GLA:D -forløb i fysioterapipraksis i Region Syddanmark

Transkript

1 Barrierer for implementering af GLA:D -forløb i fysioterapipraksis i Region Syddanmark rsyd.dk

2 Publikation Barrierer for implementering af GLA:D-forløb i fysioterapipraksis i Region Syddanmark Udgiver: Region Syddanmark Damhaven Vejle rsyd.dk Udarbejdet for Region Syddanmark af: Sarah Louise Kroman, Cand. Scient. Fys. Flemming Pedersen, Praksiskonsulent i Region Syddanmark Bidragsydere og ekspertgruppe: Ewa Roos, professor/forskningsleder Institut for Idræt og Biomekanik, Syddansk Universitet Søren T. Skou, postdoc Institut for Idræt og Biomekanik på Syddansk Universitet samt Ålborg Universitetshospital Emneord: GLA:D (Godt Liv med Artrose i Danmark), implementering, kliniske retningslinjer, knæartrose/hofteartrose, fysioterapipraksis, Region Syddanmark Publikationen citeres således: Kroman S, Pedersen F. Barrierer for implementering af GLA:D-forløb i fysioterapipraksis i Region Syddanmark. Vejle: Region Syddanmark Publikationen kan frit refereres med tydelig kildeangivelse. Læs rapporten her 2 Barrierer for implementering af GLA:D-forløb i fysioterapipraksis i Region Syddanmark

3 Indholdsfortegnelse SIDE AFSNIT Forord Sammenfatning Baggrund GLA:D (Godt Liv med Artrose i Danmark) Formål Afgrænsning Materiale og Metode Leverance 1 (Fokusgruppeinterviews) Leverance 2 (Spørgeskemaundersøgelse) Resultater Fokusgruppeinterviews Spørgeskemaundersøgelse Demografi Deltagerrekruttering Dataregistrering Patientuddannelse Vægttab Træning måneders opfølgning og fastholdelse Økonomi Løsningsforslag ift. barrierer for GLA:D-forløb i privat praksis Barrierer som ikke er indbefattet i spørgeskemaundersøgelsen Betalingsvillighed Konklusion og perspektivering Referencer Bilag Region Syddanmark 3

4 1 Forord Denne rapport er udarbejdet i med støtte fra Region Syddanmark og i samarbejde med forskere fra Syddansk Universitet. Rapporten henvender sig til alle, der måtte have interesse for implementering af kliniske retningslinjer, behandling af knæ- og/eller hofteartrose (slidgigt i knæ/ hofte) og i særdeleshed den fysioterapeutiske indsats i praksis. Der skal lyde en tak til Susanne Krysiak og Praksisafdelingen i Region Syddanmark for velvillig støtte i forbindelse med opstart af projektet samt en tak til Kvalitetsudvalget og Samarbejdsudvalget vedrørende fysioterapi for økonomisk støtte fra den regionale fysioterapeutiske kvalitetsudviklingspulje. Desuden en stor tak til professor og forskningsleder Ewa Roos og postdoc Søren T. Skou fra Institut for Idræt og Biomekanik på Syddansk Universitet for uvurderlig støtte og faglig sparring under projektprocessen samt til de GLA:D-fysioterapeuter og klinikejere, som har deltaget i fokusgruppeinterviews og besvarelse af spørgeskemaundersøgelsen. Sarah Louise Kroman Cand. Scient. i Fysioterapi Flemming Pedersen Praksiskonsulent/ Fysioterapeut, Region Syddanmark 4 Barrierer for implementering af GLA:D-forløb i fysioterapipraksis i Region Syddanmark

5 2 Sammenfatning I 2012 udkom de Nationale Kliniske Retningslinjer og Faglige Visitationsretningslinjer for knæartrose. Heri fremgår en lang række anbefalinger, som bl.a. fastslår, at træning, patientuddannelse og eventuelt vægttab bør være centrale elementer i behandlingen. For at implementere disse retningslinjer er behandlingstilgangen GLA:D (Godt Liv med Artrose i Danmark) udviklet af forskere fra Syddansk Universitet, Odense (SDU). GLA:D har primært vundet indpas i fysioterapipraksis, men det er fortsat uvist, hvorvidt retningslinjerne efterleves og procedurerne for GLA:D følges. Formålet med denne undersøgelse er at identificere barrierer for implementering, hvorved indsatsen i praksis kan optimeres. I den forbindelse er en række fokusgruppeinterviews med GLA:D-fysioterapeuter og klinikejere fra Region Syddanmark blevet afholdt, og efterfølgende er en spørgeskemaundersøgelse målrettet alle GLA:D-fysioterapeuter i Region Syddanmark blevet gennemført. Resultaterne af undersøgelsen viser, at GLA:D er et behandlingstilbud, der er vidt fremskreden hvad angår implementering af de kliniske retningslinjer, men at der samtidig eksisterer væsentlige problemer af strukturel, organisatorisk og økonomisk karakter, som hindrer optimal implementering i fysioterapipraksis. Overordnet drejer det sig om behovet for modernisering af overenskomsten, behovet for ændrede økonomiske rammevilkår samt stillingtagen til standardiseringsgrad. I de utidssvarende overenskomstydelser har det vist sig svært at integrere nye ydelser. Ydelser som i dag ikke forefindes i landsoverenskomsten for fysioterapi og som sammenholdt med de relativt usmidige regionale rammer vedrørende limitering, kapacitet og omsætningslofter synes at hindre muligheden for implementering af nationale kliniske retningslinjer på lige fod med andre faggrupper og sektorer. Dette får konsekvenser for den praktiske udformning af GLA:D. Undersøgelsen viser, at der tilbydes behandling med visse afvigelser fra tiltænkt procedure, hvormed der afviges fra den standardisering, som der er evidens for. Der er således behov for implementering af en mere standardiseret, og dermed kontrolleret, måde at afholde GLA:D-forløb på. På trods af ovennævnte barrierer for implementering af GLA:D viser denne undersøgelse, at fysioterapeuter i fysioterapipraksis er meget positive overfor deltagelse i denne slags implementeringer. Det store antal deltagere på de selvbetalte certificeringskurser og det overvældende antal registrerede patienter antyder, at det ikke er motivation og engagement der mangler ligesom klinikejere angiver at være villige til at investere i de nødvendige rammer for at kunne tilbyde GLA:D. Undersøgelsen viser desuden at læger og ortopædkirurger er velvilligt indstillet overfor GLA:D og med stor patienttilfredshed må det samme antages at være tilfældet hos patienterne. Dette er den første større regionale undersøgelse, hvor resultaterne kan give et vigtigt fingerpeg om anvendeligheden af implementeringsmetoden. Som en integreret del af et regionalt forløbsprogram vil GLA:D kunne medvirke til en øget viden, som forventes at kunne bidrage til en fremtidig evidensbaseret indsats af ensartet høj kvalitet på nationalt niveau samt mere sammenhængende patientforløb og øget vidensdeling på tværs af sektorer og faggrupper. Slutteligt vil resultaterne i denne rapport kunne danne grundlag for lignende fremtidige implementeringer af retningslinjer i fysioterapipraksis. Region Syddanmark 5

6 3 Baggrund Det er et krav, at sundhedsvæsnet tilbyder den bedste behandling i behandlingskrævende situationer. Dette kræver et konstant fokus på ny viden og revurdering af allerede etablerede behandlingsprocedurer og tilgange. Sundhedsstyrelsens nationale kliniske retningslinjer er systematisk udarbejdede anbefalinger målrettet sundhedsprofessionelle i deres beslutningstagen om passende og korrekt sundhedsfaglig ydelse i specifikke kliniske situationer. Med retningslinjerne ønskes en evidensbaseret indsats af ensartet høj kvalitet på tværs af landet (1). Implementering af kliniske retningslinjer er en udfordring, bl.a. fordi det ofte indebærer nye arbejdsgange, brud med tidligere vaner og behandlingsmæssige omprioriteringer. Heri spiller personlige og eksterne faktorer en rolle, og implementering vil derfor ofte være en tidskrævende proces, som kræver vedholdende ledelsesmæssigt engagement og en målrettet og koordineret indsats. Implementeringsudfordringen omtales ofte the knowing-doing gap, fordi det kan være vanskeligt at skabe sammenhæng mellem det vi ved, og det vi gør (2). I 2012 udkom de Nationale Kliniske Retningslinjer og Faglige Visitationsretningslinjer for Knæartrose (3). Heri fremgår en lang række anbefalinger, som bl.a. fastslår, at træning, patientuddannelse og eventuelt vægttab bør være centrale elementer i behandlingen. Det anslås at størstedelen af de ikke-kirurgiske behandlingsindsatser for knæartrose foregår i primær sektor varetaget af praktiserende fysioterapeuter. 3.1 GLA:D (Godt Liv med Artrose i Danmark) Professor og forskningsleder Ewa Roos og postdoc Søren T. Skou fra Institut for Idræt og Biomekanik på Syddansk Universitet samt Ålborg Universitetshospital har udviklet behandlingstilgangen GLA:D, som står for Godt Liv med Artrose i Danmark. Initiativet er et specifikt uddannelses- og træningstilbud målrettet alle med symptomer på knæ- og/eller hofteartrose. Formålet er gennem specifik træning og tilegnet viden at reducere smerte, forbedre funktionen og herigennem lette dagligdagen og undgå eller udsætte en operation. Omend der endnu ikke er udarbejdet nationale kliniske retningslinjer for hofteartrose tyder eksisterende forskning samt udenlandske retningslinjer på, at samme behandlingstilgang bør tilbydes denne patientgruppe (4). Patientuddannelsen er et vigtigt element, hvor fysioterapeuten afholder undervisning, så patienterne lærer om artrosens kendetegn, anatomiske/biomekaniske forhold, risikofaktorer, symptomer, behandlingsmuligheder, specifik træning, smertehåndtering m.v. Der er til formålet udarbejdet undervisningsmateriale inkluderende skriftlig deltagerinformation samt undervisningsmanual med slides til powerpoint-præsentation. Træningsforløbet bygger på biomekaniske og neuromuskulære træningsprincipper efter metoden NEMEX (NEuroMuscularEXercise) (5). Træningen tilpasses den enkelte og foregår under fysioterapeutisk vejledning i minimum 6 uger. Studier har påvist bedre resultater for superviseret holdtræning sammenlignet med selvtræning, hvorfor førstnævnte anbefales (6). Efter endt forløb bedes patienten fortsætte træningen. Alle deltagere skal registreres i et landsdækkende GLA:D-register. Dette sker ved opstart af forløb samt efter 3 og 12 måneder og indeholder testresultater og digitale spørgeskemaer. Behandleren certificeres til at afholde GLA:D-forløb ved deltagelse i et kursus på Syddansk Universitet. Dette for at sikre at alle tilbyder ensartet behandling, der lever op til retningslinjer og evidens. En behandler, der arbejder på klinik med ydernummer, kan afholde GLA:D-forløb med tilskud fra det offentlige (4 af patientens udgift betales af den offentlige sygesikring). Dette lader sig dog kun gøre, såfremt den årlige limitering ikke overstiges (dvs. ydernummerets omsætningsloft). GLA:D kan også afholdes udenfor sygesikringen med 10 patientbetaling, hvor den enkelte klinik/behandler selv fastsætter prisen for forløbet. Et GLA:D-forløb koster ca kr. i egenbetaling for patienten, afhængigt af om forløbet afholdes indenfor/ udenfor sygesikringen, om man er medlem af sygeforsikring danmark og om ens sundhedsforsikring dækker. Se Bilag 1 vedr. forløbsopbygning og økonomi. 6 Barrierer for implementering af GLA:D-forløb i fysioterapipraksis i Region Syddanmark

7 Oversigt over GLA:D-forløbets opbygning Undersøgelse/registrering Træningsintroduktion Patientuddannelse Min. 6 ugers træning 3 måneders opfølgning 12 måneders opfølgning Pr. 1. marts 2016 var mere end patienter registreret med ca. 300 offentlige og private GLA:D-enheder på landsplan. Foreløbige resultater viser, at behandlingstilbuddet reducerer smerte, bedrer funktionen og har positiv indflydelse på livskvalitet og arbejdsevne (7). Med en patienttilfredshedsprocent på 93,3 % for hofteartrose-patienter og 92,3 % for knæartrose-patienter (dvs. patientandel der har svaret, at de er godt eller meget godt tilfredse 3 mdr. efter afsluttet GLA:D-forløb, jf. årsrapport) og med den store tilslutning fra både patienter og behandlere tyder det på, at GLA:D er et godt og effektivt behandlingstilbud. Selvom der med certificeringskursus og en skræddersyet pakkeløsning synes at være taget stilling til optimal implementering, vides det endnu ikke, hvorvidt forløbene i praksis afholdes efter forskrifterne, og ej heller hvilke barrierer der måtte eksistere for en bedre implementering. En sådan undersøgelse er vigtig, når det handler om fortløbende at kvalitetssikre praksis, og er baggrunden for nærværende rapport. 3.2 Formål Det er uvist, hvorvidt anbefalingerne i de kliniske retningslinjer efterleves, og hvorvidt procedurerne for GLA:D-forløbene følges i praksis. Formålet med denne undersøgelse er at identificere eksisterende barrierer for implementering, hvorved indsatsen i praksis kan optimeres og justeres for således at sikre, at de evidensbaserede anbefalinger efterleves. Klinisk spørgsmål (problemformulering): Hvilke barrierer eksisterer for implementeringen af GLA:D-forløb i fysioterapipraksis i Region Syddanmark? 3.3 Afgrænsning Rapporten afgrænses til at fokusere på identificering af barrierer for implementering af GLA:D-forløb i fysioterapipraksis i Region Syddanmark. Rapporten vil således ikke omhandle GLA:D-forløb i kommunalt regi eller i sygehusregi, ligesom den ikke vil omhandle GLA:D-forløb i øvrige landsregioner i Danmark. Region Syddanmark 7

8 4 Materiale og Metode Følgende leverancer afdækkede rapportens formål: 4.1 Leverance 1 (Fokusgruppeinterviews) Første leverance bestod af en række fokusgruppeinterviews med GLA:D-fysioterapeuter og klinikejere og havde til formål at identificere barrierer for implementering af GLA:D-forløb. Der afholdtes 3 fokusgruppeinterviews med 3-5 deltagere pr. interview. To interviews med GLA:D-fysioterapeuter (varighed 2,5 timer) og ét interview med klinikejere (varighed 1 time). Interviewdeltagere blev rekrutteret med udgangspunkt i specifikke kriterier for at sammensætte en interviewgruppe, der kunne afspejle et bredt udsnit af regionens GLA:Dfysioterapeuter: Mange/få/ingen GLA:D-forløb Erfaren/mindre erfaren fysioterapeut Mand/kvinde Funktionær ansat/indlejer /klinikejer Dataregistrerer/dataregistrerer ikke Større/mindre klinik Klinik i større/mindre by Geografisk jævnt fordelt i regionen Mange/få træningsfaciliteter Deltagerne modtog på forhånd skriftlig og mundtlig information samt en interviewguide, og interviewene afholdtes i januar/februar 2015 på Syddansk Universitet og Praksisenheden i Kolding. De lydoptagede interviews blev efterfølgende transskriberet efter Kvales anvisninger med meningskodning og meningskondensering (8). 4.2 Leverance 2 (Spørgeskemaundersøgelse) Med udgangspunkt i den indsamlede viden fra fokusgruppeinterviewene blev der udfærdiget en spørgeskemaundersøgelse rettet mod alle GLA:D-fysioterapeuter i Region Syddanmark. Formålet var at undersøge omfang og konsekvens af de identificerede barrierer. Udarbejdelse af spørgeskemaet foregik i samarbejde med Prof. Ewa Roos og postdoc Søren T. Skou og efter Booelsens anvisninger (9). Det blev desuden pilottestet af tre GLA:D-fysioterapeuter fra en anden landsregion. Spørgeskemaet blev opsat digitalt i SurveyXact og udsendt pr. mail til alle GLA:D-fysioterapeuter fra fysioterapipraksis i Region Syddanmark i perioden juninovember Barrierer for implementering af GLA:D-forløb i fysioterapipraksis i Region Syddanmark

9 5 Resultater 5.1 Fokusgruppeinterviews I det følgende præsenteres indholdet fra fokusgruppeinterviewene. 1: Patientrekruttering Mest benyttede rekrutteringsmetoder er informationsbreve til lægerne, intern rekruttering på klinikken, opslag på sociale medier og fra mund til mund. Ingen oplever direkte modstand fra almen lægepraksis derimod erfares det, at lægerne generelt er uvidende om, hvad GLA:D er. Ingen behandlere oplever en stor andel af patienter, der afslår GLA:D, men økonomiske eller tidsmæssige årsager er som regel begrundelsen. Patientrekruttering anses samlet set ikke som et stort problem, men det er en udfordring at rekruttere fx folk med lette symptomer, yngre artrosepatienter og de, der er vant til manuel/passiv behandling. 2: Etablering og organisering Behandlerne har hold på 4-8 deltagere. Der er enighed om, at holdene ikke bør være for store, da det kan gå ud over kvaliteten og den individuelle træningstilpasning. Alle afholder 6-8 ugers forløb, og de fleste har etableret vedligeholdende hold til de, der ønsker at fortsætte træningen efter endt forløb. Der er bred enighed om, at træningstidspunkterne udgør en væsentlig årsag til afslag på et forløb. De erhvervsaktive ønsker i reglen tidlig morgen eller sen eftermiddag, mens pensionister foretrækker formiddag eller middag. De fleste afholder GLA:D med samlet patientoptag (dvs. at alle patienter starter et forløb samtidig). Enkelte har løbende optag for at undgå ventetid (dvs. forløb med løbende udskiftning af deltagere). De interviewede klinikejere har alle taget initiativet til at afholde GLA:D i egen klinik og taget del i etableringen heraf. 3: Dataregistrering Involvering af PC angives at kunne være en udfordring for både patient og behandler og drejer sig dels om tekniske færdigheder/erfaring ved PC-brug samt tidsaspektet. Der er således visse patienter, som har vanskeligt ved at besvare digitale spørgeskemaer og to af de interviewede benytter ikke PC i klinikken. En tredje behandler har valgt ikke at dataregistrere grundet manglende honorering for det ekstra tidsforbrug. Alle vedkender sig desuden at de ikke registrerer patienter, der afslår et GLA:D-forløb. Der ytres bl.a. ønske om bedre mulighed for at registrere smerteændringer i de digitale spørgeskemaer. Databasen registrerer fx ikke nedtrapning i medicinforbrug eller smertereduktion i forbindelse med træning/specifikke dagligdagsaktiviteter. Der gives således udtryk for at være bedre effekt end den, der registreres i databasen. Der opleves tekniske problemer med hjemmesiden bl.a. i forbindelse med opdateringer, men det er generelt kun kortvarigt. 4: Undersøgelse og test De fleste patienter er diagnosticeret af praktiserende læge før henvendelse til klinikkerne. Størstedelen har røntgenpåvist artrose, hvorfor der ikke bruges megen tid på diagnosticering. Alle oplever at meget få patienter vurderes ikke-egnede til at deltage på GLA:D, fordi der er mulighed for individuelle hensyn. Der er bred enighed om, at de fysiske tests ikke altid afspejler den reelle fremgang, fordi patienter på et højt funktionsniveau ikke forventes at kunne opnå forbedrede testresultater (fordi de scorer højt allerede fra start). Derved kan den reelle fremgang ikke spores i testene og supplerende tests bør overvejes til disse patienter. 5: Patientuddannelse Der er ligeledes bred enighed om, at patientuddannelsen er et afgørende og bærende element i GLA:D, fordi indsigten giver en større sygdomsforståelse og dermed mental ro og afdramatisering af problematikken. Dette skaber de rette betingelser for bedre smertehåndtering og motivation for træning. Rollen som underviser er for de fleste behandlere ny, men med det udarbejdede undervisningsmateriale føler alle sig godt klædt på. Deltagerne pointerer desuden, at overenskomsten bør moderniseres, da patientuddannelse ikke på nuværende tidspunkt er indeholdt i landsoverenskomsten. Region Syddanmark 9

10 5 Resultater 6: NEMEX-træning Afvigelser fra træningsprogrammet (NEMEX) skyldes individuelle tilpasninger, som betragtes som en naturlig del af det fysioterapeutiske arbejde. Det angives at det udleverede træningsprogram kan forbedres både hvad angår design, billeder og øvelsesbeskrivelser, fordi det er et vigtigt pædagogisk redskab for fastholdelse af træningen. Erfaringen viser, at træningen er velegnet til både hofteog knæpatienter, at holdtræning er mere effektivt end selvtræning (6) og at det er en fordel at have mere end én GLA:D-fysioterapeut på klinikken. Der er delte meninger om, hvorvidt den individuelle træningsintroduktion er overflødig (jf. figur s. 7). 7: Supplerende behandling og vægttab Indlægssåler, tapening og akupunktur er mest benyttede supplerende behandlingsformer, mens ingen har tilkoblet en diætist. Det erfares, at visse patienter ikke kan rumme både træning og vægttab samtidig hvad enten det skyldes mangel på mentalt overskud eller økonomi. Klinikejerne påpeger, at overenskomsten ikke tillader fysioterapeuter at varetage vægttabsforløb eller kostvejledning (10). 8: 3 måneders opfølgning og fastholdelse Alle oplever patienter, der ikke forstår formålet med eller ikke vil betale for den opfølgende konsultation 3 måneder efter opstart. Behandlerne er enige om, at indhold og formål bør synliggøres, og at evaluering af den superviserede træning, den selvtrænende periode og plan for livslang træning bør være hovedfokus. Igen pointeres behovet for en modernisering af overenskomsten, da der ikke findes en sygesikringsydelse for opfølgning. 9: Økonomi Aflønning og pris gav anledning til stor debat under interviewene, hvor følgende emner blev berørt: Udfordringer med overenskomsten og sygesikringsydelser, en ønskelig 2-aftale i stil med ULRUS (Udvidet LændeRyg- UnderSøgelse) (11), pakkeløsning vs. enkelthonorering af enkeltydelser, betalte forløb (fx forsikringsselskaber) samt overvejelser i forhold til, om GLA:D hører hjemme i kommunalt eller privat regi. Der ses lige fordeling mellem behandlere, der afholder GLA:D indenfor og udenfor sygesikringen. Nogle af de mindre klinikker med et lille opland har måttet gå på kompromis med prisen for at rekruttere nok deltagere, mens andre har oplevet, at patienterne har forhørt sig om priser flere steder. De forskellige aflønningsformer i fysioterapipraksis viser sig at være en mulig barriere, idet behandlere, som er nødsaget til at have forløb udenfor sygesikringen (pga. limiteringsbegrænsning), må kræve 10 patientbetaling, fordi sygesikringen ikke yder tilskud på de sædvanlige 4. Alle ønsker en moderniseret overenskomst og en 2-aftale, således at GLA:D-forløb ikke er limiteringsafhængige (11). Klinikejerne ønsker fastere økonomiske rammer og honorering for ekstra tidsforbrug i forbindelse med dataregistrering. Samtidig påpeges det, at der bør tilføres flere midler til fysioterapipraksis, når der er tale om en opgaveflytning, hvor patienter bevæger sig fra sekundær til primær sektor. Det står klart, at der er økonomiske og overenskomstmæssige udfordringer, og at de identificerede barrierer i høj grad afhænger af netop disse udfordringer. Flere mener, at 6 ugers superviseret træning er i underkanten, og stort set alle har grundet efterspørgsel oprettet hold for de, der ønsker at fortsætte træning efter endt GLA:D-forløb. 10 Barrierer for implementering af GLA:D-forløb i fysioterapipraksis i Region Syddanmark

11 5.2 Spørgeskemaundersøgelse Demografi Spørgeskemaet blev udsendt til de 83 GLA:D-fysioterapeuter i Region Syddanmark, som på daværende tidspunkt stod registreret med tilknytning til fysioterapipraksis. (I april 2016 er dette tal steget til ca. 130 GLA:Dfysioterapeuter). Heraf besvarede 86 % spørgeskemaet (82 % komplette besvarelser), og 27 % af disse var klinikejere. Se Bilag 2 for oversigt over demografiske data. De fleste respondenter er kvinder (78 %), mens de aldersmæssigt fordeler sig med en mindre overvægt af personer over 40 år (58 %). 58 % af respondenterne kommer fra klinikker med mere end 5 fysioterapeuter, og der ses en jævn geografisk spredning med en lille overvægt af respondenter fra byer med under 5000 indbyggere (33 %). 8 rapporterer, at de har minimum to GLA:D-fysioterapeuter på klinikken. Den gennemsnitlige GLA:D-fysioterapeut i Region Syddanmark er således en kvinde over 40 år fra en klinik med > 5 fysioterapeuter (heraf minimum 2 GLA:D-fysioterapeuter) beliggende i en mindre by. Figur 1: Barrierer for deltagerrekruttering Er deltagerrekruttering en barriere for implementering af GLA:D? Anser du klinikens geografiske beliggenhed som en barriere for deltagerrekruttering? Oplever du manglende opbakning til GLA:D fra læger/kirurger? Oplever du mangelfuld viden om GLA:D fra læger/kirurger? % 5 75 % 10 I meget høj grad I høj grad I nogen grad I mindre grad Slet ikke Figur 1 viser, at der overordnet opleves mangelfuld viden om GLA:D fra læger/kirurgers side, og at den geografiske beliggenhed ikke anses at have betydning for deltagerrekruttering. Figur 2: Har du samlet eller løbende optag af GLA:D-patienter? Løbende optag (der er løbende udskiftning af holddeltagere på et hold) Samlet optag (alle på et hold starter samtidig) 19 % 81 % 25 % 5 75 % Deltagerrekruttering Spørgsmål om deltagerrekruttering handler om oplevelsen af om dette i sig selv er en barriere, om den geografiske beliggenhed spiller en rolle, hvorvidt der opleves opbakning og tilstrækkelig viden fra læger/kirurgers side og om andel og årsager til at patienter takker nej til et forløb. 81 % rapporterer, at de har samlet deltager-optag. Ved samlet optag starter alle på et hold samtidig, mens løbende optag henviser til, at der løbende er udskiftning af deltagere på et hold. Som det ser ud i dag, har den enkelte behandler frit valg. Læsevejledning for figurer: I meget høj grad I høj grad I nogen grad I mindre grad Slet ikke Region Syddanmark 11

12 5 Resultater Figur 3: Hvor mange af de adspurgte patienter takker nej til GLA:D ifølge GLA:D-fysioterapeuterne? Andel af patienter <1 Fordeling af besvarelser Dataregistrering Spørgsmål om dataregistrering sætter fokus på det digitale aspekt (for både patient og behandler), omfang af dataregistrering samt årsager til ikke at dataregistrere % 33 % 21 9 Figur 5: Det digitale aspekt % 1 Er det digitale aspekt en barriere for GLA:D fysioterapeuten? >9 2 % 1 0 Er det digitale aspekt en barriere for GLA:D patienten? % 5 75 % % 5 75 % 10 I meget høj grad I høj grad I nogen grad I mindre grad Slet ikke Figur 3 viser at langt størstedelen takker ja til GLA:D, når de konsulterer en fysioterapeut. Figur 4: Årsager til at afslå tilbud om GLA:D Figur 5 viser, at få ser det digitale aspekt (involvering af PC) som en barriere for behandleren, mens det i nogen grad kan være en barriere for patienten. Det er for dyrt Figur 6: Hvor stor en procentdel af de der gennemgår et GLA:D-forløb i klinikken dataregistreres? De har ikke tid Andel af patienter Fordeling af besvarelser De foretrækker en anden behandling % % 42 % 27 De tror ikke det hjælper % 8 % 5 De synes ikke, at deres problemer er store nok % 2 % % 11 % 7 Der er for lang ventetid % 2 25 % 5 75 % 10 I meget høj grad I høj grad I nogen grad I mindre grad Slet ikke 25 % 5 75 % 10 Figur 4 viser, at tid og økonomi spiller den største rolle, når patienter takker nej til GLA:D. Det kan sammenfattende konstateres, at en væsentlig del af respondenterne oplever mangelfuld viden om GLA:D fra læger/kirurger, at kun få patienter takker nej, når de har konsulteret en klinik, mens bl.a. tid (herunder træningstidspunkter) og økonomi spiller ind, når det drejer sig om årsagen til at afslå et GLA:D-forløb. Figur 6 viser, at langt størstedelen dataregistreres. Figur 7: Årsager til manglende dataregistrering: Tidspres Forglemmelse Manglende honorering for dataregistrering Patienten ønsker ikke at blive registreret % 5 75 % 10 I meget høj grad I høj grad I nogen grad I mindre grad Slet ikke 12 Barrierer for implementering af GLA:D-forløb i fysioterapipraksis i Region Syddanmark

13 Den vigtigste årsag til manglende dataregistrering skyldes manglende honorering og tidspres i klinikken. Forglemmelse og et patientønske om ikke at blive registreret synes kun i få tilfælde at være årsagen. Det kan således konstateres, at det digitale aspekt generelt er en større barriere for patienten end for behandleren, og at årsagen til manglende dataregistrering kan dreje sig om tidspres og manglende honorering for dataregistrering Patientuddannelsen Der spørges ind til om undervisningen i sig selv er en barriere, hvor mange undervisningssessioner der typisk afholdes, om andelen der har anvendt en artroseinformatør og årsagerne til ikke at anvende en sådan. Figur 8: Er det en barriere at man som fysioterapeut skal gennemføre teoriundervisning?? I meget høj grad I høj grad I nogen grad I mindre grad Slet ikke 1 % 1 % 7 % 27 % 63 % Figur 10: Har du benyttet en artroseinformatør i forbindelse med GLA:D? Andel af patienter Ja Nej Fordeling af besvarelser 29 % 25 % 5 75 % 10 Figur 10 viser, at 29 % tilkendegiver at have benyttet en artroseinformatør, som er en tidligere deltagers fortælling om oplevelser og erfaring med GLA:D. Det kan konstateres, at teoriundervisningen ikke anses som en barriere, men på trods heraf afholder kun få de tre anbefalede sessioner og/eller inddrager en artroseinformatør Vægttab Under afholdelse af patientuddannelsen belyses vægtens betydning for udvikling af artrose (risikofaktor) samt vægtens betydning for igangværende artrosesymptomer. Som praktiserende fysioterapeut under sygesikringen må man i følge overenskomsten ikke varetage vægttabsforløb eller kostvejledning (10). 71 % % 5 75 % 10 Figur 9: Hvor mange undervisningssessioner afholder du oftest i forbindelse med et GLA:D-forløb? Figur 11: Ser du det som et problem, at vi som fysioterapeuter ikke har mulighed for at varetage vægttabsdelen? I meget høj grad 7 % 5 Ingen >3 3 % 6 % 6 % 19 % 65 % I høj grad I nogen grad I mindre grad Slet ikke 7 % 5 35 % % % % 5 75 % % 5 75 % 10 Figur 8 viser, at langt størstedelen ikke mener, at teoriundervisningen er en barriere, mens Figur 9 viser, at de fleste afholder to undervisningssessioner. Kun 6 % afholder de anbefalede tre. Figur 11 viser, at 86 % tilkendegiver, at det i en eller anden grad er et problem, at man som praktiserende fysioterapeut under sygesikringen ikke må varetage vægtabsdelen. Dette er egen læges ansvar/opgave. Region Syddanmark 13

14 5 Resultater Træning Spørgsmål relateret til træningen drejer sig om krav til de fysiske rammer og træningsudstyr. Figur 14: Andel der fortsætter træning i klinik samt andel der ikke møder op til 3 måneders opfølgning: Hvor stor en procentdel af dine patienter fortsætter GLA:D-træning i klinikken efter endt forløb? Figur 12: I hvor høj grad er de fysiske rammer en barriere for implementering af GLA:D (fx pladsmangel, leje af lokale, gang til test m.m.)? Hvor stor en procentdel af dine patienter møder ikke op til 3 måneders opfølgning? % 5 75 % 10 < % % > 75 % I meget høj grad 1 % 1 I høj grad I nogen grad I mindre grad Slet ikke 7 % 17 % 19 % 56 % De fleste rapporterer, at mindre end 1 af patienterne vælger at fortsætte GLA:D-træning i klinikken efter endt forløb, mens 1 rapporterer, at mere end hver anden fortsætter. 25 % 5 75 % 10 Figur 13: I hvor høj grad er krav til træningsudstyr en barriere for implementering af GLA:D (fx cykler, træningsbolde m.m.)? Figur 14 viser endvidere, at langt størstedelen (67 %) rapporterer, at det er mindre end hver 10. deltager, som af en eller anden årsag aldrig møder op til 3 måneders opfølgning. I meget høj grad 0 Figur 15: Hvilke årsager er skyld i manglende 3 måneders opfølgning? I høj grad I nogen grad 1 % 14 % 1 10 Patienten afmelder konsultationen uden grund I mindre grad 23 % 16 Patienten forstår ikke formålet Slet ikke 61 % 25 % 5 75 % Patienten synes han/hun har det for godt Patienten vil ikke betale Figur 12 og 13 viser, at de fysiske rammer og krav til træningsudstyr generelt ikke anses som barrierer af stor betydning. Der er dog 8 %, der angiver, at kravene til de fysiske rammer i høj/meget høj grad er en barriere. Det er mig (GLA:D-fysioterapeuten) der ikke får booket en tid % 5 75 % 10 I meget høj grad I høj grad I nogen grad I mindre grad Slet ikke måneders opfølgning og fastholdelse Spørgsmål vedrørende opfølgning på GLA:D-forløbene handler dels om, hvor stor en andel patienter, som fortsætter GLA:D-træning i klinikken efter endt forløb, hvor mange der møder op til 3 måneders opfølgning samt hvilke årsager, der kan være til manglende 3 måneders opfølgning. Figur 15 viser ingen entydige tegn på årsagen til manglende 3 måneders opfølgning, og % af respondenterne mener, at de udvalgte årsager i mindre grad eller slet ikke er årsagen til manglende 3 måneders opfølgning. 14 Barrierer for implementering af GLA:D-forløb i fysioterapipraksis i Region Syddanmark

15 Andre årsager til manglende 3 måneders opfølgning (frit kommentarfelt): Under individuelle kommentarer påpeger flere, at man hverken som patient eller behandler føler, at 3 måneders opfølgningen er nødvendig. Dette gælder både konsultationens indhold (re-test, databaseregistrering og evaluering af forløb), tiden der skal afsættes (tidspres i klinikken) og økonomien (patientens egenbetaling). Har du forslag til ændret/mere indhold ved 3 måneders opfølgning for at undgå udeblivelser (frit kommentarfelt)? Her opfordrer nogle til, at der bookes tid til 3 måneders opfølgning ved opstart af forløbet, og at man bør sælge forløbet som en pakkeløsning, hvor 3 måneders konsultationen indgår. Flere rapporterer, at de har valgt at afholde 3 måneders opfølgning som en holdtræningsseance, hvor deltagerne kan tale med hinanden, blive testet en efter en og gennemgå øvelserne en sidste gang. Det kan sammenfattende konstateres, at de fleste klinikker har en mindre patientandel, der fortsætter træning i klinikken efter endt forløb, mens der ikke kan peges på en bestemt årsag til manglende 3 måneders opfølgning Økonomi Spørgsmål vedrørende de økonomiske rammer for afholdelse af GLA:D-forløb drejer sig om, hvorvidt behandlerne mener, at det er en barriere, at der ikke er fastlagte økonomiske rammer for GLA:D, om der er overensstemmelse mellem tidsforbrug og økonomi og hvilken ydelse, der burde ekstra honoreres, hvis der var mulighed for det. Desuden blev respondenterne bedt om at tilkendegive, om de afholder GLA:D-forløb indenfor eller udenfor sygesikringen, og om de anser limiterings-/kapacitetsbegrænsninger som en barriere for afholdelse af GLA:D indenfor sygesikringen. Figur 16: Er det en barriere, at der ikke er fastlagte økonomiske rammer for GLA:D? 42 % mener, at det i mindre grad/slet ikke er en barriere, at der ikke er fastlagte økonomiske rammer. 35 % mener, at det i nogen grad og 23 % mener at det i høj/meget høj grad er en barriere. Figur 17: Er der uoverensstemmelse mellem tidsforbrug og økonomi i GLA:D? I meget høj grad I høj grad I nogen grad I mindre grad Slet ikke 6 % 13 % 18 % 23 % 4 25 % 5 75 % 10 Figur 17 viser, at 4 mener, at der i nogen grad er uoverensstemmelse mellem tidsforbrug og økonomi, mens 24 % mener, at der i høj eller meget høj grad er uoverensstemmelse. Figur 18: Hvis der var mulighed for ekstra honorering, hvad burde da honoreres? Første konsultation Individuel træningsintroduktion Patientuddannelse 3 måneders opfølgning Dataregistreringen 3 % 3 % 7 % 12 % 22 % Ekstra honorering børe foreligge, men ikke tillægges en bestemt 54 % 37 sygesikringsydelse (dvs. en pakkeløsning) 25 % 5 75 % % mener generelt, at ekstra honorering bør foreligge men ikke tillægges en bestemt sygesikringsydelse dvs. en pakkeløsning. 22 % mener, at det bør tillægges dataregistreringen I meget høj grad 6 % 4 I høj grad 17 % 12 I nogen grad 35 % 24 I mindre grad Slet ikke 2 22 % % 5 75 % 10 Region Syddanmark 15

16 5 Resultater Figur 19: Afholder du GLA:D-forløb indenfor eller udenfor sygesikringen eller en kombination? Løsningsforslag ift. barrierer for GLA:D-forløb i privat praksis Indenfor sygesikringen Udenfor sygesikringen En kombination (visse elementer af GLA:D-forløbet ligger indenfor sygesikringen, andre ligger udenfor) 8 % 16 % 76 % 25 % 5 75 % % afholder GLA:D-forløb indenfor sygesikringen, 8 % afholder det udenfor sygesikringen, mens 16 % har en kombination. Figur 20: Er limiterings/kapacitetsbegrænsning en barriere for at afholde GLA:D indenfor sygesikringen? aftale: Flere påpeger, at der bør være samlet afregning for alle GLA:D-forløb (pakkeløsning), samt at der bør laves en 2-aftale, i lighed med hvad der er gjort på lænderyg-området (dvs. ULRUS Udvidet LændeRygUnder- Søgelse) (11). Mere annoncering: Enkelte ønsker mere annoncering og information til både patienter og læger for at optimere deltagerrekrutteringen. Mindre dataregistrering: Flere ønsker mindre dataregistrering for at spare tid for både behandler og patient. I meget høj grad I høj grad 3 % Barrierer, som ikke er indbefattet i spørgeskemaundersøgelsen I nogen grad I mindre grad Slet ikke 14 % 32 % 3 25 % 5 75 % 10 I Figur 20 ses, at 62 % tilkendegiver, at limiterings- eller kapacitetsbegrænsning slet ikke eller i mindre grad er en barriere for afholdelse af GLA:D indenfor sygesikringen, mens 23 % mener, at det i høj eller meget høj grad er en barriere Korrekte sygesikringsydelser: Flere påpeger, at de fysioterapeutiske sygesikringsydelser bør reguleres, således at der bliver overensstemmelse med det, der ydes, og den sygesikringsydelse, der registreres. Der eksisterer endnu ingen sygesikringsydelse til patientundervisning, datafangst eller 3 måneders opfølgning. Database (opsætning og dataregistrering) Det påpeges, at opsætningen i Procordo (databaseudbyder) kan optimeres og overskueliggøres for brugervenlighedens skyld. Det kan sammenfattende konstateres, at de fleste i nogen grad oplever manglende økonomiske rammer og uoverensstemmelse mellem tid og økonomi som barrierer for implementering af GLA:D, og samtidig mener størstedelen, at ekstra honorering bør foreligge, men ikke tillægges en bestemt ydelse. 76 % afholder GLA:D indenfor sygesikringen, og her påpeger de fleste, at limiterings-/kapacitetsbegrænsning synes at være af største betydning. Øget konkurrence om GLA:D-tilbud Enkelte nævner den øgede konkurrence, der synes at være på vej fra kommunale tilbud eller fra et stigende antal GLA:D-enheder indenfor fysioterapipraksis. 16 Barrierer for implementering af GLA:D-forløb i fysioterapipraksis i Region Syddanmark

17 6 Betalingsvillighed Patienternes betalingsvillighed er en central problemstilling i GLA:D, fordi patienten skal betale hele eller dele af forløbet. I den oprindelige projektplan indgik en betalingsvillighedsundersøgelse som en mindre tredje leverance. Efter nøje overvejelser konkluderede projektgruppen, at en sådan undersøgelse kan være vanskelig at gennemføre, dels fordi størstedelen af de, der afslår et GLA:D-forløb af økonomiske årsager, vil gøre det allerede hos praktiserende læge/på sygehuset, og fordi økonomiske problemer ofte er tabubelagte, hvorfor mange derfor forventes at give en anden begrundelse for afslag. På landsplan viser det sig, at der i GLA:D-registret er 11 %, som har takket nej til et GLA:D-forløb af økonomiske årsager, og 4 % af de, der har opgivet årsagen til at stoppe undervejs i GLA:D-forløbet meddeler, at de gør det af økonomiske årsager (dataudtræk fra årsrapport 2015 (7) samt personlig kommunikation med postdoc og databaseansvarlig Søren T. Skou, dataudtræk fra januar 2016). Den lave mængde data på disse spørgsmål indikerer dog, at fysioterapeuterne ikke får indrapporteret disse data. Under fokusgruppeinterviewene blev de økonomiske udfordringer et af de mest omdiskuterede temaer. Fysioterapeuter kunne berette om patienter, der ringer til flere GLA:D-enheder for at høre om forskellige priser, mens de klinikker, der ligger i mindre byer, føler sig nødsaget til at gå på kompromis med prisen for at rekruttere deltagere nok. Der foregår således spekulationer omkring de økonomiske rammer for GLA:D. Nedenstående spørgsmål relateret til betalingsvilligheden beror på GLA:D-fysioterapeuternes oplevelse af patienternes villighed til at betale (uddrag fra spørgeskemaundersøgelsen): 1: I hvor høj grad takker patienter nej til GLA:D fordi det er for dyrt? 2: I hvor høj grad er patientens uvillighed til at betale årsag til manglende 3 mdr. opfølgning? 14 % 1 % 14 % 13 % 5 % 48 % 41 % 3 21 % 13 % Slet ikke I mindre grad I nogen grad I høj grad I meget høj grad Som tallene viser, synes økonomien at spille en rolle, men det vides ikke, hvor stor en del af patienterne, som aldrig møder op i fysioterapipraksis, fordi de allerede har afslået GLA:D-tilbuddet hos egen læge/sygehuset. De praktiserende læger og ortopædkirurgerne må altså antages at sidde med den største andel, der afslår GLA:D, og det bør således være i lægeligt regi en undersøgelse finder sted, hvis man ønsker at kortlægge den reelle betalingsvillighed. Region Syddanmark 17

18 7 Konklusion og perspektivering Resultaterne af denne undersøgelse viser, at GLA:D er et behandlingstilbud, der er vidt fremskreden hvad angår implementering af kliniske retningslinjer, men at der samtidig eksisterer væsentlige problemer af strukturel, organisatorisk og økonomisk karakter, som hindrer optimal implementering i fysioterapipraksis. Overordnet fokuseres der på følgende områder: behov for modernisering af overenskomsten, behov for ændrede økonomiske rammevilkår samt stillingtagen til standardiseringsgrad. På trods af disse udfordringer synes det ikke at være en barriere for de deltagende fysioterapeuters motivation og engagement. Behov for modernisering af overenskomsten De utidssvarende overenskomstydelser gør det vanskeligt at integrere nye ydelser, som i dag ikke forefindes i landsoverenskomsten for fysioterapi. Dette gælder fx det ekstra tidsforbrug ved den omfattende førstekonsultation, den afgørende datafangst, som skal sikre fortløbende monitorering af kvalitet og indsats samt patientuddannelse (teoriundervisning) og opfølgning (3 måneders kontrol), som er afgørende elementer for motivation og fastholdelse af indsatsen. Med andre ord er en modernisering af landsoverenskomsten på fysioterapi-området stærkt tiltrængt, da ydelserne i den nuværende ikke afspejler den virkelighed, som i dag er gældende i den danske sundhedssektor. Økonomiske rammevilkår De relativt usmidige regionale rammer vedrørende limitering, kapacitet og omsætningslofter synes også at hindre muligheden for implementering af nationale kliniske retningslinjer på lige fod med andre faggrupper og sektorer. Der opleves prisforskelle alt efter hvor patienter henvender sig, og visse klinikker er nødsaget til at afholde GLA:D udenfor sygesikringen endda med merbetaling for patienten. Den overordnede nationale økonomiske overenskomstramme på 51-området er ligeledes en hindring for at kunne flytte opgaver fra sekundær sektor til fysioterapipraksis en ramme som i 2015 så ud til at ville medføre en overskridelse på ca. 6 %. De økonomiske incitamentsstrukturer i sundhedsvæsenet understøtter således ikke denne type indsatser. 18 Barrierer for implementering af GLA:D-forløb i i fysioterapipraksis i i Region Syddanmark

19 Standardiseringsbehov Behovet for modernisering af overenskomsten og de økonomiske rammevilkår får konsekvenser for den praktiske udformning af GLA:D. Denne undersøgelse viser, at der tilbydes flere udformninger af behandlingstilbuddet på de respektive klinikker, fx hvad angår antal undervisningssessioner, omfang af dataregistrering og afholdelse af 3 måneders opfølgning. Herved risikeres et kompromis med den standardisering, som der er behov for. Tilstrækkelig information og opbakning fra praktiserende læger og ortopædkirurger er ligeledes af afgørende betydning for kontinuerlig rekruttering af patienter, og for at sikre dette bør GLA:D bevæge sig indenfor en vis standardiseret ramme. Der er således behov for implementering af en mere standardiseret, og dermed kontrolleret, måde at afholde GLA:D-forløb på. Lægers og patienters motivation og engagement Undersøgelsen indikerer at læger og ortopædkirurger er velvilligt indstillet overfor GLA:D, men at de mangler mere og bedre information. Den høje patienttilfredshed (93,3 % af hofteartrose-patienterne og 92,3 % af knæartrose-patienterne er godt eller meget godt tilfredse 3 mdr. efter afsluttet forløb, jf. årsrapport for 2015) og den store tilslutning af deltagere viser, at patienterne også er villige til selv at betale for GLA:D-forløb (7). Fysioterapeutisk motivation og engagement På trods af nævnte barrierer for implementering af GLA:D viser denne undersøgelse, at der blandt fysioterapeuter i fysioterapipraksis, er et stort ønske om at deltage i sådanne implementeringer. Det store antal deltagere på de selvbetalte certificeringskurser og det overvældende antal registrerede patienter antyder, at det ikke er motivation og engagement der mangler ligesom klinikejere angiver at være rede til at investere i de nødvendige rammer for at kunne tilbyde GLA:D. Et tidligere afrapporteret patient-profil projekt viser, at danske knæpatienter, herunder knæartrose-patienter, er stærkt underrepræsenterede i fysioterapipraksis ift. lande, som vi normalt sammenligner os med (12). Dette indikerer, at der er brug for et tilbud som GLA:D-forløbet i primærsektoren. Fremtidsperspektiv Dette er den første større regionale undersøgelse, hvor resultaterne kan give et vigtigt fingerpeg om anvendeligheden af implementeringsmetoden. Som en integreret del af et regionalt forløbsprogram vil GLA:D kunne medvirke til en øget viden, som forventes at kunne bidrage til en fremtidig evidensbaseret indsats af ensartet høj kvalitet på nationalt niveau samt at give mere sammenhængende patientforløb og øget vidensdeling på tværs af sektorer og faggrupper. Endeligt vil undersøgelsens resultater kunne danne grundlag for lignende fremtidige implementeringer af kliniske nationale retningslinjer i fysioterapipraksis. Region Syddanmark 19

20 8 Referencer 1. Sundhedsstyrelsen. Om nationale kliniske retningslinjer (NKR), (set marts 2016). Tilgængelig fra: 2. Ravn B, Rhode P, Bek T. Implementering, spredning og fastholdelse en introduktion til gennembrudsmetoden, Mainz J, Bartels P, Bek T, Pedersen K, Krøll V, Rhode P. Kvalitetsudvikling i praksis. København: Munksgaard Danmark; s Sundhedsstyrelsen. Knæartrose nationale kliniske retningslinjer og faglige visitationsretningslinjer, (set marts 2016). Tilgængelig fra: A FD5F2.ashx 4. Fernandes L et al EULAR recommendations for the non-pharmacological core management of hip and knee osteoarthritis. Ann Rheum Dis Jul;72(7): Ageberg E, Link A, Roos EM: Feasibility of neuromuscular training in patients with severe hip or knee OA: the individualized goal-based NEMEX-TJR training program. BMC MusculoskeletDisord 2010, 11: Frandsen M et al Exercise for osteoarthritis of the knee. Cochrane Database Syst Rev Jan 9;1. 8. Kvale S, Brinkmann S. Interview introduktion til et håndværk. København. Hans Reitzels Forlag; Boolsen M. Spørgeskemaundersøgelser fra konstruktion af spørgsmål til analyse af svarene. Hans Reitzels Forlag; Danske Fysioterapeuter. Sundhedsydelser uden tilskud til lægehenviste patienter, (set marts 2016). Tilgængelig fra: Sundhed.dk. Overordnet grundlag for lokalaftaler i relation til almen praksis i Region Syddanmark, (set marts 2016). Tilgængelig fra: sundhedsfaglig/praksisinformation/almen-praksis/ syddanmark/administration/paragraf-2-og-samarbejdsaftaler/paragraf-2-aftaler/overordnet-grundlag-forudarbejdelse-af-lokalaftaler/ 12. Sundhed.dk. Patientprofilen hos praktiserende fysioterapeuter I Danmark, (set marts 2016). Tilgængelig fra: _58845_patientprofil.pdf 7. GLA:D. Årsrapport 2015, (set marts 2016). Tilgængelig fra: URL: 20 Barrierer for implementering af GLA:D-forløb i fysioterapipraksis i Region Syddanmark

21 21

22 9 Bilag 1 GLA:D-model inkl. ydelser ELEMENT INDHOLD YDELSE Første konsultation Individuel træningsintroduktion Patientuddannelse Træningsforløb Anamnese (sygehistorie) Objektiv undersøgelse Mundtlig og skriftlig information om GLA:D Dataregistrering (Procordo-databasen) Fysiske tests Gennemgang af alle øvelser, så patienten er forberedt til første holdtræningsseance 2-3 gange undervisning om artrosens kendetegn, risikofaktorer, symptomer, behandlingsmuligheder, træning og fysisk aktivitet samt smertehåndtering Minimum 12 træningsseancer som bygger på biomekaniske og neuromuskulære principper og som fokuserer på hensigtsmæssig belastning af det artroseramte led. Der trænes 2 gange ugentligt. Første konsultation (Ydelse 110) Normal behandling (Ydelse 111) Holdtræning (Ydelse 8050) Holdtræning (Ydelse 8050) 3 mdr. opfølgning Evaluering af forløb, plan for fastholdelse af træning, re-test og dataregistrering. Normal behandling (Ydelse 111) 12 mdr. opfølgning Spørgeskema tilsendt pr. mail eller brev. Ingen Omkostninger for ét pt.-forløb for SYS: 1394,59 kr. (april 2016-niveau) Omkostninger for pt.: 2153,89 kr. (april 2016-niveau) NB: Omkostningerne for patienten reduceres yderligere såfremt der er medlemskab af Sygesikringen danmark. 22 Barrierer for implementering af GLA:D-forløb i fysioterapipraksis i Region Syddanmark

23 9 Bilag 2 Demografisk oversigt Alder Antal patienter du har behandlet efter GLA:D-konceptet < 25 år 1 % år % år 51 % % 27 > 55 år 7 % % % 5 75 % % 4 > 70 8 % 6 25 % 5 75 % 10 Køn Kvinde 78 % 56 Mand 22 % 16 Antal GLA:D-fysioterapeuter på klinikken (inkl. dig selv) 25 % 5 75 % % % % 3 Klinikstørrelse < 3 fysioterapeuter 8 % 6 25 % 5 75 % fysioterapeuter 34 % fysioterapeuter 51 % 36 > 10 fysioterapeuter 7 % 5 Er du klinikejer? 25 % 5 75 % 10 Ja 27 % 19 Nej 73 % % 5 75 % 10 Klinikkens beliggenhed Landsby (< 200 indbyggere) 3 % 2 Mindre by ( indbyggere) 3 21 Mellemstor by ( indbyggere) 28 % 20 Større by ( indbyggere) 17 % 12 Stor by (> indbyggere) 23 % % 5 75 % 10 Region Syddanmark 23