Esbjerg Kommune LOKALPLAN NR For den videre udbygning af Sønderris i et område vest for skolen

Transkript

1 Esbjerg Kommune For den videre udbygning af Sønderris i et område vest for skolen

2 HVAD ER EN LOKALPLAN En lokaiplan er den type plan, Byrådet kan anvende til at fastlægge bestemmelser om den enkelte ejendoms anvendelse og bebyggelse. BYRÅDET UDARBEJDER EN LOKALPLAN, F.EKS. * før der igangsættes større bygge- og anlægsarbejder, * hvis et bestemt bymiljø ønskes skabt eller fastholdt * hvis et areal ønskes overførtfra landzone til byformål eller til sommerhusområde, * hvis bygge- og anvendelsesmulighederne i øvrigt ønskes skærpet eller lempet væsentligt i forhold til gældende bestemmelser. Lokalplanen skal overholde kommuneplanen, men kan indskrænke de muligheder for anvendelse og bebyggelse, som kommuneplanen angiver. En lokalplan tinglyses på de ejendomme, den omfatter. OFFENTLIGHED OM LOKALPLANEN En vigtig del af en lokalplan er borgernes mulighed for at komme med bemærkninger eller ændringsforslag til lokalplanen. Det sker ved, at forslagetfremlægges til offentlig høring før Byrådet tager endelig stilling til planerne. HØRINGSPERIODE Denne lokalplan har som forslag været fremlagt til offentlig høring i 8 uger i perioden fra den 17. december 1997 til den 11. februar 1998.

3 INDHOLDSFORTEGNELSE INDLEDNING Forord 5 Baggrund for lokalpianen Lokaiplanens indhold 5 5 Forhold til anden planlægning 10 Lokalplanens formål 11 Område og zonestatus 11 Områdets anvendelse 12 Udstykninger Veje,stier og parkering Ledningsanlæg 16 Bebyggelsens omfang og placering 16 Bebyggelsens ydre fremtræden 18 Ubebyggede arealer 19 Forudsætning for ibrugtagelse 20 Ejerfællesskab Ophævelse af byplanvedtægt og lokaplaner Tilladelse fra anden myndighed 22 Vedtagelsespåtegning 22 RETSVIRKNINGER Lokalplanens retsvirkninger 23 Lokalplanens midlertidige retsvirkninger TEGNINGSBILAG Lokalplantegning LP317.1 Oversigtskort for ophævelse af byplanvedtægt og lokalplaner LP Illustrationsplan LP Lokalplanen er udarbejdet af Byplan, Teknik og Miljø, Esbjerg Kommune. B

4 INDLEDNING I-.. GULDAGERVEJ ) MIDTGÅROEN BEBOER- OG A KTIVI TETSHUS AREAL TIL EVT DAGINSTITUTION RAVNSBJERGGARD SKOLELOKALER) i TUTI h. Oversigtskort a

5 INDLEDNING FORORD for den vi- Dette hæfte indeholder lokalplan nr. 317 dere udbygning af Sønderris. Lokalplanområdet er vist på oversigtskortet. BAGGRUND FOR LOKALPLANEN Lokalplan nr. 317 er udarbejdet for, at udbygningen af Sønderris kan fortsætte jf. Kommunens tidsfølgeplanlægning for udbygning af byområder. I Kommuneplanen er den fortsatte udbygning af Sønderris fastlagt til at foregå i et område, der strækker sig fra det eksisterende byområde og herfra mod vest til Sønderrisvejs forlængelse og mod nord til Guldagervej. Lokalplan nr. 317 omfatter området vest for skolen, som er 1. etape i den videre udbygning af Sønderris. LOKALPLANENS INDHOLD Hoveddispositionen i den videre udbygning af Sønderris er, at der udlægges et boligområde vest for skolen og to boligområder op mod Guldagervej, henholdsvis øst og vest for Stjerneparken. Mellem de nye boligområder og det eksisterende byområde udlægges et nyt stort rekreativt område, der kommer til at ligge centralt i den fremtidige fuldt udbyggede bydel. Det nye rekreative område vil på en naturlig måde komme til at binde de nye boligområder sammen med det eksisterende byområde. Lokalplan nr. 317 omfatter det nye boligområde vest for skolen, hvor der påregnes opført ca. 300 boliger, I lokalplanen indgår også det nye rekreative område, således at det kan etableres løbende med boligudningen.

6 INDLEDN ING På illustrationsplanen (tegningsbilag LP se bagest i lokalplanen) er vist, hvordan boligområdet kan blive bebygget og vej- og stibetjent, og hvordan det store rekreative kan indrettes og beplantes. Boligmiljø Lokalplanens formål er at skabe velfungerende boligområder med oplevelsesrige bymiljøer. Et velfungerende boligområde kræver f.eks., at der er et varieret boligudbud. Derfor giver lokalplanen mulighed for, at der kan opføres både fritliggende parcelhuse og tæt-lave bebyggelser af forskellig karakter. Den centrale del af området forbeholdes til parcelhuse. Fire udstykningsområder er placeret omkring en fælles grønning, der står i forbindelse med det nye store rekreative område. Ud mod det store rekreative område udlægges storparceller, der forbeholdes til opførelse af tæt-lave bebyggelser. Tæt-lave bebyggelser kan opføres i 1-2½etager. Lokalplanen giver også mulighed for, at der kan etableres mindre erhvervsvirksomheder, der normalt kan udføres i boligområder uden gener for de omkringboende. Det giver både lokale service- og erhvervsmuligheder og kan være med at skabe et varieret dagligt byliv. Et velfungerende boligområde kræver, at beboerne føler trivsel og tryghed i området, hvor de bor og i deres daglige færden. Det gælder både bøm, unge, voksne og ældre, der skal gives et oplevelsesrigt og trygt bymiljø med gode muligheder for udfoldelse og socialt samvær. Herved kan der også skabes et tilhørsforhold og en ansvarlighed for området, man bor i, som er vigtigt ud fra kriminalpræventive hensyn.

7 INDLEDNING I publikationen Kriminalpræventiv boligprojektering - boligplanlægning med tryghed og trivsel, Det Kriminalpræventive Råd 1996, er der givet en række anvisninger på, hvordan disse hensyn kan varetages i den nærmere udformning af bebyggelser. Udsnit af illustratiorisplan

8 INDLEDNING Trafik Vejadgangen til det nye boligområde kommer til at ske fra Sønderrisvej, der videreføres mod nord til Guldagervej. Fra Sønderrisvejs forlængelse kører man ad vejene Skyttens Kvarter og Skorpionens Kvarter ind til parcelhusområder og boligbebyggelser. For at skabe et trygt trafikmiljø i boligområdet bliver boligveje i parcelhusområder og interne veje i tætlave bebyggelser indrettet som lege- og opholdsarealer. Langs Sønderrisvejs forlængelse etableres et beplantningsbælte til afskærmning ind mod det nye boligområde. Ved vejen Skorpionens Kvarter udvides beplantningsbæltet hen over en tidligere sandgrav. I det store rekreative område anlægges stier, der kommer til at forbinde det nye boligområde med de eksisterende boligområder i Sønderris, skolen, institutioner og centret. Boligområdet bliver busbetjent fra Sønderrisvejs forlængelse mod nord. Rekreativt område Det nye rekreative område dannes af grønne kiler mellem de nye boligområder og det eksisterende byområde. De grønne kiler vil med årene være med til at give Sønderris en dominerende grøn karakter, der vil blive karakteristisk for bymiljøet. En stor del af det rekreative område er beplantet i dag. Arealerne nord og syd for Sønderrisskolen har allerede i dag karakter af skov. Det rekreative område vil blive anlagt med et varieret forløb af beplantning og åbne arealer til ophold, spil og leg. I den nordlige del påregnes anlagt et regnvandsbassin som en sø. n

9 INDLEDNING Økologiske hensyn Det er lokalplanens formål, at der ved udformning og bebyggelse af området skal tages byøkologiske hensyn med henblik på at begrænse energi- og råstofforbmget. Det gælder både ved byggeri og anlæg af grønne områder. Der henstilles til, at der ved byggeri tages bl.a. følgende byøkologiske hensyn: - bebyggelsens solorientering - gunstig placering af opholdsrum, - materialevalg, - valg af energibesparende installationer, - begrænsning af befæstede arealer af hensyn til reg nvandsnedsivning, - lægivende beplantning for bebyggelse. Udsnit af illustrationsplan fl

10 INDLEDNING Lokalpianensområde ligger inden foret vandindvindingsopland. lii sikring herafvil Esbjerg Kommunesom grundsælger indføje servitutstiftende bestemmelser i fremtidige skøder inden for området med forbud mod brug af kunstgødning og sprøjte- og ukrudtsmidler, samt udarbejde en vejledning om giftfri havedyrkning og -pleje uden brug af kunstgødning og sprøjte- og ukrudtsmidler. Det nye rekreative område vil ligeledes blive vedligeholdt uden brug af kunstgødning og sprøjte- og ukrudtsmidler. FORHOLD TIL ANDEN PLANLÆGNING Lokaiplanen overholder Kommuneplanen I forhold til kystcirkulæret får lokaiplanens bestemmelser ingen betydning for forholdet til kystlandskabet. LQKALPLAN NR. 317

11 LOKALPLANEN Lokalplan nr. 317 for den videre udbygning af Sønderris i et område vest for skolen. I lokalplanen fastsættes følgende bestemmelser for det i afsnit 2.1 nævnte område. 1. LOKALPLAN ENS FORMÅL I.1 Lokalplanen har til formål: at der skabes grundlag for den videre udbygning af Sønderris ved udlæg af arealer til boligformål med tilhørende servicefunktioner, fællesanlæg mv. med en naturlig tilknytning til området samt rekreative arealer, at der etableres velfungerende boligområder med oplevelsesrige bymiljøer, hvor bl.a. kriminalpræventive hensyn i udformningen skal medvirke til at skabe tryghed og trivsel for beboerne, at der kan tages byøkologiske hensyn ved udformning og bebyggelse af området med henblik på at begrænse energi- og råstofforbruget, at der etableres et større rekreativt område for bydelen med en central placering i forhold til det fremtidige fuldt udbyggede Sønderris. 2. OMRÅDE OG ZONESTATUS 2.1 Lokalplanen afgrænses som vist på vedhæftede tegning nr. LP og omfatter matr.nr.e la, lae, lao, lap og 1d samt litra c af Sønderris, ~ og 2~ samt litra f af Ravnsbjerg by, og 3~, 11~ 110,11 P, 18~ og Iga samt litra y af Guldager by, eller dele heraf. m

12 LOKALPLANEN 2.2 Borgmesteren bemyndiges af Byrådet til i forbindelse med planens anmeldelse til tinglysning at fastlægge planens gyldighedsområde matrikulært. 2.3 Lokalplanens område opdeles i områderne A, BI,B2 og C som vist på vedhæftede tegning nr. LP Lokalplanens område fastholdes som byzone. 2.5 Den del af lokalplanområdet, der omfatter matr.nr.e la, lae, lao, lap og 1d af Sønderris, 2~ af Ravnsbjerg by, og 3a ~ a, ~8~ og 1 9~ af Guldager by er undergivet landbrugspligt. Landbrugspligten skal dog ikke være til hinder for, at Byrådet kan tillade, at arealet tages i brug til det i lokalplanen angivne formål, men indtil daskal arealet drivesjordbrugsmæssigt efter Landbrugslovens regler. Fodnote 1). 3. OMRÅDETS ANVENDELSE Områderne A, Bl og B2 3.1 Områderne må kun anvendes til boligformål, herunder fællesanlæg for boligområdet såsom fælleshus, vasken, materialegård og lignende. 3.2 Herudover må ejendomme ikke indrettes eller anvendes til nogen form for erhvervsvirksomhed. Byrådet kan dog tillade, at der på den enkelte boligejendom drives en sådan virksomhed, der normalt kan udføres i boligom råder. Det forudsættes, at virksomheden drives på en sådan måde, at ejendommens karakter af beboelse ikke ændres bl.a. ved skiltning og lignende, og at boligområdets karakter ikke brydes, 1) Ophævelse aflandbmgspligten sker i forbindelse med udstykning og skal godkendes af Jordbrugskommissionen for Ribe Amt m

13 LOKALPLANEN at virksomheden ikke medfører ulempe for de omboende, at virksomheden ikke medfører behov for parkering af motorkøretøjer, der ikke er plads til på den pågældende ejendom, at beboelse på den pågældende ejendom eller i pågældende bolig opretholdes, den at erhvervsanvendelsen maksimalt udgør25% afetagearealet. 3.3 Bebyggelsen i område A skal forbeholdes til fritliggende parælhuse. Byrådet kan dog tillade, at der opføres tæt-lav bebyggelse. Fodnote 2). Bebyggelsen i områderne Bl og B2 skal forbeho!- des til tæt lav bebyggelse. Byrådet kan dog tillade, at der opføres fritliggende parcelhuse. 3.4 Ved opførelse af fritliggende parcelhuse må der kun opføres eller indrettes én bolig pr. ejendom. I et område med fritliggende parcelhuse kan der dog i særlige tilfælde med Byrådets tilladelse opføres eller indrettes 2 boliger på en ejendom, såfremt bebyggelsen fremtræder som én beboelsesbygning og ikke bryder med om rådets karakter. Område C 3.5 Området udlægges til offentlige formål og kan anvendes til rekreativt areal for bydelens beboere, boldbaner, stinet, regnvandsbassin, beplantningsbælte mv. samt mindre bygninger og anlæg, der er nødvendige for områdets anvendelse og drift. 2) Tæt-lav bebyggelse omfatter helt eller delvis sammenbyggede boliger (dobbelthuse, rækkehuse, kædehuse, gruppehuse og lignende) - svarende til definition afsammenbyggedeenfamiliehuse i Bygningsreglement for småhuse 1985, pkt I område B befragtes samlede bebyggelser i indtil2¼etagerog med vandrette lejlighedsskel (etageboliger) som tæt-lave bebyggelser. m

14 LOKALPLANEN Fælles bestemmelser 3.6 Lokalplanområdet ligger inden for vandindvindingsoplandet, derfor må anvendelsen ikke ændres, så der kan opstå risiko for yderligere belastning af grundvandet. 3.7 Til lokalplanområdets forsyning kan der opføres transformerstationer, der må have et bebygget areal på max. 30 m2, en højde på max. 3 m over terræn og skal gives en udformning i overensstemmelse med den øvrige bebyggelse. 4. UDSTYKNING 4.1 Områderne A og B udstykkes i storparceller i princippet som vist på vedhæftede tegning nr. LP Storparceller kan underopdeles som vist på tegningen. Udstykning af hver storparcel må kun ske efter en plan godkendt af Byrådet. 4.2 Ved udstykning til fritliggende parcelhuse i område A skal udstykningen ske i princippet som vist på tegning nr. LP Parceller til fritliggende parcelhuse må ikke udstykkes med en størrelse mindre end 700 m Ved udstykning til tæt-lav bebyggelse kan parceller tillades udstykket med en størrelse ned til 250 m2 efter en samlet plan godkendt af Byrådet. 5. VEJE, STIER OG PARKERING 5.1 For de enkelte storparceller skal veje, stier, parkering mv. anlægges efter en samlet plan, der skal godkendes af Byrådet. w

15 LOKALPLANEN Veje 5.2 Der skal udlægges arealer til Sønderrisvejs forlængelse i en bredde og med en placering som vist på vedhæftede tegning nr. LP Der skal udlægges arealer til stamvejene Skyttens Kvarter og Skorpionens Kvarter (offenlige veje) i en bredde og med en plaæring som vist på vedhæftede tegning nr Ved underopdeling af storparæller kan stamveje forlænges som vist. 5.4 Boligveje i parcelhusudstykninger (offentlig veje) og interne veje i tæt-lave bebyggelser (private fællesveje ved ejerboligbebyggelse) skal anlægges som lege- og opholdsveje. Boligveje i parcelhusudstykninger udlægges i en bredde og med en plaæring som vist på vedhæftede tegning nr Vejadgange til storparceller skal ske i princippet som vist på vedhæftede tegning nr. LP Der må ikke være direkte adgang fra de enkelte boliger til stamveje og hovedstier. 5.7 Eksisterende private fællesveje og interne veje inden for lokalplanområdet nedlægges. Stier 5.8 Hovedstier i område C (offentlige stier) og hovedstier i den centrale grønning i område A (private fællesstier) skal udlægges i 4,5 m s bredde og anlægges i 3 m s bredde samt gives en placering i princippet som vist på vedhæftede tegning nr. LP Hvor hovedstier krydser Sønderrisvejs forlængelse skal der etableres trafikale sikkerhedsforanstaltninger til sikring af svage trafikanter som vist.

16 LOKALPLANEN 5.9 Interne stier i storparceller (private fællesstier ved ejerboligbebyggelse) skal udlægges i min. 3 m s bredde og anlægges i min. 2 m s bredde. Der skal være stiadgang ad interne stier mellem storparæller med tæt-lav bebyggelse samt fra hver storparcel, der grænser mod område 0, til hovedstier i område C med en placering i princippet som vist på tegning nr Parkering 5.10 Til fritliggende parcelhuse anlægges 2 bilpladser pr. bolig på egen grund inden ibrugtagelse. Såfremt der etableres fælles parkeringsplads skal der kun anlægges 1 ½bilplads pr. bolig, hvoraf mindst ½ bilplads skal anlægges som fælles parkeringsplads Til tæt-lav bebyggelse udlægges areal til I ½ bilplads pr. bolig. Til ejerboliger, herunder andelsboliger, anlægges I ½ bilplads pr. bolig. Til lejeboliger anlægges 0,7 bilplads pr. bolig og resten, når Byrådet kræver det. 6. LEDNINGSANLÆG 6.1 Der skal reserveres arealer til ledningsanlæg og kloakanlæg. De nærmere bestemmelser om ledningsanlæg skal tinglyses i deklaration. 7. BEBYGGELSENS OMFANG OG PLACERING Områderne A, Bl og B2 Fritliggende parcelhuse: 7.1 Bebyggelsesprocenten for den enkelte ejendom må ikke overstige Bebyggelse må kun opføres i op til én etage med udnyttelig tagetage.

17 LOKALPLANEN 7.3 Bebyggelsen skal placeres parallelt med eller vinkelret på skel mod adgangsgivende boligvej.bebyggelsen skal placeres min. 2,5 m fra skel mod boligvej og sti, og min. 5 m fra skel mod stamvej. 7.4 Garager og carporte må ikke opføres nærmere skel mod adgangsgivende boligvej end 5 m. 7.5 Gulvet i stueetagen må ikke være hævet mere end 0,25 m over færdigt terræn mod adgangsgivende boligvej. Tæt-lav bebyggeise.~ 7.6 For tæt-lav bebyggelse må bebyggelsesprocenten for en storparcel som helhed ikke overstige 25 for bebyggelse i én etage, 30 for bebyggelse i én etage med udnyttelig tagetage og 35 for bebyggelse i to etager evt, med udnyttelig tagetage. 7.7 I område A må tæt-lav bebyggelse kun opføres i op til én etage med udnyttelig tagetage og i område B i op til to etager med udnyttelig tagetage. 7.8 Private boliger i tæt lav bebyggelse, herunder andelsboliger, skal kunne udvides til min.110 m redskabsrum) 2 (ekskl. i gennemsnitfor den enkelte storparcel. 7.9 Bebyggelse, der opføres mod storparcelskel til anden boligbebyggelse, må ikke placeres nærmere skel end 5 m for bebyggelse i op til én etage med udnyttelig tagetage og 10 m for bebyggelse i op til to etager med udnyttelig tagetage I tæt-lav bebyggelse, der udstykkes, skal der som en del af friarealet til den enkelte bolig udlægges et opholdsareal på min. 100% af etagearealet incl. udvidelsesmulighed jf. pkt Opholdsarealet skal gives en god solorientering og udlægges som ét i princippet rektangulært areal med en overvejende dybde på min.10 m målt fra husfacaden. Opholdsarealet må ikke anvendes til den i pkt. 7.8 nævnte boligudvidelse samt garager, carporte og udhuse (over 10 m2), men der kan opføres 2 småbygninger på højst 10 m2 på arealet.

18 LOKALPLANEN 7.11 For bebyggelse i 2 etager evt, med udnyttelig tagetage må bygningshøjden ikke overstige 1 Om Bebyggelser må kun opføres efter en samlet plan for hver storparcel, der skal godkendes af Byrådet. Planen skal redegøre for bebyggelsens placering, omfang, udformning, udvidelsesmuligheder jf. pkt. 7.8, opholdsarealer herunder pkt. 7.10, samt veje, stier, parkering, friarealer, beplantning og ledningsanlæg. Planen skal sikres i en tinglyst deklaration. Fælles bestemmelser: 7.13 Der må ikke uden særlig tilladelse indrettes kældergarage Der kan ikke forventes kælderafvanding ved naturlig afvanding Mod stier og grønne områder skal garager, carporte, udhuse mv. placeres i en afstand af mindst 0,6 m fra skel. Område Bebyggelsens placering og omfang skal godkendes af Byrådet. 8. BEBYGGELSENS YDRE FREMTRÆ- DEN 8.1 Tage skal i princippet udføres som symmetriske saddeltage. Til tæt-lav bebyggelse kan andre tagformer tillades af Byrådet. Tagets vinkel med det vandrette plan skal være mellem 250 og 500. Garager, carporte, udhuse og lignende mindre bygninger kan udføres med lavere taghældning, herunder med ensidig hældning eller fladt tag. 8.2 Tage med rejsning skal dækkes med tegl, tegllignende materiale eller fibercementplader (rødbrune eller sorte). m

19 LOKALPLANEN Til tæt-lav bebyggelse samt garager, carporte, udhuse og lignende mindre bygninger kan andre tagmaterialer tillades af Byrådet. 8.3 Ydervægge skal opføres som blank teglstensmur, pudset eller vandskuret mur. Til mindre facadepartier, f.eks. brystninger og gavltrekanter, samt garager, carporte, udhuse og lignende mindre bygninger kan andre materialer tillades af Byrådet. 8.4 Farver på udvendige bygningssider, bortset fra dører og vinduer, må ikke være signalfarver (feks. ren gul, rød, grøn og blå). 8.5 Der må ikke anvendes reflekterende og blanke bygningsmaterialer. 8.6 Anden ydre fremtræden kan af økologiske hensyn tillades af Byrådet. 8.7 Der må ikke uden Byrådets særlige godkendelse opsættes nogen form for synlige antenner på de enkelte huse eller grunde. Dog kan parabolantenner opsættes på bygninger, såfremt de ikke overstiger tagryggen og ikke virker visuelt skæmmende for omgivelserne. 8.8 Skiltning og reklamering må kun finde sted med Byrådets tilladelse i hvert enkelt tilfælde. 9. UBEBYGGEDE AREALER Område A, Bl og B2 9.1 Ubebyggede arealer til fritliggende parcelhuse må kun anvendes til have. 9.2 Den centrale grønning i område A og grønning ved udstykning til fritliggende parcelhuse som vist på vedhæftede tegning nr. LP skal indrettes og beplantes efter en samlet plan for hver enkelt grønning godkendt af Byrådet. rn

20 LOKALPLANEN 9.3 Til tæt-lav bebyggelse skal der udlægges fælles opholdsarealer svarende til min. 20 m 2 pr. bolig, dog min. 600 m Ubebyggede arealertil tæt-lav bebyggelse, der ikke anvendes som haver til de enkelte boliger, skal anlægges efter en samlet plan for storparcellen, der viser befæstelse, beplantning, indretning af opholdsarealer og legepladser mv. Planen skal godkendes af Byrådet og sikres i en tinglyst deklaration. 9.5 Hegn mod stamveje og grønne områder må kun etableres som levende hegn. Levende hegn mod vej- og stiskel skal plantes 0,3 m fra skel. 9.6 På en ejendoms ubebyggede arealer må der ikke ske opbevaring af større både, uindregistrerede campingvogne og andre uindregistrerede køretøjer. Område C 9.7 Området skal indrettes og beplantes efter en samlet plan godkendt af Byrådet. 9.8 Der skal udlægges arealer til offentlige beplantningsbælter langs med Sønderrisvejs forlængelse i en bredde og med en placering som vist på vedhæftede tegning nr. LP FORUDSÆTNING FOR IBRUG- TAGELSE AF NY BEBYGGELSE 10.1 Ny bebyggelse skal inden ibrugtagelse være tilsluttet det offentlige kloak-, vand-, el- og fjernvarmenet Før ny bebyggelse tages i brug, skal vej-, stiog parkeringsanlæg mv., jf. afsnit 5 samt fælles opholdsarealer og beplantning, jf. afsnit 9, være etableret.

21 LOKALPLANEN 11. EJERFÆLLESSKAB 11.1 Der skal oprettes et ejerfællesskab for hver storparcel. Der er medlemspligt for ejerne Ejerfællesskabet skal forestå drift og vedligeholdelse af veje og stier, jf. afsnit 5 og fælles opholdsarealer, jf. afsnit 9. Ejerfællesskabet skal i øvrigt udføre de opgaver, som i medfør af lovgivningen henlægges til foreningen Der skal oprettes et fælles ejerfællesskab for område A, der skal forestå drift og vedligeholdelse af den på tegning nr. LP viste centrale grønning og hovedstier. Der kan i øvrigt oprettes ejerfællesskaber for større dele af lokalplanområdet til varetagelse af forhold af fælles interesse for de enkelte ejerfællesskaber Ejerfællesskabet kan varetage medlemmernes fælles interesse af enhver art i forbindelse med de ejendomme, der hører under ejerfællesskabets område Ejerfællesskabet er berettiget til ved opkrævning hos medlemmer og/eller ved optagelse af lån at fremskaffe de økonomiske midler, der er nødvendige for udførelsen og administrationen af foreningens opgaver, samt til at kræve fornøden sikkerhed herfor Ejerfællesskabet er pligtig til at tage skøde på de i afsnit 5 og 9 nævnte veje, stier og fælles opholdsarealer Ejerfællesskabets vedtægter og ændringer heri skal godkendes af Byrådet, som er påtaleberettiget med hensyn til, om ejerfællesskabet overholder sine forpligtigelser. m

22 LOKALPLANEN 12. OPHÆVELSE AF BESKYTTELSES- LINIE 12.1 Uanset foranstående bestemmelser kan der, i henhold til Naturbeskyttelseslovens 18, ikke foretages ændringer i tilstanden af det på vedhæftede tegning nr. LP viste areal indenfor 100 m beskyttelsesl i nien omkring dyssekam meret, før beskyttelseslinien er ophævet af Skov- og Naturstyrelsen. 13. OPHÆVELSE AF BYPLANVEDTÆGT OG LOKALPLANER 13.1 Byplanvedtægt nr. 47, der er godkendt af Planstyrelsen den 20. maj 1977, lokalplan nr. 124, der er endeligt vedtaget den 12. februar 1985 af Byrådets Miljø- og planlægningsudvalg, lokalplan nr. 146, der er endeligt vedtaget den 10. marts 1980 af Byrådet og lokalplan nr. 158, der er endeligt vedtaget den 9. februar 1982 af Byrådet, ophæves inden for lokalplanens område (se vedhæftede tegning nr. LP 317.2). VEDTAGELSESPÅTEGNING Ovenstående lokalplan nr. 317, udarbejdet efter lov om planlægning (lovbekendtgørelse nr. 746 af 16. august 1994, med eventuelle senere ændringer), er vedtaget endeligt af Esbjerg Byråd den 23. marts Johnny Søtrup borgmester Erik Brinck direktør m

23 RETSVIRKNINGER LOKALPLANENS RETSVIRKNINGER Efter Byrådets endelige vedtagelse og offentliggørelse af lokalplanen må ejendomme, der er omfattet af planen, efter planlovens 18 kun bebygges eller anvendes i overensstemmelse med planens bestemmelser. Lovlig eksisterende bebyggelse eller lovlig anvendelse, som er etableret føroffentliggørelsen af planforslaget, kan fortsætte som hidtil. Byrådet kan i følge planlovens 19 meddele dispensation fra lokalplanens bestemmelser, hvis dispensation ikke er i strid med principperne i planen. Mere væsentlige afvigelser fra planen kan gennemføres ved tilvejebringelse af ny lokalplan. I pkt. 3.5 udlægges område 0 til offentlige formål. Det betyder, at ejeren efter planlovens 48 under visse forudsætninger kan kræve ejendommen overtaget af kommunen, mod erstatning. Private byggeservitutter og andre tilstandsservitutter, der er uforenelige med lokalplanen, fortrænges af planen. Andre servitutter kan eksproprieres, når det vil være af væsentlig betydning for planens virkeliggørelse. m

24

25

26 / ø- - I D lå y I> I I Ii I I I -1 /S i i III- m OPHÆVELSE AF DEL AF BYPLANVEDTÆGT NR. 47 OPHÆVELSE AF DELE AF LOKALPLAN NR. 124,146 OG 158 LOKAIPLAN NR. 317 OVERSIGTSKORT FOR OPHÆVELSE AF BYPLANVEDTÆGT OG LOKALPLANER TEGNING NR. LP DATO: BYPLAN TEKNIK OG MILJØ MÅL 1:10.000