Studieguide for Eksistentielle og Åndelige Patientindsatser Valgfag (6. kvarter, efterår 2016)

Transkript

1 Studieguide for Eksistentielle og Åndelige Patientindsatser Valgfag (6. kvarter, efterår 2016) Kandidatuddannelsen i Ergoterapi / Jordemodervidenskab / Klinisk Sygepleje (Studieguiden er med forbehold for ændringer) Udarbejdet: Elisabeth Assing Hvidt / Niels Christian Hvidt Opdateret: 5. oktober 2016 Side 1 af 12

2 Indholdsfortegnelse De studerendes forudsætninger... 3 Placering i spor... 3 Modulbeskrivelse... 3 Læringsudbytte for modulet... 4 Kompetencemål for modulet... 4 Undervisnings- og læringsaktiviteter... 5 Omfang... 5 Undervisnings- og læringsaktiviteter... 5 Omfang... 6 Lektionsplan... 6 Tidspunkt (Uge 46 /tirsdag 15. nov.)... 6 Tidspunkt (Uge 48 /tirsdag 29. nov.)... 7 Tidspunkt (Uge 49 /tirsdag 6. dec.)... 7 Tidspunkt (Uge 50 /tirsdag 13. dec.)... 8 Tidspunkt (Uge 51 /tirsdag 20. dec.)... 9 Tidspunkt (Uge 1 /tirsdag 3. jan.) Prøveform og bedømmelse Reeksamination: Kriterier for udtømmende målopfyldelse til Bestået: Evaluering af modulet Modulansvarlig Studiesekretær Studieleder Undervisere Udarbejdet: Elisabeth Assing Hvidt / Niels Christian Hvidt Opdateret: 5. oktober 2016 Side 2 af 12

3 De studerendes forudsætninger Opfylder optagelseskriterierne for ovenstående kandidatuddannelser. Det forventes at den studerende har et vist kendskab til engelsk og gerne har erfaring med læsning af videnskabelige artikler på engelsk. Placering i spor Valgfrit modul i det fagvidenskabelige spor. Der er tale om et tværfagligt modul. Modulbeskrivelse WHO har defineret eksistentielle og åndelige patientindsatser ( Spiritual Care ) som et centralt aspekt af den psykosociale, patientcentrerede behandling og pleje. Eksistentielle og åndelige spørgsmål og behov ses som alment menneskelige, som især aktualiseres i sygdoms- og krisesituationer. Forstået på den måde bør sundhedsprofessionelle være opmærksomme på omsorgens eksistentielle og åndelige aspekter. En patientindsats, der tager højde for patientens individuelle eksistentielle og åndelige behov har vist sig at have stor betydning for patienters psykiske og fysiske velbefindende, deres oplevelse af angst, tryghed og symptomkontrol, ligesom den har vist sig at være forbundet med nedsatte udgifter til behandling og pleje. Adskillige internationale studier har imidlertid vist, at sundhedsprofessionelle oplever barrierer i forhold til at yde den nødvendige eksistentielle og åndelige omsorg over for patienter og pårørende, barrierer som primært har at gøre med manglende uddannelse og kommunikationstræning. Formålet med dette valgmodul er derfor at give de studerende forskningsbaseret teoretisk og praktisk viden om eksistentiel og åndelig omsorg i en moderne, patientcentreret behandling. Med henblik på en bred afdækning af problemfeltet, vil dette valgfri modul sætte fokus på følgende spørgsmål: Hvad gør sygdom og lidelse ved mennesker på det dybeste, eksistentielle plan? Hvordan forstås begrebet Spiritual Care teoretisk og praktisk? Hvad er forskningsbaseret state of the art indenfor eksistentielle og åndelige patientindsatser? Hvordan optimeres kommunikationen om eksistentielle problemstillinger teoretisk og praktisk? Hvilke problemstillinger kan være særlig aktuelle i en sekulær, dansk kontekst? Hvad siger patienterne om behov for kommunikation om eksistentielle og åndelige problemstillinger? Illustrative patient-cases: Udtalelser fra patienter om, hvad der er vigtigt i en kommunikation med sundhedsprofessionelle om eksistentielle og åndelige problemstillinger. Udarbejdet: Elisabeth Assing Hvidt / Niels Christian Hvidt Opdateret: 5. oktober 2016 Side 3 af 12

4 Hvordan kan man uddannes og trænes i kommunikation om eksistentielle og åndelige problemstillinger? Psykodynamiske rollespil, hvor kursisterne skiftevis kan afprøve kommunikation om eksistentielle og åndelige problemstillinger ud fra en sundhedsprofessionel- og patientrolle. Disse optages på video og ses og kommenteres efterfølgende i plenum. Valgfaget Eksistentielle og åndelige patientindsatser vil omfatte teori, der relaterer sig til omsorgsydelsen, samt eksempler på praksisimplementering fra internationale kontekster (USA, Tyskland, Holland). Gennem kollektive såvel som individuelle arbejdsformer vil den studerende blive introduceret til forskningsbaseret viden om betydningen af eksistentielle og åndelige problemstillinger i en moderne, patientcentreret praksis samt i forhold til egen professionspraksis. Læringsudbytte for modulet Det valgfrie modul Eksistentielle og åndelige patientindsatser skal give den studerende mulighed for at opnå relevant teoretisk såvel som praktisk viden om eksistentiel-åndelig omsorg inden for sundhedssystemet. Modulet skal øge de studerendes viden om og opmærksomhed på patientbehov og give de studerende nogle her og nu-kompetencer i forhold til at kommunikere med patienter om eksistentielle og åndelige forhold. Endelig er det målet, at der sker en erfaringsudveksling mellem såvel deltagere som undervisere omkring disse problemer. Kompetencemål for modulet Valgfaget kvalificerer de studerende til at: Have et omfattende niveau af viden, baseret på international forskning, om teorier, der relaterer sig til eksistentielle og åndelige patientindsatser samt til relationen mellem patient og sundhedsprofessionel. Have et omfattende niveau af viden om implementering af omsorgsteorier i en international kontekst ( best practice ). Kunne reflektere over aktuelle og relevante eksistentielle og åndelige problemstillinger i en dansk sundhedskontekst samt i egen professionspraksis. Have indsigt i kommunikationsmæssige færdigheder og kommunikationsredskaber i forhold til italesættelse og verbalisering af eksistentielle og åndelige problematikker, men også ift omsorgens ikke-verbaliserede aspekter. Udarbejdet: Elisabeth Assing Hvidt / Niels Christian Hvidt Opdateret: 5. oktober 2016 Side 4 af 12

5 Undervisnings- og læringsaktiviteter Undervisningen foregår som en vekselvirkning mellem forelæsninger, dialogbaseret undervisning, gruppediskussioner og plenum-diskussioner. Som en særlig aktiv lærings- og arbejdsform vil de studerende indgå i rollespil, hvor de studerende både vil kunne påtage sig rollen som sundhedsprofessionel og patient og derigennem afprøve god og dårlig kommunikation. Nogle af disse rollespil vil blive videooptaget og diskuteret in plenum. Holdets undervisere har et selvstændigt undervisningsansvar, som primært udøves i starten og i slutningen af modulet i form af forelæsning og opsamling på praksisøvelser, samt et overordnet ansvar for at strukturere og facilitere aktiviteter i grupperne. Omfang Prøve; 5 ECTS Studenterbelastning i timer (5 ECTS = 137,5timer): Konfrontationstimer Litteratur Prøve I alt, 30 timer 82,5 timer 25 timer 137,5 timer Undervisnings- og læringsaktiviteter I kurset om Eksistentielle og Åndelige Patientindsatser anvendes den samme gennemgående struktur på tværs af de fem undervisningslektioner, der er afsat til hver af de seks undervisningsdage. Strukturen skifter mellem forelæsninger, gruppearbejde og øvelser: 1. lektion: Kort introduktion til dagen og dens tema(er) efterfulgt af dagens første øvelse om dagens tema, som typisk kan være en øvelse, der handler om vores forudviden om dagens tema fra praksis samt generelle praksiserfaringer. 2. lektion: Forelæsning: Vidensformidling om videnskabeligt baserede teoretiske og empiriske indsigter relateret til eksistentielle og åndelige patientindsatser. 3. lektion: Gruppearbejde: Gennemgang af en videnskabelig artikel (teoretisk eller empirisk), der relaterer sig til dagens tema. Litteraturen lægges på E-Learn mindst to uger før modulstart. Der gives spørgsmål til læsning af den givne tekst kort tid forud for undervisningsdagen på E-Learn. Der arbejdes med disse spørgsmål til teksten i godt 20 min. i grupper, hvorefter spørgsmålene diskuteres i plenum. 4. lektion: Forelæsning: Vidensformidling om videnskabeligt baserede teoretiske og empiriske indsigter relateret til eksistentielle og åndelige patientindsatser, herunder eksempler på implementering af eksistentielle og åndelige patientindsatser internationalt og nationalt; 4. times forelæsning vil lægge op til praksisøvelsen i 5. time. 5. lektion: Praksisøvelse: Her vil der være plads til kreativt arbejde og leg med, hvordan vi omsætter den teoretiske viden i praksis. Der anvendes psykodynamiske rollespil, videoba- Udarbejdet: Elisabeth Assing Hvidt / Niels Christian Hvidt Opdateret: 5. oktober 2016 Side 5 af 12

6 serede kommunikationsøvelser, nærværstræning, etc. Omfang Timemæssigt skøn: For at opnå 1 ECTS beregnes 27,5 arbejdstimer for den studerende. Modulets omfang i ECTS svarende til 137,5 arbejdstimer for den studerende: De kan være fordelt på følgende: Forberedelse til en konfrontationsundervisningstime: Ved en engelsksproget videnskabelig artikel kan der studeres ca. 3 tidsskriftsider per time Ved en dansksproget videnskabelig artikel kan der studeres ca. 4 tidsskriftsider per time Ved et engelsksproget bogkapitel kan der studeres ca. 10 sider per time Ved et dansksproget bogkapitel kan der studeres ca. 12 sider per time Forberedelse til 15 minutters oplæg i en konfrontationstime: beregnes 2 timer eksklusiv studiet af tekster Forberedelse til gruppearbejde: beregnes samme tid til studiet af tekster som angivet oven for ved artikler og bogkapitler + 1 time til mere generel forberedelse Forberedelse til eksamen 50 arbejdstimer (indlejret i undervisning) Lektionsplan Tidspunkt (Uge 46 /tirsdag 15. nov.) Lokale: WP Emne: Eksistentielle og åndelige orienteringer og behov. Mål: At den studerende får et overblik over forskningsfelterne Tro og Helbred og Spiritual Care. At den studerende tilegner sig viden om centrale begreber inden for eksistentielle og åndelige patientindsatser samt lærer at forholde sig kritisk og reflekterende til disse begreber og deres operationalisering i en klinisk kontekst. At den studerende gør egne eksistentielle tanker og sårbarhed præsent. Klokken: 10:15 15:00 Underviser: Niels Christian Hvidt Udarbejdet: Elisabeth Assing Hvidt / Niels Christian Hvidt Opdateret: 5. oktober 2016 Side 6 af 12

7 Litteratur Anbefalet la Cour P, Hvidt NC. Research on meaning-making and health in secular society: secular, spiritual and religious existential orientations. Social Science & Medicine Oct;71(7): Sulmasy DP. A Biopsychosocial-Spiritual Model for the Care of Patients at the End of Life. The Gerontologist. 2002;42(90003): Strang P, Strang S, Hultborn R, Arnér S. Existential pain - an entity, a provocation, or a challenge? Journal of Pain and Symptom Management //;27(3): Supplerende Tiedemann E. Åndelig Omsorg for Døende. København: Etisk Råd; 2002 [updated 2002; cited 2006 October]; Available from: x.htm. Tidspunkt (Uge 48 /tirsdag 29. nov.) Lokale: WP Emne: Eksistentiel og religiøs coping i Danmark Mål: At give den studerende teoretisk og praksisrelevant indsigt i, hvad sygdom og lidelse gør ved mennesker på det dybeste, eksistentielle plan i den unikke, meget sekulære danske kultur, vi lever i. At give den studerende indsigt i religiøse coping mønstre. Klokken:10:15 15:00 Underviser: Niels Christian Hvidt Litteratur Anbefalet Hvidt NC. Tro og Helbred. Teologiske perspektiver på religiøs coping. Tidsskrift for Forskning i Sygdom og Samfund. 2007;7: la Cour P. Danskernes Gud i Krise. In: Højsgaard MT, Iversen HR, editors. Gudstro i Danmark. København: Anis; p Tidspunkt (Uge 49 /tirsdag 6. dec.) Lokale: WP Emne: Eksistentiel kommunikation i sundhedsvæsenet hvad er det, hvordan kan det integreres og af hvem? Mål: Udarbejdet: Elisabeth Assing Hvidt / Niels Christian Hvidt Opdateret: 5. oktober 2016 Side 7 af 12

8 At den studerende lærer at blive bevidst om den eksistentielle, patientcentrerede kommunikations videnskabsteoretiske fundament. At den studerende lærer at forholde sig kritisk og reflekterende til nuværende kliniske praksis i forhold til at varetage eksistentielle og åndelige patientbehov samt til egne barrierer og facilitatorer i forhold til at kommunikere om eksistentielle og åndelige problemstillinger med patienter. Klokken:10:15 15:00 Underviser: Elisabeth Assing Hvidt Litteratur Anbefalet: Nordentoft, HM & Olesen, BR: Kommunikation i kontekst. Munksgaard, 2014: Kap. 2 og 4, s & Puchalski C, Romer AL. Taking a Spiritual History allows Clinicians to Understand Patients More Fully. Journal of palliative medicine. 2003;3(1): Frick E, Riedner C, Fegg M, Hauf S, Borasio G. A clinical interview assessing cancer patients spiritual needs and preferences. European Journal of Cancer Care. 2006;15(3): Supplerende Sundhedsstyrelsen. Forløbsprogram for rehabilitering og palliation i forbindelse med kræft - del af samlet forløbsprogram for kræft. København: 2012, s Anandarajah G, Hight E. Spirituality and Medical Practice: Using the HOPE Questions as a Practical Tool for Spiritual Assessment. Am Fam Physician. 2001;63(1):81-9. Tidspunkt (Uge 50 /tirsdag 13. dec.) Lokale: WP Emne: Eksistentielle aspekter af livet tæt på henholdsvis fødslen og døden Mål: At give de studerende empirisk funderet og praksisrelevant indsigt i, hvordan eksistentielle overvejelser kan aktualiseres hos danskere i mødet med fødsel og død. At give de studerende indsigt i og viden om, hvordan organiseringen af sundhedsvæsenets indsats afspejler den sundhedsfaglige praksis, herunder fokus på den eksistentielle dimension ved fødsel og død. Klokken:10:15 15:00 Underviser: Christina Prinds og Lene Moestrup Udarbejdet: Elisabeth Assing Hvidt / Niels Christian Hvidt Opdateret: 5. oktober 2016 Side 8 af 12

9 Litteratur Anbefalet Prinds C, Hvidtjørn D, Mogensen O, Skytthe A, Hvidt NC, Existential meaning among first-time full-term and preterm mothers: A questionnaire study. Journal of Perinatal and Neonatal Nursing 2014, 28(4): WORLD HEALTH ORGANIZATION (DIVISION OF MENTAL HEALTH AND PREVEN- TION OF SUBSTANCE ABUSE) 1997: WHOQOL measuring Quality of Life. Moestrup L, Hvidt NC, Hansen HP. Hun forsvinder ikke et kvalitativt studie af døende patienters og pårørendes overvejelser om en fortsat relation efter døden. Klinisk Sygepleje 2014, 4: Rubow C, Johannesen-Henry CT, Variationer af liv i døden: Transcendenser i hverdagslivets (nye) polydoksi. Tidsskrift for Forskning i Sygdom og Samfund 2010, 12: Supplerende Moestrup L, Hansen HP. Existential Concerns about Death A Qualitative Study of Dying Patients in a Danish Hospice. American Journal of Hospice and Palliative Medicine 2015, vol. 32, nr 4. Tidspunkt (Uge 51 /tirsdag 20. dec.) Lokale: WP Emne: Kilder til mening i livet. Mål: At den studerende bliver orienteret om moderne, empirisk funderede metoder at arbejde med eksistens-spørgsmål. At den studerende får mulighed for selv at arbejde med og træne en specifik konkret metode på øvelsesplan. At den studerende præsenteres for et overblik over og får snuset til forskellige teknikker omkring nærværstræning, fantasirejse og meditation. Klokken:10:15 15:00 Underviser: Peter la Cour Litteratur Anbefalet Schnell, T. & Keenan, W. J. F. (2011). Meaning-Making in an Atheist World. Archive for the Psychology of Religion/Archiv für Religionspychologie, 33, Udarbejdet: Elisabeth Assing Hvidt / Niels Christian Hvidt Opdateret: 5. oktober 2016 Side 9 af 12

10 Schnell, T. (2011). Individual differences in meaning-making: Considering the variety of sources of meaning, their density and diversity. Personality and Individual Differences, 51, Supplerende Fox, K. C., Nijeboer, S., Dixon, M. L., Floman, J. L., Ellamil, M., Rumak, S. P. et al. (2014). Is meditation associated with altered brain structure? A systematic review and meta-analysis of morphometric neuroimaging in meditation practitioners. Neuroscience & Biobehavioral Reviews, 43, la Cour, P. & Petersen, M. (2015). Effects of Mindfulness Meditation on Chronic Pain: A Randomized Controlled Trial. Pain Medicine, 16, Tidspunkt (Uge 1 /tirsdag 3. jan.) Lokale: WP Emne: Uddannelse og efteruddannelse i eksistentielle og åndelige patientindsatser hvad er implikationerne for de sundhedsprofessionelle, for patienterne og for samfundet? Mål: At den studerende opnår indsigt i og kan forholde sig kritisk til eksistentielle og åndelige patientindsatser, som de er blevet udviklet internationalt i form af undervisningscurricula på de sundhedsfaglige grund- og kandidatuddannelser. At den studerende bliver i stand til at forholde sig kritisk og reflekterende til implikationerne af en øget opmærksomhed på eksistentielle og åndelige patientindsatser i det danske samfunds sundhedsuddannelser og sygdomsbehandling. Klokken:10:15 15:00 Underviser: Elisabeth Assing hvidt Litteratur Anbefalet Strang S, Strang P. Questions posed to hospital chaplains by palliative care patients. J Palliat Med. 2002;5(6): Taylor EJ, Mamier I, Bahjri K, Anton T, Petersen F. Efficacy of a self-study programme to teach spiritual care. Journal of Clinical Nursing. 2009;18(8): Supplerende Udarbejdet: Elisabeth Assing Hvidt / Niels Christian Hvidt Opdateret: 5. oktober 2016 Side 10 af 12

11 Paal P, Leget C, Goodhead A. Spiritual care education: Results from an EAPC survey. European Journal of Palliative Care. 2015;22(2):91-5. Prøveform og bedømmelse Læringsudbyttet bedømmes ved en bekræftelse af, at de studerende har opfyldt krav for integreret form for eksamen i form af aktiv undervisningsdeltagelse. Bedømmelse: Bestået / ikke bestået intern censur. Reeksamination: Indlevering af skriftlig opgave à fem siders omfang indenfor valgfagets overordnede tema. Kriterier for udtømmende målopfyldelse til Bestået: For at kunne opnå karakteren Bestået (den tilstrækkelige præstation), skal den studerende demonstrere minimal acceptabel grad af de i modulet beskrevne kompetencemål. Evaluering af modulet På den sidste undervisningsdag i modulet vil der blive afholdt en evalueringstime hvor både dette modul og forskellige praktiske/pædagogiske aspekter af uddannelsen vil blive evalueret og diskuteret. Modulansvarlig Lektor, Theol Dr. Niels Christian Hvidt, Forskningsenheden for Almen Praksis, Institut for Sundhedstjenesteforskning Studiesekretær Miriam Vestergaard Ørnebjerg, Det Sundhedsvidenskabelige Fakultetssekretariat, SDU, Uddannelse og Kvalitet, Winsløwparken 19, 3. sal, 5000 Odense C, Tlf.: / SEJ-kandidat@health.sdu.dk Studieleder Jordmodervidenskab: Dorte Hvidtjørn, Klinisk Institut, SDU / dhvidtjoern@health.sdu.dk Ergoterapi: Jeanette Reffstrup Christensen, Studieadjunkt, IST-Forskningsenheden for Almen Praksis, SDU/ jrchristensen@health.sdu.dk Klinisk sygepleje: Dorthe Boe Danbjørg, adjunkt, CIMT, SDU / dbdanbjorg@health.sdu.dk Udarbejdet: Elisabeth Assing Hvidt / Niels Christian Hvidt Opdateret: 5. oktober 2016 Side 11 af 12

12 Undervisere Lektor, Theol. Dr. Niels Christian Hvidt, Forskningsenheden for Almen Praksis, Institut for Sundhedstjenesteforskning, Syddansk Universitet Post Doc, Mag. Art., ph.d. Elisabeth Assing Hvidt, Forskningsenheden for almen praksis, Institut for Sundhedstjenesteforskning, Syddansk Universitet Sygeplejerske, lektor, cand.scient.san., ph.d., Lene Moestrup, University College Lillebælt Jordemoder, post-doc., ph.d. Christina Prinds Klinisk Institut, Gynækologisk/Obstetrisk Forskningsenhed. OUH. Psykolog, PhD. Peter la Cour, leder af Videnscenter for funktionelle lidelser, Region H. Udarbejdet: Elisabeth Assing Hvidt / Niels Christian Hvidt Opdateret: 5. oktober 2016 Side 12 af 12