere og gennemføre i de 5 projekter. De tværfaglige teams fremsendte regelmæssigt statusnotater til deltagerens egen læge, og derudover kontaktede teamet typisk lægen ved behov for henvisning til speciallæge, justering i medicinsk behandling eller lignende. En årsag til samarbejdets vanskelige vilkår var, efter de tværfaglige teams vurderinger, at de praktiserende læger ofte havde sparsomme ressourcer og at deltagelse i for eksempel rundbordssamtaler var for tidskrævende i forhold til lægernes daglige arbejdstilrettelæggelse. Særligt i TRIM-projektet i Middelfart og SPAR-projektet i Vendsyssel (begge målrettet sygemeldte med muskelskeletbesvær) udtrykte de tværfaglige teams et stort ønske om at styrke samarbejdet med deltagerens egen læge, da teamene oplevede, at lægens vurdering af sygemeldingens varighed og resultat havde afgørende betydning for deltagerens tanker og forventninger om tilbagevenden til arbejdet. Havde egen læge for eksempel udtrykt, at sygemeldingen potentielt kunne munde ud i en førtidspension kunne dette have negativ betydning for deltagerens videre samarbejde med det tværfaglige team i projektet. Opsamlende peger erfaringerne på, at det kan være vanskeligt at etablere et tæt samarbejde med deltagerens egen læge, og at årsagen til dette muligvis skal findes i strukturelle forhold. Erfaringerne viser samtidig at samarbejdet med egen læge er vigtigt, og at der ligger en fremtidig udfordring i at udbygge og videreudvikle dette samarbejde i relation til TTA-interventioner. Behov for psykologisk indsats uanset sygefraværsårsag De 5 projekter havde alle integreret en psykologisk indsats med det formål at eliminere psykiske barrierer for deltagerens tilbagevenden til arbejdet. I forhold til de 2 projekter målrettet sygemeldte med psykiske helbredsproblemer indgik samtaler med psykolog i særlig grad som en del af indsatsen. Mange af deltagerne, i disse 2 projekter, oplevede imidlertid, at de havde behov for yderligere psykologisk hjælp og havde derfor parallelle forløb hos en ekstern psykolog. Opgavefordelingen mellem psykologerne var typisk, at psykologen i projektet fokuserede på arbejdsrettede problemstillinger, mens den eksterne psykolog varetog behandlingen af problematikker på det mere personlige og individorienterede plan. Psykologerne i projekterne 13

TIDLIG TVÆRSEKTORIEL REHABILITERINGSINDSATS I MIDDELFART KOMMUNE FOR SYGEMELDTE MED MUSKELSKELETBESVÆR (TRIM)

TIDLIG TVÆRSEKTORIEL REHABILITERINGSINDSATS I MIDDELFART KOMMUNE FOR SYGEMELDTE MED MUSKELSKELETBESVÆR (TRIM) TIDLIG TVÆRSEKTORIEL REHABILITERINGSINDSATS I MIDDELFART KOMMUNE FOR SYGEMELDTE MED MUSKELSKELETBESVÆR (TRIM) Evalueringsrapport for Middelfart Kommune Signe M.A. Petersen, Louise M. Jakobsen, Marie H.T.

Læs mere

Konference om Det store TTA-projekt

Konference om Det store TTA-projekt Konference om Det store TTA-projekt Resultater fra procesevalueringen Birgit Aust Seniorforsker NFA Formålet med procesevaluering HVORDAN GIK DET MED AT IMPLEMENTERE TTA-PROJEKTET I KOMMUNERNE? Hvordan

Læs mere

TIDLIG OG KOORDINERET REHABILITERINGSINDSATS FOR SYGEMELDTE MED MUSKELSKELETBESVÆR SOLSIDEPROJEKTET

TIDLIG OG KOORDINERET REHABILITERINGSINDSATS FOR SYGEMELDTE MED MUSKELSKELETBESVÆR SOLSIDEPROJEKTET TIDLIG OG KOORDINERET REHABILITERINGSINDSATS FOR SYGEMELDTE MED MUSKELSKELETBESVÆR SOLSIDEPROJEKTET Evalueringsrapport for Aalborg kommune Signe M.A. Petersen, Louise Moefelt, Louise M. Jakobsen, Marie

Læs mere

Overordnet beskrivelse af Det store TTA-projekt

Overordnet beskrivelse af Det store TTA-projekt Overordnet beskrivelse af Det store TTA-projekt 1. Indledning 2. Generel beskrivelse af projektet 3. Projektets styring og servicering 4. Overordnet tidsramme 5. Økonomi 6. Fakta om ansøgning og deltagelse

Læs mere

Beskrivelse af psykiaterens rolle i Det store TTA projekt

Beskrivelse af psykiaterens rolle i Det store TTA projekt Beskrivelse af psykiaterens rolle i Det store TTA projekt [Skriv tekst] Beskrivelse af psykiaterens rolle i Det store TTA projekt Baggrund Rammen omkring TTA projektet udgøres af TTA-koordinatoren, TTA-teams

Læs mere

FLERE I JOB OG UDDANNELSE

FLERE I JOB OG UDDANNELSE FLERE I JOB OG UDDANNELSE Hjørring Kommune gør en historisk stor indsats for at bringe flere ledige og sygemeldte ind på arbejdsmarkedet Oktober 2014 Afdeling: Arbejdsmarkedsforvaltningen Initialer:TB

Læs mere

Generel forløbsbeskrivelse

Generel forløbsbeskrivelse Generel forløbsbeskrivelse Udarbejdet af Godkendt af/dato Arbejdsgruppen for det tværsektorielle samarbejde om rehabilitering og palliation i forbindelse med kræft Styregruppe/15.03.2015 Revisionsdato

Læs mere

Du kan med fordel maksimere dette vindue med spørgeskemaet, for den bedste opsætning.

Du kan med fordel maksimere dette vindue med spørgeskemaet, for den bedste opsætning. Tak fordi du vil deltage. Instruktioner: Du bedes besvare skemaet ud fra dine egne erfaringer fra arbejdet med sygedagpengesager. Du bedes så vidt muligt tage udgangspunk i den nuværende situation i dit

Læs mere

13 bud på nedbringelse af sygefraværet

13 bud på nedbringelse af sygefraværet NOTAT 13 bud på nedbringelse af sygefraværet Den 18. februar 08 Indsatsen for at reducere sygefraværet bør som minimum bestå af en indsats i forhold til arbejdsmiljøet på den enkelte arbejdsplads holdningerne

Læs mere

Vejledning til Dialogguide til Koordinators afklaringssamtale

Vejledning til Dialogguide til Koordinators afklaringssamtale Vejledning til Dialogguide til Koordinators afklaringssamtale - med sygemeldte ledige [Skriv tekst] 1 Vejledning til Dialogguide til Koordinators afklaringssamtale - med sygemeldte ledige Formål og forklaringer

Læs mere

I projektet har der været fokus på individuelle tilrettelagte forløb for unge sygemeldte.

I projektet har der været fokus på individuelle tilrettelagte forløb for unge sygemeldte. NOTAT Møllebjergvej 4 433 Hvalsø F 4646 4615 Tove Wetche Jobcenter, Team SDP D 4664 E towe@lejre.dk Dato: 6. juni 213 J.nr.: 13/99 Evalueringsrapport for LBR projekt Beskæftigelses-/uddannelsesindsats

Læs mere

DET STORE TTA-PROJEKT

DET STORE TTA-PROJEKT SAMMENFATNING DET STORE TTA-PROJEKT Proces-, effekt- og økonomisk evaluering Lersø Parkallé 105 2100 København Ø Tlf 39 16 52 00 Fax 39 16 52 01 nfa@arbejdsmiljoforskning.dk www.arbejdsmiljoforskning.dk

Læs mere

RESSOURCE KONSULENTER

RESSOURCE KONSULENTER RESSOURCE KONSULENTER Projekt sundhed på arbejdsmarked Formål med projektet Projektets overordnede formål er at borgere som er sygdomsramte pga stress, angst, depression vender tilbage på arbejdsmarkedet

Læs mere

Det store TTA-projekt

Det store TTA-projekt Udvidet projektbeskrivelse Det store TTA-projekt November 2009 Det store TTA-projekt Udvidet projektbeskrivelse November 2009 Indholdsfortegnelse 1. Indledning...3 2. Generel beskrivelse af projektet...3

Læs mere

Sygedagpenge. Formål og målgrupper

Sygedagpenge. Formål og målgrupper Sygedagpenge Formål og målgrupper Formål Den nye lov om sygedagpenge har 3 hovedformål: a)det er for det første lovens formål at give erhvervsaktive personer en økonomisk kompensation under sygefravær,

Læs mere

Evaluering af indsats: Mentorkurser og netværk med lokal forankring Udarbejdet af lbr konsulent Lise Kragh Møller, oktober 2011

Evaluering af indsats: Mentorkurser og netværk med lokal forankring Udarbejdet af lbr konsulent Lise Kragh Møller, oktober 2011 Evaluering af indsats: Mentorkurser og netværk med lokal forankring Udarbejdet af lbr konsulent Lise Kragh Møller, oktober 2011 1.0 Baggrund Struer Lokale Beskæftigelsesråd har i perioden januar 2011 til

Læs mere

Virksomhedernes rolle i den nye reform

Virksomhedernes rolle i den nye reform Virksomhedernes rolle i den nye reform Onsdag den 4. juni 2014 Chefkonsulent Signe Tønnesen Lederne www.lederne.dk Indhold Virksomhedernes indsats Ledelse og fravær En tidlig indsats fast track Hvad siger

Læs mere

JOBCENTER. Sygedagpenge. Førtidspension. Jobafklaringsforløb. Fleksjob eller. Ordinært arbejde. Ressourceforløb

JOBCENTER. Sygedagpenge. Førtidspension. Jobafklaringsforløb. Fleksjob eller. Ordinært arbejde. Ressourceforløb JOBCENTER Ressourceforløb Førtidspension Fleksjob eller Sygedagpenge Jobafklaringsforløb Ordinært arbejde Privatpraktiserende socialrådgiver Susanne Koch Larsen Aktiviteter inden første opfølgning (inden

Læs mere

Herning. Uarbejdsdygtig på grund af egen sygdom. side 1

Herning. Uarbejdsdygtig på grund af egen sygdom. side 1 Herning Uarbejdsdygtig på grund af egen sygdom side 1 Forord Denne pjece giver borgere, der modtager sygedagpenge eller løn under sygdom et indblik i, hvordan Jobcenter Herning arbejder med en sygedagpengesag.

Læs mere

Når du bliver syg og uarbejdsdygtig

Når du bliver syg og uarbejdsdygtig Når du bliver syg og uarbejdsdygtig Forord I denne pjece kan du læse om dine muligheder, rettigheder og pligter, når du bliver syg og uarbejdsdygtig. Og hvordan du hos CEB kan finde støtte til at vende

Læs mere

Når du bliver syg og uarbejdsdygtig

Når du bliver syg og uarbejdsdygtig Når du bliver syg og uarbejdsdygtig Forord At være aktivt sygemeldt I denne pjece kan du læse om dine muligheder, rettigheder og pligter, når du bliver syg og uarbejdsdygtig. Og hvordan du hos CEB kan

Læs mere

Information til sygemeldte

Information til sygemeldte Information til sygemeldte Hvad er sygedagpenge? Sygedagpenge er en offentlig ydelse, som du kan få i kortere tid, hvis du er helt eller delvist uarbejdsdygtig. Dvs. du kan ikke være sygemeldt, hvis f.eks.

Læs mere

Hold fast i dine medarbejdere også dem, der er sygemeldt

Hold fast i dine medarbejdere også dem, der er sygemeldt Guide over lovgrundlag ved sygemeldinger Hold fast i dine medarbejdere også dem, der er sygemeldt Kend paragrafferne ved sygefravær Få overblik over myndighedskrav og formalia ved sygefravær Få overblik

Læs mere

pulje.kvis2.dk - registrering Skema Spørgsmål Svar Antal 1. Registrering 304 1. Borgerens højeste fuldførte uddannelse 304

pulje.kvis2.dk - registrering Skema Spørgsmål Svar Antal 1. Registrering 304 1. Borgerens højeste fuldførte uddannelse 304 Page 1 of 6 1-11-212 Forside Nyheder Dokumenter Registrering Statistik Log af Jobcenterstatistik Borgerliste Om statistikken Fra dato og til dato er valgfrie. Man kan nøjes med at angive én dato. Hvis

Læs mere

Temaplan for Sundhed, Kultur & Fritid

Temaplan for Sundhed, Kultur & Fritid Temaplan for Sundhed, Kultur & Fritid Handleplan for Det gode arbejdsliv Indledning: Denne handleplan for Det gode arbejdsliv bygger på den politisk godkendte Temaplan for Sundhed, Kultur & Fritid. Af

Læs mere

400.000 lønmodtagere i lange sygefravær hvert år. Nr. 3 / Januar 2012

400.000 lønmodtagere i lange sygefravær hvert år. Nr. 3 / Januar 2012 Nr. 3 / Januar 2012 400.000 lønmodtagere er hvert år på sygedagpenge. Og her befinder de sig i længere og længere tid. Meget af tiden er ventetid på at blive udredt, og det rammer den enkeltes arbejdsindkomst,

Læs mere

Åbent møde for Kommunalt lægeligt udvalgs møde den 15. november 2011 kl. 14:00 i Sundhedscentret

Åbent møde for Kommunalt lægeligt udvalgs møde den 15. november 2011 kl. 14:00 i Sundhedscentret Åbent møde for Kommunalt lægeligt udvalgs møde den 15. november 2011 kl. 14:00 i Sundhedscentret Indholdsfortegnelse 007. Meddelelser til Det Kommunalt lægelige udvalg den 15. november 2011 12 008. TTA

Læs mere

ET GODT PSYKISK ARBEJDSMILJØ NÅR KOLLEGAER SKAL INKLUDERES PÅ ARBEJDSPLADSEN

ET GODT PSYKISK ARBEJDSMILJØ NÅR KOLLEGAER SKAL INKLUDERES PÅ ARBEJDSPLADSEN ET GODT PSYKISK ARBEJDSMILJØ NÅR KOLLEGAER SKAL INKLUDERES PÅ ARBEJDSPLADSEN UDGIVET MAJ 2013 2 Nedslidningen som følge af et dårligt psykisk arbejdsmiljø er et væsentligt tema for både samfund, virksomheder

Læs mere

projekt FRA BEHANDLING TIL BESKÆFTIGELSE psykiatrifonden.dk

projekt FRA BEHANDLING TIL BESKÆFTIGELSE psykiatrifonden.dk projekt FRA BEHANDLING TIL BESKÆFTIGELSE psykiatrifonden.dk Projekt fra behandling til beskæftigelse 2 Psykiatrifonden 2013 indhold 1. RESUME Målgruppe 2. METODE Parallelindsats Overlappet: De tre samtaler

Læs mere

Resume af forløbsprogram for depression

Resume af forløbsprogram for depression Resume af forløbsprogram for depression Forløbsprogram for depression indeholder en række anbefalinger. I det følgende beskrives centrale anbefalinger. Derefter opsummeres kommunernes ansvar- og opgaver.

Læs mere

Aftale om ramme for det lokale samarbejde mellem jobcentre, FTForganisationer

Aftale om ramme for det lokale samarbejde mellem jobcentre, FTForganisationer Den 16. april 2010 Aftale om ramme for det lokale samarbejde mellem jobcentre, FTForganisationer og FTF a-kasser KL/FTF-udmeldingen af 24. juni 2009 indeholder tre samarbejdskoncepter, hvor KL og FTF anbefaler,

Læs mere

Evaluering af Satspuljeprojektet Børne-familiesagkyndige til støtte for børn i familier med alkoholproblemer

Evaluering af Satspuljeprojektet Børne-familiesagkyndige til støtte for børn i familier med alkoholproblemer Sundhedsstyrelsen Evaluering af Satspuljeprojektet Børne-familiesagkyndige til støtte for børn i familier med alkoholproblemer Konklusion og anbefalinger September 2009 Sundhedsstyrelsen Evaluering af

Læs mere

REFORM AF SYGEDAGPENGE- SYSTEMET REFORMENS BETYDNING FOR SAGSBEHANDLINGEN I KOMMUNERNE

REFORM AF SYGEDAGPENGE- SYSTEMET REFORMENS BETYDNING FOR SAGSBEHANDLINGEN I KOMMUNERNE REFORM AF SYGEDAGPENGE- SYSTEMET REFORMENS BETYDNING FOR SAGSBEHANDLINGEN I KOMMUNERNE JULI 2014 Forord Den 1. juli 2014 træder første del af sygedagpengereformen i kraft, og ved årsskiftet følger den

Læs mere

DET STORE TTA-PROJEKT. Proces-, effekt- og økonomisk evaluering

DET STORE TTA-PROJEKT. Proces-, effekt- og økonomisk evaluering DET STORE TTA-PROJEKT Proces-, effekt- og økonomisk evaluering Det store TTA-projekt Proces-, effekt- og økonomisk evaluering NFA-rapport Titel Det store TTA-projekt. Proces-, effekt- og økonomisk evaluering.

Læs mere

Når du bliver syg og uarbejdsdygtig

Når du bliver syg og uarbejdsdygtig Når du bliver syg og uarbejdsdygtig Forord I denne pjece kan du læse om dine muligheder, rettigheder og pligter, når du bliver syg og uarbejdsdygtig. Og hvordan du hos CEB kan finde støtte til at vende

Læs mere

Mini-leksikon https://www.retsinformation.dk/forms/r0710.aspx?id=30746

Mini-leksikon https://www.retsinformation.dk/forms/r0710.aspx?id=30746 Mini-leksikon To forløb for den sygemeldte Sygedagpenge Underretningsbrev Oplysningsskema fra dagpengeafdelingen. Mulighedserklæring Varighedserklæring se friattest. Lægeerklæring se friattest og mulighedserklæring

Læs mere

Ventetid der gør ondt værre. - fra ulighed i sundhedsvæsenet til tidlig koordineret indsats, når man har smerter i bevægeapparatet

Ventetid der gør ondt værre. - fra ulighed i sundhedsvæsenet til tidlig koordineret indsats, når man har smerter i bevægeapparatet 3F s bud på de sundhedspolitiske udfordringer, september 2005 Ventetid der gør ondt værre - fra ulighed i sundhedsvæsenet til tidlig koordineret indsats, når man har smerter i bevægeapparatet q 2 SUNDHEDSPOLITISKE

Læs mere

Beskæftigelsesindsatsen og kommunalvalget

Beskæftigelsesindsatsen og kommunalvalget Beskæftigelsesindsatsen og kommunalvalget Millioner på spil for kommunekassen kommune September 2009 DANSK ARBEJDSGIVERFORENING Vester Voldgade 113 1790 København V Tlf. 33 38 90 00 da@da.dk www.da.dk/kommunalvalg2009

Læs mere

JOBCENTER MIDDELFART. Evalueringsrapport. Job- og Kompetencehuset. År 2011

JOBCENTER MIDDELFART. Evalueringsrapport. Job- og Kompetencehuset. År 2011 JOBCENTER MIDDELFART o Evalueringsrapport Job- og Kompetencehuset År 2011 2 Indholdsfortegnelse Indledning... 3 Baggrund og Formål... 3 Datagrundlag... 3 Retur til Job... 4 Køn... 4... 4 Ophørsårsag...

Læs mere

Sygemeldt Hvad skal du vide?

Sygemeldt Hvad skal du vide? Sygemeldt Hvad skal du vide? Redigeret maj 2012 Indhold Sygemeldt og aktiv... 3 Udbetaling af sygedagpenge... 3 Når vi modtager din sygemelding... 5 Opfølgning det videre forløb... 6 Samarbejde med læger...

Læs mere

Når en medarbejder bliver syg

Når en medarbejder bliver syg Når en medarbejder bliver syg Forord Jobcenter Esbjerg varetager sygedagpengesager. Med denne pjece ønsker vi at give virksomheder et indblik i, hvorledes vi arbejder med en sygedagpengesag. Hensigten

Læs mere

KOMMUNAL PRAKSIS PÅ ARBEJDSSKADEOMRÅDET

KOMMUNAL PRAKSIS PÅ ARBEJDSSKADEOMRÅDET KOMMUNAL PRAKSIS PÅ ARBEJDSSKADEOMRÅDET EN KVALITATIV ANALYSE AF FIRE JOBCENTRES HÅNDTERING AF ARBEJDSSKADESAGER 14:12 REBEKKA BILLE HELLE HOLT 14:12 KOMMUNAL PRAKSIS PÅ ARBEJDSSKADEOMRÅDET EN KVALITATIV

Læs mere

Når et medlem melder sig syg. nye muligheder og pligter for a-kasser Arbejdsmarkedsstyrelsen, maj 2010

Når et medlem melder sig syg. nye muligheder og pligter for a-kasser Arbejdsmarkedsstyrelsen, maj 2010 Når et medlem melder sig syg nye muligheder og pligter for a-kasser Arbejdsmarkedsstyrelsen, maj 2010 1 A-kassen er vigtig for den sygemeldtes fremtid Siden oktober 2009 har a-kasserne haft pligt til at

Læs mere

Jobcenter Silkeborg Region Midtjylland LO Silkeborg-Favrskov. Samarbejdsaftale

Jobcenter Silkeborg Region Midtjylland LO Silkeborg-Favrskov. Samarbejdsaftale Samarbejdsaftale 23. november 2011 Denne aftale er indgået mellem Jobcenter Silkeborg, A-kasser/faglige organisationer under LO Silkeborg-Favrskov og FTF Region Midtjylland. 1. Aftalens formål Formålet

Læs mere

Erfaringer fra Det store TTA-projekt

Erfaringer fra Det store TTA-projekt Kronik Erfaringer fra Det store TTA-projekt Maj Britt Dahl Nielsen & Birgit Aust november 2012 offentliggjorde Det Nationale Forskningscenter for Arbejds- I miljø (NFA) resultaterne fra et meget omfattende

Læs mere

Samarbejdsaftale. 3. Fælles uddannelse for ansatte i Jobcentretog i A-kasserne/faglige organisationer

Samarbejdsaftale. 3. Fælles uddannelse for ansatte i Jobcentretog i A-kasserne/faglige organisationer Samarbejdsaftale Denne aftale er indgået mellem A-kasser/faglige organisationer under og Jobcentrene i Norddjurs kommune og Syddjurs kommune. 1. Aftalens formål Formålet med aftalen er, at samarbejde om

Læs mere

Reformen af sygedagpengesystemet Økonomisk sikkerhed for sygemeldte samt en tidligere og bedre indsats

Reformen af sygedagpengesystemet Økonomisk sikkerhed for sygemeldte samt en tidligere og bedre indsats Reformen af sygedagpengesystemet Økonomisk sikkerhed for sygemeldte samt en tidligere og bedre indsats Regeringsgrundlaget Regeringen vil føre en aktiv indsats for at nedbringe det langvarige sygefravær.

Læs mere

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I FREDERICIA KOMMUNE

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I FREDERICIA KOMMUNE OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I FREDERICIA KOMMUNE Til Beskæftigelses og sundhedsudvalget og LBR OPFØLGNING 2. KVT. 2014 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Fredericia Kommune I denne kvartalsrapport

Læs mere

FORORD. Denne folder beskriver kort virksomhedens muligheder og pligter. 1. udgave / 2009 / Uddannelsesafdelingen / DS Håndværk & Industri

FORORD. Denne folder beskriver kort virksomhedens muligheder og pligter. 1. udgave / 2009 / Uddannelsesafdelingen / DS Håndværk & Industri Fakta om fravær 2 Fakta om fravær FORORD Som et led i at nedbringe sygefraværet på det danske arbejdsmarked har Folketinget vedtaget nogle ændringer af sygedagpengeloven, som pålægger arbejdsgivere og

Læs mere

Ansøgning om puljemidler fra Det Lokale Beskæftigelsesråd for Svendborg, Langeland og Ærø

Ansøgning om puljemidler fra Det Lokale Beskæftigelsesråd for Svendborg, Langeland og Ærø Ansøgning om puljemidler fra Det Lokale Beskæftigelsesråd for Svendborg, Langeland og Ærø Overordnede informationer Projektets titel : Stressreduktion med arbejdsmarkedsperspektiv Projektperiode : 11/8

Læs mere

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I FAABORG-MIDTFYN KOMMUNE

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I FAABORG-MIDTFYN KOMMUNE OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I FAABORG-MIDTFYN KOMMUNE Til Beskæftigelses og arbejdsmarkedsudvalget og LBR OPFØLGNING 2. KVT. 2014 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Faaborg-Midtfyn Kommune

Læs mere

SYGEDAGPENGE. Samarbejde med virksomheder

SYGEDAGPENGE. Samarbejde med virksomheder SYGEDAGPENGE Samarbejde med virksomheder ORGANISERING I SOCIAL OG ARBEJDSMARKEDSFORVALTNIN GEN SYGEDAGPENGE ODENSE HVAD ER VI FOR EN STØRRELSE OG HVAD ER VORES MISSION. Vores mission: at bringe sygemeldte

Læs mere

Et godt og langt arbejdsliv for alle

Et godt og langt arbejdsliv for alle August 2012 Et godt og langt arbejdsliv for alle Alle skal have mulighed for et langt og godt arbejdsliv. For at sikre det er det først og fremmest vigtigt, at arbejdspladser gør alt for at skabe et godt

Læs mere

Sygefraværspolitik for Koncern HR

Sygefraværspolitik for Koncern HR Sygefraværspolitik for Forord Som led i at være en attraktiv arbejdsplads, er det i målet at håndtere sygefravær i dialog og med et afbalanceret fokus på den enkeltes, fællesskabets og arbejdspladsens

Læs mere

Hjerneskadecentret Det Fleksible Tilbud

Hjerneskadecentret Det Fleksible Tilbud Hjerneskadecentret Det Fleksible Tilbud Hjerneskadecentrets Fleksible Tilbud MÅLGRUPPE Personer over 18 år i den erhvervsaktive alder, der har pådraget sig en hjerneskade som ung eller voksen, og som følge

Læs mere

overgang til jobafklaringsforløb

overgang til jobafklaringsforløb overgang til jobafklaringsforløb Hvad er et jobafklaringsforløb? Før mødet med rehabiliteringsteamet Formålet med et jobafklaringsforløb er, at du får en tværfaglig og sammenhængende indsats, som bidrager

Læs mere

områder, som selvfølgelig er fremadrettet Virksomhedsplan 2014-2015

områder, som selvfølgelig er fremadrettet Virksomhedsplan 2014-2015 områder, som selvfølgelig er fremadrettet Virksomhedsplan 2014-2015 41 42 43 S Strategiarbejde Indsats navn Fysioterapi til personer med psykisk sygdom Hovedansvarlig Fysioterapeut Helen Andersen Strategitema

Læs mere

10 faglige pejlemærker for kvalitet i fysioterapi

10 faglige pejlemærker for kvalitet i fysioterapi 10 faglige pejlemærker for kvalitet i fysioterapi Kliniske retningslinjer Danske Fysioterapeuter anbefaler, at fysioterapeuten anvender kliniske retningslinjer i alle behandlingsforløb. Behandlingsplan

Læs mere

ET GODT PSYKISK ARBEJDSMILJØ NÅR DER SKER FORANDRINGER PÅ ARBEJDSPLADSEN

ET GODT PSYKISK ARBEJDSMILJØ NÅR DER SKER FORANDRINGER PÅ ARBEJDSPLADSEN ET GODT PSYKISK ARBEJDSMILJØ NÅR DER SKER FORANDRINGER PÅ ARBEJDSPLADSEN UDGIVET MAJ 2013 2 Nedslidningen som følge af et dårligt psykisk arbejdsmiljø er et væsentligt tema for både samfund, virksomheder

Læs mere

Hjerneskadecentret Det Intensive Tilbud

Hjerneskadecentret Det Intensive Tilbud Hjerneskadecentret Det Intensive Tilbud Hjerneskadecentrets Intensive Tilbud MÅLGRUPPE Personer over 18 år i den erhvervsaktive alder, der har pådraget sig en hjerneskade som ung eller voksen, og som følge

Læs mere

Personnummer. 1. og 2. del

Personnummer. 1. og 2. del LÆ 251 Sendes til Oplyses ved henvendelser Personnummer Anmodning om attest om mulighed for at varetage et arbejde (Kan ikke anvendes af kommunen som arbejdsgiver) Du bedes venligst med det samme henvende

Læs mere

matchmodel sådan og derfor Arbejdsmarkedsstyrelsen, oktober 2009 Arbejdsmarkedsstyrelsen Holmens Kanal 20 Postboks 2150 1016 København K www.ams.

matchmodel sådan og derfor Arbejdsmarkedsstyrelsen, oktober 2009 Arbejdsmarkedsstyrelsen Holmens Kanal 20 Postboks 2150 1016 København K www.ams. Arbejdsmarkedsstyrelsen Holmens Kanal 20 Postboks 2150 1016 København K www.ams.dk sådan og derfor II Arbejdsmarkedsstyrelsen, oktober 2009 Med udgangen af 1. kvartal 2010 skal sagsbehandlere i landets

Læs mere

Forandringsteoriprojektet i Jobcenter Fredensborgs sygedagpengeteam. - En materialesamling

Forandringsteoriprojektet i Jobcenter Fredensborgs sygedagpengeteam. - En materialesamling Forandringsteoriprojektet i Jobcenter Fredensborgs sygedagpengeteam - En materialesamling Indhold 1. Identificerede målgrupper i forandringsteoriprojektet:... 3 2. Målgruppekarakteristikker... 4 3. Forandringsteorier...

Læs mere

Sammenfattende evaluering af Faxe LBR projekt Unge på Vej

Sammenfattende evaluering af Faxe LBR projekt Unge på Vej Sammenfattende evaluering af Faxe LBR projekt Unge på Vej INDHOLD Beskrivelse af projektet... Projektets formål... Projektets succeskriterier... Projektets aktiviteter... Projektets gennemførelse... Om

Læs mere

Skema over organisering, indsats og udviklingsaktiviteter på sygedagpengeområdet

Skema over organisering, indsats og udviklingsaktiviteter på sygedagpengeområdet Skema over organisering, indsats og udviklingsaktiviteter på sygedagpengeområdet Dato: sommer 2009 Jobcenter: Silkeborg Kontaktperson (navn, mail, tlf.): Susanne Thorstensen, 89 70 57 76, sht@silkeborg.dk

Læs mere

Servicecenter for Sygdomsforebyggelse & Arbejdsfastholdelse. Projekt Servicecenter for Sygdomsforebyggelse & Arbejdsfastholdelse

Servicecenter for Sygdomsforebyggelse & Arbejdsfastholdelse. Projekt Servicecenter for Sygdomsforebyggelse & Arbejdsfastholdelse Projekt Servicecenter for Sygdomsforebyggelse & Arbejdsfastholdelse Projektet er forankret i Jobcenter Viborg og samarbejder primært med følgende afdelinger: Sygedagpengeafdelingen Jobservice Anden aktør

Læs mere

SAMARBEJDSAFTALE OM SYGEMELDTE

SAMARBEJDSAFTALE OM SYGEMELDTE SAMARBEJDSAFTALE OM SYGEMELDTE Information om samarbejdsaftale mellem Jobcenter Aarhus og LO a-kasser Senest revideret november - 2014 Formål og indhold Samarbejdsaftalen har til formål at fremme en fælles

Læs mere

Styrkelse af det tværfaglige, tværsektorielle samarbejde omkring voksne med spiseforstyrrelse

Styrkelse af det tværfaglige, tværsektorielle samarbejde omkring voksne med spiseforstyrrelse Psykiatri på tværs Styrkelse af det tværfaglige, tværsektorielle samarbejde omkring voksne med spiseforstyrrelse Vi vil i det følgende beskrive et udviklingsprojekt mellem Afsnit for spiseforstyrrelser,

Læs mere

Den gode handleplan og borgerinddragelse hvad er gode mål for en indsats og hvordan får man borgeren inddraget?

Den gode handleplan og borgerinddragelse hvad er gode mål for en indsats og hvordan får man borgeren inddraget? Den gode handleplan og borgerinddragelse hvad er gode mål for en indsats og hvordan får man borgeren inddraget? VUM superbrugerseminar 2015 - Pia Laursen Pollard, Aalborg Kommune - Dorte From, Socialstyrelsen

Læs mere

B i l a g 1 : P r o j e k t b e s k r i v e l s e. Virksomhedscentre og ressourceforløb

B i l a g 1 : P r o j e k t b e s k r i v e l s e. Virksomhedscentre og ressourceforløb B i l a g 1 : P r o j e k t b e s k r i v e l s e 14. december 2012 Virksomhedscentre og ressourceforløb J.nr. 2012-0020057 2. kontor Baggrund Førtidspensionsreformen betyder, at borgere, der er i risiko

Læs mere

FAGPROFILER FOR ERGO OG FYSIOTERAPEUTER I TRÆNINGSOMRÅDET IKAST-BRANDE KOMMUNE

FAGPROFILER FOR ERGO OG FYSIOTERAPEUTER I TRÆNINGSOMRÅDET IKAST-BRANDE KOMMUNE FAGPROFILER FOR ERGO OG FYSIOTERAPEUTER I TRÆNINGSOMRÅDET IKAST-BRANDE KOMMUNE Indledning Fagprofilen for ergo- og fysioterapeuter i Ikast-Brande Kommunes træningsområde er et samarbejdsredskab. Den danner

Læs mere

Aktuelle nøgletal på arbejdsmarkedsområdet

Aktuelle nøgletal på arbejdsmarkedsområdet Norddjurs kommune 7. juni 2008 Aktuelle nøgletal på arbejdsmarkedsområdet 1. Sygedagpenge Jobcenter Norddjurs har udarbejdet en række aktuelle nøgletal, der belyser forholdene på sygedagpengeområdet i

Læs mere

Køreplan for god løsladelse. En samarbejdsmetode for Kriminalforsorgen og kommunerne

Køreplan for god løsladelse. En samarbejdsmetode for Kriminalforsorgen og kommunerne Køreplan for god løsladelse En samarbejdsmetode for Kriminalforsorgen og kommunerne Køreplan for god løsladelse en samarbejdsmetode for Kriminalforsorgen og kommunerne Formål: De overordnede formål med

Læs mere

Notat. Håndholdt sundhedsindsats for sårbare borgere i Ballerup Kommune

Notat. Håndholdt sundhedsindsats for sårbare borgere i Ballerup Kommune SOCIAL OG SUNDHED Sundhedshuset Dato: 17. marts 2014 Tlf. dir.: 4477 2271 E-mail: trk@balk.dk Kontakt: Tina Roikjer Køtter Notat Håndholdt sundhedsindsats for sårbare borgere i Ballerup Kommune Baggrund

Læs mere

Notat. Projekt vedrørende etablering af fremtidens Borgerkonsulentfunktion. Etablering af fremtidens Borgerkonsulentfunktion og

Notat. Projekt vedrørende etablering af fremtidens Borgerkonsulentfunktion. Etablering af fremtidens Borgerkonsulentfunktion og Notat Emne: Til: Kopi: til: Etablering af fremtidens Borgerkonsulentfunktion og Tværgående visitation Udvalget for Sundhed og Omsorg Den 29. november 2010 Århus Kommune Økonomi og Personale Sundhed og

Læs mere

Forord... 3. At være aktiv sygemeldt... 4. Hvor længe kan du modtage sygedagpenge?... 5. Hvad indebærer et jobafklaringsforløb...

Forord... 3. At være aktiv sygemeldt... 4. Hvor længe kan du modtage sygedagpenge?... 5. Hvad indebærer et jobafklaringsforløb... Når du bliver syg Indholdsfortegnelse Forord... 3 At være aktiv sygemeldt... 4 Hvor længe kan du modtage sygedagpenge?... 5 Hvad indebærer et jobafklaringsforløb... 6 Ved alvorlig livstruende sygdom...

Læs mere

Vejledning til psykologens afklaringssamtale med sygemeldte

Vejledning til psykologens afklaringssamtale med sygemeldte Vejledning til psykologens afklaringssamtale med sygemeldte [Skriv tekst] Vejledning til psykologens afklaringssamtale med sygemeldte Hvornår finder samtalen sted Psykologens afklarende samtale finder

Læs mere

Gør arbejdspladsvurdering mere effektiv -brug ArbejdsMiljøSundhedsKredse (AMSK)

Gør arbejdspladsvurdering mere effektiv -brug ArbejdsMiljøSundhedsKredse (AMSK) Arbejdsmiljøkonferencen 20.-21.10.2008, Nyborg Strand Gør arbejdspladsvurdering mere effektiv -brug ArbejdsMiljøSundhedsKredse (AMSK) Birgit Aust Annett Finken Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø

Læs mere

Neuro-rehabilitering i Tønder Kommune

Neuro-rehabilitering i Tønder Kommune Neuro-rehabilitering i Tønder Kommune Neuro-rehabilitering i Tønder Kommune Borgeren henvises fra eksempelvis: Sygehuse Praktiserende læger Hjemmepleje Jobcenter Børn & unge afd.. Visitatorer. Neuro-rehabilitering

Læs mere

Projektbeskrivelse: Reform af førtidspension.

Projektbeskrivelse: Reform af førtidspension. Projektbeskrivelse: Reform af førtidspension. Indledning Den 1. januar 2013 trådte Lov om ændring af lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, lov om aktiv socialpolitik, lov om social pension og forskellige

Læs mere

Nye vilkår for socialt arbejde i jobcentrene? - Når rehabilitering oversættes til beskæftigelsesfremme

Nye vilkår for socialt arbejde i jobcentrene? - Når rehabilitering oversættes til beskæftigelsesfremme Nye vilkår for socialt arbejde i jobcentrene? - Når rehabilitering oversættes til beskæftigelsesfremme FORS 2013 Workshop Dorte Caswell Tanja Dall Jensen Mikkel Bo Madsen Plan Rehabiliteringstiltag i de

Læs mere

Ny sygedagpengereform Hvad betyder den for virksomhederne? Camilla Høholt Smith, Netværks- og Virksomhedsansvarlig, seniorkonsulent

Ny sygedagpengereform Hvad betyder den for virksomhederne? Camilla Høholt Smith, Netværks- og Virksomhedsansvarlig, seniorkonsulent Ny sygedagpengereform Hvad betyder den for virksomhederne? Camilla Høholt Smith, Netværks- og Virksomhedsansvarlig, seniorkonsulent Camilla Høholt Smith Seniorkonsulent Netværks- og Virksomhedsansvarlig

Læs mere

FAUST. Forebyggelse Af Udstødning af personer med bevægeapparats-symptomer ved hjælp af Tidlig indsats

FAUST. Forebyggelse Af Udstødning af personer med bevægeapparats-symptomer ved hjælp af Tidlig indsats FAUST Forebyggelse Af Udstødning af personer med bevægeapparats-symptomer ved hjælp af Tidlig indsats - et interventionsprojekt i Ringkøbing Amt. Sammenfatning af resultater Til sikkerhedsorganisation

Læs mere

Godt klædt på. til at fastholde syge medarbejdere

Godt klædt på. til at fastholde syge medarbejdere Godt klædt på til at fastholde syge medarbejdere 1 Hvad kan vi hjælpe med i Danica Pension? På danicapension.dk er der masser af gode råd om sygefravær til både virksomheder og medarbejdere. Gå ind under

Læs mere

Dialogmøde med oplæg om 8 brancher og stress 06.11.2014

Dialogmøde med oplæg om 8 brancher og stress 06.11.2014 Dialogmøde med oplæg om 8 brancher og stress 06.11.2014 Vivi Imer Hansen, forhenværende projektleder Stress-sygemeldt tilbage til arbejdet Formål med projekt Stresssygemeldt tilbage til arbejdet Tidlig,

Læs mere

PROJEKTOPLYSNINGER. Der ansøges således dels om de øremærkede midler til Hedelundgårdparken.

PROJEKTOPLYSNINGER. Der ansøges således dels om de øremærkede midler til Hedelundgårdparken. PROJEKTOPLYSNINGER 1 Indsatsens formål Esbjerg Kommune ønsker en bredere koordineret og målbar indsats på det boligsociale område med henblik på at gøre udsatte boligområder velfungerende og attraktive.

Læs mere

April 2012. Det er vigtigt, at man som medarbejder føler sig tryg i et sådant forløb, og dette sikres ved at inddrage de rette aktører fra starten.

April 2012. Det er vigtigt, at man som medarbejder føler sig tryg i et sådant forløb, og dette sikres ved at inddrage de rette aktører fra starten. April 2012 Trivsels- og arbejdsfastholdelsespolitikken: Sydvestjysk Sygehus skal være en rummelig arbejdsplads, hvor der også er plads til ansatte med nedsat arbejdsevne. Fastholdelsesindsatsen skal iværksættes

Læs mere

Tilbudskatalog oversigt over mulige indsatser for Jobcenter Vardes målgrupper

Tilbudskatalog oversigt over mulige indsatser for Jobcenter Vardes målgrupper Sag 13-13482/Dok 13475-14 Tilbudskatalog oversigt over mulige indsatser for Jobcenter Vardes målgrupper Nedenstående er den seneste version over Jobcenter Vardes samlede tilbudskatalog. Tilbuddene er inddelt

Læs mere

Godkendt af Byrådet i Favrskov Kommune 26. august 2014.

Godkendt af Byrådet i Favrskov Kommune 26. august 2014. 1 1. Indledning... 3 2. Opgaver som udføres på rusmiddelområdet... 3 3. Målgruppe... 3 4. Overordnede mål for indsatsen... 3 5. Visitationsprocedure... 4 6. Behandlingstilbud... 4 7. Behandlingsgaranti...

Læs mere

Skema over organisering, indsats og udviklingsaktiviteter på sygedagpengeområdet

Skema over organisering, indsats og udviklingsaktiviteter på sygedagpengeområdet Skema over organisering, indsats og udviklingsaktiviteter på sygedagpengeområdet Dato: maj 2009 Jobcenter: Hedensted Kontaktperson (navn, mail, tlf.): Rita Kristensen, tlf. 7975 5403, rita.kristensen@hedensted.dk

Læs mere

Hold nu fast! en guide til at få sygemeldte tilbage i job

Hold nu fast! en guide til at få sygemeldte tilbage i job rbejdspladsen orsikring og pension ommunen agforeningen en sygemeldte Hold nu fast! en guide til at få sygemeldte tilbage i job Den sygemeldte i centrum For en sygemeldt medarbejder kan det være uoverskueligt

Læs mere

DS undersøgelse Sociale investeringers effekt og udbredelse

DS undersøgelse Sociale investeringers effekt og udbredelse Notat Dato 21. maj 2015 MEB Side 1 af 3 DS undersøgelse Sociale investeringers effekt og udbredelse Dansk Socialrådgiverforening (DS) har foretaget en undersøgelse af kommunernes sociale investeringer.

Læs mere

Lær at leve med kronisk sygdom

Lær at leve med kronisk sygdom Sammenfatning af rapport fra Dansk Sundhedsinstitut: Lær at leve med kronisk sygdom Evaluering af udbytte, selvvurderet effekt og rekruttering Anders Brogaard Marthedal Katrine Schepelern Johansen Ann

Læs mere

Sygedagpengereformens indflydelse på ledelse og arbejdsmiljø

Sygedagpengereformens indflydelse på ledelse og arbejdsmiljø Sygedagpengereformens indflydelse på ledelse og arbejdsmiljø Camilla Høholt Smith, netværks- og virksomhedsansvarlig samt seniorkonsulent Anette Hansen, seniorkonsulent AM:2014, 10. november 2014 Det

Læs mere

LANGVARIGT SYGEFRAVÆR

LANGVARIGT SYGEFRAVÆR LANGVARIGT SYGEFRAVÆR Hvad sker der og hvordan går det? JAN HØGELUND / TRINE FILGES / SØREN JENSEN 03:20 LANGVARIGT SYGEFRAVÆR Hvad sker der og hvordan går det? JAN HØGELUND / TRINE FILGES / SØREN JENSEN

Læs mere

Det handler om at komme trygt tilbage, når du har været ude for en alvorlig ulykke

Det handler om at komme trygt tilbage, når du har været ude for en alvorlig ulykke Det handler om at komme trygt tilbage, når du har været ude for en alvorlig ulykke Kom trygt tilbage på arbejde igen Hvis du har været ude for en alvorlig ulykke, der griber ind i dit liv og din dagligdag,

Læs mere

Afrapportering af projekt om selvmordsforebyggelse i arresthuse

Afrapportering af projekt om selvmordsforebyggelse i arresthuse Afrapportering af projekt om selvmordsforebyggelse i arresthuse Kriminalforsorgens Uddannelsescenter startede i slutningen af 2005 projekt om selvmordsforebyggelse i Kriminalforsorgen for midler bevilliget

Læs mere

Nye rammer for sygefraværsindsatsen

Nye rammer for sygefraværsindsatsen Aftale mellem regeringen (Venstre og Konservative), Dansk Folkeparti, Det Radikale Venstre og Liberal Alliance Nye rammer for sygefraværsindsatsen Partierne bag sygefraværsaftalen er enige om, at der fortsat

Læs mere

NYE REGLER HVORDAN OG HVORNÅR KOMMER DE NYE REGLER TIL AT VIRKE FOR DIG? FÅ ET OVERBLIK OVER SYGEDAGPENGESYSTEMET SYGEDAGPENGE- FRA 1.

NYE REGLER HVORDAN OG HVORNÅR KOMMER DE NYE REGLER TIL AT VIRKE FOR DIG? FÅ ET OVERBLIK OVER SYGEDAGPENGESYSTEMET SYGEDAGPENGE- FRA 1. NYE SYGEDAGPENGE- REGLER FRA 1. JULI 2014 HVORDAN OG HVORNÅR KOMMER DE NYE REGLER TIL AT VIRKE FOR DIG? FÅ ET OVERBLIK OVER SYGEDAGPENGESYSTEMET JULI 2014 Alle er sikret forsørgelse under sygdom 1. juli

Læs mere