Projekthåndbog. juni 2012

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Projekthåndbog. juni 2012"

Transkript

1 Projekthåndbog juni 2012

2 Projekthåndbog Indholdsfortegnelse Kapitel 1 Indledning Hvad er et projekt? Projektarbejdsformen Kapitel 2 Projektorganisering Roller og ansvar Projekttrekanten Kapitel 3 Projektmodellen Kapitel 3 Projektmodellen Fase 1 - Idé beskrivelse Fase 2 Analyse og planlægning Fase 3 - Gennemførelse Fase 4 - Forankring Fase 5 - Effektevaluering Udfordringer ved faserne Værktøjer i faserne Kapitel 4 - Øvrige oplysninger Elektronisk udgave og værktøjer Kontakt og hjælp Figuroversigt Figur 1: Organisationsdiagram... 6 Figur 2: Tabel med rollebeskrivelser... 9 Figur 3: Projekttrekanten Figur 4: Projektmodel Figur 5: Tabel med fasebeskrivelser Figur 6: Swush-model Figur 7: Projektværktøjer

3 Kapitel 1 Indledning Projekthåndbogen henvender sig til Projektledere, Direktører og Chefer med ansvar for projekter i Tønder Kommune. Hensigten med håndbogen er at skitsere retningslinjer for arbejdet med projekter i Tønder Kommune. Målet er at skabe et grundlæggende fundament for kommunens projektstyring, således at alle i fremtiden arbejder ud fra én fælles model. I denne håndbog vil der blive skelnet mellem to overordnede slags projekter; dels de tværgående projekter (her menes både dem som går på tværs af direktørområder og dem som går på tværs af fagområder inden for et direktørområde) og dels projekter indenfor et fagområde. Fokus med håndbogen er primært kommunens tværgående projekter, men den vil også med fordel kunne anvendes til projekter internt i forvaltninger og afdelinger. I håndbogen kan du få overblik over, hvad det vil sige, at arbejde med projekter, hvordan projektmodellen for Tønder Kommune ser ud og forklaring heraf. 1.1 Hvad er et projekt? Det er vigtigt med en afklaring af, hvornår en opgave løses som en projektopgave, så de rette værktøjer kan sikre, at projekterne lykkes. Når en opgave defineres som et projekt, organiseres opgaveløsningen i overensstemmelse med projektmodellen, som beskrevet i kapitel 3. Et projekt er i Tønder Kommune kendetegnet ved at: Det adskiller sig fra business as usual, dvs. fra de daglige arbejdsopgaver Det er tidsmæssigt afgrænset, med klart definerede start- og slutpunkter Det har en særlig midlertidig arbejdsform og organisering, som adskiller sig fra den daglige drift Det er grundet i et behov for forandring eller et ønske om en fremtidig, forbedret tilstand Det realiserer et klart defineret formål, som er i overensstemmelse med kommunens politikker og overordnede strategier Eksempler på projekter i Tønder Kommune: - KRAM projektet sundhedsfremme på arbejdspladsen - OPUS implementering af nyt økonomisystem - Formulering af ny Personale- og ledelsespolitik - SBsys implementering af nyt ESDH-system - EDEN - pleje- og omsorgskultur på plejecentre - Stjernestunder pædagogisk udviklingsprojekt i dagtilbud - Lindevang byggeprojekt 3

4 1.2 Projektarbejdsformen Projektarbejdsformen skaber ideelle betingelser for at anvende medarbejdernes kompetencer og viden på tværs i kommunen. Ved de tværgående projekter vil arbejdet typisk være organiseret på tværs af organisatoriske og faglige skel. Men også ved projekter indenfor et fagområde vil arbejdet være organiseret anderledes end ved de daglige arbejdsopgaver, med mindre fokus på hierarkiske beslutningsprocedurer. I modsætning til den traditionelle linjeorganisering giver projektorganisering stor fleksibilitet, fordi det er muligt at oprette, nedlægge eller justere projekter, efterhånden som behovene ændrer sig. Når man vælger at organisere en opgave som et projekt, giver det fordele i form af øget fokus på opgaven, en øget prioritering og fleksibel brug af ressourcer på tværs af grupper eller afdelinger. Det betyder, at medarbejdere med forskellige kerneopgaver hentes ud fra deres normale drift for at indgå i en projektopgave. Nogle medarbejdere arbejder næsten udelukkende med driftsarbejde i deres kerneopgaver, andre arbejder udelukkende med projektopgaver, og der er selvfølgelig dem som har lidt af begge dele. Det betyder, at medarbejdere der indgår i en Projektgruppe skal forholde sig til forskellige organisationsformer og beslutningsprocedurer alt efter, om de arbejder med projektet eller med driftsopgaver. I den forbindelse kan der for den enkelte medarbejder opstå tvivl om følgende: Hvem bestemmer hvad jeg skal arbejde med? Svar: I udgangspunktet bestemmer medarbejderens daglige leder, hvad medarbejderen skal arbejde med. Men har medarbejderens leder godkendt vedkommendes deltagelse i et projekt, er det Projektlederen der bestemmer hvad medarbejderen, indenfor projektets rammer, skal arbejde med. Hvordan skal jeg prioritere mine opgaver? Svar: Medarbejderen prioriterer selv sine egne opgaver indenfor de givne rammer. Hvis medarbejderen føler sig presset til at prioritere driften frem for projektet, anbefales det at medarbejderen og den daglige leder sammen tager en snak om udfordringen. Eksempelvis kan det aftales at medarbejderen har en ugentlig dag hvor personen udelukkende arbejder på projektet. Det er vigtigt, at huske på, at Projektlederen sammen med den daglige leder bærer det primære ansvar for at medarbejderen oplever balance mellem driftsopgaverne og projektopgaverne. Hvem refererer jeg til? Svar: Ved driftsopgaver refererer medarbejderen til sin daglige leder. Ved opgaver i projektet refererer medarbejderen til Projektlederen. 4

5 Kapitel 2 Projektorganisering En klar organisering og kompetencefordeling er et afgørende element i en Projektgruppes succes. Aktører, der er bevidste om deres roller og ansvar, indgår i projektet med større energi og opnår bedre resultater. Rollefordelingen vil afhænge af projektets karakter her skelnes mellem tre typer af projekter: Projekttype 1: Overordnede og tværgående strategiske projekter jf. kommunens strategiplan. Projekttype 2: Øvrige tværgående projekter (på tværs af direktørområder eller på tværs af fagområder inden for et direktørområde). Projekttype 3: Projekter indenfor et fagområde. Eksempler på projekttyper: Projekttype 1: Den effektive kommune i Strategiplan : Projektet omhandler administrative processer og arbejdsgange, såvel på tværs af hele organisationen som inden for de enkelte direktør-/fagområder. Direktionen er Projektejer, og udpeger en projektansvarlig Direktør. Styregruppen kan fx bestå af en Fagchef fra hvert direktørområde, og Direktionen udpeger en af disse til Styregruppeformand. Projekttype 2: Et projekt på tværs af to direktørområder: To Fagchefer, fra hvert sit direktørområde, får en god idé til et forebyggende sundhedsprojekt for udsatte børn. Projektet udmønter såvel kommunens sundhedspolitik som børnepolitik i forhold til tidlig indsats. De søger penge hjem fra en statslig pulje og igangsætter projektet. De etablerer en Styregruppe, hvori de evt. selv indgår, og udpeger blandt deres egne medarbejdere en Projektleder og Projektgruppedeltagere. Projekttype 3: Et projekt inden for et fagområde: Daginstitutionerne vil gøre en ekstra indsats for udsatte børn og deres familier. En lille arbejdsgruppe udarbejder en Idé beskrivelse, som godkendes af dagtilbudschefen og distriktslederne. Arbejdsgruppen søger penge hjem fra en statslig pulje, som dels skal anvendes til kompetenceudvikling af pædagoger, dels til konkrete aktiviteter for børnene og deres familier. Dagtilbudschefen er Projektejer. Der etableres en Projektgruppe bestående af fx en pædagogisk konsulent, en anden fagperson, et par daginstitutionsledere og en distriktsleder. 2.1 Roller og ansvar Projekter har deres egen selvstændige organisation som træder i stedet for linjeorganisationen. Nedenstående diagram er den organisation Tønder Kommune anvender, når der arbejdes med projekter. Uddybende rollebeskrivelser findes i tabellen nedenfor. 5

6 Projektejer Projektejer Godkender Projektgrundlag og træffer beslutning om projektets videre forløb ved afgørende afvigelser fra Projektgrundlaget Tager beslutning om ressourcer, kvalitet, tid samt fortsættelse til næste fase Styregruppe Sikrer at projektet overholder aftalt kvalitet, tid samt ressourceforbrug Udfører projektet i forhold til de aftalte rammer Projektleder Projektgruppe Følgegruppe Vigtige interessenter. Bidrager med viden og sparring Figur 1: Organisationsdiagram Beskrivelse Alle projekter har en Projektejer. Det er den person, der leverer flest ressourcer til projektet og som dermed ofte har den største interesse i projektets succes. Projektejeren er: o Projekttype 1: Projektansvarlig direktør udpeget af Direktionen. o Projekttype 2: Fagchef (kan evt. også være fagrelevant Direktør). o Projekttype 3: Den Fagchef eller område- /distrikts-/afdelingsleder som beslutter projektet. Opgaver - Sikrer at projektet har værdi for Tønder Kommune som helhed, og at det er i overensstemmelse med kommunens overordnede visioner og strategier. - Godkender Projektgrundlaget og dermed igangsættelsen af projektet.* - Udpeger Projektleder. - Udpeger Styregruppeformand ud fra betragtninger om projektets størrelse og kompleksitet. Kan vælge selv at fungere som Styregruppeformand ved projekttype 2 og 3. - Træffer beslutning om det videre forløb, hvis der opstår alvorlige afvigelser fra Projektgrundlaget. 6

7 Styregruppe** En Styregruppe er obligatorisk for projekttype 1 og 2. Styregruppen består maksimum af 3-4 personer. Styregruppens medlemmer vil typisk være ledere og/eller Chefkonsulenter. For ledernes vedkommende vil det være dem som leverer mange ressourcer til projektet eller hvis ansvarsområde i linjeorganisationen bliver berørt af projektet. Projekter inden for et fagområde har ikke nødvendigvis en Styregruppe. Her kan Styregruppens opgaver evt. varetages af Projektejeren selv. - Har det overordnede ansvar for projektet og træffer beslutning om store ændringer. - Er ansvarlig for at projektet kommer i mål med den aftalte kvalitet indenfor afsat tid og ressourcer. - Indstiller Projektgrundlag til godkendelse hos Projektejeren.* - Godkender status ved hver faseovergang, og ved hver milepæl i fase 3 (se kapitel 3 for beskrivelse af faserne) - Bidrager til koordinering og forankring af projektet og fungerer som ambassadør for projektet. - Giver sparring til Projektlederen efter behov. Styregruppeformanden er: o Projekttype 1: En, af Projektejeren, udpeget person, som ideelt besidder følgende kompetencer: Engagement, overblik, handlekraft, erfarenhed, delegeringsevne og prioriteringsevne o Projekttype 2: Projektejeren selv o Projekttype 3: Projektejeren selv Styregruppeformanden - Afgør sammen med Projektlederen behovet for Styregruppemøder. - Har overordnet ressource-ansvar for projektet og sørger både for at prioritere tildelingen samt at afsætte de nødvendige ressourcer. - Sikrer klar styring og rollefordeling. - Udstikker rammerne og uddelegerer handlekompetencer, således at rammerne kan blive udfyldt af Projektlederen. - Tager hånd om Projektlederens trivsel og udvikling. 7

8 Projektgruppe Projektleder Fremdrift sikres ved at vælge en Projektleder, som er kvalificeret og ressourcestærk. Projektlederen er en medarbejder der enten har gennemført en Projektlederuddannelse, eller har stor erfaring med projektledelse. Nogle Projektledere beskæftiger sig primært med projekter og har således få eller ingen driftsopgaver. Ved mindre projekter vil Projektlederen ofte være en medarbejder som primært beskæftiger sig med driftsopgaver. Alt efter projektets karakter skal det være muligt at fritage denne medarbejder fra driftsopgaver. En projektleder i Tønder Kommune har ideelt følgende kompetencer: o Engagement o Overblik o Gennemslagskraft o Målbevidsthed - Står for den daglige ledelse af projektet. - Har ledelsesansvar for Projektgruppen indenfor opgavens rammer, og sikrer samarbejde samt motivation i gruppen. - Leder projektet i mål fra planlægningsfasen til forankringsfasen i forhold til aftalt tid, ressourcer og kvalitet. - Udarbejder Projektgrundlag.* - Udarbejder budget og estimat for tidsforbrug. - Prioriterer projektets tildelte ressourcer inden for hver fase af projektet og inden for Projektgrundlagets forudsætninger. - Sikrer planlægning, fremdrift og opfølgning på projektets leverancer, succeskriterier og eventuelle milepæle. - Sikrer den løbende evaluering af projektet og planlægger efterfølgende effektevaluering. - Følger op på opgaveløsningen fra eventuelle undergrupper og følgegrupper. - Kommunikerer med projektets interessenter (de mennesker som har en interesse i projektet). - Deltager i Styregruppens møder, sikrer løbende rapportering til Styregruppen og indstiller til beslutninger om projektets fremdrift. Projektlederen er formand for Projektgruppen. De øvrige medlemmer af Projektgruppen udpeges på baggrund af faglige og personlige kompetencer som vurderes nødvendige for projektet. Det er vigtigt, at projektgruppemedlemmerne reelt har tid til at deltage i projektarbejdet. Kontakten ved rekruttering af projektgruppemedlemmer bør foregå gennem linjelederen, i stedet for direkte til den pågældende medarbejder. - Varetager den udførende del af projektet. - Bidrager aktivt til projektets gennemførelse og udfører de aftalte opgaver til den planlagte tid. - Vurderer de faglige opgavers indhold og tidsforbrug. - Foreslår og implementerer løsninger på eventuelle problemer. - Tager medansvar for projektets samlede fremdrift og succes. - Opretter eventuelt følgegrupper. - Opretter eventuelt undergrupper. Undergrupper - Alt efter projektets størrelse og kompleksitet, kan Projektgruppen vælge at uddelegere delopgaver til undergrupper. Fx hvis projektet til en bestemt opgave, i en afgrænset periode, har brug for supplerende kompetencer. Projektlederen er ansvarlig for opgaveløsningen fra sådanne undergrupper. 8

9 Følgegruppe Afhængig af projektets karakter kan Projektgruppen vælge at nedsætte følgegrupper med interessenter. Følgegruppernes medlemmer deltager ikke i projektet, men bidrager med viden og erfaring og kan desuden fungere som ambassadører for projektet. Samarbejdet med følgegruppen kan være formaliseret eller ad hoc, alt efter behov. En følgegruppe kan bestå af: En følgegruppe kan være en brugergruppe, som består af interessenter der skal anvende eller bliver berørt af slutproduktet. En brugergruppe kan fx bestå af borgere, foreninger og medarbejdere. En følgegruppe kan også tage form af en såkaldt referencegruppe. Referencegruppens formål er at yde faglig sparring til projektet. En referencegruppe kan fx bestå af konsulenter, politikere og eksperter med specialviden. Brugergruppe - Giver vurdering af og pejling på, om projektet har værdi. Referencegruppe - Giver sparring og input til Projektgruppen. Figur 2: Tabel med rollebeskrivelser *) Rollefordeling ved godkendelse af Projektgrundlag I praksis bliver det Projektlederen og Styregruppeformanden, der i et tæt samarbejde gør Projektgrundlaget klar til godkendelse hos Projektejeren. Det vil være naturligt, at Projektejeren deltager i det Styregruppemøde, hvor Projektgrundlaget er klar til endelig godkendelse. Styregruppen styrer inden for Projektgrundlagets rammer projektets forløb. Hvis Styregruppen ved en faseovergang i projektet erkender, at Projektgrundlaget ikke kan overholdes, udarbejder Styregruppen straks et nyt beslutningsoplæg til Projektejeren. **) Styring af sammenhængende projekter De enkelte indsatsområder i kommunens strategiplan kan have et omfang og en kompleksitet, som gør det hensigtsmæssigt at etablere flere projekter til udmøntning af et indsatsområde. Ofte vil strategiplanens indsatsområder gå på tværs af alle direktørområder, men kan også være en omfattende indsats inden for ét direktørområde, som fordrer iværksættelse af flere, indbyrdes relaterede projekter. For at sikre koordinering og sammenhæng mellem projekterne inden for et indsatsområde kan disse samles i et program. Et program består af en klynge projekter, som bidrager til realisering af et fælles indsatsområdes vision og succeskriterier. Programmets titel beskriver visionen og angiver vejen for projekterne. Når den strategiske indsats er besluttet i Direktion og Kommunalbestyrelse, etableres der en Programgruppe, som er en fælles Styregruppe for de projekter der iværksættes til udmøntning af det strategiske indsatsområde. Der udpeges en programansvarlig Direktør, men Programgruppen ledes af en programleder (typisk den Fagchef, som bidrager med flest ressourcer til programmets projekter). Programgruppens primære opgave er at sikre, at den samlede programpakkes resultater indfrier indsatsområdets succeskriterier. De enkelte projekter har således ikke egen Styregruppe, men naturligvis en Projektleder og Projektgruppe. Projektlederne refererer til Programgruppen. 9

10 2.2 Projekttrekanten Projekttrekanten, som vises nedenfor, er en model, der kan anvendes til at synliggøre, hvornår der sker væsentlige ændringer i projektets forudsætninger. Det er således en model Projektlederen med fordel kan anvende som styringsværktøj. Når der sker ændringer i projektets forudsætninger, kræver det justeringer, og eventuelt inddragelse af Styregruppen. R e s s o u r c e r Figur 3: Projekttrekanten T id K v a lite t Figuren illustrerer, at forudsætningerne for et projekt består af tre elementer: Ressourcer de medarbejdere og den økonomi projektet tildeles Tid de deadlines projektet arbejder efter Kvalitet det indhold projektet skal levere De tre elementer påvirker hinanden gensidigt. Hvis fx nogle af Projektdeltagerne ikke kan yde den aftalte indsats i projektet, så er der tale om en nedgang i projektets ressourcer. En sådan ændring kan have konsekvenser for kvaliteten af projektets produkt, og Projektgruppen kan have behov for mere tid til at løse opgaven. Ved enhver ændring i de tre elementer undervejs i projektet skal Projektlederen afklare, hvilke konsekvenser ændringerne har og hvilke justeringer der evt. er behov for. Ved mindre ændringer kan Projektlederen ofte selv, via justeringer, sikre at projektet ikke løber af sporet. Ved større ændringer kan der være behov for at foretage en prioritering. Er det vigtigste succesparameter for et projekt fx at deadline overholdes, men Projektlederen kan se at tidsplanen skrider så må det overvejes, om der er brug for at inddrage flere projektmedarbejdere (ressourcer) eller nedjustere ambitionsniveauet (kvalitet). Man kan sige, at Projektgrundlaget udgør en form for kontrakt mellem Projektleder og Styregruppe. Når projektets forudsætninger ændres, må kontrakten så- 10

11 ledes genforhandles og revideres. Derfor er store ændringer i projektets elementer en drøftelse som må tages i samråd med Styregruppen, og projekttrekanten kan være et godt værktøj til at synliggøre disse ændringer. Ved projekter indenfor et fagområde, som ikke har en Styregruppe, oplyses ændringerne i stedet til Projektejeren. Med udgangspunkt i KRAM-projektet, er nedenstående et eksempel på hvordan projekttrekanten kan anvendes: KRAM: Sundhedsfremme på arbejdspladsen Ressourcer: 2,19 mio. Tid: 24 mdr. Kvalitet: - Forberedelsesfase - Udvælge og uddanne sundhedsambassadører - Tilbud til medarbejdere - Slutevaluering 11

12 Kapitel 3 Projektmodellen Projektmodellen indeholder 5 faser. Begrundelsen for de 5 faser er kort beskrevet nedenfor. Efterfølgende er modellen illustreret og de enkelte faser beskrevet nærmere. Fase 1 og 2 er de forberedende faser, hvor projektforløb og indhold bliver beskrevet og planlagt. Disse faser er essentielle for at kvalitetssikre projektet, sikre ejerskab, opbakning, afstemme fokus og forberede den bedst mulige fordeling af ressourcerne i fase 3; gennemførelsesfasen. En grundig beskrivelse og planlægning vil bane vejen for en effektiv gennemførelse. Fase 3 er selve gennemførelsen af projektet. Afhængig af projektets karakter kan metoder og værktøjer til denne fase variere meget. Det kan være fordelagtigt at operere med delmål i fase 3, såkaldte milepæle. Milepæle er tilstande projektet skal have nået på bestemte tidspunkter, og de fastsættes ved planlægning i fase 2. Fase 4 er forankring af projektets resultat. Denne fase sikrer, at projektets resultater benyttes, implementeres og formidles til de relevante interessenter. For Projektlederen, Projektgruppen og Styregruppen stopper projektmodellen ved fase 4. Projektet er gennemført og forankret, men da Tønder Kommune gerne vil evaluere effekten af de projekter, der gennemføres, er fase 5 Effektevaluering væsentlig. Uden effektevaluering kan det ikke dokumenteres, hvorvidt projektet var investeringen værd og således reelt var en succes. Fase 5 er evaluering af projektets effekt. Effekten af projektet kan sjældent vurderes i forbindelse med forankringen. Derfor er fase 5 adskilt fra de øvrige i modellen. Der vil nemlig ofte være behov for, at resultatet skal afprøves i drift i en periode før effekten kan evalueres. Effektevaluering udelukker dog ikke at der løbende kan evalueres på projekterne i forbindelse med fase 1-4. Det er nødvendigt at effektevalueringen i fase 5 er en del af planlægningen i fase 2, så der er en klar plan for hvordan det gribes an. I fase 5 har den driftsansvarlige ansvaret for at der bliver foretaget evaluering som planlagt og at resultatet bliver formidlet videre til Projektejeren. I modellen er der indbygget beslutningspunkter (markeret med ) mellem faserne. Disse beslutningspunkter skal primært sikre, at der tages stilling til, om projektet fortsat har relevans og lever op til målet. Status på projektets fremdrift sker via en statusrapport. Hvis statusrapporten peger på afvigelser, skal disse rapporteres til, og håndteres af Styregruppeformanden. Ved projekter indenfor et fagområde, som ikke har en Styregruppe, rapporteres afvigelserne direkte til Projektejeren. 12

13 Projektejer godkender Idébeskrivelse Projektejer godkender Projektgrundlag Styregruppe godkender løbende milepæle Styregruppe godkender projektets resultat Projektejer godkender projektets resultat og lukker projektet Fase 1 Idé beskrivelse Fase 2 Analyse og planlægning Fase 3 Gennemførelse Fase 4 Forankring Nedlukning af projektet Fase 5 Effektevaluering Initiativtager Projektejer Projektejer Projektleder/Projektgruppe Styregruppe Drift Evalueringsansvarlig Beslutningspunkt: Skal projektet videre til næste fase? Projektleder Styregruppe/ Projektejer Figur 4: Projektmodel 13

14 3.1 Fase 1 - Idé beskrivelse Formål: At lave Idé beskrivelse, der klart og tydeligt beskriver idéen og skitserer projektet. Idé beskrivelsen udgør beslutningsgrundlaget for, om der bliver gået videre med planlægningen Arbejdsopgaver: Initiativtager til en projektidé (ikke nødvendigvis Projektejeren) udarbejder en Idé beskrivelse som skildrer: - Formål - Baggrund - Forventet effekt - Organisering og organisatorisk tilknytning - Skønnet investering - Skønnet ressourceforbrug - Indsatsområde som projektet støtter op om Resultat: - Udarbejdet Idé beskrivelse - Forslag til organisering (Projektejer, Styregruppe, Projektleder, Projektgruppe) 3.2 Fase 2 Analyse og planlægning Formål: At analysere projektets emne At forberede og planlægge projektets gennemførelse At etablere grundlag for styring af projektet. Det skal være tydeligt: - Hvilke leverancer og succeskriterier der er for projektet og hvordan de nås - Hvilken tidsramme der er At etablere ejerskab til projektet i Projektgruppen (ansvars- og rollefordeling internt i gruppen) Arbejdsopgaver: - Udarbejdelse af Projektgrundlag - Rekruttering af Projektgruppe - Udarbejdelse af kommunikationsplan - Udarbejdelse af tids- og handlingsplan, inklusiv milepæle - Udarbejdelse af budget samt afklaring af hvem der dækker omkostningerne, herunder også omkostninger forbundet med forankring, drift og evaluering af projektet - Tage stilling til evalueringsbehov og udarbejde mål samt plan for effektevaluering (hvem, hvad, hvornår?). Eventuelt suppleret af en her-og-nu -evaluering som kan muliggøre benchmarking i forbindelse med den senere effektevaluering - Lave klar plan for fase 4 (forankring af projektet). Herunder afklaring af hvem der har driftsansvaret for projektets løsninger, når projektet er afsluttet, samt planlægning af procedure for eventuel følgegruppe i driftsfasen 14

15 Resultat: - Aflevering af Projektgrundlag, tidsplan og budget. Ved tværgående projekter; aflevering til Styregruppen, som foretager indstilling til Projektejer. Ved mindre projekter indenfor et fagområde; aflevering direkte til Projektejer - Der er sket en endelig bemanding af Projektgruppen, samt evt. Styregruppe og Følgegruppe - Der er blevet afstemt forventninger til gruppens interne samarbejde og afklaret eventuelle behov for kompetenceudvikling - Der er taget stilling til hvor den fremtidige drift skal placeres i organisationen 3.3 Fase 3 - Gennemførelse Formål: At sikre fremdrift i projektet og gennemførelse i overensstemmelse med Projektgrundlaget At realisere projektet inden for aftalt tid, til den aftalte kvalitet og med de aftalte ressourcer Det er i denne fase, der arbejdes med selve projektet og hvor Projektdeltagernes kompetencer for alvor kommer i spil Arbejdsopgaver: - At drive projektet i mål og revidere Projektgrundlaget hvis der forekommer ændringer i projektets forudsætninger - At udarbejde statusrapporter, særligt i forbindelse med projektets milepæle Resultat: - Projektets mål er realiseret - Styregruppen/Projektejeren er tilfreds med projektet 3.4 Fase 4 - Forankring Formål: At forankre projektets resultater i organisationen At overdrage til relevante modtagere på baggrund af Projektgruppens anbefalinger til, hvordan projektets resultater skal anvendes fremadrettet At evaluere på processen og metoderne (processen frem mod målet, anvendeligheden af værktøjer og skabeloner) Arbejdsopgaver: - Udarbejdelse af slutrapport og implementeringsplan - Formidling af resultat - Evaluering af projektmetoderne i forhold til Projektgruppens samarbejde og feedback til Projektlederen Resultat: - Projektets resultat er formidlet til relevante interessenter - Projektet er økonomisk og personalemæssigt afsluttet 15

16 3.5 Fase 5 - Effektevaluering Formål: At evaluere effekten af projektet. Gav projektet det ønskede resultat? Arbejdsopgaver: - Evaluering af effekten Resultat: - Dokumentation af effekt - Læring i forhold til fremtidige projekter Figur 5: Tabel med fasebeskrivelser 3.6. Udfordringer ved faserne Projektmodellen er vist som en lineær proces, men det er vigtigt at understrege at graden af udfordringer ikke er ens gennem hele projektet. I perioder vil arbejdet være mere op ad bakke end ellers, og hver fase er præget af sin type udfordringer. Nedenstående swush-model er en god illustration af de forskellige udfordringer der kan forekomme i et projekt over tid. SWUSH: Faser og udfordringer i projekter Graden af udfordringer Politisk logik Faglig logik Menneskelig logik Beskrivelse Planlægning Gennemførelse Forankring Evaluering Drift Tid Figur 6: Swush-model Det er især vigtigt at være opmærksom på udfordringerne ved fase 4; forankring. De største udfordringer finder tit sted når projektets resultater skal forankres, efter projektets gennemførsel. Al forandring er svær, og der kan være mange barrierer for implementeringen af nye arbejdsgange i drift. Det er derfor vigtigt at tænke driften ind fra start. Det kan med fordel overvejes at anvende nedenstående trædesten på vejen mod sammenhæng mellem drift og projekt. 16

17 Ønsket tilstand At driften af projektet er realistisk og har ejerskab At projektets drifts-effekt er klar At driften har overblik over projekter At driften har forståelse for forandringspotentialet At der uddrages læring af både gode og dårlige projekter Trædesten Undgå personafhængighed i den efterfølgende drift skab flere gribere i organisationen Definer driften af projektet på forhånd Prioriter de projekter som igangsættes Hænger projektet sammen med kommunens strategier? - Giver projektet værdi? - Lav en kontrakt med driften fra projektets start - Sørg for at projektet har afsæt i virkeligheden og få det kvalificeret af en relevant linjeleder - Tænk politikerne ind som ressourcer Tænk MED og Følgegrupper med ind i projektet 3.7. Værktøjer i faserne En række forskellige værktøjer er nyttige i et projekt. Her er skitseret, hvilke værktøjer som anbefales i projektets faser. Værktøjer markeret med rødt skal altid anvendes de hedder derfor SKAL-værktøjer. Øvrige værktøjer kan anvendes, hvis relevant afhængig af projektets omfang og kompleksitet. Fase 1 Fase 2 Fase 3 Fase 4 Fase 5 Idé beskrivelse X Projektgrundlag X Kommunikationsplan X X Tids- og handleplan X X Interessentanalyse X X Risikoanalyse X X Effektvurderingsmodellen/Business case X Budget (specifikation iflg. Projektgrundlag) X Evalueringsplan X X X X Statusrapport X Implementeringsplan X Figur 7: Projektværktøjer Projektdokumenter arkiveres i SBSYS under den relevante sag. Sagen oprettes med facetten P20. 17

18 Kapitel 4 - Øvrige oplysninger Fandt du ikke det du søgte i håndbogen kan nedenstående oplysninger muligvis hjælpe dig på vej. 4.1 Elektronisk udgave og værktøjer Projekthåndbogen opdateres løbende med baggrund i den læring, viden og erfaring der opbygges i forbindelse med projektarbejde i Tønder Kommune. Den elektroniske udgave af projekthåndbogen kan altid findes i opdateret stand i SBSYS, sagsnummer A Projektmodel værktøjskasse. I samme sag kan ligeledes findes projektværktøjerne fra skemaet i afsnit 3.7, skabelon og vejledning til at lave succeskriterier samt kompetenceprofiler for Projektleder og Styregruppeformand. 4.2 Kontakt og hjælp Spørgsmål om brugen af projektmodellen kan rettes til Analyse og Ledelsesinformation: Kirsten Besendahl, Sara Vincentzen,

Håndbog til projektledelse

Håndbog til projektledelse Mere info kontakt Julie Kirstine Olsen Udviklingskonsulent juols@ikast-brande.dk Tlf.: 9960 4153 Mads Ballegaard Konsulent mabal@ikast-brande.dk Tlf.: 9960 4021 Produceret af Håndbog til projektledelse

Læs mere

Til nogle projekter kan der være knyttet en styregruppe ligesom der i nogle projektforløb kan være brug for en eller flere følge-/referencegrupper.

Til nogle projekter kan der være knyttet en styregruppe ligesom der i nogle projektforløb kan være brug for en eller flere følge-/referencegrupper. PROJEKTORGANISATION OG PROJEKTARBEJDE Rollefordeling i en projektorganisation Ethvert projekt har en projektejer, en projektleder og en eller flere projektmedarbejdere. Disse parter er altså obligatoriske

Læs mere

Styring af anlægsprojekter. Tillæg til projekthåndbog.

Styring af anlægsprojekter. Tillæg til projekthåndbog. Styring af anlægsprojekter Tillæg til projekthåndbog. Styringsvejledning til anlægsinvesteringen Indholdsfortegnelse Indledning -----------------------------------------------------------------------------------------------------

Læs mere

Denne projekthåndbog har til formål at støtte gennemførelsen af projekter i Kulturministeriet.

Denne projekthåndbog har til formål at støtte gennemførelsen af projekter i Kulturministeriet. PROJEKTHÅNDBOG 12. december 2012 I Kulturministeriet anvendes projektarbejdsformen aktivt. Arbejdsformen styrker de innovative processer og bidrager til at øge medarbejdernes ansvar og arbejdsglæde, hvilket

Læs mere

Projektmodel OS2. Projektmodel OS2, version A Side 1

Projektmodel OS2. Projektmodel OS2, version A Side 1 Projektmodel OS2 Projektmodel OS2, version A Side 1 Indhold: Indledning... 3 Hvad er et projekt?... 3 OS2 projektmodel... 3 Organisering af projekter... 4 Faser i projektets liv... 7 Idé-fasen... 8 Planlægnings-fasen...

Læs mere

Værktøj 1 Projektbeskrivelse

Værktøj 1 Projektbeskrivelse Værktøj 1 Projektbeskrivelse En projektbeskrivelse er oftest knyttet til bibliotekets mission og vision. Projektbeskrivelsen er et dynamisk dokument, som tjener flere formål, alt efter hvilken af projektets

Læs mere

Styregruppeformænd i SKAT Kort & godt (plastkort)

Styregruppeformænd i SKAT Kort & godt (plastkort) Håndbogen for Styregruppeformænd i SKAT Kort & godt (plastkort) 80% af alle projekter, hvor der er uigennemskuelighed fejler Lange projekter er mere risikofyldte end korte Transparente projekter har oftere

Læs mere

Vejledning - Udarbejdelse af gevinstdiagram

Vejledning - Udarbejdelse af gevinstdiagram Vejledning - Udarbejdelse af gevinstdiagram Maj 2015 INDHOLD 1. INDLEDNING... 1 1.1 FORMÅL... 1 1.2 VEJLEDNINGENS SAMMENHÆNG MED DEN FÆLLESSTATSLIGE IT-PROJEKTMODEL... 1 1.3 GEVINSTDIAGRAMMET... 2 1.4

Læs mere

Projektledelse i Varde Kommune - Sådan sætter du rammerne

Projektledelse i Varde Kommune - Sådan sætter du rammerne Projektledelse i Varde Kommune - Sådan sætter du rammerne (Projekthåndbog) 2009 Indholdsfortegnelse 1 Forord 3 2 Indledning 4 3 Vigtige begreber i projektledelse i Varde Kommune 5 3.1 Hvad er et projekt?

Læs mere

Partneraftale. Formålet med partnerskabsaftalen vil derfor være at skabe en it-governancemodel der kan:

Partneraftale. Formålet med partnerskabsaftalen vil derfor være at skabe en it-governancemodel der kan: Partneraftale Randers Kommune og KMD har pr. 15.01.07 indgået nærværende partneraftale der, gennem et tæt samarbejde om optimal anvendelse af IT- løsninger, skal bidrage til at effektivisere kommunens

Læs mere

Projektorganisering for Projekt Fælles Indsats

Projektorganisering for Projekt Fælles Indsats Projektorganisering for Projekt Fælles Indsats Ledernetværk (referencegruppe) BUU/SU Styregruppe: Direktør Børn og Unge (formand) Centerchef Børn og Unge Centerchef Familie og Handicap Centerchef Sundhed

Læs mere

Rollebeskrivelser. Programroller ift. den fællesstatslige programmodel

Rollebeskrivelser. Programroller ift. den fællesstatslige programmodel Rollebeskrivelser Programroller ift. den fællesstatslige programmodel Indholdsfortegnelse Rollebeskrivelser... 1 1. Programprofiler... 3 1.1. Formand for programbestyrelse/programejer... 3 1.2. Programleder...

Læs mere

Roller og ansvar Grundlaget for ledelse i en ny organisationsstruktur

Roller og ansvar Grundlaget for ledelse i en ny organisationsstruktur Roller og ansvar Grundlaget for ledelse i en ny organisationsstruktur NOTAT HR-stab Arbejdet med en mere klar og tydelig ledelse er med dette oplæg påbegyndt. Oplægget definerer de generelle rammer i relation

Læs mere

Tirsdag: PROJEKTLEDELSE OG -ARBEJDE

Tirsdag: PROJEKTLEDELSE OG -ARBEJDE Tirsdag: PROJEKTLEDELSE OG -ARBEJDE Hvad Er det en god har idé? vi lært? (CBA/BC) Hvad har vi lavet? (projektevaluering) Hvornår har vi et projekt? (projektgeografi) Hvad skal vi levere? (produktmål) Interessentanalyse

Læs mere

Præsentation af styregruppeaftale. Marts 2015

Præsentation af styregruppeaftale. Marts 2015 Præsentation af styregruppeaftale Marts 2015 Release v. 2.2 marts 2015 INDHOLDSFORTEGNELSE 1.Materiale til præsentation af styregruppeaftalen 1.1 Introduktion til styregruppeaftalen og rammer for styregruppens

Læs mere

Rollebeskrivelser i den fællesstatslige programmodel. - Vejledning

Rollebeskrivelser i den fællesstatslige programmodel. - Vejledning Rollebeskrivelser i den fællesstatslige programmodel - Vejledning August 2013 Indhold 1. LÆSEVEJLEDNING... 1 2. FORMAND FOR PROGRAMBESTYRELSEN (PROGRAMEJER)... 2 3. PROGRAMLEDER... 3 4. FORANDRINGSEJER...

Læs mere

Rollebeskrivelser i den fællesstatslige programmodel. - Vejledning

Rollebeskrivelser i den fællesstatslige programmodel. - Vejledning Rollebeskrivelser i den fællesstatslige programmodel - Vejledning Januar 2014 Indhold 1. LÆSEVEJLEDNING... 1 2. FORMAND FOR PROGRAMBESTYRELSEN (PROGRAMEJER)... 2 3. PROGRAMLEDER... 3 4. FORANDRINGSEJER...

Læs mere

Projektmodel i FA. Før Under Efter. Projekt Fase overgang. Realisering/Drift. Overordnet projektmodel: Tid: Fase: Prejekt Fase. Prioritering.

Projektmodel i FA. Før Under Efter. Projekt Fase overgang. Realisering/Drift. Overordnet projektmodel: Tid: Fase: Prejekt Fase. Prioritering. Projektmodel i FA Overordnet projektmodel: Tid: Før Under Efter Fase: Prejekt Fase Delfase: Idé Analyse/ design Prioritering overgang Projektstart Projekt Fase overgang Delfaser afhænger af projektets

Læs mere

Partneraftale. Formålet med partnerskabsaftalen vil derfor være at skabe en it-governancemodel der kan:

Partneraftale. Formålet med partnerskabsaftalen vil derfor være at skabe en it-governancemodel der kan: Partneraftale Randers Kommune og KMD indgår nærværende partneraftale der, gennem et tæt samarbejde om optimal anvendelse af IT-løsninger, skal bidrage til at effektivisere kommunens ressourceudnyttelse.

Læs mere

Randers Social- og Sundhedsskole Projektlederhåndbog

Randers Social- og Sundhedsskole Projektlederhåndbog Randers Social- og Sundhedsskole Projektlederhåndbog - Guide til projektlederen 2012 Indhold Begrebsafklaringer... 2 Projekt... 2 Projektgruppe... 2 Projektleder... 2 Følgegruppe... 2 Styregruppe... 2

Læs mere

PROJEKTAFSLUTNINGSRAPPORT

PROJEKTAFSLUTNINGSRAPPORT AAU It Services Selma Lagerlöfs Vej 300 9220 Aalborg Ø PROJEKTAFSLUTNINGSRAPPORT [SKRIV PROJEKTETS NAVN] Revisionshistorik Revisionsdato Version Ændringer Forfatter 1 Indhold 1 Stamdata... 2 2 Forretningens

Læs mere

Kommissorium: Organisering af 4K-samarbejdet på børne-, unge- og kulturområdet: Lyngby-Taarbæk, Gentofte, Rudersdal

Kommissorium: Organisering af 4K-samarbejdet på børne-, unge- og kulturområdet: Lyngby-Taarbæk, Gentofte, Rudersdal Revideret og endelig udgave april 2014 Kommissorium: Organisering af 4K-samarbejdet på børne-, unge- og kulturområdet: Lyngby-Taarbæk, Gentofte, Rudersdal og Gladsaxe INDHOLD 1. Formål med 4K-samarbejdet

Læs mere

Få styr på din projektopgave

Få styr på din projektopgave KURSUS Projektleder modul 1: Få styr på din projektopgave Projektarbejdsformen er uhyre kreativ og effektiv, men det forudsætter at projektleder og projektdeltagere ved, hvordan man skal styre og agere

Læs mere

Sådan bliver du en succes med strategiarbejdet

Sådan bliver du en succes med strategiarbejdet Sådan bliver du en succes med strategiarbejdet - en case om implementeringen af et QMS-system IDA Proces 1. oktober 2015 John Thomsen, QP Consult ApS Konsulent i effektivt projektarbejde Udviklet QP Modellen

Læs mere

Projektplan Syddjurs Smart Community

Projektplan Syddjurs Smart Community Projektplan Syddjurs Smart Community Dokument: Projektplan Version: 1.1 Udgivelsesdato: 9. marts 2016 Udarbejdet af: MC Kontrolleret af: JT Godkendt af: MC Indhold 1 Indledning... 3 1.1 Projektets titel...

Læs mere

[Skriv projektets navn]

[Skriv projektets navn] 1.1 Projektafslutningsrapport [Skriv projektets navn] [Skriv dato] Indhold 1 STAMDATA...2 2 FORRETNINGENS FORMÅL MED PROJEKTET...2 3 AFGRÆNSNING...2 4 MÅL OG SUCCESKRITERIER...2 5 ØKONOMISKE HOVEDTAL OG

Læs mere

LEDELSESGRUNDLAG UDVALGTE ROLLER, OPGAVER OG ANSVAR PÅ 4 LEDELSESNIVEAUER OG 6 TEMAER - DEL 2

LEDELSESGRUNDLAG UDVALGTE ROLLER, OPGAVER OG ANSVAR PÅ 4 LEDELSESNIVEAUER OG 6 TEMAER - DEL 2 LEDELSESGRUNDLAG UDVALGTE ROLLER, OPGAVER OG ANSVAR PÅ 4 LEDELSESNIVEAUER OG 6 TEMAER - DEL 2 Ledelsesgrundlaget er lavet med udgangspunkt i Leadership-Pipeline modellen. 2 Politisk betjening - Lede opad

Læs mere

Vejledning - Udarbejdelse af gevinstdiagram

Vejledning - Udarbejdelse af gevinstdiagram Vejledning - Udarbejdelse af gevinstdiagram Januar 2014 INDHOLD 1. INDLEDNING... 1 1.1 FORMÅL... 1 1.2 VEJLEDNINGENS SAMMENHÆNG MED DEN FÆLLESSTATSLIGE IT-PROJEKTMODEL... 1 1.3 GEVINSTDIAGRAMMET... 2 1.4

Læs mere

Vi vil medvirke til at skabe attraktive arbejdspladser, der fremmer et sikkert, sundt og meningsfuldt arbejdsliv.

Vi vil medvirke til at skabe attraktive arbejdspladser, der fremmer et sikkert, sundt og meningsfuldt arbejdsliv. BAR SoSu s vision: Vi vil medvirke til at skabe attraktive arbejdspladser, der fremmer et sikkert, sundt og meningsfuldt arbejdsliv. BAR SoSus mission BAR SoSu mission er, at: Kvalificere arbejdspladserne

Læs mere

Der gives IKKE go til egentlig gennemførsel af projektet før dokumentationen er godkendt af den overordnede styregruppe

Der gives IKKE go til egentlig gennemførsel af projektet før dokumentationen er godkendt af den overordnede styregruppe NY skabelon til beskrivelse af projekter i UCL Følgende skabelon anvendes af projektlederen til at dokumentere projektet. Afhængig af hvilken fase projektet er i, stilles der større og større krav til

Læs mere

Beskriv baggrund for at implementer FlexRegnskab. Hvad skal implementeringen resultere i for kunden, de ansatte og rådgivningscentret?

Beskriv baggrund for at implementer FlexRegnskab. Hvad skal implementeringen resultere i for kunden, de ansatte og rådgivningscentret? Tjekliste for udarbejdelse af minikampagner. Tjeklisten er en skabelon for implementering af FlexRegnskab på et lokalt rådgivningscenter. Tjeklisten er opbygget som et skema med tre kolonner: 1. Planlægningsprocessen.

Læs mere

PARATHEDSMÅLING. Bedre brug af hjælpemidler

PARATHEDSMÅLING. Bedre brug af hjælpemidler PARATHEDSMÅLING Bedre brug af hjælpemidler Indhold Introduktion til anvendelse af dokumentet 3 Resume af parathedsmålingen 4 Fælles og konkrete mål med implementeringen 6 Organisering og ledelse 9 Medarbejdere

Læs mere

Den overordnede nationale mission for BAR FOKA s mission fremgår af Arbejdsmiljølovens 14 a:

Den overordnede nationale mission for BAR FOKA s mission fremgår af Arbejdsmiljølovens 14 a: 1. MISSION Den overordnede nationale mission for BAR FOKA s mission fremgår af Arbejdsmiljølovens 14 a: Det enkelte branchearbejdsmiljøråd skal inden for rådets område bistå branchens virksomheder med

Læs mere

AAU It Services Selma Lagerlöfs Vej 300 9220 Aalborg Ø. Interessenthåndtering. [Skriv projektets navn] [Skriv dato]

AAU It Services Selma Lagerlöfs Vej 300 9220 Aalborg Ø. Interessenthåndtering. [Skriv projektets navn] [Skriv dato] AAU It Services Selma Lagerlöfs Vej 300 9220 Aalborg Ø Interessenthåndtering [Skriv projektets navn] [Skriv dato] Indhold INTRODUKTION TIL INTERESSENTHÅNDTERING... 2 1 STAMDATA... 4 2 INTERESSENTANALYSE...

Læs mere

INTRODUKTION TIL STYREGRUPPER

INTRODUKTION TIL STYREGRUPPER IT SERVICES PROJEKTMODEL H T T P : / / P R O J E K T M O D E L. I T S. A A U. D K F Å H J Æ L P P R O J E K T K O N T O R @ I T S. A A U. D K INTRODUKTION TIL STYREGRUPPER BESLUTNINGS- OG STYRINGSSTRUKTUR

Læs mere

Programorganisering for IT-strategi 0-18

Programorganisering for IT-strategi 0-18 Programorganisering for IT-strategi 0-18 Indhold Baggrund og formål... 1 Organisation... 2 Styring af programmet... 2 Programstyregruppen... 2 Ledelse og forankring i organisationen... 3 IT-strategi gruppen...

Læs mere

Rammeaftale om personalepolitiske samarbejdsprojekter i amterne

Rammeaftale om personalepolitiske samarbejdsprojekter i amterne AMTSRÅDSFORENINGEN 11.16.1 Side 1 KOMMUNALE TJENESTEMÆND OG OVERENSKOMSTANSATTE Rammeaftale om personalepolitiske samarbejdsprojekter i amterne 2002 Side 2 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. OMRÅDE... 3 2. FORMÅL...

Læs mere

Medindflydelse på egne arbejdsopgaver

Medindflydelse på egne arbejdsopgaver Medindflydelse på egne arbejdsopgaver har I den gode idé? Få økonomisk støtte til projekter i kommunerne I kan søge om 30.000 til 70.000 kr. Hvad kan I søge støtte til? Alle typer af kommunale arbejdspladser

Læs mere

Kommunikationsstrategi 2008-2012. Professionshøjskolen UCC

Kommunikationsstrategi 2008-2012. Professionshøjskolen UCC Kommunikationsstrategi 2008-2012 Professionshøjskolen UCC Indledning Kommunikationsstrategien beskriver, hvordan vi kommunikerer ud fra hvilke principper og med hvilke mål. Kommunikationsstrategien er

Læs mere

Organisering, opgaver, roller og bemanding (SAPA/Monopolbrud) Thor Herlev Jørgensen Programleder i Lyngby-Taarbæk Kommune for monopolbrudsprojekterne

Organisering, opgaver, roller og bemanding (SAPA/Monopolbrud) Thor Herlev Jørgensen Programleder i Lyngby-Taarbæk Kommune for monopolbrudsprojekterne Organisering, opgaver, roller og bemanding (SAPA/Monopolbrud) Thor Herlev Jørgensen Programleder i Lyngby-Taarbæk Kommune for monopolbrudsprojekterne KolleKolle - 25. November 2013 WS1 sat ind i et lokalt

Læs mere

Ledelse og styregruppe

Ledelse og styregruppe Ledelse og styregruppe It-projektlederdag 3. oktober 2013 niels.zachariassen@skat.dk Metodekontoret Styregrupper på fem kvarter Hvad er designprincipperne bag den professionelle styregruppe? -------------------------------------------------

Læs mere

Samtaleskema (anklager)

Samtaleskema (anklager) Samtaleskema 1/4 Samtaleskema (anklager) Medarbejder: Leder: Dato for samtale: Samtalelederen skal som grundlag for samtalen overvære 1-2 retsmøder årligt inden for medarbejderens første fem ansættelsesår

Læs mere

Opskriften på vellykkede OPI er tre grundlæggende råd

Opskriften på vellykkede OPI er tre grundlæggende råd Opskriften på vellykkede OPI er tre grundlæggende råd 2015 SIDE 2 Opskriften på vellykkede OPI er tre grundlæggende råd Pjecen er udarbejdet af Rådet for Offentlig-Privat Samarbejde Carl Jacobsens Vej

Læs mere

Partnerskab om gode læringsmiljøer for børn og unge

Partnerskab om gode læringsmiljøer for børn og unge Dato 28.02.13 Dok.nr. 27463-13 Sagsnr. 13/1996 Ref. lcor Projektplan Partnerskab om gode læringsmiljøer for børn og unge Titel Baggrund Formål Mål Partnerskab om gode læringsmiljøer for børn og unge Byrådet

Læs mere

Vision og sigtepunkter for arbejdet i LBR i Frederikssund Kommune

Vision og sigtepunkter for arbejdet i LBR i Frederikssund Kommune Vision og sigtepunkter for arbejdet i LBR i Frederikssund Kommune Opsamling på LBR-seminar den 6. september 2010 mploy a/s www.mploy.dk Gothersgade 103, 3. sal 1123 København K Tlf: 32979787 Email: mploy@mploy.dk

Læs mere

Udarbejdet af: Hospitalsdirektionen/Oversygeplejerskegruppen Dato: 28/11-14 Tilrettet af Sygeplejefagligt strategisk udvalg

Udarbejdet af: Hospitalsdirektionen/Oversygeplejerskegruppen Dato: 28/11-14 Tilrettet af Sygeplejefagligt strategisk udvalg Projektbeskrivelse Udarbejdet af: Hospitalsdirektionen/Oversygeplejerskegruppen Dato: 28/11-14 Tilrettet af Sygeplejefagligt strategisk udvalg 1. Projektets titel Strategi for sygeplejen Indsatsområde:

Læs mere

Værktøj 2 - Milepælsplan

Værktøj 2 - Milepælsplan Værktøj 2 - Milepælsplan Formål Ved at udarbejde en milepælsplan for projektet deles projektet op i mindre og mere håndterbare bidder. Formålet er bl.a. at sikre, at de leverancer og delleverancer, som

Læs mere

Porteføljestyring. Julie Becher. 11. juni 2012 KL Projektlederkonference, Århus. Hvad er porteføljestyring?

Porteføljestyring. Julie Becher. 11. juni 2012 KL Projektlederkonference, Århus. Hvad er porteføljestyring? Porteføljestyring Julie Becher 11. juni 2012 KL Projektlederkonference, Århus Hvad er porteføljestyring? At få overblik over den samlede portefølje af projekter At sikre at projekterne understøtter de

Læs mere

Parathedsmåling. Anden fase: udarbejdelse af parathedsmåling. Fælles dialog mellem udvalgte medarbejdere i egen organisation

Parathedsmåling. Anden fase: udarbejdelse af parathedsmåling. Fælles dialog mellem udvalgte medarbejdere i egen organisation Anden fase: udarbejdelse af parathedsmåling Parathedsmåling Anden fase: udarbejdelse af parathedsmåling Fælles dialog mellem udvalgte medarbejdere i egen organisation Parathedsmålingen er et redskab, der

Læs mere

Krav 5. Sundhedskoordinationsudvalget Kommunal/regionale politiske styregrupper

Krav 5. Sundhedskoordinationsudvalget Kommunal/regionale politiske styregrupper Krav 5. Hvordan parterne følger op på aftalen. Der er indgået følgende aftaler om organisering af opfølgningen af sundhedsaftalerne. Målsætningen er en sammenhængende opgavefordeling mellem de involverede

Læs mere

Den gode gruppe Hvorfor, hvornår og hvordan?

Den gode gruppe Hvorfor, hvornår og hvordan? Den gode gruppe Hvorfor, hvornår og hvordan? Et inspirations- og vejledningspapir Indledning De bedste resultater kommer ofte via samarbejde på kryds og tværs af organisationen mellem frivillige, lokalkomiteer,

Læs mere

Vejledning til tiltrædelse og udvikling Vejledning til tiltrædelsessamtalen og udviklingsdelen

Vejledning til tiltrædelse og udvikling Vejledning til tiltrædelsessamtalen og udviklingsdelen Vejledning til tiltrædelsessamtalen og udviklingsdelen Herunder kan du finde hjælp til tiltrædelsessamtalen og til udviklingssamtalen og udviklingskontrakten. 1 Vejledning til tiltrædelsessamtalen Denne

Læs mere

Koncept for dialogbaseret aftalestyring i Holbæk Kommune

Koncept for dialogbaseret aftalestyring i Holbæk Kommune Koncept for dialogbaseret aftalestyring i Holbæk Kommune 2. udgave, opdateret november 2012 1 Forord Dialogbaseret aftalestyring skal skabe grundlaget for, at de politiske og administrative mål tydeliggøres,

Læs mere

SMITTE_modellen. SMTTE-modellen er aktivitetsbetonet og har således fodfæste i praksis.

SMITTE_modellen. SMTTE-modellen er aktivitetsbetonet og har således fodfæste i praksis. SMITTE_modellen Inden for de seneste år er der i stigende grad kommet fokus på vigtigheden af at kvalitetssikre det pædagogiske arbejde i de danske dagtilbud. Kvalitetssikringen kan foregå på mange måder,

Læs mere

Revideret kommissorium

Revideret kommissorium Center Familie og Handicap Journalnr: 27.00.00-G01-20-15 Ref.: Tanja Lillelund Telefon: 99887609 E-mail: tali@rebild.dk Dato: 22-12-2015 Revideret kommissorium Projekt: Fælles indsats Stamoplysninger Center/afdeling

Læs mere

2. PROJEKTBESKRIVELSE PROJEKTHÅNDBOG S. 19

2. PROJEKTBESKRIVELSE PROJEKTHÅNDBOG S. 19 2. PROJEKTBESKRIVELSE PROJEKTHÅNDBOG S. 19 1. Opgavens formål og baggrund For at sikre fremtidens velfærdssamfund bevæger Hedensted Kommune sig i 2014 over i en ny politisk struktur og selve organisationen

Læs mere

Pixi-udgave SAMDRIFT MELLEM ALMENE BOLIGAFDELINGER. En drejebog for praktikere

Pixi-udgave SAMDRIFT MELLEM ALMENE BOLIGAFDELINGER. En drejebog for praktikere Pixi-udgave SAMDRIFT MELLEM ALMENE BOLIGAFDELINGER En drejebog for praktikere Milepæle 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 Forarbejdsfasen Udviklingsfasen Etableringsfasen INDLEDNING Almene Boligorganisationer

Læs mere

PRINCE2 Posters. 29. November 2013, Hellerup

PRINCE2 Posters. 29. November 2013, Hellerup PRINCE2 Posters 29. November 2013, Hellerup Projektledelse og -kontor Topledelse En model for implementering af strategien via projekter Prioritér projektporteføljen Værdi for: 1. Kunder 2. Medarbejdere

Læs mere

Pixibog business casen kort fortalt... 2. 1: Projektbasis... 3. 2: Leverancen... 4. 3: Milepæle og tidsplan... 6. 4: Ressourcer... 7. 5: Økonomi...

Pixibog business casen kort fortalt... 2. 1: Projektbasis... 3. 2: Leverancen... 4. 3: Milepæle og tidsplan... 6. 4: Ressourcer... 7. 5: Økonomi... Pixibog business casen kort fortalt... 2 1: Projektbasis... 3 1.1: Projektidentifikation...3 1.2: Projektansvarlige...3 2: Leverancen... 4 2.1: Mål og rammer...4 2.2: Fremgangsmåde...5 2.3: Risikoanalyse

Læs mere

KURS KOORDINERING ENGAGEMENT

KURS KOORDINERING ENGAGEMENT Ledelsesgrundlag KURS KOORDINERING ENGAGEMENT Udgivet af: Faxe Kommune 2013 Redaktion: Center for Udvikling Layout: Rune Brandt Hermannsson Foto: Colourbox.com, Faxe Kommune Tryk: HellasGrafisk www.faxekommune.dk

Læs mere

Vejledning til implementering af styringsgrundlaget

Vejledning til implementering af styringsgrundlaget Vejledning til implementering af styringsgrundlaget Indledning Implementering og forankring af styringsgrundlaget er afgørende for, at grundlaget bliver anvendt i praksis. Det er med andre ord centralt

Læs mere

Tag udgangspunkt i følgende spørgsmål

Tag udgangspunkt i følgende spørgsmål Projektets titel: Udfyldes af projektejer og projektleder. Læs inden du udfylder skabelonen: Svarene udgør den dokumentation projektet besluttes på baggrund af. Spørgsmålene er ment som inspiration til

Læs mere

Projekthåndbogen Ballerup Kommune

Projekthåndbogen Ballerup Kommune Projekthåndbogen Ballerup Kommune 3. version November 2005 P:\Personal\User Shell Folders\Desktop\061105 Projekthåndbog 3. version5.doc Projekthåndbogen er udarbejdet af Konsulentnetværket efter forlæg

Læs mere

Formål. Brug. Fremgangsmåde

Formål. Brug. Fremgangsmåde Værktøj 5.1 Milepælsplanen Formål Ved at udarbejde en milepælsplan for projektet, deles projektet op i mindre og mere håndterbare bidder. Formålet er bl.a. at sikre, at de mellem- og slutresultater, som

Læs mere

Guide til en god trivselsundersøgelse

Guide til en god trivselsundersøgelse Guide til en god trivselsundersøgelse - Guiden er bygget op over faserne: Før: Forberedelse af undersøgelsen (fase 1) Under: Gennemførelse af undersøgelsen (fase 2) Efter: Opfølgning (fase 3) Udarbejdet

Læs mere

FA09. Job- og kompetenceprofil for FORRETNINGSKONSULENT

FA09. Job- og kompetenceprofil for FORRETNINGSKONSULENT FA09 Job- og kompetenceprofil for FORRETNINGSKONSULENT JOBPROFIL FORRETNINGSKONSULENT Funktion Funktionen understøtter direktionen med at implementere FA09 s kommende strategi og målsætningsprogram for

Læs mere

En midlertidig organisation der etableres for at levere en eller flere leverancer til opnåelse af forandringsevne

En midlertidig organisation der etableres for at levere en eller flere leverancer til opnåelse af forandringsevne Sammenfattende definitioner Definition og beskrivelse Vision En portefølje er en samling af projekter/mer, som vurderes samlet med henblik på at optimere sammensætning og prioritering af strategiske indsatser

Læs mere

Projektbeskrivelse. Forflytning på Plejecentre

Projektbeskrivelse. Forflytning på Plejecentre Projektbeskrivelse Forflytning på Plejecentre Indholdsfortegnelse 1. Deltagende kommuner... 3 2. Projektbeskrivelse... 4 2.1 Baggrund for projektet... 4 2.2 Projektformål... 4 2.3 Projektmål... 5 2.4 Effektmåling...

Læs mere

Vejledning til ansøgning i Videncenter for. Velfærdsledelse. 1. Titel. 2. Ansøgt beløb. 3. Hovedansøger 17/03/11. Videncenter for.

Vejledning til ansøgning i Videncenter for. Velfærdsledelse. 1. Titel. 2. Ansøgt beløb. 3. Hovedansøger 17/03/11. Videncenter for. Vejledning til ansøgning i Videncenter for Velfærdsledelse Dette er en vejledning til udfyldelse af ansøgningsskemaet. For yderligere information henvises til www.velfaerdsledelse.dk. Mulige ansøgere opfordres

Læs mere

Unge med psykiske vanskeligheder overgang fra barn til voksen Til beslutningstagere i kommuner

Unge med psykiske vanskeligheder overgang fra barn til voksen Til beslutningstagere i kommuner 1 Unge med psykiske vanskeligheder overgang fra barn til voksen Til beslutningstagere i kommuner SOCIALSTYRELSEN VIDEN TIL GAVN SAMARBEJDSMODELLEN 4. Samarbejdsmodellen som metode 2 INDHOLD Vejen til uddannelse

Læs mere

Masterplan for Rødovrevej 382

Masterplan for Rødovrevej 382 2011 Masterplan for Rødovrevej 382 Kompetenceudvikling i botilbud i Rødovre Kommune og Hvidovre Kommune Introduktion Denne masterplan er udarbejdet på baggrund af det kompetenceudviklingsforløb, som personalet

Læs mere

Styrket samspil på det samlede børneområde

Styrket samspil på det samlede børneområde Styrket samspil på det samlede børneområde - procesplan Udarbejdet af: Carsten Salling Dato: 29-09-2010 Sagsnummer.: 00.15.00-A00-6-10 Version nr.: 1 Indholdsfortegnelse INDHOLDSFORTEGNELSE 2 1. FORMÅLET

Læs mere

Guide til god projektstyring

Guide til god projektstyring Guide til god projektstyring Indhold 1 Introduktion... 3 1.1 Formål med guiden... 3 1.2 Hvad kendetegner et projekt?... 3 2 Projektorganisering... 6 2.1 Projektejer... 6 2.1.1 Kommissorium... 7 2.2 Styregruppe...

Læs mere

VEJLEDNING TIL RISIKOVURDERINGER

VEJLEDNING TIL RISIKOVURDERINGER VEJLEDNING TIL RISIKOVURDERINGER INDLEDNING VEJLEDNINGENS FORMÅL I 2014 nedsatte Københavns Kommunes direktørkreds Københavns Kommunes IT-projektråd med topledere fra offentlige og private organisationer.

Læs mere

Hvad har vi lært? Hvad har vi lært? PROJEKTLEDELSE OG -ARBEJDE. Tirsdag: Hvad har vi lavet? (projektevaluering) Er det en god idé?

Hvad har vi lært? Hvad har vi lært? PROJEKTLEDELSE OG -ARBEJDE. Tirsdag: Hvad har vi lavet? (projektevaluering) Er det en god idé? Tirsdag: PROJEKTLEDELSE OG -ARBEJDE Er det en god idé? Hvad har vi lært? (CBA/BC) Hvad har vi lavet? (projektevaluering) Hvornår har vi et projekt? (projektgeografi) Hvad skal vi levere? (produktmål) Interessentanalyse

Læs mere

Vejledning til Lederudviklingssamtalen (LUS)

Vejledning til Lederudviklingssamtalen (LUS) Vejledning til Lederudviklingssamtalen (LUS) I denne vejledning er proceduren for LUS i UCL beskrevet. Vejledningen suppleres af en brugervejledning til systemet Medarbejderplan 1, samt et afsnit i IT-politikken

Læs mere

KONCEPT FOR MEDARBEJDER- UDVIKLINGSSAMTALE (MUS) OG GRUPPEUDVIKLINGSSAMTALE (GRUS)

KONCEPT FOR MEDARBEJDER- UDVIKLINGSSAMTALE (MUS) OG GRUPPEUDVIKLINGSSAMTALE (GRUS) DIALOG RESULTATER TRIVSEL MUS GRUS KONCEPT FOR MEDARBEJDER- UDVIKLINGSSAMTALE (MUS) OG GRUPPEUDVIKLINGSSAMTALE (GRUS) 1. INDLEDNING I Syddjurs Kommune gennemføres samtaler i form af medarbejderudviklingssamtaler

Læs mere

Baggrund for ændring af projektsetup

Baggrund for ændring af projektsetup Baggrund for ændring af projektsetup Generelt et behov for at løfte projekter til strategisk niveau / fælles ejerskab Specifikke krav til afrapportering af midlerne Sikring de nødvendige ressourcer til

Læs mere

IF/MI HANDLINGSPLAN FOR LOKALE UDDANNELSESUDVALG. Mere samarbejde

IF/MI HANDLINGSPLAN FOR LOKALE UDDANNELSESUDVALG. Mere samarbejde IF/MI HANDLINGSPLAN FOR LOKALE UDDANNELSESUDVALG Mere samarbejde 2011-2013 IF/MI handlingsplan for lokale uddannelsesudvalg 2011-2013 Handlingsplanens formål og målsætninger Den fælles IF/MI LUU-handlingsplan

Læs mere

Projektbeskrivelse Målrettet fundraising til beskæftigelsesområdet i Herning Kommune.

Projektbeskrivelse Målrettet fundraising til beskæftigelsesområdet i Herning Kommune. Projektbeskrivelse Målrettet fundraising til beskæftigelsesområdet i Herning Kommune. 1. Projektets titel: Målrettet fundraising til beskæftigelsesområdet i Herning Kommune. Styregruppe 2. Baggrund: Beskæftigelsesområdet

Læs mere

LEDELSE PÅ TVÆRS I EKSTERNT STØTTEDE UDVIKLINGSPROJEKTER

LEDELSE PÅ TVÆRS I EKSTERNT STØTTEDE UDVIKLINGSPROJEKTER LEDELSE PÅ TVÆRS I EKSTERNT STØTTEDE UDVIKLINGSPROJEKTER Træd i karakter som projektejer/styregruppedeltager Artiklen opstiller en række ansvarsområder, der er vigtige at være sig bevidst i styregruppearbejde

Læs mere

Sammenhæng i opgaveløsningen

Sammenhæng i opgaveløsningen Det Fælleskommunale Kvalitetsprojekt Sammenhæng i opgaveløsningen Processen trin for trin Processen trin for trin Processen trin for trin Kommuneforlaget A/S KL 1. udgave, 1. oplag 2009 Pjecen er udarbejdet

Læs mere

Den fællesstatslige it-projektmodel

Den fællesstatslige it-projektmodel Den fællesstatslige it-projektmodel Den fællesstatslige it-projektmodel består af: En model for faseopdeling af projektforløbet Principper for overgang fra en fase til næste fase Et antal ledelsesprodukter

Læs mere

Projektbeskrivelse. Teledialog med anbragte børn og unge. Projektleder: Stinne Højer Mathiasen Senest revideret: 150414 Version: 1.

Projektbeskrivelse. Teledialog med anbragte børn og unge. Projektleder: Stinne Højer Mathiasen Senest revideret: 150414 Version: 1. Teledialog med anbragte børn og unge Projektbeskrivelse Projektleder: Stinne Højer Mathiasen Senest revideret: 150414 Version: 1.0 Projektejer Projektleder Programleder Preben Siggaard, CBF Stinne Højer

Læs mere

AM 2013 Anne Blædel Folkesundhed København Anne.blaedel@suf.kk.dk

AM 2013 Anne Blædel Folkesundhed København Anne.blaedel@suf.kk.dk AM 2013 Anne Blædel Folkesundhed København Anne.blaedel@suf.kk.dk 1 Program Præsentation Kort om projekt Sundhedsledelse Film om model til sundhedsledelse Drøftelse af modellen Evaluering af projektet

Læs mere

Mandag: HVAD ER ET PROJEKT?

Mandag: HVAD ER ET PROJEKT? Mandag: HVAD ER ET PROJEKT? Hvorforhar vi projekter? Resultater! Fokus på en opgave der ikke er mulig i linjeorganisationen Arbejde på tværs af en organisation Afgrænsning af styringsområde Bedre styring

Læs mere

LEDERPROFILER STÆRK 6SKANDERBORG KOMMUNE LEDELSE. Medarbejder. Direktør. Leder af medarbejder. Fag- og stabschef. Leder af ledere.

LEDERPROFILER STÆRK 6SKANDERBORG KOMMUNE LEDELSE. Medarbejder. Direktør. Leder af medarbejder. Fag- og stabschef. Leder af ledere. v LEDERPROFILER 6SKANDERBORG KOMMUNE Medarbejder Direktør Leder af medarbejder STÆRK Fag- og stabschef Leder af ledere Kontraktholder STÆRK SGRUNDLAG Den meget tillidsbaserede kultur og organisationsform

Læs mere

Arbejdsformer i datalogiske forundersøgelser

Arbejdsformer i datalogiske forundersøgelser Arbejdsformer i datalogiske forundersøgelser Keld Bødker, Finn Kensing og Jesper Simonsen, RUC/datalogi Projektet foregår i et samarbejde mellem Danmarks Radio, H:S Informatik, WMdata Consulting A/S og

Læs mere

Implementering af projekter

Implementering af projekter Implementering af projekter Organisatorisk oplæg Hvorfor nu det? Et refleksionsrum Større viden og bevidsthed = større chance for succes med ens projekt MÅL for oplægget 1. Inspiration til hvordan man

Læs mere

Den politiske styregruppes repræsentanter fra Morsø Kommune er 2 politiske repræsentanter

Den politiske styregruppes repræsentanter fra Morsø Kommune er 2 politiske repræsentanter Krav 6. Hvordan parterne følger op på aftalen. Der er indgået følgende aftaler om organisering af opfølgningen af sundhedsaftalerne. Målsætningen er en sammenhængende opgavefordeling mellem de involverede

Læs mere

Projektgrundlag. Projektnavn: Projektperiode: SBSYS sagsnummer: Nedbringelse af tilgang til permanent forsørgelse 15.04.10-P20-9-20.

Projektgrundlag. Projektnavn: Projektperiode: SBSYS sagsnummer: Nedbringelse af tilgang til permanent forsørgelse 15.04.10-P20-9-20. Projektnavn: Projektgrundlag Projekt Brug for Alle Projektleder: Heidi Andersen Indsatsområde: Nedbringelse af tilgang til permanent forsørgelse Projektperiode: 01.08.2012 31.07.2013 SBSYS sagsnummer:

Læs mere

Velkommen til. Akademifaget Projektstyring. - med mulighed for PRINCE2 Foundation certificering. i samarbejde med

Velkommen til. Akademifaget Projektstyring. - med mulighed for PRINCE2 Foundation certificering. i samarbejde med Velkommen til Akademifaget Projektstyring - med mulighed for PRINCE2 Foundation certificering i samarbejde med PRINCE2 is a registered trade mark of the Cabinet Office 1 Prince2 læsegrupper 2 Projektfaser

Læs mere

Succes med tværfaglig sundhedsrådgivning

Succes med tværfaglig sundhedsrådgivning Succes med tværfaglig sundhedsrådgivning Gode råd og inspiration til landmænd, dyrlæger og fagkonsulenter Fælles spilleregler Afstemte forventninger Fokus på sundhed og velfærd i besætningen Udnyt alle

Læs mere

Bedre fødevare forsyning. Supermarkede r ombygget

Bedre fødevare forsyning. Supermarkede r ombygget Eksempel på milepælsplanlægning Projektledelse bygger på målstyring. Det er ofte det eneste projektlederen har at holde fast i det eller de mål som skal realiseres. Projektledelse uden mål er en illusion.

Læs mere

Sociale partnerskaber

Sociale partnerskaber Sociale partnerskaber Projektbeskrivelse Projektleder: Ejnar Tang Senest revideret: 5/12/2016 Baggrund Børne- og Familieudvalget, Social- og Sundhedsudvalget og Beskæftigelsesudvalget igangsatte i august

Læs mere

Projekthåndbog. Metoder og redskaber til gennemførelse af projekter i kommunerne 2. reviderede udgave

Projekthåndbog. Metoder og redskaber til gennemførelse af projekter i kommunerne 2. reviderede udgave Projekthåndbog Metoder og redskaber til gennemførelse af projekter i kommunerne 2. reviderede udgave Download en pdf-version af pjecen gratis på www.kl.dk/projekthåndbog. En udgave af pjecen i Word kan

Læs mere

Projektinitieringsdokument version 0.3. Organisering af AU Kommunikation. Aarhus Universitet

Projektinitieringsdokument version 0.3. Organisering af AU Kommunikation. Aarhus Universitet Møde i universitetsledelsen den 27. juni 2011 - Punkt 1, bilag 1h: DFU PiD vedrørende AU Kommunikation AARHUS UNIVERSITET Projektinitieringsdokument version 0.3 Organisering af AU Kommunikation Aarhus

Læs mere

Ruben Svendsen, Afdelingsleder Grønlands Hjemmestyre, Direktoratet for Bolig og Infrastruktur

Ruben Svendsen, Afdelingsleder Grønlands Hjemmestyre, Direktoratet for Bolig og Infrastruktur NOTAT Grønlands Hjemmestyre og Nuup Kommunea KOMMISORIUM FOR STYREGRUPPEN FOR PROJEKT BY- FORNYELSE OG BOLIGFORBEDRING I NUUK 1. Indledning I marts 2006 afholdte Nuup Kommunea, Grønlands Hjemmestyre, Direktoratet

Læs mere

Projektlederskab II. - Fra planlægning til gennemførelse og læring. Projektlederskab II

Projektlederskab II. - Fra planlægning til gennemførelse og læring. Projektlederskab II Projektlederskab II - Fra planlægning til gennemførelse og læring Projektlederskab handler både om mennesker og metoder. På Projektlederskab I var fokus i høj grad på, hvordan man får den optimale start

Læs mere

FAGLIG LEDELSE OG STYRING

FAGLIG LEDELSE OG STYRING FAGLIG LEDELSE OG STYRING Området for børn og unge med særlige behov STYRINGSGRUNDLAG ORGANISERING OG TVÆRFAGLIGT SAMARBEJDE FAGLIG UDVIKLING TILRETTELÆGGELSE AF ARBEJDET OPFØLGNING LEDELSESINFORMATION

Læs mere