A-Pressen har investeret i MetroXpress af fire vigtige grunde.

Transkript

1 Sagsnr Ref. HJE/jtj Den 7. september 2001 MetroXpress LO s forretningsudvalg har dags dato med baggrund i nedenstående redegørelse drøftet A-Pressens investering i MetroXpress. Forretningsudvalget var på baggrund af drøftelsen enige om, at investeringen lå inden for det mandat, som LO s medieudvalg og A-Pressens bestyrelse har på baggrund af såvel LOkongressens som Hovedbestyrelsens beslutninger om LO s mediepolitik. Der var ligeledes enighed om, at det havde været mere optimalt, hvis MetroXpress geografiske dækning havde været bredere, og der blev udtrykt ønske om, at den ambition kunne indfries senere. Hvorfor MetroXpress? A-Pressen har investeret i MetroXpress af fire vigtige grunde. MetroXpress opfylder væsentlige dele af kongresbeslutningen fra Der er ikke bare en enkelt formulering, der er tilgodeset, men en hel række af de krav, som kongressen opstillede. MetroXpress er en avis for alle, også i langt højere grad end f. eks. Aktuelt. Det er mennesker, som ikke føler, at de har tid til at læse en avis, eller har råd til at købe en avis, og dermed ofte kobles af informationsstrømmen. Det gælder ikke mindst de unge og en række af fagbevægelsens medlemmer. Metros erfaringer i andre lande er, at f. eks. 50% flere unge i aldersgruppen år læser avis, når de har Metro, ligesom en større del af de ledige nu også får læst avis som følge af Metro. Alt tyder på, at investeringen er fornuftig rent økonomisk. Erfaringen er entydig, at MetroXpress giver overskud efter 36 måneder på markedet. Konceptet har overalt vist sin bærekraft, hvilket også giver en konkurrencefordel. Ud over investeringen ud fra økonomiske motiver er der også tale om en investering i demokratiet og i den danske model. MetroXpress er med sine forventede store læsertal på omkring , med til at give mere sammenhæng i samfundet, når flest muligt følger med og forholder sig til samfundsproblemerne, dermed bliver demokratiet også mere levende, jo flere seriøse og troværdige informationer der eksisterer. Det vil også være til gavn for fagbevægelsen synspunkter.

2 Problemstillinger Hvorfor lukke Aktuelt og investere i et nyt dagblad? Aktuelt og MetroXpress er som nat og dag. Aktuelt var en avis med en snæver målgruppe - det som blev kaldt "opinionsdannerne". MetroXpress har brede befolkningsgrupper som mål. Aktuelt var en dybdeborende avis med meget baggrundsstof rettet mod en bestemt gruppe. MetroXpress skriver kort, og med væsentlige stofområder for fagbevægelsen. Aktuelts markedsgrundlag var svagt, og avisen havde behov for store driftstilskud på 60 mio. kr. årligt. MetroXpress har et markedspotentiale og vil ikke få en årlig driftsstøtte, men alene investeringskapitalen. Begge aviser har som noget naturligt i dagens samfund den fulde redaktionelle frihed, for Aktuelts vedkommende siden Ingen af aviserne er eller var et "talerør" Mangler avisen holdninger? Avisen er et helt nyt koncept i Danmark; den er neutral i sin politiske observans. Noget som de fleste aviser i Danmark prøver at markedsføre sig under, også selv om alle nok er klar over, vi har et borgerligt pressemonopol. Der er heller ikke en leder, som er det sted, man sædvanligvis læser om avisens holdning. Men det betyder kun, at avisen ikke har en selvstændig holdning, og ikke at man ikke kan læse om holdninger i avisen. Alle som ud fra et redaktionelt nyhedskriterie mener noget, vil naturligvis kunne komme i avisen, herunder også mennesker fra fagbevægelsen. Man kan også lægge vægt på, at med et dagsordenssættende medie mere i Danmark, så er der også et medie mere at komme til orde i. Også for dansk fagbevægelse. Om kort tid vil MetroXpress have læsere - hvoraf mange aldrig har holdt avis før. Hvad indeholder avisen? MetroXpress indeholder nyheder, og er derfor med til at bryde det borgerlige avismonopol i Danmark. Avisens stofområder er nyheder fra indland, politik, udland, job og penge, kultur, sport og debatstof. Områder, som det er væsentligt for fagbevægelsen bliver belyst, også af andre end borgerlige aviser.

3 Hvorfor bruge medlemmernes penge til det? Når A-Pressen foretager investeringer er det ud fra det, af LO kongressen vedtagne medieoplæg, herunder målsætning og strategier for A-Pressen. Investeringen er fuldt ud indeholdt i medieoplægget. Det politiske ansvar og beslutning om brug af penge fra mediebevillingen blev på kongressen givet LO s hovedbestyrelse, som på sit møde den 20. april vedtog at opretholde bevillingen i resten af kongresperioden og gav mandat til et nedsat medieudvalg om at forvalte bevillingen. Medieudvalget har truffet sin beslutning ud fra de fire hovedformål som er angivet i indledningen. Det tilsvarende juridiske ansvar for investeringen ligger i A-Pressens bestyrelse, som ud fra samme retningslinier har truffet beslutningen. Så fuldstændig på samme måde som i alle andre tilfælde hvor fagbevægelsen forvalter medlemskontingenterne, og løser fagbevægelsens opgaver, har de der har mandatet, givet af en kompetent forsamling, her LO s kongres, truffet beslutningen. Hvem skal informeres om hvad og hvornår? LO s medieudvalg har løbende været orienteret om forhandlingerne. Det er altid et problem i en demokratisk levende bevægelse, når man er nødt til af konkurrencemæssige grunde at føre fortrolige forhandlinger, og træffe beslutninger uden en offentlig debat, også selv om alle formalia i beslutningen har været overholdt. Men det har været meget afgørende, at projektet ikke blev afsløret over for mulige konkurrenter. Især det Berlingske hus reaktion viser, at konkurrencen fra MetroXpress tages ekstremt seriøs. Havde Berlingske kunnet udsende en konkurrent enten før eller på samme tid som MetroXpress, så havde de haft konkurrencefordelen. Nu er den fordel klart på MetroXpress side. Både de konkurrencemæssige forhold og de børsetiske regler måtte gå forud for fagbevægelsens traditionelle medlemsdemokrati, hvor man i politiske sager har en lang tradition for en åben information og debat, ofte længe inden beslutninger bliver taget. Den tradition gør det naturligvis mere uforståeligt for mange, når det i enkelte tilfælde, som f.eks. i denne beslutning, må tilsidesætte den offentlige debat, inden en beslutning træffes. Derimod er det beklageligt, at A-Pressen ikke har kunnet have en færdig information klar til udsendelse til de enkelte forbund, da beslutningen blev offentliggjort.

4 Hvordan med overenskomsterne? Selskabet bag MetroXpress har - af konkurrencemæssige og dermed naturlige - årsager ikke kunnet dannes, før avisen kom på gaden. Det ville være det samme som at afsløre eksistensen over for konkurrenterne. Der har dermed intet selskab været at indgå overenskomster med, ligesom A-Pressen ikke har kunnet informere overenskomstparterne. Arbejdsdelingen mellem A-Pressen og fagbevægelse er klart. A-Pressen investerer og sikrer, at et selskab, man ejer en del af, også er villig til at indgå overenskomster. Det har A-Pressen i forhandlingsforløbet sikret. Fagbevægelsen forhandler overenskomster. Det kommer nu. Det er ligeledes tilkendegivet fra de relevante forbund og afdelinger, at man her vil rejse krav om overenskomster, og at der intet problem er. Er MetroXpress ikke københavneri? Nej, avisen udgives i hele HT-området - i Køge, Hillerød, Helsingør og Roskilde - og der er tusindvis af øvrige sjællændere, der pendler ind i HT-området, som også får avisen tilbudt. Udgivelsesområdet svarer næsten til en tredjedel af landet. Men det er jo rigtigt, at avisen ikke for nærværende kommer i Jylland. Andre steder i verden findes der eksempler på, at avisen efter en opstart i en by senere har bredt sig. Hvad der sker i Danmark er endnu for tidligt at udtale sig om. Det er forståeligt, at det enkelte menneske der ikke nyder godt af MetroXpress, kan føle sig forbigået og at vedkommende nu er med til at betale for noget, man ikke selv kan få glæde af, eller mener er unødvendigt. Derfor er det naturligvis relevant at forholde sig til, at medlemmer i det øvrige land igennem deres kontingent indirekte har været med til at finansiere investeringen. På trods af problemstillingen har A-Pressen altså valgt at investere ud fra de overordnede mål og strategier, og også ud fra, at man forventer at investeringen - der er væsentlig mindre, end blot et års driftstilskud til Aktuelt vil føre til væsentlig flere læsere end Aktuelt havde.

5 Beslutningen er i øvrigt ikke enestående. I en række år fik både Bornholmeren og NY Dag store årlige driftstilskud fra mediebevillingen konfirmeret på den ene kongres efter den anden uden problemer, ligesom der heller ikke i beslutningen fra kongressen i 1999 er hverken formelle eller reelle krav, tilkendegivelser eller andet, der tilkendegiver en geografisk anvendelse af mediebevillingen. Det ville i øvrigt også være forkert ud fra en virksomheds-målsætning. Hvem kan annoncere? Det kan alle. Annoncerne betaler avisudgivelsen. Og overholder man straffelov, injurielovgivning mv., så kan alle, der vil, købe annoncer. Det er den kommercielle idé, der skaber bærekraften i MetroXpress. Andet I følge aftalen med MetroXpress, skal de levere deres nyheder til alle lokalradioer, som fagbevægelsen er med i. Lokalradioerne har deres redaktionelle frihed til at udvælge og bringe det de vil mod citat. Nyhederne vil blive leveret elektronisk. NET-Redaktionen har indgået aftale på almindelige kommercielle vilkår med MetroXpress om at levere deres nyhedstjeneste til avisen. Redaktionen har deres redaktionelle frihed til at anvende stoffet. Kongressen i 1999 LO-kongressen i 1999 vedtog en fyldig og omfattende mediestrategi. Den var bl.a. baseret på et forskningsmæssigt input fra medieforskerne Jørgen Poulsen og Preben Sepstrup. De to skrev blandt andet:»kvalitet og udførlighed er ikke i alle tilfælde det vigtigste. Overskuelighed og adgang via et medie, som den enkelte har lettere adgang til, kan i mange sammenhænge være mere udslagsgivende for, om en informationsmulighed bliver valgt.«de mange informationstilbud er til rådighed for borgerne i varierende omfang afhængigt af den enkeltes daglige eller ugentlige medierutiner. De bedst uddannede og rutinerede brugere af et bestemt medie vil få stadigt lettere ved at finde et for dem relevant informationsudbud, mens de med kortere uddannelse og et mere begrænset engagement i deres lidt fjernere omverden, vil vælge et helt andet informations- og underholdningsudbud.

6 Det betyder, at forskellene, mellem hvad den enkelte opsøger af information og interesserer sig for i sin omverden, vil øges mere end nogensinde tidligere. Det vil være stadigt sværere at finde en fælles dagsorden, som mange kan snakke med om. De store almene og letforståelige temaer vil få en øget vægt for mange mennesker. Aviserne har en vis rolle som informations-, debat- og dagsordenssættende medie for de mindre informationsstærke danskere, hvoraf halvdelen har et løst forhold til mediet. Aviserne har problemer med at nå unge og yngre, ikke mindst kvinder. Blandt andet på ovennævnte baggrund vedtog kongressen både en målsætning og en strategi for A-pressen. Her lever MetroXpress op til kongressens beslutninger: Der blev på kongressen vedtaget følgende målsætning: Koncernen skal modvirke koncentrationen i mediernes ejerkreds og sikre alsidigheden. Koncernen skal medvirke til at undgå en opdeling i samfundet mellem informationssvage og informationsstærke grupper. Der blev på kongressen også vedtaget en fyldig strategi. Her hedder det: Målsætningen skal nås ved at fastholde en mediekoncern, der består af flere medietyper. Mangfoldigheden er nødvendig i informationssamfundet. A/S A-Pressen skal fortsat kunne udvikle og drive nye projekter. Journalistikken skal være samfundsengagerende, seriøs og troværdig. Alle selskaber i koncernen skal arbejde for en øget kommercialisering. MetroXpress opfylder hver eneste af ovennævnte formuleringer, som udgør den væsentligste del af vedtagelserne i afsnittet»mediepolitikken «. Et par af formuleringerne opfylder MetroXpress i øvrigt synligt bedre end Aktuelt, bl.a. kravet om øget kommercialisering. Det skal understreges, at MetroXpress er en investering. Bladet modtager intet løbende driftstilskud. Her lever MetroXpress ikke op til kongressens beslutninger: Kongressen havde også en række vedtagelser om den ungdomspolitiske dagsorden. Hverken Aktuelt eller MetroXpress lever i specifik grad op til disse vedtagelser. Men A-Pressen er som bekendt eneejer af Tjeck Magazine, som langt mere direkte har fat i de unge.

7 Det er dog værd at bemærke, at svenske erfaringer fortæller, at 50% flere i aldersgruppen år læser avis, når det er muligt at læse metro. Men der er to formuleringer, som MetroXpress ikke lever op til. Den første stammer fra afsnittet om målsætning, den anden fra afsnittet om strategi: Koncernen skal være med til at sætte dagsordenen for samfundsdebatten med henblik på en fortsat udbygning af demokrati og velfærdssamfund på fagbevægelsens idegrundlag. Der skal udgives en holdningsavis, som er et klart alternativ til de traditionelle omnibusaviser. Ingen af disse formuleringer kan siges at være opfyldt med MetroXpress. Det mener konkurrenterne Det berlingske hus har været meget offensiv i sin reaktion mod MetroXpress. Direktør Joachim Malling har bebudet modtræk. B.T. har ført, hvad der kun kan betegnes som smædekampagne mod projektet»lo har brugt dine penge, og der bliver med garanti brug for flere«; skrev bladet i en leder. Bladet har også interviewet en række lokale faglige folk, der alle som en udtrykte, hvad bladet mente var fagbevægelsens holdning. De var alle imod. Berlingske må af flere årsager også anses som en hovedkonkurrent. Annoncører kan forudses at fravælge B.T og tilvælge MetroXpress. Det er der udsagn om fra det seriøse Mediacom om. Og Berlingske ejer en stor andel af lokal- og gratisaviserne i hovedstadsområdet, som også påføres konkurrence om attraktive annoncekroner. Generelt har medierne være imod på lederplads - f.eks. både Politiken og Information mens reportagen ude i aviserne har tegnet et meget positivt billede. Politiken havde en leder, de kaldte»nyt selvmål af LO«. Mens anmeldelsen inde i avisen var positiv. Informations anmeldelse var overstrømmende positiv.»den byder på velprioriterede, stramt redigerede nyheder i overskueligt format.«og både TV-avisen, radioavisen og TV2 Nyhederne har interviewet metrolæsere, der var meget positive.»folk vil gerne læse den,«som Radioavisen meddelte. Den største succes på gratis-markedet, Søndagsavisen, har taget positivt imod MetroXpress og kaldt den et gennembrud for gratisaviserne. Der tegner sig et billede af, at de umiddelbare konkurrenter er negative. Mens medier, der ikke er umiddelbart konkurrerende, er nøgterne eller positive. Weekend Nu s direktør har for eksempel taget meget positivt imod MetroXpress.

8 Det mener forskerne Medieforskeren og professoren Jørgen Poulsen fra RUC, forudså allerede i sin fremskrivning til LO-kongressen, at adgangen til et medie kunne være afgørende for, om det bliver valgt. Han har uddybet i en række aktuelle kommentarer og vurderer i dag, at»det undrer mig, at dagbladene i København ikke er gået ind i denne niche før. Konkurrencen fra radio, tv og internettet er jo stærkt stigende og gør, at det bliver sværere og sværere at sælge almindelige nyheder. Den svenske mediekoncern MTG, der står bag metroxpress, har en international udveksling af nyheder. Og så har de penge, så metroxpress kan blive ved, indtil der kommer et overskud om to-tre år.«professor Frans Mortensen, Århus Universitet, hæfter sig ved, at det er lykkedes for metroaviserne, at få fat i unge mennesker, der var holdt op med at læse aviser. Hvis det samme gør sig gældende i Danmark, så er det glædeligt - og det behøver ikke ramme de eksisterende dagblade.»de kan jo ikke tabe annoncelæsere, som de ikke har i forvejen,«mener han. Professor Anker Brink Lund, Odense Universitet, har i flere kommentarer rost konceptet. Og samtidig stillet spørgsmålstegn ved, om konjunkturerne er med MetroXpress. Annoncemarkedet er utroligt presset for tiden, mener han. Og det kan også ramme MetroXpress. Kommunikationskonsulent Henrik Byager har i Danmarks Radio anmeldt MetroXpress:»Den er så nyhedsmættet, at den godt kan gå hen og blive en alvorlig trussel imod de traditionelle morgenaviser. Avisen er også langt mere lødig og med meget mere journalistisk fokus, end jeg egentlig havde troet,«mener Byager.