Kvalitetsrapport 2015

Transkript

1 Kvalitetsrapport 2015 for Lundehusskolen KØBENHAVNS KOMMUNE Børne- og Ungdomsforvaltningen 2015

2 Indhold Indledning... 2 Nøgletal... 4 Skolens beskrivelse... 5 Faglighed... 5 Karakterer ved folkeskolens 9.-klasseprøve... 8 Elevernes præstationer i de nationale test... 9 Kompetencedækning Det viser tallene om faglighed Skolens vurdering og indsatser Chancelighed Indikatorer på chancelighed Det viser tallene om chancelighed Skolens vurdering og indsatser Ungdomsuddannelse Indikatorer på overgang til ungdomsuddannelse Det viser tallene for ungdomsuddannelse Skolens vurdering og indsatser Trivsel Måling af elevernes trivsel Elevfravær Det viser tallene for trivsel Skolens vurdering og indsatser Tillid og attraktivitet Forældrenes til- og fravalg af skolen Medarbejdernes trivsel og sygefravær Det viser tallene om tillid og attraktivitet Skolens vurdering og indsatser

3 Indledning Kvalitetsrapport 2015 for Lundehusskolen giver læseren et samlet overblik over en række forskellige områder, der alle betyder noget for vurderingen af skolens kvalitet. Rapporten er bygget op med en generel beskrivelse af skolen, hvorefter skolens kvalitet uddybes i lyset af de pejlemærker for kvalitet, der er vedtaget for skoleområdet i København og de nationale mål for folkeskolen. De nationale mål for kvalitet på skoleområdet I forbindelse med gennemførelsen af folkeskolereformen er der politisk vedtaget tre nationale mål for folkeskolen: Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan. Folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund i forhold til faglige resultater. Tilliden til og trivslen i folkeskolen skal styrkes blandt andet gennem respekt for professionel viden og praksis. Disse mål er i høj grad sammenfaldende med de pejlemærker for kvalitet på skoleområdet, som Børneog Ungdomsudvalget i 2013 vedtog for den københavnske folkeskole. Pejlemærkerne understøtter en tydelig, politisk vedtaget retning i København, hvor alle arbejder hen mod fælles mål. Københavns pejlemærker på skoleområdet De københavnske pejlemærker for kvalitet på skoleområdet er: Faglighed Alle elever skal være dygtigere Chancelighed Betydningen af social og etnisk baggrund skal mindskes. Der skal ikke udskilles flere elever til segregerede tilbud Ungdomsuddannelse Alle elever skal gennemføre en ungdomsuddannelse Trivsel Alle elever skal have et godt skoleliv, hvor de trives Tillid og attraktivitet Tilliden til skolerne og respekten for professionel viden og praksis skal højnes, så forældrene i København vælger folkeskolen Pejlemærkerne vil blive uddybet løbende i rapporten. Anvendelse af skolens kvalitetsrapport Skolens kvalitetsrapport giver et billede af, hvordan skolens resultater ser ud her og nu og hvilken udvikling der har været, og den tjener dermed to væsentlige formål: 2

4 1. Skolens interessenter forældre, skolebestyrelse m.fl. får et samlet overblik over skolens kvalitet, sådan som den kommer til udtryk i kvantitative data samt analyser og vurderinger af disse. 2. Kvalitetsrapporten repræsenterer et centralt styringsværktøj i den samlede kvalitetsstyring i Børne- og ungdomsforvaltningen, idet den danner grundlag for den faglige ledelsesdialog, som finder sted på alle niveauer i organisationen. Den dialog, der er imellem områdechef og skolens ledelse om skolens resultater danner dels grundlag for beslutning om nye tiltag og/eller særlig support. Dels munder den i sidste ende ud i skolelederens resultataftale. I resultataftalen sættes der mål for skolens progression i det næste år i forhold til at nærme sig en realisering af de politisk besluttede pejlemærker og de nationale mål med tilhørende resultatmål. Skolebestyrelsen kan give skolelederen input til ambitionsniveauet for skolens resultater fremadrettet, inden resultataftalen indgås. For skoler, der er særligt udfordrede og har behov for en mere omfattende support, indgår det som en del af folkeskoleloven ( 40a, stk. 2), at der kan være behov for en egentlig handlingsplan. Skolernes resultater gennemgås i kvalitets- og supportsamtalerne, og det vurderes efter samtalerne om skolerne udpeges til handlingsplanskole. 3

5 Nøgletal Tabel 1: Nøgletal pr Elev- og klassetal Samlet elevtal på skolen 598 Heraf specialklasseelever 10 Heraf afgangselever 34 Tosprogsprocent på skolen 45 % Antal klassetrin på skolen 10 Antal almenklasser 26 Antal specialklasser 1 Antal elever pr. almenklasse i gennemsnit 21,8 Budgetoverholdelse (for kalenderåret 2014) 0,2 % 4

6 Skolens beskrivelse Lundehusskolen er beliggende i skønne grønne omgivelser og her er plads til masser af leg og bevægelse. Vores inspirerende udearealer bruges aktivt i undervisningen, hvor vi op i gennem skoleforløbet har et særligt fokus på natur og friluftsliv. På Lundehusskolen er mangfoldigheden stor, og det er vi glade for og stolte over. Det bidrager positivt til børnenes personlige og sociale udvikling. Det er med til at skabe tolerance, forståelse og gode relationer mellem mennesker med forskellige baggrunde og vilkår. Det gode fællesskab i klassen er afgørende for børnenes faglige udbytte og trivsel. Derfor har vi fokus på at skabe gode læringsfællesskaber allerede fra skolestarten. Vi arbejder med udskudt klassedannelse i 0. klasse og det betyder, at de endelige klasser først dannes, når vi har lært børnene at kende. Herved sikrer vi, at alle børn bliver en del af et stimulerende læringsmiljø. Særlige fokusområder på Lundehusskolen Styrkelse af fagligheden med særligt fokus på alle naturfagene: Stort fokus på Synlig læring og læringsmålbaseret undervisning samt deltagelse i A.P. Møller fondens efteruddannelses forløb inden for dette område (Dvs. at undervisningen tager udgangspunkt i faglige mål, som er synlige for eleverne og forældrene). Naturfagssatsning for hele skolen, hvor der arbejdes med progressionen inden for naturfagene fra Natur og Teknologi til Biologi, Geografi og Fysik/kemi. Ambitiøst Ressourcecenter, som arbejder med praksisnær vejledning, klasseobservation og et omfattende test- og opfølgende konferencesystem. Test- og konferencesystemet betyder, at vi tester eleverne i læsning og matematik hvert år og afholder konferencer med lærere og ressourcepersoner, hvor kommende indsatser aftales. Bedre trivsel for børn og voksne: Struktureret arbejde med børnenes trivsel. I de mindste klasser benyttes Mary Fondens materiale Stop mobning, og i de ældste klasser arbejdes der med det norske program MOT. Skolen samarbejder med Arbejdsmiljø København for at fremme arbejdsglæden og trivslen blandt medarbejderne. Fastholdelse af eleverne i hele skoleforløbet: På baggrund af anbefalingerne fra FUTU-rapporten sætter skolen fokus på skolehjemsamarbejdet. Skolen planlægger et uddannelsesforløb, hvor lærerne får redskaber til kommunikation og den gode dialog med forældrene. FUTU-rapporten er bestilt af Københavns kommune og er udarbejdet af et eksternt konsulentfirma. Datamaterialet er samlet via statistik fra 14 skoler i København samt interviews med forældre, lærere, ledere og elever. 5

7 Udskolingen arbejder på en struktur i de ældste klasser, hvor de kan skabe motivation hos eleverne, ved at de unge kan fordybe sig inden for et selvvalgt område. I skoleåret udarbejdede skolen et nyt værdigrundlag med deltagelse af skolebestyrelsen, medarbejdere og ledelse. Skolens kerneværdier er: Stærk faglighed Trivsel for alle Den åbne og mangfoldige skole Det forpligtende fællesskab Anerkendende børnesyn Lundehusskolens arbejde med skolereformen I skoleåret havde skolen fokus på Åben Skole. Det har bl.a. resulteret i følgende faste samarbejder: 1.v er venskabsklasse med byggeriet af et nyt Bispebjerg Hospital - det tager 10 år at bygge et nyt hospital og børnene skal gå i folkeskolen i 10 år. 1.v og byggeriet har samarbejdet i et år og vil følges ad de næste 9 år. 2. årgang samarbejder med Emdrup Badet og den lokale svømmeklub, så børnene på Lundehusskolen har vandtilvænning i 2. klasse og svømning i 4. klasse. Alle børn på mellemtrinnet har Friluftsliv, hvor eleverne besøger nogle af naturens oaser og arbejder der i samarbejde med f.eks. naturvejledere eller klatreinstruktører. 5. årgang samarbejder hvert år med Dansekapellet, hvor børnene i en uge lærer at udtrykke sig igennem dansen. 8. årgang samarbejder med Bispebjerg Hospital, hvor de unge får et indblik i og får afprøvet et bredt udpluk af jobmuligheder på et stort hospital. 9. årgang samarbejder med Hotel og Restaurantskolen og forløbet kulminerer med, at årgangen laver en restaurant på skolen, som er åben for offentligheden. I nuværende skoleår har skolen rettet fokus på arbejdet med Synlig læring og målbaseret undervisning samt evaluering. Faktuelle informationer om Lundehusskolen På Lundehusskolen går der ca. 600 elever. Ud over almenområdet har skolen to modtageklasser på mellemtrinnet og en specialklasserække for børn inden for autismeområdet normeret til 24 børn. Skolen består af nogle nyere bygninger, hvor indskolingen og mellemtrinnet holder til. De ældste elever bor i Hovedbygningen, som er delvist renoveret. De fleste faglokaler på skolen fremstår tidssvarende og er inspirerende læringsmiljøer. Dele af hovedbygningen trænger alvorligt til at blive renoveret. Herunder lokaler for udskolingen. Disse lokaler er i meget dårlig stand og er langt under standarden for tidssvarende læringsmiljøer. 6

8 Skolen skal have en hal og processen frem mod byggeriet er i fuld gang. Ifølge planen går byggeriet i gang i sommerferien 2016 og hallen vil stå klar august Det glæder vi os meget til. Skolen er i gang med endnu en byggesag, da specialklasserækken er udvidet fra 8 børn til 24 børn. Det betyder, at hele stueetagen i hovedbygningen skal bygges om og der skal etableres et indhegnet udeareal til specialklasserækkens børn. På Lundehusskolen har vi et stort ønske om at skolen totalrenoveres og byggeprojekterne tænkes i en helhed. Skolen er på vej mod at ændre organiseringen fra tre afdelinger indskoling, mellemtrin og udskoling til kun at have to afdelingen. Vi vil fra skoleåret kun have en afdeling for de mindste, som går til og med 5. klasse og en afdeling for de ældste, som går fra 6. klasse. Forskningen og vores erfaring fortæller os, at relationsdannelsen mellem lærer og elev er særdeles vigtig i forhold til læring og trivsel og derfor ønsker vi at minimere antallet af lærerskift. Lærere og pædagoger er organiseret i forpligtende team på årgangene. Årgangsteamet planlægger en stor del af undervisningen sammen og udarbejder skoleårets fire periodeplaner i fællesskab. Fra skoleåret har vi valgt, at lægge en stor del af vikarressourcen ud i årgangsteamet, så det er de kendte lærere, som læser timerne når lærerne er på kursus eller er væk af andre årsager. Der vil fra skoleåret 2014/2015 være nogle bånd, hvor alle årgange arbejder med holddeling på tværs af klasserne. Formålet med holddelingen er at skabe gode rammer for undervisningsdifferentiering og sikre, at alle elever bliver udfordret. 7

9 Faglighed Dette afsnit har fokus på elevernes faglige kompetencer. Nationalt er der i forbindelse med Folkeskolereformen stillet som mål, at: Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige som de kan Dette mål knytter særligt an til det første af de fem pejlemærker, der i København er vedtaget for folkeskolen, nemlig at: Alle elever skal være dygtigere Udgangspunktet er, at alle børn skal blive så dygtige, som de kan. Det gælder både fagligt, personligt og socialt. Livsduelighed, demokratisk dannelse og medborgerskab bliver her centrale begreber. I det følgende belyses elevernes faglige kompetencer med henholdsvis deres karakterer ved folkeskolens 9.-klasseprøve og udviklingen på skolen i de nationale test, der gennemføres i læsning og matematik på i alt fem klassetrin op igennem skoletiden (2., 3., 4., 6. og 8. klassetrin). Desuden præsenteres skolens samlede kompetencedækning i undervisningen, samt hvordan den fordeler sig på de enkelte klassetrin. Resultater fra test og prøver giver naturligvis hverken et fyldestgørende billede af alle de kompetencer, eleverne tilegner sig, eller hvad de lærer igennem deres skoletid. Men det giver en indikation på skolens udvikling, om det lykkes at flytte eleverne i en positiv retning og om skolen samlet set bevæger sig i den rigtige retning. Karakterer ved folkeskolens 9.-klasseprøve Den første tabel viser gennemsnitskaraktererne ved folkeskolens 9.-klasseprøve Dernæst vises karaktererne i de enkelte discipliner i de bundne prøver. Afslutningsvis vises skolens gennemsnit over en 3-årig periode ( ) sammenholdt med det gennemsnit, som man med udgangspunkt i elevernes sociale baggrund (socioøkonomisk korrektion) vil kunne forvente, at skolen opnåede. Tabel 2: Gennemsnitskarakter i de bundne prøver Bundne prøver Skolen (BUF) 1 5,8 5,1 5,3 5,1 København (BUF) 6,3 6,5 6,4 6,7 Landsplan (UVM) 6,5 6,7 6,7 7,0 1 Inkluderer ikke specialklasserækker. 8

10 Tabel 3: Karakterer i de enkelte fag/discipliner Gennemsnit (BUF) Dansk læsning 6,5 4,9 4,8 4,1 Dansk retskrivning 5,8 5,1 5,0 3,7 Dansk skriftlig 6,0 4,7 5,7 5,6 Dansk mundtlig 6,8 6,5 5,9 7,0 Matematiske færdigheder 6,0 5,8 5,9 5,2 Matematisk problemløsning 5,2 5,8 3,8 3,5 Engelsk mundtlig 6,2 7,6 7,5 6,2 Fysik/ kemi 4,5 3,1 3,2 5,6 Tabel 4: Socioøkonomisk korrektion af bundne prøver Karakterer, bundne prøver (UVM) Skolens gennemsnit fra ,4 Skoler med samme elevsammensætnings gennemsnit Statistisk signifikant 6,2 Ja Efter en mindre stigning i resultaterne ved 9.-klasseprøverne sidste år (2014) har der i 2015 igen været en mindre tilbagegang. Det samlede resultat på 5,1 er på niveau med det, afgangseleverne fra Lundehusskolen fik i I mundtlig dansk og fysik/kemi er skolens resultat steget fra 2014 til 2015, mens der er tilbagegang i de andre prøvefag. Ser vi på Lundehusskolens resultater over en treårig periode ( ) og sammenligner dem med de resultater, skoler med en lignende (afgangs)elevsammensætning har haft, ligger Lundehusskolens resultater samlet set under, hvad man kunne forvente. Gennemsnittet for skolen var i denne periode 5,4, mens det på sammenlignelige skoler var 6,2. Forskellen er statistisk signifikant, hvilket betyder, at det ikke skyldes tilfældige udsving over årene eller i elevgruppen. Elevernes præstationer i de nationale test I det følgende viser vi, hvordan eleverne har præsteret i de nationale test. Tabel 5 viser, hvordan elevernes præstationer forholder sig til den nationalt definerede målsætning om, at mindst 80 % af eleverne skal klare sig godt eller bedre end det. Desuden viser tabellen, om der har været en positiv eller negativ udvikling fra det foregående år med enten en pil op eller en pil ned. Tabel 6 og Tabel 7 viser, om andelen af elever, der klarer sig fremragende er steget samt om andelen af elever, hvis 9

11 præstationer kan defineres som mangelfulde eller ikke tilstrækkelige er faldet. Det er vigtigt at være opmærksom på, at det ikke er de samme elever, der testes fra år til år. En udvikling kan derfor både skyldes skolens indsats og forskelle på elevgrupperne fra år til år. Tabel 5: Udviklingen i andelen af elever med gode resultater i læsning og matematik Disciplin/klassetrin (UVM) Udvikling fra 2013 til 2014 Udvikling fra 2014 til 2015 Gode til læsning 2. klasse Nej Gode til læsning 4. klasse Ja Gode til læsning 6. klasse Nej Gode til læsning 8. klasse Nej Gode til matematik 3. klasse Gode til matematik 6. klasse Nej Nej Lever skolen op til resultatmålet om at 80 % af eleverne skal have gode resultater i 2015? Tabel 6: Udviklingen i andelen af de allerdygtigste elever i læsning og matematik Disciplin/klassetrin (UVM) Er andelen af dygtige elever steget i 2014? Læsning 2. klasse Ja Nej Læsning 4. klasse Nej Ja Læsning 6. klasse Nej Ja Læsning 8. klasse Nej Ja Matematik 3. klasse Ja Ja Matematik 6. klasse Nej Nej Er andelen af dygtige elever steget i 2015? 10

12 Tabel 7: Udviklingen i andelen af elever med dårlige resultater i læsning og matematik Disciplin/klassetrin (UVM) Er andelen af elever med dårlige resultater reduceret i 2014? Læsning 2. klasse Nej Nej Læsning 4. klasse Ja Ja Læsning 6. klasse Nej Ja Læsning 8. klasse Nej Ja Matematik 3. klasse Ja Ja Matematik 6. klasse Nej Nej Er andelen af elever med dårlige resultater reduceret i 2015? Lundehusskolen har i en af de nationale test nået målet om, at mindst 80 % af eleverne på en årgang skal præstere godt eller bedre end det. Ser vi på udviklingen fra år til år, har der i år været en positiv udvikling i to af de seks test, mens skolen har haft en negativ udvikling i tre af de fire øvrige. Målet om at øge andelen af de dygtigste elever, er dette år lykkes i fire ud af seks test, og i matematik på 3. klassetrin følger den positive udvikling efter en tilsvarende positiv udvikling året før. Når det kommer til målet om at reducere elevandelen med dårlige resultater, er dette ligeledes lykkedes i fire ud af seks test i 2015 mod to ud af seks i Skolen er altså blevet bedre til at løfte både de dygtige og fagligt svagere elever i de nationale test i Der kan gøres en indsats for, at der i flere af testene er en positiv udvikling hen imod det overordnede mål om, at mindst 80 % af eleverne skal klare sig godt eller bedre end det i testen. Kompetencedækning De følgende tabeller viser, hvor stor en andel af undervisningen på skolen, der foretages af lærere med de relevante kompetencer, dvs. undervisningsfag eller tilsvarende kompetence. Der ses både på den samlede kompetencedækning på skolen og på kompetencedækningen i undervisningen på de enkelte klassetrin. Tabel 8: Kompetencedækning Kompetencedækning 2 samlet (UVM) 2012/ / /2015 Skolen 76,4 % 79,8 % 80,2 % København 73,5 % 79,4 % 80,2 % Landsplan 79,6 % 80,4 % 80,6 % 2 Udregnet af UVM kun beregnet for almenklasser og almenskoler 11

13 Tabel 9: Kompetencedækning pr. klassetrin Kompetencedækning pr. klassetrin (UVM) 2014/ klasse 72,5 % 2. klasse 78,9 % 3. klasse 76,4 % 4. klasse 70,0 % 5. klasse 71,7 % 6. klasse 84,1 % 7. klasse 93,2 % 8. klasse 85,7 % 9. klasse 96,5 % Den samlede kompetencedækning på Lundehusskolen er steget i perioden fra 2013 til 2015, og er i år på 80,2 %, hvilket svarer til gennemsnittet for Københavns skoler. Det er et nationalt mål, at skolerne frem mod 2020 skal opnå fuld kompetencedækning i undervisningen svarende til, at 95 % af undervisningen varetages af lærere med det relevante undervisningsfag eller tilsvarende kompetencer. Skolen har derfor i lighed med resten af byens skoler en udviklingsopgave i forhold til at nå dette mål. Ser vi på kompetencedækningen på de enkelte klassetrin har kompetencedækningen især været høj i de ældste klasser, mens den har været lidt lavere i de yngre klasser. Det viser tallene om faglighed Lundehusskolen er i perioden fra 2012 til 2015 gået 0,7 karakterpoint tilbage i resultaterne ved folkeskolens 9.-klasseprøver, så resultatet i 2015 var på 5,1. Tilbagegangen fordeler sig med enkelte undtagelser ret jævnt på tværs af de bundne prøver. Ser vi på, hvilke resultater, man kan forvente af en skole med den elevsammensætning, Lundehusskolen har, ligger Lundehusskolens resultater ved 9.- klasseprøverne over en treårig periode ( ) lavere end på de sammenlignelige skoler. Karakterdifferencen er statistisk signifikant og kan derfor ikke forklares ved tilfældige udsving over årene eller ielevgruppen. Skolens resultater i de nationale test viser overordnet tegn på, at skolen er på vej i en positiv retning i denne sammenhæng. Skolen har i læsning i 4. klasse, nåetdet nationale mål om, at mindst 80 % af eleverne på en årgang skal præstere godt eller bedre, og det er lykkedes skolen at løfte andelen af dygtige elever samt reducere andelen af elever med dårlige resultater i 2/3 af testene i 2015, hvilket er en fremgang i forhold til Skolens samlede kompetencedækning er steget i perioden fra 2013 og 2015, og er i år på 80,2 %, hvilket svarer til gennemsnittet i København. Det er et nationalt mål, at skolerne frem mod 2020 skal opnå fuld kompetencedækning i undervisningen svarende til, at 95 % af 12

14 undervisningen varetages af lærere med det relevante undervisningsfag eller tilsvarende kompetencer. Skolen har derfor i lighed med resten af byens skoler en udviklingsopgave i forhold til at nå dette mål. Skolens vurdering og indsatser Lundehusskolens helt store indsatsområde er at højne den faglige kvalitet i undervisningen. Skolen skal fastholde den gode udvikling i de mindre klasser og sætte massivt ind for at øge fagligheden i de ældste klasser. Skolebestyrelsen, skoleledelsen og lærerne har allerede sat flere indsatser i gang, for at øge elevernes faglige udbytte. Målstyret undervisning Synlig læring I dette skoleår har skolen sat fokus på arbejdet med målstyret undervisning. Alle lærere arbejder med læringsmål og evaluering samt synlig læring i forhold til elever og forældre. Indsatsen er tilrettelagt med følgende initiativer: Alle lærere og pædagoger arbejdede med læringsmålsstyret undervisning på dette års sommeruni Den tredje dag på sommeruni, har skolen valgt at dele op i to pædagogiske eftermiddage, hvor den ene handlede om at sætte læringsmål og den anden handlede om evaluering. Skolen deltager i A.P. Møller projektet Synlig læring. Alle lærere arbejder i år med målstyret undervisning og synlig læring. Alle lærere arbejder i år med MeeBook, som understøtter arbejdet med synlig læring. Lærerne udarbejder 4 periodeplaner i løbet af et skoleår. Periodeplanerne er målbaserede og der udarbejdes i fagteam på årgangene. Skolen har organiseret arbejdet, så lærerne har en dag til i fagteamet at udarbejde den kommende periodeplan. Dernæst har fagudvalget på årgangen en timer om ugen til fælles forberedelse og efterbehandling af undervisning. Lærerne og pædagogerne på skolen er positive i forhold til arbejdet med målbaseret undervisning og der udvises stort engagement i arbejdet. Efteruddannelse Afgangsprøveresultatet i to af danskprøverne lå i 2015 langt under det niveau, Lundehusskolen normalt præsterer. Det er vi opmærksomme på, at det får vi rettet op på via intensiv vejledning. Vi har selv haft fokus på, at vores resultater i naturfagene herunder også matematik i gennem længere tid har ligget alt for lavt. Derfor har vi rettet vores efteruddannelsesressource i den retning. Matematiklærerne på 9. årgang har deltaget i efteruddannelsesforløbet Matematikbroen. 13

15 Skolen har iværksat en naturfagssatsning i samarbejde med konsulenter fra Fagligt Center. Formålet med forløbet er tredelt. Det ene formål er at øge naturfagslærernes didaktiske kompetencer i deres fag. Det andet formål er at kvalificere naturfagslærerne til den fælles naturfagsprøve og det tredje formål er at lave en faglig læseplan for naturfagene fra 0. klasse til 9. klasse, som beskriver progressionen i fagene. Skolen har tidligere haft fokus på kompetenceudviklingen hos matematiklærerne i indskolingen og på mellemtrinnet. Flere af lærerne har bl.a. deltaget på et omfattende fælles områdekursus omhandlende matematik og sprog. Det er glædeligt at se, at den indsats har sat sig positive spor to år i træk i den nationale test i matematik på 3. årgang. Undervisningsdifferentiering Elevgrundlaget på Lundehusskolen er præget af stor mangfoldighed. Der er langt mellem top og bund og der er kun en lille mellemgruppe. Det stiller store krav til undervisningsdifferentiering. Derfor har skolen iværksat følgende indsatser: Skolebestyrelsen har udarbejdet et princip for arbejdet med holddannelse på årgangene, som sikrer, at der arbejdes med systematisk faglig holddeling mindst 10 uger på et skoleår. I udskolingen arbejdes der efter parallellagte skemaer på årgangene, så det er let af holddele. Skolen har prioriteret lærerressourcen, så der er holdlærere på alle årgange. Dvs. der i et mindre antal lektioner er en lærer mere end der er klasser, så teamet kan planlægge undervisningen på mindre hold. Langt de fleste af FSR-pædagogernes (Folkeskolereform-pædagog, som er ansat på ét af fritidshjemmene omkring Lundehusskolen) timer på skolen læses som holdtimer, hvor de er en ekstra voksen på årgangen. Ressourcecenter. Ressourcecenteret på Lundehusskolen har to ben. Det ene ben er vejledergruppen, som primært varetager almenundervisningens interesse og de har fokus på alle børn. Det andet ben er specialundervisningen, som har fokus på de børn, som har brug for en særlig indsats enten i klassen eller på mindre hold uden for klassen. En stor del af ressourcecenterets ressourcer bliver fordelt på skolens konferencer, som afholdes i forbindelse med resultaterne af sprogscreening, nationale test og skolen egne test. På konferencen deltager årgangens lærere, relevante vejleder og specialundervisningslærere samt ledelse. På baggrund af testresultaterne aftales de kommende indsatser både i forhold til hele klassen og i forhold til særligt udfordrede elever. Skolens vejledergruppe prioriterer den praksisnære vejledning, hvor vejledningen foregår i klasselokalet sammen med læreren og eleverne. Faglig ledelse. 14

16 Skolens ledelsesteam deltog i de to kursusforløb om Observation som kvalitetssikring. Det har betydet, at vi i ledelsen har prioriteret observation af undervisning i vores samarbejde med lærerne. Hensigten er, at ledelsen i løbet af et skoleår observere undervisningen hos alle lærere og efterbehandlingen af observationen er en del af MUS-samtalen. Strukturelle indsatser. Fra skoleåret 2016/2017 vil Lundehusskolen være en skole opdelt i to afdelinger. En afdeling for de mindste elever som går til og med 5. årgang og en afdeling for de ældste elever, som går fra 6. årgang. Formålet med at ændre strukturen fra 3 afdelinger til to er at mindske antallet af lærerskift for børnene. Vi ved fra forskningen, at viden går tabt, hver gang børn udsættes for skift. Dernæst er det skolens erfaring, at børnene på Lundehusskolen profiterer af gode lærer-elevrelationer, så det er en fordel, hvis de gode relationer kan vare i flere år. Netop skolens opmærksomhed på alle de overgange, vi laver i børnenes liv, har betydet, at Lundehusskolen har valgt at udskyde klassedannelsen i 0. klasse, så klasserne først dannes, når børnehaveklasselærerne kender børnene. Det har skolen gjort i 3 år nu og det har haft en stor positiv betydning på læringsmiljøet. Ligeledes har vi lavet en model, hvor en børnehaveklasseleder eller en pædagog følger med børnene fra 0. klasse til 1.klasse. Det har gjort overgangen meget nemmere for børnene. Fra indeværende skoleår har skolen ændret på strukturen omkring lærerfravær. En stor del af vikarressourcen er konverteret til lærertimer og udlagt til teamene som en fleksibel vikarressource til planlagt fravær og sygefravær (dog ikke første sygedag). Det har allerede på nuværende tidspunkt vist sig at have meget positive effekt for børnene. Langt de fleste vikartimer læses af en kendt lærer fra årgangsteamet. Det skaber mere ro og opkvalificerer det faglige indhold. Bootcamp på 9. årgang. For at forberede eleverne i 9. klasse tager årgangen hvert år på en faglig bootcamp. Her laver lærerteamet et stramt program, hvor fagligheden er i højsæde. Eleverne træner målrettet frem mod afgangsprøverne. Skoleleder og afdelingsleder for udskolingen tager med og sørger for mad mm. Linjefagskompetence Skolen har fokus på den nationale målsætning vedr. linjefagskompetence. Skolen er udfordret i forhold til rekruttering af fransk/tysklærere og naturfagslærere. Vi er i øjeblikket i gang med at uddanne en tysklærer. Dernæst har vi ansat to Teach First lærere, som er i gang med at uddanne sig i fransk og naturfag samt matematik. På 4. og 5. årgang undervises eleverne i Friluftsliv en del lektioner om ugen. Der findes ingen linjefagsuddannelse i dette fag, det kan måske forklare, at tallet er lidt lavere på disse to årgange. For at skabe en god overgang fra 0. klasse til 1. klasse følger en børnehaveklasselærer med børnene op i 1. klasse to dage om ugen. De læser timer i 1. klasse og derfor er linjefagsdækningen lavere her. 15

17 Opmærksomhedspunkter til drøftelse Kvalitetsrapporten peger helt tydeligt på en udfordring omkring kompetencen inden for Dansk som andetsprog. Skolen har betydeligt vanskeligere ved at løfte de tosprogede elever end de etnisk danske elever. Det kalder på et betydeligt kompetenceløft inden for dansk som andetsprog på hele skolen. Det vil ledelsen sørge for at drøfte med skolebestyrelsen og områdeledelsen i den kommende tid. 16

18 Chancelighed Dette afsnit sætter spot på Lundehusskolen i forhold til at sikre alle elever lige chancer uanset egne og forældrenes baggrund og ressourcer. Det er en særligt prioriteret opgave for skolerne at mindske den betydning, børnenes baggrund har, og det indgår som et af de i alt fem pejlemærker for folkeskolen, at: Betydningen af social og etnisk baggrund skal mindskes. Der skal ikke udskilles flere elever til segregerede tilbud I København er der en særlig udfordring i at mindske betydningen af social og etnisk baggrund i forhold til faglige resultater, uddannelsesparathed og generel livsduelighed. Samtidig er det vigtigt, at så mange som muligt bevares i folkeskolens brede fællesskab. Dette hænger sammen med et af de tre nationale mål for folkeskolen efter hvilket: Folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund i forhold til faglige resultater For at illustrere skolens evne til at skabe bedre chancelighed for eleverne anvendes der i dette afsnit data, som også bruges andre steder i rapporten, særligt resultaterne fra folkeskolens 9.-klasseprøver. I dette afsnit anvendes data i en chancelighedskontekst, og der er således fokus på, hvordan de fagligt svageste elever klarer sig i forhold til gennemsnittet på skolen, samt hvordan det går for de tosprogede elever. Indikatorer på chancelighed De følgende tabeller viser på forskellig vis, hvordan skolen lykkes med at få de svageste eller potentielt svage elevgrupper med. Tabel 10 viser, hvordan de 20 % dårligst præsterende har klaret sig ved folkeskolens 9.-klasseprøver sammenholdt med gennemsnittet. Tabel 11 viser, hvordan de tosprogede elever klarer sig i forhold til gennemsnittet. Dernæst viser Tabel 12, hvor stor en andel af eleverne, der har fået karakteren 2 eller derover i dansk og matematik. Det samlede tal giver ikke altid 100 %, da der bag enkelte procents afvigelser kan ligge sygdom og fritagelse mv. I nogle tilfælde kan andelen af elever, der ikke er gået op til alle prøver, pege på et muligt problem. Omvendt kan et lavere samlet resultat for skolen i nogle tilfælde også netop skyldes, at det er lykkedes at få en større andel af eleverne (også de svage elever) til at gå op til alle prøver, hvorved det samlede resultat vil blive lavere. 17

19 Tabel 10: Karakterer ved folkeskolens 9.-klasseprøve de 20 % fagligt svageste Gennemsnit i bundne prøver (BUF) Skolen - alle elever 5,1 5,3 5,1 Skolen - Karaktergennemsnit for de 20 % fagligt svageste elever København - Karaktergennemsnit for de 20 % fagligt svageste elever 1,4 2,3 2,2 2,7 2,7 3,0 Tabel 11: Karaktergennemsnit ved bundne prøver ved folkeskolens 9.-klasseprøve tosprogede elever Karakterer uden specialklasse (BUF) Skolen - alle elever 5,1 5,3 5,1 Skolen - tosprogede elever 3,7 4,9 4,0 Gennemsnittet i København for tosprogede elever er 5,35 inkl. specialskole og specialklasse(uden er det 5,4). Tabel 12: Andel af eleverne med karakteren 2 eller derover i dansk og matematik Andel elever, der opnåede karakteren 2 eller derover (BUF) Skolen - andel elever med minimum karakteren 2 i både dansk og matematik København - andel elever med minimum karakteren 2 i både dansk og matematik 81,6 % 69,6 % 84,2 % 87,5 % 87,0 % 87,5 % 85,1 % 90,6 % Det viser tallene om chancelighed Hvor der i perioden 2013 til 2015 generelt har været et fald i resultaterne ved 9.-klasseprøverne på Lundehusskolen, har der for de 20 % fagligt svageste elever været en positiv udvikling på 0,8 karakterpoint. Set i lyset af at udgangspunktet i 2013 var bekymrende lavt, i og med at karaktergennemsnittet for de 20 % fagligt svageste var på 1,4, er det positivt, at skolen har formået at løfte de svageste elevers resultater så forholdsvis meget over perioden. Sammenligner vi gruppen af svage elever på Lundehusskolen med de svage elever i byen generelt, er der dog stadig 0,8 karakterpoint 3 Tabellen indeholder ikke resultater for specialklasseelever 4 Der er kun anvendt data fra almenelever fra folkeskolens 9.-klasseprøve 2012, 2013, 2014 og Der er udelukkende medtaget karaktergennemsnit for tosprogede elever, hvis der har været minimum 5 tosprogede elever til afgangsprøverne. 5 Kræver at alle bundne prøver i dansk og matematik er taget 18

20 til forskel, og da der i 2015 var 87,5 % af eleverne, der fik 2 eller derover i dansk og matematik, er der stadig mere end 12 %, for hvem resultatet var dårligere end det. Det tyder på, at de 20 % fagligt svageste (afgangs)elever på Lundehusskolen har ganske mange udfordringer rent fagligt, og der er en væsentlig udviklingsopgave for skolen i at fortsætte den gode udvikling for de fagligt svage elever og i fortsat at styrke det faglige niveau for denne gruppe og derigennem forbedre deres forudsætninger for at klare et videre ungdomsuddannelsesforløb. Gruppen af tosprogede elever er ikke resultatmæssigt fulgt med den udvikling, der har været for de øvrige afgangselever fra 2014 til Hvor skolens afgangselever samlet har haft en tilbagegang på 0,2 karakterpoint fra 2014 til 2015, er tilbagegangen i resultaterne for de tosprogede afgangselever på 0,9 karakterpoint. Således er karakterdifferencen mellem den samlede elevgruppe og de tosprogede elever ved folkeskolens afgangsprøver i ,1 karakterpoint, hvilket er 0,7 karakterpoint mere end i Sammenligner man resultaterne for de tosprogede afgangselever på Lundehusskolen med resultaterne for denne gruppe på byniveau, er der ligeledes en forskel på 1,4 karakterpoint. Det tyder på, at der på skolen er en særlig opgave med at styrke de tosprogede elevers chancelighed og at det også kan være i denne elevgruppe, at mange af de fagligt svageste elever kan findes. Skolens vurdering og indsatser For at øge chanceligheden for de mest udsatte børn på Lundehusskolen skal skolen først og fremmest have et højt fagligt niveau i gennem hele skoleforløbet. Derfor henvises der til afsnittet Skolens vurdering og indsatser under afsnittet om Faglighed. Disse indsatser vil fremme chanceligheden. Københavnerakademiet Alle skolens drenge på 8. årgang deltog i Københavnerakademiet og kun én elev blev sendt hjem. Drengene oplevede en faglig progression i løbet af de to uger. Både drengene, deres forældre og lærere har oplevet at forløbet har givet motivationen for skolearbejde et boost. En af skolens udskolingslærere har i forbindelse med forløbet fået efteruddannelse, som han fremadrettet vil bruge til at lave turboforløb for udvalgte elever i udskolingen. Forældresamarbejde Skolens personale sætter på årets pædagogiske weekend fokus på skole-hjemsamarbejde. Det gode forældresamarbejde vil gavne mange ting på skolen. Forældre er vigtige samarbejdspartnere i forbindelse med chancelighed. Skolen oplever, at det kan være svært at få etableret et tæt samarbejde med de mest sårbare forældre og derfor sætter vi fokus på, hvordan samarbejdet skal struktureres i fremtiden og hvordan personalet skal møde de forskellige forældregrupper for at opbygge relationer båret af tillid. LP-modellen Lundehusskolen har nu brugt tre år på at uddanne sig til LP-skole. Uddannelsesforløbet blev forstyrret af Lov 409 og skolereform og derfor har vi valgt, at fortsætte uddannelsesforløbet i endnu to år. Alle institutioner i Klyngen er også i gang med LP-uddannelsen og det styrker samarbejdet om børnene. 19

21 De tosprogede elever Igen vil skolen gøre opmærksom på, at der er behov for et betydeligt kompetenceløft inden for Dansk som andetsprog. 20

22 Ungdomsuddannelse Dette afsnit sætter fokus på, hvad der sker med eleverne, når de går ud af skolen efter 9. klasse. I København er det målet, at: Alle elever skal gennemføre en ungdomsuddannelse Det er nationalt målsat, at 95 % af en årgang skal gennemføre en ungdomsuddannelse. Opgaven for folkeskolen er derfor at give eleverne gode kundskaber, udvikle og bevare deres lyst til at lære og hjælpe dem til at træffe de rigtige valg, således at de er i stand til at påbegynde og fuldføre en ungdomsuddannelse. For at kunne gennemføre en ungdomsuddannelse er de faglige kompetencer, jf. det foregående afsnit, naturligvis af afgørende betydning. Men det er også væsentligt at følge, om eleverne kommer i gang med en ungdomsuddannelse og om de fastholdes i ungdomsuddannelsesforløbet. Tallene i dette afsnit afspejler derfor, hvilken uddannelsesmæssig vej skolens elever går efter afslutningen af 9. klasse. Der ses på, hvor uddannelsesparate eleverne vurderes at være, mens de stadig er på skolen. Så ses der på, hvor eleverne er 3 måneder efter afslutning af 9. klasse. Og endelig ses der på, hvor de er 15 måneder efter. Det er særligt relevant at se på, hvor eleverne befinder sig efter 15 måneder, fordi det erfaringsmæssigt er en god indikator for, hvor stor en andel af eleverne, der i sidste ende kommer til at gennemføre en ungdomsuddannelse. Indikatorer på overgang til ungdomsuddannelse Tabel 13 viser, hvor mange af eleverne i 8. klasse, som skolen og Ungdommens Uddannelsesvejledning har vurderet til at være uddannelsesparate efter 9. klasse. Nogle elever vil blive uddannelsesparate uden særlige tiltag, mens andre enten af faglige eller personlige/sociale årsager vil have behov for særlige tiltag for at blive uddannelsesparate. Elever der ikke er parate til at foretage et valg til en ungdomsuddannelse, vil anses som værende ikke uddannelsesparate. I Tabel 14 viser vi, hvordan eleverne fordeler sig 3 måneder efter, at de er gået ud af 9. klasse. Tabel 15 viser, hvor eleverne befinder sig 15 måneder efter afsluttet 9. klasse. Det er vigtigt at være opmærksom på, at der i Tabel 14 er tale om de samme elever, der indgår i de aktuelle afgangsprøver, mens der i Tabel 15 er tale om afgangselever fra sidste år. 21

23 Tabel 13: Elevernes foreløbige uddannelsesparathedsvurdering Elevernes uddannelsesparathedsvurdering i 8.klasse pr (BUF) 6 Andel Andelen, der er parat til en ungdomsuddannelse 38,7 % Andelen, der ikke er parat grundet faglige årsager 35,5 % Andelen, der ikke er parat grundet personlige og sociale årsager 22,6 % Samlet var der 38 %, som var vurderet ikke uddannelsesparate i København. Tabel 14: Elevernes placering 3 måneder efter afsluttet 9. klasse Elevernes placering 3 måneder efter afsluttet 9. klasse (BUF) Andel fra 9. klasse i 2013/14 Andel fra 9. klasse i 2014/15 7 Andelen, der er i gang med en gymnasial uddannelse 41,2 % 26,7 % Andelen, der er i gang med en erhvervsfaglig uddannelse 0 % 0 % Andelen der er i gang med anden ungdomsuddannelse 0 % 0 % Andel i ungdomsuddannelse i alt 41,2 % 26,7 % Andelen, der er i gang med i 10. klasse, eventuelt på efterskole 58,8 % 66,7 % Andelen der fortsætter i forberedende og udviklende aktiviteter 8 0 % 6,7 % I ovenstående tabel indgår i alt 30 afgangselever for skoleåret 2014/15. Samlet i København var der 45,1 %, som var i gang med en ungdomsuddannelse 3 måneder efter afslutning fra 9. klasse, 45,2 % der var i gang med 10.klasse og 8,4 %, der var i gang med forberedende aktiviteter. 6 Tallene i tabellen angående uddannelsesparathedsvurdering inkluderer specialklasseelever. Summerer de tre kategorier ikke til 100 % skyldes det, at ikke alle skolens elever er uddannelsesparathedsvurderet 7 Der er 2 elev(er), der er fraflyttet Københavns Kommune. Disse elever tælles ikke med i tabellen. 8 Dækker over produktionsskole, praktik, ophold i udlandet, AVU, HF-enkeltfag, højskoler m.m. 22

24 Tabel 15: Elevernes placering 15 måneder efter afsluttet 9. klasse Elevernes placering 15 måneder efter afsluttet 9. klasse (BUF) Andel fra 9. klasse i 2012/13 Andel fra 9. klasse i 2013/14 9 Andelen, der er i gang med en gymnasial uddannelse 48,7 % 52,9 % Andelen, der er i gang med en erhvervsfaglig uddannelse 28,2 % 29,4 % Andelen der er i gang med anden ungdomsuddannelse 0 % 0 % Andel i ungdomsuddannelse i alt 76,9 % 82,4 % I ovenstående tabel indgår i alt 17 afgangselever for skoleåret 2013/14. Samlet i København var der 83,9 % som var i gang med en ungdomsuddannelse 15 måneder efter afslutning fra 9. klasse. Det viser tallene for ungdomsuddannelse På Lundehusskolen er der 38,7 % af eleverne i 8. klasse i skoleåret 2014/15, som er vurderet foreløbige uddannelsesparate. Dette ligger under gennemsnittet for København, som generelt ligger under niveauet på landsplan. Det er en opgave for skolen i samarbejde med Ungdommens Uddannelsesvejledning at sikre at de elever, som er vurderet ikke uddannelsesparate, bliver uddannelsesparate inden udgangen af 9. klasse. Her skal eleverne være uddannelsesparate for at kunne søge videre på en ungdomsuddannelse. Der er sket et fald fra 2013/14 til 2014/15 i andelen af elever, som er i gang med en ungdomsuddannelse 3 måneder efter 9. klasse. Der er en stor andel af skolens elever, som vælger 10.klasse eller andre forberedende og udviklende aktiviteter efter 9. klasse. Sammenligner man afgangseleverne fra skoleåret 2012/13 med afgangseleverne fra 2013/14, er der en stigning i den andel, der er i gang med en ungdomsuddannelse efter 15 måneder. Af de elever, der gik i 9. klasse i 2013/14 er 82,4 % i gang med en ungdomsuddannelse efter 15 måneder. Det ligger omkring gennemsnittet for København. Det er positivt, at der er sket en stigning i andelen af elever, der er i gang med en ungdomsuddannelse efter 15 måneder. Andelen af elever der er i gang med en ungdomsuddanelse efter 15 måneder ligger noget under den nationale målsætning på 95 %. Derfor har skolen en udviklingsopgave i at sikre, at flere elever vælger den rigtige ungdomsuddannelse og gennemfører den. Skolens vurdering og indsatser Det helt overordnede fokus på Lundehusskolen er, at eleverne igennem deres skolegang og UUvejledning bliver i stand til at vælge og gennemføre den rigtige ungdomsuddannelse. Skolen sikrer at de elever, som ikke vokser op i en familie med uddannelsesmæssig baggrund eller af andre grunde har brug for særlig støtte, får den hjælp og vejledning til valg af ungdomsuddannelse, som de har behov for. Det gør vi, ved at sikre eleverne individuel vejledning hos en UU-vejleder og det betyder, at vi erklærer de elever ikke-uddannelsesparate, som har behov for individuel vejledning. 9 Der er 2 elev(er), der er fraflyttet Københavns Kommune. Disse elever tælles ikke med i tabellen. 23

25 Det helt afgørende tal i afsnittet om ungdomsuddannelse er tallet, som angiver hvor mange procent, der stadig går på en ungdomsuddannelse efter 15 mdr. Her er tallet stigende for Lundehusskolen og vi ligger på samme niveau som gennemsnittet i Københavns kommune. Den positive udvikling skal fortsætte. På tallene i dette afsnit fremgår det tydeligt, at andelen af unge som bliver i en ungdomsuddannelse efter 15 måneder er stigende for skolens elever. Det fremgår også, at en del elever i 8. klasse erklæres ikke uddannelsesparate og at en del af skolens elever vælger at tage et år i 10. klasse. Det er skolens vurdering, at netop de sidste parametre er afgørende for at flere bliver i en ungdomsuddannelse. Derfor vil skolen fortsætte med at indstille elever til individuel vejledning og anbefale 10. klasse, når det er den bedste løsning. Lundehusskolen har igennem hele skoleforløbet fokus på at forberede eleverne på livet efter skolen både erhvervslivet og ungdomsuddannelserne. Men indsatsen forstærkes i de ældste klasser. Skolen har blandt mange andre nedenstående tiltag: Flere udskolingslærere deltog forrige år i UU-vejledningens kursus vedr. vejledning af de ældste elever på Sommeruni. Skolen har et struktureret samarbejde med Hotel og Restaurantskolen, hvor eleverne i 9. klasse er i praktik/brobygning i en uge inden de åbner deres egen offentlige restaurant på skolen. I dette forløb skifter eleverne bekendtskab med forskellige erhvervsuddannelser, en naturfaglig gymnasielinje og en kombinationsmulighed, hvor der læses fag både på gymnasieniveau og skoleniveau. Lundehusskolen har indgået en partnerskabsaftale med Bispebjerg hospital, som bl.a. betyder, at 8. årgang hvert år får et indblik i nogle af de mange jobmuligheder der er på et hospital. Igen henvises til afsnittet om Faglighed. Det er afgørende for elevernes videre uddannelsesforløb, at de kommer ud af folkeskolen med en god faglig ballast. 24

26 Trivsel Dette afsnit har fokus på elevernes trivsel og oplevelse af at gå i skole. Trivsel er både vigtigt i sig selv, og så er den en vigtig medvirkende faktor for elevernes motivation og generelle engagement i skolen. Derfor er et af de fem pejlemærker for de Københavnske skoler også, at: Alle elever skal have et godt skoleliv, hvor de trives Eleverne tilbringer ti betydningsfulde år af deres liv i skolen. Her skal de trives og udvikle sig. De skal opleve en glæde ved at gå i skole, der motiverer og understøtter deres læring. I forbindelse med folkeskolereformen er det besluttet nationalt at følge og dokumentere udviklingen i elevernes trivsel. Derfor gennemføres der fra 2015 nationale trivselsmålinger blandt alle elever. Skolens resultater fra den nationale trivselsmåling danner grundlag for den første del af redegørelsen for, hvordan eleverne på skolen trives. Den anden del af redegørelsen for elevernes trivsel baserer sig på skolens registrering af elevfravær. I lighed med medarbejdersygefravær kan elevernes sygefravær nemlig benyttes som indikator for trivsel, da der kan være sammenhæng mellem et højt elevfravær og elevernes trivsel. Samtidig er det velkendt, at fravær i sig selv kan medvirke til dårligere trivsel. Det gælder både for den enkelte, som kan marginaliseres mere og mere jo mere vedkommende er væk, og for fællesskabet, som også påvirkes af enkeltindividers mere eller mindre systematiske fravær. Måling af elevernes trivsel Den nationale trivselsmåling er gennemført for første gang i foråret Data herfra vil altså udelukkende være et udtryk for en baseline-måling. Der er ikke sammenlignelige, historiske data på dette område. I foråret gav man elever på klassetrin ét spørgeskema med 20 spørgsmål og eleverne på klassetrin et andet spørgeskema med 40 spørgsmål. For de yngste elever er der ikke blevet udviklet indeks, og derfor er det for overskueligheden skyld alene valgt at medtage resultaterne på ét spørgsmål blandt de små, nemlig om de er glade for deres skole. Netop dette spørgsmål er erfaringsmæssigt en god indikator for elevernes overordnede trivsel, da dette spørgsmål også indgik i København Kommunes egen trivselsmåling blandt eleverne Københavnerbarometeret. Tabel 16: Er du glad for din skole klassetrin Er du glad for din skole? (UVM) Nej Ja lidt Ja meget Skolens elever 1 % 27 % 72 % Gennemsnit i København 2 % 26 % 71 % For de ældste elever er de mange spørgsmål og svar blevet samlet i 4 indeks, et for social trivsel, et for faglig trivsel, et for støtte og inspiration i undervisningen og et for ro og orden. Svarene på 25

27 de fire indeks er opdelt fra 1-5, hvor 1 repræsenterer den ringeste trivsel, mens 5 repræsenterer den bedst mulige trivsel. Tabel 17: Social trivsel Social trivsel (UVM) Skolens elever 0,4 % 9,4 % 45,7 % 44,4 % Gennemsnit i København 1 % 7 % 36 % 56 % Tabel 18: Faglig trivsel Faglig trivsel (UVM) Skolens elever 0 % 14,3 % 58,3 % 27,4 % Gennemsnit i København 1 % 10 % 59 % 31 % Tabel 19: Støtte og inspiration i undervisningen Støtte og inspiration i undervisningen (UVM) Skolens elever 8,1 % 30,6 % 50,5 % 10,8 % Gennemsnit i København 5 % 30 % 55 % 11 % Tabel 20: Ro og orden Ro og orden (UVM) Skolens elever 3,2 % 18,5 % 55,4 % 23,0 % Gennemsnit i København 2 % 17 % 58 % 23 % Elevfravær I Tabel 21 vises elevernes gennemsnitlige fravær i dage ud af det enkelte skoleår (der i alt består af 200 dage). Det samlede gennemsnitlige elevfravær på Københavns skoler var i skoleåret 2014/15 på 13,1 dag. København ligger imidlertid højere end både landsplan og andre sammenlignelige byer (de seks største byer i Danmark). Det er en vigtig oplysning, når man skal vurdere, om det samlede fravær på den enkelte skole er rimeligt og forventeligt eller kræver særlige indsatser. 26

28 Tabel 21: Elevernes fravær i dage Skolens gennemsnit (BUF) 2012/ / /15 Elevfravær i alt i dage 16,2 14,4 14,5 Det viser tallene for trivsel De yngste elever (0.-3. klasse) er glade for deres skole. Således svarer 72 % af eleverne ja meget til dette spørgsmål, og kun 1 % svarer nej. Ser vi på de ældre elever (4.-9. klasse) er den sociale trivsel ret tæt på niveauet for byen samlet set. Der er en tendens til, at der er færre af eleverne på Lundehusskolen, der placerer sig i den mest positive og den mest negative ende af svarskalaen. Den faglige trivsel ser ud til at ligge en anelse lavere end kommunegennemsnittet. Det samme gør sig gældende, når vi ser på henholdsvis ro og orden samt støtte og inspiration i undervisningen. Det er værd at bemærke, at mange af eleverne placerer sig i den negative ende af svarskalaen, når det gælder støtte og inspiration i undervisningen samt Ro og orden. Når henholdvis 38,7 % og 21,7% er negative pådisse parameter, er det væsentligt for skolen både at undersøge, hvor det især er, at udfordringerne ligger og hvad der skal til for at styrke læringsmiljøet på disse dimensioner. Lundehusskolens elevfravær er faldet lidt over de sidste to-tre år, så det i skoleåret 2014/15 ligger på 14,5 dage i gennemsnit pr. elev. Det er imidlertid stadig højere end det gennemsnitlige elevfravær på alle skoler i København, og da byens gennemsnit ud fra enhver betragtning må betegnes som højt, er det fortsat en vigtig opgave for skolen at arbejde på at nedbringe elevernes fravær, så det ikke i sig selv bliver en udfordring for trivslen og læringen hos de elever, der har det meste af fraværet. Skolens vurdering og indsatser Der henvises igen til afsnittene om Faglighed, Chancelighed og Ungdomsuddannelse. Oplevelsen af faglig progression og succes i det faglige arbejde i skolen skaber trivsel. Så alle de faglige indsatser er med til at øge elevernes trivsel. Klasseledelse. Klasseledelse er kimen til et godt fagligt læringsmiljø og god trivsel i klasserne. På Lundehusskolen har vi indledt et samarbejde med Rikke Bach, som er eksterne konsulent og vejleder i bl.a. klasseledelse. Her på skolen har hun primært arbejdet med klasseledelse og hun har arbejdet med hele årgangsteamet og ikke kun enkelte lærere. Rikke Bach har arbejdet med 5 årgangsteam samt skolens Folkeskolereformpædagoger. Alle involverede har været meget begejstret for forløbene, så skolen vil fortsætte samarbejdet med Rikke Bach. Adfærd, Kontakt og Trivsel AKT. Skolen har de sidste to skoleår prioriteret at lægge flere ressourcer i AKT-opgaven. Skolen har ansat en AKT-vejleder, som er AKT-vejleder i sin fulde arbejdstid. Han er ligeledes koordinator af Ressourcecenteret, men han har ingen andre undervisningsopgaver. Det betyder, at han er fleksibel og kan rette sin vejledning efter behovet. Det meste af AKT-vejlederens tid bruges på praksisnær vejledning i klassen, men han bruges også til akut opståede opgaver. Denne prioritering har skabt mere 27