Fremtidens NVF er et adræt netværk Nordisk Vejforum (NVF) fylder 75 år

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Fremtidens NVF er et adræt netværk Nordisk Vejforum (NVF) fylder 75 år"

Transkript

1 Et nyt "rør i røret" Fremtidens NVF er et adræt netværk Nordisk Vejforum (NVF) fylder 75 år Små fejl - Store konsekvenser Fornyelse af stikledninger fra vejbrønde i Københavns Kommune

2 INDHOLD N0. 06/ KOLOFON ISSN Nummer 6/ årgang 87 Udgivet af TRAFIK & VEJE ApS, reg. nr (Dansk Vejtidsskrift) Meddelelsesblad for: Transportministeriet Vejdirektoratet Dansk Vejhistorisk Selskab Produktion, regnskab, administration og annoncesalg: Grafisk Design (ISO 14001) Nørregade Farsø. Telf Fax Regnskab/abonnement/annoncer: Inge Rasmussen Kontortid: Mandag - torsdag kl Abonnementspris: Kr. 520,- + moms pr. år for 11 numre. Kr. 850,- udland, + moms og porto Løssalg: Kr. 80,- + moms og porto Uddannelsesinstitutioner kr. 37,50 + moms og porto Medlem af: Oplag: eksemplarer if. Fagpressens Medie Kontrol for året Redaktion: Civ. ing. Svend Tøfting (ansv. redaktør) Wibroesvej Aalborg Telf Telf (aften) Fax (aften) Mobil: Civ. ing. Tim Larsen (redaktør) Parkvej Virum Telf Fax Mobil: Indlæg i bladet dækker ikke nødvendigvis redaktionens opfattelse. Fagpanel: Akademiingeniør, Carl Johan Hansen Teknisk Chef, Ole Grann Andersson, Skanska Asfalt A/S Kommunikationskonsulent Mikkel Bruun, Vejdirektoratet Afdelingsleder Hans Faarup, LE34 Direktør Lene Herrstedt, Trafitec ApS Projektleder Søren Brønchenburg, Vejdirektoratet Lektor Lars Bolet, Aalborg Universitet Seniorforsker Mette Møller, DTU Transport Sekretariatschef Jens E. Pedersen, VEJ-EU Kopiering af tekst og billeder til erhvervsmæssig benyttelse må kun ske med Trafik & Veje's tilladelse. Månedens synspunkt 3 Ledninger / No-dig Peter Ellegaard Larsen, Per Aarsleff A/S 14 Et nyt "rør i røret" 20 Opgravningsfri fornyelse og afpropning af stikledninger 26 Vandets vej til kloakken kan være trang 30 Mere regn kræver nye løsninger Vejadministration Hans Fårup 10 Status for gæsteprincippet efter Toppevad Bro-sagen 16 Overkørsler til hovedlandeveje - praksis og eksempler 22 Vejbestyrelsens ejendomsret til vejene 28 Midlertidig ekspropriation - andet end takster 36 Små fejl - Store konsekvenser 42 Arealerstatning med konsekvens - byzone til landbrugsjordspris Diverse 4 Ganghastigheder - med særlig fokus på ældre fodgængere 15 Nye medlemmer i Vejregelgruppe AG10, arbejdsgruppen for tilgængelighed 32 Fremtidens NVF er et adræt netværk Nordisk Vejforum (NVF) fylder 75 år 34 Midlertidig fald i trafikken løser ikke trængsels problemer 35 Årsmøde og generalforsamlingi AVF-fonden og Trafik & Veje 38 Når vejvandet skal renses helt i bund 44 Fornyelse af stikledninger fra vejbrønde i Københavns Kommune 45 Scenarier for bærekraftig byudvikling 46 Kalenderen 47 Leverandørregister TRAFIK & VEJE er på internettet: 2 TRAFIK & VEJE 2010 JUNI/JULI

3 Månedens synspunkt < 3 TRAFIK & VEJE 2009 FEBRUAR TRAFIK & VEJE 2010 JUNI/JULI 3

4 Ganghastigheder med særlig fokus på ældre fodgængere I forbindelse med et nordisk samarbejdsprojekt om Den dimensionsgivende trafikant er der gennemført et litteraturstudium om fodgængerhastigheder med særlig fokus på ældre trafikanter. Der er desuden gennemført registreringer af fodgængerhastigheder i seks danske signalregulerede kryds. Denne artikel giver en summarisk oversigt over den eksisterende viden om ganghastigheder. Af Lene Herrstedt, Trafitec Belinda la Cour Lund, Trafitec Ganghastighed en grundparameter Ganghastighed er en grundlæggende parameter for design og planlægning af veje og stier. Ganghastighed indgår i beregningen af rømningstider (mellemtider/ sikkerhedstider) i signalregulerede vejkryds. Rømningstiden er den tid, der skal være mellem grønt lys for konfliktende trafikstrømme i et signalreguleret kryds, og den er dermed vigtig for trafiksikkerheden. Ganghastigheden bestemmes ud fra den tid, en fodgænger skal bruge til at tilbagelægge en given strækningslængde, og opgøres som det gennemsnitlige antal m/sek., som fodgængeren præsterer. Fri ganghastighed er den hastighed, som fodgængerne helt frit kan vælge inden for grænserne af den fysiske formåen, når de ikke er påvirket eller hæmmet af andre fodgængeres tilstedeværelse. Det fremgår ikke altid klart, om de registrerede ganghastigheder er udtryk for frie ganghastigheder, eller om der i et eller andet omfang forekommer påvirkning fra med- og modgående fodgængeres tilstedeværelse. Krydsningshastighed og Strækningshastighed Den hastighed, fodgængere går med, når de krydser en vej enten på strækninger eller i vejkryds med eller uden signalregulering, kaldes også for krydsningshastigheden. Tilsvarende kaldes den hastighed fodgængere går med på langs af en strækning uden at krydse veje/stier for strækningshastigheden. Opstartstid ved fodgængeres krydsning af veje Opstartstiden er den tid, det tager for en fodgænger, der er standset for rødt lys, at starte en krydsning. Opstartstiden defineres som tidsrummet fra signalet skifter til grønt lys til tidspunktet, hvor fodgængeren sætter foden ned fra kantstenen og starter krydsning. Opstartstid indgår ikke i beregning af ganghastigheder. Ganghastigheder i vejstandarder Standardværdierne for ganghastigheder i danske så vel som i udenlandske vejstandarder (vejregler) er fastsat ud fra et valg baseret på betragtninger om normaltrafikanters adfærd og formåen. De anbefalede standardværdier tager kun i begrænset omfang hensyn til forskelle i ganghastigheder for forskellige grupper af fodgængere og de forskellige trafiksituationer (se tabel 1). Figur 1. Fritgående fodgængere krydser vej i signalreguleret kryds. Ganghastigheder ændres over tid Det er vigtigt at være opmærksom på, at befolkningernes almene sundhedstilstand er ændret over tid. Vi lever længere og mange holder en ganske god fysik langt op i årene. Målinger af ganghastigheder foretaget for år siden kan derfor være forældede i forhold til i dag. Dertil kommer ændringerne i befolkningernes aldersfordelinger. De ældres andel af den samlede befolkning er stærkt stigende, og det kan have betydning for de gennemsnitlige ganghastigheder. Det er derfor vigtigt, at de ganghastigheder, der lægges til grund for dimensionering og design af trafiksystemerne baseres 4 TRAFIK & VEJE 2010 JUNI/JULI TRAFIK & VEJE 2010 JUNI/JULI 4

5 AluLine Buslæskærme Rygepavilloner Cykeloverdækninger Miljøoverdækninger AluLine er et kombinationssystem af standard- moduler i eloxerede aluminiumsprofiler. Kan fås med enten fladt eller buet tag, og leveres lakeret i RAL-farver efter dit ønske. - kun fantasien sætter grænser... se mere på abstracta.dk og daluiso.dk eller ring for et uforpligtende konsulentbesøg. Juni - Juli - August 1 stk enkeltsidet Stella cykelstativ leveres gratis med hver Abstracta buslæskærm bestilt i juni, juli og august. DALUISO A/S Tlf. Odense: Tlf. Køge: TRAFIK & VEJE 2010 JUNI/JULI TRAFIK & VEJE 2010 JUNI/JULI 5 a company

6 på nyere empiriske undersøgelser relateret til nutidens trafik. Ældre fodgængere Definitionen af ældre fodgængere varierer lidt fra undersøgelse til undersøgelse. I de fleste tilfælde er der valgt en aldersgrænse på 65 år. Andre undersøgelser opererer med aldersgrænser på 60 år eller 70 år. Faktisk giver det ikke rigtig mening at definere gruppen ældre fodgængere alene ud fra en bestemt aldersgrænse. Aldringsprocessen foregår meget individuelt, og derfor er der stor spredning på ældre fodgængeres formåen også med hensyn til ganghastigheder. Generelt kan man sige, at spredningen i præstation for en aldersgruppe øges med stigende alder. Det indebærer, at forskellen mellem de højeste og de laveste præstationer inden for hver aldersgruppe øges, jo ældre aldersgruppen er. Fodgængerens alder er i langt de fleste undersøgelser bestemt ud fra et skøn i forbindelse med registrering af ganghastighed. Metoden er testet i flere omgange og har vist sig at være anvendelig til formålet. Alderens betydning Amerikanske undersøgelser af ganghastigheder målt for forskellige aldersgrupper indikerer, at gennemsnitsganghastigheden øges gradvist op til 10 års alderen, hvorefter den forbliver på et nogenlunde konstant niveau op til omkring 50 år, hvorefter den aftager [7]. Ganghastigheden for ældre fodgængere er generelt lavere sammenlignet med ganghastigheden for yngre fodgængere. Dette er dokumenteret i en lang række undersøgelser. Resultaterne af de mange undersøgelser peger i retning af, at forskellen i middelganghastighed for yngre og ældre fodgængere ved krydsning af veje som en generel håndregel ligger på omkring 0,25 m/sek. [11]. Resultaterne fra en lang række empiriske målinger af ganghastigheder [1] viser, at forskellen i middelganghastighed for ældre og yngre fodgængere varierer mellem 0,20 og 0,38 m/sek. med et gennemsnit på 0,25 m/sek., hvilket stemmer meget godt overens med denne håndregel. Men for rollatorbrugere og andre gangbesværede ældre er forskellen til de yngre fodgængeres ganghastighed endnu større. Ældre fodgængere har en længere opstartstid ved krydsning af veje sammenlignet med yngre fodgængere. Amerikanske Vidste du Figur 2. Kumulerede hastighedsfordelinger for fritgående yngre (17-64 år), ældre (65 år +) og handikappede fodgængere (med rollator/ stok) i signalregulerede kryds [17]. målinger har vist middelværdi på 2,5 sek. for ældre og 1,9 sek. for yngre fodgængere og med tilsvarende 85% fraktiler på 3,8 sek. og 3,1 sek. [2] og [11]. Ældre fodgængere går lidt hurtigere i kryds med nedtællingssignaler sammenlignet med traditionelle signaler [11]. Se figur 3 og 4. 67% af læserne ser reklamerne i Trafik & Veje. Krydsningshastighed er generelt højere end strækningshastighed og øges med stigende vejbredde Fodgængeres normale ganghastighed på strækninger uden krydsning af vej (strækningshastighed) er generelt lavere end ganghastigheden ved krydsning af veje (krydsningshastigheden) [9]. Ved krydsning af veje vokser middelganghastigheden med stigende vejbredde. Det gælder både for ældre og yngre fodgængere [1]. Australske undersøgelser har vist, at fodgængernes krydsningshastighed er højere på den første del af krydsningen [10]. Det kan dog ikke (på baggrund af litteraturstudiet) med sikkerhed fastslås, at det gælder generelt. Når trafikken stresser øges krydsningshastigheden Undersøgelser har vist, at krydsningshastigheden er lidt højere på trafikveje sammenlignet med lokalveje [1] og [2]. Andre undersøgelser af ganghastigheder på de store indfaldsveje i amerikanske storbyer har vist, at krydsningshastigheden er større, når fodgængerne krydser vejen midt på en strækning (midblock) uden regulering sammenlignet med, når de krydser i et signalreguleret kryds [12]. Det gælder både ældre og yngre fodgængere. Desuden har finske undersøgelser fra Helsingfors vist, at fodgængere, der starter Kilde: Jysk Analyses læserundersøgelse vedr. Trafik&Veje Februar TRAFIK & VEJE 2010 JUNI/JULI TRAFIK & VEJE 2010 JUNI/JULI 6

7 krydsning ved blinkende grønt dvs. meget sent i grønfasen (hvilket dog ikke er ulovligt i Finland, Danmark og Sverige) går hurtigere end resten [14] og [15]. Danske undersøgelser fra København har vist, at 70% af krydsende fodgængere øger hastigheden, når signalet begynder at blinke [15]. Samlet tyder det på, at fodgængerne skynder sig mere, når de oplever øget utryghed og stress ved krydsning af trafikstrømme. Fodgængere, der bevidst krydser ulovligt i signalregulerede overgange, går hurtigere end normalt, og de, der starter eller ender krydsningssporet uden for den afmærkede overgang, går med højere hastighed end fodgængere generelt [2] og [16]. Vejr og årstider Den normale ganghastighed på strækninger er større om sommeren både for ældre og yngre fodgængere. For krydsningshastigheden er der ikke nogen mærkbar forskel mellem sommer og vinter [9]. Konklusionerne bygger på canadiske undersøgelser og skal således vurderes i relation til canadiske vinterforhold. I snevejr kan konstateres relativt lavere ganghastigheder for de ældre fodgængere. Det forklares ved, at fodgængerne forsøger at kompensere for en øget risiko for at falde i glat føre [2). Canadiske undersøgelser har vist, at ældre fodgængere ikke er til stede i trafikbilledet i samme omfang om vinteren sammenlignet med sommer [9]. Ganghastigheden afhænger af en række faktorer. Generelt går kvinder lidt langsommere end mænd. Ifølge nye amerikanske undersøgelser fra 2006 er forskellen dog ikke statistisk signifikant [16]. Fodgængere, der går alene, går som regel med højere ganghastighed end de, der går sammen i grupper [16]. Ganghastigheder kan være påvirket af mange faktorer, inklusive den funktionelle klassifikation og trafikmængden på den vej, der krydses, vejbredden, vejrforhold, antal fodgængere i en gruppe, længden af signalfaser, fodgængersignaler, om højresving for rødt er tilladt, tilstedeværelsen af midterheller, kantstenssænkning, markering af fodgængerkrydsning og stoplinjer samt gadeparkering. Selv om der kan konstateres forskelle, giver det ikke rigtig nogen mening at operere med forskellige designhastigheder knyttet til hver enkelt af disse parametre. Ganghastigheder i tal Resultaterne af litteraturstudiet viser, at middelganghastigheden for ældre fodgængere, Land Vilkår Ganghastighed Danmark: Hurtig gang 1,2 m/sek. Normal Gang 1,0 m/sek. Langsom gang 0,7 m/sek. (hvor der er mange ældre/børn) Kørestolsbruger 1,1 1,7 m/sek. Kondiløber 4,2 m/sek. Finland: Normal gang 1,2 m/sek. Lang overgang 1,4 m/sek. Livlig overgangssted 1,0 m/sek. Gang/Cykelveje 1,0 1,7 m/sek. Norge: Normal gang 1,2 m/sek. I Puffin signal 2,0 m/sek. (med detektering) Sverige: God Standard < 1,0 m/sek. Mindre God Standard Lav Standard 1,0 1,4 m/sek. > 1,4 m/sek. USA: Gamle standard fra ,22 m/sek. (4 ft./sec.) Ny standard fra ,9 m/sek. (3 ft/sec.) Tyskland: Normal gang 1,2 m/sek. Maksimal ganghastighed 1,5 m/sek. Tabel 1. Valgte standardværdier for ganghastighed i de nordiske og amerikanske vejstandarder. Handikap Gennemsnitlig Ganghastighed ft./sec. m/sek. Stok eller krykke ,8 Gangstol (rollator) ,6 Kørestol ,08 Immobiliseret knæ ,07 Amputeret ben under knæ ,75 Amputeret ben over knæ ,60 Hofte besvær ,69-1,12 Tabel 2. Ganghastigheder for fodgængere med fysisk handikap. Perry 1992 [7]. varierer fra 0,85 m/sek. til 1,46 m/sek. og helt ned til 0,6 m/sek., når fodgængere med handikap og rollatorbrugere inkluderes. For de yngre fodgængere varierer middelganghastigheden fra 1,35 m/sek. til 1,64 m/sek. [1]. En stor del af undersøgelserne om ganghastighed angiver resultaterne både i form af middelværdier og 15% fraktil. Sidstnævnte repræsenterer den hastighed, som15% af fodgængerne ikke overskrider. Det vil med andre ord sige, at 15% af fodgængerne går 7 TRAFIK & VEJE 2010 JUNI/JULI TRAFIK & VEJE 2010 JUNI/JULI 7

8 Figur 3. Fodgængerovergang med nedtællingssignal. Figur 4. Signalet viser nedtælling af grøntiden. Mi d d e l g a n g h a - stighederne for de tre grupper er målt til 1,3 m/sek. for de ældre, 1,48 m/sek. for de yngre og 1,06 m/sek. for de handikappede med rollator/stok. Referencer [1] H e r r s t e d t, Lene: Dimensionsgivende Trafikant Ganghastigheder. Litteraturstudium. Maj [2] K n o b l a u c h, R.L., Pietrucha, M.T., Nitzburg, M.: Field Studies of Pedestrian Walking Speed and Start-Up time. Transportation Research Record No TRB. Washington D.C. pp med en hastighed svarende til 15% fraktilen eller derunder. Omvendt kan man sige, at 85% af fodgængerne går med en hastighed større end 15% fraktilen. Ved gang på strækning uden krydsning af vej varierer 15% fraktilen for de ældre fodgængeres ganghastighed mellem 0,7 m/ sek. og 1.1 m/sek. For de yngre fodgængere varierer den mellem 1,03 m/sek. og 1,16 m/sek. Ved krydsning af veje varierer 15% fraktilen for de ældre fodgængeres ganghastighed mellem 0,67 m/sek. og 1,22 m/ sek. Det betyder, at 15% af de ældre fodgængere ved krydsning af veje går langsommere end 0,67 1,22 m/sek. For yngre fodgængere varierer 15% fraktilen tilsvarende mellem 1,00 m/sek. og 1,33 m/sek. ved krydsning af veje. Det fremgår ikke altid klart af referen- cerne, om de registrerede ganghastigheder er udtryk for fritgående fodgængere, eller om der i et eller andet omfang forekommer påvirkning fra andre tilstedeværende fodgængere. Nye danske målinger af ganghastigheder Resultaterne af danske målinger fra 2009 af ganghastigheder [17] for fritgående fodgængere i signalregulerede kryds er vist med hastighedsfordelinger for Yngre (17-64 år), Ældre (65 år og derover) og handikappede fodgængere med rollator/stok. Se figur 2. Fordelingerne viser, at 15% af de ældre (65+) går langsommere end 1,08 m/sek., og 15% af de handikappede med rollator/ stok går langsommere end 0,75 m/sek.. For gruppen af yngre fodgængere (17-64 år) går 15% langsommere end 1,25 m/sek. [3] Guerrier, J.H., Jolibois, S.C.: Give Elderly Pedestrians More Time to Cross Intersections. Proceedings of Human Factors and Ergonomics Society 42 nd Annual Meeting. October Chicago. Illinois. [4] Dahlstedt, S: Walking Speeds and Walking habits of Elderly People. Swedish Road and Transport Institute. 1979/1980. Dahlstedt, S.: Långsamma fotgängare pensionärers gånghastighet och promenadvanor. Byggforskningen Rapport R2, [5] Herrstedt, Lene: Fodgængertrafik i Byområder. Institut for Veje, Trafik og Byplan, Danmarks tekniske Højskole. Rapport [6] Coffin, A., Morrall,J.: Walking speeds of elderly pedestrians at crosswalks. 8 TRAFIK & VEJE 2010 JUNI/JULI TRAFIK & VEJE 2010 JUNI/JULI 8

9 Transportation Research Record No [7] Dewar, R. & Olson, P.: Human Factors in Traffic Safety. Lawyers & Judges. Tucson, USA Chapter 18: Pedestrians and Cyclists. [8] Highway Research to Enhance Safety and Mobility of Older Road Users. TRB: Transportation in an Aging Society a Decade of Experience. Conference proceedings 27. Maryland. USA. Frank Schieber, University of South Dakota, pp Robert Dewar, Western Ergonomics, Calgary, Alberta, Canada and Oxley & Fildes, Monash University, Victoria, Australia; pp [9] Montufar, J., Arango, J., Porter, M., Nakagawa, S.: The normal walking speed of pedestrians and how fast they walk when crossing the street. University of Manitoba, Winnipeg, Canada. Transportation Research Board, Washington D.C [10] Fitzpatrick, Brewer and Turner: Another look at pedestrian walking speed. Texas Transportation Institute. Transportation Research Board, Washington D.C [11] Stollof, McGee, Eccles: Pedestrian Sig- nal Safety for Older Persons. Institute of Transportation Engineers (ITE) and Foundation for Traffic Safety (AAA), Washington D.C. July [12] Brian Bowman & Robert Vecellio: Pedestrian Walking Speeds and conflicts at Urban Median. Transportation Research Record 1438, pp Washington D.C [13] Mark Virkler & Sathish Elayadath: Pedestrian Speed-Flow-Density Relationships. Transportation Research Record 1438, pp Washington D.C [14] Kronborg, Berg og Ekman: Bättre trafiksignaler för gående och cyklister. Vägverket, publikation 2004:184. [15] Belinda la Cour Lund: Blinkende fodgængersignaler et litteraturstudium. Trafitec rapport - juli [16] Gates, Noyce, Bill and Nathanael Van Ee: Recommended Walking Speeds for Timing of Pedestrian Clearance Intervals Based on Characteristics of the Pedestrian Population. Transportation Research Record: Journal of the Transportation Research Board, No. 1982, Washington D.C., 2006 pp [17] Herrstedt, Lene og Lund, Belinda la Cour: Fodgængerhastigheder i signalregulerede fodgængerovergange. Trafitec juni [18] Daamen, W. and Hoogendoorn, S.P.: Free Speed Distribution for Pedestrian Traffic. TRB - Annual Meeting, Washington [19] A Policy on Geometric Design of Highways and Streets, AASHTO, Washington D.C., 2001 [20] The Manual on Uniform Traffic Control Devices for Streets and Highways (MUTCD), Federal Highway Administration, U. S. Department of Transportation, [21] Statens Vegvesen: Trafikksignalanlegg Normal. December [22] Vejdirektoratet - Vejregelrådet: Byernes Trafikarealer. Oktober [23] Forschungsgesellschaft für Strassenund Verkehrswesen e.v. FGSV: Richtlinien für Lichtsignalanlagen RiLSA, Köln, < Figur 5. Modgående fodgængere kan medføre, at ikke alle fodgængerne er fritgående, hvilket kan reducere gangha stigheden i forhold til den hastighed fodgængerne ellers formår. 9 TRAFIK & VEJE 2010 JUNI/JULI TRAFIK & VEJE 2010 JUNI/JULI 9

10 VEJADMINISTRATION Status for gæsteprincippet efter Toppevad Bro-sagen Højesteret har igen behandlet en sag om anvendelsen af vejlovens gæsteprincip. Sagen endte med, at ledningsejerne skulle betale for omlægning af ledninger i en vejbro over en å, der skyldtes etablering af en faunapassage. Artiklen gør status for gæsteprincippet efter denne sag og den tidligere sag, hvor Højesteret tog stilling til ledningsomlægninger i forbindelse med udvidelsen af M3. Af konsulent, cand. jur. René Aggersbjerg, Landinspektørfirmaet LE34 Sagens baggrund Den 27. november 2009 afsagde Højesteret dom (Dommen er trykt i Ugeskrift for Retsvæsen UfR H) i en sag, hvor tre ledningsejere (Dong Energy, HNG og TDC) ville have rettens ord for, at Egedal Kommune og Transportministeriet skulle anerkende, at ledningsejerne ikke skulle betale for omlægninger af ledninger i Toppevad Bro i september Sagen startede med, at Stenløse Kommune (der ved kommunalreformen blev en del af Egedal Kommune) på baggrund af en henvendelse fra det daværende Frederiksborg Amt tog skridt til en udvidelse af Damvad Ås underføring ved Toppevadvej. Frederiksborg Amt ønskede samtidig at få etableret en faunapassage. Herefter blev ledningsejerne bedt om at omlægge deres ledninger. Ledningsejerne gjorde indsigelse mod, at de skulle betale for omlægningerne. Sagen blev herefter i to omgange behandlet af Transportministeriet, som traf sin sidste afgørelse i sagen i december Ministeriet bestemte her, at ledningsejerne skulle afholde samtlige omkostninger til omlægningerne. Denne afgørelse blev som nævnt indbragt for domstolene af ledningsejerne. Højesterets afgørelse Både Østre Landsret og Højesteret slog fast, at kommunen varetog opgaver, som den kan varetage som vejmyndighed, da den besluttede at udvide underføringen og etablere faunapassagen. Højesteret udtrykte det således: Ved iværksættelsen af arbejderne på Toppevad Bro varetog Stenløse Kommune nu Egedal Kommune hensyn til vejens forhold til omgivelserne, herunder hensyn til at afbøde vejens indgreb i naturtilstanden og faunaen, jf. herved vejlovens 6, stk. 1, og 43, stk. 2. Højesteret tiltræder, at kommunen herved varetog hensyn, som den kunne varetage som vejmyndighed. Herudover udtalte Østre Landsret: Da den skete omlægning af ledninger må anses for at have været nødvendig, følger det af [vej] lovens 106, stk. 1, at de sagsøgende ledningsejere skal bekoste den skete omlægning af ledninger. Dette blev af Højesteret fulgt op med følgende konstatering: Med bemærkning, at der ikke er grundlag for at antage, at vejmyndigheden ved gennemførelsen af projektet af hensyn til ledningsejeren burde have valgt en anden løsning, stadfæster Højesteret herefter dommen. Dommen er derfor især interessant på to punkter. For det første er der igen taget stilling til, hvilke arbejder der kan begrunde anvendelse af gæsteprincippet. Dommen ligger her i forlængelse af Højesterets dom af 1. februar 2006 vedrørende støjafskærmning ved Greve Centervej (Dommen er trykt i Ugeskrift for Retsvæsen UfR H). For det andet kan dommen være et skridt i retning af en afklaring af rækkevidden af vejbestyrelsernes pligt til at tage hensyn til ledningsejerne. Hvor langt denne pligt rækker, har været lidt usikkert efter sagen om ledningsomlægninger i forbindelse med udvidelsen af M3 (Højesterets dom af 22. september 2009, der er trykt i Ugeskrift for Retsvæsen UfR H), hvor det blev slået fast, at vejbestyrelserne (eller anlægsmyndigheden) har en vidtgående pligt til at tage hensyn til ledningsejerne og i den forbindelse må betale for anlægsændringer. Gæsteprincippet i vejloven - vejformål Det er naturligt, at en ledningsejer selv skal afholde udgifter til vedligeholdelse af ledninger, der er anbragt i et offentligt vejareal. Og selvfølgelig skal ledningsejeren også betale, hvis han selv ønsker at flytte ledningerne. Vejlovens 106, stk. 1, går imidlertid et skridt videre og bestemmer, at ledningsejeren også skal afholde udgifterne til at flytte ledningerne, hvis flytningen er nødvendig på grund af vejens regulering eller omlægning. Ledningsomlægninger skal være begrundet i vejformål, hvis vejbestyrelsen skal kunne påberåbe sig gæsteprincippet. Det følger direkte af vejlovens 106, stk. 1, at vejarbejder, hvor vejen reguleres eller omlægges, kan begrunde, at ledningsejeren skal betale for ledningsomlægninger. I praksis er det også fastslået, at ledningsejeren skal betale for omlægning af sine ledninger, hvis omlægningen fx skyldes etablering af en ny sidevej eller vejbelysning. Vedrørende beplantning er det i praksis fastslået, at ledningsejer skal betale for ledningsomlægninger, hvis beplantningen har et færdselsmæssigt formål. Ledningsejeren skal derimod ikke betale, hvis beplantnin- 10 TRAFIK & VEJE 2010 JUNI/JULI TRAFIK & VEJE 2010 JUNI/JULI 10

11 gen etableres med henblik på udsmykning af vejen. Hensyn til omgivelserne er også vejformål I Greve Centervej-sagen mente ledningsejerne, at da etablering af støjafskærmning ikke tjener til regulering eller omlægning af vejen er der ikke tale om et vejformål, men alene varetagelse af hensyn til omkringboende naboer og omgivelserne i øvrigt. Greve Kommune mente derimod, at støjskærme er en naturlig og sædvanlig del af vejens tilbehør og er undergivet vejbestyrelsens kompetence med hensyn til regulering af vejens forhold både i forhold til brugerne og naboerne. Støjafskærmning er derfor et formål, som vejbestyrelsen kan og skal varetage. Østre Landsret fandt, at støjafskærmning ligger inden for de opgaver angående vejen, som kan varetages af vejmyndighederne med den følge, at ledningsejerne må afholde omkostningerne ved flytning af de ledninger, som støjafskærmningen nødvendiggør. Højesteret stadfæstede landsrettens dom. I Toppevad Bro-sagen havde ledningsejerne taget bestik af dommen fra Greve Centervej og gjorde derfor gældende, at faunapassager i modsætning til støjafskærmning ikke etableres som konsekvens af etablering, udbygning eller ændring af eksisterende vejanlæg. Transportministeriet gjorde heroverfor gældende, at faunapassager er et nødvendigt tilbehør til en vej, og at etablering af en faunapassage kan anses som vejformål. Både Østre Landsret og Højesteret henviste i dommene til vejlovens 6, stk. 1, hvoraf det bl.a. fremgår, at transportministeren kan fastsætte almindelige regler og normer for anlæg, vedligeholdelse og drift af de offentlige veje, herunder for vejenes forhold til omgivelserne. På den baggrund fastslog begge retter, at etablering af en faunapassage (og udvidelse af en rørunderføring) er opgaver, som vejbestyrelsen også kan varetage. Det er med disse domme slået fast, at vejbestyrelsen, når den udfører arbejder (som ligger inden for vejbestyrelsens opgaver) med det formål at tage hensyn til vejens omgivelser, kan påberåbe sig gæsteprincippet i vejlovens 106 og derfor bede ledningsejeren flytte sine ledninger. Vejbestyrelsen skal tage hensyn til ledningsejeren Selvom vejbestyrelsen i de nævnte situationer kan påberåbe sig gæsteprincippet, vil det dog altid være en forudsætning for at kunne bringe princippet i anvendelse, at vejbestyrelsen har taget det nødvendige hensyn til ledningsejeren. Dette skyldes ledningernes Figur 1. Toppevad Bro. ofte meget store samfundsmæssige betydning og ikke mindst, at vejbestyrelsen som offentlig myndighed er underlagt det offentligretlige proportionalitetsprincip. Denne forpligtelse er fastslået i vejlovscirkulæret (Cirkulære nr. 132 af 6. december 1985 om lov om offentlige veje (pkt. 55)), hvor det bl.a. fremgår, at vejbestyrelserne både bør orientere ledningsejerne så tidligt som muligt om påtænkte vejarbejder og forhandle med ledningsejerne om de pågældende vejarbejder, så der i videst muligt omfang kan tages hensyn til ledningsejernes interesser. M3-sagen Da M3-sagen blev behandlet af taksationskommissionen, tog kommissionen stilling til rækkevidden af forpligtelsen til at tage hensyn. Ét af de centrale spørgsmål i M3-sagen var, hvem der skulle betale for de fordyrelser af projektet, der skyldtes, at Vejdirektoratet for at tage hensyn til ledningsejerne ændrede projektet. Taksationskommissionen nåede i modsætning til ekspropriationskommissionen frem til, at Vejdirektoratet måtte betale disse fordyrelser. Det blev af taksationskommissionen begrundet med: at gæsteprincippet kun finder anvendelse, når en ledningsomlægning har været nødvendig, at proportionalitetsprincippet indebærer en pligt til at udforme anlægsprojektet, så indgrebet i forhold til ledningsejeren begrænses mest muligt, og at en ledningsomlægning ikke er nødvendig, hvis den kan undgås ved en ændring af anlægsprojektet. Omkring det sidste forhold tilføjede taksationskommissionen en bemærkning om, at det særligt gælder, hvis merudgiften ved en ændring af anlægsprojektet er mindre end de udgifter til en ledningsomlægning, som derved undgås. Ved at bruge ordet særligt har taksationskommissionen sagt, at en ledningsomlægning heller ikke er nødvendig, hvis merudgiften til anlægsprojektet er (måske også væsentligt) større end de sparede udgifter til ledningsomlægningen. 11 TRAFIK & VEJE 2010 JUNI/JULI TRAFIK & VEJE 2010 JUNI/JULI 11

12 Figur 2. Støjskærmen langs Greve Centervej. Figur 3. Hvornår tipper vægten? Da man kun meget vanskeligt kan forestille sig, at et anlægsprojekt ikke kan udformes, så en ledningsomlægning kan undgås (M3 kunne principielt være ført i tunnel under alle ledninger) ville gæsteprincippet hermed reelt være afskaffet. Transportministeriet indbragte bl.a. dette spørgsmål for domstolene, idet ledningsejerne skulle anerkende, at de skulle betale enhver fordyrelse af projektet, der skyldtes, at der var placeret ledninger i vejarealet. Østre Landsret frifandt dog ledningsejerne, idet retten slog fast, at i det omfang der som følge af anlægsændringer ikke udføres arbejde på ledningerne, beror dette på iagttagelsen af pligten til at tage hensyn til ledningsejerne. Udgifter, der er forbundet med at iagttage denne pligt, kan ikke pålægges ledningsejerne. I øvrigt bemærkede landsretten, at Transportministeriets påstand indeholdt elementer af en vis ubestemt rækkevidde. Højesteret afviste fuldstændig at tage stilling til ministeriets påstand, fordi den var af så ubestemt indhold og rækkevidde, at den ikke var egnet at blive taget under påkendelse. Herefter var der ikke rokket ved taksationskommissionens afgørelse. Men både landsretten og Højesteret anerkendte dog, at der eksisterer et gæsteprincip i vejloven. Konklusion Status efter Toppevad Bro-sagen Som allerede nævnt nåede Østre Landsret frem til, at omlægningen af ledninger i Toppevad Bro var nødvendig, og Højesteret mente ikke, at kommunen skulle have valgt en anden løsning af hensyn til ledningsejeren. Kommunen havde i denne sag taget tilstrækkeligt hensyn til ledningsejerne, selvom der uden tvivl også i denne sag kunne være foretaget ændringer i projektet, så ledningsomlægningerne kunne være undgået eller begrænset. Der blev således under retssagen udmeldt syn og skøn, og skønsmanden udtalte blandt andet, at røret kunne være boret igennem, men det ville have været meget dyrt. Han udtalte dog også, at det gennemførte projekt var smukkere, end resultatet ville være efter gennempresning eller boring. Det må på den baggrund formodes, at spørgsmålet om, hvorvidt der er taget tilstrækkeligt hensyn til ledningsejerne, først og fremmest beror på en afvejning af (mer) udgifterne til projektændringer i forhold til sparede udgifter til ledningsomlægninger, men at en projektændrings æstetiske resultat sandsynligvis også vil kunne indgå i den samlede afvejning. Der er bare ikke taget stilling til, hvornår vægten konkret tipper over. Spørgsmålet er, om det sker, når merudgiften til anlægget udgør 30% af de udgifter til ledningsomlægninger, der kan spares, eller om det først sker, når merudgiften udgør 50%, 75% eller 100%? I den forbindelse bør det muligvis haves for øje, at gæsteprincippet indebærer, at ledningsejernes pris for at placere ledninger i offentlige vejarealer netop er, at de selv skal betale for at flytte deres ledninger, når det er nødvendigt. Dette kan tale for, at vægten tipper tidligt. På den anden side kan en samfundsøkonomisk betragtning tale for, at vægten først tipper ved 100%. Det må på baggrund af M3- og Toppevad Bro-sagerne lægges til grund, at vejbestyrelserne må afholde udgifterne til projektændringer indtil det punkt, hvor vejbestyrelsen har taget tilstrækkeligt hensyn til ledningsejerne. Herfra må ledningsejerne betale for omlægning af ledningerne, og der er ikke grundlag for at pålægge vejbestyrelsen yderligere projektændringer af hensyn til ledningsejerne. Enten må projektet altså ændres for at tage tilstrækkeligt hensyn (og så må vejbestyrelsen betale merudgifter), eller også må ledningsejeren flytte ledningerne. Det er bare endnu ikke afgjort, hvornår vejbestyrelsen har taget tilstrækkeligt hensyn, og dette spørgsmål kan derfor meget vel blive omdrejningspunktet for den næste sag om gæsteprincippet. < 12 TRAFIK & VEJE 2010 JUNI/JULI TRAFIK & VEJE 2010 JUNI/JULI 12

13 Fornyelse for fremtiden Gennemtestede løsninger Aarsleff Rørteknik tænker langsigtet. Vi leverer miljørigtige løsninger til opgravningsfri fornyelse af ledninger med lang levetid. Løsningerne er robuste og kræver minimal vedligeholdelse. Løbende test og videreudvikling er en del af hverdagen. Det er der god økonomi i for samfundet. 13 TRAFIK & VEJE 2010 JUNI/JULI TRAFIK & VEJE 2010 JUNI/JULI 13

14 LEDNINGER STØJ Et nyt rør i røret En historie fra vort naboland Sverige, hvor vejmyndighederne for alvor har fået øjnene op for de fordele, som er forbundet med at anvende strømpeforingsteknologi til fornyelse af rørunderføringer. Af salgsingeniør Thomas Månsson, Aarsleff Rörteknik AB Dansk bearbejdning forretningsudviklingschef Peter Ellegaard Larsen, Per Aarsleff A/S. Opgravningsfri fornyelse vinder terræn Det er umuligt at opgøre præcist, hvor mange rørunderføringer i forskellige størrelser og materialer der findes i Sverige. De senere års erfaringer med sætninger og sammenstyrtninger har derimod tydeligt vist de svenske vejmyndigheder, at rigtig mange af disse rørunderføringer i dag er i en sådan tilstand, at akut fornyelse er nødvendig. I mange tilfælde alene for at undgå markant nedsættelse af afvandingsfunktionen. Rørunderføringer af korrugeret stål ruster bort. Rørunderføringer af beton har revner og brud samt utætte samlinger. I kvadratiske underføringer udført af kampesten er fugerne korroderet bort. Uanset årsagen, så er resultatet nedsat gennemstrømning og en statisk svækket konstruktion, hvilket på sigt kan få alvorlige konsekvenser for vejenes bæreevne. Ikke mindst set i lyset af, at fremtidens øgede vandmængder vil accelerere underminering ved at fjerne det sand og grus, som skal fungere som stabilisering. Når man skal forstærke eller forny rørunderføringer, er der altid et ønske om at bibeholde det eksisterende rør og dermed også den eksisterende tilfyldning. Hidtil har fornyelse af rørunderføringer næsten altid indebåret, at vejen skulle opgraves, helt eller delvist. Og dette med store trafikproblemer til følge. Nyt rør i røret Der findes i dag en række teknologier til opgravningsfri fornyelse af ledninger. En af disse er den såkaldte strømpeforingsteknologi, som har været anvendt i mere end 30 år. Teknologien er anerkendt og anvendes i Figur 1. Korroderet stålrør. Figur 2. Strømpeforing af rørunderføring. 14 TRAFIK & VEJE 2010 JUNI/JULI TRAFIK & VEJE 2010 JUNI/JULI 14

15 vid udstrækning til fornyelse ledningsnettet hos de kommunale forsyninger. Teknologien er testet og kan umiddelbart anvendes til forstærkning eller fornyelse af rørunderføringer, uanset om det drejer sig om korrugeret stål, betonrør eller kvadratiske underføringer udført i kampesten. Strømpeforingsteknologi er kort fortalt baseret på, at en harpiksimprægneret strømpeforing krænges eller trækkes ind i den nedslidte rørunderføring, hvorefter strømpeforingen afhængigt af den enkelte metode blæses op eller fyldes med vand. Efterfølgende udhærdes strømpeforingen med UV-lys, damp eller varmt vand. Hurtigt og omkostningseffektivt Det nye rør, det vil sige den udhærdede strømpeforing, kan skræddersys, så den passer nøjagtigt til rørunderføringens tværsnit. Dette kan ske i alle ledningstværsnit og er i dag udført i dimensioner helt op til Ø2200 mm. Skift i ledningstværsnit løses ved sammensyning. Fordelen ved strømpeforingsteknologien er, at rørunderføringen forbliver i sit oprindelige trace og forstyrrelsen af trafikken bliver derfor minimal, eftersom der ikke er behov for opgravning af tilfyldning eller fjernelse af den befæstede vejbane. Endvidere sker der stort set ikke nogen nedsættelse af ledningstværsnittet. Strømpeforingens glatte overflade betyder i mange tilfælde, at ledningens transportevne, trods nedsættelsen af tværsnittet, øges. Metoden er endvidere hurtig. Rengøring og TV-inspektion af ledningen samt installation og udhærdning af strømpeforingen kan normalt udføres på en enkelt arbejdsdag. Alt dette sænker omkostningerne til fornyelsen betragteligt i forhold til andre fornyelsesmetoder. Svenske miljøundersøgelser viser desuden, at 85% af miljøbelastningen ved fornyelse af rør- og kloaksystemer generelt kan henføres til gravearbejde. Borlänge Et eksempel på fornyelse af rørunderføringer ved hjælp af strømpeforingsteknologi kan hentes i Borlänge nordvest for Stockholm. Her blev 14 rørunderføringer, Ø mm, fornyet i Rørunderføringerne var alle mellem 20 m og 50 m lange. Inden arbejdet med fornyelsen blev igangsat, blev alle rørunderføringerne rengjort og TV-inspiceret. Fornyelsen blev udført ved at krænge strømpeforingerne ind i rørunderføringerne fra en lastbil placeret sikkert i nødsporet. Efterfølgende blev strømpeforingerne udhærdet med damp. Alt i alt tog det ca. 6 timer at forny hver enkelt rørunderføring. Levetid på mindst 100 år Enkelte strømpeforingsteknologier kan i dag dokumentere en forventet levetid på mindst 100 år. Dette er dokumenteret ved test på Dansk Teknologisk Institut. < Vidste du At hvert nummer af Trafik & Veje ses af personer. Kilde: Jysk Analyses læserundersøgelse vedr. Trafik&Veje Februar 2010 Nye medlemmer i Vejregelgruppe AG10, arbejdsgruppen for tilgængelighed Der er ny sammensætning i AG10, Arbejdsgruppen om Tilgængelighed. Gruppen har senest fået til-ført kapacitet fra Statens Byggeforskningsinstitut, der arbejder med tilgængelighed til byggeri, transport og udearealer, herunder byrum og veje. Derudover er Københavns Kommune nu med i gruppen repræsenteret ved Benta Grevelund Karlsson. Gruppen arbejder p.t. med en ny vejledning i tilgængelighedsløsninger samt forbereder en tilgængelighedsdag i IDA den 2. september 2010 samt afholdelse af årsmøde for tilgængelighedsrevisorerne den 21. september I septemberudgaven af Trafik og Veje er gruppens sekretær Mogens Møller redaktør på månedens tema, der er Tilgængelighed. Gruppen består af: Akademiingeniør Jens Pedersen, Vejdirektoratet (formand) Teknikumingeniør Mogens Møller, Via Trafik Rådgivning A/S (sekretær) Civilingeniør Thorkild Vestergaard, Viborg Kommune Civilingeniør Birgit Gerd Knudsholt, Rødovre Kommune Arkitekt Claus Bjarne Christensen, Danske Handicaporganisationer / Handiplan Plus Cand. mag. Mirjana Saabye, Ældre Sagen Cand. jur. Jørgen Bak, Danske Handicaporganisationer Diplomingeniør Morten Højland Nielsen, Holbæk Kommune Civilingeniør Søren Ginnerup, Statens Byggeforskningsinstitut (SBI) Cand. scient. pol. Benta Grevelund Karlsson, Københavns Kommune Cand. scient. soc. Anna Laurentzius, Vejdirektoratet 15 TRAFIK & VEJE 2010 JUNI/JULI TRAFIK & VEJE 2010 JUNI/JULI 15

16 VEJADMINISTRATION Overkørsler til hovedlandeveje praksis og eksempler Vejdirektoratet fik med kommunalreformen overdraget administrationen af ca km landeveje fra de 14 daværende amter og fik dermed også langt flere kilometer vej med private overkørsler og vejtilslutninger. En masse data vedr. de overdragne vejes adgangsforhold skulle sorteres og indlægges i systemer, men først og fremmest var der behov for at gentænke administrationen og tage de bedste erfaringer med fra amterne og sammenholde dem med Vejdirektoratets egne erfaringer. Artiklen beskriver via eksempler, hvordan Vejdirektoratet efter kommunalreformen regulerer adgangsforholdene til statsvejene. Af landinspektør Søren Henriksen, Vejdirektoratet fagkoordinator, Cand. Jur. Henrik Høj Andersen Trafiksikkerhed og adgangsforhold Trafiksikkerhed er højt på dagsordenen i denne tid, og rigtig mange virkemidler anvendes i dag til forbedring af denne, således at blandt andet Færdselssikkerhedskommissionens nationale målsætninger for 2012 kan opfyldes. Et af virkemidlerne er vejbestyrelsens administration af adgangsforhold efter vejloven et virkemiddel som er effektivt, hvis det bruges rigtigt. Vejlovens bestemmelser om adgangsforhold har til formål at sikre, at vejbestyrelsen har den fornødne kontrol med antallet, udformningen og brugen af adgange til den offentlige vej, således at trafikafviklingen på vejen kan foregå så sikkert som muligt. Gennem tiden har vejbestyrelserne for de store og mere betydningsfulde veje administreret vejlovens bestemmelser om adgangsforhold ganske restriktivt, idet undersøgelser har vist, at antallet af færdselsulykker på vejstrækninger med gennemgående trafik har en direkte sammenhæng med antallet af overkørsler og vejtilslutninger på strækningen. Dette er også direkte angivet i vejlovscirkulæret. Norske undersøgelser [1] har således vist den i figur 1 viste sammenhæng mellem ulykkesrisikoen og antal overkørsler pr. km. vej. Som det ses af figur 1, er der tale om næsten en fordobling i ulykkesrisikoen bare ved at gå fra ingen overkørsler på en vejstrækning til 0-5 overkørsler på strækningen. Undersøgelserne har også vist, at nedlægning af overkørsler og trafikken knyttet til dem, reducerer antal personskadeulykker med 25-30%, når man reducerer antallet af overkørsler til det halve af det oprindelige antal, jf. figur 2. Der er ikke lavet helt tilsvarende undersøgelser i Danmark, men der er umiddelbart ingen grund til at tro, at resultaterne skulle være meget anderledes i Danmark, og i en kommende håndbog vedr. effekter af udvalgte vejtekniske virkemidler til bedre trafiksikkerhed vil det også være beskrevet, at på baggrund af de norske undersøgelser vurderes effekten i Danmark at være en reduktion i antal ulykker på 25%, hvis antallet af overkørsler halveres. En dansk undersøgelse fra 1999 af ulykker på 2-sporede veje i åbent land viste, at 13% af alle registrerede ulykker på de analyserede strækninger var sket i forbindelse med adgange til private ejendomme. Overordnede prioriteringer Midlerne til at skabe de bedste trafiksikre veje med begrænset facadeadgang, med krydsende lette trafikanter, som er ude af niveau eller i signalregulerede kryds og uden uregulerede firevejskryds, kan gøres ved: Føre en restriktiv politik mod at tillade nye adgange og tillade mere intensiv brug af eksisterende adgange (adgangsregulering) Helt eller delvist at nedlægge adgange til eksisterende veje (adgangssanering) At anlægge nye veje uden private adgange. Vejdirektoratet har primært fokus på adgangsreguleringen. Det kan eksempelvis være ved at vurdere, om en ejendom uden større vanskeligheder kan skaffes anden adgang end direkte adgang til hovedlandevejen, udvise forsigtighed med forhold der kan gå hen og skabe præcedens, vurdere mulighederne for svingforbud, optimere den geometriske udformning af og ved adgangen eller ved at forbedre oversigtsforholdene. Egentlig adgangssanering, hvor Vejdirektoratet af egen drift ved eksisterende veje, nedlægger overkørsler, sker kun sjældent af ressourcemæssige årsager. Færdselssikkerhedskommissionen har dog planer om at optage et nyt indsatsområde i deres handlingsplan, der handler om, at vejbesty- 16 TRAFIK & VEJE 2010 JUNI/JULI TRAFIK & VEJE 2010 JUNI/JULI 16

17 relsernes i højere grad skal kigge på adgangssanering. Sagsbehandlingen generelt Vejdirektoratet gør meget ud af at tilvejebringe alle relevante oplysninger i en sag, således at ejerens interesse i adgangen på den ene side, og forholdet til trafiksikkerheden og trafikafviklingen på den anden side, kan vurderes mest kvalificeret. Det indebærer typisk, at der som minimum indsamles: Data for den pågældende vejstrækning omkring adgangen (uheld, trafikmængde nu og forventet, skiltet og faktuel hastighed, oversigtsforhold, geometrisk udformning mv.) Data for de bestående adgangsforholds retlige status (f. eks. om vejen er adgangsbegrænset, og hvilke øvrige adgange der er på strækningen, og evt. tidligere afgørelser/tilkendegivelser/aftaler vedr. ejendommen mv.) Ejendomsoplysninger for den/de omhandlende ejendom/ejendomme (ejerforhold, anvendelse, servitutter mv.) Billeder fra vejtilsynet af adgangen og vejstrækningen Oplysninger om vejens planlægningssituation (er der planer om ombygninger, udvidelser, ledningsplaceringer, nedklassificering eller øvrige planlægningstiltag på strækningen?) Indgår adgangen som et led i en større planlægning af et område? Er det muligt at udvide krydset med svingbaner, cykelsti, fortov mv. uden at komme i konflikt med adgangen?) Ejerens/ansøgers oplysninger om baggrunden for ønske om ændring af adgangsforhold, forventninger til ejendommens fremtidige anvendelse, forventet trafikmængde til og fra ejendommen, typen og omfanget af erhvervsudøvelsen, antal medarbejdere tilknyttet virksomheden på ejendommen osv.). I vurderingen af adgangssager lægger Vejdirektoratet primært vægt på trafiksikkerheden i første omgang, i anden omgang på fremkommeligheden, men der indgår også hensynet til, om ansøger har haft nogen berettigede forventninger om at få tilladelse, om det vil være forbundet med værdispild for en virksomhed at forlange en ulovlig overkørsel nedlagt, om overkørslen kan lovliggøres på vilkår om eksempelvis svingbane, eller om der er særligt behov for at fastholde en restriktiv praksis på en given vejstrækning. Gode principper ved adgangsregulering Antallet af ulykker i forbindelse med adgange er betragteligt, og omfatter især påkørsler bagfra, frasvingningsulykker og vigepligtsulykker. Vejdirektoratet anser nogle (trafiksikkerheds)principper for værende essentielle i adgangsreguleringen: Jo færre adgange på en vejstrækning, jo bedre. Der tilstræbes derfor som udgangspunkt kun at tillade én overkørsel pr. ejendom samt at søge adgange placeret til sidevejen eller bagvedliggende vej i stedet for direkte til hovedlandevejen Tilslutning af adgange bør undgås i nærheden af kryds mellem overordnede veje, men bør rykkes så langt væk fra hovedlandevejen som muligt Helst ingen adgange i eller nær skarpe kurver, især indersiden af kurver, på stejle stigninger eller ved bakketoppe kan give problemer på grund af oversigtsbegrænsninger og varierende hastigheder for biler og tung trafik Ingen gennembrydning af midterrabat i forbindelse med tilladelse til overkørsel Ej vejadgang / vejtilslutning direkte til fra- og tilkørselsramper eller i rampeanlæg i øvrigt Sikre så vidt muligt altid tilstrækkelig 17 TRAFIK & VEJE 2010 JUNI/JULI TRAFIK & VEJE 2010 JUNI/JULI 17

18 oversigt efter vejreglerne. Der pålægges normalt ikke oversigter ved private overkørsler, med mindre der er tale om en særlig intensiv trafikal brug af overkørslen eller der er tale om en vejtilslutning En ny adgang må ikke medvirke til at danne et nyt 4-benet vigepligtsreguleret kryds, idet denne krydstype typisk har en af de højeste ulykkesfrekvenser Skab så vidt muligt vendemuligheder på egen grund, således bakning ud på hovedlandevejen undgås. Nyttige erfaringer Vejdirektoratet har øvrigt gode erfaringer med relativt simple tiltag som: Hver gang at vurdere den mest hensigtsmæssige geometriske udformning af en adgang. Lav overkørsler kun netop så brede, at køretøjer til og fra ejendommen uhindret kan passere hinanden hen over adgangen At vurdere hver gang, hvorvidt der skal stilles krav om ansøgers betaling for svingbaner eller andre ombygninger på hovedlandevejen At inddrage egne eller udefrakommende trafiksikkerhedsrevisorer til at foretage en trafikteknisk vurdering i sager vedr. større byggeprojekter på naboejendomme At tilstræbe, at markoverkørsler kun anvendes til kørsel i forbindelse med jordens dyrkning, og ikke som adgang til bygningsværker, der fx anvendes til opbevaring af foder, afgrøder, gødning mv. At stille vilkår om nedlæggelse af en ejendoms overflødige overkørsler i forbindelse med udstykning eller andre matrikulære ændringer. Dispensationspraksis De fleste af statsvejene er pålagt adgangsbegrænsninger. Vejdirektoratet kan på disse vejstrækninger kun give tilladelse (dispensation) til nye adgange eller ændring af bestående adgange, hvis særlige forhold foreligger, jf. vejlovens 80. Udgangspunktet er derfor, at der skal foreligge en anden tilstand ved adgangsforholdene på en strækning, som Vejdirektoratet vurderer forbedrer trafiksikkerheden, eller at der i hvert fald med sikkerhed ikke foreligger oplysninger, som forringer denne. Der udvises derfor generelt tilbageholdenhed med at tillade adgang til mere trafikskabende aktiviteter på naboejendomme, især hvis adgangen samtidig har konkrete færdselsmæssige problemer som uheldige oversigtsforhold, placering i nærheden af bakketoppe, uoverskuelige vejsving mv. Udfordringen er at vurdere, om en ejendoms ændrede anvendelse så også medfører mere trafik. Derfor gør Vejdirektoratet meget ud af at få oplysninger fra ansøger om blandt andet omfanget og arten af trafikken, der forventes til og fra ejendommen, hvor mange medarbejdere, der vil være beskæftiget i virksomheden, hvilke produkter der evt. skal forhandles fra ejendommen osv. Det er Vejdirektoratets erfaring, at jo mere grundig man er med at præcisere, hvilken anvendelse dispensationen er givet til, og under hvilke aktuelle forudsætninger at dispensationen er givet, jo bedre muligheder har man også for fremover at styre adgangsreguleringen. Omvendt gives der normalt dispensation til ændret ejendomsanvendelse i de situationer, hvor anvendelsen skønnes at blive mindre trafikskabende end før. Ligeledes kan der i særlige tilfælde meddeles tidsbegrænsede dispensationer til for eksempel byggepladser og større anlægsarbejder, og Vejdirektoratet ser normalt også positivt på dispensationer til samfundsnyttige anlæg, som for eksempel grusgrave, transformerstationer, antennemaster, regnvandsbassiner, teknikskabe mv. Vejdirektoratets dispensationspraksis bygger naturligt på tilkendegivelser og afgørelser fra Transportministeriets departement, hvor ministeriet gennem tiden især har udvist tilbageholdenhed med at tillade detailsalg og udstilling ved adgangsbegrænsede veje. Se i øvrigt under punkt 45 i cirkulæret til vejloven. Udfordringer i praksis I mange tilfælde kan det være vanskeligt at afgøre, hvorvidt der i det hele taget kræves dispensation eller tilladelse til en ændret anvendelse. Hvorvidt der kræves dispensation fra adgangsbegrænsninger eller ej må i første omgang afgøres ud fra ordlyden af den pågældende registrering i adgangsfortegnelsen, som i øvrigt må fortolkes også ud fra den almindelige samfundsmæssige udvikling. En registrering som overkørsel til erhverv indeholder derfor ikke mange muligheder for at modsætte sig nogen former for erhverv på ejendommen, også selvom ejendommen eksempelvis skifter anvendelse fra en mindre kontorvirksomhed til et supermarked. Kun såfremt der udtrykkeligt i forbindelse med adgangens etablering er præciseret nærmere om anvendelsen, er det muligt at skride ind, men det afhænger i øvrigt af, hvor længe adgangen har været etableret, og hvilke berettigede forventninger ejeren kan antages at have omkring adgangen. Vejdirektoratet havde fundet det ønskeligt, såfremt adgangsfortegnelserne for statsvejene generelt havde været mere præcise omkring den tilladte anvendelse af de enkelte overkørsler. I mange tilfælde kan det også være svært at vurdere, i hvilket omfang planlovgivningens lempelige regler om tilladelse til forskellige indretninger i overflødiggjorte landbrugsbygninger skal inddrages i den daglige dispensationspraksis efter vejloven. Vejdirektoratet oplever også i mange tilfælde på de ikke-adgangsbegrænsede veje et betydeligt arbejde med at finde ud af, hvad der egentlig oprindeligt er givet tilladelse til, herunder hvad en tidligere vejbestyrelse evt. har sagt om adgangsforholdene til en given ejendom. Fastsatte vilkår ved adgangens etablering har stor betydning, når der igen skal tages stilling til ejendommens adgangsforhold. Desværre har for mange statsveje fortsat ikke adgangsbegrænsninger pålagt, selvom vejens karakter egentlig gør det nødvendigt. Referencer: [1] Transportøkonomisk Institut, TØI Norge, Trafiksikkerhetshåndboken, afsnit 3.5. < Antal overkørsler pr. km vej Ulykker pr. million km Ingen 0,08-0, , , , ,38 Over 30 0,47 Centrumområde (over 50) 0,80 Figur 1. Antal overkørsler og ulykkesrisiko. Reduktion af antal overkørsler Ændring i antal ulykker (i %) Fra over 30 til pr. km. vej -29 Fra til 6-15 pr. km. vej -31 Fra 6-15 til under 6 pr. km. vej -25 Figur 2. Virkning ved reduktion af overkørsler. 18 TRAFIK & VEJE 2010 JUNI/JULI TRAFIK & VEJE 2010 JUNI/JULI 18

19 ANNONCE Lys fremtid med LED Udendørsbelysning på gader, veje og i parker står bag en væsentlig del af energiforbruget i Danmark. Det skønnes, at omkring en tredjedel af Danmarks udendørsbelysning i dag er baseret på gammel og ineffektiv belysningsteknologi, som kan dateres helt tilbage til 1960 erne. Nye LED løsninger kan nedbringe energiforbruget med helt op til 85 %. Danmark skal, ligesom resten af EU, øge energieffektiviteten med 20 % frem mod En gigantisk opgave, der kræver, at alle trækker på samme hammel: Det offent lige, energiselskaber, råd givere, arkitekter, ingeniører, private virksomheder og beslutningstagere. Og i det store regn skab er lys en af de store miljøsyndere lys teg ner sig for omkring 20 % af verdens samlede elforbrug. Spar på energien med den rigtige udendørsbelysning Sammenlignet med traditionelle lyskilder er LED-baseret hvidt lys garant for et lavere Nordeuropas første offentlige bygning med 100 % LED-belysning energiforbrug, der både kan ses på bundlinjen og på CO 2 -regnskabet. Samtidigt kan LED-belysning forskønne omgivelserne rent æstetisk, øge trygheden og højne sikker heden på landets veje. Dagslys er noget af det vigtigste i vores liv. Det er dynamisk, overraskende, smukt og skaber liv. Men det er ikke konstant, og derfor er vi som mennesker afhængige af alternativer, der kan hjælpe os med at overvinde mørket. Et rigtig godt alternativ er LED-baseret hvidt lys, siger Henrik Handschuh, Nordic Segment Marketing Manager, Outdoor, Philips Lighting. I september 2009 indviede Fanø Kommune et nyt m 2 stort Sundhedshus. Ambitionerne for det nye Sundhedshus begrænsede sig ikke til et højt sundhedsfagligt niveau og moderne faciliteter. Med huset ville kommunen begrænse energiforbruget og tænke bæredygtigt. Løsningen blev en total LED-løsning både indendørs og udendørs. Den nye udendørsbelysning betyder i dag en energibesparelse på 85 %. I alt er 25 gamle armaturer udskiftet til den prisvindende ParkLED et nyt, energibesparende park armatur, som sidste år blev hædret med ELFORSK-prisen ParkLED elegant og effektiv belysning ParkLED er specielt udviklet til LED, og der er 18 Rebel dioder i armaturet, 16 lyser nedad og 2 lyser opad. Dette for at skabe et behageligt, indirekte lys. Ringen rundt om armaturet er både dekorativ og funktionel, fordi dioderne er placeret bag denne således, at der er minimal blænding fra armaturet. Dette dekorative armatur tilføjer stil og klasse til enhver applikation. ParkLED er designet af den danske arkitekt Mads Odgård, og det enkle og elegante nordiske design gør armaturet til et dekorativt element i landskabet og er ideelt for applikationer som parker, boligveje, cykelstier og parkeringspladser. Et par af kvaliteterne ved det LED-baserede hvide lys er den unikke farvegengivelse og den højere opfattelse af lysets styrke. Begge dele betyder, at det bliver lettere at skelne og genkende genstande, farver, former og mennesker fra hinanden både på korte og lange afstande. Ud over en æstetisk værdi kan det også have en præventiv effekt i forhold til kriminaliteten. Og så er der massive energibesparelser at hente. Landets byer halter efter I mange af landets byer er der noget at tage fat på. Her er problemet nemlig, at en stor mængde forældet lysteknologi til udendørsbelysningen er med til at sluge langt mere el, end hvad der reelt er brug for. Og i det store klimaregnskab er problemet til at få øje på. Philips egne undersøgelser viser, at byer i dag er ansvarlige for omkring 70 % af det samlede energiforbrug. Samlet set kan vi i Europa opnå årlige besparelser på omkring 4,3 milliarder euro og samtidigt nedbringe udledningen af CO 2 med 28 millioner ton. Men det kræver, at landets kommuner får lagt nogle ambitiøse belysningsplaner, forklarer Henrik Handschuh. Philips Lighting har efterhånden en del konkrete danske og internationale eksempler på, at en god LED-løsning til udendørsbelysningen har ført til massive energibesparelser. Et af eksemplerne finder man på Fanø. Fakta Bygherre: Fanø Kommune Beliggenhed: Vestervejen 1, Nordby på Fanø Anvendte udendørsarmatur: 25 stk. ParkLED, 22W LED pr. armatur Belysningsløsning: Total indendørs og udendørs LED-belysning Energibesparelse udendørs: 85 % Samlet energibesparelse indendørs og udendørs: 70 % 19 TRAFIK & VEJE 2010 JUNI/JULI TRAFIK & VEJE 2010 JUNI/JULI 19

20 LEDNINGER STØJ Opgravningsfri fornyelse og afpropning af stikledninger Der findes i dag en række forskellige metoder til opgravningsfri fornyelse af stikledninger fra såvel hovedledning som igennem vandlås i en nedløbsbrønd. Ligeledes findes der flere metoder til opgravningsfri afpropning af døde stikledninger. Af forretningsudviklingschef Peter Ellegaard Larsen, Per Aarsleff A/S Fornyelse af stikledninger I Danmark er der igennem de seneste år sket en stor udvikling inden for metoder til opgravningsfri fornyelse, spuling og TVinspektion af stikledninger alt sammen udført fra hovedledning. De mest effektive metoder begrænser nedsættelsen af ledningstværsnittet. Der findes også mindre effektive metoder, hvor der typisk indføres rør med mindre dimension, hvilket dog medfører en stor og i de fleste tilfælde helt uacceptabel reduktion af ledningstværsnittet. I det følgende introduceres seks metoder til effektiv opgravningsfri fornyelse af stikledninger. Fælles for de seks metoder er, at de medfører minimale gener for beboere, erhvervsdrivende og trafik. Desuden er der generelt klare økonomiske fordele forbundet med at anvende disse opgravningsfri metoder. 1. Kort hatprofil En kort hatprofil er et tæt overgangsprofil udført af syrefast polyesterfiber. En kort hatprofil består af skygge og endeløs puld. Den skræddersys altid til den givne opgave ude på arbejdspladsen, hvor den desuden imprægneres med harpiks. Ved installation monteres en kort hatprofil på et værktøj, som overvåget af et TVkamera trækkes frem til den aktuelle stikledning. Når værktøjet er positioneret, presses først skyggen på plads, og herefter trykkes pulden op i stikledningen. Efterfølgende udhærdes hatprofilen, og værktøjet trækkes ud igen. Da der ikke sker en fornyelse af selve stikledningen, bruges denne metode til sikring af en tæt overgang mellem hoved- og stikledning. Længden af en kort hatprofil er min. 30 cm og forbi første samling på stikledningen. Figur 1. Uimprægneret hatprofil. 2. Lang hatprofil En lang hatprofil installeres på samme måde som en kort hatprofil, blot med den forskel, at stikledningen strømpefores helt frem til brønd eller vandlås på vejbrønd. Strømpeforingen udføres med en strømpeforing af syrefast polyesterfiber imprægneret med harpiks. 3. Strømpeforing - fra hovedledning op i stikledning Strømpeforing af stikledning udført fra hovedledningen og op i stikledningen er i princippet en lang hatprofil udført uden skygge i hovedledningen. Der opnås således ikke nogen tæthed mellem hoved- og stikledning, når denne løsning vælges. Også her kan der strømpefores helt frem til vandlås på vejbrønd. 4. Strømpeforing - fra brønd på hovedledning Strømpeforing af stikledninger fra brønd udføres ligeledes med en strømpeforing af syrefast polyesterfiber imprægneret med harpiks. Strømpeforingen udføres helt frem til brønd eller vandlås på vejbrønd. Fra brønden krænges strømpeforingen i blød tilstand ind i den defekte ledning. Dette sker ved hjælp af luft. Enden på strømpeforingen er åben. Efterfølgende indføres en kalibreringsslange, der er lukket i enden og udført i et materiale, som ikke går i kemisk forbindelse med den harpiksimprægnerede strømpeforing. Herefter gennemhærdes strømpeforingen, og kalibreringsslangen trækkes ud. 5. Strømpeforing - fra brønd mod hovedledning Strømpeforing af stikledninger fra brønd mod hovedledning udføres på samme måde som strømpeforing af stikledninger fra brønd på hovedledning. Eneste forskel er, at såfremt strømpeforingen bliver for lang, skal den indragende ende af strømpeforingen bortfræses i hovedledningen. 6. Strømpeforing - fra vejbrønd med vandlås mod hovedledning Denne type strømpeforing udføres på samme måde som strømpeforing fra brønd. Denne metode er den nyeste metode til strømpeforing af stikledninger. Det at krænge en strømpe igennem en vandlås med den begrænsede plads, der er i en vejbrønd, har givet store udfordringer i udviklingsarbejdet. Afpropning af stikledninger Erfaringer har vist, at der overalt i landet findes et meget stort antal stikledninger, der ikke længere er i brug. Disse døde stikledninger fungerer i mange tilfælde som yngleog levested for rotter. Da stikledningernes tilstand ofte er endog meget ringe, kan de også være medvirkende til at grusmateriale fra vejene trænger ind igennem samlingerne for at ende i hovedledninger. I det følgende gennemgås fire forskellige metoder til opgravningsfri afpropning af døde stikledninger. 20 TRAFIK & VEJE 2010 JUNI/JULI TRAFIK & VEJE 2010 JUNI/JULI 20

Status på Gæsteprincippet

Status på Gæsteprincippet Status på Gæsteprincippet Indhold: Gæsteprincippet ukendt for udenforstående Vigtigt for ledningsejerne Der er sket et skred efter en række domme Gæsteprincippet gennemgås ud fra disse domme Hvad har ledningsejerne

Læs mere

Dansk Ledningsejerforum kan

Dansk Ledningsejerforum kan LOVGIVNING Tekst: Anders Valentiner-Branth, Henrik Sauer og Line Markert, Horten Advokatfirma foto: HNG Gæsteprincippet og betaling ved omlægning af ledninger Retstilstanden er mere nuanceret, end den

Læs mere

Fodgængeres og cyklisters serviceniveau i kryds

Fodgængeres og cyklisters serviceniveau i kryds Fodgængeres og cyklisters serviceniveau i kryds Af civilingeniør Søren Underlien Jensen Trafitec, suj@trafitec.dk Trafikanters oplevelser i trafikken er en vigtig parameter. I faglige kredse benævnes denne

Læs mere

S. Riber Kristensen, Dalby Bygade 42, 5380 Dalby. Tlf. 65 34 11 01. riber@privat.dk

S. Riber Kristensen, Dalby Bygade 42, 5380 Dalby. Tlf. 65 34 11 01. riber@privat.dk S. Riber Kristensen, Dalby Bygade 42, 5380 Dalby. Tlf. 65 34 11 01. riber@privat.dk Til Kerteminde Kommune att. Kent Stephensen Hans Schacksvej 4 5300 Kerteminde Dato: 19.02.2008. Bemærkninger til planforslaget

Læs mere

DATO DOKUMENT SAGSBEHANDLER MAIL TELEFON. 11. september 2013 09/10096-39 Ivan Skaaning Hansen ih5@vd.dk 7244 3112

DATO DOKUMENT SAGSBEHANDLER MAIL TELEFON. 11. september 2013 09/10096-39 Ivan Skaaning Hansen ih5@vd.dk 7244 3112 DATO DOKUMENT SAGSBEHANDLER MAIL TELEFON 11. september 2013 09/10096-39 Ivan Skaaning Hansen ih5@vd.dk 7244 3112 Randers Kommune Miljø og teknik Veje og trafik Laksetorvet 8900 Randers AFGØRELSE AF KLAGEN

Læs mere

DATO DOKUMENT SAGSBEHANDLER MAIL TELEFON

DATO DOKUMENT SAGSBEHANDLER MAIL TELEFON DATO DOKUMENT SAGSBEHANDLER MAIL TELEFON 9. april 2010 09/07866 EKSPROPRIATION TIL OFFENTLIG VEJ Vejdirektoratet har behandlet en klage fra advokaten på vegne af K og N C T over Kommunens afgørelse af

Læs mere

Serviceniveau for fodgængere og cyklister

Serviceniveau for fodgængere og cyklister VEJFORUM Serviceniveau for fodgængere og cyklister Trafikanters oplevelser i trafikken er en særdeles væsentlig parameter i trafikpolitik, både lokalt, regionalt og nationalt. I faglige kredse benævnes

Læs mere

BORGERFORENING FOR ALLESØ, NÆSBYHOVED BROBY, SKOVS HØJRUP OG KIRKENDRUP

BORGERFORENING FOR ALLESØ, NÆSBYHOVED BROBY, SKOVS HØJRUP OG KIRKENDRUP BORGERFORENING FOR ALLESØ, NÆSBYHOVED BROBY, SKOVS HØJRUP OG KIRKENDRUP NOTAT AF 14. SEPTEMBER 2011 ANBEFALINGER TIL FORBEDRING AF TRAFIKFORHOLD I FIRKANTEN BELDRINGEVEJ, BOGENSEVEJ, STÆREHUSVEJ OG SØHUSVEJ

Læs mere

Ældres sikkerhed på Frederikssundsvej. - et trafikpuljeprojekt. Af Claus Rosenkilde, sektionsleder. Vej & Park, Københavns Kommune

Ældres sikkerhed på Frederikssundsvej. - et trafikpuljeprojekt. Af Claus Rosenkilde, sektionsleder. Vej & Park, Københavns Kommune Ældres sikkerhed på Frederikssundsvej - et trafikpuljeprojekt Af Claus Rosenkilde, sektionsleder Vej & Park, Københavns Kommune Før ombygning Efter ombygning Frederikssundsvej er Københavns Kommunes længste

Læs mere

Vi arbejder for bedre trafikforbindelser

Vi arbejder for bedre trafikforbindelser Vi arbejder for bedre trafikforbindelser Anlæg af Den nye bane København-Ringsted over Køge Udbygning af Køge Bugt Motorvejen mellem Greve Syd og Solrød Syd Mosede Landevej Greve Karlslunde Centervej 29

Læs mere

EKSPROPRIATION - TIL FORBEDRING AF VEJE

EKSPROPRIATION - TIL FORBEDRING AF VEJE EKSPROPRIATION - TIL FORBEDRING AF VEJE EKSPROPRIATION TIL FORBEDRING AF VEJE Pjecen beskriver, hvad der sker, når staten eksproprierer. Hvad ekspropriation betyder Hvorfor der er en Ekspropriationskommission,

Læs mere

Evaluering af minirundkørsler i Odense

Evaluering af minirundkørsler i Odense Før-og-efter uheldsstudie af fem 3-benede vigepligtskryds, der blev ombygget til minirundkørsler Søren Underlien Jensen Juni 2007 Forskerparken Scion-DTU Diplomvej, Bygning 376 2800 Kgs. Lyngby www.trafitec.dk

Læs mere

SKAB GODE VILKÅR FOR HANDICAPPEDE OG ÆLDRE I TRAFIKKEN

SKAB GODE VILKÅR FOR HANDICAPPEDE OG ÆLDRE I TRAFIKKEN SKAB GODE VILKÅR FOR HANDICAPPEDE OG ÆLDRE I TRAFIKKEN 5 bud på hvad landets kommuner kan gøre ALLE HAR RET TIL AT FÆRDES SIKKERT OG TRYGT I TRAFIKKEN Det gælder ikke mindst for vores handicappede og ældre.

Læs mere

DATO DOKUMENT SAGSBEHANDLER MAIL TELEFON

DATO DOKUMENT SAGSBEHANDLER MAIL TELEFON DATO DOKUMENT SAGSBEHANDLER MAIL TELEFON 15. februar 2013 12/13320 AFVISNING AF KLAGE OG VEJLEDNING OM DOBBELTKOTELETBEN Vejdirektoratet har behandlet din forespørgsel af 15. november 2012. Du har henvendt

Læs mere

Renovering i og under ejendomme

Renovering i og under ejendomme Renovering i og under ejendomme Rødder i fælles entreprenørkultur Renovering i og under ejendomme Aarsleff Rørteknik er markedsledende i Danmark, når det gælder renovering med strømpeforing i og under

Læs mere

Kommunernes erstatningsansvar for skader ved færden i det offentlige rum

Kommunernes erstatningsansvar for skader ved færden i det offentlige rum Værd at vide om Kommunernes erstatningsansvar for skader ved færden i det offentlige rum KOMMUNE 2 Et overblik over ansvarsreglerne Her får du et overblik over ansvarsreglerne for kommunerne ved borgernes

Læs mere

Hvad kan vejbestyrelserne bruge Automatisk Trafikkontrol (ATK) til, og hvad sker der med ATK i fremtiden?

Hvad kan vejbestyrelserne bruge Automatisk Trafikkontrol (ATK) til, og hvad sker der med ATK i fremtiden? Hvad kan vejbestyrelserne bruge Automatisk Trafikkontrol (ATK) til, og hvad sker der med ATK i fremtiden? Projektleder Lárus Ágústsson, Vejdirektoratet, e-mail: lag@vd.dk i samarbejde med Dorte Kristensen

Læs mere

DATO DOKUMENT SAGSBEHANDLER MAIL TELEFON

DATO DOKUMENT SAGSBEHANDLER MAIL TELEFON DATO DOKUMENT SAGSBEHANDLER MAIL TELEFON 29. januar 2013 12/04047 EKSPROPRIATION AF DEL AF EJENDOM Vejdirektoratet har behandlet din klage af 12. april 2012 på vegne af klager over Kommunens ekspropriationsbeslutning

Læs mere

Brådalvej. Cykelstiprojekt, Nøvling - Visse. Trafiksikkerhedsrevision Trin 1. google

Brådalvej. Cykelstiprojekt, Nøvling - Visse. Trafiksikkerhedsrevision Trin 1. google Brådalvej Cykelstiprojekt, Nøvling - Visse Trafiksikkerhedsrevision Trin 1 google Udarbejdet af: Gunvor Winther Dato: 19.02.2014 Version: 01 Projekt nr.: 6011-006 MOE A/S Åboulevarden 22 DK-8000 Aarhus

Læs mere

Karen Marie Lei, Sektionsleder og civilingeniør, COWI A/S klei@cowi.dk

Karen Marie Lei, Sektionsleder og civilingeniør, COWI A/S klei@cowi.dk Evaluering af pilotprojekt Variable tavler for cyklister ved højresvingende lastbiler Forfattere: Michael Bloksgaard, Ingeniør, Århus Kommune mib@aarhusdk Karen Marie Lei, Sektionsleder og civilingeniør,

Læs mere

I jeres brev af 5. juni 2012 har I klaget over Kommunens beslutning af 24. april 2012 1 om ekspropriation til etablering af en cykelsti langs T vej.

I jeres brev af 5. juni 2012 har I klaget over Kommunens beslutning af 24. april 2012 1 om ekspropriation til etablering af en cykelsti langs T vej. DATO DOKUMENT SAGSBEHANDLER MAIL TELEFON 19. april 2013 12/06000-25 Søren Peter Kongsted spk@vd.dk 7244 3113 EKSPROPRIATION TIL ETABLERING AF CYKELSTI I jeres brev af 5. juni 2012 har I klaget over Kommunens

Læs mere

Hvorfor offentliggøre data?

Hvorfor offentliggøre data? Hvorfor offentliggøre data? Sikre overholdelse af bestemmelser Arbejde mod et samlet sted hvor alle begrænsninger kan findes Digitale data til rådighed for alle myndigheder for effektiv sagsbehandling

Læs mere

GOD TRAFIKAFVIKLING VED GRAVEARBEJDER Af Steffen Rasmussen, steras@tmf.kk.dk og Anne Kongsfelt, Københavns Kommune

GOD TRAFIKAFVIKLING VED GRAVEARBEJDER Af Steffen Rasmussen, steras@tmf.kk.dk og Anne Kongsfelt, Københavns Kommune Denne artikel er publiceret i det elektroniske tidsskrift Artikler fra Trafikdage på Aalborg Universitet (Proceedings from the Annual Transport Conference at Aalborg University) ISSN 1603-9696 www.trafikdage.dk/artikelarkiv

Læs mere

VEJFORUM 2009. indlæg workshops. Der åbnes for tilmelding til Vejforum 2009 tirsdag den 15. september kl. 9.00

VEJFORUM 2009. indlæg workshops. Der åbnes for tilmelding til Vejforum 2009 tirsdag den 15. september kl. 9.00 VEJFORUM 2009 Invitation indlæg workshops Der åbnes for tilmelding til Vejforum 2009 tirsdag den 15. september kl. 9.00 Du kan kun tilmelde dig på www.vejforum.dk alle skal tilmelde sig, også indlægsholdere

Læs mere

REGISTRERING AF TRÆNGSEL

REGISTRERING AF TRÆNGSEL REGISTRERING AF TRÆNGSEL MED BLUETOOTH Finn Normann Pedersen Jens Peder Kristensen Management Konsulent, KeyResearch Direktør, KeyResearch fnp@keyresearch.dk jpk@keyresearch.dk +45 29 89 31 16 +45 22 23

Læs mere

Reklamer og trafikfare. Gode råd til din trafikale vurdering af reklameskilte på baggrund af norsk vejledning

Reklamer og trafikfare. Gode råd til din trafikale vurdering af reklameskilte på baggrund af norsk vejledning Reklamer og trafikfare Gode råd til din trafikale vurdering af reklameskilte på baggrund af norsk vejledning Reklamer og trafikfare Dette hæfte henvender sig til kommuner og politi og indeholder gode råd

Læs mere

Rumlestriber ved vejarbejde på motorvej

Rumlestriber ved vejarbejde på motorvej Rumlestriber ved vejarbejde på motorvej Effekt på hastighed Lene Herrstedt Poul Greibe 9. juli 2012 tec Scion-DTU Diplomvej 376 2800 Lyngby www.trafitec.dk Indhold Sammenfatning og konklusion... 3 1. Introduktion...

Læs mere

Klage over påbud om fjernelse af træ ud for Bindeleddet 7, Knebel Afgørelse i genoptagelsessag

Klage over påbud om fjernelse af træ ud for Bindeleddet 7, Knebel Afgørelse i genoptagelsessag Dato 11. marts 2015 Sagsbehandler Julie Egholm Mail jue@vd.dk Telefon 7244 3135 Dokument 14/03405-40 Side 1/7 Klage over påbud om fjernelse af træ ud for Bindeleddet 7, Knebel Afgørelse i genoptagelsessag

Læs mere

Model til fremkommelighedsprognose på veje

Model til fremkommelighedsprognose på veje Model til fremkommelighedsprognose på veje Henning Sørensen, Vejdirektoratet 1. Baggrund Ved trafikinvesteringer og i andre tilfælde hvor fremtidige forhold ønskes kortlagt, gennemføres en trafikprognose

Læs mere

TRAFIKFORSKNING. de gamle køre bil

TRAFIKFORSKNING. de gamle køre bil TRAFIKFORSKNING an de gamle køre bil SIDE 8 PSYKOLOG NYT NR. 2 2011 Ældre bag rattet bliver ofte betragtet som farlige i trafikken, selv om de generelt er den sikreste gruppe af bilister. Det fastslår

Læs mere

Fælles principper for klassificeret vejnet

Fælles principper for klassificeret vejnet Fælles principper for klassificeret vejnet Kolofon Titel: Udgiver: Fælles principper for klassificeret vejnet Vejdirektoratet og KTC (SAMKOM) Udgivet: Juni 2011 Rådgiver: Redaktion: Design: Per Foldal

Læs mere

DATO DOKUMENT SAGSBEHANDLER MAIL TELEFON 4. juni 2013 13/05850-2 Ivan Skaaning Hansen ih5@vd.dk 7244 3112

DATO DOKUMENT SAGSBEHANDLER MAIL TELEFON 4. juni 2013 13/05850-2 Ivan Skaaning Hansen ih5@vd.dk 7244 3112 DATO DOKUMENT SAGSBEHANDLER MAIL TELEFON 4. juni 2013 13/05850-2 Ivan Skaaning Hansen ih5@vd.dk 7244 3112 NEDKLASSIFICERING AF KOMMUNEVEJE Kommunen har i mail af 4. april 2013 stillet Vejdirektoratet en

Læs mere

Redegørelse om fordeling af vejbidrag ved anlæg af Ny Absalonsvej og Hærvejsstien i byudviklingsområdet

Redegørelse om fordeling af vejbidrag ved anlæg af Ny Absalonsvej og Hærvejsstien i byudviklingsområdet Aarhus Ryhavevej 7 8210 Aarhus V 7733 2121 www.le34.dk Thomas Normann Asmussen +45 7733 2106 D +45 3163 9206 M TNA@le34.dk 19. august 2015 Projekt: 1504348 Dokument: D15-150090 Side 1 af 7 Redegørelse

Læs mere

Samfundsøkonomisk vurdering af ITS

Samfundsøkonomisk vurdering af ITS Denne artikel er publiceret i det elektroniske tidsskrift Artikler fra Trafikdage på Aalborg Universitet (Proceedings from the Annual Transport Conference at Aalborg University) ISSN 1603-9696 www.trafikdage.dk/artikelarkiv

Læs mere

Vejdirektoratets afgørelse Vi kan ikke tage stilling til din klage, fordi K Kommune ikke har truffet en afgørelse, som vi kan tage stilling til.

Vejdirektoratets afgørelse Vi kan ikke tage stilling til din klage, fordi K Kommune ikke har truffet en afgørelse, som vi kan tage stilling til. DATO DOKUMENT SAGSBEHANDLER MAIL TELEFON 13. august 2008 08/05640 KOMMUNENS MANGLENDE UDSKILLELSE AF OFFENTLIG VEJ I MATRIKLEN Hvornår er en vej en offentlig vej? Om udskillelse af en offentlig vej i matriklen.

Læs mere

DATO DOKUMENT SAGSBEHANDLER MAIL TELEFON

DATO DOKUMENT SAGSBEHANDLER MAIL TELEFON DATO DOKUMENT SAGSBEHANDLER MAIL TELEFON 20. marts 2013 12/12512 AFGØRELSE OM FORHOLD VEDR. CARPORT PÅ GADE Vejdirektoratet har behandlet klage af 31. oktober 2012 fra dig som ejer af ejendommen B gade

Læs mere

Indhold. Trafiksikkerhedsprojekter til prioritering 2015. Side 2 -liste med projekter - prioritet 1 og 2. Side 3 - liste med projekter prioritet 3-4-5

Indhold. Trafiksikkerhedsprojekter til prioritering 2015. Side 2 -liste med projekter - prioritet 1 og 2. Side 3 - liste med projekter prioritet 3-4-5 Indhold Side 2 -liste med projekter - prioritet 1 og 2 Side 3 - liste med projekter prioritet 3-4-5 Side 5 - beskrivelse af projekter i prioritet 1 og 2 1 Projekter prioritet 1 og 2 kategori Lokalitet

Læs mere

Jeg vil gerne indledningsvist nævne, at jeg grundlæggende finder, at liberaliseringen af bilsynsmarkedet har været en succes.

Jeg vil gerne indledningsvist nævne, at jeg grundlæggende finder, at liberaliseringen af bilsynsmarkedet har været en succes. Udkast MINISTEREN Statsrevisoratet Christiansborg 1240 København K Dato 28. august 2009 Dok.id 841265 J. nr. 413-8 Deres ref. 09-000410-5 Frederiksholms Kanal 27 F 1220 København K Telefon 33 92 33 55

Læs mere

Ny forskning kan give kortere sagsbehandlingstid for kørekort

Ny forskning kan give kortere sagsbehandlingstid for kørekort Ny forskning kan give kortere sagsbehandlingstid for kørekort I fremtiden bliver vejen til kørekort for unge med ADHD måske kortere. Et nyt studie konkluderer, at unge med ADHD ikke er så farlige i trafikken

Læs mere

Varde Kommunes afgørelse af 17. november 2014 om sten langs vejene i Jegum Ferieland

Varde Kommunes afgørelse af 17. november 2014 om sten langs vejene i Jegum Ferieland Dato 25. februar 2015 Sagsbehandler Ivan Skaaning Hansen Mail ih5@vd.dk Telefon 7244 3112 Dokument 14/17548-5 Side 1/5 Varde Kommunes afgørelse af 17. november 2014 om sten langs vejene i Jegum Ferieland

Læs mere

DOM. Afsagt den 17. juli 2006 af Sø- og Handelsretten sammensat af retsformanden, vicepræsident Michael

DOM. Afsagt den 17. juli 2006 af Sø- og Handelsretten sammensat af retsformanden, vicepræsident Michael UDSKRIFT AF SØ- & HANDELSRETTENS DOMBOG DOM Afsagt den 17. juli 2006 af Sø- og Handelsretten sammensat af retsformanden, vicepræsident Michael B. Elmer, og de sagkyndige medlemmer, John Tyrrestrup og Bjarne

Læs mere

Kompakte toplanskryds Geometri, ulykkesrisiko og vejvisning

Kompakte toplanskryds Geometri, ulykkesrisiko og vejvisning Kompakte toplanskryds Geometri, ulykkesrisiko og vejvisning Civ. ing. Puk Kristine Andersson, Trafitec. puk@trafitec.dk Civ. ing. Poul Greibe, Trafitec. pgr@trafitec.dk I relation til revidering af Vejregler

Læs mere

Dansk strategi for ITS

Dansk strategi for ITS Dansk strategi for ITS ITS udviklingsforum marts 2011 Indledning Trafikken er de senere årtier steget markant. På de overordnede veje er trafikken fordoblet de seneste 30 år, og den øgede trængsel på vejnettet

Læs mere

FORDELING AF UDGIFTER TIL ANLÆG AF PRIVAT FÆLLESVEJ OG OMBYGNING AF VEJ

FORDELING AF UDGIFTER TIL ANLÆG AF PRIVAT FÆLLESVEJ OG OMBYGNING AF VEJ DATO DOKUMENT SAGSBEHANDLER MAIL TELEFON 1 november 2012 12/00840 FORDELING AF UDGIFTER TIL ANLÆG AF PRIVAT FÆLLESVEJ OG OMBYGNING AF VEJ Vejdirektoratet har behandlet klage af 17. januar 2012 fra advokaten

Læs mere

Afgørelse af Faxe Kommunes afgørelse af 10. oktober 2014 om istandsættelse og fremtidig vedligeholdelse af den private fællesvej, Sygehusvej

Afgørelse af Faxe Kommunes afgørelse af 10. oktober 2014 om istandsættelse og fremtidig vedligeholdelse af den private fællesvej, Sygehusvej Dato 10. februar 2015 Sagsbehandler Bjarne Jess Vennike Mail bjv@vd.dk Telefon 72 44 30 22 Dokument 14/12597-17 Side 1/7 Afgørelse af Faxe Kommunes afgørelse af 10. oktober 2014 om istandsættelse og fremtidig

Læs mere

HØJESTERETS KENDELSE afsagt torsdag den 11. december 2015

HØJESTERETS KENDELSE afsagt torsdag den 11. december 2015 HØJESTERETS KENDELSE afsagt torsdag den 11. december 2015 Sag 197/2014 Advokat Anne Almose Røpke kærer Vestre Landsrets afgørelse om acontosalær i sagen: Jens Nielsen mod Finansiel Stabilitet A/S. I tidligere

Læs mere

Lærebogsmateriale til vej- og trafikfagene. Struktur, fremstilling og publicering

Lærebogsmateriale til vej- og trafikfagene. Struktur, fremstilling og publicering Lærebogsmateriale til vej- og trafikfagene f Struktur, fremstilling og publicering Program faggruppen 10.00 - Lærebogsmateriale Præsentation af idé Status t for lærebøger Diskussion af målgruppe og indhold

Læs mere

Støjdæmpende vejbelægning på Motorring 3, samfundsøkonomisk analyse

Støjdæmpende vejbelægning på Motorring 3, samfundsøkonomisk analyse Støjdæmpende vejbelægning på Motorring 3, samfundsøkonomisk analyse Civilingeniør Henrik Nejst Jensen, Vejdirektoratet, Vej- og trafikområdet, hne@vd.dk Civilingeniør Carsten Bredahl Nielsen, Vejdirektoratet,

Læs mere

DEN NYE PRIVATVEJSLOV SET UDEFRA

DEN NYE PRIVATVEJSLOV SET UDEFRA Horten Philip Heymans Allé 7 2900 Hellerup Tlf +45 3334 4000 Fax +45 3334 4001 J.nr. 152342 DEN NYE PRIVATVEJSLOV SET UDEFRA AF ANDERS VALENTINER-BRANTH OG HENRIK SAUER Folketinget har vedtaget en ny privatvejslov,

Læs mere

Ombygning af rundkørsel Rødevej - Gl. Skivevej

Ombygning af rundkørsel Rødevej - Gl. Skivevej Viborg Kommune Ombygning af rundkørsel Rødevej - Gl. Skivevej Trafiksikkerhedsrevision trin 2 Status: Endelig revisionsrapport Kommenteret af Grontmij Kommenteret af Viborg Kommune Beslutning og underskrevet

Læs mere

ADVOKATERNE I JYLLANDSGÅRDEN A/S

ADVOKATERNE I JYLLANDSGÅRDEN A/S ADVOKATERNE I JYLLANDSGÅRDEN A/S Frederiksgade 72 Postboks 5052 DK-8100 Århus C Tlf. (+45) 86 12 23 66 Fax (+45) 86 12 97 07 CVR-nr. 25 90 89 02 E-mail: info@kapas.dk www.kapas.dk Jyske Bank 5076 1320014

Læs mere

A11 A16 A17 A18. Farlig vejkryds, hvor den krydsende trafik har ubetinget vigepligt

A11 A16 A17 A18. Farlig vejkryds, hvor den krydsende trafik har ubetinget vigepligt A11 Farlig vejkryds, hvor den krydsende trafik har ubetinget vigepligt Hvor den krydsende trafik har ubetinget vigepligt. Tavlen opstilles hvor vejens forløb har betydning for nedsættelse af hastigheden.

Læs mere

REGULATIV. for. udførelse af overkørsler. Hørsholm Kommune. Gældende fra 29. oktober 2007

REGULATIV. for. udførelse af overkørsler. Hørsholm Kommune. Gældende fra 29. oktober 2007 REGULATIV for udførelse af overkørsler i Hørsholm Kommune Gældende fra 29. oktober 2007 Indledning Under henvisning til lov om offentlige veje og lov om private fællesveje bestemmes herved, at overkørsler

Læs mere

Vilkår i forbindelse med tilladelse til at etablere en udkørsel fra ejendommen H vej 24 til H vej

Vilkår i forbindelse med tilladelse til at etablere en udkørsel fra ejendommen H vej 24 til H vej Dato 22. maj 2014 Dokument 13/16137 Vilkår i forbindelse med tilladelse til at etablere en udkørsel fra ejendommen H vej 24 til H vej Kommunens j.nr. 013713-2011 Vejdirektoratet har behandlet advokatens

Læs mere

Retningslinjer for ophængning af valgplakater og andre typer plakater på kommunens vejarealer

Retningslinjer for ophængning af valgplakater og andre typer plakater på kommunens vejarealer Retningslinjer for ophængning af valgplakater og andre typer plakater på kommunens vejarealer November 2014 side 1 Valgplakater på vejareal Folketinget har den 7. april 2011 vedtaget en ændring af lov

Læs mere

Hastighedsmålinger på Gurrevej

Hastighedsmålinger på Gurrevej juli 2005 Belinda la Cour Lund Lene Herrstedt Poul Greibe Aps Forskerparken SCION DTU Diplomvej, bygning 376 2800 Kgs. Lyngby www.trafitec.dk Indhold Indledning...3 Hastighedsmålinger på Gurrevej...4 2

Læs mere

Udtalelse vedr. henvendelse omkring opsætning af digitale reklamepyloner ved indfaldsvejene

Udtalelse vedr. henvendelse omkring opsætning af digitale reklamepyloner ved indfaldsvejene Norddjurs Kommune Att. Gerda Enevoldsen Torvet 3 8500 Grenaa Sendt pr. e-mail til: ge@norddjurs.dk. Dato 12. februar 2015 Sagsbehandler Jesper Møller Mail jesm@vd.dk Telefon +45 7244 2044 Dokument 15/01839-7

Læs mere

Fodgængeres og cyklisters oplevede serviceniveau

Fodgængeres og cyklisters oplevede serviceniveau Køretøjer pr. time Fodgængeres og cyklisters oplevede serviceniveau Bruger- og implementeringsvejledning Gangareal ved krydsning = fodgængerfelt Antal køretøjer her Gangareal før kryds = ej fortov Farvet

Læs mere

Hvordan forbedrer vi signalstyringer?

Hvordan forbedrer vi signalstyringer? Hvordan forbedrer vi signalstyringer? Civilingeniør Peter Christensen, Swarco Trafik A/S peter.christensen@swarco.com Signalanlæg indgår som en væsentlig del i trafikafviklingen særligt i byer. Det burde

Læs mere

Ekspropriation. af arealer og ejendomme til statens veje

Ekspropriation. af arealer og ejendomme til statens veje Ekspropriation af arealer og ejendomme til statens veje Information om Ekspropriation af arealer og ejendomme til vejanlæg Denne pjece beskriver, hvad der sker i forbindelse med en ekspropriation af arealer

Læs mere

Regulativ for ophængning af valgplakater

Regulativ for ophængning af valgplakater Regulativ for ophængning af valgplakater Retningslinjer for ophængning af valgplakater på kommunens vejarealer i forbindelse med afholdelse af offentlige valg og folkeafstemninger. Marts 2014 side 1 Retningslinjer

Læs mere

Hvad må man som nabo til Metroen? Bestemmelser og begrænsninger for naboejendomme til den underjordiske del af Københavns Metro

Hvad må man som nabo til Metroen? Bestemmelser og begrænsninger for naboejendomme til den underjordiske del af Københavns Metro Hvad må man som nabo til Metroen? Bestemmelser og begrænsninger for naboejendomme til den underjordiske del af Københavns Metro Indhold 3 For Metroens sikkerhed 4 Om servitutten 5 Belastninger 7 Udgravninger

Læs mere

Nyhedsmail nr. 12. 17. dec. 2013. Med årets sidste nyhedsmail får du de seneste nyheder og en rekapitulation over arbejdet i Vrist Pumpelag i 2013.

Nyhedsmail nr. 12. 17. dec. 2013. Med årets sidste nyhedsmail får du de seneste nyheder og en rekapitulation over arbejdet i Vrist Pumpelag i 2013. Nyhedsmail nr. 12. 17. dec. 2013. Velkommen til årets sidste nyhedsmail fra Vrist Pumpelag Med årets sidste nyhedsmail får du de seneste nyheder og en rekapitulation over arbejdet i Vrist Pumpelag i 2013.

Læs mere

Grænseegnens Touring Club

Grænseegnens Touring Club Kørevejledning for Denne vejledning skal tjene til, at alle som kører med Grænseegnens Touring Club har så ensartet en forståelse af vores køresystem, at det er sikkert at deltage på ture med GTC. Det

Læs mere

Estimat over fremtidig trafik til IKEA

Estimat over fremtidig trafik til IKEA BILAG Estimat over fremtidig trafik til IKEA Estimat af fremtidig trafik til IKEA For at estimere den fremtidige trafik til IKEA tages der udgangspunkt i en tælling af trafikken i IKEA Århus og i antallet

Læs mere

EKSPROPRIATIONSPROTOKOL

EKSPROPRIATIONSPROTOKOL EKSPROPRIATIONSPROTOKOL -------------------------------------------------------- Cykelsti Allingåbro - Ørsted: Side 1-8 -------------------------------------------------------- Norddjurs Kommune påtænker

Læs mere

DATO DOKUMENT SAGSBEHANDLER MAIL TELEFON

DATO DOKUMENT SAGSBEHANDLER MAIL TELEFON DATO DOKUMENT SAGSBEHANDLER MAIL TELEFON 5. februar 2013 11/16848 EGENBETALING AF VEJBELYSNING I brev af 26. oktober 2011 har grundejerforeningen klaget over Kommunens afgørelse af 29. september 2011 om

Læs mere

Vi skal derfor anmode kommunen om at genoptage sagen til fornyet behandling og træffe en ny lovlig afgørelse.

Vi skal derfor anmode kommunen om at genoptage sagen til fornyet behandling og træffe en ny lovlig afgørelse. Dato 2. december 2014 Sagsbehandler Tom Løvstrand Mortensen Mail tlm@vd.dk Telefon 7244 3119 Dokument 14/15740-7 Side 1/5 Godkendelse af udlæg af privat fællesvej, matr. nr. 1 c Snejbjerg By, Snejbjerg

Læs mere

udviklingen i forhold til Færdselssikkerhedskommissionens

udviklingen i forhold til Færdselssikkerhedskommissionens Dato 26. januar Sagsbehandler Jesper Hemmingsen Mail JEH@vd.dk Telefon +45 7244 3348 Dokument /6-1 Side 1/23 Udvikling i forhold til Færdselssikkerhedskommissionens målsætning Opfølgning på udviklingen

Læs mere

Referat af orienteringsmøde om Næstved Omfartsvej Sted: Det ny Ridehus, Næstved, mandag den 24. september 2012

Referat af orienteringsmøde om Næstved Omfartsvej Sted: Det ny Ridehus, Næstved, mandag den 24. september 2012 Referat af orienteringsmøde om Næstved Omfartsvej Sted: Det ny Ridehus, Næstved, mandag den 24. september 2012 Projektchef Carsten H. Lund fra Vejdirektoratet bemærkede indledningsvist, at formålet med

Læs mere

Effekt af nedsættelse af promillegrænsen

Effekt af nedsættelse af promillegrænsen Effekt af nedsættelse af promillegrænsen Inger Marie Bernhoft Civilingeniør Danmarks TransportForskning/Ermelundsvej Ermelundsvej 101, 2820 Gentofte, Danmark Baggrund Pr. 1. marts 1998 blev promillegrænsen

Læs mere

Cykelregnskab for Region Hovedstaden

Cykelregnskab for Region Hovedstaden Denne artikel er publiceret i det elektroniske tidsskrift Artikler fra Trafikdage på Aalborg Universitet (Proceedings from the Annual Transport Conference at Aalborg University) ISSN 1603-9696 www.trafikdage.dk/artikelarkiv

Læs mere

HØJESTERETS DOM afsagt mandag den 19. august 2013

HØJESTERETS DOM afsagt mandag den 19. august 2013 HØJESTERETS DOM afsagt mandag den 19. august 2013 Sag 33/2013 Alm. Brand Forsikring A/S (advokat Michael Steen Wiisbye) mod A (advokat Keld Norup) I tidligere instanser er afsagt kendelse af Københavns

Læs mere

Motorvejen Hårup-Låsby

Motorvejen Hårup-Låsby Trafik Motorvejen Hårup-Låsby 1 1 2 2 Tilslutningsanlæg Hårup Når det nye tilslutningsanlæg bliver taget i brug, er der kun motorvej øst for det, i retning mod Aarhus. Derfor bygger Vejdirektoratet en midlertidig

Læs mere

Nordhavnstunnel i Svanemøllebugten. Debatoplæg VVM-undersøgelse

Nordhavnstunnel i Svanemøllebugten. Debatoplæg VVM-undersøgelse Nordhavnstunnel i Svanemøllebugten Debatoplæg VVM-undersøgelse April 2015 VVM-undersøgelse af den fremtidige Nordhavnstunnel 4 Politisk aftale Københavns Kommune og transportministeren har den 27. juni

Læs mere

Udbygning af den kollektive trafik i København

Udbygning af den kollektive trafik i København Denne artikel er publiceret i det elektroniske tidsskrift Artikler fra Trafikdage på Aalborg Universitet (Proceedings from the Annual Transport Conference at Aalborg University) ISSN 1603-9696 www.trafikdage.dk/artikelarkiv

Læs mere

HØJESTERETS DOM afsagt tirsdag den 20. april 2010

HØJESTERETS DOM afsagt tirsdag den 20. april 2010 HØJESTERETS DOM afsagt tirsdag den 20. april 2010 Sag 131/2007 (2. afdeling) Digital Marketing Support ApS og Anani Voulé (advokat Michael Elkiær Andersen for begge) mod Ministeriet for Videnskab, Teknologi

Læs mere

HØJESTERETS KENDELSE afsagt onsdag den 29. april 2015

HØJESTERETS KENDELSE afsagt onsdag den 29. april 2015 HØJESTERETS KENDELSE afsagt onsdag den 29. april 2015 Sag 15/2015 Sonnich Fryland og Tove Fryland (advokat Jacob Schall Holberg for begge) mod Fredensborg Kommune (advokat Kurt Bardeleben) I tidligere

Læs mere

Lyngby-Taarbæk Kommunalbestyrelse Rådhuset Lyngby Torv 2800 Lyngby. Vedr. regulering af erstatning for dækningsgrav kommunens j. nr.

Lyngby-Taarbæk Kommunalbestyrelse Rådhuset Lyngby Torv 2800 Lyngby. Vedr. regulering af erstatning for dækningsgrav kommunens j. nr. Statsforvaltningen Hovedstaden udtaler, at Lyngby-Taarbæk Kommune burde have indbragt spørgsmålet om en erstatnings størrelse for taksationskommissionen, men da sagen har bagatelagtig karakter, og ulovligheden

Læs mere

Et byggeri kan således være ulovligt på flere måder, idet et byggeri kan være både materielt og formelt ulovligt.

Et byggeri kan således være ulovligt på flere måder, idet et byggeri kan være både materielt og formelt ulovligt. VEJLE DE N DE UDT AL E L SE Juli 2014 Byggeri og energieffektivitet Lovliggørelse af ulovligt byggeri Byggeri, der er ulovligt udført, skal lovliggøres. Udgangspunktet er, at der skal ske retlig lovliggørelse

Læs mere

BORGERMØDE UDBYGNING AF E20/E45 FREDERICIA - KOLDING. 24. og 25. AUGUST 2010

BORGERMØDE UDBYGNING AF E20/E45 FREDERICIA - KOLDING. 24. og 25. AUGUST 2010 BORGERMØDE UDBYGNING AF E20/E45 FREDERICIA - KOLDING 24. og 25. AUGUST 2010 DAGSORDEN FOR MØDET 19.00 Velkomst og baggrund Ole Kirk, Planlægningschef, Vejdirektoratet 19.10 Præsentation af undersøgelserne,

Læs mere

Registreringsudvalget for Energimærkning af Små Ejendommes. af 24. november 2005 Afslag på beskikkelse som energikonsulent

Registreringsudvalget for Energimærkning af Små Ejendommes. af 24. november 2005 Afslag på beskikkelse som energikonsulent (Energi- og vandbesparelser i bygninger) Afgørelsen offentliggøres i anonymiseret form...[klager] over Registreringsudvalget for Energimærkning af Små Ejendomme af 24. november 2005 Afslag på beskikkelse

Læs mere

Handicapegnede veje. Indledning

Handicapegnede veje. Indledning Handicapegnede veje Handicapegnede veje Af : Mogens Møller, Via Trafik Jacob Deichmann, Anders Nyvig Jens Pedersen, Vejdirektoratet Indledning Gode trafik- og adgangsforhold i det offentlige rum er af

Læs mere

Trafiksikkerhedsinspektion på H145, Holbæk - Sorø

Trafiksikkerhedsinspektion på H145, Holbæk - Sorø Trafiksikkerhedsinspektion på H145, Holbæk - Sorø Metode til systematisk trafiksikkerhedsinspektion og erfaringer med implementering af løsninger Vejforum 2011 1 Irene Bro Brinkmeyer, Grontmij Copyright

Læs mere

Spørgsmål og svar fra informationsmøde d. 14. maj 2013

Spørgsmål og svar fra informationsmøde d. 14. maj 2013 Dato Ansvarlig Sags ID. 16. maj 2013 Frits Klemmensen USG-2013-00007 Spørgsmål og svar fra informationsmøde d. 14. maj 2013 Spørgsmål Kloak: Hvorfor laver man ikke regnvandskloak alle steder? Hvor skelner

Læs mere

Byfortætning og bæredygtig mobilitet Mobilitetsplanlægning i Roskilde Bymidte Jakob Høj, Tetraplan A/S, jah@tetraplan.dk

Byfortætning og bæredygtig mobilitet Mobilitetsplanlægning i Roskilde Bymidte Jakob Høj, Tetraplan A/S, jah@tetraplan.dk Denne artikel er publiceret i det elektroniske tidsskrift Artikler fra Trafikdage på Aalborg Universitet (Proceedings from the Annual Transport Conference at Aalborg University) ISSN 1603 9696 www.trafikdage.dk/artikelarkiv

Læs mere

Test af uopmærksomhedsalarm i Abbott og Byggeriets arbejdsmiljøbus

Test af uopmærksomhedsalarm i Abbott og Byggeriets arbejdsmiljøbus Test af uopmærksomhedsalarm i Abbott og Byggeriets arbejdsmiljøbus Rådet for Sikker Trafik har i samarbejde med medicinalfirmaet Abbott og Byggeriets Arbejdsmiljøbus gennemført en undersøgelse af effekten

Læs mere

Velkommen til vejman.dk årsmøde 2012

Velkommen til vejman.dk årsmøde 2012 årsmøde 2012 Velkommen til vejman.dk årsmøde 2012 Det er mig en stor glæde igen at kunne byde alle velkommen til vejman.dk årsmøde. Ved årsmødet i 2011 var langt de fleste vejman.dk kommuner gået i drift

Læs mere

Vidneafhøring af skattemedarbejder Retten i Aarhus s kendelse af 15/5 2014, jr. nr. BS 13-1321/2013

Vidneafhøring af skattemedarbejder Retten i Aarhus s kendelse af 15/5 2014, jr. nr. BS 13-1321/2013 - 1 06.11.2014-22 Vidneafhøring skattemedarbejder 20140527 TC/BD Vidneafhøring af skattemedarbejder Retten i Aarhus s kendelse af 15/5 2014, jr. nr. BS 13-1321/2013 Af advokat (L) og advokat (H), cand.

Læs mere

LETBANEN I BYBILLEDET v/ Dorthe Harbo Andersen, By- og kulturforvaltningen. LEDNINGSFLYTNING v/ Lars Scheuer, Odense Letbane P/S

LETBANEN I BYBILLEDET v/ Dorthe Harbo Andersen, By- og kulturforvaltningen. LEDNINGSFLYTNING v/ Lars Scheuer, Odense Letbane P/S ODENSE LETBANE LETBANEN I BYBILLEDET v/ Dorthe Harbo Andersen, By- og kulturforvaltningen LEDNINGSFLYTNING v/ Lars Scheuer, Odense Letbane P/S TRAFIK OG PARKERING v/ Stig Langsager, By- og kulturforvaltningen

Læs mere

Dette notat beskriver arealbehovene for kørsel med modulvogntog mellem Køge Bugt Motorvejen og erhvervsområderne beliggende mod vest.

Dette notat beskriver arealbehovene for kørsel med modulvogntog mellem Køge Bugt Motorvejen og erhvervsområderne beliggende mod vest. NOTAT Projekt Arealbehovsanalyse for Modulvogntog Klient Greve Kommune Notat nr. 001 Dato 20100219 Til Michael Løgstrup Fra Rambøll By og Trafik 1. Indledning Dette notat beskriver arealbehovene for kørsel

Læs mere

Høringsnotat. Følgende organisationer m.v. kan tilslutte sig forslaget eller har ikke haft bemærkninger til forslaget:

Høringsnotat. Følgende organisationer m.v. kan tilslutte sig forslaget eller har ikke haft bemærkninger til forslaget: Transportudvalget 2011-12 L 39 Bilag 1 Offentligt Gammel Mønt 4 1117 København K Telefon 7226 7000 Fax 7226 7070 info@trafikstyrelsen.dk www.trafikstyrelsen.dk Høringsnotat Vedrørende forslag til lov om

Læs mere

Trafikplan for Ikast-Brande Kommune Ikast-Brande Kommune Resumérapport

Trafikplan for Ikast-Brande Kommune Ikast-Brande Kommune Resumérapport Trafikplan for Ikast-Brande Kommune Ikast-Brande Kommune Resumérapport Indledning I foråret 2008 igangsatte Ikast-Brande Kommune udarbejdelsen af en samlet trafikplan indeholdende delplaner for trafiksikkerhed,

Læs mere

HØJESTERETS DOM afsagt tirsdag den 19. maj 2015

HØJESTERETS DOM afsagt tirsdag den 19. maj 2015 UDSKRIFT AF HØJESTERETS DOMBOG HØJESTERETS DOM afsagt tirsdag den 19. maj 2015 Sag 270/2013 (1. afdeling) Energinet.dk (advokat Anders Valentiner-Branth og advokat Bjarne Becher Jensen) mod Vejdirektoratet

Læs mere

Orientering om etablering af cykelsti

Orientering om etablering af cykelsti 1 of 5 Orientering om etablering af cykelsti Langs Toftevej og Løgtenvej Syddjurs Kommune etablerer cykelsti støttet af statens Cykelpulje Projektet skal få flere til at cykle ved at forbedrede de fysiske

Læs mere

Pulje til forbedring af den kollektive trafik i yderområder, 2. ansøgningsrunde

Pulje til forbedring af den kollektive trafik i yderområder, 2. ansøgningsrunde Pulje til forbedring af den kollektive trafik i yderområder, 2. ansøgningsrunde 1. Projekttitel 5 fremkommelighedsprojekter på landevej 505 mellem Assens og Odense. 2. Resumé Fremkommelighed på vejene

Læs mere

I N T R O D U K T I O N

I N T R O D U K T I O N I N T R O D U K T I O N Det er amtsrådets ansvar at skabe sikre og hensigtsmæssige vej- og trafikforhold til gavn for den nordjyske befolkning. Til dette formål kan amtsrådet blandt andet ved ekspropriation

Læs mere

Søndermarken 8 mfl., 6670 Holsted. Kendelse om drift og vedligehold af privat fællesvej

Søndermarken 8 mfl., 6670 Holsted. Kendelse om drift og vedligehold af privat fællesvej TEKNIK & MILJØ Vej & park Dato: 30-12-2014 Sagsnr.: 13/45122 Kontaktperson: Carsten Wagner Sørensen Dir. tlf.: 7996 6212 Fax: 7539 3444 E-mail: cws@vejen.dk EAN-nr.: 5798005410157 Kendelse Søndermarken

Læs mere

Potentialeafklaring for anvendelse af de nye fritvalgsregler i Frederikssund

Potentialeafklaring for anvendelse af de nye fritvalgsregler i Frederikssund Potentialeafklaring for anvendelse af de nye fritvalgsregler i Frederikssund Kommune NOTAT 7. april 2014 Til drøftelse af de nye regler på fritvalgsområdet, har Ældre og Sundhed udarbejdet følgende analyse

Læs mere