Studieguide for Sundhedsantropologi valgfag 3. semester (E17)

Transkript

1 Studieguide for Sundhedsantropologi valgfag 3. semester (E17) Health Anthropology, elective course Den Sundhedsfaglige Kandidatuddannelse, kandidatuddannelsen i sygepleje, kandidatuddannelsen i ergoterapi, kandidatuddannelsen i jordemodervidenskab, kandidatuddannelsen i fysioterapi (Studieguiden er med forbehold for ændringer) Side 1 af 11

2 Indhold De studerendes forudsætninger... 3 Placering... 3 Modulbeskrivelse... 3 Læringsudbytte for modulet... 3 Undervisnings- og læringsaktiviteter... 4 Omfang... 4 Lektionsplan... 4 Uge 46: 1. gang... 4 Uge 47: 2. gang... 5 Uge 48: 3. gang... 6 Uge 49: 4. gang... 7 Uge 50: 5. gang... 8 Uge 51: 6. gang... 9 Litteratur... 9 Prøveform, bedømmelse og tilbagemelding... 9 Evaluering af modulet Modulansvarlig Modulsekretær Studieleder Uddannelsesledere Undervisere Side 2 af 11

3 De studerendes forudsætninger Opfylder optagelseskriterierne for uddannelsen. Placering 3. semester / 2. kvarter Modulbeskrivelse Formål og indhold: Formålet med valgfaget er, at de studerende opnår indsigt i centrale sundhedsantropologiske felter og klassiske såvel som nyere teorier inden for sundhedsantropologi og medicinsk antropologi. Der vil således være et særligt fokus på de sociale og kulturelle aspekter af sundhed, sygdom og behandling, herunder sociale relationer. Valgfaget indledes med en introduktion til sundhedsantropologi. Herefter sættes der fokus på tre overordnede emner: 1) ritualer og ritualisering, 2) håb, håbsarbejde, tid og temporalitet og 3) magi, og magisk tænkning. Disse emner med tilhørende teorier danner ramme om analyse og fortolkning af sundhedsfaglige problemstillinger. Valgfaget kan endvidere bidrage til, at de studerende tilegner sig analytiske redskaber, som kan benyttes ved skrivning af speciale. Læringsudbytte for modulet Viden Opnå kendskab til sundhedsantropologi Tilegne sig viden om og forståelse for ritualer og ritualisering Tilegne sig viden om og forståelse for håb, håbsarbejde og temporalitet Tilegne sig viden om og forståelse for magi og magisk tænkning Færdigheder Kunne reflektere over og diskutere sundhedsantropologiske tilgange i forhold til ritualer og ritualisering Kunne reflektere over og diskutere sundhedsantropologiske tilgange i forhold til håb, håbsarbejde og temporalitet Kunne reflektere over og diskutere sundhedsantropologiske tilgange i forhold til magi og magisk tænkning Kompetencer kunne anvende sundhedsantropologiske tilgange i forhold til ritualer og ritualisering i analyser af sundhedsfaglige problemstillinger kunne anvende sundhedsantropologiske tilgange i forhold til håb, håbsarbejde og temporalitet i analyser af sundhedsfaglige problemstillinger kunne anvende sundhedsantropologiske tilgange i forhold til magi og magisk tænkning i analyser af sundhedsfaglige problemstillinger Side 3 af 11

4 Undervisnings- og læringsaktiviteter Undervisningen er baseret på en kombination af forelæsninger, studenteroplæg og forskellige former for øvelser, som tager afsæt i arbejdsspørgsmål og oplæg fra underviserne. Ud over artikler og bøger vil der blive benyttet forskellige former for undervisningsmaterialer såsom avisudklip, skønlitteratur med mere. De studerende vil i forbindelse med undervisningen arbejde i grupper med spørgsmål stillet fra underviserne. Der arbejdes med kontinuerligt med feed-back. Feed-back indgår i al kommunikation med de studerende. Det vedrører svar og drøftelser på de studerendes spørgsmål deres diskussioner med hinanden og med underviserne og konkret feedback fra underviserne på øvelser og præsentationer. Omfang Timemæssigt skøn For at opnå 1 ECTS beregnes 27,5 arbejdstimer for den studerende. Modulets omfang i ECTS svarende til 138 arbejdstimer for den studerende: De kan være fordelt på følgende: Konfrontationstimer: 24 timer Forberedelse til undervisning: 72 timer (ca. 12 arbejdstimer per gang) Eksamen: 42 timer Forberedelse til en konfrontationsundervisningstime: Ved en engelsksproget videnskabelig artikel kan der studeres ca. 3 tidsskriftsider per time Ved en dansksproget videnskabelig artikel kan der studeres ca. 4 tidsskriftsider per time Ved et engelsksproget bogkapitel kan der studeres ca. 5 sider per time Ved et dansksproget bogkapitel kan der studeres ca. 7 sider per time Forberedelse til 15 minutters oplæg i en konfrontationstime: beregnes ca. 4 timer eksklusiv studier af tekster Forberedelse (hjemme) til gruppearbejde: beregnes samme tid til studiet af tekster som angivet oven for ved artikler og bogkapitler + ca. 3 timer til mere generel forberedelse Lektionsplan Link til MitSkema Uge 46: 1. gang Ugedag: Fredag den kl Lokale: Side 4 af 11

5 Emne: Introduktion til valgfaget og eksamen, samt introduktion til medicinsk antropologi og sundhedsantropologi Opnå kendskab til sundhedsantropologi Indhold: Vi indleder med at gennemgå studieguiden i forhold til indhold, forberedelse, underviseroplæg, studenteraktiviteter og feedback. Herefter sætter vi fokus på feltet sundhedsantropologi eller den medicinske antropologi som den også kaldes. Vi retter opmærksomheden mod feltets teorihistoriske baggrund, dets udvikling og nogle af de temaer som har været gennemgående omdrejningspunkter. Det drejer sig om sociale relationer, kulturelle værdier, slægtskab og forbundethed, forestillinger som sygdom, lidelse, velvære og sundhed. Endelig præsenterer vi eksamensopgaven, der vil være tilgængelig på e-learn en uge før modulet tager sin begyndelse. Undervisere: Tine Tjørnhøj-Thomsen og Helle Ploug Hansen Anbefalet: Steffen, Vibeke (red.) (2007). Sundhedens veje. Grundbog i Sundhedsantropologi. Hans Reitzels Forlag, kapitel 1, s. 7-25, kapitel 2, s , kapitel 8, s og kapitel 9, s Steffen, Vibeke (red.) (2007). Sundhedens veje. Grundbog i Sundhedsantropologi. Hans Reitzels Forlag, kapitel 3, s , kapitel 5, s , kapitel 7, s Uge 47: 2. gang Ugedag: Fredag den kl Lokale: Emne: Magi, magisk tænkning og rationalitet Tilegne sig viden om og forståelse for magi, magisk tænkning og rationalitet Kunne reflektere over og diskutere sundhedsantropologiske tilgange i forhold til magi, magisk tænkning og rationalitet Indhold: Vi sætter denne gang fokus på magi og magisk tænkning. Vi skal læse en klassiske tekst herom, og vi skal også drøfte magiens betydning i det moderne sundhedsvæsen, samt hvordan klassiske tilgange eller perspektiver på magi kan hjælpe os med at forstå og sætte begreb på, hvordan såvel patienter som sundhedsprofessionelle omgås sygdom og sundhed. Side 5 af 11

6 Underviser: Tine Tjørnhøj-Thomsen Anbefalet Tjørnhøj-Thomsen T, Hansen HP (2015). Managing uncertainties, Gaining control: The Magic of Foods and words. Between Magic and Rationality. I: On the Limits of Reason in the Modern World (eds) Steffen V, Jöhncke S, Raahauge KM, s Denmark, Museum Tusculanum Press and the authors. Malinowski B (1948). The art of magic and the power of faith. I: Magic, Science and Religion and Other Essays: Beacon Press: Boston. Pp van der Geest S (2005). Sacraments in the Hospital. Exploring the Magic and Religions of Recovery. Anthropology and Medicine 15(2): Access=true Steffen, Vibeke (red.) (2007). Sundhedens veje. Grundbog i Sundhedsantropologi. Hans Reitzels Forlag, kapitel 4, s Uge 48: 3. gang Ugedag: Fredag den 1.12 kl Lokale: Emne: Ritualer og ritualisering I Tilegne sig viden om og forståelse for ritualer og ritualisering Kunne reflektere over og diskutere sundhedsantropologiske tilgange i forhold til ritualer og ritualisering Indhold: Denne undervisningsgang handler om ritualer og hvad et ritual er eller kan være. Vi tager afsæt i Victor Turners banebrydende klassiske tekst om overgangsritualet (rite de passage) med særlig fokus på liminalitet eller den liminale periode. Vi skal endvidere diskutere betydningen af ritualer og liminalitet i moderne samfund, samt om og hvordan et rituelt perspektiv kan styrke forståelsen af blandt andet rehabilitering og recovery. Underviser: Tine Tjørnhøj-Thomsen Anbefalet Side 6 af 11

7 Turner V (1967). Betwixt and Between: The Liminal Period in Rites de Passage. I: The Forest of Symbols: Aspects of Ndembu Ritual. Turner V. Pp Itaca, NY: Cornell University Press. Tjørnhøj-Thomsen T, Hansen HP (2013). Ritualization of Rehabilitation. I: Medical Anthropology: Cross-cultural Studies in Health and Illness.32: edaccess=true Hastrup K, Rubow C, Tjørnhøj-Thomsen T (2011). Ritualer. I: Kulturanalyse Kort fortalt. Samfundslitteratur. København. Kap. 20. Pp: Davis-Floyd RE (1987). Obstetric Training as a Rite of Passage. Medical Anthropology Quarterly, New Series, Vol. 1;3: LINK: Uge 49: 4. gang Ugedag: Fredag den 8.12 kl Lokale: Emne: Ritualer og ritualisering II Tilegne sig viden om og forståelse for ritualer og ritualisering Kunne reflektere over og diskutere sundhedsantropologiske tilgange i forhold til ritualer og ritualisering Indhold: Vi fortsætter temaet om ritualer og ritualisering. Denne gang mere med fokus på ritualisering og performance for derigennem at få belyst sociale relationer og hvad socialitet går ud på i almindelighed. Underviser: Helle Ploug Hansen Anbefalet Bateson G (2000/1972). A Theory of Play and Fantasy. I: Steps to an Ecology of Mind. Bateson G. Part III, side University of Chicago Press. Chicago & London. Sjørslev I (2007). Ritual, performance og socialitet. I: Scener for samvær. Ritualer, performance og socialitet (red.) Sjørslev I. Kap. 1, s Aarhus Universitetsforlag Hansen HP (1988). Barselsperioden i rituel belysning. Refleksioner fra en barselsgang Tidsskrift for antropologi, 18: Side 7 af 11

8 Uge 50: 5. gang Ugedag: Fredag den kl Lokale: Emne: Håb og håbsarbejde Tilegne sig viden om og forståelse for håb og håbsarbejde Kunne reflektere over og diskutere sundhedsantropologiske tilgange i forhold til håb og håbsarbejde Indhold: Vi sætter fokus på begrebet håb og forskellige praksisser omkring håb. Særligt ser vi på det, der kan kaldes håbsarbejde. Vi benytter en tekst fra den amerikanske antropolog og ergoterapeut Cheryl Mattingly til at rammesætte ideen om håbsarbejde. En artikel skrevet af Hansen og Tjørnhøj-Thomsen i 2014 benyttes til at vise, hvordan sundhedsfaglige problemstillinger i hverdagens mikrokosmos her udfoldet omkring mennesker med kræft - kan analyseres og fortolkes i et håbsog håbsarbejdsperspektiv med fokus på frygt for døden, håbet om dødens udsættelse og tanker om forgængelighed og usikkerhed. Denne artikel er endvidere relevant for næste uges tema om Tid og temporalitet, idet vi blandt andet ser på muligheder for en genetablering af kroppens og hverdagslivets rytmer og rutiner, tid som udstrækning, det vil sige om at få mere tid at leve i, og hvordan temporalitet via gentagelser og rytmer kan være med til at etablere håb gennem en fornemmelse af at være normal. Undervisere: Helle Ploug Hansen og Tine Tjørnhøj-Thomsen Anbefalet Hansen HP, Tjørnhøj-Thomsen T (2014). Kræft og håbsarbejde. Tidsskrift for forskning i Sygdom og Samfund, 20: Mattingly, Cheryl (2010). The Paradox of Hope. University of Califonia Press, Kapitel 1: The Lobby, s The Meaning of Hope for Patients Coping with a Terminal Illness: A Mattingly, Cheryl (2010). The Paradox of Hope. University of Califonia Press, Kapitel 8: Narrative Phenomenology and the Practice of Hope ( ). Knabe HE (2013). The Meaning of Hope for Patients Coping with a Terminal Illness: A Review of Literature. Palliative Care Med 2013, S2. LINK: Steffen, Vibeke (red.) (2007). Sundhedens veje. Grundbog i Sundhedsantropologi. Hans Reitzels Forlag, kapitel 6, s Side 8 af 11

9 Uge 51: 6. gang Ugedag: Fredag den kl Lokale: Emne: Tid og temporalitet Tilegne sig viden om og forståelse for tid og temporalitet Kunne reflektere over og diskutere sundhedsantropologiske tilgange i forhold til tid og temporalitet Indhold: Det er modulets sidste undervisningsgang. Her skal vi arbejde med temaet tid og temporalitet, vi skal vende eksamensopgaven en sidste gang, og vi skal foretage en mundtlig evaluering af modulet. I har allerede gennem læsningen af artiklen om Håb og håbsarbejde fået et lille indblik i tid og temporalitet, hvor det blev tydeligt at det giver mening at se på tid som et fænomen, der tillægges betydning og er indlejret i social praksis. Undervisere: Tine Tjørnhøj-Thomsen og Helle Ploug Hansen Adam B (1992). Time and Health Implicated: a conceptual critique. I: Time, Health and Medicine (reds.) Frankenberg R. Kap. 10, s Sage, London. Rasmussen DM, Elverdam B (2007). Cancer survivors experience of time time disruption and time appropriation. Journal of Advanced Nursing 57(6), , doi: /j x Frankenberg R (2007). Time, Health and Medicine. Sage, London. Litteratur Bogen af Steffen, Vibeke (red.) (2007). Sundhedens veje. Grundbog i Sundhedsantropologi. Hans Reitzels Forlag kan købes i Studenterboghandlen på Campus. Prøveform, bedømmelse og tilbagemelding Prøveform: Skriftlig hjemmeopgave, der kan udføres individuelt eller i grupper på max. 3 personer. Opgaven afleveres senest fredag den 12. januar 2018 kl via SDU-Assignment på elearn. Bedømmelse: Bestået / Ikke bestået Intern censur Side 9 af 11

10 Tilbagemelding: Tilbagemelding på eksamen for sundhedsantropologi finder sted i form af 1 times fælles tilbagemelding på den skriftlige opgave. Dato følger efter studiestart. Re-eksamen: Der afleveres en revideret opgave senest d. 27. februar 2018 kl. 12:00. Tilmelding til re-eksamen skal ske senest d. 20. februar 2018 Evaluering af modulet Evaluering af hele modulet foregår elektronisk. Ved sidste undervisningsdag udsendes e- mail (til studentermailen), hvor I vil blive bedt om at evaluere modulet. Der afsættes 15 minutter til evaluering af modulet ved sidste undervisningsdag. Modulansvarlig Helle Ploug Hansen; hphansen@health.sdu.dk Modulsekretær Miriam Vestergaard Ørnebjerg, Det Sundhedsvidenskabelige Fakultetssekretariat, SDU, Uddannelse og Kvalitet, Winsløwparken 19, 3. sal, 5000 Odense C, Tlf.: / mail: mboernebjerg@health.sdu.dk Studieleder Christine Dalgård, lektor, Miljømedicin, Institut for Sundhedstjenesteforskning, SDU / cdalgaard@health.sdu.dk Uddannelsesledere Sundhedsfaglig Kandidatuddannelse: Marie Konge Nielsen, lektor, Institut for Sundhedstjenesteforskning, SDU / mkni@health.sdu.dk Kandidatuddannelsen i Fysioterapi: Carsten Juhl, lektor, Institut for Idræt og Biomekanik, SDU / cjuhl@health.sdu.dk Kandidatuddannelsen i Jordemodervidenskab: Dorte Hvidtjørn, lektor, Klinisk Institut, SDU / dhvidtjoern@health.sdu.dk Kandidatuddannelsen i Ergoterapi: Jeanette R. Christensen, adjunkt, Klinisk Institut, SDU / jrchristensen@health.sdu.dk Kandidatuddannelsen i Klinisk sygepleje: Dorthe Boe Danbjørg, adjunkt, Klinisk Institut, SDU / dbdanbjorg@health.sdu.dk Undervisere Helle Ploug Hansen, professor i humanistisk rehabiliteringsforskning, Forskningsenheden for Almen Praksis, IST, SDU. hphansen@health.sdu.dk / Side 10 af 11

11 Tine Tjørnhøj-Thomsen, professor i kvalitativ og etnografisk sundhedsforskning, Forskninggruppen Sundhed, Sociale relationer og Strukturelle forhold, Statens Institut for Folkesundhed, SDU. titt@si-folkesundhed.dk / C3%B8j-Thomsen.aspx Side 11 af 11