RISBJERGGÅRD HVIDOVRE KOMMUNE

Transkript

1 RISBJERGGÅRD HVIDOVRE KOMMUNE A3 hæfte, mål 1:300 A4 hæfte, mål 1:430 Arkitekterne KØGE A/S Rambøll A/S Maj 2011

2 Indholdsfortegnelse Opgaven Risbjerggårds historie Rapporten Opgaven Risbjergsgårds historie Arkitektonisk vurdering Adgangsforhold Registrering udvendig Registrering indvendig Totalrenovering Istandsættelse Økonomi Rapporten Rapporten er udarbejdet for Hvidovre Kommune Teknisk Forvaltning Bygningsafdelingen Konsulenter: Arkitekterne KØGE A/S Vestergade Køge Tlf Rambøll A/S Bag Haverne Køge Tlf Side 2 Side 2 Side 2 Side 3 Side 3 Side 4-5 Side 6-9 Side Side Side Hvidovre Kommune har ønsket gennemført en undersøgelse af udgiftsbehovet ved en istandsættelse af Risbjerggård ud fra følgende to modeller: - en totalrenovering - en istandsættelse, så Risbjerggård fortsat kan fungere til de formål, den gør i dag Disse to modeller vurderes for henholdsvis: - hele Risbjerggård, som den fremtræder i dag - blot for Risbjergsgårds hovedbygning uden salen Disse fi re modeller skal ligeledes vurderes ud fra: - handicapvenlighed - brand- og fl ugtvejsforhold - energioptimering Hvidovre Rådhus Hvidovrevej Risbjerggård Risbjerggård har tidligere været en landejendom, hvor hovedhuset stadig er bevaret og udlængerne er nedrevet. Som Risbjerggård fremtræder i dag, består anlægget af mange forskellige bygninger opført gennem tiderne. Hovedbygningen mod Hvidovrevej er opført i 1878, og udvidet bag til med trappehus og 1. sal formentlig i 1921, for at indrette bolig til ejeren på 1. sal. Stueetagen blev indrettet til afholdsrestauration i 1922, og i 1924 blev der givet spiritusbevilling. I 1930érne blev salen tilbygget med hovedadgang fra Hvidovrevej. Formentlig blev terrassen og scenen påbygget i 1944, og senere kom depotet bag scenen. De lave bygninger mellem hovedhuset og salen er kommet til senere som knopskydninger. I dag fungerer bygningerne som en slags foreningshus, der bliver brugt af mange mennesker i kommunen. Forhuset bliver især anvendt af pensionister, men ellers anvendes hele bygningsanlægget af foreninger til møder og fester, og kommunens administration anvender også lokalerne til møder. Det samlede bygningsanlæg har en væsentlig kulturhistorisk fortælleværdi, hvor bygningerne gennem tiden er blevet brugt til mange forskellige formål. Bygningernes bevaringsværdi ligger især i hovedhuset og salen. Hovedhuset er specielt, fordi det har en spændende historie, og fordi der ikke er ret mange gamle huse i Hvidovre Kommunen, grundet historien, hvorfor det bliver særlig bevaringsværdigt. Hovedhuset er bygningsmæssigt stadig mulig at bevare, men kræver en omfattende renovering. Hvis dette gøres, kan der skabes en bygning med stor kulturhistorisk værdi. I november 2010 har Forstadsmuseet udarbejdet en bygningsundersøgelse, der mere detaljeret beskriver Risbjerggårds historie. Hvidovre Brandvæsen 1932 Arkitektonisk vurdering Risbjerggård, som den fremtræder i dag, virker ikke særlig smuk eller indbydende. Det er især på grund af de mange og tilfældige småudbygninger. Ser man på forhuset, har det højst sandsynligt været et fi nt hus med gode proportioner, da det blev bygget. Alle tilføjelser virker uheldige, og er med til at forringe bygningen. Hævningen af terrænet mod Hvidovrevej, gør facaden lav og uproportional, og hævningen af taget giver en meget uheldig gavl mod nord. Det sorte tagpap passer ikke til en bygning af denne type og årgang. Tilbygningen på østsiden med trapperum og 1. sal, giver en meget uskøn afslutning på nordgavlen. De mange små tilbygninger er opført tilfældigt og uden respekt for den oprindelige bygning. I tagfl aden er kvisten udvidet mod nord på en ufølsom måde. Side 2

3 Salen er en bygning, der er ærlig over for sin samtid, da den blev bygget, og har gode proportioner. Det senere tilbyggede depot virker uheldigt. Anlæggets arkitektoniske værdi ligger i at bevare forhuset og salen i deres oprindelige udseende og fjerne alle de små tilbygninger. SAVE metoden vurderet på Risbjerggård SAVE metoden er en Undersøgelse af arkitektoniske værdier i forhold til omgivelserne vurderet for den enkelte bygning i kommunen. Bygningerne vurderes ud fra arkitektur, kulturhistorie, miljømæssig værdi, originalitet og tilstand, og gives point på en karakterskala fra 1 til 9, hvor 1 er højest. I kommuneatlasset er de registrerede bygninger fordelt på 3 kategorier: - Høj bevaringsværdi ( 1 3 ) - Middel bevaringsværdi ( 4 6 ) - Lav bevaringsværdi ( 7 9 ) Det samlede Risbjerggårdanlæg er i år 2000 af Skov- og Naturstyrelsen vurderet til en bevaringsværdi på 3, mens arkitektfi rmaet Haslev & Kjærsgaard i 2009 har vurderet Risbjerggårdanlægget til en bevaringsværdi på 5. Risbjerggårds oprindelige forhus En vurdering af, udelukkende kun at bevarer det oprindelige forhus fra 1878, og nedrive resten af Risbjerggård er ikke gjort, da der derved opstår mange spørgsmål, som først skal være afklaret. Nogle af spørgsmålene vil være: Der fi ndes ikke oprindelige tegninger af bygningen, hvilket betyder at østfacaden og sydgavlen er ukendt. Det oprindelige forhus har ikke været vurderet efter SAVE metoden som enkelthus, hvorfor den kulturhistoriske værdi er vanskelig at forudsige. Hvad kunne bygningen bruges til? Skal det være en offentlig bygning med adgang til 1. sal med trappe og Adgang til Vestibulen Adgang til Slyngelstuen Adgangsforhold Vestfacade elevator, og hvordan kan de indbygges i bygningen, og vil det i givet fald betyde en uheldig fl ugtvejstrappe? Hvor langt tilbage i tiden skal man gå i forhold til en restaurering, f.eks. er bygningens dør i sydøstfacaden oprindelig, eller har det været en port, eller er det en forlængelse af den oprindelige bygning. Pejsestuens loft er i tidens løb blevet hævet, så burde det ved en restaurering sænkes igen? Det vil blive en dyr restaurering, hvor man skal gøre sig klar, hvorfor man vil foretage denne investering. Adgangen til forhuset foregår gennem den, på nordgavlen, påbyggede entre, der er meget snæver for folk i kørestol, men ellers er gulvene i niveau. For at komme på handicaptoilettet skal man udendørs og ind i mellembygningen. Der er kun trappe til 1. sal, hvor der ligger et kontor og møderum, og således ikke er handicapvenligt. Mellembygningen kommer man til via en rampe, og gulvene mellem mellembygning og sal er i niveau. Mellem salen og terrassen er der en trappe med tre stigninger. Kælderen har kun adgang via en trappe, og er således ikke handicapvenlig, men i stueplan er der et handicaptoilet. Nordøstfacade Side 3

4 Registrering udvendig Kældervægge og kældergulv Der er ikke kælder under det gamle forhus, men under de øvrige bygninger er der fuld kælder, med undtagelse af et areal under salen. Da den første kælder blev etableret under trappehuset ( formentlig 1921 ), blev forhusets syldsten erstattet med en fundamentsmur udført i mursten. Kældervægge terrændæk og etagedæk er udført af beton støbt på stedet. Både kældervægge og terrændæk er stærkt opfugtet, hvilket betyder, at der formentlig er svampespore, der bør gøres noget ved. Fyrkælderen, der kun har et loft i beton uden noget egentligt tag, er fuldstændig befængt med skimmelsvamp og vanskelig at udbedre. Lofthøjden skifter lidt, men alle steder er det en lavloftet kælder med en lofthøjde på lidt over to meter. Kældertrappens sidevæg er meget fugtig og pudsen skaller af. Facader, gesimser og recesser Facaderne er generelt 350 mm tykke, formentlig som hulmure. I forhusets nordgavl er vægtykkelsen kun 240 mm. Både forhus og baghuse er pudsede og malede gule. Sydfacaden fremtræder de fl este steder som blank mur. Forhusets facade mod Hvidovrevej er stærkt opfugtet og pudsen slår mange steder fra murværket, især forneden. Sydfacade Vindfanget på nordgavlen er af træ og stærkt forfaldent. På gavlen er en rund vinduesrosette med årstallet 1878 neden under. Ligeledes er der tre smedejernsbogstaver 0 0 S. Salens terrassens og mellembygningernes facader er i rimelig stand. Tage Forhusets tag er blevet stærkt omformet. Mod Hvidovrevej er tagfl aden hævet ca. 150 mm med isolering belagt med sort tagpap og med en trævindskede på halvdelen af gavlen. fl ade tage, med mange uheldige detaljer til følge, hvilket også har medført en vandskade i køkkenet. Salen har et tag med ensidig taghældning, der er belagt med sort tagpap, der er i rimelig stand. Mod syd og øst ender taget på salen i en murkrone belagt med tegl. Nordøstfacade Fundamenter under forhuset Fundamenter under det gamle forhus er formentlig syldsten. Mod nord og vest ligger terrænet ca. 200 mm over det indvendige stuegulv, hvilket er meget uheldigt, da det giver opstigende fugt i facademurene, hvilket bør forhindres for at bevare facaden. Vestfacade Kvist på vestfacade Forhusets gesims, der er hvid og velbevaret, fremtræder speciel med kantstillede mursten. Bygningen har en pudsig skrå gavl, som der ikke kan fi ndes historisk belæg for. Muligvis har de gamle udlænger været placeret i denne vinkel. Omkring døre og vinduer er der hvidmalede recesser, der nogle steder er revnede men ellers i orden. Over hoveddøren er en karakteristisk baldakin, hvor brædder og profi l- lister er mørnede. Sålbænke er pudsede og hvide. Over hoveddørens baldakin sidder et gammelt skilt udført af smedejern med bogstaverne RISBJERGGAARD. På et foto fra 1932 er skiltet afbilledet, hvor der dengang stod RESTAURANT RISBJERGGAARD. Bygningens tag har været belagt med 4 lag spåntag, og facader har formentligt været gul okker. Tagpappen er i dag bulet og med damplommer. Mod øst er der påbygget en bygning med lav taghældning med tagpap. Taget er dårligt og der er kommet en vandskade i kontoret på 1. sal. Mellem forhuset og salen er der fl ere forskellige småbygninger med Tag og kvist på østfacade Nordfacade Skorstene På forhuset er der to skorstene og en gammel udluftshætte, der ikke er i brug længere. Den nordligste skorsten, virker oprindelig i sin udformning, men er ikke i brug som skorsten. Den anden skorsten er dobbelt og fremtræder i renoveret form. Det ene skorstensrør føre ned til pejsen i pejsestuen, mens det andet fører ned i køkkenet. Ved salen står en skorsten, der ikke er i brug som skorsten, men som anvendes i forbindelse med ventilationen. Side 4

5 Registrering udvendig Vinduer, døre og kviste Vinduer og døre er generelt i dårlig stand. Der er nogle få nye vinduer med sprosser og termoglas. Forhusets vinduer er med enkelt lag glas med kitkant og en indadgående forsatsramme ligeledes med enkelt lag glas. Vinduerne er gamle, men formentlig ikke oprindelige set efter hjørnejernenes karakter. Desværre er bundkarme og bundrammer så rådne, at en restaurering ikke virker rimelig. Salens terrassens vinduer og døre er med termoruder og træglaslister. Lister og karme er mørnede, og træet kvalitet virker ikke så god. Forhusets tre kviste mod Hvidovrevej og den store kvist mod øst er forfaldne, og vinduerne er som i stueetagen rådne. Flunkerne er af zink. Vestfacade Tagrender og nedløb Tagrender og nedløbsrør er generelt af grå plastik, og rendejern er af stål, der er rustent. Østfacade Nordøstfacade Vindue i mellemstuen Udearealer Nordfacade De omkringliggende arealer anvendes som parkeringsplads. Mod Hvidovrevej er der lagt asfalt helt op til forhuset. Ved indkørslen er tre murede søjler, hvor to formentlig har været der oprindeligt. Parkeringsarealet er belagt med grus, og ud for terrassen ligger der betonfl iser, der omkranser et buskads med et træ i. På sydsiden er der et græs/have areal, der ikke anvendes i Risbjerggårds daglige brug. Nordfacade Sydfacade Side 5

6 Registrering indvendig Gulve I forhusets stueplan er der trægulv lagt i sildebensmønster i pejsestue, terrassogulv i køkkenet, fl iser på toiletterne og linoleum i de øvrige rum. Trægulvet fremtræder pænt, mens de øvrige gulve er ret slidte. På 1. sal er der tæpper i kontor og møderum, trægulv i fordelingsrum, vinyl på badeværelset og linoleum i øvrige rum og på trappe. Alle gulve fremtræder nedslidte. I mellembygningerne er der terrassogulv i køkkenet, vinyl på toilettet og linoleum på de øvrige gulve og på trappe. Alle gulve trænger til en renovering. I salen og terrassen er der trægulve, der er i rimelig stand. I det gamle scenerum med tilhørende depot er der trægulve. Mellem scenerum og kælder, er der kun et lag brædder. Pejsestuen Køkken Gulvene er af dårlig kvalitet. I kælderen er der terrassogulv i garderoben, fl iser på toiletterne, træ i den gamle keglebane og beton på de øvrige gulve. Terrassogulvene har mange reparationer og fremtræder ikke pænt. Trægulvene er meget nedslidte. Vægge Væggene i forhuset er generelt pudsede. I køkkenet og på toiletterne er der fl iser. I mellembygningerne er der fl iser i køkkenet, mens øvrige vægge er pudsede. Mellemstuen Værksted i kælder Toiletter, kontorer m.v Tekn. Møde, sal m.v. Ikke udgravet Værksted Tekn. Toil. Tekn. Garderobe Ikke udgravet Slyngelstuen Kælderplan Side 6

7 Registrering indvendig Salen I salen er der monteret bløde masonitplader feltopdelt med lister. Bløde plader er brandmæssigt ikke godt, og vil formentlig ved en ombygning blive krævet fjernet. Væggen mod den gamle scene er lukket med et let skellet, ligesom væggen i den modsatte ende, hvor der på 1. sal har været en balkon. Væggen mod terrassen er opdelt af skydevinduer med blyindfattede farvede glas. Formentlig er glassene ikke originale, men blevet isat i en senere periode, hvor det var populært. Møde 1. sal Arealer Kælder Stue 1. sal 454 m² 785 m² 265 m² I kælderen er væggene på toiletterne beklædt med fl iser, i garderoben er der opsat plader i en højde af ca. en meter. De øvrige vægge er pudsede. Som tidligere nævnt er alle kældervægge, også de indvendige opfugtede, hvilket der skal gøres noget ved, for at undgå svampeforekomster. Areal ialt m² Terrassen Møde 1. sal Vindfang Mellemstuen Slyngelstuen Billard Køkken Køkken Entré Toiletter, kontorer m.v Møde, sal m.v. Tag Møde Kontor Kontor Tag Toiletter, kontorer m.v Møde, sal m.v. HCT Terrassen Tag Dobbelt højt rum Pejsestuen Vestibule Salen Dobbelt højt rum Db. højt rum Tag Entré Stueplan 1. sal s plan Side 7

8 Registrering indvendig Lofter I forhuset har lofterne oprindeligt været i to højder, høje i de tre midterfag og lavere i de to sidefl øje. I slyngelstuen og billardrummet er de oprindelige pudsede lofter, i køkkenet er lofterne i to niveauer og pudsede. I det oprindelige indgangsrum er lofterne sænkede med bløde akustikplader i skinnesystem. Loftet i pejsestuen er blevet hævet, hvilket kan ses i stueetagens facader, der har et lille stykke skråloft, og i loftrummet, hvor etageadskillelsen har nye bjælker og skråbånd. På 1. sal er lofterne enten pudsede eller gipsplader. I mellembygningerne er lofterne ligeledes pudsede eller af gips. I salen og terrassen er lofterne af puds beklædt på undersiden med pålimede akustikplader. i kælder Aptering I forhuset er der fl ere indvendige døre, tilsætninger omkring vinduer og vandrette panellister på væggene, der er oprindelige. Der er gennemgående mange gode lamper, der passer godt til huset. I mellembygningerne og salen er der foretaget nogle uheldige listeopdelinger på væggene. Kældertrappens rækværker er på uheldig vis blevet ombygget og trappen fra vestibulen til 1. sal er blevet lukket med en loftlem. Adgang til terrassen Vestibulen Billard Trappe til 1. sal Kontor 1. sal Snit i salen, terrassen og garderobe Snit i slyngelstuen, køkken, kontor og depot Side 8

9 Registrering indvendig Tekniske forhold VVS energi Bygningen opvarmes med en gl. gaskedel og varmen fordeles igennem et traditionelt radiatoranlæg. Der fi ndes radiatorer af forskellig alder og med forskelligt udseende. Radiatorventiler er ligeledes af forskellig oprindelse. Brugsvandet føres primært rundt i kælderen. Det er ikke i særlig god stand. Ventilation Der fi ndes en del separate udsugningsanlæg i bygningen. I baghusets sal er der et ventilations system som også benyttes som opvarmningsystem ved at recirkulere en del af luften og tilføre denne en varmemængde. Installationerne er utidssvarende. I mellembygningen er der installeret fl ugtvejs- og panikbelysning. Der er endvidere nyere højtaleranlæg installeret. Der er opsat automatisk indbrudsalarm anlæg (AIA) i forhuset med PIR sensorer. Det antages, at installationen omfatter skalsikring af dele af bygningen, men omfang er ikke kendt. Belysningsarmaturer er af varierende stand og kvalitet. Glaspendler, PH pendler armaturer i mellembygning forventes at kunne genbruges. Mellemstue med kig til slyngelstuen Vindue imellem salen og terrassen EL Bygningens el-forsyning sker fra hovedtavle placeret på 1. sal i forhuset. Herfra sker den videre el-forsyning til gruppetavler, lys og kraftinstallationer i bygningen. Køkken De elektriske installationer i for- og baghuset er gamle og installationen er hovedsagelig udført uden beskyttelsesleder. I mellembygningen er installationen generelt moderniseret. Garderobe Køkken Snit i slyngelstuen, billard, kontor og depot Snit i mellemstuen, køkken, depot og kontor Snit i pejsestuen, vestibulen, salen, garderobe, depot og scene Side 9

10 Totalrenovering Hovedideen er at totalrenovere Risbjerggård til et nutidigt forsamlings/kulturhus, med mange forskellige rumstørrelser til møder, forsamlinger, udstillinger og fest. Renoveringen udføres så det samlede bygningsanlæg optimeres funktionelt og arkitektonisk, herunder at totalrenoveringen gøres handicapvenlig ved at etablere elevator til stueplan, 1. sal og kælder, samt en lift til terrassen. Her ud over optimeres brand- og fl ugtvejsforhold samt energiforbruget. Nedrivninger foretages af de mange små tilbygninger, der er i dårlig stand, for at opnå et funktionelt, teknisk og arkitektonisk godt projekt. Fyrrummet i kælderen samt depotet bag den gamle scenen med underliggende kælder nedrives ligeledes. Funktionelt opbygges bygningsanlægget omkring en ny fælles indgang med trapper og elevator til alle tre etager. Fra de fælles ankomstarealer er der adgang til alle mødeog forsamlingsrum. I forhusets stueplan placeres to mindre møderum, et stort fællesrum, der er blevet udvidet med eksisterende fl ugtvejsgang, tekøkken med depot samt et handicaptoilet. På 1. sal bliver der to mindre møderum, et større møderum med fl ugtvej ad eksisterende trappe, samt administrationen. Adgangen til administrationen samt det ene mindre møderum foregår ad en trappe med tre trin, men kunne gøres handicapvenlig med en lift. I baghuset ligger salen og terrassen, hvortil der etableres en lift. Salens oprindelige scene med skråt gulv genetableres, så den eksisterende podieopbygning kan fjernes, og dermed give mere gulvplads. Ligeledes genåbnes den oprindelige balkon modsat scenen, for at give mulighed for at genskabe de muligheder og den stemning, der var ved den gamle forsamlingssal med sang og feststemning. I rummet ved siden af balkonen etableres et teknikrum. I kælderen ud- og ombygges garderobe og toiletforhold. De øvrige kælderrum anvendes til fyrrum og depoter. med malede betongulve. Vægge repareres, glasfi lt opsættes og males. På vægge i salen nedtages de bløde massonitplader, der brandmæssigt ikke er gode. Gulve og vægge i kælderen udbedres og udtørres inden de males. Lofter af puds repareres, ellers bliver andre lofter af fast gips eller akustikgips og malet. VVS energi Der udføres et nyt kloaksystem under de nye toiletter og håndvaske. Der installeres nyt sanitet over alt. Der udføres et nyt brugsvandssystem i kælderen. Alle rør udskiftes. Den eksisterende kedel fjernes og der konverteres til fjernvarme. Der udføres et nyt sekundært rørsystem for radiatorkredse og et for ventilationsanlæggene. Der opsættes nye radiatorer over alt. Ventilation Der udføres et nyt ventilationsanlæg som betjener primære rum i bygningen. El Alle el-installationer i bygningen demonteres. Hovedtavle i forhus fl yttes til nyt teknikrum og elforsyning forlænges. Tavle i kælder fl yttes til depotrum i kælder. Der udføres nye installationer for lys og kraft, data og telefoni samt nyt belysningsanlæg i hele bygningen. Terrænbelysning tilpasses nye forhold. Der etableres fl ugtvejs- og panikvejsbelysning, ABA og varslingsanlæg i hele bygningen. Det skal nærmere undersøges om eksisterende anlæg for panikbelysning kan genanvendes. AIA anlæg tilpasses de nye forhold. Eksisterende central fl yttes til teknikrum i mellembygning. Der etableres nyt musikanlæg. Antenne på tag demonteres. Der etableres ikke ny antenne. I forbindelse med adgangsarealerne placeres fællesfunktionerne som toiletter, garderober, tekøkken, administration og depoter. Østfacade Kælderydervæggene sikres mod indtrængning af fugt. Samtidig etableres et omfangsdræn og der opsættes isolerende drænplader. Eksisterende betongulv ophugges og nyt terrændæk etableres. Der udlægges stikdræn under terrændæk og kælderen ventileres. Den udvendige renoverings omfang er en nybygning med hovedindgang, udformet som en nutidig bygning i glas og metal, en sænkning af terrænet mod Hvidovrevej, reparation og maling af alle facader, udskiftning af alle vinduer og døre, nyt tag med tagspån på forhuset, nyt tagpap på baghuset samt nye tagrender og nedløbsrør i zink. Den indvendige renoverings omfang er at alle gulve, vægge og lofter istandsættes med nye eller renoverede materialer, f.eks. slibning af trægulv i Pejsestuen. Møderum udføres med trægulve, gangarealer og toiletter med fl iser og depotrum i kælder Ikke udgravet Forhus Kælderplan Elevator Toil. Mellembygning Toiletter, kontorer m.v Møde, sal m.v. Tekn. Toil. Garderobe Ikke udgravet Baghus Side 10

11 Totalrenovering Vestfacade Snit i salen, terrassen, garderobe, toiletter og depot Østfacade Nordfacade Snit i mellemstuen, vestibulen og møde Snit i pejsestuen, vestibulen, salen, scenen, møde, toiletter og depot Toiletter, kontorer m.v. Møde, sal m.v. Kontor Toiletter, kontorer m.v Møde Slyngelstuen Køkken HCT Snit i Slyngelstue, depot og kontor Møde Billard Foyér Møde Elevator Lift Terrassen Dobbelt højt rum Db. højt rum Tekn. Pejsestuen Vestibule Salen Scene Møde Balkon Dobbelt højt rum Db. højt rum Snit i Slyngelstue, køkken og møde Forhus Stueplan Mellembygning Baghus Forhus 1. sal s plan Mellembygning Baghus Side 11

12 Istandsættelse Hovedideen er at istandsætte Risbjerggård til et nutidigt forsamlings/kulturhus, med mange forskellige rumstørrelser til møder, forsamlinger, udstillinger og fest. Istandsættelsen udføres så det samlede bygningsanlæg optimeres funktionelt og arkitektonisk. Der etableres ny trappe til 1. sal, men ikke til kælderen, da der bliver handicaptoilet i stueplan. Der udføres ikke elevator, men en lift der handicapmæssigt forbinder forhus og baghus. 1. sal, kælderen og terrassen er kun betjent ad trapper. Geometrisk placeres liften, så der senere kan etableres en elevator til 1. sal, men ikke til kælderen. Ligeledes vil der senere kunne udføres en lift til terrassen. Her ud over optimeres brand- og fl ugtvejsforhold samt energien. Nedrivninger foretages af de mange små tilbygninger, der er i dårlig stand, for at opnå et funktionelt, teknisk og arkitektonisk godt projekt. Funktionelt opbygges bygningsanlægget omkring en ny fælles indgang med trappe til 1. sal. Fra de fælles ankomstarealer er der adgang til alle møde- og forsamlingsrum. I forbindelse med adgangsarealerne placeres fællesfunktionerne som toiletter, garderober, tekøkken, administration og depoter. I forhusets stueplan placeres to mindre møderum, et stort fællesrum, tekøkken med depot samt et handicaptoilet. På 1. sal bliver der to mindre møderum. Adgangen til administrationen samt det ene mindre møderum foregår ad en trappe med tre trin. I baghuset ligger salen og terrassen. Den lukkede scene med bagved liggende depot samt de to kontorer bibeholdes som depoter. På 1. sal ved den gamle balkon etableres et depot. I kælderen ud- og ombygges garderobe og toiletforhold. De øvrige kælderrum anvendes til fyrrum og depoter. Vestfacade Den udvendige istandsættelses omfang er en nybygning med hovedindgang, udformet som en nutidig bygning i glas og metal, en sænkning af terrænet mod Hvidovrevej, reparation og maling af alle facader, udskiftning af alle vinduer og døre, nyt tag med tagspån på forhuset, nyt tagpap på baghuset samt nye tagrender og nedløbsrør i zink. Den indvendige istandsættelses omfang er at alle gulve, vægge og lofter istandsættes med nye eller renoverede materialer, f.eks. slibning af trægulv i Pejsestuen. Møderum udføres med trægulve, gangarealer og toiletter med fl iser og depotrum i kælder med malede betongulve. Vægge repareres, glasfi lt opsættes og males. På vægge i salen nedtages de bløde massonitplader, der brandmæssigt ikke er gode. gulve og vægge i kælderen udbedres og udtørres inden de males. Lofter af puds repareres, ellers bliver andre lofter af fast gips eller akustikgips og malet. Forskellen på totalrenovering og istandsættelse er hovedsagelig: Ved istandsættelse er der ingen elevator, ingen lift til terrassen, ingen ny trappe til kælder, ikke større Pejsestue, ikke udnyttet tagrum til møderum, ingen scene ingen balkon samt ingen nedrivning af depot bag gammel scene med underliggende kælder. De bygningsdele, udvendig som indvendig, der gøres noget ved udføres funktionelt, teknisk og arkitektonisk, så de vil kunne holde i mange år, og være et tilskud til det samlede VVS energi Der udføres et nyt kloaksystem under de nye toiletter og håndvaske. Der installeres nyt sanitet over alt. Brugsvandsrør bebeholdes hvor de menes brugbare. De eksisterende kedel fjernes og der konverteres til fjernvarme. Det eksisterende rørsystem og radiatorer bibeholdes. Der skiftes radiatorventiler. Der udføres et nyt sekundært rørsystem for ventilationsanlæggene. Ventilation Der udføres et nyt ventilationsanlæg som betjener rum i bygningen som bliver renoveret. Der forsøges at minimere omfanget af områder som skal ventileres. El El-installationer i forhus og baghus demonteres. Installationer i kælder, i mellembygning tilpasses til de nye forhold. Ikke udgravet Forhus Kælderplan Toil. Mellembygning Toil. Garderobe Toiletter, kontorer m.v. Møde, sal.v. Der udføres nye lys- og kraftinstallationer samt installationer for data og telefoni i forhuset. Eksisterende installationer i mellembygning bibeholdes og tilpasses nye forhold. Hovedtavle i forhus fl yttes til nyt teknikrum og elforsyning forlænges. Tavle i kælder fl yttes til depotrum i kælder og gruppekabler forlænges. Belysningsarmaturer i mellembygningen bibeholdes og 10 stk. PH pendler og 12 skt. glaspendler genanvendes. Øvrige belysningsarmaturer udskiftes. Terrænbelysning tilpasses nye forhold. Der etableres fl ugt- og panikvejsbelysning, ABA og varslingsanlæg i hele bygningen. Flugtvejsbelysning og panikbelysning i mellembygning genanvendes. AIA anlæg tilpasses de nye forhold. Eksisterende central fl yttes til teknikrum i mellembygning. Eksisterende højtalere genanvendes i mellembygning. Antenne på tag demonteres. Der etableres ikke ny antenne. Tekn. Baghus Ikke udgravet Side 12

13 Istandsættelse Snit i slyngelstuen, depot og kontor Snit i slyngelstuen, køkken, møde og gang Snit i mellemstuen, vestibule, møde og gang Snit i pejsestuen, vestibule,, salen, scene, møde, toiletter, garderobe, depot, møde og gang Nordfacade Snit i salen, terrassen, garderobe, toiletter og depot Østfacade Slyngelstuen Køkken HCT Toiletter, kontorer m.v. Møde, sal m.v. Møde Kontor Toiletter, kontorer m.v. øde, sal m.v. Billard Foyér Møde Lift Terrassen Dobbelt højt rum Db. højt rum Tekn. Pejsestuen Vestibule Salen Dobbelt højt rum Db. højt rum Tag Entré Forhus Mellembygning Baghus Forhus Mellembygning Baghus Stueplan 1. sal s plan Side 13

14 Totalrenovering Istandsættelse Forslaget, totalrenovering indeholder: Økonomi Forslaget, istandsættelse indeholder: Økonomi. Nedrivninger. Nybygning. Terræn mod Hvidovrevej. Fundamenter, udtørring af kældervægge. Facader, gesimser, skorstene. Nedløb, tagrender. Tage. Vinduer og kviste. Brandsektionering, fl ugtveje. Gulve, vægge, lofter, aptering. Elevator til 1. sal og kælder. Lift til terrassen. Toiletter, garderober. Tekøkken. er. rum. Energioptimering. El, VVS og ventilation Forskellen mellem bygningsdele der totalrenoveres og istandsættes sættes til 100 % og 80 %. Håndværkerudgifter Uforudsigelige udgifter Udgifter ialt Rådgivning Omkostninger I alt ekskl. moms Ekskl. grund, parkering, belægninger, have Arealer Areal, område 1 Areal, område 2 Areal, område 3 areal Areal ialt m² 512 m² 146 m² 0 m² m². Nedrivninger. Nybygning. Terræn mod Hvidovrevej. Fundamenter, udtørring af kældervægge. Facader, gesimser, skorstene. Nedløb, tagrender. Tage. Vinduer og kviste. Brandsektionering, fl ugtveje. Gulve, vægge, lofter, aptering. Lift mellem de to stueetager. Toiletter, garderober. Tekøkken. er. rum. Energioptimering. El, VVS og ventilation Istandsættes ikke:. Tagrum i forhuset. Scene, balkon. Ikke større pejsestue. Ikke nedrivning af depot bag scene Håndværkerudgifter Uforudsigelige udgifter Udgifter ialt Rådgivning Omkostninger I alt ekskl. moms Ekskl. grund, parkering, belægninger, have Arealer Areal, område 1 Areal, område 2 Areal, område 3 areal (1. sal, forhus) Areal ialt m² 512 m² 204 m² 80 m² m² TOTALRENOVERING TOTALRENOVERING ISTANDSÆTTELSE DELVIS RENOVERING ISTANDSÆTTELSE DELVIS RENOVERING UUDNYTTET AREAL Istandsættelse Totalrenovering Totalrenovering Totalrenovering Istandsættelse Istandsættelse Område 1 Område 2 Område 3 Område 1 Område 2 Område 3 Side 14

15 Totalrenovering, sal delvis Istandsættelse, sal delvis Forslaget svarer til, forslaget for totalrenovering, indtil skellet mellem vestibulen og salen, både i stue- og kælderplan. Salen og terrassen istandsættes, således at bløde plader nedtages og væggene repareres. rum bag scenen totalrenoveres ikke. Økonomi Håndværkerudgifter Uforudsigelige udgifter Udgifter ialt Rådgivning Omkostninger Forslaget svarer til, forslaget for istandsættelse, indtil skellet mellem vestibulen og salen, både i stue- og kælderplan. Salen og terrassen istandsættes, således at bløde plader nedtages og væggene repareres. rum bag scenen istandsættes ikke. Økonomi Håndværkerudgifter Uforudsigelige udgifter Udgifter ialt Rådgivning Omkostninger Kælderrum inkl. toiletter totalrenoveres ikke, men eksisterende fyrrum nedrives og nyt fyr opstilles i kælderen. I alt ekskl. moms Ekskl. grund, parkering, belægninger, have Kælderrum inkl. toiletter istandsættes ikke, men eksisterende fyrrum nedrives og nyt fyr opstilles i kælderen. I alt ekskl. moms Ekskl. grund, parkering, belægninger, have Kælderrum udtørres. Kælderrum udtørres. Arealer Arealer Areal, område 1 Areal, område 2 Areal, område 3 areal 753 m² 512 m² 204 m² 0 m² Areal, område 1 Areal, område 2 Areal, område 3 areal (1. sal, forhus) 648 m² 512 m² 204 m² 80 m² Areal ialt m² Areal ialt m² TOTALRENOVERING TOTALRENOVERING ISTANDSÆTTELSE DELVIS RENOVERING ISTANDSÆTTELSE DELVIS RENOVERING UUDNYTTET AREAL Istandsættes Totalrenovering Nyt teknikrum Nyt teknikrum Delvis renovering Ingen istandsættelse Delvis istandsættelse Ingen istandsættelse Område 1 Område 2 Område 3 Område 1 Område 2 Område 3 Side 15