ERFARINGSOPSAMLING PÅ TVÆRS AF FEM KOMMUNALE PROJEKTER OM EN KOORDINERET INDSATS FOR TILBAGEVENDEN TIL ARBEJDE

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "ERFARINGSOPSAMLING PÅ TVÆRS AF FEM KOMMUNALE PROJEKTER OM EN KOORDINERET INDSATS FOR TILBAGEVENDEN TIL ARBEJDE"

Transkript

1 ERFARINGSOPSAMLING PÅ TVÆRS AF FEM KOMMUNALE PROJEKTER OM EN KOORDINERET INDSATS FOR TILBAGEVENDEN TIL ARBEJDE Baseret på projekter udført i henholdsvis København, Middelfart, Aalborg, Vendsyssel og Køge Bugt Louise Moefelt, Signe M.A. Petersen, Marie H.T. Martin, Louise M. Jakobsen, Anette F.B. Jørgensen, Reiner Rugulies og Maj Britt D. Nielsen

2 ERFARINGSOPSAMLING PÅ TVÆRS AF FEM KOMMUNALE PROJEKTER OM EN KOORDINERET INDSATS FOR TILBAGEVENDEN TIL ARBEJDE Baseret på projekter udført i henholdsvis København, Middelfart, Aalborg, Vendsyssel og Køge Bugt Louise Moefelt, Signe M.A. Petersen, Marie H.T. Martin, Louise M. Jakobsen, Anette F.B. Jørgensen, Reiner Rugulies og Maj Britt D. Nielsen 1

3 Titel Erfaringsopsamling på tværs af fem kommunale projekter om en koordineret indsats for tilbagevenden til arbejde Undertitel Forfattere Institution(er) Udgiver Finansiel støtte Baseret på projekter udført i henholdsvis København, Middelfart, Aalborg, Vendsyssel og Køge Bugt Louise Moefelt, Signe M.A. Petersen, Marie H.T. Martin, Louise M. Jakobsen, Anette F.B. Jørgensen, Reiner Rugulies og Maj Britt D. Nielsen Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø (NFA) Forebyggelsesfonden Forebyggelsesfonden ISBN: Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø Lersø Parkallé København Ø Tlf.: Fax: e-post: Hjemmeside: 2

4 INDHOLD Indledning...4 Baggrund...5 Evalueringen af projekterne...5 Beskrivelse af projekterne...6 Målgruppe og visitation...6 Metode og indhold...7 Erfaringer på tværs af de fem TTA-projekter...8 En bred målgruppe, information og gode erfaringer gør det attraktivt at visitere...8 Behov for indsats målrettet sygemeldte fra ledighed...9 Krav om tidlig visitation var vanskeligt at udmønte...9 Sagsbehandlerne fik betydning for den konkrete gruppe af deltagere...9 Visitationer krævede en omfattende informationsindsats...10 Visitationer motiveredes af positive erfaringer...10 Projektet som koordinerende aktør kræver tæt samarbejde med centrale aktører...10 Tæt koordinering med sagsbehandlerne var essentiel for deltagerens sygedagpengesag...11 Rehabiliteringsplanen som koordinerings-redskab...12 Koordinering med arbejdspladserne var værdifuld...12 Behov for tættere samarbejde med praktiserende læger...13 Behov for psykologisk indsats uanset sygefraværsårsag...13 Generel tilfredshed med de fem TTA-projekter blandt deltagerne...14 Konklusion...15 Referenceliste

5 INDLEDNING Interventioner, som søger at fremme tilbagevenden til arbejdet (TTA) efter et længerevarende sygefravær er ofte komplekse og involverer en række forskellige aktører, fx de kommunale jobcentre, arbejdspladser og sundhedssystemet. Dette kan gøre gennemførelsen af TTA-interventioner vanskelige. Det er derfor vigtigt systematisk at evaluere implementeringsprocesserne, så erfaringer synliggøres og udnyttes i fremtidige interventioner omkring tilbagevenden til arbejdet. I nærværende rapport opsamles erfaringerne fra implementeringen af 5 kommunale interventionsprojekter om en koordineret indsats for tilbagevenden til arbejdet, som er gennemført i perioden De 5 projekter er som følger: KIA-projektet i København (målrettet sygemeldte med lettere psykiske helbredsproblemer) TRIM-projektet i Middelfart (målrettet sygemeldte med muskelskeletbesvær) Solsideprojektet i Aalborg (målrettet sygemeldte med muskelskeletbesvær) SPAR-projektet i Vendsyssel (målrettet sygemeldte med muskelskeletbesvær) KIA-projektet i Køge Bugt (målrettet sygemeldte med lettere psykiske helbredsproblemer) Fælles for projekterne er, at de via koordinering med forskellige centrale aktører sigter mod at hjælpe langtidssygemeldte borgere tilbage til arbejdet hurtigst muligt. De 5 projekter er alle finansieret af Forebyggelsesfonden. Formålet med nærværende rapport er at opsamle erfaringerne på tværs af de 5 kommunale interventionsprojekter om en koordineret indsats for tilbagevenden til arbejdet. Vi vil beskrive procesfremmende tiltag og vanskeligheder i implementeringen af de 5 projekter og uddrage elementer af indsatserne, der i særlig grad er oplevet relevante og til stor hjælp af de kommunale sagsbehandlere, de tværfaglige teams og deltagerne i projekterne. 4

6 BAGGRUND Hver dag er mennesker, eller 5 procent af arbejdsstyrken, hjemme fra arbejde, fordi de er syge. Når man er syg i længere tid, er risikoen for at miste tilknytningen til arbejdsmarkedet og at sygemeldingen munder ud i for eksempel en førtidspension stor (1). Ifølge tal fra SFI (Det Nationale Forskningscenter for Velfærd) udgør muskelskeletbesvær cirka 25 % af alle længerevarende sygemeldinger, det vil sige sygefravær over otte uger (2), og tal fra Ankestyrelsen peger på, at cirka 20 % af alle førtidspensioner tildeles på grund af muskelskeletbesvær (3). Psykiske helbredsproblemer er ligeledes udbredt blandt den erhvervsaktive del af befolkningen (4), og i dag kan halvdelen af alle førtidspensioner (52 %) og cirka en tredjedel af alle sygedagpengesager (26 %) tilskrives psykiske helbredsproblemer (3). I Danmark har sagsbehandlerne i jobcentrene hovedansvaret for at identificere personer i høj risiko for permanent udstødelse fra arbejdsmarkedet og for at iværksætte fastholdelsestiltag. Dette kan være en udfordrende opgave, da tilbagevenden til arbejdet ikke udelukkende er betinget af en specifik diagnose og graden af symptomer, men også af den sygemeldtes forståelse og oplevelse af eget helbred. Dertil kommer at en lang række faktorer relateret til den sygemeldtes omgivelser, fx arbejdsmiljøet, kan virke fremmende eller hæmmende for den sygemeldtes muligheder for at vende tilbage til arbejdet. Forskningen peger på, at en tværfaglig flerstrenget indsats indebærende optimal medicinsk behandling, kognitiv adfærdsterapi og modifikation af arbejdet er mest effektiv i forhold til at reducere sygefravær og fremme tilbagevenden til arbejdet (4). I Danmark er en tidlig tværfaglig indsats afprøvet i Vejle Amt (KIA-projektet). KIA-projektet (Koordineret Indsats for Arbejdsfastholdelse) var målrettet langtidssygemeldte borgere med muskelskeletbesvær, og det viste gode resultater blandt andet i form af reduceret antal sygefraværstimer (7). Dette projekt inspirerede til iværksættelsen af de 5 projekter om en koordineret indsats for tilbagevenden til arbejdet, som nærværende erfaringsopsamling er baseret på. Evalueringen af projekterne Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø har gennemført eksterne evalueringer af hvert af de 5 projekter og har ikke haft indflydelse på deres indhold og forløb. Det var oprindeligt intentionen at gennemføre både effekt- og procesevaluering for alle 5 projekter. Effektevalueringen skulle belyse, om deltagerne i vendte hurtigere tilbage til arbejdet, var kortere tid på sygedagpenge og oplevede færre symptomer sammenlignet med en referencegruppe, som ikke modtog indsatsen. Det blev i samtlige 5 projekter forsøgt at etablere både en interventions-og en referencegruppe, men i 4 af projekterne viste det sig vanskeligt at rekruttere nok sygemeldte til, at der kunne etableres tilstrækkelig store referencegrupper samtidig med at pladserne i projekterne blev benyttet. Derudover skete visitationen til henholdsvis interventions- og referencegruppe ikke altid tilfældigt, for eksempel fandt der typisk en prioritering af de sygemeldte borgere til de to grupper sted. Det er således tvivlsomt, at de to grupper er sammenlignelige, og vi har derfor ikke kunnet gennemføre effektanalyser i 4 ud af 5 projekter. Det lykkedes imidlertid at etablere både en interventions- og referencegruppe i KIA-projektet i København. 5

7 Der er som planlagt gennemført procesevaluering i alle 5 projekter med formålet at undersøge implementeringsprocessen, indholdet af indsatsen og de tværfaglige teams, de visiterende sagsbehandleres og deltagernes erfaringer med indsatserne. De 5 individuelle evalueringer er baserede på både kvantitative og kvalitative data. Vi indsamlede data fra en to-faset spørgeskemaundersøgelse, DREAM-registeret og rehabiliteringsplaner. Derudover hentede vi data via observationer af interventionerne og gennemførte interviews med de tværfaglige teams, sagsbehandlere fra jobcentrene og projektdeltagere. Beskrivelse af projekterne Målet for de 5 TTA-projekter var at forbedre langtidssygemeldte borgeres muligheder for at vende tilbage til arbejdsmarkedet. Dette blev iværksat gennem en tværfaglig indsats, som via koordinering mellem centrale aktører sigtede mod at skabe en hurtigere og mere sammenhængende proces for borgerens tilbagevenden til arbejdet. Projekterne antog imidlertid forskellige former og spændte fra rent koordinerende og afklarende indsatser til indsatser, der også havde et behandlingsmæssigt sigte. Målgruppe og visitation Den overordnede målgruppe for de 5 projekter var sygemeldte borgere, som af sagsbehandlere i jobcentrene blev indplaceret i kategori 2, der omfattede sygemeldte med risiko for langvarigt sygdomsforløb eller risiko for forringelse af arbejdsevnen de såkaldte risikosager. Derudover var der for hvert enkelt projekt opstillet en række inklusionskriterier, som den sygemeldte skulle imødekomme for at komme i betragtning til projektdeltagelse. Projekterne blev, med undtagelse af Solsideprojektet i Aalborg, gennemført med udgangspunkt i Bestiller-Udfører-Modtager (BUM)-modellen, hvor sagsbehandlerne i jobcentrene havde den visiterende og bestillende rolle, mens en anden aktør havde den udførende rolle og således gennemførte den udredende og rehabiliterende indsats. I Solsideprojektet kunne flere aktører derimod henvise til projektet, herunder sagsbehandlere, egen læge, arbejdsgiver og den sygemeldte selv, mens den endelige vurdering af deltagernes egnethed (det vil sige om de lå inden for målgruppen) blev foretaget af det tværfaglige team. Tabel 1 viser dels inklusionskriterierne for de enkelte projekter samt en oversigt over de aktører, der havde kompetence til at henvise og visitere deltagere til projekterne. 6

8 Tabel 1: Oversigt over inklusionskriterier og henvisnings- samt visitationskompetence i de 5 projekter Inklusionskriterier Varighed sygemelding KIAprojektet i København TRIMprojektet i Middelfart Solsideprojektet i Aalborg SPARprojektet i Vendsyssel KIA-projektet i Køge Bugt 4-12 uger 2-20 uger 1-12 uger 4-12 uger 4-12 uger Erhvervsstatus Ansatte Ansatte og ledige Ansatte Ansatte Ansatte Sprog Ingen krav Ingen krav Skal tale og forstå dansk Helbredsproblem Psykiske Muskelskelet Muskelskeletproblemer helbreds- -besvær besvær Henvisning Jobcentre Jobcentre Jobcentre, arbejdsgivere, egen læge, borger selv Visitation Jobcentre Jobcentre Fysioterapeut i det tværfaglige team Kilde: Projektbeskrivelserne for de 5 projekter Ingen krav Muskelskeletbesvær Jobcentre Jobcentre Ingen krav Psykiske helbredsproblemer Jobcentre Jobcentre Metode og indhold De 5 projekter var alle forankrede i den såkaldte KIA-metode, som hører til inden for kategorien af person- og arbejdspladsorienterede interventioner. Metoden indebærer en tværfaglig og helhedsorienteret rehabiliteringsindsats, som tager højde for den sygemeldtes helbred og motivation for tilbagevenden til arbejdet og for forhold i den sygemeldtes omgivelser, herunder arbejdsmiljøet. De 5 projekter inkluderede alle en udrednings- og koordineringsindsats, men indsatsen i Solsideprojektet i Aalborg (målrettet sygemeldte med muskelskeletbesvær) indeholdt også behandling i form af fysisk genoptræning. Indsatserne i de 5 projekter blev varetaget og udført af tværfaglige teams, som typisk bestod af sundhedsprofessionelle og en sagsbehandler (typisk en socialrådgiver). Varigheden af forløbene varierede mellem 12 og 24 uger i de 5 projekter. Et forløb blev, i alle projekterne, indledt af en omfattende udredning, hvor deltageren blev undersøgt individuelt af de forskellige fagprofessionelle i de tværfaglige teams. Udredningen foregik typisk på samme dag og varede cirka 3 timer. Efter den indledende udredning gennemførte de tværfaglige teams en tværfaglig konference, som mundede ud i en rehabiliteringsplan, der indebar individuelt målrettede aktiviteter, som havde til hensigt at elimere barriere og styrke ressourcer for deltagerens tilbagevenden til arbejdet. Den tværfaglige konference adskilte sig imidlertid i TRIM-projektet i Middelfart, hvor konferencen var organiseret som en rundbordssamtale, hvor deltager, TRIM-team, kommunal sagsbehandler, læge, arbejdsgiver, jobkonsulent og andre centrale aktører deltog. Tabel 2 afspejler særlige karakteristika ved de enkelte projekter set i forhold til deres indhold, organisering og fagsammensætningen i de tværfaglige teams. 7

9 Tabel 2. Oversigt over karakteristika ved de 5 TTA-interventionsprojekter Intervention Projektets organisering KIA-projektet i København TRIM-projektet i Middelfart Solsideprojektet i Aalborg SPAR-projektet i Vendsyssel KIA-projektet i Køge Bugt Udredning og Udredning og Udredning, Udredning og Udredning og koordinering koordinering koordinering og koordinering koordinering behandling Offentligt-privat Offentligt-privat Offentligt Offentligt-privat Offentligt-privat Varighed af forløb Max. 16 uger Max. 24 uger Max. 12 uger Max. 12 uger Max. 12 uger Projektperiode Fagpersoner i det tværfaglige team Case-manager (socialrådgiver), arbejdspladskon sulent (psykolog), aktivitetskoordinator (fysioterapeut), arbejdsmediciner Kiropraktor, 2 fysioterapeuter, psykolog 2 ergoterapeuter, 2 fysioterapeuter, socialrådgiver Case-manager (socialrådgiver), arbejdspladskonsulent (sygeplejerske/ ergoterapeut), læge, kiropraktor, psykolog Antal jobcentre Kilde: Projektbeskrivelser for de 5 projekter Case-manager (fysioterapeut), arbejdspladskonsulent (psykolog), aktivitetskoordinator (fysioterapeut), arbejdsmediciner Aktiviteterne, der blev iværksat for deltagerne i de 5 projekter havde ofte et edukativt sigte fx i form af kursus i stress-håndtering, undervisning i ergonomi og undervisning i betydningen af fysisk træning. Endvidere blev deltagerne typisk tilbud individuelle samtaler med en eller flere af de fagprofessionelle i det tværfaglige team. Derudover indgik direkte arbejdsrettede aktiviteter som rundbordssamtaler og arbejdspladsbesøg som væsentlige elementer i projekterne. Desuden inkluderede alle projekterne en psykologisk orienteret indsats. Formålet med den psykologiske indsats var at eliminere psykiske barrierer for deltagerens tilbagevenden til arbejdet og tog form af kurser og/eller individuelle samtaler med enten psykolog eller andre medlemmer af det tværfaglige team med psykologfaglig kompetence. Sidstnævnte gjorde sig for eksempel gældende i Solsideprojektet i Aalborg, hvor alle fagpersoner i det tværfaglige team havde gennemgået et uddannelsesforløb i kognitiv adfærdsterapi. ERFARINGER PÅ TVÆRS AF DE FEM TTA-PROJEKTER Vi vil i følgende afsnit redegøre for de erfaringer, der er gjort under implementeringen af koordinerede indsatser for tilbagevenden til arbejdet gennemført i henholdsvis KIA-projektet i København, TRIM-projektet i Middelfart, Solsideprojektet i Aalborg, SPAR-projektet i Vendsyssel og KIA-projektet i Køge Bugt. Vi vil fokusere på de elementer, der har virket fremmende eller hæmmende for implementeringsprocesserne på tværs af de 5 projekter og fremhæve elementer af indsatserne, der er oplevet særlig relevante og til stor hjælp af sagsbehandlere, de tværfaglige teams og deltagere. En bred målgruppe, information og gode erfaringer gør det attraktivt at visitere Der var for hvert enkelt projekt opstillet en række inklusionskriterier, som den sygemeldte skulle imødekomme for at deltage i projektet. De generelle erfaringer fra projekterne var imidlertid, at inklusionskriterierne blev oplevet som for snævre af sagsbehandlerne i jobcentrene, som udtrykte 8

10 behov for hjælp til en bredere målgruppe af sygemeldte. Dette afstedkom i hovedparten af projekterne en række lempelser af inklusionskriterierne. Behov for indsats målrettet sygemeldte fra ledighed Perioden fra , hvor de 5 projekter blev gennemført, var karakteriseret ved en økonomisk lavkonjunktur i Danmark, som fik betydning for jobcentrene og for projekterne. Erfaringerne fra 4 af projekterne viser, at de kommunale sagsbehandlere i projektperioden i betydelig grad efterlyste hjælp til håndtering af sygemeldte borgere uden arbejdstilknytning. Dette betød, at de tværfaglige teams i KIA-projekterne i Købehavn og Køge Bugt, Solsideprojektet i Aalborg og SPAR-projektet i Vendsyssel udvidede deres målgruppe til også at omfatte sygemeldte fra ledighed. TRIM-projektet i Middelfart havde fra projektets start inkluderet ledige i projektets målgruppe. Udvidelsen af målgruppen var medvirkende til at øge antallet af henvisninger til projekterne, men gav også visse udfordringer i forhold til at implementere en arbejdsmarkedsrettet indsats blandt andet fordi, det ikke var muligt at koordinere med de sygemeldtes arbejdspladser. Krav om tidlig visitation var vanskeligt at udmønte Det var hensigten i de 5 projekter at opnå en tidlig identifikation af deltagerne, og et kriterium var derfor i 4 af projekterne, at deltagere måtte have været sygemeldte i max. 12 uger. I praksis var det vanskeligt at opnå den helt tidlige identifikation af sygemeldte, blandt andet på grund af, at arbejdsgiverne ikke altid anmeldte sygefraværet rettidigt, men det lykkedes generelt i projekterne at visitere deltagerne indenfor den fastsatte grænse på 12 uger. Projekterne valgte imidlertid i visse tilfælde at dispensere fra 12-ugers grænsen, særligt hvis der var behov for flere deltagere i projekterne, og inkluderede således også deltagere, der havde været sygemeldte i en periode udover 12 uger. Sagsbehandlerne fik betydning for den konkrete gruppe af deltagere I 4 ud af 5 projekter var sagsbehandlerne i jobcentrene ansvarlige for at visitere deltagere til projektet, og sagsbehandlernes vurdering af de sygemeldte borgere fik således afgørende betydning for, hvilke deltagere de tværfaglige teams modtog i projekterne. Særligt i de 2 projekter målrettet sygemeldte med psykiske helbredsproblemer oplevede de tværfaglige teams at modtage en langt mere heterogen gruppe end forventet. Sagsbehandlerne havde vanskeligt ved at vurdere graden af de sygemeldtes psykiske helbredsproblemer og havde dermed svært ved at identificere sygemeldte med lettere psykiske helbredsproblemer. Dette betød, ifølge de tværfaglige teams, at en betydelig del af deltagerne havde væsentlig sværere psykiske helbredsproblemer end målgruppen oprindeligt var tænkt at have. Konsekvenserne heraf var, at den koordinerende indsats ikke kunne stå alene, og at projekterne brugte flere psykologressourcer, end der var budgetteret med. Solsideprojektet i Aalborg adskilte sig fra de øvrige projekter ved at gennemføre en meget omfangsrig udredning, som bestod af en indledningsvis undersøgelse af, om borgeren imødekom inklusionskriterierne inden eventuel visitation til projektet. Dette betød, at teamet i høj grad oplevede, at deltagerne var i projektets målgruppe, men det må samtidig anses som værende en ressourcekrævende visitationsprocedure. Dette særligt set i lyset af, at det tværfaglige team i Solsideprojektet i Aalborg endte med at afvise cirka 1/3 af alle henviste borgere. 9

11 Visitationer krævede en omfattende informationsindsats Erfaringerne fra de 5 projekter viser, at det krævede en omfattende informations- og kommunikationsindsats at udbrede og vedligeholde kendskabet til projekternes indhold og formål for at motivere primært sagsbehandlerne i jobcentrene til at henvise sygemeldte borgere. En grundig indsigt i projektets indhold var endvidere vigtig for at sikre, at de sygemeldte borgere fik den nødvendige og korrekte information om, hvad deltagelse indebar. De tværfaglige teams forsøgte generelt via kontinuerlige møderækker og besøg ad hoc i jobcentrene at sikre, at sagsbehandlerne var ajour i forhold til projekternes målgruppe og indhold. I Solsideprojektet i Aalborg, hvor en lang række aktører kunne henvise til projektet, iværksatte man en større informationskampagne, som blandt andet omfattede pjecer om projektet, der blev distribueret til praktiserende læger, arbejdspladser m.m. På trods af denne kampagne modtog projektet primært henvisninger fra sagsbehandlerne i jobcenteret. Visitationer motiveredes af positive erfaringer Evalueringerne af de 5 projekter viser desuden, at sagsbehandlernes motivation for at visitere til projektet også var påvirket af deres konkrete erfaringer med projektet. Procesevalueringen i KIAprojektet i København viser for eksempel, at sagsbehandlerne fremhævede, at negative tilbagemeldinger fra deltagerne i projektet havde en negativ betydning for sagsbehandlernes motivation for at visitere deltagere, da det blandt andet skabte tvivl om effekten af indsatsen. I KIA-projektet i Køge Bugt oplevede en del af sagsbehandlerne den første del af projektperioden som problematisk, hvilket fik betydning for deres motivation til at visitere gennem hele projektperioden. Begrænset motivation til at visitere viste sig på sigt at udgøre en alvorlig barriere for implementeringen af projektet, idet 2 af de medvirkende jobcentre stort set ophørte med at visitere til projektet. Erfaringerne fra de 5 TTA-projekter viser således, at det er positivt for visitationen, at de visiterende aktører har mulighed for at visitere en bred målgruppe af sygemeldte set i forhold til parametrene: beskæftigelsesstatus, sygemeldingsvarighed og helbredsproblem. En meget snævert defineret målgruppe kan derimod virke hæmmende for en kontinuerlig visitation, fordi det negativt kan påvirke sagsbehandlernes motivation for at visitere, hvis de for eksempel oplever, at indsatsen ikke er målrettet de borgere, som har mest behov for indsatsen. Derudover kan det være svært for sagsbehandlerne at forholde sig til mange forskellige kriterier, især hvis disse knytter sig til den sygemeldtes helbredstilstand, da sagsbehandlerne ikke har en sundhedsfaglig baggrund til at vurdere diagnoser og sværhedsgrad. Konsekvensen af en meget snævert defineret målgruppe kan derfor være, at der ikke rekrutteres tilstrækkelig mange deltagere til projektet. Erfaringerne fra de 5 projekter peger endvidere på, at det er helt afgørende, at visitatoren har opdateret viden om projektets indhold og gode erfaringer med projektet. Derudover viser erfaringerne, at det kan være vanskeligt at få henvisninger fra en meget bred gruppe af aktører, fx praktiserende læger, arbejdsgivere med flere, på trods af en omfattende informationskampagne. Projektet som koordinerende aktør kræver tæt samarbejde med centrale aktører Det var i de 5 projekter intentionen, at det enkelte projekt skulle have en koordinerende funktion og på den måde forestå koordineringen mellem centrale aktører, der havde potentiel betydning for 10

12 deltagernes tilbagevenden til arbejdet, herunder jobcenteret, arbejdsgiver og deltagerens egen læge. Tæt koordinering med sagsbehandlerne var essentiel for deltagerens sygedagpengesag Tæt koordinering med de kommunale sagsbehandlere i jobcentrene var afgørende for implementeringen af indsatsen i de 5 TTA-projekter. Fire af projekterne var organiseret med udgangspunkt i BUM-modellen, og de tværfaglige teams var derfor afhængige af et tæt tværsektorielt samarbejde med sagsbehandlerne i forhold til at få visiteret tilstrækkelig mange deltagere, som var i projekternes målgruppe. Sagsbehandlerne, der typisk havde det myndighedsmæssige ansvar for deltagerens sygedagpengesag, var på den anden side afhængige af at få relevante informationer om deltageren og dennes udvikling fra det tværfaglige team - dette i relation til sagsbehandlernes lovpligtige opfølgningsarbejde. I nogle af projekterne oplevede sagsbehandlerne, at de ikke fik den nødvendige information og derfor selv måtte indhente yderligere informationer fra eksterne sundhedsprofessionelle, hvilke øger risikoen for, at der opstår parallelle forløb eller dobbeltarbejde. I Solsideprojektet i Aalborg afprøvede man en anden organisering, hvor sygedagpengemyndigheden var integreret i det tværfaglige team, og der var dermed lagt op til et naturligt tæt tværsektorielt samarbejde mellem sundhedsprofessionelle og myndighedsperson i teamet. Det tværfaglige team i Solsideprojektet fremhævede denne organisering som positiv, og teamet oplevede, at deres indsats i høj grad blev tilrettelagt, således at rehabiliteringen af deltagerne blev planlagt og udført i overensstemmelse med sygedagpengelovgivningen. I TRIM-projektet i Middelfart var et tæt tværsektorielt samarbejde etableret ved, at der blev afholdt planmæssige rundbordssamtaler blandt andet med tilstedeværelse af deltagerens kommunale sagsbehandler. Ved denne organisering havde de involverede aktører mulighed for ansigt-tilansigt at vurdere deltagerens situation og planlægge indsatsen. Derudover fulgte teamet i starten af projektperioden op på deltageren hver 4. uge. Sagsbehandlerne gennemførte sideløbende de lovpligtige opfølgningssamtaler ligeledes hver 4. uge. I løbet af projektperioden indstillede det tværfaglige team imidlertid den kontinuerlige opfølgning, og dette viste sig at få konsekvenser for sagsbehandlernes opfølgningsarbejde, som kom til at mangle væsentlige og opdaterede informationer om deltagerens helbredsmæssige tilstand. I de 3 øvrige projekter indgik ikke et formaliseret og kontinuerligt ansigt-til-ansigt samarbejde mellem de tværfaglige teams og sagsbehandlerne i jobcentrene. Kommunikationen foregik i højere grad telefonisk og elektronisk. Der blev i disse 3 projekter i høj grad rapporteret om vanskeligheder i samarbejdet mellem de tværfaglige teams og sagsbehandlerne. En forklaring på dette kan muligvis findes i, at der netop ikke var et formaliseret, kontinuerligt og tæt ansigt-til-ansigt samarbejde mellem team og sygedagpengemyndigheden, men at kommunikationen foregik mere ad hoc og på distance via telefon. At det var vanskeligt at etablere et velfungerende tværsektorielt samarbejde kan også være påvirket af, at der i dette samarbejde indgik forskellige faggrupper med forskellige professionskulturer, sygdomsforståelser, arbejdserfaringer og sprog. En del af medlemmerne fra de tværfaglige teams havde en sundhedsprofessionel baggrund, fx psykologer, fysio-/ergoterapeuter, og det var for nogle af dem nyt at samarbejde tæt med et jobcenter, som har en myndigheds- 11

13 mæssig funktion og som, i henhold til den lovgivningsmæssige ramme, kan tage beslutninger om de sygemeldtes forsørgelsesgrundlag. I projekterne førte dette i nogle tilfælde til en uhensigtsmæssig rollefordeling mellem de 2 aktører, hvor det tværfaglige team fremstod som de bløde og nursende, mens sagsbehandleren i jobcentret førte den hårde linje overfor deltagerne. Samtidig førte forskelle i vurderinger blandt de sundhedsprofessionelle og myndighedspersonen i nogle tilfælde til, at de tværfaglige teams og sagsbehandlerne arbejdede med forskellige tidshorisonter, hvilket kan indikere en mangelfuld koordinering mellem de 2 aktører. Rehabiliteringsplanen som koordinerings-redskab Rehabiliteringsplanen indgik i de 5 projekter som et væsentligt redskab i det tværsektorielle koordineringsarbejde mellem de tværfaglige teams og sagsbehandlerne. Planens anvendelighed var central for sagsbehandlernes vurdering af rehabiliteringsplanen som koordineringsredskab. Evalueringerne af de 5 projekter viser, at der var store forskelle i sagsbehandlernes tilfredshed med rehabiliteringsplanerne. Forklaringer på disse forskelle kan muligvis findes i organiseringen af det tværsektorielle samarbejde. I de 2 KIA-projekter i henholdsvis København og Køge Bugt var sagsbehandlerne generelt utilfredse med rehabiliteringsplanerne, og sagsbehandlerne udtrykte et ønske om at blive inddraget i udarbejdelsen af planerne. En tendens til utilfredshed med rehabiliteringsplanerne gjorde sig også gældende i SPAR-projektet i Vendsyssel, hvor der var blandede erfaringer, men heriblandt også væsentlig utilfredshed blandt sagsbehandlerne. Kendetegnende for både KIA-projekterne og SPAR-projektet var, at udarbejdelsen af rehabiliteringsplanerne blev varetaget udelukkende af det tværfaglige team, og at sagsbehandlerne ikke havde indflydelse på indholdet i planerne. Omvendt var der i TRIM-projektet i Middelfart stor tilfredshed med rehabiliteringsplanerne blandt de kommunale sagsbehandlere, hvor arbejdet var organiseret således, at sagsbehandler, deltager og det tværfaglige team samarbejdede omkring udarbejdelsen af rehabiliteringsplanen ved en rundbordssamtale. I Solsideprojektet i Aalborg var det myndighedsmæssige ansvar overfor deltagerens forløb placeret hos socialrådgiveren i projektet, som på den måde også deltog i den konkrete udarbejdelse af rehabiliteringsplanen, som dermed afspejlede både behandlings- og myndighedsmæssige behov. Sammenfattende viser erfaringerne fra de 5 projekter, at et tæt og kontinuerligt tværsektorielt samarbejde optimalt organiseret ved ansigt-til-ansigt møder - mellem det tværfaglige team og myndighedspersonen er essentielt for iværksættelsen af en koordineret arbejdsrettet indsats, hvor aktiviteter og mål planlægges og udføres sundhedsfagligt relevant og i overensstemmelse med sygedagpengelovgivningen. Rehabiliteringsplanen som koordineringsredskab opleves anvendelig af begge aktører, når både sundhedsprofessionelle og myndighedspersonen deltager i den konkrete udarbejdelse af planen. Koordinering med arbejdspladserne var værdifuld Oprindeligt var koordinering med deltagerens arbejdsplads tænkt som et væsentligt omdrejningspunkt i indsatserne i de 5 projekter. Derfor var et indledningsvist kriterium for 4 af projekterne, at deltagerne skulle være lønmodtager, og at der dermed naturligt var en arbejdsplads at koordinere 12

14 indsatsen med. I praksis var situationen imidlertid, at mange deltagere stod uden for arbejdsmarkedet, hvilket vanskeliggjorde koordineringsarbejdet med arbejdspladserne. Der var naturligvis tilfælde, hvor deltagerne havde en arbejdsmarkedstilknytning, og såfremt deltageren var indstillet på involvering af arbejdspladsen blev et samarbejde iværksat. Interviews viser, at både de tværfaglige teams og deltagerne vurderede samarbejdet med arbejdspladsen meget værdifuld, særligt når det afstedkom en konkret og realistisk plan for deltagerens tilbagevenden til arbejdet, og når der blev gennemført en gensidig forventningsafstemning mellem den sygemeldte medarbejder og arbejdsgiveren. Opsummerende viser erfaringerne, at samarbejdet med arbejdspladserne er betydningsfuldt for deltagerens tilbagevenden til arbejdet, men at samarbejdet i projektperioden havde vanskelige vilkår på grund af ledighed blandt deltagerne. Behov for tættere samarbejde med praktiserende læger Samarbejde og koordinering med deltagernes egen læge viste sig generelt vanskelig at etablere og gennemføre i de 5 projekter. De tværfaglige teams fremsendte regelmæssigt statusnotater til deltagerens egen læge, og derudover kontaktede teamet typisk lægen ved behov for henvisning til speciallæge, justering i medicinsk behandling eller lignende. En årsag til samarbejdets vanskelige vilkår var, efter de tværfaglige teams vurderinger, at de praktiserende læger ofte havde sparsomme ressourcer og at deltagelse i for eksempel rundbordssamtaler var for tidskrævende i forhold til lægernes daglige arbejdstilrettelæggelse. Særligt i TRIM-projektet i Middelfart og SPAR-projektet i Vendsyssel (begge målrettet sygemeldte med muskelskeletbesvær) udtrykte de tværfaglige teams et stort ønske om at styrke samarbejdet med deltagerens egen læge, da teamene oplevede, at lægens vurdering af sygemeldingens varighed og resultat havde afgørende betydning for deltagerens tanker og forventninger om tilbagevenden til arbejdet. Havde egen læge for eksempel udtrykt, at sygemeldingen potentielt kunne munde ud i en førtidspension kunne dette have negativ betydning for deltagerens videre samarbejde med det tværfaglige team i projektet. Opsamlende peger erfaringerne på, at det kan være vanskeligt at etablere et tæt samarbejde med deltagerens egen læge, og at årsagen til dette muligvis skal findes i strukturelle forhold. Erfaringerne viser samtidig at samarbejdet med egen læge er vigtigt, og at der ligger en fremtidig udfordring i at udbygge og videreudvikle dette samarbejde i relation til TTA-interventioner. Behov for psykologisk indsats uanset sygefraværsårsag De 5 projekter havde alle integreret en psykologisk indsats med det formål at eliminere psykiske barrierer for deltagerens tilbagevenden til arbejdet. I forhold til de 2 projekter målrettet sygemeldte med psykiske helbredsproblemer indgik samtaler med psykolog i særlig grad som en del af indsatsen. Mange af deltagerne, i disse 2 projekter, oplevede imidlertid, at de havde behov for yderligere psykologisk hjælp og havde derfor parallelle forløb hos en ekstern psykolog. Opgavefordelingen mellem psykologerne var typisk, at psykologen i projektet fokuserede på arbejdsrettede problemstillinger, mens den eksterne psykolog varetog behandlingen af problematikker på det mere personlige og individorienterede plan. Psykologerne i projekterne 13

Sammenfatning af resultater i Solsideprojektet tidlig og koordineret rehabiliteringsindsats til sygemeldte med problemer i bevægeapparatet

Sammenfatning af resultater i Solsideprojektet tidlig og koordineret rehabiliteringsindsats til sygemeldte med problemer i bevægeapparatet Sammenfatning af resultater i Solsideprojektet tidlig og koordineret rehabiliteringsindsats til sygemeldte med problemer i bevægeapparatet Forvaltningerne indstiller, at Ældre- og Handicapudvalget og Beskæftigelsesudvalget

Læs mere

SYSTEMATISK PROGRAM FOR ARBEJDSRETTET REHABILITERING (SPAR) FOR SYGEMELDTE MED MUSKELSKELETBESVÆR

SYSTEMATISK PROGRAM FOR ARBEJDSRETTET REHABILITERING (SPAR) FOR SYGEMELDTE MED MUSKELSKELETBESVÆR SYSTEMATISK PROGRAM FOR ARBEJDSRETTET REHABILITERING (SPAR) FOR SYGEMELDTE MED MUSKELSKELETBESVÆR Evalueringsrapport for Brønderslev, Hjørring og Frederikshavn Jobcenter Maj Britt D Nielsen, Signe MA Petersen,

Læs mere

Konference om Det store TTA-projekt

Konference om Det store TTA-projekt Konference om Det store TTA-projekt Resultater fra procesevalueringen Birgit Aust Seniorforsker NFA Formålet med procesevaluering HVORDAN GIK DET MED AT IMPLEMENTERE TTA-PROJEKTET I KOMMUNERNE? Hvordan

Læs mere

TIDLIG TVÆRSEKTORIEL REHABILITERINGSINDSATS I MIDDELFART KOMMUNE FOR SYGEMELDTE MED MUSKELSKELETBESVÆR (TRIM)

TIDLIG TVÆRSEKTORIEL REHABILITERINGSINDSATS I MIDDELFART KOMMUNE FOR SYGEMELDTE MED MUSKELSKELETBESVÆR (TRIM) TIDLIG TVÆRSEKTORIEL REHABILITERINGSINDSATS I MIDDELFART KOMMUNE FOR SYGEMELDTE MED MUSKELSKELETBESVÆR (TRIM) Evalueringsrapport for Middelfart Kommune Signe M.A. Petersen, Louise M. Jakobsen, Marie H.T.

Læs mere

Overordnet beskrivelse af Det store TTA-projekt

Overordnet beskrivelse af Det store TTA-projekt Overordnet beskrivelse af Det store TTA-projekt 1. Indledning 2. Generel beskrivelse af projektet 3. Projektets styring og servicering 4. Overordnet tidsramme 5. Økonomi 6. Fakta om ansøgning og deltagelse

Læs mere

TIDLIG OG KOORDINERET REHABILITERINGSINDSATS FOR SYGEMELDTE MED MUSKELSKELETBESVÆR SOLSIDEPROJEKTET

TIDLIG OG KOORDINERET REHABILITERINGSINDSATS FOR SYGEMELDTE MED MUSKELSKELETBESVÆR SOLSIDEPROJEKTET TIDLIG OG KOORDINERET REHABILITERINGSINDSATS FOR SYGEMELDTE MED MUSKELSKELETBESVÆR SOLSIDEPROJEKTET Evalueringsrapport for Aalborg kommune Signe M.A. Petersen, Louise Moefelt, Louise M. Jakobsen, Marie

Læs mere

Beskrivelse af almen-/social- /arbejdsmedicinerens rolle i Det store TTAprojekt

Beskrivelse af almen-/social- /arbejdsmedicinerens rolle i Det store TTAprojekt Beskrivelse af almen-/social- /arbejdsmedicinerens rolle i Det store TTAprojekt [Skriv tekst] 0 Beskrivelse af almen-/social-/arbejdsmedicinerens rolle i Det store TTA-projekt Baggrund Tidligere undersøgelser

Læs mere

KOORDINERET INDSATS FOR ARBEJDSFASTHOLDELSE (KIA) AF SYGEMELDTE MED PSYKISKE HELBREDSPROBLEMER

KOORDINERET INDSATS FOR ARBEJDSFASTHOLDELSE (KIA) AF SYGEMELDTE MED PSYKISKE HELBREDSPROBLEMER KOORDINERET INDSATS FOR ARBEJDSFASTHOLDELSE (KIA) AF SYGEMELDTE MED PSYKISKE HELBREDSPROBLEMER Evalueringsrapport for Køge Bugt Marie H.T. Martin, Louise Moefelt, Signe M.A. Petersen, Louise M. Jakobsen,

Læs mere

Beskrivelse af psykiaterens rolle i Det store TTA projekt

Beskrivelse af psykiaterens rolle i Det store TTA projekt Beskrivelse af psykiaterens rolle i Det store TTA projekt [Skriv tekst] Beskrivelse af psykiaterens rolle i Det store TTA projekt Baggrund Rammen omkring TTA projektet udgøres af TTA-koordinatoren, TTA-teams

Læs mere

EFFEKTER AF BESKÆFTIGELSESRETTEDE INDSATSER FOR SYGEMELDTE. Hvad ved vi, om hvad der virker?

EFFEKTER AF BESKÆFTIGELSESRETTEDE INDSATSER FOR SYGEMELDTE. Hvad ved vi, om hvad der virker? EFFEKTER AF BESKÆFTIGELSESRETTEDE INDSATSER FOR SYGEMELDTE Hvad ved vi, om hvad der virker? Litteraturstudie om beskæftigelsesrettede indsatser Opgave for Arbejdsmarkedsstyrelsen Hvad ved vi om effekten

Læs mere

TTA-teamets målopgørelse for 2011

TTA-teamets målopgørelse for 2011 TTA-teamets målopgørelse for 2011 Hvad indeholder målopgørelsen Målopgørelsens formål er at give et overblik over de resultatkrav, TTA-teamet er underlagt, og i hvilken grad disse er blevet indfriet i

Læs mere

EFFEKTER AF BESKÆFTIGELSESRETTEDE INDSATSER FOR SYGEMELDTE. Hvad ved vi, om hvad der virker?

EFFEKTER AF BESKÆFTIGELSESRETTEDE INDSATSER FOR SYGEMELDTE. Hvad ved vi, om hvad der virker? EFFEKTER AF BESKÆFTIGELSESRETTEDE INDSATSER FOR SYGEMELDTE Hvad ved vi, om hvad der virker? Disposition Afgrænsning af litteraturen Hvad ved vi om effekten af beskæftigelsesrettede indsatser for kort-

Læs mere

Flere skal bevare tilknytningen til uddannelse og arbejde til trods for sygdom hvordan kan sundhedsvæsenet bidrage til det?

Flere skal bevare tilknytningen til uddannelse og arbejde til trods for sygdom hvordan kan sundhedsvæsenet bidrage til det? 25. oktober 2016 Flere skal bevare tilknytningen til uddannelse og arbejde til trods for sygdom hvordan kan sundhedsvæsenet bidrage til det? Manglende tilknytning til uddannelse og arbejdsmarked er forbundet

Læs mere

En sammenhængende indsats for. langvarige modtagere af offentlig forsørgelse 2015-2016

En sammenhængende indsats for. langvarige modtagere af offentlig forsørgelse 2015-2016 En sammenhængende indsats for langvarige modtagere af offentlig forsørgelse 2015-2016 1 Strategi i forhold til at langvarige modtagere af offentlig forsørgelse skal have en tværfaglig og sammenhængende

Læs mere

Arbejdsrettet rehabilitering af langtidssygemeldte borgere med psykiske helbredsproblemer

Arbejdsrettet rehabilitering af langtidssygemeldte borgere med psykiske helbredsproblemer Arbejdsrettet rehabilitering af langtidssygemeldte borgere med psykiske helbredsproblemer Projekt 31-2008-09 Reiner Rugulies & Marie Martin Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø, NFA Arbejdsmiljøforskningsfondens

Læs mere

2. Jobcentret kan give aktive tilbud til alle sygemeldte (efter LAB loven), også selvom de ikke er berettiget til revalidering.

2. Jobcentret kan give aktive tilbud til alle sygemeldte (efter LAB loven), også selvom de ikke er berettiget til revalidering. Den 9. juni 2009 Oversigt over status for implementering af trepartsaftalen Forslag til ændring af lov om sygedagpenge, lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, lov om aktiv socialpolitik og lov om integration

Læs mere

Generel forløbsbeskrivelse

Generel forløbsbeskrivelse Generel forløbsbeskrivelse Udarbejdet af Godkendt af/dato Arbejdsgruppen for det tværsektorielle samarbejde om rehabilitering og palliation i forbindelse med kræft Styregruppe/15.03.2015 Revisionsdato

Læs mere

Lovovervågning L21 - redegørelse til Folketingets Arbejdsmarkedsudvalg

Lovovervågning L21 - redegørelse til Folketingets Arbejdsmarkedsudvalg 08-0689 - JEHØ - 15.04.2008 Kontakt: Jette Høy - jeho@ftf.dk - Tlf: 3336 8800 Lovovervågning L21 - redegørelse til Folketingets Arbejdsmarkedsudvalg FTF s vurdering af L21 i henhold til formålet med loven:

Læs mere

Sygedagpengeopfølgning

Sygedagpengeopfølgning Sygedagpengeopfølgning Muligheder i sygedagpengereformen Viden om tidlig virksomhedsrettet indsats Forventningsafstemning 1. Sygedagpengereformen 2. Viden om en tidlig og aktiv virksomhedsindsats for sygemeldte

Læs mere

Effekter af ændringerne i sygedagpengeloven (L21) SFI evaluering

Effekter af ændringerne i sygedagpengeloven (L21) SFI evaluering 08-0816 - JEHØ 13.05.2008 Kontakt: Jette Høy - jeho@ftf.dk - Tlf: 3336 8845 Effekter af ændringerne i sygedagpengeloven (L21) SFI evaluering SFI har evalueret effekter af ændringer i sygedagpengeloven

Læs mere

Fra sygefravær til produktivt nærvær. Vi har beredskabet der hjælper virksomheden med at reducere længerevarende sygefravær

Fra sygefravær til produktivt nærvær. Vi har beredskabet der hjælper virksomheden med at reducere længerevarende sygefravær Fra sygefravær til produktivt nærvær Vi har beredskabet der hjælper virksomheden med at reducere længerevarende sygefravær VIRKSOMHEDENS EGET HR-BEREDSKAB WORKLIFE CARE BEREDSKAB Professionel arbejdsfastholdelse

Læs mere

I regeringens handleplan omkring sygemeldte fra juni 2008 er et af indsatsområderne tidlig indsats.

I regeringens handleplan omkring sygemeldte fra juni 2008 er et af indsatsområderne tidlig indsats. Projekt: Hurtigere afklaring af sygemeldte med bevægeapparatslidelser og et tilbud om behandling I regeringens handleplan omkring sygemeldte fra juni 28 er et af indsatsområderne tidlig indsats. Citat

Læs mere

Aktiv sygemelding. Nye muligheder og forpligtelser for dig som arbejdsgiver. Lyngby-Taarbæk

Aktiv sygemelding. Nye muligheder og forpligtelser for dig som arbejdsgiver. Lyngby-Taarbæk Lyngby-Taarbæk Aktiv sygemelding Nye muligheder og forpligtelser for dig som arbejdsgiver Lyngby-Taarbæk Informationspjece om ændringerne i sygedagpengeloven af 12. juni 2009 Sygefraværssamtale / Mulighedserklæring

Læs mere

Det Nationale Tilbage til Arbejde projekt

Det Nationale Tilbage til Arbejde projekt Det Nationale Tilbage til Arbejde projekt Erfaringer og læring Rehabiliteringsforskning i Danmark 2016 Århus, 13.9.2016 Birgit Aust Seniorforsker NFA Det Store TTA-projekt TTA: Tilbagevenden til arbejde

Læs mere

REFORM AF FØRTIDSPENSION OG FLEKSJOB REFORMENS BETYDNING FOR SAGSBEHANDLINGEN I KOMMUNERNE

REFORM AF FØRTIDSPENSION OG FLEKSJOB REFORMENS BETYDNING FOR SAGSBEHANDLINGEN I KOMMUNERNE REFORM AF FØRTIDSPENSION OG FLEKSJOB REFORMENS BETYDNING FOR SAGSBEHANDLINGEN I KOMMUNERNE Forord Store forandringer. Store udfordringer. Men også nye og store muligheder for at hjælpe vores mest udsatte

Læs mere

Generel forløbsbeskrivelse

Generel forløbsbeskrivelse Generel forløbsbeskrivelse Udarbejdet af Godkendt af/dato Arbejdsgruppen for det tværsektorielle samarbejde om rehabilitering og palliation i forbindelse med kræft Styregruppe/15.03.2015 Revisionsdato

Læs mere

Det store TTA -projekt

Det store TTA -projekt Det store TTA -projekt Agenda Rammen for Det s tore TTA-projekt Viden bag projektet især hvidbøgerne fra 2008 og 2010 Mødet med virkeligheden Implementering med mange akt ører Oplæg på SAM Temadag om arbejdsrelateret

Læs mere

REHABILITERING AF MENNESKER MED MUSKEL- OG - HVAD KAN DER SPARES PÅ DE OFFENTLIGE UDGIFTER? SKELETSYGDOMME

REHABILITERING AF MENNESKER MED MUSKEL- OG - HVAD KAN DER SPARES PÅ DE OFFENTLIGE UDGIFTER? SKELETSYGDOMME Sundheds- og Forebyggelsesudvalget 2011-12 SUU alm. del Bilag 66 Offentligt REHABILITERING AF MENNESKER MED MUSKEL- OG SKELETSYGDOMME - HVAD KAN DER SPARES PÅ DE OFFENTLIGE UDGIFTER? Resume: Notatet gennemgår

Læs mere

Er sygdom et privat anliggende?

Er sygdom et privat anliggende? Er sygdom et privat anliggende? De første sygedagpenge krav om inaktivitet og sengeleje Den 3 delte førtidspension Den tidligere førtidspensionsreform & arbejdsevnemetoden Aktiv syg og ikke længere en

Læs mere

I projektet har der været fokus på individuelle tilrettelagte forløb for unge sygemeldte.

I projektet har der været fokus på individuelle tilrettelagte forløb for unge sygemeldte. NOTAT Møllebjergvej 4 433 Hvalsø F 4646 4615 Tove Wetche Jobcenter, Team SDP D 4664 E towe@lejre.dk Dato: 6. juni 213 J.nr.: 13/99 Evalueringsrapport for LBR projekt Beskæftigelses-/uddannelsesindsats

Læs mere

Velkommen til Det store TTA-projekt. V. Glen Winzor, Projektchef, NFA

Velkommen til Det store TTA-projekt. V. Glen Winzor, Projektchef, NFA Velkommen til Det store TTA-projekt V. Glen Winzor, Projektchef, NFA Projektorganisation Styregruppe Projektejer Otto M. Poulsen FBFs bestyrelse FBFs sekretariat Rådgivende Evalueringsgruppe Projektsekretariat

Læs mere

Kort resumé af forløbsprogram for lænderygsmerter

Kort resumé af forløbsprogram for lænderygsmerter Kort resumé af forløbsprogram for lænderygsmerter Udbredelse af lænderygsmerter og omkostninger Sundhedsprofilen (Hvordan har du det 2010) viser, at muskel-skeletsygdomme er den mest udbredte lidelse i

Læs mere

Organisering af forebyggelse Kjeld Møller Pedersen Syddansk Universitet

Organisering af forebyggelse Kjeld Møller Pedersen Syddansk Universitet Arbejds-og Miljømedicinsk Årsmøde 20. april 2007, Nyborg Organisering af forebyggelse Kjeld Møller Pedersen Syddansk Universitet Kommunalreformen og det forebyggende arbejde 1. Kommunerne er blevet hovedaktør

Læs mere

RESSOURCE KONSULENTER

RESSOURCE KONSULENTER RESSOURCE KONSULENTER Projekt sundhed på arbejdsmarked Formål med projektet Projektets overordnede formål er at borgere som er sygdomsramte pga stress, angst, depression vender tilbage på arbejdsmarkedet

Læs mere

FLERE I JOB OG UDDANNELSE

FLERE I JOB OG UDDANNELSE FLERE I JOB OG UDDANNELSE Hjørring Kommune gør en historisk stor indsats for at bringe flere ledige og sygemeldte ind på arbejdsmarkedet Oktober 2014 Afdeling: Arbejdsmarkedsforvaltningen Initialer:TB

Læs mere

Evaluering af Satspuljeprojektet Børne-familiesagkyndige til støtte for børn i familier med alkoholproblemer

Evaluering af Satspuljeprojektet Børne-familiesagkyndige til støtte for børn i familier med alkoholproblemer Sundhedsstyrelsen Evaluering af Satspuljeprojektet Børne-familiesagkyndige til støtte for børn i familier med alkoholproblemer Konklusion og anbefalinger September 2009 Sundhedsstyrelsen Evaluering af

Læs mere

Sygedagpengereform Tidlig indsats og fast track. Signe Schertiger STAR

Sygedagpengereform Tidlig indsats og fast track. Signe Schertiger STAR Sygedagpengereform Tidlig indsats og fast track Signe Schertiger STAR Direktion HR Ledelsessekretariatet Erhvervsservice Arbejdsmarkedsydelser AMK Midt-Nord & WIDK Økonomi og Ressourcestyring Uddannelsesservice

Læs mere

DET STORE TTA-PROJEKT

DET STORE TTA-PROJEKT SAMMENFATNING DET STORE TTA-PROJEKT Proces-, effekt- og økonomisk evaluering Lersø Parkallé 105 2100 København Ø Tlf 39 16 52 00 Fax 39 16 52 01 nfa@arbejdsmiljoforskning.dk www.arbejdsmiljoforskning.dk

Læs mere

Best Practice Case: Sygedagpengeindsatsen i Jobcenter Sorø

Best Practice Case: Sygedagpengeindsatsen i Jobcenter Sorø Beskæftigelsesregion Hovedstaden & Sjælland Den 30. maj 2008 J.nr.: 07-320- Best Practice Case: Sygedagpengeindsatsen i Jobcenter Sorø 1. Emne Sygedagpengeindsatsen i Jobcenter Sorø. 2. Resultatbeskrivelse

Læs mere

Pulje til styrket genoptræning og rehabilitering

Pulje til styrket genoptræning og rehabilitering 30. august 2011 Pulje til styrket genoptræning og rehabilitering Struer kommune ønsker at ansøge puljen til styrket genoptræning og rehabilitering af personer med erhvervet hjerneskade i perioden 2011-2014.

Læs mere

13 bud på nedbringelse af sygefraværet

13 bud på nedbringelse af sygefraværet NOTAT 13 bud på nedbringelse af sygefraværet Den 18. februar 08 Indsatsen for at reducere sygefraværet bør som minimum bestå af en indsats i forhold til arbejdsmiljøet på den enkelte arbejdsplads holdningerne

Læs mere

Virksomhedernes rolle i den nye reform

Virksomhedernes rolle i den nye reform Virksomhedernes rolle i den nye reform Onsdag den 4. juni 2014 Chefkonsulent Signe Tønnesen Lederne www.lederne.dk Indhold Virksomhedernes indsats Ledelse og fravær En tidlig indsats fast track Hvad siger

Læs mere

Notat om regler om visitation af sygedagpengemodtagere

Notat om regler om visitation af sygedagpengemodtagere 19. april 2010 Notat om regler om visitation af sygedagpengemodtagere J.nr.2010-0005276 3.kt. Det er besluttet at ændre bekendtgørelsen om sygedagpenge for at fastsætte nærmere regler om visitation af

Læs mere

Sammenhængende rehabiliteringsforløb skaber bedre resultater

Sammenhængende rehabiliteringsforløb skaber bedre resultater Sammenhængende rehabiliteringsforløb skaber bedre resultater Vi har viden, metode og IT-teknologi, der hjælper kommunerne med at skabe sammenhængende forløb i krydsfeltet mellem sundheds- og beskæftigelsessektoren

Læs mere

Ankestyrelsens praksisundersøgelse om førtidspension

Ankestyrelsens praksisundersøgelse om førtidspension Punkt 10. Ankestyrelsens praksisundersøgelse om førtidspension 2014-24969 Familie- og Socialudvalget og Beskæftigelsesudvalget fremsender til byrådets orientering resultatet af Ankestyrelsens praksisundersøgelse

Læs mere

EN HJERNERYSTELSE, DER VARER VED

EN HJERNERYSTELSE, DER VARER VED EN HJERNERYSTELSE, DER VARER VED En undersøgelse af effekten af et rehabiliteringsforløb for personer, der lider af postcommotionelt syndrom Projektet er gennemført i perioden 1. januar 2012 19. august

Læs mere

Udmøntning af pejlemærke 4: En struktureret indsats. Sagsnr Aftaleteksten. Dokumentnr

Udmøntning af pejlemærke 4: En struktureret indsats. Sagsnr Aftaleteksten. Dokumentnr KØBENHAVNS KOMMUNE Beskæftigelses- og Integrationsforvaltningen 2. kontor Bilag 1 Udmøntning af pejlemærke 4: En struktureret indsats Aftaleteksten Aftaleparterne oplever, at antallet af aktive tilbud

Læs mere

Du kan med fordel maksimere dette vindue med spørgeskemaet, for den bedste opsætning.

Du kan med fordel maksimere dette vindue med spørgeskemaet, for den bedste opsætning. Tak fordi du vil deltage. Instruktioner: Du bedes besvare skemaet ud fra dine egne erfaringer fra arbejdet med sygedagpengesager. Du bedes så vidt muligt tage udgangspunk i den nuværende situation i dit

Læs mere

Reformen af førtidspension og fleksjob - med fokus på rehabiliteringsteam og klinisk funktion. Oplæg ved Anne Thuen, den 19.

Reformen af førtidspension og fleksjob - med fokus på rehabiliteringsteam og klinisk funktion. Oplæg ved Anne Thuen, den 19. Reformen af førtidspension og fleksjob - med fokus på rehabiliteringsteam og klinisk funktion Oplæg ved Anne Thuen, den 19. december 2012 Disposition Kort om baggrund for reformen Indholdet i reformen

Læs mere

Herning. Uarbejdsdygtig på grund af egen sygdom. side 1

Herning. Uarbejdsdygtig på grund af egen sygdom. side 1 Herning Uarbejdsdygtig på grund af egen sygdom side 1 Forord Denne pjece giver borgere, der modtager sygedagpenge eller løn under sygdom et indblik i, hvordan Jobcenter Herning arbejder med en sygedagpengesag.

Læs mere

KropDanmark. Samarbejdsaftale Aktiv Sygemeldt. Aktiv Sygemeldt Processen. Indholdsfortegnelse

KropDanmark. Samarbejdsaftale Aktiv Sygemeldt. Aktiv Sygemeldt Processen. Indholdsfortegnelse KropDanmark Samarbejdsaftale Aktiv Sygemeldt Aktiv Sygemeldt Processen Indholdsfortegnelse 1 FORLØBET AF EN SAG HOS KROPDANMARK...2 2 RETNINGSLINIER FOR SAMARBEJDET...4 3 AFSLUTNING AF BORGERE...5 4 TILLÆGSPRODUKT:

Læs mere

09-03-2015. Udmøntning af pejlemærke 4: En struktureret indsats. Sagsnr. 2014-0001603. Aftaleteksten. Dokumentnr. 2014-0001603-87

09-03-2015. Udmøntning af pejlemærke 4: En struktureret indsats. Sagsnr. 2014-0001603. Aftaleteksten. Dokumentnr. 2014-0001603-87 KØBENHAVNS KOMMUNE Beskæftigelses- og Integrationsforvaltningen 2. kontor Bilag 1 Udmøntning af pejlemærke 4: En struktureret indsats Aftaleteksten Aftaleparterne oplever, at antallet af aktive tilbud

Læs mere

Fra sygefravær til produktivt nærvær

Fra sygefravær til produktivt nærvær Fra sygefravær til produktivt nærvær Vi har viden, metode og teknologi, der hjælper virksomheden med at reducere sygefravær og skabe produktivt nærvær VIRKSOMHEDENS EGET HR-BEREDSKAB WORKLIFE CARE BEREDSKAB

Læs mere

Konjunktur og Arbejdsmarked

Konjunktur og Arbejdsmarked Konjunktur og Arbejdsmarked Uge 49 Indhold: Ugens tema Bruttoledigheden stort set uændret i oktober 212 Ugens analyse Tidligt tilbage-til-arbejdet reducerer sygefraværet Ugens tendenser Svag økonomisk

Læs mere

Når du bliver syg og uarbejdsdygtig

Når du bliver syg og uarbejdsdygtig Når du bliver syg og uarbejdsdygtig Forord I denne pjece kan du læse om dine muligheder, rettigheder og pligter, når du bliver syg og uarbejdsdygtig. Og hvordan du hos CEB kan finde støtte til at vende

Læs mere

Når du bliver syg og uarbejdsdygtig

Når du bliver syg og uarbejdsdygtig Når du bliver syg og uarbejdsdygtig Forord At være aktivt sygemeldt I denne pjece kan du læse om dine muligheder, rettigheder og pligter, når du bliver syg og uarbejdsdygtig. Og hvordan du hos CEB kan

Læs mere

FLERE I JOB OG UDDANNELSE

FLERE I JOB OG UDDANNELSE FLERE I JOB OG UDDANNELSE Hjørring Kommune gør en historisk stor indsats for at bringe flere ledige og sygemeldte ind på arbejdsmarkedet Opdateret version, februar 2016 Afdeling: Arbejdsmarkedsforvaltningen

Læs mere

Evaluering af indsats: Mentorkurser og netværk med lokal forankring Udarbejdet af lbr konsulent Lise Kragh Møller, oktober 2011

Evaluering af indsats: Mentorkurser og netværk med lokal forankring Udarbejdet af lbr konsulent Lise Kragh Møller, oktober 2011 Evaluering af indsats: Mentorkurser og netværk med lokal forankring Udarbejdet af lbr konsulent Lise Kragh Møller, oktober 2011 1.0 Baggrund Struer Lokale Beskæftigelsesråd har i perioden januar 2011 til

Læs mere

Sygedagpenge. Formål og målgrupper

Sygedagpenge. Formål og målgrupper Sygedagpenge Formål og målgrupper Formål Den nye lov om sygedagpenge har 3 hovedformål: a)det er for det første lovens formål at give erhvervsaktive personer en økonomisk kompensation under sygefravær,

Læs mere

Konference om Det store TTA-projekt

Konference om Det store TTA-projekt Konference om Det store TTA-projekt Resultater fra effektevalueringen Maj Britt D. Nielsen Forsker NFA Formålet med effekt evalueringen At belyse om de sygemeldte i TTA- indsatsen: bliver hurtigere raskmeldte

Læs mere

Mixed-methods: Erfaringer fra et Tilbage til Arbejdet projekt. Maj Britt Dahl Nielsen, Ph.d.

Mixed-methods: Erfaringer fra et Tilbage til Arbejdet projekt. Maj Britt Dahl Nielsen, Ph.d. Mixed-methods: Erfaringer fra et Tilbage til Arbejdet projekt Maj Britt Dahl Nielsen, Ph.d. Tilbagevenden til arbejdet er multifaktorielt Tilbagevenden til arbejdet involverer ofte mange forskellige aktører

Læs mere

Vejledning til Dialogguide til Koordinators afklaringssamtale

Vejledning til Dialogguide til Koordinators afklaringssamtale Vejledning til Dialogguide til Koordinators afklaringssamtale - med sygemeldte ledige [Skriv tekst] 1 Vejledning til Dialogguide til Koordinators afklaringssamtale - med sygemeldte ledige Formål og forklaringer

Læs mere

Orientering om ressourceforløb, sygedagpenge og jobafklaring

Orientering om ressourceforløb, sygedagpenge og jobafklaring Orientering om ressourceforløb, sygedagpenge og jobafklaring Et ressourceforløb er Et længerevarende, helhedsorienteret, tværfagligt og individuelt tilrettelagt forløb for personer med sammensatte komplekse

Læs mere

Koordineret genoptræningsindsats og sygedagpengeopfølgning

Koordineret genoptræningsindsats og sygedagpengeopfølgning Titel Koordineret genoptræningsindsats og sygedagpengeopfølgning Forfattere Jes Bak Sørensen, cand.scient. ph.d. Sundhedsstaben Magistratsafdelingen for Sundhed & Omsorg Århus Kommune Rådhuspladsen 2 8000

Læs mere

SUND PÅ JOB I. - en pjece om de fælles spilleregler for håndtering af syge- og fraværssituationer.

SUND PÅ JOB I. - en pjece om de fælles spilleregler for håndtering af syge- og fraværssituationer. SUND PÅ JOB I - en pjece om de fælles spilleregler for håndtering af syge- og fraværssituationer. Pjecen er et resultat af et projektsamarbejde mellem Ældreområdet og Job-centret med henblik på at styrke

Læs mere

Hold fast i dine medarbejdere også dem, der er sygemeldt

Hold fast i dine medarbejdere også dem, der er sygemeldt Guide over lovgrundlag ved sygemeldinger Hold fast i dine medarbejdere også dem, der er sygemeldt Kend paragrafferne ved sygefravær Få overblik over myndighedskrav og formalia ved sygefravær Få overblik

Læs mere

Administrationsgrundlag for sygedagpengeområdet

Administrationsgrundlag for sygedagpengeområdet 9. maj 2012 Administrationsgrundlag for sygedagpengeområdet Dette notat indeholder grundlaget for Silkeborg Kommunes administration af sygedagpengeområdet. Notatet beskriver de centrale retningslinjer

Læs mere

Lægeerklæringer i 2 hovedspor: mulighedserklæring og friattest

Lægeerklæringer i 2 hovedspor: mulighedserklæring og friattest NOTAT 7. april 2010 Lægeerklæringer i 2 hovedspor: mulighedserklæring og friattest J.nr. 3.kt./ssc/ath Baggrund Sygefravær har hvert år store omkostninger, både for det enkelte menneske og for samfundet.

Læs mere

De sygemeldte er lidt mere positive over for TTA-indsatsen sammenlignet med sædvanlig sagsbehandling.

De sygemeldte er lidt mere positive over for TTA-indsatsen sammenlignet med sædvanlig sagsbehandling. FAKTA November 2012 Det store TTA-projekt hovedresultater Hovedresultater TTA-projektet drejer sig om at gennemføre en tidlig, tværfaglig og koordineret indsats med de sygemeldte i centrum i jobcentrene.

Læs mere

områder, som selvfølgelig er fremadrettet Virksomhedsplan 2014-2015

områder, som selvfølgelig er fremadrettet Virksomhedsplan 2014-2015 områder, som selvfølgelig er fremadrettet Virksomhedsplan 2014-2015 41 42 43 S Strategiarbejde Indsats navn Fysioterapi til personer med psykisk sygdom Hovedansvarlig Fysioterapeut Helen Andersen Strategitema

Læs mere

Forslag til anlægsønsker 2017

Forslag til anlægsønsker 2017 Budgetforslag, Erhvervs- og beskæftigelsesudvalget Forslag til budgetreduktioner 2017 Forslag til driftsønsker 2017 Forslag til anlægsønsker 2017-136.000 kr. 680.000 kr. 0 kr. Forslag til budgetreduktioner:

Læs mere

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I ESBJERG KOMMUNE

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I ESBJERG KOMMUNE OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I ESBJERG KOMMUNE Til Job- og arbejdsmarkedsudvalget og LBR OPFØLGNING 3. kvartal 1 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Esbjerg Kommune 1 I denne rapport sættes

Læs mere

Forventninger og udfordringer i den lokale arbejdstilrettelæggelse med koordinerende indsatsplaner

Forventninger og udfordringer i den lokale arbejdstilrettelæggelse med koordinerende indsatsplaner Temadag den 26. september 2014 Forventninger og udfordringer i den lokale arbejdstilrettelæggelse med koordinerende indsatsplaner v/elisabeth Westergaard, Psykiatri og Social Velkommen til et forstærket

Læs mere

Information til sygemeldte

Information til sygemeldte Information til sygemeldte Hvad er sygedagpenge? Sygedagpenge er en offentlig ydelse, som du kan få i kortere tid, hvis du er helt eller delvist uarbejdsdygtig. Dvs. du kan ikke være sygemeldt, hvis f.eks.

Læs mere

Kommunernes brug af lægekonsulenter

Kommunernes brug af lægekonsulenter Ankestyrelsens undersøgelse af Kommunernes brug af lægekonsulenter Oktober 2011 KOMMUNERNES BRUG AF LÆGEKONSULENTER INDHOLDSFORTEGNELSE Side Forord 1 1 Sammenfatning 2 1.1 Undersøgelsens hovedresultater

Læs mere

Resume af forløbsprogram for depression

Resume af forløbsprogram for depression Resume af forløbsprogram for depression Forløbsprogram for depression indeholder en række anbefalinger. I det følgende beskrives centrale anbefalinger. Derefter opsummeres kommunernes ansvar- og opgaver.

Læs mere

Det forventes en deltagelse på 440 indsatte over de 3 år.

Det forventes en deltagelse på 440 indsatte over de 3 år. Retsudvalget 2012-13 REU Alm.del Bilag 302 Offentligt JOBUPDATE Jobupdate er et 3-årigt beskæftigelsesprojekt bevilget af Arbejdsmarkedsstyrelsen via puljen - Udvikling af den sociale indsats på det rummelige

Læs mere

Det Lokale Beskæftigelsesråd Ved Jesper Switzer Møller. Virksomheds- og arbejdsmarkedskonsulent Jobcenter Ringsted Nørregade 100 4100 Ringsted

Det Lokale Beskæftigelsesråd Ved Jesper Switzer Møller. Virksomheds- og arbejdsmarkedskonsulent Jobcenter Ringsted Nørregade 100 4100 Ringsted Det Lokale Beskæftigelsesråd Ved Jesper Switzer Møller ilde.dk Virksomheds- og arbejdsmarkedskonsulent Jobcenter Ringsted Nørregade 100 4100 Ringsted Roskilde, den 15. marts 2012 Ang.: EVALUERING AF PROJEKTET

Læs mere

Temaplan for Sundhed, Kultur & Fritid

Temaplan for Sundhed, Kultur & Fritid Temaplan for Sundhed, Kultur & Fritid Handleplan for Det gode arbejdsliv Indledning: Denne handleplan for Det gode arbejdsliv bygger på den politisk godkendte Temaplan for Sundhed, Kultur & Fritid. Af

Læs mere

Klinisk Socialmedicin & Rehabilitering

Klinisk Socialmedicin & Rehabilitering Klinisk Socialmedicin & Rehabilitering Faglig Temadag 20. november 2012 Reform af førtidspension og fleksjob Anette Larsen Socialfaglig konsulent Mål for reformen Flest mulige i arbejde og størst mulige

Læs mere

Jobafklaringsforløb. - erfaringer fra Socialmedicinsk Enhed

Jobafklaringsforløb. - erfaringer fra Socialmedicinsk Enhed Jobafklaringsforløb - erfaringer fra Socialmedicinsk Enhed Socialmedicinsk arbejdsmetode Den bio-psyko-sociale model Systematik Diagnose/problemforståelse Behov for yderlige afklaring/udredning Livshistorien

Læs mere

JOBCENTER. Sygedagpenge. Førtidspension. Jobafklaringsforløb. Fleksjob eller. Ordinært arbejde. Ressourceforløb

JOBCENTER. Sygedagpenge. Førtidspension. Jobafklaringsforløb. Fleksjob eller. Ordinært arbejde. Ressourceforløb JOBCENTER Ressourceforløb Førtidspension Fleksjob eller Sygedagpenge Jobafklaringsforløb Ordinært arbejde Privatpraktiserende socialrådgiver Susanne Koch Larsen Aktiviteter inden første opfølgning (inden

Læs mere

Mål Sygedagpengereformen bygger på følgende centrale intentioner: Sygedagpengemodtagere skal have økonomisk sikkerhed under et sygdomsforløb.

Mål Sygedagpengereformen bygger på følgende centrale intentioner: Sygedagpengemodtagere skal have økonomisk sikkerhed under et sygdomsforløb. N O T A T Sygedagpengereformen Status november 2016 18. november 2016 J.nr. IMP/UPE AFA/CFR VOA/RGR Mål Sygedagpengereformen bygger på følgende centrale intentioner: Sygedagpengemodtagere skal have økonomisk

Læs mere

Orientering: Muskel og skeletbesvær - forslag om permanent tilbud til borgere med smerter i ryggen.

Orientering: Muskel og skeletbesvær - forslag om permanent tilbud til borgere med smerter i ryggen. Punkt 13. Orientering: Muskel og skeletbesvær - forslag om permanent tilbud til borgere med smerter i ryggen. 2012-46438. Forvaltningen indstiller, at Sundheds- og Kulturudvalget godkender og at Ældre-

Læs mere

Det fremtidige arbejde med ressourceforløb

Det fremtidige arbejde med ressourceforløb R A P P O R T Det fremtidige arbejde med ressourceforløb RAPPORTTITEL Side 2 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Indledning... 3 1.1. Baggrund... 3 1.2. Status på arbejdet med ressourceforløb... 3 2. Målgruppen for

Læs mere

Sygefraværet skal ned. Konference MED/SU-hovedudvalg. Konsulent. Jette Høy FTF

Sygefraværet skal ned. Konference MED/SU-hovedudvalg. Konsulent. Jette Høy FTF Sygefraværet skal ned - Jette Høy/FTF - juni 2008 Sygefraværet skal ned Konference MED/SU-hovedudvalg Konsulent Jette Høy FTF Fakta om sygefravær Specielt det langvarige sygefravær er stigende Sygefraværet

Læs mere

Resume af sundhedsaftale om rehabilitering i forbindelse med kræft

Resume af sundhedsaftale om rehabilitering i forbindelse med kræft Resume af sundhedsaftale om rehabilitering i forbindelse med kræft Sundhedsaftalen skal ses som et supplement til forløbsprogram for rehabilitering og palliation i forbindelse kræft og som en tillægsaftale

Læs mere

Reformen af sygedagpengesystemet Økonomisk sikkerhed for sygemeldte samt en tidligere og bedre indsats

Reformen af sygedagpengesystemet Økonomisk sikkerhed for sygemeldte samt en tidligere og bedre indsats Reformen af sygedagpengesystemet Økonomisk sikkerhed for sygemeldte samt en tidligere og bedre indsats Ny sygedagpengemodel med ret til jobafklaringsforløb og bedre indsats Regeringsgrundlaget Regeringen

Læs mere

Projektbeskrivelse og ansøgning til Forebyggelsesfonden

Projektbeskrivelse og ansøgning til Forebyggelsesfonden Projektbeskrivelse og ansøgning til Forebyggelsesfonden KIA psyk Koordineret Indsats for Arbejdsfastholdelse af sygemeldte med lettere psykiske lidelser Greve, Solrød og Lejre kommuner Oktober 2007 Greve,

Læs mere

Sammenhængende rehabiliteringsforløb skaber bedre resultater

Sammenhængende rehabiliteringsforløb skaber bedre resultater Sammenhængende rehabiliteringsforløb skaber bedre resultater Vi har viden, metode og IT-teknologi, der hjælper kommunerne med at skabe sammenhængende forløb i krydsfeltet mellem sundheds- og beskæftigelsessektoren

Læs mere

FTF forslag til trepartsdrøftelser om sygefravær

FTF forslag til trepartsdrøftelser om sygefravær 08-1305 JEHO/JAKA 11.09.2008 Kontakt: Jan Kahr Frederiksen - jaka@ftf.dk eller Jette Høy - jeho@ftf.dk FTF forslag til trepartsdrøftelser om sygefravær Regeringen har indkaldt parterne til trepartsdrøftelser

Læs mere

Socialdemokraterne Analyse- og Informationsafdelingen 26. oktober 2007

Socialdemokraterne Analyse- og Informationsafdelingen 26. oktober 2007 Socialdemokraterne Analyse- og Informationsafdelingen 26. oktober 2007 25.000 flere i job: Fokus på sygefravær og rehabilitering Sammenfatning Sygefraværet er stigende og tilgangen til førtidspension er

Læs mere

pulje.kvis2.dk - registrering Skema Spørgsmål Svar Antal 1. Registrering 304 1. Borgerens højeste fuldførte uddannelse 304

pulje.kvis2.dk - registrering Skema Spørgsmål Svar Antal 1. Registrering 304 1. Borgerens højeste fuldførte uddannelse 304 Page 1 of 6 1-11-212 Forside Nyheder Dokumenter Registrering Statistik Log af Jobcenterstatistik Borgerliste Om statistikken Fra dato og til dato er valgfrie. Man kan nøjes med at angive én dato. Hvis

Læs mere

Mindre sygefravær i Næstved Kommune - et samarbejde mellem Næstved Kommune og Falck Healthcare. MED Hovedudvalget 12. maj 2009

Mindre sygefravær i Næstved Kommune - et samarbejde mellem Næstved Kommune og Falck Healthcare. MED Hovedudvalget 12. maj 2009 Mindre sygefravær i Næstved Kommune - et samarbejde mellem Næstved Kommune og Falck Healthcare MED Hovedudvalget 12. maj 2009 Oplæggets indhold 1. Hvor kom vi fra? 2. Status a) Resultater og data fra det

Læs mere

Ny sygedagpengereform

Ny sygedagpengereform Ny sygedagpengereform Evaluation only. Reformen af sygedagpengesystemet Created with Aspose.Slides for.net 3.5 Client Profile 5.2.0.0. Økonomisk sikkerhed for sygemeldte samt en tidligere og bedre indsats

Læs mere

Beskæftigelsesindsatsen og kommunalvalget

Beskæftigelsesindsatsen og kommunalvalget Beskæftigelsesindsatsen og kommunalvalget Millioner på spil for kommunekassen kommune September 2009 DANSK ARBEJDSGIVERFORENING Vester Voldgade 113 1790 København V Tlf. 33 38 90 00 da@da.dk www.da.dk/kommunalvalg2009

Læs mere

Temamøde om nye forløbsprogrammer (kræftrehabilitering, depression, lænderygsmerter)

Temamøde om nye forløbsprogrammer (kræftrehabilitering, depression, lænderygsmerter) Temamøde om nye forløbsprogrammer (kræftrehabilitering, depression, lænderygsmerter) Sundhed og omsorgsudvalgsmøde 19. august 2013 v/ stabsleder Hanne Linnemann Eksisterende forløbsprogrammer På nuværende

Læs mere

ET GODT PSYKISK ARBEJDSMILJØ NÅR KOLLEGAER SKAL INKLUDERES PÅ ARBEJDSPLADSEN

ET GODT PSYKISK ARBEJDSMILJØ NÅR KOLLEGAER SKAL INKLUDERES PÅ ARBEJDSPLADSEN ET GODT PSYKISK ARBEJDSMILJØ NÅR KOLLEGAER SKAL INKLUDERES PÅ ARBEJDSPLADSEN UDGIVET MAJ 2013 2 Nedslidningen som følge af et dårligt psykisk arbejdsmiljø er et væsentligt tema for både samfund, virksomheder

Læs mere

SYGEDAGPENGEREFORMEN. De nye sygedagpengeregler. Mandag den 8. december 2014. Underviser: Socialrådgiver Louise Flensborg

SYGEDAGPENGEREFORMEN. De nye sygedagpengeregler. Mandag den 8. december 2014. Underviser: Socialrådgiver Louise Flensborg SYGEDAGPENGEREFORMEN De nye sygedagpengeregler Mandag den 8. december 2014 Underviser: Socialrådgiver Louise Flensborg SYGEDAGPENGEREFORMEN FAKTA TAL FØR REFORMEN 400.000 personer modtager hvert år sygedagpenge

Læs mere

v. Gerda Jakobsen, Forvaltningen for Sundhed og Bæredygtig Udvikling

v. Gerda Jakobsen, Forvaltningen for Sundhed og Bæredygtig Udvikling Punkt 5. Status på tilbud til borgere med smerter i ryggen finansieret gennem de statslige kronikermidler - en udmøntning af sygdomsspecifik sundhedsaftale vedr. muskel skelet sygdomme. 2010-28362. Orientering:

Læs mere